frederiksberg rÅdhus · 2018-10-30 · juni 2017 frederiksberg kommune frederiksberg rÅdhus dgnb...
TRANSCRIPT
JUNI 2017
FREDERIKSBERG KOMMUNE
FREDERIKSBERG RÅDHUS DGNB SCREENING
JUNI 2017
FREDERIKSBERG KOMMUNE
FREDERIKSBERG RÅDHUS DGNB SCREENING
ADRESSE COWI A/S
Jens Chr. Skous Vej 9
8000 Aarhus C
TLF +45 56 40 00 00
FAX +45 56 40 99 99
WWW cowi.dk
PROJEKTNR. DOKUMENTNR.
A090604 1.01
VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
1 01.06.2017 DGNB Screening ALDN LIDA -
Det kongelig bibliotek Ophav: Sven Türck
PSMO
FREDERIKSBERG RÅDHUS 5
INDHOLD
1 Introduktion og formål 7
1.1 Baggrund for screening 7
2 Resultat af DGNB screening 9
2.1 Opnået medalje og resultat baseret på DGNB
screening 9
2.2 Den fremadrettede proces 13
3 Miljø kvalitet 14
3.1 ENV 1.1 Ressourceforbrug – Miljøpåvirkninger 14
3.2 ENV 2.1 Ressourceforbrug – primærenergi 16
3.3 ENV 2.2 Drikkevandsforbrug og
spildevandsudledning 16
3.4 ENV 2.3 Afløbskoefficient 18
4 Økonomi 19
4.1 ECO 1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger/driftsomkostninger 19
4.2 ECO 2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne 21
4.3 ECO 3.1 Arkitektonisk værdi 24
5 Social kvalitet 28
5.1 SOC 1.1 Termisk komfort 28
5.2 SOC 1.2 Indendørs luftkvalitet 30
5.3 SOC 1.3 Akustisk komfort 32
5.4 SOC 1.4 Visuel komfort 32
5.5 SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet 35
5.6 SOC 1.6 Kvalitet af udearealer 36
5.7 SOC 1.7 Tryghed og sikkerhed 39
5.8 SOC 2.1 Tilgængelighed 42
6 FREDERIKSBERG RÅDHUS
5.9 SOC 2.3 Forhold for cyklister 42
6 Teknisk kvalitet 45
6.1 TEC 1.1 Brandsikring 45
6.2 TEC 1.5 Vedligehold og rengøringsvenlighed 47
6.3 TEC 2.1 Screening for skadelige stoffer 50
7 Proces kvalitet 52
7.1 PRO 3.1 Strategi og kontrolsystem 52
7.2 PRO 3.2 Kvalitet af administrationen 54
7.3 PRO 3.3 Systematisk vedligeholdelsesstyring 58
7.4 PRO 3.4 Ressourceadministration 59
8 Bilag til ENV- og ECC kriterier 62
8.1 Målte forbrugsdata 62
8.2 Energipriser og vandpriser 63
8.3 Samlet vandforbrug i år 2013-2016 64
8.4 Fordeling af vandforbrug 65
8.5 Opgørelse af afløbskoefficienter 67
8.6 Rådhusets Energimærke 72
8.7 Deklaration fra DONG Energy 73
8.8 Vandinstallationer 74
8.9 Uddrag fra Idé-katalog 75
9 Bilag til SOC kriterier 78
9.1 Datablade for Miljøanalyse af gulve og maling 78
9.2 Sikring af tilgængelighed for alle 79
9.3 Forhold for cykellister 83
10 Bilag til TEC- og PRO kriterier 87
10.1 Nedsættelse af negative miljøpåvirkninger 87
10.2 Hensigtserklæring om reduktion i forbrug 89
11 Udfyldt DGNB evalueringsmatrix 90
FREDERIKSBERG RÅDHUS 7
1 Introduktion og formål
Nærværende rapport indeholder en DGNB screening af Frederiksberg Rådhus.
Hensigten med screeningen er at få en vurdering af Rådhusets niveau for bære-
dygtighed i forbindelse med en DGNB certificering af byggeriet.
Screeningen er baseret på DGNB Manual for Eksisterende byggeri og tilhørende
værktøjer udleveret af DK-GBC i januar 2017.
Screeningen er lavet af Rådhuset, som det står i dag.
DGNB screeningen er opbygget således, at hvert kriterie er behandlet i en tabel,
som for det pågældende kriterie indeholder:
› Overordnet beskrivelse af det pågældende kriterie på baggrund af DGNB
manualen
› Konstateringer og designmuligheder der eksempelvis kan overvejes, hvis
man vil opnå en højere score
› Overordnet beskrivelse af tilvejebragt dokumentation af Rådhuset
› Screeningens resultat for Frederiksberg Rådhus
Screeningens resultat fremgår af en DGNB matrix vist i bilag, kapitel 11.
1.1 Baggrund for screening
I forbindelse med screeningen er der afholdt 3 workshops på Frederiksberg Råd-
hus, og generelt har der været et tæt samarbejde mellem COWI og Frederiks-
berg Kommune. På de tre workshops blev Rådhuset og de enkelte kriterier eva-
lueret. Desuden blev dokumentation analyseret i forhold til DGNB systemets ret-
ningslinjer.
Frederiksberg Kommune og COWI har endvidere deltaget i de indledende work-
shops hos DK-GBC, hvor Frederiksberg Rådhus blev oprettet som "pilotprojekt".
Jf. aftale med Lau Raffnsøe fra Dk-GBC er det muligt at certificere Rådhuset ef-
8 FREDERIKSBERG RÅDHUS
ter den nye manual gældende for eksisterende byggeri - frem for pilotmanualen
fra 2014, hvilket vi anser som en fordel, da manualen er nyest.
Screening af Frederiksberg Rådhus bygger overordnet set på:
› Skitser af Rådhusets plantegninger
› Workshop den 8. december 2016, 5. januar 2017 og 2. februar 2017
› Udleveret dokumentation fra Frederiksberg Kommune modtaget efter work-
shops
› DGNB Manual for Eksisterende byggeri, vers. 2016, efterfølgende benævnt
DGNB manual
FREDERIKSBERG RÅDHUS 9
2 Resultat af DGNB screening
I det efterfølgende gives en overordnet beskrivelse af screeningens resultatet. I
den forbindelse skal det nævnes, at en endelige certificering godt kan afvige fra
screeningen på baggrund af en dybere analyse af rådhuset samt yderligere do-
kumentation.
2.1 Opnået medalje og resultat baseret på DGNB screening
Som det fremgår af screeningens resultater har Frederiksberg Rådhus potentiale
for at blive certificeret og opnå DGNB sølv. Projektets score baseret på denne
screening er 53,2%, hvor minimumskrav for DGNB sølv er 50%. Samtidig er
scoren af hver kvalitet over 35%, hvilket er minimumskrav for DGNB sølv. I Fi-
gur 1 ses resultatet af DGNB screeningen.
2.1.1 Social kvalitet
I forhold til den sociale kvalitet scorer projektet højt i forhold til brugernes mu-
ligheder for styring af indeklimaet, den visuelle komfort og kvaliteten af udeare-
aler. Rådhuset har desuden flere bæredygtige tiltag, der giver brugerne en høj
tryghed og sikkerhed, ligesom der er en god tilgængelig for alle og gode facilite-
ter for cyklister. Byggeriets potentielle svaghed i forhold til den sociale kvalitet
kan være akustikken indenfor, samt indholdet af forurening i rumluften, hvilket
skal nærstuderes ifm. en certificering.
2.1.2 Miljømæssig kvalitet
I forhold til den miljømæssige kvalitet har Rådhuset en høj arkitektonisk værdi,
samtidig med at vand- og energiforbruget er fornuftigt. Endvidere har Rådhuset
en god fleksibilitet og omstillingsevne.
Projektet kan score højere indenfor den miljømæssige kvalitet ved en energiop-
timering af bygningen.
10 FREDERIKSBERG RÅDHUS
2.1.3 Økonomisk kvalitet
I forhold til den økonomiske kvalitet trækker Rådhusets arkitektoniske værdi
scoren meget højt op. Der er fokus på bevaring af særlige træk og kvaliteter,
samt bygningens indretning. Ligeså er Rådhusets installationer også positive
placeret og dimensioneret ift. zoneopdeling, hvilket giver en god fleksibilitet.
2.1.4 Proces kvalitet
I forhold til proces kvalitet udmærker Rådhuset sig på flere punkter. Rådhuset
har en strategi og et kontrolsystem for bygningsbevarelse og omkostningsopti-
mering. Endvidere har Frederiksberg Kommune fokus på beskyttelse af naturlige
ressourcer og en procedure for sikring af brugernes komfort og velbefindende.
Negativt set har Rådhuset ikke en evakueringsplan/beredskabsplan, hvilket be-
grænser brugernes sikkerhed. Ud over at det giver værdi for brugerne, vil det
også give ekstra point ift. DGNB.
2.1.5 Teknisk kvalitet
I forhold til teknisk kvalitet er Rådhuset rengørings- og vedligeholdelsesvenligt,
hvor f.eks. vinduer kan rengøres indefra, gulvene er glatte og de bærende kon-
struktioner består af teglsten.
Negativt set har bygningen en svaghed i forhold til brandsikring. Dette er en
svaghed for sikkerheden i bevarelsen af Rådhuset, ligesom det også mindsker
brugernes sikkerhed i tilfælde af brand. Det skal pointeres, at kriteriet vedr.
brandsikring er ikke noget krav for at opnå en DGNB-certificering
FREDERIKSBERG RÅDHUS 11
Figur 1 DGNB screeningens resultat. Som det fremgår af screeningen udmærker Rådhuset sig ligeligt for de forskellige kvaliteter, der varierer mellem 45-
58%.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
ECO 1.1
53,2%
SCORE
Point
Platin
Guld
Sølv
FREDERIKSBERG RÅDHUS 13
2.2 Den fremadrettede proces
Den fremadrettede vej til en certificering kan ses i den efterfølgende figur.
Figur 2 Vejen til en DGNB certificering.
Screeningen viser projektets styrker og svagheder i forhold til bæredygtighed
med udgangspunkt i kriteriesættet for DGNB. I forhold til screeningens resultat
anbefales det, at den tilsigtede certificering er DGNB Sølv. Ud fra resultatet vur-
deres det, at det er vanskeligt at opnå DGNB Guld.
For at opnå en DGNB certificering er der et "knock-out"- kriterie, som byggeriet
skal overholde for at være certificeringsdygtig. Det anbefales derfor, at dette
kriterie analyseres som det første kriterie. "Knock-out"-kriteriet omhandler ind-
holdet af flygtige organiske forbindelser i rumluften, der skal registreres.
Næste skridt vil være at udpege en DGNB Auditor eller DGNB Konsulent, som
skal styre certificeringsprocessen og varetage kontakten til Green Building Coun-
cil, samt indsendelse af dokumentation til præcertificering hhv. certificering.
14 FREDERIKSBERG RÅDHUS
3 Miljø kvalitet
3.1 ENV 1.1 Ressourceforbrug – Miljøpåvirkninger
ENV 1.1 LCA Livscyklusvurdering (LCA) – Miljøpåvirkninger
Beskrivelse
Ved evalueringen af kriteriet skal benyttes et Excel-beregningsværktøj fra
DGNB.dk. I beregningsværktøjet indføres nødvendige værdier, hvorefter byg-
ningens ressourceforbrug og miljøpåvirkninger bestemmes.
I beregningen anvendes nogle korrektionsfaktorer, der referer sig til en referen-
cebygning. For referencebygningen tages der udgangspunkt i "Energimærke D"
med en grænseværdi for energiforbrug på maksimalt 175 kWh/m² pr. år. Refe-
rencebygningens slutenergiparametrene (primærenergi / bygningsbestemte for-
brug) fordeles som følgende:
Designmuligheder
› Beregningen bygger på allerede forbrugsværdier. Såfremt en certificering
på længere sigt ønskes revideret, kan der udføres tiltag, der mindsker for-
brugsværdierne.
› I beregningen tages hensyn til særlige forbrugere, og disse forbrug kan fra-
trækkes (f.eks. servere, storkøkkener og procesenergi).
FREDERIKSBERG RÅDHUS 15
Dokumentation
› Der tages hensyn til registrerede forbrugsværdier for mindst ét sammen-
hængende kalenderår fra de seneste 3 år fra det tidspunkt, hvor der ansø-
ges om certificering.
› Opdeling af forbrugsværdier: varme, varmt brugsvand, el samt produktion
fra alternative energikilder (f.eks. egne solceller).
