domino februar 2011

Vi skal meget tættere påTonny Jacobsen side 14-17

Nr. 2 Februar 2011ISSN: 1604-6528

Tæt på præsten:Et let og smilende livside 6-7

Tema: Mission i Danmarkside 9-20

New church started in Barcelonapage 26

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Det nye erhvervsledernetværk LEAD indbyder til konference for danske erhvervsledere den 14. april 2011 i Fredericia.

Målet for denne konference er at stille skarpt på ledelsesmetoder, hvor den praktiske hverdag kombineres med åndelige principper

for at lede mennesker, tage beslutninger og have økonomisk ansvar.

Ved denne konference giver Lars Kolind et bud på, hvordan man kan være erhvervsleder, også på topplan, uden at skulle gå på kom-promis med sine værdier og integ-ritet. Han giver også et bud på at være erhvervsleder med et kristent menneskesyn.

LARS KOLINDHOVEDTALER

Værdiskabende bestyrelse v. Åge Dragsted

Ledelse & coaching v. Flemming Rosenaa Dufke

Branding v. Henrik Christensen

Etik i erhvervet som leder v. Jes Jessen

MASTERCLASSES

TILMELDING INDEN D. 25 MARTS PÅ

www.LEADtheWAY.dk

PRIS FOR HELE DAGENINkL. FORPLEjNING & FESTMIDDAG

1900 kr. + moms

Side 3domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

domino udgives af FrikirkeNetHolbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 [email protected] mere om organisationen på frikirkenet.dkLæs mere om domino på domino-online.dkAnnoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdningAlle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992

Redaktionen:Poul Kirk, ansvarshavende redaktør - [email protected] Bækgaard - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Pugh - [email protected]é Ottesen - [email protected] Christensen - [email protected] Daniel Ringsmose - [email protected] Bjørsted - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected]

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc

Produktion:Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected] Forsidefoto: Martin GravgaardTrykning: AKA-Print tlf. 86 75 00 33Oplag: 6.800 stk.Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 2 Februar 2011

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

O S I M E L L E M

Christina slap fri af barndommens smerterside 4-5

Tæt på præsten:Et let og smilende livside 6-7

Korte nyhederside 8, 21-23

TEMA: Mission i Danmark side 9-20

Jeg oplevede mig set og respekteretside 10-11

Sammen... hver for sigside 12-13

Tonny Jacobsen:Vi skal meget tættere påside 14-17

I lære hos livets mesterside 18-19

Vær ægteside 20

Når Gud hører bønside 24-25

Started new church under a tree in Barcelonapage 26

Makes movie against human Traffickingpage 27

Udsyn: Nykristen i Kinaside 28-29

Kronik: Kærligheden må aldrig høre opside 30

Leder: At følges med mennesker - til Jesusside 31

Klumme: Farvel til forsætterneside 32

Jens [email protected]

12-13 26

4-5 9-20

Tonny og migrantkirkerTemaet i dette nummer af domino hedder Mission i Danmark, og det tager i høj grad udgangspunkt i de konklusioner, som FrikirkeNets formand, Tonny Jacobsen, er nået frem til i forbindelse med en doktordisputats, som han skal forsvare i denne måned. Jacobsens konklusioner vil få vidtrækkende konsekvenser for mange frikirker, hvis man vælger at følge dem. Derfor har vi givet god plads til, at han kan udfolde sine tanker.

Som noget nyt har domino fra og med dette nummer to en-gelske sider uden dansk oversættelse. Siderne handler om migrantkirker, og selv om vi helst ville have oversat dem til dansk samt et par af de danske artikler til engelsk, har vi set os nødsaget til at undlade dette. Ganske enkelt fordi det ville lægge beslag på en del af de 32 sider, som domino normalt er på, og dermed ville den samlede mængde af artikler i domino blive væsentlig mindre, end hvad den har været siden begyn-delsen i januar 2005.

I efteråret 2010, hvor vi kørte et særlig projekt med otte siders artikler fra migrantkirkerne, havde vi lavet en særlig indsamling til at finansiere, at domino i månederne septem-ber-december udkom på 40 sider. Pengene fra indsamlingen er nu brugt op, og vi har ikke råd til at hæve sidetallet i forhold til de normale 32 sider. Samtidig vil vi gerne fortsætte med at bygge bro til migrantkirkerne – derfor dette kompromis, hvor vi i hver måned frem til sommerferien trykker to sider på engelsk med artikler fra migrantkirkerne.

Vi regner med, at der til sommer vil være op til 40 migrantkirker, som modtager domino.

God læselyst!

Det nye erhvervsledernetværk LEAD indbyder til konference for danske erhvervsledere den 14. april 2011 i Fredericia.

Målet for denne konference er at stille skarpt på ledelsesmetoder, hvor den praktiske hverdag kombineres med åndelige principper

for at lede mennesker, tage beslutninger og have økonomisk ansvar.

Ved denne konference giver Lars Kolind et bud på, hvordan man kan være erhvervsleder, også på topplan, uden at skulle gå på kom-promis med sine værdier og integ-ritet. Han giver også et bud på at være erhvervsleder med et kristent menneskesyn.

LARS KOLINDHOVEDTALER

Værdiskabende bestyrelse v. Åge Dragsted

Ledelse & coaching v. Flemming Rosenaa Dufke

Branding v. Henrik Christensen

Etik i erhvervet som leder v. Jes Jessen

MASTERCLASSES

TILMELDING INDEN D. 25 MARTS PÅ

www.LEADtheWAY.dk

PRIS FOR HELE DAGENINkL. FORPLEjNING & FESTMIDDAG

1900 kr. + moms


Christina slap fri af barndommens smerter

Under den udadvendte facon viste der sig en indre smerte, da Christina Elisabeth Leinum i 1999 gik ned med udbrændthed og depression. Psykologer kunne pege på oplevelser i barndommen, men den indre helbredelse begyndte først for alvor, da Jesus i et syn gik med hende ind i de smertefulde minder

Uddrag fra Christinas dagbog, der beskriver den indre proces, hun var ved at gennemgå: Bitre rodLysets Herre vil afsløre din grimme hensigtDu skal rives opMed rodeJeg vil plantes på nyMed rødder i blødKærlighedsjord

Foto: Alex Wallin

Jeg var et sensitivt barn og påtog mig tidligt et stort ansvar for familiens trivsel, hvilket skabte en melankoli i mit livChristina Elisabeth Leinum

Hvem siger, at et højskoleophold skal være et fjumreår...På Mariager Højskole kan du, samtidig med at du går på skolen, studere til en bachelor i teologi, som også kan kvalificere dig til videre studier.

Sammen vil vi arbejde på at finde det, du er god til. Vores coaching vil medvirke til, at du lykkes som menneske. Og du får mulighed for at prøve dig selv af i vores udfordrende tjenestepraktikker.

Ring i dag og hør nærmere om dine muligheder. Eller endnu bedre, kom op og besøg os gratis i to dage!

www.mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68 · [email protected]


Uge 10 7.–11. marts 2011med Brian og Jenn Johnson, Bethel ChUrCh, redding, Usa

Kolding Internationale Højskole International Apostolic Bible College

T +45 75 52 47 99E [email protected] www.iabc.dk

SE MERE PÅ

iabc.dkeUropæisk

lovsangs-konferenCe "Heaven on Earth"

Undervisere fra danmarkhanne vinsten, steffen Bay, ole drejer, m.fl.

ÅbEn KoncErt: "Heaven on Earth" Brian & Jenn Johnson m. band fredag den 11. marts 2011 kl. 20.00 // pris: 100,- kr.

vEd tilmElding før 20. januar 2011: 995,- kr. (dobbeltværelse) du sParEr 555,- Kr!

Hun så ud til at klare sig godt. Christina Elisabeth Leinum var vokset op i et kristent hjem. Hun var aktiv i kristent ungdomsarbejde, havde taget en uddannelse som lærer, var gift og havde tre børn. I alt hun foretog sig, var hun udadvendt og brugte som ung kvinde i 20’erne ikke så meget energi på at behandle oplevelser fra fortiden.Først da hun i 1999 gik ned med udbrændthed, var

det, som om de ting fra barndommen, der havde hobet sig op, begyndte at komme op til overfladen. - Det var ikke nemt at se og mærke for omgivelser-ne, at jeg ikke trivedes så godt som barn, fortæller Christina, der voksede op på landet ved Skjern som den ældste af en børneflok på fem søskende.- Jeg var et sensitivt barn og påtog mig tidligt et stort ansvar for familiens trivsel, hvilket skabte en melankoli i mit liv. En bundklang i dybet af min personlighed, der gjorde, at jeg ikke kunne være helt glad, forklarer hun.

Oldemors opkast og gebisUnder sin udbrændthed valgte Christina at gå til psykolog, som beskrev hendes tilstand som en depression, der havde været der siden hendes barn-dom. Flere oplevelser fra barndommen kom op til overfladen og smertede.- I 1977, da jeg var seks år, skulle min oldemor være hos os i julen. Hun var i 80’erne og sad i kørestol. Jeg havde fået at vide, at hun var syg og ikke havde det så godt. Jeg skulle blive hjemme fra kirke juleaften og passe hende. Det havde jeg ikke lyst til. Jeg kan huske, at jeg sagde, at det turde eller ville jeg ikke. Men det skulle jeg. - Mens jeg var alene med min oldemor, kastede hun op. Jeg husker, at jeg løb ind i køkkenet og hentede en gul plastickop og lige akkurat nåede at hente den og holde den under hendes mund, inden opkastet sammen med gebisset væltede ud. - Gennem det terapeutiske forløb kom det frem, at blandt andet denne oplevelse havde sat en angst ind i mit liv og en følelse af beskidthed og skam. Følelser, jeg havde lukket inde i mig selv.- Det var først, da jeg røg fuldstændig ned og søgte behandling, at jeg for alvor gik i gang med at se på de ikke-integrerede dele af mit liv. I min ungdom lukkede jeg af for de dybe områder, vel nok som en overlevelsesstrategi, men da de først kom op til overfladen, fyldte de meget, konstaterer hun.

Længsel efter at blive elsketBehandlingen foregik i første omgang gennem psykologhjælp, men senere kom Christina i kontakt med nogle personer fra en frikirke i Græsted, hvor hun bor.- De kendte til at bede om indre helbredelse og be-gyndte at tale om, at Gud elskede mig, som jeg var.

De talte også om Gud Faders kærlighed på en måde, som jeg ikke havde hørt før, stråler Christina.Undervejs i forløbet oplevede hun, hvordan den personlige krise udfordrede hendes tro, der ligesom de indre følelser havde været pakket væk bag en udadvendt og smilende facade.- Jeg begyndte at råbe til Gud: Hvis du er der, så er det kun dig, der kan nå mig nu! Råbet blev til en

længsel efter at lære Gud at kende på en levende og autentisk måde. Det var, som om jeg havde en tomhed i dybet af min sjæl; en længsel efter at blive elsket. Og jeg vidste, at jeg var nødt til at vælge. Enten måtte det være hele mig, eller også kunne troen være lige meget, erindrer Christina.

Jesus holdt den gule plastickopI 2006 mødte Christina et canadisk team, der har specialiseret sig i at bede om indre helbredelse. En kvinde bad Helligånden om at vise, hvor angsten, der havde fulgt Christina siden hun var barn, stam-mede fra.- Jeg oplevede, at jeg i et syn kom tilbage til 1977 og så mig selv som seksårig i stuen sammen med min oldemor. Jeg så, at Jesus var der - han stod henne ved døren, og hans lys skinnede ind og oplyste fuldstændigt den mørke stue. Han kom hen imod mig med lette og rolige skridt og tog min hånd, og sammen gik vi hen til oldemor. Han holdt den gule plastickop i sin hånd, og det var på hans hænder, opkastet faldt. Han tog det beskidte job, mens jeg stod trygt og sikkert ved hans side. - Da jeg bagefter, chokeret over oplevelsen, så op på ham med frygt i øjnene, tog han mig op på skødet og trykkede mig ind til sig. Sådan sad vi længe, til jeg faldt til ro. Jeg løftede hovedet og så ind i hans kærlige øjne, som uden ord fortalte mig, at jeg var hans pige, og at han så mit ønske om at være en god pige, der hjælper min mor og far. Jeg smilede tilbage, hoppede ned fra hans skød og løb dansende hen til juletræet for at kigge på de smukke glaskugler.- De situationer, hvor der kommer skam og frygt ind, vil Jesus tage sig af, når vi åbner os for Hel-ligåndens helbredelse ind i vores liv. Alt det, som ubevidst blev et overgreb, vil Åndens helbredende kraft forvandle til et helbredt minde, erklærer Christina.

Brænder for helbredende bønSom 39-årig ser Christina nu tilbage på 10 år, hvor hun har beskæftiget sig med helbredelse af de indre sår. Hun har fået talt ud med sine forældre om oplevelserne i barndommen og oplever i dag at være helbredt fra depression og angst og kan elske sine forældre trods de sårede minder.- Ja, måske netop på grund af de svære omstæn-

digheder kan jeg se, hvor meget Guds kærlighed har helbredt mit hjerte. Han har mere end nok kærlighed til, at ethvert nedsættende ord kan ren-ses fra dets gift, og enhver nedbrydende handling kan vendes til en dybere kærlighed. Gennem Guds ubetingede kærlighed er jeg helbredt til at tilgive og elske, og til at få tilgivelse og blive elsket, fast-slår hun.Senest har hun fået sat teologisk viden på emnet helbredende bøn under sit studie i teologi på Skan-dinavisk Akademi for Lederskab og Teologi (SALT), og i dag formidler hun det videre til andre. Blandt andet som leder af forbønsteamet i Byens Valgme-nighed i København og som en del af holdet bag en stor konference om Helbredende bøn i Køben-havn i marts med den engelske taler Lin Button.- Jeg brænder for, at vi som kirke tilbyder helbre-dende bøn, fordi jeg selv har oplevet, hvor tungt det er at bære på indre smerte, og hvor helbreden-de det er at blive mødt af Guds kærlighedsarbejde. Og det fortsætter. Jeg er jo bare på vej, smiler hun.Christina er overbevist om, at bøn om indre helbre-delse er et vigtigt redskab, som kristne kan vokse i og bruge.- Det er det, vi er kaldet til som kirke. At være det mest helbredende sted på alle områder af livet.

Michael [email protected]

Jeg var et sensitivt barn og påtog mig tidligt et stort ansvar for familiens trivsel, hvilket skabte en melankoli i mit livChristina Elisabeth Leinum


T æ T P å P R æ S T E N

Hvad er din værste prædikenoplevelse?- En pinsesøndag i begyndelsen af min tid i Ros-kilde, hvor jeg blev overrasket over et stort frem-møde med mange gæster og venner, hvoraf flere var præster. Selv om jeg var velforberedt, havde jeg alligevel en oplevelse af, at jeg slet ikke fik givet det videre, som jeg oplevede, at Gud havde lagt på mit hjerte. Der var en okay respons, men jeg vidste med mig selv, at jeg ikke var lykkedes og følte mig virkelig nedslået og forfejlet.- Måske blev jeg distraheret af dem, som sad der, og kom til at fokusere på, hvad de nu tænkte. Og når man først bliver usikker på den måde, så falder man igennem. Jeg skulle have stoppet op og ta-get kontrollen over situationen ved i mit indre at lægge det hele over til Gud i stedet for at forsøge at trække den hjem i egen kraft.

