.
Debat19,5
milliarder kroner ekporterededanske beklædningsfirmaervarer for i 200921
milliarder kroner ekporterededanske beklædningsfirmaervarer for i 2008
14 SØNDAG 4. APRIL 2010 POLITIKEN
Game. Coaching er skabt til tennis – ikke til selvet
T imothy Gallway regnes af mangefor coachingens fader. Gallway vartennistræner og skrev bogen ’The
Inner Game of Tennis’ i 1975, som først ogfremmest henvendte sig til tennisspille-
re. Den var ikke i førsteomgang tænkt til andreområder af livet, men idag har den nærmest op-nået kultstatus blandt demange coaches.
Problemet er, at tennis-træning er noget ganske andet end træ-ning af selvet. Reglerne er anderledes.Tenniskampe kan vindes, og trofæer kanerobres, når de andre deltagere i turne-ringen er slået. Alle er underlagt de sam-
me regler. Når tennistræning anvendespå andre af livets områder, kan det gå heltgalt. Selvet kan blive så udmattet og stres-set, at det kollapser.
EN AF VERDENS længste tenniskampeblev spillet, da Tyskland mødte USA i 1987.Den varede 6 timer og 34 minutter. Kam-pen blev spillet af Boris Becker og JohnMcEnroe. Becker vandt over McEnroe ifem sæt med cifrene 4-6, 15-13, 8-10, 6-2, 6-2.
Kampen blev en af verdens længste, for-di de daværende Davis Cup-regler fore-skrev, at hvert sæt skulle vindes med 2 par-tier. Derfor de meget lange sæt. I princip-pet kunne kampen fortsætte i detuendelige, fordi tiebreaken ikke eksiste-rede.
Resultatet? Reglerne blev senere lavetom – og ja, Becker vandt, men for dem, derkan huske kampen, indebar resultatet og-så de to verdensspilleres totale fysiske kol-laps. 6 timer og 34 minutter er lang tid,selv for professionelle.
I modsætning til tennis er der ingenregler for træning af selvet. Der er ingenbaglinje, net eller dommer. Enhver serv,forhånd eller baghånd kan være dømtude eller inde.
Reglerne er aldrig tydelige, og hvis deroverhovedet er noget, man kan være sik-
ker på, er det, at regler altid ændrer sig. McEnroe blev slået. Det behøvede hans
træner ikke engang at fortælle ham. Hanblev imidlertid hyldet. Kampen blev hansstore comeback. Enhver, der kunne spilleså lang tid mod verdens bedste, var sejr-herre. Kampen betragtes stadigvæk somden, hvor begge spillere forlod banensom sejrherrer. Der var ingen tabere dendag.
De nye trænere, som ikke træner frem-tidens tennisspillere, men fremtidensborgere til at realisere flere af deres talen-ter, har det langt nemmere end McEnroes
træner. Livets turneringer er uden finali-tet. Der er altid nye kampe at vinde ellertabe.
Alderen sætter ingen grænser for denprofessionaliserede selvrealisering, ogmål og midler er også grænseløse. Derkan trænes mod alle karrieremål, og kunfantasien sætter grænser for midlerne.Der er ingen regler for træning af selvet,og det er selvfølgelig altid betænkeligt,når alle går i gang med at træne, uden atreglerne er fastsat eller afprøvet.
Måske er det også derfor, at resultatet ermere paradoksalt end ventet. Fører træ-
ningen i virkeligheden slet ikke til en styr-kelse, men til en udmattelse af selvet? Nårder ikke er nogen finale, er der jo heller in-gen pauser mellem kampene. Det er iprincippet en opskrift på stress. Ingenmulighed for at orientere sig eller græn-ser for arbejdet.
SPØRGSMÅLET er, om coachen stiller allede stressende og kritiske spørgsmål?Hvor der end stilles neutrale spørgsmål,er de altid kritiske. Spørgsmål er til for atrokke ved f.eks. indgroede vaner, og det erdet, træneren gør: Hvorfor forholder detsig sådan? Hvad kan du gøre for at lavedet om? Hvordan kan du blive mere effek-tiv? Det kritiske spørgsmål stilles afcoachen, og tages med ind til selvet. Det’normale selv’ spaltes, og der opstår et nyt’kritisk selv’, der holder øje med det ’nor-male selv’.
