dette værk er downloadet fra slægtsforskernes bibliotek · antages dette at være en fejl. 4)...

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

http://bibliotek.dis-danmark.dk

http://www.slaegtogdata.dk

Slægt & Data

2 DIS-Danmark - dec 1997

Kalenderen

Genvej til Gorm den gamle

Om slægtsbøgers indretning

Om slægtsbøger

16q22

Bondefanget af FamDex

Vedr. Ancestral Quest

Nyt fra arkiverne

Tips og nyt

Slægtsbøger, en kommentar

Læsekredsen

Hvor heldig kan man være ?

Et rygte eller ?

FamDex brugerklub

Billeder fra efterårets møder

DIS-Danmark

Bestyrelsesmedlemmer:Bent Pilgaard, Randersvej 29, 8800 Viborg Tlf. 86 67 55 12 (fmd.)Erik Kann, Johan Jepsensvej 1, 2830 Virum, Tlf. 45 85 18 02 (næstfmd, nordisk repr.)Arne Julin, Hovedgaden 75, 4050 Skibby Tlf. 47 52 80 48 (ekspedition)Svend-Erik Christiansen Hvedebjergvej 24,8220 Brabrand Tlf. 86 25 22 52Hanne Marie Rud, Thøger Larsens Alle 48 2750 Ballerup .Tlf. 44 66 17 04 (redaktør)Jens Verner Nielsen, Bagergyden 1, Høruphav, 6470 Sydals Tlf.74 41 55 80 (sekr)Martin Bjarklev, Søndertoften 115, 2630 Taastrup Tlf. 43 99 17 52Jørgen Rasmussen, Erik Skeelsvej 24a, 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 98 34Ole H. Jensen, Kløvermarken 3, 6430 Nordborg, Tlf. 74 45 02 35

KOKI og Kildeindtastningsprojektet:Hanne Marie Rud, Thøger Larsens Alle 48, 2750 Ballerup, Tlf. 44 66 17 04Dansk Data Arkiv, Islandsgade 10, 5000 Odense C, Tlf. 66 11 30 10

Slægt & Data

Udgives af DIS-Danmark(Databehandling i Slægtsforskning)E-mail: [email protected] på internettet:users.cybercity.dk/~dko6959Slægt & Data udkommer 4 gangeårligt i månederne:Marts, juni, september og december.Trykoplag 1750 eksemplarer.

Redaktør:Hanne Marie RudThøger Larsens Alle 482750 Balleruptlf. 44 66 17 04e-mail:[email protected]. 2:236/151.3

Artikler i bladet afspejler ikke nød-vendigvis foreningens holdning. Ar-tikler uden forfatterangivelse kan be-tragtes som foreningsstof.

Redaktionen påtager sig intet ansvarfor uopfordret indsendt materiale ogforbeholder sig ret til redigering aftilsendte artikler. Bladet sendes gratistil foreningens medlemmer.

Eftertryk er tilladt efter aftale medredaktionen. Det skal forsynes medtydelig kildeangivelse og med til-sendelse af det aftrykte.

Deadline: Udkommer:1. maj Juni1. august September1. november December1. februar Marts

ISSN 0903-6172

Medlemskontingent 1997: 100 kr.Løssalg pris: 35,00 kr. pr. nr.

Girokonto: 501-2058

Indhold

359

111517202123242526283132

Slægt & Data

3DIS-Danmark - dec 1997

KalenderenKalenderen

Tilmelding til alle møder kan enten ske på DIS’ hjemmesideusers.cybercity.dk/~dko6959

eller til én af nedenfor anførte personer

Møder i KøbenhavnPå grund af vacance i bestyrelsen afholdes der ikke møder øst for Storebælti foråret, bortset fra den ordinære generalforsamling, som er fastsat til25.04.1998.Nærmere oplysning i næste nummer af S & D.

19

98

19

98

07.03.1998 kl. 10.30-17.00Leif Dehnits, Århus Lokalhistoriske Arkiv, indleder mødet med et foredragom de muligheder og tanker der ligger bag opbygningen af folketællings-databasen i Århus, og de muligheder, der er for at søge (lokalt Århus) påfolketællingerne, der er lagt ind på internettet.Jens V. Nielsen og Knud Aagaard demonstrerer nogle af de muligheder, derer for at opbygge sin hjemmeside til brug på internettet. Der vises bl.a. op-bygningen af en bunden opgave, hvorefter ordet er frit.

Møder i Jylland

Mødested: Åby Bibliotek, Ludvig Feilbergsvej 7, Åbyhøj.Medbring selv frokost, øl og vand kan købes.Tilmelding: Se nedenforBegrænset deltagerantal.

24.01.1998 kl. 10.30-17.00Formanden for Slægtshistorisk Forening, Århus Tove Glud Rasmussenindleder mødet med et foredrag om etik i slægtsforskning og lægger op tildebat.Ole Jensen demonstrerer brug af scanner og forklarer hvilke mulighederder er med Billed-og OCR-scanning.Mødested: Åby bibliotek, Ludvig Feilbergsvej 7, Åbyhøj.Medbring selv frokost, øl og vand kan købes.Tilmelding : Se nedenforBemærk begrænset deltagerantal.

Tilmelding til møderne i Jylland sker til:Bent Pilgaard tlf. 86 67 55 12ellerSvend-Erik Christiansen tlf 86 25 22 52

Slægt & Data


Kalenderen

Møder på Fyn

Tilmelding senest 8 dage før til:Jørgen RasmussenErik Skeels Vej 24A5700 SvendborgTlf 62 22 98 34E-mail: [email protected]

14.03.1998 kl. 13.00-17.00Slægtsforskning på Internettet/v. Martin Bjarklev.Sted:Svendborg Handelsskole,Skovsboevej 43, 5700 Svendborg

Nyt fra bestyrelsen

Udskiftning i bestyrelsen:Læserne af DIS-Danmarks nyheds-brev på internettet kunne for etstykke tid siden orientere sig ompersonudskiftninger i bestyrelsen.

Hermed også en orientering tilalle øvrige medlemmer:

Bent Sørensen har i dette efterår øn-sket at trække sig ud af arbejdet ibestyrelsen.

I hans sted er indkaldt første sup-pleant Svend-Erik Christiansen, tid-ligere formand for DIS.

Bestyrelsen har indbyrdesnyfordelt opgaverne mellem sig.

Efter den ordinære generalfor-samling til april vil bestyrelsen somnormalt konstituere sig ud fra denkonkrete sammensætning.

Med dette blad følger kontingent-opkrævning for 1998. Vi beder om,at ALLE kontrollerer, at det på detudsendte blad anførte navn ogadresse er korrekt.

Eventuelle rettelser bedes med-delt formanden Bent Pilgaard,Randersvej 29, 8800 Viborg,tlf 86 67 55 12

Kontingent mm.

RedaktionenDe sidste par numre af Slægt &

Data har været et fællesprodukt fraHanne Marie Rud og Erik Kann.Arbejdspres har fuldstændigt for-hindret Hanne i at medvirke dennegang, og Erik har alene måtte stå forredaktion, tilretning mm. Det giverMANGE skønhedspletter rundt om-kring. Vi beder om forståelse!!!!!!!

Slægt & Data


Genvej til Gorm den Gamle

Indtil fornylig har vi slægts-forskere været begrænset til atsøge efter vores danske slægt viainternettet på omtrent følgendemåde:

1) Surf’e rundt på internettet oglede efter sider om genealogi.

2) Download’e et nærmest ube-grænset antal lister (ofte genereretmed GED2HTML) med efternavne,evt. suppleret med oplysninger omfødsel, vielse og død.

3) Gennemlæse disse lister i håbom at støde på personer, der kun-nevære beslægtede.

4) Prøve at bekræfte/afkræfteslægtskabet.

Chancen for at finde beslægtedepersoner på denne måde er omtrentlige så god som hvis man går ind påRigsarkivet og begynder at læse til-fældige mikrofilm igennem. Kortsagt meget lille.

Omvendt har man en meget højsikkerhed for at spilde en masse tidpå projektet.

Det er synd, for vi slægtsforskereburde bruge internettet til at ud-veksle slægtshistoriske oplysninger,og på den måde spare hinanden foren masse arbejde.

GEDCOMPDette problem er jeg ved at gøre no-get ved! Jeg har oprettet endatabase, kaldet GEDCOMP.GEDCOMP er i skrivende stundknapt 2 måneder gammel, og harallerede en del succeser bag sig.Mere om dem senere.

Af Lars Kr. Lundin

GEDCOMP står for GEDcomCOMParison (altså GEDCOM sam-menligning).

Formålet med GEDCOMP er atsætte slægtsforskere med interesse ide samme personer i kontakt medhinanden, og der igennem at hjælpeslægtsforskere til at finde flere op-lysninger om deres slægt.

GEDCOMP henvender sig tilslægtsforskere med interesse i dan-skere og til dels svenskere, eftersommange danskere har slægt på tværsaf sundet. Inspirationen tilGEDCOMP kommer faktisk fraSverige. Vores søsterforening DIS-Sverige har nemlig en service, DIS-BYT, hvor medlemmer kan få ud-ført en søgning blandt mere end 1mio. personer.

Desværre virker DISBYT prak-tisk taget kun på søgninger efterpersoner med svenske stedsangivel-ser. GEDCOMP virker derimoduafhængigt af stedsangivelser.

GEDCOMP virker ved at compu-ter-sammenligne filer i GEDCOMformat. GEDCOM er et standardise-ret format for elektronisk kommuni-kation af genealogisk data. Praktisktaget alle slægts-forskningsprog-rammer kan skrive slægtshistoriskeoplysninger i GEDCOM formatet.

For at søge efter din slægt viaGEDCOMP skal du skrive enGEDCOM-fil med dine slægt histo-riske oplysninger og sende den tilGEDCOMP.

Find fejl i dine dataNæsten alle har fejlbehæftede op-lysninger i deres slægtsforskning.Grunden er at praktisk taget alle pået eller andet tidspunkt har tastet etårstal eller lignende forkert ind ideres slægtsforskningsprogram.

Visse slægtsforskningsprogram-mer f.eks.Brothers Keeper kan findesimple fejl i datoer, men på trods afdet er der stadig rigtig mange somhar alle mulige slags uopdagede fejli deres data. For at undgå atGEDCOMP bliver ledt på vildsporaf den slags fejl bliver alle ind-sendte GEDCOM-filer computer-kontrolleret for en række fejl, deralle er fundet i tidligere indsendtmateriale, nemlig:1) Ulovlige datoer. Hvis datoen ikkepasser med GEDCOM’s dato for-mat, er der gode chancer for at da-toen på en eller anden måde er fejl-agtig. Mere end 95% af alleGEDCOM-filer indeholder dennetype fejl.

2) Fødsels- og dødsdatoer der umu-ligt kan passe. Denne megethyppigefejl opstår typisk pga. afindtastningsfejl.

3) Personer, der ikke har angivet no-get køn. For navngivne personer-antages dette at være en fejl.

4) Mænd (drenge) med et -datter ef-ternavn. Skyldes oftest en ind-tastnings-fejl af køn.

5) Ulovlige navne. Dette skyldes of-test at der i et navne-felt er ind-tastet oplysninger, der hører til i etkommentar-felt eller lignende, f.eks.