Hvad har du fortrudt allermest i dit liv?- To ting:

1. En dag så jeg en mand på en sidegade til Strøget i København. Jeg oplevede, at Gud tilskyndede mig til at tale med ham – men jeg gik videre. Det satte virkelig sine spor i mig og popper op, hver gang jeg oplever en indsky-delse fra, hvad, jeg tror, kan være Gud. Jeg vil ikke svigte igen.

ET LET OG SMILENDE LIVDet skal ikke misforstås, men livet er let og smilende, ople-ver præst i Roskilde Baptist-kirke Claus Bækgaard. Samti-dig har han en afslappet for-ståelse af, at tilværelsen altid rummer en blanding af lys og mørke. Han har stor lyst til at være præst og har gennem mange år haft en længsel efter at arbejde som sådan, fortæller han blandt andet i artikelserien Tæt på præsten

Foto: Per Bækgaard

Jeg havde en periode på knap halvandet år, hvor jeg oplevede, at himlen var som lukket for mig. Mine bønner nåede kun til loftet, og jeg var følelsesneutral indeniClaus Bækgaard


2. I 7.-8. klasse var der nogle, der begyndte at mobbe en dreng fra min parallelklasse, fordi han stammede. Jeg blev revet med og var med til at mobbe ham i en periode – måske nok mest fordi den fælles mobning gav mig selv en følelse af, selv at være med blandt de rigtige.

Hvilke tre personer har haft størst indflydelse på dig?• Den katolske forsker og teolog Niels Christian

Hvidt, som jeg gennem flere år i min gymnasi-etid var sammen med næsten dagligt. Vi stu-derede Guds ord sammen, bad i timevis, udfor-drede hinanden i vores livsstil, men hyggede os også med surfing, gåture, musik med videre.

• Den svenske retræteleder og forfatter Magnus Malm – jeg har fulgt ham gennem en årrække - senest i forbindelse med et uddannelsesfor-løb i åndelig vejledning ud fra en ignatiansk spiritualitet. I samtaler har han flere gange kommet med små, korte spørgsmål eller ud-sagn, som jeg har oplevet åbne mit liv op på en ny måde.

• Min kone, Birgitte. Birgitte er ikke bare én, der får baglandet til at fungere – hun er også en rigtig god ven, der er med til at skærpe mig, inspirere mig, udfordre mig og gøre mig opmærksom på ting, jeg ikke lige får med. Hun holder mig nede på jorden, når jeg er lidt oppe at flyve, og hun løfter mig, når jeg er nede.

Hvilken bog har betydet mest for dig?- Ud over Bibelen er det nok den svenske bog Isak Syreren. Isak var biskop i Nineve i 600-tallet, men efter bare fem måneder i jobbet brød han op for at søge tilbage til stilheden med Gud. - Bogen består af meget små stykker med bønner og refleksioner, og man kan mærke, at Isak er kørt træt i kirkepolitik og bare har en længsel efter den rene Gud. Han gør sig mange refleksioner om vigtigheden af at lade sig koble på Gud, frem for at lade sig forblinde af de behov, som er omkring én.

Hvorfor er du præst?- Ydmygheden over for, at Gud har valgt den lo-kale kirke som sit redskab til at nå denne verden, begejstrer mig. At forstå hans prioritering, gør jeg ikke. Men når Gud kan se et potentiale i en ofte forknyttet og forkvaklet kirke og alligevel have så meget tro på den, så er der også plads til mig. Det må være lidt som i filmen Pretty Woman - Gud ser et potentiale i os, som vi ikke ser selv. - Men vejen til præstegerningen har ikke været direkte, og jeg har også været igennem en periode med tvivl. Jeg har måske ikke en klar kaldsfor-ståelse i traditionel forstand, men jeg har virkelig

lyst til at arbejde i og ud fra kirken og har i mange år haft en dyb længsel efter det. Selv under mine studier på Copenhagen Business School tænkte jeg hele tiden på kirken. Hvad lærte vi, som jeg kunne tage med mig til den kirkelige verden?

Hvad er den største krise, du har overvundet?- Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det en krise, men i slutningen af folkeskolen havde jeg en periode på knap halvandet år, hvor jeg oplevede, at himlen var som lukket for mig. Mine bønner nåede kun til loftet, og jeg var følelsesneutral inden i. Jeg kunne hverken føle det ene eller andet. - Jeg kan ikke sige, hvad der bragte mig i den situation og heller ikke, hvad der fik mig ud igen. Men jeg vil ikke være den tid foruden. I den peri-ode lærte jeg virkelig at have tillid til Gud, uanset hvad mine følelser siger mig. Jeg elsker, når Gud rører mig – også i mine følelser - men mit trosliv er ikke afhængigt af det. Hvad skal der stå på din gravsten - og hvorfor?- Nå, var det ham! Forstået på den måde, at der ikke er noget, der glæder mig mere end at få lov til at se andre mennesker lykkes. Kan jeg være med til at få andre til at lykkes i deres tjeneste, har jeg gjort min opgave ret og vil ikke have noget imod at være usynlig. Hvis jeg kan holde mig i baggrun-den og hjælpe andre frem, så vil jeg være tilfreds.

Hvilket nederlag smerter det dig mest at tænke på?- Det har jeg lidt svært ved at svare på – og jeg oplever ind imellem, at jeg bliver misforstået, når jeg siger det her: Men jeg har en meget ukompli-ceret personlighed, og hvis jeg får et dyk, så er jeg hurtigt oppe igen. Nogle gange er min største bekymring, at jeg ikke har nogen bekymringer. Jeg oplever livet som værende meget let og smilende til mig på alle områder – og det er både Birgitte og jeg, der har det sådan.- Det betyder ikke, at vi ikke har oplevet voldsom-me og smertelige ting – men rent følelsesmæssigt går det ikke rigtigt ind og rammer os. Og det er ikke fordi, vi fortrænger det. - Jeg har delt noget af det her med Magnus Malm, som hjalp mig ved at sige, at jeg ikke skal mis-tænkeliggøre, at jeg er en enkel og ukompliceret person. Og det var helt rart at høre midt i disse terapeutiske tider, hvor trenden er, at man skal grave dybere og dybere i sig selv.

Hvor oplever du succes?- Jeg vil ikke sige, at jeg oplever succes på nogle områder. Men skal jeg pege på et område, som jeg

ET LET OG SMILENDE LIVKort om Claus BækgaardKone, børn og uddannelse?- Gift med Birgitte i snart 21 år. Tre børn: Emilie (15), Christoffer (12) og Sebastian (9). – Jeg er oprindelig civiløkonom, uddannet fra Copen-hagen Business School, hvor jeg læste cand.merc i økonomisk markedsføring. Jeg begyndte dog i job, inden jeg fik færdiggjort min hovedopgave, hvorfor den sidste del af hovedopgaven fortsat ligger og venter.- Ellers har jeg taget lidt forskellige teologiske kom-paktkurser på Regent College i Vancouver samt på Københavns Universitet (begge dele akkrediteret på Fuller Theological Seminary i Californien). Endvidere har jeg taget en toårig, menighedsbaseret lederud-dannelse i Malmö, og senest har jeg studeret åndelig vejledning hos svenske Magnus Malm.

Hvad er navnet på den seneste bog, du har læst?- Bliv hørt – til en forandring af Andy Stanley.

Din seneste huslige opgave?- Hente brænde hjem fra skoven. Jeg plejer gerne både at skære og kløve det selv. Det er god terapi og afveksling i et ellers meget stillesiddende job. Ellers nyder jeg også at lave mad.

Hvor ofte er du offline?- Jeg prøver på at være offline om mandagen, hvor jeg forsøger at holde fri. Jeg kan dog godt finde på at læse mine mails, men kan godt vente med at svare på dem til dagen efter. - Ellers er jeg så godt som altid offline, når jeg sidder i samtale eller er til møde med andre.

Hvornår og hvor var du sidst ude at spise med din kone?- I fredags – hvor vi spiste på Café Vivaldi i Roskilde.

Hvilken form for motion dyrker du? - Jeg plejer gerne at løbetræne, men har også et kort til et fitnesscenter. Hverken løbesko eller fitnesskort bliver dog slidt op i disse dage. Men ellers står den på træning til skiferien de kommende uger. - Surfing og sejlsport nyder jeg gerne om sommeren – men langt fra så meget, som jeg godt kunne tænke mig.

Hvad gør du helst, når du skal slappe af?- Jeg slapper bedst af, når jeg kan få lov til at gå rundt og nusse og arbejde på vores sommerhus og grunden deromkring.

til tider oplever at lykkes i, vil det være i den na-turlighed, jeg oplever at have fundet ved forståel-sen af, at livet altid rummer glæder og sorger, gode ting og svære ting, lyse og mørke perioder.

Den største glæde i dit liv indtil nu – hvad var det?- Jeg ved ikke, hvad der er størst. Glæden ved og forelskelsen i min kone eller det mirakel, der sker, når man får børn? Begge dele gør noget stort og ubeskriveligt i mit indre. Lidt af samme oplevelse får jeg også, når jeg oplever, at Gud bare giver mig en stor krammer!



L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Saralystkirken i Århus har ansat Jesper Olsen som teenagepræst i en deltidsstilling. Han er 23 år og læser teologi på Aarhus Universitet på fjerde år.Jesper har tidligere har været involveret i et teen-agearbejde i Rødding, hvor han kommer fra, og i Saralystkirken har han været med til at starte TeenKirken, der mødes i forbindelse med gudstje-nesterne. I år vil Saralystkirken tillige åbne en klub for de 10-13-årige, og her bliver Jesper tovholder, og derudover deltager han også i konfirmandundervis-ningen i Saralystkirken.- Jeg drømmer om, at teenagere kommer til at fylde meget mere i kirken, og at de ser, at kirken også er for dem. Jeg vil gerne arbejde for, at den generation er repræsenteret, og at der er gode tilbud til dem, siger Jesper.

Den 12. februar giver sangskriver og musiker Mi-chael Ruff en støttekoncert i Kirken i Kulturcen-teret i København til fordel for organisationerne Friends og Hjælp København, som støtter integra-tion af kvinder samt økonomisk trængte familier i Danmark. Michael Ruff har udgivet en stribe albums og har flere gange været nomineret til musikprisen Gram-my. Derudover har han skabt sig en karriere som producer og skrivende for kunstnere som for ek-sempel Natalie Cole, Bonnie Raitt, David Sanborn, Huey Lewis og Doobie Brothers.Midt i en af sit livs mørke perioder mødte Michael Ruff en ung kvinde, som skridt for skridt ledte ham til en overbevist tro på Jesus som Guds søn. Det har forandret hans liv, og i dag turnerer Ruff rundt i verden med tekster og musik, som bevæger sig inden for jazz, funk og gospel. Ved koncerten i København bliver Michael Ruff i øvrigt bakket op af tre danske gospelkor med i alt 200 sangere.

JL

Ny teenagepræst i århus

Jesper elsker i øvrigt at danse breakdance. Han har tidligere været en del af Heaven-Beat, der optrådte med dans og musik.

JL

Foråret og Folketingsvalgetnærmer sig. Hvem skal have DIN stemme?Danmark har brug for et åndeligt forår. Og-så på Christiansborg.Kristendemokraterne ønsker at være dekristnes talerør og Guds redskab. Dertilbehøver vi DIT X på valgdagen. Jens Peter Lauge Giversen Nørager 1B st. th. 6400 Sønderborg Tel. 74469687 23293687 [email protected] i Middelfatkredsen

DominoPILGRIMSLEDERKURSUS18. - 20. marts 2011Karlslunde StrandkirkeKarlslunde Mosevej 3, 2690 KarlslundeUnderviser: Pilgrimspræst fra Vadstena, Hans-Erik Lindström pris: 950,- kr Rekvirer program på 4615 0188 eller [email protected]

annoncepilgrim_Domino.indd 1 20-01-2011 14:31:50

Michael Ruff-koncert i København


T E M A : E T S K Ø N T 2 0 1 0T E M A : M I S S I O N I D A N M A R K

Kristian Nielsen er 24 år, lærerstuderende i Køben-havn og deltidsansat i Bethelkirken på Amager. Han voksede op i et hjem, som han selv beskriver som ret new age-agtigt.- Vi opererede med, at der bestemt var mere mel-lem himmel og jord. Som 14-årig havde jeg allerede læst nogle spirituelle bøger, og jeg havde en tro på en Gud, der var god, kærlig og nærværende – men også flydende og uden ansigt. I new age opererer man nemlig med et dogme, der hed-der, at alle sand-heder er relative, fortæller han.

Kristen sommerlejr kunne overlevesSom teenager skulle Kristian på efterskole, og da familien boede tæt på Efterskolen Øresund i Esper-gærde – der er tilknyttet Det Danske Missionsfor-bund - tog de derop og kiggede. - Vi mødte en ung og enormt imødekommende lærer, som viste os rundt. Hans måde at møde os på var i hvert fald halvdelen af grunden til, at jeg valgte netop den skole, fortæller Kristian.

- Så jeg begyndte på Efterskolen Øresund og mødte en masse kristne og en del åndelige aktiviteter. Men egentlig tror jeg ikke, at jeg rykkede mig så meget i forhold til tro det år, hvor jeg gik dér. Nogle af mine venner fik dog lokket mig med på en teenagelejr i Missionsforbundet i sommerferien. De sagde, at der ganske vist var noget bibelunder-visning og lovsang, men man kunne jo bare tænke på noget andet imens, så det kunne man godt overleve. Jeg havde en utrolig god uge og mødte en masse mennesker, jeg godt kunne lide. Og det følgende år holdt jeg godt fast i de kristne relatio-ner, jeg havde fået.

Plads til alle mulige forskelligeEfter efterskoleopholdet begyndte Kristian at

komme i en kirke i København, som havde for-henværende elever på Efterskolen Øresund som sin målgruppe.- Når jeg ser tilbage, var det noget af det vigtig-ste på min rejse mod tro. Kirken blev kaldt WACK (What A Creative King), og der mødte jeg ikke bare nogle kristne mennesker, men også en kristen praksis, jeg kunne forholde mig til. Det var et fæl-lesskab, hvor der var plads til alle mulige forskel-lige mennesker, som alle fik lov til at bidrage med det, de havde. - Man skulle ikke have alle ting på plads og sige de rigtige ting for at få lov til at spille lovsang. Selv spillede jeg en masse og fik opgaver, selv om min tro ikke på alle punkter stemte overens med den kristne dogmatik.- Fælles for efterskolen, teenagelejren og WACK var, at jeg blev mødt af mennesker, der ville mig og viste mig, at jeg måtte være, som jeg var. De var varme og inkluderende at være sammen med.

For eksempel var der én, som gerne ville læse en af de new age – bøger, som jeg stadig-væk var glad for. Han læste den og responderede på den. Jeg husker det så tydeligt. Han fortalte først

om det, han godt kunne lide i den. Bagefter kunne han sige hvad som helst om den – for jeg mærkede, at han var oprigtigt interesseret i mig.

