dens sapiens

32
Tandlægernes studentermagasin November #3 2014

Upload: odontologisk-forening-kobenhavn

Post on 06-Apr-2016

239 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Udgave: November 2014, Nr. 3

TRANSCRIPT

Tandlægernes studentermagasin November #3 – 2014

2

Redaktionen

Så nærmer julen sig atter – det betyder lækker mad, julefrokoster og ikke mindst eksamenslæsning! For

ikke at drukne fuldstændig i bøger og aldrig nå finde den søde julestemning frem, har Dens Sapiens spicet

bladet op med lidt julehygge og eventyr!

Test din egen viden om julen i julequizzen og ty til Schwarzneggar klumme for hjælp med at holde formen

og den stramme toning gennem hele julen. Til slut vil jeg anbefale jer at læse Opråbet om for mange

studerende på klinikkerne.

Rigtig god læselyst. Jeg håber I vil nyde bladet.

Julie Kirkegaard

9. semester

3

Artikler

Årets pris gik til… s 6-7

Opråb s 8

Et juleeventyr s 10-11

Gab op – Hanne Gaard s 14-15

Studenter Revyen 2014 s 16-17

Spot en snack s 20-21

Sommerferie blandt flygtningebørn s 26-27

Odontologisk Forening

Udvalg:

IU s. 13

FC Odont s. 23

OL s. 23

Det skal du da også…

Julefrokost s 5

Brevkassen s 19

På udveksling s 23

Schwarzneggars Klumme s. 17

Julequiz s. 30-31

4

5

DEN STORE JULEFROKOST

Allerede dagen efter ”Den store Odont-

julefrokost” i december 2013, besluttede vi os

for, at det skulle blive en ny tradition på studiet.

Den fælles julefrokost for hele studiet var intet

mindre end en kæmpe succes sidste år, og der er

lagt i ovnen til, at det bliver ligeså hyggeligt,

festligt, fint, sjovt og fantastisk i år.

Aftenen starter i Panums kantine, hvor alle

odonter og tandplejer er inviteret til julemiddag

kl. 18:00. Festudvalget sørger for underholdning i

løbet af aftenen, og der vil være mulighed for at

købe både øl, vand og snaps i kantinen, da man

som altid ikke må medbringe sit eget alkohol.

Omkring kl. 22:00 vil festen fortsætte i OFs

lokaler i kælderen. Vi lover at skrue op for julehits

og julebryg i baren.

Vi er helt overbevist om, at det bliver en

uforglemmelig aften. Hvis man vil deltage i

begivenheden, skal man blot huske at tilmelde sig

via linket på facebook-eventet; ”OF´s Store

julefrokost!!!”, og betale for middagen.

Prisen er 80 kr. for OF-medlemmer, og 120 kr. for

ikke-OF-medlemmer. Når man har betalt via

linket er man sikret at komme på gæstelisten.

Husk at tilmelde dig inden d. 1. decemeber 2014!

Vi glæder os til at se jer!

Af: Susanne Vigsø, 7. semester.

6

ÅRETS STUDENTERVENNER:

Ulla og Jan har altid tid til en

hyggesnak og en kop kaffe.

Sig til og de vil forsøge at

hjælpe dig med alt mellem

himmel og jord.

ÅRETS UNDERVISER:

Denne titel går selvfølgelig til

Pædo’s Hanne Gaard, som er

en smilende og dejlig

underviser, som er dygtig i

sit fag og gør det en fryd at

møde op på børneafdelingen.

7

ÅRETS AFDELING:

Denne pris går dette år til Kir, som med deres gode samarbejde og fede stemning

gør det endnu sjovere at ekstrahere rodstumper og operere semiretinerede

8’ere.

ÅRETS KLINIKASSISTENT:

Denne titel gik til ikke mindre end klinikassistentelev Elena … Som med sit søde

væsen og engagement på klinikken er perfekt til denne pris. Elena er en pige

som står klar til at hjælpe dig, allerede inden du selv ved du har brug for det.

8

9

For mange studerende til klinikken ?

Min årgang har længe set frem til at komme på

4. semester - endelig får vi lov til at blive ”rigtige”

tandlægestuderende, endelig får vi lov til at

komme op på klinikkerne!

Men måske bør vi slet ikke glæde os så meget,

som vi gør?

At alle årgange på skolen kommer til at mærke

ændringer i deres undervisning og tid på klinikken

er der ingen tvivl om i disse sparetider på

Tandlægeskolen. For mit semester skyldes det

dog i høj grad også, at vi er en kæmpe stor

årgang. Med det usædvanligt høje antal

studerende på 3. semester (knap 100) og kun

undervisere og stoleplads til ca. 70 studerende på

klinikken, så kan enhver regne ud, at der vil opstå

et problem i år. Men hvad kan man gøre? Vi skal

være 9-10 personer på vores klinikhold, hvor der i

dag på de fleste årgange kun er omkring 6-8 på

hvert hold.

9. semester har i dette halve år mærket, hvordan

det føles at være for mange studerende på

klinikken. Der er blevet indført rulleskema-

ordning, så man skiftes til at være dén

studerende, der sidder over og ikke har patient.

