færinger i danmark 2

hvorfor færinger bosætter sig i danmark

e n u n d e r s ø g e l s e a f fæ r i n g e r i 1 . g e n e r at i o n i a l d e r e n 2 0 t i l 4 5 å r b o s i d d e n d e i d a n m a r k

den nordatlantiske gruppe i folketingetthe north atlantic group in the danish Parliamentnorðuratlantsbólkurin á fólkatingiatlantikup avannaani suleqatigiit

Tórshavnar Kommuna

hovedsponsor:

2 den nordatlantiske gruppe

indholdsfortegnelse

den største udfordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

overordnet beskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Civilstatus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

hovedbeskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Indkomstniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

relationer til Færøerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Tilknytning til Færøerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

relation til det færøske samfund i danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Tilknytning til danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Fremtidsplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

holdning til færøske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Fire segmenter af færinger i danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

om faktor- og clusteranalysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Beskrivelse af segmenterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

sammendrag af clusteranalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

epilog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

3den nordatlantiske gruppe

den største udfordringdet er ikke et lands naturressourcer, som er afgørende for den samfundsmæssige udvikling .

det er mennesker . veluddannede, dygtige og arbejdsomme mennesker . og konkurren-cen om menneskene er stor . specielt om dem, med de bedste uddannelser .

de lande, som vinder denne afgørende konkurrence, er dem, som har fremgang .og Færøerne taber . på trods af, at vi har et forholdsvis stort fødselsoverskud, har vi ingen

vækst i folketallet, fordi så mange flytter .resultatet er, at en stor del af de børn, som har færøske mødre, bliver født og vokser op i

udlandet . store økonomiske, kulturelle og sociale værdier, som kunne være skabt i det færø-ske samfund, får andre lande glæde af . Færøerne mangler kvalificeret arbejdskraft på flere afgørende områder, skønt der er kvalificerede færinger i andre lande . og landets kvindeun-derskud har stor indvirkning på både trivsel og befolkningsvækst .

At begrænse fraflytningen fra Færøerne er uden sammenligning vores største udfordring overhovedet . og problemet bliver større, som tiden går .

vi ved, at det er en ond cirkel . Jo flere, der flytter, jo flere får lyst til at flytte . og da man i dag kan have daglig kontakt med familie og venner på Færøerne via Internettet, er ”prisen” for at bosætte sig i udlandet mindre, end den var for blot nogle få år siden . dermed bliver afgørelsen også lettere at tage .

Men på trods af, at fraflytningen er samfundets største problem, så bliver der ikke snakket meget om det . Måske fordi dem, der er flyttet, hverken kan høres eller ses på Færøerne . og at de ikke stemmer, når der er valg, gør dem også mindre interessante for det politiske system .

denne undersøgelse er et forsøg på at give de mange færinger i danmark en stemme . Formålet er at få spørgsmålet om fraflytningen på dagsordenen på Færøerne, og at give

os konkret viden om, hvad der kan gøres for at vende udviklingen .dette er første del af en større undersøgelse . når denne er færdig, går arbejdet i gang

med at lave dybtgående interviews med fokusgrupper af færinger i danmark . Formålet er at få et klarere billede af, hvorfor de flytter, og hvad de savner på Færøerne . denne del af under-søgelsen skal efter planen også være færdig i år .

det er mig som folketingsmedlem, der har taget initiativ til undersøgelsen . Men det store spørgeskema blev udformet i samarbejde med flere andre – bl .a . Universitetet på Færøerne, Færøernes Arbejdsgiverforening og Thorshavns Kommune .

en undersøgelse som denne er meget dyr at lave, og den havde ikke set dagens lys uden økonomisk støtte fra først og fremmest Thorshavns kommune, men også eik Grunnurin, Fær-øernes Arbejdsgiverforening, samvit og Færøernes Kulturministerium . Jeg vil gerne takke disse for støtten .

Leivur persson var med til at formulere spørgeskemaet, Barbara Jacobsen, Gunnar Bjar-nason og høgni reistrup har bearbejdet datamaterialet og skrevet teksten i dette hæfte, og statistikeren regin reinert har vejledt dem . Min sekretær i Folketinget, silja á Borg, har koordineret og forestået arbejdet .

Uden deres store ihærdighed var der ingen undersøgelse .

sjúrður skaaleFolketingsmedlem


indledning den nordatlantiske Gruppe i Folketinget udarbejdede i efteråret 2007 den første omfattende undersøgelse blandt færinger i danmark . den gav nogle konkrete oplysninger om, hvor mange færinger der er bosiddende i danmark, samt viden om deres overordnede forhold . I denne undersøgelse bliver en del af færingerne i danmark undersøgt nærmere .

når man tænker på, hvilke færinger der er mulighed for at få tilbage til Færøerne, samler interessen sig især om færinger i første generation . denne gruppe har ikke slået rødder på samme måde i det danske samfund som de senere generationer .

Formålhovedformålet med denne undersøgelse er at finde ud af, hvorfor så mange færinger bosæt-ter sig i danmark, og hvorfor de ikke vælger at flytte tilbage til Færøerne . For at nærme sig dette spørgsmål er det nødvendigt at kende årsagerne til, at så mange færinger bosætter sig i udlandet, og hvilke forhold der har betydning for dem, som ikke vælger at flytte tilbage til Færøerne . der er selvfølgelig flere grunde, og derfor er et omfattende spørgeskema grund-laget for denne undersøgelse . I spørgeskemaet er deltagerne bedt om at svare på en række spørgsmål, som kunne tænkes at have betydning .

Om stikprøvendeltagerne i stikprøven er fundet på baggrund af den nordatlantiske Gruppes registerun-dersøgelse fra 2007, og omfatter kun førstegenerations færinger i alderen 20-45 år,1 bosid-dende i danmark . definitionen af en færing i denne undersøgelse er en person, som er født på Færøerne, men som i dag er bosiddende i danmark . derudover er personer, som er bosid-dende i danmark, og som har forældre, som er født på Færøerne og har boet i danmark i perioden 1980-2004 også med i undersøgelsen . deltagerne i undersøgelsen er begrænset til dem, som er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse .2 hvis ikke andet er anført, bliver denne gruppe kaldt færinger eller færinger i Danmark .

Grundlaget for dette hæfte er en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, som danmarks statistik har stået for . Til undersøgelsen blev 1505 færinger tilfældigt udvalgt til telefonin-terviews, hvoraf 1022 deltog . den samlede svarprocent er dermed 68%, hvilket er tilfreds-stillende . derudover er det værd at nævne, at der tilsammen bor 7737 førstegenerations færinger i danmark . Af disse er 2502 i alderen 20-45 år, og de er enten på arbejdsmarkedet eller under uddannelse . Antallet af deltagere i denne undersøgelse er 1022, og det svarer dermed til 41% af den samlede population i aldersgruppen 20-45 år . en nærmere analyse af dem, som ikke valgte at deltage i undersøgelsen, viser, at frafaldene er usystematiske .

sammenlignet med populationen er de ældre personer overrepræsenterede .3 derfor er svarene i denne undersøgelse vægtet efter alder, således at aldersfordelingen i stikprøven er i overensstemmelse med aldersfordelingen i populationen . derudover har vi valgt at fra-

1) Alle personer i undersøgelsen var mellem 20-45 år, da de blev tilbudt at deltage i undersøgel-sen. Nogle personer, som var 45 år da de fik tilbudet var 46 år, da telefoninterviewet blev lavet. Derfor er der nogle personer, som er 46 år i aldersgruppen 40 år og ældre.

