fokusstoffer på renseanlæg lynetten og renseanlæg damhusåen · fokusliste for...

Fokusstoffer på Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen

Baggrund Det forventes, at der med de nye vandplaner vil komme yderligere fokus pa renseanlæggenes udledninger af miljø- og sundhedsskadelige stoffer til Øresund. Som et led i at reducere tilledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer til renseanlæggene Lynetten og Damhusa en, har Lynettefællesskabet I/S udpeget hvilke stoffer, der af miljø- og sundhedsmæssige hensyn bør være i fokus for oplandskommunernes reguleringsarbejde. Pa baggrund af analysedata fra tilløb, udløb og slam fra renseanlæggene Lynetten og Damhusa en er de stoffer, som kan udgøre et problem i forhold til renseanlæggenes overholdelse af miljøkvalitetskrav blevet udvalgt. Herunder er udvalgte lægemiddelstoffer ogsa vurderet i forhold til miljøkvalitetskriterier og arbejdsmiljø pa renseanlæggene (i forhold til antibiotika og antibiotikaresistens). Fokus for denne pjece er primært rettet mod oplandet til renseanlæggene fremfor pa recipienten.

To fokuslister Det er valgt at placere stofferne pa to fokuslister, hvor de miljø- og sundhedsskadelige stoffer pa Fokusliste 1 bør være i særlig fokus for oplandskommunernes reguleringsarbejde. De miljø- og sundhedsskadelige stoffer pa Fokusliste 2 udgør et potentielt problem for renseanlæggene, og oplandskommunerne bør sa ledes ogsa være opmærksom pa stofferne pa denne liste.

UDVÆLGELSE AF FOKUSSTOFFERNE

Baggrund for udvælgelsen Analysedata fra tilløb, udløb og slam fra Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusa en er sammenholdt med vand– og slamkvalitetskrav (EQS). Analysedata NOVANA (RL i 2004 og 2007, RD i 2005 og 2008) COHIBA (2009-2010) Renseanlæggenes egenkontrol (2007-2010) Kildesamarbejdet (2006-2007) Lægemiddelstoffer (2007 og 2009) Der er primært anvendt analysedata fra udløbene og slam pa renseanlæggene. Data fra tilløbene er medtaget for de stoffer, hvor der ikke eksisterer analysedata fra udløbene (bl.a. Triclosan).

Stoffer er udvalgt til Fokusliste 1, når: Koncentration i udløbet er større end vandkvalitetskravet i flere prøver

Koncentrationen i bypass er større end korttidskvalitetskravet

Stoffer er udvalgt til Fokusliste 2, når: Koncentrationen i e n enkelt prøve er større end vandkvalitetskravet, mens koncentrationen i de resterende prøver har været mindre end vandkvalitetskravet

Koncentrationen er større end vandkvalitetskrav i 2004-2005, men har været mindre end vandkvalitetskrav i de senere ma leprogrammer

Vandkvalitetskrav er mindre end detektionsgrænsen i alle prøver

Koncentrationen i slammet er større end slamkvalitetskravet

Læs mere om udvælgelsen i: Rapporten ”Fokusstoffer pa renseanlæggene Lynetten og Damhusa en”. Rapporten kan findes pa www.spildevandsinfo.dk.

1

Fokusliste for miljø- og sundhedsskadelige stoffer

1) Opløst metal. Baggrundskoncentrationen skal tilføjes til EQS 2) Opløst metal 3) Summen af BDE-28, BDE-47,BDE- 99, BDE-100, BDE-153, BDE-154 4) EU udkast til EQS 5) EQS for nonylphenol (4-nonylphenol) 6) EQS for octylphenol (4-(1,1’3,3’-tetramethylbutyl)-phenol) 7) 3,4 µg/l for Cr VI (opløst) og 3,4 µg/l for Cr III (opløst) 8) DHI notat til Miljøstyrelsen, 2000

Fokuslisten for metaller og miljø– og sundhedsskadelige stoffer stemmer overens med de stoffer, som i vandplanen for Øresund er udpeget til med særlig sandsynlighed at være problematiske i forbindelse med udledninger fra renseanlæg: Bly, barium, kobber, krom, kviksølv, nikkel, vanadium, zink, nonylphenol, DEHP, DBP, bisphenol A, LAS, PFAS og triphenylphosphat. Kun vanadium optræder ikke pa fokuslisten, da de ma lte koncentrationer i udløbet fra RL og RD alle har været under EQS pa 4,1 µg/l (opløst).