De var der for migDet, som har været kendetegnede for dem, der har bidraget til Kristians trosrejse, er, at de havde nogle interesser til fælles med Kristian, og så var de gode til at være venner, som Kristian udtrykker det.

Det var en proces over flere år, som førte Kristian Nielsen til den kristne tro og en personlig relation med Jesus. Helt afgø-rende for hans trosrejse var de mange mennesker, som gav ham plads og rum til at være den, han var

Jeg oplevede mig set og respekteret

Påskestævne 2011

til frihed

frigjort jerhar Kristus

tema:

Lejren Hvide Klit, Nellemannsvej 48, Sæby

Skærtorsdag den 21/4 -påskesøndag den 24/4

Pris for hele stævnet: v/min. 3 pers./værelse; 800,- v/2 pers./værelse. Inkl. 4 over-natninger og 3 måltider/dag. Børn under 14 år: halv pris; under 6: gratis.

700,-Arrangør: Fri Evangelisk Forsamling, Aalborg.Tilmelding/yderligere info: tlf: 98155218.www.fef-aalborg.dk

Forkyndere: Knud Ipsen, Torben Søndergaard, Maria Lura, Allan K. Hansen m.fl. fra FEF

Foto: Anders Juul N

ielsen

I den periode begyndte jeg at blive bevidst om, at Jesus rent faktisk findes. At der ikke bare var et fællesskab omkring ham, men med hamKristian Nielsen


- Da jeg spiller meget musik, var det ikke mindst dét, vi dyrkede sammen. Jeg kunne mærke, at de ville mig det godt, og de var nogen, jeg kunne vende svære ting i mit liv med, forkla-rer han og tilføjer med et skævt smil: - De bestod mine tests, som jeg nok i virkeligheden lavede en del af, da jeg af natur egentlig ikke var særlig tillidsfuld. Når jeg tænker på, hvordan de var der for mig, og hvor afgørende det var for mig, kan man godt uddrage den lære, at man ikke kan være et vidne om Jesus på autopilot. Det kræver ægthed og kærlighed, tid og tilstedeværelse. Eksempelvis var der Jarle, én af lederne i WACK, som jeg beundrede grænseløst for hans guitarspil, og som satte sig ved siden af mig

og inviterede mig hjem, for at vi kunne lave noget musik sammen.

Passion for teologiHvornår præcis Kristian blev kristen, ved han ikke. Kun at det var på et eller andet tidspunkt mellem hans 16. og 19. år.- I den periode begyndte jeg at blive bevidst om, at Jesus rent faktisk findes. At der ikke bare var et fællesskab omkring ham, men med ham. Og jeg begyndte selv at erfare, at fællesskabet med Jesus rent faktisk batter noget. - Da jeg var færdig på gymnasiet, blev jeg volontør på min gamle efterskole. Og da blev det endegyl-digt for mig, at jeg troede på Jesus, og det var fantastisk at blive brugt til at følges med nogle teenagere, ligesom jeg selv var blevet fulgt.Sidenhen har Kristian fået stor lyst til at fordybe sig i troen, og teologi er blevet en stor passion for ham. Så stor, at han sidste sommer færdiggjorde en bachelor i teologi fra Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi (SALT).

En kærlighedsekstremistSom medarbejder i Bethelkirken prædiker Kristian jævnligt, og hans prædikener er fyldt med reflek-sioner over, hvad kristendom i praksis er. Over, hvad det vil sige at være discipel af Jesus i dag. Over, hvordan man driver mission i Danmark i 2011.- Mission betyder sendelse. Så for mig betyder missi-on at være sendt af Gud for at elske medmennesker

– efter Jesus’ eksempel - med Guds kærlighed. Jeg tror på, at det, som Jesus gjorde for 2.000 år siden, er af afgørende betydning for os i dag. Så afgørende, at mission handler om på alle planer at give det, som Jesus stod for, videre.- Én, der i et godt stykke tid har inspireret mig me-get, er Shane Claiborne (forfatter til Den uimodstå-elige revolution, Forlaget Boedal, red.). Hans måde at fortolke og leve kristendommen ud på er både en kilde til inspiration og provokation for mig. Jeg har især forelsket mig i hans begreb kærlighedsekstre-mist. En modsætning til den negative ekstremisme, der har præget vores verden de sidste 10 år. - Jeg tror, at når vi tør leve i den ekstreme kærlig-hed, så er vi netop lige midt i Guds mission med kirken. Men han provokerer mig også: Ville jeg være villig til, som han, at flytte ud i et slumkvarter uden fast arbejde for at forsøge at leve Jesu kær-lighed ud? Ville jeg vove mig så langt væk fra min komfortzone?

Gunni Bjø[email protected]

Jeg oplevede mig set og respekteret Ikast kristne AntikvariatBrugte kristne bøger sælges.

Tlf. 9725 2077

www.bogsvend.dk

Man kan ikke være et vidne om Jesus på autopilot. Det kræver ægthed og kærlighed, tid og tilstedeværelseKristian Nielsen

Vil du have struktur på din hverdag og økonomi? Er der problemer i parforholdet eller familien? Mangler du selvværd eller gennemslagskraft? Vil du have retning på livet/jobbet.

Så kontakt os for en uforpligtende samtale.

Rådgivning- for personer, par, familier og virksomheder

Hanne Schulze • Mail: [email protected] • Mobil: 24 24 17 85 • Sten Schulze • Mail: [email protected] • Mobil: 40 41 13 14 • www.stenschulze.dk

Læs mere på vores hjemmeside

75 92 20 22 [email protected]

www.felixrejser.dk

Oplev Rødehavets mest eksklusive badeby - Sharm El Sheikh. Rejseledere: Mette & Børge Haahr Andersen


T E M A : M I S S I O N I D A N M A R K

SAMMEN… HVER FOR SIG

I dronningens nytårstale blev vi dan-skere opfordret til at være mere soli-dariske med hinanden og forstå, at vi må yde, før vi kan nyde. Dronningens tale lægger sig op af en meget stærk individualiseringstese, som hævder, at vi vesterlændinge bliver stadig mere individualistiske og mindre tro mod fællesskaberne. Men en dugfrisk bog, Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981, tegner et andet billede. Bogen er skrevet af flere forskere og bygger blandt andet på interviews med 1.500 danskere.

Vi vil gerne have fællesskabUndersøgelsen viser, at vi danskere er begyndt at lægge mere vægt på de nære fællesskaber. Op gennem 1980’erne var der en stærk indivi-dualiseringsbølge, men i løbet af

1990’erne vendte tendensen, frem-hæver professor Peter Gundelach i et interview med Weekendavisen den 7. januar i år. I dag handler det ikke kun om indivi-dets frihed, men i lige så høj grad om lighed. Vi vil gerne hinanden. Tilliden til samfundets institutioner og vores medborgere er, stik imod alle forvent-ninger, faktisk stigende. Vi er trætte af den ensomme, indi-viduelle søger, som skal forsøge at konstruere hele livet selv. Prisen er for høj. Vi erkender, at vi har brug for andre og større projekter for at kunne definere os selv og vores liv.

Det skal være tæt påFamilien er kommet i høj kurs. Vi drømmer alle om den stabile kerne-familie, hvor far og mor holder sam-men, og børnene trives. Men billedet af kernefamilien har ændret sig. Det handler ikke om, at vi er sam-

men hele tiden. Mor, far og børn kan sagtens have hver deres individuelle livsprojekter, men til gengæld mødes man om aftensmaden og oplever fæl-lesskabet. Netop det nære fællesskab, som også inkluderer ens eget livsprojekt, er i høj kurs. Vi vil gerne være en del af et fællesskab, men det skal handle om noget, som har betydning i vores dagligdag. Noget fra lokalområdet eller noget, som inkluderer vores egne interesser. Store landspolitiske eller internationale projekter formår ikke at nyde godt af fællesskabets medvind. Vi er også ret kræsne med, hvem vi vil indgå i fællesskab med. Det skal helst være folk som os selv med nogenlunde samme status og livsindstilling. På trods af en øget tolerance så skal de, som vi lader komme tæt på, ikke være for ander-ledes.

Det religiøse fællesskabTendensen til ønsket om at kunne fastholde egne livsprojekter og al-ligevel indgå i et fællesskab kan beskrives som individualiseret kollek-tivisme. Vi vil gerne være sammen, men hver for sig. Det indbyder til en ny religiøs tænk-ning, som i højere grad fravælger de new age-inspirerede freelancepro-jekter, hvor alt var op til ens egen selvrealisering. I stedet er buddhis-men kommet i høj kurs. Her har du en årtusinder gammel religion, som giver nogle fælles mødepunkter og fælles værdier, uden at man behøver at droppe sine livsprojekter af den grund. Man kan få lov til at bekende sig til noget fælles, uden at det bli-ver altomfattende.

Mere etablerede rammerDesværre for folkekirken er den, som helhed, ikke kommet med på moden.

KOMMENTAR

Den danske folketro afspejler et brud med den ensomme, åndelige søger. Nu vil man have fællesskab, men ikke et hvilket som helst et af slagsen


Ligesom det landspolitiske bliver den anset for fjern og uden den store betydning for dagligdagen. Den ån-delige søgen er således for de flestes vedkommende fortsat primært hen-vist til en ikke-kirkelig sfære.Denne søgen er stadig voksende, selv om den er mindre spraglet end før. Vi vil gerne have vores åndelige søgen inden for nogle mere etablerede ram-mer, men nærhed, relevans og plads til individualitet er afgørende krav. Og folkekirkens største udfordring er nok især netop nærheden og re-levans.

Frikirkernes udfordringØnsket om nærhed og relevans kan være frikirkernes kontaktpunkt til den søgende dansker. I mange frikirker kan man opleve både et stærkt fællesskab og et godt lokalt engagement. Udfordringen ligger nok snarere på to andre fronter. Dels

frygten for at indgå i fællesskab med dem, som er anderledes, og dels en mulig oplevelse af manglende plads til individuelle livsprojekter. Den første udfordring kan måske overvindes gennem netop det lokale engagement og andre tillidsskabende arrangementer og initiativer. Når man først har fået etableret tillid, så er der ikke så langt til tilknytning og tro. Den anden udfordring er en større udfordring, fordi den potentielt udspringer af frikirkernes grundfor-ståelse af kristentroen. I den fri-kirkelige verden lægger man meget vægt på overgivelse af hele sit liv til Jesus og på kirken som et væk-kelsesredskab. Derfor har det kristne fællesskab altid en forrang frem for individuelle livsprojekter. Men flere frikirker forsøger at skabe et kirkeligt miljø, som både er i tråd med deres vækkelsesarv og med den

individualiserede kollektivisme. Ved at give plads til forskellige tjeneste-muligheder og mere frit opbyggede netværkstanker prøver man at give plads til individualiteten, samtidig med at man fastholder den kollek-tive vision gennem fælles retning og samlende gudstjenester.

Et nyt årti med nye mulighederHvordan frikirkerne lykkes i det kommende årti er svært at vide. Men bevægelsen fra individualisme til en individualiseret kollektivisme burde skabe nogle endnu bedre rammer for kontaktpunkter mellem frikirkerne og den brede danske folketro. Kri-stentroen har altid indeholdt både et individuelt og et kollektivt aspekt. Som altid vil der være visse sam-fundstendenser, som kirken fuldt ud kan støtte op om, og andre, hvor kirken må være en modkultur. Men

det er vigtigt, at kirkerne kender og forstår den tid, som man lever i, og forsøger at leve kristenlivet ud på en måde, som giver mest mulig mening både i forhold til Bibelen og i forhold til sine medmennesker. Individua-lisering og selvrealisering er på vej ned, længslen efter fællesskab på vej op. Gid kirkerne må lykkes i at skabe nære, relevante og åbne fællesskaber med Jesus som centrum, hvor mange åndeligt søgende danskere vil føle sig hjemme.

Mikael Wandt Laursen præst i Kirken i Kulturcenteret i Kø[email protected]

Micromonkey, Fotolia.com



Tonny Jacobsen:

Vi skal

tættere påMEGET

Fotos: Martin Gravgaard

Jeg tror, vi er nødt til at erkende, at man ikke kan skabe disciple på kurser – vi skal have nogen, der vedvarende følges med nogen Tonny Jacobsen


Den 18. februar forsvarer Frikirke-Nets formand, Tonny Jacobsen, sin doktordisputats ved University of Wales i Cardiff. Disputatsen handler om, hvordan man kan gøre åndeligt søgende danskere til disciple – eller efterfølgere – af Jesus.- Der er en stigende interesse for åndelighed i Danmark, og der er også en ny åbenhed for at komme til ar-rangementer med kristen åndelighed - som for eksempel da tusinder af danskere i begyndel-sen af dette årtusinde valfartede til helbre-delsesmøder med den nigerianske præst Charles Ndifon, påpe-ger Tonny Jacobsen.- Alligevel kan man ikke se, at det omsæt-ter sig til, at der bliver flere faste kirkemed-lemmer. Derfor fik jeg lyst til at stille spørgsmålet: Hvordan gør man åndeligt søgende mennesker til disciple i dagens Danmark?

Nok til et fingerpegSom metode valgte Tonny Jacobsen at interviewe 14 personer to gange med et års mellemrum – samt de ledende præster i de kirker, som de 14 personer kommer i.Personerne var alle relativt nye i den kristne tro, og interviewet handlede om, hvad det betød for dem at være blevet kristne og følge efter Jesus. Havde der været ændringer i deres trosforståelse? Hvad havde tiltrukket dem ved den kirke, de kom i? Var der noget ved kirken, som var svært for dem? Var de engagerede i kirkens liv, og bar de ansvar?Selv om 14 personer er for lidt til at lave endelige konklusioner, er det alligevel nok til at give et fingerpeg om nogle tendenser, anfører Tonny Jacobsen.- Især hvis man sammenligner mine resultater med større, kvalitative undersøgelser om danskernes tro.

Min konklusion er, at der især er tre ting ved karismatiske kirker, som tiltrækker åndeligt søgende dan-skere: Åndelighed, fællesskab og tid til proces.

Ikke noget ekstraIfølge Jacobsen handler åndelighed om, at man kan fornemme Guds nær-vær i en kirke. At der er en atmosfæ-re, som er præget af Helligånden – af noget større end én selv.

- Det er en klar attraktion for ånde-ligt søgende danskere. Det betyder ikke, at al åndelighed er attraktivt – nogle synes, at det kan være for voldsomt og for indforstået, men det ændrer ikke ved, at åndelige oplevel-ser er ret afgørende for mennesker, forklarer han.De interviewede præster oplevede dog ikke, at der havde været større åndelige fænomener i deres kirke, men bare det at træde ind i en kirke, hvor man kan mærke Gud i atmo-sfæren, gør et stærkt indtryk på mennesker, som aldrig har haft no-get med kristentro at gøre før, viser undersøgelsen.Når det gælder fællesskabet, afslører interviewpersonernes svar, at mange er forbavsede over, at kirkernes fæl-lesskaber er så imødekommende. - Især for unge betyder det noget at blive inddraget i et åbent fællesskab. Det var både en attraktion, en over-raskelse og en afgørende faktor for interviewpersonerne, fortæller Tonny Jacobsen.Den tredje attraktion - at mennesker

får tid og plads til stille og roligt at finde ud af, hvad de tænker og mener – var også meget vigtig.- Hvis kirkerne havde været for hur-tige til at sige, at man skulle tænke og mene sådan og sådan, så ville interviewpersonerne være smuttet igen, fastslår Jacobsen.- Men det, at der var plads til at kom-me og gå og til at spørge, gjorde, at de interviewede følte sig trygge ved fællesskabet – for hos mange danske-re ligger der en frygt for sekterisme og for at blive tvunget til at leve på en bestemt måde, forklarer han.

