syddanmark nu nr. 03

NO.0304 / Syddanmark sakker bagud

06 / Anderledes uddannelser

15 / Syddanmark I TAL

23 / Tre unge og en god ide

24 / Ud af bassinet

28 / Husk at uddanne lrlinge

32 / Kom nu hjem igen

34 / Design allerede fra brnehaven

Mennesker og Muligheder Mdes

frA Svmmer TIL STUDereNDe

FOKUS: Anderledes uddAnnelser

LOUISe rNSTeDT SAgDe fArveL TIL LIveT SOm eLITeSvmmer Og gIK I gANg meD AT LSe DANSK

/ 24

TemA NO./UDDANNELSE

Side 2 | Syddanmark NU | August 2009

NO.03 / AUGUST 2009regional Udvikling i region Syddanmark str bag magasinet Syddanmark NU. Her fr du spndende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der stter deres prg p at udvikle regionen.

LS mere p www.regIONSyDDANmArK.DK/UDvIKLINg

NO.0304 / Syddanmark sakker bagud

06 / Anderledes uddannelser

15 / Syddanmark I TAL

23 / Tre unge og en god ide

24 / Ud af bassinet

28 / Husk at uddanne lrlinge

32 / Kom nu hjem igen

34 / Design allerede fra brnehaven

Mennesker og Muligheder Mdes

frA Svmmer TIL STUDereNDe

FOKUS: Anderledes uddAnnelser

LOUISe rNSTeDT SAgDe fArveL TIL LIveT SOm eLITeSvmmer Og gIK I gANg meD AT LSe DANSK

/ 24

TemA NO./UDDANNELSE

UDgIveLSe region SyddanmarkDamhaven 127100 vejle

reDAKTIONSren Braun (ansvarshavende redaktr)Julie Ligaard vesterby (redaktr)Benjamin Hjortrune Stig mortensenOle SnnichsenLasse Hyldager

SKrIBeNTerSune faltherSren flottKirsten HansenThomas Laursen

DeSIgN & prODUKTIONmediegruppen reklamebureau as

fOTOLasse Hyldager

pApIr SyDDANmArK NU er trykt p 135 gr. Silk,SyDDANmArK I TAL p 130 gr. Sorperset og omslag p 300 gr. Silk.

OpLAg 10.000 stk.I 2009 udkommer Syddanmark NU i april, juni, august, oktober og december.

DISTrIBUTION post Danmark

fOrSIDeSvmmeren Louise rnstedt

/ 06

/ 23

/ 32

/ 28

/ 34

ISSN 1903-7473ISSN 1903-8445 (Online version)

August 2009 | Syddanmark NU | Side 3

SYDDANMARK I TAL15 / DeT UKLOge vALg De unge mennesker i regionen m ikke vlge uddannelse fra. mlet

er, at 95 % skal gennemfre en ungdomsuddannelse, men det krver nytnkning p flere fronter.

DeTTeNUmmer04 / Syddanmark sakker bagud Kun 8 ud af 10 gennemfrer en ung-

domsuddannelse i dag. Det skal der laves om p.

FOKUS: Anderledes uddAnnelser 06 / Der skal fuld blus p fantasien, hvis

man skal fange de unges interesse for naturfag.

14 / Kort nyt

15 / SYDDANMARK I TAL: det ukloge vAlg

23/ Tre unge og en god ide Hvis det ikke findes, m man jo selv

opfinde det.

24/ Ud af bassinet Louise rnstedt sagde farvel til livet

som svmmer p topplan for at kaste sig over studiet.

28 / Husk at uddanne lrlinge Selv om det er krisetider, skal man

ikke forsmme uddannelsen af lr-linge.

31/ Stil skarpt p ungdomsuddannelser

32 / Kom nu hjem De kloge hoveder skal retur til de sm

samfund, nr de er frdiguddannet. 34/ Design allerede fra brnehaven I Kolding Kommune skal design

p skemaet fra brnehave til universitet.

SYDDANMARK vIL eRObRe DUKSepLADSeNKATrINe ScHULTz-peDerSeN LSer vIDere. DermeD pyNTer

HUN I TALLeNe, Der vISer, HvOr mANge UNge Der fr SIg eN

UDDANNeLSe.

IDEEr, rIS og roS har du gode ideer til artikler eller andet i syd-danmark nu, er du velkommen til at sende en mail til [email protected] lyder adressen til redaktionen bag magasinet. Adressen kan du ogs bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.


SyDDANmArK SAKKer BAgUD I UDDANNeLSeS-rSeT

Tekst: Thomas LaursenFoto: Lasse Hyldager

KUN 79 %

KUN 79 % Af De UNge I regIONeN geNNemfrer eN UNgDOmS-

UDDANNeLSe, HvILKeT LIgger mILevIDT frA mLeT p 95. Og HvAD

vrre er: SyDDANmArK mISTer TerrN I fOrHOLD TIL De vrIge

regIONer Og er DALeT frA eN pLADS I TOppeN TIL DeN KeDeLIge

BUND.

Rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede, mener, at der bl.a. skal arbejdes med at ndre forldrenes holdning til det at tage en uddannelse, hvis vi skal f flere unge til at vlge uddannelse til.


D et ser i bedste fald skidt ud. I vrste fald bliver det umuligt at n nste rs delml om, at 85 % af de unge i regionen skal have gennem-frt en ungdomsuddannelse.

Og nr det glder hovedmlet p 95 % i r 2015, ser det endnu mere grelt ud. for antallet af unge, der vlger at tage en ud-dannelse efter folkeskolen, er stagneret og endda faldet sammenlignet med de vrige regioner. Det viser en ny analyse, region Syddanmark har fet lavet om til-valg og fravalg af ungdomsuddannelserne.

Jeg synes, det er et indlysende problem, siger rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede:

Uddannelse bliver stadig vigtigere for at f et job, og har man en studentereksamen, kan man komme ind p de fleste uddan-nelser uanset resultat. men hvis du ikke har det, er du frataget den mulighed og ri-sikerer at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor er det s vigtigt,

at vi arbejder med at ndre holdningen hos bde forldrene og de unge, s flere gennemfrer en ungdomsuddannelse.

Isr nr det glder antallet af unge p de gymnasiale uddannelser, ligger regionen lavt i forhold til landets fire andre regio-ner. Samlet set gennemfrer kun 79 % af ungdomsrgang en ungdomsuddannelse, hvilket med andre ord betyder, at hver femte ingen uddannelse fr.

Tallene spnder dog over ret store for-skelle kommunerne imellem. eksempelvis gennemfrer 84 % af de unge i Billund Kommune en uddannelse mod kun 72,5 % p Langeland og r. Og netop den sociale arv er en af de vigtigste bevggrunde for til- eller fravalg af en ungdomsuddannelse. Jo lavere uddannelse forldrene har, desto strre er sandsynligheden for, at brnene fravlger en ungdomsuddannelse. ergo tyder meget p, at der ogs skal arbejdes med at bearbejde forldrenes holdning i lige s hj grad som de unge, hvis regionen skal undg at sakke bagud i kaplbet om at

kunne levere de bedst uddannede unge til fremtidens erhvervsliv.

p et punkt ligger regionen over lands-gennemsnittet. Bde i antal og procent er sgningen til erhvervsuddannelserne hj. Det stiller imidlertid andre udfordringer, for erhvervsuddannelserne oplever suve-rnt det strste frafald blandt samtlige ungdomsuddannelser, og en stor del af de frafaldne ender som ufaglrte resten af livet.

region Syddanmark er netop nu i gang med at samle ideer til et nyt inspirations-katalog med bidrag fra alle aktrer p ud-dannelsesomrdet lige fra folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videreg-ende uddannelser til erhvervslivet og Undervisningsministeriet. mlet er via nye partnerskabsaftaler mellem alle akt-rerne - at skabe nye lsninger til at f ud-dannelsesfrekvensen hos de unge tilbage p ret kurs.