Som 3. semester-studerende ved jeg jo egentlig

ikke noget som helst om, hvordan dette fungerer

i praksis, men jeg kan høre på mine

medstuderende, at de absolut ikke er glade for

ordningen.

Derfor bliver jeg en smule nervøs, når denne

”rulleskema-ordning” ser ud til at være

fremtidens løsning for mit semester og mig selv –

vel og mærke ikke blot i en lille periode, men i

resten af vores 3,5 års studietid.

Jeg ved ikke, hvordan dette pladsproblem kan

løses samtidig med, at vi skal spare en hel del

penge på skolen. Jeg ved ikke om det kommer til

at betyde, at min uddannelse forringes eller ej.

Jeg ved ikke om der findes bedre løsninger end at

skiftes til at have patienter – men det bekymrer

mig, at dette ser ud til at være den bedste løsning

indtil nu.

Intet ligger endeligt fast, og bl.a. er Studienævnet

opmærksomme på problemet. Vi må sammen

fokusere på at få det bedste ud af en svær

situation.

Lærke Fromm Andersen, 3. semester

10

Det var endelig blevet 1. December, og Nissen Anders var endelig ved at vågne op af sit hi på KIR. Anders havde ligget og

drømt så sødt om hvordan det ville være at blive nisse-kirurg på

ris-hospitalet, for det var der helt sikkert masser af grød i!

Anders kiggede op mod loftet, og opdagede til sin skræk at der ikke var noget spor af julestemning på afdelingen, og i stedet

hang der dannebrogsflag overalt. Anders besluttede med det

samme, at hans mission var at bringe julestemningen tilbage til

Dr. Karisma, dronningen af kir og de andre livreddere. Hvor kunne julen dog have gemt sig? Måske han skulle kigge på

PA afdelingen, der plejede at være en meget rar og glad mand -

man kunne jo hugge Jens Danielsen med tilbage på afdelingen..

Men PA var ikke som Anders huskede det, pludselig herskede

der piskelyde og sang om antibiotika som fik Anders til at løbe så hurtigt han kunne op på 2. Sal.

Da Nissen Anders åbnede døren til 2. sal, blev han mødt af et

skinnende lys! Selveste plastdronningen stod klar med åbne arme og Herculite nok til 10 PFY2 patienter. Anders glemte helt

hvad han var kommet for, men et blik på plasten mindede ham

om snevejr og straks huskede han at det jo var julestemningen

han jagtede! Han fortsatte ned af gangen og så ud af øjenkrogen et rødt skær fra bunden af reception 6. Ved

nærmere inspektion så han smukke røde julehjerter i loftet og

han udbrød: "Dem må vi have på KIR!". Problemet var bare at

julehjerterne blev vogtet af to trofaste nisser, som sjældent forlod deres post overfor dentalmaterialer!

Den risiko turde Anders alligevel ikke at løbe, og gik videre med

nissehuen hængende næsten helt nede ved jorden. Pludselig

hørte han børnelatter og kiggede overrasket op. Anders var kommet ned på Pædo hvor der, af en pigenisse som lignede

Kandis, var tændt op for alle lattergas-apparaterne! "Se det er

11

jule-stemning" tænkte Anders - mon ikke jeg kunne låne et par

flasker? Mens Anders var ved at spænde en flaske på ryggen,

kiggede han ud af vinduet og et mageløshed syn væltede ham

næsten om kuld. Der stod det prægtigste grantræ, dækket af lys og sutter...

OMG - det for lækkert", tænkte Nissen Anders. Sådan et skal vi

altså have nede på KIR! Pludselig kom Anders i tanke om at han

vidst have spottet en juletræsbiks på Sankt Hans torv og han fik julelys i øjene. Nu manglede han bare en stor stærk hjælper

som kunne hjælpe ham med at bære juletræet hjem til KIR...

Hvem kunne det mon være? Hvis Anders huskede ret, var der

vist en masse veltrænede drenge i OF. Han kunne måske smutte ned omkring dem og snuppe en frisk ung fyr med sig.

Da Nissen Anders nærmede sig OF tonede juletonerne ud af

lokalet og den juleglade formand Amin serverede varme

æbleskiver for de studerende. Her var der julestemning! Anders spottede sig hurtigt den bredskuldrede Mathias Kupper, som

proppede sig med æbleskiver.

"Hov, Hov Mathias, det er da ikke særlig crossfit at spise æbleskiver, er det?" sagde Anders, men Mathias var ligeglad,

han havde brug for kulhydraterne for at kunne klare en time

mere på anatomisalen. Med Mathias som hjælper manglede

Nissen Anders kun én stærk mand mere til at bære hans

juletræ. Han tænkte som det knagede og pludselig fik han en lys idé! Der var jo en af de flotte 9.semestredrenge, som skrev

en Arnold Swarzenegger-klumme i Dens Sapiens, - han måtte

da være bum-stærk.

