den globale centrifuge - tekno.dk · den globale centrifuge april 2002 | udgivet af teknologirådet...
TRANSCRIPT
Den globale centrifuge april 2002 | udgivet af teknologirådet
Et debatoplæg om teknologi og globalisering
Teknologi og globalisering
hænger sammen – men hvordan? 3
Globaliseringen
– foregår den overhovedet? 4
Kan Danmark selv bestemme
sin teknologipolitik? 10
Den folkelige teknologidebat
– i konflikt med globaliseringen? 20
20 spørgsmål om teknologi
og globalisering samt reference 26
1.0
2.0
3.0
4.0
5.0
På Internettet kan du komme i kontakt med hele
Verden. Med fly kan du nå de fjerneste egne af kloden
indenfor et døgn. Med dit Dankort kan du købe
eksotiske varer fra alle dele af kloden i dit lokale
supermarked eller via Nettet. Med din bærbare mini-
computer kan du arbejde hvor som helst i Verden for
hvem som helst. Via medierne får du levende nyheder
fra Jordens brændpunkter lige i hovedet 24 timer i
døgnen. Via teknologien er vi alle blevet en del af
den globale landsby. Globaliseringen er en realitet.
Eller er den?
Og hvilket rolle spiller teknologien for den globale
udvikling? Ja, hvordan hænger teknologi og globali-
sering egentlig sammen? Og: Er globaliseringen så
udbredt, som vi alle går og tror?
Tag for eksempel informationsteknologien og
udviklingen af Internettet. For mange er Internettet
selve årsagen til den tilsyneladende kraftigt voksende
globalisering. For andre opfattes udbredelsen af
andre afgørende teknologier, som f.eks. genteknologi,
ofte som en følge af globaliseringen.
Spørgsmålet er derfor blandt andet: Hvad kommer
først: Globaliseringen eller teknologien? Og hvordan
påvirker de hinanden? Og ikke mindst: Hvordan sik-
rer vi en folkelig debat og en demokratisk indflydelse
på en række af de teknologier, der har indflydelse på
både hverdagsliv og erhvervsliv, når og hvis globali-
seringen for alvor sætter ind?.
Det er nogle af de problemstillinger som dette skrift
lægger op til debat om. Og som det er vigtigt at finde
brugbare svar på. I hvert fald i det omfang, vi som
lille land ønsker at sikre national selvbestemmelse
og befolkningens indflydelse på teknologien i en
verden, hvor både teknologiudvikling og beslutnings-
processer er blevet grænseoverskridende.
Hæftet er skrevet på baggrund af Teknologirådets
konference ”Teknologi og globalisering” som fandt
sted den 31. oktober 2001 i Den Sorte Diamant i
København.
Målet med Teknologirådets konference var:
• at bringe teknologi og forskning ind i globalise-
ringsdebatten
• at styrke debatten om mulighederne for at føre en
national teknologipolitik i fremtiden
• at sætte fokus på problemstillingen om folkelig
indflydelse på teknologiudviklingen.
Med dette lille hæfte ønsker Teknologirådet at stimu-
lere til en bredere debat om emnet. Vi håber især at
hæftet kan bruges af de unge, eksempelvis gym-
nasieelever med samfundsfag på højt niveau, HF- og
HTX-elever, semariestuderende og højskoleelever.
God læselyst og god debat!
3
Teknologi og globalisering hænger sammen – men hvordan? 1.0
På Teknologirådets hjemmeside
www.tekno.dk kan du høre et lyd-
spor fra konferencen ”Teknologi og
globalisering”. Der er interview på
engelsk med Paul Hirst og på dansk
med Jens Nyholm, Lars Klüver og
Søren Gram.
Globalisering er blevet et modeord, der går
igen og igen i den offentlige debat. Det bru-
ges til at beskrive den tendens, at den tekno-
logiske udvikling gør det muligt for både
forskning, produktion og handel med varer i
stigende grad at foregå på kryds og tværs på
kloden uden udspring eller rodfæste i natio-
nalstaterne. Der er fordele at hente for både
forskning og virksomheder, men det er den
gængse opfattelse at globalisering også er
årsag til problemer, bl.a. fordi vigtige beslut-
ninger om anvendelse af nye teknologier i
højere og højere grad træffes i overnationale
råd og organer.
Paul Hirst er i videnskabelige kredse en kontroversiel
person, som kan sætte sindene i kog. Det skyldes, at
han har sin egen opfattelse af, hvad globalisering
drejer sig om, og hvor udbredt den er. Den almindelige
opfattelse af globalisering kan ses i tekstboksen. Som
det også fremgår fokuserer Paul Hirst især på den
økonomiske globalisering. Paul Hirst mener, at den
gængse opfattelse af globaliseringen har været så
kraftfuld, at den har overbevist analytikere, politikere,
journalister og andre med indflydelse, selvom der ikke
er hold i den. Paul Hirst, der er professor i samfunds-
teori ved Birkbeck College, University of London, er
gennem sine studier nået frem til resultater, der har
gjort ham skeptisk overfor, hvor meget den økono-
miske globalisering betyder. Han argumenterer for,
at den er overdrevet, ligesom han mener, at den frem-
tidige udvikling af globaliseringen er overvurderet.
Paul Hirst kommer med flere eksempler, der viser,
hvorfor han er skeptisk. Først og fremmst siger han:
- Alle taler om, at verdensøkonomien er global.
Men verdensøkonomien er ikke global i normal for-
stand. I stedet er den domineret af en udveksling
mellem de rige lande i OECD. International handel og
investeringer foregår i overvældende grad indenfor
de tre store blokke: EU, Japan og NAFTA (det nordame-
rikanske frihandelsområde). Dette vil sandsynligvis
ikke ændre sig meget i fremtiden. Udviklingslandene
vil ikke blive som OECD, hvis man ser bort fra nogle
få lande som f.eks. Brasilien og Kina, der for nyligt er
blevet industrialiserede, og som udvikler sig hurtigt.
Tværtimod, mener Poul Hirst, at de fleste udviklings-
lande er langt fra at være en del af verdensøkonomien,
og også langt fra nogensinde at blive integreret i den.
Det skyldes,at verdensøkonomien er opdelt på en yderst
ulige måde. De fattigste tyve procent er nærmest
udelukket fra handel og investeringer. De midterste
60 procent kæmper for dels at leve op til de konkur-
renceforhold og det prisniveau, som er fastsat af de
rige lande – og dels for at udjævne ulighederne i
deres egne befolkninger. De sidste tyve procent sid-
der derimod på hovedparten af handlen med varer
og tjenesteydelser. Se tabellen der viser den globale
fordeling af ressourcer. Se også boksen om de multi-
nationale selskaber.
”Alle taler om, at verdensøkonomien er global.Men verdensøkonomien er ikke global i normalforstand. I stedet er den domineret af enudveksling mellem de rige lande i OECD. Inter-national handel og investeringer foregår iovervældende grad indenfor de tre storeblokke: EU, Japan og NAFTA (Nordamerikanskefrihandelsområde).”
4
Globaliseringen – foregår den overhovedet?
Dette provokerende spørgsmål rejser den engelske professor Paul Hirst i bøger og i foredrag.Som en af de få går han imod de fremherskende holdninger om globaliseringen og dens betydning.Hans svar på spørgsmålet – som bygger på tilgængelige data om verdensøkonomien – er at denøkonomiske globalisering slet ikke er så udbredt som de fleste går og tror. Og ser man på de nyeteknologier som Internettet og de virksomheder, der er vokset op i dets kølvand, så har de hverkenændret verden eller øget globaliseringen, mener han. Konsekvensen af denne holdning er enoptimistisk tro på, at det stadig kan lade sig gøre kontrollere den globale økonomi, og at det stadighar effekt at gøre brug af en national politik.
2.0
Paul Hirst tror ikke på den økonomiske globalisering.”Det er almindeligt at påstå at vi lever i en tid, hvor
hovedparten af samfundslivet styres af globale pro-
cesser, som opløser nationale kulturfællesskaber,
økonomier og territorialgrænser. En nøgleforestilling
i denne forbindelse er påstanden om, at der i disse år
sker en hastig økonomisk globalisering. Det hævdes,
at en ægte global økonomi har udviklet sig eller er
på vej til det, hvor den klart afgrænsede nationale
økonomi og dermed anvendelsen af national-økono-
miske styringstrategier i stigende grad gøres irrele-
vant. Verdensøkonomiens dynamikker er blevet
internationaliserede og domineres af ukontrollable
markedskræfter, hævdes det. Dens centrale økono-
miske aktører er derfor de fuldt ud transnationale
selskaber, der ikke skylder nogen stat deres loyalitet
og derfor udelukkende placerer deres aktiviteter i
henhold til, hvad det globale marked dikterer.”
