Velkommen til den første udgave af Dyrenes Stemme aktiv. 2 gange om året vil vi i særlige temanumre stille skarpt på en aktuel problematik og give mulighed for at hjælpe dyrene aktivt. Sammen kan vi flytte bjerge for dyrene, og derfor er jeg utrolig glad for dette tema-nummer om det kommende valg til Europa-Parlamentet.

EUs indflydelse på dyrevelfærd er både på godt og ondt, og for hundrede af millioner af dyr i 27 lande træffes der beslutninger af største konsekvens. For heste der transporteres i dagevis på Europas lande-veje spiller EU en afgørende rolle og det samme gør det for grise, der ikke kan vende sig i deres båse eller den hjemløse og forfulgte gadehund. EU har et enormt potentiale til at løfte dyr ud af elendighed eller at dømme dem til undergang.

Et eksempel på EUs indflydelse er spørgsmålet om slagterier, som netop nu er under behandling i Brux-elles. Selvom eksperter har fastslået, at den måde grise og kyllinger i dag bliver bedøvet på i slagterier er ineffektiv og volder dem lidelse, så besluttede EU-kom-missionen, at det ville være for dyrt at gå over til mindre skadelige metoder. Så økonomien trumfede dyrenes velfærd.

Penge taler og politikere lytter, så millioner af dyr skal fortsat lide for økonomien. Dette skriver jeg kun få dage efter at svenske slagterier blev fanget i at nedsænke grise i kogende vand, fordi bedøvelsen ikke virkede godt nok.

De som har en økonomisk interesse i at dyr lever under dårlige forhold bruger millioner på lobbyvirksomhed for at sikre, at deres synspunkter altid bliver hørt. Dyrene har ikke penge, men de har en lobby bestående af mil-lioner af mennesker. Medfølende mennesker der kan tippe balancen, så dyrevelfærd kommer før økonomi.

Lad os sammen tage første skridt ved dette valg ved at sikre, at alle politikere ved, at dyrevelfærd flytter stem-mer og er et emne, ingen kan ignorere.

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

Eftertryk tillades med god-kendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Kontakt:AnimaCarit Etlarsvej 10, kld1814 Frederiksberg CMail: info@anima.dkTelefon: 35 10 70 70Mobil.: 28 89 26 65Giro: +01 1-690-0532

Redaktør: Joh Vinding

Ansvarshavende redaktør:Tanja Krøyer Jørgensen

Skribenter:Bente TolleyPeter SchliemannTanja Krøyer Jørgensen

Layout:Jan Sorgenfrei

Oplag:10.000 eksemplarer

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

TAG SAGEN I EGEN HÅNDI dette nummer har du flere mulighed-er for at hjælpe dyrene. På bagsiden finder du 2 kampagnepostkort, som vi vil bede dig sende.

I midten af bladet finder du en plakat, som vi vil bede dig tage ud og sætte op på fx. din arbejdsplads, skole, bib-lioteket eller et andet sted, hvor mange mennesker ser den. Flere kopier kan printes fra kampagnesiden www.dyrenesvalg.dk

Anima på nettet:

www.anima.dk

www.pelsinfo.dk

www.vegoland.dk

www.anima2.dk

www.designagainstfur.dk

Sammen kan vigøre forskellen

Kære livredder!

Du sidder med dette blad i hænderne, fordi du lige-som jeg har et brændende ønske om at stoppe dyremishandling.

Som bidragsyder til Anima sikrer du, at ønsker bliver til virkelighed og at drømme realiseres.

7. juni skal der være valg i EU og det er afgørende for dyrene, at de kandidater der ender i EU for de næste 5 år deler vores visioner. Når EU tager beslutninger har det betydning for milliarder af dyr - og beslutninger der beskytter producenter frem for dyrene får katastro-fale konsekvenser for grise, ræve, kaniner, kyllinger, køer, mink og de mange andre arter der opdrættes industrielt for mennesker.

EUs sidste 5 år vil for dyrevenner specielt blive husket for forbuddet mod hunde- og kattepels, samt det nye forbud mod sælpels fra kommerciel jagt, hvor baby-sæler dræbes med køller, som vi forventer vedtages i næste måned.

