domino november 2011

Værsgo- brug bare min mor og farside 14-15

Nr. 10 November 2011ISSN: 1604-6528

Gymnasiepige blev forvandlet af Gudside 4-5

Tema:Værdige værdierside 9-22

Det regner på Afrikas Hornside 28-29

TÆTTEREPÅ ...LEDERKONFERENCE 11 - 12 NOV. 2011

konferencen i vores dejlige hovedstad, København. København Vineyard vil byde os velkommen i deres lokaler.

Vi forventer en spændende konference, og alle sejl er sat for at gøre det til en god oplevelse for alle. Vi har skaffet den absolut bedste pris på et dejligt hotel lige midt i København, og der bliver mange gode muligheder for at samtale og bygge netværk.

Temaet for årets konference er “Tættere på”: Tættere på Gud, på hinanden, på folket og på fremtiden. Hvordan imødegår vi isolering og bygger kirker, der er tro mod udgangspunktet samtidig med, at de er i bevægelse og i stand til at åbne sig mod omgivelserne?

Indlæggene vil i år komme fra talere, der til dagligt bygger kirke i Danmark. Talere, som kender udfordringerne, men som også på hver deres måde er med til at gøre en forskel.

Vi får desuden anledning til at mødes med et panel af politikere i Folketinget. Her vil vi sætte fokus på frikirker, integration og frivillighed. Der arrangeres fælles bustransport fra Vineyard til Folketinget.

Vi glæder os til en fantastisk konference og til at se mange af jer I København.

rikirkeNets lederkonference samler hvert år mere end 200 ledere fra et bredt udsnit af dansk frikirkeliv. I år har vi den glæde at kunne afholdeF

Tonny JakobsenFormand for FrikirkeNet

Flemming Mølhede Præst i Vineyard, København

Ravi Chandran International Christian Community, Kbh.

Lars BoOlesen Præst i Åbenkirke, Herning

Jacob Viftrup Præst i Apostolsk Kirke,Kolding

Niels-PeterHedegaard Præst i Åbenkirke, Herning

KONFERENCENS TALERE:

Tilmelding og yderlige informationer:

www.lederkonferencen.dk

Side 3domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

domino udgives af FrikirkeNetHolbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 [email protected] mere om organisationen på frikirkenet.dkLæs mere om domino på domino-online.dkAnnoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdningAlle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992

Redaktionen:Poul Kirk, ansvarshavende redaktør - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Pugh - [email protected] (pt. på orlov)René Ottesen - [email protected] Christensen - [email protected] Daniel Ringsmose - [email protected] Bjørsted - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected]

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc

Produktion:Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected] Forsidefoto: Allan Egebjerg MadsenTrykning: AKA-Print tlf. 86 75 00 33Oplag: 6.250 stk.Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 10 November 2011

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

O S I M E L L E M

Gymnasiepige blev forandret af Gudside 4-5

Tæt på præsten:Familien betyder allermestside 6-7

Korte nyhederside 8, 23, 26-27

TEMA: Værdige værdierside 9-22

Vi er stolte af Erlingside 10-11

Håb og forvandling i Gellerupparkenside 12-13

Værsgo - brug bare min mor og farside 14-15

Rebekka var en gaveside 16-17

Plejepersonale skal vise åndelig omsorgside 18-19

Selv incest kan tilgivesside 20-22

Kort om kirken: Tønder Frikirkeside 24

Kort om kirken: Frikirken Hillerødside 25

Udsyn: Det regner på Afrikas Hornside 28-29

Kronik: At leve som Rasmus modsatside 30

Leder: Holdbare værdierside 31

Klumme: Prada og Ikeaside 32

Jens [email protected]

14-15

28-29

4-5 6-7

TÆTTEREPÅ ...LEDERKONFERENCE 11 - 12 NOV. 2011

konferencen i vores dejlige hovedstad, København. København Vineyard vil byde os velkommen i deres lokaler.

Vi forventer en spændende konference, og alle sejl er sat for at gøre det til en god oplevelse for alle. Vi har skaffet den absolut bedste pris på et dejligt hotel lige midt i København, og der bliver mange gode muligheder for at samtale og bygge netværk.

Temaet for årets konference er “Tættere på”: Tættere på Gud, på hinanden, på folket og på fremtiden. Hvordan imødegår vi isolering og bygger kirker, der er tro mod udgangspunktet samtidig med, at de er i bevægelse og i stand til at åbne sig mod omgivelserne?

Indlæggene vil i år komme fra talere, der til dagligt bygger kirke i Danmark. Talere, som kender udfordringerne, men som også på hver deres måde er med til at gøre en forskel.

Vi får desuden anledning til at mødes med et panel af politikere i Folketinget. Her vil vi sætte fokus på frikirker, integration og frivillighed. Der arrangeres fælles bustransport fra Vineyard til Folketinget.

Vi glæder os til en fantastisk konference og til at se mange af jer I København.

rikirkeNets lederkonference samler hvert år mere end 200 ledere fra et bredt udsnit af dansk frikirkeliv. I år har vi den glæde at kunne afholdeF

Tonny JakobsenFormand for FrikirkeNet

Flemming Mølhede Præst i Vineyard, København

Ravi Chandran International Christian Community, Kbh.

Lars BoOlesen Præst i Åbenkirke, Herning

Jacob Viftrup Præst i Apostolsk Kirke,Kolding

Niels-PeterHedegaard Præst i Åbenkirke, Herning

KONFERENCENS TALERE:

Tilmelding og yderlige informationer:

www.lederkonferencen.dk

At leve med strømmenByg dit hus på en klippe, og det vil bestå. Byg det på sand, og det vil styrte sammen. Vise ord fra en vis mand. Overført til den eksistentielle sfære vil et livsfundament i høj grad handle om værdier – og det er bestemt ikke lige meget hvilke værdier.

I dette nummer af domino sætter vi i temaet Værdige vær-dier fokus på tidløse, universelle bibelske værdier, som gen-nem generationer har bevist deres slidstyrke, berettigelse og holdbarhed. Værdier, hvis dna er skrevet ind i universets love og principper, og som derfor vil give mening og livs-fylde, hvis man lever efter dem. Man lever så at sige med strømmen – og går ikke imod den lov, som er skrevet ind i al det skabtes væsen.

Vi belyser værdierne gennem forskellige personers historie. Værdien tilgivelse illustreres af incestofferet Jonnas histo-rie. Næstekærlighed gennem plejeforældrene Inga og Finns dat-ters oplevelser af et liv som plejesøster samt gennem Ghet-toFevers engagement i Gellerupparken. Respekten for menneskelivets ukrænkelighed vises gennem forældrene til Erling, som har Downs syndrom, og gennem forældrene til Rebekka, som fik lov at leve i mors liv og blive født, selv om hun kun ville få et liv, som skulle tælles i timer.Og omsorg, varme og medmenneskelighed belyses gennem en artikel om åndelig omsorg i sygeplejen.

God læselyst!

Side 4 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

GYMNASIEPIGE BLEV FORANDRET AF GUD

Selv om Ida er opvokset i et kristent hjem, mente hun, at kristentro er irrelevant. Men et møde med nogle kristne klassekammerater udfordrede den holdning, og da hun sagde ja til at komme med i kirke, oplevede hun Guds kærlighed og valgte senere at invitere ham ind i sit liv

Foto: Julie Jørgensen

Selv om jeg kendte til alt det her med Gud, så følte jeg, at kristendommen var en falden tro, som der alligevel ikke var nogen, der levede udIda

Er dEt ligE dig? Ansøg nu til skolEårEt 2012-2013

Mariager Efterskole har 115 elever. skolen har flotte, moderne faciliteter det gælder fx. en helt ny elevfløj, som står klar til det kommende skoleår. læs mere om hvad vi kan tilbyde elever og forældre på mariager-efterskole.dk

- MissionslinjEn 10+ for 10. klAssE

- kontAktgruppEr

- pErsonligE sAMtAlEr

- tEEnAgEgudstjEnEstE

DISCIPELSKAB


Ida er vokset op i et traditionelt, kristent hjem, hvor hun er blevet konfirmeret og har fået tanken om Gud ind fra barnsben af. Hendes forældre læste op af børnebibelen, da hun var lille, men selv om Ida voksede op med ”alt det kristne”, så følte hun, at kristendommen var irrelevant. - Selv om jeg kendte til alt det her med Gud, så følte jeg, at kristendommen var en falden tro, som der alligevel ikke var nogen, der levede ud. Da der i 2009 skete en masse hårde ting i min familie, så vendte jeg mig totalt fra Gud og tænkte: Mit liv er jo ødelagt, så hvordan kan der være en Gud?

På bagerste rækkeIda begyndte på gymnasium i Hobro i 2010, hvor hun kom i klasse med to drenge, som var en del af Mariagerfjord Frikirke. Og igennem disse to drenge så hun pludselig noget udefinerbart, som tiltrak hende og gjorde hende nysgerrig efter at være kristen. - Mads og Niels havde noget over sig, som jeg slet ikke kunne beskrive. Men det var noget med, at de havde en helt særlig livsglæde og et mod på livet, som ingen af mine andre venner havde. Selv om jeg på dette tidspunkt havde vendt mig helt fra Gud, så var det inspirerende bare at være sammen med dem. De var faktisk grunden til, at jeg sagde ja, da de inviterede mig til en teenage- og ungdomsguds-tjeneste i Mariagerfjord Frikirke kaldet STORM. Ida tog dog ikke alene af sted, men hev tre af sine veninder med sig. De fandt en plads allerbagerst i kirkesalen og satte sig for at observere.- Ingen af os havde været der før, og vi sad bare med åben mund og kiggede lamslået. Og da der fra scenen blev bedt en bøn, udbrød jeg: What? Beder de også højt?! - Da et band begyndte at spille rytmiske lovsange til Gud, så kunne jeg slet ikke forstå, at de kunne håndtere så mange kæmpe følelser på én gang. Det var tekster med løfter om evigt liv, om en kæmpe kærlighed til Gud og om at følge Jesus, så længe man lever – alt sammen lige efter hinanden. Og alt dette blev sagt til en Gud, som ingen kunne se!

Var for nysgerrigTil STORM var der den aften omkring 300 teen-agere og unge, musikken var moderne med guitar,

trommer og bas, og prædikenen var en relevant tale – alt var meget anderledes end noget som helst andet, Ida havde oplevet. På trods af dette var der stadig noget i hende, som sagde nej til sådan en form for udøvelse af den kristne tro.- Jeg var positiv over for det, men jeg sagde alligevel til mine veninder: Det er fedt, men jeg kunne godt nok aldrig selv finde på at ’melde mig ind i foreningen!’.- Jeg undertrykte nogle følelser og en erkendelse af, at der var noget, som jeg manglede, og at noget inde i mig ikke var rigtigt – det var lettere bare at lukke ned for det. Men jeg dukkede alligevel op til STORM en anden aften. Jeg var simpelthen for nysgerrig til at kunne holde mig væk.- Denne gang begyndte jeg at græde - jeg blev så overvældet af en følelse af Guds kærlighed til mig. Lige da det skete, ville jeg dog ikke indrømme, at det var Gud, så jeg sagde til mig selv: Jeg græder bare, fordi jeg synes, det er smukt. Ikke fordi, det har noget med Gud at gøre.”

En efterfølger af JesusTredje gang Ida var til STORM, gik hun hen til en af de unge fra kirken og spurgte, om vedkommende ville bede for hende om, at Gud måtte komme ind i hendes liv. Og endnu engang mærkede Ida, at Gud elskede hende, og denne gang undskyldte hun det ikke med, at det var fordi, det var så smukt. - Efterfølgende skrev jeg en mail til en af kirkens præster, Henrik Kaas, hvor jeg fortalte, hvad jeg havde oplevet og spurgte, om jeg kunne få en samtale med ham. Efter den samtale og i løbet af de kommende uger, var jeg i en proces, hvor jeg besluttede at blive kristen og efterfølge Jesus.I dag kommer Ida i Mariagerfjord Frikirke så godt som hver søndag, ligesom hun også er fast inventar på STORM, i en netværksgruppe for unge samt i kirkens teenageklub, Kapow, hvor hun er medar-bejder.

Endelig hjemme- Når jeg tænker over det liv, jeg havde, før jeg blev kristen, så synes jeg ikke, at jeg havde noget liv. Det syntes jeg helt sikkert, at jeg havde på det tidspunkt, men nu - så ser jeg alting på en

ny måde. Jeg levede mit liv i byen i weekenden, sammen med mine venner og på min skole. Men jeg manglede stadig noget i mit liv. Og efter at jeg har fået Gud ind i mit liv, så kan jeg se, at det var ham, jeg manglede.- Jeg tænker over nogle helt andre ting nu. Jeg har en ubeskrivelig fred indeni, og det er, som om jeg endelig er kommet hjem. Jesus er blevet min bedste ven og min frelser, som har reddet mig fra min synd, og hver dag er der ny nåde for mig. Det er jeg så taknemmelig for. - Selv om jeg kan tvivle og opleve svære tider, så beder jeg til Gud om, at han må styrke mig i troen, og at jeg må opleve hans nærvær. Uanset hvor mærkeligt og meningsløst det føltes til at begynde med, så oplever jeg faktisk, at Gud kommer og taler til mig. Et eksempel på dette var en aften, hvor tingene var eskaleret derhjemme og bare blev alt for meget for mig. Jeg gik i seng og følte, at jeg havde mistet mit livsmod. - Men så begyndte jeg at bede, og lige pludselig oplevede jeg, at Gud sagde til mig: Læs Lukas 4:10 (… Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig, red.). Det skriftsted talte bare lige ind i min situation og opmuntrede mig rigtig meget. Det vildeste ved det var, at jeg på det tidspunkt aldrig havde læst Lukasevangeliet før.