En ”dansk” åndelighedEfter at Tonny Jacobsen havde fun-det frem til ovenstående, manglede han stadig at besvare det spørgsmål, som til at begynde med havde sat ham i gang med disputatsen: Hvor-dan gør man åndeligt søgende men-nesker til disciple af Jesus i dagens Danmark?- Jeg kiggede derefter på, hvilke muligheder og udfordringer vi står over for omkring åndelighed, fælles-skab og forståelse af discipelskab. Og jeg konkluderede, at der umiddelbart er et match mellem karismatisk kri-stendom og mange åndeligt søgende danskeres længsel og interesse. At kristentro ikke kun er noget ra-tionelt og kognitivt, men også en erfaringsbaseret livsstil – det er en stor attraktion, som vi skal være op-mærksomme på ikke at pakke væk. - Samtidig skal vi passe på, at vi ikke bliver låst fast i en bestemt form for åndelighed. Flere af de interviewede havde oplevet højlydt tungetale eller mennesker, som var faldet omkuld, mens der blev bedt for dem, og det oplevede de ikke som noget tiltræk-kende. Men at mærke Guds nærvær, helbredelser og profetiske udsagn er meget attraktivt, fordi det bliver mere end blot ord. Hvis vi kan give vores åndelighed et udtryk, som kommunikerer ind i vores kultur, så vil det være en stor attraktion.

Pas på en stereotyp åndelighedPå den anden side – hvis kirkerne ikke kommer på bølgelængde med åndeligheden i Danmark, så vil de være ude af stand til at kommuni-kere med mange danskere, mener Jacobsen. - I min disputats bruger jeg den ny-testamentlige beretning om apostlen Peter og den romerske embedsmand Kornelius som eksempel på dette. Kornelius havde en åndelighed, før han mødte Peter, og den åndelig-hed brugte Gud til at føre Peter og Kornelius sammen. Samtidig var det nødvendigt for Peter at slippe sin åndelighed ud af dens vante rammer, for hvis Peter havde holdt fast i sit jødiske udtryk for åndelighed, ville de aldrig have mødtes.Jacobsen pointerer, at åndelighed bliver stereotyp, hvis den låses fast til for eksempel det udtryk, som typisk kan findes ved afslutningen af en gudstjeneste i en karismatisk kirke. I stedet handler det om at leve en åndelig livsstil, hvor man lever med en åndelig dimension i forhold til børneopdragelse, ægteskab, job, krop og sundhed, økonomi, relatio-ner med mere.- Mange efterspørger den åndelighed, som kan aflæses uden ord, hvis man kommer tæt på mennesker og ikke kun hører dem fra en talerstol, lyder det fra Tonny Jacobsen, som dermed tager hul på en analyse af fællesska-bets attraktion.En analyse med nogle drastiske kon-klusioner.

Middelklasse udvander fællesskabetSelv om interviewpersonerne var imponerede over det åbne fællesskab i de karismatiske kirker, så gjorde

Stereotyp åndelighed, middelklassementalitet og præster som profes-sionelle omsorgsgivere. Alt sammen er med til at hindre, at mange flere danskere lever som disciple af Jesus. Det er konklusionen på en undersøgelse, som frikirkeleder Tonny Jacobsen har lavet i forbindelse med en doktordisputats, som han forsvarer i denne måned

Der findes ingen bibelske forbilleder, som levede et trygt og roligt middelklasselivTonny Jacobsen

Hvis vi kan give vores åndelighed et udtryk, som kommunikerer ind i vores kultur, så vil det være en stor attraktionTonny Jacobsen

Jeg tror, vi er nødt til at erkende, at man ikke kan skabe disciple på kurser – vi skal have nogen, der vedvarende følges med nogen Tonny Jacobsen

>> side 16


de samtidig opmærksom på nogle problematikker, som opstod efter et stykke tid.- I flere kirker findes der en gruppe i kirken, som er meget bevidste om at møde nye og meget dedikerede til at skabe et åbent fællesskab. Men en anden og i flere tilfælde større gruppe er ikke dedikerede til dette og har svært ved at bryde ud af et mønster med at mødes med venner og bekendte i kirken, hvorved der opstår et lukket og lidt klubagtigt fællesskab. Og denne lidt mindre åbne holdning over for nye, mærker folk, når de har været i kirken i et stykke tid.Ovenstående tilskriver Tonny Jacob-sen, at de fleste karismatiske kirker langt hen ad vejen er middelklasse-kirker med middelklasseværdier, hvor man tager det behagelige, trygge og overskuelige med over i kirken.- Det er svært at skabe et meget stærkt fællesskab i en kirke, som er styret af middelklasseværdier. Hvis man vil have et stærkt fællesskab, er man en gang imellem nødt til at gå igennem nogle erfaringer, hvor man forlader det trygge og går ind i noget, som grundlæggende er utrygt, understreger han.

Utryghed er bibelsk- I Bibelen var det sådan, man le-

vede. Der findes ingen bibelske forbilleder, som levede et trygt og roligt middelklasseliv. De levede alle med en utryg-hed i mange ting, men det medvirkede til at skabe nogle stærke fællesska-ber: Jesus og disciplene, som ikke havde noget sted at bo. David og hans krigere, som strejfede omkring. Paulus og hans ledsagere på missions-rejser. Det er et bibelsk vilkår at være pilgrim, og i kirkerne har vi brug for at genopdage pilgrimsmenta-liteten – ellers vil vi hænge fast i forbrugerisme og mid-delklasseliv. Et tæt fællesskab kræver, at man bliver revet ud af de faste rammer.En af vejene til et tættere fællesskab er kommuni-teter, og det har de karis-matiske kirker brug for at genopdage, påpeger Tonny Jacobsen.- Det gælder lige fra gæst-frihed til at bo i samme hus i hver sin lejlighed. Den her forstadskultur, som vi har i Danmark, hvor vi rent fysisk bor længere og længere væk fra hinanden, er vi nødt til at trække i

side 15 >>

Hvis vi fortsætter med at leve som alle andre danskere bag liguster-hække og med langt til alting… så tror jeg, at det bliver rigtig svært at bygge fællesskaber, som ligner dem, vi ser i BibelenTonny Jacobsen

Det kunne måske være gavnligt for nogle af os præster at have perioder med arbejde uden for kirken, så vi i højere grad kommer til at leve i den samme virkelighed, som dem vi underviser og er ledere forTonny Jacobsen


land på, hvis vi for alvor skal skabe stærke fællesskaber. - Hvis vi fortsætter med at leve som alle andre danskere bag ligu-sterhække og med langt til alting, og hvis børn forsat skal have hver deres værelse med hvert deres tv, så tror jeg, at det bliver rigtig svært at bygge fællesskaber, som ligner dem, vi ser i Bibelen, erklærer han.

Relationer og ikke pensumSom åndeligheden hænger sammen med fællesskabet, hænger fællesska-bet sammen med at gøre mennesker til efterfølgere af Jesus.

- Tiden til proces er vigtig. Og så er det noget dybt relationelt. Rundt om Jesus var der relatio-ner. Relationer og det at skabe disciple hænger sammen. Hvis man ikke lever i en nær rela-tion, så er der fare for, at man altid bare er i en proces og på rejse og ikke får taget de

svære valg, siger Jacobsen.- Det kobler jeg til den tidlige kir-

kes discipeloplæring, hvor man som ny troende fik tilknyttet en såkaldt sponsor; en person, som fulgte ved-

kommende og mødtes med vedkom-mende, inden det daglige arbejde begyndte. Det var ikke nødvendigvis et langt møde, men man mødtes hver dag og bad sammen og bakkede hinanden op.- Discipelskab handler først og frem-mest om relationer og langt mindre om noget kognitivt – altså nogle læ-resætninger og principper, som læres udenad. Det kognitive virker ikke, når det handler om at mestre livet. - Da kristentroen i de første århund-reder voksede fænomenalt, havde man en meget intens discipeloplæ-ring, som ofte kunne tage to-tre år. Og det handlede ikke om at lære et pensum, men om hjerte og livsstil. - Jeg tror, vi er nødt til at erkende, at man ikke kan skabe disciple på kurser – vi skal have nogen, der ved-varende følges med nogen. Det har vi sagt i mange år, det er jeg med på, men vi skal have det til at fungere på en anden måde. Hvis vi alle lever hver vores isolerede liv og ikke bor tæt på hinanden, så er det svært at få til at fungere i praksis – også selv om man kan bruge Skype og andre teknologiske muligheder.

Lederen skal udEn sidste ting, som Tonny Jacobsen har kigget på i sin disputats, er ledernes rolle, hvor hans hovedkon-klusion er, at kirkernes ledere skal frigøres fra en pastoral omsorgsrolle til en udadrettet missionærrolle.- Vi har brug for at gentænke, hvilke billeder vi har af ledere i vores kir-ker. Alle forandringer drives frem igennem et lederskab. Ledere skal være forbilleder, og de skal sætte ting i gang. Men vi kommer fra en

virkelighed, hvor en leder og præst først og fremmest forventes at være hyrde for en hjord. I den forståelse antager man, at der er en hjord at være hyrde for – hvilket stærkest kommer til udtryk i den folkekirke-lige sognetanke. Men også i mange frikirker møder man den forståelse, hvor man forventer, at præsten er på sit kontor fra kl. 10-12 og i øvrigt

besøger kirkens medlemmer ved fød-selsdage – altså betjener de troende.- Det er også godt nok, og det er der nogen, som skal gøre. Men det er ikke dette, som kommer til at tage kirken ind i den missionsudfordring, som vi taler om her. Der har vi brug for at finde apostlen eller missionæ-ren frem. Det er et grundlæggende problem, at lederne kun arbejder i kirkens rum og ikke på arbejdsmar-kedet, og dermed bliver lederens referenceramme kirken og kun kir-ken. Og hvis lederen endelig bevæger sig uden for det, kommer det til at handle om nationale eller internatio-nale, kristne ting.

Ud i virkelighedenTonny Jacobsen mener, at det er nødvendigt at omdefinere lederrol-len, så den ikke først og fremmest handler om at betjene de troende, men om at være missionærer med

en direkte kontakt til de mennesker, som lederen måske ikke skal bringe med i kirken, men i hvert fald skal være i færd med at skabe en god relation til. - Det skal der være tid til – og man kan godt være ansat i en kirke sam-tidig med – der skal blot være forstå-else for, at det er en del af lederens opgave, som han eller hun bruger

arbejdstiden på.- Og det kunne måske være gavnligt for nogle af os præster at have pe-rioder med arbejde uden for kirken, så vi i højere grad kommer til at leve i den samme virkelighed, som dem vi underviser og er ledere for. Hvad det skal betyde for mig selv, er jeg i gang med at finde ud af. Men hvis vi som ledere kun lever i kirkeligheden, så er det svært at hjælpe de kirker, vi leder, til at komme ud i en missi-onsvirkelighed.- Den der med at folk vil komme af sig selv, hvis bare kirken bliver at-traktiv nok, den tror jeg ikke på. 59 procent af befolkningen har ingen berøring med kirken, og de kommer ikke af sig selv, uanset hvad vi gør. De kommer kun via kontakten med hverdagsrelationer.


Den der med at folk vil komme af sig selv, hvis bare kirken bliver attraktiv nok, den tror jeg ikke påTonny Jacobsen

Det kunne måske være gavnligt for nogle af os præster at have perioder med arbejde uden for kirken, så vi i højere grad kommer til at leve i den samme virkelighed, som dem vi underviser og er ledere forTonny Jacobsen


I lære hosFor missionsforstander i Det Danske Missionsforbund, Pe-ter Götz, handler den kristne tro om i sin eksistens at stå i lære hos Jesus, som han yn-der at kalde livsmesteren fra Nazaret

Discipel og discipelskab er besværlige ord, anfører Peter Götz, da dominos udsendte møder ham for at få hans bud på, hvad det vil sige at følge Jesus i år 2011. Trods mange år som frikirkepræst bryder den 61-årige missionsforstander for kirkerne i Det Danske Missionsforbund sig egentlig slet ikke om ordet discipelskab.- Jeg har det svært med ord, som man ikke kan finde et godt, almengyldigt og nudansk ord for, siger han. - Jeg kan bedre lide ordet efterfølgelse, for det at sige ja til Jesus, er at begynde en trosvandring og en læreproces sammen med mesteren fra Nazaret.

Lykkelig eller lykkesSom barn voksede Peter Götz op i et hjem med en sprudlende gudstro, og det kom i høj grad til at forme hans livsbane. - Mine forældre var begge helhjertet optagede af at gøre Guds vilje, og det udtrykte de ofte en glæde over. Det blev en del af mit dna som kristen. Det blev også min erfaring, at hver eneste gang, det er lykkedes mig at gøre det, som jeg tror, er Guds vilje, har det været lykken for både mig selv og andre omkring mig. - Det som først er en beslutning om at følge Jesus, må efterfølgende blive til en væren, en eksi-stens, at jeg i mit indre rum hører hjemme hos min skaber, så jeg ikke hele tiden er i dialog med Gud om dit og dat, fremhæver han.- Man skal ikke følge Jesus for at blive lyk-kelig, men for at lykkes. Det kan ikke være for egen personlig vinding, men målet for efterfølgelse er, at jeg lykkes i livet. Det sker ved, at jeg i samarbejde med min skaber gør det, jeg er god til. I mødet med Gud bliver det or-dinære menneske til et ekstraordinært menneske.

Fabrikanten ved bedst- Fabrikanten ved bedst, hvad hans produkt egner sig til, siger Peter Götz, og understreger dermed,

livets mester

At tro, at et liv uden Gud på nogen måde kan matche livet med Gud, er en total forvridning i mit hovedPeter Götz

Privatfoto


www.prorex.dk Telefon 74563343

At høre fra Gud er ikke som at få en sms eller læse en e-mail. I sin nye bog skriver Bill Hybels konkret og meget personligt om at høre Guds hvisken og kraften deri.

266 sider indb. kr 249,95

Når GUd hvisker

Tid

me

d g

ud

Helt nyt koncept for børnefamilie-andagt. Udvik-let i samarbejde med Dansk Oase. Indeholder

– bog– cd med nye sange– samtalekort

Se mere på www.prorex.dk kr 299,95

Om det så skulle koste mig livetStærk livsberetning om 14 år i en ”kristen” svensk menighed, om overgreb og magt-misbrug i Guds navn, om livsfarlig loyalitet, om at være både offer og krænker i en og samme person.

296 sider indb.

kr 249,95

kærlighed & krigÆgteparret Eldredge viser, at det nytter at kæmpe for kærligheden og lykken i ægteskabet. Bogen kalder mand og hustru til sammen at træde ind i det store eventyr, Gud har til dem.Følg Stasi & John Eld-redge på deres vandring og oplev, at jeres fælles rejse får mere dybde og større værdi, end I kan forestille jer.

