det gode livoverordnet politisk vision og strategi for udviklingen i syddanmark
DESCRIPTION
Det gode liv - Overordnet politisk vision og strategi for udviklingen i SyddanmarkTRANSCRIPT
Regional UdviklingsPlan
Det gode livOverordnet politisk vision og strategi for udviklingen i Syddanmark
regionsyddanmark.dk
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
Udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4
Det gode liv – visionen for Syddanmark . . . . . . side 6
Tre værdier, som gennemsyrer alt . . . . . . . . . . . . . side 8
Fem strategier, som giver retning . . . . . . . . . . . . . side 1 1
01 Bo og leve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12
02 Læring og viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16
03 Vækst og velstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20
04 Oplevelse og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24
05 Sammenhæng og tilgængelighed . . . . . . . . . side 28
Gennemførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32
22
3
Forord
Regionsrådet har den 29. september 2008 vedtaget den
første regionale udviklingsplan for Syddanmark.
Centralt i planen står den overordnede, politiske vision for
den ønskelige udvikling i Syddanmark. Visionen er: ”Det
gode liv” – som vi synes, det skal være i Syddanmark.
Grundlaget for den politiske vision har været en bred
dialog mellem Region Syddanmark og kommunerne, og
med borgere, foreninger, interesseorganisationer, uddan
nelsesinstitutioner og øvrige interesserede, eksempelvis
afholdte vi i 2007 en række dialoggrupper rundt om på
regionens højskoler samt arrangementet Ruparena for
de unge i Syddanmark. Det har været en givende debat,
som har peget på, hvor og hvordan der er behov for at
påvirke udviklingen, Debatten er nu blevet omsat til tre
værdier og fem strategier, som er selve kernen i visionens
udmøntning.
Regional UdviklingsPlan ledsages af en redegørelse for de
initiativer, som regionsrådet på sin side vil tage til at følge
op på Regional UdviklingsPlan, en redegørelse om infra
struktur, en redegørelse om grænseregionalt samarbejde
og en miljøredegørelse.
I Region Syddanmark lægger vi stor vægt på et godt og
tæt samarbejde med de kræfter i regionen, der driver
udviklingen fremad. Regionsrådet vil påtage sig det nød
vendige regionale lederskab til at sikre, at Syddanmark
udvikler sig i den retning, vi i fællesskab ønsker, den skal.
Vi er i den sammenhæng fuldt og helt afhængige af et
positivt og dynamisk samspil med de parter, der sidder
med hver sin nøgle til udmøntningen af visionen.
Carl Holst
Regionsrådsformand
3
Syddanske udfordringer og syddanske løsningerMed afsæt i en fælles vision og på grundlag af en helheds
vurdering skal Regional UdviklingsPlan tegne et billede af
en ønskelig, fremtidig udvikling for regionen. Et billede,
som sikrer os de bedste udviklingsbetingelser og ruster os
til nye og vigtige regionale udfordringer:
• Vi skal give vores borgere – nye som gamle – endnu mere
attraktive og forskelligartede steder at bo og forskellige
boformer at vælge imellem i respekt for offentlighedens
oplevelsesmuligheder og tilgang til landskabet.
• Vi skal sikre en dynamisk byudvikling, hvor de enkelte
byers potentialer udnyttes, og hvor det østjyske bybånd
giver en særlig udfordring.
• Vi skal styrke udbuddet af oplevelser, friluftslivet og
naturkvaliteterne.
• Vi skal løfte uddannelsesniveauet og sikre, at uddannel
serne kan bruges til noget overalt, og at de kan tages så
decentralt, som det er forsvarligt.
• Vi skal styrke det grænseregionale samarbejde, og i det
hele taget udnytte mulighederne for at styrke vores kon
kurrenceevne gennem et øget, internationalt samarbejde
og engagement.
• Vi skal styrke regionens udviklingsområder.
• Vi skal løse de allerede store trængselsproblemer, vi
har i dag, og give vores svar på transportløsningerne
i fremtiden.
• Vi skal mobilisere og koordinere regionens resurser
for at stå bedst rustet i den globale konkurrence med
andre regioner.
Alle disse udfordringer kalder på utraditionelle løsninger,
og indgangen skal være Syddanmarks særlige styrkeposi
4
tioner og muligheder. Vi skal udnytte vores unikke position
som den eneste landfaste, danske grænseregion, vi skal
drage fordel af vores beliggenhed i forhold til omverdenen
– både infrastrukturelt og gennem de mange samarbejder
og partnerskaber, vi deltager i – og vi skal udnytte, at vi er
en mangfoldig region med mere end ét vækstcenter.
Også vores kulturmiljøer og naturmæssige styrkeposi
tioner adskiller os fra de øvrige regioner. Vadehavet,
Vesterhavet, Lillebælt og Det Sydfynske Øhavs kvaliteter
er attraktive rammer for både turismeerhvervet, bosæt
ningen og friluftslivet.
Samlet skal Regional UdviklingsPlan sikre regionens ak
tører råderum til at udvikle løsninger på tværs af sektor
områder og geografi – både lokalt, regionalt, nationalt og
internationalt. Løsninger, som tilsammen styrker Syddan
marks særkender og kvaliteter og sikrer os vækst
og velstand, nu og i fremtiden.
5
Visionen for Syddanmark er det gode livGennem Regional UdviklingsPlan tager regionsrådet et
ansvar for at samle alle relevante parter i fælles bestræ
belser på at sikre, at alle regionens borgere får rum til
det gode liv. Rum, ikke bare forstået som geografiske
rammer, men som sfærer for udfoldelse, kreativitet og
eftertanke. Der skal kort sagt gives rum til en tilværelse,
der er meningsfuld for det enkelte menneske.
Visionen om det gode liv afspejler de mål og perspek
tiver for fremtidens Syddanmark, som regionsrådet og
kommunerne i samarbejde med interesseorganisationer,
uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og andre aktører vil
stræbe efter at realisere. Det er en helhedsvurdering, der
nyder bred opbakning i hele regionens område, og som
skal ses som et samlet svar på de største udfordringer,
Syddanmark står overfor.
Visionen udmøntes gennem:Tre værdier, som gennemsyrer alt:
• Udsyn
• Frisind
• Bæredygtighed
Fem strategier, som giver retning:• Bo og leve
• Viden og læring
• Vækst og velstand
• Oplevelser og fritid
• Sammenhæng og tilgængelighed
Tilsammen tegner værdier og strategier et fokuseret
billede af regionen, som peger på, at der kan skabes rum
til det gode liv, hvis udviklingen inden for de fem strate
gier bliver styrket – og hvis styrkelsen sker på en måde,
der har udsyn, frisind og bæredygtighed som de bæ
rende hensyn.
Det er vigtigt hele tiden at have blik for helheden.
Ganske som det enkelte menneske er spundet ind i en
mangfoldighed af forskellige relationer, er også værdier
og strategier præget af gensidig afhængighed. Nogle af
disse afhængigheder er velkendte, mens andre først bli
ver synlige, når gamle sammenhænge opløses, og delene
kobles sammen på nye måder.
Det gode liv – visionen for Syddanmark
6
Kommuner
Øvrige aktører
NU ViSiON
VærDier
Udsyn
Frisind
Bæredygtighed
STraTeGier
Bo og leve
Viden og læring
Vækst og velstand
Oplevelser og fritid
Sammenhæng og tilgængelighed
initiative
r
regionen
7
Tre værdier, som gennemsyrer alt
Udsyn, frisind og bæredygtighed er tre rendyrkede værdier, som
tilsammen skal gennemsyre udviklingsarbejdet i Syddanmark.
Hvad enten det handler om bosætning eller erhvervsfremme,
skal værdierne afspejles i den måde, politikken i hele regionen bliver
til og udfolder sig på.
0 1 Udsyn
02 Frisind
03 Bæredygtighed
8
01 Udsyn
Samspillet med omgivelserne – ikke bare til naboregio
nerne, men også til resten af verden – har i mange år
været en væsentlig forudsætning for udviklingen og vel
standen i Syddanmark. Det er derfor helt afgørende, at
vi styrker vores internationale og grænseoverskridende
engagement i en tid, hvor globaliseringen bliver mere
og mere omfattende.
Men udsyn til omverdenen kræver selvindsigt, og udsyn
er derfor også et spørgsmål om at se indad – om at finde
sig selv i en tid, hvor gamle værdier, vaner og livsmønstre
er i opbrud. Det handler ikke om at falde tilbage til forti
den eller om at fremdyrke en ny, regional identitet, men
derimod om at tage afsæt i regionens mangfoldighed på
en intelligent og udadvendt måde, der giver karakter og
fællesskab i mødet med omverdenen.
Kendetegn:
• Det enkelte menneske er en del af en
international verden.
• Regionens internationale position, samarbejdsevne
og konkurrencekraft er styrket.
• Stærke partnerskaber i det grænseoverskridende sam
arbejde og nye alliancer på den globale arena.
• Åbenhed og tiltrækning af virksomheder, kapital, kom
petent arbejdskraft, forskere, studenter og besøgende.
• Stærk lokalidentitet og særpræg i lokalsamfund, byer
og kommunale samarbejder – vores regionale identitet
bygger på mangfoldighed.
02 Frisind
Syddanmark vil være en toneangivende aktør i ople
velses og videnøkonomien. Vi vil fremme en åben og
fordomsfri dialog på tværs af traditionelle grænser og
samarbejdsrelationer og give plads til forskellighed og
nye tanker i hele regionen. Vi tror kort sagt på, at frisind
er nøglen til at virkeliggøre ambitionerne om en innova
tiv og kreativ udvikling.
Men frisind handler også om at give mennesker de sam
me muligheder. Tolerance og ligestilling på tværs af køn,
seksualitet, alder, kultur og religion er derfor vigtigt hvis
det skal sikres, at fordomsfriheden er ægte hele vejen
rundt. Og det er vigtigt, for i Syddanmark skal tingene
hænge ordentligt sammen.
Kendetegn:
• Det enkelte menneske har plads til udfoldelse.
• Kreativitet er en styrkeposition i Syddanmark,
og der investeres i udvikling og udveksling af
kreative mennesker.
• Ligestilling på tværs af køn, alder, kultur,
seksualitet og religion.
• Forskelligheden dyrkes bevidst gennem en aktiv inte
grationsindsats, som baseres på tolerance på tværs af
grænser og kulturer.
• Nye fællesskaber mellem erhvervsliv, offentlige institu
tioner og uddannelsesverdenen sikrer videndeling og
frigør kreative potentialer.
9
03 Bæredygtighed
Naturens resurser vil altid være første led på vejen til
vækst og velstand – hvad enten det er naturens råstoffer
forarbejdet til energi, drikkevand eller boliger; dyrkning
af jorden til fødevarer og andre produkter; eller blot
vores rekreative anvendelse af naturen. Syddanmark vil
tage ansvar for at sikre, at disse goder og resurser brin
ges i anvendelse på en hensigtsmæssig og holdbar måde.
Men også det enkelte menneske skal ses som en re
surse – en resurse, der skal trives og værnes om gennem
styrket sundhed, læring og gode, sociale rammer. I det
hele taget skal regionens udvikling bygge på erkendelsen
af, at økonomiske resurser udspringer af en kombination
mellem menneskets og naturens resurser. Regionens
fremtid skal kort sagt baseres på en bæredygtig udvik
ling i miljømæssig, social og økonomisk forstand, så også
kommende generationer kan tage del i det gode liv.
Kendetegn:
• Det enkelte menneske føler ansvar for en
bæredygtig udvikling.
• Styrket folkesundhed, mere tryghed og
større social lighed.
• Vækst baseres på et sundt arbejdsmiljø
og livslang læring.
• Naturresurserne udnyttes, forarbejdes og genbruges
bæredygtigt i alle værdikædens led.
• Alle regionens aktører tager et socialt, miljømæssigt
og økonomisk samfundsansvar.
• Ansvar for regionale og globale udfordringer
– forurening, klimapåvirkninger og tab af
biologisk mangfoldighed.
10
Fem strategier, som giver retning
Visionen om det gode liv indebærer, at Syddanmark fokuserer
på fem centrale områder, som tilsammen skal styrke udviklingen
i Syddanmark.
01 Bo og leve
02 Viden og læring
03 Vækst og velstand
04 Oplevelse og fritid
05 Sammenhæng og tilgængelighed
Alle fem strategier er gennemsyret af visionens tre værdier.
11
01 Bo og leve
en region i vækst er hjemsted for kvalificeret arbejds-
kraft. arbejdskraft, som trækker vækstvirksomheder
og investeringer til. Men en region i vækst er også en
kompetent region, hvor den enkelte borger deltager i og
skaber et aktivt fritids-, samfunds- og kulturliv. i Syd-
danmark skal vi blive bedre til at udvikle, tiltrække og
fastholde de veluddannede og kreative kræfter, der er
væsentlige drivkræfter i oplevelses- og vidensøkonomien,
og vi skal sikre gode rammer og servicetilbud for især
børnefamilier og folk med fleksible arbejdstider. en tydelig
natur- og kulturprofil skal styrke livskvalitet og trivsel,
og et varieret udbud af gode boliger og servicetilbud skal
være tilgængeligt for alle.
i Syddanmark vil vi realisere en vision om gode steder
at bo for regionens borgere. Steder, der bygger på de sær-
kender og realistiske muligheder, som findes i de forskel-
lige byer og egne – en vision, der respekterer landskabet
og kulturmiljøet, og som reflekterer mangfoldigheden af
forskelligartede livsstile.
13
regionens borgere – nuværende som kommende – har
endnu mere attraktive og forskelligartede steder at bo
og boformer at vælge imellem. Bl.a. fremmes bosætnin-
gen i de tyndt befolkede områder gennem en styrkelse
af bosætningskvaliteter, oplevelsestilbud, service og
tilgængelighed.
Nye rekreative naturområder er en del af byudviklingen og under
støtter bostedets friluftsliv og herlighedsværdi.
Gode bosætningsvaliteter sikrer god arbejdskraft. Vi investerer i
attraktive bosteder, ikke mindst for de veluddannede og kreative
kræfter, samt i fleksibilitet for børnefamilier.
Bosætningsområdernes rammer og muligheder for uddannelse,
beskæftigelse, service og oplevelser fremmer sund, social udvik
ling – og sikrer, at eksempelvis tomme boliger i yderområderne og
sociale boligområder i byerne ikke understøtter social ulighed.
Landdistrikterne tilgodeser forskelligartede landsbyer, et mang
foldigt erhvervsliv, ønsket om bosætning og bevarelsen af de
små samfund gennem hensynet til en balanceret udvikling med
respekt for landskab og kulturmiljø. Landdistrikter og byer sup
plerer hinanden som bosteder med hver sin form for attraktivitet.
Vi bor på et bæredygtigt grundlag, hvor målet er at øge kvalite
ten, begrænse arealforbruget og mindske miljøbelastningen –
også fra transporten fra og til hjemmet.
Odense, bykoncentrationen i Trekantområdet, esbjerg,
aabenraa-Sønderborg og Svendborg udnyttes som
særlige drivkræfter i et konstruktivt samspil med
regionens øvrige byer og landdistrikter.
De syddanske byer er parter i opbygning og styrkelse
af synlige udviklingsbånd nord-syd og øst-vest, som
strækker sig ud over regionens grænser. Byerne indgår
i samarbejdende bynetværk både internt i regionen og
på tværs af regionsgrænser.
Byudviklingen i det østjyske bybånd sker med særlig
opmærksomhed på transport og trafik, funktionelle
sammenhænge samt adskillelsen mellem land og by.
Udviklingen i det østjyske bybånd fremmer en integre-
ret udvikling i Østjylland på tværs af regionsgrænser.
De større byer spiller i kraft af deres befolkningsvægt, koncen
tration af arbejdspladser, alsidige uddannelsestilbud og vækst
potentialer en vigtig rolle i den regionale udvikling.
