#brevflet# dokument: neutral titel - aalborg · 2020. 10. 30. · #brevflet# click here to enter...

19
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Kommunalt Lægelig Udvalg Tid 7. oktober 2020 , kl. Indtast klokkeslæt Sted Digitalt Deltagere PLO-K-Aalborg: Helle Skou, formand, Lægerne i Nibe Mette Bolvig Poulsen, næstformand, Lægerne Kennedy Arkaden Christa Blåsvær, Lægerne Sauers Plads Christine Houe, Lægeklinikken Sulsted Anne Mette Lynge Andersen, Lægerne Skrågade 13 Aalborg Kommune: Bente Graversen, formand for udvalget, Direktør Sund- heds- og Kulturforvaltningen Charlotte Houmøller Sprøgel, sekretariatschef, Jobcenter Aalborg, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen TinaMaria Larsen, centerleder, repræsentant fra børn, Unge og Familie afdelingen, Familie- og Beskæftigelses- forvaltningen Carsten Møller Beck, ældre og sundhedschef, Ældre- og Handicapforvaltningen Lisbet Trap-Jensen Torp, chefkonsulent, Kvalitets- og In- novationsenheden, Ældre- og Handicapforvaltningen Kommunale praksiskonsulenter: Pernille Smalbro Hylleberg, Praktiserende læge Gæster: Ole Bertram Andersen, konsulent, Kvalitets- og Innovati- onsenheden, Ældre- og Handicapforvaltningen Mette Havemann, leder, Rusmiddelafsnittet, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Afbud Dennis Staahltoft, Nytorv Lægeklinik Marianne Rudbeck, Ledende Overlæge, Socialmedicinsk Enhed Referent Lars Lund Sagsnr./Dok.nr. 2020-000235 / 2020-000235-54 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt 2. a. De kommunale praksiskonsulenter, status og opgaver Sagsbeskrivelse Sundhedsstrategisk Team Sundheds- og Kulturforvaltnin- gen Danmarksgade 17 9000 Aalborg Init.: LL

Upload: others

Post on 09-Feb-2021

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

  • #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel

    Møde Kommunalt Lægelig Udvalg

    Tid 7. oktober 2020 , kl. Indtast klokkeslæt

    Sted Digitalt

    Deltagere PLO-K-Aalborg:

    • Helle Skou, formand, Lægerne i Nibe

    • Mette Bolvig Poulsen, næstformand, Lægerne Kennedy Arkaden

    • Christa Blåsvær, Lægerne Sauers Plads

    • Christine Houe, Lægeklinikken Sulsted

    • Anne Mette Lynge Andersen, Lægerne Skrågade 13 Aalborg Kommune:

    • Bente Graversen, formand for udvalget, Direktør Sund-heds- og Kulturforvaltningen

    • Charlotte Houmøller Sprøgel, sekretariatschef, Jobcenter Aalborg, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

    • TinaMaria Larsen, centerleder, repræsentant fra børn, Unge og Familie afdelingen, Familie- og Beskæftigelses-forvaltningen

    • Carsten Møller Beck, ældre og sundhedschef, Ældre- og Handicapforvaltningen

    • Lisbet Trap-Jensen Torp, chefkonsulent, Kvalitets- og In-novationsenheden, Ældre- og Handicapforvaltningen

    Kommunale praksiskonsulenter:

    • Pernille Smalbro Hylleberg, Praktiserende læge Gæster:

    • Ole Bertram Andersen, konsulent, Kvalitets- og Innovati-onsenheden, Ældre- og Handicapforvaltningen

    • Mette Havemann, leder, Rusmiddelafsnittet, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

    Afbud • Dennis Staahltoft, Nytorv Lægeklinik

    • Marianne Rudbeck, Ledende Overlæge, Socialmedicinsk Enhed

    Referent • Lars Lund

    Sagsnr./Dok.nr. 2020-000235 / 2020-000235-54

    1. Godkendelse af dagsorden

    Beslutning: Godkendt

    2. a. De kommunale praksiskonsulenter, status og opgaver

    Sagsbeskrivelse

    Sundhedsstrategisk Team Sundheds- og Kulturforvaltnin-gen Danmarksgade 17 9000 Aalborg

    Init.: LL

  • 2/5

    Kommunalt Lægelig Udvalg følger de kommunale praksiskonsulenters (K-PK) opgaver. Derudover deltager praksiskonsulenterne på møderne i Kommunalt Lægelig Udvalg.Til dette møde har Kamilla Ingemann og Pernille Smalbro Hylleberg fremsendt en skriftlig status om opgaverne.

