#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel

N1jjbs jb

Møde Det Grønne Råd

Tid 22. august 2019

Sted Sofiendal Enge

Deltagere Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jørgen Pedersen, Friluftsrådet Michael Tams Engberg, Naturvejlederne Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen Kirsten Lund Andersen, Park & Natur

Afbud Oplægsholdere

Villy Jensen, nf plus Niels Pedersen Qvist, LandboNord Peter Sørensen, Danmarks Sportsfiskerforbund Flemming Midtgaard, Landsbyerne i Aalborg Kommune Michael Damm, Miljø- og Energiforvaltningen Lene Dokkedal, Aalborg Forsyning Mia Nordow, Park & Natur Peter Hoy, Anlæg & Vejforvaltning

Referent Jette Binau Sørensen, Park & Natur

Sagsnr./Dok.nr. 1851-202859 / 1851-202859-524

Besigtigelsestur Sofiendal Enge Klimapark

Slides fra oplæggene fra Aalborg Forsyning og Aalborg Kommune er vedlagt referatet.

Møde

0. Velkomst til Michael Tams Engberg, som er ny repræsentant for Naturvejlederne

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 16. maj 2019 Der kom ingen bemærkninger efter referatet blev sendt ud. Det er lagt på hjemmesiden.

3. Meddelelser fra Aalborg Kommune

a. Lille Vildmose Sidste del af LIFE-projektet, som er etablering af dæmningen langs mosens vestli-ge kant mod Smidie Fenner forventes at blive færdiggjort i indeværende år.

Natur, BLF By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Init.: JBS

2/3

Der arbejdes på at finde en løsning i forhold til de lodsejere, som har protesteret mod projektet. Der afventes kendelse fra Overtaksationskommissionen i indeværende år vedrø-rende erstatningsudmålingen som følge af den sidste vandløbsgodkendelse.

b. Hammer Bakker Helhedsplanen har været i høring og er blevet rettet til på baggrund af indkomne bemærkninger. Parterne arbejder nu videre med en naturplan for området og heref-ter skal udarbejdes friluftsplan.

c. Business Region North Denmark Nordjysk indspil til den grønne omstilling. Notat vedlægges referatet. Vi arbejder med en idé om at lave en pendant til Limfjordsrådet, som skal arbejde med store naturprojekter, der ikke falder ind under vandplanarbejdet.

d. Mountainbikeruter i kommunens fredede områder Vi har taget til efterretning, at vi er blevet udfordret på vores forvaltning i frednin-gerne særligt i forhold til mountainbike-spor. Der inddrager vi nu Fredningsnævnet. Der er planlagt besigtigelse i Lundby Bakker og ved Poulstrup Sø mandag den 26. august. Senere besigtiges også sporet i Hammer Bakker. Foruden Fredningsnæv-net og kommunen deltager de øvrige involverede parter.

4. Nyt fra medlemmerne Danmarks Naturfredningsforening Hvad gør kommune for at øge biodiversiteten på de kommunalt ejede arealer? Kirsten: By- og Landskabsudvalget er opmærksomme på opgaven, udvalget har bedt om status. Vi har et budgetforslag med angående biodiversitet. Jørgen Balslev spurgte også til den planlagte vurdering af græsningstrykket på kommu-nens arealer set i relation til et mål om at øge biodiversiteten. Det blev aftalt, at der skal svar med til næste møde. Hvordan ser budgettet for bekæmpelse af bjørneklo ud næste år? Kirsten: budgettet forventes at være status quo. Bjørneklobekæmpelsen blev drøftet og Det Grønne Råd opfordrede til, at der afsættes fle-re midler til indsatsen. Dansk Ornitologisk Forening Vandrefalkene på Nordjyllandsværket har fået 2 unger i år. Bygningen, hvor de har rede, skal rives ned. Der er derfor sat en falkekasse op på en anden bygning på værket. Det skal sikres, at nedrivningen sker på et tidspunkt, hvor der ikke er rede på bygningen.

Naturstyrelsen I St. Vildmose gennemføres et EU Interreg-projekt om naturgenopretning. Der afholdes BioBlitz i mosen i weekenden 24.-25. august. Sundheds- og Kulturforvaltningen Der afholdes Grøn Familiedag ved Halkær Mølle den 22. september kl. 10-15.

