geo-nyt 75 - geografi.dk · internationale geografi olympiade i köln til august. forud for...

Geo-Nyt 75· maj 2012 ·

Geografilærerforeningenfor gymnasiet og HF

Geo-Nyt 75 · maj 20122

Niels Vinther – formandLønstrupvej 1002720 Vanløse

tlf. 40 79 35 03 [email protected]

Birgit Sandermann Justesen – næstformand

Kollelevbakken 4 2830 Virum


Dennis Noe – kassererKabbelejevej 57500 Holstebro


Marie-Louise SøndbergSvanemøllevej 942900 Hellerup


Morten Ravn – sekretærKlintevej 63600 Frederikssund


Hanne DøckerLinderupvej 13 3600 Frederikssund


Dorte Nørregaard MadsenRugmarksvej 145800 Nyborg


Formand: Niels Vinther

Næstformand: Birgit Sandermann Justesen

Kasserer: Dennis Noe

Sekretær: Morten Ravn

Fagligt forum for geografi:Niels Vinther

Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Morten Ravn

Fagligt forum for nv:Birgit Sandermann Justesen

Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen

Kontakt til regionerne: Hanne Døcker

Geo-kurser: Birgit Sandermann Justesen

Kontakt til Geografforbundet: Hanne Døcker, Birgit Sandermann Justesen

Fagkonsulent: Lars AndersenUndervisningsministerietFrederiksholms Kanal 261220 København K,tlf. 2074 5839, email: [email protected]

Foreningens websider:http://www.emu.dk/gym/fag/ge/index.html

Forsidefoto: The Forgotten Valley – Foto: Birgit Sandermann Justesen.

mailto:[email protected]

3Geo-Nyt 75 · maj 2012

Det er dejligt at se at der er stor interesse for geografien og at der er mange dygtige elever derude, der virkelig tænker geo-grafi. Det kom særligt frem da vi i april valgte de 4 elever, der skal videre til den internationale Geografi Olympiade i Köln til august. Forud for udvælgelsen var gået to dage, der både bød på ministerforedrag på Carlsberg og besøg på Niels Bohr Instituttet, hvor der blev fortalt om og fremvist iskerner fra Grønland. Derudover var eleverne rundt i Kongens Have, hvor de øvede sig i at lave kartering af ukendte områder. Og så blev eleverne selvfølgelig testet i deres viden om geografi. Det var interessant at se hvor engageret eleverne kastede sig ud i de mange opgaver og den seriøsitet de lagde for dagen, på trods af

at programmet var tæt pakket og dagene blev lange. De fire elever får nogle meget spændende dage i Köln. Tak til alle de elever der deltog - også dem der ikke gik videre.

Med dette blad kommer også en film fra Chilbal Film, om forskning på Arktisk Station på Disko i Grønland. Filmen handler om arbejdet med at indsamle informationer om udslip af methan fra optøende permafrostjorde i Arktis. Filmen er meget flot og giver på en gang en æstetisk, pædagogisk og flot formidlet fortælling om forskning i Arktis og det komplicerede kulstofkredsløb. Jeg håber at mange vil bruge filmen i undervisnin-gen fremover.

Fra formanden

Semifinaledeltagerne – Foto: Birgit Sandermann Justesen.


Fra formanden (fortsat)

Tilsvarende håber jeg at I er begyndt at bruge filmen om Anholt, ”Ørkenen i Kat-tegat”, der er blevet endnu mere relevant idet det seneste nummer af Geoviden om-handler Anholt og derfor vil være et godt supplement til undervisning om istids-landskabet, kystprocesser og feltarbejde generelt. Endnu et godt eksempel på hvor-dan universiteterne er meget samarbejds-villige og interesserede i at lave materiale, der kan bruges i vores undervisning.

Samarbejdet med universiteterne er også hjørnestenen i de mange kurser, der bliver udbudt som forberedende kurser til jer, der regner med/håber på at udbyde Geovi-denskab A i næste skoleår. Det glæder jeg mig meget til og regner med at kurserne kan give alle nogle spændende efteruddan-nelseskurser - uanset om Geovidenskab A bliver oprettet på jeres skole eller ej.

Så sent som i sidste uge var jeg på Aved-øreværket, hvor der blev vist rundt på det imponerende værk, af en engageret guide. Efter rundvisningen var der regionalmøde, hvor der var mange spændende diskus-sioner og ideudveksling. Tak til alle der deltog og tak til Birte Reichel for at ar-rangere rundvisningen. Jeg har også hørt at regionalmødet i Sønderjylland ligeledes var både velbesøgt udbytterigt. Dejligt at så mange deltager og engagerer sig.

Husk at sætte kryds i kalenderen den 1. og 2. oktober, hvor der er generalfor-samling og tilhørende kursus med fokus på den elektroniske geografi. Vi har allerede fundet flere undervisere, der kommer og introducerer spændende nye apps og andre interessante elevvenlige elektroniske hjælpemidler, der kan gøre undervisningen endnu mere relevant for eleverne og nemmere for os lærere. Jeg regner med at komme hjem fra kurset med en masse nye ideer og vejledninger jeg kan implementere i undervisningen.

Niels Vinther, december [email protected]

2

oktober

1 oktober


Nyt fra fagkonsulenten

Fagkonsulenten

Lars Andersen, fagkonsulent, 29. april 2012

I samarbejde med Kulturstyrelsen blev der i marts måned afholdt en konference om at inddrage industrikulturen i under-visningen i de gymnasiale uddannelser. En af konklusionerne på konferencen var, at der er rigtig mange museer med industriminder, som gerne vil have mere kontakt til undervisningsverdenen. De tilbyder færdige forløb, men det er især at bemærke, at der også kan tilbydes meget andet, som kan skræddersys efter vores ønsker og behov. Besøg http://www.kul-turarv.dk/25fantastiske/ og bliv inspireret. Tag kontakt til dit lokale museum eller industriminde og find ud af hvad de kan tilbyde.

I slutningen af april har der været afholdt to velbesøgte regionalmøder: I København kombineret med besøg på Avedøreværket og i Nordjylland med feltarbejde på kysten ved Nr. Lyngvig og Rubjerg. Mange tak til arrangørerne for fine arrangementer – og tak til deltagerne for god debat.

Almen studieforberedelse er inde i en udviklingsproces, hvor der arbejdes med innovation. Innovation har været på dagsordenen i nogle år, men står eksplicit nævnt i læreplanen for AT. Der starter efter sommerferien forsøg på 45 gymna-sier med mere end dobbelt så mange hold, som deltagere. I forbindelse med innova-

tionsarbejdet har jeg udarbejdet en tekst, der sætter fokus på hvordan naturgeografi kan indgå i innovationsprojekter i AT. Brug det selv sammen med dine elever, men giv det også til dine samarbejdskol-leger fra andre fag – så kan de få indblik i vores arbejdsformer og tænkemåder. Jeg tror, at naturgeografi kan rigtig meget i de kommende innovationsprojekter.

Vores nye minister Christine Antorini har sat uddannelse tydeligt på dagsorde-nen blandt andet gennem projektet Ny Nordisk Skole med henblik på debat om skabelsen af fremtidens uddannelsessy-stem. Du kan følge med her http://nynor-diskskole.dk/. Der er mulighed for selv at deltage i debatten.

