Digitaliseret af / Digitised by

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

THE ROYAL LIBRARY

København / Co pen hagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, piease consult www.kb.dk

lii'.'i l ' n r ^ i ' 1 ( i I ’; d

m

imå

H I

DET ROMERSKE BAD,DETS HISTORIE, INDRETNING, BESKAFFENHED,

VIRKNING OG NYTTE.

J. L.

KJHBENHAVN.

G Y L D E N D A L S K E B O G H A N D E L .

T h i e l e s B o g t r y k k e r i .

1869 .

D e forskjellige Udtalelser, som have staaet i vore Blade om de romerske Bade, og de Erfaringer, som man saavel i syg som sund Tilstand har gjort om disses Fortrinlighed, ledte Ugiveren af nærværende Blade paa den Tanke, at en udførligere Omtale af disse Bade maatte være velkommen paa en Tid, da man ogsaa i Norden begynder at erkjende, at ved Indførelsen af dem vil et stort Gode blive tilbudt Almenheden. Jeg opsøgte derfor de Kilder, hvoraf der maatte kunne øses Stof til Belysning af det valgte Æmne, og fandt disse i forskjellige Haandbøger, et Par frem­mede Pjecer, som særlig handle om romerske Bade og i C. A. Schjødte’s Artikel, »Romerske Bade«, i »Dagbladets« Nr. 262 fra forrige Aar.

Som trykt Manuskript tilstillede jeg der­efter Hr. Professor Drachmann min lille Af-

W %* '\'V *#, l » V .■ -*W "

handling med Bøn om at gjennemse samme. Han efterkom velvillig denne Anmodning, idet han gjorde nogle faa Bemærkninger, som jeg har taget Hensyn til, og tilstillede mig føl­gende Udtalelse:

»Jeg har, ifølge Deres Anmodning, med megen Interesse gjennemlæst Deres lille Afhandling om romerske Bade og kan give den min Anbefaling som en brugbar populair Fremstilling af disse Bades Ind­retning og Nytte.

Kjøbenhavn den 26de Decbr. 1868.

Deres ærbødige A. G. Dr a chma nn . «

I Det romerske Bads Historie.

Oldtidens Ægyptere, Grækere og Romere staa bestandig i flere Henseender for os som uopnaaede Mønstre. Om de første er vor Kundskab langt ufuld­stændigere end om de to sidste Folkefærd, og dette er Grunden til, at man har givet disse, navnlig Romerne, Æren for Opfindelsen af de romerske Bade, mens det dog var Æ gypterne, som ifølge Historiens Vidnesbyrd først kjendte og brugte dem. Under hvilken Form dette har været Tilfældet, lader sig nu ikke bestemme. Fra Ægypten vandrede de med Civilisationen over til Gr æ k e n l a n d og derfra paa samme Maade til Rom, og her have vi fuldstændig Kundskab om dem.

Grækernes beundrede Skjønhedssands, der ikke mindst kommer til Syne i den Omhu, hvormed de plejede deres Legeme og udviklede dets Former, næredes især ved vidtdrevne L e g e ms ø v e l s e r — Gymnastik — og ved daglig at gaa i Bad. Ligesom der er en indre Forbindelse imellem disse tvende Styrknings- og For­friskningsmidler, saaledes bleve de ogsaa i Forening anvendte hos Oldtidens Grækere. Enhver fribaaren Græker øvede sig ligesom vore gjæve Forfædre fra

6

Barnsben til ind i en høj Alder i alskens Idrætter; deres Skoler — Gymnasier — vare nærmest Gymnastik­skoler, hvor Legemet udvikledes, styrkedes og smidig­gjordes ved Bryden, Kasten, Springen, Kapløb o. s. v., hvilket Altsammen ogsaa bidrog til at skabe Mænd, der havde Hjertet paa rette Sted. Efter disse store Anstrengelser, hvorved Legemet bedækkedes med Sved og Støv, gik man i Bad. Denne Forbindelse imellem legemlig Anstrengelse og Badning antydes allerede i Gudesagnene, idet Minerva viser Hercules et varmt Bad. Prægtige Badeanstalter fandtes altid i eller ved Gymnasierne; Huden blev her først afgnedet med en saakaldt Badeskraber, hvorefter Badningen foretoges. Som oftest vare Gymnasierne anlagte i Nærheden af en Bæk, Flod eller andet aabent Vand, hvori da Idræts­manden styrtede sig og brugte Svømning istedetfor Badning. Man brugte hos Grækerne saavel kolde som varme Bade, og de prægtige Badstuer, sædvanlig af Marmor, bleve stundom meget opvarmede; og da man derhos anvendte en stærk Gnidning af Huden ved Hjælp af en Anden — Bademesteren — samt efter Badet udhvilede sig paa bekvemt indrettede Ligge- pladser i smagfuldt indrettede Lokaler, saa have vi her de romerske Bade, om end ikke ganske i samme Skikkelse, som de senere fik hos Romerne og nu have hos os. — Romerne foretrak de Bade, hvorom her er Tale, for alle andre. Hvormeget de skattede dem, bevise ikke alene de gaml e For f a t t e r es Ud­

. : • J

7

talei ser , men ogsaa den Mængde Ruiner , som man har fundet af disse Badeanstalter.