2) Disse oplysninger er 1-1½ år gamle, så der kan forekomme ændringer i forhold til interview-tidspunktet.

3) Ifølge Danmarks Statistik er dette på grund af, at forholdsvis mange yngre personer har valgt forskerbeskyttelse.


sortere 101 personer fra undersøgelsen . disse personer kom til danmark som børn sammen med forældrene . hvis man undersøger denne gruppe nærmere, viser det sig, at den har en meget tættere forbindelse til danmark sammenlignet med de andre deltagere . da hovedfor-målet med undersøgelsen er at finde ud af, hvorfor færinger i danmark ikke flytter tilbage til Færøerne, vurderede vi, at resultaterne var mere troværdige, hvis disse personer ikke var med . sammenfattende kan det siges, at afvigelsen mellem populationen og stikprøven ikke er særlig stor . dette, sammen med det forholdsmæssige store antal deltagere og det usyste-matiske frafald gør, at undersøgelsen er repræsentativ for alle førstegenerations færinger i alderen 20-45 år, bosiddende i danmark .

Dette hæfte I begyndelsen af dette hæfte er der en overordnet beskrivelse af førstegenerations færinger i danmark . derefter ses der nærmere på, hvilken forbindelse færinger har til Færøerne; deres nationale identitet, samt deres forhold til Færøerne og danmark . I slutningen af hæftet bliver fire segmenter af færinger i danmark behandlet . segmenterne er identificeret med statisti-ske redskaber . der lægges specielt vægt på de forhold, som kan tænkes at have indflydelse på, om færinger ønsker at flytte hjem eller ikke .

den nordatlantiske Gruppe har, i samarbejde med danmarks statistik, lavet undersøgel-sen . Barbara Jacobsen (stud .scient .soc .) Gunnar Bjarnason (stud .polit .) og høgni reistrup (stud .mag . medievidenskab) har udarbejdet hæftet på vegne af den nordatlantiske Gruppe . en stor tak til statistiker regin reinert for god vejledning og rådgivning .


overordnet beskrivelseI dette afsnit bliver færinger i danmark beskrevet i tal, tabeller og figurer . Formålet er at give en overordnet beskrivelse af, hvem færingerne bosiddende i danmark er, deres forhold og af årsagerne til, at de flyttede til danmark . For at nå dette mål bliver deres demografiske og socioøkonomiske forhold beskrevet .

For at gøre oversigten bedre er personerne i undersøgelsen delt op i fem aldersgrupper . Tabel 1 viser alders- og kønsopdelingen på færingerne i danmark .

Tabel 1: Alders- og kønsopdeling% 20-25 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-45 år sammenlagt

Mænd 35 4 24 20 26 27 100

Kvinder 65 5 22 20 24 30 100

sammenlagt 100 5 23 20 24 29 100

Gennemsnitsalderen på deltagerne i undersøgelsen er 35 år . deltagerne blev også spurgt om, hvor gamle de var, da de flyttede til danmark . Gennemsnitsalderen, da de flyttede til danmark, er 23 år . Figur 1 viser, hvor mange år henholdsvis kvinder og mænd har boet i danmark . Antal år i danmark er delt op i seks grupper, dette for at gøre oversigten mere overskuelig .

0

5

10

15

20

25

30

Figur 1: År i Danmark fordelt på køn

0-4 år 5-9 år 10-14 år 15-19 år 20-24 år 25 åreller længere

18

14

20

26

22

14

4

1

9

20

2526

KvinderMænd%

Færingerne i undersøgelsen har i gennemsnit boet i danmark i 12 år . Figuren viser, at om-kring hver fjerde færing har boet i danmark i 10-14 år . derudover viser figuren, at kvinder bor i danmark i forholdsvis længere tid end mændene . dette viser, at flere kvinder ikke flytter tilbage til Færøerne efter f .eks . afsluttet uddannelse .

Figur 2 viser, fordelt på køn, hvorfor færinger flytter til danmark . respondenterne havde 9 svarmuligheder, og de skulle svare på, hvad hovedårsagen var til, at de flyttede til danmark .


0 5 10 15 20 25 30 35 40

Figur 2: Hovedårsag til at færinger flytter til Danmark fordelt på køn

KvinderMænd

Erhvervsuddannelse

Læse på universitetet 3929

1622

1514

106

911

58

45

25

11

Flyttede sammen med ægtefælle/samlever

For at arbejde

For at noget skulle ske

Efterskole/højskole

Andet

Efteruddannelse/kursus

Kunstnerisk uddannelse

%

hovedårsagen til at færinger flytter til danmark er for at tage en universitetsuddannelse . 39% af mændene og 29% af kvinderne flytter til danmark i forbindelse med en højere uddan-nelse . hvis de færinger, som er flyttet til danmark for at tage andre uddannelser (efterskole/højskole, efteruddannelse, kursus, erhvervsuddannelse og kunstnerisk uddannelse) medreg-nes, så er godt 60% flyttet til danmark i forbindelse med en uddannelse . omkring 15% flyt-tede til danmark sammen med ægtefælle/kæreste, lige over 10% for at der skulle ske noget, 8% flyttede på grund af arbejde og omkring 5% af andre årsager .

der er forskel på kønnene, når man kigger på hovedårsagen til, at færinger flytter til dan-mark . Forholdsvis flere mænd flytter til danmark for at læse på universitet, og forholdsvis flere kvinder flytter for at tage en erhvervsuddannelse . Forholdsvis flere mænd flytter også i forbindelse med arbejde .

CivilstatusI undersøgelsen blev der også spurgt om civilstatus . derudover bliver det nedenfor beskre-vet, hvilken nationalitet ægtefællen/samleveren har, og om de er forældre . samlet er 80% af færingerne i danmark gift eller lever i parforhold . de resterende 20% er dermed enlige, enker eller enkemænd . Tallene er så godt som identiske med dem på Færøerne . på Færøerne er 19% i alderen 20-45 år ugift, fraskilt eller enker/enkemænd (Kilde: hagstova Føroya, 2008) . Tabel 2 viser, hvilken nationalitet ægtefællen/kæresten har hos dem, som er gift eller lever i parforhold .


Tabel 2: Ægtefælles/samlevers nationalitet fordelt på køn% Færing dansker Anden nationalitet sammenlagt

Mænd 50 39 11 100

Kvinder 33 60 7 100

sammenlagt 39 53 8 100

over halvdelen af dem, som er gift eller lever i parforhold har en dansk ægtefælle/samlever . 39% har færøsk ægtefælle/samlever, og de resterende har en ægtefælle/samlever med en anden nationalitet . Forholdsvis flere kvinder har en dansk ægtefælle/samlever sammenlig-net med mændene . dette er uden tvivl en af årsagerne til, at flere kvinder vælger at blive boende i danmark (se figur 1) .

de fleste har mødt ægtefællen/samleveren i det land, som ægtefællen/samleveren kom-mer fra . Af dem, som har færøsk ægtefælle/samlever, har omkring tre fjerdedele mødt ved-kommende på Færøerne, og 88% af dem med dansk ægtefælle/samlever har mødt vedkom-mende i danmark . Tabel 3 viser fordelingen af dem, som har eller ikke har børn, fordelt på civilstand .

