Download - UCSJ - Det Bliver Aldrig Det Samme Igen
Det bliver alDrig Det
samme igenProjekt UCsj læring har sat os i bevægelse- båDe teknologisk, DiDaktisk og kUltUrelt
3
4
University College Sjælland er professions-
højskolen i Region Sjælland, som udbyder
10 mellemlange videregående uddannelser.
University College Sjælland har 11.000 stu-
derende og 600 medarbejdere fordelt på fire
campusser. University College Sjælland har
en omfattende efter- og videreuddannelse,
kursus- og formidlingsaktivitet med flere
tusinde studerende og deltagere på årsplan.
Center for Undervisningsmidler Sjælland er
en del af University College Sjælland, som
servicerer skoler mv. i hele Region Sjælland.
reDaktion Michael Jungfalk, Mikkel Jørnvil Nielsen, Ulla Grundtvig Brask og Carsten Sivertsen
iDé og ProjektleDelse PR Konsortiet
grafisk Design FILTENplus
foto Peter Jarvad
oPlag 1.200 eksemplarer
UDgivet af UCSJ Forlag
trykt UDgave ISBN 978-87-92717-12-2
e-UDgave ISBN 978-87-92717-13-9
www.UCsj.Dk
University College sjællanD
5
6 Fra bits and bytes til varige kulturforandringer
10 Sådan organiserede vi projektet
teknologi og DiDaktik
18 Licence to learn
24 Broadcasting er god udnyttelse af lærerressourcer
26 Super godt med fokus på it
28 De nordiske lande er vilde med vores viden
32 Fra faglig underviser til smilende skærmtrold
it i De fysiske fag
38 Svær start – men nu er de ikke til at stoppe
42 Nogle ting skal der hænder på
46 Min iPad er fantastisk til forberedelsen
nye roller for stUDerenDe og UnDervisere
50 De studerende skal også klædes på
52 Online-læring får de studerende ud af busken
56 ”Viden to go” styrker dialogen i undervisningslokalet
Det fleksible stUDie
62 Sammenhæng mellem teori og praktik går via nettet
66 Skepsis er vendt til stor tilfredshed
fra Projekt til hverDag
70 Det er vigtigt med eksterne øjne
74 Det bliver aldrig det samme igen
78 UCSJ Learning in a nutshell
6
At drage nytte af ny teknologi har i over 10 år
været en del af hverdagen på flere af University
College Sjællands grunduddannelser. På den
måde har vi oparbejdet en stor viden omkring,
hvad det betyder for både undervisere, stu-
derende og samfundet, at undervisning ikke
kun er noget, der finder sted, når en lærer
stiller sig foran sine elever i et klasseværelse.
Ved at integrere det bedste fra tilstedevæ-
relsesundervisningen med innovativ teknologi
er det vores klare overbevisning, at vi som
uddannelsesinstitution kan sikre, at vores stu-
derende står langt stærkere, når de skal gøre
sig gældende på fremtidens arbejdsmarked.
Derfor tog vi i 2010 en beslutning om at
søsætte projekt UCSJ Læring. I løbet af to
år ville vi investere kræfter, tid og penge i at
videreudvikle os, så vi ville:
• Bliveendnubedretilatinkluderenyteknologi
i vores undervisning.
• Ladevorestilegnedeerfaringerpådet
teknologiske område påvirke vores
grundlæggende, didaktiske overvejelser.
• Kunnetilbydekombinationenaftilstede-
værelsesundervisning og internetbaseret
undervisning på alle ni grunduddannelser.
• Fåpraktiskerfaringmedparallel-
undervisning.
• Skabestørrefleksibilitetfordestuderende.
viDen er til for at blive Delt
De to år er bag os nu – og det har været en
forrygende spændende tid, hvor vi har lært
utroligt meget alle steder i organisationen.
Vi har eksperimenteret og diskuteret. Vi har
været enige og uenige. Vi har haft opfattelser
og forventninger, som måtte revideres. Og vi
har erfaret, hvordan teknologi ikke bare handler
om tilførsel af nye muligheder men i høj grad
udfordrer hele vores måde at tænke på, når vi
tilrettelægger og gennemfører undervisningen.
Hvad vi har lært de seneste to år, vil vi ikke
bare holde for os selv. Som regionens største
institution for videregående uddannelser ser vi
det som en naturlighed at dele vores erfaringer
og holdninger med omverdenen, hvilket i sin
enkelthed også er hele omdrejningspunktet for
UCSJ Læring. Ja, man kan endda sige, at det at
dele viden er én af de mest fundamentale byg-
gesten for en moderne uddannelsesinstitution.
Det er først, når viden bliver delt, afprøvet og
udfordret, at den får værdi.
af hanne fisCherUDDaNNeLSeSDiRektøR
fra bits and bytes
til varige kUltUrforanDringer
7
Det lyder måske meget banalt. Men én af vores
erfaringer fra projektet er, at netop delingen
af viden åbner op for flere relevante og inte-
ressante problemstillinger. For det at dele ud
af sin viden kan virke lige så udfordrende for
nogle, som det kan være indlysende for andre.
Alene dét at ens undervisning ikke længere er
begrænset af fire vægge – men tværtimod
kan følges af studerende, der logger sig på
hjemmefra eller fra andre campusser – under-
streger, at der er tale om en anderledes og
uvant situation for underviseren. Læg dertil,
at undervisningen kunne tænkes at blive fulgt
af studerende i andre lande, blive lagret og set
igen og igen, blive delt med andre end studerende
(for eksempel andre undervisere), blive brugt
i nye sammenhænge osv. De nye teknologiske
muligheder udfordrer den traditionelle tænk-
ning med én lærer i ét klasselokale i én lektion
med ét hold studerende.
teknologi og DiDaktik
Ovenstående er bare ét eksempel på, at ind-
dragelse af ny teknologi ikke kun medfører
teknologiske spørgsmål. I ledelsen blev vi et
stykke inde i den toårige projektperiode meget
opmærksomme på dette, da vi fik kritik for at
have for lidt fokus på den didaktiske side af
sagen. Det var et berettiget og konstruktivt
indspil, som førte til justeringer på en række
områder. Først og fremmest fik projektet en
mere eksperimenterende karakter, hvilket var
den helt rette løsning, når det handler om at
prøve nyt, ændre vaner, udfordre sig selv og
åbne op. Dette skete blandt andet på to fælles
medarbejderkonferencer, hvor alle kunne se
eksempler på, hvordan der var blevet arbejdet
med de nye muligheder, hvordan løsningerne
konkret kunne se ud og hvilke perspektiver og
udfordringer, forandringerne kunne føre med
sig. En anden konsekvens af den omtalte kritik
var, at vi lagde mindre vægt på de eksakte,
kvantitative mål – og blev bedre til at dyrke
eksemplerne, intentionerne, erfaringerne og
eksperimenterne. Samlet bevirkede det, at flere
undervisere fik mod på at tage aktiv del i udvik-
lingen ved selv at turde at prøve kræfter med
den. Hvor udnyttelsen af moderne teknologi for
to år siden primært var i fokus på et par enkelte
af vores grunduddannelser og blandt de mest
entusiastiske ildsjæle, har projektet blandt
andet resulteret i, at langt flere undervisere
har taget mulighederne til sig.
Vi ved nu bedre end nogensinde før, at teknologien ikke løser alle problemer. Tværtimod har vi fået belyst, hvor vigtigt det er
– og fortsat vil være - med de nære, fysiske møder.
hanne fischerUddannelsesdirektør
8
nyt UnDervisningsDesign
UCSJ Læring har været et enestående projekt.
Vi har brudt med vanetænkningen og er blevet
tvunget til at finde løsninger uden for boksen,
efterhånden som vi har indset, at den nye
teknologi rokkede ved flere hundrede år gamle
undervisningsprincipper og overbevisninger. Vi
ved nu bedre end nogensinde før, at teknologien
ikke løser alle problemer. Tværtimod har vi fået
belyst, hvor vigtigt det er – og fortsat vil være
- med de nære, fysiske møder. Det gør sig ikke
mindst gældende for en professionshøjskole
som vores, hvor de studerendes faglighed i
meget høj grad har med levende mennesker
at gøre.
Ved at have en større indsigt i, hvad teknologien
kan og ikke kan, har vi fået bedre forudsæt-
ninger for at tilbyde et endnu højere niveau i
vores blended learning. Vi har fået praktiske
erfaringer med parallelundervisning, så vi nu ved
meget mere om, hvor det umiddelbart skaber
værdi, og hvor der opstår problemer. Al den
viden gør os i stand til at udvikle de mest kvali-
ficerede undervisningsforløb, hvor tilstedevæ-
relsesundervisning og netbaseret undervisning
supplerer hinanden med det bedste fra hver
verden. Vores nye undervisningsdesign skaber
øget synergi mellem aktiviteterne før, under
og efter selve undervisningssituationen, hvor
underviseren og de studerende mødes. Når vi
tilrettelægger undervisningen, fokuserer vi
således på denne måde:
1. før møDet: Den studerende, alene og
sammen med de medstuderende, forbereder
sig i samarbejde med underviseren til lektionen.
Der kan for eksempel inddrages netbaserede
øvelser, diskussioner i virtuelle fora og test.
2. UnDer møDet: De studerende og under-
viseren er til stede på samme tid og eventuelt
samme sted. Digitale ressourcer inddrages i
undervisningen, når det fagligt giver mening.
3. efter møDet: Netbaserede øvelser, op-
gaver og digitale ressourcer.
meDansvar for Den regionale UDvikling
Både i de offentlige institutioner og i det pri-
vate erhvervsliv er der brug for kompetente
medarbejdere for at kunne levere ydelser af
højeste kvalitet. Derfor tager vi vores forsy-
ningsforpligtelse yderst alvorligt, og dermed
har det ikke kun med University College Sjæl-
land at gøre, når vi bruger mange kræfter på
at ruste os til fremtiden.
Dermed udspringer hele idéen bag UCSJ Læring
fra en brændende ambition om, at bidrage yder-
ligere til Region Sjælland med det bedste vi kan.
Ved at gå forrest som uddannelsesinstitution
kan vi være med til at sikre et højt kompe-
tenceniveau inden for vitale områder som for
eksempel sundhed, forskning, hospitalsvæsen
og skolevæsen. De teknologiske muligheder,
som vi har investeret i og taget i brug, gør det
muligt at afkorte både mentale, demografiske
og geografiske afstande, så vi samlet set kom-
mer til at stå stærkere.
Dermed fastholder og udvikler vi vores position
som en attraktiv region at uddanne, arbejde
og bosætte sig i.
vi Deler vores viDen - natUrligvis
På vores hjemmeside kan du læse mere om både
projektet og vores 10 grunduddannelser. Vi
opdaterer løbende siderne med ny viden, flere
cases, videoklip og vores planer for at videre-
udvikle University College Sjælland.
I denne bog kan du læse en række artikler om
UCSJ Læring set fra forskellige vinkler og
perspektiver. Det er vores håb, at du vil finde
inspiration i projektet – og vi hører gerne fra
dig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller
lyst til at dele din viden med os.
Med venlig hilsen
Hanne Fischer
9
Det har vi lært
• VidenertilforatbliVedelt. Når vi deler ud af det bedste, vi har, skabes der ny værdi.
Og jo mere viden vi deler ud, desto mere får vi igen.
• Åbenhederenforudsætning. Ny teknologi handler ikke kun om bits and bytes - men udfordrer hele vores
måde at tænke på. Der skal skabes en åben og tillidsfuld diskussion om de didaktiske udfordringer og muligheder.
• nyteknologikanikkeerstattedetfysiskemøde.Det afgørende er at finde ud af, hvordan vi samlet
set kan udnytte det bedste fra tilstedeværelsesundervisningen og den netbaserede undervisning, så vi kan
tilbyde de studerende det optimale mix i form af blended learning.
• før,underogefter. Ved at kvalificere rammerne omkring forberedelse og efterbearbejdelse skabes der
også mere værdi i tilstedeværelsesundervisningen.
Det er først, når viden bliver delt, afprøvet og udfordret, at den får værdi.
hanne fischerUddannelsesdirektør
10
Direktionen var i hele projektperioden tæt inddraget i projektet. Det sikrede både ledel-
sesmæssigt ejerskab, fastholdelse af fokus i hele organisationen og korte beslutningsgange.
UCSJ Læring var et fast agendapunkt på hovedparten af direktionsmøderne i 2011 og 2012.
Direktionen består af fire personer, herunder UCSJ Lærings projektejer Hanne Fischer og
rektor Ulla Koch.
koorDinationsgrUPPen bestod af en række centralt placerede aktører i UCSJ. Blandt
andre projektejer og uddannelsesdirektør Hanne Fischer, forskningsprogramleder Karsten
Gynther, chefkonsulent Johny Lauritsen, mediechef Michael Jungfalk og projektleder Peter
Talarek-Andersen. Gruppen havde det overordnede projektansvar for UCSJ Læring og blandt
de vigtigste opgaver var at:
• SikreorganisatorisksammenhængskraftmellemdenformelleorganisationogUCSJLæring.
• Levereindspilogpush-strategiertildenformellelinjeorganisation.
• Sikredenledelsesmæssigeopbakningpådetdagligeplan.
• Udarbejdemålogunderstøttendestrategiersamtkoordinere,kvalificereogdrøfte
projektets muligheder og udfordringer med henblik på at sikre konstant fremdrift.
reflektionsgrUPPen bestod af medarbejdere, ledere og studerende fra UCSJ, og denne
bidrog med interne iagttagelser, holdninger og anbefalinger, som kunne være med til at justere
og sikre fremdriften i projektet. Blandt de særlige fokusområder var kompetenceudvikling,
uddannelsestilrettelæggelse, kommunikation og vidensdeling på tværs af UCSJs uddannelser
og lokationer.
såDan organisereDe vi Projektet
I et så omfattende projekt som UCSJ Læring er det vigtigtat vurdere, hvilke allerede eksisterende organisations-strukturer, man kan trække på - og hvilke der er behov forat etablere. I denne artikel er det kort beskrevet, hvilke roller og ansvar de forskellige enheder havde.
11
eksisterenDe enheDer i UCsj,som fUngereDe båDe før og efter Projektet:
• DIREKTIONEN
• IT-AFDELINGEN
• KONTORETFORTEKNOLOGI OGMETODE(TEME)
• REFERENCEGRUPPEFORTEME
• SUPERBRUGERE
læs mere om UCsj læring, ProjektenheDerne og De enkelte DelProjekter På www.UCsj.Dk
ProjektenheDer, etableret ifm. Projektet og neDlagt efter 2012
• KOORDINATIONSGRUPPEN
• REFLEKTIONSGRUPPEN
• FØLGEGRUPPEN
• DRIFTGRUPPEN
• DELPROJEKTER
12
Blended learning er den undervisningskultur
og det uddannelsesdesign, der udspringer af
University College Sjællands arbejde med at
understøtte vores uddannelser digitalt.