Mens dette skrift er i trykken udkommer udviklingsplanen for gymnasiet. Udvik-lingsplanen indeholder rammeforsøg og udviklingsarbejde. Det hele bliver at finde i et lille ”pdf-hæfte”. Du kan holde sig orienteret på www.emu.dk og på www.uvm.dk

Målene med udviklingsplanen er blandt andet atn styrke og tydeliggøre uddannelser og

studieretningers profiln alle gymnasieegnede elever skal rum-

mes og udvikles maksimalt

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx


Fagkonsulenten (fortsat)

n flere skal kvalificeres direkte til den uddannelse, de ønsker

n kvaliteten af uddannelserne skal øges

Midlerne er foreløbign Klasserumsledelse,

udvikling af lærerrollenn Studiefællesskaber,

udvikling af elevrollenn Styrkelse og udvikling af evaluerings-

kulturen og prøveformerne.

BEMÆRK: Der udmeldes rammeforsøg og end videre udmeldes der fagspecikt forsøgs- udviklingsarbejde. Her vil være udbud inden for naturgeografi, geovidenskab og naturvidenskabelig faggruppe i hf. Ansøgningsfrist er i år 15. juni, og der kan forventes svar inden sommerferien. Ønsker du at deltage i de fagspecifikke forsøgs-udviklingsarbejder, skal du drøfte det med din skole og med den faglige for-ening. Jeg ser meget gerne, at der er rigtig mange der deltager.

Til efteråret afholdes 4 konferencer om almen studieforberedelse: 12. september, Ålborg, 18. september i Vejle, 19. sep-tember i Hillerød, 26. september i Sorø. Den faglige forening afholder kursus (og generalforsamling) 1. og 2. oktober i Svendborg og der afholdes konference om

geovidenskab A torsdag den 15. november 2012. Endvidere vil der blive afholdt 2 konferencer om Undervisning for Bæredygtig Udvikling i efteråret.

Kort om geovidenskab A. Mere end 20 skoler har udbudt geoA. To skoler starter til januar, mens 2-3 andre er på vej. Jeg har ikke hørt om skoler, der kan oprette en hel klasse, men de skoler, der starter, laver en ”papegøje-klasse”. Hold øje med efteruddannelseskurser målrettet geoA, fysik og naturgeografi (kurserne er åbne for alle). Der er udkommet særnummer af GeoViden om geoA – kan rekvireres hos GEUS. Der er endvidere et temanum-mer af Geologisk Nyt (april 2012) med bidrag til geoA. Her er artikler med fokus på geotop-begrebet. Du kan finde det på www.geologisknyt.dk. Heri er også en oversigt over kommende kursustilbud.

Det er snart eksamenstid, hvorfor jeg vil gentage en række opfordringer og fakta vedr. undervisningsbeskrivelser og prøver.

Det er tid til at få pudset undervisningsbe-skrivelserne af, således at elever og censor har mulighed for at sætte sig ind i, hvad der er arbejdet med på det enkelte hold. Angiv hvilke faglige mål, der er forfulgt i de enkelte forløb. Sørg for at feltarbejde, eksperimenter, skriftlige opgaver, film

... Nyt fra fagkonsulenten


m.v. indgår i beskrivelsen. Angiv hvilken litteratur, der er anvendt ved de enkelte forløb, og angiv det så tydeligt, at ingen kan være i tvivl; spørg eventuelt dine ele-ver om de helt tydeligt forstår, hvad I har lavet! Vi bruger jo nogle gange andre ord og vendinger end eleverne om de samme fagområder. Neden for et link til UVMs side om undervisningsbeskrivelser.

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymna-siale%20uddannelser/Proever%20og%20eksamen/Undervisningsbeskrivelser.aspx

Eksamen/censur – en kort opsummering Geografi C på hf-e/VUC: Eksaminator laver spørgsmål med (opdaterede, og også helt aktuelle) bilag. Tænk spørgsmål og bilag, så kursisterne evt. kan inddrage egne arbejder. Forberedelse og prøve varer hver ca. 24 minutter.

Naturvidenskabelig faggruppe på hf: flerfaglig prøve. På nogle kurser møder man med alle kompetencer (fag) fra skolens side: dvs en eksaminator i biologi, geografi og kemi (nogle eksaminatorer

øjeblikke fra SEMiFiNALEN

Fra semifinalen på Aarhus Universitet – Foto: Birgit Sandermann Justesen.



har måske to af fagene); andre steder er eksamensskolen kun repræsenteret ved biologi/kemi, når der kommer en geo-graficensor. Censor i geografi får derfor i denne situation også tildelt rollen som eksaminator. Underviser du ikke selv på nf – så læs læreplan og vejledning til naturvidenskabelig faggruppe grundigt.

Som censor vil du fra kurset modtage kursisternes evalueringsopgaver. Du modtager den ”originale” version; kur-sisterne har fået kommentarer til opga-verne, men skal ikke lave en ny version. Endvidere vil du som censor modtage en oversigt over gennemførte feltarbejder, eksperimenter, andet empirisk arbejde m.v. Prøven er to-delt, og varer ca. 40 minutter inkl. votering; der foretages en samlet vurdering.

Naturgeografi C: Opgaven er udformet af eksaminator. Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen relevans. Der er dernæst nævnt tre underpunkter, som opgaven skal indehol-de. Der er ca. 24 minutters forberedelse/ca. 24 minutters prøve. Som eksamina-tor skal du altså formulere den overord-nede naturgeografiske problemstilling og den specificerede delproblemstilling, som krævet i 3. pind i opgaveformule-ringsmodellen i læreplanen. Eksami-

nanden kan vælge at besvare opgaven i egen rækkefølge, men du skal formulere spørgsmålet, som angivet i læreplanen. Sørg gerne for at eleven kan anvende sine egne opgaver m.v. i opgavebesva-relsen.

Naturgeografi B: Eksaminator udarbejder en opgavetitel, en uddybende opgave-tekst samt vedlægger kendte og ukendte bilag/materialer i et omfang svarende til 10-15 sider i tilknytning til et eller flere af de behandlede emner. Opgaverne uden bilag skal offentliggøres 5 dage før prøven. Cirka 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanden en disposition for besvarelsen af den stillede opgave inkl. det materiale, der tænkes inddraget i opgavens besvarelse. Det er en god idé at bede eleven medbringe 3 eksemplarer af dispositionen til prøven: en til sig selv, en til eksaminator og en til censor. Prøven varer 30 minutter.

Sørg for at opgaven bliver en reel arbejdsopgave, hvor eleven i forberedel-sestiden besvarer den stillede opgave, for det er ikke meningen af prøven skal være reproduktion – eleven skal vise sine kompetencer ved at analysere og fortolke f.eks. kort, satellitbilleder, sten, dataserier eller tilsvarende, og måske



problematisere med baggrund i en kort artikel. Vurder selv hvor lang tid det tager at studere et kort eller en sten eller ….. og sæt det i relation til de 10-15 siders tekst: eleven skal have materiale i et omfang som ækvivalerer den tid eleven skulle bruge ved at læse og arbejde grundigt med 10-15 siders tekst.

Hvis du bliver udtrukket som censor/eksa-minator, vil jeg anbefale, at du sætter dig grundigt ind i de justerede læreplaner og vejledninger ligesom det kan være en god ide, at se på eksamensbekendtgørelsen (som også er revideret). Find det hele via www.uvm.dk eller via www.emu.dkI de enkelte læreplaner er angivet hvor mange gange en opgave/øvelse/feltarbejde m.v. må indgå i de forskellige prøvefor-mer.