Tabel 3: Civilstand og børn% Gift/i parforhold enlig sammenlagt

Ingen børn 32 62 39 100

et eller flere børn 68 88 12 100

sammenlagt 100 80 20 100

samlet er 68% forældre . Blandt disse forældre er 12% enlige forsørgere med et eller flere børn .4 de færøske kvinder i danmark har en gennemsnitsalder på 27 år, når de får deres første barn . på Færøerne er gennemsnitsalderen 26 år (kilde: hagstova Føroya, 2005) og i danmark 29 år (Kilde: danmarks statistik, 2005) . Færøske kvinder, bosiddende i danmark, har dermed næsten samme alder, når de får deres første barn, som kvinderne på Færøerne .

Uddannelsesniveaudenne del skildrer uddannelsesniveauet for færinger, bosiddende i danmark . nedenfor vises, hvilken uddannelse færinger i danmark har fra henholdsvis Færøerne og danmark . respondenterne blev spurgt om, hvilken skolegang de havde fuldendt på Færøerne, inden de flyttede til danmark . I de tilfælde, hvor deltagerne havde en afsluttet uddannelse efter folkeskolen eller efter gymnasial uddannelse, blev de spurgt om, hvilken uddannelse der var tale om . sidst i dette afsnit vises, hvor mange der havde taget en del eller hele uddannelsen på Færøerne i stedet for i danmark, hvis dette var muligt .

4) Det er ikke sikkert, at alle blandt disse 12% er enlige forsørgere. I undersøgelsen blev respon-denterne spurgt om, hvor mange børn vedkommende havde, men ikke om de var enlig forsør-ger.


Tabel 4 viser, hvilken ikke-kompetencegivende uddannelse færinger i danmark har fra Færøerne, fordelt på køn .

Tabel 4: Folkeskole eller gymnasial uddannelse på Færøerne fordelt på køn

% Mindre end 9 års skolegang

Folkeskolens afgangseksamen

Gymnasium, hF, hTX eller hhX

Anden uddannelse Tilsammen

Mænd 7 43 47 3 100

Kvinder 6 32 61 1 100

Tilsammen 6 36 56 1 100

de fleste har taget en gymnasial uddannelse, inden de flyttede til danmark . Forholdsvis flere kvinder har en gymnasial uddannelse fra Færøerne . 43% af mændene har folkeskolens af-gangsprøve fra Færøerne sammenlignet med 32% af kvinderne .

der blev også undersøgt, om deltagerne har en kompetencegivende uddannelse fra Færøerne . Tilsammen havde 16% en kompetencegivende uddannelse fra Færøerne, da de flyttede til danmark . Tabel 5 viser, hvilke uddannelser disse havde .

Tabel 5: Kompetencegivende uddannelse fra Færøerne (i %)håndværker 37

Anden uddannelse 21

handels-/kontoruddannelse 16

Uddannelse fra Færøernes Universitet 10

søfarts eller maskinmesteruddannelse 9

sygeplejerskeuddannelse 4

Lærer-/pædagoguddannelse 2

Tilsammen 100

som man kan se på tabel 5, havde 37% en håndværkeruddannelse, 16% havde en uddan-nelse indenfor handel og kontor, og 10% havde en uddannelse fra universitetet på Færøerne . 21% havde andre kompetencegivende uddannelser .

Figur 3 viser uddannelsesniveauet hos dem, som er under uddannelse eller har taget en uddannelse i danmark . sammenlagt har 62% taget en kompetencegivende uddannelse i danmark . derudover er 22% af færingerne i undersøgelsen under uddannelse .


0 10 20 30 40 50%

Figur 3: Kompetencegivende uddannelse fra Danmark fordelt på køn

KvinderMænd

Mellemlang videre- gående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Kort videregående uddannelse

Lærling

Andet

Specialarbejder-uddannelse

Kommentar: Medregnet personer under uddannelse, 22%.

23

46

39

21

13

22

12

8

6

6

2

1

der er stor forskel på kønnene, når man kigger på, hvilken kompetencegivende uddannelse færingerne har fra danmark . Blandt mændene har dobbelt så mange taget eller er i gang med at tage en lang, videregående uddannelse . derimod er der forholdsvis mange kvinder i de mellemlange og kortere videregående uddannelser . Indenfor lærlinge- og specialarbej-deruddannelserne er mændene i overtal sammenlignet med kvinderne .

dem, der flyttede til danmark for at tage en uddannelse (se figur 2), blev spurgt, om de havde taget uddannelsen på Færøerne, hvis dette var muligt . Figur 4 viser, hvor mange der svarede henholdsvis ja og nej .


Figur 4: Uddannelse på Færøerne hvis det var muligt (i %)

Nej

Ved ikke

Ja

34

63

3

en tredjedel af dem, som flyttede til danmark for at tage en uddannelse, havde taget hele eller dele af uddannelsen på Færøerne, hvis der var mulighed for det . Af dem, som havde taget uddannelsen på Færøerne, er 39% i lang, videregående uddannelse, 32% i mellemlang, videregående uddannelse og 17% i kortere, videregående uddannelse . derudover er 8% lær-linge . de resterende 4% er under andre uddannelser .

Hovedbeskæftigelsenedenfor vises, hvad færinger i undersøgelsen laver i danmark . Figur 5 viser hovedbeskæfti-gelsen blandt færingerne i danmark fordelt på køn . der var 15 svarmuligheder . på grund af, at der var meget få svar til flere svarmuligheder, er nogle svar lagt sammen . personer i orlov, i aktivering, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, hjemmear-bejdende og værnepligtige er samlet under ”andet” . derudover er lærlinge med i gruppen ”under uddannelse” .


0 10 20 30 40 50 60%

Figur 5: Færingers hovedbeskæftigelse i Danmark fordelt på køn

KvinderMænd

Faglært arbejder

Funktionær/Tjenestemand

Under uddannelse

Selvstændig erhvervsdrivende

Ufaglært arbejder

Arbejdsløs

Andet

39

2321

2213

74

65

11

03

53

Ifølge tallene har 75% arbejde som hovedbeskæftigelse . Af de resterende er 22% under ud-dannelse og omkring 3% er arbejdsløse eller andet . Figur 5 viser, at forholdsvis flere kvinder er funktionærer/tjenestemænd . derimod er forholdsvis flere mænd faglærte arbejdere og selvstændige erhvervsdrivende .

IndkomstniveauIndkomstniveauet hos dem, der havde arbejde som hovedbeskæftigelse, bliver beskrevet nedenfor . Figur 6 viser den årlige bruttoindkomst fordelt på køn .


0

10

20

30

40

50

Figur 6: Bruttoindkomst fordelt på køn

50.000 kr.- 99.999 kr.

100.000 kr.- 199.999 kr.

200.000 kr.- 299.999 kr.

300.000 kr.- 399.999 kr.

400.000 kr.- 499.999 kr.

500.000 kr.eller mere

0 1

11

48

26

6 5

16

24

30

24

4

Mænd Kvinder

%

der er stor forskel på kvinders og mænds indkomstniveau . næsten halvdelen af kvinderne har en årlig indkomst på mellem 200 .000 kr . og 300 .000 kr . derimod tjener over to tredjedele af mændene over 300 .000 kr . årligt . Forskellen mellem mænd og kvinder er særlig stor, når den årlige indkomst overstiger 400 .000 kr . 40% af mændene tjener over 400 .000 kr . årligt sammenlignet med 11% af kvinderne . en af årsagerne til den store forskel i den årlige ind-komst er det ujævne uddannelsesniveau mellem kønnene . som figur 3 viser, er der forholds-vis flere mænd, som er under eller har en lang, videregående uddannelse sammenlignet med kvinderne .

