fardu søvn nok?

V˚

agn op!2 2 . MAR T S 2 0 0 3 NR . 6

Far dusøvnnok?

ISSN 0902-5731

Far dusøvn nok? 3-10Hvor meget søvn har du brug for?Og er der noget du kan gøre for atforbedre dine sovevaner?

Musikvideoer — Hvordanlærer jeg at vælge fra? 11Mangeunge elsker at semu-sikvideoer. Hvilke princip-

per i Bibelen kanhjælpe dig til atafgøre hvad dumed god sam-vittighedkan se?

Eksplosion i enkemikaliefabrik 14Læs omhvordan kristnevarhurtige til at vise kærlighedefter en eksplosionsulykke iFrankrig.

3 Søvn — luksus ellernødvendighed?

7 Hvordan du forbedrerdin søvn

16 Et besøg pa enbananplantage

19 Akanfolkenes ordsprog— en afspejling afsamfundsnormer

22 En tur ad verdens længstetrolleybusrute

25 En af verdensnyttigste nødder

28 Vi betragter verden30 Fra vore læsere

31 Reddet af sin mave!

32 ’Den naede mit hjerte’

V˚

agn op!GENNEMSNITLIGT OPLAG: 22.755.000UDKOMMER P

˚A 86 sprog

NOGLE betragter det som spild af tid at sove.De vil helst fylde deres kalender med afta-ler, bade med forretningsforbindelser og ven-ner, og kapitulerer først for søvnen nar de erhelt udmattede. Andre, nemlig de der nat efternat ma vende og dreje sig i sengen til de tid-lige morgentimer, ville give alt for en god natshvile.Noglevil sa gerne sove,menkan ikke.Andre,

der godt kan sove,vil ikke. Bør vi betragte søvnsom en luksus eller som en nødvendighed? Forat kunne besvare dette spørgsmal er vi nødt tilat forsta hvad der foregar under søvnen.

En gade hvordan vi falder i søvnHvadder præcist far os til atmiste bevidsthe-

den og falde i søvn, er og bliver en gade. For-skere har dog pavist at søvnen er en kompleksproces der reguleres afhjernen, og at den rettersig efter en biologisk 24-timers rytme.Efterhanden som vi bliver ældre, forandrer

vores søvnmønster sig. En nyfødt sover i alt 18timer i døgnet, fordelt over mange korte perio-der. Ifølge søvneksperter har nogle voksne til-syneladende kun brug for tre timers søvn i døg-net, hvorimod andre har brug for helt op til titimer.

SØVNLuksus eller nødvendighed?

Vagn op! 22. marts 2003 3

4 Vagn op! 22. marts 2003

Nye forskningsresultater har vist at foran-dringerne i vores biologiske ur ogsa kan for-klare hvorfor nogle teenagere har svært ved atkomme ud af sengen om morgenen. Tilsynela-dende stiller det biologiskeur sig frem i løbet afpuberteten.Det forklarer hvorfor de lidt størrebørnhar lyst til at ga senere i seng og sta senereop. Denne forskydning i søvnmønsteret er al-mindelig og forsvinder normalt i alderen fra 16til 20.Vores biologiske ur reguleres af kemiske

stoffer, hvoraf mange allerede er identificeret.Et af dem er melatonin, et hormon der menesat fremkalde søvnighed. Melatonin fremstil-les i hjernen, og nogle forskere mener at dettehormon far stofskiftet til at falde inden sen-getid. Efterhanden som der udskilles melato-nin, falder kropstemperaturen, blodtilførseleni hjernen mindskes, og musklerne mister deresspændstighed og bliver slappe. Hvad sker dersa nar man glider ind i søvnens gadefulde ver-den?

„Den ret som styrker bedst“Omkringtotimerefteratvier faldet i søvn,be-

gynder øjnene at bevæge sig frem og tilbage ihurtige ryk.Pagrundlagafdenne iagttagelseharforskere inddelt søvnen i to basale faser: REM-søvn (RapidEyeMovement-søvn)ognon-REM-søvn. Non-REM-søvn kan igen inddeles i firestadier af gradvis dybere søvn. Nar man sovergodt, afløser REM-søvnen og non-REM-søvnenhinanden flere gange i løbet afnatten.

Den største drømmeaktivitet foregar underREM-søvnen. Det er ogsa i denne periode atkroppens muskler slapper mest af, sa den so-vende føler sig frisk og udhvilet nar han vagnerop.Desudenmenernogle forskere atdagens ind-tryk under denne søvnfase lagres i hukommel-sen og bliver en del af langtidshukommelsen.

Under den dybe søvn (stadium 3 og 4 af non-REM-søvnen) sænkes blodtrykket og hjerteryt-men. Det giver blodkredsløbet hvile og er medtil at afværge hjerte-kar-sygdomme. Desudentopper udskillelsen af væksthormon under den

Tilstrækkeligt med søvner en nødvendighed for

fysisk og psykisk sundhed

ET OPLYSENDE BLAD for hele familien. Det viser hvordan dag-ligdagens problemer kan klares. Det bringer nyt, fortæller om folkimange lande oggar tæt pa religion og videnskab.Men det gørmereend det. Det gar bag om nutidens begivenheder og peger pa deresegentlige betydning, men forholder sig politisk neutralt og fremhæ-ver ingen race eller samfundsgruppe frem for andre. Og vigtigst af alt:Det giver grundlag for tillid til Skaberens løfte om en tryg og fredeligny verden der snart vil træde i stedet for den nuværende onde og lov-løse tingenes ordning.

V˚

agn op! Hovedudgiver: WATCHTOWER BIBLE AND TRACT SOCIETYOF NEW YORK, INC.; M.H. Larson, President; G.F. Simonis,Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY11201-2483, U.S.A. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, N.Y.,and at additional mailing offices. Udgiver i Danmark: VAGTT

˚AR-

NETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB, Stenhusvej 28, 4300 Hol-bæk. Ansvarsh.: Jørgen Larsen. Druck und Verlag: Wacht-turm Bibel- und Traktat-Gesellschaft der Zeugen Jehovas, e.V.,Selters/Taunus. Verantwortliche Redaktion: Ramon Templeton,Selters/Taunus.˘ 2003 Watch Tower Bible and Tract Society ofPennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Germany.Awake! (ISSN 0005-237X) March 22, 2003, Vol. 84, No. 6Semimonthly DANISH Vagn op! 22. marts 2003, arg. 74, nr. 6


dybe søvn; hos nogle teenagere udskilles der 50gange mere væksthormon om natten end omdagen.Søvn berører tilsyneladende ogsa appetit-

ten. Forskere har opdaget at søvn, for at citereShakespeare, faktisk er „den ret som styrkerbedst i livets maltid“. Hjernen opfatter søvn-mangel som fødemangel.Mens vi sover, udskil-ler organismen leptin, det hormon der normaltmeddeler kroppen at vi har spist tilstrækkeligt.Nar vi bliver oppe længere end vi burde, ud-skiller kroppen mindre leptin, og vi føler enstærk trang til flere kulhydrater. Søvnmangelkan altsa føre til at man indtager flere kulhy-drater, og det kan igen føre til overvægt. — Serubrikken „En eftermiddagslur“ pa side 6.

En nødvendighedMen det er ikke alt. Søvn gør det lettere for

kroppen at omdanne frie radikaler — mole-kyler som efter sigende pavirker cellernes

Produktionen af væksthormontopper mens man sover

SØVNFASERNEVagen

Søvnensfaser

REM-søvn

Let søvn

Non-REM-søvnDyb søvn

Timers søvn

1

2

3

4

1 2 3 4 5 6 7 8Forenklet diagram

Halvmanedlige udgaver: Afrikaans, albansk, ara-bisk, cebuano, dansk,� engelsk,� estisk, finsk,� fransk,�græsk, hollandsk, iloko, indonesisk, italiensk,� japansk,� kore-ansk,� kroatisk, lettisk, litauisk, norsk, polsk, portugisisk,�rumænsk, russisk, serbisk, slovakisk, slovensk, spansk,�svensk,� swahili, tagalog, tjekkisk,� tysk,� ukrainsk, ungarsk� Fas ogsa pa kassetteband.Manedlige udgaver: Amharisk, bulgarsk, chewa,

ewe, georgisk, hebraisk, igbo, ilongo, kinesisk, kinesisk (sim-plificeret), makedonsk, malagassisk, malayalam, maltesisk,myanmar, nepali, papiamento (Aruba), papiamento (Curacao),pedi, sesotho, shona, singalesisk, tamil, thai, tsonga, tswana,twi, tyrkisk, xhosa, yoruba, zulu

Dette blad udgives som led i et internationalt bibeloplysningsarbejde der støttesaf frivillige bidrag. Hvor intet andet er anført, bruges Ny Verden-Oversættelsen af DeHellige Skrifter.Vil du have flere oplysninger? Skriv da til Jehovas Vidner:

Danmark: Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Finland: Postbox 68, FIN-01301Vantaa 30. Frankrig: B.P. 625, F-27406 Louviers cedex. Færøerne: Yvirivið Strond 89, FO-100 Torshavn. Grønland: Box 184, 3900 Nuuk. Island:Sogavegur 71, IS-108 Reykjavık. Norge: Gaupeveien 24, N-1914 Ytre Enebakk. Spa-nien: Apartado postal 132, 28850 Torrejon de Ardoz (Madrid). Sverige: Postbox 5,S-732 21 Arboga. Tyskland: Niederselters, Am Steinfels, D-65618 Selters. USA:1000 Red Mills Rd., Wallkill, N.Y. 12589-3299.


ældning og endda forarsager kræft. I en under-søgelse der for nylig blev foretaget vedUniver-sity of Chicago, fik 11 raske unge mænd i enperiode af seks døgn kun lov til at sove fire ti-mer. Da de seks døgn var overstaet, fungeredederes kropsceller som cellerne hos en 60-arig,og insulinniveauet i deres blodkunne sammen-lignes med sukkersygepatienters! Søvnmangelgar endda ud over produktionen af de hvideblodlegemer og hormonet kortisol, hvilket for-højer risikoen for at padrage sig infektioner ogkredsløbssygdomme.Søvn er afgjort en nødvendighed for fysisk

og psykisk sundhed. „Det lader til at den vig-tigste indikator for hvor længe man lever, erhvor meget man sover,“ siger forskeren Wil-

liam Dement, der er grundlægger af verdensførste søvnlaboratorium ved Stanford Univer-sity iUSA.Deborah Suchecki, som forsker vedet søvnlaboratorium i Sao Paulo, Brasilien, si-ger: „Hvis folk vidste hvad der sker i kroppennar den ikke far søvn nok, ville de tænke sig omen ekstra gang inden de konkluderer at søvn erspild af tid eller kun noget for dovne menne-sker.“— Se ovenstaende.Mengiver det altid fornyede kræfter at sove?