For alle prøver gælder eksamensbekendt-gørelsen. Et kort uddrag fra § 12, Stk. 4.n Opgaverne til prøver med mundtlig

besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne ….

n Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander med mindst 3.

n Alle trækningsmuligheder skal frem-lægges ved prøvens start. .... (Dvs: Ingen tilbagelægning ved prøve over flere dage. Har man 30 elever skal der altså ligge 34 numre/spørgsmål klar, når første elev trækker.)

n Opgaverne og eventuelt andet materiale … sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Find og læs den fulde tekst via www.uvm.dk

øjeblikke fra SEMiFiNALEN

Fra semifinalen på Aarhus Universitet – Foto: Birgit Sandermann Justesen.

Geo-Nyt 75 · maj 201210



En god ide: Eksaminator kontakter censor, når eksamensplanen er offentliggjort. Aftal med det samme hvordan spørgsmål m.v. skal fremsendes – og hvortil; nogle træffes måske ikke på skolen i de 5 dage inden prøven pga andre arbejdsopgaver med prøver og eksamen.

Vedrørende AT: Bemærk at der er ny læreplan, som gælder undervisningen, der påbegyndtes i august 2010. Elever til sommer går til prøve efter den gamle bekendtgørelses lære-plan. Bemærk derfor at de faglige mål og bedømmelseskriterierne er forskellige i en overgangsperiode.

Naturgeografi Fagsærtræk i innovationsprojekterNaturgeografi kan indgå i innovative projekter i almen studieforberedelse med særlig fokus på at n kunne problemidentificeren kunne beskrive forandringsprocesser

(herunder også teknologiske) over tidn kunne anvende viden på en given

kontekstn have forståelse af komplekse forholdn have indsigt i kredsløb med særligt

henblik på bæredygtig udviklingn være problemløsende – tænke med

faget for at finde løsninger.

Ved at anvende naturvidenskabelig me-tode: observation, iagttagelse, systematik, omsætte fra generel model til virkelighed – og omvendt fra virkelighed til gene-rel model, og ved at kunne identificere og klassificere rumlige mønstre findes basisredskaberne til at kunne problemi-dentificere. Men evnen til at kunne pro-blemidentificere hænger også sammen med fagets arbejde med skalaer fra lokal til globalt og træning af analytiske evner. Have færdighed i at læse kort og arbejde med geografiske informationssystemer.

Beskrivelse af forandringsprocesser over tid. Vi er vant til at arbejde med fænomener på meget forskellige tidsskalaer. Eksem-pel: Et bjerg eroderes, et vandløb ændrer forløb, et areal inddæmmes og tørlægges, en gletcher forsvinder, Nordøstpassagen bliver isfri, byer udvikles, landbrugets tek-nologi ændres, vandring fra land til by, et kraftigt regnvejr ændrer et flodløb. Nogle forandringsprocesser tager tusindvis af år – andre processer forløber på få timer.Anvende sin viden om albedo og strå-lingsbalancen på konkret byplanlægning: sænkning af temperaturen ved plantning af bytræer, anvende lyse bygningsmate-rialer i stedet for mørke, planlægge med vand, så der opstår en afkølende effekt, bygge højt, så der opstår skyggeeffekt. El-ler anvende sin viden om albedo og strå-

11Geo-Nyt 75 · maj 2012

lingsbalancen til at identificere problemer med f.eks. afsmeltning i de arktiske egne, ændrede smeltevandsmønstre og øget mulighed for anvendelse af vandkraft.

Eleverne arbejder i naturgeografi ofte med komplekse sammenhænge ved tolkning af f.eks. udviklingsforløb eller ved forstå-else af f.eks. klimamodeller: Her spiller en meget lang række af fænomener ind, og det er ikke helt enkelt at forklare processerne bag: Hvorfor stiger temperaturen mest i polare egne i de næste 100 år? Hvordan kan man forklare fødevarekrisen? Ud fra klimatiske faktorer, ud fra landbrugsstra-tegier og landbrugsstøtte, ud fra befolk-ningsmæssige forhold, ud fra efterspørgsel på det globale marked: skyldes den øgede efterspørgsel af f.eks. korn klimaændrin-gerne, spekulation på fødevarebørserne, lokale produktionsmæssige forhold, handelsforhold og landbrugsstøtte eller det forhold at arealer, der tidligere anvendtes til fødevareproduktion i stedet for anven-des til dyrkning af energiafgrøder?

Faget arbejder med fænomener på forskellig skala lige fra det lille lokale kredsløb til de store globale forhold. Kredsløbsforståelse er en nøgledisciplin i naturgeografi, og rækker fra det globale kulstofkredsløb, bjergarternes kredsløb over vandets kredsløb i en region til

stofstrømmene i det lokale landbrug. En indsigt i og forståelse af stofkredsløb er en af forudsætningerne for at kunne arbejde med begrebet bæredygtighed.

At kunne anvende sin viden på en given kontekst og have overblikket til at være problemløsende – tænke in-novativt: Hvordan slipper man af med overskydende vand? Kan man anlægge naturlige afløb i byen efter topografien? Kan overskudsvand ved ”monsterregn” ledes gennem naturlige lavninger. Be-nytte lavtliggende områder som rekrea-tive områder – og som reservoir. Benytte viden om landskab og jordbund. Mate-rialevalg og –anvendelse – også materia-leproduktion ud fra forskellige råstoffer for eksempel kalksten, cement og granit afhængig af teknologi. Arbejde med pro-blemstillinger i fjerne egne. Have generel indsigt i det globale forhold, men samti-dig have forståelse for og kompetencer til sætte sig ind i forholdene et bestemt sted. Hvorfor producerer man på forskel-lig måde i forskellige egne af verden?!Anvende sin viden om klimatiske forhold, som vind og nedbør, solskinstimer m.v. til at udpege områder som er velegnede til placering af vedvarende energikilder.

Kunne vurdere om et givent projekt er realistisk i forhold til en geografisk

Geo-Nyt 75 · maj 201212


kontekst: hvilke projekter er velegnede i tropiske egne, hvilke i arktiske osv.

Faglige mål for naturgeografi, som vil kunne spille særlig rolle i relation til innovation?

Kunne identificere, genkende og klassifi-cere rumlige mønstre samt kunne udskille og redegøre for væsentlige natur-faglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige sammen-hænge

Kunne indkredse geofaglige problemstil-linger og opstille og anvende enkle pro-blemformuleringer i analysen af naturen

og menneskets omgivelser samt kunne sætte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag

Naturgeografi – ATat kunne foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf, at kunne per-spektivere sagen.

Lars Andersen/fagkonsulent – 1. marts 2012


13Geo-Nyt 75 · maj 2012

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011

Jette Rygaard Poulsen, fagkonsulent i naturvidenskab og talentudvikling

Elever, lærere og skoler har i januar 2012 indberettet evalueringer på basis af de naturvidenskabelige grundforløb afholdt på skolerne i efteråret 2011. Samtlige in-stitutioner med stx modtog en opfordring til at medvirke i evalueringen og 82 skoler har svaret tilbage. Evalueringen findes på ministeriets hjemmeside under naturvi-denskabeligt grundforløb og konklusio-nerne er klart anbefalelsesværdig læsning. Et kort resume følger her.

Konklusioner baseret på evalueringenEvalueringen belyser selvfølgelig kun nogle få udvalgte aspekter af naturvi-denskabeligt grundforløb. Specielt var hensigten med evalueringen, at få viden om hvorvidt eleverne når de i læreplanen beskrevne mål med faget, men også den praktiske tilrettelæggelse på skolerne er inkluderet i evalueringen. Evalueringen efterlader et blandet indtryk. Overordnet set lever faget op til intentionerne, men der er plads til forbedringer.

