Birgith Broberg 1

Saft og kraft i urterne

Adaptogener og tonics

af phytoterapeut og biopat Birgith Broberg

Birgith Broberg 2

Indholdsfortegnelse Indledning side 3 De superire urter side 4 Forskelle og ligheder side 5 Hvordan virker adaptogener side 7 Stress en moderne sygdom side 10 Adaptogener og GAS side 15 Ordinering af adaptogener og tonics side 16 Eksempler p tonics og adaptogener side 18 Power-urter side 19 Libido-urter side 23 Yderligere behandling side 31 Diverse informationer side 32 Bemrk at der i den flgende tekst ikke er taget hjde for gldende lovgivning omkring brugen af lgeplanter. Du br derfor selv tjekke drogelisten i henholdsvis Norge og Danmark, fr du anvender de nvnte droger.

Birgith Broberg 3

Indledning En gammel asiatisk legende fortller, hvorledes en gruppe studerende, i forbindelse med deres endelige eksamen i studiet af de lgende planter, af deres mentor blev bedt om, at afsge naturen i en radius af 12 kilometer og finde og bringe alle de urter tilbage, der ikke besad lgende egenskaber. Efter 3 dage var de fleste af eleverne vendt tilbage, medbringende en mindre bunke planter. Frst p femte dagen kom den sidste elev tilbage han kom tomhndet. Den viise mentor kiggede p klassen, pegede p den sidst ankomne og sagde: Her ser I den eneste, der har indsigten og forstelsen for de lgende planters fantastiske evner han er den eneste iblandt jer, der har bestet . Denne fine lille historie er et gte udtryk for, hvilken rigdom de lgende planter rummer og hvor megen hjlp og sttte vi mennesker kan hente i naturen. Her er tale om et grnt apotek bestende af organiske, nnsomt virkende aktive indholds-stoffer, der er i stand til at understtte og styrke kroppen bde fysisk og psykisk. Og sttte og styrke har vi brug for i en tid fyldt med stress og jag, hvor flere og flere mister overblikket og fodfstet ja en del bliver slet og ret syge, af det hje tempo den moderne tilvrelse i mange tilflde fordrer. I dagens samfund kan hold godt fast omkring 70% af alle sygdomme tilskrives stress ! Vores iboende evne til at kunne tilpasse sig stressfaktorerne i livet omkring os og i os vores adaptationsevne er derfor p alle planer livsvigtig. Det er denne regulationsevne, der er afgrende for, om vi slipper helskindet igennem hverdagens mange bde fysisk og psykisk stressfulde episoder, eller ender med at bukke under for byrden. Heldigvis er vi i besiddelse af en rkke uundvrlige hjlpemidler, vi kan ty til, nr der er behov for at styrke vores indre livsenergi, Qi-energien. Vi kan nemlig hente hjlp i de tonificerende og adaptogene urter, der er i stand til at tilfre os saft og kraft til livet . Der er tale om en rkke fantastiske urter, der med en naturens egen intelligens er i stand til at afbalancere og styrke, fremme og hmme efter behov. De adaptogene og tonificerende urter udviser dybtgende og helt egenartede indvirkninger p kroppens celler, vv og organer. Det er disse urter dette kompendium omhandler.

Det menneskelige legeme er en organisme og ikke en mekanisme.

Birgith Broberg 4

De superire urter Adaptogener og tonics er ldgamle helbredere de er urteverdenens viise . Der er tale om urter, der rummer helbredende egenskaber, der kan styrke vitaliteten, afbalancere kroppens systemer, modvirke stresspvirkninger og nre glden ved livet og styrken til samme. De tonificerende og vitaliserende urter er nrmest en institution indenfor urtemedicinen, og referencerne kan spores helt tilbage til de ldgamle urtetraditioner. De gamle kinesere inddelte urterne i 3 hovedgrupper: de inferire, de neutrale og de superire. Vores adaptogener og tonificerende urter hrte til blandt de superire. Iflge den traditionelle kinesiske pharmakop dkker begrebet tonic en srlig gruppe af urter de superire urter der udgr frre end 200 ud af de mere end 6.000 urter, der traditionelt anvendes. Vi taler sledes om urternes elite. Det var da ogs kun forbeholdt nogle ganske f de hellige og de velhavende regelmssigt at indtage de superire urter. Det renom og den respekt der omgrdede de superire urter fremgr af de mange overleveringer, der knytter sig til dem. En urt som Panax ginseng havde f.eks. ry for at kunne bringe en dende tilbage til livet. Overleveringerne fortller, hvorledes Panax ginseng indgivet i store doser p ddslejet, kunne revitalisere kroppens livsenergi, Qi-energien, i en sdan grad, at livets puls vendte tilbage til legemet, p trods af at al anden behandling havde syntes hbls. Ikke overraskende var Panax ginseng sin egen vgt vrd i guld og kineserne udkmpede kampe om de skove, hvor urten groede. Og det er ikke kun indenfor den kinesiske lgekunst, at tonics er eftertragtede og respekterede. Alle de gamle traditioner rummer referencer til disse srlige urter og deres egenskaber. Urter, der er i stand til at nre celler, vv og organer og revitalisere legemet. Urter der er i stand til at vkke cellernes biogenetiske potentiale og forstrke og forlnge livet.

Birgith Broberg 5

Forskelle og ligheder Nr vi taler om tonics og adaptogener, s taler vi faktisk om to sider af samme sag, idet adaptogenerne hrer til gruppen af tonics. Adaptogenerne rummer dog nogle srlige egenskaber, der gr, at de trder endnu tydeligere i karakter og danner deres helt egen egenskabsgruppe. De kinesiske herbalister omtalte de superire urter s tidlige som r 2.697 fr Kristi fdsel. Senere er begrebet tonic kommet til og frst i 1940erne, har vi fet defineret de adaptogene urter. Begrebet adaptogener blev frste gang introduceret i 1940erne. Selve ordet adaptogen, der betyder at normalisere, blev brugt til at beskrive en rkke specifikke urter iblandt de tonificerende, der ikke blot havde en stimulerende effekt p et enkelt organsystem, men derimod endvidre som noget sregent - udviste en generel stimulerende, afbalancerende og understttende effekt i hele organismen. Her var tale om en gruppe urter, hvis aktive indholdsstoffer beviseligt kunne understtte menneskekroppens og den menneskelige hjernes adaptationsevne og modstandskraft i forbindelse med fysisk, psykisk og/eller kemisk stress. Blandt de vigtigste nglepersoner i forskningen omkring adaptogener og tonics finder vi den den russiske forsker Nicolai V. Lazarev, der i 1947 fandt den kemisk substans dibasol eller mere prcist 2 benzylbenzimidazol . Der er tale om et aktivt indholdsstof, der er i stand til at ge prstationsevnen og kroppens modstandskraft. Lazarev fortsatte, sammen med sin assistent Israel Brekhman, sin sgen efter andre stoffer med lignende normaliserende eller adaptogene egenskaber. Senere etablerede den russiske ledelse et forskningsafsnit, hvis hovedopgave det var, at fortstte dr. Lazarevs arbejde. Den definition p adaptoger, de russiske forskere fremfrte, er stadig aktuel:

de er ugiftige og bivirkningsfri den adaptogene effekt er generel og uspecifik d.v.s. effekten optrder i hele

kroppen og er ikke lokaliseret til et specifikt organ.

