dr radiokoret 75 år torsdagskoncert og...

DR Radiokoret 75 årTorsdagskoncert og FredagskoncertTorsdag 13. sept. og fredag 14. sept. Radiohusets Koncertsal

TorsdagskoncertFredagskoncertDR RadiosymfoniorkestretDR Vokalensemblet DR RadiokoretTorsdag 13. september kl. 20Fredag 14. september kl. 20Radiohusets Koncertsal

Dirigent: Thomas DausgaardSolister: Barbara Bonney, sopranWerner Güra, tenor, Johan Reuter, barytonKoncertmester: Johannes Søe Hansen

Joseph Haydn (1732 - 1809) Skabelsen (1795-98)

1. delOuverture - beskrivelsen af kaosRecitativ (Raphael, Uriel) og korArie (Uriel) og korRecitativ (Raphael)Solo (Gabriel) med korRecitativ (Raphael)Arie (Raphael)Recitativ (Gabriel)Arie (Gabriel)Recitativ (Uriel)KorRecitativ (Uriel)Recitativ (Uriel)Terzet (Gabriel, Uriel og Raphael) og kor

2. delRecitativ (Gabriel)Arie (Gabriel)Recitativ (Raphael)Recitativ (Raphael)Tertzet (Gabriel, Uriel og Raphael) og kor

Recitativ (Raphael)Recitativ (Raphael)Arie (Raphael)Recitativ (Uriel)Arie (Uriel)Recitativ (Raphael)Kor og tertzet (Gabriel, Uriel og Raphael)

Pause efter 2. del, ca. kl. 21.20

3. delRecitativ (Uriel)Duet (Adam og Eva) med kor Recitativ (Adam)Duet (Adam og Eva)Recitativ (Uriel)Kor (altsoloen synges af Jane Bertelsen)

Koncerten sendes direkte på P2 og genud-sendes søndag 16.9 kl. 10 på P2. Koncerten sendes desuden live i EBU’s summerfestival til Holland, England (BBC) og Canada.

DR Radiokoret 75 år - TORSDAGSKONCERT, FREDAGSKONCERT

Redaktion og opsætning: Hanna Madsbjerg. Korrektur: Magna Blanke. Værknoter: Jens Cornelius. Biografier: Line Breuning (Thomas Dausgaard) og Jens Cornelius (Werner Güra, Johan Reuter). Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Per Holst. Producer: Ivar Munk. Teknik: Lars Christensen. Regissør: Benedicte Balslev.

Alexandre Lazarev

DR Radiosymfoniorkestret. Metrokoncerter. En time, en koncert, en halvtredser. 19. september kl. 17: Sibelius: Symfoni nr. 5 Billetter via BilletNet.dk eller i DR-butikken på tlf. 3520 6262. Læs mere på dr.dk/rso.

Bliv mindet om den næste Metrokoncert. Send en sms med teksten ‘metrokon-certer’ til 1212, så vil du modtage en sms dagen inden næste koncert. Når du er tilmeldt servicen, får du i alt 10 beskeder. Tjenesten koster 10 kroner + 1 x normal sms-takst.

Thomas Dausgaard

Thomas Dausgaard er en af de dirigenter, der står i spidsen for den fornyelse, der går gennem den klassiske musik – og DR Radiosymfoniorkestret – i disse år. Han er uden tvivl en ildsjæl, der først og fremmest arbejder seriøst, grundigt og fornyende med de store traditionelle komponisters værker. Samtidig er han dirigenten, der har inviteret tilde uhøjtidelige Metrokoncerter, hvor publikum spontant kan møde op til en lille time i selskab med Radiosymfoniorkestret og en stor symfoni ... ganske uforpligtende og helt uden ”kjole og hvidt”.

Store internationale turnéer er blevet et vare-mærke for Radiosymfoniorkestret og Thomas Dausgaard. De seneste år har orkestret optrådt med Dausgaard så forskellige steder som Kina, Korea, Concertgebouw i Amsterdam, The Proms i London, Baltisk Østersøfestival i Stockholm, Bergen Festspillene, Schweiz, Østrig og Tyskland.

Dausgaard finder også tid til at arbejde med andre orkestre, senest med symfoniorkestre i Toronto og Houston. Med Det svenske Kammerorkester har han netop været på en større koncertturné til bl.a. Concertgebouw i Amsterdam, Tonhalle i Zürich – samt Berlin, Dresden og München.

Hvis man vil nyde Thomas Dausgaard og RSO hjemme foran højttalerne, er det værd at anbefale deres nye indspilning af Ennas Den lille pige med svovlstikkerne og Zemlinskys Die Zeejungfrau (Dacapo), som fik ikke færre end seks hjerter i Politiken. Endvidere skal nævnes de to nye danske bidrag til fejringen af H.C. Andersen: Bent Sørensen: Den lille havfrue og Per Nørgård: Lygtemændene tager til byen, der begge kan findes på en ny cd fra Dacapo. Også indspilningerne af alle Rued Langgaards symfonier får fremragende anmeldelser fra nær og fjern. Det internationale musiktidsskrift Gramophone udnævnte DR Radiosymfoniorkestrets seneste cd med Carl Nielsen-værker til Disc of the month og på samme tid fik den prædikatet ‘Editor’s choice’. Gramophones anmelder David Fanning skriver bl.a.: “Indtil videre er den min Disc of the year. Og hvis den stadig er det ved udgangen af 2007, vil jeg ikke være overrasket.”

Endelig skal også nævnes af indspilningen af Antikrist i april måned i år er Critic’s Choise i Opera News – et anerkendt amerikansk operamagasin.

Barbara Bonney, sopran

Både som operasanger, som liedsanger og som solist med symfoniorkester er Barbara Bonney (f. 1956 i New Jersey) kommet til at stå blandt de sidste tyve års mest markante og alsidige lyriske sopraner. Hvad enten hun synger opera, sange med klaver eller med orkester, sker det med en mageløs kombination af delikat klang-kunst og kammermusikalsk fokus både i stort anlagte partier og i de mest intime, koncentrerede miniaturer.

Det er så meget mere bemærkelsesværdigt i lyset af, at hun stort set ikke har nogen formel sang-uddannel-se. Tværtimod begyndte hun med at spille først klaver og siden cello, indtil hun i slutningen af 1970’erne var udvekslingsstuderende i musik og tysk ved universite-tet i Salzburg. Nærmest i mangel af bedre – hun havde ladet celloen blive hjemme i USA – blev hun optaget som liedstuderende ved Mozarteum-konservatoriet.Derefter tog hendes karriere imidlertid fart på rekord-tid. Kort efter blev hun, stort set uden nogen operaarier på sit repertoire, ansat ved operahuset i Darmstadt i det daværende Vesttyskland. Derefter var hun i 1983-84 ansat ved operahuset i Frankfurt, der på det tidspunkt var blandt Vesttysklands førende, og debu-terede på samme tid på operascenerne i blandt andet Wien og München, med opbakning fra elitedirigenter som Carlos Kleiber, Georg Solti og Carlo Maria Giulini. I 1988 debuterede hun på amerikansk hjemmebane på Metropolitan operaen i New York under James Levine.

