BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING anima.dk

ANIMA

Vinter 2012 - ÅRGANG 12 # 3

KAMPAGNEFREMGANG1 MILLION UNDERSKRIFTERMOD DYRETRANSPORTERNE

DYRENES STEMME

LAD OS SE FREMAD“Først ignorerer de dig, så latterlig-gører de dig, så bekæmper de dig, så vinder du”. Sådan sagde Gandhi, der magtede at overvinde det britiske imperium uden brug af vold. Citatet beskriver også fint de stadier de fleste af os gennemgår, når vi skal ændre en gammel vane. Vi stritter imod, men går alt godt, så når vi til sidst i mål.

Men hvorfor er det så svært for men-nesker og verden at forandre sig. Vi ved alle, at mennesker er vanedyr og selv gode og fornuftige ideer kan blive mødt med den største skepsis. Hvor-dan mon Galileo havde det, da han blev fængslet for at sige, Jorden ikke var universets centrum. På samme måde ved vi alle, at verden sikkert på mange måder vil være anderledes om 100 år og det er vores handlinger i dag, der skaber morgendagens virkelighed.

For nyligt skrev verdens førende neurobiologer en erklæring om, at dyr er bevidste individer. De er altså ikke bare til stede i verden, men forholder sig aktivt og bevidst til den. Præcis som mennesker. Bevidstheden og dermed evnen til at opleve smerte og lidelse deler vi med dyrene,

hvadenten det er fugle, pattedyr eller blæksprutter. Det virker indlysende for mange. Men ser man på, hvordan vi behandler dyrene er det ikke det første, man tænker på. I dette blad kan du f.eks. læse om, hvordan en norsk minkavler ikke mener dyr over-hovedet føler smerte.

EN DÅRLIG FANTASI KAN VÆRE DYRENES VÆRSTE FJENDE Derfor er det så vigtigt, at alle der be-kymrer sig om dyrs velfærd investerer kræfter i at tale om, hvordan verden kunne se ud, hvis vi tog dyrenes lidelser alvorligt og gjorde noget for at stoppe dem. Det ville løfte hele vores sag fra at være et spørgsmål om grise i fabrikslandbrugene skal have 10 gram halm mere eller mindre til en diskussion om der i det hele taget skal avles 25 millioner grise i Danmark hvert år.

Vi ønsker at alle kan se, hvor fantas-tiske dyr er på deres egne præmisser, når de får lov til at udfolde sig naturligt i et miljø, der passer til dem. En helt anden tankegang, der ikke tillader den forfærdelige industriproduktion af levende væsner.

Ser vi tilbage på året der er gået, så står det klart, at det kan betale sig at kæmpe for dyrene. At en ny og bedre verden for dyrene kan skabes ved hårdt arbejde.  Vi ser store sejre. Selvom vi er bevidste om det enorme arbejde der ligger foran os, så kan vi gøre det med fortrøstning om at vi nok skal nå i mål.

I dette blad kan du bl.a. læse om den folkelige opstand i Italien mod et forfærdeligt opdræt af hunde til dyreforsøg. Du kan også læse mere om hvordan en række af Animas kam-pagner vækker eftertanke og giver resultater for dyrene.

Sammen gør vi hver dag en forskel for dyr i nød.

Eline AggerholmFormand

Dyrenes Stemme udgives af Anima - Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning. anima

Kontakt: AnimaTornebuskegade 7, 11131 København KMail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Giro: +01 1-690-0532

GIV OS TIVOLI Midt i september måned offentlig-gjorde Tivoli og Kopenhagen Fur, at de havde indgået et tre-årigt samarbejde. Det betyder, at Tivolis julemand skal iklædes pels og at der skal være en særlig pelsbutik til Tivolis julemarked. Nyheden var ikke mange timer gammel, før de første kritiske indlæg begyndte at tikke ind på forlystelsesparkens Facebook-side.

Politiken var først på pletten til at op-snappe at den nye aftale ikke faldt i god smag hos den brede befolkning, og efter avisen havde interviewet Anima om sagen, fik nyheden en helt ny overskrift: Tivoli gambler med sit gode image.

Herfra tog historien hurtigt fart. I de følgende dage var der flere tusinde Tivoligæster inde på Facebook og bede parken om at droppe aftalen. Anima opfordrede sine støtter om at gå ind og anmelde Tivoli på netpor-talen Trustpilot. Dette resulterede i at Tivolis rating styrtdykkede, og var helt nede på 1,2 ud af 10 mulige point.

Igen samlede Politiken op på historien, men også andre medier hoppede med på bølgen og således kunne bl.a. DR, Jyllandsposten,

KA

MPA

GN

E

GIV OS TIVOLI TILBAGE!

Ekstra Bladet, TV2 Lorry og en række internetbloggere berette vidt og bredt om den massive kritik og boykot samarbejdsaftalen nu af-stedkom. Tivoli havde med en lille underskrift pludselig gjort sig selv til den danske pelsdebats slagmark.

MED CENSUR SKAL KRITIK FORSTUMMEDer er ingen tvivl om at Tivoli aldrig havde forestillet sig at komme i så stort et medieuvejr, blot pga. af lidt pels hist og her. I starten forsøgte man at være imødekommende over

for kritikerne og give plads til dem, men da Facebooksiden efterhånden var fyldt til randen med slogans som ”Tivolig” og ”abusement park”, samt billeder af skambidte mink, valgte man at trække i nødbremsen.