Den bedste Gave, en romersk Kejser kunde give sit Folk, var et saadant Bad — Therme —, anlagt med Skoler for Legemets og Aandens Uddannelse. Det gamle Rom skal alene have havt over 800 saa- danne Thermer, og Enhver som kjender Noget til Old­tidens Grækere og Romere, vil sande Hr. Schjødte’s Ord: »Det var uden Tvivl for en s tor Del di sse E t a b l i s s e m e n t e r , der f r emka l d t e og v e d l i ge ­ho l d t den fysiske, i n t e l l e k t u e l l e og mo r a l s ke Kraft , som u d mæ r k e d e di sse Folk.« I en senere Tid, da Blødagtighed nedværdigede Romerfolket, rnaatte ogsaa Badene træde i Lasternes Tjeneste; de bleve da endogsaa stundom benyttede til ved Brækning at fri- gjøre Maven for Overlæsseisen ved de mange og lækre Maaltider, hvorved de rige Romere kildrede Ganen og hendøsede Tiden. Men Misbrugen ophæver ikke Brugen. Paa alle de Steder, hvortil Romerne sejrende trængte frem, anlagde de deres Bade Deraf kommer det, at i de Egne, som bære Spor af Romerherredømmet, næsten allevegne findes Levninger af romerske Bade, saaledes f. Ex. i Rhinegnen, i de engang af Drusus besatte Taunus-Egne. Lige til Trediveaarskrigen fandtes romerske Bade i enkelte af Tydsklands større Byer, men ved dennes Ødelæggelser forsvandt de ganske.

Ved det store romerske Kejserdømmes Fald kom de romerske Bade med Co n s t a n t i n den Store til

8

Østerlandene — Orienten. Tyr ke r ne og Ar a be r ne toge denr i Arv efter Romerne, foretrak dem ligesom disse for andre Arter af Bade og gave ikke igjen Slip paa dem. Fra dem modtager nu det stolte Evr opa det Bad, som det selv ejede i Oldtiden, men som for­svandt ganske i Middelalderens og den nyere Tids smudsige Badstuer. Tyrkerne kalde Badet »Hammam«, og da vi faa det fra dem, kunde man ligesaa rigtig kalde det »Hammam«. 1 den nyeste Tid har dette Bad fundet Indgang i de fleste Lande i Syd- og Mellemevropa og har, navnlig i England, fundet en glimrende Modtagelse

Det smukkeste af disse Bade blev for en halv Snes Aar siden anlagt i Jermyn Street i London og kostede 25,000 Pd. Sterl. I Norden er det første romerske Bad opstaaet i Malmø, og denne By har indtil for kort Tid siden været den eneste, som har været i Besiddelse af dette Gode; nu have ogsaa Odense, Kjøbenhavn og Aarhus enten faaet en saadan Badeanstalt eller gjort Skridt til dette Maal, og efter Forlydende ville flere Byer følge Exemplet

II. Det romerske Bads Indretning og Beskaffenhed.

Idet jeg i Korthed beskriver et romersk Bad*) følger jeg ikke andre Forfatteres Beskrivelser, men

*) Ordet ,,Bad“ k a n , som bek jend t, baade betegne Handlingen at bade og det Sted, den A nstalt eller Indretning, hvor Hånd-

følger i Alt mine egne Iagttagelser. Et romersk Bad gjør Fordring paa den højeste Grad af Renl i ghed, Be­k v e mme l i g h e d og Smagf u l dhed . Allevegne møder En Properhed, Hygge og omhyggelig Betjening. Værel­serne ere smukt dekorerede. Der sørges for en god Ventilation, saa at Luften trods den høje Varmegrad slet ikke er trykkende; der er ogsaa højt til Loftet, og dette er hvælvet. Lyset falder i et dæmpet Skjær behagelig ned igjennem mat slebne eller farvede Glas, som ere anbragte i Loftet og i Hvælvingerne. Alle Klædnings- og Renselsesstykker, som den Badende modtager af Anstalten, ere yderst renlig behandlede.

Foruden et venligt Venteværelse bestaar Anstalten af 4 Lokaler. Først træder man ind i S v a l e r u mme t eller, som det kaldtes hos Romerne, Fr i g i da r i um. Her er en Temperatur af omtrent 18 Gr. Reaumur, Tepper bedække Gulvet, og ved Siderne findes Kabi­netter, hvor Af- og Paaklædningen foregaar. I disse Kabinetter findes foruden Toiletsager og Knager til Anbringelse af Tøjet en Seng, Sofa eller Løjbænk, eller hvad man nu vil kalde det, der dog ikke tages i Brug, førend man er færdig med Badet. Efterat Badegjæsten helt har afført sig sine Klæder, omgives hans Lænder med et Blufærdigheds - Skjørt og Fødderne med San- dalei, hvorpaa han af Bademesteren, der møder i

lingen foretages ; i hvilken Betydning Ordet paa vedkommende Sted skal tag es , vil altid tilstræ kkelig tydelig fremgaae af Ordforbindels en.

