FANØ BAD

Nordby

Søren Jessens Sand

Grønningen

Fanø Bad

Rindby Strand

Sønderho

Næs Søjord

Albue Bugt

Rindby

Nørby

Fanø Plantage

Havside Bjerge

Sønderho Strand

3

VESTENVIND

Ankomsten til Vesterhavet begynder som en fjern susen, så en stadig voldsommere brusen, og så først, måske en kilometer senere, synet af den kogende kedel af blæst og bølger, der af vestenvinden bliver ført ind over landet.Ankomsten til havet er en forventning, der gradvis går i opfyldelse, og det er vestenvinden, der byder velkom-men. Man hører suset, fornemmer bruset, mærker saltet i luften, ser de første små sanddynger fejet op i vejsiden, ser de første sommerhuse spredt ud i klitlandskabet, i hvert fald når ankomsten foregår langsomt med kroppen i centrum, til fods eller på cykel.

Men ankomsten til Fanø Bad er en sælsomt usammenhængende velkomst, hvor det er, som om hverken bølge el-ler blæst tager land. Vesterhavet så at sige suser om ørerne på den, der ankommer, men vejen, der fører til Fanø Bad og derfra videre, i et stærkt herresving, til stranden, er som en bred lineal uden forankring i landskabet, uden forbindelse med det mål, den fører henimod.

Hvis Fanø Bad skal genvinde sin status som en attraktiv forgård til Vesterhavet og ikke ligne en forstad til Intet-heden, er det første, der bør gøres, at forankre Vestenvinden, at forme Strandvejen så man mærker, at det er en vej, der står i forbindelse med stranden og havet. Der må etableres en klangbund under bruset fra Vesterhavet.

VESTENVIND BADEKULTUR STRANDVEJEN OSMOSE FORTEN - TORVET I FANØ BAD BELYSNING STIERKIOSKENØKONOMIANBEFALINGMEDVIND

3578

1112

13

4

5

BADEKULTUR

Vel ankommet til Fanø Bad står man, som det hedder i en annonce for Kellers Badehotel, ”midt i Unescos verdens-arv”, det store marsk- og tidevandsområde, der udgør Nationalpark Vadehavet med en natur i evig forandring, bølger og tidevand, der ændrer landskabet hver dag. Et at de vigtige kulturelle aftryk i denne verdensarv handler om badekulturen, og den begyndte netop i 1870erne, da Kellers Konditori blev bygget – og da en københavnsk journalist i 1879 kunne udgive Fra Danmarks Far-West, om badelivet fra Sønderho til Thyborøn.

Op mod 1900 oplevede denne badekultur et veritabelt gennembrud, og ved Fanø Bad rejste sig bl.a. Kurhotellet med musikpavillon og et 14-mands kurkapel, der kunne underholde gæsterne, og Strandhotellet med en pragtfuld overdækket balkon, hvor man i første sals højde kunne nyde udsigten over stedet.

Badekulturen var netop en kultur, som tilføjede noget ekstra til stedets naturoplevelser. At tage på badeferie var også en dyrkelse af mødet med andre badegæster. At dresse sig op til eftermiddagstheen, eller kortspillet eller koncerten. At hengive sig til promenadens dobbeltfornøjelse: at se og at blive set. At hengive sig til udvekslinger om dagens oplevelser ved stranden eller på golfbanen eller på ture rundt på øen.

Badekulturen udviklede sig således i et felt mellem det helt private liv og det helt offentlige liv: Badehotellet var et fristed, hvor man for en uge eller to var på herlig afstand af storbyen og de daglige rytmer. Men det var samtidig et sted, hvor man kom ud af sit private jeg for at deltage i badets midlertidige fællesskab, dets kultur, i den tid, som ferien varede. Og måske en rum tid derudover, hvis møderne, som det ofte skete, førte til varigere relationer.

En kultur skal ikke nødvendigvis have bonede gulve, men den skal gerne have et gulv eller en scene. Og dette gulv eller denne scene savnes i dag, hvor hverken bilerne eller hotellerne eller Fanø Bad som helhed udfolder en ramme for et fællesliv, der går ud over den enkelte families behov. Det er som om det hele drejer sig om bilen. Og fornemmelsen af en autentisk ”verdensarv” med historisk dybde, som jo er noget, man er stolt af og gerne giver videre, er ganske fraværende.

