efterskolen 9-2015

Unge taler med unge Tidligere elever bliver mentorer,som skal hjælpe elever med ondt i livet.

Drømmen er at flytte noget for eleverneNye lærere på vej til deres første job.

Alternativet ønsker iværksætterkultur i skolenMød højskolebarnet, kaos-piloten og partileder, Uffe Elbæk.

10

14

32

Farlige Frank vil lære elever at scoreSkifter superligaklub ud med fodboldlinje på Hestlund Efterskole 08

23. april 2015 Nr. 9

Foto

: Git

te V

olsm

ann

63 ledige job

Nyt fra efterskolerne

Efterskole redder fodboldklubEfterskolerne spiller betydning i lokalsamfundet.

Ønsker foretrædeOrdblinde rammes af karakterkrav.

Farlige FrankSuperligaens tidligere målsluger bliver efterskolelærer.

Unge mentorerEfterskole sætter ung-til-ung-samtale i system.

LærerdrømNyuddannet lærer vil ud for at flytte noget i skolen.

Ny lærerJeg skal ud i skolen for at kæmpe for mine elever og for en nytænkning af skolen, skriver lærerstuderende efter sit praktik-ophold.

Gode råd til jobsøgereSe hvad efterskolerne lægger vægt på.

Rummelig foreningMød Andreas Vind, nyvalgt bestyrelses-medlem i Efterskoleforeningen.

10. klasse er nødvendigCarl Holst (V) vil bevare unges ret til at vælge 10. klasse.

Alternativ skolepolitikUffe Elbæk redegør for Alternativets skole-politik, som lægger op til mere virkelyst og iværksætteri.

4

22

26

30

32

7

8

5

10

14

Efterskolen23. april 2015Nr. 9

Indhold

20

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 47. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Nyheder Replik

!

Det har længe været et stort ønske for Vestsjællands Idrætsefterskole at få anlagt en rigtig parkourbane til skolens mange elever på spring/parkourlinje. Det ser nu ud til at lykkes, da den A.P. Møllerske Støttefond har givet tilsagn om at støtte projektet med ca. 200.000 kr. Banen ven-tes at koste omkring en halv million kr.Den grundlæggende idé bag parkour er at bevæge sig gennem omgivelserne i flow, det vil sige at komme fra punkt A til B mest effektivt og hurtigst muligt udelukkende ved brug af kroppen. Parkour foregår oftest i bymiljøet på bygninger, gelændere,

vægge m.m.»Når vi laver en parkourbane, er det

for at efterligne bymiljøet. Det bliver en blanding af jernrails og betonelementer, som giver eleverne gode muligheder for at kunne træne de forskellige bevægelser og spring. Vi har haft stor glæde ved at kom-binere den traditionelle springgymnastik med den nye bevægelsesform parkour. Vi kan også se, at det henvender sig til en ny type unge, som måske ikke har så stor tradition for at komme på efterskole,« fortæller skolen i en pressemeddelelse.

Nyt parkouranlæg på Vestsjællands Idrætsefterskole

Siden 1990'erne har hele statsapparatet og kommunerne

fokuseret på læring, forberedelse til skolen, evaluering og

dokumentation. Den bevægelse har ikke fokus på børnenes

medbestemmelse.Jan Kampmann, professor, til fagbladet Børn&Unge

»Det er en udbredt misforståelse, at der ikke er cuttere, rygere og sniffere på de frie skoler. Vi skal have ryddet de misforstå-elser og fordomme af vejen.Min påstand er, at der faktisk er en større an-del som lykkes at blive mønsterbrydere på de frie skoler end vi ser i folkeskolen.«

Kurt Ernst, formand for Privatskoleforeningen på debatmøde på Den frie Lærerskole.

Læs mere fra mødet på side 36.

3Efterskolen · 23. april 2015

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

De fleste danske skoleelever ved, hvad en brainstorm er, har prøvet at arbejde i grupper og kender til projektarbejde. Men er det også noget unge fra andre lande har kendskab til og kan drage nytte af?

På Brejning Efterskole har man netop gennemført et projekt i tværkulturel udveksling sammen med jævnaldrende fra Portugal og den franske øgruppe Guadeloupe. Efterskoleeleverne havde selv tilrettelagt processen og underviste undervejs i konkrete projektværktøjer som interessantanalyse og målhierarki. Projektet og besøget i Brejning skete som et led i et EU-finansieret udviklingspro-jekt -”Life Skills” -, hvor skolebøgerne er pakket væk, og der i nogle dage i stedet er fokus på at udvikle livsfærdigheder som ansvarlighed og entreprenørskab.

»Vi har været meget spændte på, om vores erfaringer med projektværktøjer, mestringsoplevelser og ægte ansvar i un-dervisningen kan bruges af andre skoler og unge i andre lande. I første omgang er der dog ingen tvivl om, at elevernes samarbejde har gjort stort indtryk på alle,

og at vores egne elever har fået styrket deres egen udvikling som projektledere. At undervise andre i projektværktøjer og facilitere deres projektproces er pro-jektledelse på metaniveau,« fortæller Jette Rasmussen, forstander på Brejning Efterskole,

Projektet ”Life-skills” begyndte i november 2014, hvor lærerne fra de tre lande mødtes i Guadeloupe. Her måtte de danske lærere gentage deres præsen-tation af dansk projektarbejde en ekstra gang, da det stod klart, at lærerne fra de andre lande havde meget svært ved at forstå, hvad danskerne egentlig mente med elevansvar, ung-leder-ung-pædago-gik og udvikling til handlekraft.

Også sproget har været en vanskelig-hed, og undervejs fandt eleverne ud af at tage for eksempel Google Translate til hjælp og løbende oversætte en del begreber fra dansk til engelsk til portugi-sisk og fransk. Men projektet lykkedes, og eksempelvis fik eleverne hentet fire ton sand ind til et indendørs beachparty.

Efterskoleelever underviser andre unge i projektarbejde

Små klasser på Bjerget

På Bjerget Efterskole satser man på små klasser, fordi det gavner elevernes faglige udbytte, også de dygtiges.

»Vi ser især, at middelgruppen og de dygtige elever bliver løftet i de små klas-ser. Dem, der ellers ville blive overset, fordi lærerne altid ville fokusere på de svageste. Både de svageste og mid-deleleverne siger selv, at deres karakte-rer stiger radikalt, mens de er her,« siger forstander Steffen Krøyer og forklarer, at også de dygtige elever profiterer af de små klasser, men at det bare ikke altid kan ses på karaktererne, da man jo ikke kan forbedre et 12 tal.

»Men de er klart hjulpet, hvis de kan be-gynde på gymnasiet efter sommerferien og være på forkant helt frem til jul,« siger han og mener, at det er sund fornuft, at eleverne lærer mere i små klasser.

I de boglige fag har skolen således aldrig klasser med mere end tyve elever, og hvis der er mere end 15 i en klasse etablerer man tolærerordninger.

»Jeg er selv med som andenlærer i 10. klasses matematik. Og det er helt tydeligt, at når stoffet er gennemgået, så går eleverne bare i gang med deres opgaver. Hvis nogen har et spørgsmål, kan vi hjælpe dem med det samme, og det gør, at de kan blive i deres workflow og komme videre,« siger Steffen Krøyer.

4 Efterskolen · 23. april 2015

Små lokalsamfund kan have stor glæde af en efterskole, når elever og med-arbejdere involverer sig lokalt.

Seniorholdet i Stubbekøbing Boldklub var tæt på at lukke, da Steffen Knudsen som nyansat lærer på Næsgaard Efter-skole mødte op for at melde sig ind. Han var flyttet fra Nordjylland og til Falster, og ville som noget af det første finde en klub, så han fortsat kunne spille fodbold. Men det lokale fodboldhold skrantede.

»Der var ganske enkelt ikke spillere nok og det var svært at stille hold, så klubben overvejede seriøst at lukke holdet ned,« fortæller Steffen Knudsen, som hurtigt fik den idé, at når han skulle spille fodbold i sin fritid, kunne han jo også tage nogle af de fodboldinteresserede drenge fra efter-skolen med. I øjeblikket fylder 8 af skolens elever godt op på holdet i Stubbekøbing Boldklub.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det var os der reddede seniorholdet, og sportsligt går det også rigtigt godt, for klubben har vun-det alle kampe, siden vi fik efterskoledren-gene med,« fortæller Steffen Knudsen.

Samspillet mellem klub og efterskole er så integreret, at klubben nu har ændret træningstider, så det passer bedre i for-hold til efterskoleeleverne.

Eksemplet fra Stubbekøbing er et helt konkret bud på, hvordan efterskolerne kan spille sammen med det lokalsamfund, hvor de ligger. Et tema, som blev diskute-ret på Efterskoleforeningens årsmøde og som foreningen gennem projekt demo-kratiske iværksættere har sat sig for at udvikle yderligere.

»Nogle lokalområder i tyndt befolkede egne står og falder med den lokale efter-skole. Efterskolen kan være et kulturelt kraftcenter, som både åbner skolen for foredrag og arrangementer eller stil-ler faciliteter til rådighed for det lokale foreningsliv,« siger Inger Dueholm, for-stander på Ingstrup Musik- og Idrætsef-terskole. Hun holdt oplæg på årsmødets workshop om samarbejdet i det lokale, hvor tanken var at inspirere til, hvordan efterskoler og lokalsamfund kan få endnu mere gavn af hinanden.

Efterskoleelever med i dansefilmElever fra Mellerup og Brejning Efterskole deltog ifølge Randers Onsdag op til påske i to nye dansefilm til under-visnings-sitet dansetid.dk. Eleverne skabte koreografien i samarbejde med en professionel koreograf, øvede den og deltog i optagelserne til de to nye film.

Dansetid.dk er et webbaseret under-visningssite, hvor lærere og pædago-ger kan blive inspireret til at integreret dansen i de unges hverdag blandt andet gennem korte dans-med-film, som man gratis kan benytte.

Midtjyder samles på bunden af svømmebassin

For midtjyder kan der være langt til havet, men Midtjysk Efterskole vil gerne slå et slag for, at også midtjyder kan lære at dykke. Ved to arrangementer tilbydes unge derfor at prøve kræfter med dyk-ningen i skolens svømmebassin.

»De senere år har der været stor fokus på verdenshavene, og mange er optagede af beskyttelsen af vores havmiljø. I kølvan-det på den interesse ser vi en stigende nys-gerrighed efter selv at se, hvad der foregår på havets bund,« siger Martin Pedersen, som driver Ocean Adventures i Kolding, og sammen med sine assistenter tilbyder, at alle kan komme og prøve at dykke ned på bunden med iltflasker på ryggen.

Under prøvedykningen vil instruktører lære de nye dykkere om udstyr og teknik og holde øje med, at de ikke bliver på bunden. Alt efter hvordan man takler det, kan man forvente en halv times oplevelser i vandet. Deltagerne vil få et diplom som bevis på, at de har prøvet at dykke.

Steffen reddede den lokale fodboldklub

Steffen Knudsen tog en flok elever med til fodboldtræning i den lokale klub. Det har reddet klubbens seniorhold fra lukning.

Foto: Ocean Adventures


Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Nytænkt nødhjælpTre elever fra Vesterdal Efterskole vandt dette års NextLevel konkurrence, hvor mere end 1000 elever har konkurreret i in-novation og entreprenørskab. Det vinden-de projekt er en nytænkt nødhjælpskasse. Kassen kan transportere nødrationer til katastroferamte ofre og samtidig funge-rer Bed in a Box også som en seng og et opbevaringssted for de katastroferamtes ejendele. Kassen kan spændes på ryggen og tages med, og det gennemarbejdede koncept imponerede dommerne og gav William Andrews, Emilie Glintborg Foged og Tine Rubæk førstepladsen.

Forsmag på efterskolelivetUnge som overvejer, om de senere skal på efterskole fik op til påske mulighed for at snuse til efterskolelivet på Haarby Efterskole. Deltagerne i skolen camp oplevede livet og stemningen på en efterskole, da de både overnattede og spise på skolen. Haarby Efterskoles egen golfturning blev afviklet i samme week-end, og de elever der havde valgt skolens golflinje deltog. De resterende camp ere deltog i fodbold, håndbold, dans og meget mere.

At efterskoletanken er højeste uddannelsesmode

i Sydkorea understreges af en henvendelse,

Efterskoleforeningen fik i onsdags fra en koreansk

radiostation. Seouls undervisningsminister har netop proklameret, at der skal oprettes en

ny gymnasial skole i den sydkoreanske hovedstad, som skal hjælpe unge til at få en bedre overgang fra

skole til videre uddannelse, og som skal opbygges med

et eksperimenterende pensum med danske

efterskoler som forbillede.Kristeligt dagblad 19.3.15

60elever havde tilmeldt sig Askov Eftersko-les Camp, hvor de fik lejlighed til at prøve kræfter med efterskolelivet. Workshops og fælles aktiviteter var en del af pro-grammet, og skolens nuværende elever hjalp de ”nye” og svarede beredvilligt på deres spørgsmål.

»Vi vil jo meget gerne både vise skolen frem og give deltagerne mulighed for at få en fornemmelse for Askov-stemnin-gen. Det er derfor, at campen er bygget op på den måde, så deltagerne kommer ind i døgnrytmen med undervisning, og fællesaktiviteter,« fortæller viceforstan-der Thomas Tarp Hansen.

Normalt er camp en rettet mod elever mellem 5. og 7. klasse, men for første gang åbner Askov Efterskole i år op for deltagelse fra 8. Klasse elever.

Når højskolen fylder 150 år i 2016 vil Ryslinge Høj- og Efterskole præsentere et nyt spisehus. Med en donation på 10 mil-lioner kr. fra A.P. Møller og hustru Chastine Mc-kinney Møllers Fond til almene formål er planen et stort skridt tættere på at blive realiserbar.

»Ryslinge har en af landets smukkeste høj- og efterskoler, og tegningen af det nye hus er en arkitektonisk perle, der æstetisk passer ind i den eksisterende

bygning. Skolens arkitekt; Praksisarkitek-ter i Svendborg har ramt hovedhusets lin-jer og tegnet et hus, der supplerer og ikke overskygger de gamle hvide bygninger. Samtidig skaber det mulighed for, at den tidligere forstanderbolig, der blev bygget i 1962 fjernes. Forstanderboligen passer ikke til hovedhuset, hvilket der nu kan rådes bod på,« siger forstander Torben Vind Rasmussen.

Nyt spisehus i Ryslinge


Rundt om folk

3løb på hver 10 km arrangerede Strib Idrætsefterskole sidst i marts. DM i 10 km for efterskoleelever, motionsløbet ”Strandvejsløbet” og det officielle DM for 10 km for eliteløbere blev afviklet i samarbejde med Lillebælt Halvmaraton. Elever fra den fynske idrætsefterskole stod bag arrangementet. De havde alle fået tildelt arbejdsopgaver, som de skulle stå for i løbet af de to dage. Der var tale om opgaver som forplejning, vejvisning, video og TV, og opsætning af selve må-lområdet. Opgaver, hvor efterskoleele-verne havde stor betydning for, om løbet kom til at gå som det skulle.

Fejrer jubilæum løbendeFor femte år i træk afholdes Lom-borg Gymnastik- og Idrætsefterskole-lø-bet, tirsdag den 28. april. Jubilæumsåret fejres ved, at skolen oveni de normale 10 kilometer og halvmaraton i år også afholder et 5 kilometer løb.

Løbene har i de seneste år tiltrukket deltagere fra ni andre efterskoler blandt både ansatte og elever. Der har også været stor tilslutning blandt forældre og folk fra lokalbefolkningen til stor glæde for arrangørerne.

»Samtidig med at det er et fedt ar-rangement, så vil vi også gerne være med til at sprede nogle gode historier, der har med de unge at gøre. Her samler vi over 300 unge på ét sted, og der er kun god stemning, og folk synes, at det er fedt, at vi holder fast i løbet,« fortæller forstan-der, Henrik Boye.

Thomas Madsen tiltræder 1. maj som ny forstander på Glamsdalens Idrætsefterskole. Han er uddannet cand. scient. Ph.d.

inden for idræt og sundhed og kom-mer fra en stilling som studieadjunkt ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

36-årige Jakob Kirkegaard Nielsen er ansat som ny viceforstander på Hedemølle Efterskole pr. 1. august 2015. Jakob K. Nielsen er læreruddannet fra Aarhus og har været ansat som lærer på Hedemølle siden 2007.

Journalist Mette Hilden, 47, er ansat i Efterskoleforeningen som afløser for Sally Hilden, der går på barselsorlov. Mette Hilden har erfaring bl.a. fra TV-avisen og Red Barnet.

Thomas Danielsen, 40, er ny viceforstander på Kragelund Efterskole. Thomas Danielsen kommer fra en stilling som lærer på Aagård Efterskole, hvor han har været ansat siden august 2001. Han overtager stillingen efter Jacob Mangelsen, der valgte at skifte viceforstanderjobbet ud med en stilling som afdelingsleder på Rosenvangskolen i Aarhus.

Op imod et par hundrede elever på lan-dets efterskoler for ordblinde ventes at falde for kravet om mindst karakteren 02 i dansk og matematik og derved få svært ved at komme ind på en erhvervs-uddannelse. Det er baggrunden for, at Farsø Efterskole, med støtte fra de øv-rige ordblindeefterskoler, har søgt om foretræde for Børne- og Undervisnings-udvalget i Folketinget.

Eleverne på Farsø Efterskole er helt normale unge med læse- og skrive-vanskeligheder eller talblindhed. De normaltbegavede elever har blot nogle udfordringer med tal og bogstaver, som gør, at de i nogle tilfælde har svært ved

at honorere prøvekravene, mens deres vilje til at lykkes ikke fejler noget.

I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser står, at det kun i ”særlige tilfælde vil være muligt at blive optaget på en erhvervsuddannelse ale-ne via en samtale”. Den formulering fin-der forstander Lone Primdahl fra Farsø Efterskole ret problematisk.

Derfor beder hun Børne- og Under-visningsudvalget om, at de unges mu-lighed for at blive optaget på baggrund af en samtale forbedres, og at det i det mindste præciseres, hvad der skal til for at falde ind under formuleringen ”helt særlige tilfælde”.

Rundt om folkNavnenyt sendes i mail til [email protected]

Ordblinde falder for karakterkrav


Foto

: Git

te V

olsm

ann

5 hurtigeEfterskoleLANDSKAB

Den tidligere fuldtidsprofessionelle fodboldspiller Frank Kristensen - med tilnavnet Farlige Frank på grund af sine mange mål i Superligaen – skifter en lang karriere i FC Midtjylland ud med et deltidsjob som efterskolelærer på Hestlund Efterskole, hvor han skal være med til at opbygge en ny fodboldslinje

Farlige Frank vil lære eleverne at score

?: Hvad får en tidligere professionel fodboldspiller til at blive træner på en efterskole?

Jeg manglede noget i min stilling i FC-Midtjylland, hvor jeg var ansat som massør og angrebstræner. Og ofte gjorde kombinationen af dette, at jeg ikke viste hvad der skulle ske til træning. Jeg stod oftest ved briksen, når trænerne planlagde dagens træning. Selve det at træne var spændende, så jeg fandt hurtigt ud af, at det var den vej jeg ville. Men jeg kunne også mærke, at jeg manglede noget. Jeg har igennem snart 20 år levet i et elitemiljø, hvor man hele tiden jagter den ene procent, der gør forskellen.Derfor søgte jeg noget, hvor jeg skulle hele vejen rundt. Dels omkring et hold, dels omkring hver enkelt spiller og da jeg mødte de søde elever på Hestlund Efterskole var beslutnin-gen egentlig truffet.

?: Hvilke pædagogiske overvejelser gør du dig om dit nye job?

Ud over at jeg er far og har 38 års livserfaring, har jeg ingen pæ-dagogisk uddannelse at trække på. Derfor er jeg også super glad for, at jeg ikke er alene om fodboldlinjen på Hestlund Efterskole. Jeg er sikker på, at jeg kan lære en masse af min trænerkollega Thomas på det område. Men jeg har en ambition og en forvent-ning om, at vi kan skabe et hold, hvor vi værner om hinanden både på og uden for banen.

?: Hvad er succeskriteriet for dig?At eleverne har det sjovt, at de synes det spændende at komme til træning. Og at de selvfølgelig bliver dygtigere. ?: Hvad tænker du, at du især kan bidrage med?Erfaring som fodboldspiller frem for alt. Men jeg har også haft mange forskellige trænere, og har derfra en masse trænings-øvelser. Og så har jeg også en masse ideer, om hvordan jeg sy-nes fodbold skal spilles. Og disse vil jeg da gerne have prøvet af.

?: Hvad tiltaler dig især ved efterskolelivet?Jeg har aldrig selv gået på efterskole. Det var vist slet ikke i mine tanker, da jeg var barn. Jeg gik i en super klasse i folkeskolen og tog det hele med også 10. klasse. Jeg var meget umoden som barn, havde det godt hjemme hos mor og far, og det lille samfund vi levede i. Senere opdagede jeg, at Agger ikke nød-vendigvis er verdens navle. Og at det var dejligt at komme ud og stå på egne ben, at modnes og mærke hvordan man overvandt de udfordringer, der dukkede op. Og det er vel det første step, man tager ved et ophold på en efterskole. I trygge rammer, men stadig væk fra mor og far. •


Idrætsfaget

Gør idræt interaktivtNy læringsportal fra Clio Online

Få inspiration til undervisningen, og bliv klar til afgangsprøvenmed Clio Onlines komplette undervisningsmateriale til idræt.

Prøv gratis på idrætsfaget.dk

TrivselEfterskoleLIV

MENToRER

Tekst: Søren Bloch, journalist [email protected]

Efter sommerferien 2014 mødte en gruppe tidligere elever op på Midtjysk Efterskole. De var ikke gået forkert. De var inviteret til at være med i et nyt pro-jekt. Projektet går ud på at uddanne de tidligere elever til at være mentorer for nuværende elever.

»Idéen til at uddanne de unge mento-rer udsprang af de tanker om kamme-ratskabseffekter, som vi ofte taler om på skolen og i efterskolen. Altså det, at de unge hjælper og støtter hinanden på tværs af sociale og faglige niveauer. De er meget optagede af at lytte til hinan-dens udfordringer og problemer,« siger viceforstander Helle Nørregaard, som er projektleder på efterskolementorer-ne.

Inspireret af blandt andre Røde Kors, som driver UngPåLinje, hvor unge kan ringe ind og snakke med andre unge, gik hun i gang med at udvikle uddannelsen.

»Tanken er at dygtiggøre sig i den gode samtale. Nogle er særlig gode til at tale med unge, og vi har en stor og kompetent kreds af tidligere elever, som jeg tænkte, kunne være interesserede i at udvikle de kompetencer,« siger Helle Nørregaard.

Unge lærer at tale med ungeUnge er optagede af at høre om hinandens udfordringer og pro-blemer. Nu har Midtjysk Efterskole sat ung-til-ung-samtalen i system. 10 tidligere elever er blevet uddannet til at være efter-skolementorer

Hvor voksne ikke slår tilHun tror på, at de nyuddannede mento-rer kan udfylde et hul, hvor samtalerne mellem de voksne og eleverne ikke er frugtbare.

»Vi voksne kan gå i stå i samtalerne med de unge. Vi rammer ikke ind i det, de lige har brug for. Der er måske brug for et mere kammeratligt forhold til én, som lige selv har været igennem de sam-me problemstillinger.«

Unge stiller andre spørgsmål end voksne, og de kan levere et nærvær på en anden måde. Mentorerne er selv unge, og de har egne erfaringer i frisk erindring.

»Der er en række problemer, man som ung ikke taler med voksne om. De unge mentorer ser problemer og udfordrin-ger med andre briller end voksne, og de kan på en anden måde nuancere den nu-værende elevs billede af sin egen situa-tion,« mener Helle Nørregaard.

Det er dog ikke sådan, at de unge men-torer skal overtage alt elevarbejdet. De skal kobles på, hvis kontaktlæreren ikke rigtig føler, at han kommer videre, og at der er brug for nogle andre tilgange.

