syddanmark i tal nr.21
DESCRIPTION
Syddanmark i TAL Nr.21TRANSCRIPT
NO.21
SYDDANMARK I
TALBAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
Den afgørende rapportI en ny rapport bliver det endnu en gang
slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste
handelspartner for det nordlige Tyskland.
Nu skal vi ud over skåltalerne og udnytte
det enorme potentiale, der ligger og ven-
ter på den anden side af grænsen, mener
udvalgsformand Lasse Krull.
Side 16 | Syddanmark I TAL | August 2012
MISSION:
3KONKRETE SUCCESER
NY ANALYSE BEKRÆFTER ENDNU ENGANG, AT DER LIGGER ET
STORT UUDNYTTET POTENTIALE I ET TÆTTERE SAMARBEJDE PÅ
TVÆRS AF DEN DANSK-TYSKE LANDEGRÆNSE - DERFOR ER DET
NU TID TIL HANDLING, SIGER FORMANDEN FOR UDVALGET
FOR REGIONAL UDVIKLING, LASSE KRULL.
August 2012 | Syddanmark I TAL | Side 17
R undt omkring på erhvervsskolerne i Syddanmark
går flere hundrede unge mennesker, der drøm-
mer om at blive tømrere, frisører og datatekni-
kere, men som ikke kan finde en håndværker, en salon
eller en it-virksomhed, hvor de kan komme i praktik og
bruge alt det, de har lært på skolen.
I det nordlige Tyskland leder flere hundrede arbejdsgi-
vere inden for disse og mange andre fag med lys og lygte
efter lærlinge, der er klædt godt på fra skolerne og kan
være med til at holde gang i forretningerne - uden held:
Syd for grænsen er der nemlig mangel på praktikanter.
– For mig virker løsningen fuldkommen logisk. Når der
er mangel på praktikpladser i Syddanmark, og arbejdsgi-
verne i det nordlige Tyskland samtidig mangler prakti-
kanter, skal der ikke en professor til at se, at løsningen er
at sende de unge fra de danske erhvervsskoler til de tyske
virksomheder, siger Lasse Krull (C), der er formand for
Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark.
Når de unge endnu ikke har mulighed for at udnytte
chancen for at komme videre med deres uddannelse ved
at tage til Tyskland, skyldes det først og fremmest forskel-
lene på det danske og det tyske uddannelsessystem. De
tyske virksomheder vil gerne tage imod de danske prak-
tikanter, og de danske praktikanter har evnerne, men skal
det lykkes, skal ideen godkendes i de to landes undervis-
ningsministerier.
Flest dansk-tyske relationer i vest
– Det er altså rammebetingelserne, der ikke er på plads,
og der kan vi politikere - både i regionen og i Slesvig-Hol-
sten - være med til at presse på over for ministerierne.
Det er i mine øjne den politiske vilje, det handler om, og
uden den kommer vi ikke videre, siger Lasse Krull.
Praktikpladser er blot ét konkret eksempel på de mange
muligheder, der ligger i et tættere samarbejde mellem
Syddanmark og Nordtyskland. Region Syddanmark har
som led i Regional Udviklingsplan sendt en ny analyse
på gaden, som sammenligner forbindelserne mellem
henholdsvis Øst- og Vestdanmark - herunder Syddan-
mark - og Nordtyskland, og konklusionen ligger lige til
højrebenet:
Syddanmark er det område, der har suverænt flest for-
bindelser til Nordtyskland. Baggrunden er, at Vestdan-
mark med sine 3 mio. indbyggere er større end hver af
de tre andre områder: Østdanmark, Hamborg og Slesvig-
Holsten. Værdien af den samlede produktion i Vestdan-
mark er også større end i hver af de tre andre områder.3KONKRETE SUCCESER
UdENRigShaNdEl 2010
Import af varer fra Danmark 683 mio. €
hamborg
2.467 mio. €
Slesvig-holsten
Eksport af varer til Danmark 514 mio. € 2.043 mio. €
Den samlede udenrigshandel med Danmark 1.197 mio. € 4.510 mio. €
Udenrigshandelen i Danmark pr indbygger 669 mio. € 1.594 mio. €
Kilde: Statistisches Bundesamt og egne beregninger.
