1

ØFM 344 – Nyborg Slot 2012

Undersøgelsens forhistorie og formål

I maj måned 2012 foretog Østfyns Museer en arkæologisk undersøgelse omkring Café Danehof på

Slotsholmen – Nyborg Slot.

Café Danehof ligger i det område, hvor slottets nordlige fløj lå placeret. Fløjen blev revet ned i

1720’erne, hvorefter man i midten af 1800-tallet opførte en bygning til brug for garnisonen i

Nyborg.

Målet med udgravningen var at danne et overblik over, hvor meget arkæologisk materiale, der er

bevaret omkring bygningen – ikke mindst i forhold til kommende byggeplaner på slotsholmen.

Udgravningerne blev foretaget på opfordring af Kulturstyrelsen, og de er en vigtig forudsætning

for, at der senere kan udskrives en arkitektkonkurrence om at bygge moderne

museumstilbygninger, der skal være med til at genskabe fordums monumentalitet på det gamle

slot.

2

Topografi, terræn og undergrund

Nyborg Slot blev oprindeligt anlagt på den vestlige del af en naturlig holm/lerbanke inderst i

Nyborg Fjord. Udgravninger har vist, at holmen oprindeligt skråner fra vest og ned mod byen. I

forbindelse med ringmurens opførsel, påfyldte man ler og tørv, så en regulær og plan borgbanke

blev skabt på indersiden af ringmuren.

Holmens oprindelige overflade/muldlag - under den kraftige påfyldning af ler og tørv - består af et

mørt grå/gråsort lag af let leret sand med bl.a. fund af neolitiske flintafslag/redskaber. Den

oprindelige lerbanke/Undergrund består af skiftevis sandet/gruset gulbrunt ler og gulligt sand.

Målesystem

Alle feltgrænser er opmålt med GPS af Willy Jensen fra Arkæologi Sydfyn. Manuelt udførte opmålinger

af profiler og flade er opmålt i enten 1:10 eller 1:20 og målepunkter er opmålt med GPS. Koter er målt

med GPS og angivet i meter over DNN.

Øvrige data

Undersøgelsen fandt sted fra mandag d. 7. maj 2012 – 1. juni 2013. Museumsinspektør Claus

Frederik Sørensen (beretningsansvarlig), Jørgen Skaarup (medlem af styregruppen for

forskningsudgravningerne på Nyborg Slot) og arkæolog Christian Thomsen (Arkæologi Sydfyn)

deltog i udgravningen. Maskinfører kom fra firmaet Nissen & co. – Kerteminde.

Metode

Fund blev så vidt muligt henført til lag i profilen. Der blev så vidt, det var muligt afsøgt med

metaldetektor i bunkerne.

Maskinen blev anvendt så længe det var muligt. De steder hvor murværk og fundamenter

forhindrede brug af maskine blev jorden fjernet ved håndkraft. På grund af indtrængende vand var

det ikke muligt at påvise undergrund i samtlige felter. Det samme gjorde sig gældende pga.

sikkerhensyn, hvor der af hensyn til fortidsmindets fredning er begrænsede muligheder for gravning

af anlægskanter.

3

Efter endt afgravning afrensedes profiler og flader. Profiler, flader og murværk blev opmålt,

beskrevet og tegnet i 1:10 og 1:20. Feltgrænser og målepunkter blev registreret med GPS af Willy

Jensen fra Arkæologi Sydfyn. Profiler, konstruktioner og relevante detaljer er fotodokumenteret.

Der blev i løbet af udgravningen indsamlet jordprøver fra relevante lag samt, så vidt muligt, træ til

dendrokronologisk og kulstof 14-datering. Derudover er der indsamlet teglprøver.

Sold blev anvendt på dele af det opgravede materiale i håb om at gøre daterende fund og bidrog

med en del fund fra lagene. Det anvendte sold havde en maskestørrelse på 6 mm.

Keramikken er gennemgået og analyseret af seniorforsker ved Moesgård Museum Jette Linaa.

Undersøgelsens resultater

Fig. 1. De fire udgravningsfelters placering omkring Café Danehof.

Udgravningskampagnen ØFM 344 – Nyborg Slot 2012 bestod af i alt 4 felter placeret rundt om

bygningen: Café Danehof. Der blev placeret to felter på sydsiden af Café Danehof, et på den

nordlige side af caféen og et langs den østlige gavl af Café Danehof (fig.1). Der blev i alt registreret

94 forskellige kontekster (A450-A543), der blev dokumenteret på 16 håndtegnede tegninger T100-

T116 (inkl. Beskrivelser) og 133 digitale fotos (2915-3048). Der blev registreret 95 fundnumre/X-

numre (X600-X694), heriblandt jordprøver fra udvalgte lag. Der er endnu ikke foretaget analyser

på jordprøverne.

4

Felt 12

Felt 12 blev etableret på den nordlige side af Café Danehof og var 9,6 m. langt i N/S retning (fig.2.).

Det var ikke muligt at forlænge feltet længere mod nord grundet indtrængende vand fra

voldgraven. Terrænet skråner stærkt fra Caféen (kote 7.53) og ud imod Slotssøen (Feltets topkote

længst mod nord = 5,13). I feltet blev registreret den nordlige og østlige profil.

Fig. 2. Felt 12 blev placeret på den nordlige side af Café Danehof.