Blended learning kan defineres som undervis-
ning, der integrerer tilstedeværelsesundervis-
ning med netbaseret undervisning på en planlagt
og pædagogisk udbytterig måde.
hvaD er blenDeD learning?
Der er mange muligheder i blended learning. Man kan arbejde sammen på samme tid og på samme fysiske sted. Man kan arbejde netbaseret fra forskellige steder men på samme tid. Man kan også samarbejde asynkront – uafhængigt af både tid og sted.
karsten gyntherForskningsprogramleder
13
følgegrUPPen bestod af tre eksterne interessenter:
• SimonB.Heilesen,lektorinetmediervedInstitutforPsykologiog
Uddannelsesforskning, RUC.
• KristianMadsen,projektchef,VUCStorstrøm.
• BjørnIlsøe,lederafCenterforUndervisningsmidler,ProfessionshøjskolenUCC.
Følgegruppen blev nedsat for at komme med input og kaste et eksternt blik på UCSJ Læring.
Medlemmerne fungerede som koordinationsgruppens eksterne, strategiske sparringspartnere,
der på baggrund af egne erfaringer med lignende projekter kunne bidrage med konstruktive
spørgsmål, forslag og holdninger.
DriftgrUPPen bestod af tovholderne fra delprojekterne samt nogle af de afdelingsmæssige
ressourcer, der var tilknyttet UCSJ Læring. For eksempel medarbejdere, der skulle undervise
undervisere i brug af teknologier. Gruppen blev ledet af projektleder Peter Talarek-Andersen,
der havde til opgave at sørge for fremdrift og koordination indenfor delprojekterne. Den del af
driftsgruppens arbejde, som handlede om kurser og didaktisk udvikling, flyttedes undervejs i
projektet til Kontoret for Teknologi og Metode.
DelProjekterne Uddannelsestilrettelæggelse, Kompetenceudvikling samt Teknologiunder-
støttelse, drift og support blev nedsat for at sikre fokus, fremdrift og udvikling inden for en
række særligt vigtige områder med henblik på at transformere UCSJs ordinære uddannelser
til blended learning.
it afDelingen er ansvarlig for og leverer UCSJs digitale infrastruktur med henblik på at
understøtte uddannelser, undervisning, læring, administration, videndeling og innovation. Det
er centralt, at it-afdelingen både proaktivt og reaktivt understøtter projekter, som omhandler
digitalt understøttet undervisning.
kontoret for teknologi og metoDe (teme)
”TEME” er en del af UCSJs it-afdeling med ansvar for at være det afgørende bindeled mellem den
traditionelle it-teknologi og den didaktiske verden. Academic it kaldes det i andre lande. Med-
arbejdere fra TEME var centrale aktører under projekt UCSJ Læring og bidrog blandt andet med
undervisning, udvikling af digitale instruktioner, konceptudvikling og on-site besøg hos undervisere.
referenCegrUPPen for teme har til formål at være sparringspartnere og ’”testpiloter” for
både eksisterende og helt ny teknologi på hardware- og softwaresiden. Derved er UCSJ sikret
et stærkt brugerfokus i den teknologiske afprøvning og udvikling.
sUPerbrUgere fordelt på UCSJs adresser fungerer som daglige sparringspartnere for under-
viserne. Superbrugerne havde tidligere deltaget i et projektforløb med fokus på brugen af for
eksempel blogs og Wikies i undervisningen, som kunne bringes i spil under UCSJ Læring.
14
Chefkonsulent Johny Lauritsen (tidl. dekan for
Forskning og Udvikling) var en af de bærende
kræfter, da UCSJ Læring kom på tegnebrættet
og ind i ledelsens bevidsthed. På det tidspunkt
var der stort fokus på at finde langsigtede løs-
ninger på en række komplekse og strukturelle
krav, som både UCSJ og andre uddannelses-
institutioner måtte forholde sig til.
Afsættet for UCSJ Læring skal dermed findes i
flere in- og eksterne momenter, der sammen-
lagt skabte incitamentet for at gå nye veje.
Det handlede blandt andet om behovet for
at øge undervisernes digitale kompetencer,
kravet om at uddanne flere studerende for
færre ressourcer, anvende UCSJs bygninger
mere effektivt og de særlige geografiske
udfordringer i Region Sjælland. Ligeledes var
der stærke, interne kompetencer og erfaringer
at bygge på, når det g jaldt viden om digitale
undervisningsformer, men disse var ikke bredt
ud, og kom derfor ikke hele organisationen til
gavn.
- Vi prøvede fra starten at se på tværs af
hele organisationen for at binde den sammen
om et fælles, fagligt projekt, der vedrørte alle
undervisere. Det var også den tankegang, der
prægede måden, vi organiserede projektet på.
fokUs På Den tværgåenDe UDvikling
Chefkonsulent johny lauritsen
15
Den dagsorden, vi ville sætte i gang, skulle
handle om undervisning og didaktik på alle
UCSJs grunduddannelser, siger Johny Lau-
ritsen.
Hvem der skulle have ansvaret for projek-
tet, var derfor også et spørgsmål, der kunne
findes mange svar på. Beslutningen blev at
etablere et selvstændigt, tværgående pro-
jekt med afsæt i grunduddannelserne, der var
styret af en uddannelsesfaglig projektejer og
en koordinationsgruppe. Udviklingsbaseringen
blev i projektet sikret gennem etablering af
en intern Reflektionsgruppe og en ekstern
Følgegruppe. Disse var med til at sikre invol-
vering og nærhed til underviserne, ledere og
studerende, mens Koordinationsgruppen gav
projektet den ønskede fremdrift og beslut-
ningskraft. Samlet bevirkede projektorganisa-
tionen, at selve drivkraften for udviklingen kom
til at ligge decentralt, og de mange følgende
indsatser fra underviserne, blandt andet i
form af erfaringsbaserede videoklip, der kan
findes på UCSJs hjemmeside, er med til at holde
udviklingen i gang på brugerniveau.
16
17
teknologi og DiDaktik
18
Michael Jungfalk er som UCSJs mediechef
ansvarlig for it og kommunikation samt bib-
liotekstjenesten, og det er de to førstnævnte
enheder, der huserer side om side i den samme
fløj, hvor mængden af kabler på gulvet skaber
en vis risiko for at miste balancen. På bordene
ligger teknik af nyere og ældre dato og smarte
gadgets. I TV-studiet, der både bruges til at
eksperimentere og til at producere en række
indslag til UCSJs hjemmeside, står der videoka-
meraer fra de store af slagsen og ned til, hvad der
ligner en æske tændstikker. Blandt kollegerne
på kontorene fornemmes en legende form for
koncentration, og skulle man gå forgæves efter
den person, man søger, kan man med et par tryk
på skærmen ved hver dør hurtigt sende en sms til
vedkommende. Q ville trives her, hvor det roder
på den gode måde.
teknologi og metoDe
På denne gang, lige ved kaffeautomaten, finder
man kontoret for Teknologi og Metode. Poul Erik
Løvskovs og Lasse Højer-Pedersens navne er
kendt af alle UCSJs undervisere. Som de cen-
trale kræfter i Teknologi og Metode har de to
kolleger til opgave at udgøre det helt afgørende
bindeled mellem to vidt forskellige verdener;
den didaktiske og den teknologiske. Eller som
nogle snarere vil betegne det: Den virkelige og
den digitale verden. Afstanden og de følgende
problemstillinger i mødet mellem de to poler
er velkendte i mange organisationer. Der tales
forskellige sprog, hersker forskellige kulturer
og fokuseres på vidt forskellige ting.
Forskellene er ikke elimineret hos UCSJ. En
hardcore programmør, der beskæftiger sig
med digital infrastruktur, orienterer sig stadig
på en anden måde, end det er tilfældet for en
underviser. Men med Teknologi og Metodes mel-
lemkomst skabes den dialog og oversættelse,
der skal til, for at polerne kan mødes. Samtidig
Det er ikke svært at få associationer til Q fra en James Bond film, når man besøger Michael Jungfalk i Sorø. Her er godt nok ingen eksplosive kuglepenne, men kreativteten og entu-siasmen omkring tekniske løsninger er ikke til at tage fejl af.
liCenCe to learn
19
er der sket en kulturel udvikling i hele it-afde-
lingen, der bevirker, at man i høj grad har fokus
på undervisernes reelle hverdag, og ikke bare
de tekniske udfordringer.
teknologien er ikke Det vigtigste
- Det er tænkningen, det hele handler om, for-
tæller Michael Jungfalk, mens han går hen mod
whiteboardet på sit kontor. En elektronisk dims
på bordet følger hans bevægelser. Jungfalk har
placeret sin iPhone i et stykke elektronik og
monteret en mikrofon på skjorten, som samtidig
fungerer som sender. Nu kan han optage sig selv
med iPhonens udmærkede kamera, mens mikro-
fonen på skjorten sørger for god lyd. Senderen
sørger samtidig for, at iPhonen hele tiden filmer
i den rigtige retning. Perspektiverne er indly-
sende; på den måde kan en underviser optage
sig selv i aktion og efterfølgende bruge klippet
til for eksempel sin egen efterkritik eller lægge
det ud på nettet.
- Selv om det er let at blive begejstret for alle
mulige tekniske opfindelser og nye software-
programmer, er det slet ikke det, der er det
mest interessante. Derimod skal vi forstå, når
vi arbejder med teknologi her på UCSJ, at vi
vitterligt kan være med til at gøre en forskel,
når det handler om selve didaktikken, siger
Michael Jungfalk.
Én af de vigtigste opgaver for Teknologi og
Metode er dermed at stille både teknologien
og sig selv til rådighed på den helt rigtige måde.
Ikke belærende og med direktiver. Men med en
lyttende, lærende og pragmatisk tilgang til
tingene. Ligesom et stærkt aftagerperspektiv
er gældende for UCSJ på det helt overordnede
niveau, er det styrende for Michael Jungfalk
og hans afdeling, når det gælder om at skabe
koblingen mellem teknologi og didaktik.
Selv om det er let at blive begejstret for alle mulige tekniske opfindelser og nye software-programmer, er det slet ikke det, der er det mest interessante. Derimod skal vi forstå, når vi arbejder med teknologi her på UCSJ, at vi vitterligt kan være med til at gøre en forskel, når det handler om selve didaktikken.
michael jungfalkMediechef
20
Teknologi og Metodes tilgang til organisationen
kan under overskriften ”Inspiration og instruk-
tion” konkret beskrives således:
1. ansigt til ansigt
ifølge Michael Jungfalk er det et skråplan at tro,
at man ”bare lige” indfaser ny teknologi. selv de
dygtigste ildsjæle kan komme på glatis, når noget
ikke virker som tilsigtet. andre har mere basale
behov for overhovedet at se meningen med det
hele og at komme i gang. derfor er det vigtigt med
oplæring ansigt til ansigt. både Poul erik Løvskov
og Lasse Højer-Pedersen er hver uge i felten for
at undervise, demonstrere muligheder, lytte og
supportere. Mange frustrationer og problemer
er blevet løst og kommet i forkøbet på den måde.
i dette samspil med underviserne er der også
opstået helt nye løsninger.
de fysiske møder kan opdeles i tre niveauer:
• Organiseredekurserinitieretaf
it-afdelingen. disse annonceres primært
via intranettet, og det er op til de enkelte
undervisere at melde sig til.
• Kurserderafholdesefterforespørgselog
evt. kan være skræddersyede efter
specifikke behov.
• Åbneworkshopsderafholdespåde
respektive lokationer.
2. Digitale mUligheDer
der er etableret en række forskellige kanaler,
hvor man som underviser kan dygtiggøre sig, dele
viden og høre om andres erfaringer.
• teme.ucsj.dkerTeknologiogMetodesegen
hjemmeside med blogindlæg, oversigter, åbne
workshops,inspirationogmegetmere.
• tv.ucsj.dkerUCSJsTV-stationmedklipfra
både de forskellige grunduddannelser, projekter
og meget andet. Her er masser af eksempler på,
hvordan man kan inddrage video i undervisningen.
• itvejledninger.ucsj.dkindeholderetstortantal
instruktioner, der kan hjælpe den enkelte med
helt konkrete spørgsmål. ikke mindst denne tje-
neste er blevet meget populær – også hos andre
uddannelsesinstitutioner.
Ovenstående hjemmesider er åbne, så der er
adgangforalle.Vissefunktionerogsiderkræver
dogadgangskodeogerforbeholdtUCSJ.Her-
udover er der løbende blevet afholdt såkaldte
”webinarer”medforskelligetemaer.Disseweb-
konferencer har været åbne for alle undervisere
og har bestået af både forudbestemte temaer
og mulighed for ”fri leg”.
3. on-site besøg
dette er et frit og åbent tilbud om at få besøg
af teknologi og Metode, som kan stille skarpt på
netop de spørgsmål, der måtte være relevante
for de respektive undervisere. indholdsmæssigt
21
kan der for eksempel være tale om helt konkrete
spørgsmål om anvendelsen af specifikke metoder,
undervisning i udvalgte it-programmer eller mere
overordnede diskussioner om mulighederne i at
inddrage video, iPads eller apps i et undervis-
ningsforløb.
Herudover har Teknologi og Metode dyrket det,
de selv kalder forstyrrelsen. Her er det enheden
selv, der byder sig til med konkrete forslag, når
de kan se et potentiale. I kraft af deres gode
relationer, kan de for eksempel vælge pro-
aktivt at ”forstyrre” en uddannelseschef eller
en gruppe undervisere med en god idé. Med et
bredt netværk på tværs af alle grunduddannel-
serne og uddannelsesstederne, har Teknologi og
Metode fine forudsætninger for med nye øjne
at spotte muligheder, som man ikke selv tænker
over på uddannelserne.
På den måde har Teknologi og Metode indrettet
sit arbejde sådan, at de på den ene side sørger
for at kunne imødekomme og støtte, når der
efterspørges viden og kompetencer, men samti-
dig fastholder eget initiativ, så de proaktivt kan
bringe sig selv på banen med digitale handlemu-
ligheder, nye idéer og skæve indfald. At der også
skal være et vist tryk fra Teknologi og Metode
hænger sammen med visionen for UCSJ Læring:
Den ledelsesmæssige beslutning om at bringe sig
i front på den teknologiske bane ligger fast – men
vejen til at finde de bedste løsninger skal ske via
vidensdeling, eksperimenter og undervisernes
egen ansvarstagen.
tag et kUrsUs, øv Dig og kom i goD tiD!
