2018

DIGITALISERINGI UDDANNELSESSYSTEMET

2 Digitalisering i uddannelsessystemet

INDHOLD

Resume 3

Den digitale satsning 3

Bekymrende sider af digitaliseringen 4

Dansk Folkepartis anbefalinger om digitalisering 7

Kontakt Uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl Tlf.: 3337 5126 Mail Jens.Henrik.Thulesen.Dahl@ft.dk 30. august 2018

Digitalisering i uddannelsessystemet 3

RESUME

Der er foregået en meget intensiv digitaliseringen af uddannelsessystemet i de seneste årtier med omfattende investeringer. Dette er foregået selvom der stort set ikke foreligger dokumenta-tion for at digitaliseringen fremmer læring. Samtidig er selve effekten af digitaliseringen udeble-vet og meget tyder på at indsatsen ikke har gjort eleverne dygtigere, hvilket er bekymrende.

Dansk Folkepartier mener, at digitaliseringen af undervisningen skal revurderes og præsenterer hermed en række anbefalinger til dette.

DEN DIGITALE SATSNING

I de seneste 30 år er der foregået en massiv satsning i digitaliseringen af det danske uddannel-sessystem med bl.a. folkeskolen og ungdomsuddannelserne i centrum. 1

Meget store investeringer er blevet foretaget i at gøre uddannelsessystemet digitalt.

Eksempelvis anslår KL, at kommunerne har brugt 2,5 mia. i årene 2012-2017 alene på folkeskole-området. 2

Effekter som eksempelvis smartboards/tavler, iPads/tablets, e- og i-bøger og forskellige applika-tioner og programmer er blevet centrale elementer i digitaliseringen af undervisningen. Nye og eksperimenterende undervisningsformer som f.eks. ”Flipped Classroom”, ”e-læring” og parallel eller virtuel undervisning med tilhørende IT-udstyr præger undervisningen.

Sammenlignet med andre lande er Danmark et af de mest digitaliserede lande i verden. 3

Denne digitaliseringsproces af uddannelsessystemet har i de seneste årtier været højt prioriteret hos skiftende regeringer, uddannelsesinstitutioner og kommuner, hvor det har været en udbredt forestilling, at digitaliseringen har haft et stort potentiale for undervisningen.

Effekten af digitaliseringen er udeblevet. Digitaliseringen har ikke medført, at de studerende og skoleeleverne er blevet bedre. Indsatsen har ikke levet op til de politiske intentioner. Disse investeringer med tilhørende forandringer er foregået til trods for, at der ikke er egentlig evidens

1 I en dansk sammenhæng foreligger, der ikke en fælles definition af begrebet ”digitalisering” jf. Jesper Balslev ”Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse”, Hogrefe 2018. Fraværet af én fælles definition, men af flere forskellige begrebsbestemmelser gør det vanskeligt at anvende disse definitioner i praksis, herunder foretage en evaluering af indsatsen, idet der mangler en præcisering af hvad digitalisering omfatter og hvad det ikke er. Eksempelvis værdien af brugen af digitale læremidler eksempelvis en iPad, platformen www.matematikfessor.dk eller sociale medier, hvoraf sidstnævnte ikke kan anses som et digitalt læringsmiddel. Som begrebsafklaring for digitalisering er i nærværende oplæg anvendt definitionen ”undervisningsredskaber- og tilgange, der hviler på en digital infrastruktur” fra DEAs ”Styrk uddannelseskvaliteten gennem digitale læringsteknologier”, 2015.2 Balslev, Jesper ”Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse”, Hogrefe 2018. Beløbet skal tages med et vist forbehold og bygger på et estimat, som Jesper Balslev fik oplyst af KL. Undervisningsministeriet har ikke opgørelser over de konkrete afholdte udgifter til digitalisering på landets folkeskoler og ungdomsuddannelser. Svar til Marie Krarup fra Undervisningsministeriet (UNU), svar på spørgsmål 239, 11. april 2018, sagsnr. 1 8/03731.3 Vækstråd anbefaler øget digitalisering af undervisning, selvom effekten er tvivlsom”, Information 10. maj 2017.

4 Digitalisering i uddannelsessystemet

for, at øget brug af IT i undervisningen skulle fremme læringsudbyttet. Ja, faktisk er der mere og mere som tyder på, at den øgede digitaliseringsproces af undervisningen og vores samfund har medført en række uhensigtsmæssige og direkte skadelige virkninger, som der efterhånden foreligger mere og mere dokumentation for.