Fokusstof RL RD EQS (µg/l) Baggrund for udvælgelse

Barium 1 1 5,81) Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL og RD

Bly 1 1 0,342) Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL og RD

Bor 1 1 941) Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL og RD

Kobolt 1 1 0,281) Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL og RD

Kobber 1 1 1,01) Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL (> faktor 10) og RD (> faktor 10)

Kviksølv 1 1 0,052) Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL (> faktor 10) og RD (> faktor 10)

Nikkel 1 1 0,231) Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL (> faktor 10) og RD (> faktor 10)

Zink 1 1 7,81) Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL (> faktor 10) og RD

Bisphenol A 1 1 0,01 Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL (> faktor 10) og RD (> faktor 10)

DEHP 1 1 1,3 Ma lt i koncentrationer over korttidskriteriet i bypass fra RL og RD

Sum pentaBDE3) 1 1 0,0002 Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RD. Ma lt i koncentrationer over kort-tidskriteriet i bypass fra RL (> faktor 10) og RD (> faktor 10)

HBCDD 1 1 0,000092-0,00234)

Ma lt i koncentrationer over korttidskriteriet i bypass fra RL (> faktor 10) og RD (> faktor 10). Detektionsgrænse højere end EQS i afløb fra RL og RD

PFAS 2 1 0,00013 (PFOS)

Herunder specifikt PFOS. PFOS ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RD (> faktor 10). Detektionsgrænse højere end EQS i afløb fra RL

Nonylphenol (NPE) 2 1 0,35) Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RD. Ma lt i koncentrationer tæt pa EQS i udløb fra RL. Ma lt i koncentrationer over grænseværdi i slam fra RL og RD

Octylphenol (OPE) 1 2 0,016) Herunder specifikt 4-tertoctyl-phenolmonoethoxylat. Ma lt i koncentrationer over korttidskriteriet i bypass fra RL (> faktor 10). Detektionsgrænse højere end EQS/korttidskriterie i afløb/bypass fra RD

Diuron 2 - 0,2 Ma lt i koncentrationer over EQS i en enkelt prøve fra udløb pa RL i 2009

Krom 2 2 3,47) Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb pa RL i 2004 og i en enkelt prøve fra udløb pa RD i 2005

Thallium 2 2 0,0481) Detektionsgrænse højere end EQS i afløb fra RL og RD. Ma lt i koncentrationer over EQS i en enkelt prøve fra udløb pa RD i 2005

Selen - 2 0,58) Ma lt i koncentrationer over EQS i en enkelt prøve fra udløb pa RD i 2005

Triphenylphosphat 2 2 0,074 Ma lt i koncentrationer over EQS i en enkelt prøve fra udløb pa RL i 2007 og i en enkelt prøve fra udløb pa RD i 2008

LAS 2 - 54 Ma lt i koncentrationer over EQS i to prøver fra udløb pa RL i 2004 og 2007

Dibutylphthalat (DBP)

2 2 0,23 Detektionsgrænse højere end EQS i afløb fra RL og RD. Ma lt i koncentrationer over EQS i en enkelt prøve fra udløb pa RD i 2008

PAH 2 2 3 mg/kg TS

Ma lt i koncentrationer over grænseværdi i slam fra RL og RD

Triclosan 2 2 0,05 (0,092 µg/kg TS)

Ma lt i koncentrationer over PNEC i slam fra RL og RD. Vil muligvis forekomme i koncentrationer over PNEC i bypass fra RL og RD.

Fokusliste 1 og 2 for Renseanlæg Lynetten (RL) og Renseanlæg Damhusåen (RD).