Anima har arbejdet for et EU-forbud mod kommer-cielle sælprodukter i over 8 år, så vi glæder os utroligt meget over dette fantastiske fremskridt.

Det kræver enorm styrke og vedholdenhed (for ikke at sige stædighed) at få gennemtrumfet en EU-lov-givning - og dyrevenner i alle EU-lande skal arbejde i samme retning.

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIRO

INDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S 2006.07 DB 0000-0000

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et post-hus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

. . , . . ,

8 7

1-690-0532ANIMA

Carit Etlars Vej 10, kld.1814 Frederiksberg C

1-690-0532ANIMA

Carit Etlars Vej 10, kld.1814 Frederiksberg C

DYRENE IND I POLITIKKEN

+01< +16900532<

- KAMPAGNEDONATION TIL EUROPAS DYR

DYRENE IND IHJÆLP OS TIL AT FÅ

Netop nu står vi overfor en fantastisk mulighed for at påvirke EU-kandidaterne og samtidig give alle der afgiver deres stemme mulighed for at se, hvad den enkelte kandidat vil gøre for dyrene.

Og der er meget alvorlige beslutninger, der skal tages lige om hjørnet. Skal det fortsat være lovligt at bruge chimpanser til smertefulde dyreforsøg? Skal vi fortsat tillade at grise kastreres uden bedøvelse? Skal vilde dyr fanges i grusomme fodfælder i naturen?

Det er bl.a. disse dyr, der inspirerer os til at kæmpe for at påvirke loven. Vi håber, at du vil stille dig bag os og styrke kampagnen for at få dyrene ind i politikken med en kampagnedonation.

Husk at donationer til Anima er fradragsberettigede.

Med venlig hilsen

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

POLITIKKEN

KOMPROMISFOR DYREMISHANDLING

INGE

N

Jagt med fælder har eksisteret gen-nem århundreder. Nogle af de første rævesakse var faktisk ikke rettet mod dyr, men de krybskytter der dristede sig til at jage på en andens jord. Saksen skulle simpelthen sætte sig fast om den formasteliges ben og i visse tilfælde helt skære en del af det af.

Det var selvfølgelig nemt at identifi-cere en krybskytte, som pludselig manglede sin ene fod, men prak-sissen var grusom og fik Charles Darwin til i 1863 at skrive, ”Det er næppe muligt at overdrive lidelsen, frygten, den akutte smerte, forværret af tørst og nyttesløse forsøg på at undslippe”.

EU har tidligere ville forbyde import af pels fra disse fælder, men en poli-tisk rævekage gjorde, at et importfor-bud blev ændret til en traktat om hu-man fældefangst mellem EU, USA, Canada og Rusland. At kalde noget man har ville forbyde for sin grusom-hed humant er selvfølgelig noget af en udfordring, men efter mange års dyreforsøg, hvor forskere i Canada har målt nøjagtigt, hvor længe det tager dyr at dø i forskellige fælder, har man nu udviklet nye fælder, der har fået denne betegnelse.

Dyreforsøgene bruges til at god-kende fælder som humane. Men hvilke krav sætter man så til en hu-man fælde? Producenter af fælder skal nu bevise, at 80% af alle små dyr mister bevidstheden efter 2 minutter i fælden. Større dyr som ulve, prærieulve og bævere må lide i 5 minutter. De sidste 20% vil lide betydeligt længere, f.eks. fordi de ikke er gået i fælden, som man havde forestillet sig.

Stephen Harris der er professor i biologi ved Bristol Universitet har set på forskningen og kon-kluderer: “Standarden er ikke særlig høj. 20% af dem tager meget længere end 5 minutter før de dør og det er stadig en uacceptabel standard.”

I den kommende periode vil Europa- parlamentet skulle tage stilling til, hvordan denne sag skal udvikle sig videre.

Mange pelskraver på frakker stam-mer fra prærieulve (coyotes). Dyrene lever frit i Nordamerika, men jages for deres pels og fordi sammenstød med stadig tættere bebyggelse i visse områder gør, at de betragtes som skadedyr.

