fedt- og kulhydratdebat vitamin- og mineralindtag ny...

TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 NOVEMBER 2009

FEDT- OG KULHYDRATDEBAT

VITAMIN- OG MINERALINDTAG

NY NORDISK KOST

2 Perspektiv nr. 2, november 2009

n Perspektiv, tidsskrift om sukker og ernæring, 22. årgang, nr. 2, november 2009. n ISSN: 0906-5253. Oplag: 11.000 i Danmark, 26.000 i Sverige.n Udgives af: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København K. n Redaktion: Marketing Manager Angela Everbäck (ansvh.), Scientific Adviser Ingrid Salomonsson, ProductSpecialist Kyllikki Kilpi, Nutrition Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar, Mannov. n Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard n Fotos: Christina Bull n Tryk: Punkt & Pixel AB n Debatindlæg, artikler og kommentarer kan indsendes til Nordic Sugar. Redaktionen påtager sig dog ikke ansvaret for uopfordret indsendt materiale.Synspunkter fremført i Perspektiv er forfatternes og deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Uddrag fra artikler må dog kun anvendes ogmangfoldiggøres med redaktionens godkendelse.

E-mail: [email protected]. Besøg også vores hjemmeside: www.perspektiv.nu.

Danskernes indtag af vitaminer og mineraler

Generelt får danskerne tilstrækkeligt med vitaminer og minera-ler, hvis de spiser varieret og får energi nok. Der er dog stadigproblemer med indtaget af enkelte essentielle næringsstoffer,bl.a. D-vitamin.

Af Lone Banke Rasmussen, ph.d., seniorforsker, Afd. for

Ernæring, DTU-Fødevareinstituttet, København. 8

Kulhydrater eller ej – det er spørgsmålet

Om kulhydrater eller fedt er det vigtigste at arbejde med i over-vægtsbehandlingen afhænger delvist af, hvilke eksperter manspørger. I Sverige er debatten intens.

Af Kajsa Asp Jonson, diætist og journalist, Gøteborg. 4

Børnene skal være smagsdommere

Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn - OPUS.Det storstilede projekt skal frem til 2013 bidrage til at få tanke-gangen bag det Nye Nordiske Køkken til at forplante sig i helesamfundet. Særligt med fokus på, at børnene skal være"smagsdommere".

Af Charlotte Holm, cand. mag., seniorkonsulent, Mannov,

København. 12

Perspektiv nr. 2, november 2009 3

I dette nummer af Perspektiv har vivalgt at sætte fokus på debatten omevidensen for ernæringsanbefalinger-ne – herunder kulhydrater og fedtsrolle i ernæringen, og på befolkning-ens indtag af vitaminer og mineraler.

I ernæringsdebatten har det løbendeværet fremført, at vi ikke får tilstræk-keligt med vitaminer og mineraler.

Men undersøgelser tyder på, at langtde fleste ligger tæt på eller over detanbefalede indtag – blot vi spiser for-nuftigt, varieret og får energi nok. Derer dog stadig enkelte områder, som

kampagner med fordel kan fokuserepå, som f.eks. den generelle mangel påvitamin D og et for lavt indtag af jernhos kvinder i den fødedygtige alder.

Vi ved meget om, hvad der er skade-ligt for sundheden, men ikke nok om,hvad der er gavnligt.

Måske vil nogle af anbefalingerneændre sig over årene i takt med, at vifår mere viden, men meget tyder på,at debatten om vitaminer og minera-ler ikke bør være det bærende elementi ernærings- og sundhedsdebatten.Derimod skal hele vores madkultur

måske være det. Ud over at bevareenergibalancen skal vi også fokuserefremadrettet. Her er det nye danskeOPUS-projekt, også beskrevet i dettenummer, et spændende tiltag, hvoranvendelse af vores traditionelle ogmåske ”glemte” nordiske råvarer oginspiration til spændende og sundemadoplevelser skal ”sive” ned fra dengastronomiske elite til befolkningen.Ikke mindst til fremtidens kulturbære-re, nemlig børnene.

God læselyst – og følg også med idebatten, bl.a. gennem vores e-nyhedsbrev, på www.perspektiv.nu.

Ved vi nok?

God læselyst!

Nordic Sugar A/S

Af Kajsa Asp Jonson, diætist ogjournalist, Gøteborg.

Hvilken kost er den bed-

ste til at sikre vægttab og

varig sundhed? I Sverige

lyder der forskellige svar,

alt efter hvem man spør-

ger. Medierne skriver ofte

om nye "opdagelser",

hvilket fører til stor for-

virring hos den almindeli-

ge læser. Selvudnævnte

eksperter sætter spørgs-

målstegn ved de evidens-

baserede kostråd.

Debatten er meget inten-

siv og er kommet til at

handle mere om forde-

lingen af makronærings-

stoffer end om den vigti-

ge energibalance.

Mange selvudnævnteeksperter sætter spørgs-målstegn ved evidensba-serede kostråd.


– Summen af energiindtag og energi-forbrug bestemmer kropsvægten. Deter det eneste, vi med hundrede pro-cent sikkerhed ved er sandt, sigerIngrid Larsson, diætist og læge vedovervægtsmodtagelsen påSahlgrenska Universitetssygehus iGöteborg. Ingrid forsker i emner rela-teret til udvikling af fedmebehandlingfor voksne og er med i den svenskeSocialstyrelses arbejdsgruppe fornationale retningslinjer og metoder tilforandring af usunde livsstilsvaner.

Få kulhydrater, meget fedtLCHF står for Low Carb High Fat ogbetyder kort sagt, at man undgår ellerstærkt begrænser indtaget af kulhy-dratkilder som pasta, brød, kartofler,rodfrugter, frugt og søde ting. LCHF-kosten, som den beskrives på en afSveriges mest velbesøgte sundhedsre-laterede hjemmesider, handler ikkekun om makronæringsstoffer (kulhy-drater, fedt og protein), men også omat undgå tilsætningsstoffer og spiseøkologiske fødevarer. Man advarer omE-numre og glutamat, som manpåstår giver øget appetit, sult, psykis-ke forstyrrelser og overvægt. Opfyldesalle kriterierne, bliver ikke kun kulhy-dratindtaget, men også energiindtagetlavt.

Man skal undgå slik, kager, pølser ogandre charcuterivarer, margarine,olier med omega-6-fedtsyrer (f.eks.majs- og solsikkeolie), pommes fritesog chips. Protein begrænses til 0,5-1gram pr. kilo idealvægt. Samtidig skalmængden af grøntsager være ufor-andret, men begrænses til de sorter,der vokser oven over jorden, dvs.tomat, agurk og salat. Der tilskyndestil et øget fedtindtag, helst i form af"naturlige" fedtstoffer som smør ellerkoldpresset kokosfedt.