Hvordan kan det være at nogle ikke føler sigfriske selv om de har sovet hele natten? Dennæste artikel kommer ind pa hvad der kende-tegner nogle af de mest udbredte søvnforstyr-relser, og gør rede for hvordan man kan fa enbedre søvn.

Har du nogen sinde følt en ubændig trang til atsove efter frokosten? Det er ikke nødvendigvis tegnpa at du lider af søvnmangel. Det er normalt atblive søvnig først pa eftermiddagen, for her sker deret naturligt fald i legemstemperaturen. Desudenhar forskere for nylig opdaget et protein der kaldeshypocretin, eller orexin, som dannes i hjernen ogholder os vagne. Hvad er forbindelsen mellem dan-nelsen af hypocretin og indtagelsen af et maltid?

Nar vi spiser, producerer kroppen leptin for atgive os en mæthedsfornemmelse. Men leptinhæmmer produktionen af hypocretin. Med andreord: Jo mere leptin der er i hjernen, jo mindre hypo-cretin er der, og jo mere søvnige bliver vi. Maske erdet grunden til at folk i nogle lande holder siesta— en pause midt pa arbejdsdagen der giver demmulighed for at sove lidt efter maltidet.

EN EFTERMIDDAGSLUR

FØLGERNE AFSØVNMANGEL:KORTSIGTEDE VIRKNINGER:˛ Døsighed˛ Pludselige humørsving-

ninger˛ Forringet korttidshukom-

melse˛ Forringet evne til at finde

pa, planlægge og gennem-føre aktiviteter

˛ Koncentrationsbesvær

LANGSIGTEDE VIRKNINGER:˛ Overvægt

˛ Tidlig ældning

˛ Udmattelse

˛ Øget risiko for infektioner,sukkersyge, hjerte-kar-syg-domme og sygdomme i for-døjelsessystemet

˛ Kronisk hukommelsestab

SØVNFORSTYRRELSER er ikke noget nyt.Helt tilbage i det femte arhundrede før vor tids-regning skrev en tjener ved perserkongen Ahas-verus’ hof at der var en nat hvor kongen ’ikkekunne sove’. — Ester 6:1.I dag har millioner af mennesker svært ved

at fa en god nats søvn. Ifølge den brasilianskesøvnekspert Rubens Reimao lider omtrent 35procent af verdens befolkning af søvnløshed.�Dr. David Rapoport fra et center for søvnfor-styrrelser vedNewYorkUniversity betegner fæ-nomenet som „en afdemest alvorlige plager heri begyndelsen af det 21. arhundrede“.� Søvnløshed er oplevelsen af at sove darligt eller for lidt.

Som om dette ikke var slemt nok, lider mangeaf søvnløshed uden at vide hvorfor. Ifølge for-skere ved statsuniversitetet i Sao Paulo far kun3 procent stillet den rigtige diagnose. Mange ac-cepterer simpelt hen deres darlige søvn som no-get de ma leve med, og de affinder sig med atvære irritable og døsige i deres vagne timer.

Har du svært ved at falde i søvn?Det er yderst ubehageligt at vende og dreje sig

i flere timer og ligge lysvagenmens alle andre so-ver sødt. Det er dog ikke ualmindeligt med pe-riodisk søvnløshed af fa dages varighed — detkan hænge sammen med stress eller livets op-og nedture. Nar søvnløsheden derimod bliver

Hvordan du forbedrerDIN SØVN

Det kan være farligt at mangle søvn

kronisk, kan det være psykiske eller kliniske for-styrrelser der spiller ind, og sa er det vigtigt atsøge lægehjælp.— Se ovenfor.Kunne det tænkes at du lider af en søvnfor-

styrrelse? Hvis du udfylder spørgeskemaet paside 9 ognar frem til at duhar søvnproblemer, erder ingen grund til at fortvivle. Nar man erken-der at man har brug for hjælp, er man alleredegodtpavej til at vindekampenmod søvnforstyr-relser. Ifølge den brasilianske neurolog GeraldoRizzo kan søvnløshed behandles med godt re-sultat i 90 procent af tilfældene.For at finde en hensigtsmæssig behandling

er det vigtigt at vide præcis hvad der forarsa-ger søvnløshed. En medicinsk undersøgelse der

kaldes polysomnografi, har været en god hjælptil at diagnosticere og behandle mange søvnfor-styrrelser. — Se rubrikken herunder.En af de mest almindelige arsager til kronisk

søvnløshed hos voksne hænger sammen medsnorken. Hvis du nogen sinde har sovet i nærhe-den afen der snorker, veddu at det kanvære eks-tremt ubehageligt. Snorken kan være et symp-tom pa obstruktiv søvnapnø-syndrom (OSAS),en forstyrrelse der medfører en midlertidig blo-kering af svælget, og som hindrer den so-vende i at fa luft ned i sine lunger. De førstetrin i behandlingen af denne form for søvnapnøindbefatter at man taber sig og undgar alko-holiske drikke samtmuskelafslappendemedika-

˛ MEDICINSKE: Alzheimers sygdom, søvnapnø (blokering af deøvre luftveje under søvnen), uro i benene, Parkinsons sygdom, periodi-ske benbevægelser under søvn (bevægelser ledsaget af lejlighedsvisopvagning), astma, hjertelidelser og sygdomme i fordøjelsessystemet

˛ PSYKIATRISKE: depression, angst, panik, obsessiv-kompulsivlidelse, posttraumatisk stress

˛ SOVEMILJØET: lys, larm, varme, kulde, ubekvemmadras, urolig sovepartner

˛ ANDRE˚ARSAGER: alkohol- og stofmis-

brug, bivirkninger ved visse medikamenter

˚ARSAGER TIL SØVNLØSHED

Polysomnografi omfatter et antal undersøgelserder gennemføres for at lave en grafisk fremstillingaf patientens søvn mens han eller hun sover undersa normale forhold som muligt. Her er nogle grund-læggende elementer som er nødvendige for en be-dømmelse:˛ Elektroencefalografi — Optegner den elektriskeaktivitet i hjernen og bruges til at angive de forskel-lige søvnfasers type og længde.˛ Elektrookulografi — Optegner øjenbevægelserneunder REM-søvnen.

˛ Elektromyografi — Bruges til at registrere mu-skelspændingen i hage og ben under REM-søvnen.

˛ Elektrokardiografi — Bruges til at registrere hjer-teslaget i løbet af natten.

˛ Luftstrøm og bevægelser under vejrtrækningen—Males ved at registrere luftgennemstrømningengennem næse ogmund savel sommavens og bry-stets bevægelser.

˛ Hæmoglobinets iltmætning — Iltniveauet i blod-karrenemales ved hjælp af et oximeter der er fast-gjort til patientens finger.

S˚ADAN DIAGNOSTICERESSØVNFORSTYRRELSER


menter. Specialister ordinerer maske ogsa sær-lig medicin eller brugen af en tandskinne elleret CPAP-apparat (continuous positive airwaypressure).�I mere alvorlige tilfælde kan det være nødven-

digt at fa foretaget et kirurgisk indgreb i svælget,kæben eller næsen for at luften lettere kan pas-sere under vejrtrækningen.Børnkanogsa lide afsøvnløshed.Det kangive

sig udslag i darlige faglige præstationer i skolen,irritabilitet og koncentrationsbesvær— ogmankunne fejlagtigt stille diagnosen hyperaktivitet.Nogle børn gør alle mulige krumspring for

ikke at sove; de foretrækker at synge, snakke el-ler at lytte til en der fortæller historier for dem—alt undtagen at skulle sove.Det ermaske bareet trick for at fa forældrenes opmærksomhed.I visse tilfælde kan børn dog være bange for atfalde i søvn fordi de tit farmareridt i forbindelsemed skrækfilm, chokerende indslag i tv-aviseneller skænderier i hjemmet. Ved at fremme enkærlig og fredelig atmosfære i hjemmet kan for-ældrene hjælpe børnene til at undga den slagsproblemer. Det er klart at man bør søge læge-hjælp hvis symptomerne er vedvarende. Der eringen tvivl om at en god nats søvn er lige sa vig-tig for børn som for voksne.

Hvordan man far en god nats søvnI mange arhundreder har det været kendt at

en god nattesøvn ikke kommer af sig selv. Omman sover godt, afhænger af en hel række fak-torer og er ikke kun et spørgsmal om at tackleangst eller stress. Disse faktorer kaldes under etfor søvnhygiejne.En god søvnhygiejne kræver visse hensyn i

hverdagen. Det indebærer at man far regelmæs-sig motion pa det rigtige tidspunkt af dagen.Hvis man dyrker motion om formiddagen ellerom eftermiddagen, kan det gøre en tilpas søvnigved sengetid. Men hvis man venter med at mo-tionere til kort før man skal i seng, kan det gribeforstyrrende ind i ens søvn.Spændende film eller medrivende læsestof� Patienten sover med en lille ansigtsmaske der via en bøjelig

slange modtager en luftstrøm fra en kompressor. Denne luft-strøm holder luftvejene abne og gør det muligt for patienten attrække vejret normalt.

HAR DU ET SØVNPROBLEM?Hvor let døser du hen

i nedennævnte situationer?Sæt bolle omkring dine svar i detfølgende skema, og tæl dine pointsammen.