De øverste lag udgøres af A450 og A451(fig. 3. & fig. 4.). A450 er et lys gråbrun sandet ler med

spor af tegl, mørtel og trækulsnistre. A451 er et gråbrun leret sandlag med spor efter tegl, mørtel

og trækulsnistre. Café Danehofs fundamenter er placeret i disse to lag og lagene tolkes som

påførte muldlag muligvis i forbindelse med caféens/garnisonsbygningens opførelse i 1850’erne

(fig. 5.).

5

Fig.3. De øverste muldlag A450 & A451.

Fig.4. De øverste muldlag A450 & A451.

6

Fig. 5. Cafe Danehofs fundamenter i A450/A451.

Umiddelbart under A451 ses lagene A452 & A453 (fig.6.). A452 er et heterogent gulbrunt lag af

sandet ler. Det indeholder en del brokker og mørtel. A453 er et heterogent gråbrunt leret sandlag

med mange brokker, dyreknogler, marksten (sandsynligvis pigsten) (fig. 5 & 6.) Begge lag tolkes

som nedbrydningslag – sandsynligvis fra den nordlige fløjs nedbrydning i 1720’erne.

7

Fig. 6. A452 og A453 Nedbrydningslag.

Muldlaget A451 kan følges igennem hele feltet fra nord til syd. Længst mod nord overlapper laget

A 460, der er et kompakt gul/brunt op til 50 cm tykt påført lerlag. Laget indeholder spor af

teglbrokker, mørtel og dyreknogler. Syd for/på indersiden af det påførte lerlag ses, hvad der tolkes

som en opfyldt fæstningsgrav. A460 tolkes som resterne af en nu forsvundet/bortgravet vold på

den nordlige side af slottet. Volden er sandsynligvis bortgravet i 1500-tallet, hvorefter

fæstningsgraven gradvis er blevet opfyldt med affald (A462) og med tiden kom til at overlappe

resterne af A460 (fig. 7.). I forbindelse med maskingravearbejdet var det ikke muligt at skille

lagene A455 (fig. 9.) og A462 fra hinanden, hvilket først blev tydeligt ved oprensning af feltets

profil. Keramikskårene fra A455 & A462 er således registrerede samlet under A455 og ikke adskilt i

to kontekster. Ifølge keramikrapporten for ØFM 344 – 2012 udarbejdet af seniorforsker ved

Moesgård Museum Jette Linaa stilles spørgsmålet, hvorvidt A455 i virkeligheden består af en

ældre og yngre fase. Dette erkendtes også i feltet, hvor et nærmere studie viste, at keramik fra

senmiddelalder/renæssance fandtes øverst i A455/A462(sydligt i feltet), og jo dybere man kom

ned i A455 og jo længere mod nord, jo ældre blev keramikken. A455 tolkes således som et stort

affalds-/udsmidningslag på den nordlige side af slottet, der med årene hobede sig længere og

længere mod nord og ud i Slotssøen (fig. 9.). På et tidspunkt stabiliseres området med et

8

planeringslag bestående af brokker, mørtel (A461/A471) hvorpå lerlaget (A460) til volden placeres

(fig. 8.). A455 indeholdt således keramik fra ca. 1200-1600, hvorimod A462 (affaldsophobning i

fæstningsgrav = fig. 10) indeholdt keramik fra 1500-1600-tallet. A461 indeholdt et enkelt skår af

lokalt blyglaseret keramik af yngre type dateret til 1420-1800, samt længst mod nord en næsten to

meter lang, svær granitbjælke med krumhugget forkant og tydelige mørtelspor efter indmuring på

de grovere tilhuggede 2/3 af stykket længde eller bagende. Bjælken har antageligt fungeret som

konsol for en kaminoverligger eller en kanapudbygning / hemmelighed i den i 1700-tallets

nedrevne nordlige fløj.

Fig.7. A460, der tolkes som resterne af en mulig fæstningsvold nord for slottet.

9

Fig. 8 . A461/A471 Brokkelag, der tolkes som planerings-/affaldslag påført inden opførslen af den

mulige fæstningsvold A460.

Fig.9 . A455 massivt affaldslag smidt ud nord for slottet. Laget dateres til slut 1100-talllet – 1600

grundet daterende keramik.

10

Præcis hvornår fæstningsvolden fjernes og fæstningsgraven gradvis opfyldes med affald vides ikke

med sikkerhed. Et kvalificeret bud, der stemmer overens med observationerne om at

renæssancekeramikken hovedsageligt blev fundet i A462 (fig. 10), stammer fra 1548, hvor

lensmanden på Nyborg Slot Frans Brockenhus får ordre om at fjerne en ældre vold omkring

Nyborg Slot og genbruge materialerne til færdiggørelsen af en runddel ved byens port. At

voldmaterialerne skulle genbruges andetsteds forklarer muligvis også grunden til at leret ikke bare

blev væltet ned i fæstningsgraven, der i stedet blev efterladt åben og langsomt blev opfyldt med

affald.

Umiddelbart over A462 (det ophobede affaldslag i fæstningsgraven) fandtes A454, der var et lys

sandet lag fyldt med mørtel og brokker. Over A454 lå A459, der var et mørkt brungrå sandet lerlag

med brokker og trækul. Begge lag tolkes som nedbrydnings-/affaldslag fra sidst i slottets

funktionsperiode/tiden ved slottets nedbrydning (fig. 11.& 12.)

