gilos 2015 indhold web

MEDLEMSMAGASIN FOR LOS – DE PRIVATE SOCIALE TILBUD. OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLETILBUD

Gi’ LOSN R . 1 : : 2 2 . Å R G A N G F E B R U A R 2 0 1 5

Empowerment og inklusion

LOS’ MEDLEMMER OG TILSYNSREFORMEN

PORTRÆT AF GEERT JØRGENSEN

Det bliver formentlig min sidste leder i Gi’LOS, så jeg vil benytte lejligheden til at gøre status over

situationen for LOS og medlemmerne og berøre nogle af de udfordringer, som vi står over for.

DER ER NOGET der tyder på, at den store nedgang i anbringelser på opholdssteder er ved at flade ud. Det skyldes måske delvist de stigende problemer med at skaffe plejefamilier. Vi hører også fra medlemmerne, at de i stigende omfang får henvendelser om unge, der har været gen-nem et eller flere mislykkede anbringelser i plejefamilie. Samtidig er der lukket en del opholdssteder og døgninstitutioner, så der er en bedre balance mellem efterspørgslen og udbuddet af pladser, men det er stadig vigtigt, at have fokus på sammenhængen mellem pris og kvalitet. Kommunerne ef-terspørger især specialiserede tilbud, selv-om det ofte ser ud som om, det hele drejer sig om billigst muligt. I denne situation er det særlig vigtigt, at kunne beskrive og dokumentere hvorfor kommunen lige skal vælge jeres tilbud.

KRAVET OM MINDSTESTØRRELSEN på de interne skoler har ramt en del af dem hårdt. Ikke alle kommuner har været inte-resseret i at benytte den dispensationsmu-lighed, som vi fik ind i loven. Nogle af de interne skoler er lukket og andre er blevet slået sammen for at skabe større enheder. Inklusionsbestræbelserne rammer i første omgang også specialskoletilbud, men da vi pr. definition modtager de børn, der van-skeligst kan rummes i folkeskolen, er jeg overbevist om, at som følge af skolerefor-men og ændringerne i lærernes arbejdstid, vil der fortsat være et antal børn, der viser sig ikke at kunne rummes i folkeskolen. Det er vigtigt, at vi så skaber den bedst mulige undervisning til disse børn.

OVERGANGEN FRA UNG til voksen er fortsat problematisk i mange kommuner. Det er uforståeligt, at kommunerne ikke i højere grad tilbyder anbragte unge ef-terværn. For de voksne, der bor i botilbud oplever vi stadig sager, hvor kommunerne flytter borgere, selv om vi finder det i modstrid med borgerens tarv, ja vi har set sager, hvor kommunerne blæser højt og flot på Ankestyrelsens afgørelser og undla-der at følge dem. Også for botilbudene er det vigtigt at kunne beskrive og dokumen-tere sin indsats, særligt med hensyn til hvilken udvikling man arbejder hen imod for beboeren.

TILSYNSREFORMEN ER NU igennem sit første år, og inde i bladet kan I læse nogle af de foreløbige resultater af undersøgel-sen. Senere på måneden udsender vi en længere rapport og redegørelse om Til-synsreformen. Selv om der er rigtig mange gode ting at sige om reformen, er der også tidsler i buketten, dem vil LOS fortsat have fokus på i dialogen med socialtilsynene, Socialstyrelsen og Socialministeriet.

BÅDE LOS OG medlemmerne står i en omskiftelig verden, hvor der ind i mellem blæser kraftige vinde, og man siger jo, at når det blæser, bygger nogle vindmøller, mens andre bygger læhegn. Det private område har al den tid, jeg har været med, været gode til at være fleksible og udvikle sig med de krav, udviklingen stiller. Jeg er derfor sikker på, at det vil I også være fremover, så jeg vil ønske jer alle god vind fremover og held og lykke med arbejdet på at skabe bedre muligheder for landets udsatte børn, unge og voksne.

1 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

Geert Jørgensendirektør i LOS

LEDER

Nogle pejlemærker for det fremtidige arbejde

3 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 3

GI‘ LOS • NR. 1 • 22. ÅRGANG • FEBRUAR 2015 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 10. maj 2015 Forsidefoto: Fra Geert Jørgensens have (læs side 8-15).Annoncer og priser: Se side 52 – el-ler kontakt [email protected], tlf. 70 23 34 00.

UdgiverLOS – De private sociale tilbudSekretariatetEmdrupvej 115A, 5. 2400 København NVTlf. 70 23 34 00E-mail: [email protected]

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykCS GrafiskDenne tryksag ersvanemærket.

4LOS’ medlemmer og tilsynsreformen

8Portræt af Geert Jørgensen

16Empowerment og inklusion af mennesker med udviklingshæmning og mentale handikap

20Nyt fra LOS

23Invitation til Landsmøde 2015

27Sæt X i kalenderen

28Juranyt

29LOS og lovgivningsprocessen

31Fra konsulenternes hverdag

33Voksenfagligt Årsmøde i Middelfart

36Skolefagligt Årsmøde i Vejle

37Ombudsmandens tilsyn

38LOS sætter fokus på efterværn på Eurochilds årsmøde

40Anmeldelse af efterværnsfilm

415 gode spørgsmål til resultatdokumentation

43Kvalitet og brukaren i fokus också i Danmark Ardalan Shekarabi (s)

44Efter Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentations konkurs

45Akkreditering Danmark fortsætter

47Magleby Skolecenter modtager LBR-prisen 2014

48Social kontrol i etniske minoritetsfamilier

50LOS Pension bliver mæglerbetjent

51Forsikringstips

52Annoncer

INDHOLD

SIDE 8 SIDE 23 SIDE 33 SIDE 38

INVITATION

TIL

LANDSMØDE

2015


De nye socialtilsyn startede op den 2. januar, hvor de havde travlt med, at alle de

nye ansatte skulle finde deres plads og opgaver. Blandt andet skulle alle tilsynskonsulenterne gennemgå Socialstyrelsens uddannelsesfor-løb i den nye kvalitetsmodel. En af tilsynenes udfordringer er, at de nye tilsyn skal grundlæggende arbejde på en helt anden måde end i de ”gamle” kommunale tilsyn. Året har været præget af, at opstar-ten har været en kæmpe opgave, både personalemæssigt, logistisk og teknisk, men det må være et krav, at de fleste – forhåbentlig alle – de væsentligste problemer er løst, så evalueringen af 2015 vil vise langt bedre resultater. Denne korte gennemgang af LOS’ undersøgelse viser et lille udsnit af resultaterne. Den endelige rapport og redegørelse vil blive lagt op på www.los.dk sidst i februar.

TILSYNSBESØG

n n FIGUR 1.

FORDELINGEN AF FØRSTE

TILSYNSBESØG HEN OVER ÅRET

Der er en markant stigning i antallet af uanmeldte tilsyn som første tilsyns-besøg i december måned. Ca. 20 % af

tilfældene af uanmeldt tilsynsbesøg som første besøg skete i december, hvorimod det kun gælder for 6 % af de anmeldte tilsyn. Det tyder på, at man op til årets afslutning har haft travlt med at gennemføre lovens krav om mindst et årligt tilsynsbesøg. Der er også flere, der melder, at tilsynet kun forholdt sig til nogle enkelte kriterier ved besøget.

n FIGUR 2.

ANDEL AF TILBUD, DER HAR MODTAGET

FORSKELLIGE TYPER TILSYN

Det store flertal har modtaget anmeldt tilsyn og 17 % har modtaget mindst ét af hver type tilsynsbesøg. 16 % har kun modtaget uanmeldt

tilsyn. Det kan eventuelt hænge sam-men med det tidligere nævnte krav til socialtilsynene om, at alle tilbud skal have mindst ét årligt tilsynsbesøg. Ifølge undersøgelsen er der hovedsagelig 2 tilsynskonsulenter ved et tilsynsbesøg, dog er der i en del tilfælde kun 1 tilsynskonsulent ved besøget. Der ses en stigning i andelen af tilsynsbesøg med kun én tilsynskonsulent ved efterfølgende anmeldte besøg, mens der ses et fald i andelen af tilsynsbesøg med kun én tilsynskonsulent ved opfølgende uanmeldte tilsynsbesøg.

LOS’ MEDLEMMER og tilsynsreformen

Tilsynsreformens første år har på plus-siden generelt været præget af dialog og på minus-

siden af tekniske problemer og lange ventetider

AF GEERT JØRGENSEN, DIREKTØR, LOS

0

5

10

15

20

Dec.Nov.Okt.Sept.Aug.JuliJuniMajAprilMartsFebr.Jan.

Anmeldt Uanmeldt

FIGUR 1

TILSYNSREFORMEN OG TILBUDSPORTALEN


n FIGUR 3.

TID FRA TILSYNSBESØG TIL MODTAGELSE

AF TILSYNSRAPPORT

Der er i gennemsnit gået 11 uger fra tilsynsbesøget til stedet har modta-get en tilsynsrapport. Det skyldes sandsynligvis de store problemer og forsinkelser, der var med det nationale datasystem: Tilsyn.dk, som socialtilsynene skulle bruge. Tilsyns-konsulenterne måtte derfor i længere tid skrive tilsynsrapporterne på deres lokale drev, og efterfølgende tilpasse og sætte dem ind i det nationale sy-stem, der i øvrigt skulle tale sammen med Tilbudsportalen. Det må derfor forventes, at ventetiden i 2015 bliver reduceret kraftigt.

RE-GODKENDELSE

n FIGUR 4.

UGER FRA (SIDSTE) TILSYNSBESØG TIL

MODTAGELSE AF RE-GODKENDELSE

34 % af medlemmerne er blevet re-godkendt i 2014. De har i gennem-snit ventet 17 uger på re-godken-delsen fra det sidste tilsynsbesøg. Herefter har de i gennemsnit ventet 4 uger på, at re-godkendelsen blev registreret på Tilbudsportalen.Undersøgelsen siger ikke noget om, i hvilken udstrækning den lange tid

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Intet besøgBåde anmeldt og uanmeldt besøg

Kun uanmeldt besøg

Kun anmeldt besøg

17%

64%

16%

3%

FIGUR 2

0

5

10

15

20

25

30

36 + uger25 - 36 uger13 - 24 uger 9 - 12 uger5 - 8 uger3 - 4 uger1 - 2 uger

15%

26%

14% 14%

19%

9%

4%

FIGUR 3

0

5

10

15

20

25

Over 26 uger21-26 uger17-20 uger13-16 uger9-12 uger5-8 uger2-4 ugerOp til 1 uge

2%

17%14%

10%

14%12%

7%

24%

FIGUR 4

»



der går, skyldes forhold hos medlem-met, socialtilsynet eller Tilbudspor-talen.

n FIGUR 5.

ANTAL UGER FRA RE-GODKENDELSE TIL

REGISTRERING PÅ TILBUDSPORTALEN

Vurdering af forventningerne til socialtilsynene.

n FIGUR 6.

MEDLEMMERNE GENNEMSNITLIGE

VURDERING AF SOCIALTILSYNENE

Der er forskel på vurderingerne af de enkelte kriterier og også mellem de forskellige socialtilsyn. På grund af de relativt små tal, der danner grund-lag for placeringen af det enkelte socialtilsyn, har vi kun opgjort den samlede vurdering, men vil bruge de lokale vurderinger som inspiration for dialogen på vores kommende møder med socialtilsynene. Selv om socialtilsynene generelt vurderes til en score på 2,5, hvilket ligger midt mellem ”I middelgrad opfyldt” og ”I høj grad opfyldt”, er det værd at bemærke, at 56 % af medlemmerne svarer, at socialtilsynene enten i høj grad” eller i meget høj grad lever op til forventningerne. Omvendt svarer 17 % af medlemmerne, at socialtilsy-nene kun i lav grad eller meget lav grad lever op til forventningerne. I den endelige rapport vil man kunne se vurderingen inden for de enkelte kriterier. Et kriterium skiller sig ud, nemlig spørgsmålet om medlemmernes for-ventninger til socialtilsynets indsigt i økonomien omkring/ved privat virk-somhedsdrift blev opfyldt. Her svarer 24 %, at det kun enten i lav grad eller meget lav grad er tilfældet. Vi

kan se ud af besvarelserne omkring hvem, man har forhandlet forskellige forhold med, at tilbuddene omkring økonomi angiver, at forhandling sker i samme omfang med tilsyns-konsulenter som med socialtilsynets økonomimedarbejdere. Det var et af LOS’ ønsker til tilsynsreformen, at det var økonomifaglige – gerne revisorer – der behandlede budgetter og regn-skaber og ikke tilsynskonsulenterne. Dette forhold vil vi tage med i den fortsatte dialog med socialtilsynene.

TILBUDSPORTALEN

n FIGUR 7.

MEDLEMMERNES FORVENTNINGER TIL TIL-

BUDSPORTALENS BRUGERVENLIGHED

Der har fra de sociale tilbud været fremsat en meget kraftig kritik af Tilbudsportalen, hvilket da også fremgår af tilbuddenes vurdering af

Tilbudsportalen. En meget stor del af kommentarerne i undersøgelsens fri-tekstfelt handler om problemer med Tilbudsportalen, der får hård kritik, ikke bare når det gælder brugerven-lighed og relevans og anvendelighed for tilbuddene, men også for den mængde tekniske fejl, der i perioder har plaget Tilbudsportalen. Fejl der blandt andet skyldtes, at Socialstyrelsen løbende arbejdede med Tilbudsportalen, og herunder skiftede system i foråret 2014. Dette medførte, at udover de mange og forskelligartede fejl på Tilbudspor-talen i 2014, var der mange tilbud, der helt eller delvist ikke dukkede op på Tilbudsportalen. Dette er ekstra problematisk, da det er et lovkrav, at kommunerne, for at måtte bruge et socialt tilbud, skal sikre sig, at det er optaget på Tilbudsportalen. Skiftet til den nye version gav også problemer med, at tilbuddene kunne registreres

0

5

10

15

20

25

30

Over 16 uger13 - 16 uger9 - 12 uger5 - 8 uger2 - 4 uger1 ugeUnder 1 uge

25%

16%

29%

9% 9%6% 6%

FIGUR 5

FIGUR 6

Brugerdialog

Dialog

SocialfaglighedOrganisation

ResponsØkonomi

1

2

3

4

5


»

1 = I meget høj grad opfyldt2 = I høj grad opfyldt3 = I middel grad opfyldt4 = I lav grad opfyldt5 = I meget lav grad


med ledige pladser. Et problem, der er større for de private tilbud end for de kommunale, da man må formode, at kommunerne kender til forholdene på deres egne tilbud. Forholdene omkring Tilbudsportalen vil blive uddybet i den endelige rapport og redegørelse.

n FIGUR 8.