    Beslutning:

    Der blev drøftet status for de kommunale praksiskonsulenters opgaver.

    Helle Skou spurgte ind til status for optimering af arbejdsgangene omkring vurdering af behovet for kompression, samt bevilling af strømper?

    Pernille Smalbro Hylleberg orienterede om, at en vejledning drøftes i arbejdsgruppen, hvor der næ-ste møde er aftalt til afholdelse den 27. oktober 2020.

    Madservice Aalborgs ernæringsteam har kontaktet Pernille Smalbro Hylleberg. Ernæringsteam øn-sker at lave grønne recepter på ernæringsdrik til f.eks. sondemad.

    Det blev aftalt, at Pernille Smalbro Hylleberg udarbejder en instruks og vender tilbage til Kommunalt Lægelig Udvalg.

    Bente Graversen fortalte, at der er mange projekter på tværs af forvaltninger og sektorer. Der er derfor behov for genbesættelse af den ledige stilling efter Kamilla Ingemann. Stillingen er i opslag frem til den 28. oktober 2020 på Aalborg Kommunes hjemmeside: https://www.aalborg.dk/job-og-ledighed/job

    2. b. Status for udbredelsen af dosisdispenseret medicin

    Sagsbeskrivelse

    Kommunalt Lægelig Udvalg besluttede 23. maj 2019 at få nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Aal-borg Kommune, PLO og apotekerne for at fremme brugen af dosisdispenseret medicin – herunder hvordan behandlerfarmaceuter kan understøtte indsatsen.

    Arbejdsgruppe og undergruppe har afholdt to møder og der blev i forbindelse med corona i marts 2020 indgået en honoreringsaftale, som muliggjorde en hurtig og markant udbredelse af anvendel-sen af do-sisdispenseret medicin. En aftale som blev forlænget indtil næste overenskomst.

    Pr. september 2020 er knap 1.000 borgere på dosisdispenseret medicin, men vurderingen er, at der fortsat er stort udbredelsespotentiale.

    https://www.aalborg.dk/job-og-ledighed/jobhttps://www.aalborg.dk/job-og-ledighed/job

  • 3/5

    Der ønskes en drøftelse af hvordan vi kan arbejde sammen om at udbrede dosisdispenseret medi-cin yderligere.

    Beslutning:

    Status for udbredelsen af dosisdispenseret medicin blev beskrevet af Ole Andersen (oplæg ved-lagt). F.eks. er det lykkes, at:

    ✓ Lave honoreringsaftale – så almen praksis bliver honoreret for tidsforbruget ved opstart. ✓ Skabe afklaring om prisen for borger: Koster typisk mindre 10 kr./uge EFTER medicintilskud

    (ved mere end 3 lægemidler). ✓ Akutte ændringer ikke fører til medicinspild: Medicininstruks er ændret så medicinansvarlige i

    Aalborg Kommune nu undtagelsesvist har mulighed for på lægens anmodning at tage pille ud af dosisrulle hvis de sikkert kan identificere pillen.

    ✓ Lægesystemer opdateret, så de viser, hvornår næste rulle begynder og deadline for ændring af rullen.

    ✓ Praktiserende læger kan få ”tilset” deres særligt sårbare patienter efter overgang til dosisdi-spensering - også ved medarbejderes sygdom eller ferie.

    Eksempler på fortsatte barrierer:

    • Kommunikationsudfordring til medarbejdere i medarbejdere i Aalborg Kommune. F.eks. 350 sy-geplejersker i sygeplejen, 750 medarbejdere i hjemmeplejen, 32 plejehjem osv.