2

Fokusliste for lægemiddelstoffer

Kommunerne har mulighed for at regulere punktkilder til udledning af medicinrester i spildevand, og det er derfor lægemiddelstoffer med betydelig anvendelse pa hospitaler og institutioner, der er udpeget som fokusstoffer. Pa trods af de senere a rs ma leprogrammer for lægemidler pa renseanlæggene, er der stadig generelt fa data for lægemiddelstofferne i udløbene fra renseanlæggene, og det

kan derfor ikke udelukkes, at der kan forekomme flere lægemiddelstoffer i spildevandet, som kan være problematiske for renseanlæggene. Det er vigtigt at være opmærksom pa , at PNEC-værdierne for lægemiddelstofferne er under stadig udvikling i takt med, at der opna s mere viden om stoffernes miljø– og sundhedsskadelige effekter.


Fokusstof RL RD EQS/PNEC (ng/l)

Baggrund for udvælgelse

Diclofenac (Muskler, led og knogler)

1 1 10 Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL og RD (> faktor 10)

Propranolol

(Hjerte/kredsløb)

1 1 5 Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL (> faktor 10) og RD (> faktor 10)

Amiodaron

(Hjerte/kredsløb)

1 1 9 Beregnet koncentration over PNEC i udløb fra RL og RD

Ciprofloxacin (Antibiotikum)

1 1 5 Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL (> faktor 10) og RD (> faktor 10). Problematisk i forhold til antibiotikaresistens.

Azithromycin (Antibiotikum)

1 1 9,4 Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL og RD

Sulfamethoxazol

(Antibiotikum)

1 1 26,8 Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RL (> faktor 10) og RD

Citalopram

(Antidepressiva)

1 1 510 Ma lt i koncentrationer over EQS i udløb fra RD (> faktor 10)

Sertralin

(Antidepressiva)


Carbamazepin

(Antiepileptika)

1 1 500 Ma lt i koncentrationer over PNEC i udløb fra RL og RD. Fjernes i ringe grad i renseanlæg

Mycophenolsyre

(Immunsupprimerende)


Cytostatika Fx Capecitabin, Ifosfamid

1 1 - Cytostatika har kræftfremkaldende og reproduktionsskadelige egenska-ber. Kan optages gennem hud, ved inda nding og/eller ved indtagelse. Ud-valgt primært af hensyn til arbejdsmiljøet.

Kønshormoner Fx Mifepriston

2 2 - Naturlige og kunstigt fremstillede hormoner kan genfindes i miljøet og har hormonforstyrrende effekter. Detektionsgrænsen for østrogenerne har i ma leprogrammerne været væsentlig højere end vandkvalitetskravet.

Ioderede kontrastmidler Fx Iodixanol, Ioversol

2 2 - Ioderede kontrastmidler nedbrydes ikke i miljøet. Bidrager til AOX i spil-devand.

Fokusliste 1 og 2 for Renseanlæg Lynetten (RL) og Renseanlæg Damhusåen (RD).

3

Kilder til fokusstoffer i oplandet - Metaller Barium Fremstilling af legeringer, sæbe, gummi og linoleum, cement, tegl, mursten, glas, elektronik, ved røntgenundersøgelser (kontrastmidler), kosmetik og lægemidler, blæk og malinger, rottegift (bariumkarbonat). Urbane kilder: Glas- og elektronikindustri, farve- og lakindustrien, hospitaler, teglværker. Bly Bly indga r i en lang række produkter herunder byggematerialer, keramik, plastik, maling, sandblæsningsmateriale, ammunition, batterier m.m. Urbane kilder: Galvano-, farve- og lak-, elektronik-, tobaks- og batteriindustrien. Diverse kilder med industriel vask/rengøring samt bilvask. Bor Som borsyre i imprægneringsmidler og fotovæsker. Som borax i flusmidler ved lodning og i glasurer, flammehæmmer og biocid i papirisolering og andre organiske materialer, træbeskyttelsesmidler. Som perborater i vaskemidler og blegemidler. Urbane kilder: Primært som perborater i vaske- og blegemidler. Fremstilling af borforbindelser, ved brug i trykimprægnering og brug i midler til overfladebehandling (pa strygning). Kobolt Sta llegeringer, magnetiske medier, elektroder, katalysator i kemisk industri, galvanisering, maling, lak, fernis, pigmenter (bl.a. i ha rfarve, sminke, tatoveringsfarve), faste sæber, vitamin B12, udstødningsrør pa biler, svejseværktøj, cement, glas, smøreolier, dyrefoder, i gummidækindustrien samt i produktionen af terphthalat, polyester og akrylatplastik. Urbane kilder: Galvanoindustri, farve- og lakindustri, Jern- og metalindustri, diverse rengøringsprocesser. Kobber Talrige anvendelser fx som elektriske ledere i ledninger, kabler, elmotorer mm., i varme– og vandinstallationer, tagbeklædning, bronze– og messinglegeringer. Urbane kilder: Galvanoindustri, farve- og lakindustri, jern- og metalindustri, diverse rengøringsprocesser, overfladeafstrømning. Kviksølv Tandfyldninger, batterier, lysstofrør, energisparepærer, billygter, termometre, trykanordninger, papirindustri. Urbane kilder: Tandlæger, hospitaler, skoler, gamle varmecentraler, lyststofrør-industrier, papirindustri, forbrænding, kulkraftværker m.m.

