qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui
Års-og handleplan
5.årgang på Kokkedal Skole
2012-13
Team 5, AHJ, ABN, FCP,KHG,MGO,MJE,PST
ogCAL,BBA, LIA, PRR,YTI
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse..............................................................................................................................2Elevernes og klassernes trivsel og udvikling.......................................................................................2Forældresamarbejde.............................................................................................................................3Billedkunst............................................................................................................................................4Dansk....................................................................................................................................................6Engelsk...............................................................................................................................................12Historie...............................................................................................................................................13Håndarbejde........................................................................................................................................14Idræt....................................................................................................................................................16Kristendom.........................................................................................................................................17Læsebånd............................................................................................................................................19Matematik...........................................................................................................................................19Musik..................................................................................................................................................22Natur og teknik...................................................................................................................................22Sløjd....................................................................................................................................................22
Elevernes og klassernes trivsel og udvikling
Status: Vi er fire femte-klasser på årgangen med i alt ca. 80 børn.
Der er generelt en god tone mellem børnene
Børnene er meget forskellige socialt, fagligt og udviklingsmæssigt, men vi oplever rummelighed og tolerance børnene imellem.
Mange af børnene har fundet hinanden og leger sammen på kryds og tværs både her og i fritiden.
Hvis der opstår drillerier eller konflikter samler vi parterne og løser problemerne gennem samtale.
Mål At alle føler sig accepterede og trygge ved at være i klassen og på årgangen
Fastholde og anspore nysgerrighed
Børnene skal kunne arbejde og lære individuelt samt i grupper
Handleplan Lærerne tager imod børnene i klassen kl. 8.05
2
Afholde klassemøder hvor lege, frikvarterer, relationer og sprogbrug drøftes
Tage drillerier og konflikter alvorligt og følge op på de problemer der opstår
Børnene får nye pladser ca. 1 gang om måneden
Årets arbejde evalueres i klasserne og der tages højde for børnenes input.
At bakke op om at eleverne leger med hinanden på tværs af køn og venskaber i skolen og efter skoletid
Forebygge drillerier og konflikter
Arbejde med holddeling på tværs af klasserne ud fra faglige, sociale og interessemæssige faktorer
Evaluering: Samtale med den enkelte elev(elevsamtaler) samt med forældre(skole-hjem-samtaler /forældremøder)
Elevplanen
Klassesamtaler (alle, grupper, køn)
Iagttagelse af børnene/klassen i hverdagen
Løbende teamevaluering af børnene
Forældresamarbejde
StatusVi har i 4. klasse afholdt 2 forældrerepræsentantmøder, 2 forældremøder samt 2 skole/hjemsamtaler. Vi har også afholdt
sociale arrangementer. Derudover har vi holdt ekstraordinære samtaler med enkelte forældre på skolen eller pr. telefon,
når det har været nødvendigt.
Al skriftlig kommunikation er i det forløbne år primært forgået gennem forældre-intra
Vi oplever, at vi har et åbent og positivt forældresamarbejde med aktive og engagerede forældre.
Mål
At skabe en god kontakt mellem skole og hjem.
At alle børn er repræsenteret til skole/hjem samtaler, forældremøder og andre fælles arrangementer.
At forældrene kontakter os, hvis der er noget, de er i tvivl om, meget gerne på telefon eller pr. mail.
At vi sammen med forældrene løser misforståelser hurtigt.
At ugeplaner læses løbende hver uge. (Der forekommer ofte nye informationer og ændringer i løbet af ugen.)
Handleplan
Vi afholder møder med forældrerepræsentanterne, hvor vi planlægger årets forældremøder, arrangementer og
arbejdsopgaver. Dagsordenen til disse møder udarbejdes af forældre og lærere i samarbejde.
Vi afholder mindst to forældremøder om året. Forældremøderne vil alt efter indhold afholdes klassevis eller
samlet.
3
Vi kontakter de forældre, der gentagne gange ikke deltager i forældremøder
Stort set al skriftlig kommunikation foregår over forældreintra.
Hurtig forældrekontakt/lærerkontakt, hvis der opstår problemer med det enkelte barn fagligt eller socialt.
Kvalitetskriterier
Engagerede forældre, der deltager aktivt i børnenes skolegang og sociale liv.
Medansvarlige forældre, der tager ansvar for børnenes skolegang både fagligt og socialt.
Stort fremmøde
Løsning af konflikter børnene imellem løses på en positiv og konstruktiv måde, også fra forældre til forældre.
Evaluering
Løbende daglig dialog
På forældrerepræsentantmøder
På forældremøder
Skole/hjem samtaler
Billedkunst Formål
Formålet med undervisningen i billedkunst er iflg. Fælles Mål:
At eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som kommunikations- og udtryksmiddel.
Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.Dette betyder at vi i femte klasse skal arbejde med vores egne billedproduktioner i form af både plane billeder som fx tegninger, malerier og digitale billeder samt rumlige skulpturer og figurer. Da en væsentlig del af formålet med billedkunst er, at eleverne skal lære at iagttage, reflektere og forstå billedsproget vil vi løbende gennem året inddrage og tale om kunstens og kulturens billeder og kunstværker. Disse kunstværker vil i nogle af vores projekter også fungere som idebaggrund for elevernes egne billedarbejder.
Se link for specifikke målsætninger:http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Billedkunst/Trinmaal-for-faget-billedkunst-efter-5-klassetrin
Billedsamtalen
Billedsamtale er et centralt element i billedkunstundervisningen. Vi skal ikke kun tale om kunstens og kulturens billeder men også diskutere og samtale omkring elevernes egne billeder. I den forbindelse skal vi arbejde meget med at turde stå frem med sine produkter og vores ønske er, at eleverne tilegner sig en erkendelse af, at der ikke er noget facit i billedkunst, hvorfor ingen billedprodukter i sig selv er grimme eller forkerte. Det er vigtigt eleverne opnår udtryksglæde og lyst til at eksperimentere inden for billedarbejdet.