De mellemstore byer – Haderslev, Aabenraa, Varde, Middelfart
og Nyborg, – fungerer som centre for service, arbejdspladser og
uddannelse i et større geografisk område og udnytter hver for
sig deres særlige potentialer til at skabe udvikling heri.
De mindre byer fungerer som centre for service og arbejdsplad
ser i et mindre opland.
Alle regionens byer udnytter og udvikler deres forskellige roller
og udviklingspotentialer på en måde, som skaber synergi og
dynamik i regionen. De samarbejder om de store træk, men kon
kurrerer samtidig på deres særlige identitetsskabende styrker
og potentialer.
Pejlemærker
14
Syddanske kommuner i det østjyske bybånd
Udviklingsbånd
Særlige drivkræfter
ØSTjySKe ByBåND
Bo og leve
Større byer (100.000 til 159.000 indb.)
Større byer (70.000 til 99.999 indb)
Større byer (40.000 til 69.999 indb.)
Større byer (25.000 til 39.999 indb.)
Mellemstore byer (10.000 til 24.999 indb.)
Mindre byer (5.000 til 9.999 indb.)
reGiONaLT ByMØNSTer
Syddanmark skal være en kompetent region i verden. Vi
vil være en region, der er kendetegnet ved arbejdskraf-
tens høje uddannelsesniveau og evne til at anvende det
lærte i nye situationer. Det skal sikres, at vi har veluddan-
nede mennesker, der tiltrækker investeringer og opdyrker
potentialer inden for bl.a. sundhed, kreative erhverv, turis-
me og oplevelser samt teknologi og energi – alle sammen
videntunge erhverv, som er styrkepositioner i regionen.
Borgerne skal være omstillingsparate og livslangt læren-
de. Det kræver, at regionens samlede uddannelsesniveau
bliver løftet, f.eks. gennem styrket folkesundhed og bedre
sociale rammer. De unge skal i højere grad gennemføre en
ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse – og
den enkelte skal i løbet af sit arbejdsliv have mulighed for
at skifte spor og udvikle sine faglige og personlige kompe-
tencer. Det skal på én gang være sjovt og udfordrende at
være ansat i virksomheder i Syddanmark.
02 Læring og viden
17
Udbudet af uddannelser og kompetencer matcher
efterspørgslen, og der gøres en indsats for at skabe
gode læringsmiljøer og kompetenceudvikling på alle
niveauer.
Flere tager en videregående uddannelse i kraft af kvalificeret
brobygning og vejledning mellem ungdomsuddannelserne og de
videregående uddannelser.
Livslang læring er både en del af arbejdslivet og fritiden og om
fatter såvel det enkelte individ som virksomheder og institutio
ner. Det, vi har lært, opdateres, udbygges og omdannes
til brug i nye situationer til gavn for virksomheder og det
enkelte menneske.
Forbedret folkesundhed og gode, sociale rammer gavner vilkå
rene for, at uddannelsesniveauet kan løftes – tværgående og
utraditionelle samarbejder sikrer gensidig styrkelse.
Kompetenceklynger, forskning og udvikling af uddannelser er
styrket gennem videndeling og brobygning mellem forsknings
og uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og andre regionale
aktører – både på regionalt, nationalt og internationalt niveau.
Flere gennemfører en uddannelse efter grundsko-
len, hvad enten der er tale om faglige eller videre-
gående uddannelser.
Det ”rigtige” valg træffes ved kvalificeret vejledning og
brobygning mellem grundskolen og den videre uddannelse.
Mange og varierede uddannelsestilbud med geografisk
nærhed for alle, styrker valgmulighederne og former at
traktive læringsmiljøer.
De unge på erhvervsuddannelserne kombinerer teori,
praksis og jobmuligheder, og erhvervslivet bidrager hertil i
overensstemmelse med egne kompetencebehov.
Læringsmiljøet styrker kreativiteten i uddannelserne og
udfordrer de dygtigste samtidig med, at der tages hånd
om de svageste.
Den internationale dimension inden for uddannelse
og forskning er styrket.
Studerende – også fra andre regioner – tiltrækkes af fleksi
ble studierammer med elæring, kreative studiemiljøer og
gode udvekslings og praktikmuligheder.
Placeringen af lange videregående uddannelser er baseret
på kvalitet – frem for geografi – i form af internationale
forskningsmiljøer, rum for kreativ udfoldelse, kvalificerede
undervisere og forskere samt samspil med erhvervslivet.
En styrkelse af Syddansk Universitet og tiltrækning af
øvrige kompetencer på universitetsniveau er med til at gøre
de syddanske uddannelsesmuligheder attraktive og interna
tionalt anerkendte.
Pejlemærker
18
erhvervslandskabet i Syddanmark er præget af mange
små og mellemstore virksomheder, som beskæftigelses-
mæssigt samler sig omkring områderne byggeri, fødeva-
rer, sundhed og transport. Den stærkeste specialisering
finder vi inden for mekatronik, men også på fødevareom-
rådet og inden for turisme, energi og miljø er regionen
relativt stærkt specialiseret. Det giver os nogle særlige
muligheder og nogle særlige udfordringer.
For at styrke vilkårene for regionens udvikling er vi i Syd-
danmark afhængige af et sundt erhvervsliv, der er rustet
til at gribe globaliseringens muligheder og omsætte dem
til konkurrencemæssige fordele. Det vil vi sikre ved at
fokusere indsatsen omkring særlige syddanske styrkepo-
sitioner og potentialer. Stærke netværk og partnerskaber
mellem virksomhederne, uddannelses- og forskningsin-
stitutionerne og den offentlige sektor skal bidrage til at
sprede viden, innovation, kapital og kompetencer fra
vores kerne af væksterhverv til udkanten af vores geo-
grafi og arbejdsmarked. Det er vigtigt, at den regionale
vækst kommer hele regionen til gode, herunder ikke
mindst udviklingsområderne i det sydfynske og det
sydvestjyske område.
03 Vækst og velstand
21
Vækst i Syddanmark bygger på kompetencer. Både
erhvervslivets og det enkelte individs behov og
ønsker modsvares af et løftet uddannelsesniveau.
Flere uddanner sig mere, og der er adgang til et
varieret udbud af voksen- og efteruddannelsestil-
bud for både lavt- og højtuddannede.
Der gøres en aktiv indsats for at kvalificere og motivere bor
gere uden for arbejdsmarkedet til at træde ind i ledige jobs.
Erhvervslivet er rustet til fremtidens krav ved at arbejde
systematisk med kompetenceudvikling, anerkendelse af
realkompetencer og merit og ved at have rum for læring,
så både ledere og medarbejdere motiveres til efter
og videreuddannelse.
Syddanmark udnytter globaliseringens muligheder
og omsætter dem til konkurrencemæssige fordele, og
erhvervslivets internationale engagement er styrket.
regionen drager fordel af dens unikke position som
den eneste landfaste, danske grænseregion og belig-
genheden i forhold til omverdenen – både infrastruk-
turelt og gennem de mange, stærke internationale
samarbejder og netværk, som parter i regionen delta-
ger i. Den dansk-tyske grænseregion har i lighed med
Øresundsregionen udviklet sig til en vækstregion.
Et erhvervsliv, der har blik for globaliseringens muligheder
og er rustet til dens udfordringer.
Et åbent og grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor
landegrænsens barrierer i bred forstand er under afvikling.
Et bredt samarbejde med de danske naboregioner om fæl
les problemstillinger.
Vækst og velstand kommer hele regionen til gode ved
at udnytte, at Syddanmark er en mangfoldig region
med mere end ét vækstcenter. Udviklingen sker gen-
nem en fokuseret, koordineret, nytænkende og bære-
dygtig indsats i et tæt privat-offentligt partnerskab
og stærke netværk. Udviklingen sker endvidere med
særlig opmærksomhed på at styrke regionens udvik-
lingsområder, så der opnås ”et Syddanmark i balance”.
Flere vækstiværksættere og nye vækstvirksomheder.
De etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner er blevet
løftet effektivt ind i videnøkonomien, og nye styrkepositioner er
opstået på områderne for oplevelsesøkonomi og ”det sunde liv”.
Stærke netværk mellem virksomheder, forskningsverdenen og
den offentlige sektor styrker innovation og klyngedannelse.
Erhvervslivet tager et økonomisk, socialt og miljømæssigt
samfundsansvar.
Pejlemærker
22
Større byer (100.000 til 159.000 indb.)
Større byer (70.000 til 99.999 indb)
Større byer (40.000 til 69.999 indb.)
Større byer (25.000 til 39.999 indb.)
Mellemstore byer (10.000 til 24.999 indb.)
Mindre byer (5.000 til 9.999 indb.)
Særlige drivkræfter
Udviklingsområder
En styrket grænseregion
Samarbejde med naboregioner
reGiONaLT ByMØNSTer
2
2
1
2
1
Vækst og velstand
Det gode liv skal opleves. Kultur, natur, turistattraktioner
og sport er alle eksempler på tilbud, som sætter ople-
velse, drømme og fortællinger i centrum. i Syddanmark
tror vi på, at regionens udvikling er afhængig af vores
evne til at skabe gode oplevelser for andre og for os selv.
i en verden, hvor gamle vaner og livsmønstre er i opbrud,
vil oplevelse ganske enkelt være det, der i fremtiden skal
binde mennesket, og mennesker, sammen.
Heldigvis er Syddanmark rig på oplevelser. Vi har velud-
viklede turismedestinationer, en smuk natur med øer,
hav, hede og marsk samt en række kultur- og idrætstilbud,
der er stærkt forankret i lokalsamfundene. ambitionerne
rækker dog videre endnu: Vi vil styrke og udvikle vores
oplevelser og nedbryde grænserne mellem tilbudene, så
de løfter hinanden med det mål at gøre Syddanmark til en
oplevelsesregion af høj international standard.
04 Oplevelse og fritid
25
Tilbudene inden for kultur- og fritidsområdet styr-
kes med stadig opmærksomhed på de behov, som
forskellige målgrupper har, og der er skabt bedre
rammer for et mangfoldigt friluftsliv.
Borgerne i Syddanmark har adgang til kulturoplevelser på
et højt niveau og bruger dem aktivt som kilde til identitet,
inspiration og ren fornøjelse.
Muséer, teatre, biblioteker, kunstuddannelser m.fl. samarbej
der og er naturlige centre for læring og nyskabelse.
Der er fokus på de kulturelle vækstlag, som er afgørende
for udvikling af talenter, nye kulturelle events og oplevelser
på tværs af konventionelle grænser.
Kultur binder fortiden sammen med fremtiden og er et
vindue til verden omkring os – både indadtil og udadtil.
Syddanmarks mange natur- og kulturmiljøer
– herunder Vadehavet, Vesterhavet, Lillebælt og
det Sydfynske Øhav – understøtter bosætning,
friluftsliv og turisme i regionen, men på en måde,
der samtidig beskytter landskabet og udbygger
Syddanmarks naturgrundlag.
Et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber under
støtter den geografiske og biologiske mangfoldighed og
giver en god naturoplevelse.
Region Syddanmarks friluftsstrategi sikrer et tilgængeligt
og mangfoldigt friluftsliv i respekt for kvalitet, omgivelser
og oplevelsen. Havet, kysterne og fastlandet er rum for et
aktivt og rekreativt liv.
Turismen styrkes gennem udviklingen af nye og man-
geartede turismeprodukter. Oplevelsesmulighederne
præges af høj kvalitet og forskellighed og tilgodeser en
bred målgruppe af besøgende fra både ind- og udland.
Nationalpark Vadehavet og nye turismetiltag i tilknyt-
ning hertil skaber nye arbejdspladser i det sydvest-
jyske udviklingsområde og medvirker til at styrke
områdets naturværdier.
Produkt og kompetenceudvikling, koordinering og samarbejde
mellem myndigheder, attraktioner og operatører sikrer kvalitet
for den besøgende – og øger værditilvæksten til gavn for
hele regionen.
Turisme er en dynamo for beskæftigelse og bosætning især i
yderområderne, men aldrig på bekostning af hensynet til en
bæredygtig udvikling.
Pejlemærker
26
1 Nationalpark Vadehavet
2 Sydfynske Øhav
3 Fynske alper
4 Odense Ådal
5 Odense Fjord
6 Brende Ådal
7 Lillebæltsområdet
8 Vejle Ådal
9 Midtjyske heder
10 Varde Ådal
11 Vestkysten
12 Sneum Ådal
13 Kongeådal
14 Kolding Ådal
15 Ribe, Gels og Gram Ådale
16 Haderslev tunneldal
17 Hønning–Draved–Brede Ådal
18 Vidå systemet
19 Bjergskov
20 Fjordlandskaber Alssund
21 Fjordlandskaber
Flensborg Fjord
Syddanske naturstyrker
1
2
3
4
5
67
8
910
11
13
12 14
15
16
17
18
19
21
20
Udveksling af personer, gods, energi, service og viden
skal udvikles, så det sker effektivt og uden barrierer.
Samtidigt skal det sikres, at denne udvikling foregår på
et mere bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. indebærer en
mere effektiv energianvendelse, højere andel af forny-
bare resurser og reduceret udslip. Udfordringen er på én
og samme tid at imødekomme et voksende behov og at
sikre, at miljøbelastningen mindskes.
Bil, tog, skib, fly, rørledninger og bredbånd sikrer god
tilgængelighed i Syddanmark. Når dele af jernbane-og
motorvejsnettet er kapacitetsmæssigt presset kan f.eks.
øget søtransport eller øget anvendelse af elektronisk
infrastruktur yde et bidrag til en aflastning. Det er derfor
vigtigt, at alle dele af transportnettet kan tilbyde den
bedst tilgængelige løsning af ethvert transportbehov.
Derved har transportkøberen også en reel mulighed for
at vælge den mest bæredygtige løsning.
05 Sammenhæng og tilgængelighed
29
Trængselsproblemer på motorvej og bane afhjæl-
pes hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt
trafiknet for vej, bane og færger samt ved intelli-
gente Trafik Systemer (iTS).
Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne, fjern
trafikterminaler og internationale vej og baneforbindelser
fungerer godt og er knyttet tæt til det øvrige trafiknet.
Internationale forbindelser – især vej og baneadgang til
Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte flyfor
bindelser til vigtige europæiske byer – sikrer forbedrede
forbindelser med faldende miljøpåvirkning.
Enkelte velbeliggende havne indgår i et net af skandinavi
ske og nordeuropæiske havne, der begunstiger transport af
gods til søs.
Den regionale struktur af veje, baner og færger
fungerer gnidningsfrit og binder områder i Syd-
danmark med stor afstand til den overordnede
struktur effektivt og energioptimalt sammen.
infrastrukturen i det østjyske bybånd er målrettet
mod konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv
trafik og sikrer en kapacitet, der understøtter po-
tentialet for en velfungerende storby.
Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for transport
til og fra bopælen, og det er sikkert at færdes i trafikken
i Syddanmark.
Det kollektive trafiksystem er – bl.a. for pendlere og uddan
nelsessøgende – et reelt alternativ til bilen, både hvad angår
pris og adgang for den enkelte.
Det regionale kollektive trafiksystem prioriterer hurtige,
hyppige og præcise forbindelser mellem de overordnede,
regionale rejsemål.
CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gen-
nem en mere effektiv kollektiv persontransport og
en øget anvendelse af alternative drivmidler.
et net af effektive og tilgængelige godsterminaler,
herunder havne, gør det muligt at vælge den mest
effektive og bæredygtige transport af gods.
Tekniske anlæg opføres med respekt for miljø og
naturpåvirkninger.