Filip [email protected]

Jeg har en ubeskrivelig fred indeni, og det er, som om jeg endelig er kommet hjem. Jesus er blevet min bedste ven og min frelserIda

Adventure’n Mission UNDERVISNING - TRÆNING - MISSIONSREJSE - PROJEKTER - LEDERSKABER DU KLAR...?OPSTART 3. JAN. & 2. SEP. 2012

Kolding Internationale Højskole International Apostolic Bible College T +45 75 52 47 99 - [email protected] - www.iabc.dk

Har du spørgsmål eller ønsker du mere info om skolen er du velkommen til at kontakte Lisbeth & Søren Sørensen på tlf. 20 99 99 40 eller send en mail til [email protected].


ET NETVÆRK AF RELATIONER

Henrik Andersen- Mexico

Kim Torp - Danmark

Ray Booth- England

Læs mere på: www.connectionsdk.dk

weekenden den 14-16. oktober.

Sted: Efterskolen Kildevæld, Kolding Internationale Højskoleog Apostolsk kirke i Kolding.

Se hele programmet på hjemmsiden eller i folderen. Tilmelding er nød-vendig senest den 3. oktober.

Fælles event i KoldingBestil din

folder på

tlf. 97 91 21 60

Super-BØRNfor alle børn fra 4-12 år

Super-TEENsfra 13 år

RYSTESAMMENTURFREDAG

T æ T P å P R æ S T E N

Familien ’Familien’ er svaret på ikke mindre end tre forskellige spørgsmål, når præst i frikirken København Vineyard Flemming Mølhede svarer på dominos faste

spørgsmål i artikelserien ’Tæt på præsten’

Pressefotos


Hvad er din værste prædikenoplevelse?- Som ung og uerfaren taler og syg af influenza skulle jeg prædike ved et kirkejubilæum på Hede-boskolen i Skagen for 400 mennesker. Den kæmpe scene, som var bygget op af et stort antal fiskekas-ser, samt den lange afstand til stolerækkerne var en meget ensom og særdeles stressende oplevelse. - Kan huske, at jeg lå på gulvet i skolens omklæd-ningsrum kort forinden, i bøn med ansigtet nedad og feberen rasende kroppen og sagde til Gud: Det går bare ikke! Men Gud var trofast, og alle kom igennem aftenen.

Hvad har du fortrudt allermest i dit liv?- Selv om min hverdag nok ikke er fyldt med de store fortrydelser, kan jeg ikke komme uden om, at jeg ville ønske, at jeg havde været lidt mere nærværende i forhold til det, som i virkeligheden betyder allermest - nemlig i mit forhold til min familie og til Gud.

Hvilke tre personer har betydet mest for dig?- Jeg bliver nødt til at tælle til syv! Uden tvivl mine forældre, min kone og vores fire børn. Anne og jeg har været gift i 25 år, og hendes betydning som bedste ven vokser stadig.

Hvilken bog har betydet mest for dig?- Bibelen, uden tvivl. Den beskriver vores historie, situation og fremtid. Selv efter at have prædiket over den i flere end 20 år vokser dens historier og visdom stadig i mig og er i mine øjne helt uden sidestykke.

Hvorfor er du præst?- Det tog faktisk lang tid for mig at komme til afklaring. Først efter mit studium på Baptisternes Teologiske Seminarium og efter en konkret fore-spørgsel om at lede en nyetableret kirke gik det op for mig, at Gud havde kaldt mig. - Når jeg ser tilbage, tror jeg, Gud altid har forsøgt at fremelske to overbevisninger i mig, som er med til at begrunde mit kald om at være præst og leder: 1. At jeg skal elske den kirke, som han selv har

lagt navn til (Jesus kalder den for sit legeme).2. At jeg med mit liv, ligesom alle andre, kan

gøre en forskel.

Hvad er den største krise, du har overvundet?- For 11 år siden oplevede jeg et sammenbrud forårsaget af en kombination af sygdom, angst og stress. Først tre måneder efter sammenbruddet begyndte jeg stille og roligt at arbejde igen. Ud over Guds hjælp krævede det en ekstraordinær og bevidst indsats fra min egen side at komme ovenpå igen. - Jeg ved nu noget om, hvad angst er, og hvor livshæmmende det kan være. Selv om det ikke længere fylder i mit liv, vil det være overmodigt af mig at påstå, at jeg har overvundet det 100 pro-cent. Jeg vil altid være en leder, der ’halter’ efter opgøret (se Første Mosebog 32:23-32, red.).

Hvad skal der stå på din gravsten – og hvorfor?- Jeg vil mene, at det nok er at forenkle livet lidt for meget med en enkelt overskrift på gravstenen. Måske bedst, at der ikke står noget? Men jeg øn-sker af hele mit hjerte, at jeg må benytte mig af de gaver og muligheder, som Gud har betroet mig. - Min store drøm er at inkludere, inspirere og in-volvere mennesker i Guds historie. At mit liv må gøre en forskel.

Hvilket nederlag smerter det dig mest at tænke på?- Vel mest af alt gør det ondt at tænke på rela-tioner, der gik itu. Som præst og leder bliver man delagtiggjort i mange menneskers historier, og det er uundgåeligt, at relationer af og til brydes. Lederskabets ’rust’ kan man kalde det, men det går nok dybere end som så.

Hvor oplever du succes?- Jeg er ikke kaldet til succes, men til at lægge mit liv ned ved Guds fødder og leve til hans ære! Men jeg føler mig overordentligt privilegeret over at være med i København Vineyard, som, jeg synes, er en helt fantastisk kirke. Det har været en utrolig spændende rejse fra Gud kaldte til i dag 14 år efter at se en dynamisk og stadigt voksende kirke inklu-dere mennesker og gøre en forskel i København.

Den største glæde i dit liv indtil nu – hvad var det?Det er uden tvivl min nære familie!


Kort om Flemming MølhedeKone, børn og uddannelse?- Gift med Anne. Forældre til William (24), Mai (19), Ida (17) og Mads (10). Uddannet på Baptis-ternes Teologiske Seminarium 1987-1990.

Hvad er navnet på den seneste bog, du har læst?- Practicing the Way of Jesus af Marc Scandrette.

Din seneste huslige opgave?- Støvsugede for en time siden… inden jeg satte mig ned for at besvare alle disse nærgående spørgsmål!

Hvor ofte er du offline?- Helt offline er jeg vel sjældent. Der er nogle, der næsten altid kan få fat på mig. Men det er en god rytme at bruge en tredjedel af dagen på andet end kirke. Selvom det langt fra altid lykkes.

Hvornår og hvor var du sidst ude og spise med din partner?- Den 2. september, Wagamama ved Tivoli i Køben-havn, Annes fødselsdag.

Hvilken form for motion dyrker du?- Træningscenter - gerne et par gange om ugen samt veteranfodbold, hvor jeg spiller venstre back på Ballerup-Skovlundes andethold.

Hvad gør du helst, når du skal slappe af?- Hygger med familie og venner, cafe, kører motor-cykel, fodbold, film, mad, vin, praktisk arbejde på huset – og driller mine kolleger, som er venner, jeg holder så meget af.


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Ny præst i Pinsekirken Aalborg

De seneste 12 år har Carsten Jensen (foto th) været et kendt ansigt på den lokale tv-station AKTV i Aalborg, men siden den 1. august har han været ansat som assisterende præst i Pinsekirken Aalborg. En rolle, der ikke er ny for den 57-årige nordjyde, der tidligere har været frikirkepræst flere steder i landet. En af Carsten Jensens opgaver bliver at stå i spid-sen for et nyt tilbud - en cafégudstjeneste, hvor helbredelsesprædikanterne Inge og Hans Bernt-sen (foto tv) er fast tilknyttet. Gudstjenesterne har fået titlen Oplev dit mirakel, og for Carsten Jensen har dette emne fået en dybere personlig betydning, siden han efter et trafikuheld fik piske-smæld. Han lider stadig under smerter, og den nye stilling er derfor også som fleksjob.- Det har været svært at sige ja til jobbet, fordi jeg selv føler, at jeg er ramt. Men jeg går ind i dette, fordi jeg tror på helbredelse og har set mange, hvor Gud har grebet ind i menneskers liv, siger Carsten Jensen.Inge og Hans Berntsen har han gennem de seneste 30 år holdt hundredvis af møder i hele landet, hvor Hans har talt om emnet livskvalitet, og hvor de begge har bedt for syge.

JL

N E K R O L O G

Missionær Bengt Axell er dødTirsdag den 27. september døde missionær Bengt Axell. Han blev 66 år. I 1967 blev Bengt Axell gift med Laura Boesenbæk fra Give, og i 1967 rejste parret til Argentina for at begynde deres fælles tjeneste. Parret arbejdede først på et børnehjem, men fik siden ansvaret for en kirke i byen Ituzaingo. I 1975 fik Laura og Bengt en opfordring til at tage ansvaret for en pinsekirke i provinshovedstaden Corriéntes. Kirken var i dyb krise, men det lyk-kedes Laura og Bengt at få skabt nogle gode og sunde rammer om menighedens liv, og snart vok-sede kirken stærkt i antal af medlemmer. I denne periode i 1980’erne var der vækkelse i Argentina, og Bengt stod i spidsen for store mødekampagner med tusinder af søgende argentinere. I 1989 sagde Laura og Bengt ja til at blive forstan-derpar i en pinsekirke i Paraguay. Den åndelige temperatur i Paraguay var meget anderledes end situationen i Argentina, men ægteparret Axell kastede sig ind i opgaverne, og snart blev der etab-leret nye kirker med en meget stærk social profil. Bengt blev ramt af sygdom, men sparede aldrig sig selv. I flere år kørte han årligt knap 100.000 km på ufremkommelige veje, og mange nætter overnat-tede han på en medbragt madras på gulvet i små kirkebygninger på landet. Evangelisation og etab-lering af nye kirker var Bengts store passion, og han har været med til at grundlægge flere end 200 kirker i Sydamerika.I 2008 flyttet ægteparret Axell til Danmark og bosatte sig i Give. Bengt efterlader sig Laura og fem børn.Æret være Bengt Axells minde!

Poul Kirk

- SPORT10 linjen fOR 10. klaSSe

- 2 kOmPleTTe SPORTShalleR

- fOdbOld – med delTagelSe i

STævneR, SkOleligaen m.m.

- håndbOld, flOORball,

vOlleyball OSv.

- nyT fiTneSS lOkale fRa 2012

SPORT

eR deT lige dig? anSøg nu Til SkOleåReT 2012-2013

mariager efterskole har 115 elever. Skolen har flotte, moderne faciliteter det gælder fx. en helt ny elevfløj, som står klar til det kommende skoleår. læs mere om hvad vi kan tilbyde elever og forældre på mariager-efterskole.dk

Den 14. oktober fyldte Helge Nielsen, Odense 80 år. Helge har fra sin ungdom været aktiv i Apostolsk Kirke i Odense, og i mange år var han med i kir-kens ledelse, ligesom han to gange trådte til som fungerende præst i perioder, hvor kirken stod uden præst. Helge er fortsat aktiv som prædikant – både i Apostolsk Kirke og i det fælleskirkelige seniorar-bejde i Odense. Siden 1993 har Helge Nielsen været dybt engageret i kirkeligt og socialt arbejde i Letland. Som for-mand for LATVIA - Dansk-Lettisk Venskab i Aktion har han sendt flere hundrede tons humanitær hjælp til venskabskirker i Letland, men har samti-dig været respekteret blandt de ofte yngre lettiske præster i rollen som en trofast ven og åndelig fa-derskikkelse. Helge har gennem sit liv været en stor lystfisker, og han har brugt det at fiske som en mulighed for at være alene i et hektisk liv, eller han har invite-ret en ven med, så de på tomandshånd kunne få en dybere snak om livet.Helge er uddannet konditor, men måtte forlade faget på grund af allergi. Han holder sig dog stadig i konditorform, når han disker op med lagkager i alskens størrelser og figurer.Helge har to sønner med hustruen Astrid, som døde af kræft i 2003. I 2004 blev han gift med Carla.domino ønsker hjerteligt tillykke med de 80 år.