»Samtalerne med mentorerne er et tilbud til eleverne om at få et andet per-spektiv på deres udfordringer. Hvis vi efter en række samtaler finder ud af, at det ikke giver det resultat, vi går ef-ter, eller hvis mentorerne spotter mere komplekse problemstillinger, ryger samtalerne tilbage til mig,« siger Helle Nørregaard, som også er den, der får forbindelsen mellem eleven og mento-ren etableret.

Finder selv en løsningDet er primært problemer som hjemvé, problemer i familien, frygt for over-gangen fra efterskolen til videreuddan-nelse, konflikter med venner og værel-seskammerater eller kærestesorg, som efterskolementorerne kommer til at dykke ned i.

I løbet af uddannelsesforløbet har projektlederen med stor glæde konsta-teret, at de unge mentorer er "sindssygt dygtige" til at tilrettelægge en samtale, hvor eleven er i centrum. De er gode til at lytte uden at give gode råd, og de spør-ger ind til, hvad kernen i problemet er.

»Målet er, at eleven selv får dannet et billede af problemet, og så selv finder en løsning. Faktisk kender de for det meste godt løsningen, de skal bare have hjælp

Det er socialt entreprenørskab med

selvuddannende enheder.

Helle Nørregaard.


til at få talt den frem,« siger Helle Nørre-gaard, som håber, at der er blevet skabt grundlag for en ny måde at hjælpe de unge på vej ud i livet – også på længere sigt, når de nyuddannede mentorer ikke mere er unge.

Selvforsynende mentorer»Om to år bliver der behov for at få nye kræfter på banen. Derfor er det menin-gen, at de nuværende mentorer skal tilrettelægge et uddannelsesforløb for nye mentorer. På den måde kan de give

Projekt efterskolementor

Projekt Efterskolementorerne går ud på at uddanne unge tidligere elever på Midtjysk Efterskole til at hjælpe unge til at sætte ord på deres tanker og følelser.

Uddannelsen løber over 6 undervisningsdage, og indeholder bl.a.:• Basalsamtaleteknikmedudgangspunktinarrativpsykologi,

herunder forventningsafstemning, rammesætninger, de gode spørgsmål og aktiv lytning

• Grundlæggendefamiliepsykologi• SamtaleripraksismednuværendeeleverpåMidtjyskEfterskole.• Sparringogfeedback.• Samtalensetik:Herunderhenvisning,underretningspligtog

tavshedspligt.

Projekt Efterskolementor er udviklet med støtte fra Efterskolefor-eningens udviklingspulje. Læs mere på www.midtjyskefterskole.dk

Helle Nørregaard kommer gerne ud på andfre efterskoler og fortæller om projekt efterskolementor. Hun synes, det er vigtigt at udnytte de unges lyst til at hjælpe hinanden

deres viden og erfaring videre til næste generation af mentorer. Det er socialt entreprenørskab med selvuddannende enheder,« mener Helle Nørregaard.

De 10 nye mentorer deltager frivilligt i arbejdet. Men de får også noget ud af •


TrivselEfterskoleLIV

det. De har gennem kursusforløbet fået udviklet deres kompetencer til at føre samtaler på en anden måde.

»De har fået nogle redskaber til at tale om noget, der er vigtigt eller svært. Det kan de direkte bruge i deres egen ud-dannelse. En af mentorerne læser ek-sempelvis medicin, og kan bruge de nye redskaber i sit møde med patienter. En anden skriver psykologiopgave på gym-nasiet, og kan bruge sin uddannelse som mentor i den.«

For skolen er der tale om et projekt, som ligger i direkte forlængelse af det øvrige arbejde med eleverne.

»Vi udvikler dialog, og vi skal hele ti-den tilbyde forskellige steder, hvor dia-logen kan blive stimuleret. Med mentor-

projektet lægger vi endnu en brik til det livsdannende arbejde. De unge skal vide mere om deres liv, og hvem de er, når de forlader skolen, og det bliver de klogere på gennem de kvalificerede samtaler med andre unge. Det er vores opgave at uddanne vores elever i at kunne begå sig i det sociale og personlige rum, og med efterskolementorerne har vi fået et nyt – og meget givende redskab,« mener Helle Nørregaard.

Det er hendes erfaring, at det at dyg-tiggøre sig i at føre den personlige sam-tale ung og ung imellem er et felt, som efterskolen burde udvikle mere. Derfor tilbyder hun også andre efterskoler at komme ud og fortælle om projektet.

»Alle kan lære at føre den gode sam-tale,« slutter hun. •

Ville selv have brugt detVi vil støde ind i elever med problemer på hjemmefronten eller med andre elever på skolen. Elever, som har det lidt svært fagligt eller socialt. Så har man brug for nogen at tale med, som måske har stået i samme situation. Det er vigtigt, at det er ung til ung, for læ-rere og elever står alt andet lige i hver sin verden. Jeg ville selv have henvendt mig til en tidligere elev, hvis jeg havde stået i situationen, og muligheden hav-de været der.

Sisse, elev på Midtjysk 2010/11 og ef-terskolementor. Går i 3. G.

Midtjysk Efterskole- er en almen efterskole med plads til 140 elever. Skolen priori-terer venskab og fællesskab gen-nem oplevelser, tillid og samtale.

Derfor blev jeg efterskolementorHvorfor vælger 10 unge at bruge tid på at uddanne sig i den gode samtale? Det spurgte vi tre af dem om.

Betydningsfulde mennesker

Der var nogle meget betydningsfulde mennesker i mit liv, da jeg gik på skolen. Det føler jeg, at jeg gerne vil give videre. Hvis jeg kunne hjælpe en eller to andre, ville det være meningsfuldt for mig.

Sara, elev på Midtjysk 2007/08 og ef-terskolementor. Læser statskundskab på Aarhus Universitet.

Elsker efterskolen

Jeg er med i projektet, fordi jeg elsker ef-terskolen. Det burde være obligatorisk for alle, og jeg tror på, at skolen kan rum-me alle mennesker. Men der er nogle, der har det sværere, og forhåbentlig kan vi mentorer hjælpe dem til at komme igen-nem efterskoleåret, og få den samme fede oplevelse, som vi havde. Lærerne er dygtige til at håndtere de problemer, der opstår, når man er så mange tæt sammen. Men hvis man ikke selv har op-levet det for relativt nylig, har man måske glemt, hvordan det er.

Mathis, elev på Midtjysk 2007/08 og efterskolementor. Læser medicin på Aarhus Universitet.


BERLIN FRA KR. 965

PRAG FRA KR. 1.285

KRAKOW FRA KR. 1.575

BUDAPEST FRA KR. 1.770

HAMBURG FRA KR. 995

AMSTERDAM FRA KR. 1.595

OPLEV EUROPA – SKOLEREJSER TIL HELE EUROPA

44 94 60 [email protected]

FIND

INSPIRATION

PÅ VORES

HJEMMESIDE

efterskolen_181x119_ann1NY.indd 1 13/03/15 15.16

Vi hjælper efterskoler med print og grafisk opsætning af for eksempel:

� Plakater � Postkort � Hæfter/Foldere � Roll-ups osv.

Kontakt salgskonsulent: Søren Therkildsen Tlf. 20 51 77 69 [email protected]

DGI Print

Print og grafisk hjælp til efterskolerFra idé til færdigt produkt til attraktive priser

Læs mere på print.dgi.dk


NyuddannetLærerLIV

Nyuddannet lærer:

Drømmer om at flytte noget

Morten Juhl Lauritsen er nyuddannet lærer fra Den frie Lærerskole i Ollerup. Han valgte lærerskolen, fordi den arbejder på at opbygge en helstøbt læreridentitet, som formår både at favne det faglige stof, den praktiske undervisningserfaring og de sociale kompetencer.


Som lærer kommer man selv i spil som person og får mulighed for at udvikle sig i samspillet med eleverne. Det er en af bevæggrundene for, at 27-årige Morten Juhl Lauritsen for snart fem år siden trådte ind ad døren på Den frie Lærer-skole i Ollerup med det for øje at komme til at undervise. Han er ikke blevet skuf-fet, nu hvor han står på tærsklen til at skifte studielivet ud med et job som læ-rer i de frie skoler.

»Idealet for mig er at komme til at påvirke med værdier og viden, så det flytter noget hos andre. Et lærerliv der giver mening, er et lærerliv hvor man både selv får et rigere liv, og hvor man kan mærke, at ens indsats faktisk flytter noget hos eleverne,« siger den vordende lærer, når han bliver spurgt om frem-tidsdrømmen i skolens tjeneste.

Han har været under uddannelse og i et års praktik på en efterskole midt i en periode med reformer, konflikt og stor turbulens i den danske skole. Men Mor-ten Juhl Lauritsen har ikke fortrudt.

»Jeg er blevet bekræftet i, at jeg skal være lærer, for det giver mig noget at kunne formidle viden, være med til at danne medborgere og i det hele taget givet eleverne en følelse af, at vi er af-hængige af hinanden, hvis samfundet skal fungere. På den led finder jeg lærer-jobbet værdifuldt, og det kan presset på skolen ikke spolere.«

Konflikten påvirkerMidt i Morten Juhl Lauritsens praktik-tid ramte lockouten efterskolerne. Han har noteret sig, at statens indgreb med

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

Morten Juhl Lauritsen springer snart ud som nyuddannet lærer og glæder sig til at pirre elevernes nysgerrighed. Hans lærer-liv er desuden inspireret af den udvikling, han selv tog, da han mødte et åbent miljø på efterskolen, hvor hans egen identitets-dannelse tog nye spring

Lov 409 stadig præger skoledebatten.»Der er ingen tvivl om, at mange læ-

rere stadig har sår efter den proces. Jeg er ærlig talt spændt på, hvad det er for en skole, jeg kommer ud til efter se-minariet, men når det er sagt, har kon-flikten ikke et sekund ændret på min lyst til at blive lærer og virke i skolen. Jeg er spændt på, hvad reformen gør for skolen og eleverne, men det er da et åbent spørgsmål, om man med den fulde tilstedeværelse har taget friheden fra lærerprofessionen til at gøre det, der er bedst for skolen og eleverne. På den anden side er det heller ikke min opfat-telse, at man kan sige, at kvalitet auto-matisk kommer af, at man selv bestem-mer sin arbejdstid. Måske kan de nye arbejdstidsregler være et springbræt til at retænke nogle af de måder, vi driver skole på.«

Morten Juhl Lauritsen er bevidst om, at han som nyuddannet lærer oplever Lov 409 anderledes end de lærere, som stod midt i forandringerne.

»Jeg kommer jo ud til en ny skole og har ikke mistet noget, for jeg kendte ikke lærerlivet før lovindgrebet. For mig at se kan det være lige så flot, at skolen er et fælles projekt lærerne i mellem, frem for at det er et individuelt projekt, hvor den enkelte planlægger sin arbejdstid.«

Arbejdet med eleverne inspirererHan betegner det som en drøm at kunne være med til at give eleverne mulighed for at danne sig som nysgerrige og so-ciale individer.

»For mig er det også en læreropgave at pirre elevernes nysgerrighed og de må gerne danne sig holdninger, så de tager stilling til verden omkring dem. De skal

ikke mene det samme som mig, men jeg synes, det er fantastisk, hvis man kan give dem en fornemmelse af, at det nyt-ter at involvere sig og have holdninger.«

Men også elevernes personlige dannel-se betyder noget for Morten. Han trækker i høj grad på den udvikling, han selv fik med, da han gik to år på efterskole.

»Jeg gik på en skole sammen med mange skoletrætte elever, men jeg op-levede, at vi fik mulighed for at danne en ny identitet på et meget vigtigt tids-punkt i vores liv. Efterskolen var en helt unik ramme til det, og jeg tænker at min egen erfaring kan inspirere mig i mit læ-rerjob,« siger Morten Juhl Lauritsen.

Selv kom han til efterskolen som en dreng, der ofte blev mobbet og følte sig lidt trist.

»Efterskolen var en mulighed for at se på mig selv, uafhængigt af hvor jeg kom fra, og hvem jeg var derhjemme.«

På efterskolen fik Morten mulighed for at gøre op med det entydige billede af en dreng, der altid blev mobbet, og hvis forældre var blevet skilt.

»Jeg fandt ud af, at jeg var mere end det og fik på den måde mulighed for at

Jeg kom i praktik med en vis selvsikkerhed, men blev ret hurtigt mødt

af virkeligheden, hvor jeg måtte indse, at det

ikke er nok at komme med en god portion

viden, planlægning og motivation.

•


danne mig en ny identitet. Ved siden af det faglige fokus er det rigtig fint, hvis man som lærer kan være med til at sætte nogle mere personlige ting i spil for eleverne, og det glæder jeg mig til at være med til.«

omvej til lærerstudietAllerede da Morten selv gik på eftersko-len overvejede han at blive lærer, og han nåede også at høre om Den frie Lærer-skole gennem forstanderparrets søn, som gik på lærerseminariet i Ollerup. Men selv tog Morten en lille omvej. Ef-ter studentereksamen arbejdede han i to år som pædagogmedhjælper i en bør-nehave og begyndte derefter at studere japanstudier på universitetet.

»Set i bakspejlet var det nok en fejl at søge ind på universitetet. Jeg gik der 3-4 måneder, men følte slet ikke, jeg kunne finde mig til rette i et studiemiljø, hvor der var alt for lidt menneskelig nysger-righed og nærvær. For mig var det en meget unaturlig måde at lære på. Der-for søgte jeg ind på Den frie Lærerskole, som rummer et helt anderledes studie-miljø. Faktisk følte jeg på en måde, at det var lidt som at komme tilbage til ef-terskolen, fordi mange af de studerende bor på skolen. At gå på Den frie Lærer-skole er lidt som en rejse,« siger Morten Juhl Lauritsen.

Citus Software ApS • Højvangen 6 • 4690 Haslev • 40 14 57 68 • [email protected]

Citus KontoManagerLet og hurtig administration af elevbank.

• Mail til elev/forældre ved alle økonomiske transaktioner.• Lynhurtigt tablet program til peek udbetalings situationer.• Web sider til elev administration, mail opsætning, mv.• Weekend bus tilmeldinger.• Slut med forældre der ringer for at høre om saldo.• Spar masser af timer i forhold til papir-, excel- eller

andre manuelle systemer.

• Se demo på www.cituskontomanager.dk/demoskole.aspx

• Kontakt os for en uforpligtende demo ude hos jer.

EfterskoleBladet-Reklame 2.indd 16-03-2015, 07:111

Praksischok midt i uddannelsenAt valget faldt på Den frie Lærerskole hænger sammen med skolens kostsko-lemiljø og mange undervisningstimer.

»Jeg kunne ikke se mig selv på et lærerseminarium, hvor der er mange selvstudier og timer uden lærere. Så jeg overvejede faktisk slet ikke andre læreruddannelser,« siger Morten Juhl Lauritsen.

Desuden er der et års praktik på læ-rerskolen som en del af uddannelsen, hvilket betyder, at praksis og teori bin-des godt sammen. For Morten Juhl Lauritsen kom praksischokket således allerede på 3. studieår, hvor han var års-vikar på Flakkebjerg Efterskole.

»Det er supersvært at gå fra lærersko-len og ud for at stå for undervisningen selv. Jeg kom med en vis selvsikkerhed,

men blev ret hurtigt mødt af virkelig-heden, hvor jeg måtte indse, at det ikke er nok at komme med en god portion vi-den, planlægning og motivation. På en efterskole sidder der 24 elever i klassen, som alle kommer fra forskellige skoler og med forskelligt niveau. Det udfordrer efterskolelæreren, som skal få det til at fungere for alle,« siger Morten Juhl Lau-ritsen.

Brug for mere skoledebatSom nyuddannede lærere går de stude-rende ud til deres første job med idealer om skolen. Det gælder også for Morten Juhl Lauritsen.

»Vi har godt nok fået en ny skolere-form, men jeg synes, vi trænger til en grundlæggende debat om, hvordan vi driver skole. For mig at se er de mange ændringer i skolen kun lappeløsninger. Der indføres sprog tidligere og flere fag, hvilket giver fagtrængsel. Men måske er det en gammeldags måde at tænke skole på, for hvorfor er det egentlig nødven-digt at bygge skolen op i stringente fag, når verden er mere kompleks. Måske skulle man rydde bordet og i stedet etab-lere nogle større og bredere fagområder. Som det er i dag, kan det virke lidt som om, det er fagene, der afgør, hvad der er vigtigt at lære i skolen,« lyder det tanke-vækkende fra en nyuddannet lærer. •

Et lærerliv der giver mening, er et lærerliv,

hvor man både selv får et rigere liv, og hvor man

kan mærke, at ens indsats faktisk flytter noget hos

eleverne.

NyuddannetLærerLIV


Tlf: 4358 4575

Vi hjælper jer i skyen!

Vi tager os af IT Så kan I lave skole...

FrikvarterLøst og fast

Børns kriminelle fremtid bestemmes som syvårigMors problemer med alkohol, forældres uddannelsesniveau og at være dreng. Det øger risikoen for, at børn begår krimina-litet som unge. Allerede i syvårsalderen kan man få øje på de børn, der har en forhøjet risiko for at begå kriminalitet som 15-årige. Det viser en ny undersøgelse fra SFI, som Det Krimi-nalpræventive Råd (DKR) har finansieret.

Undersøgelsen er baseret på SFI’s forløbsundersøgelse År-gang 95, der har fulgt børnene, siden de blev født. Den identi-ficerer en gruppe af børn, der tidligt har været eksponeret for alvorlige risici. De fleste af de børn begår ikke kriminalitet på trods af deres udsathed. Undersøgelsen viser overordnet, at det er svært at forudse, hvilke børn der bliver kriminelle, men peger på en række faktorer, der øger og mindsker risikoen.

Og det interessante er, at de første faresignaler allerede kan opfanges, før børn fylder syv år. Her er det særligt vilkår i familien, der har en betydning. Hvis man som syvårig for eksempel har en mor med et alkoholproblem, er der ti gange større sandsynlighed for, at man begår kriminalitet i 15-årsal-deren sammenlignet med børn, hvis mødre ikke har alkohol-problemer.

»Det er helt unikke data, der giver brugbar viden i dansk sammenhæng om, hvad der påvirker unge til at begå krimina-litet. Det lægger op til, at indsatser rundt omkring bliver løbet igennem og målrettet,« siger formand for DKR, Linda Nielsen.

Naturens Dag 2015Naturens Dag er Danmarks Natur-fredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at få danskerne ud i naturen og opleve, hvad den kan byde på. En Gal-lup-undersøgelse viser, at danske børn kun er halvt så meget ude som deres for-ældre og bedsteforældre var som børn.

I 2014 deltog mere end 50.000 dan-skere på 264 arrangementer over hele landet og mere en 130.000 børn var ude med deres dagpleje, vuggestue, børne-have, SFO eller skole i ugen op til Natu-rens Dag.Læs mere på www.naturensdag.dk

Tvindlov bremser skoler på småøer

På Fejø risikerer 12-14 børn at stå uden skole fra august, når Lolland Kommune lukker øens folkeskole. Privatskole vil gerne overtage med en filial på øen, men det sætter den omstridte Tvindlov fra 1996 en stopper for. Nu vil undervis-ningsministeren se på en løsning - som dog samtidig ikke må anspore kom-munerne til at lukke flere offentlige skoler. kilde: altinget.dk

§

Det er et mirakel, at menneskets nysgerrighed kan overleve

undervisningssystemet.Albert Einstein

Fjernsynsdebatter er roden til alt

dumt.Flemming Jensen


Nutidens unge kaldes for ”digitalt ind-fødte”, men undersøgelser viser, at deres evner til at forstå og analysere nettes oplysninger er overfladiske, og at unge i dag mangler digital dannelse.

Den nye bog ”Sociale medier, sociale dilemmaer” er henvendt til børn og unge og kan bruges i blandt andet samfunds-fags- og danskundervisningen. Bogen sætter fokus på de unges kundskaber på nettet og deres digitale dannelse.

»Mange unge ved ikke, at de skal for-holde sig kildekritisk, når de finder op-lysninger på nettet,« siger Jacob Brøn-dum Pedersen, en af bogens forfattere.

Bogen fortæller i korte og letlæste ka-pitler, hvad der er op og ned på web 2.0, Wikipedia og sociale medier som Face-book, og hvad vi skal være opmærksom-me på, når vi kommunikerer og færdes på nettet.

Har du 1000 spørgsmål til, hvordan den fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi skal gribes an? Så er der hjælp at hente på NTSnet.

Masser af spørgsmål melder sig hos na-turfagslærerne, der ser i øjnene, at det er dem, der skal føre den nye prøve ud i livet - måske allerede til næste sommer. Den fælles prøve bliver nemlig en frivillig mu-lighed i kommende skoleår (2015/16) og indføres derefter i 2016/17 som gældende prøveform. Så er det slut med fysik/kemi-prøven, som vi kender den.

28,9 procent af eleverne i 8. klasse er ikke uddannelsespa-rate. Sådan lyder foreløbige tal fra to tredjedele af landets UU-centre. Det betyder, at næsten en halv gang flere unge end forudsat får brug for individuel vejledning. – kilde: folkeskolen

Få overblik over den ny fælles prøve

NTS-centeret har ud fra ministeriets materiale om den fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi lavet en over-sigtsside, hvor du som lærer løbende kan danne dig et overblik. Du kan se, hvad der træder i kraft hvornår, og du kan holde dig opdateret om prøven.

Siden vil løbende blive opdateret med nyt om den fælles prøve, så snart der kommer nyt fra Undervisningsministe-riet.

Læs mere på ntsnet.dk

Digital dum eller digital dannet?Forældre mangler viden om at stoppe mobning

Hver tredje forælder oplever i mindre grad eller slet ikke, at forældregruppen samarbejder om at komme mobning til livs, viser ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Børns Vilkår og TrygFon-den blandt et repræsentativt udsnit af forældre i Danmark. Undersøgelsen viser, at 35% af alle forældre ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ oplever et samar-bejde i forældregruppen i form af dialog, mobbeoplæg og sociale aktiviteter, som skal forhindre mobning. Samtidig ople-ver 63% af forældrene, at de ’i høj’ eller ’nogen grad’ har brug for mere viden om, hvordan de kan være med til at forhin-dre mobning.

I marts og april 2015 udruller Børns Vilkår og TrygFonden derfor kampag-nen #DeVoksnesAnsvar, der igennem oplysning og råd sætter fokus på, hvor-dan forældre kan være med til at stoppe mobning.

Kampagnen kører med filmspot i biografer, på de sociale medier, s-tog og busser over hele landet fra den 21. marts og tre uger frem.


Tekst: Mathilde Albæk Aarup, lærerstuderende Aalborg Læreruddannelse

Jeg har netop afsluttet seks ugers praktik på Hørby Ef-terskole og skal nu i gang med at skrive professionsprojekt omkring centrale problemstillinger i min praktik. Inden jeg overhovedet er gået i gang med opgaveskrivningen ram-mes jeg af kvalme, tanker der farer omkring og ikke kan rodfæste sig og tusindvis af overspringshandlinger, der blot gør situationen omkring opgaven endnu værre. Jeg er ramt af frygt og angst.

Frygten for ikke at have nogen anelse om, hvad opgaven skal omhandle og angsten for ikke at kunne slå til - ikke at være god nok. I virkeligheden er disse følelser fuldstændig overflødige, da jeg er en af de piger, man så populært kalder ”12-talspiger-ne”. Jeg får altid 12, men arbejder også i døgndrift enten på at læse lektier, tage notater og skrive opgaver, eller på at frygte at jeg ikke er god nok. I virkeligheden er jeg faktisk ligeglad med 12-tallerne, da det jeg faktisk søger er anerkendelse af et andet format end en karakter kan give mig. Det jeg søger fås dog ikke længere i det uddannelsessystem, som det danske samfund har begivet sig ind i.