Pejlemærker
30
Billund lufthavn
Udvidelse af motorveje til 6 spor
Forbedret tilgængelighed til vigtigste havne
Regionale transport terminaler
1) 3. Lillebæltsforbindelse med videreførelse af trafikken syd om Kolding og over i en ny midtjysk højderygsmotorvej
2) Billund Lufthavn som Vestdanmarks internationale lufthavn
3) Elektrificering og dobbeltspor på hele jernbanestrækningen Lunderskov–Padborg
4) Elektrificering på jernbanestrækningen Lunderskov–Esbjerg
5) Færdiggørelse af motorvej VejleHerning
6) Etablering af Motorvej til Sønderborg7) Motortrafikvej BredstenVandel8) Motortrafikvej ØdstedA459) Forlængelse af motorvej frem til Esbjerg havn10) Forbedrede forhold på Rute 1111) Forbedrede forhold på Rute 812) Forbedrede forhold på Rute 9
(Svendborg–Spodsbjerg)13) En fremtidig færgerute mellem Ærø og Fyn.
Sammenhæng og tilgængelighed
Region SyddanmarkDamhaven 12 7100 Vejle
regionsyddanmark.dk
Gennemførelse
Regional UdviklingsPlan er en vision for fremtidens Syd
danmark, som har taget afsæt i en bred dialog med alle
interesserede parter i regionen – herunder bl.a. kommuner,
uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og helt
almindelige medborgere. Nu følger så en gennemførelses
proces, hvor tankerne i visionen gradvist skal realiseres af
de mange forskellige aktører, der bærer et fælles ansvar for
udviklingen i Syddanmark.
ISBN: 9788792217004
Denne redegørelse beskriver de initiativer, som regionsrå-
det vil tage for at følge op på Regional UdviklingsPlan.
Den regionale udviklingsplan for region Syddanmark har
som overordnet vision ”Det gode liv” i Syddanmark. Vi-
sionen udtrykkes i de tre gennemsyrende værdier udsyn,
frisind og bæredygtighed og hviler på fem strategier
01 Bo og leve
02 Viden og læring
03 Vækst og velstand
04 Oplevelse og fritid
05 Sammenhæng og tilgængelighed
Opfølgningen handler altså om at fremme og udvikle ”Det
gode liv” i Syddanmark med udgangspunkt i disse værdier
og strategier.
Initiativerne er opdelt på hver af de fem strategier supple-
ret med et sjette indsatsområde: Vidensopbygning, videns-
deling og monitorering. Mange af initiativerne understøtter
to eller flere af strategierne, men er nævnt i forbindelse
med den strategi, som de særligt retter sig imod.
Initiativerne skal ses i lyset af, at der er mange forskellige
aktører på banen, når det gælder at udvikle ”Det gode liv”
i Syddanmark. Initiativerne tager således udgangspunkt
i, hvor netop Region Syddanmark særligt kan bidrage til
realiseringen af ”Det gode liv”. Region Syddanmark ønsker
i den løbende overvågning at inddrage de regionale aktører.
Initiativerne vil blive gennemført i samarbejde med de
kommuner og øvrige aktører, som ønsker at deltage i de
enkelte initiativer.
Det bemærkes, at nogle af initiativerne nedenfor enten
delvist indgår i eller supplerer de fire allerede besluttede
regionale strategier:
• Strategi for Bæredygtig Udvikling
• Uddannelses- og læringsstrategi
• Kulturstrategi
• International strategi
Hver for sig rummer de fire strategier en række mere de-
taljerede handlingsinitiativer, som sammen med de neden-
for nævnte støtter op om Regional UdviklingsPlan.
Regionsrådets opfølgende initiativer
3
01 Bo og leve
De forskellige præferencer og bevæggrunde, der ligger bag
Syddanskernes oplevelse af ”Det gode liv”, er væsentlige
rammebetingelser for at fastholde dem, der allerede bor i
regionen, og for at trække nye borgere til. Dette gælder ge-
nerelt, men har særlig betydning i de områder, der udfordres
af fraflytning og en demografisk udvikling i retning af en væ-
sentligt øget ældreandel. Viden om præferencer og bevæg-
grunde er repræsenteret i offentlige systemer, i organisati-
onslivet og hos særlige vidensinstitutioner og findes typisk
ikke på nogen fælles platform, hvor synergier kan skabes.
Region Syddanmark vil derfor iværksætte følgende initiativ:
Byerne er regionens rygrad. De er omdrejningspunkter for
udvikling af arbejdspladser, offentlig og privat service, ud-
dannelse, sundhedstilbud, bosætning og kultur- og fritids-
tilbud. Byerne har hver deres særpræg og puls og tilbyder
deres indbyggere og mulige tilflyttere et differentieret mix
af muligheder.
For at fremme bosætningskvaliteterne og identificere
byernes forskellige identiteter og bidrag til det regionale
bysystem vil Region Syddanmark gennemføre følgen de
initiativer:
Dialogforum for Bo og leveRegion Syddanmark vil følge udviklingen inden for
Bo og leve-temaet og ønsker at drøfte og dele sta-
tus, perspektiver og ideer med interesserede videns-
parter i et dialogforum for bosætning. Et dialogforum
skal stimulere en aktiv og blivende dialog om, hvad
der skal til for at fremme bosætningen i regionen og
sammentænkes med andre initiativer som de lokale
aktionsgrupper.
Interesserede deltagere i et sådant vidensdelings-
fællesskab kan for eksempel være fra offentlige sy-
stemer, Syddanmarks organisationsliv, private parter
og særlige vidensinstitutioner, således at dialogen
medvirker til at belyse ”Det gode liv” fra mange for-
skellige vinkler, og således at synspunkter, inspiratio-
ner og nytænkning kan mødes og skabe synergi.
Bestræbelsen er dermed til stadighed i et videns-
fællesskab at udvikle begrebet ”Det gode liv” med
henblik på at gøre Syddanmark til et endnu mere
attraktivt sted at bo og leve i.
Byanalyse Region Syddanmark vil forestå udarbejdelsen af en
regional byanalyse af de ca. 30 største byer i regio-
nen med henblik på at belyse byernes identitet og
deres særlige styrker, udfordringer og muligheder.
Analysen tilrettelægges i tæt dialog og samarbejde
mellem de syddanske kommuner og Region Syddan-
mark og gennemføres af konsulent.
Katalog over bynære rekreative naturområder Region Syddanmark vil forestå udarbejdelsen af et
katalog over mulighederne for etablering af bynære
rekreative naturområder i samarbejde med de syd-
danske kommuner.
Formålet er at beskrive mulige konkrete projekter for
etablering af bynære natur- og rekreative områder,
som kan være med til at øge attraktiviteten i forhold
til bosætning, og som samtidigt kan udbygge regio-
nens naturgrundlag.
5
02 Læring og viden
Viden og uddannelse er centrale forudsætninger for
vores velfærdssamfund. I Syddanmark er udfordringen at
opbygge, udveksle og tiltrække viden. Især manglen på højt
uddannet arbejdskraft og evnen til at anvende viden i nye
sammenhænge er afgørende for regionens vækstpoten-
tialer. Ligeledes falder for mange unge gennem uddannel-
sessystemet i Syddanmark. For den enkeltes trivsel og for
samfundet som helhed er det således altafgørende
at sikre Syddanmark uddannelse og vidensopbygning
på alle niveauer.
Region Syddanmark vil i denne sammenhæng iværksætte
følgende initiativ:
03 Vækst og velstand
Det er helt afgørende, at vi styrker vores internationale og
grænseoverskridende engagement i en tid, hvor globali-
seringen bliver mere og mere omfattende og et generelt
vilkår for udvikling og velstand overalt. Regionens særlige
muligheder skal selvfølgelig udnyttes.
Den dansk-tyske grænseregion er grænseregion som Øre-
sundsregionen. Som porten til Europa og med nærheden
til Metropolregion Hamburg er der et betydeligt udviklings-
potentiale. Realiseringen af dette potentiale forudsætter et
aktivt samarbejde hen over grænsen på en række felter af
fælles interesse.
Region Syddanmark vil i forlængelse heraf iværksætte
følgende initiativer:
KompetenceløftRegion Syddanmark vil løfte kompetenceniveauet i
Syddanmark gennem målretning af Region Syddan-
marks uddannelsespulje på ungdomsuddannelser,
videregående uddannelser og livslang læring til alle.
Særligt skal løftet ske gennem styrkelse af områder-
ne kreativitet, innovation og internationalisering.
Fra grænseregion til vækstregionRegion Syddanmark vil iværksætte en markant sats-
ning på den dansk-tyske grænseregion: ”Fra grænse-
til vækstregion, et nordeuropæisk knudepunkt”.
Satsningen skal styrke det grænseregionale sam-
arbejde og understøtte udviklingsmulighederne i
grænseregionen, bl.a. gennem partnerskabsaftalen
mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-
Holstein, det umiddelbart grænsenære samarbejde
i Region Sønderjylland-Schleswig samt Interreg IVA
programmet.
Region Syddanmark vil i øvrigt styrke internatio-
naliseringen i Syddanmark gennem udnyttelse af
internationale samarbejdsflader og støttemulighe-
der. Region Syddanmark har i dag samarbejder med
regioner i Polen, Tjekkiet og Kina.
6
Vækst og velstand forudsætter et erhvervsliv, der trives.
Syddanmarks erhvervsudviklingsstrategi er derfor en vigtig
byggesten i Regional UdviklingsPlan.
Men det kan være svært for de små og mellemstore virk-
somheder, organisationer og institutioner at stå alene, når
det gælder udvikling af innovative og slagkraftige projekter.
Mange gode ideer og projekter kræver fødselshjælp i form
af økonomisk støtte til udviklingen. Der er ofte tale om
tunge procedurer, komplicerede regelsæt og en høj grad af
uoverskuelighed, når det gælder finansieringsmuligheder.
Tilsammen udgør disse forhold ofte en uoverstigelig barri-
ere. Dette er ikke mindst problematisk i udviklingsområder-
ne i det sydfynske og sydvestjyske område, hvor udgangs-
punktet i forvejen er vanskeligere end i vækstområderne.
Region Syddanmark vil medvirke til at styrke implemente-
ringen af den regionale erhvervsudviklingsstrategi gennem
følgende initiativer:
Bæredygtighed er en af de 3 tværgående værdier i
Regional UdviklingsPlan og er ligeledes et tværgående
kriterium i erhvervsudviklingsstrategien. Bæredygtighed
er en erhvervsmæssig konkurrenceparameter, og en bære-
dygtig erhvervsudvikling kan bidrage til at skabe flere og
nye arbejdspladser.
Region Syddanmark vil i forlængelse heraf iværksætte
følgende initiativ:
Indsatsgrupper for erhvervsudviklingRegion Syddanmark vil etablere indsatsgrupper for
hvert af erhvervsudviklingsstrategiens indsatsom-
råder med henblik på gennem en proaktiv indsats
at gøre det nemmere at udvikle gode projekter og
formulere ansøgninger, der kan opnå finansiering fra
regionale og nationale midler samt EU-fonde.
Bæredygtig erhvervsudviklingRegion Syddanmark vil fremme en bæredygtig regio-
nal erhvervsudvikling gennem fokus på blandt andet:
• Igangsættelse af innovative og eksportfremmende
projekter på energi- og miljøområdet.
• Energieffektiviseringer i regionens virksomheder.
Indsatsgruppe for udviklingsområderRegion Syddanmark vil etablere en særlig indsats-
gruppe med det særlige formål at fremme projektan-
søgninger i udviklingsområderne på Sydfyn og øerne
samt i Sydvestjylland.
7
04 Oplevelser og fritid
En region i vækst er en region rig på oplevelser og fritid.
Her er rum for personlig udvikling, og med oplevelser og
fritidsliv som bindemiddel styrkes relationer mellem men-
nesker. Syddanmark er rig på oplevelser i form at et godt
naturgrundlag, kultur og fritidsliv. Det har en stor værdi i sig
selv, men også for fremdriften i oplevelsesøkonomien, og
som rammebetingelse for bosætning, trivsel og sundhed.
Region Syddanmark vil i forlængelse heraf tage følgende
initiativer:
05 Sammenhæng og tilgængelighedRigtigt mange syddanskere oplever hver dag spildtid i
trafikken – for eksempel, når de skal til og fra arbejde.
Hvis de vælger at tage bilen, er der stor risiko for, at de
bliver fanget i en kø på motorvejen eller ved de store byers
indfaldsveje. Og hvis de vælger at tage bussen eller toget,
oplever de, at det tager urimelig lang tid at komme frem,
for eksempel fordi bussen tager en stor omvej, eller de skal
vente, når de skifter.
Mobilitet handler om, at gods og mennesker så smidigt
som muligt kan komme fra start til mål. Mobilitetsbeho-
vet er forskelligt fra land til by, derfor skal vi ikke have de
samme løsninger på problemer, der er forskellige. Vi skal
tilpasse indsatsen, så vi løser de rigtige problemer i Højer
og Odense.
Region Syddanmark vil i forlængelse heraf tage følgende
initiativ:
Countdown 2010Region Syddanmark vil medvirke til at løfte regio-
nens værdier og styrker på naturområdet gennem
engagement i den internationale naturbevaringsor-
ganisations (IUCN’s) Countdown 2010 netværk som
en af 5 europæiske modelregioner.
Countdown 2010 har til formål at standse tilbage-
gangen i biologisk mangfoldighed. Som modelregion
vil Region Syddanmark samarbejde om regionale og
internationale konferencer, uddannelsestilbud
og kompetenceudvikling, information og kommuni-
kation mv.
De syddanske kommuner vil være væsentlige samar-
bejdspartnere i initiativet.
KulturpuljenRegion Syddanmark vil synliggøre kulturen og
støtte nyskabende initiativer gennem fordeling af
kulturmidlerne, herunder også gennem projekt-
konkurrencer.
MobilitetsrådRegion Syddanmark vil fremme sammenhængende
svar på fremtidens mobilitetskrav gennem etablerin-
gen af et regionalt Mobilitetsråd.
Opgaven for rådet skal være at få tænkt infrastruk-
turen bedre sammen i regionen, at identificere
problemer og skitsere fælles løsninger.
Rådets første udfordringer vil være indspillet til
regeringens infrastrukturinvesteringsplan, samar-
bejdet med Schleswig-Holstein og udviklingen af den
kollektive trafik.
9
Vidensopbygning, videns-deling og monitoreringI Region Syddanmark skal vi kunne vores tal for at gøre os
gældende, når for eksempel staten skal prioritere i forbin-
delse med investeringer. At vide og kunne dokumentere,
hvor Syddanmark står, hvordan trenden i udviklingen er, og
hvordan tingene hænger sammen, er helt afgørende som
grundlag for beslutninger på både lokalt, regionalt og natio-
nalt niveau. Det kunne eksempelvis handle om analyser af,
hvad der driver udviklingen i udviklingsområderne.
Vi skal kunne se, om det, vi gør i Syddanmark, bevæger sig
i den rigtige retning, og vi skal hjælpe hinanden med at få
et højt fælles vidensniveau om, hvordan tingene står til, og
hvorhen vi bevæger os.
Vi skal endelig også sætte fokus på til stadighed at søge ny
viden, ideer og inspiration til de fælles syddanske bestræ-
belser på at fremme ”Det gode liv”.
Region Syddanmark vil derfor tage følgende initiativer:
Regionale analyserRegion Syddanmark vil gennemføre og formidle
regionale analysearbejder, der kan tjene som
beslutningsgrundlag for de forskellige aktører
i Syddanmark.
KONTUR SyddanmarkRegion Syddanmark vil udarbejde og formidle re-
gional- og kommunalstatistiske profiler, der belyser
kommunale nøgletal for udviklingen i regionen. Ud-
arbejdelsen af kommuneprofilerne sker i samarbejde
med de enkelte kommuner.
MonitoreringGennemføre en overvågning af regionens udvikling
belyst ved nøgletal.
IdeudviklingRegion Syddanmark vil medvirke til udviklingen og
formidlingen af nye ideer, koncepter og inspirationer
til brug i såvel regional som lokal udvikling.