MEDLEMMERNES VURDERING AF HJÆLP

FRA TILBUDSPORTALENS SUPPORT

Den samlede vurdering af medlem-mernes forventninger til hjælp fra Tilbudsportalens support svarer til, at de i middel grad er opfyldt. Svarmulighederne vedrøren-de hjælpen fra socialtilsynene til indtasting på Tilbudsportalen var ved en fejl ikke gradueret på samme måde som ovenfor, men her svarede 70 % af de, der havde haft brug for hjælp fra socialtilsynet ja til, at deres forventning til at socialtilsynet hjalp

0

5

10

15

20

25

30

35

I meget lav grad

I lav grad opfyldt

I middel grad opfyldt

I høj grad opfyldt

I meget høj grad opfyldt

5%0%

31% 32% 32%

FIGUR 7

0

10

20

30

40

50

I meget lav grad

I lav grad opfyldt

I middel grad opfyldt

I høj grad opfyldt

I meget høj grad opfyldt

4%

27%

45%

12% 13%

FIGUR 8

opdatering af oplysninger på Tilbud-sportalen. Hvis ikke problemerne bliver løst, må vi overveje at stille krav om, at der udvikles en helt ny portal fra bunden, hvor man bygger på de erfaringer, man har indhøstet. Man kunne så samtidig se på, om man skulle skære ned på de akade-miske ambitioner og i stedet satse på en højere grad af forståelighed og brugervenlighed for de fagpersoner på tilbuddene og i kommunerne, der skal arbejde med Tilbudsportalen i dagligdagen. ●

dem med problemer omkring Tilbud-sportalen var blevet opfyldt og 27 % svarede nej. Vi spurgte også de medlemmer, der i forbindelse med problemer om-kring registrering på Tilbudsportalen havde haft kontakt til både socialtil-synet og Tilbudsportalens support om deres opfattelse af samarbejdet mellem de to myndigheder. Her svarede hele 40 %, at dette samarbej-de kun i lav grad eller meget lav grad levede op til deres forventninger. LOS er da også blevet kontaktet af flere medlemmer, der oplevede, at de blev kastet frem og tilbage mellem socialtilsynet og Tilbudsportalen. Tilbudsportalen og tilbuddenes registrering på Tilbudsportalen bør være en kerneopgave for såvel social-tilsynene som Socialstyrelsen i 2015. LOS vil derfor også i 2015 have fokus på udviklingen og medlemmernes erfaringer omkring registrering og


n FAKTA

LOS gennemførte i perioden 6. januar til 15. januar 2015 en spørgeskemaundersøgelse om medlemmernes oplevelse af de nye socialtilsyn og Tilbudspor-talen i tilsynsreformens første år. I slutningen af februar ud-sender LOS en redegørelse for foreningens og medlemmernes erfaringer med tilsynsreformen.

Redegørelsen vil dels beskrive forarbejdet til tilsynsreformen og dels implementeringen af tilsynsreformen med fokus på medlemmernes og LOS erfaringer med de nye socialtil-syn og med Tilbudsportalen. Redegørelsen vil gå dybere ned i undersøgelsens besvarelser kombineret med de erfaringer, som LOS har gjort sig med ud-viklingen og implementeringen af tilsynsreformen.


GEERT JØRGENSEN STOPPER 1. MAJ SOM DIREKTØR I LOS:

... men engagementet og den fede elektriske

guitar er intakt

Geert Jørgensen regnede i starten med, at han skulle være rockguitarist. Billedet her er fra omkring 1973.


Geert er ”Mister LOS”. Hans indsats har været unik og helt central for LOS’s position, siger LOS-formand John Anderskou

Han kender dem godt, ”rødderne”. De umulige, de grænseoverskridende, de kriminelle, de voldelige – og de svigtede.

Han voksede op med dem i Tingbjerg, bydelen ved Utterslev Mose i det nordvestlige Købehavn, der foruden sine karakteristiske almennyttige boliger er kendt for skyderier, bilafbrændinger og ballade. Han boede sam-men med nogle af de værste af dem, da han forlod sin klassiske københavnske arbejderfamilies trygge rammer og flyttede hjemmefra. Siden oprettede han et botilbud for dem, så de på trods af alle odds fik chancen for en ordentlig tilværelse. Og de seneste 20 år har han slidt de bonede gulve tynde i bestræbelserne på at overbevise politikere og beslutningstagere om, hvad der skal til for at også udsatte og svigtede unge kan opleve i hvert fald en form for tryghed og ikke mindst en tro på fremtiden. ”Rødderne” blev hans liv. De seneste 20 år har han været frontfigur i den organiserede indsats i LOS for at skabe professionelle, anstændige rammer og ikke mindst fremtidsmuligheder for ikke blot rødderne, men for alle udsatte og svagtstillede i Danmark, hvad enten det har været unge, børn eller svagtstillede voksne. Men trods denne standhaftige indsats har Geert Jørgensens liv ikke været uden svinkeærinder.

FRITIDSHIPPIE OG ROCKMUSIKERFaktisk gik ”fritidshippien” Geert Jørgensen i slutnin-gen af 1960’erne rundt med en drøm om at slå igennem som rockmusiker. Han havde ganske vist aldrig rørt en guitar, men han købte en og lærte sig selv at spille – autodidakt, men bestemt ikke uden succes. Det var et par gange lige ved at lykkes for den dengang langhå-rede radiomekaniker at slå igennem som rockguita-rist sammen med nogle af ”rødderne” og de tidligere skolekammerater. ”En af gangene var, da vi fik en sort, irsk sanger med i vores band”, fortæller Geert Jørgensen. ”Dansktopsan-geren Flemming Antony satte os i forbindelse med ham, og for satan ... hvor han sang godt. Det var fuldstændig

som at høre det amerikanske rockfænomen Little Ri-chard. Det var mig, der skrev de fleste af vore melodier, og sammen gjorde vi dem færdige. Men desværre fik vores nye forsanger en depression og forsvandt ud af landet igen – og ud af vores band”. Det var også i ”hippieårene” Geert Jørgensen kastede sig over yogaen og meditationen og begyndte at interes-sere sig for astrologi, hvor astrologilæreren og en af da-tidens guruer bedyrede ham, at han da skulle uddanne sig til pædagog. Men vorherre bevares, ”guruen” havde ikke fattet en bønne. ”Hvad skulle jeg med en uddannelse. Og da slet ikke en pædagoguddannelse. Jeg skulle jo være rockmusi-ker”, fastslår Geert Jørgensen.

DEN SORTE SKOLERockkarrieren fandt sted sideløbende med, at Geert Jørgensen efter realeksamen fra Grøndalsvænge skole blev først arbejdsdreng, siden radiomekanikerlærling i Selandia Radio, og i en årrække derefter arbejdede som radiomekaniker i virksomheden. Og det var bl.a. værk-føreren på Selandia, der i disse år var med til at definere den unge Jørgensens frihedsgrader og selvstændig-hedstrang. Datidens hårmode, dikteret af rock-verde-nens stjerner, var langt hår, men – minsandten – om ikke værkføreren en dag kontaktede den unge lærlings forældre og bad dem om at få sønnen klippet. ”Det skulle han i hvert fald ikke bestemme. Så det var sidste gang jeg blev klippet”, konstaterer Geert Jørgen-sen. I dag ved vi, at det med hårpragten med årene har løst sig selv. Trods den emsige værkfører holdt Geert Jørgensen fast ved jobbet som radiomekaniker. Tidligere drømme om at blive astrofysiker eller atomfysiker fik en flok primitive skolelærere på Grøn-dalsvænge pillet godt og grundigt ud af ham. Trods en intelligenskvotient på Einstein-niveau og en skolegang, hvor det var nødvendigt at rykke den unge Geert en klasse op for at tilfredsstille hans evner og intellekt, mi- »

AF STIG ANDERSEN, JOURNALIST


stede han totalt lysten til skolegang og videreuddannelse i gymnasiet. ”Også dengang var revselsesret-ten afskaffet. Det vidste de gamle lærere på Grøndalsvænge bare ikke. Og den danske folkeskole og mig blev ikke noget godt match”, konstaterer Geert Jørgensen. ”Jeg fulgte fint med i timerne og fik fine karakterer, men jeg gad altså ikke lave lektier, der var ting, som jeg syntes var mere spændende. Lidt småautistisk var jeg jo nok. Og gjor-de man ikke lige, som lærerne havde bestemt, fik man én over nakken. Jeg havde en stjernepsykopat af en klasselærer, som bl.a. knækkede sin paraply hen over ryggen på en af mine kammerater”.

DET SOCIALE ENGAGEMENT I SPILResultatet blev et farvel efter realklas-sen og en radiomekanikeruddannelse med en plan om senere at uddanne sig til teknikumingeniør. Men rock-musikken og det tilfældighedernes spil, som så ofte er med til at diktere ens løbebane, blev bestemmende.

Efter ti år i Selandia og som guitarist i 6-7 forskellige rockbands fik han en henvendelse fra Ungbo. Om han ville oprette og være leder af et elektronikværksted på arbejds- og levemiljøet Scorpio i Kagerup i Nord-sjælland, hvor målet var at få unge kriminelle på ret køl igen. Det blev et ”ja tak” og et farvel til rockmusikerdrømmen – og begyn-delsen til det, der skulle komme til at fylde de næste 33 år af Geert Jørgen-sens arbejdsliv. Drevet af et sjældent og usædvanligt socialt engagement. ”Geert har levet sit liv for de udsat-te i vores samfund. Og han har været drevet af holdningen: Det kan gøres bedre”, fastslår den senere formand for LOS gennem 6 år, Kim Simonsen. Tiden som værkstedsleder på Scorpio blev dog ikke en ubetinget succes. ”Jeg var hverken enig i pæda-gogikken eller personalepolitikken på stedet”, siger Geert Jørgensen. ”Faktisk er det et af de kapitler i mit liv, jeg ikke er så glad for. Og efter to år sagde jeg op”. Det var i 1984. Men han havde ikke mistet lysten til at arbejde med udsatte, sårbare

og svigtede unge, som af årsager de som regel selv var uden skyld i havde fået en skæv og miserabel start på livet. Bag opsigelsen på Scorpio lå beslutningen om sammen med bl.a. sin hustru Birthe at stifte opholdsste-det Nord-Bo i Gilleleje.

13 GODE ÅR PÅ NORD-BOGeert Jørgensen blev i de efterføl-gende 13 år den centrale figur i en kollektiv ledelse på Nord-Bo, og stedet udviklede sig til at blive et særdeles velrenommeret og velfunge-rede opholdssted, der også omfattede en produktionsskole, der siden blev gjort til intern skole. ”På Nord-Bo lærte jeg arbejdet med de utilpassede, udsatte unge til bunds, både den teoretiske og den praktiske del af arbejdet”, siger Geert Jørgensen. ”Jeg har da stadig ar i hånden efter en episode, hvor en af de unge på Nord-Bo stak mig med en kniv, da jeg ville tage den fra ham. Jeg gjorde ham klart, at med den adfærd kunne han godt forlade Nord-Bo med det samme og gå til sin sagsbehandler i

GEERT JØRGENSEN

»

Moonflower, ca. 1980.


kommunen og få klarhed over, hvor han kunne rejse hen. Da jeg kort tid efter kørte hjem, stod den unge for enden af vejen og så slukøret ud. Jeg stoppede og spurgte ham, om han skulle med hjem. Det vil han jo så gerne, og på turen hjem gjorde jeg ham det klart, at det dér med knive ikke er noget, vi arbejder med. Fra den dag havde han kun kniv, når vi tog på fisketure”. ”I bund og grund handler det for mig om menneskelig respekt”, fast-slår Geert Jørgensen.

LOS OPSTÅR OG GEERT SKIFTER SPORDengang var opholdssteds-områ-det omfattet af de generelle regler for familiepleje, og de var slet ikke indrettet på den professionalisme og den struktur, som gælder for et opholdssted. Hverken når det gjaldt de økonomiske, pædagogiske eller organisatoriske retningslinjer. Og omkring 1990 modnedes ideen om at samle kræfterne for at give såvel Amtsrådsforeningen som kommu-nerne et modspil og ikke mindst et

Geert skulle være formand. Men den ny forening havde allerede fået vind i sejlene og var på dette tidspunkt op-pe på over 200 medlemmer. Der var enighed om, at arbejdet for de private opholdssteder skulle professionali-seres, og at der skulle etableres en egentlig sekretariatsfunktion. Holdningen dengang var præget af, at opholdsstederne ikke skulle ”kigges over skulderen”, men ønsket om en professionalisering gik ikke mindst på, at selvfølgelig skulle man kunne det og selvfølgelig skulle der være tilsyn. Anbringelsesområdet er et offentligt anliggende, finansieret af offentlige penge, og ønsket var mere åbenhed, gennemsigtighed og dialog med myndigheder og beslutningsta-gere. Hidtil var det faglige arbejdet ud-ført fra formandens opholdssted med assistance fra en deltidsansat HKer. Nu blev der etableret et egentligt sekretariat i Skindergade i centrum af København. ”Jeg ville hellere have jobbet som landssekretær end være formand”, siger Geert Jørgensen. ”I forvejen

I bund og grund handler det for mig om menneskelig respekt.

