NO.14Her går det faktisk godtMeget ser anderledes ud i Syddanmarks mindre byer end for bare få år tilbage. Tabet af centerby-status efter kommune-sammenlægningerne kan ses og mærkes. Men en ny analyse af de 45 mindre byer i regionen viser, at det slet ikke står så skidt til, som nogle måske mener.

SYDDANMARK I

TALBAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Side 16 | Syddanmark I TAL | Juni 2011

H vis din sidemand til et selskab præsenterer sig selv som Ole fra Hellerup, så danner du dig for-mentlig ret hurtigt et billede af Ole.

Sidder du i stedet ved siden af Ole fra Harboøre, så dan-ner du dig lige så hurtigt et andet billede.

Ole er stadig Ole - men opfattelsen af Ole afhænger me-get af, om han er fra Nordkysten eller fra det nordlige Vestjylland. Identitet handler meget om, hvor man er fra.

Skulle Jokeren rappe sit ”Hvor’ du fra?” i Syddanmark,

ville han fra hver 8. af os få det svar, at vi er fra Årslev, Brø-rup, Marstal, Gram eller en af de andre 45 byer i Region Syddanmark, som har mellem 2.000 og 5.000 indbyggere.

Og selv om mange sikkert er fint tilfreds med at bo, hvor de bor, og komme fra det, de kommer fra - så kniber det faktisk med selvforståelsen i mange af de byer.

For da omstruktureringen af danmarkskortet var gen-nemført med kommunalreformen i 2007, endte en hel del af de gamle centerbyer med at være omegnsbyer i en kommunesammenlægning. Fra verdens navle til opland.

ANALYSE AF DE MINDRE BYER I REGION SYDDANMARK VISER, AT DE FLESTE AF

DEM TILSYNELADENDE HAR DET GODT. MEN KOMMUNESAMMENLÆGNINGERNE

HAR KOSTET PÅ SELVFORSTÅELSEN OG IDENTITETEN. HVORDAN KOMMER DE SMÅ

BYER TIL SIG SELV IGEN? OG SKAL DE DET?

Tekst: Sune FaltherFoto: Lasse Hyldager

DE MINDRE BYER HAR DET GODT – MEN DE ER KLEMT PÅ IDENTITETEN

Juni 2011 | Syddanmark I TAL | Side 17

– Tre ud af fire af regionens mindre byer var kommunens største by, mange endda navnet på kommunen. Det lig-ger der meget identitet i, og den identitet er der nogle af byerne, som savner nu, siger Michael Kavin, Region Syd-danmarks afdeling for Strategi og Analyse.

Ligner en by, men…Byer som Ølgod, Søndersø og Jelling blev ikke bare lagt ind under henholdsvis Varde, Nordfyns og Vejle Kom-mune; de mistede både status som kommunens største by og egnens identitetsskaber. De gik fra at være den store fisk i den lille dam til at være en bette fisk i et stort hav.

Michael Kavin har som en del af Regional Udviklings-plan udarbejdet en byanalyse af regionens 45 byer med mellem 2.000 og 5.000 indbyggere, og han fornemmer en frygt for fremtiden i flere af byerne. Forklaringen er et tab af identitet.

– Man var tidligere et hovedcenter. Nu er man periferi - og måske endda tæt på at falde helt ud over kanten. Man har mistet noget, og det gør ondt i følelserne. Man er bange for at blive marginaliseret, siger han.

Frygten kan være mere eller mindre udtalt, ganske som den kan være mere eller mindre velbegrundet.

Kigger man nærmere på fakta, så klarer 34 af de 45 byer sig eksempelvis bedre på et område som bosætning, end regionen som helhed gør. 18 byer klarer sig endda så godt, at de kan karakteriseres som stærke bosætnings-byer, og i områder som Strib og Sdr. Bjert skal man knap overveje at flytte, før ejendomsmægleren trykker dør-klokken flad.