Side 18 | Syddanmark I TAL | August 2012
– Det kommer ikke som den store overraskelse for os,
der arbejder med forholdene i Den Dansk-Tyske Region,
men vi synes, det er interessant, for tallene på områder
som handel, transport og turisme bekræfter, at der fortsat
er et stort potentiale i at udbygge vores samarbejde med
Nordtyskland, forklarer Stephan Kleinschmidt, der som
leder af Vækstcenteret arbejder på at skabe udvikling i
Syddanmark og det nordlige Slesvig-Holsten.
Ser man på den samlede eksport til Tyskland i 2010,
solgte danske virksomheder varer og tjenesteydelser
for 16,1 mia. euro. Den vestlige del af landet stod ikke
alene for de 8,9 mia., men andelen af industrieksport
var også dobbelt så højt som i Østdanmark - hvilket
bl.a. skyldes virksomhederne inden for energi, robot-
teknologi, fødevarer og mekatronik. Omvendt impor-
terede Danmark for 18 mia. euro, hvor halvdelen af
varerne og tjenesteydelserne gik til Vestdanmark. Der
er altså balance i Vestdanmarks handel med Tyskland,
mens der er underskud i Østdanmarks handel med
Tyskland.
Et andet område, der har særlig stor betydning for Syd-
danmark, er turismen. De tyske feriegæster står for mere
end hver tredje overnatning i den vestlige del af Dan-
mark, mens det blot gælder lidt mere end hver tiende i
Østdanmark. Til gengæld fylder de danske turister med
1,9 % af overnatningerne i Slesvig-Holsten ikke meget
i landskabet - om end de i absolutte tal udgjorde godt
450.000 i 2009.
Endnu tydeligere bliver pointen i analysen, når man be-
væger sig ud på vejene. I 2008 blev 30 mio. tons gods
transporteret over landegrænsen fra nord til syd - og om-
"Det kommer ikke som den store overraskelse for os, der arbejder med forholdene i Den Dansk-Tyske Region, men vi synes, det er interessant, for tallene på områder som handel, transport og turisme bekræfter, at der fortsat er et stort potentiale i at udbygge vores samarbejde med Nordtyskland."Stephan Kleinschmidt, projektleder for Vækstcentret
daNSK EKSpORT Til TySKlaNd 2010 (SKøN)
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Vestdanmark 4,2 mia. € 4,7 mia. € 8,9 mia. €
Østdanmark 2,2 mia. € 5,0 mia. € 7,2 mia. €
industriel eksport tilTyskland
Eksport af tjenesteydelser til Tyskland
i alt
August 2012 | Syddanmark I TAL | Side 19
vendt. Til sammenligning lå godstransporten med last-
bil, tog og færge over Øresund på blot 14,6 mio. tons,
mens mængden, der blev sejlet med lastbil, tog og færge
over Femern Bælt udgjorde 6,1 mio. tons. Samme år pas-
serede dagligt 72.100 personer over landegrænsen. Selv
efter Femern-forbindelsen er åbnet, ventes den kun at
blive brugt af mindre end halvdelen af dette antal.
Forbindelserne intensiveres
– Konklusionen må være, at vi i vores del af landet viser
en meget høj grad af mobilitet - både for varer, transport
og personer - hen over grænsen. Vi har mange flere for-
bindelser end i andre regioner, og vi er vant til at se hin-
anden som partnere, hvilket netop danner fundamentet
for at udvide samarbejdet, siger Stephan Kleinschmidt.
