På vej hjem fra en demonstrationen, stødte jeg og et par venner fra Anima på en syg due, der stod ret udsat op af en dør ved Amager Torv.

Det stormede slemt, der var lidt blod på trappen, og den så noget trykket ud. Hvad gør man så? Over-lader den til sin egen skæbne, eller ringer manefter Falck, som efter sigende ikke normalt sender

duer til vildtpleje statio-nerne, men gerne, om skulle det være nødvendigt, vr-ider halsen om på dem? Den virkede ikke såå...syg, så jeg syntes den skulle have en chance, og tog den med hjem. Gav den varme, mad og vand.

Og mindsanten om den ikkekunne flyve ud af altandøren dagen efter.

IC Companys gav for 4 år siden et løfte til sine kunder og forbru-gere over hele verden. De mange tusinde mennesker, der hvert år køber virksomhedens tøj skulle nu kunne handle med god samvit-tighed, da man ikke længere ville sælge pels.

Beslutningen kom ikke af sig selv, men efter et intenst pres fra Anima. IC Companys har i årene uden pels haft en fantastisk suc-ces, hvor man hvert år har set store fremgange i salget af tøj og selskabets aktiekurs.

FOrTIDens BeDrIFTerHermed skulle man tro, at Dan-marks anden største modefirma, der sælges i over 10.000 butikker og omsætter for over 3 milliarder ville mene, at de havde truffet en fornuftig beslutning og var på forkant med udviklingen. Åbenbart var virkeligheden en anden, for pludselig har IC Companys annon-ceret, at de igen vil sælge pels.

Beslutningen er en katastrofe for dyrene, da firmaet er så stort, at selv en enkelt pelskrave betyder elendighed for tusinder af dyr.

selv opgiver firmaet, at de kun bruger pels i 1% af deres tøj.

HVERT LIV TÆLLER:TRINE & DUEN

I MEDGANG OG

2008 var knap begyndt, før arbejdet meldte sig for Anima og alle som har kærlighed til dyr. Den nye bekendt-gørelse for rævehold i Danmark der skulle træde i kraft pr. 1. januar, og som Anima har kæmpet for i årevis, blev pludselig tilsidesat via en række dispensationer. 22 ræveavlere mente ikke, at de nye forhold med fast bur-bund, dobbelt så meget plads, redekasse og gravemateriale forbed-rede dyrenes velfærd. Avlernes problem er, at rævene i de nye bure får beskidt pels. Og de har ret. ræve som får rodemateriale og sand i deres bure, vil benytte det. De vil benytte det til at grave i, til at defækere i og til at rode rundt i – og dermed bliver de beskidte.

Dette er imidlertid ikke et argument for at sandkasse, redekasse m.m. forrin-ger dyrenes velfærd. Det er i stedet et kæmpe vink med en vognstang om, at dyrenes har haft et stort uopfyldt behov for rodematerialet. At de bliver beskidte skyldes, at pladsen stadig er al for trang. Om rævene så fik 4 m2 at bevæge sig på, er der stadig tale om vilde dyr, som vil være frygtsomme over for mennesker og som vil lide under de trange forhold, hvor de ikke kan udfolde deres naturlige adfærd. Og de vil stadig dræbes på en af de mest forfærdende metoder; med strøm. Pelsproduktion bliver aldrig etisk forsvarlig.

Dette er ved at gå op for mange politik-ere på Christiansborg. Derfor er det utro-lig vigtigt, at vi bliver ved med at presse politikerne, og lade dem vide, at pelsavl er uforlignelig med god dyrevelfærd.

Ved udgangen af januar meddelte IC Companys, at de åbenbart havde glemt, hvorfor de havde indført en pelsfri politik. Vi mindede IC Companys om årsa-gen blot tre dage senere, hvor over 75 dyrevenner protesterede mod Malene Birgers modeshow, hvor netop mishan-dlede ræve blev vist på catwalken.Vi glæder os over de mere end 50 dan-ske mærker, som har en pelsfri politik og vil arbejde hårdt for at minde IC Com-panys om deres store sociale ansvar. et ansvar der kræver mere end tomme erklæringer.

Vi står foran store udfordringer, men sammen vil vi løfte dem og skabe de resultater, som dyrene har så hårdt brug for!

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

VE

LKO

MM

EN

MODGANGIC COMPANYSSVIGTER DYRENE

Dyrenes stemme udgives af Anima - Foreningen For Alle Dyrs rettigheder.

eftertryk tillades med god-kendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Kontakt: AnimaPeter Fabers Gade 44, kld2200 København nMail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

redaktør: Joh Vinding

Ansvarshavende redaktør: Tanja Krøyer Jørgensen

skribenter: Peter Als Joh VindingTanja Krøyer Jørgensen Trine Goldin

Layout:Jan Sorgenfrei

Forsidefoto: Fotograf sara Lindbæk

Annoncering:jv@anima.dk

Oplag:5.000 eksemplarer

anima

Det lyder ikke så voldsomt, men for et stort firma som IC Companys svarer det til, at der sælges pels for 33 millioner hvert år - i 2004 var det ca. 125.000 stykker tøj. Der går oft-est 2 dyr til en pelskrave, så vi taler om en kvart million dyrs liv hvert år for mode.

sPIn OG DyreVeLFærDUnder tidligere forhandlinger med IC Companys udtalte firmaets direk-tør helt utvetydigt, at man egentlig ikke anede, hvor den pels de solgte stammede fra, eller hvordan dyrene levede. Det kunne vi selvfølgelig godt fortælle. IC Companys har nu kastet deres kærlighed på en mærkningsordning, der hedder ”Ori-gin Assured”. Det er et mærke som pelsindustrien selv har opfundet og som ikke anerkendes af andre end dem selv.

En række ting der tillades under ordningen:

• Jagt med fodfælder, hvor dyr fastholdes i flere timer eller dage til de dræbes. (ulovligt i eU) • Dyr må dræbes med kølleslag (ulovligt i eU) • Dyr må holdes i bure på ned til 0,25M2 (mink) • Dyr må aflives ved kvælning af gas eller strøm

så ordningen er mere en garanti for dyremishandling og IC Com-panys burde holde sig for gode til at forsøge at narre deres kunder. selv hvis loven overholdes, giver den ikke dyr tilstrækkelig beskyt-telse. som eU konkluderede, da man undersøgte alle videnskabelige studier om pelsdyrs velfærd, så er der ”seriøse problemer for alle arter, som avles for deres pels”. Kan man sige det meget mere tydeligt?

IKKe FLere LøGneIC Companys har skuffet tusinder af mennesker, som gennem flere år har troet, at der var tale om et firma, som tog et socialt ansvar. Man har nu svigtet forbrugernes tillid og kommer i frem-tiden til at være årsagen til, at mange tusinde dyr lider og dør uden nogen grund.

Anima reagerede hurtigt på disse nye informationer og arrangerede med frist på 48 timer 3 store protester ved IC Companys modeshows ved Køben-havns modeuge. som du kan se på billederne på denne side, sendte vi med det samme et klart signal til firmaet om, at så længe de sælger pels, så vil vi

oplyse alle om, hvilken lidelse og mis-handling det betyder for dyrene. Protesterne og kampagnen har allerede fået god mediedækning i bl.a. JP, TV2 news, ekstra Bladet og nyhedsavisen og resultaterne er tydelige. Indenfor IC Companys egne mærker er der også splid og deres kæde Tiger of sweden meddelte efter lidt betænkningstid, at de ikke ville sælge pels alligevel, selvom det havde været planlagt. Vi er med andre ord på rette spor og med din støtte kan vi afværge en katastrofe for dyrene.

se mere om hvad du kan gøre her ovenfor på siden. Besøg også:www.iccruelty.com

“The sight of mothers and their pups on the pristine ice is one I won’t forget, and I’ve committed myself to working to preserve that wondrous spectacle for generations to come,” said McCart-ney.