»

GEERT JØRGENSEN

LOS landsmøde 2002. LOS landsmøde 2004.

realistisk billede af, hvad opholds-steds-området kræver. At overbevise dem om, at et opholdssted ikke bare er en slags forvokset plejefamilie. Bag initiativet stod fem private opholdssteder i Vejle Amt, og det førte i 1992 til oprettelsen af LOS ved en stiftende generalforsamling, hvori Geert Jørgensen deltog. Og hvor Nord-Bo meldte sig ind og blev LOS-medlem nummer 4. To år senere kom han i bestyrel-sen, og året efter blev han næstfor-mand. Da den daværende formand i 1997 trak sig, lå det derfor i kortene, at


brugte jeg 20 timer om ugen på det faglige arbejde, som jeg syntes var spændende. Så fra 1997 var jeg fuld-tidsansat i LOS”. Hans første formand blev Jens Hedemand. ”Det blev starten på professiona-liseringen af LOS”, fortæller Jens Hedemand. ”Og bostederne var enige i principperne om åbenhed, gennem-sigtig og dialog. Medlemstilgangen blev markant i de efterfølgende år.”

DE UDSATTES AMBASSADØR”I LOS blev Geerts opgave at kæmpe for stederne. Men han har altid haft et dobbelt-fokus. Hans indsats for stedernes interesser er faldet sammen med det, som kan tilgodese de udsatte børn, unge og voksne. Han blev bostedernes mand, men for de udsattes skyld”, fastslår Jens Hedemand. En vurdering som den nuværende LOS-formand, John Anderskou, er helt enig i. ”Geerts analytiske evner gør, at han kan navigere i det mærkelige felt, der består af, at stederne selvfølgelig kan have både økonomiske og drifts-mæssige interesser, men at der sam-

godt lide, når der er tillid mellem mennesker, og med Geert havde jeg det sådan, at jeg turde prøve ideer af sammen med ham i en uformel og åben dialog, uden at det blev misbrugt og kom videre. Sådan et samarbejde er udviklende og giver mange nye tanker og ideer”, siger Eva Kjer Hansen. ”Geerts indsats har haft stor betyd-ning, både for de udsatte og for hele anbringelsesområdet. Og den har i høj grad medvirket til at gøre det pri-vate område synligt og dermed skabt forskelligheder, så det ikke bliver kommunalt alt sammen”. Eva Kjer Hansen fremhæver Geert Jørgensens indsats for indførelsen af akkrediteringssyste-met. ”Det projekt er et godt udtryk for Geerts interesse i at satse på kvalitet. Her var hans engagement markant, og det bidrog til at ”løfte” de enkelte institutioner”, fremhæver Venstre-politikeren. ”Jeg har gennem årene haft et rigtig godt samarbejde med samtlige partier i Folketinget”, siger Geert Jør-gensen. Og om netop dette samarbej-

GEERT JØRGENSEN

»

LOS landsmøde 2007. Eva Kjer Hansen (i midten) fremhæver Geert Jørgensens indsats for indførelse af akkrediteringssystemet.

tidig er et brugerperspektiv i næsten alle sager. Han har været bostedernes mand, men det er brugerne, han har haft i sigtekornet”, siger John Ander-skou.

MINISTRENES SPARRINGSPARTNERBlandt de væsentligste opgaver i Geert Jørgensens mangeårige arbej-de for LOS skal nævnes den dialog, han gennem årene har fået skabt med politikere og andre beslutnings-tagere, og som har givet LOS stor indflydelse. Det vidner udsagn fra nogle af de markante socialpolitikere, som han har ”løbet på dørene” om. ”Geert Jørgensen og jeg havde mange møder i mine godt tre år som socialminister”, siger Eva Kjer Hansen. ”Anbringelser fylder meget i socialpolitikken, og Geert var en rigtig god sparringspartner. Hans refleksioner over tingene gav stor inspiration og anledning til mange gode drøftelser om, hvordan området kunne udvikles”. ”Så han var en af dem, jeg gerne havde med rundt om bordet. Jeg kan


de supplerer den tidligere LOS-for-mand, Kim Simonsen: ”En af Geerts styrker er, at han kender dem alle. Og han har formået ikke at lade sig styre af en politisk holdning. Det er vigtigt, for han har skullet arbejde sammen med alle partiernes socialpolitikere og socialministre. Det har han gjort rigtig stærkt”.

POLITIKERNES VÆRDIFULDE INDPISKEROgså Venstres mangeårige social-politiske ordfører, Eyvind Vesselbo, fremhæver Geert Jørgensens indsats for at klæde politikerne på. ”Han har virkelig forstået at have kontakt til de relevante politikere for det område, han har ansvar for. Hvor han har forklaret, hvad tingene går ud på, også når det er gået hårdt til, og når opholdssteder er blevet hængt ud. Her har han straks taget kontakt for at forklare, hvad der ligger bag de enkelte sager. Det er en enorm værdi for en politiker, så man undgår at gå ud og sige noget, der ikke holder”. ”Geert har i høj grad været med til at klæde os politikere på ved at

gøre os opmærksomme på realite-terne i den verden og i de konkrete sager”, fortsætter Vesselbo. ”Vi har diskuteret lovforslag på socialområ-det, hvor Geert har skåret ud i pap, at hvis der gøres sådan og sådan, så vil der ske sådan eller sådan. Det har været meget værdifuldt. Han skal naturligvis ikke pådut-te mig, hvad jeg skal mene som politiker, men det er rart at være klædt ordentligt på, og på et sagligt grundlag. Og Geerts saglighed har jeg aldrig været i tvivl om”, under-streger Eyvind Vesselbo. Om sit mangeårige samarbejde med de socialpolitiske ordførere fra alle partier og med skiftende social-ministre siger Geert Jørgensen: ”I de dialoger, jeg har med politikerne, er det vigtigt for mig at være ærlig og troværdig. Det jeg siger til en politi-ker, skal han eller hun kunne regne med er rigtigt. De må ikke sidde tilbage med en fornemmelse af, at jeg bare skal have solgt nogle opholds-steder. Helt den samme indstilling har jeg, når det drejer sig om mit samarbejde med medierne”.

NÅR SHITSTORMENE RASER Netop kontakten til og dialogen med medierne er et andet af Geert Jør-gensens arbejdsområder. Det sociale område er både politisk og medie-mæssigt et kæmpeområde, dels fordi det handler om mange penge, men også fordi det handler om de svagest stillede i vores samfund. Og for LOS’s vedkommende i høj grad også om svigtede børn og unge. Netop det gi-ver meget nemt anledning til saftige historier på avisernes forsider eller i nyhedsmedierne. ”Når ”shitstormen” rammer et af vore medlemmer og medierne ringer, så forestiller jeg mig altid, at det er mig selv, der er ”kommet på forsiden”, fortæller Geert Jørgensen. ”Jeg har jo selv fra min Nord-Bo-tid været leder af et opholdssted. Og hvis jeg så i TV2News skal udtale mig fordømmende, så skal jeg altså være meget, meget sikker i min sag. Derfor er jeg også ret sikker på, at jeg aldrig har været fordømmende overfor et af LOS’s medlemmer på baggrund af de ting, som kommer frem i diverse skandaleoverskrifter. »

GEERT JØRGENSEN

2009. 2009.


GEERT JØRGENSEN

»

Geert Jørgensen underholder med sin guitar. 2010.

Konsekvensen af en mediestorm kan jo være, at et livsværk forsvinder, at et sted går konkurs og at folk går ned med stress, og jeg har bestemt oplevet, at mediernes fremstilling af tingene ikke altid er lige rigtig eller retfærdig, ligesom jeg har set eksempler, hvor journalisterne har manipuleret deres skandalehistorier frem, og hvor de har vidst, at det, der kom frem, ikke var sandheden”, siger Geert Jørgensen.

På trods heraf kan det virke, som om du har en englelig tålmodighed med journalister?”Måske, men jeg har også en englelig tålmodighed

med helt små børn og med udsatte unge. Faktisk opfatter jeg pressen som adfærdsvanskelig”, svarer Geert Jørgensen og tilføjer: ”Men at journalister på troværdighedsska-laen rangerer nede på niveau med brugtvognsforhandlere og politikere er ikke altid helt retfærdigt. Jeg har også mødt mange ordentlige journali-ster i mit arbejde for LOS, og jeg er bestemt ikke kun blevet ringet op i skandalesagerne”. ”Jeg er blevet brugt rigtig meget som kilde til historier gene-relt om det sociale område, hvor

jeg har fået god mulighed for at fortælle om LOS og om, hvordan tingene hænger sammen. Og selv om det langtfra altid fremgår af medier-ne, at jeg er en af kilderne, men kun har udtalt mig til baggrund, så har vi også fået mange af vore gode ting igennem i medierne – eller for den sags skyld fået forhindret mange historier, som kunne være endt på forsiden som ”skandaler””.

GEERT OG DEN ”BROGEDE FLOK”Politikerne og pressen har fyldt

meget i Geert Jørgensens dagligdag. Men det har

også moderniseringen og professionaliseringen af LOS og opbygningen af LOS-sekretariatet, der i dag

har moderne og velfunge-rende kontorfaciliteter på

Emdrupvej i det nordvestlige København og med et kontor

med to medarbejdere i Aarhus. Men spørger man Geert Jørgen-sen, hvad han selv finder har været den største udfordring som først landssekretær og fra 2005 direktør i LOS, er svaret: ”At rumme og at holde sammen på det stadig stigende antal medlemmer”. ”Forskelligheden blandt LOS-med-lemmerne er enorm”, fastslår Geert Jørgensen. ”Det er jo lige fra steder,


GEERT JØRGENSEN

der er tæt på at være små familieple-jesteder, til meget store steder som kan sammenlignes med døgninstitu-tioner. Og med lige så store forskel-le i holdningerne til pædagogik, organisationsform, økonomi osv. Her har det været mit mål at få alle til at anerkende hinanden fremfor at sprede indsatsen. Det er jo typisk dansk, at når en forening vokser, så skal den deles. Men jeg har altså lagt mere vægt på at holde sammen, og at der skal være plads til alle”. At det ikke altid har været nogen nem opgave at holde sammen på medlemsvirksomhederne i LOS antydes af en af de samarbejdspart-nere, som Geert Jørgensen har haft gennem en længere årrække, den mangeårige formand for de kommu-nale socialchefer, Rødovre Kommu-nes socialdirektør Ole Pass. ”Geert Jørgensen har været utrolig engageret og vidende på området, og har blandet sig i debatten på en saglig måde”, siger Ole Pass. ”Han har lagt vægt på, at stedernes kvalitet skal være i top, og når der har været kritik, har han angrebet det med kva-litetskrav og certificering af området. Og det er jo måden at gøre det på, selv om det er en broget flok, han har været direktør for. Men han har holdt den faglige fane højt. Når der har været ting, som ikke har været i orden, har han ikke blindt forsvaret opholdsstederne, men erkendt det, og det er mit indtryk, at han også har været villig til at kritisere internt, når der har været brug for det”. ”For mig er der ikke tvivl om, at den kvalitetsindsats har betydet me-get for LOS’s medlemmer”, fortsætter Ole Pass. ”Uden Geert Jørgensen tror jeg, der havde været mere blæst omkring de private opholdssteder, for der har jo, både indenfor det offentlige, men i sandhed også inden for det private område, været meget

pressedækning og opmærksomhed omkring både økonomiske og pæ-dagogiske forhold. Her har han gjort LOS’s medlemmer en stor tjeneste ved at holde stædigt fast på kvalite-ten og ikke blot gå i forsvarsposition, men være åben og ærlig omkring det, som ikke har været i orden. Den saglige linje er kommet opholdsste-derne til gode og har betydet, at den usikkerhed, der har været omring de svageste blandt opholdsstederne, er blevet kanaliseret hen til, at det ikke er de dårlige eksempler, der tegner området. Det har været godt for den private sektors omdømme”, fastslår Ole Pass.

”MISTER LOS””Der har været anslag til eksklusions-diskussioner i årenes løb”, fortæller Geert Jørgensen. ”For mig har det altid været vigtigere at arbejde på at udvikle indhold og kvalitet fremfor at afvikle. Og hvordan skulle jeg med god samvittighed kunne dømme medlemmer ude, hvis de socialtilsyn, som vurderer stederne, er tilfredse. Det vil jeg i hvert fald finde proble-matisk”. ”Den, der har sagt det bedst, når disse udskilningsdiskussioner er opstået, har måske været Inge Lærke fra ”Æblegården”, fortæller Geert Jørgensen. ”Hun ville simplet hen

ikke være med til at ekskludere, for som hun sagde: Jeg har arbejdet på at inkludere mennesker hele mit liv, ikke på at ekskludere”. Om det, Geert Jørgensen har brugt stort set hele sit liv på, siger LOS’s nuværende formand, John Anderskou: ”For mig er Geert ”Mister LOS”. Jeg ved, det er vildt populi-stisk, men det er Geert, der gennem sit arbejde har haft så stor betydning for, at LOS har får den position, foreningen har i dag. Han har i den grad sat LOS på Danmarkskortet, ikke mindst hos politikerne og i embedsværket. Det Geert har kunnet på denne front er så unikt og så helt centralt for vores forening”.

DEN FEDE ELEKTRISKE GUITARNu siger den gamle hippie stop. Der er en have, nogle fisketure og en hustru og nogle børnebørn, der skal være lidt mere tid til. Og så er der lige det med guitaren. Den har han stadigvæk. Og det sociale engage-ment forlader med garanti ikke Geert. Han fortsætter nemlig med selvstæn-dig konsulentvirksomhed indenfor det sociale område, så mon ikke han gerne giver et nummer, når man også efter 1. maj støder ind i ham, fordi han ikke helt kan holde sig væk.

For som en tidligere medarbejder i LOS, Jan Alder, udtrykker det: ”Jeg har altid fundet det fantastisk, at han også spiller en fed elektrisk guitar”. ●

Geert Jørgensen har været utrolig engageret og viden-de på området...

n RECEPTION

Reception for Geert Jørgensen afholdes den 28. april i Køben-havn.