Anders hankede op i Sebastian og Matias, "hvis ikke Sebastian

var stærk nok, kunne han altid bære toppen af træet" tænkte Anders. Nissen Anders tog en dyb indånding... og den mest

fantastiske duft fyldte hans næsebor, han blev nødt til at følge

lugten og finde ud af hvad det var. Pludselig stod Anders på KIR

igen, han fulgte duften ind på personalerummet, hvor en stor

gryde med lun gløgg stod på bordet. Anders tog en stor tår så han blev helt rundtosset. Pludselig begyndte Anders at se

julestjerner overalt. "Hvem har brug for juletrær og gaver, når

man har varm julegløgg til at bringe julestemningen frem"

grinede Anders.

Julie Rothman og Julie Kirkegaard

9.sem

12

13

.

lnternationalt Udvalg (IU)

IU

Hej mit navn er Sacha og

jeg er den nye formand

for IU.

“Jeg holder virkelig af at

være en del af IU fordi jeg

elsker af at opleve nye

kul-ture og møde nye

mennesker. “

Gennem min indsats i IU

kan jeg være med til at arrangere, udvekslings-

ophold af 1-2 ugers varighed både ude og

hjemme, hvor du udveksler tandlægekultur. Eller

jeg kan selv tage afsted på Konferencer og

årsmøder og få et større internationalt netværk

indenfor tandlæge-verdenen.

Desuden er der også mulighed for at være med

på nogle af vores andre projekter:

Workshops: Udvid din viden og oplev

kultur med en tand-faglig horisont.

Voluntary work abroad (frivilligt arbejde) 3

uger i sommerferien, hvor du både oplever

kulturen og optimerer lokalbefolkningens

tandsundhed.

Det er desuden muligt at søge sponsorater

til alle IUs rejser

Udveksling fra iran

Vi i IU skulle her i løbet af november have

modtaget en håndfuld studerende fra iran. Vi har

haft flere besøg på Københavns Tandlægeskole,

af tandlægestuderende som er med rundt på de

forskellige af-delinger, hvor de får et indblik i

hvordan vi gør ting her i Danmark. Dog kunne de

studerende fra iran ikke få visum her til, og måtte

derfor udskyde deres rejse.

- Kunne du selv tænke dig at komme på

udveksling af 1-2 ugers varighed i din ferie eller

mellem semesterstart i januar, så meld dig ind i

IU og hør mere – vi hjælper dig gerne

Midt year Meeting

D. 24-28 marts afholdes et halvårligt møde som i

år skal foregå i jordan. Mødet er arrangeret af

International Association of Dental Students, en

organisation som arbejder på at fremme

samarbejde og fælles-skab mellem

tandlægestuderende over hele verden. Dette

arbejde består eksempelvis at arrangere korte

udvekslingsophold, organisere frivilligt arbejde

for studerende og lave netværk og udveksling for

forsknings-interesserede studerende. En del af

mødets program var rent fagligt funderet, men

der var også rigtig god tid til at lære de andre

deltagere at kende under mindre formelle

forhold. Konferencerne starter som oftest med

en arrangeret velkomstmiddag med traditionel

mad samt udflugter til byens seværdighedder.

Desuden afholdes som tradition, det vi kalder

Exchange Fair. En aften hvor man netop kan få et

indblik i kulturen da deltagerene servere

medbragte mad og drikke fra deres hjemland.

Sacha Victoria Blume

7. semester

14

Gab op:

’Kåret som årets tandlæge på Københavns tandlægeskole’

Hanne Gaard blev færdiguddannet fra Københavns Tandlægehøjskole i 1996. Hanne var ikke et sekund i

tvivl om at hun skulle være børnetandlæge. Hun har tidligt i sit tandlægevirke arbejdet i Roskilde

kommunale Tandpleje og har de sidste 7 år arbejdet mere og mere på Pædo, hvor hun nu er

afdelingstandlæge.

Dens Sapiens har i dette nummer sat Hanne Gaard i stolen og bedt hende svare hudløst ærligt på nogle

ting, som du måske ikke vidste om hende:

Når du ikke er tandlæge, hvad laver du så?

Så er jeg først og fremmest mor og hustru. Jeg er

gift, har to børn og en hund, griner Hanne. Så er

jeg meget kreativ – det hænger jo sammen med

tandlægefaget. Jeg kan rigtig godt lide at strikke,

hækle og binde blomster.

Så løber jeg også, vi har nemlig en dejlig skov lige

hvor vi bor. Og så har jeg en masse dejlige

veninder, som jo også skal passes, smiler Hanne.

Hvilken tand er din yndlingstand og hvorfor?

Det vidste jeg jo godt du ville spørge om, og jeg er

slet ikke i tvivl. Det skal være 1-1, nyfrembrudt

med mammeloner, helt nye og fine i en lille 6-

årigs mund. Det er de fineste tænder.

En tandlæge eller kollega som har gjort et

specielt indtryk på dig?

Det er der mange der har, men jeg har tre meget

tætte kollegaer, som har gjort et specielt indtryk

på mig.

Den ene er Eva Lauridsen fra afdelingen. Vi var i

sin tid i læsegruppe sammen, så mistede vi kort

kontakten, men da vi fik børn genfandt vi

hinanden professionelt og privat. Faktisk var det

15

Eva som fik mig tilbage på Tandlægeskolen som

underviser, hvilket jeg altid har haft lyst til.

Birgitte Uldum har jeg også et meget nært og

tværgående samarbejde med, da hun jo også er i

Københavns Børne og Unge Tandpleje. Birgitte er

en meget dygtig og inspirerende børnetandlæge.