“For so many years, we’ve tried to stop this senseless brutal-ity. now, there is new hope for the seals. The eU is considering ending all seal product trade in the european Union, regardless of the age of the seals,” continued McCartney. “This move would save millions of seals from slaughter, and help put a final end to commercial seal hunting globally.”

KA

MPA

GN

EN

YT

IC COMPANYSSVIGTER DYRENE

BOyCOT DIsse MærKerFrA IC COMPAnys

x Peak Performance

x InWear

x Designers Remix

x By Malene Birger

x Jackpot

x Saint Tropez

x Cottonfield

x Matinique

x Soaked in Luxury

HVAD DU KAn Gøre:

• send en mail til direktør Henrik Theil-bjørn og gør det klart at du deltager i boykotten så længe de sælger pels.email ham på: het@iccompanys.com

• Underskriv det vedlagte postkort og send det ind til Henrik Theilbjørn.

• Bestil kampagnemateriale til at uddele til dine venner og kollegaer. Bestil dem gratis fra kampagnesiden: iccruelty.com (under “bliv aktiv”)

• Deltag i eller organiser en protest mod en IC Companys butik. skriv til koordina-tor Jan sorgenfrei på js@anima.dk for at høre mere.

Protest ved By Malene Birgers modeshov, hvor burræve bruges i kollektionen.

NY

T FR

A A

NIM

A

sAnD GIVerPELSDYRENE

FreD

som man kunne læse i det sidste nummer af Dyrenes stemme, har sAnD desværre gennem flere år haft pels i deres kollektioner.

Derfor brugte Anima målrettet energi på at få sAnDs kunder til at reflek-tere lidt over, hvad der egentlig lå bag kaninkraverne og rævehalerne.Gennem hele november og december måned brugte en lille hær af frivillige deres tid til at uddele flyveblade og informere de travle julehandlende. Med sloganet: “Ingen dyremishandling under juletræet” åbnede mange deres hjerter for den lidelse, som dyrene bliver udsat for.

At Birger Christensen er sAnDs nabo på strøget gjorde ikke

fornøjelsen ved at være aktiv mindre. I modsæt-

ning til Birger Chris-tensen,

der kun sælger sit pels enkelte steder sælges sAnDs kreationer over hele verden. Bare en enkelt pelskrave i kollektionen betyder derfor tusinder af dyrs liv.

”Det at SAND er så udpræget luksus synes jeg på en måde næsten gjorde det værre, at de brugte pels. Det er altid så trist, når folk tror, at et produkt der bygger på dyrs lidelse er noget smukt, som giver status og beundring. Derfor var det dejligt, at vi faktisk fik utroligt mange positive reaktioner fra men-nesker om vores projekt. Faktisk var der ofte ret tomt i butikken, når vi delte flyveblade ud, så det kan helt sikkert betale sig, at tale dyrenes sag.” siger Trine Goldin, som koordinerede de mange arrangementer.

sAnD der hidtil havde ignoreret breve og materiale fra Anima var pludselig indstillet på dialog, hvor der blev drøftet forhold i pelsindustrien og hvorfor pelsdyrs velfærd egentlig er så dår-lig. sAnD har på baggrund af interne drøftelser og den information, som Anima gav indført et internt kodeks for brug af pels. I fremtiden vil der således ikke blive anvendt pels, som ikke er et biprodukt af landbruget.

Det betyder, at ingen vilde dyr vil blive holdt i bur for moden. så nu

bliver det igen muligt at fokusere på

den skønhed, som findes i sAnDs enkle design uden at skulle tænke over, hvem der måtte lade livet for det.

en stor sejr for dyrene og et tydeligt signal til andre i mode-branchen om, at moderne for-

Mange steder i Danmark skilter man med Message over døren og unge piger drages som magneter til de røde skilte. Det var i hvert fald den fornemmelse man fik på en januar eftermiddag, hvor Animas frivillige aktive var på gaden for dyrene. Heldigvis flokkedes mindst ligeså mange af pigerne om vores informationsmateriale omkring hvordan pelsdyr bliver behandlet for Messages pelskraver.

Message har tidligere udtalt helt klart, at de havde en pelsfri politik, men alligevel observerede Anima, at der var enkelte stykker tøj med pelsdetaljer. efter at have sendt flere breve, der forblev ubesvaret besluttede vi os for, at tale direkte med butikkens kunder.

Dette førte til et produktivt møde med virksomheden, der nu vil indføre en stram-mere kontrol af deres politik, så der ikke sker ”smuttere” i indkøb. Bl.a. afviste man 2000 jakker med pels, der ellers skulle være solgt gennem forretningerne. Message forstod budskabet og ved, at størstedelen af deres kunder ønsker at handle i et pelsfrit miljø.

sAnD er absolut en af dansk modes største succeshistorier. søren og Lene sand har stået bag et tøjmærke, som i dag omsætter for over 1,5 milliarder kroner og beskæftiger flere hundrede men-nesker. Til sammenligning sælger den samlede danske pelsindustri for omkring 4 milliarder fra flere tusinde farme.

brugere forventer, at firmaer tager hen-syn til dyr. Intet af det ville have været muligt, uden de mange som har ringet og skrevet, send postkort og været på gaden for at protestere. Vi er på rette vej og sammen skal vi nok komme helt i mål.

”Jeg oplevede faktisk at en ung pige blev så berørt af dyrenes situation, at hun blev nødt til at træde til side og kaste op. Det synes jeg viser, hvor stort forskel man kan gøre ved at informere. Butikkerne skilter ikke med, hvordan dyrene har levet og er blevet dræbt, så når folk først får hele historien, er de fleste faktisk enige med os. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet.” siger Maja Thornqvist, som var med til sine første pelsprotester.

FJÄLL RÄVEN LADER DYRENE BEHOLDE PELSEN

“The sight of mothers and their pups on the pristine ice is one I won’t forget, and I’ve committed myself to working to preserve that wondrous spectacle for generations to come”

- Paul McCartney, 2007

SALLING AALBORG SIGER: NEJ TIL FOIE GRAS

I slutningen af 2007 bemærkede en dyrevenlig kunde i salling i Aalborg, at stormagasinet solgte foie gras – min-dre end en uge senere lovede salling Aalborg at stoppe salget:

“Mange tak for Deres mail vedr. Sallings Delikatesses salg af foie gras. Trods mange kunders efterspørgsel har vi med baggrund i Deres henvendelse besluttet at vi fremover ikke vil sælge foie gras i vores delikatesse afdeling i Aalborg.”

salling Aalborg lod sig dog næppe overbevise af blot en enkelt mail, men af mange mails og telefonopringninger. Høflige, men massive henvendelser over en kort periode fra dyrevenner over hele landet gav sejren!

nu mangler vi kun at overbevise den anden del af salling, stormagasinet i Århus, der stadig sælger foie gras.

HJæLP Gæsene & ænDerne Du kan hjælpe salling Århus med at stoppe sit salg af foie gras ved at: 1) ringe til salling Århus på telefon: 8612 18002) sende salling Århus en mail via salling’s hjemmeside: www.salling.dk/internet/salling/menu/main.nsf (klik på brev-ikonet i øverste højre hjørne)

Find inspiration til din henvendelse un-der tråden ”Internet Aktivisme – hjælp dyr via internettet” på animas forum: www.anima2.dk/forum

LOKAL InDsATs GAV LOKALT resULTAT

Vi har tidligere rapporteret, at Fjällräven var blevet pelsfri. Desværre synes firmaet ikke at være helt konsekvent omkring, hvad det vil sige ikke at sælge pels. særligt begik de den fejl faktisk at have pels i deres kollektioner, hvilket overraskede mange.

efter en international aktionsdag blev planlagt viste Fjällräven, at de de tog situationen alvorligt og det var skønt.

svenske Djurrättsalliansen har koordi-neret kampagnen mod Fjällräven inter-

nationalt modtog herefter den besked, at man løbende erstattede den ægte pels med imiteret, men at man ikke helt havde levet op til sin målsætning. Men nu ville man fjerne alt pels fra butikkernes hylder indenfor en uge.