4
Faget billedkunst er opdelt i tre centrale kundskabs- og færdighedsområder:
- Billedfremstilling dvs. elevernes egne billedproduktioner- Billedkundskab dvs. elevernes evner til at analysere og samtale om billeder- Visuel kommunikation dvs. elevernes forståelse af, at billeder kan fortælle noget og deres evner tilselv at fortælle og udtrykke sig om noget via billeder
I praksis vil årets timer ikke ligge fast. I perioder vil de optræde som en time om ugen og i andre perioder vil der være blokke af timer og i perioder, vil der slet ikke være billedkunst på skemaet.
Vi har valgt i år at arbejde med et overordnet tema; IDENTITET.
Vi skal herunder bla. arbejde med
Menneskekroppen: Streg-/kridt tegninger, proportionsteknik, øjebliksbilleder, naturalistisk tilgang, plant billedarbejde.
Mig og min familie: Hirsprungske familie billede, reproduktion,målmand billedarbejde, kunstens- og kulturens billeder, analyse og billedsamtale, egen identitet kontra kunstens..
Et kig mod min fremtid: rummeligt billedarbejde, fortid, nutid, fremtid , collage, visuel kommunikation, billedsprog som udtryksmiddel.
Periodekendskab: neddykning i en bestemt periode, billedsamtale, billedkundskab, ide-baggrund for at reproducere kunst, perspektivering og sammenholdning med andre fag; kristendom, historie, dansk.
Der planlægges ture til Louisiana og Klatværket(Statens Museum for kunst) undervejs, når det passer ind!
Dansk I 5. klasse skal vi arbejde med følgende:
Gysergenren
Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt /evaluering
forklare samspillet mellem
genre, sprog, indhold og
situation
bruge kropssprog og
Eleverne skal:
Kende til gyserens
genretræk og væsentlige
danskfaglige begreber
Vi arbejder med grundbogen:
”Kun et gabende sort hul” af
Ellen Holmboe og Herdis
Toft samt et stort udvalg af
Optagelse af gyserfilm.
Højtlæsning.
De færdige gyserhistorier
5
stemme som
udtryksmiddel afpasset
efter genre og formål
læse alderssvarende skøn-
og faglitteratur og digitale
tekster hurtigt og sikkert
med god forståelse og
indlevelse
strukturere og skrive
tekster i forskellige fiktive
og ikke-fiktive genrer
indsamle og disponere
stof før skrivning samt
skrive fra ide til færdig
tekst
Være i stand til at læse
tekster højt med sikker
intonation og indlevelse
Udvikle deres
læseforståelsesstrategier for
at forstå og fortolke
gyserhistorier
Kunne bruge gyserens
genretræk i egne skriftlige
produkter
Kunne disponere egen tekst
ud fra en spændingskurve
gyserbøger til frilæsning
Læse og arbejde med
udvalgte gyserhistorier
Øve oplæsning af gysertekst
Eleverne skal med
udgangspunkt i det lærte selv
skrive gyserhistorier
Stave og grammatikkursus
Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt /evaluering
stave alle almindelige ord
sikkert, bruge korrekte
bøjningsformer og anvende
afsnit og hensigtsmæssig
tegnsætning
Opnå sikkerhed i korrekt
bøjning og stavning af
navneord, udsagnsord og
tillægsord samt stavning af
talord
Blive sikker i stavning af
Vi arbejder med
materialerne ”Ord bliver til
sætninger”, ”Stav 5”
suppleret med yderligere
materialer omkring de
enkelte områder som
Løbende evaluering
Diktater
Staveprøve ST5
6
skelne mellem hel- og
ledsætninger, kende de
vigtigste sætningsled og
have viden om forskellige
ordklasser og deres
funktion i sproget
søge forklaringer på ord og
fagudtryk i trykte og
elektroniske ordbøger
ord der ikke staves som de
udtales, herunder både
vokalforveksling og
konsonantforveksling samt
enslydende ord.
Lære om forholdsord
Lære korrekt brug af stort
bogstav samt korrekt brug
af kolon og spørgsmålstegn
Opnå opmærksomhed på at
sproget udvikler sig
Lære reglerne for hvornår
udtryk er skrevet i et ord
eller to ord
Lære at bruge ordbøger
hensigtsmæssigt i
forbindelse med stavning
og ordforklaringer
klassearbejde,
individuelt/differentieret
arbejde og hjemmearbejde.
Ordbog/opslagskursus
Forfatterskabslæsning: Hanne Kvist
Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt/evaluering
læse med øget bevidsthed
om eget udbytte af det
læste
fortolke, perspektivere og
forholde sig til tekster og
Eleverne skal:Kunne perspektivere tekster i forhold til egen erfaringsverdenopøve specifikke
Vi arbejder med
Grundbogen ”Trappen der
gik ovenpå” af Anna
Karlskov Skyggebjerg, der
indeholder uddrag af
Opgaver i grundbog
Læselog
Egne skriftlige
produktioner
7
andre udtryksformer ud fra
både oplevelse og analyse
kende betydningen af
sproglige og stilistiske
virkemidler
vise kendskab til både
genrers og enkelte
forfatterskabers særpræg
finde og forholde sig til
udtryk for værdier i andres
udsagn og i tekster og
andre udtryksformer
analytiske færdigheder i forhold til personkarakteristik, fortælleperspektiv, stilistiske virkemidler og genrekendskabkunne formulere og diskutere deres fortolkning af de litterære teksterKende til Hanne Kvists forfatterskab, værdier og særpræg
romaner, digte og noveller af
Hanne Kvist
Samt udvalgte bøger af
forfatteren
Læsekursus: Læsetræning, kildekritik og skønlitterær-/faglig læsning
Trinmål Undervisningsmål Handleplan Produkt/evaluering
Søge information på en
systematisk og kritisk måde
Anvende forskellige
læseteknikker
Eleverne skal kunne
orientere sig i faglitterære
bøger og hurtigt finde det
de søger
Eleverne skal lære at
Eleverne skal arbejde med
systemet ”Læs med” samt
et større udvalg af
faglitterære bøger om
emner der lægger op til
Skriftlige og mundtlige
indlæg hvor elevernes
argumentation og mening
kommer frem
Små paneldebatter
8
Argumentere, debattere og
informere
Bruge talesproget
forståeligt og klart i
samtale, samarbejde og
diskussion og fungere som
ordstyrer
diskutere, perspektivere og
argumentere ud fra
forskellige emner
Eleverne skal lære at
anvende kildekritik samt
forholde sig kritisk til det
de læser
Eleverne skal lære at
fungere som ordstyrer
diskussion
Eleverne vejledes i at være
kritiske i deres
informationssøgning
Eleverne skal tage stilling
til det de læser og
argumentere for deres egne
holdninger.