BEKYMRENDE SIDER AF DIGITALISERINGEN

Man har hovedkulds satset på at integrere IT i undervisningen uden at forholde sig kritisk eller på anden vis udvise nogle betænkeligheder ved kontinuerligt at poste millioner i undervisnings-projekter, hvor resultaterne var tvivlsomme og uden et dokumenterbart grundlag.

Dokumentationen af fordelene ved at anvende den digitale undervisningsteknologi er stort set fraværende, ligesom de offentlige investeringer i den digitale undervisningsteknologi langtfra har opfyldt de mange målsætninger som ellers var hensigten. 4

Fra forskellige sider foreligger der efterhånden en omfattende og forskelligartet kritik af digita-liseringsindsatsen, som på et sagligt grundlag problematiserer en række forskellige forhold af digitaliseringsprocessen i uddannelsessystemet.

I 2012 nedsatte den daværende SFSR-regering en produktivitetskommission, som i en rapport fra 2014 påpegede, at IT anvendes i undervisningen, men at det ikke havde nogen ”revolutione-rende betydning”. 5

Samme rapport påpegede endvidere, at trods den massive danske IT-indsats i uddannelses- systemet, så lå de danske unges (alderen 16-25 år) IT-evner under gennemsnittet i henhold til en international PIAAC-undersøgelse. I forlængelse af dette er det tankevækkende, at de lande som har en høj placering indenfor faglig præstation eksempelvis Singapore og Finland, ikke har sam-me undervisningspraksis med integration af digitale undervisningsmidler og tilhørende udgifter som Danmark. 6

Det har været hensigten, at teknologien skulle fremme læring og medvirke til at styrke mulig- hederne for ressourcesvage elever og løfte dem. Dog tyder meget på, at disse tilsigtede effekter er udeblevet og desværre ikke har haft den ønskede virkning. 7

Teknologien har således ikke medvirket til at udligne forskellene mellem de ressourcesvage/dår-ligst stillede og de dygtige elever.

Tværtimod klarer børn af ressourcesvage forældre sig relativt dårligere i undervisningen, hvis de får stillet en computer til rådighed i skolen, end hvis de ikke gør.

4 European Parliamentary Research Service, STOA, ”Learning and Teaching Technology Options”, 2015.5 Produktivitetskommissionen ”Uddannelse og innovation – analyserapport 4”, 2014.6 ”Vi lukker ørerne for kritik af it”, Politiken 20. februar 2018.7 ”Students, Computer and Learning. Making the Connection, PISA”, OECD Publishing 2015.

Digitalisering i uddannelsessystemet 5

Med udgangspunkt i resultater fra PISA-undersøgelser kan der ikke registreres nogen faglige forbedringer hos elever indenfor læsning, matematik og andre naturvidenskabelige fag i lande, hvor der er foretaget omfattende digitale investeringer i undervisningsregi.

I debatten omkring anvendeligheden af IT er det blevet fremført, at lærerne har modarbejdet og været modvillige overfor anvendelsen af teknologien i undervisningen og dermed medvirket til at reducere effekten. Dog er der meget som tyder på, at både lærerne og skolelederne over- vejende har haft et positivt syn på digitaliseringen, og flertallet af lærerne har arbejdet på at inte-grere IT i deres undervisning. 8

En modvilje fra lærerne kan således ikke forklare den udeblivende effekt. Megen forskning peger på, at ”gammeldags” tilgange med f.eks. notatteknik ved brug af papir og blyant samt læsning af trykte papirmedier overgår digitale læringsmidler med hensyn til læring. 9

Eksempelvis styrkes børns læseindlæring ved skrivning i hånden fremfor brug af taster eller touchpads. Skrivning i hånden aktiverer flere kognitive, neurologiske processer og forstærker hjernens kredsløb hos eleven end ved at vedkommende skriver ved hjælp af tasterne på et keyboard eller tastatur. Tre undersøgelser fra bl.a. Princeton i USA peger på, at studerende som tog skriftlige noter fra undervisningen i hånden var bedre i stand til at besvare opgaver fra un-dervisningen end deres medstuderende, som brugte bærbare computere eller touchpadbaseret udstyr til at tage noter. 10

Dette synspunkt underbygges af undersøgelser, der viser at studerende, som ikke bruger tekno-logi i undervisningen udkonkurrerer deres medstuderende som bruger en eller anden form for teknologi i uddannelsesforløbet. 11