0 Jeg døser aldrig hen

1 Jeg døser sjældent hen

2 Jeg døser af og til hen

3 Jeg døser tit hen

Nar jeg sidder og læser 0 1 2 3

Nar jeg ser fjernsyn 0 1 2 3

Nar jeg sidder stille etoffentligt sted, som foreksempel i en biografeller i et mødelokale

0 1 2 3

Nar jeg er passager ien bil en hel time udenafbrydelser

0 1 2 3

Nar jeg sidder stilleefter frokost og ikke hardrukket alkohol

0 1 2 3

Nar jeg ligger og hvilermig om eftermiddagen

0 1 2 3

Nar jeg sidder og talermed nogen

0 1 2 3

I bilen nar den holderstille i trafikken

0 1 2 3

Antal point

Resultatet af testen:1-6: Ingen grund til bekymring7-8: Inden for det normale9 og derover: Tal med din læge

Pa grundlag af The Epworth Sleepiness Scale, udarbejdetaf Stanford University i Californien, USA.

kan ogsa have en opkvikkende virkning. Indenmangar i seng, er det ofte bedre at læse noget af-slappende, lytte til beroligende musik eller tageet varmt bad.Eksperter siger at man kan vænne sin hjerne

til at forbinde sengenmed søvnved kun at læggesig nar man virkelig har til hensigt at sove. Folkder spiser, studerer, arbejder, ser fjernsyn ellerspiller computerspil i sengen, kan have sværereved at falde i søvn.Hvis man vil sikre sig en god nats søvn, inde-

bærer det at man er opmærksom pa hvad manspiser og drikker. Alkoholiske drikke kan gøreen søvnig, men det kan faktisk ogsa forringesøvnkvaliteten. Kaffe, te, kakao og coladrikkebør undgas om aftenen fordi det er stimulanser.Pa den anden side fremmer for eksempel bana-ner og nødder produktionen af serotonin og kanderfor have en søvndyssende virkning. Et adva-rende ord: At spise et tungt maltid sent om af-

tenen kan virke lige sa ødelæggende pa søvnensom at ga i seng pa tommave.Noget der er lige sa vigtigt som det vi foreta-

ger os inden vi gar i seng, er de omgivelser vi so-ver i. En behagelig rumtemperatur, et mørkt ogstøjfrit værelse og enkomfortabelmadras og ho-vedpude indbyder til en god nats søvn. Ja, medsa gode betingelser kan det maske ligefrem væresvært at komme op igen næste morgen! Menman ma huske at man ved at blive i sengen læn-gere end nødvendigt— ogsa i weekenden— kanødelægge sit søvnmønster og gøre det sværere atsove den følgende nat.Kunne dufindepamedoverlægat skadenogen

afdine livsvigtige organer? Selvfølgelig ikke! Søv-nen er ogsa livsvigtig, en del af tilværelsen somikke bør forsømmes eller undervurderes. Vi til-bringer trods alt en tredjedel af livetmed at sove.Kan du forbedre dine sovevaner? Hvorfor ikkebegynde i aften?

Motion, læsning ogen bid mad kan forbedre

ens søvnkvalitet


MUSIKVIDEOER er underholdning sommange unge elsker. Men som vi harset i en tidligere artikel om emnet, vi-ser en hel del musikvideoer choke-

rende scener med sex og vold.� Selvfølgelig børen kristen afholde sig fra enhver form for un-derholdning der fremmer det somGud fordøm-mer. Problemet er bare at ikke alle videoer erabenlyst umoralske. Nogle ermaske forholdsvisharmløse. Andre er tilsyneladende fri for scenerder er direkte forkastelige. Og dog kan sadannevideoer udsende skjulte budskaber der er imod-strid medGuds ord.Hvis dine forældre synes det er i orden at du

sermusikvideoer,ma du selv kunnevælge fra ogbruge din bibeloplærte „opfattelsesevne“ til atskelne mellem hvad du som kristen kan se, oghvad du ikke kan se. (Hebræerne 5:14)Hvilke bi-belske principper og retningslinjer kan hjælpedig i den forbindelse? Her følger nogle skriftste-der og kommentarer.

Ordsprogene 4:23: „Vogt dit hjerte mere endalt andet der skal vogtes, for derfra udspringer� Se artiklen „Unge spørger: Er det i orden at se musikvi-

deoer?“ i Vagn op! for 22. februar 2003.

livet.“ Har du noget sportsudstyr eller et mu-sikinstrument du er meget glad for? Sa gør dudig sandsynligvis umage med at holde det i godstand, og duopbevarer det et sikkert sted.Afrenog skær frygt for at nogen skulle ødelægge deteller stjæle det, kunne du garanteret ikke findepa at stille det fra dig pa gaden uden at holdeøje med det — selv ikke et øjeblik. Ja, du passergodt pa det. Pa samme made ma du træffe enbeslutning om at passe godt pa, eller vogte, dithjerte og ikke det mindste øjeblik bringe det ifare ved at udsætte det for nedbrydende under-holdning.

Efeserne 2:1, 2: „Og jer gjorde Gud levendeskønt I var døde i jeres overtrædelser og synder,i hvilke I tidligere vandrede i overensstemmelsemed tingenes ordning i denne verden, i overens-stemmelse med herskeren over luftens myndig-hed, den and som nu er virksom i ulydighedenssønner.“ ’Luften’ star for verdens and, den tænke-made ogdeholdninger der ligger bag enugudeligadfærd. Denne and kommer til udtryk i mangemusikvideoer og star i skarp kontrast til Gudsand, der frembringer egenskaber som glæde, fredog selvbeherskelse.—Galaterne 5:22, 23.

Unge spørger:

MusikvideoerHvordanlærer jeg atvælge fra?

„Nar jeg ser navnet pa en tvivlsomgruppe eller sang pa skærmen,skifter jeg kanal.“ — Casey.


2 Timoteus 2:22: „Flygt derfor fra de ønskerder hører ungdommen til.“ Hvisman ser pa sex-scener — selv nar de er korte — giver det blotnæring til umoralske ønsker. Mange unge ind-rømmer at de synes det er svært at glemme denslags scener; de er maske endda tilbøjelige tilmentalt at spole tilbage og se dem igen og igen.En ung mand der hedder Dave, sa en vovet mu-sikvideo. „Siden har jeg haft denvideo i hovedethver gang jeghørte sangen,“ indrømmer han.Atse den slags videoer kangive en større lyst til sexog friste til umoralske forhold. — 1 Korinther6:18; Kolossenserne 3:5.

Ordsprogene 13:20: „Den der vandrermed devise bliver vıs, men den der omgas taber gar detdarligt.“ Kunne du finde pa at invitere volds-mænd, spiritister, drukkenbolte eller folk derlever umoralsk, med hjem? At bruge tid sam-menmed den slags mennesker ved at se pa demi fjernsynet svarer til at invitere dem hjem tilsig. Og sa kan du risikere at ’det gar dig darligt’.Kimberly siger: „Jeg har lagt mærke til at pi-ger ved fester har efterlignet den tøjstil eller devovede dansebevægelser de har set i en musik-video.“ Du har maske oplevet noget lignende.Ved at efterligne dem der ingen respekt har forGuds normer, viser disse unge at det allerede erbegyndt at ’ga dem darligt’. Derfor ma du gørealt for at undga „darligt selskab“. — 1 Korin-ther 15:33.

Salme 11:5: „Jehova ransager savel denretfærdige somden ugudelige, og den der el-sker vold, hamhaderHans sjæl.“Kunne detikke se ud som om vi „elsker vold“ hvis visermusikvideoer der tilskynder tilmenings-løs og frastødende vold?Udfordringen ved at vælge fra„Hele verden ligger i den ondes

magt“, og derfor bliver det sta-dig sværere at finde underhold-ning der ikke er fordærvet afverdens tankegang og hold-ninger. (1 Johannes 5:19)Nogle musikvideokanalerviser maske en hel del vi-deoer der er anstødelige.Men selv nar det der vi-

ses pa disse kanaler, ikke er abenlyst umoralskeller voldeligt, fremmer det ofte verdens and. Enprofessionelmusikerhar sagt at enkendtmusik-videokanal „fra at være en musikkanal er blevettil en ’livsstilskanal’“.Løsningen virker maske enkel: Hvis musikvi-

deoen er tvivlsom, sa skift kanal. Problemet erbare at du maske er nødt til at være lige sa me-get pa mærkerne nar du ser andre tv-kanaler.Mange kanaler viser udsendelser somenten dyr-ker volden i alle dens afskygninger, er fulde afseksuelle undertoner eller skildrer folk der gørnogetmanburde skamme sig over.Det kan selv-følgelig være ærgerligt — maske ligefrem fru-strerende — at man konstant skal være forbe-redt pa at skifte kanal nar man sidder og vilhygge sig foran fjernsynet. Og somme tider erskaden sket inden man har naet at skifte kanal.De umoralske billeder har allerede fæstnet sig iens sind. Men du kan være sikker pa at JehovaGud vil velsigne dig hver gang du oprigtigt prø-ver pa at vogte dit hjerte. — 2 Samuel 22:21.

Nogle videoer er maskeikke abenlyst umoralske,men de fremmer alligevelnedbrydende holdninger


I næste nummer˛ Stofmisbrug i familien— Hvad kan man stille op?

˛ God weekend!˛ Hvad er materialisme?

Der er andre praktiske skridt som kan værenyttige. Casey, der er nævnt før, forklarer hvadder hjælper ham: „Gruppens navn og sangens ti-tel vises normalt ved begyndelsen afenmusikvi-deo. Grupperne har hver deres eget image, ogman ved næsten altid hvilke grupper og hvilkesange der sandsynligvis er nedbrydende.Nar jegser navnet pa en tvivlsom gruppe eller sang paskærmen, skifter jeg kanal. Med det samme.“

’Tal sandhed i dit hjerte’Selv omman kender Bibelens principper, kan

man begynde at tolerere noget der er frastø-dende. Hvordan? Ved at finde undskyldningerfor noget man almindeligvis ville synes var uac-ceptabelt. (Jakob 1:22) Det er den som „talersandhed i sit hjerte“, der er Jehovas ven, sigerBi-belen. (Salme 15:2) Sa vær ærlig over for dig selv.Undga selvbedrag. Hvis du kan se at du finderundskyldninger for at kigge pa tvivlsom under-holdning, ma du spørge dig selv: „Ville Jehovasynes om at jeg ser pa det her?“ Husk at udfor-dringen ikke kun ligger i at vide hvad der er rig-tigt og forkert, men i at beslutte sig for at gørehvad der er rigtigt! Du ma forsta at det er afstørre værdi at have et godt forhold til Jehovaend at fa dækket sit behov for underholdning.— 2 Korinther 6:17, 18.Det er ikke tilstrækkeligt at træffe en vag,

halvhjertet beslutning om at være mere kritisk.Hvis ikke man har truffet en fast beslutning,kanman hurtigt glemme hvadman har lovet sigselv. Bibelen beretter om hvordan en gudfryg-tig mand der hed Job, besluttede sig for at for-blive trofast over for sin kone. Han sagde: „Jeghar sluttet en pagt med mine øjne, sa hvordankunne jeg fæste mit blik pa en jomfru?“ (Job

31:1)Tænkengang! Job sluttede en pagt, eller enhøjtidelig aftale, med sig selv for at sætte græn-ser for hvad han ville tillade sine øjne at se pa.Det kan du faktisk ogsa gøre. Træf en fast be-slutning — aflæg et højtideligt løfte for dig selv— om ikke at se pa noget der er nedbrydende.Sæt klare grænser. Lad det indga i dine bøn-ner. Derefter ma du oprigtigt overholde din af-tale og, hvis det kanvære en hjælp,maske enddaskrive den ned. Hvis du har brug for lidt ekstrastøtte, kunne du jo drøfte det med nogle der erældre end dig selv, og somduhar tillid til— dineforældre, for eksempel.I betragtning af den risiko man løber ved at

se musikvideoer, har nogle unge kristne sim-pelt hen valgt helt at droppe dem. Uanset hvaddu beslutter, ma du bruge din opfattelsesevne.Bevar en ren samvittighed. Ved kun at se sundogopbyggendeunderholdningkandubevare ditvenskab med Jehova og undga at skade dig selv.