    • Kommunikationsudfordringer til almen praksis 123 praktiserende læger (+ klinikpersonale) i Aal-borg Kommune.

    • Flowskema for arbejdsgangene er under opdatering og vanskeliggør implementering/udbre-delse af viden.

    PLO-K var enige i udfordringerne og efterspurgte flere anmodninger om dosisdispenseret medicin fra de medicinansvarlige i kommunen.

    Beslutning:

    Det besluttedes, at

    • den tværsektorielle gruppe indkaldes med henblik på en ny analyse, undersøgelse og hånd-tering af barrierer - med det formål, at sikre en yderligere udbredelse af dosisdispenseret medicin.

    • Kvalitetsenheden for almen praksis (Nord-KAP) inviteres med i den tværsektorielle gruppe.

    • Kommunalt Lægelig Udvalg får en ny status inden sommerferien 2021.

    2. c. Samarbejde mellem misbrugsområdet og almen praksis

    Sagsbeskrivelse

    PLO-K har, på foranledning af henvendelser fra almen praksis, bedt om at drøfte misbrugsområdet. Der har været eksempler på uoverensstemmelser mellem kommunens forventninger og mulighe-derne i almen praksis.

    Der er nævnt eksempler på emner, hvor der opleves uklarhed. Det drejer sig overordnet om beskri-velser af, hvem der:

    • Har ansvaret for månedlig attestering af ædruelighed ved generhvervelse af kørekort efter spirituskørsel?

  • 4/5

    • Skal forestå den månedlige urintest for diverse stoffer ved generhvervelse af kørekort ef-ter kørsel i stofpåvirket tilstand?

    • Har ansvaret for afrusning, herunder ordination af f.eks. klopoxid?

    • Har ansvar for ordination af antabus eller campral i forbindelse med alkoholbehandling?

    • Har ansvar for udtrapning af benzodiazepiner, når medicinen er købt ulovligt?

    • Har ansvar for udtrapning af benzodiazepiner, når pt. har misbrug af lægeordineret medi-cin?

    En løsning er en slags samarbejdsmodel, hvor der vil være en klar aftale om hvem, der gør hvad og hvordan, præcis som der er på andre områder

    Beslutning:

    Forud for dagens møde, havde der været drøftelse mellem Helle Skou og TinaMaria Larsen, hvor der var stor enighed om vigtigheden af, at der er åben og løbende dialog, og dermed at en drøftelse på KLU var relevant. Hermed er ønsket, at der i fællesskab findes en ramme, som kan understøtte et udbygget og smidigt samarbejde på området. På den baggrund bad TinaMaria Larsen leder af Rusmiddelafsnittet i Aalborg Kommune, Mette Havemann holde oplæg om snitflader mellem alment praktiserende læger og Rusmiddelafsnittet.

    I oplægget fra Mette Havemann (vedlagt) var der, med afsæt af de opstillede spørgsmål, fokus på dels en gennemgang af den eksisterende praksis på rusmiddelområdet, dels af lovgivningen på om-rådet.

    Der var på den baggrund enighed om, at området er komplekst og omfattet af skiftende lovgivning, hvilket gør det særdeles vanskeligt at manøvrere i almen praksis, hvor man måske relativt sjældent står i de konkrete udfordringer.

    Der var på den baggrund enighed om, at da almen praksis i høj grad har taget anvendelsen af sund-hedstilbud.aalborg.dk til sig, skal også denne side opdateres mere grundigt, så den i højere grad kan anvendes som opslagsværk.

    Kommunalt Lægelig Udvalg besluttede, at det ydermere var relevant at udarbejde en decideret sam-arbejdsaftale, med inddragelse af relevante parter på området, for dermed at forebygge fremtidige udfordringer i samarbejdet. TinaMaria Larsen har bolden ift. såvel opdatering af sundhedstilbud.aal-borg.dk, som udarbejdelse af en sådan samarbejdsaftale.