9

samme Kostume, føres ind i det første Badeværelse, som hos Romerne kaldtes Te p i d a r i u m, det hede Rum. Her findes en Temperatur af 40 Gr. Reaumur. Op igjennem Gulvet og ud fra Væggene strømmer bestandig fra det i Kjælderen anbragte Varmeapparat ophedet Luft ud i Værelset, mens den forbrugte Luft gaar bort igjennem Ventiler i Hvælvingen, og paa Grund af denne uafbrudte Luftstrømning er Tempera­turen ingenlunde ulidelig, men let at aande i. Her opholder man sig, indtil Sveden begynder at piple frem, i Reglen | Time; medens hele Legemet bliver gnedet med en ru Handske. Sveden og Varmen blød- gjør Huden, og et helt Overlag paa denne bortfjærnes allerede ved denne første Behandling. Man forslaar her Tiden med Læsning af fremlagte Blade, Løsning af politiske Spørgsmaal i Form af Tankespil, Nydelsen af saadaniie Drikke, som befordre Svedudsondringen, Dominospil o. s. v. Allerede denne indledende Bade­akt efterlader sig en meget behagelig og velgjørende Virkning.

Fra Tepidariet indlades man i Su d a t o r i e t e l l er Sv e de r umme t , der kun ved et Forhæng er skilt fra Tepidariet. Her fortsættes Hudrensningen i en Tempe­ratur af 50 Gr. Reaumur, hvorved Sveden flyder i stille Strømme ud af alle Porer. Under Gnidningen hviler her Legemet paa en Træsofa, der er saa ophedet, at man uvilkaarlig gjør et Hop i Vejret, naar man ned­lader sig paa den; den er derfor belagt med et Klæde.

10

11

I den nævnte hvilende Stilling foretager Bade­mesteren forskjellige Strygninger, Hakninger, Frotte­ringer, Bøjninger og Strækninger af Lemmerne. Ikke Faa, som have været lammede paa et eller andet Lem, have følt en heldig Virkning af denne Anstrengelse og Behandling, som jo ogsaa foregaaer under heldige Be­tingelser for en stærk Paavirkning. En Udvidelse af dette Forsøg med at forbinde Legemsøvelser med Bad­ning, hvilket jo, efter hvad vi have seet, var Tilfældet i Grækenland, maa ansees for meget ønskelig, og man kan kun tilraade Ejere eller Bestyrere af romerske Badeanstalter at gjøre Skridt i den Retning.

I de nævnte Badeværelser, Frigidariet, Tepidariet og Sudatoriet, bruges ikke Vand, og det, som her foregaar, er altsaa kun uegentlig talt et Bad, man burde da kalde det et Luftbad, eftersom Virkningen, forøget ved Gnidningen og de andre Haandgjerninger, væsenligst frembringes af den stærkt ophedede, tørre, men dog behagelige rene Luft, der aabner Porerne, blødgjør Huden og befrier denne og Blodet fra for­brugte usunde Stolfer. Alt, hvad der hidtil er skeet, kan saaledes betragtes som F o r b e r e d e l s e r til Badet. Dette tages i det fjerde Rum, som kaldes La v a c r i u m el l er Vaske r ummet . Her er Temperaturen af­kølende. Først tager man Plads paa en Tabouret og overhældes med store Portioner lunkent Vand. Dette er paa Grund af den pikante Modsætning mellem det kølende Vand og den hede Luft, som man kommer fra,

N i ’WSETFV•c ̂ 3' - N -I

et af de skjønneste Øjeblikke i Badets Løb. Hvilende paa en Træsofa bliver derefter den Badende indgnedet med en mild, stærkt skummende, ikke pirrende Sæbe. Nu er Legemet fuldkommen rent, Blodet bragt i en rask Cirkulation og ud i Ydrehuden, der har faaet sin naturlige, sunde, rødlige Farve, der kommer saa stærkt til Syne derved, at alle Hudslakkerne ere bievne fjernede. Legemet er naturligviis endnu meget op­hedet, og det vilde ikke være raadeligt i denne Til­stand at vende tilbage til Frigidariet eller Svale­rummet. Derfor bringes man i staaende Stilling først under et lunket B egn bad, som saa gaar over i et S k e l e t b a d , der omfatter En med sine straalende Polyparme, mens en varm Straale af en Barnearms Tykkelse bearbejder Skuldrene og mildner den kolde Straaleregn; tilsidst modtager man et Douchebad, der ikke har mere end den naturlige Varme. De Fleste, som første Gang besøge en romersk Bade­anstalt, skynde sig hurtig ud af dette Slutningsbad, naar Vandet bliver koldere, men dette er netop urigtigt. Ikke blot for bagefter at undgaa Forkølelse, men ogsaa for at hærde Huden og afkøle Blodet, er det nødvendigt ikke at give efter for det stærke Indtryk, som det kolde Vand gjør paa det ophedede Legeme; man gjør derfor vel i at modtage det kolde Douchebad, indtil Legemet er blevet helt afkølet, da dette medfører en meget styrkende Indflydelse. Nu er man færdig med Badet, og vel aftørret og indsvøbt i en Toga begiver

