1

Forord

I 2005 modnedes tanken, via lokale aviser m. m., at fortlle historien om elektrificeringen af Thy, Nordthy og Mors, ikke kun om tilblivelsen af Thy Hjspndingsvrk, Thisted Elektricitetsvrk, og Mors Elforsyning, de store, men ogs omrdernes sm (lysstationer) de frste jvnstrmsvrkers tilbliven og de f projekter der aldrig blev realiseret. Det vil vre vanskeligt at fortlle om lokale elforsyninger, uden ogs, nu og da, at forbinde fortl-lingen med hvad der foregik, overordnet i: Siddende regering, Energiministeriet, ELSAM, Nord-kraft, Vestkraft, naboselskaberne, broderlandene mod nord og st, Danske Elvrkers Forening samt teknikeres og embedsmnds rd og vejledninger og enkelte nyheder fra rundt omkring i ver-den. Liges er mange af Vrkernes bestyrelsesmedlemmer at finde i materialet, samt de, der trofast kom og de der sagde noget, til generalforsamlingerne og brndte for det. Begivenhederne dkker periode 1882, op gennem bl. a. to verdenskrige, frem til rhundredeskiftet, r 2000. Det er spndende, at flge de mske lidt nervse, famlende frsteforsg p at f produceret og fremfrt det hvide lys. Utrttelig har lokale, almindelige mennesker, ofret fritid p at f solgt ideen til deres lokalsamfund; kun sjldent smuldrede pfundene eller projekterne vk. Gennemgende synes ideerne at vre fdt i landbrugskredse, men det var vel ogs her man, i udprget grad, frst flte nsket om hjlp, men nu fra elektriske hestekrfter. Gennemgende er, at da man frst fik det hvide lys og hestekrfterne fra lysstationerne, s varede det sjldent lnge inden mangen en elvrksbestyrelser mtte se i jnene, at de havde haft for sm sko p. Deres skattede elvrk og net var blevet for smt, kunderne kunne ikke f nok da de havde fet lrt at bruge, lysstationens lindt flydende vare. To verdenskrige er i perioden blevet afviklet. Den frste, lige p det elektrisk sete, aller vrste tids-punkt med mangel p materialer og tidens drivbrndsel til mange ny opstartede lysstationer. Brndselsmanglen satte imidlertid godt gang i en nsten landsdkkende trveproduktion samt konstruktion af gasanlg som kunne omdanne den nationale kraftkilde, trvene, til fortsat elektrici-tets produktion. Thy- og morsingboernes ellyst nede gennem rene hjder, hvor frst de sm jvnstrmselvrker mtte kaste hndkldet i ringen; senere overgik samme skbne de store, Thy Hjspndingsvrk, Thisted Elektricitetsvrk og Mors Elforsyning, alle tabte de elpusten, men reddet p stregen blev man af Nord- Midt- og Vestkrafts forsyningslinjer, men bestemt ikke uden forudgende indviklede dramaer! Jeg fandt museumsinspektr ved Elmuseet, Jytte Thorndahls, artikel som vrende en god forret til hvad der gik forud for elektricitetens fremturen, inden og medens dens vej fra Amerika til Eu-ropa, og videre til Thy og Mors, blev en realitet. Fortllingen er skabt ved gennemsyn af 31.500 aviser, udfrt via et fortrffeligt samarbejde, med her nvnte kildesteders medarbejdere, tilknyttet de historiske arkiver i Hurup, Thisted, Elmuseet samt fra Hurup Bibliotek, med flere. Alt er affotograferet fra kilderne og efterflgende afskrevet. Der er hovedsagelig anvendt journa-listernes skrivemder, kun helt uforstelige udredninger er forsgt forklaret. April 2018 P. M. Kjr.

2

ooooooooo

Af: Museumsinspektr, Mag. art. Jytte Thorndahl, Elmuseet Kampen i USA: Edison og Westinghouse

I 1878 dukkede en helt ny aktr op p den internationale elektriske scene. Thomas A. Edison fr-diggjorde netop det r sin maskine, fonografen, der som den frste kunne optage, gemme og gengi-ve lyd. Samme r satte han sig det ml, at fremstille et elektrisk lyssystem med en gldelyspre. Et system som vel og mrke kunne, konkurrere med gas systemet. Arbejdet foregik p det nystartede laboratorium i Menlo Park i New Jersey, og her blev der arbejdet parallelt p at udvikle og forbed-re de elementer, der skulle udgre vsentlige dele i hans elektriske system bl.a. en stabil gldepre og en forbedret dynamo. I Edisons lyssystem skulle man ikke blot have ti lamper tndt med en en-kelt generator, man skulle derimod have mere end tusind lamper tndt p n gang. Edison satte sine lamper ind i et parallelt system, s man kunne tnde og slukke lamperne efter behov. I de tidli-gere systemer var alle lamper tndt p n gang, nr generatorerne krte. Edisons gldeprer blev fremvist allerede ret efter i 1879, og i 1881 demonstrerede han sit elektriske lyssystem p den in-ternationale elektricitetsudstilling i Paris. Hans system blev prmieret med Opfindernes resme-dalje, blandt de 19 firmaer, som fremviste elektriske gldelamper. I 1882 bnede Edisons verdens frste centrale elvrk, p Manhattan. I starten forsynede hans el-vrk, kaldet Pearl Street, firs forbrugere med 110 volt jvnstrm. Samtidig havde Edison startet de relevante fabrikker, der kunne fabrikere lamper, elprer, installationsmateriel, maskiner, kabler osv. I 1883 blev der bnet et centralt Edison-elvrk i Milano, og et lille prvevrk ved Holborn Viaduct i London s dagens lys allerede i 1882. I 1885 bnede det frste offentlige, centrale elvrk i Berlin bygget af det tyske Edisonselskab Deutsche Edison Gesellschaft fr angewandte Elektri-citt. I 1887 tog selskabet navneforandring til Allgemeine Elektricittsgesellschaft, forkortet og bedre kendt under navnet AEG. Op gennem 1880erne fik en del storbyer over hele kloden elvrker, der sendte strm ud til mange private hjem. I Tyskland erhvervede selskabet Siemens & Halske licens til at fabrikere Edisonpro-dukter. Sammen med AEG blev Siemens & Halske de to tyske selskaber, som i vid udstrkning stod bag udbredelsen af elektriske systemer i Tyskland. I 1890erne tog udviklingen af centrale kraftvr-ker fart, og i slutningen af 1890erne blev der idriftsat mere end et hundrede kraftvrker om ret. Edisons amerikanske selskab, Edison Electric Light Co. dominerede i en rrkke opbygningen af de amerikanske byers elektrificering, men ogs her eksisterede der en rkke konkurrerende firma-er. Edisons elektriske lys system havde dog en indbygget svaghed. Spndingen var 110 volt jvnstrm, som kun kunne sendes ud i nogle f kilometers afstand fra selve kraftstationen. Det passede godt til mindre byer, men kom til at betyde, at skulle private hjem, der l mere end ca. tre kilometer fra kraftvrker, have elektrisk lys i lamperne, mtte der opbygges en ny kraftstation. Spndingstabet med 110 eller 220 volt jvnstrm var for stor, nr strmmen skulle sendes mere end 3 km. De sidste forbrugere p linjen havde kun svagt lys i lamperne. Det kunne dog lses med en spndingsforhjer sidst p ledningsnettet, som srgede for, at alle forbrugere fik de lovede 110 eller 220 volt. Endnu mestrede man ikke overfrsel af hjspndt jvnstrm, en teknologi som man frst for alvor fik ud-viklet nogle r senere. Overfrsel af strm over lange afstande krvede vekselstrm, der meget let-

3

tere lod sig transformere til hjere spndinger, som igen kunne transformeres. I 1883 blev det fr-ste patent p en vekselstrmstransformer i Europa udtaget. Edison opkbte de amerikanske ret-tigheder til patentet, mest for at hindre, at andre udnyttede det kommercielt. Edison selv var imod vekselstrm, bde han selv og hans investorer havde sat mange penge i udviklingen af det jvn-strmssystem, som man foruds, ville brede sig over hele verden. Men vekselstrmsteknologien var p vej. Det var blot et sprgsml om tid. I USA havde industri-manden, George Westinghouse blik for nye patenter, som han kunne opkbe og stte i produktion. Det elektrotekniske omrde s ud til, at vre et godt investeringsomrde. Westinghouse fik bl.a. fat p den unge opfinder Nikola Tesla, der var emigreret fra det strig-ungarske rige til USA, hvor han bl.a. startede med at arbejde for Edison. Tesla havde bl.a. opfundet og patenteret en veksel-strmsdynamo. Westinghouse kbte hans patenter og begyndte at videreudvikle dynamoen p sit laboratorium i Pittsburgh. I 1891 installerede Westinghouse det frste vekselstrmsvrk i USA ved Telluride i Colorado, og i 1895 anlagde han det frste store vekselstrmskraftvrk ved Niagara Falls, hvorfra man sendte strmmen til den nrliggende by Buffalo. I Europa var vekselstrmsteknologien ogs ved at komme p banen. I 1887 var der allerede idrift-sat 24 vekselstrmsvrker i Europa, og i 1891 demonstrerede Oskar von Miller, at det var muligt at overfre hjspndt vekselstrm med en spnding p 15.000 volt 175 km fra Lauffen til Frankfurt am Main. Her srgede en transformer for at ndre spndingen til de 65 volt, der skulle bruges til lys. Vekselstrmssystemet viste sig muligt, og i Frankfurt am Main valgte man vekselstrmsteknolo-gi til byen nye kraftvrk. Mellem fortalerne og ivrkstterne af disse to typer af elektriske systemer udviklede der sig i USA en veritable krig i rene mellem 1887 og 1892. Systemkrigen gik frst og fremmest ud p at vise det ene systems fortrin frem for det andets. Kampen foregik i datidens medier, aviserne, men der blev ogs kmpet i laboratorierne. Edison mente, at jvnstrmmen var god og sikker mens vekselstrmmen var ddsensfarlig med sine hjere spndinger. Westinghouse derimod, ans vekselstrmmen som et billigere og mere fremtidssikret system, hvor man ikke behvede at oprette mange sm elvrker, men derimod kunne njes med nogle f meget store elvrker. I kampens hede blev Edison inddraget i arbejdet for den kommission, der undersgte muligheder for at indfre elektrisk ddsstraf. En af hans elektroingenirer Harold Brown fik sledes tilladelse til at aflive dyr ved elektricitet med vekselstrm i Edisons laboratorium i West Orange. Utallige katte og hunde blev aflivet med vekselstrm, eller som Brown omtalte det The animals were Westinghoused. Dette blev et af Edisons 12 argumenter imod at indfre veksel-strm, den var livsfarlig. Allerede i 1887 var vekselstrmmen dog godt p vej, og antallet af elvr-ker baseret p vekselstrm voksede stt. Danmark vlger jvnstrm Danmarks frste strre offentlige elvrk bnede i Odense i 1891, og ret efter gik Kbenhavns kommunes frste elvrk i Gothersgade i drift. Indtil da havde enkelte fabrikker, private personer og institutioner i lbet af 1880erne bygget egne sm elvrker, der kunne sikre elektricitet til fabrikken og eventuelt levere strm til enkelte husstande. Den nye elektriske teknologi stiftede danskerne be-kendtskab med i udlandet, hvor der blev afholdt store internationale udstillinger, og hvor man ved selvsyn kunne se og hre om de forskellige elektriske lyssystemer. Edisons system var blot et af mange, man kunne vlge imellem. Og hans system passede fint til de nsker, danskerne havde. Nu skulle det blot finansieres og organiseres. Kbenhavns kommune gik forrest med kommunal drift af et elvrk. Her besluttede kommunen i 1889 at anlgget et kommunalt elvrk i Gothersgade, der kunne forsyne byens centrum med elek-tricitet. Kommunen sendte, fr man tog den endelige beslutning, sin gasvrksingenir, Ib Winfeld-