de understtter og ger kroppens generelle tilpasningsevne og ger dermed modstandskraften (f.eks. overfor sygdom og stress-relaterede tilstande)

de normaliserer kroppens funktioner

Birgith Broberg 6

Som et pudsigt kuriosum skal nvnes, at en af rsagerne til, at russerne med s stor iver kastede sig over adaptogenerne, var at de haltede bagefter amerikanerne bde indenfor den kemiske/farmakologiske forskning og indenfor rumvidenskaben. De sgte derfor at manifestere sig indenfor sportsverdenen. Da dopingskontrollen allerede var aktiv tilbage i 40erne og 50erne, satte russerne sig for at finde naturlige alternativer til det kemiske, der kunne fre de russiske sportsfolk til tops p verdensplan. Russerne vendte simpelthen blikket mod naturen og igangsatte et stort program, der systematisk skulle indsamle data om de gamle urte-traditioner (TKM, russisk folkemedicin, russisk og vesterlandsk folkemedicin o.s.v.). En nedsat komite udvalgte 400 planter, som man fandt var de mest interessante og potente. Man var srligt interesserede i de urter, der var i stand til markant at styrke udholdenheden og modstandskraften. Undersgelserne resulterede i, at man underkastede 120 planter, der havde pkaldt sig srlig opmrksomhed, for en rkke yderligere forsg. Disse forsg afslrede, at planterne udover at have en styrkende effekt ogs var i stand til at yde beskyttelse i forhold til infektise agenter og giftige substanser. Til sidst endte man med en gruppe p 20 planter, der udviste de p forrige side nvnte egenskaber. Begrebet adaptogener var fdt. I den flgende tekst skal vi primrt beskftige os med gruppen af adaptogener blandt de tonificerende urter. En tonic er en urt eller kombination af urter, der er i stand til at revitalisere og virke styrkende p specifikke kropssystemer som f.eks. levertonics, kvindetonics, hjertetonics o.s.v.. En adaptogen er essentielt det samme som en tonic, men har dog den srlige egenskab, at den er i stand til at afbalancere og styrke hele kroppen og ikke kun et specifikt organsystem.

Birgith Broberg 7

Hvordan virker adaptogener De virksomme mekanismer kan opsummeres som flger:

1. De adaptogene urter ger cellernes evne til bde at danne og udnytte energi i forbindelse med svel akut som kronisk fysisk og psykisk stress.

2. Der er tale om antioxidative effekter, der sikrer mod de frie radikalers

skadelige pvirkninger.

3. De adaptogene urter er i stand til at ge protein-syntesen under stress. Ad 1: get energi-dannelse For at leve og ikke mindst leve under stress har vi brug for store mngder energi. Energi dannes i kroppen ved forbrnding af kulhydrater, fedtsyrer og bestemte aminosyrer. Som et resultat af denne forbrnding dannes ATP (adenosin trifosfat). For at ATP-fremstilling kan igangsttes har vi brug for den meget vigtige aktivator glucokinase. Studier har fundet, at fenyl glykosider et aktivt indholdsstof i adaptogener har en positiv effekt p dannelsen og dermed det tilgngelige niveau af glucokinase. Som du husker fra din fysiologi-undervisning (), s er aser enzymstoffer, der stter gang i processer. I dette tilflde bevirker den gede mngder glucokinase, at der sttes gang i forbrndingen af glucose, hvorved der optrder mere glucose-6-phosfat (mellemprodukt mellem glucose og ATP) i cellen og dermed i den sidste ende mere ATP. ATP er kroppens vigtigste brndstof, og grundlaget i de biologiske processer, der blandt andet fr musklerne til at arbejde, nerverne til at tale, hjernen til at fungere. Ad 2: Antioxidative effekter Nr vi taler om kroniske stress-tilstande, befinder vi os i en situation, hvor alle kroppens funktioner bliver holdt i hjeste alarmberedskab. I en sdan situation forbruger kroppens celler som nvnt ovenfor langt mere energi end under normale forhold. Kronisk stress bevirker dermed, at der optrder langt flere affaldsstoffer p.g.a. det gede stofskifte p cellenivau disse affaldstoffer er de efterhnden s velkendte frie radikaler. Der er sledes tale om et forhjet oxidativt stress-niveau. De frie radikaler er nogle kedelige strrelser, der har en rkke negative effekter i kroppen, blandt andet er de i yderste konsekvens i stand til at forrsage celleforandringer og celledd. Antioxidanter er heltene p de hvide heste i denne

Birgith Broberg 8

forbindelse. Forskningen har vist, at der optrder en rkke stoffer i adaptogene urter, der har en kraftig antioxidativ virkning. Her er f.eks. tale om lignaner, der blandt andet forekommer i Schisandra sinensis. Lignaner har en anti-oxidativ effekt, der er 50 gange kraftigere end E-vitamins. Ad. 3: get protein-syntese Her er tale om en get produktion af RNA. RNA-proteinet indgr i den genetiske mekanisme, der sikrer en sund kopiering af DNA i forbindelse med celle-delingen og dermed i forbindelse med vkst og reparation af vv. Tilstedevrelsen af adaptogener sikrer sledes at celle-delingen forlber optimalt selv under oxidativt stressede tilstande. Blandt andet har forsg med Panax ginseng vist, at det aktive stof ginsenoider i in vivo forsg har kunnet pvirke maligne celler sledes, at de under deling ndrer sig til benigne celler. Selvom der er tale om laboratorium forsg, er det spndende resultater, der tager pusten fra den engagerede phytoterapeut. Udover ovennvnte optrder desuden yderligere en rkke pvirkninger af kroppens enzym- og neurotransmitterprocesser:

Vi ser en hmning af catecholamin-udskillelsen igennem en hmning af catecholamin-O-methyl transferase isr i det centrale nervesystem. Catecholamin er et neurotransmitterstof, der normalt indgr i stress-reaktioner (hver blodsukkerniveauet og blodtryk). Vi har sledes fat i en proces, der gr at kroppens stress-reaktioner dmpes.

Der optrder en hmning af nedbrydningen af steroidhormoner via en

hmning af 11-beta hydroxysteroid dehydrogenase i central nervesystemet. Det bevirker, at steroidehormonernes virkningstid i kroppen forlnges og den inflammationshmmende effekt ges.

Udskillelsen af glucocorticoider ges. Glucocorticoiderne har betydning for

kroppens evne til at klare stress og vedligeholde immunforsvaret under kroniske stresstilstande. Vi ved bl.a. at eliteidrtsudvere og elitesoldater har problemer med immunudmattelse p.g.a. kronisk stress en sdan tilstand kan bl.a. bne for udviklingen af cancersygdomme. Her ser vi blandt andet en get Natural Killer celleaktivitet i forbindelse med indgivelse af Astragalus membranaceus. Dette er interessant, da man i forbindelse med undersgelser af patienter, der har haft spontant svindende cancersvulster, har fundet et ekseptionelt hjt niveau af netop NK-celler.

Birgith Broberg 9

De adaptogene urter har sledes en dybtgende, nnsom om uhyre interessant effekt i det menneskelige legeme. Som nvnt i indledningen handler det hele om adaptation i forhold til de stresspvirkninger, vi udsttes for. En anden mde, at forst de adaptogene urters effekt p, er sledes at betragte deres indflydelse p kroppens reaktionsmnster, nr den udsttes for stress.

Birgith Broberg 10

Stress en moderne sygdom Stress er den tilstand, vi oplever, nr de krav, der stilles os, er strre end de ressourcer, vi har til at imdekomme kravene med. Det er simpelthen vores mde at reagere p, nr kravene bliver for store. Grundlggende forekommer 3 typer stress-tilstande:

1. Stress i en kortvarig belastet situation 2. Stress i en lngerevarende krisesituation 3. Stress som en kronisk tilstand

Stress er ikke altid af det onde, en lille smule stress i ny og n kan faktisk vre et incitament i sig selv hjernen krer derudad i hjeste gear, kroppen er helt oppe p mrkerne og man udlser et andrenalin-rush, der skrper sanserne og styrker koncentrationen. Her er tale om type 1 stress. Vi reagerer p stressen p en konstruktiv mde og der er tale om en afgrnset og kortvarig pvirkning. Det er i forbindelse med type 2 og 3, vi finder de skadelige pvirkninger. Det er her, tonics og specielt adaptogener kan have en afgrende betydning for helbredet. Fr 1930erne var det faktisk ikke muligt at fle sig stresset begrebet fandtes slet ikke . Hans Selye, der opfandt begrebet, er blevet kaldt Medicinens Einstein. Begrebet stress er i vrigt af nyere dato. Fr 1930erne var det ikke muligt at fle sig stresset begrebet var nemlig slet ikke opfundet. Betegnelsen blev frste gang officielt anvendt af den canadiske lge Hans Selye i bogen The Stress of Life fra 1956. Bogen indeholdt resulateterne af den tidlige stress-forskning, der startede i 1930erne. Hans Selye (og hans team) var meget fascineret af, hvad der skete i kroppen, nr den blev udsat for specielt fysisk stress og havde p baggrund af en lang rkke undersgelser konstateret, at uanset hvilken form for stressudlser, der anvendtes, s var reaktionerne i kroppens regulationssystemer ens. Selye mente, at bl.a. de hormonelle forandringer var non-specifikke og alts optrdte uanset hvilken form for belastning, der fandt sted. Han kaldte derfor forandringerne for det generelle adaptationssyndrom, normalt forkortet GAS. Selye forestillede sig GAS som et linert forlb med 3 faser:

1. Alarmfasen 2. Modstandsfasen 3. Sammenbrudsfasen

Birgith Broberg 11

De 3 faser fulgte ubetinget hinanden.