LOS, der er associeret medlem af EPR – European Platform for Rehabilitation, afholdt

i samarbejde med EPR den 9. de-cember et erfaringsudvekslings- og inspirationsseminar mellem et dansk og et hollandsk tilbud i København. Til seminaret, der havde karakter af en rundbordssamtale, deltog udover repræsentanter for de to tilbud: Pluryn i Holland og Grennessminde i Danmark, repræsentanter for EPR, LOS, LEV, Fonden Mariehjemmene, SL og Socialstyrelsen. Temaet for seminaret var: Empowering people with mental or intellectual disabiliti-es to move from specialised services to independent living. Program og Power Points fra dagens oplæg kan ses på www.los.dk. Efter at LOS’ direktør Geert Jørgensen havde budt velkommen,

holdt LOS’ formand John Anderskou et indledende oplæg, hvor han bl.a. rejste spørgsmålet om, hvordan vi kan overskride landegrænserne og inspirere hinanden i arbejdet på at styrke indsatsen for at sikre menne-sker med udviklingshæmning eller andre handikap et liv, der i videst muligt omfang tilgodeser deres muligheder for selvbestemmelse og inklusion i samfundet. Under dagens næste oplæg gav Paul Kurvers, der er EPR-koordinator for den hollandske organisation Ade-lante, en introduktion til EPR, hvor han gennemgik EPR’s baggrund og arbejde. (Se mere i Paul Kurvers Pow-erPoint oplæg på www.los.dk eller på EPR’s hjemmside www.epr.eu) ●

EPR-MØDE I LOS

EMPOWERMENT OG INKLUSION af mennesker med udviklingshæmning og mentale handikap

Spændende internationalt seminar med præsentation af hollandske og danske eksempler på arbejde med styrket fokus på inklusion af mennesker med udviklingshæmning og mentale handikap

TEKST: GEERT JØRGENSEN, DIREKTØR OG LAUST WESTTOFT, SEKRETARIATSLEDER,LOS

n FAKTA

Om EPREPR er en europæisk paraply-organisation, med sekretariat i Bruxelles, der i 1993 blev startet af en række førende rehabi-literingsinstitutioner i Europa. For at være fuldgyldigt medlem skal man være serviceudbyder, mens paraplyorganisationer som f.eks. LOS kan være associerede medlemmer.

EPR har i dag 29 medlemmer i 18 europæiske lande. LOS har været associeret medlem siden 2009. Alle medlemsor-ganisationer har udpeget en EPR centre coordinator. For LOS er det John Anderskou. For yderligere oplysninger om EPR er du velkommen til at kontakte John Anderskou eller Geert Jørgensen.

EPR har blandt andet fokus på fortsat udvikling og har udviklet kvalitetsmodellerne EQUASS Assurance og EQUASS Excellence. For yderligere infor-mation om EQUASS se www.equass.be.


EPR-MØDE I LOS

SOCIALE VÆRDIER – UDVIKLINGSHÆMMEDES BIDRAG TIL SAMFUNDET

Sascha Stoffelen holdt et spænden-de oplæg på seminariet med afsæt

i hendes praksiserfaringer fra projektet ”WijKring i Nijmegen”, som er inspi-reret af den amerikanske forsker Wolf Wolfenberger (1934-2011), der ofte forbindes med normaliseringsteorier. Wolfenberger var oprindeligt inspireret af den skandinaviske normaliserings-tænkning, men hans egen teori ”Social Role Valorization” har med tiden æn-dret sig fra den oprindelige skandinavi-ske normaliseringstænkning. Wolfenberger var i sit arbejde meget optaget af individets sociale roller, værdisætningen af sociale roller og den samfundsmæssige betydning, som tildelingen af sociale roller og værdier medfører. ”Social Role Valorization” sigter mod at normalisere den enkelte udviklingshæmmede og dermed tage afstand fra den åbenlyse udfordring, der kan være forankret i et handicap hos et barn eller en voksen med sær-lige behov. Videre skal den enkeltes værdier opbygges, således at den

udviklingshæmmede kan indgå i samfundet. Med andre ord desto flere vær-dibaserede oplevelser den enkelte opnår, desto mere vil den enkelte udvikle sig og mulighederne og interessen for at kunne indgå i sam-fundet vil stige proportionelt med, at personen bliver ”tanket” op med sociale og personlige værdier.

WIJKRING I NIJMEGEN – ET NØGLERINGSPROJEKTDen socialpædagogiske organisa-tion Pluryn startede WijKringen i november 2013 som et pilotprojekt, og projektet blev etableret for at give udviklingshæmmede og unge med særlige behov en tættere tilknytning til samfundet. WijKring er inspireret af den engelske organisation KeyRing, hvor udviklingshæmmede skal bidra-ge med deres færdigheder og talenter til samfundet, som igen vil give dem forbedrede livsmuligheder. Nøgleringsprojektets målsætning er at skabe et meningsfuldt liv for den enkelte i samspil med de øvrige unge i projektet. De unge skal blive en del af lokalmiljøet i nærområdet, og de skal have ægte tilhørsforhold i samfundet,

således at der kan skabes naturlige sociale roller og relationer. Alle projekt-deltagere skal, som en del af genopbyg-ningen, tage del og ansvar i de øvrige deltageres genopbygningsplan. Når en ny ung kommer ind i pro-jektet, gælder det først og fremmest

Dagens første hovedoplæg

Unge i projektet WijKring i Nijmegen diskuterer deres livsplaner.

n FAKTA

n FAKTA

Wolfenbergers værdibaserede oplevelser kan eksempelvis være:• Personlig valgfrihed• Tilhørsforhold• At blive respekteret• Medvirken i relation til andre• At være værdsat i en gruppe• Meningsfuldt arbejde

Nøgleringsprojektet er baseret på 5 overordnede opgaver:1. Udforsk interesser og

talenter2. Oprettelse af muligheder i

samfundet3. Støtte forbindelser og links4. Bistand5. Overvågning sikkerhed og

sundhed

»


EPR-MØDE I LOS

MED HÅNDENS ARBEJDE I CENTRUM

Hanne Danielsen, der er adm. direktør på Grennessminde, for-

tæller engageret om det arbejde, der gøres for unge med særlige behov på Grennessminde, og den rivende udvikling tilbuddet har gennemgået de sidste par år. Hun lægger ud med at fortælle, at man på Grennessminde arbej-der med en drøm. En drøm om at lukke op for potentialet, men at man har vendt opgaven på hovedet. De unge har masser af potentiale, så det handler i højere grad om at finde og udvikle samfundets potentiale for at inkludere de unge. Et arbejde er en menneskerettighed – hvis man skal opleve sig inkluderet skal man indgå i et arbejdsfællesskab. Det er grundla-get for alt arbejde på Grennessminde. Derfor er der også et skarpt fokus på omvendt inklusion, at alle unge skal lave noget resten af samfundet meget gerne vil være med i. En helhedsorienteret indsats har grundlæggende tre indsatsområder: Boenheder, uddannelse og arbejde.

• Bo- og opholdsstederne har plads til 65 unge, hvor der arbejdes med, at udvikle elevens færdigheder, så han/hun på længere sigt magter at bo i enten egen boform eller bofæl-lesskab

• STU – den tre-årige ungdomsud-dannelse er for unge med særlige behov fra 17 år og opefter. Forløbet tilrettelægges individuelt ud fra ele-vens uddannelsesplan. Der udbydes også EGU på stedet.

• Projektskolen er et dagtilbud som hører under Lov om aktiv Beskæfti-gelsesindsats (LAB). Dagtilbuddet indeholder erhvervsafklaring, ar-bejdstræning og skoleundervisning samt praktikker hos såvel private som offentlige arbejdsgivere.

BEBOERNE, ELEVERNE, DE UNGEGrennessminde er en socialøko-nomisk virksomhed, og netop den socialøkonomiske tankegang er grundstenen i Grennessmindes ar-bejde. Arbejdet er kernen i indsatsen, også i uddannelserne og indsatsen på boenhederne. Et arbejde, der skal foregå på så almindelige konkur-renceprægede vilkår som muligt. Arbejdsidentiteten er med til at skabe selvværd og tro på egne ressourcer hos de unge. Det er godt at have familie, det er også godt at have venner, men det er mindst lige så vigtigt at have kolleger. I det danske samfund definerer vi os stort set alle sammen ud fra vores arbejde. Det er derfor gennem at have en gruppe mennesker, som man definere som sine kolleger, at man fuldt og helt bli-ver integreret i samfundet. Arbejdet er derfor en vej til at give de unge et liv som alle andres. Beboere og elever på Grenness-minde kaldes til daglig de unge, og der lægges stor vægt på at inddrage dem i forholdene på stedet, både når det gælder dagligdagen, og når det gælder udviklingen. De unge har på tværs af tilbuddene et elev- og bebo-erråd, der referer direkte til direktø-ren. De har derfor mulighed, hvis de har behov for det, at gå direkte til den øverste ledelse, hvis der er forhold, de er utilfredse med. Men ellers fungerer elevrådet – som det kaldes efter de unges eget ønske – ligesom andre steder til daglig i en dialog med med-arbejdere og ledelse.

VIRKSOMHEDEN GRENNESSMINDEGrennessminde lægger mange kræf-ter i samarbejdet med og åbenhed over for virksomheder og kommuner. Det handler om professionel samska-belse. Hanne Danielsen benytter som billede, at en virksomhed kan vælge at være enten en bus eller en taxa. En bus er en billig løsning, der er kollek-

om for de ansatte i projektet, at få ”skrællet” de byrder, frustrationer og barrierer af, som tynger den unge. Dernæst skal der arbejdes med at få opbygget nye værdibaserede sociale relationer og tilhørsforhold. Den enkelte unge udarbejder en ny livsplan med sig selv i centrum for det kommende år, og præsenterer planen for de øvrige i projektet samt for repræsentanter fra lokalmiljøet. De kan så byde ind og tilbyde deres hjælp eller et job på et af den unge selvvalgt område. På den måde skal den unge ikke bede om hjælpen, men får den, som en del af et terapiforløb hos en anden deltager, tilbudt. Ved at tilbyde sin hjælp, opnår den anden deltager at få forøget sine sociale relationer. Der er lige nu 8 unge, som danner WijKring Heseveld. I det daglige er der to støttepæda-goger involveret i projektet. De har sammen startet en ny WijKring med andre unge og yderligere tre Wij-Kring er planlagt til opstart i 2015. ”Vi plejede at tro, at folk havde brug for pleje og spurgte os selv, hvordan samfundet kan hjælpe. Nu ved vi, at folk har brug for samfundet og spørger os selv, hvordan og hvor kan vi hjælpe samfundet?” slutter Sacha Stoffelen af.

n FAKTA

Links:www.socialrolevalorization.com www .wijkringen.nlwww.keyring.org

Dagens andet hovedoplæg

»


EPR-MØDE I LOS

I sin opsummering og afrunding af seminaret sagde Paul Kurvers, at

det han havde fundet som den vigtig-ste konklusion på dagen var, at begge eksempler viste os, at vi må omtænke den måde, som vi ønsker at ”sælge” vores virksomheder på. Vi kommer fra en situation, hvor vores fokus var at finde en aktivitet for mennesker med handikap, at give dem noget at lave, at beskæftige sig med. Vi forventede, at samfundet ville købe ydelserne af bar social an-svarlighed over for mennesker med et handikap. Disse eksempler viste os, at vi må begynde at se efter hvordan vi kan bidrage til samfundet med vores akti-viteter. Det er lidt lige som sloganet: “Don’t ask what your country can do for you but ask what you can do for your country.” ●

n FAKTA

En virksomhed skal opfylde 5 krit-erier for at leve op til regeringens definition af en socialøkonomisk virksomhed.

Socialt formål Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sund-heds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. Væsentlig erhvervsdrift Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning. Uafhængighed af det offentlige Virksomheden fungerer uden

væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksom-heden. Inddragende og ansvarlig ledelse Virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse. Social overskudshåndtering Virksomheden bruger primært sit overskud til at fremme sociale formål, reinvestere i egen virksom-hed eller i andre socialøkonomiske virksomheder. En begrænset andel af overskuddet kan udbetales som udbytte til investorer.

tiv og ikke kan tilpasses den enkeltes behov. En taxa er dyrere, men til gen-gæld kan den tilpasses den enkeltes ønsker. Grennessminde har valgt at ville være en taxa. Det kan også ses på de produkter og ydelser Gren-nessminde leverer. Man satser på høj kvalitet, økologi og individuelle løsninger. Det viser sig også, når man ser på nogle af navnene på Grennes-smindes samarbejdspartnere: Noma, IKEA, Folketinget og mange andre. Der er rigtig mange virksomhe-der i dag, der ønsker at være med til at tage et socialt ansvar, gerne gennem professionel samskabelse og ikke bare som godgørenhed. Grennessminde leverer professionel-le ydelser og produkter på en lang række områder. Der er blandt andet gartneri, køkken, bageri, metalfabrik, træværksted. Gartneriet leverer for eksempel grøntsager og krydderier til restauranter og køkkenet leverer

frokoster til skoler og virksomheder og mad til receptioner, alt sammen med fokus på høj kvalitet og bære-dygtighed. Her er ikke tale om ”lade som om virksomhed”, her produceres og konkurreres der, på professionel og kvalificeret vis. Det gør det efter Hanne Danielsens erfaring lettere at lave samarbejde med erhvervslivet, der kan se en dobbelt fordel i at sam-arbejdet både på kvalificeret vis løser opgaver for virksomheden og styrker fokus på virksomhedens sociale ansvarlighed. Hanne Danielsen opfordrer andre sociale tilbud om til at se på mulig-hederne for at drive socialøkonomisk virksomhed som en del af grundlaget for deres socialpædagogiske arbejde.

Afrunding og konklusioner på dagen

Vi må omtænke den måde, som vi ønsker at ”sælge” vores virksomheder på.


