Særberetning Forvaltes præferencehandelsordningerne hensigtsmæssigt?

DA 2014 NR. 02

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET 12, rue Alcide De Gasperi 1615 Luxembourg LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1

E-post: eca-info@eca.europa.eu Internet: http://eca.europa.eu

Twitter: @EUAuditorsECA YouTube: EUAuditorsECA

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014

ISBN 978-92-9241-839-7doi:10.2865/61887

© Den Europæiske Union, 2014Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Luxembourg

DA 2014 NR. 02Særberetning Forvaltes

præferencehandelsordningerne hensigtsmæssigt?

(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)

02Indhold

Punkt

Forkortelser

Glossar

I-V Resumé

1-19 Indledning

1-6 Præferencehandelsordninger

7-14 Kommissionens vurdering af virkningerne af PTA’er

15-19 Overvågning og kontrol af PTA’erne

20-25 Revisionens omfang og revisionsmetoden

21-22 Vurdering af de økonomiske virkninger af PTA’erne

23-25 Overvågning og kontrol af PTA’er

26-106 Bemærkninger

26-53 Der er sket forbedringer over tid, men Kommissionen har ikke på passende vis vurderet alle de økonomiske virkninger af PTA’er

27-31 Kommissionen foretog ikke altid en vurdering af alle de økonomiske virkninger af PTA’er

32-53 De vurderinger, der blev gennemført, indeholdt i de fleste tilfælde unøjagtigheder, og de var ikke fuldt ud anvendelige eller dækkende, men der er sket forbedringer

54-55 Interimsevalueringen af den generelle præferenceordning (GSP) viser, at politikken endnu ikke fuldt ud har resulteret i alle de tilsigtede fordele

56-80 Den toldkontrol, der foretages af myndighederne i de udvalgte medlemsstater, er svag

58-67 Svagheder i kontrolstrategien og risikoforvaltningen

68-73 Svagheder i myndighedernes forvaltning af det administrative samarbejde i de udvalgte medlemsstater

03

74-75 Medlemsstaternes risikoforvaltningssystemer omfatter ikke altid meddelelser om gensidig bistand

76-80 Fejl i inddrivelsesprocedurerne i tre af de udvalgte medlemsstater

81-99 Der er svagheder i Kommissionens overvågning af medlemsstater og præferenceberettigede lande/partnerlande med hensyn til PTA’er

82-86 Kommissionen har kun foretaget få forudgående evalueringer og ingen overvågningsbesøg i de lande, som er berettigede til præferencebehandling

87-89 Kommissionen har gjort en indsats for at sikre, at de administrative samarbejdsordninger fungerer gnidningsløst, men der er fortsat problemer

90-92 OLAF’s oprindelsesundersøgelser er vigtige, men der er svagheder i den finansielle opfølgning

93-99 Utilstrækkelig brug af forebyggende foranstaltninger og modforanstaltninger til at beskytte EU’s finansielle interesser

100-106 De retlige bestemmelser vedrørende PTA indeholder ikke tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at sikre EU’s finansielle interesser

100-103 Kumulationsreglernes kompleksitet

104-105 Udskiftningen af oprindelses- og varecertifikater med eksportørers selvcertificering

106 Begrænsede retlige beføjelser til bekæmpelse af svig

107-120 Konklusioner og anbefalinger

Bilag I — Statistiske data om PTA’er i 2011

Bilag II — Oversigt over Kommissionens forudgående evalueringer af PTA’er

Bilag III — Oversigt over Kommissionens mellemliggende og/eller efterfølgende evalueringer af PTA’er

Bilag IV — Revisionsmetode i udvalgte medlemsstater

Bilag V — CGE-modellens begrænsninger

Kommissionens svar

04Forkortelser

AMA: Gensidig bistand vedrørende landbrugs- eller fiskeriprodukter

AVS: Gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet

CCC: EF-toldkodeksen

CCIP: Gennemførelsesbestemmelser til toldkodeksen

CGE: Den beregnede generelle ligevægtsmodel

CLWP: Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram

EU: Den Europæiske Union

FAO: De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation

FTA: Frihandelsaftale

GSP: Den generelle præferenceordning

GTAP: Global Trade Analysis Project

IA: Impact assessment — konsekvensanalyse.

ILO: Den Internationale Arbejdsorganisation

MA: Gensidig bistand

OLAF: Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

PTA: Præferencehandelsordning

SIA: Sustainability Impact Assessment — bæredygtighedsvurdering

TRIPS: Aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder

ØPA: Økonomisk partnerskabsaftale

05Glossar

Administrativt samarbejde: Udveksling af oplysninger mellem det præferenceberettigede land/partnerlandet, Kommissionen og medlemsstaterne, hvorved det præferenceberettigede land/partnerlandet tilsender Kommissionen oplysninger om de myndigheder, der er bemyndiget til at udstede oprindelsescertifikater og varecertifikater, samt aftryk af de stempler, som anvendes heri, og Kommissionen viderebringer disse oplysninger til medlemsstaterne. Medlemsstaterne anmoder disse myndigheder om at bekræfte gyldigheden og/eller ægtheden af certifikater vedrørende præferenceoprindelse og varecertifikater.

Bæredygtighedsvurdering (SIA): En uafhængig undersøgelse, der gennemføres af eksterne konsulenter med det formål at give de personer, der skal forhandle aftaler, en evidensbaseret analyse af de potentielle økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger, som en handelsaftale kunne have, både i EU og i partnerlandene. De eksterne konsulenter er forpligtede til at følge de retningslinjer og bestemmelser, der er fastsat i Kommissionens praktiske håndbog i bæredygtighedsvurderinger vedrørende handel (Handbook for Trade Sustainability Impact Assessment (Trade SIA)).

Cariforum: Sammenslutning af de caribiske AVS-stater, som har til formål at fremme og koordinere politisk dialog, samarbejde og regional integration mellem AVS og Den Europæiske Union, navnlig inden for rammerne af Cotonou-aftalen, men også inden for rammerne af den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) Cariforum-EU.

Comext: Statistisk database vedrørende handelen med varer fra og mellem landene i Den Europæiske Union (inden for EU og med tredjelande). Disse statistikker dækker transaktioner vedrørende mere end 11 000 varer, der er klassificeret i den kombinerede nomenklatur.

Den beregnede generelle ligevægtsmodel (CGE): En kvantitativ økonomisk model, der anvendes til at simulere, hvordan en økonomi reagerer på politikændringer på områder såsom beskatning, migration og handelspolitik. Den forudsætter, at markederne i en økonomi har tendens til at søge ligevægt, hvis de ikke udsættes for chok, og at de i princippet fører til en effektiv ressourcefordeling. Den første CGE-model blev udarbejdet af Leif Johansen i 1960.

EU’s generelle præferenceordning (GSP): En unilateral handelsaftale, hvorved EU indrømmer udviklingslande og -territorier præferenceadgang til sit marked i form af reducerede toldsatser ved indførsel til EU. Standard-GSP’en giver præference til udviklingslande og -territorier for mere end 6 200 toldpositioner, mens den særlige GSP til fordel for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, kendt som GSP+, giver yderligere toldnedsættelser for at bistå sårbare udviklingslande med henblik på ratificering og gennemførelse af internationale aftaler på disse områder. Alt undtagen våben-ordningen (»Everything But Arms« — EBA) giver told- og kvotefri markedsadgang for alle produkter for de mindst udviklede lande.

06Glossar

Forenklet deklareringsprocedure: En forenklet procedure, hvorved en erhvervsdrivende frembyder varerne for toldmyndighederne og indgiver enten en forenklet angivelse eller et handelsdokument (f.eks. en faktura) i stedet for en detaljeret standardangivelse.

Forældelse af toldskyld: En toldskyld kan ikke længere meddeles debitor, når fristen på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen, er udløbet.

Frihandelsområder og toldunioner: Præferencehandelsordninger, som er en undtagelse fra mestbegunstigelsesklausulen (MFN) i henhold til GATT og GATS, hvorved handelspartnere gensidigt indrømmer præferenceadgang til produkter og tjenester for at fremme deres indbyrdes handel. Begge ordninger fører til en gensidig afskaffelse af told og kvoter i de deltagende områder og til diskrimination af handelen med ikkemedlemmer, men sidstnævnte indebærer, at der etableres en fælles toldtarif mellem dem.

Global Trade Analysis Project (GTAP): Et globalt netværk af forskere og politiske beslutningstagere, som foretager kvantitative analyser af internationale politiske spørgsmål. GTAP koordineres af Center for Global Trade Analysis på Purdue University. En regional CGE-model bundet til et enkelt land, som blev udarbejdet af den australske industrikommission, var inspirationen til GTAP-projektet i 1990-1991. Kernen i Global Trade Analysis Project er en global database, der beskriver bilaterale handelsmønstre, produktion, forbrug og brug af råvarer og tjenesteydelser som mellemprodukt.

Hjemstedsordningen: En forenklet procedure, hvor den erhvervsdrivende modtager varerne direkte på sit forretningssted (eller et nærmere angivet sted), og hvor indgivelsen af toldangivelsen samt frigivelsen af varerne normalt foretages ved indtastning i den erhvervsdrivendes eget toldregnskab.

Konsekvensanalyse (IA): En forudgående evaluering, som Kommissionen udarbejder for at give de politiske beslutningstagere oplysninger om fordelene og ulemperne forbundet med de forskellige løsningsmodeller ved at vurdere deres potentielle effekt.

Kumulation: Et system, der åbner mulighed for, at produkter, der stammer fra land A, forarbejdes yderligere eller føjes til produkter, der stammer fra land B, som hvis de havde haft oprindelse i land B. Det fremstillede produkt får dermed oprindelse i land B. Den bearbejdning eller forarbejdning, som produkterne med oprindelsesstatus undergår i det enkelte præferenceberettigede land/partnerland, behøver ikke at være en »tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning« som fastsat i listereglerne.

07Glossar

Meddelelse om gensidig bistand: Kommissionens fremsendelse til medlemsstaterne af oplysninger vedrørende transaktioner, der er eller synes at være i strid med told- og landbrugsbestemmelser, som er af særlig EU-interesse.

Mistede indtægter: Toldafgifter, som ikke længere kan inddrives.

Modus 4: Levering af tjenesteydelser som led i grænseoverskridende handel inden for en handelspartners område med en EU-leverandør til stede som en fysisk person.

REM-REC-ansøgninger: Anmodninger om fritagelse for/godtgørelse af toldskyld eller om undladelse af efterfølgende bogføring heraf, som medlemsstaternes toldmyndigheder indgiver til Kommissionen i henhold til artikel 871 og 905 i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen (CCIP).

Risikoforvaltning/risikoanalyse: Systematisk identifikation af risici og gennemførelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse risikoeksponeringen, fortrinsvis under anvendelse af automatiserede databehandlingsteknikker. Dette indebærer aktiviteter som indsamling af data og oplysninger, analyse og vurdering af risici, fastsættelse og indledning af tiltag og regelmæssig kontrol og tilsyn med processen og dens resultater baseret på internationale, EU- og nationale kilder og strategier.

Risikoprofil: En kombination af risikokriterier og kontrolområder (f.eks. varetyper, oprindelseslande), som peger på, at der er en risiko, og som medfører forslag til en kontrolforanstaltning. Når disse kriterier er opstillet på EU-niveau i henhold til en fælles ramme for risikostyring, tales der om EU-risikoprofiler.

Toldkontrol: Specifikke handlinger, der foretages af toldmyndighederne med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af toldbestemmelserne. Disse handlinger kan for eksempel være besigtigelse af varerne, verifikation af de angivne data og kontrol af elektroniske eller skriftlige dokumenters eksistens og ægthed, gennemgang af virksomhedernes regnskaber og andre fortegnelser, inspektion af transportmidler, inspektion af bagage og andre lignende handlinger.

Toldangivelse: Den handling, hvorved en person tilkendegiver at ville angive en vare til en bestemt toldprocedure.

Udeblevne indtægter: De indtægter, som EU giver afkald på som følge af toldpræferencer, der indrømmes til præferenceberettigede lande/partnerlande under PTA’er.

08

IPræferencehandelsordninger (PTA’er) giver handels-partnere mulighed for at indrømme præferencevil-kår inden for rammerne af deres indbyrdes handel. Ordningerne kan enten være gensidige eller ensidige. Ved gensidige ordninger reduceres toldbarriererne med det formål at øge begge parters handel, økono-miske vækst, beskæftigelse og fordele for forbrugerne, mens EU ved ensidige ordninger indrømmer præferen-ceadgang uden gensidighed med det formål at give udviklingslande toldfri adgang til EU-markedet og derved bidrage til at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling.

IIMålet med Rettens revision var at vurdere, om Kom-missionen på passende vis har evalueret de økonomi-ske virkninger af PTA’erne, og om kontrollerne heraf effektivt sikrer, at indførsler ikke uberettiget nyder godt af præferencetoldforanstaltninger med tab af EU-indtægter til følge.

IIIRetten konstaterede følgende:

a) Kommissionen har ikke på passende vis evalueret alle de økonomiske virkninger af PTA’er. Der bliver imidlertid i stadig højere grad anvendt konse-kvensanalyser, og kvaliteten af de gennemførte analyser er blevet bedre.

b) Interimsevalueringen af den generelle præference-ordning (GSP) viser, at politikken endnu ikke fuldt ud har resulteret i de tilsigtede fordele.

c) Der er svagheder i den toldkontrol, der foretages af myndighederne i de udvalgte medlemsstater.

d) Der er svagheder i Kommissionens overvågning af medlemsstater og præferenceberettigede lande/partnerlande for så vidt angår PTA’er.

e) De retlige bestemmelser vedrørende PTA’erne in-deholder ikke tilstrækkelige sikkerhedsforanstalt-ninger til at beskytte EU’s finansielle interesser.

IVMed henblik på at forbedre vurderingen af de økono-miske virkninger af PTA’erne bør Kommissionen:

a) medmindre andet er behørigt begrundet gen-nemføre en konsekvensanalyse og en bæredyg-tighedsvurdering for hver enkel PTA for at få en dybdegående, dækkende og kvantificeret analyse af de forventede økonomiske virkninger, herunder et skøn over udeblevne indtægter

b) rutinemæssigt inddrage Eurostat i kvalitetsvurde-ringen af de statistiske datakilder, der anvendes i bæredygtighedsvurderinger, og sikre, at der ret-tidigt gennemføres analyser til brug for de perso-ner, der skal forhandle aftalerne

c) gennemføre interimsevalueringer og efterfølgen-de evalueringer for at vurdere, i hvilket omfang PTA’er med væsentlige virkninger opfylder po-litikmålene, og hvordan deres performance kan forbedres i centrale økonomiske sektorer, herun-der et skøn over udeblevne indtægter.

Resumé

09Resumé

VMed henblik på at øge beskyttelsen af EU’s finansielle interesser bør Kommissionen:

a) opstille EU-risikoprofiler for PTA’er, så medlems-staterne har en fælles tilgang til risikoanalyse med henblik på at reducere tabene for EU-budgettet

b) kontrollere, at medlemsstaterne gør deres risi-koforvaltningssystemer og kontrolstrategi mere effektive for at reducere tabene for EU-budgettet

c) tilskynde medlemsstaterne til at vedtage hensigts-mæssige retsbevarende foranstaltninger, når de modtager en meddelelse om gensidig bistand

d) evaluere og foretage risikobaserede overvågnings-besøg til lande, som er berettigede til præference-behandling, navnlig for så vidt angår reglerne om oprindelse og kumulation

e) kræve, at medlemsstaterne forbedrer kvaliteten af de oplysninger, som de udleverer i forbindelse med administrativt samarbejde

f) forbedre den finansielle opfølgning af OLAF-un-dersøgelser for at forhindre tab for EU-budgettet på grund af forældelse

g) styrke EU’s position i de gensidige PTA’er og i højere grad gøre brug af retsbevarende foran-staltninger og sikkerhedsforanstaltninger ved at inkludere dem i alle fremtidige handelsaftaler, og

h) tilskynde til, at oprindelses- og varecertifikater erstattes af eksportørernes selvcertificering.

10Indledning

Præferencehandels- ordninger

01 Præferencehandelsordninger (PTA’er) giver handelspartnere mulighed for at indrømme præferencevilkår inden for rammerne af deres indbyrdes handel. Ordningerne kan enten være gensidige eller ensidige. Ved gensidige handels-ordninger reduceres toldbarriererne med det formål at øge begge parters handel, økonomiske vækst, beskæfti-gelse og fordele for forbrugerne, mens EU ved ensidige ordninger indrømmer præferenceadgang uden gensidighed med det formål at give udviklingslande toldfri adgang til EU-markedet og der-ved bidrage til at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling.

02 Ved udgangen af 2013 var der 39 gæl-dende PTA’er, som dækkede handelen mellem EU og 180 lande og territorier. I 2011 blev der indført for mere end 242 milliarder euro i EU under PTA’er, hvilket svarer til 14 % af EU’s import. Bilag I er en oversigt over dataene for de 10 medlemsstater, som importerede mest, og de 10 præferenceberettigede lande/partnerlande, der eksporterede mest, under PTA’er i 2011.

03 I henhold til traktaten om Den Europæi-ske Unions funktionsmåde1 henhører den fælles handelspolitik under Unio-nens enekompetence. Proceduren for etablering af PTA’er er fastsat i arti-kel 206 og 207.

04 Kommissionen er ansvarlig for at for-handle PTA’er, for at vurdere og evaluere deres økonomiske, sociale og miljø-mæssige virkninger og for at overvåge, hvordan de gennemføres af medlems-staterne og de præferenceberettigede lande/partnerlandene.

05 Medlemsstaternes toldmyndigheder bærer hovedansvaret for at føre tilsyn med EU’s handel med tredjelande. De gennemfører navnlig foranstaltninger til beskyttelse af EU’s finansielle interes-ser og for at beskytte EU fra illoyale og ulovlige handelspraksis, samtidig med at de fremmer den lovlige handel.

1 Artikel 3, stk. 1, litra e, og artikel 3, stk. 2, i TEUF.

11Indledning

06 Myndighederne i de præferenceberetti-gede lande/partnerlandene er ansvarlige for at kontrollere, at ordningerne over-holdes, og de spiller derfor en væsentlig rolle i den første fastsættelse af produk-ternes oprindelsesstatus.

Kommissionens vurdering af virkningerne af PTA’er

07 Der findes to typer forudgående vurde-ringer, som anvendes som støtte til be-slutningstagningen i handelsspørgsmål: konsekvensanalyser (IA) og bæredygtig-hedsvurderinger (SIA). Konsekvensana-lyser er et værktøj som anvendes i hele Kommissionen til at støtte beslutnings-tagningen i forbindelse med initiativer, som forventes at få væsentlige virknin-ger. Bæredygtighedsvurderinger er et handelsspecifikt instrument, der giver en mere detaljeret analyse af handelsafta-ler, der er under forhandling.

08 I 20022 introducerede Kommissionen konsekvensanalyser for at bidrage til at identificere de væsentligste muligheder for at gennemføre de opstillede politiske mål og analysere deres sandsynlige virk-ninger på det økonomiske, miljømæssige og sociale område. Konsekvensanalyser fastsætter også rammer for overvågning og evaluering. De gennemføres af Kom-missionen, inden forhandlingsmandatet forelægges Rådet til vedtagelse.

09 Siden 2003 har Kommissionen i henhold til retsregler3 eller i henhold til sine egne bestemmelser4 været forpligtet til at gennemføre en forudgående evaluering eller en konsekvensanalyse. PTA’er med-fører nemlig en reduktion af EU-budget-tets indtægter (udeblevne indtægter), og de er væsentlige politikforslag, som har økonomiske virkninger både i og uden for EU (jf. bilag II for yderligere oplysninger).

10 I 1999 besluttede Kommissionen at in-tegrere bæredygtig udvikling i handels-forhandlingerne ved at udvikle et nyt vurderingsredskab kaldet Trade SIA5.

11 Efter at handelsforhandlingerne officielt er indledt, men inden underskrivelsen af PTA’erne, outsourcer Kommissionen bæredygtighedsvurderingerne, som er undersøgelser, der gennemføres af eksterne konsulenter, og som bruges som et politisk redskab til en forud-gående evaluering af de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af en handelsforhandling.

12 Ved interimsevalueringer og efterføl-gende evalueringer vurderes de faktiske virkninger af PTA’ernes gennemførelse. Efter Rettens opfattelse bør der ideelt set gennemføres sådanne evalueringer for alle PTA’er med væsentlige økonomi-ske, sociale og miljømæssige virkninger tre år efter deres ikrafttræden. Disse eva-lueringer gør det muligt for de politiske beslutningstagere, de berørte parter og de europæiske skatteydere at vurdere, om PTA’erne reelt opfylder deres politi-ske mål.

2 KOM(2002) 276 endelig af 5. juni 2002.

3 I henhold til artikel 21 under overskriften »Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning« i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, som trådte i kraft den 1. januar 2003 (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1). Siden 22. august 2006 kræves det imidlertid kun i denne artikel, at der foretages forudgående evalueringer af »programmer eller aktiviteter, som medfører budgetudgifter«.

4 KOM(2002) 276 endelig, gældende fra 2003, og KOM(2005) 12 endelig af 26. januar 2005, Strategiske mål 2005-2009.

5 Forord til den praktiske håndbog i bæredygtighedsvurderinger vedrørende handel (Handbook for Trade Sustainability Impact Assessment (Trade SIA)) af P. Mandelson, tidligere kommissær med ansvar for handel.