GAS bestr sledes af en 3-faset kropslig reaktion p stress eller spnding; frst alarmberedskab, s modstand og til sidst udmattelse og sammenbrud.

Alarmfasen: Alarmfasen eller kamp-flugt-reaktionen, som den ogs kaldes, kan fremkaldes af svel fysiske som psykiske belastninger. Her er vores krop i hjeste alarmberedskab - vi udsttes for akut stress og kroppen reagerer. Frst pvirkes hypothalamus, som videre aktiverer det autonome nervesystem, som straks pvirker binyrerne til udskillelse af kroppens stress-hormoner adrenalin og noradrenalin fra binyremarven. Hjernen giver ogs besked til kroppen om at producere hormonet cortisol. Cortisol forstrker adrenalinets virkning og gr kroppen mere modstandsdygtig, fordi hjernen udskiller nogle signalstoffer, som direkte pvirker immunsystemet. En get forekomst af disse hormoner udlser en rkke reaktioner i kroppen: Organ Reaktion Leveren frigiver oplagret glukose i blodbanen, s vi kan f jeblikkelig

energi. Blodet trkkes vk fra huden og strmmer ind i muskler og indre

organerne, hvor der er mest brug for det. Hjertet slr hurtigere og blodtrykket stiger. Fordjelsen lukkes ned, for at spare energi. Blodet fortykkes, s det kan strkne i tilflde af, at du bliver sret.

Birgith Broberg 12

Vi mrker mlbart disse reaktioner ved at vi fr hjertebanken, sveder, get vejrtrkning og get muskelaktivitet (vi spnder i musklerne). Alt sammen reaktioner, der er til for at ge kroppens forsvarsevne og i bund og grund et sundt reaktionsmnster, der er beregnet p at sikre os overlevelse i farlige her og nu situationer, der enten krver kamp eller flugt. Ideelt er der tale om kortvarige perioder, hvor kroppen forbruger de ekstra ressourcer, for derefter at falde tilbage til normaltilstanden. I urtiden brugte vi systemet efter hensigten. Vi stak af eller vi tog kampen op. I dagens civiliserede samfund, er situationen derimod en helt anden. Her er det fuldstndigt normalt, at undertrykke kroppens naturlige reaktionsmnster. Kronisk stress - et moderne fnomen Menneskets biologi er resultatet af en langsom udvlgelsesproces, der er foreget over millioner af r. Den menneskelige psyke og samfundet har derimod udviklet sig med en rivende hast. Man kan faktisk have en mistanke om, at psyke og samfund har udviklet sig s hurtigt, at kroppen ikke kan flge med. I takt med samfundsudviklingen er der stadig frre situationer, hvor det er fornuftigt at reagere fysisk ved at kmpe eller flygte. Der hvor vi burde rbe hjt, fgte med arme og ben eller stikke af, vk fra alt det fle, vlger vi ofte i stedet, at finde os i situationen, at lade st til. Vi flygter eller sls ikke med personalechefen, hvis vi trues af en fyring. Vi forsger derimod at bide tingene i os, og derved opstr risikoen for kronisk stress. Kronisk stress er nemlig et resultatet af vedvarende belastende pvirkninger, som vi ikke er i stand til at hndtere med kamp-flugt-reaktionen. Og det er ikke godt for helbredet. De flelser og kropsreaktioner, der skulle vre forlst i alarmfasen, forbliver i kroppen, hvilket medfrer, at stresshormonfrigrelsen fortstter og vi udstter dermed kroppen for en varig kemisk/fysisk stresspvirkning vi befinder os i en tilstand af kronisk stress. En sdan tilstand vil p sigt fre til, at vores personlige ledningsnet overbelastes og slidtagehastigheden forges der er simpelthen risiko for at vi bliver gamle fr tid, fordi vi har brndt lyset i begge ender for mange gange.

Birgith Broberg 13

Langvarig, kronisk stress er en trussel mod helbredet. Hvis vi ikke kan fjerne det, der stresser os, vil kroppen sge at mobilisere modstandskraft og tilpasse sig den stressende situation vi glider os med andre ord over i modstandsfasen. Modstandsfasen: Her er tale om en tilstand, hvor kroppen er p konstant overarbejde. Det er ikke sikkert, at vi kan mrke symptomerne, men vores indre psykiske og biologiske balance forstyrres og selvom vi ikke kan mrke symptomerne med det samme, s vil kroppen p et tidspunkt reagere p en sdan intens og langvarig stress-pvirkning. Kroppen kan p sigt hverken holde til det fysiske eller psykiske pres vi er net til endestationen: udmattelsesfasen. Kronisk stress er forbundet med overproduktion af hormonet cortisol, som kan have uheldige indvirkninger p kroppens hjertekarsystem og immunforsvar. Kronisk stress ger dermed risikoen for hjertekarsygdomme samt en rkke sygdomme, som immunforsvaret beskytter os imod (infektioner). Derudover frigives pro-betndelseshormoner fra tarm-nerveenderne ved stress, hvilket meget vel kan spille en rolle i forbindelse med opblussen af sygdomme som Ulcers colitis og morbus Chron. Udmattelsesfasen: Kroppens adaptationsevne er her sat ud af spillet. Immunforsvaret svkkes (stress forbruger binyrebarkhormon, hvilket svkker vores modstandskraft) og vi bner os for sygdomme og udviklingen af psykiske ubalancer. Kronisk trthed er et velkendt symptom i denne fase og hvad gr vi ved det? Vi drikker kaffe, spiser sde sager, ryger og drikker alkohol stimulanser, der nok giver et kortvarigt energi-lft, men som oftest resulterer i, at vi kommer ind i en ond cirkel, der trer endnu mere p vores ressourcer. Langsomt men sikkert bryder systemet sammen, kroppen kan ikke tilpasse sig de stressudlsende faktorer mere. Den er trt og forvirret og vores forskellige reguleringsmekanismer (immunsystemet, nervesystemet og hormonsystemet), kan ikke lngere modst presset og en lang rkke ubalancer opstr. I yderste konsekvens frer den kroniske stress til udvikling af decideret sygdom.

Birgith Broberg 14

De reaktioner, der kan optrde p baggrund af kronisk stress er:

hjertebanken med uregelmssig rytme (stress-arytmi) forhjet blodtryk man kan fle direkte smerte eller stikken i hjerteregionen ndedrttet bliver hurtigere og mere overfladisk ndend/drlig iltning af

kroppens celler svimmelhed, kvalme muskelspndinger, infiltrationer og smerte specielt i nakke og skuldre samt

hovedpine der optrder get svedtendens, selv uden get fysisk aktivitet fordjelsesproblemer f.eks. mavesmerter, trg fordjelse eller diarr svnlshed indre uro og ngstelse, rysten, indre dirren, angstfornemmelser mathed og stor trthedsflelse forvirring og manglende koncentrationsevne, glemsomhed, rastlshed depression

Alene ved at kigge listen over kropslige og psykiske reaktioner p stress, kan vi se, at de adaptogene urter er hj-indikerede. Her er tale om en lang rkke kropsreaktioner, der hurtigst muligt br reguleres tilbage til normaltilstand. De adaptogene urter udviser en rkke specifikke funktioner i forhold til de enkelte faser i kroppens stress-syndrom.