Nikkel Fossile brændstoffer, legeringer, pigmenter, batterier, katalysatorer, svejsepulver, friktionsmidler, ledere, sandblæsningssand, tekstilfarver. Urbane kilder: Galvano-, farve- og lak-, elektronik- og batteriindustrien. Byggepladser (sandblæsning), vaskerier, tekstilfarverier. VRD-prioriteret stof. Zink Talrige anvendelser fx messinglegeringer, galvanisering, varmforzinkning, maling, kosmetik (creme, deodoranter), vitaminer, tagdækning, tagrender, nedløbsrør, batterier. Urbane kilder: Galvanoindustri, farve- og lakindustri, jern- og metalindustri, diverse rengøringsprocesser, overfladeafstrømning. Krom Talrige anvendelser fx korrosionshæmmende overflade-

behandling, lædergarvning, fotografiske væsker,

trykimprægneret træ, pigmenter i plastdele og maling/lak. Urbane kilder: Galvanoindustri, farve- og lakindustri, jern- og metalindustri, diverse rengøringsprocesser. Thallium Primært i halvlederindustrien, til ma leteknisk udstyr, scanninger pa hospitaler. Glas med thallium beskytter elektroniske komponenter. Har tidligere været anvendt som ha rfjerningsmiddel, til behandling af ringorm, samt som insekt- og rottegift - er nu forbudt eller kraftigt begrænset pa grund af deres nonselektive toksicitet. Urbane kilder: Kulkraftværker (kul indeholder thallium), metalsmeltning og cementfremstilling. Selen Glas- og keramik (briller, emaljer, glasurer), pigmenter, vulkaniseret gummi, messing, fotokopier, fotoceller, solceller, lysma lere, tonere. Urbane kilder: Kulkraftværker, glas- og keramikproduktion.


4

Kilder til fokusstoffer i oplandet -

Organiske miljø– og sundhedsskadelige stoffer Bisphenol A Anvendes til fremstilling af polycarbonate, epoxy-resiner sammen epichlorhydrin, antioxidant i blødgører og PVC. Urbane kilder: Kemisk industri, farve- og lakindustri, vask/rengøring af polycarbonate, epoxy og PVC og generelt plastikoverfladebehandlede emner. DEHP (Di(2-ethylhexyl)phthalat) Blødgører i PVC-plast (største anvendelse), tilsætning til maling, antiskummiddel i papirproduktion, emulsionsmiddel i kosmetik, desinfektionsmidler. Urbane kilder: Al vask og rengøring af PVC, PVC-produktion, industrivaskerier, husholdninger. VRD-prioriteret stof. Det er forbudt i DK at fremstille, importere og sælge legetøj og sma børnsartikler til børn i alderen 0-3 a r, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent phthalater. Det er forbudt at fremstille, importere og sælge legetøj og sma børnsartikler til børn i alderen 0-14 a r, hvis produkter indeholder DEHP. PentaBDE Brommeret flammehæmmer i fleksibelt polyuretan skum i møbler, madrasser, bildele, emballage, tekstiler (fx arbejdstøj og tæpper), elektrisk og elektronisk udstyr fx plastik i computere, kabinetter, elektroniske kredsløb, isolerede ledninger og kabler. Urbane kilder: Diffus spredning fra produkter hos industrier og husholdninger, ophugningsvirksomheder. VRD-prioriteret farligt stof. Fra 1. juli 2006 ma nyt elektrisk og elektronisk udstyr ikke indeholde polybromerede diphenylethere (PBDE) (RoHS). Det har siden august 2004 været forbudt i EU at importere, sælge eller anvende penta- og octabromodiphenylether (penta- og octaBDE). Det er ligeledes ikke tilladt at importere eller forhandle produkter, der indeholder stofferne.