Dyrene fanges i fælder, som kan købes frit i USA, Rusland og Can-ada. Mange steder kan de sættes op på offentlige områder og sågar i nationalparker.

Fælderne er utroligt grusomme mod dyr af flere årsager. De er desig-net til at dræbe eller fastholde dyr. Men ingen kan sige om et dyr går i fælden på den måde som jægeren havde tænkt sig og ofte rammes helt andre arter, end man havde forven-tet med andre resultater.

Et godt eksempel på dette er de mange hunde og katte, som hvert år må lade livet, når de støder på en fælde under deres gåture. Andre gange er truede arter blevet ofrene.

De fælder som fastholder dyrene skaber intens frygt og stress i perioden fra dyrene fang-es til fælden tjekkes igen, og dyrene dræbes med skud eller kølleslag.

NÅR FÆLDENKLAPPER

SPORTMASTER sælger pels fra fældefangede dyr

På bagsiden af bladet finder du et protest postkort, som vi vil bede dig sende til SPORTMASTER - læs mere om kampagnen på side 10

NYE BUREKlemt inde på et mindre areal end et A4 ark uden mulighed for at strække sine vinger eller tage et enkelt skridt, der ikke er på trådnet. I kæmpe haller med tusinder af andre høns står disse stakkels dyr altid presset mod trådnet, når de sover og når de er vågne, sommer eller vinter.

Der lever ca. 320 millioner høner i sådanne bure i EUs 27 lande, men det vil fra 2012 være slut. Her forbyder EU traditionelle bure til høns og hermed skulle et trist kapitel i historien om de industrielle dyrefabrikker være slut. Desværre betyder forbud-det dog ikke, at man én gang for alle stopper med at opdrætte burhøns.

Nu kan hønsene i stedet holdes i en ny type bure, som kaldes modificerede - eller berigede bure. Disse bure har en lille siddepind til hønerne og er en anelse større, 750 cm2 mod 600 cm2 i tradi-tionelle bure.

Visse organisationer har kaldt det en stor sejr, men alle undersøgelser viser, at de meget små forbed-ringer ikke er store nok til at, at hønerne faktisk får det bedre.

ØKONOMI OG OMLÆGNINGNår mange alligevel har glædet sig over lovæn-

dringen, selvom alle ved at velfærden ikke er bedre i nye bure end i de gamle, skyldes

det, at man har håbet omlægningen ville få flere til at omlægge til fritgående høns, når de alligevel skulle ændre deres produktion. Man har med andre ord mest af alt glædet sig over, at landmænd blev pålagt en økonomisk byrde ved omlægning og håbet, at denne ville motivere dem til ikke at vælge nye bure, men at vælge ingen bure.

Omkring 80% af alle æglæggende høns i EU sidder i bure og de fleste

skal omlægge produktionen i løbet af de

NYE PROBLEMER

POLITISK OBSTRUKTION Spørger man branchen er problemstillingen klar:

“Der er for lidt tid og for få penge til at sikre, at alle producenter overholder loven. Selv hvis der kun koster 100 kr at stille om til de berigede bure, så løbet omkostnin-gerne op i milliarder for hele EU. Et andet problem er, at der ikke er tilstrækkelig produktion af bure el-ler folk til at installere dem” udtaler Andrew Joret fra den engelske æggeproducent Nobel Foods.

EU har her en kæmpe udfordring i at sikre, at den nye lovgivning kom-mer til at fungere i praksis og ikke bare bliver erklæringer på et stykke papir. Mange lande har kæmpet mod lovgivningen og vil derfor være henholdende med at sikre, at den overholdes. Det viser styrken ved EU, når dyrevelfærd reguleres, at den laveste fællesnævner bliver

hævet. Svag-heden er om-vendt, at loven oftest bliver laveste fællesnævner.

EU-KOMMISSIONENDanmark kan gøre beslutningen ekstra let for de producenter, der nu skal omstille produktionen ved også at forbyde de modificerede bure. Beslutningen ville være langtfra enestående, da lande som Østrig og Schweiz allerede har forbudt buræg. Selv USAs største landbrugsstat, Californien, valgte efter en folke-afstemning i 2008 at forbyde burhønseanlæg.

