strukturplan 1 - renseanlæg · gennemførte tekniske arbejde med struk-turplanen for...

SSStttrrruuukkktttuuurrrppplllaaannn 111

- Renseanlæg

September 2008

Strukturplan 1 - Renseanlæg

Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 2 af 18

Indholdsfortegnelse Indledning.........................................................................................................................................................3

Formål ................................................................................................................................................................3 Indhold ...............................................................................................................................................................3

Nuværende struktur og anlæg .........................................................................................................................4 Hovedtal for anlæggene .......................................................................................................................................4 Anlæggenes tilstand.............................................................................................................................................5

Modeller for fremtidig spildevandsstruktur.....................................................................................................7 Beskrivelse af modeller.........................................................................................................................................7 Økonomisk vurdering ...........................................................................................................................................8 Måbjerg BioEnergy.............................................................................................................................................12 Miljøvurdering og recipientbelastning .................................................................................................................13 Samlet vurdering ...............................................................................................................................................16

Anbefaling og investeringsplan......................................................................................................................17 Overordnet investeringsplan ...............................................................................................................................17

Ordforklaring ..................................................................................................................................................18



Indledning I forbindelse med sammenlægningen af Hol-stebro, Ulfborg og Vinderup Kommune skal myndigheden Holstebro Kommune udarbejde en samlet spildevandsplan for den nye kom-mune. Som driftsansvarlig har Vestforsyning Spil-devand A/S udarbejdet nærværende ”Struk-turplan 1 – Renseanlæg” for den fremtidige udbygning og placering af rensningsanlæg-gene i kommunen. Denne ”Strukturplan 1 – Renseanlæg” be-handler alene placeringen af de fremtidige renseanlæg og er grundlaget for ”Strukturplan 2 – Distributionsanlæg”. Den kommende Strukturplan 2 vil omhandle de resterende in-frastrukturelementer i spildevandsforsynin-gen. Denne Strukturplan 1, og dermed valget af placeringen af de fremtidige renseanlæg, er afgørende for arbejdet med den kommende Strukturplan 2. Der er gennemført en analyse af mulige alter-nativer for den fremtidige spildevandsstruktur for så vidt angår placeringen af renseanlæg. Der er foretaget en vurdering af den mest op-timale struktur ud fra såvel økonomiske, driftsmæssige og miljømæssige parametre,

under hensyntagen til den forventede byud-vikling med bolig og erhverv. Der er analyseret modeller, der går fra en op-retholdelse af den nuværende struktur over en delvis decentral struktur til en mere vidtgåen-de centralisering, hvor spildevandsrensningen fra hele kommunen håndteres på to rensean-læg. De økonomiske vurderinger har udgangs-punkt i de nuværende krav til renseanlæg. Fremtidige, i dag ukendte udlederkrav, krav affødt af klimaudviklingen m.v. kan betyde, at de beregnede investeringsplaner skal juste-res og/eller fremrykkes.

Formål Formålet med strukturplanen for rensnings-anlæggene er

• at udpege den optimale, fremtidige struk-tur for spildevandsrensningen

• at bidrage med oplysninger til den fremti-dige spildevandsplan, samt

• at danne grundlag for Strukturplan 2. Det er ikke strukturplanens formål at opstille en detaljeret aktivitets- og tidsplan for reali-seringen af den udpegede struktur.

Den valgte struktur vil derfor efterfølgende blive analyseret i detaljer i forbindelse med den årlige budgetlægning, og i granskningen af de enkelte projekter.