13

man sig til Frigidariet, hvor man lægger sig paa den omtalte Sofa, der ligner et forlænget W og netop ved denne Form indbyder til en behagelig Hvile. Her modtager man den ubeskrivelige Eftervirkning af Badet. De fra alle hæmmende og forbrugte Dele og Urenlig­heder befriede Porer indsuge let og i stor Mængde Luftens forfriskende Ilt, og dette virker oplivende paa hele Organismen ; en velgjørende Varme gjennem- strømmer Legemet, Brystet aander friere; kort , et tidligere ukjendt legemligt Velbefindende overvælder Sandserne, hvilket stundom forhøjes ved en eller anden forfriskende eller oplivende Drik. Her bliver man liggende, indtil Sveden og Heden har sat sig, og klæder sig da langsomt paa. Man maa, naar Luften udenfor er kold, ikke haste med at komme bort fra Anstalten, og i dette Tilfælde kan et Bad medtage henved 2 Timer, men ellers er Time tilstrækkelig. Ved Anvendelse af denne Forsigtighedregel kan man uden at udsætte sig for Forkølelse tage et romersk Bad i det koldeste Vejrlig.

IH. Det romerske Bads Virkning.Den velgjørende Indflydelse, som de sædvanlige

Bade i koldt og opvarmet Vand ved rigtig Anvendelse udøve paa Menneskets Sundhedstilstand, er bekjendt. Denne Indflydelse hidrører fra den meer eller mindre stærke Virkning, som Badet gjør paa Huden, som, hvad vi i det Følgende ville faa at se, er et af den

f.

^ i '• v

menneskelige Organismes vigtigste Organer. Badenes Hovedhensigt har hidindtil hos os nærmest været at opnaa den højeste Grad af Legemets Renhed, mens dog Iagttagelser have viist, at de ogsaa i flere Syg­domstilfælde eller rettere sygelige Tilstande have en lægende og styrkende Indflydelse. Hos de asiatiske Folk, hos hvem idelig Baden er gjort til en religiøs Pligt, findes enkelte hos os almindelige Sygdoms­former kun sjælden eller slet ikke. Naar Huden ikke var et vigtigt Organ for den hele Livsproces, saa vilde et Bad være uden synderlig Virkning. Det vil derfor her føre til Maalet nærmere at undersøge, hvilke For ­r e t n i n g e r Huden har.

De nyere medicinske Forskninger gaa især ud paa at erkjende Reglerne for den menneskelige Organismes Væren og Virken, og disse Bestræbelser ere bievne lønnede med de heldigste Resultater. Kun ved disse Forskninger er det blevet muligt at bestemme Syg­dommens sande Væsen og at udfinde de Helbredelses­midler, som overensstemmende med Naturen ville have den heldigste Virkning. Den menneskelige Organisme kan passende sammenlignes med en velordnet Stat, hvor Indtægt og Udgift balancere. Legemets Indtægter ere først de Næringsmidler, som i passende Sammen­sætning og Mængde tilføres Maven. Udgifterne finde Sted igjennem Hu d e n , L u n g e r n e , Nyrerne og T a r mk a n a l e n og bestaa i Af- og Udsondring af for­brugte eller til Livet utjenlige Stoffer. De i Maven

14

Na

15

bragte Næringsstoffer blive ved Fordøjelsens kemiske Proces for Størstedelen saaledes forvandlede, at de ere i Stand til at gaa over i Blodet. Det med friske Næringsstoffer forsynede Blod bliver fra den højere Hjertehalvdel dreven over i Lungerne, hvor det kom­mer i Berørelse med den indaandede Luft, idet denne tilfører hint det Livsstof, som man kalder Ilt, der væsentlig bidrager til at forvandle de i Blodet værende Næringsstoffer til saadant Blod, som kan tjene Legemet til Næring og Fornyelse.

Det ved Ilten forfriskede Blod strømmer derpaa ud i de fineste Aarer og danner Bygningsmateriale til alle Legemets Organer. Af Blodet dannes saaledes Bindevævet, Musklernes Kjød, Hud, Negle, Haar og de faste Knokler. Denne Dannelse fortsættes uafbrudt, thi bestandig bortdø Smaadele — Partikler — af den op­førte Legemsbygning, hvilke Blodet optager for at ud­sondre dem gjennem de dertil bestemte Organer. Denne uafbrudte Ødelæggelse og Nydannelse afLegems- bestanddelene bliver passende betegnet med Ordet »Stofskif te«, »Stofvexel«, og af vore Læse- og Lære­bøger vide vi, at dette Skifte foregaar saa hurtigt og omfattende, at man regner, at Legemet efter hver syv Aars Forløb er blevet et helt nyt. Ødelæggelsen og Nydannelsen holde Skridt med hinanden, og i samme Maal og Omfang, hvori Legemet tilføres ny Dannelses­stoffer, maa de forbrugte Bestanddele udsondres, thi naar de blive i Legemet, hindre de Stofskiftets regel-

^ .