Sådan forholder det sig ikke, mener Paul Hirst, der
sammen med kollegaen Graham Thompson har
skrevet en bog, hvor han sætter globaliseringsbegre-
bet til debat.
Kilde: Paul Hirst og Graham Thompson: Globalisering til debat. Hans Reitzels Forlag
5Global fordeling af de 500 største multinationale virksomheder
Antal af multilnationaleLand/Region virksomheder 1998USA 185EU 156Japan 100Canada 12Schweiz 11Syd Korea 9Australien 7Kina 6Brasilien 4Andre 10
I alt 500
Kilde: A. Rugman The End of Globalization 2000 Table 1.2 p. 8
Global fordeling af ressourcer 1997
Fordelingen af Verdens BNP(Bruttonationalprodukt)Rigeste lande 20 % 86 %Midterste lande 60 % 13 %Fattigste lande 20 % 1 %
Fordelingen af eksport af varer og tjenesteydelserRigeste lande 20 % 82 %Midterste lande 60% 17 %Fattigste lande 20% 1 %
Fordelingen af direkte udenlanske investeringerRigeste lande 20 % 68 %Midterste lande 60% 31 % *Fattigste lande 20% 1%
*Før krisen i AsienKilde: UNDP Human Development Report 1999
Af de 500 største multi-nationale virksomhedervar de 441 lokaliseretindenfor de tre storehandelsblokke, og kun 16er lokaliseret udenforOECD – hvoraf de flesteaf disse er energi-virk-somheder.
Internet brugere – en global enklave (midten af 1998)
Regional population Internet brugere(som % af verdens (som % af regionalpopulationen) population)
USA 4.7 26.3OECD (undtaget USA) 14.1 6.9Latin Amerika og Caribien 6.8 0.8Syd-Østlige Asien og Stillehavet 8.6 0.5Østlige Asien 22.2 0.4Østeuropa og CIS 5.8 0.4Arabiske stater 4.5 0.2Afrika syd for Sahara 9.7 0.1Sydlige Asien 23.5 0.04Verden 100 2.4
Kilde: UNDP Human Development report 1999
Mange mennesker i den rige del af verden forbinder
i den grad udbredelsen af informationsteknologien
og Internettet med globaliseringen. Ja, for mange
danskere er det vel selve indbegrebet af en global
verden: Om man er europæeer, amerikaner, asiat
eller afrikaner – så har vi dog alle det tilfælles, at vi
er koblet på Nettet. Men, som med andre udbredte
forestillinger om globalisering, mener Paul Hirst, at
opfattelsen er uden hold i virkeligheden.
Han forklarer:
- Internettet er på ingen måde globalt. Det er næs-
ten udelukkende i den rige del af verden , at folk er
koblet på Internettet. Der har godt nok været en sti-
gende brug af IT i Asien, men det meste af det sydli-
ge Asien samt Afrika syd for Sahara er – hvad angår
brugen af Nettet – som en stor Internet-ørken. Nogle
af de fattigste har end ikke adgang til strøm – og slet
ikke adgang til hverken Internet eller mobiltelefoner.
Men hvis de havde adgang til Internettet, så
kunne det ændre meget, mener Paul Hirst. For da
ville disse mennesker få adgang til viden og infor-
mationskilder, som de ellers ikke på nogen anden
måde ville få del i. De ville få mulighed for læring og
udvikling.
”Internettet er på ingen måde globalt. Det ernæsten udelukkende i den rige del af verdenat folk er koblet på Internettet. Der har væreten stigende brug af IT i Asien, men det mesteaf det sydlige Asien samt Afrika syd for Saharaer – hvad angår brugen af Nettet – som enstor Internet-ørken.”
Målet med udviklingen af Internettet i de rige lande
er imidlertid ikke at hjælpe de fattige lande og skabe
velfærd, men at tjene penge, mener Paul Hirst.
Ind til videre har dette med at tjene penge på
Internettet dog vist sig langt vanskeligere end for-
ventet. I dag kæmper internetvirksomhederne for at
overleve. Sådan er tendensen i hvert fald lige nu, og
fortsætter den, vil de færre eller manglende indtje-
ningsmuligheder medføre en opbremsning i investe-
ringslysten, og dermed i udviklingen af Internettet.
Væksten i branchen lever simpelthen ikke lever op til
de første optimiske forudsigelser.
Paul Hirst slår fast:
- Der er to hovedproblemer i forhold til Internettet
i dag. Det ene er, at der eksisterer et paradoks imel-
lem den lette adgang til on-line informationer og
serviceydelser på Nettet – og så vanskelighederne
ved at tjene penge på at sælge dem. Det er svært at
få folk til at betale. Digitaliseret information er tæt
på at bryde det, man kan kalde ”knaphedens love” –
der er simpelthen nok til alle uanset, hvor man
befinder sig. Der kan f.eks. laves millioner af kopier af
digitaliseret information for næsten ingen penge, og
de mange brugere behøver ikke engang at stå i kø.
Det er et kommercielt mareridt for virksomheder og
markedet, da det forvandler information til noget
nær et offentlig gode.
Det andet problem er, at der i forbindelse med han-
del på Internettet, på samme måde som med al
anden handel, er brug for fysiske systemer – huse,
kontorer og lagerbygninger – helt basalt: cement og
mørtel. Og de samme serviceydelser. Forskellen
mellem tiden før og tiden nu er dermed ikke så stor,
som mange går og tror, provokerer Paul Hirst. Han
medgiver dog at IT har betydning på i hvert fald ét
punkt, og det er tidsforbruget:
- De nye teknologiers udbredelse, som for eksempel
IT betyder, at nogle processer foregår hurtigere end
før i tiden – hvilket har nogle økonomiske konse-
kvenser – men grundlæggende har teknologierne
ikke forandret verden eller forårsaget en globalisering.
7
Teknologien og globaliseringen
8
Et Internet til forskelPaul Hirst fremdrager et eksempel, der skal doku-
mentere, at de nye teknologier ikke grundlæggende
har forandret verden eller medført en globalisering.
Eksemplet drejer sig om den måde varer handles og
transporteres på. Paul Hirst forklarer:
- En kunde bestiller varer elektronisk via Internet-
tet. Det er nyt. Resten foregår som i ”gamle dage”.
Varerne skal på sædvanlig vis afhentes på et lager,
pakkes, køres på lastbil til bestemmelsesstedet og
endelig afleveres hos kunden. Eller varerne bliver
transporteret med skib fra den ene del af verden til
den anden. Bortset fra at tidsfaktoren er blevet korte-
re, er begrænsningerne de samme i den nye økono-
mi som i den gamle. Men derudover er der brug for
de samme fysiske infrastrukturer og den samme
type arbejdspladser som før i tiden. Vore dages kom-
munikationsteknologi er ikke så enestående forskel-
lig fra tidligere tiders elektroniske telegrafsystem
som blev udviklet i 1870’erne. Bortset fra tidsfaktoren
er det præcist de samme faktorer, som indgår i en
handel i dag.
Paul Hirst mener, at mange i den rige vestlige verden
har en tendens til at overse, at der stadig er hårdt brug
for mennesker, der tager sig af samfundets basale
funktioner, som for eksempel vinduespudsning eller
afhentning af skrald. Alle skal ikke uddannes til
high-tech-jobs eller have en doktorgrad i IT eller øko-
nomi, siger han og konkluderer:
- De stater, der tror på det, har et problem.
Den nye økonomi vil ikke skabe massearbejdsløs-
hed, med mindre man glemmer at sørge for den
rette blanding af folk med forskellige uddannelser.
Det er vigtigt, at den statslige styring af samfundet
fungerer godt på dette punkt.
”Vore dages kommunikationsteknologi er ikkeså enestående forskellig fra tidligere tiderselektroniske telegrafsystem som blev udvikleti 1870’erne. Bortset fra tidsfaktoren er det præ-cist de samme faktorer, som indgår i en handeli dag.”
Verden før og nu er ikke så forskellig
9
Virksomheder har brug for nationalstaterEn anden forestilling om de nye globale Internet-
virksomheder er, at de lokalisererer sig hvor som
helst på kloden. Men det gør de ikke i virkeligheden,
siger Paul Hirst.
Den enkelte virksomhed er stadigt tæt knyttet til
nationalstaten. Virksomhederne bliver nødt til at
holde sig tæt på arbejdsmarkedet, ligesom den
attraktive arbejdskraft gerne vil være tæt på de virk-
somheder, hvor der er karrieremuligheder. Desuden
er der store fordele ved at placere sig sammen med
andre virksomheder i industrielle klynger som fx i
Sillicon Valley i Californien.
