gennem tiderne

SKOLETJENESTEN TEKNISK MUSEUM

E M N E H Æ F T E

Tele-kommunikation

statholdere. Budtjenesten blev organi-seret i Persien omkring 500 år før vortid, hvor det langsomme system medløbere imidlertid blev udbygget til ogsåat omfatte såkaldte skrigeposter. De be-stod af slaver, der stod på høje og råbtemeddelelser fra den ene til den anden.På én dag kunne perserkongen på den-ne måde få sendt et budskab ca. 250km.

Senere er heste blevet taget i brugsom en lettere måde for budbringereat komme frem på. Heste skulle ud-skiftes, budet måske afløses – det fore-gik på en af de postes, der fandtes påruten. Et sted, en station, hvor der varopstillet friske heste til at skifte med –og et ord, vi genkender fra vore dagespostvæsen.

Synlige signaler over lange afstande

Ildsignaler i krig og fredTekniske systemer beregnet til at sendemeddelelser over lange afstande harværet i brug 3-400 år før vores tidsreg-ning. Forskellige former for signaleringmed ild og fakler var på det tidspunktblevet udviklet i landene ved Middel-havet. Det var navnlig militæret, derhavde behov for at kunne signalere, ogsom brugte de første primitive ildtele-grafer.

Sømærker og fyrtårne til hjælp forsøfarten – som fyret ved indsejlingentil Alexandria på øen Pharos, et af old-tidens syv vidundere – var andre, merefredelige, af periodens anvendelser afild til signalering.

2

FAKKELTELEGRAFEN

Den græske historiker Polybius beskrev i det

2. århundrede før vores tidsregning en fakkel-

telegraf, som bestod af en bogstavtavle, hvor

det græske alfabets 24 bogstaver var placeret

i en kvadrat delt i 25 felter og af to gange fem

fakler til placering på to mobile vægge ude i

felten. Faklernes placering på væggene an-

gav, hvordan man skulle søge ind på bogstav-

tavlen for at finde et bestemt bogstav.

Ihele menneskehedens historie harsproget og andre meddelelsesformerspillet en central rolle for udviklin-

gen af samfundet og som redskab ihverdagen. Gennem tiderne har voreforfædre udviklet kropssprog, tale ogskrift, de har lært sig at bruge lyde ogbilleder og at udveksle informationer,erfaringer og følelser gennem kunstne-riske udtryk.

Med udviklingen af det modernesamfund og de internationale forbin-delser har behovet for en hurtig, præ-cis og problemfri udveksling af infor-mationer vokset sig stort. I vore dagesinformationssamfund er telekommu-nikation derfor blevet en livsnerve.

Ordet er stykket sammen af detgræske ord tele, der betyder “fjern”, ogdet latinske communicare, der betyder“at meddele”.

Moderne telekommunikation fore-går ved hjælp af telefoner og satellitter,med radio og tv og med Internettet. Ud-viklingen af telekommunikationsnettetog en stadig mere kompliceret teknikhar taget fart inden for de sidste to hun-drede år, men de første forsøg på atmeddele sig over store afstande fandtsted langt tilbage i historien.

Fodrappe bude og skrigeposterDet er selvfølgelig umuligt at sætte tidog sted på den første gang, mennesketbenyttede sig af telekommunikation.Ild- og røgsignaler eller lyden af trom-mer har formentlig været brugt i enfjern fortid til at holde kontakt mellemstammens jægere og bopladsen, mel-lem landsbyer osv.

Vi ved, at der i kultursamfundeneved Middelhavet for mere end 1.000 årfør vor tid fandtes løbere, der overbrag-te skriftlige bud fra kongen til hans

Optisk telegrafi– større afstande og hurtigereI de første mange århundreder i vorestidsregning blev idéerne og apparater-ne til signalering kun langsomt udvik-let. Signalflag blev eksempelvis førstegang taget i anvendelse af den spanskearmada så sent som i 1558, hvor admi-ralen kunne lede sine skibe ved at hej-se forud aftalte flagkombinationer.

Det blev først i slutningen af 1700-tallet, at en såkaldt optisk telegraf blevudtænkt af de to franske brødre Claudeog Ignace Chappe.

Chappetelegrafen bestod af et tårn,hvorpå der var placeret nogle indstille-lige arme, hvor armenes 196 muligestillinger repræsenterede forskelligebogstaver, tal og tegn.

I 1793 lykkedes det at sende en te-legrafisk meddelelse over en strækningpå 15 km, og året efter blev en telegraf-linje mellem Paris og Lille taget i brug.En meddelelse kunne så på få minutterføres de 230 km over 22 relæstationer.