› Forbrugsværdier skal graddøgnskorrigeres og korrigeres ift. anvendelsen af
bygningen.
› Som dokumentation for det opnåede pointantal skal der forelægge en ud-
fyldt Excel-beregning i beregningsværktøj fra DGNB.dk.
Forventet resultat
Ud fra forbrugsdata for år 2014, 2015 og 2016 og nedenstående korrektioner
vurderes det, at energiforbruget ligger på niveau med referencebygningens for-
brug. Endvidere har Rådhuset "Energimærke D", hvilket referencebygningen ta-
ger udgangspunkt i jf. DGNB Manual under ENV 1.1.
Dvs. at det forventes muligt at opnå 5 point ud af 10 point.
I bilag 8.1 ses forbrugsoversigt og forbrugsværdier fra 2013-2016. I bilag 8.6
ses forsiden af Rådhusets energimærke.
Varmeforbruget dækker både varme til opvarmning og varmt brugsvand. Der
findes ikke nogen energiproduktion til varme og el på matriklen.
I vurderingen af forbrugstallene skal der foretages følgende korrektioner ift. an-
vendelsen. Nedenfor ses nogle af de antagelser, som resultatet bygger på:
› Arealer for udlejning: Etageareal for Rådhus inklusiv restaurant: 24.556m2
(derudover findes kælder på 5.437m2, som ikke er inkluderet i beregnin-
gens areal)
› Tomgangsarealer i udlejningsområder, dvs. hvor varmen er nedjusteret el-
ler helt lukket i perioden: Korrektionsfaktor = 1 (dvs. ingen perioder).
› Brugstid: Korrektionsfaktor = 1,0 (svarer til 55 h/uge samt 2 ugers nedluk-
ning pr. år).
› Arbejdstæthed: Korrektionsfaktor = 1,15 (ca. 20 m² lejeareal/arbejdsplads)
› Forbrug til IT-servere udgør ca. 5 kWh/m² opvarmet etageareal (dette tal
er muligt at forudsætte iht. DGNB manual, hvis det ikke er muligt at frem-
skaffe det faktiske forbrug).
16 FREDERIKSBERG RÅDHUS
3.2 ENV 2.1 Ressourceforbrug – primærenergi
ENV 2.1 Ressourceforbrug - primærenergi
Beskrivelse
Kriteriet vurderer udelukkende bygningens primære energiforbrug. Kriteriet
lægger herved vægt på minimering af det samlede forbrug af primærenergi og
på at maksimere brugen af vedvarende energi. Kriteriets resultater fremgår
heraf af LCA-beregningen, som udføres ifm. kriterie ENV 1.1.
Designmuligheder
› Minimering af energiforbrug
› Anvendelse af vedvarende energi (f.eks. solceller).
Dokumentation
› Som dokumentation skal foreligge et udfyldt Excel-beregningsværktøj fra
DGNB.dk. Det betyder, at indhentet dokumentation fra ENV1.1 kan gen-
bruges i dette kriterier.
Forventet resultat
Det forventes, at bygningens forbrug af fossilt primærenergi er på niveau med
referencebygningen, som det fremgår af forrige afsnit under ENV1.1. Dette be-
tyder, at der forventes at kunne opnås 5 delpoint ud af 10 delpoint for forbrug
af primærenergi under ENV2.1.
Frederiksberg Rådhus har ikke produktion af vedvarende energi, hvilket giver 0
point under punktet for andel af vedvarende primærenergi.
Samlet set vurderes det herved, at der kan opnås 5 point ud af 10 point.
3.3 ENV 2.2 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning
ENV 2.2 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning
Beskrivelse
Kriteriet har til formål at reducere vandforbruget og spildevandsudledningen.
Kriteriet vurderer bygningens behov for drikkevand samt spildevandsudlednin-
gen.
Designmuligheder
FREDERIKSBERG RÅDHUS 17
› Vandbesparende armaturer og toiletter
› Regnvandsopsamling
› Reduceret glasareal (mindre vinduesareal, der skal vaskes)
› Rengøringsvenlige gulve
› Grønne tage og udearealer
Dokumentation
› Udfyldelse af et Excel-beregningsværktøj fra DGNB.dk kaldet "Vandmodul".
› I værktøjet indføres nogle nødvendige og centrale emner, hvorfra bygning-
sens drikkevandsforbrug og tilhørende spildevandsudledning kan nuance-
res. I kapitel 8.3 ses bilag med opgørelse af vandforbrug i bygningen og i
kapitel 8.8 ses bilag med information om vandinstallationer, som resultatet
bygger på.
Resultat
Det forventes, at Rådhuset i sin nuværende udformning kan opnå 5,8 point ud
af 10 point. Til bestemmelse af denne score er der udført en foreløbig bereg-
ning i Vandmodulet.
Med en gennemsnitlig personbelastning på 1000 personer i Rådhuset, kan der
ifølge vandmodulet opnås 23,0 tildelingspoint for den kvantitative bedømmelse.
Med nedenstående faktorer kan der ifølge vandmodulet opnås 35,0 tildelingspo-
int for følgende faktorer - dette er dokumenteret i bilag i afsnit 8.8:
› Vandbesparende toiletter / WC armaturer, dvs. 10 point
› Urinaler, der desuden er vandfrie, dvs. 15 point
› Vandbesparende armaturer ved håndvaske (tilslutningsværdi ≤ 0,15 l/s),
dvs. 10 point
› Evt. kan der også opnås point ift. vandbesparende opvaskemaskiner (< 14
l/vask) og vandbesparende brusearmaturer. Dette er ikke inkluderet i
screeningens vandmodul. Dette kræver en nærmere undersøgelse for at
vurdere.
18 FREDERIKSBERG RÅDHUS
3.4 ENV 2.3 Afløbskoefficient
ENV 2.3 Afløbskoefficient
Beskrivelse
Kriteriet evaluerer afløbskoefficienten for byggegrunden samt omfanget af
grønne tage. Målet er at undgå tildækning af jordoverfladen, så regnvandet
bedre kan sive ned i jorden.
Designmuligheder
› Høj afløbskoefficient
› Grønne tage
Dokumentation
› Udregning af grundens samlede afløbskoefficient
› Dokumentation af evt. grønne tage
Resultat
I bilag 8.5 ses arealopgørelse og bestemmes den samlede afløbskoefficient for
grunden. På baggrund heraf beregnes afløbskoefficienten til 79% ved lineær
interpolation. Ud fra ovenstående forventes det, at projektet kan opnå 2 point
ud af maksimal 10 point.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 19
4 Økonomi
4.1 ECO 1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger/driftsomkostninger
ECO1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger
Beskrivelse
Kriteriet har til formål at minimere bygningens driftsomkostninger, alt imens
bygningens funktionalitet og kvalitet bevares.
Analysen og dokumentation baseres på et LCC-værktøj (ECO1.1-tool) fra
DGNB.dk. Heri vurderes levetidsomkostninger over 50 år på baggrund af ud-
valgte omkostningsgrupper. De inkluderede omkostningsgrupper omfatter
overordnet set driftsforbrug (el, vand og varme) og vedligehold (rengøring,
vedligeholdelse, fornyelse og genopretning).
Designmuligheder
› Vælge holdbare løsninger med minimal vedligeholdelse og lange levetider.
Da Rådhuset er bevaringsværdigt stilles der nogle begrænsninger ift. valg
af løsninger.
› Etablere gode rengørings- samt drift og vedligeholdelsesaftaler ift. økonomi
og kvalitet
Dokumentation
› Forbrug af vand, el og varme for minimum 1 sammenhængende år (og
gerne 3 år)
› Omkostninger til alm. rengøring og glas/facaderengøring pr. år
› Omkostninger til inspektion/vedligeholdelse af konstruktioner og installati-
20 FREDERIKSBERG RÅDHUS
oner pr. år
› Omkostninger til reparation af konstruktioner og installationer pr. år
› Udfyldt DK-GBC LCC værktøj
Resultat
Bygningsrelaterede driftsomkostninger.
› Bygningsrelaterede driftsomkostninger. Ud fra de indkomne informationer
vedr. energiforbrug og rengøring vurderes det, at Rådhuset ligger en smule
under niveau i forhold til referencebygningen. Energimærket er kategori D,
hvilket svarer til referencebygningen. Det vurderes, at omkostninger til re-
paration af konstruktioner og installationer er højere end for referencebyg-
ningen. Det kræver en LCC-beregning at kunne bestemme det præcise an-
tal point. Ud fra ovenstående forventes det, at projektet kan opnå 25 point
ud af 70 point.
Vedligeholdelsesplan & budget.
› Der findes en opgørelse over eksisterende bygningsmasse, og denne opda-
teres i tidsintervaller på ≥ 3 år. Det giver 6 tildelingspoint ud af maksimalt
7,5 mulige point.
› Omfang og detaljeringsgrad af opgørelsen over eksisterende bygningsmas-
se. Det vurderes at opgørelsen inkluderer den samlede bygning med ele-
menter underopdelt i min. 5 poster. Det giver 2 tildelingspoint ud af mak-
simalt 7,5 mulige point.
› Integration i budgettet. Bygningsdele og tekniske anlæg, som er relevante
at udskifte inden for betragtningsperioden på 5 år, er taget med i budget-
tet. Det giver 6 tildelingspoint ud af maksimalt 7,5 mulige point.
› Justering af budget med den aktuelle situation. Det forventes, at det bud-
getterede vedligeholdelsesomkostninger justeres indenfor ± 30% i forhold
til den aktuelle situation og bestemmes ud fra kriterium ECO1.1. Det giver
6 tildelingspoint ud af maksimalt 7,5 mulige point.
Det kræver en LCC-beregning at kunne bestemme det præcise antal point. Ud
fra ovenstående forventes det, at projektet kan opnå 4,5 point ud af maksi-
mal 10 point.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 21
4.2 ECO 2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne
ECO 2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne
Beskrivelse
God fleksibilitet og god tilpasningsevne mindsker risikoen for, at bygningen
kommer til at stå tom. Formålet med dette kriterie er at vurdere bygningens
fleksibilitet og tilpasningsevne ift. anden anvendelse, rumopdeling osv. i større
eller mindre grad.
Designmuligheder og værdier ift. registrering
› God rumhøjde.
› Tilpasset bygningsdybde.
› God fleksibilitet ift. opdeling i mindre enheder (vedr. teknik, adgangsveje
og brand).
Dokumentation
De forskellige designtiltag beskrives med tekst, opmålinger og skitser.
Resultat
Nedenfor ses svar på spørgsmål:
› Arealudnyttelsesgrad (nytteareal/bruttoareal) vurderes at være cirka 0,5 af
en typisk plantegning. Trappeskakter, skakter til ventilation og konstrukti-
oner udgør en væsentlig andel af det samlede bruttoareal. Der gives 1 til-
delingspoint.
› Rumhøjde. God rumhøjde > 3m, dvs. 5 tildelingspoint
› Bygningsdybde. Er mellem 12,5 – 14,5 m ud fra kopi af plantegning, dvs.
10 tildelingspoint
› Fleksibilitet ift. vertikale adgangsveje. Byggeriets bruttoareal er 24.556m2
eksklusiv kælder, fordelt på 6 etager. Dette giver 4.092 m² pr. standard-
etage. Da Rådhuset er over 3 etager tages udelukkende højde for ad-
gangsveje med elevatorer. Ifølge plantegninger har bygningen 5 vertikale
adgangsveje bestående af 2 elevatorer i hver (se bilag i afsnit 8.9.1). Det-
te giver 819 m² pr. adgangsvej, dvs. 3 tildelingspoint.
› Mulighed for opdeling i mindre enheder vedr. sanitetsenheder er over 400
m², dvs. ingen tildelingspoint. Se evt. sanitetsenheder i bilag i afsnit 8.9.2.
22 FREDERIKSBERG RÅDHUS
› Fleksible planløsninger. Flugtveje i én anvendelsesenhed fører ikke igen-
nem en anden anvendelsesenhed, dvs. 5 tildelingspoint.
› Bygning for differentieret anvendelse. Plandisponeringen indeholder kon-
torceller, kontorlandskaber ligesom kombinerede kontorer, dvs. 5 tilde-
lingspoint (se evt. bilag i afsnit 8.9.3).
› Der findes umiddelbart ikke et koncept ift. fremtidig udvidelsesmuligheder,
dvs. 0 tildelingspoint. Der findes dog koncept for rokering og forskellige
indretningsmuligheder (se evt. bilag i afsnit 8.9.3).
› Konstruktioner. Indervægge er oftest ikke bærende og skillevægge kan
flyttes. Dette fremgår f.eks. af eksempler på indretningsmuligheder illu-
streret i bilag i afsnit 8.9.3. Dvs. der opnås 5 tildelingspoint ud af maksi-
malt 10 point.
