Flygtningebørn med tegn på traume

Informationsfolder til skoler

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, december 2018

IndholdIndledning........................................................................................................................................................1

Fra tryg barndom til en tilværelse som flygtning............................................................................................1

Tegn på traumer i indskolingen 6-12 år...........................................................................................................1

Angst for adskillelse..................................................................................................................................1

Opfører sig uselvstændigt.........................................................................................................................1

Humørsvingninger....................................................................................................................................2

Leg............................................................................................................................................................2

Problemer i skolen....................................................................................................................................2

Ensomhed.................................................................................................................................................2

Fysiske klager............................................................................................................................................2

Søvnproblemer.........................................................................................................................................3

Tegn på traumer hos børn og unge 13-18 år...................................................................................................3

Humørsvingninger....................................................................................................................................3

Problemer i skolen....................................................................................................................................3

Afvisning og tilbagetrækning....................................................................................................................3

Undgåelse af følelser................................................................................................................................3

Opfører sig uselvstændigt.........................................................................................................................3

Selvmordstanker.......................................................................................................................................3

Pessimistiske livsfilosofier.........................................................................................................................4

Bekymringer.............................................................................................................................................4

Fysiske symptomer og vagtsomhed..........................................................................................................4

Søvnproblemer.........................................................................................................................................4

Hvad kan pædagoger og lærere gøre.......................................................................................................4

Hvornår og hvordan kontaktes PPR................................................................................................................5

Hvad gør PPR, når indstillingen modtages......................................................................................................6

Undersøgelse og indsats..................................................................................................................................6

Bilag 1 Prototype på et mentaliseringsbaseret samtaleforløb med flygtningebørn, som har tegn på traume.7

Bilag 2 Supportmodel til skolerne....................................................................................................................8

Bilag 3 Litteraturliste........................................................................................................................................9

IndledningDer findes ikke et præcis tal på, hvor mange af de flygtninge Danmark modtager, som er traumatiserede. Det anslås, iflg. Udlændinge- og Integrationsministeriet i en undersøgelse fra 2013 om indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark, at der findes mellem 30.000 og 45.000 flygtninge, der lever med traumer, hvilket svarer til ca. 30-50 pct. af de danske flygtninge. Når det drejer sig om børn, findes der ikke specifikke tal på, hvor mange der er traumatiserede, men i en børnehave, på en skole eller i en SFO, hvor der er børn med flygtningebaggrund, er det meget sandsynligt, at nogle af børnene har haft potentielt traumatiserende oplevelser.De traumatiserende oplevelser, kan bl.a. være fra hjemlandet, fra flugten eller asyllejre/-centre.

Fra tryg barndom til en tilværelse som flygtning I et ”normalt” hjem og i en ”normal” forældre/barn relation er hjemmet barnets trygge base, hvor forældrene er beskyttere og forsørgere af barnet. Som flygtning holder hjemmet op med at fungere. Hjemmet er ikke længer en tryg base, men et sted, hvor barnets- og familiens eksistens er truet.Forældrene kan ikke længere beskytte barnet. Alle dagligdagsrutiner og al forudsigelighed, som skaber tryghed for barnet, er forsvundet. Barnet fremtid bliver præget af usikkerhed og uforudsigelighed.

Tegn på traumer i indskolingen 6-12 årFlere af tegnene på traumer kunne lige så godt være tegn på andre problematikker, man som lærer eller pædagog oplever blandt skolebørn, som ikke har flygtningebaggrund. Som lærer eller pædagog er det derfor vigtigt at være bevidst om, at børn med flygtningebaggrund også kan have nogle af de problematikker, som børn uden flygtningebaggrund kan have. Det kunne være problematikker i relation til ADHD, Autisme spektrum, generelle adfærdsmæssige problemstillinger, generelle indlæringsvanskeligheder etc.

Angst for adskillelse I tiden efter den traumatiske begivenhed kan barnet være angst for at blive adskilt fra sine forældre. Det har brug for deres beskyttelse, hvis der nu skulle ske noget. Formentlig værger det sig også mod at genopleve den forfærdelig følelse af fortabthed, som den traumatiske hændelse udløste. Barnet kan i en periode protestere mod at komme i skole.

