final tak hvidbog

ANSVAR FOR DET GODE LIVBadgekampagne 2013

Badgekampagne 2013 2

Bliv ven med din støvsugerSengetøj er træningstøjStrømper på stående fodGå glad i bad

Fire budskaber med et humoristisk twist har i løbet af 2013 inviteret til en snak om det gode liv – og om hvordan vi som personale, ældre og pårørende i Her-ning Kommune hjælper hinanden med at skabe livskvalitet og uafhængighed ved at have fokus på små hverdags-opgaver.

Ideen til kampagnen kom oprindelig fra terapeuterne i Træning og Aktivitet, som ønskede at arbejde konkret med det overordnede tema i Herning Kom-munes ældrepleje om ”Ansvar for det gode liv”. Og ikke mindst med de hold-ningsændringer, det kræver, blandt både personale, ældre og pårørende, når man gerne vil håndtere hverdagens opgaver, udfordringer og rutiner på en anden måde end hidtil.

Temaet blev kogt ned til fire budskaber med hver sin tegning, der blev mangfol-diggjort som både plakater og som badges til at bære på arbejdstøjet. Egentlig var terapeuternes tanke, at det kun var dem selv, der skulle deltage i projektet. Men chefgruppen i Sundhed og Ældre synes ideen var så god, at materialet blev delt ud til godt 1000 hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker, terapeuter og andre medarbejdere i ældreplejen, som hele 2013 har gået med skiftende badges, haft små inspirationsfoldere i tasken og været klar til at tage en snak om, hvorfor det er en god ide at fokusere på hjælp til selvhjælp, hvor det er muligt.

Terapeuternes erfaring er, at det er lykkedes for kampagnen at rykke ved hold-ningerne til hvad god hjælp og omsorg er. At de kulørte badges har skabt både en ekstra bevidsthed og en mulighed for at komme i snak – ikke bare personale/borger, men også kollegaer imellem. Og at de gode succeshistorier er derude.

Vi har spurgt en gruppe borgere og medarbejdere, hvad de mener om kampag-nen. Og det, der gør størst indtryk er, at det rent faktisk er lykkedes os at skabe kendskab og opmærksomhed. Men vi kan samtidig se vigtigheden af, at man ikke bare sætter et projekt i søen. Det kræver ledelse hele vejen rundt at holde fokus gennem forløbet, spotte og dele de gode eksempler og at ”oversætte” budskaberne, så de giver konkret mening i den enkelte medarbejdergruppes eller borgers hverdag.

I denne folder har vi samlet informationsfolderne, forskellige omtaler af kam-pagnen, spørgeskemaundersøgelsen – og ikke mindst nogle af de gode histo-rier, som er lige til at lade sig inspirere af.

På vegne af TAK-terapeuterne i Herning Kommune

Allis Lunde, teamleder og tovholder på badge-kampagnen

“

Fordelene ved selv at tage bad er ud over velvære, at du

• Vedligeholder din balance

• Vedligeholder bevægeligheden i især skuldre, arme og ben

• Vedligeholder din udholdenhed

• Styrker musklerne i ben, arme, ryg og mave

Der er rigtig mange fordele i at holde sig i gang gennem hele livet

Også selv om helt almindelige, dagligdags gøremål med alderen bliver mere belastende og tager længere tid.

Men jo mere, du kan klare selv, desto mindre afhængig er du af andres hjælp, og af, at andre skal bestemme, hvornår og hvordan hjælpen skal udføres.

Samtidig styrker du din krop gennem bevæg-else. Humøret bliver bedre, når kroppen er i form.

Hvis du synes, det begynder at blive svært for dig at overkomme badet, er her nogle gode råd ...

• Vælg det tidspunkt på dagen, hvor du har mest energi – ikke nødvendigvis om morgenen

• Del badet op i fl ere etaper. - Stil tingene klar i god tid og fl yt unødige

ting fra brusenichen - Tag morgenkåbe på og sid lidt, inden du

tager tøj på - Tag en pause før du rydder op på bade-

værelset

• Brug hjælpemidler som for eksempel bade-bænk, skridsikker måtte, børste på stang, tåvasker/tørrer

• Sæt brusehovedet i holderen på bruse-stangen

• Brug fl ere små håndklæder i stedet for et stort, tungt håndklæde.

• Skift den traditionelle sæbe ud med men sæbedispenser, der er lettere at bruge

• Spray med minus-kalk på fl iserne i stedet for at tørre fl iserne af efter badet

• Er du utryg, så tag telefonen med på bade-værelset og/eller ring til en pårørende, ven eller nabo før og efter badet.

Vidste du …

… at du forbrænder op mod 200 kalorier på en times personlig hygiejne, herunder påklædning og bad.

Og at det primært er fedt, der bliver forbrændt ved let/moderat trænings-intensitet som husarbejde.

“

I Træning og Aktivitet, Sundhed og Ældre, Herning

Kommune vil vi gerne hjælpe dig med at bevare og

styrke dine færdigheder og din uafhængighed.

Kontakt personalet på et af kommunens aktivitets-

centre/huse for at få hjælp til at fi nde det rigtige

tilbud til dig.

Aktiv Centret

Tlf. 96 28 59 59

Brorsonsvej 12 , 7400 Herning

Aktivitets Center Engholm

Tlf. 97 19 81 08

Nørregade 11, 7480 Sdr. Felding

Aktivitetscenter Rosenlund

Tlf. 96 28 55 63

Sydgaden 8, Snejbjerg, 7400 Herning

Aktivitetscenter Koloritten

Tlf. 96 28 54 54

Nørregade 7, 7400 Herning

Aktivitetscenter Toftebo

Tlf. 96 28 58 00

Elmegade 32, Hammerum, 7400 Herning

Sunds Aktiv Center

Tlf. 96 28 55 10

Nørrevang 30, 7450 Sunds

Aktivitetscenter Ågården

Tlf. 96 28 56 67

Ågårdsvej 2, 7480 Vildbjerg

Holtbjerg Aktivitetshus

Tlf. 96 28 59 35

Thyrasvej 9, 7400 Herning

Kastaniegården

Tlf. 97 47 25 70

Skolegade 5, 7490 AulumLæs mere om vedligeholdende

træning på

www.herning.dk

Vidste du …

... at sundhedsstyrelsen anbefaler

at alle ældre over 65 år, er fysisk

aktive mindst en halv time om dagen.

Fysisk aktivitet er mange ting.

Husarbejde, havearbejde, gåturen

til købmanden eller trapperne fra

kælderen tæller også med.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også,

at du skal have pulsen så meget op,

at du ikke kan føre en samtale, mens

du bevæger dig, mindst to gange 20

minutter hver uge.

En rigtig god hverdagsopgave er at

tage bad.

Gå glad i bad

– Det giver dig et

sundere og bedre liv

Herning Kommune støtter dig i

Ansvar for det gode liv

Fordelene ved støvsugning er ud over rene gulve, at du

• Styrker din balance

• Øger bevægelse i især skuldre, albuer og ben

• Får større udholdenhed – jo mere sug (og dermed modstand) du sætter på støvsugeren, jo mere får du pulsen op• Styrker musklerne i ben, arme, ryg og mave – især hvis du fl ytter rundt på møblerne, når du støvsuger.

Der er rigtig mange fordele i at holde sig i gang gennem hele livetOgså selv om helt almindelige, dagligdags gøremål med alderen bliver mere belastende og tager længere tid.


Samtidig styrker du din krop gennem bevægelse. Humøret bliver bedre, når kroppen er i form. Og du kan lettere tillade dig at snuppe en kage til kaffen, fordi dit energi-forbrug stiger.

Hvis du synes, det begynder at blive svært for dig at overkomme støvsugningen, er her nogle gode tricks ...• Tag støvsugerslangen bag ryggen, mens du støvsuger

• Flyt benene i stedet for arme og ryg• Brug et støvsugerhoved med hjul for at mindske modstanden

• Skru lidt ned for sugestyrken og kør i stedet over det samme sted fl ere gange• Sørg for at både støvsugerslange og rør er lange nok

• Lad være med at støvsuge hele din bolig samme dag, men tag et rum ad gangen• Hold pauser – støvsug for eksempel i et minut og hold pause et minut, før du går videre

Vidste du …

… at støvsugning er danskernes foretrukne rengøringsopgave. Mere end hver tredje af os vil helst svinge støvsugeren. Og sjovt nok er det især mænd, der elsker det. Hver anden mand foretrækker støv-sugning frem for andre rengørings-opgaver.

(Kilde: FDB Analyse)

I Træning og Aktivitet, Sundhed og Ældre, Herning Kommune vil vi gerne hjælpe dig med at bevare og styrke dine færdigheder og din uafhængighed.Kontakt personalet på et af kommunens aktivitets-centre/huse for at få hjælp til at fi nde det rigtige tilbud til dig.

Aktiv Centret Tlf. 96 28 59 59Brorsonsvej 12 , 7400 Herning

Aktivitets Center Engholm Tlf. 97 19 81 08Nørregade 11, 7480 Sdr. Felding Aktivitetscenter Rosenlund Tlf. 96 28 55 63Sydgaden 8, Snejbjerg, 7400 HerningAktivitetscenter Koloritten Tlf. 96 28 54 54Nørregade 7, 7400 Herning

Aktivitetscenter Toftebo Tlf. 96 28 58 00Elmegade 32, Hammerum, 7400 HerningSunds Aktiv Center Tlf. 96 28 55 10Nørrevang 30, 7450 Sunds

Aktivitetscenter Ågården Tlf. 96 28 56 67Ågårdsvej 2, 7480 Vildbjerg

Holtbjerg Aktivitetshus Tlf. 96 28 59 35Thyrasvej 9, 7400 Herning

Kastaniegården Tlf. 97 47 25 70Skolegade 5, 7490 Aulum

Læs mere om vedligeholdende træning på www.herning.dk

Vidste du …

… at sundhedsstyrelsen anbefaler at alle ældre over 65 år, er fysisk aktive mindst en halv time om dagen. Fysisk aktivitet er mange ting. Husarbejde, havearbejde, gåturen til købmanden eller trapperne fra kælderen tæller også med.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at pulsen to gange 20 minutter hver uge, skal så meget op, at du ikke kan føre en samtale, mens du bevæger dig.

