Alf på 11 år er på ferie på Samsø med sine foræl-dre. Han fornemmer, der sker noget anderledes derovre, hører nogle tale om, at Samsø er noget særligt. Han ved ikke, hvad det er, ved ikke hvor-dan han skal forklare det. Der er en særlig stemn-ing derovre, luften, lydene, følelsen, og selvom Alf fornemmer det særlige, kan han ikke formidle eller forstå det. Sammen med sin mor og far besøger han Energiakademiet, hvor han får foræret en dråbe, som han tænder ved hjælp af sin krop. Han får dråben med sig bagefter, bærer rundt på den de næste dage, og langsomt begynder han at forstå Samsø og det særlige, der sker derovre.

Der går en uge, og den lille familie skal tilbage hverdagen og Århus. Da Alf står på færgens bagerste dæk og bogstaveligt talt vinker farvel til øen, summer hans hoved af alle de historier han nu kan fortælle. Han bliver lidt trist ved tanken om, at ferien allerede er færdig, men dråben ligger trygt og blødt i lommen med alle de dejlige minder glødende fra sit indre. Han griber ned efter den med hånden, skeler ned i lommen: joh, den lyser stadig. Han sender et sidste blik ind mod Samsø, og kan stadig ikke formulere det dér særlige, som han fornemmede, men nu forstår han i det mindste. Tiden til hinanden, energien fra kroppen, roen i naturen, det stærke lys, og alt det, der lever.

Dråben lyser varmt pulserende som et hjerte slår, og Alf finder ud af, at den kan affotografere struk-turer fra virkeligheden og vise dem i billeder inde i sit hjertet. Når han ryster dråben i sin hånd, reager-er den ved at vise billederne, som lige så langsomt toner ud og forsvinder igen. Dette når han at gøre tre gange om aftenen, før han falder i søvn til dråbens langsomme puls. De næste dage tager han dråben med sig overalt. Den oplever alle de samme ting som han selv, og oplevelserne indlejres som visuelle spor i dens hukommelse.

Derhjemme er Alf faldet i søvn. Det er længe siden han kom hjem fra Samsø. Oppe fra hans reol er der noget, der lyser. Ikke kraftigt, men nok til, at man kan skimte det fra sengen. Dråben har levet rigtig længe, og dens lys bliver svagere og svagere. Alf har været lidt bekymret for den, for selvom den bare er en dråbe, er den alligevel blevet en god ven. Nogle gange ryster han den lidt for at kigge på de mange farver, og han prøver at genkende, hvor billederne mon stammer fra. Måske kan han give den nye kræfter, hvis han bruger sin krop igen?

Fremtids-scenarie