Derudover har jeg en dejlig kollega, Anne Borlund

Sonntag, fra Roskilde børnetandpleje. Men jeg

tror de tandlæger som brænder for arbejdet i

børnetandplejen inspirerer mig og gør at jeg

synes dette fag er fantastisk.

Dit bedste minde fra studietiden?

Det må være mit klinikhold! Vi havde et fantastisk

klinikhold, som havde det rigtig rart sammen og

passede på hinanden.

Jeg tænker tit efter jeg er startet med at

undervise, at de personer som klarer sig bedst, er

dem med et klinikhold hvor man passer på

hinanden og holder øje med hinanden – og det

var jeg heldig at have, smiler Hanne.

Og så havde jeg en fantastisk læsegruppe, hvor

jeg jo stadig har kontakt med dem.

Hvad gør du for at forkæle dig selv?

Alt for lidt! Men jeg er faktisk blevet bedre til det

med alderen hvor min mand og jeg er begyndt at

rejse meget, hvor vi tager på forlængede

weekender og holder ’pauser’ sammen.

Men jeg er også god til at trække stikket ud om

lørdagen, se en masse halvdårlige serier og lave

noget kreativt.

Følger du en serie på tv?

Ja det gør jeg.

Jeg ser Grey’s hvide verden mandag aften, så der

skal jeg ikke forstyrres. Og så har jeg fået en

temmelig dårlig vane fordi TNT sender Ally… og

det gir’ mig så mange minder tilbage til 90’erne

hvor serien startede og jeg gik hjemme med mit

første barn. Så den skal ses lige inden jeg går i

seng, griner Hanne.

Foretrækker du vin eller øl?

Vin, siger Hanne uden at tøve.

Ikke noget speciel vin, bare den er god og jeg har

godt selskab at dele det med.

Den bedste dag i ugen, og hvorfor?

Det må være torsdag. Her kan man reflektere

over ugen, hvis den er gået godt. Og man kan se

frem til weekenden, hvor man kan være sammen

med familien og holde fri. Torsdag er også en dag,

hvor jeg mødes med mine veninder. Så jeg kan

rigtig godt lide torsdag.

Et godt råd til de studerende?

Ja, det er godt nok lidt banalt. Men forbered jer!

Den tid I har på studiet føles meget lang for jer,

men den er simpelthen så kort – og der skal læres

rigtig meget. Min erfaring er, ikke nødvendigvis

fra da jeg selv var studerende, men som

underviser, at de som forbereder sig lærer tre

gange så meget som de der ikke gør.

Jeg ved godt I ikke føler i har tid til det, men jeg

kan se at de som forbereder sig i løbet af året,

også klarer sig bedre til eksamen.

Nik og Jay spørgsmålet. Hvis du havde en dag

tilbage at leve i, hvad ville du så gøre?

Så vil jeg være sammen med mine børn og

familie, det er dem som betyder allermest for

mig. Når man får børn er der ikke noget som

betyder mere end dem og det er en dejlig

afklaring, som også gør at man får balance med

arbejdslivet. Så ingen tvivl om at jeg ville bruge

tiden med dem.

Tak til Hanne Gaard for at sætte sig i den varme

stol.

Julie R. Kirkegaard

9. semester

16

”Venteværelset” Revy 2014 Danmarks ældste studenter revy skulle igen opføres og traditionen holdes ved lige. Efter at have været vidne til de 3 foregående revyer, sidder jeg med tanken om, at dette nærmest må være umuligt at undgå brugt materiale og derfor er mit sind præget af skepsis for hvilken slags revy dette år byder på. Tæppet er på vej til at gå og over 100 håbe”fulde” studerende og undervisere sidder klar med krydsede fingre for, at det er sidemanden der løber med opmærksomheden i årets revy.

Revyholdet startede allerede i foråret med at samle sponsorater, hyre instruktør og band samt at brain storme til manuskriftet. Specielt tiden i efteråret har jeg tit mødt trætte og udmattede 9. semestre i OF, som tog sig en power nap i bæltepauserne. Nysgerrigheden har fra min side været stor og forsøget på at lokke handling ud af de halvsovende studerende var umuligt.

Havde man Niels Meiner, Kim Ekstrand eller Peter P. som sidemand, ja så kunne man ånde lettet op og trygt læne sig tilbage og grine løs. De 3 fik alle en tur på brødristeren til de var godt brændte. Nok som man troede grænsen var nået, ja så vendte revyholdet blot brødet og ristede løs på den anden side. Kim Ekstrand for sin gavmilde side på bekostning af skolens midler, Niels Meiner for sin hårde opdragelsesstil og Peter P for sin hang til selfies alt fra Bornholms etapeløb til hans bourgogne samling og mande kæreste Kasper.

Revyen gengav korrekt venteværelse som en stor familie og de lange ventetider, som får de studerendes fantasi til at løbe af med dem. Endnu engang formåede man at få den grønne prik skrevet ind i manuskript, som en prik der ønsker at tage dig hårdt i r…., hvilket alle må sande at have oplevet.