4

Hansen, p studierejse til udlandet for at vurdere de konomiske og tekniske muligheder for en kommende elforsyning. Da han kom hjem, rapporterede han, at, i Tyskland drev det offentlige el-vrker stort set overalt. Det endda, med stort held. For mange steder steg gasforbruget samtidig med, at byen fik elektricitet. Og det s ud til, at den kommunale drift af elvrker ogs kunne give et overskud. Winfeld-Hansens rapport fra 1889 gennemgik ogs fordele og ulemper ved forsyning med jvn-strm eller vekselstrm. Han ans klart Edisons jvnstrmssystem for at vre det sikreste frem for vekselstrm, som godt kunne blive billigere, hvis man trak luftledninger, fordi et enkelt stort anlg var mere rationelt end flere sm elvrker. Han mente i vrigt: 1) at vekselstrm var livsfarligt ved spndinger over 2000 volt, 2) det var vanskeligere at isolere jordkabler tilstrkkeligt ved veksel-strm, 3) at vekselstrm var vanskeligere at regulere, 4) at der var krafttab ved transformering. I det hele taget var elforsyning med n enkelt stor vekselstrmsstation mere srbar, og endnu var gode vekselstrmsmotorer ikke tilgngelige. Jvnstrm havde han set i brug mange steder i Tysk-land. Det fungerede. Og den ekspertise og det materiel, der var ndvendigt, kunne skaffes i Tysk-land. Kbenhavns kommune valgte derfor jvnstrm med 2 x 110 volt, og vrket gik i drift 5. marts 1892. Seks dampkedler leverede damp til 3 store dampmaskiner fra Burmeister & Wain. Hver dampma-skine trak 2 dynamoer fra det tyske firma Siemens & Halske, som ogs leverede alt installationsma-teriel og udfrte installationsarbejdet p selve vrket. Det var dog et dansk firma, C. P. Jrgensens Mekaniske Etablissement, der udfrte installationsarbejdet ude i byen hos de kommende kunder. Kbenhavns Byrd gav ogs autorisation til, at andre danske firmaer kunne udfre elektriske in-stallationer. Kbenhavns Belysningsvsen valgte allerede f r efter at udvide Kbenhavns elforsy-ning med endnu et jvnstrmsvrk, og i 1898 gik Vestre Elvrk i drift, fordi Vesterbrogade kvarte-rerne i den indre by ikke kunne forsynes fra Gothersgade, hvor de 110 volt kun rakte til Nytorv. I 1902 startede stre elvrk, som skulle forsyne kvartererne p Nrrebro og sterbro. I princippet kunne man i stedet have valgt vekselstrm og forsynet Kbenhavn fra et enkelt vekselstrmsvrk, men det valgte man ikke, da Winfeld-Hansens rapport pviste, at jvnstrm var det sikreste. Vek-selstrmmen ventede dog lige om hjrnet, fordi der var kamp om de fremtidige el forbrugere. Da man i Kbenhavns Belysningsvsen fik jnene op for at omrderne i Valby og Sundbyerne mske ville tilslutte sig Frederiksbergs Elektricitetsvrk, hastede Kbenhavns Belysningsvsen allerede i 1906 en beslutning igennem om, at forsyne disse omrder via en hjspndingsforsyning p 3x6000 volt. Allerede i 1907 begyndte man at levere vekselstrm til Valby og Sundbyerne. Hjspndingsan-lggene blev udfrt af firmaet British Westinghouse. Samme r ombyggede selskabet Tuborg-Klampenborg elektriske Sporveje Skovshoved Elvrk, s det ogs kunne levere vekselstrm. Sel-skabet skiftede i 1911 navn til NESA, Nordsjllands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab, og samme r blev de to selskaber forbundet med et hjspndingskabel, s de kunne udveksle oversky-dende strm. Fra 1915 fik NESA via et undersisk kabel vekselstrm leveret fra de svenske kraft-vrker. Kbenhavn elforsyning havde via kablet til NESA ogs mulighed for f suppleret sin elfor-syning med import af strm fra Sverige, dog i langt mindre omfang end NESA. Jvnstrm i provinsbyerne Mange provinsbyer fulgte efter med kommunale elvrker, som blev et srligt kendetegn, eller stil, ved dansk elforsyning i danske byer. Ingenirerne ved Gothersgade Elvrk under Kbenhavns Be-lysningsvsen var vigtige aktrer i udbredelsen af elforsyningen til det vrige Danmark. De funge-rede som konsulenter ved projektering af provinsbyernes elvrker, og alle byer valgte i starten jvnstrmssystemet, som havde vist sig at fungere godt i Kbenhavn. n enkelt ingenir fra Kben-havns Belysningsvsen, Peder Anders Pedersen, kom isr til at prge den danske elforsyning i provinsbyerne fra 1906 og flere rtier frem. P. A. Pedersen sagde i 1906 sin stilling p elvrket op

5

og grundlagde samme r det rdgivende ingenirfirma P. A. Pedersen. Han var p det tidspunkt travlt beskftiget med at projektere et kommunalt elvrk for Randers Byrd. Randers kommunale elvrk blev siden model for de mange elvrker, han planlagde for danske provinsbyer. Fra 1906 til 1913 projekterede han i alt 27 danske elvrker, omtrent 40 % af alle de by elvrker, der blev etab-leret. P. A. Pedersen var med til at stte sit prg p den danske elforsyning. Hans elvrker var i de fr-ste r baseret p jvnstrmsystemet, som regel med flere dynamoer fra danske firmaer enten Titan A/S eller Thomas B. Thrige, dieselmotorer fra B&W samt installationsmateriel fra enten Siemens eller det danske firma Lauritz Knudsen (LK). Samtidig frte han driftstilsyn p de frdige vrker og var konsulent for kommunalbestyrelser og driftsbestyrerne ved problemer med driften. Han var behjlpelig med ansttelse af driftsbestyrere, hvilket resulterede i, at den daglige ledelse p hans vrker blev varetaget af en uddannet maskinmester og ikke af en lidt dyrere elektroingenir, som man havde p de strre byers elvrker som Kbenhavn og rhus. Det betd ogs, at man hver gang, man nskede at udvide, skulle have fat i en rdgivende ingenir. P. A. Pedersen var desuden god til at overbevise kbstdernes Byrd og tekniske udvalg om, at anlg og drift af kommunale elvrker ville vre en god og solid indtgtskilde til kommunens vrige drift. Han var p den mde i hj grad med til at udvikle den kommunale stil og indfre jvnstrmmen i den danske elforsyning. I 1921 var i alt 71 (77 %) af de strre danske byers elvrker kommunalt ejede. I alt var 92 kb-stadsvrker i drift, og heraf havde 13 ved siden af jvnstrmsforsyningen startet en vekselstrms-forsyning, der kunne forsyne, oplandet. I perioden 1908-20 blev der opbygget 30 elvrker udenfor kbstderne som rene vekselstrms-vrker, der forsynede et strre opland. De ingenirstuderende, der blev uddannet p Polyteknisk Lreranstalt lrte, at vekselstrmmen var vejen frem, men i pro-vinsbyerne og i landsbyerne havde man allerede taget skeen i egen hnd, og valgt jvnstrm. I in-genirernes interesseforeninger Dansk Ingenirforening og Elektroteknisk Forening argumentere-de man for, at de mange sm jvnstrmsvrker var, urentable. F store vekselstrmsvrker ville vre meget mere rationelle. Men de mange provinsbyers jvnstrmsvrker gav bde elektricitet, arbejde og konomisk overskud i kommunekasserne. Man nskede ikke at opgive sit lokale elvrk. Som teknologisk system var den danske elforsyning prget af et strkt kommunalt politisk selvstyre, en srlig teknologisk stil, der mange steder skabte grobund for en decentral jvnstrmsforsyning. Det faktum, at man i provinsbyerne valgte en elforsyning med jvnstrm, der ikke kunne sendes til oplandet, fik betydning for elforsyningen p landet. Her valgte man mange steder at oprette sit eget lille jvnstrmsvrk for at f elektrisk lys og kraft til motorer. Man var ikke tilfreds med at vente p, at byerne fandt det konomisk forsvarligt, at sende elektriciteten ud til landsbyerne. Fra 1904 dukkede det ene lille landelvrk efter det andet op som sm andelsejede forsyningsselskaber. An-delsbevgelsen var allerede en god og velkendt organisationsform og havde muliggjort, at man oprettede svel mejerier, slagterier som brugsforeninger. Fra 1904-1921 blev der oprettet 374 landelvrker baseret p jvnstrmssystemet. Kampen spidser til Allerede i 1909 havde en rkke af provinsbyernes elvrker sluttet sig sammen i Foreningen af Elektricitetsbestyrere i Danmark (FKE) for at varetage elvrkernes interesser, og p Fyn, Lolland og i Jylland havde ogs de sm landelvrker sluttet sig sammen i lokale foreninger. De kommunale elvrker i kbstderne havde i 1916 sluttet sig sammen om flles brndselsindkb. Men frst i 1922 blev der fra ingenirer ved Kbenhavns belysningsvsen taget initiativ til dannelsen af en flles paraplyorganisation for alle landets elforsyninger som frte til dannelsen af Danske Elvr-kers Forening i 1923. De forskellige foreninger var langt fra enige med Kbenhavnerinitiativet, som man kaldte det. Ved DEFs stiftelse manglede 39 af de 46 kommunale elselskaber.

6

I 1925 nedsatte man i DEF et Udvalg vedrrende Samarbejde mellem Elektricitetsvrker. Det l klart, at man gerne ville sikre, en mere centraliseret elforsyning og etablere hjspndingsforsyning mellem de forskellige elvrker. Planerne blev prsenteret i 1927, og der var absolut ikke enighed om den fremtidige elforsyning. De mange by- elvrker fortsatte deres virke som hidtil, og udbygge-de jvnstrmsforsyningen s den stigende eftersprgsel kunne imdekommes, og enkelte byer sup-plerede jvnstrmsforsyningen af byens kunder med ogs at levere vekselstrm til oplandets kun-der, som organiserede sig i transformerforeninger. Det gav god mening og var med til at konsolide-re de enkelte kbstders konomi. De ingenirer, der mente, at centralisering og rationalisering var vejen frem, havde tabt slaget i frste omgang. Nu gik ogs staten ind i planerne om p sigt at f etableret en mere rationel og billigere elforsy-ning. Under ministeriet for Offentlige Arbejder blev der i 1928 nedsat et Retningslinieudvalg, som skulle sikre en mere rationel elforsyning i Danmark. Udvalget forslog, at der blev opbygget et for-syningsnet, der strakte sig over hele landet. I Jylland var det byerne rhus, Aabenraa og Aalborg, der fremover skulle have hvert sit store vekselstrmsvrk, som kunne forsyne det meste af Jylland med el. P Sjlland, Fyn og Falster skulle der kun, vre et vrk hvert sted. Flere kommunale by elvrkers borgmestre og driftsbestyrere flte sig naturligvis sat udenfor indflydelse og protesterede. Specielt de fire stjyske byer Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding var strkt utilfredse med ud-valgets forslag. Hver by sad med sit eget velkonsoliderede kommunale elvrk, som bde gav ko-nomisk overskud og arbejdspladser. Man kunne forudse, hvordan alle de kommunale mange sm provinselvrker ville lide en langsom dd. Retningslinieudvalgets forslag mundede ud i Forslag til en ny Strkstrmslov i 1934, iflge hvilken det statslige udvalg, Elektricitetsrdet, fremover sku-le hres, hvis man nskede at foretage ndringer og udvidelser p elvrkerne. Lovforslaget blev modificeret, da isr Venstre ikke ville give slip p princippet om selvbestemmelse i elforsyningen og overlade styringen til staten. De fire stjyske byer dannede f r efter med hjlp fra P. A. Pedersen deres eget samarbejde udenom rhus og Aabenraa kaldet Den Sydstjyske Samleskinne. De fire byer blev indbyrdes for-bundet med hjspndingsledninger p 60.000 volt, s man kunne sende vekselstrm til supplering af de enkelte byers egen el produktion. Elforsyningen i de fire byer ville man s efterflgende ud-bygge p skift. Horsens elvrk skulle frst udbygges, s kom de vrige, som mens de ventede p udbygning kunne f supplerende elektricitet fra Horsens. Hvor produktionen er, dr tjenes penge-ne, udtrykte formanden for samleskinnen. Elektricitetsrdet forsgte at f koblet Esbjerg p linjen, men det lykkedes ikke. Det lykkedes heller ikke at f etableret en forbindelse til henholdsvis rhus eller Aabenraa. Borgmester, Juliussen fra Horsens udtalte: at om man s fik strmmen gratis fra rhus, ville man hverken eje eller ha den. rhus borgmester, H. P. Christensen, der ogs var formand for rhus Belysningsvsen stillede sig helt uforstende, da hans elektricitetspriser var meget lavere end de fire jyske byers sydp. Driftsbestyrer, Bolet fra Brnderslev elvrk udtrykte meget klart i en artikel i Kbstadsforeningens Tidsskrift fra 1933, hvad det drejede sig om for de mindre kbstders elvrker: Bemrkningerne om den lille Hassan med de skve Ben og om, at hver By vil have sit eget lille Panoptikon at lege med, har vi hrt fr; men nr nu samme lille Hassan eller Panoptikon snart sagt er det eneste rentable Foretagende, som Kommunerne hidtil har fet Lov til at beholde for sig selv ubeskret, saa forstaar man de forskellige Byraads ngstelse for, at give Selvbestemmelsesretten over denne Indtgtskilde fra sig, da det snart er ved at vre det eneste, Kommunerne med deres til Bristepunktet anstrengte konomi har at falde tilbage paa. (Kbstadsforeningens Tidsskrift 1933 s. 337) Vekselstrmssystemet vinder