Som operasanger er det først og fremmest i værker af Mozart og Richard Strauss, hun har skabt sig sit navn, med Sophie i Rosenkavaleren, Susanna i Figaros bryl-lup og Pamina i Tryllefløjten som særlige specialiteter, og på plade har hun blandt andet medvirket i den sven-ske barokdirigent Arnold Östmans indspilninger af Tryllefløjten og Don Juan, samt Christopher Hogwoods indspilning af Titus og Nikolaus Harnoncourts indspil-ninger af Figaros bryllup og Don Giovanni. Hendes omfattende diskografi på over 90 cd’er rummer også Bachs Matthæuspassion, Haydns Årstiderne og Léhars Den glade enke, alle under John Eliot Gardiners ledelse, Harnoncourts indspilninger af Beethovens Fidelio og Johann Strauss’ Flagermusen, sange af Schubert, Mendelssohn, Schumann, Hugo Wolf og Mahler, operette, nyere fransk og amerikansk musik, engelsk renæssance- og barokmusik samt som noget helt enestående for en amerikansk sanger flere plader udelukkende med skandinaviske sange, heriblandt af Grieg. Hun sang også Grieg, da hun sidst optrådte ved en Torsdagskoncert i 2005.

For 2 år siden overvældede Bar-bara Bonney publikum i Radiohusets Koncertsal med fortolkninger af Griegs sange og sopranpartiet fra Brahms’ Ein deutsches Requiem. Efterfølgende valgte orkester- og korchef Per Erik Veng at engagere hende igen, denne gang i sopranpartiet i Haydns Skabelsen ved en opførelse i 2007. Men en personlig krise satte en foreløbig stopper for hendes imponerende karriereforløb, hvorfor hun forsvandt fra den musikalske stjernehim-mel i en lang periode.

Men da hendes erstatning, sopranen og nybagt mor, Ekaterina Siurina, var nødt til, kun en uge inden koncerten, at melde fra, valgte Per Erik Veng at genoptage kontakten til Barbara Bonney, der for nylig har genoptaget karrieren. ”Hun sagde til min overraskelse og store glæde ’ja’ til at synge sopranpartiet ved Torsdags- og Fredagskoncerterne og jeg glæder mig overordentligt meget over, at hun er tilbage på koncertscenen i fornemste form”, udtaler en begejstret Per Erik Veng.

Werner Güra, tenor

Den tyske tenor Werner Güra er en af tidens mest roste fortolkere af lieder og wienerklassisk voka-lmusik.

Werner Güra siger selv, at han har sunget hele livet, og som dreng var han medlem af Tysklands berømte drengekor Regensburger Domspatzen. Han er født 1964, er fra München og uddannet på Mozarteum i Salzburg. Senere studerede han tidlig musik ved Schola Cantorum i Basel, og han har også studeret privat hos den store tyske Wagner-bas Theo Adam.

I midten af 1990’erne blev Werner Güra ansat på Semper Operaen i Dresden, hvor han især sang partier af Mozart og Rossini. Her fik flere af verdens største dirigenter ørerne op for hans særlige kvali-teter, og han har siden optrådt med dirigenter som Daniel Barenboim, Claudio Abbado og med spe-cialister inden for den tidlige musik som Nikolaus Harnoncourt, René Jacobs og Philippe Herreweghe.

Werner Güra synger især musik fra Bach til Schubert. Han synger både opera, lieder og ora-torier og vil nødigt puttes i en kasse, men er nok allerbedst kendt som liedsanger. Med en række indspilninger for plademærket Harmonia Mundi har han markeret sig som en af de mest stilfulde og begavede tyske lied-tenorer siden Fritz Wunderlich og Peter Schreier. Hans cd’er med Schuberts Die schöne Müllerin og Schumanns Dichterliebe og Hugo Wolffs Mörike-lieder er højt roste af den inter-nationale presse. Werner Güras seneste cd er en fremragende indspilning af Schuberts sidste sange, Schwanengesang.

Johan Reuter, baryton

Barytonen Johan Reuter er en af de mest succesrige danske operasangere. Ved siden af sine optrædener på Det Kgl. Teater synger han jævnligt på internationa-le scener som Covent Garden, Bastille Operaen i Paris og Deutsche Oper i Berlin. Han har også optrådt ved store musikfestivaler som Salzburg Festspillene og The Proms i London. Baspartiet i Haydns Skabelsen har han tidligere sunget i bl.a. Concertgebouw i Amster-dam og i Trondheim.

Johan Reuter er uddanet i København på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og på Opera-Akademiet. Blandt de store partier, han har sunget på operasce-nerne, er Mozarts Figaro, Wotan i Rhinguldet af Wag-ner, Macbeth af Verdi og hovedrollen i Alban Bergs dramatiske opera Wozzeck, som han sang ved sin debut på Covent Garden sidste år. Covent Garden har inviteret Johan Reuter til at uropføre et nyt værk af den engelske komponist Harrison Birtwistle til næste år.På Det Kgl. Teater synger han i denne sæson bl.a. Verdis Don Carlos og den store rolle som Henrik i Carl Nielsens Maskarade (der udkommer som dvd på Dacapo senere på året).

Johan Reuter kan høres på mange cd’er, bl.a. en række bemærkelsesværdige plader, hvor han synger Schu-berts Winterreise og andre lieder oversat til dansk. Han har medvirket på markante danske indspilninger af bl.a. Poul Ruders’ seneste opera Proces Kafka og Vagn Holmboes Requiem for Nietszche. Johan Reuter har også indsunget ældre dansk musik af bl.a. Buxtehude og Kunzen og senest orkestersange af Lange-Müller.

Joseph Haydn: Skabelsen

Under sit første ophold i London i 1791 var Haydn tilhører i den storslåede Westminster Abbey, hvor man afholdt den årlige Händel-festival. Haydn kendte godt nogle af Händels værker, som stadig var udbredte i Europa, men han havde ikke før oplevet den engelske måde at gribe Händels oratorier an på. Der var over 1.000 medvirkende til opførelserne af Messias, Israel i Egypten og Zadok the Priest, og Haydn var meget imponeret.

Værkerne, opførelserne og London-publi-kummets begejstring vakte hans interesse for selv at skrive oratorier. To andre per-soner indså også, at der var muligheder i Haydn som oratorie-komponist. Den ene var Haydns engelske agent J.P. Salomon, der kom med en egnet oratorie-tekst på engelsk. Den havde han fået af engelsk kapelmester, og den baserede sig på ska-belsesberetningen i Bibelen og på den en-gelske digter John Miltons Paradise Lost (Det tabte Paradis). Hvem der egentlig er ophavsmanden til librettoen ved man trods grundig forskning stadigvæk ikke. Men det var sandsynligvis en tekst, der egentlig havde været skrevet til Händel. Kort sagt var der lagt op til, at Haydn kunne blive Händels arvtager på oratorie-området.