Tabel 6 viser fordelingen mellem offentligt og privat ansatte fordelt på køn .

Tabel 6: Arbejde i det offentlige eller private fordelt på køn% offentligt ansat privat ansat samlet

Mænd 19 81 100

Kvinder 60 40 100

samlet 45 55 100

samlet arbejder 45% indenfor det offentlige og 55% indenfor det private . der er stor forskel på kønnene . som tabel 6 viser, er over 80% af mændene ansat inden for den private sektor . 60% af kvinderne er ansat inden for den offentlige sektor . der er stor forskel på indkomstni-veauet, alt efter om man er offentligt eller privat ansat . 61% af dem, som arbejder inden for det offentlige, tjener under 300 .000 kr . brutto om året, sammenlignet med 36% af dem, som arbejder i den private sektor . Forskellen er særlig stor blandt de højere indkomstgrupper . 34% af dem, som arbejder i den private sektor, tjener over 400 .000 kr . årligt, sammenlignet med 7% af dem i den offentlige sektor . dette skyldes formentlig, at der er flere kvinder, som arbejder indenfor den offentlige sektor sammenlignet med mændene, og at kvinderne der-for tjener mindre (se figur 6) .


relationer til færøerneI dette afsnit belyses forskellige forhold, som påvirker færingers afgørelse om, hvor de bosæt-ter sig . Tilknytningen til henholdsvis Færøerne og danmark bliver blandt andet beskrevet samt færingers forbindelse til det færøske samfund . respondenterne blev også spurgt, om de føler sig mest som færinger eller danskere . derudover blev de spurgt, hvor de kunne tænke sig at bo i fremtiden, og hvorfor de stadig er i danmark . Til sidst i dette afsnit er en be-skrivelse af, hvilken holdning færinger har til forskellige udsagn, og hvilken betydning disse udsagn har for, hvor de ønsker at bosætte sig i fremtiden .

Tilknytning til FærøerneTilknytningen til hjemlandet kan indvirke på, hvor færinger vælger at bosætte sig i fremti-den . dette bliver beskrevet nærmere nedenfor . derefter ser vi nærmere på, hvor tit færinger har forbindelse til familie og venner på Færøerne, samt hvornår de sidst besøgte Færøerne . om færinger føler sig mest som færing eller dansker, bliver der redegjort for sidst i dette afsnit . hvilken nationalitet personerne i undersøgelse føler at de har, bliver i undersøgelsen kaldt for national identitet .

respondenterne i undersøgelsen blev spurgt om, hvor stærk tilknytning de har til Færø-erne . Tabel 7 viser, hvor stærk denne følelse er .

Tabel 7: Tilknytning til Færøerne (i %)Ingen

tilknytningMindre stærk

tilknytningstærk

tilknytningMeget stærk tilknytning samlet

1 13 44 42 100

som tabel 7 viser, føler et stort flertal (86%) af færingerne i danmark en stærk eller meget stærk tilknytning til Færøerne .

Figur 7 viser, hvor ofte færinger i danmark har forbindelse til familie og venner på Færø-erne .

Figur 7: Forbindelse til familie og venner på Færøerne (i %)

62

9

2

27

Hver uge

Hver dag

Hvert år

Hver måned


de fleste, 62%, har forbindelse til familie og venner på Færøerne hver uge . derudover har 27% forbindelse hver dag . Tabel 8 viser, hvornår færinger i danmark senest var på Færøerne .

Tabel 8: Senest på besøg på Færøerne (i %)sidste halve år sidste år sidste fem år sidste ti år Tilsammen

43 34 20 2 100

som man kan se i tabel 8, har 43% været på Færøerne inden for det sidste halve år . Godt 77% har været på Færøerne det seneste år . der er ikke den store forskel på, hvor tit kønnene be-søger Færøerne . Tabel 9 viser, om færinger bosiddende i danmark føler sig mest som færing, dansker eller både som færing og dansker .

Tabel 9: Nationalidentitet (i %)Færøsk dansk Færøsk og dansk Tilsammen

64 9 27 100

de fleste færinger i danmark føler sig som færing . som det fremgår af tabel 9, føler 64% af færingerne sig mest som færing og 9% mest som dansker . de resterende 27% føler sig både som færing og dansker . der er ikke den store forskel mellem kønnene .

Figur 8 viser forbindelsen mellem national identitet og antal år, færingerne har boet i danmark .

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Figur 8: Nationalidentitet fordelt på år i Danmark


8776

59 53 4838

3

10

4

2010

31

15

32

13

40

27

35

Færøsk Færøsk og dansk Dansk%

87% af dem, som har boet i danmark i 0-4 år, føler sig mest som færing . denne procentdel falder kontinuerligt, desto længere færingerne har boet i danmark . efter 25 år i danmark er


der alligevel forholdsvis mange, der føler sig mest som færing . på den anden side stiger an-tallet af dem, som føler sig som både færing og dansker over samme periode .

Relation til det færøske samfund i Danmarkdeltagerne fik stillet tre spørgsmål, som angår relationen til det færøske samfund i danmark . disse spørgsmål kan belyse, om færinger har interesse for færøske forhold, på trods af at de er bosiddende i danmark . de tre spørgsmål bliver behandlet nedenfor og sat op efter, hvor tit færinger er i henholdsvis færøske foreninger, til færøske gudstjenester eller religiøse møder, og hvor tit færinger følger med i færøske medier (trykte, såvel som tv, radio, internet) . derefter foretages der en komparativ analyse af, hvor tit færinger er sammen med henholds-vis færøske og danske venner . dette bliver gjort for at finde frem til, hvilken forbindelse fæ-ringer har til andre færinger, på trods af at de bor i danmark .

Figur 9 viser tilknytning til det færøske samfund i danmark og det færøske mediebrug .

Figur 9: Tilknytning til det færøske samfund i Danmark og færøsk mediebrug (i %)

Hvor ofte kommer du til færøske gudstjenester eller frikirker?

Hvor ofte kommer du i en af de fæøske foreninger, huse?

Hvor ofte følger du med i de færøske medier?

3 8 4741

3 4 7221

44 25 10 416

Hver uge AldrigSjældentHver månedHver dag

I figur 9 kan man se, at næsten halvdelen af færingerne aldrig er i en af de færøske foreninger . sammenlagt er kun 11% i en færøsk forening mindst en gang om måneden . Ligeledes er en stor del af færingerne aldrig til færøske gudstjenester eller religiøse møder . Figuren viser, at 72% aldrig er til færøske gudstjenester, og at 21% sjældent er til disse . I denne forbindelse må man tage det forbehold, at undersøgelsen ikke viser, hvor i danmark respondenterne bor . en af forklaringerne på, at forholdsvis få besøger disse steder og arrangementer kan være, at mange bor i byer, hvor der ikke er en færøsk forening eller færøske gudstjenester . Figuren viser derudover, at et flertal af færingerne bruger færøske medier hver dag eller hver uge .

Tabel 10 viser det færøske medieforbrug fordelt efter antal år i danmark . ved at sammen-ligne det færøske medieforbrug med antal år i danmark, kan man finde ud af, om antallet af år i danmark påvirker færingers medieforbrug og interesse for færøske forhold .