En rigtig god hverdagsopgave er støvsugning.

Bliv ven med din støvsuger

– Den giver dig et sundere og bedre liv

Herning Kommune støtter dig i Ansvar for det gode liv


“

Fordelene ved at skifte sengetøj er ud over god nats søvn, at du

• Styrker din balance

• Øger bevægelse i især skuldre og albuer

• Får større udholdenhed

• Styrker musklerne i ben, arme, ryg og mave – især hvis du kan stå op til at skifte senge-tøjet.

• Knoglerne styrkes ved aktivitet

Der er rigtig mange for-dele i at holde sig i gang gennem hele livet

Også selv om helt almindelige, dagligdags gøremål med alderen bliver mere belastende og tager længere tid.


Samtidig styrker du din krop gennem bevæ-gelse. Humøret bliver bedre, når kroppen er i form. Og du kan lettere tillade dig at snuppe en kage til kaffen, fordi dit energi forbrug stiger.

Hvis du syntes det begynder at blive svært for dig at skifte sengetøj, er her nogle gode tricks ...

• Vend vrangsiden udad på dynebetræk.

• Stik armene ind i dynebetrækket og tag fat i hjørnerne foroven.

• Tag gennem betrækket fat i hjørnerne foroven af dynen.

• Kræng dynebetrækket ud over dynen, så retsiden kommer udad, og ryst betrækket på plads.

• Lagenet skal først på det fjerneste hjørne – knæ i sengen.

• Læg et lagen på box madrassen og et lagen på top madrassen.

Når du skal skifte sengetøj:

• Sæt dig på sengen eller en stol tæt på sengen, så kan du have dynen liggende foran dig mens du skifter

Vidste du …

… I løbet af en nat afgiver en person 2-5 dl sved.

Vip dynen ned over fodenden og luft godt ud inden du reder sengen, så sved og fugt kan fordampe.

“

I Træning og Aktivitet, Sundhed og Ældre, Herning

Kommune vil vi gerne hjælpe dig med at bevare og

styrke dine færdigheder og din uafhængighed.

Kontakt personalet på et af kommunens aktivitets-

centre/huse for at få hjælp til at fi nde det rigtige

tilbud til dig.

Aktiv Centret

Tlf. 96 28 59 59

Brorsonsvej 12 , 7400 Herning

Aktivitets Center Engholm

Tlf. 97 19 81 08

Nørregade 11, 7480 Sdr. Felding

Aktivitetscenter Rosenlund

Tlf. 96 28 55 63

Sydgaden 8, Snejbjerg, 7400 Herning

Aktivitetscenter Koloritten

Tlf. 96 28 54 54

Nørregade 7, 7400 Herning

Aktivitetscenter Toftebo

Tlf. 96 28 58 00

Elmegade 32, Hammerum, 7400 Herning

Sunds Aktiv Center

Tlf. 96 28 55 10

Nørrevang 30, 7450 Sunds

Aktivitetscenter Ågården

Tlf. 96 28 56 67

Ågårdsvej 2, 7480 Vildbjerg

Holtbjerg Aktivitetshus

Tlf. 96 28 59 35

Thyrasvej 9, 7400 Herning

Kastaniegården

Tlf. 97 47 25 70

Skolegade 5, 7490 AulumLæs mere om vedligeholdende træning på

www.herning.dk

Vidste du …

… at sundhedsstyrelsen anbefaler

at alle ældre over 65 år, er fysisk

aktive mindst en halv time om dagen.

Fysisk aktivitet er mange ting.

Husarbejde, havearbejde, gåturen

til købmanden eller trapperne fra

kælderen tæller også med.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også,

at pulsen to gange 20 minutter hver

uge, skal så meget op, at du ikke

kan føre en samtale, mens du

bevæger dig.

En rigtig god opgave er at skifte

sengetøj.

Sengetøj er

træningstøj

– Det giver dig et

sundere og bedre liv

Herning Kommune støtter dig i

Ansvar for det gode liv

“

Fordelene ved at kunne tage strømper på er – ud over at det er rart ikke at skulle være afhængig af andres hjælp, at du ...• Bevarer smidighed og styrke især i ryg, hofte, knæ og hænder.

• Fortsat selv kan nå ned og vaske/tørre dine fødder.

• Bliver ved med at kunne samle det op, som du taber på gulvet.

• Vedligeholder din balance, så du mindsker risikoen for at falde.

• Bliver ved med at bevare din uafhængighed.

Der er rigtig mange fordele i at holde sig i gang gennem hele livetOgså selv om helt almindelige, dagligdags gøremål med alderen bliver mere belastende og tager længere tid.


Samtidig styrker du din krop gennem bevæ-gelse. Humøret bliver bedre, når kroppen er i form. Og du kan lettere tillade dig at snuppe en kage til kaffen, fordi dit energiforbrug stiger.

Hvis du synes, det begynder at blive svært for dig at tage strømper på, så er her et par gode råd …

• Støt bagdelen/ hoften op ad en væg, hvis det er for svært at holde balancen. • Et lidt lettere alternativ er at stå på et ben og sætte den modsatte fod op på.

• en stol/skammel, mens du tager strømpen på.

• Kniber det med de to ovenstående teknikker, så sæt dig ned og tag strømper på. Du kan evt. gøre det endnu lettere ved at lægge den ene ankel op på modsatte knæ eller sætte den ene fod op på en stol, så dine arme og ryg ikke skal nå så langt• Vær opmærksom på ikke at bruge for stramme strømper, hvis det er svært at få dem på.

• Få hjælp til at træne din balance, styrke og smidighed med gode øvelser, der kan blive en del af din dagligdag – for eksempel knæbøjninger og armstrækninger.

Vidste du …

… At balance, styrke og smidighed auto-matisk bliver svækket med alderen. Derfor er det vigtigt at udfordre sig selv i dagligdagen, for at bevare kroppens funktioner så længe som muligt. Tag for eksempel trappen (undgå at bruge gelænderet, hvis du kan). Stå på et ben og børst tænder. Eller rejs/sæt dig 10 gange på stolen i stedet for den ene gang, som er nødvendig.

“

I Træning og Aktivitet, Sundhed og Ældre, Herning Kommune vil vi gerne hjælpe dig med at bevare og styrke dine færdigheder og din uafhængighed.Kontakt personalet på et af kommunens aktivitets-centre/huse for at få hjælp til at fi nde det rigtige tilbud til dig.

Aktiv Centret Tlf. 96 28 59 59Brorsonsvej 12 , 7400 Herning

Aktivitets Center Engholm Tlf. 97 19 81 08Nørregade 11, 7480 Sdr. Felding Aktivitetscenter Rosenlund Tlf. 96 28 55 63Sydgaden 8, Snejbjerg, 7400 HerningAktivitetscenter Koloritten Tlf. 96 28 54 54Nørregade 7, 7400 Herning

Aktivitetscenter Toftebo Tlf. 96 28 58 00Elmegade 32, Hammerum, 7400 HerningSunds Aktiv Center Tlf. 96 28 55 10Nørrevang 30, 7450 Sunds

Aktivitetscenter Ågården Tlf. 96 28 56 67Ågårdsvej 2, 7480 Vildbjerg

Holtbjerg Aktivitetshus Tlf. 96 28 59 35Thyrasvej 9, 7400 Herning

Kastaniegården Tlf. 97 47 25 70Skolegade 5, 7490 Aulum

Læs mere om vedligeholdende træning på www.herning.dk

Vidste du …

… at sundhedsstyrelsen anbefaler at alle ældre over 65 år, er fysisk aktive mindst en halv time om dagen. Fysisk aktivitet er mange ting. Husarbejde, havearbejde, gåturen til købmanden eller trapperne fra kælderen tæller også med.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at du skal have pulsen så meget op, at du ikke kan føre en samtale, mens du bevæger dig, mindst to gange 20 minutter hver uge.

En god hverdagsopgave er at bukke dig ned og tage strømper på – og rigtig gerne mens du står op ...

Strømper på

stående fod

– det giver dig et sundere og

bedre liv

Herning Kommune støtter dig i Ansvar for det gode liv



Hverdagens gode historier- oplevet og skabt af borgere og medarbejdere i Herning Kommune

Følgende gode historier er oplevet og skabt af medarbejdere i Sundhed og Ældre i deres møde med borgerne i Herning Kommune. Historierne er nedskre-vet i forbindelse med implementering af hverdagsrehabilitering i Sundhed og Ældre. En arbejdsform som alle medarbejdere i Sundhed og Ældre i fællesskab kickstartede i 2011 via fælles mindsæt og fokus på de gode historier.

HISTORIE 1:

” En borger er meget nervøs ved selv at gå i bad – da hun tidligere er faldet og derfor med god grund nervøs for det sker igen. Hun finder ud af at kontakte en datter telefonisk, når hun går i bad og de aftaler, hun ringer igen efter 45 minutter. Derved kan datteren reagere, hvis hun ikke modtager dette opkald. Hun tænker nu ikke længere over hun er nervøs for at gå i bad og oplever, hun har fået mere energi og overskud, idet hun ikke længere tænker på det værste der kan ske, men i stedet koncentrerer sig om at nyde badet ”.

Tp. i Træning og Aktivitet.

