energiteknologi som vækstområde konference i landstingssalen mandag den 27. oktober 2003 ·...

jsn

Energiteknologi som vækstområde Konference i Landstingssalen Mandag den 27. oktober 2003

Energiteknologi som vækstområde

Konference i Landstingssal Mandag den 27. oktober 2003

Teknologirådets rapporter 2004/9

Energiteknologi som vækstområde Konference i Landstingssalen Mandag den 27. oktober 2003 Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Projektleder: Gy Larsen Projektmedarbejder: Jacob Skjødt Nielsen Projektsekretær: Jette Christensen Konferencematerialet Udarbejdet af journalist Jakob Vedelsby Omslag Teknologirådet Tryk Teknologirådet ISBN: 87-90221-95-8 ISSN: 1395 - 7392 Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade 4 DK-1106 København K Telefon 33 32 05 03 Fax 33 91 05 90 [email protected] Konferencematerialet findes også på Teknologirådets Hjemmeside http://www.tekno.dk/energiteknologi Teknologirådets rapporter 2004/9

mailto:[email protected]

http://www.tekno.dk/energiteknologi

Energiteknologi som vækstområde

FORORD ........................................................................................................................................................................................ 1

Energiforskning og - udvikling

KILL YOUR DARLINGS................................................................................................................................................................ 3

BEHOV FOR LANGSIGTEDE STRATEGIER OG MÅL FOR DANSK ENERGIFORSKNING................................................ 5

STIERNE ER BANET FOR NYE DANSKE SUCCESER PÅ ENERGIOMRÅDET ..................................................................... 9

FORSKNINGEN OG MARKEDET SKAL TÆTTERE PÅ HINANDEN .................................................................................. 11

KAN OPSKRIFTEN PÅ DET DANSKE VINDEVENTYR GENBRUGES?.............................................................................. 13

”MEST MILJØ FOR PENGENE” TANKEGANG ER EN TROJANSK HEST FOR DEN VEDVARENDE ENERGI ............. 17

OFFENTLIGE MIDLER BØR GÅ TIL ENERGIFORSKNING MED STØRST VÆKSTPOTENTIALE FOR DANMARK..... 19

STRATEGISTYRET ENERGIFORSKNING .............................................................................................................................. 21

Danske energiteknologiske vækstområder

MODSTRIDENDE SIGNALER OM VINDKRAFTENS FREMTID ......................................................................................... 25

POLITISK BENSPÆND BREMSER YDERLIGERE DANSK UDNYTTELSE AF VINDKRAFT............................................. 27

UVIDENHED BLOKERER FOR UDBREDELSE AF SOLCELLER I DANMARK .................................................................... 29

DANSK SOLVARME FORVIST TIL SKYGGEN....................................................................................................................... 31

MANGLENDE VISIONER OG RISIKOVILLIGHED TRUER REALISERING AF DANSK ENERGIEVENTYR MED

BIOETHANOL............................................................................................................................................................................. 35

BRINTSAMFUNDET KOMMER UANSET OM VI VIL DET ELLER EJ – SPØRGSMÅLET ER, OM DANMARK SKAL

SPILLE EN ROLLE........................................................................................................................................................................ 37

MANGEÅRIG FORSKNINGSINDSATS ÅBNER FOR DANSK SUCCES MED BRÆNDSELSCELLER............................... 39

VESTJYDER ARBEJDER MED BRINTVISION EFTER ISLANDSK FORBILLEDE................................................................ 41

HVAD DER ER GODT FOR GRÅSPURVENE ER SKIDT FOR DRIVHUSEFFEKTEN.......................................................... 43

SPAR ENERGI MED PERVASIVE COMPUTING.................................................................................................................... 45

PERSPEKTIVERNE FOR SUPERLEDERE ER ENORME, MEN DET STORE GENNEMBRUD LADER VENTE PÅ SIG.... 49

Kilder og yderligere informationsressourcer

Forord

Projektet

Teknologirådet har i samarbejde med en arbejds-

gruppe tilrettelagt et projekt om ’Energiteknologi

som vækstområde. Projektet tager udgangspunkt

i, at dansk forskning og industri har en styrkepo-

sition indenfor en række energiteknologier, som

bør udnyttes. Forsknings- og udviklingsmidler er

i den sammenhæng en væsentlig forudsætning

for, at ny viden kan skabes, afprøves og modnes

for senere at kunne udgøre grundlaget for nye

produkter i forhold til energiområdet. Dansk

energiforskning og - udvikling kan yde et afgø-

rende bidrag i forhold til at styrke danske mulig-

heder for at udnytte de globale perspektiver på

energiområdet, men forudsætningen herfor er en

målrettet energipolitik. Teknologirådets projekt

redegør for nogle af disse muligheder og udfor-

dringer på det danske energiteknologiske områ-

de.

Konferencematerialet

I dette konferencemateriale præsenteres mulig-

heder og udfordringer gennem en række inter-

view med aktører på energiområdet. Materialet

giver et aktuelt og bredt indtryk af de forskellige

aktørers forestillinger om væsentlige fremtidige

indsatsområder og potentialer på energiområdet

i Danmark.

Som baggrund for projektet har Teknologirådet

anvendt tre rapporter, der er udkommet i de se-

neste år fra henholdsvis Risø, Det rådgivende

energiforskningsudvalg, REFU og Ingeniørfor-

eningen i Danmark, IDA.

”Risø Energy Report 1” (2002) gør status over

forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor en

række forskellige energiteknologier og vurderer

udviklingsperspektiverne. Her fremgår det, at

Danmark har gode muligheder for at ligge i front

med en bred vifte af energiteknologier, både når

det gælder forskning, produktion og eksport.

Hvert energiteknologisk område har forskellige

udviklingsperspektiver, der blandt andet af-

hænger af prioriteringer af investeringer i forsk-

ning og udvikling. Skal potentialet omsættes til

fremtidig energiforsyning og et eksportmarked,

er der behov for intensiveret investering i forsk-

ning og udvikling, konkluderer rapporten.

Det Rådgivende Energiforskningsudvalg, REFU

fremkom i 2002 med en analyse af og anbefalin-

ger til anvendelsen af offentlige midler til energi-

forskning og –udvikling.

Det ses som afgørende, at forsknings- og udvik-

lingsindsatsen koordineres og ses i et helheds-

perspektiv, der omfatter både nationale og inter-

nationale forhold. Det kræver en overordnet stra-

tegi til fordeling af midlerne. REFU peger på EU’s

6. rammeprogram som et naturligt udgangs-

punkt i kombination med danske styrkepositio-

ner, således at forsknings- og udviklingsmidler

koncentreres på aktører, der kan gøre sig gæl-

dende internationalt.

Ingeniørforeningen i Danmark IDA, udarbejdede

i 2003 en rapport om ”Fremtidens Energi”, hvori

det konkluderes, at et statsligt engagement skal

prioriteres i en målrettet energiteknologisk ud-

viklingsindsats. For at løbe markedet i gang og

udnytte de nye teknologier, anbefaler IDA brug

af afgifter, normregulering og produkt- og drifts-

støtte. Der bør etableres et energipolitisk regule-

ringsregime på EU-plan, der kan forbedre ram-

mevilkårene for planlægning med hensyn til

sammenhæng imellem energipolitiske mål, for-

syningssikkerhed og klimaproblematikken.

Forskning og innovation

Et velfungerende samspil mellem energiforsk-

ning, -udvikling og -innovation er en forudsæt-

ning for, at Danmark kan realisere det erhvervs-

potentiale, der ligger i energiteknologierne. Ener-

gisektoren står overfor et stort teknologiskifte, og

samfundets store afhængighed af en stabil ener-

giforsyning, stiller os alle overfor en række nye

udfordringer. Hvilke nye teknologier kan levere

energi i forhold til de fremtidige krav til forsy-

ningssikkerhed, miljøhensyn og økonomi? Vil

virksomhederne på det nye liberaliserede ener-

gimarked foretage de langsigtede og risikobeto-

1

nede investeringer i ny forsyningskapacitet og i

udvikling af nye energiteknologier?

Forskning er grundlaget for innovation, men det

er væsentligt at have fokus på og støtte hele in-

novationsprocessen fra en idé til et produkt, der

kan afsættes på et marked. Både den langsigtede,

grundlagsskabende forskning og den mere an-

vendelsesorienterede forskning kan bidrage til

innovationsprocessen, og begge dele er nødven-

dige for udviklingen af nye komplekse energi-

teknologier og systemer til understøttelse og

optimering af disse.

Det er en forudsætning, at der også er et behov på

markedet for de nye energiteknologier. Et sådant

behov på energiområdet kan ikke udvikles uden

en vis aktiv politisk prioritering. Prioriteringen

bør forholde sig til hele innovationsprocessen fra

vurdering af det samfundsmæssige energibehov,

den grundlagsskabende forskning, udviklings- og

demonstrationsområdet og frem til markedsmu-

lighederne.

For at øge virksomhedernes incitament til at

markedsmodne nye energiteknologier er der

behov for overordnede mål og nødvendige ram-

mebetingelser, hvorunder vækstpotentialet kan

realiseres.

De aktuelle omprioriteringer af de danske ener-

gistøttemidler har efterladt et hul i innovations-

processen, hvilket kan betyde, at grundlagsska-

bende energiforskning med vækstpotentiale har

svært ved at bringes til anvendelse. Da forskning

sjældent i sig selv leder til nye produkter, er det

afgørende at innovationsprocessen støttes hele

vejen med særligt tilpassede virkemidler. Hvis

formålet med forskningen er at skabe brugbare

resultater for dansk erhvervsliv, bør de nationale

midler anvendes til at udfylde dette hul. Samti-

dig skal investeringsmiljøet stimuleres i en ret-

ning, der også tilgodeser de mange små og mel-

lemstore virksomheder, der kendetegner den

danske erhvervssektor.

Offentlige og private forskningsmidler

Der ser ud til at være en bred politisk opfattelse af,

at det energiteknologiske område udgør en styrke-

position i Danmark. Den aktuelle energipolitik er

karakteriseret ved ønsket om at mindske den stats-

lige støtte og koncentrere forsknings- og udvik-

lingsindsatsen på energiområdet om færre tekno-

logier, der antages at kunne realiseres indenfor en

kortere tidshorisont. Det har været kendetegnende

for de seneste ti år, at statens andel af forsknings-

investeringerne har været faldende i forhold til

den private sektors andel. Dette til trods for, at der

også i EU er fokus på sammenhængen mellem of-

fentlige og private investeringer i forskning og

udvikling. I følge Barcelona-målene i EU skal forsk-

ning og udvikling prioriteres højere, således at de

vil udgøre 3 % af BNP, heraf 1% fra det offentlige og

2% fra det private – et mål Danmark ikke aktuelt

lever op til.

Energiteknologierne

Der er stor enighed om, at der aktuelt i Danmark

er et godt fundament for at udvikle en række nye

energiteknologier, der vurderes til at have et

anvendelsespotentiale nationalt og internatio-

nalt. Hvordan de fremtidige energiforsyningsbe-

hov og de erhvervsmæssige potentialer i udvik-

lingen af nye energiteknologier vurderes, og

hvordan den forsknings- og udviklingsmæssige

indsats tilrettelægges er en vigtig energipolitisk

opgave.

Der er mange forskellige energiteknologiske ud-

viklingsspor, som kan følges. Det kan være svært

at vurdere, hvilke der kan konkurrere på sigt, og

hvilke der ikke kan.

Energisektorens behov kan gå i retning af mere

distribuerede systemer og lokale løsninger, og ni-

cheproduktioner i forhold til energiteknologierne

kan vise sig at være et stort fremtidigt marked.

I dette konferencemateriale beskrives nogle af de

væsentligste af disse energiteknologiske spor,

uden at beskrivelsen skal betragtes som udtøm-

mende. Men den konkrete udvikling er naturlig-

vis afhængig af en lang række faktorer, herunder

den specifikke teknologiske udvikling og de poli-

tiske prioriteringer.

Teknologirådets projekt bliver gennemført i

samarbejde med en ekstern arbejdsgruppe:

Benny Christensen, Ringkøbing Amt

Poul Dyhr-Mikkelsen, Danfoss A/S

Bjarke Fonnesbech, Ingeniørforeningen, IDA

Niels Langvad, BankInvest

Hans Larsen, Risø

Helge Ørsted Pedersen, Elkraft System

Leif Rasmussen, Forskerparken CAT

Ulla Röttger, Det Rådgivende energiforsknings

udvalg, REFU

2


KILL YOUR DARLINGS

I en situation med meget begrænsede, offentlige energiforskningsmidler er det særlig nødven-digt med en knivskarp prioritering – ”kill your darlings” og stands bevillingerne til teknologi-er, der kan selv, og forskningsveje, der ender blindt. I stedet skal vi satse på at udvikle de nicher på energiområdet, hvor Danmark har de største muligheder for at opnå international succes. Det mener Ulla Röttger, direktør for Amager-forbrændingen og tidligere formand for Det Råd-givende Energiforskningsudvalg (REFU) under Energistyrelsen. Samtidig peger hun dog på, at man som bevil-gende myndighed heller ikke må indsætte det dræbende stød for tidligt. ”Forskning og udvikling tager tid og handler jo også om at få rum til at begå fejltagelser. Man skal altid derud – og ofte mange gange – hvor det viser sig, at tingene ikke duer, før man kan finde den rette vej. Det er forskningens natur og den kan man naturligvis ikke ændre,” siger hun. Målrettet forskning med erhvervspotentiale Ulla Röttger mener, at der er stort behov for at skabe større koordination mellem de hjemlige forskningsbevillinger på energiområdet. ”Vi skal undgå energibevillinger, som intet har at gøre med et overordnet strategisk hensyn til gavn for Danmark. Det må være slut med at sky-de med spredehagl for millioner af kroner,” siger hun og fortsætter: ”Det kan være vanskeligt at forudsige, hvilke teknologier, der kommer til at slå igennem. Men al energiforskning og –udvikling bør efter min mening køre efter en overordnet strategi, som udspringer af, at man har identificeret nogle samfundsmæssige behov. Forskningen skal så arbejde på at tilgodese disse behov så effektivt som muligt. Samtidig er det afgørende, at der er et erhvervsmæssigt potentiale, ligesom det også er vigtigt at kanalisere støtten hen til de forsk-ningsmiljøer, der er stærke og kan udføre den nødvendige forskning på et tilstrækkeligt højt niveau,” siger hun. International samtænkning Ulla Röttger finder det afgørende for udviklingen inden for dansk energiforskning, at den overord-nede, strategiske forskningsplanlægning, i endnu

højere grad end det sker i dag, samtænkes med internationale tendenser og mål. ”På den ene side er det utrolig vigtigt, at man fremover laver en forskningsmæssig arbejdsde-ling i Europa. Forstået på den måde, at Danmark skal finde nogle nicher, hvor vi kan gøre os gæl-dende. Vi skal have fingeren på den europæiske forskningspuls og vælge præcis de område, hvor vi har de bedste muligheder for at opnå en domi-nerende position. På den anden side skal vi sørge for at planlægge vores nationale forskning, så den falder ind under de fokusområder, der er i EU-regi. Her handler det selvfølgelig om, at vi ad den vej får bedre mulighed for dels at opbygge samarbejdsrelationer inden for EU, men også, at vi får størst mulig del i forskningsmidlerne i EU’s forskningsprogrammer,” siger Ulla Röttger. Fra protype til demonstration I relation til kommercialisering af dansk energi-forskning, ser Ulla Röttger bl.a. et behov for, at vi i højere grad fokuserer på at hjælpe iværksættere med at komme fra prototype til demonstrations-projekt. ”Primært af økonomiske årsager går mange i stå i netop den fase af et udviklingsprojekt. Her vil det være oplagt fra offentlig side at opprioritere både den økonomisk støtte og den rådgivningsmæssi-ge bistand, som gør det nemmere for iværksætte-ren at skabe forbindelser til mulige industrielle samarbejdspartnere og investorer,” siger hun. Fremtidens energiforskning Ulla Röttger finder VK regeringens bevillinger på energiområdet fortsat er ”helt fortvivlende set i lyset af de begrænsninger i CO2, vi har forpligtet os til i Kyoto.” Samtidig pointerer hun, at køb at CO2-kvoter i udlandet ikke kaster industriel fremdrift af sig i Danmark – sådan som den hjemlige energiforskning i mange tilfælde har gjort det. På den anden side mener hun, at det kan være en ganske sund øvelse at ruske godt og grundigt op i systemer og ordninger, som har fungeret i årevis. ”Institutioner og systemer skal have et eksistens-formål, som de opfylder og gør en forskel ved. Men systemer kan overleve sig selv, offentlige bevillinger kan blive en sovepude. Og når man rusker op i det hele, sådan som regeringen har gjort, så opstår der pludselig noget nyt, som man kan bygge videre på. Det er situationen lige nu:

3


4

Der er ved at opstå nogle nye systemer, som fremtidens nybrud på energiområdet vil ud-springe af. Hvis systemerne vel at mærke sam-mensættes på en måde, som muliggør det,” siger Ulla Röttger.

Halvdelen af verdens olielagre opbrugt En vurdering fra olieindustrien går på, at ver-den til dato har brugt 900 milliarder tønder olie, og at der er 1.000 milliarder tønder tilbage. Ver-dens lagre af olie og naturgas vil formentlig slippe op inden for 100 år, kullagrene måske først om 200 år. Men allerede i dag er spørgsmå-let om forsyningssikkerhed samt konsekven-serne af kommende prisstigninger på fossile brændstoffer højt på dagsordenen i mange lande. Det er baggrunden for, at de fleste indu-strialiserede nationer investerer i forskning ogudvikling med henblik på at skabe nye, miljø-venlige energisystemer baseret på vedvarenenergi.

de

Ifølge OECD-rapporten World Energy Outlook

vil verdens samlede energiforbrug vokse med

60 procent frem mod 2030. På trods af de svin-

dende forsyninger, vil fossile brændstoffer til

den tid udgøre hele 90 procent af energiforbru-

get og verdens daglige forbrug af olie vil være

steget fra 75 til 120 millioner tønder. Det skyl-

des især det voksende energibehov i udviklings-

landene, hvis andel af det globale energiforbrug

vil stige fra 35 procent i 1990 til 60 procent i

2050. Det betyder bl.a., at alverdens lande i

stigende grad bliver afhængige af olieforsynin-

ger fra et lille antal producenter i måske ustab

le politiske områder. For således at øge oliepro-

duktionen, vurderes der at være et samlet inve-

steringsbehov til efterforskning og udvikling af

nye oliefelter på 4.200 milliarder dollars.

i-


BEHOV FOR LANGSIGTEDE STRATEGIER OG MÅL FOR DANSK ENERGIFORSKNING

Der er behov for langsigtede strategier og mål, der kan fungere som pejlemærke for energi-forskningen og skabe øget samtænkning mel-lem de offentlige forskningskasser. Energi-forskning med perspektiv kan give nye økono-miske og miljømæssige fordele for Danmark og skal bidrage til forsyningssikkerheden. Strategiarbejdet er i fuld gang i et samarbejde mellem de forskellige aktører, siger Klaus Rosen-feldt Jakobsen fra Elkraft System, der har ansvar for elsystemet øst for Storebælt og administrerer PSO-midlerne til energiforskning og -udvikling i Danmark. Vest for Storebælt er det Eltra. Ifølge elloven er Elkraft System og Eltra ansvarli-ge for, at der gennemføres forskning og udvikling inden for systemforhold, transmission og distri-bution samt miljøvenlige elproduktionsteknolo-gier. Det forudsættes i loven, at de systemansvar-lige virksomheder koordinerer forskning og ud-vikling inden for miljøvenlige produktionstekno-logier med andre virksomheder (bl.a. net- og gas-selskaber), som er pålagt offentlig forpligtelse til forskning og udvikling inden for effektiv energi-anvendelse og energiforsyning. Målet er at sikre en robust og miljøvenlig udvikling af hele el-systemet, også på lang sigt. Øget koordinering af energiforskningsindsatsen Klaus Rosenfeldt Jakobsen fortæller, at ønsket om øget koordination mellem de forskellige energiforskningskasser har betydet, at Energisty-relsen, Eltra og Elkraft System har igangsat et strategiarbejde på ind til videre fire områder, nemlig biomasse, vindkraft, solceller og brænd-selsceller. Repræsentanter fra Ministeriet for Videnskab, teknologi og Udvikling og fra Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd har med-virket i arbejdet. Formålet er at sikre, at de offentlige midler an-vendes effektivt og samordnet med industriens udviklingsindsats. Arbejdet omfatter derfor blandt andet belysning af de danske forsknings- og udviklingskompetencer og det industrielle engagement. Der opstilles mål og perspektiver for indsatsen set i sammenhæng med den inter-nationale udvikling, herunder specielt indsatsen i EU og Norden. Rollefordelingen mellem aktører, forskningsinstitutioner, industrien og tilskudsgi-vere, bl.a. ved finansiering af relaterede projek-

ter, indgår også i strategiarbejdet. Det gælder også den vigtige opfølgning af strategierne, un-derstreger Klaus Rosenfeldt Jakobsen. ”For at få det optimale ud af de offentlige energi-forskningsmidler, er der behov for at koordinere indsatsen mellem de forskellige ordninger, så det samlede støttebeløb bruges bedst muligt. Den proces er i fuld gang i øjeblikket,” siger han og fortsætter: ”Nu har vi overblik over forsknings- og udvik-lingsindsatsen og de kompetencer, der findes i Danmark på de fire strategiområder. Anden fase i arbejdet udgør den egentlige strategiudvikling – det vil sige opstilling af vision, strategi og mål-sætninger for forskning og udvikling. Samtidig skal vi lægge planer for udmøntning af strategi-arbejdet,” fastslår Klaus Rosenfeldt Jakobsen, der forventer, at strategier på alle fire områder vil ligge klar i efteråret 2003. Klarere prioriteringer Klaus Rosenfeldt Jakobsen pointerer, at der er behov for en klarere prioritering af, hvor den danske hovedindsats skal være. Han peger på, at Danmark har haft succes med en langsigtet ud-viklingsindsats for vindkraft. Nu er det spørgs-målet, hvordan vi skal satse i fremtiden. ”Det er næppe hensigtsmæssigt at satse lige stærkt på alle områder, fordi vi så risikerer, at indsatsen bliver for svag og kortsigtet. Men der er ingen tvivl om, at der er brug for en langsigtet indsats på de nøgleområder, hvor Danmark har eller kan få en styrkeposition internationalt,” siger han. Vejen til gennembrud Ifølge Klaus Rosenfeldt Jakobsen er arbejdet med at formulere nationale strategier for Danmarks indsats i relation til forskning og teknologiudvik-ling kun starten på en proces. ”Når der samarbejdes tættere mellem parterne – det vil sige industrien, elproducenterne, forsk-ningsinstitutionerne, myndighederne og de sy-stemansvarlige selskaber – om mål og strategier på de enkelte områder, så vil vi forhåbentlig langt mere effektivt kunne skabe de nødvendige gennembrud på udvalgte områder,” siger han og tilføjer, at det også kan betyde fravalg af teknolo-

5


giområder, hvor forsknings- og udviklingspoten-tialet i Danmark er for svagt internationalt set. ”Det gælder om at anvende de godt 200 millioner kroner, som årligt bruges til energiforskning og –udvikling, så fornuftigt som muligt. Anvendelsen skal derfor ske samordnet med indsatsen i virk-somhederne, de frie forskningsmidler og den internationale indsats bl.a. i Norden og EU – og i samspil med Elsparefondens midler.”