For stort set alle de mindre byer i undersøgelsen er det ligeledes gældende, at de basale fornødenheder i form af kommunale servicetilbud er tilgængelige og ofte i et pænt udvalg. Så godt som alle 45 byer har således børnepas-

ning, skole, tandlæge, plejecenter, læge og fysioterapeut.Byen ligner altså stadig sig selv; har stadig det, man ka-rakteriserer med at være en by. Og ingen byer i under-søgelsen har mistet meget i størrelse på at være gjort til omegnsby i stedet for centerby; faktisk er flere af dem vokset mere end gennemsnittet i regionen siden kommu-nalreformen.

Men der er ikke nogen grund til at hvile på laurbærrene.

– Tidens tand er imod en række af de her byer. Udvik-lingen går mod en centralisering. Det bliver måske bare mere tydeligt nu, at man er ved at blive en perifer i en større kommune, så jeg forstår godt bekymringen, siger Michael Kavin.

"Før var byerne centrum for en omegn med 20 bysamfund. Nu er de selv en del af en omegn med 60-70 bysamfund. De har samme størrelse, men er relativt mindre. Det gør da ondt."Jørgen Møller, lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet

15byer har flere end 325.000 arbejdspladser inden for 1 times kørsel.

13ud af de 16 byer med den stærkeste ressourcebase er samtidig blandt de 18 stærkeste bosætningsbyer.

Side 18 | Syddanmark I TAL | Juni 2011

De højtuddannede forsvinderDet gør Flemming Just, professor ved Center for Land-distriktsforskning ved Syddansk Universitet, også. Han genkender både billedet af, at der er gået identitet tabt - og strør yderligere salt i såret ved at påpege, at det ikke kun er på identiteten, skoen klemmer. Byerne har rent faktisk mistet noget fysisk.

– Det er ikke bare en fornemmelse. Der er reelt sket en forandring med byerne. De har mistet offentlige arbejds-pladser, fordi den kommunale administration ikke er her længere men er flyttet til de nye centre. Nogle af byerne har måske også mistet den lokale domstol med politi- og retsreformen, og andre kan være under pres i form af han-delsskole- eller gymnasielukninger, siger Flemming Just.

– Fælles for alle er, at det er de tungere arbejdspladser, som er forsvundet. De kommunale direktører, borg- mestre, advokater og andre højtuddannede, som er med til at trække uddannelsesniveauet i byen op, siger han.

Det udsagn underbygges af et kig på, hvem der bor i de mindre byer i dag. Ser man på opgørelsen over, hvor-dan de mindre byer klarer sig socioøkonomisk - altså ud fra parametre som borgernes alder, uddannelse og hus-standsindkomst - så er det enkelt sagt ikke byerne selv, der holder på eller tiltrækker de resourcestærke. Det er arbejdspladserne i Esbjerg, der får folk til at vælge Tjæ-reborg eller Oksbøl; arbejdspladserne i Odense, der gør Årslev og Langeskov interessante, og hele den fede pølse af virksomheder og generel god beliggenhed langs det østjyske og fynske bybånd, der trækker læsset for Brej-ning, Taulov, Sdr. Bjert, Strib og Løjt Kirkeby.

Bilen fragter liv ud af byenPendlingsmønstret er i den forbindelse ikke et plus for de små byer. På kort sigt er det naturligvis et plus for de

mindre byer, at folk er mere villige til at køre længere i bil for at komme på arbejde - for så behøver man ikke tiltrække både arbejdspladser og borgere.

Men på lidt længere sigt er det dræbende for en by, hvis folk forlader den om morgenen og først kommer hjem, når man har været på skole eller arbejde i storbyen, handlet ind i storcentret og kun vender hjem for at spise og se tv.

Når man ikke er i byen, så er der ikke meget liv i byen - og uden liv i byen, intet grundlag for handel.

Undersøgelsen viser da også, at kun elleve af de 45 byer har et stærkt handelsliv. Det findes i byer som Ølgod, Skærbæk, Padborg, Bogense, Give og Rudkøbing, eksem-pelvis - der, hvor der er langt til den næste store by, og hvor der derfor er omsætning nok lokalt til, at der kan være et lidt bredere udvalg af butikker.