“Vi vil gerne takke dem og alle men-nesker, som har sluttet op om kam-pagnerne”, udtaler Johan Carlsson, pelsansvarlig hos Djurrättsalliansen. Beslutningen vakte naturligvis også stor glæde hos Anima, der havde planlagt at deltage i aktionsdagen. Andre lande

som havde organiseret protester var Holland, Belgien, sverige og østrig.Fjällräven er udover de klassiske tasker kendt som en førende producent af tøj til friluftsmennesker og udøvere af ekstremsport, vil nu i fremtiden alene anvende syntetisk pels. De har udviklet materiale, som skal tilgodese deres kunders høje krav til funktionalitet og beskyttelse mod vejr og vind.

Uden det behøver at gå ud over dyrene.

eU har ventet på en rapport, der skulle vurdere de forskellige under-søgelser af dyrevelfærden i sæljagt. rapporten blev frigivet i januar og peger på de samme problemer, som Anima og andre dyreværnsorganisa-tioner har påtalt i årevis. Bl.a. fastslår rapporten, at:

- der er stærke beviser for, at effektiv aflivning ikke altid sker i praksis.

- der er beviser for, at dyr udsættes for smerte og lidelse (bliver dræbt inhumant).

- fangere overholder ofte ikke ca-nadiske regler på området i forhold til manuelt at tjekke sælernes kranier

eller at udføre en test af deres “blinke-refleks” (dette gøres for at sikre, at dyr er døde, inden man flår dem).

- i modsætning til nuværende praksis, bør der ikke foretages forsøg på at dræbe sæler, når sælerne ikke er et stabilt mål, eller fangeren ikke er i balance, såsom på isflager, der bevæger sig; Forhåbentlig vil denne rapport nu føre til det eU-forbud, som vi har arbejdet så hårdt for.

Anima deltog igen i den inter-nationale protestdag ved Canadas ambassade. Forhåbentlig bliver det den sidste nogensinde.

NYT HÅB FOR CANADAS SÆLER

KA

MPA

GN

EN

YT

FOrBUD eLLer FOrBeDrInG? Alt skulle være forandret fra dette år, hvor nye regler for rævefarme trådte i kraft. reglerne i sig selv var forbed-ringer for rævene i form af større bure, mulighed for at grave m.m.

Anima var ikke tilfreds med reglerne, da vi ønskede et forbud mod at opdrætte ræve i bur for deres pels. Men når et forbud ikke kunne komme i stand, ønskede vi i det mindste regler, der ville være så bekostelige for farmerne, at de alligevel måtte lukke.

I praksis ved vi fra de lande, som tidligere har stillet krav til pelsfarme, at det altid har betydet, at farmene er lukket. så både etisk og i praksis

er der en klar modsætning mellem dyrs ret til naturlig adfærd og pelsindustrien, hvor dyr skal behandles dårligt for at kunne skabe profit til avlerne.

BesøG PÅ ræVeFABrIKKen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og retsudvalget var i januar måned på besøg på en rævefarm for med egne øjne at se, hvordan dyrene har det. Her blev fronterne klart trukket op mellem de som ønskede en fortsat ræveavl og andre, der vil et forbud.

Justistminister Lene espersen (K) blev bl.a. citeret for at sige, at “de gamle bure er gode nok”, mens særligt sF og Dansk Folkeparti udtalte sig meget kritisk. Christian H. Hansen (DF) udtalte bl.a. “Uanset om rævene står i små

eller store bure, så virker de stressede. Det er sørgeligt at se, at dyr behandles på den måde. De skal ud i den fri natur.”

Anima har efterfølgende talt med de politikere, som deltog i turen og flere observerede, at mange ræve udførte stereotyp adfærd, hvor de gik fra den ene side af buret til den anden i alt den tid besøget varede. Hvor pelsbranchen formodentlig havde håbet, at et besøg kunne aflive ”myter” om industrien var tilfældet snarere, at det bekræftede de problemer, som findes på alle pels-farme og at mange for første gang så disse med egne øjne. Mens avlerne håbede at vise alting var idyl, så var virkeligheden altså en anden. nemlig at rævene har det dårligt nu og at det ikke er økonomisk rentabelt at give dem bedre forhold.

Avleren Bjarne Mecklenburg, der lagde gård til besøget, skulle ifølge egne beregninger bruge 15 millioner kr. på at ombygge sin farm til at leve op til de nye regler. Dette tal er nok sat højt i håb om at kunne få kompensation af staten, men viser tydeligt, at erhver-vet ikke ville kunne overleve selv små forbedringer for rævene.

Kristen Touborg fra sF, der stod bag de strammede regler for rævefarme udtalte: “Ræve er store vilde rovdyr, og de skal bare ikke holdes i bur bare for at få noget pels.”

Der har sjældent været mere politisk debat om pelsdyrs velfærd i Danmark, og særligt rævefarme har været i fokus. Ræve på farme lever på 0,8 m2 i trådbure, hvor de selvsagt ikke kan udleve noget i retning af naturlig adfærd. Ikke overraskende udtalte Det Etiske Råd vedr. Husdyr tilbage i 1989, at ræve-farme var uetiske. Siden da skete der desværre ikke meget for rævene, indtil et nyt regelsæt skulle træde i kraft 1. januar 2008. Pelsindustrien har dog fået sat en kæp i hjulet ved at hævde, at rævene ville få det værre ved den nye lovgivning. Derfor har avlerne fået dispensation fra de nye regler, mens de revurderes. Dette er historien om reglernes baggrund og hvor-dan vi kan hjælpe rævene ud af burene.

70 års dyremishandling- VI FInDer Os IKKe I ÉT År Mere

Af: Joh Vinding

FOrsKnInG OG FInAnsIerInGPelsindustrien hævder gerne, at regler der vil hjælpe dyrene ikke har ryg-dækning i den eksisterende forskning. Heldigvis for dem har avlerne millioner af kroner til at skaffe sig støtte hos danske forskere.

Anima kiggede nærmere på professor Leif Lau Jeppesen, der også har været rådgiver for dyreetisk råd, som skrev en ikke særlig kritisk rapport om pelsdyr i 2003. Lidt research viste, at profes-soren havde modtaget over 8 millioner kroner fra pelsindustrien i løbet af de seneste 10 år. Ikke så overraskende mener han, at dyrene har det fint i deres små bure. når de viser stereotyp adfærd og pacer frem og tilbage i deres bure, så mener forskere som Leif Lau Jeppesen faktisk, at det er et sundt tegn på, at dyrene gør noget for at håndtere deres stress.

Ingen kunne vist finde på at sige det samme om forsømte børn, der rokker frem og tilbage i deres vugger på børnehjem. Med andre ord kan et par millioner hurtigt ændre den optik, som uafhængige forskere burde se verden igennem. Til trods for Leif Lau Jeppe-sen og hans kollegaers forsøg på gå pelsindustriens ærinde konkluderede Dyreetisk råd i 2003 om rævefarme: ”at der endnu ikke er udviklet burmiljøer eller alternative systemer, som sikrer, at dyrene ikke påføres urimelige ulemper, både fysisk og mentalt.”

PersPeKTIV OG POLITIKVisse partier har meldt klart ud, at de ønsker, at industrien skal forbydes, mens andre ønsker den skal fortsætte. De forbedringer, som avlerne nu har dispensation for blev vedtaget i et flertal uden om regeringen mellem opposi-tionen og Dansk Folkeparti.