LCHF-bevægelsen mener, at den kost,som eksempelvis anbefales i deNordiske Næringsstofanbefalinger er"helt ude i hampen", og at der mang-ler videnskab og dokumenterede erfa-ringer. Man tager udgangspunkt i sineegne erfaringer i stedet for randomi-serede, kontrollerede studier, man til-skynder andre til at prøve selv og stolepå sin krop i stedet for at stole påvidenskaben, og man "smider alle fejl-agtige kostråd væk og gør i stedet detmodsatte". Man anklager dem, der eren del af det såkaldte etablissement

for at være forstokkede, korrupte ogfor at være i lommerne på levneds-middelindustrien og lægemiddelvirk-somheder.

Samme vægttab uanset diættypeMange vægttabsundersøgelser har etstort frafald, og det er svært at måle,hvad forsøgspersonerne egentlig harspist, men den fælles succesfaktor er,at man bruger mere energi, end mantilfører. Under forudsætning af atenergiindtaget reduceres, kan en kostmed et lavt indhold af kulhydratervære en god måde til at opnå vægtre-duktion over en periode på højst 6-12måneder. Men Ingrid Larsson mener,at det er vigtigt at pointere, at detteikke er en kost, som er forenelig medlangsigtet sundhed.

– Overvægt og overvægtsrelateredesygdomme er vor tids store sundheds-problem, så at gå ned i vægt har høj-este prioritet, men i det lange løb kanLCHF-kosten ikke anbefales på grundaf det lave fiberindhold, den begræn-sede mængde frugt, rodfrugter, bælg-planter og fuldkornsprodukter og der-til det høje indhold af mættet fedt. Alseriøs forskning peger i samme ret-ning: Hårde fedtstoffer, bl.a. fra ost,fløde og smør, indebærer en øget risi-ko for hjerte-kar-sygdomme, insulin-resistens, højt blodtryk og visse for-mer for kræft. Ud af de foreliggendeseriøse undersøgelser på området er 9ud af 10 enige om, at mættet fedt erfarligt. Fed mad har en høj energitæt-hed, og portionerne af en fedtrig kostskal være meget små, hvis man skalkunne spise dem og alligevel tabe sig.

LCHF-bevægelsen mener, at den mestalmindelige årsag til overvægt er ethøjt indtag af kulhydrater, en ubalan-ceret insulin- og blodsukkerkurve,som fører til sult og "hul i maven",insulinresistens og blokeret fedtfor-brænding. Endvidere mener man, atfraværet af kulhydrater giver en merejævn blodsukkerkurve, og at det ude-blevne insulinsvar betyder, at manikke kan tage på. Man mener, atLCHF-kost er en forudsætning for, atfedtforbrændingen kan fungere.

– Vi er vant til at tale om fedtkvalitet,men i kostrådgivningen fokuserer viogså på kulhydraternes kvalitet ogtaler ikke kun om energiprocenter,siger Ingrid Larsson.

De fleste er enige om, at vi bør redu-cere vores forbrug af raffinerede kul-hydrater. Slik, læskedrikke, hvidt brødog kager er stærkt bidragende til over-vægt og fedme. Kulhydrater fra frugt,grøntsager og fuldkornsprodukter erderimod naturlige og vigtige ingredi-enser i en sund kost.

Læge Annika Dahlqvist mener, atfrugt er en sukkeropløsning, som ikketilfører noget nyttigt, at man tager påaf at spise frugt, og at fibre er sværerefor tarmen at bearbejde og kan forår-sage luftdannelse og tarmirritation.Ingvar Bosaeus, læge og adjungeretprofessor ved Afdelingen for KliniskErnæring på Göteborgs Universitet,mener, at argumenterne er så uviden-skabelige, at de ikke engang kan imø-degås på en saglig måde:– Vi spiser jo mad, ikke næringsstoffer.De enkelte næringsstoffer skal ses ideres sammenhæng. Man kan f.eks.ikke sammenligne fruktosesirup, nårdet anvendes som sødemiddel, medden fruktose, der findes i frugt. Atsammenligne frugt med en sukkerop-løsning er fuldstændig absurd.Undersøgelser af antioxidanter itabletform bekræfter det samme.

Næringsstofferne mister mange afderes positive egenskaber, når manekstraherer dem.– Det er ulykkeligt, at debatten erkommet til at dreje sig om nærings-stoffer i stedet for om mad, levneds-midler og spiseadfærd, som er detcentrale i, hvordan man holder sinvægt på længere sigt, siger IngridLarsson. Støtte og opfølgning er vigti-gere end kostens præcise sammen-sætning.

Kært barn har mange navneBegreber som fedtrig, fedtfattig og lavtkulhydratindhold tolkes på forskelligmåde, og der findes ingen definitionaf begreberne selv hos de mest ivrigefortalere for LCHF, GI og lavkulhydrat-

Kulhydrater eller ej – det er spørgsmålet

Risiciene ved et lavt kulhydratindtag gennem længere tid er alvorlige.


kost. Atkins er fortaler for et højt pro-teinindtag, mens LCHF-bevægelsen istedet anbefaler "naturligt fedt". GI(glykæmisk indeks) er egentlig et målfor, hvordan blodsukkeret stiger, efterat man har spist et kulhydratrigt lev-nedsmiddel, men GI-kost er i folke-munde kommet til at betyde, at manundgår kulhydrater.

I praksis indebærer diæterne ofte etuforandret eller mindsket fedtindtagkombineret med en begrænsetmængde kulhydrater. Fedtkvalitetenbliver ofte ringere, da der anbefalesmættet fedt frem for olier og andre"hjertevenlige" former for fedt.

Effekter i kroppenDiæterne har mange fællesnævnereog har lignende effekter i kroppen.Når man ikke tilfører kulhydrater, for-bruges kroppens kulhydratlagre. Nårkulhydratlagrene er brugt op, mind-skes væskemængden også med et parkilo. Kroppen omstiller derefter sinforbrænding og begynder at anvendefedt og protein (fra maden og musk-lerne) som energikilde.

Kroppen har brug for kulhydrater(glukose) for at forbrænde fedt på eneffektiv måde. Manglen på glukosefører til, at der dannes såkaldte keton-stoffer, som øger blodets surhedsgrad,og den øgede mængde affaldsproduk-ter i blodet kan føre til ildebefindende.Ketonerne binder vand, hvilket øgervæsketabet yderligere (via øget urin-mængde). En kost med et højt pro-teinindhold kan også påvirke appetit-ten, da mange oplever den som meremættende.

– Det spiller ingen større rolle, hvor-dan man går ned i vægt. Alle formerfor vægttab gør, at de medicinske pro-blemer, der er en følge af energiover-skuddet og forandringerne i stofskif-tet, mindskes, forklarer IngvarBosaeus. Hvilken diæt, man vælger,gør ingen større forskel på resultatet.Hovedsagen er, at man følger diætenog får støtte og hjælp undervejs.