Fig.10. Ophobet affaldslag i bunden af fæstningsgrav. Laget dateret til 15-1600-tallet ud fra

daterende keramik.

11

Fig. 11. Opfyldning af fæstningsgrav.

Fig.12. A459 Opfyldningslag i fæstningsgraven.

Fæstningsgraven viste sig at være gravet ned igennem en banke af ler A456. Umiddelbart under

A456 fandtes A457, som er resterne af et vækstlag beliggende oven på holmens naturlige

12

undergrund A458. Lerlaget A456 er således påført og tolkes som værende en del af borgbankens

’kunstige’ konstruktion/opbygning. Det vides ikke hvor store dele af ’lerpåfyldningen’ A456 som

fæstningsgraven har skåret væk. Fæstningsgraven skærer nemlig A456 og skærer helt ned til den

naturlige undergrund og fjerner dele af vækstlaget A457. Længst mod syd ses, at der under

fæstningsgraven findes et lag A469 mellem fæstningsgraven og den naturlige undergrund. I

begyndelsen tolkedes laget som værende lig A457 men viste sig dog at indeholde spor af teglnister

kan derfor ikke være ’borgbankens’ oprindelige muldlag fra før borgens opførelsestidspunkt.

Fig.12. Til venstre er markeret, hvad der tolkes som et vækstlag A456 og til højre et yngre muldlag

mellem fæstningsgrav og den oprindelige undergrund A469.

Der blev foretaget en boring med karteringsbor ned i den oprindelige undergrund for at sikre, at

undergrunden var nået. Der blev boret ca. to meter ned i sterilt ler, hvorefter A458 tolkedes som

områdets oprindelige undergrund. Længst imod syd i felt 12 ses den naturlige undergrund i kote

5,23 = 2,3 meter under græssets overfladeniveau.

For foden af det påførte Lerlag A456 fandtes en række pæle af egetræ til en faskine (X619, X620,

X624, X625, X626, X627, X628, X629, X630 & X631), der har holdt på den kunstigt opbyggede

borgbanke (fig. 13. & fig. 14.). En række pæle var sat lodret ned i undergrunden hvorimellem

fandtes rester af vidjeflet (X622 & X 623) Derudover fandtes pæle, der var rammet horisontalt ind i

13

konstruktionen fra den nordlige side af faskinen så både vandrette og lodrette pæle samt

fletværket indgik i en låst konstruktion. Pælene X619, X624, X625 & X631 blev sendt til

dendrokronologisk datering, men gav desværre ikke noget resultat. Samtidig modtog museet

dendrokronologiske dateringer på to egetræspæle fra ØFM 344 – 2009 kampagnen. Pælene var

rammet ned i foden af voldbanken i henholdsvis felt 1 og 10 (X28 & X65) og dateredes begge til

1209. Hvorvidt faskinen fra felt 12 er samtidig/identisk med pælene fra felt 1 & 10 vides ikke.

umiddelbart er der dog forskel på konstruktionsopbygningen, hvor de horisontalt indrammede

pæle ikke blev fundet i felt 1 & 10. Andre pæle fra faskinen i felt 1 er dendrokronologisk dateret til

1438, hvilket viser, den har været repareret/ombygget flere gange.

Fig.13 . Faskine i bunden af felt 12. På billedet ses eksempler på det vandretliggende tømmer, der

er stukket ind i konstruktionen.

14

Fig.14. En af de nedrammede pæle af egetræ tilhørende faskinen nord for slottet.

I feltets nordlige profil fandtes et teglstenspakket stolpehul (fig. 15.), der befandt sig i A469 men

også skar sig ned igennem den naturlige undergrund. Stolpehullet tolkes som værende fra et

stillads i forbindelse med opførelsen af slottets nordlige ringmur. Et lignende teglstenspakket

stilladshul blev fundet syd herfor (inde i Café Danehof) ved udgravningskampagnen ØFM 520 –

2013. Stolpehullet lå i samme afstand til ringmurens formodede forløb, men på indersiden.

15

Fig.15. Slotsbankens naturlige undergrund er markeret med pink, hvorigennem det

teglstenspakkede stolpehul skærer sig.

Der blev ikke fundet spor efter slottets nordlige ringmur. Dette skyldes borganlæggets trapezoide

udformning, dvs. muren ikke står i en ret vinkel på det vestlige palatium. Slottets nordlige ringmur

befinder sig således under det nuværende Café Danehof.

16

Felt 13

Fig.16 . Felt 13 ved Café Danehofs østlige gavl.

Fig. 17. Felt 13.s østlige profil.

Felt 13 blev placeret på den østlige side af Café Danehof og var 19,7 m. langt (fig. 16 & fig. 17). Den

nordlige del af feltet var meget forstyrret grundet nedgravninger fra garnisonstiden og

udgravninger sidst i 1800-tallet/ start 1900-tallet, og der blev ikke fundet lag/kontekster, der

17

kunne relateres til slottets funktionsperiode. Det var samtidig ikke muligt at grave til undergrund i

feltets nordlige del grundet for stor dybde og sikkerhedshensyn. De forstyrrede lag A467, A468,

A477, A478, A524 & A551 er markeret på fig. 18. og vil ikke blive videre bearbejdet i denne

rapport.