Når mange alligevel har glædet sig over lovæn-dringen, selvom alle ved at velfærden ikke er

bedre i nye bure end i de gamle, skyldes det, at man har håbet omlægningen ville få flere til at omlægge til fritgående høns, når de alligevel skulle ændre deres produktion. Man har med andre ord mest af alt glædet sig over, at

vælge nye bure, men at vælge ingen bure.

Omkring 80% af alle æglæggende høns i EU sidder i bure og de fleste

skal omlægge produktionen i løbet af de

loven oftest bliver laveste

Det vil koste ca. 100 kr. per høne at skifte fra gamle bure til modificerede bureDer lever 400 millioner burhøns i EU

Danmark lovliggjorde burhøns i 1979

FAKTA

næste 4 år. Flere landmænd har netop pga. de økonomiske omkostninger ved

omlægningen valgt helt at droppe burene og i stedet lade hønsene gå fri.

DU KAN HJÆLPEBURHØNSENE!

På bagsiden af dette blad finder du et kampag-nepostkort lige til at tage ud af bladet og sende til Justitsminister Brian Mikkelsen og bede ham arbejde for at alle høns kommer ud af burene.

1) Bør der indføres et totalt forbud

mod forsøg på prim

ater?

2) Mener du, at E

U bør indføre forbud

mod brug af dyreforsøg til ikke-

medicinske form

ål?

3) Mener du, at m

odficerede bure til æ

glæggende høns bør forbydes?

4) Støtter du et E

U-forbud m

od am

putationer (haler, horn, kløer, næb

etc.) på raske dyr?

5) Støtter du brugen af transgene dyr i

landbrugsproduktion?

6) Skal ubedøvet kastration af grise

forsat være tilladt?

7) Mener du at forarbejdede produk-

ter der indeholder æg skal deklarere

tydeligt under hvilke forhold æggene er

produceret (f.eks. buræg etc.)?

8) Støtter du et forbud m

od import og

handel af sælpels m

ed undtagelse af pels fra sæ

ler, der er fanget under ikke-kom

merciel traditionel jagt?

9) Bør E

U tillade im

port af skind fra dyr, som

er fanget i rævesakse (også

rævesakse der kategoriseres som

hum

ane fælder)?

10) Skal E

U fastholde tidsfrister for

implem

entering af allerede vedtagne forbedringer af dyrevelfæ

rd, som

træder i kraft fra 2009-2014.

Dan Jørgensen (A)

JAJA

JAJA

JA-

JAN

EJ

JAJA

NE

JN

EJ

NE

JJA

-N

EJ

NE

J

JAJA

JAJA

JA-

JAN

EJ

NE

JJA

JAJA

JAJA

-JA

*

JAJA

JAN

EJ

*-

JAJA

JAJA

JAJA

*JA

-JA

JA

JAJA

JAJA

NE

J-

NE

JJA

JAJA

JAJA

JAJA

-JA

JA

NE

JN

EJ

NE

JN

EJ

*-

NE

JN

EJ

NE

JN

EJ

NE

JN

EJ

NE

JN

EJ

-N

EJ

JA

NE

JN

EJ

NE

JN

EJ

NE

J-

NE

JN

EJ

NE

JN

EJ

NE

JN

EJ

NE

JN

EJ

-N

EJ

NE

J

JAJA

JAJA

NE

J-

NE

JJA

JAJA

JAJA

JAJA

-JA

JA

JAJA

JAN

EJ

JA-

JAJA

JAJA

JAN

EJ

JA-

JAJA

NE

JN

EJ

NE

JJA

NE

J-

JAN

EJ

NE

JN

EJ

NE

JN

EJ

JAN

EJ

-N

EJ

NE

J

JAJA

JAJA

JA-

JAJA

JAJA

JAJA

JAJA

-JA

JA Paul Dahl (V)

Charlotte Antonsen (V)

Jens Rohde (V)

Kenneth Kristensen Berth (O)

Morten Messerschmidt (O)

Ditte Staun (N)

Søren Søndergaard (N)

Hanne Dahl (J)

Emilie Turunen (F)

Margrete Auken (F)

Christian Wedell-Neergaard (C)

Bendt Bendtsen (C)

Johannes Lebech (B)

Sofie Carsten Nielsen (B)

Christel Schaldemose (A)

Britta Thomsen (A)

Tegnforklaring

[ * ] kandidaten har ikke taget stilling til dette spørgsm

ål.[ - ] kandidaten ønsker ikke at deltage i undersøgelsen.