    3. a. Status på samarbejdet i forhold til attestområdet

    Sagsbeskrivelse

    Charlotte Houmøller Sprøgel giver en status på det samarbejde, der har været med PLO-K og kom-munal praksiskonsulent Pernille Smalbro Hylleberg i forhold til problematikker på attestområdet. Problematikken blev rejst af PLO-K på seneste møde i Kommunalt Lægelig Udvalg i februar 2020.

    Efterfølgende har der været afholdt et møde i juni 2020 mellem kommunal praksiskonsulent Pernille Hylleberg, leder af Sygedagpengehuset Anni Martens og konsulent Karen Jacobsen. På baggrund af mødet er udarbejdet et notat, som er formidlet til PLO-K og det er opfattelsen, at problematikken er håndteret. Hvis der måtte opstå spørgsmål, henstiller Jobcentret til, at de som vanligt håndteres i samarbejdet mellem kommunal praksiskonsulent og konsulenten i Jobcentret på området.

    Endvidere kan orienteres om, at Jobcenteret indgår i et projekt med Nord-KAP om statusattester. Formålet er at styrke og effektivisere samarbejdet mellem almen praksis og jobcentrene i forbin-delse med anmodning og besvarelse af statusattester. Der vil i den forbindelse blive afholdt under-visning(virtuel) i alle jobcenterets enheder i oktober måned 2020. Derudover gennemføres audit både før og efter gennemført undervisning, hvor 100 statusattester gennemgås. Audit gennemføres af Socialmedicinsk Enhed på Aalborg Universitetshospital.

  • 5/5

    Charlotte Houmøller Sprøgel gav en orientering om, at der tilbage til februar 2020 har været nævnt problematikker omkring bl.a. valg af attest, og betaling af attest, hvis ikke alle felter var udfyldt. Med det afholdte møde og udarbejdede notat er det vurderingen, at problematikkerne er håndteret, og at problematikker eller spørgsmål omkring attester som vanligt går til praksiskonsulent og konsulenten i jobcentret for afklaring.

    Der var opbakning fra PLO-K hertil.

    4. Eventuelt

    Charlotte Houmøller Sprøgel og Helle Skou orienterede om samarbejde med henblik på, at læge-praksis ved attester med behov for tolkebistand, bestiller tolk gennem Aalborg Kommunes tolkekon-tor. Praksiskonsulent Pernille Smalbro Hylleberg inddrages i samarbejdet med jobcentret herom. Fokus på smidig arbejdsgang og tydelig vejledning. Punktet tages med på kommende møde i Kom-munalt Lægelig Udvalg.

    Der blev givet en orientering om det forventede kommunale budget for 2021 fra den kommunale del af Kommunalt Lægelig Udvalg. Her var fokus på flere midler til plejehjem og handicapområdet. Der er endvidere bl.a. tilført ressourcer på beskæftigelsesområdet – som følge af en lav erhvervsvækst og Covid-19, og fokus på at få skabt flere fleksjob og få flere sårbare ledige i job, samt på socialom-rådet tilført midler til myndighedsbudgettet til udsatteområdet, samt øgede midler på udførerområdet til bl.a. håndholdte indsatser på gadeplan. Der er politisk opbakning til etablering af sundhedshuse i Løvvangen og i Nibe. Der er afsat ny økonomi til at iværksætte yderligere sundhedsfremme- og fo-rebyggelsesindsatser og herunder mindske den sociale ulighed i sundhed.

    Bente Graversen gav en orientering om status for reorganisering af Kommunalt Lægelig Udvalg, som blev drøftet på mødet i Kommunalt Lægelig Udvalg i februar 2020 i forbindelse med ajourføring af forretningsordenen for Kommunalt Lægelig Udvalg. Det er en overvejelse at udvide Kommunalt Lægelig Udvalg med repræsentation fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aalborg Kom-mune.

    En anden overvejelse er at invitere Jan Nybo, der er forløbsansvarlig overlæge på Aalborg Universi-tetshospital til et af de kommende møder i Kommunalt Lægelig Udvalg.

    Begge overvejelser blev bifaldt af Kommunalt Lægelig Udvalg.