8 Bundsgaard, Jeppe m. fl. ”Digitale kompetencer. It i danske skoler i et internationalt perspektiv”, Aarhus Universitetsforlag 2014.9 Butler, Tom ”ICT in Education: Fundamental Problems and Practical Recommendations”, University of Cork, 2015.10 Mueller, Pam A. og Oppenheimer, Daniel M. ”The Pen Is Mightier Than the Keyboard, Advantages of Longhand Over Laptop Note Taking”, Psychological Science, April 2014.11 Wood, E et al. ”Examing the impact of off-task multi-tasking with technology on real-time classroom learning”, Computers & Education, 58, 1 (2012).

6 Digitalisering i uddannelsessystemet

I en læringsoptik er der ligeledes forskel på læsning af tekster på computerskærme eller elektro-niske enheder sammenlignet med trykte tekster. Læsning på elektroniske medier foregår mest optimalt, hvis det er tale om kortere tekster som nyheder, mails samt debatindlæg, hvorimod læsning af længere og indholdskrævende tekster er bedst, når det drejer sig om analoge tek-ster. I uddannelsessystemet er det vigtigt at differentiere mellem teksttyper og afstemme dette i forhold til konteksten. Eksempelvis er der tale om terminsprøver eller eksamenssituationer, hvor det tilhørende materiale efterhånden kun udleveres digitalt og ikke i papirform med et omfang af opgave- og teksthæfter på 10-20 sider. Her er situationen ikke den mest gunstige for skærm-læsning ligesom de studerende ikke nødvendigvis er kompetente skærmlæsere, bare fordi de tilbringer mange timer foran en skærm. 12

Overordnet set er der meget som tyder på, at tilegnelsen af viden foregår markant dårligere fra computerskærme, tablets, e-læsere m.m. end fra analogt tekstmateriale.13

At læsning via elektroniske medier ligefrem skader koncentrationsevnen, og gør brugeren ringe-re i stand til at omplacere viden fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen.

Der er ligeledes eksempler på, at digitaliseringen har negativ indvirkning på hjernens funktion eksempelvis på hukommelse og kognition. 14

Anvendelsen af IT i undervisningen består ligeledes af et distraktionselement, da undersøgelser har vist, at de elever eller studerende som anvender bærbare pc’er ofte er tilbøjelige til at rette opmærksomheden væk fra undervisningen og være fristet af forstyrrende forhold på sin compu-ter. 15

Denne elektroniske multitaskende adfærd medfører betydelige distraktioner for både brugeren og medstuderende. En teknologibaseret multitasking forøger produktionen af en række hor-moner herunder bl.a. stresshormonerne kortisol og adrenalin, hvoraf sidstnævnte også fremmer en flugt- eller kampberedt tilstand. På den måde produceres en potent kemisk cocktail, der kan overstimulere hjernen med den konsekvens, at hjernen bliver dopaminafhængig og belønner hjernen med at tabe fokus og koncentration for i stedet at søge efter konstant stimuli. 16

Denne stimulering påvirker ligeledes søvnrytmen i negativ retning, da stresshormoner skaber grundlag for uregelmæssig eller manglende nattesøvn. 17

Der tegner sig et billede af, at effekten af den massive indsats i de seneste årtier er udeblevet og ikke lever op til de politiske intentioner. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at der derfor er behov for nytænkning af IT-strategien i uddannelsessystemet. Vi har et samfundsansvar, hvor

12 ”Jeg vil helt klart savne at sidde med et papir”, Politiken 22. maj 2018.13 ”Hjernen foretrækker papir”, Weekendavisen 1. november 2013.14 Butler, Tom ”ICT in Education: Fundamental Problems and Practical Recommendations”, University of Cork, 2015.15 Sana, Faria et al. ”Laptop multitasking hinders classroom learning for both users and nearby peers”, Computers & Education, 62 (2013).16 Levitin, D. J. ”The Organized Mind: Thinking Straight in the Age of Information Overload”, Viking 2015.17 F.eks. ”Ida og Jakob efter fire uger med mobilregler: Vi sover bedre og arbejder mere effektivt”, Gymnasieskolen.dk, 24. maj 2018 og ”Vi har pligt til at give eleverne gode mobilvaner”, Gymnasieskolen.dk, 30. maj 2018.

Digitalisering i uddannelsessystemet 7

skatteborgernes penge anvendes fornuftigt, så det giver mening såvel som et ansvar for, at vores elevers og studerendes læring og de ikke udsættes for undervisningsmidler af tvivlsom karakter.