Indhold Denne rapport indeholder et resumé af det gennemførte tekniske arbejde med struk-turplanen for rensningsanlæggene, som er gennemført med bistand fra EnviDan A/S. Den afsluttende vurdering af det foreliggende arbejde er udført med bistand fra Plan & Pro-jekt A/S. Efter denne indledning er givet en kort be-skrivelse af den nuværende struktur og af de nuværende rensningsanlæg. Efterfølgende er givet en beskrivelse og vur-dering af de opstillede modeller for den frem-tidige struktur. Endelig er der afslutningsvis draget en kon-klusion samt opstillet en anbefaling. For detaljerede oplysninger og analyser hen-vises til rapporten ”Fremtidig spildevands-struktur – planlægning, EnviDan september 2008”



Nuværende struktur og anlæg Hovedtal for anlæggene Spildevandsrensningen i Holstebro Kommu-ne er i dag baseret på en decentral struktur bestående af seks renseanlæg. Det største er Holstebro Centralrenseanlæg (HCR) med til-ladt 188.000 PE, mens det mindste er Bur Renseanlæg med tilladt 800 PE. HCR og Vinderup Renseanlæg har begge en

dimensioneret kapacitet, der er større end den tilladte kapacitet. Der er en god reservekapa-citet i forhold til den tilladte på anlæggene, på nær i Vinderup, som er fuldt udnyttet. Spil-devandet på HCR fordeler sig med 25 % hus-spildevand og 75 % industrispildevand. Af-hængigt af udviklingen i byens industri kan reservekapaciteten på ca. 30.000 PE blive udnyttet.

Der forventes ikke væsentlige ændringer af belastningerne på anlæggene, ud over på HCR. Levnedsmiddelindustrien har haft pla-ner om udvidelse på op til 33.000 PE, hvilket stort set kan klares inden for den nuværende kapacitet.

Kapacitet

9.150 4.900 2.500 2.700 800

188.000

0

50.000

100.000

150.000

200.000

HC

R

Vin

d

Ulf

Thor

s

Vem

b

Bur

PE

Belastning i forhold til dimensioneret

kapacitet

0

25

50

75

100

HC

R

Vin

d

Ulf

Thor

s

Vem

b

Bur

%

Tilladelse Udnyttelse

Gl.Holstebro Kommune

Gl.Vinderup Kommune

Gl.Ulfborg-Vemb Kom-mune



Slam ton TS

3.200

196 60 32 21 30

1.000

2.000

3.000

4.000

HC

R

Vin

d

Ulf

Thor

s

Vem

b

Bur

ton

Den årlige slamproduktion er vist på figuren. Tørstofindholdet varierer på anlæggene mel-lem 15 % og 27 % afhængigt af afvandings-metoden. Der er ikke væsentlig forskel i slamproduktionen pr. PE på anlæggene, som ligger mellem 20-22 kg TS pr. PE. Den samlede slammængde på anlæggene, som er 3.512 ton TS/år, forventes at stige til 4.200 ved en øget belastning på ca. 33.000 PE. Den følgende figur viser de specifikke drifts-udgifter, det vil sige i forhold til den god-kendte kapacitet (PE). Der er væsentlige forskelle i de primære driftsudgifter, som omfatter udgifter til el, kemikalier, afgifter, slamhåndtering og løn.

Driftsudgifter

87

257

419

228347

1.031

0

400

800

1.200

HC

R

Vin

d

Ulf

Thor

s

Vem

b

Bur

kr./PE

De meget lave udgifter på HCR er udtryk for ”stordriftsfordelen”, hvor især lønandelen og udgifter til slamhåndtering er lave. Endelig skal påpeges, at nettoudgiften i Holstebro er lav på grund af egenproduktionen af el på an-lægget.

Anlæggenes tilstand Der er ikke konstateret lugt- eller støjproble-mer for nogle af de eksisterende anlæg. Det eneste anlæg, der er påvirket af beliggenhe-den, er Thorsminde Rensningsanlæg, hvor vind- og strømforholdene påvirker procestan-ken. Generelt overholder alle anlæg de gældende udlederkrav for de enkelte anlæg med en ri-melig margen.