Med et blev tusindvis af indlæg slettet, brugere blev smidt ud af gruppen. I stedet smed man nogle standardbeskeder ind, hvor man henviste til en nyoprettet hjemmeside pelsforum.dk, hvor debatten ”gerne måtte fortsætte”.

Resultatet? Mere negativ medieomtale.

TV2 Lorry lavede endnu et indslag, som nu handlede om Tivolis Facebookcen-sur. Lorry interviewede Anima foran Tivolis hovedindgang, men i et forsøg på at kvæle medieomtalen, kom Tivolis direktør ud og rasede over at man havde foretaget interviewet på et område, som teknisk set tilhørte forlystelsesparken.

Dette resulterede i at interviewet måtte tages om på Animas kon-tor – nyhedsindslaget slap de ikke for. Debatten på pelsforum.dk er til gengæld til at overse. 4 indlæg på 1½ måned, taler sit tydelige sprog om at kritiske Tivoligæster nægter at lade sine meninger blive gemt væk på et usynligt internetforum.

ANIMA HOLDER DAMPEN OPPEHos Anima mener vi ikke, at Tivoli bare skal have lov at løbe fra ansvaret, derfor knokler vi videre for at denne samarbejdsaftale ikke bliver glemt – og at alle Tivolis gæster skal vide hvad de støtter, inden de lægger deres penge i billetlugen.

Således var Anima med da Tivoli slog dørene op til en særlig Halloweenfest i oktober måned. Med hjælp fra en håndfuld fribilletter og nogle med-bragte skilte, fik vi lavet en lang fotoserie med Tivoligæster, der inde i selve forlystelsesparken poserede foran vores kamera med budskaber som ”drop samarbejdet med Kopenhagen Fur” og ”boycott this abusement park”. Billederne blev delt med mange tusinde mennesker via sociale medier.

Seneste tiltag i Tivolikampagnen er et flot fak-keloptog d. 16. november. Deadline til denne artikel ligger desværre før selve optoget. Men på anima.dk kan du se billeder og beskrivelser fra begivenheden.

Vil du selv være med til at holde dampen oppe? Udover at du kan gå på Facebook og dele vores nyheder om Tivoli, så kan du også selv gribe pen eller tastatur og lave et læserbrev til en lokal eller landsdækkende avis. Fortæl hvorfor du springer Tivolis julemarked over i år. Al offentlig debat hjælper.

Norsk fakkeltog mod pels 2012

Anima interviewes til TV2 Lorry indslag.

Danmarks største detailkæde har taget et langt tilløb til en ny beslutning omkring ikke at sælge pels. Anima har gennem flere år været i dialog med gruppen omkring dyrenes velfærd. Det var derfor med meget stor glæde vi modtog meddelelsen om, at man nu har truffet en beslutning om, at der ikke i fremtiden vil blive solgt pels i nogen af gruppens butikker med undtagelse af stormagasinet Salling.

Beslutningen gælder både Føtex, Bilka, Tøj & Sko og Netto og medfører, at der i hundredevis af butikker ikke længere vil kunne findes ægte pels. Faktisk påvirker beslutningen over 500 butikker og hundredetusinder af forbrugere.

Tidligere på året trådte en pelsfri politik i kraft for et andet af dansk detailhandels flagskibe, Magasin. Sammen med Dansk Supermarkeds beslutning er det endnu et klart vidnesbyrd om at danskerne ikke ønsker at se pels på butikkernes hylder. De fleste ved efter-hånden, at der ligger en trist skæbne bag produkterne.

Når vi ser de største virksomheder med den bredeste appel træffe kloge og medfølende beslutninger for dyrene, kan det ikke ses som andet end et sikkert tegn på, at vi på trods af alle udfordringer er på rette vej og at det hjælper at oplyse og føre dialog.

PELSFRI

IC Companys har gennem flere år trukket en nem beslutning i langdrag. Designeren Malene Birger solgte i slutningen af 2010 sin andel af mærket By Malene Birger til IC Companys. Dermed burde den pelsfrie politik træde i kraft hos mærkerne, der udelukkende ejes af firmaet. Det er dog endnu ikke blevet gennemført og årsagen er meget uklar. Derfor besluttede Anima sig for at minde firmaet om deres store ansvar og besøgte IC Companys generalforsamling. Ved hovedsædet på Amager fik vi utroligt meget støtte fra de ansatte og aktionærer, hvor flere fortalte, hvor utilfredse de var med firmaets nøles med denne vigtige beslutning.

Anima besøgte også et salgsfremstød for Malene Birger. Mange indkøbere var forfærdede over, at et firma de handler med også havde forbindelser til pelsindustrien. Vi lader ikke IC Companys eller Malene Birger glemme, at så længe de sælger pels, så støtter de en industri, der medfører nød og elendighed for tusindvis af dyr. I årets sortiment har Malene Birger bl.a. fundet plads til pels fra en form for karakullam. Altså lam der ofte bliver flået ud af deres mødre, inden de er født og herefter slagtes brutalt. Er det virkelig det image IC Companys ønsker at have i verden. Vi tvivler.