    Bente Graversen fortalte, at den 3. december 2020 er berammet til næste møde i Kommunalt Læ-gelig Udvalg. Imidlertid er der behov for at overveje datoen og vende tilbage til mødedeltagerne.

  • Status for udbredelse af

    dosisdispenseret medicin

    KLU møde den 7. oktober 2020.

    Ved Ole Andersen, sundhedsstrategisk konsulent, Kvalitets- og Innovationsenheden

  • Tre fordele:

    1. Større sikkerhed i medicindoseringen

    2. Forbedrer arbejdsmiljøet

    3. Frigør kommunale personaleressourcer.

    Konklusion: Det vil vi gerne have mest mulig af… men det

    sker ikke af sig selv…

    Hvorfor dosisdispenseret medicin?

  • Situation i 2019: ca. 345 borgere i dosis

  • • Formål: at øge anvendelsen af dosisdispenseret medicin

    • Deltagere: PLO, Apotekerforeningen og Aalborg Kommune.

    • Metode: vi identificerede i fællesskab de oplevede barrierer

    for udbredelsen af dosisdispenseret medicin og handlede på

    dem… med lidt hjælp fra Covid-19 og IT systemleverandører.

    KLU nedsætter arbejdsgruppe

  • Manglende honorering af almen praksis ift. tidsforbrug ved

    opstart: Lavet honoreringsaftale.

    Uklarhed om pris: Lavet regneeksempler – koster typisk 10

    kr./uge EFTER medicintilskud (ved mere end 3 lægemidler).

    Medicinspild ved akutte ændringer (seponering af medicin):

    Medicininstruks er ændret så medicinansvarlige nu

    undtagelsesvist har mulighed for på lægens anmodning at

    tage pille ud af dosisrulle (eller æske) ved akutte ændringer,

    hvis de sikkert kan identificere pillen.

    Løste udfordringer for udbredelsen 1/2

  • Lægesystemer viste ikke, hvornår næste rulle begyndte og

    deadline for ændring af rullen: Det kan almen praksis nu se.

    Praktiserende læger ønsker ikke dosisdispenseret medicin

    hvis deres særligt sårbare patienter herefter ikke bliver tilset:

    Løst via lokale aftaler, der giver almen praksis sikkerhed for, at

    sårbare tilses - også ved medarbejderes sygdom og ferie.

    Organisering af implementeringsindsatsen i Ældre- og

    Handicapforvaltningen: Etableret intern koordineringsgruppe til

    understøttelse af lokal implementering.

    Løste udfordringer for udbredelsen 2/2

  • • 913 borgere med aktiv dosisdispenseret medicin

    • 6.303 borgere i FMK

    • Andel FMK-borgere med dosisdispenseret medicin: 14,5 %

    • Udvikling er stagneret selvom der er udbredelsespotentiale.

    • Eks. hvis alle plejehjem bør have den samme andel på dosis,

    som plejehjem, der har flest - er potentialet ca. 350 borgere

    (alene på plejeboligområdet).

    Resultat pr. 5. oktober 2020

  • • Mangler information til medarbejdere i

    Aalborg Kommune.

    • Vejledning (flowskema) ved ændringer

    af dosisdispenseret medicin er under

    opdatering.

    • Mangler generel information til almen

    praksis og målrettet dialog med nogle

    lægehuse.

    Fortsatte barrierer for udbredelse 1/2

  • • Brochure bør opdateres med f.eks. priseksempler.

    • Lægernes IT-systemer opleves af nogle som ”bøvlede”. I

    dialog med NordKAP om at lave undervisningstilbud.

    • Tidligere dårlige erfaringer i overgangene mellem sygehus og

    eget hjem og i forhold til speciallægepraksis?

    • Er kravet om, at borgere skal være i meget stabil medicinering

    for hårdt – set i lyset af forbedringen af lægesystemerne ved

    planlagte ændringer?

    • ???

    Fortsatte barrierer for udbredelse 2/2

  • • Den tværsektorielle gruppe indkaldes igen med henblik på en

    ny analyse, undersøgelse og håndtering af barrierer - med det

    formål, at sikre en yderligere udbredelse af dosisdispenseret

    medicin.