Poul Kirk

Helge Nielsen fyldte 80 år


TEMA

Side 10-22 >>VæRD

IGE

VæRD

IER

Foto: Arpad Nagy-Bagoly

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |


V æ R D I G E V æ R D I E R

Jonna og Jørn Jensen var begge sidst i 30’erne, da de fandt hinanden og dannede par. Sandsynlighe-den for, at de ville få et barn med Downs syndrom var derfor større end de fleste førstegangsfor-ældres, idet sandsynligheden øges markant, når en kvinde nærmer sig de 40 år. Alligevel sagde Jonna og Jørn uden de store overvejelser nej tak, da deres læge tilbød, at de kunne få foretaget en

fostervandsprøve, hvor man ville kunne fastslå, om barnet havde Downs syndrom eller ej.- Og da vi fortalte lægen, at vi uanset hvad aldrig ville vælge en abort, syntes han heller ikke, der var nogen grund til at få taget en prøve, forklarer Jonna.En fostervandsprøve er nemlig ikke helt uden risi-ko, idet 0,5-1 procent aborterer som følge af sådan

en prøve. Margit, Jonna og Jørns førstefødte, viste sig heldigvis at være et sundt og velskabt barn. Lidt anderledes gik det ved andet barn, hvor parret igen havde takket nej til en fostervandsprøve.- Vi syntes med det samme, at det så ud, som om der var noget i vejen med Erling, og personalet på sygehuset mente, at han havde Downs syndrom. Der gik fem dage efter fødslen, inden vi fik svar på

Erling er født med Downs syndrom, og selv om flere og flere vælger at abortere børn med netop det handicap, er Jonna og Jørn Jensen stolte af deres søn, som er en kilde til daglig glæde

- Koncertsal med

professionelt udstyr

- professionel musiKer

som underviser

- individuel undervisning i sang,

trommer, bas, guitar og Klaver

- bandsamspil

- lovsang

- undervisning i lyd

og lysteKniK

MUSIKer det lige dig? ansøg nu til sKoleåret 2012-2013

mariager efterskole har 115 elever. skolen har flotte, moderne faciliteter det gælder fx. en helt ny elevfløj, som står klar til det kommende skoleår. læs mere om hvad vi kan tilbyde elever og forældre på mariager-efterskole.dk

Vi er af Erlingstolte


MEETGODMEET

YOURSELFPEOPLE

MEET

ta’ et år på Mariager højskole!

meld dig til allerede nu...

Tlf 96682668 - www.mariager-hojskole.dk

nogle blodprøver, og i de dage skiftede vi mellem at synes, at han så sund og rask ud, og at der var noget i vejen med ham, mindes Jørn.

Ikke så slemtDa prøveresultaterne kom, viste de, at Erling gan-ske rigtigt var født med Downs syndrom.- Vi var da kede af det til at begynde med. Men ret hurtigt vendte det til, at Erling var vores lille dreng, og så måtte vi tage, hvad der fulgte med, siger Jonna, og Jørn supplerer:- Jeg kom til at tænke på den og den og den, som

alle havde et mongolbarn. Jeg har også en kusine, som er mongol. Og så syntes jeg egentlig ikke, at det var så slemt.Sådan har Jonna og Jørn det også i dag, hvor Er-ling netop er fyldt 16 år – det har slet ikke været så slemt, som de i de allerførste timer efter fødslen forestillede sig.- Vi har været på kurser med unge par i 20’erne, som har været fuldstændig slåede ud over pludselig at være forældre til et handicappet barn. Sådan

har vi aldrig haft det. Erling har været meget nem, og i dag er han selvhjulpen på flere områder – for eksempel holder han selv orden i sin skoletaske, ligesom han altid har styr på, hvilken dato og uge vi har, fortæller Jørn.- Vi er faktisk stolte af at have ham, erklærer Jonna og fortsætter:- Han går til folk og kommer i kontakt med dem, og det er oftere sådan, at vi bliver præsenteret som Erlings forældre, end at han bliver præsenteret som vores søn.

Større end juleaftenJonna og Jørn har aldrig fortrudt, at de ikke fik foretaget en fostervands-prøve, for deres kristne livssyn bety-der, at de uanset hvad aldrig ville have fået foretaget en abort.- Vores holdning er, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor grund-læggende er værdifulde – vi har ikke ret til at tage et andet menneskes liv,

fastslår de.- Vi kunne sagtens have fået en vanskeligere op-gave end den, vi har med Erling, men vores grund-indstilling er den samme, og vi ville have taget den derfra, uanset hvad der havde måttet komme.I dag fødes der færre børn i Danmark med Downs syndrom end nogensinde før, fordi man er i stand til tidligt i graviditeten at konstatere handicappet, hvorefter mange vælger en abort.- Det synes vi er forfærdeligt, for vi kan jo ikke lade være med at tænke på, at det faktisk er vores barn, som de mennesker vælger fra. Og hvis Erling var blevet til i en anden familie, ville han måske ikke være her i dag, siger Jonna, inden Jørn ind-skyder, at det ofte er sådan, at mennesker med Downs syndrom er nogle af dem, som giver størst glæde til andre mennesker.- Og Erling har et rigtig godt liv, anfører Jonna.- Han ved godt, at han er handicappet, og han ved godt, at han skal bo et sted, hvor han kan få hjælp, når han en dag skal flytte hjemmefra. Men han har det godt.Jørn fortæller, at Erling i flere år har levet meget

højt på Kristelig Handicapforenings årlige musik-festival, Frøfestival, og at sang og musik i det hele taget spiller en stor rolle i Erlings liv.- Gennem flere år var det sådan, at Frøfestival var en større begivenhed for ham end juleaften, og han så video derfra stort set hver dag, smiler Jørn.

En kilde til daglig glædeDet er med blandede følelser, at Jonna og Jørn er begyndt at kigge frem mod den tid, hvor Erling

skal til at flytte hjemmefra. De håber på og beder om, at han får en plads på et af Kristelig Handi-capforenings hjem – og gerne på det, som ligger tættest på, nemlig Østbækhjemmet i Ølgod.- Han skal være 18 år, før han kan flytte hjemme-fra, og så skal vi være klar til at slippe ham, hvis der pludselig bliver en ledig plads, for der kan gå flere år, inden vi får tilbudt en ny plads, forklarer Jonna, som erkender, at det bliver svært at sige farvel til Erling.- Han er en kilde til daglig glæde, og det er dejligt at se, at han trives. Men hvis han får et godt sted at bo, hvor vi kan besøge ham, og hvor han kan komme hjem på weekend, så tror jeg, det bliver godt, siger hun.Familien er faktisk så fortrolige med Erling og livet sammen med ham, at de har svært ved at forestille sig det anderledes.- Margit og jeg talte en dag om himlen, og jeg spurgte hende, om hun kunne forestille sig, hvor-dan der vil være i himlen, hvor Erling ikke er mon-gol. Og så kom vi begge til at grine, for så er der faktisk ikke mere… det er hele hans natur, der er mongol. Så vi var ikke sikre på, at det ville være en god idé at skulle undvære det.


Jeg kom til at tænke på den og den og den, som alle havde et mongolbarn. Jeg har også en kusine, som er mongol. Og så jeg syntes egentlig ikke, at det var så slemtJørn

Hvis Erling var blevet til i en anden familie, ville han måske ikke være her i dagJonna

Foto: Jens Linde



Gellerupparken i Aarhus er et af Dan-marks fattigste boligområder og var også på den tidligere regerings liste over ghettoer. I 2006 flyttede det ny-gifte par Anna Margrethe og Richard Wegeberg Nebel ind i området. Hun er psykolog, og han er pædagog.- Lige siden jeg flyttede til Aarhus i 1994, har noget rykket i mig, hver gang jeg cyklede forbi Gelleruppar-ken, siger Richard, som har været hoveddrivkraften i parrets gelle-

rupengagement.- Og frem til vores bryllup i 2006 fik jeg en større og større passion for at komme til at interagere med beboerne og engagere mig i området, forklarer han.

En udvidet familieFamilien Nebel er tilknyttet Aarhus Valgmenighed, og Richard er en af lederne for en såkaldt klynge – et fællesskab på 15-40 personer, som

bruger tid på Gud og hinanden - og som regel også på på en konkret måde at leve i relation til mennesker, som ikke kender Jesus. For familien Nebels klynge handler sidstnævnte om at komme i nærkontakt med Gel-lerupparkens beboere for at dele håb og forvandling med dem, som Richard formulerer det. GhettoFever hedder klyngen, og alle medlemmerne bor i Gellerupparken. - Vi har meget bevidst valgt at bruge

ordet dele i stedet for bringe, for det at leve og være et vidne om Jesus er aldrig en mo-

nolog. Det er altid en dialog, forkla-rer han om gruppens tænkning.Folkene fra GhettoFever mødes dels i to mindre grupper, kaldet smågrup-per, og dels til familiesamlinger, hvor alle samles. Der er 17 voksne og fire børn i klyngen – to af børnene, Victor på ni måneder og Rakel på tre et halvt år, er Anna Margrethes og Richards.Smågrupperne vælger selv, hvor ofte de vil mødes, mens hele fællesskabet mødes én torsdag og én søndag om måneden. Dertil kommer de ufor-melle møder, som Richard vægter meget højt.- Det er en af hovedidéerne med GhettoFever. Vi bor alle her i områ-det, og derfor kan vi lettere leve som

En gruppe kristne fra Aarhus Valgmenighed har valgt at bo i Gellerupparken i Aarhus, hvor de vil dele håb og forvandling med de andre beboere

For mig er det et hjerteudsagn, at et kristent vidne blot er en tigger, som fortæller en anden tigger, hvor han har fundet brødRichard Wegeberg Nebel


en udvidet familie, hvor vi lige kig-ger indenfor hos hinanden i løbet af hverdagene, forklarer han.- Jeg kan godt køre lidt træt i for-melle, kristne fællesskaber, hvor man mødes to gange om måneden og i øvrigt ikke har meget med hinanden at gøre.

En tigger med brødTankegangen om den udvidede fami-lie ligger også fint i tråd med mange af de kulturer, som er repræsente-rede i Gellerupparken. Derfor kan det også være lettere for en familie eller et fællesskab, der agerer som udvidet familie, at skabe relationer til de andre beboere.- Jeg ville aldrig kunne gøre det her alene. Det var også derfor, at jeg først flyttede herud, da jeg kunne få Anna Margrethe med – for det gør et eller andet ved mit drive, at hun er med, smiler Richard.Richard medgiver, at det ville være

muligt at dele Jesus og ens tro med folk i et område som Gellerupparken uden ligefrem at flytte derud, men han mener, det giver helt andre mu-ligheder at flytte ud og blive en del af området.- Man er nødt til at bringe noget af sig selv i spil, hvis man på en auten-tisk måde skal kunne dele noget med andre. For mig er det et hjerteud-sagn, at et kristent vidne blot er en tigger, som fortæller en anden tigger, hvor han har fundet brød. Vi ønsker bare at dele det, vi har fundet, siger han.- Ved at være til stede og tilgænge-lige får folk den bedste mulighed for at se, om det vi siger, stemmer overens med vores liv. Vi bliver mere troværdige vidner på den måde, end hvis de bare mødte os en enkelt gang, og vi fortalte dem om Jesus – så ville de ikke have en chance for at vide, om der var overensstemmelse mellem vores liv og vores ord.

Kunsten at være en god naboEn af de måder, som medlemmerne af GhettoFever har bragt sig selv i spil på, var, da de under den seneste ramadan satte sig for delvist at følge muslimernes faste og bederytme for at se, hvad de ville kunne lære af muslimernes måde at dyrke deres tro på.- Vi forsøgte at mødes hver dag for at bede sammen, og en dag om ugen fastede vi på samme måde, som muslimerne gjorde. Det var fedt, og vi lærte noget om fællesskab og om, hvor stærkt et fællesskabskodeks der er blandt muslimer. GhettoFever-folkene er så småt be-gyndt at involverer sig i forskellige lokale projekter, som blandt andet kommunen og boligforeningen står bag. Men til at begynde med fokuse-rede de på, hvordan de kunne være gode naboer, så engagementet ikke blev til et projekt, men et hverdags-liv.- Det engelske ord for næste er nabo, og Jesus siger, at vi skal elske vores næste. Vi har måttet øve os på, hvor-dan man er en god nabo. Men det kan næsten ikke være mere enkelt,

end at man lige der, hvor man bor og lever sin hverdag, er et vidne for dem, man er omgivet af, mener Richard.- Vi skal fokusere på at være disciple af Jesus, og vi skal give plads til ham og hans kærlighed og kraft i vores egne liv. Hvis jeg gør det, be-høver jeg ikke bekymre mig så meget om effekten af det, jeg gør. For så vil konsekvensen helt automatisk blive, at jeg vokser i modenhed, sandhed og kærlighed, og det vil folk blive tiltrukket af.

Livet som en maratonFor Richard handler det med at være et vidne om Jesus i høj grad om at være bevidst – eller intentionel, som han siger. Bevidst om, hvorfor man er der, hvor man er. - Vi lever i en spænding, hvor inten-tionen hele tiden bliver presset af den enkeltes hverdag. Det er én ting at tage skridtet og flytte herud. No-get andet er i sin hverdag at skulle leve i kontakt med, hvorfor jeg tog skridtet og flyttede herud. Autopilo-ten kan nemt blive sat til, og derfor er det godt, at vi er flere om det, så vi kan minde hinanden om, at vi bor her med et formål.- At være på autopilot svarer til det, der i Bibelen kaldes at falde i søvn. Det er dog hårdt hele tiden at være 100 procent intentionel. Derfor handler det om at finde en sund balance mellem hverdagsliv og intentionalitet – man kan enten leve

sit liv som en maraton eller som en sprint. Og vi arbejder meget med at tænke på vores liv som en maraton, så det, vi gør, er langtidsholdbart, forklarer han.

Hvor længe?Hvor lang tid GhettoFever skal ek-sistere, ved Richard ikke. Ej heller ved han, hvor længe han og hans familie er den del af den. For lige nu trives børnene i deres hverdag, hvor Richard som pædagog kun har roser at uddele til børnenes integrerede institution, som ligger i Gelleruppar-ken. Men hvordan skal det gå, når børnene skal begynde i skole?- Mit livskald er at leve på en måde, så jeg er et vidne om, hvem Jesus er. Og i det kald kan der ligge forskel-lige mindre kald, som ikke varer hele livet. Lige nu har jeg en passion om-kring Gellerupparken, som jeg hele tiden prøver at være i kontakt med Gud om. Men passionen skal også passe ind i andre aspekter af mit liv som familie og job.- Hvis det ender med, at vi flytter til et villakvarter, så ønsker jeg at være ligeså bevidst om at være et vidne der, som jeg er det her. For måske er det i virkeligheden sværere at holde autopiloten fra livet i et villakvarter?