Paradoksalt tager min opgave netop form af hele denne pro-blematik, fordi jeg oplever et samfund og et skolevæsen ude af trit med dets oprindelige tanker, ideer og idealer. Samfundet og skolen er præget af konkurrencementalitet, hvilket har re-duceret eleverne til karakter-producerede, ydrestyrede unge mennesker, der hele tiden stræber efter at gøre det bedre end sidste gang - uden overhovedet at vide, hvad det egentlig præ-cist er, vi stræber imod. I min optik er der nemlig ikke plads til dannelsen i en skole, hvor uddannelse er prioritering nummer et, og hvor der ikke er tid og ressourcer til mere omfattende læring, som dannelsen nu engang er. Denne læring kan jo hel-ler ikke hverken måles med en national test eller PISA, og der-for er den jo ikke vigtig?!

Jeg har i min praktik været heldig at komme ud på en efter-skole og opleve lærerlivet som efterskolelærer. Jeg har oven i købet været så heldig at komme på en efterskole, hvor jeg følte mig som en del af det øvrige lærerteam, og hvor jeg selv hurtigt fandt min personlige rolle som efterskolelærer. Derudover har jeg været heldig at møde professor Per Schultz Jørgensen ved flere lejligheder, da Hørby Efterskole på nuværende tidspunkt er i gang med et projekt sammen med Per Schultz Jørgensen. Dette projekt dykker direkte ned i hele substansen af denne problematik - nemlig det at karakterdanne de unge menne-sker, så de bliver robuste til at klare sig i et samfund, der både er traditions- og normløst og foregår på en konkurrencearena. Her har efterskolerne en unik mulighed, da de, som en altover-skyggende del af de unges hverdag, er med til at præge hele det unge menneske, og netop også finder udviklingen af det hele menneske central (i modsætning til de lidt snævre faglige mål man ellers finder i dele af folkeskolen).

Måske er jeg naiv, en drømmer og en ideologisk jubel-idiot, men jeg vil håbe at der er flere som jeg

Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015

Har vi en skole for folket eft er folkeskolere-formen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører uddannelsestænkningen os hen? Siden 1990’ernes PISA-chok har den danske folke-skole været udsat for et massivt politisk pres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for en kompetence- og outputstyret skole. Mød og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Schmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbak-Jensen, Alexander von Oettingen og Niels Buur Hansen m.fl .

Pædagogik og etikHvor fører folkeskolereformen os hen?

www.rhskole.dk · [email protected]· Tlf.: 7484 2284

Et fortællekursus

Pris 4.500 kr.

5. - 11. juli 2015

Det er en særlig litterær genre at skrive manuskript til et teaterstykke. Man skriver stemmer til scenen. Om du er professionel forfatter eller skribent, teaterlærer eller et menneske, som blot har lyst til at udtrykke sig kreativt med teatermanuskripter, er dette kursus for dig. Kurset består af kreativitets- og skrive-øvelser med bl.a. manuskriptforfatter Peter Hugge samt foredrag af dramatiker Line Knutzon m.fl .

ManuskriptskrivningScener fra livet – livet på scenen


Det er en særlig litterær genre at skrive manuskript til et teater-stykke. Man skriver stemmer til scenen. Om du er professionel forfatter eller skribent, teaterlærer eller et menneske, som blot har lyst til at udtrykke sig kreativt med teatermanuskripter, er dette kursus for dig.Kurset består af kreativitets- og skriveøvelser med bl.a. manuskriptforfatter Peter Hugge samt foredrag af dramatiker Line Knutzon m.fl .

Pris 4.500 kr.


ManuskriptskrivningScener fra livet – livet på scenen

5. - 11. juli 2015

StuderendeLærerLIV


Jeg bliver bange for mig selv og udviklingen i samfundet, når jeg selv rammes af præsentationsangst og præstationsangst. Angsten for ikke at kunne præsentere mig selv godt nok i det øvrige samfund og dermed opnå anerkendelse, og angsten for ikke at kunne præstere i forhold til den præsentation, jeg gerne vil give. Her sidder jeg, som kommende lærer, og er bange for ikke at kunne præstere og præsentere. Jeg, som er modstander af hele denne konkurrencekultur, der kun sætter fokus på snævre faglige mål og reducerer elever (og også stu-derende) til stressramte og angstfyldte produktproducenter. Jeg, som netop i min praktik, har belært eleverne om, at der er mange andre vigtige ting end at få gode karakterer. At ka-rakterer blot er tal, og at det væsentligste er at kunne forklare processen bag f.eks. en matematisk udregning frem for at fin-de facit. Jeg, som netop også belærte mine elever om at det var vigtigt at lave opgaver og skolearbejde for ens egen skyld, og at det ikke var for lærerens skyld, at man gjorde det. Jeg, der for-

Jeg modarbejder alle de idealer og værdier,

jeg selv har for eleverne og for skolen, når jeg

ikke skriver opgaven af interesse og lyst, men i

stedet følger nogle mål, der ikke er mine egne, og

som jeg i virkeligheden ikke synes er vigtige for at udvikle mine kompetencer

som kommende lærer.

Mathilde Albæk Aarup, lærerstuderende

søgte at vende elevernes ord, når de spurgte ”Synes du ikke jeg er god?” til ordene ”Hvordan synes du selv det er gået? Er du selv tilfreds?”. Jeg sidder nu her og modarbejder alle de idea-ler og værdier, jeg selv har for eleverne og for skolen, når jeg mærker angsten og frygten for den intetsigende opgave, fordi jeg ikke skriver opgaven af interesse og lyst, men skriver en opgave, der indeholder alt det, jeg tror læreren gerne vil høre. Jeg følger altså nogle mål, der ikke er mine egne, og som jeg i virkeligheden ikke synes er vigtige for at udvikle mine kompe-tencer som kommende lærer.

Jeg skal som kommende lærer kæmpe for mine elever og kæmpe for en nytænkning af skolen. Ja, måske er det i virke-ligheden ikke en nytænkning, men måske blot nogle ideer, der trækker på nogle af de gamle værdier, som skolen i virkelighe-den blev grundlagt på. Jeg skal kæmpe for en skole, hvor der trods besparelser, timetal, forberedelsestid og andre begre-ber, der er med til at institutionalisere vores skole, er plads til at udvikle det hele menneske og ”lære for livet”.

Måske er jeg naiv, en drømmer, over-dedikeret og en ideolo-gisk jubel-idiot, men jeg vil håbe, at der er flere som jeg. Jeg vil håbe, at der er flere, der tør have højere tanker for vores skole, og tør åbne øjnene og debatten for, at den skole, vi har nu, er nødt til at forandre sig, hvis vi stadig vil have en skole, som vi med god samvittighed kan sende vores børn hen i hver dag. •

Jeg vil kæmpe for en nytænkning af skolen skriver Mathilde Albæk Aarup.


Det skal du tænke på som ansøgerVi har spurgt en række forstandere, hvad de lægger vægt på, når de søger nye lærere

?

Det fagfaglige skal selvfølgelig være i orden, altså skal ansøgerne have de nødvendige kom-petencer, og kunne varetage de undervisnings-opgaver, vi tilbyder. Men vi lægger også stor vægt på, at nye lærere passer ind i forhold til vores personalegruppe. Er gode til at samar-bejde og udviser engagement og nysgerrighed. Vi forventer, at ansøgere kontakter os og er me-get præcise på, hvorfor de lige vil være lærere på vores efterskole. En meget målrettet ansøg-ning er altså vigtig. Og hvis ikke man har haft tid til at besøge skolen på vores åbenthus, så for-venter vi, at ansøgerne på anden vis kontakter os og viser interesseEn læreruddannelse er ikke nødvendigvis et

must. En med en kandidat baggrund kunne være lige så interessant, hvis vedkommende har det, vi mangler. Men vi ser meget gerne, at ansøgere kan byde ind på en række ting, som ligger ud over det fagfaglige. Vi går efter menne-sker med brede erfaringer og mennesker, som kan se sig selv ind i hele efterskolens hverdag.Jeg kræver, at ansøgerne angiver referencer. Anbefalinger er ikke altid nok for mig, jeg vil gerne tale med andre mennesker, blandt andet fordi samarbejdskvalifikationerne er så vigtige. Det er desuden afgørende for mig, at ansøger-ne kan overbevise mig om, at de ikke bare ser arbejdet som et job, men at efterskolen er no-get, de brænder for.

Vi lægger vægt på ansøgerens alsidighed, så vedkommende kan bruges flere forskellige ste-der. Vi oplever ofte, at vi kan bygge videre på de ansattes kvalifikationer, så de senere kommer til at lave også andet end det, de blev ansat til i første omgang.For os er det vigtigt, at fagligheden er til stede. Den behøves ikke nødvendigvis at stamme fra en læreruddannelse. Vi ansætter genre folk med en anden baggrund, hvis deres fag-lige kvalifikationer er til stede. Afgørende er det imidlertid, at vi kan mærke, at de ved, hvad det

betyder at stå overfor de unge mennesker, og det kan for eksempel hænge sammen med tid-ligere erfaringer. Vi ansætter lærere med forskellig alder og også nogle, der kommer direkte fra lærerseminariet, men helt nyuddannede kommer oftest til os i vi-kariater og bliver så eventuelt senere fastansat.I ansøgningen lægger vi vægt på, at vi kan mærke, hvad det er for en person, der søger, at vedkommende kan se sig selv som en del af efterskolehverdagen og passer ind i vores vær-digrundlag.

Jytte AggeboeForstander, Ølgod Efterskole

Kim ThynebjergForstander, Haarby Efterskole

Rundt om: KvalifikationerEfterskoleLIV


Det er vigtigt, at en nyansat lærer passer ind i vores måde at lave skole på. Vi har behov for lærere, der kan dække både de boglige fag og linjefagene, og som er indstillet på at være en del af hele efterskolehverdagen. Jeg kigger ef-ter folk, der er motiverede, og som brænder for at være sammen med de unge. Samtidigt er det vigtigt, at de har stærke samarbejdsmæs-sige kvalifikationer.Det er vigtigt, at de nye lærere har de faglige kvalifikationer i orden, men det er ikke afgø-rende, om de kommer fra det ene eller andet seminarium. Vi ansætter også lærere, som ikke har en læreruddannelse, men på anden vis har skaffet sig kvalifikationerne til det, de skal un-dervise i. Vi er optagede af at skabe en vis aldersmæs-

sig spredning i medarbejdergruppen. Derfor ansætter vi både erfarne og nyuddannede. Det afgørende er, om vi synes, de passer ind på sko-len.I ansøgningerne kigger jeg på eventuelle anbe-falinger, så jeg vil gerne opfordre ansøgere til at medsende al den dokumentation, de kan frem-skaffe både fra andre jobs, udlandsrejser, og hvad de ellers har foretaget sig, som kan være med til at klæde dem på til jobbet som efter-skolelærer. Til gengæld er jeg ikke meget for, at ansøgerne kommer på besøg. Det er simpelthen for tids-krævende, og dem, der bliver kaldt til samtale, skal nok få mulighed for at se skolen.Jeg forventer heller ikke at ansøgerne ringer til mig, en motiverende ansøgning er fint.

Lars BrudvigForstander, Kerteminde Efterskole

Vi er en specialefterskole, og det er vigtigt, at ansøgere til stillinger hos os har gjort sig klart, hvad det betyder. Vi er meget opmærksomme på, at ansøgerne har en indre stabil kerne, fordi vi har nogle helt særlige udfordringer i mødet med de unge mennesker. Det handler om en anerkendende tilgang. At man kan tackle alle si-tuationer anerkendende. At man dybt inde i sig selv tror på, at alle gør det bedste, de kan, og at man tackler situationer derefter. At man ikke la-der egne følelser og frustrationer spille ind i den sammenhæng.Men først og fremmest handler det om, at ansø-gerne har tænkt igennem, hvad det vil sige at ar-bejde på en efterskole. At de er parate til at indgå i både undervisnings- og samværsrummet. At de synes, det er vigtigt at påtage sig alle de opgaver,

der ligger i arbejdet på en efterskole.Vi går efter at ansætte folk med en læreruddan-nelse. Vi har brug for flere typer lærere, så det er ikke afgørende, om man kommer fra Den Frie Lærerskole eller et seminarium. Vi kunne også godt finde på at ansætte nogle meget dygtige idrætsfolk uden læreruddannelsen. Men aldrig nogen, som ikke har de nødvendige pædago-giske kvaliteter. De nyuddannede behøver ikke at have beskæftiget sig med specialpædagogik på seminariet. Hvis de er dygtige pædagoger er vi sikre på, at de også kan blive dygtige special-lærere, og at vi kan lære dem det, der skal til. Det afgørende er den anerkendende tilgang og den indre robusthed, og at ansøgerne har re-flekteret over, hvordan de kan indgå i arbejdet med vores særlige elevgruppe.

Thomas BuchForstander, Idrætsefterskolen Ulbølle


MANGLER I UNDERVISNINGSLOKALER?FOCUS Moduler A/S tilbyder et stort udvalg

af nye og brugte pavilloner, der overholder de nyeste krav.. . .

FOCUSMODULER A

/S

Tlf. 87 10 90 99 www.focusmoduler.dk

FOCUSMODULER A

/S

Tlf. 87 10 90 99 www.focusmoduler.dk

FOCUS Moduler A/Stilbyder nyt modulbyggeri i flot design til salg eller leje.

Til sommer hjemkommer 1000 m² pavillonløsning fra gymnasium – højisoleret og med ventilationsanlæg – udlejes gerne i mindre leverancer til priser fra

kr. 69,00 pr. m²

pr. mdr. + moms og transport

Kontakt os for uforpligtende tilbud

VIL DU OGSÅ VÆRE MENTOR FOR ET ANBRAGT BARN?Sanne er en aktiv kvinde, der ved siden af sit job som lektor på University College Syd både løber, dyrker yoga og hækler. Men hun er også mentor for en 12-årig pige, der bor hos en plejefamilie. Sanne kommer en gang om ugen og hjælper med lektierne.

”Der er så mange gode ting ved at være mentor. Det bedste er at være med til at give mit mentor-barn bedre kort på hånden. Jeg håber, at hun får så meget ud af mentorordningen, at hun kan blive det, hun gerne vil. At hun kan opfylde sine mål”.

Læs mere om, hvordan du kan blive mentor på www.laerforlivet.dk eller ring til Lær for Livet på 61 15 64 44.

Der er brug for dig.

Annoncer


Da jeg fik hæftet om Efterskole-foreningens årsmøde 2015 ind ad døren bladrede jeg lidt og så gik det op for mig, at der var et billede-tema i hæftet. Spændende. 15 unge portrætteret i deres daglige efter-skoleomgivelser og med en ledsa-gende tekst, hvor de fortæller om alt det gode, et efterskoleophold har gjort for dem. Fair nok, men måske ikke vildt overraskende. En sympatisk ide.

15 unge, hvoraf de 10 vil på gymnasiet, tre har ikke bestemt sig, en vil noget med musik. Og så er der minsandten også en enkelt som vil i gang med en erhvervsuddannelse på HG. Prøv lige at tjekke billederne igennem en gang til, Annemet-te, Stine, David...

Hvor er Hassan og Fatmata, og smedene og so-suhjælperne, og...

Der mangler noget, når nu vi vil være 'hele Danmarks efterskole'. Og, når nu den skriftlige

beretning udtrykkeligt taler om 'efterskolens sociale ansvar'.

Man kan selvfølgelig sige, at billedserien afspejler de faktiske lovgivningsmæssige forhold; ef-terskoleophold er for middelklas-se-plus-børn. Og det vil vi gerne lige understrege med en billedse-rie.

Det er næppe pointen, og er det nu ikke lige lovlig politisk korrekt at kræve, at vores værdier og rummelighed også afspejles i en billedserie i omtalte hæfte? Jo.

Men det have været sjovt og udfordrende med 15 mønsterbrydere i alle farver, der kunne vise efterskolens spændvidde og forskellighed. Lidt foder til forundringen.

Der er ærlig talt ikke meget inklusion i den bil-ledserie.

Det mest fremmedartede i dette hæfte er, at fotos er taget af Irfaan Khan.

Hele Danmarks efterskole - ja, men hvor er Muhammed og Nafisa?Ib Jensen

bestyrelsesformand, Efterskolen Ådalen

Sjovt og udfordrende

med 15 mønsterbrydere

i alle farver.

Debat

Foto

: Irf

aan

Kha

n


Andreas Vind er netop valgt ind i Efterskoleforeningens bestyrelse, og trods sine kun 29 år har han en lang hi-storie med efterskoleformen. Som elev har han været på både Vesterlund - og Bjergsnæs Efterskole, og han har i seks år været formand for elevforeningen på sidstnævnte. Da kampen om 10. klasse var på sit højeste, tog han som formand for elevforeningen på Bjergsnæs Efter-skole initiativ til at samle andre elev-foreninger til fælles kamp for at bevare 10. klasse.

»Jeg har ikke en forestilling om, at det var os i elevforeningerne, der ale-ne reddede 10. klasse, men jeg synes afgjort, at vi var en brik i den fælles kamp,« siger han og fortæller, at kam-pen for ham også kom til at fungere som en form for politisk skoling.

»Jeg lærte rigtig meget om organisa-tioner, og om hvordan man kæmper po-litiske kampe,« siger han og fortæller, at han er vokset op i en politisk aktiv landmandsfamilie og altid har blandet sig og engageret sig, de steder han har været.

En forening for alleOg nu er det Efterskoleforeningens be-styrelse, der kan drage nytte af Andre-as Vinds politiske engagement.

»Jeg kan tilbyde min flid, min politi-ske indsigt og en rummelig og kompro-

Nyvalgt bestyrelses-medlem, Andreas Vind, går ydmygt til arbejdet i foreningen. Han synes, efterskolen både skal være en skoleform for hele Danmark og en forening for hele skolen. Forenin-gen skal være rummelig, men også sætte en retning

Mennesker i EfterskolenPortræt

missøgende tilgang til arbejdet,« siger han og fortæller, at det for ham er vigtigt at holde fast i, at skolerne er forskellige, men at der skal være plads til alle i for-eningen.

»Men foreningen skal også sætte en retning, og det synes jeg faktisk, at den gør, og jeg er ikke bange for, at linjen bli-ver udvandet, selv om vi giver friheden til at være forskellige,« siger han og pe-ger på, at foreningen i højere grad end nu skal være en forening for alle med tilknytning til efterskolerne.

»Det er oftest ledere og lærere, der kommer til orde, men jeg er sikker på, at teknisk personale og folk fra baglandet kan byde ind med meget mere, end de gør. Vi skal både være en skoleform for hele Danmark og en forening for hele skolen,« siger Andreas Vind, som er læ-rer på Flemming Efterskole

Grundvigs ånd»I hele min seminarietid vidste jeg, at jeg ville være efterskolelærer,« siger

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

Foreningen skal være rummelig

Men vi skal tage kampen med dem, der er udenfor og kæmper imod os. Ikke

med os selv.

Foto

: Pet

er K

lode


Andreas Vind, der er begejstret for 24/7 konceptet og de muligheder, det giver for at arbejde med de unges dannelse. Han er vokset op med Grundtvigs ånd og kendte allerede som ung det meste af højskolesangbogen. Aktuelt står han for fællessangen på Flemming Efterskole.

»Jeg kan godt lide det at være fælles om at synge, at sætte sangene ind i en sammenhæng og hæfte historiefortæl-ling på dem. Det styrker dannelsespro-cessen,« siger han og fortæller, at han før seminariet selv var på et halvt års dannelsesrejse i blandt andet Austra-lien og New Zealand og studerede et en-kelt år på journalisthøjskolen.

Skarp kommunikation er vigtig»Jeg er stærkt optaget af formidling, har hidtil siddet i foreningens bladudvalg og synes, at god kommunikation er meget vigtigt for os,« siger Andreas Vind, der håber at blive en del af foreningens kom-munikationsenhed.

»Vi skal hele tiden tænke nyt omkring kommunikationen og være skarpe på at fortælle de gode historier. I den for-bindelse har foreningen et ansvar for at klæde alle skoler på til at løse opgaven,« siger han og synes, at efterskolerne bør inspirere hinanden.

Friheden skal udnyttes»Vi bør udnytte vores frihed til at eks-

perimentere og lave skole på nye måder. Derfor er det rigtig godt, at foreningen har sat 9. klasse projektet i søen. Vi har måske været lidt bagstræberiske der, og alt for mange steder ligner eftersko-lernes 9. klasse til forveksling folkesko-len,« siger Andreas Vind, der gerne ser, at tværfagligheden og det projektorga-niserede kommer til at fylde mere i 9. klasse.

»Vi skal sikre en høj faglighed og både danne og uddanne de unge, men der er masser af rum og muligheder for at ny-tænke også 9. klasse,« siger han og tilfø-jer, at han desværre også tror, at kampen om 10. klasse fortsat skal kæmpes.

Kæmpe de rigtige kampe»Selv om der aktuelt er politisk opbak-

ning til at bevare 10. klasse, er der stadig stærke kræfter, der gerne vil have den afskaffet. Derfor skal vi fortsat kæmpe, og det er essentielt, at vi vinder,« siger Andreas Vind, der også i den sammen-hæng sætter pris på, at der er en fri og åben debat i foreningen.

»Men vi skal tage kampen med dem, der er udenfor og kæmper imod os. Ikke med os selv,« siger han og synes, der i forhold til skoletyper og skolestørrelse har været en tendens til, at kampen også er foregået på de indre linjer.

»Vi skal være rummelige i foreningen, men vi skal kæmpe de rigtige kampe,« siger han og fortæller, at han har tænkt sig at gå ydmygt til arbejdet som besty-relsesmedlem og vil arbejde kompro-missøgende.

Nulstiller hjernen»Jeg har nogle klare holdninger til vo-res skoleform, men jeg vil altid søge et kompromis med dem, jeg er uenig med,« siger han og fortæller, at han i sin fritid slapper af med at cykle skovende tynde på sin mountainbike.

»Når man sådan ruller ud på cyklen, så nulstiller man lige hjernen og giver plads til nye tanker og ny energi, det er fantastisk,« siger Andreas Vind og ser frem til sammen med sin kone at flytte i et nyt hus i Gl. Ry, hvor skoven ligger lige uden for døren. •

Jeg kan godt lide det at være fælles

om at synge, at sætte sangene ind i en sammenhæng og

hæfte historiefortælling på dem.

Det styrker dannelsesprocessen.


Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne

til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

BLIV KLOGERE PÅ VERDEN

Lær en anden kultur indgående at kende og få et ekstra familiemedlem.

Du kan blive værtsfamilie i en kort eller længere periode - men uanset hvad varer oplevelsen hele livet!

Udvekslingsstudenterne er mellem 15-18 år og kommer til Danmark fra august 2015.

WWW.AFS.DK

Annoncer


DPU udbyder forskningsbaserede masteruddannelser inden for uddannelse, pædagogik og ledelse i København og Aarhus.

Find din uddannelse på edu.au.dk/master

MASTERUDDANNELSEN ISPECIALPÆDAGOGIK

MØD VIRKELIGHEDEN MED VIDENSom professionel inden for specialpædagogik har du brug for at navigere mellem politiske mål om inklusion, samfundets forventninger og de konkrete udfordringer, du møder i dit fag.

En masteruddannelse i specialpædagogik på DPU giver dig indsigt, perspektiv og den nødvendige viden, så du får kompetencer til at analysere og udvikle specialpædagogisk praksis.

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

AARHUS UNIVERSITET AU

Hold hovedet koldtFå friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid

● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler

● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget

● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre

● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug

● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!)

● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for

brugerne

Interesseret i flere oplysninger:Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler

Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 MorudTlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33www.vpconsult.dk · [email protected]


Hvorfor taler vi ikke om…Debat

Carl Holst (V) sætter her oprettelsen af de første sønderjyske ef-terskoler ind i en nuti-dig kontekst, og min-der om at kampen for bevarelse af 10. klasse langt fra er slut.

Vi har hørt det igen og igen - ikke mindst i år - at 1864 var et skelsættende år for befolknin-gen i Sønderjylland. Men kun alt for sjældent har vi haft fokus på året 1874. Og hvorfor er det så et vigtigt år?

1874 blev året, hvor Skolehjem-met Skibelund blev oprettet. Og dermed blev grundstenen til de såkaldte Kongeå-skoler lagt.

1864 blev på mange måder skelsættende for hele Sønderjyl-lands historie. For krigen æn-drede landkortet, så landegræn-sen nu var ved Kongeåen. Årene efter 1864 var rigtig hårde år, måske især for de danskere, der boede i området syd for Konge-åen.