Et meget vigtigt element i Teknologi og Metodes
arbejde handler om at skabe tryghed. Der er stor
respekt omkring, at det kan være en udfordring
Prisen for en iPaD er en goD historie
HosTeknologiogMetodekanalleunderviserelåneforskelligtudstyr.Mestpopulærer
iPads,menogsåforeksempeliPhones,webkameraerogvideoudstyrerpålisten.Hvad
derforventestilgengælderenlillehistorieomerfaringerne.Vedatlavesmåvideoklip
medbrugerneserfaringer,opbyggesenlangrækkegodeeksemplerpå,hvordanudstyret
erbrugtiundervisningen.Dererpladstilbådepositiveognegativeoplevelser,ogderer
ingenfasteformkravtil,hvordandetskalseud.Tværtimodskaberdetettroværdigtog
autentiskudtryk,nårdetkanses,atklippeneerenkleoglavetafbegyndere.Detgiverflere
modpåatbidrage,ogderskabesdermedeneffektivoguhøjtideligvidensdelingmellemde
aktører,dethelehandlerom.
Videoklippeneliggertilgængeligeforallepåtv.ucsj.dk
22
hele it-afDelingen er vigtig for Projektet
Iit-afdelingenerdetikkekunkontoretforTeknologiogMetode,
derhararbejdetforatgøreUCSJLæringtilensucces.Udoverat
sikreenstabildrift,somerenforudsætningforatkunnearbejde
medstoreudviklingsprojekter,harit-afdelingenblandtandet:
• ArbejdetkoncentreretmedatfjerneforhindringeriUCSJs
systemerogtekniskeset-up,somkunneståivejenfor
projektudviklingen.
• Sikretenløbendeogbrugerorienterettilpasningaf
eksisterendeognyesystemer.
• Sikretatallekanprintefraalletyperafcomputere,
iPads,tablets,mm.
• IndrettetUCSJssingle-sign-on,sådetogsåomfatter
webkonferencesystemerogandreUCSJLæring-services.
• ImplementeretGoogleAppssomværktøji
UCSJsit-systemer
• Udvidettilgængelighedenitelefonsupporten
(bådeåbningstidogsupportområder)
• Assisterettekniskvedmedarbejderkonferencerne.
for mange undervisere at skulle kaste sig ud på
dybt vand over for deres studerende; og endda
dele det med andre. Blot angsten for at tin-
gene ikke virker, når de studerende sidder klar i
undervisningslokalet, kan være en barriere. Men
risikoen for at noget ikke virker, kan selv den
dygtigste it-medarbejder ikke fjerne.
- Når man har med teknik at gøre, vil der somme
tider være noget, der ikke fungerer som forven-
tet. Det bedste man kan gøre er at følge disse
enkle råd: Tag et kursus, øv dig og kom i god tid!
Hvis man ikke øver sig og tillader sig selv at lave
nogle fejl, bliver man aldrig bedre. Som ved alt
andet nyt kræver det en indsats at komme i
gang, og derfor er hele kulturen omkring UCSJ
Læring også, at vi tager trin for trin, prøver os
frem, deler vores oplevelser og bliver klogere
sammen. Og når det så går galt, står vi klar til
at hjælpe, siger Michael Jungfalk, og løsriver
sin iPhone fra den bevægelige holder på bordet.
23
hvem har hvem?
Imangeorganisationerfindesderenholdningtil,atit-afdelingen
leversitegetliv–medegnefokusområderoginteresserogmed
sinegenkultur.Deternaturligvisufrugtbart.Medudviklingen
indenfordet,derbetegnessomacademic it,somnetophand-
leromatskabeetmeredynamiskogudbytterigtrummellem
teknikogdidaktik,erder imidlertidnyestrømninger igang.
DettegælderihøjgradpåUCSJ,hvorkontoretforTeknologi
ogMetodeeretgodteksempelpåAcademicit.
Endnuerdetdogsåledes,atTeknologiogMetodeerendelaf
it-afdelingen.Mendetkanogsåværeenstruktur,dervilblive
forandret.Ifremtidenkandetmegetvelblivesådan,atdeter
it-afdelingen,dererendelafTeknologiogMetode.Dervedvil
detbliveendnutydeligere,atdenfremmestefunktionforiter
atværeenunderstøttendeenhedfororganisationen.
Det har vi lært
• It-afdelingenskalstruktureres,såderfindeskompetencerogressourcertilatfungeresombindeledmellem
teknikere og undervisere. Det er udslagsgivende for at skabe den altafgørende synergi mellem teknologi og
didaktik. I UCSJ Læring blev dette bindeled udg jort af kontoret for Teknologi og Metode.
• Tilsvarendeskalderinterntiit-afdelingenskabesetgnidningsfritsamarbejdemellemdemedarbejdere,der
tager sig af den bagvedliggende teknologi, og dem der fungerer som bindeled til resten af organisationen.
• It-afdelingensbasaledriftogydelserskalfungerehverdag–deterenheltgrundlæggendeforudsætningfor
også at kunne beskæftige sig med udviklingsprojekter.
• Underviserneskaltilbydesoplæring,støtteogsupport.Bådeiformafetableredetilbud,påopfordringog
proaktivt.
nyttige links
teme.ucsj.dk - er Teknologi og Metodes
egen hjemmeside med blogindlæg,
oversigter, åbne workshops, inspiration
og meget mere.
tv.ucsj.dk - er UCSJs tv-station med klip
fra både de forskellige grunduddannelser,
projekter og meget andet.
itvejledninger.ucsj.dk - indeholder et
stort antal instruktioner, der kan hjælpe
den enkelte med helt konkrete spørgsmål.
24
Det skal virke fra start, og det skal være nemt og
let tilgængeligt både for studerende og under-
visere. Og sådan er det faktisk med webkonfe-
rencesystemet Adobe Connect, som underviser
Jan Rafn bruger til at sende sine undervisnings-
lektioner ud til alle de e-læringsstuderende, der
sidder rundt omkring på hele Sjælland.
- Vi har både ordinære studerende og e-læ-
ringsstuderende, og vi snakker hele tiden
om ressourceoptimering. Idéen om at bruge
broadcasting opstod, fordi vi havde et ønske om
i højere grad at samle de studerede, fortæller
Jan Rafn.
Det var logistisk svært, fordi de e-læringsstu-
derende fysisk kun er på uddannelsesstedet
Når Jan Rafn underviser de dagstuderende på fysiote-rapeutuddannelsen, bliver det filmet med webkamera, så også stedets e-læringsstuderende kan kigge med live hjemme fra stuerne. Broadcasting af undervisningen er en stor succes, og så er det slet ikke så teknisk svært at gå til, som nogle undervisere frygter, siger lektor, fysio-terapeut og cand.scient. Jan Rafn.
broaDCasting er goD UDnyttelse
af lærerressoUrCer
25
tre gange i løbet af to uger. Men brugen af et
webkonferencesystem blev løsningen, fordi det
med et webkamera i klasselokalet og den stu-
derendes opkobling på systemet hjemmefra er
muligt at samsende undervisningen.
- Nu kan de studerende koble sig op hjemmefra
og følge med i undervisningen. De kan både se
mig, og hvad jeg præsenterer på min computer.
Faktisk er der også mulighed for, at de kan chatte
med mig undervejs, men det har jeg valgt ikke at
bruge live, da det er forstyrrende for undervis-
ningen. Til gengæld kan de e-læringsstuderende
i pausen og bagefter chatte med mig i forhold
til undervisningen, og chatten bliver gemt, så de
altid kan gå tilbage og se, hvad jeg har svaret,
siger han.
sPring UD i Det
Han er positivt overrasket over, hvor forholdsvis
nemt systemet var at gå til, da it-afdelingens
medarbejdere først havde g jort det hele klar
til brug.
- Berøringsangsten for det tekniske er den
største barriere for benyttelse af de digitale
hjælpemidler. Men min erfaring er, at det er langt
nemmere, end man som underviser forestiller
sig. Så det handler i virkeligheden bare om at
kaste sig ud i det, siger Jan Rafn og tilføjer:
- Har man først kastet teknikforskrækkelsen fra
sig, bliver man mere tilbøjelig til at se muligheder
frem for begrænsninger i den digitale jungle.
Man bliver mere nysgerrig, og det bliver en
sport at finde gadgets, programmer eller apps,
der kan understøtte det didaktiske og faglige
indhold, man har for sin undervisning. Oftest
ender man faktisk med at fange de studerendes
interesse, hvilket både styrker deres motivation
og indlæring.
jan rafn er lektor, fysioterapeut og cand.scient. ved Campus næstved. - Har man først kastet teknikforskrækkelsen fra sig, bliver man mere tilbøjelig til at se muligheder frem for begrænsninger i den digitale jungle.
Det har vi lært
• Atmanpåuddannelsesinstitutionenskalsamlesåmangeunderviseresommuligt,nårsystemetskalibrug.
• Atteknikkenikkemåværeenbegrænsningisigselv.Deternemmereatgåtil,endmantror.
• Berøringsangstenfortonersig,nårmanprøversigfrem.
26
hvilke digitale hjælpemidler/it bruger du i din uddannelse?
Jeg har altid min bærbare computer med til undervisningen og studiedage. Derudover bruger jeg
ofte min smartphone til at gå på den fælles læringsplatform Fronter, Google Docs og min UCSJ-
e-mail. For nylig har jeg anskaffet mig en tablet, som jeg blandt andet bruger til at læse studie-
relevant litteratur på. Vi har i mindre omfang haft parallelundervisning i faget Dansk, Kultur og
Kommunikation. I samme fag har vi også haft netbaseret undervisning. For eksempel opgaver og
deltagelse i diskussionsfora på Fronter. Til vores visuelle projekter har jeg ofte benyttet mig af
et digitalkamera til videooptagelse. Vi har blandt andet filmatiseret en case, lavet en interaktiv
dukkefilm om mobning og produceret en dukkefilm om nogle uheldige pirater. Alle disse film har vi
g jort tilgængelige for alle på Youtube.
hvornår synes du, de digitale hjælpemidler fungerer bedst for dig?
Vores klasse er en del af et forsøg med Google Docs. Det er jeg utrolig glad for at arbejde med.
Jeg bruger hovedsageligt Google Docs til at digitalisere mit praktikdokument, så undervisere og
praktikvejledere kan se og kommentere det, som jeg skriver i min logbog og de opgaver, som jeg
uploader. Derudover har jeg også brugt det til vores skriftlige opgaver, hvor det særligt under
gruppearbejde har vist sig at være et rigtigt godt værktøj. Det gør os i stand til at følge med i,
hvad vi hver især skriver lige nu og her. Google Docs har helt klart strømlinet og forbedret opga-
Ulrik Christian Lerche er 27 år og stude-rende på pædagoguddannelsen på UCSJ i Slagelse.
sUPer goDt meD fokUs På it
Ulrik Christian lerche, pædagogstuderende på UCSJiSlagelse.
- Jeg har altid været meget interesseret i it og digitale virkemidler, så jeg har haft let ved at lære at anvende
de programmer og midler, som vi er blevet præsenteret for.
27
veskrivningen og samarbejdet med de andre studerende. Uddannelsens generelle fokus på it er
med til at inspirere og udvide vores horisont som pædagogstuderende.
er der noget, der ikke har fungeret for dig?
Det, at jeg har mit praktikdokument på nettet, stiller krav til, at min praktikvejleder er fortrolig
med en computer. Hvis vejlederen har haft problemer med det, har jeg måtte lære lidt fra mig, når
udfordringer er opstået. Men det har ikke været noget problem. I forhold til vores fælles system
Fronter kunne jeg godt ønske mig, at vores undervisere i højere grad ville benytte sig af Fronters
muligheder. Det er ofte tydeligt, hvilke undervisere der har været på kursus i lige netop dette.
synes du, der er for meget eller for lidt undervisning via nettet på uddannelsen?
Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde lidt mere parallelundervisning. Indtil videre har mulighederne
for interaktion på kryds og tværs af to eller flere hold ikke været brugt så meget. I forhold til
netbaseret undervisning synes jeg, at det har fungeret fint, når vi har skullet diskutere et givent
emne. Alle har mulighed for at komme til orde, og læreren er ikke under pres for at nå at gennemgå
noget materiale inden en lektions afslutning.
ser du nogen begrænsninger i forhold til, hvad man kan bruge it til på din uddannelse?
Ikke umiddelbart. Jeg ser mange muligheder hver gang, vi præsenteres for en ny opgave. It-ba-
seret undervisning behøver heller ikke at være stillesiddende, så jeg ser også muligheder for at
bruge det i mit linjefag, som er Sundhed, Krop og Bevægelse. Et eksempel på dette kunne være
et orienteringsløb med stregkoder ved hver post, som kan scannes af deltagernes smartphones.
føler du dig sikker i forhold til at bruge de programmer, som underviserne beder dig om at
anvende?
Jeg har altid været meget interesseret i it og digitale virkemidler, så jeg har haft let ved at lære
at anvende de programmer og midler, som vi er blevet præsenteret for.
For nylig har der været muligheder for at deltage i et kursus, som har haft det formål at klæde
os på til at bruge it i felten som pædagoger. Jeg deltog ikke selv i det, men er glad for, at UCSJ
Slagelse har fokus på, at ikke alle har de samme it-færdigheder.
28
Hvordan er det nu lige, man betjener mikro-
skoperne, kameraet eller pipetterne på labo-
ratoriet i Næstved? Hvis der er 25 studerende
i rummet og kun én underviser, kan lektionen
nemt gå alene med at give de samme praktiske
informationer.
- Vi tænkte, at det måtte kunne gøres smartere,
og det var faktisk sådan, ideen opstod. Vi så, at
it netop dér kunne være et rigtig godt redskab,
siger adjunkt Marianne Nielsen, der underviser
på bioanalytikeruddannelsen i Næstved.
I laboratoriet er der opsat QR-koder ved fem
apparaturer. Med en smartphone, en iPad eller
lignende håndholdt enhed med kamera kan de
studerende scanne koden og se en kort instruk-
tionsvideo, der viser, hvad de skal foretage sig
helt konkret ved netop det instrument.
- Det er rart, at vi som undervisere ikke skal give
de samme praktiske anvisninger i laboratorie-
undervisningen hele tiden. Dels frigiver det tid
til den ”rigtige” undervisning, og dels tror jeg,
det fremmer de studerendes motivation, at de
nemt kan komme videre i arbejdet. Og telefonen
har de jo i lommen alligevel, siger hun.
gang i Debatten
Det hele begyndte så småt som et forsknings-
projekt for en studerende fra Roskilde Univer-
sitet. Han havde lavet et QR-kodeprogram og
ønskede at afprøve det i praksis.