12Indledning

13 I sin meddelelse om »Handel, vækst og verdensanliggender — Handelspo-litikken som et centralt element i EU’s 2020-strategi«6, anførte Kommissionen, at den med henblik på at overvåge virkningerne af de eksisterende PTA’er vil gennemføre efterfølgende evaluerin-ger på et mere systematisk grundlag (jf. bilag III for yderligere oplysninger).

14 Udeblevne indtægter er de indtægter, som EU giver afkald på som følge af toldpræferencer, som indrømmes til præferenceberettigede lande/partner-lande under PTA’er. En forudgående og efterfølgende evaluering af disse udeblevne indtægter gør det muligt for Kommissionen at forbedre den økono-miske forvaltning af EU-budgettet ved at give budgetmyndigheden præcise årlige overslag over toldopkrævningen og beregningen af de budgetomkostninger, der er forbundet med PTA’erne.

Overvågning og kontrol af PTA’erne

15 Medlemsstaternes toldmyndigheder, myndighederne i de præferenceberetti-gede lande/partnerlandene og Kommis-sionen bør i fællesskab forvalte PTA’erne og samarbejde for at sikre, at betingel-serne for at kunne komme i betragtning til præferencebehandling er opfyldt. Disse tre grupper af myndigheder er ansvarlige for at beskytte EU’s finan-sielle interesser ved at forhindre tab for EU-budgettet som følge af, at der indfø-res varer under PTA’er, som ikke er beret-tigede til præferencetoldbehandling.

16 Certificeringen og kontrollen af produk-ternes præferencestatus er afgørende og kræver detaljeret kontrol af varernes oprindelse og et effektivt administra-tivt samarbejde med de eksporterende lande.

17 Oprindelsesreglerne anvendes til at sikre, at produkterne har oprindelse i et specifikt land, som er berettiget til præ-ferencebehandling, og derved opfylder kriterierne for handelspræference7. Disse regler består af tre komponenter:

a) en oprindelseskomponent8 (som kategoriserer produkterne alt efter, hvor de er produceret)

b) en forsendelsesstandard (som sikrer, at produkterne ikke manipuleres, da transporten skal foregå direkte mellem oprindelseslandet og EU, eller ved direkte at fastsætte det såkaldte princip om ikkebehand-ling) og

c) en dokumentstandard (i henhold til hvilken der skal forelægges pas-sende dokumentation for produk-tets oprindelse).

6 KOM(2010) 612 endelig af 9. november 2010.

7 Hver enkelt aftale indeholder en liste over de bearbejdnings- eller forarbejdningsprocedurer, der skal foretages på materialer uden oprindelsesstatus, for at det forarbejdede produkt kan opnå oprindelsesstatus.

8 EU’s oprindelsesregler er baseret på forarbejdnings- kriterier: for at have præferenceoprindelse i et land, skal varerne være »fuldt ud fremstillede« (f.eks. dyrket eller udvundet) i det pågældende land. Hvis det ikke er tilfældet, skal de være blevet ”tilstrækkeligt forarbejdede” i landet.

13Indledning

18 Figur 1 er et eksempel på proceduren for fastsættelse af produkters beretti-gelse til præferencebehandling.

19 Det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder, de præferenceberettigede landes/partner-landenes myndigheder og Kommissio-nen bruges til at bekræfte ægtheden af oprindelsesbeviserne og de eksportere-de produkters status. I de fleste tilfælde vil resultaterne af denne procedure være afgørende for, om en importørs anmodning om indrømmelse af told-præference imødekommes eller afslås. Figur 2 er en oversigt over kontrollerne af præferencehandelsordninger.

Procedure for fastsættelse af produkters berettigelse til præferencetoldbehandling under GSP

JA

JA

JA

NEJ

NEJ

NEJ

Er der tale om et fuldt ud fremstillet produkt?

1) Er produktet tilstrækkeligt forarbejdet (liste over processer)?2) Er reglerne om kumulativ oprindelse gældende?

Hvilken listeregel er gældende? Opfylder produktet betingelserne?

Opfylder betingelsernefor Formular A

ellerfakturaerklæring

Ja, og produktet opfylder betingelserne.

Finder den generelle toleranceregel anvendelse?

(der kan være anvendt materialer uden

oprindelsesstatus)

Nej,og produktet opfylder ikke

betingelserneIngen præference behandling

Figu

r 1

Kilde: Den Europæiske Revisionsret.

14Indledning

Figu

r 2 Oversigt over kontroller af PTA’er

Indførselsland (medlemsstat X)

Varerne ankommerenten til importørens

eller hans kundesforretningssted

Varernetransporteres

direkte tilmedlemsstat X

Dokumentationfor præferenceoprindelsesendes til importøren

Eksport

----------------------------------------------

Administrativt samarbejde

Varerne overgår til friomsætning

Import

Præferenceberettiget eksportland (uden for EU)

Toldmyndighederne foretager tilfældig og risikobaseret

kontrol og revision, besøger den erhvervsdrivendes

forretningssted og gennemgår den

erhvervsdrivendes fortegnelser.

Hvis det er nødvendigt, sender toldmyndighederne en

anmodning om administrativt samarbejde til det

præferenceberettigede land

Toldmyndighederne foretager tilfældig og

risikobaseret fysisk kontrol og dokumentkontrol for at

undersøge, om præference- betingelserne er opfyldt

De kompetente myndigheder kontrollerer, at varerne har præferenceoprindelse og

udsteder certifikater, hvor det er relevant

De kompetente myndigheder skal besvare anmodningen

om administrativt samarbejde senest

6 måneder eftermodtagelsen eller senest

4 måneder efterpåmindelsen

Eksportørenansøger om et

præferenceoprindelses-certifikat eller udsteder

en fakturaerklæring

Importøren indgiver en toldangivelse med

præferencekode 2XX, 3XX eller 4XX i boks 36i enhedsdokumentet

Importøren opbevarer dokumentation for og

fortegnelser vedrørende præference oprindelsen

i en periode på tre år efter udgangen af det år, hvor varerne blev

indført

Kilde: Den Europæiske Revisionsret.

15

20 Målet med Rettens revision var at vur-dere, om Kommissionen på passende vis har evalueret de økonomiske virkninger af PTA’erne9, og om kontrollerne heraf sikrer, at indførsler ikke uberettiget nyder godt af præferencetoldforanstalt- ninger med tab af EU-indtægter til følge.

Vurdering af de økonomi-ske virkninger af PTA’erne

21 Retten gennemgik de forudgående og efterfølgende evalueringer af de forven-tede eller opnåede økonomiske virknin-ger, som Kommissionen havde gen-nemført eller fået gennemført. I denne forbindelse analyserede Retten den tilgængelige dokumentation i Kommissi-onen for så vidt angår en stikprøve på 44 PTA’er10, navnlig eventuelle konsekvens-analyser, bæredygtighedsvurderinger, efterfølgende evalueringer og fremtidi-ge overvågningsordninger. Bilag II og III indeholder en oversigt over disse PTA’er.

22 Ved vurderingen af kvaliteten af disse evalueringer blev der taget hensyn til de krav, der opstilles i retningslinjerne om konsekvensanalyser og bæredygtigheds-vurderinger, rapporterne fra Udvalget for Konsekvensanalyse, Kommissionens aktivitetsredegørelser og årlige akti-vitetsrapporter samt dens relevante meddelelser om handelsspørgsmål. Der blev særlig lagt vægt på, hvordan Kommissionen sikrede pålideligheden af de datakilder, der blev anvendt i disse

evalueringer, på Kommissionens op-følgning på Rettens revisionsresultater og anbefalinger vedrørende konse-kvensanalyser11 samt på Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs be-mærkninger og anbefalinger vedrørende bæredygtighedsvurderinger12. Retten undersøgte også, om de efterfølgende evalueringer viser, at PTA’erne giver de tilsigtede fordele.

Overvågning og kontrol af PTA’er

23 Retten gennemgik effektiviteten af overvågningsordningerne og af den kontrol af PTA’erne, der blev foretaget af de kompetente myndigheder i fem medlemsstater13. Disse fem medlemssta-ter repræsenterede to tredjedele af den samlede værdi af de indførsler under PTA’er, der var omfattet af præference-toldforanstaltninger i 2011. I bilag IV be-skrives de test, som Retten gennemførte. Revisionen omfattede kontrolstrategien og risikoforvaltningen, de administrative samarbejdsordninger og procedurerne for inddrivelse af traditionelle egne indtægter.

9 Under behørig hensyntagen til analyserne af de sociale og miljømæssige virkninger af ensidige PTA’er og ØPA’er, som i høj grad vedrører bæredygtig udvikling.

10 Af disse PTA’er var 39 i kraft, da revisionen blev gennemført, mens fem endnu ikke var blevet igangsat.

11 Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2010 — Konsekvensanalyser i EU-institutionerne: Er de en hjælp i beslutningsprocessen? (http://eca.europa.eu)

12 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse nr. 818/2011 om bæredygtighedsvurderinger og EU’s handelspolitik og nr. 1612/2011, Civilsamfundets rolle i frihandelsaftalen mellem EU og Indien (http://www.eesc.europa.eu).

13 Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige, som var de fem medlemsstater, der havde den største import under PTA’er i 2010.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

16Revisionens omfang og revisionsmetoden

24 Retten vurderede Kommissionens forud-gående og efterfølgende evaluering i de præferenceberettigede lande/partner-landene, dens rolle i de administrative samarbejdsordninger, dens kontrol af medlemsstaternes toldmyndigheder, gennemgangen af de oprindelsesunder-søgelser, der er foretaget af OLAF, samt anmodningerne om toldfritagelse, og den vurderede, om de gældende retlige rammer er tilstrækkelige til at sikre en fuldstændig indtægtsopkrævning.

25 Kommissionens overvågnings- og kon-trolaktiviteter med hensyn til PTA’er blev vurderet og sammenholdt med de gæl-dende retlige bestemmelser, de relevan-te hensigtserklæringer, aktivitetsredegø-relserne og Kommissionens meddelelser om oprindelsesregler og PTA’er. Der blev lagt vægt på Kommissionens opfølgning af Rettens tidligere revisionsresultater og anbefalinger vedrørende PTA’er14.

14 Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for regnskabsåret 2003, kapitel 3, punkt 3.30 (EUT C 293 af 30.11.2004, s. 1).

17Bemærkninger

Der er sket forbedringer over tid, men Kommissionen har ikke på passende vis vurderet alle de økonomiske virkninger af PTA’er

26 Kommissionen skal både foretage en forudgående og en efterfølgende vur-dering af de økonomiske virkninger af PTA’er (jf. punkt 7 til 14).

Kommissionen foretog ikke altid en vurdering af alle de økonomiske virkninger af PTA’er

Konsekvensanalyser eller forudgående evalueringer

27 Der blev ikke udarbejdet konsekvens-analyser eller forudgående evalueringer af 7 af de 13 PTA’er, hvor der enten var en lovfæstet pligt eller en formel for-pligtelse til at gøre dette. Jf. bilag II for yderligere oplysninger.

28 Med hensyn til de 6 konsekvensanalyser, som Retten gennemgik, var der kun fore-taget et skøn15 over de forskellige poli-tikforslags virkning på EU’s indtægter i konsekvensanalysen om den generelle præferenceordning16 (GSP).

Bæredygtighedsvurderinger

29 Der var ikke udarbejdet bæredygtig-hedsvurderinger for 5 af de 28 PTA’er, hvor der var en forpligtelse til at gøre dette (jf. bilag II for yderligere oplysnin-ger). Der var ikke foretaget et skøn over de udeblevne indtægter i nogen af de bæredygtighedsvurderinger, som Retten gennemgik.

Interimsevalueringer og/eller efterfølgende evalueringer

30 Der blev ikke foretaget en interimsevalu-ering og/eller en efterfølgende evalu-ering af 16 af de 27 gældende PTA’er17, selv om dette skulle have været gjort i overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og offentlig ansvarlighed (jf. bilag III for yderligere oplysninger).

31 Af de 27 PTA’er, som Retten gennemgik, og hvor den mener, at der skulle have været foretaget en efterfølgende evalue-ring, blev der kun foretaget et skøn over de udeblevne indtægter i forbindelse med GSP. Ifølge Kommissionens statisti-ske rapport om GSP18 beløb virkningen på EU-budgettet i perioden 2006-2009 sig til 8,6 milliarder euro, hvilket svarer til næsten 14 % af den told, der er opkræ-vet i denne periode. Kommissionen forklarede ikke, hvordan dette beløb var beregnet.

15 I konsekvensanalysen (SEC(2011) 536 final) vedrørende den generelle præferenceordning, der trådte i kraft den 1. januar 2014, vurderes det, at den foretrukne løsning — i sammenligning med basisscenariet — med den kombinerede virkning af udførsler fra visse tidligere præferenceberettigede lande, som bliver omfattet af højere toldsatser, og den øgede eksport fra tredjelande, som allerede er pålagt told, vil betyde, at toldindtægterne på kort sigt vil stige med ca. 2 milliarder euro (jf. bilag 6.4 og tabel 6.4), som vil komme oven i de nuværende toldindtægter på ca. 19 milliarder euro.

16 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).

17 PTA’er med Tyrkiet, EØS, Schweiz, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kroatien, Albanien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Libanon, det besatte palæstinensiske område, Syrien, Cariforum (caribiske lande), Stillehavslandene, OLT og Moldova.

18 KOM(2011) 272 endelig af 17. maj 2011.

18Bemærkninger

De vurderinger, der blev gennemført, indeholdt i de fleste tilfælde unøjagtigheder, og de var ikke fuldt ud anvendelige eller dækkende, men der er sket forbedringer

Konsekvensanalyser eller forudgående evalueringer

32 Ifølge Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser19 skal alle konsekven-ser, hvor det er muligt, kvantificeres og opgøres finansielt på grundlag af solide metoder og pålidelige data.

33 Ved udgangen af 2006 nedsatte Kommis-sionen et udvalg for konsekvensanalyse med det formål at yde kvalitetsstøtte i forbindelse med konsekvensanalyser. I 2007 gennemførte Kommissionens GD for Handels interne revisionsfunktion des-uden en revision af konsekvensanalyser og bæredygtighedsvurderinger.

34 Retten analyserede de konsekvensana-lyser20, der var gennemført for 6 af de 13 PTA’er, hvor en konsekvensanalyse efter Rettens vurdering var påkrævet (jf. bilag II for yderligere oplysninger), og konstaterede følgende svagheder:

Svagheder med hensyn til pålideligheden af kvantificeringen af virkningen i konsekvensanalyserne

35 Af de seks konsekvensanalyser, som Retten undersøgte, var det kun den vedrørende GSP-forordning nr. 978/2012, der indeholdt en dækkende analyse af de økonomiske virkninger i de præferenceberettigede lande på basis af solide datakilder.

36 De økonomiske virkninger af PTA’en med Republikken Korea, som blev fremhævet i konsekvensanalysen21, bygger på en undersøgelse, som er gennemført af eksterne konsulenter22. Denne undersø-gelse anvender den beregnede gene-relle ligevægtsmodel (CGE) og Global Trade Analysis Project-databasen (GTAP) som basisdata. Disse datas iboende begrænsninger og svagheder beskrives i punkt 44 til 46.

37 Af de seks konsekvensanalyser, som Ret-ten undersøgte, blev de to, der omhand-lede GSP, udarbejdet efter, at Udvalget for Konsekvensanalyse havde påbegyndt sit arbejde i 2007. Disse konsekvensana-lyser blev behørigt forelagt udvalget med henblik på kvalitetskontrol. Kom-missionen tog i stor udstrækning hensyn til de anbefalinger, udvalget fremsatte med henblik på at forbedre kvaliteten af disse udkast til rapporter, og det var ikke nødvendigt at forelægge dem igen.

19 Europa-Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse af 15.1.2009 (SEC(2009) 92) og de tidligere retningslinjer for konsekvensanalyse af 15.6.2005 (SEC(2005) 791).

20 Konsekvensanalyser vedrørende Centralamerika, Det Andinske Fællesskab, Republikken Korea, Indien, Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2006 og (EF) nr. 964/2007 (EUT L 211 af 6.8.2008, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).

21 Kommissionens arbejdsdokument, ledsagedokument til henstillingen med henblik på Rådets beslutning om at bemyndige Kommissionen til på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne at forhandle en frihandelsaftale med Republikken Korea, konsekvensanalyse af 27.11.2006 ((SEC(2006) 1563).

22 Copenhagen Economics og Prof. J. F. François: »Economic Impact of a Potential FTA between the EU and South Korea«, marts 2007.

19Bemærkninger

Et eksempel, der viser, hvor vigtigt det er at ratificere og effektivt gennemføre internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse

Den 24. april 2013 kollapsede en otteetagers bygning (Rana Plaza), der husede flere tekstilfabrikker i Bangladesh, hvilket medførte, at 1 129 arbejdere mistede livet. Denne ulykke har øget offentlighedens bevidsthed om, at EU’s handel med udviklingslande ikke blot skal sikre, at virksomhederne og forbrugerne i EU forsynes med billigt tøj, men også at tøjet fremstilles under arbejdsbetingelser, der er i overensstemmelse med internationale standarder, som for eksempel ILO’s grundlæggende arbejdsstandarder. Den 8. juli 2013 lancerede Kommissionen sammen med Bangladeshs regering og ILO et fælles initiativ (»Compact«) med det formål at forbedre arbejds-, sundheds- og sik-kerhedsvilkårene for arbejdere i Bangladeshs tekstilfabrikker.

Teks

tbok

s 1

23 KOM(2004) 461 endelig af 7. juli 2004. Jf. også køreplanen (http://ec.europa.eu/governance/impact/planned_ia/docs/88_trade_gsp_regulation_en.pdf) og SEC(2011) 536 endelig af 10. maj 2011 (denne henviser til GSP-forordning nr. 978/2012).

24 SEK(2011) 536 endelig.

25 Jf. bilag 6 til SEC(2011) 536 endelig.

26 KOM(2002) 276 endelig og retningslinjerne for konsekvensanalyse.

27 Konsekvensanalyser vedrørende Centralamerika, Det Andinske Fællesskab, Republikken Korea og Indien.

Svagheder med hensyn til konsekvensanalysernes anvendelighed og fuldstændighed

38 Målene for GSP er at bidrage til at bekæmpe global fattigdom, fremme bæredygtig udvikling og sikre en bedre beskyttelse af EU’s finansielle og økono-miske interesser23. Men konsekvensana-lysen om den GSP-ordning, der begyn-der 1. januar 201424, dækker kun det generelle GSP-mål om at fremme bære-dygtig udvikling og god regeringsførelse for så vidt angår 10 af de 85 potentielle præferenceberettigede lande25. Behovet for at ratificere og effektivt gennemføre internationale konventioner om menne-skerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse er kun blevet taget i betragtning i forbindelse med disse 10 lande og ikke for de andre præferenceberettigede lande (jf. tekst-boks 1).

39 Fastlæggelse af centrale overvågnings-indikatorer med henblik på udarbejdelse af efterfølgende evalueringer af, hvad der er blevet opnået, er en central del af konsekvensanalyseprocessen26.

40 Alle de seks konsekvensanalyser, som Retten gennemgik, indeholdt overvåg-ningsordninger. I fire af dem27 havde Kommissionen imidlertid ikke fastsat tidsplan og omfang, samt hvilke indika-torer der skulle anvendes til at vurdere effektiviteten af den foretrukne løsning, og hvem der ville være ansvarlig for at gennemføre den.

20Bemærkninger

41 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har understreget behovet for sådanne overvågningsforanstaltninger for så vidt angår PTA’en mellem EU og Indien. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg28 anbefalede: »at der umiddelbart iværksættes nye undersøgel‑ser, der udtrykkeligt tager hensyn til de reelle konsekvenser af frihandelsaftalen for civilsamfundet i EU og Indien (herunder især Modus 4, SMV’er, arbejdstagerrettig‑heder, kvinder, forbrugerbeskyttelse, den uformelle økonomi, landbrug, fattigdom og indvirkninger på tilgængeligheden af helt basale produkter som livsnødvendig medicin)«.

42 Konsekvensanalysen vedrørende den GSP-ordning, der begynder den 1. ja-nuar 2014, viser, at et af GSP-målene29 er at sikre en bedre beskyttelse af EU’s finansielle og økonomiske interesser. Trods det forhold, at de fleste af OLAF’s PTA-relaterede undersøgelser af svig vedrører GSP-begunstigede lande, er der i Kommissionens indikatorer til effekti-vitetsovervågning intet link til svig og toldunddragelse. De berørte parter har derfor ikke nogen mulighed for at un-dersøge, hvor sårbar GSP er overfor svig og måle eventuelle fremskridt i bekæm-pelsen af svig og toldunddragelse.

Bæredygtighedsvurderinger

43 Retten analyserede 10 bæredygtigheds-vurderinger30 og fandt de svagheder, der beskrives i det følgende.

Svagheder med hensyn til, hvor pålideligt virkningerne kvantificeres i bæredygtighedsvurderingerne

44 I bæredygtighedsvurderingerne anven-der eksterne konsulenter den beregnede generelle ligevægtsmodel (CGE) baseret på Global Trade Analysis Project-da-tabasen. Det er en model, der i stor udstrækning anvendes af internationale organisationer. Modellen har imidlertid en række begrænsninger (jf. bilag V).