HISTORIE 2:

Personalet i Sundhed og Ældre har været på kickstarts temadag med inspira-tion til, hvordan vi kan hjælpe og støtte borgerne bedst i at bevare og optræne funktioner. Der var en snak om, hvor meget vi skal passe på, for ikke at tage over og derved er medvirkende til, nogle borgere mister færdigheder til forskel-lige opgaver. Et eksempel er, vi nogen steder aftaler med borgeren, vi selv låser os ind, så borgeren ikke behøver rejse sig og bruge unødige kræfter. Det kan også være en rigtig god løsning hos nogle borgere, men det må ikke blive en sove pude, da borgeren risikerer at få svært ved at åbne for gæster eller andre gøremål, man skal gå til..

En sovepude var det blevet hos en borgere, en af terapeuterne kommer hos. Terapeuten blev efter temadagen enig med sig selv om, hun nok hellere måtte lade være med at lukke sig ind og i stedet ringe på og give borgeren tid til at åbne. Der gik 2 minutter, der gik 5 og der gik 8 minutter. Terapeuten opgav og låste sig ind, som hun plejer. Borgeren sad i sofaen og så undrende på tera-peuten, imens borgeren sagde ”i plejer da altid selv at låse jer ind”. Terapeuten smilte tilbage og de fik en snak om årsagen til, terapeuten havde lavet det lille forsøg. Borgeren åbner nu selv for hjemmeplejen og sine gæster og terapeuten lærte også man ikke kan ændre vane, uden det er aftalt med borgeren…


HISTORIE 3:

”Det var en glæde når borgeren var blevet selvhjulpen og derfor kunne frasige sig vores besøg… og se glæden i borgerens øjne den dag målene er nået, og vi afslutter forløbet. Det gør for mig, at jeg synes at jeg har gjort mit arbejde godt”

SOSU personalet

Citat fra projekt: ”Flyt fokus fra kompensation til træning”, Herning Kommune og Ergo- og Fysioterapeut skole i Holstebro 2009.

HISTORIE 4:

En borger, som indtil nu har taget bybussen til aktiviteter på center synes, det blev lidt hårdt at gå til busstoppestedet og ville gerne, om hun kunne hentes af centerbussen. Efter en snak med terapeu-ten blev de enige om, det var bedre at træne kondition og styrke muskulaturen i benene, for at gøre det lettere at gå til busstoppestedet. Alternativet ville være, borgeren efter kort tid også ville få problemer med at gå til stoppestedet de dage, hun gerne ville ind i byen og handle, til frisør og andre ting, som for hende gør en stor forskel i hverdagen.

HISTORIE 5:

”Jamen pleje… hvis de bliver ved at gå at pleje mig, så kommer jeg jo aldrig til at gå”

Citat fra: Undersøgelse af rehabiliteringsindsatsen hos ældre borgere i eget hjem, med henblik på at fremme og fastholde funktionsevne. Et kvalitativt studie med fokus på det kommunale social – og sundhedspersonales tværfaglige samarbejde i Herning kommune. Forfatter: Birthe Lodahl Andersen 2008.

HISTORIE 6:

En pedel som deltog på kickstarts temadagen fik pludselig i ide til, hvordan han frem over vil slå to fluer med et smæk. Han kom i tanke om, han for nylig havde lovet at hjælpe en mandlig beboer med at rense dennes barbermaskine. Pedellen havde dog fået lidt travlt den pågældende dag og skyndte sig at hente maskinen, rense den og afleverer den tilbage. Han kunne dog godt mærke be-boeren gerne ville, han blev til en lille snak, men den blev lidt kort den dag ... Pedellen vil fremover bede beboeren selv komme ned med maskinen og imens denne renses, kan de få en god snak og beboeren har fået en god gangtræning oveni …


HISTORIE 7:

Hvad er det med al den træning? En bruger har gennem flere år haft problemer med sin vejrtrækning - med åndenød og hoste og bruger nu ilt næsten 24 timer i døgnet. Var indlagt i som-mers og havde ved udskrivelse brug for hjemmehjælp til rigtig mange ting.

Han blev tilbudt træning, vejledning og hjælpemidler ved ergo- og fysiotera-peut. Han kunne fx ikke selv smøre sin mad, da han havde få kræfter i fin-grene og ikke kunne holde bestikket (hjemmehjælperen kom og smurte mad for ham). Kunne ikke selv åbne diverse skruelåg osv.

Han fik han træning af kræfterne i fingrene og ”overtræk” til bestikket, så det blev tykkere. Herefter kunne han snart selv - og kan nu klare sig uden ”over-trækket” på bestik.

På samme måde blev andre almindelige gøremål gennemgået i hjemmet sam-men med terapeuterne - for at få afklaret, hvad Hans selv kunne trænes op til og hvad han ind til videre skal have hjælp til. Han fik øvelsesprogram og laver hjemmetræning

Senere i forløbet blev han opfordret til at gå til træning på Koloritten. Han star-tede 25. okt. og har gået på Koloritten 8 gange. Han fortæller, at han først ikke var meget for at skulle hjemmefra og hertil: ”Hvad var det nu for noget?” Men han fortæller videre, at han efter et par gange kunne mærke, at det var rigtig godt for ham. Hans kører til Koloritten på el-knallert og har ilt-flaske med sig. I starten brugte han kun få træningsredskaber - men efterhånden træner han ved flere og flere redskaber. Han kan mærke, at han kan holde til mere og mere for hver gang. Og slår sine egne ”rekorder” hver gang.

I sin dagligdag kan Hans nu holde til mere - Han fortæller, at han ikke behøver at holde så mange pauser mere. Før tog han næsten aldrig hjemmefra, da han ikke kunne holde til at være i gang mere end 1-2 timer ad gangen. Hans er nu begyndt at tage hjemmefra - f.eks. på familiebesøg i 5-6 timer ad gangen.

Han fortæller, at det at komme hjemmefra - og det at opleve, at det nytter at træne, selv om han har det så svært - Det giver livsmod og livskvalitet. Han nyder nu - at komme ud og se andre mennesker og få en god snak og hyggelig samvær.

Når jeg spørger ham, hvor længe det siden, han har haft det så godt, som han har nu - så fortæller han, at det er mindst 3 -4 år siden. Og han er helt sikker på at det er træningen, som er grunden til det. Den træning som han først fik derhjemme og senere på Koloritten Og mht. Julen, så skal han på julebesøg 1. juledag hos sin familie og det er han sikker på han ikke havde kunnet klare, hvis han ikke havde fået den vejledning og træning som han har fået - Det glæder han sig meget til.

Og som han siger: ”DET GIVER LIVSMOD OG LIVSKVALITET”


HISTORIE 8:

Tænke træning og aktiviteter – frem for hjælpemidler og pleje for den enkelte.

Her er en af de gode historier fra område Øst, som viser at det nytter at tænke - Træning - Aktiviteter - Hjælpemidler - i indsatsen forsat at forblive selvhjulpen efter en funktionsnedsættelse.

LC (borger) faldt over en kantsten i september 2011, og havde haft en blod-prop i 2009. Efterfølgende kontaktede LC selv hjælpemiddels terapeut (hj.mid.tp) vedrørende fjernelse af dørtrin og et ganghjælpemiddel til indendørs brug, da LC selv følte, at balancen og styrken i arme og ben var blevet forringet efter faldet.

Hj.mid.tp. kontaktede undertegnede, om der evt. var et træningspotentiale. LC havde gået ture udenfor med sin rollator hver dag inden faldet og klaret sig selv. LC bor i lejet lejlighed på 1 sal uden elevator og med vaskemaskine i kælderen.

LC blev tilbudt hjemmetræning, hvor fysioterapeuten lavede en test af muskel-styrken i ben, arme og finger. LC fik lavet en stående balancetest. Ud fra dette, og at LC stadigvæk meget gerne ville blive boende og klare sig selv, fik hun et dagligt hjemmetrænings program, og besøg af fysioterapeuten 1 gang ugentlig den første månedens tid og efterfølgende gik der længere tid mellem besøgene.

I de første par uger kom det også frem, at LC havde svært ved at skifte sen-getøj, tage strømper af og på, at huske, handle ind, bære termokanden ind i stuen, og bære det tunge våde vasketøj op fra kælderen og hænge det på tørrestativ. Ergoterapeut Lone Jakobsen blev kontaktet, og trænede LC i disse dagligdags aktiviteter. Aktivitetsproblemerne blev løst som følgende; LC blev instrueret i brugen af strømpepåtager i form af en billedserie. Ligeledes blev der lavet en billedserie som vejledning til at starte tørretromle til det tunge vasketøj (sengetøj, håndklæder mm.). Hun lærte at bruge kalender og lave indkøbsliste. LC er igen selvhjulpen i sin dagligdag.

Som LC blev stærkere i muskulaturen og bedre balance, begyndte LC igen at gå ture udenfor hver dag med rollatoren. LC begyndte selv at handle ind igen i Rema, at tage bussen ind til klubben mm.

Efter endt træning ved både fysioterapeuten og ergoterapeuten blev LC til-budt at komme ind til et center og træne videre. Men som LC selv sagde, så træner hun hver dag derhjemme i dagligdags aktiviteter, styrke benene ved trappegang flere gange dagligt, kondition ved gåture udenfor mm.