Skønnet restlevetid

0

5

10

15

20

25

HC

R

Vin

d

Ulf

Thor

s

Vem

b

Bur

år

Ud fra en teknisk gennemgang vurderes an-læggene, ved en løbende vedligeholdelse, at have restlevetider, før større investeringer skal afholdes, på mellem 3 og 20 år. Der er tale om gennemsnitlige restlevetider. Holstebro Centralrenseanlæg er fra 1948 men er løbende renoveret, vedligeholdt og udvidet, således at anlægget i dag fremstår i en meget god stand, alderen taget i betragt-ning. Inden for de næste otte år forventes dog lø-bende investeringer primært i forbindelse med: Rådnetanke og gasmotor ~30 mio. kr. Nyt laboratorium ~2,5 mio. kr. SRO opdateringer ~1,0 mio. kr. Bioforafvanding og ny slutafv. ~10 mio. kr. Primær- og procestanke ~6,5 mio. kr. Diverse ~3,5 mio. kr.



Såfremt den fremtidige belastning fra industri og almindelig beboelse overstiger eksisteren-de kapacitet, skal der ske en udvidelse af pro-ces- og efterklaringsafsnittene. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 2022, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 330 mio. kr. Vinderup Renseanlæg er fra 1972, men lø-bende renoveret og udvidet, og fremstår ge-nerelt som et ældre, men velholdt anlæg. Inden for de næste fire år forventes dog lø-bende investeringer primært i forbindelse med: SRO opdateringer ~1,2 mio. kr. Ny centrifuge ~2 mio. kr. Opstuvningsproblematik m.v. .~ 3 mio. kr. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 2020, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 28 mio. kr. Ulfborg Renseanlæg er fra 1978, men lø-bende renoveret og udvidet, og fremstår ge-nerelt som et ældre, men velholdt anlæg. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 2020, skal forventes

etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 18 mio. kr. Thorsminde Renseanlæg er fra 1997 og fremstår i hovedtræk som et nyere anlæg, der bærer præg af en god vedligeholdelse. Det forudsættes, at der skal etableres en ef-terklaringstank inden for de kommende 20 år. Efterklaringstank ~3,5 mio. kr. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 2028, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 10 mio. kr. Vemb Renseanlæg er fra 1988 og er løben-de renoveret. Renseanlægget fremstår gene-relt som et ældre, men velholdt anlæg. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 2018, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 11 mio. kr. Bur Renseanlæg er fra 1985. Renseanlæg-get fremstår generelt som et ældre og nedslidt anlæg.

Forbehandlingen er utidssvarende, og der er konstateret revner i kanalbeton, der med tiden kan udvikle sig kritisk. Rotorbeluftningen på anlægget er dyr i drift og aerosoldannelsen fra overfladebeluftnin-gen er uhensigtsmæssig. På kort sigt, det vil sige efter anlæggets leve-tid er overskredet i 2010, skal forventes etab-lering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 5 mio. kr. Ved en fortsættelse med den nuværende struktur med seks renseanlæg skal der, over den 25-årige betragtningsperiode, forventes en total renovering af rensningsanlæggene svarende, til en samlet investering på ca. 470 mio. kr.

Skønnet investering over betragtningsperioden

35 18 14 11 5

384

0

100

200

300

400

HC

R

Vin

d

Ulf

Thor

s

Vem

b

Bur

M io. kr.



Modeller for fremtidig spildevandsstruktur Beskrivelse af modeller I planlægningen er arbejdet med følgende tidsperspektiv: Planperiode: 2008 – 2011 Perspektivperiode: 2012 – 2015 Vision: Efter 2016 Plan- og perspektivperioden er valgt, således at disse perioder er sammenfaldende med pe-rioder for spildevandsplanlægningen og 4-årige regnskabsperioder. Den samlede be-tragtningsperiode er 25 år. Ved opstilling af mulige løsningsmodeller for den fremtidige struktur for spildevandsrens-ningen i Holstebro Kommune er der valgt følgende modeller: Model 0: Eksisterende spildevandsstruktur med seks renseanlæg.