Med tabet af Sønderjylland efter krigen i 1864 blev den dan-ske kultur og det danske sprog undertrykt i Nordslesvig. De dansksindede kredse arbejdede imod denne fortyskning af sko-levæsenet.

Den første indsamling af un-derskrifter på en protestskri-

velse mod indførelsen af tys-kundervisning i 1871 var blevet iværksat af beboere i Brænd-strup syd for Rødding. Årsagen var, at Bismarck efter at have udmanøvreret Frankrig i 1871 lavede fortyskningstiltag i rigets randområder.

Derfor blev der i 1871 indført forbud mod rigsdanske præster, begrænsninger af dansk som undervisningssprog. Samt fra 1870 lejlighedsvise fængslinger

af kendte danske sønderjyder. A.D. Kloppenborg var et eksem-pel på dette. Hvilket var årsagen til at han netop i 1870 lod huset – Friheden – bygge.

Nogen har ment, at det gjorde han for, at hans børn kunne blive født på dansk jord, men den holder ikke, og hans kone nærmede sig 70 år, da Friheden blev bygget.

140 år for en god sagTryk avler modtryk siger et gam-melt ordsprog. Det blev begyn-delsen på, at vi i år kan markere, at Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole fylder 140 år.

Skibelund Skolehjem blev et forbillede for flere af datidens skoler. Og skolen dannede for-trop for de første grænselands-efterskoler, der så dagens lys i begyndelsen af 1890'erne.

Men det var alt sammen den-gang. Men har det nogen rele-vans i forhold til i dag?

Har den kostskoleundervis-ningsform - som man første gang oplevede med oprettelsen af Rødding Højskole i november 1844, og som er blevet praktise-ret også da Skolehjemmet blev til efterskole - nogen relevans i dag.

Altså – udfylder det noget be-hov?

Helt ærligt, kan man ikke i det moderne samfund få oplevelser og fællesskab på anden måde end lige gennem et efterskoleophold. Jo, det kan man. Men jeg tror samtidigt, at det er meget vigtigt at holde sig for øje, at et eftersko-leophold er mere end oplevelser og fællesskab.

Det, der gør et efterskoleop-hold - ikke mindst i 10. klasse - til noget unikt, er kombinationen af det sociale og det faglige. Et ef-terskoleophold betyder faglig og personlig udvikling.

10. klasse er nødvendig for samfundet

Carl Holst Formand for Region

Syddanmark og folketingskandidat

for Venstre

Vi må og skal bevare de

unges ret til at vælge 10.

klasse.Carl Holst (V)


10. klasse kvalificererUndervisningen i 10. klasse opkvalifice-rer de unge og styrker deres almene vi-den. De bliver godt rustet til at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller et job.

Samtidig er et efterskoleophold mø-det med nye værdier og holdninger.

Det er konfrontationer og udfordrin-ger, som modner og styrker selvstæn-digheden. Den unge mand eller kvinde får nogle brugbare redskaber til at håndtere voksentilværelsen.

På efterskolen mødes unge menne-sker med vidt forskellige baggrunde, forudsætninger, interesser, ønsker og mål. Og de mødes ikke bare til en sko-ledag med timer og frikvarterer, men til en sammenhængende hverdag med alle dens facetter. Det er en udfordring, som er med til at sikre en stor mangfoldig-hed.

Efterskolen skaber forståelseVi lever i dag i et samfund, hvor menne-sker ofte færdes i faste miljøer. Er man til fodbold, er det i fodboldklubben, på banen eller på tilskuerpladserne man opholder sig. Går interesserne mere i retning af det musikalske, færdes man i musikkens verden. Er man politiker, færdes man i de politiske miljøer. Denne tilbøjelighed kan være med til at fastlå-se mennesker. Det kan betyde, at vi får sværere ved at forstå hinanden.

På efterskolen kommer man tæt på andre mennesker. Man lærer andre mennesker at kende på godt og ondt. Man lærer at omgås mennesker med vidt forskellige baggrunde. Dermed er efterskolen med til at skabe større for-ståelse mellem mennesker.

En mulighed for alleMen det kræver også, at man økono-misk vil gøre det muligt for alle at sende deres børn på efterskole. Efterskolen medvirker til at sikre respekt for andre holdninger og værdier. Efterskolen yder et vigtigt bidrag til at øge tolerancen i samfundet.

Som forældre kan vi ofte være tilbø-jelige til at styre og påvirke vores børns karrierer. Det gør vi af en god mening, for det er selvfølgelig vigtigt, at vore børn får et godt og sikkert job og helst med en god løn.

Men der er også andre værdier, som har betydning for en god og indholdsrig tilværelse.

Det er værdier som fællesskab og samhørighed, det er evnen til at kunne samarbejde med andre på ligeværdige vilkår og med respekt for samarbejds-partnernes værdier. Det får man en god forståelse for på en god efterskole.

Børn udvikler sig forskelligtBørn og unge udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo. Nogle er klar til at tage springet til gymnasiet, handelssko-len, erhvervsskolen eller arbejdsmarke-det allerede efter 9. klasse.

Andre har brug for en lidt længere "modningsperiode", hvor de kan få prø-vet sig selv af i andre sammenhænge og få styrket deres personlige og faglige kvalifikationer.

Samfundet har selvfølgelig brug for, at unge mennesker uddanner sig og ruster sig til en indsats som erhvervsaktive samfundsborgere med mindst spildtid. Men et for hastigt uddannelses- eller er-hvervsvalg kan nemt gå hen og blive til betydelig spildtid - til skade for den unge selv og for samfundet.

Ikke spild af tidDet er min opfattelse, at 10. klasse på en efterskole kan være med til at give de unge forudsætningerne for at træffe det rigtige valg. Alene af den grund er efter-skoleopholdet bestemt ikke spildtid.

Lad mig til slut citere et elevudsagn fra en undersøgelse, som Efterskolefor-eningen har gennemført:

"Jeg synes, at alle unge skal have chancen for at komme på efterskole i 10. klasse, for det er det bedste, man kan gøre for et ungt menneske".

Det skriver jeg gerne under på.

I de senere år har der været debat om, hvorvidt unge fortsat skal kunne vælge at tage 10. klasse på en efterskole. Mod-standere argumenterer for, at fagligt dygtige unge ikke har brug for 10. klas-se, og at efterskolerne er en luksus, sam-fundet ikke har råd til.

Den holdning deler jeg bestemt ikke.For vi skal holde fast i vores værdier,

og styrke det, vi tror på, og bruge det til at komme videre med i livet.

Derfor må og skal vi bevare de unges ret til at vælge 10. klasse.

For selvom mange efterskoleelever ankommer med høje karakterer fra folkeskolen, kan faglighed ikke stå ale-ne, hvis man skal gennemføre en ung-domsuddannelse. Her er begreber som modenhed, sociale kompetencer og af-klaring i forhold til evner og fremtidsøn-sker mindst lige så vigtige.

Og det er netop nogle af de faktorer, efterskolerne bidrager med.

Debat om 10. klasse kommer igenMin ældste søn startede i 10. klasse på en efterskole i år. Han har valgt ikke at fortsætte direkte i gymnasiet efter 9. klasse. Han har netop valgt det, fordi et efterskoleophold er en god mulighed for at videreudvikle hans faglige og sociale kompetencer.

Værdierne fra de forskellige efter-skoler, giver så meget til de unge men-nesker: energi, fællesskab, vilje og især sammenhold, som er vigtige elementer i det liv, som de er på vej ud i.

Nogen vil så sikkert mene, at debatten om 10. klasser ja eller nej på efterskoler er slut, færdig og vundet.

Men nej. For tro mig, når først et forslag om afskaffelse af 10. klasser på efterskoler er skrevet og fremlagt en gang. Et forslag der fortsat støttes af både Dansk Industri og Dansk Metal. Så forsvinder det ikke, fordi det bliver lagt i skuffen. Det kan hurtigt komme op igen en dag, når konkurrencestatens forkæmpere har behov for at snakke ef-fektiviseringer. •


Partilederrunden: Efterskolens interviewserie med danske toppolitikere. Mød denne gang lederen af Alternativet. Fo

to: S

ebas

tian

Buu

r G

unva

ld

Skolens vigtigste opgave erat give unge skabertang og nysgerrighed


Uffe Elbæk:

InterviewPOLITIK

Foto

: Seb

asti

an B

uur

Gun

vald


Skolens vigtigste opgave erat give unge skabertang og nysgerrighed

Højskolebarnet, kaospiloten og tidligere kulturminister Uffe Elbæk har sat sig i spidsen for et nyt parti, der baserer sin politik på en idé om et bæredygtigt samfund, hvor livslang nysgerrighed og skaber-trang er bærende elementer for udviklingen af samfundet. Eftersko-lerne kommer til at spille en væsentlig rolle, når de unge skal rustes til at agere ud fra en helt ny tankegang •


Mens uddannelsesdebatten i flere år har fokuseret på mere faglighed og unge, der skal hurtigere igennem, så ønsker det nye parti Alternativet en mere krea-tiv, mere praktisk, nysgerrig og skaben-de skole. Folkeskolereformen rummer nogle af elementerne, men partileder Uffe Elbæk frygter, at reformens bedste intentioner har alt for ringe vilkår.

»Reformen er gennemført på en uhen-sigtsmæssig måde, fordi man samtidig har ændret lærernes arbejdsvilkår. Hele situationen er blevet fastlåst, så vi hver-ken får glade lærere, forældre eller børn, fordi man ikke har fulgt reformen op med de nødvendige ressourcer og ram-mer, som skal til for at en ny skole kan komme i spil,« siger Uffe Elbæk.

Desuden er han ærgerlig over at selve skolereformen er endt i et kompromis mellem mellem meget forskellige skole-syn. Den tidligere kulturminister ken-der forhandlingsspillet om reformen fra sin tid i den radikale folketingsgruppe, som han senere brød med.

»Jeg kender den radikale tilgang, hvor man gerne ville have en mere nysgerrig skole, en skole med større sammenhæng og en skole, der åbner sig mere op over for lokalsamfundet, men det skolesyn skulle jo møde et skolesyn, der er defi-neret af Venstre og DF, så reformen er endt i en lidt sjov gryderet. Når man så samtidig skabte et meget dårligt forhold til lærerne, hvor mange har mistet moti-vationen og arbejdsglæden, er det svært at se, hvordan reformen skal gøre skolen så meget anderledes og bedre.«

Alternativet ønsker at sætte folke-skolen fri og dermed afskaffe en stor del af de test og trinmål, som i stigen-de grad styrer lærernes undervisning. Inspirationen hertil kommer fra de frie skoler.

InterviewPOLITIK

»Vi tror ikke på one size fits all. Der skal selvfølgelig være nationale krav, når eleverne forlader folkeskolen, men vejen derhen må være langt friere, for der er stor forskel på, om man er folke-skole i Ringkøbing eller på Nørrebro. Det er andre forældre, andre børn og en anden social virkelighed. Derfor øn-sker vi en folkeskole, som har mange af de samme muligheder og frihedsgrader som de frie skoler.«

Giver man folkeskolen så meget fri, så har vi vel ikke længere en fælles folke-skole?»Men vi bliver meget mere forskellige i hele samfundet. Opgaven er så at finde ud af, hvor vi er fælles. Samfundet skal både kunne rumme forskelligheden og det fælles. Fremfor at vi forsøger at ens-rette gennem faste mål, test og vejled-ninger, så ønsker vi at det er værdierne, der binder os sammen. Det vil betyde, at skolerne kan tone deres tilbud og til-gang afhængigt af hvilken kontekst den enkelte skole skal operere under.«

Hvordan stiller du dig til konkurren-cestatens logik, som er en medspiller på uddannelsesområdet, hvor mange taler om, at de unge skal hurtigere igennem?»Vi er inde på et forkert spor, hvor vi hele tiden bilder hinanden ind, at vi skal være hurtigere, mere effektive og pro-ducere mere på kortere tid, fordi vi har en global udfordring. I Alternativt kø-ber vi ikke den præmis. Mit spørgsmål er derimod, hvordan vi kommer ud af hamsterhjulet og tegner en ny retning. Hvordan vi sætter nogle andre præ-misser, som handler om at gøre tingene bedre i stedet for kun at gøre mere af det samme på kortere tid.«

I stedet for, som de fleste andre parti-er, at forvente, at befolkningen arbejder længere og har en længere arbejdsuge, så har Alternativet foreslået en gradvis sænkning af arbejdsugen til 30 timer over de næste ti år som et modsvar til den nuværende væksttankegang, som gør mange stressede og syge. Forslaget skal ses i sammenhæng med partiets bærende idégrundlag om en mere bære-dygtig samfundsmodel.

»Vi skal ikke nødvendigvis producere mere, vi skal producere bedre. På ud-dannelsesområdet handler det heller ikke om mere, men om at vi får bedre uddannelser. Fremdriftsreformen på universitetsområdet mener jeg f.eks. ikke nødvendigvis giver bedre og mere handlekraftige unge, der har en høj holdbarhed. Det er et helt forkert fokus på hastighed og præstation.«

Alternativet ønsker en mental æn-dring i forhold til synet på arbejdsmar-ked og uddannelse, hvor flere bruger de-res skabertrang til at blive iværksættere.

»De fleste unge tager en uddannelse for at få et job. Det vil vi gerne ændre til, at de fleste unge tager en uddannelse for at skabe et job. Det er en lille ændring af ordstillingen, men en stor ændring af mentaliteten, som kræver, at skolerne er indrettet helt anderledes, så børn og un-ges entreprenante lyst og skabertrang bevares og udvikles.«

Dansk Industri og Dansk Metal har ytret, at vi ikke har råd til 10. klasse. Har vi det, hvis vi ikke producerer mere og får ny vækst?»Det er deres verdensbillede, der bygger på et meget snævert vækstbegreb, hvor de er helt fokuserede på BNP. Det er alt for kortsigtet og bygger på, at vi melder os ind i en konkurrence på lav løn og bil-


lige varer, som vi aldrig kan vinde. Der er altid nogen der har lavere lønninger end i Danmark og kan producere bil-ligere. Går man ind i den konkurrence-statslogik, så bliver det et ræs mod bun-den, hvor logikken også er, at man ikke har råd til 10. klasse, fordi det ses som en unødig omkostning. Jeg køber ikke den præmis. Selvfølgelig har vi råd til et 10. skoleår, der ruster de unge og gør dem holdbare og robuste.«

Hvordan ser du efterskolernes bidrag ind i uddannelsessektoren?»Jeg er højskolebarn, født på Ry Høj-skole og min søn Frej har gået på Oure Idrætsefterskole. Jeg har også selv gået på højskole som ung. Så jeg ved, hvad det betyder for et ungt menneske at komme ind i et fælleskab og hvor dannende det kan være. For min søn var det fuldstæn-dig afgørende for hans personlige udvik-ling, at han kom på efterskole. Han fik en anden selvstændighed, en ny måde at forstå sig selv og han opdagede, at der er andre døre, han kunne gå ind af. Ef-terskoler og højsoler giver mulighed for, at man lige stopper op, ser nye mulighe-

der og flytter sig, fordi man kommer ud i en helt anden sammenhæng og møder andre unge, som kommer fra en anden virkelighed, end den man kender hjem-mefra. Et efterskoleophold kan være enormt frisættende, hvor man kommer ud af det vante miljø, slipper fri for den rolle, man har haft, og dermed får mu-lighed for at tage en anden rolle. Efter-skolen er både en dannelsesmulighed, men også en frigørelsesmulighed for den enkelte. Man skal ikke undervurde-re betydningen af dette for den enkelte unge.«

Hvordan stiller du til dig efterskolens sociale ansvar og måske et nyt socialt taxameter?»Den er jeg dobbelt på. På den ene side skal alle organisationer og virksomhe-der udvise socialt ansvar og tage deres rolle seriøst i forhold til det samfund, de er en del af. Vi må løfte sammen, for enten er vi alle en del af løsningen eller også er vi en del af problemet. Bagsiden ved et socialt taxameter er bare, at man sætter det så meget i system, at man gør noget, fordi der er penge i det. Det stri-

der imod min forståelse af de frie sko-ler.«

Hvad er dannelse for dig?»Jeg bliver på den ene side irriteret over, at vi skal være dannede, for det er så belastet et ord, fordi man også kom-mer til at tænke på at spise pænt, sidde ordentligt og kæmme håret. Men sam-tidig har jeg det sådan, at vi bør lave et nationalt dannelsesløft på alle niveauer i samfundet, hvor jeg synes, at både høj- og efterskolerne kunne været en stærk samlende kraft. Med et dannelsesløft må vi diskutere, hvad der skaber gode samfund, hvordan vi skaber gode liv og hvordan vi bliver demokratiske med-borgere. Jeg savner den energi og det ambitionsniveau, der kan samle os alle sammen i den bestræbelse,« siger Uffe Elbæk.

Han drømmer om, at den energi der skabte andels- og højskolebevægelsen kommer frem igen i forhold til at skabe en ny fjerde sektor med det bedste fra markedet, det offentlige og den frivillige sektor. Men også at energien bruges på at finde ind til, hvad der samler os som folk.

»Et fælles dannelsesløft handler om at definere et ”nyt vi”. Vi har i en lang peri-ode haft en dem-og-os-retorik, og selvom jeg peger på Helle Thorning Schmidt som statsminister, så kan jeg godt have det bøvlet med Socialdemokraternes kam-pagner i øjeblikket, fordi jeg mener, de ta-ler nedad, udgrænser og definerer sig selv i forhold til nogle andre. Danmark har mere brug for, at vi får en seriøs og åben samtale om, hvordan vi definerer et ”nyt vi”, som er så rummeligt, at vi alle kan føle, at vi er en del af det, og hvor der ikke er no-gen der står uden for.« •

De fleste unge tager en uddannelse for at få et job.

Det vil vi gerne ændre til, at de fleste unge tager en uddannelse

for at skabe et job.Uffe Elbæk


Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Den mundtlig fortælling er en urgammel underholdningsgenre. Kurset henvender sig til dem, der har lyst til at tage livtag med fortællekunsten – både begyn-dere og øvede. Vi kommer tæt på den mundtlige fortællers værktøjer: Historien, stemmen, kroppen og kontakten med tilhørerne.

Undervisere er bl.a. Lise Marie Seidelin Nedergaard med mere end 20 års professionel erfaring og Katrine Faber, skuespiller og fortæller.

Pris 4.500 kr.


Fortæl på livet løsEt fortællekursus

5. - 11. juli 2015

Skolens udfordring er, at den skaber ulig-hed, sagde SF´s Annette Vilhelmsen på debatmøde. Skolen kan ikke løse alle sam-fundets problemer, lød modsvaret

Den sociale ulighed slår stadig hårdt i igennem i skolen, selv-om alle ønsker mere lighed. Det er en udfordring for både po-litikere og skolefolk og på debatmøde på Den frie Lærerskole slog SF’s Annette Vilhelmsen til lyd for, at også de frie skoler fokuserer på, at alle børn skal have en chance.

»De frie skoler og efterskolerne har en kæmpe opgave i at være med til at løfte denne opgave, men der er forskel-lige mekanismer, som sorterer eleverne. En del ender som en restgruppe i folkeskolens 10. klasse og har ikke mulighed for at komme på efterskole. På efterskolerne ser vi samtidig ek-

UlighedPolitik

sempler på, at man kan blive smidt hjem for at ryge en cigaret. Jeg synes, der er brug for lidt mere pædagogisk tålmodighed,« sagde Annette Vilhelmsen.

Den bemærkning fik Efterskoleforeningens formand på ba-nen.

»Hvis der i det ligger en antydning af, at efterskolen ikke er repræsentativ, så har vi en fælles udfordring. Der er familier, som slet ikke har råd til at tage det frie valg at sende deres børn på efterskole. Vi vil gerne tage i mod unge fra alle familier, men der er brug for at se på tilskudssystemet, så de sidste 22 procent af familierne også får et reelt valg,« sagde Troels Bor-ring.

Andre mente, at man ikke kan forvente, at folkeskolen eller de frie skoler kan løse alle samfundets problemer.

»Megen forskning viser, at skolen ikke kan flytte rundt på de sociale forudsætninger i samfundet, så pas på med at gøre skolen til et ekspeditionskontor for samfundets sociale ud-fordringer,« sagde Ole Petersen, forstander på Den frie Læ-rerskole på et møde, der også kom til at handle om skolernes lyst og evne til at bruge deres frihed. Efterskoleforeningens formand mente ligefrem, at de frie skoler er bange for deres egen frihed. Konsekvensen er, at frihedsgraderne ikke udnyt-tes tilstrækkeligt.

Tænk forfra hver dag»Selv for de frie skoler går det ofte for meget op i at stå mål med folkeskolen. Det er som om, vi ikke tør spille hårdt nok ud på den pædagogiske bane og bruge vores frihed,« sagde han.

Kurt Ernst, formand for Privatskoleforeningen, var på sam-me linje:

»Hovedforpligtelsen for os som frie skoler er, at vi udfordrer frihedsgraderne. Det er en alt for lille ambition at stå mål med folkeskolen. Det ville klæde os at snakke meget mindre om til-skud og taxametre og mere om vores skoleprojekt. Hvis vi ikke hver eneste dag tænker skoleprojektet forfra, forsumper vi i blot at drive en skole, der står mål med folkeskolen.«

Vi ser eksempler på, at man kan blive smidt hjem for at ryge en cigaret. Jeg synes,

der er brug for lidt mere pædagogisk tålmodighed.

Annette Vilhelmsen, SF

Skolefrihed forpligter også til socialt ansvar



skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

stor

by

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Hos os får du altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, René, Niels og KlausSkoleafdelingen

Berlin fra kr. 950 Krakow fra kr. 1.045 Firenze fra kr. 1.215

Prag fra kr. 945 London fra kr. 1.355 Barcelona fra kr. 1.650

Turen til Berlin

gik som smurtKære Vini. Jeg vil bare sige dig mange tak Kære Vini. Jeg vil bare sige dig mange tak for godt samarbejde. Du har været rigtig meddelsom og hurtig til at svare på mine spørgsmål. Så mange tak for din indsats.

Turen til Berlin gik som smurt, og vi havde glade elever med hjem!

Anne So� e L. Nielsen, lærer på Skanderup Efterskole

”

På Aalestrup Naturefterskole er der hvert år fuld fart på naturfagsunder-visningen i uge 39, når skolen deltager i den årlige naturfagsfestival. Efterskole-lærer Winnie Østergaard er ikke i tvivl om, at eleverne får rigtig meget ud af fe-stivalen:

»De glæder sig og er engagerede. Selv-følgelig er det som med al undervisning, at de gode elever er mest med, men så-dan er det jo altid.«

Opdag den vidunderlige vilde verden

Tornadoer, monsterregn, mærkværdige dybhavsfisk og utrolige op-findelser er noget af det, der fokuseres på, når Dansk Naturfestival med temaet ”Vidunderlige vilde Verden” fejres landet overTekst: Camilla Lund Mikkelsen

Dansk NaturvidenskabsfestivalDet var Winnie Østergaard, som i sin

tid tog initiativet til at starte festival op på Aalestrup Naturefterskole:

»Det kom af inspirationsmateria-let inde fra sekretariatet, der så rigtigt spændende ud. Vi er jo en naturefter-skole, men som fysik- kemilærer syntes jeg, vi generelt havde for lidt naturvi-denskab og ville gerne have mere af det. Efterhånden er det så blevet en tradi-tion,« fortæller hun.

Veksler mellem teori og praksisFor Aalestrup Naturefterskole starter planlægningen af årets festival allerede

i marts, hvor mindst én af de lærere, som skal være tovholdere på festivalen, del-tager i naturfagskonferencen Big Bang. »Med udgangspunkt i den inspiration, vi har fået derfra, fra festivalkatalo-get og det andet inspirationsmateriale planlægger vi så årets festival,« forkla-rer Winnie Østergaard.