Litteraturundervisng/læseforståelse: ”Fra en anden klode” og ”Pigen uden arme”
Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt /evaluering
læse sig til danskfaglig
viden
læse sprogligt udviklende
tekster og bruge varierede
Eleverne skal lære om:
Genre
Personer
Tid og sted
Komposition
Vi arbejder med
grundbøgerne ”Fra en anden
klode” og ”Pigen uden
arme”
Den litterære
Litteratursamtaler i klassen
Egne produkter (novelle
og digt)
9
læseforståelsesstrategier
fortolke, perspektivere og
forholde sig til tekster og
andre udtryksformer ud fra
både oplevelse og analyse
kende betydningen af
sproglige og stilistiske
virkemidler
Fortællerforhold
Sproglige virkemidler
Grundlæggende
læseforståelsesstrategier
Eleverne skal kunne bruge
disse litteraturfaglige
værktøjer i arbejdet med
novellegenren og digte
”værktøjskasse”
gennemgåes og det lærte
bruges i arbejdet med
udvalgte noveller og digte.
Læsebånd
Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt /evaluering
udvikle og vedligeholde
hensigtsmæssige
læserutiner og oparbejde
læsekultur
At få læst hver dag og opnå
en god læserutine
Læse forskellige genrer
indenfor skønlitteratur og
Fast læsebånd i 20 minutter
hver morgen
Tiden til læsebånd bliver
taget fra de 4 første
Læselog
Læseprøve i slutningen af
skoleåret
10
udvikle læsehastighed og
tilpasse læsemåde til genre
og sværhedsgrad
faglitteratur
Udvikle elevernes
læsekompetencer
lektioner (5 minutter fra
hver lektier)og skal dække
et bredt spekter af
læseaktiviteter.
Udvalget af bøger til
læsebåndet vil til dels følge
de emner og forløb vi
arbejder med og vil derfor
omfatte: artikler,
tegneserier, engelske
frilæsningsbøger, fagbøger
indenfor historie/ natur-
teknik, brochurer,
vejledninger mv., samt
elevernes eget valg af
frilæsningsbøger
Avis – naturligvis (i år er intentionen også at lave en avis;-)) Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt/evalueringskrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper søge
søge information i digitale og trykte tekster og
Eleverne skal:Kende til avisens forskellige genrer.
Opnå forståelse for avisens layout
Vi arbejder med bogen ”Avis? – naturligvis, hvor avisens genrer og layout gennemgås.
Klasserne omdannes til en stor fælles redaktion hvor
Evalueringsark fra ”Avis? – naturligvis”
Plancher med spørgsmål og redaktionens opgaver
Responsgrupper
11
planlægge den efterfølgende skrivning
anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst
bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk
lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons
Stille undrende spørgsmål og lære selv at opsøge viden og bearbejde information.
Lære at interviewe
Eleverne skal kende til følgende begreber: rubrik, underrubrik, byline, brødtekst og mellemrubrik.
Tage digitalbilleder
Layoute egne tekster
Give respons
eleverne deles op i underredaktioner.
Hver redaktion laver plancher med undre-spørgsmål og områder de kunne tænke sig at undersøge.
Ved det daglige redaktionsmøde beslutter redaktionen hvilke artikler og indslag der skal arbejdes videre med.
De enkelte redaktionsgrupper giver respons på hinandens tekster.
Egen avis udgives
Engels k I år vil vi have ekstra fokus på at bruge engelsk tale så meget som overhovedet muligt. Vi vil opfordre eleverne til at svare/kommunikere på engelsk til lærere og elever.. Vi vil selv tale så meget engelsk som muligt. Det kan være nødvendigt at forklare og informere om opgaver på dansk, og det vil også være nødvendigt at oversætte noget af tiden. Grammatikken vil fortsat blive forklaret på dansk.
Der vil blive arbejdet med intensiv tekstlæsning, ordbogstræning, skriftlige opgaver med mere fokus på formulering af tekster, læseteater og rollespil/sketches.
Årsplanen følger Fælles Mål for engelsk. Det næste trinmål gælder fra til 5.-7. kl. Se i øvrigt undervisningsministeriets hjemmeside for yderligere oplysninger.http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Engelsk/Trinmaal-for-faget-engelsk-efter-7-klassetrin
Vi har valgt at arbejde med følgende mål på 5. klassetrin
Kommunikative færdigheder- forstå hovedindholdet og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen- forstå lyd- og billedmedier - forstå enkle skønlitterære og enkle sagprosatekster- fremlægge et forberedt emne fx i form af rollespil, billedmedieproduktion-
Sprog og sprogbrug- anvende et centralt ordforråd inden for udvalgte emner- udtrykke sig med klar og forståelig udtale- skrive engelsk med bevidsthed om centrale grammatiske regler om fx ordklasser, ental/flertal og udvalgte
verbers bøjning i tid.- Stave centrale og hyppigt forekommende ord
12
Sprogtilegnelse- vælge lytte- og læsestrategier efter formål fx lytte/læse efter hovedindhold, detaljer eller for oplevelsen- vælge kommunikationsstrategier fx kropssprog, mimik, bede om hjælp til at udtrykke sig- udnytte nogle af de muligheder der er for at anvende engelsk uden for skolen- anvende viden om ligheder mellem engelsk, dansk/modersmål og evt. andre sprog- foretage ”ord til ord” opslag i ordbog
Kultur- og samfundsforhold- kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med engelsk sprog,
sagprosa, lyd- og billedmedier- drage sammenligninger mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur
Emner i løbet af året:Kulturforhold i bl.a. USA, London (UK), South AfricaTraditioner, helligdageFood – drama, sketches –fx restaurantbesøg, indkøb, TV-køkkenGys og gruPopidolsAnimals
Materialer: Abracadabra - textbookThat´s it – textbookBrainstorm – skriveudviklingsmaterialeLet´s do it, Break – grammatikFrilæsningsbøger DramaDiverse film Spil It-programmer
Arbejdsform
Rollespil + dialogøvelserArbejdsformer inspireret af Cooperative LearningArbejde individuelt, parlæsning, fremlæggelser
EvalueringObservationer, små test og samtale.