Den anden mellemmand var Baron von Swieten, en østrigsk diplomat og mæcen. Van Swieten var formand i en adelig loge, der organiserede oratorieopførelser for Wiens højeste kredse. Logens ideal var Händel, selv om man fandt stilen i hans værker ret forældet, så baronen fik bl.a. Mozart til at arrangere Händels værker om til noget mere tidssvarende. Van Swieten og hans venner tilbød Haydn den uhyrlige sum af 600 dukater for at skrive et nyt ora-torium over den anonyme engelske libretto – det var langt mere, end den store Haydn ellers kunne tjene på et helt år.

Haydn begyndte på Skabelsen i efteråret 1796 og blev færdig i foråret 1798. Han havde aldrig nogensinde brugt så lang tid på en enkelt komposition, men dels var det et omfangsrigt stykke, og dels havde han store ambitioner. Det mest krævende afsnit var orkesterindledningen, Beskrivelsen

af kaos, en af værkets mest originale og overrumplende dele, hvor de musikalske byggesten med vilje skurrer og nægter at falde på plads. Haydn brugte også megen tid på at udvikle værkets særlige musikalske stil. Forbil-ledet var ganske vist Händel, men barok-stilen var utidssvarende. Haydn var tidens førende komponist og repræsenterede den wienerklassiske stil bedre end nogen anden, men selv for ham var det en svær opgave at genopfinde oratorie-genren.

Skitsebøger viser, hvordan Haydn arbej-dede hårdt for at finde en klar og ligefrem stil. Tonesproget er bevidst enkelt på overfladen, men raffinementerne ligger kun et spadestik dybere - kunstfærdig-hederne er skjult bag et kunstfærdigt dække. Det er en nøje beregnet, raffineret enkelhed, som kræver den højeste sans for timing, hvis det ikke skal blive plat el-ler ligegyldigt. Men er der en komponist, der har timing, så er det Haydn!Det mest berømte sted i Skabelsen viser denne side af Haydns talent: Da Gud ’lader der blive lys’, går Haydn med et trylleslag fra en lille orkesterbesætning og et stillestående kor i pianissimo til et chokerende fortissimo, spillet og sunget af alle medvirkende. En drastisk, men samtidig enkel virkning, som krævede en sikker hånd og stort mod. En af Haydns bekendte noterede, at ikke engang baron van Swieten kendte til den passage før premieren. ”Jeg kan stadig se Haydns an-sigt for mig, som det så ud, da dette sted blev spillet første gang. Haydn bed sig i læben som for at skjule en hemmelighed, og i det øjeblik, lyset brød frem for første gang, var det, som stod der lysstråler fra hans brændende blik. Wiener-publikum-met var så fortryllet, at deres klapsalver forhindrede orkestret i at spille videre i flere minutter.”

Inden den første offentlige opførelse i 1799 blev Skabelsen spillet i 1798 ved logens koncert for et fornemt, inviteret publikum. Allerede prøverne skabte stor opstandelse, og der opstod postyr på gaden den dag, værket skulle spilles for første gang. En skare af almindelige mennesker havde samlet sig uden for palæet, for at høre hvad der måtte slippe

ud gennem vinduerne af det nye værk. 30 betjente kæmpede med at holde flokken i skak, imens Haydn dirigerede uropfø-relsen siddende ved et cembalo. Den berømte komponist Salieri (kendt fra skur-kerollen i filmen Amadeus) spillede den egentlige continuostemme på et moderne hammerklaver.

Året efter fandt den første offentlige opførelse sted i et teater i Wien. Haydn skrev til lejligheden en usædvanlig note i programmet, hvor han vedstod, at bifald da er smigrende, men at publikum bedes lade være med at klappe mellem numrene for at forlange et stykke spillet dacapo (det var almindelig praksis ved klassiske koncerter helt op til begyndelsen af 1900-tallet). For, som Haydn skrev meget visionært, ”ellers vil den nøje forbindelse mellem de enkelte dele, fra hvis ubrudte rækkefølge helhedens virkning udsprin-ger, nødvendigvis blive ødelagt, og derved mærkbart mindske fornøjelsen.” Anmodningen må have virket, for beskri-velser af de første opførelser fortæller om en helt enestående opmærksomhed fra publikums side. En koncert var ellers den-gang i høj grad en selskabsbegivenhed, men i Skabelsens tilfælde følte publikum sig i en anden rolle, og deres oplevelse blev desto større. Det var tilsyneladende et afgørende øjeblik for dannelsen af den koncertsituation, som stadig er den gængse inden for klassisk musik: At publikum koncentrerer sig i tavshed for at opfatte komponistens budskab så godt som muligt.

Haydn var ikke særlig velbevandret i engelsk, så den engelske tekst havde ba-ronen oversat til tysk. Derefter oversatte han den tyske tekst ’baglæns’ tilbage til engelsk, så den rytmisk passede til Haydns musik. Den engelske oversættel-se blev dog ret kluntet, og selv i England opfører man derfor ofte Haydns oratorium på tysk som Die Schöpfung og ikke som The Creation.

Den engelske premiere i 1800 var dog en kæmpe succes, og året efter var der også kommet franske og italienske udgaver. Skabelsen blev helt usædvanligt opført over 40 gange i løbet af de 10 år, Haydn havde tilbage at leve i. Overalt følte publi-

kum sig som født på ny af musikkens folke-ligt-lærde stil og den geniale pædagogiske fortolkning af kristendommens grundlag. Store digtere skrev oder og hyldesttaler til Haydn, og hans forlægger kunne stolt skrive i sit salgskatalog: ”Vi tror ikke, vi tager fejl ved at mene, at en hovedårsag til den store interesse for dette værk, ud over dets rene kunstneriske værdi, er, at det så lykkeligt forener det dybsindige i tonekun-sten med det populære og behagelige.”

Haydns oratorium er typisk for oplysnings-tiden. Mennesket er kommet i centrum, og ved siden af Gud er vores fornuft nu også blevet accepteret som det, der skal holde mennesket på rette kurs. Der er balance mellem Guds fundament, naturens rammer og mennesket forstand, og netop sådan bør det forblive. Lyset, der bryder så stærkt frem på førstedagen, er en parallel til oplysningstidens triumf over den mørke middelalder. Gud har skabt en perfekt verden, og nu forstår vi endelig systemet i dens herlighed – som det bliver sunget så pragtfuldt i den første tenor-arie: ”Forvir-ringen veg og orden spired’ frem”!Det er musik præget af tidens naturviden-skabelige gennembrud, som endnu ikke var blevet forstyrret af Darwin. Natu-ren prises som det herligste bevis for Guds eksistens, og derfor er naturen så fantastisk beskrevet i Skabelsen. Der går næsten sport i det – teksten lægger op til en hel parade af musikalske beskrivelser af dyr, vejr og naturfænomener, og Haydn illustrerer det på en helt nyskabende og idérig måde.

