fagligtnyhedsbrev sept2015 web

4
Ved Bjørn Elmquist, advokat Danmark skal ikke være et fri- sted for kriminelle. Det udsagn kan alle retsindige mennesker tilslutte sig. Men når tilhænge- re af ja til folkeafstemningen om retsforbeholdet – endog ministre –påstår, at det bliver resultatet ved et nej, er det uvederhæftigt. Realiteten er, at alle ansvar- lige kræfter både i Danmark Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU September 2015 l Nr. 3 l 19. årgang NYHEDSBREVET fra Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU Nej til ja-sidens falske trusler og i de andre EU-lande efter et nej vil sørge for hurtigst mu- ligt at få en parallelaftale om dansk deltagelse i EUROPOL i stand. Ingen kan acceptere en situ- ation, hvor Danmark ligger som en ”hvid (eller sort) plet” lige nord for Tyskland, hvorfra kriminaliteten ville kunne or- ganiseres i fred for EUROPOL og andet politisamarbejde over grænserne. Ja-siden har også flere andre brist i deres holdning og argu- mentation. Den mest grund- læggende er manglende kon- sekvens i deres EU-engage- ment. En helhjertet tilhænger af integrationen vil ikke fra- vælge den snes samarbejds- punkter, bl.a. asylpolitikken, sådan som ja-partierne i folke- tinget har lovet hinanden. Rent statsretligt er denne folkeafstemning konstrueret i strid med grundloven. § 20 hjemler ikke, at folketinget ved en folkeafstemning får fuldmagt til senere selv med almindeligt flertal at beslut- te, hvilke dele af dansk suve- rænitet man vil overdrage til EU. Dette bør påses og påtales af domstolene. Hvorfor skal EU’s politimyndighed blive overstatslig? Af Lave K. Broch Bagsiden Læs også Tilvalgsordningen afgi- ver lige så meget suve- rænitet som afskaffelse af retsforbeholdet Af Ole Nors Nielsen Side 3 Derfor stemmer jeg nej Af Claus Wester green Side 2 Denne folkeafstemning er konstrueret i strid med grundloven. Advokat Bjørn Elmquist Ny havneforordning igen på vej i EU Af Rina Ronja Kari Medlem af EU-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU For år tilbage forsøgte EU- Kommissionen at gennem- tvinge en større privatisering af havnene i EU’s med lems- lande. Men på grund af store fagli- ge protester endte det med, at EU måtte opgive projektet, in- den det blev sat i værk. Nu er forslaget dog tilbage på bordet. Denne gang i en ny form – en såkaldt havnefor- ordning, som vi netop nu er ved at behandle i beskæftigel- sesudvalget i EU-Parlamentet. De nye regler er gud ske tak og lov langt fra så vidtgående som det gamle udkast, og det er kun rettet mod de største EU-havne. Ikke desto mindre indeholder forordningen stadig flere af de samme problemer som det oprindelige forslag. EU-Kommissionen har sta- dig til formål at øge markeds- adgangen, og de vil således indføre regler for, hvor mange udbydere, der som minimum skal være på havnen, og også begrænse medlemslandenes muligheder for at kræve socia- le rettigheder håndhævet. Alt i alt et utrolig skidt forslag for arbejdstagere og beskæftigel- se på europæiske havne. Skal et medlemsland f.eks. have ret til at udelukke en ud- byder, hvis denne ikke sørger for ordentlige arbejdsvilkår og overenskomst til sine medar- bejdere? Svaret er ind til videre nej, men skal naturligvis være ja! På samme måde mangler der en klar sikring af arbejds- tagernes ret til at strejke. Som ordfører i beskæfti- gelsesudvalget har jeg kastet mig ind i kampen for at sikre, at vi hverken ser tvangspriva- tisering eller forringelse af havnemedarbejdernes rettig- heder. Men der er helt klart brug for, at også fagbevægel- sen går aktivt ind i arbejdet nu – så vi sammen kan få stoppet EU’s forsøg på at underminere havnearbejderes arbejdsforhold. Rina Ronja Kari: – Der er brug for, at fagbevægelsen går ak- tivt ind i arbejdet nu, så vi sammen kan få stoppet EU’s forsøg på at underminere havnearbejderes arbejdsforhold. Rina Ronja Kari er ordfører i beskæftigelsesudvalget i EU-parlamentet.