LÆS

UD

DY

BEN

DE IN

TERV

IEWS

MED

KA

ND

IDA

TERN

E PÅ

WW

W.D

YR

ENES

VA

LG.D

K

1010

107

60

78

910

89

610

09

7V

VV

VV

VV

VV

VV

VV

VV

VV

Charlotte Antonsen (V)

Kenneth Kristensen Berth (O)

Morten Messerschmidt (O)

Christian Wedell-Neergaard (C)

Sofie Carsten Nielsen (B)

Christel Schaldemose (A)

DY

REN

ES V

ALG

EUJU

NI 2

00

9H

VO

R D

YR

EVEN

LIGE ER

KA

ND

IDA

TERN

E?

SP

OT P

Å TR

AN

SG

ENE D

YR

SP

OT P

Å A

MP

UTA

TION

SP

OT P

Å P

RIM

ATER

I 2007 vedtog Europa-P

arlamentet en erklæ

ring om

at opstille en tidsplan for at erstatte alle dyreforsøg på aber m

ed alternativer.

Modstandere af forsøgene frem

hæver, at aber

er højt intelligente og sociale dyr, som biolo-

gisk er meget tæ

t på mennesker og ligesom

os oplever en lang ræ

kke følelser fra frygt og depression til glæ

de og kærlighed.

Aberne bruges i dag til en lang ræ

kke forsøg (som

stort set alle er medicinske). A

ber bruges dog også til psykologiske forsøg, disse har bl.a. væ

ret udført på det danske Skt. H

ans hospital.

Mange steder i industrilandbrug am

puterer man

dele af dyr for at tilpasse dem produktionsforhold-

ene. Grise der går så tæ

t at de slås, får skåret deres haler af og høns får klippet deres næ

b, så de ikke hakker på hinanden.

Mange landm

ænd hæ

vder dette udføres for dyrenes skyld, m

en i produktionsformer, hvor

dyrene har mere naturlige forhold opstår ikke de

samm

e problemer og derm

ed behov for amputa-

tioner.

EU

har allerede forbudt bl.a. afklipning af haler, m

en dette forbud håndhæves ikke i D

anmark.

Genspejsning af dyr i landbruget sker typisk

for at fremm

e dyrenes evne til at gavne produ-centerne. D

et kan f.eks. være dyr som

vokser hurtigere, får flere unger etc.

På m

ange måder m

inder gensplejsning af dyr om

selektiv avl, men er en hurtigere proces.

For dyrene er der dog mange negative kon-

sekvenser.

Bl.a. en stor overhyppighed af m

islykkede gra-viditeter, sygelighed og højere dødelighed.Foreløbigt opdræ

ttes der kun transgene fisk kom

mercielt i U

SA

.

LÆS

UD

DY

BEN

DE IN

TERV

IEWS

MED

KA

ND

IDA

TERN

E PÅ

WW

W.D

YR

ENES

VA

LG.D

K

Anima: I EU bliver dyrevelfærd tit til halve løsninger – modificerede bure, pels fra humane fælder etc. Hvordan undgår vi, at den laveste fællesnævner bliver for lav?

Dan: Jeg kæmper altid for minimums-regler, så de enkelte lande kan gå videre med strammere regler. Det er selvfølgelig lige forfærdeligt om et dyr bliver mishandlet i det ene eller andet europæiske land. Men det største problem er de områder, hvor der slet ikke er lovgivning. Så selvom reglerne ikke altid bliver så gode som de kunne, så er det en stor fordel frem for slet

ingen regler at have. Fx var der kun regler for slagtekyllinger i 2 EU-lande, før vi fik det nye direktiv.