Uddannelse bliver stadig vigtigere for at f et job, og har man en studenter-eksamen, kan man komme ind p de fleste uddannelser uanset resultat.Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet


foKUS: Anderledes uddAnnelser

DeR eR MeNINgMeD gALSKAbeNDANSKe BrN Og UNge gABer KBerNe Af LeD, Nr Der STr NATUrfAg p SKemAeT,

meN DeT SKAL NDreS. regION SyDDANmArK vIL vre DANmArKS ScIeNce-regION

NUmmer T, Og DeT Krver, AT SKOLer, gymNASIer, vIrKSOmHeDer Og ATTrAKTIONer

ArBeJDer SAmmeN.

Tekst: Sren flottFoto: Lasse Hyldager

Det tager lang tid at vende en supertanker, og det gr det ogs i forhold til folkeskolen, hvor mange lrere ligesom mange i andre brancher helst holder fast i det gamle og velkendte.Henrik Jacobsen, Universe research Lab i Snderborg


H an har jo ikke en skid alibi, ham dr," udbryder en ung fyr i stramme jeans, der er stoppet ned i et par hvide tennissokker.

Sammen med sine holdkammerater be-tragter han den udstoppede husmr, der str mellem grvlinger, vildsvin og hjorte p Naturama i Svendborg. Holdet, der be-str af elever fra 8.b p rudkbing Skole, ser p papiret ved siden af dyret.

Det er en DNA-test, forklarer en af piger-ne og studerer den lange gr stribe, der viser husmrens arvemateriale.

Dens blod matcher ikke det p gernings-stedet, slr hun fast efter at have sammen-lignet prven med to andre.

Alts m de fire tilbage til gerningsste-det midt i udstillingshallen. Her ligger et ddt pindsvin p et bord. Der er tegnet et omrids af den afdde, og rundt om ligger forskellige spor som blod, ggeskaller og fodspor.

Det lyder mske som en lettere surreali-stisk udgave af tv-serien cSI og er det sdan set ogs men der er mening med galskaben. 8.b er tidligere p dagen blevet undervist i celler, DNA og kromosomer, og nu skal de ved hjlp af den viden forsge at flde stakkels peter pindsvins morder.

mordgden er blot t af de mange forskel-lige forsg p at ndre brn og unges indstilling til naturvidenskab, der foregr rundt omkring i regionen. Og det er der brug for. I de internationale rOSe-under-sgelser siger mere end halvdelen af de 15-rige danske skoleelever, at de ikke kan bruge undervisningen i fag som bio-logi, kemi og fysik til noget i deres hver-dag, og dermed vlger de fagene fra.

vi fr uddannet alt for f fysikere, lger, ingenirer og andre inden for naturviden-skab, og i det lange lb mister vi terrn i for-hold til omverdenen. vi er bundskraberne p det her omrde, siger Henrik Jacobsen fra Universe research Lab i Snderborg.

Han leder forskningsprojektet fremtidens Undervisningsfacilitet, hvor man fors-ger at finde nye mder at undervise p i naturfagene. projektet str bl.a. bag for-lbet Overvgningens Dilemma, hvor eleverne skal bruge deres mobiltelefoner i undervisningen, der handler om s

DeR eR MeNINgMeD gALSKAbeN


P Rosborg Gymnasium & HF er faget biotek kommet p skoleskemaet. Ls mere om, hvad Anja Littau og Linette Linde synes om den mulighed p side 13.

forskellige emner som teknologi, geografi, etik og samfundsforhold.

Overvrer man traditionel kateder-undervisning i fysik og biologi, kan man ligefrem se, hvordan lyset slukkes i de unges jne. Det er alt for teoretisk. man er ndt til at ndre undervisningsform og involvere eleverne og deres hverdag, under streger Henrik Jacobsen.

Selvom det lyder indlysende, at man skal forny undervisningen, s eleverne ople-ver en sammenhng mellem den viden, de fr, og den virkelighed, de lever i, er det ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.

Det tager lang tid at vende en super-tanker, og det gr det ogs i forhold til folkeskolen, hvor mange lrere ligesom mange i andre brancher helst holder fast i det gamle og velkendte, siger Henrik Jacobsen, der mener, at det netop er l-rerne, man m tage udgangspunkt i for at ndre forholdene.

en af de strste hindringer er nemlig, at der er en desperat mangel p lrere, som er uddannede til at undervise i fysik, kemi, biologi og natur og teknik. Sledes varetages undervisningen i skolerne af l-rere, som egentlig har fag som dansk, reli-gion og billedkunst som linjefag.

Det betyder bl.a., at vi har en stor grup-pe lrere, der er usikre, da de ikke er s fagligt strke, som de gerne ville vre, fortller Lars du Jardin Nielsen, med-ejer af virksomheden Skolevisioner, der arbejder med alternative mder at under-vise p.

Bde Lars du Jardin Nielsen og Henrik Jacobsen understreger, at efteruddan nelse og opkvalificering af lrerne er vejen frem. Det handler om at lgge de gamle lrebger p hylden og tnke i nye baner. en central del af Skolevisioners filosofi gr ud p at give brn og unge ejerskab til undervisningen i naturfag.

frem for at gennemg en bog, hvor sva-rene str, skal eleverne selv i gang med at eksperimentere, og de skal selv komme med forslag til lsninger, mens lreren mere fr rollen som coach, der kan hjl-pe eleverne med at finde bde sprgsml, lsninger og svar, forklarer Lars du Jardin Nielsen.

Det er netop, hvad teenage-detektiverne p Naturama i Svendborg er i gang med denne formiddag. I f og korte sessioner er de blevet kldt p til at lse gden om mordet p peter pindsvin, men de skal selv finde ud af, hvordan den viden kan bruges i den konkrete sag ligesom rigtige videnskabsfolk.

Naturama er bare et af de gode eksempler fra region Syddanmark, men der findes mange andre, hvor museer, oplevelses-parker, universiteter og virksomheder bi-drager til at vkke de unges interesse for naturvidenskab, og det er en kmpe styrke, mener formanden for Det regionale Ung-domsuddannelsesrd, Jesper vildbrad, som er rektor p Svendborg gymnasium.

I min hjemby Tnder arbejder skolerne meget sammen med bl.a. eccO og Hydro Aluminium, men det er vigtigt, at der er tale om et reelt samarbejde og ikke bare sodavands-rundvisninger, der ikke kan bruges til noget som helst, siger han.

Han bakkes op af Henrik Jacobsen fra Uni-verse research Lab:

Der ligger et kmpe potentiale i det, vi kalder de uformelle lringsmiljer, fordi de kan vre med til at udvikle nye vrk-tjer, der kan bruges i klasselokalerne, mener han.

Samtidig gr de to opmrksom p, at samarbejdet mellem skoler og gymna-sier p den ene side og virksomheder og attrak tioner p den anden side kan skabe den sammenhng mellem teori og vir-kelighed, som eleverne efterlyser. S kan de se den viden, de fr p skolebnken, blive omsat til praksis ikke mindst hvis


de selv fr lov til at deltage ude i de ufor-melle lringsmiljer.

Det er mit indtryk, at der i jeblikket foregr en masse ting, der skal styrke de naturvidenskabelige uddannelser, men det tager tid, fr man ved, om de virker, siger Jesper vildbrad.

I jeblikket har region Syddanmark en rlig pulje p 20 mio. kr., som bl.a. skal bruges til at sttte den slags ideer.

for os handler det om at lfte nedefra, s vi fokuserer p ungdomsuddannelserne. Stter vi ind her, smitter det forhbentlig af lngere fremme, s flere fr en uddan-nelse ikke mindst inden for de natur-viden skabelige fag, forklarer chefkonsu-lent merete woltmann.

puljen gr hovedsagelig til ideer, der el-lers ikke ville kunne klare sig, s det er ikke projekter fra Naturama og Danfoss Universe, der str forrest i ken. p den mde supplerer de offentlige og private initiativer hinanden i omrdet.

I sidste ende er den store udfordring at sikre, at de mange gode tanker fra en en-kelt lys ide i et biologilokale i Aabenraa til millionprojektet i Danfoss Universe-regi spreder sig til skoler og gymnasier i resten af omrdet.