- Vi satte os sammen og fandt ud af, hvor det
ville give mening på denne uddannelse. Det blev
i laboratoriet, fortæller Marianne Nielsen.
Siden kom projekt UCSJ Læring til, og så blev
der for alvor gang i snakken om didaktik og it.
Der er blevet mere tid til direkte dialog, efter at bioanalytikeruddannelsen i Næstved installerede QR-koder ved fem tekniske instrumenter i laboratoriet. Med for eksempel en smartphone kan de studerende scanne koden ind og derefter se en instruktionsvideo, der på enkelt vis forklarer, hvad de skal gøre. Den idé er så god, at undervisere fra Finland forsøger sig med det samme. Også andre nordiske lande har vist interesse for projektet.
De norDiske lanDe er vilDe meD vores viDen
marianne nielsen er uddannet hospitalslaborant(nu bioanalytiker), men har siden taget blandt andet
en diplomuddannelse og en Master of science i biomedicinsk laboratorievidenskab. Hun har også en ph.d. i neurobiologi.
29
- Her på vores uddannelse har vi diskuteret det
meget, og det fortsætter vi med. Én ting er vi
enige om: At didaktikken bestemmer, hvilket red-
skab vi anvender. Aldrig omvendt, siger Marianne
Nielsen, der sammen med andre undervisere
på bioanalytikeruddannelsen har produceret
cirka 10 undervisningsvideoer fordelt på fire
hovedtemaer.
- Vi er glade for konceptet, og de studerende
er meget tilfredse. Vi må konstatere, at det er
en stor succes, siger Marianne Nielsen.
Hun har ved forskellige konferencer i nordiske
lande fortalt om QR-koderne i laboratoriet,
og på et universitet i Finland har man tilmed
adopteret konceptet.
- Universitetet bruger det, selv om det er
på dansk. Men måske kan det oversættes til
engelsk, og det vil gøre det noget nemmere for
dem, fortæller Marianne Nielsen, der er varm
fortaler for vidensdeling - også når det handler
om it og læring.
- Der foregår så meget lige nu på det område,
og vi skal blive bedre til at dele de erfaringer,
vi får, mener Marianne Nielsen.
Hun så gerne, at der havde været lidt mere at
læne sig op ad, inden hun og kollegerne gik i gang
med at tænke mere it ind i undervisningen i 2011.
Marianne Nielsen er dog ikke bange for at prøve
nye ting af, så hun hoppede ud i det med stor
iver - og visse betænkeligheder i begyndelsen.
- Til at begynde med følte jeg og mine kolleger,
at tæppet blev revet væk under os. På én gang
blev vi bedt om at omtænke uddannelsen til at
være med 25 procent netbaseret læring, og vi
blev bedt om at oprette en egentlig e-lærings-
uddannelse. Vi havde heldigvis en del erfaring
med it i undervisningen. Alligevel var det en stor
mundfuld for os at omlægge til e-læring.
båDe åben og kritisk
Underviserne på bioanalytikeruddannelsen
valgte at gribe udfordringen praktisk an.
- Vi prøvede som det første at få redskabs-
kassen i orden og undersøgte meget grundigt,
30
hvad andre havde g jort og hvorfor. Så startede
vi stille og roligt op med at arbejde med under-
visningsmateriale med lyd og billeder.
Marianne Nielsen og hendes kolleger på bio-
analytikeruddannelsen var ambitiøse fra start.
- Vi ville ikke gå på kompromis med kvaliteten
i undervisningen, og vi ville slet ikke ligne et
elektronisk brevskolekursus.
Den satsning kom til at koste meget forbere-
delsestid, men underviserne fandt efterhånden
ud af, hvad der var fornuftigt at bruge af tid
på. Erfaringer med it er der nu masser af på
uddannelsen. Nogle af dem handler også om,
hvad der ikke fungerer.
- Vi forsøgte os for eksempel med broadcasting
af undervisningen, så vi kunne undervise et hold
på 40 studerende samtidig med, at vi fik de fem
e-læringsstuderende med hjemme i stuerne.
Men det kom aldrig til at fungere, så vi anven-
der ikke længere broadcasting, siger Marianne
Nielsen, der dog ikke har mistet begejstringen
for it og læring af den grund. Hun mener blot, vi
skal forholde os kritisk til anvendelsen og hele
tiden have øje for målet med at benytte it som
hjælpemiddel i undervisningen.
- Gør vi det på den rigtige måde? Det er fortsat
en relevant debat. Vi er slet ikke færdige med
at udvikle it’en på vores uddannelse, men det er
vigtigt, at vi ikke lader os forblænde af it, siger
Marianne Nielsen.
Det har vi lært
- At didaktikken er vigtigere end it. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den konkrete opgave og vurdere,
om den er egnet til it.
- At underviserne ikke skal være bange for at prøve noget af. Men man må tage et lille skridt ad gangen og
acceptere, at man indimellem må gå på kompromis. Hvis underviseren stræber efter det perfekte hver gang,
han/hun laver noget med it, tager det for lang tid, og man mister motivationen.
- At det kan betale sig at bruge både interne og eksterne netværk, når man kaster sig ud i et it-projekt, for
man lærer af andres erfaringer og kommer dermed bedre fra start.
SCaN kODeN, Og høR MeRe OM, hVORDaN QR-kODeR BRUgeS i UNDeRViSNiNgeN
31
32
Der var de praktiske udfordringer, og der var
de didaktiske/pædagogiske. Cand. comm. Astrid
Hestbech fra pædagoguddannelsen i Slagelse
synes, at begge var med til at sætte en stopper
for udviklingen af forsøget med parallelun-
dervisningen - undervisning som foregår på
én adresse, men som sendes med kamera via
nettet direkte til studerende, der sidder i en
helt anden by.
- Helt konkret så skete der det, at vi fik indrettet
et lokale i Slagelse med teknisk udstyr til paral-
lelundervisning. Men stort set inden vi nåede i
gang, voksede antallet af studerende til 38, og
der var kun plads til 20 i lokalet. Samtidig lukkede
man vores afdeling i Holbæk, som det ellers var
oplagt for os at samtænke undervisning med,
siger Astrid Hestbech.
En anden stor udfordring var underviserens
nye rolle.
- Mange undervisere så det som en meget
udfordrende rolle, hvor der kom mere fokus på
personens fremtoning end på det faglige ind-
hold. Mange frygtede, at undervisningsformen
kom til at ændre indholdet, og at det i højere
grad kom til at handle om iscenesættelse, for-
tæller Astrid Hestbech, der var den underviser,
som nåede at levere tre parallelundervisnings-
lektioner fra Campus Slagelse.
en goD iDé
- Jeg skulle lige vænne mig til det, men synes
egentlig, der er muligheder i formen. Paral-
lelundervisningen gør det tydeligt, at vi også i
planlægning og formidling må medtænke, hvor-
dan man gebærder sig i forhold til et kamera
”Jeg vil ikke stå og lege skuespiller” og ”Mest form og ikke så meget fokus på fagligt indhold”. Sådan lød nogle af de kritiske røster, da pædagoguddannelsen i Slagelse og Vordingborg, som nogle af de eneste i 2011 kastede sig ud i at afprøve parallelundervis-ning. Det blev kun til i alt tre parallellektioner, for så forsvandt det grundlag, der skulle give undervisningsformen mening. Parallelundervisningen er indtil videre ikke blevet den store succes, som UCSJ Læring havde håbet på. Men læringsformen rummer fortsat kolossale muligheder, der bare venter på at blive prøvet af.
fra faglig UnDerviser til
smilenDe skærmtrolD
33
og i den virtuelle formidling generelt. For vi skal
levere undervisning af høj kvalitet. Det kræver
grundig forberedelse til hver enkelt undervis-
ningsgang, men så kan undervisningen også nå
de studerende og give dem et fagligt udbytte,
vurderer hun og tilføjer, at der er en fare for,
at undervisningen kan virke overfladisk for de
fjernstuderende.
- Men overfladiskhed behøver ikke nødvendigvis
være negativt. De studerende har i forvejen
meget at navigere rundt i, så det med at få et
overblik er også nyttigt. Det er ikke kun faglig
fordybelse, der virker som læring, mener Astrid
Hestbech.
Hun tror faktisk på, at parallelundervisning kan
komme til at fungere - i kombination med andre
læringsformer.
- Men det skal tænkes igennem fra start. Hvor
giver det mening? Og hvordan klæder vi under-
viserne på til den nye lærerrolle? Og så skal de
rigtige rammer være til stede, så det kan lade
sig gøre, siger hun.
teknikken var klar
Nina Zuidema, der er projektkoordinator i it-af-
delingen hos UCSJ, nikker genkendende til
meget af det, som underviser Astrid Hestbech
påpeger.
- Vi havde teknikken i orden i projektet, og
underviserne blev tilbudt kurser, både før vi
begyndte og undervejs i forløbet. Så de var klar
til det praktiske, men vi havde undervurderet,
hvor stor en opgave det er for underviserne at
koble det tekniske sammen med det didaktiske,
siger Nina Zuidema, der anerkender, at det er
en helt anden måde at tænke undervisning på.
- Det stod hurtigt klart, at man ikke bare kan
gå ind i et lokale for parallelundervisning og
snakke om et fagligt emne i 45 minutter. Der skal
meget mere variation ind over. Og derudover
havde mange undervisere det ganske enkelt
svært med det at stå foran et kamera. Det tog
fokus fra selve idéen om parallelundervisning,
vurderer Nina Zuidema.
Der blev ikke leveret en færdig drejebog om
parallelundervisning til underviserne, for der
var ganske enkelt ikke mange andre, der havde
prøvet noget lignende. De, der havde, var ikke
helt sammenlignelige organisationer. Undervi-
serne havde intet at læne sig op ad.
- Budskabet om, at det her ikke var en spare-
øvelse, men derimod en mulighed for at ekspe-
rimentere og lege med en ny læringsform, kom
meget sent i forløbet. Det gav helt sikkert en
del modstand til at begynde med, siger Peter
Talarek-Andersen, der var projektleder for
UCSJ Læring.
34
Det tager tiD
Han betegner parallelundervisningen som en
”blandet succes”.
- Satsningen blev ikke det, vi havde håbet på. På
den anden side har parallelundervisningen åbnet
en motorvej i forhold til, hvad video kan bruges
til i undervisningen generelt. De erfaringer, som
underviserne har g jort sig med udnyttelse af
video som et pædagogisk redskab, er vanvittig
nyttige, og dem får vi gavn af også fremover,
siger Peter Talarek-Andersen.
Han tror også på, at parallelundervisningen
har en stor fremtid. Men der er behov for mere
tid til at finde frem til, hvordan og hvor formen
skaber værdi.
- Jeg ser parallelundervisning på internationalt
niveau, hvor vores studerende sidder i Roskilde
eller Nykøbing Falster og snakker med en af
de store, anerkendte forskere i USA. Jeg ser,
studerende der kommunikerer på tværs, og
jeg ser et tæt samarbejde med andre profes-
sionshøjskoler. Der er masser af muligheder i
parallelundervisningen, siger han.
35
Den Parallelle UnDervisning
- CampusSlagelse,pædagoguddannelsen,
eksperimenteredemedparallelundervisning
mellemtomatrikler:VordingborgogSlagelse.
- UnderviserenstodfysiskiSlagelse.
- Undervisningenforegikpåpædagoguddan-
nelsens1.semester,ogoplæggethandlede
ombørnogungesmediebrug.
- Lektionenindeholdtblandtandet
PowerPoint-showviasmartboardmed
tekst,billederogvideoklip.Undervisningen
varenvekslingmellemunderviseroplæg,
gruppearbejdeogfællesdebatter.
- Underviseroplæggenevaredemaksimalsyv
minutteradgangen.
- Undervisningenvaredeialttogange
45minutter.
hvaD er ParallelUnDervisning?
- Parallelundervisningerundervisning,hvorde
studerendeersamletpåtoellerflere
lokaliteterimindrehold.
- Undervisningenertilrettelagtparalleltitid,
såenunderviserkanunderviseflerehold
samtidigt.
- Densynkronekommunikationmellemdeto
lokationerunderstøttesafvideokonfe-
rencefaciliteter,interaktivewhiteboardsamt
eventueltandredigitaleinteraktive
teknologier,somkanmotiveredestuderede
tilatdeltageaktivtiundervisningen.
- Videokonferenceteknologierkandesuden
anvendestilatkommunikeremedgæstelærere,
somikkefysiskvilkunnedeltageiundervis-
ningenforeksempelgæstelærerefraandre
deleaflandetellerfraudlandet.
36
37
it i De fysiske fag
38
At bruge sine hænder og mærke muskler, led og kroppens
komplekse bevægelser. Det kan man ikke genskabe på en
computer.
- Hvilken type viden kan de studerende tilegne sig på
digital vis? Det var virkelig en stor udfordring i begyn-
delsen af dette projekt at finde ud af, hvor det giver
mening at anvende it i undervisningen, siger Anne Vollen,
der er underviser og programkoordinator
for e-læring på fysioterapeutuddannelsen
i Næstved.
Projektet UCSJ Læring blev lanceret sam-
tidig med udmeldinger, der handlede om
svære økonomiske tider for organisatio-
nen UCSJ. Det var ifølge uddannelsesleder
Jørgen Brandt ”uheldig timing”, og konse-
kvensen var en generel skepsis.
- Det var uheldigt at sætte nytænkning om didaktik og
læring i søen og få underviserne til at tænke kreativt i
forhold til egen praksis, når det blev ledsaget af krav om
Det er fysioterapeutuddannelsens store udfordring at få det bedste ud af de digitale undervisningsmulighe-der i et fag, hvor praksisnære læringssituationer er så essentielle. Efter to år er underviserne i Næstved i fuldt sving med at finde en balance mellem it og praktisk læring, så man kan udnytte det bedste fra de to verdener. Og nu er underviserne så godt i gang, at de ærgrer sig over, at projektet officielt er slut.
svær start
- men nU er De ikke til at stoPPe
jørgen brandt er fysioterapeut, Cand.pæd. og uddannelses-leder for fysioterapeut-uddannelsen i næstved.-Vimåkonstatere,atdenerfaring, det giver de studerende at stå med problemet fysisk i hænderne og i kontakt med et andet menneske, ikke kan erstattes af en computer.
39
økonomiske besparelser, mener Jørgen Brandt.