Nye medlemmer i LOS siden sidst

• BOENHEDEN DELFINEN VED FERIECENTER SLETTESTRAND, Jammerbugt

• VORES STED, Svendborg

• TOLDHUSET, Guldborgsund

• SKOVDIGET, Gladsaxe

• SEU TJELE, Viborg

• KERNEHUSET, Silkeborg

• DEN ALMENNYTTIGE FOND TORNSBJERGGÅRD, Odder

• BØNNEBÆKGÅRD, Slagelse

• FONDEN VALHALLA, København

• MIDTGAARDEN - CENTER FOR PSYKIATRI OG MISBRUG, Esbjerg

• SOCIALKONSULENTERNE REFLEKT, Slagelse

• UNGEHUSET FALSTER, Guldborgsund

• OPHOLDSSTEDET STOKKEBJERGHUSENE, Holbæk

• OPHOLDSSTEDET VESTERHUSET, Holbæk

• HERAGÅRDEN, Herning

• NISLEVHUS, Nordfyns

• OPHOLDSSTEDET VÆRKSTEDSSKOLEN I RUGSTED, Vejle

• SOLSKOVGAARD APS - OPHOLDSSTEDET SOL-VANG, Jammerbugt

• ASKBO FONDEN, Guldborgsund

• OPEN FUTURE, Roskilde

• JETTE RØNN SMITS, Rebild

• VITUS, Faxe

NYT FRA LOS

Nye ansatte i LOS’ sekretariatDen 16. december 2014 blev Michael Christensen ansat i LOS som projektleder og Martin Madsen som projektkon-sulent på Hvad Virker. Begge er ansat i tidsbegrænsede stillinger. Vi ønsker dem begge velkomne i LOS’ sekretariat.

Michael Christensen Martin Madsen

Fonden PRO uddeler én gang om året af renteind-tægterne fra Fondens formue og støtter et eller flere private sociale projekter til gavn for udsatte børn og unge. Det kan eksempelvis være:

• Udvikling af nye metoder eller projekter • Udvikling af kvaliteten i eksisterende tilbud • Dokumentation og evaluering af indsatsen • Udvikling af nye metoder til dokumentation af

den sociale indsats • Aktionsforskning og praksisforskning med hen-

blik på ovenstående

LOS vil gerne opfordre til, at man søger Fonden om støtte, hvis man har planer om et projekt, der falder inden for Fondens rammer.

Ansøgningsfrist den 10. marts 2015. Læs mere på www.fondenpro.dk.

Uddeling fra Fonden Pro


NYT FRA LOS

Antal Heraf med ledig plads(er)

Ledig plads i %

Opholdssteder 282 129 46 %

Botilbud 201 96 48 %

Skoletilbud 76 44 58 %

Familiebehandling 28 13 46 %

Andre sociale tilbud 103 58 56 %

Tilbud i alt 690 340 49 %

Medlemssteder i alt 524 242 46 %

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud. Da tallene ved en fejl ikke har været korrekt opdateret i en periode, er der usikkerhed om antallet af ledige plad-ser. Vi forventer, at tallet fra næste nummer af Gi’LOS igen er korrekt. (Medlemmerne er i januar på mail blevet bedt om at opdatere, om de har ledige pladser)

Antal steder med ledige pladser januar 2015

Forslaget til udbudslov er planlagt fremsat i sidste halvdel af februar. LOS afgav sit høringssvar den 7. januar, hvor vi proble-matiserede lovforslaget virkning på vores område, da vi mener, at lovforslaget grundlæggende er i mod-strid med servicelovens in-tentioner. Desuden var vi den 15. januar i foretræde for Folketingets Social-udvalg, der på baggrund af vores argumentation efterfølgende besluttede at afholde et fælles udvalgs-møde med Folketingets Er-hvervsudvalg, hvor man vil bede ministeriet redegøre for forholdene omkring de problemer, som LOS ridsede op. LOS har været

i dialog med såvel Konkur-rence- og Forbrugerstyrel-sen som Socialministeriet i forbindelse med lovforsla-get, og er bekendt med, at også Socialministeriet har en bekymring for konsekvenserne af lovfor-slaget og derfor er i dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen herom. Der er en undtagelsesbe-

stemmelse i loven, men de fremtidige vilkår for LOS’ område afhænger af hvordan formuleringen i det endelige lovforslag kommer til at se ud. Lovforslaget fremsættes i sidste halvdel af februar efter at dette nummer af Gi’LOS er gået i trykken. Som LOS ser det, bliver det desuden vigtigt at

få afklaret forudsætnin-gerne for hvordan man opgør ydelsens omfang og samlede pris. Det vil sige om priserne ligger inden for det, der i loven hedder tærskelværdien på 750.000 Euro. Du kan løbende følge udviklingen på www.los.dk under Nyt fra LOS og i vores nyhedsbreve.

DET POLITISKE HJØRNE

Forslaget til ny udbudslovFO

TO: C

OLOU

RBOX


Magtanvendelsesudvalget afholdt sit sidste møde den 21. januar. Ifølge pla-nen fik udvalget udkastet til betænkning til en sidste skriftlig kommentar den 30. januar, hvorefter arbejdet med opsætning og trykning gik i gang. Betænkningen vil blive sendt i høring medio marts, og desuden vil der blive udarbejdet lovforslag om ændrede regler på området. På LOS’ landsmøde vil SL’s socialpolitiske konsulent Tore Kargo og LOS’ direktør Geert Jørgensen i en af de parallelle sessioner gennemgå betænk-ningen og tankerne bag de kommende magtanvendelsesregler.

Nyt fra Magtanvendelsesudvalget

NÆSTE NUMMER

Gi’ LOS nr. 2, 2015 udkommer i

midten af juni. Interview med Socialminister Manu Sareenside 14-15

Børne- og ungefagligt årsmødeside 20-24

Omvendt betalingspligtside 28

Gi‘ LOS

De private sociale tilbudOpholdssteder, botilbud og skoletilbud

N R . 3 • 2 1 . Å R G A N G • O K T O B E R 2 0 1 4

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NVNR. 47343

Christiansborgkonferencer Udvalgene i LOS afholder hvert år en konfe-rence på Christiansborg, hvor der på skift sæt-tes fokus på aktuelle emner inden for børne/unge-, voksen- og skoleområdet.

Faglige årsmøder LOS afholder hvert år faglige årsmøder for henholdsvis børne/unge-, voksen- og sko-leområdet. På årsmøderne er der fokus på, hvordan LOS’ medlemmer bedst muligt løfter de opgaver, der er overgivet fra kommunerne samtidig med, at stederne bevarer og forstær-ker borgerens følelse af at være en del af sam-fundet.

Regionale dialogmøder LOS afholder fem regionale dialogmøder, som sætter fokus på aktuelle emner på det sociale område. Endvidere afholdes et skole-dialogmøde.

Bestyrelsesårsmøde LOS afholder hvert år årsmøde for personer, der er medlem af en bestyrelse hos et med-lem af LOS.

Landsmøde LOS afholder landsmøde én gang om året. På landsmødet vægtes indlæg, der har fokus på virksomhedsdrift og ledelse samt andre te-maer, der går igen hos alle LOS’ medlemmer.

Generalforsamling LOS’ årlige generalforsamling afholdes i for-længelse af landsmødet. Her vælger man som medlem blandt andet de medlemmer, der skal sidde i LOS’ bestyrelse.

Driftskurser LOS udbyder driftsrelaterede kurser, der er relevante på tværs af områderne som for ek-sempel personalejura, medicinhåndtering, økonomi.

Aktivitetskalender 2014/15

GI’ LO

S NR. 3 • O

KTOBER 2014

LOS • D

e private sociale tilbud

SEPT OKT NOV DEC JAN FEB MAR

Ma 1 On 1 Lø 1 Ma 1 To 1 Sø 1 Sø 1

Ti 2 To 2 Sø 2 Ti 2 Fr 2 Ma 2 Ma 2

On 3 Fr 3 Ma 3 On 3 Lø 3 Ti 3 Ti 3

To 4 Lø 4 Ti 4 To 4 Sø 4 On 4 On 4

Fr 5 Sø 5 On 5 Fr 5 Ma 5 To 5 To 5

Lø 6 Ma 6 To 6 Lø 6 Ti 6 Fr 6 Fr 6

Sø 7 Ti 7 Fr 7 Sø 7 On 7 Lø 7 Lø 7



On 10 Fr 10 Ma 10 On 10 Lø 10 Ti 10 Ti 10

To 11 Lø 11 Ti 11 To 11 Sø 11 On 11 On 11

Fr 12 Sø 12 On 12 Fr 12 Ma 12 To 12 To 12

Lø 13 Ma 13 To 13 Lø 13 Ti 13 Fr 13 Fr 13

Sø 14 Ti 14 Fr 14 Sø 14 On 14 Lø 14 Lø 14

Ma 15 On 15 Lø 15 Ma 15 To 15 Sø 15 Sø 15

Ti 16 To 16 Sø 16 Ti 16 Fr 16 Ma 16 Ma 16

On 17 Fr 17 Ma 17 On 17 Lø 17 Ti 17 Ti 17

To 18 Lø 18 Ti 18 To 18 Sø 18 On 18 On 18

Fr 19 Sø 19 On 19 Fr 19 Ma 19 To 19 To 19

Lø 20 Ma 20 To 20 Lø 20 Ti 20 Fr 20 Fr 20

Sø 21 Ti 21 Fr 21 Sø 21 On 21 Lø 21 Lø 21

Ma 22 On 22 Lø 22 Ma 22 To 22 Sø 22 Sø 22

Ti 23 To 23 Sø 23 Ti 23 Fr 23 Ma 23 Ma 23

On 24 Fr 24 Ma 24 On 24 Lø 24 Ti 24 Ti 24

To 25 Lø 25 Ti 25 To 25 Sø 25 On 25 On 25

Fr 26 Sø 26 On 26 Fr 26 Ma 26 To 26 To 26

Lø 27 Ma 27 To 27 Lø 27 Ti 27 Fr 27 Fr 27

Sø 28 Ti 28 Fr 28 Sø 28 On 28 Lø 28 Lø 28

Ma 29 On 29 Lø 29 Ma 29 To 29Sø 29

Ti 30 To 30 Sø 30 Ti 30 Fr 30Ma 30

Fr 31On 31 Lø 31

Ti 31

Læs mere på www.los.dk

Konference om vold og truslerside 4-12

OnOn 8 Lø 8 Ma 88 To 8 Sø 8 Sø 8

ToTo 9 Sø 9Ma 9 MaMaMa 9

Fr 10

Ti 1010 Ti 1010

Lø 11

1111 On 11

Sø 12

ToTo 1212

MaMa

Fr 13Lø 14Sø 15MaMa 16

17181920

Lø 21Sø 22

To

Ma 23

FrFr

TiTi 24

Lø

25 OnOn 25

Sø

2626 ToTo 26

Ma To

Fr 27 Fr 27

Ti Fr 28On 28 Lø 28 Lø 28

On 29 Lø 29 Ma 29 To 29Sø 29

To 30 Sø 30 Ti 30 Fr 30Ma 30

Fr 31On 31 Lø 31

Ti 31

Ma 89 Ti 9 Fr 9Ma 10 On 10 Lø 10 TiTiTi 1111 ToTo 1111 Sø 11 On 1111

12 On 12 Fr 12 Ma 12 ToTo 1212Ma 13 To 1313 Lø 13 Ti 1313 Fr 1313TiTi 14 FrFr 14 Sø 14 On 14 Lø 14OnOn 15 Lø 15 MaMa 15 To 15 Sø 15 Sø

ToTo 16 Sø 16 Ti 1616 Fr 16 Ma 1616 MaMa

Fr 17 Ma 17 OnOn 17 Lø 17 TiTi 1717 TiTi

Lø 18 Ti 18 To 1818 Sø 18 OnOn 1818 OnOn

Sø 19 OnOn 19 FrFr 19 Ma 19 ToTo 1919 ToTo

MaMa 20 ToTo 2020 Lø 20 Ti 20 FrFr 2020 FrFr

Ti 21 Fr 21 Sø 21 On 21 Lø 21 Lø

OnOnOnOn 2222 Lø 22 MaMaMa 2222 ToToTo 2222 Sø 22 Sø

To 23 Sø 23 Ti 23 Fr 23 Ma 2324 MaMa 24 On 24 Lø 24 Ti 242425 TiTi 2525 ToTo 2525 Sø 25 OnOn 252526 OnOn 2626 Fr 2626 MaMa 2626 ToTo

Ma 27 To 27 Lø 27 Ti 27Ti 28 28 Sø 28 On 28On 29ToFr

LOS lægger i planlægningen af årets akti viteter fokus på faglighed, lederne og netværk.Læs mere om LOS’ akti viteter og ti lbud på www.los.dk

Når Magtanvendelsesudvalget har lagt den sidste hånd på betænkningen, vil den blive sendt i høring. Det sker medio marts.

NYT FRA LOS

LOS-TVPå LOS-TV på hjemmesiden kommenterer LOS aktuelle temaer og emner, der er til debat. Vi vil også præsentere eksempler på såvel besty-relsens som medlemmernes virkelighed og arbejde.

LOS

FOTO

:CO

LOU

RB

OX


VELKOMMEN TIL LANDSMØDE

LOS’ bestyrelse og sekretariat ser frem til at byde dig velkommen på LOS’ Landsmøde 2015.

Vi har sammensat et program, der sætter fokus på det sociale område og på de udfordringer og muligheder, du som leder har i dagens virkelighed.

LOS’ direktør, Geert Jørgensen, vil med sit oplæg ”Fra Tingbjerg til de bonede gulve” indlede Landsmødet med at tegne et personligt og fagligt billede af udviklingen på området frem til i dag. Geert’s mangeårige erfaring er vi overbeviste om, vil give det rigtige afsæt til spændende oplæg om fremtiden, som blandt andre Socialstyrelsens direktør Knud Aarup, Weminds medstifter Jacob Bøtter, Soulaima Gourani og Peter Bastian vil komme med bud på og råd til. Landsmødet vil også give dig mulighed for at fordybe dig i et emne i en af de valgfrie sessioner på førstedagen.

Vi har i år også, på baggrund af jeres tilbagemeldinger fra sidste år, indlagt en ”netværkstime” i programmet, hvor du kan defilere rundt og udveksle erfaringer og hente inspiration blandt deltagerne på Landsmødet, bestyrelsen og sekretariatets medarbejdere. Har du noget, som du ønsker at dele med flere deltagere på én gang, kan du, også som noget nyt i år, benytte dig af Speakers Corner, hvor du kan holde et ca. 3 minutters indlæg.