3/3

https://www.aalborg.dk/om-kommunen/landdistriktsudvikling/aktuelt/groen-familiedag

5. Henvendelse angående bekæmpelse af mårhund

En borger har henvendt sig til Det Grønne Råd og vil gerne høre om rådet vil opfordre kommunens politikere til at afsætte midler til bekæmpelse af mårhund – midler som private kan få andel i til fx indkøb af vildtkamera. Spørgsmålet blev drøftet indgående. Der var ikke opbakning til at opfordre politikerne til at afsætte kommunale midler til bekæmpelse på private arealer. Rådet fandt at bekæmpelse af mårhund er en statslig opgave.

6. Eventuelt Budgetprocessen 2020 er forsinket som følge af folketingsvalget. Næste møde: torsdag den 28. november

Sofiendal Enge Klimapark

Lene Dokkedal

• Landinspektør, speciale i offentlig styring og arealforvaltning (1996)

• AAU (forelæser/vejleder Lokalplanjura og miljø-ret) (1996-2000)

• Lokalplanlægger i Aalborg (2000-2011)

• AK Arealer (køb salg og udvikling af kommunale jorder i Aalborg) 2011-2017

• Teamleder i Aalborg Forsyning, 2017-? Og ekstern censor på AAU.

Mit arbejdsfelt:• Teamledelse – ”innovation og videndeling”• Kobling mellem byplanlægning, regnvandshåndtering, klimasikring og

vandselskabets medfinansiering• Skabe samarbejdsrelationer mellem kommune og forsyningens Vanddivision• Bæredygtig forsyning/ FN’s verdensmål/grøn omstilling

Spørg mig endelig ikke om:

• Hydraulik, dimensionering, projektering……

30-08-2019

Sofiendal Enge

2014-2015: flere grundejere henvendte sig hver for sig, med henblik på at få lov til at udnytte en gældende kommuneplanramme.

2015: Kommunen satte en helhedsplanlægning i gang for hele området, som er ca. 61 Ha

15-02-2016 fik vi kommunens (direktionens i BLF) godkendelse til at gå videre med projektet

2016-2018: Helhedsplanen har dannet grundlag for lokalplanerne i området

Ideen til klimaparken opstod da det gik op for os…..

• At grundvandet står 20cm OVER terræn i områdets sydlige del, når det står højest, og ellers 0,6-1m under terræn…..

• At LAR ikke var en mulighed og de eksisterende vandløb manglede kapacitet til uden videre at modtage det vand bebyggelsen ville medføre

• At Kloak A/S stod foran at skulle separatkloakere Skalborg og stederne til vandhåndtering var ikke oplagte

• At en fordebat til kommuneplanen havde vist at Skalborg-borgerne efterlyser grønne områder

30-08-2019

Vision for byplanlægningen

30-08-2019

Tegnestuen Vandkunsten

Den overordnede idé• Svanholmgrøften, der reguleres med dobbeltprofil fra vandløbets st. nr.

1005 til st. nr. 4210

• Et ca. 22 ha kommunalt ejet rekreativt anlæg i landszone, omfattet af lokalplan 3-5-103’s delområde G, der indrettes med sø-anlæg med permanent vandspejl, forsinkelsesbassiner og vandløb, samt beplantning og rekreative funktioner.

• Et ca. 1,5 ha kommunalt ejet rekreativt anlæg i byzone, i Mulighedernes park, der indrettes med forsinkelsesbassiner forbundet af vandløb, som indpasses parkens rekreative funktion.

• NB: Ingen nedsivning – ”kun” rensning og forsinkelse i bassiner. Grundvandsinteresser og høj grundvandsstand

• NB: Spildevandsplanens almindelige krav (T=5) er gældende for løsningen

30-08-2019

Områdets bindinger

Drikkevandsinteresser

(Drastrup’s Kildepladser)

Planlagt 3. Limfjordsforbindelse og

Planlagt kommunevej (kun den ene)

Her står grundvand over

terræn i de vådeste

måneder

Vandløb med

kapacitetsudfordringer

Farverne på

kortet er

kommuneplan-

rammer

Løsning 1: Mere kapacitet i vandløbet

Svanholmgrøften

reguleres med

dobbeltprofil

Kloakoplandes vand samles i klimaparken

30-08-2019

Alle farvede områder vil fremover lede regnvand til klimaparken:

• De grønne og blå områder er allerede separatkloakerede og leder i dag regnvand til Svanholmgrøften. Dette vand skal fortsat håndteres i Svanholmgrøften, men skal fremover renset og forsinket inden for klimaparken, inden det ledes til Svanholmgrøften.