I sin dagligdag klarer LC næsten alt selv. Har rengøringshjælp (har haft det i mange år), som en gang i mellem hjælper med skift af sengetøj. Handler selv ind ved hjælp af sin rollator, vasker tøj i kælderen, bruger billeserien til tør-retromlen, bruger strømpe påtager hver dag, kan igen bære ter-mokanden ind i stuen, skriver alt op i sin kalender, og er rigtig god til at løse problemer. Fx skulle LC have en ny støvsuger, og vidste godt, at forretningerne ikke kørte ud med den. LC tog sin rollator og gik hele vejen fra Holmparken til Kvickly i Her-ning Centret, hvor hun fik støvsugeren lagt på rollatoren og gik hele vejen hjem med den. Skal hun besøge familien ved Vejle, går hun ind til ba-negården med rollatoren, tager toget og bliver hentet i Vejle. Så motionen har LC fået ind i sin dagligdag igen. LC er begyndt i klubben hver onsdag, får den varme mad udefra i dag, da det største problem i hverdagen er hukommelsen. Men den træner LC hver gang der handles ind. Problemet i Rema opstår, når de flytter rundt på varerne og LC vælger et tidspunkt, hvor der er mange kunder i butikken.

Som LC selv siger … ” Jeg har igen fået min dagligdag tilbage, og er glad for at kunne klare sig mig selv igen.”

LC har en tryghed, idet hun ved, hvor hun skal ringe hen, hvis der opstår nye problemer. Fysioterapeut

HISTORIE 9:

Den gode historie april 2012

” det gode tværfaglige samarbejde” og ” det sociale samvær som drivkraft”

Borger bor alene i lejlighed i nærområdet.Hun er kommet i områdets Aktivitetshus igennem mange år, hvor hun har gået til træning ved frivillige samt været med til flere sociale arrangementer bl.a. højskoleeftermiddage og fællesspisninger.

Grundet forskellige omstændigheder i marts 2011, kommer borgeren ikke i huset i en lang periode.

Hjemmehjælpen øges, da hun bliver mere og mere sengeliggende. Det vur-deres at der er træningsbehov.

Borgeren kontaktes for træning – specielt trappetræning i første omgang, med henblik på at komme ud af sin lejlighed og fysioterapeuten starter træningen.Fysioterapeuten søger om en træningspakke til hjemmehjælperen, således at borgeren kan komme ud og gå. Målet er at kunne gå til Holtbjerg som tidligere.

Hendes kontaktperson inddrager hende i de daglige gøremål. Skal postkassen tømmes kommer borgeren med ud for at tømme den. Skal der vaskes op, så er borgeren med.


Hjemmehjælperne er rigtig dygtige til at arbejde efter ”ansvar for det gode liv”

Borgerens sociale kontakter i Aktivitetshuset bemærker, at hun ikke kommer mere og koordinatoren kontakter hende for besøg og fortæller at hun er savnet.

Hun vil gerne på besøg og dette effektueres.

De frivillige og de øvrige i huset tager godt imod hende.

Hun giver udtryk for at det er den bedste oplevelse hun har haft længe. Borger-en begynder nu at komme flere gange om ugen. De frivillige tilbyder at hente hende, så hun kan komme af sted til de aktiviteter som hun plejer. Målet for borgeren er, at hun selv kan gå over til Aktivitetshuset. Der søges om rollator.

De første gange færdes hun med rollator, af og til i kørestol(som huset har til rådighed), senere med en stok samt følge, men til sidst kommer hun selv gående med sin stok.

Borgeren kommer nu 2 gange om ugen, hvor det er frivillige, som henter og bringer.

Hun går til træning torsdag eftermiddag og højskole onsdag eftermiddag. De frivillige laver selv aftaler med hende om afhentning.

I dag kommer borgeren hver dag og spiser i Aktivitetshuset og hun ”stråler.”Hun færdes selv frem og tilbage fra sin lejlighed til Aktivitetshuset ... Hun del-tager i de samme aktiviteter som tidligere.

”Det er ingen sag, når man har fået så meget støtte” siger borgeren!

HISTORIE 10:

Succes historie fra området.

Fysioterapeut modtager en genoptræningsplan på EH. EH har brækket fibula skaftet på venstre fod. Tidligere har EH haft en periode med lungehindebetæn-delse, som har medført at hendes funktionsniveau er yderligere nedsat. Hun har en walker støvle på foden, hvilket giver mulighed for, at hun kan støtte på foden ved gang med et gangstativ.

Før denne funktionsnedsættelse modtog EH hjælp fra hjemmeplejen om mor-genen. Ellers var det en naturlig del af EHs hverdag at lave mad, vaske op, handle ind samt sørge for sin egen omsorg. Yderligere deltog hun i aktiviteter på områdets Aktivitetscenter.


Efter udskrivelsen fra sygehuset hjælper hjemmeplejen EH med alle de dag-ligdagsaktiviteter i løbet af en dag. EH er ikke tryg ved at gå alene rundt i sin lejlighed. Hun synes også, det er svært at få taget initiativ til at deltage i dag-ligdagsaktiviteterne. Dette medfører at EH meget af tiden i løbet af en dag, sidder i sin stol ved spisebordet og kigger på, hvad hjemmeplejen udfører af aktiviteter for hende.

Foruden besøg af hjemmeplejen kommer sygeplejersken også i hjemmet og medvirker til at EH er smertedækket og ellers har det helbredsmæssigt godt. Fysioterapeuten besøger EH i sit hjem. I et samarbejde bliver der sat fokus på det langsigtede mål, som EH gerne vil nå igen, nemlig

- EH vil gerne blive selvhjulpen ifm. de daglige aktiviteter med hjælp fra hjemmeplejen om morgenen.

Et af de første delmål for at nå det langsigtet mål er, at EH skal have mere styr-ke og udholdenhed i benene. Fysioterapeuten laver et dagligt øvelsesprogram, som hun vil støtte EH i at få udført. Et an-det delmål for at nå det langsigtet mål er, at EH igen skal blive en aktiv del af dagligdagsaktiviteterne. Fysiotera-peuten tager kontakt til ergoterapeut kollega. Ergoterapeuten besøger EH i sit hjem sammen med kontaktpersonen fra hjemmeplejen. I samarbejde med EH og kontaktpersonen laver ergoterapeuten en struktureret træningsplan med billeder at de delaktiviteter, som EH skal udføre, imens hjemmeplejen er til stede. Dette for at EH opnår træning ved fx at finde sin ske samt tallerken til morgenmad, imens hjemmeplejen laver kaffe.

Efter nogle uger viser det sig, at EH nyder rigtig god gavn af træningsindsatsen. Emma profilerer af at udføre aktiviteter i hjemmet sammen med plejen. EH har også skiftet gangstativet ud med en rollator og træner gang udendørs sammen med fysioterapeuten. EH begynder herefter på eget initiativ at gå på indkøb i Brugsen.

Træningen hos EH afsluttes, da hun nu igen er selvhjulpen ifm. de daglige aktiv-iteter med hjælp fra hjemmeplejen om morgenen. EH går nu til Toftebo Centret med sin rollator og nyder at deltage i de forskellige aktiviteter, der tilbydes.

Ergoterapeut

HISTORIE 11:

Den gode historie:

Ægtepar meldte sig til træning på Aktivitetscenter ved sæsonstart i august. De var udsat for et trafikuheld i 2009.

Knud fik brud på venstre underben og Vera fik et kompliceret brud også på ven-stre underben. De har været igennem et længere genoptræningsforløb herefter. Desuden lider de begge af astma.

Vera havde lige haft slået knæet og var blevet dårligere gående.


Ved opstart: Knud gik med 1 eller 2 stokke udendørs, afhængig af skiftende behov. Hans mål med træning var, at komme til at gå uden stokke udendørs igen. Knud ønskede også at komme i bedre fysisk form, da han ret hurtigt blev meget forpustet.

Ved opstart: Vera gik med rollator ude og 1 stok inde. Hun havde ved opstart faktisk ikke gået ude i 2 måneder pga. knæet. Ville gerne i bedre fysisk form og kunne gå ture udenfor med rollator igen.

De startede træning på Koloritten sidst i august og har trænet 1 gang pr. uge ved fysioterapeuter indtil afslutning november/ december. Herefter er de sluset over på andre træningshold. Ud over dette har de selv trænet meget med gå-ture.

Ved træningsopstart blev de ”testet” ud fra en ”Senior Fitness Test”, som kan sige noget om deres ”fysiske form”.

Testene blev gentaget ved afslutning af træning v/ fysioterapeut. Herved kan vi sammenligne og se om, der er sket forbedringer.

De 2 test:

Rejse og sætte sig fra en stol uden at skubbe fra eller støtte med hænder. Flest mulige gange på ½ minut.

Høje knæløft uden at støtte sig til noget: (knæet skal løftes op til en højde svarende til midt imellem hoftekam/ knæ).

Flest mulige gange på 2 minutter. (Der tælles, hver gang højre ben er løftet). Man skal presse sig selv maximalt!

Verner: Erna: Rejse/sætte sig Rejse/sætte sigTest august: 10 gange Test august: 10 gangeTest november: 15 gange Test november: 11 gangeHøje knæløft uden støtte: Høje knæløft uden støtte:Test august: 60 gange Test august: 20 gangeTest november: 84 gange Test november: 47 gangeSTOR FORBEDRING STOR FORBEDRING

Vera og Knud går nu lange ture næsten hver dag: Hjemmefra til Ældrecentret - op i gågaden - til Føtex - til Gøttsche - hjem igen. Hver søndag går de til Bilka og spiser frokost - derfra op i byen og hjem (ca. 5 km). Knud kan nu gå lange afstande uden at støtte sig til stokken. Og ellers kun støtte ved 1 stok. Vera går stadig med rollator, men nu lange ture og uden stok indedørs nu.

De er meget glade for de store fremskridt. Kan mærke stor forskel. Knud fortæller, at han især kan mærke, at han ikke bliver nær så forpustet mere, når han går ude eller går på trapper. For bare 3 måneder siden - var han nødt til at tage astmamedicin flere om dagen. Nu tager han kun om morgenen - og han er i tvivl om han egentlig behøver det mere. Før måtte han tit sidde oppe om natten pga. vejrtrækning. Det gør han ikke mere.