Handlingen i Skabelsen er jo velkendt, så man kan bruge sin koncentration på at nyde, hvor Haydn tegner, fortæller og bevæger. Begivenhedernes gang er lagt i munden på tre ærkeengle: Gabriel, Uriel og Raphael. Oratoriet er formet i tre dele, og ærkeenglene har ordet i de to første.1. del følger de første fire dage, hvor him-mel, jord, lys, hav, land, planter, sol, måne og stjerner skabes. Hver ny dag indledes af et recitativ. Derefter følger farverige beskrivelser af dagens hændelser og som afslutning på hver dag en lovsang. Lovsan-gen, der afslutter 1. del, er den gladeste fra hele wienerklassiken: (Himlene forkyn-der om Guds ære) – Die Himmel erzählen die Ehre Gottes.

Samme opbygning fortsætter i 2. del, der tager fat på femtedagen, hvor Vorherre skaber et mylder af fantastiske fugle og fisk. På sjettedagen følger en ren parade af landvæsener – heriblandt de første mennesker – og 2. del slutter med en væl-dig lovsang, Vollendet ist das grosse Werk (Fuldendt er Herrens skaberværk). Her virker det, som om Haydn ikke kun priser Vorherre, men også den gamle Händel og hans barok-oratoriestil.

Syvendedagen var jo hviledag, så hele 3. del af Skabelsen er en beskrivelse af Adam og Eva og deres lykke i Edens have. Musikken ændrer til en vis grad karakter og bliver mere opera-agtig end de foregå-ende dele. Ærkeenglene overlader ordet til de to første mennesker. Ansvaret er nu deres: Mand og kvinde skal styrke hinanden og tjene Vorherre, og situationen skal ikke udfordres. Som det allersidste ord inden afslutningen giver Uriel det forelskede par disse listige, men formanende ord med på vejen: ’O, lykkelige par, I skal fortsat lyk-kelige være, hvis falskhed ikke forfører jer og får jer til at ønske at få mere, end hvad I har, og vide mere, end I bør.’ Oplysningsti-den havde helt klart sin grænse.

Skabelsen rummer en fabelagtig glæde, og verdens mangfoldighed og skabelsens ufattelighed ses med et næsten barnagtigt beundrende blik. Haydns fromhed går hånd i hånd med en friskhed og enkelhed, der virker, som om han selv lige har hørt historien, og nu fortæller den videre til no-gen, der ikke kender den. Og han gør det som den største historiefortæller, der ved alt om, hvordan man styrer spændingskur-ven og får smilene frem med afvæbnende humor.

Haydn var et dybt troende menneske, der indledte alle sine manuskripter med ordene In Nomine Domini (I Herrens navn) og sluttede dem af med at tilføje et Laus Deo (Pris Herren). Hvis han havde proble-mer med sit arbejde, vandrede han frem og tilbage i arbejdsværelset, mens han bad med rosenkransen i hånden, og under arbejdet med Skabelsen var der mere brug for bønner end nogensinde før. ”Jeg har aldrig været så from, som da jeg arbejdede

med Skabelsen. Jeg faldt på knæ hver dag og bad Gud om at give mig styrke til at gøre arbejdet færdigt,” noterede Haydn sig. Da Skabelsen omsider var fuldendt, kollapsede den aldrende komponist faktisk af overanstrengelse.

Sidste gang Haydn hørte en opførelse af sit succesværk var i 1808, et års tid før han døde. Denne gang var det Salieri, der dirigerede, og Haydn blev som hyldest båret ind i salen, siddende i en lænestol, og placeret på forreste række. Beetho-ven var til stede blandt publikum, han knælede foran Haydn og kyssede ham adskillige gange.Ved det berømte sted i musikken, hvor lyset bryder frem, kunne publikum ikke holde sig tilbage og brød ud i massive klapsalver. Haydn smilede til tilhørerne, pegede opad med en finger og sagde: ”Det er ikke mig – alt kommer deroppe fra!”

1. Del

1. Die Vorstellung des Chaos

2. Rezitativ und Chor Raphael:‘Im Anfange schuf Gott Himmel und Erde; und die Erde war ohne Form und leer; und Finsternis war auf der Fläche der Tiefe.

Chor: Und der Geist Gottes schwebte auf der Fläche der Wasser, und Gott sprach: “Es werde Licht!” und es ward Licht.

Uriel: Und Gott sah das Licht, dass es gut war, und Gott schied das Licht von der Finsternis.’

1. Mosebog, kap. 1 vers 1-4

3. Arie und ChorUriel:Nun schwanden vor dem heiligen Strahle des schwarzen Dunkels gräuliche Schatten; der erste Tag entstand. Verwirrung weicht, und Ordnung keimt empor.

Erstarrt entflieht der Höllengeister Schar in des Abgrunds Tiefen hinab zur ewigen Nacht.

Chor: Verzweiflung, Wut und Schrecken begleiten ihren Sturz. Und eine neue Welt entspringt auf Gottes Wort.

4. RezitativRaphael: ‘Und Gott machte das Firmament,

1. Beskrivelsen af kaos

2. Recitativ og kor Rapahel: ‘I begyndelsen skabte Gudhimmelen og jorden.Og jorden var øde og tom,og der var mørkeover verdensdybet.

Kor: Men Guds Ånd svævede over vandene.Og Gud sagde: “Der blive lys!”Og der blev lys.

Uriel: Og Gud så, at lyset var godt,og Gud satte skelmellem lyset og mørket.’


3. Arie og kor Uriel: Nu bortsvandt for den hellige stråledet dybe mørkes grufulde skygger.Den første dag brød frem.Forvirring veg,og orden spired’ frem.

I kval må helveds-ånder flygte bort,ned de synker i afgrundens dybtil evighedens nat.

Kor:Al rædsel, angst og bævenledsage deres fald.Og nyskabt verdensteg frem på Herrens bud.

4. Recitativ Raphael: ‘Gud gjorde hvælvingen,

Joseph Haydn: Die Schöpfung / Skabelsen (1732-1809)Oratorium for soli, kor og orkester i tre dele. Tekst: Af 1. og 2. Mosebog, Davids Salme 19 og 104; autoriseret oversættelse af 1931. Af John Miltons ‘Paradise Lost’ i Lidleys gendigtning. Tysk oversættelse: Gottfried van Swieten. Dansk oversættelse: 1. og 2. del: Christian Ludwigs; 3. del: Poul Pedersen

und teilte die Wasser, die unter dem Firmament waren,von den Gewässern, die ober dem Firmament waren; und es ward so.’ 1. Mosebog, kap. 1 vers 7

Da tobten brausend heftige Stürme; wie Spreu vor dem Winde, so flogen die Wolken. Die Luft durchschnitten feurige Blitze, und schrecklichrollten die Donner umher. Der Flut entstieg auf sein Geheiss der allerquickende Regen, det ødelæggende haglvejr,den lette fnuggende sne.

5. Solo med kor Gabriel: Mit Staunen sieht das Wunderwerk der Himmelsbürger frohe Schar, und laut ertönt aus ihren Kehlen des Schöpfers Lob, das Lob des zweiten Tags.