Derfor gælder, at hvis Fanø Bad skal genvinde sin status som en attraktiv forgård til Vesterhavet og ikke henligge som et minde domineret af et goldt infrastrukturanlæg, er det første, der bør gøres, at forankre de enkelte ba-deoplevelser i en badekultur, hvor samspillet og udvekslingerne med de andre badegæster bliver en del af op-levelsen. Ikke kun geografisk, men også historisk skal der etableres en klangbund under bruset fra Vesterhavet.

DE FØRSTE VILLAER, GOLF- OG TENNISBANE DEN RØDE LØBER

6

Victorias Palace

Feriecenter Fanø Bad

Feriecenter Vesterhavet

Ny Form

Kiosk

Hotel Fanø Bad

Arkaden- butikker og caféer

Parkering

Parkering

Parkering

Parkering

Parkering

Parkering

Klitter

Klit

Klitter

Klit

Parkering

TennisbanerMinigolf

Amfi-Scene

Pelargoniehuset

Siddetrin

Siddetrin

Golfparken

Klitter

Kellers Badehotel

Fiskerhusene

Ferieboliger

Forten

Hotel Fanø Sea Side

STRANDVEJEN

Klit

Klitter

KYSTVEJEN

SØNDERKLIT

Parkering

Parkering

Parkering

Parkering

Parkering

Golfbane

Fanø Vesterhavsbads Golfklub

Golf øvebane

Klit

Tegl

Villa Marie

Villa Nina

Villa Quissisana

Sti

Plinte af egetræ

Plint

Flagstang

KlitTerrasse

Klit

Busstop

Vådområde

Stranden

Solnedgangsklit

Pavillon

Toil.

SITUATIONSPLAN

7

STRANDVEJEN

I dag kan man hist og her se, hvordan private har givet fortovet en ny kvalitet med en belægning af røde teglsten. Og på gamle postkort kan man se, at fortovet af røde teglsten flettede Fanø Bad med stranden og fortsatte helt op til Kellers Konditori, senere endda helt til Nordby.Et sådant rødt tegltæppe vil ikke bare forankre ankomsten til stedet og historien, men også forlene det med en kvalitet, som betyder, at her ønsker man ikke bare at komme videre, men også at gøre ophold – eller hengive sig til den fornøjelse, som altid har været en del af badekulturen: at promenere, at se og blive set.

Allerede dér, hvor Hanevej løber ud i Strandvejen, bør man bearbejde vejens profil, så den ikke ligner en lineal, der opmåler kedsomheden. Og bearbejdningen skal tage udgangspunkt i et motiv, som knytter sig til stedet, til stedets historie og stedets kultur. Med de monotone betonbebyggelser har Fanø Bad tabt noget af sin autenticitet og forankring i klitlandskabet; med et revitaliseret vejprofil kan noget af det tabte terræn genvindes.

Oplevelsen af det meget brede vejprofil kan reduceres og gøres mere oplevelsesrigt ved at skabe en promenade på sydsiden, udvide de private arealer for udeservering og handel, lade klitlandskabet komme helt tæt på vejen på nordsiden og blande trafikanterne på vejen. Dette kan opnås ved at nedsætte hastigheden gennem Fanø Bad til 30 km/t, etablere trafikdæmpende flader, indsnævringer og lade cyklister køre på vejbanen. Indgrebet er relativt enkelt at gennemføre, idet kantsten og dermed vejens afvanding forbliver, hvor den er. Det er alene belægningen på fortov og cykelsti, der ændres.

Det brede røde teglstensfortov, der skal bryde asfaltlinealen, bør begynde allerede dér, hvor Hanevej løber ud i Strandvejen, gå forbi Kellers Badehotel, hvor gæsterne ikke længere – som nu – vil føle, at de skal gå i dækning for biltrafikken, og forløbe videre forbi Hotel Fanø Bad, hvor søjlegange med nye butikker og cafeer vil danne et at-traktivt strøg for de promenerende, indtil de i svinget ved Feriecenter Vesterhavet og Victorias Palace ser, hvordan det røde strøg fortsætter forbi Ny Form ned gennem klitten, forbi kiosken og ud på stranden.

Mens der skabes sammenhængende byliv i den ene side af vejprofilet på den brede promenade, skal forbindelsen til landskabet retableres i den anden. Kanten skal opløses, den skal flosse, den skal være foranderlig, næsten lige som den evigt foranderlige kystlinje. Belægning på cykelsti og fortov optages, ligesom græsplæner og hegn må vige for mindre klitbanker med mare-halm og anden bevoksning, der både skaber en bedre sammenhæng med landskabet mod nord, men også etab-lerer mere naturligt afgrænsede rum omkring stuelejlighedernes terrasser. Langs kantstenen etableres en 1 m zone med sand uden bevoksning, et landskabeligt fortov.