Risiciene ved igennem længere tidhelt at undgå kulhydrater er alvorlige.Der findes rapporter om et barn, somdøde af hjertesvigt, en kvinde, sommåtte indlægges på intensivafdeling-en, en normalvægtig mand, som fra atvære helt rask allerede efter to århavde en alvorlig risikoprofil, måttepåbegynde en medicinsk behandlingfor hjerte-kar-sygdom – og blev impo-tent. Kolesterolværdien (LDL) ogmængden af triglycerider var stegetmarkant, og hjertepulsåren havdealvorlige forsnævringer.

– Vi ved ingenting om langtidseffek-terne af LCHF, siger Ingrid Larsson.Men vi ved, at de, der spiser megetmættet fedt, kun lidt grøntsager ogfrugt, kun lidt fuldkorn og en begræn-set mængde flerumættet fedt, oftereer overvægtige, har hjerte-kar-syg-domme, type 2-diabetes og vissekræftformer (bryst-, tyktarms- og pro-statakræft). Derfor kan vi ikke anbefa-le LCHF som en livsstil.

Medicinske effekterMange synes, at de trives godt påLCHF-kost, men de bagvedliggendemekanismer kan være forskellige. Dader hos overvægtige personer til sta-

Det er ulykkeligt, at debatten er kommet til at dreje sig omnæringsstoffer i stedet for ommad.


dighed sker inflammatoriske proces-ser i fedtvævet, kan man sige, at allevægtreduktionsmetoder har en visantiinflammatorisk indvirkning.

Det kan være en "prædiabetiker", somforbedrer sit blodsukker og får bugtmed en insulinresistens. Der kan ogsåvære psykologiske årsager. Hvis manoplever, at man har bedre kontrol overdet, man spiser, giver det en følelse af,at man selv er herre over situationenog kan styre sin adfærd.

Vægtreduktion i sig selv har en gavnligvirkning på kolesterolniveauet. Dettekan forklare, at selv en kost med enforholdsvis stor mængde mættet fedtsomme tider ser ud til at have en gun-stig indflydelse på blodfedtniveauet. Ivisse undersøgelser ser man visse for-bedringer af triglyceriderne og HDL(det "gode" kolesterol), mens niveauetaf totalkolesterol og LDL (det "onde"kolesterol) stiger. Er man vægtstabileller tager på, forhøjes kolesterolind-holdet af lavkulhydratkost, og samletset får ca. en tredjedel af dem, somfølger denne diæt, et højere koleste-roltal. Effekterne på blodsukker- oginsulinniveauet varierer i forskelligeundersøgelser.

Visse steder behandler diabetessyge-plejersker og læger patienterne i over-ensstemmelse med lavkulhydratme-toden, og indledningsvis kan f.eks.HbAlc-værdien (langtidsblodsukkeret)og taljemålet mindskes. Men dermangler videnskabeligt belæg for detgenerelle råd om at spise meget mæt-tet fedt og få kulhydrater, og de lang-

sigtede risici ved LCHF-kosten frem-hæves ikke.

KonspirationsteorierKostrådene fra den svenske fødevare-styrelse, Livsmedelverket, gælder forraske personer og er baseret på videnom kroppens behov for næringsstof-fer, svenske kostundersøgelser ogaktuel forskning om sammenhængenmellem sundhed og livsstil.

Eksperter fra de nordiske lande vurde-rer og vejer en meget stor videnskabe-lig datamængde, som bl.a. ligger tilgrund for de Nordiske Næringsstof-anbefalinger.

LCHF-bevægelsen omtaler sig selvsom "velinformerede læger og forske-re", som "forstyrrer de kommerciellebudskaber, som mod betaling iklædesen videnskabelig sprogdragt". IfølgeAnnika Dahlqvists blog er det SNF,Swedish Nutrition Foundation, sommed midler fra levnedsmiddelindus-trien "organiserer og bekoster praktisktaget al kostforskning, alle konferen-cer, forskermøder, uddannelser etc."

– Dette er utopi, siger Ingvar Bosaeus,som også er videnskabelig repræsen-tant for SNF. Vi ville gerne spille enstørre rolle, når det drejer sig om atfremme forskningen inden for ernæ-ring og udviklingen af sunde levneds-midler, men de ressourcer findes ikkei organisationen.

Jim Mann er en af verdens mest velre-nommerede forskere inden for kost ogsundhed og har bl.a. deltaget i udar-

bejdelsen af evidensbaserede ret-ningslinjer for behandling af diabetesog hjerte-kar-sygdomme, f.eks. iVerdenssundhedsorganisationen(WHO). I det ansete medicinske tids-skrift The Lancet udtrykker han i enartikel offentliggjort i september 2009sin forundring over, at LCHF-kostener slået så markant igennem netop iSverige.

Han mener, at det er ironisk, at detsker i det land, som har været bane-brydende, når det gælder behandlingog forebyggelse af hjerte-kar-sygdom-me, og som er et af de få steder i ver-den, hvor det er lykkedes at vende denopadgående trend med overvægt ogfedme hos børn og unge.

Hvilken diæt, man vælger,gør ingen større forskelpå resultatet. Hovedsagener, at man følger diætenog får støtte og hjælpundervejs.

Artiklen findes i fuld længde på www.perspektiv.nu.

REFERENCER

Af Lone Banke Rasmussen, ph.d.,seniorforsker, Afd. for Ernæring, DTU-Fødevareinstituttet, København.

Generelt ligger dansker-

nes indtag af vitaminer

og mineraler tæt på eller

over det anbefalede ind-

tag. Især indtaget af folat

og vitamin C er steget

gennem de seneste år.

Spiser man varieret og

får tilstrækkeligt med

energi, vil langt de fleste

få dækket deres behov for

vitaminer og mineraler.

Varieret kost er med til,at vi får dækket voresbehov for vitaminer ogmineraler.


Indtagelsen af vitaminer og mineraleri Danmark undersøges jævnligt ilandsdækkende kostundersøgelser.De senest publicerede data er ind-samlet i perioden 2000-20041.

Indtagelsen af vitaminer og mineralergennem kosten hos voksne i forhold tildet anbefalede ses i tabel 1 og hosbørn i tabel 2. Generelt ligger indta-gelsen af mikronæringsstoffer tæt påeller over planlægningsnormen (anbe-falet indtag1). For vitaminerne A, ribo-flavin, niacin og B12 samt mineralernekalcium, fosfor og jod er indtaget rige-ligt. Indtaget er på et acceptabeltniveau for vitaminerne E, thiamin, B6,folat og C samt mineralerne magnesi-um, zink, selen og kalium. D-vitamin-indholdet i kosten er generelt lavt, ogindholdet af jern er under det anbefa-lede for kvinder i den fertile alder.