Slægt & Data


‘hustru til Jens Hansen’ eller‘unavngivet dreng’.

6) Personer med mere end eenmoder eller mere end een fader.

7) Identiske personer. En del,især større GEDCOM-filer indehol-der ofte identiske personer. Dennefejl opstår nemt, når en slægtsfor-sker tilføjer et antal personer (f.ex.modtaget fra en anden slægtsfor-sker) til sin slægt.

Resultatet af denne grundige kon-trol vil blive sendt til dig!

Eftersom praktisk taget alle indtilnu har haft nogle af ovenståendefejl i deres data, er der meget godechancer for at du allerede på dennemåde får gavn af GEDCOMP.

Find dine slægtningeNår din GEDCOM-fil er blevetkontrolleret, sammenligner GED-COMP dine personer med de øvrigepersoner i databasen. Dine personervil også blive sammenlignet medpersoner i GEDCOM-filer, der se-nere hen bliver optaget i databasen.GEDCOMP foretager sammenlig-ningen på basis af køn, navne og da-toer.

Personnavne bliver ofte stavetforskelligt. For at tage højde for det,konverterer GEDCOMP med hårdhånd alle personnavne til en slagsfonetisk stavning. F.ex. vil navnesom ‘Christiane’, ‘Christina’ og‘Kirstine’ blive opfattet som ens.Dette leder til et stort antal tilfældeaf helt eller delvist navne-sammenfald, hvoraf de fleste er uin-teressante. For at tynde ud i alledisse sammenfald sammenlignes da-toer.

GEDCOMP sammenligner datoerfor alle de hændelser to personermed navnesammenfald har oplys-ninger om. Eftersom slægts-historiske datoer angives med vidt

varierende præcision, tagerGEDCOMP hensyn til hvor præ-cist en dato er angivet. F.eks. tillæg-ges det stor betydning hvorvidt toeksakte datoer er ens, mens det be-tyder mindre om datoer angivet med20 års præcision er sammenfal-dende. Upræcise datoer er dog sta-dig egnede til at tynde ud i listenover mulige personsammenfald.Nogle personer har ingen eller kunmeget upræcist angivne datoer. Forat kunne frasortere uinteressantesammenfald med sådanne personer,beregner GEDCOMP tidsperioderder indeholder fødsels- og døds-datoer for disse personer. Det gøresud fra oplysningerne om foræl- dre,ægtefæller og børn. Selvom dissetidsperioder som oftest er ret lange,er de med til at tynde ud i listenover mulige personsammenfald. Dinsøgning har dog de bedste chancer,hvis så mange af dine personer sommuligt har dato oplysninger. Dato-erne behøver ikke nødvendigvis atvære om kirkelige hæn- delser, detkan også være om f.eks. bopæl ellerprofession.

Styrken i GEDCOMPDen unikke fordel ved GEDCOMPer at personsammenligningen ikkekun sker ved at sammenligne navnog datoer for to personer.GEDCOMP udnytter at alle perso-ner i en (normal) GEDCOM-fil haroplysninger om deres slægt. Så for at GEDCOMP erklærer topersoner identiske, er det ikke nokat deres egne navne og datoer stem-mer rimeligt overens, det sam-meskal også gælde for deres for- æl-dre, koner og børn i den ud-stræk-ning oplysninger om disse er til-gængelige. Den parvise sammenlig-ning af de nære slægtninge udføressuccessivt således at også bedste-forældre, svigerfamilie og børne-børn kan indgå i personsammen-ligningen.

GEDCOMP tildeler hvert par afmulige personsammenfald et antalpoint, således at jo flere points,desto sikrere er det at sammenfaldetfaktisk vedrører identiske personer.To forskellige personer har indtil nuikke fået mere end 100 points, mensidentiske personer i to for-skelligeGEDCOM-filer nemt kan få flerehundrede points. To GEDCOM-filermed flere sammenfaldende personerkan nemt giveflere tusind points. Sådet er nemt for GEDCOMP at iden-tificere to GEDCOM-filer med sam-menfaldende personer.

GEDCOMP’s samling af filervokser løbende. Samlingen bestårikke kun af indsendte filer, menogså af GEDCOM-filer, somGEDCOMP selv download’er frainternettet. Til dette formål brugerGEDCOMP en web-crawler, der le-der efter GEDCOM-filer, der inde-holder oplysninger om danskere.GEDCOMP har allerede nu rundetden kvarte million personer.

Hvis man lader GEDCOMP sam-menligne f.eks. tusind personer fraen GEDCOM-fil med et stort antalpersoner f.eks. en kvart million, såkan man forvente snesevis af navne-sammenfald mellem personer, derhar omtrent samme fødsels- ogdødsdag. På trods af dette kanGEDCOMP via sammenligningenaf slægtninge frasortere praktisk ta-get alt andet end virkeligt identiskepersoner.

Bingo!Når GEDCOMP finder toGEDCOM-filer, der indeholderpersonsammenfald, modtager de toindsendere en meddelelse om dette.Meddelelsen indeholder navn ogkontaktadresse på den anden ind-sender, samt uddrag vedrørende desammenfaldende personer fra beggeGEDCOM-filer, inklusive de pointsfor sammenfald, de har fået tildelt.

Slægt & Data


Uddragene af GEDCOM-filernesendes med, for at de to indsenderekan se hvilke personer sammenfal-dene drejer sig om. Hvis den ene afGEDCOM-filerne er download’etfra internettet af GEDCOMP selv,sendes der kun een meddelelse,nemlig til indsenderen af den andenGEDCOMP-fil.

Med mindre en indsender giverbesked om andet, er dette den ene-ste måde hvorpå GEDCOMP vide-regiver indsendte oplysninger. Hvisdu mener din slægtsforskning hartilvejebragt oplysninger, der er pri-vate, følsomme,kontroversielle ellerpå anden måde uegnede tilvideregivelse, bør du udelade disseoplysninger fra den GEDCOM-fildu indsender.

Her er det værd at minde om, atindholdet af statens arkiver med en-kelte restriktioner er offenligt til-gængeligt, og som sådan er det me-ste af indholdet i de flesteGEDCOM-filer offenligt tilgænge-ligt. Der er dog stadig et hensyn attage til de nulevende mennesker,der måtte findes blandt dine oplys-ninger.

Hvis du via GEDCOMP ud-veksler oplysninger med en andenslægtsforsker, bør du som en godslægtsforsker ikke ukritisk tage demodtagne oplysninger for gode va-rer. Istedet for bør du så vidt muligtselv kontrollere de modtagne oplys-ninger på de relevante arkiver. Oghvor meget nemmere er det ikke atslå direkte op i en bog, fremfor athige og søge i de gamle bøger? Ogafsenderen vil kun være digtaknemmlig, hvis du kan finde fejl,som hverken han eller GEDCOMPhar fundet.

Gorm den GamleSom overskriften antyder, så har

GEDCOMP allerede vakt begej-string hos et antal slægtsforskere.Med Flemming Molins tilladelse

bringer jeg her et uddrag af et brevhan har sendt til Ejvind A. Christen-sen (begge DIS-Danmark medlem-mer), efter at GEDCOMP har bragtdem i kontakt med hinanden og ef-ter at de har udvekslet oplysninger:

Tak for kaffe!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Nu er min viv ikke let at skydeigennem:

Sidst på eftermiddagen i går, in-den vi skulle afsted til min søns 30-års fødselsdag, gik jeg så langsomt(troede jeg) i gang med at sammen-ligne dine og mine data, idet jegudskrev „efterslægt i bogform“ forOle Hansen Aagaard (din #26) frabåde din og min base.

Efter [...] notering til undersø-gelse af din #25 [...], så nåede jegfrem til dennes forældre, JacobChristofer Heerfordt og en hos mig„ukendt hustru“, som var navngiveti udskriften fra din base (#29).

Da jeg - for at se hvad Du ellershavde om hende - bad om hendeskoncentrerede anetavle på skærmenvar der „bingo“ - helt tilbage tilGorm den Gamle!

Og efter et par hurtige udskrif-ter, markeringer (med BLÅT, natur-ligvis) og optælling, kunne jeg kon-statere, og om aftenen ved fødsels-dagen hos min søn (som nævnt 30år) for den undrende skare prokla-mere, at hans tip-30 oldefar varGorm den Gamle.

Det var virkelig et scoop, må jegsige! Venlig hilsen - og tak

Flemming Molin

Så heldige kan alle ikke være,men godt 90% af alle indsendtedanske GEDCOM-filer med mindst600 personer har fået meddelelseom mindst een slægtsforsker, derforsker i de samme personer.

Chancen for gevinstKun mellem 100.000 og 150.000 afGEDCOMP’s personer er faktiskdanskere. Dette virker ikke af megetnår man tænker på, at man lederefter personer blandt samtlige for-fædre til godt 5 mio. mennesker, ogman kan undre sig over hvordanGEDCOMP kan give gevinst såofte. Lad os overveje dette i det føl-gende.

Jo længere man bevæger sig til-bage i tiden desto mindre kilde-materiale findes der, desværre. Enbehagelig konsekvens af dette erimidlertid, at chancerne for at andreslægtsforskere er interesserede i desamme personer som man selv, sti-ger efterhånden som man bevægersig tilbage i tiden. Grunden er, at jomindre kildemateriale der findes, jostørre er chancen for at andre, der ernået lige så langt tilbage, også ar-bejder med det samme kildema-teriale. Så en af grundene til atGEDCOMP har givet gevinst såofte indtil nu, er at det indsendteGEDCOM-materiale går langt til-bage i tiden. Hvis man når tilbagefør år 1600, er det bevarede kilde-materiale så sparsomt, at man harmeget gode chancer for at andreforsker i de samme personer.

Omvendt kan man for periodenefter år 1600 ikke regne med, at an-dre forsker i de samme personersom en selv. Så her er spørgsmålet :Mellem hvor mange personer er detat vi leder efter vore aner? I Slægt& Data nr. 1 ’96 sandsynliggør jeg iartiklen ‘MEGA BASE igen’, at detantal mennesker der har levet i Dan-mark i årene 1600-1900 næppeoverstiger 10 millioner. Denne pe-riode er interessant, fordi de flestesøger efter personer født før år1900, og fordi der som sagt er etmeget spinkelt kildemateriale før år1600.