Beslut dig for at du ikke vil se panoget som Gud ikke synes om


DEN 21. SEPTEMBER 2001, bare ti dage efterangrebet pa World Trade Center i New York,forarsagede en eksplosionsulykke i en ke-

mikaliefabrik stor ravage i Toulouses forstæder idet sydvestlige Frankrig. Det franske tidsskrift LePoint beskrev ulykken som „den værste industrika-tastrofe efter Anden Verdenskrig“.Hen ved 300 tons kunstgødning eksploderede

og efterlod et 15 meter dybt og 50 meter bredt kra-ter. Eksplosionen og den efterfølgende chokbølgedræbte 30 mennesker og sarede mere end 2200.Omkring 2000 huse blev ødelagt, og 27.000 andrebygninger inden for en radius af otte kilometer blevbeskadiget. Panikken bredte sig fordi folk fejlagtigttroede at der var tale om et terrorangreb, og at derhavde været et giftigt gasudslip fra fabrikken.Adskillige Jehovas Vidner blev saret eller pa an-

dre mader berørt af eksplosionen, men næstekær-lighed fik øjeblikkelig medkristne til at hjælpe. (Jo-hannes 13:34, 35) Her følger en beskrivelse afnødhjælpsarbejdet.

„Der var intet tilbage af bygningen“Khoudir er en af de overlevende arbejdere

fra kemikaliefabrikken. Han blev slaet bevidst-løs af eksplosionen og de omkringflyvende mur-brokker, som ogsa brækkede kæben pa ham ogslog hans kraveben af led. Benjamin, som ar-

bejdede i en nærliggende bygning,blev kastet tre meter gennemlokalet og ind i væggen. Fly-vende glasstykker gav hamadskillige snitsar i ansigtetog ramte hans højre øje sasynet blev svækket. Hansagde: „Det var godt jegikke var pa mit eget kon-tor, for der faldt omkring600 kilo mursten ned pamin stol.“Alain, som er lærer pa en

skole bare 200meter fra fabrik-ken, stod og fotokopierede da eks-plosionen skete. Han sagde: „Der var in-tet tilbage af bygningen ud over nogle staldragere.Ingen mure, ikke noget tag, ingenting. Jeg blevramt af glasstykker overalt i ansigtet. Det var lige-som at blive slaet med en forhammer.“ Alain mi-stede synet pa det ene øje og er blevet delvis døvefter eksplosionen.

Hurtig nødhjælpÆldste fra de 11 menigheder som var berørt

af ulykken, gik straks i gang med at kontakte allemenighedernes medlemmer for at finde ud af omde pa nogen made havde lidt skade. Man sendtestraks frivillige ud til dem som havde mest behovfor hjælp. Disse nødhjælpsarbejdere konstateredehurtigt at rundt regnet tres af brødrenes huse varbeskadiget, og hjalp med at finde logi til omkring tifamilier. De hjalp ogsa til med at reparere to beska-digede rigssale. Desuden tilbød de at hjælpe medat anmelde skaderne til forsikringsselskaberne.Catherine og Michel bor lige over for fabrikken.

Catherine kørte i sin bil da eksplosionen skete.Hun siger: „Først føltes det som et jordskælv. Etpar sekunder senere hørte vi braget, og vi sa rø-gen stige op. Da vi kom hjem, lignede kvarteret enkrigsskueplads. Alle husene var ødelagt, og butiks-ruderne var knust. Man sa folk løbe rundt i ga-derne. Nogle sad eller la pa vejen, nogle græd, an-dre skreg. Hjemme hos os var alle vinduerne revetud af muren med rammer og det hele, og alle dø-

EKSPLOSION I ENKEMIKALIEFABRIK

AF V˚

AGN OP!-SKRIBENT I FRANKRIG

Benjamin og Khoudir

Alain


rene var blæst væk. Vore kristne brødre og søstrekom os hurtigt til hjælp, og allerede samme efter-middag var der kommet et hold fra menighedenmed spande og koste og plasticfolie til vinduerne.“Alain og Liliane bor ogsa ved siden af fabrikken.

Eksplosionen ødelagde deres lejlighed fuldstæn-digt. Alain fortæller: „Alting var smadret. Vægge ogfliser var revnet, og vinduer, døre og møbler var altsammen ødelagt. Der var intet tilbage. Vore kristnebrødre kom os straks til hjælp. De ryddede grun-digt op og hjalp ogsa med at fa skik pa de andrelejligheder i bygningen. Naboerne var forbløffedeover at sa mange kom for at hjælpe.“ Enmand somAlain studerer Bibelen med, havde ringet om mor-genen og spurgt om Alain kunne komme hen oglæse med ham. Liliane var gaet byærinder. Derforvar der ingen hjemme da eksplosionen skete.Det var ikke kun menighedens medlemmer som

fik gavn af den nødhjælp Jehovas Vidner ydede. Ef-ter at de havde hjulpet hinanden, hjalp de nabo-erne med at rydde op i deres lejligheder og med atsætte noget for de knuste ruder. Deres naboer var

meget taknemmelige — og overraskede over at deikke forlangte noget for hjælpen.Brødrene tilbød ogsa at hjælpe de lokale myn-

digheder, som havde svært ved at overskue ska-dernes omfang. De ryddede op i skoler og andreoffentlige bygninger, og i et omrade sendte myndig-hederne frivillige fra Jehovas Vidner ud fra dør tildør for at finde ud af hvilken hjælp folk havde be-hov for.

Et tilbud om andelig hjælpUd over den rent materielle hjælp havde mange

Jehovas Vidner i ulykkesomradet brug for andelighjælp. Rejsende tilsynsmænd og lokale ældste be-søgte derfor alle som var berørt af ulykken. Dennehjælp blev meget paskønnet. Catherine sagde: „Deældste støttede os fuldt ud. De kom for at opmun-tre os, og det var lige hvad vi havde brug for, endnumere end materiel hjælp.“Den kristne kærlighed som straks efter ulykken

gav sig udslag i handling, gjorde indtryk. Et af Je-hovas Vidner som var kommet alvorligt til skade,sagde: „Vi ved ikke hvad morgendagen bringer.Vi ma hele tiden tjene Jehova som var det voressidste dag.“ (Jakob 4:13-15) En anden konklude-rede: „Alt dette har gjort det klart for os at vi ikkeskal knytte os for stærkt til det materielle, og at desande værdier findes hos Jehovas folk.“

˘LE

SEGRE

TAIN

PASC

AL/C

ORBISSY

GMA

Toulouse, dagen efter eksplosionen

Alainog Liliane

JEG har altid elsket bananer. Det tror jeg de fle-ste gør. Bananer er ikke blot velsmagende,men ogsa rige pa vitaminer, mineraler og fibre.

Kunne du tænke dig at vide mere om denne næ-rende frugt? En landmand og hans kone viste migfor nylig hvordan man dyrker bananer.

Tony og Marie (vist ovenfor) beskæftiger sig medlandbrug i Limpopo Province i Sydafrika, i etomrade der kaldes Levubu. De har en farm pa 55hektar jord hvor de dyrker forskellige afgrøder, menderes hovedafgrøde er bananer. Tony vil gerne for-tælle os om denne populære frugt.

Vækstbetingelser og klimaforhold„Bananplanten,“ forklarer Tony, „gror bedst i jord

med et højt indhold af ler, hvori der ikke er sand ogsten. Denne jordtype skal desuden na dybt ned ogvære veldrænet. Bananer trives i frostfrie og megetvarme omrader. Den arlige gennemsnitstemperaturi Levubu er mellem 12-35 grader.“ Jeg spørger lidttil regnmængden, og Tony fortæller at „bananer harbrug for regelmæssig regn eller ugentlig kunstvan-ding“.En bananplante ligner et træ,men dens stamme

bestar af tæt sammensluttede bladskeder. Banan-planten er i virkeligheden en gigantisk urt, ikke ettræ, og dens jordstængel ligger under jorden. Fra ba-

ET BESØG P˚

A EN

BANANPLANTAGEAF V

˚AGN OP!-SKRIBENT I SYDAFRIKA

Blad

Blomst/bananerBladskede

Jordniveau

RodJordstængel

Skitse: Baseret pa en tegningfra The Complete Encyclopedia

of Illustration/J.G. Heck

16

17

nanplantens jordstængel skyder der rødder, ogmedtiden ogsa blade og en stor, violet blomst. Rodskud,somvokser fra jordstængelen, bliver til nye planter.

Bananplanten gennemgar tre hovedtrin i sin ud-vikling. De lokale landmænd omtaler dem som„mormoderen, datteren og barnebarnet“. (Se bil-lede.) „Mormoderen“ bærer frugt det første ar, „dat-teren“ det andet ar, og „barnebarnet“ det tredjear. „Børnebørnene“ forekommer i temmelig storemængder ved siden af deres „mor“. Nar disse „ba-

byer“ er knæhøje, bliver de alle, pa nær de mest lo-vende skud, skaret væk.

Den store, violette blomst, sommed tiden blivertil en klase bananer, skyder op fra den underjordi-ske jordstængel gennem plantens midte. Blomstenkommer fremmellem de to øverste blade og begyn-der at hænge. Efterhanden som dækbladene fal-der af, viser der sig 10 til 15 klynger af uudvikledebananer som udgør en klase. For en ukyndig serdet ud som om de vokser pa hovedet. En klynge

Den store, violette blomst bliver efterhanden til en klase bananer Foto af Kazuo Yamasaki ,

MormoderenDatteren

Barnebarnet


kan besta af 20 eller flere bananer der er under ud-vikling.

HøsttidFra det tidspunkt den violette blomst viser sig og

indtil bananhøsten, kan der ga tre til seks mane-der, alt afhængigt af arstiden. Frugterne er stadiggrønne nar de høstes, men høsten foregar først ef-ter at bananerne har vokset sig krumme. Gennem-snitsvægten pa en klase bananer er omkring 35kilo. Nar bananerne er høstet, dækkes hver klasemed et stykke plastic for at beskytte demmod slagunder transporten til pakkeriet. Her bliver klasernedelt op i mindre klaser pa tre til seks bananer, somdernæst behandles med et svampedræbende mid-del for at forebygge rodhalsrad.