Public Service Obligation: PSO-ordningen Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 1999 en reform af elsektoren, hvoraf det bl.a. fremgår, at de systemansvarlige elselskaber (Eltra og Elkraft System) har ansvar for, at der bliver udført forsknings- og udviklingsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af miljø-venlige elproduktionsteknologier. Det skal særligt være projekter, som ikke umiddelbart er kommercielle, men som på sigt har mulig-hed for at blive økonomisk bæredygtige. Ved at lægge det samlede ansvar for disse forsk-nings- og udviklingsopgaver ét sted – hos de systemansvarlige – ønsker man at opnå en mere helhedsorienteret forsknings- og udvik-lingsplanlægning. På baggrund af anbefalin-ger fra de systemansvarlige, fastlægger den ansvarlige minister hvert år indsatsområder og den samlede økonomiske ramme for PSO-finansierede projekter. De sidste år har belø-bet til miljøvenlige elproduktionsteknologier været 100 millioner kroner, svarende til ca. 0,3 øre pr. kWh. Elkraft Systems PSO-indsatsområder for 2004 er bl.a. vindkraft, biomasse og affald, anden vedvarende energi (solceller, bølgekraft m.v.), kraftvarme og anvendelse af naturgas (herunder i forbin-delse med brændselsceller).

6

Elkraft System mener også... - At der er behov for at se på andre mere tværgående forsknings- og udviklingsområ-der. Det gælder fx udvikling af tekniske, or-ganisatoriske og markedsmæssige systemer, som kan øge andelen af fleksibelt elforbrug – det vil sige et forbrug, som reagerer på aktu-elle prissignaler, fx spotprisen. Dette vil øge konkurrencen på elmarkedet, hvilket ikke mindst har værdi, når elsystemet er presset enten i form af flaskehalse i transmissions-systemet eller manglende produktionskapa-citet. Et fleksibelt elforbrug vil også øge for-syningssikkerheden og vil kunne reducere behovet for udbygning af net og værker. - At der også fortsat er potentiale for at øge både sikkerheden og udnyttelsen af trans-missions- og distributionssystemer gennem forskning og udvikling. - At tendensen til, at en øget andel af elektri-citeten produceres på mange mindre anlæg, betyder et stigende behov for forskning og udvikling i styring og regulering på både forbrugs-, produktions- og netsiden. Ligeledes er der behov for udvikling af intelligente værktøjer til håndtering af driften af det samlede system. Der er behov for forskning og udvikling både i de enkelte komponenteenergisystemet, i styring og regulering af komponenterne og i udvikling af intelligente værktøjer til håndtering af den samlede drift.

r i

- At grundlaget for sammenhængende forsk-nings- og udviklingsstrategier kan forbedres, bl.a. ved anvendelse af scenarieanalyser. I det videre strategiarbejde bør der indgå drøftel-ser af vision og målsætninger, kriterier for udarbejdelse af strategierne, samspil med øvrige dele af energisystemet samt imple-mentering og opfølgning.


Energiforskningsmidlerne Set i forhold til bevillingerne indtil 2001, er de offentlige midler til energiforskning overordnet set blevet beskåret fra og med finansloven for 2002. I dag kan man søge støtte til energiforskning og -udvikling i Ministeriet for Videnskab, Tekno-logi og Udvikling (via Forskningsrådene), i Økonomi- og Erhvervsministeriet (Energiforningsprogrammet (EFP) i Energistyrelsen), hos de systemansvarlige (PSO-midlerne, der admi-nistreres af henholdsvis Elkraft System og Eltra) og ELFOR (brancheforeningen for de danske eldistributionsselskaber), der bl.a. har til opga-ve at fremme effektiv energianvendelse hos forbrugerne gennem rådgivning, kampagneforskning/udvikling, mærkning m.v.

sk-

r,

de

Som et resultat af et bredt energipolitisk forlig i maj 2003 blev midlerne til effektiv energian-vendelse øget fra 10 til 25 millioner kroner år-ligt i en femårig periode. EFP blev i samme pe-riode årligt øget med 25 millioner kroner fra 41 i 2003 til 66 fra 2004. Endvidere blev der i sam-me periode afsat syv millioner kroner til type-godkendelse og kvalitetssikring af vedvarenenergiteknologier. Hertil kommer Elsparefon-den, der finansieres over elprisen og råder over ca. 90 millioner kroner årligt. Fonden finansie-rer bl.a. udvikling af elbesparende teknologier, mærkningsordninger af bl.a. hvidevarer, de-monstrationer og konkrete elspareforsøg i bo-ligområder. Endelig er der de frie forsknings-midler på universiteter m.v., som også i et vist omfang anvendes på energi, naturgasselska-bernes offentlige forpligtelser samt internatio-nale midler (EU, Norden m.v.), foruden fra pri-vate virksomheder. mio. kr.

VTU EFP

VE-type- godkend mv.

PSO

ELFOR Sum

2003 35 41 7 100 25 208 2004 45 66 7 100* 25 243 2005 45 66 7 100* 25 243 * Anslået som de forudgående år. PSO, ELFOR og Elsparefonden finansieres over elprisen.

7


8


STIERNE ER BANET FOR NYE DANSKE SUCCESER PÅ ENERGIOMRÅDET

Fremover skal vi blive bedre til at udnytte, at vi i Danmark har en lang tradition for at omsætte forskning og innovation til forretningsmæssig succes på energiområdet. Samtidig skal de nu-værende støttesystemer forenkles, ligesom den forskningsmæssige kvalitetsvurdering skal styrkes yderligere. Det mener Lene Lange, forskningschef i Novozy-mes og medlem af Det rådgivende Energiforsk-ningsudvalg (REFU) under Energistyrelsen. ”Vi skal sikre, at offentlige forskningsmidler altid går til de projekter, der lever op til de højeste in-ternationale kvalitetskrav. Og kun blandt de forskningsprojekter, der lever op til kvalitetskri-terierne, skal man udvælge og tage strategiske hensyn. Forskningsverdenen er præget af ben-hård, international konkurrence på kvalitet – og det er kvalitetsniveauet, som afgør, hvem der løber med de patenter, som åbner for kommercia-lisering,” siger hun. Nyt støttesystem på vej Samtidig peger Lene Lange på, at det er på høje tid at forenkle den måde, energiforskning bliver støttet på herhjemme. Hun fortæller, at den fremtidige støttemodel i øjeblikket bliver disku-teret i de relevante ministerier. Der er et ønske om at ændre en situation, hvor store systemer håndterer relativt få penge. Og meget tyder på, at det ender med en model med større samtænk-ning mellem kasserne og optimalt set kun er én indgang til forskningsmidlerne. ”Der skal fortsat være forskellige puljer, som fo-kuserer på forskellige formål – og via Energisty-relsen og det kommende strategiske forsknings-råd skal politikerne fortsat kunne udstikke deres prioriteringer – men det vil være en stor fordel, hvis ansøgerne kun skal søge ét sted i modsæt-ning til i dag, hvor de enkelte kasser skal søges separat. Samtidig vil det være en stor fordel, hvis alle ansøgninger fremover blev kvalitetsbedømt af forskningsrådssystemet, sådan som man taler om at gøre det,” siger Lene Lange, der mener, at en sådan model samtidig vil øge kvaliteten i dansk energiforskning. Solide erfaringer Hun peger på, at også den fremtidige energi-forskning herhjemme vil have gode muligheder

for at slå igennem internationalt, hvis fokus hol-des på kvaliteten koblet med strategisk tænk-ning. ”Historien viser, at vi har haft en særdeles god evne til at omsætte forskning til innovation og forretningsmæssig succes. Vindkraften er et ind-lysende eksempel – på trods af subsidier og andre diskutable faktorer, så har det haft stor betyd-ning for det danske samfund, at vi har fået den her succes med vindkraft. Og den var ikke kom-met uden offentligt støttet forskning og kom-mercielle interesser, som var parate til at tage over,” siger hun og fortsætter: ”Der er mange andre eksempler på den lange danske tradition for succes på energiområdet. Danmark er verdens bedste til at udnytte energi-en i kul optimalt, hvilket jo begrænser forurenin-gen. Vi er også langt fremme med hensyn til ud-vinde olie og naturgas fra lag i undergrunden, som man tidligere betegnede som ikke rentable. Og vi er i front, når det gælder teknologiske løs-ninger til afbrænding af biomasse. Alt i alt har vi i årenes løb banet nogle stier, som viser, hvordan man kommer fra den ene fase til den næste på vej fra forskning til kommercialisering – og vi er derfor godt rustet til at skabe flere succes på energiområdet,” siger Lene Lange og tilføjer, at et af de områder, hvor Novozymes satser, er udvik-ling af nye og forbedrede enzymer til udnyttelse af landbrugets affald til bioetahanol. Positive træk Hun peger på, at Energiforskningsprogrammet (EFP) har været en afgørende faktor med henblik på at sikre, at universitetsforskningen kom vide-re og blev udnyttet kommercielt. Ved at reducere EFP betragteligt, blev de midterste brædder fjer-net i den bro, som netop har skabt denne altafgø-rende integration mellem selve forskningen og udnyttelsen af den til gavn for samfundet, siger hun. ”Derfor blev vi i REFU dybt bekymrede over de store nedskæringer på energiområdet i 2002. Og det var derfor med stor glæde, at vi læste rege-ringens energipolitiske redegørelse fra maj 2003, hvor man igen lægger afgørende vægt på forsk-ningens betydning,” siger Lene Lange og fortsæt-ter:

9


10

”Vi finder det positivt, at man anerkender betyd-ningen af, at det er forskning, der skal bane vejen for at vi kan få energirelaterede erhvervssucceser på nye områder. Samtidig har man kanaliseret et væsentligt forøget millionbeløb tilbage til energi-forskningen. Det er trods alt gode tegn.”

Danmark er selvforsynende med energi Danmark har siden 1997 været selvforsy-nende med energi. I 2000 var selvforsynings-graden 139% - mod 51% i 1990 og 5% i 1980. Landet har været selvforsynende med olie siden 1993. I 2001 var den danske oliepro-duktion dobbelt så stor som olieforbruget. De samlede reserver af råolie og naturgas er i 2000 opgjort til henholdsvis 299 mio. m3 og 144 mia. Nm3 – det svarer til 14 års oliepro-duktion og 19 års produktion af naturgas (hvis aktiviteten fortsætter på 2000-niveau). Den store energiproduktion og det stagne-rende energiforbrug førte sammen med høje energipriser i 2000 til et overskud på 13,1 mia. kr. på Danmarks udenrigshandel med energivarer – mod et overskud på 2,5 mia. kr. i 1999.

Fremtiden: Decentrale og centrale tekno-logier Ifølge den anerkendte amerikanske ener-giekspert, Amory Lovin, hvis bog, ”Small Is Profitable” udkom i 2002, er der en lang række fordele ved at erstatte de store cen-trale energiforsyningsenheder med små, lokale systemer. Han fremhæver bl.a., at der er mindre økonomisk risiko ved små enheder, som er baseret på vedvarende energi, fordi disse bl.a. indebærer korte byggetider og uafhængighed af svingende brændselspriser. Som et eksempel frem-hæver Lovin, at amerikansk pilotforsøg med lokale energisystemer har reduceret kapitalomkostningerne med op imod 90 procent sammenlignet med udgifterne ved traditionel energiforsyning. En anden fordel ved decentrale enheder er en markant reduktion i nettabet, som bli-ver større jo længere forbrugeren er fra produktionsanlægget. Nettab er strøm, der går tabt på grund af modstand i ellednin-ger. Forskerne bag Risø Energy Report 1 fra oktober 2002 mener også, at virksomhe-der, boligblokke og enkelthuse i fremtiden vil komme til at producere deres egen el og varme. Der vil komme en større variation i energiproduktionen, hvor store og små anlæg og centrale og decentrale anlæg supplerer hinanden i endnu højere grad end i dag. Risø-rapporten konkluderer, at det er umuligt at afgøre, hvilke af de nye energiteknologier som fx brændselsceller, solceller, bioethanol og brint, der vil få en dominerende position på markedet. Det afgøres af den fremtidige teknologiske udvikling på det enkelte felt, politiske prioriteringer og økonomiske forhold. ”Det er imidlertid vores opfattelse, at fremti-dens energisystemer (...) vil blive baserepå mere forskelligartede kombinationer lokale og centrale teknolo

t af

gier, ” hedder det i rapporten. Også på investeringssiden er der begyn-dende interesse for decentrale energiløs-ninger. I de senere år er der således dannet flere investeringsselskaber herhjemme – bl.a. Alm. Brand Invest (afdelingen Miljø Teknologi) og BankInvest (afdelingen New Energy Solutions) – som bl.a. investerer i selskaber, der fokuserer på decentrale, vedvarende energiløsninger.


FORSKNINGEN OG MARKEDET SKAL TÆTTERE PÅ HINANDEN

Nogen skal ville kommercialiseringen – men de gemmer sig i øjeblikket! Med få undtagelser foregår forskningen på danske universiteter alt for langt fra markedet. Forskningen er typisk uafhængig af markedsudviklingen, ligesom den er meget teknologistyret og for lidt anvendel-sesorienteret. Det mener Kim Ove Olsen, administrerende di-rektør i Forskerparken CAT, der er et af landets otte innovationsmiljøer, som til sammen uddeler 120 millioner kroner årligt til risikobetonede projekter inden for alle forskningsområder. Udover at afstanden mellem forskerne og er-hvervslivet er for lang, mener han, at der er ”alt for få risikopenge til meget tidlige projekter – ikke mindst på energiområdet.” ”120 millioner er ingenting, når man tænker på, at de skal gå til nye initiativer inden for alle om-råder – det vil sige biotek, IT, medico teknik, energi etc. Samtidig er CAT faktisk det eneste innovationsmiljø i Danmark, der har energi som et særligt fokusområde – og det er i virkeligheden ganske absurd, når man erindrer sig Danmarks historiske succeser på energiområdet. Men der skal jo to til en tango: Nogen skal ville den her kommercialisering – men de gemmer sig i øje-blikket,” siger Kim Ove Olsen, der også mener, at der er for lidt koordination mellem de danske forskningskasser. Samtidig finder han energiin-vesteringerne for kortsigtede. ”Forskningsfokus flytter sig med pludselige poli-tiske prioriteringer herhjemme og med EU-programmerne. Det betyder, at forskerne når et vist stade i kompetenceopbygningen indtil de politiske prioriteringer af den ene eller den an-den årsag ændrer sig. Så stopper denne opbyg-ning måske, hvorefter de kloge hoveder kan star-te forfra på andre områder. Jeg mener helt klart, at det er nødvendigt, at politikerne tør satse på at tage nogle længere, seje træk – det vil give resul-tater,” mener Kim Ove Olsen. Halvdelen overlever Han peger på, at joint ventures mellem statslige og private midler kunne være en vej frem. Sam-

tidig understreger han, at staten burde sikre, at de store energispillere rettes ind mod at yde en større indsats for at igangsætte nye initiativer med kommerciel bærekraft. ”Man bør arbejde på at finde nogle mekanismer, som gør, at de halvoffentlige energivirksomheder i højere grad satser på de helt tidligere projekter, som ikke kan finde risikovillig, privat kapital,” siger Kim Ove Olsen og nævner de 50 millioner kroner som DONG har afsat til investeringer på området, som et eksempel, der peger i den rigtige retning. ”Det er meget risikobetonede forretninger, vi involverer os i i CAT. 50 procent af de nystartede virksomheder, vi arbejder med, går ned inden for en treårig periode. Enten fordi der er teknologiske problemer, eller fordi markedet ikke i tilstrække-lig grad efterspørger de produkter, der er udvik-let. Men det betyder jo også, at halvdelen overle-ver – og det er ud af disse vindere, at de nye dan-ske virksomhedssucceser opstår. Det er faktisk dem, vi skal leve af i fremtiden,” fastslår Kim Ove Olsen og peger på, at man ved at se nærmere på de ”værdikæder”, energisektoren består af på markedet, med stor sandsynlighed vil kunne identificere helt nye nichemuligheder – fx i rela-tion til vindkraft. Kun få tør løbe en risiko Kim Ove Olsen mener, at den forholdsvis store risiko er en af årsagerne til, at mange etablerede danske industrivirksomheder afholder sig fra at investere i udefra kommende iværksættere. Kun de færreste er store nok til at turde løbe risikoen. ”Sammenlignet med situationen i fx Sverige, så er det relativt få danske virksomheder, som vur-derer, at de har råd til at satse stort – med risiko-en for at tabe stort. Det er i det hele taget en mar-kant begrænsning, at den satsning, der skal til i udviklings- og investeringsmidler til ny energi-teknologi, skal komme fra yderst begrænsede ressourcer, ” siger han.

11


Innovationsmiljøer i Danmark Innovationsmiljøordningen blev startet i 1998. Formålet med innovationsmiljøerne er at fremme kommerciel udnyttelse af innovative idéer. Erhvervsministeriet har efter udbud godkendt otte innovations-miljøer for perioden 2001-2003. Iværksæt-tere, forskere, studerende og opfindere kan hos innovationsmiljøerne få rådgivningmedfinansiering i form af forprojektkapi-tal til at videreudvikle nye projektideer. Der er siden ordningens start igangsat over 300 projekter. Der er i perioden 2001-2004 afsat 365 mio. kr. En evaluering af innovationsmiljøerne fra 2000 er overve-jende positiv og var medvirkende til be-slutningen om at fortsætte initiativet fra 2001. Forskerparken CAT er en blanding af innvationsmiljø, forskerpark og venturesel-skab. Ifølge CATs hjemmeside ønsker CAT ”at pleje den gode idé fra den spæde start frem til levedygtig virksomhed.” Når CAT arbejder med en ny virksomhed, hjælper man bl.a. med at opbygge en professionel ledelse og bestyrelse. Samtidig søger man at inddrage potentielle kunder for at sikre, at virksomheden tilpasser sig og retter sig mod de mest attraktive markeder. ”Det er den bedste sikkerhed mod at levedygtige projekter lider vuggedøden,” heddet på CATs hjemmeside, hvor det også oplyses, at CAT p.t. har tilk

o-

nyttet ca. 60 virksomhe-der og projekter.

og

12


KAN OPSKRIFTEN PÅ DET DANSKE VINDEVENTYR GENBRUGES?

Ja og nej. Recepten på lille Danmarks globale vindsucces er sammensat af en række specifik-ke faktorer, som umiddelbart kan genbruges ved stimulation af andre alternative energifor-mer. Men samtidig har den danske vindbranche været tilsmilet af lykke og held på de rigtige tidspunkter – bl.a. i form en tårnhøj dollarkurs i 1980’erne og et hul i den danske lovgivning i 1990’erne. Det mener Birger T. Madsen, der er en af dansk vindenergis grand old men. Han har været enga-geret i branchen siden 1970’erne – som chef for vindgiganten Vestas første vindafdeling, i flere perioder leder af ”Foreningen af Danske Vind-møllefabrikanter” og i de seneste 17 år som selv-stændig konsulent for vindbranchen i ind- og udland. ”Jeg vil nødig fremstå som sortseer. Men det sammenfald af gunstige omstændigheder, der var til stede, da vindmølleindustrien blev født op gennem 1980’erne, kommer desværre nok ikke igen,” siger Birger T. Madsen. ”Det handler også om, at Danmark var det land i verden, som var længst fremme inden for vindkraft. Vi havde endda et meget klart forspring, som jeg tror er nødvendigt – og som vi ikke har i dag i relation til fx brændselsceller og solceller. Jeg mener ikke, at vi af den grund skal give op, men måske skal vi satse på at gøre en forskel i forhold til anvendel-sen af teknologierne i smarte produktkoncepter, snarere end i selve udviklingen af teknologier-ne,” siger han. I relation til opskriften på vindsuccesen, mener han på den anden side ikke, at den danske vind-industri ville have oplevet den succes den har, hvis det ikke havde været for de offentlige støt-teordninger og incitamentstrukturer til fremme af vindteknologien. ”Uden dem var vindkraft formentlig aldrig blevet til noget i Danmark – og der er ingen tvivl om, at man med fordel kan overføre erfaringerne herfra og bruge dem som drivkraft for nye energitekno-logier,” siger Birger T. Madsen, der samtidig poin-terer, at de nuværende skatter og afgifter på al energi efter hans mening udgør den største bar-riere for udbredelsen af nye energiformer. ”Tiden er inde til at politikerne udviser de nødvendige

visioner og afgiftsfritager nye lovende energi-teknologier som fx brændselsceller i en indkø-ringsperiode – det vil med ét slag gøre dem kon-kurrencedygtige og attraktive at investere i. Og det vil accelerere en udvikling, som giver ar-bejdspladser, miljøforbedringer og industriel vækst.” Vindindustriens fødsel Ifølge Birger T. Madsen var der to altoverskyg-gende årsager til, at vindmøllerne kom på den energipolitiske dagsorden herhjemme, nemlig energikriserne i henholdsvis 1973-74 og i 1979. De betød en voksende interesse for at støtte en energiproduktion, som ikke var afhængig af fos-sile brændsler. Dengang var omkring 95 procent af vores energiforbrug baseret på import af olie. Samtidig herskede der en bred folkelig opbak-ning til at gøre noget ved energisituationen ved hjælp af miljøvenlige energiformer. ”De omstændigheder var grundlaget for vind-møllernes succes. Men at udviklingen så pludse-lig accelererede, kan i første omgang tilskrives den første støtteordning for vedvarende energi, nemlig ”Lov om støtte til etablering af vedvaren-de energianlæg”, som Folketinget vedtog i 1979. Loven medførte et statstilskud på en tredjedel af købs- og anlægsudgifterne, når man anskaffede en vindmølle,” fortæller Birger T. Madsen. ”Ord-ningen skubbede udviklingen i gang, den gav plads til at producenterne kunne få en rimelig pris, og til at køberne havde bedre råd til at inve-stere. Vi fik nogle år til at øve os og blive bedre. Og da det store slag skulle udkæmpes på det eks-ploderende amerikanske marked, var vi de mest erfarne og løb med ordrerne.” Amerikansk op- og nedtur Markedet var ikke stort i Danmark eller på eks-portmarkederne i de første år. Men der blev eks-perimenteret livligt – og det var i det hele taget en spændende tid. Der var en mængde kontakter mellem fabrikkerne, kunderne, opfindere, græs-rodsorganisationer og embedsmænd i ministeri-erne, og det medførte et meget dynamisk og kre-ativt miljø for vindkraftudviklingen, husker Bir-ger T. Madsen. ”Ingen tvivl om, at de år rustede os til Californi-en, hvor der pludselig opstod et vindmarked,

13


fordi de indførte et skattefradrag ved køb af vindmøller på hele 50 procent. I september 1982 var jeg derovre første gang for Vestas. Jeg kan huske, at vi håbede at komme hjem med ordre nok til at finansiere vores rejse. I stedet spurgte de os, hvor hurtigt vi kunne levere op til 400 møl-ler. Allerede i 1983 leverede vi 150 møller til ame-rikanerne – og det tal voksede og voksede i de kommende år. Samtidig var vi så utrolig heldige, at dollaren var oppe i 10-12 kr. i de år, hvor det gik allerbedst. Det betød, at vi tjente rigtig gode penge,” fortæller Birger T. Madsen og tilføjer, at eventyret sluttede brat i 1986, da det californiske skattefradrag blev fjernet og fundamentet for de amerikanske investeringer i vindenergi for-svandt. Markeds- og forskningsstøtte I slutningen af 1980’erne var den danske vind-branche helt nede i kulkælderen. Vejen frem på det amerikanske og det danske marked – som dengang udgjorde henholdsvis 95 og 5 procent af verdensmarkedet – var at optimere vindmøller-ne. For at være konkurrencedygtige måtte møl-lerne gøres billigere, samtidig med, at de produ-cerede mere strøm. Svaret blev udvikling af stør-re møller i lettere konstruktioner. Men for yderli-gere at raffinere vindteknologien, var der behov for intensiv forskning, og den kunne industrien ikke klare alene. Men atter kom politikerne til hjælp, og på flere fronter kom der nu for alvor gang i offentligt finansieret forskning i vindkraft. ”Der er ingen tvivl om, at den danske vindindu-stri ikke havde været, hvad den er i dag, uden offentlig forskning og udvikling. På trods af me-gen politisk larm og ballade gennem årene, er ny lovgivning om vindkraft stort set altid blevet vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Der har været et generelt ønske om at støtte vindkraften – og det har bl.a. betydet, at staten har finansie-ret store forskningsprogrammer på Risø, DTU og andre steder. Det er ikke mindst de løbende forskningsresultater herfra, der stadig er en afgø-rende faktor for branchens globale succes,” siger Birger T. Madsen og understreger, at den danske vindsucces i ligeså høj grad kan tilskrives de lø-bende økonomiske tilskud – først i form af an-lægstilskuddet i 1980’erne og siden af tilskuddet per kWh strøm fra vindmøller fra og med 1985. Kombinationen af de to støtteformer har været afgørende for succesen. Lande som fx Holland, England og Tyskland havde ingen markedstil-skud og støttede udelukkende forskning i vind-kraftens første år. Det betød, at deres hjemme-markeder var ikke-eksisterende – og at de ikke fik de erfaringer, som viste sig at være den faktor, som bragte Danmark i front. Ingen af disse lande spiller, bortset fra Tyskland, i dag en væsentlig

rolle på den globale vindarena, oplyser Birger T. Madsen. Vækst efter hul i loven I1995 skete der noget, som fik endnu større be-tydning for udviklingen af vindbranchen, end det økonomiske tilskud til vindstrøm, fortæller Birger T. Madsen. Et hul i loven gjorde, at der pludselig kunne opføres mange flere nye vind-møller, end man havde planlagt fra offentlig side. ”Det medførte faktisk det produktionsboom her-hjemme, som industrien behøvede for at komme videre i sin udvikling og vækst. 2-3 år senere, da hullet blev lukket, var branchen så stærk, at den kunne tage førertrøjen i lande som Tyskland, Spanien, England og ikke mindst USA, som igen – og atter på grund af støtteordninger – meldte sig på banen som verdens største marked for vind-møller,” siger han. Birger T. Madsen har sammen med Risø og Ener-gistyrelsen netop lavet en undersøgelse af, hvad de danske vindproducenter mener, der skal til, for at de kan bevare eller styrke deres nuværende position med en andel på 43 procent af verdens-markedet. ”Det gennemgående svar er, at virksomhederne finder det helt nødvendigt, at de har mulighed for at teste deres møller herhjemme – og at de dermed også bevarer udviklingsaktiviteterne og kernekompetencerne med tilhørende arbejds-pladser inden for Danmarks grænser. Samtidig pointerer de, at vindsektoren er helt afhængig af viden og erfaring. På den baggrund fremhæver de, at dansk vindkrafts fremtid afhænger af, om der fortsat er en offentlig forskning og udvikling og nogle uddannelsesinstitutioner, som kan føde industrien med de nødvendige, højt kvalificerede medarbejdere.” Færre møller, mere vindstrøm Den megen snak om, at der ikke er plads til flere møller i landskabet vil snart høre fortiden til, mener Birger T. Madsen. Det skyldes dels, at fler-tallet af fremtidens møller vil blive placeret på havet, dels at møllerne på land bliver stadig stør-re og mere effektive – og derfor kan langt færre møller producerer langt mere strøm. ”En udskiftning af de gamle møller over en år-række kan styres via politisk regulering, hvis man ønsker det. Den helt store udfordring på vindområdet i dag er ikke at udvide andelen af el fra vindkraft, men derimod at indpasse vind-strøm i det samlede elforsyningssystem. Hvis vi får løst problemerne her, er det bestemt ikke uto-pi at fordoble vindstrømmens andel til 40 pro-cent af det samlede elforbrug herhjemme allere-de i 2010.”