Jo bedre vi bliver til at bruge hinanden, jo bedre bliver vi til at udnytte hinandens forcer. videndeling burde flge naturligt med, men det gr det sjldent sdan er det ogs i andre brancher. Derfor er det vigtigt, at vi i regionen fr bygget nogle gode netvrk op, siger Henrik Jacobsen fra Universe research Lab i Snderborg.

Han foreslr, at man centralt fr bygget en portal op, s man sikrer, at al erfaringen, alle de gode ideer, projekterne og de kon-krete vrktjer bliver samlet p t sted, hvor informationerne er tilgngelige for alle de lrere, der nsker at lade sig inspi-rere.

Den ide ligger fint i forlngelse af region Syddanmarks indsats for at f det kom-mende nationale center for undervisning i naturfag placeret i Snderborg. cente-ret fr en lignende funktion og vil med placeringen i Snderborg trkke p s forskellige institutioner som Danfoss Uni-verse, robocluster i Odense og Naturama i Svendborg samt en lang rkke andre virksomheder og skoler, der arbejder med problematikken.

Hvorfor skulle centeret absolut ligge i Kbenhavn? vi har opbygget en srlig ekspertise her i regionen og har et ml om at vre i front, netop nr det glder den naturfaglige undervisning. siger regions-rdsformand carl Holst (v).

Lykkes hele missionen med at f flere til at blive ingenirer, fysikere, biologer og kemikere ikke, rammer det bde regionen, uddannelsesinstitutionerne og virksom-heder og dermed os alle sammen. Og missionen begynder alts med elever som dem i 8.b fra rudkbing Skole.

Som det er i dag, mister de unge isr pigerne lysten til naturfag, og den kommer ikke igen, s lnge den bliver slet ihjel for at sige det groft, siger Henrik Jacobsen.

Og apropos slet ihjel det var grvlin-gen, der gjorde det!

HvAffor EN fUf?universe research lab i snderborg str bag forskningsprojektet Frem-tidens undervisnings-Facilitet. Projektet handler bl.a. om at skabe nye under-visningsformer i skolerne. indtil videre har forskerne i projektet taget flgende initiativer:

Overvgningensdilemmaetundervisningsforlb, hvor eleverne bruger deres mobiltelefoner, og flere forskellige fag som naturfag, dansk, idrt og samfundsfag inddrages

www.blivklog.comenhjemme-side, hvor lrere i hele danmark kan lade sig inspirere til at forny deres undervisning eller fordybe sig i de nyeste teorier om lring

Denvirtuelleskoletaskeetsam-arbejde med e-bag, hvor eleverne med ny teknologi fr adgang til op-gaver, tekster, billeder og videoklip via deres mobiltelefoner

Fremtidensklasselokaleetab-lering af et fysisk lringshus i danfoss universe, hvor nye fysiske rammer kan afprves

Man kan lse mere om FuF og andre projekterpwww.universeresearchlab.dk

ErfArINgEr p t StEDregeringen har afsat 65 mio. kr. til etablering at et nationalt center, der skal beskftige sig med undervisning i fag som natur og teknik, fysik, kemi og biologi.

Ideen med centeret er at samle de erfaringer, som iderige ini-tiativtagere rundt om i landet har gjort sig, s de ikke gr til spilde men tvrtimod kan deles med andre.

fr sommerferien blev det besluttet at placere det nationale center i Snderborg, hvor man i forvejen finder Danfoss Uni-verse og Alsion samt dele af Syddansk Universitet.

regionsrdsformand carl Holst (v) har i den forbindelse tid-ligere sagt:

Syddanmark lever af dygtige ingenirer, der laver termosta-ter, havvindmller, robotter til sundhedssektoren og meget mere. Skal vi fortsat kunne konkurrere p verdensmarkedet, skal vi sikre, at vores uddannelsesniveau i naturfag styrkes. Det kan bl.a. gres ved at gre undervisningen mere interes-sant og nyskabende, s de studerende fr lyst til at kaste sig ud i nye opfindelser, der i sidste ende kan skaffe arbejde til landsdelen.



H vordan lrer man en flok skole-trtte teenagere om hjertet, lun-gerne og kredslbet?man kan stille sig op foran en tavle, vise billeder og fortlle om emnet.

man kan kbe indvolde fra en gris og lade de unge undersge de forskellige organer.

man kan smide eleverne op p kondicyk-ler eller i romaskiner og lade dem konkur-rere mod forskellige dyrearter, s de kan mrke, hvordan deres kroppe arbejder.

eller man kan gre alle tre ting.

vi lrer alle sammen p forskellige m-der, s vi satser p aktivitetsbaseret under-visning, hvor det faglige bliver koblet med eksperimenter p egen hnd og den gode historie, forklarer Simon Heghdal, der underviser p Naturama i Svendborg.

Det zoologiske oplevelsescenter p Syd-fyn har fet sttte fra Kulturarvsstyrelsen og Undervisningsministeriet til at gen-nemfre et trerigt projekt om ander ledes

lring. 10 folkeskoleklasser kommer igen-nem tre r p besg fem gange om ret for at supplere undervisningen hjemme i klasselokalerne med lrerige oplevelser blandt elge, ugler og hvaler.

- mit udgangspunkt er, at man husker de ting, der begejstrer n. Hvis de unge laver noget fedt sammen og er glade for deres underviser, kan man f sat gang i en posi-tiv spiral, siger Simon Heghdal.

Samtidig lgger han ogs stor vgt p hele tiden at tilpasse forlbene, s de bli-ver bedre. eleverne udfylder jvnligt eva-lueringsskemaer, hvor de bedmmer bde undervisningen og underviseren. flere situationer bliver ogs optaget, s Simon Heghdal og hans kolleger kan se, hvad der virker, og hvornr de unge mister in-teressen. mlet er hele tiden at finde det fornuftige miks af teori og praksis.

Og det virker.

De ti klasser, der deltager i forsget, bliver hele tiden sammenlignet med 10 kontrol-klasser, der udelukkende bliver undervist

p deres skoler, og tallene taler deres ty-delige sprog:

Inden projektet begyndte, angav 11 % af alle eleverne, at de var interesserede i na-turfag. I dag er tallet 13 % for kontrolklas-serne, mens det glder 22 % af de unge, der med jvne mellemrum besger Naturama.

Vi har ogs testet eleverne fagligt, og de klarer sig bedre end kontrolklasserne, og vi har endda observeret en stigende interesse for at g videre p gymnasiet, fortller en tilfreds Simon Heghdal.

Den dag Syddanmark NU besger Natu-rama, er der oven i kbet en pige fra 8. klasse, der sprger, om hun kan komme i praktik i Naturama, for hun vil gerne vre biolog.

S har jeg opnet, hvad jeg ville, siger Simon Heghdal.

mOrDgDer Og SpOrTSKONKUrreNcer BLANDT De UDSTOppeDe Dyr I NATUrAmA I

SveNDBOrg er NOgLe Af De meTODer, SOm NU vISer SIg SOrT p HvIDT AT ge

INTereSSeN fOr NATUrvIDeNSKAB BLANDT fyNSKe SKOLeeLever.


eUReKA- DeT vIRKeR




K un omkring hver femte lrer i folkeskolen, der underviser brnene i natur og teknik, har ogs lst faget p seminariet. en del af de andre har haft fysik, kemi eller bio logi som linjefag, men halvdelen er egentlig uddannet til at undervise i alle mulige andre fag.

vi valgte derfor at tage udgangspunkt i lrerne, for det er jo dem, der bestem-mer, hvad der sker, nr timen er be-gyndt, siger Jesper Ingerslev.

Han er direktr i LeArN by Danfoss Universe, men han har ogs vret med til at starte House of Science, som skal

hjlpe lrerne i Snderborg Kommune med at blive de bedste i Danmark til at undervise folkeskoleeleverne i natur-videnskab.

mlet er en adfrdsndring, s de unge vlger en naturvidenskabelig kar-riere, men vi m begynde med natur og teknik-undervisningen i folkeskolen: Hvad skal den handle om, og hvordan skal den tilrettelgges?, forklarer Jesper Ingerslev.