ANIMA BESØGTE IC COMPANYS GENERALFORSAMLING

DANSK SUPERMARKED

Når danske politkere søger råd om dyrevelfærd, spørger de danske universiteter om hjælp. Men hvad hvis de samme forskere, som bliver spurgt samtidig fik millioner af de industrier, som de udtalte sig om. Eller hvad hvis indus-trien var med til at bestemme, hvad de skulle forske i.

Århus universitet har samarbejdsaftaler med både de danske og europæiske pelsdyravlere. De skriver lobby-dokumenter for dem og arbejder tæt sammen. På bare 5 år fik universitetet 20 millioner kr fra avlerne. Pelsdyrav-lerne har endda en plads i det udvalg, der er med til at beslutte, hvilke projekter der arbejdes på. Ifølge forskerne og pelsdyravlerne har dette ingen betydning for forskernes uafhængighed. Det er vi langt fra enige i.

Det dominerende videnskabelige tidsskrift på området blev i mange år lavet fra et kontor betalt af pelsindustrien, trykt af pelsdyravlerne og redigeret for pelsdyravlernes penge. Den mangeårige redaktør og forsker udtrykte det i en leder meget tydeligt, da han rettede en stor tak “til pelsdyravlerne, som vi arbejder for”. Så kommer man nok ikke sandheden nærmere.

Når disse forskere siger, at mink i Danmark har det godt må enhver selvstændigt tænkende person forstå, at dette er et budskab, der i allerhøjeste grad er influeret af pelsindustrien selv. Ingen aktive rovdyr har det godt i små trådbure.

Vi har med fakta og billeder forsøgt at råbe Spies direktør Jan Vendelbo op og forklare ham, at delfiner ikke trives i de delfinarier, som rejseselskabet arrangerer udflugter til. Indtil videre fortsætter rejseselskabet med at hævde, at de er sikre på, at de delfiner som de besøger har det godt. Delfiner i fangenskab lider dog alle, da de højt intel-ligente og følsomme dyr aldrig kan trives i fangenskab. Dyrene er generelt stressede og dør unge.

Derfor besøgte delfinen Flipper Spies hovedkontor for at tale på vegne af sine artsfæller. “Jeg ville gerne fortælle, at vi delfiner trives bedst i havet og selvom vi godt kan lide mennesker, så er vi altså ikke jeres pauseklovne. Så vil I se delfiner må I kigge på os i vores hjem på havet og der skal I være velkomne.”

Personalet på Spies kontor modtog budskabet uden større entusiasme, men flere rejsende var rystede over at høre, at Spies ikke prioriterer dyrevelfærd højere. Vær med til at give en stemme til Flipper. Send en høflig henvendelse til Spies via vores hjemme-side og bed dem stoppe udflugter til steder delfiner holdes i fangenskab.

ANIMA AFSLØRER: DANSKE FORSKERE STYRET AF PELSMILLIONER

DELFINER taler direkte til Spies kunder

KA

MPA

GN

E

8hours kampagnen har forenet over en million europæere i et fælles opråb om at kræve, at EU sætter grænser for lange dyretransporter. I alt 1103248 mennesker skrev un-der på, at dyr aldrig må trans-porteres mere end 8 timer. Men vil folkets vilje nu blive hørt i Europa?

Det er den danske politiker Dan Jørgensen, der har været hovedmanden bag kampag-nen. Gennem mange år har han arbejdet benhårdt for at denne sag ikke skulle blive glemt og for at skabe opbakning fra sine kollegaer i Europaparlamentet.

I foråret 2012 fik de mange politikere i Europaparlamentet også mulighed for at give deres besyv med. De kunne underskrive en skriftlig erklæring, der bad om at få indfriet det samme krav som underskriftsindsamlingen. Samtlige danske politikere underskrev med undtagelse af medlemmerne fra Venstre og De Konservative, som åbenbart ikke ville gøre transporterne kortere.

1 MILLIONUNDERSKRIFTER

FOR MAX 8 TIMER

DYRENE PÅ BILEN SIGER PIV PIV PIVØjnene stirrer ud fra lastbilen. De er forvirrede og kigger med undren som for at spørge, “hvad sker der med mig?” De fleste af os har sikkert set dyretransporter på de danske motorveje og oplevet ubehaget ved at møde skræmte dyr på vej til deres endeligt. I Danmark har vi set trans-porter, hvor dyrene ikke fik tilstræk-keligt vand. Hvor de var for syge til i det hele taget at bliver transporteret. Vi har endda set grise med store sår efter voldsomme slag på deres krop. Slag de har fået af utålmodige arbejdere, som laster dyrene til den sidste rejse.

For nogle dyr går rejsen til et slagteri i Danmark. Men at kalde det en rejse giver dog ikke et helt korrekt indtryk af, hvad der egentlig sker. Her er tale om dyr, der pludseligt bliver revet ud af det eneste miljø, de kender. Selvom det miljø for det meste har været forfærdeligt, så betyder det selvfølgelig en stor utryghed. På dyretransporten står dyrene pludselig mast sammen med andre de ikke kender, og det fører også til stress.

Der er dog også avlsdyr, der trans-porteres fra Danmark så langt som til Kina eller blot andre lande i Europa. Altid er motivet profit. Er det billigere at slagte et dyr i Tyskland, så kører man det derhen, uden at tænke et øjeblik på konsekvenserne for dyrene. Tænker man på det bliver det i hvert fald slået hen til fordel for hensynet til ens bundlinje.