Festivalen tilrettelægges altid i for-hold til årets festivaltema, og Naturef-terskolen lægger vægt på, at eleverne både får lov til at prøve kræfter med det teoretiske og med det praktiske:

»Vi arbejder på to planer, hvor det ene handler om at lave praktiske workshops,

NaturfagFag & pædagogik

Elever sender hjemmelavet bagepulver- og eddikeraket op.

Foto: Aalestrup Naturefterskole


og det andet, som vi kalder fælles tema, er mere fagligt og teoretisk,« fortæller Winnie Østergaard.

Både det praktiske og det teoretiske skal kunne relateres til temaet, men i workshopdelen er det også vigtigt, det er et emne, læreren brænder for:

»De praktiske workshops er styret af lærerens interesse, men i forhold til det teoretiske kan en lærer godt læse lidt op på noget stof for at undervise i to timer.«

En festival for scienceVisionen bag Dansk Naturvidenskabs-festival er at motivere så mange børn og unge som muligt til at udforske, forstå og forandre verden med science, og du behøver ikke være fra en natureftersko-le for at lege med. Temaet ”Vidunder-lige Vilde Verden” lukker op for uanede muligheder for at give sig i kast med naturfagsundervisningen. Mangler du inspiration, så tag udgangspunkt i den håndtegnede mindmap, som rummer ideer til, hvordan du kan beskæftige dig med årets tema. Download mindmap-pen via festivalens hjemmeside, som også byder på en masse andet spæn-dende inspirationsmateriale, blandt andet en linksamling til temarelevante undervisningsmaterialer.

MasseeksperimentHvert år danner Dansk Naturviden-skabsfestival desuden rammerne om et masseeksperiment, hvor elever er med til at indsamle data til ny forskning. Når eleverne selv er aktive i processen, får de en konkret oplevelse af, hvordan de kan udforske, forstå og forandre verden med science. Alle kan tilmelde sig Mas-seeksperimentet, og det er gratis at del-tage – du skal bare huske at indtaste je-res resultater inden deadline. Læs mere om Masseeksperimentet og tilmeld din klasse på masseeksperimentet.dk.

Få gratis besøg af science-formidlere og søg økonomisk støtteSom efterskole er det også oplagt at ud-nytte aftentimerne til at stimulere hjer-necellerne.

»Vi har også haft mulighed for at tage aftenerne i brug og for eksempel have science-formidlere til at komme der. Sidste år, da temaet var ”Vejen til frem-tiden”, havde vi science-biograf hver af-ten, hvor vi så fremtidsfilm,« fortæller Winnie Østergaard. Alle kan benytte sig af den gratis formidlingsordning ”Vi-denskaben på besøg”, hvor en engageret fagmand eller -kvinde bevæbnet med inspirerende viden og passion for sit fag kommer og fortæller om alt fra super-novaeksplosioner til kemien i kræftme-dicin. Ordningen er meget populær, så skynd dig at booke din favorit, inden den bliver revet ned af hylderne. Der bliver åbnet for bestilling i midten af maj 2015 på www.naturvidenskabsfestival.dk.

Søg tilskudHar du en idé til en innovativ festivalak-tivitet, som mangler det sidste økono-miske rygstød for at blive en realitet? Så kan du søge om tilskud fra Nordea-fon-dens naturvidenskabelige festivalpulje. Puljen giver støtte til engagerende og innovative festivalaktiviteter, der sæt-ter fokus på naturvidenskab, teknologi eller sundhed i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival. Alle har mu-lighed for at søge op til 15.000 kr., uan-set om det er til et stort tværfagligt pro-jekt for hele skolen, eller om det er en aktivitet, der foregår i en enkelt klasse i løbet af én dag i festivalugen.

Del dine festivalminderHar I haft besøg af grundskoleelever, hørt et spændende foredrag gennem ”Videnskaben på besøg” eller lavet jeres helt egen workshop med fysik-forsøg? Så del ud af jeres minder og erfaringer på Dansk Naturvidenskabsfestivals side på Facebook eller Instagram.

Har du planlagt det bedste festivalar-rangement, så kan du konkurrere med resten af landets skoler om at blive Årets Festivalaktivitet. Det eneste, du skal gøre, er at oprette din aktivitet i festivalkalen-deren på naturvidenskabsfestival.dk/ kalenderen. Her kan du også snuse til, hvad andre laver, og finde arrangementer i dit lokalområde. •

Fakta om Dansk Naturvidenskabsfestival

•DanskNaturvidenskabs-festival afholdes hvert år i uge 39

•Temaetforfestivaleni2015 er ”Vidunderlige vilde verden”

•SøgpengeviaNordea-fon-dens naturvidenskabelige festivalpulje. Deadline for ansøgninger: 29. maj 2015.

•Fågratisbesøgafscience-formidlere.

•Læsmere,blivinspireretog tilmeld dig aktiviteter på naturvidenskabsfestival.dk

•Følgospåfacebook.com/naturvidenskabsfestival eller på Instagram med @naturvidenskabsfestival og #scienceisfuturedk

Hvis du er interesseret i gode råd om undervisningsplaner eller andet fra Winnie Øster-gaard, så kontakt hende på mail: [email protected]

Årets mindmap giver inspira-tion og sætter tanker i gang om festivaltemaet 2015 - Vidunderlige Vilde Verden. Tegning: Ea Eskildsen.


Annoncer

m i n i k u r s u s

kursus Bliv ven med skole-/hjem-

samtalen!

2timer der løfter dine

kompetencer

kursus Tegn din

undervisning

kursus Hold bedre

møder

fsl.dk/minikursus

Efterskolen 88,5x119.indd 1 02/03/15 12.29

Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Har vi en skole for folket efter folkeskolereformen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører uddan-nelsestænkningen os hen? Siden 1990’ernes PISA-chok har den danske folkeskole været udsat for et massivt politisk pres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for en kompetence- og outputstyret skole. Mød og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Schmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbak-Jensen, Alex-ander von Oettingen og Niels Buur Hansen m.fl.

Pris 4.300 kr.



28 juni - 4. juli 2015

Ti efterskoler har meldt sig til projektet ”Demokratisk Iværksætter”, der skal undersøge, hvordan man bedst engage-rer de unge i deres lokalsamfund. Projektet er udviklet af Efter-skoleforeningen og støttet af Landdistrikternes Fællesråd.Se mere på www.efterskoelforeningen.dk-

LoKALSAMFUND

To nye vejledninger skal hjælpe frie skoler med at have dialog med eleven, inden man beslutter at sende eleven hjem.Undervisningsministeriet, de frie skolers skoleforeninger og Danske Skoleelever har sammen udarbejdet to publikationer ”At lytte og inddrage – FN s børnekonvention og de frie skoler”, der henvender sig til skolernes ledelser samt ”Jeg har ret til at blive lyttet til”, der er særligt målrettet elever.Efterskoleforeningen anbefaler skolerne at benytte de to publikationer som materiale i et undervisningstema om børns rettigheder og til drøftelse i elevrådet, på fællesmøder, mor-gensamling o.l. Materialet kan også anvendes som inspiration til skolens retningslinjer og politikker for elevinddragelse.Se mere på www.efterskoleforeningen.dk-

PUBLIKATIoNER

Hør elever inden bortvisning

"Demokratisk iværksætter" skudt i gang

DM i sangskrivning Igen i år kan landets efterskoleelever deltage i den store, lands-dækkende sangskrivningskonkurrence for efterskoler. Vinderen får 10.000 kroner til at indspille en EP.Du kan læse meget mere om konkurrencen, hvordan dine elever helt deltager og høre tidligere års vindere på efterskoleforenin-gen.dk/sangskrivning-

Spillet om grundloven Regeringen inviterer i samarbejde med Efterskoleforeningen landets efterskoler til at deltage i nyudviklet rollespil om demo-krati. Rollespillet finder sted i uge 21 og 22 mellem de skriftlige og mundtlige prøver. Download materialer og se mere på efterskoleforeningen.dk/ 100aaret-


www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDer finder du også link til tilmelding m.v.

Se flere kurser på

Digitale metoder

Den inkluderende undervisning af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i dansk og matematikTidsbesparende værktøjer, iPhone i undervisningen, IT-talegenkendelse og meget mere til elever, som er fagligt udfor-drede i dansk og matematik.Tid: 28. april kl. 10:00- 15:00Sted: Kastanievej Efterskole, Frederiks-bergArrangør: Kompetencecenter for ord-blinde

Kanoinstruktør 2 ØST forårAnden del foregår i Sverige eller Midtjyl-land og er et 3-dages forløb, hvor der arbejdes i dybden med diverse padletag, redninger, gruppeorganisering, kort og kompas samt vind, vejr mv.Tid: 18. maj - 4. juniSted: Natur- og Aktivitetscentret Kattinge Værk samt ”Väratorp” i Sverige.Arrangør: Ungdomsringen og Efterskole-foreningenTilmeldingsfrist: 4. maj, 2015

Kanoinstruktør 2 VEST inkl. prøvePå første del arbejdes der med grundlæg-gende padleteknik, simple redninger og gennemgang af sejladsregler. Tid: 8. maj - 19. juniSted: Knøsgården mellem Ry og SilkeborgArrangør: Ungdomsringen og Efterskole-foreningenTilmeldingsfrist: 25. april, 2015

Kurser og møderKalender

Hands on international cooperationDer vil være mulighed for det personlige møde mellem lærere fra andre europæi-ske lande og den enkelte kursist. Kurset er også tiltænkt skoler, som arrangerer grupperejser for deres elever, og som overvejer muligheden for et kulturmøde med andre unge Europæere. Formålet er at kvalificere det internationale arbejde, rejserne samt den internationale dimen-sion i undervisningen.Tid: 9. november - 12. novemberSted: Riga, LetlandArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. september, 2015

Inkluderende Fællesskaber - i de frie skoler

Vi inkluderer børn og unge hver dag i vores fællesskaber på de frie skoler.Tid: 26. maj kl. 09:30- 15:30Sted: Vejle Center Hotel, Villy Sørensens Plads 3, VejleArrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers LærerforeningTilmeldingsfrist: 27. april, 2015

Frie skoler i buddhistisk område - studietur til Ladakh, Indien

Besøg skoler, herunder Efterskolen Ladakh, samt deltag i et seminar omhand-lende efterskoler. Der vil være fokus på efterfølgende tæt samarbejde mellem danske skoler og skoler i Ladakh. Målgrup-pe ledere og lærere på efterskoler.Tid: 27. juli - 3. augustSted: Leh, IndienArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Inklusion i efterskolen - PD modul

Alle efterskoler skal håndtere inklusion, og selv den mest erfarne lærergruppe kan møde store udfordringer i de meget sammensatte elevgrupper, som kommer til efterskolen. Her er et nyt uddannelses-tilbud som giver viden og metoder til det daglige arbejde med inklusion i eftersko-lens særlige rammer.Tid: 1. september - 13. novemberSted: Den frie Lærerskole i OllerupArrangør: Den frie Lærerskole, Eftersko-leforeningen og UC LillebæltTilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Vejledning i efterskolen (Diplommodul)

Efterskolens vejledning er en integreret dimension i arbejdet med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager ud-gangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. Modulet kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/videreuddan-nelse for den erfarne.Tid: 1. september - 13. novemberSted: Den frie Lærerskole i OllerupArrangør: Den frie Lærerskole og Efter-skoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen

Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden.Tid: 7. oktober - 27. novemberSted: Den frie Lærerskole i OllerupArrangør: Den frie Lærerskole og Efter-skoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. juni, 2015


Vi kender dem under mange navne, de vrede unge: Bal-lademagerne, de udadrea-gerende, dem, der er uden for pædagogisk rækkevidde, er syge i bøtten, voldelige, småkriminelle mv. De fin-des i enhver klasse og er alligevel svære at forstå og håndtere – både for deres klassekammerater og for os professionelle

ofte bliver de vrede unge mødt af irettesættelser, sanktioner og magtan-vendelser og ofte oplever vi, at det ikke har den ønskede effekt. Imidlertid er det også svært at finde alternative professi-onelle redskaber. Disse unge er vanske-lige at inkludere i det almene. De diag-nosticeres ofte, og de ekskluderes ofte. Netop nu udgør de en særlig udfordring i forhold til den inklusionsopgave, som skolerne står med.

På den skole, vi arbejder, møder vi mange af de vrede unge. Ofte har de gået på mange skoler, inden de kom her og ofte har de gjort større indtryk på sko-lerne, end skolerne har gjort på dem.

Hvad gør vi ved de vrede ungeTekst: Kasper Mikladal, Maria Dressler og Camilla Obel, projektledere

En af dem er Nicolai. I efteråret 2011 henvender han sig til os, fordi han er rigtig bekymret over sit temperament, som nogen gange bliver ukontrollerbart for ham. Han har flere gange oplevet, at dét, han gør når temperamentet tager over, giver uhensigtsmæssige og utilsig-tede konsekvenser – både for ham og for andre. Han er bange for at ende som sin far, fortæller han. Farens liv har været præget af ukontrollerbar aggression, og Nicolai har både direkte og indirekte er-faringer med konsekvenserne heraf. Fa-ren har været ind og ud af fængsler igen-nem hele Nicolais liv. Nicolai vil gerne have hjælp!

Det viser sig at være svært at finde så-dan en slags hjælp. Det undrer os. Det undrer os, fordi der findes så mange som Nicolai, de findes i enhver skoleklasse, og fordi deres vrede kan have konsekven-ser for både dem selv og andre. Sammen med Nicolai og hans klassekammera-ter gik vi derfor i gang med at opfinde noget selv. I dag, tre år senere, har det resulteret i et forebyggende undervis-ningsforløb i vredeshåndtering for unge mellem 15 og 25 år. Vi kalder det Dia-mantforløbet. Det har også resulteret i et uddannelsesforløb for professionelle i Diamantforløbets værktøjskasse. Vi har hidtil uddannet 120 professionelle med forskellig faglig baggrund og fra forskel-lige arbejdspladser.

Det er normalt at være vred“Do not teach your children never to be angry, teach them how to be angry” (Lyman Abbott)Helt centralt i vores tilgang til arbej-det med vrede unge står, at der som udgangspunkt hverken er noget galt med dem eller deres vrede. Det kan forekomme banalt, men vi synes det er værd at understrege særligt, da netop vrede/aggressive/udadrettede udtryks-former ofte beskrives og forklares med patologiserende og problematiserende begreber. Problemet med det er, at be-greberne får afgørende betydning for den måde, de unge forstår sig selv, deres vanskeligheder og deres egne mulighe-der for at gøre noget ved det. Således vil en problematiserende referenceramme, stik mod hensigten, fastholde proble-matiske handlinger og forståelser.

I en tid, hvor mange forståelser og for-klaringer baserer sig på (problematisk) adfærd, bliver faren for uhensigtsmæs-sigt selvforstærkende processer stor. Ved at bruge begrebet vrede og under-strege det almene ved følelsen eller reaktionen, vil vi bidrage til mere hen-sigtsmæssige forståelser. De mere hen-sigtsmæssige forståelser giver poten-tielt mulighed for, at unge kan udvikle en større tro på og et udvidet blik på de-res egne handlemuligheder og uanede muligheder.

Kronik


Hvad gør vi ved de vrede unge

Vores udgangspunkt i det almene er også fundamentet for, at Diamantfor-løbet er et undervisningsforløb frem for et behandlingsforløb. De unge skal lære noget og blive bedre til noget. De skal ikke ’fikses’, fordi, der er noget galt med dem. Forløbet sigter mod at ru-ste deltagerne til at forandre individu-elle forståelser og handlinger, måder at skabe mening på og måder at interagere med hinanden på. At Diamantforløbet er et undervisningsforløb for en gruppe tilføjer endnu et forandringsaspekt: Vi ønsker at gøre vreden til et fælles an-liggende frem for et individuelt – en re-aktionsform, som flere har og som flere også nogle gange har problemer med. I stedet for, at de unge går med deres vre-de selv, bygger den op, handler på den, forsøger at undertrykke den, oplever de er de eneste, der har det sådan, at de er forkerte osv., lægger vi vreden ud til en fælles undersøgelse, drøftelse og forstå-else. Vi håber de unge lærer, at det dels er en følelse/et problem, som andre kan genkende hos sig selv, dels er noget, man med fordel kan håndtere sammen med andre.

I følelsernes vold eller voldens følelseVreden er altså en helt naturlig følelse. Men for de unge, vi beskæftiger os med, har den, i hvert fald i visse situationer,

taget magten fra dem. Ofte er det den eneste følelse, disse unge refererer til – de mærker ikke andre! Når vreden bliver domi-nerende, som hos Nicolai og de andre unge, der volder sig selv og os problemer, forstår vi den som afledt eller sekundær. Vi for-står den som en udtryksform, der invol-verer mange andre komplekse følelser.

At det netop er vreden, der bliver dominerende, ser vi, i tråd med nyere udviklingspsykologi (Sonkin 2010; Mi-kulincer & Shaver 2011; Simon 2005; Fonagy, Gergely, Jurist & Target 2004) som et svar på nogle betingelser i de unges liv. Den kan f.eks. forstås som den bedst mulige selvbeskyttelse i en familie og et miljø, der har været udfor-drende for et barn. Måske har barnets andre følelser været vanskelige at for-stå og håndtere for forældrene, måske har der været særlige omstændigheder i hjemmet, fx sygdom, misbrug eller, som hos Nicolai, en voldelig far. Der kan også være tilfælde, hvor vreden er ble-vet voldsomt fremtrædende på grund af mere enkeltstående episoder præget af tab af handleevne eller lignende, fx en skilsmisse, en trafikulykke, et over-fald, en indlæggelse på et hospital eller lignende.

Vores for-ståelse af vre-

den, dens ud-tryksformer, dens

kompleksitet og dens forandrings-

potentiale er i god tråd med nyere neuro-

videnskabelig forskning i hjernens plasticitet og betydningen af spejlneuroner for den menneskelige ud-vikling. Forskningen viser, at hjernen udvikles og forandres ved måden, den bruges på i sociale interaktioner. Vi fø-des alle med et stort - om end forskelligt potentiale. Der er ikke uendelige, men altid uanede udviklingsmuligheder. De uanede muligheder tilhører ikke indivi-det. De findes i fællesskabet.

Vrede som traumatiskDen forstørrede, sekundære vrede; den vrede, der bliver besværlig; den vrede, som kan forstås historisk og som ud-spiller sig i konkrete situationer i rela-tion til andre mennesker, forstår vi som traumatisk betinget. Et traume er ken-detegnet ved altid at opstå i relationen mellem mennesker, deres omgivelser og konkrete begivenheder. Med andre ord kan det aldrig forstås ud fra mennesket i-sig-selv, men må forstås historisk, re-lationelt og kontekstuelt. Også selv om det bliver en del af mennesket. Trau- •


STYRK DIN FAGLIGHED OG GØR EN FORSKEL!

Kom med som underviser på Lær for Livets Learning Camp for anbragte børn i alderen 10 til 13 år i uge 27 og 28. Du får konkrete erfaringer med og viden om:- Nyeste viden om og metoder til undervisning af udsatte børn- Brug af leg, bevægelse og intensive læringsforløb i din undervisning- Afdækning af børns læringsstile og undervisning med afsæt i dem

Campen giver dig også netværk, faglig sparring og erfaring med teamledelse.

Læs mere på www.laerforlivet.dk/job

matiske hændelser kan være store eller små, mere eller mindre almene, enkelt-stående eller gentagne. Fælles for dem er, at de er blevet til erfaringer og har fået en gennemgribende betydning for barnets/den unges forståelse og hånd-tering af sig selv og verden. Og fælles for dem er, at de er lagret såvel kropsligt som mentalt. Ofte forbindes traumer med voldsomme hændelser som krig el-ler seksuelle overgreb. I vores forståelse er traumer imidlertid en uundgåelig del af et helt almindeligt levet liv – det er normalt! Om end naturligvis ofte i en ganske anden målestok.

Traumatisk funderede reaktioner kan kendes ved, at de ofte vil fremstå meget stærke i forhold til den konkrete udlø-ser i en given situation. Udløseren har trigget en følelsesmæssig eller sensorisk erfaring af traumatisk karakter fra den unges liv, som har aktiveret den unges alarmberedskab. Det er forståeligt og giver mening. Det handler ikke længere om den konkrete anledning, men, lidt populært sagt, om en overlevelseskamp. Overlevelseskampen giver måske ikke mening i den konkrete situation, hvor den udspiller sig, men giver altid me-ning i lyset af den unges livshistorie/er-faringer. Det er en meget stor belastning at have et forhøjet alarmberedskab. Og det får betydning for en lang række væ-sentlige forhold i tilværelsen, herunder

muligheden for at lære. Med et traume-perspektiv kan voldsomme reaktioner gøres meningsfulde, både for den unge, som handler voldsomt, men også for de professionelle.

Vreden i praksisSamlende forstår og arbejder vi med vreden som meningsfuld og funktionel,

men samtidig som mulig at dulme og erstatte (delvist) med mere hensigts-mæssige udtryksformer. Hvad der er en mere hensigtsmæssig udtryksform for-stås i denne sammenhæng relationelt: Som dét, at andre mennesker bedre for-står invitationen og meningen med den vrede handling, og dermed, via deres responser, muliggør andre handlinger, erfaringer og selvforståelser hos den unge. Hvem den unge viser sin vrede til, og hvordan de responderer, er altså afgørende for, hvordan den unge kan udvikle sig.

Det giver den unge et ansvar, men ty-deliggør samtidig at det ikke er muligt for den unge at ’vende skuden’ selv. Det kræver opbakning fra omgivelserne; det kræver at andre mennesker konkret gør noget andet end de plejer i forhold til den unge. Vi arbejder med en metode, hvor den unge skriver ned på et ’brev til netværket’, hvad de skal gøre for at gøre ham mere sur og mindre sur. Dette brev deler den unge ud til de mennesker, han gerne vil forpligte på at samarbejde om at gøre noget nyt – skabe nye mønstre.

Det er under alle omstændigheder godt at have aftalt, hvad man skal gøre i situationer, hvor ’klappen går ned’, før den går ned. Når først den er nede, er det eneste man kan gøre at bevare roen og vente. Når det handler om vrede er det klogt at smede mens jernet er koldt! •

At det netop er vreden, der bli-

ver dominerende, ser vi, i tråd med

nyere udviklings-psykologi som et

svar på nogle be-tingelser i de un-

ges liv. Sonkin 2010;

Mikulincer & Shaver 2011; Simon 2005;

Fonagy, Gergely, Jurist & Target 2004

Kronik


r

dansklf.dk –– [email protected] –– 3379 0010

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen. Det tætte samarbejde mellem forening og forlag styrker den danskfaglige profil og sikrer høj kvalitet i alle udgivelser. Vi udgiver skønlitteratur og undervisningsmaterialer til dansk i hele uddannelsesforløbet. Læs mere om udgivelser, aktiviteter og medlemsmuligheder på dansklf.dk

FORÅRSNYHEDER FRA DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

BEVAR OS VELaf Jens Raahauge

I korte og velargumenterede tekster opridser Jens Raahauge erfaringer og centrale pointer i forhold til skolen og danskfagets væsentlige arbejde med at få sat fokus på børns sprog og rettigheder.

Til alle andre der har brug for inspiration til at få sat arbejdet med børns rettigheder på dagsordenen.

69 kr. ekskl. moms

KØB BØGERNE

VIA DANSKLF.DK

Læs fiktionMmmmm mmmm mmm

Læs fakta mmmmmm mmmm mmm mmmm

mmmmmm mmmm

EKKO-sEriEn kobler fiktion og fakta. Her kan du opleve ekkoet fra fortiden fortalt som fiktion og underbygget af fakta.

•

Michèle Simonsen

sankthansbarnetIllustrationer af

Els Cools

EKKOsEriEn

EKKOsEriEn

da

ns

kL

ær

er

fo

re

nin

ge

ns

fo

rL

ag

SANKTHANSBARNETAf Michèle Simonsen

Sankthansbarnet handler om Anna der har særlige evner – fordi hun er født ved Sankt Hans. Det ved hun bare ikke før familien skal holde ferie i et hus hvor et genfærd spøger.