Tabel 10: Mediebrug fordelt på år i Danmark% hver dag hver uge hver måned sjældent Aldrig Tilsammen

0-4 år 65 15 11 10 1 100

5-9 år 50 30 5 13 2 100

10-14 år 40 26 13 15 6 100

15-19 år 35 28 14 19 6 100

20-24 år 35 25 10 25 6 100

25 år + 35 15 8 35 8 100

Tilsammen 44 25 10 16 4 100

der er en klar forbindelse mellem interessen for færøske forhold og antal år i danmark . Tabel 10 viser, at 80% af dem, som har boet i danmark i op til 4 år, bruger færøske medier hver dag eller hver uge . Antallet af færinger, som følger med i færøske medier hver dag, falder desto længere personerne har boet i danmark .

Figur 19 viser, hvor tit færinger er sammen med henholdsvis danske og færøske venner .

Figur 10: Forbindelse med færøske og danske venner (i %)

Hvor ofte er du sammen med færøske venner?

Hvor ofte er du sammen med danske venner?

15 25 634 20

42 42 11 14

Hver uge AldrigSjældentHver månedHver dag

Færinger i danmark er generelt oftere sammen med danske venner sammenlignet med fær-øske . Figur 10 viser, at 84% af respondenterne er sammen med danske venner hver dag eller hver uge . Til sammenligning er 49% sammen med færøske venner hver dag eller hver uge . det kunne tænkes, at en af grundene til, at forskellen er så stor, er, at færinger bosiddende i danmark arbejder og læser sammen med danske venner, og derfor ses de dagligt . der er ikke den store forskel på kønnene, når man ser på, hvor ofte de er sammen med henholdsvis danske og færøske venner .

For at gøre rede for en af faktorerne, som har indflydelse på, hvor tit færinger er sammen med andre færinger, inddrages ægtefællens/samlevers nationalitet . Figur 11 viser ægtefæl-lens/samlevers nationalitet, og hvor tit færinger i danmark er sammen med færøske venner .


0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Figur 11: Ægtefælles/samlevers nationalitet og kontakt til færøske venner

Hver dag Hver uge Hver måned Sjældent Aldrig

22

86

42

27 2623

2926

12

27

35

2

96

Ægtefælle/samlever dansker Anden nationalitetÆgtefælle/samlever færing

Færinger med færøsk ægtefælle/samlever er oftere sammen med færøske venner sammen-lignet med færinger med dansk ægtefælle/samlever . Figur 11 viser, at 64% af færingerne med færøsk ægtefælle/samlever er sammen med færøske venner hver dag eller hver uge . dette tal er 35% hos færinger med dansk ægtefælle/samlever .

Tilknytning til Danmarkdet har stor betydning at vide, hvor stærk tilknytning færinger føler til danmark, når man skal vurdere sandsynligheden for at få færingerne til at flytte tilbage til Færøerne . det kan tænkes, at de personer, som har en stærk tilknytning til danmark, ikke flytter tilbage til Færø-erne . dette er dog ikke en selvfølge, da man sagtens kan have en stærk tilknytning til et land, uden at dette har betydning for, hvor man ønsker at bo i fremtiden . Tabel 7 beskrev tilknyt-ningen til Færøerne, og nedenfor bliver tilknytningen til danmark beskrevet i forhold til, hvor mange år færingerne har boet i danmark . I slutningen af dette afsnit bliver hovedårsagerne til, at færinger stadig bor i danmark beskrevet .

Tabel 11 viser færingers tilknytning til danmark fordelt efter antal år i danmark .

Tabel 11: Tilknytning til Danmark fordelt på år i Danmark

% Ingen tilknytning

Mindre stærk tilknytning

stærk tilknytning

Meget stærk tilknytning Tilsammen

0-4 år 1 35 47 17 100

5-9 år 1 23 57 19 100

10-14 år 2 11 55 31 100

15-19 år – 11 50 39 100

20-24 år 1 7 52 40 100

25 ár + – 8 44 48 100

Tilsammen 1 17 53 29 100


Tilknytningen til danmark er stærk blandt færinger i danmark . over halvdelen har en stærk tilknytning til danmark . derudover har 29% en meget stærk tilknytning . Kvinderne har en stærkere tilknytning til danmark sammenlignet med mændene . Antallet af færinger, som har en meget stærk tilknytning til danmark vokser kontinuerligt, desto længere personerne har boet i danmark .

Figur 12 viser nogle af grundene til, at færinger stadig bor i danmark . respondenterne havde mulighed for at vælge flere svar, derfor er svarprocenten over 100% .

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Figur 12: Grund til at færinger stadig bor i Danmark fordelt på køn

Mænd Kvinder

Har arbejde i Danmark

Har stiftet familiei Danmark

7156

4547

2021

1214

1211

68

54

24

11

Studerer i Danmark

Andet

Lønnen er bedre i Danmark

Arbejdet påFærøerne er ikke til-

strækkeligt interessant

Har familie i Danmark

Får ikke arbejde på Færøerne

Vil starte på uddannelse i Danmark

%

Kommentar: Der var mulighed for at vælge �ere svar.

hovedårsagen til, at færinger bliver boende i danmark, er, at de har stiftet familie . Betydeligt flere kvinder har stiftet familie sammenlignet med mændene . Udover familie er arbejde en hovedårsag til, at færinger forbliver bosiddende i danmark . derudover bor hver femte færin-ger i danmark, fordi de er under uddannelse .

FremtidsplanerI dette afsnit beskrives, hvor færinger ønsker at bo i fremtiden . respondenterne blev også spurgt om, hvor de boede, inden de flyttede til danmark . derudover blev de spurgt om, hvor på Færøerne de ville flytte til, hvis dette blev aktuelt .


Tabel 12 viser, hvor færingerne ønsker at bo i fremtiden, fordelt på køn . respondenterne havde mulighed for at vælge imellem Færøerne, danmark, Færøerne eller danmark, eller andet land .

Tabel 12: Fremtidig bopæl fordelt på køn

% på Færøerne I danmark på Færøerne eller i danmark I andet land ved ikke Tilsammen

Mænd 25 48 17 5 5 100

Kvinder 21 56 18 2 3 100

Tilsammen 22 53 18 3 4 100

omkring halvdelen, 53%, ønsker at blive boende i danmark . Forholdsvis flere mænd end kvinder ønsker at bosætte sig på Færøerne .

Figur 13 viser, hvor færingerne ønsker at bo i fremtiden fordelt efter, hvor mange år de har boet i danmark .

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Figur 13: Fremtidig bopæl fordelt på år i Danmark


I andet land På Færøerne eller i Danmark I Danmark På Færøerne

som det fremgår af figur 13, ønsker 50% af dem, som har boet i danmark i op til 4 år, at bo på Færøerne i fremtiden . efter mere end 4 år i danmark aftager denne procentandel konti-nuerligt . Andelen af dem, som ønsker at bo i danmark i fremtiden, vokser kontinuerligt, jo længere personerne har boet i danmark . 20% af dem, som har boet i danmark i op til 4 år, ønsker at bo i danmark i fremtiden sammenlignet med 64% af dem, som har boet i danmark i 10 år eller længere . efter 9 år i danmark er der flere, som ønsker at blive boende i danmark, sammenlignet med antallet, som ønsker at flytte tilbage til Færøerne . Antallet af dem, som ønsker at bo på Færøerne eller i danmark, er ens for alle grupper .

Tabel 13 viser, hvor på Færøerne respondenterne boede, inden de flyttede til danmark, samt hvor på Færøerne de personer, som ønsker at flytte tilbage, kunne tænke sig at bo .