Upload: folkebevaegelsen

Post on 23-Jul-2016

224 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Fagligtnyhedsbrev sept2015 web

Ved Bjørn Elmquist, advokat

Danmark skal ikke være et fri-sted for kriminelle. Det udsagnkan alle retsindige menneskertilslutte sig. Men når tilhænge-re af ja til folkeafstemningenom retsforbeholdet – endog ministre – påstår, at det bliverresultatet ved et nej, er detuvederhæftigt.

Realiteten er, at alle ansvar-lige kræfter både i Danmark

Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU September 2015 l Nr. 3 l 19. årgang

NYH

EDSB

REVETfra

Fagli

gt Ud

valg,

Folke

bevæ

gelse

n mod

EU

Nej til ja-sidens falske trusler

og i de andre EU-lande efter etnej vil sørge for hurtigst mu-ligt at få en parallelaftale omdansk deltagelse i EUROPOLi stand.

Ingen kan acceptere en situ-ation, hvor Danmark liggersom en ”hvid (eller sort) plet”

lige nord for Tyskland, hvorfrakriminaliteten ville kunne or-ganiseres i fred for EUROPOLog andet politisamarbejde overgrænserne.

Ja-siden har også flere andrebrist i deres holdning og argu-mentation. Den mest grund-læggende er manglende kon-sekvens i deres EU-engage-ment. En helhjertet tilhængeraf integrationen vil ikke fra-vælge den snes samarbejds -punkter, bl.a. asylpolitikken,

sådan som ja-partierne i folke-tinget har lovet hinanden.

Rent statsretligt er dennefolkeafstemning konstrueret istrid med grundloven. § 20hjemler ikke, at folketingetved en folkeafstemning fårfuldmagt til senere selv medalmindeligt flertal at beslut-te, hvilke dele af dansk suve-rænitet man vil overdrage tilEU.

Dette bør påses og påtales afdomstolene.

Hvorfor skal EU’spolitimyndighedblive overstatslig?Af Lave K. Broch

BagsidenLæs også Tilvalgsordningen afgi-

ver lige så meget suve-rænitet som afskaffelseaf retsforbeholdetAf Ole Nors Nielsen

Side 3

Derfor stemmer jeg nejAf Claus Wester green

Side 2

Denne folkeafstemninger konstrueret i stridmed grundloven.

Advokat Bjørn Elmquist

Ny havneforordning igen på vej i EUAf Rina Ronja KariMedlem af EU-Parlamentet,Folkebevægelsen mod EU

For år tilbage forsøgte EU-Kommissionen at gennem-tvinge en større privatiseringaf havnene i EU’s med lems -lande.

Men på grund af store fagli-ge protester endte det med, atEU måtte opgive projektet, in-den det blev sat i værk.

Nu er forslaget dog tilbagepå bordet. Denne gang i en nyform – en såkaldt havnefor-ordning, som vi netop nu erved at behandle i beskæftigel-sesudvalget i EU-Parlamentet.

De nye regler er gud ske takog lov langt fra så vidtgåendesom det gamle udkast, og deter kun rettet mod de størsteEU-havne. Ikke desto mindreindeholder forordningen stadigflere af de samme problemersom det oprindelige forslag.

EU-Kommissionen har sta-dig til formål at øge markeds-adgangen, og de vil såledesindføre regler for, hvor mangeudbydere, der som minimumskal være på havnen, og ogsåbegrænse medlemslandenesmuligheder for at kræve socia-le rettigheder håndhævet. Alt ialt et utrolig skidt forslag forarbejdstagere og beskæftigel-se på europæiske havne.

Skal et medlemsland f.eks.have ret til at udelukke en ud-byder, hvis denne ikke sørgerfor ordentlige arbejdsvilkår ogoverenskomst til sine medar-bejdere?

Svaret er ind til videre nej,men skal naturligvis være ja!

På samme måde manglerder en klar sikring af arbejds-tagernes ret til at strejke.