• De pink og rød-brune områder skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand via klimaparken og derfra til Svanholmgrøften.

I alt overfladevand fra 336,6 Ha by

(et areal svarende til næsten 500 fodboldbaner)

Løsning 2: Et nyt naturområde med slyngede kanaler/vandløb og våde bassiner med stuvningsvolumen

30-08-2019

Ny kommunal skov

Våde bassiner, der er udformet

så de ligner ”rigtig natur”

Englandskab med søer

Ingen søer her pga

drikkevandsinteressen

Stemningsbillede - englandskabet

30-08-2019

Det retlige grundlag for medfinansiering

Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering

af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand:

Vandselskabet kan medfinansiere et kommunalt eller privat projekt,

hvor der håndteres tag- og overfladevand

Betingelser:

• Projektet skal være omkostningseffektivt (både anlæg og drift) – dvs det skal være billigere end den traditionelle løsning

• Skal afhjælpe vandproblemer i område, der er udpeget i kommunens risikokortlægning (kommuneplanens klimabilag)

• Vandselskabet kan betale alle mer-udgifter projektet har, som følge af at der håndteres tag- og overfladevand (rekreative arealer og i landzone – urbane løsninger = 75% medfinansiering)

• Vandselskabet skal have godkendt medfinansieringsaftalen i Forsyningssekretariatet inden der må afholdes udgifter på projektet

Det principielle setup

Spildevandsselskabet afleverer regnvand

”urenset og uforsinket” i et udledningspunkt A

Spildevandsselskabet afleverer anlægsmidler

til kommunen (for etablering af vanddelen)

Spildevandsselskabet betaler årligt driftsbidrag

Kommunen håndterer rensning og

forsinkelse af regnvandet sådan at

aftagerbiotopen i B får forhold i

Overensstemmelse med

vandløbsmyndighedens krav

Området får status som et rekreativt anlæg i landzone

Økonomi – dokumentation for omkostningseffektivitetLigegyldigt for kommunen, men vigtigt for selskabet. Forsyningssekretariatet skal godkende at spildevandsselskabet indgår i medfinansieringsprojektet

Sædvanlig

afhjælpning

(fem

regnvands-bassiner)

Alternativ afhjælpning(Sofiendal klimapark)

(mio. kr) (mio. kr)

Anlægsudgift 32,2 12,4

Driftsomkostning i levetiden

7,2 7,5

Regulering

vandløb

(Svanholm-grøften)

- 6

Sum 39,4 26.1

Konklusion:

Væsentligt billigere vandhåndtering ved at finansiere

klimaparken frem for de traditionelle løsninger.

Bedre klimaløsning, særligt pga. regulering af

Svanholmgrøften med dobbeltprofil

Rekreativ mer-værdi for kommunens borgere

Anlægsøkonomi – kommunens del

30-08-2019

Hævet sti/vej 1.061.750,00

Hævet opholdsareal i Sofiendal Enge 32.085,00

Uhævet stiareal Langs Svandholmgrøften 57.750,00

Skovplantning 255.500,00

Engarealer 41.283,00

Rekreative faciliteter i området 817.300,00

Alt i alt: 2.253.168,00

med buffer på 10% 2.478.484,80

Retlige virkemidler• BEK nr 938 af 28/06/2018: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for

vandselskaber, §11, stk. 5 (lovgrundlaget for forsyningsselskabets medfinansiering)

• LBK nr 1121 af 03/09/2018: Miljøbeskyttelseslovens §28: Udledningstilladelse ”urenset og uforsinket” i udledningspunkter ind til området. (For-rensning kan godt kræves af myndigheden med udgifter hertil fragår fra medfinansieringsmidlerne).