Slægt & Data


Lad os være pessimistiske og an-tage at der har levet 10 mio. menne-sker i Danmark i perioden 1600-1900, og at GEDCOMP kun inde-holder oplysninger om 50.000 afdem. Det præcise antal kender jeg-ikke, fordi de mere end 250.000personer i GEDCOMP ikke kun erdanskere, og fordi en del af dem harmeget upræcise oplysninger omfødsels- og døds år. Med denne an-tagelse kan man sammenligne enGEDCOMP søgning efter personerfra denne periode med at tage kug-ler op af en stor hat med 10 mio.kugler, hvoraf de 50.000 er hvideog resten sorte. Hvis man tager 600

at komme i gang med at indsendedata. Og bare rolig, GEDCOMP rå-der over masser af computerkraft oglagerplads.

tilfældige kugler op af hatten, harman 95% (!) chance for at mindsten af dem er hvid. Denne sandsyn-lighed er ikke langt fra den observe-rede 90% gevinsthyppighed medGEDCOMP. Man skal dog bemær-ke at en GEDCOMP søgning adskil-ler sig fra hatteeksperimentet ved atde personer man leder efter er be-slægtede, mens det er tilfældigekugler man tager op af hatten. Dendag GEDCOMP har oplysninger om1/2 mio. af danskerne fra perioden1600-1900 antyder hatteeksperi-mentet, at en GEDCOMP søgningvil have en gevinstchance på godt90%, selvom man leder efter så lidtsom 50 personer. Så det er bare om

Kontakt til GEDCOMP

GEDCOMP drives af:Lars Kr. LundinLundtoftegade 86, 1.tv.2200 KBH N

GEDCOMP har www-adressen:http://www.imm.dtu.dk/~lkl/gedcomp/

GEDCOM-filer kan sendes til:[email protected] tilfælde af at min e-mail (og www-adresse) ændres, så vil dennyeadresse fremgå af DIS-Danmarkswww-fortegnelse over medlemmer.

Alle slægtsforskere med e-mailadresse kan bruge GEDCOMP.

Hvis du gerne vil brugeGEDCOMP, men hverken du ellerdin familie eller bekendte har e-mail, som du kan anvende:

Alt i GEDCOMP, inklusive af-sendelse af e-mail til indsenderne,er automatiseret. Bidrag indsendtmed almindelig post vil derfor kræve en noget længere arbejdsgang.Bidrag til GEDCOMP indsendt medalmindelig post VIL blive behand-

let, men du må regne med at det viltage lidt længere tid. Resultatet afdin søgning vil blive lagt øverst ibunken hvis du vedlægger enfrankeretsvarkuvert. Hvis du harmobiltelefon hos Teledanmark ellerSonofon, så send dit mobil-telefonnummer med ind tilGEDCOMP. Så vil du kunne mod-tage korte e-mails fra GEDCOMPvia mobiltelefonen.

Lars Kr. LundinLundtoftegade 86, 1tv2200 Kbh N.

Slægt & Data


For et års tid siden afsluttede jegen slægtsbog, der blev indrettet ioverensstemmelse med følgendeindholdsfortegnelse:

IndledningAnetavlerHistorisk oversigtEgn og slægtForfædreneOrdliste.

Indledningen

Indledningen kan selvfølgelig ikkeundværes.

Man skal jo motivere, at man ud-giver bogen, og der er uden tvivlforskellige, der skal takkes for deresbidrag dertil. Desuden er der brugfor en forklaring på, hvorledes læse-ren kan bruge bogen.

Anetavlerne

Anetavlerne har jeg indrettet påganske traditionel vis:

Probanden har nr. 1, hans foræl-dre nr. 2 og 3 - efter det kendte sy-stem, hvor faderen altid har et num-mer, der er dobbelt så stort som bar-nets, og moderen det nummer, derfølger lige efter faderens (og altsåaltid er ulige). Hver A4-side harplads til fire generationer. De ottepersoner, der således afslutter enside, får hver sin tavle på de efter-

Slægtsbogens indretningAf Johannes Lind

Johannes Lind har indsendt to indlæg om slægtsbøger.Hans første indlæg blev bragt i forrige nummer af S&D.Han har selv overfor redaktionen gjort opmærksom på, at hvis beggeartikler blev bragt, var der et af afsnittene der lappede over.Vi har imidlertid fundet af Johannes Linds indlæg var så homogenehver for sig og sammen, at vi har besluttet os til ikke at skære dobbelt-afsnittet ud

følgende sider. På den måde bliversammenhængen overskuelig nok, ogman undgår de kæmpemæssigefoldeark, som en anetavle ellerskunne give anledning til.

Den historiske oversigtDen historiske oversigt går fra 1600til 1850.

Den er en synopse med 4 søjler.Først årstallene, så en søjle medvigtige begivenheder i udlandet,dernæst en med tilsvarende danskebegivenheder og til slut en, hvoranerne er placeret på den tid, da deblev gift. Sådan får man et forelø-bigt indtryk af den tid, de pågæl-dende levede i.

Egn og slægtAfsnittet om egn og slægt er i en visforstand bogens vigtigste.

Jeg var så heldig at komme til etDIS-arrangeret møde, hvor en fore-dragsholder slog til lyd for, at manforsøgte at give en samlet fremstil-ling af nogle generationers liv i enbestemt egn fremfor at opdele frem-stillingen blot på de enkelte aner.Den ide har jeg fulgt, og det tror jegat mange kan gøre med udbytte.Hvis man følger den almindeligeordning med probanden først og deældste aner tilsidst, så kommer manjo til at fortælle historien bagfra.Hvis man vælger den egnsopdelteorden, så kan man komme til at for-

tælle fra begyndelsen. Og det erikke mindst vigtigt, hvis det drejersig om ganske almindelige bon-deslægter, der har efterladt sig me-get lidt skriftligt. Man skal væremeget heldig, hvis man bliver istand til en egentlig karakteristik afden enkelte person. Derimod er deraltid noget at sige om den tid og densituation, vedkommende levede i.Man opnår også den sidegevinst, atdet bliver lettere at undgå de genta-gelser, der kunne forekomme, hvisflere forskellige aner har levet un-der de samme omstændigheder ogaltså skulle forsynes med sammebeskrivelse.

ForfædreneAfsnittet om forfædrene er så, hvadder bliver tilbage, når alt det„sjove“ er blevet fortalt i det foregå-ende afsnit.

Her følges en helt traditionel op-stilling med probanden først som nr.1 og dernæst alle de andre i nume-risk rækkefølge. Hele bogen er na-turligvis pagineret, men derudoverhar hver side i det yderste hjørneforneden (trykt med stor, fed gro-tesk) løbenummeret på den ane, derbehandles på den pågældende side.Det er en stor hjælp, hvis man f.eks.fra ane nr. 8 vil finde hen til hansforældre (der altså må være nr. 16-17). Den slags skal gerne kunne gø-res hurtigt.

Slægt & Data


For hver ane er her samlet al dentørre dokumentation, som jo skal til(om fødsel, ægteskab, død, ejen-domskøb m.v.). Hvis dokumentatio-nen synes at være utilstrækkelig tilat fastslå et familieskab, har jeg væ-ret glad for at have et indledende af-snit, som jeg kalder identifikation,hvor jeg kan gøre rede for, at ved-kommende er kommet med i bogen,skønt visse forudsætninger mangler.Det er vigtigt at gøre opmærksompå sådanne usikkerheder, for der ersikkert ikke andre, der læggermærke til dem, og det ender med, atman også glemmer dem selv, hvisder ikke udtrykkeligt er et notatherom. Der kan også være et afsnitom videre efterforskning, hvis der ervisse undersøgelser, der ikke varblevet gjort ved bogens afslutning.Begge dele er i grunden udtryk for,at selv om bogen er blevet færdig,så bliver arbejdet det aldrig. Bogener altid et foreløbigt produkt.

For hver ane bringer jeg en stumpefterslægtstavle. Her har jeg aldrigtilstræbt nogen fuldstændighed,men når jeg gennemgik et sogns mi-krokort, kunne jeg jo lige så godttage det med, som jeg fandt der. Detøger muligheden for at findeberøringspunkter med andre slægts-forskeres arbejder. Ved angivelseom dåb har jeg altid taget fadderemed for hver eneste person. Det ervigtigt. For faddervalget kan i højgrad være med til at afsløre, om deter den rigtige person, man har fat i.Det er en del af personens kontekst.Og man må altid sikre sig bedst mu-ligt, at konteksten er rigtig. Det nyt-ter ikke meget, at man i kirkebogenhar fundet det navn, man søger, hviskonteksten er helt ved siden af.Hver efterslægtstavle er forsynetmed et navneregister med henvis-ning til tavlen. Det er en af de ting,som jeg har ladet et slægts-forsk-ningsprogram gøre for ikke at

overse noget. Disse navnelister eriøvrigt noget af det, der kan få migselv til at studere min egen bog.Måske opdager man en person, derhar været brugt flere gange som fad-der i den pågældende efterslægt.Hvorfor er han det? Kan man findeet mønster?

OrdlisteBogens sidste afsnit er en ordliste.Den bør nok være med.

Vi slægtsforskere må jo forsøgeat huske, at vi ikke skriver for hin-anden, men for vore niecer, nevøer

Johannes LindSpurvevænget 416710 Esbjerg V75 46 03 61

Slægt & Data


Det er for de fleste af DIS-Dan-marks medlemmer af stor inte-resse at finde ud af, hvordan manlaver en slægtsbog. I den nystif-tede lokale brugergruppe påSydfyn under DIS-Danmark haret af emnerne i gruppens møde-aftener naturligvis også, hvordanlaver man en slægtsbog.

Min indgangsvinkel til slægtsforsk-ning er en oldemor på mødrene side,som i en alder af 80 år satte sig nedog skrev en livsskildring om sit livsom gårdmandskone med 18 børn,om sine forfædre som hun havdefået fortalt om, samt om sine tre sø-stre og deres børn. Jeg kunne måskeogså have valgt at kalde det enslægtsbog.

Jeg vil i det efterfølgende kommemed nogle spørgsmål og betragtnin-ger, som jeg selv har stået og ståroverfor, når man går i gang med atlave en eller flere slægtsbøger.

Hvad er en slægtsbog?Det er vel naturligt at spørge sig

selv, hvad er egentlig en slægtsbog.Jeg er ikke ekspert, så jeg er nokikke den rigtige til at svare herpå.Men jeg har selv den opfattelse, aten slægtsbog er en slægtshistoriskbeskrivelse af enten anerne til en gi-ven proband eller efterkommerneefter en given ane i det efterfølgenekaldt en efterslægtsbog eller anes-lægtsbog.

Det er i hvert fald to vidt forskel-lige problematikker, man kommerud for, når man skal lave en slægts-bog, hvad enten det er enefterslægtsbog eller en aneslægts-bog.

behøver man jo ikke at starte på barbund.

Efterhånden som arbejdet skriderfrem, vil der uvægerligt dukke nyeideer op, som kan få indflydelse påden måde, som udformer “bogen”.

Til udformning af en slægtsbogkan jeg anbefale brugen af et pro-gram som f.eks. Microsoft Publis-her. Det er et forholdsvis billigtdesk-top program, hvormed mankan lave flotte publikationer. Men iøvrigt kan de fleste nyetekstbehandlingsprogrammer laveutroligt flotte opsætninger og ud-skrifter. Problemet her er, at detkræver et rimeligt kendskab til etsådant program for at få en optimaludnyttelse af det. Men fat mod -man lærer hen ad vejen, mens manarbejder med det - og det er som re-gel nemt at lave ændringer, hvisman ombestemmer sig. Det er netopfordelen ved brug af EDB. Man be-høver ikke at skulle skrive det heleom igen.