Tabel 13: Hvor vedkommende flyttede fra og hvor vedkommende flytter til% I Thorshavn I anden by I en bygd Forskelligt Tilsammen

Bopæl på Færøerne inden ved-kommende flyttede til danmark 45 29 25 1 100

Bopæl hvis vedkommende flytter tilbage til Færøerne 71 9 13 3 100

som man kan se, har næsten halvdelen boet i Thorshavn, inden de flyttede til danmark . Blandt dem, som overvejer at flytte tilbage til Færøerne, ønsker 71% at bo i Thorshavn, 9% ønsker at bo i en anden by og 13% i en bygd . der er derfor forholdsvis flere personer, som ønsker at bosætte sig i Thorshavn, hvis de flytter tilbage til Færøerne, sammenlignet med det antal, der flyttede fra Thorshavn til danmark .

Holdning til færøske forholdFor at undersøge, hvilke holdninger færinger i danmark har til færøske forhold, tog respon-denterne stilling til, hvor enige eller uenige de var i forskellige udsagn og derefter, hvilken betydning udsagnene har for, hvor personerne ønsker at bo .

Figur 14 viser, hvor enige eller uenige færinger i danmark er i 6 forskellige personlige udsagn om færøske forhold .

Figur 14: Personlige synspunkter vedrørende Færøerne

Jeg ønsker at mine børn lærer færøsk

Færøerne er et godt sted for børn at vokse op

Det er vigtigt at kunne være sammen med familie og venner på Færøerne

Jeg savner den færøske natur

Jeg ønsker at være med til at skabe økonomisk og kulturel fremgang på Færøerne

Jeg savner fritidsaktiviteter på Færøerne

1 5 34 59

6 6 31 56

3 6 37 53

6 8 33 53

17 18 39 26

42 25 22 11

Uenig Meget enigEnigMeget uenig

Figur 14 viser, at 90% er enige eller meget enige i, at Færøerne er et godt sted for børn at vokse op . Kun 6% er uenige eller meget uenige . over halvdelen er meget enige i, at det har betydning at kunne være sammen med familie og venner på Færøerne . derudover er 37% enige i dette udsagn . samlet er ni ud af ti enige eller meget enige i udsagnet . hele 87% ønsker, at børnene lærer færøsk . hvis vi ser på ægtefællen/samlevers nationalitet, så viser det sig, at i de tilfælde, hvor ægtefælle/samlever er færing er 92% enige eller meget enige


i, at det har betydning, at børnene lærer færøsk . I de tilfælde hvor ægtefælle/samlever er dansk, er tallet 83% . Ud af dem, som ønsker at bo på Færøerne i fremtiden, ønsker 97%, at børnene lærer færøsk, sammenlignet med 81% af dem, som ønsker at bo i danmark i frem-tiden . de fleste færinger savner den færøske natur . Antallet af dem, som savner den færøske natur, udgør 86% . Figuren viser også, at 65% ønsker at være med til at skabe økonomisk og kulturel fremgang på Færøerne . Forholdsvis mange, der føler sig som danskere, ønsker ikke at være med til at skabe økonomisk og kulturel fremgang på Færøerne . på den anden side er der mange, der føler sig som færinger, som ønsker dette . hele 67% savner ikke fritidsaktivi-teterne på Færøerne . Fritidsaktiviteter er i denne sammenhæng de traditionelle aktiviteter – fiskeri, fårehold, grindedrab osv . der er stor forskel på, hvor mange mænd og kvinder der savner de traditionelle aktiviteter på Færøerne . 27% af kvinderne svarer, at de er enige eller meget enige i, at de savner disse aktiviteter . hos mændene udgør denne andel 43% .

Figur 15 viser, om færinger i danmark er enige eller uenige i ni forskellige udsagn, som omhandler Færøerne, det færøske samfund og færøske forhold .

Figur 15: Synspunkter vedrørende Færøerne (i %)

Det er svært at finde et sted at bo

De økonomiske/sociale støtteordninger på Færøerne er for dårlige

Der mangler faglige udfordringer på Færøerne

Samfundet er for konservativt

Vejret er for dårligt

Børnetilpasnings-tilbudene på Færøerne er for dårlige

Den færøske folkeskoles dårlige omdømme bekymrer mig

Fritidsaktiviteter/kulturelle tilbud på Færøerne er ikke gode nok

Regulariteten på flytrafikken til og fra Færøerne er for dårlig

1213334 37

16281213 32

16291221 22

2023336 19

23281013 26

3 12 24 3229

373795 13

403745 13

4824110 17

Uenig EnigVed ikkeMeget uenig Meget enig


hele 77% synes, at det færøske samfund er for konservativt . Ligeledes synes et stort flertal, 74%, at der mangler faglige udfordringer og et fagligt miljø på Færøerne . hvis vi ser på, hvad personerne synes om vejret på Færøerne, så viser figuren ovenfor, at 72% er enige eller meget enige i, at vejret på Færøerne er for dårligt . Figur 15 viser også, at 61% er enige eller meget enige i, at de økonomiske og sociale støtteordninger på Færøerne er for dårlige . det er også interessant at se, at 24% ikke kender noget til disse forhold . der er flere kvinder, som synes at de økonomiske og sociale støtteordninger på Færøerne er for dårlige, sammenlignet med antallet af mænd . hvis vi ser på de enlige forsørgere, så viser det sig, at hele 67% er enige eller meget enige i, at de økonomiske og sociale støtteordninger på Færøerne er for dårlige . over halvdelen af Færingerne i danmark er enige eller meget enige i, at det er svært at finde et sted at bo på Færøerne . Figuren viser også, at 45% er bekymrede for den færøske folkeskoles omdømme . der er omkring lige mange, som er tilfredse og utilfredse med tilbu-det angående fritidsaktiviteter og de kulturelle tilbud på Færøerne . hvis vi ser på holdningen til børnepasning på Færøerne, så er 43% enige eller meget enige i, at børnepasningstilbu-dene er for dårlige . en tredjedel ved ikke, om børnepasningstilbudene på Færøerne er for dårlige . 25% synes, at regulariteten på flytrafikken til og fra Færøerne er for dårlig .

respondenterne blev også spurgt om, hvilken betydning de ovenforstående forhold (se figur 14 og 15) har på lysten til at flytte tilbage til Færøerne eller at blive boende i danmark . Gennemsnitstallene for, hvor enige eller uenige og hvilken betydning udsagnene har, er vist i figuren nedenfor .

1,0 1,5 2,0 2,5 3,01,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

Figur 16: Hvad har betydning for at færinger flytter hjem?

Det er vigtigt at kunne være sammen med familie

og venner på Færøerne

Færøerne er et godt sted for

børn at vokse op

Jeg ønsker at mine børn

lærer færøskJeg savner

den færøske natur

Jeg savner fritidsaktiviteterne

på Færøerne

Jeg ønsker at være med til at skabe økonomisk og kulturel

fremgang på FærøerneHol

dnin

g

Betydning

Ingen betydning

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig

En del betydning

Stor betydning

på trods af at respondenterne er enige i flere udsagn, så viser det sig, at forholdene ikke har særlig stor betydning for, hvor personerne ønsker at bo . I figur 16 kan man se, at færinger i danmark ikke savner de færøske fritidsaktiviteter, og at dette ikke har betydning for, om de ønsker at flytte tilbage til Færøerne . Færingerne er i gennemsnit enige eller meget enige i, at Færøerne er et godt sted for børn at vokse op . dette er også af betydning for, om de flytter


tilbage til Færøerne . det, der ser ud til at have størst betydning for, om færingerne flytter tilbage til Færøerne, er at kunne være sammen med familie og venner på Færøerne .