Som ordfører i beskæfti -gelsesudvalget har jeg kastetmig ind i kampen for at sikre,at vi hverken ser tvangspriva-tisering eller forringelse af

havnemedarbejdernes rettig-heder. Men der er helt klartbrug for, at også fagbevægel-sen går aktivt ind i arbejdetnu – så vi sammen kan fåstoppet EU’s forsøg på at underminere havnearbejderesarbejdsforhold.

Rina Ronja Kari: – Der er brug for, at fagbevægelsen går ak-tivt ind i arbejdet nu, så vi sammen kan få stoppet EU’s forsøgpå at underminere havnearbejderes arbejdsforhold.

Rina Ronja Kari erordfører ibeskæftigelses udvalget i EU-parlamentet.

Page 2: Fagligtnyhedsbrev sept2015 web

Derfor stemmer jeg Nej til afskaffelsen af retsforbeholdet!

Sten Mogensen,Brancheleder MUR/AB, 3F Esbjerg

Jacob Lassen Meier,Faglige sekretær, 3F Esbjerg

Carlo Hermansen,Mureropmåler, 3F Esbjerg

Jørn Laustsen,Faglig sekretær, 3F Esbjerg

Hardy Jørgensen, Sekretariatsleder, 3F Esbjerg

Brian Morthorst,Tømreropmåler, 3F Esbjerg

Henning Overgaard,Fagforeningsformand, 3F Esbjerg Transport

Hanne Mogensen,Socialrådgiver, Familie afdelingen, Esbjerg kommune

Jytte Søgaard,Næstformand, LO Vestjylland

Alma Lise Jørgensen,Socialrådgiver, Jobcenter Varde

Emil Olsen,Formand 3F Ungdom

EU udvalget,BUPL Århus

Jakob Lindblom,Faglig konsulent, FOA Århus

Ulla Madsen,HK-tillidsrepræsentant i FOA Århus

Benny Vinther Jensen,Industri gruppeformand, 3F Aalborg

Brian Olsen,Murer

Tue Tortzen,Formand, 3F Frederiksborg

Per Thorendal,Opmåler Murersvendene i Århus, 3F

Morten Rasmussen,Næstformand Transport Logistik og Byg, 3F Århus

Paul Jentzsch,Mureropmåler/faglig sekretær, 3F Århus Logistik og Byg

Klaus Jensen,A-kasseleder, 3F Århus, Transport, Logistik og Byg

Claus Salomon Ørskou,Opmåler/faglig sekretær – Tømrerne, 3F Århus Transport, Logistik og Byg

Ane Søegaard, Lærer

Claus Westergreen,Formand Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes fagforening, 3F

Morten Bach,ITF-inspektør, 3F Transportgruppen

Allan Leegaard,Faglig sekretær, Rør og Blikkenslagernes Fagforening

Bjarne Galsgard Petersen,Formand for Rør og Blikkenslagernes Fagforening

Jan Hoby,Næstformand i Lands foreningen for Socialpædagoger

Ole Nors Nielsen,Næstformand 3F Transportgruppen AalborgSe side 3

Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – september 20152

Derfor stemmer jeg nejI bund og grund handler afstemningen om demokrati og selvbestemmelse.

ClausWestergreen,formandBygge-,Jord- ogMiljøarbej-dernes Fag-forening

Så skal vi til afstemning omretsforbeholdene. Jeg er ik-ke ekspert, men jeg har al-drig været tryg ved EU, bl.a.fordi jeg går ind for, at demokratiet skal være så tætpå borgerne som muligt.

Da vi stemte nej i 1992,var der nogle politikere, deropfandt 4 forbehold, så vikunne få en ny afstemning.De samme politiske partiervil nu have en afstemningom at fjerne et af forbehol-dene. Når de mener, tiden ermoden, så kommer vi til at

stemme om de andre. Pro-blemet er, at hver gang vistemmer, så er det altid for atvi skal afgive noget, det eraldrig det modsatte.

Det er det samme dennegang: afgiver vi vores rets-forbehold, så vil vi aldrigkunne få det tilbage igen.

Jeg ved godt, at nu starterja-sidens skræmmekampag-ner, at hvis man stemmernej, så siger man ja til men-neskehandel, narkokrimina-litet og børneporno.