Birgith Broberg 15

Adaptogener og GAS Adaptogenerne har mlbart en rkke funktioner i forhold til de forskellige reaktionsfaser i stresstilstanden. Hvis vi igen skal anvende Selyes teorier til at forklare udfra, kan nedenstende give en indsigt i, hvor i stressfasen adaptogenerne har en effekt:

Alarmfasen Modstandsfasen Udmattelsesfasen Helt specifikt virker adaptogenerne p en sdan mde, at vi i forhold til alarmfasen ser en strkere og hurtigere indsttende respons. Her er med andre ord tale om en situation, hvor kroppen reagerer hurtigere og mere effektivt p kamp/flugt situationer. Samtidigt ser vi ogs, at kroppen hurtigere fr ryddet op i systemet igen, idet binyrebarkhormonniveauet i blodet hurtigere vender tilbage til normalen igen, nr akut-situationen er overstet. I forhold til modstandsfasen ser vi ved indgivelse af adaptogene stoffer en direkte normaliserende og styrkende indflydelse p celler, vv og organer, der normalt forstyrres og fejlreguleres under stress. Adaptogenerne er endvidere i stand til at stimulere og hmme de samme kropslige funktioner, afhngig af det aktuelle behov. Forklaringen p dette paradoks er, at adaptogener fortrinsvis virker p de overordnede regulationssystemer i hjernen samt de tre store regulatorer: nerve-, hormon- og immunsystemet. I de tilflde hvor klienten allerede befinder sig i udmattelsesfasen, kan vi anvende adaptogenerne til at vende situationen. Her srger adaptogenerne for en decideret genopbygning af kroppens adaptationsevne.

Selyes GAS det generelle

adaptationssyndrom

Homostase

Birgith Broberg 16

Ordinering af adaptogener og tonics Vi anvender alts adaptogener og tonics til bde at styrke, vedligeholde og genopbygge kroppens adaptationsenergi. De tonificerende urter en gavnlig indflydelse p specifikke organsystemer, hvorimod adaptogenerne, som nvnt, virker langt mere generelt i kroppen. For at gre billedet let forstelige , kan man sammenligne indtaget af adaptogener med, at man hver da stter 1 krone i banken. I starten synes det mske ikke af s meget, men p sigt bliver det til en god solid sum penge. Igennem indtaget af adaptogener nrer vi cellerne, vvet og organerne i kroppen og ger og regulerer dermed adaptationsevnen. Adaptogener bevarer og opbygger sledes kroppens vitale energi, s den generelle modstand mod stress og sygdom ges. Typisk vil man arbejde med adaptogener over lngere tid og mindst 3 mneders indtag kan anbefales. Faktisk vil mange ldre have stor glde og gavn af, at indtage adaptogener liges regelmssigt som vitaminer og mineraler. Tonics derimod fristter den iboende livsenergi de hver s at sige en ordentlig sum af de penge der str p bankkontoen p n gang, nr der er srligt behov for det. Der er sledes tale om en her og nu behandling, der har en kraftig og effektiv virkning i situationen. En kombination af adaptogene og tonificerende urter er meget anvendt og ikke uden grund da de sammen danner et fantastisk team. Adaptogenerne sikrer at kontoen stille og roligt vedligeholdes og de tonificerende urter fristter ekstra energi, nr der er behov for det f.eks. nr der optrder en stressfuld situation i dagligdagen. Typisk vil man vlge en tonificerende urt eller urter, der specifikt er rettet ind mod de individuelle ubalancer den enkelte klient djer med. Husk at de tonificerende urter typisk har et hovedomrde, de virker indenfor f.eks. kvindetonic, mandetonic, levertonic, hjertestyrkende tonic, immuntonic o.s.v.. Vi anvender adaptogene urter i forbindelse med:

psykisk stress

f.eks. i forbindelse med depression, angst, svnproblemer samt hvor man nsker at forbedre den mentale og fysiske ydeevne specielt i tilflde af fysisk (f.eks. stj eller hede) og psykisk stress.

Birgith Broberg 17

fysisk krvende situationer

f.eks. operationer samt i forbindelse med intens trning (sport), bjergbestigning (hjdeforskelle), ekstreme klimaforhold og ndrede dagrytmer (f.eks. jetlag og skifteholdsarbejde).

Biologisk stress

- f.eks. kroniske infektioner (bakterielle, virale).

Forgiftningstilstande

f.eks. alkohol, sprjtegifte, tilstningsstoffer m.m..

Fatique tilstande (kronisk trthed)

her er tale om tilstande, som f.eks. optrder efter virale infektioner og hvor den generelle trthed og utilpashed ikke bedres ved hvile og svn. Tilstanden er karakteriseret ved oxidativt stress (frie radikaler).

Samtidigt virker adaptogenerne blodsukkerregulerende og har dermed en afbalancerende og beroligende indflydelse. Symptomerne, der er forbundet med alvorlige problemer med blodsukkerreguleringen, ligner i hj grad de symptomer, vi ser i forbindelse med en angstneurose. Vi ser ogs en blodtryksregulerende effekt husk at det er meget normalt at stress har en negativ effekt p blodtrykket (forhjet blodtryk). Der optrder ogs en hormonregulerende effekt. F.eks. virker triterpene glykosider, der er fundet i Eleutherococcus senticosus, regulerende p Hypothalamus-Hypofyse systemet. Hypothalamus-hypofyse systemet er kroppens overordnede hormonelle regulator. Og sidst men ikke mindst skal de adaptogene urters livsstyrkende effekter ogs fremhves. Her er blandt andet tale om en positiv pvirkning i forbindelse med potens og heling (reparation af vv). Prv at indtage 5 ml. ren Panax ginseng p n gang, for at f en oplevelse af, hvor hurtigt urten virker .

Birgith Broberg 18

Eksempler p tonics og adaptogener Afhngig af kilden nvnes flere forskellige urter som tonics her er tale om en oversigt over de oftest forekommende: Kropssystem Urt Hjerte/kredslbstonics

Crataegus arter, Leonurus cardiaca, Panax ginseng, Astragalus menbranaceus

Immuntonics Echinacea arter Fordjelsestonics her er virkelig mange blandt de bedst kendte:

Taraxacum officinalis (radix), Silybum marianum, Curcuma longa, Gentiana lutea, Cynara scolymus, Angelica archangelica, Andrographis paniculata

Mandetonics Serenoa repens, Panax ginseng, Tribulus terrestis Kvindetonics Vitex agnus castus, Angelica sinensis, Chamaelirium

luteum (specifikt til ggestokkene), Cimicifuga racemosa (specifikt til livmoderen)

Sextonic begge kn Se senere i kompendiet Nervestonics Scutellaria lactiflora, Avena sativa, Valeriana officinalis,

Bacopa monniera, Centella asiatica Blretonics Crataeva nurvala Eksempler p adaptogener:

Panax ginseng Eleutheroccus senticosus Schisandra sinensis Astragalus membranaceus Withania somnifera Centella asiatica Glycyrrhiza glabra Rehmania glutinosa Bacopa monnieri Piper methysticum

P de nste sider fr du en rkke referencer til ovenstende. De fremhvede optrder under overskriften Powerurter de resterende er at finde under Libido-urter.