Fra 1995, hvor der også blev udført enlandsdækkende kostundersøgelse, ogfrem til 2000-2002 er der kun sket min-dre ændringer i danskernes mikronæ-ringsstofindtagelse2. Den mest mar-kante ændring er sket i jodindtagelsen,som er steget væsentligt, primært pga.jodberigelsen, se nedenfor. Indtaget affolat og C-vitamin er steget 20-48 %.Dette skyldes, at danskernes indtag affrugt og grøntsager er steget. Der erikke sket større fald i indtagelsen afnogen næringsstoffer. Ved sammenlig-ning af de to kostundersøgelser vilman dog se et fald i vitamin A-indta-gelsen. Dette skyldes ikke ændret ind-tag, men at måden, som vitamin A-indholdet i fødevarer beregnes på, erblevet ændret. Således beregnes A-vitaminaktiviteten af β-caroten nusom 1/12 mod tidligere 1/6.

Spiser man nogenlunde varieret, ogfår man tilstrækkeligt med energi, vilder ikke være problemer med at få til-strækkeligt med vitaminer og minera-ler, med undtagelse af de to oven-nævnte. Ved sammenligning af denedre indtag (5 percentilen) med detgennemsnitlige behov, ses det, at derfor en del af næringsstofferne er vissepersoner, som har et indtag under detgennemsnitlige behov. For en del afdisse personer vil den lave indtagelseskyldes underrapportering og ikke etreelt lavt indtag.

Kostundersøgelser i de øvrige nordis-ke lande3, 4, 5 er blevet foretaget under

anvendelse af tre forskellige metoder.Dette samt eventuelle forskelle i føde-varedatabaserne, som ligger til grundfor beregningerne, gør det vanskeligtat sammenligne indtaget af mikronæ-ringsstoffer landene imellem. I storetræk er der ikke forskelle i mikronæ-ringsstofindtagelsen i de fire lande.Jernindtagelsen hos kvinder og D-vitaminindtagelsen hos alle er underdet anbefalede i alle landene, mensindtagelsen af øvrige mikronærings-stoffer generelt er tilfredsstillende.

Brug af kosttilskud udbredt Brug af kosttilskud er meget udbredt iden danske befolkning, således tageromkring 60 % af kvinderne og 50 % afmændene kosttilskud

1. Brugen af

kosttilskud er højest hos børn op til 11år, lavest hos teenagere og stiger der-efter med stigende alder. En stor del afde kosttilskud, der indtages, eralmindelige multivitamin-mineral-tabletter. Medregnes mikronærings-stofindtagelsen fra disse kosttilskud,er den mediane indtagelse af alle vita-miner og mineraler, undtagen D-vita-min, høj for både mænd og kvinder.

Sammenlignes mikronæringsstofind-tagelsen fra kosten hos dem, der tagerkosttilskud, med dem, som ikke tagerkosttilskud, ses generelt en lidt højereindtagelse hos de voksne, der tagerkosttilskud end hos dem, der ikke gør1, 6. Det vil sige, at det er dem, der iforvejen har den mest lødige kost ogaltså det mindste behov, der tagerkosttilskud. Denne forskel ses ikke hosbørn1 og unge (upublicerede resulta-ter). Ser man på gruppen, der ikketager kosttilskud, er næringsstofindta-gelsen dog også hos denne gruppegenerelt over det gennemsnitligebehov (AR)1.

Lav indtagelse af visse mikronæringsstofferIndtagelsen af D-vitamin er klartunder det anbefalede i Danmark. Davi får hovedparten af vores D-vitaminvia sollyset, er en lav indtagelse ikkenødvendigvis lig med mangel på dettelidt specielle vitamin. D-vitaminstatuskan vurderes ved at måle indholdet af25-hydroxyvitamin D i blodet. IDanmark er den officielle grænse formangel en koncentration af 25-hydro-xyvitamin D i blodet på under 50nmol/l. Lægges denne grænseværdi tilgrund, lider ca. 70 % af danskerne af

D-vitaminmangel i vinterhalvåret(upublicerede resultater).

Der har gennem de seneste år væretskrevet meget om D-vitamin. Lav D-vitaminstatus er sat i forbindelse medøget risiko for en række sygdomme.Der er imidlertid mange uafklaredespørgsmål vedrørende D-vitamin. Derhar været udført meget få randomise-rede studier angående D-vitamintil-skuds forebyggende effekt over forforskellige sygdomme, og der er der-for meget få håndfaste beviser for D-vitamins mulige sygdomsforebyggen-de egenskaber. Mest veldokumenteter, at D-vitamintilskud i kombinationmed et kalciumtilskud nedsætter risi-koen for faldulykker hos ældre og forosteoporose7.

I Danmark anbefales D-vitamintil-skud til ældre og til mørklødede ind-vandrere samt andre, som ikke får retmeget sol, samt til spædbørn7. D-vita-minberigelse diskuteres. I øjeblikketer der få produkter, som beriges frivil-ligt, f.eks. visse margariner. De eksis-terende anbefalinger diskuteres nu ien arbejdsgruppe, som forventer atafslutte sit arbejde den 1. maj 2010.

Lav D-vitaminindtagelse og lav D-vitaminstatus er udbredt i alle deeuropæiske lande. I Sverige er detobligatorisk at berige margarine, ogsiden 2007 også mælk, med D-vita-min. I Finland er det ligeledes obliga-torisk at berige mælk og margarinemed D-vitamin, mens det i Norge erfrivilligt.

Målrettet berigelse med jod Et andet næringsstof, som danskernetidligere havde mangel på, er jod. Før1998 var jodindtagelsen generelt lav,hvilket gav sig udslag i en høj fore-komst af struma (forstørret skjold-bruskkirtel) og stofskiftesygdomme.På denne baggrund blev det besluttet

Danskernes indtag af vitaminer og mineraler

Forskellige kostundersø-gelsesmetoder i de nordis-ke lande gør det svært atsammenligne indtaget afvitaminer og mineralerlandene imellem.

at indføreberigelse med jod.

Jodberigelsen startede som frivilligberigelse af alt salt i 1998, men blev i2000 ændret til en obligatorisk beri-gelse af husholdningssalt samt salt tilbrug ved brødfremstilling. Inden beri-gelsen blev introduceret, blev der gen-nemført en større undersøgelse af jod-indtagelsen, vurderet ved udskillelseni urinen samt ved hjælp af fødevare-frekvensspørgeskema. Derudover blevskjoldbruskkirtlens størrelse, stofskif-tehormoner m.m. målt8, 9.