45 Retten konstaterede, at GTAP anvender gamle data31, hvis konsekvens og pålide-lighed ikke er kontrolleret tilstrækkeligt. Anvendelsen af disse data kan derfor føre til forkerte konklusioner i bæredyg-tighedsvurderingerne. Kommissionen har begrænset sikkerhed for, at den stati-stiske ramme er konsekvent i de forskel-lige regioner og i EU-medlemsstaterne og de præferenceberettigede lande/partnerlandene.

28 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse nr. 1612/2011.

29 I henhold til SEK(2011) 536 endelig.

30 SIA’er vedrørende PTA’er med Chile, seks ØPA’er med AVS-lande, Centralamerika, Det Andinske Fællesskab, Euro-Middelhavs-frihandelsaf-talen med ni lande, Republik- ken Korea, Mercosur, Indien, Canada og den vidtgående og brede frihandelsaftale (DCFTA) med Marokko.

31 Med henblik på CGE-modellen udarbejdes der samfundsmæssige regnskabsmatricer for hver enkelt region, men i de seneste udgaver af GTAP har anvendelsen af tekniske koefficienter og varestrukturer til endeligt forbrug og forbrug i produktionen været baseret på tilgangs- og anvendelsestabeller til løbende priser for referenceåret 2000, selv om Eurostat (Kommissionens statistiske kontor) på nuværende tidspunkt ligger inde med tal for årene 2007, 2008 og 2009.

21Bemærkninger

46 Eurostat og de nationale statistiske kontorer i medlemsstaterne er bedst pla-cerede til at udtale sig om kvaliteten af de data, der vedrører medlemsstaterne, men GD for Handel har ikke anmodet Eurostat om at udtale sig om kvaliteten af de data, der anvendes i GTAP. I sin særberetning nr. 3/201032 konstaterede Retten, at Kommissionen ikke aktivt benyttede interne kilder som f.eks. Eurostat, når den skulle undersøge, om der fandtes specifikke data i medlems-staterne, og for at få udleveret sådanne data (for eksempel i samarbejde med de nationale statistiske kontorer).

Svagheder med hensyn til bæredygtighedsvurderingernes anvendelighed og fuldstændighed

47 Det er meget vigtigt, at bæredygtig-hedsvurderingerne foreligger i rette tid, således at man er sikker på, at de kan være til nytte i forhandlingerne. I ét tilfælde — PTA’en med Chile — blev aftalen imidlertid allerede underskrevet, inden bæredygtighedsvurderingen var færdig.

48 Konsekvensanalyser og bæredygtig-hedsvurderinger analyserer virkningerne af PTA i landbrugssektoren. Virkningen af den fælles landbrugspolitik på de lokale økonomier i partnerlandene er imidlertid kun blevet vurderet i bære-dygtighedsvurderingen vedrørende den regionale handel med de caribiske lande, mens der er blevet anført en række negative virkninger i internationale or-ganisationers rapporter (ILO33 og FAO34), navnlig med hensyn til økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA)35.

49 Dertil kommer, at bæredygtigheds-vurderingen vedrørende de europæi-ske partnerskabsaftaler fra 2007 ikke omhandler de punkter, som behandles i andre bæredygtighedsvurderinger, for eksempel, hvordan et afsnit om intel-lektuelle ejendomsrettigheder indvirker på den offentlige sundhed, fordi en begrænsning af adgangen til generiske lægemidler kan indvirke negativt på myndighedernes muligheder for at for-bedre de folkesundhedsmæssige vilkår. Der hersker derfor tvivl om, hvorvidt den gennemførte vurdering er fuldstændig, fordi Kommissionen ikke desto mindre har indført passende sikkerhedsforan-staltninger på dette område i aftalen36.

Interimsevaluering og/eller efterfølgende vurdering

50 Retten analyserede alle de efterfølgende evalueringer, der var foretaget inden udgangen af 201237 vedrørende PTA’er, og konstaterede følgende:

Kvantificeringen af virkninger i visse interimsevalueringer og/eller efterfølgende evalueringer

51 Retten konstaterede, at der var gennem-ført omfattende, kvantitative og evi-densbaserede analyser af de økonomiske resultater i forbindelse med den efterføl-gende evaluering af PTA’en med Chile og i forbindelse med midtvejsevalueringen af EU’s generelle toldpræferenceordning. Begge evalueringer anvender CGE-simu-leringer sammen med økonometriske skøn. (jf. punkt 44 til 46 og bilag III).

32 Jf. punkt 70 i of særberetning nr. 3/2010.

33 ILO, Trade and employment from Myths to facts, 2011.

34 FAO, The agricultural dimension of the ACP‑EU Economic Partnership Agreements, 2006.

35 PTA’er, som etablerer en frihandelsaftale mellem EU og AVS-staterne.

36 I henhold til artikel 139, stk. 2, i den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side: ”Fællesskabet og de undertegnende Cariforumlande er enige om, at principperne i artikel 8 i TRIPS-aftalen finder anvendelse på denne afdeling. Parterne er desuden enige om, at en passende og effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør tage hensyn til Cariforumlandenes udviklingsbehov, skabe ligevægt mellem rettighedshaveres og brugeres rettigheder og forpligtelser og give Fællesskabet og de undertegnende Cariforumlande mulighed for at beskytte den offentlige sundhed og ernæring. Intet i denne aftale må fortolkes således, at det begrænser parternes og de undertegnende Cariforumlandes mulighed for at fremme adgangen til lægemidler”.

37 Midtvejsevalueringen af EU’s generelle toldpræferenceordning, rapporten om den økonomiske integration i Euro-Middelhavsområdet, evalueringen af de økonomiske virkninger af EU-Chile-associeringsaftalens handelssøjle og den efterfølgende vurdering af seks EU-frihandelsaftaler.

22Bemærkninger

Svagheder med hensyn til fuldstændigheden af interimsevalueringerne og/eller de efterfølgende evalueringer

52 Den efterfølgende evaluering af seks PTA’er38 begrænser analysen af de øko-nomiske virkninger til handelsstrømme og lægger vægt på deres virkninger i partnerlandene. Kommissionen har ikke gennemført nogen sektoranalyser, og handelsstrømmene er ikke opdelt mere detaljeret end på landbrugs- og industriprodukter.

53 Rapporten om efterfølgende evaluering for landene i Euro-Middelhavsområdet39 indeholder en dybdegående analyse af de økonomiske virkninger af handelsli-beraliseringen. Den indeholder imidler-tid ingen oplysninger om den merværdi, som PTA har tilført basisscenariet i EU. Der er ikke foretaget en cost-benefit- analyse, og der er ikke planlagt nogen efterfølgende evaluering.

Interimsevalueringen af den generelle præferenceordning (GSP) viser, at politikken endnu ikke fuldt ud har resulteret i alle de tilsigtede fordele

54 For så vidt angår den generelle præfe-renceordnings mål om at bidrage til at bekæmpe global fattigdom og fremme bæredygtig udvikling viste interimseva-lueringen blandede resultater. På den ene side gav den positiv dokumentation for, at:

a) EU indrømmer præferenceadgang på forbedrede vilkår til lande med større udviklingsbehov

b) de økonometriske beviser tyder på, at præference samlet set indvirker positivt på såvel handel som på investeringer, og

c) der er bevis på, at eksportørerne i de mindst udviklede lande drager fordel af præferencemargenerne, og at det ikke bare er impor-tørerne, der lægger beslag på gevinsten.

55 På den anden side mener Kommissionen, at GSP bør hjælpe udviklingsøkonomier-ne med at øge deres industrieksport40, og at præferenceordninger for industri-produkter vil være med til at fremme eksporten af sådanne produkter og bidrage til diversificering gennem udvik-ling af et bredere industrigrundlag. Inte-rimsevalueringen af GSP viser imidlertid, at ordningen ikke har været effektiv med hensyn til at styrke diversificeringen41, og at der ikke er klare beviser for en øget økonomisk vækst42 eller en mere bære-dygtig udvikling43 i udviklingslandene.

38 Sydafrika, Mexico, Marokko, Tunesien, Chile og Jordan.

39 Libanon, de besatte palæstinensiske områder og Syrien lå uden for evalueringens omfang.

40 SEK(2011) 536 endelig.

41 I henhold til punkt 7, stk. 1, i midtvejsevalueringen af EU’s generelle præferenceordning (GPS) er der ikke noget bevis for, at GPS-ordningerne har ført til nogen form for diversificering af eksporten og til en overgang til nye eksportprodukter fra de præferenceberettigede landes side.

42 I punkt 7, stk. 1, i midtvejsevalueringen af EU’s GPS anføres det, at dokumentationen om, i hvilket omfang præferencemargener er forbundet med udviklingsindikatorer, er særdeles blandet, og der er ikke noget klart billede, som tyder på, at præferencerne er særligt målrettet mod de lande, som har de største behov/er mest sårbare. Det er muligt, at GPS-ordningen har været en vigtig faktor for givne lande i deres udvikling, men faktum er, at der samlet set ikke er stærke beviser for, at dette er tilfældet.

43 Punkt 7, stk. 1, i midtvejsevalueringen af EU’s GPS indeholder følgende forbehold: »Der findes noget bevis for, at GSP+-ordningen kan have en positiv effekt på ratifikationen af visse konventioner, men beviset for, at de relevante konventioner (navnlig med hensyn til arbejdsstandarder) reelt gennemføres aktivt, er meget svagere«.

23Bemærkninger

44 En pengeenhedsstikprøve-metode (MUS) baseret på varernes toldværdi. Væsent-lighedstærsklen blev fastsat til 5 % og sikkerhedsniveauet til 95 %.

45 I henhold til artikel 221, stk. 3, i EF-toldkodeksen kan underretning af debitor ikke ske efter udløbet af en frist på tre år regnet fra datoen for toldskyldens opståen. De skyldige beløb forældes således, når denne periode er udløbet.

Den toldkontrol, der foretages af myndighederne i de udvalgte medlemsstater, er svag

56 De kontroller, som de kompetente myndigheder (medlemsstater, de præ-ferenceberettigede lande/partnerlande og Kommissionen) gennemfører, samt forvaltningen af det administrative sam-arbejde, bør sikre en korrekt gennem-førelse af PTA’erne og dermed beskytte de legitime økonomiske og finansielle interesser.

57 Retten gennemgik den overordnede kontrolstrategi, som toldmyndighe-derne i fem medlemsstater anvendte på PTA’er (jf. punkt 23). En hensigtsmæssig kontrolstrategi er baseret på en effektiv risikoanalyse, som omfatter et vilkårligt element for at introducere en grad af usikkerhed.

Svagheder i kontrolstrategien og risikoforvaltningen

58 Retten testede kontrolordningernes effektivitet ved hjælp af to tilfældigt udtagne stikprøver. I hver af de udvalgte medlemsstater blev der udtaget en statistisk44 stikprøve på 60 forældede45 indførsler fra 2009 under PTA’er. Stikprø-ven havde to formål:

a) at efterprøve, om indførslerne opfyldte alle de nødvendige betin-gelser for at kunne været omfattet af præferencetoldforanstaltninger, og om toldkontrollen gjorde det muligt at afsløre tilfælde af mang-lende opfyldelse af sådanne betin-gelser og at inddrive toldskylden, inden den forældes

b) at ekstrapolere beløbet for de endelige tab for EU-budgettet, når toldskylden ikke blev inddrevet tidsnok til at forhindre forældelse.

59 Retten konstaterede svagheder i kon-trolstrategien og risikoforvaltningen i Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige, som kunne føre til tab for EU-budgettet.

24Bemærkninger

60 I Tyskland blev der konstateret svag-heder i risikoforvaltningssystemet for PTA’er: Det er nødvendigt at gå ind manuelt for at vurdere resultaterne af risikoprofilerne, hvilket er tidskrævende, komplekst og besværligt; der er kun indført én ny lokal risikoprofil46 i syste-met i 2011 og 2012, og ved udvælgelsen af importører til efterkontrol tages der ikke i tilstrækkelig grad hensyn til den specifikke risiko for forældelse i PTA’er47.

61 I Frankrig tages præferenceoprin-delse i betragtning i kombination med andre kriterier. Præferenceop-rindelse er imidlertid ikke en prioritet i risikoforvaltningssystemet.

62 I Det Forenede Kongerige accepterer toldmyndighederne kopier af vare- og oprindelsescertifikater, når de foretager dokumentkontrol af indførsler under PTA’er, men kun originaler kan give fuld sikkerhed for, at disse certifikater er ægte. Hertil kommer, at hyppigheden af den dokumentkontrol, der foretages af indførslerne under den forenklede deklareringsprocedure48 og hjemsteds-ordningen49, var meget lav50. PTA’er er ikke blevet udvalgt som revisionsemne for efterkontrol.

63 Disse svagheder blev bekræftet af be-løbene i potentielle mistede indtægter i disse tre medlemsstater. Ved at ekstra-polere de fejl, der blev fundet i stik-prøven for 2009, har Retten skønnet, at det beløb i told, som risikerer at gå tabt i disse medlemsstater som følge af foræl-delse, er 655 millioner euro51. Det svarer til ca. 6 % af bruttobeløbet i toldafgifter, som er opkrævet i de fem udvalgte med-lemsstater i det pågældende år.

64 Uden den nødvendige dokumentation er varerne ikke berettigede til præference-toldbehandling. Blandt de konstaterede fejl var manglende oprindelses- eller varecertifikater, manglende bevis på direkte transport, certifikater, der ikke var underskrevet eller stemplet af de kompetente myndigheder i det præfe-renceberettigede land/partnerlandet, eller som havde et stempel, der ikke svarede til det autentiske stempel, som myndighederne i det præferencebe-rettigede land/partnerlandet havde forevist Kommissionen, og certifikater, som ikke svarer til den underliggende dokumentation for indførslen. Disse fejl opstod i 10 % af tilfældene i Tyskland, 11 % i Frankrig og 38 % i Det Forenede Kongerige.

65 Den anden statistiske stikprøve af 30 indførsler under PTA’er fra 2011 blev kontrolleret af Retten i de fem medlems-stater med henblik på at bestemme:

a) om indførslerne var berettigede til præferencetoldforanstaltninger, og hvis ikke

b) om toldmyndighederne havde påbegyndt den efterfølgende kontrol af sager, der ikke opfyldte betingelserne, og havde brugt administrativt samarbejde.

46 En kombination af risikokriterier og kontrolområder (f.eks. type varer, oprindelseslande), der angiver, at der er en risiko, og som medfører forslag om at gennemføre en kontrolforanstaltning.

47 Den periode på op til ti måneder, som præferenceberettigede lande/modtagerlande har til at imødekomme anmodninger om administrativt samarbejde, bør tages i betragtning for at undgå forældelse.

48 Forenklet procedure, hvorved en erhvervsdrivende frembyder varerne for toldmyndighederne og indgiver enten en forenklet angivelse eller et handelsdokument (f.eks. en faktura) i stedet for en detaljeret standardangivelse.

49 En forenklet procedure, hvor den erhvervsdrivende modtager varerne direkte på sit forretningssted (eller et nærmere angivet sted), og hvor indgivelsen af toldangivelsen samt frigivelsen af varerne normalt foretages ved indtastning i den erhvervsdrivendes eget toldregnskab.

50 Risikoforvaltningssystemet udvalgte ikke angivelser vedrørende indførsler under PTA’er til efterfølgende dokumentkontrol i 2009 eller 2010, mens procentsatsen for udvælgelsen af sådanne angivelser til dokumentkontrol i 2011 og 2012 var henholdsvis 0,0209 % og 0,0289 %.

51 Fordelt på 167 millioner euro for Tyskland, 176 millioner euro for Frankrig og 312 millioner euro for Det Forenede Kongerige.

25Bemærkninger

52 Under forudsætning af, at alle de betingelser, der er fastsat i de relevante bestemmelser og i retspraksis, navnlig Domstolens dom af 9. marts 2006, i sag C-293/04 Beemsterboer [2006] ECR I-2284, er opfyldt.

66 Resultaterne af denne stikprøve viste kontrolsvagheder i Tyskland, Spanien og Det Forenede Kongerige. De konstate-rede fejl svarende til dem, som Retten konstaterede for stikprøven for 2009: manglende oprindelses- eller varecertifi-kater, certifikater, der havde et stempel, eller som var udstedt af et toldsted, som ikke svarede til det, som myndighederne i det præferenceberettigede land/part-nerlandet havde forevist Kommissionen, og certifikater, som ikke svarede til den underliggende dokumentation for ind-førslen. Disse fejl opstod i 7 % af tilfæl-dene i Tyskland, 7 % i Spanien og 23 % i Det Forenede Kongerige.

67 Fejlene i 2011-stikprøven vil imidlertid først blive forældede i 2014, og indtil da kan toldmyndighederne i medlems-staterne sende vare- og oprindelsescer-tifikater til de præferenceberettigede lande/partnerlandene til verifikation i henhold til de administrative sam-arbejdsordninger. En deraf følgende toldskyld kan stadig inddrives, og Retten har derfor ikke ekstrapoleret de konsta-terede fejl.

Svagheder i myndighedernes forvaltning af det administrative samarbejde i de udvalgte medlemsstater

68 Medlemsstaternes myndigheder sen-der anmodninger om administrativt samarbejde til de præferenceberetti-gede lande/partnerlandene i tilfælde af begrundet tvivl med hensyn til præfe-rencebehandlingen, eller de foretager en tilfældig udvælgelse. I tilfælde af begrundet tvivl skal medlemsstaternes myndigheder, hvis de ikke har modtaget noget svar eller ikke har modtaget et tilfredsstillende svar inden for ti måne-der, ophæve præferencetoldordningen og indlede en inddrivelsesprocedure52. Såfremt der er tale om en anmodning

sendt på basis af tilfældig udvælgelse, fastholdes præferencetoldbehandlin-gen, hvis der ikke er modtaget et svar fra det præferenceberettigede land/partnerlandet.

69 Retten testede de administrative samar-bejdsordninger gennem en supplerende stikprøve på 30 anmodninger, som de udvalgte medlemsstater i 2011 havde sendt til præferenceberettigede lande/partnerlande. Retten testede således om:

a) der blev sendt en påmindelse til det præferenceberettigede land/partnerlandet, når den oprindelige svarfrist (normalt seks måneder) var udløbet

b) der var blevet indledt en inddri-velsesprocedure, hvis der ikke var modtaget noget svar eller ikke var modtaget et tilfredsstillende svar inden for en yderligere frist på fire måneder.

70 Retten konstaterede mangler i forvalt-ningen af det administrative samarbejde i Spanien, Frankrig og Italien.

71 I Spanien sendte de spanske toldmyn-digheder 11 anmodninger til Filippi-nerne, og brevene blev returneret som uafleveret. De spanske toldmyndigheder gjorde ikke en indsats for at finde en an-den måde at kontakte modtagerlandets kompetente myndigheder på eller for at starte efteropkrævningen af toldskylden.

26Bemærkninger

72 I Italien påbegyndte toldmyndighederne først efteropkrævningen ved udgangen af februar 2013, selv om partnerlandet havde afvist, at der var ret til præferen-cebehandling i et svar vedrørende fire anmodninger om administrativt samar-bejde. I ti andre tilfælde var proceduren for efteropkrævning forsinket.

73 De franske toldmyndigheder påbegyn-der ikke efteropkrævningen, når det præferenceberettigede land/partnerlan-det indsender svarene på de tilfældigt udvalgte anmodninger om administra-tivt samarbejde for sent. End ikke i til-fælde, hvor disse sene svar bekræfter, at vare- eller oprindelsescertifikater faktisk ikke er gyldige eller ægte, foretager de franske toldmyndigheder inddrivelse (jf. punkt 68).

Medlemsstaternes risikoforvaltningssystemer omfatter ikke altid meddelelser om gensidig bistand

74 Når OLAF bliver bekendt med transak-tioner, som er eller synes at være i strid med PTA-bestemmelserne, udsender kontoret meddelelser om gensidig bi-stand til medlemsstaterne. Med henblik på at undgå tab for EU-budgettet skal sidstnævnte indføre disse oplysninger i deres risikoforvaltningssystemer.

75 Retten gennemgik en stikprøve på 30 indførsler, for hvilke OLAF havde ud-sendt meddelelser om gensidig bistand i de fem udvalgte medlemsstater. Retten konstaterede, at Tyskland, Spanien og Frankrig ikke indførte de relevante oplys-ninger i deres risikoforvaltningssystemer.

Fejl i inddrivelses- procedurerne i tre af de udvalgte medlemsstater

76 Retten undersøgte, om en række udvalgte medlemsstater reagerede omgående på OLAF’s rapporter. Disse rapporter sammenfatter resultaterne af oprindelsesundersøgelserne og kan føre til, at medlemsstaterne identificerer ind-førsler, som muligvis ikke er berettiget til præferencetoldbehandling, og foretager inddrivelse af toldskylden. Medlemssta-ternes toldmyndigheder bør påbegynde inddrivelsen inden for tre måneder53. Eventuelle forsinkelser kan medføre, at toldskylden forældes.

77 Retten konstaterede to tilfælde af forældelse, ét i Spanien og ét i Det Forenede Kongerige, til et beløb på over 2 millioner euro, som skyldtes, at disse medlemsstaters toldmyndigheder havde reageret for sent. I et andet tilfælde ind-ledte de franske toldmyndigheder ikke en inddrivelsesprocedure, efter at deres spanske modparter havde informeret dem om et ugyldigt varecertifikat.