Historie I 5 klasse vil vi tilrettelægge historie undervisningen med udgangspunkt i undervisningsministeriets beskrivelse af
trinmålene efter 6. klasse.
www.uvn.dk/service/publikationer/Folkeskolen/2009/Fælles-M
Eleverne i 5 klasse vil møde fortiden i tematiske emner om menneskers grundvilkår. I disse temaer, vil vi arbejde på
tværs af perioder og geografi.
Handleplan
13
Vores historiebøger i år er ”Ind i historien” for 5 klasse og Børnenes Verdens historie.” Ind i historien” er bygget
tematisk op og handler og Danmark og danskerne i fortid og nutid, mens Børnenes Verdenshistorie vender blikket ud
mod verden omkring os.
Vi laver en frise i klasserne, hvor de forskellige historiske begivenheder og perioder bliver placeret i forhold til nutiden.
Verden forandre sig og vi begynder på den næste store periode, der handler om reformationen. Udover dette bliver
Christoffer Columbus samt opdagelsesrejsende og slavehandel et større tema i 5 klasse.
ArbejdsformVi veksler mellem klasseundervisning og gruppearbejde.
Eleverne vil ind imellem arbejde i makkerpar med det historiske stof og der vil være temaer med krav om et skriftligt
produkt evt. en opgave/ planche til støtte af en mundtlig fremlæggelse .
Vi tager på ture ud af huset for at besøge museer, udstillinger etc.
DSAVi arbejder en del med begrebskort og forforståelse og uddrager nøgleviden.
EvalueringEvaluering af den daglige undervisning forgår henholdsvis mundligt i klassen og med den enkelte elev
Vi vil bedømme elevernes fremlæggelser
. Vi vil spørge ind til elevens egen opfattelse af faget
Håndarbejde
I 5. klasse har vi fokus på flg. trinmål for faget håndarbejde:
Undervisningen skal lede frem mod at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, så de bliver i
stand til at :
udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde
fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer
eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion
formgive og fremstille tekstile produkter
beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker
kende relevante fagudtryk
kende og efterleve sikkerheds- og sundhedskrav i undervisningen
præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund
Handleplan:
14
Gennem nedenstående forløb, vil vi have fokus på arbejdet med forskellige materialer, teknikker og
arbejdsformer. Undervisningen er bygget op, så eleverne gennem forløbene opbygger et bredt kendskab
til faget og dets muligheder.
Maskinsyet frisbee
Symaskinekørekort – herefter maskinsyede småarbejder (f.eks. mobiltaske, drager, bogbind )
Pennalhuse/toiletpung i plast og papir
Småting lavet af cykelslanger
Forklæder årgangen næste år vil kunne bruge i hjemkundskab
Filtning
Indføring i broderi - træksyning
Fællesbilleder
Skulpturer af stof
Praktisk produkt, der kan understøtte
Nogle af følgende emner: Snore, vævning på skolens hegn, knagerække strikning,
Arbejdsformer
Undervisningen foregår med hele klasser af gangen. Eleverne vil blive opdelt i makkerpar, der kan tage
ansvar for at hjælpe hinanden. Undervisningen er bygget op, så eleverne gennem undervisningsforløbene
opbygger et bredt kendskab til faget og dets muligheder.
Undervisningen er planlagt i forhold til UVMs mål
Formål for faget håndarbejdeFormålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der
knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå
samspillet mellem ide, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med
æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med ideudvikling og
arbejdsprocesser.
Stk. 2.
Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og
personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og
handle samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde.
15
Stk. 3.
Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig
materiel kultur, samt områder som arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler
endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende
elementer i undervisningen
Evaluering:
Eleverne præsenterer deres færdige produkter for klassen og redegør for deres arbejdsforløb.
Dansk som andetsprog:
Undervisningen vil blive støttet af billeder, praktiske øvelser, opskrifter skrevet med punkter,
mange gentagelser således at fagord og begreber gentages og indlæres.
Idræt 5. klasserne er alle slået sammen i faget idræt. Eleverne vil ofte være delt i 4 hold, hvor vi 4 lærere varetager undervisning inden for et idrætsområde. Efter 2 gange roterer holdene, så alle får afprøvet noget nyt.
Husk: Idrætstøj og passende sko (både inde og ude, hold øje med vejret!), håndklæde m.m. til badning. ALLE tager bad efter endt undervisning! Fritagelse fra idræt kræver seddel/kontaktbog hjemmefra.Der er afsat 3 timer om ugen til idræt. I første del af skoleåret har vi 4 lektioner idræt, og anden del af skoleåret har vi 2 lektioner. Ud fra fælles mål for faget idræt vil vi arbejde ud fra følgende 3 områder: Kroppen og dens muligheder, idrættens værdier og idrættens kultur.
Kroppen og idrætsundervisningen på 5. årgangÅrskalenderen er udarbejdet således, at eleverne kan videreudvikle kundskaber og færdigheder såsom at:
beherske flere former for løb, spring og kast
sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald
udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner
indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre
anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder
udarbejde og udføre serier og gymnastiske elementer i og på redskaber
udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder, som slagredskaber
deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil
anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning
anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse
16
kende opvarmningens formål og udførelse
færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terræn
Idrættens værdier og muligheder på 5. årgangÅrskalenderen er udarbejdet således, at eleverne kan tilegne sig større kendskab til idrættens værdier og muligheder via:
et større kendskab til lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse
ideudvikling til idrætsaktiviteter, både ude og inde
at eleverne forholder sig til tabe- og vindereaktioner i konkurrence
samarbejde og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter
Årskalenderen er udarbejdet ud fra Fælles mål:
http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Idraet/Trinmaal-for-faget-idraet-efter-5-klassetrin
Kristendom http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Kristendomskundskab/Trinmaal-efter-6-klassetrin-for-faget-kristendomskundskab
Der er en lektion pr. uge til kristendom på 5. årgang. De vil blive placeret enkeltvis eller samlet efter behov. Overordnet
vil årets temaer centreres omkring:
Livsfilosofi og etik
Bibelske fortællinger
Myter og legender i forskellige religioner
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
Eleverne skal kunne udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse
sprogs virkemidler.