17

På trods af kun våde anklerne formåede de unge piger på forreste række, at føle sig i nød og håbede endeligt på, at de obligatoriske Kir-drengede kom og redde dem i deres tætsiddende lækre Baywatch suits. Hvis der sad en ung fyr eller to tilbage i salen, som forsat ikke aner hvordan tandtråd bør bruges, ja så har de fået fuld valuta for pengene og holdt det rigtig fokus under forestillingen. Undertegnets valg af første række blev bestem bekræftet som et klogt valg under denne scene. Forestilling bar flere gange præg af interne jokes, der gav plads til vores alle sammens dørmand Lazar, som troligt vogter Mathias Dall hvor end han måtte fremvise sin lækre krop på panum. OF-formanden Amin blev citeret for sit valg af lime grønt interiør i OF og hans evige byggeplads på panum. Igen lykkedes det revyen at bringe nyt til traditionen og mon ikke det også lykkes næste år, at få nye historier bragt frem i lyset.

18

19

Brevkassen

Julehilsen fra Fanny

Jeg har desværre ikke modtaget nogle breve fra

jer i denne omgang, hvilket må tyde på, at I er

inde i en god og rolig livsfase for tiden.

Men pas nu på venner! Julen står for døren med

alle dens fristelser!

Min erfaring siger mig, at julefrokoster ofte er

stedet, hvor seksuelle drifter og begær vinder

over fornuften. Julen er hjerternes fest, men også

utroskabens bedste ven, så gør jeres ypperste for

at holde jer på måtten.

Til singlerne kan jeg kun ønske held og lykke med

at finde kærligheden her i denne kolde og mørke

tid, hvor man ofte kan have brug for en varm og

tryg favn at vågne op i.

I må endelig skrive til mig, hvis I kommer i knibe

her over julen – læg blot et brev i postkassen

uden for OF, og jeg vil stå klar med åbne arme til

at gribe jer og løse jeres problemer!

Slutteligt vil jeg ønske jer en rigtig glædelig jul,

samt held og lykke med jeres eksaminer i det nye

år!

Varme og lysende hilsner fra

Fanny-pigen

OL – Odontologisk løbeklub

Vinteren er over os, og dermed også mørket. Det

er derfor ikke nogen hemmelighed at OL er gået

lidt i vinterhi, og det samme er vores kære løbere

desværre også – hvor bliver I af!??

Trods mandefaldet af deltagende til OL’s

løbedage dette semester, deltog undertegnede

og to flittige løbere fra OL til Skovløberen

Marathon i St. Dyrehave (dog kun 10 km. ruten) i

starten af november. Super fedt løb i fantastiske

omgivelser, det bliver med garanti gentaget

næste år!

Selv om det er mørkt og til dels også koldt, er det

ingen undskyldning for ikke at trække i løbetøjet,

og tag med OL ud at løbe over vinteren. Dog er vi

jo nu i december måned, og det vil også sige at

julen nærmer sig, diverse julefrokoster,

juleferien, nytårsaften og diverse eksaminer skal

samtidig have vores opmærksomhed – OL vil dog

stadig afholde løb minimum én gang om ugen,

enten tirsdag eller torsdag, helt frem til at

juleferien indtræder.

Vi håber i OL at se jer i december til en omgang

løb, og hvis ikke, så i hvert tilfælde i det nye år

hvor nye udfordringer skal tages op.

OL

Cecilie Skelmose

3. semester

20

Elskværdige Emilie. Så kan jeg vidst ikke trække den længere.. Tandlægeskolens ultimative snack er hermed spottet! Sart elfenbenshud, lokker sort som en decembernat og ben der fortsætter i en uendelighed er de kendetegn, som beskriver smukke Emilie Ellegaard fra 9. semester bedst. Emilie er opvokset i jysk idyl, nærmere bestemt Vejle, hvilket man til tider kan høre på den charmerende, jyske accent. Skønheden er betænksom, ansvarsbevidst, blid og kærlig, på et niveau som kun en storesøster med stort S kan mestre, og det er ikke kun lillebror Andreas der nyder godt af Emilies blide sider, men også hele hendes store omgangskreds. I den sparsomme fritid, man har som 9. semesterstuderende, elsker Emilie at trylle i køkkenet, hygge med hendes fantastiske veninder (MIG) og drikke cappuccino i lange baner! Prinsessen prioritere kvalitetstid med hendes nærmeste meget højt og har altid tid til en hyggestund imellem KF-patienter og rengøring af units. Og ja, til de håbefulde bliver jeg nød til at sige at denne godte for

længst er snuppet af den skønne Dr. Muggel fra samme semester. Too bad boyzz... Om 10 år drømmer Emilie om hus og 2-3 børn sammen med Prins Larsen og et arbejdsliv, der giver plads til at udleve hausfrau-drømmene på halv tid. Arbejdslivet skal dog ikke blive kedeligt og eventuelt suppleres med lidt orto on the side. Oooog sidst, men ikke mindst: Alle 8'ere fjernet af KIR's konger, men ellers tandstatus fra 7'er til 7'er i både OK og UK. Rotation af 4- og generelt farve svarende til A1!