Dette har gjort det muligt at følgeeffekten af jodberigelsen. Efter jodbe-rigelsen er jodindtagelsen steget medca. 50 µg pr. dag, så indtagelsen nu eromkring det anbefalede10. Samtidig erskjoldbruskkirtlens størrelse blevetmindre, og færre har forstørret skjold-bruskkirtel11. Jodberigelsen medførteen midlertidig, mindre stigning i fore-komsten af hyperthyreose (for højtstofskifte), men denne stigning blevefterfulgt af et fald, så forekomsten nuer lavere end før jodberigelsen12.

Ligeledes er der set en mindre stig-ning i forekomsten af hypothyreose(for lavt stofskifte), men samlet set erforekomsten af hypothyreose lav iDanmark. Det forventes, at der vil gåen generation, før man ser den fuldeeffekt af jodberigelsen, ligesom effek-ten er afhængig af, at det meste saltfortsat beriges med jod. Det er kunobligatorisk at berige salt fremstillet iDanmark, derfor kan man godt findeikke-beriget husholdningssalt i butik-kerne. Ligeledes er det obligatorisk atberige brød fremstillet i Danmark,mens importeret brød ikke skal beri-ges.Jodberigelse af salt bruges i mangelande, og Danmark var det sidste

europæiske land, der indførte jodberi-get salt. Det er dog langt fra alle lande,hvor jodberigelsen har været så mål-rettet som i Danmark. I Norge berigeshusholdningssalt kun med 5 µg/g,mens mængden i Danmark er 13 µg/gog i Sverige fås salt med 40-70 µg jodpr. g salt.

For lavt indtag af jern hos fertile kvinderHos fertile kvinder er indtagelsen afjern stort set hos alle under det anbe-falede, mens jernindtagelsen også erlav hos en del unge. Jernmangel seshos 2-4 % af de fertile kvinder13. I etudkast til en rapport fra den engelskeScientific Advisory Committee onNutrition stilles der spørgsmålstegnved jernanbefalingen, da jernstatus iblodet hos de fleste er tilfredsstillendetrods indtag under det anbefalede.Endvidere har studier ikke vist særliggod overensstemmelse mellem jern-indtagelsen, herunder jerntilskud, ogjernstatus. I Danmark anbefales detikke at tage jerntilskud, medmindreen blodprøve har vist jernmangel ellerlave jerndepoter.

Tilstrækkeligt folat fra kostenGenerelt får danskerne tilstrækkeligtfolat fra kosten. Kvinder, som ønskerat blive gravide, anbefales et tilskudpå 400 µg folsyre dagligt ud over ind-taget fra kosten for at nedsætte risiko-en for at blive gravid med et fostermed en neuralrørsdefekt. Flere stederi verden er der igangsat obligatoriskberigelse af bl.a. kornprodukter medfolsyre for at nedsætte denne risiko.Det gælder dog ingen europæiskelande, selvom det har været diskutereti flere lande, herunder Danmark,Norge og Sverige.

Man har tidligere haft en forventningom, at folsyre kunne nedsætte risiko-en for hjerte-kar-sygdomme, da et

Næsten alle fertile kvinder indtager

for lidt jern, og nogle få procent har

egentlig jernmangel.


1. Spagner C.The contribution of micronutri-ents from dietary supplements to the totalintake of vitamins and minerals in theDanish population. Master thesis, Facultyof Life Sciences, University of Copenhagenand National Food Institute,TechnicalUniversity of Denmark, Copenhagen2007.

2. Lyhne N, Christensen T, Groth MV et al.Danskernes kostvaner 2000-2002.Hovedresultater. Danmarks Fødevare-forskning,Afd. for Ernæring, Søborg 2005.

3. Kostvanor och näringsintag i Sverige.Riksmaten 1997-98. Livsmedelsverket2002.

Artiklen findes med fuld referenceliste påwww.perspektiv.nu

REFERENCER


tilskud af folsyre nedsætter mængdenaf homocystein i blodet. Homocysteinmenes at være en risikofaktor for hjer-te-kar-sygdomme. Imidlertid har defleste randomiserede undersøgelser,som er blevet publiceret de seneste år,ikke kunnet finde en beskyttendeeffekt af folsyretilskud på hjerte-kar-sygdomme. Derudover er der en mis-tanke om, at en øget folsyreindtagelse(ikke folat fra kosten – kun den synte-tiske folsyre) kan øge risikoen for isærtarmkræft

14, 15. Dette er årsagen til, at

man har valgt ikke at igangsætte obli-gatorisk folsyreberigelse i f.eks. Irlandog England, som det ellers var planen.I flere lande, dog ikke Danmark, fin-des allerede en del produkter, somproducenterne selv har valgt at berigemed folsyre.

Som i de fleste europæiske lande, her-under de nordiske, anbefales kvinder,der planlægger at blive gravide, fortsatet tilskud på 400 µg folsyre dagligt fragraviditeten planlægges til gravidite-tens 12. uge. Det er dog kun en mindredel af kvinderne, som følger denneanbefaling. En undersøgelse har såle-des vist, at kun 13 % af de danske

kvinder fulgte anbefalingen i periodennovember 2000 til februar 2002

16.

Kosttilskud kan betyde for højt indtag

Indtagelsen af mikronæringsstofferkan både være for lav og for høj. Serman kun på kostens indhold af mikro-næringsstoffer, er der ingen proble-mer med for højt indtag, men pga.den udbredte brug af kosttilskud kanindtagelsen af visse næringsstoffer forvisse grupper godt overskride denøvre tolerable grænse for indtag (UL).

Dette vil især gælde, hvis man tagerstore doser af enkelte næringsstoffer.Generelt er der dog ingen problemerfor voksne, men en del børn, somtager kosttilskud, har en høj indta-gelse i forhold til den øvre grænse forindtag (UL). Således overskrider 36-86 % af børnene i 4-6-års-alderenUL for vitamin A, jern og/eller zink1.Hvorvidt dette udgør et egentligt pro-blem er vanskeligt at sige, da fastlæg-gelsen af UL for børn hviler på et løstgrundlag grundet de meget få under-søgelser der er foretaget i denne gruppe.

Tabel 1. Indtag af vitaminer og mineraler hos kvinder og mænd i aldersgruppen 11-75 år.

Resultaterne er opgivet i medianværdier med 5 og 95 percentiler i parentes og erbaseret på kostdagbøger fra 2684 kvinder og 2383 mænd1.