Kigger man ud i europa har 3 eU-lande allerede forbudt rævefarme. Lad os sammen sikre, at Danmark bliver det næste land, der indser, at der ikke er nogen fremtid i et erhverv, som indtil videre har fået lov til at mishandle ræve i 70 år.

stopper vi mishandlingen i Danmark vil det ikke alene hjælpe ræve her. Finland har verdens største produktion af rævepels og en positiv beslutning fra Danmark vil lægge øget pres på dem for også at gøre noget for dyrene. I norden har sverige allerede lukket alle landets rævefarme og norge har givet pelsindustrien en frist til 2013 til at stoppe velfærdsproblemerne (ellers vil industrien blive lukket).

Finland vil med en dansk beslutning blive isoleret i spørgsmålet. så der er millioner af dyr at kæmpe for i denne sag.

Lidt research viste, at professoren havde mod-taget over 8 millioner kroner fra pelsindustrien i løbet af de seneste 10 år.

DIn sTeMMe VIL HJæLPe ræVeneVi håber, du vil hjælpe rævene på vej ved at skrive til ordførerne fra de to partier, som stadig ikke har besluttet sig for at støtte et forbud. Bed dem indføre et forbud mod industrien og fortæl om de velfærdsproblemer, som rævene har (se nedenfor). Du kan også nævne, at Danmark allerede har forbudt hunde- og kat-tepels, så der er baggrund for at lov-give om pelsdyrs velfærd. At sende rigtige breve gør altid et stort indtryk på politikerne.

SociAldEMoKrATErnE Julie skovsbyFolketinget, Christiansborg1240 København K.julie.skovsby@ft.dk | Tlf: 3337 4047

dET rAdiKAlE VEnSTrEBente DahlFolketinget, Christiansborg1240 København K.bente.dahl@ft.dk | Tlf: 3337 4719

HVALPeDrAB I en naturlig ræveflok er det kun alfa parret, som parrer sig. På en rævefarm tvang-sinsemineres alle hunræve, hvilket fører til problemer. Får en hun, som er lavere i hierarkiet færten af en højere rangerende ræv, mens den har unger, kan den finde på at bide dem ihjel.

Visse studier har vist, at 15- 20 % af alle hunræve på et tidspunkt har dræbt deres egne unger.

sTereOTyP ADFærD ræve reagerer på indespær-relse i bure med stereotyp adfærd. Dvs. en adfærd, hvor dyret hele tiden gentager de samme bevægelser og møn-stre tvangsmæssigt.

stereotypier er en psykisk forsvarsmekanisme, som både mennesker og dyr anvender i et forsøg på at overleve et miljø, hvor de intet stimuli får.

FryGT

ræve er vilde dyr og til trods for at være avlet i generationer i bure, så har de stadig de samme biolo-giske behov, som ræve i naturen. Man kan se frygt hos ræve ved, at de tryk-ker sig mod burets bund eller forsøger at komme væk, selvom de ingen mulighed har for det. netop pga. frygt for mennesker håndteres ræve typisk med en metal nakketang, da de ellers vil bide.

seLVLeMLæsTeLser

selvlemlæstelser skyldes de samme problemer som stereotyp adfærd. ræve som aldrig kan udleve deres naturlige adfærd bliver psykisk forstyrrede og bider sig selv.

I branchen kalder man fænomenet pelsgnav. Andre ræve får skader af slåskampe i de trange bure, uden mulighed for at flygte.

De fire største problemer med rævehold

IND

BLIK

BAG FACADEN

slagtning af kaniner for deres pels er den hurtigst voksende del af den glo-bale pelsindustri, men alligevel ved de fleste meget lidt om, hvad der egentlig foregår på kaninfarme. Kaninen er også det 3. mest populære kæledyr i Dan-mark, så de fleste ved, at der er tale om et kærligt og intelligent dyr.

Men det er ikke kaninens personlighed og charme, der har gjort den populær i pelsindustrien. Her ser man kun kaninen som et produkt og det er egenskaber som at kaniner får mange unger hurtigt, der har betydet, at det er lukrativt at avle dem.

Mere end noget andet dyr peger kanin-industrien på den skizofreni, der findes i samfundets syn på dyr. For det som afgør om danske kaniner ender som kæledyr eller for på en frakke er markedsprisen. en avler kan have de samme kaniner til begge formål og afhængigt af, hvad der bedst kan betale sig på et givent tidspunkt, bliver kanin-erne pelset eller solgt til kærlige hjem.

Vi ved, at pelsindustriens logik betyder, at 50 millioner dyr hvert år må lade livet for moden, men dette tal medregner ikke engang kaniner. Faktisk er det helt umuligt at finde en officiel statistik, der kan fortælle, hvor mange kaniner, der indgår i industrien. Mange mener, at kaninen er det mest udnyttede dyr i pelsindustrien.

VILDe KAnIner – I BUr

Kaniner er sociale dyr, som i naturen lever sammen i store grupper og bygger komplekse kolonier. Der er intet kaniner bedre kan lide end at lege, løbe, hoppe og pleje hinandens pels. De er intel-ligente dyr, som kan leve i op til 10 år. Men for millioner af kaniner, der bliver dræbt for nogle menneskers forfæn-gelighed og smagsløg, kunne livet ikke være mere forskelligt fra, hvad de ønsker.

Disse kaniner indgår i en industri, hvor millioner af kaniner er indespærret i nøgne trådbure, holdes som føde-maskiner og får deres hale skåret over, hvorefter deres miserable skæbne bliver foreviget i produktionen af støvler, hand-sker og pelsdetaljer på jakker.

Alle arter holdes i bure, der er lavet af trådnet, hvor der er meget lidt plads til at strække sig, lege, hoppe eller blot at sidde helt oprejst. I visse tilfælde kan kaniner i bur udvikle deformiteter på deres rygsøjle af denne årsag. Bure for enkelte kaniner som de, der avles for deres pels, har et gulvareal, der ca. sva-rer til to skoæsker. Bure med grupper på op til 12 kaniner er kun 1/3 større. Mødre holdes adskilte fra deres unger og får kun adgang til deres område for at lade ungerne die. Mødre i naturen ammer ikke deres unger på regelmæssige tidspunkter, men det faktum, at moderdyret ikke kan kontrollere, hvornår hun vil amme, skaber stress. når moderdyret er stresset, kan det finde på at spise sine unger. De bliver dræbt efter at have skiftet deres første vinterpels, hvor pelsen er meget kraftigere.

Avlsdyr holdes i op til tre år under disse forhold og de fleste ender med at blive vanvittige af at være i et unaturligt miljø så længe.

Kaniner er sociale dyr og det giver dem alvorlig stress at være adskilt fra andre kaniner. Det sociale afsavn fører til stereotyp adfærd såsom at gnave i bu-rets stænger (hvilket er almindeligt hos dyr, der holdes i bur), og overdreven pelspleje (konstant at plukke sin egen pels som en form for selvlemlæstelse).

selv gruppeindhusning af unge søsk-endekaniner er ikke bedre. sammenstu-vning i burene fører til øget aggression og slåskampe. Pelsgnav og ørebidning er typiske symptomer i dyrenes adfærd som reaktion på sammenstuvning.Kaninerne lider dog ikke blot psykisk, men også fysisk under de forhold, som de bydes.

Det trådnet, som udgør gulvet i et bur kan resultere i ømme poter, hvilket kan føre til infektioner og sår.

studier udført i 2004 fandt, at op til 15 % af hunkaniner lider af ømme poter2 og op til 40 % havde skader på poterne, som var tilstrækkeligt til, at de viste tegn på poteskader, der var tilstrækkelige alvorlige til at vise tegn på ubehag3.

stanken af ammoniak fra de urin-indsmurte gulve, som plejer at overdøve enhver anden luft på en kommerciel kaninfarm, kan irritere kaninernes øjne og føre til smertefulde infektioner. Dødeligheden for kaniner er 10-30%, hvilket forventes og er en del af avlernes økonomi.