Foto: Lars Aarø

Bo- og omsorgsstøtte Nyt modul på

Shalom KristenBofællesskab

Hvis du har ondt i livet og tærnger til hjælp for at komme videre - på kristen grund.

www.shalom.dk [email protected]

Kristrupvej 33 8960 Randers SØ Tlf.: 86 43 14 15

Man er nødt til at bringe noget af sig selv i spil, hvis man på en autentisk måde skal kunne dele noget med andreRichard Wegeberg Nebel



Det står ikke på første side i forældrehåndbogen – det, som Inga og Finn Christensen kastede sig over i efteråret 1993. Deres eneste datter og yng-ste barn, Therese, var 15 måneder gammel, da de tog den tre måneder yngre Emilie til sig som deres plejebarn. Emilie havde en spastisk lammelse, og Inga og Finn blev af kommunen spurgt om at tage hende til sig som deres plejebarn. Ingen ville nemlig have Emilie, og da Inga og Finn først havde hørt hendes historie, kunne de ikke få over deres hjerter at efterlade hende til et liv i institutioners varetægt.- Emilie var egentlig et for sent aborteret foster, som var blevet lagt ind i et skyllerum for at dø, men hun nægtede at give slip på livet, og til sidst blev det for meget på personalet på sygehuset, fordi for mange mennesker så det lille barn, som lå der og ventede på at dø, fortæller Therese, som i dag er 19 år gammel.Ud over den etårige Emilie havde Inga og Finn også den fireårige Marc i aflastning med jævne mel-lemrum. Marc havde tidligere gennem tre år været plejebarn på fuld tid hos familien Christensen.

Også plads til MarcDet viste sig hurtigt, at opgaven med Emilie blev meget større end ventet, for pigen havde også ta-get skade på hjernen og var blevet udviklingshæm-met. Det forhindrede dog ikke Inga og Finn i også at tage aflastningsbarnet Marc ind på fuld tid seks år senere, da han var fyldt 10 år og hans egen mor ikke længere kunne tage vare på ham. Men Therese oplever ikke, at hun har lidt under manglende opmærksomhed fra sine forældre af den grund.- Jeg synes, mor og far har været gode til at for-dele deres opmærksomhed mellem os børn. Det mener de dog ikke selv. De har sagt til mig, at de er kede af, at de ikke brugte mere tid på mig, og at de mener, de måske har forsømt mig. - Mor mener dog, at jeg som otte-niårig led af depression, fordi jeg i den periode var ked af det og græd rigtig meget. Selv kan jeg ikke huske så meget om det.

Marc kunne være voldeligTherese har fire biologiske storebrødre, som alle er ældre end hende. Den yngste af dem flyttede hjem-mefra, da hun var syv år, så hun er primært vokset op sammen med Emilie og Marc.- Jeg kan ikke huske, at Emilie ikke har været i vo-res familie, så hun var der bare. Og hvis jeg blev sur på hende, eller syntes, hun var træls, kunne jeg bare bremse eller slukke for hendes kørestol og gå. Så kunne hun ikke følge efter mig. Det var noget andet med Marc. Han var tidlig følelsesmæssigt skadet og kunne være rimelig voldelig, hvilket også gik ud over mig. Han følte, at mor og far brugte mere tid på mig end på ham, og han kunne slet ikke se alt

det, de gjorde for ham. - Da jeg blev 10-11 år begyndte jeg at kunne forstå, at Marc gjorde, som han gjorde, fordi han var ska-det, og så begyndte jeg at synes, det var synd for ham. Og som 13-14-årig havde jeg samtaler med en konsulent fra kommunen, som gav mig endnu flere redskaber til at takle Marcs adfærd over for mig.- Men til sidst blev han flyttet til en professionel projektfamilie – blandt andet fordi han blev ved med at være efter mig.

Vil gerne selv have plejebørnTherese fastholder, at hun ikke har lidt under at vokse op sammen med Emilie og Marc eller har

- brug bare min mor og farSiden 19-årige Therese Christensen blev født har hun måttet dele sine forældre med to

plejebørn. Men for Therese har det alt i alt været en gevinst

Therese sammen med sine seks søskende. Bagerst fra venstre: Thomas, Claus og Marc. I midten fra venstre: Lasse, Emilie og HenrikPrivatfoto


manglet opmærksomhed fra sine forældre. Tværti-mod mener hun, at hendes opvækst har været med til at gøre hende stærkere som person.- Det har selvfølgelig været hårdt ind imellem, men det har også lagt noget ned i mig omkring det at tage sig af andre. Jeg kunne sagtens selv forestille mig at skulle have plejebørn, som skulle vokse op sammen med mine egne børn. Dog ville jeg nok vente, til mine egne børn var lidt større, end jeg var, da Emilie kom ind i vores familie. De skal kunne forstå, hvad det er, der sker, siger hun.- Jeg har kunnet se, hvor stor en forskel man kan gøre i et menneskes liv, når man er plejeforældre. De forudsigelser, som psykologer er kommet med om

Marc, har han gjort fuldstændig til skamme. Han har klaret sig rigtig godt og har både kone, job og uddannelse som pædagog.

Stolt af MarcI dag er både Therese, Emilie og Marc flyttet hjem-mefra, og de to sidstnævnte betragtes af alle – in-klusive sig selv – som fuldgyldige medlemmer af familien Christensen, som altså dermed rummer syv børn. Således omtaler Therese konsekvent Emilie og Marc som min søster og min bror.- Det er på mange måder de af mine søskende, som jeg kender bedst, fordi vi voksede op sammen. Jeg har varme følelser for dem begge, og jeg er stolt af,

hvor Marc er nu. Vi er aldersmæssigt tæt på hinan-den og har i dag en masse sjov og glade dage sam-men.I øjeblikket er Therese i gang med hf-uddannelsen, som hun afslutter til sommer. Hvad der derefter skal ske, ved hun endnu ikke. Men det skal være noget med mennesker.- Jeg kunne godt tænke mig at læse til socialrådgi-ver, for jeg har set, hvor stor en betydning, de kan have for andre mennesker. Men folkeskolelærer er også en mulighed, smiler hun.


Det har selvfølgelig været hårdt ind imellem, men det har også lagt noget ned i mig omkring det at tage sig af andreTherese Christensen

Foto: Allan Egebjerg M

adsen



I sommeren 2004 ventede Karin og Thomas Højberg deres andet barn, og de glædede sig over at skulle være forældre igen. Til en rutinescanning i 19. uge på Herning Sygehus brød deres verden imidlertid sammen. Fosteret havde vand i hovedet, så Karin og Thomas blev straks henvist til Skejby sygehus. Her blev Karin scannet af en læge, som gennemgik alle fosterets organer og kropsdele. Lægen konstaterede, at fosteret – en pige – var svært handi-cappet. Det var uvist, hvor længe hun ville leve. Derfor blev Karin og Thomas tilbudt en abort. - Jeg kunne godt blive lidt vred over, at lægen tilbød os en abort. For det var jo vores datter. Det var forfærdeligt, at nogen kunne mene, at hun ikke burde leve, siger Karin. - Det var en kæmpe hjælp for os, at vi med det samme kunne sige, at vi ikke ville have en abort. Det var ikke noget, vi skulle tænke over eller diskutere. Det er vores holdning,

at hvert liv er en gave fra Gud fra undfangelsen. Og vi har ikke ret til at tage et liv, som Gud har skabt, erklærer Karin.

Den svære ventetidFor Karin og Thomas, som henholds-vis er uddannet sygeplejerske og læge, var valget om at gennemføre graviditeten let, men den resterende ventetid frem til fødslen blev svær. Den var fyldt med blandede følelser

som afmagt, angst og håb. Det var, som om tiden stod stille. Familien kunne ikke længere lægge planer for fremtiden, da de måske ville få et svært handicappet barn.

Karin fik foretaget flere scanninger på Skejby sygehus. De viste, at pigen voksede normalt og trivedes inde i Karins mave, men at hun fik mere og mere vand i hovedet. - Det var en stor sorg at miste drømmen om vores raske datter og i stedet vide, at hun var svært handicappet. Jeg kunne ikke rigtig snakke med Gud, men ind imellem kom jeg med grådkvalte skrig, hvor jeg bad ham gøre et mirakel. Det

trøstede mig meget, at Gud gang på gang mindede mig om, at vores datter var i hans hånd, forklarer Karin.

Otte timer med RebekkaDen 15. november 2004 fik Karin fore-taget et planlagt kejsersnit på Skejby sygehus. Hun fødte

en pige, som fik navnet Rebekka. Pigens vejrtrækning var ustabil lige fra fødslen, men Rebekka fik lov til at være i fred uden indgreb af nogen slags. For uanset hvad der blev gjort, så ville hun ikke være i stand til at leve særlig længe. Den nyfødte blev centrum i familien i de otte timer, som hun levede. Ka-rin og Thomas, bedsteforældre, faster og onkel kunne nyde at sidde med Rebekka på skift: At dufte til hendes mørke hår, mærke varmen fra krop-pen og lytte til hendes små vellyde. - Det var en stor gave for os at få Rebekka, selv om det også var for-bundet med stor smerte. Der var så meget fint omkring hendes fødsel. Hun havde det godt hele tiden. Hun nåede ikke at blive sulten eller ked af det. Min svigerfar, der er præst, holdt en barnevelsignelse, og det var en meningsfuld stund for hele

I 19. graviditetsuge fik Karin og Thomas Højberg at vide, at deres datter var svært handicappet, men de sagde nej til at få en abort. Parret er taknemlige for, at familien fik otte timer med Rebekka, inden hun roligt døde i Karins arme

Rebekka var en gave

Jeg kunne godt blive lidt vred over, at lægen tilbød os en abort. For det var jo vores datter. Det var forfærdeligt, at nogen kunne mene, at hun ikke burde leveKarin Højberg

Privatfotos


Rebekka var en gave

familien. Personalet på afdelingen var helt fantastisk. De udviste stor omsorg og respekt for både Rebekka og os, mindes Karin. En sygeplejerske kom med mellem-rum ind på stuen og tjekkede, om hun kunne være behjælpelig med noget. Der blev taget hånd om hele familien, men naturligvis først og fremmest om Rebekka. Hun fik taget hånd- og fodaftryk til en dagbog, som personalet løbende skrev i, og som Karin og Thomas senere fik med hjem. Efterhånden blev pauserne mellem Rebekkas indåndinger længere. Sidst på eftermiddagen stoppede indåndin-gerne, og Rebekka døde, mens hun lå i Karins arme.

Tiden efter Rebekkas død- Hele min biologi var indstillet på, at jeg skulle have et barn. Når jeg gik ud, så jeg babyer alle steder og savnede den datter, som jeg skulle amme, skifte og holde i armene. Men Gud var god i forhold til de menne-sker, som han havde sat omkring os. Jeg følte mig meget forkælet, fortæl-ler Karin. Mange deltog i begravelsen og viste dermed Rebekka anerkendelse. Hun fik et væld af smukke blomster til graven. For Karin var det en hjælp, at der ikke blev sagt så meget, da det var nærværet af familie og ven-ner, der trøstede. I tiden efter var der flere, der udviste omsorg ved at lave mad og gøre rent, eller ved at bede for Thomas, Karin og deres førstefødte, Daniel. Det er Karin meget taknemlig for, fordi hun ikke selv magtede det. Salmerne i Bibelen gav Karin ord til at udtrykke sin sorg og frustration over for Gud.

Som par havde Karin og Thomas glæde af at deltage i gruppesamta-ler på Skejby sygehus for forældre, der havde mistet et barn. Men først da Karin blev gravid med parrets tredje barn, begyndte hun at opleve små tegn på glæde igen.- Det betyder meget for os, at fami-lie og venner respekterer Rebekka for den, hun var, selv om hendes liv blev så kort. Og at hun stadig bliver anerkendt som en del af vores fami-lie. For eksempel gør det mig glad,

når nye venner gerne vil høre Rebek-kas historie, siger Karin.

Fejring af fødselsdagDen 15. november 2011 ville Re-bekka være fyldt syv år og have gået i 1. klasse. Hun har en naturlig plads i familien ligesom sine tre brødre, Daniel, Filip og Kaleb. Selv om Karin ofte tænker på og savner Rebekka, så går hverdagen sin gang, og her fylder de tre sønner naturligvis mest. Karin og Thomas har derfor erfaret, at det er godt at have en tradition, hvor der sættes tid af til at mindes Rebekka som familie. - Til Rebekkas fødselsdag laver jeg lagkage, og vi har en stund, hvor vi snakker om Rebekka. Så kan de to små også lære hende lidt at kende. Der må gerne råbes hurra og synges fødselsdagssang, hvis børnene har lyst til det. Mine forældre sørger for, at graven ser pæn ud, og at Rebekka får blomster på fødselsdagen. Det kan vi ikke gøre, fordi vi nu bor i Asien, forklarer Karin. I familiens stue i Asien hænger et lille kunstværk, som forestiller en baby, der bliver holdt i et par hæn-der. Det minder dagligt Karin om, at Rebekka er i Guds hånd.