Birgith Broberg 19

Power-urter Panax Ginseng Her er tale om prinsen over dem alle . Panax er grsk og betyder helbredende, ginseng betyder menneskelignende. Af alle lgeplanter i Kina er ginseng den mest bermte. I 7.000 r er den blevet skattet for sine bemrkelsesvrdige terapeutiske egenskaber. I det nordlige og centrale Kina tages ginseng traditionelt af bde mnd og kvinder, fra de er midaldrende den hjlper dem til at udholde den lange hrde vinter. I forbindelse med yngre individer anbefaler man ikke at anvende urter alene i mere end 6 uger. Den br kombineres med f.eks. Eleutherococcus senticosus ved lgere tids indtag. En arabisk lge bragte ginseng til Europa i det 9. rhundrede, men dens evne til at styrke energien og modstandsdygtigheden mod stress blev frst almindelig kendt i Vesten fra det 18. rhundrede. Iflge forhndenvrende studier kan den adaptogene effekt frst og fremmest tilskrives ginsenosiderne eller panaxosiderne, som de ogs kaldes. Der er tale om stoffer, der hrer til gruppen af gluoside triterpene sapponiner. Der findes ca. 28 forskellige ginsenosider i ginsengroden med forskellige virkninger p kroppen. Mange forsg har vist, at Ginseng ger resistensen overfor stress og giver get energi. Ginseng fremmer reaktionsevnen under stress. Efter den stressfulde tilstand er overstet, falder niveauet af binyrebarkhormoner hurtigere til det normale niveau (kroppen fr ro p igen). Urten forbedrer ogs intellektuelle funktioner som hukommelse, indlringsevne, ro og klarhed. Styrker ligeledes den fromtalte protein-syntese og fremmer energi-produktionen (nedstter forbruget af glucose). En forskergruppen p klinisk mikrobiologisk afdeling p Rigshospitalet har i de sidste r forsket intensivt, og har som den frste gruppe i verden vist, at ginseng styrker immunforsvaret. Undersgelser af bde den kinesiske og koreanske ginseng har vist, at ginseng aktiverer en bestemt type celler i immunsystemet, de skaldte TH1-celler, og beskytter mus og rotter mod en ddelig infektion med bakterien, Pseudomonas aeruginosa. P. aeruginosa er i de fleste tilflde rsagen til hospital infektioner og ddelighed hos cystisk fibrose patienter. Et 3-rigt forsknings-samarbejde mellem forskergruppen p Rigshospitalet, Florida International University i Miami og Danske Droge undersger virkningsmekanismen af Gerimax ginseng extract (GGE) p immunsystemet og p bakterier.

Birgith Broberg 20

Ginseng er i vrigt en staude og tilhrer ligesom vedbend plantefamilien Araliaceae. Ginseng kan dyrkes i Danmark og kan under de rette betingelser vokse sig stor og flot i lbet af et par r. Husk der er tale om en skovplante, s den skal plantes et skyggefuldt sted. Eleutherococcus senticosus/sibirisk ginseng Her har vi ophavsroden . Den forskning de russiske videnskabsmnd gennemfrte, var dybest set baseret p et nske om at forst effekten af den sibiriske ginseng. Selvom Eleutherococcus senticosus har dette klenavne, er der dog kun tale om et meget fjernt slgtskab med Panax ginseng. De aktive indholdssstoffer er bl.a. eleutherosider og lignaner. Eleutherococcus ger resistensen overfor fysisk og psykisk stress og forbedrer den mentale svel som den fysiske ydeevne. Skrper sanserne. Urten modvirker forstyrrelse af binyrerne ved stress og reducerer forbruget af C-vitamin i binyrerne. Eleutherococcus modvirker ogs flgerne af stress, ssom udmattelse, irritabilitet, svnlshed og depression foruden at virke regulerende og normaliserende p blodtrykket. Eleutherococcus hmmer virus, sandsynligvis ved at ge interferonproduktionen (husk at mange fr herpes-udbrud i forbindelse med stress). En forskergruppe ved Medicinsk-Molekularbiologisk Forskningsselskab, Heidelberg, har gennemfrt et grundigt dobbelt-blindforsg med Eleutherococcus ekstrakts indvirkning p immunsystemet. 36 personer indtog Eleutherococcus ekstrakt i 4 uger, en kontrolgruppe fik et placebo og man mlte effekten p det cellulre immunforsvar. Den mest markante effekt var en drastisk forgelse af antallet immunkompetente celler med en specielt udtalt effekt p T-lymfocytter, strkest p T-hjlperceller. Desuden observeredes en generel forgelse af T-cellernes aktiveringsstatus. Et andet meget interessant aspekt ved Eleutherococcus er, at der optrder en reduktion af c-AMP-phosphodiesterase, der normalt nedbryder c-AMP (et messenger-molekyle) = en gning i den biologisk aktivitet i cellen. Vr opmrksom p, at Panax ginseng har en markant og umiddelbar effekt. Urten kan derfor virke for voldsom indgivet alene i forbindelse med stress. Sammen med makkeren Eleutherococcus senticosus, der har en langt roligere og mildere effekt, bliver kombinationen dog perfekt. Schisandra sinensis Schisandra ger resistensen/modstandskraften overfor stress og sygdomme og forbedrer udholdenhed. Indeholder de fromtalte lignaner og er dermed en effektiv

Birgith Broberg 21

plante-antioxidant. Lignanerne har ogs en positiv effekt p leverens glykogen- og proteinsyntese. Planten indeholder desuden gomisin A, som modvirker iltning af fedtstoffer (lipidperoxidation) samt fremmer udskillelsen af cancerfremkaldende stoffer fra leveren. Schisandra sinensis stimulerer hjerne- og nervefunktion og forbedrer hukommelse, koncentration, koordination og indlringsevne, skrper sanserne (fremmer syn og hrelse) og modvirker natteblindhed, hjlper i forbindelse med drlige nerver og depression. Schisandra beskytter leveren mod giftige kemikalier ved at ge dannelsen af kemikalienedbrydende enzymer i leveren (Cytokrom P 450). Cytokrom P 450 ger udskillelsen af carcinogener via leveren, i forbindelse med dette arbejde er der behov for en specifik og meget kraftig antioxidant: gluthation Schisandra srger for at ge syntesen af gluthation. Sikken en urt . Ls ivrig mere i kompendiet omkring Leveren. Astragalus membranaceus Astragalus membranaceus har en dejlig adaptogen effekt og er derudover stort set i stand til at understtte enhver fase i immunprocessen: hver niveauet af immunstamceller i knoglemarven og lymfe, stimulerer dannelsen og effekten af immuncellerne, fremmer interferon (hmmer vira), interleukin-2 (stoffer der fr kroppens immunceller til at tale sammen), natural killer celler og makrofagfunktionen, bevirker at immuncellerne aktiveres hurtigere (nr de stder p processer eller stoffer, der krver et aktivt forsvar). Hmmer negative bivirkninger i forbindelse med behandling med steroider (binyrebarkhormonprparater). Mske kommer det til dato bedste eksempel p hvor virksom planten er fra University of Texas Medical Center i Houston, hvor forskere testede delagte immunceller fra cancerpatienter mod celler fra raske individer. Ved behandling med Astragalus regenererede cancerimmuncellerne sig og udviste endda i nogle tilflde en strkere immuneffekt end de normale immunceller. Astragalus er i stand til at stimulere leverens immunforsvar/lymfeudrensning. Astragalus m. indgr i et af Den Kinesiske Medicins ldste og mest anerkendte remedier Shi-Quan-Da-Bu-Tang en blanding bestende af 10 urter med cancerhmmende, immunstimulerende og livsforlngende effekt (Rehmania glutinose, Paeonia lactiflora, Angelica sinensis, Glycyrrhiza glabra, Atractylodes macrocephala, Panax ginseng, Liqusticum wallichii, Cinnamomum cassia og Astragalus membranaceus). Withania somnifera/Ashwaganda Her er tale om en pragtfuld urt til alle aldre . Bde brn, yngre, voksne, ldre og gamle kan have god gavn af Ashwaganda. Den adaptogene effekt, der kan tilskrives