• LBK nr 1121 af 03/09/2018: Miljøbeskyttelseslovens §24 (indirekte, fordi kildepladsnærheden har haft konsekvenser for løsningerne)

• LBK nr 287 af 16/04/2018: Planlovens Kap 5 - Lokalplan (arealdisponering)

• LBK nr 287 af 16/04/2018: Planloven §5a Udbygningsaftale (grundejernes afståelse af arealer til vandhåndtering til kommunen, betaling til fælles byggemodning) OBS: hvis der ikke er politisk eller ejermæssig villighed til at indgå udbygningsaftale, vil man også kunne ekspropriere med hjemmel i lokalplanen (PL§47) men ikke med hjemmel i spildevandsplanen fordi der er tale om rekreative formål

• LBK nr 127 af 26/01/2017: Vandløbsloven Kap. 6, regulering af vandløb

• OBS: Naturbeskyttelseslovens §3: projekter af denne slags områder kan vokse ind i NBL§3 og endda i habitatdirektivets artsbeskyttelse - fx frøer/padder (Habitatdirektivets bilag 4)….sørg for at have en driftsinstruks/plejeplan fra anlæggets start, og sørg for at søge dispensation til vedligeholdelse efter NBL §3, hvis der er indtrådt en beskyttelse.

30-08-2019

Vores erfaringer• Projektet har kun kunnet lade sig gøre, fordi mange forskellige fagligheder har

formået at arbejde sammen og har VILLET have at det skulle lykkedes. Samarbejdet har været mellem:

• Byplanlægning• Park&Natur• Vandløbsmyndighed• Spildevandsselskab• + eksterne rådgivere

• Vigtigt at være spids på, hvilket udtryk parken skal have – er det en urban park som fx Sønæs eller et menneskeskabt naturområde ?

• Accepter at koblingen mellem lovene ikke helt håndterer denne type projekter og at der derfor ligger et skøn ifht. fx nødvendige myndighedstilladelser og adressaten for disse

• Lokalplanen var hurtigere i proces end klimaparken – bedst hvis de to følges ad. Da man igangsatte lokalplanen, var der ikke skabt en politisk forståelse for vandhåndteringsudfordringen – dog nåede vi at reservere arealet.

• Sørg for politisk forankring (den gode fortælling/vision): Projektet havde ikke politisk forankring fra starten – det var sværere for kommunen at få afsat budgetmidler.

• Husk: at selv om der er tale om kommunale projekter, har spildevandsselskabet en uvurderlig viden om vandhåndtering, som skal i spil

• Respekter samarbejdet, drop egen comfort-zone i §§’er og ”plejer”, brug Jeres faglighed til at skabe gode fælles løsninger i et ligeværdigt partnerskab

Klimaprojekt Sofiendal Engemed

AALBORG KOMMUNE

briller

Park og NaturP&U

• Helhedsplan

• Lokalplan

T&V

• Projektejer

• Lokalplan

• Byggesager

• Lokalplan

• Byggesager

• Ekspropriationssag ang. Svanholmgrøften

• Myndighedsbehandling ifht. udledningstilladelser

Vandmiljø

Kirsten Lund Andersen

Forvaltningsgrenschef

Mia Nordow

Landskabsarkitekt

Flemming Helsing

Naturfaglig

Lene Larsen

Parkforvalter

Ingeborg Vilhemlsen

Parkforvalter

Projektet konkret

- Bindinger

- Naturinteresser

- Fugleliv

- Bjørneklo

- Padder

- Urteblanding

- Formidling

- Rekreative interesser

- Skalborg forsyning

- Stisammenhænge

- Rekreative elementer

Indhold

Planmæssige

sammenhænge

-FN’s bæredygtighedsmål

-Grøn-blå Struktur (+2.0)

-Under åben himmel

-Rig natur

6.6 Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer…beskyttes og

gendannes.

6.3 Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres…

11.7 Inden 2030 skal der gives universel adgang til … grønne og

offentlige rum

11.a Støtte positive økonomiske, sociale og miljømæssige

forbindelser mellem by, opland og landdistrikter...

13.1 Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede

risici og naturkatastrofer…

13.2 Integrere tiltag mod klimaforandringer i … planlægning.

15.5 …handling for at begrænse forringelsen af naturlige

levesteder, stoppe tab af biodiversitet…

FN’s Bæredygtighedsmål

6 | Rent vand og sanitet

11 | Bæredygtige byer og

lokalsamfund

13 | Klimaindsats

15 | Livet på land

IdentitetLandskabelige kontraster (skov)

Særlig værdiForegangsområde for sikring af grundvand

Grundvandsressourcer ved Drastrup.