- Jeg var egentlig meget begejstret, da ledelsen
snakkede om, at vi skulle have fokus på læring,
men jeg synes jo ikke, at teknologi alene er vejen
til læring, siger Jørgen Brandt, der dog var én
af dem, der hurtigt kastede sig over den nye
it-udfordring.
- Jeg sprang bare ud i det med nogle e-læ-
ringsobjekter af forskellig art, som tog mig
en hulens masse tid at lave i begyndelsen. Men
jeg erfarede, at de studerende var utroligt
glade for dem, og det var min motivation til at
arbejde videre og forfine dem yderligere, siger
Jørgen Brandt.
tekniske UDforDringer
De studerende er især begejstrede for e-læ-
ringsobjekterne, fordi de giver mulighed for at
få gentaget afgrænsede dele af det faglige
stof lige præcis på det tidspunkt, hvor de har
brug for viden. Derfor bliver Jørgen Brandt
ved med at lave flere af dem, men kun hvor de
”giver mening”.
- Vi må konstatere, at den erfaring, det giver
de studerende at stå med problemet fysisk i
hænderne og i kontakt med et andet menneske,
ikke kan erstattes af en computer. Den kinæ-
stetiske læring er en uadskillelig del af dét at
blive fysioterapeut, lyder hans vurdering.
Fysioterapeuternes bevidst didaktiske over-
vejelser omkring læringsstile har været et
langt sejt træk, hvor underviserne hele tiden
er blevet udfordret på det tekniske.
- Bare det at vænne sig til at skulle se sig selv
på video er grænseoverskridende for de fleste
af os. Så kommer perfektionismen ind over, og
man vil gerne fremstå helt perfekt på de små
film. Men det er umuligt, har vi fundet ud af, og
man må virkelig gå på kompromis med, hvordan
man tager sig ud, smiler Anne Vollen.
40
Hun har også erfaret, at hendes forberedelse
som underviser skal tilrettelægges på en helt
anden og endnu mere præcis måde, når det er
formidling via for eksempel e-læringsobjekter
på nettet.
- Du er nødt til at være ekstrem skarpt og præcis
vide, hvor du vil hen med alt, du siger og viser.
Der er ikke tid eller mulighed for at forklare alle
mellemregningerne. En videosekvens skal kunne
tale for sig selv. Det tager derfor længere tid
at forberede sig, siger hun.
gerne mere af Det
Konklusionen fra både Anne Vollen og Jørgen
Brandt er derfor: Hvis man vil lave gode ting,
tager det lang tid.
De tilkendegiver dog begge to, at implemente-
ringen af de digitale hjælpemidler i undervisnin-
gen nu er så succesfuld, at underviserne ønsker
at fortsætte det gode arbejde.
- Der er en stor nysgerrighed, og vi har lyst til
at vidensdele med hinanden, når vi gør os nogle
erfaringer med, hvad der virker og ikke virker.
Derfor håber jeg personligt, at satsningen på it
fortsætter, selv om projektet er officielt slut,
siger Anne Vollen.
Uddannelsesleder Jørgen Brandt er enig og
tilføjer:
- Det tog lidt tid at komme i gang med projektet,
fordi vi var i tvivl om, hvordan vi kunne bruge de
nye muligheder. Men nu er gryden i kog, og så
kommer idéerne dumpende. Vi vil gerne finde en
vej til at vedligeholde og bliver endnu bedre på
området, siger han.
Det har vi lært
• Ate-læringaldrigkanståalenepåfysioterapeutuddannelsen.Hervilkropsliglæringaltidværedetvigtigste.
• Athurtig,godtekniskassistanceernødvendig,nårmanskalsættesigindinytsoftware,menellerser
learning by doing den eneste vej i projekter som UCSJ Læring.
• Athvisdetskalværeensuccesfordestuderendeogforunderviseren,måtidenikkespildespåteknologi,
der ikke virker.
- en videosekvens skal kunne tale for sig selv. det tager derfor længere tid at forberede sig, siger anne vollen, der er underviser og
programkoordinator for e-læring på fysioterapeutuddannelsen i næstved.
41
42
Evernote, Educreation, Jing, Skype og Google
Docs. Ordvolapyk?
Ikke for underviser Lisbeth Kern Hansen, der
arbejder på Campus Næstved. Hun har g jort sig
egne erfaringer med de fleste af disse program-
mer og systemer og ser nogle rigtig gode sup-
plerende muligheder i alle de tekniske nyskabelser.
Siden hun for to år siden gik aktivt ind i projekt
UCSJ Læring, har hun produceret mere end 50
e-læringsobjekter om blandt andet anatomi.
Hvad sker der i skulderen, når vi fører armen i vej-
ret, og hvor tilhæfter tommelfingerens muskler?
- E-læringsobjeker, der kombinerer det visuelle
med det auditive, har den fordel, at de studerende
kan høre og se dem lige så mange gange, de har
brug for det og lige på det tidspunkt, hvor det
er mest relevant, siger Lisbeth Kern Hansen.
Mange programmer er også nyttige i undervise-
rens arbejde med at vejlede i skriftlige opgaver.
Screencastprogrammet Jing er for eksempel et
program, der optager lyd og alt det, underviseren
foretager sig på skærmen. Underviseren kan
altså gennemgå dokumentet og give kommen-
tarer til de forskellige afsnit. Det svarer næsten
til, at underviser og studerende sidder ved siden
af hinanden og sammen bladrer dokumentet
igennem.
- Den mundtlige feedback kan blive mere fyl-
dig og nuanceret og betoninger med stemmen
giver en ekstra dimension. Det kan gøres ved et
relativt lille tidsforbrug for underviseren. De
På ergoterapeutuddannelsen i Næstved har lektor og studievejleder Lisbeth Kern Hansen produceret mindst 50 små, korte undervisningslektioner, som de studerende kan se og lytte til på deres computer. De nye digitale undervisningsredskaber er fantastiske, men de kan og skal aldrig erstatte den personlige underviser-studerenderelation, mener hun.
nogle ting SKAL Der hænDer På
lisbeth kern hansen er lektor, studievejleder og master i sundhedspædagogik på ergoterapeutuddannelsen i næstved.
-Vivedpositivt,atitpåvoresuddannelsefungerereffektivt i undervisningsfaserne før og efter lektionerne,
men at vi som undervisere også er nødt til at stå ansigt til ansigt med den studerende.
43
studerende oplever at have en tæt kontakt med
underviseren, når de hører stemmen frem for
kun at læse ordene. Alt i alt en gevinst for begge
parter, mener Lisbeth Kern Hansen.
før og efter
Men Lisbeth Kern Hansen er ikke gået naivt og
ukritisk ind i den digitale undervisningsverden.
- Det har været vigtigt for mine kolleger og mig
at gøre os nogle didaktiske overvejelser omkring,
hvornår digitale læremidler er brugbare, og
hvornår de ikke er. Vi ved positivt, at it på vores
uddannelse fungerer effektivt i undervisnings-
faserne før og efter lektionerne, men at vi som
undervisere også er nødt til at stå ansigt til ansigt
med den studerende. Ikke mindst når det gælder
koblingen mellem teori og praksis og den konkrete
udførelse af faget, siger Lisbeth Kern Hansen.
- Vi kalder det blended learning, når vi både
fastholder den mere traditionelle undervis-
ningssituation og kombinerer det med digitale
læremidler. Det virker godt, fordi vi har forskel-
lige måde at lære på.
Den personlige kontakt med den studerende
er nemlig fortsat den vigtigste, mener Lisbeth
Kern Hansen.
- Som undervisere vil vi ikke undvære den direkte
personlige kontakt med den studerende. Her i
Næstved er vi et lille uddannelsessted, og vi tror,
at den tætte kontakt virker forpligtende og
dermed er med til at motivere den studerende
i uddannelsen. Vi har i den personlige kontakt
en mulighed for at have føling med de stude-
rende - hvad er deres behov, hvad profiterer
de af og er der behov for, at vi griber ind?
ler er også læring
Hendes erfaring er, at det er uhyre vigtigt, at
den studerende føler sig set.
- Det er motiverende for den studerende, at vi
44
hele tiden forsøger at matche kravene til deres
færdigheder og anerkender deres indsats - præ-
cis som på enhver anden arbejdsplads, siger hun.
- Der er bare nogle ting i dette fag, som vi ikke
kan klare over computeren: E-læring virker ikke,
når jeg skal fortælle, hvordan korsbåndet er
placeret i knæet. Men det virker, når jeg giver
de studerende en klump ler og beder dem lave
en model af et knæ. Så skal de gengive det, de
har hørt og set, og det er ofte en anden sag end
blot at have set det. Og jeg kan stå ved dem og
vejlede undervejs. Det giver mening, siger Lis-
beth Kern Hansen, der også tillægger det stor
psykologisk værdi, at den studerende mærker
underviserens ægte engagement.
- Jeg har forsøgt at lave mine e-læringsobjekter
så dagligdagsagtige i sprog og formidling som
muligt. Så tæt på en almindelig dialog som man
kan. De studerende er også glade for mulighe-
derne, og de fortæller mig: ”Det er næsten som
om du sidder hjemme i min stue, Lisbeth”. Men
jeg vil aldrig slippe den personlige dialog, for jeg
tror, at den følelsesmæssige relation mellem
den studerende og mig styrker dem i at lære.
De skal mærke mit engagement lige præcis dér,
hvor det lykkes for dem at lære stoffet, og denne
individuelle tilgang kan jeg ikke klare digitalt, siger
Lisbeth Kern Hansen.
Færre og færre undervisningslektioner på
uddannelsesstedet er et faktum på ergotera-
peutuddannelsen, men det betyder ikke, at de
studerende skal studere mindre.
- De timer, vi har sammen her på skolen, skal vi
udnytte optimalt med den personlige relation og
den skræddersyede undervisning til holdene. Men
alt det, der ligger før og efter, kan vi med stor
gavn udnytte via de mange digitale muligheder,
siger Lisbeth Kern Hansen.
45
Det har vi lært
• Atteknikkenskalværedriftsikkerforbådeunderviserogstuderende.Programmerneskaludenproblemerkunne
åbnes og afspilles.
• Lydkvalitetenskalværeitop.Ellersbrugerdenstuderendealtformegettidpåathøredetindtalte.
• Lydfilertildestuderendeskalværepåomkringfemminutter.Ikkelængere.
• Ate-læringsobjektermedlydogbillederaltidbørlavesietprogram,hvordenstuderendeharmulighedforat
sætte lektionen på ”pause”. Så slipper de for at starte helt forfra for at få gentaget en sætning.
46
hvilke digitale hjælpemidler/it bruger du i din
uddannelse?
I undervisningen benytter jeg min iPad i udvalgte
fag og så min computer. Derudover bruger jeg
de plancher, som underviseren lægger ud på
læringsplatformen Fronter. Min computer
benytter jeg mest i sygeplejefagene, hvor det
meget er tekster og teori, der benyttes. Det
gør det oplagt at tage noter på computeren,
da der ikke er figurer eller andet,
der skal tegnes eller illustreres.
IPad’en bruger jeg indtil videre ude-
lukkende i fagene anatomi og fysio-
logi. Fag, hvor kroppen er involveret.
Jeg benytter den få gange i selve
timen, men bruger den mere, når
jeg læser mine noter igennem efter
timen og læser pensum til de føl-
gende timer. Blandt andet benytter
jeg app’en ”Visible Body 2”, som gør det muligt at
se kroppen og dens organer i 3D. Virtuel vejledning
har jeg kun benyttet til en enkelt opgave indtil
videre, men det er en god måde hurtigt at få
vejledning på, uden man skal være fysisk til stede.
Stine Brink Christensen er 21 år og studerende på sygeplejeskeuddannelsen i Slagelse. Hun kommer fra universitetsstudiet ”Biokemi og molekylærbiologi” på Syddansk Universitet i Odense, men fandt efter to år ud af, at hun hellere ville være sygeplejerske.
min iPaD er fantastisk til forbereDelsen
stine brink Christensen studerer til sygeplejerskepåUCSJiSlagelse.- sygeplejefaget er en uddannelse, hvor man lærer bedst med andres input, debatter og diskussioner.
47
hvornår synes du, de digitale hjælpemidler
fungerer bedst for dig?
Mit læringsudbytte er meget bedre i anatomi og
fysiologi, når iPad’en gør det muligt at visualisere
kroppen digitalt. For det kan ellers være svært
at forestille sig.
er der noget, der ikke har fungeret for dig?
Selvom det er tidsbesparende og mere fleksibelt
foretrækker jeg fysisk vejledning, for virtuel vej-
ledning giver mig ikke det samme udbytte. Det er
nogle gange svært at formulere sine spørgsmål,
og samtidig kan der opstå flere spørgsmål i den
fysiske vejledning med underviseren. Tit dukker
der nye idéer og spørgsmål op, når vejledningen
foregår mundtligt.
synes du, der er for meget eller for lidt
undervisning via nettet på uddannelsen?
Jeg synes, der er tilpas med undervisning via
nettet. Det er indtil videre kun virtuel vejledning,
hvor nettet er benyttet. Sygeplejefaget er en
uddannelse, hvor man lærer bedst med andres
input, debatter og diskussioner. Uden det ville
udbyttet af fagene/ timerne være dårlige for mig.
Der er altid en anden medstuderende, der tænker
i andre baner end mig, og på den måde hjælper
vi hinanden med at åbne øjnene op og bryde ud
af vores egen tankegang. Det at være fysisk til
stede skaber en dynamik og et socialt samvær,
og ens egne samarbejdskundskaber bliver udfor-
dret og forbedret. Dette er specielt vigtigt, da
man som sygeplejerske skal kunne samarbejde
tværfagligt og med mange forskellige mennesker.
Om man kan lide det eller ej.
ser du nogen begrænsninger i forhold til,
hvad man kan bruge it til på din uddannelse?
Der er ikke fag, hvor det ud fra min synsvinkel ikke
ville være muligt at benytte it. Computeren kan
altid bruges. Men den måde at lære på har dog
sine ulemper og fordele i forhold til, hvem man er.
Alle studerendes læringsstil er forskellig. Ved at
videreudvikle flere forskellige læringsformer - og
ikke kun dem med it - bliver det meget lettere
for den enkelte at fuldføre en uddannelse, fordi
der bliver en god veksling mellem læringsstilene.
føler du dig sikker i forhold til at bruge
de programmer, som underviserne beder
dig om at anvende?