Ved derimod at placere sig mere tilfældigt kan en
virksomhed risikere at isolere sig og gå glip af lokal
service, indforstået viden og risikovillig kapital. På
den måde er den nye økonomi ikke uafhængig af
den geografiske beliggenhed. Den nye økonomi gør
ikke så meget andet end at tilføje en ny sektor og
nye muligheder til den gamle økonomi.
Paul Hirst siger:
- Virksomheder, der er knyttet til et bestemt land,
har mange fordele. De har glæde af, at landet har
systemer til produktionsfremme og innovation. Og
de får del i den statslige støtte til forskning og tekno-
logiudvikling. Desuden har de gavn af landets særlige
virksomhedskultur, dvs. det sæt regler og den indfor-
ståede viden, som nedbringer omkostningerne til
uddannelse af medarbejdere og til kontrol. Den
nationale tilknytning giver desuden en virksomhed
mulighed for at opnå en særlig identitet, f.eks. giver
mærkevarer nogle bestemte kulturelle associationer.
Ligeledes er patentrettigheder bedst beskyttet
indenfor eksisterende systemer i de mest udviklede
lande.
”En anden forestilling om de nye globale Inter-netvirksomheder er at de lokalisererer sig hvorsom helst på kloden. Men det gør de ikke ivirkeligheden. De enkelte virksomheder erstadigt tæt knyttet til nationalstaten. ”
Økonomisk globalisering er blandt andet lig med
udviklingen af transnationale selskaber.
Et transnationalt selskab er en slags fri kapital
uden nogen form for national tilknytning. Selskabet
er underlagt et internationalt lederskab og er i prin-
cippet rede til at lokalisere sig ethvert tænkeligt sted
på kloden. Målet er til enhver tid at opnå det største
og/eller mest sikre afkast. Men meget få virksomhe-
der er ægte transnationale selskaber, mener Paul
Hirst. Han siger:
- De fleste er stadigt ”gammeldags” multinationale
virksomheder. Det vil sige, at de arbejder ud fra en
national basis og har datter- og søsterselskaber til at
producere og sælge varer i udenlandet. Tag f.eks. de
store amerikanske bilproducenter Ford eller General
Motors. De fleste af Ford’s og GM’s biler produceres
og sælges i Nordamerika, og disse virksomheder har
intet imod at forblive indenfor de rige landes marke-
der.
I modsætning hertil nævner Paul Hirst, at det kun
er ikke-kommercielle foretagender, som f.eks.
Amnesty International, der kan siges at være ægte
transnationale og virke i alle dele af verden, uanset
om det er den rige eller fattige del.
Transnationale selskaber findes ikke – kun hvis de er ikke-kommercielle
10
Kan Danmark selv bestemme sin teknologipolitik?3.0
Det var først da det blev alvor i 1970’erne – da man
skulle til at indføre atomkraften i Danmark – at der
skete noget, som hverken er set før eller siden. Der
kom gang i en folkelig teknologivurdering uden
sidestykke, både hvad angår argumenter både FOR
og IMOD atomkraften. Aldrig før eller siden har
anbefalere og modstandere af en teknologi stået så
stejlt overfor hinanden i så lang tid. Der var tale om
offentlige diskussioner, der forløb i mere end et årti
fra 1973 til 1985, hvor Folketinget tog den endelige
beslutning: Atomkraften skulle ikke indgå i det danske
energisystem i fremtiden.
Et flertal i Folketinget sagde simpelthen nej tak til
at bruge en teknologi, som ellers var i brug i de fleste
andre vestlige lande. Det var helt uhørt. De fleste
teknologier bliver nemlig som regel taget i brug, når
de først er udviklet.
Sideløbende med atomkraftdebatten foregik noget
andet opsigtsvækkende i Danmark. Græsrødder og
andre såkaldte ”praktikere på gulvet” satte – ved
hjælp af udvalgte forskerkredse – en alternativ ud-
vikling i gang omkring vedvarende energi. I starten
blev der udviklet små vindmøller, siden blev det til
større vindmøller. Så trådte staten til med tilskud og
en prøvestation. En vindmølleindustri voksede frem,
og i dag står vi med en stor og veletableret eksport-
industri. Samtidig har vi også fået en folkelig kritik
af vindkraften. Men det er en anden historie.
Ja, i et vist omfang. Eller sagt på anden vis: Danmark har et ikke helt lille råderum for beslutninger,hvis vi ellers arbejder bevidst på at skabe det. Historisk er der i hvert fald eksempler, der viser, atDanmark har indtaget egne standpunkter og ført dem ud i livet, på trods af tenderserne i denøvrige verden. I erhvervslivet er der muligheder for, at danske virksomheder kan sætte deres prægpå teknologiudviklingen, da det lokale paradoksalt nok aldrig har været vigtigere. Rent juridisk erder imidlertid grænser for, hvad vi kan og ikke kan i forhold til EU og WTO.
Kritisk teknologidebat skaber spillerum
- Der er én eneste betingelse for at et land som
Danmark selv kan være med til at bestemme sin
teknologipolitik i en globaliseret verden. Betingelsen
er, at vi er i stand til at fastholde en kritisk teknologi-
debat. Hvis debatten dør, vil det betyde en tilbage-
venden til tilstanden i 1950’erne. Dengang accepterede
vi blot hvad der nu måtte komme til os udefra af nye
teknologier. Siden kom en markant kritisk teknologi-
debat, der fik stor indflydelse på udviklingen af visse
teknologier. I dag er teknologidebatten igen blevet
mere usynlig. Det er et problem.
Sådan siger Oluf Danielsen, lektor ved Institut for
Kommunikation ved RUC. Han har i mange år arbej-
det med teknologivurdering – bl.a. i Teknologirådet –
og deltaget i teknologidebatten. Og han kan konsta-
tere, at Danmark ofte har stået overfor at skulle
anvende og tilpasse udefra kommende teknologier.
Et af de mest markante eksempler på en særskilt
dansk stillingentagen til en udefra kommende
teknologi tog sit udspring i 1960’erne.
Atomalderen – dansk teknologivurdering uden sidestykke Dengang i 1960’erne befandt vi os midt i en tidsalder
som blev kaldt ”Atomalderen”. Den civile atomenergi
i form af atomkraftværkerne var på vej ind i de
industrielle samfund. Ikke mindst i USA byggede
man på livet løs. Nu skulle atomkraftværker produ-
cere elektricitet i stedet for de traditionelle kraftvær-
ker, der fremstillede el på grundlag af kul og olie.
I Danmark forberedte man sig godt. Folketinget
vedtog at nedsætte en såkaldt Atomenergikommision,
som skulle sørge for oprettelse og driften af en atom-
forsøgsstation ved navn Risø. Det gik alt sammen
godt og forholdsvist let.
11
I korthed forklarer Oluf Danielsen:
- Atomkraften kom udefra, men folket sagde nej og
udviklede samtidig en alternativ energiform, nemlig
vindenergien. Set fra omverdenen er det en unik
dansk vej som eksempelvis økonomerne i Bruxelles
ikke rigtigt brød sig om. Den danske vej var for lidt
markedsorienteret, mente de.
Eksemplet viser, at det er muligt at bevare et natio-
nalt spillerum: En kritisk demokratisk vurdering af
atomkraften gav samtidig inspiration til udvikling af
et alternativ til det, der ellers var givet på forhånd.
”Atomkraften kom udefra, men folket sagdenej og udviklede samtidig en alternativenergiform, nemlig vindenergien. Set fraomverdenen er det en unik dansk vej someksempelvis økonomerne i Bruxelles ikkerigtigt brød sig om. Den danske vej var for lidtmarkedsorienteret, mente de. ”
12
Teknologidebatten på institution:Teknologinævnet oprettesDenne ”vilde” folkelige teknologivurdering á la
atomkraftdebatten kom siden på institution. Et fler-
tal i folketinget fandt, at teknologivurdering var så
nødvendig, at man var nødt til at ansætte nogle fag-
folk, der kunne følge med i den teknologiske udvik-
ling og sætte teknologien til debat. Den teknologiske
udvikling gik desuden så hurtigt, at hverken den
enkelte borger eller beslutningstagerne kunne over-
skue, hvad der skete. Men politikerne var også blevet
klar over, at mange nye teknologier fik stadig mere
omfattende konsekvenser. Derfor oprettede man
TeknologiNævnet, som Teknologirådet hed i begyn-
delsen. Det var i 1986. Dermed fik vi i Danmark stats-
lige ressourcer til at lave teknologivurdering, som
skulle bruges til at vurdere teknologiens konsekven-
ser og afdække borgernes ønsker til teknologien. Der
var mange store projekter i 1980’erne og 1990’erne,
som var til debat – både i offentligheden og som en
del af TeknologiNævnets/rådets arbejde.