Jeg kan selvfølgelig nikke gen-kendende til, at den form, der an-vendes til at beskrive de enkeltepersoner, er en gentagelse personefter person. Det er uundgåeligt,hvis der skal være en eller andenform for systematik for at kunnefinde rundt i alle disse aner eller ef-terkommere. Man kan selvfølgelig,som Leif Høgh Pedersen skriver isidste nummer af Slægt & Data,krydre fortællingen med billeder,anekdoter og hvad man nu kan findeaf specielle ting om de personer og

Om slægtsbøgerAf Jørgen Rasmussen De fleste slægtsforskere forsker

sikkert efter deres aner. Det er joikke alle, der har en eller anden“vigtig” person blandt sine aner. Defleste af os stammer jo fra alminde-lige mennesker, som var bosat pålandet som enten daglejere, hus-mænd eller gårdmænd.

Men det bør selvfølgelig ikke af-holde en fra at skrive om de opda-gelser, som man har gjort på arki-verne. Det vil da være synd, hvis altdet arbejde skulle gå tabt.

Hvordan laver man enslægtsbog?Jeg har selv valgt at lave en ane-slægtsbog, ja faktisk hele fire “bø-ger”, nemlig en for hver af minesvigerforældres og forældres aner.Det er et stort arbejde, som måskeengang bliver færdigt, måske aldrig,men jeg har da til hensigt, hvis jeglever længe nok, at udgive en ellerflere udgaver af slægtsbøgerne.

Som det så rigtig er sagt i sidstenummer af Slægt & Data, er EDB etenormt hjælpemiddel til at lave enslægtsbog. For mig er en slægtsbogikke en professionel udarbejdet bogtrykt på et trykkeri til mange tusindekroner. Det er de færreste, der kanmagte det. Selv en håndskrevet“bog”, kan efter min opfattelse væreen slægtsbog, når blot den omfatterbeskrivelse af flere slægter.

For at lave en slægtsbog må manførst gøre sig klart, om det skalvære en efterslægtsbog eller enaneslægtsbog, man vil lave. Det erjo i høj grad det materiale, som manhar indsamlet, der er med til at af-gøre det.

Når så man skal til at gå i gang,er det en god ide at skæve til, hvor-dan andre har løst en sådan opgave.Det er selvfølgelig ikke sådan, atman absolut skal kopiere andre,men hvis andre har fået gode ideer,

Slægt & Data


steder, som man har valgt at skriveom.

Efter min opfattelse er et af destore problemer at holde styr påsammenhængen mellem de mangepersoner, som beskrives. Her er detvæsentligt at have et overskueligtsystem. Værst er det nok ved ud-formningen af en efterslægtsbog.Som bekendt er der normalt kun toforældre til et barn. Men et par kanjo få mange børn, børnebørn, olde-børn o.s.v..

Jeg har selv lavet en “tavle” tilbrug i udformningen af en anes-lægtsbog, som jeg mener gør detlettere at holde styr på sammenhæn-gen mellem anerne. Det er også engod ide at lave et eller flere indexover de beskrevne personer. Det kanvære alfabetisk personindex eller enefterslægtstavle afhængig af, hvadfor en type “bog”, man har valgt atlave.

Jeg har også set gode eksemplerpå udformningen af en efterslægts-bog, hvor den pågældende gjorde engren af efterkommerne færdig adgangen i stedet for at beskrive demgenerationsvis.

Men det er alt sammen ettemperamentsspørgsmål, som manda heldigvis selv kan afgøre.

Bliver man nogensindefærdig?Det er svært at svare på. Det afhæn-ger nok i høj grad af, hvad det er, atman har valgt at beskrive.

I forbindelse med udarbejdelse afden første af de fire aneslægtsbøgersynes jeg, at jeg hele tiden findernye oplysninger, som skal med.Men det er selvfølgelig nødvendigtat stoppe på et eller andet tidspunktfor at få lavet bogen. Så kan man al-tid lave en revideret udgave, hvisman finder nye oplysninger, somman finder skal offentliggøres tilglæde for andre.

Hvad gør man ved den, nården er færdig?Jeg har netop lavet et udkast til 1.udgave af “Slægtsbog over aner tilCarla Nicoline Møller Johansen,1907 - 1984” i A5-format, som ersamlet med en indbindingsskinnefra Esselte.

Bogen, som er en slægtshistoriskbeskrivelse af min svigermodersaner, er en gave til den sidstlevendeaf min svigermoders søskende i for-bindelse med et besøg hos hende iSauda i Norge. Den er ikke færdig,fordi man hele tiden kan finde nyeoplysninger. Men da den pågæl-dende bliver 80 år, er det måske sid-ste chance for at kunne aflevere en“slægtsbog”, som hun kan få glædeaf at læse.

Men ellers er spørgsmålet, hvadgør man med sin “bog”, når manmener, at den er færdig. Det er etaf de spørgsmål, som vor lille lo-kale DIS-Danmark gruppe her påSydfyn vil forsøge at afklare på etmøde . Så måske kan jeg til den tidkomme med et supplement.

I hvert fald har det været drøf-tet, at man dels kan forære ellersælge den til familie og interesse-rede. Det kan her være et spørgs-mål om fremstillingsomkostninger.

En mulighed kan også være ataflevere et eksemplar til det lokal-historiske arkiv i det eller de om-råder, hvor slægten har levet.

Der er selvfølgelig også mulig-heden at gå til en bogtrykker og få“bogen” udgivet med registrering

En „tavle“ i en aneslægtsbog kan give et godt overblik

Slægt & Data


og hvad der til hører. Men det vedjeg for nærværende for lidt om.

Jeg skal opfordre medlemmer tilat skrive i bladet om, hvordan man“officielt” udgiver en slægtsbog,uden at det koster en formue.

Jørgen Rasmussen.Erik Skeels Vej 24A, Tved5700 Svendborg62 22 98 34

Ovenover: Eksempel på forord og oversigt over anerne

Ovenfor: Eksempel på biografi

Slægt & Data


Illustration til Jørgen Rasmussensartikel, efterslægtsbog med tavle ogtilhørende tekst

K. Haaning Andersen, fader til den CD-rom, der blev anmeldti sidste nummer af Slægt & Data har indsendt følgende tiloptagelse:

Vedrørende anmeldelse af DANSK ANEARKIV så er følgende med inyere CD:

en vejledning i anvendelse,rigtig CD-label,prisen sat ned til 299 kr.Der vil også være mulighed for at ombytte en købt CD med en opda-teret version mod mindre betaling.

DANSK ANEARKIVK. Haaning Andersen

Skovbjergengen 7 Arnborg7400 Herning

Slægt & Data


16q22 eller Hva’ Satan

skal vi med Stæren*).

Af Leif Thor Olsen

Da jeg for omkring 10 år sidenbegyndte at registrere hvad jeghavde liggende af løse notater ogpapirer om min slægt, var detmest stabile jeg havde liggende,15 sider kopieret fra ActaOphtalmologica Vol. 27. IV.[1949]. De 15 sider bærer titlen„A family with eigth generationsof hereditary cataract“ [Enfamilie med arvelig grå stær iotte generationer] by ElseMarner (EM). Artiklen er etkoncentrat af EMs doktordispu-tats.

Denne specielle grå stær kaldeszonulær cataract og på dansk lag-stær, en lignende findes i slægterneVolkmann og Ursin.

Jeg havde af og til set løseligt påartiklen, nu læste jeg den grundi-gere og fandt oven i købet, at minfarfar og 5 af hans 8 børn og 3 afbørnebørnene alle med den arveli-ge øjensygdom var trukket fremsom en særlig interessant gren afslægten, hvor jeg kaldes VII:150dvs. den syvende generations nr.150.

LitteraturhenvisningerSom enhver anden ordentlig viden-skabelig artikel slutter denne meden række litteraturhenvisninvis-ninger. Jeg fik fat i de 2 artikler fraUgeskrift for Læger fra henholds-vis 1878 og 1891, der bl.a. henvi-ses til. Disse artikler indeholderudover lægeligt stof en del perso-nalhistorisk materiale.

Når jeg filtrerer de 2 artikler ogEMs afhandling gennem mine kon-taktlinser og briller - normalt syn påbegge øjne - har jeg en del guldstøvog større partikler tilbage ved hjælpaf disse samt forskellige yderligereoplysninger om de første 2 genera-tioner som jeg har fået ved samtalermed EM og eget og overleveretkendskab til slægten, kan jeg sættenavne på en del af markeringernepå hendes sol.

Så står der bare tilbage at findenavnene til de resterende punkter!

Hver gang det lykkes mig atsætte et navn mere på slægten kanjeg ikke lade med at tænke på athele navnestoffet findes på StatensØjenklinik, nu indtastet af ErikKann. Gennem 9 slægtled har vilagt øjne til og forlystet øjenlægergennem flere generationer, dette tiltrods har en lægmand efter sigendeikke ret til få oplyst navnene på deafdøde generationer. Brandærger-ligt.

Efterslægtstavlen over stær-familien Olsen - ja, sådan kaldes viefter det hyppigst forekommendeefternavn - viser både køn ogsygdomsforekomst på den måde atkvinder vises med en cirkel ogmænd med en firkant, sorte figurerviser personer med og hvide udenstæren. Tavlen viser ialt 542 perso-ner, heraf har 132 eller 24 % syg-dommen. (Jeg kender 75 af perso-nerne). Børn af en far eller mor derhar sygdommen vil med 50% sand-synlighed have sygdommen, der

arves ligeligt mellem kønnene, menden kan ikke springe et slægtledover. Geografisk havde stæren i1949 en stærk udbredelse omkringRoskilde men den største i Køge ogKøges sydlige nabosogne.

Og hvor har sygdommen så situdgangspunkt? Jo, stammoderen erMaren Larsdatter født 1763 iAlkestrup, Sædder sogn, Præstøamt, død smst. 1825. Hun blev gift iSædder kirke 1787 med indsidderog daglejer Niels Christophersenfødt 1761, ligeledes i Alkestrup,død smst. 1816. (Forældre og bed-steforældre til begge er fundet isamme sogn). Maren Larsdatter fiken del børn, kun to døtre er registre-rede som bærer af sygdommen,disse er:

1) Mette Nielsdatter født 1791 iAlkestrup, gift med husmand ogindsidder Niels Bendtsen født 1793i Alkestrup, de fik 5 børn. Mette harpå tavlen nummer II:1.

2) Karen Nielsdatter født 1804 iAlkestrup, gift med husmand JensLarsen født 1776 i Lidemark sogn,Præstø amt, de fik 1 barn. Karen harnummer II:2.

Maren Larsdatter blev som vok-sen registreret på Rigshospitalet, dahun henvendte sig med én af sinedøtre. Herefter er de fleste med syg-dommen journaliseret der. EM fikpå et tidspunkt interesse for fami-lien ved at studere journalerne, mender forestod et større opklaringsar-

Slægt & Data


bejde for at få bragt rede i defamiliemæssige relationer. Rentpraktisk foregik det ved at EM førsti 40’erne i sommertiden kørte rundti sognene syd for Køge og opsøgtede respektive familier og registre-rede alle familiens medlemmer -også de uden stæren. Hun bearbej-dede dernæst det store materiale sådet endeligt blev til den omtalte dis-putats.