- give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd
- udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen.
Eleverne skal arbejde med fortællinger fra Det gamle og Det nye Testamente og sætte dem i relief til eksistentielle
spørgsmål.
17
De skal vise interesse for og være i stand til at tale om tilværelsesspørgsmål, etik og moral, livet og døden, ud fra egne
erfaringer, og de skal kunne forstå og respektere religiøse fortællinger.
Det gør vi blandt andet via de emner og projekter, som vi skal arbejde med i løbet af året.
Emner, som der skal arbejdes med er:
- Munke , nonner og klostre i Middelalderen
- Mere om Symboler
- Lykke?
- Lignelser på spil
- Hjælpeorganisationer
- Hvor gemmer sandheden sig?
- Engle
- Medborgerskab i skolen
Årgangen er tilmeldt Folkekirkens Skoletjeneste, hvor nogle af klasserne skal deltage i følgende projekter i løbet af året: Påsketableauer, Guder og helte – myter på tværs, Hvem passer på mig?
Materialer:
Liv og religion, 5. grundbog.
På ekspedition – pc-spil, hvor man kommer rundt i Det gamle Testamentes fortællinger
Emne materiale og bøger om ovenstående emner
Internettet o.m.a.
DSA: Undervisningens udgangspunkt er at skabe forforståelse for eleverne i forhold til fagets svære emner og begreber. Vi vil
arbejde med begrebskort, betydningskort, dramatiseringer og benytte arbejdsmetoder, så eleverne sættes i stand til at
bruge de nye begreber.
18
Fælles mål for faget:
http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Kristendomskundskab/Trinmaal-efter-6-klassetrin-for-faget-kristendomskundskab/Livsfilosofi-og-etik
Evaluering:
Observationer, små test og samtale
Læsebånd
I 5. Klasse, vil der på årgangen, være fokus på at alle fag har andel i Læsebåndets indhold.
De forskellige fagteams byder løbende ind, når de har materialer til læsebåndet.
Vores fokus er at se læsefærdighed som et tværfagligt anliggende, at skabe nye pædagogiske og didaktiske
tiltag og at kunne tage udgangspunkt i den enkelte elevs læsemæssige og motivationsmæssige
forudsætninger.
Læsebåndet skal give både elever og lærere øget motivation.
Matematik http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Matematik/Trinmaal-for-faget-matematik-efter-6-klasse
Eleverne fortsætter med at arbejde fælles i en grundbog med et A4 kladdehæfte, hvori skriftlig opstilling trænes.I år er der særlig fokus på
Mundtlighed (fælles samtaler, små præsentationer, fremlæggelser, begrebskort, etc) Mere tekst i opgaverne end tidligere. Faglig læsning med fokus på tekstopgaver. Større krav til skriftlighed herunder kolonne opstilling Hyppigere brug af IT- tegneprogrammer, regneprogrammer Begrebs- og formel samling. Produceres af eleven selv, til støtte for fremtidig anvendelse af trykte
formelsamlinger/begrebsordbøger og som baggrund for arbejdet med dansk som andetsprog og faglig læsning
Anvendelse af elevintra til modtagelse, retning og aflevering af opgaver
Vi gør brug af Grundbog Sigma for 5
19
Mappe med ekstra sider. Individuelle behov. Her tages udgangspunkt i test fra 4..klasse – National test samt MG4.
Lommeregner Vinkelmåler, passer Regneprogrammer Tegneprogrammer Smartboard forløb Internet spil, lege osv.
VærkstederFormålet med værkstedsarbejdet er at
· Uddybe bogens emner efter behov· Variere den daglige undervisning· Arbejde med konkrete materialer· Give mulighed for faglig fordybelse· Differentiere undervisningen· Lære at samarbejde med andre (på tværs af klasserne)
Hvert værkstedsforløb består af mange små værksteder, som eleverne vælger imellem. I valget af opgaver er eleverne medbestemmende. De vælger sammen med deres makker(e) og i samråd med læreren, hvilke værksteder de vil arbejde i.
ArbejdsmapperUdover ”Sigma” og værkstederne vil eleverne få opgaver på kopisider. LektierEleverne vil regelmæssigt have lektier for. Tjek elevens egen lektiebog samt ugeplan, som opdateres løbende.
MATEMATIK 2012-13Emne Omtråde trinmål arbejdsmetoder Hvordan og med
hvadKompetencer
Repetition af færdigheder (fra 4.årgang)
De 4 regne-færdigheder samt brøker
bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal
undersøge, systematisere og begrunde matematisk med mulighed for inddragelse af konkrete materialer og andre repræsentationer samt ved brug af it
Holddeling på tværs af klasser efter behov og niveau, der arbejdesindividuelt samt i grupper med opgaver,materialekasser samt jepardy program
Tankegangs-kompetenceRepræsenta-tionskomp.
Rumfang Geometri undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer
arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser
Sigma , værksteder med måling, vejning og beregning, anv. afkonkrete måleinstrumenter, 3 dimensionelt
Tankegangs-kompetenceModellerings-kompetenceKommunika-tionskomp
20
spil og konkrete materialer
Vinkler Geometri kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler
Sigma m.m.måle, tegne, beregne
Symbolbeh.
Geometri på computer
Geometri bruge it til at undersøge og konstruere geometriske figurer
Geometer/GeogebraIndividuelt, kende til programmernes enkleste funktioner
Hjælpemid-delkomp.
Koordinat-systemer
Geometri arbejde med koordinatsystemet og opnå en begyndende forståelse for sammenhængen mellem tal og geometri
Sigma,eksempler fra medierne
ModelleringKommunika-tionskomp.