Signaler gennem ledninger

Vejen til den elektriske telegrafOpdagelsen af den elektriske strømblev grundlaget for telegrafiens egentli-ge gennembrud. Da italieneren Ales-sandro Volta i året 1800 havde offent-liggjort sin opfindelse: det elektriskebatteri, fik tyskeren Samuel Sömme-ring med det udgangspunkt en elektro-kemisk telegraf til at virke i 1809. Det-te første forsøg på elektrisk telegrafi vardog upraktisk og dyrt og fik ingensærlig betydning.

Før overførsel af signaler gennemledninger blev praktisk mulig og øko-nomisk rentabel, måtte der et teoretiskgennembrud til. Det kom i 1820 ogblev leveret af den danske videnskabs-

3

Optisk telegrafi over StorebæltI 1801 opstillede postvæsnet de første optisketelegrafer, som kunne sende signaler mellemKorsør og Nyborg. Der var opstået et stigendebehov for at kunne sende meddelelser fra kysttil kyst, for eksempel når et skib var på vej, omder var rejsende, der skulle videre eller måskeskulle overnatte ved ankomsten.

Efter nogle forsøg blev valgt et system, dervar konstrueret af premierløjtnant Andreas An-ton Frederik Schumacher. Tre telegrafstationer, iNyborg, på Sprogø og i Korsør, kom til at funge-re i perioden 1811 til 1862.

På telegrafstanderen kunne nogle pladerhæves og sænkes i forskellige kombinationer,som kunne ses og aflæses fra station til station.

DEN ELEKTROKEMISKE TELEGRAF

Sömmerings telegrafapparat var forsynet med

én ledning for hvert bogstav og én for hvert

tal fra afsenderens til modtagerens apparat.

Hos modtageren var ledningsenderne ført ind

i et stort glaskar med vand tilsat lidt syre. Når

afsenderen forbandt to ledningsender i sit ap-

parat med et batteri, gik der en elektrisk strøm

gennem ledningerne til vandet, hvorefter der

steg bobler op hos modtageren – ud for de

tegn, afsenderen ville sende.

COOKE OG WHEATSTONES

NÅLETELEGRAF

De to englænderes første telegrafapparat fra

1837 havde 5 nåle, mens senere udgaver blot

havde 2 eller 1. På 1-nåls apparatet sender

man for eksempel et ’A’ ved at dreje håndta-

get to gange til venstre, eller et ’D’ ved at dre-

je håndtaget en gang til venstre og en gang

til højre. Magnetnålen styres af et induktions-

apparat i forbindelse med håndtaget. Cooke

og Wheatstones telegrafsystem blev anvendt

i mange år af de engelske jernbaner.

mand, Hans Christian Ørsted, der for-mulerede teorien om elektromagnetis-men. Ørsted opdagede, at elektriskstrøm i en ledning danner et magnet-felt, som kan tiltrække eller frastø-de en magnetnål i et kompas, sånålen ændrer retning. Opdagelsenvakte stor international opmærk-somhed, og koblingen mellemelektricitet og magnetisme førteblandt andet til opfindelsen afen brugbar telegraf.

Budskaber i prikker og stregerØrsteds opdagelse leverede grundlagetfor en enkel form for elektrisk telegrafi:En isoleret ledning med to tråde skullehos modtageren passere tæt forbi enmagnetnål. Når afsenderen forbandtsine to ledningsender til et batteri, vil-le nålen hos modtageren slå ud til høj-re eller venstre, alt efter hvilken vejstrømmen blev sendt gennem lednin-gerne. Så skulle der blot laves et sy-stem, hvor kombinationer af udslagsvarede til bogstaver og tal.

Flere forsøgte de følgende år at byg-ge praktisk anvendelige telegrafer efterdette princip. I maj 1837 fik englæn-derne William Cooke og Charles Whe-atstone patent på en elektrisk telegrafmed magnetnåle, en forbedret udgaveaf et apparat, Cooke havde set i 1835.

MorsetelegrafenI 1842 fik Samuel Morse bevilget 30.000 dol-lars af den amerikanske Kongres til bygning afen forsøgslinje mellem Washington og Baltimo-re, en strækning på ca. 60 km. Selv om dårligtisolerede ledninger og ringe interesse fra denbrede offentlighed i starten begrænsede for-søgets succes, så var det begyndelsen til et kom-munikationssystem, der fik enorm betydning.Allerede i 1852 var der således anlagt mere end20.000 km telegrafledning i USA.