SammenhængeAalborg centrum til Sønderholm Plantage

Økologiske forbindelser (Lavbundsarealer)

Limfjordskilen

IndsatserGrundvandsbeskyttende arealanvendelse

Sammenhængende stiforbindelser

Grøn-blå Struktur Drastrupkilen

VI GØR - Natur

• Imødekommer klimaforandringer

• Udnytter vandet som rekreativ ressource

• Udvikler nye naturarealer

• Styrker sammenhængen

• Forvalter på naturens præmisser

• Bekæmper invasive arter

VI GØR - Proces

• Åbenhed og dialog er bærende i samarbejdet

• Gør vores viden bredere igennem samarbejde

• Formidler

Under åben himmel

VISIONER – Rig natur og

mangfoldigt udeliv

Politik for natur, parker og udeliv

Vision 2025

Skab næringsfattige

vækstforhold…

Skab/fasthold

sammenhæng mellem

naturarealer…

Bekæmp aggressive

arter…

Tilpas plejen for at bevare

urter til insekter…

Rig natur

Klimaforandringer kan føre

til drastiske ændringer i

artssammensætning.

Integrerede løsninger som

løser oversvømmelses-

problemer og samtidig

gavner rekreative værdier og

biologisk mangfoldighed.

En strategi for biodiversitet

Sta

tus

i d

ag

Bindinger

Stiplet Indvindingsopland

Pink Kildepladszone

Blå Drikkevandsinteresser

Naturinteresser

Naturinteresser

102 fugle (2)

33 planter (6)

27 insekter (1)

Rekreative interesser

Sort Asfalt

Pink Grus

Grøn Markvej

Rød Mangler

?!

Sta

tus+

pla

nla

gt+

bin

din

ger

AA

K U

rte

bla

nd

ing

er

DO

F F

ug

letæ

llin

g

Øko

no

mi |

P&

N:

2.5

mio

.

Vo

lum

en

er

| A

nlæ

g+

Dri

ft

Stø

j |

Beb

yg

gels

e

Businessregionnorthdenmark.dk

BRN

Boulevarden 13 9000 Aalborg

CVR-NR. 36220406

EAN-NR: 5798 0037 51627

Nordjysk bidrag til løsning af klima-, natur- og miljøudfordringer via

storskalaprojekter for multifunktionel jordfordeling.

Kære beslutningstagere

Klima-, natur- og miljøudfordringerne er rykket øverst på agendaen. Behovet for at tænke strategisk,

langsigtet og samtidig sætte konkret handling bag har aldrig været større. På vegne af de 11 nordjyske

kommuner og Region Nordjylland, i regi af samarbejdet Business Region North Denmark, vil vi gerne stille

os til rådighed med storskalaprojekter der for alvor – og nu og her – kan levere et markant bidrag til løsning

af klima-, natur- og miljøudfordringerne.

Udfordringer vedrørende klima, biodiversitet og vandmiljø er presserende og kræver hurtig igangsætning

af store, strukturelle forandringer. Dertil kommer, at fremtiden kalder på en flersidig anvendelse af vores

arealer i det åbne land. En rapport udarbejdet af Teknologirådet og Aalborg Universitet, vedrørende

prioritering af Danmarks areal i fremtiden, viser, at alle de vedtagne planer og mål for anvendelsen af

Danmarks areal kræver 140 % af det danske landareal, hvis fremtidige samfundsefterspurgte behov og

interesser skal tilgodeses. Der findes ingen hurtige løsninger på disse udfordringer, men der findes et

velkendt jordfordelingsredskab, som kan tages i brug med det samme, og som, med en multifunktionel

tilgang, kan skabe varige løsninger for både klima, biodiversitet og natur – og tilmed skabe mulighed for at

nytænke anvendelsen af vores åbne landarealer til gavn for borgere og turister. Dette redskab hedder

Multifunktionel jordfordeling. Multifunktionel jordfordeling kan fremtidssikre vores landskaber gennem

bedre og mere intelligent landbrugsproduktion, der gennem både velkendte og nye driftsformer tilpasses

landskabets præmisser – det er en enkel, effektiv og samfundsøkonomisk måde at imødekomme klima-,

natur- og miljøudfordringer på. Den danske højkvalitets landbrugsproduktion skal bringes styrket ind i

fremtiden og skabe nye lokale jobs.