280 sider indb.

kr 249,95

ProRex Domino 11jan.indd 1 14-12-2010 21:18:57

hvad efterfølgelse betyder i hans optik: - Jesus kom for at føre mig tilbage til Gud, min far og skaber. Hos ham finder jeg mit livs mål. Hvis jeg kun søger at blive lykkelig, så bliver jeg det ikke, og jeg lykkes heller ikke med mit liv. Men hvis jeg sættes fri af ambitioner, som påføres mig udefra og indefra, og får hjælp til at bevare de tanker, Gud har for mig, så lykkes jeg - og så er der en positiv bivirkning: jeg bliver lykkelig - i hvert fald glimt-vis.

Uvæsentlige teologiske finesserHvis man mener det alvorligt med at være efter-følgere af Jesus, så skal hans dagsorden også være ens egen dagsorden. Ellers giver discipelskab ikke mening, fastslår Peter Götz.- Det, Jesus anser for vigtigt, må jeg anse for vig-tigt. Hans måde at fokusere på andre mennesker på skal jeg lære. Hans måde at få øje på mennesker i nød må blive min måde at få øje på mennesker på. Der var ting, som var vigtige for Jesus, men som vi har gjort mindre vigtige i kirkerne. Og der var detaljer, som tilsyneladende ikke var vigtige for ham, men som vi i kirkerne har det med at gøre til meget vigtige emner. - Mange i frikirkelige kredse er blevet feinschmeck-ere, som hele tiden vil høre om specialiteter såsom Israels placering i frelseshistorien, udlægninger af Daniels Bog eller Paulus’ opskrifter på en menig-heds adfærd i Korinth. - Hvorfor gøres teologiske finesser fra Paulus’ breve til hovedsager, i stedet for at Jesus’ dagsorden bliver vores, spørger han retorisk og konstaterer: - Uvæsentlige ting former os som meningshavere i stedet for, at vi formes som efterfølgere, der en-gagerer os i vores næste og ser nøden hos naboen. Som Jesus gjorde det.

Plads til JudasJesus havde ikke travlt med at frasortere menne-sker, der ikke levede op til én bestemt standard. Det er noget, man kan lære af, hvis man synes, at andre bliver lidt for tilbagelænede i deres kristen-liv. Derfor er det ifølge Peter Götz heller ikke helt så enkelt, som man nogle gange vil gøre det til, at tage temperaturen på discipelskabet i kirkerne.- Der var også plads til Judas i Jesus’ følge, selv om Jesus godt vidste, hvad der skulle ske. Og han accepterede, at en prostitueret salvede hans fød-der. For ham er det vigtige ikke, hvor langt du er kommet på efterfølgelsens vej, men at du vil ham.

Og det tror jeg grundlæggende, at de fleste gerne vil - også i frikirkerne. Hvis man ønsker flere dedi-kerede mennesker, så må Jesus’ dagsorden gøres til kirkens dagsorden, pointerer han.- Vi er blevet for optagede af at være kirke og har flyttet fokus væk fra Guds rige. Hvis nogle går foran og peger på meningsfyldte opgaver, så vi får øje på Guds rige igen, så vil mennesker elske at være brændende i stedet for at bruge tid på at spille golf. - Jeg tror ikke, at folk er så lykkelige i deres ma-gelighed, som man måske går og tror. Det er da ikke særlig fedt for ret mange at pusle rundt i sin egen have eller bruge 100.000 kroner ekstra på bilen. Det er et symptom på, at jeg keder mig, hvis jeg går hen og bliver materialistisk, påpeger Peter Götz.

Prisen for at følge efterGötz tilskriver det sin tidlige kristne løbebane, at han aldrig har fundet ud af, om det har haft en personlig omkostning for ham at følge Jesus.– Jeg har ikke haft de store opgør med mig selv eller egne ambitioner. At tro, at et liv uden Gud på nogen måde kan matche livet med Gud, er en total forvridning i mit hoved. Mennesker, som har betalt den højeste pris for deres kristne tro ved at miste et familiemedlem eller en ægtefælle, fortæller det samme, tilføjer han.- Der findes ikke noget bedre alternativ end at overgive sig helt til Gud. Hvis der skal tales om en pris, har han dog oplevet det som en relationel pris, når mennesker har givet sig ud for at være helhjertede, men så - når det kom til stykket - ikke ville gå hele vejen, når det kostede tid eller penge. - Det har medført nogle brud, som man vel kan kalde en pris for at følge efter Jesus, vurderer han.

livets mester

Martin Hø[email protected]

Man skal ikke følge Jesus for at blive lykkelig, men for at lykkesPeter Götz



Kender du typen? Ham eller hende, der konsekvent insisterer på at lave al mad fra bunden og altid af de bedste råvarer? Frosne færdigretter og fastfood er udelukket, fordi de vil sikre sig den bedste næring. Og de får uden at anstrenge sig seks om dagen - som anbefalet af sundhedsstyrelsen. Det sker helt naturligt, fordi det er deres livsstil, en afspejling af deres værdier og personlighed.Sådan er jeg blevet… i hvert fald når det kommer til at give den kristne tro videre. Jeg køber ikke rigtigt de forarbejdede og færdigformulerede seven steps to heaven (syv skridt til himlen, red.) længe-re - den form for forsimplet vejledning, synes jeg, formindsker alsidigheden og livet i den kristne tro. Vi mennesker er vidt forskellige, og derfor er det ikke sikkert, at min måde at evangelisere på (for-

VÆR ÆGTEAt være ægte og autentisk er det allervigtigste, hvis man øn-sker at dele sin tro på Jesus med andre mennesker. Det for-drejer nemlig budskabets pointer, hvis man lader sig presse ned i en bestemt form eller skabelon for, hvordan man bedst muligt fortæller om sin tro

tælle om troen på Jesus til andre, red.) virker for dig. Det betyder ikke, at en af os er helt galt på den og må rette ind, så vi bliver ens - det betyder derimod, at du med din personlighed og dine ud-tryk har berøring med mennesker, situationer og steder, som jeg aldrig kommer i nærheden af - hvil-ket, synes jeg, afspejler hvor stor, mangfoldig og rummelig Gud i virkeligheden er.

At balancere i paradokserSom kristne er vi på sin vis del af en modkultur – i den forstand, at vi har nogle værdier, nogle hold-ninger og handlemåder, som skiller sig ud fra det øvrige samfund. Og her har vi en udfordring. Vi har lært, at vi er i verden, men ikke af verden – et paradoks, der udfordrer vores evner til at finde en god, solid balance mellem to poler. Hvis ikke vi er opmærksomme, så kommer vi til at fokusere mest på, at vi ikke er af verden, hvilket får os til at rykke tættere sammen som fællesskab - men samtidig får det os til at rykke længere væk fra vores næste – ham eller hende, som vi egentlig gerne vil nå. Det fører nemt til ensidige løsninger i forhold til evangelisation - nu gør vi alle sammen sådan her, og så lykkes det - hvilket betyder, at mange i vores fællesskab føler sig ekskluderede, fordi de ikke lykkes med at evangelisere. Balance i denne sammenhæng betyder, at vi på den ene side ikke giver køb på budskabet, og at vi på den anden side har respekt for, at vi i vores modkultur godt kan have vidt forskellige måder at udtrykke og videregive vores tro på.

Pres fordrejer budskabetI løbet af de seneste 20 år har jeg deltaget i en lang række trends inden for evangelisation: gade-møde, natevangelisation, venskabsevangelisation, dør til dør, uddeling af traktater, store events med udenlandske talere, Alpha-kurser, March for Jesus, Fra Minus til Plus, ikke-forkyndende socialt arbejde etcetera, etcetera. Altid med det formål at dele det glade budskab med mennesker - nogle gange med mere succes og frimodighed end andre gange. Jeg har deltaget i evangeliserende aktiviteter, som jeg slet ikke følte mig godt tilpas med, hvilket naturligvis smittede af på selve leveringen af bud-skabet og tilmed gjorde min oplevelse af at evange-lisere negativ. Det var noget, jeg ikke kunne finde

KOMMENTAR

Heidi Pughpræst i Silkeborg [email protected]

ud af, og som ikke lykkedes for mig. Det har jeg gjort op med. Jeg tror ikke, at man skal evangelisere ud af dårlig samvittighed eller som følge af et pres – det virker ikke! Det fordre-jer de gode, sunde og livgivende pointer i selve budskabet og efterlader budbringeren i bedste fald nedslået – og i værre tilfælde måske endda med en oplevelse af fiasko.

Vigtigt at være ægteSådan er det ikke for alle, det ved jeg. Jeg kender evangelister, og jeg beundrer deres mod og evne til at kommunikere budskabet på en direkte og ud-fordrende måde. Jeg har dog også måttet erkende, at sådan er jeg ikke, og når metoder og trends har forsøgt at gøre mig til evangelist, så har jeg tabt mere, end jeg har vundet. Og derfor er det blevet vigtigt for mig med autenti-citet. Vi skal være dem, vi er, og vi skal nå menne-sker med budskabet om Jesus netop gennem dem, vi hver især er. Om vi er direkte og verbale eller ej, om der er tale om events eller hverdagsevangelisation, så er det vigtigt, at vi er autentiske. At vi er os selv, som Gud nu engang skabte os, for hvis det, vi gør og siger, ikke er autentisk, så er der en stor fare for, at vi skader mere end vi gavner. Når vi er naturlige om vores tro i hverdagssammen-hæng, så er vi ægte og troværdige - og det virker.

Skal vi lykkes?Jeg tror, at hvis kirken skal lykkes med evangeli-sation i det 21.århundrede, så er det ikke færdig-retterne, der skal på bordet, men respekten for og anerkendelsen af mangfoldigheden i vores fæl-lesskab. At turde vandre med dem, der skiller sig ud, og som ikke ligner os, kan være den bedste og mest succesfulde erfaring, vi gør os her i livet, så længe den gensidige respekt og lyst til at lære er i højsæde. Sammen er vi virkelig stærkere.

Foto

: Jav

ier

Rodr

igue

z


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Efterskolen Øresund solgtTorsdag den 6. januar satte en kø-ber sin underskrift, og så var Ef-terskolen Øresund solgt for 50 mil-lioner kroner. Skolen er tilknyttet Det Danske Missionsforbund (DDM), og skolegangen fortsætter i de her-skabelige villaer klos op ad Øresund frem til sommeren 2012. Til den tid flytter skolen til Borrebyvejlecente-ret ved Roskilde Fjord, som skolen har købt for 18,5 millioner kroner.

Centeret har tidligere været ejet af DGI og er på knap 82.000 m2, hvilket er næsten syv gange mere end de nuværende 12.000 m2. Centeret har været brugt til kurser og indeholder både undervisningslokaler, tomandsværelser med eget bad og toilet, en stor idrætshal samt flere udendørs fodboldbaner. Selv om skolen samlet set har opnået et overskud ved køb og salgs-manøvren, regner forstander Kim Nissen med, at skolens økonomiske situation vil være stort set uændret fremover, da der skal investeres kraftigt i en om- og udbyg-ning af de nyerhvervede bygninger. Til gengæld vil man have både langt bedre og langt større faciliteter end hidtil. Faciliteter, som vil kunne lægge hus til både lejre og kurser – og endda også til DDM’s årlige sommerkonference, hvis det skulle blive aktuelt

JL

Ny præst indsat i Grindsted

Omkring 300 personer var mødt op til indsættelsesgudstjeneste i Ve-stermarkskirken i Grindsted søndag den 9. januar. Ved gudstjenesten blev kirkens nye præst, Charley Stephansen, indsat i sin opgave i kirken.Missionsforstander i Det Danske Missionsforbud, Peter Gøtz, forestod selv indsættelsen og bad sammen med kirkens ledere om Guds velsig-nelse over Charley og hans tjeneste i Vestermarkskirken.Charley Stephansen har været præst i Missionsforbundet i Thy de sene-ste 10 år. Han er gift med Lillian, som han har tre børn sammen med. Af hensyn til børnenes skolegang, flytter familien først til Grindsted i forbindelse med sommerferien – i øjeblikket bor de i Thisted.

JL

Til Spanien som missionærerTil maj eller juni rejser Minna (60) og Eli (63) Pedersen til Spanien – til málagaom-rådet – som missionærer. I den forbindelse har de dannet organisationen La Misión Posible (den mulige mission, red.) Par-ret er en del af frikirken Unic i Skjern og udsendes herfra. I Spanien skal de blandt andre samarbejde med den skandinaviske turistkirke i Fuengirola, organisationen Luz del mundo (Verdens Lys, red.) i Marbella, Zigeunermissionen med flere. Tidligere har Minna og Eli været missionærer i Argentina samt involveret i missionarbejde i Grønland, og begge har gennem mange år været lærere samt involverede i kirkeligt børnearbejde. Minna videreuddannede sig endvi-dere til psykolog for syv år siden.- Til at begynde med vil vi lave aktiviteter, hvor forældre kan få passet deres børn og unge i den travle periode - ferie- og turisttiden - ud fra det klare mål at vinde mennesker for Kristus, lyder det fra parret.Minna og Eli håber, at de primært vil kunne klare sig med økonomisk støtte - og forbøn - fra kirker i Danmark, og i første omgang skal de være i Spa-nien i tre år.

JL

Hjælp til præsteløs kirke

Missionskirken i Osted har ansat Christian Callesen som konsulent for en periode på et halvt år med mulighed for forlængelse. Christian er 29 år, gift og far til to små piger. Han er uddannet cand.theol. og arbejder som frivillig i Byens Valg-menighed i København, som er en del af det folkekirkelige fornyelses-fællesskab Dansk Oase.Missionskirken har været uden præst det seneste år og ønsker gennem samarbejdet med Christian at inspirere og styrke kirken og fællesskabet i en præsteløs pe-riode. Christians opgaver i Osted bliver at prædike, undervise, træne ledere samt at hjælpe kirken i ar-bejdet med at definere og fastholde visioner og afdække såvel kirkens som den enkeltes ressourcer i et missionalt perspektiv.

JL

Dansk hjælp til handicappede børn i SudanPinsekirkernes hjælpeorganisation, International Aid Services (IAS), har fået bevilget 1,675 million kroner til at oprette ressourcecentre og spe-cielle klasselokaler samt at uddanne lærere til at undervise og inkludere børn med handicaps og andre spe-cielle behov. Alt sammen i Sudan.Pengene kommer fra Danida, og projektet følger op på et lignende projekt fra 2009, hvor IAS afdækkede behovene sammen med to lokale organisationer i henholdsvis Nord- og Sydsu-dan.- Vi er nu ved at lave aftaler med vores kenyanske partner, Kenya Institute for Special Education (KISE), og to lokale partnerorganisationer, inden de første konkrete aktiviteter begynder i februar, fortæller projektkoordinator Maria Lundbak.I første omgang bliver det såkaldt kapacitetsopbygning, der fokuseres på. Her vil KISE-konsulenter uddanne og træne repræsentanter fra Sudans undervis-ningsministerium, almindelige folkeskolelærere samt nøglepersoner i lokal-samfundet og i de to lokale partnerorganisationer. I et lignende projekt i Somaliland står IAS for en specialskole, hvor flere end 1.000 børn med specielle behov har fået hjælp.