Flemming Just mener derfor, der hviler en opgave for borgerne i de øvrige byer om at få sat i gang i en lokal opbakning til handelslivet. For byerne kan ikke overleve på kun at have dagligvarebutikker.

– Engang var butiksdød noget, man så i landsbyerne og byerne med under 1500 indbyggere. Nu ser man det også i byer på mellem 2.000 og 5.000 indbyggere. Det betyder måske ikke så meget rent praktisk for folk, som alligevel køber ind i den store by, hvor de arbejder. Men handlen er afgørende for fornemmelsen af, at der er liv - for for-nemmelsen af by, siger Flemming Just.

Tomme eller kedsommelige hovedgader er ifølge ham en byplansmæssig udfordring - måske endda den allerstør-ste udfordring - for de mindre byer.

– Når centerbyernes torv er tomt, er der ikke meget

"Man er nødt til først at få kigget problemet direkte i øjnene. Man er rykket nedad i byhierarkeret; det skal man acceptere." Flemming Just, professor, Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet

"Hvorfor er der ingen, der siger: ’Vi skal være de gamles by’. Pen-sionister er det eneste, vi ved, der kommer flere af i årene fremover."Michael Kavin, Strategi & Analyse, Region Syddanmark

45byer i Syddanmark har mellem 2.000 og 5.000 indbyggere. Her bor hver 8. syddansker.

Juni 2011 | Syddanmark I TAL | Side 19

Bef

olk

nin

gsu

dvi

kli

ng

Eje

nd

omsp

rise

r (v

urd

erin

gssu

m)

Arb

ejd

spla

dsp

oten

tial

e (3

0 m

in.)

Arb

ejd

spla

dsp

oten

tial

e (6

0 m

in.)

Til

gæn

geli

ghed

til

gy

mn

asie

lle

ud

dan

else

rT

ilgæ

nge

ligh

ed t

il e

rhve

rvsu

dd

ann

else

rT

ilgæ

nge

ligh

ed t

il s

tørr

e by

er

Arb

ejd

spla

dsb

alan

ceS

årba

rhed

Det

ailh

and

elS

pec

ialb

uti

kka

nd

elB

ørn

epas

nin

g, s

kole

og

sun

dh

edst

ilbu

d

Kys

t og

str

and

Sko

vN

atu

r

Ald

erss

tru

ktu

r (a

nd

el 6

5+ å

rige

)H

uss

tan

dst

yp

er (e

nli

ge u

den

bør

n)U

dd

ann

else

(h

øjes

te u

dd

. gru

nd

skol

e)In

dko

mst

(gn

s. h

uss

tan

dsi

nd

kom

st)

Bos

ætn

ings

byE

rhve

rvsb

yH

and

elsb

y

STæ

RkE

BOSæ

TNIN

GSBY

ERBO

SæTN

INGS

BYER

BOSæ

TNIN

GSBY

ER

uNDE

R pR

ES

STYRkER

GENNEMSNIT

MulIGE uDfORDRINGER

VamdrupAarupTaulovBogenseOtterupJellingLunderskovNørre AabyBørkopHøruphavBrejningLøjt KirkebySkærbæk (Fredericia)StribSønder BjertTjæreborgTommerup StationsbyÅrslevGiveGråstenRøddingChristiansfeldGuderupHaarbyLangeskovSøndersøRudkøbingEgtvedGlamsbjergNordbyOksbølBroagerHolstedUllerslevPadborgSkærbæk (Tønder)ØlgodTinglevBrørupMarstalGramLøgumklosterToftlundAugustenborgVissenbjerg

Side 20 | Syddanmark I TAL | Juni 2011

liv i gaderne. En by er jo et sted, hvor der skal være liv. Mange byer i denne størrelse har lige så få mennesker på gaderne, som man finder i landsbyerne. Og der er der i det mindste ikke tomme butikker, siger Flemming Just.