Udover det faglige program er LOS’ Landsmøde altid en fantastisk mulighed for et inspirerende og festligt samvær med kollegaer, som oplever de samme udfordringer og glæder i hverdagen. Landsmødet 2015 vil også være Geert Jørgensens sidste, da Geert har valgt at stoppe i LOS den 1. maj i forbindelse med sin 65 års fødselsdag. Det vil naturligvis også på festlig vis blive markeret på Landsmødet.

LOS’ generalforsamling afholdes i forlængelse af Landsmødet, og den håber vi meget, at du også vil deltage i. På generalforsamlingen vil blandt andet LOS’ nye etiske forventningskatalog blive fremlagt.

Jeg vil på forhånd ønske os alle sammen et rigtig godt Landsmøde, og ser frem til at byde dig velkommen på Comwell Kolding.

John AnderskouBestyrelsesformand

INVITATION TIL LANDSMØDE 2015

»


PROGRAMMANDAG

08:30-09:30 Registreringen er åben

09:30-10:00 Velkomst v/ John Anderskou, bestyrelsesformand i LOSMusik af unge fra Opholdsstedet Skydebanegård

10:00-11:00 Fra Tingbjerg til de bonede gulve v/ Geert Jørgensen, direktør i LOSEt personligt og fagligt causeri med en gennemgang af Geert’s erfaringer med skolegang, undervisning, sociale forhold og socialpolitik frem til i dag.

11:00-11:30 Kaffepause - Standene er åbne for besøg

15:00-15:30 Kaffepause - Standene er åbne for besøg

15:30-17:00 SessionerSe beskrivelsen af sessionerne på side 26

17:00-18:00 Netværkstime og Speaker’s Cornerv/ Alle deltagereHar du noget, som du ønsker at dele med flere deltagere på én gang, kan du benytte dig af Speakers Corner. Her kan du holde et ca. 3 minutters indlæg – Tilmeld dig gerne talerlisten ved at sende en e-mail til [email protected] inden Landsmødet.

19:00-19:20 Velkomstdrink

19:20-02:00 Festmiddag

11:30-12:30 Vi kan ikke flytte mennesker, de kan kun flytte sig selvv/ Knud Aarup, Direktør i SocialstyrelsenVi har i mange år talt om inddragelse, helhedsorienteret indsatser og udvikling. Men har vi virkelig gjort det og på hvilken præmis? Hvis vi virkelig skal hjælpe børnene, de unge og de voksne, der har behov for hjælp, skal vi vende tingene om. Det er dem, der har ”ejerskabet” og dem, der inddrager myndigheden/jer for at få den hjælp, de har behov for.

12:30-14:00 Frokost og indcheckning - Standende er åbne for besøg

14:00-15:00 Unbossv/ Jacob Bøtter, medstifter og partner i Wemind A/S Nutidens chef er yt. ”The Boss” er et levn fra fortiden som mest af alt trænger til at blive sendt på pension. Vi har ikke brug for flere ledere, der blindt jagter profit, og som tror de kan styre alt og alle. Nej fremtidens leder er en Unboss, som sætter formål over profit, som inspirerer og involverer mere end hun styrer, som inddrager alle i virksomhedens arbejde og som skaber værdi sammen med kunderne i stedet for at sælge varer til dem. Hør et visionært bud på lederen af i morgen, the Unboss.

4

LANDSMØDE

»

LANDSMØDE


LANDSMØDE

»

PROGRAMTIRSDAG

09:20-09:30 Godmorgen/morgensang

09:30-10:30 Byd forandringer velkommenv/ Soulaima GouraniDet er utrolig svært at navigere en virksomhed igennem kriser og forandringer, hvis ikke medarbejdere og kolleger er rustet til og indstillet på, at det er nødvendigt at ændre sig. Forandringer sker uanset hvad. Du bliver hele tiden stillet foran nye problemer, nye relationer, ny teknologi og lignende, men spørgsmålet er, hvordan du tackler disse forandringer?

10:30-11:00

12:15-13.00

13.00-

Kaffepause

Frokost

LOS’ Generalforsamling

Farvel og tak for et godt landsmøde.

11:00-12:00

12.00-12.15

Ledelsens arbejde med innovation og fornyelsev/ Peter BastianForedraget går tæt på to dybtliggende og vidt forskellige instinkter, nemlig overlevelsesinstinktet og instinktet for at skabe. Det skabende fællesskab introduceres, som er en samtaleform, hvor vi gensidigt forstærker vores evne og villighed til at finde og favne det nye. Autentisk synergi.

Afslutningv/ John Anderskou, bestyrelsesformand i LOS

5

Begge dage med 1 overnatning i enkeltværelse: .......3.775 kr.

Begge dage med 1 overnatning i dobbeltværelse: ....3.375 kr.

Begge dage UDEN overnatning: ...............................2.750 kr.

KUN den 13. april incl. middag og fest: .....................2.275 kr.

KUN den 13. april excl. middag og fest: ....................1.795 kr.

KUN den 14. april: .......................................................975 kr.

PROGRAMTIRSDAG

09:20-09:30 Godmorgen/morgensang

09:30-10:30 Byd forandringer velkommenv/ Soulaima GouraniDet er utrolig svært at navigere en virksomhed igennem kriser og forandringer, hvis ikke medarbejdere og kolleger er rustet til og indstillet på, at det er nødvendigt at ændre sig. Forandringer sker uanset hvad. Du bliver hele tiden stillet foran nye problemer, nye relationer, ny teknologi og lignende, men spørgsmålet er, hvordan du tackler disse forandringer?

10:30-11:00

12:15-13.00

13.00-

Kaffepause

Frokost

LOS’ Generalforsamling

Farvel og tak for et godt landsmøde.

11:00-12:00

12.00-12.15

Ledelsens arbejde med innovation og fornyelsev/ Peter BastianForedraget går tæt på to dybtliggende og vidt forskellige instinkter, nemlig overlevelsesinstinktet og instinktet for at skabe. Det skabende fællesskab introduceres, som er en samtaleform, hvor vi gensidigt forstærker vores evne og villighed til at finde og favne det nye. Autentisk synergi.

Afslutningv/ John Anderskou, bestyrelsesformand i LOS

5

PRISER PR. PERSONINFORMATION

LOS’ Landsmøde 2015 afholdes på:Comwell Kolding Skovbrynet 16000 Kolding

Tilmelding til Landsmødet:www.los.dk

Spørgsmål til Landsmødet:Kontakt Nynne Haarby på [email protected] eller 3318 1017

2

LANDSMØDE


SESSIONERMANDAG KL. 15:30-17.00

EN BESTYRELSE SKAL GØRE EN FORSKEL

v/ Teddy Wivel

Bestyrelsen skal gøre en positiv forskel. Både som in-spirator og dialogpartner for den daglige ledelse, men også som kontrollant. Derfor er det et farligt udtryk, at man ”sidder” i en bestyrelse. Man arbejder i en besty-relse. For at kunne passe sit arbejde har man brug for en række værktøjer. Værktøjer som sætter en i stand til at gøre en forskel. Indlægget sætter rammerne for bestyrelsens arbejde og giver en række værktøjer til at udfylde rammerne.

ØKONOMI OG DET NYE SOCIALTILSYN

v/ John Cubbin, direktør i Trekroner Revision

Sessionen sætter fokus på det nye budgetskema, herunder pris ctr. kvalitet, basistakster ctr. særydel-ser. På Årsrapporten (Den finansielle) – nye nøgletal, notekrav m.v., herunder konsolideringsgrad i forhold til bæredygtighed og på revision – nye krav til revisor, herunder beholdningseftersyn, markedsleje, bestyrel-seshonorar m.v.

ET NYT PARADIGME I DEN KOMMUNALE SEKTOR

- TRUSSEL ELLER MULIGHED?

v/ Dan Zielke, Myndighedsleder i Tønder Kommune

Hvor er kommunerne på vej hen? Evidens, kvalitet og økonomi er afgørende – men hvad betyder det? Hvad får betydning i samarbejdet mellem myndighed og tilbudsside? Hvordan styrkes det enkelte steds pro-fil i forhold til samarbejdspartneren i kommunen? Er der særlige potentialer i samarbejdet med de nærlig-gende kommuner? Dan Zielke – trækker med afsæt i indsigt i begge områder en provokerende og klar ret-ning op – som vil udfordre og forstyrre – men samti-dig tydeliggøre muligheder for strategisk planlægning fremadrettet. Der bliver god mulighed for drøftelse og inddragelse af konkrete iagttagelser fra praksis.

ARBEJDSMILJØETS UDFORDRINGER NÅR DER ER

VOLD OG TRUSLER

v/ De Psyko-Fysiske Konsulenter

Sessionen giver indblik i hvilke kompetencer, der skal til på arbejdspladsen og kommer med demonstration af metoder og spørgsmål.

Ved tilmelding til Landsmødet på www.los.dk vælger du den session, som du ønsker at deltage i.

MAGTANVENDELSESUDVALGETS FORSLAG TIL

NYE RETNINGSLINJER

v/ Geert Jørgensen, Direktør LOS og Tore Kargo socialpolitisk konsulent fra SL

Magtanvendelsesudvalget skal aflevere sin betænk-ning i marts 2015. Oplægsholderne har begge siddet i udvalget, og vil gennemgå og diskutere forslagene til nye regler omkring magtanvendelse og nogle af over-vejelserne bag udvalgets betænkning.

FUSION AF VIRKSOMHEDER

v/ Psykologerne Jonas Schmidt Funch og Kristoffer Wulff

Hvordan imødekommer socialpædagogiske institutio-ner de krav fremtidens udbud vil stille til ogpaveløsning og organisatoriske rammer? Organisationspsykolo-gerne Wulff og Funch er specialister i organisations-udvikling of forandringsledelse. Med en konkret case som eksempel vil de i deres oplæg bl.a. komme om-kring de strategiske overvejelser, som går forud for beslutningen om fusion, hvornår og hvordan mindre virksomheder med fordel kan fusionere samt helt kon-kret beskrive erfaringer og værktøjer i forbindelse med fusion af virksomheder.

1

2

3

4

5

6

»

LANDSMØDELANDSMØDE


SÆT X I KALENDEREN

Bestyrelsesnetværket ønsker med temaet for årsmødet 2015 at sætte et øget fokus på, hvordan private sociale tilbud kan styrke positio-nen i forhold til offentlige udbud. Årsmødet afholdes den 6.-7. marts på Hotel Storebælt, Ny-borg. Program og tilmelding på www.los.dk.

Bestyrelses-årsmøde

LOS afholder den 4. marts 2015 den årlige misbrugskonference på Vejle Center Hotel. I år har vi bl. a. oplæg af Hen-rik Rune Holst, som vil fortælle om emnet ”Systematik over meto-de” og af psykolog Carl Albert-sen, som holder oplæg om ”Den mentaliseringsbaserede tilgang”. Program og tilmelding på www.los.dk

Misbrugs-konference

LOS’ Lands-møde 2015Tilmelding til: LOS’ LANDS-MØDE DEN 13.-14. APRIL 2015 I KOLDING er åben på www.los.dk. Se program side 23-26 her i bladet. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Medicinhåndteringskursus17. marts 2015 – København4. maj 2015 – Vejle Målet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompleksi-tet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelserkan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen, og når uheldet sker.

SÆT X i kalenderenReception for Geert Jørgensen afholdes den 28. april i København.Sekretariatet håber, at rigtig mange af jer tid og lyst til at komme og være med til at festliggøre dagen for Geert. Indbydelse udsendes snarest.

Personalejurakursus19. maj 2015 – Aarhus4. juni 2015 – København

Med udgangspunkt i ansættelseskontrakten gennemgås de ansættelsesret-lig regler og problemstillinger.

FOTO

: D

CH

RIS

TIA

N R

IND

OM

Læs mere om LOS’ kurser og arrangementer og om

tilmelding:


BETALING UNDER SYGDOMEfter at dagpengeloven blev ændret, er der med virkning fra 1. juli 2014 kommet kortere periode med sygedagpenge til den sygemeldte medarbejder. Betaler stedet løn eller dagpenge under sygdom efter de 30 dage (arbejdsgiverpe-rioden), vil stedet efter de første 30 dages sygdom kunne få refusion for sygedagpengene. Perioden for sygedagpenge fra kommunen er nu sat ned til 22 uger efter de 30 dage, og det kan få betydning for refusion af sygedagpengene til stedet ved en medarbejders længerevarende sygdom. Man kunne derfor overveje at lave et forbehold i ansæt-telseskontrakterne, hvoraf det vil fremgå, at betaling kun sker efter arbejdsgiverperioden, hvis stedet kan modtage refusion fra kommunen af sygedagpengene. Det er dog ikke i alle tilfælde, at man kan lave sådan et forbehold. For det første skal det varsles i fald, at der er tale om en forringelse af de gældende vilkår i ansættelses-kontrakten, for det andet vil det ikke kunne lade sig gøre hos de steder, hvor der er overenskomst med en fagfor-ening og for det tredje er det tvivlsomt, om man kan tage sådan et forbehold overfor en funktionær.

GRUNDIG FORBEREDELSE INDEN AFSKEDIGELSEDet er vigtigt, at man laver en grundig forberedelse inden, at man skrider til en afskedigelse. Er stedet af en eller an-den grund utilfreds med en medarbejder, er det vigtigt, at man gør medarbejderen opmærksom på dette, og at man efterfølgende kan dokumentere det. Dokumentationen kan være et skriftligt mødereferat fra en tjenstlig samtale eller måske ligefrem en skriftlig advarsel. Der er flere typer af medarbejdere, der er beskyttet enten af lovgivningen eller eventuelt af en overens-komst. Er medarbejderen beskyttet af lovgivning eller en overenskomst, skal man være ekstra opmærksom ved en eventuel afskedigelse. Beskyttede medarbejdere er bl.a. medarbejderrepræsentanter, gravide og de, der har søgt om orlov eller er vendt tilbage fra orlov, samt handicappe-de. Sidstnævnte kan være meget svære at definere, men som udgangspunkt vil en medarbejder ansat i et fleksjob være at betragtet handicappet i denne sammenhæng. Man bør under alle omstændigheder omhyggelig, hvis det er en

sygemeldt medarbejder, man overveje at afskedige. Godtgørelsesniveauet i sager om forskelsbehandling er højt, f.eks. er godtgørelsen ved forskelsbehandling af en handicappet medarbejder på niveau med godtgørelsesni-veauet for afsked på grund af graviditet og barselsorlov: op til 12 måneders løn; og beskyttelsen mod forskelsbe-handling vedrører alle forhold i ansættelsen og ikke kun ved afsked af en medarbejder.