JL

Herligheden kommer tilbageDen 10.-13. februar holder International Harvest Christian Center konference under temaet Bringing back the Glory (herlighe-den bliver bragt tilbage, red.). Hovedtaler er Margaret Mhlanga fra Botswana, som har en særlig nådegave til at bede for mennesker, så de bliver sat fri og forløst i det potentiale og de gaver, Gud har givet dem. Desuden er en profestskole en del af

konferencen, ligesom der er gratis morgenmad lørdag morgen.JL


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Åbenkirke i Odense har stoppet sine aktivi-teter, og ledelsen har opfordret medlemmerne til at finde en anden kirke i byen at komme i. Årsagen er, at kirkens ledende præst, Andreas Jørgensen, har været sygemeldt med stress fra sin stilling som præst siden september 2010 og nu har valgt helt at fratræde sin stil-ling i Åbenkirke.Åbenkirke i Herning har brugt en del ressour-cer på at støtte op om

I oktober kan Danmarks største frikirke, Kirken i Kulturcenteret i København, fej-re 100-års-jubilæum, idet kirkens rødder skal findes tilbage i 1911, hvor en lille pinsekirke i Lyngby, Eben-Ezer, så dagens lys. Kirken benytter blandt andet jubilæ-umsåret til at lancere en femårsplan:2011 har fået overskriften Gennembrud. Ønsket er en bevidsthed om Guds nærvær og Helligåndens manifestationer. Både på det individuelle plan og som samlet kirke. I 2012 bliver der fokus på Identitet. Der skal være klarhed omkring identiteten, og samtidig trænger kirkebygningen til en renovering. Det bliver også året med en øget mediesatsning med inte-greret tv og web. Udrustning er nøgleordet i 2013. Med tiltag, der allerede er sat i søen tidli-gere år, bliver der en ny, samlet struktur i forhold til medarbejdertræning, lederudvikling, udvikling af kreativitet i sang og musik med mere.Overskriften for 2014 bliver Vækst. Her vil kirken videreudvikle partnerska-ber med idealistiske og sociale organisationer, så berøringsfladen øges, og endnu flere mennesker oplever mødet med Jesus. Og derefter er kirken klar til, at Bølgen ruller videre i 2015.- Ét er planer, og noget andet er virkelighed. Dette er så langt, vi som ledelse kan se frem. Og der er plads til både Helligåndens mirakler, eller at planen skrider med et år. Det vigtigste i denne plan er retningen, som er sat. Den tror vi på, fastslår seniorpræst Jarle Tangstad.

JL

Femårsplan i Danmarks største frikirke

Kristen webshop

www.kongensbutik.dk

Kæmper du med misbrug, har du ønske om professionel kristen behandling

KONTAKT:

Kristrupvej 33, 8960 Randers SØ Tlf. 86 43 14 15 [email protected] www.shalom.dk

Christian Linde fyldte 75 årSøndag den 23. januar fyldte Chri-stian Linde 75 år. Christian Linde blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1971. Under studiet kom han i kontakt med pinsekirken Elim i Kronprinsensgade, hvor han blev døbt. En beslutning, som blev helt afgørende for Christian Lindes livsbane.Christian Linde engagerede sig hur-tigt i Elims børnearbejde. Senere var han ansat som sekretær i Ungdom for Kristus, og i 1968 blev han gift med Britta. I 1971 blev Christian Linde først ansat som prædikant og senere som forstander i pinsekirken i Korsør, inden han og familien vendte tilbage til Christians hjemegn ved Skjern. Teologen tjente til familiens underhold gennem forskellige ufaglærte jobs, men hjertet bankede for at forkynde evangeliet, og i 1977 købte Christian sammen med en bror hus i Skjern, hvor der blev indrettet en mødesal. Dermed var grunden lagt til et fællesskab, som i 1985 købte en nedlagt bodega og ombyggede den til kirke – og i den forbindelse blev kirken i Skjern en såkaldt udpost til pinsekirken Smyrna i Herning. Christian Linde var frem til 2001 leder af dette arbejde, hvor han gav stafetten videre til Eik Bidstrup. Frikirken blev senere selvstændig og skiftede endnu senere navn til UNIC. I 2005 flyttede Britta og Christian Linde til Grindsted og er en del af det lokale UNIC-fælleskab der. Christian Linde er en sand pioner, som aldrig har sparet sig selv. I lokal-samfundet er han særdeles vellidt, og i det fælleskirkelige arbejde står der respekt om Christian Lindes tjeneste. domino ønsker hjertelig tillykke!

Poul Kirk

kirken i Odense, men da dette engagement hele ti-den var med henblik på at bakke op om Andreas og Lene Jørgensens tjeneste og lederskab, har de med Andreas’ opsigelse set sig nødsaget til at genover-veje deres engagement i Odense. Og den overve-jelse er altså endt med, at Åbenkirke har lukket for sine aktiviteter.Åbenkirke Odense består dog indtil videre stadig som en juridisk enhed.

JL

åbenkirke stopper aktiviteterne i Odense


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Nordkorea i top – for niende gangFor niende år i træk topper det kommunistiske Nordkorea organisationen Åbne Døres verdensrangliste over de 50 lande, hvor forfølgelsen af krist-ne er værst. Listens topti ser således ud:1. Nordkorea2. Iran3. Afghanistan4. Saudi-Arabien5. Somalia6. Maldiverne7. Yemen8. Irak9. Uzbekistan10. LaosOtte af landene i topti har således en overvejende muslimsk befolkning – Laos og Nordkorea er undtagelserne – og i syv af disse otte lande er forfølgelsen af kristne steget. Kun i Uzbekistan er det status quo.I det hele taget har kristne det generelt set vanskeligt i muslimsk domi-nerede lande og områder. I 23 af de 30 lande, som ligger øverst på listen, er det således islamisk ekstremisme, der er hovedårsagen til forfølgelsen af kirken. Og at forfølgelsen af kristne ikke kun er forbeholdt lande, hvor den mere ekstreme islamisme trives, viser også det faktum, at lande som Tyrkiet og Malaysia er på listen over lande, hvor kristne lider for deres tros skyld.Ranglisten er udarbejdet af Åbne Døres internationale researchafdeling. Se hele listen på forfulgt.dk

JL

Efteruddannelse for frikirkelederePlanerne om en fælles frikirkelig uddannelse for præster (FFU), som domino omtalte i november sidste år, begynder nu at tage form. Det er Frikirke-Net, Baptistkirken og Missionsforbundet, som står bag FFU.I øjeblikket er første led i et treårigt efteruddan-nelsestilbud for præster og ledere klar. Efteruddan-nelsen består af et årligt tredøgns kursus med teo-retisk og praktisk undervisning samt sparring med andre præster og ledere, som skal finde sted medio august hvert år. I år finder kurset sted den 15.-17. august på Kolding Interna-tionale Højskole, hvor emnet er Kirkens mission i samfundet.Undervisere på kurset er den skotske teolog og forfatter John Drane, der blandt andet er kendt for sine bøger om kirkens mcdonaldisering; Magnus Persson fra kirken United, som har afdelinger i Malmø og København samt Keld Dahlmann fra Århus Valgmenighed.Senere på foråret går FFU’s hjemmeside i luften, hvor man kan læse yderligere.

JL

I løbet af det næste halve års tid vil københavnske Kirken i Kulturcenteret (KiK) gennemføre en med-arbejderrokade, som allerede er i gang. Marianne Riis (foto) skal være assisterende seniorpastor i en nyop-rettet stilling og kom-mer på sigt til at stå i front for den daglige ledelse i samarbejde med Jarle Tangstad, der fortsat er seniorpa-stor. Marianne har væ-ret børnepræst i Kirken i Kulturcentret de sidste ni år og er stille og roligt vokset ind i flere overordnede ledelsesopgaver. Ovenstående betyder, at børnekirken KATSJ skal have ny leder. Processen med at finde en ny børne-præst er så småt gået i gang og kommer nok til at tage det meste af foråret. Mildred Osias bliver ny netværkspræst for hele kirken. Mildred har været tilknyttet kirken siden 1999, hvor hun kom til Danmark fra Filippinerne sammen med sin mand Raymond. Mildred vil fort-sat være at finde i ledelsen af den filippinske afde-ling i KiK.Ungdomspræst Daniel Ringsmose (foto) vil frem-over også blive ansvarlig for de danske gudstjene-ster og hele produktionen omkring disse.

Seniorteamet er kirkens præste- og lederteam. Det, der udgør den dag-lige ledelse af kirken. I seniorteamet er ud over Jarle Tangstad og Marian-ne Riis følgende præster at finde: Alberto Axell (spansk), Raymond Osias (filippinsk), Javan Junior (internationale), Daniel Ringsmose (unge + dansk) og Katrine Høgenhaug (lovsang). Derudover er kirkens ad-ministrator (pt. ledig stilling) også en del af dette team. I forbindelse med medarbejderrokaden bliver seniorteamet fra sommeren 2011 styrket med Marc Corydon-Lund (teenagere), og Asbjørn Kristian-sen (seniorer + bibelskole) indtrådte allerede ved årsskiftet. Rune Karlsen (administrator) og præst Mikael Laursen (dansk) har i en årrække været medlem-mer af seniorteamet, men Rune Karlsen har fået job som vicepræsident hos Statoil i Norge, mens Mikael Laursen stopper til sommer for at bruge det næste år på uddannelsesorlov. Mikael og hans familie vil fortsat være en aktiv del af KiK, og Rune Karlsen vil fremover være tilknyttet kirkens Advisory Board som konsulent.

JL

Medarbejderrokade i Kirken i Kulturcenteret

Konferencens dobbelte vision er: At hjælpe enhver mand og kvinde til at blive det som er Guds hensigt for dem og at lære at bede helbredende bøn og vente Guds svar gennem Helligåndens gaver hos os. Underviserne er Lin Button og team fra Healing Prayer School i England. Den 6. marts kl. 14 arrangeres desuden en træningsdag for sjælesørgere og forbedere. Man tilmelder sig de to arrangementer særskilt. Informationer om konferencen ses på www.linbutton.dk hvor du bl.a. får oplysninger om tilmelding, pris og ideer til litteratur. Her kan du printe program-met, kontakte det danske team og tilmelde dig konferencen.


Apam Muivah kommer oprindeligt fra Naga-folket i staten Manipur i Indien, men kom til Danmark som FN-kvoteflygtning i 2003, hvor han nu bor sammen med sin kone Mo. Apam er en del af lederskabet i Fæl-leskirken i Ølstykke og er tilkendt førtidspension som følge af problemer med ny-rerne.I 2004 satte begge Apam Muivahs nyrer nemlig ud, og siden har han overlevet ved hjælp af dialyse. Sommeren 2010 forværredes hans helbred dog yderligere. På trods af adskillige undersøgelser og be-handlinger, var lægerne ikke i stand til at finde ud af, hvad der var i vejen. - Senere fandt man ud af, at jeg led af tuberkulose, og medicinsk be-handling blev omgående iværksat. I løbet af en måned var begge mine ben angrebet af herpes virus, og

ifølge lægerne var det altafgørende at forhindre denne virus i at nå min hjerne, da dette ville have fatale konsekvenser, fortæller han.

Blev voldsom og aggressivEn aften fik Apam stærke smerter i

hoften, og det resulterede i en ind-læggelse. Den følgende dag sad Mo hele dagen ved ham på hospitalet. - Da hun tog hjem om aftenen, steg min temperatur voldsomt, og jeg be-gyndte at svede voldsomt. Så fulgte

voldsomme opkastninger, hvorefter jeg blev uklar. Senere fik jeg at vide, at jeg var blevet meget aggressiv, så der skulle seks personer fra hospi-talet til at holde mig nede, mens en læge gav mig noget beroligende.Dagen efter kom Mo tilbage sammen

med nogle ven-ner fra Fælles-kirken. - Jeg oplevede en helt anden mand end ham, jeg den forud-gående dag og aften havde talt så kærligt med. Apam var slet ikke i stand til at genkende mig, og jeg blev

virkelig bange, fortæller hun.Mo ringede til Apams bror Thotthing i Canada, som kunne høre, hvordan Apam i baggrunden råbte på sit modersmål: Satan kommer! Thot-thing kontaktede familie og venner i

Indien og fortalte dem, at Apam var under påvirkning af skadelige kræf-ter. Da familien og vennerne hjemme i Indien hørte om Apams situation, begyndte de at bede for Apams hel-bredelse.

Dette er endenPå hospitalet i Danmark var Apams tilstand blevet værre. Han blev sta-dig mere aggressiv og måtte fortsat have beroligende medicin. - Jeg var bekymret for, om så store mængder beroligende medicin ville gøre Apam mere skade end gavn, så jeg besluttede mig for at løbe risiko-en og sidde hos ham for at berolige ham, så han ikke skulle have yderli-gere beroligende medicin, siger Mo, og Apam supplerer:- Når jeg blev aggressiv, bad hun for mig og kaldte mig amei, som betyder bror og er et udtryk, som yngre sø-stre, piger og koner bruger over for ældre familiemedlemmer og ægtefæl-ler. Jeg har ladet mig fortælle, at jeg vendte mig mod min kone og faldt

Når Gud hører bønMidt under en hospitalsindlæggelse blev Apam Muivah pludselig meget voldsom og aggressiv, hvorefter han gled ind i seks dages koma. Chancerne for at overleve var begrænsede, og Apam er overbevist om, at han kun vendte tilbage til livet, fordi Gud hørte, da familie og venner bad for ham

Jeg oplevede en helt anden mand end ham, jeg den forudgående dag og aften havde talt så kærligt med. Apam var slet ikke i stand til at genkende mig, og jeg blev virkelig bangeMo

Jeg lå i koma i seks dage. Der var ikke nogen, der regnede med, at jeg ville vågne igen. Men menneskers tanker er ikke Guds tankerApam Muivah

Privatfotos


til ro, når jeg hørte hendes stemme, fortæller Apam.Da personalet fandt ud af, at Mos til-stedeværelse beroligede Apam mere end seks af hospitalets personale, fik hun lov til at blive ved hans side. En sen aften, mens Mo sad ved Apams seng og bad for ham, kom han til bevidsthed, og han husker tydeligt øjeblikket, hvor trætheden overvæl-dede ham, og han ikke kunne mere og sagde til sin fortvivlede kone:- Kære Mo, jeg er meget udmattet. Dette er enden. Der er ikke mere for mig at gøre. Jeg kommer ikke tilbage. Lad os mødes i himlen. Vil du ikke nok fortælle min familie, at jeg elsker dem højt. Og jeg håber, at du fortsat vil elske dem.Derefter blev Apam igen bevidstløs.

Lungerne sagde stopApam Muivahs lunger satte ud, og han trak ikke længere vejret. Læ-gerne måtte give elektriske stød, og de forsøgte at rense hans lunger. Mo fik lov at blive ved Apams side.- Det var svært at tro på, at Apam ville komme tilbage, men det gik op for mig, at vores håb er hos Gud. Den Gud, som skaber, bevarer og leder ethvert menneske og dermed også min mand, proklamerer Mo.Takket være lægernes og sygeplejer-skernes utrættelige indsats kunne Apam atter trække vejret, men han var stadig bevidstløs. Efter tre dage sagde lægerne til Mo, at Apams til-stand stadig var kritisk, og at der kun var 50 procents chance for, at han ville overleve. De spurgte hende,

Kurser i København med SALVELSENKursus om Helligåndens salvelse i kristnes liv og tjeneste.