To steder hæves vejbanen og skaber sammenhæng på tværs af vejen, ved Kellers Badehotel, tennisbanerne og golfbanen samt i svinget ved ’torvet’.

Da biltrafikken til, fra og på stranden om sommeren er ganske betydelig, ja en af attraktionerne på Fanø er, at man kan køre i bil på stranden mellem Fanø Bad, Rindby Strand og Sønderho Strand, og der i dagtimerne om sommeren er fire busser i timen gennem Fanø Bad, foreslår vi at vejprofilet opretholdes som tydeligt markeret med sin egen selvstændige belægning. Belægningen udføres som asfalt med OB belægning oven på den eksisterende belæg-ning. Løsningen tager udgangspunkt i det der er, og den er enkel og økonomisk realistisk at etablere.

Den hævede flade ved Kellers Badehotel styrker sammenhængen på tværs af vejen og den historiske sammenhæng mellem Kellers Konditori, tennisbanerne og landets første golfbane i det nord-sydgående lave eng-klitlandskab. En vigtig sammenhæng og historie om aktiv og passiv rekreation, der i dag er næsten udvisket, men rummer et betydeligt udviklingspotentiale.

Strandvejen er nøglen til sammenhæng og identitet i Fanø Bad.

AKTIVITETER OG LOGI KLITTER

8

OSMOSE

Overalt i omlægningen af området omkring Fanø Bad skal løsenet være osmose, opløsning af de skarpe grænser, sammenfletninger. Det gælder udvekslingen mellem hav og strand, natur og kultur, mellem landskabet og det bebyggede område; og det gælder udvekslingen mellem det offentlige og det private.

Osmosen viser sig i de spor af klitlandskabet, som trækkes helt ind i bybilledet, samtidig med at promenadestrøget fortsætter helt ud i klitrækkerne.

Osmosen viser sig i de udvidede serverings- og handelsarealer, der låner af det brede vejprofil, og osmosen viser sig i arkader og søjlegange, der opløser skellet mellem inde og ude.

Og osmosen viser sig i den solbrankede, sportsdyrkende krop, som træder helt ind i bybilledet, samtidig med at promenadestrøget omdannes til en scene og til en tilskuerplads.

Nøglen til den badekultur, der fik sit gennembrud i slutningen af det 19. århundrede, i øvrigt med Fanø Bad som spydspids, er sløringen af grænsen mellem det offentlige og det private. Man lader på den ene side formerne og store dele af tøjet falde; men samtidig færdes man i et offentligt eller åbent rum, omgivet af mere eller mindre fremmede mennesker.

BUS BIL

FORTOV FODHEGN GRÆSPLANE TERRASSE

STI KLITTER KANT TERRASSE

FANØ FERIECENTER - EKSISTERENDE TVÆRSNIT

FANØ FERIECENTER - FREMTIDIGT TVÆRSNIT

SERVERING+ 1 m

PROMENADE2 m

BILER + CYKLER6,5 m

STI1 m

KLITTER

SERVERING FORTOV1,5 m

BILER6,5 m

CYKELSTI1,5 m

FORTOV1,5 m

CYKELSTI1,5 m

GRÆSPLÆNE

STRANDVEJEN - EKSISTERENDE TVÆRSNIT

STRANDVEJEN - FREMTIDIGT TVÆRSNIT

9

10

11

FORTEN – TORVET I FANØ BAD

I den gamle landsbykultur havde man steder, der var allemandseje; steder for fælles aktiviteter og fælles interes-ser; steder hvor man mødtes. Et sådant sted var forten, der, som ordet røber, var beslægtet med et fortov. Nogle steder var forten bare en udvidelse af landsbygaden, andre steder var forten en fasttrampet plads foran gårdene, dér hvor gadekæret lå; dér hvor smeden havde sit værksted. Forten tilhørte alle, og var beregnet på fælles formål.

I den moderne bykultur træder allemandsejet ofte frem som et ingenmandsland, et ikkested, et sted som ikke inviterer til ophold, men kun til hurtigst mulig transit. Et sådant ikke-sted danner den brede vej, der fører gennem Fanø Bad til stranden. Og de spredte bygningers arkitektur understreger kun tilskyndelsen til at komme videre.

Fanø Bad har i mere end hundrede år været et trækplaster for kunstnere og forfattere. En af disse forfattere, Hen-ning Mortensen, har både skrevet om Fanø omkring 1950 og Fanø omkring 2000, og i romanen Raketter (2000) klager han over, hvordan området omkring Fanø Bad er blevet et transitrum. Men romanen viser også, at der stadig er meget at komme efter.