53 I Domstolens dom af 1. juli 2010 i sag C 442/08, Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland, anføres en frist på tre måneder fra Kommissionens afsendelse af skrivelsen til at give debitor meddelelse om de i henhold til lovgivningen skyldige importafgifter, jf. præmis 47, 59 og 81.

27Bemærkninger

54 Anmodning om fritagelse for/godtgørelse af samt und-ladelse af efteropkrævning i henhold til artikel 871 og 905 i gennemførelsesbestemmel-serne til toldkodeksen.

55 Punkt 3, stk. 2, i KOM(2005) 100 endelig af 16. marts 2005.

78 For at sikre, at EU-retten anvendes ensartet, giver toldlovgivningen Kom-missionen beslutningsbeføjelser med hensyn til REM-REC-ansøgninger54. Domstolens dom af 20. november 2008 i sag C-375/07, Heuschen & Schrouff: »Når en national domstol behandler en sag vedrørende anfægtelse af en afgørelse om opkrævning af importafgifter, skal den, når den under den procedure, som verserer for den, får kendskab til, at sagen er blevet forelagt Kommissionen (...) undgå at træffe en afgørelse, som går imod den afgørelse, som Kommissionen påtænker at træffe (...) Dette indebærer, at den forelæggende ret, som ikke kan sætte sit skøn i stedet for Kommissio-nens, kan udsætte sagen i afventning af Kommissionens beslutning«.

79 I henhold til denne dom bør en national domstol ikke træffe afgørelser i sager, som afventer Kommissionens beslut-ning. Retten fandt imidlertid et tilfælde i Spanien, hvor en national domstol ikke udsatte sagen, selv om den pågældende sag var blevet forelagt Kommissionen med henblik på en afgørelse. Dette med-førte et tab for EU-budgettet på over 600 000 euro.

80 Der er således en risiko for, at importører forelægger en sag samtidig for begge instanser og vælger den afgørelse, der er mest gunstig, hvilket underminerer REM-REC-systemets anvendelighed og effektivitet.

Der er svagheder i Kommissionens overvågning af medlemsstater og præferenceberettigede lande/partnerlande med hensyn til PTA’er

81 Retten gennemgik de overvågnings- og kontrolaktiviteter, som Kommissionen iværksatte med det formål at sikre en pålidelig og ensartet gennemførelse af PTA’erne i medlemsstaterne og de præferenceberettigede lande/partner-landene og fandt følgende svagheder:

Kommissionen har kun foretaget få forudgående evalueringer og ingen overvågningsbesøg i de lande, som er berettigede til præferencebehandling

82 Kommissionen bør på grundlag af en risikovurdering evaluere det præference-berettigede lands (eller landegruppens) fortsatte kapacitet til at administrere ordningen og de dermed forbundne reg-ler og procedurer55. Retten konstaterede, at der kun blev gennemført forudgå-ende evalueringer i forbindelse med et begrænset antal partnerlande.

28Bemærkninger

83 I henhold til den relevante meddelelse fra Kommissionen56 skal der foretages kontrolbesøg i de lande, som er beretti-gede til præferencebehandling. Kom-missionen har ikke gennemført sådanne kontrolbesøg for at kontrollere, at ord-ningen gennemføres korrekt.

84 Dette kan få store finansielle konsekven-ser, eftersom det forhold, at der ikke er gennemført kontrolbesøg, kan berettige importørernes anmodninger om godt-gørelse af eller fritagelse for den told-skyld, der blev inddrevet efterfølgende, når det viser sig, at varerne ikke var berettigede til præferencebehandling57.

85 Hertil kommer, at det i Kommissionens meddelelse foreslås, at de præference-berettigede lande skal rapportere om deres forvaltning og kontrol af præferen-ceoprindelser gennem et periodisk rap-porteringssystem. Retten undersøgte, om der var etableret et sådant system i GSP-begunstigede lande, og konstate-rede, at det ikke var tilfældet.

86 Retten gennemgik også Kommissionens kontrolaktiviteter på PTA-området og konstaterede, at den normalt under-søger præferenceoprindelse ved sine kontroller af traditionelle egne indtæg-ter i medlemsstaterne, herunder også kontrolstrategien. Der kan ikke foretages kontroller af traditionelle egne ind-tægter i præferenceberettigede lande/partnerlande.

Kommissionen har gjort en indsats for at sikre, at de administrative samarbejdsordninger fungerer gnidningsløst, men der er fortsat problemer

87 På området administrativt samarbejde har Kommissionen forsøgt at sikre, at der er en gnidningsløs og strømlinet kom-munikation af de nødvendige oplysnin-ger under det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, modtagerlan-dene og den selv.

88 De udvalgte medlemsstater oplyste imidlertid Retten, at de havde oplevet problemer med lande som Filippinerne, Indien, Indonesien, Malaysia, Vietnam, Den Dominikanske Republik og De For-enede Arabiske Emirater for så vidt angår sene besvarelser af anmodninger om administrativt samarbejde og svarenes ringe kvalitet.

89 Kommissionen anmoder med jævne mel-lemrum medlemsstater om statistikker vedrørende de anmodninger om admini-strativt samarbejde, der sendes til præ-ferenceberettigede lande/partnerlande. Disse oplysninger er udgangspunktet for planlægningen af kontrolaktiviteterne og for udvælgelsen af de lande, der kræ-ver særlig opmærksomhed. Kvaliteten af de oplysninger, som medlemsstaterne forelagde, var imidlertid ringe, eftersom det ikke var muligt at skelne mellem anmodninger, som var sendt på basis af en tilfældig udvælgelse, og dem, som var sendt i tilfælde af begrundet tvivl (jf. punkt 68).

56 Jf. fodnote 55.

57 I sin dom i sag C-204/07 P fandt Domstolen, at når Kommissionen i et konkret tilfælde ikke fuldt ud har anvendt de overvågnings- og kontrolbeføjelser, som den råder over i henhold til nævnte associeringsaftale med henblik på at sikre den korrekte anvendelse, indebærer denne tilsidesættelse en anden situation som omhandlet i toldkodeksens artikel 239, som kan begrunde godtgørelse eller fritagelse for de importafgifter, der er opkrævet i henhold til de urigtige eller uægte certifikater.

29Bemærkninger

58 Vedrørende import af surimi angivet med oprindelse i Thailand.

59 Spanien og Det Forenede Kongerige, jf. punkt 77.

60 Det Forenede Kongerige.

OLAF’s oprindelsesundersø-gelser er vigtige, men der er svagheder i den finansielle opfølgning

90 Ud over at udsende meddelelser om gensidig bistand til medlemsstaterne for at advare dem om indførsler, hvor der er mistanke om omgåelse af oprin-delsesbetingelsen, gennemfører OLAF oprindelsesundersøgelser i præfe-renceberettigede lande/partnerlande for i samarbejde med de kompetente myndigheder at fastslå, om de varer, der er indført i EU, således var berettigede til præferencetoldforanstaltninger. Retten gennemgik en stikprøve på ti undersø-gelser af præferenceoprindelse for at efterprøve, hvor effektivt OLAF havde beskyttet EU’s finansielle interesser i relation til PTA’er. Retten konstaterede, at OLAF — bortset fra ved én undersø-gelse58 — var i stand til at påvise, at de importerede varer ikke var berettigede til præferencetoldforanstaltninger.

91 De resultatindikatorer, OLAF på nuvæ-rende tidspunkt anvender til at vurdere effektiviteten og produktiviteten af sine undersøgelser (f.eks. antallet af sager, der udløser en undersøgelse, antallet af undersøgelser, der fører til en anbefa-ling), viser ikke sammenhængen mellem sagen, det beløb i traditionelle egne indtægter, der er på spil, og det beløb, der reelt inddrives.

92 Retten fandt tilfælde af forældelse i den finansielle opfølgning af OLAF-undersø-gelser, som skyldes, at medlemsstaterne ikke havde foretaget rettidig inddri-velse59, eller hvor det ikke var muligt at fastslå den faktiske inddrivelsessats for det i OLAF-rapporten skønnede beløb i toldunddragelse60.

Utilstrækkelig brug af forebyggende foranstaltninger og modforanstaltninger til at beskytte EU’s finansielle interesser

93 Retten gennemgik andre af Kommis-sionens aktiviteter til beskyttelse af EU’s finansielle interesser. Disse aktiviteter bestod i at forhindre, at varer, der ikke var berettiget dertil, blev importeret under præferencetoldforanstaltninger, og i at inddrive de skyldige beløb i tradi-tionelle egne indtægter, hvis det ikke var lykkedes at forhindre importen.

94 Medlemsstaterne har ikke altid vedtaget hensigtsmæssige foranstaltninger ved modtagelsen af meddelelser om gen-sidig bistand, som for eksempel, at der skal stilles en garanti for de indførsler, der skal undersøges.

30Bemærkninger

95 Det forhold, at der ikke er truffet så-danne foranstaltninger, har medført, at medlemsstaterne har angivet, at nogle beløb var uinddrivelige, når importøren er blevet insolvent og har indstillet sine økonomiske aktiviteter (jf. tekstboks 2).

96 Sikkerheds- og beskyttelsesforan-staltninger skal benyttes i tilfælde af utilstrækkelig kontrol eller manglende samarbejde, herunder manglende bistand ved undersøgelser af svig. Disse foranstaltninger omfatter meddelelser til importører61, suspension af præfe-rencer62, hvis dette er foreskrevet, samt indførelse af muligheden for at gøre det forsømmelige land finansielt ansvarligt63.

97 Medlemsstaterne skal meddele Kommis-sionen64 de beløb i traditionelle egne indtægter, som er blevet godtgjort/er fritaget, eller de beløb i efteropkræv-ninger, der var afstået som følge af administrative fejl begået af det præfe-renceberettigede lands/partnerlandets myndigheder. I perioden 2007 til 2012 gik mere end 5 millioner euro i tradi-tionelle egne indtægter tabt på denne måde. Dette er et endeligt tab for EU-budgettet.

98 For at tackle denne situation har Kom-missionen indført en klausul om hånd-tering af administrative fejl i alle de PTA’er, som den har forhandlet siden 2006. Dette er et positivt skridt med hensyn til beskyttelsen af EU’s finansielle interesser.

99 Tekstboks 3 indeholder andre ek-sempler på utilstrækkelig brug af forebyggende foranstaltninger og modforanstaltninger.

De retlige bestemmelser vedrørende PTA indehol-der ikke tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltnin-ger til at sikre EU’s finan-sielle interesser

Kumulationsreglernes kompleksitet

100 Kumulation åbner mulighed for, at pro-dukter, der stammer fra land A, forarbej-des yderligere eller lægges sammen med produkter, der stammer fra land B, som hvis de havde haft oprindelse i land B. Det produkt, der er resultatet heraf, får oprindelse i land B. Den bearbejdning eller forarbejdning, som produkterne med oprindelsesstatus undergår i de enkelte præferenceberettigede lande/partnerlan-de, behøver ikke at være en »tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning« som fastsat i standardoprindelsesreglerne65.

61 I henhold til artikel 220, stk. 2, litra b, i EF-toldkodeksen in fine kan importører i deres ansøgninger om dispensation for efterfølgende bogføring ikke påberåbe sig at have handlet i god tro, hvis Kommis-sionen har offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at der foreligger begrundet tvivl om, at det præferenceberettigede land eller område har anvendt præferenceordningen korrekt.

62 Kaldet klausulen om bekæm-pelse af svig.

63 Kaldet klausulen om håndte-ring af administrative fejl. Den er normalt affattet således: »Så-fremt de kompetente myndig-heder begår fejl i forvaltningen af præferenceordningen for eksport og særlig i anvendel-sen af bestemmelserne i den til denne aftale knyttede protokol om definition af produkter med oprindelsesstatus og metoder til administrativt samarbejde, og den pågældende fejl får følger med hensyn til import- afgifter, kan den kontraherende part, der står over for disse føl-ger, anmode det (institutionelle organ i henhold til den pågæl-dende aftale) om at undersøge mulighederne for indførelse af alle passende foranstaltninger til løsning af problemet«.

64 I henhold til artikel 871 og 905 i gennemførelsesbestem-melserne til toldkodeksen (REM-REC-sager), artikel 870, stk. 1, og 904a, stk. 1, i gen-nemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen (tilfælde med-delt til GD for Budget) og artikel 870, stk. 2 og 904a, stk. 2, i gennemførelsesbestemmel-serne til toldkodeksen (tilfælde meddelt til GD for Beskatning og Toldunion).

65 Normalt tilføjes der en vis procentdel af de eksporterede varers endelige værdi.

Eksempler på told, der ikke er opkrævet, fordi medlemsstaterne ikke har iværksat forebyggende foranstaltninger og modforanstaltninger:

I 2007 skulle de polske toldmyndigheder opkræve told for en indførsel af hvidløg fra Tyrkiet, som var omfattet af falske varecertifikater. Toldskylden kunne ikke inddrives, da importøren var insolvent. Et beløb på 0,4 millioner euro blev i 2012 erklæret uinddriveligt og tabt for EU-budgettet.

Denne situation kunne have været undgået, hvis der havde været stillet en garanti.

Teks

tbok

s 2

31Bemærkninger

66 F.eks. OLAF’s tun-undersøgelser i Seychellerne, Colombia, El Salvador, Ecuador og Thailand. Undersøgelse i Curaçao vedrørende indførsler af rårørsukker angivet med oprindelse i De Nederlandske Antiller. Undersøgelse i Cambodia vedrørende eksport af cykler til EU under GSP-ordningen.

101 De præferenceberettigede lande/part-nerlandene anmoder om anvendelse af kumulation under handelsforhand-lingerne, således at deres eksport kan drage fuld fordel af PTA’en, navnlig når de ikke har en passende industriel infrastruktur til at foretage den for-arbejdning, der kræves i henhold til standardoprindelsesreglerne.

102 Kumulationsreglerne er meget komplek-se og forudsætter, at myndighederne i de præferenceberettigede lande/part-nerlandene har et højt ekspertiseniveau og et indgående kendskab til disse kom-plekse regler. Flere OLAF-undersøgel-ser66 har således også vist, at en række modtagerlande ikke har tilstrækkelig administrativ kapacitet til at forstå de komplicerede GSP-kumulationsreglerne.

Retten konstaterede, at Kommissionen ikke havde gjort tilstrækkelig brug af forebyggende foranstaltninger og modforanstaltninger til at bekæmpe svig og beskytte EU’s finansielle interesser:

a) GD for Beskatning og Toldunion offentliggjorde først en meddelelse til importører vedrørende indførsler af tun fra Thailand to år efter, at OLAF havde anmodet herom. Ifølge OLAF bør det endvidere overvejes at foreslå at suspendere præferenceordningen for forarbejdede tunprodukter angivet med oprindelse i Thailand. Kommis-sionen foreslog ikke at suspendere ordningen.

b) Kommissionen offentliggjorde hverken på slovakisk eller ungarsk en meddelelse til importørerne vedrørende indførsler af sukkerprodukter fra Kroatien67. Hvis denne meddelelse var blevet offentliggjort på disse sprog, kunne importøren ikke have påberåbt sig at have handlet i god tro68, hvilket var en af årsagerne til den mang-lende inddrivelse af en million euro69.

c) Kommissionen har ikke iværksat foranstaltninger efter offentliggørelsen af meddelelsen til importørerne vedrø-rende indførsler af tun fra El Salvador70. Og dette på trods af en meddelelse71, der foreskrev, at der skal følges op på den efterfølgende kontrol af den indførte tuns oprindelse. I forlængelse af denne opfølgning skal Kommis-sionen beslutte, om den skal foreslå at tilbagetrække toldpræferencerne.

d) Klausulen om bekæmpelse af svig er ikke medtaget i PTA’en med Republikken Korea. OLAF har udsendt flere meddelelser om gensidig bistand72 vedrørende forkert oprindelsesangivelse for indførsler fra dette land.

67 Kroatien tiltrådte Den Europæiske Union den 1. juli 2013.

68 I henhold til EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, femte afsnit.

69 Kommissionens afgørelse af 21. oktober 2010 i henhold til hvilken det er berettiget at undlade efterfølgende bogføring af importafgifter under særlige omstændigheder (REC 03/2010).

70 EUT C 132 af 21.5.2006, s. 15.

71 EUT C 348 af 5.12.2006, s. 4.

72 Blandt andre meddelelse om gensidig bistand (MA) 2007/002, 2007/022, 2007/047 og AMA 2010/027.

Teks

tbok

s 3

32Bemærkninger

103 Kumulationen bør desuden ske mellem produkter fra lande, der har identiske oprindelsesregler, for at forhindre, at reglerne omgås. I den nuværende GSP-ordning er de eksisterende kumu-lationsmuligheder mellem produkter fra lande i den samme regionale gruppe imidlertid bibeholdt, selv om der i visse tilfælde er forskellige oprindelsesregler for de mindst udviklede lande og for andre præferenceberettigede lande.

Udskiftningen af oprindelses- og varecertifikater med eksportørers selvcertificering

104 I sin årsberetning for 2003 anførte Retten, at en øget brug af selvcertificering i form af fakturaerklæringer til at attestere op-rindelse ville indebære visse fordele for så vidt angår egne indtægter. Importørerne kan nemlig ikke i henhold til de gælden-de bestemmelser anmode om fritagelse/godtgørelse eller om undladelse af efter-opkrævning som følge af administrative fejl73 begået af det præferenceberetti-gede lands/partnerlandets myndigheder, når der er anvendt en fakturaerklæring eller en anden form for selvcertificering. Det ville i høj grad begrænse de handlen-des retstvister vedrørende PTA’er.

105 Anvendelsen af oprindelses- og varecer-tifikater er imidlertid stadig udbredt.

Begrænsede retlige beføjelser til bekæmpelse af svig

106 Mulighederne for at bekæmpe svig er begrænsede i forbindelse med gensidige PTA’er. For at kunne inddrive de toldaf-gifter, der har relation til OLAF’s resul-tater, skal myndighederne i det part-nerland, hvor uregelmæssighederne er konstateret, acceptere disse og erklære de uretmæssigt udstedte certifikater ugyldige (jf. tekstboks 4).

73 Jf. toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, og 236, stk. 1.

»Mexicansk« hvidløg?

På baggrund af resultaterne af en laboratorietest, som på anmodning af OLAF blev foretaget på en stikprøve af en forsendelse af hvidløg, konstateredes det, at forsendelsen, der blev indført i Spanien i marts 2012 og var angivet med oprindelse i Mexico, havde oprindelse i Kina. De spanske toldmyndigheder kunne ikke foretage efteropkræv-ning af toldafgifterne i relation til indførslen af hvidløg fra Kina, fordi de mexicanske myndigheder i august 2013 i deres svar på de spanske myndigheders anmodning om administrativt samarbejde bekræftede gyldigheden af oprindelsescertifikaterne.

I andre medlemsstater (f.eks. Det Forenede Kongerige) er der for øjeblikket andre tilfælde af indførsler af hvidløg, som er angivet med oprindelse i Mexico, men hvor der er bevis for, at varen har oprindelse i Kina, men Kommis-sionen har foreslået medlemsstaterne ikke at suspendere eller afslå præferencebehandlingen uden at anmode de mexicanske myndigheder om at kontrollere de relevante oprindelsesbeviser.

Teks

tbok

s 4

33Konklusioner og anbefalinger

107 Retten har konstateret, at Kommissionen ikke på passende vis har vurderet alle de økonomiske virkninger af PTA’erne, og at det ikke er sikret, at indtægterne inkas-seres med det fulde beløb. Der bliver imidlertid i stadigt højere grad anvendt konsekvensanalyser, og kvaliteten af de gennemførte analyser er blevet bedre.

Vurdering af de økonomiske virkninger af PTA’er

108 Kommissionen har ikke altid foretaget forudgående og efterfølgende evalu-eringer for at vurdere de økonomiske virkninger af PTA’er. De politiske be-slutningstagere, de berørte parter og de europæiske skatteydere har derfor ikke tilstrækkelige oplysninger om de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige handelspolitiske muligheder, og om hvorvidt den gennemførte politik giver de ønskede resultater. Der er kun foretaget en evaluering af de udeblevne indtægter i forbindelse med GSP. Kom-missionen har ikke oplysninger om de indtægter, der er udeblevet i de enkelte regnskabsår som følge af de gældende PTA’er, eller et skøn over de indtægter, som vil udeblive i fremtiden (jf. punkt 26 til 31).

109 Retten konstaterede svagheder med hensyn til, hvor pålideligt virkningerne var kvantificeret, og med hensyn til ba-sisdataenes pålidelighed i både de for-udgående og de efterfølgende vurderin-ger. Hertil kommer, at anvendeligheden og fuldstændigheden af den analyse, der gennemføres i såvel konsekvens-analyserne som i bæredygtighedsvur-deringerne, har været begrænset. Disse mangler kan indvirke på kvaliteten af de oplysninger, der er til rådighed for dem, der skal forhandle PTA’erne, og de politi-ske beslutningstagere (jf. punkt 32 til 53).

Opfyldelsen af GSP-målene

110 Interimsevalueringen af GSP viser, at politikken endnu ikke fuldt ud har resulteret i alle de tilsigtede fordele. (jf. punkt 54 og 55).