Som man kan forstå er EM nu enældre dame. For en del år siden af-hændede hun sin praksis til en sønog kastede sig endnu engang overfamilien. Hun ringede til alle nule-vende bærere af sygdommen og bados om at henvende os til vor egen

læge og få foretaget en blodprøvefor nu ville man ud fra denne prøveat finde årsagen til sygdommen.Hvordan det videre foregik, ved jegikke, men i 1989 forelå resultatet afdet videnskabelige arbejde: Årsagentil zonulær cataract er en forandringi et arveanlæg - gen. Generne sidderpå kromosonerne, vi har 23kromosonpar og på kromosonpar16, helt nøjagtigt på det sted, derhedder 16q22, sidder det forkertegen.

Arvebiologi

Jeg har i det sidste bevæget mig pågyngende grund, arvebiologi er justikke det jeg ved mest om; jeg vil

sige, at det overgår præstens for-stand og går langt ind i min.

Men hvad med de etiske proble-mer i forbindelse med genteknolo-gi. En skønne dag går lægerne indog pirrer i kromosonerne på fostrenei stærfamlien Olsen, og så er densygdom væk. Herligt! Men hvad kandet ikke føre til? Vi hører næstendagligt om nye resultater inden forgenforskningen og vi er kun vedbegyndelsen, tror jeg. Dét overgårogså min forstand og fantasi. Jeg sy-nes, vore efterkommere på dette om-råde har en skræmmende fremtid.

Hvis du hører til stor/stærfamilienOlsen hører jeg gerne fra dig.

Leif Thor OlsenDronningholmsvej 455700 SvendborgTlf. 6221 3929Email: [email protected]

*) titel på Gustav Wied novelle

Eksempel på den i artiklen omtalte„sol“.

Slægt & Data


Bondefanget af FamDex

det fra Windows eller Win95, kandu oprette en ikon til at starte detmed. Hvordan du gør det, kan dulade Windows forklarer dig.

GedCom ?Hvad er Gedcom? Gedcom er en

måde at sende data ind og ud af etslægtsprogram.

Gedcom er opfundet i USA ogpasser til forholdene derovre. F.eks.går gedcom ud fra, at hvis en mandog en kvinde får et barn sammen, såer de en familie. Ikke her i Dan-mark! Hverken nu eller førhen. Jeger ofte stødt på betegnelsen “uægte”og “udlagt som barnefader”i vorekirkebøger, og det er ikke altid, atdisse mennesker har fundet sammeni et familieforhold.

Der er mange af de datoer ogdata, du kan indtaste i FamDex, somikke kommer med i en gedcom. Detgør ikke så meget, for det slægtsprogram, der skal modtage din gedcom,har sjældent plads til disse data. Detkan være konfirmationsdato ogdata. Det kan være livsdatoer medtilhørende tekst og kildeoplysning.Simple ting som en beskrivelse af etægteskab eller parforhold. Ja, hvormange programmer har plads tilkirkenavn, sogn og herred ved dekirkelige handlinger? Og hvad bli-ver der af alle vore faddere ved bar-nedåb? Og vidnerne ved vore bryl-lupper?

Er der GEDCOM i FamDex? Ja, når dine databaser er tomme,

kan du hente en gedcom ind. På denmåde er der ingen risiko for at fyldedine data op med en mængde uøn-skede, fremmede personer. Skulledu have behov for at sammenkørerdine data med en gedcom, sender du

Af Leif Høgh Pedersen

Der findes efterhånden en stordel slægtsforskningsprog-rammer, som hver har deresegenskaber. Det er således megetsvært at vælge det program, somlige passer til dig. Når man går igang med at søge efter det“rigtige”, får man mange goderåd med på vejen. De er allesikkert velmente, men en stor delbygger på “jeg tror nok” og “jeghar hørt”.I tidens løb er jeg blevet udsatfor en del af disse “!” og kunnetænke mig at bringe et par afdem frem.

Er det et DOS program?Ved du ikke, at Windows er det

eneste rigtige! Jamen, hvorforikke vælge DOS? DOS- program-mer kan køre som DOS, somWindows og som Win95.Windows-programmer kan køreunder Win95 også, hvorimod pro-grammer til Win95 kun kan køreunder Win95. Altså DOS - pro-grammet er det mest fleksible.

Jamen, Windows erselvforklarende?

- Sludder! Det er normalt atskrive Windows- programmer, såde er selvforklarende. Mange DOSprogrammer er skrevet på sammemåde. FamDex er skrevet medhjælpetekster på nederste linie ilangt de fleste billeder. Der erhjælpetekst i selve billedet, hvisder har været behov for det. Og derkan hentes hjælp med F1 i langt defleste situationer. Den eneste Dos-kommando der skal bruges, er til atstarte programmet med: FAM +printer. Mange har en menu, hvordenne kommando kan skrives ind,hvis de ikke kan huske den. Køres

data og gedcom til mig, og jeg la-ver sammenkøringen.

Kan du sende dine data udaf FamDex til enGEDCOM?

Nej, men der arbejdes med enmulighed, hvor alle de mange ting,der kan indtastes i FamDex, kankomme med ud. Det bedste villevære en ny GEDCOM standard,som tog hensyn til nogle flere af deting, der kunne skrives ind. Indtilda kan de brugere, der måtte ønskedet, få konverteret deres data til enstandard gedcom, hos mig. Detsker der er nogen der vil prøve no-get andet med deres data, men debliver oftest skuffede over det, derkommer med over i et andet pro-gram.

Kan man komme til data påen anden måde?

- Ja, FamDex databaser er, tilforskel fra mange andre program-mer, en kendt databasestruktur,dBASE III, som bruges og læses afmange andre database program-mer, så det er muligt at brugebaserne umiddelbart i anden sam-menhæng.

Det kommunikationsprogram,der er under forberedelse iFamDex, vil også have en megetspeciel modtagerside. Her hentesgedcom data udefra ind i en paral-lel database i FamDex, den bliverikke blandet med dine egne data.Så kan du f.eks. lade programmet

Slægt & Data


søge efter sammenfaldende data el-ler - familie struktur og først når deer fundet, overfører den del af de nydata, som skal tilsættes dine egnebaser.

Er FamDex ikke frygteligtdyrt?Der er i dag brugt mere end 15.000timer på at fremstille FamDex, medalle dets tilægsbaser og moduler.Hvert modul koster 200, - kr. inklu-siv moms og forsendelse og der er12 moduler i alt. Det bliver ca. 10øre pr. time, hver gang der sælges etkomplet program. For den pris fårdu nogle andre faciliteter også.FamDex udvikles til stadighed og 3- 4 gange på et år får du tilsendt detsidste nye, hvadenten du har købt 1.modul eller allesammen. Du kankomme med dine ideer og behov, oger det noget, flere kan have gavn af,kommer det med i programmet, el-ler jeg laver et program specielt tildig, så du får løst dit problem.

Jamen alle de andreprogrammer er billigere.

Så køb kun hovedmodulet og bo-gen, det koster 400,- kr., og så kandu indtaste mere end de fleste andreprogrammer, og du kan udskrive enslægtsbog. Det er der ikke mangeslægtsprogrammer der kan. Er detdyrt?

Jamen hvorfor så alle deandre moduler.

En del af de andre moduler er forat ændre FamDex fra et indtastning-sprogram, som de fleste andre, til etforskningsprogram, med livsforløb,anetavle, familieoversigt og megetandet. En anden del er til at gøreslægtsbogen mere spændende medmulighed for at hente kirke - , by -,navne - eller erhvervs beskrivelsemed ud i slægtsbøgerne. Få tilknyt-tet anetavle og efterslægts-diagrammer til bøgerne. Lavearbejdsfiler efter bestemte søge-

opsætninger og meget andet. Dukan også følge slægtens udbredelsepå et Danmarkskort, eller se hvor dedanske kirker er pladseret. Der ermange andre muligheder ogmodulerne kan sættes til efter behagog penge pung.

FamDex klubbenFor et kontingent på 50, - kr. om

året kan du blive medlem afFamDex klubben. Klubben er enselvstændig enhed, hvor ikke en-gang jeg kan få lov at være ydende.Hvad får jeg fra klubben?

- Ca. 4 gange om året er der etlille blad fra klubben med oplysnin-ger om aktiviteterne og opdateringaf dine kirkebeskrivelser, der erover 1000 beskrivelser nu.Er det alt? -

Nej, en gang om året samles demedlemmer der måtte have tid oglyst, og så snakker vi slægt og serhvad vi kan hjælpe hinanden med. Iår er temaet “slægtsbogen”.Er der ikke mere?-

Jo da, vi hjælper da også hinan-den med at gå i vore arkiver, lånermicro film af hinanden, løserprogramproblemer og alt muligt an-det, hvor vi kan være hinanden be-hjælpelige. Da alle kender hinandeneller kan finde hinanden på de ud-sendte medlemslister, er det let at fåhjælp i den del af landet, hvor dumåtte have behov.

BONDEFANGET?Ja, - det er rigtigt at du er bonde-fanget af FamDex.

Men er det nu noget negativt? Nej, jeg tror de fleste ser det

som et problem at skulle skifte til etandet program, for hvor gør vi så afalle de data, som dette program ikkekan indeholde? Hvordan får vi præ-senteret vore data for den, der gernevil have en slægtsbog med sig selvsom centrum? Skulle du have lysttil at skifte program, er det blot atbede om en gedcom og mulighe-derne er åbne.

Hvorfor kan de andreprogrammer ikke det sammesom FamDex eller omvendt?

Vi har alle vore ideer om, hvadvores program skal kunne. IFamDex har du også mulighed forat være med til at præge udviklin-gen, og du bliver orienteret om detsidste ny, løbende. Det er nu engangsådan, at mange hoveder får flereideer end få. Det er ikke noget pa-tent, alle andre kan gøre det samme.

Er der grund til at frygtefremtiden?

Nej, jeg tror, at udviklingen vilfortsætte, og FamDex vil være et afde programmer, der er med fremmemed nye ideer til slægtsforskning,og det er jo egentlig det, det drejersig om.Leif Høgh PedersenFritids programmør og fader tilFamDex.Kildebuen 42740 Skovlunde42 84 19 16

Slægt & Data


Gratisannoncer

Fra Medlem til Medlem

Mikrokort købes:

Jeg er interesseret i mikrokort frahele Tåsinge, både af kirkebøger ogfolketællinger

Mogens Pelle75 57 44 [email protected]

Mikrofiche-kortlæsersælges:Pris 400,00 kroner. Er i orden

Mogens Pelle75 57 44 [email protected]

Annoncer i Slægt &DataFremover vil der kunne indrykkes kommercielle annoncer ibladet efter følgende retningslinier:

* Annoncer bestilles separat til hver enkelt ny udgave af bla-det.

* Annoncen skal leveres færdigopsat efter nærmere aftalemed redaktøren. Kun efter nærmere aftale kan der ydes assi-stance til annoncens udformning mod betaling af omkost-ningerne.

* Annoncen skal have direkte relation til slægtsforskning,herunder brugen af EDB til slægtsforskning.

* Bladet forbeholder sig ret til at undlade at optage annoncer,der enten ikke er relevante for bladets formål, strider modlovgivningen eller af redaktionelle årsager.

* Ved fejl i annoncen, der skyldes bladet, kan der gives ned-slag i annoncens pris efter redaktionens skøn. Bladet påta-ger sig intet ansvar for skader iøvrigt.

* Der betales kr. 200 excl. moms for hver påbegyndt 1/12side.