Disse dyr vil aldrig opleve frisk luft eller naturligt sollys – før de bliver taget til slagtning!

Pelsindustriens beskidte hemmelighed

KILDer: [1] Leoni et al., (2000) Trasporto e qualità della carne. rivista di Coniglicoltura, 3: 40-47 [2] rosell J M (2004) The Suckling Rabbit: Health, care and survival. A field study in spain and Portugal in 2003-2004. [3] Drescher and schlender-Bobbis (1996) Pathologic study of pododermatitis among heavy breeders on wire floors (english summary) World rabbit science 4:143-148

Avlsdyr holdes i op til tre år under disse forhold og de fleste ender med at blive vanvittige af at være i et unaturligt miljø så længe.

SMS dit navn og adresse + pels til 28 89 26 65. Så sender vi straks en kampagnepakke og et badge til dig helt gratis.

GRATIS BADGEMode kan ikke retfærdiggøre mishand-ling af dyr. Millioner af kaniner dræbes hvert år i forfængelighedens navn. For dig er det kun en pelskrave -- for kaninen var det hele dens liv.

HJÆLP DYRENE PÅ PELSINFO.DK

Mode der går underhuden

Sig nej til blodig mode og sig det højt og tydeligt: I butikken, til dine venner og familie.

PELS = DYREMISHANDLING

PELS!

2500 KAMPAGNEPAKKER BESTILT

BAG FACADENLAnGe ører OG LAnGe næser

Kaninpels ses i alle dele af pels-branchen. Fra supermarkeder, der sælger tøj med pelsbesætninger til eksklusive designere som Fendi, Dior, Channel, Hermes, D&G.

Overalt hvor pelsen bliver solgt får man en forskellig forklaring på, hvorfor det er helt i orden og kunderne ikke behøver at bekymre sig. når Anima beder forretninger om ikke at sælge kaninpels har vi hørt alt fra, at kaninerne skam var selvdøde, til at de var et biprodukt fra slagterier, der ellers ville blive smidt ud og at pelsen bliver nænsomt børstet af dyrene.

sandheden er, at selv for kaniner, der også opdrættes for deres kød, så tjener av-lerne hovedparten af deres penge på pelsen, så kødet er det faktiske biprodukt. Industrien vil fortælle den historie, som de tror forbru-gerne vil høre for at sælge deres produkter – uanset hvad sandheden er.

Uanset hvad disse dyr skal bruges til efter de er døde, så er det eneste som bety-

der noget for dyrene, hvordan de har det mens de er i live. Den kaninmoder, som får sine unger taget fra sig, når de er fire uger gamle, er ikke bekymret om, hvorfor det her sker for hende og hendes unger, men kun at det sker!

Hun er ikke bekymret for, om hendes unger bliver lavet til et par

hand-sker

Pelsindustriens beskidte hemmelighed eller nogens middag; hun er kun bekymret over, at hendes unger bliver taget fra hende, og hun bliver indespær-ret i et bur, som forhindrer hende i at gøre alle de ting, som er naturlige for en kanin – at føle solen på sin ryg, at løbe og hoppe.Kaninerne har kun det håb vi giver dem, når modefirma som bl.a. Peak Perfor-mance (ejet af IC Companys) vælger at ignorere dyrenes lidelse. sTAMP I GULVeT FOr Dyrene!

Du kan være med til at hjælpe kanin-erne ud af disse forhold. se ovenfor, hvad du kan gøre.

I forbindelse med vinterens kampagne mod pels var det for første gang muligt for Anima også at køre kampagnen gennem annoncer i de ekstremt populære ungdomsblade “Frikvarter” og “Chili”. Bladene der distribueres til alle landets folkeskoler og gymnasier har tilsammen et læser-tal på over 250.000 unge mellem 14-20.

Her til venstre kan du se de to annoncer vi kørte i Frikvar-ter, Fra annoncen kunne man sende en sMs og bestille fx et gratis badge eller klistermærker mod pels sammen med

en kampagnepakke.

Vi viste godt at vores arbejde er populært blandt de unge, men blev alligevel ret overraskede da sMserne væltede ind hvert eneste sekund i de travleste perioder. Indtil videre er det blevet til 2500 unge over hele landet der har bestilt en pakke mod pels, men bestillingerne vælter stadig ind hver dag.

Undgå alle pelsprodukter og tjek nøjagtigt kanter og foer; hvis du ikke er 100 % sikker på, at der er tale om imiteret pels, så undlad at købe det!

Boykot alle butikker, som sælger ægte pels og bed dine venner og familie til at gøre det samme.Klag (høfligt) til enhver butik, der sælger ægte pels og informer Anima. Kend fakta – kontakt os for mere information eller tjek vores hjemmeside.

Læs Mere PÅ: http://www.rabbitfur.org/dk/

KøB ALDRIG ægtE pELs

“ Den kaninmoder, som får sine un-ger taget fra sig, når de er fire uger gamle, er ikke bekymret om, hvorfor det her sker for hende og hendes unger, men kun at det sker! “

Boost din facebook profil og vis, at du står på dyrenes side ved at joine Animas gruppe.

Det er en let måde at blive opdateret og være med fremme når nye kam-pagner bliver skudt i gang.

søg på “Anima” for at finde os.

VEgEtARIsK stARtER KIt NY FLOT VERSION

www.peta2.com/trollsens/index.asp

Barnestjerner har altid haft det hårdt. Pludselig er de knap så kære og de færreste kan fortsætte deres karriere. Det går med andre ord næsten altid tilbage.

Men for 2 af de største stjerner i amerikansk TV, er det gået så langt tilbage, at de er endt helt i stenalderen. Måske er det mere rigtigt at sætte dem helt uden for vores tidsregning i et fjernt parallelt univers, hvor trolde hersker over jorden.

Man kan i hvert fald nemt få det indtryk, når man ser, hvordan tvillingerne går klædt i dag.

Mary-Kate og Ashley tog alles hjerter med storm, da de spill-ede den nuttede baby Michelle i serien Fuldt hus. Der var nok ingen der havde forestillet sig, at de en dag ville ende som afdankede pelsjunkier.

De tidligere nuttede babyer har nu adskillige, mindst ligeså kære dyreungers liv på samvit-tigheden til de pelse, som de elsker at gå i. Uanset hvad deres stylister måtte have fortalt dem, så er vinterens look altså ikke forpjusket sumpbæver og vi tror heller aldrig at det bliver det.

som forbilleder (tro det eller lad være) for unge piger over hele verden har de vist sig, at have mere end et enkelt skelet i skabet. Heldigvis kan vi få lov til at kigge med, når trolde tvil-lingerne vælger deres garda-robe og kan vise andre, hvor langt ude de er.

se hvad der gemmer sig i deres skab og lav din egen påklæd-ningsdukke (lige til at poste på din hjemmeside eller Myspace) ved at besøge hjemmesiden.

Find os på AnimaSpace

Dybt inde i MySpace junglen ligger Anima2’s profil - vi vil så gerne værevenner med dig der også - besøg www.myspace.com/anima2 og kom med!

Animas ekstremt populære vege-tariske starter kit er nu udkommet i 4.oplag og denne gang er der virkelig kælet for detaljerne.

Med dette 16-siders hæfte bliver det en smal sag for nye vegetarer eller folk der ønsker at spise mere vegetarisk at finde alle de bedste tips til at føre den nye livsstil ud i livet.

Alt lige fra etik, ernæring og tips til at finde lækre vegetariske produkter bliver dækket i folderen, som Anima sender gratis ud hver dag.

Du kan også få tilsendt det flotte hæfte hvis du har lyst til at spise mere vegetarisk - vegetarisme er en sund livsstil der er god for både dyrene, miljøet og dig selv.

send en sms med dit navn + adresse + “vsk” til 2889 2665 så sender vi et starter kit til dig helt gratis.