Kvinder RI/AR/LI* Mænd RI/AR/LI**

Vitaminer

Vitamin A (RE) 785 (326;1987) 700/500/400 979 (392;2550) 900/600/500

Vitamin C (mg) 94 (36;228) 75/50/10 92 (35;205) 75/60/10

Vitamin D (µg) 2,1 (0,9;7,7) 7,5/-/2,5 2,5 (1,2;8,6) 7,5/-/2,5

Vitamin E (mg) 6,3 (3,2;12) 8/5/3 7,0 (3,4;13) 10/6/4

Thiamin (mg) 1,1 (0,6;1,7) 1,1/0,9/0,5 1,3 (0,7;2,2) 1,4/1,2/0,5

Riboflavin (mg) 1,4 (0,7;2,5) 1,3/1,1/0,8 1,7 (0,9;3,0) 1,7/1,4/0,8

Vitamin B6 (mg) 1,2 (0,7;2,0) 1,2/1,0/0,8 1,6 (0,9;2,4) 1,6/1,3/1,0

Vitamin B12 (µg) 3,9 (1,8;8,7) 2,0/1,4/1,0 5,3 (2,3;11,3) 2,0/1,4/1,0

Pantotensyre (mg) 4,0 (2,2;6,6) - 4,9 (2,7;7,9) -

Folat (µg) 279 (148;507) 300/200/100 307 (163;529) 300/200/100

Niacin (NE) 25 (14;38) 15/12/9 32 (19;50) 19/15/12

Mineraler

Kalcium (mg) 948 (459;1699) 800/-/400 1007 (446;1875) 800/-/400

Jod (µg) 167 (89;278) 150/100/70 201 (106;341) 150/100/70

Jern (mg) 8,7 (5,0;13) 15/10/5*** 11 (6,2;17) 9/7/7

Fosfor (mg) 1216 (691;1921) 600/450/300 1473 (830;2376) 600/450/300

Selen (µg) 32 (18;54) 40/30/20 41 (22;67) 50/35/20

Zink (mg) 9,5 (5,5;14) 7/5/4 12 (7,0;18) 9/6/5

* Gælder for kvinder mellem 18 og 60 år, ** gælder for mænd mellem 18 og 60 år.*** Gælder for kvinder i den fertile alder. RI for andre kvinder er 9 og AR 6.

Tabel 2. Indtag af vitaminer ogmineraler hos børn 4-11 år.

Resultaterne er opgivet i medianværdiermed 5 og 95 percentiler i parentes, og erbaseret på kostdagbøger fra 783 børn1.

Indtag Anbefalet indtag*

Vitaminer

Vitamin A (RE) 875 (384;1826) 400

Vitamin C (mg) 82 (35;185) 40

Vitamin D (µg) 1,9 (1,1;4,9) 7,5

Vitamin E (mg) 6,1 (3,7;10) 6

Thiamin (mg) 1,1 (0,7;1,7) 0,9

Riboflavin (mg) 1,6 (1,0;2,6) 1,1

Vitamin B6 (mg) 1,1 (0,7;1,8) 1

Vitamin B12 (µg) 4,6 (2,4;8,1) 1,3

Pantotensyre (mg) 4,0 (2,5;6,5) -

Folat (µg) 251 (146;418) 130

Niacin (NE) 19 (12;30) 12

Mineraler

Kalcium (mg) 1015 (592;1722) 700

Jod (µg) 168 (101;280) 120

Jern (mg) 7,7 (5,1;12) 9

Mangan (mg) 2,6 (1,5;5,0) -

Fosfor (mg) 1256 (792;1927) 540

Selen (µg) 30 (19;48) 30

Zink (mg) 8,8 (5,6;13) 7

* Anbefalet indtag er for 6-9-årige.

1 Definition af begreberne anbefaletindtag (RI), gennemsnitligt behov (AR)og nedre grænse for indtag (LI)17:

Anbefalet indtag beregnes som gen-nemsnitligt behov plus 2 standardafvi-gelser. Gennemsnitligt behov er detindtag, som opfylder behovet hos 50 %af den raske befolkning i en alders- ogkønsgruppe.AR bruges til at vurdere tilstrækkeligheden af et indtag i enbefolkningsgruppe, mens RI er det ind-tag, som opfylder behovet hos næstenalle personer i en befolkningsgruppe.Derudover findes begrebet nedregrænse for indtag (LI), som refererer tildet niveau, under hvilket et indtag kanvære utilstrækkeligt og kan medføremangelsymptomer hos visse individer.

Af Charlotte Holm, cand. mag.,seniorkonsulent, Mannov, København.

Den tiltagende fedmeepi-

demi i Danmark skal

bekæmpes med en Ny

Nordisk Kost, hvor sund-

hed og velsmag går hånd

i hånd. Lige nu er en stor

gruppe fagfolk og forske-

re ved at afdække sund-

hedspotentialet i de nor-

diske råvarer. Samtidig

står en anden ekspert-

gruppe klar i kulissen –

nemlig børnene, som skal

bedømme smagen af de

nye måltider, som et hold

stjernekokke skal udvikle.

OPUS-projektet skalblandt andet få børn tilat få et mere naturligtog nært forhold til smagog madlavning.


Er en hestebønne sund? Hvordan kankål indgå i et måltid på en ny og inno-vativ måde? Og hvordan vækker vibørns appetit på råvarer, som de ikkeer vant til at spise? Det er nogle af despørgsmål, der skal afklares i detambitiøse, tværfaglige projekt OPUS –’optimal trivsel, udvikling og sundhedfor danske børn gennem en ny sundnordisk kost’.

Udvikling af Ny Nordisk KostOPUS er netop for alvor startet op ogløber frem til 2013. Den femårigeperiode er opdelt i seks faser med for-skellige fokuspunkter – i alle faserarbejdes der dog hen imod det over-ordnede mål om at få udviklet en NyNordisk Kost, der kan fremme de dan-ske børns sundhed. Arbejdet i fase 1 –’udvikling af Ny Nordisk Kost’ – er ifuld gang ud fra præmisserne om, atkosten blandt andet skal bestå af godenordiske råvarer og forene kravet omvelsmag med moderne viden omsundhed og velvære. Parallelt hermeder sigtet at fremme dyrevelfærd og enbæredygtig produktion.

En af de personer, der har sat sig for atfinde ud af, hvilke råvarer Ny NordiskKost skal funderes på, er professorLars Ove Dragsted fra Det Bioviden-skabelige Institut, KøbenhavnsUniversitet.

– Den danske madkultur er i dag ikkesærlig stærk; vi har en forestilling om,at vi skal tage sydpå, hvis vi skal spisegodt, og vores viden om vores egneråvarer er meget mangelfuld. Vi vilmed Ny Nordisk Kost gerne være medtil at overbevise danskerne om, at visagtens kan spise rigtig god og lækkermad herhjemme baseret på regionaleråvarer – samtidig med, at kosten ersund, siger Lars Ove Dragsted, og fort-sætter:

– Vi arbejder på at færdiggøre førsteversion af den liste med råvarer, somvi mener med fordel kan indgå i dekonkrete måltider i Ny Nordisk Kost.Vi kigger meget på, hvordan vi popu-lært sagt kan lave nye retter af gam-melkendte råvarer. Vi har masser afråvarer tilgængelige uden for voresegen dør, som vi med tiden dog næs-ten er holdt op med at anvende.Eksempelvis bruger vi overhovedetikke byg eller kål i det omfang, vi gjor-de tidligere. Så nu handler det altså

om at finde ud af, hvordan vi kan’genopfinde’ disse råvarer i nyemadretter, som folk – ikke mindstbørn – kan lide.