* Sidste frist for indsendelse og betaling af annoncer er sam-me dato som for øvrigt stof til bladet. (se s. 2)

* Annoncer aftales med bladets redaktør inden fristens udløb.

Slægt & Data


Vedr. Ancestral Quest 2.0

Af Anna Margrethe Krogh-Thomsen

Efter at have læst Pia Sørensensindlæg i sidste nr. af Slægt &Data, syntes jeg at jeg skylderbrugerne af Ancestral Quest 2.0et mere fyldestgørende svar, enddette indlæg gav udtryk for. Jegbruger selv programmet, og harhaft den glæde ved flere lejlighe-der at demonstrereprogrammetfor andre brugere.

Ancestral Quest 2.0 er et mo-derne Amerikansk program , derkan alt , hvad man kan ønske sig afet moderne slægtsforskningspro-gram. Men desværre er programmeti øjeblikket stadig kun på engelsk.

Vi har lovet, at en dansk versionvar undervejs snarest.

Imidlertid er der ved at kommeten endnu nyere udgave af program-met der hedder Ancestral Quest 2.1.Denne nye model er ved at blive te-

slægtsforskningsprogrammer,blandt andet med hensyn tilinternet. m.m. Så ingen panik! ,programmet kommer på dansk. ogtil en rimelig pris.

Jeg ved udmærket godt, at derer mange gode programmer i han-delen, og at det jo er en smags sag,hvad man vælger. Det vigtigste formig er at programmet kan lave enGOD GEDCOM FIL, så man altidkan fortryde sit valg, og flytte til etandet program, uden at tabe data,heller ikke i noterne. Jeg har selvmange forskellige programmer påmin computer, og dem kan jeg be-væge mig rundt i via Gedcom Fi-ler.

Anna Margrethe Krogh-ThgomsenHedebyvej 53650 Ølstykke

Bestyrelsens medlemmer er nu næsten alle gået påinternettet, og I kan skrive til dem på følgende e-mailadresser:

DIS-Danmark [email protected] Pilgaard [email protected] Verner Nielsen [email protected] Bjarklev [email protected] Jensen pt uden e-mail adresseArne Julin [email protected]. n236.z2.fidonet.orgJørgen Rasmussen [email protected] Kann [email protected]

stet blandt andet i Danmark, og vilforhåbentlig komme i handlen om etpar måneder. Til denne nye udgavehar N.O. Andersen i Odense, derstår for salget af programmet i Dan-mark, for kort tid siden underskre-vet de papirer, der giver rettighedertil at lave en dansk oversættelse tilAncestral Quest 2.1. Dette vil for-håbentlig kunne købes her i landetom ca. 4 måneder.

Det ville jo være en dårlig ide atlave en dansk udgave til AncestralQuest 2.0, når den nye model 2.1.er „lige om hjørnet“. Brugere derhar købt 2.0 vil kunne købe enopgradering, så deres model ogsåvil kunne passe til den nye danskeoversættelse.

Ancestral Quest 2.1 har flere for-bedringer , så programmet stadig le-ver op, til det sidste nye inden for

Slægt & Data


Nyt fra Arkiverne

RIGSARKIVETmeddelelse nr. 14De Slesvigske Krige1848-1850 og 1864

Støder man på personer, derkan have deltaget i de slesvigskekrige, kan man søge hjælp i RA.Der er arkivaler omfattende:

FaldneDøde, sårede og fangerDanske i fangenskabSavnedeLazaretter i KøbenhavnLazaretter udenfor Kbhvn.FeltlazaretterErindringsmedaljenTapperhedsmedaljerJubilæumsgave og hædersgave.

Udover de ovenfor angivne kildervil det være muligt såvel under deenkelte afdelinger, som i ForsvaretsArkivers arkiv med særlige sager atfinde kilder til de Slesvigske Krige.Billeder og portrætter i ForsvaretsBilledarkiv.

For krigen 1864 findes i ForsvaretsArkiver oversigt overDanske office-rer ved den aktive armé. Fortegnelseover Artilleriets navne.

Rigsarkivets publikumsafdelinghar i lang tid præsteret den eneværdifulde vejledningsfolder efterden anden.Nedenfor bringes en omtale af enrække af de senest udkomne.

Af Georg V.Jensen

RIGSARKIVETmeddelelse nr. 15JournalguidenRentekammersystemet

Dette er først og fremmest envejledning i brugen af én afhovedtyperne indenfor dejournalstyrede arkivfonds dvsprimært de ministerielle arkiverefter 1848.

RIGSARKIVETmeddelelse nr. 16Vejledning i udfyldning afbestillingssedler.

Forudsætningen for at få bestiltde rigtige arkivaler frem er, at manhar udfyldt sin bestillingsseddelkorrekt.

RIGSARKIVETmeddelelse nr. 17: vedrørerDanicasamlingen

Omfatter mikrofilm og papir kopieraf arkivalier i andre lande omDanmark og danskere. Indeholderbl.a. oplysninger om danskeindvandrere og erhvervsvirksomhe-der.Der er Danica fra Sverige, Norge,Polen, Holland, Spanien, Italien,Vatikanet og Schweiz.

RIGSARKIVETmeddelelse nr. 18JournalguidenJournalplansystemet

Journalplansystemet, eller retteredet kartoteksbaserede journal-plansystem, er en journaliserings-måde, hvor sagerne fortegnes oghenlægges efter en fast emneplan.Det blev udbredt icentraladministra-tionen fra 1860’erne og afløste de toældre systemer, kancellisystemetog rentekammersystemet.I 1980’erne og 90’erne afløstes dekatoteksbaserede journalplansy-stemer af edb-journaler, hvor jour-nal-planen, journalen og registre blevintegreret i ét system.Hovedhensigten med det kartoteks-baserede journalplansystem var atforbedre den systematiske emne-mæssige søgning efter sager.De to ældre systemer, kancelli- ogrentekammersystemerne, mangledesystematiske emne-indgange.Journalplansystemet er grundigerebeskrevet og illustreret med eneksempelsag på Rigsarkivetshomepage. Se den over internettetpå:

http://www.sa.dk/ra/ eller påpc’erne på RA’s læsesal.

Slægt & Data


Referat af Rigsarkivets brugermøde 3. november 1997

Arkivchef Birgit Løgstrup bød vel-kommen og fortalte kort om husetsinformationsteknologiske historie,hvor det væsentligste for os brugerevar, at man for 3 år siden fik nytnetværk, således, at det nu blev mu-ligt at arbejde udenfor huset.

Derefter gennemgik arki-varerne Nis Maybom og Frank Al-lan Rasmussen Rigsarkivets home-page, journalguiden samt KIP-pro-jektet.

HomepageOm hjemmesiden fortalte Nis May-bom. Om nogle år håber man på, atregistraturerne kan søges her, såle-des at forarbejdet kan gøreshjemme. Det var godt nok fremtids-musik, men dog i dette årtusind.Idag kan bøger bestilles via inter-nettet.

Ligeledes kan man indsendeen anmodning om adgangstilladelsetil utilgængelige arkivalier. Der skalnaturligvis stadig leveres en under-skrift af „den ægte vare“ før arkiv-pakken bliver udleveret.

Også bestillingssedler erkommet på internettet, men de skalvære korrekte og indsendt 4 arbejds-dage før besøget. Man får ingen til-bagemelding, så hvis man ikke ermeget sikker på rigtigheden afbestillings-sedlen, er det nok klogtat ringe først.

Endvidere findes en del omselve arkivet, om samlingerne oglæsesalen, men kik selv indenfor,

evt. på biblioteket. Adressen erhttp://www.sa.dk/ra/

Herfra er det muligt at klikke sigvej til Statens øvrige arkiver - det ernemt og praktisk.

JournalguidenHerefter præsenterede Frank AllanRasmussen journalplansystemet, derer beskrevet og illustreret med eneksempelsag på hjemmesiden. Seden over internettet eller på pc’ernepå Rigsarkivets læsesal.

Se iøvrigt artiklen „Journalgui-den“ i Slægt & Data nr. 1 d.å.Endvidere henvises til folder nr. 18„Journalguiden - Journalplansyste-met“. (omtalt andet-steds i bladet)

KIP-projektetTilsidst tog Nis Maybom atter ordetfor at fortælle om Dansk Dataarkivog specielt om KIP-folketæl-lingerne.

Ligeledes omtaltes Udvan-drearkivet og kort berørtes CD-rommed KIP-folketællingerne.

Debat med brugerneSom vanlig sluttede arkivchefenmed brugerdebat.

Fra salen blev der udtryktstor tilfredshed med arkivets fol-dere.

På en forespørgsel om filmefter 1891 svarede B.L., at disseikke findes, da de ifølge lovgiv-ningen ikke må kopieres før efter110 år. I den forbindelse blev detoplyst, at nogle offentlige myndig-heder tror, at disse 110 år ertilgængeligheden, men den er, efterden i foråret vedtagne arkivlov, kun30 år for nye arkivalier.

Kopispredningsprojektet forfolketællingerne er i fuld gang, idet1787-1855 er færdiglavet og 1880og 90 netop er startet.

Agnete Buch-Andersen

Eksempel fra Rigsarkivetsinternet udbud!

Forsøg med on-line bestilling afarkivalier

Det er nødvendigt at kende dennøjagtige reference på et arkivalefor at kunne bestille det. Denne re-ference findes i arkivregistratu-rerne. Statens Arkiver er ved at ud-vikle en database over samtlige re-gistraturer. Når den er færdig vilRigsarkivet tilbyde egentlig on-linebestilling for registrerede brugere.

Denne forsøgsvise bestillings-mulighed er forbeholdt arkivbruge-re, som i forvejen kender den nøjag-tige reference på det arkivale, somønskes bestilt.

Bemærk: Kun korrekt udfyldtebestillings formularer vil blive eks-pederet. Der vil ikke blive givet no-gen meddelelse selvom det ikke harværet muligt at ekspedere en bestil-ling.

Bestillingerne vil blive eks-pederet hvis:

Velkomst

Slægt & Data


1. Arkivalierne ikke er folke-tællinger eller lægdsruller (de kanikke kan reserveres).

2. Felterne med navn, adresse oganvendelsesdato er udfyldte.

3. Der er fyldestgørende op-lysninger om arkivgruppe - evt. medproveniensnummer.

4. Der er anført kontorbetegnelseeller anden underinddeling, hvis deter nødvendigt.

5. Der er fyldestgørende titel påarkivalet.

Tips og nyt

FamDex nyt;

Shareware udgave af FamDex.Indeholdende:

Hovedmodulet, Træ, Alt-X, Bo-gen, Regentbasen, modul oversigt,Fejlret, FamDex hjælp og Modtaggedcom.

Med shareware udgaven kan dufremstille en slægtsbog, med hvemsom helst i dine baser som PRO-BAND. Bogen kan fremstilles medforgængere, efterkommere, side-slægter, appendiks for adoptivfa-milie, faddere og meget andet.

Shareware udgaven er identiskmed købeudgaven, men kan ikke

medtage de mange redigerings ba-ser eller diagrammer.

Du får shareware udgaven afFamDex ved at fremsende 40 Kr. icheck eller frimærker til Leif Høgh Pedersen Kildebuen 4 2740 SKOVLUNDE

Du kan stadig få en DEMO udgaveved atringe 4284 1916.