7

2. verdenskrigs udbrud skabte med de begrnsede importmuligheder af elvrkernes vigtigste brndselskilder olie og kul et behov for yderligere samarbejde mellem de jyske elvrker. Mens importen af dieselolie stoppede nsten totalt, sikrede en aftale mellem den tyske og danske regering en fortsat import af kul. Til gengld kunne Tyskland hente arbejdskraft i Danmark til tyske fabrik-ker. Nu blev et samarbejde mellem de mindre byers dieseldrevne elvrker og de strre elvrkers kulfyrede dampturbiner en ndvendighed for at sikre blot et minimum at elektricitet. Der var isr problemer med elforsyningssikkerheden i Jylland. Derfor valgte udvalget, at de f store jyske dampturbinedrevne elvrker skulle forbindes, og at de dieseldrevne vrker skulle forsy-nes fra de dampdrevne vrker med et hjspndingsnet. I stjylland blev der skabt en hjspn-dingsforbindelse, s vrkerne p stkysten blev knyttet sammen fra benr til Randers, mens Ha-derslev blev koblet til Esbjerg og Herning til Esbjerg. Ca. 200 sm dieselvrker fortrinsvis i Nord- og Vestjylland samt p Fyn var helt overladt til sig selv. De kunne ikke uden videre kobles p et af hjspndingsnettene. Her var jvnstrmssystemet for alvor i krise. Det ville blive for dyrt og umu-ligt at skaffe materialer til hjspndingsledninger. De sm landsbyelvrker mtte klare sig selv med den sparsomme mngde olie, der var til rdighed. De kunne f bevilget sttte til at anskaffe en maskine, der ved forbrnding af trv eller brunkul kunne frembringe gas, som man kunne bruge i maskinerne. Flere valgte ogs at supplere driften med vindkraft. P Sjlland eksisterede allerede et effektivt hjspndingsnet, der fra ens store vekselstrmsvrker sendte strmmen ud til langt de fleste forbrugere. Sjlland modtog ogs under krigen vekselstrm fra den ledningsforbindelse, der allerede i 1915 var bygget mellem Sverige og Sjlland. Problemerne med at skaffe brndsel og dermed tilstrkkelig el i krigstider pegede frem mod, at vekselstrmssystemet nu for alvor mtte indfres for at undg fremtidige forsyningskriser. Helt op til 1945 var en stor del af den offentlige elforsyning i Danmark alts decentral, og produk-tionen foregik p omkring 500 sm og strre elvrker i det ganske land. Langt strsteparten af vrkerne var jvnstrmsvrker. Men ikke desto mindre srgede landets relativt f vekselstrms-vrker for strsteparten af landets el produktion. Efter 1945 samlede man op gennem 1950erne el produktionen p nogle f store centrale kraftvrker, som var ejet af de forskellige elforsyningssel-skaber i bykommunerne og p landet. P de store kraftvrker kunne man sikre sig billigt brndsel og en rationel produktion, s elektriciteten blev s billig som mulig. Produktionen af el p de kom-munale og andelsejede elvrker blev lidt efter lidt stoppet helt, og efterhnden blev hele Danmark knyttet sammen i et hjspndingsnet, s elektriciteten kunne n frem til alle forbrugere. Jvn-strmsinstallationerne i bde byerne og p landet blev ndret til vekselstrm. Forbrugernes radio-er, motorer, vaskemaskiner, rremaskiner m.m. mtte byttes eller udskiftes, s de var egnede til vekselstrm. De centrale dele af rhus og Kbenhavn skiftede helt til vekselstrm i slutningen af 1960erne, men i f. eks. Lydum i Vestjylland havde man jvnstrm helt til 1972. For at koordinere driften af de store, nye, centrale kraftvrker bedst muligt oprettede man ELSAM og Kraftimport siden Elkraft, som stod for lastfordeling, indkb af brndsel til de store kraftvrker samt srgede for at udbygge det store hjspndingsnet og srge for import og eksport af strm fra Norge, Sverige og Tyskland. De kommunale elvrker ndredes fra at vre svel produktions- som distributionsenheder til udelukkende at beskftige sig med distributionen af el. I samme periode valgte man ogs for alvor at udbygge eller etablere fjernvarmesystemer i mange kbstder, hvilket blev en ny stor aktivitet i og indtjeningsmulighed for den kommunale konomi. Med 1970ernes energikrise skiftede kraftvrkerne brndsel fra olie til kul, og siden kom naturgas, biobrndsel, sol og vind ind som energikilder til el produktionen. Det skete dog frst for alvor fra 1979 med det nyoprettede Energiministerium, som den nyvalgte regering valgte som sit nye styre-redskab for at sikre, at den fremtidige danske energiforsyning blev bde flerstrenget og miljvenlig, og ikke s strkt afhngig af olie, som den var i 1970. Samtidig skulle man sikre, at udvinding af naturgas i Nordsen blev brugt til bde opvarmning og el produktion i Danmark. Staten kom i den-

8

ne periode til at spille en stor rolle som aktr i netvrket, omkring den danske energiforsyning. I den mellemliggende periode var indfrslen af atomkraft til el produktion strkt p tale i Danmark, som en metode til at sikre billig og sikker el i fremtiden. Elselskaberne havde udpeget egnede ste-der, hvor enkelte strre atomkraftvrker kunne placeres, og undersgt muligheder for opbevaring af affald i bl.a. salthorste. Men i 1985 tog den davrende regering helt atomkraften af dagsordenen for Danmarks fremtidige elforsyning. Med elforsyningens liberalisering i 2000 valgte en rkke kommunale elforsyninger at indg fusio-ner for dermed at, konsolidere og styrke elselskabernes muligheder p elmarkedet fremover. EL-SAM og EnergiE2 overtog de store regionale kraftvrker, mens hjspndingsnettet for de hjeste spndinger blev overtaget af Eltra og Elkraft, som i 2004 overdrog nettet til det statslige selskab energinet.dk. I 2005 blev ELSAM og EnergiE2 opkbt af henholdsvis det statsejede selskab DONG samt det svenske elselskab Vattenfall. Og ejerne, de gamle kommunale elvrker og oplands-selskaberne, fik udbetalt millionbelb. Jytte Thorndahl har anvendt litteratur fra: Bak, AK, Bgh, A., Carstensen, K. m. Fl: Kbenhavns Elektricitetsvrker 1892 5. marts 1942. Kbenhavns Belysningsvsen 1942. Thomsen, Hanne & Jytte Thorndahl: El og gas til danske kommuner Elmuseet og Gasmuseet 2007. Thorndahl, Jytte: El til Danmark Fra DC til AC, Erhvervsskolernes Forlag 2010. Wistoft, B., Fl. Petersen & H. Hansen: Elektricitetens rhundrede Dansk elforsynings historie. Bind 1 1891-1940 Danske Elvrkers Forening. 1991. Wistoft, B., Fl. Petersen & J. Thorndahl: Elektricitetens rhundrede Dansk Elforsynings Historie. Bind 2. 1940-1991 Danske Elvrkers Forening. 1992.

ooooooooo

r 1882 23-5-1882 Historisk rbog for Thy og Vester Hanherred 1933

Thy-banens indvielse for 50 r siden (1882) Af trafikkontrollr, C. Pallesen

(citat fra beskrivelse af festlighed, afholdt d. 23. maj 1882, ved indvielse af Thybanen) Selve det store rum var dekoreret med flag. Guirlander og lysekroner. Belysningen var elektrisk. Foran indgangen to store buelamper, mens festlokalet oplystes med 36 gldelamper (citat slut). 10-10-1882 Thisted Amts Tidende

Dagmar Tunnelen

Under det store nye, Dagmar-Theater i Kbenhavn er bygget en meget stor og meget omtalt tunnel, der oplyst med elektrisk lys skulle benyttes til koncertlokale. Der er imidlertid kommet en slem slde i vejen, idet svel politiet som brandvsenet har nedlagt forbud imod, at lokalet bliver benyttet til forlystelseslokale og i det hele taget til offentlig brug. 19-10 1882 Thisted Amts Tidende

Eneretsbevillinger

9

J. A. Flemming af Nottingham, for de af ham afgivne forbedringer af fremstilling af materialer til elektrisk isolation; og H. S. Marim, Brooklyn, New York, for de af ham angivne regulatorer for dynamo-elektriske maskiner. 14-11-1882 Thisted Amts Tidende

Elektrisk belysning i Hamborg

Efter at forskellige offentlige pladser og gader i Berlin er blevet forsynet med elektrisk belysning, har man nu ogs i Hamborg begyndt at indfre denne. Ved indgangen til den dervrende Brs er der blevet opsat to elektriske lygter, og nu skal ogs Mathhausmarkedet belyses ved hjlp af 14 elektriske blus. Fire af disse opstilles midt p pladsen, hvor sporvognene havde holdeplads, og resten fordeles langs det store omrdes forskellige sider.

r 1883 13-1-1883 Thisted Amts Tidende

Elektriske opfindelser fra de senere r

I Tidsskriftet for populre fremstillinger af naturvidenskaben, 6. hfte, giver cand. mag. Pryk, en del meddelelser om den elektriske strms varme- og lysvirkning samt kemiske virkninger. Forfatteren dvler naturligvis hovedsagelig ved elektricitetens anvendelse i belysningens tjeneste. Iflge Nat. beskriver han temmelig udfrligt Jaspars Regulatorlampe, Jablochkofs lampe og Edisons gldelampe. Brandfarligheden ved den elektriske belysning ligger vsentligst i ledningerne; ligger disse for tt ved hinanden, eller er lednings trden et eller andet sted for tynd, da kan de omgivende genstande vre udsatte for antndelse. Mindre farlige er selve lamperne, gldelamperne synes at vre fuldstndig sikre. Den elektriske varme synes i jeblikket i reglen for kostbar til at kunne f praktisk anvendelse til ligefrem opvarmning; der nvnes dog et eksempel p en sdan anvendelse. Den elektriske strms kemiske virkning har man i den seneste tid benyttet til uddragning af metaller af de-res malme. Der nvnes sledes et sted i Tyskland, hvor der ad denne vej daglig leveres fra 5-6 Centner kobber med et forbrug af 8-10 hestes kraft. Dernst omtaler forfatteren de elektriske-opsamle apparater: akkumulatorer, navnlig Fauvres element. Der gres opmrksom p den meget store praktiske betydning, sdanne elementer kan f, nr apparater bliver mere fuldkomne; mindre forbrugere af elektricitet vil da kunne hente, hvad de behver, fra en stor central dynamo-elektriske maskiner, der kan levere den s billigt som muligt. Af mindre meddelelser i hftet fremhves endvidere: Siemens forsg med indvirkning af elektrisk lys p planternes vrt. Det fremgr heraf, at de planter, hvormed forsgene foretoges, ikke kunne tle en umid-delbar belysning med elektrisk lys, men at de, nr lyset blot passerede et farvelst glas, ikke alene kunne tle det, men ogs trivedes enormt vel ved det. Det lykkedes sledes Siemens at f modne jordbr af ud-mrket smag og farve den 14. februar, af planter, der var indplantede i midten af december. Modne hind-br fik han 1. marts, og rter der var set i slutningen af oktober under et farvelst glas, har modne fr den 16. februar! 28-3-1883 Thisted Amts Tidende

Et helt land oplyst med elektricitet

I kanton Waadt i Schweiz har man fremsat et projekt til at oplyse hele kantonen med elektrisk lys. Gas er der s dyrt, fordi kul transporten er meget besvrlig. Derimod findes der en masse vandkraft, som ikke

10

bliver udnyttet tilstrkkeligt. I Ballorbes vil man iflge Jyllands Posten anlgge turbiner med 5000 Hk til at drive maskinerne som skal udvikle elektricitet. 31-8-1883 Thisted Amts Tidende

Diamanter overfldige!