I Sydafrika bliver frugten pakket ned i voks-behandlede papkasser med god ventilation og an-bragt i bananmodnerier. Her føres luftarten ætylengennem rummene, og det sætter modningspro-cessen i gang.� Papkasserne skal sta i en bestemttemperatur i en dag eller to, hvorefter de sendes afsted til forbrugerne.

„Maske er jeg forudindtaget,“ siger Tony med ethumoristisk glimt i øjet, „men jeg synes at bananerfra Levubu har en ganske særlig smag, sandsynlig-vis pa grund af vores jord. Desværre bor vi sa langtvæk fra eksportbyerne at det kun er landets egenbefolkning der far glæde af vores bananer.“

� Nar bananer modnes naturligt, afgiver de ogsa ætylen for atfremme modningsprocessen. En anden made at modne grønne bana-ner pa er at anbringe nogle fa modne blandt dem.

En sund spiseBananer er rige pa kalium. „Talrige undersøgel-

ser viser at dette næringsstof er med til at styrkeknoglerne og nedsætte risikoen for at fa forhøjetblodtryk og slagtilfælde,“ siger bladet Health i enartikel om bananer. Bladet tilføjer at „bananer inde-holder folsyre, som er med til at forebygge foster-skader. Folsyre er et B-vitamin der er yderst vigtigtbade for gravide og for kvinder i den fødedygtige al-der.“ Bananer indeholder desuden vigtige minera-ler som magnesium, der hjælper knoglerne til atoptage calcium sa de kan bevare deres styrke.

Proteinet i en banan bestar af 18 aminosyrer,deriblandt alle de vigtige aminosyrer som kroppenstort set ikke selv kan danne. Frugten indeholder22 procent kulhydrat, og det giver hurtigt energifordi bananer er sa letfordøjelige. Marie siger be-gejstret: „Bananer er rige pa A-, B- og C-vitaminer.De virker ogsa mættende, for mankan ikke spise ret mange ad gan-gen.“ Sa snup en banan — dener sund og smager virkelig godt!

Høsttid (de to billeder til venstre);en ny afgrøde pa vej (herover)


HVAD er et ordsprog? Det defineres ien ordbog som „en kort sætning derofte citeres, og somindeholder rad eller

livsvisdom“. Yorubaerne i Nigeria har en merefestlig definition. De siger at et ordsprog er „enhest somhurtigt kan bære en hen til nye ideer“.Vigtigheden af ordsprog, ellermundheld, ud-

trykkes i dette ordsprog, som er kendt blandtakanfolket i Ghana: „Til en vıs person taler manved hjælp af ordsprog, ikke prosa.“ Pointen er atet vıst menneske ikke altid har brug for langeforklaringer for at blive overbevist omhvad derer ret at gøre. Et passende ordsprog sætter tan-kerne i gang, øger forstaelsen og motiverer entil at gøre det rigtige.I Ghana gør man udbredt brug af ordsprog

ved bryllupper og begravelser og inden for fol-kemusikken. De er ogsa uundværlige i forbin-delse med forhandlinger. Talsmænd og udsen-dinge bruger ofte ordsprog.Akanerne betragter dygtig brug af ordsprog

som et tegn pa visdom. Interessant nok sigesdet i Bibelen at kong Salomon — en mand dervar berømt for sinvisdom, lærdom og sit diplo-mati — kendte 3000 ordsprog. I modsætningtil ordsprog der bygger pa menneskers erfa-ring og indsigt, er Bibelens ordsprog inspire-ret af Gud og altid sande. Og uanset hvor visemenneskers ordsprog er, bør de aldrig tillæg-ges samme værdi som demBibelen indeholder.Men lad os se pa nogle af akanfolkenes ord-sprog.

GudsbegrebetI Ghana udtrykker akanfolkenes ordsprog

ofte troen pa Gud. Akanernes livsfilosofi er

blottet for ateistiske opfattelser. For eksempellyder et afderes ordsprog: „Ingen oplyser et barnom Gud.“ Selv for et barn er det soleklart atder findes en Gud. Dette ordsprog bruges oftei forbindelsemednoget et barn automatisk kanlære uden særligmeget oplæring.Et andet ordsprog siger: „Selv om du løber væk

fra Gud,vil du stadig være under ham.“ Man nar-rer altsa sig selv hvis man prøver at ignorereGud. Bibelen har for længe siden udtrykt nogetlignende.Den siger atGuds øjne „er alle steder,holder vagt over onde og gode“. (Ordsprogene15:3) Vi skal alle sta den Almægtige til regn-skab.

Ordsprog om værdinormerAkanernes ordsprog udgør, i lighedmed ord-

sprog fra andre kulturer, et stort fond af vær-dinormer. Som eksempel kan nævnes et ord-sprog der understreger hvor stærkt det talteord kan virke: „At miste herredømmet over sintunge er værre end at miste fodfæste.“ En ureger-lig tunge kanvolde stor skade og i visse tilfældebetyde forskellen mellem liv og død. — Ord-sprogene 18:21.Men nar tungen holdes i tømme, kan den

virke fredsstiftende, sadan som det udtrykkes imundheldet: „Tænderne skændes ikke i nærvæ-relse af tungen.“ Tanken bag dette udtryk er atproblemer mellem stridende parter — for ek-sempelmand oghustru— kan løsespa fredeligvis ved stille og roligt at snakke om tingene. Ogselv om det ikke skulle hjælpe, kan en mæglerskloge brug af tungen dæmme op for strid.

Praktisk visdomVærdienafdømmekraft og forudseenhedud-

trykkespa en levendemade i en række ordsprog

AKANFOLKENES ORDSPROGEn afspejling af samfundsnormer

A F V˚

A G N O P ! - S K R I B E N T I G H A N A


som understreger praktisk visdom. En impul-siv, dumdristig person som ikke tænker pa kon-sekvenserne af sine handlinger, kunne lære no-get af denne sentens: „Find en flugtvej før dudriller kobraen.“Forældre som har lagt mærke til nogle dar-

lige tilbøjeligheder hos deres barn, vil maskehave lyst til at følge dette ordsprog: „Ser man enstængel som er sa høj at den kan stikke en i øjet— rykker man den op med rode, man skærper denikke.“ Ja, darlige karaktertræk bør ’rykkes op’,eller tages i opløbet, før de udvikler sig og ska-ber store problemer.

Hentydninger til lokale skikkeI nogle tilfælde ma man have et vist kend-

skab til en kultur for at forsta de ordsprog derbruges. Hos akanfolkene er det for eksempeluhøfligt at gøre gestus med venstre hand narman er sammen med andre, især ældre perso-ner. Det er denne regel for etikette der sigtestil i ordsproget: „Man bruger ikke venstre handtil at vise vej til sin hjemby.“ Man skal med an-dre ord vise respekt for det man har, ogsa sinherkomst.Et ordsprog hos akanerne som hentyder til

skik og brug ved bordet, lyder: „Et barn somlærer at vaske hænder, spiser hos de voksne.“Vedmaltidernebliver husstandensmedlemmergrupperet efter alder.Men et barn somopførersig pænt, især hvad renlighed og gode manererangar, far maske lov til at sidde til bords medsin far og andre voksne. Ordsproget pointererat det er i kraft af ens adfærd snarere end ens al-der at manvinder andres respekt.Gar du i giftetanker? Sa tænk pa dette ord-

sprog somakanernebruger: „Ægteskabet er ikkeen palmevin der skal prøvesmages.“ Sælgere afpalmevin, en gæret drik som tappes fra palme-træet, lader som regel kunderne smage pa vi-nen før de bestemmer sig for hvor meget de vilkøbe, eller om de ønsker at købe noget over-hovedet.Ægteskabet, derimod,ma ikke ’prøve-smages’. Dette ordsprog understreger at de æg-teskabelige band er varige, og at det er forkertat leve sammen papirløst.

Opmærksom iagttagelse af naturenMange af ordsprogene blandt akanerne vid-

ner om deres forfædres skarpe iagttagelser afmennesker og dyr. For eksempel skyldtes deten nøje betragtning af hønen og dens kyllingerat dette ordsprog opstod: „En kylling som bliverhos sin mor, far græshoppens lar.“ Hvad skal detbetyde? En der isolerer sig, bliver let oversetnar der skal deles ud af gode ting.Enhver somhar set endød frø, har ikke svært

ved at forsta sandheden i dettemundheld: „Frø-ens fulde længde ses først nar den er død.“ Detteordsprog citeres ofte nar folk føler at andreikke sætter prispa dem.De finder trøst ved tan-ken om at deres fraværmaske vil give andre lej-lighed til i fuldt mal at værdsætte deres godeegenskaber.

„Stenografiske“ ordsprogNogle af akanfolkenes ordsprog er blevet

overleveret mundtligt fra generation til gene-ration, men mange af dem er blevet bevareti symbolsk kunst. Denne kunst kan ses i træ-skærerarbejder, stave, guldlodder og i sa-vel traditionelle sommoderne tekstilva-rer. Gar man pa kunstgalleri i Ghana,vil man ofte kunne se skildringer af enmand som klatrer op ad et træ mens enanden mand hjælper ham. Det er den billed-lige fremstilling afdette ordsprog: „Hvis du klat-rer op ad et godt træ, far du maske et hjælpende


skub.“ Det underliggende budskab er tydeligt— hvis man stræber efter meningsfyldte mal,vil andre sandsynligvis støtte en.Især ved begravelser anvendes der det en for-

fatter kalder „tekstil retorik“.Den sorgfulde at-mosfære far folk til at tænke dybere over livet.De sørgendes klæder har derfor ofte motiversom udtrykker budskaber med filosofisk ind-hold. Et motiv som forestiller en stige eller entrappe,minder folk omordsproget: „Det er ikkekun en der klatrer op ad dødens stige.“�Ordspro-get er en opfordring til alle omat have et beske-dent syn pa sig selv og ikke at leve livet som omman var immun over for døden. — Prædike-ren 7:2.I akansamfundet er ledernes udsendinge og

talsmænd meget dygtige til at bruge udtryks-fulde ordsprog. De har desuden officielle stavemed motiver der skildrer nogle af de levereglersom sættes højt i lokalsamfundet. For eksem-pel er en fugl der griber fat i en slanges hoved,en „forkortelse“ af ordsproget: „Far man fat i en� Det er værd at bemærke at dette motiv findes pa klædnings-

stykker i forskellige farver, og altsa ikke er begrænset til detmørke tøj som normalt bruges ved begravelser.

slanges hoved, er resten af den kun reb.“ Og bud-skabet? Tag resolut fat om problemerne — galøs pa opgavenmed krum hals.