Figur 17 viser – på samme måde som figur 16 – gennemsnitstal for, hvor enige eller uenige færinger er i nogle udsagn, samt hvilken betydning forholdene har for ønsket om at blive bo-ende i danmark .

1,0 1,5 2,0 2,5 3,01,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

Figur 17: Hvad har betydning for at færinger bliver boende i Danmark?

Børnetilpasningstil-budene på Færøerne

er for dårlige

De økonomiske/sociale støtteordninger på

Færøerne er for dårlige

Samfundet er for konservativt

Fritidsaktiviteter/kulturelle tilbud på Færøerne

er ikke gode nok

Der mangler faglige udfordringer på Færøerne

Vejret er for dårligt

Det er svært at finde et sted at bo

Regulariteten på flytrafikken til og fra

Færøerne er for dårlig

Den færøske folkeskoles dårlige omdømme

bekymrer mig

Hol

dnin

g

Betydning

Ingen betydning

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig

En del betydning

Stor betydning

på trods af, at færingerne er enige i flere udsagn, er der ikke noget, som tyder på, at forhol-dene har stor betydning for, om de flytter til Færøerne eller ikke . det, der påvirker færinger-nes afgørelse om at være boende i danmark mest, er de manglende faglige udfordringer og det manglende faglige miljø på Færøerne . de resterende udsagn har mellem ingen eller svag betydning for, hvor færinger ønsker at bo i fremtiden .


fire segmenter af færinger i danmarket af formålene med denne undersøgelse er at give et fingerpeg om, hvad der kan gøres for at få færinger tilbage til Færøerne . Færingerne i danmark er delt op i 4 segmenter ved hjælp af statistiske redskaber . I dette afsnit beskrives disse segmenter . vi har lagt særlig vægt på at undersøge, hvad der skal til for at få de enkelte segmenter tilbage til Færøerne .

Om faktor- og clusteranalysender er udarbejdet en faktoranalyse af spørgsmålene om de forskellige holdninger vedrø-rende Færøerne, se figur 14 og 15 . helt kort kan man sige, at en faktoranalyse er en statistisk metode, som kan bruges til at opdele spørgsmål, som repræsenterer det samme . For ek-sempel svarer personer, som siger, at de savner de færøske fritidsaktiviteter i mange tilfælde også, at de savner den færøske natur . Faktoranalysen af de 14 spørgsmål om personlige eller mere generelle holdninger vedrørende Færøerne identificerede tre faktorer . disse tre fak-torer har vi brugt til at gruppere personerne i undersøgelsen i 4 segmenter ved hjælp af en clusteranalyse . således er de enkelte segmenter defineret ved, at de nogenlunde er iden-tiske med udsagnene vedrørende Færøerne . på den nordatlantiske Gruppes hjemmeside, www .dnag .dk, findes en mere detaljeret beskrivelse af faktor- og clusteranalysen og de en-kelte segmenter .

Beskrivelse af segmenterne nedenfor bliver segmenterne beskrevet og defineret ved at fremhæve fællestrækkene hos personerne indenfor de enkelte segmenter . det er værd at lægge mærke til, at segmenterne indeholder mange personer, så derfor skal beskrivelsen tages med en del forbehold . en over-sigt over personernes fællestræk i de 4 segmenter er vist i tabel 14 .


Tabel 14: Resultater af gruppeanalyseGruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4

Traditionelle og integrerede

etablerede og integrerede

Moderne og fremadstræbende

Moderne og hjemkære

Antal personer (921 tilsammen)

210 229 258 224

• Ikkeunge

• Flestkvinder

• Lavellermiddelindkomst

• Danskægtefælle/samlever

• Harbarn/børn

• BoetlængeiDanmark

• VilhelstboiDanmark

• SavnerFærøerne

• Ikkeinteresseretifærøsk politik

• Kritisererfærøskeforhold som fx . børne-tilpasningstilbud og støtteordninger

• EriDanmarkfordidehar stiftet familie

• Ikkeunge

• Kvinderogmænd

• Middelindkomst

• Danskægtefælle/samlever

• BoetlængeiDanmark

• TrivesgodtiDanmark

• SavnerikkeFærøerne

• Ikkeinteresseredeifærøske forhold og færøsk politik

• EriDanmarkfordidearbejder

• Unge

• Kvinderogmænd

• Studerende

• Færøskægtefælle/samlever

• Ingenbørn

• Boetkorttidi danmark

• Ønskeratflyttetilbage til Færøerne


• Ønskeratværemedtil at skabe fremgang på Færøerne

• Kritisererfærøskeforhold som fx . børne-tilpasningstilbud og støtteordninger

• EriDanmarkfordidestuderer

• Unge

• Flestmænd

• Studernedeellergodt arbejde med høj indkomst

• Færøskellerdanskægtefælle/samlever

• Vedikkeomdevilbopå Færøerne eller i danmark, men hælder mest til Færøerne


• Kritisererikkefærøskeforhold som fx . børne-tilpasningstilbud, støtteordninger og folkeskolen

• EriDanmarkfordide studerer eller har stiftet familie

Gruppe 1: Traditionelle og integreredesegmentet traditionelle og integrerede består hovedsageligt af kvinder, som er 35 år eller ældre, og som har børn sammen med en dansk ægtefælle/samlever, som de har mødt i dan-mark . de har en lav eller ingen uddannelse og en lav eller gennemsnitlig løn . de har boet længe i danmark, har etableret sig i det danske samfund og ønsker ikke at flytte tilbage til Færøerne . hovedårsagen til, at de stadig bor i danmark, er, at de har stiftet familie . de har næsten ingen interesse i færøsk politik; men har holdninger til færøske samfundsforhold: de kan ikke lide de økonomiske og sociale støtteordninger på Færøerne, de synes at børne-pasningstilbuddene på Færøerne er for dårlige, og at det er for dyrt og besværligt at finde et sted at bo . på trods af, at de ikke har planer om at flytte tilbage til Færøerne, savner de den færøske natur og synes, Færøerne er et godt sted for børn at vokse op .

Gruppe 2: Etablerede og integreredede etablerede og integrerede er 35 år og ældre . de har en mellemlang højere uddannelse og en gennemsnitlig lønindkomst . personerne i dette segment har boet i forholdsvis mange år i danmark og ønsker at være boende i danmark . de har en dansk ægtefælle/samlever, som de har mødt i danmark . derudover er de i danmark, fordi de har arbejde . personerne trives godt i danmark, har en mindre tilknytning til Færøerne, besøger sjældent Færøerne, følger ikke meget med i færøske forhold, er sjældent sammen med andre færinger og har aldrig overve-jet muligheden af at flytte tilbage til Færøerne . dette segment har taget danske traditioner til


sig og har en stærk tilknytning til danmark . de ønsker ikke, at børnene skal lære det færøske sprog, og ønsker ikke at være med til at skabe økonomisk eller kulturel fremgang på Færø-erne . det har ingen betydning for disse personer at være sammen med familie og venner på Færøerne, og de savner ikke den færøske natur eller fritidsaktiviteter på Færøerne . Flertallet har ingen indsigt i færøske samfundsforhold, så som børnepasningstilbud, boligforhold og økonomiske og sociale ordninger . personerne i dette segment synes, at Færøerne er for kon-servativt, og sammenlignet med de andre segmenter flyttede disse personer til danmark, fordi de ønskede, at ”der skulle ske noget” .