Intet liv i bankenPå Aalborg Universitet er Jørgen Møller, lektor på Institut for Planlægning, helt enig i, at de mange bymidter uden folk er bymidter uden liv.

– Den største attraktion i byen er mennesker, aktivitet og liv. Der, hvor der er mennesker, kommer der mennesker, siger han.

– Er der ingen mennesker i Gråsten, som har fri, når solen skinner, så kommer der ikke en sjæl, selv om pladsen på torvet er nok så flot. Og er der intet at komme der efter - en god cafe eller en god forretning, hvor man gider komme - så duer det heller ikke. Alt for ofte er det et sol-center og en bank, man kan få øje på, når man kigger sig omkring på et torv i de mindre byer. Og det skaber ikke noget liv, siger han.

Jørgen Møller er frisk på at forbyde bankerne i midtbyen, og i det hele taget mener han, posen skal rystes rigtig grundigt, hvis man skal vende udviklingen.

– Det er lidt trist at se, at alle de her byer gør det samme for at vende udviklingen. De vil tiltrække virksomheder. Børne-familier. Have kultur. Men de gør alle det samme. Alle skal have et godt stisystem, eksempelvis gangstier, løbestier, cy-kelstier. De seneste ti år har alle forsøgt sig med kvantitet. Flere arbejdspladser, flere huse, flere stier. Men giver det ud-vikling med ti stier ind og ud af et område, ingen gider være

"Alle siger, de flytter efter naturen - men de ender altid der, hvor der er tæt på arbejdspladserne."Michael Kavin, Strategi & Analyse, Region Syddanmark

34af de 45 byer har haft en befolkningsudvikling, der er større end udviklingen i Syddanmark generelt. 28 af byerne har haft en befolkningsudvikling, der er mere end dobbelt så stor som gennemsnittet for Syddan-mark.

HÅNDBOG I UDVIKLINGS-STRATEGIERRegion Syddanmark har i samarbejde med Vejen Kommune og borgerne i Rødding gennemført et pilotprojekt om udarbejdelse af en udviklings-strategi for Rødding. Pilotprojektet er et eksem-pel på, hvordan ændrede betingelser håndteres. Håndbogen har karakter af en række gode råd, der bygger på en erfaringsopsamling fra pilot-projektet suppleret med erfaringer fra lignende projekter i andre bysamfund.

De gode råd kan sammenfattes i 6 overordnede læringspunkter:

• Rekruttering, rekruttering, rekruttering - ogmotivation. Hav fokus på at finde de rette en-gagerede personer til at få ideerne og udføre dem. Brug ildsjælene men rekruter bredt for at sikre bred lokal forankring.

• Forståpositionogpotentialerheltogklart -og afliv myterne. En ønsket udvikling opnås bedst, når den er formuleret på et realistisk grundlag.

• Lad dig ikke begrænse - tænk nyt. Selv omgrundlaget skal være realistisk, kan visionerne godt være vilde.

• Enstrategierintetudenkonkreteforandrin-ger - eller uden personer. Gør ideerne kon-krete og forbind dem med personer, der kan udføre dem.

• Vendtilbagetildevigtigstetingigenogigen-og igen. De er værd at tænke over flere gange, og man bliver jo hele tiden klogere…

• Strategisk arbejde slutter ikke med udarbej-delsen af strategien - eller med inddragelsens afslutning. Sørg for at have mekanismer til opfølgning på plads inden den kommunale indsats ebber ud.

Juni 2011 | Syddanmark I TAL | Side 21

i? Måske skulle man prøve at tage det med ro. Måske skulle man se mere på kvalitet end kvantitet, siger han.

Flemming Just er enig.

– De gør alle det samme, fordi det er det, alle mener vir-ker. Men det kunne netop være, det ikke var erhverv, der var det saliggørende. Måske var det bosætning, man skulle satse på. Nogle byer er grimme, så der skulle man starte med byfornyelse, siger Flemming Just.

Stå sammenAlle er enige om, at byerne har noget at slås med. Det vil der-for være en god ide at få defineret, hvad man vil med byen, og få lagt en udviklingsstrategi, der kan bidrage til det.