HBCDD (Hexabromocyclododecane) Anvendes i ekspanderet polystyren (EPS), ekstruderet polystyren (XPS), slagfast polystyren (HIPS) samt polymer dispersion til tekstiler. Disse typer anvendes i bl.a. elektrisk og elektronisk udstyr, møbler (madrasser, polstrede møbler), interiør tekstiler, isoleringsmateriale til fx bygninger, tekstiler og polstring i biler. Urbane kilder: Diffus udledning/afsmitning fra produkter hos industrier og husholdninger, ophugningsvirksomheder, fremstilling af polystyren-produkter. PFAS (Perfluoralkylsulfonater) Herunder specifikt Perfluoroctansulfonat (PFOS). Brandslukningsmidler, skumdæmper til galvanobade, imprægnering af tekstiler og sko (til at øge vejrbestandighed), fremstilling af halvledere, fotolitografi, hydraulikvæsker. Urbane kilder: Tekstilvaskerier, Øvelsesarealer for brandslukning, Galvanoindustri, foto-litografisk industri, Autoværksteder. Pa FNs POP-liste. Det er generelt forbudt at importere eller sælge PFOS eller kemiske produkter, der indeholder PFOS i koncentrationer pa 0,005% eller herover. Herudover er det forbudt at importere eller sælge halvfabrikata, varer, eller dele heraf, hvis de indeholder PFOS i en koncentration pa 0,1 % eller herover. Diuron Pesticid i ukrudtsmiddel og bundmaling til skibe ≥ 25m. Den primære anvendelse som ukrudtsmiddel er pa udyrkede arealer. Urbane kilder: Primært overfladeafstrømning. VRD-prioriteret stof. Pa listen over farlige stoffer. Forbudt i bundmaling til ba de < 25m siden 2003.


5

Kilder til fokusstoffer i oplandet -

Organiske miljø– og sundhedsskadelige stoffer Nonylphenol og –ethoxylater (NPE) Anvendes i maling, rengøringsmidler, plastik, bilvaskkemikalier, lak, spermicid, shampoo/balsam og lim. Urbane kilder: Galvanoindustri, farve- og lakindustri, vaskehaller, vaskerier, industriel affedtning, husholdninger. VRD-prioriteret farligt stof. Import, salg og anvendelse af produkter med mere en 0,1% NPE er forbudt i EU pr. januar 2005. Octylphenol og –ethoxylater (OPE) Herunder specifikt 4-tertoctylphenolmonoethoxylat. Anvendes i maling, rengøringsmidler, plastik, bilvaskkemikalier, lak, spermicid, shampoo/balsam og lim. Urbane kilder: Galvanoindustri, farve- og lakindustri, vaskehaller, vaskerier, industriel affedtning, husholdninger. VRD-prioriteret stof. Import, salg og anvendelse af produkter med mere en 0,1% OPE er forbudt i EU pr. januar 2005. LAS Anvendes i hærdere og rengøringsmidler (afrensning, afvaskning, rensemidler). Urbane kilder: Jern- og metalindustri; sundheds- og velfærdsinstitutioner; private husholdninger; vaskerier m.m. Triphenylphosphat (TPP) Anvendes i hydraulikolie, smøremidler, special motorolie til to-takts motorer og stempelmotorer (fx til gokarts, speedway motorcykler, flyvemaskiner). Flammehæmmer i elektrisk udstyr (fx computere, skærme, TV) og udstyr til biler. Urbane kilder: Vask af motorkøretøjer, spild af olie og smøremidler.