10
15 Udviklingsinitiativer fra Region Syddanmark• Dialogforum for Bo og leve
• Byanalyse
• Katalog over bynære
rekreative naturområder
• Kompetenceløft
• Fra grænseregion til vækstregion
• Indsatsgrupper for erhvervsudvikling
• Indsatsgruppe for udviklingsområder
• Bæredygtig erhvervsudvikling
• Countdown 2010
• Kulturpuljen
• Mobilitetsråd
• Regionale analyser
• KONTUR Syddanmark
• Monitorering
• Ideudvikling
regionsyddanmark.dk
11
Indhold
Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4
Grænseregionalt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12
Miljøvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24
3
Infrastruktur
I Regional UdviklingsPlan er den ønskede fremtidige
udvikling i Region Syddanmark beskrevet.
De væsentligste ønsker med relevans for udviklingen af
infrastrukturen er:
• Trafikafviklingen i vækstakserne skal prioriteres
højt, herunder også sammenhængen ud over
regionens grænser.
• Den øvrige del af regionen skal have god adgang
til det overordnede trafiknet.
• Trafikområdet skal være mere bæredygtigt, især ved at
begunstige kollektiv trafik og godstransport til søs.
Skal disse ønsker indfries, er det i langt overvejende grad
de statslige investeringer, der skal sikre, at dette sker.
Vurderingen af, om der er tilstrækkelig sammenhæng,
kan ske enten 1. på grundlag af de foreløbige meldinger,
der er kommet fra Infrastrukturkommissionen, eller 2. på
grundlag af trafikaftalen og de relativt korte investerings-
horisonter, der findes heri.
1. Lægges Infrastrukturkommissionens foreløbige mel-
dinger til grund, vurderes der at være en særdeles god
sammenhæng til ønskerne til den fremtidige udvikling.
2. Lægges trafikaftalen til grund, må det vurderes, at
infrastrukturen vil virke hæmmende på den udvikling,
der ønskes. Tre væsentlige uopfyldte ønsker er:
• En velfungerende østjysk båndby vil kræve
udbygning af såvel vej- som banenettet.
• Vigtige veje ind til det overordnede vejnet skal
gøres mere fremkommelige.
• Billund Lufthavn som vestdansk lufthavn vil have behov
for højklasset offentlig transport til og fra lufthavnen.
Sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur
5
Den fremtidige udvikling
I dette kapitel er mere detaljeret oplistet de forhold i den
Regionale UdviklingsPlan, der beskriver ønsker til den
infrastrukturelle udvikling.
Regionens beliggenhed • Regionen skal høste de infrastrukturelle fordele af sin be-
liggenhed i forhold til omverdenen samt sin position som
den eneste landfaste danske grænseregion.
• Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne,
fjerntrafikterminaler og internationale vej- og banefor-
bindelser, skal fungere og være tæt knyttet til det
øvrige trafiknet.
• Infrastrukturen i det østjyske bybånd skal være målrettet
mod konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv trafik, og
skal sikre en kapacitet, der understøtter potentialet for en
velfungerende storby.
• De nord-sydgående og øst-vestgående vækstakser
skal styrkes.
• Også arbejdskraftoplandene skal generelt styrkes via god
tilgængelighed, og specielt skal landegrænsen som barri-
ere for et grænseoverskridende arbejdsmarked mindskes.
Bæredygtig infrastruktur og bæredygtighed • Infrastrukturen skal give grundlag for, at transporten
kan ske bæredygtigt.
• Det betyder, at alle befolkningsgrupper i Syddanmark har
gode muligheder for transport til og fra bopælen, og at
det er sikkert at færdes i trafikken.
• Det betyder også, at kollektive trafiksystemer skal være et
reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris og adgang
for den enkelte.
• Og sættes der særligt fokus på mindskelse af miljøbelast-
ningen, skal f.eks.
– CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gennem
øget anvendelse af alternative drivmidler,
– den mest effektive og bæredygtige transport af gods
skal muliggøres gennem et net af effektive og tilgænge
lige godsterminaler, herunder havne, og
– tekniske anlæg skal opføres med respekt for miljø- og
naturpåvirkninger.
• Områder i Syddanmark med stor afstand til den overord
nede struktur skal bindes effektivt og energioptimalt op
på denne hovedstruktur.
Problemer i transporten, der skal løses • Den regionale struktur af veje, baner og færger skal
fungere gnidningsfrit.
• Internationale forbindelser – især vej- og baneadgang
til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte fly-
forbindelser til vigtige europæiske byer – skal udbygges
for at sikre forbedrede forbindelser og en samlet set
faldende miljøpåvirkning.
• Trængselsproblemer på motorvej og bane skal afhjælpes
hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt trafiknet for
vej og bane, samt ved Intelligente Trafik Systemer (ITS).
• Enkelte velbeliggende havne skal indgå i et net af skan-
dinaviske og nordeuropæiske havne, der begunstiger
transport af gods til søs.
6
Den statslige planlægning af infrastruktur
Statens investeringer i infrastruktur går næsten udeluk-
kende til veje og jernbaner. I forhold til lufthavne, havne
og terminaler ved vej og bane kan statens rolle være at
bidrage med forbindelser mellem disse trafikknudepunkter
og det eksisterende vej- og jernbanenet.
I oktober 2006 indgik regeringen en trafikaftale, der
indebærer beslutning om igangsættelse af nye trafikinve-
steringer for ca. 9 mia. kr., heraf 4.7 mia. kr. til baneområ-
det og 4.2 mia. kr. til vejområdet. For vejområdet går de
nuværende investeringsplaner frem til 2012, mens de for
baneområdet går yderligere to år til 2014.
Investeringsplaner længere frem i tiden afgøres ud fra In-
frastrukturkommissionens anbefalinger, som blev offentlig-
gjort i januar 2008. Der lægges af Infrastrukturkommissio-
nen op til seks hovedindsatser, hvoraf den ene omhandler
hovedstatsregionen. De øvrige fem er følgende:
En samlet plan for udviklingen af infrastruk-turen i byregion Østjylland • Der foreslås en langsigtet, strategisk planlægnings- og
investeringsindsats.
• Trængsel forekommer allerede nu og vil stige.
• Der er behov for en effektiv kollektiv trafik.
• Kapaciteten over Lillebælt skal øges. Løsningsmodellen vil
have stor betydning for perspektiverne for infrastruktur-
udviklingen i hele det østjyske bybånd.
En effektiv regional opkobling til den over-ordnede infrastruktur • Infrastruktur skal understøtte kompetenceklynger, også
uden for vækstakserne.
• Lokale kapacitetsproblemer og flaskehalse kan ofte løses
med relativt små investeringer.
• Adgangen til vigtige godstransportknudepunkter bør for-
bedres – bl.a. gennem anvendelse af modulvogntog.
Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en del af et effektivt transportnetværk • Effektiv transport af varer skal fremmes ved god bag-
landsinfrastruktur.
• Den eksisterende internationale vej- og banestruktur skal
have god fremkommelighed og spille godt sammen med
den øvrige infrastruktur.
• Især på godsområdet er det vigtigt med et effektivt
samspil mellem transportformerne.
• En strategi for intermodale godsknudepunkter
kan overvejes.
Intelligente teknologiske løsninger skal sikre fuld udnyttelse af infrastrukturen • Det er muligt at øge kapaciteten på andre måder end
ved at udbygge infrastrukturen.
• Intelligent styring af trafikstrømme kan
optimere trafikafviklingen.
• Nye transportmidler: højhastighedstog,
letbaner, modulvogntog.
• Der bør opnås et bedre samspil mellem transportformer
gennem real-time information.
Danmarks infrastruktur og miljøet skal gå hånd i hånd • Der bør satses på alternative og mere
miljørigtige drivmidler.
• Bedre mulighed for godstransport på bane.
• Effektiv og smidig trafikafvikling bidrager også til
mindre belastning af miljøet
• Tryghed i trafikken er af stor betydning.
7
Statslige investeringer i vej- og banenettet
I det følgende gennemgås de statslige investeringer i vej-
og banenettet for perioden 2007 til hhv. 2012 og 2014.
Statsvejnettet Tre steder i Region Syddanmark er staten i gang med at
bygge ny motorvej:
• På rute 18 fra Vejle mod Herning er der vedtaget anlægs-
lov for motorvej på strækningen Vejle-Riis og Riis-Brande.
Fra Vejle til Ølholm anlægges ny motorvej, mens stræknin-
gen Ølholm-Riis opgraderes fra motortrafikvej til motor-
vej. Hele strækningen forventes indviet i 2012. 1. etape af
strækningen Riis-Brande indvies i 2007/2008, mens 2.
etape indvies i 2012.
• Motorvejen mellem Odense og Svendborg er delvist ibrug-
taget. Ved udgangen af 2007 indvies endnu 10 km. Den
sidste rest vil være klar i 2009.
• Ny motorvej fra Kliplev til Sønderborg skal gennemføres
som et OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab) og der
er endnu ikke indgået nogen partnerskabsaftale. Motorve-
jen forventes dog at kunne indvies i 2012.
Diagonalvejen (Århus-Esbjerg) forbedres med en mere
direkte tosporet motortrafikvej syd om Give, der åbner i
2007. Denne strækning vil forbedre forholdene for trafikken
mellem Århus/Horsens og det midtjyske område, herunder
Billund.
Der foretages ombygning af rampekryds ved henholdsvis
Vejle N og Vejle S. Ombygningen har til formål at øge
kapaciteten, som specielt i morgenmyldretrafikken
er utilstrækkelig.
Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen
Hanstholm
Holstebro
Herning
Esbjerg
Sønderborg
Odense
Vejle
Silkeborg Århus
Viborg
Aalborg
Hjørring
Svendborg
Nykøbing F
NæstvedKøge
Helsingør
København
Hillerød
Eksisterende vejnet
Her bygger vi
Her planlægger vi
8
På strækningen Bredsten-Vandel anlægges motortrafikvej.
Formålet er en forbedring af forholdene for trafikken mel-
lem Vejle og Billund. Igangsætningen var planlagt til 2008,
men er i finansloven udskudt mindst et år.
To motorvejsstrækninger, henholdsvis Skærup-Vejle Nord
og Odense Vest-Middelfart udarbejdes der i øjeblikket
VVM-redegørelser for. I begge tilfælde er der planer om
en udbygning fra fire til seks spor med henblik på at øge
kapaciteten på disse strækninger.
I trafikaftalen er afsat 100 mio. kr. årligt til mindre anlægs-
forbedringer på det vejnet, som staten den 1. januar 2007
overtog fra amterne. Det kan f.eks. være forbedring af
bygennemfarter, hvor kortet nedenfor viser, at især rute
11 syd for E20 (Tønder-Korskroen) samt rute 8 på Fyn-
siden (Fynshav-Nyborg) begge har et ganske stort
antal bygennemfarter.
København
Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet.
Bygennemfart uden væsentlig trafikbelastning
eller med gennemført trafiksanering
Trafikbelastet bygennemfart
Hirtshals
Hanstholm
Brønderslev
Fjerritslev
Aalborg
Thisted
Thyborøn
Års
StruerSkive
Holstebro Viborg
Hobro
Hadsund
RandersGrenå
EbeltoftÅrhusSilkeborgHerning
BrandeRingkøbing
Skjern
Tarm
Ølgod
Varde
EsbjergRibe
Tønder
Frøslev
Aabenraa
HaderslevAssens
Fåborg
OdenseNyborg
Svendborg
Spodsbjerg
TårsNakskov
Rødby
Maribo
Gedser
Nykøbing F
StegeVordingborg
Næstved
Korsør
Kalundborg
Sorø
Slagelse RingstedKøge
HolbækRoskilde København
Frederikssund
Sjællands Odde Hundested HillerødHelsingør
Kolding
VejenFredericia
Vejle
Horsens
Skanderborg
HjørringFrederikshavn
9
Banenettet Investeringerne i banenettet går udelukkende til genopret-
ning af et nedslidt banenet. Indsatsen for en øget regulari-
tet (færre forsinkede tog) bliver prioriteret efter passager-
antal samt banernes betydning. På det følgende kort er vist
den foretagne prioritering i tre niveauer.
Det betyder, at banestrækningerne fra Lunderskov til
henholdsvis Esbjerg og Padborg ikke er blandt de højst prio-
riterede. Begge disse strækninger indgår ellers i ”det store
H”, hvor motorvejs- og banetrafik prioriteres højest.
© Bane Danmark
Frederikshavn
Aalborg
Struer
Thisted
Skjern
Holstebro
Herning
Varde
EsbjergBramming
Ribe
Tønder Tinglev
Padborg
Sønderborg
Svendborg
Nyborg
Odense
Rødby Færge
Nykøbing F
KalundborgHolbæk
Gedser
Næstved
KorsørRingsted
Roskilde
Helsingør
HelgolandKøbenhavn H
Kastrup
Skanderborg
Århus H
GrenåLangå
Lunderskov
FredericiaTaulov
Vejle
1. prioritet
2. prioritet
3. prioritet
10
De væsentligste ønsker med relevans for udviklingen af infrastrukturen• Trafikafviklingen i vækstakserne
skal prioriteres højt, herunder
også sammenhængen ud over
regionens grænser.
• Den øvrige del af regionen skal
have god adgang til det over ordne -
de trafiknet.
• Trafikområdet skal være mere bære-
dygtigt, især ved at begunstige kollek-
tiv trafik og godstransport til søs.
regionsyddanmark.dk
11
Grænseregionalt samarbejde
Region Syddanmark indgår i en række grænseoverskri-
dende samarbejder om plan- og udviklingsmæssige
emner med tilgrænsende landes myndigheder.
Samarbejderne er en videreførelse af de tidligere am-
ters grænseoverskridende aktiviteter og er et led i den
generelle strategi for internationalisering, globalisering
og grænseoverskridende samarbejde med vort naboland
Tyskland. Det plan- og udviklingsmæssige samarbejde
vedrører især:
1. Partnerskabsaftalen mellem Region
Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein
2. Interreg IV A-programmet ”Syddanmark–
Schleswig–K.E.R.N.”
3. Region Sønderjylland–Schleswig
4. Interreg IV B og C
De tre første er baseret på en fælles dansk-tysk orga-
nisering, ligestilling mellem de to sider og langsigtede,
gensidigt forpligtende aftaler mellem danske og slesvig-
holstenske myndigheder. De er samtidig væsentlige
eksempler på den forankring af udviklingen af det dansk-
tyske samarbejde, som med strukturreformen er lagt hos
Region Syddanmark.
Grænseregionalt samarbejde
13
1. Partnerskabsaftalen mellem Region Syd-danmark og delstaten Schleswig-Holstein
Geografisk område for partnerskabsaftalen mellem
delstaten Schleswig-Holstein og Region Syddanmark.
Region Syddanmark og Schleswig-Holstein har fælles inte-
resser, som udspringer af det umiddelbare naboskab – især
på det politiske, kulturelle, videnskabelige og økonomiske
område. Aftalen skal bidrage til:
• at udvikle en fælles bevidsthed i hele denne dansk-tyske
region. Viden om hinanden og den gensidige kommuni-
kation skal derfor forbedres – en opgave, som medierne
søges engageret i. Aftalens parter vil søge efter nye veje
til at udbygge kontakterne mellem borgere, kulturelle
aktører, kommuner, skoler, universiteter, foreninger
og organisationer,
• at tilvejebringe et grænseoverskridende arbejdsmarked
og understøtte økonomisk vækst,
• at koncentrere indsatsen inden for en række prioriterede
områder som:
• Kultur
• Erhvervsudvikling, arbejdsmarked, uddannelse
• Infrastruktur, transport, logistik
• Universitetssamarbejde
• Miljø og vedvarende energi
• Ernæring og landbrug
• Turisme
• Sundhed og medicoteknik
• Udviklingsplanlægning
• Uddannelse
Der er ca. 1,2 mio. indbyggere i den danske og 2,8 mio. ind-
byggere i den tyske del af partnerskabsregionen.
Den nugældende partnerskabsaftale af 27. juni 2007 reali-
seres via en årlig arbejdsplan med dertil hørende aktiviteter.
Den dansk-tyske årsplan forberedes og besluttes af de to
myndigheders højeste politiske og administrative niveau.