Region Syddanmark har med casebaggrund fra Rødding udarbejdet en håndbog i udviklingsstrategi, som både er en erfaringsopsamling og en stribe gode råd til, hvordan man griber processen an. Men Michael Kavin understre-ger, at det ikke er en manual, alle skal eller kan følge.

– Det er ikke en manual, man kan følge slavisk fra A til Z, for alle byerne er forskellige. Desuden ville man også gå glip af den vigtigste del: Ejerskabet, siger han.

– Vi har ønsket at bidrage til, at man kommer i gang med debatten. Håndbogen er et sted at begynde, og den er tænkt som et redskab i den videre proces.

Den proces er godt på vej i flere byer allerede, og det er tiltrængt.

– Man skal have redefineret, hvad man er, og hvor man hører til. Byerne skal starte forfra, siger Flemming Just, som foreslår byerne at lade komplekserne om storebror vige for inspiration fra lillebror.

– Byerne skal acceptere den nye rolle. At man får smu-lerne af en storkommune, ikke andet. Der kan man fint hente inspiration fra de små byer og landsbyerne, hvor man er vant til at stå sammen. Problemet for de mindre byer er, at nogle har en størrelse, hvor man ikke har det lokale sammenhold, man har i landsbysamfundet. Men de byer burde få et lokalråd eller et andet tværgående organ, som kan være med til at samle alle interesser i byen, siger han.

– Nogle bysamfunds størrelse er kommet i klemme, og de lander mellem to stole. Byerne er der, men funktionerne er væk. Det har de til fælles med de gamle stationsbyer, eksempelvis. De havde hotel, foderstof og så videre - men det er lukket nu, siger Jørgen Møller, der også mener, at kræfterne skal samles.

– Der er masser af ildsjæle og opbakning i de små sam-fund, hvor alle kæmper for et lokalsamfund. Det kan man lære af. Problemet er, at når et samfund bliver for stort, så svinder den energi ind. Ansvaret bliver forflygtiget. Så synes man, der må være nogle andre, der klarer det. Men det er der ikke. Så man skal gå efter at få alle gode kræfter til at arbejde sammen. Have en vision, brande byen, få sat ord på den virkelighed, der er. Så kan man få positiv op-mærksomhed igen, siger Jørgen Møller.

"Vi kommer jo aldrig i banken længere, så hvorfor skal de ligge centralt? Vi skulle forbyde flere bankfilialer i bymidten!"Jørgen Møller, lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet

DE MINDRE BYER I REGION SYDDANMARkUndersøgelsen af de 45 mindre byer i Region Syddanmark følger analysen af de 29 største byer i regionen, som blev analyseret tidligere.

Formålet med undersøgelsen er at få taget bestik af vilkårene lige nu i byer på mellem 2.000 og 5.000 indbyggere. Deres tilstand belyses gennem parametre og indikatorer som efterspørgsel (befolkningsudvikling og ejendomsværdier), tilgængelighed (arbejdspladspotentiale og uddannelsestilbud), byens arbejds-pladser (er man arbejdsby eller pendlerby), byens servicetilbud (detailhandel, børn og unge, sundhedstilbud), byens omgivelser (natur) og byens indbyggere (aldersgrupper, uddannelsesniveau og indkomst).

Du finder hele analysen her: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/byanalyse

FLERE VIL I RøDT

Antallet af syddanskere, der vil have en rød studenterhue, er stigende. I år er der 6835 og i forhold til sidste år er det 4,7 % flere ansøgere. Ser man på gennemsnittet for de seneste ti år, er det en tredjedel flere.

Datakilde: Regional Udvikling, Strategi & Analyse

Fyn 28,8 % Trekantområdet 46,5 %

Stigning i forhold til seneste ti år:

Sønderjylland 31,3% Sydvestjylland 40,3 %

Trekantområdet: 1556 ansøgere

Sønderjylland:1299 ansøgere

Sydvestjylland:1273 ansøgere

Fyn:2707 ansøgere