› Tekniske installationer, ventilation. Fordelingsenhederne og tilslutningerne
er planlagt på en måde, så tilpasning ved ændret behov/ombygning ikke
kræver konstruktive ændringer (dvs. at der ikke er behov for indgreb eller
hulboringer i bærende konstruktioner), dvs. 7,5 tildelingspoint.
› Tekniske installationer, køling. Der er ikke køling i Rådhuset, og det kan
ikke let tilvejebringes, dvs. 5 tildelingspoint.
› Tekniske installationer, varme. Der er lokale termostater, der styres indivi-
duelt. Varmen vil derfor godt kunne tilpasses ved ændret behov ift. f.eks.
opdeling i mindre afsnit uden videre uden konstruktive ændringer, dvs. 7,5
tildelingspoint.
› Tekniske installationer, afløb. Bygningen er opbygget med 5 større toilet-
kerner på etage, hvorved etagerne godt kan opdeles i flere anvendelses-
enheder. Toiletkernes store kapacitet og omfang gør projektet robust i for-
hold til ændret anvendelse/ombygning. Der gives derfor 5 tildelingspoint.
Ventilationsanlæg og byggeriets enkle modulering gør bygningen fleksibel. Byg-
ningens luftindtag foregår via facaden via vinduesopluk og et ovenfor liggende
ventilationselement med forvarmning. Vinduesoplukket styres manuelt vha.
stangåbnere, mens ventilationselementet og luftafkast styres mekanisk. Dette
gør det muligt at opdele arealerne i mindre kontorer (bestående af 1 modul) og
sammenlægge til større møderum (f.eks. bestående af 3 moduler).
Det forventes, at det er muligt at opnå cirka 5,4 point ud af maksimalt 10
point.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 23
Luftindtag via facaden via vinduesopluk og element med forvarmning.
Decentral udsugning
Ventilationsafkast over tag er inddækket af mindre kviste af kobber:
24 FREDERIKSBERG RÅDHUS
4.3 ECO 3.1 Arkitektonisk værdi
ECO 3.1 Arkitektonisk værdi
Beskrivelse
Høj arkitektonisk kvalitet styrker en bygnings fremtidsværdi ved at øge den
reelle levetid. Dette kan reducere ressourceforbrug forbundet med at rive ned
eller bygge nyt.
Kriteriet har til hensigt at vurdere byggeriets arkitektoniske kvalitet og byg-
ningskulturen ift. den driftsøkonomiske og samfundsøkonomiske investering.
Evalueringsparametre og designmuligheder
› Bygningens bevarings- / SAVE-værdi (ift. arkitektur, kultur, omgivende
miljø, originalitet og tilstand)
› At der findes en politik for bevaring af dominerende træk og integreret ind-
retning/møblerbarhed.
Dokumentation
› Det forventes at Rådhuset vil blive indmeldt til SAVE 3 eller 4 kategori. Det
er dog ikke indmeldt endnu.
Generelt kan mange af de efterfølgende delkriterier besvares med dokumentet
"Idékatalog d. 12.06.2014".
› Byggeriets bygningsdetaljer er bevaret. Nedenfor ses f.eks. foto af karnap-
per og vinduer, der er bevaret i sin originale tilstand. Nedenfor ses vinduer
mod grønnegård (TV) hhv. udadtil (TH) samt bevarede kviste i kobber, der
indkapsler mekanisk afkast over tag.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 25
› Byggeriet har flere integrerede muligheder for forskellige indretninger og
møbleringer (se eksempler i bilag i kapitel 8.9)
› Fleksibel møblerbarhed (se eksempler i bilag i kapitel 8.9)
› Der findes koncept for ventilationselementer samt radiatorer
› Koncept for fleksibel møbelindretning af samlings- og møderum ses neden-
for. I bilag i kapitel 8.9 ses flere eksempler.
› Koncept til regulering af højtsiddende opluk til naturlig ventilation via
stangåbnere (se efterfølgende foto)
› Koncept til placering af radiatorer over gulv samt placering af vinduesopluk
til naturlig ventilation (se efterfølgende foto)
26 FREDERIKSBERG RÅDHUS
› Koncept for markering af brandinstrukser
› Der foreligger et afstemt farve- og materialekoncept med den bygningsin-
tegrerede kunst. Valg af bl.a. farver bygger på udførte workshops, der er
mundet ud i et "Ide-katalog"
FREDERIKSBERG RÅDHUS 27
Resultat
På baggrund af screeningen forventes det, at der kan opnås 8,5 point ud af
maksimalt 10 point.
28 FREDERIKSBERG RÅDHUS
5 Social kvalitet
5.1 SOC 1.1 Termisk komfort
SOC 1.1 Termisk komfort
Beskrivelse
Hensigten med dette kriterie er at sikre en god termisk komfort, der fremmer
brugernes sundhed og trivsel i bygningen. Dvs. at der er hverken for koldt eller
for varmt, og der opleves ikke træk- eller strålingsgener.
Designmuligheder
› Sikre stabilt indeklima
› Konstruktioner med en god varmeisolering
› Udføre termografisk måling
Dokumentation
› Dokumentation af installationer, konstruktioner, vinduesdata og varmbe-
lastninger, der er input til dynamiske indeklimasimuleringer
› Udførelse af dynamisk indeklimasimulering
› Dokumentation af isoleringstykkelser og U-værdier, evt. suppleret med
termografiske undersøgelser
› Dokumentation af lufthastigheder/luftstrømninger
I DGNB Manual ses uddybende information om nødvendig dokumentation og
tilladte procedurer ved dokumentation i bilag 1 og 2.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 29
Resultat
I kriteriet findes mange indikatorer:
1) Operativ temperatur/vinterperiode
2) Træk/vinterperiode
3) Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/vinterperiode
4) Operativ temperatur/sommerperiode
5) Træk/sommerperiode
6) Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/sommerperiode
Ad 1 og 5) Punktet kan evalueres gennem en dokumentation af varmeisole-
ringsevnen for relevante bygningsdele (U-værdier) eller vha. dynamiske bereg-
ninger inklusiv evaluering af rum, der repræsenterer 80% af det samlede nyt-
teareal i Rådhuset.
Vinter: Det vurderes, vha. dynamiske beregninger, at det termiske indeklima i
vinterperioden ikke overskrider de tilladte 50 timer med en operativ temperatur
≤ 19°C. Dette giver 10 tildelingspoint.
Sommer: Det vurderes, at temperaturen ikke overstiger 27° og 28°C med mere
end 100 timer hhv. 25 timer. Dette giver 10 tildelingspoint.
Udførelse af en dynamisk indeklimaberegning afhænger af antal zoner og hvilke
parametre, der ønskes analyseret. I forhold til DGNB vil den dynamiske simule-
ring kunne evervise parametre ift. den operative temperatur i sommer og vin-
terscenariet og asymmetrisk strålingstemperatur, samt parametre i forhold til
indendørs luftkvalitet.
COWI har omfangsrig erfaring i forhold til dynamiske indeklimaanalyser, som
bl.a. anvendes i forhold til dokumentation af DGNB kriterier såsom SOC1.1
(vedr. termisk indeklima) og SOC1.2 (vedr. indendørs luftkvalitet). En over-
slagspris for en dynamisk analyse inklusiv DGNB dokumentation med udgangs-
punkt i 5 udvalgte zoner vurderes at koste ca. 45.000 kr. i rådgiverhonorar. I
den forbindelse forudsættes det, at Frederiksberg Kommune kommer med input
ift. bygningens design og anvendelse samt verificerer forudsætninger forinden,
at beregningerne simuleres. Beregningerne udføres i beregningsprogrammet
IESVE og følger DGNB manualens krav ift. dokumentation.
På baggrund af Rådhusets størrelse og udformning formodes det, at det er nød-
vendigt at udføre en dynamisk analyse af cirka 5 udvalgte zoner, der tilsammen
kan repræsentere en stor del af nyttearealet.
Ad 2) Der skal foretages lufthastighedsmålinger i Rådhuset. Hvis lufthastighe-
30 FREDERIKSBERG RÅDHUS
den ikke overstiger 0,15 m/s i opholdszonen med stillesiddende aktivitet, er
kravet opfyldt. Der gives ikke point i forhold til dette kriterie, da 0,15 m/s er en
lille hastighed, der nemt kan overskrides – også selvom vinduerne er lukkede.
Ad 3 og 6) Antal point i forhold til asymmetrisk strålingstemperatur kan doku-
menteres ved at dokumentere varmeisoleringsevner. I screeningen gives 4 po-
int for, at tagets isoleringstykkelse formentlig overholdes, og vinduerne opfyl-
der kravet om U-værdi og g-værdi.
Krav per konstruktion: Tag: min. 100 mm isolering, glasflader: min U-
værdi=2,8 W/m²K, max. g-værdi=0,6 og gulv: min. 100 mm isolering (ingen
gulvarme)
Ad 5) Det forventes, at lufthastigheden i opholdszonen med stillesiddende akti-
vitet ikke overstiger 0,19 m/s med lukkede vinduer, dvs. 10 point.
På baggrund heraf kan der opnås 3,4 point ud af maksimalt 10 point.
5.2 SOC 1.2 Indendørs luftkvalitet
SOC 1.2 Indendørs luftkvalitet
Beskrivelse
At sikre et sundt og komfortabel indendørs luftkvalitet. Bygninger med en
TVOC-koncentration over 3.000 µg/m³ eller formaldahydkoncentration på over
100 µg/m³ kan ikke certificeres.
Designmuligheder
› Minimering af VOC-emissioner fra bygningsdele og materialer
› Gode ventilationsomsætning
Dokumentation
› "knock-out-kravet" kan dokumenteres ved inspektion foretaget af en inde-
klima- eller materialeekspert som bekræfter, at TVOC-koncentrationen og
formaldehydindholdet i rumluften er forsvindende lille. Det gælder for byg-
ninger som indenfor de seneste 5 år ikke er blevet renoveret eller gen-
nemgået væsentligt.
En ekspertvurdering af TVOC-koncentrationen og formaldahydindholdet i
rumluften eller en måling heraf formodes at kunne gøres indenfor ca.
50.000 kr. i forhold til at opfylde krav i forhold til DGNB dokumentation.
Måling af TVOC- og formaldhydindholdet i luften koster ca. 7-10.000 kr. pr.
måling, og der er formentlig behov for at udføre 5-7 målinger for at målin-
FREDERIKSBERG RÅDHUS 31
gerne er repræsentative.
› Det er et krav, at der ved ombygning, vedligeholdelse eller modernisering
udføres målinger af luftkvaliteten ved en certificering.
› Måleprotokol med dokumentation af udførte CO₂-målinger.
› Angivelse af de forskellige materialer og overflader i bygningen – f.eks.
dørtyper (træ), loftsplader, vinduernes indvendige overflader, vægmaling
osv.
Resultat
På baggrund af denne screening kan det ikke verificeres, om "knock-out-
kravet" er opfyldt. Det skal derfor undersøges nærmere som noget af det første
i næste fase efter denne screeningen.
Ad1)
Pga. Rådhusets alder vurderes det, at afgasning fra overflader er lille. Derfor
vurderes det, at luftens koncentration af formaldahyd vil maksimum være
60 µG/m³. Dette svarer til 25 tildelingspoint ud af maksimalt 50 point.
Ifm. ombygningen er der foretaget miljøanalyse af Rådhusets vægmaling og
linoleumsgulve ift. materialehåndteringen ved deponi – om det skal håndteres
som forurenet affald til specialdeponi eller som farligt affald. I bilag i afsnit 9.1
ses forsiderne af undersøgelserne.
I rapport vedr. linoleumsgulve, dateret den 10.12.2015, fremgår det, at labora-
torieanalyserne af stikprøverne viste forurenende materialer med indhold af
PCB, PAH og tungmetaller. Gulvene skal derfor håndteres som farligt affald.
I rapport vedr. vægmaling, dateret den 21.12.2015, fremgår det, at stikprøven
indeholder PCB, men den er under grænsen for farligt affald.
Ad 2)
Det forventes, at CO₂-indholdet er mellem 800-1.000 PPM blandt andet pga. de
store rumhøjder og den relativt lille personbelastning. Dette betyder, at projek-
tet kan opnå max. point - 50 point.
På baggrund heraf kan der opnås 7,5 point ud af maksimalt 10 point.
32 FREDERIKSBERG RÅDHUS
5.3 SOC 1.3 Akustisk komfort
SOC 1.3 Akustisk komfort
Beskrivelse
Målet med dette kriterie er at sikre en passende rumakustisk kvalitet i overens-
stemmelse med anvendelsen af rummet.