21

Prins Charming. 21 somre ung, forførende latinokrøller og øjne der kan smelte selv hærdet Herculite. Charmetrolden Oliver Albinussen fra 1. semester er selvfølgelig spottet i den udgaves Dens sapiens. Oliver er oprindeligt fra Nykøbing Falster, hvor han er opvokset i en vaskeægte kernefamilie, hvilket afspejler sig i hans behagelige og rolige væsen. Nykøbing Falster blev dog for lille og heldigvis valgte snacken at flytte til storbyen, hvor drømmene om bisser nu udleves. I sin fritid arbejder Oliver nemlig som receptionist hos en tandlæge, så hvis i mangler en assistent på klinikken er Oliver et sikkert valg, - hvis man da kan holde fokus med lækkerbisken ved suget. Men det er ikke kun det labre ydre, der lever op til hver en piges drøm, - denne Prins Charming har nemlig hele pakken. Oliver er Danmarks svar på John Mayer og med sin guitar tryllebinder han alle omkring sig. What's not to like?! Men, men men... Søde piger, - Drømmeprinsen har selvfølgelig allerede fundet sin prinsesse, som han drømmer om

børn, bryllup, lækker københavnerlejlighed og sommerhus med i fremtiden. Hvis I alligevel bare må have et glimt af Mr. Handsome, kan i møde op til en af FC odonts kampe hvor Oliver flasher fodboldbenene eller vente i længsel ved bordfodboldbordet... Og til sidst: Retentionstråd lingualt i UK front, 4 semiretineret 8'ere og perfekt smilelinje!

22

23

FC Odont Ny formand, nye visioner

Ovenpå en meget skuffende forrige sæson med triste resultater, har man valgt i FC odont at indsætte en ny formand til at få rettet sagerne op. Det er slut med tilladte slatne arme og overfyldte Mc’Donalds maver på holdet. Den nye formands første initiativ var at arrangere en indendørs fodboldturnering der blev afholdt i Nørrebrohallen i weekenden d. 30/11. Nu tænker du sikkert – hvorfor har jeg ikke hørt noget om det? Til det har formanden på forhånd kommenteret: ”Det er min nye vision at der skal sorteres kraftigt fra. Der tolereres ikke længere dårlige skud og upræcise afleveringer. Derfor har jeg valgt ikke at forlænge kontrakten med visse spillere for den kommende sæson”. Lige nu er der vinterpause, og formanden opfordrer derfor sine spillere til at holde formen ved lige, og til at holde sig fra flæskesteg og brun sovs gennem julen.

Til foråret starter træningen igen, og der er planer om at starte så hurtigt som muligt, hvis sneen tillader det. Formandens største ønske til jul, er en ny næstformand ved sin side som bl.a. deler hans visioner om et fremtidigt stærkt hold bestående

af formstærke spillere med skarpe skud og præcise afleveringer. Hvis du skulle have lyst til at blive næstformand i FC odont, så skriv til formanden på Facebook. Formanden Christian, 7. sem.

24

25

Udveksling – er det lige dig? Hvortil tænker du?

Tja... Hvorfor ikke Dundee i Skotland.

Why Dundee? Det tænkte jeg også selv. Jeg var

godt i gang med mit kandidat år på Københavns

Tandlægeskole i trygge rammer og med rigelig

udfodringer. Jeg har dog altid gået med en drøm

om at komme til udlandet og studere. Jeg tog

afsted uden at vide meget om Dundee og den

skotske kultur, men endte med at have 4 skønne

måneder.

Kort om Dundee:

Det er en lille by, egentlig de studerendes by.

Byen er nemt at finde rundt i, hovedsageligt

bestående af campusområder og en bymidte med

nogle indkøbscentre. Tandlægeskolen er placeret

midt i Universitetsparken, en lige så grå bygning

som Panum, blot mindre ;-). Der er gode bus- og

togforbindelser, og muligheder til at komme til

både højlandet og på sightseeing i Edinburgh,

Aberdeen eller Glasgow.

Det er nu ikke selve Dundee, som gør udveksling

til en fed oplevelse, men mere de skønne skotske

studerende, whiskey-kulturen og sækkepiberne.

De tandlægestuderende er virkelig åbne og

imødekomne over for os Erasmusstuderende. Vi

blev allerede på første skoledag inviteret til

privatfest og golfpub, som er en pubcrawl i

golfoutfit. Vi fik alle en mentor tilknyttet til at

sørge for, at man fagligt kunne være med og finde

rundt på skolen, men de stod også for en masse

sociale arrangementer og fester. Det sociale

består meget i og omkring The UNION

(studenterhuset). Her kan man om dagen få kaffe

og frokost, hverdagsaftener byder på pubquiz og

weekenderne på fester. De skotske studerende er

gode til at stable spontane hyggeaftener på

benene og hiver alle med.

Tandlægeskolen:

Undervisningen på skolen minder meget om tiden

på Panum, dog kører man makkerpar a 2-2, hvor

der er meget observation på skolen, og få

holdundervisningstimer. Skolen tilbyder

Outreach, som er praktikdage på dentale

hospitaler. Her har man booket en dag fra 8-15

med patienter og diverse behandlinger, og ofte

har man også sin egen klinikassistent. Tre gange

på et semester kommer man til enten Inverness

eller Aberdeen på 5-dages praktikophold med

hele sit hold, og der går helt lejerskolestemning i

den.