Birgith Broberg 22

indholdet af alkaloider og steroide laktoner (whitanolider, whitaferiner) samt steroide saponiner (virker styrkende p binyrerne). Der er tale om en mild og nnsom urt, og du kan med sindsro anvende urten til svage (der ikke tler for voldsom behandling) og opgearede klienter (der ville futte ovenud af loftet ved brug af f.eks. ginseng). Har en srlig gavnlig effekt i forhold til blodsvage klienter. Hver bde hmoglubin og albumin niveauerne i blodet. Her er tale om en beroligende, opbyggende, immunstimulerende (hver niveauet af hvide blodlegemer) og cancerhmmende urt. Fungerer rigtigt godt i kombination med Centella asiatica i forbindelse med afvnning af stimulansmisbrug. Se endvidere under libido-urterne. Centella asiatica Centella asiatica stammer fra den Ayurvediske medicin, hvor den er agtet for sine nervestyrkende og livsforlngende egenskaber. En gammel historie fortller, at hvis du spiser et blad fra planten dagligt, vil du forlnge livet med 1.000 r det er mske lige i overkanten, men hvis man alene kan ligge nogle f gode r til livet, ja s er det vel heller ikke s tosset . Centella har en lang rkke fremragende vvsstyrkende og opbyggende effekter (perfekt til kvinder, hvor den kan anvendes i behandlingen af celleforandringer i livmoderhalsen). Virker helbredende p bindevv og blodrer foruden at virke kredslbsfremmende. Urtens adaptogene egenskaber gr den endvidere meget anvendelig i forbindelse med svkkede nerver og en belastet psyke. Glycyrrhiza glabra + Rehmania glutinosa Her til sidst under gennemgangen af de adaptogene urter, skal kombinationen af lakridsrod og Rehmania nvnes. Her er tale om en effektiv binyrebarkhormon-tonic, der hmmer den skadelige effekt af stress p binyrernes funktion. Husk ogs at anvende antioxidative urter i forbindelse med stress-modvirkende og livsforlngende behandlinger. Alder og degeneration skyldes i hj grad skader, der optrder p kroppens celler p baggrund af reaktioner med fri radikaler. Og husk leverurterne (se kompendiet omkring Leveren).

Birgith Broberg 23

Libido-urter Nr vi taler om energigivende urter, kan det ogs vre p sin plads at nvne et par libido-urter. Libido-urter til kvinder: Angelica sinensis Kineserne siger, at Angelica sinensis gr for kvinderne hvad Panax ginseng gr for mndene. Der er tale om en allround kvinde-sex-tonic, der virker afbalancerende kvindens hormonsystem. Netop p grund af sin yin-tonificerende effekt er Angelica sinensis (dang-quai) en af de mest anvendte urter blandt kinesiske kvinder. Panax ginseng Nu er Panax ginseng netop blevet nvnt som en mande-urt, men ikke desto mindre anvendes den ogs som afrodisiakum for kvinder. Nogle kvinder taler om en forstrket seksuel oplevelse (orgasme) i forbindelse med indtag af Panax ginseng. Vi har at gre med en strk adaptogen effekt. Zingiber officinale I Peru slges ingefrrod som den varme rod til den kolde kvinde. Der foreligger ingen videnskabelige fakta, der understtter anvendelsen, men nr vi husker, at ingefr virker varmende (blandt andet i underlivet), fremmer blodgennem-strmningen i de sm kapillrer (f.eks. i klitoris) og virker fremmende p nringsstofoptagelsen (uden mad og drikke dur helten ikke ), er det mske ikke nogen helt tosset ide, at tilfje ingefr til en libido-blanding til kvinder. Lepidium meyenii (Maca) Maca, der ogs gr under betegnelsen peruviansk ginseng, er en lille rodplante, der i mere end 2.000 r vret anvendt af indianerne i Peru som adaptogen. De peruvianske kvinder har anvendt roden til at styrke lysten til manden. Da spanierne i det 16. rhundrede kmpede mod indianerne og erobrede Inka-riget, undrede de sig over indianernes hje fdselstal og fandt frem til, at det hang sammen med indtaget af Maca, som derefter hurtigt fik navnet det peruvianske guld og blev en stor handelsvare og med gode resultater fortller historierne . Aromatiske isothiocynater i planten har sandsynligvis ren for den fertilitetsforbedrende effekt. Maca er traditionelt anvendt som et stimulerende og vitaliserende middel til kvinder med lav libido samt i behandlingen af depression. Er i vrigt beslgtet med Dioscorea villosa, som ligeledes har vret anvendt til behandling af lav libido.

Birgith Broberg 24

Serenoa respens Hov, der var endnu en mande-urt, der sneg sig indenfor! Nittenhundrede tallets herbalister anbefalede savpalmen i behandlingen af frigide kvinder. Nyere forsg har afslret at planten indeholder beta-sitosterol, som menes at have en seksuelt stimulerende effekt p kvinder. Urter er desuden gavnlig i forbindelse med ubalancer, der skyldes strogen-mangel (trre slimhinder m.m.). Virker hormonelt regulerende M/K. Withania somnifera Har vret anvendt i vid udstrkning i Indisk og Ayurvedisk medicin. Urten, der ogs gr under betegnelsen indisk ginseng, har vret anvendt som afrodisiakum igennem de sidste 3.000 r. Indeholder withanolider, som i molekylestruktur ligner steroiderne. Anvendes bde til mnd og kvinder. Piper methysticum Polyneserne anvender Kava Kava som elskovsmiddel. Roden virker smertestillende, beroligende, fremmer en naturlig svn, virker muskelafspndende, modvirker angst foruden at have en let euforiserende effekt. Bde til mnd og kvinder. Turnera diffusa Har vret anvendt igennem rtusinder i forbindelse med lav libido. Virker elskovsfremmende. Igen en urt, der virker bde p mnd og kvinder. Royal jelly Bidroningefde - need I say more! Indeholder essentielle aminosyrer og vitaminer. Stimulerer hormonsystemet og har en positiv effekt p humret og sexlysten. Som bivirkning ses en lavere forekomst af rynker i huden . Schisandra sinensis Schisandra fremmer modstandskraften mod stress og fremmer den fysiske udholdenhed. Urten ger mngden af forplantningsceller i bde mnd og kvinder. Den forger sekretionen af seksuelle vsker og bedrer mandens stamina. Indenfor den Traditionelle Kinesiske Medicin anvendes Schisandra til at stimulere bde nyre- og leverenergien og kan du din elementlre, ved du, at du dermed styrker bde de indre og ydre knsorganer foruden knshormonsystemet. Kineserne siger i vrigt, at urten smager af de 5 elementre energier (ild, jord, metal, vand, tr bitter, sd, skarp, salt, surt) Wu Wei Zi, det kinesiske navn for Schisandra betyder plante med 5 slags smag og urten anses derfor traditionelt for at styrke hele systemet, d.v.s. den iboende Qi-energi.

Birgith Broberg 25

Capsicum Igen er der tale om et ldgammelt remedium. Capsicum har vret anvendt igennem rtusinder til at stimulere blodcirkulationen. Urten indeholder et stof, capsaicin, der stimulerer en rkke neurotransmittere i kroppen. Herved optrder en stimulerende effekt p nervesystemet, blandt andet ses en get dannelse af endorfiner (kroppens egen morfinlignende stoffer). Endorfinerne giver en fornemmelse af get velvre.

Anis og fennikel Anis har et hjt indhold af anethole, der har en strogen-lignende virkning. Traditionelt har anisfr vret anvendt til at styrke kvindens libido. Samme effekt ses i forbindelse med fennikel. Anvend disse dejlige krydderurter i maden. Kvinden efter klimakteriet Vr opmrksom p at et dalende strogen-niveau f.eks. giver trre og sensible slimhinder i skeden, hvorfor du i forbindelse med denne gruppe kvinder kan anvende phytostrogene urter (f.eks. Cimicifuga racemosa og Dioscorea villosa). Husk ogs at phyt-guffen kan vre gavnlig (det er alts ikke kun manden der har brug for sunde ndder for at bevare et godt sexliv !). At samleje kan gre ondt, nr slimhinderne er tynde og skrbelige, kan klart nok gre kvinden anspndt og forventningen om, at der kan optrde smerter, kan slukke enhver lystflelse. Husk ogs Rosmarinus officinalis - Denne dejlige lille krydderurt fremmer sansefunktionerne, hjernefunktionen, modvirker depression og udmattelse foruden at virke positivt ind p kredslbet. Aromaterapi Kropsmassage med en god olie indeholdende jasmin, rose eller ylang-ylang anvendes i forbindelse med manglende sexlyst hos bde mnd og kvinder. Suk, det er ikke svrt at forst at sdan en omgang fuld service kan vkke lysten og give en dejlig kropsoplevelse. Husk dog olierne er kun til udvortes brug, da de kan irritere sart og sensitivt vv - s pas p hvor fingrene smutter hen . Libido-urter til mnd Impotens rammer mere end 200.000 danske mnd i alle aldre. Du br derfor i din libido-blanding tage hjde for nogle af de individuelle sygdomme og ubalancer, der kan ligge bag udviklingen af impotens.