Dette er ikke rigtigt, detinternationale politisamar-bejde Interpol eksisterer, ogselvfølgelig skal politi ogretsvæsen samarbejde for atbekæmpe kriminalitet. Hvisdet skulle være rigtigt, at viikke kan dette mere, så viserdet virkelig, at EU er et sygtsystem.

Faglige anbefaler: BEVAR RETSFORBEHOLDET

Emil Olsen,formand 3F Ungdom

For år tilbage lavede vissepartier 4 forbehold, der gjor-de det ”spiseligt” for befolk-ningen med mere magt tilEU’s overstatslige kapital -interesser, fordi man led ne-derlag i første forsøg.

Nu mener de partier, at det

er nødvendigt at afskaffe etaf de forbehold, retsforbehol-det! Man ønsker en centrali-sering af retspolitikken i entid med enormt meget uro påbag smækken i de brede lag ibefolkningerne.

Som faglig aktiv i en sådantid skal man være meget be-kymret for, hvad et ja til af-skaffelsen af retsforbeholdetvil betyde. Bliver en fagligaktivitet som strejkerettenf.eks. taget fra os? Skal vi ud-levere kammerater, der gårforrest i klassekampen, til enovermagt? Noget vi i Dan-

mark har dårlige erfaringermed (besættelsestiden)! Bli-ver det ulovligt at udvise so-lidaritet til kæmpende kam-merater i andre europæiskelande osv.?

Ser vi på den fascistoideudvikling, som EU er i, såmå og skal der i faglige kred-se mobiliseres til et klart nejtil afskaffelsen af retsforbe-holdet og kampen må styrkesmod den politiske udviklingog for en dansk udmeldelseaf EU.

Fasthold forbeholdeneSten Mogensen,Branche -lederMUR/AB,3F Esbjerg

En afskaffelse af forbehol-dene vil medføre afgivelse

af yderligere suverænitet, tilalvorlig skade for dansker-nes mulighed for demokra-tisk indflydelse på danskrets politik i fremtiden.

Fasthold forbeholdene,men indgå gerne i interna tio -nalt politi-samarbejde, medrespekt for de nationale lov-givninger.

Indgå gerne iinternationaltpolitisamarbejde,med respekt for de nationalelovgivninger.

Sten Mogensen, Branche leder MUR/AB, 3F Esbjerg

Bliver en fagligaktivitet somstrejkerettenf.eks. taget fra os?Emil Olsen,formand 3FUngdom

Jeg går ind for, at demokratiet skalvære så tæt påborgerne sommuligt.

Claus Westergreen, formandBygge-, Jord- og Miljøarbej-dernes Fagforening

Selvfølgelig er jeg med!

Jan Hoby, næstformand iLandsforeningen for Social-pædagoger”

Page 3: Fagligtnyhedsbrev sept2015 web

Af Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører forRets -forbundet

Vi skal kunne stille danske politikere til ansvar for rets -politikken.

Vi skal ikke tro ja-siden,når de fortæller om, at vi medretsforbeholdet ikke kan del-tage i den internationale kampmod børneporno, traffickingog anden grænseoverskriden-de kriminalitet. Vi skal heller

ikke tro på det, når vil får atvide, at Danmark vil blive etslaraffenland for menneske-handlere og kriminelle.

Norge og Schweitz er ikkeudsat for ikke at kunne del -tage og samarbejde om at bekæmpe den grænseover -skridende kriminalitet. Debliver ikke oversvømmetmed kriminelle, selv om deikke er med.

SkræmmepropagandaDer findes andre muligheder,og grænseoverskridende kri-minalitet, f.eks. menneske-handel, går jo også ud overEU’s grænser. Og naturligvis

kan vi indgå aftaler, ogsåmed europol, hvis vi ønskerdet, og der er en fælles inter-esse i det.

Vi har jo hørt lignendeskræmmepropaganda ved al-le tidligere afstemninger omEU-spørgsmål. Bare tænk påeu ro afstemningen i 2000!Ved at bevare retsforbeholdeteller -undtagelsen, vil vi ved-blive at kunne bestemmeover vores retspolitik, og vivil kunne samarbejde, når ogmed hvem, det er relevant.