Knud fortæller, da de startede træning her i august, tog det 1 time at gå til Kol-oritten. Fordi Vera måtte holde 5-6 pauser, med hvil på rollatoren og smerter i knæ. Nu går de hertil på 20 minutter og uden pauser. Vera fortæller, at hun godt kan mærke knæet - men har ikke smerter i det som før. Før havde hun også store smerter om natten i knæ og ryg: ”Nu sover jeg igennem og har ikke ondt”.

Vera fortæller, at hun tænkte - dengang efter ulykken, da hun var indlagt på Re-hab: ”Vi kommer da aldrig mere til at klare os selv - jeg er lige til et plejehjem”.

Men de klarer sig uden hjemmehjælp. De deles om alle de almindelige gøremål derhjemme - og har hele tiden kæmpet for at kunne klare tingene selv.

Vera har f.eks. i en periode vasket gulv, mens hun sad på en stol. Men hun kan nu igen vaske gulv stående.

Og som hun siger: ”Så er det nu rarest, selv at kunne klare sig… og det holder os godt i gang”.

De vil fortsætte med at gå til træning på ældrecentret og går begge til endnu én aktivitet (mere har de ikke tid til!) og fortsætter også med de lange gåture, som de nyder meget.

HISTORIE 12:

Da jeg fortalte vores værtsbordsfolk om kampagnen, var der en der sagde.

“Det bliver en stor fest, når man gør rent. Har I ikke set de Futter, som man kan sætte på fødderne, så man kan danse og vaske gulv på en og samme tid?”

HISTORIE 13:

Hjemmesygeplejerske kommer hos en borger, som begyndte at gå rigtig dår-ligt. Hun kontaktede terapeut mhp. at finde ud af, om der kan iværksættes træning. Inden terapeuten kom i gang, var borgeren blevet endnu dårligere og hjemmesygeplejersken kunne konstatere infektion i urinvejene og lunge-betændelse og borgeren blev indlagt. Borgeren havde det stadig skidt efter ud-skrivelse, spiste og drak sparsomt, kunne ikke gå, og der blev sat massiv hjælp og støtte ind fra hjemmeplejen. Borgeren synes ikke længere hun magtede at være i egen bolig og ønskede at komme på aflastning. Antibiotikaen begyndte heldigvis at virke og i takt med det, begyndte hun at spise og drikke og fik kræfterne tilbage. Hjemmeplejen fik igen fat i terapeuten, der sammen med borgeren iværksatte træning i hjemmet. Borgeren oplevede hurtigt fremskridt og kan nu begynde at gå lidt rundt og kan selv gå på toilet om natten. Hjælpen er derved langsomt reduceret og nye mål er sat. Borgeren fortæller nu glad, hun tror på, hun kommer sig og er glad ved, hun fortsat kan blive boende i eget hjem. Et super flot tværfagligt forløb, hvor borgeren konstant har været i centrum, med den rette indsats til rette tid…


HISTORIE 14:

En anden hjemmesygeplejerske fortæller, hun var ude ved en borger, hun besøger jævnligt. Borgeren har bl.a. osteoporose og fortælle en dag hjemmesy-geplejersken ”der er bare sket noget utroligt”. Hjemmesygeplejersken spørger, hvad det mon er. Borgeren er startet på et osteoporose hold, som er et center-tilbud på 10 gange. Hun fortæller ”tænk, jeg har prøvet at sidde på en cykel, hvilket jeg ikke har gjort i rigtig mange år og ikke nok med det, jeg cyklede det bedste jeg har lært”. Hjemmesygeplejersken fanger den åbne motivation og spørger, om hun tænker, hun vil kunne komme til at cykle rigtig igen?. Borgeren er ikke helt sikker på, at hun kan tro på det, men hun er meget motiv-eret for at fortsætte træningen efter de 10 gange, for at se, hvad der så åbner sig af muligheder igen. Hjemmesygeplejen har nu stof til endnu flere motiver-ende samtaler med borgeren, som nu er tilmeldt et fast træningshold.

HISTORIE 15:

En borger som er blevet mere og mere psykisk dårlig (dement?). Der er søgt daghjem. Har gået til selvtræning gennem mange år på Aktivitetcenter. Plejen har været inde omkring hende med næsten alt. Inden for den sidste uge er hun blevet bedre og kan flere ting selv. En dag tog hun selv iniativ til at spørge, om hun ikke måtte hjælpe med at hænge tøjet til tørre på tørrestativet. Plejen viste hende hvordan, da hun var usikker, idet hun aldrig havde brugt sådan en tingest. Nu gør hun det selv, tager tøjet ned og lægger det sammen som før. Plejen og borgeren hjælper nu hinanden med at skifte sengehøj, ordne maden mm. Hun bliver noget forpustet, men virker rigtig glad.

HISTORIE 16:

En anden borger, hvor funktionsniveauet er gået ned ad bakke. En elev fortalte, at hun selv kom og spurgte, om hun ikke kunne tørre af, når eleven vaskede op. Så nu hjælpes de ad med opvasken.


HISTORIE 17:

Hørt i anden kommune men er godt eksempel på, hvor vigtigt det er, vi kender hinandens måde at tænke og agere på:

Til et gruppemøde sidder en hjælper, terapeut og sygeplejerske og tale om Fru Hansen. Terapeuten foreslår en ny vinkel på træningsindsatsen. Hjælperen siger: ”det er fuldstændig galimatias at træne hos hende”. Terapeuten kigger undrende på hjælperen og tænker, det er en opgave hun før har kunnet hjælp borgere med og spørger ”hvad mener du”?. Hjælperen siger: ”jamen hun kan jo det hele selv”!!!

HISTORIE 18:

På et gruppemøde var ”Ansvar for det gode liv” igen på dagsordenen. Sosu-hjælperen Nete kom i tanke om sin 92 årige borger Thea, som havde givet udtryk for, hun ikke kan blive ved med at komme ud og gå ture. Thea går med rollator og bor på 1. sal i et boligkompleks uden elevator. Thea har slidte lunger og hjerte samt gigt i såvel knæ som hænder.

Nete og Pia aftalte, at Pia ville besøge Thea snarest mhp. træning af gang på trapper. Pia kom hos Thea og de forsøger sammen at forcere de 24 trin ned til hoveddøren. Det var anstrengende for Thea, der med sit positive livssyn kæmpede efter bedste evne. Efter 3. træning blev det tydeligt for Pia, at Thea ikke virkede motiveret for træningen og spurgte, hvad hun tænkte, om det at komme ud og gå tur i området. Thea sukker og sagde ”jeg har det bedst, når jeg er herhjemme. Jeg nyder at gå tur på balkonen og kigge på børnene nede på legepladsen”. Pia spurgte, om ikke Thea savnede at kunne besøge familien og veninden, som bor i blokken ved siden af. Hertil svarede Thea: ”De kigger jo forbi dagligt og jeg har det bedst, når jeg er hjemme hos mig selv”.

Pia fik en god snak med Nete om hendes oplevelse og de arrangerede et fælles besøg hos Thea, da Nete måske bedre kunne motivere hende til at komme ud, nu hun havde hørt hendes nævne det før.

På det fælles besøg spurgte Nete Thea, om ikke hun gerne vil kunne gå ned af trapperne og komme ud og gå ture. ”Neej” sagde Thea, ” jeg synes, det tager for mange kræfter og jeg vil så gerne kunne være frisk, når familien kigger forbi”. Nete fortsatte ”for noget tid siden nævnte du, at du var bekymret for, du ikke kunne komme ud at gå”. Thea svarede ”Jo, det begynder at knibe med at knappe jakken og nu vinteren nærmer sig, tror jeg ikke, jeg kan tage mine daglige gåture på balkonen og jeg kan mærke, det gavner”. Nete og Pia kiggede på hinanden, og satte sig tilrette. I den efterfølgende snak, viste det sig, at der var flere ting i hverdagen, Nete var begyndt at hjælpe Thea med. Det var opgaver som tøj ophæng, åbning af emballage med madvarer og knapning af øvrig tøj. De lavede en fælles plan for, hvilke daglige gøremål Thea skulle være opmærksom på at klare selv, kombineret med enkelte styrkeøvelser for hænder og fingre, som Thea gerne selv ville lave i løbet af dagen.


HISTORIE 19:

92 årig dame blev spurgt om hun stod op og tog strømper på sagde: ”nej, jeg ka` godt, men jeg gider ikk`”!!

HISTORIE 20:

På et forebyggende hjemmebesøg var fruen, som skulle ha` besøget ved en misforståelse ikke hjemme, men ægtefællen bød indenfor. Der blev en snak om kendskab til IT og det med at stå op og tage strømper på, samtidig med der blev lavet en ny aftale om besøg. Da kollegaen kom næstegang sagde ægtefæl-len, “jeg har tænkt over det du sagde med strømperne og nu står jeg op igen”!!!

HISTORIE 21:

En aktivitetsmedarbejder kom forbi billard spillerne på et aktivitetscenter.Mændene har en tendens til at lægge kridt rundt omkring, så der er kridtstøv overalt.

Aktivitetsmedarbejderen kom en dag forbi - og de spurgte hende om hun var på inspektion. Hun greb chancen for at tale med dem om at få ryddet op efter sig selv. En af herrerne mente at: “det har vi folk til, og i øvrigt ville han gerne have mere hjælp fra kommunen til at ordne rengøringen derhjemme, så han kunne få mere tid til at spille billard”.

Aktivitetsmedarbejderen brugte muligheden for at fremhæve en af de andre billardspillere - en mand på 90+, som passer sin kone, sit hjem OG finder tid til at komme ud blandt venner. “Det er jo fordi han holder sig i gang og klarer sig selv, at han kan få overskud til at spille billard.”