Sprogligt er udveksling en udfordring, fx hedder

plast – composit, støbtopbygning - post and core,

men de faglige termer lærer man hurtigt, dog er

dialekten noget svære at fange, lavlandsskotsk og

for slet ikke at tale om skotsk gælisk, er bestemt

noget man lige skal vænne sig til ;-)

Lyder det fristende så findes der en masse

tidligere detaljerede erfaringsrapporter og

materiale på kunet.

Af Anna Zdziemborski

26

Sommerferie blandt flygtningebørn

Hanne Sloth tilbragte en del af sin sommerferie 2014 i Nordirak, hvor hun behandlede syriske flygtningebørn, der havde et stort behov for tandbehandling. Tekst: Ea Nielsen. Baseret på interview med Hanne Sloth, tandlæge i Helsingør Kommunale Tandpleje. Fotos: Hanne Sloth.

Hvad fik dig til at tage på tandlægemission til Irak? ”Jeg havde hørt om projektet, fordi jeg er nabo til Niels Christiansen, der er tandlæge og underviser på Tandlægeskolen i København. Han skulle sammen med syv 8. Semesterstuderende til Nordirak og mente, at det var en god ide også at have en tandlæge med, som havde erfaring med behandling af børn, da der er rigtig mange børn blandt de syriske flygtninge.” Lidt i sjov sagde Hanne Sloth til ham, at han da bare kunne tage hende med. Niels Christiansen tog hende på ordet og sendte en invitation. Den sagde hun ja til.

Hanne Sloth har været børnetandlæge i kommunal tandpleje i 35 år, og mange af årene har hun været ansat i kommuner med en del tosprogede børn. Hun forklarer, at med tosprogede børn eller børn, der ikke taler dansk, lærer man at udtrykke sig med sit kropssprog, og Hanne har efterhånden opøvet en god evne til at kommunikere med børn, der ikke taler dansk. ”Der var godt nok tolke med i Irak, da fire af de studerende oprindeligt kommer fra Irak, men der var ikke kapacitet til at have en tolk med til alle behandlinger. ”Voksne patienter sætter sig frivilligt op i stolen, mens børn ofte behandles mod deres vilje. Det kræver ekstrem tålmodighed. I Irak var der tale om børn, der aldrig tidligere havde været hos tandlægen. For første gang i mange år var jeg derfor med til at lave ekstraktioner under tvang, men fordi børnene havde så stærke smerter, var jeg nødt til at lave nogle af behandlingerne på den måde.”

Hvordan var forholdene dernede? ”Børnenes tænder var i en forfærdelig forfatning. De havde mange abscesser og var svært forpinte. De havde så meget betændelse, at vi måtte præmedicinere dem med penicillin og bede dem om at komme igen dagen efter. Alternativt fik de penicillin, og så måtte de sidde udenfor i 45 graders varme og vente på, at medicinen virkede.” Hanne Sloth foretog udelukkende ekstraktionsbehand-linger. Formålet med opholdet i Irak var primært at fjerne smerter i mund og kæber, og ikke at lave fyldningsterapi. ”Rygtet gik som en løbeild, at der var nogle tandlæger i lejren, som var søde ved børnene. Mange havde aldrig oplevet eller hørt om, at tandbehandling kan være en god oplevelse. Dernede er det ikke unormalt, at børn bliver fysisk afstraffet, hvis ikke de makker ret.” Hanne Sloth fortæller, at hun flere gange måtte sige stop til forældrene, fordi de slog eller truede børnene under behandlingen. "Den pædagogiske tilgang vi benytter i Danmark, når vi behandler angste børn, kender man slet ikke der. Mange forældre tror ikke, at børnene kan behandles uden trusler.” ”Jeg er en erfaren tandlæge, og jeg har behandlet mange børn fra udviklingslandene. Jeg oplever stadig en sjælden gang i mit daglige arbejde i Helsingør, at forældre truer deres børn under behandlingen, men det er heldigvis sjældent. I Irak havde jeg kun ét barn, hvor jeg ikke kunne gennemføre behandlingen, men mange af behandlingerne foregik med hiv og sving. Blandt andet havde jeg en pige i stolen, som var temmelig ked af det undervejs. Dagen efter mødte vores tandplejere pigen i flygtningelejrens børnehave, og det viste sig nu, at pigen var lykkelig over at være sluppet af med sin tandpine, så lykkelig, at hun sprang op i favnen på den tandplejer, som havde assisteret mig under behandlingen." Hvor meget vidste du om forholdene, før du tog af sted? ”Vi var blevet stillet i udsigt, at flygtningene ville blive hentet ude i lejrene og transporteret ind til tandklinikker i Erbil, hvor behandlingerne så skulle udføres. Men det viste sig, at vi i stedet for, tidligt om morgenen, blev kørt ud til lejrene, hvor vi arbejdede i en lillebitte skurvognklinik med kun en enkelt behandler-unit. Hvis jeg havde vidst, at jeg skulle arbejde i en flygtningelejr kun 30 km fra Mosoul, som IS allerede på det tidspunkt havde indtaget, havde jeg måske ikke turdet tage af sted."