Til selvlæsning på mellemtrinnet og litteratur- arbejde i 6.-10. klasse

99 kr. ekskl. moms

Endnu en udgivelse i EKKO-serien:

Sæt spor med litteraturhistorienD A N S K L Æ R E R F O R E N I N G E N S F O R L A G

J I M M I M I C H E L S E N

FRA

RE

FO

RM

AT

I ON

T I L O P L Y S N I N G S T I D

VIK

I NG E T I D E N

MID

DE L A L D E R

UN

GD

OM

SO

P R Ø R O G K R I S E

ME

LL E

MK

R I G S T I D E N

EF

T E RK R I G S T I D

DE

T M

OD

ER

NE G E N N E M B R U D

RO

MA

NT

I K O

G R O M A N T I S M E

GL

OB

AL

I SE

RI N

G O G M E D I E T I D

FR

A P

UN

K T I L C Y B E R S P A C E

SÆT SPOR MED LITTERATURHISTORIENAf Jimmi Michelsen

En litteraturhistorie der særligt er målrettet udskolingen. Sproget og syntaksen er enkel, og billedmaterialet er

fyldigt og fængende.

Bogen indeholder en kort og kronologisk gennemgang af de litteraturhistoriske perioder fra vikingetiden til i dag.

Til 7.-10. klasse

149 kr. ekskl. moms

SPOR-serien får et nyt skud på stammen

FJERDE BOG I

EKKO-SERIEN

Af Jens Raahauge

dansklærerforeningens forlag

inspiration til arbejdet med børns sprog og rettigheder

Det sproglige og rettigheds-mæssige samspil mellem individ og fællesskab skal ikke opfattes som et forenklet partitur, men som en art jam-session, hvor man ved at lytte til den ene dimension kan høre nye facetter i den anden. Når man har dette samspil in mente, er der mulighed for bevidst at arbejde med denne grundtone i skolen, både i organisationen og i undervis ningen.

Juster rygbredde

bevaros vel

bevaros vel

os

bevar

os vel

Inspiration til arbejdet med børns sprog og rettigheder

Nord-‐Samsø Efterskole søger lærere

Nord-‐Samsø Efterskole tilbyder både obligatoriske prøvefag, valgfag og linjefagene musik, medie, billedkunst og udeliv/sejlads samt performance. Vi har temadage, projekter og alternative uger. Vi er en lille og tryg efterskole, med plads til 69 elever og 12 engagerede medarbejdere. Et supergodt kollegialt miljø. Skolens omdrejningspunkt er åbenhed og demokrati. Du skal indgå i beslutningsprocesser på lige fod med dine kolleger – og sammen med eleverne. Du skal desuden være fortrolig med IT i undervisningen og digitale medier. Alle elever har en MacBook, som udgør deres skoletaske. Vi søger pr. 1. august 2015 en lærer, som kan undervise i linjefaget medie og en lærer som kan undervise i linjefaget musik. Begge lærere skal undervise i dansk og engelsk. Musiklæreren skal desuden stå for en ugentlig fællessangtime. Medielæreren skal desuden gerne kunne varetage vedligeholdelsen af skolens it-‐udstyr og hjemmeside i samarbejde med andre medarbejdere. Begge lærere indgår i tilsyn, aften-‐ og weekendvagter samt kontaktlærerfunktion. Der er også mulighed for at undervise i tysk, diverse valgfag samt fortælling. Vi kan tilbyde en bolig til en overkommelig husleje. Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, så kontakt forstander Bjørn Rasmussen på mail br@n-‐s-‐e.dk eller tlf. 30534010. Du kan også besøge vores hjemmeside – www.n-‐s-‐e.dk

Ansøgningsfrist mandag den 18. maj 2015. Ansættelsessamtaler søges afholdt i uge21-‐22

Nord-‐Samsø Efterskole, Søndre Møllevej 5, 8305 Samsø, eller til kontor@n-‐s-‐e.dk

Nord-‐Samsø Efterskole søger lærere

Nord-‐Samsø Efterskole tilbyder både obligatoriske prøvefag, valgfag og linjefagene musik, medie, billedkunst og udeliv/sejlads samt performance. Vi har temadage, projekter og alternative uger. Vi er en lille og tryg efterskole, med plads til 69 elever og 12 engagerede medarbejdere. Et supergodt kollegialt miljø. Skolens omdrejningspunkt er åbenhed og demokrati. Du skal indgå i beslutningsprocesser på lige fod med dine kolleger – og sammen med eleverne. Du skal desuden være fortrolig med IT i undervisningen og digitale medier. Alle elever har en MacBook, som udgør deres skoletaske. Vi søger pr. 1. august 2015 en lærer, som kan undervise i linjefaget medie og en lærer som kan undervise i linjefaget musik. Begge lærere skal undervise i dansk og engelsk. Musiklæreren skal desuden stå for en ugentlig fællessangtime. Medielæreren skal desuden gerne kunne varetage vedligeholdelsen af skolens it-‐udstyr og hjemmeside i samarbejde med andre medarbejdere. Begge lærere indgår i tilsyn, aften-‐ og weekendvagter samt kontaktlærerfunktion. Der er også mulighed for at undervise i tysk, diverse valgfag samt fortælling. Vi kan tilbyde en bolig til en overkommelig husleje. Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, så kontakt forstander Bjørn Rasmussen på mail br@n-‐s-‐e.dk eller tlf. 30534010. Du kan også besøge vores hjemmeside – www.n-‐s-‐e.dk

Ansøgningsfrist mandag den 18. maj 2015. Ansættelsessamtaler søges afholdt i uge21-‐22

Nord-‐Samsø Efterskole, Søndre Møllevej 5, 8305 Samsø, eller til kontor@n-‐s-‐e.dk

FRISKOLELÆRER TIL MATEMATIK, NATURFAG OG SAMFUNDSFAGVi søger en lærer, der kan påtage sig undervisning i nogle flg. fag:

• Matematik i udskolingen• Biologi i tværfagligt naturfags

samarbejde• Samfundsfag• Natur/teknik

Stillingen er til besættelse pr. 1.8.2015.

Skolen bygger på de GrundtvigKoldske skoletanker. Vi har 180 elever i friskolen og en efterskoleafdeling med 82 elever. Skolen er beliggende i en hyggelig landsby ca. 4 km. fra Kalundborg centrum.

Vi forventer, at vores nye kollega er sam arbejdsorienteret og fleksibel, fagligt og pædagogisk engageret,

humørfyldt og dynamisk. Vi tilbyder til gengæld et godt arbejdsmiljø med gode samarbejdsmuligheder, fleksible mødetider, nyindrettede lærerarbejdspladser, velfungerende elever og engagerede forældre.

Vi lægger vægt på,• at vore elever i hele skoleforløbet får

undervisning af høj faglig standard• at skolehjemsamarbejdet er åbent og

tillidsfuldt• at give eleverne et aktivt socialt med

ansvar• at skolen sigter på at bibringe elever

ne en høj grad af livskvalitet• at fællesskabet også er en vigtig del af

børnenes skolegang Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Jens Boldt, tlf. 5950 7299 / 4143 1304; [email protected]. Du kan evt. besøge vores hjemmeside: www.tfe.dk.

Ansøgning skal være skolen i hænde på [email protected] eller pr. post senest onsdag den 13. maj 2015.

Tømmerup Fri og EfterskoleAndaksvej 19

4400 Kalundborg

Annoncer


Ringe Friskole søger en lærer til pigegymnastik og almindelige skolefagVi søger en dygtig og veluddannet lærer eller studerende, der har lyst til at undervise og lave skole sammen med os.

Først og fremmest søger vi en person, der har gymnastik (og alm. idræt) som interesse og har erfaring som instruktør fra børne- og ungdomshold. En person, der sammen med skolens andre idrætslærere kan stå for den årlige gymnastikopvisning, hvor alle friskolens gymnastikhold laver en samlet gymnastikaften med serier, spring og dans.

Ringe Friskole har fine gymnastik- og idrætsfaciliteter, stor fin hal og nyt springcenter. Stillingen indeholder pigegymnastik, fra 2.-9. kl., spring, dans og idræt. Derudover gerne musik ellers almindelige skolefag. Ansættelsesgraden kan være fra 50-100%.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. august 2015. Ansøgningsfristen er fredag den 8. maj 2015 kl. 12, og samtalerne finder sted i ugen efter.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansættelsen er for skoleåret 2015/2016, evt. kan ansættelsen forlænges.

Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside, samt ved hen-vendelse til skoleleder Elsebet Suurballe på tlf. 6262 3110.

Ansøgningen sendes til [email protected] eller til Ringe Fri- og Efterskole, Rolighedsvej 25, 5750 Ringe, og bedes mærket “ansøgning Friskolen”.

RINGE FRI- OGEFTERSKOLEGymnastik Musik Idræt

SØGER FRISKOLELÆRER

Vi søger en friskolelærer som kan fortælle til morgensang og undervise i drengeidræt, fysik, naturfag, friluftsliv/udeskole - og som måske også har lidt forstand på IT. Det er vigtigt at du har lyst til at være en del af friskolens liv med et stort engagement, da det sammen med den levende fortælling er en af skolens grundpiller.

På Haubro Landsbyskole – Himmerlands Friskole, som er en grundtvig-koldsk friskole, er fællesskabet et centralt omdrejningspunkt. Det er derfor af stor betydning at du har lyst til at være en del af det arbejde, som skaber fællesskab for såvel elever, forældre og ansatte på skolen. De fleste undervisningstimer vil være i 3.-8. klasse. Der vil være mulighed for undervisning i andre fag end de ovenfor nævnte.

De kreative fag som musik, musical, billedkunst og værksteder prioriterer vi højt som en del af børnenes dannelse. Skolen er ved at etablere en udeskoledag for bhkl. til 4. klasse, og har du interesser/uddannelse indenfor de nævnte områder, er du velkommen til at uddybe dem.

Skolen har haft elevtilgang i såvel skole som børnehave/vuggestuen og forventer at vi er ca. 90 elever efter sommerferien. Er du interesseret i at være med til at præge udviklingen af friskolen i fremtiden, så send os en ansøgning.

Haubro Landsbyskole – Himmerlands Friskole er en grundtvig-koldsk friskole med for tiden 80 elever og 22 børn i vores børnehave. Skolen er oprettet i 1898 og ligger i hyggelige og naturskønne omgivelser.

Tiltrædelse 1. august. 2015 Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Se vores hjemmeside www. Haubro Landsbyskole – Himmerlands Friskole for mere information. Yderligere information fås hos skoleleder Henriette Haar Mønsted tlf.98 66 40 91 eller privat mob. tlf. 25 75 96 56 Ansøgningsfrist onsdag den 6. maj 2015. Samtaler finder sted 11. og 12. maj Ansøgning med bilag sendes til leder @haubrofriskole.dk eller med sneglepost til Vadgårdvej 4, Haubro, 9600 Aars, mærket ansøgning

Vi søger pr. 1. august 2 lærere til en anderledes og spændende specialskole, hvor vi har mange års erfaring i arbejdet med specialelever, gode undervis-ningsfaciliteter, engagerede ansatte og dygtige kollegaer med hjertet på rette sted.

Info om os:Vi er en eksamensfri specialefterskole for elever med særlige behov. Vi driver skole ud fra et kristent livs –og menneskesyn. Dette kristne værdigrundlag leves ud, indgår og bruges i vores fællesskab. Skolen ligger tæt på naturskøn-ne Ringkøbingfjord og Vesterhavet og har plads til 70 elever. Undervisningen foregår på niveaudelte små hold.

Vi søger:Lærere der har interesse for, samt mod på tæt relations arbejde med denne målgruppe af elever, som trænger til at kende sig værdifuld, elsket og brugbar. Du har lyst til at sætte tydelige spor og gøre en forskel for de unge i vores elevgruppe.Du kan – eller har mod på – at undervise i nogle af følgende fag og indgå i lærerteams: Engelsk, dansk, matematik, kristendom, idræt, valgfag.Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC.

Ansøgning sendes pr. mail til: [email protected] – senest onsdag d. 13. maj kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt inden udgangen af maj måned.For mere info eller en evt. rundvisning på skolen, kan du kontakte forstander Brian Friis Jørgensen på tlf 7528 0016.Besøg skolens hjemmeside på http://sdrborkefterskole.dk

Sdr. Bork Efterskole søger lærere

Afdelingsleder

Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole søger en afdelingsleder, der har lyst til at indgå i et stærkt ledelsesteam og sammen med en flok engagerede medarbejdere videreudvikle efterskolen.

Vi forventer, at du

Brænder for efterskolen og har lyst og evner til at være i denne verden. Har lederkompetencer og er pædagogisk og fagligt velfunderet. Kan påtage dig ansvar for og koordinering af idrætslinjerne. Har linjefagsuddannelse eller tilsvarende i et eller flere af skolens linjefag Vil engagere dig i de unges hverdag og problemer. Har vilje og evne til at indgå i et stærkt ledelsesteam. Er synlig og tydelig i dine beslutninger. Har naturlig autoritet, situationsfornemmelse og gode samarbejdsevner. Kan fungere som stedfortræder for skolens forstander.

Vi tilbyder:

En velfungerende efterskole med meget engagerede medarbejdere. God elevtilgang og stabil økonomi. En dagligdag med mange spændende udfordringer

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2015 eller evt. senere.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skolens formand, John Dohn, på tlf. 2710 0511 helst efter kl. 16.00.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC og ligger i intervallet 394.509 kr. – 457.814 kr. (2014)

Ansøgning med relevante bilag stiles til Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole, Ørtoftvej 152, 9300 Sæby, og skal være skolen i hænde senest den 14/5. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 23

Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole søger en afdelingsleder, der har lyst til at indgå i et stærkt ledelsesteam og sammen med en flok engagere-de medarbejdere videreudvikle efterskolen.

Vi forventer, at du:• Brænder for efterskolen og har lyst og evner til at være i denne verden.• Har lederkompetencer og er pædagogisk og fagligt velfunderet.• Kan påtage dig ansvar for og koordinering af idrætslinjerne.• Har linjefagsuddannelse eller tilsvarende i et eller flere af skolens linjefag. • Vil engagere dig i de unges hverdag og problemer.• Har vilje og evne til at indgå i et stærkt ledelsesteam.• Er synlig og tydelig i dine beslutninger.• Har naturlig autoritet, situationsfornemmelse og gode samarbejdsevner.• Kan fungere som stedfortræder for skolens forstander.

Vi tilbyder:• En velfungerende efterskole med meget engagerede medarbejdere. • God elevtilgang og stabil økonomi.• En dagligdag med mange spændende udfordringer.



Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC og ligger i intervallet 394.509 kr. – 457.814 kr. (2014).

Ansøgning med relevante bilag stiles til Stidsholt Nordjyllands Idrætsefter-skole, Ørtoftvej 152, 9300 Sæby, og skal være skolen i hænde senest den 14/5. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 23.

Afdelingsleder


Nordsjællands Efterskole søger ny forstander Vi ønsker en forstander, der udvikler Nordsjællands Efterskole til det attraktive efterskolevalg, og som brænder for at lede unge til Jesus. Vi lægger vægt på, at du har flair for ledelse og skoleudvikling. Din uddannelsesmæssige baggrund er lærer eller tilsvarende kvali-fikationer gerne med relevant ledelsesoverbygning f.eks. PD eller Master. Du har tilknytning til folkekirken eller en evangelisk-luthersk fri- eller valgmenighed og ønsker at arbejde ud fra skolens værdi-grundlag. Vi tilbyder muligheden for at skabe en af Danmarks bedste efter-skoler sammen med en dygtig og dedikeret medarbejderstab. NE’s værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn, som det findes i Bibelen og udtrykt i Folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelse. Som skole lægger vi vægt på respekt, omsorg, fælles-skab og ansvarlighed. Skolen er organisatorisk knyttet til Indre Mission og har en årelang tilknytning til Græsted Kirke og det kirkelige arbejde i byen. Ansættelsesforhold: Løn efter overenskomst med Frie Skolers Lærerforening. For yderligere information om skolen og stillingen henvises til skolens hjemmeside ne.dk, hvor du kan se stillingsopslaget i fuld længde. Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsens konsu-lent Bjarne Thams på tlf: 30229531 Ansøgningsfristen er fredag den 22. maj 2015. Ansøgning sendes til [email protected]

Har du en friluftsvejlederuddannelse eller tilsvarende undervisningserfaring i friluftsliv?

Har du et højt niveau i matematik og kan udfordre elever i 10. klasse?

Har du lyst og evner til at indgå i et forpligtende kollegialt samarbejde om tematisk, livsoplysende danskundervisning?

Kan du undervise i engelsk, havebrug eller i andre fag vi har eller burde have på Baunehøj?

Baunehøj Efterskole søger 2 uddannede efterskolelærere, der kan brænde igennem i både boglige fag og i efterskolelivets praktiske og sociale dimensioner.

Baunehøj Efterskole er en naturskøn, grundtvigsk efterskole med 100 elever på 10. klasses niveau. Vi er meget stolte af vores skole, som er kendetegnet ved tillidsfulde relationer og god kommunikation mellem medarbejdere og elever. Skolen lægger vægt på, at det som er rigtigt, ikke nødvendigvis også er moderigtigt, og vi er ikke bange for at blive opfattet som modkultur.

For yderligere oplysninger og aftale om besøg på skolen kontaktes forstander Ulrik Goos Iversen på 47530023. Ansøgning med CV og referencer sendes til [email protected] senest onsdag den 13. maj 2015. Samtaler gennemføres i uge 22. Løn - og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Læs mere om skolen på baunehoej.dk.

Baunehøj Efterskolesøger 2 lærere

E F T E R S K O L E

Annoncer

Sportsefterskolen Sjælsølund S/E/S søger2 nye lærere og 1 barselsvikar pr. 1. august 2015Sportsefterskolen Sjælsølund S/E/S har 130 elever fordelt på 9. og 10. klas-setrin. Vi tilbyder linjeundervisning i fodbold, ski, adventure, ridesport, golf og dans. Efterskolen ligger natursmukt på landet lige udenfor Hørsholm ca. 20 km nord for København.

S/E/S rummer på alle sportslinjer både elite- og breddeelever. Som linjelærer skal du derfor kunne undervise på allerhøjeste niveau, og samtidig kunne få den mere almene udøver med (læs mere om linjer og efterskolen her: www.sjaelsoelund.dk).

S/E/S er inde i en rivende udvikling som har medført en stor elevefterspørgsel. Vi søger til det kommende skoleår 2 lærere og en barselsvikar, der kan gå ind i vores unge og dynamiske lærerkollegie. Vi mangler derfor at få dækket en række fag, som kan kombineres med andre fagkombinationer. Du skal kunne undervise i et eller flere af disse fag: Engelsk, matematik, dansk, fodboldlinjen

Som engelsklærer skal du kunne undervise i engelsk på højt niveau og være tovholder for implementeringen af vores nye Cambridgeklasse.

Fælles for alle stillinger er, at man som udgangspunkt skal være linjefagsud-dannet i de fag vi efterspørger og være indstillet på at føre eleverne op til de relevante prøver på folkeskoleniveau eller andet. Desuden skal ansøgerne have en sportslig profil. Ansøgerne skal være indstillet på at tage del i alle dele af efterskolelivet som bl.a. tilsyn og vagter i weekender og om aftenen. Desuden skal man være indstillet på at deltage i udenlandsrejser.

Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 17. maj. Ansøgningen sendes pr. mail til [email protected]. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 21-22.

Yderligere informationer kan fås hos forstander Peter Bruhn Jepsen eller viceforstander Jens Nissen på tlf. 45 86 09 16.

S l E l S SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND


Ågård Efterskole – Dansk og IT-nørdÅgård Efterskole søger pr. 1. august 2015 en dygtig dansk- lærer og IT-nørd. Som nørd har du bl.a. ansvar for skolens IT-maskinrum og computere. Skolen har IT-konsulent tilknyttet. Skriv også hvilke andre fag du mestrer, både boglige fag og valgfag, meget gerne kreative

Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig:

• En attraktiv efterskole hvor gymnastik, boglige fag og valgfag indeholdende boldspil, musik og kreative fag er i centrum

• 136 dejlige unge mennesker i et hjemligt miljø med nær-vær og dannelse i hovedsædet, og hvor ingen ”bliver væk i mængden”

• Gode moderne faciliteter, herunder kreative værksteder

• En skole som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammer-ne, undervisningen og samværet

• Bærbar PC og Smartboards til den boglige undervisning, som har lærerproducerede hjemmesider som platform

• Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition, hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd er grundstenen i vores efterskolearbejde

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Læs yderligere om arbejdslivet på Ågård Efterskole på skolens hjemmeside: www.aagaardefterskole.dk, hvor du også kan komme videre til vores Facebook-side.

Yderligere oplysninger om skolen gives gerne af Ole Søren-sen, tlf. 75 55 31 33. Ligeledes er du meget velkommen til efter aftale at besøge os.

Ansøgningsfrist: 12. maj

Ansøgningen sendes til: Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved eller mail: [email protected]

Afdelingsleder

Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole søger en afdelingsleder, der har lyst til at indgå i et stærkt ledelsesteam og sammen med en flok engagerede medarbejdere videreudvikle efterskolen.

Vi forventer, at du

Brænder for efterskolen og har lyst og evner til at være i denne verden. Har lederkompetencer og er pædagogisk og fagligt velfunderet. Kan påtage dig ansvar for og koordinering af idrætslinjerne. Har linjefagsuddannelse eller tilsvarende i et eller flere af skolens linjefag Vil engagere dig i de unges hverdag og problemer. Har vilje og evne til at indgå i et stærkt ledelsesteam. Er synlig og tydelig i dine beslutninger. Har naturlig autoritet, situationsfornemmelse og gode samarbejdsevner. Kan fungere som stedfortræder for skolens forstander.

Vi tilbyder:

En velfungerende efterskole med meget engagerede medarbejdere. God elevtilgang og stabil økonomi. En dagligdag med mange spændende udfordringer



Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC og ligger i intervallet 394.509 kr. – 457.814 kr. (2014)

Ansøgning med relevante bilag stiles til Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole, Ørtoftvej 152, 9300 Sæby, og skal være skolen i hænde senest den 14/5. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 23

Vi forventer, at du:• Brænder for efterskolen og har lyst og evner til at være i denne

verden.

• Har lederevner og ledelsesmæssig erfaring fra lignende stilling.

• Har økonomisk overblik og administrative evner.

• Er vant til samarbejde på alle niveauer.

• Har visioner og lyst til sammen med det øvrige personale at videreudvikle skolen med respekt for vore traditioner.

• Er en dygtig leder, som kan samle medarbejderne og samtidig lægge vægt på personlig udvikling for den enkelte.

• Er nærværende både psykisk og fysisk og i daglig dialog med medarbejdere og elever.

• Er i stand til at træffe nødvendige beslutninger, også når disse tydeligvis er både vanskelige og upopulære.

• Vil sikre et højt fagligt undervisningsniveau.

• Går 100 % ind for skolens linje, idræt, som den er defineret i skolens vedtægter, og til enhver tid arbejder for denne linje.

• Har naturlig autoritet, humor, empati - og dertil psykisk overskud i tilspidsede situationer.

• Skal til enhver tid være klar til at påtage sig de krav og det ansvar, der påhviler en efterskoleforstander.

Vi tilbyder:• En velfungerende efterskole med meget engagerede medarbejdere.

• God elevtilgang og stabil økonomi.

• En dagligdag med mange spændende udfordringer.

• Der er mulighed for forstanderbolig.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august, gerne med tiltrædelse den 1. juli 2015.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skolens formand, John Dohn, på tlf. 2710 0511 helst efter kl. 16.00

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministe-riet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 463.938 – 537.665 (2014).

Ansøgning med relevante bilag stiles til: Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole, Ørtoftvej 152, 9300 Sæby. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 30/4.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 20.

ForstanderStidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole søger forstander, der har lyst til at være med til at videreudvikle vores idrætsefterskole.


Løgumkloster Højskole søger forstander(e), som i tæt samarbejde med byen, skolekredsen og bestyrelsen vil rejse en ny højskole. Vi har visionen, opbakningen og bygningen, men vi mangler de ildsjæle, som kan udvikle og realisere ideen.

Ansættelse fra 1. juli 2015 eller snarest derefter.