Den hurtige kommunikationsform viste signemlig snart meget anvendelig i f.eks. bankfor-retning og handelsvirksomhed.

Et andet område, som hurtigt blev afhæn-gig af telegrafens muligheder, var driften af denye jernbaner. Kun med telegrafforbindelsemellem stationerne var det muligt at afvikleden hastigt stigende togtrafik.

Endelig kom telegrafen til at spille en megetstor rolle i avisernes mulighed for at bringe heltfriske nyheder.

Den tyske fysiker Karl August Stein-heil var også med i kapløbet. Han byg-gede i 1830’erne den første skrivetele-graf, som virkede ved at magnetnåleslog ud og satte prikker på en papir-strimmel. Det var også Steinheil, deropdagede, at telegrafen kun behøvedeén ledning, idet jorden kunne brugessom den anden leder. Han skabte des-uden Steinheil-alfabetet, der bestod afprikker grupperet på forskellige måder,og som foregreb det system, der få årefter kom til at sætte standarden.

Æren for gennembruddet tillæggesdog amerikaneren Samuel Morse, somi 1837 fik patent på sin første telegraf. I 1842 havde han udviklet den udgaveaf telegrafapparatet, som bygger på ensærlig kode, morsealfabetet, der sendessom impulser i form af prikker og stre-ger, og som aftegnes på en papirstrim-mel hos modtageren. Morsetelegrafenviste sig at være særdeles brugbar ogdriftsikker, og den fik hurtigt stor ud-bredelse.

Verden voksede – og blev mindreI Europa blev telegrafen hurtigt et vig-tigt kommunikationsmiddel. I 1847kom den til Frankrig, i 1850 til Eng-land. Samme år prøvede man for førstegang at lægge et telegrafkabel på hav-bunden – mellem Dover i England ogCalais i Frankrig.

I 1857 forsøgte man at forbindeden nye og den gamle verden med etkabel under vandet. Det 3.745 km lan-

ge telegrafkabel skulle gå fra Valentia iIrland til Trinity Bay på New Found-land. Men kablet knækkede. Året eftervirkede et nyt kabel en måneds tid, førdet brød sammen. Næste forsøg mis-lykkedes også, og først 27. juli 1866kunne man tage det første transatlanti-ske telegrafkabel i brug.

I Danmark begyndte Statstelegra-fen sin virksomhed med elektrisk tele-grafi den 2. februar 1854. Den første li-nie på 530 km gik fra Helsingør overKøbenhavn til Hamburg og var tilslut-tet det europæiske net.

Stemmer gennem ledningerI 1854 foreslog en fransk telegrafem-bedsmand, Charles Bourseul, at manomsatte den menneskelige tales lyd-svingninger til elektriske svingningerog sendte dem gennem en ledning.Det var hans idé at anvende en mikro-fon med en membran, der skiftevis af-brød og sluttede en elektrisk strøm itakt med lydsvingningerne. Som mod-tager forestillede han sig en høretele-fon, der lignede den senere Bell-tele-fon.

Bourseuls idéer blev aldrig udført ipraksis, men dette første forsøg på atanvende Ørsteds principper til telefoniblev fulgt op i 1861 af den tyske fysik-lærer Johann Philipp Reis, der opfandtet apparat, som må betegnes som enelektrisk telefon. Den kunne dog ikkeoverføre tale, men kun en ren tone.Reis fik ikke udviklet sin idé yderligere,

PRINCIPPET I MORSETELEGRAFEN

A og B er to ens telegrafstationer forbundet

med en ledning. Når B’s telegrafnøgle bliver

trykket ned, sluttes en elektrisk strøm fra bat-

teriets positive pol gennem ledningen og A’s

telegrafnøgle til trådspolen og gennem jord-

forbindelsen tilbage til batteriet. Strømmen

gør spolen i A’s apparat magnetisk. Metalan-

kret på vippearmen over spolen tiltrækkes, og

en skrivestift slår mod papirstrimlen, som pas-

serer forbi med jævn hastighed. Afhængig af

hvor lang tid, strømmen er sluttet, bliver der

aftegnet en streg eller en prik på strimlen.

A Bskrivesstift

jordforbindelse

batteri

papirrulle

telegrafnøgle

4

og i stedet kom gennembruddet i USA.Opfinderen Elisha Gray udtænkte

en simpel “vaskebalje-modtager”, derformidlede lyd gennem membraner,en ledende væske og vindingerne i enelektromagnet. I første omgang kon-struerede han ikke en færdig model.Han nøjedes med at gøre rede for prin-cippet i en patentanmeldelse, som hanindleverede den 14. februar 1876.