Et sted bliver et sted, når der er noget at komme efter, og selv om de ”gamle, sjove hoteller” ikke længere står der med spir og spøjse ornamenter, kan vejprofilet bearbejdes til et strøg, hvor man kan promenere, når man er færdig med at ligge på stranden.

I Henning Mortensens roman skildres det, hvordan en af personerne får lov at opslå telt bag Kellers Konditori ”i en tilgroet klitlavning uden for de prominente gæsters synsvidde”. Men på gamle fotos ser man også, hvordan den tids prominente gæster fra bysiden nyder synet af tennisspillere på en bane, der indføjer sig smukt i landskabet. Bysiden er orkesterplads til alt hvad der udspiller sig på klitsiden, tennis, golf mv.

I dag er der ved Kellers Badehotel etableret et noget voldsomt glasbur og opsat en stor markise som afskærmning mod vinden, men også som en nødvendig buffer mellem udeserveringen og den alt for dominerende vej. Men hvis vejen slankes og fortovet bredes ud som en forte, vil det igen kunne blive en privilegeret udsigtspost – til pro-menerende strandgæster, til tennis, minigolf og golfbanen, til det store og bevægelige klitlandskab, der viser sine første spor i små dynger af sand, små tuer af beplantning.

Kellers Badehotel er fortsat synonym med ankomst til Fanø Bad og på flere måder et vigtigt anker, der er helårså-bent og skaber tæt forbindelse mellem bylivet på promenaden og aktiv og passiv rekreation på og omkring tennis- og golfbane. Det er her tonen i Fanø Bad slås an. Områdets betydning og rekreative potentialer foreslås udfoldet gennem revitalisering af tennisbaner, minigolf og etablering af stiforløb og en ny aktivitetsplads i engstrøget.

Forten er én model for det byrum, der kan skabes omkring strandvejen ved ’torvet’. En anden model er kilen, som bl.a. kendes fra den københavnske Superkile. Her er pladsen heller ikke et afgrænset og veldefineret rum, men en kile, der sender bølge på bølge af ny energi ind i et rum. Samtidig med at den tillader bilers og cyklers transit til og fra stranden.Ved at kombinere forten og kilens egenskaber kan der skabes en forståelsesramme, der flytter fokus fra den mang-lende rumlige klarhed i ’torvet’ til mulighederne for aktiviteter og rekreation i forløbet på begge sider af Strand-vejen.

Ved at trække klitlandskabet mod nord helt frem til Strandvejen, bliver der foran Feriecenter Vesterhavet etableret et levende klitlandskab, der både vil bidrage til at tage højde af byggeriet og flytte fokus fra rækkerne af parkerede biler. Man vil få skærpet sanserne for klitterne, stranden og havet – alt det man er her for - rekreation. I klitterne udlægges egetræstømmer som støtte for ophold og leg.

Hotel Fanø Bads facade mod Strandvejen foreslås bearbejdet, således at der bliver mulighed for at etablere for-retninger og caféer i den arkade, der naturligt kan etableres ud mod forten og promenaden, der på denne stræk-ning får karakter af et markedsareal, hvor midlertidige aktiviteter får rum til udfoldelse. På denne måde støttes mulighederne for ophold, møder og samvær med udgangspunkt i de stedlige forudsætninger, der ellers på dette sted mod vest har karakter af bagside.

Promenaden udføres i røde tegl som en sammenhængende løber gennem Fanø Bad. De private arealer, der kan udvides med én meter befæstes med samme tegl i andre forbandter, udlægges som klitbanker eller beplantes i dialog med ejerne, således at promenadens oplevelsesmæssige og historiske betydning understreges.

Teater- og musikarrangementer foreslås henlagt til arealet mellem Pelargoniehuset og tennisbanerne, hvor der kan skabes en amfi-scene, som et mulighedernes felt, der binder områdets aktiviteter, tennis, minigolf og golf sam-men med udeserveringen ved café og restaurant. I det skrånende terræn op mod vejen ved amfi-scenen og tennis-banerne udlægges siddetrin og plantes marehalm. På denne måde revitaliseres friluftsaktiviteterne i engstrøget, der bliver noget at komme efter og stedets historiske betydning genindskrives i byens plan.

12

BELYSNING

Belysningen gennem Fanø Bad skal støtte rumlig, landskabelig variation, oplevelser og samtidig tegne en rolig linje i forløbet mod stranden. Derfor foreslås en belysning med ét primært belysningsarmatur monteret på master i promenaden, hvorpå der efter behov monteres ekstra armaturer, der understøtter særlige steder, oplevelser og muligheder undervejs. Herved skabes en simpel ramme for både kontinuitet og variation. Uden for sæsonen redu-ceres belysningen til de primære armaturers tavse rytme, der støtter hverdagens bevægelser mod strandens rum spændt ud af himlen, havet og horisonten.