House of Sciences frste konkrete pro-jekt begyndte sidste r. 33 lrere fra 11 af kommunens skoler fik sig en salt-vandsindsprjtning af de helt store. Ikke

mindre end 120 timers efteruddannelse blev det til. Det var langt mere, end den enkelte skole havde rd til, s mens hver skole selv betalte for 40 timer, bi-drog Snderborg Kommune og House of Science med de sidste 80.

Undervisningen i House of Science ta-ger udgangspunkt i den nyeste forskning om brn og unges lring, som Danfoss Universe i forvejen benytter sig af. Ide-en er at tage udgangspunkt i elevernes hverdag og interesser og skabe flow en oplevelse af at fortabe sig i faget og selv finde frem til sprgsml og svar. Det g-res bl.a. ved at lave bne opgaver, hvor brnene i langt hjere grad selv skal fin-de en mde at n det rette svar.

Det handler ikke blot om at finde frem til et facit med to streger under, som Jes-per Ingerslev udtrykker det.

Samtidig skal lrerne opfatte House of Science som et forum frem for et fysisk sted. Den viden og de kontakter, de har fet, skal bruges til at styrke det faglige netvrk for naturfagsunderviserne, nr de kommer tilbage p skolerne, ligesom det er mlet, at alle 33 og de lrere, der kommer til senere fortsat hjlper hinanden med at udvikle undervisnin-gen.

Og selvom det er lrerne, der er i cen-trum i House of Science, har projektet langt strre perspektiver.

Det er jo ikke ligefrem, fordi kravet om innovative og kreative medarbejdere bli-ver mindre i fremtiden slet ikke her i omrdet, og vi nsker at vre et fyrtrn. Skal det lykkes, m vi skabe sammen-hng i tilgangen til naturfag lige fra br-nehaven over folkeskolen til ungdoms-uddannelserne, siger Jesper Ingerslev.

LrerNeS Lrer

SKOLeeLeverNe I SNDerBOrg SKAL vre De BeDSTe TIL NA-

TUr fAg. DeT er vISIONeN I HOUSe Of ScIeNce eT SAmArBeJDe

meLLem KOmmUNeN, DANfOSS UNIverSe Og prOJecTzerO. meN

vISIONeN BegyNDer meD LrerNe.



BIOTeK,TAK


Rektor p Rosborg Gymnasium & HF, Mads Peter Villadsen, kan som den frste sende elever videre i uddannelses-systemet med faget biotek p eksamensbeviset.


m an kan ikke blande olie og vand, har de fleste lrt. Og dog. Da Linette Linde, Anja Littau og deres kam-merater fra 1.x besgte laboratorierne hos emulgatorvirksomheden palsgaard, opda-gede de, hvordan skaldte emulgatorer kan f de to vsker til at hnge sammen.

vi fandt ogs ud af, at emulgatorer bru-ges i mange forskellige fdevarer, fortl-ler Linette Linde.

Alle har vel prvet at spise is med kry-staller i, og det er ikke srligt lkkert, men det kan man alts gre noget ved, fortstter Anja Littau, der straks supple-res af klassekammeraten:

Det er virkelig spndende at vide, hvad der er i det, vi spiser, siger Linette Linde.

Anja Littau nikker og tilfjer: Nr man frst forstr overfladen, vil man vide mere. Jeg bliver i hvert fald mere og mere interesseret i emnet.

Og det udnytter lrerne i faget biotek, der som et forsg stttet af region Syddan-mark er sat p skemaet p rosborg gym-nasium & Hf i vejle. Nr frst interessen for fdevarerne er der, bliver det nemlig meget nemmere for underviserne at for-klare eleverne om biologien og kemien, der ligger bag produkter som is, chokolade, mayonnaise, dressinger og kartoffelmos.

faget handler meget om sundhed og sygdom, om det levende, det, som vedr-rer dem selv og deres egen krop, og det er isr noget, der tiltaler pigerne, fortller biologilrer Jette rostved.

Netop pigerne var ogs i fokus, da faget blev oprettet. generelt er det svrt at f unge til at vlge fag som fysik, kemi og biologi, men det er specielt vanskeligt, nr det glder pigerne. Derfor var det en gldelig overraskelse, da det viste sig, at begge kn var interesserede i det nye fag.

vi lgger stor vgt p at skabe interesse gennem mere praksis og anvendelighed, og det gr vi bl.a. ved at samarbejde med virksomheder i omrdet. Det er spn-dende for eleverne at se, at en virksomhed faktisk bygger p det, de lrer i klasse-lokalet, forklarer rektor mads peter vil-ladsen.

Han lgger samtidig vgt p, at et fag som biotek ogs er i trd med udviklingen in-den for fdevareindustrien og medicinal-branchen, hvor kloge hoveder bde nu og i ikke mindst i fremtiden er med til at skabe vkst.

Nr det glder fremtiden, er Linette Linde ikke i tvivl. Hun vil vre dyrlge. Anja Littau har endnu ikke besluttet sig, men de to klassekammerater en enige om n ting: Biotek er det rigtige fag for dem, for-di det kombinerer teori med den virkelige verden.

Jeg kan i hvert fald ikke holde ud at sid-de og kigge p en tavle hele tiden, siger Linette Linde.

Anja Littau nikker og tilfjer, at faget oven i kbet kommer med en vis blre-ret:

Det er nyt og spndende, og der er da mange, der synes, det er vildt, nr jeg for-tller, at jeg har biotek.

BIOTeKNOLOgI er KOmmeT p SKemAeT p rOSBOrg gymNASIUm

& Hf I veJLe. DeT er IKKe mINDST pIgerNe, Der er vILDe meD DeT

Nye fAg, SOm TAger UDgANgSpUNKT I fDevArer, SUNDHeD Og

mILJ.

EN fASt pLADS p SKEmAEtrosborg gymnasium & hF er den frste skole i regionen, der tilbyder bio-tek, men flere flger i det kommende skoler.

Forelbig krer biotek som et forsg frem til 2012. Mlet er, at mindst 20 gymnasier i regionen udbyder faget i det kommende skoler.

sttten fra region syddanmark bruges bl.a. til opkvalificering af underviserne, produktion af undervisningsmaterialer og samarbejde mellem lrerne og syddansk universitet. Pengene bruges ogs til at lave biotek-hold, selvom der ikke er tilmeldt s mange, som der krves normalt.

Mlet er, at interessen for faget bliver s stor i sttteperioden, at eleverne i fremtiden vlger det i s hj grad, at det kan blive en fast del af skemaet.

Biotek har den fordel for eleverne, at fagetsammenmedfysikpb-niveaugiveradgangtilf.eks.medicinstudietp universiteterne. det gr det traditio-nelle biologifag ikke.

Vi lgger stor vgt p at skabe interesse gennem mere praksis og anvendelighed, og det gr vi bl.a. ved at samarbejde med virksomheder i omrdet.mads peter villadsen, rektor p rosborg gymnasium & Hf i vejle


pRAKTIKpLADS.NUTag ansvar for fremtiden og gr en forskel. med de ord til virksomhederne er en stor kampagne i gang med at hjlpe 982 faguddannede elever til at f en praktikplads. Det er Syddansk vkstforum, der str bag kampagnen, som lber p begge sider af rets sommerferie. Der mangler isr praktikpladser i regionens store byer Odense, vejle og Snderborg - der alle huser store uddannelsesinstitutioner.

www.praktikplads.nu kan bde virksomheder og elever bruge. elever kan downloade et ansgnings-kit, mens virksomheder kan smse, hvis de har en plads ledig.

s mange krydsede den dansk-tyske grnse sidste r for at komme p arbejde. det er mere end en syvdobling i forhold til 2000, hvor kun 2500 valgte den ls-ning.De1200afdemerdanskererestenertyskere.DetviserenopgrelsefraRegionSnderjylland-Schleswig,dernetoparbejderforatfremmesamarbejdethen over grnsen.