Anbefaling 1 til 4

Med henblik på at forbedre vurde-ringen af de økonomiske virkninger af PTA’er og den forsvarlige øko-nomiske forvaltning af PTA’er bør Kommissionen:

1) medmindre andet er behørigt begrundet gennemføre en konse-kvensanalyse og en bæredygtig-hedsvurdering for hver enkelt PTA for at få en dybdegående, dækken-de og kvantificeret analyse af de forventede økonomiske virkninger, herunder et skøn over udeblevne indtægter

2) rutinemæssigt inddrage Euro-stat i kvalitetsvurderingen af de statistiske datakilder, der anvendes i bæredygtighedsvurderinger, og sikre, at der rettidigt gennemføres analyser til brug for de personer, der skal forhandle aftalerne

3) gennemføre interimsevalueringer og efterfølgende evalueringer for at vurdere i hvilket omfang PTA’er med væsentlige virkninger op-fylder politikmålene, og hvordan deres performance kan forbedres i centrale økonomiske sektorer, herunder et skøn over udeblevne indtægter

4) overvåge den GSP-ordning, der be-gynder 1. januar 2014, for at sikre sig, at den i højere grad opfylder sine politikmål om at bidrage til at bekæmpe global fattigdom og fremme bæredygtig udvikling.

34Konklusioner og anbefalinger

Myndighedernes toldkontrol i de udvalgte medlemsstater

111 Inkasseringen af indtægter er i fare, ef-tersom der er svagheder i toldkontrollen af PTA’er i de udvalgte medlemsstater, hvilket kan have resulteret i et skønnet tab for EU-budgettet på 655 millio-ner euro i 2009. Det svarer til ca. 6 % af bruttobeløbet for de toldafgifter, som er opkrævet i de fem udvalgte medlemssta-ter i det pågældende år (jf. punkt 56-73 og 76 og 77).

112 Medlemsstaternes risikoforvaltningssy-stemer omfatter ikke altid meddelelser om gensidig bistand, hvilket bevirker, at medlemsstaterne ikke kan sikre et ensar-tet beskyttelsesniveau for EU’s finansiel-le interesser (jf. punkt 74 og 75).

Kommissionens overvågning af medlemsstaterne og de præferenceberettigede lande/partnerlandene

113 REM-REC-systemet har en række svag-heder, fordi de nationale myndigheder og Kommissionen kan træffe forskellige beslutninger om det samme forhold (jf. punkt 78-80).

114 Kommissionen har kun sjældent evalu-eret de præferenceberettigede landes kapacitet til at forvalte ordningerne. Der er heller ikke foretaget kontrolbesøg. Kommissionen har derfor ingen sikker- hed for, at disse lande er i stand til at sikre, at kun varer, der er berettigede til en præferencebehandling, eksporteres under PTA’er (jf. punkt 81-86).

115 Kommissionen har gjort en indsats for at sikre, at de administrative samarbejds-ordninger i de præferenceberettigede lande/partnerlande fungerer gnidnings - løst, men der er fortsat problemer (jf. punkt 87-89).

116 I nogle tilfælde har den finansielle op-følgning på OLAF’s undersøgelser ikke været effektiv, og det har resulteret i, at skyldige beløb er gået tabt, fordi de blev forældede (jf. punkt 90-92).

117 Der er ikke i tilstrækkelig grad gjort brug af modforanstaltninger til at beskytte EU’s finansielle interesser (jf. punkt 93-99).

Retlige bestemmelser

118 Kumulationsreglerne er komplekse, hvil-ket gør det vanskeligt for de præferen-ceberettigede lande/partnerlandene at gennemføre dem (jf. punkt 100 til 103).

35Konklusioner og anbefalinger

119 Oprindelsescertifikater og varecertifi-kater er en kilde til retstvister, men de anvendes stadig i vidt omfang, hvilket vanskeliggør den efterfølgende opkræv-ning af toldafgifter (jf. punkt 104 og 105).

120 EU’s position i gensidige PTA’er beskytter ikke på passende vis Unionens finan-sielle interesser (jf. punkt 106).

Anbefaling 5 til 13

Med henblik på at forbedre beskyt-telsen af EU’s finansielle interesser bør Kommissionen:

5) opstille EU-risikoprofiler for PTA’er, så medlemsstaterne har en fæl-les tilgang til risikoanalyse med henblik på at reducere tabene for EU-budgettet

6) kontrollere, at medlemsstaterne gør deres risikoforvaltningssy-stemer og kontrolstrategi mere effektive for at reducere tabene for EU-budgettet

7) tilskynde medlemsstaterne til at vedtage hensigtsmæssige rets-bevarende foranstaltninger, når de modtager en meddelelse om gensidig bistand

8) evaluere og foretage risikobase-rede overvågningsbesøg i lande, som er berettigede til præferen-cebehandling, navnlig for så vidt angår reglerne vedrørende oprin-delse og kumulation

9) kræve, at medlemsstaterne forbed-rer kvaliteten af de oplysninger, som de fremlægger vedrørende administrativt samarbejde

10) følge op på de præferenceberet-tigede lande/partnerlandene, hvor der er problemer med det admini-strative samarbejde

11) forbedre den finansielle opfølg-ning af OLAF-undersøgelser for at forhindre tab for EU-budgettet på grund af forældelse

12) styrke EU’s position i de gensidige PTA’er og i højere grad gøre brug af retsbevarende foranstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger ved at inkludere dem i alle fremtidige handelsaftaler, og

13) tilskynde til, at oprindelses- og varecertifikater erstattes af ekspor-tørernes selvcertificering.

36Konklusioner og anbefalinger

Vedtaget af Afdeling IV, som ledes af Louis GALEA, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 18. marts 2014.

På Revisionsrettens vegne

Vítor Manuel da SILVA CALDEIRAFormand

37Bilag

Statistiske data om PTA’er i 2011

Oversigt over de medlemsstater, som importerede mest under PTA’er i 2011

Medlemsstat Værdi af de indførte varer (milliarder euro) Procent

Tyskland 55 23 %

Frankrig 30 12 %

Italien 29 12 %

Det Forenede Kongerige 27 11 %

Nederlandene 22 9 %

Spanien 19 8 %

Belgien 12 5 %

Sverige 7 3 %

Østrig 7 3 %

Polen 5 2 %

Andre 30 12 %

I alt 243 100 %

Oversigt over de præferenceberettigede lande/partnerlande, som eksporterede mest under PTA’er i 2011

Præferenceberettiget land/partnerland

Værdi af de eksporterede varer (milliarder euro) Procent

Schweiz 38 16 %

Tyrkiet 37 15 %

Indien 18 8 %

Norge 13 6 %

Bangladesh 8 3 %

Rusland 7 3 %

Tunesien 7 3 %

Sydafrika 6 3 %

Marokko 6 3 %

Thailand 6 2 %

Andre 97 38 %

I alt 243 100 %

Kilde: Comext.

Bila

g I

38Bilag

Oversigt over Kommissionens forudgående evalueringer af PTA’er

Standarder:

Forudgående evalueringer: I artikel 21 under overskriften »Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning« i Kommissionens forordning nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hedder det: »Forud for fremsættelsen af forslag til programmer eller aktiviteter, som medfører udgifter eller nedsatte indtægter for budgettet, foretages der en forudgående evaluering«. Denne bestemmelse var i kraft fra den 1. januar 2003 til den 21. august 2006.

Konsekvensanalyser (IA’er): I 2003 indførte Kommissionen et krav om, at der skal foretages integrerede kon-sekvensanalyser i forbindelse med alle dens vigtigste politiske initiativer: »Konsekvensanalyse gælder for alle væsentlige initiativer, dvs. initiativer, der fremlægges af Kommissionen i den årlige politikstrategi eller i ar-bejdsprogrammet, uanset om det er lovgivningsforslag eller andre forslag, der måtte have økonomiske, sociale, arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige virkninger (...) såsom forhandlingsdirektiver i forbindelse med inter-nationale aftaler, der har økonomiske, sociale, arbejdsmarkedsmæssige eller miljømæssige virkninger«1. Siden 2005: »Konsekvensanalyser, også vedrørende konkurrenceevne, før iværksættelsen af initiativer og gennem hele lovgivningsprocessen skal gøres til noget helt selvfølgeligt«2.

Disse konsekvensanalyser er nødvendige for de vigtigste kommissionsinitiativer og for dem, som vil få den mest vidtrækkende virkning. Det vil være tilfældet for alle lovforslag i Kommissionens lovgivnings- og arbejdspro-gram (CLWP) og for lovforslag uden for CLWP, som har tydeligt identificerbare økonomiske, sociale og miljø-mæssige virkninger, og for ikkelovgivningsmæssige initiativer, som definerer fremtidige politikker3.

1 KOM(2002) 276 endelig.2 KOM(2005) 12 endelig.3 SEC(2009) 92 — Retningslinjer for konsekvensanalyser.

Bila

g II

39Bilag

Tilfælde, hvor der var krav om en konsekvensanalyse eller forudgående evaluering

PTA med Konsekvensanalyse/forudgående evalueringsrapport Evalueringens hensigtsmæssighed

Montenegro Ingen forudgående evaluering I/R

Bosnien-Hercegovina Ingen forudgående evaluering I/R

Serbien Ingen forudgående evaluering I/R

Centralamerika Konsekvensanalyse X

Det Andinske Fællesskab Konsekvensanalyse X

Republikken Korea Konsekvensanalyse X

Indien Konsekvensanalyse X

Canada Ingen konsekvensanalyse I/R

Marokko (vidtgående og bred frihandelsaftale) Ingen konsekvensanalyse I/R

GSP-forordning nr. 980/2005 Ingen forudgående evaluering I/R

GSP-forordning nr. 732/2008 Konsekvensanalyse X

GSP-forordning nr. 978/2012 Konsekvensanalyse √

Moldova Ingen konsekvensanalyse I/R

Tegnforklaring:I/R = Ikke relevant √ = Hensigtsmæssig X = Generelt uhensigtsmæssig

I følgende PTA’er var der ikke krav om en forudgående evaluering:

Andorra, Tyrkiet, San Marino, Færøerne, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Island, Norge og Lichtenstein), Schweiz, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kroatien, Albanien, Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, de besatte palæstinensiske områder, Syrien, Tunesien, Chile, Mexico, Sydafrika, Mercosur, Cariforumlandene, Elfenbenskysten, Cameroun, ØSA (Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychel-lerne, Zambia og Zimbabwe), SADC (Botswana, Lesotho, Mozambique og Swaziland), Stillehavsstaterne, forord-ningen om markedsadgang for AVS-landene, oversøiske lande og territorier, Ceuta og Melilla.

Bila

g II

40Bilag

Standard:

Bæredygtighedsvurdering (SIA): I 1999 besluttede Europa-Kommissionen at integrere bæredygtig udvikling i handelsforhandlingerne ved at udvikle et nyt vurderingsredskab kaldet Trade SIA4.

Tilfælde, hvor der var krav om en bæredygtighedsvurdering:

PTA med Evalueringens hensigtsmæssighed

Kroatien Ingen bæredygtighedsvurdering I/R

Albanien Ingen bæredygtighedsvurdering I/R

Montenegro Ingen bæredygtighedsvurdering I/R

Bosnien og Hercegovina Ingen bæredygtighedsvurdering I/R

Serbien Ingen bæredygtighedsvurdering5 I/R

Algeriet Bæredygtighedsvurdering X

Egypten Bæredygtighedsvurdering X

Israel Bæredygtighedsvurdering X

Jordan Bæredygtighedsvurdering X

Libanon Bæredygtighedsvurdering X

Marokko Bæredygtighedsvurdering X

De besatte palæstinensiske områder Bæredygtighedsvurdering X

Syrien Bæredygtighedsvurdering X

Tunesien Bæredygtighedsvurdering X

Centralamerika Bæredygtighedsvurdering √

Tegnforklaring:I/R = Ikke relevant √ = Hensigtsmæssig X = Generelt uhensigtsmæssig

4 Forord til Kommissionens praktiske håndbog i bæredygtighedsvurderinger vedrørende handel (Handbook for Trade Sustainability Impact Assessment (Trade SIA)) af P. Mandelson, tidligere kommissær med ansvar for handel.

5 Bæredygtighedsvurderingen om Euro-Middelhavs-frihandelsområdet vedrører PTA’er med Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, de besatte palæstinensiske områder, Syrien og Tunesien.

Bila

g II

41Bilag

Tilfælde, hvor der var krav om en bæredygtighedsvurdering:

PTA med Evalueringens hensigtsmæssighed

Chile Bæredygtighedsvurdering X

Det Andinske Fællesskab Bæredygtighedsvurdering X

Republikken Korea Bæredygtighedsvurdering √

Indien Bæredygtighedsvurdering X

Canada Bæredygtighedsvurdering √

Marokko(vidtgående og bred frihandelsaftale) Bæredygtighedsvurdering X

Mercosur Bæredygtighedsvurdering X

Cariforumlandene Bæredygtighedsvurdering6 X

Elfenbenskysten Bæredygtighedsvurdering X

Cameroun Bæredygtighedsvurdering X

ØSA Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne, Zambia, Zimbabwe

Bæredygtighedsvurdering X

SADC Botswana, Lesotho, Mozambique, Swaziland Bæredygtighedsvurdering X

Stillehavslande Papua-Ny Guinea, Fiji Bæredygtighedsvurdering X

Tegnforklaring:I/R = Ikke relevant √ = Hensigtsmæssig X = Generelt uhensigtsmæssig

I følgende PTA’er var der ikke krav om en bæredygtighedsvurdering:

Andorra, Tyrkiet, San Marino, Færøerne, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Island, Norge og Lich-tenstein), Schweiz, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Mexico, Sydafrika, forordningen om mar-kedsadgang for AVS-landene, oversøiske lande og territorier, GSP-forordning (EF) nr. 980/2005, GSP-forordning (EF) nr. 732/2008, GSP-forordning (EU) nr. 978/2012, unilateral PTA med Moldova og Ceuta og Melilla.

6 Bæredygtighedsvurderingen om de økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-staterne vedrører partnerskabsaftaler med Cariforumlandene, Elfenbenskysten, Cameroun, ØSA (Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne, Zambia, Zimbabwe), SADC (Botswana, Lesotho, Mozambique, Swaziland) og Stillehavslandene (Papua-Ny Guinea, Fiji).

Bila

g II

42Bilag

Oversigt over Kommissionens mellemliggende og/eller efterfølgende evalueringer af PTA’er

Standard:

Efter Rettens opfattelse bør der foretages interimsevalueringer og efterfølgende evalueringer af alle PTA’er med væsentlige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger tre år efter deres ikrafttræden. Disse evalueringer vil gøre det muligt for politiske beslutningstagere, berørte parter og europæiske skatteydere at vurdere, om PTA’erne reelt opfylder deres politiske mål i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk for-valtning og offentlig ansvarlighed.

I sin meddelelse om »Handel, vækst og verdensanliggender — Handelspolitikken som et centralt element i EU’s 2020-strategi«1 anførte Kommissionen, at den med henblik på at overvåge virkningerne af de eksisterende PTA’er vil gennemføre efterfølgende evalueringer mere systematisk.

Tilfælde, hvor der var krav om en interimsevaluering og/eller en efterfølgende evaluering (EFE)

PTA med Interimsevaluering og/eller efterfølgende evaluering Evalueringens hensigtsmæssighed

Tyrkiet Ingen efterfølgende evaluering I/R

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde(Island, Norge og Lichtenstein)

Ingen efterfølgende evaluering I/R

Schweiz Ingen efterfølgende evaluering I/R

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien Ingen efterfølgende evaluering I/R

Kroatien Ingen efterfølgende evaluering I/R

Albanien Ingen efterfølgende evaluering I/R

1 KOM(2010) 612.

Bila

g III

43Bilag

Tilfælde, hvor der var krav om en interimsevaluering og/eller en efterfølgende evaluering (EFE)

PTA med Interimsevaluering og/eller efterfølgende evaluering Evalueringens hensigtsmæssighed

Montenegro Ingen efterfølgende evaluering I/R

Bosnien-Hercegovina Ingen efterfølgende evaluering I/R

Serbien Ingen efterfølgende evaluering I/R

Algeriet Efterfølgende evaluering2 X

Egypten Efterfølgende evaluering X

Israel Efterfølgende evaluering X

Jordan Efterfølgende evaluering X

Libanon Ingen efterfølgende evaluering I/R

Marokko Efterfølgende evaluering X

De besatte palæstinensiske områder Ingen efterfølgende evaluering I/R

Syrien Ingen efterfølgende evaluering I/R

Tunesien Efterfølgende evaluering X

Chile Efterfølgende evaluering √

Mexico Efterfølgende evaluering af seks frihandelsaftaler X

Sydafrika Efterfølgende evaluering af seks frihandelsaftaler X

Cariforumlandene Ingen efterfølgende evaluering I/R

Stillehavslande Papua-Ny Guinea, Fiji Ingen efterfølgende evaluering I/R

Oversøiske lande og territorier Ingen efterfølgende evaluering I/R

GSP-forordning nr. 980/2005 Interimsevaluering √

GSP-forordning nr. 732/2008 Interimsevaluering √

Moldova Ingen efterfølgende evaluering I/R

Tegnforklaring:I/R = Ikke relevant √ = Hensigtsmæssig X = Generelt uhensigtsmæssig

I følgende PTA’er var der ikke krav om en efterfølgende evaluering:

Andorra, San Marino, Færøerne, Centralamerika, Det Andiske Fællesskab, Republikken Korea, Indien, Canada, Marokko (vidtgående og bred frihandelsaftale), Mercosur, Elfenbenskysten, Cameroun, ØSA (Comorerne, Mada-gaskar, Mauritius, Seychellerne, Zambia og Zimbabwe), SADC (Botswana, Lesotho, Mozambique og Swaziland), forordning om markedsadgang for AVS-landene, GSP-forordning (EU) nr. 978/2012 og Ceuta og Melilla.

2 Den efterfølgende evaluering om Euro-Middelhavs-frihandelsområdet omhandler PTA’er med Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Marokko og Tunesien.

Bila

g III

44Bilag

Revisionsmetode i udvalgte medlemsstater

Revisorerne gennemgik de nationale instruktioner og procedurer, risikoforvaltningen og risikoprofiler, forudgående og efterfølgende kontroller og administrativt samarbejde. Retten gennemgik den overord-nede kontrolstrategi, som toldmyndighederne i fem medlemsstater anvendte på PTA’er. Værdien af ind-førslerne under PTA’er repræsenterede mere end to tredjedele af den samlede import, der var omfattet af præferencetoldforanstaltninger.

Toldkontrollen i de fem udvalgte medlemsstater blev evalueret gennem test af følgende tilfældigt udvalgte stikprøver:

a) 60 indførsler under PTA’er, der var foretaget i 2009, og som på tidspunktet for revisionen var forældede, for at undersøge, om varerne reelt var berettigede til præferencetoldforanstaltninger, og for at gennemgå de forebyggende, afskrækkende og korrigerende foranstaltninger, som toldmyndighederne har indført for at sikre disse fordringer og for at opkræve tolden, når det ikke var tilfældet. For de beløb, hvor man i stikprøven havde konstateret, at der var blevet betalt for lidt i told, blev der foretaget en ekstrapolation med henblik på at udarbejde et skøn over de beløb i traditionelle egne indtægter, der kunne være tabt for EU-budgettet.

b) 30 indførsler under PTA’er i 2011 for at undersøge, om varerne reelt var berettigede til præferencetoldfor-anstaltninger, og for at gennemgå de forebyggende, afskrækkende og korrigerende foranstaltninger, som toldmyndighederne har vedtaget for at sikre disse fordringer og for at opkræve tolden, når det ikke var tilfældet.

c) 30 indførsler i 2009, som var genstand for en meddelelse om gensidig bistand, for at kontrollere, om med-lemsstaterne konsekvent havde indført automatiserede risikoprofiler i deres risikoforvaltningssystemer.

d) 30 anmodninger sendt i 2011 af medlemsstaterne til de præferenceberettigede lande/partnerlande som led i det administrative samarbejde for at teste, om tolden opkræves rettidigt i tilfælde, hvor varerne ikke er berettigede til præferencetoldforanstaltninger.

Bila

g IV

45Bilag

CGE-modellens begrænsninger

1 I henhold til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1 er »resultaterne af modelopstillingen i bæredyg-tighedsvurderingerne (...) uden nogen informationsværdi for hverken forhandlere eller interesserede parter, eftersom de ikke konstaterer nogen særlig eller tilstrækkeligt målrettet virkning. Bæredygtighedsvurderinger kan ikke tage tilstrækkeligt hensyn til eventuelle følger for den uformelle sektor, fordi vurderingerne i denne sektor vanskeliggøres af fraværet eller manglen på pålidelige statistiske data«.

2 Kommissionen og de eksterne konsulenter har også påpeget CGE-modellens iboende begrænsninger:

a) CGE-modellen kan udelukkende anvendes til simuleringsformål og ikke til prognoser2, og dens simulering af de langsigtede virkninger er svag3.

b) Dens noget tautologiske konstruktion, dvs. at alle resultater implicit er knyttet til de anførte antagelser og kalibreringer4.

c) Varerne grupperes inden for brede kategorier, hvilket gør, at det er umuligt at fastslå virkningen på speci-fikke produkter inden for de enkelte kategorier, f.eks. hvede af middelkvalitet inden for rammerne af den skønnede virkning på »hvede«5.

d) En række lande, f.eks. Rusland, Norge, Schweiz og Tyrkiet, er lagt sammen i en enkelt gruppe, hvilket be-grænser anvendeligheden af fortolkningen af CGE-overslagene for denne gruppe6.

e) Den formelle model gør det ikke muligt at redegøre for virkningen af liberaliseringen af investeringer og foranstaltninger til fremme af erhvervsudøveres frie bevægelighed7.

f) CGE-modelresultaterne er ikke velegnede til sociale konsekvensanalyser, fordi der ikke er disaggregerede data på hustandsniveau8.