Opfører sig uselvstændigtNår børn føler sig hjælpeløse, kede af det og utrygge, reagerer de ofte ved at opføre sig som om de er yngre. For at bede om forældrenes omsorg, genoptager barnet adfærd, som de ellers var vokset fra, hvilket kan være tegn på, at de har ekstra brug for omsorg og nærhed. Barnet, som måske lige var begyndt at cykle selv til skole, vil f.eks. pludselig have, at far cykler med. Måske

insisterer barnet på, at mor skal sidde ved dets side indtil han eller hun er faldet i søvn. Andre begynder at tisse i sengen.

HumørsvingningerBørn er gode til at ’holde fri’ fra smerten, og lege som de plejer. Jo ældre de er, desto større er risikoen for, at de pludselig føler sig skyldige over at have det sjovt. Lidt ældre børn kan altså godt blive kede af det, fordi de et øjeblik havde glemt alt om hændelsen. Barnet bliver let frustreret eller irritabel, og der kan komme nogle voldsomme vredesudbrud. Det er derfor ikke ualmindeligt, at der i en periode kan være mange konflikter, og at barnet f.eks. kommer hjem og fortæller, at det ikke længere gider lege med sine kammerater.

LegBarnets leg eller tegninger kan i en periode være præget af hændelsen; typisk vil barnet dramatisere, nogle bestemmer scener eller bliver optaget af leg med død og ulykke som tema. Det er helt normalt og barnets måde at bearbejde oplevelsen på.

Problemer i skolenForstyrrende tanker og billeder kan gøre det svært for barnet at koncentrere sig i skolen. Hukommelsesproblemer, træthed og distræt opførsel er også almindelige reaktioner. TilbagetrukketNogle børn trækker sig ind i sig selv og virker fjerne, bliver fåmælte, deprimerede eller følelsesmæssigt flade. Barnet kan også miste interessen for de aktiviteter han eller hun plejer at nyde. Reaktionen kan være et udtryk for, at barnet sørger, men det kan også være et forsvar mod at mærke den følelsesmæssige smerte.

EnsomhedNogle børn kan føle sig anderledes og fremmede over for sine kammeraters sorgløse tilværelse. Især, hvis klassekammeraterne går på listefødder og ikke tør spørge til, hvad der er sket. Det kan være meget ensomt, og barnet kan blive isoleret.BekymringerBarnet kan begynde at bekymre sig om ting, som børn normalt ikke skænker mange tanker. Bekymringerne kan komme til udtryk på mange måder; barnet stiller måske nogle direkte spørgsmål om døden, taler meget om alle mulige former for ulykker, der kan ske, når far f.eks. kører på arbejde, eller det begynder at bekymre sig om ting, det har set i TV-avisen. Bekymringerne kan også komme mere indirekte til udtryk f.eks. overbeskyttende adfærd over for små søskende eller separationsangst.

Fysiske klagerMange børns angst og bekymringer udvikler sig til ondt i maven eller hovedpine. Det kan altså være et tegn på, at barnet har en masse svære følelser og tanker, som føles som ’en knude’ i maven eller som sætter sig som spændinger i nakken. Smerter og separationsangst kan gøre, at barnet nægter at tage i skole.

SøvnproblemerSøvnproblemer er meget almindeligt i tiden efter en traumatisk hændelse. Barnet har et stort behov for tryghed, og det at skulle sove alene kan være meget angstprovokerende. Tanker og scener fra hændelsen begynder måske at dukke op, når det ligger i halvmørket. Mareridt er også almindelige.

Tegn på traumer hos børn og unge 13-18 årHumørsvingningerForældre til teenagere kender til humørsvingninger. Disse kan dog blive intensiverede, når den unge er i krise. Den unge er meget sårbar i den første tid efter hændelsen - voldsomme vredesudbrud, aggressiv adfærd eller grådanfald er derfor ikke ualmindelige.

Problemer i skolenForstyrrende tanker og billeder kan gøre det svært for den unge at koncentrere sig i skolen. Hukommelsesproblemer, træthed og distræt opførsel er også almindelige reaktioner.

Afvisning og tilbagetrækning Mens nogle unge bliver meget udadreagerende, trækker andre sig tilbage, og bliver fjerne og fåmælte. De isolerer sig måske på værelset, og afviser at tale med sine forældre om hændelsen. Forældrenes omsorg og tilbud om støtte opfattes omklamrende.

Undgåelse af følelserMange teenagere har svært ved at håndtere de voldsomme følelser, som en traumatisk begivenhed udløser. Det kan betyde, at den unge forsøger helt at undgå at føle noget, – de bliver ’lige glade’ med det hele og benægter måske, at hændelsen har haft nogen særlig betydning for dem. Det er ikke ualmindeligt, at de svære følelser dulmes med stoffer, alkohol eller tankeløse handlinger, der giver adrenalinkicks.