Samme dag, et par timer før, havdeAlexander Graham Bell indleveret sinpatentansøgning på en fungerende te-lefon. Bell fik patentet og præsenteredesin telefon på Verdensudstillingen iPhiladelphia i juni 1876.

Bell opfandt sin telefon ved ettilfælde, mens han og hans assistentarbejdede på at skabe en såkaldt multi-plekstelegraf, der kunne overføre flereforbindelser gennem en enkelt tele-graflinie.

Store opgaver – store forretningerSammen med de nye opfindelser skødnye firmaer op. Udover at udvikle op-findelserne var det en vigtig opgave forfirmaerne at gennemføre de omfatten-de anlægsarbejder, der var nødvendigefor at gøre telekommunikationen ver-densomspændende.

I 1869 anlagde det tyske firma Sie-mens & Halske eksempelvis en 18.000

km lang telegraflinje fra Londontil Calcutta. I 1871 kunne detdanske Store Nordiske Telegrafsel-skab åbne en forbindelse til Kinaog Japan.

Samuel Morse stiftede i 1851sit eget succesrige telegrafselskab,og 25 år senere, i 1876, stiftedeAlexander Graham Bell sit eget tele-fonselskab. The International Bell Tele-phone Co. blev senere til den multina-tionale gigant AT & T. Firmaet forsøgtetidligt at etablere sig i og uden for USA,blandt andet med et telefonselskab iDanmark i 1880, hvor det imidlertidviste sig at være blevet overhalet afdanske initiativtagere til det, der fra1894 hed KTAS.

Udviklingen gik stærkt i den andenhalvdel af 1800-tallet, både globalt oglokalt var konkurrencen stor. Samtidigtrængte nye opgaver sig på. Først ogfremmest var kabler sårbare, og der op-stod ofte fejl og uheld i de efterhåndenvidt forgrenede kabelnet. Hvor megetlettere ville det ikke være, hvis mankunne overføre de usynlige signalergennem luften? Men det krævede end-nu en del forskning og ny naturviden-skabelig viden, før foretagsomme op-findere og teknikere – som regel medkapitalstærke koncerner i ryggen –kunne gøre de opfindelser, der gjordedet muligt at kommunikere trådløst.

PRINCIPPET I BELLS TELEFON

Man talte ind i tragten A, der samlede lyd-

svingningerne på membranen a. Når membra-

nen kom i svingninger blev der via et armatur

c og en elektromagnet b skabt elektriske

svingninger i et kredsløb. Hos modtageren,

som havde et tilsvarende apparat, blev de

elektriske impulser igen lavet om til de sam-

me lyde.

En række forbedringer kom til i løbet af de

første år, blandt andet løste Thomas Alva Edi-

son med en følsom kulkornsmikrofon proble-

merne med lydkvaliteten i Bells sendeapparat.

Kabeludlægning på havbunden mellem Eng-land og Frankrig.

Alexander Graham Bell indvier den første tele-fonlinie mellem New York og Chicago i 1892.

Tegning fra Bells patentansøgningen af 14. febru-

ar 1876.

5

Trådløse signalergennem luften

Usynlige bølger og trådløs telegrafiI 1864 offentliggjorde den skotske fysi-ker James Clerk Maxwell en afhand-ling, hvori han formulerede en teorifor det elektromagnetiske felt, som detfor eksempel opstår omkring en ledermed elektrisk strøm. Teorien forudsag-de eksistensen af elektromagnetiskebølger, der udbreder sig med lysets ha-stighed, altså radiobølger. På det tids-punkt kunne teorien imidlertid ikkebevises ved eksperimenter. Det blevførst muligt for den tyske fysiker Hein-rich Rudolph Hertz gennem en rækkeforsøg i 1888. Hertz beviste ikke blotbølgernes eksistens, men målte ogsåderes længde og udbredelseshastighed.Desuden påviste han, at bølgerne kanreflekteres og polariseres i lighed medlyset.

Med sin indsats blev Hertz, derogså opfandt gnistgeneratoren, en afpionererne inden for radiotelegrafien.Med teorien på plads og bevist blev detnemlig muligt for opfindere og tekni-kere at føre idéerne ud i praksis.

Den første, det skulle lykkes for atlave trådløs telegrafi, blev italienerenGuglielmo Marconi, der i 1895 for-bandt en antenne og en jordledningmed en spole, et gnistgab og en tele-grafnøgle. Med det apparatur kunnehan trådløst sende kortvarige elektriskesignaler, som kunne opfanges af enmodtager.