”Men kritiske røster i Danmark afviste deudenlandske løsninger. Holdningen var atman ikke ønskede at indføre IT på denne mådei Danmark i erkendelsen af, at danskernesundervisning og pædagogik er en anden endmange steder i udlandet. ”
DK
• Dankortet: Danskerne var meget skeptiske i star-
ten – var det begyndelsen til det ultimative over-
vågningssamfund?
• Samkøring af registre: Registersikkerhed – hvad
kan man tillade?
• IT på arbejdspladsen: Hvilke konsekvenser vil IT
får for arbejdet og dets indhold?
• Teknologisk arbejdsløshed: Vil arbejdet klares af
computere?
• Byforsøg med informationsteknologi: En lang
række forsøg med IT på mange forskellige områ-
der som uddannelse, sundhed, tandlæger, decen-
trale rådhuse mv.
• Genteknologi i landbrug og industri: Hvordan
skal genteknologien anvendes i disse erhverv?
• Hvordan skal vi anvende den øgede viden om
menneskers gener? Kortlægningen af mennes-
kets arvemasse lagde både før og nu op til en
debat.
Yderligere oplysninger: www.tekno.dk eller Tekno-
logirådets Årsberetninger 1986 - 2001.
Eksempler på Teknologirådets arbejde:
1980’erne: IT i undervisningen på danske præmisserOluf Danielsen har et andet historisk eksempel på
kritisk dansk stillingtagen til ny teknologi. Det er et
eksempel, der på samme måde viser, at Danmark har
et særkende, hvad angår teknologivurdering.
Eksemplet drejer sig om brugen af IT i undervisningen.
Oluf Danielsen beretter:
- Det var i 1980’erne, og informationsteknologien
var på vej til Danmark. I kølvandet på den nye tek-
nologi kom der en række færdige internationale
IT-træningsprogrammer til landet til brug i den
almindelige skoleundervisning. De skulle anvendes
til at træne grundlæggende færdigheder hos børnene,
som for eksempel at bøje verber eller løse simple
regnestykker. Eller der var simulationsprogrammer,
hvor man kunne fremskrive befolkningstallet i for-
skellige lande. Skærmen var den nye lærer. Der var
kun rigtige og forkerte svar. Diskussionerne mangler.
Træningsprogrammerne var lavet ud fra en pædago-
gik, hvor man udelukkende lagde vægt på paratviden.
Men kritiske røster i Danmark afviste de uden-
landske løsninger. Holdningen var, at man ikke
ønskede at indføre IT på denne måde i Danmark i
erkendelsen af, at danskernes undervisning og
pædagogik er en anden end mange steder i udlandet.
Havde vi blindt indført de nye programmer, mener
Oluf Danielsen, at det ville have sat udviklingen i
danske skoler tilbage. Han siger:
- Mange fandt, at man i fremtiden ikke kunne klare
sig i informationssamfundet med mindre man lærte
at programmere en computer. Derfor skulle der ind-
føres et nyt fag i folkeskolen, der hed datalære. Men
faget blev ikke til noget, da så grundlæggende fær-
digheder ikke er nødvendige for, at alle kan klare sig
i et nok så informatiseret samfund. I stedet beslutte-
de man, at IT skulle integreres i alle undervisnings-
fag. Den udfordring arbejder vi stadig med i dag.
Vores pædagogik i Danmark har et særkende ved at
være meget dialog- og gruppeorienteret. Derfor
mener jeg, at det er en konkret udfordring at få denne
form for pædagogik integreret med informations-
teknologien – f.eks. ved at etablere et Net-universitet
i Danmark (se boks). I så fald kunne dette blive frem-
tidens ”IT-vindmøller”.
Oluf Danielsen konkluderer:
- I dag er den brede folkelige teknologivurdering
blevet mere usynlig. Hvorfor? Fordi teknologivurde-
ringens metoder er blevet optaget i design af pro-
dukter – f.eks. i materialevalget ved at vælge mindre
miljøbelastende og genbrugsvenlige materialer,
samt i miljø- og arbejdsmiljøvurderinger. Det er
godt. Men det er også et problem på længere sigt,
fordi diskussionerne nu i højere grad foregår internt
i organisationer og virksomheder. Den kritiske
reflektion i befolkningen skal genopfindes som en
offentlig kritisk demokratisk aktivitet. Og universite-
terne skal med i udviklingen af teknologivurdering-
en igen. Det kræver politiske initiativer. Ellers dør det
nationale spillerum for beslutninger ud.
13
I Danmark har vi udviklet en form for pædagogik,
der i højere grad end i mange andre lande er dialog-
og gruppeorienteret. Det kunne vi udnytte til at
udvikle og oprette et Net-universitet med disse særli-
ge måder at arbejde på indbygget. Dermed ville vi
have mulighed for at skabe en helt ny anvendelse af
Internettet, der kunne få international gennemslags-
kraft. En anvendelse der, i langt højere grad end de
IT-undervisningsprogrammer der i dag fremstilles,
ville give mulighed for diskussioner og refleksion. På
det danske Net-universitet skulle de studerende frit
kunne arbejde sammen over nettet indbyrdes i grup-
per og stå i kontakt med lærerne, ligeledes over net-
tet. Det vil naturligvis være af værdi og helt naturligt
fortsat at mødes nogle dage i traditionelle undervis-
ningssituationer ved siden af aktiviteterne over net-
tet. Sådan ser Oluf Danielsen sin vision for et nyt
dansk fremsynet teknologiinitiativ.
Globalisering på dansk: Net-universitetet
14Hvad kendetegner globaliseringen?
I går I morgenEt middel til at komme Adgang til og udnyttelse ind på nye markeder af lokal viden
Afsætning af standard- Tilpasning af produkterprodukter på nye til lokale behovmarkeder
Lave produktions- Adgang til produktions-omkostninger kompetance
Kernekompetance i Kernekompetancer i hovedkvarteret mange lande
Sådan kan Danmark opdeles i kompetanceområder:
1 Nordjylland: Mobiltelefoni2 Hovedstadsregionen: Optiske fibre og
farmaceutisk virksomhed3 Nordsjælland: Mikroteknologi4 Sønderjylland: Transport og logistik5 Århus: Intelligent soft-ware
1
5
4
2
3
- Den teknologiske udvikling er blevet global. Det
bliver i fremtiden stort set umuligt for demokratiske
lande at undgå bestemte teknologier, produkter og
forskningsområder. Men det betyder langt fra at
spillerummet for en dansk teknologipolitik bliver
mindre.
Nærmest tværtimod.
Sådan fremstiller Jens Nyholm, erhvervsdirektør i
Erhvervsministeriet mulighederne for at Danmark
selv kan bestemme sin teknologipolitik.
Hans hovedpointe er overraskende. For Jens
Nyholm mener, at det han kalder
”lokalisering og diversitet” – dvs. forskelle i arbejds-
metoder og kompetancer, specialisering indenfor
viden samt kendskab til lokal kultur og æstetik –
aldrig har været vigtigere.
Samtidig mener Jens Nyholm at viden og teknologi,
som er flytbar – og som alle derfor i princippet har
adgang til – ingen rolle spiller som konkurrencefaktor.
Globaliseringen kører som en centrifugeJens Nyholm giver således Paul Hirst et modspil. For i
modsætning til Paul Hirst, mener Jens Nyholm, at
globaliseringen på nogle områder kører på fulde
omdrejninger.
Jens Nyholm siger:
- Set fra et erhvervsmæssigt synspunkt er den glo-
bale udvikling i fuld gang. Det kan ses på især tre
dominerende tendenser i videnssamfundet:
Den ene tendens er, at der sker mange teknologiske
gennembrud i disse år f.eks. på områderne IT, bio-
teknologi, materialeteknologi og nanoteknologi.
Den anden tendens er, at der er flere globale virk-
somheder, produktionen flyttes ud, kapitalen flyder
over grænserne og internationale institutioner som
EU får stigende indflydelse.
Den tredje tendens er, at konkurrencen er større
end tidligere, hvilket betyder, at nye produkter har
en kortere levetid end før på grund af en hastigere
og hastigere teknologiudvikling. Det er kun de stær-
keste virksomheder der overlever.
De tre tendenser virker tilsammen som en ”global
centrifuge”, der kører stadigt stærkere.
Sådan kan Danmark vælgeHvis man spørger Jens Nyholm: Hvor står den danske
teknologipolitik da i fremtiden? Vil spillerummet for
en dansk teknologipolitik blive større eller mindre?