Opfører sig uselvstændigtEn traumatisk hændelse kan gøre krav og ansvar uoverskuelige for den unge. Umoden opførsel kan forekomme, ligesom den unge formentlig vil sende modstridende signaler – kalde på sine forældres omsorg det ene øjeblik og afvise den det næste.

SelvmordstankerVær opmærksom på symptomer på depression – f.eks. tristhed, krævende opførsel, tab af initiativ og mistet interesse for f.eks. at passe hesten, spille guitar, gå til fester eller lignende aktiviteter, - da de ofte går ofte hånd i hånd med selvmordstanker og håbløshed.

Pessimistiske livsfilosofierDen unges grundlæggende antagelser om andre mennesker og verden, forandrer sig ofte efter en voldsom hændelse; katastrofer kan ske, andre mennesker er onde, mennesker man elsker, kan dø hvert øjeblik, verden er ikke et trygt sted. Vær opmærksom på om den unge kommer med pessimistiske udsagn som indikerer, at han eller hun har dannet sådanne negative livsfilosofier. Man ser også, at den unges tankegang bliver meget kategorisk, og mister nuancerne efter en traumatisk hændelse.

BekymringerDen unge kan begynde at udtrykke bekymring om ting, som han eller hun ikke skænkede mange tanker før hændelsen. De bliver især bekymrede for egen og andres sikkerhed.

Fysiske symptomer og vagtsomhedAngst ved påmindelser om hændelsen er almindelige. Den unge bliver let forskrækket og reagerer - afhængigt af hændelsen – f.eks. på høje lyde. Unge, som har været udsat for et voldeligt eller seksuelt overgreb, kan også føle ubehag ved bestemte bevægelser, berøringer eller et knus. Hyppige klager over ondt i maven eller hovedpine kan være et tegn på, at den unge er angst og bekymret.

SøvnproblemerSøvnproblemer er meget almindelige i tiden efter en traumatisk hændelse. Tanker og scener fra hændelsen begynder måske at dukke op, når den unge ligger i halvmørket. Urolig søvn og mareridt er også almindelige. OBS: Vær særligt opmærksom på, at piger ofte har flere posttraumatiske stress-symptomer end drenge. Piger som bliver indesluttede, triste og fåmælte, er ikke lige så synlige som de drenge, der bliver udadreagerende og aggressive, – men de har det lige så svært.

Hvad kan pædagoger og lærere gøreBørn og unge som opholder sig i børnehave, skole/SFO, fritidsklub osv. størstedelen af deres vågne timer. - Her er børnene og de unge sammen med lærere og pædagoger, som ofte har et indgående kendskab til dem og deres familiers historie. Lærere og pædagoger ved, hvor vigtigt det er at have en god relation til de børn og unge, som de omgås i det daglige, og det er gennem relationen til børnene og de unge, at lærere og pædagoger har mulighed for at være betydningsfulde voksne i børnenes og de unges liv. Det er vigtigt, at lærerne er opmærksomme på, at de bærer ansvaret for, at relationerne etableres og vedligeholdes.Ud over familien er skole og dagtilbud det sted, som kan skabe miljøer og beskyttende forhold, som er afgørende i forhold til at fremme resiliens (modstandskraft ift. at udvikle psykiske problemer) blandt flygtningebørn og unge, som har været udsat for traumatiske oplevelser.

Skolen som organisation samt lærere og pædagoger er også væsentlige aktører, når det drejer som om beskyttende faktorer, som kan lindre og afbøde risikoen for stress og mistrivsel blandt børn og unge generelt.Undervisere arbejder med beskyttende faktorer på to måder. For det første handler det om, at lærere og pædagoger har øje for elevernes individuelle styrker, og interagerer med og engagerer sig i eleven. For det andet kan underviserne skabe klasserum, som er prægede af beskyttende faktorer. Derved bliver klasserummet resiliensfremmende.Et positivt/beskyttende og dermed resiliensfremmende skolemiljø har bl.a. følgende kendetegn:

Børnene/de unge føler sikkerhed/tryghed ved de ansatte og andre elever. Støttende relationer i skolen Engagement og empowerment i eleverne, som kommer til udtryk ved, at eleverne er

værdsatte medlemmer og ressourcer i skolemiljøet Tydelige og klare regler og grænser, som er forstået af alle elever og ansatte Høje faglige forventninger og en passende opførsel Tillid, respekt og en omgang med eleverne, som er præget af omsorg En positiv tilgang til eleverne, hvor læreren ser bag om elevens umiddelbare adfærd

Når man arbejder med børn og familier med flygtningebaggrund, er det god praksis at være opmærksom på:

Tid – børnene og deres forældre kommer ofte fra en meget anderledes kultur og sprog. Det tager tid inden børnene og forældrene bliver fortrolige med det danske skole- og institutions liv og tilegner sig det danske sprog.