Malene [email protected]

Jeg kunne ikke rigtig snakke med Gud, men ind imellem kom jeg med grådkvalte skrig, hvor jeg bad ham gøre et mirakelKarin Højberg



Plejepersonale skal vise åndelig omsorgDansk Kristelig Sygeplejeforening har i Sygeplejens År sat fokus på åndelig omsorg som en vigtig disciplin inden for sygeplejen. Initiativet kalder de ’Projekt åndelig omsorg’, og dele af projektet støttes af Dansk Sygeplejeråd, som dermed anerkender behovet for at uddanne plejepersonale i åndelig omsorg

Hvor langt må en læge, en sygeple-jerske eller andet sundhedsfagligt personale gå, når det gælder en patients åndelige ve og vel? Det spørgsmål er lige nu til debat i Stor-britannien, hvor en læge er anklaget for at være gået for langt, da han angiveligt sagde til en patient, at patienten muligvis ville kunne finde større hjælp i den kristne tro end i patientens egen religion.Herhjemme er holdningen i øjeblik-ket den, at personalet ikke kun må, men også bør tage initiativ til at bringe religion og eksistentielle overvejelser på bane, hvis de ansatte vurderer, at det vil kunne være en hjælp for patienten. For eksempel hvis en patient lider af en dødelig sygdom.- Tidligere var der en tendens til, at man ikke skulle sige noget, med mindre patienten selv begyndte. Men sådan er det ikke længere. I dag har man en helhedsforståelse, hvor man ved, at det åndelige kan have en indvirkning på både det psykiske og fysiske, forklarer Grete Schärfe,

næstformand i Dansk Kristelig Syge-plejeforening (DKS). - Når man begynder at tale med en patient om døden som en mulig fremtidsudsigt, så følger spørgsmålet om tro og religion ofte lige efter. Hvis patienter ikke tidligere har tænkt over, om der er noget på den anden side, så begynder de ofte på det i den situation.- Patienten er den svage part, og det er ikke fair, at det er ham eller hende, som skal overvinde det her tabu. Ligesåvel som vi sygeplejer-sker på eget initiativ spørger, om patienten har smerter, så er det god sygepleje at spørge ind til, om en patient har et åndeligt behov. Når vi fra en undersøgelse på Rigshospitalet ved, at cirka halvdelen af patienter med dødelige sygdomme bakser med åndelige spørgsmål, kan det være ansvarlig sygepleje for eksempel at spørge: Vi ved, at når man er i din situation, så er det normalt at have spørgsmål om liv, død, tro og Gud – tænker du i de baner?

Projekt åndelig omsorgDen holdning er Grete Schärfe og DKS ikke ene om. Dansk Sygeplejeråd og en række sundhedsfaglige ud-dannelser er helt på linje med denne tanke, og derfor undervises kom-mende sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter og social– og sundhedshjælpere i åndelig omsorg. Nogle gange med undervisere fra DKS, som har opbygget en ekspertise på dette område.Og i anledning af, at Dansk Syge-plejeråd har udråbt 2011-2012 til at være Sygeplejens År, så har DKS lanceret et initiativ til året kaldet Projekt åndelig omsorg. Et projekt, som Dansk Sygeplejeråd bakker op om på linje med andre arrangemen-ter, sygeplejersker tager initiativ til i anledning af Sygeplejens År.- Alt for meget plejepersonale har en berøringsangst over for dette område, og det anerkender de selv som værende et problem. Men de ved ikke, hvad de skal gøre ved det. Derfor mener vi, der er behov for at sætte fokus på dette område, for-

Grete SchärfePressefoto


klarer Grete Schärfe, som selv har undervist kommende plejepersonale i åndelig omsorg.

Hvem er jeg?Berøringsangsten skyldes formentlig til dels, at det er vanskeligt at tale om emner, som man måske ikke selv er afklaret med. Og derfor indbyg-ger Grete Schärfe undertiden en lille øvelse, når hun underviser i åndelig omsorg, hvor kursisterne kan reflek-tere over, hvad de selv tror på angå-ende livet og døden.- Er der en mening med livet, og i så fald – hvad er så denne mening? Hvem er jeg? Hvis man har stillet de grundlæggende spørgsmål til sig selv, er det lettere at tale med patienten om dem. Selv om man ikke kan finde ud af, hvad man tror på, så er det også en slags afklaring at komme frem til at konstatere dét, lyder det fra Grete Schärfe.

Patienten i fokusDet er vigtigt for Grete Schärfe at understrege, at man skal respektere

patienten og hele tiden have patien-ten i fokus, når man udøver åndelig omsorg.- Vi skal ikke prædike, men interes-sere os for patientens åndelige ve og vel. Lytte og stille spørgsmål. En muslim skal vi for eksempel hjælpe inden for rammerne af islam. Det handler om, at vi prøver at tilveje-bringe de ressourcer, som patienten har brug for. - Ofte vil det dog være inden for den kristne tro, fordi vi bor i et land med kristne værdier og kristne rødder, så de fleste patienter naturligt vil ori-entere sig i den retning, siger hun.

Patienten er prisgivetUanset personalets egen religiøse overbevisning, så er deres ansvar og opgave at tage udgangspunkt i pa-tienten - ellers overskrider de deres beføjelser.- Mange har måske tænkt på åndelig omsorg som en måde at missionere på, og det vil selvfølgelig glæde mig meget, hvis jeg ser en patient finde fred i den kristne tro, men vi skal

være meget opmærksomme på ikke at have en forkyndende dagsorden over for patienten. Jeg tænker tit på Løgstrup, som sagde, at vi altid hol-der noget af et andet menneskes liv i vores hænder.- Patienten er prisgivet os, er afhæn-gig af os, og det skal vi være op-mærksomme på og passe på ikke at udnytte. Det er vigtigt, at patienten altid oplever sig respekteret, og at vi er åbne over for ham eller hende. Det handler om, hvad der er vigtigt for patienten – hvad der betyder noget for ham eller hende. - Og hvis en patient spørger mig, hvad jeg selv tror på, vil jeg ikke holde mig tilbage – men det er vig-tigt, at jeg igen retter fokus mod patienten og spørger, hvilke tanker, han eller hun gør sig om sagen. Fo-kusset skal være på patienten.

Hvor går grænsen?Grænsen for, hvor langt man som plejepersonale kan gå i forhold til åndelig omsorg, afhænger ifølge Grete Schärfe af den enkelte patient.

- Det er patientens ønsker og behov, som afgør, hvor grænsen går. Yd-myghed er en vigtig del af det – vi spørger os for. Vi skal ikke missio-nere, men invitere. Invitere til en snak om eksistentielle emner ved at stille spørgsmål og ved uopfordret at tilbyde at lytte, at henvise til præst eller lignende. - Vores rolle er forskellig fra sygehus-præstens, som har en mere officiel funktion, og hvor patienten ikke er afhængig af præsten. Vi har derimod mange hverdagssituationer, hvor vi kan opbygge en god relation til pa-tienten og få et afslappet og måske humoristisk forhold, som kan gøre det lettere at åbne op for de lidt dybere ting. Til gengæld er patien-ten afhængig af os i forhold til pleje, hvilket stiller krav til personalet om ikke at udnytte patientens afhæn-gighed af os.


Projekt åndelig omsorgDansk Sygeplejeråd har udråbt året 2011-2012 til Sygeplejens år – et år, hvor værdien af sygeplejen skal synliggøres. I samme periode har Dansk Kristelig Sygeplejeforening lanceret Projekt åndelig omsorg, som består af en række initiativer, der vil give plejepersonale redskaber til at møde patienters og beboeres åndelige behov:• Hjemmeside om åndelig omsorg, aandeligomsorg.

dk Er klar i slutningen af november

• årsskrift med særlig fokus på åndelig omsorg Udsendes til medlemmer samt sygepleje- og sosu-skoler i hele landet

• Workshops om åndelig omsorg forskellige steder i landet

• Støtte til sygeplejestuderendes deltagelse i eu-ropæisk konference om åndelig omsorg

• Temadag for sygeplejestuderende og andre inter-esserede 30. marts 2012

• Pilgrimsvandring I Florence Nightingales fodspor maj 2012 - for at markere Florence Nightingales fødselsdag den 12. maj samt afslutningen på Syge-plejens år.

Foto: Yuri Arcurs



Da fortrængte minder om incestovergreb i barndommen væltede op i Jonnas Theedes sind, afbrød hun al kontakt med sine forældre i 10 år. Men et møde med Jesus hjalp Jonna til at tilgive, og hun nåede at blive forsonet med begge sine forældre, kort før de døde

tilgivesSelv incest kan

Arkivfoto: Nicolaj Kristensen


En dårlig fornemmelse i maven. Sådan er Jonna Theedes beskrivelse af den dominerende følelse i hendes barndom. Stemningen i hjemmet med mor, far, to mindre brødre og Jonna var alt andet end munter, fri og hjertelig.- De minder, jeg har fra mit barndomshjem, står i skærende kontrast til, hvad jeg så hos andre børn, når jeg legede i deres hjem. Her måtte vi løbe op og ned ad trapperne, mens vi grinede, og vi måtte lege i haverne. Følelsen af at være i en helt anden verden var tydelig. Det var som et eventyr, jeg vidste, ville slutte, når det var tid til at løbe hjem til aftensmaden. - Mine forældre ville have fred om aftenen, hvorfor vi altid spiste af-tensmad kl. 18.00. Præcis. Målti-det blev indtaget i 100 procent ro. Vores mor sad ikke sammen med os børn og min far ved bordet, men havde udvalgt sig en plads i et hjørne, væk fra os andre, hvor hun kunne sidde med sin taller-ken på bordet ved siden af vasken og kigge ud af et vindue, mens hun spiste. Hun sagde aldrig no-get under måltidet. - Min far læste avis, og han var helt væk bag de store avissider. Det var unaturligt for mine brødre at sidde stille så længe, så det endte altid med, at den ene af dem fnisede. Når man ikke må grine, er det svært at holde sig. - Fnisene bredte sig selvfølgelig til den anden bror, og jeg prøvede at tysse på dem, men når de først var kommet i gang, hjalp det ikke. Så skete det uundgåelige. Min far sænkede avisen, så indædt vred ud, slap avisen i den højre side – og gav mine brødre hver en lussing, men han fnyste vredt og larmende foldede avisen tilbage i læsefolderne igen. Min ene bror græd, den anden bed det i sig. - Jeg kiggede altid hen på min mor i et håb om hjælp - men hun kiggede ud af vinduet eller bør-stede usynligt støv af sit forklæde. Hun kiggede aldrig hen mod os og så ud, som om hun ikke var til stede. Jeg husker følelsen af magtesløshed.

Overgreb mod en lille pigeOvennævnte minder er kun et lille udpluk af en række beskrivelser af et mildt sagt disharmonisk hjem, som Jonna er leveringsdygtig i. De mest smertelige minder fra barndommen fortrængte Jonna dog i mange år. Først efter et intensivt tera-

piforløb over flere måneder var det, som om et rul-legardin i hendes sind blev rullet op med et smæld, og pludselig kunne hun alt for tydeligt huske, hvad der skete, da hun som to-treårig var alene med sin far i kælderlejligheden eller i det hus, som han var ved at bygge til familien, der dengang kun bestod af Jonna og hendes forældre.- Ude ved huset bar min far mig indimellem op på loftet til det, der skulle være førstesalen i huset. Her havde han spredt et tykt lag isolering på gul-vet i et af værelserne; det var en slags knust kork og sjovt at kravle rundt i, og jeg kan huske, at jeg en dag lavede ’korksnevejr’ og grinede højt og glad.

Min far smilede. Det gav mig for en gangs skyld en god følelse i maven.- Til min overraskelse havde min far altid vindruer med, når vi var oppe på loftet. Vindruer købte mine forældre ellers aldrig, så til at begynde med kendte jeg dem ikke. Men det kom jeg til. For her var de. Store, lysegrønne og saftige, og min far havde lagt dem i en slags sti, så jeg kunne kravle rundt og lede efter dem.- Den sidste vindrue lå lige ved kanten af et hul i væggen, som var indgangen til et stort, langt rum under taget. Skunken. Der var rigtig god plads derinde - og hov; her lå flere vindruer. Jeg krav-lede længere og længere ind i skunken, og da den sidste vindrue var fundet, satte jeg mig op for at vende om og kravle ud igen.- Min far var imidlertid også kommet derind, og han smilede ikke mere. Han kravlede hen mod mig på alle fire og havde et udtryk i øjnene, jeg slet ikke kendte. Blikket og det, at han ikke sagde noget, mens han kravlede hen mod mig, gjorde mig bange.- Han kom helt hen til mig, tog om mig og lagde mig på ryggen, mens han holdt mine små arme

over mit hoved. Hvorefter han satte sig overskrævs på mig. Hvad der derefter skete havde i mange år været skjult for mig, men nu stod det pludselig tindrende klart i alle detaljer med lugte, lyde og min egen følelse af desperation.