1 Punkt 2, stk. 6, i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse nr. 818/2011.2 Punkt 11, stk. 5, i bilag 8 til Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser.3 I henhold til Kommissionens tjenesters positionspapir om bæredygtighedsvurderingen af frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Indien

af marts 2010 er vurderingen af de langsigtede virkninger blandt de svageste dele af CGE-modellen, fordi kapitalakkumuleringsprocessen nødvendigvis bygger på de grundlæggende antagelser og ikke tager de dynamiske virkninger af øget integration og konkurrence i betragtning.

4 Punkt 11, stk. 5, i bilag 8 til Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser.5 EU-Canada SIA Final Report Briefing Document, juni 2011.6 Jf. fodnote 95.7 Jf. fodnote 95.8 EU-Andean Trade Sustainability Impact Assessment. Endelig rapport, oktober 2009.

Bila

g V

46

Kommissionen har anvendt forskellige modelbe-regningsteknikker, primært (men ikke udelukkende) CGE-modelberegning (den beregnede generelle lige-vægtsmodel) og trukket på data fra GTAP-databasen (Global Trade Analysis Project)3. Disse er indtil videre de bedste disponible værktøjer, der gør det muligt for os bedst muligt at kvantificere den økonomiske virkning af handelspolitiske ændringer.

III b)Den generelle præferenceordning er en ensidig ordning, der gennem toldnedsættelser søger at tackle mangeårige økonomiske, sociale og andre strukturelle behov i udviklingslandene. Kommissionen accepterer bemærkningen, men påpeger, at GSP kun er et af de elementer, der bidrager til, at man kan få fuldt udbytte af de tilsigtede fordele.

Med den nye GSP-forordning, der trådte i kraft den 1. januar 2014, er der blevet gennemført væsentlige reformer med henblik på bedre at koncentrere indsat-sen om de lande, der har størst behov.

III c)Rettens vigtigste konklusioner vedrører punktuelle fejl, der omfatter manglende dokumenter eller bevis, som importørerne burde have ligget inde med.

III d)Med hensyn til kontrolbesøg handler Kommissionen inden for rammerne af det eksisterende retsgrundlag og i overensstemmelse med de respektive bestem-melser i de gensidige handelsordninger, der er god-kendt af Rådet og medlemsstaterne og, hvor det er relevant, Europa-Parlamentet.

3 Anvendelsen af GTAP-databasen i forbindelse med CGE- modelberegning er almindeligt accepteret på verdensplan af så godt som alle tilsvarende organisationer såsom WTO, Verdensbanken, OECD, FN, IMF og de amerikanske myndigheder.

Resumé

IDe økonomiske gevinster, der er forbundet med handelsliberalisering, er velkendte og grundigt doku-menterede i hele den økonomiske litteratur, der er til rådighed. Det er f.eks. blevet påvist, at en afslutning af alle igangværende forhandlinger (Doharunden og bilaterale forhandlinger) ville føre til en stigning i EU’s BNP på mere end 1 % i forhold til, hvad der ellers ville være tilfældet. Forbrugerne forventes at få gavn af adgangen til en bredere vifte af varer og tjenesteydel-ser. Endelig afhænger mere end 36 millioner arbejds-pladser i Europa direkte eller indirekte af vores evne til at handle med resten af verden1.

Endvidere er GSP-ordningen faktisk EU’s våben til udvikling gennem handel: For det første giver den gennem EBA-initiativet (»alt undtagen våben«) de 50 fattigste lande i verden told- og kvotefri adgang til EU-markedet for alle produkter (undtagen våben); for det andet ansporer den gennem de yderligere fordele, der følger af GSP+-underordningen, udviklingslan-dene til at arbejde for bæredygtige udviklingsmål.

III a)Siden 1999 har alle multilaterale og bilaterale han-delsforhandlinger været ledsaget af en bæredygtig-hedsvurdering. Endvidere er der forud for alle vigtige handelsforhandlinger med én undtagelse2 siden 2010 også blevet foretaget en konsekvensanalyse.

Alle EU’s handelsordninger har kunnet trække på en analyse af økonomiske og andre virkninger af høj kvalitet. Dermed har Kommissionen altid bestræbt sig på at overholde de gældende standarder, der har udviklet sig over tid.

1 »Handel, vækst og verdensanliggender — Handelspolitikken som et centralt element i EU’s 2020-strategi«.

2 I 2011 reagerede Rådet for Udenrigsanliggender og Det Europæiske Råd på Det Arabiske Forår ved at opfordre til indledning af forhandlinger med Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan. Denne politiske beslutning gjorde det overflødigt at udføre en konsekvensanalyse og ville have medført uforholdsmæssigt store forsinkelser i indledningen af forhandlingsprocessen.

Kommissionens svar

Kommissionens svar 47

IV a)Kommissionen accepterer Rettens anbefalinger med hensyn til at udføre en konsekvensanalyse og en bæredygtighedsvurdering i forbindelse med præfe-rencehandelsordninger og til behørigt at begrunde de situationer, hvor dette ikke er muligt. Den vil gøre dette i overensstemmelse med de eksisterende retningslinjer for konsekvensanalyser og håndbogen i bæredygtig-hedsvurderinger og har anslået de udeblevne indtæg-ter i sin seneste konsekvensanalyse for Japan og USA.

Kommissionen udfører allerede konsekvensanalyser og bæredygtighedsvurderinger i overensstemmelse med såvel de indgåede forpligtelser som bedste praksis. Siden 1999 har alle multilaterale og bilaterale handels-forhandlinger været ledsaget af en bæredygtigheds-vurdering, og siden 1999 er der forud for alle vigtige handelsforhandlinger (med én undtagelse, jf. Kommis-sionens svar på punkt III a)) også blevet foretaget en konsekvensanalyse.

IV b)Med hensyn til analysernes rettidighed er Kommissio-nen forpligtet til at foretage bæredygtighedsvurderin-ger senest seks måneder efter indledningen af forhand-linger for at sikre, at de kan indgå i forhandlings- og godkendelsesprocessen på hensigtsmæssig vis.

Eurostat opfordres nu systematisk til at være medlem af de styringsgrupper, der overvåger bæredygtighedsvurderinger.

Kommissionen søger at intensivere samarbejdet om statistiske datakilders kvalitet som led i en løbende ajourføring af det serviceniveau, der er aftalt mellem GD for Handel og Eurostat.

IV d)Kommissionen accepterer Rettens anbefaling vedrø-rende PTA’er med betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger.

Den afspejler de tilsagn, som Kommissionen allerede har givet, om at udføre efterfølgende evalueringer af PTA’er med betydelige økonomiske, sociale og miljø-mæssige virkninger på et mere systematisk grundlag for at bidrage til overvågningen af EU’s handelsaftaler5.

5 KOM(2010) 612 — Meddelelse om handel, vækst og verdensanliggender.

Mens retsgrundlaget for udførelse af kontrolbesøg i præferenceberettigede lande kun har været på plads siden den 1. januar 2012, har Kommissionen selv inden da sørget for at træffe en række kontrolforan-staltninger og har givet de præferenceberettigede lande nogle forklaringer som led i det administrative samarbejde, navnlig i GSP-sammenhæng.

Kommissionen har ikke desto mindre udarbejdet en handlingsplan for overvågning af præferenceoprindel-sesregler, ifølge hvilken besøg i et præferenceberet-tiget land er en af de foreslåede aktiviteter. Handlings-planen vil både omfatte ensidige ordninger såsom GSP og bilaterale aftaler med partnerlande.

III e)Kommissionen tager Rettens konklusioner til efterretning.

Siden 2001 har Kommissionen foreslået, at alle EU-præferencehandelsordninger, uanset om de er autonome elle konventionelle, skal give mulighed for midlertidig tilbagetrækning af præferencerne i tilfælde af særlige problemer med forvaltningen af præferencerne og/eller andre væsentlige overtræ-delser af toldlovgivningen eller manglende samar-bejde. Kommissionen finder, at disse beskyttelses-foranstaltninger har vist sig at være tilstrækkelige og vil fortsat foreslå, at de medtages i alle fremtidige præferencehandelsordninger.

Kommissionen bemærker, at de beskyttelsesforan-staltninger, der i sidste ende blev aftalt, kun i for-bindelse med én præferencehandelsordning (PTA), nemlig med Sydkorea, ikke rummer mulighed for midlertidig tilbagetrækning af præferencer, selv om disse bestemmelser indeholder en obligatorisk kon-sultationsmekanisme. Kommissionen bekræftede på tidspunktet for Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen4, at kompromisteksten til de beskyttelsesbe-stemmelser, der er aftalt med Sydkorea, er af usæd-vanlig karakter.

4 EUT L 127 af 14.5.2011, s. 4.

Kommissionens svar 48

V f)Kommissionen bemærker, at finansiel inddrivelse er medlemsstaternes ansvar.

OLAF vil fortsat give medlemsstaternes kompetente myndigheder alle nødvendige oplysninger for at lette deres inddrivelsesprocedurer.

I henhold til de nye bestemmelser, der er indført i forordning 883/2013 om OLAF-undersøgelser6, skal medlemsstaterne give OLAF oplysninger om de foran-staltninger, de har truffet som følge af henstillinger fra OLAF vedrørende bl.a. inddrivelse af skyldige beløb. Dette styrker overvågningen af medlemsstaternes inddrivelsesprocedure og forbedrer yderligere den finansielle opfølgning af OLAF-undersøgelser.

Kommissionen følger konsekvent op på alle sager om medlemsstaternes finansielle ansvar som følge af for-sinkelser i inddrivelsesprocedurerne. Den vil fortsætte med at gøre dette.

V g)Siden 2001 har Kommissionen foreslået, at alle EU-præferencehandelsordninger, uanset om de er autonome elle konventionelle, skal give mulighed for midlertidig tilbagetrækning af præferencer i tilfælde af særlige problemer med forvaltningen af præfe-rencerne og/eller andre væsentlige overtrædelser af toldlovgivningen eller manglende samarbejde. Kommissionen finder, at disse beskyttelsesforan-staltninger har vist sig at være tilstrækkelige og vil fortsat foreslå, at de medtages i alle fremtidige præferencehandelsordninger.

Ved udgangen af 2013 var muligheden for midlertidig tilbagetrækning af præferencer allerede medtaget i fire autonome ordninger (herunder GSP), der omfat-tede næsten 200 lande, og præferenceaftaler med mere end 30 lande.

6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013).

V a)Kommissionen vil yderligere evaluere, i hvilke særlige tilfælde sådanne risikoprofiler er nyttige, og hvordan de skal gennemføres i forbindelse med oprindelses-regler under PTA’er.

V b)Kommissionen har som led i sine kontrolbesøg i de senere år sat særlig fokus på effektiviteten af med-lemsstaternes risikoforvaltningssystemer og kontrol- strategier. Den har udarbejdet tematiske rapporter om sin kontrol af toldkontrolstrategien (2009), hjem-stedsordningen (2011) og transitforsendelser (2012) og har forelagt disse rapporter for medlemsstaterne i Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter og i Toldpoli-tikgruppen. Den vil fortsat kontrollere, at medlemssta-terne forbedrer effektiviteten af deres risikostyrings-systemer og kontrolstrategier.

V c)Kommissionen vil fortsat opfordre medlemsstaterne til at træffe alle hensigtsmæssige sikkerhedsforanstalt-ninger ved modtagelsen af meddelelser om gensidig bistand.

V d)Evalueringen af det præferenceberettigede lands kapacitet er en integrerende del af forhandlings-processen med hver partner. Den har dog ikke form af en formel evalueringsrapport. Kommissionen vil medtage en vurdering af denne kapacitet i de for-melle screeningsundersøgelser, der går forud for nye forhandlinger.

Generelt udgør forhandlingerne den relevante ramme for Kommissionens vurdering af, om myndighederne i partnerlandene har kapacitet til at administrere aftalen korrekt.

V e)Kommissionen vil tage dette spørgsmål op med med-lemsstaterne (under overvågningen) med henblik på at forbedre kvaliteten af de oplysninger, som med-lemsstaterne giver om det administrative samarbejde. Rapporteringsproceduren vil også blive forenklet.

Kommissionens svar 49

10Tilsagnet om at udføre bæredygtighedsvurderinger blev givet i 1999 af kommissæren med ansvar for han-del og blev fast praksis i handelsforhandlinger under efterfølgende kommissærer med ansvar for handel.

12Kommissionen er enig i, at det er vigtigt at fore-tage evalueringer for alle PTA’er med betydelige konsekvenser.

Ved evalueringen af en handelsaftale skal der være gået tilstrækkelig tid, før der kan drages pålidelige konklusioner af de disponible data.

I handelsaftaler er der ofte fastsat en gradvis indfas-ning af gensidige forpligtelser over en periode på fem til syv år7. Ved planlægningen af en evaluering bør der tages hensyn til den periode, hvor konsekvenserne mærkes. Derfor finder Kommissionen, at det normalt er for tidligt at foretage en evaluering allerede tre år efter, at en aftale er trådt i kraft, sådan som Retten foreslår.

14Kommissionen finder ikke, at en forudgående og efterfølgende evaluering af udeblevne indtægter ville give budgetmyndighederne et tilstrækkeligt præcist årligt overslag over toldopkrævningen med henblik på at forbedre den finansielle forvaltning af EU-budgettet.

PTA’er indgår i lovgivningsstrukturen, på grundlag af hvilken toldskylden opkræves og stilles til rådighed for EU-budgettet. Derfor kan indtægter ikke betragtes som udeblevne, når der er indgået en PTA, og der er heller ingen budgetmæssige omkostninger. Kommis-sionen må med hensyn til sine budgetoverslag over traditionelle egne indtægter hovedsagelig basere sig på makroøkonomiske metoder. Denne metode er dog for øjeblikket ved at blive revideret, og Kommissionen vil undersøge, hvorvidt andre elementer, såsom kon-sekvenserne af nye PTA’er, kan tages i betragtning.

7 Se også COM(2013) 686 «Strengthening the foundations of Smart Regulation — improving evaluation» (styrkelse af grundlaget af intelligent regulering — forbedring af evalueringen).

Kommissionen forhandler for øjeblikket om medta-gelsen af bestemmelser med henblik på midlertidig tilbagetrækning af præferencer i præferencehan-delsaftaler (PTA’er) med en række partnere, herunder Japan, Vietnam, Marokko, Thailand og Canada.

Kommissionen vil fortsat foreslå, at der medtages en klausul om håndtering af administrative fejl i alle fremtidige handelsaftaler, såfremt der ikke er aftalt selvcertificering.

V h)Kommissionen vil fortsat fremme erstatningen af oprindelses- og varebevægelsescertifikater med eks-portørers selvcertificering.

Indledning

07Retten fremhæver med rette konsekvensanalyser og bæredygtighedsvurderinger. Den anerkender dog ikke værktøjer såsom feasibilityundersøgelser og andre økonomiske analyser, der hidtil også har været et vigtigt element i beslutningstagningen vedrørende nogle af de aftaler, der indgår i Rettens stikprøve.

08Ordningen med konsekvensanalyser blev indført i 2002, men dens anvendelsesområde har udviklet sig gradvist, og PTA’er med betydelige konsekvenser blev først medtaget fuldt ud i ordningen i 2009.

09Kommissionen har en anden fortolkning af den retlige forpligtelse til at udføre forudgående evalueringer af PTA’er mellem 2002 og 2006.

Kravet om gennemførelse af konsekvensanalyser er blevet indført gradvist siden 2003.

Siden 2005 er der blevet krævet konsekvensanalyser for alle initiativer, der er omhandlet i Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram (CLWP), og siden 2009 for de fleste vigtige kommissionsinitiativer og initiativer med de mest vidtrækkende konsekvenser.

Kommissionens svar 50

27Kommissionen finder, at det ikke var nødvendigt at udføre konsekvensanalyser eller forudgående evalu-eringer af de syv PTA’er, som Retten har identificeret. I de fleste af disse sager ville en konsekvensanalyse eller forudgående evaluering kun have haft lille merværdi og medført et uforholdsmæssigt stort forbrug af ressourcer, f.eks. fordi der allerede var truffet politiske valg på højeste plan om at arbejde for en aftale, eller fordi de påtænkte foranstaltninger havde mere begrænsede virkninger eller karakter af overgangsforanstaltninger.

28Kommissionen har vurderet de udeblevne indtægter i alle konsekvensanalyser i forbindelse med handelsaf-taler, som er kommet i stand siden 2010.

29Kommissionen finder ikke, at der var nogen forplig-telse til at udføre bæredygtighedsvurderinger for de fem aftaler, som Retten har identificeret. Det var kommissæren med ansvar for handel, der i 1999 oprin-deligt forpligtede sig til at udføre bæredygtighedsvur-deringer i forbindelse med handelsforhandlinger, som han førte. Den udbredte brug af bæredygtighedsvur-deringer i forbindelse med forhandlinger, der blev ført af andre kommissærer på Kommissionens vegne, er aldrig blevet besluttet i kommissærkollegiet. Det er grunden til, at der ikke er foretaget en bæredygtig-hedsvurdering i de fem sager.

30Siden 2010 har Kommissionen styrket sin ordning med evaluering af lovgivning og politikker og går fuldt og helt ind for at udføre evalueringer på et mere systematisk grundlag. Der skal fastsættes prioriteter i forbindelse med gennemførelsen af et evaluerings-program, idet princippet om »evaluering først«, dvs. evaluering inden revisionen af et initiativ, tillægges første prioritet; herefter kommer de initiativer, der har størst virkning, og endelig tages der hensyn til de knappe ressourcer, der er til rådighed.

Der er medtaget et overslag over udeblevne ind-tægter i de konsekvensanalyser, der er blevet udført siden 2011. En sådan forudgående beregning kan dog kun give et skøn over den sandsynlige nedgang i egne indtægter i form af told baseret på de mest sandsynlige scenarier, der kan opstilles på grundlag af den endelige aftale. Med hensyn til de økonomiske virkninger skal det bemærkes, at selv om der gælder lavere toldsatser for PTA’er, medfører de også fordele i form af øgede handelsstrømme, der endog kan føre til en øget toldopkrævning.

Revisionens omfang og revisionsmetode

21Rettens konklusion er baseret på analysen af en periode, i hvilken Kommissionens konsekvensanalyse-ordning blev indført gradvist, og i hvilken den syste-matiske evaluering af politikkerne endnu ikke var fuldt udviklet. Derfor kunne en række aftaler, der indgik i stikprøven, ikke have været omfattet af enten en konsekvensanalyse eller en bæredygtighedsvurdering på grund af det tidspunkt, hvor de blev foreslået og/eller trådte i kraft.

22Arbejdsmetoderne i forbindelse med konsekvensana-lyser blev gradvist fastlagt af Kommissionen i form af de retningslinjer, der blev indført i 2005 og revideret i 2009. De nuværende strengere retningslinjer bør ikke anvendes til vurdering af tidligere konsekvensanaly-ser, som blev udført, da ordningerne var under udvik-ling. For at bygge videre på erfaringen fra de første fem år blev retningslinjerne for bæredygtighedsvur-deringer indført gennem Kommissionens tjenestegre-nes offentliggørelse af håndbogen i bæredygtigheds-vurderinger i 2006.

Bemærkninger

26Kommissionen er enig i, hvor vigtigt det er, at der på korrekt vis foretages både en forudgående og efterfølgende vurdering af de økonomiske og andre virkninger af PTA’er. Den mener, at dette har været tilfældet siden 1999.

Kommissionens svar 51

35Af de seks konsekvensanalyser, som retten gennem-gik, blev fire udført i 2006/2007, da metoden til ana-lyse af virkningen af handelsaftaler endnu var under udvikling. Alle konsekvensanalyser, der er blevet udført siden 2010, indeholder en dækkende analyse af de økonomiske virkninger i de præferenceberettigede lande.

36Kommissionen vurderer de økonomiske virkninger ved hjælp af de mest avancerede økonomiske model-beregninger og datasæt, som er på højde med den allerseneste udvikling i den teoretiske og empiriske litteratur vedrørende virkningerne af frihandelsaftaler.

38GSP-ordningen består af en generel ordning og to særlige ordninger. Den generelle ordning indrømmes alle udviklingslande, der har det samme udviklings-behov og befinder sig på samme økonomiske udvik-lingstrin, uden at det er nødvendigt at ratificere eller gennemføre nogen internationale konventioner.

EU’s GSP+-underordning er blevet udformet med henblik på at medtage supplerende incitamenter for sårbare lande, der er villige til at tage ekstra skridt til bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, idet det overlades til disse lande, om de vil søge de sup-plerende fordele eller ej. Denne fremgangsmåde, der er godkendt af Rådet og Parlamentet, er et politisk valg. Nødvendigheden af at ratificere og effektivt gennemføre internationale konventioner om menne-skerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse er kun blevet taget i betragtning for disse ti lande og ikke for de andre præferenceberetti-gede lande, der er omfattet af den generelle ordning.