I Manzoni-Theateret, vakte iflge BT. for nylig, en amerikaner opsigt ved sin strlende brystnl. Den var lavet af sdvanligt glas, men indvendig var anbragt en elektrisk gldelampe, en miniature. Akkumulatoren, der forsynede den med elektricitet, var skjult under vesten. 24-11-1883 Thisted Amts Tidende

Advarsel for tyve

En tysk mekaniker har opfundet et system, der ikke blot bringer en pengekasse til at ringe med en klokke, nr den bnes af uvedkommende, men tillige udsender et elektrisk lys, hvorved et fotografisk apparat sttes i virksomhed, s at den stakkels tyv, om han ellers slipper bort, dog i det mindste imod sin vilje m efterlade sit visitkort.

r 1884 14-1-1884 Thisted Amts Tidende

Elektrisk belysning p Orlogsvrftet

I jernbygningsvrkstedet bliver der iflge Dagbladet for tiden arbejdet ved elektrisk belysning fra mrkets frembrud til dag. 26-9-1884 Thisted Amts Tidende

Elektricitet anvendt som drivkraft

I Kbenhavn ss i sndags en vogn af udseende og strrelse som en almindelig sygevogn, der blev drevet af elektriske akkumulatorer.

r 1985

Elektrisk belysning

Der er blevet meddelt Nationalbladet, at der er dannet et konsortium til anlggelse af elektrisk belysning i Danmark med Edisons patent. De forelbige aftaler er ordnede, og sagen tnkes pbegyndt i den nrmeste tid. 19-6-1885 Thisted Amts Tidende

Elektrisk gadebelysning i Kbenhavn

Et selskab skal have gjort Magistraten tilbud om at oplyse en strre strkning af hovedruten og den indre by med elektrisk lys. Magistraten har stillet sig velvillig overfor sagen, men har dog endnu ikke taget ende-lig bestemmelse, da den frst nsker, i udlandet, at erhverve sig noget nrmere kundskab til forholdene p

11

dette omrde. Den har i den anledning besluttet at sende en yngre tekniker til Berlin for der at studere de anlg, som i den sidste tid er fuldendte eller pbegyndte der.

r 1886 17-8-1886 Thisted Amts Tidende

Elektrisk belysning i Skanderborg

Efter at Skanderborg Byrd har opgivet planen om at oplyse byen med elektrisk lys, har byens borgere optaget den, og der er nu god udsigt til, at planen i nr fremtid vil blive virklighed. 27-11-1886 Thisted Amts Tidende

Elektrisk gadebelysning

Den lille by Darkebnien, i den stlige del af Prjsen, har med forholdsvis ringe midler gennemfrt anven-delsen af elektrisk lys, svel p gaderne som i flere private bygninger, nemlig ved at benytte drivkraften fra et vandlb, der lber ved byen. Byens mller, har ptaget sig for 800 Rmk., om ret, at levere den forndne elektricitet til byens 16 buelamper. Disse 16 lamper, foruden 7 i selve mllen og 100 gldelamper i private huse fdes ved hjlp af en turbine p 25 Hk. Da omkostningerne ved etableringen ikke lber op til 9000 kr., er der sledes praktisk bevist, hvad der s ofte er blevet fremhvet, at hvor vandkraft haves i tilstrkkelig mngder, bliver det elektriske lys det billigste foruden at vre det bedste.

r 1887 11-8-1887 Thisted Amts Tidende

Forandringen af Hanstholm Fyr til elektrisk Fyr

er nu i vrk, og er skriver avisen et interessant foretagende, dels p grund af de ekstraordinre for-hold, hvorunder funderingsarbejderne formedelst fyrets beliggenhed m foreg, dels fordi det bliver det frste elektriske fyr i vore farvande, nr det engang formentlig i 1889 bliver frdigt. At man har valgt Hanstholm hertil, er s naturligt, da det er et af de farligst punkter p den jyske vestkyst, og fyret, som fin-des der, er s lidet tidssvarende, at det under alle omstndigheder trnger til aflsning. Forandringen til elektrisk fyr vil medfre en fuldstndig ombygning af trnet. Desuden skal der af bygnin-ger opfres 2 til bolig for fyrassistenterne, hvis nuvrende antal (2) skal forges til det dobbelte, da det nye fyr vil krve, at der til stadighed holdes vagt af 2 mand ad gangen. Endvidere skal der bygges et maskin-hus, 2 materialehuse og et oliehus. De gamle bygninger skal istandsttes. Til fyret skal der anskaffes nye linseapparater svel til det elektriske fyr, 2 magnetelektriske fyr og 4 elektri-ske lamper, to nye sirener, med tilhrende maskiner, som kan give signal fra to forskellige sider, samt en ny lanterne. Da det signalapparat, som haves ved fyret, ikke er kassabelt, men kun ikke tidssvarende, hvor det findes, er det hensigten at forsge det anvendt ved et andet fyr. Det vil blive ndvendigt at anlgge en ca. 900 alen vandledning til en i fyrets nrhed, samt en mere end 3 gange s lang luftledning. Under arbejdet fuldf-relse vil der blive indrettet et midlertidigt fyr p en plads i nrheden. 26-10-1887 Thisted Amts Tidende

Elektricitetens frygtelige virkninger

12

En ung pige i Cleveland (Ohio), har vret offer forn srgelig og meget besynderlig hndelse. Hendes kreste, der havde forbindelse med et elektrisk etablissement, havde frt hende derhen, for at hun skulle se maskinerne. Ved at komme for nr til en af dem fik hun en meget strk udladning, der kastede hende bevidstls om p gulvet. Lidt efter fik hun sin bevidsthed igen, men var i flere dage aldeles lammet. Det gik dog over, men hun er siden den tid afmagret i en frygtelig grad. Hret, der var blevet hvidt, er faldet af p venstre side af hovedet. Stemmen er blevet hrd og hs, huden rynket og vissen som pergament. Af den unge blomstrende pige er blevet en gammel udslidt kone, der ser ud til i det mindste at vre 60 r.

r 1888

15-8-1888 Thisted Amts Tidende

Den elektriske belysning

har herhjemme kmpet lnge mod gassen uden hidtil at kunne vinde synderlig indpas. Mange steder i ud-landet er man allerede for flere r siden net s vidt, at man har givet gassen en god dag, og der er byer, hvor det elektriske lys bruges ikke alene i hjemmene, men ogs til gadebelysning. Herhjemme er det rent forsvindende, hvad der bruges af elektrisk lys, og de forsg, der er gjort p at skabe strre anlg til at forsyne Kbenhavn dermed, er af Magistraten mdt med vrangvilje. Enkelte steder har man privat indfrt belysning, men igen afskaffet den de fleste steder, da den under de forhndenvrende omstndigheder har vist sig at vre for dyr. Der er kun et enkelt sted i landet, hvor man resolut har bestemt sig for det elektriske lys til offentlig belys-ning, det er pudsigt nok en af de konservative byer i Danmark, Lyngby. Man har her sluttet overenskomst med et selskab om et sdant anlg. Det vil blive pbegyndt i nr fremtid. Men i Kbenhavn sover man ved den svnige belysning fra gassen. Kommer Kbenhavn engang med p dette omrde, engang m det vel ske, bliver det sandsynligvis p grund af brandfaren. S meget er i hvert fald omtrent fastslet, at man i nr fremtid fra teatrenes vedkommende, vil udtrykkelig krve, at de indf-rer elektrisk belysning. Det er allerede bestemt, at det skal ske i det Kgl. Teater og man er for tiden i frd med at udarbejde planer, og overslag til et sdant anlg, der utvivlsomt ikke vil blive s lidt kostbart. De vrige teatre skal s flge efter, og s kommer turen forhbentlig inden lnge til gader og pladser.

r 1890

P bryggeriet Gl. Carlsberg

er der i denne tid indlagt elektrisk lys. Ledningsnettet har en lngde af 3 mil, og anlgget omfatter 900 gldelamper (med en lysstyrke dels p 16- dels p 10 lys), 10 buelamper a 600 lys og 8 buelamper a 1000 lys. Elektriciteten tilvejebringes ved to dynamomaskiner, der drives af fire dampmaskiner p tilsammen 200 Hk. Den ene lysmaskine med sine tilhrende dampmaskiner er dog udelukkende reserve.

r 1891 15-7-1891 Thisted Amts Tidende

En ny tid

13

Elektricitet er en hemmelighedsfuld skabermagt, som for hver dag forvandler personers udseende. Om ikke mange rtier vil en ny tid, lig en Fugl Fnix p elektricitetens mgtige vinger hve sig af den gamles aske. I det sidste tir har opfindelserne p elektronikkens omrde i sandhed vret storartede. Menneskene har lrt at bruge den hemmelige naturkraft p hundrede forskellige mder, og dog er alle fuldt p det rene med, at vi endda bare str ved trsklen til den nye elektriske videnskabs helligdom. Der kan nppe tnkes nogen nringsgren, i hvilken elektriciteten kan anvendes med fordel. Nye opfindel-ser gres slag i slag, og intet r gr, uden at et patent udtages i tusindvis, alle med det samme ml: at ud-nytte den vidunderlige kraft. Fagmndene er fuldt og fast overbeviste om, at de fleste af vor tids aller van-skeligste opgaver engang skal lftes ved elektricitetens hjlp. Selv store pessimister spr, at livet da vil blive meget lettere og behndigere. Den tunge trafik vil ikke lngere slide og delgge vore gader, nr vi engang har lrt at sende alle varer med lyn fart gennem jernrr, som nedsnkes s tilstrkkeligt dybt i jorden, at de ikke kan ve nogen for-styrrende indflydelse p livet p jordens overflade. Sporvognene komme naturligvis til bde at drives og oplyses med elektricitet, og droskehestene m vige pladsen for hurtige kretjer, som selv frer den til driften forndne kraft med sig. Stationre damp- og gasmaskiner vil ligeledes erstattes af elektriske maskiner, der leverer al den kraft, som behves i fabrikker og p vrksteder. Men dette er endnu p langt nr ikke alt: Husene vil blive opvarmede og oplyst og maden kogt ved hjlp af elektricitet i stedet for som nu med kul, eller ved gas. Og alt det som bliver tilovers efter mltiderne, vil i en elektrisk forbrndings ovn forvandles til aske, hvorved vanskelighederne ved affaldets bortskaffelse ganske bortfalder. Som flge heraf behver husene heller ikke at blive forsynet med skorstene uden for luftvindin-gens skyld, og ingen rg vil lngere gre en spadseretur gennem de flotte gader ubehagelig og farlig for sundheden. Ved afskaffelse af den tunge trafik og indfrelsen af hurtiggende elektriske vogne vil et af de problemer, som f. eks., i amerikanske byer har vret de vanskeligste at lse, nemlig gadernes sten- eller trbrolg-ning, lses med strste lethed. Tung stenbrolgning bliver ndvendig, gaderne kan holdes rene og luften bliver frisk og styrkende. Elektri-citeten kommer sledes til at afhjlpe nogle af de strste ulemper ved de store byer, og menneskene vil sikkert, i den nye tid, elektricitetens tidsalder, leve et meget behageligere liv. Vi vil ogs hbe, at livet i samme grad bliver lykkeligere og bedre. Elektriciteten er som Eventyrets magiske Sesam: - den har allerede bnet dren p klem til en tid, hvor menneskets dristigste drmme blegner for virkelighedens vidundere. Tnkernes store problem er lst, thi enhver afstand i tid og rum vil vre ophvet. Med vemod erkendes, den nulevende slgt, at den kun ved fantasiens hjlp kan ane, hvad fremtidens generationer skal stilles ansigt til ansigt med som hverdagens virkelighed; men med vemoden flger glder: de kommende slgters nye, rige tid er vor, er alles, er mennesketankens store erobring.

r 1892 26-4-1892 Thisted Amts Tidende

Rigsdagsbygningen

vil, nr Rigsdagen atter samles, vre belyst med kommunalt elektricitet. Bde folketingssalen og lands-tingssalen oplyses med gldelamper.