DANSK FOLKEPARTIS ANBEFALINGER OM DIGITALISERING

Dansk Folkeparti er ikke afvisende overfor brugen af elektroniske læringsmidler i undervisnin-gen.

Elektroniske læringsmidler er positivt, når det understøtter og løfter fagligheden, men kontra-produktivt når det underminerer fagligheden, viden, udviklingen m.m. Vi mener, at den digitale anvendelse ikke skal være et mål i sig selv, hvor der foretages en ukritisk omfavnelse af IT af frygt for at fremstå gammeldags.

De digitale redskaber skal anses som hjælpemidler, der kan supplere og anskueliggøre sammen-hænge i undervisningen. Som kan bidrage til at løfte denne og pædagogisk beskrive komplekse abstrakte forhold.

Den digitale udvikling i uddannelsessystemet skal og kan ikke erstatte lærerens gode under-visning. De klassiske undervisningsmetoder udgør netop et centralt fundament for elever og studerende, hvorefter de kan omsætte denne tilegnede grundlæggende viden i deres møde og anvendelse med digitale applikationer i undervisningen.

Derfor mener Dansk Folkeparti, at der er behov for en ny national strategi for at sikre en målret-tet indsats.

1. NATIONAL STRATEGII marts 2017 nedsatte Undervisningsministeriet en rådgivningsgruppe for digital læring, der har til opgave at sparre og rådgive ministeriet. Dansk Folkeparti ønsker, at denne instans’ funktioner

8 Digitalisering i uddannelsessystemet

udvides til at omfatte en kulegravning af den hidtidige digitale indsats samt analysere og udar-bejde et oplæg til en national strategi for den fremtidige digitaliseringsindsats.

Den Nationale Strategi skal blandt andet indeholde følgende delelementer:

A. KLAR DEFINITION AF BEGREBET ”DIGITALISERING”Begrebet bruges meget bredt og diffust, men hvad omfatter begrebet (er der tale om iPads, e- og i-bøger, læringsportaler, programmer, smartboards, undervisningsformer)? Med en be-grebsafklaring kan der fra såvel uddannelsesmæssige og politisk side bedre foretages mere fokuserede og tydelige evalueringer af indsatsen. Ligesom de forskellige digitale indsatser bedre kan sammenlignes og måles.

B. KVALITETSSIKRING AF DIGITALE LÆRINGSMIDLERPå Københavns Universitets Virtual Reality Lab ved Institut for Psykologi, hvor elektroniske simulationer testes og undersøges, anbefaler dets leder Guido Makransky, at ny teknologi bli-ver analyseret og gennemtestet netop for at vurdere, hvad det pågældende læringsmiddel kan anvendes til og ikke anvendes til inden det inddrages i undervisningen. 18

På den måde kan den pågældende teknologi målrettes studerende/elever inden for de pågæl-dende fag og afstemmes den enkelte studerende/elevs faglige niveau. Ligeledes skal de forskel-lige produkter kvalitetssikres ud fra faglige, pædagogiske og didaktiske parametre for at undgå læringsmidler af for lav kvalitet eller uønskede sideeffekter. 19

Der foregår en massiv konkurrence blandt udbydere af programmer, apps og andre lærings-teknologiske elementer. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre kvaliteten af de produkter, som uddannelsesinstitutionerne anskaffer. Leverandørerne skal gøres ansvarlige for de faglige, pædagogiske læringseffekter af deres produkter, og der skal større fokus på uddannelsesinstitu-tionernes rettigheder som forbruger af digital læringsteknologi.

C. FOKUS PÅ DIDAKTIKKENForudsætningen for at IT kan anvendes i folkeskolen og andre steder i uddannelsessystemet er, at underviserne har de nødvendige kvalifikationer. 20

Derfor skal IT styrkes i læreruddannelsen herunder de tilrettelæggelses-mæssige og didaktiske aspekter af IT. Læring foregår som bekendt igennem didaktikken (undervisningsmetoder) og ikke gennem IT. Her er det dog oplagt at integrere elementer af IT i didaktikken, hvor f.eks. der gøres overvejelser om den konkrete anvendelse af IT. Eksempelvis er det hensigten med brugen af det specifikke digitale udstyr, at eleverneskal lære noget nyt, skal de tro mere på sig selv eller skal de motiveres?