Fig.18 . Stærkt forstyrrede lag øst for Café Danehof

Dog skal nævnes lagene A476 (mørkegråt heterogent humøs sandet ler/omsat organisk materiale.

Indeholder tegl og mørtelnister, enkelte brokker og dyreknogler) & A482 (mørkegråt leret sand,

humøst/omsat organisk materiale, med enkelte teglbrokker), hvor der langs ”kanten” fandtes en

tynd stribe af kalk. Lagene tolkes som resterne af en latringrube fra garnisonstiden, der ifølge

skriftlige kilder skulle have været placeret her (fig. 19.)

18

Fig.19. Latringrube fra garnisonstiden med striber af kalk langs kanten/bunden af gruben.

Af særlig interesse er A479, der grænser op til/skærer A480 (spættet gråt og lysebrunt sandet ler

med en horisontal struktur – måske rest af sammenbrændt tørv) og A481 (gult ler, homogent med

kalk og flintesten). A480 og A481 tolkes som stammende fra en massiv påfyldning af ler og tørv i

forbindelsen med opførelsen af den første fase af ringmursborgen. A479 skærer lagene brat og

tolkes som værende den sidste rest af plyndringsgrøften til den nordlige ringmur (fig.20.)

Fig.20. Markering af plyndringsgrøft (A479) og borgbankens kraftige ler/tørve påfyldning A480 og

A481.

19

Fra udgravningskampagnen ØFM 520 – Nyborg Slot vides, at ringmurens opførelse og den kraftige

påfyldning af ler/tørv på indersiden af ringmuren påbegyndes samtidig. I felt 13 kunne

borgbankens opbygning/påfyldning af ler og tørv: A480, A 481, A483, A485, A486, A525, A526,

A532, A552 kunne spores flere steder (fig.21).

Fig.21. Borgbankens kunstige opbygning af ler og tørv.

Ned igennem borgbankens kunstige opbygning skar sig A472 (lag af rødbrændte teglstensbrokker),

A473 (Mørkegråt leret muld/humøs/opløst organisk materiale med teglstensbrokker, knogler) og

A528 (kompakt lag af knust tegl, næsten ingen mørtel og har karakter af et ”planeringslag” oven

på den nordlige fløjs sydlige fundament). I udgravningsfasen var det ikke muligt at skille A473 op i

en decideret ren plyndringsgrøft/fase – og lagets videre forløb imod nord – hvorfor også laget er

blevet registret som et lag, der spænder over hele feltet Fig. 22.). Den sydlige del af A473, dvs.

selve nedgravningen, tolkes som værende en plyndringsgrøft fra nedbrydningen af den nordlige

fløj i 1700-tallet.

20

Fig. 22. Plyndringsgrøft A473 og mulige rester af opbygningen af den nordlige fløjs fundament

A472 og A528. A527 er markeret som byggelag.

De knuste teglstensbrokker i A528 indeholder stort set ingen spor af mørtel. Det tyder på at

teglstensbrokkerne kan være lagt ud som muligt planeringslag i forbindelse med opførslen af

fundament/mur til den nordlige fløj. Det var i udgravningsfasen ikke muligt at skelne mellem A527

og A528. A527 er en kile af teglstenssmuld, der går ind imellem A526 og A552, og tolkes som

værende teglsten-/byggesmuld (smudslag) mellem to stort set samtidige faser af borgpladsens

kunstige opbygning.

Samtidig blev fundet en række marksten, der befandt sig i A525 (Fig. 23.). Stenlinjen skråner ned

imod den nordlige fløjs fundament, og det tolkes som, at stenene har haft en

stabiliserede/støttende funktion i forbindelse med opførelsen af det nordlige stenhus. Tilsvarende

sten sås også i fladen, men størstedelen blev bortgravet af gravemaskinen. Også her skrånede

stenene ned i mod fundamentet (fig. 23b.)

De kunstige påfyldningslag/opbygningslag A525 og A526 går ind over fundamentet. Dette ville

næppe have være tilfældet, hvis det nordlige stenhus var opført senere end borgbankens

opbygning/påfyldning. På intet sted mellem de forskellige lag blev fundet spor efter ophobede

kulturlag, der kan indikere, at området har stået åben i længere tid.

21

Fig. 23a. Markering af stenlinje, der skråner ned imod fundament.

Fig.23b. Øverst i højre hjørne ses stadig marksten skrånende ned imod fundamentet til den nu

forsvundne nordlige fløj.

22

På den side af plyndringsgrøften, der vender ind imod borggården ses lagene A530 (Gulbrunt

heterogent sandet ler, med spor af teglstensnister, mørtel og trækulsnister), og A531 (Lys gul leret

heterogent sand med spor af tørv): Begge lag tolkes som påfyldningslag i den kunstigt skabte

borgbanke. I både profil og flade sås, at fundamentgrøften var gravet ned igennem de nederste

dele af borgbankens påfyldning og først længere oppe, sandsynligvis ved det punkt

teglstensmuren startede oven på AA472 & A528, byggede man mur og påfyldning op sideløbende

(fig. 24. & fig. 25.).

Fig. 24. Rest af fundamentsgrøft til den nordlige fløjs sydlige mur.

23

Fig. 25. Rest af fundamentsgrøft til den nordlige fløjs sydlige mur - gravet ned igennem den

nederste påfyldning /opbygning af borgbanken.