6. Rezitativ Raphael:‘Und Gott sprach:Es sammle sich das Wasser unter dem Himmel zusammen an einem Platz,und es erscheine das trockne Land; und es ward so. Und Gott nannte das trockne Land: Erde,und die Sammlung der Wasser nannte er Meer; und Gott sah, dass es gut war.’

1. Mosebog, kap. 1vers 9-10

7. Arie Raphael:Rollend in schäumenden Wellen bewegt sich ungestüm das Meer. Hügel und Felsen erscheinen, der Berge Gipfel steigt empor. Die Fläche, weit gedehnt, durchläuft der breite Strom in mancher Krümme. Leise rauschend gleitet fort im stillen Tal der helle Bach.

og skilte vandetunder hvælvingenfra vandet over hvælvingen,og således skete det.’ 1. Mosebog, kap. 1 vers 7

Da brused’ voldsomt vældige storme;som skumsprøjt for vindenfløj himmelens skyer,og luften kløved’ flammende lynglimt, og dumpe tordenbragrullende lød.Og skyen gav på Herrens buddet altoplivende regnskyl,det ødelæggende haglvejr,den lette fnuggende sne.

5. Solo med kor Gabriel: Med undren ser hans store værkGuds englekor i himmelhal,og lydt de stemte op en lovsangfor Herrens værk,hans værk den anden dag.

6. RecitativRaphael:‘Derpå sagde Gud:“Vandet under himmelensamle sig på ét sted,så det faste land kommer til syne!”Og således skete det.Og Gud kaldte det faste landjord,og stedet, hvor vandet samlede sig,kaldte han hav.Og Gud så, at det var godt.’

1. Mosebog, kap. 1vers 9-10

7. Arie Raphael:Oprørt, med skummende bølgersig tumler nu det vrede hav.Høje og klipper sig viser,- og bjergets toppe stiger frem.På vidtudstrakte engden brede flod sig snori mange bugter.Sagte rolig glider fremi stille dal den klare bæk.

8. RezitativGabriel:‘Und Gott sprach:Es bringe die Erde Gras hervor,Kräuter, die Samen geben, und Obstbäume, die Früchte bringen ihrer Art gemäß,die ihren Samen in sich selbst haben auf der Erde;und es ward so.’


9. Arie Gabriel:Nun beut die Flur das frische Grün dem Auge zur Ergötzung dar, den anmutsvollen Blick erhöht der Blumen sanfter Schmuck. Hier duften Kräuter Balsam aus, hier sprosst den Wunden Heil. Die Zweigekrümmt der goldnen Früchte Last; hier wölbt der Hain zum kühlen Schirme sich; den steilen Bergbekrönt ein dichter Wald.

10. Rezitativ Uriel:Und die himmlischen Heerscharen udråbte fro den tredje dag,priste Gud og sagde:

11. Chor Stimmt an die Saiten, ergreifft die Leier! Lasst euren Lobgesang erschallen! Frohlocket dem Herrn, dem mächtigen Gott!Denn er hat Himmel und Erde bekleidet in herrlicher Pracht.

12. Rezitativ Uriel:‘Und Gott sprach:Es sei’n Lichteran der Feste des Himmels, um den Tag von der Nacht zu scheidenund Licht auf der Erde zu geben, und es sei’n diese für Zeichen und für Zeiten, und für Tage und für Jahre.’


Er machte die Sterne gleichfalls.

8. Recitativ Gabriel:‘Derpå sagde Gud:“Jorden lade fremspiregrønne urter, der bærer frø,og frugttræer, der bærer frugtefter deres arter -der bærer frugt med kerne,på jorden!”Og således skete det.’


9. Arie Gabriel:Med grønsvær blødt den friske engsig breder for vort glade blik.Det yndefulde synforhøjer blomsters skønne flok.Hist ånder urter balsamduft,her lægeurter gror.Den gyldne frugther tynger grenen ned;sit køle hvælvher lunden spænder ud.Det stejle bjergstår dækt af dunkel skov.

10. Recitativ Uriel:Og de himmelske hærskarerudråbte fro den tredje dag,priste Gud og sagde:

11. Kor Grib nu harpen! Lad lyren tone!Lad eders lovsang mægtig bruse.Lovsynger vor Gud,vor vældige Gud;thi han har himlen og jordenudsmykket i herligste pragt.

12. Recitativ Uriel:‘Og Gud sagde:“Der komme lys på himmelhvælvingentil at skille dag fra natog til at lyse på jorden,og de skal være til tegnog til fastsættelse af højtider,dage og år.”’


Han skabte de klare stjerner.

13. Rezitativ Uriel:In vollem Glanzesteiget jetzt die Sonne strahlend auf; ein wonnevoller Bräutigam, ein Riese, stolz und froh, zu rennen seine Bahn. Mit leisem Gang und sanftem Schimmerschleicht der Mond die stille Nacht hindurch. Den ausgedehnten Himmelsraum ziert ohne Zahl der hellen Sterne Gold, und die Söhne Gottes verkündigten den vierten Tagmit himmlischem Gesang,seine Macht ausrufend also:

14. Tertzet und Chor Chor:‘Die Himmel erzählen die Ehre Gottes. Und seiner Hände Werk zeigt an das Firmament.

Gabriel, Uriel, Raphael: Dem kommenden Tage sagt es der Tag, die Nacht, die verschwand, der folgenden Nacht.

Davids Salme 19 vers 2-3

In alle Welt ergeht das Wort, jedem Ohre klingend, keiner Zunge fremd.

2. del

15. Rezitativ Gabriel:‘Und Gott sprach: Es bringe das Wasser in der Fülle hervor die Leben haben,und Vögel, die über der Erde fliegen mögen in dem offenen Firmamente des Himmels.’

1. Mosebog, kap. 1 vers 20

16. Arie Gabriel: Auf starkem Fittigeschwinget sich der Adler stolz, und teilet die Luft im schnellesten Fluge zur Sonne hin. Den Morgen grüßtder Lerche frohes Lied,

13. Recitativ Uriel:I al sin lysglansgyldensolen stiger nu af hav,en brudgom glad og strålende,en helt så stolt og kæk,der løbe vil sin bane.Men tyst og blidt, med dæmpet lysskær,månen gåri stille nat sin gang.Det vidtudstrakte himmelrumfunklende stjerner pryder uden tal.Og Guds engleskarerudråber lydt den fjerde dagmed glade jubelkor,priser Herrens almagt sålunde:

14. Tertzet og kor Kor:‘Himlen forkynder Guds ære,hvælvingen kundgørhan hænders værk.

Gabriel, Uriel, Raphael:Dag bærer bud til dag,nat lader nat det vide. Davids Salme 19 vers 2-3

Og over jorden udgår hans ord,toner i hvert øre,klinger på alle tungemål.

2. del 15. RecitativGabriel:‘Derpå sagde Gud:Vandet vrimle med en vrimmelaf levende væsener,og fugleflyve over jordenoppe under himmelhvælvingen!’