I forberedelsen af årsplanen medvirker Region Sønderjyl-
land-Schleswig og på dansk side desuden ledere fra Syd-
dansk Universitet og Beskæftigelsesregion Syddanmark.
14
Der er ikke knyttet et særskilt budget til aftalen. Delstatsre-
geringen har på forhånd reserveret 125 mio. kroner til fem
fyrtårnsprojekter i den tyske del af den nære grænseregion.
Fire af disse projekter vil blive realiseret sammen med
danske projektparter. Partnerskabsaftalen kan ændres ved
enighed mellem parterne.
2. Interreg IV A-programmet ”Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.”
Interreg IV A-programmets geografiske område.
Interreg A er støttet af Den Europæiske Fond for Regio-
naludvikling og har til formål at understøtte den regionale
udvikling i grænseregionerne. Region Syddanmark er p.t.
involveret i tre dansk-tyske Interreg A-initiativer: Interreg III
A ”Fyn-K.E.R.N.”, Interreg III A ”Sønderjylland-Schleswig” og
Interreg IV A ”Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.”.
De to førstnævnte er under afvikling og afsluttes i 2009.
Sidstnævnte er sat i værk pr. 20. december 2007. I forhold
til den Regionale UdviklingsPlan spiller således primært
Interreg IV A en rolle.
Målet for Interreg IV A ”Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.”
er at:
• styrke og konsolidere den regionale
videnbaserede økonomi,
• udvikle områdets rammebetingelser,
• styrke samarbejdet i hverdagen og den funktionelle
integration i grænseregionen.
Dette skal ske igennem projekter inden for følgende
14 indsatsområder:
• Vækst igennem iværksætteri og erhvervssamarbejde.
• Anvendelse og udvikling af ny teknologi.
• Udvikling gennem forskning og uddannelse.
• Udvikling gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi.
• Sundhedsudvikling.
• Udvikling af menneskelige ressourcer.
• Bæredygtig natur- og miljøudvikling.
• Bæredygtig energiudvikling.
• Transport og logistik.
• Bæredygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den
lokale identitet.
• Kultur, sprog og gensidig forståelse.
• Arbejdsmarked, grænsependling og skolesamarbejde.
• Offentlig transport og mobilitet.
• Administrativt myndighedssamarbejde.
15
De programbærende parter for Interreg IV A-programmet
er på dansk side Region Syddanmark og på tysk side Kreis
Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Rendsburg-
Eckernförde, Landeshaupstadt Kiel, Stadt Flensburg og
Stadt Neumünster.
Der bor ca. 1,2 mio. indbyggere på den danske side og 1,1
mio. indbyggere i den tyske del af programområdet.
Programmet realiseres igennem tilskud til projekter, der
gennemføres i fællesskab af minimum en dansk og en tysk
partner. Projekterne godkendes af et særligt nedsat Inter-
reg-Udvalg bestående af 27 medlemmer, som repræsente-
rer de programbærende parter samt en række relevante
organisationer og myndigheder. Der er knyttet et budget på
ca. 500 mio. kr. til programsamarbejdet, hvoraf ca. 320 mio.
kr. kommer fra EU. Samarbejdet løber indtil 2015.
3. Region Sønderjylland–Schleswig
Region Sønderjylland-Schleswig er en dansk-tysk samar-
bejdsorganisation oprettet i 1997 med Sønderjyllands Amt
som dansk partner.
Den danske part i den nugældende aftale af 15. november
2006 er Region Syddanmark samt Aabenraa, Haderslev,
Sønderborg og Tønder kommuner. Den tyske part er Stadt
Flensburg, Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig-Flensburg.
16
Aftalens geografiske område afgrænses af de 4 danske
kommuners og de tre tyske myndigheders område – med
ca. 240.000 indbyggere på den danske side og ca. 450.000
indbyggere på den tyske side.
Den overordnede målsætning for samarbejdet er at
fremme udviklingen i den nære grænseregion. Desuden
skal samarbejdet intensiveres og skabe nærmere kontakt
mellem befolkning, erhvervsliv og organisationer på begge
sider af grænsen.
Den overordnede målsætning er udmøntet i følgende
delmål:
• At fremme befolkningens levevilkår. Ligestilling mellem
mænd og kvinder skal fremmes, og fælles foranstaltning er
skal sættes i værk til støtte for erhvervsudviklingen,
uddannelsesforholdene og bekæmpelse af ledighed
i regionen.
• At fremme det erhvervspolitiske og arbejdsmarkedspoli-
tiske samarbejde over grænsen. Udveksling af viden skal
fremmes, også på det teknologiske område. Etablering af
informationssystemer med oplysninger fra hele regionen
skal ligeledes fremmes.
• At fremme samarbejdet på det kulturelle område.
• At samarbejde om kontakt og udveksling mellem forskel-
lige befolkningsgrupper, f.eks. inden for erhverv, viden-
skab, kultur, idræt og ungdom. Samarbejdet skal ske på en
måde, der i særlig grad fremmer den gensidige forståelse
og kendskabet til hinanden.
• At fremme kendskabet til sproget på den anden side af
grænsen med det mål, at enhver kan anvende og blive
forstået på sit eget sprog.
• At fremme samarbejdet inden for sundheds- og
socialområdet.
• At bevare og forbedre miljøet.
• At fremme udviklingen i landdistrikter.
• At udbygge og tilpasse infrastrukturen til grænse- og
regionaltrafikkens særlige behov.
• At udvikle en koordineret grænseoverskridende
egnsplanlægning.
• At samarbejde om kystsikring og redningsvæsen
samt bekæmpelse af brand og følger af alvorlige
katastrofe situationer.
• At fjerne hindringer og barrierer i samarbejdet,
herunder at bidrage til løsning af grænsependleres
særlige problemer.
• At støtte ideen om europæisk samarbejde og
international forståelse.
Den konkrete indsats fastlægges i årlige handlingsplaner,
som i skiftende omfang kan prioritere mellem disse delmål.
Samarbejdet har et særligt fokus på udvikling af et sam-
menhængende arbejdsmarked og erhvervsudvikling, hvor
man driver InfoCenter Grænse. Der er endvidere fokus på
udvikling af sprogkompetencer og kulturelt og sportsligt
samarbejde. Hertil yder samarbejdet konkrete projekt-
tilskud via det såkaldte People To People-program med
EU-medfinansiering.
Beslutninger i organisationen træffes i principiel enighed.
Det Europæiske Charter for Grænseregioner og Grænse-
overskridende Regioner udgør idegrundlaget for samarbej-
det og udviklingen i regionen. Charteret blev vedtaget af De
Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab i 1995.
Region Sønderjylland-Schleswigs beslutninger og
arbejde sker i:
• Regionalforsamlingen med 11 dansk og 11 tysk
udpegede medlemmer.
• Bestyrelsen, som består af 4 medlemmer.
• 3 permanente udvalg bestående af politikere og fagfolk
samt i sekretariatet, der ligger på dansk side og p.t. har 2
fuldtids og 5 deltidsansatte medarbejdere.
Region Syddanmark betaler hele den danske del af grundfi-
nansieringen af Region Sønderjylland-Schleswig. Budgettet
17
inkl. projekter er på 4-5 mio. kr., men kan øges ved nye
konkrete projektbevillinger, hvor også kommunerne delta-
ger i finansieringen.
Aftalen om oprettelse af Region Sønderjylland-Schleswig er
indgået på ubestemt tid og ophæves, hvis den danske eller
den tyske part meddeler det.
4. Interreg IV BInterreg IV B’s geografiske område for Nordsøregionen.
Interreg IV B’s geografiske område for Østersøregionen.
Interreg IV B er støttet af Den Europæiske Fond for Regio-
naludvikling og har til formål at understøtte den regionale
udvikling via tværnationale programmer. De tværnationale
programmer fokuserer på fire hovedområder:
• Innovation,
• miljø,
• tilgængelighed og
• bæredygtig byudvikling.
Under de tværnationale programmer er hele Danmark støt-
teberettiget under både et program for landene omkring
Østersøen og et program for landene omkring Nordsøen.
Begge programmer har til formål at gøre områderne til at-
traktive områder at bo og arbejde i.
De tværnationale programmer giver mulighed for at
etablere projekter med et tværnationalt sigte med regioner
rundt omkring Østersøen og omkring Nordsøen. Program-
Norge
Danmark
TysklandPolen
Belarus
Lithauen
Letland
Estland
Finland
RuslandSverige
EU medlemmer Ikke EU medlemmerNorge
Danmark
TysklandHolland
Belgien
England
Sverige
18
merne er i sagens natur ikke forpligtende i samme omfang
som f.eks. partnerskabsaftalerne. De giver aktører i Region
Syddanmark mulighed for at deltage i udviklingsprojekter
med andre partnere i hhv. Nordsø- og Østersøområdet i
perioden 2007-2013.
5. Interreg IV C De interregionale programmer Interreg IV C har til formål
at forbedre effektiviteten i regionalpolitikken ved at fremme
samarbejde mellem regioner på tværs af hele det europæi-
ske fællesskab. Indholdsmæssigt skal programmerne foku-
sere på innovation, miljø og risikoforebyggelse. På samme
måde som Interreg IV B er programmet ikke forpligtende,
men giver mulighed for samarbejde om regionale udvik-
lingsprojekter med partnere fra hele EU og nabostaterne.
Sammenhæng med Regional UdviklingsPlan
Regional UdviklingsPlan slår fast, at samspillet med vores
internationale omgivelser udgør en væsentlig forudsætning
for udviklingen og velstanden i Syddanmark. Med Region
Syddanmarks placering er det relevant at fokusere særligt
på det grænseregionale samarbejde med vores naboland
Tyskland. Der er især mulighed for at samarbejde med
Nordtyskland inden for forskellige plan- og udviklings-
mæssige emner.
Regional UdviklingsPlan kan bidrage til at gennemføre
strategier og politiske beslutninger, der træffes i fællesskab
med tyske politikere og myndigheder. Ligeledes kan de
dansk-tyske samarbejder være med til at realisere den Re-
gionale UdviklingsPlan. Graden af succes vil derfor afhænge
af, at disse planer og aftaler bruges gensidigt forpligtende.
Der er imidlertid også emneområder og beslutningstyper,
som ikke er fælles for den Regionale UdviklingsPlan og de
dansk-tyske aftaler.
Region Syddanmark anser de dansk-tyske samarbejder
som egnede instrumenter til at realisere vigtige mål i den
Regionale UdviklingsPlan. Hvor disse aftalers ”kommissori-
um” ikke rækker eller dækker bredt nok, planlægger Region
Syddanmark at indgå i andre internationale samarbejdsre-
lationer, bl.a. i Interreg IV B og C.
Regional UdviklingsPlan skitserer fem strategier, der tilsam-
men skal sikre borgerne i Region Syddanmark ”et godt liv”.
Disse områder er ”bo og leve”, ”læring og viden”, ”vækst og
velstand”, ”oplevelse og fritid”, ”sammenhæng og tilgæn-
gelighed”. De dansk-tyske samarbejdsaftaler understøtter
strategierne på følgende vis:
Bo og levePartnerskabsaftalen: Gennem en afstemning af udviklings-
planlægningen og udviklingen i landdistrikter kan der gives
et bidrag til at få de bedst mulige bosætningsmuligheder på
begge sider af grænsen. Derved bliver borgernes valgmulig-
heder flere og bedre.
Interreg IV A: Programmet støtter indsatsen for en bære-
dygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den lokale
identitet. Hertil hører nye måder at udnytte boliger, anlæg
og bygninger på i udkantsområderne samt udbud af en
fleksibel infrastruktur og højere fleksibilitet på serviceområ-
det. Ligeledes sætter programmet fokus på den rolle, som
programregionens særlige byggekultur og øvrige kulturarv
spiller i udviklingen af et attraktivt sted for befolkningen at
bo og leve i. Også bedre offentlig transport og øget mobili-
tet er i fokus. Infrastrukturen og forbedring af tilgængelig-
heden anses for at være en af grundstenene i en længe-
revarende proces. Denne proces skal skabe en funktionel
integreret grænseoverskridende region.
19
Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen bidrager i
alle sine aktiviteter til at vise bredden og mulighederne i det
flerkulturelle liv, som kan leves i den nære grænseregion.
En markant medieprofil bidrager til denne synliggørelse.
De lokale beslutningstagere og fagfolk, som deltager i
Region Sønderjylland-Schleswigs organer, bliver omdrej-
ningspunkter for grænseoverskridende netværk. Gennem
rådgivningen i Infocenter Grænse medvirker organisationen
til, at mange kan finde en levevej i grænseområdet ved at
kunne udnytte bomuligheder på den ene side af grænsen
og arbejdsmuligheder på den anden side.
Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale
projekter inden for miljø, hvilket omfatter forvaltning af
vandresurser, forøget energieffektivitet, miljøbeskyttelse og
risikoforebyggelse.
Læring og videnPartnerskabsaftalen: Der lægges op til et øget samarbejde
mellem Syddansk Universitet og de slesvig-holstenske uni-
versiteter. Universiteterne er tovholdere i udviklingen af en
”Videnbaseret Region”. Syddansk Universitet har indgået
en rammeaftale med Kiels Universitet, som skal udbygges
med aftaler om konkrete samarbejdsprojekter. De eksiste-
rende dansk-tyske universitetsuddannelser på Syddansk
Universitet Sønderborg og universiteterne i Flensburg er
ved at blive udbygget med fyrtårnsprojektet Collegium
Mare Balticum. Projektet skal bidrage til fælles forskerud-
dannelse på flere emneområder og til at etablere mere
attraktive forskermiljøer.
Interreg IV A: Programmet støtter regional udvikling
gennem forskning og uddannelse, f.eks. gennem sam-
arbejde mellem programområdets universiteter om
forskningsopgaver. Desuden samarbejdes om fælles
uddannelser, forskeruddannelser, sommeruniversitet,
konferencer m.v.
Endvidere gives der støtte til projekter til fremme af gode
rammer for offentlig og privat forskning samt spredning og
anvendelse af forskningen i bl.a. regionens virksomheder.
Programmet skal ligeledes understøtte udvikling af men-
neskelige ressourcer, hvortil hører bedre muligheder for
livslang læring.
Desuden sigter udviklingen imod højnelse af det generelle
uddannelsesniveau i programregionen, gensidig udnyttelse
af nabolandenes ressourcer på uddannelses- og arbejds-
markedsområdet samt større inddragelse af socialt svagt
stillede grupper på arbejdsmarkedet.
Programmet støtter aktiviteter, der sigter mod en øget
grænsependling og nedbrydning af lovmæssige og andre
barrierer for pendlingen. Endelig støttes øget samarbejde
mellem programregionens erhvervsskoler og faglige orga-
nisationer.
Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationens sekre-
tariat i Padborg arbejder med f.eks. dansk-tysk sprogsti-
mulering i børnehaver; udveksling mellem skoleklasser,
undervisningsmaterialer og inspiration til undervisere
samt skolesamarbejder.
Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale
projekter, der omfatter udvikling og styrkelse af innovati-
ons- samt forsknings- og udviklingskapaciteten.
Vækst og velstandPartnerskabsaftalen: Udviklingen af et åbent grænseover-
skridende arbejdsmarked har høj prioritet. Kvalificering til
det grænseoverskridende arbejdsmarked er både en kort-
og en langsigtet opgave, som erhvervsskoler og tilsvarende
uddannelsessteder er tovholdere for.
20
Syddansk Universitet samarbejder med slesvig-holstenske
universiteter og ingeniørhøjskoler, bl.a. om at udbygge
erhvervsrelaterede og naturvidenskabelige områder.
Interreg IV A: En af programmets største satsninger er
sikring af vækst og velstand i programområdet. Dette
understøttes bl.a. af projekter om iværksætteri og erhvervs-
samarbejde samt anvendelse og udvikling af ny teknologi.
Endvidere vil der blive støttet projekter til fremme af fælles
iværksætterstrategier, herunder uddannelsestiltag.