DANMARK ER GÅET FORAN, NU SKAL EUROPA MEDOveralt i Europa har man set forfærdelige billeder af dyr, der har stået på en lastbil i flere dage og efterhånden er mere døde end levende. Kampagnen 8hours ville formidle den vrede og afsky anstæn-dige mennesker føler, når de ser så

grotesk og unødvendig lidelse. Målet var at lave en standard der betyder, at ingen dyr må transporteres i mere end 8 timer.

Danmark har selv indført mange skærpelser af kravene til dyretrans-porter, men så snart dyrene krydser landegrænsen, gælder andre regler. Derfor skal hele Europa stramme op.

Organisationer og enkeltpersoner kæmpede heroisk for at samle underskrifterne. Fra ethvert hjørne af Europa kom samme budskab. Ingen er ligeglade med dyrevelfærd og alle vil have transporterne stoppet. Flest underskrifter i forhold til landets stør-relse kom fra lille Slovenien.

KOMMISSÆREN LØJ FOR ÅBENT KAMERAEfter de over 1 million underskrifter var samlet mødtes fremtrædende politikere fra Europaparlamentet med den ansvarlige kommissær John Dalli fra Malta. Kun han kan tage initiativ til ny lovgivning på området. Danmarks Dan Jørgensen ledte delegationen, der mødte kommis-særen og alt så ud til at være en succes. Jørgensen kaldte mødet "et gennembrud" og sagde, "at selvom kommissæren ikke har kunnet love os 8 timer, så lovede han os faktisk, at vi får en gennemgang af lovgiv-ningen på dette område. Så det er en virkelig god dag for os".

Efter forhandlinger udtalte kommis-særen foran et enormt presseop-bud, at han ville lave et forslag til nye regler på området. Kampag-nen havde vundet. Eller det måtte enhver i hvert fald tro. For ville en politiker lyve hele verden direkte op i ansigtet?

I det hele taget lød kommissær Dalli meget positiv i sine udtalelser, hvor han bl.a. sagde:

"Dette er et initiativ, der peger i den retning vi allerede er på vej. Vi går efter bedre dyrevelfærd i Europa på alle områder. Bedre dyretransporter er et af de elementer af dyrevelfærd, som man bliver nødt til at tage hensyn til... det her hjælper mig fordi det viser, at det er befolkningernes ønske.”

Men efter den gode udmelding kom der en periode med tavshed. Hereft-er sprang bomben. Kommissæren nægter nu, at han nogensinde havde givet det løfte, der ellers var foreviget på video.

Efter et enormt pres på kommis-særen for at få ham til at stå bag sit løfte fældede en anden sag ham. En intern undersøgelse i EU anklagede Dalli for at kende til korruption i tobaksindustrien uden at gøre noget ved det. Dalli afviste alle påstande, men valgte hurtigt at træde tilbage som EU-kommissær. Dyrenes skæbne hviler derfor ikke længere på den svigefulde kom-missær. Hvad der sker nu er endnu uklart. Et står dog fast. Kampagnen for en grænse for dyretransporter er så stærk, at den ikke kan stoppes. Den enorme vilje til at protestere vil uden tvivl gennemtvinge de nødven-dige reformer, også selvom det tager længere tid end håbet.

AN

ME

LDE

LSE

Det er ikke hver dag, der udkommer en bog på dansk om vores forhold til kødproduktion og –spisning. Ja, faktisk er der rigtig langt imellem den slags bøger, og det kan virke underligt når nu vi danskere er det folkefærd der spiser mest kød pr indbygger – 146 kilo om året for at være helt præcis.

Bogen, der har fået den meget simple og sigende titel ”KØD”, er en antologi, med hele 25 bidragsy-dere, der sætter spot på de mange forskellige temaer der knytter sig til hovedtitlen. Der bliver således set på kød ud fra både historie, religion, økonomi, miljø, sundhed – og så naturligvis dyrevelfærd og etik.

I bogens første del får læseren et overblik over hvordan dyrene i landbruget opdrættes og aflives. De fleste der interesserer sig for dyre- velfærd, har sikkert oplevet at debat-ten om dyrs forhold i industrilandbru-get, hurtigt kan komme til at handle om følelser, som ikke bunder i de relle forhold. En sætning som ”hvis bare grisen har haft det godt, så har jeg det fint med at spise bacon”, rummer jo som regel det problem, at grisen ikke har det godt. Derfor er det rart at KØD præsenterer fakta først. I diskussioner om dette emne, er det vigtigt, at vi taler om den samme virkelighed, før vi går videre og taler om vores meninger og følelser.

Første del af bogen afsluttes med et spændende essay med titlen ”Ingen undskyldninger”, som be-handler emnet ’etisk vegetarisme’. Essayet er skrevet af forskerne Klemens Kappel, Mickey Gjerris og Rune Klingenberg. Mange klas-siske indvendinger mod vegetarisme behandles, og i det hele taget starter forfatterne med at præsentere et meget grundlæggende argument:

“I dette afsnit vil vi fremsætte et, for os at se, simpelt og stærkt argu-ment for etisk vegetarisme. Det er et simpelt og stærkt argument i den forstand, at det bygger på et simpelt princip, som vi mener, at stort set alle må være enige i: Det er forkert at forårsage unødig lidelse. Det er ikke nødvendigt at spise kød, man kan klare sig fint med vegetarisk kost, og der findes tilgængelige alternativer til kødspisning for langt de fleste, i hvert fald i denne del af verden.”