Så svarer han:
- Spillerummet bliver både større og mindre:
Spillerummet bliver større når det handler om
teknologipolitik i form af investeringer i forskning,
uddannelse og innovation (nyskabelser indenfor
f.eks. teknik). Man kommer endda i stigende grad til
at tale om en regional teknologipolitik. Spillerummet
bliver mindre, når det handler om regulering af
teknologi. Men der vil være muligheder for at opnå
de samme effekter via markedet, som vi tidligere
opnåede via national regulering. Vel at mærke, hvis
vi griber tingene rigtigt an.
Jens Nyholm begrunder sine to pointer i de tenden-
ser, som han mener kendetegner globaliseringen
(se boksen s. 14).
Jens Nyholm argumenterer for sin hovedpointe om,
at lokalisering aldrig har været vigtigere. Det lyder
sådan her:
- Lande og regioner vil konkurrere om at udvikle
unikke lokale eller regionale miljøer med en særlig
kompetence og viden, der kan skabe grobund for en
produktion baseret på denne særlige kompetence og
viden, og som kan tiltrække udenlandske virksom-
heder. Det er her stat, amter og kommuner skal sætte
ind med virkemidler, der kan fremme en opdeling af
viden og risikovillig kapital indenfor specifikke
områder. Det man skal satse på er, at de stærke
vidensmiljøer får lov at udvikle sig over en årrække
og baserer sig på forskning i verdensklasse, innovati-
ve virksomheder og uddannelse. Områderne har
samtidig det særkende, at den viden, der er i miljøet,
ikke kan kopieres eller flyttes til andre regioner. Den
nationale teknologipolitiks opgave er at skabe gro-
bund for at sådanne miljøer forsat kan udvikle sig.
Og for at nye miljøer kan opstå.
Et paradoks:Globalisering gør det lokale vigtigere end nogensinde
15
Hvad globaliseringen betyder for danske virksomheder Der er nye globale virksomhedsstrategier på vej.
De gamle strategier, som opstod i industrisamfun-
det, har svært ved at overleve i dag. Dengang drejede
det sig for virksomhederne om at masseproducere
standardprodukter til verdensmarkedet med så lave
produktionsomkostninger som muligt.
I dag gælder det i højere grad om at tilpasse sig
lokale behov og have adgang til produktionskompe-
tance og specialiseret viden der hvor man er.
I fremtiden vil konkurrencen i højere grad dreje sig
om produktion af varer på basis af adgang til såkaldt
kernekompetencer (viden og teknologi) i mange for-
skellige lande.
Med globaliseringen sker der en international orga-
nisering af virksomhederne, mener Jens Nyholm.
Virksomhederne bliver multinationale i en ny for-
stand. Ledelsen vil typisk foregå fra et hovedsæde i
hjemlandet. Men derudover vil en virksomhed
lægge produktion, afprøvning af produkter,
forskning og udvikling samt produkttilpasninger i
de regioner, der er bedst til de pågældende ting.
Desuden vil de have salgsafdelinger med produkter
tilpasset lokale behov mange steder rundt om i ver-
den. Dette står i modsætning til de multinationale
virksomhedens organisering i industrisamfundet.
Her er de fleste funktioner samlet omkring hovedsæ-
det i hjemlandet. Kun salg og produktion foregår i
forskellige dele af verden.
Jens Nyholm forklarer:
- Globaliseringen bygger på forskelle i viden fra den
ene virksomhed til den anden, eksempelvis forskelle
i kendskabet til lokale skikke. Konsekvensen er, at
virksomhedens lokalisering og forskelle til andre
virksomheder er vigtigere end nogensinde. Teknologi
som kan flyttes til et hvilket som helst sted på kloden
og adgang til Internettet er ingen fordel i sig selv. For
det har alle adgang til. Kun de afgørende forskelle i
kompetence vil være en fordel i fremtiden.
“Globaliseringen bygger på forskelle i videnfra den ene virksomhed til den anden, eksem-pelvis forskelle i kendskabet til lokale skikke.Konsekvensen er at virksomhedens lokaliser-ing og forskelle til andre virksomheder ervigtigere end nogensinde. Teknologi som kanflyttes til et hvilket som helst sted på klodenog adgang til Internettet er ingen fordel i sigselv.”
16
Danske virksomheder i en globaliseret verdenLEGO – er en dansk virksomhed, der viser, at de arbej-
der i en globaliseret verden. Lego skulle for nogle år
siden igang udvikle nogle nye Lego-produkter. Derfor
gik de ud i verden for at finde den bedste kompeten-
ce på området. Den fandt de i USA. Dels i Boston,
hvor de oprettede en ny udviklingsafdeling. Og desu-
den i Sillicon Valley, Californien. Resultatet blev
deres såkaldte ”Mind storm-produkter”, dvs. Mars-
lego-sæt med digitalt farvekamera som kan kobles
til hjemme-pc’en, og som skal simulere, at det sender
billeder fra Mars-køretøjet og hjem til Jorden.
NKT’s nye guldæg Ionas og Giga (der blev solgt til
Intel for 10 milliarder kroner) er et andet eksempel
på en globaliseret dansk virksomhed. De samarbej-
der med universiteter i bl.a. Grækenland, henter
medarbejdere i flere forskellige lande, og har som
udgangspunkt hele verden som deres potentielle
hjemmemarked.
Sådan kan Danmark handle til fordel for enselvstændig dansk teknologipolitik:Det nye spillerum for en national politik:
• Udvikle troværdig og gennemskuelig information
(bedre mærkning og adgang til underliggende data)
• Kommunikation af historierne bag produkterne
(f.eks. kampagner i samarbejde med detailhandlen)
• Det offentlige går foran (etiske offentlige indkøb)
• Hot-lines for virksomheder og forbrugere
• Debat om etik og miljø
Den globale politiske opgave• Udvikle internationale mærknings- og certifice-
ringsordninger
• Udvikle globalt e-handelsmærke
• Udvikle retningslinjer for rapportering af sam-
fundsansvar
• Organisere global debat om etik og miljø
• Udvikle ”ehtics.com” med markeds- og virksom-
hedsinformation
• Fremme internationale samarbejdsprojekter om
etik og ressourceeffektiv produktion (f.eks.via ram-
meprogrammer)
17
”Fremtidens hjemmeside for danske virksom-heder hedder ikke mere: www.dk, den hedder:www.com – hvilket vil sige at danske virksom-heder i langt højere grad må orientere sig udmod resten af verden.”
To muligheder for globalisering i fremtiden Internationale institutioner som WTO og EU kom-
mer til at spille en stadig større rolle på bekostning
af nationalstaten, mener Jens Nyholm. Det kan
skabe frygt for, at vi kan komme til at konkurrere på
miljøbelastende teknologi, og at vi får svært ved at
skærme os mod produkter og teknologier, der over-
skrider vore etiske grænser i Danmark. Derfor mener
Jens Nyholm, at teknologipolitik også handler om
den politik, der er med til at regulere den internatio-
nale samhandel med produkter og teknologi. Jens
Nyholm opstiller to scenarier for samspillet mellem
globalisering, teknologi og etik. Han kalder dem hen-
holdsvis for trussels- og mulighedsscenariet.
Om det bliver det ene eller det andet scenarie der bli-
ver til virkelighed afhænger af flere forhold. Jens
Nyholm mener at vi har gode muligheder for at
realisere mulighedsscenariet ved at gøre brug af
markedsmekanismerne:
• Hvis globale virksomheder konkurrerer på at
opfylde lokale behov, som også vil kunne gælde
etik og teknologianvendelse.
• Hvis etik i stigende grad bliver opfattet som en
konkurrencefordel, så f.eks. investorer foretrækker
virksomheder med etiske værdier.
• Hvis folk hellere vil arbejde i virksomheder, der for-
holder sig til etik end i virksomheder, der ikke gør.
Udviklingen frem mod mulighedsscenariet går lang-
somt, da der er mange barrierer, mener Jens Nyholm
(se boks). Men der er samtidigt mulighed for at
handle til fordel for en mere selvstændig dansk
teknologipolitik – både på nationalt plan og i forhold
til resten af verden.
1. Trusselsscenariet:• Globale virksomheder vælger at producere deres
produkter uden hensyn til etiske værdier i de
enkelte lande.
• Vi oplever at få mindre indflydelse på teknologi-
spørgsmål, fordi beslutninger flyttes ud af landet.
• Regionale normer for etik udvandes pga. globalise-
ringen.
• Et stadigt mere liberaliseret marked medfører sti-
gende eksport af ”lav etik” og flere konflikter
mellem nationale værdier og globale teknologier.
2. Mulighedsscenariet:• Globale virksomheder opfylder lokale behov, for
eksempel etiske eller miljømæssige.