Han mener også, at erhvervslivet kan tillade sig at være
optimistisk, fordi tallene samtidig viser, at forbindelser-
ne i Den Dansk-Tyske Region hele tiden intensiveres - og
at der derfor ligger en vigtig opgave for både Vækstcen-
teret og Region Syddanmark i at formidle den viden til
virksomhederne.
– Resultaterne af analysen bekræfter samtidig den styr-
kepositionsanalyse, vi har fået lavet, tilføjer Stephan
Kleinschmidt.
Den analyse tog udgangspunkt i de styrker, som Den
Dansk-Tyske Region har til fælles. På den måde kunne
man sætte fokus på de områder, hvor både Syddanmark
og Slesvig-Holsten havde en interesse i at samarbejde.
Styrkepositionerne blev identificeret som bæredygtig
energi, turisme og oplevelsesøkonomi, sundhedsøko-
nomi og velfærdsteknologi, fødevarer, logistik og viden
"Vi er vant til at se hinanden som partnere, hvilket netop danner fun-damentet for at udvide samarbejdet."Stephan Kleinschmidt, projektleder i Vækstcenteret
TURiSmE
Kilde: Statistikamt Nord, Danmarks Statistik og Visit Denmark
Hamborg
Slesvig-Holsten
Vestdanmark
Østdanmark
Overnatninger 2009
Overnatninger 2009
deraf danske gæster
deraf tyske gæster
deraf danske overnattende gæster i %
deraf tyske overnattende gæster i %
8.114.917 131.667 1,6
29.934.454 10.876.837 36,3
24.319.268 450.868 1,9
12.250.279 1.520.289 12,4
Side 20 | Syddanmark I TAL | August 2012
- hvoraf flere også går igen i de indsatsområder, som Re-
gion Syddanmark har valgt at satse på.
– Vi har altså et grundlæggende helhedsbillede af relatio-
nerne nord og syd for grænsen, som kun kan læses som
en opfordring til at intensivere indsatsen, siger Stephan
Kleinschmidt.
Ikke flere ringbind og rapporter
Eftersom analysen bekræfter det billede, som tidligere
undersøgelser er nået frem til, mener Lasse Krull, at ti-
den nu er kommet til handling.
– Det her bør være den afgørende analyse. Vi har ikke
brug for flere ringbind og rapporter for at handle, som
han udtrykker det.
– Vores store problem er efter min mening, at vi politikere
har meget svært ved at komme ud over skåltalerne. Er-
hvervslivet er anderledes - her tænker man ikke i grænser,
så de skal nok finde ud af det, hvis ellers vi forstår at un-
derstøtte dem i deres vækstmuligheder. Vi holder mange
møder, hvor vi alle sammen er enige, men når det bliver
konkret – f.eks i forhold til at lave en praktikaftale - går vi
ofte i stå, selv om det netop er os som politikere, der kan
gøre en forskel i forhold til rammebetingelserne, siger han.
Lasse Krull anbefaler derfor, at man i fællesskab vælger et
antal konkrete opgaver ud, som man kan løse i fællesskab.
Sønderborgs bestræbelser på at blive Europæisk Kulturho-
vedstad i 2017 er et godt eksempel, mener han. Et andet
kunne være én gang for alle at få godkendt praktikophold
på begge sider af grænsen. Og som et sidste mål nævner
han et slags fælles turistbureau for grænseregionen.
– En turist fra Italien tænker ikke i landegrænser - han
besøger et område. Derfor ville vi kunne stå stærkere
i markedsføringen ved at tale om grænseområdet frem
gOdSTRaNSpORT
Kilde: Force Technology (2010): Tilgængelighed og infrastruktur som udviklingsfaktor for Region Syddanmark og grænseregionen.
Mængden af godstrafik over den dansk-tysk landegrænse i 2008
23,7 mio. ton6,2 mio. ton
29,9 mio. ton
August 2012 | Syddanmark I TAL | Side 21
for blot Syddanmark eller Slesvig, siger udvalgsfor-
manden.