Sandsynlighed
og kombinatorik
Statistik og sandsynlighed
opnå erfaringer og udføre eksperimenter og spille spil, hvori tilfældighed og chance indgår
Andre bogsystemersamt konkrete materialer
Individuelt,spil i grupper og par
Problembeh.Ræssone-mentskomp.
Procent Tal og algebra kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning
Modellerings-kompetenceKommunika-tionskomp.
Division Tal og algebra anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger
Sigma, lommeregner, Excel
Hjælpe-middelkomp.
”Lange regnestykker”
Tal og algebra anvende regningsarternes hierarki
Regnemaskinesamtaler
Individueltparvis
Brøker Tal og algebra Udvide elevernes talbegreber til at omfatte decimaltal og enkle brøker
Træningsop-gaver, konkrete materialer
Sigma Tankegangs-kompetence
Tekststykker, problemløsning
Matematik i anvendelse
vende faglige redskaber og begreber, bl.a. beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk afbildning til løsningen af praktiske problemer
arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages
Tankegangs-kompetenceProblembe-handlings-kompetence
Læs og forstå matematik
Matematik i anvendelse
læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
Arbejde selvstændigt med læsebogs materiale
Problembeh.Kommuni-kationskomp
Matematik i København
Matematik i anvendelse
Ekskursion med fokus på iagttagelser af geometriske
Problem-behandlingRessonne-mentskomp.
21
former, mønstre og beregninger.Efterfølgende billedbehandling på IT
Repræsenta-tionskomp.
Indkøb Matematik i anvendelse
arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det nære samfundsliv og naturen
forberede og gennemføre mindre præsentationer af eget arbejde med matematik
Arbejde med tilbudsaviser, priser og rabati grupper
ModelleringKommuni-kation
Matematiske kompetencerI planlægningen af undervisningens mål og indhold skal eleverne have mulighed for at bygge videre på de matematiske kompetencer), de allerede har. Vi vil vælge aktiviteter, hvor flere kompetencer kommer i spil på samme tid, og løbende have for øje at alle kompetencer kommer spil i løbet af skoleåret. Det er særlig vigtigt, at aktiviteterne giver mulighed for dialog om og med matematik. Det er naturligt at de kompetencer, der peger på de mundtlige færdigheder kommer endnu mere i fokus nu hvor den mundtlige prøve i faget er blevet genindført.
Kvalitetskriterier
Når eleverne forstår at vælge en hensigtsmæssig regneart
Når eleverne forstår at bruge de begreber, der er blevet arbejdet med
Når eleverne føler lyst og glæde ved at arbejde med matematik
Når eleverne har oplevelsen af at matematik kan bruges til noget i hverdagen
Når eleverne er stand til at fordybe sig på hver sit niveau
Evaluering af undervisningen og af status for hver elev sker gennem
Observationer i den daglige undervisning
Løbende gennemsyn og registrering af elevernes hæfter og andre udleverede opgaver
Elevsamtaler
Enkle test efter hvert forløb
MG 5 og FG5 (elektronisk) ved udgangen af 5 klasse.
Musik Lærere i faget i 4. kl.:4A: LIA 4D, 4E og 4F: FCP
Status (4D, 4E og 4F)
22
Hver klasse har i 4. klasse haft 2 timer pr. uge året igennem.
Eleverne har i 4. klasse opnået færdigheder i og kendskab til Sang
o nyere sange (”hit”) valgt af eleverneo sangrepertoiret fra ”syng dansk” på DR
Rytmeinstrumentero holde en puls/rytmeo notation af rytmer i skemao selv at komponere rytmer
Andre instrumentero introduktion til ukulele og guitar (hhv. en akkord (D) og løse toner (D og A)o musikalsk sammenspil (rytmeinstrumenter, keyboards, bas)
Musikforståelseo ”Per Gynt” (Grieg) o Bluesmusik (“Story Of The Blues” dvs. en historisk/musikalsk gennemgang af
slaveriets betydning for udviklingen af forskellige ”genrer” og måder at syngepå, dvs. worksongs, call and response, spirituals, blues, godspel
o Godspel (bl.a. ”Nobody Knows The Trouble I’ve Seen”)o Rockmusik (Deep Purple)
Blues, rock og godspel indgik i et tema om brugen af menneskelige stemme i musikken
Undervisningsministeriets trinmål efter 6. klassetrin
http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Musik/Slutmaal-for-faget-musik-efter-6-klassetrin
I forhold til elevernes forudsætninger og ministeriets mål, vil undervisningen i 5D, 5E og 5F fokusere på følgende:
Musikudøvelse (”at spille musik”) Synge nyere og ældre danske sange og sange på andre sprog, især engelsk, norsk og svensk Deltage i flerstemmig sang Deltage i talekor Spille på forskellige sammenspilsinstrumenter Bruge notation til støtte for sammenspil (på rytmeinstrumenter) Deltage i enkelte fællesdanse
Musikalsk skaben: (”at lave musik”) Anvende musikinstrumenter og computer i skabende musikalsk arbejde Producere lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier Udføre fri rytmisk eller melodisk improvisation over en fastlagt akkordfølge Komponere enkle melodier eller små musikstykker, bl.a. ved hjælp af computer
Musikforståelse: (”at lytte til musik”) lytte opmærksomt og med forståelse til musik i forskellige genrer og stilarter
23
lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse og lytning genkende klang og beskrive virkemåde af en varieret række af instrumenter og gøre rede for deres
roller i sammenspilsrelationer identificere vigtige træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur og vise
kendskab til nogle centrale musikhistoriske skikkelser med tilknytning til disse perioder samtale om, hvordan musik optræder både som kunstnerisk udtryk og som vare
Handleplan
OrganisationPå 5. klassetrin har eleverne (kun) en musiktime pr. uge. Året igennem vil timerne blive læst således at klasserne i nogle perioder har 2 lektioner og i andre perioder ikke har musik. Desuden vil perioder med en lektion pr. uge også forekomme.
Det modul, hvor 5. klasse har musik vil ligge på samme position hele skoleåret.Fredag den 5/4 kl. 12.00 skal de to klasser til koncert i Konservatoriets Koncertsal.