Leif Høgh Pedersen.

6. Der er anført yderår for detønskede.

7. Der er anført løbenumre påarkivalierne, hvor dette er nødven-digt for at identificere arkivalet.

8. Der på forhånd er opnåetadgangstilladelse, hvor dette kræ-ves (se punktet Adgang tilarkivalierne).

Dækker bestillingen flere end 10arkivenheder, fremtages kun de før-ste 10.

Slægt & Data


Slægtsbøger

Kommentarer fra Georg V.Jensen

Jeg følger meget gerne bestyrel-sens opfordring til at deltage idebatten om slægtsbøger ogdermed bidrage til en sagligdrøftelse og måske få andreslægtsforskere til at gribe pennenog fremsætte deres kommentarerog vurderinger.

Jeg har set mange slægtsbøgergennem årene, men kun få har væretskrevet på en måde, der gav miglyst til at følge fremgangsmåden.

Jeg har ikke skrevet en slægtsbogfor mine børns slægt, men mitslægtsmateriale er samlet på en så-dan måde i slægtsprogrammet Hol-ger 5.0 for Windows, at jeg hurtigtkan skrive en oversigt over heleslægten.

Hvilke oplysningerFor hvert enkelt medlem af slægtenhar jeg foruden de genealogiske op-lysninger også nedskrevet oplysnin-ger jeg har stykket sammen vedsamtaler med bedsteforældre, foræl-dre, onkler og tanker og andre, derhar haft forbindelse med slægten,samt hvad jeg har fundet i arki-verne.

Private oplysningerDer er oplysninger, jeg ikke ønskerat delagtiggøre alle og enhver i. Jeghar derfor indstillet mit slægtsprog-ram således, at disse mere person-lige oplysninger ikke medtages vedudskrivninger af personark, familie-oversigter og anetavler samt spe-cielle tavler eller lignende til fami-liemedlemmer eller andre interesse-rede.

Her har jeg et problem, der harafholdt mig fra at skrive slægtsbo-

gen og blot have den liggende til-gængelig for alle interesserede.

Skal slægtsbogen indeholde alleoplysninger, jeg har samlet omhvert enkelt familiemedlem, ellerkan jeg tillade mig at tilbageholdede oplysninger, jeg skønner den en-kelte ikke selv ville have givet frasig?

Anmeldelse af slægtsbogI Personalhistorisk Tidsskrift 1992:1 side 129 har Ole Degn anmeldtHolger Hertzum-Larsens slægtsbog:Niels Pedersen og IngeborgChristensdatter i Janderup. Forslægtog efterslægt.

Anmeldelsen gav mig lyst til atstifte bekendtskab med denne usæd-vanlige slægtsberetning og efter ensamtale med Holger Hertzum selv,købte jeg et eksemplar af bogen, ogdet har jeg ikke fortrudt.

Sådan skal en slægtsbog skrives.

OpfordringJeg opfordrer interesserede slægts-forskere til at låne bogen og studeredens indhold.

Desværre er det antagelig kun etfåtal af ikke professionelle forskere,der magter at fremskaffe et mate-riale så alsidigt og omfangsrigt.

Ole Degn skriver:„Bogen er ikke som så mange an-

dre slægtsbøger blot en opremsningaf persondata. Med stor tålmodig-hed har Hertzum-Larsen gennem-gået et omfattende arkivmateriale,herunder lensregnskaber og skatter-egnskaber, godsarkiver, skifte-protokoller i amts- og godsarkiver,dombøger og tingbøger og skøde-og panteprotokoller. I betydeligtomfang giver han med uddrag af

disse kilder social- og kulturhistori-ske baggrundsoplysninger for per-sonerne, og i et større tillæg gengi-ver han som bilag fuldstændige tek-ster fra de nævnte kilder, læse-venligt gengivet med moderne ret-skrivning og opstillet i nummeror-den efter anerne, hvis baggrund ogtilværelse de belyser. For mindretrænede slægtsforskere er der her ethelt prøvekatalog over de mulighe-der, man står over for i arkiverne“.

Georg V. JensenSkovringen 162950 Vedbæk45 89 05 16

Slægt & Data


Computers In Genealogy Sept 1997. EngelskDette nummers største artikel er en offentliggørelse af en brevvekslingmellem Barney Tyrwhitt-Drake og George Archer. Sidstnævnte er nokmest kendt fo sine mange artikler og arbejde med organisering af genea-logi i USA.„Samtalen“ går på at forsøge at opstille en form for norm for programmertil slægtsforskning. En lang række områder berøres og læseren føres indpå et overordnet områder, som kan være meget spændende.Forhold omkring forskellige programmer omtales. De fleste er program-mer som ikke kendes herhjemme.For Macintosh-brugere henvises til:http://www.personal.monash.edu.au/~pcf/GenealogyPro.htmlProgrammet HTMLGenie til hjemmesider omtales og en demo kanhendtes på:http://www.deltastor.nb.ca.GeneaWare.Registreret program koster $ 19,95.

Genealogical Computing Apr/May/Jun 97I dette nummer ses artikler om:

* Lance Jacob, AG fremkommer med tanker om programmer og PCer før ognu. Er det nødvendigt at anskaffe sig det sidste nye?* Marilou West Fickling fortæller om sine fejl og glæder ved at indtaste kil-der. Jeg tror ikke, hun har hørt om det danske kildeindtastningsprojekt.* Art Rubeck anmelder opdatering af 4 shareware-programmer. Program-merne, bortset fra Cumberland Family Tree, bruges ikke her i landet.* Drew Smith gør sig sine tanker om kvaliteten af hjemmesider samt de op-lysninger, der findes på siderne, samt muligheder for at søge disse sider.* Joan Lowrey anmelder Corel Family Tree Suite.* Flere CD-rom anmeldes, samt flere sider med korte omtaler af hjemme-sider. En måde, som måske bør forsøges gjort med danske briller.

LæsekredsenLæsekredsenBent Pilgaard

Randersvej 29, 8800 ViborgTlf. 86 67 55 12

Læsekredsen modtager flg blade:

„Mededelingen Central Bureau

voor Genealogie“ fra Holland

„Gens Humana“ fra Holland

„Genealogical Computing“ fra USA

„Computers in Genealogy“, England

„Dis-Play“ fra Øst-Sverige

„Slægtshistorisk Forum“ fra Sverige

„Diskologen“ fra Sverige

„Computergenealogie“ fra Tyskland

„Sukutieto“ fra Finland

„Slekt og Data“ fra Norge

Slægt & Data


Jeg begyndte at granske i slægt-ens historie for 4-5 år siden og erganske godt tilfreds med at væretilbage til omkring 1700 tallet formange af vore forgængere - menat være så heldig at opdage, atanerne af andre er ført tilbage tilca. 1500 i Norge, det er næstenfor meget og kræver uendeligmegen kontrol igen og igen. Jegmåtte have hjælp fra Statsarkiveti Kristianssand og fra Det konge-lige Bibliotek i København og iaugustvarmen i år rejse til Norgefor at kontrollere - og resultateter næsten for godt til at væresandt.

Min kone vidste, at en af hendesoldemødre var født i Norge. Denneoldemor var Christiane Marie Kri-stensen, der døde i Marstal i 1907,og kirkebogen anfører da: „Kristi-ane Marie Kristensen, f. Nielsen,født i Lyngør Norge 12. Januar1849. Forældre Skipper Isak Niel-sen og Hustru Helene. 58 Aar.“

I april 1996 skrev jeg til Stats-arkivet i Kristianssand for at høre,om de kunne hjælpe med oplysnin-ger, og heldet var med mig for før-ste gang, idet jeg hurtigt fik føl-gende svar:

„Ifølge kirkebok for Dypvåg bleChristiane Marie født 12.01.1849,foreldre styrmann Nils Evensen ogHelene Knudsdtr., Steensøen.Styrmann Niels Evensen, Lyngør,28 år, og Helene Knudsdtr., Borøen,33 1/2 år, ble viet 14.12.1838 iDypvåg.

Hvor heldig har man lov at være ?

Af Jens Christian Nielsen

Vi legger ved noen kopier frabøkene Dypvåg gårds- ogslektshistorie av Daniel Danielsenog Sophus Jensen og vil anbefale,at De gjennom et bibliotekforsøker å få innlånt disse bøkene(serien består av 6 bind), da deinnholder en delslektsoplysninger.“

De to vedlagte kopier var af side395 og 1545 i ovennævnte bog-serie, og det skulle senere vise sigat være et digert værk på over 2500sider. På side 1545 var under NilsEvensen, Steensøen, og HeleneKnudsdatter nævnt følgende:„Christiane Marie Nilsdatter, f. ijan. 1849, g. 1871 m. sjømannChristen Christensen fra Ærø iDanmark (f. 1849).

Om Nils Evensen stod: „Han varstyrmann. Han ble borte på sjøen ioktober 1852 ved forlis. I 1862 blehans enke gift igjen med los IsakMonrad i Lyngør, men hadde sik-kert ingen barn med ham.“

For anden gang var heldet medmig - alle data passede, og at der iMarstal kirkebog ved Christianesdød var nævnt en Isak Nielsen somfar var forklaret i Dypvåg historien.

Odense Centralbibliotek skaffedeværket hjem fra Det kongelige Bib-liotek. Det er udarbejdet af toslægtsforskere i 1950’erne og om-fatter alle gårde og huse i Dypvågsogn samt hvem der har boet i sog-net. Oplysningerne ser ud til at væreordnet efter Brothers Keepers, ogefter nogen øvelse fandt jeg rundt ide mange sider. Da jeg ikke måttelåne bøgerne med hjem, var jeg påbiblioteket hver dag i næsten en må-ned for at læse og tage kopier (over400 a 1 kr. stykket).

Endnu en gang var jeg heldig. Påside 1675 stod om Even Nilsens farNils Ellingsen i Lyngør: „Denne fa-milien kan i rett opstigende fars-linje følges tilbake til odelsbondenTore på Eidbo. Vi skal her følgedenne linjen fra Eidbo til Nils

Slægt & Data


Ellingsen, søn etter far:“ (her følger7 generationer frem til Even Niel-sen, der blev født i Lyngør i 1780).

Så blev det spændende, idet slæg-ten for disse 7 generationer varnævnt med alle relevante oplysnin-ger - dog ikke for Tore Eidbo,hvorom der bl.a. stod: „ToreHaaskuldsen, som døde omtrent1616-17, var den eldste odelsbondepå Eidbo, vi hittil har hattkjennskap til, men nylig er detfunnet et gammelt dokument, somtillater os å gå lenger tilbake i ti-den“. Dokumentet var affotografereti bogen, teksten fyldte halvandenbogside, og det viste sig, at ToreEidbo var født ca. 1500!

Det var dokumentationen for minkones norske aner tilbage til 1500,og jeg var 99% sikker.

Men ak - træerne vokser ikke indi himlen, og jeg var ene om at tro pådet. Resten af familien var 99% sik-ker på, at det ikke kunne være rig-tigt.