Fundamentet var 2.30 m. bredt og bestod i den østlige ende af store granitsten af størrelsen 50 cm

– 60 cm i fladen (fig.26.). Mod vest blev stenene mindre og bestod af marksten 10 cm – 20 cm i

fladen. En mulig forklaring på forskellen i stenstørrelse kunne være et ønske om at fundere det

syd/østlige hjørne af bygningen ekstra kraftigt. Generelt kan siges om fundamentet, at det over

hele dets udstrækning var dækket af A528, der tolkes som et planerings/stabiliseringslag af knuste

teglbrokker ”uden mørtel” inden den sandsynlige overgang til teglstensmur (fig. 27.). Ved

overgangen mellem A472 & A 528 fandtes et stykke keramik (lokal blyglaseret keramik, ældre type

– karvægsskår af glaseret kande med rød/grøn glasur), der af seniorforsker Jette Linaa ved

Moesgård Museum, er dateret til ca. 1180-1400 (detaildatering ca. 1300). Det vides ikke med

sikkerhed hvorvidt A472 skal regnes som et byggelag eller et opfyldslag i plyndringsgrøften.

Modsat A528, der ikke indeholdt spor af mørtel fandtes i A472 enkelte spor af sådan på

teglbrokkerne og i fylden.

24

Fig. 26. Den nordlige fløjs sydlige fundament.

25

Fig.27. På billedet ses situationen umiddelbart inden fundamentet frilægges. Her ses hvordan

A472(teglbrokker med ganske få spor af mørtel) og A528 (rene teglbrokker uden mørtel, dækkede

fundamentet.

Under borgbankens planering fandtes den oprindelige lerbankes muldhorisont A544 i kote 4,95

over nul (DVR90) (fig.28 & fig. 29.). A544 indeholdt ingen fund, der kunne relateres til borgens

funktionsperiode, men derimod en del neolitiske flintskrabere. Derudover blev foretaget to

boringer henholdsvis 3,5 m. (kote 4,55 over nul) og 10,2 m. (kote 3,86 over nul) nord for A544.

Boringerne viser, at lerbanke og muldhorisont skråner mod nord.

26

Fig.28. Lerbankens oprindelige muldhorisont A544. Bemærk de to boringer længere mod nord.

Fig. 29. Lerbankens oprindelige muldhorisont ses som en grå sandet stribe nederst i feltet.

27

Nord for nedgravningsgrøften blev der ’inde i bygningen’ fundet et sort sodet sandet brandlag

A484 (fig.30. & fig. 31.). A484 tolkes som et gulvlag, der har været udsat for en kraftig brand. Mod

nord blev laget brudt/forstyrret af A482 (latringrube). Der fandtes desværre ingen daterende fund

i brandlaget. Det er muligt, at det skal ses i sammenhæng med det kraftige brandlag, der blev

fundet i slottets nord/østlige hjørne ved udgravningskampagnen ØFM 344 Nyborg Slot 2010.

Brandlaget befinder sig i kote 6.70 over nul (DVR90). Umiddelbart over brandlaget ses A483, der er

et heterogent gult lerlag. Laget tolkes som en forseglende ny gulvkonstruktion/opbygning, der

forsegler brandlaget i forbindelse med at fløjen tages i brug igen.

Fig. 30. Gulvlaget/brandlaget A484.

28

Fig. 31. Gulvlaget/brandlaget A484.

I felt 13.s nordlige profil blev der fundet spor af en murstenskonstruktion (fig.32. & fig. 33.).

Konstruktionen kunne lige anes i profilen hvorefter feltet blev udvidet ca. 2 meter mod nord.

Murstenskonstruktionen viste sig at være en primitiv kloak sat i mursten uden mørtel. Kloakken

blev fundet i de lag, der kan henføres til tiden efter den nordlige fløjs nedrivning. Kloakken tolkes

som tilhørende primitive konstruktioner/bygninger (toiletfaciliteter), der har befundet sig øst for

den nuværende Café Danehof, og som ses på flere plantegninger over slotsholmen fra midt 1800-

tallet.

29

Fig.32. Den primitive kloak fundet i den nordlige del af felt 13.

Fig.33. Den primitive kloak set fra oven. Det ses tydeligt, hvordan kloakken er sat uden brug af

mørtel.

30

Felt 14 nordlige del

Fig. 34. Felt 14.s placering på sydsiden af Café Danehof.

Felt 14 blev placeret på den sydlige side af Café Danehof, ca. midt ud for bygningen, og var 6.9. m.

langt i N/S gående retning og 1.5. m. bredt (fig. 34.). Det blev hurtigt tydeligt at felt 14 måtte deles

op i en sydlig og i en nordlig del grundet moderne rørlægninger (gas, kloak, el m.m.) ca. midt i

feltet (Fig. 35. & fig. 36.).

Fig. 35. Felt 14 med markering af det forstyrrede område midt i feltet.

31

Fig. 36. Felt 14 Østlige profil

Den nordlige del viste sig at indeholde spor af den nordlige fløjs oprindelige gulve – både pigstens-

og teglstensgulve (fig. 37. & fig. 38.). Pigstensgulvet A495 var relativt godt bevaret, hvorimod

teglstensgulvet A496 var i meget dårlig stand.

Fig. 37. Teglstensgulv A496, pigstensgulv A495 og resterne af en muret pille A494.