18 ”Udokumenteret brug af teknologi i skolen er det ”værste i verden””, Videnskab.dk, 1. maj 2018.19 Butler, Tom ”ICT in Education: Fundamental Problems and Practical Recommendations”, University of Cork, 2015.20 ”Teknologipagten skal begynde med børnene”, Berlingske 18. maj 2018.

Digitalisering i uddannelsessystemet 9

Der skal således gøres nogle betragtninger om hvad og hvordan kan IT bidrage.

Mere konkret ville det f.eks. være oplagt med udvikling af didaktiske anbefalinger til, hvordan lærerne på en mere systematisk måde kan udnytte IT-programmer. 21

Det er således ikke det enkelte konkrete teknologiske læringsmiddel, som er genstand for dette, men hvordan teknologien overordnet integreres i undervisningen. 22

D. IT SKAL IKKE ERSTATTE DEN GODE UNDERVISNING, MEN UNDERSTØTTE DENNEIT skal anvendes i undervisningen, når det giver faglig og pædagogisk mening. IT skal betragtes som et supplement til den klassiske undervisning, som kan anskueliggøre og visualisere kom-plekse sammenhænge. Anvendelsen af elektroniske læringsmidler skal foretages ud fra et sag-ligt grundlag, hvor det kan understøtte undervisningen. Eksempelvis simulationer og virtuelle modeller i de naturvidenskabelige fag.

E. ANVENDELSE AF IT I FAGSPECIFIK SAMMENHÆNGTænke IT ind i en fagspecifik sammenhæng, hvor underviserne selv konkret afstemmer de digita-le applikationer i forhold til deres egne respektive fag, fagspecifikke forløb eller eventuelt i tvær-faglige sammenhænge. De enkelte faglæreres egne erfaringer kunne efterfølgende opsamles og videreformidles. Det skal pointeres, at lærerne ikke pålægges at bruge konkrete elektroniske læringsmidler i forbindelse med undervisning i særlige fagspecifikke situationer. Det skal være op til den enkelte lærer selv at foretage en afvejning og beslutning om at bruge de muligheder i den konkrete undervisningssituation.

F. SPECIALUNDERVISNING OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERINGI flere sammenhænge har elektroniske læringsmidler vist sig at være yderst anvendelige og brugbare. F.eks. ”IT-rygsækken” til bl.a. ordblinde elever ligesom forskellige apps målrettet elever med samme læse- og skriveudfordringer. Der kan ligeledes være pædagogiske fordele i under-

21 Arnbak, Elisabeth & Petersen, Dorthe Klint ”Brug af it i den første læse- og staveundervisning”, DPU, Aarhus Universitet 2018. 22 European Parliamentary Research Service, STOA ”Learning and Teaching Technology Options”, 2015.

visningen ved anvendelsen af digitale læringsmidler, idet fagligt svage elever kan profitere af dette f.eks. ved visualisering særligt i de naturvidenskabelige fag. Studerende med funktions-nedsættelse kan ligeledes profitere af virtuelle undervisningsformer forudsat, at portalerne er udarbejdet så de er tilgængelige for studerende med handicap.23

G. VIDENSDELING OG UDVIKLINGSARBEJDEDette ville være oplagt, at lærernes erfaringer blev samlet i et idékatalog til vidensdeling, inspira-tion og direkte anvendelse for deres kollegaer.

Det kunne være egentlige undervisningsforløb, hvor elektroniske læringsmidler eller fagspecifik-ke/tværfaglige ressourceværktøjer indgår. Der foregår allerede vidensdeling, men der er behov for et større fokus på de elektroniske læringsmidler. Her ville det være oplagt at samle viden om styrker samt svagheder ved de enkelte elektroniske læringsmidler belyst af brugerne selv.

H. EFTERUDDANNELSE OG KURSERUdarbejdelse af efteruddannelsesforløb samt kurser for lærerne, som tilegner dem værktøjer, så de bedre er i stand til at anvende IT i deres undervisning, når det giver faglig og pædagogisk mening for dem. Her kunne de faglige organisationer eksempelvis Danmarks Lærerforening, GL m. fl. indgå i tilrettelæggelsen og afviklingen af kursusafviklingen.

23 ”Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed. En undersøgelse af barrierer for studerende med handicap på de lange videregående uddannelser”, Dansk Studerendes Fællesråd, 2008.

Christ iansborg1240 København KTl f. 33 37 51 99df@f t.dkw w w.df.dk