mæssige Gang. Denne Forstyrrelse i Stofskiftet er Sygdom. Udsondringen skeer for det Første igjennem og ved Lunge r ne . Den indaandede Ilt forbrænder de ubrugelige og forbrugte Stolfer og forvandler dem til Kulsyre og Vanddampe, som begge blive bort- fjærnede ved Udaandingen. Dernæst skeer Udson­dringen ved Nyrerne , som bortføre vedkommende Stof under Navn af Urinstof og Salte. Lungernes og Nyrernes Virksomhed bliver nu efter en stor Maalestok understøttet af Huden. Denne indeholder til denne Tjeneste et stort Antal smaa Aabninger — Porer —, som jeg har seet angivet til 7 Millioner, mens Sand­heden dog nok er, at de ere utallige. Igjennem Huden udsondres daglig omtrent 2 Pund Fugtighed i For­bindelse med forbrugte Stoffer. Denne Udsondring er under almindelige Forhold næppe til at iagttage; kun naar flere Vanddunster trænge sig frem af Porerne, end Luften kan bortføre eller optage i sig, viser denne Uddunstning sig i Form af smaa Vandblærer, som vi kalde Sved. Sveden indeholder foruden Vand faste Bestanddele, som Kogsalt, fosforsur Kali, Fedt, Galde- bestanddele, Myresyre o. s. v. Naar det i Sveden inde­holdte Vand bortdunster, saa blive de ikke flygtige Bestanddele tilbage og lejre sig paa Overhuden eller blive siddende i Porerne og tillukke disse. Tilligemed Svedudsondringen finder en Udskillelse af Kulsyre Sted, som trænger frem af de under Huden liggende fine

16

17

Blodaarer. I denne Henseende har Hudens Forretning stor Lighed med Lungernes.

En berømt Læge bemærker om denne udsondrende Hudvirksomhed: »En betydelig Mængde unyttige og skadelige Stoffer maa bestandig bortfjærnes af Legemet, og Huden har, hvad der er bleven til en Vished ved anstillede Forsøg, den Forretning hos et Menneske i normal Tilstand at bortskaffe 20 Unzer i 24 Timer, altsaa omtrent fem Dele imod tre Dele, som finde deres Bortfjærnelse igjennem de andre nævnte Organer. Naar nu denne Hududtømmelsesvirksomhed hæmmes, saa blive enten visse skadelige Stoffer tilbage i Legemet og’blive den ligefremme Aarsag til allehaande Sygelig­heder, eller de andre Organer, som Lungen, Nyrerne, Fordøjelsesorganerne, maa foruden deres egne Pligter gjøre Fyldest for Huden; men dette kan ikke længe lade sig gjøre uden skadelige, svækkende Følger for disse Disse Følger indfinde sig især hos dem, som føre et stillesiddende Liv og tage mere nærende Føde til sig, end Legemet behøver.

Ligesaa betydningsfuld som Udsondringen igjen­nem Huden er, ligesaa vigtig er den t i l f ø r e nde Virksomhed ved samme, thi Blodet kan overalt ind­suge Ilt af Luften, hvor den af Blodaarer gjennem- vævede Hud kan komme i Berørelse med Luften. Den samme Læge, som ovenfor er citeret, siger, at Huden ligesaavel som Lungerne er et Aanded r æt s o r ga n . Tidligere betragtede man Huden blot som et Organ

2

S. i,

18

for Udsondring; i den nyere Tid er det ved Forsøg blevet til Vished, at paa samme Tid, som Huden ud­sondrer Kulsyre og andre Gasarter, indsuger den tillige Ilt. Det bliver saaledes indlysende, at naar Lungens sunde Tilstand er nødvendig til Sundhedens Vedlige­holdelse, maa i samme Øjemed samme Fordring gjøres gjældende med Hensyn til Huden. Ligesaa villig som Huden indaander Livsstof, op t a ge r den s kade l i ge Gasar t e r , naar disse findes paa dens Omraade.

En bekjendt fransk Læge, F o u r c a u l t , overstrøg et levende Dyrs Legeme med fernisagtige Stoffer, og Følgen deraf var, at det med dette Stof fuldstændig bedækkede Dyr i koi’t Tid kvaltes. Bliver nu Huden kun delviis belagt, saa indfinde sig sygelige Tilfælde af forskjellig Art, iblandt hvilke især maa nævnes Tæring, Hudsygdomme, Afmagring, delviis Lamhed o. s. v.

At Mennesket ogsaa aander gjennem Huden, kan Enhver selv overbevise sig om ved at holde hele Legemet med Undtagelse af Hovedet under Vandet. Man mærker da strax, hvor besværligt det er at aande, at man skal gjøre større eller stærkere Aandedrag, end naar man er paa Landet, hvor man ogsaa aander ved Huden. Naar man ved Svømning snart bliver træt og forpustet, da er dette slet ikke en Følge af Overanstren­gelse, thi Svømmebevægelserne ere jo ikke saa vold­somme, men alene en Følge af, at Aandeforretningen her næsten ganske maa ske ved Lungerne. Et lignende, men mindre stærkt Beviis leverer Ophold i forskjelligt

/NiJL

19

Vejrlig. Om Sommeren er en fugtig, varm Luft usundere og besværligere at aande i end hed, men tør Luft, fordi Vanddampene hindre Luften i rask og fri Adgang til Porerne. Af denne Grund er en tør om ogsaa skarp Frost behageligere end et taaget koldt Vejr.