    • Det foreslås, at Kvalitetsenheden for almen praksis (NordKAP)

    inviteres med i den tværsektorielle gruppe.

    • Det foreslås, at KLU får en ny status inden sommerferien 2021.

    Næste skridt

  • Spørgsmål til videre drøftelse og afklaring i SUN

    Jf. henvendelse fra PLO-K formand, til videre drøftelse i KLU

    (Mail fra TinaMaria dateret 02.07.2020)

    - Generhvervelse af kørekort efter spirituskørsel - hvor skal patienten henvende sig, når politiet har bedt om en månedlig attestering af ædruelighed? I brevet skriver politiet, at patienten kan henvende sig til et misbrugscenter eller egen læge.

    Rusmiddelafsnittet har kendskab til, at politiet i deres skrivelser henviser til Rusmiddelafsnittet – men det er ikke en ydelse vi tilbyder eller som giver mening.

    En månedlig test, varslet, siger intet om, en borgers alkoholvaner – andet end status netop lige det tidspunkt/dag pgl. puster.

    Medmindre at borgeren er i et behandlingsforløb i Rusmiddelafsnittet Alkoholbehandling, så har Rusmiddelafsnittet mulighed, med borgerens samtykke, til at indgå et samarbejde omkring en månedlig attestering – dog med den usikkerhed, der også er forbundet heri, da borgeren ikke har dagligt fremmøde.

    Ligeledes er der allerede et velfungerende samarbejde med Kriminalforsorgen ifht. borgere, der har fået dom med vilkår om misbrugsbehandling.

    Rusmiddelafsnittet har løbende taget dialogen med politiet, når vi har borgere, der henvender sig med ovenstående henvisning, og har bekræftet, at vi ikke kan imødekomme denne ydelse (og at det ikke giver mening).

    - Generhvervelse af kørekort efter kørsel i stofpåvirket tilstand - hvem skal forestå månedlige urintest for div stoffer?

    Rusmiddelafsnittet har allerede et samarbejde med Ferle – tilbuddet fremgår også på KLIK;

    Urintest ifbm. generhvervelse af kørekort I forbindelse med generhvervelse af kørekort pga. dom for narkotika- eller medicinpåvirket kørsel, har Rusmiddelafsnittet indgået aftale med Ferle, som tilbyder at foretage de påkrævede urinprøver. Det er påkrævet, at man skal fremvise dokumentation for at være uafhængig af euforiserende stoffer eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, i forbindelse med generhvervelse af kørekortet, som følge af dom for kørsel i påvirket tilstand. Det betyder, at man skal aflægge 6 negative (rene) urinprøver, i løbet af 6 måneder. Urinprøverne skal aflægges med en måneds interval. Resultaterne skal indsendes løbende fra den instans som tager prøven.

  • Ferle kommer to gange om måneden i Rusmiddelafsnittets Visitation, hvor urinprøverne udføres i professionelle rammer, som fuldt ud overholder alle formalia. Ferle’s personale udfører screeningsanalysen med det samme. Hvis testen er positiv, sendes urinprøven til juridisk gyldig konfirmatorisk analyse (GC/MS-LC-MS/MS). Ferle tester for alle typer af narkotika samt hash. Analysesvar sendes krypteret til politiet og journalføres i henhold til persondataforordningen (GDPR). Ferle afsender og journalfører hver enkelt resultat i henhold til persondataforordningen (GDPR). Der kan fremsendes en samlet rapport over alle analyseresultater. Pris pr. urinprøve 495 kr. – betales på dagen (hertil kommer tillæg for evt. konfirmatorisk analyse). Har du en borger, som skal generhverve sit kørekort, skal du kontakte Christel Christensen fra Ferle for at booke første aftale. Christel sørger efterfølgende for kontakten til borgeren. Skal prøverne tages uvarslet klarer Christel også dette. Ud over ovenstående tilbud, kan Ferle også tilbyde en tilsvarende ydelse i fx samværssager. Ferle: Christel Christensen MRO, Ferle Produkter Aps 28562664 Lokation: Rusmiddelafsnittets Visitation og Udredning Badehusvej 1, st. 9000 Aalborg For udførelse af prøvetagning og analyse på andre lokationer end i Rusmiddelafsnittets Visitation, tilføjes et kørselstillæg på 300 kr. (København/omegn) og 550 kr. (resten af landet). Ved udført test i weekend + hellig-dage, tillægges 100% af testprisen.