Mere end halvdelen af eleverne mener selv, at de opfylder intentionerne med nv, idet de med faget i høj grad får indblik i naturvidenskab og kan anvende deres viden herom efterfølgende. Generelt er lærerne noget mere opdelte i deres vurdering af netop disse spørgsmål. Over halvdelen af lærerne tilkendegiver, at

eleverne i ringe grad kan forholde sig til naturvidenskabelig videns styrker og begrænsninger efter nv-forløbet og at de i ringe grad bliver i stand til at udtrykke en vidensbaseret mening om forhold og problemer med et naturfagligt aspekt. Det overordnede indtryk af lærernes evalu-ering er, at eleverne opnår nogle kompe-tencer og viden i nv, som kan overføres til andre naturvidenskabelige fag, men ikke nødvendigvis giver den faglige dybde, som gør eleverne i stand til at bruge denne viden i nye sammenhænge.

Evalueringen viser til dels, at der er sy-nergi imellem de naturvidenskabelige fag i samarbejdet, og at faget nv på fornuftig vis, kan anvendes som fundament for arbejdet i fagene enkeltvis. Hvilke sam-spil der i realiteten finder sted mellem de samarbejdende fag, kan evalueringen ikke i sig selv klarlægge, men det er tydeligt, at samarbejdet med matematik er tættere end de tidligere evalueringer har vist.

Overordnet set synes evalueringen derfor at pege på, at faget faktisk fungerer efter intentionen, som en koordineret almen-dannende introduktion til de naturviden-skabelige fag. Men evalueringen viser også, at over halvdelen af eleverne ikke finder, at nv har gjort dem mere interes-serede i eller nysgerrige efter at vide mere

Geo-Nyt 75 · maj 201214

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb (fortsat)

om de naturvidenskabelige fag, selvom lærerne oplever at det i høj grad er netop her nv’s styrker ligger. Intentionen med denne del af fagets mål kan der stadig arbejdes med at opfylde.

Evalueringen af den praktiske tilrettelæg-gelse viser, at faget på mange skoler er ved at finde sin form. En ordning med enten ensartede forløb for alle klasser og/eller to gennemgående lærere, som skaber faglig sammenhæng og sikrer progres-sionen, ser ud til at vinde indpas mange steder. Men evalueringen kan også godt efterlade det indtryk, at faget flere steder bliver nedtonet og betragtet som et fag, der ikke i sig selv er betydningsfuldt nok til at udløse elevtid og deletimer. Dette indtryk, sammenholdt med lærernes vur-dering af elevernes manglende opnåelse af viden, giver grund til eftertanke.

Fagkonsulentens eftertankerDet er glædeligt, at nv som fag formår at være en koordinerende introduktion til de naturvidenskabelige fag og at faget kan anvendes som et fundament for de enkelte naturvidenskabelige fag efterfølgende. Faget har rig mulighed for at bidrage til bl.a. elevernes forståelse for hvilken rolle eksperimentet spiller, hvordan vi arbejder med komplekse problemer ved at identi-ficere variable og opstille modeller, samt

hvorfor og hvordan vi anvender bestemte genrer i vores skrivning i naturvidenskab. Disse elementer er ens for de naturviden-skabelige fag, og som sådan uafhængige af hvilket fagligt tema der behandles. Det er klart at vores elever kommer med me-get forskellige forudsætninger for at forstå disse mål, og forskellige klasser vil derfor skulle undervises på forskellig vis. Naturvidenskabeligt grundforløb er ikke et ”færdigudviklet” fag. Evalueringen viser, at der stadig er mål med faget, hvor praksis ikke helt lever op til intentionerne, og selvom der tydeligvis sker en udvik-ling med faget, skal udviklingen fokuseres på mål og indhold som styrende for tilret-telæggelsen, og ikke omvendt.

Det er mit indtryk, både fra evalueringen og fra samtale med nv-lærere, at faget forvaltes meget forskelligt på skolerne. Uanset hvordan faget i praksis tilrettelæg-ges, skal vi holde hinanden fast i, at nv ikke må udvikle sig til at blive ”et spild af timer”, hvor alle venter på, at den ”rig-tige” naturvidenskab skal påbegyndes på C-, B- eller A-niveau. Det er der heldigvis heller ikke belæg for at sige på baggrund af evalueringen, men det er vigtigt at vi hele tiden husker, at faget kan bidrage værdifuldt til den almendannende intro-duktion af naturvidenskaben.

15Geo-Nyt 75 · maj 2012

Evalueringen viser derimod, at vi som lærere gerne må øge vores fokus på at motivere eleverne, så de bliver mere interesserede i og nysgerrige efter natur-videnskabelig viden. Naturvidenskaben er sjov, engagerende og vedkommende for alle – det skal faget give videre til eleverne! Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, og rigtig mange faktorer spiller ind på elevernes motivation for nv. Et par af de ”knapper”, som lærerne forholdsvis let kan ”skrue på”, er valget af tema og planlægningen af undervisningen. Men også synligheden af målene med nv kan lærerne være med til at øge for eleverne.

Aktuelle og vedkommende forløbNv skal ifølge læreplanen bygges op om tematiske flerfaglige forløb, som med ak-tualitet og selvstændige arbejdsprocesser skal gøre undervisningen vedkommende for eleverne. Temaerne skal selvfølge-lig give anledning til faglig fordybelse, eksperimentelle undersøgelser og bidrage til, at elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder trænes. Det er også klart, at tematisk undervisning ikke blot handler om at strukturere fagets stof i temaer, men om at tilrettelægge undervisningen, så temaet/emnet - og ikke stoffet - bliver det styrende for læringen. Vælg tema med omhu. Selvom der ikke står krav til ker-nestof i læreplanen, er det faglige indhold

i undervisningen ikke ligegyldigt - heller ikke for eleverne.

Anvendelsesorientering i naturvidenskabOfte vil det være den faglige og pædago-giske tilgang til undervisningen der sikrer, at undervisningen bliver nærværende og spændende. Naturvidenskaben har den store styrke, at det er naturligt at arbejde anvendelsesorienteret, med fokus på, at de emner der behandles i undervisningen er autentiske. Det er muligt at lægge vægt på en eksperimentel tilgang til et tema/emne, som udspringer af et problem eller et fænomen fra elevernes hverdag, som de aktivt skal undersøge. For at sikre auten-ticiteten kan lærere/elever med fordel samarbejde med virksomheder eller vide-regående uddannelsesinstitutioner, hvor eleverne kan opleve, hvordan naturviden-skab anvendes i praksis. Denne styrke ved naturvidenskab skal udnyttes allerede i nv – og her vil en fokuseret indsats gøre stor nytte.