27

Hanne Sloth fortæller, at mange efterfølgende har spurgt hende, om teamet ikke var bange, mens de var der. Hun forklarer, at den virkelighed man oplever i Irak er meget forskellig fra den, der serveres hjemme i medierne. Forstået på den måde, at de danske medier udelukkende fokuserer på krisen mod IS. Hun beskriver Nordirak som et velfungerende kurdisk område og siger, at alle godt vidste, at der skete frygtelige ting udenfor det kurdiske område, men de mærkede det ikke. ”Jeg tror vi blindt stolede på den kurdiske hærs evne til at holde IS ude”, fortæller hun.

Tandlæge Niels Christiansen, leder af projektet.

"Vi havde nogle fantastisk dygtige tandlæger fra Tandlægeskolen med til Irak, her i blandt kirurgerne Niels Worsøe og Niels Meinert. De havde gåpåmod og stor ekspertise, og de studerende sugede til sig og fik lært en masse. Kirurgerne og de studerende foretog en del kirurgiske indgreb på de voksne patienter - blandt andet vanskelige ekstraktioner og fjernelse af efterladte rødder." Alle behandlere udførte et stort arbejde under kummerlige forhold. Der manglede instrumenter, og for eksempel havde kirurgerne ingen nåleholdere, hvilket gjorde det meget vanskeligt at suturere, siger Hanne Sloth. ”Jeg ekstraherede ofte flere tænder ad gangen med børnene siddende på en plastikstol med et stykke køkkenrulle som eneste opdækning på et gammelt brunt skrivebord. Der var meget varmt og derfor mange fluer, også på tandklinikken. Man måtte bare behandle under de givne betingelser.”

I bilen på vej til flygtningelejren. Hanne Sloth sidder med en kalashnikov ved fødderne: "Det mindede mig om, at vi var i et land under store trusler fra IS."

”Tandklinikken, hvor jeg arbejdede, befandt sig i en lille container, lige ved siden af baderum og wc. De sanitære

forhold var, som de jo er i flygtningelejre, ikke særligt gode. Men sådan er feltarbejde, det er de vilkår, du arbejder under. Vores udstyr, tandbørster og kliniktøj nåede aldrig frem, det var strandet på grænsen mellem Tyrkiet og Irak. Det betød, at vi manglede vigtigt udstyr især til behandling af børn, bl.a. korte kanyler og små ekstraktion-stænger. Men børnene klarede det. De måtte bare gabe lidt højere. ” Hvad tager du med dig hjem? ”Jeg sidder tilbage med en følelse af glæde over, at vi har det så godt her i Skandinavien! Efter at have været i Irak, betaler jeg min skat med større glæde. Vi er privilegerede i Danmark, for goderne i verden er så vildt ujævnt fordelt, at mange lever i stor fattigdom. I mange samfund sidder få personer på næsten alle værdierne. Det skaber uro og krige” Hanne Sloth nævner også den overlevelsesevne, hun mødte i Nordirak. ”Jeg er så imponeret over at man kan overleve i de omgivelser. Flygtningene kan leve af nærmest ingenting, det er så langt fra vores hverdag.”

Flygtningelejren i Nordirak, hvor Hanne Sloth tilbragte to uger.

"Jeg oplevede et Kurdistan, som vil vise verden, at kurderne kan selv. Vi mødte en stor gæstfrihed og venlige mennesker, både kurdere og syriske flygtninge. Vi mennesker er jo grundlæggende meget ens. Vi ønsker alle at få det bedste ud af livet.” Tandlægen fra Helsingør fortæller, at man i Kurdistan lægger vægt på, at man skal uddanne kvinder, hvis man skal have et godt samfund. Der bliver satset på uddannelsessystemet og gode skoler. ”I Kurdistan er de mere sekulære, end de er i de omkringliggende lande. Kvinderne virker mere frie, og er ikke påtvunget en bestemt måde at klæde sig på.” Hvad vil du anbefale andre, der overvejer at tage ud? ”Tag af sted, hvis du får muligheden, men selvfølgelig skal du ikke sætte dit liv på spil. Gør det! De folk vi hjalp, har alle sammen fået det bedre. Jeg har på ingen måde fortrudt at jeg tog af sted, det var en fantastisk oplevelse! Hanne Sloth fortæller, at også de studerende lærte rigtig meget. De irakiske studerende var især glade for at kunne gøre noget for deres eget land. Det var en både berigende og livsbekræftende oplevelse, der giver troen på, forklarer hun, at man har været med til at gøre en lille forskel. Hanne Sloth rejste hjem til Danmark en uge før beregnet, fordi krisen med IS udviklede sig voldsomt.

28

29

30

31

32

Glæd dig til næste nummer af Dens Sapiens

Vi håber I har nydt dette nummer af Dens Sapiens, næste nummer udkommer i marts 2015. Nummeret vil

være spækket med skønne artikler, referat af Rustur 2 og mange andre spændende ting fra vores faste

redaktion og freelancere.

Husk at tilmelde jer på www.odontologiskforening.dk, så I modtager en mail med den elektroniske udgave

af Dens Sapiens så snart det udkommer.

Vi ønsker jer alle en dejlig december og pøj pøj med eksaminerne.