19.343NyT INNOvATIONS-NeTvrK I SyDDANmArKet nyt nationalt innovationsnetvrk plastNet er etableret i Syddanmark. Det er plastcenter Danmark i esbjerg, der str i spidsen for netvrket, som skal styrke samarbejdet mellem forskningen og det regionale erhvervsliv. De kommende fire r vil ca. 50 virksomheder og videns-institutioner arbejde sammen om en rkke konkrete udviklingsprojekter. Der er et samlet budget over de fire r p 32 mio. kr. Ud af 11 nationale innovationsnet-vrk er de fire placeret i Syddanmark. Ud over plast er det Aluminium, robot-teknologi og Offshore.

HANDLINg BAg vISIONen nyoprettet enhed for velfrdsin-novation skal satse p udbredelse af velfrdsteknologi p regionens sygehuse. enheden skal bidrage til, at de gode ideer fra brugere og medarbejdere opfanges, og den skal understtte udvikling og afprvning af nye teknologier.

Ls mere om den nye enhed i nste udgave af Syddanmark NU.

pARTNeRSKAbSAFTALe MeD STATeNPenge fra eus globaliseringsfond og tilskud fra staten til en ny kapitalfond for velfrdsteknologi var blandt de ting, der fandt vej til den partnerskabs-aftale, som syddansk vkstforum fik forhandlet p plads med konomi- og erhvervsminister lene espersen (k) og beskftigelsesminister inger stjberg (v) fr sommerferien. der skal ogs get fokus p projekter, der kan finan-sieres med sttte fra andre statslige fonde som f.eks. Forskningsfonden og hjteknologifonden.hele aftalen kan findes p vaekstforum.regionsyddanmark.dk

SyDveSTJyLLAND er DeN Nye DeSTINATIONTuristorganisationerne i esbjerg, fan, Tnder, varde og vejen Kommune er get sammen i et nyt samarbejde, der skal f turisterne til Destination Sydvestjyl-land. Der skal bde bygges videre p de tilbud, som allerede findes i omrdet og udvikles nye tilbud f.eks. gennem temaoplevelser p tvrs af kommunerne. Den nye destination har indget en samarbejdsaftale med Syddansk Turisme. Destination Sydvestjylland regner med en rlig vkstrate p 4 % i antallet af overnatninger svarende til 6,1 mio. overnatninger i r 2012.

Vidste du, at...en turist i Region Syddanmark i 2007 i gennem-snit brugte 546 kr. i dgnet? Til sammenligning rg der 1.222 kr. op af lommen fra en turist i Re-gion Hovedstaden.Kilde: visitDenmark


S elvom de knap nok er frdige med at vre teenagere, er An-dreas fabricius, hans lillebror martin fabricius og barndomsvennen rasmus Terp direktrer i eget firma.

for halvandet r siden forsgte de tre fyre at f et fritidsjob i en af vejles mange virksomheder, men det virkede uoverskueligt at cykle rundt p m og f og sprge, om nogen havde brug for dem. p vrelset derhjemme brokkede de sig over, at der ikke fandtes en por-tal p nettet, hvor unge mennesker som dem selv kunne finde arbejde.

vi er alle tre temmelig handlekraftige, s vi tnkte, at vi mtte g i gang med at lave sdan en portal selv, husker An-dreas fabricius.

resultatet blev en hjemmeside, som formidlede job til de 13-25-rige i vej-le. De unge kan lave en profil p sitet, mens virksomhederne enten kan finde den person, de sger, eller modtage an-sgninger online fra potentielle medar-bejdere.

vi er ikke ude p at konkurrere med de store jobportaler, men vi har ramt en niche, hvor vi kan blive bedst til at formidle arbejde til unge mennesker, forklarer Andreas fabricius.

I starten af forlbet har de tre fyre isr fet stor hjlp i den kreative atmosfre omkring ivrkstterlinjen p vejle Handelsskole. ruben Krogh et kendt ansigt i det innovative milj i vejle fungerede i begyndelsen som mentor for de unge arbejdsformidlere.

Samtidig fik de tre mulighed for at f plads i Ideahouse i Havneparken i vej-le, der er et omrde med masser af nye, kreative virksomheder. Her kan unge

ivrksttere f kontorlokaler og mde-faciliteter samt sparring med andre i samme situation.

Ungarbejde.dk fik hurtigt tusindvis af profiler. De lokale virksomheder strm-mede til, og de tre ivrksttere fik endda mange henvendelser fra arbejds-givere i andre dele af Danmark. Og s var det, at Andreas fabricius mobil ringede i et frikvarter p handelssko-len.

Da fik vi godt nok gele i knene, hu-sker han.

I den anden ende var Jesper Buch ini-tiativtageren til www.just-eat.dk, som tusindvis af danskere bruger hver dag til at bestille pizzaer og burgere. Han, morten Larsen administrerende di-rektr for just-eat.dk og carsten Niel-sen, manden bag diskotekskden crazy Daisy, ville gerne investere i de tre gut-ters firma og gre det lands dkkende.

Det gav os virkelig et spark ud over stepperne, for de tre har nogle uhyg-geligt skarpe kompetencer, som vi har lrt en masse af. Desuden ejer vi jo sta-dig en del af firmaet selv, og vi har de samme opgaver som fr. Nu er vi bare ogs ansvarlige over for en bestyrelse.

I dag har Ungarbejde.dk 6.500 profiler, og en ansgning bliver sendt hvert 8. minut. Krise kender de tre ikke til. for i takt med at fuldtidsansatte bliver fy-ret, bliver der brug for de unge, som er billigere og kan njes med at arbejde et begrnset antal timer.

Tnk, at vi cyklede rundt i vejle til at begynde med, og nu krer vi landet rundt og holder mder med chefer for flere tusinde ansatte, siger Andreas fa-bricius med et stort smil.

DA fIK vI gODT NOK geLe I KNeNeIDeeN OpSTOD BLANDT Tre UNge gUTTer p eT TeeNAgevreLSe, meN DeT KreATIve mILJ

OmKrINg HANDeLSSKOLeN Og IDeAHOUSe I veJLe SATTe SKUB I UDvIKLINgeN. Og S eN DAg

I frIKvArTereT meLLem TO TImer rINgeDe ANDreAS fABrIcIUS TeLefON.



FRA bASSIN TIL bAcheLOR

Tekst: Sune faltherFoto: Lasse Hyldager

KOmBINATIONeN Af SpOrTSSTJerNe Og STUDereNDe er IKKe Nem. SyDDANSK eLITe gr

DeT Nemmere Og eLITeSpOrTSfOLK TALer vArmT fOr OrDNINgeN. eN Af Dem er

SvmmereN LOUISe rNSTeDT.


Var jeg fortsat med svmning havde jeg givetvis fet jnene op for Syddansk Elite - og s ville de have hjulpet mig i gang med universitetet.Louise rnstedt, tidligere OL-svmmer


I 6. klasse var hun en fuldstndig ukendt fynsk skolepige. I 7. klasse var hun tv-bermt supertalent, dansk se-niormester og kret til rets fund.'

Svmmeren Louise rnstedt har ikke v-ret en langsom starter. I hvert fald ikke nr det handler om karrieren som elite-svmmer, hvor hun i favoritdisciplinen rygcrawl har vret det klvand, konkur-renterne skulle bryde, siden hun dagen fr sin 13-rs fdselsdag for frste gang kunne kalde sig dansk mester. for senio-rer, vel at mrke.

Sidelbende med karrieren i bassinet tog Louise rnstedt en gymnasieuddannelse. Hun var undtagelsen, der bekrfter reglen om, at man ikke kan blse og have mel i munden. for hun kunne godt kombinere 26 timers fysisk trning plus det lse med en uddannelse.