Stil krav til eleverneEt sjovt, engagerende og vedkommende fag skal selvfølgelig også stille krav til eleverne. Det kan være krav om, at eleverne bruger deres viden fra nv i de naturvidenskabelige fag efterfølgende. Her viser evalueringen samstemmende,

Geo-Nyt 75 · maj 201216

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb (fortsat)

at de naturvidenskabelige fag godt kan bygge oven på nv. I forlængelse heraf kan det derfor være hensigtsmæssigt at lade hele eller dele af undervisningsbeskrivel-sen fra nv indgå i de naturvidenskabelige fags undervisningsbeskrivelser og således gøre indholdet af nv til genstand for prøve i disse fag. Endvidere har skolerne mulighed for selv at planlægge evaluerin-gen af faget nv. Og selvom eleverne ikke skal til en egentlig prøve i nv, skal den afsluttende evaluering i faget afspejle, om

eleverne har tilegnet sig de ønskede na-turvidenskabelige kompetencer. Langt de fleste skoler angiver, at de bruger mellem 11 og 15 minutter pr elev på evalueringen i nv. Flere skoler angiver endvidere, at denne evaluering indgår i vurderingen af, om eleven har forudsætninger for at påbegynde en given studieretning. Der er altså indenfor de eksisterende rammer rig mulighed for at stille krav til elevernes udbytte af nv.

Kontingentet for medlemskab af Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF er i 2012 400 kr. Kontingentet dæk-ker perioden maj 2012-maj 2013.

Beløbet skal indsættes på foreningens konto i Danske Bank – reg. nr: 3106, konto nr.: 4655534563 senest d. 10.06.2012. – Anfør navn og CPR-nummer på indbetalingen. Kontingentet er fradragsberettiget, og indberettes af foreningen såfremt CPRnummer oplyses ved indbetalingen. Kontingentet for studerende, pædago-gikumkandidater og pensionister er 100 kr.

Husk betaling af kontingent

17Geo-Nyt 75 · maj 2012

Fællesfagligt eksperimentelt arbejde i naturvidenskabelig fagpakke

Fællesfaglighed i NF – forslag til at gøre god undervisning bedreI forbindelse med et udviklingsprojekt med deltagelse af 12 NF-lærere fra 4 skoler har vi udarbejdet nogle forslag til hvordan man kan gøre undervisningen mere fællesfaglig. Vores arbejde består både af de undervisningseksempler vi har lagt i idebanken på emuen (http://www.emu.dk/gym/fag/nf/index.html og under de tre fags sider) og denne artikel med forslag til hvordan jeres faggruppe tilret-telægger undervisningen hensigtsmæssigt.

En lang række påtrængende problemer formuleres udefra og ikke inden for et fag.

Eksempler på dette er:n Hvorfor er der forskel på miljøet i

forskellige åer? n Hvad er energi og hvordan sikrer vi

energi nok til fremtiden?n Hvorfor er der forskel på sundhedstil-

standen forskellige steder i landet? n Hvordan påvirker en tsunami en ramt

område?

For at besvare ovenstående generelle spørgsmål er det vigtigt (og nødvendigt) at bruge forskellige faglige indfaldsvink-ler. Fagene i NF har arbejdet med forskel-lig grad af samspil1. I skitseret form kan samspillet rangordnes således:

1 Søren Harnow Klausen 2009: ”Hvorfor fagligt samspil?” s 19-22

1 Brug af hjælpediscipliner. Et eller flere fag bidrager til at behandle en enkelt-faglig problemstilling

2 Flerfaglighed. Behandling af et fælles, forholdsvis bredt emne, som har en række forskellige aspekter, hvorefter de deltagende fag behandler hver deres aspekt uafhængigt af hinanden

3 Fællesfaglighed. Dette fordrer en over-ordnet problemstilling, som ingen af de deltagende fag kan afklare alene.

n Som eksempel på en fællesfaglig eks-perimentel øvelse har vi anvendt: Overordnet problemformulering: Hvor-for er der forskel på miljøet i forskel-lige åer?

For at besvare dette spørgsmål undersø-ges forskellige miljøparametre i en å. Der arbejdes tæt sammen mellem kemi, der måler iltindholdet i åen, biologi der arbej-der med dyre/plantelivet i åen og geografi der måler strømhastighed og beregner vandføring.

Hele dette udviklingsprojekt har haft fo-kus på hvordan man kan øge det faglige samspil og gå fra 1 til 3 i ovenstående rangorden for at fremme elevernes forstå-else af naturvidenskabelige problemstil-

Geo-Nyt 75 · maj 201218

... Fællesfaglighed i NF – forslag til at gøre god undervisning bedre

Fællesfagligt eksperimentelt arbejde i naturvidenskabelig fagpakke (fortsat)

linger. Ordet fællesfaglighed er centralt i læreplanen for NF og det er forholdsvis enkelt at bevæge sig mod mere fælles-faglighed. I udviklingsprojektet har det meste arbejde gået med at tilpasse de enkelte eksperimenter, så de åbner sig mod de andre fag, og derfor giver mening for de eksperimenter der laves i de andre fagområder og bidrager til at besvare den overordnede problemstilling. Blot ved at tænke perspektiverende spørgsmål ind i eksperimentvejledningerne, opstår der en automatisk tilpasning. For at den overord-nede problemstilling kan besvares med bedst mulig relevans for kursisterne er det vigtigt at forløbene planlægges grundigt og derfor er en vis mødeaktivitet nødven-dig, men det kræver ikke nødvendigvis mere tid.

Brug tiden bedreAt undervise i NF er sjovt, men der er også nogle udfordringer forbundet der-med. Fællesfaglige problemstillinger kræ-ver typisk at der laves en introduktion til emnet, der kort skitserer emnet, problem-stillingen og de eksperimenter kursisterne skal lave. Denne introduktion er i sig selv ikke et stort arbejde, men kræver at man sætter sig sammen og diskuterer de aspek-ter der indgår i hele forløbet. Vi anbefaler at man mødes for at lave dette arbejde, fordi det er i mødet de gode ideer opstår

og eksperimenter kan her justeres så den størst mulige fællesfaglighed opnås. Det er ikke introduktionen i sig selv der øger fællesfagligheden, men de diskussioner der fører til denne introduktion. At forbe-rede undervisningen sammen (de 3 lærere i biologi, geografi og kemi) er tit givet godt ud og vil ofte kunne reducere den in-dividuelle forberedelse. Desuden undgås frustrationer, der opstå hvis man arbejder i hver sin retning, hvilket kan give noget uhensigtsmæssig ekstraarbejde.

Endeligt er det vigtigt at komme i dialog med skolernes ledelse og skemalæggere. En planlægning hvor de 3 naturvidenska-belige lærere har 2 klasser vil give langt bedre vilkår for den fælles planlægning. Vi anbefaler også kraftigt at NF-undervi-serne, får skemalagte planlægningsmøder, for at fremme fællesfagligheden.

Banalt, men ikke desto mindre er det vigtigt at indlede året med et længere møde, hvor der laves en årsplan, hvori de fællesfaglige eksperimenter placeres på uger. Det er vigtigt, at forskellige momen-ter i det tværfaglige eksperiment afvikles tidsmæssigt tæt på hinanden. En anden mulighed er at opdele klassen, således at de laver forskellige eksperimenter, der supplerer hinanden.

19Geo-Nyt 75 · maj 2012

Udformning af øvelsesvejledningenFor at understøtte det fællesfaglige mo-ment i relation til både formålet med øvel-sen og den senere eksamenspræstation, er det vigtigt, at øvelsesvejledningen forsynes med et teoriafsnit indeholdende fællesfag-lige perspektiver. Eksperimentvejledningen skal desuden indeholde perspektiverende fællesfaglige spørgsmål, der kan gøre perspektiverne så tydelige for kursisterne som muligt. En yderligere tydeliggørelse af det fællesfaglige perspektiv er den fælles-faglige problemformulering, der er givet eksempler på i første afsnit.