Programmet støtter ligeledes etablering af netværk mellem
nye og eksisterende virksomheder, så erhvervslivets sam-
menhængskraft og erhvervsstruktur kan styrkes. Der er
fokus på at styrke programregionens internationale konkur-
renceevne igennem en øget anvendelse og deling af viden
og forskning samt udvikling af uddannelser.
Programmet skal bidrage til væksten i området gennem
en særlig indsats omkring turisme og oplevelsesbaseret
økonomi. Også sundhedsområdet forventes at bidrage til
væksten gennem udvikling af nye produkter inden for
sundhed, helse, velvære og livskvalitet. Denne udvikling
kan bl.a. ske i tæt sammenhæng med turisme og oplevel-
sesbaseret økonomi.
Sluttelig fokuserer programmet på en øget transport og
logistikudvikling. Dette indebærer bl.a. at gennemføre ana-
lyser, udvikle en model for et kompetencecenter for logistik
samt at udvikle uddannelsestiltag inden for denne sektor.
Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen har taget
initiativ til udarbejdelse af en dansk-tysk erhvervsudvik-
lingsstrategi, som med en udpræget forankring hos lokale
aktører fremsætter en række konkrete forslag til handling.
Rådgivningen gennem InfoCenter Grænse bidrager til, at
konjunktur- og strukturforskelle på hver side af grænsen
udnyttes bedst muligt til at sikre beskæftigelse og vækst.
Denne informationstjeneste står til rådighed for firmaer,
organisationer, myndigheder og ikke mindst enkeltpersoner
med information om skat, forsikring, sociale systemer, boli-
ger og andre emner af betydning, når man ønsker at flytte
og/eller arbejde på den anden side af grænsen. InfoCenter
Grænse indsamler også oplysninger om antallet af grænse-
pendlere og bidrager til at skærpe de nationale myndighe-
ders bevidsthed om behovet for forbedringer af forholdene
for grænsependlere.
Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale
projekter om innovation. Disse projekter kan omfatte udvik-
ling af videnskabelige og teknologiske netværk og styrkelse
af innovations- samt forsknings- og udviklingskapaciteten.
Oplevelse og fritidPartnerskabsaftalen: Danske og tyske turismefremmeak-
tører arbejder på kvalitetsudvikling for sejlads, cyklisme,
kultur(events) og natur.
Der stiles mod et mere fast organiseret grænseoverskri-
dende samarbejde på turismeområdet.
Syddanske og slesvig-holstenske miljøinstanser udveksler
erfaringer gennem to årlige møder og søger at fremme fæl-
les dansk-tyske miljøaktiviteter. Gruppen understøtter andre
aktørers grænseoverskridende samarbejde.
Interreg IV A: Programmet har som prioriteret indsats at
udvikle regionen gennem turisme og oplevelsesbaseret
økonomi. Denne udvikling forventes særligt at finde sted
inden for turisme, kunst, kultur, sport, design, arkitektur,
medier, film, musik, events og underholdning.
Programmet prioriterer også en attraktiv og bæredygtig
udvikling baseret på programregionens store naturmæs-
sige herlighedsværdier. Derfor støttes bevaringsværdige
21
dyre- og planteforekomster og initiativer til at sikre et rent
vandmiljø i have, søer og åer.
Endvidere støtter programmet udvikling af kultur, sprog
og gensidig forståelse i grænseregionen.
Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen admi-
nistrerer støtteordninger til kultur, sport og ungdoms-
aktiviteter til en lang række projekter, hvor foreninger,
skoler, kulturinstitutioner, grupper m.m. mødes om
fælles interesser, f.eks. idrætsdage, kunstudstillinger
og musikalsk samarbejde.
På natur- og miljøsiden tager organisationen initiativ til
naturprojekter, som dels giver naturen bedre forhold, dels
giver befolkningen bedre mulighed for at opleve naturen.
Sammenhæng og tilgængelighedPartnerskabsaftalen: Infrastruktur er et betydende interes-
seområde i det dansk-tyske samarbejde. Emnerne for de
kommende år kan være:
• Konsekvenserne af Fehmern broen.
• Bedre internationale jernbaneforbindelser.
• Adgang til og samarbejde mellem godsterminaler
og havne.
• Gode rammebetingelser for søværts transport fra
små til større havne.
Med fyrtårnsprojektet ”Grænseoverskridende Logistik”
opbygges et kompetencenetværk – på dansk side med
udgangspunkt i en klyngedannelse og en række supple-
rende aktiviteter.
Etablering af en international teknologiregion for vedva-
rende energi er igangsat på tysk side med reservation af
betydelige beløb til 10-15 projekter. Danske samarbejdspart-
nere er i de kommende år udfordret på at udvikle medvir-
kende strategier, aktiviteter og finansiering for at optimere
en samordnet dansk-tysk udvikling på området.
Interreg IV A: Programmet understøtter sammenhæng
og tilgængelighed i regionen via en satsning på transport
og logistik samt offentlig transport. For begge områders
vedkommende skal programregionens beliggenhed midt
imellem metropolerne København og Hamburg udnyttes
mere effektivt. Også tilgængeligheden imellem by og
land skal optimeres.
For at sikre en miljørigtig udvikling heraf, satser program-
met endvidere på en bæredygtig energiudvikling, så regio-
nen på den ene side får adgang til en effektiv energiforsy-
ning og på den anden side kan nedbringe energiforbruget
og udledningen af CO2.
Region Sønderjylland-Schleswig: Den nære grænsere-
gion er center for logistik- og godstransportfunktioner, og
organisationen tilskynder til udvikling af fælles grænse-
overskridende tiltag. Region Sønderjylland-Schleswig har
taget initiativ til forbedrede tog- og busforbindelser over
grænsen.
Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale
projekter inden for forbedrede transport- og teletjeneste-
ydelser. Desuden er der mulighed for at udvikle projekter
inden for bæredygtig byudvikling, hvilket omfatter en
styrkelse af en polycentrisk udvikling på tværnationalt,
nationalt og regionalt plan.
22
Grænseoverskridende samarbejderRegion Syddanmark indgår i en række
grænseoverskridende samarbejder om
plan- og udviklingsmæssige emner med
tilgrænsende landes myndigheder.
Samarbejderne er en videreførelse af de
tidligere amters grænseoverskridende
aktiviteter og er et led i den generelle
strategi for internationalisering, globali-
sering og grænseoverskridende samar-
bejde med vort naboland Tyskland.
regionsyddanmark.dk
23
Denne redegørelse er den strategiske miljøvurdering
af Region Syddanmarks Regional UdviklingsPlan ”Det
gode liv – visionen for Syddanmark”. Udviklingsplanen
er blevet miljøvurderet efter Lov om miljøvurdering af
planer og programmer (LOV nr. 316 af 05/05/2004
med senere ændringer).
Planens fem strategier med tilhørende pejlemærker
forventes overvejende at have positive eller neutrale
miljøeffekter. I miljøvurderingen er identificeret visse pej-
lemærker, der vurderes at kunne få en negativ indvirkning
på miljøet. Imidlertid vil den udvikling, disse pejlemærker
beskriver, også forventes at komme til at foregå, såfremt
Regional UdviklingsPlan ikke blev gennemført. Med Regi-
onal UdviklingsPlan er de negative miljøeffekter overvejet
og i de fleste tilfælde søgt mindsket eller kompenseret.
Ikke-teknisk resumé
Miljøvurdering
25
Planens overordnede målsætninger og prioriteterI forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1.
januar 2007, udvikles der på regionalt niveau en ny plan-
type i form af den regionale udviklingsplan. Den regionale
udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering
beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer,
landdistrikter og udviklingsområder samt for natur og miljø,
herunder rekreative forhold, erhverv (inklusiv turisme),
beskæftigelse, uddannelse og kultur.
Regional UdviklingsPlan har Region Syddanmarks overord-
nede politiske vision for den ønskelige udvikling i Region
Syddanmark – ”Det gode liv”. Det er hensigten, at visionen
skal være en fælles platform for både regionen og kom-
munerne i regionen. Planens tre værdier, Udsyn, Frisind og
Bæredygtighed, skal tilsammen gennemsyre udviklingsar-
bejdet i Syddanmark. Planen er opdelt i fem strategier, der
skal styrke udviklingen i Syddanmark: Bo og leve, Viden og
læring, Vækst og velstand, Oplevelse og fritid samt Sam-
menhæng og tilgængelighed. Tilsammen tegner værdier og
strategier et fokuseret billede af regionens rum, som peger
på, at der kan skabes rum til det gode liv, hvis udviklingen
inden for bosætning, uddannelse, erhverv, oplevelse og
infrastruktur bliver styrket – og hvis styrkelsen sker på en
måde, der har udsyn, frisind og bæredygtighed som de
bærende hensyn.
Planen i forhold til nationale og regionale politikker Nationale politikker – DanmarkRegeringen fremlagde i sommeren 2007 debatoplægget
”Grønt Ansvar”. I oplægget giver regeringen et bud på de
vigtigste politikker på miljøområdet.
I Grønt Ansvar angives de nye udfordringer at være:
• Klimaforandringerne
• Globaliseringen
• Behovet for at afkoble den økonomiske vækst fra en
parallelt stigende miljøbelastning
• Effektivisering af anvendelse af naturressourcer
• Global bæredygtig udvikling under hensyntagen til
den store vækst i f.eks. Kina, Indien og Brasilien
• Tab af naturens biologiske mangfoldighed
De nye udfordringer håndteres via indsatser på
følgende områder:
• Klimaforandringer
• Transport
• Bæredygtige byer
• Sundt og sikkert miljø – fokus på luft, kemikalier,
vand, støj og fødevarer
• Natur
• Affald
• Internationalt samarbejde
• Inddragelse af aktører
Region Syddanmarks bæredygtighedspolitik Bæredygtighedsstrategien for Region Syddanmark er
blevet udarbejdet sideløbende med Regional Udviklings-
Plan. ”Strategi for Bæredygtig Udvikling” blev vedtaget af
Regionsrådet den 21. april 2008:
I samarbejde med vores interessenter og aktører vil vi
støtte og arbejde for en bæredygtig udvikling i Region
Syddanmark, herunder:
• Bæredygtig planlægning med særlig fokus på byggeri
og person- og fragttransport
• Mindre miljøbelastning regionalt og globalt
• Geografisk og biologisk mangfoldighed
• Socialt ansvar og samfundsmæssigt engagement
26
Det vil vi gøre ved at støtte aktiviteter, der understøtter den
ønskede udvikling, herunder aktiviteter, der gør nuværende
og kommende generationer af borgere og erhvervsliv i
stand til selv at handle bæredygtigt. På egne institutioner, i
egen drift og i vores indkøb vil vi arbejde for at mindske mil-
jøbelastningen, bremse nedgangen i biodiversitet, fremme
social ansvarlighed og samfundsmæssigt engagement samt
fokusere på den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Des-
uden vil vi lave bæredygtighedsvurderinger på relevante
regionsrådsbeslutningsforslag for at fremme samspillet
mellem beslutninger vedrørende naturmæssige, miljømæs-
sige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.
For perioden 2008-2011 fokuseres arbejdet på:
• Klima
• Biologisk mangfoldighed
• Virksomheden Region Syddanmarks eget
bæredygtighedsarbejde
• Inddragelse af borgere og erhvervsliv i
bæredygtighedsarbejdet
Regionens miljøstatus
I de følgende afsnit tilvejebringes en kort beskrivelse af mil-
jømæssige udfordringer og sårbarheder i Region Syddan-
mark. Analysen vil komme med oplysninger om kendetegn
og potentialer for miljømæssige forbedringer.
By og land Der bor knap 1,2 million mennesker i Region Syddanmark
svarende til ca. 22 % af Danmarks befolkning. Befolknings-
tallet er de senere år steget langsommere i Region Syd-
danmark end i Danmark som helhed, og i de kommende år
forventes det at falde i dele af regionen.
Geografisk omfatter Region Syddanmark de tidligere Fyns,
Ribe og Sønderjyllands Amter samt den sydlige del af det
gamle Vejle Amt. Regionen består af 22 kommuner, hvor
Fanø Kommune er den befolkningsmæssigt mindste med
ca. 3.000 indbyggere og Odense Kommune den største
med ca. 186.000 indbyggere.
Demografisk lokaliseres de tyndtbefolkede områder i Vest-
og Sønderjylland og dele af Sydfyn, mens regionens større
bysamfund, omkring Trekantområdet, Odense, Esbjerg,
Svendborg og Aabenraa-Sønderborg, huser de største
befolkningstætheder. Regionen er derfor kendetegnet ved
stor befolkningsmæssig diversitet, hvilket giver en række
udfordringer på bl.a. transportområdet, landskabs- og
naturbevarelse, kulturarv, landdistriktsudvikling, arealan-
vendelse m.m.
Den demografiske diversitet afspejler de forskellige
landskabers arealanvendelse. De større bysamfund ligger
langs motorvejsnettet og er som følge af infrastrukturen
kendetegnet ved større erhvervsområder. Generelt er der
for alle byer god adgang til fritidslandskaber og værdifulde
naturområder, som i sig selv rummer gode muligheder for
friluftsliv, livskvalitet og sundhed. By- og erhvervsudvikling
giver derfor en række udfordringer for opretholdelse af
landskabets særkende med klar adskillelse mellem by og
land, ligesom adgangen til fritidslandskabet og bynær natur
kan påvirkes i negativ retning. Særligt i Trekantområdet
ses tendenser til sammenvoksninger af byerne i et på sigt
geografisk sammenhængende østjysk bybånd fra Randers i
nord til Haderslev i syd.
Uden for de bymæssige områder er arealanvendelsen
domineret af landbrug. Overordnet set er landbruget i
regionen en stærk drivkraft for miljøpåvirkninger sam-
menlignet med resten af Danmark. Region Syddanmark har
med undtagelse af enkelte kommuner et større landbrugs-
areal og en højere husdyrtæthed end landsgennemsnittet.
Landbrugssektoren er karakteriseret ved, at antallet af
27
bedrifter falder i takt med landbrugets strukturudvikling,
mens antallet af husdyr primært i form af svin er stigende.
Landbrugserhvervet vil gå mod færre, større industribrug i
de eksisterende landbrugsområder af regionen.
Landbrugssektorens miljøeffekter giver, som følge af
erhvervets størrelse i regionen, en række udfordringer på
næringsstofudledning til overflade- og grundvand, pesticid-
anvendelse, vand- og energiforbrug samt landskabs- og
naturbevarelse. Eksempelvis er udledningen af ammoniak
til luften større i Region Syddanmark end i andre egne af
landet. Samtidigt er regionen kendetegnet ved at have
mange sjældne naturområder som lyngheder og højmoser,
der er sårbare for ammoniakpåvirkning, og hvis tålegrænse
allerede er overskredet ved de nuværende ammoniakud-
ledninger. En større fokusering på en miljøvenlig, tekno-
logisk landbrugsdrift, herunder økologi, vil udgøre et
fremtidigt potentiale.
Naturen og landskabet Region Syddanmark er kendetegnet ved en stor og varieret
forekomst af naturtyper med god sammenhæng og et
højt indhold af både flora og fauna. Også kulturarven og
landskaberne karakteriserer Region Syddanmark som unik,
hvor især Vadehavet, Lillebælt og Det Sydfynske Øhav er
i international klasse. Flere af regionens naturområder er
internationalt beskyttet, og der er i regionen stor erfaring
med genopretning af forskelligartede naturområder. Ande-
len af beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslo-
vens § 3 ligger med undtagelse af enkelte kommuner under
landsgennemsnittet i regionen. Det er derfor en regional
udfordring at arbejde for at forøge arealet af sammenhæn-
gende naturområder i regionen. Derved arbejdes der også
aktivt for, at den biologiske mangfoldighed ikke forringes
yderligere pga. menneskelige handlinger.
Regionens store landbrugssektor udleder store mængder
næringsstof, som via vandløbene giver negative effekter
på vandkvalitet og natur i regionens mange kystområder.