Men generelt er vi kommet alt for langt ud i den måde vi behandler dyr på – det er et fundamentalt problem. Produktionen presser dyrene så langt, at de bliver set som maskiner i stedet for som levende væsner. Men dyr er ikke bare nogen, der skal give mælk eller æg, det er levende væsner og det skal lovgivningen tage højde for. Det gælder ikke bare lovgivningen i EU, men også i Danmark hvor der er mange problemer.

Anima: Hvad ser du som den største udfordring i den kommende mandat-periode. Hvilke emner så du gerne inkluderet i den næste handlingsplan for dyrevelfærd?

Dan: Jeg synes at den plan der ligger er rigtig god, der er rigtigt meget at tage fat på. Tænk på at det er første gang i EUs historie at der er en hand-lingsplan for dyrevelfærd – det i sig selv synes jeg er et stort fremskridt.

Vi skal også huske, at der sker meget på dyreværdfærdsområdet hernede. Nu er der lige kommet nogle nye regler for slagtning som det sidste, men vi bliver altså nødt til at tage endnu hårdere fat. Fx skal vi have en lov om at alle køer skal på græs, så og så mange dage om året og så skal der virkelig gøres noget for de mange mil-lioner forsøgsdyr.

DAN JØRGENSEN

Anima har forsøgt at indhente svar fra alle spidskandidater til valget. Dette er sket ved udsendelse af spørgsmål til kandidaterne. De som ikke havde svaret efter 14 dage blev herefter kontaktet telefonisk, nogle flere gange, for at sikre, at de havde modtaget spørgsmålene og fik en forlænget frist.

Da Anima er helt uafhængig af partipoli-tiske hensyn har det været vigtigt for os, at alle blev hørt, men desværre har dette ikke været muligt.

Spidskandidat for Venstre Jens Rohde ønskede af principielle årsager ikke at deltage i undersøgelser, der kun gav mulighed for at give et ja eller nej svar.

Vi har derfor forsøgt, og forsøger fortsat, at lave et interview med Jens Rohde, der giver mulighed for at redegøre for hans politik. Hvis dette lykkes vil det blive bragt på www.dyrenesvalg.dk

Spidskandidat for Konservative Bendt Bendtsen har tilkendegivet, at han ikke vil få tid til at deltage og har videregivet opgaven til en anden kandidat.

Disse svar vil komme på hjemme-siden, men Bendt Bendtsen har dog ikke nødvendigvis samme holdning-er, som den anden kandidat.

Anima: Hvordan kan man forbedre samspillet mellem borger, der bekym-rer sig om dyrevelfærd og EU-institu-tionerne og de danske MEPere.

Dan: Jeg tænker personligt rigtigt meget over det emne. Jeg har mødt mange mennesker som prioriterer dyrevelfærd højt, men hvor mange ikke er specielt interesseret i EU. Som et nyt initiativ har jeg på tværs af politisk ståsted kontaktet alle de mennesker jeg har haft kontakt med omkring dyrevelfærd gennem årene og bedt dem tilmelde sig som aktive for at få mere fokus på dyrevelfærd op til valget.

Fx i forhold til kampagnen 8 hours, hvis mål er at fastsætte regler for max 8 timers transport i hele EU. Alene her meldte 130 sig som aktive efter en mailudsendelse – det synes jeg faktisk er ret flot. På grund af de mange borgere der har skrevet under på kam-pagnen er det nu også lykkedes at få 4 ministre til at underskrive og tidligere støttede kun Danmark kravet, så det går fremad dag for dag.

Anima: Hvad er den største trus-sel mod forbedret dyrevelfærd på EU-niveau og hvordan tror du man overvinder den?

Dan: Den største trussel for dyrene er hvis hensyn til markedet kommer før dyrevelfærd. Ligger man mere vægt på at gøre det muligt at producere så billigt som muligt end at beskytte dyr, så bliver køerne, grisene, hønsene, minkene og alle de andre dyr de helt store tabere.

ANG. DE MANGLENDE SVAR FRA BENDT BENDTSEN OG JENS ROHDE

Vi bringer her et interview med Dan Jørgensen, spidskandidat for Socialdemokraterne, som har gjort dyrevelfærd til en af sine mærkesager i sit arbejde i EU.