Designmuligheder
› Etablere lydabsorberende overflader – f.eks. på vægge, lofter eller med
rumdelere.
› Analysere de forskellige rumtyper og anvendelse
Dokumentation
› Den forenklede procedure stiller krav om at dokumentere de lydabsorbe-
rende overflader. I den forbindelse skal der udføres arealberegninger og
analyse af de lydabsorberende overflader i de forskellige rumtyper.
Dokumentation på baggrund af den forenklede procedure - udformet af en
kvalificeret akustiker fra COWI - vurderes at koste ca. 25.000 kr. eksklusiv
moms i rådgiverhonorar. For at udføre akustikmålinger er der behov for, at
COWI har adgang til Rådhuset en weekend eller lignende, hvor der er ikke
nogen, der arbejder samtidigt.
Resultat
Det forventes, at det ikke er muligt at opnå point, da rummene fortrinsvis be-
står af hårde overflader.
Der er generelt kun lydabsorberende flader på loftet. Enkelte steder er der op-
sat lydabsorberende falder på dele af vægge, men dog altid under 60% af area-
let. Efterklangstiden er ikke målt.
Der tildeles derfor 0 point ud af maksimalt 10 point.
5.4 SOC 1.4 Visuel komfort
SOC 1.4 Visuel komfort
Beskrivelse
At sikre en god visuel komfort og velvære med naturligt lys
FREDERIKSBERG RÅDHUS 33
Designmuligheder
› Sikre et jævnt dagslys med høj dagslysprocent – f.eks. i form af gennem-
lyste rum
› Sikre gode udsynsmuligheder med transparent solafskærmning og glas
med en høj farvegengivelse
› Sikre direkte sollysadgang
Dokumentation
› Dagslyset analyseres i halvdelen af nyttearealet.
› Dagslysberegninger af boliger og fælles adgangsveje / fordelingsgange
› Dokumentation af solafskærmning, glasvalg
› Dokumentation af direkte sollys på bygningen
Resultat
Dagslyset behandles ud fra flere indikatorer. Sammenlagt kan der opnås 6,26
point ud af maksimalt 10 point:
1) Det samlede vinduesareal i er opmålt til 7.910 m², mens det samlede ind-
vendige gulvareal af Smallegade 1 er opmålt til 14.558 m². På grund af den
større Rådhusplads er der reducerede skygger fra omgivelserne. Vinduernes
lystransmittans er ca. 70%.
På baggrund af ovennævnte opmålinger vurderes det, at glasandelen i forhold
til gulvarealet er høj - langt højere end 10%, som giver point. Dette giver mu-
lighed for 15 tildelingspoint.
2) Dagslys ved alle permanente arbejdspladser. Ud fra ovennævnte oplysninger
omkring glasprocenter og glassets lystransmittans samt arbejdspladsindretnin-
gen vist i bilag i afsnit 8.9.3, vurderes det, at det er muligt at opnå 2,5 % dags-
lys for minimum 80 % af alle arbejdspladser. Dette giver 15 point.
3) Udsyn ved aktivering af solafskærmning
Når solafskærmningen er aktiveret er der udsyn til de ydre omgivelser. Solaf-
skærmningen er dynamisk og forhindrer ikke udsyn, når den ikke er i brug.
Billede af solafskærmning (persienner) i Rådhuset ses nedenfor. På foto ses
både situationen, hvor solafskærmningen i form af persienner er trukket for og
fra.
34 FREDERIKSBERG RÅDHUS
3) Visuelle relationer til omgivelserne. Der er generelt gode visuelle relationer
til omgivelserne. Ift. listen i DGNB manualen er der mulighed for udsyn til byg-
ning/gade (giver 1 point), grønne gader/grønne arealer (giver 5 point) og et
vidt udsyn over Rådhuspladsen (giver 10 point). Alle vinduer er generelt større
end 1,5 m². Antal point skal findes ved interpolation af alle vinduer.
Såfremt den procentvise fordeling af vinduer udgør nedenstående opgørelse
kan der opnås 2,6 tildelingspoint ud af maksimalt 10 point.
4) Der vurderes ikke at være blænding ved generel elektrisk belysning på kon-
torer, møderum og nichér. Til en certificering skal der gerne skaffes dokumen-
tation ift. DS700 for både generel og special belysning, hvilket giver 10 point.
5) Lysfordeling fra elektrisk belysning. Der findes individuel arbejdsbelysning
der kan styres individuelt. Det forudsættes at denne opfylder DS700 mht. lysni-
veau, hvilket giver 8 point.
Overslag over den procentvise-
fordeling af vinduer ifm. scree-
ning:
› Mod by/gade: 55%
› Mod grøn gårdhave: 32%
› Mod Rådhuspladsen: 13%
FREDERIKSBERG RÅDHUS 35
5.5 SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet
SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet
Beskrivelse
Hensigten med det kriterie er, at brugeren i høj grad kan påvirke sit indeklima.
Det giver brugeren en bedre accept af indeklimaet.
Designmuligheder
› Manuel styringsmuligheder af ventilation, solafskærmning, blændingsbe-
skyttelse, temperatur og belysning.
Dokumentation
Dokumentationen er i form af beskrivelser, fotodokumentation og datablade.
Resultat
1) Det er muligt at styre vinduesopluk via stangåbner lokalt i hvert enkelt rum,
dvs. maksimum tildelingspoint.
2) Der er ingen mulighed for regulering af udvendigt eller integreret solaf-
skærmning, da denne form for solafskærmningen ikke findes, dvs. 0 tildelings-
point.
3) Der er mulighed for regulering af blændningsbeskyttelse med indvendig
solafskærmning i de enkelte rum, dvs. maksimum tildelingspoint.
36 FREDERIKSBERG RÅDHUS
4) Der er mulighed for både manuel styring af temperaturen med termostat på
radiator i hvert enkelt rum, hvilket er en fordel i vinterperioden, dvs. maksi-
mum tildelingspoint.
5) Der er mulighed for manuel regulering af vinduesopluk i de enkelte rum
og/eller afsnit, dvs. maksimum tildelingspoint.
Der tildeles 6,5 point ud af maksimalt 10 point.
5.6 SOC 1.6 Kvalitet af udearealer
SOC 1.6 Kvalitet af udendørs friarealer
Beskrivelse
Hensigten er at give så mange som muligt udsigt og adgang til byggeriets ude-
arealer.
Designmuligheder
› Aktivere tagearealer (til f.eks. grønt tag, tagterrasse, solcellepaneler, tek-
nik osv.)
› Indtænke altaner, friarealer i stueplan og beplantning på facader
› Sikre udearealer, der er tilgængelige for alle og har flere anvendelsesmu-
ligheder – f.eks. legeområder, udendørs mødepladser osv.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 37
Dokumentation
Evalueringen opdeles i en kvantitativ evaluering hhv. kvalitativ evaluering.
Dokumentationen er i form af beskrivelser, fotodokumentation og datablade.
Resultat
Kvantitativ evaluering:
› Stor del af taget er aktiveret (dvs. giver opholdsmulighed, tagterrasse,
ovenlys og teknik). Hvis 25 % af tagfladen er aktiveret opnås 7,5 tilde-
lingspoint. På baggrund af luftfoto vurderes det ikke at kunne indfries.
› Der er tilgængelig tagterrasser, dvs. 7,5 tildelingspoint.
› Der er bygningsintegrerede udearealer, som atriet i midten og altan på
Rådhusets forside, dvs. 7,5 point.
› Der er udendørs opholdsarealer med siddemuligheder i gårdhaven, dvs.
7,5 point.
› Der findes beplantning på facader i den indre gårdhave. Det vurderes dog
ikke at udgøre ≥10%, der er minimumsprocenten for at give point.
Kvalitativ evaluering:
› Der findes et designkoncept, der også tager hensyn til integration af de
nødvendige tekniske opbygninger ift. visuel afskærmning. I Frederiksberg
Rådhus findes f.eks. et designkoncept ift. kobber-afskærmning af mekanisk
afkast på tag og luftindtagene i facaden, som vist på efterfølgende foto.
Dvs. der opnås 5 tildelingspoint.
38 FREDERIKSBERG RÅDHUS
› Social anvendelse af udearealer. Der er mange forskellige uderum og fri
mulighed for anvendelse for brugeren og offentligheden. Fotos af omkring-
liggende arealer – f.eks. siddepladser udenfor, café, springvand og indre
gårdhave med bænke ses nedenunder. Der gives 10 tildelingspoint.
› Forbedringer af mikroklimaet. Der er tiltag, der bidrager til et forbedret
mikroklima. Der er beplantning i gårdrummet med træer og grønt på ta-
get. Ud fra en screening vurderes det, at der kan begrundes for at opnå 10
tildelingspoint.
› Kendetegn ved udearealernes indretningselementer. Der findes følgende
kendetegn for arealernes indretningselementer: Sidde-muligheder med
bænke på Rådhuspladsen, springvand, en café, tilgængeligt tagareal og en
større altan på Rådhusets front facade. Dette giver 5 kendetegn og heraf
10 tildelingspoint.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 39
Springvand: 1, altan: 2, bænke: 3, beplantning på facade: 4 og integreret tag: 5
› Merværdi til offentligheden. Det arkitektoniske udtryk og historien bag
bygningen skaber tiltrækningskraft for offentligheden (både for nuværende
og nye beboere, samt turister), og det skaber et socialt mødested med høj
tryghed og identitet. Det giver 10 tildelingspoint.
Ud fra evalueringsmatrix vurderes det at være muligt at opnå 7,5 point ud af
10 point.
5.7 SOC 1.7 Tryghed og sikkerhed
SOC 1.7 Tryghed og sikkerhed
Beskrivelse
Hensigten er, at give menneskene maksimal tryghed og sikkerhed i deres fær-
den. Målet er at øge sikkerheden ved at forebygge faresituationer, som over-
fald, ulykker og katastrofer samt at sikre tryghed i tilfælde af en ulykke eller
katastrofe
Designmuligheder
› At veje er overskuelige og med åbent indkig.
› Oplyste parkeringspladser med korte adgangsveje
40 FREDERIKSBERG RÅDHUS
› Åbenhed og overblik over udearealer
› Evakueringsplan, flugtveje uden forhindringer samt betjeningsanvisninger
for ventilationsanlæg, hvilke kan reducere skadens omfang.
Dokumentation
Dokumentationen er i form af beskrivelser, tegninger, fotodokumentation og
datablade.
Resultat
› Overskuelige adgangsveje og parkeringspladser. Adgangsveje og parke-
ringspladser er fuldt overskuelige og med åbent indkig. Der er offentlig ve-
je og pladser uden hække eller hegn. Dvs. de maksimale 20 point kan til-
deles.
› Vejbelysning af adgangsveje og parkering. Alle adgangsveje og parke-
ringspladser er godt oplyste. Dvs. 20 tildelingspoint ud af maksimalt 20 po-
int.
› Adgang til cykelparkeringspladser. Der findes cykelparkeringspladser inden
for kort afstand med god belysning (vurdering). Dvs. 10 tildelingspoint ud
af maksimalt 10 point.
› Tekniske sikkerhedsanordninger. Der er metalgitter til indgange i stueplan
(se foto ovenfor), der er videoovervågning af nøglepunkter og der er vagt-
kontrol ved hovedindgang (inkl. hjertestarter). Der gives 10 tildelingspoint.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 41
› Sikkerhed udenfor almindelige arbejds- og åbningstider. Uden for åbnings-
tid er der kun adgang til bygningen gennem Frederiksberg Bredgade 4.
Dette giver 5 tildelingspoint.
› Evakueringsplan/beredskabsplan. Det har ikke været muligt at finde en
gennemført beredskabsplan for PLOV (påbegyndte livsfarlige og voldelige
hændelser). Planen er at ringe til politi og lade dem bedømme, hvad er
korrekt. Der gives 0 tildelingspoint herfor.
› Flugtveje uden forhindringer. Der findes en elevator, der kan benyttes af
fysisk handikappede inklusiv blinde og døve. Der gives 10 tildelingspoint
herfor.
› Betjeningsanvisning for ventilationsanlæg. Der findes ikke betjeningsanvis-
ninger for ventilationsanlæg i tilfælde af røg eller giftige gasser, men der er
folk til at hjælpe hermed i bygningen. Der gives dog 0 tildelingspoint herfor
i screeningen.
Ud fra evalueringsmatrix vurderes det at være muligt at opnå 7,5 point ud af
10 mulige point.