Vi finder, at det fællesfaglige moment i disse projekter kan hjælpe kursisten i eksamenssituationen til at løfte det faglige niveau. En yderlighed er, at eksamenspræ

stationen udelukkende er en beskrivelse af eksperimentets opstilling. En anden yder-lighed er at eksamenspræstationen bliver en løs snak om f.eks. miljøtilstanden i en å uden forbindelse til de afviklede eks-perimenter. Det er jo netop forbindelsen mellem eksperiment, teori og perspektiv vi søger. Et perspektiv kan også være tæt knyttet til den naturvidenskabelige meto-de. Perspektivet er her knyttet til overblik over fejlkilder, usikkerhedsintervaller, hvilke informationer der måles kvalitativt og hvilke der måles kvantitativt, samt forskellige repræsentationsformer.

Produkt af det fællesfaglige arbejdeUanset om hvordan eleverne præsen-terer deres arbejde, så er det vigtigt at kursisterne anspores til at formulere sig

Feltarbejde på Disko – Foto: Bent Yde.

Geo-Nyt 75 · maj 201220

fællesfagligt for at styrke forståelsen af den fællesfaglige problemstilling. De eksperimenter vi har lagt på emuen har alle særfaglige eksperimentvejledninger i en fællesfaglig ramme. Denne model gør det nemmere for kursisten at overskue den enkelte eksperimentvejledning, men så er de fællesfaglige perspektiverende spørgsmål så meget desto vigtigere. For at styrke fællesfagligheden opfordrer vi til at arbejdet også præsenteres mundt-ligt, hvilket også træner kursisterne til eksamen.

Vi har desuden god erfaring med at ele-verne afleverer skriftlige opgaver elek-tronisk, så opgaverne med sikkerhed kan findes frem op til eksamen.

EksamenHvis A-delen er først til eksamen giver fællesfaglige eksperimentelle rapporter med alle 3 fag den fordel, at der i B-delen kan fokuseres på det fag, der måtte være mangelfuldt behandlet i A-delen. Således at det undgås at skulle votere en eksa-menspræstation, hvor et fag kun har været løst inddraget i eksaminationen.

Der kan også argumenteres for det om-vendte. Hvis der trækkes et særfagligt eksperiment og B-delen afvikles først, så kan der i A-delen fokuseres på de 2 øvrige

fag. Dette kan ske ved at læreren med fa-get for det særfaglige eksperiment holder sig tilbage, når lærerne begynder at spørge ind i den sidste del af A-delen.Under alle omstændigheder er det fornuf-tigt at eksaminatorer og censor snakker disse ting igennem inden eksaminationen starter.Vi håber at dette udviklingsarbejde vil fremme fællesfagligheden i NF og gøre arbejdet for lærerne i NF lettere at plan-lægge, mere inspirerende og sjovere.

NF-udviklingsgruppen: NF-lærere på Egedal Gymnasium, Efterslægten HF, Frederiksberg HF og Greve Gymnasium og HF.

... Fællesfaglighed i NF – forslag til at gøre god undervisning bedre

Fællesfagligt eksperimentelt arbejde i naturvidenskabelig fagpakke (fortsat)

Konkurrence om anvendelse af geodata for gymnasieklasserAl information er tilknyttet et sted. Alle steder har tilknyttet information. Det kaldes geodata. Geodata findes i mange former fx som kort over veje og adresser, så vi kan finde frem til et sted, men det kan også være data fra en gps i din telefon, som viser, hvor du er, eller hvor dine venner er. Vi bruger information om steder hver dag - i bilens gps, google maps, i din færden på facebook. Reddere bruger gps til at komme hurtigere frem, og kommuner bruger geografisk information til at begrænse udslip af forurenende stoffer. Send os et bud på, hvordan geodata kan anvendes på en ny og anderledes måde, således at det skaber værdi for dig og samfundet omkring dig. Hvem? Geoforum indbyder alle gymnasieklasser til at deltage i en konkurrence om anvendelse af geodata. Konkurrencen er en del af konferencen Kortdage 2012. Hvad? Præsentér en idé til anvendelse af geodata i DIN hverdag eller samfundet omkring dig. Vi opfordrer til utraditionelle og nytænkende forslag! Hvornår? Frist for aflevering af bidrag er 5. oktober 2012. Vinderen afsløres på Kortdage den 1. november i Herning. De tre bedste forslag præsenteres på Kortdage, hvor den endelige vinder findes. Hvordan? Præsentationen skal uploades som plakat (pdf-fil, størrelse A3). Vi opfordrer til, at man samarbejder i mindre grupper. Præmie Geoforum udlodder en præmie på kr. 10.000.- som studierejsestipendium til den bedste ide! 2. og 3. præmie er kr. 2.500.- Desuden bliver de tre bedste ideer lagt ind på Geoforums geodata-side BrugStedet.dk. DommerkomitéBestår af repræsentanter fra gymnasieskolen, virksomheder og universiteter.

Læs mere på www.kortdage.dk/gymnasiekonkurrence

Baggrund: Geoforum er det danske forum for geografisk information. Det er en bredt sammensat interesseorganisa-tion med medlemmer fra både offentlige og private virksomheder. Geoforum har en ambitiøs strategi som bl.a. omhan-dler “Danmark som en geografisk kompetencenation”. Danmark er attraktiv som en ’sandkasse’ eller afprøvningssted for globale spillere på markedet• da der allerede er indsamlet store mængder data for hele Danmark

Der bliver brug

for talentfulde

unge som jer,

når vi skal

udvikle nye

løsninger, som

skal bære

fremtidens

udvikling.

Udtagelse til deinternationale olympiader inaturvidenskab[17.04.2012]

Børne- og undervisningsministeren deltog i offentliggørelsen af

navne på de gymnasieelever, der skal dyste for Danmark i de

internationale olympiader i naturvidenskab og matematik 2012.

Hård træning, stor udholdenhed og høj faglighed. Det kan ikkehjælpe noget at slappe af, hvis målet er deltagelse i de internationaleolympiader i naturvidenskab og matematik. Over 5.000gymnasieelever var med i de indledende runder af udtagelserne iefteråret 2011, men kun 27 fik billet til deltagelse i de internationaleolympiader til sommer. Offentliggørelsen af navnene fandt stedmandag eftermiddag den 16. april 2012 på Carlsberg Museum, hvorbørne- og undervisningsminister Christine Antorini fik lejlighed til athilse på og lykønske de unge talenter.

Olympiadedeltagerne anno 2012. Foto: Burt Seeger.

”I har vist høj faglighed og stor kreativitet for at nå hertil. Det ernetop, hvad forskningsverdenen og erhvervslivet efterspørger. Derbliver brug for talentfulde unge som jer, når vi skal udvikle nyeløsninger, som skal bære fremtidens udvikling.” sagde børne- ogundervisningsministeren i sin rosende tale til de unge kombattanter.

Samtidig med offentliggørelsenaf deltagerne overrakteCarlsberg Mindelegat forBrygger J.C. Jacobsen 400.000kroner til støtte for den dansketræning afolympiadedeltagerne i 2012.Og selv om foråret er gået medtræningsweekender, kan deudtagne gymnasieelever ikkehvile på laurbærrene.Konkurrencen til deinternationale olympiader erekstrem hård, og Danmark vilgerne være med imedaljedysten. For mange afde unge er der både ennærtforeståendestudentereksamen og fortsattræning, inden turen går tilSingapore, USA, Argentina, Tyskland, Italien eller Estland. I 2011

Kontakt

Jette [email protected]. 2565 9219

Naturvidenskab hf,stx, hhx og htx

Talentpleje hf, stx, hhx og htx

Udtagelse til de internationale olympiader i naturvidenskab -... http://uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2012/Ap...