Realiseres de dele af selvet, som træne-ren har stillet spørgsmål til? Om og omigen stiller ’det kritiske selv’ spørgsmåle-ne.
Og hvad betyder realisering? ’Res’ kom-mer fra latin og betyder ’ting’ – så i udvi-det forstand er der altså tale om en tings-liggørelse af selvet. Efter flere månederskritisk introspektion er selvet udmattet.Det har løbet rundt om sig selv og hver-
ken fundet talenter, evner eller færdighe-der, der kunne tingsliggøres og dermedomsættes til penge. Det har trænerenimidlertid. For hver træningstime betalesder nemlig, og det er ikke kontingentet tiltennisklubben.
RESULTATET af mødet med en coach er formange fatalt. Der er tale om et ægte para-doks: Det begynder med en lettere men-tal træthed eller reel stress, og trænerenopsøges. Nu skal selvet friskes op. Efter fle-re timers kritisk introspektion er selvetblevet endnu mere udmattet og stresset.Konsekvensen af at lade kritikken inde-spærre og internere den sammen medselvet kan være skæbnesvangert. Det ud-mattede selv kollapser psykisk.
Da de gamle Davis Cup-regler stod vedmagt, kollapsede Becker og McEnroe fy-sisk. Når tennistræning anvendes på denpraktiske livsførelse, leder det i nogle til-fælde til et mentalt kollaps. Måske er dettid til at lovgive på området for [email protected]
Rasmus Willig, ph.d., er formand for Dansk So-
ciologforening og lektor ved Institut for Sam-
fund og Globalisering, RUC.
Kommenter analysen: politiken.dk/analyse
analyse
Er der behov for en coachingpolitik, der sætter grænser for deselvbestaltede trænere?Coaching kan i hvert faldvirke stik mod hensigten.
Coaching i fremgang – også i medierne
2003
431 551847
1.1101.369 1.267
2004 2005 2006 2007 2008
Antallet af artikler, hvor en variant af ordet ‘coach’ indgår
Kilde: Infomedia p.b.a. 8 landsdækkende dagblade . 10127
GRUS. En af guruerne inden for coaching er den tidligere tennistræner, Timothy Gallway. Han skrev i 1975 ’The Inner Game of Tennis’, som egentlig henvendte sig til tennisspillere, men som i dag har opnået kultstatus blandt coaches. Foto: Martin Lehmann
RASMUS WILLIG
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten
KRONIKEN TIRSDAGSYS NIELSEN
Sådan gøres forældre til et aktiv for skolen
eller dens følger, om fornødent ved an-meldelse til øvrigheden, straffes, hvis for-brydelsen bliver begået eller forsøgt,med bøde eller fængsel indtil tre år«.
ET SEKSUELT forhold til en mindreårig fal-der ind under både afværgepligten efterstraffeloven og underretningspligten tilkommunen efter serviceloven. Det bety-der, at en biskop (folkekirkelig eller ka-tolsk), der måtte få kendskab til en seksu-el relation mellem en af medarbejderneog en mindreårig, er forpligtet til dels atunderrette kommunen (så der kan blivetaget hånd om barnet), dels at sørge for,at forbrydelsen ikke bliver gentaget.
Straffeloven siger, at forebyggelsen afgentagelse ’om fornødent’ kan ske vedanmeldelse. I modsætning til den ubetin-gede pligt til at anmelde forholdet tilkommunen, så der kan blive draget om-sorg for barnet, er der altså ikke en ube-tinget pligt til at anmelde forholdet tilpolitiet – blot man sikrer sig, at forbrydel-sen ikke gentages.