42 FREDERIKSBERG RÅDHUS
5.8 SOC 2.1 Tilgængelighed
SOC 2.1 Tilgængelighed
Beskrivelse
Kriteriet skal sikre tilgængelighed for alle – inklusiv mennesker med nedsat
funktionsevne - både inden døre og i de tilhørende udearealer på grunden.
Designmuligheder
Overholdelse af BR15's krav ift. tilgængelighed
Dokumentation
Kriteriet graduerer antal point i forhold til forskellige kvalitetsniveauer.
Resultat
I bilag i afsnit 9.2 ses dokumentation ift. tilgængelighed. På baggrund heraf kan
der opnås 9,5 point ud af maksimum 10 point.
5.9 SOC 2.3 Forhold for cyklister
SOC 2.3 Forhold for cyklister
Beskrivelse
Kriteriets formål er at fremme og understøtte cykeltransport ved at sikre et til-
strækkeligt antal cykelparkeringspladser, med en god placering på grunden.
Designmuligheder
› Placering af cykelparkering tæt på hovedindgang
› Belysning og/eller overdækning af cykelparkering
› God tyverisikring og vejvisning til cykelparkering
Dokumentation
Dokumentation er i form af beskrivelser, fotodokumentation og datablade, samt
en beregning af antallet af parkeringspladser.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 43
Resultat
Efterfølgende tildelingskriterier vedrører følgende to punkter:
1) Cykelparkeringspladsernes antal og kvalitet
2) Tilbud til cyklister
› Antal cykelparkeringspladser. Hvor mange cykelparkeringer findes? Hvis
der f.eks. findes 0,25 parkeringsplads/ansat tildeles 10 point, og hvis der
findes > 0,5 tildeles 35 point. På Frederiksberg Rådhus findes 492 cykel-
parkeringspladser som det fremgår af bilag i afsnit 9.3. Med cirka 1000
medarbejdere svarer det til 0,5 parkeringsplads per person. Der tildeles
derfor 25 point.
› Cykelparkeringspladser er bl.a. placeret ved bygningens hovedindgang.
Dvs. 10 tildelingspoint.
› Cykelpladser er mindre end 35 m fra hovedindgang. Dvs. 10 point.
› Cykler låses til cykelstativer med lås. Der er tyverisikring af cykelparke-
ringsklæder, parkeringspladser er også indrettet til ladcykler. Der gives 19
tildelingspoint.
44 FREDERIKSBERG RÅDHUS
› Der er tilbud til bygningens brugere om mulighed for at tage brusebad,
klæde om, samt opbevare og tørre tøj. Der gives 20 point herfor.
Ud fra ovenstående kan der iht. DGNB Matrix opnås 8,4 point ud af maksi-
malt 10 point.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 45
6 Teknisk kvalitet
6.1 TEC 1.1 Brandsikring
TEC 1.1 Brandsikring
Beskrivelse
Brandsikring af bygningen er afgørende for at give tilfredsstillende tryghed mod
brand og brandspredning. Derfor skal bygningen også indrettes med flugtveje
for personer samt forsvarlig mulighed for redning af personer og slukningsar-
bejde.
Designmuligheder
› Vurdering af brandalarm- og alarmanlæg
› Automatisk vandslukningsanlæg
› Vurdering af flugtveje i bygningen
› Overholdelse af bygningsreglement/ minimumskrav fra myndigheder
Dokumentation
Dokumentation kan f.eks. være brandstrategirapport, planer og fotos.
Resultat
Alectia har udarbejdet en brandrapport dateret den 1.4.2015, som konkluderer
at bygningen ikke overholder myndighedernes krav.
Der er i dag opsat manuelle brandmeldere i bygningen samt ABA-anlæg i dele
af bygningen og manuelle brandslukkere i bygningen.
Det fremgår ikke fra Alectias rapport, om der er automatisk vandslukningsan-
46 FREDERIKSBERG RÅDHUS
læg. Det formodes ikke at være tilfældet.
Ifølge Alectias rapport er bygningen generelt udført med klart definerede gang-
arealer på etager med kontorlokaler m.m. Dog er der i områder af bygningen
udført ombygninger svarende til storrumskontorerne, hvor flugtvejene ikke
længere er udført adskilt, men som en integreret del af rummet. Adskillelsen er
flere steder udført uden korrekt brandmæssig adskillelse og i alle primære gan-
ge er der monteret døre, som ikke overholder krav til røgtæthed.
Generelt anbefales det, at brandforholdene i Rådhuset studeres yderligere af en
brandsagkyndig person i forbindelse med den endelige certificering, og at bru-
gerne informeres om retningslinjer i tilfælde af brand.
Ud fra ovenstående kan der iht. DGNB Matrix opnås 4 point ud af mulige 10
point.
COWI Fire har mange års erfaring med brandrådgivning i såvel nyt som eksiste-
rende byggeri og kan godt servicere med brandrådgivning. Helt konkret har
COWI erfaring med et tilsvarende projekt i Aarhus – nemlig Aarhus Rådhus.
På baggrund af en komplet brandteknisk gennemgang i 2006 er der i perioden
2013 – 2017 foretaget en etapevis opgradering af bygningens brandtekniske
installationer og en opgradering af kælderens brandmæssige adskillelser. Op-
gradering af de brandtekniske installationer bygger primært på et ABA-anlæg
udført som aspirationsanlæg, for i mindst mulig omfang at undgå destruktive
indgreb. Til ABA-anlægget er der tilsluttet varslingsanlæg med tonevarsling,
hvorved personer i bygningen varsles tidligt og kan evakuere ved egen hjælp.
Efter en kort gennemgang af brandteknisk rapport, dat. 1. april 2015, udført af
ALECTIA, kan det konkluderes, at der er mange lighedstræk mellem de to råd-
huse både hvad angår opførelsestidspunkt, indretning og ikke mindst brandtek-
niske "mangler".
COWI Fire kan derfor tilbyde en brandteknisk vurdering af Frederiksberg Råd-
hus med udgangspunkt i en gennemgang af bygningen og hvor vi samtidigt
mødes med bygherre og lytter til dennes forventninger og succeskriterier, så vi
bidrager til størst mulig værdi for det samlede projekt.
Vi kan også tilbyde et besøg på Aarhus Rådhus, hvor det færdige resultat kan
besigtiges og hvor der samtidigt kan trækkes på Aarhus kommunens erfaringer
med projektet.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 47
Figur 6 Foto af Aarhus Rådhus
6.2 TEC 1.5 Vedligehold og rengøringsvenlighed
TEC 1.5 Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed
Beskrivelse
Kriteries formål er at sikre lave omkostninger til vedligehold og rengøring. Dette
gøres ved at pointgive overflader, der er lette at rengøre og byggematerialer
med en lang levetid og lav vedligeholdelse.
Designmuligheder
› Bygningens overflader inddeles i tre typer af bygningsdele:
- Bærende konstruktioner
- Ikke bærende konstruktioner ude
- Ikke bærende konstruktioner inde
Dokumentation
Dokumentation er i form af lister og foto af konstruktioner, gulvtyper, køkken,
radiatorhøjde mv.
- For de bærende konstruktioner ses på rød, gul og pusset
murstensfacader.
- For de ikke bærende konstruktioner ude ses på vinduerne,
som er nemme at komme til da de åbner indad
- For de ikke bærende konstruktioner inde ses på:
Gulvbelægningen; her findes fire forskellige typer: hvide fli-
ser med grå fuger i WC, trægulv af sildebensparket i brun,
fliser grå og vinyl i grå.
Aftørrings- og afskrabningssystemer i indgangszoner; der er
48 FREDERIKSBERG RÅDHUS
tre indgange i bygningen, som alle har måtter ved vindfan-
get.
Rengøringsvenlig indretning; herunder placering af radiato-
rer, udformning af trappeværn og udformning af toilet- og
baderum og placering af søjler.
Resultat
› Primære bygningskonstruktioner
De primære bærende bygningskonstruktioner er vedligeholdelsesfrie. Konstruk-
tionerne består af røde mursten, gule mursten og pudsede mursted. Dette giver
20 tildelingspoint.
› Vinduer og glasoverflader
Vinduer er nemme at komme til og rengøre, da de åbner indad.
› Gulvbelægning
Indvendige gulvbelægninger er lette at rengøre. Der findes 4 typer: Hvi-
FREDERIKSBERG RÅDHUS 49
de fliser med grå fuge (på toiletter), trægulve med sildebensparket
brun, grå fliser og grå vinyl. Dette giver 20 tildelingspoint.
› Smudsopsamlingszone
Der er 3 indgange i bygningen. Alle 3 indgange har måtter ved vindfanget, og
der findes aftørrings- og afskrabningssystemer i indgangszoner. Det vurderes,
at der kan opnås 10 point for smudsopsamlingszonerne svarende til 2,4 m.
› Rengøringsvenlig indretning:
50 FREDERIKSBERG RÅDHUS
Ud fra oplysninger kan der umiddelbart ikke opnås point her. Toiletter er f.eks.
ikke væghængte.
Ud fra ovenstående kan der ift. Vedligehold og rengøringsvenlighed iht. DGNB
Matrix opnås 7 point ud af maksimalt 10 point.
6.3 TEC 2.1 Screening for skadelige stoffer
TEC 2.1 Screening for skadelige stoffer
Beskrivelse
Formålet med dette kriterium er at få fastlagt tilstedeværelsen af skadelige
stoffer i bygningen og dens materialer, da disse både kan være årsag til et dår-
ligt indeklima samt miljøskadelige ved nedrivning og bortskaffelse.
Designmuligheder
› Bygningen evalueres på baggrund af en kortlægning og rikovurdering af
potentielt skadelige stoffer.
› Kortlægningen og risikovurderingen gøres efter følgende trin:
- Screening af potentielt skadelige stoffer iht. risikolisten.
- Handlingsplan for håndtering ved bevaring.
- Målinger og handlingsplan for håndtering ved nedriv-
ning/ombygning.
Dokumentation
Der foretages:
› Kortlægning af potentielle farlige stoffer
› Handlingsplan for håndtering ved bevaring.
› Målinger og handlingsplan for håndtering ved nedrivning/ombygning.
Resultat
FREDERIKSBERG RÅDHUS 51
Der er ikke fundet skadelige stoffer, som gør at bygningen ikke kan anvendes.
Generelt har bygningen har stået i så lang tid, således forekomsten af skadelige
stoffer forventes at være minimal.
I forbindelse med en ombygning blev der foretaget målinger af udpegede mate-
rialer, der vurderes at have en risiko. Dertil er der kortlagt en handlingsplan for
håndteringen af farlige stoffer ved ombygning/nedrivning.
Ved analyse er der fundet PCB i baderumsvægmaling og hvid vægmaling på
pudset væg, men indholdet vurderes at være under grænsen for farligt affald
(se bilag 9.1).
Det vurderes, at det er muligt at opnå 5 point ud af maksimalt 10 point.
52 FREDERIKSBERG RÅDHUS
7 Proces kvalitet
7.1 PRO 3.1 Strategi og kontrolsystem
PRO 3.1 Kvalitet i forberedelsen af projektet
Beskrivelse
Formålet med dette kriterie er at sikre, at Facility Management (FM) understøt-
ter et bedre miljø og klare krav ift. drift og komfort og kan opretholde dem i
anvendelsesfasen.
Designmuligheder
› -
Dokumentation
Projektet vurderes ud fra følgende indikatorer:
1. Omkostningsoptimering
2. Værdibevarelse
3. Beskyttelse af naturlige ressourcer
4. Nedsættelse af negative miljøpåvirkninger
5. Sikring af komfort og velbefindende
6. Garanti for sikkerhed / sundhed
7. Garanti for driftssikkerhed
FREDERIKSBERG RÅDHUS 53
Der findes en tro og love-erklæring i bilag 1 i DGNB manualen. En udfyldt og
underskrevet erklæring er tilstrækkelig dokumentation for dette kriterium. Med
erklæringen bekræfter Facility manageren/auditoren, at den eksisterende do-
kumentation svarer til kravene og de specifikke evalueringer.
Resultat
På baggrund af
Ad 1. Omkostningsoptimering
Frederiksberg Kommune er tilmeldt Dansk Naturfrednings Forening med et CO₂
reduktionsmål på 3 % pr år. Der er derfor udført ESCO med LINDPRO i 2008.
Kommunen har omlagt vedligehold af bygninger til en FM-organisation. Her var
der forventet effektiviseringsmål fastsat.
Rengøring udbydes efter udbudsplan.
Det vurderes at opnå 7 point ift. omkostningsoptimering.
Ad 2. Værdibevarelse
Der er i gang med at blive udarbejdet en plan 2025 for Rådhuset.