Fra et vist Synspunkt er man berettiget til at sige, at s amt l i ge Sygdomme b e s t a a i F o r s t y r ­r e l se af Stofski f t et . I normal Tilstand eller i Besiddelse af fuldkommen Sundhed foregaar dette Skifte eller denne uafbrudte Ombytning af forbrugte, døde Stoffer med ny, oplivende, regelmæssig og umærkelig. Og denne Standsning hidrører, som vi have seet, i uendelig mange Tilfælde fra Huden, enten derved, at denne ikke kan bortføre de forbrugte Dele, som den er bestemt til at udsondre, fordi Overhuden er bleven belagt og Porerne tilstoppede, eller ogsaa derved, at Blodaarerne i Huden af samme Grund ikke fra Luften kunne indsuge de tjenlige Gasarter, eller de indaande andre, som ere skadelige for Sundheden; i sidste'Til­fælde blive de andre Udsondringsorganer overanstrengte, lammede og svækkede. Her have vi en af de væsent­ligste Aarsager til de mange kroniske — langvarige — Sygdomme, som ofte trodse Lægernes Kunst.

At kunne finde et Middel, hvorved disse Onder kunde forebygges og modvirkes, vilde være en stor Velgjerning imod Menneskeslægten. Det er ikke min Mening, at de romerske Bade ere et saadant Universal-

2*

r ii $ |

' ' ' v A ’A t • ■- / y ■ : :>

middel, men Erfaringer tale for , at de ere et af de virksomste Midler, som man kjender. Hvorledes dette gaaer til, vil fremlyse af det Sagte. Jeg skal dog kort sige det endnu engang: De r o me r s k eBade be f o r d r e S t o f s k i f t e t f r emf or noget a nde t Middel , i de t de paa en med Na t ur en o v e r e n s s t e m m e n d e Maade be d r e end noget a nd e t Bad a abne P o r e r n e , d i s se f i ne Livs- a a b n i n g e r i Huden, ved at bor t f j e rne h æ m ­me nde Stof fer , som ved Sved og Ud d uns t n i ng have l e j r e t s ig paa Ov e r h u d e n , og bedække t den med en k i t l i gne nde Subs t an t s O, s aa at Ud­d u n s t n i n g e n af f o r b r u g t e Vædske r og de r me d Rens n i ng af Bl ode t s amt I n d s u g n i n g e n af Lu f t ens Li vs s t o f u h i n d r e t kan f i nde Sted.

IV. Erfaringer og paa videnskabelige Under­søgelser grundede Udtalelser om det

romerske Bads Fortrinligbed.

20

Idet jeg gjengiver ansete Mænds, navnlig Lægers, Udtalelser om det romerske Bads Fortrinlighed, skal jeg ikke medtage saadanne af Oldtidens Forfattere, endskjønt disse lindes i Mængde og ere fremsatte med

*) Ved Undersøgelse har det viist sig, at den Masse, som i Løbet af een eneste Uge sam ler sig paa Legemets Overflade, ndgjør, sam let og tø r re t , en lille Haandfuld og seer ud som en Klump Kit.

21

stor Styrke’). Jeg skal holde mig til Nutidens Dom, og da først gjengive den af Hr. C. A. Sch j ød t e i det nævnte Nr. af »Dagbladet« udtalte. Efterat Forfatteren efter sine egne Iagttagelser anbefalende har omtalt de romerske Bade, henholder han sig til den Dom, som Professor, Dr. med. Charles Depraz, Overkirurg under Felttogene paa Krim og Italien, har udtalt over dem. Den lyder saaledes:

»Efterat have opholdt mig omtrent et Aar i »Ham- mam* i London for fra Grunden af at studere dets Indretning og Virkninger, er jeg kommen til den Over- beviisning, at det er at foretrække for ethvert andet Bad, ikke blot for dets Behageligheds og Uskadeligheds Skyld, men navnlig paa Grund af dets hygieiniske og og therapeutiske Virkninger. Ved en behagelig, jevnt tiltagende Varme fremkalder det nemlig over hele Legemets Overflade en livlig Strømning af Blodet og Vædskerne overhovedet; Legemet befries dernæst ved den rigelige Transpiration for en hel Del forbrugte Stoffer, og endelig vinde Lemmerne i Smidighed og Styrke ved Gnidningen, Trykningen og de varme og kolde Afvaskninger. De ikke faa Læger, som have havt Lejlighed til at undersøge Virkningerne af Badet saavel i Orienten som i England, ere enige om at

’ ) En R om er, som udhvilede sig efter Badet paa den beskrevne L øjbæ nk, udraabte: „Velsignet være den, som opfandt dette Bad; det maa enten have været H ercules eller Bacchus, og var han ikke en Gud, fortjente han at være det.“

22

betragte det som det virksomste kjendte Middel imod kroniske Sygdomme, der i Almindelighed trodse Læge­kunstens Anstrengelser, saasom Gigt, Rheumatisme, Nervesygdomme, Obstruktion o. s. v .; det er den kraf­tigste Spore for alle normale Funktioner, det bekæmper Fedme og alle de Følger, som et altfor stillesiddende Liv og altfor aandsanstrengende Arbejde medfører. Det gjør Mennesket istand til at modstaa Indflydelsen af de stærke Overgange fra Varme til Kulde og meddeler Huden over hele Legemet en langt større Modstands­kraft, svarende til Ansigtets og Hændernes; det be­skytter os om Sommeren imod den tørre og svækkende Varme og om Vinteren imod Fugtighed og Kulde. Man kan derfor ikke undre sig over, at et velindrettet tyrkisk Bad vinder mere og mere Indgang og snart vil betragtes overalt som en Nødvendighed.