• Vi oplever større indflydelse – ikke som vælgere,
men som forbrugere og medarbejdere.
• Globale virksomheder vælger de høje etiske stan-
darder på markedet, fordi de er ansvarlige og kan
tjene penge på etik
• Nye internationale institutioner etableres – vi får
en international debat om etik – og det bliver let-
tere at udpege og udvælge virksomheder ud fra
etiske værdier.
Barrierer for at nå mulighedsscenariet:• Uigennemskuelig information og mærknings-
ordninger – kunderne ved ikke, hvad de køber
• Mangel på værktøjer til at teste etik og miljø i
virksomheden og blandt dets forskellige underle-
verandører – erhvervslivet ved ikke, hvad de sælger
• Der mangler fora, der kan formulere krav til mar-
kedet – erhvervslivet ved ikke hvad kunderne
ønsker
• Virksomhederne kan ikke få testet potentialet for
investeringer i etik og miljø
18
Generelle regler
EU WTOEU-domstolen: TvistbilæggelsesNår et enkelt land og EU er uenige organ (The Dispute
Settlement Body)
EC-Traktaten (European Community, GATT-aftalerdvs. før det blev til EU) – Alle former for kvantitative restrik-tioner på importen eller nogen form for lignende forholdsregler er forbudt
Undtagelser: Mulige ved – blandtandre – miljø- eller sundhedsgrundeSe teksten, der omtaler den såkaldte miljøgaranti
Specifikke regler
EU WTOReguleringer/direktiver Mere specifikke Lovmæssige basis i Traktaten aftaler så som Artikel 175 – aktiviteter landbrugsaftalerneArtikel 95 – produkter,kemikalier, GMO-produkter
Muligheder for at handle Handlemuligheder afhænger af: afhænger af:den lovmæssige basis indholdetindholdet
Der er visse muligheder for at det enkelte medlemsland iEU eller i WTO kan handle anderledes end de øvrige lande.F.eks. kan man gøre brug af artikel 95 stk. 4 – den såkaldtemiljøgaranti – der giver mulighed for strengere miljøreg-ler end de fælles EU-regler, selv om området er harmoni-seret med et direktiv.
I EU og WTO er der nogle generelle regler i hhv. EU-trakta-terne og i GATT-aftalerne, som alle medlemslande skalfølge. Men der kan opstå uenighed om reglerne. I så faldskal enten EU-domstolen eller ”The Dispute SettlementBody” (WTO) i sidste instans afgøre eventuelle ueninghederog sørge for, at hhv. EU-retten eller WTO-bestemmelserneoverholdes. Endelig er der mulighed for at undgå at følgede generelle regler, nemlig hvis der er tvingende miljø- ogsundhedsproblemer.
19
Tag produkter som for eksempel batterier eller akku-
mulatorer. Disse produkter er omfattet af et EU-
direktiv og er totalharmoniserede indenfor EU. Det
betyder, at alle såkaldte tekniske handelshindringer
er væk. Derved gælder de samme tekniske krav til
alle de batterier og akkumulatorer, der handles over
landegrænserne indenfor EU. Således må intet med-
lemsland forhindre, forbyde eller lave restriktioner
på markedsføringen af disse produkter, der er omfat-
tet af direktivet. Produkterne kan med andre ord frit
købes og sælges, og myndighederne kan ikke stille
krav til producenter og importører om mere miljø-
venlige batterier eller akkumulatoer.
Sådan er det for en lang række varer indenfor EU,
forklarer Charlotta Zetterberg, dr. jur. ved Uppsala
Universitet i Sverige.
Hvilke muligheder har Danmark og andre enkelt-
stater i så fald for at arbejde for en bæredygtig udvik-
ling på miljøområdet, når der samtidig eksisterer
disse og tilsvarende frihandelsregler? Hvad sker der,
hvis Danmark eller et andet medlemsland ønsker at
indføre strengere miljøregler end de andre EU-lande
på bestemte områder? Er det muligt? Eller bliver vi af
hensyn til de eksisterende internationale og globale
frihandelsaftaler tvunget til altid at følge de andre?
Charlotta Zetterbergs svar er, at billedet er kom-
plekst. For uanset de umiddelbare begrænsninger, er
der mulighed for, at det enkelte land kan gå videre
for at gennemføre sin egen politik. Det drejer sig om
at prøve mulighederne af.
For Danmark er det især de to hovedsystemer for
frihandel, EU og WTO, der er afgørende.
Charlotta Zetterberg forklarer:
- Ofte vil det være sådan at de internationale aftaler
forhindrer individuelle nationalstater i for eksempel
at lægge restriktioner på bestemte produkter, fordi
det kommer i konflikt med EU’s overordnede mål om
at sikre varernes fri bevægelighed over grænserne.
Men der er visse muligheder for, at et enkelt land kan
opstille strengere regler end de øvrige lande. I EU er
det for eksempel helt afgørende om man anvender
artikel 175 i Amsterdamtraktaten, som giver en frihed
for det enkelte land til at indføre strengere regler.
Eller om man gør brug af artikel 95 og laver en
såkaldt totalharmonisering. Her er der tale om en
nøjagtig fastlægning af miljøkravene, der hindrer det
enkelte medlemsland i at gøre mere end fællesskabet.
Alligevel er der under artikel 95 (i stk. 4) en mulighed
for at lave undtagelser fra princippet om totalhar-
monisering – den kaldes for miljøgarantien.
Miljøgarantien er svær at brugeI følge miljøgarantien er der mulighed for at opstille
strengere miljøregler i det enkelte land af hensyn til
miljøet eller sundheden.
Men for at gøre dette skal en række betingelser være
opfyldt:
• Der må ikke være tale om en skjult handelshindring
• Der må ikke være tale om tilfældig diskriminering
• Der skal være tale om proportionalitet – det vil
sige, at de anvendte midler skal stå mål med pro-
blemets omfang og alvor
• Der skal være tale om nødvendighed
• Der skal være videnskablig dokumentation.
- Det er op til det enkelte medlemsland at dokumen-
tere de forskellige punkter. Desuden skal der – som
et ekstra krav – være tale om specifikke problemer for
lige netop det medlemsland, der ønsker de strengere
regler, fastslår Charlotta Zetterberg. Hun fortsætter:
- Alt i alt betyder reglerne – især kravet om viden-
skabelig dokumentation – at man ikke kan handle
for at forebygge et muligt problem, men først kan
gøre noget, når skaden er sket. Det er derfor ikke alene
svært at fremkomme med miljømæssige begrun-
delser. Endnu vanskeligere forholder det sig, når det
drejer sig om etiske eller religiøse indvendinger. Kon-
klusionen er: I de allerfleste situationer vil et med-
lemsland have svært ved at påstå, at lige netop dette
problem er specifikt for deres land og ingen andre.
Mulighederne for et nationalt spillerum afhænger
derfor af graden af harmonisering. Minimumsdirek-
tiver kan forhindre, at produkter, der er fremstillet på
grundlag af strengere miljøregler, eksporteres over
landegrænserne, men de kan ikke forhindre, at man
indenfor det enkelte land fremstiller og sælger varer,
der er fremstillet ud fra miljøregler, der er hårdere
end i de andre lande. Det kan en totalharmonisering
derimod gøre. Her skal alle lande overholde de samme
regler både indenfor og udenfor landegrænserne.
Charlotta Zetterbergs konklusion er, at tendensen
går fra minimumsdirektiver til totalharmonisering.
Det er hun bekymret over, da hun mener, at det vil
være dårligt for en fremtidig bæredygtig udvikling.
Hvordan skal det så gå med f.eks. de etiske hensyn,
som slet ikke er medtaget i reglerne som det er i dag?
spurgte hun. Hendes enkle svar er:
- EU skal overveje at udfærdige en ny konvention
for etiske regler på plante- og fødevareområdet.
EU og WTO – grænser for det nationale spillerum
- En væsentlig motor i demokratiet er, at det skal give
mening for den enkelte borger at engagere sig i sam-
fundsdebatten. At man kan konstatere, at debatten
får indflydelse på, hvordan teknologien udvikles og
spredes i samfundet lokalt og globalt. Der ligger
derfor en konflikt for de demokratiske samfund i at
den politiske magt over den teknologiske udvikling
flyttes til overnationale organer. Dermed bliver der –
mentalt og fysisk – større afstand til beslutningerne,
både for politikere, embedsmænd, ekperter, institu-
tioner, opinionsdannere og borgere. Det forringer
muligheden for direkte indflydelse. Men løsningerne
findes i form af udviklingen af en demokratisk
teknologipolitik.