    - Afrusning - hvem har ansvaret for afrusning, herunder ordination af fx klopoxid? Kommunen har ifølge Sundhedsloven pligt til at tilbyde anonym og gratis alkoholbehandling, men ved tidl. KLU møde har man fra misbrugscentret afvist, at dette omfatter ansvaret for afrusning. Holdningen var, at det er regionens ansvar, hvis en patient har brug for afrusning.

    Der tilbydes anonym og gratis alkoholbehandling jf. SUL § 141.

    Selve behandlingen er kognitiv og dobbeltfokuseret - baseret på samtaler med fokus på at ændre tanke og handlemønstre.

    Der er ikke sundhedsfagligt personale elle læge tilknyttet Rusmiddelafsnittet Alkoholbehandling.

    Såfremt borgeren selv giver udtryk for at have behov for medicinsk støtte/afrusning før behandlingsstart, herunder ordination af fx Klopoxid, så vil der ske en råd og vejledning til at søge egen læge for en vurdering heraf.

  • - Ansvar for ordination af antabus eller campral ifm alkoholbehandling? Hvorfor henvender patienter, der går i kommunal alkoholbehandling sig til egen læge for at få ordineret fx campral?

    Der tilbydes anonym og gratis alkoholbehandling jf. SUL § 141.

    Selve behandlingen er kognitiv og dobbeltfokuseret - baseret på samtaler med fokus på at ændre tanke og handlemønstre.

    Der er ikke sundhedsfagligt personale elle læge tilknyttet Rusmiddelafsnittet Alkoholbehandling.

    Såfremt borgeren selv giver udtryk for at have behov for medicinsk støtte/afrusning før behandlingsstart eller i løbet af behandlingen, så vil der ske en råd og vejledning til at søge egen læge for en vurdering heraf.

    Ordination af Antabus eller Campral er ikke en forudsætning for deltagelse i den ambulante Alkoholbehandling, ligesom ordination af Antabus eller Campral ikke forudsætter, at man er tilknyttet Rusmiddelafsnittets Alkoholbehandling.

    - Ansvar for udtrapning af benzodiazepiner, når pt. har købt medicinen ulovligt

    Der er tidligere indgået aftale om, at udtrapning af et illegalt benzodiazepin misbrug foregår i Rusmiddelafsnittets Substitutionsbehandling, hvor der er en lægekonsulent tilknyttet.

    Rusmiddelafsnittet har altså behandlingsansvaret for disse borgere – forudsat at borgeren lader sig indskrive i Substitutionsbehandlingen eller den ambulante Stof-behandling under nedtrapningen.

    Det er væsentligt at understrege, at der er tale om udtrapning ikke vedligehold, samt at der er tale om en målgruppe for hvem benzodiazepin ofte er hovedstoffet.

  • - Udtrapning af benzodiazepiner, når pt. har misbrug af lægeordineret medicin

    Dette er lægens ansvar. Lægen har iværksat behandlingen og står således også for udtrapningsplanen.

    Rusmiddelafsnittet vil gerne samarbejde omkring den enkelte borger, ifht. at vi sideløbende med en udtrapningsplan kan iværksætte behandling af borgerens afhængighed.

    Det er dog væsentligt at have fokus på, at en benzodiazepin nedtrapningsplan som oftest er meget længere end afhængighedsbehandlingen, der kan med fordel tænkes Rusmiddelafsnittets rolle ind fx i starten af nedtrapningplanen, samt igen ved afslutningen af planen, så borgeren fx har mulighed for at arbejde med hvilke tankemønstre og handlinger, der knytter sig til afhængigheden, således han/hun kan opnå den nødvendige viden til at bryde disse mønstre.

    /Mette Havemann, Leder af Rusmiddelafsnittet.