Størst betydning for Danmark
Som så mange andre opgaver er det selvfølgelig nemmere
sagt end gjort.
Analysen viser nemlig også, at relationerne mellem Vest-
danmark og Nordtyskland har størst betydning i Danmark.
– Vi må erkende, at tyskerne ikke har behov for os på
samme måde, som vi har for dem, men det betyder blot,
at vi må være endnu mere skarpe til at sætte fokus på
de områder, hvor analyserne viser, at der er gevinster at
hente for begge parter, siger Lasse Krull.
Og det er netop her, at ønsket om tre helt konkrete suc-
ceser kommer ind i billedet:
– Vi skal alle sammen være i stand til at nævne de tre
konkrete succeser, hvis nogen ringer os op midt om natten
og spørger, hvad vi skal med samarbejdet over grænsen.
Samtidig peger både Lasse Krull og Stephan Kleinschmidt
på, at både politikere og erhvervsfolk allerede nu bør tæn-
ke endnu større tanker. Tyskland er kun lige begyndt, når
det gælder Slesvig-Holsten, og analysen fra Region Syd-
danmark peger på, at der ligger endnu flere muligheder,
hvis man kigger en tand længere mod syd.
En joker mod syd
Der er blot 165 kilometer fra den dansk-tyske grænse
til Hamborg, der med sine 1,8 mio. indbyggere udgør et
stort marked, hvor blot 1 % af varerne i dag er danske.
– Det bør interessere både de danske virksomheder og
politikerne, der bør tænke mulighederne ind i deres stra-
tegier. Det er vigtigt at bruge tallene i analysen som et
springbræt til at tænke i potentialet uden for grænsere-
gionen også, mener Stephan Kleinschmidt.
Han bakkes op af Lasse Krull.
– Hamborg er ikke længere væk end København, men det
lader til, at vi har en eller anden mental barriere, der gør,
at vi ikke tænker længere end til Kiel. Men kigger vi på
kortet over Nordeuropa, så er det altså Hamborg, der er
den helt store vækstdynamo, siger han.
Opgaven bliver derfor - både når det gælder Slesvig-
Holsten og Hamborg - at vise, at det kan lade sig gøre at
samarbejde, så alle parter får en gevinst ud af det.
Håndgribelige udfordringer
– Planerne, rapporterne og konferencerne siger alle sam-
men det rigtige, men det er ofte noget, vi egentlig godt
vidste i forvejen. Vi kender udfordringerne, og vi ved
også godt, hvad der skal til for at imødegå dem, siger
Lasse Krull.
For udfordringerne er tit meget håndgribelige:
Tyske arbejdsgivere mangler praktikanter, og danske
praktikanter mangler praktikpladser. Togforbindelserne
på tværs af grænsen er for dårlige, men en løsning kunne
være en fælles grænsebanegård. Både tyskerne og dan-
skerne vil gerne tiltrække flere turister og har tilsammen
en spændende fælles historie, som blot skal kommunike-
res ud til turisterne og deres tegnebøger.
– Desværre er vi stadig meget ukonkrete i vores tilgang til
samarbejdet, synes jeg, og det er derfor, jeg bliver ved
med at tale om tre konkrete succeser. Har vi dem på
plads, kan vi vise, at vi formår at rykke noget for os alle
sammen, og så vil vi også kunne gøre det på andre punk-
ter, siger Lasse Krull.
"Vi skal alle sammen være i stand til at nævne de tre konkrete succeser, hvis nogen ringer os op midt om natten og spørger, hvad vi skal med samarbejdet over grænsen."Lasse Krull, formand for Udvalget for Regional Udvikling
"Det her bør være den afgørende analyse. Vi har ikke brug for flere ringbind og rapporter for at handle."Lasse Krull, formand for Udvalget for Regional Udvikling