De programmer underviseren anvender, er
programmer, som alle på en eller anden måde har
stiftet bekendtskab med før. IPad’en og virtuel
vejledning er det eneste nye, jeg har prøvet. De
to ting fik jeg til at starte med en god intro-
duktion til, og jeg var ikke usikker på at bruge
dem. Og hvis man er usikker, står lærerne altid
til rådighed med hjælp.
nye roller for stUDerenDe og UnDervisere
50
Tove Priess var nysgerrig, da projekt UCSJ
Læring blev lanceret. Hun har altid godt kunne
lide at lege med computeren, så hun kastede sig
som noget af det første interesseret ud i at
finde egnede apps til undervisningen i anatomi
og fysiologi på sygeplejerskeuddannelsen.
- Det gik også rigtigt godt. Jeg fandt en del
egnede værktøjer. Det tog meget tid, men det
var sjovt, fortæller Tove Priess.
Hun fik præsenteret de nye muligheder for de
studerende i 2012, men løb allerede fra start ind
i et problem, hun ikke havde forudset:
- De fleste egnede apps er på engelsk, men
mange af vores studerende er ikke så glade for
fag-engelsk. Hvis de i forvejen synes, at stoffet
er svært, er det som at lægge endnu et lag af
læringsbarriere, mener Tove Priess.
Derfor er hun i dag mindre tilbøjelig til at bruge
apps i undervisningen.
Det kan godt være, de er eksperter i at navigere rundt på Facebook, men mange studerende er ikke klædt på til at blive undervist digitalt. De mangler ganske enkelt tekniske færdigheder - eller lyst til at blive bedre på området. Det vurderer lektor, Cand. brom. og master i sundhedspædagogik Tove Priess, der er underviser på sygeplejerske-uddannelsen i Nykøbing Falster.
De stUDerenDe skal også klæDes På
51
- Det fungerer for nogle studerende. Men jeg
har svært ved at se det som andet end en anden
måde at præsentere et stofområde på. Jeg har
fundet det besværligt at få apps integreret i
selve undervisningen, siger hun.
Det skyldes ikke mindst, at hun hurtigt erfarede,
at teknologien slet ikke faldt de studerende så
let, som Tove Priess troede, det ville.
Hun har også forsøgt sig med at lade de stude-
rende arbejde med stoffet ved at lade dem lave
elektroniske Jeopardy-spil.
- Det giver en mulighed for at arbejde stoffet
igennem på en anden måde, end de studerende
traditionelt gør, når de læser deres lærebøger.
Også her viste det sig, at en del studerende står
lidt af på det tekniske, siger Tove Priess.
- Vi tror, at bare fordi man er ung, så er man
automatisk også god til it. Min oplevelse er, at
mange unge er nogle hajer til Facebook, men de
er ikke nødvendigvis så teknisk stærke, siger hun.
stil krav
Hun mener, det er nødvendigt, at uddannelserne
fremover kræver, at de studerende bliver bedre
til it.
- Det falder ikke naturligt for alle at bruge de
muligheder, der er, og derfor er vi nødt til at stille
nye krav til de studerende, siger Tove Priess, der
dog er lidt ambivalent i forhold til, hvor meget
man skal presse de studerende for at lære dem
mere it.
- På den ene side må vi som undervisere have
respekt for, at nogle studerende har det svært
med det tekniske. Det har den bagside, at det
kan få det faglige stof til at glide i baggrunden.
Vi skal passe på med al den fokus på it. Det må
ikke betyde, at vi nedprioriterer andre alterna-
tiver i undervisningen, der kunne understøtte
de studerendes forskellige læringsstile, mener
Tove Priess.
- På den anden side venter der de studerende
en verden fuld af teknologiske muligheder og
udfordringer ude i det virkelige liv, og det skal vi
også klæde dem på til, siger Tove Priess.
Under alle omstændigheder må det digitale aldrig
fylde mest på uddannelsen, mener hun.
- Sygepleje er en kropslig ting, som kun kan ske
i mødet med et andet menneske. Der er rigtigt
mange ting i faget, som bedst læres i et rum, hvor
man er sammen og kan åbne op for spørgsmål.
Det har vi lært
• Athavefokuspåatfindedanskeit-løsninger,dafag-engelskersværtformange.
• Atværeopmærksompåatfølgeoppådenintroduktion,dergivestildestuderendeomkringdendigitale
undervisning, så man sikrer sig, at alle er med.
52
Astrid Hestbech, der er cand.com. og underviser
på Campus Slagelse i mediefag, er en af dem, der
har g jort sig disse erfaringer.
- Vi har en traditionel opfattelse af, at den bed-
ste undervisning er face-to-face. Men når man
bruger digital kommunikation, slipper man for
at blive vurderet på for eksempel sit udseende,
sin naturlige selvtillid eller mangel på samme.
Man kan sige, at det digitale møde faktisk har
potentialet til at blive friere og mere ubundet,
end det fysiske møde kan siges at være, siger hun.
- Det betyder, at de studerende, der normalt ikke
markerer sig i de fysiske klasserum, er tvungne til
at ytre sig i for eksempel debatfora, da de ellers
ikke ville blive registreret som tilstedeværende
ved den netbaserede undervisning. Det giver
fagligt flere forskellige indspark og et øget
reflektionsniveau hos mange studerende, mener
Astrid Hestbech.
Når hun alligevel pointerer, at netbaseret under-
visning kun skal bruges ”hvor det giver mening”,
er det, fordi pædagoguddannelsen i høj grad er
en uddannelse, som handler om relationer og
relationsdannelse. Det er det, den studerende
brænder for og har valgt sin uddannelse efter.
- Det kan være svært at skabe ”rigtige” relationer
over en computer. Men det er et faktum, at 25
procent af vores undervisning foregår digitalt,
så vi er nødt til at forsøge at skabe en intimitet
Nogle studerende finder det svært at markere sig, når de skal gøre sig gældende i det fysiske rum. Men når undervisningen formidles via digital kommunikation, kommer de på banen med input og kommentarer. Det er den positive erfaring på pædagog- uddannelsen i Slagelse.
online-læring får De stUDerenDe UD af bUsken
astrid hestbech er cand.com. og underviser på Campus slagelse i mediefag.
- Man kan sige, at det digitale møde faktisk har potentialet til at blive friere og mere ubundet,
end det fysiske møde kan siges at være.
53
netop her, siger Astrid Hestbech, der fortæller,
at det blandt andet sker ved, at der i uddannelsens
virtuelle og meget populære debatfora er sat
navn og billeder på dem, der skriver i det.
- Det var vigtigt både for os og for de stude-
rende, at man ikke skulle kommunikere med en
”ansigtsløs” person. For os undervisere havde
det den ekstra gevinst, at det var langt lettere
at lære de studerendes navne at kende end nor-
malt, siger underviseren fra Campus Slagelse.
fremtiDen er Digital
Men at gøre for eksempel debatfora på nettet
til effektiv læring har krævet en tilvænning.
- Mange studerende har et noget forældet
billede af, hvornår de lærer noget, og defini-
tionen er ofte, ”når læreren holder oplæg”.
Her på uddannelsen har vi derfor lært at tage
højde for, at flere studerende har en tilgang til
læring, der først og fremmest handler om, at
54
det er underviseren, der kan lære dem noget.
Det betyder, at vi løbende deltager i debatter
på nettet. Ikke fordi vi nødvendigvis altid føler,
at vi kan bidrage med nogle helt nye vinkler på
den faglige debat, men lige så meget fordi det
er vigtigt for mange studerende, at de føler, at
vi er der, forklarer Astrid Hestbech.
Debatfora som undervisningsform har tilmed
vist sig at være fagligt udviklende for de stu-
derende.
- Ofte ender debatten i det virtuelle rum et andet
sted, end jeg som underviser havde planlagt, hvis
det havde været i det fysiske klasserum. Det er
mindre styret og giver plads til mange fine, nye
perspektiver, mener Astrid Hestbech.
Konklusionen fra pædagoguddannelsen er, at
kombinationen af matrikel- og netbaseret
undervisning fungerer godt.
- Men at finde den rette balance er også nødven-
digt for uddannelsen fremadrettet. Jeg synes, vi
har en forpligtelse til at ruste de studerende til
at kende til de muligheder, der ligger i det digitale.
Så skal vi også selv kunne det, mener hun og peger
for eksempel på, at mange udviklingshæmmede
med manglende taleevner kan have stor nytte
af de muligheder, der ligger i it.
55
Det har vi lært
• Atvirtuellelæringsformerskalgøressåpersonligesommuligt,sådenstuderendefølerenrelationtil
underviseren og de andre medstuderende.
• Atdetkrævertilvænningformangestuderendeatanerkende,atundervisningikkekuner,når
underviseren holder oplæg.
56
Hvad enten man er helt almindelig dagstude-
rende eller e-læringselev hos adjunkt Tenna
Christoffersen, har man oplevet, at der er
kommet meget mere vedkommende dialog og
flere gruppedebatter i timerne.
Næsten helt væk er tunge, tørre og teoretiske
gennemgange af baggrundsstof, hvor Tenna
Christoffersen holder enetale i undervisnings-
lokalet.
Og det er et helt bevidst didaktisk valg for Tenna
Christoffersen, der underviser på ernærings-
og sundhedsuddannelsen i Sorø.
- Som underviser er det en stor frustration for
mig, hvis der er for lidt tid til dialog og spørgsmål
i en lektion, fordi al tiden kommer til at gå med, at
jeg gennemgår et emne. Derfor har jeg ledt efter
nye måder at organisere undervisningen på, og
jeg så potentialet i blandt andet PowerPoint
med lyd og billede som et redskab til formidling
af teoretisk stof, fortæller Tenna Christoffer-
sen. Hun kalder det selv ”viden to go”.
mere fleksibelt
Som én af de første på uddannelsen kastede
hun sig ud i at lave e-læringsobjekter med pro-
grammet Adobe Connect: Små filmsekvenser
med PowerPoint og lyd, hvor hun gennemgår for
Når de studerende kan forberede sig på det teoretiske stof via videoklip hjemme foran computeren, frigiver det tid til den vigtige dialog i face-to-face-undervis-ningen. Det er erfaringen på ernærings- og sundhedsuddannelsen, hvor man har succes med at benytte sig af et webkonferencesystem. Succesen afhænger dog af, om underviseren tør kaste sig ud i at lege med de nye værktøjer - og gå positivt ind i en ny rolle, der er mere vejledende end informerende.
styrker Dialogen i UnDervisningslokalet
”viDen to go”
tenna Christoffersen er cand. scient. i human ernæring og underviser på ernærings- og sundhedsuddannelsen i sorø.
- På den måde frigiver det en masse tid til det, jeg synes, er meget vigtigt i min
face-to-face-undervisning: dialogen, som de studerende har med hinanden, når vi er i samme lokale.
57
58
eksempel, hvad D-vitamin er for en størrelse.
Fordelene er åbenlyse, mener hun.
- De studerende kan lære præcist, når det
passer dem og tilpasse studiet til deres behov
i forhold til familie og arbejde. Og de kan få
gentaget stoffet lige så mange gange, de har
behov for, siger Tenna Christoffersen.
De nye digitale muligheder er for mange stu-
derende blevet rigtig gode elementer i forbe-
redelsen.
- På den måde frigiver det en masse tid til det,
jeg synes, er meget vigtig i min face-to-face-
undervisning: Dialogen, som de studerende har
med hinanden, når vi er i samme lokale, siger
Tenna Christoffersen.
Mange studerende bruger også hendes video-
præsentationer til repetition undervejs i uddan-
nelsesforløbet.
Hun har indtil videre produceret fem Power-
Point-præsentationer med lyd og billede og seks
videosekvenser. Umiddelbart lyder det ikke af så
meget på et halvt år, men Tenna Christoffersen
lægger ikke skjul på, at opgaven er udfordrende
og har budt på mange tekniske forhindringer
undervejs.
store Potentialer
Ting tager bare lang tid, når man er nybegynder
i den digitale læringsverden, siger hun.
- Hvis man som underviser ikke selv kan se alle
de nye digitale muligheder, så skal man få hjælp
til at se dem. For der er kæmpe potentialer. Men
underviseren skal gøre sig to forhold klart: Det
tager tid, især at komme i gang. Og man skal
være god til at søge hjælp, når udfordringerne
melder sig.
Tenna Christoffersen løb ind i flere tekniske
problemer, men besad så stor en portion stæ-
dighed, at hun på intet tidspunkt overvejede
at give op.
- Jeg blev bare kastet ud i det og har kunnet
lege selv. Det er den bedste måde at gøre det
på. Jeg har brugt mange timer på produktio-
nen af mine e-læringsobjekter, men nu kan jeg
mærke, det går hurtigere og hurtigere med at
producere, så det er især i starten, man lægger
mange timer i det.
Er det så det hele værd?
Ja, mener Tenna Christoffersen, som er godt
tilfreds.
- Jeg kan se, det virker. Jeg kan også se, at jeg
har fået en ny rolle i undervisningslokalet. Jeg
er mindre ekspert og mere vejleder. Det har jeg
det godt med.
Især på det tekniske område er Tenna Chri-
stoffersen ofte sine yngre studerende stærkt
underlegen.
- Det er et faktum, og min plan er at bruge det
positivt. De er allerede godt i gang med at lave
e-læringsobjekter, og målet er, at de også skal
kunne lave små videooptagelser i forbindelse
med fremlæggelser. De studerende får på den
måde ekspertrollen, fordi de er bedre til de digi-
tale værktøjer end jeg. Min opgave som under-
viser bliver derfor mere vejledende og består i
at facilitere undervisning, så de studerende får
arbejdet med emnerne og i større grad anvender
deres viden, siger Tenna Christoffersen.
59
Det har vi lært
• Atdetervigtigtatsøgetekniskhjælphurtigt,såmansomunderviserikkemistermodet.
• Atdettagerlængeretid,endmantroratbenytteværktøjerne.Tilgengælderresultatetenbedreudnyttelse
af klasseundervisningen.
• Atmansomunderviserskallæggelidtafsinperfektionismevæk,nårmankastersigudie-læring.
Det kan ikke være 100 procent i orden fra starten, og stræben efter det perfekte tekniske resultat må ikke
være hæmmende i forhold til at prøve nye ting af.
Det fleksible stUDie
62
Der skal i grunden ikke megen teknik til: Et stykke
software, et headset og en pc. Så er man klar
til at kunne arbejde synkront, hvilket åbner op
for, at flere studerende kan deltage aktivt om
den samme undervisning, selv om de rent fysisk
er spredt over flere lokationer.
Den studerende er ikke begrænset til kun
at kunne overvære undervisningssituationen,
men kan også for eksempel vise dokumenter
og optage vejledningen. Han eller hun sidder
måske i Nakskov eller Slagelse, mens vejlederen,
lektor John Andersson, der underviser i biologi,
arbejder fra Vordingborg eller fra privaten.