Der var kun ét at gøre: Vi måttetil Norge, og i uge 33/97 besøgtemin kone og jeg Statsarkivet iKristianssand og studerede de origi-nale kirkebøger for Dypvåg sogn.De var på dansk, idet Norge jo i en

årrække hørte under Danmark. Op-lysningerne i kirkebøgerne passedemed Dypvåg gårds- ogslektshistorie. Og de venlige medar-bejdere på arkivet så vores skriftligemateriale og vurderede, at „alt sy-nes at være korrekt efter Dypvåggårds- og slektshistorie.“

Så kørte vi til Dypvåg og blevsejlet over til Lyngør, som er én storsten uden veje, men med et par hun-drede beboere - og vi så (og fotogra-ferede) de steder, hvor familienhavde boet, idet vi brugte billedernei Dypvåg gårds- og slektshistoriesom guide. På en udstilling så vi,hvad Nils Evensen i 1791 skrev isin bibel, og vi så kopier af hansselvskrevne biografi. Desuden varhan omtalt i historien om Slaget vedLyngør den 6. Juli 1812, hvor denengelske flåde angreb Lyngør, oghvor han som lodsoldermand ogsøløjtnant spillede en væsentligrolle.

På Dypvåg kirkegård læste vi allegravstene, og et ældre ægtepar varinteresseret i at høre, hvad vi fore-tog os dér med et stort ringbind påmaven, og hvad vi dog skrev ned.Vi fortalte vores historie. Jo, NilsEvensen fra Steensøen havde dehørt om, han har stadig familie i

Gjeving ud for Lyngør, sagde de -en efterkommer boede faktisk i sinoldefars hus fra Steensøen, som i1907 var blev revet ned og flyttet tilfastlandet. Mærkeligt nok, for 1907var det år, Christiane Marie døde iMarstal!.

Så fik vi travlt, men på grund aftidnød nåede vi ikke at kontaktedenne efterkommer, som sandsyn-ligvis (siger jeg) - måske (siger minkone) - er i del af slægten. Vi skullemed færgen til bestemt tid, men vihar rekvireret Dypvåg gårds- ogslektshistorie igen og skal bruge no-gen tid på at studere den, og vi harskrevet til „familien“ i Gjeving.

Vi håber naturligvis, at heldet endnuen gang er med os, og at vi findernulevende efterkommere i Norge -men nu er jeg 99,9% sikker - og jeger 100% sikker på, at jeg indenlænge ganske simpelt må til Norgeigen.

Jens Christian NielsenMågebakken 1875250 Odense SV66 17 38 20

Slægt & Data


Som slægtsforsker hvad enten deter som amatør, eller professionel,er det altid spændende at finde enforbindelse til „de kongelige“eller noget der snerper.I min familie er der et sådantrygte, som jeg her vil fortælle om.

Historien begynder i Højfejlde påLolland i Halsted sogn. Her går So-phie Jørgensdatter, datter af den lo-kale skomager Jørgen Skomagerden tunge gang til Halsted kirke den14. Oktober 1798. Præsten skriver:

„Den 14. Oktober efter hjemme-dåb i kirken døbt fremstillet SofieJørgensdatter (22 år) et uægte barnaf Højfjelde kaldet Jørgen båret afKaren Sophiesdatter på Jüllinge.

Fadderne: Jørgen Skomager, Ras-mus Jyde, Jørgen Jørgensen og So-

Et rygte eller ?Af Bjørn Arne Skinnerup

phie Jydes af Højfjelde. BarnefaderPeder Pedersen Buk på …. ( Æble-holms??) Møller.“

En historie om den stakkels lok-kede pige, som kirkebøgerne for-tælle et utal af gange. Efter fødslenforsvinder Sophie og Peder Buk ud iden blå luft. Familiehistorien for-tæller, at Peder var møllersvend,men efter behørigt bryllup med So-phie blev møller. Det ligger ikkehelt fast hvor, men vist nok påÆbleholm mølle i Nordsjælland.Krøniken vil vide, at Jørgen da hanblev voksen, fik et stykke jord stillettil rådighed ved Torkildstrup lidtvest for Roskilde. Her optræder hansom „husmand“, „gårdmand“ og„skovfoged“ fra 1830 til sin død.

Her står der fx i kirkebogen: Født5. Oktober og døbt 7. November,Peter Jørgensen Buch, søn af skov-foged Jørgen Pedersen Buch og

Henriette Georgine Møller i Nye-Torkildstrup.

Jørgen og hans hustru HenrietteGeorgine Møller fra lille Løjtofte påLolland, får flere børn og de har idag en ret betydelig efterslægt i om-rådet og på Fyn omkring Odense ogStenderup, samt en alle os i Jylland.

Der hersker den påstand, at jor-den der blev stillet til rådighed var„fadderskabspenge“ ligesom jobbeti privatskovene var „bestilt“.

Hvor forankret historien har væ-ret giver følgende lille sang vel ind-tryk af:

Mel.: Jeg elsker den gamle. den vaklende rønne

Når slægten i dag her er samlet til gilde -og gemmer sig bort under stamtræets løv -vi finder en verden af godhed og snilde - som levende lyser trods alderdoms støv.

Men hvad kan vi forske. hvor dybt kan vi graveTil den dag Marie Roskilde Dom -blev viet af bispen i kjole og krave. -og Nikolaj han var en statelig gom.

For Nikolajs far det var skovfoged Jørgen.-der sammen med konen på Lindholm har tjent.-Men hans far igen? Ja. det er jo som :søren, -for nu bli’r det hele skam ikke så pænt

En møllersvend Peder blev »udlagt« som faren, -

Slægt & Data


og blev vist betalt med en klækkelig pris. -og frøken Sophie fik bogført sit baren -til lettelse for Fred’rik Krag Juel Vind Friis.

Men der i familien. hvor Nikolaj havned. -var stangfyldt med præster. begribeligvis -at fine manerer de aldrig har savnet. -og „adeligt indslet“ det har vi fra Friis.

Som ligkistesnedker var Nikolaj du’lig. -og høvlen der synger med megen talent- .Ved midnatstid ryster Marie så gruligt. -for de har besøg af et ad’ligt gespent -

og står han og sysler med kisten og låget, -så hænder det pluds’lig, at lampen går ud. -og bedstefar kigger. men ser ikke »noget«. -Marie kollapser. er blød som en klud.

Mindst een af os her kan en godsejer ligne. -en anden en greve, en tredie en præst. -og ad’lige jomfru’r med statelig mine. -jo. det er skam ikke blot no’t jeg har læst.

Og stamtræet vokser og vokser bestandig -med masser af skud. ja i rigeligt mål. -Men da vi skal slutte, så må. vil og kan vi -kun råbe et hjerteligt trefoldigt - SKÅL!

Denne lille sang stammer fra etfamiliemøde i Lejre, søndag den10. august 1969. Her var efterkom-merne til Jørgen ?Pedersen? Buchsamlet.

Hvad den lille sang dog ikke harmedført af studier!

Jørgen Buchs hustru kommer afen ret interessant slægt. Hun blevfødt 1803 i Dannemare på Lollandsom datter af Sognefoged og skole-

holder Harald Møller i Lille Løjt-ofte. Han var efterkommer af så be-tydelige personer som:

Sebbelow (præsteslægten),Thura, Widsted, Masqwedel, Groth,Mortimmer, Lind (Maribos borgme-ster), Fischer på Lolland.

Det har været ganske umuligt tilnu, at finde frem til opholdsstedetfor Peder P. Buch og SophieJørgensdatter og få den endelige be-kræftelse på, at han overtog et fad-

derskab som beskrevet i sangen.Der hersker dog i Friis slægten enhistorie om, at den gode Carl godtnok fik en søn uden for ægteskabmedens han var på Lolland, mennavnet kendes ikke her.

Se mere om slægten på: http://home4.inet.tele.dk/skin_rup/

Bjørn Arne SkinnerupHøjgaardsvej 318362 Hørning86 92 17 24

Slægt & Data


Illustrationer til Bjørn Arne Skinnerups artikel

Øverst:Dette er måske Henriette GeorgineMøller, født 1803 i L. Løjtofte, somnedstammer fra Thura og SkpperClement (måske)

Til højre:Dette er en Buch, men er det Jør-gen?

Slægt & Data


FamDex Brugerklub holdt lørdagden 4. oktober 1997 det årligemedlemsmøde på Odense Råd-hus, hvor Stadsarkivet velvilligthavde stillet lokaler til rådighed.

Stemningen var dagen igennempositiv, og der blev spurgt og svaret,så det var en lyst. De bærbare com-putere, som nogle havde med, blevflittigt brugt - både til eget brug ogtil demonstration og vejledning forandre. Der blev givet gode råd om,hvordan man udnytter FamDex pro-grammets mange faciliteter mesthensigtsmæssigt, og spørgelystenvar stor.

FAMDEX brugerklub-årsmøde

Der var god tid til dagens emne:Slægtsbogen. Med udgangspunkti„DIS-Danmarks testfamilie iFamDex slægtsbog“, blev der giveten grundig orientering om, hvordanen komplet slægtsbog printes ud påbasis af de i FamDex indtastededata.

Flere havde medbragt deresslægtsbøger, og der var virkelig no-get at se på: Forskellige former forindbinding (ringbind, hefter eller-bøger). Der var billeder i de fleste -nogle i farver, og der blev udveksletmange synspunkter om, hvordanbiografier, livsdatoer osv. kan gøreslægtsbogen levende og interessant.

Samtidig løftede Leif Høgh Pe-dersen sløret for efterårets nyheder.

Nogle af dem er vist omtalt andet-steds i bladet - men

udprintning af kort over famili-ens vandring (baseret påkirkeoplys-ninger) og slægtstræ ervigtige nyheder, som brugerne afFamDex kan se frem til med for-ventning.

Næste årsmøde blev fastsat tillørdag den 3. oktober 1998iOdense.

Det formelle med beretning,regnskab, valg osv. var hurtigtoverstået.

De tre nye kontaktpersoner blev:

(forkortet af redaktionen)

Afbud til møderSom allerede nævnt i sidste nummer af Slægt og Data er der til tider meget stort pres på tilmeldingerne til møderneog vi beder derfor alle om at melde afbud, hvis man af den ene eller anden grund bliver forhindret i at komme til etmøde, hvortil man har meldt sig.Det giver planlæggerne en mulighed for at rydde lidt op på ventelisterne.Ydermere har bestyrelsen nu besluttet, at give nye medlemmer fortrinsret til de pladser, der bliver ledige ved afbud.Nye medlemmer, der er indmeldt i løbet af året, har ofte vanskeligt ved at komme med til møderne, fordi de ikkevar med, da tilmeldingerne åbnede ved sæsonstart.

Så derfor gør en god gerning - meld afbud, hvis du bliver forhindret !

Finn Hyldmar 43 45 28 23Jens Christian Nielsen 66 17 38 20Pia Sørensen 97 81 07 62

Fra efterårets møderøst for Storebælt

Øverst til venstre ses John Thom-sen fra mødet i september ominternettet.

Illustrationen øverst til højre viserLeif Høgh Pedersen under gennem-gangen af FAM DEX ved mødet omslægtsbøger i november.

Nederst til højre er fra samme møde-Lene Bergstrøm indvier forsamlin-gen i layoutens mysterier.

dette værk er downloadet fra slægtsforskernes bibliotek · antages dette at være en fejl. 4)...

Documents