Trådløs tale verden rundtMarconis opfindelse fik stor udbredelse,men den havde en væsentlig svaghed:De svingninger, der blev frembragt, op-trådte kun i de korte øjeblikke, somgnisterne varede. Der fandt ingen ud-sendelse sted i det forholdsvis langetidsrum mellem to gnister, og derforkaldte man radiobølgerne diskontinu-erlige. Hvis man ville gøre sig håb omikke blot at sende morse-signaler, menogså menneskelig tale, måtte man nød-vendigvis finde ud af en måde, hvorpåman kunne sende kontinuerlige radio-bølger.

Den opgave blev løst af danskerenValdemar Poulsen. Han fik i 1902 pa-tent på en ny opfindelse: lysbuegene-ratoren, der kunne frembringe højfre-kvente svingninger og dermed stabile,kraftige radiobølger, som kunne fangesaf en krystalmodtager.

Med lysbuegeneratoren kunne dersendes menneskelig tale over store af-stande. Der blev i 1905-1907 byggetPoulsen-stationer i Lyngby, i Esbjerg også langt væk som i England.

Forsøgsstationen i Lyngby blev tilinstitutionen Lyngby Radio, der i man-ge år har taget sig af al telegrafisk og te-lefonisk forbindelse med danske skibe iudenrigsfart.

Radiobølger i militærets og mas-sekommunikationens tjenesteI 1904 havde englænderen John Am-brose Fleming skabt elektronrøret ellerdioderadiorøret, en lufttom glødelam-pe, der med en indsmeltet anode kun-ne ensrette højfrekvente vekselstrøm-

HERTZ’ GNISTSENDERFORSØG

To plader var forbundet med en leder med et

gnistgab i midten. Med et induktionsapparat

blev der sendt en kraftig spænding til plader-

ne, så der sprang gnister i mellemrummet.

Hertz opdagede, at når der sprang gnister i

senderen, udsendte den så kraftige elektro-

magnetiske bølger, at det kunne få gnister til

at springe i gabet på en modtager – i form af

en metalvinding med en variabel åbning – et

andet sted i rummet.

Radiotelegrafi over AtlantenUnder 1. Verdenskrig opførte amerikanerne enstor radiotelegrafistation ved Bordeaux i Fran-krig. Senderen var en kraftig Poulsen-lysbuege-nerator på 1000 kW beregnet til kommunikati-on mellem Frankrig og USA. De 8 master, derbar antennen, var 250 meter høje, og luftnettetrakte over et grundareal på 4,8 km2. Nettetslængde var 1,2 km.

Anlæggets størrelse fremgår af, at de nær-meste bygninger ligger et stykke foran de forre-ste tårne.

Sender

Modtager

6

me. Flemings rør blev i 1907 udviklettil audionlampen eller trioden af ame-rikaneren Lee de Forest. Han tilføjedeen tredje elektrode, et gitter, hvorvedrøret kunne forstærke selv meget svageelektriske impulser.

Lee de Forests opfindelse blevgrundlaget for udviklingen af al elek-tronik, indtil slutningen af 1950’erne.På dette tidspunkt var dens mindreafløser: transistoren, blevet udvik-let. Og i 1970’erne blev de endnumindre mikrochips udgangs-punkt for det meste elektronik.

I begyndelsen af vort århun-drede betød trioden – eller blotradiorøret – først og fremmest, atdet blev muligt at udvikle radiofoni;og telegrafiens kommunikation mel-lem én afsender og én modtager blevafløst af radiostationernes en-til-man-ge-kommunikation med lytterne. I deførste årtier var radiofoni dog et mili-tært anliggende, og private måtte hver-ken sende eller modtage radiosignaler.

De første regelmæssige radioudsen-delser blev sendt i 1920 i Pittsburg iUSA. I Danmark fandt de første offent-lige radioudsendelser sted med en me-get begrænset lytterskare den 29. okto-ber 1922. De første år stod privateradioklubber for udsendelserne, men i1926 blev Statsradiofonien etableret.Det var et monopol, der i begyndelsenbetjente omkring 4.000 lyttere. Menlytterskaren voksede hurtigt.

I et moderne samfund med et utalaf radio- og tv-kanaler kan det væresvært at forestille sig betydningen afradioen i de første år. Men da der varkommet en radio i stort set alle hjem i

PRINCIPPET I LEE FORESTS TRIODE

Trioden, eller forstærkerrøret, er en lufttom

glaskolbe med tre elektroder: glødetråden K

(katoden), anoden A og gitteret G, der er an-

bragt mellem anoden og katoden. Når der er

spænding på røret udsender katoden elektro-

ner som tiltrækkes af anoden, så der løber en

strøm gennem et kredsløb, anodekredsen. Hvis

der ikke er spænding på gitteret, passerer de

fleste elektroner uhindret forbi. En negativ

spænding standser derimod elektronstrømmen.