IndholdMusikudøvelse
Sang (1-stemmig, 2-stemmig, kanonsang) Talekor Sammenspil Stomp Fællesdanse
Øvrige aktiviteter i løbet af 5. klasse:
Musikalsk skaben- Øvelser med (tillægs)ord, der beskriver følelser/humør, som kan illustreres med musik- Elever laver en historie (hjemme) hvor (flere af) disse ord indgår- Eleverne udforsker keyboards ved at undersøge instrumenternes lyde og rytmer (høretelefoner)- Eleverne sætter musik til deres historier (vha. keyboards og rytmeinstrumenter mm.)- Arbejde med improvisation på rytmeinstrumenter/metallofoner/klokkespil/keyboards- Kort stompforløb: Introduktion og selvstændigt arbejde (i grupper på 3 – 4)- Arbejde ved computerne- demonstration og selvstændigt arbejde med musikprogrammer (”Band In A Box” el.lign.)- prøve ”DJ-trainer” (el.lign.) fra emu.dk
Musikforståelse1. Mozart: ”Tryllefløjten”2. Bizet ”Carmen”3. Rapmusik4. ”Musik på tværs”5. Opgave om et musikinstrument
Ad 1 og 2:Baggrundsviden, opgaver og høre historien (lydbog)
24
Ad 3:Baggrundsviden, opgaver, måske fremstilling af rap
Ad 4:Forberedelse af koncerten den 5/4:Koncerten er bestilt gennem ”Musik på Tværs”, hvor Sjællands Symfoniorkester spiller(En stor del af) forberedelsen sker med opgaver fra hjemmesiden. Eleverne skal - i grupper på 1 eller 2 – vælge et værk fra programmet og lave en præsentation af værketProgrammet er:
Beethoven: 1. sats af "Skæbnesymfonien" Rossini: ouverturen til Wilhelm Tell (del af) Bizet: orkesteruddrag fra Carmen Nielsen: 2. sats af 2. symfoni Prokofieff: sats fra "Romeo og Julie" Ligeti 4. sats fra Concerto Romanesc Stravinskij: Troldmandens Dans fra "Ildfuglen
Koncerten varer 1 – 1½ time.
Ad 5:Opgave, hvor eleverne (to og to) fordyber sig i et af orkesterets instrumenter omfattende - Beskrivelse af instrumentet og dets virkemåde - Billede(r) af instrumentet - Musikeksempler, hvor instrumentet indgår
Kvalitetskriterier Sangglæde og glæden ved musikalsk udfoldelse sammen med andre Oplevelsen af at opleve og deltage i noget der ”lyder godt” Forøget viden om og indsigt i musik af mange forskellige genrer Den personlige tilfredshed med egne produkter
Evaluering Opføre sangene / numrene for de øvrige elever i klassen Samtale om, hvad der lød godt eller mindre godt og hvorfor Koncerten evalueres evt. med en opgave, der indeholder en anmeldelse Mindre skriftlig evaluering af stompforløbet Mundtlige tilbagemeldinger på den musikalske historie
5A
Status
Eleverne har i 4. kl. opnået færdigheder i og kendskab til
SangHerunder sang i mikrofon, salmer
Rytmeinstrumenter- holde en puls
25
- aflæse rytmenotation-
Andre instrumenter : keyboard, bas, guitar Sammenspil på disse instrumenter
Musikalsk skaben : lave egne raptekster, supplereet med trin eller rytmer
I samarbejde med danskfaget øvede klassen salmer, med temaet ”lys”, og var efterfølgende I kirken for at synge sammen , og for at høre orglet som instrument.
Undervisningen i 5. A
Musikudøvelse :- Synge nye og ældre danske sange, men også engelske , norske og svenske- Sange med flere stemmer, og talekor- Spille på sammenspilsinstrumenter- Deltage i fællesdanse/ trinforløb
Musikalsk skaben :- Anvende musikinstrumenter og computer i skabende musikalsk arbejde- Producere lydillustrationer til eventyr eller egne historier- Improvisere over en fastlagt akkordfølge
Musikforståelse : - lytte opmærksomt til musik i forskellige genrer og tider- lytte til levende musik - gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker- kende til træk fra den vesterlandske musikkultur, og kende forskellige musikhistoriske
skikkelser- samtale om musikkens rolle i dagliglivet
Handleplan :
Organisation : på 5. klassetrin har eleverne kun en time pr. uge. Det vil vi læse med to timer om ugen i nogle perioder.