Det vurderes at være muligt at opnå 3 point ift. værdibevarelse.
Ad 3. og 4. Beskyttelse af naturlige ressourcer og nedsættelse af negative mil-
jøpåvirkninger
I bilag i afsnit 10.1 ses oplysninger omkring Rådhusets målsætnin-
ger/handlinger ift. negative miljøpåvirkninger.
Det vurderes at være muligt at opnå 7 point ift. beskyttelse af naturlige res-
sourcer og 7 point ift. nedsættelse af negative miljøpåvirkninger.
Ad 5. Sikring af komfort og velbefindende
Der udføres arbejdspladsvurdering(APV) for alle afdelinger på Rådhuset mini-
mum en gang hvert andet år. APV lægges i et IPV system, som sikrer korrekt
opfølgning.
Herudover udføres der årligt en trivselsmåling, som dog mest omhandler det
ledelsesmæssige, men der også har en spørgsmål om det fysiske miljø.
Det vurderes at der kan opnås 7 point ift. sikring af komfort og velbefindende.
Ad 6. Garanti for sikkerhed / sundhed
Der kan opnås 3 point i forhold til garanti for sikkerhed / sundhed, da der fore-
54 FREDERIKSBERG RÅDHUS
ligger en hensigtserklæring til en objektspecifik FM-strategi.
Ad 7. Garanti for driftssikkerhed
Der er installeret UPS på server som vitale bygningsautomatik bl.a. er tilknyt-
tet.
Der er opstillet en nødstrømsgenerator, som bliver koblet ind på UPS anlægget
ved længere strømsvigt.
Dette giver 15 point ift. garanti for driftssikkerhed.
Ud fra ovenstående vurderes det, at det er muligt at opnå 5 point ud af mak-
simalt 10 point.
7.2 PRO 3.2 Kvalitet af administrationen
PRO 3.2 Kvalitet i forberedelsen af projektet
Beskrivelse
Ud over den driftsansvarlige har især brugeren eller lejeren et stort ansvar for
en optimal drift af bygningen.
Formålet med dette kriterie er at sikre, at brugeren håndterer eller sættes i
stand til at håndtere det bygningsudstyr, som han har fået stillet til sin rådig-
hed.
Designmuligheder
›
Dokumentation
Projektet vurderes ud fra følgende indikatorer:
1. Brugervejledning
2. Driftsvejledning
3. Retningslinjer for renovering/optimering
4. Bygningsinspektioner
5. Brugerdeltagelse
6. Administrationstilbud
FREDERIKSBERG RÅDHUS 55
7. Kvalifikationer i FM organisationen
Resultat
Ad 1) Brugervejledning
Der er internt hjemmeside med vejviser rundt i huset, åbningstider, trænings-
tilbud, samt menuen i kantinerne mv. herunder en punkt som hedder ”ansat i
FK”, som beskriver alle forhold for de ansatte.
Endvidere findes der f.eks. vejledning om at spare på el(g) på kontorarbejds-
pladsen (TV) og sortering i affaldsfraktioner (TH):
Der gives 20 point herfor ud af maksimal 20 point, da vejledningerne er digitale
og opdaterede.
Ad 2) Driftsvejledning
Større bygningsautomatik styres af CTS og har ingen driftsvejledning. Derfor
gives ikke point herfor.
Ad 3) Retningslinjer for renovering/optimering
Det formodes, at byggeriet vil modtage SAVE 3. Byggeriet opfylder ligeså krite-
rier vedr. bevaringsprincipper. Driftsansvarlig for Rådhuset er uddannet arki-
tekt, og der stilles krav til håndværk og materialekvalitet ifm. renovering. Punkt
3 vurderes herved at opnå 15 point.
Ad 4) Bygningsinspektioner
Der foretages dagligt inspektioner af bygningen, og skader udbedres og regi-
streres i den "Digital Bygnings Data", når det opdages. Inspektionerne omfatter
56 FREDERIKSBERG RÅDHUS
alt i bygningen inkl. fugtskader, konstruktioner og teknik.
Resultatet af inspektioner gemmes i den "Digital Bygnings Data", der ligger fle-
re år tilbage. Hensigten med de daglige inspektioner er tidlig udbedring af ska-
der og omkostningsoptimering.
Der gives 20 point herfor.
Ad 5) Brugerdeltagelse
På intern hjemmeside er direkte omtale om hvad der aktuelt ske på Rådhuset,
som f.eks. renovering af toiletter osv.:
På intern hjemmeside er mulighed for at leverer gode ideer om bygningen (se
skærmbillede nedenfor). Desuden udarbejdes APV og Trivselsmåling.
Hver afdeling og område har et MED-udvalg bestående af både medarbejder og
ledelse, som minimum hvert 3. måned mødes for at drøfte ændringer eller ud-
fordringer, som påvirker medarbejdernes fysiske eller psykiske arbejdsmiljø:
FREDERIKSBERG RÅDHUS 57
Der gives 10 point herfor.
Ad 6) Administrationstilbud
Kommunens Udbud og Indkøbsafdeling er med i Partnerskab for offentlige
grønne indkøb (POGI).
Der findes et såkaldt "FKE implementeringsskema – POGI", der kan anvendes.
Der findes også www.gronneindkob.dk (indkøbschef Adam Hey fra Frederiks-
berg Kommune er formand).
Med andre ord tilbydes der bæredygtige serviceydelser fra et centralt sted,
hvilket giver 10 point.
Ad 7) Kvalifikationer i FM organisationen
By, byggeri og Ejendomme har i deres driftsorganisation følgende kompetencer.
Der gives herved 5 point for dette kriterie.
› 4 bygningskonstruktører.
› 1 arkitekt.
› 2 ingeniører
› 2 driftskonsulenter med speciale i installationer (maskinmester og flyme-
kaniker)
Ud fra ovenstående vurderes det, at det er muligt at opnå 8 point ud af mak-
simalt 10 point.
58 FREDERIKSBERG RÅDHUS
7.3 PRO 3.3 Systematisk vedligeholdelsesstyring
PRO 3.2 Systematisk vedligeholdelsesstyring
Beskrivelse
Målet for kriteriet er kontrol af, at alle planer, der kræves til vedligeholdelsen,
er komplette og af høj kvalitet.
I den forbindelse vurderes ligeså vedligeholdelsesstrategien og -planlægningen.
Designmuligheder
Der vurderes på 9 indikatorer, som vedrører:
› Kvalitet af drifts- og servicedokumentation for bygningsdele og tekniske
anlæg
› Kvaliteten af D&V-vejledninger og lignende
› IT-system
› Kontrolpligtige anlæg/kontrolplan for sagkyndige og eksperter
› Processer vedr. udbedring af rapporterede fejl
› Vedligeholdelsesstrategien orientering om bygningens tilstand
› Reklamationsstyring
› Hensyntagen til energioptimerede tiltag i vedligeholdelsesstrategien
› Struktureret overdragelse ved skift af serviceudbyder
Dokumentation
Kriteriet vurderes ud fra de 9 indikatorer. For hver indikator findes specifikke
dokumentationsmuligheder, der resulterer i tildelingspoint. For uddybende in-
formation henvises til DGNB designmanualen.
Resultat
Som dokumentation kan der udfyldes en tro- og love erklæring, hvor manage-
ren/auditoren bekræfter, at den eksisterende dokumentation svarer til kravene
og de specifikke evalueringer. I det følgende ses en overordnet forklaring af de
enkelte punkter ift. rådhuset.
Ad 1) Der findes en udførlig vedligeholdelsesplan af bygningen med bemærk-
FREDERIKSBERG RÅDHUS 59
ninger om vedligeholdelsen og status ift. de tekniske systemer og bygningsde-
le. Vedligeholdelsesplanen og data kan findes og betjenes digitalt via: "Digital
Bygnings Data".
Der gives 15 point herfor.
Ad 2) Der findes D&V-vejledninger ved de sikkerhedsrelevante anlæg, samt
anlægsbøger ved de centrale anlæg.
Der gives 7 point herfor.
Ad 3) Der findes et digitalt IT-system til FM: "Digital Bygnings Data". Heri ses
vedligeholdelsesaktiviteter og intervaller.
Der gives 10 point herfor.
Ad 4) Der findes en oversigt over alle kontrolpligtige anlæg. Disse anlæg kon-
trolleres jævnligt.
Ad 5) IT-systemet "Digital Bygnings Data" kan give information og status, som
tilbagemelding til brugerne. Problemet logges, så fejlen og løsning kan genvin-
des.
Der gives 4 point herfor.
Ad 6) Det vurderes, at vedligeholdelsesstrategien er forebyggende og ikke ale-
ne udbedrende.
Der gives 10 point herfor.
Ad 7) Der findes en oversigt over alle anlæg ift. reklamationsfrister ift. idrift-
sættelse og udløbsdato.
Der gives 5 point herfor.
Det vurderes ud fra matrix, at der kan opnås ca. 6,1 point ud af maksimalt
10 point.
7.4 PRO 3.4 Ressourceadministration
PRO 3.4 Ressourceadministration
Beskrivelse
Formålet med dette kriterie er at få et fornuftigt ressourceadministrationssy-
60 FREDERIKSBERG RÅDHUS
stem, der kan resultere i besparelser ift. energi og vand mv. En rationel res-
sourceudnyttelse kommer til at spille en stadig større rolle af både miljømæssi-
ge og økonomiske årsager.
Designmuligheder
Der udarbejdes et system/en administration af følgende parametre:
› Energistyring
› Vandadministration
› Affaldsstyring
› Adm. til ressourcebesparende rengøring
Dokumentation
Projektet vurderes ud fra flere indikatorer.
Resultat
Ad 1) Energistyring
Forbrugsværdier registreres regelmæssigt og det er muligt at skaffe et overblik
over forbrug og sammenligning med benchmarks. Der gives 15 point herfor.
Ad 2) Vandadministration
Forbrugsværdier registreres regelmæssigt og der er gennemført en analyse af
aktuelt forbrug. Analysen kan benyttes i forhold til lokalisering af vandbespa-
rende tiltag. Der gives 7,5 point herfor.
Ad 3) Affaldsstyring
Der er gives oplysning til de involverede / brugerne omkring håndtering af af-
fald (sortering, reduktion). Der gives 5 point herfor.
Ad 4) Ressourcebesparende rengøring
Der findes et koncept til ressourcebesparende rengøring samt ift. anvendelsen
af miljøvenlige, ufarlige rengøringsmidler. Desuden undersøges og tilpasses
rengøringshyppigheden ift. behov. Der gives 12,5 point herfor.
Ud fra ovenstående kan der opnås ca. 4 point ud af maksimalt 10 point.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 61
62 FREDERIKSBERG RÅDHUS
8 Bilag til ENV- og ECC kriterier
8.1 Målte forbrugsdata
I det følgende 4 figurer ses energiforbrug for år 2015 og 2016 hhv. 2013 og
2014. Forbruget er inklusiv el-forbrug til IT-servere, og hvis dette ikke er muligt
at fastlægge, kan man iht. DGNB Manual s. 5 forudsætte 5 kWh/m² OA.
Figur 3 Forbrugsdata for Frederiksberg Rådhus for år 2015 og 2016.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 63
Figur 4 Forbrugsdata for Frederiksberg Rådhus for år 2013 og 2014.
8.2 Energipriser og vandpriser
Nedenfor ses gennemsnitlige priser for år 2015. Priser er inkl. moms.
Fjernvarmepriser for Frederiksberg Fjernvarme kan findes her: http://www.frb-
forsyning.dk/Default.aspx?ID=1797. Miljøvaredekleration for fjernvarmen kan
findes her: http://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=2990.
Pris for drikkevand kan findes her: http://www.frb-
forsyning.dk/Default.aspx?ID=282.
Forsyningskilder
Fjernvarme Fjernvarmepris pr. MWh 488,4 kr.
Tillægspris pr. m² etageareal pr. år 29,63 kr.