KØD har som nævnt mange andre perspektiver med omkring kødspisn-ing. Fælles for de essays, man som læser præsenteres for, er at der er bred enighed om at der er stærke ar-gumenter for at nedsætte sit kødfor-brug enten gennem ”mådehold” eller ”semi-vegetarisme”. Alt i alt spænder KØD meget bredt og sætter spot på aspekter ved kødspisning, som mange af os aldrig har tænkt særligt dybt over. KØD er et kærkomment og intelligent bidrag til en debat, der desværre ikke har fået så meget opmærksomhed. Bogen er anbefalelsesværdig både til den meget passionerede dyreret-tighedsforkæmper samt til den helt almindelige forbruger, som ikke tænker så meget over konsekven-serne af at vælge pakken med 500 gram hakket oksekød.

MICKEY GJERRIS er lek-tor i bioetik ved Fødevar-eøkonomisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Her forsker og underviser han i emner relateret til natur, krop, teknologi, etik, filosofi og religion. Oprindeligt er han uddannet teolog, og han har siden 2011 været medlem af Det Etiske Råd.

Han er en flittigt brugt de-battør og foredragsholder, og er senest aktuel som medforfatter af bogen KØD.

Anima mødte denne gang Mickey over en hyggelig mailkorrespondance.

Hvordan vil du karakterisere den måde hvorpå vi opdrætterlandbrugsdyr i Danmark? Hvilke udfordringer kan man fremhæve?

Den animalske produktion i Danmark er karakteriseret ved meget stor effek-tivitet. Producenterne er dygtige til at få meget ud af dyrene, eller “produk-tionsenhederne”, som de ofte omtales. Denne effektivitet rejser imidlertid store udfordringer for dyrenes velfærd.

De lider under en række produktions-betingede problemer og lidelser. Ca. 10 % af kyllingerne har alvorlige og smertefulde trædepudesvidninger, når de kommer ind på slagteriet. Mere end 20% af køerne har smertefulde klovlidelser og der er en meget stor dødelighed blandt søerne i svine-produktionen – for blot at nævne nogle få af de problemer, der er.

Vi får tit at vide at dyrevelfærden i Danmark er særligt høj. Er duenig?

Dyrevelfærd er et vanskeligt begreb, fordi der er forskellige måder at forstå det på. Men generelt kan man sige, at dyrevelfærden på nogle områder er højere i Danmark end andre steder, imens den på andre halter efter lande, som vi normalt sammenligner os med. Ser vi f.eks. på den danske svineproduktion, så fødes mere end 25 millioner pattegrise årligt af søer, der er fikseret i såkaldte farebokse, der kun er få cm større end søernes egne kroppe og ikke tillader redebygn-ing eller andre komplekse former for moderadfærd. Fikseringen sker blandt andet med henvisning til, at det redder grise, fordi søerne ellers lægger sig på dem. I Sverige, Norge og Schweiz har fikseringen i flere år været for-budt og den totale dødelighed blandt pattegrisene er ikke større. Og så er det jo værd at spørge sig selv om, om det, at man er bedre end andre eller nok nærmere mindre ringe end andre er grund nok til at rose sig selv, når man ser på, hvad de reelle forhold for dyrene er.

Hvem har ansvaret for dyrenes vilkår?

Ansvaret for dyrenes vilkår er et fælles ansvar. Selvfølgelig har producenterne et stort ansvar eftersom det er dem, som omgås dyrene hver dag og bedst ved, hvordan det står til. Men det nyt-ter ikke noget, at man som forbruger gør sig blind for, at producenterne lever i en økonomisk konkurrencesitu-ation, hvor de skal matche de priser, som andre producenter kan tilbyde. Og da forbrugerne har en stor tilbøje-lighed til at tillægge prisen stor vægt, når de køber ind, bliver det svært at hæve dyre-

velfærden for producenten. Mange siger rent ud, at skulle de give dyrene bedre vilkår, så ville de ikke kunne holde produktionen i gang. Deres produkter ville blive for dyre.

Hvad kan vi forbrugere gøre?

Som forbruger kan man bevidst gå efter produkter fra dyr, som har haft et acceptabelt liv. Spørgsmålet er imi-dlertid hvilke dyr, som det er. Hvornår er velfærden så god, at den er god nok? Det er et svært spørgsmål, hvor svaret afhænger meget af, hvilket syn på velfræd man har. Ud fra mit pers-pektiv så bør man egentlig undlade at købe produkter fra dyr. Det er for mig at se meget svært at lave en produk-tion af dyr, der er etisk forsvarlig.

På den anden side, så er det bedre at støtte op om de producenter, som virkelig søger at gøre en forskel end at købe produkter fra den intensive konventionelle produktion. Ved at støtte de små producenter øger man også deres overlevelseschancer i den økonomiske konkurrence. Så vil man have produkter fra dyr, vil jeg mene, at tommelfingerreglen må være at købe frilandsprodukter og økologiske produkter

Hvad bør vi som samfund gøre?

Som samfund bør vi gøre dette til et fælles anliggende. Dyrevelfærd skalikke være afhængig af den enkelte forbrugers valg ved køledisken eller den enkelte producents økonomiske muligheder. Dyrevelfærd bør være en selvfølge ligesom skolegang, sundhedsvæsen og politi. Der er selvfølgelig økonomi involveret, men grundlæggende skal det være dyrenes levevilkår der er i centrum og ikke pro-ducenternes økonomi og forbrugernes betalingsvilje.