AN

IMA

2

AnDre COOLe GrUPPer

søg også på disse navne for at blive venner med flere coole grupper:

• ICCruelty (helt ny) • Vegan Outreach

• Peta2

• Vegan freaks

• Although I am a Vegetarian, if I come back as a Zombie, I will eat people.

HVordAn er DyrereT en DeL AT diT liV?

sPIne: Jeg undgår at spise dyr og forsøger ligeledes at undgå beklædning med dyrehud m.m. Desuden videregiver jeg mine synspunkter omkring dyreret.

Dyr har ret til at leve, har følelser og er ikke mad. Kød = dele fra dyre lig og ligeså læk-kert som afføring. spiser man kød er man en omvandrende dyrekirkegård. Min holdning er, at det at være kødspiser er at være pattedyrs kannibal.

søren Vesterbak er en kommende stjerne på den danske musik-scene. et sted mellem scissor sisters og elton John skærer han pop perler, som man ikke kan lade være med at blive i godt humør af. Vi blev endnu gladere, da vi mødte søren til en lille snak om dyr, musik og vegetarisme.

Anima: Hvordan blev du inter-esseret i dyreret?søren: Jeg har altid været glad for dyr og haft alle former for kæledyr gennem min opvækst. For et par år siden havde min kæreste og jeg talt om at blive vegetarer. Vi tænkte meget over, hvad vi putt-ede i munden og hvorfor. Det var lidt som et lys, der gik op for mig og så gjorde vi det.

Anima: Hvordan var det så?søren: Jeg kommer fra en land-brugsfamilie, så der var noget arvegods der og nogle nye vaner, som jeg skulle vænne mig til. Men det er den bedste beslutning, som jeg har taget i mit liv. Jeg har det simpelthen så godt på alle måder, både fysisk og psykisk.

Der går noget tid inden man finder alle de alternativer, men det gør man jo på et tidspunkt og så bliver det lettere.

Anima: Hvad kan du fortælle om musikeren søren Vesterbaksøren: siden jeg fik mit første key-board som 8 årig og siden da har jeg spillet i alle mulige sammen-hænge med forskellige bands. Jeg har min musikalske opdragelse er fra Beatles, men da jeg opdagede elton John ramte det mig virkelig, og han står mit hjerte meget nær. Farverig pop plejer jeg at kalde min musik. Tiden er på mange måder så kynisk synes jeg, så der er brug for noget spragl og nogle farver på det hele.

Anima: Kunne du finde på at skrive en dyreretssang?søren: Det kunne jeg sagtens. Jeg har faktisk noget der skal ud på et tidspunkt. Det vil jeg gerne prøve at få hul på. Der er selvfølgelig talsmænd som Paul McCartney, men jeg synes vi ser for lidt til det i Danmark. John Lennon gjorde jo f.eks. en masse ting, som jeg synes er meget inspirerende. De ting han var med til at stille spørgsmål ved synes jeg var meget stærkt. så jeg vil gerne prøve at bruge den indpakning, som musik kan give til et budskab for dyrene.

Anima: Hvad spiser du så?søren: Min kæreste er en meget dygtig kok og elsker at lave mad. så hun står for det meste af mad-lavningen. Men vi spiser faktisk meget dansk mad, hvor kødet bare er udskiftet med tofu og hjemmelavede bønnebøffer eller de mange gode tilbud der er hos f.eks. ren Kost i Århus. så spiser jeg selvfølgelig også en masse frugt og grønt.

Tjek den farverige pop og bliv glad på sørens hjemmeside: WWW.VesTerBAK.neT

VEGAN SPIRER UnDerGrUnD MeD røDDerne

SØREN VESTERBAK

Vi deler næsten den samme arve-masse med andre pattedyr. At mennesket skulle være kødspiser grundet skarpe hjørnetænder er et uvidenskabelig gæt uden reelt hold i virkeligheden og helt uden skelen til indretningen af menneskets fordøjelses/mave/tarm- system samt menneskets evolution i øvrigt.

se hele interviewet på: www.anima2.dk

Unexploded er et unikt rock band, der ved, hvad det vil sige at spille alternativ rock. Unexploded er de kreative udladninger fra forsan-geren, sangskriveren og produ-ceren Spine.

Hans innovative rocklyd kombineres med elementer fra den electronica, hvilket giver musikken en yderst karakteristisk og intens lyd. energi, stemning og kant udgør platformen for spines kræsne og eksperimen-telle stil. seriøs, modig og uimod-ståelig trip rock.

Vi har talt med spine om hans engagement i dyreret:

SPINE FRA UNEXPLODED

HVIS PELSER MERE VÆRD

END

GULD

Da mændene først så den smukke babyantilope i måne-skinnet var klokken over tre om natten. Det unge kid var ikke mere end et par timer gam-melt og gik stadig usikkert på sine små spinkle ben. Mødre og bedstemødre samledes om kiddet og en enkel hanantilope stod vagt og vejrede i luften efter ethvert tegn på fare.

Denne smukke hjertevarmende scene kunne være taget ud af en Da-vid Attenborough dyrefilm – hvis det ikke var for de næste hændelser.

en gruppe på seks mand nærmer sig langsomt i en firhjuls-trækker med slukkede lygter. en af mændene med et hærdet ansigt løfter sin automat-riffel, sigter og affyrer riflen.

en højdrægtig antilopehun synker i knæ, hvorefter hele hendes krop gennemrystes af voldsomme kramper. resten af mændene løfter hurtigt en plastik-presenning op, og blænder kraftigt med forlygterne. Hele flokken står som forstenet - lammet af skræk. I løbet af et par sekunder er hele flok-ken skudt ned med maskingeværer og automatrifler. Der ligger døde antiloper overalt - slagtet med én ting for sigte, en af modeverdens mest attråede gen-stande, ”shahtoosh sjalet”, som laves af den helt fine uld fra Chiru antilopens maveskin.

De FJerne JAGTOMrÅDerDe mest lukrative chiru antilope jagt-områder ligger i Ladakh, et bjergom-råde mellem den tibetanske og indiske grænse. Her dræbes tusinder af chiruer årligt af krybskytter med automatvåben fra store off-road køretøjer. De få dyr som undslipper kuglerne fanges i ondsindede benfælder, hvor dyrene holdes fast i ubegribelig smerte i op til flere dage inden jægerne kommer og giver dem en kugle for panden. De jægere som ikke har råd til geværer, jagter chiruerne med motorcykler indtil de falder om af udmattelse.

efter chiruen er dræbt, flås den fine pels af deres maveskind. I alt ikke mere end 100 gram pr. antilope. resten af deres krop efterlades, da den ingen værdi har for krybskytterne. Der er gjort forsøg på at avle chiru-antiloper i fangenskab, men da ulden skal plukkes direkte ud af antilopens maveskin for at kunne bruges og antilo-pen derfor slagtes inden plukningen, er der ingen som giver sig tid til at avle og

passe dem i fangenskab. Dette har givet anledning til den storstilede nedslagting af chiru-anti-loper som foregår i Ladekh-området. Og når man tror man kender til hele problematikken, må man sande at shahtoosh-handlen er endnu mere beskidt.

sIn eGen MønTFOD shahtoosh er så værdifuldt, at det er blevet en parallel betalingsenhed i Himalaya som i stor stil bruges, når der skal handles våben, narkotika og andre illegale dyreprodukter så som tigerknogler. På denne måde er shah-toosh blevet en gængs “møntenhed” mellem kriminelle bander og terrorgrup-per, såsom Kashmir seperatisterne. Andy Fisher, fra det engelske politis enhed for wildlife kriminalitet siger om handlen: ”For tyve år siden var shahtoosh en vare som blev handlet i mindre målestok mellem lokalsamfund.