Et brev til farDe chokerende erindringer om sin fars overgreb satte gang i en kæde af begivenheder i Jonnas liv. Blandt andet kontaktede hun en indtil da ukendt faster, fordi hun fornemmede, at fasteren kunne have nogle erfaringer, som mindede om Jonnas egne. Og ganske rigtigt – fasteren var gentagne

gange blevet seksuelt forulempet af sine tre brødre, og Jonnas far havde været den værste.Den altdominerende følelse hos Jonna var i lang tid vrede. Alt det, som i årevis havde været holdt nede, væltede frem, og Jonna skrev et brev for at konfrontere sin far. Efter råd fra sin terapeut beskrev brevet detaljeret, hvad Jonna kunne huske.- Efter min far havde modtaget og læst brevet, viste han det til min mor. Herefter ringede han til

mine brødre og deres koner, og inviterede dem til at komme og drikke kaffe om eftermiddagen, når de fik fri fra arbejde. Han havde noget, han gerne ville tale med dem om. - Da mine brødre, deres koner og børn ankom, var der dækket fint kaffebord som vanligt, flødeka-gerne var på tallerkenerne. Herefter sendte min far brevet rundt til læsning og spurgte, om de mon troede, at jeg havde taget skade, da jeg som ung lå i respirator, siden jeg kunne finde på sådan noget.Jonnas brødre og deres koner reagerede alle på de nye oplysninger med et forsøg på at holde sig udenfor. Ingen af dem ville tage parti, som de formulerede sig. Den ene bror og hans familie mag-tede ikke at bevare kontakten til Jonna og hendes mand og børn, så dem mistede Jonna kontakten til gennem 10 år. Det samme skete i hendes relation til sin mor og far. Kun den ene bror og hans familie bevarede hun kontakten til og måtte så nøjes med at følge med i de andres liv gennem hans oplysnin-ger.

Min far var imidlertid også kommet derind, og han smilede ikke mere. Han kravlede hen mod mig på alle fire og havde et udtryk i øjnene, jeg slet ikke kendteJonna Theede

>>

Privatfotos


Tilgive min far? Aldrig i livet!Med tiden begyndte Jonna at bruge mere energi på at tænke på sine forældre og det faktum, at de på et tidspunkt skulle dø. Hvordan skulle hun hånd-tere det, når hun nu ikke havde kontakt til dem.- Hvis nu min far døde først, skulle jeg så komme til begravelsen? Og når jeg stod der, ville alle fra den familie, vi ellers ikke havde den store kontakt med, sikkert stå og nedstirre mig. Men jeg mærke-de, at jeg ønskede, at min far skulle dø først. Men

hvis nu min mor døde først? Det var lettere på den måde, for så kom jeg simpelthen ikke! Jeg ville og kunne ikke stå ved min mors grav ved siden af min far.Det gik op for Jonna, at hun brugte alt for meget energi på sådanne tanker, og da hun blev præsen-teret for den nu afdøde kristne rådgiver og sjæle-sørger Brita Krarup, valgte hun at kontakte hende og fortælle om sine tanker. Det blev til et længere samtale- og rådgivningsfor-løb, og en dag sagde Brita Krarup de fuldstændig utænkelige ord: Tror du, du kunne tilgive din far?- Tilgive?! Jeg forstod slet ikke, at hun kunne spørge. Aldrig nogensinde! Alt andet – men ikke ham og det, han havde gjort mod mig! Han var min far. Et barn skal kunne have tillid til sin far. At misbruge sin egen datter, mens hun var et lille barn - hvordan i alverden skulle jeg kunne blive i stand til at tilgive dét? Aldrig!

Et lindrende kors- Det måtte Brita da kunne forstå. Det var helt og aldeles umuligt at tilgive min far. Det havde han simpelthen ikke fortjent. Jeg fortalte om al min vrede og frustration og det helvede, jeg var

vokset op i. Og Brita lyttede. Alvorligt. Stille. Hun var med. Jeg vidste bare, at hun forstod, hvad jeg mente, og hvordan jeg havde det. Hun forstod min vrede og min afmagt, og at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre ved alle mine oplevelser og minder fra min opvækst.- Brita rejste sig og tog roligt et stort, tungt og råt trækors ned fra væggen. Hun stillede korset foran mig. På gulvet. Jeg lagde mine hænder på det. Så ville hun bede over denne situation. Jeg trak vej-ret dybt. Havde lukkede øjne. Jeg trak korset ind til mig. Når det stod på gulvet, nåede det mig til hagen. Jeg holdt rundt om korset. Jeg blev pludse-lig fyldt med en helt udefinerbar ro. Jeg sad blot i stilhed og nød denne indre ro. En dyb, dyb ro!- Brita begyndte at tale med Jesus. Roligt. Tillids-fuldt. Jeg holdt korset tættere ind til mig. Det var som at favne Jesus selv. Brita lagde alle tingene frem som de var, og sagde til Jesus, at vi ikke behøvede så mange ord. Han vidste, hvordan jeg havde det, og hvorfor. Han havde hørt det hele.Derfor, sagde hun, beder jeg for, at Jonna bliver i stand til at tilgive. Først når hun i kraft af sig selv bliver i stand til at tilgive sin far og den smerte og de svigt, hun har oplevet i sin opvækst, vil hun blive et helt menneske.- Jeg husker faktisk ikke mere. Jeg klamrede mig til korset, følte, det var Jesus, jeg klamrede mig til, og holdt korset hårdt ind til mig, mens jeg græd og græd. Jeg hulkede højt. Jeg hulkede længe. Tårer og snot løb ned ad korset. Jeg sansede det ikke. Britta sad stille nu. Holdt om mig. Stilhed. Guds ånd, Helligånden, arbejder nu i dig, sagde Brita.

Kontakten genoptagesEfter denne forløsende oplevelse kontaktede Jonna sine forældre via brev og fortalte, at hun havde til-givet dem. Senere ringede hun og spurgte, om hun måtte komme på besøg. Hvilket hun fik et ja til.- Jeg var pludselig blevet i stand til at se min far som to mennesker. Det ene menneske led af min-dreværd og havde ting at slås med, som jeg ikke kendte til. Den anden var ham, der havde misbrugt mig seksuelt. Jeg var blevet i stand til at se for-skel. Jeg kunne tydeligt se min far som et men-neske, der havde haft det mere end svært med sig selv. Det var jo derfor, jeg ikke var vred på ham nu. Jeg havde tilgivet ham. - Da jeg kom til deres hus og skulle op ad trappen til hoveddøren, var det som at have stået der i går. Intet var ændret. Jeg gik op og ringede på. Bag den matterede glasrude kunne jeg se en lille lidt bøjet skikkelse komme hen for at åbne. Min far. Ham, jeg gennem alle årene havde gået og været

bange for. Han var gammel og et hoved mindre end mig. Han åbnede og smilede lidt forlegent. Jeg gav ham et lille hurtigt knus og gik ud mod køkkenet, hvor jeg kunne høre min mor sidde i sit hjørne. - Der var dækket fint kaffebord. Også som jeg hu-skede det. Intet var ændret. Jeg gik smilende hen til hende, gav hende et let knus og sagde hej. Jeg gik selv ud og fandt en vase til blomsterne. Alt stod som dengang. Satte blomsterne på køkken-bordet og satte mig. Min far satte sig lidt forlegent overfor mig, og der blev en lille pause, hvor jeg sendte en lille bøn opad, inden jeg sagde, at jeg syntes, vi skulle slå en streg over det, der havde været, og i stedet være sammen og være gode ved hinanden i den tid, vi måtte have sammen endnu.- Min far nikkede og pillede noget usynligt fnug af sine bukser. Min mor nikkede bestemt og sagde højt og tydeligt ja. Og straks herefter: Værsgo. Det var tegnet til, at min far skulle skænke kaffen op. Min mor spurgte så, hvordan det gik med drenge-ne, og derfra kørte samtalen, som om vi havde haft kontakt hele tiden. Min far var dog grådlabil. Det undskyldte han. Han kunne ikke styre det. Det var fordi, han havde haft en blodprop i hjernen året før. Han var rolig, rar at tale med - ikke skyggen af den mand, jeg huskede som min far.- Han og jeg gik senere ud i haven for at se den. Han havde selvfølgelig ikke de store kræfter mere, men den stod fint og velholdt, og det gav jeg selv-følgelig udtryk for. Jeg blev i Viborg et par dage, hvor min bror og svi-gerinde også var med på besøg hos mine forældre en af dagene. Alt var som før. Intet forlorent, men naturligt. Dejligt! Jeg var fyldt med glæde, varme og alt godt, da jeg tog lyntoget hjem til Køben-havn igen.

Farvel til mor og farKun to måneder efter dette besøg i Viborg døde Jonnas mor – og i den forbindelse blev hun genfor-enet med den af sine brødre, som tidligere havde afbrudt kontakten. Og året efter døde hendes far – men Jonna nåede at blive forsonet med begge sine forældre, inden det var for sent.


>>

At misbruge sin egen datter, mens hun var et lille barn - hvordan i alverden skulle jeg kunne blive i stand til at tilgive dét? Aldrig!Jonna Theede

Bog på vejJonna Theede er i øjeblikket i gang med at skrive en bog om sit liv før og efter hun blev kristen. En bog, hvor tilgivelse er det helt centrale tema.


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Nu er han præst i to kirkesamfund

Roskilde Baptistkirke har ansat Henrik Friberg i en deltidsstilling som assisterende præst. Hen-rik Friberg er til daglig præst i Roskilde Frikirke, som er en del af Apo-stolsk Kirke, og ansæt-telsen i baptistkirken, som er på otte timer om ugen, sker som en

naturlig forlængelse af det gode og tætte samarbejde, der i forvejen er de to kirker imellem. Henrik Fribergs konkrete ansvarsområder i den nye stilling bliver blandt andet baptistkirkens kristendomsklasse samt nogle midtugent-lige samlinger med fokus på liturgi, stilhed og refleksion.

JL

- Differentieret unDervisning

- Kompetente unDervisere

- Højt fagligt niveau

- nye møbler og interaKtive

tavler i Klasseværelserne

FAGLIGHED

er Det lige Dig? ansøg nu til sKoleåret 2012-2013


Migrantkirke ansætter assistentMigrantkirken Interna-tional Christian Commu-nity (ICC), har ansat 33-årige Samuella Wuo-Mettle som assistent for kirkens præst, Ravi Chandran.ICC blev grundlagt i juli 2002 af Ravi og Lillian Chandran og samler hver uge omkring 150 kirkegængere fra flere end 50 forskellige nationaliteter. De senere år er kirken vokset, og det er baggrunden for den nye ansættelse. Samuella Wuo-Mettles opgaver bliver dels i forhold til daglig drift af kirken og dels i forhold til en kommende dansksproget gudstjeneste, som kirken har planer om at lancere. I forvejen er Wuo-Mettle leder for kirkens gospel-kor samt lovsangsleder i kirken. Den nye assistent er endvidere gift og mor til to børn og i øjeblikket i gang med at læse til sygeplejerske. Derudover har hun udgivet cd’en Cutting Through Colours under kunstnernavnet Uella. Hun har boet i Danmark siden 1995 og været en del af ICC de seneste seks år.

JL

Baptistkirke går nye vejeLokale- og Anlægsfonden har bevilget Østervrå Baptistme-nighed 2,5 millioner kroner i støtte til et nyt aktivitetscen-ter i den nordjyske landsby Sæsing. Det er første gang, at Lokale- og Anlægsfonden støtter et byggeri med et kirkeligt islæt, og det gør de, fordi centeret som det første i Danmark fuld-stændig ligestiller aktiviteter til idræt, kultur og kirke. Baptistkirken købte for flere år siden en nedlagt fabrik i Sæsing med henblik på at bygge en nyt kirke- og fritidscenter, og det er den plan, som nu føres ud i livet. Centerets største lokale bliver en idrætssal på 560 m², hvor der også vil være en klatrevæg. Salens depotrum indrettes, så det samtidig kan bruges som scene, der kan ses både indefra og fra et skrånende område uden for byg-ningen, hvor der etableres siddepladser i et åbent amfiteater. Via hejseport og dobbeltdøre er der direkte sammenhæng mellem idrætssalen og en kultursal på 280 m². Kultursalen vil være omdrejningspunktet for både en række forskellige kulturaktiviteter og baptistkirkens kirkelige aktiviteter. Hjertet i centeret bliver caféen, som vil stå i åben forbindelse med idræts-salen, kultursalen og projektets eneste nye tilbygning: Et område på 530 m² for børn og unge i to etager med musikøvelokale, værksted til knallerter med mere samt opholdsrum med billard, bordtennis og internetcafé. Samlet set bliver centeret på omkring 2400 m².Udendørsområdet bliver med terrasse, basketballbane, multibane, beachvolley-bane, petanquebaner, shelters og en stor svævebane. Projektet koster i alt 19 millioner kroner at opføre. Ud over støtten fra Lo-kale- og Anlægsfonden støtter Hjørring Kommune med 550.000 kroner og LAG Vendsyssel med 450.000 kroner. Spar Nord Fonden og staten har givet støtte til projekteringsfasen. Østervrå Baptistmenighed har selv indsamlet 6,3 millioner kroner og regner tillige med at lægge frivillig arbejdskraft til en værdi af otte millioner kroner i projektet. Den samlede projektsum er således 27 millioner.Byggeriet er så småt igang, og Østervrå Baptistmenighed arbejder i øjeblikket på at få den sidste del af finansieringen endeligt på plads.