Indhold
Musikudøvelse :- sang ( enstemmigt og flerstemmigt )- sammenspil- stomp- fællesdanse
Musikalsk skaben :- øvelser i at kombinere lyd med historiefortælling- improvisationsøvelser
26
- mindre stompforløb
Musikforståelse :
- Ibrahim electric (levende skolekoncert)- Mozart : Tryllefløjten ( baggrund, enkelte opgaver9- ”musik på tværs” ( vælge et værk fra programmet, og præsentere det )- Høre koncert i april (”musik på tværs”)
Kvalitetskriterier :
- sangglæde - deltage i fremførelse af vellykket lyd- personlig tilfredshed med egne produkter
Evaluering : - opføre numre for andre elever- samtale om forløb- lære konstruktiv kritik - evt. skriftlig evaluering af mindre forløb
Natur og teknik
Status:I 4. klasse har hver klasse arbejdet med de emner, der fremgår her:
Emner 5A 5D 5E 5F1 Åen – en biotop i nærområdet x x x x2 Krop og sundhed, lunger og hjerte x x x x3 Et land i Europa x x x x4 Naturkatastrofer x x x x5 Magnetisme x x6 Krogerup (høst af egne afgrøder, madlavning ) x x x x7 Kræfter og bevægelse x x8 Solsystemet x x9 Vand x x
Der har været benyttet disse arbejdsformer:
· Samtale om og beskrivelse af fænomener· Ekskursion (Åen og Krogerup) · Enkle forsøg i klassen eller i nt-lokalet· Løsning af opgaver, hjemme og på skolen· Informationssøgning (bøger og internet) i fbm. 3 og 4
27
· Selvstændigt arbejde med fremstilling af egen ”bog” om et selvvalgt, europæisk land· Fremstilling og fremlæggelse af PowerPointPræsentation i fbm. 4
Undervisningsministeriets slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrinLæs evt. hele ministeriets formulering her:Med baggrund i ministeriets trinmål for 6. kl. og elevernes forudsætninger skal vores undervisning i dette skoleår lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Den nære omverden Give eksempler på, hvordan nye egenskaber forekommer, når forskellige materialer og stoffer
blandes sammen Beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og
økosystemer Beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der
påvirker disse, som kost og motion Fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider Begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed Beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og
økosystemer Fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider
Udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber som styrke, isolerings- eller ledningsevne
Beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer
Sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning Beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der
påvirker disse, som kost og motion Begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed Beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser fra hverdagen Give eksempler på, hvordan nye egenskaber forekommer, når forskellige materialer og stoffer
blandes sammen
Den fjerne omverden
Beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variationer og naturlig bevægelse Forholde sig til mediernes fremstilling om naturfaglige forhold ud fra egen viden Beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår Redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig Knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer Kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele Kende hovedtræk af Jorden og livets udvikling Sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr
og planter Kende hovedtræk af Jorden og livets udvikling
28
Redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold Redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig Forholde sig til mediernes fremstilling om naturfaglige forhold ud fra egen viden
Menneskets samspil med naturen
Kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på
andre områder, som vand/spildevand og energiforsyning/forurening Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan
løses Give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på dyr og menneskers
levevilkår, herunder transport og landbrug Redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på
andre områder, som vand/spildevand og energiforsyning/forurening Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan
løses Redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der
knytter sig hertil
HandleplanVi vil året igennem arbejde med to bøger fra serien ”Fra natur til teknik” for 5.-6. klasse (Alinea’s forlag): ”Kommunikation” og ”Kredsløb”.Under hvert kundskabsområde er målene ovenfor nævnt således, at de mål der opfyldes igennem bogen ”Kommunikation” er nævnt først.
Arbejdsmåder og tankegangeUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i
åbne og lukkede opgaver designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og
hensigt kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler, herunder at alt levende
indeholder vand, og at metaller er gode ledere for strøm og varme formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og
faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver
Faglig læsning
29
Ved arbejdet med forskellige tekster lægges i undervisningen vægt på den faglige læsning som en gennemgående og vigtig disciplin, der skal sætte eleverne i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold.
Den faglige læsning understøttes af forskellige aktiviteter: markering/understregning af svære og vigtige ord i teksten udarbejdelse af ordliste med svære og vigtige ord øvelser i at forklare (mundtligt eller skriftligt) ordene fra listen begrebskort med nøgleord
DSA i faget natur og teknikEleverne vil i dette fag blive tilgodeset ved
at enkelte DSA-timer bruges til forforståelse den faglige læsning (se ovenfor)
Kvalitetskriterier
Når eleverne undrer sig og stiller spørgsmål om den natur og teknik, der omgiver dem
At eleverne bevarer deres nysgerrighed
Når eleverne ved iagttagelser og eksperimenter udvikler deres praktiske færdigheder og samarbejdsevne
Når eleverne aktivt indgår i diskussioner om naturfaglige emner
Evaluering
Samtale med eleverne
Vurdere elevernes engagement
Spørge og lytte til elevernes oplevelse af faget
Bedømme elevernes produkter
Evalueringsopgaver
Sløjd
Mål og indhold er beskrevet indenfor de 4 CFK’er, markeret med grå farve
30
Emne Design og produkt
Materiale- og værktøjs-kundskab
KulturTeknikker
Skabende processer
Varmebriks Eleverne skal sørge for, at søm og lister sidder pænt.
Eleverne afkorter fra lister. Lærer om målestok, vinkel, sav, fil og sandpapir.
Lærer om glæden ved at fremstille eget produkt, som kan anvendes i dagligdagen.
Enkeltarbejde.
Mobilholder Eleverne skal selv designe deres egen mobilholder. Billeder af færdige modeller vises.
Eleverne udskærer bl.a. fra fyrretræ. Slipper fantasien løs. Kan evt. males.
Tjekket, moderne, størrelse og hvilke andre træk skal gøre sig gældende for mobilholderen?
Har jeg designet en velproportio-neret mobilholder?Enkeltarbejde.
Dyr på hjul Færdig model. Får bl.a. kendskab til dekupørsave, kalkerpapir, rundstokke, boremaskiner og hjul.
Vigtigheden af hullets størrelse - og dermed også hjulets størrelse.
Enkeltarbejde eller arbejde i 2-mandsgrupper.
Køkkenrulle-holder
Eleverne skal selv designe deres holder, dog med det hensyn, at det skal passe til en standard-køkkenrulle.
Dekupørsav. Glæden ved at fremstille eget produkt, som kan anvendes i dagligdagen.
Design af hoved og fødder.Enkeltarbejde.
Spil, puslespil Som mellem-arbejde vil der blive lejlighed til at fremstille spil á la solitaire, mølle ol., samt udskære puslespil.
Dekupørsav, boremaskine.
Glæden ved at fremstille små gaver.
Kan jeg opfinde et nyt spil? Kan jeg designe et drilsk puslespil?Enkelt- og/eller gruppearbejde.
31
Små mænd med hår
Eleverne får igen, som mellemarbejde, mulighed for at fremstille små mænd af lister. Som inspiration vil trin-for-trin billeder vises.
Under dette forløb vil eleverne få kendskab til snitning, brændere og dekupørsave.
Ikke to mænd bliver ens og der er rig mulighed for at lade fantasien få frit løb.
Enkeltarbejde.
Ændringer kan forekomme
Slutmål for faget SløjdFra faghæftet for faget SLØJD. Undervisningsministeriet
Design og produktUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og ide over planlægning til udførelse og evaluering vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel formgive med personligt præg og i overensstemmelse med valg af tid og kultur eksperimentere med materiale, form, farve og funktion fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet.
Materiale- og værktøjskendskabUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ og metal forholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse.
KulturteknikkerUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
anvende nutidige teknologier anvende teknologier fra historiske perioder og fremmede kulturer drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund.
Skabende processerUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde
32
arbejde i en kreativ arbejdsproces vurdere egen arbejdsindsats.
33