Vadehavet, Lillebælt, Øhavet, de østjyske fjorde og indre
farvande er vigtige habitatområder for fugle og andet
dyreliv. Mange af disse områder er udlagt til internationale
naturbeskyttelsesområder. Udover påvirkningen fra land-
bruget står regionens kystområder over for en risiko for
vandstandsstigninger i forbindelse med de menneskeskabte
klimaforandringer. Regionens lange kystlinje er ligeledes
sårbar overfor olieforurening fra tankskibe, ligesom turis-
meudviklingen og kystnær bebyggelse i visse områder ikke
kan karakteriseres som bæredygtig.
Omvendt udgør regionens lange kystlinje et stort potentiale
for fremme af bæredygtig oplevelsesturisme og friluftsliv,
som både kan skabe livskvalitet og ejerskab til naturen.
F.eks. vil en udpegning af Vadehavet eller Det Sydfynske
Øhav som nationalpark, udover de naturmæssige fordele,
kunne gavne områdets kultur- og friluftsliv og dermed
fremme udviklingen i de dele af regionen. Områderne vil
blive sat på verdenskortet og synliggøre, at man i Region
Syddanmark kan få spændende og unikke naturoplevelser,
hvilket vil kunne få stor betydning for turismen og bosæt-
ningen i de pågældende områder.
Bæredygtighed og miljø Region Syddanmark er kendetegnet ved en høj inddragelse
af lokalbefolkning og virksomheder i den politiske beslut-
ningsproces om miljøforbedring, bl.a. gennem de grønne
miljønetværk. Regionen har i mange år været på forkant
inden for dette område og har bidraget væsentligt til at
skabe potentialer, forbedringer og sammenhængskraft
bredt inden for bæredygtighed.
På klimaområdet er den primære bidragsyder i Region
Syddanmark brugen af fossile brændstoffer. Landbrugets
udledninger til luften er en yderligere væsentlig faktor for
klimaændringerne. Beregninger viser, at reduktioner i ud-
ledninger til atmosfæren fra Europa ikke er tilfredsstillende
28
og ikke fuldt ud følger de indgående forpligtelser ifølge
Kyoto Protokollen. Der er generelt opnået forbedringer i
klimapåvirkningen fra industrien gennem energibesparelser
m.v. Bedre affaldshåndtering bidrager også positivt, men
næppe tilstrækkeligt. I modsætning hertil står situationen
i transporterhvervet. Et øget transportarbejde både for
gods- og persontransport kompromitterer nogle af de resul-
tater, som er opnået i andre sektorer. Der er i Region Syd-
danmark kraftig vækst i transportsektoren, og effektiviteten
og kapacitetsudnyttelsen er for nedadgående, hvilket yderli-
gere lægger pres på miljøet. Andelen af den syddanske
befolkning, der anvender kollektiv transport, er lavere end
landsgennemsnittet. Bilen bliver i større grad foretrukket
som transportmiddel i regionen. Der ligger derfor et stort
potentiale i udviklingen af en mere bæredygtig transport i
form af bedre offentlige transportmuligheder, udvikling af
energieffektive trafikløsninger m.m.
På luftforureningsområdet nyder befolkningen i visse
områder af Region Syddanmark godt af en lav befolknings-
og industritæthed. Idet disse områder primært består af
landområder med mindre bykoncentrationer, er områderne
mindre udsat for forurenende stoffer. Det skal dog nævnes,
at udledninger fra landbruget også kan påvirke sundheden.
Region Syddanmark har en umiddelbar stor og tilgængelig
drikkevandsresurse. Områdets store nedbør vil i sam-
menhæng med afvikling af forurening udvikle og forbedre
denne resurse. Landbrugets produktionsmetoder påvirker
dog resursen ved markvanding og nedsivning af forurenen-
de stoffer til grundvandet. Der er derfor et stort potentiale
i at reducere nedsivningen af overskydende næringsstoffer
og pesticider i regionen.
Miljøvurdering af Regional UdviklingsPlans strategier Regional UdviklingsPlan består af 5 strategier: Bo og leve,
Læring og viden, Vækst og velstand, Oplevelse og fritid
samt Sammenhæng og tilgængelighed. Hver strategi er
opdelt i udfordringer og pejlemærker. Miljøvurderingen er
afgrænset til pejlemærkerne, som udgør de ønskede mål
for udvikling. Pejlemærkerne er blevet vurderet i forhold til
mulige miljøpåvirkninger inden for de miljøfaktorer, der nor-
malt anvendes til beskrivelse af den generelle miljøtilstand,
jf. Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer:
• Biologisk mangfoldighed, herunder flora og fauna
• Befolkning
• Menneskers sundhed
• Jord
• Vand
• Luft
• Klimatiske faktorer
• Resurser og energi
• Materielle goder
• Landskab
• Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt den
arkitektoniske og arkæologiske kulturarv
Bagest i redegørelsen vises de skematiske miljøvurderinger
af pejlemærkerne i de fem forskellige strategier.
Nedenstående afsnit i punktform er gengivelser af pejle-
mærkerne fra Regional UdviklingsPlan. Efter hvert afsnit
beskrives de relevante miljømæssige vurderinger.
29
Bo og levePejlemærker:
1. Odense, bykoncentrationen i Trekantområdet, Esbjerg,
Aabenraa-Sønderborg og Svendborg udnyttes som
særlige drivkræfter i et konstruktivt samspil med regio-
nens øvrige byer og landdistrikter.
2. De syddanske byer er parter i opbygning og styrkelse
af synlige udviklingsbånd nord-syd og øst-vest, som
strækker sig ud over regionens grænser. Byerne indgår
i samarbejdende bynetværk internt i regionen og på
tværs af regionsgrænser.
3. Byudviklingen i det østjyske bybånd sker med særlig
opmærksomhed på transport og trafik, funktionelle
sammenhænge samt adskillelsen mellem land og by.
Udviklingen i det østjyske bybånd fremmer en integre-
ret udvikling i Østjylland på tværs af regionsgrænser.
4. De større byer spiller i kraft af deres befolkningsvægt,
koncentration af arbejdspladser, alsidig uddannelses-
sektor samt vækstpotentialer en særlig rolle i den
regionale udvikling.
5. De mellemstore byer Haderslev, Aabenraa, Varde,
Middelfart og Nyborg fungerer som centre for service,
arbejdspladser og uddannelse for et større opland og
udnytter hver for sig deres særlige potentialer til at
skabe udvikling i et større opland.
6. De mindre byer fungerer som centre for service og
arbejdspladser i et mindre opland.
7. Alle regionens byer udnytter og udvikler deres forskel-
lige roller og udviklingspotentialer på en måde, som
skaber synergi og dynamik i regionen. De samarbejder
om de store træk, men konkurrerer samtidig på deres
særlige identitetsskabende styrker og potentialer.
8. Regionens borgere – nuværende som kommende – har
endnu mere attraktive, og forskelligartede, steder at bo
og boformer at vælge imellem. Bl.a. fremmes bosætnin-
gen i de tyndt befolkede områder gennem en styrkelse
30
af bosætningskvaliteter, oplevelsestilbud, service
og tilgængelighed.
9. Nye rekreative naturområder er en del af byudviklingen
og understøtter bostedets friluftsliv og herlighedsværdi.
10. Gode bosætningskvaliteter sikrer god arbejdskraft. Vi
investerer i attraktive bosteder for de veluddannede og
kreative kræfter samt fleksibilitet for børnefamilier og
folk med skæve arbejdstider.
11. Bosætningsområdernes rammer og muligheder for ud-
dannelse, beskæftigelse, service og oplevelser fremmer
sund social udvikling – og sikrer, at eksempelvis tomme
boliger i yderområderne og sociale boligområder i
byerne ikke understøtter social ulighed.
12. Landdistrikterne tilgodeser forskelligartede landsbyer,
et mangfoldigt erhvervsliv, ønsket om bosætning og
bevarelsen af de små samfund gennem hensynet til
en balanceret udvikling med respekt for landskab og
kulturmiljø. Landdistrikter og byer supplerer derfor hin-
anden som bosteder med hver sin form for attraktivitet.
13. Vi bor på et bæredygtigt grundlag, hvor målet er at
øge kvaliteten, begrænse arealforbruget og mindske
miljøbelastningen – også transporten fra og til hjemmet.
Pejlemærkerne i Bo og leve, der omhandler en vision om
gode steder at bo for regionens borgere, er overordnet
set gennemsyret af bæredygtighed. Der forventes posi-
tive eller neutrale miljøpåvirkninger af næsten samtlige
pejlemærker. Pejlemærke 13 omkring mindskelse af mil-
jøbelastning og begrænsning af arealforbrug er gennem-
syret af bæredygtighed med positive miljøeffekter inden
for alle miljøfaktorer. Pejlemærket omkring etablering
af rekreative fritidsområder vurderes at kunne påvirke
miljøet i både positiv og negativ retning. Nye naturom-
råder vurderes at påvirke landskabet i positiv retning,
hvorimod rekreative fritidsområder, såsom etablering af
en golfbane, vil kunne blive etableret uden respekt for
det eksisterende landskab og kulturarv. Det er ligeledes
vigtigt at have fokus på, at byudviklingen nord-syd og
øst-vest (pejlemærke 2) bliver planlagt med respekt
for både landskab og kulturarv.
Læring og videnPejlemærker:
1. Flere gennemfører en uddannelse efter grund skol en,
hvad enten der er tale om faglige eller videregå ende
uddannelser.
2. Det ”rigtige” valg træffes ved kvalificeret vejled -
ning og brobygning mellem grundskolen og den
videre uddannelse.
3. Mange og varierede uddannelsestilbud med geografisk
nærhed for alle styrker valgmulighederne og former
attraktive læringsmiljøer.
4. De unge på erhvervsuddannelserne kombinerer
teori, praksis og jobmuligheder, og erhvervslivet
bidrager hertil i overensstemmelse med egne
kompetencebehov.
5. Læringsmiljøet styrker kreativiteten i uddannelserne og
udfordrer de dygtigste, samtidig med at der tages hånd
om de svageste.
6. Den internationale dimension inden for uddannelse og
forskning er styrket.
7. Studerende – også fra andre regioner – tiltrækkes af
fleksible studierammer med e-læring, kreative studie-
miljøer og gode udvekslings- og praktikmuligheder.
8. Placeringen af lange videregående uddannelser er
baseret på kvalitet – frem for geografi – i form af
internationale forskningsmiljøer, rum for kreativ
udfoldelse, kvalificerede undervisere og forskere og
samspil med erhvervslivet.
9. En styrkelse af Syddansk Universitet, og tiltrækning af
øvrige kompetencer på universitetsniveau, er med til at
gøre de syddanske uddannelsesmuligheder attraktive
og internationalt anerkendte.
10. Udbuddet af uddannelser og kompetencer matcher ef-
terspørgslen, og der gøres en indsats for at skabe gode
læringsmiljøer og kompetenceudvikling på alle niveauer.
31
11. Flere tager en videregående uddannelse i kraft af kva-
lificeret brobygning og vejledning mellem ungdomsud-
dannelserne og de videregående uddannelser.
12. Livslang læring er både en del af arbejdslivet og fritiden
og omfatter såvel det enkelte individ som virksomheder
og institutioner. Det vi har lært, opdateres, udbygges og
omdannes til brug i nye situationer til gavn for virksom-
heder og det enkelte menneske.
13. Forbedret folkesundhed og gode sociale rammer
gavner vilkårene for, at uddannelsesniveauet kan løftes
– tværgående og utraditionelle samarbejder sikrer
gensidig styrkelse.
14. Kompetenceklynger, forskning og udvikling af uddan-
nelser er styrket gennem videndeling og brobygning
mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner,
erhvervslivet og andre regionale aktører – både på
regionalt, nationalt og internationalt niveau.
Pejlemærkerne i Læring og viden er ikke gennemsyret af
bæredygtighed. De øvrige strategier har, i modsætning
til Læring og viden, mindst ét pejlemærke, der indikerer
en bæredygtig udvikling. Det vurderes dog, at indsats-
områderne overordnet set ikke vil få en negativ effekt på
miljøet. Det anslås dog, at en lang geografisk afstand til de
videregående uddannelser kan medføre en øget trafik og
dermed øge forbruget af resurser, hvilket igen medfører
en øget klimabelastning i form af en øget CO2-udledning.
Miljøproblemet vurderes dog samlet set at være af minimal
betydning.
32
Vækst og velstandPejlemærker:
1. Vækst og velstand kommer hele regionen til gode ved
at udnytte, at Syddanmark er en mangfoldig region med
mere end ét vækstcenter. Udviklingen sker gennem
en fokuseret, koordineret, nytænkende og bæredygtig
indsats i et tæt privat-offentligt partnerskab og stærke
netværk. Udviklingen sker endvidere med særlig
opmærksomhed på at styrke regionens udviklingsom-
råder, så der opnås ”et Syddanmark i balance”.
2. Flere vækstiværksættere og nye vækstvirksomheder.
3. De etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner er
blevet løftet effektivt ind i videnøkonomien, og nye
styrkepositioner er opstået på områderne for oplevelse-
søkonomi og ”det sunde liv”.
4. Stærke netværk mellem virksomheder, forsknings-
verdenen og den offentlige sektor, som styrker
innovation og klyngedannelse.
5. Erhvervslivet tager et økonomisk, socialt og miljø-
mæssigt samfundsansvar.
6. Vækst i Syddanmark bygger på kompetencer. Både
erhvervslivets og det enkelte individs behov og ønsker
modsvares af et løftet uddannelsesniveau. Flere
uddanner sig mere, og der er adgang til et varieret
udbud af voksen- og efteruddannelsestilbud for både
lavt- og højtuddannede.
7. Der gøres en aktiv indsats for at kvalificere og motivere
borgere uden for arbejdsmarkedet til at træde ind i
ledige job.
8. Erhvervslivet er rustet til fremtidens krav ved at arbejde
systematisk med kompetenceudvikling, anerkendelse
af realkompetencer og merit, og ved at have rum for
læring, så både ledere og medarbejdere motiveres til
efter- og videreuddannelse.
9. Syddanmark udnytter globaliseringens muligheder
og omsætter dem til konkurrencemæssige fordele, og
erhvervslivets internationale engagement er styrket.
10. Regionen drager fordel af dens unikke position som den
eneste landfaste danske grænseregion og beliggenhe-
den i forhold til omverdenen – både infrastrukturelt og
gennem de mange, stærke internationale samarbej-
der og netværk, som parter i regionen deltager i. Den
dansk-tyske grænseregion har i lighed med Øresunds-
regionen udviklet sig til en vækstregion.
11. Et erhvervsliv, der har blik for globaliseringens mulighe-
der og er rustet til dens udfordringer.
12. Et åbent og grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor
landegrænsers barrierer i bred forstand er under afvikling.
13. Et bredt samarbejde med de danske naboregioner om
fælles problemstillinger.
Strategien Vækst og velstand vurderes at medføre både
negative og positive miljøpåvirkninger, alt efter hvilke pej-
lemærker der i udmøntningen af planen vil blive satset på.
Såfremt de enkelte pejlemærker vurderes enkeltvist, vur-
deres pejlemærke 2 og 10 at kunne påvirke miljøtilstanden
negativt inden for samtlige miljøfaktorer med undtagelse af
Befolkning og Materielle goder. Der er ikke i formuleringen
af pejlemærkerne taget højde for, at målet skal nås på en
bæredygtig måde. Etableringen af flere vækstvirksomheder
samt udvikling af en vækstregion vil alt andet lige have
potentiale for at indvirke negativt på landskab, kulturarv
og biologisk mangfoldighed i og med, at nye virksomhed er
vil lægge beslag på nyt areal. Vækstvirksomheder vil
også kunne forurene jord, vand og/eller luft og dermed få
en negativ indvirkning på menneskers sundhed og den
biologiske mangfoldighed. Et øget forbrug af resurser og
energi vil desuden kunne påvirke klimatiske faktorer i en
negativ retning.