Emner:Kristen betyder “salvet”Salvelsen i Gamle testamenteSalvelsen i Jesu tjenesteSalvelsen i den kristnes tjenesteHvad er salvelsen?Hvordan modtages og forøges salvelsen?Hvordan forløses salvelsen?Hvad er vigtigt for at salvelsen kan strømme?Hvad kan hindre salvelsen i at strømme?

Lørdag d. 19. februar kl. 10.30-22.00Kursusafgift: Kr. 150,00

BØN I ÅNDENKursus om tungetale & bøn i Hellig-ånden.

Emner:Drik af Ånden!Tungetale for alleDen vigtigste af gaverneLiv & død er i tungens vold22 fordele ved tungetale & bøn i ÅndenForskellige slags tungetaleTolkning af tungetaleSuk & støn I ÅndenBarnsnødsbønGråd i Ånden

Søndag d. 20. februar kl. 10.30-22.00Kursusafgift: Kr. 150,00

Sted: Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, København S, Amager.

F orplejning: kr. 110,00 pr. kursusdag. Inkluderer varm middag, kage og aftensmad. Medbragt mad og drikke må nydes. Kaffe, te og vand kan købes til rimelige priser.

Tilmeldingsfrist forplejning: 12. februar.

Tilmelding: Mail [email protected] eller påtlf. 2256-0924.

Betaling: Kontonr. 2102 8975 229 700Husk navn og hvilke kurser du tilmelder dig.

Arrangør: Zion Vækkelses Center www.zvc.dk

Henrik Csizmadia

om hun ville være alene, før de fortsatte behandlingen. Mo sad ved siden af Apams seng og læste salme 23 højt igen og igen.Mo ringede til Apams far, der sagde til hende:- Kære svigerdatter, frygt ikke og vær ikke ked af det. Hvis det er Guds vilje at kalde Apam hjem, så er der ikke noget, vi kan gøre for at hindre dette. Lad os for nu bringe vores ønsker og vores sorg ind for Gud i bøn.Dagen efter fik Apam og Mo en god nyhed. De prøver, lægerne havde taget, viste, at Apam var i bedring.- Derefter begyndte jeg langsomt at komme til mig selv. Jeg lå i koma i seks dage. Der var ikke nogen, der regnede med, at jeg ville vågne igen. Men menneskers tanker er ikke Guds tanker. Gud havde en plan for mig. Det, der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud, fastslår Apam Muivah.

Til Guds æreLægerne gav to mulige forklarin-ger på det frygtelige forløb, Apam havde været igennem. Den aggres-

sive adfærd kunne enten være en bivirkning ved den medicin, han fik mod tuberkulosen, eller den kunne skyldes, at herpesinfektionen havde nået hjernen, hvilket kunne have haft dødelig udgang.- Jeg selv ved dette: Det skete, for at jeg kan proklamere Guds ære og myndighed. Når alt ser håbløst ud, skaber og viser Gud os en ny, levende vej, erklærer Apam og fortsætter:- I dag er jeg kommet mig fuldstæn-digt. Gud helbredte mig og gjorde mig hel. Ikke på grund af min god-hed, men på grund af min families og mine venners tilstedeværelse og indtrængende bøn. Vores Gud er en levende Gud. Han er den opstandne frelser, som rejser os op fra de døde og som helbreder de syge. Han er den sande Gud, som elsker os med en betingelsesløs kærlighed. - Ligesom han elsker og helbreder en synder som mig, således vil han også tage imod dem, der bringer deres byrder ind for ham.

[email protected]


M I G R A N T C H U R C H E S

Three members and former au pairs from Copen-hagen Bethel Missionary Baptist Church moved to Barcelona, Spain in 2009. They met every Sunday with the purpose of supporting one another. Being new in a new city is a challenge for anybody, but they decided to continue the fellowship they had learned in the church family in Denmark. They met regularly under a tree in Montjuic Park in central Barcelona. Few Sundays passed and the Lord answered their prayers: Fellow members who also came from CBMBC joined them, and then other Christians who got to know them were added. When winter was approaching it was difficult to meet in the park, but God wonderfully provided a place when Brother Odjie offered his apartment as their meeting place every Sunday. For the first three months they discussed salvation and the assurance of salvation with everyone. They praised God that one by one their guests who re-gularly attended the meetings accepted Christ as their Lord and personal Saviour. Brother Jay and Brother Odjie being older in the faith were in charge of the messages.

Learning to prayThey also started prayer meetings Saturday after-noons because it was very important for them to

learn how to pray and it was an awesome blessing to see their new friends who just had come to know Christ give their time to attend the worship and prayer meetings regularly. Little by little everybody knew how to pray and to stand forth to give their thanksgiving testimonies and share their blessings to the others. The Lord’s work is not easy because sometimes Satan attacks believers in many ways. But as the group faced the attacks they still continued to worship the Lord and see God’s mighty hand with them all the time.

16 new converts at one year anniversaryAfter a few months, in the summer of 2010, they decided to hold their services in the parks again for the weather is nice and pleasant at summer time in Spain. They gave thanks to God for the great park which is so useful for them. They really praised and thank God for giving them that park as their free open room. And finally - last late summer - Pastor Gerry Calba from CBMBC - visited them and stayed for two weeks. During this visit the church celebrated four baptisms at the beach. On the last week of Sep-tember of 2010 they decided to name the group Barcelona Christian Community Fellowship under the authority of Copenhagen Bethel Missionary Baptist Church, Denmark. At that time, it was getting colder again and they thanked God for another brother who opened his apartment for the meetings, but now a new pro-blem has occurred. During summer the church has grown and it is too big for one apartment. The first year anniversary drew 84 people including six children. It was held in a Chinese Restaurant ultimo November, 2010. There were 16 people who received Christ as their Saviour and Lord.

Started new church under a tree in BarcelonaInternational church in Copenhagen is involved in church planting in Barcelona and it all started under a tree in a park

Gerry O CalbaPastor in Copenhagen Bethel Missionary Baptist [email protected]

Jens GravenNielsen

SørenKokkenborg

Per Bovien Christensen

Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600www.advopartner.dk · e-mail: [email protected]

Kontortid: 8.00-16.00

ThomasHarder

Advokatselskab med møderet for højesteret

Graven Nielsen 2x80 - 05 06/06/08 11:03 Side 1

”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”

FACTS about Copenhagen Bethel Missionary Baptist Church

• Copenhagen Bethel Missionary Baptist Church (CBMBC) was initiated by a group of Filipino believers and the first pastor was Gerry O Calba who came to Denmark in 1990.

• In the humble beginning a small group of Christian met in homes, rented a school, worshipped in different parks and eventually in the summer of 1992 the Lord lead them to hold their services in Købnerkirken, a Danish Baptist Church in Amager.

• After a few years in Denmark, CBMBC has planted a church in Malmö, Sweden then a small group in Brussels, later a church was planted in Auckland, New Zealand then in Barcelona, Spain and in Norway. Several Philippine missions and churches had been established in Luzon, Visayas and Mindanao through the members who had a burden for their family’s salvation back in the country.

• The primary vision of the church was to plant churches in Europe, but the church didn’t have any idea that it would come through the Filipino au pairs who got saved and baptized in CBMBC and then when they moved to other countries in Europe the original vision of the church became reality. It was God who put that vision to the church and it is He who fulfils it.

Foto: KIT


Nye Dimensioneri liv og tjenestePastor & Lederbibelskole 2011

12. februar i Esbjerg - Richard Hays, Mexico, 14. maj i Randers - Kim Torp 17. september i Ølgod - Ray Booth, UK19. november i Holstebro - Werner Kniesel, Schweiz Tilmelding & info på

www.connectionsdk.dk

M I G R A N T C H U R C H E S

In 2008 the Federal German Police revealed that about 80 percent of the illegal African prostitutes in Germany are from Benin City, Edo State in Nigeria.According to the National Agency for the Prohi-bition of Traffic in Persons (NAPTIP), 1 out of 10 families in Benin City is involved in trafficking in the sense that these families have one or more of their daughters, wives or close relatives trafficked abroad. The families involved in trafficking have absolutely no interest in seeing their state of af-fairs uncovered.Media Village Nigeria, Church Integration Ministry (KIT) and Jesus Centre, Denmark is going into partnership to use the platform of the Nigerian Film industry to attempt to curb human trafficking by creating awareness campaign in the most vulne-rable target area where trafficking activities thrive in Nigeria. Nigerian Cinema – also known as Nollywood - is Africa´s largest movie industry in terms of the value of the movie industry and the number of movies produced per year.

A joint effortThe film will portray the reality of life in both Nigeria and for trafficked victims in Europe. The main characters will be used as role models in this campaign, which will target not just the cities, but the vulnerable villages in rural Nigeria, which have become the prowling ground for the traffickers. Media Village Nigeria and KIT understand that no

organization can successfully fight human traf-ficking alone. As such, the film campaign project is innovative in bringing many stakeholders and partners together in a joint effort to fight human trafficking in Nigeria, focusing on villages in Benin City. Both non-governmental as well as govern-mental stakeholders have been actively involved in the project planning and will be involved in the implementation drawing on various expertises such as the Nigeria Film Cooperation, Women Trafficking and Child Labour Eradication Foundation (WOT-CLEF), National Agency for the Prohibition of Traf-fic in Persons and Other related Matters (NAPTIP).

Money from different placesIn November 2010, KIT was able to get part of the funding for this Media Campaign Against Human Trafficking (MeCAHT) from the Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (Danish Mission Council’s De-velopment Department), churches and organizati-ons in Denmark. We trust the Lord to provide more funds to enable us achieve our goal of abolishing trafficking in persons. We believe that God has called us for such a time as this to bring his good news to those who have been enslaved in traffick-ing.

Anne Abokfilm director, Media Village [email protected]

MAKES MOVIE AGAINSTHUMAN TRAFFICKING

Church Integration Ministry and Jesus Centre are making a movie in Nigeria in which they are warning young, Nigerian women against getting caught in Human Trafficking

Pressefoto


U D S Y N

25-årige Yuki Tang er på mange måder en typisk repræsentant for sin generation i Kina. Hun bor i millionbyen Ningbo i den østlige, meget urbani-serede del af Kina og arbejder for en udenlandsk virksomhed, Rimadan, med hovedsæde i Ribe.Yuki Tang er enebarn, og fordi hendes forældre brugte mange timer dagligt på deres arbejde, vok-sede hun i praksis op hos sine bedsteforældre.- Generelt havde jeg en god barndom. Men mine forældre vidste ikke noget som helst om kristen-dom, og der var heller ingen andre, der fortalte mig om Gud. De fleste var buddhister, fortæller hun.

Jesus for første gangYuki Tang har en universitetsgrad i engelsk, og det var i løbet af hendes andet år på universitetet, at hun for første gang i sit liv hørte om Jesus. En af underviserne var fra USA, og hun inviterede de studerende hjem til sin lejlighed, hvor de spiste sammen og læste i Bibelen sammen. Yuki tog der-hen, og det samme gjorde en af hendes klassekam-merater ved navn Jan.- Jeg forstod ikke, hvad der foregik. Jeg opfattede beretningerne fra Bibelen som historier, der ikke havde relevans for mig personligt. Jeg kunne ikke

se, hvad det skulle have med mig at gøre, for-klarer hun.Derfor var hun kun med henne hos den pågælden-de lærer en enkelt gang. Jan valgte derimod at sige ja til Jesus og blive kristen.- I alt var der måske 40-50 personer, som blev kristne i forbindelse med dette, anslår Yuki Tang.

Ingen store åbenbaringerDer gik tre år, inden Yuki Tang igen kom til at høre om Jesus. På det tidspunkt var hun færdiguddan-net og havde fået arbejde i et tøjfirma i Ningbo. - Jeg var flyttet og havde ikke så meget at lave i en ny by, så jeg sagde ja, da Jan, som også var flyttet til Ningbo, inviterede mig med i kirke. Det var i juli 2008, og i oktober samme år tog jeg imod Jesus, stråler hun.Yuki Tang havde gået regelmæssigt i kirke siden sit første besøg i juli. Hun nød at komme der, men havde ikke nogen store åbenbaringer forud for sin omvendelse.- Jeg følte, at det var et stille sted, og jeg følte mig godt tilpas der; folk var flinke. Der var mange mennesker omkring mig, og jeg blev bevæget, når koret sang. Jeg deltog også i et andet fællesskab, Agape, hvor vi studerede Bibelen sammen. Men der

var ikke noget, som rørte mig dybt – det var en proces for mig, forklarer hun.

En åben dør for GudSelve omvendelsen husker hun dog tydeligt. Det var under en efter kinesiske forhold lang ferie på syv dage, hvor hun tog med Agape-fællesskabet på en mindre udflugt.- Vi havde det dejligt sammen, og jeg var begyndt at tænke over, hvorfor de mennesker mon var så glade og så anderledes end andre mennesker. De-res hjerter var så tæt på hinanden, og selv om de kun havde kendt mig et par måneder, så elskede

de mig, som jeg var, og jeg behøvede ikke at være bange for at blive behandlet anderledes, men kun-ne nyde bare at være der. Det gjorde ingen forskel, om man var fattig eller rig, eller om man kom fra det ene eller andet sted.Efter en fælles leg stillede deltagerne i udflugten sig i en cirkel og holdt hinanden i hænderne.- Vi var omkring 50 personer, og vi skulle så bede på skift. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, for jeg havde aldrig bedt før, men jeg fik da sagt no-get – jeg kan ikke huske hvad. Men det var bare så naturligt og røg ud af mig – det var meget specielt for mig, jeg havde aldrig prøvet noget lignede før. Og det var begyndelsen på min kristne tro – i den situation blev der åbnet en dør for Gud i mit hjerte, og jeg vidste bare, at jeg kunne stole på ham. Der var nogle ting indeni, som ændrede sig, husker hun.

Dåb én gang om åretI samme måned, som omvendelsen fandt sted, skulle Yuki Tang flytte til en anden lejlighed, hvor hun kom til at dele værelse med en kvinde, Flying, som var kristen. - Vi fulgtes i kirke, og derhjemme bad vi og læste

Nykristen i Kina

Yuki Tang blev kristen for et par år siden og oplever fuld frihed til at praktisere sin tro. Hun kommer i en kirke med 2.500 medlemmer, hvor en af de største udfordringer er at finde ressourcer nok til at tage sig af alle de nye troende

• Verdens største bibeltrykkeri, Amnity Print-ing, ligger i Kina og trykker en fjerdedel af alle bibler på verdensplan. Trykkeriet eksporterer bibler til 60 forskellige lande på 80 forskellige sprog. Fire ud af fem bibler er dog på kinesisk, så ud af de 12 millioner bibler, som trykkes om året, er omkring ti millioner på kinesisk.

• Bibler kan kun købes i de registrerede og lovlige kinesiske kirker, men køberne re-gistreres af myndighederne. Dog er nogle få boghandlere også begyndt at forhandle bibler

• Da Kina er et stort land, betyder det, at hvad der gælder af friheder i én del af landet, ikke nødvendigvis gælder andre steder. Derfor tyer missionsorganisationer som for eksempel åbne Døre den dag i dag stadig til ulovlig bibelsmugling. Hvert år smugler organisationen omkring tre mil-lioner bibler ind i Kina.