Model A1: Centralisering af spilde-vandsrensningen baseret på HCR og Thorsminde Renseanlæg. De øvrige fire ren-seanlæg i Vinderup, Ulfborg, Vemb og Bur nedlægges, med overpumpning af spildevan-det til det eksisterende HCR.

Model A2: Centralisering af spilde-vandsrensningen baseret på et nyt HCR be-liggende ved Naur og Thorsminde Rensean-læg. De øvrige fire renseanlæg i Vinderup, Ulfborg, Vemb og Bur nedlægges med over-pumpning af spildevandet til det eksisterende HCR. Spildevandet overpumpes fra det eksi-sterende HCR, der opretholdes som buffer, til det nye HCR ved Naur.

Model B: Delvis centralisering af spilde-vandsrensningen baseret på HCR, Vinderup og Thorsminde Renseanlæg samt nyt Ulfborg Renseanlæg. De øvrige to renseanlæg Vemb og Bur Renseanlæg nedlægges, med over-pumpning af spildevandet til det nye Ulfborg Renseanlæg.

Model A1: Plan: (2008-2011) Perspektiv: (2012- 2015) Vision: (efter 2016)

Model A2: Plan: (2008-2011) Perspektiv: (2012- 2015) Vision: (efter 2016)

Model B: Plan: (2008-2011) Perspektiv: (2012- 2015) Vision: (efter 2016)



Økonomisk vurdering I forbindelse med de økonomiske vurderinger er der primært set på investeringer samt drift- og vedligeholdelsesudgifter. Vurderingerne vedrører kun økonomien i forbindelse med renseanlæggene og ikke øvrige økonomiske forhold i spildevandsforsyningen. Investeringer: Af de følgende figurer frem-går de forventede, akkumulerede investerin-ger i de fire opstillede modeller over den 25-årige betragtningsperiode. Note: De økonomiske vurderinger er alle ba-seret på, at der på længere sigt etableres et nyt HCR i alle modeller. Dette er en ”konser-vativ” vurdering, idet det eksisterende HCR muligvis kan udbygges og moderniseres for en mindre investering end forudsat ved etab-lering af et helt nyt anlæg. En udbygning af det eksisterende HCR vil dog i alle modeller medføre, at der med stor sandsynlighed skal etableres bufferlagre opstrøms i ledningsnet-tet. Samlet set anses denne mulighed, hvis den kan gennemføres, at kunne reducere in-vesteringsomfanget i alle modeller med op imod 100 mio. kr. En afklaring af om en sådan løsning er mulig vil først kunne foretages tæt på den nødven-dige, gennemgribende renovering.

Som det fremgår af figurerne, øges det sam-lede investeringsomfang ved de centrale løs-ninger A1 og A2. Dette skyldes investeringer i transportanlæg. Ligeledes ses, at den væ-sentligste del af investeringerne ligger efter 2015, hvilket primært skyldes etablering af nyt anlæg i Holstebro på dette tidspunkt.

Investeringer

0

200

400

600

800

O A1 A2 B

Mio. kr.

TransportanlægModerniseringerNye rensningsanlæg

Investeringer

0

200

400

600

800

O A1 A2 B

Mio. kr.

Til 2015 Til 2032



Af de følgende figurer fremgår den tidsmæs-sige fordeling af investeringerne i de forskel-lige modeller. I alle modeller ligger den væsentligste inve-stering i perioden 2022-2024, hvor der etable-res et nyt renseanlæg i Holstebro.

Årlige investeringer - Model 0

0

25

50

75

100

125

150

2010 2015 2020 2025 2030

Mio. kr.

Årlige investeringer - Model A 1

0

25

50

75

100

125

150

2010 2015 2020 2025 2030

Mio. kr.

Årlige investeringer - Model A 2

0

25

50

75

100

125

150

2010 2015 2020 2025 2030

Mio. kr.