JL

Illustrationer: Bundgaard & Kassow


K O R T O M K I R K E N

Hvad kendetegner på en særlig måde jeres kirke?- Tønder Frikirke blev i år 2000 en af de første kirker i Danmark, hvor en Apostolsk Kirke og en pinsekirke fusionerede. Dette har absolut været en gevinst for begge kirker og for byen. I begyndelsen var der en naturlig bevidsthed om, at man kom fra to forskellige baggrunde, men i årenes løb er dette næsten helt udvisket og mærkes mest, når der er sommerstævne, hvor nogen tager til Kolding og andre til Mariager. - Menigheden kendetegnes også ved at være meget familiær forstået på den måde, at vi tager os af hinanden, som var vi en stor familie.

Hvad glæder du dig over i jeres kirke lige nu?- For knapt tre år siden solgte vi den gamle kirke-bygning og købte i stedet Det Gamle Soldaterhjem i Tønder for at ombygget hjemmet til kirke. For at holde omkostningerne nede og gøre ombygningen så billig som mulig har vi stået for det meste af arbejdet selv. - Det blev til to års arbejde med næsten al fritid optaget af kirkebyggeri. Det giver et fantastisk fællesskab, når man på den måde arbejder sammen, men det tærer også på kræfterne. - I påsken i år kunne vi så fejre indvielsen af den nye kirke. Og hver gang vi træder ind i lokalerne, glæder vi os over de dejlige forhold, vi har fået.

Hvordan bygger i bro til den by, som I er en del af? - Vi har altid prøvet at række ud til byen gennem forskellige tiltag. I mere end 30 år var kirken for eksempel involveret i Tønder Festival, hvor flere end 500 mennesker hvert år kom ind til forskellige arrangementer, som vi stod for. - Vi har også været aktiv i forhold til julehjælp og integration, hvor vi har været i samarbejde med kommunen. Og vi har lavet forskellige tidsaktuelle arrangementer, hvor vi blandt andet har inviteret lokale politikere til at deltage. - I øjeblikket har vi et tæt samarbejde med oplys-ningsforbundet FOF, hvor vi lægger lokaler til Tønder Gospelkor samt undervisning i solosang og klaverspil. Vi prøver i det hele taget at bruge alle muligheder for at gøre tærsklen ind til kirken, men også ud til byen, så lav som mulig.

Tønder Frikirke- ved præst René Nielsen

Ikast kristne AntikvariatBrugte kristne bøger sælges.

Tlf. 9725 2077

www.bogsvend.dk

Tal fra Tønder FrikirkeEtableringsår: 2000Antal medlemmer (heraf børn): 69 døbte medlemmer (+ 20 ikke-døbte børn)Antal nydanske medlemmer: 10Antal gudstjenestedeltagere (heraf nydanskere): 60 (15)Antal ansatte -fuldtid/deltid: 1 på deltidAntal døbte i 2010: 5Årlig omsætning i 2010: 500.000 kroner (dertil kommer byggeregnskab)

Jens GravenNielsen

SørenKokkenborg

Per Bovien Christensen

Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600www.advopartner.dk · e-mail: [email protected]

Kontortid: 8.00-16.00

ThomasHarder

Advokatselskab med møderet for højesteret

Graven Nielsen 2x80 - 05 06/06/08 11:03 Side 1

”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”

sæt fingerpå din nye bolig

Stigbjergvej 15

7330 Brande

Mobil: 22 44 03 33

[email protected]

www.mesterbyg.comMester Byg A s

T l f . 7 5 3 4 5 5 9 9

NYSYNET.DKNysynede biler uden udbetaling - midt i Danmark

Køb Salg Bytte FastPrisSyn www.nysynet.dk tlf/sms 50300030

. . .


K O R T O M K I R K E N

Hvad kendetegner på en særlig måde jeres kirke?- Vi er en sammenlagt kirke med rødder i hen-holdsvis Kristent Fællesskab og Pinsekirken i Hille-rød. Sidenhen har Baptistkirken i Allerød tilsluttet sig, og vi mærker tydeligt, at fællesskabet er bredt sammensat ud fra det kirkelige landskab. Det be-tragter vi som en styrke, som har været med til at skærpe vores fokus på det centrale og har tvunget os til at overveje mange af de ting, man ellers har et fasttømret syn på. - Det kendetegner os, at alle fire generationer er repræsenteret til gudstjenesten på en helt almin-delig søndag. Vi glæder os over et menighedsliv, som ikke kun udspiller sig søndag formiddag; både børn, teenagere, unge og ældre mødes i løbet af ugen, og 80 procent af kirkens medlemmer er ak-tivt med i en vækstgruppe (mindre gruppe, som mødes regelmæssigt, red.).- At vi er en kirke i vækst – med alvorlige plads-problemer - er også noget, der i stigende grad ken-detegner Frikirken Hillerød!

Hvad glæder du dig over i jeres kirke lige nu?- Jeg glæder mig over ikke-troende, som deltager i kirkens Alpha-kurser (introkursus til kristentroen, red.), og over helt kirkefremmede, som dumper ind ad døren. Jeg glæder mig over Guds nærhed og trofasthed mod os og over gudstjenesterne, som er stærk præget af dette Gudsnærvær!- En central del af det, jeg glæder mig over, er at være en kirke, som er stærkt funderet på ’to ben’: Det store søndagsfællesskab kontra det nære fæl-lesskab i vækstgrupperne samt dét, at mange i menigheden bærer en fælles nød for og vision om at række ud til byen.

Tal fra Frikirken HillerødEtableringsår: September 2007 (som nyfusioneret kirke)Antal medlemmer (heraf børn): 175 voksne + 115 under 18 årAntal nydanske medlemmer: 7Antal deltagere på gudstjeneste (heraf nydanskere): 170 (10)Antal døbte i 2011: 1Antal ansatte – fuldtid/deltid: 4 på deltid med hver en dag om ugen + 1 på fuld tidÅrlig omsætning i 2011: 1.700.000 kroner.

Hvordan bygger I bro til den by, som I er en del af?- Vi oplever, at vi bygger bro gennem events, som for eksempel teenagearrangementer, koncerter, julesang på byens torv, kulturnat med mere. De to gospelkor, som er tilknyttet kirken, er også et godt bindeled til byen og en anledning til, at mange ikke-troende kommer på besøg. - Vi er i dialog med kommunen og byens frivillig-center, fordi vi ønsker at bakke op om det sociale hjælpearbejde i vores lokalområde. Vi har samlet penge ind til Hillerøds kvindekrisecenter, og i øjeblikket samler vi ind til 100 julekurve til øko-nomisk trængte familier. For at understøtte andre ressourcecentre i byen er det vores målsætning at fortsætte med at samle ind til disse hver den sidste søndag i måneden.

Frikirken Hillerød- ved præst Martin Lorenzen

www.prorex.dk Telefon 74563343

Sol stå stilleom dristig tro, visioner og hvad der sker, når du vover at bede Gud om det umulige! Steven Furtick er en af de talere på årets Willow-Creek konference, der vil blive husket længst!

244 sider kr 199,95

Utrolig

– men sand!

Nu

over

sat t

il 2

8 s

pro

g

Himlen fi ndes virkeligUnder en akut operation oplever en 4-årig dreng et kort besøg i himlen. I tiden efter bliver forældrene måbende vidne til brudstykkerne af hans forbløffende øjenvidne-skildring fra dette besøg.

Læs selv, og lad dig overraske af bogens mange opmuntrende detaljer!

210 sider paperback i super lækker indbinding kr 149,95

INTERNATIONAL BESTSELLERHimlen fi ndes virkelig er allerede en inter-national bestseller – også i Danmark har

den fået en forrygende start.

Brug bogen som julegave!


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Bededag for forfulgte kristne

Søndag den 13. november er udråbt som bededag for for-fulgte kristne verden over. Det er blandt andre Evangelisk Alliance på verdensplan, som står for bededagen.Formålet med dagen er at sætte fokus på de millioner af kristne, som verden over forfølges på grund af deres tro. Arrangørerne opfordrer således til: Lad os huske på dem, som ikke har spist i dagevis. Som li-der i fængsler. Som har set deres hjem blive brændt ned til grunden. Hvis præster er blevet banket og tortureret. Hvis kære er blevet myrdet. Som selv nu – i dette øjeblik – ser døden i øjnene, fordi de nægter at fornægte Kristus.Samtidig henleder arrangørerne opmærksomheden på bibelcitatet fra Hebræerbrevet 13:3: Husk på dem, der er i fangenskab, som om I var deres medfanger, og på dem, der mishandles, så sandt som I også selv har en krop.Læs mere om bededagen på hjemmesiden idop.org

JL

Lovsang i rotationEn 24-timers bølge af lovsang til og tilbedelse af Gud. Sådan lyder den korte udgave af visionen for Global day of Worship, som i år finder sted den 11. november klokken 19-20 i hver eneste tidszone verden over. Dagen er valgt, fordi datoen 11.11.11 er let at huske - næste år finder begivenheden således sted den 12. december (12.12.12).Arrangørerne drømmer om, at kristne fra et væld af forskellige kirkesamfund vil bruge en time på at tilbede Jesus Kristus i en skønsom blanding af vidt forskellige musiske stilarter og derigennem udtrykke, at de er ét i ham. Arrangementet begynder i de lande, som ligger tættest på datolinjen, og efterhånden som jorden roterer rundt om sin egen akse, vil nye kirker i næste tidszone afløse kirkerne fra den tidligere tidszone, så Gud uden afbrydelse gennem 24 timer vil blive tilbedt og lovsunget af mennesker fra alle nationer, stammer og sprog.Læs mere om arrangementet på www.globaldayofworship.com JL

Humlebækpræst stopperPræst Ruth Cilwik Andersen har efter lidt mere end tre års ansættelse i Strandvejs-kirken i Humlebæk besluttet at opsige sin stilling per den 1.november i år. Hun begrunder blandt andet opsigelsen med, at hun skønner, at kirkens behov på nuværende tidspunkt ikke svarer til det, hun oplever som sin passion. Der var ved dominos deadline ikke truffet beslutning om, hvad Ruth Cilwik Andersen skal fremover. JL


musikPeter Holmsgaard: Charismatic RealityNyudgivelse fra Peter Holmsgaard med gæ-steoptræden af den amerikanske stjerne-sanger Ron Kenoly! Godt åbningsnummer, der virkelig viser, hvad man kan forvente sig af dette album.Albummet virker ME-GET inspireret af det legendariske svenske band Jerusalem.Musikken er rock, og med Peters karakteri-stiske stemme og nogle fantastiske musikere, kører det derudaf. Albummet er delt op, sådan at de første numre er meget rockede, mens de sidste tre-fire numre er lovsang, hvor Ron Kenoly er med på det sidste nummer. Man fornemmer tydeligt, at Peter, der ud over at være musiker, også er evangelist, har et hjerte for mennesker uden for kirken, og mange af tekst-erne er skrevet i lyset af dette.I forhold til Peters første album er der kvalitetsmæssigt sket en klar positiv udvikling, og dette er et velproduceret album med en god dybde i.

Martin Boesenbæk

Torsten Borbye Nielsen: Ansigt til ansigt

Dette er det 10. album, som Torsten udgiver, og med en blanding af folk, viser, bossanova og nordisk fol-kemusik er dette et meget interessant album.Torsten er fantastisk på guitaren og akkompagneres meget fint af blandt andet cello, violin og klarinet, og det hele harmonerer super godt med hinanden. Men dybden i teksterne er det, der virkelig gør dette album helt specielt: I dit ansigts lys ser jeg, hvem jeg er, skabt i dit billed’ formet

i kærlighed. I dit ansigts lys svinder skyggerne bort, maskerne falder, og jeg er i dig.Torsten er præst, komponist og uddannet klassisk musiker, og alt dette skin-ner klart igennem på hele albummet, som må betegnes som en meget vellykket produktion.

Martin Boesenbæk

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Vi opfordrer alle pr¾ster, ledere og forbedere fra landets menigheder til at m¿des i S¿nderborg

Hvad er Guds dagsorden for vores nation?Hvordan kan vi fremme hans planer for landet og for Europa?

Bedehus Danmark kalder til

Nationalsamling:!Ban!vej!for!Herren20. - 21. november 2011

www.nationalsamling.dk

i S¿nderborg

Gaveæsker

* Sønderjyllands ** største specialforretning *

Få en brochure eller læs mere på www.schmidtsdelikatesse.dk

Ideel som firma-/personalegaveeller en julegave til tante Agathe...?

Indeholder hjemmelavede delikatesser samt Hørup Pølser.

Priser fra

Prøv også en særdeles lækker røget laks gaveæske. Kr. 260,-

FÅ DEN GODE SMAG bragt lige til døren!

kr. 180,-

Jernbanegade 31 * 6400 Sønderborg * Tlf. 74 42 28 75

Gaveæsker * med Sønderjyske lækkerier


U D S y N

Om et par måneder vil der være høstklare marker på Afrikas Horn. Hvis alt går vel. Sådan lyder mel-dingen fra Torben Madsen, daglig leder af hjælpe-organisationen International Aid Services (IAS). I skrivende stund er Torben Madsen netop kommet hjem fra Afrika, og mens han var dernede – i slut-ningen af oktober – begyndte det at regne i Soma-lia, Kenya og Tanzania. Og det har regnet jævnt og stabilt siden, hvilket betyder, at der er mulighed for at tilså markerne og høste afgrøder allerede i december.- Det var første gang i to år, nogle steder tre år, at det regnede. Folk sprang rundt og jublede af glæde. Og selv om det flere steder førte til over-svømmelser, og folks huse blev ført væk af strøm-men, så var folk glade og sagde, at dét kunne de ikke tillade sig at være kede af, fortæller Torben Madsen.