Vi skal stemme nej for demokratiets og retssikker -hedens skyld. Vi skal ikke videre ind i EU-staten.

3Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – september 2015

Ved Ole NorsNielsen, næstformand3F Transport-gruppen Aalborg

Venstre, Radikale, Social -demokraterne, SF og Konser-vative har besluttet, at vi skalstemme om en tilvalgsord-ning og ikke om afskaffelse af retsforbeholdet, for at gøredet mere spiseligt for den kri-tiske del af den danske befolk-ning.

Disse EU-venlige partierhar to væsentlige grunde til atvi skal stemme ja. Den førsteer, at vi glider ud af Europolsamarbejdet i 2015, som efterde EU-glade partier vil betyde,

at Danmark vil blive et slaraf-fenland for kriminelle. Renskræmmekampagne, da Dan-mark har mulighed for at ind-gå en parallelaftale med EU ogdermed vil deltage i Europolsamarbejdet på lige fod medalle andre lande, uden at afgi-ve suverænitet.

Tro mig, alle EU-venligepartier vil prøve at overbevisebefolkningen om, at vi ved entilvalgsordning selv bestem-mer over vores retspolitik.

Det lyder godt, men er bareikke sandt. Hvis vi har taget etvalg og indgået i en aftale medEU, har vi ingen mulighed forat komme ud af en sådan afta-le, da det ”frie” valg er bin-dende, uanset hvilket politiskflertal der måtte være i Dan-mark.

Uanset hvad vil et ja betyde

Vi har brug for støtte fra din fagforeningTil Folkebevægelsens kampagne

Vi vil bevare retsforbeholdet.Vi vil ikke afgive yderligere suverænitet.

Bankoverførsel til reg.nr 9860, konto 25100Eller mobile pay til tlf.nr. 5015 5374

Ønsker du, at Danmark skal erstatteretsforbeholdet med en tilvalgsordning?Vi vil i Folkebevægelsen mod EU’s faglige udvalg lave en listemed navne på faglige, der vil anbefale at bevare retsforbeholdet,når afstemningen kommer.

Kan vi få dit navn på? Hvis vi kan, hvilken titel.Du skal være opmærksom på, at navnene kan blive brugt på

hjemme siden, i annonce eller andre steder.Svar gerne til [email protected]

Foto: Nationalbanken

afgivelse af suverænitet. Der-for opfordrer Folkebevægel-sen mod EU til, at vi stemmernej til tilvalgsordningen ogindgår en parallelordning ved-rørende Europol-samarbejdet.

Tilvalgsordningen afgiver lige så megetsuverænitet som afskaffelse af retsforbeholdet

Afgivelse af fuld suverænitetAf Jens Bomholt

EU-partierne fremstiller til -valgsordningen som et tag-selv-bord, hvor Danmark kun

giver magt til EU på de om-råder, vi tilvælger.

Men hvis retsforbeholdetafskaffes, afgiver Danmarkfuld suverænitet til EU over

hele retsområdet på én gang.Ikke kun suverænitet fra sagtil sag, som EU-partierne for-søger at fremstille det som.

Stem nej for demokratiets og retssikkerhedens skyld

Page 4: Fagligtnyhedsbrev sept2015 web

Jeg vil vide mere / blive medlemn Kampagnetilbud 50 kroner for medlemskab i hele 2015 – ja tak!n Jeg vil gerne være medlem af Folkebevægelsen mod EU

(250 kr. / 100 kr. for arbejdsløse, pensionister, lærlinge og studerende)n Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens faglige netværkn Jeg vil gerne abonnere på Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg

Navn

Adresse

Postnr. By

Mobil tlf.nr. E-mailVed indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU+ + + 10435 + + +0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

NYHEDSBREVETudgives af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds gade 21, st.th., 1055 København KTelefon 35 36 37 40 – Fax 35 82 18 06 E-mail: [email protected] Hjemmeside: faglig.folkebevaegelsen.dkRedaktionsudvalg: Eva Hallum (ansv.h.), Tscherning Johansen, Kirsten Anette Christensen og Per Sørensen Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Skive FolkebladISSN: 2245-1897Eftertryk med kildeangivelse ses gerne.