Indtil hun s en dag ikke kunne det mere: Jeg havde vret tidligt oppe for at trne og sad og halvsov i timen, da min spansk-lrer sagde til mig: er du nu helt sikker p, at gymnasiet er det rette for dig? Og det var faktisk frste gang, jeg erkendte, at jeg var krt sur i det hele. Og i 2.g drop-pede jeg s ud af gymnasiet, siger Louise rnstedt.

Bytur eller morgentrningDet er bl.a. den bagage, der flger med, nr Louise rnstedt tager ud p gymnasier og handelsskoler som konsulent for Syd-dansk elite og fortller om, hvor vigtigt det er med hjlp og sttte under en ud-dannelse.

Selv havde hun nemlig ikke meget hjlp, da hun skulle gennemfre sin uddannel-se. for hende blev den stramt tilrettelagte hverdag med dobbeltjob som eliteidrts-kvinde og gymnasieelev for meget:

Jeg var p Team Danmark-ordningen, hvor jeg fik et r ekstra til at gennemfre gymnasiet. Det passede bare ikke til den virkelighed, jeg havde. Jeg trnede hver uge 20 timer i vandet, tre timers styrke-trning plus det lse og transporten oveni. Og s rejste jeg halvdelen af tiden til stvner eller trningslejre. Nr jeg ikke svmmede eller gik i skole, sov jeg. med s meget trning er man ogs enormt trt! Jeg stod nogle gange op klokken 5 for at n at trne inden skole. S sad jeg der og hang - og lreren kan jo ikke se, om

man sover, fordi man har vret i byen i gr eller ude at trne fra morgenstunden, siger Louise rnstedt.

Sidst hjemHun tog i stedet sin studentereksamen som Hf enkeltfag, der nemmere kunne passes ind i svmmekarrieren. men efter et halvt liv med elitesport sagde hun som 22-rig stop til svmning p topplan:

Jeg stoppede, fordi jeg ikke havde motiva-tion til at bruge s mange timer p sporten hver dag og indrette mit liv kun efter det. Havde jeg boet i Australien eller USA, s er det ikke sikkert, jeg havde stoppet. Der har de en anden tradition for at dyrke sport p hjt plan, mens man tager en uddannelse. var jeg fortsat med svmning, havde jeg givetvis fet jnene op for Syddansk elite - og s ville de have hjulpet mig i gang med universitetet. Syddansk elite kan hjlpe sportsfolk med at kombinere elitesport og uddannelse, og det er vigtigt. Sportsfolk

skal vide, der er nogle til at hjlpe dem med at strukturere forlbet, s de ikke altid str med det hele selv, siger hun.

Louise rnstedts motivation forsvandt p et tidspunkt, hvor hun var p toppen. ef-ter Hf tog hun en pause fra svmningen og tog ud at rejse. Da hun kom hjem, gav hun svmningen en sidste chance med et trningsophold p fire mneder i Austra-lien. Her blev hun skadet og traf den ende-lige beslutning om at stoppe:

Det er meget srt at stoppe med noget, der har fyldt s meget i dit liv. Det frste r forbd jeg faktisk mig selv at svmme el-ler bare vre publikum jeg ville helt ud af det og finde en omgangskreds, som ikke havde noget med det at gre. Det frste r, jeg lste her i Kolding, gjorde jeg meget for at indhente alt det sociale, jeg havde forsmt. Du kan godt sige, jeg blev hende, der gik sidst hjem, siger Louise rnstedt med et grin.

SportSStjErNEr fr HjLp tIL StUDIEteN KArrIere SOm eLITeSpOrTSUDver er Svr AT KOmBI-

Nere meD eT STUDIUm. SyDDANSK UNIverSITeT HAr gJOrT

eN AKTIv fOrSKeL Og I DAg LSer 100 eLITeSpOrTSfOLK

p UNIverSITeTeT. HALvDeLeN SIger, De IKKe vILLe LSe

UDeN HJLpeN frA SyDDANSK eLITe.

A t f sport p topplan og stu-dier til at spille sammen er svrt. men et projekt fra Syddansk Universitet har bevist, at det kan lade sig gre. Syddansk elite leve-rer sttte, vejledning, praktisk hjlp og sparring, nr en sportskarriere skal have et bifag med bger.

vi har aktuelt omkring 100 elite-sportsfolk, som studerer p Syddansk Universitet og op mod halvdelen vil-le ikke kunne gre det uden hjlpen fra Syddansk elite. S det virker, siger projektleder Jens franck, som fostrede ideen til Syddansk elite.

Syddansk elite hjlper eksempelvis med at f flyttet eksamener, s elite-sportsfolkene kan flge med; de sik-rer dem studie-buddies, som hjlper

dem med at tage notater, kber bger og srger for at f dem i lsegrupper; og de sikrer dem merit p det nye stu-die, hvis der skal skiftes klub midt i det hele:

mange elitefolk er ti r om at lse et femrsstudie. men de er i gang, og de holdes skarpe. Det er vigtigt. Str du som 33-rig med en flot sportskarriere bag dig, s er der ikke mange jobs at f med den studentereksamen, du nede, inden det hele tog fart. Det er alts ikke alle sportsfolk, der fr job som kom-mentator p Tv3, siger Jens franck.

Syddansk elite er et projekt under Syddansk Universitet, der bliver stt-tet med penge fra Bitten og mads clau-sens fond (Danfoss), Syd energi, fio-nia fond og region Syddanmark.


OL-svmmeren Louise rnstedt forbd sig selv at g i svmmehallen det frste r efter, hun stoppede p eliteplan. Hun ville finde sig selv i en tilvrelse uden svmning som omdrejningspunkt.

DANSK I KoLDINglouise rnstedt bor i kolding, hvor hun lserdansk. Mlet er at blive gymnasielrer.


OgS I KrISeTIDer


mAN BeKmper IKKe KrISeN veD AT LADe vre meD AT TAge

LrLINge IND: HvIS DU IKKe SeLv Srger fOr AT UDDANNe Dem,

Hvem SKAL DU S ANSTTe efTer fINANSKrISeN, Sprger cLAS

N. ANDerSeN, fOrmAND fOr DI fyN.

I ndustrivirksomheden micro matic har s mange r p bagen, at man har oplevet to afstemninger om ndrin-gen af tronflgeloven.

I lbet af den tid har den fynske virksom-hed set sin del af oliekriser, optimisme, konjunkturnedgange, bilfrie dage og op-sving. Og er der noget, man har lrt af det hele undervejs, s er det, at udsving kommer og gr men der kommer alts ogs en dag i morgen med en normaliseret virkelighed.

Det er det, virksomhedens bestyrelsesfor-mand clas N. Andersen slr et slag for, nr han i sin egenskab af formand for DI fyn taler til medlemmerne midt i en aktuel fi-nanskrise:

for godt et r siden ringede folk til mig som DI-formand og sagde: Skaf mig noget

arbejdskraft! vi mangler vrktjsmagere, smede og maskinarbejdere. De menne-sker, der ringede til mig dengang, skal lige huske det nu, siger clas N. Andersen.

Et stabilt niveaufor i dag har mange travlt med at skre ind til benet, mande ned, rationalisere og stte tring efter nring. Alt sammen po-sitive ord i en krisetid, hvor det handler om at udvise mdehold og rettidig omhu men det er alts ikke rettidig omhu at g i panik og holde op med at tnke p, at det rent faktisk bliver hverdag igen:

man tnker alt for kortsigtet, hvis man sparer p uddannelsen af de medarbej-dere, der skal bre virksomheden videre, nr finanskrisen er forbi. Der kommer jo en dag, hvor tingene er normale igen, og s har vi brug for de faglige ekspertiser. Har man ikke selv gjort noget for at ud-

hUSK AT UDDANNe LRLINge


Man tnker alt for kortsigtet, hvis man sparer p uddannelsen af de medarbejdere, der skal bre virksomheden videre, nr finanskrisen er forbi. Der kommer jo en dag, hvor tingene er normale igen, og s har vi brug for de faglige ekspertiser. clas N. Andersen, formand for DI fyn


danne dem ved at tage lrlinge ind, s har man bidraget til, at vi alle har et problem, siger clas N. Andersen.

micro matic har aktuelt 4-5 lrlinge i pro-duktionen og et par stykker p kontoret. Det er det niveau, man har befundet sig p i de seneste mange r. Der bliver hverken skruet op eller ned for lrlingeindtaget p grund af aktuelle kriser eller opsving det er et stabilt niveau:

vi har de lrlinge, vi skal bruge som er-statning for dem, der gr ud i den anden ende af arbejdslivet. Det tager tid at ud-danne folk, og der kan ske meget p den tid. men vi ved, at folk gr p pension i de funktioner, vi skal bruge og s skal vi jo ogs have nye ind, lyder rsonnementet fra clas N. Andersen.