Den katolske kirke har udformet en be-redskabsplan i tilfælde af seksuelle over-greb og krænkelser. Den ligger på kirkenshjemmeside. Beredskabsplanen fastlæg-ger kravene til kirkens optræden i sådan-ne sager og skal, understreges det, aleneses som et supplement til politi og andrerelevante myndigheders indgriben. Detunderstreges endvidere, at beredskabetaldrig kan og må træde i stedet for, be-grænse eller forsinke nødvendig inddra-gelse af politiet eller andre relevantemyndigheder. Centralt i beredskabspla-nen står et fagetisk råd, bestående af enadvokat, en psykolog og en præst.
Vedrørende anmeldelse både til politi-et og til socialforvaltningen er udgangs-punktet i den katolske kirkes beredskabs-plan, at dette er den forurettedes og den-nes familie/pårørendes ansvar.»Biskoppen kan også i samråd med Fag-etisk Råd vælge at foretage politianmel-delse. Det vil særligt være relevant, hvisden krænkede … ikke selv ser sig i standtil .. eller viger tilbage for at inddragemyndighederne ..«.
SOM DET er fremgået, har alle – også bi-skoppen og hans fagetiske råd – pligt tilat underrette kommunen, hvis man harkendskab til et forhold. På dette punkt erden katolske kirkes plan altså ikke klarnok. Beredskabsplanen anfører ligeledes,at kirken aldrig vil foretage undersøgel-ser, der rettelig hører under politi ellerandre civile myndigheder. Der er imidler-tid intet i planen, der viser, hvordan denkatolske kirke vil forholde sig til straffelo-vens afværgepligt. Man kan ikke blot for-lade sig på den krænkedes anmeldelsesom tilstrækkeligt til, at afværgepligtenimødekommes. Og man kan heller ikkeblot forlade sig på en forflyttelse. Som vihar set ude i Europa, kan den indklagedeblot fortsætte et nyt sted. Heller ikke pådette punkt er den katolske beredskabs-plan klar nok.
I pavens hyrdebrev til katolikkerne i Ir-land anføres som nævnt, at biskopperneikke har været gode nok til at bruge reg-lerne i kanonisk ret på misbrugssagerne.Den del af hyrdebrevet forekommer atvære irrelevant i dansk ret. Den nævnteberedskabsplan henviser da heller ikketil, at der skulle være nogen form for for-
rang af regler om behandling af misbrugfra kanonisk ret. Det er muligt, der i Ir-land – som har konkordat med Vatikanet– anerkendes en sådan forrang for kano-nisk ret. Det er ikke tilfældet i dansk ret,
hvor kanonisk retalene har til opga-ve at fungere som’intern tjeneste-mandsret’, ikkesom et paralleltretssystem.
DERFOR HAR detogså speciel betyd-ning, at det i hyr-debrevet videre an-føres, at kirkens le-delse skalsamarbejde medcivile myndighe-der inden for dis-ses kompetence-område. Til det måi dansk ret altså til-føjes, at det ikke ertilstrækkeligt at af-vente evt. anmel-
delse fra et offer og dennes familie – derer dels en informationspligt til de socialemyndigheder og dels en afværgepligt,som påhviler kirkens medarbejdere. Somdet også er gjort klart i beredskabspla-nen, er det kommune og politi, ikke kir-ken, der skal udrede sådanne sager.
Informations- og anmeldelsespligtenpåhviler også præster og biskopper i fol-kekirken. Som offentligt ansatte er deyderligere forpligtet af reglen i straffelo-vens paragraf 156 om den, der virker i of-
fentlig tjeneste eller hverv, og som næg-ter eller undlader at opfylde en pligt, somtjenesten eller hvervet medfører. Her kannævnes en dom fra 2005, hvor en skole-lærer blev straffet for ikke at have indbe-rettet sin viden til kommunen om, at en13-årig elev havde været udsat for seksual-forbrydelse. Det forhold, at læreren hav-de fået en tjenstlig påtale, kunne ikke fø-re til strafbortfald.
Her har vi fat i kombinationen af detstrafferetlige og det tjenesteretlige. Hvisen leder i en kirke (folkekirken eller denkatolske) får information om, at en med-arbejder har krænket et barn seksuelt,skal det oplyses til kommunen, og der eranmeldelsespligt til politiet, hvis det ernødvendigt for at afværge forbrydelsen.