7 TIPS TIL AT HJÆLPE MED KAMPAGNEN

HÆNG PLAKATEN OP

Ryk plakaten ud af bladet og sæt den op på din arbejdsplads eller skole. Lav gerne flere kopier eller print flere plakater fra www.dyrenesvalg.dk

Andre gode steder at hænge plakaten op er biblioteker, opslagstavler i supermarkeder og cafeer.

KONTAKT BENDT BENDTSEN

Anima mener ikke det er

SKRIV ET LÆSERBREV

Skriv et læserbrev eller en kronik til

BRUG FACEBOOK

Bliv medlem af Face-bookgruppen “Dyrene ind i politiken” og vær

med til at sprede kendskabet til kampagnen gennem dine Facebook netværk.

PRINT FLYERS OM VALG-ET TIL UDDELING

Print flyers om kampagnen fra www.dyrenesvalg.dk og brug en time på at uddele dem et sted hvor der kom-mer mange men-nesker.

På 1 time kan man uddele flere hun-drede flyers ved fx en S-togs station.

START EN DIALOG MED DIN KANDIDAT

Har den kandidat som du vil stemme på ikke svaret på alle spørgsmål som du havde håbet, så kontakt ham eller hende og start en dialog om emnet.

Du kan let finde kontaktinformationen på den enkelte kandidat ved at søge på nettet.

DYRENES VALG EU

HJÆLP MED PLAKATOPSÆTNING

Meld dig som hjælper til at hænge Dyrenes Valg valgplakater op, når vi kommer tættere på valget. Skriv til Jan Sorgenfrei på js@anima.dk hvis du vil

hjælpe, så kontakter han dig senere.

Vi koordinerer opsætning i København, Århus, Odense og Aalborg.

6

1 2tilfredsstillende, at spidskandidaten Bendt Bendtsen for de Konserva-tive ikke har en platform for dyre-velfærd i sit program. Derfor op-fordrer vi alle til at kontakte Bendt Bendtsen og bede ham fremlægge sine synspunkter.

Bendt Bendtsen:bendt.bendtsen@ft.dk

34

5

7

avisen om dyrevelfærd og EU-valget, hvori du nævner Animas kampagneside

www.dyrenesvalg.dk

4 YOU Abercrombie & Fitch American Apparel AsiecsBestseller Billabong B-young Bianco Bik Bok Björkvin Blend Blend SheBoomerangBrandtex By Groth BCBGMAXAZRIA Calvin Klein Carhartt Carlings Ciso Claire.dk Columbia Sportswear Company CottenfieldCulture Designers Remix CollectionDin sko Dockers Dranella Dressmann Element Esprit Exit Filippa K Fjällräven

Foot Locker Frank Q Fransa Fransa Kids Freeze Fünf GANT Gina Tricot Gestuz GUESS Helly Hansen Hennes& Mauritz ICHI Indiska InWear Jackpot Jensen woman Karen Millen Kriss Lene-V Levi’s Lipo - Lipo Mango Marc O’ Polo MatiniqueMessage Munthe plus Simonsen Noa Noa North Face ONLY Part Two Paul Frank Peak Performance PULZ

DEN PELSFRI LISTE TÆLLER NU 100 MÆRKER!

SLIP HØNSENE FRIEU har forbudt traditionelle anlæg til burhøns, men vil i fremtiden fortsat tillade såkaldte modificerede bure, som ikke forbedrer dyrevelfærden. Dette er en perfekt anledning til at stoppe burhøns helt og holdent én gang for alle.

Hold af burhøns bør helt forbydes og alle høner skal have mulighed for at strække deres vinger og mærke jord under deres fødder. Da industri-en alligevel skal bruge penge på at omstille produktionen kan politikere og forbrugere hjælpe dem på vej ved at meddele, at der ikke er en fremtid

for buræg. Danmark bør gå foran og forbyde alle former for burhøns.

Lande som Østrig og Schweiz har allerede forbudt burhønseanlæg af enhver form og beslutningen kan uden problemer træffes i Denmark.