Birgith Broberg 26

Sukkersyge: Kig nrmere p urter som Codonopsis pilosula, Galega officinalis, Gymnema sylvestre, Rehmania glutinosa, Salvia milt., Scutellaria baicalensis, Urtica folia og ikke mindst Vaccinium myrtillus. I jeblikket undersger man desuden om Panax ginseng har en gavnlig og regulerende effekt i forbindelse med sukkersyge. Forhjet blodtryk: Behandl med blodtrykssnkende urter og urter med gavnlig virkning p hjerte/kredslbet. En rigtig god blodtryksregulerende urt, der samtidigt har en god adaptogen effekt er Eleutherococcus senticosus. Det er simpelthen en af vore allerbedste adaptogener. Som et lille kuriosum kan fortlles, at de amerikanske astronauter blandt andet har brugt Eleutherococcus i forbindelse med ture i rummet. Urten blev anvendt til at opbygge stamina og tilbagemeldingerne ld blandt andet p, at astronauterne blev bedre til at kunne tle vgtlsheden. Hjerte/kredslbsproblemer: Anvend urter, der tager hjde for individuelle ubalancer i hjerte/kredslbet f.eks. kolesterolsnkende og kredslbsfremmende urter samt urter der forebygger og afhjlper reforkalkning. Husk generelt at det der er godt for hjertet er godt for penis: De sm blodkar, som forsyner hjertet med blod, ligner til forveksling de sm blodrer, som forsyner penis med blod. Hvis hjertets blodrer er forkalkede, er der stor sandsynlighed for, at blodrerne til penis ogs er det. Prv at kigge nrmere p Crataegus oxycantha og Astragalus membranaceus foruden den dejlig mande-urt Panax ginseng. Ginkgo biloba er ogs ganske interessant i forbindelse med behandlingen af mnd. Forstrret prostata-kirtel: Serenoa repens, der ligeledes hrer til blandt de styrkende urter i behandlingen af mandens libido, er en rigtig prostata-urt. Udover de under kvinderne nvnte flles-urter, skal flgende srligt fremhves som libido-urter til mnd: Panax ginseng I forbindelse med sexhormon-systemet har Panax en direkte stimulerende effekt. Panax ger produktionen af sexhormoner, ger seksualdriften og fremmer produktion, bevgelighed og overlevelsesrate hos sdcellerne. Derudover er Panax en hjerte-venlig urt. Den styrker et svagt hjerte, normaliserer uregelmssig hjerterytme, reducerer blodpladernes tendens til at klumpe og fortynder blodet (obs. hvis klienten

Birgith Broberg 27

indtager blodfortyndende medicin som f.eks. Warfarin skal du undg Panax ginseng det samme glder Ginkgo biloba). Se endvidere under kvinderne. Serenoa repens Udover at vre en gedigen prostata-urt, virker Serenoa fremmende p knsdriften og frugtbarheden hos mnd. Urten bekmper desuden svkkelse og senilitet hos ldre mandlige patienter. Blandes ofte med Turnera diffusa. Udover at vre anvendelig i behandlingen af prostata-problemer har Serenoa ogs sin berettigelse i forbindelse med impotensproblemer. Nordvest amerikanske indianere har traditionelt anvendt Savpalmen til styrkelse af libidoen. Se endvidere under kvinderne. Bacopa monniera En super god hjerne-urt, der samtidigt styrker psyken. I Kina anvendt som Yang-tonikum mod impotens, tidlig sdafgang og sterilitet. Smilax medica Her er tale om en urt, der har en positiv indflydelse p testosteronets indvirken p de mandlige knsorganer. Urten anvendes derfor i behandlingen af ufrugtbarhed, svkket knsdrift og svag seksual-funktion. Smilax ger med andre ord potensen. Turnera diffusa Traditionelt anvendt af Maya-indianerne i behandling af for tidlig sdafgang og impotens. Urten har, som nvnt, ry som elskovsmiddel til begge kn. Anvendes gerne i behandlingen af barnlshed, da den har en styrkende indvirkning p reproduktionsorganerne hos bde mnd og kvinder. Turnera er ogs rigtig god i forbindelse med svage nerver og stress, faktorer der naturligt spiller en stor rolle i forbindelse med impotens. Bemrk at urten ogs har effekt i forhold til prostata-hypertrofi. Se endvidere under kvinderne. Withania somnifera Withania, ogs kaldet Indisk ginseng, er direkte indikeret i forbindelse med impotens. Urten anvendes derudover i behandlingen af udmattelse, stress, svage nerver og angsttilstande. Withania virker styrkende p bde yngre og ldre. Pudsigt nok er det indiske navn for urten Ashavaghanda en betegnelse for hestens lugt det kunne en freudiansk terapeut nok f en del ud af, idet hesten indenfor denne terminologi er et udtryk for seksuel energi og seksuel formen. Fungerer rigtigt godt sammen med lave doser Panax ginseng og Glycyrrhiza glabra. Se endvidere under kvinderne.

Birgith Broberg 28

Tribulus terrestis Kliniske forsg foretaget af tre bulgarske research teams med 212 mnd har bekrftet Tribulus evne til at fremme seksualfunktionen hos mnd:

Behandling med 750 mg Tribulus i 60 dage medfrte en signifikant fremgang i aktiviteten og bevgeligheden af sdceller i 38 mnd med idiopatisk nedsat sdkvalitet og antal af sdceller. I visse tilflde frte videre behandling med 1.500 mg pr. dag til en normalisering af sdcellerne m.h.t. antal og kvalitet i lighed med en stigning af blodniveauet af LH og testosteron og nedgang i stradiol.

To grupper af mnd med nedsat antal sdceller efter testikel-operation blev

behandlet med Tribulus, enten 750 mg i 60 dage eller 1.500 mg i 90 dage. Der var en signifikant fremgang i begge grupper. Behandlingen med 1.500 mg medfrte yderligere get ejakulationsmngde.

Patienter med ensidet eller tosidet testikel hypotrofi fik get

ejakulationsmngde, spermatozoe-koncentration og bevgelighed efter 60 dages behandling med 1.500 mg Tribulus. Niveauet af testosteron steg ligeledes. Visse patienter led af en mindre testikelhvelse og -smerte, som forsvandt efter 2-3 mneder.

Patienter med kronisk prostatitis havde ingen fremgang i sdkvaliteten.

12 ud af 14 patienter med reduceret libido havde signifikant fremgang efter

30 dages behandling med 1.500 mg Tribulus og en patient havde delvis fremgang efter 60 dages behandling. Seksualdriften steg hos 27 ud af 36 patienter med kronisk prostatitis. Dog havde patienter med langvarig prostatitis (5 eller flere r) ingen fremgang.

Tribulus er ogs blevet testet for virkning p seksuel dysfunktion i Rusland og Indien. Tribulus forbedrede impotens og nedsat seksual-drift hos diabetiske mnd og hjalp 60-70% af infertile mnd med impotens samt nedsat sdcelle antal og kvalitet. Dyreforsg (in vitro) har desuden pvist, at Tribulus fremmer det ikke-specifikke immunforsvar (fremmer fagocytosen), samt fremmer proteinsyntesen og aktiviteten af visse enzymer involveret i energi-produktionen. Tribulus hmmer ligeledes lipid-per-oxidation under stress og fremmer den fysiske udholdenhed.