Sådan anskuer Lars Klüver, sekretariatschef i Tekno-
logirådet, problemet med at sikre den folkelige
teknologidebat, som han mener er absolut nødvendig
i et demokratisk samfund.
”Metoderne til borgerinddragelse findes.Fx de metoder der er under udvikling omkringparlamenterne, og som Teknologirådet harværet med til at udvikle. Et godt eksempel erkonsensuskonferencer hvor et panel af lægfolksætter dagsordenen, udspørger eksperter ogskriver konklusionerne.”
20
Den folkelige teknologidebat – i konflikt med globaliseringen?4.0Det er der kritikere, der mener. De forudser, at et af problemerne blandt andet vil være at detbliver sværere og sværere at engagere folk, når beslutninger i stadigt højere grad tages iovernationale organer. Samtidig er der mange eksempler på, at det er muligt at involvere denbrede befolkning. Et er nemlig sikkert. Metoderne til borgerinddragelse findes – bådeherhjemme og i udlandet. F.eks. i Irland, hvor man har erfaring med såkaldte ’borgerjuryer’.Spørgsmålet er, hvordan metoderne kan anvendes i en globaliseret verden.
Konflikten
Sådan kan teknologi påvirke negativt.• Globalt social skævhed
• Social isolering
• A/B-hold
• Stress
• Allergi
• Forurening
• Arbejdsulykker
• Ressource-knaphed
• Natur-ødelæggelse
Sådan kan teknologi påvirke posivtivt.• Global velfærd
• Kommunikation
• Konkurrenceevne
• Ligestilling
• Velstand
• Sundhed
• Luksus, Komfort
• Effektivitet
• Tidsbesparelse
• Arbejdspladser
21
Derfor er teknologidebatten vigtigHvorfor en folkelig teknologidebat er nødvendig,
forklarer Lars Klüver sådan her:
- Fordi teknologi ikke bare er noget, der kommer
ud af forskningslaboratorier. Teknologi er en social
konstruktion – noget, vi som samfund skaber og for-
mer. Og den påvirker vore levevilkår. Teknologien
kan direkte give os nogle goder i form af f.eks. bedre
kommunikation eller mere velfærd, eller den kan
volde os problemer f.eks. ved at medvirke til social
isolering eller forurening af miljøet. Indirekte kan
teknologien give anledning til nye roller i arbejds-
livet – bare tænk på udviklingen i HK-fagene på grund
af IT – og stille krav om kompetencer, f.eks. mere
uddannelse eller give os udviklingsmuligheder, som
f.eks. nye jobs. Om det er det gode eller det dårlige
ved teknologien der dominerer, afhænger af vores
evne til at træffe de rette beslutninger. De positive
virkninger af teknologien kommer ikke af sig selv og
klares ikke blot af markedskræfternes frie spil. De
positive virkninger kommer kun, hvis vi udøver demo-
krati, så borgerne kan få indflydelse på den teknologi,
der er så afgørende for levevilkårene i dagens sam-
fund. Derfor skal teknologien demokratiseres.
Teknologiske beslutninger før, nu og i fremtidenDet bliver sværere at fastholde en folkelig teknologi-
debat, når beslutningerne flyttes længere og længere
væk fra befolkningen. Og det er, hvad der er sket
historisk set, mener Lars Klüver. Han forklarer:
- Engang var de teknologiske beslutninger rent
nationale beslutninger. For eksempel hvad angår
regler, patenter, standarder og mærkninger. Beslut-
ningerne var underlagt den nationale miljø-, arbejds-
og forskningspolitik. De endelige beslutninger blev
foretaget af Folketinget ud fra en afvejning af
tekniske, etiske og holdningsmæssige værdier.
- Så flyttede en række beslutninger til EU-niveau.
Det gælder for eksempel fælles patentsystemer, libe-
ralisering af standarder og EU-mærkningsordninger.
Men også på miljø-, forsknings- og industriområdet
er der i høj grad tale om politiske beslutninger på
EU-niveau. Det indre marked har medført, at en lang
række beslutninger om vores anvendelse af teknologi
nu tages i EU.
22
�
Hvad stiller man som almindelig forbruger op, hvis
man finder ud af at de fine billige tæpper man kan
købe i danske butikker er fremstillet af gratis børne-
slaver i Indien? Fordelen er tydeligvis, at tæpperne er
billige, så virksomheden har stor konkurrenceevne.
Bagsiden er, at virksomheden har en lav etik og
moral. Kan vi da undskylde os med, at produktions-
forholdene er uigennemskuelige for os i Danmark?
Er det i orden at sige, at vi ikke kan vide, hvad der sker
i en baggård i Delhi? Er det ikke en umulig opgave
for verdenssamfundet at holde øje med sådanne for-
hold? Skal vi tillade en fri verdenshandel på disse
betingelser? Og er der reelt tale om en fri verdens-
handel? Er det ikke snarere en form for tvangshan-
del, hvor vi indgår i et system, hvor vi er underlagt
regler, der ikke kan forhindre anvendelsen af børne-
slaver, og hvor vi ikke kan sige fra? I dag er der reelt
ingen systemer, der kan forhindre, at børneslaver
bliver brugt i produktionen i udviklingslandene. Men
burde det globale samfund med de vestlige lande i
spidsen ikke gå foran og sige, at dette vil vi ikke have?
Og så lave nogle støtteordninger, f.eks. som mini-
mumspriser på udviklingslandenes produkter, der
sikrer, at de får mulighed for en teknologiudvikling,
der udelukker brugen af børneslaver? Det vil koste
de vestlige lande noget – f.eks. eftergivelse af gæld –
at få udviklingslandene med på en sådan mere
bæredygtig udvikling. Men er det ikke nødvendigt,
hvis de rige lande virkelig vil skabe et verdensmarked
og hjælpe udviklingslandene?
Et eksempel på teknologiudnyttelse i en global verdenHvilke produktionsformer skal vi acceptere? Og: Hvad stiller man op med børneslaver i udviklingslandene?
- Og nu er det også beslutninger på globalt plan, det
drejer det sig om. For eksempel i Verdenshandelsor-
ganisationen, WTO, hvor man administrerer reglerne
for verdenshandlen, og afgør, hvad der er såkaldt
tekniske handelshindringer. Beslutninger om tekno-
logi, som førhen var oplagt politiske – f.eks. hvor stor
en bifangst af delfiner, der kan accepteres ved tun-
fiskeri – kobles nu fra den politiske debat og besluttes
administrativt i WTO. Beslutningstagere kan ikke
”koble demokratiet fra i den ene ende” og så tro, at det
stadigt fungerer i de andre ender. Når beslutninger
flyttes til f.eks. WTO-niveau, så forsvinder motivatio-
nen for den enkelte til at deltage i debatten. Man
involverer sig mindre. Eller man provokeres til at gøre
oprør.
Hvad er konsekvenserne af at beslutninger om
verdenshandlen bliver taget i WTO – langt væk fra
den enkelte borger?
Lars Klüver svarer:
- I WTO bliver videnskabelige risikovurderinger
brugt som det eneste gyldige argument for om en
vare må sælges eller ej. Hvis det ikke kan bevises
videnskabeligt, at produktet er farligt for miljøet
eller for sundheden, så er der ingen problemer. Men
der kan være mange andre årsager til om et produkt
er i orden eller ej, f.eks. om produktet er fremstillet af
børnearbejdere eller produceret på andre uetiske
eller uacceptable måder, men det tæller ikke med
under verdenshandelssystemet. Når man kun kan
acceptere videnskabelige argumenter som svar på
politiske problemer, bliver videnskaben sat til at poli-
tisere. Det bliver med andre ord umuligt at skelne
imellem politiske og videnskabelige argumenter.
”Det er vigtigt at vore politikere arbejder for at muliggøre en folkelig teknologidebat.Jo sværere vilkår debatten har, jo vigtigere erden”, mener Lars Klüver.
Her er nogle forslag til, hvad vi kan gøre i Danmark:• Vi skal som borgere insistere på og vedligeholde
den folkelige teknologidebat.
• Politikere skal investere i afklaring og debat om
teknologi på forskellige niveauer i samfundet – og
skubbe på at det kan lade sig gøre også i overnatio-
nale sammenhænge.
• Gøre globalisering og indflydelse til et fast tema i
teknologidebatten.
• Udarbejde en strategi for demokratisk teknologi-
politik.
Her er forslag til nogle markedsregler i en globaliseretverden:• Udarbejde et princip, som kunne erstatte begrebet
”teknisk handelshindring” indenfor international
handel. Det ville gøre det muligt at føre national
teknologipolitik. Et sådant princip ville f.eks. betyde,
at man nationalt kan forbyde varer, der er produce-
ret under uacceptable produktionsvilkår.