Fleksibilitet skal fremHan synes, mange industrivirksomheder faktisk er gode til at tnke langsigtet p personalesiden. Nogle er get fra en hnd-fuld lrlinge og ned p et par stykker, men det er ok bare man ikke dropper systemet helt, siger han:

Industrien kan godt huske et par r tilba-ge, hvor der var problemer med at f folk, og de tnker sig da om i dag. et problem

er, at byggefagene lige nu har et meget lavt optag af lrlinge. Der vil blive et problem, nste gang der igen er brug for faglrt ar-bejdskraft. Og det offentlige kunne ogs godt tage flere ind, siger han:

Der burde ogs vre mere opmrksom-hed p de fleksible ordninger, der er. Der er voksenlrlinge, delelrlinge hvor to-tre virksomheder deles om et uddan-nelsesforlb og mange andre ordninger, der gr, at man ikke behver sige enten-eller. man kan godt vre med, og det er vigtigt, vi gr det. Her har skolerne s ogs en informationsopgave. for det er vores faglighed, vi skal konkurrere p fremover. Uden den faglige kompetence har vi ikke det, der skal til i den globale konkurrence, siger clas N. Andersen og giver et eksempel:

p vores kinesiske fabrik har vi ingen frser eller drejebnk af den simple r-sag, at der ikke er uddannet personale, der kan passe dem. Og hvis vi udlrer dem, s flytter de hen ad gaden til et bedre be-talt job samme dag, og s kan vi begynde forfra. Det uddannelsesniveau, vi har i Nordeuropa, er unikt men det krver, at vi alle bidrager til at holde det p det ni-veau, pointerer clas N. Andersen.

Bo BLIvEr DygtIgErE e n af micro matics lrlinge er Bo Nielsen. Han har vret p virksom-heden i godt 12 r, og besluttede for to et halvt r siden at sge ind i et voksen-lrlingeforlb som industritekniker:

Det er lidt underligt at tnke p, at jeg for 10 r siden sgte en lreplads som elektriker - hvad man ikke kunne f og at vi s for et par r siden mtte importere elektrikere og andre hndvrkere fra ud-landet, siger Bo Nielsen:

Det siger lidt om, at man ikke altid tn-ker langsigtet nok og uddanner dem, man har brug for. Han ser lrlingemodellen som oplagt bde for virksomheden og for ham selv.

Jeg gr 40 kr. ned i timeln som lrling, og det kan da mrkes men jeg gr op i kvalifikationer og ger min jobsikker-hed, mine muligheder og mine lnforhold fremover. Jeg skulle have gjort det for ln-ge siden, siger han.

clas N. Andersen anbefaler ogs voksen-lrlingeordningen:

Det er stabile folk, som ved, hvordan en arbejdsplads fungerer de kan populrt sagt finde ud af at mde klokken 7.00 hver dag. De har en hj faglighed, ansvarlighed og bidrager positivt, roser clas N. Ander-sen.

INDSAtS KAN SKABE fLErE LrLINgEregIONeN STTer fOKUS p prAKTIKAfTALerNe geNNem

TO UDDANNeLSeSKONfereNcer I AUgUST Og SepTemBer.

L rlinge kan bruges til andet end et godt grin, nr man sen-der dem i byen efter ternet sy-trd eller p lageret efter knofedt.

man kan faktisk f en god, veluddan-net og kvalificeret arbejdskraft, og den usikre unge mand eller kvinde kan f et meningsfyldt virke her p jord.

men det kniber med indgelsen af praktikaftaler, og derfor ser Jeppe carlsen, sekretariatschef ved Syd-dansk erhvervsskole Odense-vejle og medlem af Det regionale Uddannel-sesrd, frem til, at man p de to kom-

mende uddannelseskonferencer vil f fokus p omrdet:

Det er en god mulighed for at skabe kontakter mellem erhvervsliv og sko-lerne. vi vil eksempelvis gerne have erhvervslivet som en tttere medspil-ler omkring mentorordninger, og vi vil ogs gerne i dialog omkring mere fleksible uddannelsesforlb. virksom-hederne er meget specialiserede i dag, s et praktikforlb med fire r det samme sted er ikke altid ideelt. Der-for kunne en dialog om kombinati-onsaftaler vre et plus ved konferen-cerne, siger han.


r egionen stter alle sejl til for at sikre, at flere af Syddanmarks unge fr et eksamensbevis fra en ungdomsuddannelse.

20. august og 30. september skal konfe-rencer i henholdsvis Bygningen i vejle og riddersalen p Koldinghus danne ram-men om det, der gerne skal blive til Syd-dansk Uddannelsesaftale et samarbejde i form af partnerskabsaftaler mellem kom-muner, ungdomsuddannelser og aftagere af elever.

Ambitionen er enkel: man vil sikre, at flere unge gennemfrer en ungdomsud-dannelse.

Til det forml vil konferencen samle fag-folk, politikere og organisationsfolk. p den frste dag vil uddannelsesledere og

andre fagfolk fra skoler, kommuner og re-gionen debattere og samarbejde i en stribe workshops om fremadrettede initiativer, der kan lse udfordringen.

p den anden konferencedag godt en m-ned senere skal politikere, ministre og organisationsfolk fra erhvervslivet og ud-dannelserne s skrive under p Den Syd-danske Uddannelsesaftale, som arbejds-grupper skal udforme ind imellem de to konferencedage.

Uddannelseskonferencerne skal medvirke til, at en strre andel af regionens unge fr en uddannelse, og det er der masser af ide i, siger merete woltmann, chefkonsulent i regional Udvikling:

Kun 80 % af regionens unge gennemfrer en ung-domsuddannelse i dag. Analyser viser, at 25 % af dem, der ikke gennemfrer en ungdomsuddannelse, str uden for arbejdsmarke-det som 28-rige.

en manglende ungdomsuddannelse er s-ledes ofte det frste skridt p vejen i den forkerte retning:

vi ved ogs, at dem, der mangler en ung-domsuddannelse, ogs er dem, der gr glip af efteruddannelse p arbejdspladsen senere i livet. Derfor er det vigtigt, at vi lfter uddannelsesniveauet nedefra, siger merete woltmann.

KONfereNcer I AUgUST Og SepTemBer SKAL ge SAmArBeJDeT meLLem regIONeN,

vIrKSOmHeDerNe Og SKOLerNe Om UDDANNeLSe Af De UNge.

SYDDANSK UDDANNeLSeSAFTALe

STILLeR SKARpT p UNgDOMSUDDANNeLSeRNe

Tekst: Sune falther


S BLIv DOg Her!


regIONeN mANgLer STADIg UNge meD LNgere vIDeregeNDe UDDANNeLSer. Og regIONeNS

yDerOmrDer KAN SLeT IKKe f Dem DerTIL. NyT prOJeKT fOrSger meD eT LANgT, SeJT

TrK AT SIKre regIONeN INgeNIrer.

D anfoss og Linak forsgte med lidt jysk humor, da man for et par r siden lancerede Kom Hjem-kampagnen, der skulle f eksilerede jyske ingenirer i hovedstaden til at bytte stor-byens latte, finkultur og karriere ud med hjemstavnens kaffe, ringridning og fast arbejde.

men Danfoss og Linak fik ikke mange nye medarbejdere af det stunt.