16. Arie Gabriel:På stærke vingersig løfter højt den stolte ørnog stiger til vejrssom pilen den snare mod solen op.Sødt hilser lærkens sangdet unge gry,

und Liebe girrt das zarte Taubenpaar. Aus jedem Busch und Hain erschallt der Nachtigallen süße Kehle. Noch drückte Gram nicht ihre Brust, noch war zur Klage nicht gestimmt ihr reizender Gesang.

17. Rezitativ Raphael:‘Und Gott schuf große Walfische, und ein jedes lebende Geschöpf, das sich beweget, und Gott segnete sie, sprechend: Seid fruchtbar alle, mehret euch!’


Bewohner der Luft, vermehret euch, und singt auf jedem Aste! Mehret euch, ihr Flutenbewohner, und füllet jede Tiefe! Seid fruchtbar, wachset, mehret euch, erfreuet euch in eurem Gott!

18. Rezitativ Raphael:Und die Engel rührten ihr’ unsterblichen Harfen, und sangen die Wunder des fünften Tags.

19. Terzett und chor Gabriel: In holder Anmut stehn,mit jungem Grün geschmückt, die wogichten Hügel da. Aus ihren Adern quillt in fließendem Kristall der kühlende Bach hervor.

Uriel:In frohen Kreisen schwebt, sich wiegend in der Luft, der munteren Vögel Schar. Den bunten Federglanz erhöht im Wechselflug das goldene Sonnenlicht.

Raphael:Das helle Nass durchblitzt der Fisch und windet sich in stetem Gewühl umher. Vom tiefsten Meeresgrund wälzet sich Leviathan auf schäumender Well’ empor.

og kærligt kurrer skovens duepar.Fra hver en busk og hækgenlyder nattergalens ømme toner.End tynged’ sorgen ej dens bryst,end var til klagelyd ej stemtdens liflige, dens underfulde sang.

17. Recitativ Raphael:‘Gud skabte de store havdyrog den hele vrimmel af levende væsener.Og Gud velsignede dem og sagde:“Bliv frugtbare og mangfoldige!”’


Fugle i luft, formerer jerog syng fra alle grene!Bliv til mange, havdybets vrimmel,og opfyld alle dybder.Bliv til mange, mange, voks i talog glæder jer i eders Gud.

18. Recitativ Raphael:Og Guds englegreb i deres evige harperog sang om hans storværk den femte dag.

19. Terzet og kor Gabriel: Med vårens grønsvær smykti liflig ynde stårde bølgende høje her.Af dem udvælder sødt,lig flydende krystal,den kølende bæk så blid.

UrielI muntre kredse højtsig vugger nu i luftde jublende fugles flok.I broget regnbueglansfremhæver deres fjerden strålende gyldensol.

Raphael:I klare vover vævre fiskmed rappe glimti legende dans sig snor.Fra dybets mørke grundvælter sig Leviathanpå skummende bølger frem.

Gabriel, Uriel, Raphael, Chor: Wie viel sind deiner Werk’, o Gott! Wer fasset ihrer Zahl? Der Herr ist groß in seiner Macht, og evigt er hans navn.

20. Rezitativ Raphael:‘Und Gott sprach: Es bringe die Erde hervorlebende Geschöpfe nach ihrer Art, Vieh und kriechendes Gewürmund Tiere der Erdenach ihren Gattungen.’

1. Mosebog, kap. 1,vers 24

21. Rezitativ Raphael:Gleich öffnet sich der Erde Schoß, und sie gebiert auf Gottes Wort Geschöpfe jeder Art, in vollem Wuchs und ohne Zahl. Vor Freude brüllend steht der Löwe da. Hier schießt der gelenkige Tiger empor. Das zack’ge Haupt erhebt der schnelle Hirsch.Mit fliegender Mähne springt und wieh’rt voll Mut und Kraft das edle Ross. Auf grünen Matten weidet schon das Rind, in Herden abgeteilt. Die Triften deckt, als wie gesät, das wollenreiche, sanfte Schaf. Wie Staub verbreitet sich in Schwarm und Wirbeldas Heer der Insekten. In langen Zügen kriecht am Boden das Gewürm.

22. Arie Raphael:Nun scheint in vollem Glanze der Himmel, nun prangt in ihrem Schmucke die Erde. Die Luft erfüllt das leichte Gefieder, die Wasser schwellt der Fische den Boden drückt der Tiere Last.

Doch war noch alles nicht vollbracht. Dem Ganzen fehlte das Geschöpf, das Gottes Werke dankbar sehn, des Herren Güte preisen soll.

Gabriel, Uriel, Raphael, kor:Mangfoldigt er dit værk, o Gud!Hvem nævner vel dets tal?Vor Gud er stor i kraft og magt,og evigt er hans navn.

20. Recitativ Raphael:‘Derpå sagde Gud:“Jorden frembringe levende væsener efter deres arter:kvæg, krybog vildtlevende dyrefter deres arter!”’

1. Mosebog, kap. 1,vers 24

21. Recitativ Raphael:Straks åbnes jordens moderskødog føder efter Herrens budenhver slags jordens dyr,fuldvoksne brat og uden tal.Med vældig brølen løven skrider frem.Her glider den smidige tiger af sted.Her løfter hjorten sine takkers pryd.Med flyvende manke springer fremmed kraft og mod den ædle hest.På grønne græsganggræsser kvæget alti mindre hjorde delt.Som blomsterne sig lejrer trindtmed kridhvidt uldlag blide får.I hvirvelkredsesom en vældig støvskyinsekterne flyver.I lange striberkryber jordens ormehær.

22. Arie Raphael:I al sin glans nu strålerGuds himmel.I al sin skønhed pranger nu jorden.De lette fugle opfylder luften.De vævre fisk i vandene myldrer.Og jorden tynger tusind dyr.

Og dog er end ej alt fuldbragt.Der mangler dog en skabning end,som kan med lovsang se Guds værk,som Herrens godhed prise kan.

23. Rezitativ Uriel:‘Und Gott schuf den Menschen nach seinem Ebenbilde. Nach dem Ebenbilde Gottes schuf er ihn. Mann und Weib erschuf er sie. Den Atem des Lebens hauchte er in sein Angesicht, und der Mensch wurde zur lebendigen Seele.’

1. Mosebog, kap. 1 vers 27; kap. 2 vers 7

24. Arie Uriel:Mit Würd und Hoheit angetan, mit Schönheit, Stärk und Mut begabt, gen Himmel aufgerichtet, steht der Mensch, ein Mann und König der Natur.Die breit gewölbt’, erhabne Stirn verkünd’t der Weisheit tiefen Sinn, und aus dem hellen Blicke strahlt der Geist, des Schöpfers Hauch und Ebenbild. An seinen Busen schmieget sich, für ihn, aus ihm geformt, die Gattin hold und anmutsvoll.In froher Unschuld lächelt sie, des Frühlings reizend Bild, ihm Liebe, Glück und Wonne zu. 25. Rezitativ Raphael:‘Und Gott sah jedes Ding, was er gemacht hatte; und es war sehr gut.’


Und der himmlische Chor feierte das Ende des sechsten Tages mit lautem Gesang.