32

Fig. 38. Teglstensgulv A496, pigstensgulv A495 og resterne af en muret pille A494.

De forskellige gulve blev fundet i kote 7.23 dvs. 76 cm. under det flisedækkede areal foran Café

Danehof. Det var ikke muligt at se nogen tidsmæssigt/stratigrafisk forskel på de to gulvlag

A495(pigsten) og A496(munkesten) og de regnes som værende samtidige. I området omkring den

murede pille A494 fandtes mellem pigstenene en del teglstumper og mørtel, der var blandet med

ler. Dette tolkes som værende lagt hen over A495 (pigsten)som planering for A494 (muret pille).

Resterne af den murede pille A494 bestod i alt af 6 munkesten dækket af et tyndt mørtellag. En

fremskudt flade på de mest markante sten var uden mørtelspor og kan være resten af pillens

sokkel (Fig. 39.).

33

Fig. 39. Den murede pille A494. Bemærk de tre ´fremskudte´sten uden mørtelrester, der kan have

dannet pillens sokkel.

Gulvlagene befandt sig umiddelbart oven på A497 (brungulligt heterogent lerlag med teglstumper,

trækulsnister og mørtelrester) der tolkes som værende borgbankens oprindelige planering.

Over gulvlaget lå A498 (Mørkegråt leret sand, store mængder teglbrokker), der tolkes som et

nedbrydningslag fra nedrivningen af den nordlige fløj i 1700-tallet (Fig. 41.). Længst mod nord

skærer fundamentgrøften til Café Danehof A499 nedbrydningslaget og består af Gråt heterogent

leret sand (Fig. 40.)

34

Fig. 40. Byggelag A499 fra opførelsen af Café Danehof, hvor nedgravningen til Caféens

fundamenter ses til venstre i billedet.

Fig.41. Nedrivningslag A498 fra den nordlige fløjs nedrivning i 1700-tallet.

35

Felt 14 sydlige del

Felt 14 blev som nævnt delt op i en nordlig og sydlig del grundet en større moderne forstyrrelse

A500 midt i feltet, hvor der fandtes flere rørlægninger, kloak, strøm, gas m.m. (Fig.42.)

Fig. 42. Felt 14 – den sydlige del.

Umiddelbart syd for den moderne forstyrrelse A500 fandtes lagene A491 (sort omrodet sandet lag

m. teglbrokker(Flensborgtegl og røde tegl), knogler og nyere tids keramik) og A501 (Gråt

heterogent sandet ler m. trækul, teglbrokker og knogler) (fig..) Både A491 & A501 tolkes som

værende affaldslag fra garnisonstiden (Fig. 43.).

36

Fig. 43. Affaldslag A491 & A501 fra slottets garnisonstid.

Under affaldslagene ses A490 (Markant lag af opløst rødt tegl, meget kompakt). I feltet tolkedes

laget oprindeligt som stammende fra nedbrydningen af slottet i 1700-tallet. Laget ligger direkte

ovenpå A555 (gulligt sandet lerlag med horisontale sandede striber i blandet (tørv) med småsten,

teglnister og trækulsnister) (Fig. 44.). A555 tolkes som værende del af borgbankens oprindelige

kraftige påfyldning/kunstige opbygning. Imellem A555 og A490 ses ingen spor af

kulturlag/affaldslag, og hvis A490 skulle stamme fra slottets nedbrydning må der være bortgravet

kulturlag i forbindelse med nedrivningen, hvilket regnes som ulogisk. Laget tolkes derfor som et

byggelag.

37

Fig.44. Det markante byggelag A490.

Umiddelbart under A490 befinder sig en række lag, der kan henføres til borgbankens

opførelsestidspunkt/kunstige opbygning: A555 (heterogent gult sandet ler - planeringslag), A489

(Gult sandet ler med horisontal lagdeling (tørv) - planeringslag) og A488 (Gult leret sand med

småsten og teglnister = Aktivitetslag fra borgens opførelsestidspunkt inden planeringen startes)

(fig.45.). Imellem A489 og A555 ses endnu et byggelag A523 (tynd horisont af teglstensnister og

teglsmulder/støv), der tolkes som en kort tidsrum/byggefase imellem de mange tilkørsler af

påfyldningsmaterialer til borgbanken.

38

Fig. 45. Borgbankens kunstige opbygning/påfyldning A489 & A555 samt aktivitetslaget A487.

Under A488 ses borgbankens oprindelige muldhorisont A487 (Let leret sand, gråt til gråsort,

enkelte trækulsnister og fund af neolitisk tilhugget flint) (Kote 5,9 over nul Dvr90) (Fig. 46). Laget

ses også i den vestlige profil A537 (kote 6,1 over nul Dvr90). muldhorisonten falder således mod

øst fra kote 6,1 i felt 14 vestlige profil, kote 5,9 i felt 14.s østlige profil til kote 4,95 i felt 13.s profil.

Fig. 46. Borgbankens oprindelige muldhorisont inden planering.

39

I felt 14.s sydlige del og i kote 5,82 fandtes fundamentet A492 til den nordlige fløjs sydmur (Fig.

47.). Fundamentet bestod mindre marksten, der var tæt pakket sammen. Det var grundet

rørlægningen ikke muligt at frilægge fundamentet i fuld bredde. Det var dog muligt at grave et

mindre hul ind under rørene, der viste at fundamentet havde en samlet bredde på 1,7 m. (Fig. 48.)