CO₂-udledning pr. kWh varmeenhed 99 g
Vand Vandpris pr. m³ inkl. bidrag og
moms)
32,09
64 FREDERIKSBERG RÅDHUS
El El-pris pr. kWh (gennemsnit for trin
1-3)
2,09
CO₂-udledning pr. kWh el-enhed 463 g
8.3 Samlet vandforbrug i år 2013-2016
I de følgende tabeller ses bl.a. opgørelse af det samlede vandforbrug i Frede-
riksberg Rådhus. Som det fremgår heraf, har Rådhuset følgende forbrug i år
2013-2015:
Rådhuset År: 2016 År: 2015 År: 2014 År: 2013
Samlet vandfor-
brug [m³]
6399 6202 6240 6893
FREDERIKSBERG RÅDHUS 65
8.4 Fordeling af vandforbrug
I de følgende tabeller ses opgørelse af det samlede vandforbrug i Frederiksberg
Rådhus. Som det fremgår heraf, har Rådhuset følgende forbrug i år 2015 og
2014:
År: 2015 År: 2014
Vand nord (ID: 46045) 5510 5615
Restaurent toiletter (ID:
47098))
103 142
Varmt vand Rådhus (ID:
46048)
631 661
Varmt vand restaurent
(ID: 46049)
138 206
Vand syd (ID: 46046) 730 587
Vand restaurent (ID:
46047)
937 955
Samlet forbrug 8049 8166
66 FREDERIKSBERG RÅDHUS
FREDERIKSBERG RÅDHUS 67
5
8.5 Opgørelse af afløbskoefficienter
Afløbskoefficienten er en værdi mellem 0-1, der angiver hvor stor en del af ned-
børen som opsamles og håndteres på en bestemt måde. Befæstede arealer har
højere afløbskoefficienter, mens beplantede og grønne arealer har lavere. Grøn-
ne udendørsområder med naturlig nedsivning kan have en afløbskoefficient på
helt ned til 0,1. I tabellen herunder, tabel 1, er illustreret vejledende afløbskoef-
ficienter.
68 FREDERIKSBERG RÅDHUS
Nedenfor ses luftfoto af arealet med Rådhuset:
FREDERIKSBERG RÅDHUS 69
Nedenfor ses arealopgørelsen af grunden.
Matrikulært areal 12283 m2
Nr. Forklaring AFLØBSKOEFFICIENT Areal m2
1 Areal med brosten eller betonsten med grus/græsfuger
0,8 3032
2 Areal med brosten eller betonsten med grus/græsfuger
0,8 1715
3 Hårdt tag (fx tegl, beton, tagpap) 1,0 5557
4 Grønne udendørsområder med naturlig
nedsivning/faskiner
0,1 1482
5 Grønne udendørsområder med naturlig nedsivning/faskiner
0,1 216
6 Areal med brosten eller betonsten med
grus/græsfuger
0,8 137
7 Grønne udendørsområder med naturlig nedsivning/faskiner
0,1 144
3032+1715+5557+1482+216+137+144 = 12283m2
Ä = Σi(Ψi x Fi / GF) · 100 % (1)
( 0,8 X 3032
12283 ) = 0,197
( 0,8 X 1715
12283 ) = 0,112
( 1 X 5557
12283 ) = 0,452
( 0,1 X 1482
12283 ) = 0,012
( 0,1 X 216
12283 ) = 0,002
( 0,1 X 137
12283 ) = 0,009
( 0,8 X 144
12283 ) = 0,001
Samlet = 0,197 + ,112 + 0,452 + 0,012 + 0,002 + 0,009 + ,001 = 0,785
1. Afløbskoefficient for grunden
Til beregning af afløbskoefficienten bestemmes arealerne i en parameter (for-
seglingsækvivalent) på grundstykket proportionalt med deres afløbskoefficient.
Som reference bruges grundstykkets areal inklusiv bygningens grundflade.
Beregningen foretages efter formlen:
Ä = Σi(Ψi x Fi / GF) · 100 % (1)
hvor:
Ä Afløbskoefficient for den samlede grund
Fi Areal med afløbskoefficient Ψi
Ψi Vejledende afløbskoefficienter (iht. DS 432)
GF Grundstykkets areal inklusiv bygningens grundflade m2
70 FREDERIKSBERG RÅDHUS
Når grundstykkets bestemmes, skal arealerne for stier, garager og parkerings-
pladser samt tilkørsler hertil, sideanlæg, kældre og P-kældre medregnes. Desli-
ge skal eventuel P-kælder på anden matrikel medregnes.
Fotos:
FREDERIKSBERG RÅDHUS 71
72 FREDERIKSBERG RÅDHUS
8.6 Rådhusets Energimærke
FREDERIKSBERG RÅDHUS 73
8.7 Deklaration fra DONG Energy
74 FREDERIKSBERG RÅDHUS
8.8 Vandinstallationer
8.8.1 Urinaler
Der installeres vandfri urinaler.
Der benyttes specielle ECObeta toilet indsatser på hele Rådhuset.
8.8.2 Armaturer
Der er flere forskellige armaturer for toiletter og håndvaske
Hovedsageligt er det gustavsberg Nautis med vandsparer, som betyder at vand-
hanen fysisk skal holdes oppe for at få maksimalt vand til f.eks. fyldning af fla-
ske eller spand. Målinger på billeder er foretaget ved at åbne hanen helt uden at
holde på den.
(krav = maksimalt håndvask armatur 0,15 liter pr sekund = 9 liter pr minut )
Alle målte vandhaner giver normalt under 5 liter/min. Eller under 0,0833 liter pr
sekund (Se evt. billeder af måling nedenfor).
FREDERIKSBERG RÅDHUS 75
Figur 5 Billeder af måling af vand flow af håndvask.
8.9 Uddrag fra Idé-katalog
Nedenfor ses uddrag fra Idé-katalog d. 12.6.2014, der kan benyttes ift. ECO2.1
Fleksibilitet og tilpasningsevne samt ECO3.1 Arkitektonisk værdi.
8.9.1 Vertikale adgangsveje og vejkryds
Elevatorer
76 FREDERIKSBERG RÅDHUS
8.9.2 Sanitet
FREDERIKSBERG RÅDHUS 77
8.9.3 Mulighed for differentieret anvendelse og fleksibel
indretning
78 FREDERIKSBERG RÅDHUS
9 Bilag til SOC kriterier
9.1 Datablade for Miljøanalyse af gulve og maling
I det efterfølgende ses forsiderne af Miljøanalyse af gulve hhv. malingsprøver:
FREDERIKSBERG RÅDHUS 79
9.2 Sikring af tilgængelighed for alle
Minimum én adgang til bygningen er handicapvenlig iht. gældende
bygningsreglement.
Desuden skal mindst ét WC i bygningen have handicapvenlig
adgang via det offentlige område og være udstyret iht. gældende
bygningsreglement.
Desuden skal mindst én elevator have handicapvenlig adgang via
det offentlige område og være udstyret iht. gældende
bygningsreglement (dog uden krav til følbare betjeningsknapper
samt stemmeopkald).
80 FREDERIKSBERG RÅDHUS
Handicap venlig Elevator. 2 stk. 1 ved bagindgangen og fronten på
bygningen.
Personale/kunde elevator.
Personale elevator.
Handicap Wc. På 4 sal. Og stuen.+ kælder.
2 Offentligt tilgængelige områder for besøgende.
Alle offentligt anvendte områder i bygningen er indrettet
handicapvenligt iht. gældende bygningsreglement.
(3.2.1, stk. 3) http://bygningsreglementet.dk/br15_01_id52/0/42
Kravet retter sig kun mod den del af bygningen, der er offentlig tilgængelig,
og som har en borgerrettet servicefunktion. Bestemmelsen gælder for in-
FREDERIKSBERG RÅDHUS 81
formation ved indgangen til bygningen samt i forbindelse med orientering
ved væsentlige funktioner i bygningen som wc-rum, handicaptoiletter, ele-
vatorer, trapper, fordelingsveje mv. Informationen kan være i form af skilte,
der er letlæselige og letforståelige. Informationen kan suppleres med punkt-
skrift, lyd, piktogrammer etc. Hvor det er relevant, kan den være i form af
lys, ledelinjer, teknologiske løsninger mv.
3 Elevatorer.
Alle elevatorer i bygningen er indrettet handicapvenligt iht. gældende
bygningsreglement (inklusivt krav til følbare betjeningsknapper samt
stemmeopkald).
4 Arbejdspladser.
15 % af nyttearealet (NA) i bygningen er indrettet handicapvenligt iht.
gældende bygningsreglement.
95 % af nyttearealet (NA) i bygningen er indrettet handicapvenligt iht.
gældende bygningsreglement.
Nytteareal 1538 m² Stuen 1. Sal 2. Sal.
5 Udendørs faciliteter.
De væsentligste gang- og opholdsarealer i de udendørs faciliteter er
indrettet handicapvenligt iht. gældende bygningsreglement.
50 % af gang- og opholdsarealer i de udendørs faciliteter er indrettet
handicapvenligt iht. gældende bygningsreglement.
Alle gang- og opholdsarealerne i de udendørs faciliteter er indrettet
82 FREDERIKSBERG RÅDHUS
handicapvenligt iht. gældende bygningsreglement.
6 Parkeringspladser.
Der findes minimum én handicapvenlig parkeringsplads, som er placeret hen-
sigtsmæssigt nær bygningens hovedindgang.
5% af de eksisterende parkeringspladser er handicapvenlige og hensigtsmæssigt
placerede i forhold til bygningens hovedindgang.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 83
Der er 2 Handicap parkerings pladser som er tilknyttet Frederiksbergs Rådhus.
9.3 Forhold for cykellister
Fotos og beregning af antal cykellister
84 FREDERIKSBERG RÅDHUS
› Antal
1 Cykel kælder = 147 stk.
2 = 180 stk.
3 = 45 stk.
4 = 30 stk.
5 = 30 stk.
6 = 30 stk.
7 = 10 stk.
8 = EL cykler 20 stk.
147 + 180 + 45 + 30 + 30 + 30 + 10 + 20= 492 stk.
› Overvågning af udearealer og cykelkælder. Overvågning ned til cykelkælde-
ren forgår via Vagten.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 85
› Mulighed for el-cykel
Der er opsat 20 stk. el-cykler.
› Planer for omklædning/bad.
I kælderen er der et baderum, hvor man kan bade efter sin cykeltur.
86 FREDERIKSBERG RÅDHUS
› Skabe
Der er opsat 20 skabe til ens tøj efter cykeltur kældrene + hver arbejdsstation
har deres private skabe.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 87
10 Bilag til TEC- og PRO kriterier
10.1 Nedsættelse af negative miljøpåvirkninger
Stadsgartner cand. Hort. Arch. Karsten Klintø skriver følgende:
Frederiksberg Kommune var den første kommune i landet, der i 1997 indgik af-
tale med miljøministeriet om ikke at anvende pesticider på offentlige arealer –
hvilket giver speciel god mening i f.t. vores drikkevand, der indvindes overalt på
Frederiksberg.
I de grønne og sorte driftskontrakter med interne (FGV) og eksterne entreprenø-
rer er det præciseret, at der ikke må anvendes pesticider på kommunale arealer
– hvilket selvfølgelig bliver efterkommet på Rådhuset.
Hertil findes følgende punkter ift. hensigtserklæring/målsætninger/handlinger,
der nedsætter de negative miljøpåvirkninger:
› Ud fra en hensigtserklæring om at der ikke må nedsives miljøfremmede
stoffer til grundvandet, foreskriver Ejeren/Frb. Kommune, at der på friarea-
ler ikke må anvendes pesticider i vedligeholdelsen af de offentlige arealer.
› Bekæmpelse af ukrudt sker derfor ved fysisk behandling med redskaber
eller ved brænding af stier og befæstede arealer.
› Løvfald i busketter fjernes ikke, hvilket sikrer biologisk omsætning i jorden
og biodiversitet i beplantningerne.
› Græsklipning udføres miljørigtigt med eldrevet robotklipper.
› Busketter er beplantet med blomstrende og bærbærende buske der under-
støtter artsdiversitet i området (bier og fugle).
88 FREDERIKSBERG RÅDHUS
› Glatførebekæmpelse udføres ved bortfejning af sne samt ved anvendelse af
det miljøvenlige tørmiddel CMA. Der anvendes altså ikke NaCl, der vil kunne
nedsive og forurene grundvandet.
› Strategier og målsætninger styres via kontrakter, der vel så er en slags
handlingsplan.
› Opfølgning er vel den løbende kontrol fra vore driftsafdeling udfører.