Kursusvirksomheden forventes påbegyndt januar 2016. Den første presserende opgave er at udarbejde en skoleplan og markedsføre de kommende aktiviteter.

Løgumkloster er præget af et stærkt musikliv, samspillet mellem kirkelige og kulturelle institutioner, mange engagerede mennesker og stor frivillighed.

Derfor er det naturligt, at klassisk musik, korsang og folkemusik tillige med religionsmøde og livsoplysning afspejles i skolens virksomhed og skoleplan.

Løgumkloster er en del af et grænseland, som har været og er præ- get af mødet mellem dansk og tysk kultur. Skolens kurser vil med inspiration fra grænselandets udvikling og kulturmøde styrke med-borgerskab og sammenhængskraft på tværs af grænser og kulturer.

Vi søger forstander(e) som har iderigdom, gennemslagskraft og lederevner – og som brænder for højskoletanken.

Læs mere på højskolens hjemmeside www.lkhojskole.dk

Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til kulturministeriel bekendtgørelse.

Der er tilknyttet en forstan-derbolig med bopælspligt til stillingen.

AnsøgningsfristAnsøgningen skal være modtaget senest den 13. maj 2015 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes til bestyrelsesformand Anton Schulz, Allégade 19, 6240 Løgumkloster, eller på e-mail: [email protected]

Personlig henvendelseAnsøgere er velkomne til at kontakte Anton Schulz på tlf. 29 99 37 89 eller på e-mail: [email protected]

AnsættelsessamtalerAnsættelsessamtaler vil foregå den 21.- 22. maj 2015.

Løgumkloster Højskoles organisatoriske bagland udgøres af en skolekreds på 260 medlemmer som har valgt 5 af bestyrelsens 9 medlemmer. I bestyrelsen er endvidere Grænseforeningen, KFUM og KFUK / DKG og Folkekirkens Ungdomskor repræsenteret.

Løgumkloster Højskolesøger forstander(e)

LøgumklosterHøjskole

Søger 2 lærere pr. 1. august 2015 til bl.a.: Pige-gymnastik

Tysk Engelsk Håndbold

Musik Pige-fodbold

Vivild er en velfungerende efterskole, der bygger på Grundtvigs tanker om positivt og udviklende samvær med unge mennesker. Der venter 179 velfun-gerende idrætselever på at få dig som lærer. Vi søger lærere, hvoraf den ene skal være rigtig dygtig til gymnastik. GYMNASTIK: Du har selv dyrket gymnastik på højt niveau og har god erfa-ring som instruktør. Sammen med vores 3 andre gymnastiklærere, skal du være med til at skabe vores gymnastik-profil. Tysk og Engelsk: Du brænder for sprog og har uddannelse svarende til linje-fag i mindst ét af de to fag, og du brænder for det faglige. Håndbold: Vi søger en håndbold-nørd, der enten selv har spillet på højt ni-veau og/eller har trænet ungdomshold på højt niveau. Du skal være med til at videreudvikle håndbolden på Vivild. Drenge eller piger. Musik: På vores idrætsefterskole synes vi også musik er vigtig. Vil du være med til at få musik til at fylde mere? Pigefodbold: Har du selv spillet eller trænet på højt ungdomsniveau, kan du blive en del af vores pigefodbold-team. Der er mulighed for god tjenestebolig. Der er flere muligheder for ansættelse fra 75-100% - afhængigt af, hvad du kan og gerne vil. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgning sendes hurtigst muligt og senest tirsdag den 27. april 2015 til [email protected]. Samtaler afholdes onsdag den 29.april. Ring og hør nærmere på 86 48 60 65. På medarbejdernes vegne, Carsten Holvad, forstander.

Vivild er en velfungerende efterskole, der bygger på Grundtvigs tanker om positivt og udviklende samvær med unge mennesker. Der venter 179 velfungerende idræts- elever på at få dig som lærer.

Vi søger lærere, hvoraf den ene skal være rigtig dygtig til gymnastik.

Pigegymnastik: Du har selv dyrket gymnastik på højt niveau og har god erfaring som instruktør. Sammen med vores 3 andre gymnastiklærere, skal du være med til at skabe vores gymnastikprofil.

Tysk og engelsk: Du brænder for sprog og har uddannelse svarende til linjefag i mindst ét af de to fag, og du brænder for det faglige.

Håndbold: Vi søger en håndboldnørd, der enten selv har spillet på højt niveau og/eller har trænet ungdomshold på højt niveau. Du skal være med til at videreudvikle håndbolden på Vivild. Drenge eller piger.

Musik: På vores idrætsefterskole synes vi også musik er vigtig. Vil du være med til at få musik til at fylde mere?

Pigefodbold: Har du selv spillet eller trænet på højt ungdomsniveau, kan du blive en del af vores pigefodbold-team.

Der er mulighed for god tjenestebolig. Der er flere muligheder for ansættelse fra 75-100% - afhængigt af, hvad du kan og gerne vil. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning sendes hurtigst muligt og senest tirsdag den 27. april 2015 til [email protected]. Samtaler afholdes onsdag den 29. april. Ring og hør nærmere på 86 48 60 65.

På medarbejdernes vegne, Carsten Holvad, forstander

Søger 2 lærere pr. 1. august 2015 til bl.a.:

PIGE-GYMNASTIK TYSK ENGELSK

MUSIK HÅNDBOLD PIGE-FODBOLD

På Sejergaardsskolen er der fuld fart på udviklingen. Vi har de seneste to år fået bygget ny indskoling og renoveret alle klasselokaler i udskolingen. Vi lægger vægt på en IT-baseret undervisning og har interaktive tavler i alle undervisningslokaler. Vi ønsker, at eleverne arbejder med mange forskellige multimedier og bl.a. har en eksperimenterende tilgang til arbejdet og opgaveløsninger.Sejergaardsskolen er en kombineret privatskole, som består af en tosporet privat grundskole fra 0.-9. klasse opdelt i afdelin-gerne 0.-4. klasse og 5.-9. klasse, en SFO for elever på 0.-4. klassetrin, en musikskole, hvor halvdelen af vores grundskoleelever går samt en musikefterskole. I alt 540 elever og 80 ansatte.Vi lægger stor vægt på det musiske og har danmarks bedste musikfaciliteter, nyt stort biologi- og sciencelokale, en nyere sportshal og eget køkken, som leverer sund og alsidig mad til vores elever og lærere.Vi tilbyder med andre ord nogle spændende undervisningsrammer, men stiller også krav til dig om høj kvalitet og et stort engagement. Hvis du vil mere end de fleste og trives i et udviklende miljø, vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

FAGENE: Udover fagene beskrevet øverst, vil vi se positivt på, hvis du kan undervise i musik og/eller tysk - men det er ikke et krav.På Sejergaardsskolen tilbyder vi ikke natur/teknik, men har biologi og geografi som selvstændige fag fra 3. klasse. Alle tre ansættelser er på fuld tid og sker i henhold til den gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

ANSØGNINGSFRIST: Mandag den 11. maj 2015 kl. 12. Ansættelsessamtaler: Mandag den 18. maj 2015. Tiltrædelse: 1. august 2015

HENVENDELSE TIL:Skoleleder: Kasper Greve Sørensen, 3089 6273 eller [email protected] eller afdelingsleder for indskolingen: Eva Hede, 3022 5993 eller [email protected] Din ansøgning sendes elektronisk til: [email protected]æs mere om Sejergaardsskolen på www.sejergaardsskolen.dkSejergaardsskolen er beliggende centralt i Tølløse og meget tæt på togstationen.

Én lærer til afdelingen 0. – 4. klasse (primært dansk, idræt og historie).To lærere til afdelingen 5. – 9. klasse (én primært med matematik, biologi og geografi samt én primært med dansk, idræt, kristendom og historie).

VI SØGER TRE DYGTIGE OG ENGAGEREDE LÆRERE

SejergaardsskolenSejergårdsvej 2

4340 TølløseTlf.: 59 18 51 24

www.sejergaardsskolen.dk

Annoncer


WWW.EFTERSKOLENFORSCENEKUNST.DK

! Efterskolen+for+Scenekunst+søger+

Efterskolelærer+til+barselsvikariat+med+teater+og+boglige+fag+Scenekunst,+boglig+undervisning+og+meningsfyldt+samvær+!Til!det!kommende!skoleår!søger!vi!en!barselvikar.!!Det!er!vigtigt,!at!du!har!lyst!til!at!være!efterskolelærer.!Du!skal!kunne!påtage!dig!undervisning!i!dansk!!og!medborgerskab!(historie,!samfundsfag!og!religion)!i!et!lærerteam!med!andre!kolleger.!I!teater!skal!du!kunne!bidrage!til!det!scenekunstneriske!arbejde!på!skolen!i!forhold!til!såvel!den!daglige!undervisning!som!i!arbejdet!med!større!produktioner!af!både!teatermæssig!og!performativ!karakter.!Endelig!skal!du!have!lyst!til!at!deltage!i!!og!bidrage!til!kostskolearbejdet!gennem!tilsyn,!kontaktgruppeCarbejde,!ture!ud!af!huset!mv.!Der!kan!blive!tale!om!at!dele!ansættelsen!i!en!boglig/efterskolemæssig!del!og!en!teaterdel.!Hvis!du!således!kun!kan!byde!ind!på!den!ene!del,!skal!du!ikke!tøve!med!at!søge.!Ansættelse!sker!i!henhold!til!overenskomst!mellem!Finansministeriet!og!LC.!Spørgsmål!rettes!til!forstander!Heine!Boe!på!tlf.!26!41!77!58!!!Ansøgningsfrist:!15.maj,!2015!

Ansøgningen!sendes!til:[email protected]!Eller!til:!Efterskolen!for!Scenekunst!Starupvej!20!!!!!!8340!Malling!mrk.!”Ansøgning”!!Se!mere!på!www.efterskolenfor!scenekunst.dk.!

!!

Vi starter nyt linjefag i DJ/Producing. Vi har lokalet, ambitionerne og budgettet. Du kan blive underviseren!

Vi supplerer vores store filmlinje med en skuespil-lergren. Vil du være med til udvikle vores filmlinje?

Tysk eller engelsk eller begge dele? Gerne i kombination med ovenstående linjefag

Elektronisk Musik

Tysk/Engelsk

Filmskuespil

2-3 lærere pr. august 2015

Se mere på skolens hjemmeside

Alle ansættelser sker i henhold til aftale mellem LC og Finansministeriet

PER

FO

RM

AN

CE &

MED

IER

Vesterbølle Efterskole · Sognevejen 300 · Vesterbølle · 9631 Gedsted · Tlf. 98 64 53 80 · [email protected] · www.v-e.dk

Vesterbølle Efterskole søger tre lærere og en afdelingsleder

Afdelingsleder – pædagogisk udviklingVi er stolte af god solid undervisning, men vi har sat os et ambitiøst mål om at gøre vores undervisning endnu bedre. Det vil sige, at pædagogisk udvikling er meget højt prioriteret i de kommende år – uden at vi vil gå på kompromis med elevernes almene dannelse.

Derfor søger vi den rette person til at være tovholder på den pædagogiske udvikling sammen med forstanderen. Din opgave – udover undervisning og andre almindelige udvalgsopgaver, vagter mm. - vil være den pædagogiske udvikling. Det vil sige planlægning og opfølgning på kompetenceudvikling af medarbejdere samt afvikling af interne udviklingsprocesser. Du skal også være med til at tegne de store linjer i vores fælles pædagogiske udviklings-projekt.

Vi forestiller os, at du er uddannet lærer med en relevant videreuddannelse som fx diplomuddannelse i pædagogik. Stillingen er nyoprettet og vil kun blive besat, såfremt vi finder den rigtige person.

Lærere Vi søger 3 (måske 4) lærere. Der er både tale om fastansættelser og årsvi-kariater. Mange fag er i spil, dog skal vi bruge to, der kan undervise i tysk og også gerne en, der kan gå ind i vores kunst og design profil. Stort set alle andre fag kan også komme på tale, ligesom dansk som andetsprog og vejledning er med i puljen.

Læreruddannelse er et stort plus, men andre relevante uddannelser kan komme på tale. Den vigtigste forudsætning er, at du – sammen med gode kolleger, brænder for at lave efterskole ud fra vores værdigrundlag.

I ansøgningen forventer vi, at du forholder dig til vores kristne værdigrundlag, samt hvilke fag du vil kunne gå ind i.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministe-riet og LC. Ansøgninger modtages gerne hurtigst muligt og senest torsdag den 30. april 2015 kl. 13.00. Ansøgning med relevante papirer og CV sendes til: [email protected]. Angiv venligst hvilke stillinger (afdelingsleder, lærer, årsvikariat), der har interesse. Der modtages kun elektroniske ansøgninger.

Information om skolen findes på www.v-e.dk. Yderligere oplysninger om stillingerne fås hos forstander Martin Diget Aamann, [email protected], tlf. 29842420.

Samtale til afdelingsleder finder sted mandag den 4. maj. Samtaler til lærer-stillinger finder sted ugen efter.

Vesterbølle Efterskole mangler, grundet særdeles positiv udvikling i elevtal, tre lærere og en afdelingsleder med start pr. 1. august 2015.

Vesterbølle Efterskole er en mindre efterskole med plads til ca. 88 elever. Vi ligger placeret i Himmerland - 1 times kørsel fra Århus og tæt på Aalborg, Viborg, Skive, Hobro og Løgstør. Skolen har baggrund i KFUM spejderne, FDF og KFUM & KFUK organisationerne.

Vesterbølle Efterskole, Sognevejen 300, 9631 Gedsted


Annoncer

Vi udvider vores elevtal, og har derfor to nyoprettede stillinger til næste skoleår. Ydermere har vi to ledige stillinger, hvoraf den ene er en etårig orlovsstilling.

Thorsgaard er en almen grundtvigsk inspirereret efterskole med 96 elever. Vi har en dejlig broget elev og medarbejdergruppe, det er sjovt og vedkommende at være en del af. Vi vægter boglig, praktisk, musisk og kreativ undervisning lige højt i skemaet. Demokrati og elevernes medindflydelse er vigtigt for os. Vi vil gerne lære vores elever, at samtale og kritisk sans er vejen frem, og er ikke bange for at danne modkultur i forhold til samfundsudviklingen.

Vi søger personer, der besidder et stærkt personligt drive, høj faglighed og lyst til at kaste sig ud i efterskolelivet med liv og sjæl. Vi regner med, at vores nye ansatte værdsætter vores efterskoles form med tætte personlige bånd til eleverne og de skæve skiftende arbejdstider. På skolen vil de rette ansøgere få store muligheder for at udvikle deres lærer-identitet, og ikke mindst få en unik mulighed for, at sætte deres fingeraftryk på en skole, der både har et stærkt og levende værdigrundlag, men også en stor åbenhed, som initiativrige personer trives i.

Der er selvsagt en større fagkabale, der skal gå op i denne forbindelse. Følgende er de fag der kan/skal dækkes: Engelsk, tysk, matematik, iværksætteri, innova-tion og Iedelse, Musik, kor, dans, drama, design/billedkunst, teknikværksted og gøgl. Derudover er det vigtigt for os at nogle ansøgere har erfaring med, og lyst til, specialundervisning.

Der vil blive afholdt informationsmøder om stillingerne. Det anbefales at man deltager i et af disse inden man søger. Kontakt skolens forstander Morten Budde for tilmelding på tlf. 9852 3233 / 2965 4980. Ansøgninger modtages pr. mail senest d. 30/4. [email protected]

4 lærere søges til Thorsgaard Efterskole pr. 1. august 2015

Er du parat til livet på en efterskole i udvikling?

Du skal kunne undervise i engelsk, tysk og dansk og gerne kristendom fra d. 1. august 2015.

For stillingen gælder:• Du skal kunne identificere dig med

skolens kristne værdigrundlag.• Du skal være parat til at indgå

i et forpligtende og udviklende samarbejde.

• Du vil møde en efterskole, hvor det enkelte menneske betyder meget, og hvor vi har fokus på erhverv og uddannelse for den enkelte.

• Du vil møde 90 unge mennesker i 8.,9. og 10. klasse

• Du vil møde en flok engagerede medarbejdere, som glæder sig til at møde dig.

• Du vil få mulighed for at være med i et rivende udviklingsarbejde – med mange nye tanker.

• Du vil komme til en skole med gode rammer, også for naturfag.

Borremose Erhvervsefterskole er oprettet af FDF, IM, KFUM og KFUK, samt Y’s men Club i Himmerland.

Der kan tilbydes en tjenestebolig.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem FinansMinisteriet og Lærer-nes Centralorganisation.

Ansøgninger skal være skolen i hænde senest torsdag d. 30. april 2015.

Ansættelsessamtalerne vil finde sted fredag d. 8. maj 2015.

Henvendelse til skolens forstander: Poul JohansenLøgstørvej 170 Kgs. Tisted9610 Nørager tlf. 9865 6044 / 2344 [email protected]

SØGER LÆRER

Til vores Musikskabende linjesøger vi en musiklærer til fast stilling på

Østhimmerlands Ungdomsskole pr. 1. august 2015

Opgaven på såvel musiklinjen som i valgfaget band coaching er at udvikle elevernes musikskabende proces frem imod en række events afsluttende med den rytmiske musikfestival Aftryk.

Østhimmerlands Ungdomsskole er en grundtvigsk efterskole for det kun-stneriske og skabende med linjer i musik, teater, film, spiludvikling, kunst og tekstildesign. Skolen har 110 elever og 22 medarbejdere. Nøgleordene for skolens liv og undervisning er ansvar, tillid, tolerance, udvikling, selvs-tændighed og åbenhed.

Vores kollegiale samvær og sammenhold er præget af humor, glæde, seriøsitet, kompetence og medbestemmelse.

Vores ønske er således en musiklærer med fingeren på pulsen og sans for det musikskabende. Herudover skal du kunne undervise i et eller flere fag fra den almindelige fagrække.

Vi er spændte på at byde en ny kollega velkommen, der er indstillet på at indgå i alle efterskolelivets facetter.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Berno Jacobsen enten på skolens tlf.nr. 9833 7075 eller privat tlf.nr. 9666 1273 eller mobil 4037 7273. Se også www.oeu.dk. Skolen råder p.t. over 1 ledig lejebolig.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Ansøgningsfrist: tirsdag, den 5. maj 2015.Ansøgning sendes digitalt til: [email protected]

Østhimmerlands UngdomsskoleSkolevej 10 · 9574 Bælum · www.oeu.dk

KONGEÅDALENS EFTERSKOLESØGER TO UNDERVISERE

Vi søger to undervisere- der har lyst til at være en del af et udfordrende og aktivt efterskolemiljø.- der kan tage medansvar for skolens dagligdag og fortsatte udvikling.- der kan undervise i boglige fag, faglinjer og valgfag. Den ene af stillingerne skal besættes af en medielærer. - der er gode til relationsarbejdet og tror på fællesskabet.- der er indforstået med skolens værdigrundlag.

Yderligere oplysninger og aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Tina Mätzke Knudsen,[email protected]

Ansøgningsfrist den 3. maj 2015. Ansøgningen sendes til [email protected] er faste fuldtidsstillinger, med start den 1. august 2015Løn- og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Kongeådalens Efterskole, Dovervej 19, Dover, 6660 Lintrup7485 5333 - keskole.dk - [email protected]

KONGEÅDALENS EFTERSKOLE ER OPRETTET AF FDF OG ER PLACERET I NATURSKØNNE OMGIVELSER TÆT PÅ KONGEÅEN, MIDT MELLEM KOLDING OG ESBJERG


Da vores skoleleder gennem 18 år har valgt at søge nye udfordringer, søger vihans efterfølger pr. 1. august.Vi er en 52-årig Grundtvig-Koldsk friskole, godt plantet ved Vilsted Sø iVesthimmerland. Vi har 90 elever fra 0. – 8. klasse, samt egen SFO og skolebus.Undervisningen er aldersintegreret i 3 grupper og der undervises efter CL-principperne.Skolen har en aktiv, engageret lærerstab og forældrekreds, samt en velfungerendebestyrelse.Vi vægter faglighed, fællesskab og nærvær højt.

I praksis udmønter det sig ved en undervisning, hvor hver enkelt barn bliver mødtmed faglig udfordring på det rigtige niveau.Hvor børnene lærer at udfolde sig sammen med andre og derved bliver i stand tilat kende sig selv og agere i fællesskabet.At børnene er omgivet af ægte nærværende voksne, som er lydhøre og anerkenderdet enkelte barns evner og personlighed.

Vi ønsker os en skoleleder der• Har en lærerfaglig baggrund og ledelseserfaring fra skoleverdenen.• Er synlig, motiverende og visionær i sin ledelse.• Kan kommunikere på alle niveauer – til barn og forældre, til personale og bestyrelse.• Er tillidsskabende og har humor, men samtidig forstår at sætte rammer og grænser.• Kan oplive og oplyse, og samtidig have styr på økonomi, friskolelov og skemalægning.• Har lyst til at indgå i vores fællesskab omkring skolen i lokalsamfundet.

Yderligere oplysninger om skolen på www.vilstedfriskole.dkAnsættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Bente Kjærgaard påtlf. 22380190 eller souschef Susanne Greth på tlf. 20879880Din ansøgning incl bilag sendes tilVilsted Friskole, Troldbjergvej 4, Vilsted, 9670 Løgstøratt. Bente Kjærgaard eller på mail til [email protected],senest d. 4. maj.Samtaler forventes afholdt i uge 20.Tiltrædelse pr. 1. august eller efter aftale.

Vilsted Friskole søger ny skoleleder

Højer Efterskole søger 2 lærere pr. 1. august 2015

Vi søger lærere med lyst til efterskolelivet i et rummeligt arbejdsmiljø. Vi mangler dig, der kan undervise i fysik, naturfag, dansk eller engelsk. Skulle du have lyst til at være en del af vores Gymteam med idræt, rytme eller spring – så er du også velkommen her!

Vi søger et menneske, der • Er dedikeret, engageret og ansvarlig og kan arbejde selvstændigt og samtidigt

samarbejde med sko-lens ledelse, øvrige personalegrupper, forældre og ikke mindst vores dejlige unge mennesker

• Brænder for sine fag og vil, at eleverne skal fanges, fastholdes og fordybes • Vil indgå i det almindelige efterskoleliv gennem tilsyn, som er en vigtig del af vores

hverdag

Højer Efterskoles profil er gymnastik, kampsport og sprog (japansk/engelsk/tysk). Vi bor med Nationalpark Vadehavet lige uden for døren i det sydvestlige Danmark. Vi ønsker et tæt og trygt fællesskab med vores unge mennesker, og derfor er vi en mindre skole med max 90 elever. ”We are family”.Se mere på www.hoejerefterskole.dk.

Yderligere oplysninger, besøg og rundvisning fås ved henvendelse til forstander Agnes Østergaard eller afdelingsleder Michael Appel på tlf. 74 78 21 40. Løn og ansættelses-vilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Begge stillinger er som udgangspunkt fastansættelser på fuld tid. Skolen kan være behjælpelig med at finde bolig.

Skriftlig ansøgning med relevante bilag sendes til skolen pr. mail senest den 18. maj 2015 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 22.

Højer Efterskole · Nørrevej 68 · 6280 Højer · [email protected]

HØJEREFTERSKOLE

Bjergby Friskole søgeren ny leder og en lærerMed ansættelse fra 1. august 2015.Vores nuværende lederpar har valgt at gå på efterløn. Derfor søger vi en visionær og handlekraftig leder, der ud fra skolens værdigrundlag kan stå i spidsen for den fortsatte faglige og pædagogiske udvikling.

• Du skal være et tydeligt omdrejningspunkt mellem børn, forældre, lærere og bestyrelse.

• Du skal have mod på, i samarbejde med skolens sekretær, at arbejde med skolens økonomi og øvrige administrative opgaver.

• Du skal være en dygtig underviser. (Ca. 10 lektioner)• Du skal være demokratisk og lyttende og herudfra kunne tage beslutninger.• Du skal være en kreativ og nytænkende igangsætter.• Du skal brænde for den Grundtvig Koldske friskoletanke.