26. Chor und TertzettChor:Vollendet ist das große Werk; der Schöpfer sieht’s und freuet sich. Auch unsre Freud erschalle laut! Des Herren Lob sei unser Lied!

Gabriel, Uriel: ‘Zu dir, o Herr, blickt alles auf, um Speise fleht dich alles an.

23. Recitativ Uriel:‘Og Gud skabte mennesketi sit billede;i Guds billede skabte han det,som mand og kvindeskabte han dem.og blæste livsåndei hans næsebor,så at mennesket blev et levende væsen.’

1. Mosebog, kap. 1 vers 27; kap. 2 vers 7

24. Arie Uriel:Med værdighed og højhed smykt,udrustet rigt med kraft og mod,med blikket imod himlenstår en mand,naturens mesterværk.Hans pande hvælvet høj og bred,forkynder visdoms dybe råd.Og af hans blik udstrålerklart hans ånd,hans skabers ånd og billede.Imod hans bryst sig bøjer tyst,af ham og til ham skabt,hans hustru, skøn og yndefuld.I uskylds glæde smiler hun,som våren mild og blid,forjætter fryd og kærlighed.

25. Recitativ Raphael:‘Og Gud så alt,hvad han havde gjort,og se, det var såre godt.’


Og det himmelske kor fejrede den sjette dags aftentimemed jublende sang.

26. Kor og tertzet Kor:Fuldendt er Herrens skaberværk.Vor skaber selv sig fryder nu.Vor glade fryd skal klinge lydt.Gud Herrens pris er al vor sang.

Gabriel, Uriel:‘De bier alle på dig,at du skal give dem føde.

Du öffnest deine Hand, gesättigt werden sie.

Raphael:Du wendest ab dein Angesicht: da bebet alles und erstarrt. Du nimmst den Odem weg: in Staub zerfallen sie.

Terzett: Den Odem hauchst du wieder aus, und neues Leben sprosst hervor. Verjüngt ist die Gestalt der Erd an Reiz und Kraft.’

Davids Salme 104, vers 27-30

Chor:Vollendet ist das große Werk, des Herren Lob sei unser Lied. Alles lobe seinen Namen, denn er allein ist hoch erhaben.Alleluja.

- Pause -

3. del

27. Rezitativ Uriel:Aus Rosenwolken bricht, geweckt durch süssen Klang, der Morgen jung und schön. Vom himmlischen Gewölbe strömt reine Harmonie zur Erde hinab. Seht das beglückte Paar, wie Hand in Hand es geht! Aus ihren Blicken strahlt des heissen Danks Gefühl. Bald singt in lautem Ton ihr Mund des Schöpfers Lob. Lasst unsre Stimme dann sich mengen in ihr Lied!

28. Duett mit chor Eva, Adam: Von deiner Güt, o Herr und Gott, ist Erd und Himmel voll. Die Welt, so gross, so wunderbar, ist deiner Hände Werk.

Chor:Gesegnet sei des Herren Macht! Sein Lob erschall in Ewigkeit!

Du åbner din hånd,og de mættes.

Raphael:Du skjuler dit åsyn,og de forfærdes.Du tager deres ånd,og de vender tilbage til støvet.

Terzet:Du sender din ånd,og de skabes.Jordens åsynfornyer du.’

Davids Salme 104, vers 27-30

Kor:Fuldendt er nådens store værk.Gud Herrens pris er al vor sang.Alting højt hans navn forkynder;thi ene han er højt ophøjet.Halleluja!

- pause -

3. del

27. RecitativUriel:På rosenskyer stiger,vakt af sød musik,en morgen, ung og skøn.Fra himlens hvælving strømmerden rene harmoninu ned over jorden.Se, hvor det glade parnu vandrer hånd i hånd;fra deres øje strålertakkens varme glød.Snart synger de med frydtil deres skabers pris.Lad os da lydt i koristemme deres sang!

28. Duet med kor Eva, Adam:Din godhed, Gud, din nådes glansopfylder jordens kreds;al verden, stor og underfuld,er dine hænders værk.

Kor:Velsignet være Herrens magt,hans navn ske pris i evighed!

Adam: Der Sterne hellster, o wie schön verkündest du den Tag! Wie schmückst du ihn, o Sonne du, des Weltalls Seel und Aug.

Chor:Macht kund auf eurer weiten Bahn des Herren Macht und seinen Ruhm.

Eva:Und du, der Nächte Zierd und Trost, und all das strahlend Heer, verbreitet überall sein Lob in eurem Chorgesang!

Adam:Ihr Elemente, deren Licht stets neue Formen zeugt, ihr Dünst und Nebel, die der Wind versammelt und vertreibt.

Eva, Adam, Chor: Lobsinget alle Gott dem Herrn! Gross wie sein Nam ist seine Macht.

Eva:Sanft rauschend lobt, o Quellen, ihn! Den Wipffel neigt, ihr Bäum! Ihr Pflanzen, duftet, Blumen, haucht ihm euern Wohlgeruch!

Adam:Ihr, deren Pfad die Höhn erklimmt, und ihr, die niedrig kriecht, ihr, deren Flug die Luft durchschneid’t, und ihr im tiefen Nass.

Eva, Adam, Chor: Ihr Tiere, preiset alle Gott! Ihn lobe, was nur Odem hat!

Eva, Adam:Ihr dunklen Hain, ihr Berg und Tal, ihr Zeugen unsres Danks, ertönen sollt ihr früh und spät von unsrem Lobgesang.

Chor: Heil dir, o Gott. O Schöpfer, Heil! Aus deinem Wort entstand die Welt. Dich beten Erd und Himmel an, wir preisen dich in Ewigkeit.

Adam:Alverdens stjerne, klare sol,som varsler dagens gry,din glans opliver jordens kreds,du altets blik og sjæl!

Kor:Forkynd på al din banes vejvor skabers magt og herlighed!

Eva:Og du, vor blide trøst ved nat,med talløs stjernehærudbred til nær og fjern hans lovmed klare stemmers kor!

Adam:I elementer, ved hvis kraftny former avles frem.I tågebanker, som en vindforener, splitter ad. -

Eva, Adam, kor:Lovpriser alle Herren Gud!Stort er hans navn, og stor hans magt.

Eva:Hver kilde risle klart hans pris,hver træ sin krone bøje,hver plantes duft, hver blomsterkalksin vellugt skænke ham!

Adam:Dyr, som går let mod bjergets top,og I, som kryber lavt,fugle, som kløver luftens strøm,og fisk i havets dyb.

Eva, Adam, kor:Hver skabning prise glad vor Gud,hvert åndedrag skal love ham!

Eva, Adam:Hvert dunkelt krat, hver høj og daler vidne til vor tak,hver fjeldvæg skal fra gry til kvældgenlyde af hans pris!

Kor:Pris være Gud, vor skaber stor!En verden fremstod ved dit ord.Din magt og din barmhjertighedlovprises lydt i evighed.