– Ud fra et bæredygtighedsperspektivkigger vi også på, hvordan vi kanudskifte nogle af vores nuværendeernæringskilder. Eksempelvis harkroppen brug for protein, som vi i dagi overvejende grad får fra kød og fisk.Den måde, man driver kvægavl og fis-keri på i dag, har dog en drænendepåvirkning på klima og miljø, hvorforvi bør spise mindre af især rødt kød ogi stedet mere af proteinholdige råvarersom bælgfrugter, f.eks. hestebønnen,som vi nærmest ikke har spist sidenVikingetiden.

Sundhedseffekt skal dokumenteres Imidlertid er de sundhedsfremmendeegenskaber i mange af de råvarer, derformentlig skal indgå i Ny NordiskKost, endnu ikke fuldt ud belyst. Manhar i dag ret god evidens for, at frugtog grønt har en sundhedsgavnligeffekt. Eksempelvis ved man frabefolkningsundersøgelser, at for hver100 gram frugt og grønt, folk i gen-nemsnit indtager om dagen, mind-skes risikoen for hjerte-kar-sygdom-me med 4-11 procent. Men hvordanser det ud med ikke helt så udbredteråvarer som hestebønner, bær og kål?

– Vi ønsker at gå bag om de sundheds-mæssige virkninger af de enkelte nor-diske råvarer. Derfor vil projektet ogsåomfatte pilotstudier, hvor vi tester NyNordisk Kost på forsøgspersoner. Ogvores opgave er så at finde ud af, omkosten resulterer i vægttab, laverekolesteroltal og blodtryk, bedre insu-linfølsomhed mv. – alle de typiske fak-torer, der ’afslører’ vores sundhedstil-stand. Såfremt sundheden forbedres,skal vi så forsøge at afdække, hvilkeråvarer i kosten, der bevirker den for-bedrede sundhedstilstand, og præcishvilke komponenter i den enkelteråvare, der afstedkommer effekten,siger Lars Ove Dragsted, der ser fremtil at finde ud af, om Ny Nordisk Kosthar en bedre sundhedsmæssig effektend den ’typiske sunde’ kost, vi spiseri dag.

Stjernekokke ruller ærmerne op Mens Lars Ove Dragsted er engageret iråvarernes egenskaber, er Claus Meyeransvarlig for selve udviklingen af de

måltider, der skal udgøre den NyeNordiske Kost. Claus Meyer erkender,at han står over for en stor udfordring:

– At bekæmpe fedmeepidemien medet velsmagende nordisk hverdagskøk-ken er nemmere sagt end gjort. Vi harderfor allieret os med nogle af landetsskarpeste kokke. Camilla Plum,Kathrine Klinken, Nanna Simonsen,Bo Jacobsen, Thorsten Schmidt ogRene Redzepi er alle ekstremt dygtigetil at transformere råvarer til denypperste velsmag, men de er ogsåmennesker, som ønsker at brugederes talent på at arbejde for ensmukkere spisekultur, der kan være tilgavn og glæde for os alle. Store somsmå. Dermed ikke sagt, at det blivernogen nem opgave, siger Claus Meyer.

Målet for det fornemme kokketeam erat udvikle mere end 100 opskrifter på10 morgenmåltider, 15 madpakker, 15eftermiddagssnacks og 30 aftensmål-tider. Opskrifterne vil blive testet, jus-teret og afprøvet i de senere faser afOPUS.

Børnene skal give grønt lys Mens det er stjernekokke, der står baggryderne, når der skal fremtryllesinnovative sunde måltider af nordiskeråvarer, er det nogle helt andre, derhar mandat til at vende tommelfinge-ren op eller ned til madretterne, nem-lig børnene. Selvom ambitionen medOPUS er at få bredt Ny Nordisk Kostud til hele den danske befolkning, erdet stadig en forbedring af børnssundhed, der er det endegyldige målfor projektet. Derfor er det også bør-nene, der får lov at agere smagsdom-mere på Ny Nordisk Kost.

Inge Tetens, forskningschef på DTUFødevareinstituttet, har ansvaret for atteste den ernæringsmæssige kvalitetaf Ny Nordisk Kost. Samtidig skal’brugeraccepten’ af de måltider, som

Børnene skal være smagsdommere

De sundhedsfremmendeegenskaber i mangeråvarer er endnu ikkefuldt ud belyst.


Lokale og nationale råvarer er centrale elementer i det nyenordiske køkken.

stjernekokkene udvikler, testes afeksperter inden for sensorik påInstitut for Fødevarevidenskab,Københavns Universitet. Inge Tetensfortæller:

– Det er helt afgørende for projektetssucces, at børnene tager Ny NordiskKost til sig. Måden, børnenes acceptaf kosten testes på, er igennemsåkaldte interventionsstudier, hvor NyNordisk Kost bliver serveret ude påskolerne. Parallelt hermed inviteresbørn ind i laboratorier påKøbenhavns Universitet, hvor profes-sor Wender Bredie tester den ’senso-riske accept’ mere i dybden. Det vilsige: Hvilke smage og dufte kan bør-nene lide, og hvordan forholder de sigtil nye smage, som de ikke tidligerehar stiftet bekendtskab med. På bag-grund af disse studier skal de konkre-te måltidsforslag i Ny Nordisk Kostjusteres til, så vi er sikre på, at vi harbørnenes accept af den nye kost.

– DTU Fødevareinstituttet har ogsåansvaret for at udvikle en metode tilat bestemme, hvad og hvor meget afden Nye Nordiske Kost, børnene iinterventionsstudierne konkret spiser.Kun på den måde kan det nemlig vur-deres, hvad maden reelt betyder forbørnenes sundhed.

Leverpostejmad er stadig okSelvom Ny Nordisk Kost skal være etinnovativt bud på en ny madkultur iDanmark, er det dog også vigtigt forInge Tetens at understrege, at den nyekost et langt stykke hen ad vejen skallægge sig op ad den ’almindelige’kost, børn spiser i dag:

– Vi håber på, at der som del af NyNordisk Kost bliver udviklet en rækkesunde, smagfulde måltider, som kanerstatte de typiske måltider, børn får idag. Men måltiderne må ikke ligge altfor langt væk fra det, som børn allere-de spiser i dag, hvis de skal motiverestil at prøve noget nyt igennem enlængere periode. Derfor kigger vi ligenu på, hvad det egentlig er, børn spi-ser – både når de selv får lov at vælge,og når forældrene vælger for dem. Ogdet er stadig også helt okay at spise enleverpostejmad! Vi vil bare gerne præ-sentere børnene for nogle nye mål-tidsalternativer og derved forhåbent-lig motivere til nogle generelt sunderekostvaner hos børnene.