Trioden virker ved, at selv ganske små variatio-

ner i spændingen på gitteret medfører langt

større ændringer af strømmen gennem trioden.

De små spændinger bliver altså forstærket.

Første radioudsendelser i DanmarkDen 16-årige Einar Dessau blev den førsteradioamatør i verden. På en hjemmebygget ra-dio hørte han den 4. marts 1909 trådløst over-ført lyd. I en kælder i Hellerup hørte han ved ettilfælde musik fra en grammofon opstillet foranen mikrofon i Valdemar Poulsens forsøgsstationi Lyngby.

Massekommuni-kation og folkefor-førelse

Satirisk tegning af dentyske propagandami-nister Joseph Goebbelsfra begyndelsen af1930’erne.Det nazistiske regimei Tyskland forstodsom de første magtha-vere at udnytte radio-ens utrolige gennem-slagskraft somkommunikationsmid-del overfor masserne.De brugte blandt an-det radioen i derespropaganda mod jø-derne med stor succes.

G

AK

USA i 1920’erne og i Europa i 1930’erne,var en ny epoke indvarslet med nye mu-ligheder for underholdning, folkeoplys-ning – og folkeforførelse.

7

Fire radiolyttere i slutningen af 1920’erne.Den lange vej til fjernsynetRadioen kunne fange og fastholde lyt-terne, men det var dog for intet at reg-ne i forhold til den indflydelse, somdet næste store massekommunikati-onsmiddel, fjernsynet, skulle få.

Udviklingen af de første telekom-munikationsmidler var overvejende etresultat af nogle få videnskabsmændsog opfinderes ikke altid målrettede ar-bejde. I modsætning hertil er udviklin-gen af fjernsynet et eksempel på enkompliceret teknologi, der består afmange komponenter, som skulle op-findes og udvikles ved mange menne-skers bidrag og over lang tid. Det erfaktisk umuligt at pege på én opfinderaf fjernsynet.

Det begyndte i 1843 med englæn-deren Alexander Bains patent på en"Metode til at tage kopier på afstand

ved hjælp af elektricitet", der teoretiskredegjorde for, hvordan man kunneoverføre et fast billede.

Forsøg på at føre teorien ud i prak-sis førte til vigtige opdagelser og opfin-delser. For eksempel førte opdagelsenaf grundstoffet selen i 1817 til opfin-delsen af fotocellen. En anden opfin-delse der fik afgørende betydning varkatodestrålerøret, forløberen for detmoderne tv-billedrør, som blev kon-strueret af den tyske fysiker Karl Ferdi-nand Braun i 1897. Ved at kombinereden omfattende viden var teknikeretidligt i dette århundrede på sporet affjernsynet. I 1907 var der både i Rus-land og England tanker om at anvendeBrauns katodestrålerør i en fjernsyns-modtager, og i 1926 kunne skottenJohn Logie Baird demonstrere verdensførste tv-billeder.

Baird brugte imidlertid ikke et kato-destrålerør, men et system med rote-rende skiver, hvorpå der var huller i etspiralmønster, som kunne danne bille-der på en skærm. Baird var mere for-trolig med mekanik end med elektro-nik, og hans opfindelse betegnes somdet elektromekaniske fjernsyn. Allere-de i 1928 eksperimenterede Baird ogsåmed farvefjernsyn.

Store investeringer i udviklingenaf fjernsynetI de tidlige forsøg med at overføre bil-leder havde der ikke været noget klartmål for anvendelsen, men Bairds op-findelse betød, at store koncerner be-gyndte at interessere sig for fænome-net. Amerikanske AT&T, som Bellhavde grundlagt, gik straks i gang medat forske - ud fra en overvejelse om, atfjernsynet ved siden af telefonen villehave sin naturlige plads i verdens vok-sende kommunikationsbehov. Men detelektromekaniske fjernsyn havde store

Tre seere foran det nye “husalter” i begyndel-sen af 1960’erne.

8

9

mangler, og det blev hurtigt klart, atder måtte udvikles et elektronisk fjern-syn, hvis kvaliteten skulle blive godnok til en stor udbredelse.