AF: TAnJA Krøyer JørGensen

IND

BLIK

DYRET

ER MERE VÆRD

Men nu hvor den internationale mo-deindustri har taget shahtoosh til sig, er handlen eksploderet – og dermed kryb-skytteriet og drab af chiru-antilopen. Og hvor der er et marked for noget, er der altid nogen som er parat til at levere varen, lige meget hvor beskidt handlen er. Derfor er det særlig vigtigt, at folk indser, hvad et er for en handel de støtter, når de køber shahtoosh – nemlig krybskytteri, drab på truede arter og organiseret kriminalitet”.

Biologer og vildteksperter har i lang tid været klar over, at shahtoosh-handlen er tæt knyttet til importen af tigerkno-gler til Kina via Tibet. På Kinas sorte marked kan tigerknogler opnå en helt utrolig høj pris, idet de indgår i ad-skillige former for alternativ medicin. når shahtoosh smugles til Indien fra Tibet, tager smuglerne tigerknogler og -skind tilbage. Herved kan smuglerne tjene det dobbelte. som resultat af denne to-vejs-handel dræbes der en tiger om dagen i Indien. Der er nu kun 3000 tigre tilbage i hele Indien. ”Hvert shatoosh sjal har mindst en tigers blod vævet ind” siger Belinda Wright fra Wildlife Protection society of India.

150.000 Kr FOr eT TørKLæDe I et program lavet af Animal Planet kan man se undercover-detektiven steve Galster opsnuse og forfølge en shahtoosh-handler i Dharamshala i nordindien, hvor han sælger shah-toosh-tørklæder for 5000 kr pr. styk, hvilket svarer til en mindre formue i Indien. Tørklæderne smugles videre til england, UsA og europa, hvor de ind-bringer op til 150.000 kr stykket. Vægt-mæssigt gør dette shahtooshsjalerne mere værdifulde end både guld og kokain. selv hvis smuglerne opdages i europa, er straffen for indsmugling af tørklæderne så lav, at det ikke har nogen effekt.

I programmet ser man en smugler som gives en bøde på 15.000 kr for at sælge 138 sjaler, hvilket har indbragt

ham en værdi af 350.000 kr. når straffen er så lav, har det ingen ef-fekt på handlen, som i løbet af få år har udviklet sig til en verdens tredje største illegale aktivitet med en om-sætning på mere end 60 milliarder.

I england, hvor shahtoosh er særlig populær, kan man med lethed få fat de eftertragtede sjaler, hvis blot man har pengene. nogle forhandlere tilby-der sjalerne direkte på gaden, og på Internettet kan man på kort tid finde frem til en shahtoosh-handler. nogle handlere holder ”shahtoosh-parties” hvor tørklæderne går mellem hænder på overklassedamer og modemænd som tupperwareudstyr.

De fleste købere er fuldt ud bevidste om, hvor ulden fra disse tøjstykker stammer fra – men forhandlerne fortæller flere dækhistorier, så det virker mindre hjerteløst at købe sjalerne. De fortæller blandt andet, at ulden er samlet fra buske som anti-loperne klør sig op af, eller at ulden kommer fra den ukendte ”toosh”-fugl. Det fortælles aldrig, at mindst tre antiloper dræbes for et mindre tørklæde.

sPInKeLT HÅB FOr CHIrUerne Myndigheder i Indien og Kina er langsomt begyndt at vågne op - mest fordi shahtoosh-handlen er en stor del af den organiserede kriminal-itet. I august 2007 blev smuglere tilbageholdt i Delhi med 57 sjaler, og de risikerer nu op til 7 års fængsel. I Kina har man grebet problemet an ved at indsætte systematisk patruljering i krybskytternes jag-tområder. Chiruen er maskot for de Olympiske Lege 2008 i Beijing, og det er derfor en national prioritet at beskytte den, da internationale anklager om udryddelse ville være af stor pinlighed for den kinesiske regering.

Men sandheden er meget enkel. shahtoosh er så værdifuldt, at fattige tibetanere gerne tager risikoen for at

Før 1990’erne hvor shahtoosh igen blev et must i modeverden, levede 1 million chiruer på det Tibetanske plateau. I dag er der min-dre end 75.000 antiloper tilbage, og med et årligt gennemsnit på 25.000 nedskudte dyr, er det blot et spørgsmål om tid.

shahtoosh, som betyder ”uldens konge”, har en mystik over sig, som ikke ses lige andet sted i mode-verden.

Ulden laves fra de fineste hår på antilopens mave, og er så fin at et sjal lavet heraf med lethed kan glide gennem en guldring.

shahtoosh forsvandt imidlertid fra modeverden for årtier siden, i takt med, at produktionen blev illegal og politi rundt om i verden blev opmærk-som på handlen.

Men nu er shahtoosh endnu engang blevet et ”must-have” i bestemte kredse i bl.a. england – øjensynlig uden at nogen bekymrer sig om, hvor ulden stammer fra.

HVAD ER SHAHTOOSH?

skaffe shahtoosh. Den sande drivkraft bag handlen er ikke de tibetanske krybskytter, det er de rige købere i UsA og europa. som robbie Marsland fra International Fund for Animal Welfare siger det: “ Man må se på hvem det er som køber sjalerne. Kun rige ekstrava-gante mennesker har råd til at købe shahtoosh, og det er deres krav på luksus som har skabt denne blodige og beskidte handel, som effektivt er ved at forsegle totaludryddelsen af et af verdens smukkeste dyr”.

DU KAn HJæLP Dyrene Besøg kampagnesiden: www.shahtoosh.com hvis du vil vide mere om, hvordan du kan hjælpe dyrene.

TE

MA

: AD

FÆR

D

På en bjergside i Glacier National Park i staten Montana er en flok bjerggedekid i gang med dagens leg. De løber op og ned af de stejle bjergsider, alt imens de springer op i luften med alle fire ben, bukker med bagbenene, og stejler ind i hinanden. For de meste lander de på alle fire ben efter et af de fantasifulde spring, men til tider hænder det, at et kid vælter rundt og triller et stykke ned af bjergsiden inden det igen får fodfæste – for straks at løbe hen til de andre kid og ind i legen med akkurat samme iver som før. For de fleste tilskuere vil legen virke både dumdristig og faretruende, og den bekymrede mor vil sværge, at hun aldrig ville tillade sine børn en sådan leg. Men her græsser kiddenes mødre uforstyrret, mens deres små vælter op og ned over de skarpe klippekanter faretruende tæt på dybe bjergafgrunde.

Børn leger, det ved alle og enhver. Men er der noget formål med legen? I denne artikel skal vi se lidt nærmere på legens betydning og hvad man kan sige om dyrs intelligens, livsform og velfærd ud fra deres leg.

HVORFOR LEGER VI?Mennesker har længe været klar over sammenhængen mellem leg og senere voksen aktivitet hos dem selv. Platon skrev for mere end 2400 år side om nødvendigheden af, at menneskebørn blev udstyret med de rigtige legesager og redskaber, så de i barndommen kunne udvikle evner og kundskaber, der senere ville blive essentielle i deres voksne liv. Det tog dog forskere længere tid, at anerkende dyrs leg som værende andet end tidsfordriv. I starten af det 19. århundrede kom den engelske filosof Herbert Spencer med sin ”overskudsen-ergi-teori” til forklaring af dyrs leg. Han mente at leg var formålsløs og havde rod i kedsomhed: ”Højerestående dyr har ikke brug for at spise og drikke hele tiden, og dermed kommer de til at kede sig. Og dyr som keder sig, de leger”.

En tysk psykolog, Karl Groos, som levede på samme tid med Spencer, havde dog en anden tilgang til leg hos mennesker og dyr, idet han mente, der var en klar sammenhængen mellem leg og voksen adfærd. Gross mente at dyrebørns leg var en træning til det senere voksenliv – præcis som Platon havde foreslået det 2000 år tidligere for men-

neskebørns leg. Han mente også, at leg ikke eksisterede som underholdning i barndommen, men at barndommen i stedet eksisterer for legens skyld.