Birgith Broberg 29

Ptychopetalum Muira Puama Der er en lang tradition for at anvende Muira Puama som et afrodisiakum indenfor tradtionel plantemedicin. Sydamerikanske mnd har traditionelt brugt at vaske deres knsdele i et afkog af barken for dermed at opn en stimulerende effekt. I en stor fransk undersgelse blev Muira Puama taget af 262 mnd med nedsat seksuel lyst og manglende evne til at opn eller opretholde erektion. Indenfor to uger, ved et dagligt indtag p 1.000-1.500 mg Muira Puama 4:1 ekstrakt, beskrev 62% af mndene med nedsat libido en stimulerende effekt af prparatet, mens 51% af mndene med nedsat erektion opnede en forbedring. I en anden undersgelse tog 100 mnd med seksuelle problemer et Muira Puama ekstrakt i 10 dage. Seks gange om dagen indtog de 430 mg Muira Puama 10:1 ekstrakt kombineret med Guarana-ekstrakt, zink og vitamin B3. Ud af de 100 deltagere gennemfrte 94 mnd undersgelsen. De havde en gennemsnitsalder p 45 r. Efter undersgelsen havde de 32 ud af 46 mnd oplevet en get seksuel lyst og 52 ud af 94 beskrev en get samlejefrekvens. Det danske firma BIOresearch har fet undersgt et Muira Puama ekstrakt som et stimulerende kosttilskud, hvor 30 mnd deltog. Mndene tog 350 mg Muira Puama ekstrakt 4:1 i tabletter tre gange om dagen i seks mneder. De blev stillet forskellige sprgsml om deres seksuelle lyst og formen bde fr, under og efter undersgelsen. 47% af mndene oplevede en stigning i hvor ofte de havde samleje, 47% oplevede lngerevarende erektion under samlejet, 60% oplevede en strre seksuel lyst. I alt havde 77% oplevet stimulerende effekter enten p den seksuelle lyst eller p den seksuelle formen. Schisandra sinensis Dejlig urt med et hav af sknne egenskaber . Se under kvinderne. Polygonum multiflorum Er direkte indikeret i forbindelse med en svag ejakulation. Derudover er Polygonum traditionelt anset som et styrkende og livgivende tonikum. Den hmmer tidlig alderdom, fremmer levetiden og virker generelt opbyggende i alderdommen. Menes at ge fertiliteten hos begge kn. Med til Polygonum hrer i vrigt en rigtig sd lille historie: En gammel kinesisk mand fik problemer med sin kone. Han kunne ikke lngere leve op til hendes krav. Fortvivlet sgte manden op i bjergene for at komme vk fra balladen og f ro p sit gamle liv. P sin vandring falder han udmattet om midt p stien (han var jo gammel og udslidt og orkede ikke meget mere). Da han vgner, har en vildtvoksende

Birgith Broberg 30

pileurt snoet sig om ham og en kraftig rod stikker op af jorden. Vores gamle ven fler intuitivt, at her er svaret p alle hans fortrdeligheder. Han graver roden op, drager hjem og vel hjemme laver han et strkt afkog af roden. Historien fortller videre, at den gamle blev som ny igen, hans libido og stamina blev som i gamle dage og hret p hans ellers gr hoved blev sort og gnistrende og sidst men ikke mindst: hans skiftede den gamle hejre ud med en ny kone, der kunne leve op til hans nye formen Og det er ganske vist Ginkgo biloba Mandens evne til at kunne f og bevare rejsningen hnger sammen med blodforsyningen til penis. Blodet lber i to rer, der ved rejsning fungerer som en slags pumpe, der transporterer s meget blod ud i penis, at den vokser og rejser sig. Som tidligere nvnt, kan du som grundregel betragte de urter, der er gavnlige for hjertet og blodgennemstrmningen som gavnlige for penis. Ginkgo har den srlige evne, at den kan trnge helt ud i de sm kapillrer, hvorfor du br have den i tankerne i forbindelse med impotens p grund af rejsningsproblemer. Zingiber officinalis Af en artikel med overskriften Studies on Herbal Aphrodisiacs Used in the Arab System of Medicine publiceret i The American Journal of Chinese Medicine fremgr det, at en rkke saudiarabiske videnskabsmnd mener, at ingefr har en gavnlig indvirkning p spermatozoerne. Ingefr skulle iflge artiklen bde kunne fremme overlevelsesevnen og bevgeligheden hos sdcellerne. Kardemomme skulle iflge samme tradition have en lignende effekt mske er det en god ide at inkludere en urtethe-blanding indeholdende ingefr og kardemomme i behandlingen. Se endvidere under kvinderne.

Birgith Broberg 31

Yderligere behandling Da vedvarende stress er utroligt udmattende, br tilstanden hurtigst muligt udlses i fysisk eller psykisk aktivitet inden for nogle timer eller meget gerne umiddelbart efter at tilstanden er indtruffet. Der kunne vre tale om at dyrke motion eller f talt problemet ud. Det kan ogs vre en rigtig god ide, at dyrke yoga eller meditation, hvis man lever et stress-fyldt liv. Tnk p noget andet - gr noget andet (g i biffen, se tv, ls en god bog osv.) - tag det humoristisk - tal med andre om det - slap af - meditr - dyrk yoga - lb en tur - indret dig og pvirk dine omgivelser - lr dine stress-symptomer at kende - st dig nogle klare ml - strukturer din tid - lad andre hjlpe til - tnk positivt . I forbindelse med stress forbruger kroppen mange nutrienter og et ekstra tilskud foruden en fuldgyldig kost er klart indikeret. Kostmssigt handler det om gode fuldkornsprodukter foruden masser af frugt og grnt og sunde fedtstoffer (f.eks. fede fisk). I forhold til vitamin-, mineral- og fedtsyretilskud er det vigtigt med gode bredspektrede prparater samt tilskud af specifikke vitaminer og mineraler i terapeutiske doser. Her er srligt tale om magnesium, B-vitamin og C-vitamin. B-vitaminerne er srligt indikerede i forhold til stress vi behver bare se p listen over symptomer p B-vitamin-mangel for at forst hvorfor: trthed, stress, irritabilitet, nervsitet, blodsukkeruro. Og det er blot et udpluk. Magnesium har ogs en rkke spndende egenskaber herunder blandt andet en muskelafspndende og svnforbedrende effekt. C-vitamin er vores store stress-vitamin. Det er mske det allervigtigste af alle vore vitaminer, nr det drejer sig om at kunne modst skadevirkningerne i forbindelse med stress og dermed undg stress-relaterede ubalancer. Det er klart en stor fejl ved den menneskelige organisme, at vi ikke som vore medskabninger dyrene, er i stand til selv at producere C-vitamin. En hund er f.eks. i stand til at fremstille op mod 10 gram C-vitamin i binyrerne, nr den kommer i en stress-fyldt situation. Den er sledes klar til at modvirke de belastninger en kamp/flugt-situation medfrer. Du br ogs huske tilskud af essentielle fedtsyrer. Kroppens hjerne- og nervevv har brug for essentielle fedtsyrer og derudover er der et srligt behov i hjernen for lecithin. Lecithin indgr i dannelsen af acetylcholin, der indgr i overfrslen af elektriske impulser i nervevv.

Birgith Broberg 32

Diverse informationer Kilder: Nervesystemets kompendium, Urteskolens undervisningsmateriale Kompendium omkring det mandlige hormonsystem, Urteskolens undervisningsmateriale Kompendium omkring det kvindelige hormonsystem, Urteskolens undervisningsmateriale Principles and Practice of Phytomedicine, Simon Mills & Kerry Bone Kompendium i Phytoterapi, Michael Thomsen Practical Herbal Therapy, Australian College of Phytotherapy Disease Prevention and Treatment, Life Extension The Stress of Life, Hans Selye www.bioweb.dk www.biosym.dk www.phytotherapies.org Informationer: Kompendiets forfatter: Birgith Broberg Phytoterapeut, Biopat underviser p Urteskolen og Biopat- og Urteskolen email: birgith@tdcadsl.dk tlf.: 98 26 05 06 Urteskolen www.urteskolen.com tlf.: 70 20 08 04 Biopat- og Urteskolen www.biopatskolen.dk tlf.: 43 53 30 32