Den rette brug af ordsprogHvornar og hvordan et ordsprog bør bruges,

afhænger af bade argumentationen og tilhø-rerne, ligesom det er tilfældet med illustratio-ner. Pointen i en argumentation kan ga tabthvis man bruger et ordsprog forkert. I noglekulturer er brugen af ordsprog et vigtigt aspekti daglig tale, sa hvis man bruger dem forkert,kan det pavirke folks opfattelse af en i negativretning.I Ghana bliver landsbyernes ældste betrag-

tet som ordsprogenes forfattere og vogtere.Ordsprog indledes derfor ofte med udtrykket:„Vore ældste siger . . .“ Og i situationer hvor entaler henvender sig til en gruppe tilhørere derer meget ældre end ham selv, er det høfligt atpræsentere et ordsprogmed ordene: „Det er jerældste somsiger . . .“Afrespekt for deældre øn-sker en ung taler ikke at give indtryk af at hanprøver at belære nogen der er ældre end hamselv, om de visdomsord som ligger i ordsprog.

Nogle interessante betragtningerOrdsprog kan bruges enten før eller efter en

argumentation. De kan desuden være vævet sagodt ind i argumentationen at det kræver ind-sigt at opdage dem. For eksempel vil en akanermaske omtale en ydmyg og fredselskende per-son pa denne made: „Hvis det stod til den ogden, ville der ikke være skyderi i landsbyen.“Det hentyder til ordsproget: „Hvis det stod tilsneglen og skildpadden, ville der ikke være sky-deri i bushen.“Begge dyr betragtes somydmyge,tilbageholdende og fredsommelige. Menneskersom har disse egenskaber, fremmer freden.Til sidst skal det nævnes at hvis man prøver

at fa en akaner til at give eksempler pa ord-sprog, vil man uden tvivl fa blot dette ene: „Derer ingen drømme uden søvn.“Med andre ord kanman ikke bruge ordsprog uden en passende an-ledning, lige sa lidt sommankandrømmemensman er vagen. Det er omstændighederne derbestemmer brugen af ordsprog.


V I MØDER Slavny Giorgi Mihailovich,ogsa kaldet hr. Slavny, ved Simferopolstrafikselskab. Han har arbejdet her siden

1959 og kender sin branche. Hr. Slavny fører osførst igennem et trafikmuseum, hvor man kanse billeder af de mænd og kvinder der anlagdedenne trolleybusrute. „En trolleybus kræver me-get mere end blot en asfalteret vej for at kunnekøre,“ forklarer han. „Derfor matte der rejseshundreder af master som skulle bære kilometer-vis af køreledninger. Desuden matte ingeniørerkonstruere elværker som kunne producere dennødvendige strøm.“„Nar nu bjergruten er sa lang, hvorfor kører

man sa med eldrevne trolleybusser i stedet forbenzindrevne busser?“ spørger vi.„Det er fordi trolleybusser forurener mindre,“

svarer han. „Pa den made beskytter vi vores na-turarv, de uberørte bjerge og uspolerede kyst-strækninger.“„Men et par busser kan vel ikke skade sa me-

get?“ spørger vi.

„Et par busser!“ gentager han. „Hør lige her:For adskillige ar siden, i trolleybussernes vel-magtsdage, afgik der en bus hvert andet ellertredjeminut i hele sommersæsonen. Det var 400ture daglig.“Med det i tanke kan vi næsten ikke vente med

at komme af sted.Rejsen begynder

Udgangspunktet for vores rejse er Simferopolshovedbanegard. Oven over os er der et virvar afsølvglinsende køreledninger. Vi far fat pa voresbilletter og stiger pa trolleybus nr. 52. Sa, nu kø-rer vi!Efter næsten 30 kilometer begynder vores op-

stigning i bjergene, og inden længe befinder vios i de knejsende kæmpers kølige skygger. Stejleskrænter, somerdækket afstedsegrønne træer ogløvtræer, skraner ned mod snedækkede dale. Davi nar toppen, tager udsigten fuldstændig vejretfra os. Og, tænk, turen ned er lige sa smuk. Foranos snor vejen sig nedad for at ende som en priki horisonten. Trolleybussens stærke bremser hol-

EN TUR ADVERDENS LÆNGSTE

TROLLEYBUSRUTEAF VAGN OP!-SKRIBENT I UKRAINE

Kanman fa en uforglemmelig oplevelse for en femmer?Ja, hvis man køber en billet og tager pa en tur ad verdens længste trolleybusrute.Bussen afgar fra Simferopol, der ligger midt inde pa Krimhalvøen i det sydlige

Ukraine, og kører langs Sortehavet til Jalta, der ligger pa Krims sydkyst. Det er enrejse pa 95 kilometer. Du er velkommen til at tagemed os pa denne spændende tur!

der accelerationen i skak, og vores chauffør far os bragtsikkert ned!

Ved foden af bjerget kommer vi ind i byen Alusjta,drejer tilhøjre ogkører sydpa langskystvejen.Tilven-stre for os ligger Sortehavet, og til højre danner demajestætiskeKrimbjerge en beskyttendemur.

Lidt længere fremme kommer vi til udkanten afbyen Pusjkino, hvor vi far øje pa ’Bjørnebjerget’.Ifølge sagnet var det en kæmpebjørn som forste-

nede da den forsøgte at slubre Sortehavet i sig.Den har, efter hvad de lokale siger, stadig ho-vedet under vandmens den far sig en ordent-lig tar. Jeg tænker ved mig selv: ’Hvorfor si-ger de ikke bare at bjørnen faldt i vandetfordi den havde drukket for meget vin?Vi er jo kørt forbi sa mange vinmarker.’

I dette vindistrikt ligger blandt andet vin-garden Massandra, som har vundet mange

internationale konkurrencer.Trolleybussen stopper i byen Nikita ved Ni-

kitskij botaniske have, hvor vi star af. De tusin-der af planter fra hele verden gør den til en in-ternational have. Vi nyder duften af nogle storestedsegrønne træer nær indgangen sammen med

Tamara, vores kyndige guide. „Det er Libanonscedre,“ forklarer hun. „Salomon anvendte disse præg-

tige træerdahanopførte sit tempel.“Ogdeter sandt, for

U K R A I N EKRIM

Sortehavet

SIMFEROPOL

Vorontsov-paladset, Alupka

Marmorgrotten iChatyr-Dag-bjerget

Alusjta

Chatyr-Dag-bjerget

Ai Petri-bjerget

Pusjkino

Bjørne-bjerget

Jalta

Alupka

Bjørnebjerget

Nikita

Livadia

Massandra

Ai Petri-bjerget

Bibelen fortæller at der blev brugt store mængder cedertræ i detenormebyggeprojekt somSalomonpatog sig .— 1Kongebog5:6-18.

Alt imens vi slentrer ned ad de flittigt benyttede grusstier, læggervimærke til et bedmed tornede buske. Tamara oplyser os om at deter roser, at haven har 200 sorter, og at de blomstrer i slutningen afmaj og i begyndelsen af juni. Senere star vi foran en cirka 2,5 meterhøj busk, der ellers ikke ser ud afmeget. „Det er et papegøjetræ,“ si-ger Tamara, som tydeligvis er begejstret for denne art. „Det er mu-ligt at anvende træets hardeved somerstatning formetal, og det kanhamres i som stalsøm.Og sa synker det endda til bunds i vand.“ Lidtsenere kommer en trolleybus forbi. Vi er glade for at kunne sætte osned igen og hvile vores trætte ben mens vi kører det sidste kortestykke ind i Jalta, til bussens endestation. Jalta huskes nokafmangefor det historiske topmøde der i 1945, under Anden Verdenskrig,blev afholdt i Livadia-palæet. Det var ved dette topmøde at overho-vederne for de tre vigtigste allierede stater lagde planer for endegyl-digt at angribe og indtageNazityskland.

Turen tilbageAftenen nærmer sig, og det er tid til at stige pa bussen for at køre

tilbage. Langs vejen sælger børn blandede blomsterbuketter. Bussenstandser, og vi skynder os ud for at købe en buket og bliver hur-tigt omringet af engruppe ivrige børn der har næsefor en god forretning. „Hvad er det for nogle hvideblomster du har der?“ spørger jeg Yana, en 15-arigpige med sandfarvet har. „Det er vintergækker,“svarer hun stolt. Og mens hun nikker hen modden store bakke pa den anden side af vejen, sigerhun: „Efterhandensomsneenbegynderat smelte,plukker vi dem tidligt ommorgenen pa den skra-ning derovre.“

Nu sidder vi i trolleybussen igen. Det gar medraskebumphjemad, ogomsider er rejsen slut.Vihar det som børn der lige har kørt i rutsjebanefor første gang— vi har lyst til at tage en tur til!

Slottet ’Svalereden’, Jalta

Pa vingarden Massandra,Jalta, ligger der sherry paflaske fra 1775

Uchansu-vandfaldene. Medsine godt 150 meter er deKrims højeste

Det historiske Livadia-palæ, Jalta


DER findes en usædvanlig „nød“ somhar rejst jorden rundt. Den levererbade mad og drikke, og den karakteri-

stiske silhuet af træet der bærer denne nød, eret særkendeved tropiske øer.Hvad taler vi om?Kokosnødden — en af verdens nyttigste nød-der.�

For folk som bor under køligere himmel-strøg, er kokospalmen maske blot noget der� Kokosnødden er egentlig ikke en nød, men en stenfrugt.

forbindes med en ferie i troperne. Men fordem som bor i tropiske lande, er træet megetmere værdifuldt. Indoneserne hævder at detsfrugt har „lige sa mange anvendelsesmulighe-der som der er dage pa et ar“. I Filippinernesiger man: „Den der planter en kokospalme,planter kar og beklædning, mad og drikke, enbolig til sig selv og en arv til sine børn.“

Dette ordsprog er ingen overdrivelse. Bo-gen Coconut—Tree of Life siger at kokospalmen

EN AF VERDENS

NYTTIGSTENØDDER

Øverst til højre (indsat): Godo-Foto

INTERESSANTE OPLYSNINGERPALMETYVEN Mennesker er

ikke de eneste der sætter pris pakokosnødden. Palmetyven, somhører til landkrabberne, bor i ethul i jorden om dagen og spiserkokosnødder om natten. Menne-sker kan abne kokosnødder vedhjælp af macheter, men denneopfindsomme krabbe klarer op-gaven ved at banke nøddernemod en sten indtil de flækker.Palmetyven trives abenbart med

en kost som blandt andet bestaraf kokosnødder — den kan bliveover 30 ar gammel!KOKOS I KOSMETIK Da ko-

kosolie er ideel for huden, an-vendes den til fabrikation aflæbestift og sololie. Og hvis manbruger biologisk nedbrydeligsæbe eller shampoo som skum-mer meget, er en af hovedingre-dienserne sandsynligvis kokos-olie.