Da aktivitetsmedarbejderen næste gang kom gennem lokalet, mens de samme mænd spillede - fór de op og greb et stykke kridt. De havde husket budskabet om at gøre noget selv, så det er jo et skridt i den rigtige retning.


HISTORIE 22:

Her er lige nogle flere “guldkorn” fra kampagnen:

• støvsuge... det gør min kone, jeg tager motorsaven.

• jeg henter købmandsvarer - sætter dem i elevatoren, og tager selv trappen.

• Vi kæmper ikke længere om de nærmeste parkeringspladser.

• Hvis jeg står på et ben og tager strømper på, bliver jeg væltet af Basse (hunden)

• jeg bliver aldrig ven med min støvsuger, MEN jeg bruger den da alligevel, - som jeg skal.

• strømper på stående fod er svært... og særligt Strømpebukser - synes PER.


Kampagnen blev skabt i samar-bejde mellem TAK terapeuter og kommunikationsafdelingen. En brugergruppe læste korrektur og kommenterede på folderne og to friske brugere snuppede opgaven med at trykke bagdes.

BLIV VEN MED DIN STØVSUGER 2. januar 2013 / herning.dk

Ældreplejen i Herning Kommune vil i løbet af 2013 sætte fokus på at yde hjælp til selvhjælp og øget livskvalitet hos kom-munens ældre.

Glade, grønne badges med teksten ”Bliv ven med din støvsuger – det giver dig et sundere og bedre liv” vil de kommende tre måneder pryde arbejdstøjet hos godt 1000 hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker, terapeuter og andre med-arbejdere i Herning Kommunes ældrepleje.

- Vi har gennem et stykke tid arbejdet med, hvordan vi får både os selv og vores borgere til at tænke over, hvordan vi bedst hjælper til et godt og aktivt ældreliv. Traditionelt har det nok været sådan, at når man bliver ældre, forven-ter man at få hjælp til for eksempel rengøring eller bad. Og som personale er vi jo også ”opdraget til” at ville gøre det bedst og lettest for de borgere, vi skal hjælpe. Men midt i al vores hjælpsomhed kan vi faktisk komme til at gøre folk mere afhængige af hjælp. Og det er jo ikke meningen. Sådan siger Allis Lunde, der er teamleder i Træning og Aktivitet`s område øst i ældreplejen. Sam-men med kollegaer i Træning og Aktivitet har hun fået ideen til de grønne badges med budskabet, der – forhåbentlig med et glimt i øjet – vil åbne for noget godt snak både blandt ældre, deres pårørende og plejepersonalet.

Ville også være medOprindelig var det bare hendes eget område, der ville sætte temaet på dags-ordenen, men da kollegaerne i resten af hjemmeplejen hørte om kampagnen, ville de også være med.

Målet med ”Bliv ven med din støvsuger” -budskabet er at få en snak om, at hvis man bliver ved med at holde sig i gang – for eksempel ved at svinge støvsug-eren – så er der mange andre situationer i hverdagen, man også kan blive ved med at klare selv.

- På den korte bane kan det måske virke lidt ufølsomt, hvis hjemmehjælperen for eksempel ikke lige tager posten med ind eller skraldeposen med ud efter et besøg. Men på den lange bane er det jo sådan, at hvis man selv kan hente posten, kan man også selv gå på toilettet. Og der er altså rigtig meget frihed og livskvalitet i, at man ikke skal vente på, at der kommer nogen og hjælper, hvis


man er trængende, siger Allis Lunde, der samtidig understreger, at de men-nesker, der har brug for hjælp, selvfølgelig også skal have den. Men at rigtig mange kan udskyde det tidspunkt, hvor de ikke kan selv længere, hvis de bliver mere bevidste om at holde sig i gang.

ÆLDRE-KAMPAGNE MED ET GLIMT I ØJET

2. februar 2013 / Intranettet

Godt 1000 medarbejdere i kommunens ældrepleje får et grønt badge på arbejdstøjet - bliv ven med din støvsuger, er budskabet. Det begyndte egentlig som en ide hos en lille gruppe terapeuter i Aktivitet og Træning Område Øst.

Men som ringe i vandet har ideen bredt sig, så godt 1000 medarbejdere i hele Herning Kommunes ældrepleje nu hæfter et glad, grønt badge på arbejdstøjet med budskabet ”Bliv ven med din støvsuger – det giver dig et sundere og bedre liv”. - For to år siden var alle medarbejdere i ældreplejen til temadag om, hvordan vi bedst støtter vores borgere i at blive aktive deltagere i stedet for passive tilskuere i eget liv. Det er rigtig spændende. Og også svært. For selv om vi har faglig viden om nogle ting, der virker, så er vi også som faggruppe sådan skruet sammen, at vi rigtig gerne vil hjælpe. Og så kan det godt umiddelbart føles mest naturligt lige at tage skraldeposen med ud, når man har været på besøg. Men på den måde hjælper man jo ikke den ældre borger med at holde sig selv i gang, fortæller Allis Lunde, der er teamleder for terapeutgruppen i Øst. Arbejdet et helt liv - Det spørgsmål, vi blev ved med at stille os selv, var, hvordan vi kommer til at ændre opfattelse. Både hos os selv i de faglige grupper, hos de ældre og hos deres pårørende, der også i høj grad forventer, at deres gamle mor kan få hjælp, når nu hun har betalt skat og arbejdet et helt liv, fortæller Allis Lunde, der bliver suppleret af terapeut Linda Nielsen med et par konkrete eksempler: - For eksempel den 96-årige kvinde, der tager trapperne ned efter avisen eller op med købmandsvarer og ser det som sin daglige træning. Eller den omvendte historie om den ældre, der efter eksempelvis et sygehusophold får midlertidig hjælp, og som faktisk bliver mindre selvhjulpen efter et stykke tid, fordi der er én, som kommer og gør arbejdet, hvilket rigtig mange forventer. Terapeutgruppen har valgt at sætte fokus på hjælp og forventninger til hjælp med iøjnefaldende badges med et sjovt budskab. Målet er, at de på den måde får mulighed for - med et glimt i øjet – at få taget hul på noget godt snak både med hinanden, borgerne og deres pårørende. - Og det virker allerede, før vi er gået i gang. Vi kan i hvert fald mærke i vores egen lille gruppe, at bare fordi vi er begyndt at snakke om gode, konkrete ek-sempler og succeshistorier, så er vi blevet mere bevidste. Samtidig er der jo sket det, at vores ide har spredt sig rigtig meget, fortæller Allis Lunde.


De greb bolden I første omgang var det terapeutkollegaerne i kommunens tre andre distrikter, der greb bolden, så der nu kommer fire forskellige budskaber og badges i spil i løbet af 2013. Efterfølgende meldte chefgruppen for hele ældreplejen sig på banen og øn-skede også at hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker, visitatorer og øvrige medarbejdere blev en del af kampagnen.

Så alt i alt vil godt 1000 medarbejdere bære badges på arbejdstøjet og være klar til at tage snakken om fordelene ved at træne gennem dagligdagens gøremål og på den måde at forblive mest mulig selvhjulpen og uafhængig. - Det har virkelig været en positiv proces hele vejen igennem. I begyndelsen havde vi alle mulige ideer, men i samarbejde med Staben Kommunikation er vi nu landet i en helt konkret og praktisk indsats, hvor vi med badgene og en folder med praktiske tips og ideer til at holde sig i gang via hverdagens gøremål forhåbentlig kan komme til at påvirke grundopfattelsen af god hjælp lidt, siger Allis Lunde. Og så har en lille gruppe aktive frivillige på Toftebo-Centret også været i sving for at realisere projektet. De har både læst korrektur på folderne med de gode råd og produceret 4200 badges. Meningen er, at terapeuterne i løbet af 2013 vil samle alle gode erfaringer og succeshistorier der kan inspirere og holde gejsten oppe. - Vi har faktisk allerede lagt op til en lille battle mellem de forskellige perso-nalegrupper om, hvem der kan fortælle flest gode historier. De kunne eventuelt udgives i en lille Herning Kommune Hvidbog – en ny ide, som opstod i snakken, fortæller Allis Lunde med et smil.

INDSLAG SENDT I TV MIDT/VEST

3. januar 2013 kl. 19.30

Se indslaget her

P4 MIDT OG VEST MORGEN NYHEDER

3. jan. 2013, 12.06 Nyheder / Skrevet af: Allan Bo Poulsen

Herning kommunes hjemmepleje sætter i 2013 fokus på at hjælpe de ældre med at hjælpe sig selv. Kommunen lover, det ikke er en spareøvelse. © DR

Nu skal de ældre i Herning lære at elske deres støvsuger.

“Bliv ven med din støvsuger”, hedder en kampagne, hvor de ansatte i hjem-meplejen i løbet af 2013 forsøger at opfordre de ældre at hjælpe sig selv med gøremål i dagligdagen.

http://frontend.xstream.dk/tvmv/?id=21397


- Vi gør borgerne lidt passive, hvis vi pusler og curler foran dem. Det handler om selv at tage fat og øge livskvaliteten, siger teamleder i Herning Kommunes ældrepleje, Allis Lunde.

Teamlederen mener, at der er rigtig mange ældre, som gerne selv vil kunne basale ting som at gå på toilet, komme i bad eller besøge familie og venner.

Derfor har hjemmeplejens ansatte været på temadag. Her har de lært, hvordan de skal opfordre de ældre til gå ud med skraldet, støvsuge eller selv gå på toilettet.

- Vi fokuserer på at støtte borgeren i at være mere aktiv i eget liv, siger Allis Lunde.

Både godt og skidtÆldre Sagens formand i Herning, Bent Rysbjerg, er positivt stemt over for ideen.:

- Det synes jeg er helt fint. Vi vil altid gerne satse på ting, som kan være med til at øge livskvaliteten for de ældre, mener formand Bent Rysbjerg.