G-DAGEG-dagene for helt korte ansættelser bliver gradvist afskaf-fet. Medarbejdere, der bliver ledige, har, når betingelser-ne er opfyldt, krav på at få de første tre ledighedsdage, g-dage, betalt af deres arbejdsgiver. For at få de tre g-dage skal medarbejderen, udover visse andre betingelser, have været ansat i mindst fire uger hos arbejdsgiveren og i den periode have arbejdet i, hvad der svarer til mindst to uger. De tre g-dage bliver nu gradvist afskaffet for korte ansættelser. I 2015 skal arbejdsgiveren kun betale for to g-dage for de medarbejdere, der har været ansat under tre måneder. Fra 2017 skal der kun betales for én dag, og fra 2018 skal der ikke længere betales g-dage for ansættelser, som har en varighed på mindre end tre måneder.

Husk, at du som medlem af LOS altid kan kontakte jurist Anne Mette Andersen om spørgsmål vedrørende ansættel-ser og afskedigelser. ●

Det er vigtig, at man laver en grundig forberedelse inden afskedigelse.

JuranytTEKST: ANNE METTE ANDERSEN, JURIST, LOS

FOTO

: DOL

LARP

HOTO

CLUB

ANSÆTTELSESRET


Når der vedtages nye love i Danmark, er det en grundlæggende del af lovgivningsprocessen, at organisationer, myndigheder m.fl. får mulighed

for at kommentere på de lovforslag, der fremsættes og at give deres kommentarer i form af et høringssvar. Herefter tager ministeren bag lovforslaget høringssvarene med til Folketinget som et tillæg til lovforslaget. LOS vægter det generelt højt at repræsentere medlem-mernes interesser i det retspolitiske arbejde, og i sidste halvår af 2014 har LOS derfor afgivet høringssvar på 15 forskellige lovforslag og ændringer sendt i høring af en række forskellige instanser. Socialministeriet har været myndigheden bag langt de fleste, og har blandt andre hørt LOS om nye regler om takstfastsættelse og om regler for registrering af socialøkonomiske virksomheder. Ændringer i adgang til behandling på misbrugsområdet er også sendt i høring, ligesom LOS har kommenteret på lovforslag om en udvi-det indsats på kvindekrisecentre. Endelig er nye regler for faglig støtte til netværksplejefamilier, ændring i Børne- og

Ungeudvalgets beslutningskompetence og nedsættelse af samtykkealderen for anbragte børn, alle sammen foreslåe-de ændringer, som LOS har afgivet høringssvar på. I kølvandet på skolereformen har Undervisningsmi-nisteriet også stået bag en række lovændringer, og har derfor bl.a. sendt forslag vedrørende indholdsbeskrivel-ser for skolefritidsordninger, specialundervisning og socialpædagogisk bistand på anbringelsessteder i høring. Endelig har Digitaliseringsstyrelsen udsendt ændringer som følge af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

LOS har afgivet høringssvar på 15 forskellige lovforslag og ændringer i sidste halvår af 2014.

TEKST: SARAH SIEKER JUHLERT, JURIST

FOTO: BJARKE ØRSTED

LOS OGlovgivningsprocessen

»

HØRINGSSVAR


og Sundhedsstyrelsen har spurgt på regler om håndtering af lægemidler. Aktuelt er LOS ved at svare på Kulturministeriets høring om ændring af regler for indhentelse af Børneattest, og på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forslag til ny udbudslov, der har til formål at imple-

mentere EU-direktivet om opgaver i udbud i den danske lovgivning. Hvis I har spørgsmål til de fremsatte lovforslag og indholdet af høringssvarene, er I meget velkomne til at kontakte LOS for en uddybning. ●

Til info – Høringssvarene i oversigt:

• Bekendtgørelser om folkeskolen• Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse

for skolefritidsordninger • Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen • Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædago-

gisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

• Udkast til lov om ændring af lov om social service og lov om social tilsyn (tilbud om anonym behandling af stofmisbrugere)

• Bekendtgørelser om folkeskolen• Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens un-

dervisning endeligt påhviler• Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

• Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydel-ser og tilbud efter serviceloven

• Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i fjerde bøl-ge)

• Bekendtgørelser efter lov om registrerede socialøkonomiske virk-somheder

• Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskom-petence i sager om ændring anbringelsessted samt nedsættelse af sam-tykkealder mv.)

• Ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere m.v.)

• Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

• Lov om ændring af lov om social service (udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre)

• Forslag til udbudslov

HØRINGSSVAR

»


LOS yder konsulentbistand til medlemmer, som har behov for det, men vi tager også

gerne en snak med nye potentielle medlemmer og alle andre, der har interesse for de private sociale tilbud. Det gælder i forhold til opstart, drift, godkendelser, forsikringer og juridisk bistand på det sociale- samt det arbejdsretslige område. Ofte foregår denne rådgivning på baggrund af en henvendelse enten pr. telefon eller e-mail. I den forgangne periode er der en række fællestræk i de henven-delser, vi har fået, og de opgaver vi har løst.

De nye socialtilsyn har betydet, at nogle medlemmer har været igen-nem skærpede tilsyn. Det er tydeligt, at flere medlemmer ikke oplever, at der er samme dialog, som de har væ-ret vant til tidligere. Det giver på den ene side en større frihed til stedernes ledelsesvirke, men kan gøre omstil-lingen vanskelig for de medlemmer, der har haft et meget tæt forhold til deres tidligere tilsyn.

Mange oplever endvidere, at selv om de fint kan gøre rede for egen metode, pædagogik og værdigrund-lag, så er det en udfordring for dem at skulle få de mange gode intentioner indarbejdet i det daglige arbejde på et helt konkret og målbart niveau. Det gode råd er derfor, at man som sted udvikler en plan for, hvordan det sikres, at det gode formål med arbejdet bliver omsat i helt konkrete handlinger, som kan dokumenteres

og være med til at underbygge kvali-teten i tilbuddet.

På børn og ungeområdet har der endvidere været fokus på bl.a. regi-strering på tilbudsportalen og indrap-portering af magtanvendelser.

Socialretsligt er det primært spørgs-mål om egenbetaling og opkrævning heraf, tilsynstakster og tilsynsrappor-ter, spørgsmål vedrørende krydsfeltet imellem underretningspligt, afvær-gepligt / tavshedspligt og grænserne imellem det personrelaterede samt det driftsmæssige tilsyn, der har præget perioden.

Skoleområdet er præget af opbrud, som en direkte følge af bekendtgø-relsens krav om minimumsstørrel-ser. Nogle skoler lukker ned, andre fusionerer og helt andre igen opnår at fortsætte under dispensationsord-ningen. Der er i flere kommuner stor usikkerhed omkring, hvad der kræves for at kunne opnå dispensation. LOS har haft en længere dialog med ministeriet for at få fastslået, at der, uanset størrelsen på skolen, kræves en overenskomst. Det vil sige at der skal foreligge en overenskomst, såfremt man driver et skoletilbud for 10 elever eller mere, eller et undervisnings-tilbud for mindre end 10 elever, jf. dispensationsordningen. Du kan læse mere om forskellen på de to typer af undervisningstilbud på www.los.dk.

Arbejdsretsligt gennemgås der for tiden mange ansættelseskontrakter,

og især lige efter et personalekursus, som de to der blev afholdt i henholds-vis Århus og København i november, oplever vi et boom, da kursusdelta-gere ofte laver kontrakterne up to date, efter at være blevet inspireret på personalejurakurset. Vi planlæg-ger således at gentage succesen og afholder også i 2015 personalekur-ser for alle medlemmer, så I kan få inspiration og blive opdateret med de nyeste regler på området. Datoer vil blive annonceret på hjemmesiden og i vores nyhedsbreve.

Der er fortsat en del afskedigelser, hvor begrundelserne går lige fra samarbejdsvanskeligheder til lukning af stedet. Der er også en del spørgs-mål om arbejdstid. De spørgsmål vil ligeledes blive besvaret løbende, og der vil blive samlet op og uddybet på personalekurset.

LOS’ hjemmeside vedrørende råd-givning om Arbejdsret er nu blevet opdateret, men selvom alle medlem-mer kan læse meget dér, er I alligevel meget velkomne til at kontakte os, og især i forhold til afskedigelser kan det være en rigtig god idé at kontakte LOS, inden I afskediger.

Du kunne i øvrigt møde LOS’ konsu-lenter på de regionale dialogmøder, der blev afholdt i sidste kvartal af 2014. På dialogmøderne har vi fået meget ny viden med hjem til Sekreta-riatet, men vi har også mulighed for at svare på spørgsmål og møde nye potentielle medlemmer. Vi er altid

KONSULENTRÅDGIVNING

Fra konsulenternesHVERDAG

»


meget glade for dialogmøderne, for her kan vi møde alle medlemmer, og vi kan få sat ansigter på jer, og I kan få sat ansigter på os fra Sekretariatet. Vi glæder os meget til at tage på dialogmøder igen i 2015.

Aktuelt har der været givet hø-ringssvar på udbudsloven, som du kan læse mere om i dette nummer af Gi’LOS. Husk at du altid kan læse LOS’ høringssvar på hjemmesiden.Konsulenterne har deltaget som

bisidder i en række møder imellem vores medlemmer og socialtilsynene samt støttet udvalgene i forberedel-se af henholdsvis voksenfagligt og skolefagligt årsmøde.

Sidder du tilbage med spørgsmål eller forslag til forbedringer af vores medlemsservice og sagsbehand-ling, så arbejdes der netop nu på at færdiggøre en medlemsundersøgelse, som vi gerne vil opfordre alle med-lemmer til at besvare.

KONSULENTRÅDGIVNING

Vi vil i LOS’ sekretariat gerne blive endnu bedre til at understøtte jeres interesser og bidrage til, at I kan udføre jeres arbejde bedst muligt. Derfor har vi brug for jeres tilbage-meldinger. Flere informationer vil komme med i et snarligt nyhedsbrev, og er du ikke tilmeldt LOS’ nyheds-brev, så gør det på www.los.dk ●

Karina HjermitslevJuridisk konsulentE-mail: [email protected].: 3318 1011

Peter MikkelsenRegional konsulentE-mail: [email protected] Tlf.: 3318 1014

Jacob Føns LomholtRegional konsulentE-mail: [email protected] Tlf.: 3318 1012

Peter JuulJuridisk konsulentE-mail: [email protected] (træffes kun onsdag)

Anne Mette B. AndersenJuridisk konsulentE-mail: [email protected] Tlf.: 3318 1019

»


Der forventes, at vi kan arbejde metodisk og kan dokumentere det pædagogi-

ske personales kompetencer i forhold til målgruppen og den udvikling, der skabes for beboerne. Dagens tema var derfor kompe-tenceudvikling – ”Når kompetencer skaber et godt tilbud”.

UDVALGETVoksenudvalget fra LOS var i plan-lægningen af årsmødet enige om årets tema, som bland andet skulle omhandle resultatdokumentation i forhold til det nye tilsyn. Lovgiv-

Voksenfagligt Årsmøde I MIDDELFART

ningsmæssigt er der blevet sat et fælles fokus på, at vi som ledere og medarbejdere skal kunne dokumen-tere vores resultater i forhold til brugernes trivsel og udvikling. Personalets kompetencer kommer i den forbindelse i spil. Er det disse kompetencer, der skaber et godt tilbud? Og hvilke og hvor mange kompetencer og ressourcer er nød-vendige i forhold til, at vi skal leve op til den nye reform.

TILSYNET PÅ ÅRSMØDETÅrsmødet blev afholdt 26. januar, og vi startede med, at Poul Bo Nielsen,

fra Voksenudvalget og Fonden Land-lyst, bød velkommen og præsentere-de dagens program. Formand, Susan Møller, var sygemeldt. Journalist Nick Allentoft, fra DenOffentlige, var ordstyrer dagen igennem. Med afsæt i dagens tema gav Simon Østerbøg Foldager, Stabsle-der i Tilsyn Midt, sin beretning om tilsynets erfaringer på baggrund af reformens første år. Tilsynet vil gerne kendes på, at der skal gøres en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark. Der er en fælles ramme i forhold til tilsynspo-litikken, som består af tre elementer:

Grundlaget for det Voksenfaglige Årsmøde 2015 var at sætte fokus på de dokumentations-problematikker, som vi på opholdssteder, bo- og skoletilbud skal forholde os til i

forhold til det nye driftsorienterede tilsyn

VOKSENUDVALGET I LOS

TEKST: TINA BREJNHOLT, TEAMLEDER, KIRSEBÆRHUSET PÅ FRUERLUND

»

Stemningen var høj ved det Voksenfaglige Årsmøde 2015 i Middelfart.


kontrol, kvalitet og udvikling. Socialtil-synet skal foretage en samlet vurde-ring af tilbuddenes faglige kvalitet og økonomiske bæredygtighed. Simon Østerbøg Foldager mener, at det er afgørende for kvaliteten i tilbuddene, at medarbejderne har de kompetencer, uddannelser, erfaring el-ler viden, der er nødvendige i forhold til målgruppe og målsætninger. Tilsy-net lægger vægt på samspillet mellem de formelle kompetencer og praksis med målgruppen. Tilsynet triangule-rer efter forskellige data fra ledelse, personale, brugere og pårørende. Det er afgørende for tilsynet, at praksis fungerer, og de skønner ikke, at der er en sikret sammenhæng mellem kvalitet og kompetencer. De dokumenterer kompetencer i forhold til personalet via medarbejder over-sigter, interview, observation på besø-get og vurdering af relevant viden og erfaring set i relation til målgruppen.Whistleblower ordningen er anonym, og tilsynet må ikke berette om hen-vendelser til den konkrete institution. Tilsynet mener, at det er en god ord-ning, og der har været en del henven-delser i det sidste år. Tilbudsportalen har ikke fungeret optimalt. 2014 har været et hektisk år for alle fem socialtilsyn, men alle tilbud og plejefamilier har fået besøg. Der har været adskillige udfordringer såsom it-systemer, overholdelse af magtan-

vendelsesregler, oprydningsopgaver pga. tidligere godkendelser og mang-lende kontrol. Tilsynet mener, at de private tilbud generelt er meget positive og samarbejdsvillige, der er interesse for tilsynet, og tilbuddene er klart definerede. Simon Østerbøg Foldager sluttede af med at sige, at tilsynet glæder sig fremadrettet til at kunne gå fra kon-trol, oprydning og dokumentation til faglig udvikling i samarbejde med tilbuddene.