Tolk – det er lærerne og pædagogerne, der afgør, hvornår der er brug for tolk. Børnene bruges aldrig som tolke!

Forældresamarbejde – i de lande som flygtningene kommer fra, har man typisk ikke et forældresamarbejde, som vi kender fra danske skoler. Derfor må forældre med flygtningebaggrund præsenteres for (og ofte mindes om) de forventninger, der er til skole-hjem samarbejdet.

Hvornår og hvordan kontaktes PPRProceduren for at kontakte PPR er den samme uanset, hvilke børn og problemstillinger der er tale om. Har I/skolen brug for at lave en indstilling til PPR, gøres dette efter en drøftelse på et konsultativt møde.Der findes kun ét indstillingsskema til PPR for skolebørn. Indstillingsskemaet findes på Brønderslev Kommunens hjemmeside.I indstillingsskemaet afkrydses ”Faglig sparring vedr. flygtningebørn med tegn på traume” under punktet ”Indsats via PPR på Sporet”.

Hvad gør PPR, når indstillingen modtagesNår PPR har modtaget indstillingen bliver den fordelt til en PPR medarbejder, som efterfølgende indkalder til et opstartsmøde, hvor hjemmet, skolen, PPR og evt. andre relevante parter deltager.Til mødet drøftes og belyses de problemstillinger, som er beskrevet i indstillingen yderligere.Hvis drøftelserne til mødet resulterer i en fortsat mistanke om en traumerelateret problemstilling, vil PPR medarbejderen foretage en undersøgelse af barnet mhp. at afdække om barnet er traumatiseret.

Undersøgelse og indsatsPPR undersøger om barnet eller den unge er traumatiseret ved brug af bl.a. ”Thomas-testen” samt andre relevante screeningredskaber. Screeningen af barnet/den unge skal give indikationer på, hvorvidt der er tale om de tre hovedsymptomer ved posttraumatisk stress syndrom (PTSD): undgåelse af traumet, genoplevelse af traumet og vedvarende øget stress (arousal). Hvis screeningen tyder på, at barnet eller den unge viser tegn på traumer, vil PPR kunne tilbyde et samtaleforløbet med barnet med afsæt i en mentaliseringsbaseret tilgang. PPR vil efter en konkret vurdering også inddrage hjemmet og skolen jf. Kommunens Børnesyn.Efter endt samtaleforløb vil PPR indkalde til et tilbagemeldingsmøde, hvor PPR fortæller om samtaleforløbet med barnet, samt præsentere skole og hjem for eventuelle pædagogiske forslag, som der bør arbejdes med fremadrettet.

Bilag 1Prototype på et mentaliseringsbaseret samtaleforløb med

flygtningebørn, som har tegn på traume

Opstartsmøde: Skole, forældre, evt. elev og PPR deltager

PPR modtager indstilling fra skolen og indkalder til opstartsmøde.

PPR tilbyder: 5 – 8 samtaler med eleven

Samtaler med eleven

Tilbagemeldingsmøde: Skole, forældre, evt. elev og PPR deltager

Skolen tager sagen op på Trio mødet

Psykologen afdækker relevanskriterierne ift. om barnet/den unge tilhører målgruppen for et mentaliseringsbaseret

samtaleforløb*.

*Mentaliserings-baserede samtale-forløb indeholder som udgangspunkt ikke kognitive undersøgelser

Evt. samtale/psyko edukation ift. forældre og/eller skole.

Rådgiver inddrages ved behov.

Bilag 2Supportmodel til skolerne

Bilag 3Litteraturliste

av Lofti, Marner: (2016). Trivsel og resiliens hos indskolingselever med flygtninge baggrund. Speciale på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, Århus Universitet – Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU).

Levine, P.A., & Kline, M. (2012): Traumer set med barnets øjne, heling af traumer hos børn og unge. Dansk psykologisk forlag.

Videnscenter for psykotraumatologi: (2018). Syddansk Universitet.