1 af 2 19/04/12 19.21

23Geo-Nyt 75 · maj 2012

Der bliver brug

for talentfulde

unge som jer,

når vi skal

udvikle nye

løsninger, som

skal bære

fremtidens

udvikling.

Udtagelse til deinternationale olympiader inaturvidenskab[17.04.2012]

Børne- og undervisningsministeren deltog i offentliggørelsen af

navne på de gymnasieelever, der skal dyste for Danmark i de

internationale olympiader i naturvidenskab og matematik 2012.

Hård træning, stor udholdenhed og høj faglighed. Det kan ikkehjælpe noget at slappe af, hvis målet er deltagelse i de internationaleolympiader i naturvidenskab og matematik. Over 5.000gymnasieelever var med i de indledende runder af udtagelserne iefteråret 2011, men kun 27 fik billet til deltagelse i de internationaleolympiader til sommer. Offentliggørelsen af navnene fandt stedmandag eftermiddag den 16. april 2012 på Carlsberg Museum, hvorbørne- og undervisningsminister Christine Antorini fik lejlighed til athilse på og lykønske de unge talenter.

Olympiadedeltagerne anno 2012. Foto: Burt Seeger.

”I har vist høj faglighed og stor kreativitet for at nå hertil. Det ernetop, hvad forskningsverdenen og erhvervslivet efterspørger. Derbliver brug for talentfulde unge som jer, når vi skal udvikle nyeløsninger, som skal bære fremtidens udvikling.” sagde børne- ogundervisningsministeren i sin rosende tale til de unge kombattanter.

Samtidig med offentliggørelsenaf deltagerne overrakteCarlsberg Mindelegat forBrygger J.C. Jacobsen 400.000kroner til støtte for den dansketræning afolympiadedeltagerne i 2012.Og selv om foråret er gået medtræningsweekender, kan deudtagne gymnasieelever ikkehvile på laurbærrene.Konkurrencen til deinternationale olympiader erekstrem hård, og Danmark vilgerne være med imedaljedysten. For mange afde unge er der både ennærtforeståendestudentereksamen og fortsattræning, inden turen går tilSingapore, USA, Argentina, Tyskland, Italien eller Estland. I 2011

Kontakt

Jette [email protected]. 2565 9219

Naturvidenskab hf,stx, hhx og htx

Talentpleje hf, stx, hhx og htx

Udtagelse til de internationale olympiader i naturvidenskab -... http://uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2012/Ap...

1 af 2 19/04/12 19.21

Deltagere i geografiolympiaden 2012

BiologiMajken Lyhne Jessen, Ribe Katedralskole Pernille Frendorf, Greve Gymnasium Frederik Haugaard Vrdlovec Holck, Alssundgymnasiet Jesper Bøegh Levring, Virum Gymnasium

DatalogiDeltagere i BOI 2012 som er regional datalogi-olympiade for Østersølandene. På baggrund heraf udtages det endelige hold til IOI i september 2012.Asbjørn Christian Nordentoft, Aurehøj Gymnasium Carl Dybdahl, Rosenlundskolen Jacob Bæk Tejs Knudsen, Marie Kruses Skole Jeppe Bjørn Hallgren, HTX Hillerød Simon Hørup Eskildsen, Aarhus Katedralskole Svend Christian Svendsen, Munkensdam Gymnasium

Fysik Molte Emil Strange Andersen, HTX Tradium (Randers) Jakob Lass, Hasseris Gymnasium Nikolaj Theodor Thams, Haderslev Katedralskole Christian Aamand Witting, HTX Esbjerg Kasper Tolborg, Brønderslev Gymnasium

Kemi Frederik Søndergaard, Grenå Gymnasium Andreas Kjær Erichsen, Birkerød Gymnasium Sidsel Alsing, Grenå Gymnasium Emil Damgaard-Møller, Aabenraa Statsskole

Matematik Aluna Rizzoli, Næstved Gymnasium og HF Asbjørn Christian Nordentoft, Aurehøj Gymnasium Jacob Hastrup, Aurehøj Gymnasium Jan Christensen, Duborgskolen Peter Michael Reicstein Rasmussen, Randers Tekniske Gymnasium Sebastian Grønkjær Pedersen, Marie Kruses Skole

Gorm Sandbukt, Birkerød Gymnasium David Rischel, Sankt Annæ Gymnasium Jakob Mølgaard Heisel, Roskilde Gymnasium Anne Kirstine Rønn Sørensen, Odense Katedralskole

Deltagere i øvrige fag i de internationale naturvidenskabelige olympiader i 2012

Geo-Nyt 75 · maj 201224

Fantastiske New ZealandINDtRyK FRA

the Forgotten Valley >

Southern Alps ved Fox >

< te Puia RoturuaFox Glacier >

te Puia Roturua >>

New Zealand er utrolig rig på geo-logiske og naturgeo-grafiske oplevelser

25Geo-Nyt 75 · maj 2012

Fantastiske New Zealand

Klima er stadig et brændvarmt emne i gymnasiet!mere end 100.000 brugte climateminds.dk sidste år!

ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET

ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET et ressourcerum for gymnasiet

27Geo-Nyt 75 · maj 2012

TILM

ELD D

IG N

UKursusudbyder Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF

FormålAt blive bekendt med app’s, GoogleEarth og andre

elektroniske hjælpemidler, der kan fremme undervisningen i Naturgeografi og Geografi i gymnasiet og HF

indholdOplæg og øvelser om og med app’s og andre elektroniske hjælpemidler. Tid til udveksling af app’s og ideer.

Efter første kursusdag afholdes Generalforsamling

MålgruppeGeografi- og naturgeografilærere i gymnasiet og HF.

Tid og stedMandag den 1. oktober 2012 kl. 10 - 2. oktober kl. 16,

Svendborg Gymnasium.

PrisCa. 1.000,- uden overnatning.

Overnatning: ca. 500,- til 1.000,-

TilmeldingSenest 24. august 2012 til Niels Vinther på

[email protected]

KontaktNærmere oplysninger om kurset kan ses i Geo-Nyt og på http://www.emu.dk/gym/fag/ge/Forening/kalender.html

Kursus om den Elektroniske Geografi og Generalforsamling i geografilærerforeningen 2012

Kursus

Geo-Nyt 75 · maj 201228

”Kysters geologiske udvikling, havniveau og landhævning siden sidste istid”

medio september 2012 n Geocenter, København

indholdI kurset gennemgås: Stratigrafiske grundprincipper, sedimentologiske modeller for aflejring af kystsedimenter, geofysiske metoder (georadar) til kortlægning af interne strukturer i kystsedimenter, metoder til kortlægning af landskabsmorfologi, baggrund for geodynamiske modeller til beskrivelse af isostatisk landhævning siden sidste istid, tolkning af sedimentologiske og geofysiske data til forståelse af udvikling i relativt havniveau. I løbet af kurset gennemføres et feltarbejde, hvor der foretages geofysisk opmåling af kystsedi-menter, og en kyststrækning som geotop diskuteres.