I overensstemmelse med sin forpligtelse til at udføre forudgående evalueringer på et mere systematisk grundlag udførte Kommissionen i 2012 en forudgå-ende evaluering af handelssøjlen i associeringsaftalen mellem EU og Chile og iværksatte i 2013 en efterføl-gende evaluering af gennemførelsen af frihandelsaf-talen mellem EU og Mexico og en omfattende revision af Cariforum-EU-ØPA. Der er i 2014 planlagt yderligere to forudgående evalueringer (af de autonome han-delspræferencer for Moldova og landene i det vestlige Balkan).

31Evalueringen af virkningen for EU-budgettet i den statistiske rapport for GSP for 2006-2009 fulgte Kom-missionens standardprocedure8.

Da beregningen fandt sted efterfølgende, blev de mistede indtægter beregnet på grundlag af reelle statistikker, dvs. GSP-præferencehandel i perioden 2006-2009.

34Der er gjort en betydelig indsats for at udarbejde konsekvensanalyser af høj kvalitet ved hjælp af den bedste tilgængelige modelberegning. Kommissionen bemærker endvidere, at Rettens analyse bygger på konsekvensanalyser, der blev foretaget for flere år siden på et tidspunkt, hvor konsekvensanalyseme-toderne endnu ikke var fuldt udviklet. Kun én af de fem konsekvensanalyser til støtte for en handelsaf-tale, som Retten har analyseret, blev udført efter de seneste retningslinjer for konsekvensanalyser. Som følge heraf har Retten ikke anerkendt den væsentlige udvikling i konsekvensanalyser til støtte for PTA’er, som har fundet sted siden 2010.

8 De udeblevne indtægter udtrykker forskellen mellem den MFN-told, der ville skulle betales for al GSP-handel i mangel af GSP-ordningen, OG den faktisk betalte told, dvs. (hele mestbegunstigelsestolden beregnet på grundlag af GSP-præferencehandel) – (hele præferencetolden beregnet på grundlag af GSP-præferencehandel).

Kommissionens svar 52

42Konsekvensanalysen afdækkede ikke svig eller told-unddragelser som en iøjnefaldende mangel ved den tidligere anvendte GSP-ordning. Derfor har der ikke fundet nogen større tilpasning sted af bestemmel-serne om bekæmpelse af svig i forbindelse med den reformerede ordning.

På den anden side blev det fremhævet i konsekvens-analysen, at beskyttelsesmekanismerne i GSP-ordnin-gen (hvor indførsler kan skabe elle true med at skabe alvorlige vanskeligheder for EU-producenter) ikke fungerede efter hensigten og kunne bevirke, at præ-ferenceindførsler kommer til at skade den europæiske industris finansielle og økonomiske interesser. Der blev indkredset muligheder for at afhjælpe mang-lerne i mekanismerne, og som følge heraf har den nye GSP-ordning, der har været i kraft siden 1. januar 2014, styrket disse mekanismer.

Senest i november 2017 skal Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anven-delsen af GSP-forordningen. Med henblik på rappor-ten vil Kommissionen vurdere spørgsmål vedrørende svig og toldunddragelser og eventuelt overveje foranstaltninger til tackling heraf.

44Kommissionen er enig i, at der som i alle modelbe-regninger gælder begrænsninger, men finder, at CGE-modellen er det bedste instrument, som er til rådighed. Alle modelberegningsrammer har mangler, men CGE-modellerne er bedst egnet til at kvantificere de økonomiske virkninger af PTA’er. Alt andet lige er målet at kvantificere virkningen af handelspolitiske ændringer på grundlag af de mest robuste og rele-vante metodologiske metoder, der er til rådighed for handelspolitisk analyse inden for den økono-miske videnskab. Sådanne økonomiske analyser er ikke baseret på én CGE-model, men på forskellige CGE-modeller, der er tilpasset, så de egner sig bedst til det relevante politiske spørgsmål i hver enkelt konse-kvensanalyse og bæredygtighedsvurdering.

Tekstboks 1Bangladesh er et godt eksempel på, at GSP-fordelene har bidraget betydeligt til udviklingen af landet, der er et LDC-land (mindst udviklede lande), hvilket har ført til vækst, fattigdomsreduktion og øgede beskæf-tigelsesmuligheder, navnlig for kvinder. GSP-fordelene skaber politiske muligheder for EU for at påvirke udviklingen inden for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, sådan som Rana Plaza-hæn-delsen har vist. Derudover har Kommissionen nøje fulgt ILO’s arbejde i landet med henblik på at forbedre arbejdsforholdene. Det er tvivlsomt, om Bangladesh ville have accepteret betingelserne i Compactinitiati-vet, hvis det ikke havde været et GSP-præferenceland.

40Kommissionen anerkender, at den i lyset af erfaringen har strammet kravene til overvågning og evaluering, så der fokuseres mere effektivt på dem i konsekvens-analyserne. Dette afspejlede den gradvise udvikling i ordningen med konsekvensanalyser.

I alle de konsekvensanalyser, der er blevet udført siden 2010 på handelsområdet, er der blevet afdæk-ket klare og kvantificerbare indikatorer, som opfylder retningslinjerne for konsekvensanalyser fra 2009. Dette bekræftes af IAB’s (konsekvensanalysepanelet) positive udtalelser om disse konsekvensanalyser.

41En indgående undersøgelse af den art, der er skitseret i EØSU’s anbefalinger vedrørende Indien, ville sand-synligvis ikke føre til pålidelige resultater, da de fleste af de sårbare sektorer i samfundet henhører under den uformelle økonomi, hvor det ikke er let at opnå kvantitative data.

Resultaterne af bæredygtighedsvurderingen i for-bindelse med frihandelsaftalen med Indien er dog relevant for EØSU’s anbefalinger. Konklusionen af bæredygtighedsvurderingen var, at en frihandelsaf-tale med Indien (i alle de analyserede scenarier) burde føre til betydelige stigninger i reallønnen for både faglærte og ufaglærte arbejdstagere samt moderate fattigdomsorienterede virkninger. Derudover fører for-handlerne regelmæssige konsultationer med civilsam-fundet, hvilket gør det muligt at drøfte de spørgsmål, der er nævnt i EØSU-anbefalingerne.

Kommissionens svar 53

48I konsekvensanalyserne og bæredygtighedsvurde-ringerne analyseres den sandsynlige virkning af selve handelsaftalen på de relevante sektorer under hensyn til eksistensen af alle de relevante EU-politikker. I den forbindelse kan den fælles landbrugspolitik eventuelt nævnes (som det var tilfældet med de caribiske lande).

49Kommissionen anerkender, at bæredygtighedsvurde-ringen vedrørende ØPA’er ikke har samme omfang og dybde som de senere bæredygtighedsvurderinger. Dette afspejlede delvist den meget brede geografiske og tematiske dækning af denne specifikke bæredyg-tighedsvurdering — mere end 75 lande. Ingen bære-dygtighedsvurdering har i fuldt omfang medtaget alle potentielle signatarer.

52Undersøgelsen var en økonometrisk vurdering af virkningen af seks PTA’er. Dens erklærede mål var at analysere, om aftalerne har haft en målelig og stati-stisk signifikant indvirkning på EU’s ud- og indførsler. Det var ikke hensigten, at den skulle have et bredere omfang eller være en fuldstændig efterfølgende evaluering. Kommissionen har senere gennemført fuldstændige efterfølgende evalueringer for to af de pågældende lande (Mexico og Chile).

53Mens den efterfølgende evalueringsrapport om landene i Euro-Middelhavs-området ikke indeholder ordninger om fremtidig evaluering, kan Kommis-sionen bekræfte, at en sådan efterfølgende evalu-ering sandsynligvis vil blive udført, når de igangvæ-rende forhandlinger er afsluttet og aftalerne fuldt gennemført.

55Som følge af interimsevalueringen af GSP blev der foretaget væsentlige ændringer af ordningen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, med henblik på at afhjælpe de mangler, der blev afdækket ved interims- evalueringen af ordningen.

45GTAP-databasen bygger på de mest pålidelige internationale datakilder (herunder Eurostatdata for EU-landene), og den undersøges løbende af forskel-lige interessenter (Verdensbanken, OECD, IMF, WTO, De Forenede Nationer, FAO). De fleste økonomiske data i GTAP-databasen (såsom handelsstrømme, beskyttelsesmønstre, BNP, endeligt forbrug) ajour-føres med data for det seneste år, som der foreligger data om. I dette tilfælde henviser forældede data kun til tekniske koefficienter i EU’s tilgangs- og anvendel-sestabeller. Eurostats rådata viser, at ændringen i de tekniske koefficienter i EU’s tilgangs- og anvendelses-tabeller er minimale i perioden 2000-2009.

Kommissionen vil som medlem af GTAP-konsortiet søge at sikre, at GTAP anvender ajourførte oplysninger fra EU’s tilgangs- og anvendelsestabeller og input-out-put-tabeller, når de er til rådighed, og at det i GTAP’s metadata for hvert land angives, hvad kilderne er, og fra hvilket år dataene anvendes.

Som det fremgår af rapporten fra Europa-Kommis-sionens Fælles Forskningscenter fra januar 2014, har ajourføringen af EU’s tekniske koefficienter med data for det seneste år, som der foreligger data om, kun marginalt ændret den simulerede virkning af frihan-delsaftalen mellem EU og Korea.

46Da kilden til de fleste EU-data i GTAP-databasen først og fremmest er Eurostat eller de nationale statisti-ske kontorer, kunne det være overflødigt at invol-vere Eurostat i en sekundær kvalitetsvurdering af GTAP-data.

47Kommissionen er enig i, at det er meget vigtigt, at der foreligger en bæredygtighedsvurdering i rette tid, således at man er sikker på, at den kan være til nytte for forhandlerne. Kommissionens tjenestegrene er fast besluttet på at iværksætte bæredygtighedsvur-deringer senest seks måneder efter indledningen af forhandlingen for at sikre, at rapporterne kan indgå i forhandlingerne. Af de 18 bæredygtighedsvurderin-ger, der er blevet udført siden 1999, var bæredygtig-hedsvurderingen vedrørende Chile den eneste, hvor den endelige rapport først blev afleveret efter parafe-ringen af associeringsaftalen.

Kommissionens svar 54

Kommissionen bemærker endvidere, at de ikkeeks-trapolerede potentielle tab, som Retten har rappor-teret om til de tre medlemsstater i forbindelse med de afslørede punktuelle fejl, beløb sig til 1 mio. EUR, hvoraf 91 % vedrører én medlemsstat.

64Nogle af de manglende dokumenter eller beviser kan endnu fremlægges som følge af Kommissionens opfølgning af Revisionsrettens konklusioner. Derfor kan slutresultatet godt vise betydeligt lavere fejlpro-center. Derudover viste Kommissionens kontrol af forenklede procedurer i 21 medlemsstater ikke høje fejlprocenter i den stikprøve af oprindelseserklærin-ger, der blev kontrolleret, og den finansielle virkning af fejlene var lille.

Resultaterne af den undersøgelse af originalerne til oprindelsesdokumenterne, som Kommissionen har foretaget i forbindelse med sine kontrolbesøg i Det Forenede Kongerige, er ikke i overensstemmelse med Rettens konklusioner.

66De fejl, som Retten konstaterede, omfatter primært manglende dokumentation eller bevis. Såfremt oprin-delsescertifikaterne er forsynet med et stempel eller er udstedt af et kontor, som myndighederne i præfe-rence- eller partnerlandet ikke har givet Kommissio-nen meddelelse om, kan de sendes til disse myndig-heder til kontrol.

Også i forbindelse med punkt 64 ovenfor påpeger Kommissionen, at næsten al dokumentation i dag opbevares af importørerne og stilles til rådighed for toldmyndighederne i overensstemmelse med arti-kel 77 i EU’s toldkodeks. Ikke alle dokumenter kan kontrolleres, og kontrollen skal udføres på grundlag af en risikoanalyse, jf. artikel 13 i EU’s toldkodeks.

F.eks. blev antallet af GSP-præferencelande væsentligt reduceret for at koncentrere fordelene om de lande, som har størst behov (fra over 170 til ca. 90 lande). Endvidere er eksportmulighederne for de fattigere lande blevet øget ved at fjerne de fordele, som meget konkurrencedygtige sektorer i visse lande har, f.eks. tekstiler fra Kina og Indien.

61Kommissionen finder, at det er endnu mere effektivt at medtage oprindelse i kombination med andre risi-koelementer, fordi den er mere målrettet.

62Retten konstaterede kun tre fejl i indførselsangivelser, hvor der blev påberåbt præferencehandling i henhold til forenklede procedurer. Det Forenede Kongerige har lovet at revidere sin kontrolstrategi for præference-oprindelse. Selv om PTA’er ikke er blevet udvalgt som et revisionsemne i Det Forenede Kongerige, betyder dette dog ikke, at der ikke er blevet udført oprindel-seskontrol i forbindelse med andre revisioner efter opkrævningen. De spørgsmål, som Retten har rejst, vil blive taget op af Kommissionen.

63Rettens ekstrapolering finder sted på grundlag af punktuelle fejl, der omfatter manglende dokumenter eller bevis, som importørerne burde have ligget inde med på tidspunktet for Rettens revision. Det kan dog ikke uden videre udledes af disse fejl, at de importe-rede varer ikke havde den præferenceoprindelse, der blev angivet på indførselstidspunktet. Kommissionen vil ved sin opfølgning af de punktuelle fejl, som Retten har konstateret, give de pågældende medlemsstater mulighed for at godtgøre, at dokumenterne og/eller beviset for oprindelse forelå på tidspunktet for efter-opkrævningen, og at de fortsat kan fremlægges. Kun når der ikke fremlægges bevis, er det sandsynligt, at medlemsstaterne vil skylde traditionelle egne indtæg-ter, hvis de fremgår af deres administrative fejl.

Kommissionens svar 55

75I alle de nævnte tilfælde har medlemsstaterne analy-seret oplysningerne og taget hensyn til dem i deres risikovurderinger. Det er medlemsstaten, der efter en analyse af sit handelsmønster skal beslutte, om oplysninger fra meddelelserne om gensidig bistand skal medtages i dens risikoforvaltningssystem i form af risikoprofiler, men den er ikke forpligtet til at gøre det. Frankrig har forklaret, at oprettelsen af en risikopro-fil i forbindelse med den pågældende meddelelse om gensidig bistand ikke ville have nogen virkning, fordi oplysningerne ikke havde nogen konsekven-ser for Frankrig. I forbindelse med Spanien vedrørte stikprøven erhvervsdrivende, der var udelukket fra »forhånds«-kontrol. Kommissionen havde allerede anmodet de spanske myndigheder om at korrigere denne praksis. Kommissionen finder, at det kun er nødvendigt at etablere en risikoprofil baseret på oplysninger, som er indeholdt i en anmodning om meddelelse om gensidig bistand, hvis oplysningerne har konsekvenser for medlemsstaten.

77Alle disse inddrivelsessager følges op af Kommissio-nen med medlemsstaternes myndigheder, og såfremt der skyldes traditionelle egne indtægter som følge af administrative fejl, vil de blive anmodet om at stille disse beløb til rådighed, i givet fald med renter.

Det Forenede Kongerige er blevet anmodet om at stille traditionelle egne indtægter til rådighed ved-rørende de pågældende meddelelser om gensidig bistand, som det har anerkendt er blevet forældede på grund af ineffektiv intern kontrol. Frankrig har anfægtet denne konklusion, og Kommissionen har udbedt sig supplerende oplysninger.

78Kommissionen understreger, at den pågældende medlemsstat i dette tilfælde allerede har truffet for-anstaltninger til at undgå, at der opstår en lignende situation i fremtiden.

Se Kommissionens svar på punkt 79.

67De fejl, som Retten har konstateret, vil blive fulgt op af Kommissionen, og konstateres det, at der skyldes tra-ditionelle egne indtægter, vil medlemsstaterne blive anmodet om at træffe foranstaltninger til at inddrive disse beløb og i givet fald betale påløbne renter.

71De 11 anmodninger, som Spanien har sendt til Filip-pinerne, og som er blevet returneret med angivelse af, at de ikke kunne leveres til modtageren, er på ny blevet sendt til Filippinerne til de rette adresser.

72Kommissionen følger disse sager om efteropkrævning op med de italienske myndigheder. Der vil i givet fald blive opkrævet renter.

73Kommissionen vil følge de tilfælde, hvor efteropkræv-ning ikke er blevet påbegyndt, efter at det er blevet bekræftet, at certifikaterne ikke er gyldige eller ægte, op med de franske myndigheder og vil kræve inddri-velse af eventuelle skyldige traditionelle egne indtæg-ter og i givet fald betaling af påløbne renter.

74Kommissionen finder, at medlemsstaterne bør tage hensyn til oplysningerne i dens overordnede toldri-siko- og kontrolstrategi og, i det omfang oplysnin-gerne fra meddelelsen om gensidig bistand har kon-sekvenser for medlemsstaten, træffe foranstaltninger til at inddrive skyldige traditionelle egne indtægter og til at forhindre fremtidige tab.

Kommissionens svar 56

84I den dom fra Domstolen, som Revisionsretten har nævnt, vedrører den omstændighed, at Kommissio-nen ikke gjorde fuld brug af de rettigheder og pligter, der er tillagt den ved associeringsaftalen med Tyrkiet, kun en konkret sag og kan derfor ikke føre til en gene-rel konklusion.

Artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 239 i toldkodeksen fastsætter undtagelser fra det generelle princip om inddrivelse af indførselstold. Til trods for eksistensen af en toldskyld og den omstændighed, at betingel-serne for præferencebehandling af varerne ikke var opfyldt, anmoder ansøgeren (der støttes af sine natio-nale myndigheder, når sagen forelægges for Kommis-sionen til afgørelse) i disse sager om en undtagelse fra princippet om inddrivelse eller manglende godtgø-relse af/fritagelse for indførselstold.

Bestemmelserne om disse undtagelser skal fortolkes snævert og vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Undtagelserne fra princippet om inddrivelse kræver enten, a) at der foreligger en fejl begået af toldmyn-dighederne, som ikke med rimelighed kunne være blevet opdaget af den ansvarlige person, der handler i god tro og overholder bestemmelserne i toldangivel-sen, eller b) at der foreligger en særlig situation, hvor der ikke kan tilskrives debitor forsømmeligheder eller urigtigheder.

85Kommissionen vil omhyggeligt overveje et sådant periodisk rapporteringssystem i sine nye og forbed-rede overvågningsforanstaltninger.

89Kommissionen vil se på dette spørgsmål inden for rammerne af sine nyligt planlagte overvågningsfor-anstaltninger for at forbedre kvaliteten af de oplys-ninger, medlemsstaterne forelægger, og for bl.a. at sikre, at medlemsstaternes rapportering fokuserer mere effektivt på mangler, som kræver afhjælpende foranstaltninger.

79Kommissionen er allerede blevet underrettet af den pågældende medlemsstat om, at dens toldmyndig-heder førte drøftelser på højt plan med de nationale retlige myndigheder, og at de er i færd med at ændre den nationale skattelovgivning for at forhindre, at der opstår en lignende situation i fremtiden.

Kommissionen vil følge dette spørgsmål op med de spanske myndigheder.

80Se Kommissionens svar på punkt 78.

82Evalueringen af det præferenceberettigede lands kapacitet er en integrerende del af forhandlings-processen med hver partner, herunder screenings-undersøgelsen. Den har dog ikke form af en formel evalueringsrapport.

Generelt udgør forhandlingerne en hensigtsmæssig ramme for Kommissionens vurdering af, om partner-landenes myndigheder har kapacitet til at admini-strere aftalen på korrekt vis, f.eks. under hensyntagen til erfaringerne med eksisterende toldsamarbejds-aftaler og andre samarbejdsmekanismer. Der har fundet flere detaljerede forudgående drøftelser sted om stabiliserings- og associeringsaftalerne med de baltiske lande.

83Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan for overvågning af præferenceoprindelsesregler, ifølge hvilken besøg i et præferenceberettiget land er en af de foreslåede aktiviteter. Handlingsplanen vil både omfatte ensidige ordninger, såsom GSP, og bilaterale aftaler med partnerlande.

Kommissionens svar 57

94Meddelelsen om gensidig bistand har primært til opgave at advare medlemsstaterne om identificerede risici for svig og få dem til at samarbejde effektivt om håndteringen af dem. OLAF anvender fuldt ud kra-vene i den gældende forordning 515/9710 (som ændret ved forordning 766/200811). Det er medlemsstaternes ansvar at analysere risikoen for deres territorium på grundlag af de meddelte oplysninger og træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i EU’s toldkodeks.

95De beløb, der erklæres uinddrivelige af medlems-staterne, udgør ikke nødvendigvis de endelige tab for EU-budgettet, da Kommissionen undersøger den omhu, som medlemsstaterne udviser ved ind-drivelsen af disse beløb i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning 1150/2000, og holder dem ansvarlige, når der ikke udvises fornøden omhu i forbindelse med inddrivelsesprocedurer.

Tekstboks 2Kommissionen har allerede undersøgt denne sag i 2013 i overensstemmelse med proceduren i artikel 17 i Rådets forordning 1150/2000.

Polen blev efterfølgende anmodet om at stille disse beløb til rådighed, fordi der ikke var truffet sikker-hedsforanstaltninger ved indførslen, sådan som OLAF kræver i sin meddelelse om gensidig bistand.