Årlige investeringer - Model B

0

25

50

75

100

125

150

2010 2015 2020 2025 2030

Mio. kr.



Driftsudgifter: De årlige drift- og vedlige-holdelsesudgifter efter 2016 er angivet i de følgende figurer.

Drift og vedligehold pr. år - efter 2016

0

10

20

30

40

O A1 A2 B

Mio. kr.

Drift Vedligehold

Som det fremgår af figuren, vedrørende de årlige drift- og vedligeholdelsesudgifter, er disse mindst i de to centrale modeller A1 og A2 og højest ved fortsættelse med en decen-tral struktur. Af den følgende figur fremgår de akkumule-rede drift- og vedligeholdelsesudgifter over den 25-årige betragtningsperiode. Bemærk, at størrelsen heraf, over betragtningsperioden, er knap dobbelt så stor som de forventede in-vesteringer.

Akkumuleret drift og vedligehold 25 år

0

200

400

600

800

O A1 A2 B

Mio. kr.

Samlet økonomi: Der er på baggrund af de opgjorte investeringer samt drift- og vedlige-holdelsesudgifter gennemført en økonomisk vurdering, hvor investeringer er afskrevet og forrentet over levetiden og tillagt drift- og vedligeholdelsesudgifter. Det skal understreges, at de økonomiske vur-deringer kun indeholder de økonomiske for-hold for renseanlæggene og ikke den samlede økonomi for Vestforsyning Spildevand A/S. Som det fremgår af den følgende figur, er der ikke meget store forskelle på de årlige udgif-ter. Men det er dog tydeligt, at de centrale løsninger giver de laveste omkostninger, hvilket naturligvis skyldes ”stordriftsfordele” for drift og vedligehold, og herunder specielt hvis der ikke finder en udflytning af HCR sted.

Årlig udgift efter endt udbygning

0

25

50

75

O A1 A2 B

Mio. kr.

Afskrivning og forrentning Drift Vedligehold

Af de følgende figurer fremgår udviklingen i de samlede, årlige udgifter i de fire modeller.



Årlige udgifter - Model 0

0

10

20

30

40

50

60

70

2010 2015 2020 2025 2030

Mio. kr.

Årlige udgifter - Model A 1

0

10

20

30

40

50

60

70

2010 2015 2020 2025 2030

Mio. kr.

Årlige udgifter - Model A 2

0

10

20

30

40

50

60

70

2010 2015 2020 2025 2030

Mio. kr.

Årlige udgifter - Model B

0

10

20

30

40

50

60

70

2010 2015 2020 2025 2030

Mio. kr.

Som det fremgår for alle modeller, kommer der på længere sigt en markant stigning i de årlige udgifter vedrørende renseanlæggene, hvilket er på tidspunktet, hvor der etableres et nyt HCR. Når denne markante stigning finder sted, skyldes det, at de eksisterende anlæg er afskrevet og herunder at tidligere ”mindre” investeringer er straksafskrevet og/eller fi-nansieret via henlæggelser. Det vil sige, de nye finansielle omkostninger forbundet med investering i et nyt HCR ikke erstatter eksi-sterende afskrivninger. Der vil naturligvis fremadrettet, og inden for lovgivningens rammer, kunne henlægges til de kommende markante investeringer, men der må forventes at finde en markant lånefinansiering sted. Dette forhold er helt uafhængig af den frem-tidige model. På længere sigt stiger de årlige omkostninger i forhold til i dag med ca. 40 mio. kr., såfremt alle nyinvesteringer skal lånefinansieres. Det-te svarer til en stigning på ca. 5,5 kr./m3 be-handlet spildevand, eller en stigning fra den aktuelle pris på 15,8 kr./m3 til ca. 21 kr./m3. Model 0 repræsenterer en fortsættelse med den nuværende decentrale struktur, hvor der også på sigt bliver tale om en markant æn-dring i de årlige udgifter. I den følgende figur er den årlige besparelse (positiv eller negativ) for de forskellige modeller sammenlignet med Model 0.