FREDERIKSBERG RÅDHUS 89
10.2 Hensigtserklæring om reduktion i forbrug
90 FREDERIKSBERG RÅDHUS
11 Udfyldt DGNB evalueringsmatrix
Den efterfølgende evalueringsmatrix viser resultatet af DGNB screeningen. Eva-
lueringsmatrix er Evalueringsmatrix for Kontorbygninger i drift, version 2017.
ausbl
ende Miljø 45,6% teknik 53,3%
økonomi 56,9% proces 57,8%
social 55,1% 53,2%
TLP
Kriterium
TLP
IndikatorerMax
EVP
scoreMax
ENV1.1 50,00 100 5,00 10 5 7,5%
1. Global opvarming (GWP) 50,00 50,00 100
2. Ozonnedbrydning (ODP) 50,00 50,00 100
3. Fotokemisk ozondannelse (POCP) 50,00 50,00 100
4. Forsuring (AP) 50,00 50,00 100
5. Næringssaltbelastning (EP) 50,00 50,00 100
ENV2.1 50,00 100 5,00 10 4 6,0%
1. Forbrug af ikke-vedvarende primærenergi 50,00 50,00 100
2. Samlet forbrug af primærenergi 50,00 50,00 100
3. Andel af vedvarende primærenergi 0,00 0,00 50
ENV2.2 58,00 100 5,80 10 3 4,5%
1. Kvantitativ vurdering 23,00 23,00 40
2. Kvalitativ vurdering 35,00 35,00 60
ENV2.3 20,00 100 2,00 10 3 4,5%
1. Afløbskoeffficient for grunden 50,00 50,00 100
2. Grønne tage 0,00 0,00 15
ECO1.1 45,00 100 4,50 10 4 10,0%
1. Bygningsrelaterede driftsomkostninger 25,00 25,00 70
2.1Opgørelse over eksisterende bygningsdele og
tekniske anlæg6,00 6,00 7,5
2.2Omfang og detaljeringsgrad af opgørelsen over
eksisterende bygningsdele og tekniske anlæg2,00 2,00 7,5
2.3 Detaljering af budgetplanlægningen 6,00 6,00 7,5
2.4Justering af budget med den aktuelle situation for
den resterende levetid eller TDD6,00 6,00 7,5
ECO2.1 54,00 100 5,40 10 3 7,5%
1. Arealudnyttelse 1,00 1,00 15
2. Rumhøjde 5,00 5,00 5
3. Bygningsdybde 10,00 10,00 10
4. Vertikale adgangsveje 3,00 3,00 10
5. Fleksible planløsninger 0,00 0,00 10
6. Mulighed for differentieret anvendelse 5,00 5,00 10
7. Konstruktion 5,00 5,00 10
8.1 Tekniske installationer - ventilation/klimateknik 7,50 7,50 7,5
8.2 Tekniske installationer - køling 5,00 5,00 7,5
8.3 Tekniske installationer - varme 7,50 7,50 7,5
8.4 Tekniske installationer - vand/afløb 5,00 5,00 7,5
ECO3.1 85,00 100 8,50 10 2 5,0%
1. Bevaringsværdi 20,00 20,00 50
2. Bevaring af særlige træk og kvaliteter 50,00 50,00 50
3. Integreret indretningsdesign/møblerbarhed 15,00 15,00 20
SOC1.1 38,00 100 3,40 10 5 5,1%
1. Operativ temperatur/vinterperiode (kvantitativ) 10,00 10,00 30
2. Træk/vinterperiode (kvalitativ) 0,00 0,00 10
3.Asymmetrisk strålingstemperatur og
gulvtemperatur/vinterperiode (kvalitativ)4,00 4,00 10
5. Operativ temperatur/sommerperiode (kvantitativ) 10,00 10,00 30
6. Træk/sommerperiode (kvalitativ) 10,00 10,00 10
7.Asymmetrisk strålingstemperatur og
gulvtemperatur/sommerperiode (kvalitativ)4,00 4,00 10
SOC1.2 75,00 100 7,50 10 3 3,1%
1. Flygtige organiske forbindelser (VOC) 25,00 25,00 50
2. Ventilationsrate/luftkvalitet (PPM) 50,00 50,00 50
SOC1.3 0,00 100 0,00 10 3 3,1%
1. Forenklet procedure 0,00 0,00 30
2. Enkeltpersonkontorer og møderum 0,00 0,00 35
Akustisk komfort
Alice Andersen
Kommentarer / Bemærkninger AUDITOR
Beregnes automatisk
Evalueringsmatrix Kontorbygninger i drift, version 2017, Copyright DGNB/DK-GBC
Forklaring
% a
f s
am
let
sc
ore
celle uden indholdDGNB matrix som del af DGNB screening
Termisk komfort
Indendørs luftkvalitet
Projektnummer:
Evaluerings
point (EVP)
væ
gtn
ing
sfa
kto
r
Projektnavn:
Auditor:
Nr. Kriterium Indikator
Checklist-point
(TLP - Auditor)
Fleksibilitet og omstillingsevne
Ressourceforbrug - Miljøpåvirkninger
Ressourceforbrug - Primærenergi
Bygningsrelaterede driftsomkostninger/levetidsomkostninger
Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning
Afløbskoefficient
A90604
DGNB screening af Frederiksberg Rådhussamlet score
Akritektonisk værdi
01-06-2017 1 Copyright DGNB GmbH
TLP
Kriterium
TLP
IndikatorerMax
EVP
scoreMax
Kommentarer / Bemærkninger AUDITOR
% a
f s
am
let
sc
ore
Evaluerings
point (EVP)
væ
gtn
ing
sfa
kto
r
Nr. Kriterium Indikator
Checklist-point
(TLP - Auditor)
3. Flerpersonkontorer 0,00 0,00 40
4. Auditorier og konferencerum 0,00 0,00 35
5. Kantiner 0,00 0,00 20
SOC1.4 62,60 100 6,26 10 3 3,1%
1. Dagslys i bygningen 15,00 15,00 20
2. Dagslys på permanente arbejdspladser 15,00 15,00 20
3.1 Udsyn ved aktivering af solafskærmning 15,00 15,00 20
3.2 Visuelle relationer til omgivelserne 2,60 2,60 10
4. Ingen blænding ved elektrisk belysning 10,00 10,00 15
5. Lysfordeling fra elektrisk belysning 5,00 5,00 15
SOC1.5 65,00 100 6,50 10 2 2,0%
1. Ventilation 20,00 20,00 20
2. Solafskærmning (udvendig eller ml. ruder) 0,00 0,00 20
3. Blændingsafskærmning 15,00 15,00 15
4. Temperaturer i fyringssæson 15,00 15,00 15
5. Temperaturer i sommerperioden 15,00 15,00 15
6. Styring af elektrisk belysning 0,00 0,00 15
SOC1.6 75,00 100 7,50 10 2 2,0%
1.1 Aktivering af tagflader 7,50 7,50 20
1.2 Tagbeplantningens type 0,00 0,00 6
1.3 Facadeintegrerede udearealer 7,50 7,50 7,5
1.4 Bygningsintegrerede udearealer 7,50 7,50 7,5
1.5 Udendørs opholdsarealer i stueetagen 7,50 7,50 7,5
1.6 Beplantning på facader 0,00 0,00 6,5
2.1Designkoncept til integrering af nødvendige tekniske
opbygninger 5,00 5,00 5
2.2 Social anvendelse af udearealer 10,00 10,00 10
2.3 Koncept for forbedringer af mikroklimaet 10,00 10,00 10
2.4 Kendetegn ved udearealernes indretningselementer 10,00 10,00 10
2.5 Merværdi for offentligheden 10,00 10,00 10
SOC1.7 75,0 100 7,50 10 1 1,0%
1.1 Overskuelige veje og parkeringspladser 20,00 20,00 20
1.2 Oplysning af veje og parkering 20,00 20,00 20
1.4 Adgang til cykelparkeringapladser 10,00 10,00 10
1.5 Tekniske sikkerhedsanordninger 10,00 10,00 10
1.6Sikkerhed uden for almindeligge arbejds og
åbningstider5,00 5,00 10
2.1 Evakueringsplan/beredskabsplan 0,00 0,00 10
2.2 Flugtveje uden forhindringer 10,00 10,00 10
2.3 Betjeningsanvisninger for ventilationsanlæg 0,00 0,00 10
SOC2.1 95,00 100 9,50 10 2 2,0%
1. Minimumskrav 30,00 30,00 30
2. Offentligt tilgængelige områder for besøgende 10,00 10,00 10
3. Elevatorer 5,00 5,00 5
4. Arbejdspladser 30,00 30,00 30
5. Udendørs faciliteter 10,00 10,00 15
6. Parkeringspladser 10,00 10,00 10
SOC2.3 84,00 100 8,40 10 1 1,0%
1.1 Antal cykelparkeringspladser 25,0 25,00 35
1.2.1 Cykelparkeringspladsernes placering 10,0 10,00 10
1.2.2Cykelparkeringspladsernes afstand i forhold til
hovedindgangen/indgangene10,0 10,00 10
1.3 Cykelparkeringspladsernes indretningsniveau 19,0 19,00 25
2.1 Tilbud til cyklister 20,0 20,00 20
TEC1.1 40,00 100,00 4,00 10,00 3,00 7,5%
1.Overholdelse af
bygningsreglements/myndighedernes minimumskrav0,00 0,00 100
2. Flugtveje i bygningen 0,00 0,00 20
3. Brandalarm- og alarmanlæg 20,00 20,00 20
4. Automatisk vandslukningsanlæg 0,00 0,00 30
5. Brandsikkerhedskoncept/brandstrategi 20,00 20,00 20
6. Dokumentsamling vedr. brandsikkerheden 0,00 0,00 10
TEC1.5 70,00 100,00 7,00 10,00 3,00 7,5%
1. Bærende konstruktioner 20,00 20,00 20
2.1 Vinduer og glasfacader 20,00 20,00 20
3.1 Gulvbelægning 20,00 20,00 20
3.2 Smudsopsamlingszone 10,00 10,00 20
3.3 Rengøringsvenlig indretning 0,00 0,00 20
Tilgængelighed for alle
Kvalitet af udearealer
Tryghed og sikkerhed
Brugernes muligheder for styring af indeklimaet
Forhold for cyklister
Visuel komfort
Brandsikring
Vedligehold og rengøringsvenlighed
01-06-2017 2 Copyright DGNB GmbH
TLP
Kriterium
TLP
IndikatorerMax
EVP
scoreMax
Kommentarer / Bemærkninger AUDITOR
% a
f s
am
let
sc
ore
Evaluerings
point (EVP)
væ
gtn
ing
sfa
kto
r
Nr. Kriterium Indikator
Checklist-point
(TLP - Auditor)
TEC2.1 50,00 100,00 5,00 10,00 3,00 7,5%
PRO3.1 49,0 100 5,00 10 3 2,5%
1. Omkostningsoptimering 7,0 7,00 15
2. Værdibevarelse 3,0 3,00 15
3. Beskyttelse af naturlige ressourcer 7,0 7,00 15
4. Nedsættelse af negative miljøpåvirkninger 7,0 7,00 15
5. Sikring af komfort og velbefindende 7,0 7,00 15
6. Garanti for sikkerhed / sundhed 3,0 3,00 15
7. Garanti for driftssikkerhed 15,0 15,00 15
PRO3.2 80,0 100 8,00 10 3 2,5%
1.1 Brugervejledning 20,0 20,00 20
1.2 Driftsvejledning 0,0 0,00 10
1.3 Retningslinjer for renovering/optimering 15,0 15,00 15
2.1 Bygningsinspektioner 20,0 20,00 20
2.2 Brugerdeltagelse 10,0 10,00 15
2.3 Administrationstilbud 10,0 10,00 10
2.4 Kvalifikationer i Facility management organisationen 5,0 5,00 10
PRO3.3 61,0 100 6,10 10 3 2,5%
1.Kvaliteten af drifts- og servicedokumentationen for
bygningsdele og tekniske anlæg 15,0 15,00 20
2.Kvaliteten af D&V-vejledninger og øvrige
vedligeholdelsesvejledninger7,0 7,00 14
3.CAFM (Computer-aided Facility Management ) / IT-
system / kundeportal10,0 10,00 12
4.Kontrolpligtige anlæg / kontroller for sagkyndige og
eksperter10,0 10,00 10
5.Processer vedr. udbedring af rapporterede fejl /
vedligeholdelse af tekniske anlæg4,0 4,00 4
6.Vedligeholdelsesstrategiens orientering mod
bygningens tilstand10,0 10,00 10
7. Reklamationsstyring 5,0 5,00 10
8.Hensyntagen til energioptimerede tiltag i
vedligeholdelsesstrategien0,0 0,00 10
9. Struktureret overdragelse ved skift af serviceudbyder 0,0 0,00 10
PRO3.4 40,0 100 4,00 10 3 2,5%
1. Energistyring 15,0 15,00 35
2. Vandadministration 7,5 7,50 30
3. Affaldsstyring 5,0 5,00 22,5
4. Administration til ressourcebesparende rengøring 12,5 12,50 12,5
Systematisk vedligeholdelsesstyring
Strategi og kontrolsystem
Ressourceadministration
Kvalitet af administration
Screening for skadelige stoffer
01-06-2017 3 Copyright DGNB GmbH