Grundlæggende skal lovgivningen lægges om, så den tager udgang-spunkt i dyrets arts-specifikke adfærd. Ønsker man på nogen måde at hindre dyret i at udføre den, skal man dokumentere, at det ikke skader dyret. Dette kan ikke ske fra dag til dag, men må være det langsigtede mål. På kort sigt skal vi som samfund hæve barren for, hvad der anses for acceptabelt. Så bliver det ikke den enkelte forbruger, der skal stemme på dyrevelfærd i supermarkedet, men samfundet der beslutter, at det ikke er værdigt for en kultur som vores, at byde levende, følende væsener så ringe kår som vi gør i dag.

Ud fra mit per-spektiv så bør man egentlig undlade at købe produkter fra dyr. Det er for mig at se meget svært at lave en produktion af dyr, der er etisk fors-varlig.

“

ETIK

Hvad mener du er Det Dyreetiske Råds råds vigtigste funktion. Skal I komme med detaljerede anbe-falinger eller måske mere skabe etisk debat i samfundet?

I rådet arbejder vi med næsten alle spørgsmål omkring dyreetik. Helt overordnet ser vi på, hvilke ram-mer det er, vi mennesker skal leve sammen med dyrene under. Det kan være de meget intensive former, som indenfor produktionen, eller mere hobbyprægede eller ude i naturen.

Uanset hvor så kan dyrene altid meget let komme i klemme i de situationer, hvor de er i kontakt med mennesker. Så overalt hvor men-

nesker har kontakt med dyrene, er der etiske problemstillinger at tage stilling til. Dyr bliver påvirket og har ikke nødvendigvis de samme inter-esser som os.

Rådet modtager både opgaver di-rekte fra ministeren og har selv mu-lighed for at tage problemstillinger op. I virkeligheden er det vigtigt med begge muligheder. De anbefalinger som rådet giver skal selvfølgelig ger-ne føre til noget konkret, så der så vidt muligt sker nogle forbedringer. Det er dog også meget vigtigt at få debatterne ud i det offentlige rum, så folk kan få det ind under huden. Det er især vigtigt, at argumentationen kommer ud, så folk forstår, hvorfor vi kommer med de anbefalinger vi gør.

Er fronterne i debatten om dyrevelfærd blevet skarpere, og er parterne rykket længere fra hinanden, f.eks. landbruget og dyreværnsforeningerne?

Det synes jeg egentlig ikke. Dyreetisk Råd er bredt sammensat, og der er både repræsentanter for produktionen og dyreværnsorgani-sationerne, og der er eksperter og menigmand. Der har hidtil været held med at forene interesserne i de fleste emner, så der kom mange samlede anbefalinger, hvor rådet stod samlet bag dem. Det er en styrke for rådets arbejde.

Men der har også været plads til, at man kan afgive en mindretals-udtalelse, og det skal der fortsat være. Der er ingen endegyldig sandhed, når det gælder dyreetik. Det er ikke sort-hvidt. Derfor er det

Grise over hele Europa ser frem til årsskiftet, hvor de kan slippe ud af fikseringsbåsene. Tidligere har grisene været fikseret i flere måneder ad gangen. Fra landbrugets side hævdes det, at være beskyttelse for at søer ikke ligger smågrise ihjel. Adskillige under-søgelser har dog vist, at det slet ikke er tilfældet. Under EUs nye lovgivning kan grise stadig fikseres, men i maksimalt 4 uger. Det er ikke perfekt, men dog et fremskridt.

Flere lande har nølet med at gennemføre denne vigtige lovgivning. Selvom de har haft mere end et årti til at forberede sig og gøre klar, så er de endnu ikke nået i mål. Der-for lægger Anima og en lang række andre dyreværnsorganisationer pres på de lande, der fortsat lader dyrene lide.

BLIVER GRISENE FRI FRA NYTÅR?FANTASTISK STØTTE TIL GRISENETusindvis af Animas fantastiske medlem-mer har hjulpet os med at protestere mod de lande, der ikke tager dyrenes velfærd alvorligt nok. Det har heldigvis givet pote og bl.a. Frankrigs regering har afsat penge til en akut pulje på 10 millioner euro, der skal tvinge svineavlerne til at gennemføre planen. Vi er stadig efter de lande, der ikke er klar, og lige nu kan du hjælpe ved at kontakte Italiens ambassade via vores hjemmeside.

Vi fortsætter kampen for grisene også efter nytår, hvor mange vil have fået bedre forhold. Men der vil stadig være meget tilbage at kæmpe for.

Det Dyreetiske Råd har under stor dramatik skiftet formand. Peter Sandøe har gennem mange år besiddet hvervet, men valgte selv at træde tilbage, efter Politiken afslørede, at professoren var del af et forskningsprojekt, der modtog penge fra landbruget i de samme spørgsmål, som han samti-dig skulle rådgive politikere om. Efter at være blev kaldt utroværdig valgte Sandøe at trække sig fra posten. Hans efterfølger blev Bengt Holst, der er viceadministrerende og videnskabelig direktør i Københavns Zoologiske Have. Vi har mødt den nye formand, der her giver sine tanker om dyreetik og arbejdet i Det Dyreetiske Råd.