DBP (Dibutylphthalat ) Anvendes bl.a. i følgende plasttyper: Ethylen vinyl acetat, polyethylen vinyl acetat (PE), polyurethan skum, PVC og neopren. Anvendes som blødgører og opløsningsmiddel i lakker, eksplosiver, papircoatings, trykfarver, lim, maling, legetøj og kosmetik (bl.a. neglelak og ha rspray). Urbane kilder: Al vask og rengøring af ovensta ende plasttyper, plast-produktion, industrivaskerier, husholdninger. Det er forbudt at fremstille, importere og sælge legetøj og sma børnsartikler til børn i alderen 0-14 a r, hvis produkterne indeholder DBP. PAH Stammer fra ukomplet forbrænding af olie, kul, gas og affald. Træimprægnering (Trætjære og creosot indeholder PAH - creosot kan indeholde op til 85% PAH), primær aluminium- og sta lproduktion. Specifikke PAH’er kan ogsa indga i produktion af farvepigmenter, polymere, tensider, opløsningsmidler og gummiblødgørere. Urbane kilder: Befæstede trafikerede arealer (nedbør), spild af tunge oliedestillater, vask af asfaltprodukter, afsmitning fra creosot-imprægneret træ (f.eks. jernbanesveller). VRD-prioriteret farligt stof. Der er fastsat grænser for hvor meget PAH, der ma være i olie, der bruges til fremstilling af dæk og slidbaner til dæk. Samtidig ma dæk og slidbaner ikke være fremstillet med olie med for højt PAH indhold. Triclosan Anvendes som konserverings- og desinfektionsmiddel i tandpasta, sæbe, deodoranter, rengøringsmidler, maling, tekstiler, plast. Urbane kilder: Kosmetikindustri, husholdninger.


6

Kilder til fokusstoffer i oplandet - Lægemiddelstoffer Medicin udskilles i stort omfang fra patienter som aktivstoffer/metabolitter, og det er derfor afledning fra patienter, som er i fokus for spildevandsreguleringen. Samtidigt bør lægemiddelstoffer ikke forekomme i spildevand pa grund af direkte tilførsel fra medicinalvirksomheder, sygehuse, klinikker m.m., idet medicinrester i affaldsbekendtgørelsen er anført pa listen over farligt affald (miljø- og/eller sundhedsskadeligt). Det vil sige, at medicinrester ikke ma afledes med spildevand, og at virksomheder over for myndighederne skal anmelde mængden af medicinrester, sammensætning, emballering, egenskaber m.m. De kommunale myndigheder skal etablere en indsamlingsordning for farligt affald, der produceres i kommunen. Diclofenac (Gigtmiddel/smertestillende) Urbane kilder: Diclofenac anvendes ba de i hospitals- og primærsektoren. Forbruget er størst i primærsektoren. Forbruget i hospitalssektoren udgjorde i 2009 ca. 7% af den samlede belastning af tilløbet til RL. Propranolol (Hjerte/kredsløb) Urbane kilder: Propranolol anvendes ba de i hospitals- og primærsektoren. Forbruget er størst i primærsektoren. Forbruget i hospitalssektoren udgjorde i 2009 ca. 2% af den samlede belastning af tilløbet til RL. Amiodaron (Hjerte/kredsløb) Urbane kilder: Amiodaron anvendes ba de i hospitals- og primærsektoren. Forbruget i hospitalssektoren udgjorde i 2009 ca. 31% i oplandet til RL. Ciprofloxacin (Antibiotikum) Urbane kilder: Anvendes ba de i hospitalssektoren og i