r 1893

14

9-2-1893 Thisted Amts Tidende Den frste elektriske jernbanebane

hidtil i verden, bnedes i mandags i Liverpool. Det er i ethvert henseende et kmpeforetagende, den har kostet hen ved 11 mill. kroner. Banen er beregnet p passagertrafik i Dokkerne. Den frer derfor igennem en af de mest befrdede dele af den store by. Banen er 7 engelske mil lang og er s godt som i hele sin lngde bygget p et system af jernbaner fremfrt over gaden en luftbane alts. Det er et storartet ingenirarbejde, som det har taget fire r at fuldfre. Der findes i alt 30 stationer p linjen, som man kan komme op til ved hjlp af bekvemme trapper frt op fra gaden. Togene kres med 30 engelske mils fart i timen. Med elektriciteten kan man opn krehastighed af hvilken som helst hastighed, man vil, men 30 engelske mil i timen har man i dette tilflde fundet passende. Bev-gelsen er jvn, uden std eller rystelser. Togstammen bestr af to eller flere vogne, hver rummende 50-60 passagerer. Toget har en elektrisk motor i hver ende, sledes forbundne med hinanden, at de begge kan kontrolleres af togfreren. Vognene oplyses med elektrisk lys, og signalsystemet fungerer ved elektricitet fra akkumulatorer p hver station, hvilket ledes fra den elektriske hovedledning. Thomas Parker, er navnet p den ingenir, der har affattet planen for denne bane.

r 1894 15-12-1894 Thisted Amts Tidende

Ved elektricitet

Esbjerg Avis tryktes i torsdags ved elektricitet. Antagelig er det frste gang her i landet, at elektricitet er anvendt som drivkraft i et trykkeri.

r 1896 17-4-1896 Thisted Amts Tidende

Blgtrder pr. elektricitet

I Marmorkirken er man iflge oplyst net et skridt frem end ved nogen af hovedstadens vrige kirker, idet der nu ikke behves menneskelig kraft, til at trde blgene; de drives ved hjlp af en elektrisk motor. Or-ganisten behver blot at dreje p et hndtag og straks arbejder motoren og bevger blgene akkurat og lydlst.

r 1902 13-10-1902 Thisted Amts Tidende

Elektricitet mod tandpine

Fra Mnchen kommer en efterretning, som vil volde mange mennesker megen glde, sfremt den holder, hvad den lover. En Dr. Sterbel, har nemlig opfundet en metode til behandling af tandsygdomme, nemlig ved anvendelse af elektriske strler. Nr der er materie ved tandroden, retter han et kraftigt elektrisk lys mod den del af kbebenet, hvor roden sidder. Ved denne behandling ophrer hurtigt materiedannelsen, flelsen af, at tanden sidder ls, forsvinder, og snart har man atter tyggeapparatet i nskelig orden.

15

Det hedder, at operationen er meget vanskelig; men resultaterne er s udmrkede, at den nye behand-lingsmde sandsynligvis snart vil blive optaget alle vegne. Dr. Sterbel, har hidtil, med stort held, behandlet fjorten tilflde, og lgerne interesserer sig strkt for den nye opfindelse.

r 1903 14-2-1903 Thisted Amtsavis

Fra By og Amt

- For teknisk Skoles elever og deres mestre holder forstanderen foredrag om Thomas Edison, i morgen, sndag eftermiddag kl. 5.

12-3-1903 Thisted Amts Tidende Elektriciteten som medicin

Der findes egenskaber ved elektriciteten, som man endnu langt fra er p det rene med. Sknt man sledes har fundet den som et meget anvendeligt middel i mange sygdomstilflde, kunne virkningerne undertiden vre lidt forblffende. En mand blev for nylig indlagt i bevidstls tilstand p et lazaret i Melbourne. Da alle andre midler var an-vendt forgves, benyttede man sig af elektriciteten for at skaffe liv i ham, hvor mlet blev langt overtruffet. De elektriske std ikke blot vkkede mandens slunkne livskraft, men forstrrede den til kmpestyrke. Inden nogen vidste et ord af det, l lgen sprllende p gulvet af et slag af den genopstandnes nve, og s kom turen til de vrige. To assistenter, der dristede sig til forsvar, blev smidt ud af vinduet. Derp kastede man-den sig over en tredje, mens sygeplejersken flygtede skrigende. Han havde anrettet store delggelser, inden det hidkaldte politi kom til stede. Som sagt, man synes endnu ikke at vre helt p det rene med elektriciteten som medicinsk hjlpemiddel.

r 1904 18-1-1904 Thisted Amts Tidende

Elektricitet i Hurup

P Hurup Gstgivergrd holdtes eftermiddag mde angende oprettelse af en elektrisk lysstation i Hurup by. Fra ingenirfirmaet, Eborg & Harthausen var mdt som reprsentant hr. Harthausen for at give op-lysninger om anlgget. Der nedsattes et udvalg bestende af sagfrer, Hyer, smed, Krabbe, tmrermester, Hans Jensen, maskinsmed, Martin Christensen og kbmand, Hancke, for at skaffe nrmere oplysninger og overslag. Referat: Fabrikant, Povl Jeppesen, bnede mdet og bd velkommen. Han takkede borgerne, fordi de s talrigt var mdt og gav ordet til ingenir, Harthausen, der udtalte: Det man nsker her, er at f en bedre og billigere belysning end gas og petroleum. Professor la Cour har udtalt, at det billigste er elektricitet frembragt ved vindkraft. I en by som Hurup, der ligger hjt, m vinden kunne benyttes. Vindkraften opsamles af en god mlle; i tilflde af vindstille, har man i en beholder opsparet elektricitet. I reserve kunne man jo have en petroleumsmotor.

16

Indlgningen tilbyder ingenirfirmaet at tage p sin kappe. Derimod vil hver gldelampe koste 2 re i ti-men, og interessenterne m skaffe kapital til veje. Vrket skal vre afbetalt i 15 r og tilhrer s interes-senterne. Sagfrer, Hyer, valgtes nu til dirigent og gav ordet til kbmand, Hancke: Det er godt nok, at vi er f. eks. 25 interessenter, men mske en i lbet af de 15 r gr vk. Bankbogholder, Nielsen: Den risiko er ikke s stor. Tmrer, Hans Jensen: Nr anlgget koster 24.000 kr., og vi stiller garanti, s synes jeg, det er p sin plads, at selskabet skaffer os nogen garanti for, at vrket dur. Ingenir, Harthausen: Vi vil garantere, at vrket er godt, og der m tages fagmssigt skn derp inden pengene udbetales til os. Hans Jensen: Jeg finder, at nr vi garanterer for ca. 300 lys, s kan selskabet nok indlgge p egen reg-ning. Ingenir, Harthausen: Vi kan selvflgelig ikke, ved alle anlg, bruge vore private penge, en forening kan lettere skaffe kapital. Bankbogholder, Nielsen: Er meningen, at overskuddet ved de 2 re kommer interessenterne til gode? Ingenir, Harthausen: Ja, selvflgelig, bliver der 1000 kr. i overskud, afdrages det p summen. Realskolebestyrer, Jrgensen: Jeg synes, at firmaet kunne lgge ind imod, at vi betaler 2 re i timen; m-ske kommer der folk til byen, sledes at man en skn dag bliver i stand til at kbe vrket af selskabet. Ingeniren: Nr vi selv skal stte penge i det, kan vi ikke njes med 4 %. Anlgge et vrk her for vore egne penge og med en lyspris af 2 re i timen, det kan vi skam ikke. Hancke fandt ikke, at man forlangte for meget af ingenirerne. Smed, Krabbe: Vil selskabet stille garanti for den halve sum for det tilflde, at vrket viser sig mindre godt? Ingenir, Harthausen: Vi vil stille garanti, men ikke for det halve. Der er intet selskab, som vil lgge lys ind p egen regning i 15 r. Gstgiver, Hansen: Da er der bleven indlagt gas i Hurup Kro p lignende vilkr. Jeg synes at nr firmaet stter 300 gldelamper ind her i Hurup, s har det garanti nok. Hans Jensen: Skal vi ikke, inden vi gr videre, se at komme til klarhed over, hvorvidt der i det hele taget er interesse nok oppe for sagen? Kbmand, Sabro: Anbefaler nedsttelse af et udvalg. Dette forslag vandt tilslutning hos forskellige andre.

2-2-1904 Thisted Amts Tidende

Elektrisk lys

Det er noget underligt, dette lys. Og hvilken almindelig ddelig kan ret forst, at man kan stille et skab op i et hjrne af huset og derfra lede nogle kobbertrde omkring overalt og bje dem til en krampe i enderne, stte en glasklokke derom og s have lige s mange elektriske lys, som man har skaffet sig trde? Og s kan man tnde og slukke disse lys i et nu, uden tndstik og uden at pse dem senere. De lyser hverken kraftigere eller svagere end de skal, de oser ikke, og de lyser s klart, at selv den bedste petroleumslampe ved siden deraf er lig en tlleprs. Sdan omtrent forekom forholdene mig, da jeg forleden aften havde fornjelsen at blive vist omkring i Ve-stervig Mejeri, hvor der for nylig er indlagt elektrisk lys, 27 lamper i alt fra stald, kul rum osv. til loftskam-rene og klderen, kort sagt overalt, hvor der kan vre brug for lys, forefindes et, der som sagt tndes ved et lille tryk eller en drejning p apparatet. Nr man ikke lngere behver lys p stedet, slukkes det liges let.

17

Hvad der for mig var ijnefaldende derved, var nemheden og renligheden ved en sdan belysning, hvilket selvsagt har srlig betydning i mejerier. Bekostningen? Ja, bestyreren meddelte mig, at anlgget havde kostet 1200 kr., den daglige drift? Praktisk talt intet. Der kunne nemlig under skumningen ved spilde-damp som ellers gik tabt opsamles kraft nok til belysningen aften og morgen, indtil der atter under skumningen kunne lades p ny med spildedamp. Petroleumsbelysningen ville rligt koste betydelig mere end bde renten og driften af den elektriske belys-ning. S de 1200 kr. er vel anvendte. Mejerierne synes at mtte skynde sig alle med anskaffelse af elektrisk lys; mange omkring i landet har jo allerede anskaffet det, men her i Thy kun to endnu, s vidt jeg ved. I Hurup sysler man med tanken om at f elektrisk lys p gaden og i privatboligerne, og det menes, at ogs til dette brug med selvstndige anlg vil det kunne betale sig. Men s meget mere lnnende m det da v-re, hvor man har drivkraften gratis som man har p mejerierne. 22-2-1904 Thisted Amts Tidende

Elektricitet i Hurup

Ved et tidligere afholdt mde om oprettelsen af en elektrisk lysstation (Red: Elvrk) i Hurup nedsattes et udvalg. Formanden for dette udvalg, sagfrer, Hyer, indbd i lrdags aften til mde om sagen. Han indledte med at forelse et tilbud fra forhenvrende mejerist, Mller, Gettrup. Tilbuddet gik ud p, at hr. Mller for egen regning vil anlgge vrket og s slge lyset til forbrugerne for en pris af 2 re i timen for en lampe, svarende til 16 normallys eller en 20 petroleumslampe. Hr. Mller, anlgger vrket og ledninger, hvor-imod beboerne selv m bekoste husinstallationen samt forpligte sig til i 10 r ikke at bruge andet lys. Efter tilbuddet kunne forbrugerne under ingen omstndigheder slippe for at skulle betale i de 10 r. Udvalget havde dertil knyttet bemrkninger om, at der burde vre billigere vilkr, f. eks. ved ddsfald. Overretssagfrer, Schoug, valgtes til dirigent. Der frtes derefter flgende diskussion: Tmrer, Christiansen: Hvor mange lamper fordrer Hr. Mller garanteret? Mller: Mindst 500. Sagfrer, Hyer: Hr. Mller vil ogs til enhver tid vre villig til at afst vrket for en fastsat pris. Efter 3 rs forlb, anlgssummen x 3000 kr., efter 4 r, anlgssummen x 2000 kr. osv., s at det hele efter 15 rs forlb vil kunne kbes for 3000 kr. Hans Jensen: Hvad vil husinstallationen koste? Mller: Ca. 6 kr. pr. lampe, foruden en mler, som koster 40 kr. Hans Jensen: Hvordan er disse lamper s udstyrede? Mller: Almindelig preformede, uden skrm. Tmrer, Christiansen: Hvilken drivkraft tnkes anvendt? Mller: Petroleumsmotor. Lrer, Skousbl: Kan vindkraft ikke anvendes? Mller: la Cour, som jeg for vrigt har mine fleste oplysninger fra, mener ikke vindkraft passer p s stort et anlg. Sagfrer, Hyer: Da Mller i denne tid har rejst og set flere lignende anlg, bedes han give oplysning om sine erfaringer derfra. Mller: Ja, jeg har vret lidt uheldig og p grund af vejret er jeg knap kommet s meget omkring, som jeg havde planlagt. I Skjern var de meget misfornjet med lyset. De andre steder gik det bedre. I Skjern er grunden til det drlige lys vist et for billigt anlg. Jeg vil derfor have s stort et vederlag, at jeg kan levere ordentlig, kraftigt lys. Og for at kunne mde pkommende uheld, vil jeg have dobbelt st af maskiner. Hyer: Hvor stor bliver anlgssummen? Mller: 25-30.000 kr.