Vi ville engang sammenligne det tyrkiske Bad eller Legemets Behandling med Varme med et Par andre Arter af Bade. Har man taget et almindeligt Va r mv a n d s Bad og klædt sig hurtig og varmt paa, vil man desuagtet i flere Timer kun til Nød kunne holde sig fri for ubehagelige Fornemmelser af Kulde; Kjødet paa vore Fingre trækker sig sammen, og Huden rynker sig; Livet og Cirkulationen koncentrerer sig omkring de indvendige Dele, Huden indsuger en ikke ringe Mængde Vand, og Legemet lider derved et Tab af Varmestof og elektrisk Kraft. Derfor blive de Menne­sker, som hyppig bruge Varmvands Bade, inden lang

23

Tids Forløb blege, pluskjævede og lymfatiske, eller med andre Ord, de have gjort det første Skridt hen- imod Kirtelsygen. Mens dette Bad gjør os sensible og syge, er Virkningen af det tyrkiske en helt anden. Den Bevægelse, som Cirkulationen modtager, gaar i Retning indenfra udad; alle Legemets ydre Dele op­varmes og sættes i forøget Virksomhed; Huden styrkes, dens Folder udjævnes, og dens Farve bliver sundere. Istedetfor at indsuge Vand har man under en rigelig Transspiration befriet sig for mange af de Stoffer, som ikke længere ere Legemet til Nytte, og allsaa foretages ikke alene en fuldstændig ydre, men tillige en højst gavnlig indre Renselse. Det r u s s i s ke Dampbad, der er almindeligt i hele Norden og allerede temmelig udbredt i Frankrig, er formedelst den fuldstændigere Afvaskning, formedelst den større Oplivelse af Huden, og fremfor^ Alt formedelst de kolde Overgydninger, hvormed det slutter, langt at foretrække for de al­mindelige Varmvands Bade; men det staar dog saavel i Behagelighed som i Virkningen tilbage for det tyrkiske Bad. Den tætte Damp, i hvilken man neppe kan holde ud i et Kvarters Tid, virker kvælende, fremkalder Svie og Stikken i Øjnene og besværliggjør Aandedrættet. Med begjærlig Higen forlader man disse ophedede Dampe for at forfriske sig ved et koldt Regnbad i en renere Luft, og det Velvære, man herved føler, er for en stor Del begrundet i det legemlige Ildebefindende, som man har været Gjenstand for. I det tyrkiske Bad

derimod opholder man sig udelukkende i lyse og luftige Værelser, uden at noget Organ er udsat for nogensomhelst pinlig Fornemmelse; man har derimod en stadig Følelse af en behagelig Varme, der ligesom gjennemstrømmer os med ny Livskraft. Skjønt de russiske Bades skadelige Virkninger for en Del mildnes ved de kolde Overgydninger, der virke oplivende paa den af fugtig Varme svækkede Hud, gjøre de os dog efterhaanden l.ymfatiske og berøve os gjennem den fugtige Atmosfære en Del af det elektriske eller ner- veuse Fluidum, som er Livets Drivfjeder. I det tyrkiske Bad derimod udvikler den tørre og stærke Varme Elektricitet, som forplanter sig til Legemet, og deri bestaar væsentlig dette Bads oplivende og styrkende Virkning. Desuden ere Varmens elektricitetsfrembrin- gende Virkninger kun af ringe Betydning i det russiske Bad, fordi Vanddampene ikke kunne have en højere Temperatur end 36 Gr. R. uden at blive utaalelige for Legemet; naar Luften derimod er tør, udholdes uden Anstrengelse en Temperatur af 60 Gr. R.

H y d r o t h e r a p i e n (Legemets Behandling med Vand) er en af de nyttigste Forbedringer i Læren om Vandets Anvendelse, og vi have ganske vist Grund til at være Priessnitz taknemlig, fordi han har paaviist, hvorledes en Mængde Sygdomme med Held behandles uden andet therapeulisk Virkemiddel end den normale Impuls, som de naturlige Funktioner modtage gjennem

- ^7 . ‘>'.h

25

Vand, Luft, Bevægelse og Diæt, Men Hydropathien har ogsaa sine Farer og uovervindelige Hindringer for visse Konstitutioner. Naar Legemet overgydes med koldt Vand uden i Forvejen at være forberedt til at modtage det , overvældes man af højst ubehagelige- Fornemmelser, Blodet trænges tilbage til de indre Dele og ophobe sig om disse; for det sunde og kraf­tige Menneske har det ingen Fare, fordi Reaktionen- hurtig gjør sig gjældende og Blodet hurtig kommer, tilbage til Huden; men for svage og nerveuse Personer,, der lide af Kongestioner, Betændelser eller organiske Læsioner, kan denne stærke Strøm af Blodet mod det Indre blive farlig, ja endogsaa fremkalde Apoplexi, og jo svagere Individet er, desto mindre ere Reaktionens Virkninger. 1 det tyrkiske Bad har man Intet af den Art at befrygte, fordi den Cirkulationsbevægelse, som det fremkalder, er rettet imod Legemets Ydre, og fordi Gnidningen i Forbindelse med de andre Manipulationer,, som Legemet underkastes, tilligemed Afvaskningerne end yderligere fremskynde Blodets midtpunktflyende Bevægelse, De kolde Overgydninger tjene endelig tiL at lukke de af Varmen aabnede Borer, afkøle Huden og bringe Ligevægt i dennes Uddunstning. Indsugning og Følsomhed. Det tyrkiske Bad beskytter os fremfor alt Andet imod de farlige Følger af Temperaturens Vexel; det alene sikkrer os imod de skarpe Overgange fra Kulde til Varme, fra tør til fugtig Atmosfære, imod de bidende og voldsomme Vinde. Det, som giver de;