For meget madIAS har modtaget penge til sulthjælp på Afrikas Horn fra flere forskellige sider. Det stør-ste beløb på 1,5 millioner kroner kom fra DR’s og TV2’s landsdækkende indsamling, men også danske

frikirker har samlet ind i samarbejde med IAS. Omkring 300.000 kroner har IAS modtaget fra sidstnævnte.- Vi har stort set brugt alle pengene på at købe nødhjælp, og det meste af hjælpen er også delt ud. I løbet af november regner vi med at afslut-te uddelingen, fortæller Torben Madsen.Hjælpen fra IAS er givet i samarbejde med lo-kale, kirkelige partnere, som når ud til afsides-liggende landsbyer og områder, som andre nød-hjælpsorganisationer kun sjældent når frem til.- Det kan lyde grimt at sige det, men nødhjælp er også big business, og det er ikke alle, som har hjertet med i det. Meget af hjælpen går til de steder, hvor der er mange mennesker, og hvor

medierne dækker hjælpearbejdet. Som i flygtningelejrene. Faktisk var der en overgang alt for meget mad i flygt-ningelejren Dadab i Nordkenya, fordi for mange organisa-tioner arbejdede der,

forklarer Steve Sandagi, der er leder for den lokale IAS-partner, der uddelte nødhjælpen.- Vores medarbejdere har i flere tilfælde kørt i flere

DET REGNER På AFRIKAS HORNEndelig lidt positivt nyt fra Afrikas Horn: Området har for første gang i årevis fået store mængder regn, og hvis nedbøren fortsætter, kan man høste markerne allerede i løbet af december. Men der er stadig brug for hjælp

dage gennem udtørrede flodlejer og bjergområder for at nå frem til landsbyer, som overhovedet ingen hjælp havde fået, fordi de ligger snesevis af kilo-meter fra asfalterede veje. Eller også havde der væ-ret nogen, som bare havde smidt nogle sække med mad, hvorefter de var kørt igen. De svage bliver taberne, når man uddeler på den måde, fordi det er de stærke, som får fat i sækkene. Vi har prioriteret at hjælpe de svage – det vil sige de ældre, enkerne og de syge.

Vanerne skal ændresPå sin tur så Torben Madsen ikke døende menne-sker i hobetal. Folk var underernærede, men ikke døende. Dem, som bukkede under for sulten, inden nødhjælpen for alvor kom i gang, var i høj grad

Det var første gang i to år, nogle steder tre år, at det regnede. Folk sprang rundt og jublede af glædeTorben Madsen

Faktisk var der en overgang alt for meget mad i flygtningelejren Dadab i Nordkenya, fordi for mange organisationer arbejdede derSteve Sandagi

Fotos: IAS


børn og syge mennesker.Og hvis regnen varer ved, ser det som nævnt ud til, at katastrofen er ovre for denne gang. Men…:- Der mangler såsæd, fordi folk har spist alt, hvad de havde. Det er det næste behov, som hjælpeor-ganisationerne allerede har rettet fokus mod. Og kvægavlerne har brug for nyt kvæg til at erstatte det gamle, som i høj grad er omkommet under den langvarige tørke. - Hvis folk vil ændre deres kultur og vaner og begynde at bruge nogle afgrøder, som ikke er så sårbare over for tørke, og hvis kvægavlerne tillige begynder at dyrke jorden i stedet for kun at satse på kvæget, så er der en chance for, at en tørke i Tanzania og Kenya ikke vil ramme lige så hårdt en anden gang, vurderer Torben Madsen, som dog ikke ser meget håb for Somalia:- I Somalia er der ingen regering og ingen kontrol med noget som helst. Dér er der først og fremmest brug for en politisk løsning.

Regnskab samt rapport for frikirkernes indsamling vil være tilgængeligt på frikirkenet.dk i løbet af november.


I Tanzania var jeg sammen med missionærerne Tabitha og Torkild Jensen ude og besøge Joyce Oberline. Vi kørte ud med en sæk på omkring 110 kilo majs.Joyce viste os sit hus. Hun har fem børn. Hun tje-ner lidt ved at vaske tøj for folk. Men nu var hun blevet syg og skulle bruge penge til medicin. Læ-gen havde sagt, hun skulle blive hjemme fra arbej-det, men hvor skulle hun få penge til mad fra?Majssækken blev båret ind. Nu var der noget at

spise i nogen tid. Joyce og hendes drenge blev glade. De var meget taknemmelige og de kunne ikke takke nok. I Tanzania er der mange som Joyce. Jeg har set, at det gør en forskel, når hjælpen bliver givet på rette sted. Det har berørt mig dybt at se, hvor slemt det står til, og hvor nemt det er at række en hjælpende hånd. Preben Hansen, deltager på tur til Afrikas Horn med IAS-leder Torben Madsen

Joyce Orberline


K R O N I K

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Hjælpsomhed...Din hjælpsomhed gør hverdagen let-tere for nogle af verdens fattigste børn. Din gave kan f.eks. være 150 kr. Skriv en SMS med teksten SBM150 og send til 1277. Så er du med at gøre en forskel! Beløb plus alm. SMS takst fratrækkes via din mobilregning.Kollektivt fadderskab er 185 kr. månedligt.

CHILDRENSMISSION.DKTlf.: 72 10 01 67. Konto 0140 6445550599

Bliv fadder for cirka. 6 kr. om dagen eller giv en gave!

Vi har alle en Rasmus modsat i vores nærmeste omgangskreds, som altid irriterer os og skiller sig ud og har modsatte holdninger end os andre. Ham vil vi ikke ligne og derfor lærer vi os selv at falde i med tapetet og være som alle andre omkring os for at komme gnidningsfrit igennem livet. Men hvad nu hvis Rasmus er den normale i familien? Den umulige jobsamtaleNår vi læser Bibelen, finder vi et besynderligt paradoks. Det er som at læse om Rasmus modsat. Jesus sagde, at vi redder vores liv ved at

miste det. At vi får, når vi giver. At vi bliver ophøjet ved at ydmyge os. At vi bliver store ved at tjene.Andre steder læser vi, at Paulus igennem sin magtesløshed finder styrke. At han endda vil rose sig af sin magtesløshed – ikke ligefrem en taktik, som man har lyst til at hive frem til et jobinterview…:Øh, jeg kommer sådan lidt til kort i mig selv og er faktisk stolt af det… Det, som jeg ved, er det rigtige at gøre, formår jeg ikke, men jeg gør til gengæld det, jeg ikke bør gøre. Okay, tak for snakken, vi har dit nummer – vi ringer tilbage… not! Vi lever i et samfund, som på mange

måder er den diametrale modsætning til det liv, som Bibelen fortæller, er det bedste for os.

Et ustabilt grundlagI vores samfund bedømmer vi livs-værdi på fire måder:1. Ved vores udseende - hvordan

ser jeg ud? Hvis jeg ser godt ud, så må jeg have værdi.

2. Vi måler det ved præstation – hvad har jeg lavet og opnået? Hvor succesrig er jeg?

3. Ved anerkendelse - hvilket re-nommé har jeg? Kan folk lide mig? Hvis bare nok mennesker omkring mig synes om mig, må jeg have værdi.

4. Sidst, men ikke mindst, vurderes vores værdi ved de ting, vi ejer.

Udfordringen ved at måle vore liv med udgangspunkt i disse standarder er, at de forandres, og at ingen af dem er stabile. De kan ændres på et øjeblik. Derfor opfordrer Bibelen os til at leve et Rasmus modsat-liv og ikke have vores livsværdi i noget, som kan ændres på et øjeblik, men i noget, som er vedvarende.

Helt igennem Rasmus modsatNår alt kommer til alt, befinder krist-ne, som ønsker at udleve Bibelens gode livsværdier, sig i et paradoksalt spændingsfelt. Her er det ikke det ydre udseende, men den indre karak-ter, der er i fokus.Kinamissionær Hudson Taylor sagde engang: Alle Guds kæmper har været svage mennesker. For dem var det

At leve som Rasmus modsat

Det er at leve som Rasmus modsat, hvis man vil gøre det til en livsstil at dele ud af sin tid, sine talenter og sine ressourcer og ikke blot lade det være en enkeltstående, årlig begivenhed

Thomas [email protected]

ikke deres præstationer, som var i centrum, men deres afhængighed af Gud. Den succes, de gik efter, og den anerkendelse, de søgte, var ikke fra mennesker, men fra Gud. Når det kommer til ejerskab, gør danskerne op med deres havesyge få gange om året - når der er hungers-nød i Afrika eller naturkatastrofer. Vi har det alle bedre et øjeblik, og hvor er det fantastisk, som vi kan hjælpe, når vi beslutter os for det. Det er faktisk også det, Bibelen taler om, når den siger, at der er større velsignelse ved at give end ved at modtage. Vi har alle set børns glæde ved at give gaver, som de har brugt meget tid på. De er næsten mere op-tagede af, hvilken respons der kom-mer ved åbningen af pakken, end de er på de gaver, de selv får. Det er at leve som Rasmus modsat, hvis man vil gøre det til en livsstil at dele ud af sin tid, sine talenter og sine ressourcer og ikke blot lade det være en enkeltstående, årlig begi-venhed. Men der er en vedvarende glæde, som aktiveres i vores liv, når vi ikke lever for os selv, men for mennesker omkring os.

Foto: PictureArt


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

www.facebook.com/frikirkenet

Følg os på facebook

Poul [email protected]

I slutningen af 1990’erne vågnede længslen efter åndelige værdier igen i den danske folkesjæl.

I kirkerne var der blevet bedt længe og inderligt om, at Gud igen ville kalde danskerne tilbage til Gud. Gud hørte disse bønner. Danskerne blev igen ånde-ligt søgende, men alt for mange af os opdagede slet ikke den åndelige længsel hos naboen. Alt for mange af os forblev i de indre kirkelige cirkler. Her fik vi vores eget sprog og syn på verdenen uden rigtigt at forstå, hvad der rørte sig i den danske folkesjæl.

Sociologer og andre samfundsforskere undrer sig over troens renæssance i Danmark siden 1995, men den, der kender bønnens kraft og liv ved, at det var Gud, der igen vakte en længsel efter åndelige værdier.

Danskerne spejder efter troens og kærlighedens ansigter og fællesskaber. Ansigter, der rager op over andre, og som kalder på menneskers tillid og føl-geskab. Ansigter, som udstråler den treenige Guds kraft og liv.

Karismatiske ledere kan igen blive morgendagens åndelige ledere i Danmark. Ledere med passion, begejstring, menneskelighed og troværdighed rykker.

Men danskerne følger kun efter de ledere, de har tillid til, og som de forstår. Søgende danskere betages af sand hengivenhed til Gud i gudstjenesten og af kærlighed til Gud og næsten. Det overnaturliges nærvær i gudstjenesten, atmosfæren i kirken og de naturlige menneskelige relationer er altafgørende betingelser for, at besøget i en frikirke ikke blot bliver flygtigt og kortvarigt. Etikken i karismatikken må fornyes og lutres. Der må luges ud i vildska-ben, og misbruget af de åndelige gaver må minimeres. Paulus’ vejledning til Timotheus om at arbejde for kristne fællesskaber med kraft, kærlighed og besindighed passer som fod i hose til vores tids søgende danskeres behov for tillidsvækkende, kirkelige fyrtårne, der rager op, og som indbyder søgende og sekulariserede danskere til en fælles vandring med Jesus.

Det er værdier, som er langtidsholdbare.

Holdbare værdier

Foto: Daniel Fard


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E


Så er indskriv-ningen til 2011-12 i gang!

- Nye moderNe elevværelser

bygges Netop Nu

- 2 sportshaller

- skolegård med basket,

beachvolley og bålplads

- NaturskøNNe omgivelser

ved mariager Fjord

Faciliteter

er det lige dig? aNsøg Nu til skoleåret 2012-2013


Sigbjørn Sø[email protected]

Prada og Ikea

Hm, hvordan er det gået med den der ligestilling? Jo, endelig har vi fået en Prada-klædt statsminister og næsten ligeså mange kvinder som mænd i den ny regering. Det, sammen med at der nu oprettes krisecentre for udsatte mænd og et helt ph.d.-stipendiat på RUC til forskning i den ’svage mands’ plads i et senkapitalistisk samfund, hvor store bøffer og brovtende udtryk kun vækker medfølende smil på læben, gør, at vi har lagt afstand til Maude fra Matadors ydmyge plads i parforholdet.

Ikea gør nu også sit, idet de – ligesom bilfabrikanterne – læser markedsun-dersøgelserne og konstaterer, at det er kvinderne, der tager de endelige be-slutninger om fabrikat, udformning og kvalitet, når der købes ind.

Ikea Australien har simpelthen lavet et mandeområde - et såkaldt Mänland, hvor kvinderne kan afsætte deres mænd i 30 minutter, mens de suser rundt

i møbelbutikken og finder passende stof, lænestole og lamper med underlige svenske navne til hjemmet. Mændene kan her spille Xbox og flippermaskine og spise gratis hotdogs. Kvinderne skal dog huske, at mændene skal tages med hjem efter en halv time.

Et eller andet sted var det nu også ulig konkurrence for Lars Løkke, som jeg, hvor gerne jeg end vil – og hvor mange gange jeg oprigtigt forsøger – har svært ved at forestille mig med udslået hår, makeup og Prada-spadseredragt!

Illustration: Peter Nielsen

domino november 2011

Documents