Pejlemærke 5 omkring erhvervslivet tager et økonomisk,
socialt og miljømæssigt ansvar, hvilket vil sige et bære-
dygtigt ansvar, vurderes at være gennemsyret af bære-
dygtighed. Hvis vækstvirksomhederne etableres under
forudsætning af bæredygtighed, vil etablering af vækst-
virksomhederne kun blive miljøvurderet negativt mht.
landskab og kulturarv.
33
Oplevelse og fritidPejlemærker:
1. Tilbuddene inden for kultur- og fritidsområdet styrkes
med stadig opmærksomhed på de behov, som forskel-
lige målgrupper har, og der er skabt bedre rammer for
et mangfoldigt friluftsliv.
2. Borgerne i Region Syddanmark har adgang til kultur-
oplevelser på et højt niveau og bruger dem aktivt som
kilde til identitet, inspiration og ren fornøjelse.
3. Museer, teatre, biblioteker, kunstuddannelser m.fl.
samarbejder og er naturlige centre for læring
og nyskabelse.
4. Der er fokus på de kulturelle vækstlag, som er afgø-
rende for udvikling af talenter, nye kulturelle events og
oplevelser på tværs af konventionelle grænser.
5. Kultur binder fortiden sammen med fremtiden og er et
vindue til verden omkring os – både indadtil og udadtil.
6. Syddanmarks mange natur- og kulturmiljøer, herun-
der Vadehavet og det Sydfynske Øhav, understøtter
bosætning, friluftsliv og turisme i regionen, men på en
måde, der samtidig beskytter landskabet og udbygger
Syddanmarks naturgrundlag.
7. Et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber un-
derstøtter den geografiske og biologiske mangfoldighed
og giver en god naturoplevelse.
8. Region Syddanmarks friluftsstrategi sikrer et tilgæn-
geligt og mangfoldigt friluftsliv i respekt for kvalitet,
omgivelser og oplevelsen. Havet, kysterne og fastlandet
er rum for et aktivt og rekreativt liv.
9. Turismen er styrket gennem udviklingen af nye og man-
geartede turismeprodukter. Oplevelsesmulighederne er
præget af høj kvalitet og forskellighed og tilgodeser en
bred målgruppe af besøgende fra både ind- og udland.
10. Nationalpark Vadehavet og nye turismetiltag i tilknyt-
ning hertil skaber nye arbejdspladser i det syd vest-
jys ke udviklingsområde og medvirker til at styrke
områdets naturværdier.
34
11. Produkt- og kompetenceudvikling, koordinering og
samarbejde mellem myndigheder, attraktioner og
operatører sikrer kvalitet for den besøgende – og øger
værditilvæksten til gavn for hele regionen.
12. Turisme er en dynamo for beskæftigelse og bosætning,
især i yderområderne, men aldrig på bekostning af
hensynet til en bæredygtig udvikling.
Strategien Oplevelse og fritid vurderes hovedsageligt at
medføre positive miljøeffekter inden for Befolkning og
Materielle goder. Særligt pejlemærket omkring udvikling
af et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber
vurderes positivt og er gennemsyret af bæredygtighed.
Det vil kræve en positiv miljøindsats på klima- og resurse-
området for at få hele strategien til at være gennemsyret
af bæredygtighed.
Sammenhæng og tilgængelighedPejlemærker:
1. Trængselsproblemer på motorvej og bane afhjælpes
hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt trafik net
for vej, bane og færger samt ved Intelligente Trafik
Systemer (ITS).
2. Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne,
fjerntrafikterminaler og internationale vej- og bane-
forbindelser fungerer godt og er knyttet tæt til det
øvrige trafiknet.
3. Internationale forbindelser – især vej- og banead gang
til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte
flyforbindelser til vigtige europæiske byer – forbedres
med, som minimum, en uændret og helst en fald ende
miljøpåvirkning.
4. Enkelte, velbeliggende havne indgår i et net af skandi-
naviske og nordeuropæiske havne, der er specialiserede
i containertransport.
35
5. Den regionale struktur af veje, baner og færger funge-
rer gnidningsfrit og binder områder i Syddanmark med
stor afstand til den overordnede struktur effektivt og
energioptimalt sammen.
6. Infrastrukturen i det østjyske bybånd er målrettet mod
konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv trafik og
sikrer en kapacitet, der understøtter potentialet for en
velfungerende storby.
7. Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for
transport til og fra bopælen, og det er sikkert at færdes
i trafikken i Syddanmark.
8. Det kollektive trafiksystem er – bl.a. for pendlere og
uddannelsessøgende – et reelt alternativ til bilen, både
hvad angår pris og tilgængelighed.
9. Det regionale kollektive trafiksystem prioriterer hurtige,
hyppige og præcise forbindelser mellem de overord-
nede regionale rejsemål.
10. CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gen-
nem en mere effektiv kollektiv persontransport og øget
anvendelse af alternative drivmidler.
11. Et net af effektive og tilgængelige godsterminaler,
herunder havne, gør det muligt at vælge den mest ef-
fektive og bæredygtige transport af gods.
12. Tekniske anlæg opføres med respekt for miljø-
og naturpåvirkninger.
Strategien Sammenhæng og tilgængelig kan forventes at
medføre både negative og positive miljøpåvirkninger, alt
afhængig af hvilke pejlemærker der vil blive satset på. De
negative miljøpåvirkninger er placeret inden for miljøfak-
torerne Landskab, Klimatiske faktorer samt Ressourcer
og energi, og påvirkningerne vurderes primært at komme
fra en udvidelse af det eksisterende vejnet. Flere veje vil
medføre en yderligere fragmentering af de syddanske
naturområder, hvilket kan få en negativ indvirkning på den
biologiske mangfoldighed. Det på trods af, at pejlemærke 12
36
fremhæver, at tekniske anlæg skal opføres med respekt for
miljø- og naturpåvirkninger. Det kan endvidere forventes,
at en udbygning af vejnettet vil få flere syddanskere til at
pendle over større afstande, hvilket vil få en negativ klima-
effekt og øge forbruget af fossile brændsler.
Af positive miljøpåvirkninger kan fremhæves pejlemærke 10
omkring en afkobling mellem CO2-belastningen og trafik-
stigningen. Pejlemærke 8, 9 og 10 prioriterer en forbed-
ring af den kollektive trafik og anvendelse af alternative
drivmidler i transporten. Disse pejlemærker har potentiale
til at medføre positive påvirkninger inden for klimaområdet
pga. et formindsket ressourceforbrug af fossile brændsler.
De positive miljøeffekter vil primært forekomme inden for
Klimatiske faktorer og Ressourcer og energi.
Opsamling på planens betydning for regionens miljøstatus
Den Regionale UdviklingsPlan skal på grundlag af en hel-
hedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for
regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for
natur og miljø, herunder rekreative forhold, erhverv (inklu-
siv turisme), beskæftigelse, uddannelse og kultur.
Den Regionale UdviklingsPlan er Region Syddanmarks
overordnede politiske vision for den ønskelige udvikling i
Region Syddanmark. Det er hensigten, at visionsplanen skal
være en fælles platform for både regionen og kommunerne
i regionen. Der er i Region Syddanmark mange kræfter på
tværs af sektorområder, der yder hvert sit bidrag til udvik-
ling i regionen. Hensigten med udviklingsplanen er at få alle
disse kræfter til at arbejde sammen, således at der bliver
tænkt i helheder og lange tidshorisonter.
Den Regionale UdviklingsPlan tager stilling til en lang række
af de miljømæssige udfordringer og sårbarheder i Region
Syddanmark, der er kortlagt i afsnittet om miljøstatus. De mil-
jømæssige udfordringer er i hovedtræk udpeget som værende
byudvikling, adgang til natur, arealet af sammenhængende na-
turområder, biologisk mangfoldighed, transport og landbrug.
Den Regionale UdviklingsPlan indeholder pejlemærker,
som i stort omfang omfatter eller påvirker udviklingen for
disse udfordringer. I miljøvurderingen fremgår, hvorvidt
pejlemærkerne kan forventes at forbedre eller forværre
situationen. Undtaget herfra er landbrugets udfordringer,
som ikke er omfattet af konkrete pejlemærker i Den Regio-
nale UdviklingsPlan. Region Syddanmark vil i forbindelse
med overvågning af miljøeffekterne være opmærksomme
på at følge landbrugets udvikling og påvirkning af miljøfor-
holdene.
0-alternativ
0-alternativet beskriver den udvikling, som må forventes at
finde sted, hvis planen ikke gennemføres.
Gennemføres den Regionale UdviklingsPlan ikke, kan man
risikere en udvikling, hvor der sker en sub-optimering eller
endda, at der i forskellige sektorer, tidshorisonter eller geo-
grafiske områder arbejdes direkte i modstrid med hinanden.
I miljøvurderingen er identificeret visse pejlemærker, der
kan have en negativ indvirkning på miljøet. Imidlertid må
den udvikling, disse pejlemærker beskriver, forventes at
komme til at foregå også i 0-alternativet. Med den Regiona-
le UdviklingsPlan er de negative miljøeffekter overvejet og i
de fleste tilfælde søgt mindsket eller kompenseret. Det vur-
deres derfor, at den Regionale UdviklingsPlan overordnet
set vil have flere positive miljøeffekter end 0-alternativet.
Planlagte foranstaltninger
Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse
eller opveje negativ indvirkning på miljøet pga.
plan ens gennemførelse:
Det er i Region Syddanmark blevet prioriteret højt at få
miljøvurderet Regional UdviklingsPlan. Udarbejdelsen af
37
miljøvurderingen har haft til formål at begrænse planens
eventuelle negative indvirkning på miljøet og derved skabe
en så bæredygtig udviklingsplan som muligt.
Processen i forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurde-
ringen har været vigtig i forbindelse med slutproduktet
af den regionale udviklingsplan. Arbejdet med miljøvurde-
ringen er gennemført sideløbende med udarbejdelsen af
udviklingsplanen. De foreløbige udkast til planen er blev et
miljøvurderet løbende i form af skemaer (bilag 1), hvor
de forventede miljøvurderinger blev vægtet med + eller
÷ afhængigt af, om der forventes en positiv eller negativ
miljøeffekt. Miljøvurderingerne er blevet diskuteret og
indarbejdet i Regional UdviklingsPlan, således at den en-
delige udgave af udviklingsplanen er blevet så bæredyg tig
som mulig.
Overvågning af miljø effekterneRegion Syddanmark arbejder med udviklingen af en ef-
fektmodel, som gør det muligt at monitere udviklingen i re-
gionen og kommunerne i regionen i forhold til miljømæssig
bæredygtighed. En årlig opfølgning af relevante indikatorer
fra effektmodellen kan belyse, hvorvidt udviklingen i Region
Syddanmark går i en bæredygtig retning eller ej.
ReferencerMiljø og bæredygtighed i Region Syddanmark – en indika-
torbaseret analyse (Oxford Research, september 2007) Lov
om miljøvurdering af planer og programmer (LOV nr. 316
af 05/05/2004) Vejledning om miljøvurdering af planer og
programmer (VEJ nr. 9664 af 18/06/2006).
38
Miljøvurdering af pejle mærkerne i de fem forskellige strategierDe forventede miljøpåvirkninger vægtes med + og ÷ alt
efter, om der forventes en positiv eller negativ miljøeffekt.
De felter, der ikke er markerede, vurderes at være miljøneu-
trale eller uvæsentlige i denne sammenhæng.
Pejle-mærker
Biologisk mang-foldighed, flora og fauna
Befolk-ning
Menne-skers sundhed Jord Vand Luft
Klimatiske faktorer
Resurser og energi
Mate-rielle goder
Land-skab Kulturarv
1. +
2. (+) (+) + (÷) (÷)
3. (+) + (+)
4. + +
5. + +
6. +
7. + +
8. +
9. + + + +/÷ ÷10. + +
11. + + (+)
12. +
13. + + + (+) (+) + + + (+) + +
Bo og leve
Pejle-mærker
Biologisk mang-foldighed, flora og fauna
Befolk-ning
Menne-skers sundhed Jord Vand Luft
Klimatiske faktorer
Resurser og energi
Mate-rielle goder
Land-skab Kulturarv
1. +
2. +
3. + + + (÷)
4.
5. +
6. +
7. (+) (+)
8. (÷) (÷)
9. +
10. +
11. + +
12. +
13. +
14.
Læring og viden
Pejle-mærker
Biologisk mang-foldighed, flora og fauna
Befolk-ning
Menne-skers sundhed Jord Vand Luft
Klimatiske faktorer
Resurser og energi
Mate-rielle goder
Land-skab Kulturarv
1. + (+) (+) +
2. ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ + ÷ ÷3. (÷) + + (÷) (÷) (÷) (÷)4. +
5. + + + + + + + +
6. +
7. + +
8. + +
9. +
10. ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ + ÷ ÷11. (÷) +
12. (÷) +
13. + +
Vækst og velstand
Pejle-mærker
Biologisk mang-foldighed, flora og fauna
Befolk-ning
Menne-skers sundhed Jord Vand Luft
Klimatiske faktorer
Resurser og energi
Mate-rielle goder
Land-skab Kulturarv
1. +
2. (+) (+) + (÷) (÷)
3. (+) + (+)
4. + +
5. + +
6. +
7. + +
8. +
9. + + + +/÷ ÷10. + +
11. + + (+)
12. +
13. + + + (+) (+) + + + (+) + +
Pejle-mærker
Biologisk mang-foldighed, flora og fauna
Befolk-ning
Menne-skers sundhed Jord Vand Luft
Klimatiske faktorer
Resurser og energi
Mate-rielle goder
Land-skab Kulturarv
1. +
2. +
3. +
4. +
5. + +
6. + + +
7. + + + + +
8. +
9. + (÷)
10. + +
11. +
12. +
Oplevelse og fritid
Pejle-mærker
Biologisk mang-foldighed, flora og fauna
Befolk-ning
Menne-skers sundhed Jord Vand Luft
Klimatiske faktorer
Resurser og energi
Mate-rielle goder
Land-skab Kulturarv
1. + (+) (+) + (÷)2. ÷ ÷ +
3. (÷) + (+) (+) (+) (+) (+) (+) + (÷)4. (+) (÷)5. ÷ + + + + (÷) (÷)6. + + + + +
7. (+) + + (÷) (÷) +
8. + + + + +
9. + + + + +
10. + + + + +
11. (+) + + + + + (÷)12. (+) (+) (+) (+) (+) (+) (+) (÷)
Sammenhæng og tilgængelighed
42
Pejle-mærker
Biologisk mang-foldighed, flora og fauna
Befolk-ning
Menne-skers sundhed Jord Vand Luft
Klimatiske faktorer
Resurser og energi
Mate-rielle goder
Land-skab Kulturarv
1. +
2. +
3. +
4. +
5. + +
6. + + +
7. + + + + +
8. +
9. + (÷)
10. + +
11. +
12. +
Pejle-mærker
Biologisk mang-foldighed, flora og fauna
Befolk-ning
Menne-skers sundhed Jord Vand Luft
Klimatiske faktorer
Resurser og energi
Mate-rielle goder
Land-skab Kulturarv
1. + (+) (+) + (÷)2. ÷ ÷ +
3. (÷) + (+) (+) (+) (+) (+) (+) + (÷)4. (+) (÷)5. ÷ + + + + (÷) (÷)6. + + + + +
7. (+) + + (÷) (÷) +
8. + + + + +
9. + + + + +
10. + + + + +
11. (+) + + + + + (÷)12. (+) (+) (+) (+) (+) (+) (+) (÷)
MiljøvurderingDenne udgivelse er den strategiske
miljøvurdering af Region Syddanmarks
Regional UdviklingsPlan ”Det gode liv
– visionen for Syddanmark”. Udviklings-
planen er blevet miljøvurderet efter Lov
om miljøvurdering af planer og pro-
grammer (LOV nr. 316 af 05/05/2004
med senere ændringer).
Planens fem strategier med tilhørende
pejlemærker forventes overvejende at
have positive eller neutrale miljø effekter.
regionsyddanmark.dk
43