Kokosnødden kan klarelange sørejser

Palmetyv

Kokosplante

& Godo-Foto ,


„ikke blot leverermad, vand og olie til madlav-ning, men ogsa blade til tagdækning, fibre tiltovværkogmatter samt skaller der kan brugessom redskaber og udsmykning. Fra blomster-standen tappes der desuden en sød saft sombenyttes til fremstilling af sukker og alkohol.“Bogen tilføjer: „Selv stammen kan anvendeshvis den skæres ud pa den rigtige made.“ Ind-byggerne pa Maldiverne i Det Indiske Oceanbyggede bade af materialer fra kokospalmer,og det siges at de sejlede til Arabien og Filippi-nerne i sadanne bade. Men faktisk har kokos-nødden vist sig at være en større søfarer enddem der har dyrket den.

Et søfarende frøKokospalmen trives langs de fleste tropiske

kyster, forudsat at den far tilstrækkeligt medregn. Selv om denne meget anvendelige palmeofte avles, har den selv fundet vej til nogle afdemest isolerede omrader i verden. Frø spredespa mange mader, men kokosnødden gør brugaf havet, og det er arsagen til dens succes somverdensrejsende.

Nar en kokosnød er moden, falder den tiljorden.Nogle gange triller denmodne nød nedtil stranden og bliver skyllet ud i havet ved høj-vande. Da kokosnøddens trævlede ydre lag erfyldt med luft, kan den holde sig flydende ivandet. Hvis kokosnødden befinder sig ved enatol i Stillehavet, flyder den maske blot hen tilden anden side af lagunen. Men hvis kokos-nødden nar ud til det abne hav, kan den drivelangt væk.

Saltvand, som ødelægger de fleste frø, erlænge om at trænge igennem kokosnøddensharde skal. Kokosnødder kan holde sig fly-dende i havet i op til tremaneder— og bevægesig tusinder af kilometer — men stadig være istand til at spire nar de strander pa en kyst.Det ermuligvispa denmade kokosnødden harbredt sig til mange af jordens tropiske kyster.

En almindelig ingrediens i tropisk madFolk uden for troperne forbinder maske

mest kokos med chokoladestænger og kager.Men tagerman til Sydøstasien, vilman opdage

at kokosnødden har mange anvendelsesmulig-heder. „I alle lande, regioner og øer fra Hawaiitil Bangkok er kokos den mest anvendte ingre-diens i madlavningen,“ siger bogen Pacific andSoutheast Asian Cooking. Bogen skriver ogsa atfor indbyggerne i de omrader „er kokos en livs-fornødenhed hvorfra de far næring . . . i mangeformer og gennem en næsten uendelig varia-tion af retter“.

Grunden til at kokosnødden anvendes sameget i madlavningen i de tropiske lande, er li-getil: Den giver vand, mælk og spiseolie. Denumodne, grønne nød indeholder en klar og sødvæske der kaldes kokosvand. Det er en velsma-gende og læskende drik som ofte sælges vedvejkanten i troperne. Kokosmælk, derimod, la-ver man ved at blande revet frugtkød fra ko-kosnødden med vand og derefter presse væ-sken ud. Kokosmælk giver smag og fylde i dej,supper og saucer.

Nar landmanden vil udvinde olie af kokos-nødden, flækker han den modne nød og tørrerden i solen. Efter tørringen kan kokosnøddensfrøhvide, eller kopra, skilles fra skallen og pres-ses for olie. I de tropiske lande bruges olien ho-vedsagelig imadlavningen,mensman i devest-lige lande ofte anvender den i margarine, is ogsmakager.

Det er ikke nogen let opgave at høste kokos-nødder. Oftemaplukkeren kravle op i træet ogskære kokosnødderne af. Andre plukkere bru-ger en lang stang hvorpa der er monteret enkniv. I Indonesien harman dresseret aber til atgøre arbejdet. Det letteste — som nogle fore-trækker for at sikre sig at nødderne er modne— er at vente indtil nødderne selv dumper nedfra træet.Uanset hvordan kokosnødden bliver høstet,

har dens mange anvendelsesmuligheder gjortden til enøkonomisk vigtig afgrøde og enuund-værlig kilde til føde for mange. Næste gang duser en kokospalme— omdet sa er pa et billedeeller i det virkelige liv— sa huskat den er andetog mere end et smukt træ der pryder de tropi-ske strande. Det du ser, er et træ som produce-rer en af verdens nyttigste „nødder“.

Øget religiøs intolerancei Georgien

„I dag skulle Jehovas Vidnerhave holdt et religiøst møde paenmark i nærheden afet flodleje,men i aftes kom der en pøbel-skare,“ siges der i en artikel i TheNew York Times. „En snes mændsom bar græsk-ortodokse kors,ankom i busser og endevendte ethus der tilhørteUshangiBunturi,som var vært for mødet. De stab-lede bibler, religiøse brochurerog Ushangi Bunturis ejendele opi haven og brændte dem . . .De fyldte dabsbassinet med die-selolie. Politiet var der ogsa, der-iblandt den lokale politichef . . .Ingen blev arresteret. . . . Det vir-ker som om angrebene var plan-lagt.“ Der har været religiøsespændinger „i mange af de tidli-

gere Sovjetrepublikker, inklusiveRusland,“ skriver avisen, „menvold mod religiøse minoriteterog myndigheders medvirken iangrebene forekommer især iGeorgien. Georgiens forfatningsikrede religionsfriheden efterlandets uafhængighed af Sovjet-unionen. Men i forbindelse medden tiltagende vold har der væretsnesevis af tilfælde af pøbelover-fald, brandstiftelser og mishand-ling.“

Unge strømmer til„morskabskirken“

Under overskriften „Unge si-ger ja til ’morskabskirken’“ brag-te den tyske avis Nassauische NeuePresse en artikel om den førsteungdomsfestival arrangeret afden protestantiske kirke i Hes-

sen og Nassau. Cirka 4400 del-tog i festivalen, som varede femdage. Programmet omfattedeworkshopper, gruppedrøftelser,natgudstjenester med stearinlysog sange samt masser af sports-aktiviteter, fester og levende mu-sik. Avisen skriver: „Konventio-nel bibelundervisning og tradi-tionelle gudstjenester var der sletikke spor af blandt de 220 aktivi-teter.“ En ungdomspræst var me-get overrasket over „at nogleunge bad om at fa et bibelkursus,der almindeligvis betragtes somnoget tørt og kedeligt“. En teen-ager sagde: „Programmet harfaktisk ikke sa meget med kirkenat gøre, men stemningen er god.“

Religion og krig„De blodigste og farligste stri-

digheder i dag . . . er forbundetmed religion,“ skriver avisen USAToday. De er ogsa meget vanske-lige at løse. „Diplomatiets kon-ventionelle midler — eksempel-vis villighed til at indga kompro-miser og at glemmegammelt nag— kan være vanskeligere atanvende nar de kæmpende hverisær hævder at Gud er pa deresside,“ tilføjer avisen. „Det gælderselv nar religion mere er et mid-del til at samle støtte end selvearsagen til en konflikt — sommaske drejer sig om stridighederangaende landomrader eller po-litisk magt, altsa stridigheder afknap sa andelig karakter.“ Religi-øse forskelle kan endog gøre detsvært at fa en midlertidig vaben-hvile i stand. Som eksempel kannævnes den nylige krig i Kosovo.Man overvejede at holde vaben-hvile i pasken, men det kunneikke gennemføres fordi datoernefor den katolske og græsk-orto-dokse paske var forskellige. „Detendte med at der ikke blev nogenvabenhvile,“ siger USA Today.

Vi betragter verden

Træer reducerer byforurening„For første gang har eksperter været i stand til at male hvordan for-

skellige træarter kan nedbringe forurening,“ skriver Londonavisen TheSunday Times. I en trearig undersøgelse i West Midlands malte for-skere fra England og Skotland jordprøver som de havde taget i nærhe-den af cirka 32.000 træer for at finde ud af hvilke arter der opsugerden største mængde skadelige partikler. Forskerne malte ogsa ozonni-veauet og partiklerne i atmosfæren. Asken, lærken og skovfyrren varbedst til at absorbere partiklerne, mens egen, pilen og poppelen var demindst effektive. Undersøgelsen viste at „træer kan være tre gange saeffektive som græsjord til at fjerne forurening i atmosfæren“. En com-puterberegning viser at hvis blot halvdelen af West Midlands’ abne om-rader blev tilplantet med træer, ville luftforureningen som følge af deskadelige partikler blive reduceret med 20 procent.


Hiv/aids-epidemien er„ude af kontrol“„I hele verden er 40 millioner

mennesker smittet med hiv, og20 millioner er døde af aids.

˚Ar-

ligt bliver 750.000 børn født medhiv,“ skriver det britiske læge-tidsskriftThe Lancet.Alene i 2001var der fem millioner nye til-fælde af hiv-infektion og tre mil-lioner dødsfald som følge afaids. Ifølge Peter Piot, direktørfor FN’s fælles program for be-kæmpelse af hiv/aids, er epide-mien „ude af kontrol“, men sta-dig i dens „tidlige stadier“. Hananslar at 70 millioner menneskervil dø af aids inden for de næste20 ar. I nogle byer i de afrikan-ske lande syd for Sahara er mel-lem 30 og 50 procent af befolk-ningen hiv-positive. Da mangeunge voksne dør af aids, fryg-ter man at over 25 procent af ar-bejdsstyrkenvil være gaet tabt in-den 2020. „Epidemiens virkningpa børnene er det der far størstindflydelse pa landets mulighedfor et økonomisk opsving,“ sigerThe Lancet. I Zimbabwe „kanhvert femte barn forvente at mi-ste i hvert fald den ene af deresforældre inden de nar pubertets-alderen“.

Fordele ved amning„Der findes simpelt hen ikke

nogen bedre form for næring tilnyfødte“ end modermælk, skri-ver neurokirurgen Sanjay Guptai bladet Time. „Hospitalsind-læggelser samt ørebetændelse,diarre, udslæt, allergier og an-dre helbredsproblemer forekom-mer sjældnere hos brystbørn endhos flaskebørn.“ Det rapporteresogsa at amning beskytter modluftvejssygdomme. En dansk un-dersøgelse konkluderer at „børnder blev ammet i 7-9 maneder ef-ter fødselen, havde en højere in-telligenskvotient som voksne enddem der blev ammet i to ugereller mindre“. The AmericanAcademy of Pediatrics anbefalerat børn bliver ammet i seks ma-

neder eller, hvis det er muligt, etar eller mere. U.S.News & WorldReport siger: „Det viser sig atspædbørn ikke er de eneste somfar gavn af amning.“ En undersø-gelse foretaget blandt 150.000kvinder i 30 lande viser at „forhvert ar en kvinde ammer, sæn-kes risikoen for at hun far bryst-kræft med 4,3 procent“. Men„kun halvdelen af de amerikan-ske kvinder ammer, og de gør detgennemsnitlig kun i to-tre mane-der“.