14


Historien om det danske vindeventyr – i hoved-træk Danskerne har udnyttet vindkraft i århundreder. Men en egentlig vindindustri har vi kun haft i små 25 år. Eller siden efteråret 1979, da de første resultater af Folketingets ”Lov om støtte til etab-lering af vedvarende energianlæg” fra samme år begyndte at vise sig. Loven betød, at staten betal-te 30 procent af udgifterne ved køb af en vind-mølle – eller en solfanger, et halmfyr eller en varmepumpe. Det var de fire vedvarende eller alternative energikilder, et flertal i Folketinget troede på dengang. Det skulle vise sig, at loven blev startskuddet til en af de største industrielle succeser i danmarkshistorien. I dag er vindmøller og tilhørende teknologier en af landets største eksportvarer. 1970’erne: Birger T. Madsen har været med fra første spadestik. Den i dag 57-årige maskininge-niør og partner i BTM Consult, der rådgiver vind-branchen i ind og udland og på niende år udgiver den årlige, globalt set toneangivende markeds-opdatering, ”International Wind Energy Deve-lopment”, blev i 1978 leder af de 12 medarbejdere i Vestas første vindenergiafdeling. Vind var et nyt forretningsområde på den jyske maskinfa-brik, der ellers levede udmærket af at bygge kra-ner, skibskølere og landbrugsmaskiner. Otte år senere, da Birger T. Madsen forlod Vestas og blev selvstændig, var vindafdelingen halvtreds doblet – og han skulle tage afsked med hele 600 medar-bejdere. Den samme eksplosive udvikling var sket i andre af vindbranchens virksomheder i Danmark, herunder bl.a. Danregn (senere Bonus Energy), Wind-Matic, Nordtank og Micon (de to sidste fusionerede senere og blev til NEG-Micon). 1980’erne: I 1981 lancerede regeringen med An-ker Jørgensen i spidsen ”Energiplan 81”. Den var præget af, at der herskede et gunstigt politisk klima i forhold til at styrke vindkraften i Dan-mark. Det skyldtes ikke mindst, at man så en mulighed for ad den vej at mindske den meget høje arbejdsløshed og nedbringe det store under-skud på betalingsbalancen. Energiplan 81 havde en vision om, at 10 procent af Danmarks energi-forbrug skulle dækkes af vindenergi inden år 2000. Et mål, mange eksperter anså for ren utopi. I 1982-83 begyndte det store Californiske vind-eventyr for de dansk vindmøllefabrikanter. Det viste sig, at de amerikanske vindmølleproducen-ter langt fra havde den samme erfaring som de-res danske konkurrenter. Hvor flere af de danske producenter havde op til 15.000 timers driftserfa-ring (svarende til ca. 2,5 år), havde de amerikan-ske møller typisk kun kørt omkring 1.500 timer. Det betød, at den danske eksport af møller til USA eksploderede. Eksporten toppede i 1985 med le-vering af 3.500 møller på mellem 50 og 100 kW. Allerede året efter var det amerikanske eventyr

ved at være forbi, som følge af, at de californiske myndigheder havde fjernet den skattemæssige fradragsmulighed, som var årsagen til vindener-giens hastige udbredelse derovre. Via gunstige skatteregler, som gav mulighed for at tegne anparter i udenlandske vindmøller, lyk-kedes det den danske vindbranche at forlænge et engagement i USA på kraftigt nedsat blus i et par år. I 1989 blev det danske statstilskud til etable-ring af vindmøller endvidere fjernet. Men da var de fleste danske fabrikanter allerede gået kon-kurs. Vestas og NEG-Micon var blandt dem, der blev genetableret med nye investorer. Det viste sig, at den knowhow og erfaring, de havde op-bygget i Californien, kom dem til gavn fremover. 1990’erne: Den danske vindmøllebranches vej ud ad krisen var at udvikle større møller. Og hvor møllerne tidligere havde været på 50-100 kW, så introducerede man nu vindmøller, som lå på mellem 200 og 300 kW. Udviklingen fortsatte, og i 1995 var den gennemsnitlige møllestørrelse vokset til 500 kW. Samtidig faldt prisen på møl-lerne betragteligt. Det amerikanske marked var helt i bund i begyn-delsen af 1990’erne. Og det samme var det dan-ske, fordi miljømyndighederne havde igangsat et storstilet udredningsarbejde, som skulle klarlæg-ge den fremtidige udbygning med vindmøller. Det handlede bl.a. om at beslutte, hvor i landska-bet, man fremover skulle placere møller. I de ca. to år dette arbejde stod på, blev der kun opstillet få vindmøller herhjemme. Heldigvis for bran-chen var eksporten så småt ved at komme i gang igen – og denne gang også til andre lande end USA. Tyskland, England og Spanien var nu blandt aftagerne af danske vindmøller. Med ”Energiplan 2000” fra 1990 blev visionen fra 1981 om en andel af vindstrøm på 10 procent i år 2000 cementeret. Det tal viste sig dog at være for pessimistisk – de 10 procent blev nemlig nået allerede i 1998. Men udover det offentlige tilskud til vindstrøm, skyldes dette nu primært et hul i loven, som gav mulighed for den såkaldte ”sam-matrikuleringsmodel”. Hullet i lovet åbnede for opstilling af møller i områder, der ellers ikke var godkendt til formålet – en mulighed, som bl.a. svinefarmere og andre storproducerende land-mænd udnyttede i stor stil. Salget af store vind-møller (500 kW til 1MW) gik i vejret og der blev sat skub i industrien. Hullet blev stoppet et par år senere, dog med en overgangsordning. Nutid og fremtid: Vindmølleindustrien er i dag en industriel sværvægter med flere end 20.000 arbejdspladser i Danmark og en samlet omsæt-ning i 2002 på ca. 20 milliarder kroner. Vindenergi er en nøglefaktor i dansk energipoli-tik, som den er formuleret i den seneste plan, ”Energi 21” fra 1996. Næsten 20 procent af elfor-syningen i Danmark hentes i dag fra vindmøller.

15


Ifølge ”Energi 21” skal 50 procent af Danmarks elforbrug dækkes af vindkraft i 2030. Der er i de senere år igangsat flere offshore de-monstrationsanlæg – bl.a. på Middelgrunden ud for København og på Horns Rev i Nordsøen. Bir-ger T. Madsen forudser, at antallet af landbasere-de vindmøller, som findes herhjemme kan halve-res. I dag står der ca. 5.500 møller svarende til 2.900 MW. Med løbende udskiftning til større møller vil fx 3.000 2 MW møller give en samlet effekt på 6.000 MW. Udskiftningen er allerede i fuld gang og stimuleres bl.a. af et økonomisk incitament til at skrotte gamle møller. Han forudser samtidig, at offshore udbygningen af vindmøller vil stige kraftigt – og langt hurtige-re end den officielle energipolitik foreskriver. Det er nemlig her, at en af vindkraftens helt store fremtidspotentialer ligger – både forretnings-mæssigt og energiforsyningsmæssigt. Scenariet – ”Wind Force 12” – blev præsenteret i 2002 af bl.a. European Wind Energy Association, der er vindmølleindustriens internationale orga-nisation. Her er det visionen, at 12 procent af klodens samlede elforsyning skal komme fra vind i 2020. Dette tal var i 2002 0,4 procent. En sådan udvikling vil ikke alene have store, positi-ve konsekvenser på miljøområdet, den vil også indebære enorme vækstmuligheder for den dan-ske vindmølleindustri, der i dag sidder på 43 pro-cent af verdensmarkedet. Ifølge den seneste ”International Wind Energy Development” rapport fra BTM Consult, er den globale vindmøllebranche gennemsnitlig vokset med 36 procent årligt i de seneste fem år. Vestas er verdens største producent med en global mar-kedsandel i 2002 på 22 procent.

16


”MEST MILJØ FOR PENGENE” TANKEGANG ER EN TROJANSK HEST FOR DEN VEDVARENDE ENERGI

”Mest miljø for pengene” har været et mantra for danske politikere siden begyndelsen af 1990’erne – og den holdning har kostet dansk industri milliarder. Nu må vi vågne op og ændre slingrekursen til en målrettet, statslig satsning på vedvarende energiteknologier, som kan re-sultere i et fremtidigt samfund, der udelukken-de kører på vedvarende energi. Det har de alle-rede gjort i Tyskland i en årrække – med stor succes. Det fastslår Preben Maegaard, leder af Folke-centret for Vedvarende Energi, der siden 1983 har forsket og udviklet inden for vedvarende energi-teknologier. Centret fik frataget sit statstilskud i 2002 og eksisterer nu på lån – og dermed på lånt tid. Han peger på, at VK regeringen med sin i vinte-ren 2003 offentliggjorte miljøplan gør, hvad den kan, for at vi herhjemme ikke i samme udstræk-ning som tidligere skal feje for egen dør – det vil sige omstille fra fossile brændsler til vedvarende energi. I stedet skal vi eksportere landets forure-ningsproblemer til udviklingslandene og Østeu-ropa i form af CO2-kvoter, som er langt billigere for Danmark end at investere i CO2-reducerende, vedvarende energiteknologier. Fastholder teknologier på kuvøsestadiet ”Derfor er tiden inden til et opgør med alt, hvad der hedder ”mest miljø for pengene”, CO2-kvoter, ”Clean Development Mechanism”, ”Joint Imple-mentation” og lignende, som er udsprunget af principperne i Kyoto-protokollen. Den type mil-jøværktøjer duer ikke og kommer aldrig til at fremme den nødvendige omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi, som er den al-lerstørste udfordring for de rige industrisamfund. Tværtimod er de en alvorlig hæmsko for den vedvarende energis udbredelse,” siger han og understreger, at ”mest miljø for pengene” tanke-gangen ikke er ny, men allerede blev domineren-de herhjemme i begyndelsen af 1990’erne. Det skete med indførelsen af begrebet ”skyggepriser” – der reelt betyder det samme som ”mest miljø for pengene”. Skyggeprisbegrebet blev anvendt i forbindelse med enhver vurdering af, om det samfundsøkonomisk kunne betale sig at støtte forskning og udvikling af en ny, vedvarende energiteknologi.

”Man støttede generelt ikke teknologier, som var dyrere end eksisterende teknologier pr. kWh. Det satte en effektiv stopper for seriøse investeringer i forskning i nye lovende energiteknologier som fx solceller, bølgekraft, brændselsceller og brint-teknologi – og dermed tabte det danske samfund mange værdifulde industrielle muligheder på gulvet. Selvom erfaringerne med vindmølleindu-strien burde have medført en anderledes investe-ringsvilje. Vindmølleindustrien var aldrig blevet til noget i Danmark, hvis ”mest miljø for penge-ne” havde domineret den politiske tankegang i 1980’erne, hvor vindmøllerne var ufuldkomne både teknologisk og økonomisk. Det ændrede sig som bekendt, da vindteknologien var blevet løf-tet ud af den kuvøse, enhver ny teknologi nød-vendigvis må befinde sig i i begyndelsen,” påpe-ger Preben Maegaard, der trods alt glæder sig over enkelte hjemlige undtagelser fra ”mest mil-jø for pengene” tankegangen – fx det politiske forlig fra 1997 med bølgekraft og brint til trans-portformål, og et nyt fra 2003, som i de kommen-de ti år kanaliserer 60 øre pr. kWh til fremme af biogas herhjemme. Den slags ordninger skaber grundlaget for nye erhvervssektorer, mener han. Tankegang der koster markedsandele Preben Maegaard nævner solceller som et ek-sempel på en vedvarende energiteknologi, hvor Danmark kunne have spillet en hovedrolle, men i stedet gik håbløst bag ad dansen. ”Det globale, kommercielle gennembrud for sol-celler fandt sted i begyndelsen af 1990’erne – og i stedet for at springe på vognen, blev solceller vraget som dansk indsatsområde. Modsat i bl.a. Japan, Tyskland og USA, som indførte nationale programmer til fremme af teknologien. Her valg-te de at betragte investeringerne i solceller som erhvervsudvikling i ligeså høj grad som energipo-litik – og det viste sig at bære frugt for de lande, som siden har opbygget industrier og er førende på det felt. Da vi herhjemme fik et udviklings-program for bygningsintegrerede solceller på området i 1997, var solceller allerede et stan-dardprodukt – og der er ingen tvivl om, at vi har forspildt en mulighed for at få en stor bid af de 40-50 milliarder kroner, som solceller i dag om-sætter årligt på verdensplan – og med en årlig vækst på 30-40 procent” siger han.

17


Tysk model som forbillede Preben Maegaard mener, at Danmark burde have satset på den nye solcelleteknologi på samme måde, som vi satsede på vindmøllerne – det vil sige ved at give en pris for solcellestrømmen, som gjorde det attraktivt for forbrugerne at investere i teknologien. ”En klog mand har sagt, at det, der er samfunds-mæssigt ønskværdigt, skal man gøre privatøko-nomisk attraktivt. Men det er klart, at en førerpo-sition på et teknologisk område koster penge – og når man ikke vil investere, så kan man ikke fremme den vedvarende energi,” siger han. Preben Maegaard mener, at Danmark burde ko-piere den tyske model til fremme af vedvarende energi. Her forudsætter man, at hver enkelt ved-varende energiteknologi har sin egen økonomi-profil. For at gøre teknologien attraktiv for for-brugerne, skal strømmen fra den afregnes til en lovfastsat pris, der er garanteret i 20 år, hvilket gør teknologien så attraktiv, at forbrugerne vil investere i den. De tyske myndigheder afregner fx 3,75 kr. pr. kWh for solcellestrøm, som private producenter (privat husstand eller virksomhed) sender ud på elnettet – et beløb, der nedtrappes med 5 procent årligt over de 20 år, støtteordnin-gen løber. Nedtrapningen er med til at tilskynde til at investere i anlæg nu, hvilket tillige resulte-rer i masseproduktion, der gør anlæggene billige-re og stadig mere rentable. ”I Tyskland har man et ”forureneren betaler” princip, som handler om, at de penge samfundet spare, når afbrænding af fossile brændstoffer begrænses, modsvares i kompensationsordnin-gerne til nye, vedvarende teknologier, som giver miljøfordelene,” siger Preben Maegaard, der for-klarer den fundamentale forskel i opfattelsen af vedvarende energi i Tyskland og Danmark såle-des: ”Den danske vedvarende energiudvikling starte-de som et forsyningsaspekt i forbindelse med energikriserne i 1973 og 1979. Selve miljøaspek-tet var og er ikke manifesteret som en grundlæg-gende drivkraft, sådan som det fx er i Tyskland. Her er vedvarende energi i høj grad også kædet sammen med naturbeskyttelse. De tyske kirkeli-ge bevægelser er stærke fortalere for vedvarende energi, som de ser som et redskab, der kan bringe mennesket i samklang med naturen. Modsat i Danmark, hvor vedvarende energi udelukkende handler om penge – og hvis vi ikke kan få det tilstrækkelig billigt, vil vi ikke have det.” Et selvforsynende EU På trods af, at VK regeringen har barberet res-sourcerne til den hjemlige energiforskning og –udvikling, håber han fortsat på, at politikerne vil

vågne op og få øje på de resultater, der er nået siden man herhjemme for 25 år siden begyndte at se fremtidsmulighederne i at gøre Danmark uafhængig af de gamle energiformer – aktivite-ter, som på kort tid har skabt 30.000 nye arbejds-pladser og en eksport på 30 milliarder kroner om året, hvoraf de 20 kommer fra vindmølleindu-strien. ”Jeg kan kun opfordre politikerne til at opstille visionen om et samfund, der er baseret 100 pro-cent på vedvarende energi, og som samtidig pro-fiterer økonomisk via eksport af viden og produk-ter på området. Sådan som det er ved at ske i Tyskland,” siger Preben Maegaard, der samtidig mener, at der er et stort behov for at fremme den vedvarende energiudvikling i EU. ”På et tidspunkt vil EU harmonisere den lovgiv-ning, der definitivt skal bane vejen for fremti-dens energiformer. Omstillingen er ikke primært at finde i teknologi og forskning, men i valg af politik. Hvis man benyttede tilsvarende økono-miske mekanismer, som findes i EU’s landbrugs-politik, kan vi i løbet af 20 til 30 år gøre EU selv-forsynende med vedvarende energi. Det vil på samme tid gavne miljøet, skabe nye job og indu-strielle sektorer og fjerne afhængigheden af den svindende olie og dermed sikre freden. Ingen monopoler og militærmagt kan sætte sig på so-len og vinden. Vedvarende energi er tæt forbun-det med politisk uafhængighed og fredspolitik,” siger han.

18

Folkecentret mener også... At når man herhjemme i dag kan tale om nyeteknologier som bølgekraft, brint, bioethanol,store og mindre biogasanlæg, så skyldes detdet nu nedlagte UVE-program, der samledealle de nødvendige parter i et udviklingsfor-løb. Herved kom der nye produkter, nye indu-strier, brugere og dermed et marked ud af det.Hele fremgangen og optimismen på dette felter tabt på gulvet. At det er dybt kritisabelt, at der i dag ikkefindes steder, hvor man kan hente hjælp oguvildig rådgivning til de nye lovende tekno-logier. Fx er folkecentret og de lokale energi-kontorer blevet 100 procent beskåret. Forny-elsen kommer erfaringsmæssigt fra opfindereog iværksættere, der befinder sig langt fra deakademiske miljøer. Regeringen satset ensi-digt på forskningsrådene, på trods af, at derikke findes en eneste succeshistorie inden forvedvarende energi, som forskningsrådenekan tage æren for, mener Preben Maegaard.


OFFENTLIGE MIDLER BØR GÅ TIL ENERGIFORSK-NING MED STØRST VÆKSTPOTENTIALE FOR DAN-MARK

De bevilgende myndigheder skal på et tidligt tidspunkt kunne vurdere, hvilke energiforsk-ningsprojekter, der indebærer vækstmuligheder for Danmark og hvilke, der ikke gør – og så satse pengene på de rette heste. Alt andet er det rene lotterispil med skattekronerne. Det mener Niels Langvad, Investment Manager i New Energi Solutions (NES) i BankInvest. ”Hvis du spurgte, om der er noget af den energi-forskning, som er støttet af offentlige midler med henblik på at blive flyvefærdig og bæredygtig, som vi til dato i BankInvest har været interesse-ret i at investere i, så må jeg på nuværende tids-punkt svare klart nej – desværre, men man har jo lov til at håbe på bedre tider,” siger han. Samarbejde og timing Niels Langvad peger på et generelt problem i forskningsverdenen: Mangel på interesse for den kommercielle side af sagen. Han mener, at der er en tendens til at glemme, at det er markedet, som bestemmer, om et produkt har relevans eller ej. Derfor er det helt afgørende for kommerciel suc-ces, der skaber vækst til gavn for Danmark, at forskningsmiljøerne og industrien begynder at samarbejde langt tættere end det sker i dag, me-ner han. ”Det handler dybest set om at sikre, at det rigtige produkt opdyrkes på det rigtige tidspunkt. Og sådan er det desværre langt fra i dag. Det er der-for, vi satser på at få industrielle partnere med i alle de projekter, vi involverer os i. De kan bidra-ge til at realisere ideen, ikke mindst fordi de har en indgående viden om markedet, og samtidig ved de fx, hvordan man bygger en fremstillings-enhed op,” siger han. Fra idé til kommerciel succes Vejen fra energiforskning til innovation og kommercialisering er voldsomt snoet og fuld af forhindringer og krav om mangeartede kompe-tencer. ”Som iværksætter skal man ikke alene kunne få gode ideer, man skal også være i stand til at reali-sere dem – etablere en fabrik, lede en organisati-on osv. Med mindre det altså lykkes at få en in-dustriel partner med på ideen. Og det vil ofte

være den bedste løsning, når man skal bevæge sig fra prototypeniveau til produktion,” siger Niels Langvad. Han peger på, at nogle teknologier er så kapital-tunge, at man har brug for et industrilokomotiv, som har musklerne og midlerne til at trække det i gang. Men dem er der ikke så mange af i Dan-mark – dog har koncerner som fx NKT, NOVO, Danisco, Velux og Danfoss egne Corporate Ventu-res, det vil sige interne investeringsenheder, der støtter eksterne projekter. Foretrækker et frit marked For at lave en fornuftig investering i en ny ener-giteknologi, skal man som investor vide, om der er et marked for teknologien eller ej. Danske eller EU baserede støtteordninger til fremme af den ene eller den anden teknologi, vanskeliggør disse investeringer, fordi subsidier sjældent er perma-nente. ”Derfor interesserer vi os mest for teknologier, som vil være i stand til at konkurrere på et frit marked,” siger han og tilføjer, at en evaluering af de sidste 15 års energiforskning- og udvikling i Sverige viser, at flere af de støttede energitekno-logier aldrig vil blive kommercielt bæredygtige. Og det er faktisk for dårligt, mener han. ”Et samfund skal på et tidligt tidspunkt kunne vurdere, hvad der holder og hvad der ikke holder. Ellers er det jo det rene lotterispil med skattekro-nerne. For os som investor er det et ufravigeligt krav, at vi har markedsmulighederne for øje. Vi finansierer til gengæld heller ikke forskning og udvikling, men kommer typisk først ind i billede, når der foreligger en prototype og patenter.