Kilde: Kristeligt Dagblad

FAKTA Bibelen i Kina

Privatfotos


Officielle kirker i Kina• I Kina er der ikke forsamlingsfrihed. Derfor skal man, hvis man vil mødes til gudstjeneste, komme i en af

de to registrerede kirkesamfund: Den protestantiske tre-selv-kirke med cirka 18 millioner medlemmer eller den tilsvarende katolske kirke, Det Katolske Patriotiske Forbund, med 5,3 millioner medlemmer. I disse to kirkesamfund vælges ledelsen af politiske embedsmænd, medlemmerne skal registrere sig og må ikke missionere.

• Tre-selv-kirken er opkaldt efter den engelske missionær Henry Venns (1796-1873) tre-selv-princip: At kirken skal være selvforsynende, selvstyrende og selvudbredende.


Bibelen sammen og delte, hvad vi havde oplevet i løbet af dagen. Og det var lige præcis, hvad jeg be-høvede for ikke at drive væk fra troen igen. Skridt for skridt kom jeg videre. Jeg elskede at komme i kirken og var der flere gange om ugen, smiler hun.Den kirke, som Yuki Tang er en del af, er en så-kaldt tre-selv-kirke (se faktaboks). Hver søndag har de tre gudstjenester, som tilsammen samler 2.500 personer. Som nyomvendt får man intensiv undervisning i en mindre gruppe, og efter nogle måneder får mange nyomvendte selv ansvaret for at undervise en gruppe helt nye troende. Der kom-mer så mange nye til kirken, at der er brug for alle villige hænder.Yuki Tang har i øjeblikket sammen med fem andre ansvaret for sådan en gruppe på 30 personer, og det var en stor dag for hende, da seks medlemmer fra gruppen blev døbt sidste sommer. Kirken holder kun dåb én gang om året, og i 2010 døbte man 172 personer.

Oplever fuld frihed til at troSelv om Kina ligger på organisationen Åbne Døres

Byens Valgmenighed søger sekretariatslederVi er en ung, voksende menighed i København, som søger en sekretariatsleder. Som sekretariatsleder har du ansvar for menighedens økonomistyring, kommunikation og administration. Dine væsentligste opgaver bliver:

• At bygge systemer, der imødekommer menighedens udfordringer på langt sigt.

• At lede lønnede og frivillige medarbejdere.

• At varetage menighedens daglige administration.

Er du interesseret i at vide mere, så læs om os og se det fulde stillingsopslag på www.byensvalgmenighed.dk.

Ulovlige kirker i Kina

• Ud over de ovenfor nævnte findes der endnu en stor gruppe kristne, som mødes i huskirker, der som regel består af grupper på 20-25 kristne, der mødes i hjemmene og praktiserer deres tro uden at lade sig registrere for at undgå myndighedernes kontrol.

• Det er forbudt at komme i huskirkerne, men der er store regio-nale forskelle på, hvordan myndighederne reagerer. Nogle steder forfølges de kristne i huskirkerne – endda med fængsel og ar-bejdslejr - andre steder bliver de ladt i fred.

• Antallet af kristne i huskirkerne er uvist, men det uafhængige amerikanske analyseinstitut Pew Research Center anslår, at der er mindst 50 millioner protestanter, som dyrker deres tro uden for de registrerede kirker.

• Omtrent samme tal nåede de kinesiske myndigheder til i slut-ningen af 2009, hvor de opjusterede det officielle antal af protestantiske kristne fra 16 millioner til 70 millioner, fordi myn-dighederne for første gang regnede kristne fra de ikke-godkendte huskirker med.

• Derudover regner man med, at 10-12 millioner katolikker dyrker deres tro uden for den registrerede katolske kirke.


top-50 over lande, som forfølger kristne, er det ikke noget, som Yuki Tang kender til. Overhovedet.- Jeg oplever ingen begrænsninger på min tro. I Ningbo kan man frit fortælle folk, at man er kri-sten. De fleste vil ikke tænke, at det er underligt. Men selvfølgelig er der nogle, som er lidt bange for at fortælle, at de er kristne. Det er heller ikke alle, der bryder sig om at bede bordbøn offentligt – men generelt er det ikke noget problem, og der er ikke nogen forfølgelse, fortæller hun og bekræfter, at det er helt naturligt for kinesiske kristne at bede bordbøn, før de spiser – også på offentlige steder.Yuki Tang kender heller ikke til præster, som er blevet arresteret eller udsat for andre former for forfølgelse fra de kinesiske myndigheder. Og hun fortæller, at det er let at købe en bibel.- Vi sender ofte en bibel som gave til vores venner. Man kan ikke købe bibler i boghandler, men i stort set alle kirker sælger man bibler. Man bliver dog registreret, når man køber en bibel, forklarer hun.



K R O N I K

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

www.kbc.dk

“Gå ikke glip af KBCs KVINDEKONFERENCE den 8-9/04 med Else-Marie Hansen og Lena Garnfeldt. Sæt kryds i kalenderen den 26/06 til 03/07 til SOMMERKONFER-ENCE TRO 2011. Meld dig på KBCs bibelskole inden 1/09. Følg med på KBC LIVE webcast, downloade mp3, se WEB TV. Vi opdaterer kbc.dk hver uge...så du kan se hvad der sker.”

Se alle KBCs arrangementer på:

www.kbc.dkwww.kbc.dk

Siden kirkens grundlæggelse har historien gang på gang vist os, at forfølgelser er og forbliver en del af vores kristne tro. Mesteren selv har fortalt os, hvad der kan vente os, så længe vi lever her på jorden og ønsker at følge ham, som er lyset og kærlig-heden selv. Men han har også lovet os, at han er med os hver eneste dag til verdens ende… Det er dog ikke en hemmelighed, at når vi for tiden bladrer i aviserne samt på tv og i radio ser og hører, hvad vores kristne trossøskende rundt omkring i verden bliver udsat for, og hvor slem forfølgelsernes omfang er blevet både i udlandet og herhjemme -ja, så stopper man lige op og spørger sig selv og måske sine nærmeste: hvad kan vi gøre i denne situation? Men mon ikke svaret om, hvordan mørket kan bekæmpes, må findes bedst ved at henvende os til lyset selv? Det minder mig lidt om de arm-bånd, som en del kristne for nogle år siden yndede at gå med, hvor der stod fire bogstaver: W W J D - What Would Jesus Do? (Hvad ville Jesus gøre?, red.)

Elsk dem, der forfølger digNu er vi så privilegerede, at vi på for-hånd kender svaret på dette spørgs-

mål. Vi behøver nemlig ikke at bladre mere end et par sider i Bibelen for at finde ud af, hvad Jesus gjorde under forfølgelser - og hvad hans opfordring til os, hans disciple, er, når vi oplever forfølgelser. Sandheden for os kristne er, at for-følgelser aldrig hører op, ligesom kærligheden aldrig må høre op. Para-dokset er faktisk lige så provokerende som en anden teologisk sandhed som blandt andet reformatoren Martin Lu-ther var fortaler for - nemlig princip-pet om samtidig og altid at være både synder og retfærdig (simul justus et peccator). Og således er det også, når vi ved, at vi er elsket af Gud, og at vi skal elske vores næste samtidig med, at vi bliver forfulgt.Med andre ord viser kærligheden sin sande natur og kvalitet, når der ikke længere findes grund til at elske. Og det er lige præcis i denne svære øvelse, at vi oplever åndelig vækst, frimodighed og sammenhold. Det er under lidelser og uretfærdighed, at vi finder en god anledning til at holde fast i håb og livet.

Hold sammen i kærlighedMen dette må aldrig blive forstået som en åndelig sovepude, hvor vi bare skal stå eller ligge ned og se til, mens

vores søskende eller vi selv bliver chi-kanerede og smidt ud fra vores hjem. Vores mester var slet ikke af den natur, der kunne gå i kompromis med mørket. Nej, tværtimod! Jesus kalder os til at blive ved med at være hans vidner, forkynde ordet, leve i lyset og - måske allervigtigst - at holde sam-men i kærlighedens bånd. Derfor må vi ytre os ligesom paven, EU og mange andre kristne og kirker har gjort, når vi oplever mørkets for-søg på at drive Mellemøstens kristne mindretal og vores øvrige trossøsken-de væk fra deres hjem.

Kærlighed og kampgejstVi skal absolut yde al den hjælp, vi kan give hinanden uden hensyntagen til nogen form for politisk korrekt-hed. Vi bliver nemlig aldrig spurgt om, hvor god en politiker, vi har væ-

ret, eller hvor dygtig en forretnings-mand, det lykkedes os at være, da det gjaldt om at vise ansigt og træde i Åndens karakter. Frugten af vores næstekærlighed og troens iværksæt-telse måles alene på, hvor trofaste vi har været over for lyset, og hvor godt vi har forkastet mørket.Kærligheden må aldrig høre op, ej heller vores gejst og ivrighed for at stå sammen og bekæmpe mørkets kræfter med alle de gode værktøjer, Ånden stiller til rådighed for os.

Guds fred!

Massoud Fouroozandehcand.theol. og seniorpræst i Church of [email protected]

Kærligheden må aldrig høre opDet eneste sande, kristelige svar på forfølgelser er at elske dem, som forfølger én. Det betyder dog ikke, at man på forhånd skal lægge sig ned – tværtimod viser Jesus’ eksempel, at man i kærlighed skal rejse sig og tale uretfærdigheden og mørket midt imod

Pressefoto


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Poul [email protected]

L E D E R

”En nutidig karismatik der skaber en vindende kultur, gør søgere til disciple

og hjælper os til at lede voksende kirker!”

Alt tyder på, at pinsekristendommen har fremtiden for sig – både nationalt og internationalt.

• Mission uden åndelighed fører til aktivisme. • Åndelighed uden mission fører til sekterisme. • Åndelighed med mission fører til Guds Riges vækst.

Pinsekirkernes lederkonference 11.-12. marts 2011 i Mariager

Læs mere på frikirkeleder.dk

nutidig karismatik

Mange kristne har mistet troen på deres evner til at lede åndeligt søgende danskere til Jesus. Nutidens åndelighed kan næsten opleves skræmmende, og man tør ikke lukke op for samtale og dialog i angst for at svare forkert. Man oplever sig på udebane i åndelige spørgsmål, selv om man har været medlem af en frikirke i årtier. Men Gud kan bruge alle. Vi skal blot følges med mennesker - til Jesus. Så gør han resten.

Vær tålmodig.Naboen, studiekammeraten og veninden har brug for tid til at overveje spørgsmålene om kirke, Gud, Jesus og Bibelen. Hvis du bare skal have afleve-ret dit personlige vidnesbyrd – måske mest for din egen samvittigheds skyld – ja, så skubber du dem bort fra vejen til Jesus. Men holder du af dem og kan lide at være sammen med dem – ja, så vokser tilliden mellem jer og dermed også tilliden til det, du fortæller dem om Jesus. I dag kan det sagtens tage flere år fra den første kontakt bliver etableret, til en eventuel overgivelse til Kristus finder sted.

Vær en medvandrer.Tilbyd den åndeligt søgende at blive en medvandrer på vejen til Jesus. Læg dine færdige svar til side – og giv gerne udtryk for, at du også selv har meget at lære. Denne attitude skaber tryghed i det nye fællesskab. Gør op med pro-jektmentaliteten og det målbare. Vil du mennesket – selv om det tager tid? Din egen troværdighed og integritet er helt afgørende her. Vejen til Jesus kan sagtens være meget lang og vandringen ad den vare flere år.

Vær frimodig.Invitér den åndeligt søgende med i kirke. Erfaringen er, at de fleste danskere bliver positivt overraskede over den åndelige atmosfære og fællesskabet i mange kirker. Aftal med den åndeligt søgende, at din referenceramme for den kristne tro er Bibelens ord. Det kan være en god ide sammen at studere bjergprædikenen - eller fadervor. Læg ikke kritisk afstand til de svære tekster i bibelen, men lad dine svar være gennemsyret af en dyb kærlighed til og respekt for hele Bibe-len – selv om der er meget, du stadigvæk ikke forstår. Når Jesus kunne tro på hele Det Gamle Testamente, kan vi vel også? Tilbyd den åndeligt søgende at bede for vedkommende. Gerne i forhold til hverdagens almindelige udfordringer. Brug almindelige ord og undlad i fæl-lesbønnen at bruge for salvelsesfulde bønner. De kan virke både skræmmende og stødende.

Det er vigtigt at huske på, at det er Jesus, der bygger kirke – og ikke os. Og at det er ham, der overbeviser mennesker om, hvad der sandt og rigtigt – og ikke os.

Vores opgave er at følges med mennesker – til Jesus. På vores helt egen måde.

At følges med mennesker – til Jesus


K L U M M E

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E

Så er indskriv-ningen til 2011-12 i gang!


Peter Wü[email protected]

Dato:1-16 jul iT i lmelding er åben!Info: www.g-a-f.dk

T i lmeld dig nu!Vil du gøre en stor forskel i teenageres l iv og samtidig udforske og udvik le dit potent ia le som leder på Danmarks bedste teenagelejr? Så er GAF stedet! GAF er ikke kun 14 dage med over 200 teenagere. GAF er et ledertræning i praksis!

Som GAF-leder får du:- ansvar for din helt egen gruppe af teenagere- masser af socia le, prakt iske og åndel ige udfordr inger- masser af socia le, prakt iske og åndel ige udfordr inger- en særl ig lederweekend og et tæt netværk med andre ledere- 2 act ion-fy ldte uger, der kan forandre dit og andres l iv!

GAF adm.: Mariager Efterskole, Gl. Hobrovej 10B, 9550 MariagerKontakt: Mikala Due, mikaladue@hotmai l .com

Farvel til forsætterne

Så er der gået en måned eller mere, og der må være tid og plads til at evaluere.Det er derfor, jeg spørger, og undskyld jeg gætter,når det gælder opfyldelse af alle dine nytårsforsætter:

I år vil jeg begave de sultende i Afrika med en ged.I år vil jeg sige nej til alt det lækre, der gør mig fed.I år er det slut med på badeværelset at rode.I år vil jeg kun cykle med en hjelm på mit ho’de.I år vil jeg være gavmild, når kollektkurven går rundt.Når jeg ser tv i år, vil jeg kun spise sundt.Jeg vil stå tidligt op hver morgen for at bede og løbe.Aldrig mere vil jeg noget overflødigt købe.

Men kære ven – vi ved begge, at det ikke er nemt.De gode intentioner fortrænges, og resten bli’r glemt.Så er det bare, at jeg overhovedet ikke forstår,hvorfor vi skal spilde tid på det gøgl år efter år?Drop dog de lange og velmente planer,du ved jo, de smuldrer, længe før end du aner.Gør som jeg: Erklær dig nytårsforsæt-kold,når vi inden længe skriver 2012.

Et forsinket, men varmt og GODT NYTÅR

Illustration: Peter Nielsen

I maj og juni

fra 1500 -

2700 pr. uge

domino februar 2011

Documents