Modstandere af et forbud hævder altid, at billige æg vil blive importeret fra lande, hvor burhøns stadig er lovligt, men på sigt vil flere og flere forbyde burhønseanlæg, og for at processen kan finde sted skal nogen tage det første skridt. Det handler om politisk mod til at gå foran, og ved at sende dette postkort kan du give Justitsminister Brian Mikkelsen inspiration til at handle modigt og fremsynet.

Se mere på www.frifugl.info om hvordan du kan hjælpe med at få fjernet buræg fra din arbejdsplads, skole etc.

Ny kampagne for et pelsfrit

SP RTMASTERSP RTMASTERSportmaster er Danmarks største sportstøjforhand-ler og med butikker i stort set alle landets større byer er de en af de mest kendte tøjkæder blandt unge forbrugere.

Desværre har Sportmaster valgt at forhandle flere produkter med pels, bl.a. de højt profilerede Canada Goose jakker, hvor pelskraven stammer fra coyotes og andre pelsdyr fanget i grusomme fælder i naturen.

Vi har været i dialog med Sportmaster, som dog end ikke ville fremvise deres etiske retningslinier for os, så der er god grund til at være bekymret for oprindelsen af de pelsprodukter, der forhandles i kæden.

På siden overfor finder du et kampagnepostkort, som vi vil bede dig tage ud, underskrive og sende. Direk-tøren for Sportmaster har brug for at høre fra netop dig, så han ved, at du ikke vil handle hos dem, så længe de forhandler produkter med pels.

Med din hjælp kan Sportmaster måske blive #101 på Animas pelsfri liste, som du kan se her overfor.

Dear Keld Mikkelsen,

DAY

Att: Keld MikkelsenHollufgaardHollufgaards Allé 125220 Odense SØ Denmark

Phone: + 45 63 95 08 88 E-mail: daE-mail: day.dk@day.dk

SPORTMASTER

Att: Hans Peter RasmussenFabriksparken 19-212600 Glostrup

Tlf.: 43287272 Email: info@sportmaster.dk

Kære Hans Peter Rasmussen

Dyr der dræbes for pelsdetaljer på sports-tøj lever forfærdelige liv i små trådbure, hvor de bliver sindssyge af indespærrelsen eller fanges i voldsomme fælder i naturen, hvor de risikerer at forbløde eller sulte ihjel.

Det er umuligt for Sportmaster at være involveret i pelshandel og samtidig være en etisk virksomhed. Mode handler om sjov og kreatvitet, men så længe I forhandler pels, ville jeg føle mig grusom, hvis jeg købte jeres produkter.

Derfor beder jeg dig om at vælge med-følelse frem for lidelse og indføre en pelsfri politik.

Med venlig hilsen,

Justitsminister Brian Mikkelsen

JustitsministerietSlotsholmsgade 101216 København K

Kære Justitsminister Brian Mikkelsen

Høns i berigede bure har samme velfærd-sproblemer, som høns i traditionelle bure. I forbindelse med udfasningen af de traditionelle bure vil jeg derfor bede dig forbyde alle former for anlæg til burhøns. Ingen dyr er tjent med at leve hele deres liv i et bur uden mulighed for at udleve naturlig adfærd.

Andre lande, som Østrig, har allerede taget skridtet. Et forbud nu er en langsigtet løsning, der ikke vil tvinge producenter til at omstille sig igen, når det bliver udbredt, hvor utilstrækkeligt berigede bure beskytter dyrene.

Du har nu en unik mulighed for at hjælpe millioner af dyr ved at forbyde brug af modi-ficerede bure til æglæggende høns. Den håber jeg, at du vil gribe.

Venlig hilsen

Psycho Cowboy Polarn O. Pyret Ralph Lauren Radical sports Saint Tropez Selected Share Signature Signature by Levi Strauss & Co. Silbor Simple Wish Soaked in luxury Sorel Stadium Stella McCartney Timberland Tina Casmose Tippy Tiger of Sweden Tommy Hilfiger Topshop Urban Outfitters VansVILAVero Moda Veto WESC Won hundred ZARAZAY Clothing ZIZZIZJ

DEN PELSFRI LISTE TÆLLER NU 100 MÆRKER!

id: 42695