19

*Energiforskning og -udvikling*

Dansk venturekapital til vedvarende energi En forventning om, at liberaliseringen af gas- og elsektoren vil skabe et dynamisk marked for køb og salg energi, sammenholdt med Kyoto-målene som drivkraft for voksende investerin-ger i miljøvenlig energiteknologi. Det er årsa-gerne til, at BankInvest, der er ejet af 47 små og mellemstore danske banker, i 2002 etablerede afdelingen New Energy Solutions (NES). Ventu-refonden er udelukkende er sat i verden for at investere i vedvarende og distribueret energi i fortrinsvis Nordeuropa og Skandinavien – og tjene penge på det. NES er den første venture-fond i Skandinavien, der er fokuseret på vedva-rende energi. Selskabets væsentligste investe-ringsområder er: Solkraft, brændselsceller, vandkraft, geotermisk energi, svinghjul, vind-kraft, biomasse, mikroturbiner, batterier, bio-gas, effektelektronik og superledere. NES, der har en egenkapital på mere end 300 millioner kroner, har ind til nu (juni 2003) investeret i to projekter, der begge er norske: www.magtech.no og www.protura.no. Yderli-gere fem investeringsprojekter overvejes.

1 ud af 10 får succes Poul Dyhr-Mikkelsen har som medlem af Nor-deas Opfinderfond og mangeårig forsknings-chef i Danfoss mødt talrige opfindere, som har forsøgt at komme igennem med deres ideer. Han erfaring er, at det lykkes for 1 ud af 10. Han mener, at problemet med opfindere eller idé-folk ofte er, at de tror så voldsomt på deres idé, at de er ligeglade med penge og markeder ogden slags – og så går det galt, uanset hvor god ideen eller opfindelsen er, understreger han.

”Men uanset hvor målrettet og markedsorien-teret man er fra begyndelsen, så kan du aldrig helt forudse, hvad der kommer til at ske. Kon-kurrencen er benhård i dag, og jeg mener, at man som opfinder bør satse på at involvere bestående firmaer i udviklingen af sin idé eller opfindelse. Det er de færreste enkeltpersoner, der har alle de kompetencer, der skal til, for at opbygge en virksomhed fra grunden og drive den til succes,” mener Poul-Dyhr Mikkelsen.

20

http://www.magtech.no/

http://www.protura.no/


STRATEGISTYRET ENERGIFORSKNING

Tiden er inde til at få komplementaritet og sy-nergi i dansk energiforskning og -udvikling. Nu handler det om at forene alle gode kræfter og ressourcer om at fremme teknologier, der til den lavest mulige pris kan opfylde målet om en sik-ker, billig og miljørigtig energiforsyning – også på lang sigt. Et af værktøjerne hertil er formule-ring af strategier for teknologiudviklingen. Det mener Hans Jürgen Stehr, kontorchef i Ener-gistyrelsen med ansvar for energiforskning og -udvikling. Styrelsen har i samarbejde med de systemansvarlige elselskaber, Elkraft System og Eltra, der administrerer de såkaldte PSO-midler til forsknings i miljøvenlig elproduktion, taget fat på processen med at udvikle strategier for frem-tidens forskning og udvikling på energiområdet. ”Vi er i gang med at få yderligere styr på, hvad der er de mest fornuftige og lovende teknologiske perspektiver – og hvordan vi bruger pengene bedst i realiseringen af perspektiverne,” siger Hans Jürgen Stehr, der fortæller, at et vigtigt element i strategiarbejdet er at etablere fælles ejerskab blandt de involverede aktører. Han un-derstreger, at de første strategier for henholdsvis biomasse og brændselsceller, som allerede fore-ligger, og strategierne for solceller og vindkraft, der offentliggøres i løbet af efteråret 2003, vil blive fulgt op af strategiarbejde også på andre områder. De første strategier Ifølge Hans Jürgen Stehr repræsenterer de første strategier nogle områder, hvor der over tid er bevilget en betydelig offentlig støtte. Hvad angår biomasse, som er et af områderne, fastslår han, at der i Danmark er etableret en række anlæg på baggrund af politiske aftaler om anvendelse af biomasse til elproduktion. En af strategiens poin-ter er, at disse anlæg giver unikke muligheder for dels at identificere den forsknings- og udviklings-indsats, som fortsat er nødvendig, dels få den afprøvet i virkelighedens verden. Målet er, at dansk industri kan være rustet til at løse fremti-dens teknologiske udfordringer med anvendel-sen af biomasse i energisektoren. På solcelleområdet har der været en meget mar-kant international udvikling, hvor også Danmark er ganske synlig. Ifølge den strategi, der er på vej, skal vi i Danmark bl.a. stimulere de styrkepositi-oner, som fx bygningsintegration og tredjegene-

rations solceller, hvor vi især kan gøre os gæl-dende. På vindområdet er Danmark helt i front interna-tionalt og har en kommercielt levedygtig industri med en stor eksport. Udviklingen går imidlertid i retning af stadig større møller, specielt til havs. Skal de danske producenter være i stand til at udvikle møller på fx 10MW, er det nødvendigt at støtte den relevante, grundlæggende forskning, pointerer Hans Jürgen Stehr. Det fremgår endvi-dere af strategien, at forskningsmiljøerne skal stimuleres således, at industriens udviklingsaf-delinger fastholdes i Danmark. Når det gælder brændselsceller, har det offentlige i mange år støttet en udvikling, der ikke har re-sulteret i produkter på markedet. Alene af den grund var det hensigtsmæssigt at stoppe op og diskutere, hvad vi ville og om vi ville, fortæller Hans Jürgen Stehr. I strategien fastslås det, at der er to lovende forskningsmiljøer i Danmark – SOFC-cellen og PEM-cellen. Og at man fremover skal satse på den begge. Det er en indskrænkning i forhold til de knopskydninger, der har været på området. Strategien lægger også op til, at denne satsning på SOFC og PEM kan fremme et samar-bejde mellem de to miljøer. Flere strategier på vej Blandt de områder, der skal arbejdes videre med, er energieffektive teknologier – så vi kan få både et mindre og et fleksibelt forbrug, flydende bio-brændsler og brint. Sidstnævnte er der allerede et internationalt samarbejde om. Vi kan heller ikke udelukke kul, olie og naturgas ud fra den be-tragtning, at Danmark kommer til at bruge fossi-le brændsler mange år frem, hvorfor det kan væ-re fornuftigt til stadighed at søge at minimere miljøbelastningen. Prioriteringen af hvilke om-råder, der underkastes strategiarbejde, styres, ifølge Hans Jürgen Stehr, af en vurdering af det enkelte områdets erhvervs- og miljømæssige perspektiver for Danmark. Han understreger, at strategierne ikke kan stå alene, men må ses i sammenhæng med hinan-den og i sammenhæng med udviklingen i det omgivende samfund – og med den virkelighed, der anes rundt om hjørnet og på lang sigt. ”Man må tænke i en kombineret energiteknolo-gisk og energipolitisk udvikling og opstille tvær-

21


gående samfundsøkonomiske analyser og scena-rier for efterhånden at kunne vurdere, hvem vin-derne bliver og hvad vi skal satse på. Hvilke tek-nologier skal vi hjælpe til at blive så stærke, at de er konkurrencedygtige, når vores egne ressourcer af fossile brændstoffer slipper op? Skal vi fx satse på en omlægning til et brintsamfund?” spørger han og tilføjer, at strategierne aldrig vil blive eksklusive i den forstand, at de udelukker alt andet. ”Der vil altid være nogle nye perspektiver, som ligger uden for, men som alligevel er særde-les fornuftige at støtte.” Hans Jürgen Stehr håber, at strategierne efter-hånden kan udvikle sig til at blive retningsgi-vende for al strategisk energiforskning- og udvik-ling i Danmark. Det vil bl.a. gøre verden mere forudsigelig for forskerne, der vil få lettere ved at tilrettelægge længere forskningsforløb. Og det vil give et bedre grundlag for erhvervslivet for at prioritere sin egen udviklingsindsats. Dermed er der også gode incitamenter til et samarbejde mellem det offentlige og det private. Samtidig vil det, med det konkrete udgangspunkt, som stra-tegierne giver, blive nemmere at identificere nye eller supplerende strategiske behov, fastslår han. Det kommercielle fokus Satsningen på markedskræfterne og liberalise-ringen af energiområdet stiller øgede krav til en løbende strategiudvikling. Den enkelte strategi må fx også forholde sig til balancen mellem den offentlige indsats og erhvervslivets egen indsats på et givet område. Det offentlige bør kun enga-gere sig der, hvor usikkerheden i forhold til en mulig fremtidig udnyttelse er så stor, at man ikke med rimelighed kan forvente en privat investe-ring, mener Hans Jürgen Stehr. ”Energiforskning er først en succes, når den har medført, at teknologier bliver funktionsdygtige på markedet og faktisk udnyttes. Nøgleordene er anvendelighed, markedsmodning og konkurren-cedygtighed, så de nye teknologier kan sætte eksisterende teknologier under pres. Derfor er det de teknologier, der til den laveste pris kan bidra-ge til at opfylde det danske samfunds mål om sikker, billig og miljørigtig energiforsyning, som vil klare sig fremover,” siger han. Bedre koordination I dag støttes forskning og udvikling på energiom-rådet via fire forskellige hovedkasser: Energisty-

relsens Energiforskningsprogram, de systeman-svarliges og netselskabernes PSO-midler til hen-holdsvis miljøvenlig elproduktion og energibe-sparelser og Forskningsrådenes VE-program. Ordningerne dækker hver især forskellige behov i udviklingsforløbet fra grundforskning til udvik-ling og demonstration. Hans Jürgen Stehr erkender, at det hidtil kan have virket noget uoverskueligt med forskellige aktører og pro-grammer inden for det samme strategiske forsk-ningsområde. Og han pointerer, at der allerede er etableret fleksible procedurer med koordinerede udbud og fælles ansøgningsfrister. Det skal dels gøre det nemmere for forskerne og dels sikre, at ansøgningerne lander i de mest relevante støtte-kasser. ”Der afsættes i offentligt regi ca. 250 millioner kroner årligt i strategiske midler til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Et niveau, der baserer sig på brede politiske forlig og derfor er rimelig robust. Jeg mener, at man bør have den tilgang, at man siger – lad os nu bruge ressourcerne så fornuftigt som muligt. Lad os skabe så stor komplementaritet og synergi som muligt,” siger Hans Jürgen Stehr og tilføjer, at der netop er indløbet ansøgninger til Energiforsk-ningsprogrammet for 2004 om et samlet beløb, der er godt fire gange højere end hvad budgettet tillader at støtte. Den nødvendige prioritering mellem ansøgerne vil bl.a. tage afsæt i strategi-erne, ligesom behandlingen vil blive koordineret med de andre programmer. ”Det er klart, at hvis der kommer ansøgninger af passende kvalitet, som tilgodeser de udviklings-skridt, vi har fastlagt i en strategiplan, så er det naturligt, at vi støtter dem,” siger Hans Jürgen Stehr, der forventer at ty til konsulentbistand til vurdering af en række af ansøgningerne. Han tilføjer, at også Det Rådgivende Energiforsk-ningsudvalg kommer til at spille en væsentlig rolle i det kommende strategiarbejde – bl.a. med henblik på at afgøre, hvilke forsknings- , udvik-lings- og demonstrationsbehov på energiområ-det, der er mest relevant at støtte med offentlige midler.

22


Facts om energiforskning og –udvikling anno 2003 Af regeringens Energipolitiske Redegørelse 2003 fremgår det, at energiforskningen skal bidrage til at udvikle brugbare og miljøvenlige teknologier, der er tæt på at være konkurrencedygtige, når Danmarfår brug for dem – fx for med tiden at kun-ne erstatte den indenlandske olie- og gas-produktion. Derfor har regeringen indgået en politisk aftale om, at indsatsen inden for forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier skal styrkes. Stra-tegien er at udnytte mulighederne for internationalt samarbejde og satse på udvalgte områder med særlige danske styrker og potentialer. Det overordnedemål med re

k

geringens politik på området er

at sikre, at den samlede forskningsindsatskal ... ”bidrage væsentligt til udviklingaf fremtidens miljøvenlige ener

s

en gisystemer

og til opretholdelse af en fortsat høj forsy-ningssikkerhed mange år frem.” Energistyrelsen står i spidsen for arbejdet med at formalisere det samarbejde, der kan sikre den største synergi mellem forskningsrådenes Vedvarende Energi-pulje, Energiforskningsprogrammet i Energistyrelsen og de systemansvarliges PSO-midler. Dette offentlige energiforsk-ningssamarbejde har fået sin egen portal på Internettet, som giver overblik over bl.a. støtteordninger, prioriterede indsats-områder, støttekriterier og bevillings-rammer. Læs mere på www.energiforskning.dk

23

http://www.energiforskning.dk/


24

*Danske energiteknologiske vækstområder*

MODSTRIDENDE SIGNALER OM VINDKRAFTENS FREMTID

VK regeringen har valgt at sætte alle initiativer til realisering af Energi 21 i stå, herunder pla-nerne om udbygning af vindkraften i Danmark. Samme regering udsendte i maj 2003 en rap-port, der anbefaler, at samfundet investerer i fleksible energisystemer med øget vindkraft, baseret på tæt integration mellem decentral kraftvarme og vindkraft. Samtidig har regerin-gen valgt at bakke op om bygningen af en ræk-ke havvindmølleparker i de kommende år. ”Det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i regeringens udmeldinger på vindkraftområdet.” Det mener Henrik Lund, lektor ph.d. ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Den samlede andel af el fra vindkraft herhjemme er i dag er knap 20 procent. I den tidligere rege-rings energihandlingsplan fra 1996, Energi 21, ønskede man at fortsætte udbygningen af vind-kraft i Danmark, så omkring halvdelen af elfor-bruget kom herfra i 2020-30. Men den udviklin-gen har VK regeringen sat en stopper for. Henrik Lund er stærkt uenig i grundlaget for de bereg-ninger, som regeringen baserer sin modstand mod vindmølleudbygning på. ”De forudsætter 1., en levetid på kun 20 år og ingen teknologiudvikling på området, 2., at det koster 6 procent i rente at låne penge til en yder-ligere udbygning af sektoren, 3., at det ingen be-tydning har for dansk økonomi, om der er be-skæftiget folk med vindmøller eller ej, og 4., at det ingen betydning har for dansk økonomi, om vi eksporterer vindmøller eller ej. Jeg kan kun sige, at de 6 procent er sådan cirka det dobbelte af markedsrenten – og at jeg også er uenig i det, der bliver lagt til grund på alle de andre områder,” siger Henrik Lund og tilføjer, at regeringen dog tilsyneladende ikke helt vil afskrive en sektor, som i de senere år har indbragt mere end 20 mil-liarder kroner årligt på eksportmarkederne. I hvert fald er der udsigt til, at man giver grønt lys til opførsel af flere havvindmølleparker i de kommende år. Integration af vind og kraftvarme Men det er ikke uproblematisk at tilføre elnettet mere strøm fra hav- eller landbaserede vindmøl-ler, pointerer Henrik Lund. Det fremgår også af Energi 21, der har som målsætning, at vindkraft, solceller og bølgekraft leverer ca. 55 procent af

Danmarks elforbrug i 2030. Men samtidig hedder det, at Danmark bliver nødt til at producere væ-sentlig mere strøm end vi har brug for på grund af problemer med at samkøre vedvarende energi og kraftvarme. En analyse viser, at ”el-overløb” (overskudsstrøm) i 2030 vil udgøre ca. 80 procent af produktionen af vedvarende energi, hvis man ikke foretager sig noget for at undgå problemet. Hvis vi herhjemme ønsker at øge andelen af el, produceret ved hjælp af vindkraft og andre nye energikilder, er der derfor behov for nye metoder til indregulering af denne el i det samlede el-system. Produktionssituationen i dag er den, at vindmøllerne producerer, når vinden blæser, og kraftvarmeværkerne er nødt til at producere el, når der er et varmebehov (for at udnytte fordelen ved at producere varme og el på én gang). Dette passer ikke altid med, hvornår der er brug for elektriciteten. ”En kold og blæsende søndag vil der typisk være et lavt elforbrug, men et højt varmeforbrug – og derfor kan man let komme i en situation, hvor vindmøllerne og kraftvarmeværkerne producerer langt mere el, end der er behov for. Denne el eks-porteres, men til en meget ringe pris, bl.a. fordi Danmarks nærmeste elhandelspartnere typisk også har en overproduktion, som de ønsker at eksportere. Og fordi det i en tvangssalgs situation altid vil være købers marked,” forklarer Henrik Lund. Vindkraft med større værdi Forskning fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, har resulteret i en løsningsmodel, som bl.a. er baseret på regule-ring af de decentrale kraftvarmeværker i kombi-nation med varmepumper – apparater, der pro-ducerer tre gange så meget varme som det mængde el, der tilføres til produktionen. Forskerne har opbygget en model af det danske kraftvarmesystem, analyseret systemet med forskellige grader af vindinput og opstillet en metode, som åbner for at kraftvarmeværkerne bedre kan integrere vindkraften. De decentrale kraftvarmeværker har i de sidste 10 år investeret i varmelagre, så de altid kan producerer for fuld kraft, når de får meget for elektriciteten, og så gemme den overskydende varme til om natten, hvor der ikke er så stort behov for el. Det er fint nok, men det hjælper ikke

25


til at integrere vindkraften, påpeger Henrik Lund. Det er derimod nødvendigt at regulere kraftvar-meproduktionen efter vindkraftproduktionen. ”Det betyder i praksis, at man skal kunne skrue op og ned for blusset på kraftvarmeværket, alt efter hvor meget strøm, vindmøllerne tilfører. Og når der er meget vindmøllestrøm, vil en del af den nødvendige varme blive produceret af var-mepumper med vindmøllestrøm. Generelt kan man sige, at det vil betyde, at en større mængde vindkraft vil have en større værdi for Danmark. Man vil på den ene side kunne integrere langt mere vindkraft i systemet, uden at løbe ind i det problem, at man er tvunget til at producere mere end man har brug for. Samtidig vil man få mere ud af at handle på elmarkedet, fordi man har større frihed til at købe og sælge på de mest hen-sigtsmæssige tidspunkter,” siger Henrik Lund. Sol og vind Han og det øvrige team på Aalborg Universitet har også lavet beregninger på en mulig fremtidig anvendelse af bl.a. brændselsceller og solceller i tilknytning til kraftvarme – begge dele kan ned-bringe CO2-belastningen, men anvendelsen stil-ler, ligesom med vindkraft, krav om integration med kraftvarmeproduktionen.

Et særligt lovende teknologiområde Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-ling fastsatte i rapporten ”Grønt teknologisk fremsyn – om perspektivrige grønne teknologi-er med erhvervspotentiale” i foråret 2003 en række særligt lovende teknologiområder. En af disse er ”Fleksible energisystemer med øget vindkraft” – det vil sige nye teknologiske løs-ninger, som kan løse de allerede i dag eksiste-rende problemer med overkapacitet – eloverløb – i perioder med megen vind og lavt forbrug. Disse problemer vil vokse i en fremtid med øget anvendelse af bl.a. vindkraft. Ifølge ”Grønt tek-nologisk fremsyn” vil Danmark, der med en global markedsandel på 50 procent er førende på verdensmarkedet for vindmøller, ad denne vej få mulighed for at forblive på forkant med udviklingen ved fortsat at optimere økonomien i vindmøllerne og ved at demonstrere, at det er muligt at indpasse en endnu højere andel vind-kraft i energiforsyningen. Verdensmarkedet for vindmøller forventes at blive mere end firdob-let de næste syv år. Rapporten kan hentes på www.teknologiskfremsyn.dk.

”Der er en indlysende samspilsfordel mellem bl.a. solceller og vindmøller. Vindmøllerne producerer væsentlig mere el om vinteren end om somme-ren, mens det er omvendt med solceller,” siger Henrik Lund, der dog i første omgang håber på, at forskningsresultaterne kan føre til, at Danmark vælger at udbygge vindkraften sådan som det er anbefalet i Videnskabsministeriets rapport ”Grønt teknologisk fremsyn” fra maj 2003.

26

http://www.teknologiskfremsyn.dk/


POLITISK BENSPÆND BREMSER YDERLIGERE DANSK UDNYTTELSE AF VINDKRAFT

I Danmark er vi med rette stolte af vores succes med vindkraft. Men realiteten er, at vindkraf-ten i dag teknologisk set kan sammenlignes med bilindustriens udviklingsstade i 1950. Der er sket en enorm udvikling, men der er fortsat store uudnyttede potentialer, som venter på at blive afdækket og udnyttet kommercielt. Den direkte konsekvens af, at regeringen har fjernet store dele af forsknings- og udviklingsmidlerne til vindenergi er et reelt stop for vindudviklin-gen og vindudbygningen herhjemme. Dermed har man hæmmet den ”first mover” effekt, som hidtil har givet Danmark en global førerposition på vindområdet. Det mener Peter Hjuler Jensen, programleder i Risøs afdeling for vindenergi. Han peger på, at selvom vindmøller kan dateres 6.000 år tilbage i tiden, så er det først inden for de sidste 15-20 år, at teknologien er blevet udviklet på et industrielt niveau. ”Der er stadig enorme uudnyttede potentialer i vindmøller – fx udvikling af mere kosteffektive møller med et mere optimalt design ved redukti-on af materialeforbruget. Vedligeholdelsen kan optimeres og ydeevnen forbedres. Samtidig går udviklingen i retning af at udvikle mere intelli-gente vindmøller,” siger Peter Hjuler Jensen og fortsætter: ”De store besparelser på vindområdet hæmmer det tætte vidennetværk mellem industrien, elfor-syningsselskaberne og forskerne. Og dermed reducerer man dansk industris muligheder for at hente konkurrencekraft i Danmark. Samtidig vil vi miste tiltrækningskraft i forhold til udenland-ske virksomheder. Når udviklingshastigheden går drastisk ned, risikerer vi at sætte Danmarks førerposition over styr, fordi forskning og inno-vation i stigende grad vil blive flyttet til ressour-cestærke universiteter og virksomheder i udlan-det. Det betyder samtidig, at vores drøm om, at alle betydende vindmøllevirksomheder i verden beslutter at lægge deres forsknings- og udvik-lingsaktiviteter i Danmark, bliver vanskeligere at realisere,” siger han og tilføjer, at det dog er lyk-kedes Risø at manøvrere nogenlunde helskinnet gennem besparelserne: ”Men vi har bl.a. måtte opprioritere vores mar-kedsstyrede aktiviteter på vindområdet. Spørgs-

målet er, om dét er den optimale udnyttelse af vores forskere, når det handler om at skabe indu-striel vækst og succes for Danmark. Jeg tror det ikke,” siger han. Vind er billigere end kul Han mener, at hvis det lykkes at fastholde den forskning og udvikling, vindkraft har haft i Danmark i det sidste tiår, så er der mulighed for at det fører til, at vindkraft bliver den billigste energi overhovedet på markedet. Formentlig allerede om 6-12 år. ”Hvis det er situationen, vil vi opleve en helt an-den økonomisk drivkraft i retning af at videre-udvikle og anvende vindkraft. Men det er ikke gratis at komme dertil – og det sker ikke af sig selv. Hvis vi i Danmark vil gøre os gældende, er det nødvendigt, at man fra offentlig side investe-rer i den nødvendige fremdrift,” siger Peter Hju-ler Jensen, der pointerer, at det allerede i dag er billigere at etablere et nyt vindkraftanlæg end et nyt kulkraftanlæg pr. kWh. Det vigtige hjemmemarked Peter Hjuler Jensen finder det meget uheldigt, at hjemmemarkedet for vindmøller ser ud til at være gået helt i stå, hvad angår landbaserede vindmøller – og stort set i stå, når det gælder de havbaserede – som følge af reduktionen af miljø-godtgørelsen til vindmølleproduceret elektricitet og bortfald af faste priser på elektriciteten. ”Hjemmemarkedet er en af grundpillerne i den stærke danske vindindustri – både på grund af de teknologiske udviklingsmuligheder, det giver, men også fordi det har betydet, at Danmark glo-balt set er blevet et foregangsland på vindmølle-området. Det er et ekstremt godt salgsargument, at vi nærmer os en vindandel på 20 procent af elforsyningen, og at vi har løst de teknologiske problemer og fået økonomien til at hænge sam-men. Hvis man fortsætter med at signalere til udlandet, at Danmark ikke længere tror på vind-kraft, så ryger der en voldsom konkurrencekraft fra dansk vindindustri. Samtidig vil signalværdi-en heri formentlig også have betydning for den globale markedsudvikling på vindområdet,” for-udser han.