Men samtidig vil Ældre Sagen holde øje med, at Herning Kommune ikke gør det for spare penge.

- Det må ikke udvikle sig til, at man forsøger at spare nogle ting for dem, der virkelig har behov for hjemmehjælp, understreger Bent Rysbjerg.

Ingen spareøvelseTeamleder Allis Lunde fra Ældreplejen lover, at det ikke er en spareøvelse, kom-munen har gang i.

- Nej, egentlig ikke. Det er derimod spørgsmålet om, at man skal lave noget andet for de ældre. Man skal være med til at støtte dem i at gøre de her ting - frem for at gøre det for dem, siger Allis Lunde.Hun understreger, at tilbuddet om at blive ven med sin støvsuger er et tilbud til de ældre. Der er ingen tvang. Derudover indslag i DR nyheder d. 3.1.13 kl. 21.20.

ÆLDRE SKAL KLARE MERE SELV

Herning Kommune vil med ny indsats gøre kommunens ældre selvhjulpne og “venner med deres støvsuger”

4. januar 2013, 07:48 / aoh.dk

Glade, grønne badges med teksten ”Bliv ven med din støvsuger – det giver dig et sundere og bedre liv” vil de kommende tre måneder pryde arbejdstøjet hos hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker, terapeuter og andre medarbejdere i Herning Kommunes ældrepleje. Målet med ”Bliv ven med din støvsuger”-bud-skabet er at få en snak om, at hvis man bliver ved med at holde sig i gang – for eksempel ved at svinge støvsugeren – så er der mange andre situationer i hverdagen, man også kan blive ved med at klare selv.


Virke ufølsomt - men giver frihed- På den korte bane kan det måske virke lidt ufølsomt, hvis hjemmehjælperen for eksempel ikke lige tager posten med ind eller skraldeposen med ud efter et besøg. Men på den lange bane er det jo sådan, at hvis man selv kan hente posten, kan man også selv gå på toilettet. Og der er altså rigtig meget frihed og livskvalitet i, at man ikke skal vente på, at der kommer nogen og hjælper, hvis man er trængende, siger Allis Lunde, der er teamleder i Træning og Aktivitets område øst i ældreplejen ...

Hun understreger samtidig, at de mennesker, der har brug for hjælp, selvfølgelig også skal have den. Men at rigtig mange kan udskyde det tidspunkt, hvor de ikke kan selv længere, hvis de bliver mere bevidste om at holde sig i gang.

Artikel fra Herning Folkeblad 29/1-2013


SENGETØJ ER TRÆNINGSTØJ 9. april 2013 / herning.dk + Intra

Hvor langt tid tager du om at skifte dynebetrækket? Toftebo Centret konkur-rerer og sætter fokus på sunde huslige opgaver ved Åbent Hus-arrangement 12. april

Siden 2. april har godt 1200 medarbejdere i Herning Kommunes hjemmepleje gået rundt med et lysende forårsgult badge på arbejdstøjet med teksten ”Sen-getøj er træningstøj”.

Og det ligger der på ingen måde noget lummert i. Men derimod et ønske om at komme i snak med de ældre borgere og deres pårørende om fordelene ved at holde sig i gang og i stand til at tage vare på sig selv. - Vores tilgang er et lille glimt i øjet og et badge med en tekst, der forhåbentlig får folk til at trække på smilebåndet, fortæller Lars Østergaard, der er teamleder i Træning og Aktivitet.

Sammen med sine kollegaer har han øremærket hele 2013 til at have fokus på, hvordan både med-arbejdere og ældre i samarbejde skaber gode rammer for et godt og aktivt ældreliv gennem hverdagens gøremål … og hvordan vi får de gode vaner ind i tide, så vi kan holde os selvhjulpne længst muligt.

- Traditionelt har det nok været sådan, at når man bliver ældre, forventer man at få hjælp til for ek-sempel rengøring eller bad. Og som personale vil vi jo gerne hjælpe. Men midt i al vores hjælpsomhed kan vi faktisk komme til at gøre folk mere afhængige af hjælp. Og det er jo ikke meningen, siger Lars Østergaard.

Årets tre første måneder har alle de kommunale medarbejdere haft budskabet ”Bliv ven med din støvsuger – det giver dig et sundere og bedre liv” på arbejds-tøjet. Og de næste tre måneder er det altså sengetøjet, der bliver det gode eksempel på, hvordan de små daglige pligter gør en forskel.

- Faktisk bruger man mange flere forskellige muskelgrupper på at skifte sen-getøj end på at støvsuge. Selvfølgelig kan det også være hårdt, når kræfterne ikke længere er, som da man var ung. Men man behøver jo heller ikke at løse opgaven på tid. Man kan sagtens holde kaffepause midtvejs, siger terapeut-kollegaen Anne-Mette Poulsen.

Lige præcis det med at skifte sengetøj på tid udfordrer Toftebo Centret i Ham-merum ellers på, når der fredag 12. april er åbent hus med fokus på sundheds-fremme. Sidste år var der dyst i hulahopringe, men i år har centret valgt at bakke op om den kommunale kampagne og dyster derfor i dyner.

Resultat fra konkurrencen som alle kan måle sig op imod var:

Rekorden var 54 sekunder. Men gennemsnitstiden var 1 minut og 11 sekunder for brugere mellem 61 og 82 år. Ligger du mon over eller under gennem-snittet???


SENGETØJ ER TRÆNINGSTØJ I HERNING

10. apr. 2013, 07.17 / P4 Midt og Vest Radio Nyheder

De ansatte i hjemmeplejen i Herning Kommune går rundt med en forårsgul badge på deres tøj.

Det gør de for at få en snak med de ældre og deres pårørende om noget så dagligdags som sengetøj.

Sengetøj er træningstøj! står der på badgen.

For megen hjælpsomhedForstået på den måde, at hverdagens gøremål kan være med til at holde de ældre i gang.

Det fortæller Lars Østergaard, der er teamleder i Træning og Aktivitet:- Traditionelt har det nok været sådan, at ældre forventer at få hjælp til for ek-sempel rengøring eller bad. Og som personale vil vi jo gerne hjælpe. Men midt i al vores hjælpsomhed kan vi faktisk komme til at gøre folk mere afhængige af hjælp. Og det er jo ikke meningen, siger Lars Østergaard.

Mange muskelgrupperHans kollega Anne-Mette Poulsen tilføjer, at man bruger mange muskelgrupper på at skifte sengetøj.

- Selvfølgelig kan det være hårdt; men man behøver jo heller ikke at løse op-gaven på tid. Man kan sagtens holde kaffepause midtvejs, lyder hendes råd.


Forberedelse til Strømpekampagene

VIND SOKKER FOR ET SVAR

3. september 2013 / Intra Sundhed og Ældre vil gerne have både kollegaer og borgere til at tænke over de små ting i hverdagen, der virkelig batter.

Hvordan går det egentlig med dig og dine strømper? Står du lige så elegant på ét ben og smutter foden i sokken hver morgen? Eller har du for længst sat dig, fordi det kniber lidt med balancen?

Måske på overfladen et lidt underligt spørgsmål. Men der er mening med gal-skaben.

Hverdagsvaner og livskvalitetTerapeuter, visitatorer, hjemmesygeplejersker og hjemmehjælpere i Herning Kommune har udnævnt 2013 som året, hvor de med et glimt i øjet vil sætte fokus på, hvordan hverdagens små opgaver og ud-fordringer er glimrende træning i forhold til at kunne bevare sin uafhængighed og livskvalitet langt op i alderen.

Så siden nytår har de gået rundt med badges på arbejdstøjet, hvor der i første omgang stod ”Bliv ven med din støvsuger” og siden ”Sengetøj er træningstøj”.

2. september skifter budskabet til ”Strømper på stående fod”. - Målet er at få skabt bevidsthed om de små ting i hverdagen, som det faktisk er rigtig dumt af os at holde op med at gøre, fordi det på sigt er med til at gøre os mindre selvhjulpne. Traditionelt her det jo været sådan, at både ældre og deres pårørende forventer at få hjælp. Og som sundhedspersonale er der ikke noget, vi hellere vil end at hjælpe.


Det ligger helt inde på rygmarven. Men det er ikke sikkert, at den bedste hjælp er selv at holde op med at gøre tingene, og overlade dem til andre. For ek-sempel ligger der jo god motion i selv at gå ud med skraldespanden, tømme postkassen, støvsuge eller skifte sengetøj, så længe man kan, fortæller team-leder Allis Lunde fra Område Øst, der har været med til at tage initiativet til den humørfyldte kampagne. Ikke kun for de gamle

Med sokketemaet bevæger kampagnen sig ud i en bredere målgruppe. Til alle os, der stadig er midt i arbejdslivet, og nok ikke spilder mange tanker på, om vores måde at få sokkerne af og på giver mere eller mindre frihed, når vi en-gang bliver gamle.

- Men der er faktisk rigtig mange gode vaner, man sagtens kan tillægge sig gennem hele livet. Som for eksempel den med sokkerne. For når vi står på ét ben, styrker vi både ryggen, hofterne, knæene og balancen. Og vi får jo også lettere ved at blive ved med at kunne nå de ting, der falder på gulvet eller at vaske vores egne tæer, lyder forklaringen fra teamleder Lene Brodde, Område Vest.

Svar og vindSå tilbage til spørgsmålet – står eller sidder du, når sokkerne skal på? Dine kol-legaer i Sundhed og Ældre vil faktisk gerne vide det, så de kan få et lillebitte indtryk af, hvor-dan fremtidens ældre ser på sundhed og selvstændighed.