primærsektoren. Hospitaler udgjorde i 2009 ca. 52% af den samlede belastning i tilløbet til RL. Azithromycin (Antibiotikum) Urbane kilder: Azithromycin anvendes ba de i hospitals- og primærsektoren. Hospitaler udgjorde i 2009 ca. 10% af den samlede belastning af tilløbet til RL. Sulfamethoxazol (Antibiotikum) Urbane kilder: En stor del af forbruget i hospitalssektoren udleveres ambulant. Udskillelse af stoffet sker fra ba de hospitaler og primærsektoren. Citalopram (Antidepressiva) Urbane kilder: Citalopram (ogsa kendt som ”lykkepiller”) er et hyppigt anvendt stof i primærsektoren men, anvendes ogsa i mindre grad i hospitalssektoren især pa psykiatriske institutioner og plejehjem. Hospitalssektoren udgjorde i 2009 ca. 7% af den samlede belastning af RL. Sertralin (Antidepressiva) Urbane kilder: Forbruget af Sertralin er størst i primærsektoren, men anvendes ogsa i hospitalssektoren. Forbruget i hospitalssektoren udgjorde i 2009 ca. 3% i oplandet til RL. Carbamazepin (Antiepileptika) Urbane kilder: Carbamazepin anvendes ba de i hospitals– og primærsektoren. Forbruget i hospitalssektoren udgjorde i 2009 ca. 2% af den samlede belastning af RL. Mycophenolsyre (Immunsupprimerende) Urbane kilder: Mycophenolsyre anvendes primært i hospitalssektoren. Forbruget i hospitalssektoren udgjorde i 2009 ca. 91% i oplandet til RL.


7

Kilder til fokusstoffer i oplandet - Lægemiddelstoffer Kønshormoner (fx Mifepreston) Østrogener pa lægemiddelform anvendes til hormonel behandling og regulering – f.eks. som fortrydelsespiller, til behandling af barnløshed og i visse tilfælde i forbindelse med menopause. Urbane kilder: Tæt pa 100% anvendelse i primærsektoren, men ogsa til specialbehandlinger pa hospitaler. Ioderede kontrastmidler (fx Iodixanol, Ioversol, Iomeprol) Ioderede kontrastmidler anvendes pa radiologiske afdelinger pa hospitaler til diagnostik ved røntgen og scanning. Kontrastmidler udskilles næsten 100% via urin inden for et døgn. Urbane kilder: Tæt pa 100% fra hospitaler og private røntgenklinikker. Cytostatika (fx Capecitabin, Ifosfamid) Capecitabin og Ifosfamid anvendes til behandling af cancer. Urbane kilder: Stofferne anvendes overvejende pa hospitaler men, begge stoffer udskilles i op til fem dage efter behandling. Udskillelsen vil derfor ogsa ske i primærsektoren. I 2009 udgjorde forbruget af Capecitabin pa hospitaler ca. 100 % af den samlede belastning af tilløbet til RL.

ANBEFALINGER De udpegede fokusstoffer er blevet udvalgt pa grund af deres miljø- og sundhedsskadelige egenskaber (fx persistente, bioakkumulerbare, kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende egenskaber) samt de ma lte koncentrationer i udløbet/bypass og i slam fra Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusa en. Tilledningen af fokusstofferne til renseanlæggene bør begrænses ved kilden ved anvendelse af bedste tilgængelige teknologi, sa ledes at miljøkvalitetskrav efter udledning fra det offentlige spildevandsanlæg kan opfyldes (se ogsa Vandplanen for Øresund). Det anbefales derfor, at oplandskommunerne: Inddrager fokusstofferne i tilslutningstilladelser

til de relevante brancher Udfører kildesporing af de miljøskadelige stoffer

i oplandet for herved at identificere og kortlægge kilder til fokusstofferne og tilvejebringe viden om belastningen – herunder hvorvidt stofferne primært stammer fra punktkilder eller diffuse kilder (husholdninger, atmosfærisk deposition m.m.) i oplandet

Undersøger mulighederne for at reducere

afledningen af lægemidler fra hospitalerne og deres patienter

Den tilgængelige viden om miljø- og sundhedsskadelige stoffer øges løbende og der kommer fortsat fokus pa nye stoffer med problematiske miljø- og sundhedsskadelige egenskaber samtidig med, at nogle stoffer udgør et mindre og mindre problem pa grund af fx regulering, nye teknologier eller ny viden. Det er derfor essentielt, at fokuslisten ikke kommer til at optræde som en statisk og endegyldig liste, men løbende revideres. Kommunerne bør sa ledes heller ikke i brugen af fokuslisten overse andre stoffer, der kan udgøre et problem for renseanlæggene.


Redaktion og layout: DHI, august 2011

8

fokusstoffer på renseanlæg lynetten og renseanlæg damhusåen · fokusliste for...

Documents