I dag ved zoologer meget mere om leg og legens funktion. Der findes flere legetyper som har forskellige karakter-istika. De mest almindelige legetyper er bevægelseslege, flugt/jagtlege, objekt lege og sociale lege. Ofte blandes de forskellige legetyper til én meningsgiv-ende leg.

Gedekiddene i Montana er f.eks. i gang med en bevægelsesleg. Gen-nem legen udvikles kiddenes motorik, balance, smidighed og muskelstyrke. Samtidig lærer de en masse om deres omgivelsers udformning og hvordan de skal bevæge sig i det bjergede terræn – information som har enorm betydning for deres overlevelse, når de med tiden skal bevæge sig rundt efter føde, par-ringsmuligheder og på flugt fra rovdyr.

LEG SOM OVERLEVELSE På den afrikanske savanne er en løveunge igang med en brydeleg med sin yngre søster. På tur springer de to løveunger på hinanden i bagholdsan-greb, og tumler rundt i det tørre græs, mens de bider hinandens ører, haler og poter. Ikke langt derfra græsser en zebra roligt, alt imens hendes føl løber rundt med halen højt i vejret og udstøder små fnys, mens den sparker og bukker ud i luften.

Zebraføllet har også gang i en bevæ-gelsesleg – øjensynligt er den eneste grund, at det er sjovt at bevæge sig. Men legen er også flugtleg, som giver føllet en fornemmelse for, hvordan det hurtigst og mest effektivt bruger og flytter sin krop. Denne leg vil blive essentiel, når det skal flygte fra rovdyr.

De legende løveunger er imidlertid midt i en jagtleg, hvor de øver sig i at snige sig ind på sit bytte og overfalde det. Legen indeholder forskellige former for adfærd som senere ses hos de voksne individer – dog uden at være helt magen til den voksne adfærd. Kun i yderst sjældne til-fælde vil ungerne faktisk bide eller skade hinanden alvorligt. Legen har altså sin egen form med helt andre grænser, end når den voksne løve jager.

Frie dyr leger bedst!

DEN SOCIALE LEG Men leg har ikke kun betydning for udvikling af krop og fysik, fødesøgning og jagt-/flugtreaktioner. En af legens vigtigste funktioner er at give unge dyr erfaringer med, hvordan det forholder sig til andre individer.

Dette gælder særligt hos flokdyr. Gen-nem social leg lærer de unge dyr, hvor grænsen er for god og acceptabel opførsel. F.eks. finder hundehvalpe som tumler rundt i leg ud af, hvad der gør ondt på dem selv, og hvad der gør ondt på de andre hvalpe i kuldet.

Gennem bevægelser og lyde viser hval-pene hinanden deres grænse for, hvad der er sjovt. Er en hvalp for grov og bider sin legekammerat for hårdt, vil den ramte stikke i et hyl og stoppe legen ved at trække sig væk. Næste gang legen går i gang må den grove hvalp rette op på sin adfærd, for ellers stopper legen igen – og det er jo ikke sjovt!

Igennem denne reguleringsmekanisme får hvalpene en fornemmelse for sine egne og sine søskendes grænser, viden som senere har betydning for udvikling af samarbejde, venskaber og anden social adfærd.

Frie dyr leger bedst!

Den amerikanske zoolog Marc Bekoff forklarer hvordan den sociale leg ligger til grund for udvikling af moral: ”gen-nem den sociale leg etableres fornem-

melse for tillid, empati, samarbejde og fairness hos de unge individer. De finder simpelthen ud af hvad der er god og hvad der er dårlig adfærd over for andre flokmedlem-mer.

Denne viden er essentiel for flokkens overlevelse. Når man lever i flok nyt-ter det ikke noget at være egoistisk. Man er afhængig af alle flokkens medlemmer, og ofte afhængig af et konstruktivt samarbejde – f.eks. under jagt, beskyttelse af territoriet og flok-kens yngste.

Flokdyr har således en veludviklet fornemmelse for hinandens tilst-edeværelse og sindsstemning, og denne evne etableres gennem den sociale leg”.

Den sociale leg er også utrolig vigtig for etablering af hierarkier og for etabler-ing af sund aggressiv adfærd. Aggressiv adfærd mellem individer af samme art resulterer nemlig kun sjældent i alvorlige skader, idet dyrene lærer at tyde hinan-den signaler samt styrke. Og det er i legen denne indlæring foregår.

DRENGESTREGER OG PIGELEG Man har også konstateret, at unger af forskelligt køn leger forskelligt. Tyrekalve vil f.eks. oftere end kviekalve støde hovederne sammen i kamplege og vil oftere bestige hinandens bagparti.

Hermed er de unge tyre i gang med at forberede sig på deres senere kønsliv. Hos voksne køer og okser er tyrene nemlig de mest dominerende. Dette er imidlertid omvendt hos hyæner, hvor det er de voksne hunner som er de domi-nerende i flokken. Det er derfor ikke overraskende at hyæne-hunhvalpe leger voldsommere og mere aggressivt end hanhvalpene.

VI LEGER HELE LIVET Pattedyrunger og fugleunger leger, mens leg ses sjældent hos krybdyr, padder og fisk. Jo mere kompliceret adfærd dyr har som voksne, des mere kompliceret vil le-gen også være hos ungerne. F.eks. leger chimpanseunger fra de fødes til de er 7-8 år gamle og kønsmodne. Og selv efter de er nået kønsmodenhed vil de kunne lokkes med på leg. Gennem legen lærer chimpanseunger at leve det komplic-erede liv som en rigtig chimpanze.

Forskere har imidlertid fundet ud af, at chimpanseunger som mister deres mor eller på anden måde udsættes for trau-mer, leger langt mindre eller slet ikke, sammenlignet med unger som lever et trygt liv. Leg og tryghed hænger nemlig uløseligt sammen.

Tages en chimpanseunge således fra sin mor i en tidlige alder, vil den ikke lege, og dermed ikke udvikle livsvigtige funktioner. Senere i livet vil ungen ikke vide, hvordan den skal opføre sig, når den er sammen med artsfæller og ofte vil ungens hjerne udvikles så dårligt, at den bliver retarderet.

Af: Tanja Krøyer Jørgensen

I moderne landbrug ses det alt for ofte, at dyrenes mulighed for leg er hindret.

Kalve tages fra deres mor få dage efter fødslen og isoleres fra andre kalve. Hermed har kalven hverken tryghed fra sin mor eller legekam-merater at lege med. Dette result-erer i, at kalvene udvikles dårligt og har en dårlig velfærd.

Smågrise og kyllinger isoleres deri-mod ikke fra deres søskende, og har derfor mulighed for sociale lege. Men pga. den trange plads i moderne landbrug, kan legene ofte udvikle sig til den rene tortur for de svageste, da de ikke har mulighed for at trække sig tilbage hvis legene udvikler sig for voldsomt.

Grisenes og kyllingerne fine interne signalsystem spoleres hermed, og legen mister sin værdi.

MODerne LAnDBrUG GIVer InGen MULIGHeD FOr LeG

For mere information: www.anima.dk Tel: 35107070trykt med støtte fra:

Afsender: Anima Peter Fabers Gade 44, kld2200 KBH nwww.anima.dk

Tak for din hjælp!

Besøg kampagnesiden: www.iccruelty.com, hvor du kan:

• sende en e-protest

• Bestille kampagnemateriale

• se film om pelsdyrenes liv

Bliv aktiv i vores kampagner

• Kontakt Jan sorgenfrei på js@anima.dk og hør mere.

• send budskabet videre i alle dine netværk.

Giv en ekstra donation til at styrke kampagnen

• Brug gironummer: +01 1-690-0532 og mærk din donation “IC Cruelty”

Hjælp med at overtale IC Companystil en pelsfri politik:

►

►

►