Derfor sætter de fem par fantastisk lækre, hjemmestrikkede sokker på højkant i en lodtrækning blandt alle jer, der deltager. Og de fås selvfølgelig i lige præcis den størrelse, der passer til dig … uanset om du står eller sidder, når de skal på.

Klik på banneret i højre hjørne på INTRAforsiden og stem.

SOKKEKAMPAGNEN UDLØSTE BLANDT ANDET DETTE MAILSVAR FRA KOLLEGAER I CENTER FOR BØRN OG LÆRING

Kære LeneTil ære for dit balanceprojekt, har vi lavet denne balancegang for dig.Værsgo’

Med venlig hilsenOle Thorn MadsenChefkonsulent


INSPIRATIONSDAG FOR FRIVILLIGE PÅ TOFTEBO-CENTRET OMHANDLER ÆLDRE OG ALKOHOL.

En af øvelserne var at tage strømper på på stående fod med alkohol briller, som gør man har oplevelsen af en rimlig promille.


Evalueringsspørgsmål til badge-projektet

• Bliv ven med din støvsuger• Sengetøj er træningstøj• Strømper på stående fod• Gå glad i bad

8 borgere 8 medarbejdere 4 distriktsledere/visitatorer/chefer4 terapeuter

Spørgsmål til alle grupper:

1. Kender du kampagnen

a. Borger - Ja, - Har set den- Ja, har set den- Nej- Ja- Ja- Ja- Ja-

b. Personale (Sosu)- ja - Ja- Ja- Ja-

c. Tp - Ja- Ja- Ja- Ja d. Vis /distriktsleder- Ja- Ja- ja


2. kan du nævne nogle af badge-budskaberne

a. Borger - bliv ven med din støvsuger, sengetøj,- sengetøj- nej- Noget med støvsuger og sengetøj- Støvsuger og sengetøj- Bad og rengøring af gulv og køkken.b. Personale (Sosu)- gå glad i bad, støvsugning- ja- noget med sengetøj og med bad - støvsuger, strømper, bad- Sengetøj, kan ikke huske de andre.

c. Tp - sengetøj er træningstøj. Gå glad i bad, strømperne. - Kunne alle- Strømper på stående fod, gå glad i bad, sengetøj, ham med sækkeløb og støvsugeren.

d. Vis /distriktsleder- strømper, bad, sengetøj, - nej, men kan indholdet.- Sengetøj er træningstøj, strømper på stående fod, gå glad i bad-

3. er der en af dem, du har lagt særlig mærke til (positivt eller negativt)

a. Borger - støvsugerkampagnen – godt at tænke over at være aktiv selv- støvsugerkampagne nogle får måske ikke så meget hjælp som de har behov for. Men positivt at have fokus på det man selv kan gøre. - Nej- Den med støvsuger og sengetøj- Har lagt mærke til dem fordi de har været omtalt i koloritavisen. Jeg har ikke lagt mærke til badges.- Jeg ved ikke hvor jeg har set det, men jeg har set nogen gå med dem du går med…

b. Personale (Sosu)- Sengetøjskampagnen - positivt. Havde ikke tænkt over det tidligere- gå glad i bad. Hvor mange gange må borgerne det? Hvis de nu selv kunne bestemme hvor tit ville de så?- Sengetøj og bad.- Strømper og balancen har jeg tænkt over- Sengetøj har jeg lagt mærke til men det er jo svært med vores borgere.


c. Tp - Sengetøj er træningstøj vi har selv lavet den. Men de er gode på hver deres måde. Nogle gange har det givet anledning til gode samtaler om at være selvhjulpen så længe som muligt- Strøvsuger ikke så god, strømper på stående fod var bedst.- Den der rammer bedst er bad og sengetøj de andre kan måske misforståes. Men i sidste enden er det jo snakken man får der er det vigtige. Nogen bor-gere har kommenteret badgene.

d. Vis / distriktsleder- strømper på stående fod har givet eftertanke for mig selv- Sengetøj. Nogle borgere har generelt følt sig stødt over kampagnen.- Den med sengetøj havde rigtig god humor. Den var dog svær at bruge til vores målgruppe. Men tanken er sjov.

4. har badgene givet anledning til snak om, hvad man selv kan gøre for at holde sig i gang og sikre en uafhængig hverdag

a. Borger- nok ikke så meget. Men har dog talt med enkelte. Og diskuteret det hjemme- Har ikke talt med så mange, men har tænkt over budskaberne- Nej- Lidt- Jeg bor med 17 trappetrin og tænker ikke over hvor tit jeg skal op og ned og hver gang er godt for mig og giver mition. Jeg vil blive boende så længe jeg kan og kan jeg ikke forholder jeg mig til det.Men jeg synes dem som har brug for hjælpe n skal ha´ hjælp.jeg kender en som er 92 og får kun hjælp til rengøring hver 3. uge ollers klare hun sig selv. Men hun går også en lang tur hver dag.- Den med bad kender jeg en sang med. b. Personale (Sosu)- ved ikke - ja- ja - det er svært at få tid til at instruere og tale med borgeren.- Jeg synes der er så meget vi skal forholde os til hele tiden og jeg orker næ-sten ikke sætte mig ind i nye initiativer.

c. Tp - ja der har nogle snakke men nok ikke så mange som forventet. Jeg troede at folk ville have reageret mere på badges.- Nej- Jo på en måde. Det har været godt at henvise til og der sættes fokus på hverdagens aktiviteter som får mere værdi. Det har jo været i medierne. Det hjælper mig til at motivere borgerne som synes det er lidt forkert de ikke bare kan hjælpes og vi tager arbejdet fra hjælperne.


d. Vis /distriktsleder- det er nok begrænset- ja, særlig i hjemmeplejegruppen.- Vi er i forvejen meget opmærksomme på hverdagens aktiviteter og tænker træning før hjælp. Men det har været dejligt at få fokus på tankegangen.

5. har kampagnen fået dig til at tænke eller handle anderledes – og hvordan

a. Borger - tænker nogle gange på at blive ven med sin støvsuger – vil gerne fortsætte med at klare sig selv- nej, gør i forvejen alt jeg kan.- Nej jeg tager tingene som de kommer.- Nej, det tror jeg ikke.

b. Personale (Sosu)- nej. - nej, men det har givet gode samtaler både privat og proffesionelt- ja, der lægges mere mærke til hvad brugeren kan.- Nej, jeg synes hjælp til selvhjælpskursus jeg har været på, har givet mig mere.

c. Tp - Det er inde under huden på os, så jeg har gjort mere af det samme.- næh- egentlig ikke, men vil holde mig i gang længst muligt. Prioriterer i min tid, sælger mit hus og flytter i noget mindre, så jeg kan blive ved med at komme i aktivitetshuset. - Nej- Ja, især strømpekampagnen – rettet mod alle ældre- Ja, jeg synes vi har haft gode snakke og dejlig at være fælles om det. Jeg har måske ikke været så flittig til at gå med bagdene.

d. Vis - hvis man selv står i situationen, har jeg været opmærksom på det. Også ifm mit arbejde med borgerene har jeg tænkt over det.- Ja, skabt bevidsthed- Nej, det er den måde vi tænker på. Men det har nok ikke altid lige ramt vo-res målgruppe.

+ spørgsmål specifikt til personale (Sosu)

6. hvordan har det været at gå med badget

- Det har været fint. Givet god anledning til samtale- Skulle sidde på vesten, men har ikke brugt det så meget. Kan ikke finde et ordentlig sted at sætte badges.- Det har været specielt, der spørges til dem.- I starten var jeg god til at huske den. Men mine kollegaer er gode.- Har ikke gået med den.


7. hvordan har materialet (badge, folder, information fra leder) været at arbejde med

- badges har været ok – har ikke udleveret foldere. Info fra leder har været ok på mail og møder- Jeg har mest lagt mærke til plakaterne – kan ikke tænke mig at gå med badge, fordi borgerne kan finde på at spørge hvor mange bad man må få.- Ok- Fint med mange tiltag, men det drukner. Kunne godt h´ fået mere ud af det hvis jeg havde tiden. Jeg har især været opmærksom på støvsugeren, fordi vores tp. Fortalte om den på gruppemøde.- Har ikke læst det.

8. har kampagnen ændret noget ved, hvordan du ser på din rolle som medarbejder og hvordan du bedst hjælper borgeren- nej, men det er fordi jeg arbejder med det i forvejen. Det har hjulpet i forhold til at gøre andre opmærksomme på budskabet.- Nok lidt – man får vendt nogle ting i gruppen, om borgerne selv kan bidrage.- Ja, der er mere fokus på brugernes ressourcer.- Synes det er svært med de pårørende for de forventer mere end vi kan levere.- Nej jeg synes vi gør det i forvejen og jeg tænker meget over at lade beboeren tage pudebetræk imens jeg tager dynen.

+ spørgsmål specifikt til distriktsldere/visitatorer/chefgruppen

- har du følt dig informeret om projektet og klædt på til at videregive informationer til medarbejdere

- ja. Vi har fået meget god information hver gang, via foldere og på møder- ja

9. har kampagnen givet værdi i forhold til projektet ”det gode liv”

- det synes jeg har været et godt initiativ. Både frisk og sjovt.- Ja- Ja, jeg har følt mig godt klædt på og anvendt materialet. Jeg har dog taget badgene af, når jeg besøger borgere det ikke er relevant for.

+ spørgsmål specifikt til tearpeuter

10. har det været bøvlet værd

- Nej, ikke fra tp. synsvinkel- Ja- men det har været svært at holde gejsten til sidst. Når tiden går, kommer det lidt i baggrunden, og andre ting kommer i fokus. Det kan godt blive prioriteret ned i en travl hverdag. Ellers har kampagnen været fin nok.- Altid dejligt med fokus.

final tak hvidbog

Documents