STIER

Stinetværket i Fanø Bad er rigt forgrenet og sammenhængende. For at styrke adgangen til stranden fra badesti 3 etableres en boardwalk gennem det lave vådområde, der tillige vil gøre naturoplevelserne i området tilgængelige.Ved revitaliseringen af aktivitetsområdet ved tennisbanerne trækkes en sti fra golfbanerne op mellem minigolf- og tennisbaner over den nye aktivitetsflade mellem pelargoniehuset og tennisbanerne til udeserveringen ved Kellers Badehotel. Herved etableres nye muligheder for møder mellem aktiviteter og mennesker, der flettes naturligt ind i det nord-sydgående eng-klitlandskab og understøtter stedet som et knudepunkt i Fanø Bad.

KIOSKEN

De to nuværende bygninger, der rummer kiosk og toiletter, foreslås erstattet af én ny, der bygges ind i klitten. Kiosken orienteres mod vejen og solnedgangsterrassen, der anlægges med udsigt over havet. Langs bygningens facade mod havet etableres en bænk som ramme om det lille hvil, snak og fællesskab om solnedgangen. Toiletter får adgang fra bygningens nordside, hvorved ramper kan undgås og bygningen knyttes tættere til klitlandskabet.

ANBEFALING

At revitalisere Fanø Bad er ikke alene et spørgsmål om nye byrum, det er også et spørgsmål om den langsigtede udviklingsstrategi af helheden af bebyggelse, byrum og landskab, der udgør Fanø Bad. Det er i dette lys, vi har arbejdet og derfor vi foreslår at bygge videre på det bestående med få, robuste og økonomisk realistiske indgreb. Indgreb, der er djærve, beskedne og ikke stiller sig an, men netop støtter det bestående på en ligefrem måde. Derfor anbefaler vi at prioritere investeringer i 1. etape, der understøtter ’forløbet’, snarere end ’punktet’.

Transformationen af vejprofilet og den røde løber af tegl vil have en synergi, der forplanter sig til fremtidige faser, stimulerer private initiativer og nye investeringer. Sammen med vejprofilet etableres klitter beplantet med mare-halm på nordsiden af Strandvejen, og der opstilles ny belysning på den røde løber gennem Fanø Bad.

ØKONOMI

Opbrydning af fortove, cykelstierOpbrydning, private arealerOpbrydning, p-pladsRydning, PelargoniehusetOB belægning på vejTrafikregulering og cykelsti tilslutningTeglbelægning, promenadeTeglbelægning, sti mod nordTeglbelægning, private arealerTerræn og -trin, tennisbanerTerræn, PelargoniehusetStøtteelementer ved klitterKlitter, sandKlitter, marehalmBelysning, inventarSumByggeplads 10 %UFU 15%Anlægsudgifter i altTotalrådgivning 15 %

I alt ekskl. moms

mængde3.102 m2

600 m2145 m2450 m2763 m2

11.034 m2

280 m2600 m2

11

110 m1.500 m31.200 m2

1

enhedspris100100100100400

200.000700700700

150.000100.000

800100150

550.000

sum i alt310.200

60.00014.50045.000

305.200200.000723.800196.000420.000150.000100.000

88.000150.000180.000550.000

3.492.700349.270523.905

4.365.875654.881

5.020.756

sum 1. etape310.200

---

305.200200.000723.800

-----

150.000180.000550.000

2.433.700243.370365.055

3.042.125456.318

3.498.433

PROJEKT 1. ETAPE

13

MEDVIND

Kiosken er sidste stop, inden man drager ud på stranden, og første stop inden man drager ind i landet. Hvor turen ud mod havet foregår i strid modvind, kan man være ret sikker på medvind, når turen går ind i landet, og omlæg-ningen af vejen og opgraderingen af de omkringliggende rammer betyder, at man også får mental medvind. Når man passerer den røde promenade og klitbankerne vil man fornemme, at Fanø Bad peger ud over sine om-givelser, at det er en del af noget større, og at dette større ikke alene er Vadehavet som dette enestående natur-område, der tæller som en del af verdensarven, men også den særegne bykultur på Fanø, fra Nordby til Sønderho.

FANØ BAD

Revitalisering af Danmarks første internationale badestedDecember 2015 - Forslag 21046