18

Skovsbl: Hvad sikkerhed har vi for ikke at f de samme ubehageligheder som i Skjern? Mller: At det ikke er byen, som risikerer pengene, samt jeg af alle maskiner vil have to st. Hyer: Har de tnkt p hvad gadebelysning vil koste? Mller: Nej, det vil jo bero p, hvor mange lamper, samt tiden de skal brnde. Hyer: Jeg mener nu, der vil kunne spares mindst 100 kr. rlig ved pudsning og pasning, mod som det er nu. Hans Jensen: Vi m ndig begynde uden at vre sikre p at f noget virkeligt godt. Mller: Troede jeg ikke det kunne blive godt, ville jeg ikke begynde. Hvor det er drligt, er grunden nr-mest, at akkumulatoren er for lille. Hanke: Vi risikerer jo kun installationen, som ikke vil kunne blive mange kroner, nr vi i stedet for at kbe kan leje mleren og f afbetaling i revis med installationen. Dermed var diskussionen forbi og det vedtoges enstemmigt, at udvalget skulle arbejde videre, og at en bin-dende tegning skulle pbegyndes. I stedet for sagfrer, Hyer, valgtes bankbogholder, Nielsen, ind i udvalget. 16-3-1904 Thisted Amts Tidende

Det elektriske i Hurup

I Hurup Gstgivergrd holdtes i aftes konstituerende generalforsamling i den nystiftede forening af for-brugere af elektrisk lys i Hurup. Det ndvendige antal lys (lampesteder) er tegnet, og den tidligere omtalte overenskomst ed fhv. mejerist, Mller, er i orden. Hr. Mller, bekoster anlgget, og forbrugerne betaler lysforbruget med 2 re pr. time for lys, lig med en 16 timers petroleumslampe. Anlgget skal vre frdig til brug 15. oktober d. . Foreningens forml er i vrigt at varetage forbrugernes interesser. Til bestyrelsen valgtes landsretssagfrer, Schoug (formand), kbmand, Hancke, tmrer, Hans Jensen, ma-skinist, Martin Christensen og smed, Krabbe. Vi hidstter for vrigt flgende referat fra mdet: P udvalgets vegne bd kbmand, Hancke, forsamlingen velkommen og meddelte, at der var tegnet 598 blus (lampesteder). Sagfrer, Hier, blev valgt som dirigent og udtalte, at der burde vlges reprsentanter til at varetage le-jernes interesser. Kbmand, Sabroe: Ja, lejerne kan have lige s mange interesser som ejerne; de skal da betale af ind-lggelsen. Hans Jensen: Vi kan ikke lave nogen forskel mellem lejerne, enten de er store eller smforbrugere. Martin Christensen: Ejerne her forpligtigelser overfor Mller; det har lejerne ikke. Hancke, mente, at det var bedst, lejerne overtog forpligtigelsen. Laurids Kirk: Jeg synes som Hancke, at det var bedst, lejerne overtog forpligtigelsen; men om Hr. Mller, ville g ind herp, ved vi jo ikke? Mller: Jeg holder mig kun til ejerne. Hans Jensen: Er der nogen lejer, der vil garantere, at de bliver i 10 r eller blot 1 r? Ved afstemningen vedtoges det med stor majoritet, at ejerne skulle kontrahere med Mller. Derefter vedtoges lovene. 26-5-1904 Thisted Amts Tidende

Elektricitetsvrket i Hurup

Chr. Mller, Hurup, andrager med hensyn til anlg af et elektricitetsvrk i Hurup om, at der m tillades at anbringe master og elektriske ledninger langs hovedlandevejen fra Vestervig til Nssund, for s vidt angr

19

den del af samme, der frer igennem Hurup Stationsby, samt hvor det er forndent at fre ledninger over den nvnte landevej. Formanden: Der er indhentet erklring svel fra politimesteren som fra amtsvejinspektren og kredsud-valget. Politimesteren siger, at tilladelsen naturligvis br gives p samme betingelser her som andet steds. Jeg tror, at vi helst br udstte sagen for at hre os for, sledes at vi drager nytte af det andet steds indh-stede erfaringer. S. Leth, henledte opmrksomheden p, at Ingenirforeningen og Hedeselskabet til ministeriet har indgivet andragende om anlg af luftledninger. Formanden: Vi kan ikke sidde her og udarbejde bestemmelser, som skal bringes til anvendelse i et sdant tilflde. Dertil savner vi den forndne sagkundskab. Nyby: Gr vi ikke klogt i at sige, at de m komme med et bestemt forslag, hvoraf man kan se, hvordan de vil kapere det? Nr man havde et sdant forslag, kunne vi lade en sagkyndig mand undersge det? Formanden: Ja, vi kunne j sende forslaget til la Cour i Askov. Dette forslag vedtoges. 26-8-1904 Thisted Amts Tidende

Elektricitetsvrket i Hurup

Det af Chr. Mller i Hurup indgivne andragende om, at der med hensyn til anlggelse af et elektricitets-vrk i Hurup m tillades at anbringe master og elektriske ledninger langs hovedlandevejen fra Vestervig til Nssund, forel p ny. Formanden: Der foreligger nu fra professor la Cour, besvarelse af den til ham rettede foresprgsel. Han siger, at der ikke er nogen fare for mennesker ved det ptnkte anlg og at der ikke vil vre nogen risiko ved anbringelse af luftledninger, da ingen af disse fr en strre spnding end 220 Volt. S. Leth: Vi kan vist godt sige at vi ikke har noget at indvende. Lad s de pgldende myndigheder tage deres stilling og stille deres betingelser. Det vedtoges at svare, at amtsrdet, for sit vedkommende, intet har at indvende, nr den konstante spn-ding ikke bliver over 220 Volt. Ledningerne anbringes vinkelret og man med hensyn til stngernes (ma-sternes) anbringelse retter sig efter amtsvejinspektrens anmodning og indhenter tilladelse hos Statstele-grafen og Jysk Telefon. 18-10-1904 Thisted Amts Tidende

Hurup elektriske gadebelysningsselskab

afholdt i aftes mde p kroen. Der var mdt 56 af byens beboere, hr. H. Jensen, dirigerede og overretssag-frer, Schoug, gav som formand for udvalget oplysning om, at den ndvendige kapital til anlgget, nu var fuldt tegnet. Der vedtoges derefter love og valgtes bestyrelse. Det vedtoges at give selskabet navnet. Hurup elektriske Gadebelysningsforening. Til bestyrelsen valgtes, maskinfabrikant, M. Kristensen, mejeribestyrer, Kristiansen, rebslager, Srensen, tmrer, Hans Jensen og overretssagfrer, E. Schoug. Som suppleanter valgtes kbmand, Sabroe og forret-ningsbestyrer, Krabbe. 22-10-1904 Thisted Amts Tidende

Det elektriske lysanlg i Hurup

synes at skulle blive noget forsinket. I gr skete nemlig det uheld, at fundamentet under motoren sprang. Der skal nu anlgges et nyt fundament, hvilket vil tage nogen tid.

20

23-11-1904 Thisted Amts Tidende

Det elektriske lys i Hurup

ventes tndt engang i nste uge. I den anledning agtes der afholdt en fllesspisning p hotellet i Hurup af byens og omegnens beboere. 29-11-1904 Thisted Amts Tidende

Den elektriske belysning i Hurup

I aftes arbejdede maskinerne i elektricitetsvrket i Hurup, hvor man for frste gang s nogle elektriske lamper tndes. 1-12-1904 Thisted Amts Tidende

Hrdum

har nu ogs fet elektrisk belysning, idet snedker, Kjr, har anlagt et lysvrk, hvorfra der leveres elektrisk lys til hele stationsbyen. Mange af de nringsdrivende har allerede fet elektrisk lys indlagt i deres lokaler. 12-12-1904 Thisted Amts Tidende

Juleudstillingen i Hurup

strlede i gr aftes i det prgtigste elektriske lys. En folkestrm bevgede sig hele aftenen gennem gaden for at beundre de udstillede genstande. De handlende havde gjort sig store anstrengelser, og den almindelige mening var da ogs, at udstillingen fuldt ud kunne mle sig med, hvad man ser i kbstderne.

r 1905 1905 Fra Elektricitetens rhundrede bind 1

Elektroteknikeren Udgivet af Elektroteknisk Forening

I 1905 udkom den frste rgang af tidsskriftet Elektroteknikeren. Tidsskriftet blev udgivet af Elektroteknisk Forening. Foreningen havde i frste omgang forsgt et samarbejde med redaktr, Klugmann, der siden 1886 havde udgivet Elektroteknisk Tidsskrift. Da der ikke kunne opns enighed om prmisserne, udkom der i en rrkke to elektrotekniske tidsskrifter i Danmark. Seks r senere, p et mde i Elektroteknisk Forening, i 1912, diskuteredes dieselmotorens fremtid i elforsy-ningen. Der var stadig to flje. Mindretallet nskede en forsigtig udvikling byggende p mindre enheder med dieselmotoren som kraftkilde. Talsmanden for mindretallet P. A. Pedersen, der efter sin tid ved K-benhavns Belysningsvsen nu levede af at vre rdgiver for en lang rkke jvnstrmsvrker med diesel-kraft. Til mindretallet hrte ogs driftsbestyrer, Engholm p stre Elektricitetsvrk, der var af den overbe-visning, at fremtidens elforsyning forelbig kun skulle best af byvrker med dieselkraft, idet: Lsningen af nogen kulturel Opgave ved, at delagtiggre Landet i Elektricitetens Goder er dog vist ret tvivlsomt. Stemningen om Nytte for Landbruget er nu ved at sl om, og i Tyskland lyder der kraftige rster om, hvilke nationalkonomiske Tab Elektricitetens Indfrelse i Landbruget i Virkeligheden er. (Ingeniren 1914, srtryk nr. 25 s.14).

21

Dampturbineanlg kunne derfor iflge Engholm udelukkes da de p grund af store anlgsudgifter kun var rentable med store forsyningsomrder, der inkluderede den landlige elektrificering. Blandt Elektroteknisk Forenings medlemmer var der dog overvejende flertal for vekselstrm. De f veksel-strmsvrker, der var i drift, blev fremdraget som ideelle modeller for nye vrker. Selv driftsbestyrer, Hentzen, Kbenhavns Belysningsvsen, som hidtil havde indtaget en forsigtig holdning, fastslog, at man i strre byer ikke kunne komme uden om centraliseret drift med dampturbineanlg. Dampturbinen blev da ogs den foretrukne kraftmaskine, da vekselstrmsteknikken endelig fik sin danske debut i 1907. Valget af kraftmaskine drejede sig i virkeligheden om, hvorvidt man skulle vlge en central eller decentral forsyningsstruktur. Et valg, som hos de fleste elvrker var placeret i politiske organer.