PENGENE ELLER DYRENE?

væsentligt, at den anden side også bliver nævnt, både for den offentlige debats skyld, og når der skal træffes beslutninger af politikerne. Så kan man se, at der er flere aspekter af sagen at forholde sig til.

Hvorfor skal man afveje økonomi i forhold til dyrevelfærd?

Der er mange faktorer i spil, når man ser på dyreetik. Der er tale om en afvejning af de mange forhold, der spiller ind på vores samliv med

dyrene, uanset om det er i produktionen, i familiesammenhæng eller ude i naturen. Og økonomi er selvfølgelig én af de faktorer, man kan vælge at inddrage. For mig er det væsentligt at så mange faktorer som muligt og så mange af de grupper, der har indflydelse på dyrenes forhold eller bliver berørt af de beslutninger, anbe-falingerne måtte føre til, bliver hørt, at de er med inde i processen. Én ting

er at komme med principielle etiske tilkendegivelser, men det nytter ikke at komme med anbefalinger, der slet ikke kan lade sig gøre. Og økono-miske hensyn er selvfølgelig med til at sætte rammerne for, hvad der er realistisk. I sidste ende er afvejnin-gen jo op til politikerne, hvor vores fokus er dyreetiske anbefalinger.

Hvordan føles det, når man så har afleveret en anbefaling og den efterfølgende bliver helt tilsidesat

i den politiske proces.

Politikerne kan selvfølgelig vælge at se bort fra anbefalingerne, og det kan selvfølgelig være frustrerende, når man afleverer en gennemarbej-det rapport med anbefalinger og tænker, at sådan bør tingene være.Men det er spillets regler. Vi beslut-ter jo ikke, men anbefaler. Så er det op til politikerne at beslutte. Vi be-lyser udfra en dyreetisk vinkel, men når politikerne skal beslutte, kommer der selvfølgelig andre faktorer i spil også. Og den endelige beslutning afspejler så den politiske afvejning af de mange faktorer, der er i spil,herunder de dyreetiske.

Generelt bliver der dog lyttet seriøst til det, der kommer fra rådet, og det bliver inddraget i den politiske debat. Og det er jo dejligt. Også fordi vi belyser sagerne grundigt. Vi bruger lang tid på at lave udtalelse, ofteet halvt eller helt år, fordi vi skal være sikre på, at alle relevante aspekter er blevet belyst, før vi udarbejder selve anbefalingerne.

Lad din medfølelse for dyr gå i arv

Ring uforpligtigende på tlf. 35107070 og tal med testa-menterådgiver Joh Vinding og hør mere om Animas arbejde og dine mulig-heder for at testamentere til dyrene.

Betænker du Anima i dit testamente giver du omsorg til tusindvis af glemte dyr.

Politikerne kan selvfølgelig vælge at se bort fra anbefalingerne, og det kan være frustrerende, når man afleverer en gennem-arbejdet rapport med anbefalinger og tænker, at sådan bør tingene være.

“

Bengt Holst

NY

HE

DE

RU

DSY

N F

RA E

URO

PAHOLLAND FORBYDERMINKAVL

UD

SYN FRA

EURO

PA

DE FØRSTE SPÆDE SKRIDTI 1980’erne rullede store kampagner for at redde pelsdyrene over Europa. Holland var et af de lande, hvor der var særligt meget aktivitet. Med en række effektfulde kampagner ændrede organi-sationen Bont voor Dieren hollændernes holdning og de blev skarpe modstandere af pelsdyravl. Dette skete til trods for, at Holland altid har haft en stor pelsindustri.

I 1998 kom første synlige sejr. Holland forbød ræve- og chinchillafarme, fordi man mente dyrenes velfærd var for ringe. Tilbage stod et politisk slagsmål om landets minkfarme, som udgjorde langt hovedparten af de pelsfarme, der eksisterede i Holland.

ET NYT HÅBDer skulle dog gå 10 år, før det næste logiske skridt blev taget. I 2008 fremlagde 2 politikere sammen et forslag om at lukke landets minkfarme. Efter intens debat viste der sig et bredt flertal. Ikke mindst efter Bont voor Dierens enorme lobbyarbejde.

Kopenhagen Fur havde håbet på den danske regerings støtte til at kæmpe mod Hollands nye forbud. Men det nægtede regeringen, da Danmark selv havde indført et etisk forbud mod ræveavl.

Til trods for vrede breve og møder i Justitsministeriet fik de danske pels-dyravlere ingen hjælp og de kan se, hvor sporene fra denne sag fører hen. Nemlig mod en endelig afskaffelse af minkavl i Europa.

Det politiske system i Holland består af 2 kamre og derfor mangler en endelig ved-tagelse af forbuddet i landets overhus. Her er dog et stort flertal af de samme partier, som allerede har vedtaget for-buddet i underhuset.

Efter meget politisk drilleri skal den endelige afstemning tages i december 2012. Alle venter et forbud og reklame-kampagner for et ekstremt millionbeløb fra pelsdyravlerne har ikke ændret folkets eller politikernes holdninger. De ved hvor meget dyrene lider på mink-farme og nu skal det være slut.

I 2024 vil den sidste farm lukke i Hol-land, hvis forbuddet bliver vedtaget.