27


Intet teknisk hindrer vækst Energihandlingsprogrammet, Energi 21, havde et mål om, at vindmøller skulle levere ca. 50 pro-cent af Danmarks elforbrug i 2020. Det skulle ske ved at udbygge med vindmøller både på land og på havet. I midten af 1990’erne lavede Risø i samarbejde med Elsam og Elkraft en undersøgel-se, der skulle vise, om det var teknisk muligt at lave en så kraftig udbygning. Det var det. ”Vores konklusionen var, at det ikke var noget teknisk problem at forsyne Danmark med 50 procent af vores elproduktion fra vindkraft. Det er ikke en enkel teknisk udfordring, men løsnin-gerne kan findes. Men der var til gengæld nogle markedsmæssige udfordringer, som vi dog også konkluderede var til at løse ved hjælp af forskel-lige reguleringsmekanismer,” siger Peter Hjuler Jensen.

Træerne gror ikke ud i havet – endnu En del af udviklings- og vækstperspektiverne for vindkraften ligger på havet i form af store havvindmølleparker. Ifølge Peter Hjuler Jen-sen fra Risø ligger dette ikke nødvendigvis lige for. Han pointerer, at det stadigvæk er udbygningen på land, som udgør de største muligheder på eksportmarkederne – ikke mindst i store dele af USA, hvor havvindmøl-ler ikke er relevante. Han peger på, at det, på trods af at havvindmøller i danske farvande kan producere 50-100 procent mere strøm end landmøller, i dag er dyrere at bygge havmøller end landmøller. Dog understreger han, at opførelsen af hjemlige havmøllepar-ker vil accelerere den teknologiske udvikling, som forhåbentlig kan gøre havvindmøllerne konkurrencedygtige. Stoppet i udbygningen med havvindmøller gik ud over tre planlagte parker. P.t. er én havmøllepark dog under opførelse herhjem-me: Nysted Havmøllepark i Østersøen, ca. 10 km fra land ud for Nysted på Lollands syd-kyst – kommer til at bestå af 72 danskprodu-cerede møller, der til sammen frembringer en effekt på 158,4 megawatt. Det svarer til, at vil kunne forsyne 110.000 parcelhuse med eVindmølleparken, der opføres af et joint ven-ture bestående af Energi 2, Dong og svenske Sydkraft, ventes færdig i oktober 2003.

de l.

En rapport fra en arbejdsgruppe under Øko-nomi- og Erhvervsministeriet, november 2002, anbefaler, at kommende havmøllepar-ker kommer i offentligt udbud af hensyn til konkurrencen. På den baggrund konkluderer arbejdsgruppen, at den næste havvindmølle-park tidligst vil kunne stå klar i 2007.

20 procent vindstrøm Knap 20 procent af Danmarks elforbrug kommer i dag fra vindmøller, der til sammen generer ca. 3.000 megawatt. Den danske vindmølleindustri sidder på 40-50 procent af verdensmarkedet for vindmøller – og mere end 50 procent, når udenlandske joint ventu-res medregnes. Industrien omsatte i 2002 for ca. 20 milliarder kr. – et tal, der ventes at stige til 22-24 milliarder i 2003. I 2000 blev der solgt i alt 636 vindmøller i Danmark – heraf 396 til enkeltpersoner, 179 til vindmøllelaug og 61 til elværker.

28


UVIDENHED BLOKERER FOR UDBREDELSE AF SOL-CELLER I DANMARK

I lande som Tyskland og Japan er det ikke usædvanligt at indtænke solceller allerede på idéplanet i forbindelse med opførelse af nye firmadomiciler, institutioner, boligejendomme og private huse. På trods af oplagte muligheder for at gøre det samme herhjemme – fx i forbin-delse med de store byggerier langs med Køben-havns Havn – sker det ikke. Og det er det glade vanvid i verden, som råber på mindre CO2. For-klaringen er ikke kun at solceller er dyre – det skyldes også, at energiforhold ikke har nogen høj prioritet hos de fleste hos danske arkitekters og bygherrer. Det mener Ivan Katic, koordinator for solcelleom-rådet, SolEnergiCentret på Teknologisk Institut. ”Uanset om der er tale om en bolig, virksomhed, institution eller andet formål, skal bygningen have vinduer, facader og tag. I dag kan man få standardsolceller, der er integreret i glasruder, facade- og tagbeklædning – endda til en pris, som er til at have med at gøre, når man alligevel skal bygge nyt. Hvis vi ser på de store firmadomiciler, man har opført langs med havnen i København, så er det småpenge, vi taler om. Og derfor er det helt uforståeligt, at man i dag ikke benytter den mulighed for at bygge miljøvenligt,” siger han. Teknologien er moden Solceller er grundlæggende en moden teknologi, fortæller Ivan Katic. Der er udviklet et stort antal produktprogrammer med standardkomponenter til mange formål. Solceller er samtidig væsentlig bedre dokumenteret og gennemprøvet end de fleste andre industriprodukter. Det skyldes, at teknologien oprindelig blev udviklet til rumfar-ten og militære formål, hvor de skulle opfylde nogle meget strenge krav. Her finder man også en del af forklaringen på, at de traditionelle sol-celler er så relativt dyre som de er. ”Problemet med solceller er stadigvæk prisen – også selvom den allerede er faldet kraftigt i takt med, at markedet vokser og de masseproduceres. Og i takt med, at der blive udviklet nye og billige-re solceller, siger Ivan Katic og tilføjer, at Sol-EnergiCentret som et af sine fokusområder har udvikling af en ny type solceller, som er pris-mæssigt konkurrencedygtige. De kaldes ”Foto-elektro-kemiske solceller” (PEC-celler) og er født

som elementer til byggebranchen (fx vinduer, tag- eller facadebelægning). Gå efter nicheområder På trods af de med VK regeringen forringede vil-kår for den hjemlige solcelleforskning, vurderer han, at solceller indebærer et fornuftigt er-hvervsmæssigt potentiale for Danmark. Ivan Katic peger på, at Grundfos allerede er storeks-portør af solcelledrevne vandpumper til mange fjerntliggende områder i verden, mens virksom-heden Topsil A/S er på vej med en omfattende siliciumproduktion til den internationale solcel-leindustri. ”Ind i mellem kan det godt forekomme som om, Danmark er gået bag ad dansen på det her områ-de. Men jeg tror faktisk godt, at vi kan gøre os gældende på en række nicheområder. Især hvis vi sørger for at holde trit med udviklingen, hvilket kan være svært i den nuværende økonomiske situation. Vores største problem lige nu er, at støtten til udviklings- og demonstrationsprojek-ter er fjernet. Det betyder, at vejen frem for inno-vative ideer og koncepter pludselig er blevet me-get lang,” siger han og peger på, at store uden-landske koncerner som fx Sanyo og BP-Solar, der begge satser stort på solceller, råder over enorme forsknings- og udviklingsafdelinger. Små og mel-lemstore danske virksomheder med gode ideer på området har typisk ikke økonomi til at realise-re dem – og derfor er det afgørende, at den dan-ske stat støtter lovende initiativer, mener Ivan Katic. Målrettet tysk indsats Han peger på den tyske model for udbredelse af solceller, som en vej, man kunne overveje at ef-terfølge i Danmark. ”For hver kWh, man som ejer af et solcelleanlæg producerer, modtager man små fire kroner fra staten. Drivkraften er ren investeringslyst, hvor enkelthusstande, ejendomme eller virksomheder anskaffer et solcelleanlæg og sælger deres strøm til nettet. Indtægten herfra dækker så den inve-stering, man har haft i anlægget,” fortæller han og pointerer, at salget af solcelleanlæg i Tyskland går strygende – målet er i første omgang, at der bliver opsat 100.000 anlæg.

29


Selvom et enkelt anlæg på 100 kvadratmeter kan spare udledning af op til ca.10 tons CO2 årligt, er der ikke umiddelbart udsigt til, at der kan igang-sættes en tilsvarende udvikling i Danmark – sna-rere tværtimod, siger Ivan Katic. ”Det er udelukkende en politisk prioritering, som forhindrer det. Og med den voldsomme redukti-on i de offentlige midler til solcelleforskning og –udvikling, er der desværre ikke noget, der tyder på, at solceller er et område, som den nuværende regering ønsker at fremme.”

Solcellerne breder sig En tommelfingerregel siger, at Langeland belagt med solceller vil kunne dække hele Danmarks elforbrug. Et solcellepanel på 40-50 m2 – svarende til halvdelen af tagfladen – vil kunne dække elforbruget i et almindeligt parcelhus. Da solen i Danmark skinner væ-sentlig mere om sommeren end om vinteren, vil man typisk skulle sælge sin overskudsel via elnettet om sommeren og køber det tilba-ge i perioder, hvor solcellerne ikke producerer tilstrækkeligt med el. En solcelle er en avanceret halvleder, som omsætter solens lysstråling til elektricitet. Solceller har i en lang årrække primært været anvendt til satellitter og andre rumfarts- eller militærformål. I takt med den teknolo-giske udvikling er produktionsomkostnin-gerne imidlertid faldet til et niveau, som åb-ner for en begyndende udbredelse af solcel-lerne, der dog først ventes at få det helt store gennembrud omkring 2010. I Europa samt lande som Japan og USA investeres omfat-tende ressourcer i forsknin

i

g på området, der i disse år oplever en årlig vækst på ca. 40 pro-cent. I EU er det målet, at én procent af lan-denes elforsyning i 2010 skal kommer fra solceller. I Danmark har Energistyrelsen siden 1992 støttet en række solcelleprojekter herhjemme– bl.a. det såkaldte SOL 1000, der er igangsat for at sætte en egentlig udbredelse af solcel-ler på skinner. Over en 4-årig periode bliver der via SOL-1000 projektet ydet bl.a. økono-misk støtte til primært private, der ønsker at installere et solcelleanlæg. Efter nedskærin-gerne i Energistyrelsen f

inansieres SOL-1000 i dag via PSO-midlerne.

30

**Danske energiteknologiske vækstområder**

DANSK SOLVARME FORVIST TIL SKYGGEN

For to år siden stod dansk solvarmeindustri for-an et internationalt gennembrud. I dag synes mulighederne at være tabt på gulvet. Hjemme-markedet er skrumpet ind og virksomhederne kæmper for livet. Den nedadgående danske kurve er atypisk i Europa, hvor langt de fleste lande følger EU’s markante satsning på solvar-me. I Danmark er solvarmen henvist til en skyggetilværelse. Det mener Svend H. Andersen, direktør for Arcon Solvarme A/S, der er en af solvarmepionererne herhjemme. Arcon er i dag landets største produ-cent af solvarmeanlæg og en af de ti førende på området i Europa. I de sidste 30 år har virksom-heden leveret mere end 250.000 m2 solfangere i alle størrelser til anlæg i hele Europa, herunder til mere end halvdelen af alle de store, europæiske solanlæg, som er opført i de sidste 10 år. Der står fx Arcon på et 10.000 m2 anlæg i Kungävl i Sveri-ge, ligesom det også er Skørping-virksomheden, der står bag verdens hidtil største solvarmeanlæg på 17.081 m2 på Ærø. Var tæt på gennembrud Den danske solvarmebranche står på grænsen til et internationalt gennembrud – eller rettere stod, pointerer Svend H. Andersen. ”Ude i Europa betragter man fortsat Danmark som en førende nation på området. Men realite-ten er, at det går hastigt ned ad bakke for os. I Arcon har vi måtte erkende, at vi ikke kan trække yderligere på egenkapitalen. Derfor har vi været nødt til at gennemføre en smertefuld fyringsrun-de,” siger han og forklarer hvorfor: ”På to år er vores hjemmemarked blevet reduce-ret med 80 procent. Årsagen er dels, at regeringen straks efter sin tiltræden – og over en nat – fjer-nede statstilskuddet til solvarmeanlæg, dels, at de eliminerede den såkaldte Solvarmeplan, som ville have medført en vitaminindsprøjtning til branchen. Dermed sendte regeringen et klart, officielt signal til alle danskere om, at solvarme ikke er værd at satse på – og budskabet gik rent igennem,” siger Svend H. Andersen og påpeger, at den danske politik på området står i skærende kontrast til situationen ude i Europa, hvor rege-ringerne i lande som Tyskland, Østrig, Spanien, Portugal og Frankrig satser stort på solvarme, bl.a. via statstilskud. I alle disse lande vender afsætningskurven i en rigtige retning.

Tror ikke på solvarme I Danmark er salget gået i stå – og intet tyder på, at regeringen har i sinde at bidrage til fornyet optimisme i branchen. Økonomi- og Erhvervsmi-nister Bendt Bendtsen, der også har ansvar for energiområdet, blev i Folketinget i september bedt om at svare på, om han er enig i, at Dan-mark grundet manglende forskning og produkti-on er ved at miste sin førestilling på solenergi-området til fx Tyskland, som satser mange penge på området. Ministeren bekræftede, at Danmark er i den teknologiske front både med hensyn til små og store solvarmeanlæg. Samtidig lod han forstå, at anlæggenes afsætning på hjemmemar-kedet fremover vil afhænge af deres konkurren-cedygtighed på kommercielle vilkår. Han pointe-rede videre, at ... ”det er regeringens politik at få mest CO2-besparelse for pengene, og at andre vedvarende energikilder såsom vindenergi og biomasse ofte vil have en bedre samfundsmæs-sig økonomi end solvarme”. Samtidig afslog han spørgerens forslag om økonomisk støtte til sol-varmen i form af betaling for den reduktion i CO2-udslippet, som brug af solvarme medfører. ”Jeg forstår ikke, at ministeren i den grad ønsker at modarbejde en industri, som han selv aner-kender er teknologisk førende – og som står på spring til det helt store kommercielle gennem-brud. Det er som et benspænd 10 meter før mål i et 100-meter løb. Vel at mærke et benspænd, som meget vel kan få fatale konsekvenser for bran-chen – og dermed for danske arbejdspladser og dansk eksport. Ikke mindst i forhold til, hvad vi kunne have drevet det til, bl.a. på et europæisk marked i voldsom vækst,” kommenterer Svend H. Andersen. EU satser på solvarme EU har sat som mål, at der i 2010 skal være 1/4 m2 solfanger pr. indbygger i EU, hvilket svarer til ca. 100 millioner m2 i alt. I dag er der opsat 5-7 millioner m2. Af EU’s hvidbog om solvarme fremgår det, at store, centrale kraftvarmeanlæg er et af de områder, hvor solvarmen vurderes at have en god chance for at blive rentabel. De store solvarmeanlæg, som er tilsluttet fjernvarmevær-ker, er tæt på at være et konkurrencedygtigt al-ternativ til brændsler som fx halm og træpiller. Det gælder fx anlægget på Ærø, der producerer varmt vand til ca. 22 øre pr. kWh, inklusive det anlægstilskud på 30 procent, som var gældende ved opførslen af anlægget.

31


En række af de store anlæg, som Arcon har stået for i Europa, er da også støttet af EU. Men EU’s klare holdning og støtte til solvarme har ikke været tilstrækkeligt til at fastholde det hjemme-marked, som er altafgørende for de danske sol-varmefabrikanters overlevelse. Og i Arcon kan man nu blot se til, mens konkurrenterne får sta-dig bedre fodfæste på solmarkedet i EU. ”Solvarmeproducenterne i EU-lande, som satser på solvarme, oplever konstant voksende hjem-memarkeder – og opnår derved en økonomisk basis for produktudvikling og markedsføring. Det er den basis, vi har mistet i Danmark,” fastslår Svend H. Andersen. Kristian Kærsgaard Hansen, ingeniør og fag-ansvarlig for solvarmeområdet i SolEnergi-Centret på Teknologisk Institut, beklager den udvikling, som har ført til, at de danske solvar-mefabrikanter er presset ned til en samlet, årlig produktion af solfangere på ca. 15.000 m2 – ud af en kapacitet på ca. 500.000 m2. ”Produktionsanlæggene, teknologien og medar-bejderkompetencerne er til stede – danske sol-fangere er uden tvivl blandt de mest holdbare og ydedygtige i verden i dag. Problemet er, at bran-chen er blevet tilført et alvorligt knæk – endda på det tidspunkt, hvor man kunne se mulighederne for at høste frugterne af mange års statsstøtte og udviklingsarbejde i virksomhederne,” siger han og fortsætter: ”Det kan sikkert være sundt nok at liberalisere. Men det skaber en ulige konkurrence, når samt-lige andre EU-lande i den grad yder støtte til de-res hjemlige solvarmeindustrier. I den situation bliver det svært og måske umuligt for den danske solvarmeindustri at fastholde og udbygge sit position,” siger Kristian Kærsgaard Hansen, der ikke mener, at ”tilskud for evigt” er vejen frem. ”Men der er mange andre muligheder for at sti-mulere solvarmens udvikling i retning af at blive en betydelig industri herhjemme. Solvarmepla-nen fra 2000, som jeg selv var medforfatter på, angiver fx nogle effektive værktøjer.” Han mener, det er en kortsigtet politisk beslut-ning at stække den danske solvarmeindustri, som det er sket. Det undergraver Danmark som vidensamfund. ”Danmark kan ikke blive ved med at leve af olien i Nordsøen. Vi er nødt til hele tiden at udvikle nye, videnbaserede produkter, som er konkur-rencedygtige på verdensmarkedet. Og her er sol-varme et utrolig godt bud på en fremtidig indu-striel succes – hvis man altså vil det,” siger Kri-stian Kærsgaard Hansen, der også efterlyser en

kraftigt forøget dansk forskningsindsats på sol-varmeområdet. Han understreger, at der stadig er store perspek-tiver i at videreudvikle teknologien – for at skabe forbedringer i forholdet mellem pris og ydelse, men også arkitektoniske forbedringer, som kan generere større folkelig accept og udbredelse. Og så er der ikke mindst behov for forskning i relati-on til det nye og meget lovende felt – solkøling, siger han. Solvarme til air condition På SolEnergiCentret, der er etableret af Teknolo-gisk Institut, DTU og Risø som en faglig base for solenergi, bekræfter man, at der er særdeles lo-vende perspektiver i udnyttelse af solvarme til køleformål. ”Ved at koble de mest moderne solfangere, der kan opvarme vand til 80-100 grader, med en ab-sorptionskøler, vil det være muligt at lave køling – fx air condition. Og da verden bruger mere energi på nedkøling end opvarmning, åbner der sig enorme markedsmuligheder,” fastslår Kristi-an Kærsgaard Hansen. Og i Arcon er Svend H. Andersen enig, men han kan ikke gribe mulighe-derne. ”Vi har alle forudsætningerne for at gøre os gæl-dende inden for solkøling. Vores problem er, at vi ikke har de millioner, der skal til for systematisk at færdigudvikle produkter, afprøve dem og få dem markedsført globalt,” siger Svend H. Ander-sen, der generelt har vanskeligt ved at bevare optimismen på egne og den danske solvarmein-dustris vegne. ”Jeg har en fornemmelse af, at vi er ved at tabe 30 års dansk udviklings- og markedsføringsarbejde på gulvet. Og det værste er egentlig, at der ikke er ét eneste rationelt argument, som underbygger den måde, hvorpå regeringen har svinget kniven mod solvarmeindustrien i Danmark.”

Solvarmens Danmarkshistorie Krisen kradser i den danske solvarmeindustri, hvor der ventes en samlet omsætning i 2003 på 75-100 mio. kr. årligt – mod 4-500 mio. kr. i 1996, som var det hidtil bedste år for branchen. Solvarmeindustrien opstod som følge af energi-krisen i 1973. Udviklingen blev primært drevet af enkeltpersoner som Svend H. Andersen, der stif-tede Arcon Solvarme i 1974, og Emanuel Brender, der samme år startede en import af israelske solfangere til Danmark. I 1973-74 begyndte en egentlig forskningsindsats og undervisning i solvarmeteknologi på DTU. I 1977 iværksatte regeringen ved Handelsmini-ster Erling Jensen et Udviklings- og Demonstrati-onsprogram for solvarme, hvilket over de kom-

32


Solvarmeplanen og dens endeligt Solvarmeplanen blev vedtaget i Folketinget i efteråret 2000 og havde til formål at øge ud-bredelsen af solvarmeanlæg og genskabe den udviklingstakt, som havde fundet sted siden slutningen af 1980’erne. I 1987 blev der installeret ca. 250 solvarmeanlæg og i 1996 som nævnt ca. 4.000. Efter 1996 var afsætningen gået tilbage til et niveau på lidt under 2.000 anlæg årligt. Regeringen vurde-rede, at årsagen primært var manglende markedsføring i kombination med at stats-tilskuddet til opførelse af solfangere i perio-den var blevet reduceret fra 30 til gennem-snitligt 20 procent. Med Solvarmeplanen blev den gradvise af-vikling af tilskuddet sat i bero. Samtidig blev der indført en obligatorisk ordning, hvor bygherrer i forbindelse med bl.a. offentligt nybyggeri (som fx hospitaler, plejehjem, fængsler, kaserner, børneinstitutioner, sko-ler, idrætsbygninger og offentligt ejede boli-ger), store sommerhuse på 120-150 m2 og nyt erhvervsbyggeri, som lå uden for et fjernvarmeområde, havde pligt til at under-søge, om det ville være totaløkonomisk for-delagtigt, set over en 20-årig periode, at in-stallere et solvarmeanlæg. Det vil sige, at værdien af de årlige energibesparelser med solvarmeanlægget var større end omkost-ningerne til finansiering og vedligeholdelse af anlægget. Den daværende regering for-ventede, at Solvarmeplanen ville medføre en vækst i antallet af nye solvarmeanlæg på ca. 1.700 årligt til en samlet årlig installations-mængde på ca. 3.700 anlæg, hvilket omtrent ville svare til niveauet for 1996. Den miljø-mæssige effekt af de 1.700 nye anlæg blev vurderet til at være en CO2-reduktion på ca. 1.100 tons om året. Solvarmeplanen nåede imidlertid kun netop at træde i kraft, før den – straks efter rege-ringsskiftet i 2001 med ikrafttrædelsen af Finansloven for 2002 – blev taget af bordet. Ved samme lejlighed fjernede regeringen statstilskuddet til solvarmeanlæg. I 2002 blev der opført ca. 500 nye solvarme-anlæg herhjemme – og der ventes et tilsva-rende niveau for 2003.

mende tre år for alvor satte gang i den kommer-cielle udnyttelse af solenergien. Energiministeri-ets Forskningsprogram fra 1980-81 støttede en videreudvikling af solvarmeteknologien, som derved fik et yderligere løft – fx blev ydelsen i de kommende år hævet fra 100 til 300 kWh pr. m2 solfanger pr. år. Allerede i 1979 var der desuden indført et statstilskud på 30 procent af omkost-ningerne til godkendte anlæg. Salget var nu oppe på omkring 1.000 anlæg om året i Danmark – og både herhjemme og i mange andre europæiske lande var interessen for solvarmeanlæg næsten euforisk. Men allerede i begyndelsen af 1980’erne – efter to års himmelflugt – faldt markedet sam-men i hele Europa. Det skyldtes dels, at energipri-serne faldt, dels at mange førstegenerations sol-fangere viste sig at være for dårlige. Op igennem 1980’erne blev der blot installeret omkring 200 anlæg årligt herhjemme. I 1981 oprettede Energistyrelsen Prøvestationen for Solvarmeanlæg, der skulle sikre kvaliteten af en ny generation af solvarmeløsninger. Arbejdet her bidrog til, at de fleste teknologiske børnesyg-domme blev kureret. De væsentligste drivkræfter i produktudvikling og kvalitetsforbedring var dog solfangerfabrikanterne selv – nu med Arcon Solvarme, Batec og Aidt Miljø i spidsen. Initiati-verne førte dog ikke umiddelbart til vækst i af-sætningen, måske fordi sporene fra tidligere skræmte. I 1990 blev Solenergiudvalget – et rådgivende udvalg under Energistyrelsen – dannet. Udvalget fremlagde en solvarmeplan for 1991-94, hvori det i en fremskrivning fremgik, at 25 procent af Danmarks varmeforbrug kunne dækkes af sol-varme i 2025. Ifølge planen skulle fortsat tekno-logiudvikling være et af de vigtigste indsatsom-råder. Samtidig anbefalede man, at der blev sat ind med landsdækkende kampagner for at fremme udbredelsen. Kampagnerne blev realise-ret med det resultatet, at afsætningen steg til ca. 2.500 nye solvarmeanlæg årligt. En kombineret naturgas/solvarme kampagne medførte et yder-ligere boom i 1996, hvor der blev opført ca. 4.000 nye solvarmeanlæg. Nu nærmede branchen sig de anslåede 5.000 nye anlæg om året, som man vurderede ville betyde kommerciel selvstændig-hed og overflødiggørelse af statstilskuddet. Op igennem 1990’erne voksede samtidig udbre-delsen af store anlæg, som blev opført i tilknyt-ning til fjernvarmeværker, ligesom eksporten af dansk solvarmeteknologi oplevede stor vækst. I slutningen af 1990’erne faldt afsætningen af solvarmeanlæg imidlertid atter tilbage, da gas-selskaberne trak sig ud og man begyndte en ned-trapning af statsskuddet. Det førte til, at Solener-giudvalget udviklede en storstilet redningsplan for solvarmen – Solvarmeplanen.