Fig. 47. Fundamentet A492 gravet ned igennem den oprindelige muldhorisont A487.

40

Fig. 48. Det var muligt at grave ind under de moderne rørlægninger og fundamentets fulde bredde

blev fundet (1.7.m.)

Felt 15

Felt 15 blev anlagt på sydsiden af Café Danehof som et N/S gående 1.7. m. bredt felt (Fig. 49.)

Feltet viste sig at ramme direkte ned i et gavlfundament, der delte sig i to, og feltet blev udvidet

mod vest (fig. 50). Feltet var tilsvarende felt 14 plaget af en større forstyrrelse ca. midt i feltet (fig.

51.).

41

Fig. 49. Felt 15 placeret syd for Café Danehof og vest for felt 14.

Fig.50. Den større forstyrrelse i form af rørlægninger er markeret med en cirkel.

42

Nordligt i felt 15 fandtes resterne af et 1.3 m. bredt N/S gående fundament bestående af 20-30 cm

store marksten (fig.51). Fundamentet tolkes som gavl-/tværfundament i forbindelse med en

udvidelse af den nordlige fløj mod vest. Fundamentet bredde blev klart afgrænset mod både øst

og vest.

Fig. 51. Gavlfundementets nordlige del med A514 og A520 øst herfor. I baggrunden ses

fundamentet til Café Danehof.

43

Øst for fundamentet ses A520 (kompakt heterogent gult ler) (Fig. 52), der tolkes som en planering

af borgbanken, som fundamentet er gravet ned i. Nord for A520 ses en rest af A514 (lag af

opløst/knust tegl), der oprindeligt overlappede A520 (Fig. 52.). Gavlfundamentet er gravet ned

igennem A514, og laget tolkes som værende et byggelag fra opførslen af ringmur/ældre stenhus

på stedet.

Fig. 52. Markering af A514 (lag af opløst tegl) og A520 (borgbankens oprindelige muldhorisont).

Fundamentet fortsatte syd for den store moderne forstyrrelse. Her delte fundamentet sig i to, og

det konstateredes, at gavlen hørte til den del af fundamentet, der fortsatte mod vest. Dette kunne

ses ved den ”runding”/nedgravning til fundamentet igennem A505 (borgbankens oprindelige

muldhorisont(fig. 53., Fig. 54. & Fig. 55.)), hvor fundamentet drejede mod nord. Derudover var

gavlfundamentet placeret oven på tegl/byggeaffald fra et regulært nedbrydningslag. Både øst og

vest for gavlen var fundamentet gravet ned i ren undergrund. Det tolkes således, at en ældre gavl

må være revet ned/stærkt ombygget i forbindelse med opførelsen af den vestlige udbygning til

44

Stenhuset. Der blev fundet et enkelt stykke keramik X680 (Lokal blyglaseret keramik – yngre type,

der dateres til 1420-1800) ved fundamentstenene i det yngre fundament. Den vestlige del af det

Ø/V gående fundament var i kote 6.69 og den østlige del af fundamentet var i kote 6.47.

Fig. 53. Fundamentet, der deles i to - med borgbankens oprindelige muldhorisont A505 (markeret

med lilla). A504 (turkis) er borgbankens undergrund.

45

Fig. 54. Fundamentet, der deles i to - med borgbankens oprindelige muldhorisont A505 øverst i

venstre hjørne.

Fig. 55. Fundamentgrøften, der er gravet igennem A505, runder indvendigt og går imod nord.

Efter registrering af den vestlige profil (vestlige profil 1) blev feltet udvidet mod vest. Den nordlige

del af profil 1 viste at fundamentet gik igennem to lag A511 (Brungulligt ler, enkelte teglstensnister

og mørtel) og A512 (gråt heterogent lerlag med enkelte teglbrokker). Feltgrænsen lå helt op til

fundamentet, og det er muligt at A511 og A512 med deres afvigelse i farve og indhold af

46

teglstensnister og mørtel, i forhold til den ellers forholdsvis homogene planering på borgbanken,

skal tolkes som resten af fundamentets fundamentgrøft (Fig. 56.).

Fig.56. A511 og A512 mulig rest af fundamentsgrøft.

Over A511 og A512 ses en større moderne forstyrrelse A510, hvori ses en del rørlægninger (Fig.

57.). Det var ikke muligt at skille A510 fra A509, der tolkes som plyndringsgrøften til det Ø/V-

gående fundament (Fig. 58.).

47

Fig. 57. A509 (venstre side = plyndringsgrøft) og A510 (højre side = moderne forstyrrelse).

Fig. 58. A509 plyndringsgrøften, der skærer sig igennem påfyldningslaget A507 yderst til højre.

48

Tilsvarende felt 14 kunne der i felt 15 erkendes en række byggelag med teglsmulder: A506 og

A508 (fig. 59.)), der viser, at der har været mindre ophold i opbygningen af borgbanken i forhold til

byggeriet. Imellem byggelagene sås påfyldningslaget A507 (heterogent gulbrunligt leret sand) (Fig.

60.). Byggelaget A506 lå direkte oven på A505 (Gråt/mørkegråt homogent sand med fund af

neolitisk flint), der tolkes som borgbankens oprindelige vækstlag (fig. 61.).