- Vores studerende er fordelt over det meste af
regionen, og der er store geografiske afstande
mellem uddannelsen her og deres praktiksted.
Derfor har vi behov for et redskab til at kom-
munikere flere gange i løbet af praktikperioden,
siger lektor John Andersson, læreruddannelsen
i Vordingborg.
At skabe en sammenhæng mellem uddannelsen
og praktik er et mål, som John Andersson og
hans kollega Anne-Grethe Andersen har arbej-
det med hele tiden. Da de for tre år siden fik
chancen for at prøve digitale løsninger af, slog
de til med det samme.
- Vi har rigtigt gode resultater med den vir-
tuelle vejledning. For det første betyder den,
at vi kan løse småproblemer her og nu i stedet
Når de lærerstuderende er i praktik, mister de ofte den tætte forbind- else med deres uddannelsessted. Sådan var det i hvert fald tidligere. For tredje år i træk tilbyder UCSJs læreruddannelse i Vordingborg, at studerende i naturfag kan få to-tre virtuelle vejledninger i løbet af praktikperioden. Tilbuddet har givet langt bedre sammenhæng mellem teori og praktik. Og de studerende er blevet dygtigere.
sammenhæng mellem teori og Praktik
går via nettet
john andersson er cand. scient. i biologi, lektor i natur-fag og vejleder, og han underviser i biologi på lærerud-
dannelseniVordingborg.- den største udfordring har hverken været den
tekniske eller hos underviserne. det har faktisk været at få alle studerende til at tage tilbuddet til sig.
63
for at sende mails frem og tilbage til hinanden.
Men ikke mindst betyder det, at vi kan tilbyde
en større aktualitet i vejledning, for vi snakker
direkte med den studerende, mens de står med
problemstillingen, mener lektor Anne-Grethe
Andersen og praktikvejleder for de pædago-
giske fag på læreruddannelsen.
beDre forløb
John Andersson oplever, at den tættere for-
bindelse til den studerende, betyder, at han
nemmere kan spore den studerende ind på
interessante problemstillinger tidligt i prak-
tikforløbet.
- Før kom vi på et enkelt praktikbesøg. Nu kan
jeg guide den studerende allerede på de første
dage af praktikforløbet og dermed være med
til at gøre det mere vedkommende i forhold til
teorien, siger John Andersson.
De studerende er glade for tilbuddet. Om end
nogle af dem er skeptiske i forhold til at mod-
tage vejledning via nettet.
- Den største udfordring har hverken været
den tekniske eller hos underviserne. Det har
faktisk været at få alle studerende til at tage
tilbuddet til sig, siger John Andersson, der
tror, at det for de lidt forbeholdne studerende
handler om, at de teknisk skal lære at benytte
sig af et webkonferencesystem.
Men der er også nogle – om end få – der har
luret af, at virtuel praktikvejledning betyder,
at der bliver stillet større krav til dem. Ifølge
John Andersson helt rimelige krav, der er med
til at højne kvaliteten af uddannelsen.
- Virtuel vejledning i praktikforløbet forpligter
også den studerende. Vi forventer handling, og
det kan der være nogle, der har lidt modstand
over for, siger John Andersson.
64
vejen frem er Digital
Virtuel vejledning er ”lidt lige som at tale sam-
men” og ”meget bedre end e-mail, fordi der er
mere dialog”, lyder det fra både John Andersson
og Anne-Grethe Andersen, men de ser også
muligheden som et must i læreruddannelsen.
- Vi skal ruste de kommende lærere til it-didak-
tik: De skal lære at forholde sig til de muligheder,
der er. De kommer ud i en virkelighed, hvor en
stor del af folkeskolen er digital, og de stude-
rende er nødt til at være både åbne og kritiske
over for it’en, mener de to lektorer.
De er nu på tredje studieår med tilbuddet
om praktikvejledning som web-konference, og
planen er at udvide, så der også kan eksperi-
menteres med at få praktikvejlederen på prak-
tikstedet med i den virtuelle kommunikation.
- Via UCSJ Læring er vi blevet præsenteret
for en masse digitale muligheder. Det positive
har været, at både projektgruppe og ledelse
har lagt op til, at vi skal bruge de digitale pro-
grammer og hjælpemidler, der giver mening for
os. Det har været uhyre vigtigt, at der ikke er
blevet presset noget bestemt ned over hove-
det på os, siger lektor Anne-Grethe Andersen.
Det har været uhyre vigtigt, at der ikke er blevet presset noget bestemt ned over hovedet på os.
anne-grethe andersen Lektor og praktikvejleder for de pædagogiske
fag på læreruddannelsen i Vordingborg
65
Det har vi lært
• Atstoregeografiskeafstandeikkeerenhindringforentætdialogmeddenstuderendeietpraktikforløb.
• Atsepåmulighederfremforproblemer.Dettegælderikkemindstideheltpraktiskesituationer.
Hvis for eksempel lydkvaliteten giver problemer ifm. en virtuel vejledningssituation, kan det løses ved at ringe
op på mobiltelefonen. Derved kan den virtuelle vejledning fortsætte – i stedet for at blive opgivet pga. et teknisk
problem.
• AtdetermegetnemmereatfåundervisereogstuderendemedpåetsåomfattendeprojektsomUCSJLæring,
hvis man lader de involverede eksperimentere selv og ikke laver for snævre rammer fra ledelsens side.
• Atvejledningssituationenharændretkarakter,såderbliverstørrefokuspådet,derskalvejledesi.
Altså mere effektiv og målrettet vejledning.
66
hvilke digitale hjælpemidler/it bruger du i din uddannelse?
Jeg bruger primært min bærbare computer og min iPhone i undervisningen
til ergoterapeut på Campus Næstved. Jeg bruger især min telefon til at
strukturere min hverdag, så jeg har styr på, hvad der skal læses hvornår.
Underviserne på uddannelsen har også lavet en masse undervisningsvi-
deoer, som jeg bruger primært i min forberedelse til timerne. Jeg henter
dem også frem, hvis jeg lige skal bruge noget fagligt fra et tidligere modul.
hvornår synes du, de digitale hjælpemidler fungerer bedst for dig?
Jeg bruger meget Skype til at kommunikere med mine klassekammerater.
Derudover bruger vi Google Docs og Dropbox, når vi arbejder med doku-
menter i forbindelse med gruppearbejde. Jeg læser al min teori i bøger og
artikler.
Tina Esmann er 36 år, gift og mor til to. Hun er oprindeligt uddannet pædagog og har arbejdet inden for daginstitutionsområdet. Hun er også efteruddannet som motorikvejleder og valgte i 2011 at begynde uddannelsen som ergoterapeut i Næstved.
skePsis er venDt til stor tilfreDsheD
tina esmann er egentlig uddannet pædagog, men i sommeren 2011 fandt hun ud af, at hun hellere ville være ergoterapeut.
- det er muligt at tage uddannelsen uden at møde hver dag og uden at mødes fysisk med sine medstuderende.
Ogenddamedetgodtresultat.
67
er der noget, der ikke har fungeret for dig?
Jeg synes egentlig, det hele fungerer. Jeg har været enorm heldig at komme i en studiegruppe,
hvor vi sætter det faglige meget højt. Vi har lavet en god gruppekontrakt og holder os til de
aftaler, vi har lavet, det meste af tiden. Jeg kan faktisk ikke komme på noget, der kunne være
bedre. Jeg er lykkelig for mit studie og formen på det.
synes du, der er for meget eller for lidt undervisning via nettet på uddannelsen?
Det fungerer udmærket med den mængde undervisning, der er over nettet. Drømmescenariet
kunne være, at der var flere videoer og eventuel live-undervisning, der kunne følges. Det er meget,
jeg skal læse selv, og jeg er afhængig af min egen evne til at opsøge viden og reflektere over det
læste. Jeg ville gerne, at jeg kunne få suppleret min viden med mere input fra underviserne, da
de ofte kan sætte praktiske begreber på teorien.
ser du nogen begrænsninger i forhold til, hvad man kan bruge it til på din uddannelse?
Aktivitetsfagene er svære at erstatte med it. Men ellers kan jeg godt lide kombinationen af
e-læring og de almindelige seminarer. Uddannelsesformen er fleksibel. De informationer, der
gives, er altid tilgængelige lige meget, hvor du befinder dig og på alle tidspunkter. For mig betyder
det mindre stress i en travl hverdag med børn. Det kan godt føles ensomt indimellem, og det
kræver en stor portion selvdisciplin, stram planlægning og selvfølgelig gode studiekammerater.
Dog er det sådan, at dialogen på seminarerne på skolen er meget dynamiske, og de kan oftest
ikke genskabes i det digitale univers. Derfor nyder jeg seminarerne i lige så høj grad som det at
læse hjemme.
føler du dig sikker i forhold til at bruge de programmer, som underviserne beder dig om at anvende?
Ja. Hvis det er noget, jeg har brug for at få afklaret, bruger jeg min studiegruppe. Ellers er
lærerne meget søde til at hjælpe, hvis jeg virkelig ikke forstår det. Generelt med it’en må jeg dog
indrømme, at jeg var skeptisk, da jeg første gang blev præsenteret for konceptet med meget
netbaseret undervisning. Jeg syntes, det var utopi at tro, at det kunne lade sig gøre med så få
fremmøde-dage på skolen. Men efter nogen tid skiftede jeg standpunkt. Det gav faktisk rigtig
meget mening. Det er muligt at tage uddannelsen uden at møde hver dag og uden at mødes fysisk
med sine medstuderende. Og endda med et godt resultat. Man kan tage uddannelsen seriøst
og få opfyldt sine personlige ambitioner - også selv om der ikke er undervisning på skolen hver
eneste dag.
68
fra Projekt til hverDag
70
- De har givet os gode mod- og medspil, fungeret
som værdifulde sparringspartnere og stillet de
konstruktive, kritiske spørgsmål.
Sådan sammenfatter Hanne Fischer, uddannel-
sesdirektør og projektejer for UCSJ Læring,
indsatsen fra den eksterne følgegruppe, der
har været tilknyttet projektet fra start til slut.
Gruppen, som nu er opløst efter afslutningen
på UCSJ Læring, bestod af tre kolleger fra
andre uddannelsesinstitutioner, nemlig VUC
Storstrøm, RUC og UCC. Følgegruppen samle-
des flere gange i løbet af den toårige projekt-
periode, hvor de holdt møder med den interne
styregruppe (kaldet koordinationsgruppen).
Hver især havde medlemmerne erfaringer med
lignende projekter fra egne eller andre uddan-
nelsesinstitutioner, så de havde et indgående
kendskab til de muligheder, faldgruber og pro-
blemstillinger, der kunne tænkes at opstå i
UCSJ Læring.
goDt at blive holDt til ilDen
Udover de formelle møder, som der var tre af i
projektets levetid, gav det UCSJs projektledelse
værdi, at nogen løbende fulgte udviklingen fra
sidelinjen.
- Vi hjælper hinanden på kryds og tværs af
uddannelsesinstitutionerne. Således er både
flere af mine UCSJ-kolleger og jeg selv involveret
i følgegrupper uden for huset, og flere af med-
lemmerne fra UCSJ-følgegruppen er involveret
i andre af vores projekter. Det giver både øget
værdi og effektivitet, når vi samarbejder på den
måde. Det giver også mulighed for lige at kunne
ringe til hinanden for at få et godt råd – og på
den måde er vi med til at holde hinanden til ilden,
siger Hanne Fischer.
Skal uddannelsesdirektøren give tre eksem-
pler på konkrete områder, hvor den eksterne
følgegruppe har bidraget med holdninger og
Det skorter ikke på tilbud fra eksterne konsulenter, når man skal gennemføre et projekt som UCSJ Læring. Men der kan være gode grunde til at klare sig selv. Dels holdes udgifterne nede, dels bliver læringen bedre, når de interne kompetencer udnyttes og skærpes. Dog er det nødvendigt med eksterne øjne og sparring. Her kommer UCSJs eksterne følgegruppe ind i billedet.
Det er vigtigt meD eksterne øjne
71
erfaringer, fremhæver hun disse:
• Vigtighedeniløbendeatholdedirektionen
orienteret. Dette for at sikre et tydeligt
commitment og ejerskab for projektet.
• Resultaterogdelresultaterskalløbende
formidles for at sikre vidensdeling, fokus og
videreudvikling.
• Vedovergangfraprojekttilprocesskalde
studerende inddrages som kompetence-
og ressourcepersoner.
omstilling kræver oPgør meD
fejlfinDerkUltUr
Ét af medlemmerne af den eksterne følgegruppe
var Kristian Madsen. Han har som projektchef
for VUC Storstrøm beskæftiget sig indgående
med overgangen til blended learning, og har der-
med kunne bidrage med konkrete erfaringer til
UCSJ Læring. Ikke mindst når det gælder nød-
vendigheden for kulturel forandring, og hvordan
man bedst sørger for at fremelske en sådan.
- At lukke teknologien ind i undervisningslokalet
er en kæmpe omstilling for underviserne. Fra at
man har kunnet eksperimentere og lave sine fejl,
uden andre end de tilstedeværende studerende
har set det, bliver alt pludselig transparent.
Det stiller nye krav til hele måden at tænke på,
hvilket sætter underviserne under et stort
pres, siger Kristian Madsen.
Én de af grundlæggende indstillinger, der er nød-
vendig at få g jort op med, er ifølge projektche-
fen den fejlfinderkultur, der findes mange steder
og på mange niveauer. Ikke bare på uddannel-
sesinstitutioner men i samfundet generelt.
- Vi er alle vokset op med idéen om, at feedback
og opgaveretning først og fremmest går ud
på at spotte fejl og sætte røde markeringer.
Det, der gør UCSJ Læring unikt er, at ledelsen fra starten meldte ud, at de ville have alle med. Alle uddannelser skulle transformeres til blended learning, og dermed var det et anliggende for samtlige undervisere og hele organisationen. Det var en enormt ambitiøs målsætning, og mig bekendt er der ikke andre danske uddannelsesinstitutioner, der har kastet sig ud i teknologiske forandringsprojekter i det omfang.
simon b. heilesenLektor i netmedier ved Institut for
Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC
72
Men i en transparent og digital verden, hvor
vi vil dele viden for hele tiden at blive bedre, er
det vigtigste ikke at finde fejl. Tværtimod er det
mentale rum, der skal være til stede, når man
åbner undervisningslokalerne op, umuligt at
skabe i en fejlfinderkultur, siger Kristian Madsen.