33


34

Facts om solvarme Sol fra en skyfri himmel er langt fra altid virkeligheden i Danmark. Men faktisk har vi næsten den samme solindstråling som i Centraleuropa. Danmark har gennemsnit-ligt 1.800 solskinstimer om året, hvilket svarer til solskin i samtlige dagtimer i en periode på 5 måneder. Derudover trænger der masser af sol ned til jorden, selvom det er overskyet. På 1 m2 dansk jord indstråler solen årligt en energimængde, der svarer til over 100 liter fyringsolie. Typisk kan en husejer med et solvarmeanlæg slukke for fyret fra maj til september – og resten af året giver solvarmen et godt supplement til natur-gas- eller oliefyret. Udover at spare penge, kan man glæde sig over miljøfordelen. Et almindeligt solvarmeanlæg på 4-5 m2 sparer naturen for et årligt CO2-udslip, der ellers skulle 1.100 m2 udvokset skov til at neutralisere. Et solvarmeanlæg omsætter solens energi til varme i et enkelt, lukket kredsløb uden at udsende CO2 eller andre skadelige stof-fer til atmosfæren. Solfangeren består af en sort plade, som opfanger solens energi. Pladen køles af vand med frostvæske, som varmes op af solen og pumpes til en særlig varmtvandsbeholder inde i huset, hvor det afgiver sin varme og løber tilbage til sol-fangeren. En solfanger med et areal på 4-6 m2 kan typisk dække 60-65 procent af det årlige energiforbrug til varmt vand for en familie på 3-4 personer. I sommerhalvåret vil et sådant anlæg kunne dække behovet for varmt vand 100 procent. Der er i dag omkring 30.000 solvarmean-læg i Danmark – det vil sige ét anlæg for hver fyrre énfamiliehuse. Flertallet bruges til at varme vand op til den daglige hus-holdning. Nogle anlæg er endvidere mål-rettet opvarmning af huset, fx via gulv-varme. Der er også opført en del større anlæg, som forsyner boligblokke og insti-tutioner eller er tilsluttet fjernvarmean-læg.


MANGLENDE VISIONER OG RISIKOVILLIGHED TRUER REALISERING AF DANSK ENERGIEVENTYR MED BIOETHANOL

Bioethanol kan erstatte mindst 20 procent af benzin og diesel i køretøjer – og dermed reduce-re CO2-forureningen. Bioethanol kan også er-statte det miljøskadelige tilsætningsstof, MTBE, som er under udfasning i USA. Samtidig har EU dikteret tilsætning af bioethanol til benzinen inden 2005. Herhjemme har forskere netop pa-tenteret et fremstillingskoncept, som gør an-vendelsen af bioethanol økonomisk fordelag-tigt. Desværre har forskerne problemer med at tiltrække den risikovillige kapital, som er nød-vendig for at udfolde konceptets enorme poten-tiale. Det siger Birgitte Ahring, professor på DTU, der sammen med Anne Belinda Thomsen, seniorfor-sker på Afdelingen for Planteforskning, Risø, har hentet det omtalte patent hjem. Hun fortæller, at tæt kontakt med flere danske investeringsselskaber ikke har båret frugt i form af investeringer i en kommercialisering af bioethanolkonceptet. Det skyldes bl.a., at de overhovedet ikke er risikovillige. ”Man har reduceret det statslige energiforsk-ningsprogram til en frimærkekasse – en helt for-kert handling, som vil hæmme Danmarks evne til fortsat at dominere den globale energiudvik-ling. I stedet henviser man fra politisk side til, at vi skal gå efter finansiering på det private mar-ked. Det er et stort og generelt problemet her-hjemme, at virksomhederne på dette marked er visionsløse – forstået på den måde, at de udeluk-kende opererer ud fra kortsigtede økonomiske perspektiver og er fuldstændig uvillige til at løbe en risiko. Det sker uanset, at det i flere tilfælde er offentlige midler, fx fra DONG, de er sat til at investere. Og det er meget enkelt: Når man ikke vil løbe en risiko, så får man altså ingen nyudvik-linger på energiområdet, ” siger Birgitte Ahring og fortsætter: ”Nedskæringerne betyder bl.a., at der ikke længe-re findes et offentligt finansieret demonstrati-onsprogram. Og når private samtidig ikke vil investere i demonstration og færdigafprøvning, som altid vil være en risikobetonet fase, så vil det svække – og måske helt eliminere – vores positi-on og vores evne til at skabe nye globale succeser på energiområdet,” fastslår hun.

Planterester bliver til sprit I foråret 2003 dumpede et patentbrev ind ad brevsprækken hos Anne Belinda Thomsen og Birgitte Ahring, der har udviklet et koncept, som gør det muligt at anvende affaldsbiomasse til fremstilling af bioethanol (sprit) og biogas. Pa-tentnummer 6,555,350 dateret 29. april 2003 kan vise sig at få afgørende betydning for det globale CO2-niveau og kvaliteten af grundvandet. Og der er biomasse nok at tage af. På verdensplan pro-duceres der hvert år 10.000.000.000.000.000 tons, som nedbrydes igen – enten naturligt i naturen, ved afbrænding etc. – og bliver til CO2 og vand. Ved at udnytte biomassen til at skabe energi, som ellers blev frembragt af fossile brændstoffer, opnår man bl.a. at reducere CO2-udledningen. Man har længe kunne fremstille ethanol af suk-kerrør, sukkerroer, vindruer, æbler og lignende. Det nye er, at danskerne har udviklet en effektiv metode, som ved hjælp af en forbehandlingspro-ces og tilsætning af enzymer, kan det samme med enhver form for biomasse, herunder også planterester som haveaffald og halm. En metode, som oven i købet indebærer en samtidig produk-tion af biogas. Forskernes hidtidige resultater bygger på laboratorieerfaringer. Det næste mål er at skabe økonomisk mulighed for at skallere la-boratorieopstillingerne op og lave et demonstra-tionsanlæg. ”Det kan godt være, at det vil koste 50 millioner kroner. Det kan også godt være, at det kommer til at tage 5-8 år at løbe en bioethanolproduktion i gang. Til gengæld er perspektiverne helt enorme for danske virksomheder, og vi kan hurtigt stå midt i et eventyr, der får vindmøllerne til at blegne. Det er de perspektiver, man skal have for øje – men som ingen endnu har haft modet til at gå efter,” siger Birgitte Ahring. Tilsætning til brændstof CO2-udledningerne fra transport er særlig inte-ressante, fordi de har været i stigning i adskillige år på grund af voksende trafik. Transportens an-del af CO2-udledningerne udgør i dag ca. 20 pro-cent af de samlede udledninger. Hvis 20 procent af benzinen erstattes med bioethanol kan Dan-

35


marks samlede CO2-udledninger reduceres med 4 procent, forklarer Anne Belinda Thomsen. ”Der findes allerede enkelte biltyper i bl.a. USA og Brasilien, som kan køre på ren ethanol – og som derfor overhovedet ikke udsender CO2. Men hid-til har ethanol været for dyr at fremstille sam-menlignet med benzin og diesel. Med mulighe-den for at bruge bioaffald, kombineret med sti-gende oliepriser og miljøkrav, er der næppe tvivl om, man fremover vil opleve, at der bliver udvik-let flere biltyper, som kan køre på ren ethanol eller med et højt indhold af ethanol i benzinen,” siger hun. Erstatning for MTBE Anne Belinda Thomsen peger også på de enorme, stadig voksende problemer på verdensplan med tilsætningsstoffet MTBE (methyl-tert-butyl-ether) – en såkaldt oktanbooster, som har erstat-tet bly i benzinen. ”MTBE har langt værre for miljøet end bly. Det lækker fra benzinstationer og er umuligt at rense op igen. Samtidig er stoffet vandopløseligt, det drøner lige ned gennem jordskorpen uden at binde sig undervejs og ender i grundvandet. I store dele af Los Angeles har man været tvunget til at lukke for vandboringerne på grund af MTBE-forurening. Det betyder, at millioner af mennesker må købe al deres vand. Det vil jeg betegne som en katastrofe – og det værste er, at MTBE-problemet begynder at vise sig overalt på jorden,” siger hun. I USA har de allerede taget fat på en udfasning af MTBE på grund af miljøkonsekvenserne, men det er ikke tilfældet i EU. I Europa blev det i begyn-delsen af 2003 besluttet, at alle EU-lande inden 2005 skal tilsætte 2 procent bioethanol til benzi-nen. Før 2010 skal andelen være øget til 5,75 pro-cent. ”Det er positivt, at EU er med på at benytte bioethanol – og det burde give endnu bedre mu-ligheder for, at vi i Danmark kan gøre en god forretning ud af dette område. Men jeg kan godt undre mig over, at motivationen ikke er MTBE, men udelukkende forsyningssikkerhed og CO2-begrænsning. I EU har det endnu ikke været på tale af udfase MTBE,” siger Anne Belinda Thom-sen og tilføjer, at det muligvis kan skyldes, at det er en god forretning for olieindustrien at tilsætte MTBE – en forretning, som indtil videre får lov til at overskygge de uhyggelige miljømæssige kon-sekvenser. Samtidig kan det spille ind, at Dan-mark er et af de eneste lande i EU, der, i lighed med ca. 50 procent af USA, benytter grundvand til drikkevand. Der er ikke de samme problemer med MTBE i overfladevand.

Facts om biomasse Biomasse består af plante- og dyremateria-ler. Biomasse er CO2-neurtral, når man ser bort fra energiforbrug til indsamling og transport, idet planter og træer optager lige-så meget CO2, når de gror, som de udsender, når de brændes. Den biomasse, vi benytter i Danmark, er primært restprodukter fra an-den produktion – fx halm og gødning fra landbrug, træflis og brænde fra skovbrug og affald fra industri og husholdninger. Solens energi er lagret som energi i planter-ne, og energien kan direkte anvendes til opvarmning i fx pejs, brændeovn eller halm-fyr. Biomasse kan også bruges til at produce-re el og fjernvarme på kraftvarmeværker, ligesom det kan omsættes til bl.a. bioetha-nol og biogas, som kan bruges til transport eller elproduktion. Biomasse skønnes i daat dække 15 % af verdens samlede energi-forbrug og ca. 8 % af energiforbruget i Dan-mark (i 1999). Biomasse er dermed den stste vedvarende ener

g

ør-gikilde herhjemme. D

findes ca. 60 halmfyrede og ca. 70 træfyrede fjernvarmeværker og 14 halm- eller flisfyre-de kraftvarmeværker i Danmark. Det skøn-nes, at der er ca. 3-400.000 brændeovne og pejse, ca. 75.000 brændekedler, ca. 12.000 pillefyr og ca. 9.000 halmfyr i Danmark. Der er i Danmark 20 større fællesanlæg og 26 mindre gårdbiogasanlæg, der producerer biogas af gylle og organisk affald fra indu-strien

er

36


BRINTSAMFUNDET KOMMER UANSET OM VI VIL DET ELLER EJ – SPØRGSMÅLET ER, OM DANMARK SKAL SPILLE EN ROLLE

Den amerikanske præsident har proklameret, at børn, der fødes i dag, vil få mulighed for at køre i brintbiler, når de får kørekort. Samtidig har han giver den amerikanske brintforskning et boost på 10 milliarder kroner. Der er således næppe tvivl om, at brintsamfundet kommer. Spørgsmålet er, hvad Danmarks rolle skal være i udviklingen af de nødvendige teknologier. Det fastslår Ib Chorkendorff, fysikprofessor ved DTU og leder det tværgående forskningsprojekt, På vej mod hydrogensamfundet, der er et samar-bejde mellem DTU, Aarhus Universitet, Risø, IRD Fuel Cells og Haldor Topsøe. Projektet modtog i 2002 23 millioner kroner over fire år fra forsk-ningsrådssystemet. ”Verden har olie til de næste ca. 40 år og kul til ca. 200 års energiforsyning og man kan også slå over til atomkraft, så det er som sådan ikke umiddel-bart energimangel, der skal drive udviklingen hen imod et brintsamfund. Drivkraften skal være ønsket om forsyningssikkerhed og om at anven-de en ren og vedvarende teknologi – baseret på en klar politisk stillingtagen: Ønsker vi at blive ved med at benytte fossile energikilder med po-tentielle miljøbelastninger til følge? Og i hvilken grad ønsker vi at investere i nye teknologier på området, inden ressourcemanglen for alvor be-gynder at slå igennem? Hvis diskussionen hand-ler om, at energiproduktionen i brintsamfundet alene skal være konkurrencedygtig med fx kul og olie, så varer det nok meget længe før man kom-mer nogen vegne – med mindre der sker nogle helt uforudsete teknologigennembrud,” siger han. Visionen om brintsamfundet I visionen om brintsamfundet anvender man strøm fra vedvarende energikilder som sol, vind, bølgekraft, termisk energi etc. til at spalte vand til ilt og brint. Den frembragte brint kan herefter bringes til at reagere med fx ilt i en brændselscel-le – og det frigiver energi. Ligesom man i dag transporterer naturgas i et ledningsnet, vil man i brintsamfundet transporterer brint, der bl.a. vil fungere som brændstof i brændselscellebaserede større og mindre ”kraftværker” i virksomheder, private boliger, transportmidler etc. Og det er netop brændselsceller, der er nøgleteknologien i

brintsamfundet. Udover at være en miljømæssig ren teknologi, har brændselsceller den fordel, at de er baseret på skalérbar teknologi. ”Hvis det lykkes at gøre teknologien tilstrækkelig effektiv kan den bruges til energiforsyning over-alt i samfundet – fra mobiltelefoner, biler, varme- og elproduktion i enkelthusstande og til store kraftværker. Men hvis prisen er den altafgørende faktor, så er situationen lige nu den, at teknolo-gien er alt for ineffektiv og for dyr i forhold til prisen på fossile brændstoffer,” siger Ib Chorken-dorff. Den danske brintforskning fokuserer primært på at løse de problemer, der hidtil har virket som stopklodser for brintsamfundet. Forskerne arbej-der bl.a. på at udvikle nye og mere effektive ma-terialer til elektroder på brændselsceller, som kan erstatte de kostbare platinelektroder, man ken-der i dag. Et andet hovedprojekt stiler efter at finde effektive måder, hvorpå man kan lagre brint, så det også kan bruges i fx biler og busser. Det sker ved at afprøve nye metallegeringer. Her samler interessen sig om de såkaldte metalhy-drider – det er metaller, som optager brint ved køling og frigiver brint ved opvarmning. Anvendelsesorienteret grundforskning Danmark er i front i den internationale grund-forskning på områder som elektrolyse, overfla-deaktivitet og katalyse, der er afgørende for ud-nyttelse af brint. I den danske brintforskning satser man derfor først og fremmest på at frem-bringe nye grundvidenskabelige erkendelser, men det sker ud fra en anvendelsesorienteret vinkel, hvor udvalgte industrivirksomheder er aktive medspillere i forskningsprocesserne. ”Vi samarbejder tæt med Haldor Topsøe og IRD Fuel Cells. Det betyder ikke mindst, at vi øger vores fokusering på den senere kommercialise-ring. Vi har også tilknyttet systemanalytikere, som forsker i de økonomiske forudsætninger. Deres rolle er at beregne, hvad teknologien skal kunne præstere, før det kan betale sig at iværk-sætte en bred udnyttelse af den,” siger Ib Chor-kendorff.

37


Give and take Han er ikke i tvivl om, at de godt 10 milliarder kroner, som George W. Bush i 2003 bevilgede til den amerikanske brintforskning, vil betyde, at hele det globale felt rykker sig gevaldigt. Men det betyder ikke, at andre brintforskningsnationer som fx Danmark kan skære ned på sine ressour-cer til området. Snarere tværtimod. ”Forudsætningen for, at vi herhjemme kan træk-ke viden ud af de amerikanske forskningsprojek-ter er, at vi selv har noget nyt at komme med. På den måde er forskningsverdenen en bytteverden, hvor man skal levere en højkvalitetsvare for at få en igen – og vi har brug for alle dem, vi kan få, for at være med i verdensfronten på brintområdet,” fastslår Ib Chorkendorff og fortsætter: ”I dag er brintsamfundet fremtidssnak. Der er en mængde tekniske problemer, der skal løses i for-hold til at producere, transportere og anvende brint, før visionen kan udfoldes. Men det er pro-blemer der kan løses. Spørgsmålet er, hvor hur-tigt man ønsker det skal ske.”

Mål om bæredygtig energiudvikling VK regeringens ”National strategi for bære-dygtig udvikling” foreskriver bl.a. en fortsat udbygning af forsyningen med vedvarende energi herhjemme. Udbygningen skal ske ”i det omfang den vedvarende energi vil kunne bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af miljømålene, herunder CO2-målsætningerne,” som det hedder. Af strate-gien fremgår det videre, at regeringen vil fremme forskning og udvikling af vedvaren-de energi der, hvor erhvervslivet og forsk-ningsinstitutionerne finder, at der er mulig-heder for gode resultater. Samtidig vil rege-ringen arbejde for, at den vedvarende energi i 2010 udgør 29 procent af det samlede dan-ske elforbrug. Til sammenligning foreskriver EU’s direktiv om vedvarende energi, at VE skal udgøre 22,1 procent af EU’s samlede elforbrug i 2010. Kilde: Energistyrelsen.

Brintbusser i Europa EU-Kommissionen prioriterer ligeledes brint-området højt. Udover at have nedsat en ræk-ke arbejdsgrupper, der fokuserer på realise-ring af brintsamfundet – hvoraf én i 2003 harmeldt ud, at pålidelige brændselscellesyste-mer til biler og husholdninger vil være klar i2030 – støtter man forskning og udvikling påområdet. Det sker fx i form af projektet”Clean Urban Transport of Europe” (CUTE),der omfatter 27 brændselscelledrevne brint-busser i de europæiske byer Madrid, London,Stockholm, Amsterdam, Hamburg, Stuttgart,Luxembourg, Porto og Barcelona. CUTE-projektet har til formål at teste alle aspekteraf brint som brændsel. Verdens bilgiganter har stor fokus på udvik-ling af brintbiler. Det gælder bl.a. Daimler-Chrysler, Toyota og Honda, der inden for denæste 5-10 år ventes klar med biler på kom-mercielle vilkår, der er drevet af brændsels-celler på brint. Virksomheder som Shell og Norsk Hydro serogså gigantiske markedet åbne sig og harderfor oprettet særlige brintselskaber – fxNorsk Hydro Electrolysers, der har specialise-ret sig i at spalte vand til brint og ilt. Danske Danfoss er engageret i en fond, der har til formål at udvikle nye industrier i rela-tion til brint. Blandt de øvrige interessenter i fonden er bl.a. Shell Hydrogen og Mitshu-bishi.

38


MANGEÅRIG FORSKNINGSINDSATS ÅBNER FOR DANSK SUCCES MED BRÆNDSELSCELLER

I disse år bliver de sidste afgørende grundsten lagt til hvad der kan blive en dansk erhvervs-succes, som overgår vindmøllerne. Risikoen for, at dansk brændselscelleforskning bliver løbet over ende af udlandet er faldet de seneste år. Forklaringen er, at vi i Danmark i 15 år stædigt har fastholdt en intensiv forskning og udvik-ling, som har bragt visionen om et globalt gen-nembrud inden for rækkevidde. Det mener Søren Linderoth, programleder for brændselsceller og materialekemi, Risø. Han peger på, at brændselscelleteknologien er særdeles kompleks – og at det derfor har været en afgørende forudsætning for succes, at vi her-hjemme tålmodigt har satset på området gen-nem mange år. Udviklingen af teknologien for-udsætter tæt samarbejde mellem en lang række forskningsdiscipliner som bl.a. kemi, fysik, me-kanik og systemanalyse. Når danske brændselscelleforskere i dag er op-lægsholdere og videnskabelige koordinatorer på den ene videnskabelige konference efter den anden, når Rolls-Royce og Haldor Topsøe har valgt Risøs brændselscelleteam som laboratori-um for deres forskning på området, og når Risø senest er blevet inviteret til at deltage i et ameri-kansk projekt om brændselsceller – så fortæller det historien om en bemærkelsesværdig, global succes for dansk forskning, der efter alt at døm-me kan omsættes til en omfattende kommerciel succes for Danmark i løbet af de kommende ti år. ”Haldor Topsøe regner med at kunne udskrive sine første fakturaer på SOFC brændselsceller omkring 2010. Vi har stadig en række materia-lemæssige problemer og vi kan ikke give nogen garantier, men i dag – efter mere end 15 års in-tensiv forskning på det her område herhjemme – er der intet, der tyder på, at det mål er urealistisk. Og når først det forventede gennembrud kom-mer, så tør jeg godt love, at det vil gå stærkt,” siger Søren Linderoth. SOFC og PEM Ifølge Søren Linderoth er SOFC brændselscellen, der fungerer ved høj temperatur (se box), den mest interessante i nutidens danske samfund. Det skyldes bl.a., at den kan fungere på mange forskellige brændsler, herunder naturgas. Samti-dig har den en elvirkningsgrad med naturgas på

55 procent (55 procent bliver strøm og 45 procent varme), mens PEM brændselscellen kun kan køre på ren brint og her præstere en elvirkningsgrad på 35 procent. PEM har i dag bl.a. den fordel, at den kan anven-des som strømforsyning i en række forbrugsgo-der. Allerede i 2004 lancerer et japansk firma således en bærbar computer, der er drevet af brændselsceller og har en levetid mellem oplad-ninger, som er 4-5 gange længere end et traditio-nelt batteri. Opladning af disse brændselsceller sker ved at påfylde metanol. Dette er dog ingen miljømæssig fordel, da det i dag er mindre CO2-belastende at genoplade et traditionelt batteri fra elnettet. Men når – eller rettere hvis – det det rene brint-samfund bliver en realitet, så er det PEM, man skal satse på, fastslår Søren Linderoth og pointe-rer, at dette dog forudsætter løsning af en lang række problemer, som bl.a. kan reducere prisen og forøge holdbarheden af PEM. Det brintbærende samfund Men spørgsmålet er, siger Søren Linderoth, om det rene brintsamfund nogensinde bliver en rea-litet – og i givet fald, hvor mange årtier der kommer til at gå. Der er i hvert fald mange pro-blemer, som skal løses, før brintsamfundet kan realiseres. Der er langt kortere til en realisering af det, man kalder det brintbærende samfund. ”Det vil sige, at man bruger stoffer som naturgas, metanol, ethanol, propan m.v., som indeholder brintatomer, der er langt nemmere at transporte-re og opbevare end ren brint, og som kan bruges som brændstof i brændselsceller. Disse brændsler kan fremstilles fx fra biomasse eller ved elektro-lyse. Tag fx et naturgasmolekyle – det indeholder et kulatom og fire brintatomer og er derfor min-dre CO2-belastende ved afbrænding end fx et kulmolekyle, der udelukkende indeholder CO2. Og i det brintbærende samfund er SOFC det bed-ste valg, fordi PEM ikke kan fungere effektivt, når der er kul til stede,” forklarer han.