Den elektrotekniske fortrop

Den 1-9-1903, kunne f mneder inde i stiftelsen af Elektroteknisk Forening, pbegyndtes de frste fore-lsninger i elektroteknik p det nye elektroingenirstudium ved Den polytekniske Lreanstalt. Det forelbige program for undervisningen, som blev tilrettelagt af de gamle docenter ved Lreanstalten, lagde hovedvgten p jvnstrmsteknologien. Dette forhold blev dog hurtigt ndret. Initiativtageren til det nye studium, G. A. Hagemann, hentede fra Schweiz ingenir, William Rung, hjem til det ene af de to nye docenturer. Efter et par r ved marinen var William Rung, i 1894 rejst til Zrich for at uddanne sig til elek-troingenir. Efter endt eksamen fik han ansttelse hos det endnu ret unge, men snart verdensbermte firma Brown Boveri & Cie (BBC) i den lille by Baden i Schweiz. BBC havde vret med i udviklingen af hjspn-dingsteknik fra dens begyndelse. I lbet af et r p BBC avancerede Rung til chef for apparat- og konstruk-tionsafdelingen. Det var sledes en betydelig og ny stofmngde, Rung hjembragte til de studerende. Rung og hans kollega Absalon Larsen tilrettelagde fra begyndelsen undervisningen, s vekselstrmsteknik-ken kom i hjsdet. Da det blev Rung, der primrt tog sig af undervisningen i elvrks- og elnetsprojekte-ringen, fik han stor indflydelse p de kommende elektroingenirers holdning til, hvordan elforsyningen i Danmark skulle udbygges. I 1906 var det frste hold kandidater frdige tre havde forelbig gennemfrt. De to rejste til udlandet, mens den tredje, A. V. Emil von Holstein-Rathlou, fik ansttelse hos Kbenhavns Belysningsvsen. Udviklingen af hjspndingsanlggene skete i disse r med en rivende fart. Da Rung lagde megen vgt p dette omrde, betd det, at det blev ndvendigt at foretage en deling af de docerende fag. Rung fik derfor kmpet igennem, at der blev oprettet en ny stilling, der udelukkende skulle tage sig af de elektriske maski-ner. Stillingen, som var et professorat, blev besat af A. K. Aubeck i 1917. Aubeck havde samme baggrund som Rung, nemlig frst diplomeksamen fra Polytechnikum i Zrich og derefter praktisk erfaring som inge-nir hos BBC. Dertil havde Aubeck vret et par r ved ASEA, som i disse r ligeledes satsede p veksel-strmsteknikken. Rung forstod dog ogs at gre sin indflydelse gldende gennem andre kanaler end Polyteknisk Lrean-stalt. Allerede i 1904 blev han medlem af den kommission, der skulle forberede en ny strkstrmslov. Efter dennes vedtagelse blev han medlem af Elektricitetskommissionen. Senere fulgte en del andre udnvnelser til rd og kommissioner, og sidelbende hermed stod han for projekteringen af strre og mindre veksel-strmsanlg. Frste gang vekselstrmsforsyning kom p tale i Danmark i forbindelse med elektrificering af jernbanedriften, var det Rung der p opfordring udarbejdede projektet. Da Elektroteknisk Forening blev stiftet i 1903, var formlet bl. a. at udgive et nyt tidsskrift: Elektroteknike-ren. Fra og med 2. rgang var Rung redaktr for dette tidsskrift, og stilen er ikke til at tage fejl af. Da Rung i 1918 nskede sig fritaget fra hvervet som redaktr, blev det overdraget til Emil von Holstein-Rathlou. Den redaktionelle linje var sikret. Ved stiftelsen af Elektronisk Forening havde der ellers vret optrk til splittelse blandt elektroingenirer-ne. De unge lver, hvoraf en del var hjemvendt fra udlandet med diplom som elektroingenir, forsgte i 1902 at stifte et eksklusivt selskab for elektroingenirer. Da Hentzen fra Kbenhavns Belysningsvsen fik

22

dette at hre, reagerede han hurtigt og fik snart samlet de ldre elektroteknikere, der ikke alle havde en ingeniruddannelse bag sig. Efter nogen forhandling lykkedes det at oprette en flles forening, hvor det eneste krav til medlemskab var interesse for foreningens forml samt anbefaling fra to medlemmer. En stor del af foreningens 141 medlemmer var ansat indenfor det offentlige. Landets elektriske ekspertise var isr ansat indenfor Sminevsenet, militret, DSB, telegrafvsenet og Kbenhavns Belysningsvsen. Af den grund var nsten alle fra hovedstadsomrdet. Kun f r efter, at Elektroteknikeren begyndte at udkomme, havde man valgt side med hensyn til jvn-strm/vekselstrm. Det samme glder for det konkurrerende tidsskrift: Elektroteknisk Tidsskrift. En gen-nemgang af disse tidsskrifter viser en bred opbakning til vekselstrmmen fra gruppen af elektroingenirer. Alligevel formede den elektrotekniske fortrop, der sad godt plantet bag voldene i Kbenhavn, ikke at hin-dre, at der landet over blev bygget talrige sm jvnstrmsvrker i by og p land. De ingenirer, der efterhnden blev uddannet p Polyteknisk Lreanstalt, kom til at prge udviklingen i retning af vekselstrmsforsyning. Det gjaldt bde gennem deres arbejde som rdgivende ingenirer og som ansatte indenfor elektroindustrien som elforsyning. Men nogen innovativ rolle kom de danske ingenirer ikke til at spille. I et foredrag om den elektriske kraftoverfrings udviklingshistorie kunne Rung i 1919 fast-sl: Med hensyn til Danmarks Deltagelse i hele denne Udvikling, er der kun meget lidt at bemrke. (Elektroteknikeren 1919 s.29). Siden rsted og Hjort, mente Rung ikke, at danskerne havde gjort sig be-mrket p det elektrotekniske omrde. En undtagelse var den elektriske kraftoverfring fra Sverige, som blev etableret i 1914. Med hensyn til lngden af kablet var det, et i verden, enestende anlg. Det var nu ikke kun tekniske sprgsml, der kom til at afgre, hvordan den konkrete udvikling med hen-holdsvis jvnstrm og vekselstrm kom til at forlbe. Politiske, sociale og konomiske faktorer kom ogs til at spille en rolle. 24-1-1905 Thisted Amtsavis

Elektricitetsvrket

Med dette dagens brndende sprgsml p dagsordenen afholdes der i aften mde i Thisted Handels-standsforening. 25-1-1905 Thisted Amtsavis

Elektricitets sprgsml

Som meddelt afholdt Thisted Handelsstandsforening mde i aftes, hvor man drftede det i de sidste dage fremsatte forslag om oprettelsen af et elektricitetsvrk her i byen. Mdet var godt besgt, og efter nogen diskussion vedtog man at tilstille Byrdet en resolution, som udtaler nskeligheden af, at Byrdet indhenter oplysninger om omkostningerne ved vrkets bygning, samt i vrigt underkaster planen en nrmere prvel-se. Enkelte af deltagerne i mdet stemte ikke, men ingen stemte imod resolutionen. 25-1-1905 Thisted Amts Tidende

Elektricitetsvrk i Thisted

Handelsstandsforeningen vedtog p sit mde i gr aftes en resolution, hvori udtales nsket om, at Byrdet vil undersge betingelserne for et sdant vrks anlg i Thisted samt omkostningerne ved anlg og drift. Mod resolutionen stemte ingen, men enkelte stemte ikke. 26-1-1905 Thisted Amts Tidende

23

Elektricitet

Der bliver talt meget om elektricitet her i byen i disse dage, og det lader til, at stemningen er for et elektrici-tetsvrk i stedet for gasvrksudvidelsen. Nu er der sikkert mange, som ikke kender meget til elektrisk lys, der har fordele og ulemper i forhold til gaslyset. Jeg skal derfor prve p at give nogle oplysninger desangende. Gas og elektrisk lys kan ganske udmrket arbejde sammen, thi hvor det ene er upraktisk og skadeligt, er det andet udmrket godt og altid bekvemt at bruge. Jeg skal nvne nogle af de steder, hvor elektrisk lys absolut et at anbefale frem for gas, f. eks. i butikker, hvor der forhandles metervarer, til vinduespyntning, i stuer, lagerlokaler, hvor der tndes og slukkes tit, p lofter og mange andre steder. Det er jo behageligt at kunne tnde lys i et vrelse fr man lukker dren op og vre fri for det evindelige rive tndstikker. I den mindre industris tjeneste er en lille elektromotor ganske fortrinlig, den tager ingen nvnevrdig plads, kan anbringes hvor som helst p lofter eller vgge, arbejder jvnt og lydlst. Gaslyset br absolut bruges hvor det ikke skader omgivelserne og hvor det kan hnge nogenlunde roligt. P grund af sin prisbillighed vil det forelbig, mange steder, kunne hvde sin plads. Gasmotoren er udmrket til strre industrielle virksomheder og for s vidt ogs til mindre; men den for-drer meget tilsyn og er ikke s hurtig ved igangstning, kan ikke anbringes alle steder og tager langt mere plads, men er billigere. Hvorledes er da prisen p elektricitet i forhold til gas? Sdan omtrent: En elektrisk normal lampe er en 16 lys lampe (har lysstyrke som 16 stearinlys) koster 2 a 2 re pr. time. Strre og mindre lamper i forhold dertil og efter elektricitetsprisen. En sdan lampe eller pre kan brnde 6 til 800 timer og koster i indkb ca. 60 re. En gasgldelampe koster ca. 2 re pr time med gldenet og glas og har en lysstyrke af svel 70 til 80 stearinlys. De vil heraf se, at skal der udelukkende tages hensyn til prisen, da kan elektriciteten ikke klare sig. Jeg an-befaler derfor ogs absolut gas hvor den uden skade kan anvendes. Jeg m bemrke, at der i den senere tid er kommet en ny lampe frem, som tyder p stor fremgang for elektriciteten med hensyn til priskonkurrence overfor gas. Jeg er sikker p, om f r vil der vre net udmrkede resultater p det elektriske lysomrde. For at tage alle ulemper med ved det elektriske lys, m jeg nvne de s ofte beskrevne kortslutninger, som kan bringe en lejlighed eller en del af byen i mrke, hvilket jo kan vre ubehageligt, men det varer nu kun som oftest ganske kort og sker sjldent. Installationerne i private bygninger koster ca. 9 kr. pr. lampe frit hngende i trden + mler, ca. 40 kr. Jeg tror ikke, at et elektricitetsvrk vil skade gasvrket videre som det nu er, da kogegasforbruget stadig tiltager og strre industrielle virksomheder bruger efterhnden mere gasmaskiner som drivkraft. Et elektricitetsvrk er dyrt at anlgge, men er der tilstrkkelig forbrug kan det godt forrente sig. Byen kunne jo blive etableret anlgget ved at give et konsortium koncession p at drive et elektricitetsvrk her i byen mod at det svarede nogle pct. af omstningen. 30-1-1905 Thisted Amtsavis

Elektricitetsvrket

Som det fremgr af omstende bekendtgrelse, har Thisted Grundejerforening taget initiativet til afholdelse af et borgermde, hvor anlggelse af et elektricitetsvrk her i byen skal drftes. Fabrikant, Martens, Lan-g, kommer til stede og holder et sagligt foredrag. 3. og 4-2-1905 Thisted Amtsavis