Fig. 59.Byggelagene A506 og A508 med påfyldnignslaget A507 imellem sig.

49

Fig.60. Planeringslaget A507.

Fig. 61.Borgbankens oprindelige muldhorisont A505 – herunder undergrund A504.

50

Felt 15 blev herefter udvidet mod vest. Med feltudvidelsen blev den førnævnte retningsændring af

det Ø/V gående fundament konstateret. Lagdelingen på den sydlige side af nedgravningen var

stort set identisk med profil 1. På den nordlige side af fundamentet forsvandt den større moderne

forstyrrelse A510, og det var muligt at se både nedgravningen til fundamentet samt byggelag

(A508), påfyldningslag (A519) og den oprindelige muldhorisont (A505) (Fig. 62, 63, 64, 65 & 66).

Fig. 62. Efter feltudvidelsen blev nedgravningen/plyndringsgrøften synlig på den nordlige side af

fundamentet.

51

Fig. 63. Byggelag i den vestlige profil 2. Bemærk at byggelaget A506 nu også er synligt nord for

fundamentet.

52

Fig. 64. Den store moderne forstyrrelse fra profil 1 er forsvundet og i stedet ses påfyldningslaget

A519, der tolkes som værende identisk med A507.

53

Fig. 65. Borgbankens oprindelige muldhorisont A505.

54

Fig. 66. Borgbankens oprindelige muldhorisont A505 set efter feltudvidelsen. Bemærk det meget

tydelige byggelag A506 lige oven på vækstlaget.

På et punkt udskilte den nye profil (vestlige profil 2) sig markant fra den vestlige profil 1.

Nedgravningen/plyndringsgrøften var væsentlig bredere og gik længere mod syd end ved den

første profil (Fig. 67.). En forklaring herpå kunne være, at feltudvidelsen er ramt ned i en nu

forsvundet stræbepille. Et stik over Nyborg Slot fra midten af 1700-tallet viser, at den nordlige fløj

var udstyret med stræbepiller langs hele den sydlige facade.

55

Fig.67. Den væsentlige bredere nedgravning/plyndringsgrøft i den nye vestlige profil 2.

I felt 15 registreredes borgbankens oprindelige muldhorisont i den vestlige profil 2 i kote 6.89, og i

feltets østlige profil i 6.59. Der er samlet 24.2 m. fra felt 15.s vestlige profil 2 til felt 13.s østlige

profil. Over denne afstand falder muldhorisonten således fra kote 6.89 til kote 4.95 dvs. 1.94 m.

Felt 15.s sydlige profil blev også renset, tegnet og fotograferet. Her var det muligt, at se hvordan

borgbanken skråner mod øst (Fig. 68.).

56

Fig. 68. Den markante muldhorisont A505 skråner ned imod øst(venstre).

Sammenfattende tolkning og diskussion

Udgravningskampagnen ØFM 344 – Nyborg Slot 2012 gav megen ny viden om slottets ældste

historie. Det konstateredes, at borgbanken var kunstigt anlagt med op til flere meters planering

direkte oven på borgbankens oprindelige muldhorisont. Det blev også erkendt, at den oprindelige

banke, hvorpå slottet blev bygget, skrånede kraftig ned imod byen. Desværre kunne faskinen, der

holdt på planeringen, ikke dendrokronologisk dateres. Østfyns Museer fik dog samtidig svar på en

datering af pæle fundet ved borgbankens fod i felt 1 og felt 10 (ØFM 344 – Nyborg Slot 2009), der

dateredes til 1209. Faskinen omkring borgbanken bliver således det ældst daterbare fund fra

slottets funktionsperiode.

Udgravningen viste også, at det ældste nordlige stenhus blev opført samtidig med planeringen af

borgbanken. Fund af romanske formsten taler for, at bygningen har haft ligheder med det stadigt

stående romanske palatium. Engang (Sandsynligvis efter 1400) blev stenhuset udvidet mod vest,

hvor gavlen blev revet ned og en ny opført. Det nye hus var anderledes orienteret end det ældste

57

stenhus og gik i en mindre skarp vinkel mod den vestlige fløj. Fløjen var således sammensat af flere

forskellige huse/bygninger.

Den nordlige fløj blev nedrevet sten for sten. Der fandtes ingen spor af bevaret

middelalderligt/renæssancemurværk, og det var tydeligt, at fundamenterne var plyndret helt i

bund. Teglstensgulvet fra felt 14. var i meget dårlig stand, hvilket kan forklare, hvorfor stenene

ikke blev genbrugt andet steds.

Litteratur

Dahl, B.W.: Vor kongelige fæstning Nyborg. Nyborg 1995.

Henningsen, H.: Nyborg da voldene stod. Nyborg 1981.

Norn, O.: Christian III’s borge. København 1949 bd. 1 & 2.

Nyborg Slot. Bygnings Arkæologiske Studier 2006-2008 (red. K. Eliasen, E.B. Fisker, E. Hædersdal, P.

Kristiansen, M.G. Krogh, M. Vedsø) 2010.

Nyborg Slot, Kongeborg, fæstning og Museum (red. Kurt Risskov Sørensen). Svendborg 2011.

Skov, C. D.: Nyborg Slot 1610-1631. Administrationscenter og lensmandsbolig. Fynske Årbøger 1999.

Odense 1999.