39


Et ”batteri” der ikke skal lades op En brændselscelle er et elektrisk batteri, som kan omsætte f.eks. naturgas og luft til elektrici-tet, varme, CO2 og vand. Der findes mange for-skellige typer af brændselsceller. I Danmark forskes der i henholdsvis lavtemperatur (PEM – Polymer Electrolyte Membrane) og højtempera-tur (SOFC – Solid Oxide Fuel Cell) brændselscel-ler. De er funktionsdygtige ved henholdsvis 80-200 og 700-1000 grader celsius. De to typer har det til fælles, at de, ligesom et almindeligt bat-teri, er opbygget af celler bestående af en elek-trolyt og to elektroder. En brændselscelle skal imidlertid ikke oplades, den fungerer lige så længe den får tilført ”brændstof”.

Dansk brændselscelleeksport til Tyskland Den danske virksomhed IRD Fuel Cells, der fo-kuserer på PEM, har udviklet og tilbyder allere-de i dag et mikrokraftvarmeanlæg, som kørerpå brint, ligesom IRD bl.a. også sælger brænd-selcellebaserede nødstrømsanlæg til hospitals-sektoren i USA. IRD indgik i 2002 en aftale meddet tyske energiselskab, European Fuel Cell,som netop vil fremstille anlæg til huse, hvornaturgas ved hjælp af brændselsceller omdan-nes til elektricitet og varme. IRD skal leverebrændselscellerne fra og med 2004. Udbredelsen af mikrokraftvarme til boliger og virksomheder i Danmark skønnes ligeledes at ville begynde i løbet af de kommende år. Det forventes, at brændselscelleanlæg i forskellige udformninger vil vinde indpas i bl.a. biler og busser, i forbindelse med vindmølleanlæg til regulering af den samlede effekt, samt i en-kelthuse og virksomheder i form af såkaldte mikrokraftvarmeværker. Sidstnævnte er på størrelse med et almindeligt villafyr og drives af naturgas og luft. Et mikrokraftvarmeværk vkunne forsyne en bolig eller et industrianlæg med både el og varme. I fremtidige produkti-onsanlæg, hvor SOFC brændselsceller kan kom-bineres med gasturbiner, forventes CO2 reduk-tionen at blive omkring 50 procent, fordi der skal anvendes mindre brændsel til at producere den samme mængde elektrisk effekt. Det vil samtidig sænke fremstillingsprisen på el.

il

Danske myndigheder: Prisen er for høj På trods af IRD Fuel Cells tyske eksportaftale, fastslår Energistyrelsen i ”Overordnet strategi for udvikling af brændselscelleteknologi i Dan-mark” fra juni 2003, at det teknologiske stade for brændselsceller er i dag, at principperne er kendte, og at det er muligt at bygge komplette anlæg baseret på flere forskellige brændselscel-letyper. Ingen af disse har imidlertid nået et stade, som, hvad angår pris, levetid og virk-ningsgrad bringer dem op på et niveau, hvor de er konkurrencedygtige i forhold til konventio-nelle elproduktionsanlæg. Danmark er blandt de førende nationer i ver-den på området, og der forskes intensivt i regaf Risø, SDU og DTU i tæt samspil med danske virksomheder som Haldor Topsøe og IRD Fuel Cells.

i

40


VESTJYDER ARBEJDER MED BRINTVISION EFTER ISLANDSK FORBILLEDE

George W. Bush har lanceret brint som ”The freedom fuel”, der skal gøre USA uafhængig af olieleverancer fra politisk ustabile lande. EU har præsenteret en omfattende plan for indførelse af brint. Island er ved at transformere sig til et brintsamfund. Herhjemme har Ringkjøbing Amt, på trods af regeringens nedskæringer på energi- og herunder brintområdet, taget fremti-den i egne hænder og indledt en undersøgelse af mulighederne for omstilling til brintregion over de næste 20-30 år. I amtets visionspapir om projektet hedder det, at et af delmålene er at ”påvirke de besluttende statslige myndigheder til at fremtidssikre den danske energiforsyning med udgangspunkt i vedvarende og fornyelige energikilder”. Og først og fremmest drejer det sig om at sikre den lokale erhvervsudvikling på lang sigt. Det siger Benny Christensen, civilingeniør i Teknik og Miljø i Ringkjøbing Amt og medarbejder ved brintpro-jektet. Amtet har gennem de sidste tyve år opnået en førende international position inden for vedva-rende energi – primært i kraft af vindmøllefa-brikkerne, Vestas og Bonus, der tilsammen dæk-ker små 30 procent af verdensmarkedet for vindmøller, foruden de mange lokale virksomhe-der, der er underleverandører til vindmøllefa-brikkerne. Ringkjøbing Amts motiver for at inte-ressere sig for brintteknologien skal først og fremmest findes i ønsket om at bevare og gerne øge de mange tusinde arbejdspladser, der i dag har forbindelse til vindmølleproduktionen. I am-tet har man et kraftigt politisk ønske om at fast-holde og udbygge den position, fortæller Benny Christensen. ”Derfor er det vigtigt for os at fastholde fremdrif-ten i udviklingen af vedvarende energi, og at være på forkant med den teknologiske udvikling. Vi må se i øjnene, at langt de fleste af de store vindmøller i stigende grad vil blive produceret ude i verden tæt på de områder, hvor de skal stil-les op. Det betyder, at vi på længere sigt ikke i samme grad som nu kan leve af at producere vindmøller og dele til vindmøller her i regionen. Men vi tror på, at vi kan blive et sted, hvor man fortsat udvikler og forædler vindteknologierne – og hvor man er i front inden for andre vedvaren-

de energiformer og tilhørende teknologier,” siger Benny Christensen. Teknologisk forspring Han understreger, at hovedfokus i de kommende år kommer til at ligge på en kombination af vindkraft, brintteknologi og brændselsceller, og på anvendelse af brint i forbindelse med samkø-ring af forskellige vedvarende energikilder som fx biomasse og vindenergi. ”Der er næppe tvivl om, at vi ved at satse på brint og brændselsceller alle de steder i energiforsy-ningen og i transportsektoren, hvor det er muligt, kan opnå det teknologiske forspring, som er nød-vendigt for at skabe nye industrier og arbejds-pladser,” siger han og fortsætter: ”Vi er inspireret af de initiativer på brintområdet, der foregår på Island. Vi er godt klar over, at vi ikke kan kopiere deres projekt, men må tage af-sæt i vores lokale forudsætninger – og så lære af vores erfaringer hen ad vejen. Det er nyt land for alle det her, så der bliver tale om en sand pioner-indsats,” fastslår Benny Christensen og peger på, at inspirationen fra Island særlig handler om, at man også i Ringkøbing Amt vil anvende lokale, vedvarende energiressourcer til brintproduktio-nen. I Island vil man benytte vandkraft og geo-termisk varme fra undergrunden. I Ringkøbing Amt er det først og fremmest vindkraften, der er inde i billedet. CO2-neutral brintproduktionen ”Vi har utrolig gode vindressourcer herovre vest-på, og over 30 procent af elforbruget i Ringkøbing Amt er i dag er dækket af vindmøllestrøm. Det er netop strømmen fra eksisterende og kommende vindmøller, som vi forventer at bruge i brintpro-duktionen,” siger han og understreger, at brint kun er et rent brændsel, hvis den fremstilles ved hjælp af rene, vedvarende energikilder. ”Det meste brint produceres i dag på basis af na-turgas, men den helt store miljømæssige gevinst opnår man, hvis man kan fremstille brinten med strøm fra vedvarende energikilder. Hermed løser brinten ikke blot lokale luftforenings- og støjpro-blemer, den er også CO2-neutral og bidrager dermed til at reducere de globale klimapåvirk-ninger,” fastslår Benny Christensen.

41


Aktive arbejdsgrupper I april 2003 vedtog amtsrådet i Ringkjøbing Amt at bevilge penge til et såkaldt ”regionalt frem-syn”, der skal belyse regionens muligheder for at spille en aktiv rolle i udviklingen og udnyttelsen af brint- og brændselscelleteknologi. Der er nedsat en række arbejdsgrupper, som bl.a. har til opgave at skaffe et samlet overblik over energiforbruget i regionen fordelt på sektorer, erhverv og husholdninger. En anden opgaver bliver at vurdere muligheder og potentialer for anvendelse af brændselsceller til kombineret el- og varmeproduktion i såkaldte ”mikrokraftvar-meanlæg” i boliger og virksomheder. Mulighe-derne for at anvende brændselsceller og brint i transportsektoren – busser, tog, lastbiler og andre tunge køretøjer, personbiler og tohjulere – vil også blive vurderet. Endelig skal en arbejdsgrup-pe vurdere de lokale erhvervsmuligheder – og bl.a. give deres bud på, hvilke industri- og ud-dannelsesmæssige kompetencer og initiativer, der skal til, for at udvikle amtet til en central region i brint- og brændselscellesammenhæng. Benny Christensen oplyser, at arbejdsgrupperne bl.a. har medlemmer fra lokale erhvervsvirk-somheder, amtet og en række forskningsinstitu-tioner. Risøs afdeling for systemanalyse fungerer som rådgivere for arbejdsgrupperne. ”I løbet af efteråret 2003 forventer vi at have nog-le skitser til, hvordan Vestjylland kan udvikle sig på dette område. Hvilke realistiske muligheder er der? Hvor er der behov for en indsats fra de regi-onale myndigheder? Er der behov for nogle over-ordnede politikker fra regeringen og Folketinget, som kan fremme den udvikling, vi ønsker? Det er nogle af de ting, vi skal have afklaret inden vi for alvor sætter brintprojektet på skinner,” siger Benny Christensen og fortsætter: ”Jeg håber, at vi allerede i de kommende år kan vise, hvordan man kan udvikle et område er-hvervsmæssigt og energiforsyningsmæssigt på et felt, hvor Danmark i forvejen står stærkt – nem-lig inden for vedvarende energi. Jeg håber selv-følgelig også, at vi kan blive et eksempel til efter-følgelse andre steder herhjemme og i udlandet,” siger Benny Christensen.

Island som brintsamfund Om 50 år er Island omdannet til verdens førstebrintsamfund og helt uafhængig af importeretenergi. Processen blev skudt i gang i april må-ned 2003 med åbningen af det første af en ræk-ke planlagte brintanlæg på islandske tankstati-oner. Norsk Hydro har leveret de tekniske in-stallationer, hvor brinten fremstilles ved elek-trolyse (spaltning af vand til brint og ilt vedhjælp af el), Shell skal stå for driften af statio-nen og Daimler-Chrysler leverer i august 2003de tre første brintdrevne busser med brænd-selsceller, der skal indgå i Reykjaviks kollektivetrafiksystem. Den islandske stat har dannet etselskab ved navn ”Island New Energy”, der skalrealisere den islandske vision om brintsamfun-det. Island New Energi er ejet af de tre nævntekoncerner, en række islandske selskaber, elsel-skabet, fjernvarmeforsyningen og den island-ske stat. De islandske deltagere ejer 51 procentaf aktierne. Over 70 procent af Islands energiforbrug bliver idag dækket af vandkraft og geotermiske varmefra undergrunden. Den resterende del, der im-porteres, er olie til biler, lastbiler, busser m.v. ogtil fiskeriflåden – og den del ønsker man nuogså selv at dække. Planen er, at udnytte vand-kraft og geotermi til at producere brint, somkan bruges som brændstof i brændselsceller –en slags brintdrevne batterier, der kan drive fxen bil eller en fiskerbåd via en elmotor. Sidegevinster er en ren udstødningen beståen-de af vanddamp – og dermed ingen CO2-forurening – og støjsvag kørsel. Læs mere på www.newenergy.dk.

42

http://www.newenergy.dk/


HVAD DER ER GODT FOR GRÅSPURVENE ER SKIDT FOR DRIVHUSEFFEKTEN

Det er ikke energieffektive teknologier, vi mangler, det er samfundets evne til at udnytte dem, det skorter på. Hvis regeringen vil have ”mest CO2 for pengene”, så kan det undre, at den ikke for længst har prioriteret en omfatten-de indsats for at nedsætte energiforbruget i of-fentlige og private virksomheder og private husstande. Herfra stammer nemlig næsten halvdelen af det totale CO2-udslip. Det mener Poul Dyhr-Mikkelsen, teknologidirek-tør i Danfoss. Han peger på, at Danmark kan re-ducere energiforbruget i samfundet med 40 pro-cent ved at udnytte de energibesparende tekno-logier, vi enten kender og har til rådighed i dag – eller som er lige om hjørnet. ”Jeg mener, at det i mange tilfælde er både billi-gere og nemmere rent teknologisk at gå efter energibesparelser, end at skabe en mængde nye og omkostningskrævende energikilder. Det sidste mener jeg også, vi skal gøre, men der skal være en balance mellem de to områder, som jeg mener skal betragtes som ligeværdige,” siger han. Poul Dyhr-Mikkelsen er enig i budskabet i den annonce (hvor denne artikel har hentet sin over-skrift), som i dagbladene reklamerede for isolati-onsmaterialer. Nede i annonceteksten kunne man læse, at ”bygningers energiforbrug har læn-ge været den blinde plet i politikernes øjne – og det mest oversete problem i CO2-debatten. Med skrappere krav til bygninger der ”fyrer for grå-spurvene” kunne energiforbruget nedbringes, og Kyotoaftalen mål om CO2-reduktion nås.” Kon-cerndirektør, Jakob Sørensen fra Rockwool Inter-national, der stod bag annoncekampagnen i for-året 2003, gentog budskabet på konferencen ”Grønt teknologisk fremsyn – om perspektivrige grønne teknologier med erhvervspotentiale” i Folketinget i maj 2003. Poul Dyhr-Mikkelsen si-ger: ”Hvis du for ti år siden havde spurgt, hvor langt man kan få en massefremstillet personbil til at køre på literen, så ville svaret have været, at for-bruget måske kunne reduceres 10 eller 15 pro-cent. Men det ville VW’s ledelse ikke stille sig tilfredse med. De ville have en bil, som kørte mindst dobbelt så langt på literen som den bed-ste konkurrent. Resultatet kender vi: VW udvik-

lede Lupo, der bruger 3 liter diesel på 100 km. Det blot som et eksempel på, at der ofte er uanede muligheder, hvis nogen begynder at kigge forfra på tingene,” fastslår Poul Dyhr-Mikkelsen. Mange bække små Som et enkelt eksempel fra Danfoss egen verden, peger Poul Dyhr-Mikkelsen på elektronisk styre-de kompressorer til køleskabe og frysere – en teknologi, som er meget lidt udbredt, fordi det privatøkonomiske incitament er for lille til at folk går efter den type løsninger. ”Men selvom det kun er nogle få procent af en husholdnings elforbrug, der kan spares, så er det jo virkelig noget der batter, hvis du gange op og ser på besparelsen på landsplan,” siger Poul Dyhr-Mikkelsen, der på den baggrund mener, at man bør gøre en langt større indsats for at både at forske i nye energieffektive teknologier, og for at udbrede kendskabet til de mærkningsordnin-ger, som allerede eksisterer i dag, og som på nog-le felter har gjort god nytte, men stadig har et meget stort potentiale. ”Man bør kontinuerligt iværksætte slagkraftige kampagner, som fremmer forbrugernes viden og investeringslyst i forhold til energivenlige pro-dukter. Præcis som man i en årrække gjorde det med elsparepærerne, som jo i dag er en stor suc-ces herhjemme,” siger han. Fokus på helheden Poul Dyhr-Mikkelsen mener samtidig, at sam-fundet i højere grad skal sørge for at uddanne folk, som kan tænke bredt på energiområdet. ”Der er relativt få mennesker, som er uddannet til at få tingene til at hænge sammen. Det tror jeg bl.a. skyldes, at det er vanskeligere at få et ph.d.-projekt, hvis man ikke har et lille veldefineret felt, som man kan grave dybt i. Sådan burde det ikke være,” siger han og fortsætter: ”Der er slet ikke tilstrækkelig fokus på at få de enkelte centrale og decentrale energiteknologier til at spille sammen – og få optimeret det sam-spil. Jeg mener fx, at et af de helt store potentialer på energiområdet ligger i at få optimeret driften af vores kraftvarmeværker, så de kommer i op-timalt samspil med den øvrige energiforsyning.”

43


Atter penge til effektiv energianvendelse I foråret 2003 besluttede regeringen at øge ind-satsen til forskning og udvikling inden for ef-fektiv energianvendelse fra 10 til 25 millionerkroner årligt gennem PSO-midlerne. Forøgelsenkommer i forlængelse af, at VK regeringen i2002 kraftigt reducerede Energistyrelsens mid-ler til energieffektivisering. Det er de danskeelselskabers brancheorganisation, Elfor, derskal uddele pengene, som skal bruges inden fortre indsatsområder: Mekaniske elforbrugendemaskiner, bygningsrelateret elforbrug og indu-strielle termiske processer. EU er ligeledes på vej med initiativer, som kan nedbringe energiforbruget i apparater og pro-dukter. EU har udsendt et direktivudkast, som skal føre til bedre energieffektivitet i produk-ter, der bruger olie, gas eller elektricitet. Undta-get er dog køretøjer og medicinsk udstyr. Hvis det nye direktiv bliver gennemført, betyder det,at EU kan indføre minimumskrav til en lang række energiforbru

gende produkter. Dog ligger der den begrænsning i direktivforslaget, at de enkelte produktgrupper ikke må pålægges større effektivisering, end at meromkostnin-gerne til kravene – som lægges på prisen – skakunne dækkes at de opnåede energibespar

l el-

ser.

Et særligt lovende teknologiområde Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-ling fastsatte i rapporten ”Grønt teknologisk fremsyn – om perspektivrige grønne teknologi-er med erhvervspotentiale” i foråret 2003 en række særligt lovende teknologiområder. En af disse er ”Systematisk energioptimering af byg-ninger” – det vil sige nye teknologiske løsnin-ger, som kan reducere el- og varmeforbruget i bygninger. Rapporten fastslår, at halvdelen af Danmarks energiforbrug – og dermed også halvdelen af CO2-udledningen – skyldes op-varmning og drift af bygninger. Samtidig fast-slår rapporten, at man kan reducere energifor-bruget i bygninger med to tredjedele gennem systematisk energioptimering – heri er også medregnet besparelse på forbruget til hvideva-rer, computere m.v. – men det kræver en sy-stematisk tilgang til energibesparelserne. For nybyggeri handler det bl.a. om at samtænke materialevalg, lysindfald og systemer til op-varmning og afkøling, mens potentialet for eksisterende bygninger bl.a. ligger i udvikling af nye koncepter med forbedret isolering, bedre vinduer og tekniske installationer – også venti-lation, belysning, husholdningsapparater og kontorudstyr bør tænkes ind i en energioptime-ring, der også sikrer et godt indeklima og høj komfort, hedder det bl.a. i rapporten, som kan hentes på www.teknologiskfremsyn.dk.

44

http://www.teknologiskfremsyn.dk/


SPAR ENERGI MED PERVASIVE COMPUTING

Brug af pervasive computing åbner for markan-te energibesparelser og dermed en lavere elreg-ning for private husholdninger og erhvervslivet. Samtidig kan pervasive computing skabe større fleksibilitet i energiforbruget, hvilket vil mini-meret behovet for øget elproduktion i spidsbe-lastningsperioder og medføre lavere elpriser. Det mener Preben Mejer, udviklingsdirektør i TDC og direktør for Innovation Lab, der ligger i IT-parken Katrinebjerg – en nystartet IT-forsker- og industripark i Århus. Pervasive computing er den næste bølge i IT-udviklingen efter at pc’en og Internettet er integreret overalt, anvender åbne standarder og er faldet i pris. Med pervasive computing vil de fleste af de produkter, vi omgi-ver os med, bliver i stand til at tænke og kommu-nikere. Samtidig bliver IT brugervenligt og vil fungere på vores præmisser, forklarer Preben Mejer.

Lavere forbrug og billigere el Han ser en række muligheder for at udnytte per-vasive computing på energiområdet. Det har ikke tidligere været praktisk muligt at tilpasse elfor-bruget til prisen på el, der varierer stærkt, både henover døgnet og henover året. Men med den nye kommunikationsteknologi vil forbrugerne fremover fx kunne vaske tøj, når strømmen er billigst, ligesom virksomheder vil kunne tilpasse deres elforbrug efter tidspunkter på døgnet, hvor prisen er lavest. Udover at det umiddelbart åbner for økonomiske besparelser for kunderne, vil det også betyde, at elsektoren kan reducere strøm-produktionen i spidsbelastningsperioder – og det må formodes at indebærer billigere elpriser. ”I en situation, hvor man frit kan handle el, er det fjollet at vaske sine sokker på tidspunkter, hvor strømmen er dyr, når man ligeså godt kan vaske dem om natten, når den er billig. Det næste na-turlige skridt er, at vaskemaskinen og en lang række andre husholdningsapparater står i direk-te kontakt med elselskabet og selv hitter ud af, hvornår det er fornuftigt at agere. Jeg har en idé om, at man inddeler husholdsapparaterne i prio-riteringsklasser, hvor de største energislugere så vidt muligt bliver koblet fra i spidsbelastnings-tidsrum. Fx kunne jeg sagtens leve med, at min fryser automatisk blev slukket en time om mor-gen og en time om eftermiddagen. På landsplan vil perspektiverne være enorme i retning af lave-re energiforbrug og elpriser,” mener Preben Mejer og tilføjer, at en sådan model netop nu er under

implementering i Californien. Her taler 300.000 elmaster i dag sammen via Internettet med hen-blik på at lave en dynamisk afregning af elfor-bruget hos private og virksomheder.