4

Ved PerSørensen,Murer, 3F BJMF’s EU-udvalg

Den danske aftalemodel hæn-ger på mange måder sammenmed samarbejde med de dan-ske lovgivere og fagbevægel-sen. Her tænkes på lovgivningom eksempelvis forligsloven

(læs Arbejdsretten), som –trods mange mærkelige dom-me – er bedst politisk at havepå ”danske hænder”.

Mange andre danske love er– med fagpolitisk pres – ind-ført til en form for beskyttelseaf lønmodtagere, og som bru-ges og beskyttes af fagforenin-gerne.

Lad mig i flæng nævne nog-le flere love, der beskytter løn-modtagere: LønmodtagernesGarantifond, ATP, og love

såsom Arbejdstilsynet, ar-bejdsløshedsloven, ferielovenmed flere.

Derfor må det, for at kunnebevare den danske model,være mest sikkert at bibeholdevores retsundtagelser, især nårman tænker over, hvor lang enbetænkningstid dommerne togi at tage stilling til konfliktret-ten overfor Ryanair. Tiden måhave været brugt til at fore -spørge EU-retten.

Tak for retsforbeholdene.

Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – september 2015

Dette nyhedsbrev er støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa

For en sikkerhedskyld – bevar retsforbeholdene

Af Lave K.Broch, 1. suppleanttil EU-parla-mentet forFolke -bevægelsenmod EU

De EU-glade politikere brugerEU’s politimyndighed Europolsom argument for, at Danmarkskal afskaffe retsforbeholdetog afgive suverænitet til EUinden for retsområdet. Men deglemmer at fortælle, hvad dersnart sker med Europol.

Europol er stadigvæk enmellemstatslig myndighed.Men EU’s ledere har besluttet,at Europol skal blive over-

statslig. Det betyder, at EU-kommissionen og EU-domsto-len vil få mere magt over ud-viklingen af Europol.

Fremover vil EU træffe af-gørelser om Europol med fler-talsbeslutninger. Og du skalikke forvente nogen folke -afstemning – ikke en gang,hvis der stilles forslag om, atEuropol skal blive et føderaltpoliti.

Der er selvfølgelig ingen,der med sikkerhed kan sigeom EU-kommissionen kom-mer med et sådant forslag.Men vil du have sikkerhed forat dansk politi ikke bliver un-derlagt et føderalt politi, så erdet bedst at fastholde retsfor-beholdet.

Vi kan stadigvæk samarbej-de med Europol om bekæm-pelse af grænseoverskridendekriminalitet. Norge, Island ogSchweiz har ikke givet EUoverstatslig magt og de harsamarbejdsaftaler med Euro-pol.

En sådan aftale skal Dan-mark da også have. Men vi skalikke afgive suverænitet til EUpå det politimæssige område.

Hvorfor skal EU’s politimyndighed bliveoverstatslig? Er drømmen et EU-FBI?

Danmark vil have 1,1%af stemmerne i EU’sministerråd og under 2%i Parlamentet, når derskal træffes afgørelserom Europol.

Vi kan stadigvæk samarbejde med Europol om bekæmpelse afgrænseoverskridende kriminalitet.

Hvorfor afskafferetsundtagelsen?

Ved KimHolm, for-mand for fag-ligt udvalg,Folke -bevægelsenmod EU

I det danske folketing er detmuligt at vedtage de love ogregler, de valgte politikere fin-der nødvendigt. Folketingethar således mulighed for at be-slutte og følge den lovgivning,EU mener skal gælde for heleEU, også selvom vi bevarerretsforbeholdet. Det er ufor -ståeligt, hvorfor de EU-ivrigepartier i Folketinget vil have,at al lovgivning skal kommefra Bruxelles.

Et retligt og juridisk samar-bejde kan sikres ved et mel-lemstatsligt samarbejde og måvære ud fra den enkelte nati-ons kulturelle og demokratiskebaggrund.

Eksempel: det skal ikkevære muligt at arbejdere, an-satte hos et spansk virksomhedi Danmark sendes til en retssali Spanien, der har forbudtstrejker, og sender arbejdere ifængsel for krav om menne-skelige vilkår. Vilkårene skalske ud fra de forhold, der er iDanmark.

STEM NEJ den 3. december.