Som det fremgår af figuren giver alle model-ler større eller mindre besparelser i forhold til en fortsættelse med den nuværende struktur. De største besparelser opnås ved Model A1, den centrale løsning i forbindelse med det ek-sisterende HCR.

Måbjerg BioEnergy Vestforsyning Spildevand A/S har indgået af-tale om, at alt spildevandsslam fra alle ren-seanlæg i kommunen kan behandles på Må-bjerg BioEnergy. Der er planlagt en løsning, hvor der etableres transportledning fra HCR til Måbjerg BioEnergy. Såfremt alt slam skal behandles på Måbjerg BioEnergy, skal der ikke investeres i nyt råd-netank anlæg på HCR. Dette forudsætter, at slambehandlingen på Måbjerg BioEnergy foranstaltes inden for den nærmeste årrække, idet eksisterende rådnetanke og gasmotor er ved at være udtjent. I forbindelse med den fremtidige spildevandsstruktur vil der således kunne spares omkring 30 mio. kr. til rådne-tanke såfremt slambehandlingen skal ske på Måbjerg BioEnergy – uanset strukturmodel. Med en central spildevandsstruktur svarende til Model A1 eller Model A2 bliver behand-lingen af slam fra alle kommunens rensean-læg på Måbjerg BioEnergy nemmere og bil-ligere. Der spares en uhensigtsmæssig og dyr slamtransport via veje. Behandlingen af slam på Måbjerg BioEnergy taler derfor for den centraliserede løsning.

Årlige besparelse i forhold til Model 0

-5

0

5

10

2010 2015 2020 2025 2030

Mio. kr.

Model A1

Model A2

Model B



Miljøvurdering og recipientbelastning Rensningsgrader: Ud over teknik og øko-nomi er miljøforhold et helt centralt element ved udpegning af den fremtidige struktur for renseanlæg. I de følgende figurer er vist den nuværende rensningsgrad på de eksisterende renseanlæg. Rensningsgraden er udtryk for, hvor meget kvælstof (N) og phosfor (P) der renses fra på renseanlæggene. Resultaterne viser, at store renseanlæg har en bedre ”effektivitet” i mil-jømæssig forstand.

Rensningsgrad - N

0

25

50

75

100

HC

R

Vin

d

Ulf

Thor

s

Vem

b

Bur

%

Rensningsgrad - P

0

25

50

75

100

HC

R

Vin

d

Ulf

Thor

s

Vem

b

Bur

%

Som det fremgår af figurerne har HCR den største rensningsgrad1. Af de følgende figurer fremgår rensningsgra-den under ét i de fire vurderede modeller.

1 Vedrørende kvælstof er der ikke angivet tal for Bur Renseanlæg, da der ikke findes pålidelige data.

Rensningsgrad - N

90

95

100

O A1/A2 B

%

Rensningsgrad - P

90

95

100

O A1/A2 B

%

Som det fremgår øges rensningsgraden for såvel kvælstof (N) som for phosfor (P) ved etablering af nye renseanlæg. Der er ingen væsentlig forskel på de alternative nye mo-deller hvad angår phosfor (P), men for kvæl-stof ses, ud over en forbedring i forhold til Model 0, en forbedring ved en centralisering.



Recipientforhold: Den overvejende del af de eksisterende seks renseanlæg har Storå og dermed Nissum Fjord som slutrecipient. Vin-derup Renseanlæg udleder til Limfjorden. Ved betragtning af recipienter er der i det følgende skelnet mellem nærmiljø og fjern-miljø. Nærmiljøet er de lokale recipienter hvortil der udledes fra renseanlæggene og fjernmiljø-et er Limfjorden og Nissum Fjord.