Facts om pervasive computing I år 2000 havde en gennemsnitlig ameri-kansk husstand 40 intelligente småcom-putere i apparater som brødristere og kaf-femaskiner. I 2005 vil der være 280 mikro-processorer i et amerikansk hjem – og den samme udvikling sker herhjemme, siger Preben Mejer, der fastslår, at teknologien allerede er til rådighed. Nu er det et spørgsmål om at udnytte og implementere den. I fremtiden vil endnu flere apparater tillige kunne kommunikere med andre systemer via Internettet. Det kaldes perva-sive computing – allestedsnærværende IT. Pervasive computing betyder, at enhver genstand – tøj, møbler, huse, biler etc. – kan indeholde teknologi, som gør, at de kan kommunikere med mennesker og andre objekter via Internettet. Biler, va-skemaskiner, airconditionanlæg og frysere er nogle af de energirelevante produkter, hvor pervasive computing i nær fremtid vil spille en rolle for privatpersoner. For virksomheder kan det fx være ventilati-onsanlæg, belysning og produktionsan-læg. Preben Mejer forudser, at et gennemsnit-ligt dansk hjem i 2005 vil have mindst 25 apparater, som er tilsluttet Internettet. Det er bl.a. mobiltelefoner, tv, pc’er, biler og en række husholdningsapparater og instaltioner, som bruger Internettet til at ud-veksle informationer – fx tænde og slukkautomatisk med henblik på at reducere strømforbruget og bruge strøm, når elpri-sen er lavest. På verdensplan vil der i 2005være flere apparater end mennesker, der foretager opkald til hinanden – o

la-

e

g dette tavil være 30 gange større i 2030. I 2010 vil der blive produceret 500 millioner prodter om året, der kan kommunikere via Internettet, forudser Preben Mejer. Detamerikanske analysefirma, Forrester, estimerer, at den samlede omsætning i 2010, som relaterer sig til pervasive com-puting, vil være 2,721 mia. do

l

uk-

llars – eller ca. 20 mia. danske kroner.

45


Intelligent belysning og ventilation Ifølge Preben Mejer kører virksomheders ventila-tion ofte efter en bevidstløs rutine døgnet rundt. Der bliver hverken taget hensyn til, om der er mennesker i lokalet, eller om der er tale om spidsbelastningsperioder. Her kunne man med fordel implementere pervasive computing løs-ninger. På samme måde sluger belysning i priva-te hjem og i erhvervslivet en stor del af elforbru-get. Her finder Preben Mejer det oplagt at udvikle intelligent belysning, der både indretter sig efter lyset udenfor, om der er mennesker i lokalet og efter elprisen.

”I de store kontorpaladser står måske op til 80 procent af lokalerne ubenyttede hen i perioder i løbet af dagen, men lyset brænder alligevel. Der markante besparelser at hente her,” siger han og peger på, at der allerede er udviklet lysanlæg, som styres via Internettet og kan reguleres efter elprisen. Lysintensiteten i et lokale kan fx ned-sættes til 70 procent niveau i tidsrum, hvor elpri-sen er i top.

Powerpool – et altfavnende energisystem Powerpool er visionen om et altfavnende energisystem, som registrerer og behandler signaler om forbrug og produktion fra alle små og store elproducenter og forbrugere – og som på den baggrund udsender en elpris, der afspejler den øjeblikkelige balance på nettet. Forfatterne af rapporten ”Teknologisk Frem-syn – fremtidens energi”, udgivet af Ingeni-ørforeningen i Danmark, IDA, i februar 2003, vurderer, at Powerpool rummer en lang ræk-ke fordele for alle involverede. Fx vil forbru-gerne kunne reducere den samlede eludgived at der skabes incitament for at flytte forbru

ft

get til tidspunkter, hvor elprisen er laPowerpool betyder også, at decentral elpduktion fra fx vindmøller, solceller, mi-krokraftvarmeværker og kraftvarmeværkekan inkorporere i ét stort, fuldautomatisk system. Samfundsmæssigt vil den større fleksibilitet bl.a. medføre mere stabile priser og mindre behov for dyre kraftvarmeværkerOg da en tilsvarende, decentral energiforsyningsstruktur forventes at blive udbredt i Europa og resten af verden, vil danske sy-stemkompetencer i relation til Powerpool endvidere være et oplagt eksportemne. Rapporten pointerer, at en række faktorer skal være på plads før Powerpool kan realiseres: Det gælder bl.a. afgiftssystemet, der skal omlægges og indrettes således, at det frem-kalder fleksibelt forbrug og produktion. Der-udover skal der udvikles de relevante soft-ware- og kommunikationssystemer, ligesomelselskaberne skal give deres kunder tilbud om fleksibelt forbrug. IDA-rapporten vurde-rer, at der ikke er nogen teknologisk

v. ro-

r

. -

-

e barrie-rer, som kan forhindre udvikling af Power-pool.

I Danmark har bl.a. Elkraft System igangsat for-søg med pervasive computing på energiområdet. Det drejer sig dels om et demonstrationsprojekt, hvor driften af et stort frysehus drives efter de aktuelle timepriser på el. Et andet demonstrati-onsprojekt omfatter 25 parcelhuse, der varmes op med el. Det enkelt hus er opdelt i fem zoner, og via Internettet meddeler beboerne i hvilke af disse zoner, de kan acceptere, at elvarmen bliver afbrudt i perioder med høje elpriser. Herefter fungerer systemet automatisk. Elkraft System er endvidere på vej med en strate-giplan for sin fremtidige støtte til pervasive com-puting fra og med 2004 – eller som det hedder i stategiudkastet: Støtte til ”dansk forskning, ud-vikling og demonstration inden for effektiv an-vendelse af IT til måling, kommunikation og dynamisk optimering for opnåelse af forbedret elkvalitet og forsyningssikkerhed (...) og be-grænsning af energiforbrug og emissioner.” Store danske erhvervsmuligheder Ifølge Videnskabsministeriets rapport, ”Teknolo-gisk Fremsyn om Pervasive Computing”, fra 2003, åbner udviklingen inden for pervasive computing uanede muligheder for dansk er-hvervsliv. Næsten kun fantasien sætter grænser for, hvilke produkter og serviceydelser, der vil kunne udvikles – fx intelligent tøj, løsninger til sundhedssektoren og til landbruget, hedder det. Også på energiområdet er erhvervsperspektiver-ne utrolig interessante, fremhæver Preben Mejer, der var formand for ministeriets ekspertpanel i forbindelse med det teknologiske fremsyn. ”For det første har vi en veluddannet befolkning, som er modtagelig overfor ny teknologi og som samtidig er relativt miljøbevidst. Endvidere har vi en lang industriel tradition for at udvikle mil-jøvenlige, energibesparende teknologier. Samlet betyder det, at virksomhederne har de nødvendi-ge kompetencer, de er gearet til hurtigt at omstil-le sig og gå nye veje og så de har et hjemmemar-ked at øve sig på. Alt i alt et særdeles godt ud-gangspunkt for at drive det vidt.”

46


47


48


PERSPEKTIVERNE FOR SUPERLEDERE ER ENORME, MEN DET STORE GENNEMBRUD LADER VENTE PÅ SIG

Transport af el uden energitab samt lagring af el. Det er de to af de overordnede mål, som for-skere i Superledere går efter – og som bl.a. vur-deres at kunne reducere elforbruget med ca. 10 procent og samtidig få stor betydning for udbre-delsen af vedvarende energikilder som vind-kraft og solceller. Dansk industri er gået i tæn-keboks på området, men så meget desto vigtige-re er det, at universiteterne fastholder den forskning, som har bragt Danmark frem blandt de førende nationer på området. Det mener Asger Abrahamsen, post.doc. i Afde-lingen for Materiale Forskning, Risø. Han forklarer, at strøm, der bevæger sig gennem en almindelig kobberledning, mister omkring 10 procent af sin energi undervejs fra kraftværket til forbrugeren, fordi strømelektronerne støder ind i atomerne i ledningen. Det er derfor en strømfø-rende ledning bliver varm. Og energitabet vokser med transportafstanden. ”Forestil dig en realistisk fremtid, hvor man fx producerer store mængder solenergi i Sahara, som man ønsker at sælge ude i verden. Her har man brug for store strømmotorveje, som kan transportere væsentlig mere strøm end et tradi-tionelt kabel og helt uden tab, selv over lange afstande – og det er præcis, hvad en superleder kan præstere,” siger Asger Abrahamsen, der un-derstreger, at der også vil være store gevinster at hente ved at indføre superledere i det danske højspændingsnet. Når teknologien vel at mærke er kommet ned i pris. Den superledende tilstand En superleder er en ledning, der køles ned, hvor-ved den elektriske modstand forsvinder. Ved nedkølingen går strømelektronerne ind i en til-stand, hvor de organiserer sig efter hinanden og atomerne i ledningen – i stedet for hele tiden at lave de energikrævende sammenstød. Selve overgangen til den superledende tilstand sker ved forskellige temperaturer alt efter lednings-materialet. For visse materialer finder den ikke sted. Et af problemerne i forhold til at udnytte superledere har hidtil været de meget lave tem-peraturer, der skulle til.

En lavtemperatur superleder af metal virker normalt først ved omkring minus 250 grader celsius. For at komme derned, vil man typisk bruge flydende helium – og det er dyrt. Derfor arbejder forskere på bl.a. Risø på at udvikle super-ledere af andre materialer, som ikke kræver så lave temperaturer. Der er fx udviklet højtempe-ratur superledere i et keramiske materialer, som fungerer ved minus 163 grader celsius, som kan nås ved hjælp af flydende kvælstof – og det er ganske billigt, forklarer Asger Abrahamsen. ”Men produktions- og nedkølingsprisen er dog stadig for høj sammenlignet med den gevinst, man opnår i form af mindre eltab og mulighed for at transportere større strømmængder ad gan-gen,” siger han. Strømmen kan gemmes Udover at forske i udvikling af superledere, der kan fungere ved højere temperaturer og derfor bliver billigere i anvendelse, koncentrer forsk-ningen sig om at udvikle metoder, hvor superle-dere udnyttes til opbevaring af strøm. Der er ud-viklet en teknologi med et kredsløb af superlede-re. Når man tilfører strøm til kredsløbet og fjerner tilførselsledningen, bliver strømmen ved med at løbe rundt i kredsløbet af superledere. Når man skal bruge strømmen, kan den til enhver tid trækkes ud igen. ”Det vil være en enorm fordel, at kunne gemme strøm – fx på et kraftværk, som er mest effektivt, hvis det producerer strøm ved en konstant be-lastning. Med et energilager kunne man gemme overskudsstrøm fra fx nattetimerne til høj-forbrugsperioderne på døgnet. Tilsvarende med fx vindkraft og solceller, der producerer, når vin-den blæser og solen skinner – her kunne man gemme sin strøm til mørke og vindstille perio-der,” siger Asger Abrahamsen. I brug på hospitaler I 2001 opdagede japanske fysikere, at MgB2 (magnesium diborid) er et velegnet superledende materiale. MgB2 skal godt nok køles ned til mi-nus 233 grader, men det kan ske ved såkaldt elek-trisk køling, der er væsentlig billigere end heli-

49


umkøling. Samtidig er produktionsprisen væ-sentlig lavere end ved de keramiske superledere. Til gengæld kan MgB2 ikke overføre så høje strømstyrker som de keramiske superledere. Risø forsker også i anvendelsen af MgB2 superlederne, som laves til tråde ved at valse jernrør fyldt med MgB2. Det er en teknologi, som allerede udnyttes i de store MR-skannere på hospitalerne. Her er man villig til at betale prisen for at skabe en superle-derring, der danner det kraftfulde magnetfelt, der er behov for. Asger Abrahamsen fastslår, at muligheden for at benytte superledere først for alvor bliver interes-sant, når det kan ske ved stuetemperatur. Så vil man uden tab, omkostninger og forurening kun-ne flytte enorme energimængder rundt på jor-den, siger han og fortsætter: ”Der ligger en nobelpris og venter på den, der knækker gåden og laver en stuetemperatur su-perleder. Vi arbejder også med det på Risø, bl.a. ved at prøve at forklare, hvorfor de keramiske superledere faktisk virker. Det er der nemlig in-gen, der ved i dag. Hvis vi kan give det svar, så kan vi også afdække, om det er muligt at få tem-peraturen højere op,” siger han. Industrien i tænkeboks En begyndende dansk industriel interesse for superledere er blevet reduceret noget. Således blev NKT’s selskab, Nordic Superconductor Tech-nologies – der fremstillede superledende bånd – i november 2002 solgt til et amerikansk firma, som overtog kompetencerne og lukkede det. NKT Cables har dog fortsat en aktivitet på området – bl.a. i samarbejde med det amerikanske firma Southwire og DTU. ”Danske firmaer er ikke store nok til at kunne vente og investere i årevis i håbet om et gen-nembrud på det her område. Derfor har de p.t. trukket følehornene lidt til sig. Men jeg er ikke i tvivl om, at de er klar, når der så sker et forsk-ningsmæssigt gennembrud. Og hvis det sker i Danmark, vil det indebære et virkelig interessant erhvervspotentiale for danske virksomheder. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi holder fast og fortsætter den forskningsindsats på Risø, DTU og Niels Bohr Instituttet, som har bragt Danmark frem blandt de førende i verden på området,” siger Asger Abrahamsen.

Amager kom først I 2001 blev verdens første superlederkabel tilelforsyningsformål sat i drift på Amager.Kablet er 30 meter langt og monteret påAmager Koblingsstation, som er bindeledmellem Amagerværket og forbrugerne. Su-perlederkablet har nu i to år leveret strøm til50.000 forbrugere på Amager. USA og Japan er fulgt efter med superledere til elforsyningen – blot i langt større måle-stok end herhjemme. Der eksperimenteres endvidere med at anvende superledertekno-logi i bl.a. svævende tog, elektroniske kom-ponenter, mikrochips, generatorer og indu-strimotorer.

50

Kilder og yderligere informationsressourcer

• Risø Energy Report 1. New and emerging technologies – options for the future. Risø, oktober 2002 • Grønt teknologisk fremsyn. Om perspektivrige grønne teknologier med erhvervspotentiale. Mini-

steriet for Videnskab, teknologi og Udvikling, maj 2003. • Teknologisk fremsyn – Fremtidens energi. Hovedrapport. Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, fe-

bruar 2003. • Dansk energiforskning og –udvikling. Anbefalinger vedrørende anvendelsen af offentlige midler

til energiforskning og –udvikling. Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU), juni 2002. • Scenarier for samlet udnyttelse af brint som energibærer i Danmarks fremtidige energisystem.

Tekst nr. 290 fra IMFUFSA, RUC. http://mmf.ruc.dk/energy (under Reports). • Vedvarende energi i Danmark. En krønike om 25 opvækstår 1975-2000. (Organisationen for Vedva-

rende Energi, april 2000). • International Wind Energy Development. World Market Update 2002. Forecast 2003-2007. (BTM

Consult, marts 2003). • Risø Nyt – www.risoe.dk/rispubl/risnyt/risnyt.htm. • SolEnergiCentret, Teknologisk Institut – www.solenergi.dk/center. • Solcelleprojektet, SOL 1000 – www.sol1000.dk. • Go Solar! – www.ourworld.compuserve.com/homepages/bhuebner. • Solenergi – www.mrsolar.com. • Energieffektivitet, bygninger – www.byg.dtu.dk. • Energieffektivitet, bygninger – www.byogbyg.dk/forskning/index.htm. • Det islandske brintprojekt – www.newenergy.is. • www.brintbiler.dk. • Brint og brændselsceller – www.hydrogen.org. • Brint og brændselsceller – www.hyweb.de. • Brændselsceller – www.fuelcells.org. • IRD Fuel Cells – www.ird.dk. • Vindmølleindustrien – www.windpower.dk. • www.windpower-monthly.com (tidsskrift). • World Wind Energy Association – www.wwindea.org. • Danmarks Vindmølleforening – www.dkvind.dk. • The Organisation for the Enhancement of Wave Power – www.waveenergy.dk. • European Association for Renewable Energies – www.eurosolar.org. • www.world-council-for-renewable-energy.org. • Forskningscenter Risø – www.risoe.dk. • The International Renewable Magazine – www.re-focus.net. • www.elsparefonden.dk. • De samvirkende Energi- og Miljøkontorer – www.sek.dk. • Elsektorens brancheforening – www.danskenergi.dk. • Brancheforeningen for de danske eldistributionsselskaber – www.elfor.dk. • Organisationen for Vedvarende Energi – www.orgve.dk. • www.energioplysningen.dk. • Nordisk Energi Indeks, Risø – www.risoe/dk/nei. • Teknologisk Institut, Energi – www.teknologisk.dk/energi. • Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi – www.folkecenter.dk/da. • Dansk Olie og Naturgas – www.dong.dk. • Det systemansvarlige transmissionsselskab i Jylland og på Fyn – www.eltra.dk. • Det systemansvarlige transmissionsselskab på Sjælland – www.elkraft.dk. • El- og fjernvarmeproducent i Jylland og på Fyn – www.elsam.dk. • El- og fjernvarmeproducent på Sjælland – www.e2.dk. • EU-Kommissionen, vedvarende energi og energieffektivitet – www.managenergy.net. • EU-Kommissionen, energi – www.europa.eu.int/comm/energy/index_da.html. • Nordisk Ministerråd, energi – www.norden.org/energi. • International Energy Agency (IEA) – www.iea.org/index.html.

51

http://mmf.ruc.dk/energy

http://www.risoe.dk/rispubl/risnyt/risnyt.htm

http://www.solenergi.dk/center

http://www.sol1000.dk/

http://www.ourworld.compuserve.com/homepages/bhuebner

http://www.mrsolar.com/

http://www.byg.dtu.dk/

http://www.byogbyg.dk/forskning/index.htm

http://www.newenergy.is/

http://www.brintbiler.dk/

http://www.hydrogen.org/

http://www.hyweb.de/

http://www.fuelcells.org/

http://www.ird.dk/

http://www.windpower.dk/

http://www.windpower-monthly.com/

http://www.wwindea.org/

http://www.dkvind.dk/

http://www.waveenergy.dk/

http://www.eurosolar.org/

http://www.world-council-for-renewable-energy.org/

http://www.risoe.dk/

http://www.re-focus.net/

http://www.elsparefonden.dk/

http://www.sek.dk/

http://www.danskenergi.dk/

http://www.elfor.dk/

http://www.orgve.dk/

http://www.energioplysningen.dk/

http://www.risoe/dk/nei

http://www.teknologisk.dk/energi

http://www.folkecenter.dk/da

http://www.dong.dk/

http://www.eltra.dk/

http://www.elkraft.dk/

http://www.elsam.dk/

http://www.e2.dk/

http://www.managenergy.net/

http://www.europa.eu.int/comm/energy/index_da.html

http://www.norden.org/energi

http://www.iea.org/index.html

• OECD, energi – www.oecd.org/en/home/0,,en-home-6-nodirectorate-no-no-6,00.html. • International Institute for Sustainable Development – www.iisd.org/default.asp. • European Council for Energy Efficient Economy – www.eceee.org. • BankInvest, New Energy Solutions – www.biventure.com/newenergysolutions/default.asp. • Forskerparken CAT – www.catscience.dk. • Brintaktiviterne i Ringkøbing Amt – www.brintamt.dk. Ringkøbing Amt, Teknik og Miljø –

www.ringamt.dk. • Ingeniørforeningen i Danmark – www.ida.dk. • Novozymes – www.novozymes.com. • Danfoss – www.danfoss.dk.

52

http://www.oecd.org/en/home/0,,en-home-6-nodirectorate-no-no-6,00.html

http://www.iisd.org/default.asp

http://www.eceee.org/

http://www.biventure.com/newenergysolutions/default.asp

http://www.catscience.dk/

http://www.brintamt.dk/

http://www.ringamt.dk/

http://www.ida.dk/

http://www.novozymes.com/

http://www.danfoss.dk/

Teknologirådets udgivelser 2002 – 2004

Teknologirådets rapporter: ”Erfaringer med sameksistens - høring om erfaringer med sameksistens mellem genmodificerede afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder” Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 11. maj 2004 Teknologirådets rapporter 2004/7. ”Viden og information om lægemidler” Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 8. juni 2004 Teknologirådets rapporter 2004/6. ”Når havet stiger /Nyt klima-nyt liv?” Rapport fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet Teknologirådets rapporter 2004/5. ” IT-infrastrukturens sårbarhed” Rapport og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet Teknologirådets rapporter 2004/4. ”Medicin til raske –en syg idé?” Resumé og ekspertoplæg fra konference på Christiansborg den 21. januar 2004 Teknologirådets rapporter 2004/3. ”Sundhedsrisici ved mobiltelefoni” Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget Den 10.marts 2004 Teknologirådets rapporter 2004/2. ”Oil-based Technology and Economy – Prospects for the future” En udredning fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet og Ingeniørforeningen i Danmark. Teknologirådets rapporter 2004/1 ”Genmodificerede afgrøder i udviklingslande – udfordringer for udviklingshjælpen” En rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet. Teknologirådets rapporter 2003/4. ”Olietransport gennem danske farvande” Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 14. maj 2003. Teknologirådets rapporter 2003/3. ”Pris på miljøet?” Konsensuskonference afholdt af Teknologirådet. Teknologirådets rapporter 2003/2. ”Embryonale stamceller - høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling” Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den. 23. januar 2003.03. Teknologirådets rapporter 2003/1. ”Det aldrende samfund: Hvad har vi lært? Er der behov for nye tiltag?” Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 25. oktober 2002. Teknologirådets rapporter 2002/16. ”Elektroniske patientjournaler” Lægmandsvurdering afholdt af Teknologirådet august til oktober 2002.

Teknologirådets rapporter 2002/15. ”Biobanker” Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 2. oktober 2002 Teknologirådets rapporter 2002/14. ”Open source software – i den digitale forvaltning” Analyse og anbefalinger udarbejdet af en arbejdsgruppe under Teknologirådet oktober 2002. Teknologirådets rapporter 2002/13. ”Det aldrende samfund: Sundhed, omsorg og forebyggelse. Kan indsatsen forbedres?” Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 19. april 2002. Teknologirådets rapporter 2002/12. ”Hormonforstyrrende stoffer” Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 25. april 2002. Teknologirådets rapporter 2002/11. ”IT og arbejdsvilkår”. Rapport fra et perspektivværksted afholdt i marts 2002. Teknologirådets rapporter 2002/10. Andre udgivelser: ”Farmakogenetikkens fremtid i Danmark” BIOSAM, oktober 2003. ”Den globale centrifuge. Et debatoplæg om teknologi og globalisering”. Teknologirådet, april 2002. Nyhedsbrevet ”Fra rådet til tinget”: Nr.193 04/04: Risiko ved mobiltelefoni? Nr.192 04/04: Når den billige olie slipper op Nr.191 03/04: Brint i busserne om 10-15 år Nr.190 02/04: Infrastruktur åben for cyberterror? Nr.189 02/04: Hold hus med elforbruget Nr.188 11/03: Drop ja eller nej til GMO Nr.187 11/03: Dansk energi-vision efterlyses Nr.186 10/03: IT-privacy skal forbedres BIOSAM Informerer: Nr.23 06/04: GMO til Danmark Nr.22 06/04: Den digitale patient Nr.21 06/04: Hvornår flyver grisene? Nr.20 06/04: Hvad får du i kurven? Nr.19 06/04: Sundhedsvæsenet ved en korsvej Nr.18 05/04: Æg og sæd Nt.17 05/04: Doktor, hvordan har mine gener det? TeknologiDebat Fokus: TD2/2004: Mere vand – mindre land TD1/2004: Årsberetning 2003 TD 4/2003: Sårbarhed i cyberspace TD 3/2003: Hov, er vi løbet tør? Alle Teknologirådets udgivelser kan læses og hentes gratis fra Rådets hjemmeside www.tekno.dk Gratis nyhedstjenester: • Abonner på Teknologirådets elektroniske

nyhedsbrev TeknoNyt, der orienterer om hvad der sker i Teknologirådet og i teknologiens verden. Send en mail til [email protected]

• Abonner på Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget ”Fra rådet til tinget” ved at sende en mail til [email protected]

http://www.tekno.dk/



Teknologirådet

Antonigade 41106 København K

Telefon 33 32 05 03Telefax 33 91 05 09

[email protected]

Giro 8 51 07 68

Teknologirådet har til opgave at:

fremmeteknologidebatten

vurdere teknologiensmuligheder og konsekvenser

rådgive folketingetog regeringen

energiteknologi som vækstområde konference i landstingssalen mandag den 27. oktober 2003 ·...

Documents