Hele pointen med måltidsforslagene iNy Nordisk Kost er netop, at de skalvære sundere end de typiske måltider.Så mens Lars Ove Dragsted undersø-ger de enkelte råvarers sundheds-fremmende egenskaber, ser IngeTetens på de samlede måltidsforslagsernæringsmæssige kvalitet. Det vilsige, at hun sammen med sine kolle-ger evaluerer og efterfølgende kom-mer med forslag til justering af deudviklede måltider, så de dækkerbørns behov for næringsstoffer ogellers lever op til de officielle kostrådsamt retningslinjer for sund kost iskoler og institutioner.

Inge Tetens ser frem til at præsenterebørnene for Ny Nordisk Kost:

– Vi glæder os meget til at se, hvordanbørnene modtager Ny Nordisk Kost.Igennem pilotstudierne vil vi hurtigtblive klogere på, om kosten bliver


Bag OPUS: OPUS er et samarbejdemellem LIFE - Det BiovidenskabeligeFakultet ved Københavns Universitet,Institut for Idræt ved KøbenhavnsUniversitet, Fødevareinstituttet vedDTU, Meyers Madhus, GentofteUniversitetshospital, DanmarksPædagogiske Universitetsskole vedÅrhus Universitet og Nordea-fonden.

Principperne bag Ny Nordisk Kost:

Det Nye Nordiske Køkken skal:

¾ udtrykke den renhed, friskhed og enkelhed, som vi forbinder med voresregion

¾ afspejle de skiftende årstider i sine måltider

¾ bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landska-ber og vande

¾ forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære

¾ fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed ogudbrede kendskabet til kulturerne bag dem

¾ fremme dyrenes trivsel og en bæredygtig produktion i havet og i de dyr-kede og vilde landskaber

¾ udvikle nye anvendelsesmuligheder for traditionelle nordiske fødevarer

¾ forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditionermed impulser udefra

¾ kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj kva-litet

¾ invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små og storefødevareindustrier, detail- og mellemhandlere, forskere, undervisere, politi-kere og myndigheder til et samarbejde om dette fælles projekt, der skalblive til gavn og glæde for alle i Norden.

accepteret af børnene. Samtidig giverhele dette projekt også en rigtig godmulighed for at få meget mere videnom, hvordan man kan ændre børnskostvaner.

Tankegods fra OPUS skal sprede sig Selve OPUS-projektet er som sådankun sat til at vare fem år. Men ambi-tionerne med projektet rækker langtud over denne korte årrække. ClausMeyer fortæller:

– Mange af resultaterne ved OPUS vilvi helt sikkert først se efter projektetsafslutning. Det, vi skal nå på de femår, er at undersøge, om et nyt nordiskmåltidssystem kan fremme måltids-glæden og sundheden.

Samtidig er det også en målsætning isig selv at få skabt en bred folkeliginteresse for projektet. For vi håberselvfølgelig, at OPUS og Ny Nordisk

Kost vil virke som en katalysator forden fortsatte spredning af tankegod-set og principperne fra det nye nor-diske køkken til flest mulige mennes-ker i Norden, og at OPUS således kanbidrage til at åbne vores øjne formulighederne i vores eget råvare-grundlag og være med til at udvikle etmoderne, nordisk hverdagskøkkenmed mere kant og kvalitet.

De typiske råvarer i Ny Nordisk Kost:¾ Bær og frugt: blåbær, hindbær,

brombær, tyttebær, æbler¾ Rodfrugter ¾ Fuldkorn: rug, havre, byg¾ Grønt og urter: kål, dild, persille,

vilde urter ¾ Magre mejeriprodukter: mælk,

skyr, kvark, ymer ¾ Fedt: rapsolie ¾ Fisk, herunder fed fisk: sild og laks¾ Kød og fjerkræ: vildt, græssende

kvæg

Returneres ved vedvarende adresseændring

Nordic Sugar A/SLangebrogade 1Postboks 21001014 København K

Sundhedsdebatten har mange aspek-ter, men ikke alle er lige videnskabe-ligt velfunderede. Som en del afvores indsats for at få en mere nuan-ceret debat har vi udgivet en lillebrochure "Om sukker og sundhed",som belyser en række typiskespørgsmål om sukkers sundheds-mæssige betydning.

Konklusionerne i de enkelte afsniter helt i tråd med, hvad en rækkeinternationale rapporter fra bl.a.WHO, EFSA (Den EuropæiskeFødevaresikkerhedsautoritet) ogdet tidligere Ernæringsråd harkonkluderet om sukker og sund-hed.

Folderen kan bestilles eller downloa-des på www.perspektiv.nu. Her findesogså videnskabelige referencer tilemnerne, som omtales i folderen.

Ny folder: Om sukker & Sundhed

Fortsat succes med fysisk aktivi-tet på gadeplanPerspektiv har tidligere (nr. 2,oktober 2008) omtalt projektetGAM3, som omhandler bl.a. streetbasket og streetdance pågadeplan i udsatte boligområder.En evaluering af projektet efter 8.sæson, hvor der har været træ-ning i 24 byer og mere end 13.000fremmødte, viser, at det har væretog er en succes at aktivere ungefysisk på den måde og dermedbidrage til en sundere livsstil. Enrække beskrivelser af enkeltperso-ners udbytte af projektet kan sespå www.perspektiv.nu under”nyheder”.

GAM3 er finansieret af offentligeog private sponsorer, herunderbl.a. Integrationsministeriet, enrække kommuner, Carlsberg, ISSog Nordic Sugar.

Læs mere om projektet og de for-skellige aktiviteter påwww.gam3.dk

Ernæringsdebat på internettetNordic Sugar vil inden for et par måneder tilbyde alle, som arbejder medsundhed og ernæring, at deltage i et åbent debatforum på internettet. Påforummet kan man f.eks. videredebattere de emner, der har været iPerspektiv, men det vil blive et åbent forum, så deltagerne også selv kandefinere, hvilke områder der skal debatteres, og naturligvis gratis deltageog bidrage. Nærmere information følger bl.a. i Nordic Sugars e-nyhedsbrevog på www.perspektiv.nu, ligesom debatforummet vil blive markedsførtover for sundhedsfaglige grupper i Danmark og Sverige.

Hold dig opdateret – læs www.perspektiv.nuDu kan på www.perspektiv.nu tilmelde dig det gratis e-nyhedsbrev, derudkommer på både dansk og svensk. Herefter vil du 3-4 gange årligt mod-tage ernærings- og forskningsnyheder, resultater fra diverse forbrugerana-lyser om ernæringsrelevante emner, samt invitationer til Nordic Sugarsseminarer.

fedt- og kulhydratdebat vitamin- og mineralindtag ny...

Documents