Vi søger desuden en engageret og positiv lærer, der kan undervise i fysik og biologi i overbygningen. Det vil være godt, hvis du også kan undervise i musik og kor. Men ikke et must. Andre fag aftales.Bjergby Friskole ligger på Mors og er en af Danmarks ældste, grundlagt i 1869. Vores elevtal ligger omkring 100 fra 0. til 9. kl. Vi tilbyder folkeskolens afgangsprøver efter 9. kl.Skolen har en sund økonomi. Vi har en velfungerende sfo, og en privat børnehave lejer sig ind i skolens lokaler. Vi har stor opbakning i lokalområdet, og skolen er en vigtig del af omegnens liv.Ansøgning med relevante bilag sendes senest 30. april til skolens formand Ib Andersen Langkærvej 22, 7950 Erslev. Eller på mail: [email protected] holder samtaler i uge 19.Yderligere oplysninger og evt. aftale om besøg på tlf. 4158 0651 Ib Andersen eller 2578 2004 Anne Ravn.Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.For lederen aftales lønnen i intervallet kr. 410.611 - 492.334.


Aarhus Efterskole søger fast lærer og 2 årsvikarer

Vi søger en fast sproglærer (engelsk og tysk) til vores sprog-profil-klasse.Derudover søger vi en årsvikar til vores 9. klasse (mate-matik, idræt og biologi) samt en årsvikar til vores pro-jektklasse (teater, projektermager, innovation).

Nærmere beskrivelse af klasserne kan findes på skolens hjemmeside, hvorfra også kan downloades spørgeskema, der bedes vedlagt ansøgningen.

Ansøgningsfrist 27. april, 2015.Samtaler forventes gennemført senest i uge 19

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgninger sendes til [email protected]

søger gymnastiklærerDa Nine vil hjem til Sønderjylland søger vi 1 lærer pr. 1. august 2015.

Idrætsefterskolen Klintsøgaard er en skole for 108 elever på 10. klassetrin. Vi er 20 engagerede og hjælpsomme medarbejdere, heraf 12 fuldtidsansatte lærere.

Vi søger en lærer:Der kan undervise i linjefaget rytmisk gymnastik/dans og obligatorisk drenge- og pigegymnastik. Kan du desuden undervise i et af skolens boglige fag vil det være at foretrække.

Vi tilbyder: • Særdeles gode muligheder for medindflydelse• Fleksible arbejdsforhold• Velfungerende elever• Smuk og naturskøn beliggenhed

Vi forventer, at du fagligt holder fanen højt, er demokratisk indstillet og har et humanistisk menneskesyn.Vi henviser endvidere til skolens hjemmeside: www.klintsoegaard.dk

Løn- og ansættelsesvilkår:Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Ansøgningsfrist er: 03.05.2015.Ansøgningen sendes til Idrætsefterskolen Klintsøgaard, Klintvej 71, 4500 Nykøbing Sj., eller pr. mail: [email protected] dokumentation for uddannelser.

Besøg på skolen aftales med Olav Raahede, tlf. 21781858, mail: [email protected]

Vi er en lille efterskole med stort hjerterum hvor vi har ca. 60 elever fordelt på 8-9 -10 klassetrin.

Stillingsbeskrivelse Vi søger en topmotiveret fagligt dygtig lærer til august der kan vare-tage undervisningen primært i dansk, historie og samfundsfag. Kan du dække flere fagkombinationer vil det være et plus. Da foto er et af vores linjefag vil det være vigtigt at du kan undervise på et højt niveau. Vi forventer ansøgere der har motivation til aktivt at tage del i efterskolelivet.

• Du vil blive en del af dygtige kollegaer som skaber rammerne om en god og tryg skole for eleverne.

• Du vil få frie rammer til selv at sætte præg på undervisningen.• Du vil blive ansvarlig for din egen kontaktgruppe.• Du vil have et tæt samarbejde med forældre.• Du vil indgå i vagt turnus aften og weekend.

Se i øvrigt www.pederstrup.dk for yderligere information.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Løn og ansættelse efter over-enskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist: 19/5-2014. Ansøgningen med relevante bilag kan enten sendes pr. mail som en samlet fil til: [email protected] med post til: Pederstrup Efterskole, Pederstrupvej 120, 4943 Torrig.

For yderligere information kan du kontakte forstander Dennis Hansen på tlf. 54935755

Lærer til vores linjefag foto

Annoncer


Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 • [email protected] • www.dybboelefterskole.dk

Dybbøl Efterskole søger forstander og viceforstander

Da vores forstanderpar, gennem 23 år, går på pension, søger vi en ny ledelse til ansættelseden 1. januar 2015.

Vi er en efterskole målrettet bogligt interesseredespecialundervisningselever. Vores værdigrundlag bygger på et kristent livssyn som rammen for et trygt miljø, der har tillid, frihed og ansvar som nøgleord.

Ophold på efterskolen er meget eftertragtet, så vi må hvert år oprette ventelister.

Vi søger en forstander, som har:• Pædagogisk/psykologisk baggrund

• Indsigt og forståelse for ledelsesarbejdet

• Indsigt og erfaring med økonomi og styring

Vi søger en viceforstander, som har:• En pædagogisk baggrund

• Erfaring med specialundervisningspædagogik

• Kendskab til efterskoleverdenen

Sejob-ogpersonprofilerpåwww.dybboelefterskole.dk

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellemLC og Finansministeriet og ligger i intervallet:Forstander: 463.937,76 - 537.660,64 kr.Viceforstander: 401.279,56 – 465.671,00 kr.

Ansøgningsfrist:Den 15. Maj 2015

Sdr. Feldings Efterskole søger lærer

Sdr. Feldings Efterskole søger lærer Sdr. Feldings Efterskole er en efterskole for normaltbegavede unge i læse- og stavevanskeligheder. Skolen bygger på det Grundtvigske idegrundlag og har i dag 100 elever fordelt på 8,9 og 10 klasse. Vi er en skole, hvor der er højt til loftet, og hvor du får mulighed for at udvikle og afprøve nye ideer både inden for undervisning og fritidsaktiviteter. Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med gode, engagerede kolleger og et godt arbejdsklima, hvor den enkelte har mulighed for at udvikle sig. IPad er en integreret del af vores undervisning, ligesom undervisningen i dansk, matematik og engelsk foregår på små hold. Vi søger en lærer, der har lyst til:

• At arbejde med specialundervisning. • At undervise i matematik, engelsk og valgfag, gerne springgymnastik eller musik og samspil. • At deltage i samvær og vagter med eleverne. • At indgå i et tæt kollegialt samarbejde om vores elever.

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller se skolen, så kontakt forstander Asbjørn Lyby på tlf. 97 19 89 00, eller se på www.sfeefterskole.dk Ansættelsestidspunkt 1. august 2015. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgningsfrist 4. maj 2015 kl. 12:00. Ansøgning sendes til [email protected]. Vi forventer at afholde samtaler i uge 20.

Sdr. Feldingvej 32 7280 Sdr. Felding

Sdr. Feldings Efterskole søger lærer

Sdr. Feldings Efterskole er en efterskole for normaltbegavede unge i læse- og stavevanskeligheder. Skolen bygger på det Grundtvigske idegrundlag og har i dag 100 elever fordelt på 8,9 og 10 klasse.

Vi er en skole, hvor der er højt til loftet, og hvor du får mulighed for at udvikle og afprøve nye ideer både inden for undervisning og fritidsaktiviteter. Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med gode, engagerede kolleger og et godt arbejdsklima, hvor den enkelte har mulighed for at udvikle sig.

IPad er en integreret del af vores undervisning, ligesom undervisningen i dansk, matematik og engelsk foregår på små hold.

Vi søger en lærer, der har lyst til:• At arbejde med specialundervisning.• At undervise i matematik, engelsk og valgfag, gerne springgymnastik eller musik

og samspil.• At deltage i samvær og vagter med eleverne.• At indgå i et tæt kollegialt samarbejde om vores elever.

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller se skolen, så kontakt forstander Asbjørn Lyby på tlf. 97 19 89 00, eller se på www.sfeefterskole.dk

Ansættelsestidspunkt 1. august 2015. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.Ansøgningsfrist 4. maj 2015 kl. 12:00. Ansøgning sendes til [email protected]. Vi forventer at afholde samtaler i uge 20.

Sdr. Feldingvej 32 · 7280 Sdr. Felding

2 LÆRERE SØGES TIL HALD EGE EFTERSKOLEPr. 1. august 2015 søger Hald Ege Efterskole 2 efterskolelærere med hjerte på rette sted og som kan var-etage undervisning i primært TYSK og FYSIK men også gerne i MATEMATIK, DANSK, ENGELSK og HUMANITÆR INNOVATION

Herudover er det også spændende at høre, om du kan undervise på en af de 5 linjer, som skolen tilbyder.

Der er fortrinsvist tale om stillinger i efterskolen, men undervisning i friskoleafdelingen – Friskolen Hald Ege – kan indgå.

Vi lægger meget vægt på, at du har:• Glæde ved at arbejde med og være

sammen med unge mennesker.• En klar opfattelse af, hvad det for

dig vil sige at være ansat på en efterskole.

• Tænkt dig om og vil de unge men-nesker noget.

• Tro på, at du kan bidrage til en fortsat udvikling af skolen med fag-lighed, engagement og højt humør.

Tjek skolerne ud på hjemmesidernewww.hald-ege-efterskole.dk og www.friskolenhaldege.dk

Ansættelsesforhold i henhold til fællesoverenskomst mellem Finans-ministeriet og Lærernes Central- organisation.

Ansøgningsfristen er den 11. maj. Samtalerne finder sted i uge 21.

Ansøgningen sendes med alm. post til:

Hald Ege Fri- & EfterskoleAtt. Erik JunkerVidebechs Alle 1378800 Viborg


Dejbjerglund Efterskole søger en ny fysiklærer fra den 1. august 2015.

Desuden skal du gerne undervise i matematik og i fodbold.

IdrætVi er en idrætsinteresseret eftersko-le med 128 elever. Gymnastik, håndbold og fodbold er en vigtig del af hverdagen på vores skole. I indeværende år har vi 51 drengefodboldspillere på skolen.

Dejbjerglund Efterskole

Uglbjergvej 10, Dejbjerg 6900 Skjern

www.dejbjerglund.dk

En fodboldspillende FYSIKLÆRER

Ansættelse: Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Yderligere henvendelse kan ske til:Forstander Kjeld Lykke Christiansen, tlf. 40383719

Ansøgningen sendes til:[email protected]

Ansøgningsfrist: Den 4. maj 2015

Boglig fokusPå Dejbjerglund Efterskole er vi seriøse med de boglige fag! Du skal bl.a. være en del af teamet på 10. klasses naturvidenskabelig linje. Her er der særlig fokus på fysik og kemi. Desuden samarbejder vi med lokale virksom-heder og ungdomsuddannelser på denne linje.

Andre opgaver kan komme på tale, f.eks.:• Undervisning i biologi

og geografi • Underviser i valgfag

i forhold til dine kvalifikationer

Læs mere om skolerne og stillingerne på www.efterskole.nu og www.vhfe.dk Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger fås ved forstander Henrik Dahl, tlf. 58 85 91 00. Ansøgningsfrist d. 30. april på [email protected]

Efterskolelærer til fransk Timelærer eller evt. deltidslærer til vores kommende franskhold. Kan evt. kombineres med de andre stillinger.

Efterskolelærer til matematik og masser idræt Udover matematik i 10. klasse kan stikordene være løb, crossfit, fitness og personlige udfordringer.

Friskolelærer til fysik/kemi, geo og bioVi søger en dygtig og engageret lærer til fysik/kemi, biologi, geografi og evt. andre fag.

Vinde Helsingevej 41 • 4281 Gørlev • Tlf.: 58 85 91 00 • [email protected]

Annoncer


SØGER KREATIV NATURFAGLIG EFTERSKOLELÆRER PR. 1. AUG 2015Ansøgere med kompetencer i matematik, fysik, biologi, tysk samt et af skolens linjefag vil blive foretrukket.

Yderligere oplysninger på www.oese.dk.

Ansøgningsfrist torsdag den 7. maj (kl. 12). Løn i henhold til overenskomst mellem LC og finansministeriet.

ØSE EFTERSKOLESønderskovvej 130 Øse, 6800 - Varde

Telefon: 75298505, Mail: [email protected]ØSE EFTERSKOLE

Er du glad for unge mennesker, dygtig til dine fag, samarbejdsvillig og parat til både forudsigelige og uforudsigelige udfordringer – så er det måske dig vi mangler ?

Vi mangler en lærer til august 2015 på fuld tid. Mindre ansættelsesgrad kan aftales.Vi skal have dækket engelsk og dansk. Andre fag efter aftale – men det kan være kristendom, historie eller samfundsfag. Du vil også komme til at indgå i tilsyn med eleverne.Hvis du er fagligt kompetent, glad for at arbejde med unge mennesker og hooked på efterskoletanken så send en ansøgning til [email protected].

VESTERLUND EFTERSKOLE HAR 180 ELEVER PÅ 9. OG 10. KLASSETRINSkolen vægter den boglige undervisning højt. Undervisningen i de boglige fag foregår i 4 selvstyrende teams. Skolen har 3 profiler: gymnastik, musik og friluftsliv. Skolen er velrenommeret og velbesøgt.Læs mere om os på www.vesterlund-efterskole.dk

YDERLIGERE OPLYSNINGER Ved henvendelse til forstander Anne Nyhus på 7573 6111 lokal 1.Ansøgningsfrist fredag den 8. maj 2015.Løn i henhold til overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

HAR DU LYST TIL AT BLIVE

EN DEL AF ET VELFUNGERENDE

LÆRERTEAM?

Vesterlund Efterskole

Vesterlundvej 33

7323 Give

Tel 75 73 61 11

Fax 75 73 62 10

[email protected]


Annoncer

Busrejse T/R 6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension 4 aktiviteter HeldagsudflugttilPrag

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44eller forespørg på e-mail: [email protected]

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1 03/11/14 13.57

OK Plus PadborgLejrvejen 126330 PadborgTlf.: 74 67 00 66

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet

Rugbrød4 forskellige rundstykkerBlødkogte æg3 slags pålægOst2 slags marmeladeKaffe, te, juice og mælk

Vi har plads til 180 personerBestil i god tid hos Vagn på tlf.

74 67 00 66

Tlf +47 03195 - [email protected]

Pris eks alpinpakker 1 dag 6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard 80 295

Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr 195 595

Voksen nybegynner alpint/snowbl. 255 695

Voksen middels Alle typer utstyr 295 795

Avansert alpint 350 970

Avansert pluss alpint 435 1150

Langrenn Racing 255 695

Langrenn standard 155 44

Langrenn Ungdom 0–15 år 130 320

Opptil 50 % for Efterskoler

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Tlf: 0 3 1 9 5Trysilfjellets billigste skiutleie

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

As Friskole søger lærer pr. 1. august

Vi udvider med 9. klasse og i den forbindelse søger vi en lærer, som brænder for “de store” elever og som har erfaring

med eller lyst til udfordringen med afgangsprøver.

Vi ønsker os en lærer, som genkender sig selv i vores værdigrundlag, som er indstillet på vores forpligtende

fællesskab med elever, forældre og kolleger samt mestrer nogle af følgende fag: Matematik, naturfag: fysik/kemi,

geografi, biologi, idræt, samfundsfag, musik, kreative fag.

Læs mere om skolen og stillingen på asfriskole.dk

Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Finansministeriet of LC. Yderligere oplysninger fås ved

skoleleder Søren Suurballe på tlf. 2371 2005

Ansøgningsfrist senest fredag den 8. maj Ansøgning sendes til [email protected] eller As Friskole, Overbyvej 27, 7130 Juelsminde


STUDIEREJSE TILATHEN5 dg./4 nt. FLY fra kr. 2.295,-

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 [email protected]

kilroy.dk

Forslag til andre rejsemål:Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt ........................ fra kr. 2.040,-Bruxelles, egen bus, 5 dg/3 nt ............... fra kr. 1.490,-Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt ....................... fra kr. 1.745,-Wien, fly, 5 dg/4 nt ............................... fra kr. 1.880,-Krakow, fly, 5 dg/4 nt ............................... fra kr. 1.780,-Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept

Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg

Tryghed & Sikkerhed

Erfarne rejsekonsulenter

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

Forslag til studiebesøg i Athen: • Foredrag om det moderne Grækenland • Virksomhedsbesøg• Vagonetto - Fokis Mining Park

Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tydeteater på Broadway?Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønskerog behov og er med jer under hele processen - fra idé til den vel-overståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikreren god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

Få en udbytterig studierejse

fra kun kr.

pr. pers. i en gruppe5.595

New York i 7 dage Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

RejsekonsulentCarsten Banke Hansen”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”Kontakt: 86 20 77 80 | [email protected]

Andre eksempler på studierejser m/fly

70 20 19 15 www.jr.dk

Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995London, 6 dage fra kun kr. 1.995

Studierejsertil hele verden

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1 22-01-2015 10:23:56


Annoncer

SKIREJSER 2015/2016ØSTRIG, SVERIGE, POLEN OG NORGEBOOK NÆSTE ÅRS SKITUR NU AKTIVREJSER

ØSTRIG, POLEN OG TJEKKIETFÅ EN OPLEVELSE FOR LIVETFIND

INSPIRATION PÅ VORES

HJEMMESIDE44 94 60 90

[email protected]

efterskolen_181x119_ann1NY.indd 2 13/03/15 15.14

Kompetent rådgivning til studierejsenHos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Top 3 faglige besøg i Paris:• De gamle kloakker • Versailles slottet• Besøg i Parc de la Villette (“Videnskabsbyen”)

Dit personligerejsebureau

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 [email protected]

www.benns.dk

Andre rejsemål:London, fly, 5 dg/4 nt .......................................... fra kr. 1.865,-Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ..................................... fra kr. 795,-Budapest, fly, 5 dg/4 nt .................................... fra kr. 1.675,-New York, fly, 7 dg/5 nt Bo på Manhattan fra kr. 5.375,-Firenze, fly, 5 dg/4 nt ........................................ fra kr. 2.245,-

1.975,- med fly,

5 dg/4 nt.

PARIS fra kr.


Skolerejser med bus Skirejser mod nord eller syd Adventure-rejser Storby-rejser

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt [email protected] - tlf. 2112 4122

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

NEW YORK 7 dage/ 5 nætter fra kr. 5.678,-

NEW YORK / WASHINGTON - 7 d/ 5 n fra kr 5.998,-

SAN FRANCISCO - 7 dage/ 5 nætter fra kr. 6.648,-

TORONTO - 7 dage/ 5 nætter fra kr. 6.298,-

BEIJING - 7 dage/ 5 nætter fra kr. 5.498,- BEIJING/SHANGHAI - 7 dage/ 5 nætter fra kr. 6.498,-

Lidt længere væk fx:NEW YORK FRA 5.678,-

Hos AlfA Travel tilbyder vi rejser til det meste af verden. Plan-lægger I at rejse til fx USA, Canada eller Kina, så giver vi meget gerne et uforpligtende tilbud. Der er også gode muligheder for at kombinere flere rejsemål.

Prisen inkluderer: Flyrejse fra Danmark t/r, 5 overnatninger, evt. transfer mellem rejsemål på kombirejserne, morgenmad under opholdet (undtaget dog rejser til USA & Canada).

Kontakt én af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen Juliane Vad


Annoncer

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N

Musikjournalist · www.perwium.dk · mob 21208303 · https://www.facebook.com/per.wium.5

BEATLES FOR UNGEDa Lennon og McCartney mødte hinanden var de 16 og 15 år.De udlevede en drengedrøm og de forandrede popmusikken for altid.Per Wium giver en levende og involverende introduktion til The Beatles.

WWW.RUBY-REJSER.DK - TLF. 86 15 35 99 - [email protected]

Alpin og langrend

Bo på eget hotel med storkøkken og plads til 150+Over 1000m2 fællesarealer med egen svømmehal og sauna.Norges længste kælkebakkePrisen inkluderer 5 skidage, transport og ophold

NORGEFra kr.

1.395,-SKIREJSER

BERLIN-SPECIALISTEN

Danmarks førende igrupperejser

til Berlin

Kombinerer studietur ogundervisning

Opgaver og idéoplæg

Tlf. 8646 [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURETIL FLENSBURG OG

HAMBURG

DeadlineSådan udkommer Efterskolen frem til sommerferien: Nr. Udkommer Annoncedeadline 10 21. maj 8. maj kl. 12 11 18. juni 8. juni kl. 12

Annoncebestilling:Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, [email protected], tlf. 33179586Øvrige annoncer: AC Annoncer, [email protected], tlf. 86280315 / 21725939,


EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Skolen skal bryde den negative sociale arv. Børn skal blive så dygtige, de kan. Eleverne skal klare sig bedre i nationale test. Alt sammen noget, der stiller krav til skolen. For vi har en tro på, at skolen skal løse de udfordringer, børn, unge og samfun-det som helhed står over for.

Derfor laves en skolereform, lægges op til tidli-gere sprogstart, flere timer i dansk og matematik og så videre.

Men kan skolen løse alle udfordringer. Er der andre helt basale vilkår i børn og unges liv, som måske har endnu større betydning. Vilkår, som vi hverken taler om eller forsøger at ændre på?

For nylig var der en tv-udsendelse, hvor jour-nalisten testede gymnasieelevers evne til at løse en række opgaver på en helt almindelig skoledag. Efter testen blev eleverne bedt om at ændre søvn-vaner. Logge af facebook, slukke mobiler og com-puter i god tid før sengetid og sørge for at få nogle flere timers søvn hver nat. Det var en udfordring i en teenagers travle liv, hvor det er blevet en vane at være online 24/7. Testen blev gentaget et par uger efter. Resultatet var bemærkelsesværdigt. Elever-nes koncentrationsevne og mulighed for at løse te-sten var steget markant.

Der er også forskningsmæssige resultater, som viser, at søvnmangel påvirker og forvrænger børns præstationer i grundlæggende færdigheder. Søvn-mangel kan forstyrre hukommelse, indlæring og

motivation. Søvnforskere er ret enige om, at pu-bertetsbørn skal have i omegnen af mindst 9 ti-mers søvn – og ikke kun de 6-7 timer, de ofte får.

Men det er ikke nok at sove godt. Børn og unge skal også føle tryghed og trives. Her er der meget, som tyder på, at børn i skilsmissefamilier har svæ-rere ved at koncentrere sig i skolen. Forskningsre-sultater fra SFI viser, at børn og unge som oplever forældrekonflikter trives dårligere end børn fra kernefamilier.

Nye undersøgelser peger desuden på vigtighe-den af, at børn og unge oplever et emotionelt fæl-lesskab i familien. Men det kniber i mange danske hjem, hvor kun halvdelen spiser et dagligt måltid sammen hver dag.

Det har i Politiken fået familievejleder Lola Jen-sen til at sige:

“Når forældre hverken spiser sammen med deres børn, laver mad sammen med dem, spiller et spil, læser højt eller bare sætter sig ned og har øjenkontakt og taler med dem hver dag, går der en masse vigtig og helt afgørende menneskelig læring tabt.”

Men det er klart, at det er nemmere at stille nye krav til skolen, end det er at tage sig lidt tid til et harmonisk familieliv eller få teenagerne til at kob-le af de sociale medier for at komme i seng i tide.

Det sidste har vi ellers hver især indflydelse på. Det er faktisk noget vi kan ændre, hvis vi vil.

Sov godt

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Fagportalen til geografi gør undervisningen digital med omfattende forløb inden for alle geografifagets områder.

■ ByggerpådetanmelderrosteGEOS-system

■ Struktureredeforløbkombinerertekst,billede,

animationogvideo

■ Masseraføvelser,eksperimenterogprojekter

■ Lærerværktøjgørdetenkeltatplanlægge

undervisningen

■ Prøvgratisi30dage

7.-9.KLASSE

Besøgospågeografi.gyldendal.dk

PORTAL TIL GEOGRAFI

NATURFAGSDAGden 7. maj

kurser.gyldendal.dk 9574

gyldendal-uddannelse.dk

tlf.33755560

[email protected]

9574_ann_efterskolen_nr9_geografiportalen_BAGSIDE_210x235.indd 1 08/04/15 08.48

efterskolen 9-2015

Documents