Russeren Vladimir K. Zworykin, deri 1919 var emigreret til USA, blev nøg-lepersonen i den udvikling. Han havdemedvirket ved tidlige russiske forsøgog demonstrerede i 1923-24 et elektro-nisk system til transmission af billeder.Systemet byggede på katodestrålerøret,og sammen med hans fotoelektriskekamerarør fra 1928 skabte det stor in-teresse hos de kapitalstærke firmaer ibranchen.

Radio Corporation of America(RCA) var indehavere af næsten samtli-ge datidens radiopatenter, og i 1930blev Zworykin ansat i firmaets 60mand store stab af tv-forskere. I 1939kunne Zworykin så præsentere et fjern-syn med et godt og klart billede, resul-tatet af en investering på over9.000.000 dollars.

De første egentlige udsendelser giki luften allerede i 1929, da BBC be-gyndte at sende på grundlag af Bairdssystem. Men i 1939, da det elektroni-ske system var klar, begyndte RCA re-gelmæssige fjernsynsudsendelser iUSA, og omkring 1951 kom de førstefarvefjernsyn.

I Danmark fandt de første fjern-synsforsøg sted i 1932, men ikke før1955 blev der etableret et landsdæk-kende net af sendere. I 1968 begyndteprøveudsendelser i farver herhjemme.

Lagrede informationerMed den moderne telekommunikationog massekommunikationens gennem-

brud viste der sig snart et behov for atkunne optage og lagre data.

Opfindelsen af et apparat til elek-tromagnetisk indspilning, lagring oggengivelse af lyd blev gjort af Valde-mar Poulsen i 1898. Princippet i hanstelegrafon er udgangspunktet forbåndoptageren, som blev udviklet iTyskland før anden verdenskrig. Detblev dog først efter krigen, i 1948, atdet danske firma B&O kunne sendeden første båndoptager ud på det pri-vate marked.

Den samme teknik kunne også an-vendes til billeder, og i 1956 blev de før-ste videobånd anvendt til optagelse afTV-programmer. Fjernsyns- og radioud-sendelser kunne optages og senere sen-des og genudsendes. Historiske begiven-heder kunne gemmes for eftertiden påmagnetbånd, og med hjemmevideo-båndoptageren blev det i 1970’erneogså muligt for private at optage fjern-synsudsendelser og lave egne videoop-tagelser på bånd. I 1980’erne afløste vi-deokameraet efterhåndensmalfilmkameraet.

Elektromagnetisk lagring på bånd,og siden på diskette og harddisk, varogså af afgørende betydning for udvik-lingen af computeren. Men i dag harlagring af data på elektromagnetiskemedier mistet noget af sin betydningtil fordel for lagring og aflæsning meddigital laserteknik. Computerne bliverstadig mindre, mens kapaciteten bliverstørre – harddiskens hukommelse tæl-les i gigabytes, og CD-ROM-skiverrummer uden besvær hele leksika medsåvel tekst som fotos og filmklip.

PRINCIPPET I TELEGRAFONEN

På telegrafon er en ca. 1 mm tyk ståltråd rul-

let i en spiral omkring en tromle. Tonehovedet

er en magnet, der forskydes vandret og følger

tråden, når tromlen roterer. Tråden er knap

100 meter lang, og den kunne rumme en op-

tagelse på ca. 45 sekunder.

Magnetbånd som lager for computereI 1960’erne blev magnetbånd indført som data-lager for computere. Reklamebilledet fra detdanske computerfirma Regnecentralen visermaskineri, som kunne konvertere data fra enældre form for lager, papirhulstrimler, til mag-netiske impulser på tape.

Elektromagnetisk lagret lydForløberen for båndoptageren, Valdemar Poul-sens telegrafon vakte stor opmærksomhed påverdensudstillingen i Paris i år 1900, men denblev aldrig nogen stor salgssucces.

10

MobiltelefonenI slutningen af 1930’erne begyndte politiet iUSA at etablere to-vejs radiosystemer, så enhverpatruljevogn over særlige kanaler på FM-båndetkunne komme i forbindelse med politistationen.Det var forløberen for mobiltelefonen. De førstemobile udstyr fyldte godt i politibilens bagage-rum.

Store informati-onsmængder – med lysets hast

Verden og hverdagen under hastig forandringI de seneste årtier er der sket en forry-gende teknologisk udvikling, som ikkemindst har været koncentreret om atforbedre telekommunikationens kvali-tet, ydeevne og hastighed.

Mange nyskabelser indenfor tele-kommunikation er imidlertid først ble-

vet udviklet til militær brug for sidenat blive udbredt i det civile samfund.