Hollands senat skal til december sætte punktum i den længste og mest betydningsfulde saga om forbud mod pelsdyravl. En politisk proces, der har været 4 år undervejs, forventes af alle at munde ud i vedtagelsen af en ny lov, som vil lukke landets minkfarme. Holland er den næststørste minkavlernation i Europa efter Dan-mark. Loven vil redde millioner af dyr og sende et vigtigt signal om, at dyrevelfærd bør komme før profit.

Sex med dyr har været et meget omdis-kuteret emne i Danmark. Flere gange har beslutningsforslag i Folketinget endt uden nogen særlig opbakning. Politikere der ikke har støttet et forbud har sagt, at det ville være for svært at håndhæve og at dyr allerede er beskyttet mod smerte og lidelse via dyreværnsloven.

Sådan tænker man dog ikke i andre lande. Et forbud findes i Holland og nu er Sverige ved at følge efter. Tidligere afsløringer af netværk, der adopterede hjemløse dyr for at udnytte dem seksuelt og indbrud på landbrug med samme formål har fået politikerne til at reagere. Nu skal sex med dyr være forbudt, da pol-itiet så ikke behøver at føre bevis for, at dyret har lidt psykisk eller fysisk overlast for at give en straf. Denne type beviser kan være svære at skaffe og for at sikre dyrene bedre ændrer man nu loven.

Informationschef Johan Beck-Friis for den svenske dyrlægeforening er med til at forberede loven. Han siger, at en lov ikke er en fuldstændig sikker beskyttelse af dyrene, men at hvert eneste dyr som kan hjælpes er en gevinst.

Før loven kan træde i kraft skal regerin-gen svare på 300 høringssvar og herefter skal loven indføres.

SVERIGE SIGER NEJ TIL DYRESEX

NYE AFSLØRINGER FRA NORGEI 2012 blev Norge igen rystet af afsløring-er af lidende dyr på landets pelsfarme. Men mange blev mindst ligeså rystet af, hvordan politikerne intet har gjort ved de enorme problemer.

I 2009 udtalte landbrugsminister Lars Brekk i Norge, at landets pelsfarme havde kniven på struben, hvis man ikke fik ryddet op i sumpen af skadede og mis-handlede dyr. "Det er bare trist og ikke særlig godt at se dyr, der lider på denne måde. Det er ikke acceptabelt, at vi har en sådan situation", udtalte Brekk.

Siden da er der fulgt flere år med brudte løfter og flere skandaler. De offentlige myndigheder fandt bl.a. en avler, som aflivede levende mink ved at lægge dem i en fryser. Igen og igen har man set billeder af dyr med afbidte lemmer og sår.

Pelsavlerne lover ofte bod og bedring, men deres sande ansigt kom frem, da NRK konfronterede en minkavler med optagelser af en mink, der havde fået bidt benet af. Han mente den klarede sig fint, fordi dyr "de har ikke det samme behov som os andre for at rejse til Mallorca". Da intervieweren herefter sagde, at dyr vel føler smerte ligesom mennesker kom svaret også klart: "Det gør de ikke. Det er der intet som tyder på".

Hvordan nogen kan have tiltro til, at folk med den holdning kan beskytte dyr er svært at forstå. Der er i Norges Storting et flertal af partier, der vil forbyde pels-dyravl. Men om det sker er endnu uvist. Foreløbigt ventes en redegørelse fra regeringen i 2013.

RA

PP

OR

TAG

E

Denne beaglehvalp har nu fået et nyt og kærligt hjem.

Midt i september måned blev de sidste hunde adopteret – en mor med sine to hvalpe. Det var med tårer i øjnene at denne aktiv-

ist stolt kunne vise den første frie beagle frem til den massive presse.

Italien: En årelang kampagne mod virksomheden Green Hill, som opdræt-ter beagler til dyreforsøg, er nu ved at udvikle sig til en sand solstrålehistorie. To dyreværnsorganisationer havde klaget til myndighederne over, at hundene levede under stærkt kritis-able forhold. I juli måned tilså Italiensk politi og andre myndigheder firmaet. De besluttede straks, at dyrene skulle konfiskeres.

Dyreværnsorganisationerne fik lov til at hjælpe dyrene ud og finde nye hjem til de over 2500 hunde. Det er endnu uvist om Green Hill kommer til at lukke helt ned i kølvandet på denne episode. Senatsmedlem Renato Schifani, har dog meldt klart ud, at politikerne bør respektere folkets holdning, og at han ”håber at dyreforsøg snart vil stoppe”.

Dyrevenner arbejder nu videre for at Green Hill har leveret den absolut sid-ste hund til uetiske dyreforsøg.

2500 beagler reddet fra dyreforsøg

Dyrlæger stod klar til at tilse dyrene, under politiets beskyttelse.

Det blev en glædens dag for alle: Hundene fik deres frihed, dyrevennerne kunne ånde lettet op, og pressen fik en fantastisk historie i ’kassen’, som gik hele Italien rundt – og faktisk også videre rundt i Europa.

2500 beagler reddet fra dyreforsøg

De første skridt i frihed. Denne lille hvalp har nu fået en kærlig familie og vil aldrig ende på forskernes forsøgsborde.

Hvem sigerat det er svært og kedeligt at

holde vegansk jul?

Find svaret (og alle opskrifterne) på anima.dk/julFotos: Mia Sommer [miasommer.wordpress.com]og Luna Krause [hijaluna.wordpress.com]