bedækkede Dele af vort Legeme denne Modtagelighed for Paavirkning, det er Klæderne, hvori Sømmelig­hedens Krav og Civilisationen indhyller os, og som en meget lidet hygieinisk Mode har forandret til her­metisk tillukkede Hylstre og Snørliv. Det, som for­skaffer vor Hud den sygelige Bleghed, det er just det talgagtige skinnende Lag af gammel Overhud, som -Klæderne tilbageholde paa vort Legeme. Afklæder man dette Legeme nogle Timer om Dagen, og frern- -skynder man Cirkulationen i denne for Luft og Lys ^utilgængelige Hud, ville Overgangene fra Kulde til Varme ikke faa mere Indflydelse paa Legemets be­dækkede Dele, end de have paa vort Ansigt, og hele vort Legeme vil faa den ejendommelige rødlige Hud­farve, som er Kraftens og Sundhedens sikre Mærke, og som saa kjendelig adskiller den haardføre Bjergboer fra den forkælede Kjøbstadbefolkning. Man behøver blot at tage et eneste Bad for at overbevise sig om dets Virkninger i saa Henseende; har vort Legeme nemlig gjennemgaaet alle de forskjellige Processer: Gnidning, Trykning, Vaskning og kolde Overgydninger, kan man, indhyllet i en let Badedragt, uden mindste Fare tage Ophold i en skyggefuld Sal med aabne Døre og Vinduer, om end Temperaturen udenfor neppe er over Frysepunktet. Først efter en Times Forløb mærker man nogle Kuldegysninger; i den Grad er den Forøgelse af Livskraft, som Badet har meddelt vor Organisme og fremfor Alt Huden, istand til at modvirke Afkølingen.«

26

A V ./# - /NJb

— Flere Gigtsyge, som have benyttet de allerede i Norden oprettede romerske Bade, have anført de hel­digste Virkninger. Ikke Faa, som lede af Forkølelses­sygdomme , overdreven Fedme, Blodskud, Hjerte­banken , have ved Benyttelse af disse Bade fundet Lettelse og Helbredelse, hvorom jeg har hørt og seet flere Vidnesbyrd.

Af fremmede Autoriteters Udtalelser skal jeg blot gjengive et Par. Lægen L u t h e r siger saaledes: »Den ved den høje Temperatur forøgede Hudvirksomhed trækker det ud af Legemet, som i sin kemiske For­bindelse med Livsstofferne er abnormt og sygeligt, og tilfører paa samme Tid Legemet en stor Mængde Ilt; Badet er altsaa dobbelt virksomt med Hensyn til det, som man i daglig Tale, men ikke ganske passende, kalder Blodrensning. Det bliver i Fysiologien alminde­lig antaget, at Blodet i sin Helhed fornyes i et Tidsrum af 14 Dage. Naar nu denne naturlige Forretning skeer under den intensive Renselsesproces, som ovenfor er beskrevet, og Mennesket forresten følger Sundheds­reglerne, saa er det klart, at i Løbet af kortere eller længere Tid den hele Organisme maa blive hensat i meget forbedret Sundhedstilstand.«

Englænderen S ir John Fi fe siger: »Det sædvan­lige varme Bad efterlader i de fleste Tilfælde den Syge i samme Tilstand og fremkalder let Hjertebanken. Det efterlader Overfladen i en medtaget Tilstand og gjør den tilbøielig til at modtage Forkølelse. I det romerske

g .V

Bad derimod kan den Syge indtage enhver Stilling, gjøre sig Motion og bliver afhærdet imod Forkølelse. Det forøger Senernes Elasticitet, Musklernes Kratt og bidrager overhovedet til Sundhedens Bevarelse og Gjen- erhvervelse. -

»I ingen Sygdom", siger Dr. Brereton, »er Badets Virkninger forunderligere end i Gigtsygdomme, der her i utallige Tilfælde ere bievne helbredede, efterat alle andre Behandlingsmaader have viist sig uvirksomme.«

Jeg kunde endnu anføre flere Udtalelser af mer eller mindre berømte Mænd, der paa lignende Maade som ovenfor have anbefalet de romerske Bade, men jeg troer, at det Sagte vil være tilstrækkeligt til at aabne Publikums Øjne for et Gode, som JNutiden er i Færd med at tilbyde ogsaa vort Folk.

v x, ' --MW ^

' S r i V9 " j S |fjSS

m ^ k 2 ^ H éw _ ^ J H ■I