Gruppe 3: Moderne og fremadstræbendepersonerne i dette segment er yngre end 30 år . de er studerende, bor i lejlighed, har færøsk ægtefælle/samlever og har ingen børn . disse personer er karrieremennesker, som flyttede til danmark i forbindelse med en højere uddannelse . personerne har en meget stærk til-knytning til Færøerne: de er meget sammen med andre færinger i danmark, er tit hjemme på Færøerne, følger meget med i færøske forhold og savner Færøerne . personerne i dette segment har boet kort tid i danmark, og de fleste har planer om at flytte tilbage til Færøerne . samtidig stiller de krav til det færøske samfund . de synes at Færøerne er for konservative, at børnepasningstilbudene, de økonomiske og sociale ordninger, udbuddet af fritidsaktiviteter og kulturelle tilbud er for dårlige på Færøerne . derudover synes personerne, at der mangler faglige udfordringer på Færøerne og et fagligt miljø . disse personer bekymrer sig også om den færøske folkeskoles omdømme . personerne i dette segment ønsker at være med til at skabe økonomisk og kulturel fremgang på Færøerne .

Gruppe 4: Moderne og hjemkæreI segmentet moderne og hjemkære er der et flertal af mænd, som er under højere uddan-nelse, eller som har et godt arbejde, har en god indkomst og bor i ejerlejlighed . de flyttede til danmark for at studere, og de har i de fleste tilfælde planer om at flytte tilbage til Færøerne . nogle er dog i tvivl om, hvorvidt de skal bo på Færøerne eller i danmark i fremtiden . disse føler sig mest som færinger, har en stærk tilknytning til Færøerne og følger med i færøske forhold . de kritiserer ikke færøske samfundsforhold og er meget positive overfor Færøerne . disse personer havde taget uddannelsen på Færøerne, hvis det var muligt .


0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Figur 18: Fremtidig bopæl fordelt på segmenter

Traditionelleog integrerede

Etableredeog integrerede

Moderneog fremadstræbende

Moderneog hjemkære

22

50

21

3

6

79

93

31

43

17

5

29

43

23

1

I Danmark I andet landPå Færøerne eller i DanmarkPå Færøerne

%

Figur 18 viser, at det specielt er segment 3 og 4, som har tænkt sig at bo på Færøerne i frem-tiden . segment 2 er mindst interesserede i at flytte tilbage til Færøerne . Udover at der er for-holdsvis mange i segment 3 og 4, som ønsker at flytte tilbage til Færøerne, så er det også personerne i disse segmenter, som føler sig mest som færinger . I segment 2 er der flest, som føler sig som danskere .

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Figur 19: Nationalidentitet fordelt på segmenter




Moderneog hjemkære

65

5

30

40

20

39

71

7

22

73

6

21

Dansk Færøsk og danskFærøsk

%


Figur 20 viser de fire segmenters interesse for færøsk politik . Figuren viser dermed også, hvilken interesse de forskellige segmenter har for færøske forhold . segmentet ”modernistisk og fremadstræbende” (segment 3) samt segmentet ”modernistiske og hjemkære” (segment 4) har stor interesse for færøsk politik . derimod har segmentet ”etablerede og integrerede” (segment 2) ingen interesse for færøske forhold . personerne i segmentet ”traditionelle og integrerede” (segment 1) har ikke stor interesse for færøske forhold, men interessen er trods alt større, når man sammenligner med segmentet ”etablerede og integrerede” .

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Figur 20: Interesse for færøsk politik fordelt på grupper




Moderneog hjemkære

18

45

25

12

32

43

20

6

12

31

29

27

12

36

32

20

Kun lidt interesseret Meget interesseretNoget interesseretSlet ikke interesseret

%


Sammendrag af clusteranalyse efter at have fundet frem til forskellige kendetegn, som blev brugt til at generalisere omkring de fire segmenter, kan vi nu konkludere og vurderer, hvilke færinger der er mulighed for at få tilbage til Færøerne . Konklusionen skal selvfølgelig tages med en del forbehold, da opdelin-gen af segmenterne er lavet med særdeles grove statistiske redskaber .

det ser ud til, at de traditionelle og integrerede (gruppe 1) har besluttet sig for ikke at flytte tilbage til Færøerne . de bryder sig ikke om de økonomiske og sociale støtteordninger på Færøerne, de synes, at børnepasningstilbuddene er for dårlige, og at det på Færøerne er for dyrt og svært at finde et sted at bo . disse personer savner – trods alt – Færøerne, og synes, at Færøerne er et godt sted for børnene at vokse op . hvis færre personer skal ende i dette segment i fremtiden, så skal de sociale støtteordninger på Færøerne op på et dansk niveau . dette i sig selv gør ikke, at flere personer flytter til Færøerne, men det kan muligvis minimere andelen af dem, som er i denne situation og har denne holdning, og som flytter til danmark som følge af disse forhold .

det bliver helst sværest at få de etablerede og integrerede (segment 2) til at flytte tilbage til Færøerne . disse ser ud til at have fæstet rødder i danmark, og de har mistet så godt som al tilknytning til Færøerne . disse har også en negativ holdning til Færøske forhold sammen-lignet med de andre segmenter . som det fremgik af beskrivelsen af segmenterne, flyttede mange af personerne i dette segment til danmark, fordi ”der skulle ske noget” .

de moderne og fremadstræbende (segment 3) vil gerne flytte tilbage til Færøerne, og de har stærke følelser for det færøske samfund . disse stiller dog krav til forbedringer indenfor samfundsforhold som eksempelvis rejseforbindelsen med omverdenen og børnepasnings-tilbudene .

det er sandsynligt, at en del af de moderne og hjemkære (segment 4) flytter tilbage til Færøerne . som undersøgelsen har vist, er der dog flere, som er i tvivl om, hvorvidt de skal bo på Færøerne eller i danmark i fremtiden . dem, der er i tvivl, kunne godt tænke sig at flytte tilbage, men de står af en eller anden grund i en situation, hvor det ikke lader sig gøre . dette segment har stærke følelser for det færøske samfund, men de har i mange tilfælde slået rød-der i danmark, hvilket gør det svært at stipulere, hvad der skal til, for at få disse personer til at flytte tilbage til Færøerne .


epilogder har i længere tid været gisnet om forhold, som vedrører færinger i danmark . denne kvantitative undersøgelse er et forsøg på at skaffe ny viden om disse forhold og opklare nogle uafklarede antagelser .

vi har med dette hæfte forsøgt at beskrive færingerne i danmark, og hvilke forhold der har betydning for, hvor de bosætter sig .

næste del af den nordatlantiske Gruppes undersøgelser bliver en kvalitativ undersøgelse, som graver dybere i færingers forhold i danmark . den kvalitative undersøgelse vil give et mere alsidigt og grundigt billede af færingerne i danmark og argumenterne hos dem, som vælger at blive i danmark . denne del af undersøgelsen vil give uddybende oplysninger om, hvad der skal til for at få færinger tilbage til Færøerne

.

den nordatlantiske gruppe i folketingetthe north atlantic group in the danish Parliamentnorðuratlantsbólkurin á fólkatingiatlantikup avannaani suleqatigiit

den nordatlantiske gruppe i folketinget

Christiansborg • DK-1240 København KTelefon: (+45) 33 37 55 00 • Dir. fax: (+45) 33 37 53 99 • www.dnag.dk

færinger i danmark 2

Documents