I Danmark er det benbart sdan, at man ikke ret gerne vil flytte vk fra studie-byerne rhus og Kbenhavn, nr man er frdiguddannet allerhjst lidt op eller

ned ad motorvejen eller S-togsnettet, men s heller ikke lngere vk.

Og nr selv omrder med Danmarks str-ste industrikoncern m kmpe for at til-trkke ingenirer, hvordan mon opgaven s ser ud for de virkelig sm? for kommu-ner som r og Langeland? Det er rigtig svrt, bekrfter carl Jrgen Heide, turist-, erhvervs- og udviklings direktr for r Kommune: Det er svrt, fordi der er hurdler p begge sider af vandet bde hos de medarbejdere, der skal lokkes herover,

og hos de virksomheder der er her. De lokale virksomheder ved ikke, at de kunne f fordele af at bruge nogle flere hjtuddannede noget ny inspiration og nogle nye faglige kompetencer. Og for dem, der skal lokkes hertil, er problemet en uvidenhed om, at vi alts har et aktivt erhvervsliv. Nogle tror, vi stadig render rundt i folkedragter og sparker til kartof-ler.

Pionernd eller hjemmefdninget nyt projekt vil gre noget aktivt for at tiltrkke medarbejdere til yderomr-derne. r, Svendborg, Langeland og faaborg-midtfyn Kommuner er udset

som regionale yderomrder, som derfor har brug for en srlig indsats. De kom-muner deltager nu i projektet Syddanske Ingenir pionerer for at skaffe dem kvalifi-ceret arbejdskraft.

projektet har to ben, og vi satser bde kort- og langsigtet, siger projektleder ved Syd-danske Ingenirpionerer Lise Kanstrup: Det ene ben gr ud p at sikre en op-mrksomhed omkring yderomrderne, s ingenirerne fr jnene op for dem. vi ved, at positive praktikforlb p virk-somhederne ofte resulterer i, at man ef-

terflgende sger en fastansttelse og derfor forsger vi at f flere ingenirstu-derende til at lgge et praktikophold eller et afgangsprojekt i det omrde. Det sker i samarbejde med virksomhederne, uddan-nelsesstederne og kommunerne.

men der er ogs et mere langsigtet ben, som projektet forflger.

vi ved, det er nemmere at f en person, der i forvejen stammer fra Langeland, til at flytte hjem efter endt uddannelse, end det er at f en fra et andet omrde af landet til at flytte til Langeland. S vi skal srge for, at flere unge fra vores omrder vlger at blive ingenirer. Det er et meget langt, sejt trk det ved vi godt. men sdan er det bare, siger Lise Kanstrup.

Projektet syddanske ingenirpionerer er stttet af eu regionalfonden (50 %), region syddanmark (25 %) samt syd-dansk universitet (25 %), hvor projektet er forankret i Mads Clausen instituttet i snderborg.

"Nogle tror, vi stadig render rundt i folkedragter og sparker til kartofler."carl Jrgen Heide, turist-, erhvervs- og udviklingsdirektr for rKommune om problemet med at tiltrkke ny arbejdskraft.


Erhvervslivet p r har en fortid, hvor sfart og handel fyldte meget I dag er det maritime tonet en smule i baggrunden, men det er stadig i hj grad en del af ens nutid, hvor det maritime er en del af bde erhvervs- og kulturlivet. r har fortsat to vrfter men har ogs tiltrukket mange kreative og videnarbejdere. Vi har 250 virksomheder p en, siger Maja Wenzel rum-Nielsen, erhvervskonsulent i r Turist- og Erhvervsforening. Billedet er taget i de gamle gader i rskbing. Dragten er en hstdragt fra det bedre borgerskab i Marstal. Og den har erhvervskonsulenten trods fordommene alts ikke p til hverdag.


p SKOLeSKemAeT

Tekst: Kirsten HansenFoto: Lasse Hyldager


eN KULTUr Af KreATIvITeT Og NyTNKNINg SKAL vre meD TIL

AT fremTIDSSIKre KOLDINg KOmmUNe. DerfOr SKAL BegreBeT

DeSIgN fremOver TNKeS IND I AL UDDANNeLSe LIge frA BrNe-

HAve TIL UNIverSITeT.

D er lugter brndt i det lille lokale, hvor fire drenge fra 4. klasse er samlet. De fire er dybt koncentre-ret om hver deres limpistol. en actionman p papir tager form i den ene ende, mens et gyngestativ er ved at komme op at st i den anden.

Klassen har billedkunst og har fet til op-gave at designe i naturens egne materia-ler. vi er p Stepping Skole, men lignende projekter vil fremover blive hverdag over-alt i kommunen.

Kolding Kommune har nemlig formuleret en vision om, at design skal vre dens mest anerkendte brand, og derfor er man i gang med at udvikle en designpdagogik, som skal udbredes til samtlige lreanstal-ter fra brnehaver til universitetet. Hbet er at skabe en hel generation af kreative og innovative unge.

Undersgelser viser, at de virksomheder, der tnker design ind i deres hverdag, vkster mest. Designkompetencer bliver alts efterspurgt, s vi vil gerne hjlpe bde vore borgere og virksomheder med at udbygge disse nye kreative kompetencer, siger Lars Stentoft, kultur- og fritidsdirek-tr i Kolding Kommune.

Ulla visbech, konsulent for SfO og skole-udvikling, understreger, at design er meget mere end at male og tegne det er i hj grad ogs udvikling af nye ideer. Og det er noget, alle kan lre, hvis de har vrktjerne:

Brn er ikke lst i vanetnkning endnu, s det er et oplagt sted at starte. vi hber at kunne skabe en kultur, der tr tnke an-der ledes, siger hun og understreger, at ini-tiativerne skal gro fra den enkelte skole.

I Stepping er Jens Ole, rasmus og Danni snart frdige med et hus af blade og pin-de. De var fra starten helt bevidste om, hvad de ville lave, og processen krer helt efter planen. Lidt anderledes ser det ud nede i hjrnet, hvor malte, Jeppe og cas-per holder til. De er ikke net lngere end til et par afskrne pinde og lidt lse blade, som endnu ikke har taget form. Oprinde-ligt ville de lave en snurretop, men den viste sig ikke at fungere i praksis. Og det er netop en af de allervigtigste erfaringer, eleverne kan gre sig.

Det er jo netop ikke nogen fejl at mtte revidere sine ideer undervejs. Den krea-tive proces fra ide til praksis er meget vigtigere end det frdige produkt, siger mette Adel Jensen, som underviser klas-sen i billedkunst og er udvalgt som sko-lens designansvarlige, der skal srge for, at kommunens visioner bliver omsat til virkelighed p Stepping Skole.

virkeligheden har ogs ramt malte, Jeppe og casper. Snurretoppen er erstattet af et nyskabende projekt et arrangement, som de endnu ikke har et navn til, men som skal bruges til at trne fodboldspark. en ny ide har taget form. Og energien er vendt tilbage hos de tre sm designere.

KoLDINgS DESIgNvISIoN

kolding kommunes designpolitik kon-centrerer sig i alt om fire omrder: uddannelse, kultur, byrum og erhverv.

Alle skoler i kolding kommune skal i skoleret 2010/2011 udarbejde en plan for, hvordan design indarbejdes i den almindelige undervisning og pdagogiske virksomhed.

designvisionen styrkes med opfrel-sen af en designbrnehave i vonsild i 2010.

som en del af designsatsningen af-holdes der 1. september i samarbejde med uC syd en national konference om design i folkeskolen.

"Design er meget mere end at male og tegne det er i hj grad

ogs udvikling af nye ideer."Ulla visbech, konsulent for SfO og skoleudvikling

vIL DU gErNE moDtAgE SyDDANmArK NU?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skaldublotmeldedigtilsfrdumagasinettilsendt gratis seks gange om ret.

g ind p www.syddanmark.nu, s kommer du ind p den side, hvor du kan melde dig til.

eller send en sms til 1220 med teksten s nu navn Adresse By.

syddanmark nu nr. 03

Documents