Borgermdet i Thisted Hndvrkerforening

24

Borgermdet i gr aftes i Thisted Hndvrkerforening havde samlet 250-300 deltagere. Formanden, sagfrer, Lyhne, bd velkommen og udtalte sin glde over at se s mange til stede. Dette vid-nede om, at den sag, der var s strkt p tapetet, blev omfattet med ikke helt almindelig interesse. Stdet til optagelse af sprgsmlet var udvidelsen af gasvrket, der var blevet fremdraget i Byrdet, idet mange mente, at det var klogest at anlgge et elektricitetsvrk for at skaffe byen et moderne lys, samt hndvr-kerne og den lille industri, en god drivkraft. Det er jo vanskeligt at komme p det rene med, hvor stor inte-ressen er for sagen; nr man taler med den enkelte borger, er der nok stemning for sprgsmlet, men for at denne undersgelse i al almindelighed er det rsagen til, at Grundejerforeningen har arrangeret dette m-de og formet fabrikant, Martens, Lang, til at komme herop og fortlle om elektricitetsvrker. Vi har tilladt os at invitere Byrdet, da det er af vigtighed, at det fr indblik i forholdene, thi det er jo det, der skal tage den endelige afgrelse. Fabrikant, Martens: Elektriciteten fr dag for dag strre udbredelse. Jeg skal her, ganske kort, referere dens historie op til vore dage. Elektriciteten er aldeles ikke nogen ny opfindelse, den var kendt allerede i oldtiden, dog nrmest som en slags snurrepiberi. Man lagde mrke til, at rav, nr det blev gnedet, kunne trkke sm genstande til sig. Navnet stammer herfra, idet rav p grsk hedder elektron. rhundreder gik, uden at man kom ud over disse eksperimenter, men i slutningen af det 18.- og begyndelsen af det 19. r-hundrede gjordes ret tilfldigt de opdagelser, hvorp hele den moderne elektroteknik er bygget. En bermt forsker havde nemlig hngt nogle frlr til trring p kobbertrde, men da frlrene, af bl-sten, frtes hen mod et jernstakit, gik der nogle trkninger igennem dem. Videnskabsmanden troede, at det var nerverne, men en anden forsker pviste, at de samme fnomener viste sig, nr man brugte tjlapper, fugtet med forsyndet svovlsyre. Det var alts klart, at der her mtte vre tale om en hidtil ukendt kraft. Efter at man havde lrt at konstruere elektriske apparater ved hjlp af simple midler, gik der atter nogle r indtil 1821, da den danske videnskabsmand, H. C. rsted, ved nogle forelsninger, hvor han benyttede elektriske trde til at frembringe gnister, opdagede, at et kompas, der l i nrheden, gjorde udslag, uden at blive berrt. Han undersgte nu sagen og kom til det resultat, at den elektriske strm gennem metaltrdene virkede som en magnet. Det var nu konstateret, at der var en vis forbindelse mellem magnetisme og elektri-citet, og sknt rsted var klar over, at det var en stor opfindelse, han havde gjort, anede han dog ikke, hvor stor den i virkeligheden var. Man opdagede derefter, at elektriciteten selv kan lave magnetisme, og hermed var grundlaget lagt for den elektriske motor, hvis nrmere konstruktion foredragsholderen herefter forkla-rede. S lnge man var henvist til at fremstille elektricitet ad kemisk vej, blev det til for lidt, men s begyndte man at konstruere dynamoer til fremstillingen. Disse str nu p et s hjt trin, at de har en nyttevirkning p op til 90 %, medens dampmaskinerne njes med at give 5-10 %. De strste dynamoer krver 4-5000 hestes kraft, men til gengld er det en artig bunke elektricitet, de frembringer. Elektriciteten opbevares i akkumu-latorer, der haves i alle strrelser, lige fra til, at kunne gemmes i lommen og til en vgt af flere tusind pund. Imidlertid er der en grnse for, hvor meget der kan opbevares, hvorefter det glder om at trffe et skn-somt valg, s man tager en akkumulator af passende strrelse. Nr elektriciteten er produceret, kan den enten opbevares eller sendes ud til forbrugerne, som kunne bo meget spredte. I Tyskland har man ved et vandfald opstille en vandturbine, der trkker en dynamo hvorefter elektriciteten ledes 25 mil bort, hvor den driver en motor; man kan alts 25 mil fra vandfaldet udnytte dens kraft ved at omstte den til elektricitet. Ledningerne kunne lgges i jorden eller fres gennem luften; hvad der det bedste at anvende, m helst undersges i hvert enkelt tilflde. Nr elektriciteten er spredt ud i byen, er den tilgngelig for publikum i den skikkelse, den skal bruges, en-ten det nu er til lys, varme eller drivkraft. Den almindelige form for brug er til lys og der er forskellige ap-parater til at omstte elektriciteten til lys. Nr elektriciteten gr igennem en tyk metaltrd, ser man intet p trden, men er det en tynd trd, bliver den varm, glder eller smelter. Edison gjorde forsg med omstte

25

denne varme i lys, og forholdet er det, at jo hjere varme, der skal til for at bringe metallet til at glde, des mere lyser det. Imidlertid tler metal ikke denne ophedning i lngden, og efter mange forgves forsg fandt Edison s p at bruge forkullet bambus. Kul kan nemlig nok brnde, men det smelter ikke, og de an-vendelige kultrde fremstilledes ved at lgge bambuspinde mellem to metalplader, som ophedes meget strkt. Smedejern glder ved 1600 grader, men kultrden frst ved 2000, og for at den smule kul, der findes i den, ikke skal komme i brand, omsluttes den af en glaspre, der er pumpet lufttom, og man har den nu anvendte gldelampe. Buelampen kender man i forvejen; den bestr af to kulspidser, som er fjernet lidt fra hinanden, og som gen-nemfares af en elektrisk strm, hvorved de bringes til at glde. Der er nsten ingen grnse for, hvor lys-styrke der kan opns. Buelampen egner sig udmrket til belysning af havnepladser, jernbaneterrn osv. Her er buelampe idealet af kunstig belysning, medens gldelampen, der kan have op til 100 normallys styr-ke, er udmrket til beboelser. En tredje er nernstlampen, hvis trd tler en hjere varme end kultrden, hvorved der fremkommer et mere hvidt intensivt lys. Nernstlampen str mellem gldelampen og buelam-pen. Den elektriske lampe er en bekvem belysning; man kan vende op og ned p den. Selv inde i mennesker anvendes den ofte i lgevidenskabelig jemed. Til drivkraft har man de elektriske motorer. Disse fremstilles i strrelser p flere tusinder hestes kraft, men findes ogs s sm, at man kan holde dem skjult i sin hnd. Elektromotoren er en ganske udmrket maski-ne, men hvor der er tale om en ualmindelig stor kraft, vil den dog nppe kunne betale sig, da man har dampmaskiner og andre maskiner, som arbejder s billigt, man med rimelighed kan forlange. I den mindre industri og for hndvrket er der ofte anvendelse for motorer fra - 4 hestes kraft, og de er altid parate til at kre, krver ingen opvarmning, tnding eller stten i gang; den krer nr man drejer p en knap og standser jeblikkelig p samme mde. Trkker den ingenting, er dens forbrug s ringe, at det fuldstndig er uden betydning. I brugen er den mske nok en smule dyrere end andre motorer, men tnker man sig to lige kraftige, f. eks. 6 hestes motorer, vil den elektriske motor vedblive at arbejde, selvom den belastes langt over de 6 hestekrfter, medens den anden gr i st. Elektromotoren har her brugt mere elektricitet, end dens normale kraftudvikling fordrer, men til gengld har den ogs prsteret s meget mere arbejde. Sagen er den, at den elektriske motor regulerer forbruget efter sit arbejde, medens dette kun til dels er tilfldet med gas- og petroleumsmotorer. Det er ikke til at kontrollere, nr elektromotoren belastes over sin normale ydeevne. Gldelyset er tilsyneladende dyrere end gas, men sammenligner man elektriciteten med de gamle gasbrn-dere, klarer den frste sig sagtens. Gasgldelyset har jo gavnet gasbelysningen uhyre, men gldenettene er meget uholdbare og tler ikke det samme som gldelamperne. Sprger man hvorledes et elektricitetsvrk kan forrente sig, da m jeg sige, at jeg har set p forholdene her i byen, men det er for lidt til, at jeg med bestemthed kan sige, hvorledes det vil stille sig her. Nr man fr begyndt, viser det sig, at der altid er et strre forbrug end frst pregnet, idet forbrugerne, bogstavelig talt ikke kunne undvre bekvemmeligheden ved lyset og derfor ville have det lagt ind overalt. En del besparelse i brugen kan opns, nr man s snart man forlader et vrelse, slukker lyset, thi det er jo nemt at tnde igen. Man lader ofte sine gaslamper brnde en halv times tid til ingen nytte, blot fordi der er for besvrligt at tnde dem igen, s besparelsen ved elektriciteten p dette omrde m der regnes med. Jeg har noteret lidt om, hvad et elektricitetsvrk her i byen vil komme til at koste, men naturligvis vil jeg ikke garantere for, at det passer helt bestemt; tilnrmelsesvis skal det nok stemme. Man kan regne med 100 forbrugere, som hver i gennemsnit har 20 lamper p 16 normallys; disse lamper er de fordelagtigste og behageligste. Cirka halvdelen af dem vil vre i brug omtrent stadig. Et elektricitetsvrk til dette antal lam-per, vil koste ca. 50.000 kr. med dampmaskine og lidt mindre med gasmotor som drivkraft. I sidste tilflde vil driften dog blive noget dyrere om ret. De moderne dampmaskiner arbejder meget billigt, en 50 hestes leverer valuta for pengene. Elektricitetens pris vil blive den almindelige, nemlig 4-5 re/hektowatt, den tekniske benvnelse for mlingen af elektrici-tet. En almindelig 16 lys gldelampe koster i drift/time 2-2 re og bruger alts hektowatt i dette tids-

26

rum. Af disse 4-5 re koster drivkraften til elektricitetsvrket dog 1 re, men desuden skal man jo regne med forrentning og amortisation. Man m ikke regne for lavt, thi det skal helst vre sledes, at man kan henlgge et tilstrkkeligt stort belb til vedligeholdelse, s vrket altid er i forsvarlig stand. Ved beregnin-gen over vrkets rentabilitet er jeg kommet til det resultat, at driften vil koste ca. 13.000 kr. rligt med dampmaskine og ca. 15.000 kr. ved gasdrift. Det vil kunne producere lys til 1000 lamper til stadig brug, hvilket giver 20.000 kr. s det er jo rentabelt. Til forrentning og amortisation beregnes 10 %, til vedligehol-delse 5 %. Man skal ikke vre bange for at anlgge vrket rigeligt stort, s det kan udvides. Nr det er kommet i gang vil folk uvilkrlig forlange mere elektricitet, og i s fald om der er plads til at kunne opstille en maskine mere. Nogen rolle spiller det jo ikke om man bygger et hus nogle kvadratalen strre. Foruden til lys skal der ogs slges elektricitet til motorer, da dette forbrug ligger om dagen vil det ikke belaste vr-ket srligt, men det er ikke let at opstille beregning for motorer, da jeg ikke har noget at holde mig til. Foredragsholderen sluttede her med at erklre sig villig til at besvare de eventuelle foresprgsler, som mtte blive rettet til ham. Lyhne takkede for foredraget. Foredragsholderen havde nvnt nernstlampen og berrt, at den havde den dobbelte lysstyrke af almindelige gldelamper, alts nogle og tredve normallys. Er den dyrere i timen? Martens: Den har en lysstyrke af 35 normallys og koster det samme i brugen som gldelampen. Lyhne: Er den dyrere at anskaffe? Martens: En ren ubetydelighed. Nernstlampen koster 3 kroner, gldelampen 50-70 re. Nr nernstlampen skal fornys, er det kun brnderen, den koster 1 kr. medens gldelampen skal kasseres. Lyhne: Nr der skal tages hensyn til en udvidelse, hvad er da det billigste. Jord- eller luftledninger? Martens: Der kan siges noget for og imod begge slags. Jordledningerne er dyrere, men til gengld mere driftsikre; hvad der er det vrste, er, at en udvidelse med dette system let bliver alt for dyrt. Sker der et uheld, som man s i Kbenhavn for et par r siden, kan der ske en enorm ravage, idet alle ledninger, som ligger, samlede det pgldende sted, delgges. I og for sig er luftledningerne udmrkede, de er ikke s udsatte for at komme i uorden og eventuelle brud er nemme at reparere. En udvidelse foregr langt lettere, end hvor trdene er begravede i gaderne. Hvad der kan siges imod luftledninger er, at de ikke er pyntelige, men kan man have telefonledninger, kan man vel ogs have lysledninger, og de bliver ikke nr s talrige. Redaktr, Aaberg: Det forekommer mig at vre for sangvinsk, nr man regner med 100 forbrugere, som skulle benytte for 200 kr. elektricitet rlig. Martens: Det kan nok synes at vre meget, men jeg tror nok, at det nrmest vil blive de store forbrugere, der vil tegne sig, og de kommer sikkert op p et lignende belb for gasdrift. Jeg nvnede elektricitetens pris, der er det gode herved, at denne pris er fast; ledningerne bliver ikke uttte og lamperne bruger ikke mere end beregnet, hvad man ikke kan sige er tilfldet med gasdrift. S m man jo ogs tage behagelighe-den og bekvemmeligheden ved det elektriske lys i betragtning. Aaberg: Tror De, at lyset er lige s godt som gaslyset. Det elektriske lys forekommer mig at trtte jet hur-tigere end auer-brnderen. Martens: Jeg skal ikke bengte auer-gldelyset lyser mere, men den elektriske gldelampe er mere bekvem at anbringe p skrivebordet. Den kan hves eller snkes og forsynes med en mat skrm, s man fr hele lyset ned p bordet, medens jnene er beskyttet mod det direkte lys. Gaslampen er vanskelig at anbringe, den kaster en masse lys ud til siderne, s der kommer ikke mere ned p bordet end ved gldelampen. Konsul, Helstrup: Det er Aabergs foresprgsel, som giver mig anledning til at trde frem. Jeg kan s godt forst, at Aaberg synes, at det elektriske lys er mere trttende thi medens auerlampen har en lysstyrke af 80 normallys, har gldelampen kun 16, det er ikke s lidt mindre. Auerlampen koster 1-2 re/time medens gldelampen koster 2-2 re. Af sidstnvnte skal der ikke s f til at opveje en buelampe. Vi kan f. eks. se i kupeerne, at gldelamperne ikke er tilstrkkelige til at lse ved. Hvorvidt der er andre og bedre gldelam-per, ved