29. Rezitativ Adam:Nun ist die erste Pflicht erfüllt; dem Schöpfer haben wir gedankt. Nun folge mir, Gefährtin meines Lebens! Ich leite dich, und jeder Schritt weckt neue Freud in unsrer Brust, hvert blik ser nye tegn.Erkennen sollst du dann, welch unaussprechlich Glück der Herr uns zugedacht, ihn preisen immerdar, ihm weihen Herz und Sinn. Komm, folge mir, ich leite dich!

Eva:O du, für den ich ward! Mein Schirm, mein Schild, mein all! Dein Will ist mir Gesetz. So hat’s der Herr bestimmt, und dir gehorchen bringt mir Freude, Glück und Ruhm.

30. DuettAdam:Holde Gattin! dir zur Seite fliessen sanft die Stunden hin. Jeder Augenblick ist Wonne; keine Sorge trübet sie.

Eva:Teurer Gatte! dir zur Seite schwimmt in Freuden mir das Herz. Dir gewidmet ist mein Leben, deine Liebe sei mein Lohn. Adam, Eva:Holde Gattin! ... Teurer Gatte! ...

Adam: Der tauende Morgen, o wie ermuntert er!

Eva:Die Kühle des Abends, o wie erquicket sie!

Adam:Wie labend ist der runden Früchte Saft!

Eva:Wie reizend ist der Blumen süsser Duft!

29. Recitativ Adam:Nu er vor første pligt fuldbragt,vor skaber har vi takket lydt;kom, følg mig nu, min livsledsagerinde!Jeg leder dig, ved hvert et fjedaf salig fryd vort hjerte slår,hvert blik ser nye tegn.Erkende skal du grant,hvor saligt rig en loder tiltænkt os af Gud,og evigt prise ham,ham skænke sjæl og sind.Kom, følg mig nu, jeg leder dig!

Eva:For dig er jeg jo skabt,mit liv, mit skjold, mit alt!Din vilje er min lov,så har vor Gud bestemt,og dig at lydeer min lykke, fryd og ære.

30. Duet Adam:Skønne mage! Ved din sidestrømmer tiden blidt af sted.Hvert øjeblik er saligt,ingen uro er deri.

Eva:Elskte husbond! Ved din sidefyldes hjertet sødt af lyst.Hele livet dig er viet,løn er mig din kærlighed. Adam, Eva:Skønne mage! ...Elskte husbond! ...

Adam:Den dugklare morgensødt vederkvæger os.

Eva:Den svalende aftensaligt forfrisker os.

Adam:Så læskende er modne frugters saft.

Eva:Så liflig er den søde blomsterduft.

Adam, Eva:Doch ohne dich, was wäre mirder Morgentau, der Früchte Saft? Doch ohne dich, was wäre mir der Abendhauch, der Blumen Duft? Mit dir erhöht sich jede Freude, mit dir geniess ich doppelt sie; mit dir ist Seligkeit das Leben; dir sei es ganz geweiht!

31. Rezitativ Uriel:O glücklich Paar! und glücklich immerfort; wenn falscher Wahn euch nicht verführt, noch mehr zu wünschen, als ihr habt, und mehr zu wissen, als ihr sollt!

32. Chor Singt dem Herren, alle Stimmen! Dankt ihm, alle seine Werke! Lasst zu Ehren seines Namens Lob in Wettgesang erschallen! Des Herren Ruhm, er bleibt in Ewigkeit. Amen.

Adam, Eva:Men uden dig, hvad var vel daden klare dug, den modne frugt?Men uden dig, hvad var vel daden svale vind og blomstens duft?Hos dig forskønnes hver en glæde,hos dig er fryden dobbelt sød;hos dig det saligt er at leve,jeg er for evigt din.

31. Recitativ Uriel:Ja, salig frydkan I to stedse nå,om ej bedrag jer leder vildtil mer at ønske, end I har,og mer at vide, end I bør.

32. Kor Syng for Herren, alle røster,alt hans værk skal ham ophøje.Lad, hans høje navn til ære,alle kappes lydt i lovsang;thi Herrens pris skal evigt vare ved.Amen.

Køb billetter via www.billetnet.dk eller DR butikken på tlf. 3520 6262

DR Radiosymfoniorkestret DR Vokalensemblet / DR Radiokoret Torsdag 27. september kl. 20.00Radiohusets Koncertsal

Dirigent: Alexander VedernikovSolister: Ekaterina Shcherbachenko, sopran; Roman Shulackoff, tenor;Sergej Leiferkus, baryton

Tjajkovskij: Symfoni nr. 3, Den polskeRakhmaninov: Klokkerne

Kl. 19: Introduktion Billetter: 345, 305, 265, 225 kr. (U-30 50%)

DR Radisymfoniorkestret- Rakhmaninov: Klokkerne

Køb billetter via www.billetnet.dk eller DR butikken på tlf. 3520 6262

DR VokalensembletTirsdag 18. september kl. 20Garnisons Kirke

Dirigent: Fredrik MalmbergBaroque Fever Strings

Buxtehude: Befiehl dem EngelJohann Rosenmüller: Sonate a 2, e-molBuxtehude: Herr, wenn ich nur dich habeBjørn Andor Drage: Klag-LiedBuxtehude: Jesu dulcis memoriaBuxtehude/Malmberg: Improvisation orgel solo over BuxtehudeSven-David Sandström: Ich habe genugBuxtehude: Der Herr ist mit mir Billetter: 100 kr. (U-30 50%)

Foto: Per Morten Abrahamsen

DR Vokalensemblet - Buxtehude - 300 år

DR Radiopigekoret - Den danske sang

Læs mere på www.dr.dk/rso

Foto: Jakob Boserup

DR RadiopigekoretSøndag 16. september kl. 19.30Koncertsalen i Tivoli

Dirigent: Michael Bojesen

Fællessangskoncert i anledning afEdition Wilhelm Hansens 150-års jubilæum.Danske sange fra de seneste 150 år.

Billetter: Gratis adgang for alle med årskort. Gæster uden årskort betaler 50 kr. ved indgangen til koncertsalen.

Vores katalog spænder ligefra endags arrangementer tiloversøiske rejser

WWW.DANIAREJSER.DK

Tlf. 45 280 280 (Ma-fr 9 -17)

Rejs med os ud i musikkens store verden

Bestil vores store katalog og bliv inspireret

OPERA - BALLET - KONCERT

DANIA2-08-07 14/08/07 15:44 Side 1

DR Radiosymfoniorkestrets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen & Annemarie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens Fond

KulturministerietKong Christian den Tiendes FondKonsul Georg Jorck og hustru Emma Jorck´s Fond Oticon FondenTømmerhandler Johannes Fogs Fond

DR Programmer/musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: [email protected]

www.dr.dk/rsowww.dr.dk/vewww.dr.dk/rkwww.dr.dk/rpkwww.dr.dk/druen

DivisionschefMorten Hansen Pankoke

Orkester- og korchef Per Erik Veng

ChefdirigentThomas Dausgaard

1. gæstedirigentYuri Temirkanov

Æresdirigent Herbert Blomstedt

dr radiokoret 75 år torsdagskoncert og...

Documents