Et andet af følgegruppens medlemmer var
Simon B. Heilesen, lektor i netmedier ved Insti-
tut for Psykologi og Uddannelsesforskning på
Roskilde Universitet. Han understreger blandt
andet, at rammerne omkring indfasningen af
ny teknologi og tænkning ikke må være for
stramme, hvis man vil have underviserne med på
vognen. På den ene side skal der være en vision
og en ledelsesmæssig retning, men derudover er
det underviserne selv, der skal se mulighederne
og tage dem til sig – i det omfang de hver især
føler, at det didaktisk giver mening.
- Det, der gør UCSJ Læring unikt, er, at ledel-
sen fra starten meldte ud, at de ville have alle
med. Alle uddannelser skulle transformeres til
blended learning, og dermed var det et anlig-
gende for samtlige undervisere og hele
organisationen. Det var en enormt ambitiøs
målsætning, og mig bekendt er der ikke andre
danske uddannelsesinstitutioner, der har
kastet sig ud i teknologiske forandringspro-
jekter i det omfang, siger Simon B. Heilesen.
fremtiDigt fokUs er vigtigt
At gennemføre en omfattende kulturforan-
dring og finde det rette mix af tilstedeværel-
sesundervisning og netbaseret undervisning i
de forskellige uddannelser er ikke noget, der
sker ved et trylleslag. Og selv om projektet har
levet op til forventningerne og fungeret som
et startskud for meget gennemgribende for-
andringer, kræver det mange års vedholdende
arbejde at få kulturen til at ”sætte sig”. Vanens
kraft er stærk, og det kan være bekvemt at
falde tilbage til gamle mønstre, hvis der ikke
findes et konstant fokus på den videre færd.
Ligeledes er det vigtigt hele tiden at holde
fast i udgangspunktet – at det drejer sig om
at udvikle didaktikken.
- Det må aldrig blive teknologi for teknologi-
ens skyld. Nogen kan tro, at ledelsen vil elek-
trificere hele verden, men sådan er blended
learning overhovedet ikke tænkt. Det drejer
sig tværtimod om at udnytte teknologien dér,
hvor den giver mening og skaber substans, siger
Kristian Madsen.
Det må aldrig blive teknologi for teknologiens skyld. Nogen kan tro, at ledelsen vil elek-trificere hele verden, men sådan er blended learning overhovedet ikke tænkt. Det drejer sig tværtimod om at udnytte teknologien dér, hvor den giver mening og skaber substans.
kristian madsenProjektchef, projektchef, VUC Storstrøm
73
Den eksterne følgegrUPPe
Følgegruppens rolle var at kaste et eksternt blik på Projekt
UCSJLæring.Detremedlemmerskullekvalificereprojektetog
processenvedatydesparringomkringdestrategiskeaspekter
påbaggrundafdereserfaringermedlignendeprojekter.
følgegrUPPen bestoD af:
• SimonB.Heilesen,lektorinetmediervedInstitutfor
PsykologiogUddannelsesforskning,RUC.
• KristianMadsen,projektchef,VUCStorstrøm.
• BjørnIlsøe,lederafCenterforUndervisningsmidler,
ProfessionshøjskolenUCC.
74
UCSJ Læring har handlet om mange ting. Ved
første møde er det nok de fysiske og tekno-
logiske forandringer, der springer i øjnene. De
tekniske installationer, der nu fungerer som en
del af dagligdagen i vores lokaler fordelt på alle
fire campusser, muliggør parallelundervisning
på tværs af geografiske og faglige grænser. I sig
selv åbner teknologien derved undervisnings-
lokalerne op og skaber nye muligheder, hvilket
styrker vores forudsætninger for at sikre et
bredt uddannelsesudbud i hele regionen.
Ved nærmere bekendtskab står det imidlertid
klart, at teknologien kun er en del af helheden.
Som beskrevet i indledningen blev det også
tydeligere for os, der har ledet projektet, hvor
markant teknologien udfordrede vores didak-
tiske fundament. Det har blandt andet betydet,
at vi har ændret vores uddannelsesdesign.
Vi er blevet langt bedre til at tilrettelægge
lektionerne, så der er en tydelig, rød tråd i
aktiviteterne før, under og efter tilstede-
værelsesundervisningen. Samtidig arbejder vi
for at kunne strukturere det således, at der
kun undervises i tre dage per uge. Det vil øge
de studerendes fleksibilitet, så de bedre kan
få hverdagen til at fungere med studiejobs,
selvstændige studieaktiviteter, gruppearbejde
og fritid.
Det bliver alDrig Det samme igen
af hanne fisCherUDDaNNeLSeSDiRektøR
75
76
UCSJ Læring har også handlet om at forandre
kulturen på University College Sjælland. Alle,
der i den ene eller anden rolle har været med
i sådanne forandringsprocesser, ved, at det
ikke er noget, der bare sker af sig selv. Tvært-
imod. For i kulturen ligger vanerne, de faste
overbevisninger, traditionerne, principperne,
værdierne og alle de skrevne og uskrevne regler,
der tilsammen styrer vores adfærdsmønstre
og holdninger. Ikke mindst når der skal ske nyt.
Et afgørende parameter for både at få det
maksimale udbytte ud af UCSJ Læring, og
efterfølgende at bruge den nye viden til reelle
og varige forandringer, har derfor været at
sende et klart, ledelsesmæssigt signal om, at
der ville ske forandringer.
• Direktionenharfrastarttilslutsatsigfor
bordenden, så der blev sikret et fast og
forankret fokus på projektet.
• Viharjusteretorganisationen,sådererskabt
mere tydelighed omkring ansvar i de enkelte
grunduddannelser og på tværs af vores
inddelinger og faglighed.
• MålenemedUCSJLæringerinkorporeret
i vores koncernstrategi og handlingsplaner
for medarbejdere på chefniveau.
• Vihartydeligtsagtihvilkenretning,viville
bevæge os, og vi har forklaret, hvordan dette
hang sammen med omverdens krav til os som
uddannelsesinstitution.
• Hvadkravenetilossomuddannelses-
institution går ud på, har vi en indgående
viden om, da vi er i nær dialog med vores
aftagere. Ved at inddrage dem i
udviklingen af vores uddannelser, sikrer vi,
at vores studerende kommer på arbejds-
markedet med de kompetencer, der mod-
svarer den konkrete efterspørgsel.
• Projektetomfattedeallevoresgrund-
uddannelser.
Den fortsatte UDvikling er
alles ansvar
UCSJ Læring er afsluttet. Det var fra starten
et yderst ambitiøst projekt med en stærk vision,
der havde til sigte både at øge vidensniveauet
inden for blended learning og igangsætte en
udvikling på det kulturelle, didaktiske og tek-
nologiske område. Men selv om projektet har
nået sin afslutning, er vi langt fra i mål. Ikke
mindst af den simple grund at målet hele tiden
flytter sig. Særligt når det gælder teknologi, går
77
udviklingen så hurtigt, at der konstant opstår
nye muligheder. Det handler om at forstå, at
vores grundlæggende metoder, antagelser og
viden konstant bliver udfordret.
Derfor er det også nødvendigt at skabe kul-
turelle forandringer. Vores undervisere – og
hele organisationen – skal vænne sig til at se på
fremtidens uddannelseskrav med nysgerrighed
og forandringsparathed. Vi skal skabe en kultur,
hvor alle engagerer sig i en fordomsfri udvikling
af vores undervisningstilbud.
Dermed overgår UCSJ Læring fra at være et
tidsafgrænset projekt til at være en proces i
evig forandring. Den viden, vi har akkumuleret,
skal overføres til alle niveauer i organisationen,
så vi alle holder et fast fokus og bliver ved med
at udvikle os. Kulturelt, didaktisk og teknologisk.
Det sker ikke af sig selv. Fra ledelsen vil vi natur-
ligvis have det som et fast fokusområde, men
herudover er det i høj grad op til underviserne at
udnytte al den viden og teknologi, vi råder over.
Der kommer ikke færdigdefinerede opskrifter
på den perfekte undervisning fra ledelsen –
det ville være helt misforstået i forhold til alt
det, vi har lært om vidensdeling. Tværtimod er
det op til den enkelte underviser at indrette
lektionerne, så det for netop hans eller hendes
hold giver mest værdi. Ligeledes gælder det for
de studerende. Til syvende og sidst er det de
studerende selv, der bærer ansvaret for at lære
noget. At den klassiske undervisningssituation
nu er brudt op og erstattet af mere fleksible
former lægger endnu større ansvar over på
de studerende.
Jeg håber, at du er blevet inspireret af at
læse om UCSJ Læring. Som det forhåbentlig
har fremgået af denne bog, er vi selv blevet
meget klogere i løbet af de to seneste år. Vi
vil fortsætte med at udfordre og udvikle os
selv, så det giver mening for både vores 11.000
studerende, 600 medarbejdere og det samfund,
vi forsyner med dygtige nyuddannede.
78
Therefore, in 2010 we decided to launch the project UCSJ Learning. Over a period of two years
we wanted to invest effort, time and money in developing our institution into:
• becomingevenbetteratincorporatingnewtechnologyintoourteaching
• allowingtheexperiencewehavegainedinthetechnologicalareastoaffectourbasic
didactic approach
• offeringacombinationofface-to-faceteachingandtechnology-basedlearningmethods
in all our nine education programmes
• gettingpracticalexperienceinparallelteaching
• creatinggreaterflexibilityforthestudentstomakethemindependentoftimeandplace
UCSJLearning isbasedonaverystronguserperspective.Ourstudentswillbemuch
betterpositionedforacomplexanddigitalisedworld ifthey learntonavigate insuch
anenvironmentwhilestillstudents.Preparingourstudentsforthefutureisoneofour
mostimportanttasks.Wealsohaveanobligationtomeeteducation-policyrequirements
which,inpractice,meansthatwehavetoeducatemorestudentswithfewerresources.
For more than 10 years, making use of new techno-logy has formed part of everyday life at several of the basic educational programmes of University College Zealand. In this way we have accumulated extensive knowledge about what it means to teachers, students and society that teaching does not have to be restricted to a one-way process in a classroom. We are confident that by integrating the best of face-to-face teaching with innovative technology we, as an educational institution, can ensure that our students are much better positioned for the labour market of the future.
UCsj learning in a nUtshell
79
knowleDge mUst be shareD
Knowledge does not really represent value until tested, shared and challenged. This may sound
commonplace, but it is our experience from the project that precisely knowledge sharing opens up
for more relevant and interesting problems. Because while knowledge sharing may be challenging
to some people, it is obvious to others. The mere fact that teaching is no longer restricted to a
classroom – but can be attended by students logging in from home or other campuses – empha-
sises that it is a different and unusual situation for the teacher. Add to this that classes may
be attended by students in other countries, downloaded and watched time and again, shared
with others than students (e.g. other teachers) and used in new contexts etc. Traditional think-
ing – one teacher, one classroom, one lesson, one class of students – is challenged by the new
technological opportunities.
teChnology anD DiDaCtiCs
The above is just one example that the use of new technology does not only raise technology
questions. In the management group we became aware of this some time into the 2-year project
period when we were criticised for focusing to little on didactics. This was justified and con-
structive input that made us implement adjustments in several areas. Above all, the project was
given a more experimental nature, which turned out to be just the right solution when the aim is
to try out something new, change habits, challenge oneself and open up. This took place at, for
instance, two staff conferences where examples were given of how the new opportunities could
be exploited and of specific solutions as well as the perspectives and challenges that could be
brought about by the changes. Also, as a consequence of the criticism, we decided to put less
emphasis on exact, quantitative targets, and we became better at studying examples, intentions,
experience and experiments. Overall, this encouraged several teachers to take an active part in
the development by having the nerve to challenge it. Where only a few of our basic educational
programmes and a few enthusiasts focused on the use of modern technology two years ago, the
project has now resulted in far more teachers embracing the opportunities.
ContinUeD DeveloPment – everyboDy’s resPonsibility
Right from the start, UCSJ Learning was an extremely ambitious project with a strong vision
aiming at enhancing the knowledge level within blended learning and initiating a development
process in the cultural, didactic and technological area. However, although the project has
been completed, there is still a lot of ground to cover. Not least for the simple reason that the
target keeps moving. The technological development in particular moves ahead so rapidly that
new opportunities arise all the time. It is a matter of understanding that our basic methods,
assumptions and knowledge are constantly being challenged.
80
This is important to keep in mind when preparing for the requirements of the future. And that
is the reason why the necessity of creating cultural changes has been vital for UCSJ Learning.
Our teachers – and the entire organisation – must get used to take a curious and adaptable
approach. We have to create a culture where everybody is engaged in an unprejudiced develop-
ment of our educational programme.
This will take UCSJ Learning from being a time-limited project to being an ever-changing pro-
cess. The knowledge we have accumulated must be transferred to all levels of the organisa-
tion to ensure that we all stay focused and continue to develop – on the cultural, didactic and
technological front.
And it does not happen on its own. This will obviously be a permanent focus area for the man-
agement group, and it will to a great extent be up to the teachers to use all this new knowledge
and technology. The management group will not issue a pre-defined formula for perfect teach-
ing. On the contrary, it is up to the individual teachers to plan their teaching in such a way that
it provides most value to their students. The same goes for the students. At the end of the
day, the students are responsible for their own learning. By breaking with traditional teaching
methods and replacing them by more flexible ones, students will have to take on an even greater
responsibility. They must seize the new opportunities.
this is what we have learneD
• knowledge must be shared. When you share the best you have, you add new value.
And the more knowledge you share, the more you receive in return.
• openness is required. New technology is not just about bits and bytes – it is a challenge to the way we think.
We must start an open and confident discussion about the didactic challenges and opportunities.
• new technology cannot replace face-to-face teaching. It is decisive to find out how to use the best from
face-to-face classroom teaching and online teaching to offer the students the most optimal mixture in
the form of blended learning.
• before, during and after. By using the technological potential for preparation and review, more value will
be added to face-to-face teaching.
81
foCUs areas
UCSJ Learning will transform all educational programmes at
University College Zealand into blended learning programmes.
The transformation into blended learning implies that
• weintroduceparallelteaching
• weintroduceaneweducationaldesign
• teachingtakesplaceonmaximumthreedaysaweek
what is blenDeD learning?
Blended learningmeanstomixseveral learningmethods.Traditionalclassroom
teachingis integratedwith,forinstance,virtualgroupwork,Podcastsofaca-
demicsubjectsandinteractivepreparationbetweenthestudentandtheteacher.
Blendedlearningistheteachingcultureandtheeducationaldesignemanatingfrom
UniversityCollegeZealand’seffortstodigitaliseoureducationalprogrammes.
82
83
DU er altiD velkommen til at kontakte os, hvis DU vil høre mere om Projekt UCsj læring.kontakt os På telefon 7248 1000 eller senD en mail til [email protected]
UDgivet af UCsj forlag