Et enkelt eksempel: Den lette feltra-dio, walkie-talkien, blev udviklet under2. Verdenskrig og spillede en stor rolleved fronten. Den har siden blandt an-det fundet anvendelse hos politi, red-ningsfolk og vagtværn, og ikke mindstblandt radioamatører. I 1990’erne er“den lette feltradio” blevet hvermands-eje i form af mobiltelefonen – en kom-bination af telefoni og radiofoni.

Af andre vigtige nyskabelser kannævnes radarsystemerne, der i1930’erne blev udviklet til militærbrug og til gavn for luftfarten.

Kommunikationssystemernesnye vejeNye transmissionssystemer har betydethelt nye muligheder og enorme for-øgelser af kapacitet og hastighed. I 1962 sendte amerikanerne verdensførste kommunikationssatellit i enbane om Jorden. Med ”Telstar 1” kun-ne de første tv-billeder sendes direkteover Atlanterhavet. I dag er hundred-vis af satellitter i stand til at videresen-de computerdata, radio-, tv- og tele-fonsignaler til hele verden på fåsekunder. Og med små sendere kanjournalister nu sende direkte tv-udsen-delser fra fjerne egne over satellitter.Satellitter er også grundlaget for Det

Den danske ingeniør Holger Møller Hansen op-fandt og fabrikerede i 1951 de første kablermed optiske fibre. Men først i midten af1970’erne var lyslederkablerne udviklet, så dekunne bruges til overførsel af signaler over lan-ge afstande.

Yderlag af glas

LysstiGlaskerne

PRINCIPPET I LYSLEDERKABLET

Fiberoptiske kabler leder digitale signaler fra

en sender til en modtager i form af et meget

stort antal laserlysimpulser. I et kabel kan lig-

ge mange glasfibre, som hver består af en

glaskerne omgivet af en kappe af en anden

slags glas, der reflekterer lyset og forhindrer

det i at slippe ud af kablet.

11

Globale Positionssystem, GPS, somblandt andet bruges af skibs- og luft-fart. Ved at rette ind på satellitternekan man med en lille GPS-modtagerbestemme sin position med metersnøjagtighed hvor som helst på Jorden.Efterhånden har telefonselskaberneogså etableret satellitsystemer. Fra enmobiltelefon kan man nu, via Iridium-systemet med 66 satellitter placeret i etnetværk rundt om kloden, ringe fra et-hvert sted til en hvilken som helst mo-biltelefon, uafhængig af kabler.

I 1980’erne begyndte etableringenaf et nyt kabelnet, som efterhånden af-løser de traditionelle telefonledningeraf kobber. Fiberoptiske kabler eller lys-lederkabler udgør nu de rige landeskommunikations- og datahovedveje,som med lysets hastighed kan overføretelefon-, tv- og computersignaler ihundredetusindvis – samtidig.

Telefonkabler, lyslederkabler og sa-tellitter udgør også transportnetværketi Internettet, som forbinder millioneraf computere, verden rundt.

Kommunikation og databehandlingUdviklingen og udbredelsen af compu-teren er gennem de sidste årtier i sti-gende grad blevet omdrejningspunkteti de fleste former for telekommunikati-on. Det meste er i dag bygget op om oghelt afhængigt af computere. Medcomputere kommunikerer vi med e-post, og computerstyrede apparaterkan læse magnetiske informationer påplasticbetalingskort og i mikrochips ogeksempelvis overføre penge fra en kon-to til en anden.

Informationsteknologiens rivendeudvikling betyder, at mængden af in-formationer og hastigheden, de kanoverføres med, åbner flere og flere mu-ligheder for alle former for kommuni-kation. På det nære plan kan eksempel-vis mikrochips i høreapparater hjælpedøve til at høre, og på verdensplan bli-ver vi bundet stadig tættere sammen iglobale kommunikationsnetværker,hvor vi kan flytte skrift, tale, lyd, bille-der, penge – ja, data af enhver slags,hvorhen vi vil på ingen tid.

Iridiumsystemet.

490 år før vor tidsregningbrugte en soldat mere end 2timer på at løbe 36 km fraslagmarken ved Marathon tilAthen for at fortælle nyhedenom grækernes sejr over per-serne.

I 1969 kunne seere i hele ver-den følge landingen af de før-ste mennesker på Månen di-rekte i fjernsynet – med 1,3sekunders forsinkelse. Afstan-den mellem jorden og månener ca. 400.000 km.

© SKOLETJENESTEN TEKNISK MUSEUM 1998REDAKTION: FLEMMING BJERG ANDERSEN OGFLEMMING STEEN NIELSEN (ANSV.)LAYOUT: HANS PETER BOISEN/SKOLETJENESTENTRYK: TEKST & TRYK A/S