• Handelsreglerne kunne suppleres med et system
af ”etiske og politiske kriterier” – dvs. en række for-
hold som verdenssamfundet ville opfatte som
acceptable at inddrage i en national eller global
beslutning om, hvorvidt et produkt er i orden.
Sådan som det er blevet foreslået af det danske
BioTIK-udvalg.
23
Der tales meget om borgerinddragelse og vigtigheden
af at fastholde en folkelig teknologidebat. Men hvor-
dan foregår borgerinddragelsen i praksis? Det er der
allerede en masse erfaringer med.
Men nogle vil måske spørge: Kan almindelige men-
nesker uden særlige forudsætninger tage stilling til
vanskelige teknologiske spørgsmål? Og: hvordan skal
deres holdninger trænge igennem i en globaliseret
verden?
Begge dele kan lade sig gøre, mener Rachel Iredale.
Hun er lektor ved University of Glamorgan i Wales.
Hun forklarer:
- Vi har nogle innovative metoder som fx konsen-
suskonferencer og borgerjuryer. De er baseret på at
almindelige mennesker – hvis de får stillet nødven-
dig tid, opbakning, ressourcer og muligheder til
rådighed – er i stand til at nå frem til beslutninger
om indviklede politiske emner. Hun har et konkret
eksempel fra Wales:
- Jeg var selv med til at etablere en borgerjury i
Wales med det formål at diskutere brugen af gene-
tiske tests. Borgerjuryen kom til at bestå af en række
såkaldt almindelige mennesker med forskellig social
og politisk baggrund. De kom i fællesskab frem til en
besvarelse, der viser, at borgerinddragelse både er
nødvendig og mulig at gennemføre i et moderne
demokratisk samfund (se boks).
For at nå frem til et svar, havde deltagerne i borger-
juryen gennemgået en proces over flere dage, som
på flere måder kan ligne den, der foregår i en retssal.
Borgerjuryen havde:
• Indsamlet så meget relevant information som
muligt indenfor den givne tid.
• Nøje undersøgt emnet ved at krydsforhøre vidner
fx fagpersoner, eksperter, myndighedspersoner
eller beslutningstagere.
• Diskuteret internt i gruppen uafhængigt af andre
– hvilket skulle give den fornødne vægt og integri-
tet bag argumenterne.
For borgergruppen, der tog stilling til brugen af gen-
etiske tests, var sammensætningen af personer i
gruppen ekstra afgørende, mener Rachel Iredale og
forklarer:
- Race og etnisk baggrund – og desuden socialt til-
hørsforhold – er specielt vigtige, når man diskuterer
adgangen til f.eks. genetiske tests og serviceydelser.
Det skyldes at specielt gener (arveanlæg) – og deraf
følgende specifikke sygdomme – er specifikke for
bestemte etniske grupper.
24
En metode til borgerinddragelse i en globaliseret verden – En borgerjury i Wales
Eksempler på metoder til borgerinddragelse• Konsensuskonferencer med deltagelser af borgere
og eksperter. Udviklet af Teknologirådet og brugt i
fortrinsvis Danmark i de seneste år i forbindelse
med en række forskellige emner som f.eks. Bilismens
fremtid (1993), Kemiske stoffer i mad og miljø (1995)
og Støj og teknologi (2000).
• Scenarieværksteder. Udviklet af Teknologirådet, og
f.eks. brugt om emnet Fremtidens undervisning i
et IT-perspektiv (2000). Her inddrager man perso-
ner, der konkret er berørt af teknologien. Det kan
være borgere, brugere og medarbejdere. Man
undersøger mulige udviklinger, visioner og handle-
planer for området.
• Borgerjuryer. Brugt i Wales.
Se desuden: Teknologirådets hjemmeside:
www.tekno.dk/met???o.htm
En borgerjury i Wales skulle tage stilling til brugen afgenetiske tests.
Spørgsmålet:”Hvilke forudsætninger skal være opfyldt før gene-
tiske tests der viser folks risiko for at få nogle
almindelige sygdomme bliver tilgængelige på de
offentlige hospitaler?”
Svaret:Borgerjuryens svar var ikke en enkelt side eller to,
men det kom til at fylde en hel rapport.
25
26
1. Hvad betyder globaliseringen for teknologiud-
vikling og produktionsforhold? Og omvendt:
Hvad betyder teknologiudviklingen og produk-
tionsforhold for globaliseringen?
2. Er globaliseringen så udbredt som vi forestiller os?
Hvorfor mener Paul Hirst, at globalisering er en
myte? Hvilke andre opfattelser kunne der være?
3. Hvad mener Paul Hirst, at teknologiudvikling
betyder for samfundsudviklingen? Ændrer det
basalt på måden samhandlen er indrettet på, f.eks.
hvordan vi udveksler varer og tjenesteydelser?
4. Hvad er forskellen på Paul Hirst’s og Jens Nyholm’s
syn på teknologi og globalisering? Hvad lægger
de hver især i begrebet globalisering?
5. Hvilken betydning har nationale stater for inter-
nationaliserede virksomheder?
6. Hvad fremhæver Jens Nyholm som tegn på, at
globaliseringen er i fuld gang?
7. Hvordan mener Jens Nyholm, at indflydelse på
teknologiudvikling fremover kan foregå?
8. Er forestillingen om – og eventuelt frygten for –
multi- og transnationale virksomheders magt
overdrevet?
9. Er Internettet en årsag til hurtigere teknologiud-
vikling, for eksempel ved at man hele tiden kan
tiden kan se de nyeste modeller på Nettet?
10. Hvem skal bestemme hvilke teknologier – f.eks.
meget forurenende teknologi – den tredje verden
må gøre brug af?
11. Hvilke internationale aktører har beslutnings-
kompetence? Hvad er deres mandat?
12. Hvordan kan nationalstater være med til at styre
den globale teknologiudvikling? Hvilket juridisk
spillerum har de?
13. Har Danmark udvist en særlig national vinkel i
forhold til en regulering af teknologiudvikling?
14. Har Danmark en officiel teknologipolitik – og
hvad går den ud på?
15. Hvordan kan Danmark føre teknologipolitik i
fremtiden?
16. Hvordan kan vi fastholde en særegen dansk
teknologikultur og etik – hvis en sådan findes –
overfor globale og internationale aktører i tekno-
logiudviklingen?
17. Hvad skal vi med borgerinddragelse i et demo-
kratisk samfund. Er det ikke nok, at vi har de
folkevalgte politikere til at træffe de nødvendige
beslutninger om teknologi?
18. Hvordan påvirker vi bedst den teknologiske
udvikling i den retning, vi ønsker – over marke-
det, som forbrugere, eller gennem offentlig debat
og statslig regulering?
19. Hvordan sikrer vi en kritisk teknologidebat?
20. Er der brug for andre eller flere metoder til at
føre teknologidebat i en globaliseret verden?
20 spørgsmål til debat om teknologi og globalisering
De efterfølgende tyve spørgsmål er forslag til, hvad der kan diskuteres i gruppen eller i klassen.Som det er fremgået i den foregående tekst, giver debathæftet ingen endegyldige svar på despørgsmål, som de enkelte afsnit lægger op til. Det er heller ikke meningen, da der ikke nødven-digvis findes hverken endegyldige svar eller rigtige eller forkerte svar på de mange spørgsmål.Men det er muligt ud fra teksten i debathæftet og eventuelt ved brug af anden faglitteratur atnå nærmere til en stillingtagen til de ofte komplekse problemstillinger udviklingen indenforteknologi og globalisering giver anledning til.
5.0
27
referencer:“På tværs af frem-skridtet. Små og storefortællinger omteknologi og værdier”Teknologirådet2001
“EU’s miljøpolitik.Med fokus på miljøkravtil produkter”Mette Boye & Christian EgeDet Økologiske Råd2001
“Globalisering til debat”Paul Hirst og Grahame ThompsonHans Reitzels Forlag2001
“Ti år med Teknologi-nævnet En tiårsberetning om Teknologi-nævnet 1986-95”Teknologirådet1996
tekst af Hanna Sigga Madslund.På baggrund af Tekno-logirådets konference”Teknologi og globali-sering”.
projektlederSøren Gram
bidragyderePaul HirstprofessorBirkbeck CollegeUniversity of London
Charlotta Zetterbergdr. jur. i miljøretJuridisk InstitutUppsala Universitet
Oluf DanielsenlektorInstitut for Kommuni-kation, RUC
Jens Nyholm erhvervsdirektørErhvervsministeriet
Rachel IredalelektorUniversity ofGlamorgan
Lars Klüver, sekretariats-chef, Teknologirådet
Januar 2002