Storå

Storå

Skærbæk Å

Råholm Grøft



Et udtryk for belastningen af nærmiljøet er ”Belastningsgraden”, det vil sige ton N eller P pr. 1.000 m3 vand i den lokale recipient. Dette er illustreret på de følgende figurer for de nuværende renseanlæg.

Belastningsgrad N - Nærmiljø

0,00

5,00

10,00

15,00

HCR

Vin

d

Ulf

Thor

s

Vem

b

Bur

Ton/1.000 m3

Belastningsgrad P - Nærmiljø

0,00

0,25

0,50

0,75

1,00

HCR

Vin

d

Ulf

Thor

s

Vem

b

Bur

Ton/1.000 m3

Som det fremgår, er belastningsgraden af nærmiljøet for Ulfborg Renseanlæg (Råholm

Grøft) og Vinderup Renseanlæg (Skærbæk Å) væsentlig. For de øvrige renseanlæg er be-lastningsgraden derimod beskeden, hvilket skyldes at de øvrige renseanlæg har Storå som recipient. Ses de opstillede modeller under ét, reduceres belastningsgraderne mest ved de centrale modeller.

Belastningsgrad - Nærmiljø

0,00

0,02

0,04

0,06

0,08

0,10

0 a1/a2 B

Ton/1.000 m3

N P

Dette skyldes, at der ved en centralisering el-ler delvis centralisering overflyttes udledning fra Ulfborg og Vinderups renseanlæg til Stor-å. Ses på den samlede ændring i belastningen af fjernmiljøet, det vil sige, Limfjorden og Nis-sum Fjord, er der fordele ved de centrale mo-deller. De følgende figurer viser reduktionen i de årlige udledninger af kvælstof og phosfor for de opstillede modeller i forhold til den

nuværende udledning eller udledningen ved en fortsættelse med de nuværende seks rense-anlæg.

Total reduktion N - Fjernmiljø

0

2.500

5.000

7.500

10.000

12.500

15.000

17.500

20.000

A1/A2 B

Kg/år

Total reduktion P - Fjernmiljø

0

250

500

750

1.000

A1/A2 B

Kg/år

Som det fremgår, opnås den største reduktion i de samlede udledninger til fjernmiljøet ved de centrale modeller.



Samlet vurdering De gennemførte vurderinger har haft fokus på to centrale modeller (Model A1 og A2) og en decentral løsning (B). Hovedresultatet af de gennemførte vurderin-ger er samlet i det følgende skema hvor for-dele ved en central model i forhold til en de-central model er kort beskrevet. Samlet set opnås ved en central model bedre miljø for færrest årlige udgifter og en sikrere fremtid. Den centrale model kan være baseret på etab-lering af et nyt anlæg ved HCR eller udflyt-ning til en placering ved Naur. I begge situationer opretholdes det eksiste-rende HCR og den eneste forskel på de to centrale modeller er en samlet merinvestering på knap 15 mio. kr. Hertil kommer øgede drift- og vedligeholdelsesudgifter til trans-portanlæg. Samlet set er en udflytning til Naur ca. 2,3 mio. kr. dyrere i årlige udgifter.

Emne Fordele

Nærmiljø Belastningen af nærmiljøet reduceres ved realisering af en central model

Fjernmiljø Reduktionen af kvælstof er større ved en central model Investeringer Samlet set er en central model ca. 20-40 mio. kr. dyrere Driftsudgifter Samlet set er en central model ca. 73-86 mio. kr. billigere

”Hår

de e

mne

r”

Samlet årlig økonomi En central model medfører årlige udgifter, der efter forrentning og afskrivning er 1,7-4,0 mio. kr. billigere

Driftsstabilitet En central model vil, p.g.a. størrelsen af anlægget, være mere robust over for va-

riationer i stof- og hydrauliske belastninger Driftsoptimering Driftsovervågning og avanceret styring vil være udpræget og lettere ved en cen-

tral model, hvilket giver mulighed for at følge processerne tæt og dermed sikre en optimal drift