Et nært familieforhold kanforebygge mod stofmisbrugEn undersøgelse som er fore-

taget blandt teenagere i Storbri-tannien, Tyskland, Irland, Italienog Holland, „viser at kvalitetenaf familielivet, eller snarereman-gelen pa samme formangeungesvedkommende, er den størstemedvirkende faktor til narkoti-

kaproblemet i det vestlige sam-fund,“ siger forsker og børne-psykiater Paul McArdle fraNewcastle University i England.Londonavisen The Daily Tele-graph skriver at kun 16,6 procentaf de unge som boede sammenmed begge forældre og havde etgodt forhold til dem, især til de-res mor, kom ud i stofmisbrug.Men nar disse faktorer ikke vartil stede, tog 42,3 procent af deunge stoffer. „Vi gør meget udaf gennem tv at fortælle børnom farerne ved stofmisbrug, ogi skolerne gøres der mange tiltagfor at forebygge mod det, mender er tilsyneladende ingen somhar givet sig i kast med spørgs-malet om forældrenes ansvar,“siger Paul McArdle. „Jeg tror aten effektiv forebyggelse modstofmisbrug afhængermere af fa-milieforholdet end af noget an-det.“

Opdagelse af nye arterPrimatologen Marc van Roosmalen er i Amazonskoven stødt pa to

nye abearter, som kan føjes til de otte arter man har opdaget i omra-det siden 1990. I et interview i National Geographic Today sagde vanRoosmalen: „Jeg var ikke klar over at Amazonomradet var sa uudfor-sket, før jeg begyndte at opdage alle disse nye dyr.“ Jagten pa uidenti-ficerede arter „har intet med erfaring at gøre,“ tilføjer van Roosmalen,som har fundet fem nye primater siden 1996. Man har fundet mangeaf arterne blot ved at besøge fjerntliggende indianerlandsbyer og un-dersøge deres kæledyr. Om de seneste fund har zoologen Anthony Ry-

lands sagt til den brasilianske avis Folha de S.Paulo: „Efterhanden som flere og flere le-vesteder ødelægges i Amazonomradet, erdet meget muligt at andre arter vil uddø

før de overhovedet bliveropdaget.“


Spil Jeg er lige blevet færdigmed at læse temaartik-lerne „Spil— enharmløs adspredelse?“ (22. juli 2002)Jeg takker Jehova fordi hanhar ladet jer udgive disseaktuelle oplysninger. Jegkunnenæsten ikke tromine

egneøjne dajeg sa listenoverde symptomer somkendeteg-ner dem der har et spillepro-blem.Det var somomdet varen beskrivelse af min mand!Desværre førte denne syn-dige adfærd til andre alvorligesynder. Spil er enplage. Jegha-ber virkelig at det er klart foralle at det ikke er en harmløsadspredelse.

M.G., USA

Sommerfugle Jeger ti ar, og jegvarmeget glad forat læse artiklen „Et bevinget udbytte“. (22. juli 2002)Sidste ar havdevi et projekt omsommerfugle i skolen.Hver elev skulle passe en sommerfuglelarve. Vi skullegive larvenmadhverdagogholde denskasse ren. Jeg saendda fire af sommerfuglelarverne skifte hud. Da dehavde forpuppet sig, gavvi demtilbage til naturskolen.Det følgende forar besøgte vi sa sommerfuglene, somnu var kommet ud af deres pupper. Bliv endelig vedmedat skrive sadanne interessante artikler.

B.P., Tyskland

Jeger vokset op i et hus der la i nærhedenafeneng,ogder var tit enmasse sommerfugle ligeudenfor.Ogjeg beundrede altid sommerfuglenes skønhed. Nu dajegerblevet voksen, hjælperdisse sarte skabningermigtil at fornemme Jehovas egenskaber. (Romerne 1:20)I kan sikkert forestillejerhvor gladjegblevdajeg sa bil-lederne afde farveprægtige sommerfugle iVagn op!Takforjeres fortræffelige arbejde.

D.G., Slovakiet

Fødselsdepression Jeg synes at oplysningerne i ar-tiklen „Min kamp mod fødselsdepression“ (22. juli2002) passer godt pa en hvilken som helst type depres-sion. Jegkæmperkonstantmeddepression.Det erme-get opmuntrende at vide atjeg ikke erdeneneste, og atdepression, ligesom alle andre sygdomme, vil høre opunderGuds rige.

C.H., USA

Efter at jeg for ti maneder sidenfødte en lille pige, begyndtejeg at lideaf fødselspsykose. Jegønskede ikke athavenogetmedminbabyat gøre. Læ-gebehandling og kærlig støtte framin familie ogmenighedenhar værettil stor hjælp.Det ermit hab at artik-len vil hjælpe andre kvinder og deresfamilier til at forsta denne sygdom. Jeghar tænkt mig at give min læge et ek-semplar afartiklen.

S.Z., Sydafrika

Efter at jeg havde fødtmit andetbarn, fikjeg enalvorligdepression.Min familie og mine venner mattegribe ind for at famig til at søge læge-behandling. Jeg er taknemmelig for atJehovas organisation sørger for ande-lig føde i rette tid gennempublikatio-ner somVagn op!

C.O., USA

Har Hjertelig tak for artiklen„Erdubekymret for dit har?“ (8. august2002) Jeg er 36 ar, ogdet har i nogentid bekymret mig at jeg taber har, ogatminharvækst bliver tyndere.Artik-lenhjalpmig til at forsta at det er nor-malt atman taber har hverdag.Nuerjegmere rolig.Blivvedmedat udgiveartikler somdenne.

V.G., Slovakiet

Jeg fik artiklen lige i rette tid. Jegvarbegyndt at tabehar, ogdet gikmigvirkelig pa. Artiklen beroligede mig,og særligudtalelsenomat „andre somregel ikke lægger sa meget mærketil enshar sommanselvgør“.Det varogsa en trøst at vide atmandaglig ta-bermellem70 og100 har, uanset ommanhar etharproblemeller ej!

E.L., USA

Fra vore læsere

V˚

agn op!

SPILEn harmløs

adspredelse?


DEN er ikke hurtig, og mange synes bestemtikke at den er særlig køn. Men sikken enmave den har! Hvad taler vi om? Vi taler

om pindsvinefisken. Nar den føler sig truet, under-gar den „en bemærkelsesværdig forvandling,“ si-ger tidsskriftet Natural History. Fiskens krop, somvokser til en længde pa 50 centimeter, svulmerop „indtil den er tre gange større end normalt ogbliver en kugle der er dækket med et panser afspidse pigge — ikke den bedste facon nar den skalsvømme, men bestemt effektiv nar den skal af-skrække angribere“.

Pindsvinefisken puster sig op ved at pumpe vandind i maven sa den bliver næsten 100 gange størreend normalt. Fisken præsterer dette takket være enenkel og avanceret indretning — brugen af plisseer.

Faktisk bestar pindsvinefiskens mave af plis-seer som ligger inden i andre plisseer, forkla-rer Natural History. De største plisseer eromkring 3 millimeter brede „medendnu mindre folder inden i hverplisse. Nogle er sa sma at de kunkan ses gennem et mikroskop,“ si-ger artiklen.

Naturligvis ma fiskens skindudvide sig nar maven gør det.For at det kan ske, ma skindet,som bestar af to lag, udvide sigpa to forskellige mader. Lige-sommaven er det inderste lagskind plisseret, men det yder-ste lag er elastisk. Denneelasticitet forhindrer at skindetbliver rynket. Hvis det skete, villede hydrodynamiske egenskaberblive hæmmet nar pindsvinefiskenigen fik sin normale facon.

Men fisken nøjes ikke med at puste sig op narden vil holde rovdyr pa afstand. Samtidig med atskindet strækkes, rejser piggene sig. Hvis du ser enpindsvinefisk mens du er ude at dykke, sa rør denikke! Og pas pa dens mund; dens bid kan na heltind til benet.

Da Gud spurgte Job ud om skaberværket, sva-rede han: „Jeg ved at du kan gøre alt, og intet somdu har i tanke, er umuligt for dig.“ (Job 42:2) Ja,selv den lille oppustede pindsvinefisk, som næppekunne vinde en svømme- eller skønhedskonkur-rence, er et vidnesbyrd om Guds skaberkraft og vis-dom. — Romerne 1:20.

REDDET AF SINMAVE!

Øverst: Foto af John E. Randall; nederst: ˘ Jeff Rotman

g03-D 3/22

Hvordan kan du fa et nært forhold til Gud? Mange har faet et nær-mere forhold til ham ved at læse bogen Kom nær til Jehova. For ek-sempel siger en kvinde der har været et af Jehovas Vidner i omkring25 ar: „Bogen er et mesterstykke. . . . Den naede dybt ned i mit hjer-tes krinkelkroge og gav mig et ønske om at tjene Jehova som jegikke tidligere har følt sa stærkt. Ja, bogen har givet mig et nærmereforhold til Jehova, til min mand og til menigheden.“Bogen Kom nær til Jehova kan ogsa hjælpe dig. I forordet star der:

„Nar det drejer sig om at blive ven med Gud, ma man . . . lære nogetom hvordan han er, og hvad han gør, sadan som det fremgar af Bi-belen. Nar vi tænker over hvordan Jehovas egenskaber kommer tiludtryk, lægger mærke til hvordan Jesus Kristus til fuldkommenhedgenspejlede dem, og forstar hvordan vi selv kan opdyrke dem, vildet drage os nærmere til Gud.“Hvis du kunne tænke dig et eksemplar af bogen Kom nær til Je-

hova, skal du blot udfylde og indsende kuponen pa denne side.

’DEN N ˚AEDE’DEN N ˚AEDE

MIT HJERTE’MIT HJERTE’

� Jeg vil gerne modtageet eksemplar af bogenKom nær til Jehova.Angiv pa hvilket sprog.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

� Kontakt mig venligstangaende et gratis bibel-kursus.

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . By . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jehovas Vidner, Stenhusvej 28, 4300 Holbækwww.watchtower.org

KOM NÆRTIL

JEHOVA

fardu søvn nok?

Documents