Både offentligt ansatte (lærere og præ-ster) og den katolske kirkes ansatte kansåledes blive mødt med både strafferetli-ge og tjenesteretlige sanktioner, dels hvisde selv er krænkere, dels hvis de ikke an-melder eller sørger for afværgelse. Dennævnte dom fastslår, at de tjenesteretligesanktioner ikke kan stå alene.
MEN AT der er plads til tjenesteretligesanktioner, er utvivlsomt. I den katolskekirke følger de ’kanonisk ret’. I folkekir-ken tjenestemandsloven. Af begge norm-systemer fremgår, at personalesager afdenne karakter er undergivet tavsheds-pligt. Men her er alene tale om ansættel-sesmyndighedens tavshedspligt over foroffentligheden. Beredskabsplanen giversamtidig retningslinjer for, hvordan manunderretter menigheder mv., uden atden indklagedes retssikkerhed sættesover styr.
Der er altså i begge systemer regler forog plads til tavshed – når myndighedernehar fået besked. Derimod er der ikkehjemmel til den praksis, der (tidligere?)var indeholdt i kanonisk ret, nemlig atpålægge også vidner, ofre mv. fuldstæn-dig tavshedspligt, som udelukkende kun-ne hæves af paven selv. Det ville være istrid med dansk ret.
I den offentlige debat vedrørende be-handlingen af eventuelle sager om seksu-elt misbrug af børn, begået af en præst (iden katolske kirke eller i folkekirken),har imidlertid været henvist til en videre-gående tavshedspligt: dels pligten tiltavshed om fortrolige oplysninger; enpligt der både efter kanonisk ret og efterforvaltningsloven kun kan brydes ved be-stemte modgående hensyn. Og dels den(næsten absolutte) tavshedspligt i rela-tion til sjælesorg.
HER ER vi tilbage ved de spørgsmål, rets-ordføreren for SF stillede: Kan præster ikirker og trossamfund dække den kom-mende seksualforbryder bag sjælesørge-risk tavshedspligt? Nej.
Tavshedspligten om det, der er erfaret isjælesorg, er både meget gammel (Dan-ske Lov 1683 2-5-20) og stort set absolut.Den er knyttet sammen med en regel iretsplejelovens paragraf 170: Mod densønske, som har krav på hemmeligholdel-se, må vidneforklaring ikke afkrævespræster i folkekirken eller andre trossam-fund, heller ikke efter et retligt pålæg.Der skal være et sted, hvor også vor tidsStruensee kan lette sin samvittighed.
Tavshedspligten i forhold til sjælesorghar i den sammenhæng, det her drejer
sig om, betydning for en situation, hvoren præst under sjælesorg får kendskab tilseksualforbrydelser begået af andre. Menselv for denne absolutte tavshedspligtgælder i dansk ret for alle præster (ogsåkatolske), at de har pligt til at forhindreen kommende forbrydelse (»medmindredet kunne angaa noget Forræderi ellerUlykke som ved Præstens Aabenbarelsekunde forrekommis«). Altså afværgeplig-ten igen.
Hertil kommer, at denne specielle ognæsten ubegrænsede tavshedspligt fordet, præster hører i sjælesorg, ikke er re-levant for spørgsmålet om, hvordan over-ordnede i en kirke eller et trossamfundskal behandle en præst, der selv har begå-et krænkelser. Det falder helt enkelt ikkeind under sjælesorgen. Det er nødven-digt, at biskopper lærer at skelne mellemderes funktion som ’præsternes præst’og deres funktion som ledere. Det er fak-tisk gjort ganske klart i den katolske kir-kes beredskabsplan. Hvad mon en bered-skabsplan i folkekirken ville sige?LISBET CHRISTOFFERSEN
... Straffeloven gælder også for præster
WWW Har du kommentarer til Kroniken
– gå ind på politiken.dk/kroniker
Hvis en leder ien kirke får informationom, at en medarbejderhar krænket etbarn seksuelt,skal det oplysestil kommunen,og der er an-meldelsespligttil politiet, hvisdet er nødven-digt for at afværge forbrydelsen