10 Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).

11 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 766/2008 af 9. juli 2008 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 515/97 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 48).

90Kommissionen ser med tilfredshed på, at Retten har konkluderet, at OLAF var i stand til påvise, at de importerede varer ikke var berettiget til præference-toldforanstaltninger, bortset fra ved én undersøgelse.

91Inddrivelsesproceduren som følge af OLAF’s undersø-gelser i toldsager er en sag for de nationale myndig-heder og ligger uden for OLAF’s kontrol.

Det faktisk inddrevne beløb afspejler således med-lemsstaternes og ikke OLAF’s effektivitet, og det er ikke hensigtsmæssigt at bruge dette beløb som en resultatindikator for OLAF.

OLAF giver medlemsstaternes kompetente myndig-heder alle nødvendige oplysninger for at lette deres inddrivelsesprocedurer.

I henhold til de nye bestemmelser, der er indført i forordning 883/2013 om OLAF-undersøgelser9, skal medlemsstaterne give OLAF oplysninger om de foran-staltninger, de har truffet som følge af henstillinger fra OLAF vedrørende bl.a. inddrivelse af skyldige beløb. Dette styrker overvågningen af medlemsstaternes inddrivelsesprocedure og forbedrer den finansielle opfølgning af OLAF-undersøgelser yderligere.

92Kommissionen følger konsekvent op på alle sager om medlemsstaternes finansielle ansvar som følge af for-sinkelser i inddrivelsesprocedurerne. Den vil følge Ret-tens konklusioner op og kræve inddrivelse af traditio-nelle egne indtægter og i givet fald betaling af renter. Det toldbeløb, der fremgår af OLAF’s rapport, er det beløb, der anbefales for inddrivelser, og det faktiske beløb, der kan inddrives, kan kun fastslås endeligt, når det følges op.

9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013).

Kommissionens svar 58

Tekstboks 3 c)Med hensyn til opfølgningen af meddelelsen til importørerne vedrørende indførsler af tun fra El Salvador har Kommissionen i mellemtiden reageret på Rettens revisionsresultat og sendt et brev med detal-jerede spørgsmål til El Salvador.

Tekstboks 3 d)Se svaret på punkt III e).

102De OLAF-undersøgelser, som Retten henviser til, og som viser, at præference- eller partnerlandene mangler ekspertise i anvendelsen af disse regler, vedrører perioden før reformen af GSP-oprindelses-reglerne. I forbindelse med reformen er de regionale GSP-kumulationsregler blevet forenklet, hvilket gør det lettere for partnerlandene at forvalte dem.

103Retten har kortlagt en særlig udfordring med kumu-lation, hvor der gælder forskellige regler for landene i samme region. Den fleksibilitet, der blev indført i GSP-reglerne, skulle lette kumulation af oprindelse mellem udviklingslande, selv i tilfælde, hvor der gæl-der forskellige oprindelsesregler. Dette er især vigtigt for de mindst udviklede lande, der er underlagt for-skellige regler sammenlignet med andre GSP-begun-stigede lande. Der er mekanismer i GSO-forordningen, som skal forhindre omgåelse.

Tekstboks 4Præferencehandelsforbindelserne mellem EU og Mexico er omfattet af en aftalebaseret præference-ordning, hvorefter udførselslandet er forpligtet til at anmode om efterfølgende kontrol af præferenceop-rindelsen, inden det overvejer at afvise præferencen. Kommissionen overvejer de videre foranstaltninger, som det måtte være nødvendigt at træffe i disse tilfælde.

96Siden 2001 har Kommissionen foreslået, at alle EU-præferencehandelsordninger, uanset om de er autonome eller konventionelle, skal give mulighed for midlertidig tilbagetrækning af præferencerne i tilfælde af særlige problemer med forvaltningen af præferencer og/eller andre væsentlige overtrædelser af toldlovgivningen eller manglende samarbejde. De omfatter også en mulighed for at udstede medde-lelser til importører. Kommissionen vil fortsat foreslå, at disse beskyttelsesforanstaltninger medtages i alle fremtidige præferencehandelsordninger.

Kommissionen foreslår, at klausulen om håndtering af administrative fejl medtages i alle handelsaftaler, hvor der ikke er aftalt selvcertificering, og vil fortsætte med at gøre det i alle fremtidige handelsaftaler og i dem, der ikke genforhandles.

97Se svaret på punkt 84. De sager, som Kommissionen er blevet underrettet om, vedrører undtagelser fra det generelle princip om inddrivelse af indførsels- eller udførselstold og kræver, at toldmyndighedens fejl ikke kunne afsløres af en debitor, der handler i god tro og overholder de gældende bestemmelser, eller at der foreligger en særlig situation, forudsat at denne debi-tor ikke handlede uagtsomt. Det er toldmyndigheden, der skal vurdere, om disse betingelser er opfyldt.

98Kommissionen vil fortsat foreslå, at der medtages en klausul om håndtering af administrative fejl i alle fremtidige handelsaftaler, hvor der ikke er aftalt selvcertificering.

Tekstboks 3 b)Den manglende offentliggørelse vedrørte oversættel-sesproblemer i perioden op til tiltrædelsen.

Kommissionens svar 59

Anbefaling 1 til 41) Kommissionen accepterer Rettens anbefalinger

med hensyn til at udføre en konsekvensanalyse og en bæredygtighedsvurdering i forbindelse med PTA’er og til behørigt at begrunde de si-tuationer, hvor dette ikke er muligt. Den vil gøre dette i overensstemmelse med de eksisterende retningslinjer for konsekvensanalyser og hånd-bogen i bæredygtighedsvurderinger og har an-slået de udeblevne indtægter i sin seneste kon-sekvensanalyse for Japan og USA.

2) Med hensyn til analysernes rettidighed er Kom-missionen forpligtet til at foretage bæredygtig-hedsvurderinger senest seks måneder efter ind-ledningen af forhandlinger for at sikre, at de kan indgå i forhandlings- og godkendelsesprocessen på hensigtsmæssig vis.

Eurostat opfordres nu systematisk til at være medlem af de styringsgrupper, der overvåger bæredygtighedsvurderinger.

Kommissionen søger at intensivere samarbejdet om statistiske datakilders kvalitet som led i en løbende ajourføring af det serviceniveau, der er aftalt mellem GD for Handel og Eurostat.

3) Kommissionen accepterer Rettens anbefaling vedrørende PTA’er med betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger.

Den afspejler de tilsagn, som Kommissionen al-lerede har givet om at udføre efterfølgende eva-lueringer af PTA’er med betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger på et mere systematisk grundlag for at bidrage til overvåg-ningen af EU’s handelsaftaler12.

12 KOM(2010) 612 — Meddelelse om handel, vækst og verdensanliggender.

Konklusioner og anbefalinger

108Selv om Kommissionens forudgående og efter-følgende evalueringer med henblik på at vurdere virkningerne af PTA’er har udviklet sig over tid, finder Kommissionen, at de politiske beslutningstagere, interessenter og europæiske skatteydere i dag er fuldt informeret om de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige handelspolitiske løsningsmodeller.

Siden 1999 har alle vigtige multilaterale og bilaterale handelsforhandlinger været ledsaget af en bære-dygtighedsvurdering, der i detaljer analyserede de forventede økonomiske (samt sociale og miljømæs-sige) virkninger af PTA’en. Siden 2010 er der (med én undtagelse, jf. Kommissionens svar på punkt III a)) forud for indledningen af alle vigtige handelsforhand-linger blevet foretaget en konsekvensanalyse, der har vurderet de sandsynlige økonomiske virkninger af PTA’en, herunder en evaluering af de sandsynlige udeblevne indtægter.

109Selv om Kommissionen anerkender, at der er plads til forbedringer, er den ikke helt enig i Rettens vurdering. Der vil fortsat blive udfoldet betydelige bestræbelser på at udarbejde konsekvensanalyser og bæredygtig-hedsvurderinger af høj kvalitet fremadrettet. Kom-missionen bemærker Rettens valg af en stikprøve, som kun omfattede én konsekvensanalyse i henhold til de nye retningslinjer for konsekvensanalyser, der blev udstedt i 2009. Som følge heraf anerkendes den væsentlige udvikling i konsekvensanalyser til støtte for PTA’er, som har fundet sted siden 2010, ikke til-strækkeligt i Rettens analyse.

Der er kun blev afsluttet forholdsvis få forudgående evalueringer, hvilket afspejler de lange perioder, der går, før PTA’erne er fuldt ud i kraft. Kommissionen er nu ved at fremskynde denne proces.

110En ordning som GSP er kun ét værktøj til tackling af udviklingslandenes behov, og man bør ikke over-vurdere dets kapacitet til at løse udviklingslandenes problemer. Ordningen er — inden for rammerne af WTO-reglerne — netop blevet reformeret på grund-lag af resultaterne af interimsanalysen.

Kommissionens svar 60

112Oplysningerne fra meddelelser om gensidig bistand fører ikke altid til udarbejdelse af en risikoprofil, da oplysningerne muligvis ikke har konsekvenser for medlemsstaten.

I alle de nævnte tilfælde har medlemsstaterne analy-seret oplysningerne og taget hensyn til dem i deres risikovurderinger.

113Retten baserede sine konklusioner vedrørende REM-REC-systemets svagheder på et konkret tilfælde i Spanien. Kommissionen er allerede blevet underret-tet af den pågældende medlemsstat om, at dens told-myndigheder har haft drøftelser på højt plan med de nationale retlige myndigheder, og at de er i færd med at ændre den nationale skattelovgivning for at forhin-dre, at der opstår en lignende situation i fremtiden.

Kommissionen vil følge dette spørgsmål op med de spanske myndigheder.

114Der er andre midler end formelle evalueringsrappor-ter til at forvisse sig om tredjelandets kapacitet til at forvalte PTA’en korrekt. Der finder en evaluering sted under forhandlingerne om bilaterale aftaler.

Med hensyn til overvågning benytter Kommissionen forskellige værktøjer, såsom meddelelser til importø-rer, rådgivning af præferenceberettigede lande osv., navnlig inden for rammerne af GSP. Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan for overvågning af præferenceoprindelsesregler, ifølge hvilken besøg i et præferenceberettiget land er en af de foreslåede aktiviteter. Handlingsplanen vil både omfatte ensi-dige ordninger, såsom GSP, og bilaterale aftaler med partnerlande.

Derudover henviser Kommissionen også til sine svar i punkt 81 og 86.

115Kommissionen vil følge op på de tilfælde, som Retten har afdækket, og tackle problemerne i samarbejde med medlemsstaterne og de præferenceberettigede lande inden for rammerne af såvel ensidige ordninger som bilaterale aftaler.

4) Kommissionen accepterer Rettens anbefaling.

Se Kommissionens svar på punkt 55 ovenfor. Som følge af interimsevalueringen af GSP blev der foretaget væsentlige ændringer af ordnin-gen med henblik på at afhjælpe disse mangler. Da toldpræferencerne under den nye GSP-for-ordning (forordning 978/2012) først finder an-vendelse fra 1. januar 2014, vil Kommissionen gennemgå ordningen og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og medlemsstaterne senest i 2016 om virkningerne af ordningen og senest i 2017 om, hvordan den nye forordning samlet set fungerer.

111Rettens ekstrapolering finder sted på grundlag af punktuelle fejl, der omfatter manglende dokumenter eller bevis, som importørerne burde have ligget inde med på tidspunktet for Rettens revision. Det kan dog ikke uden videre udledes af disse fejl, at de importe-rede varer ikke havde den præferenceoprindelse, der blev angivet på indførselstidspunktet. Kommissionen vil ved sin opfølgning af de punktuelle fejl, som Retten har konstateret, give de pågældende medlemsstater mulighed for at godtgøre, at dokumenterne og/eller beviset for oprindelse forelå på tidspunktet for efter-opkrævningen, og at de fortsat kan fremlægges. Kun når der ikke fremlægges bevis, er det sandsynligt, at medlemsstaterne vil skylde traditionelle egne indtæg-ter, hvis de fremgår af deres administrative fejl.

Kommissionen påpeger, at næsten al dokumentation i dag opbevares af importørerne og stilles til rådighed for toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 77 i EU’s toldkodeks. Ikke alle dokumenter kan kontrolleres, og kontrollen skal udføres på grundlag af en risikoanalyse, jf. artikel 13 i EU’s toldkodeks.

Kommissionen bemærker endvidere, at de ikkeekstra-polerede potentielle tab, som Retten har rapporteret om til de tre medlemsstater i forbindelse med de afslørede punktuelle fejl, beløb sig til 1 million euro, hvoraf 91 % vedrører én medlemsstat.

Kommissionens svar 61

7) Kommissionen vil fortsat opfordre medlemssta-terne til at træffe alle hensigtsmæssige sikker-hedsforanstaltninger ved modtagelsen af med-delelser om gensidig bistand.

8) Evalueringen af kapaciteten i  et land, der er omfattet af præferencebehandling, er en in-tegrerende del af forhandlingsprocessen med hver partner. Den har dog ikke form af en formel evalueringsrapport. Kommissionen vil medtage en vurdering af denne kapacitet i de formelle screeningsundersøgelser, der går forud for nye forhandlinger.

Generelt udgør forhandlingerne den relevante ramme for Kommissionens vurdering af, om myn-dighederne i partnerlandene har kapacitet til at administrere aftalen korrekt.

9) Kommissionen vil tage dette spørgsmål op med medlemsstaterne (under overvågningen) med henblik på at forbedre kvaliteten af de oplysnin-ger, som medlemsstaterne giver om det admini-strative samarbejde. Rapporteringsproceduren vil også blive forenklet.

10) Kommissionen vil følge op på lande, der er om-fattet af præferencebehandling, og i hvilke Ret-tens revision har afsløret problemer med det administrative samarbejde. Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan for overvågning af præferenceoprindelsesregler, hvori der foreslås forskellige afhjælpende aktiviteter.

11) Kommissionen bemærker, at finansiel inddrivelse er medlemsstaternes ansvar.

OLAF vil fortsat give medlemsstaternes kompe-tente myndigheder alle nødvendige oplysninger for at lette deres inddrivelsesprocedurer.

116Selv om Kommissionen accepterer, at forældelse vol-der vanskeligheder for inddrivelsen, minder den om, at det er medlemsstaternes opgave at træffe passende foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre ret-tidig inddrivelse af indførselstold.

Kommissionen følger konsekvent op på alle sager om medlemsstaternes finansielle ansvar som følge af forsinkelser i inddrivelsesprocedurerne. Den vil følge op på Rettens konklusioner og kræve betaling af tradi-tionelle egne indtægter og renter, såfremt de skyldige beløb skyldes administrative fejl.

117Se fælles svar på punkt 96 og 99.

Kommissionen vil fortsat foreslå, at der medtages en klausul om håndtering af administrative fejl i alle fremtidige handelsaftaler, hvor der ikke er aftalt selvcertificering.

120Se svar på punkt III d) og e), punkt V d) og g), punkt 82, 83, 96, 99 d), punkt 106 og 114 og anbefaling 12.

Anbefaling 5 til 135) Kommissionen vil yderligere evaluere, i hvilke

særlige tilfælde sådanne risikoprofiler er nyttige, og hvordan de skal gennemføres i forbindelse med oprindelsesregler under PTA’er.

6) Kommissionen har som led i sine kontrolbesøg i de senere år sat særlig fokus på effektiviteten af medlemsstaternes risikostyringssystemer og kontrolstrategier. Den har udarbejdet tematiske rapporter om sin kontrol af toldkontrolstrategien (2009), hjemstedsordningen (2011) og transitfor-sendelser (2012) og har forelagt disse rapporter for medlemsstaterne i Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter og i Toldpolitikgruppen. Den vil fortsat kontrollere, at medlemsstaterne forbedrer effektiviteten af deres risikostyringssystemer og kontrolstrategier.

Kommissionens svar 62

13) Kommissionen vil fortsat fremme erstatningen af oprindelses- og varebevægelsescertifikater med eksportørers selvcertificering.

Svar på bilag V

1CGE-modeller er avancerede værktøjer, og i mod-sætning til andre modeller, som er til rådighed, er de bedst egnet til at måle virkningen for hele økonomien af handelspolitiske ændringer, der skaber resultater for en lang række sektorafgrænsede socioøkonomi-ske indikatorer (toldindtægter, indførsler, udførsler, produktionspriser, lønninger, CO2-emissioner osv.). Dette er af afgørende betydning for forhandlerne og interessenterne. Bæredygtighedsvurderinger sup-plerer resultaterne af CGE-modellerne med kvalitative analyser og sektoranalyser, herunder af den uformelle sektor, når dataene giver mulighed for det. Dataene vedrørende den uformelle sektor har hidtil ikke været tilstrækkeligt pålidelige til, at de kunne bruges.

2a) De langsigtede virkninger af handelspolitiske

ændringer er blevet vurderet af talrige akademi-kere og internationale organisationer, og resul-taterne anvendes i vidt omfang og er anerkendt af myndighederne.

b) CGE-modellerne benyttes i simulationsøjemed, ikke til prognoser. De bygger på et stærkt teo-retisk fundament, men er samtidig baseret på realøkonomiske data, der afspejler aktørernes økonomiske adfærd.

c) Aggregeringen af råvarer og lande i større kate-gorier besluttes på grundlag af de særlige for-hold, der kendetegner de undersøgte økonomier. Hvis CGE-resultaterne skønnes nyttige, supple-res de med delvise ligevægtsanalyser, hvor der f.eks. kan skelnes mellem forskellige kategorier af hvede.

I henhold til de nye bestemmelser, der er indført i forordning 883/2013 om OLAF-undersøgelser13, skal medlemsstaterne give OLAF oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet som følge af henstillinger fra OLAF vedrørende bl.a. inddrivel-se af skyldige beløb. Dette styrker overvågningen af medlemsstaternes inddrivelsesprocedure og forbedrer den finansielle opfølgning af OLAF-un-dersøgelser yderligere.

Kommissionen følger konsekvent op på alle sa-ger om medlemsstaternes finansielle ansvar som følge af forsinkelser i inddrivelsesprocedurerne. Den vil fortsætte med at gøre dette.

12) Siden 2001 har Kommissionen foreslået, at alle EU-præferencehandelsordninger, uanset om de er autonome eller konventionelle, skal give mulig-hed for midlertidig tilbagetrækning af præferen-cerne i tilfælde af særlige problemer med forvalt-ningen af præferencer og/eller andre væsentlige overtrædelser af toldlovgivningen eller manglen-de samarbejde. Kommissionen finder, at disse be-skyttelsesforanstaltninger har vist sig at være til-strækkelige og vil fortsat foreslå, at de medtages i alle fremtidige præferencehandelsordninger.

Ved udgangen af 2013 var muligheden for mid-lertidig tilbagetrækning af præferencer allerede medtaget i fire autonome ordninger (herunder GSP), der omfattede næsten 200 lande, og præ-ferenceaftaler med mere end 30 lande.

Kommissionen forhandler for øjeblikket om med-tagelsen af bestemmelser med henblik på midler-tidig tilbagetrækning af præferencer i præferen-cehandelsaftaler (PTA’er) med en række partnere, herunder Japan, Vietnam, Marokko, Thailand og Canada.

Kommissionen vil fortsat foreslå, at der medtages en klausul om håndtering af administrative fejl i alle fremtidige handelsaftaler, hvor der ikke er aftalt selvcertificering.

13 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013).

Kommissionens svar 63

d) Ligesom ved aggregering af råvarer tilpasses ag-gregeringen af regioner til den særlige situation i forbindelse med hver foreliggende konsekvens-analyse/bæredygtighedsvurdering, og målet her-med er at fokusere på, hvad der anses for at være af størst interesse.

e) Der er i de senere år gjort betydelige fremskridt på disse områder. Kommissionen finansierede opbygningen af en database for globale uden-landske direkte investeringer, som nu benyt-tes til CGE-modelberegninger, og støtter som medlem af bestyrelsen for GTAP en ny global migrationsdatabase.

f ) CGE-modelberegningerne suppleres også af yderligere kvantitative modelberegninger (navn-lig af sociale og miljømæssige virkninger) og mere detaljerede sektoranalyser.

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationer:

• et eksemplar: via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu)

• flere eksemplarer eller plakater/kort: hos Den Europæiske Unions repræsentationer (http://ec.europa.eu/represent_da.htm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (http://eeas.europa.eu/delegations/index_da.htm) ved at kontakte Europe Direct (http://europa.eu/europedirect/index_da.htm) eller ringe på 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) (*).(*) Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve

penge for opkaldet).

Betalingspublikationer:

• via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

Betalingsabonnementer:

• via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer (http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm).

QJ-A

B-14-002-DA

-C ISSN

1831-0796

Præferencehandelsordninger er et afgørende instrument for EU’s handelspolitik. Handel giver både EU og partnerlandene økonomiske fordele og fremmer bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom i udviklingslande. I beretningen undersøger Retten, om Kommissionen og medlemsstaterne forvalter præferencehandels- ordningerne hensigtsmæssigt. Retten konstaterede, at Kommissionen ikke på passende vis har vurderet alle de økonomiske virkninger af præferencehandelsordningerne, og at det ikke er sikret, at indtægterne inkasseres med det fulde beløb, fordi der er svagheder i medlemsstaternes toldkontrol og i Kommissionens overvågning.