Eksterne uheld I forbindelse med eksterne uheld, f.eks. kemisk belastning fra virksomheder er et centralt anlæg mere robust på grund af fortyndingseffekten

Transport Ved centralisering vil lastbiltransport af spildevandsslam blive mindre end en re-duktion af støj, partikel og CO2-udslip til følge

Skærpede krav En central model vil bedre og billigere kunne imødegå kommende, skærpede krav ”B

løde

em

ner”

Måbjerg BioEnergi En central model reducerer udgifter til transport af spildevandsslam til Måbjerg BioEnergy



Anbefaling og investeringsplan Ved gennemførelsen af den centrale model for renseanlæggene opnås samlet set det bed-ste miljø for de færreste penge. Det anbefales

• at den fremtidige struktur for renseanlæg-gene baseres på en centralisering omkring HCR og Thorsminde Renseanlæg

• at den valgte centrale struktur efterføl-gende analyseres i detaljer i forbindelse med den årlige budgetlægning og ved granskning af kommende projekter om-kring HCR

• at de detaljerede analyser gennemføres med henblik på at foretage et endeligt valg, dels af om det er muligt ved løbende modernisering og udvidelser at undgå etableringen af et helt nyt anlæg, og dels af om etableringen at et nyt anlæg i givet fald skal ske ved det eksisterende HCR eller ved en udflytning til Naur.

Overordnet investeringsplan I den følgende figur er vist den tidsmæssige fordeling af investeringer på hovedelementer i den centrale model A1. Moderniseringerne i de første år er aktiviteter på HCR. Det skal understreges, at såfremt Måbjerg BioEnergy etableres, spares hoved-parten af disse investeringer i moderniserin-ger.

Investeringerne i nyt rensningsanlæg viser den forudsatte, samlede nyetablering på HCR og i 2028 et nyt anlæg i Thorsminde. Som det endvidere fremgår etableres der over en periode lednings- og transportanlæg for bl.a. tilslutningen af Vinderup og Vemb Ren-seanlæg til HCR.

Såfremt der bliver tale om en udflytning til Naur, bliver der i perioden 2022-2024, tale om en yderligere investering på ca. 33 mio. kr. i transportanlæg, men investeringen i ren-seanlægget reduceres med ca. 18 mio. kr.

Årlig investering - Model A1

0

25

50

75

100

125

150

2010 2015 2020 2025 2030

Mio. kr.

Ledning Vinderup-HolstebroLedning Ulfborg-VembLedning Vemb-HolstebroLedning Bur-VembNyt renseanlægModerniseringer



Ordforklaring

Belastningsgrad: F.eks. antal ton N i forhold til vandgennemstrømningen i m3 i recipien-ten.

Fjernmiljø: Den slut recipient, f.eks. fjord, hvor udledningen fra renseanlægget ender med at løbe ud i.

HCR: Holstebro Centralrenseanlæg

Henlæggelse: Dvs. det beløb, der i år forud for en investering skal afholdes, indregnes i de forudgående års tariffer.

Nærmiljø: Den recipient, f.eks. å, rensean-lægget udleder direkte til.

PE: Personækvivalenter

Recipient: Bæk, å, fjord eller lignende hvor til det rensede vand fra renseanlægget tilfø-res.

Rensningsgrad: Udtryk for hvor effektivt et renseanlæg er. Eksempelvis tilføres der 100 kg N til renseanlægget og der er 4 kg N tilba-ge i vandet efter renseanlægget, det vil sige rensningsgraden er 96 %

SRO: Styrings, regulerings- og overvåg-ningsanlæg

Straksafskrevet: En investering der afskri-ves i samme år som den afholdes.

Total-N: Total mængde kvælstof

Total-P: Total mængde phosfor

TS: Tørstofindhold

strukturplan 1 - renseanlæg · gennemførte tekniske arbejde med struk-turplanen for...

Documents