LæringsmålEfter gennemført kursus skal kursisterne kunne:

n forstå grundlæggende stratigrafiske principper og aflejrings-modeller for kystsystemer

n identificere relevante kyststrækninger som geotoper til under-visningen i Geovidenskab A, fysik og naturgeografi

n identificere og beskrive elementære geologiske elementer langs kyststrækninger, så som strand, strandvold (rimme),”swale” (dobbe) og klitter

n observere og beskrive erosions- og aflejringsfænomener, som er typisk forekommende i kystområder

n geofysisk opmåling af kystsedimentern kende til brugen af kortmateriale (f.eks. fra GIS) til geologisk

beskrivelse af kystern forstå samspillet mellem ændringer i havniveau og landhævningn forstå hvordan variationer i havniveau siden sidste istid kan

kortlægges vha. bevarede kystsaflejringern diskutere evidens for klimaændringer i observerede variationer

i kystprocesser og –aflejringer i det danske område.

Kursus for fysik- og naturgeografilærere

29Geo-Nyt 75 · maj 2012

Varighed og tidspunktKurset afholdes over to sammenhængende dage medio september 2012.

StedKurset afholdes i Geocentret, Øster Voldgade 10, 1350 København K. Feltarbejdet foregår på Feddet ved Præstø, Sydsjælland.

LitteraturUdvalgte numre af Geoviden suppleret med videnskabelige artikler

UdbyderGeocenter København i samarbejde med Fysiklærerforeningen og Geografilærerforeningen

UndervisereLars Nielsen og Lars Clemmensen, Institut for Geografi og Geologi, Købehavns UniversitetJens Morten Hansen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

KursusformEksternat – CabInn Scandinavia på Vodroffsvej kan anbefales

Pris2.500,-

TilmeldingLMFK –sekretariatet senest 6. september 2012

Geo-Nyt 75 · maj 201230

DR opfylder et stort ønske for de dan-ske ungdomsuddannelser. De skal ikke længere betale abonnement til DR for at få adgang til læringsuniverset DR Gymnasium på www.dr.dk/gymnasium.

Fra 1. januar 2012 har alle lærere og elever automatisk adgang til klip på DR Gymnasium, når de logger sig ind med UNI-Login.

Samtidig er DR Gymnasium blevet re-lanceret med nyt udseende og struktur for at imødekomme lærere og elevers behov for hurtigt at finde fagrelevante klip og temaer. ”Vi er rigtig glade for at kunne åbne adgangen til DR Gymnasium og være med til at gøre medieklip og inter-aktive læremidler endnu mere tilgængelig for den daglige undervisning,” siger Anja Lundberg Andersen, Redaktionschef i DR.

Medieklip motiverer eleverne Kernen i DR Gymnasium er Mediebiblio-

teket, som rummer over 24.000 udvalgte medieklip fra DRs arkiver. Klippene er velegnede til klasseundervisning på interaktive tavler og smartboards og kan også bruges i gruppearbejde og til elevernes egen research og eksamens-forberedelse. ”Et godt klip kan kickstarte diskussionen i klassen og kan præcisere de faglige pointer, som læreren gerne vil formidle. Samtidig siger vores brugere til os, at brugen af klip i undervisningen motiverer eleverne til at lære mere, og at det får bogligt svage elever til at deltage mere,” fortæller Anja Lundberg Andersen, Redaktionschef i DR.

På www.dr.dk/gymnasium kan man se, hvordan andre undervisere bruger DR Gymnasium, og der er også instruktions-videoer til Mediebiblioteket.

Yderligere oplysninger: Redaktionschef Anja Lundberg Andersen, [email protected], mobil 2360 1226.

DR Gymnasium stryger betalingen

om DR Gymnasium Find DR Gymnasium på www.dr.dk/gymnasium. Lærere og ele-ver på ungdomsuddannelser har automatisk adgang til klippene på DR Gymnasium, når de logger ind med UNI-Login. Skolerne skal være opmærksomme på, at brug af DR Gymnasium kræver en AVU-Basis aftale med Copydan AVU-medier. DR Gymna-sium samarbejder bredt med undervisningsverdenen og bruger faglærer som konsulenter på undervisningsforløb.

FAKTA

Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise (FFE-YE) tilbyder alle gymnasiale uddannelser mulighed for at deltage i en entreprenørskabskonkurrence om bæredygtig innovation, hvor FDB er vært. Under overskriften Mad til i morgen? sætter FDB fokus på den mad, vi får i overskud, både derhjemme og i supermarkedet. Spildet og resterne ender ofte i skraldespanden. Det belaster klodens klima og naturressourcer. Konkurrencen sætter spot på innovative ideer, der hjælper os til at reducere spildet og bruge resterne, når vi har mad i overskud Eleverne skal i teams af min. 3 og max. 5 personer arbejde i deres respektive fag med idéer til løsninger af udfordringen, og løsningen skal anvende fagets faglighed, mens det samtidigt skal være økonomisk anvendeligt for FDB, der har 1,6 mio. medlemmer og bl.a. ejer Coop-butikkerne. Som en del af opgaven udarbejdes en kort projektbeskrivelse, hvoraf det fremgår hvad idéen går ud på, og hvordan den implementeres, enten derhjemme, i dagligvarehandlen eller i værdikæden. Til beskrivelsen hører en visualisering af idéen (film, powerpoint, podcast ). Begge elementer sendes via mail til FFE-YE. En jury hos FDB udvælger herefter deltagere, der går videre til en national finale. Et ubegrænset antal hold fra skolen kan deltage, men skolen skal udvælge 1-2 projekter, der skal repræsentere skolen i konkurrencen. Det er kun det/de udvalgte hold, der skal indsende rapport og visualisering. Blandt de deltagende hold udvælger FDB 3 finalister. Der kåres én vinder af konkurrencen ved kåringen ’FDBs Grønne Idépris’ i november. Finalisterne skal deltage i en film-session hos FDB i september. Filmene viser ved kåringen og bringes i pressen. For mere information se www.ffe-ye.dk eller www.grønpris.fdb.dk – vælg Uddannelsesprisen.

Invitation Bæredygtig innovation – konkurrence i anvendt entreprenørskab

Info Tilmelding [email protected] Skriv navn, telefonnummer, e-mail og antal deltagere samt skolenavn Finale November Sted København

Mål- gruppe Elever på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx, stx, eux.

Dead- line Er du interesseret i at deltage melder du dette til FFE-YE senest 1. juni 2012.

Mere info Projektleder Rikke Dunne: [email protected] og kommunikations-konsulent Nette Kirkegaard [email protected]

Mad til i morgen?

FONDEN FOR ENTREPENØRSKAB - YOUNG ENTERPRISE DANMARK | EJLSKOVSGADE 3D | DK-5000 ODENSE C | TLF. 6545 2461 | EMAIL: [email protected]

Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann JustesenKollelevbakken 4 2830 Virum

Geo-Nyt nr. 75: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet LavaudRedaktion sluttet d. 16. maj 2012Tryk: Idon Tryk

Bidrag til nr. 76 sendes, helst i digital form, senest 25. august 2012 til:Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 VirumE-mail: [email protected]

Geo-Nyt 75 · maj 2012 ·

Fra formanden ........................................................................................ 3Fra fagkonsulenten .............................................................................. 5Innovation i geografi og naturgeografi .................................10Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb ..............13Kontingent 2012 ...............................................................................16Eksperimentelt i NF ...........................................................................17Om olympiaderne ..............................................................................22Indtryk fra New Zealand ...............................................................24Generalforsamling og It-kursus ...............................................27Kystkursus .............................................................................................. 28DR Gymnasium stryger betalingen ...................................... 30Bæredygtig innovation .................................................................. 31

geo-nyt 75 - geografi.dk · internationale geografi olympiade i köln til august. forud for...

Documents