Arealanvendelse truer vores klima

I foråret 2019 udgav FN-organisationen IPBES (Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem

Services) en mere end tusind sider lang rapport der konkluderer, at op mod én million arter er truet af

udryddelse, og at mange af dem risikerer at være forsvundet inden for få årtier. Den primære årsag til, at

den globale biodiversitet er under alvorligt pres, er, ifølge IPBES, ændringer i arealanvendelse. Dertil

Til de politiske partier på Christiansborg

Kopi til nordjyske folketingsmedlemmer

Nordjylland, 21. juni 2019

Businessregionnorthdenmark.dk

BRN

Boulevarden 13 9000 Aalborg

CVR-NR. 36220406

EAN-NR: 5798 0037 51627

kommer, at strukturudviklingen på landet de sidste 100 år har taget fart og nye miljø- og

klimaudfordringer kalder på omfattende greb, hvor landskabet indrettes intelligent så der igen skabes

plads til naturen - uden at forringe vores landbrug, men derimod vise nye udviklingsveje.

Multifunktionel jordfordeling som katalysator for klima og udvikling i landdistrikterne

Udtagning eller omlægning af organiske lavbundsarealer løser udfordringer for klima, biodiversitet,

vandmiljø og erhvervsudvikling på samme tid. Ofte er sådanne arealer forbundet med lav

dyrkningssikkerhed og et lavt afkast for landmanden. I Danmark er landbruget vores største jordejer og

netop derfor er landbruget også en af de vigtigste og mest centrale samarbejdspartnere, når det handler

om at bruge vores jordarealer mere optimalt og imødekomme biodiversitets-, klima- og miljøudfordringer,

herunder CO2-udledning.

CO2-tilbageholdelsen sikres mest omkostningseffektivt ved at hæve vandstanden på de jorde der i dag er

drænede. Vi vil derfor gerne hjælpe landbrugserhvervet med at nå deres klimamål og løfte dem ud af disse

sårbare jorde på en rimelig måde. Landbruget kan ved multifunktionel jordfordeling samtidig sikres

dyrkningssikre højbundsjorde og bedre arrondering, begge dele noget der også understøtter en bedre

driftsøkonomi i landbruget.

Der er allerede opmærksomhed på sagen, eksempelvis har Landbrug & Fødevarer samt Danmarks

Naturfredningsforening i et fælles udspil peget på en milliardinvestering i udtagning eller omlægning af op

til 100.000 ha lavbundsarealer til gennemførelse af multifunktionel jordfordeling.

Nordjylland har optimale forhold for storskalaprojekter – løsning kan igangsættes i dag

I Nordjylland er der mange steder et stærkt samarbejde mellem landbrugets organisationer og de

kommunale myndigheder. Et stærkt samarbejde er helt afgørende, når det drejer sig om nytænkning af,

hvordan landskabet skal bruges i fremtiden. Forbedringerne af anvendelsen af det åbne land kræver tæt

samarbejde mellem kommuner, landbrugsforeninger og jordfordelingsplanlæggere. Her har Nordjylland

allerede solide erfaringer. To af vores kommuner var blandt de første demonstrationsprojekter i

Realdanias Collective Impact gruppe om ”Det åbne land som dobbelt ressource”, som netop omhandler

multifunktionel jordfordeling. Projekterne følges af forskningsteams og viser gode resultater. Erfaringerne

herfra kan trækkes direkte ind i storskalaprojekter i Nordjylland.

Projekterne skal være et eksempel på, hvordan store komplekse samfundsudfordringer kan løses gennem

lokalt engagement og høj faglighed. Storskalaprojekterne skal sikre en markant volumen samlet set, og at

vi for alvor rykker på klimaindsatsen til gavn for vores kommende generationer. Vi ønsker at bidrage til, at

der udpeges store områder, som bidrager på alle parametre, således at projekterne er helstøbte og

integrerer alle følgende problemstillinger i vores jordanvendelse:

• Sikre store sammenhængende biodiversitetsområder

• Sikre rent drikkevand

• Samle landbrugsjord i rentable enheder og bedre rammevilkår for landbruget

• Omsætte kvælstof til gavn for vores vandmiljø

• Reducere klimagas

• Sikre vores byer mod oversvømmelser

• Skabe udvikling i vores landdistrikter

• Skabe store oplevelser for lokale borgere, sundhedsfremme og livsglæde

• Øge turismen