VOKSENUDREDNINGSMETODEN VUM OG FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FKOFagchef for Handicap og Psykiatri Inge Marie Vestergaard fra Ringkø-bing-Skjern kommune gav os et oplæg om voksenudredningsmetoden VUM. Der er fokus på det ændrede syn på borgeren, og det giver også et andet afsæt i forhold til sagsbehand-lingen. Der er i den forbindelse lavet en ny vision ”Et liv i balance - det aktive medborgerskab”, hvor målet er, at sætte fokus på, hvad borgeren skal opnå - og få ud af sit liv. Voksenudredningsmetoden VUM er udviklet i samarbejde mellem KL og Socialministeriet, og formålet er bla at ensrette en metode, som kan forbedre den faglige og lovgivnings-mæssige kvalitet i sagsbehandlingen.

Den er it-understøttet og kan anven-des til alle målgrupper. Det er særligt metodens redskaber til bestilling og opfølgning, som har betydning for udførerens arbejde. Det er centralt at beskrive de temaer i ud-redningen, som er relevante i forhold til den enkelte borger, og der hører et skalasystem med metoden. Formålet med udviklingen af redskabet er, at der kan blive en fælles dokumentation og viden om, hvorvidt borgeren opnår målene, og man kan måle borgerens progression i forhold til socialt tilsyn. Efterfølgende gav Line Loldrup, Faglig Koordinator fra Ringkø-bing-Skjern kommune, et eksempel på de faglige kvalitetsoplysninger FKO fra praksis. FKO viser, hvordan borgeren har udviklet sig indenfor de relevante temaer i voksenudrednings-metoden og specifikt i forhold til de konkrete indsatsmål. Skemaerne har fokus på mål og progression i forhold til borgeren. Line Loldrup fortalte, at udførerne af FKO mener, at det medvirker til at sikre en god handleplan for borgeren, med fokus på progression, høj faglig-hed, og at man ser mulighederne for udvikling.

DET SOCIOLOGISKE PERSPEKTIVRasmus Willig, som er Sociolog, ph.d.


»

Panelet fra højre: Rasmus Willig, Sociolog, Inge Marie Vestergaard, Fagchef Handicap og Psykiatri, Line Loldrup, Faglig Koordinator, Ringkø-bing-Skjern Kommune, Thomas Gruber, Politisk Konsulent LEV, Ole Riisgaard, Sekretariatschef SIND og Simon Østerbøg Foldager, Stabsleder Socialtilsyn Midt.


Lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universi-tet, gav os et oplæg omkring de risici, der kan være ved at dokumentere en menneskelig indsats ved hjælp af skemaer og scores. Vi er i en tid, hvor det er staten, der stiller de kritiske spørgsmål til sine borgere og ikke omvendt. Der skal redegøres og dokumente-res for næsten alt i nutidens samfund og på trods af, at vi mennesker får fle-re og længere uddannelser, så bliver der også kontrolleret generelt mere. Der er tendens til en teknologisk acceleration, hvor vi skal registrere og dokumentere det hele, og alting er altid bagud – og vi er bagefter. Den mest kendte kritik i forhold til denne samfundstendens er, at alting bliver for overfladisk, vi skynder os videre til det næste, og vi stiller ikke de grundlæggende spørgsmål til det underliggende element, hvad er der eventuelt galt? Vi bevæger os på en bølge af at afvæbne kritik! Rasmus Willig havde adskillige eksempler på sætninger sagt af mennesker i forskellige pro-fessioner. Hele kulturen og sproget er præget af ”du må se positivt på

tingene”, det er bestemt på højeste niveau”, og ”du må se det som en udfordring”. De særlige principper strider imod vores egen natur og ytringsfrihed. Der er ikke tid til at nå alle målene, og jo flere mål vi opstiller – jo flere skal vi nå. Etikken kan komme under pres, da vi alle tænker, om vi kunne, burde, skulle løbe lidt stærkere, og aldrig har vi stillet os selv så mange spørgsmål om alt i vores liv.

LEV OG SINDPolitisk Konsulent for landsforenin-gen LEV Thomas Gruber beskrev, hvordan baggrunden for det nye tilsyn var, at kommunerne ikke havde løst deres tilsynspligt, og derfor var der adskillige sager, som var blevet belyst i pressen. Der havde altså i den grad været et behov for et kvalitets-løft i forhold til socialtilsynet.


Tilsynet kan ses som en central del af trivslen og udviklingen og være en hjælp til udsatte borgere. LEV forventer, at alle borgere, i det omfang det kan lade sig gøre, skal deltage i tilsynet. Ole Riisgaard, som er Sekretari-atschef i SIND, mente, at det person rettede tilsyn er meget mere centralt end det driftsorienterede tilsyn.SIND forholder sig generelt positivt til både tilsynet og VUM. Man skal aldrig dømme en reform det første år, men SIND ser klart en forbedring af det nye tilsyn, og er også begejstret for Whistleblower ordningen. Der kan være faldgruber i forhold til voksenudredningsmodellen VUM, for hvis man først har en udredning som borger, kan det være svært at komme ud af den rolle igen.

PANELDEBAT AFSLUTTEDE DAGENÅrsmødet sluttede af med en panel-debat med dagens oplægsholdere og salen. Der var igen i år et stort fremmøde af tilmeldte LOS medlemmer, og det viser endnu engang, hvor vigtigt det er at afholde mødet med de faglige temaer, som gør sig gældende i nuet for ledere og medarbejdere rundt om på landets opholdsteder og botilbud. Lovgivningsmæssigt, er der i det forgangne år, sat et fokus på resultatdokumentation i forhold til det nye tilsyn, og i den sammenhæng blev der på årsmødet skabt oplæg og debat omkring kompetencer, kvalitet og udvikling. Voksenudvalget havde samlet en masse brikker i form af forskellige oplægsholdere på årsmødet, som medlemmerne af LOS kunne samle til det puslespil, som gav mening i forhold til egen pædagogiske og ledelsesmæssige praksis. ●

Vi er i en tid, hvor det er staten, der stiller de kritiske spørgsmål til sine borgere og ikke omvendt.

Nick Allentoft var en kompetent ordstyrer dagen igennem.


SKOLEUDVALGET I LOS

TEKST: MAJKEN DALSGAARD, FORMAND FOR SKOLEUDVALGET

Traditionen tro havde skoleudvalget inviteret skolefolk fra hele LOS til en skolefaglig dag midt i landet. Det skolefaglig årsmøde er både for ledere

og personale, og mange nye ansigter deltog i dagens arrangementer. Dagens overordnede tema var uddannelse, med fokus på UU, samarbejde med KL (kommunernes landsforening), og magtanvendelser. Charlotte Hove, Centerleder af UU Brønderslev. Char-lotte gennemgik procedure, lovgivning og samarbejdsafta-ler med interne skoler/dagbehandlingsskoler. Hun forklarede også om de udfordringer som UU stod overfor i forhold til STU og EGU uddannelserne. Hun lyttede til de vanskeligheder, vi og vores unge kan opleve i mødet med uddannelsessystemet og forklarede, hvad UU vejlederne kan gøre for at afhjælpe de unges vej gennem uddannelsessystemet. Dagens anden taler, Ane Stallkneckt, fagcenter leder i Kalundborg Kommune, måtte desværre melde afbud på grund af sygdom. I stedet blev deltagerne delt op i grup-per, hvor hver gruppe skulle udarbejde 5 spørgsmål til KL. Alle spørgsmål blev efterfølgende fremlagt i plenum, og der var mange forskellige og relevante spørgsmål, som fx:

Antallet af skoleår som elever har krav på er 9 år, uanset om de har deltaget i undervisningen eller ej, hvilket gør det næsten umuligt for os at klargøre dem til eksamen, når de bliver anbragt i vores regi. Der er simpelthen ikke tid nok, og KL er uvillig til at give den enkelte elev et ekstra år. Hvordan løser vi det? Alle gruppernes spørgsmål vil blive gennemgået af Skoleudvalget, og 5 spørgsmål vil blive sendt til Ane Stal-lkneckt. Efter frokosten kom professor Jørn Vestergaard, profes-sor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, og gennemgik lovgivning om magtanvendelse i skolen med os. Jørn Vestergaard beskrev nødvendigheden af grun-dighed i vores indberetninger af magtanvendelse. Det er vigtigt, at de er uddybende og med det rette ordvalg. Han eksemplificerede problematikkerne gennem Solhaven- og Tapesagen -. 2 retssager der har fyldt meget i medierne. Derudover brugte han lang tid på at snakke med os om vigtigheden af kulturen på vores steder, som forebyggelse af magtanvendelse. Det var en hyggelig dag, hvor der også var tid til kolle-giale snakke over frokosten og i pauserne.

Tak fordi I mødte så talstærkt op, og velmødt næste år.

Skolefagligt Årsmøde I VEJLE


BØRNE- OG UNGEUGEUDVALGET I LOS

Set i lyset af de mange sager der har været bragt til torvs gennem TV om forskellige

forhold på institutioner som vores, sprang sveden et kort øjeblik frem på panden, da ombudsmanden frem-sendte et brev hvor der stod:”Ombudsmanden har besluttet at aflægge Bryggergården et tilsynsbe-søg...”– vi tænkte: ”Har vi gjort noget forkert?” Lidt længere nede i brevet kunne vi konstatere, at der ikke var spe-cielle forhold ved opholdsstedet og heldagsskolen, der havde ført til, at ombudsmanden ønskede at besøge Bryggergården. Ønsket var som led i ombudsman-dens almindelige tilsynsvirksomhed og som led i ombudsmandens OP-CAT-virksomhed. Besøget skulle primært gennemfø-res ved samtaler med institutionens og skolens ledelse, medarbejdere og unge, der måtte ønske det. Der skulle være særligt fokus på forholdet mellem de ansatte og de unge, forholdet imellem de unge og forholdet de ansatte indbyrdes. Endvidere fokus på magtanvendelse og andre indgreb og begrænsninger i selvbestemmelsesretten, undervis-ning og sundhed.

Forinden besøget skulle Fonden Bryggergården indsende en lang række dokumentation vedrørende godkendelsesgrundlag, de unge og institutionen. Socialtilsyn Midt og Samsø kom-mune blev også inviteret til tilsyns-mødet. Da dagen for tilsynet oprandt mod-tog vi kontorchef Bente Mundt, spe-cialkonsulent Mette Ravn Jacobsen og børnesagkyndig Irene Rønn Lind fra ombudsmandens børnekontor. Desuden deltog Socialtilsyn Midt med to personer, Samsø Kommunes Tilsyn, Peter Mikkelsen fra LOS samt ledelsen fra Bryggergården. Programmet for tilsynsbesøget startede med en indledende samtale med opholdsstedets ledelse og re-præsentanter for de ansatte.

Herefter var der rundvisning på Bryg-gergården og Samsø Heldagsskole. Efter frokost var der samtale med de unger og pårørende, der ønskede det samt de ansatte. Konklusionen på det afslutten-de møde med ledelsen, var meget positiv – dog ville Ombudsmandens Kontor vende tilbage med opfølgen-de spørgsmål. Det var hele dagen igennem et bå-de konstruktivt og positivt møde med de implicerede fra Ombudsmandens Kontor, Socialtilsyn Midt samt Samsø Kommunes Tilsyn. Samlet set en rigtig god oplevelse for både de unge, forældre, ansatte og ledelse. (Vi havde statusmøde for en af de unge samme dag). Vi lærte, at vi skulle informere forældrene til de unge om Magtan-vendelsescirkulæret. Vi lærte også forskellen på, hvor-dan de juridiske hjerner og pædago-giske hjerner tænker! Et af de opfølgende spørgsmål fra Ombudsmanden handlede om en præcisering af datoer for indskriv-ning af unge ved starten af skoleåret. Her havde skolelederen ikke tænkt over datoerne for indskrivning af de enkelte elever, men bare tænkt – og sagt, at børnene var i skolen fra star-ten af året – og det er ikke i orden! ●

Ombudsmandens tilsynTEKST: LARS KJELDMARK, BØRNE- OG UNGEUDVALGET

Det var hele dagen igennem et både konstruktivt og po-sitivt møde ...


Temaet for årsmødet var landenes prioriteringer, når det gælder støtten til udsatte

børn og unge. Det handler om den ansvarlighed, som landene bør praktisere, når der prioriteres. Årets tema afspejler gennemførelsen af en henstilling fra Europa-Kommissio-nen, om medlemslandenes pligt til at bryde den onde cirkel for udsatte børn og unge. Arbejdet i Eurochild bygger på FNs konvention om barnets rettighe-der, og deltagere på årsmødet i Buka-rest var bl.a. regeringsrepræsentanter fra en række lande samt regionale og lokale myndigheder og organisatio-ner, der beskæftiger sig med børns rettigheder. Medlemmer af Eurochild er organi-sationer, virksomheder og enkeltper-soner fra i alt 35 europæiske lande. Fra LOS deltog ud over Geert Jørgensen bestyrelsesmedlem Søren Brink. Filmen blev meget positivt mod-taget og flere af deltagerne bad om at måtte linke til den eller vise den i deres respektive lande, heriblandt en estisk og en italiensk organisation for tidligere anbragte, ligesom det esti-ske socialministerium den 15. decem-ber har vist filmen på en konference i Tallinn for estiske socialarbejdere.

OM FILMEN”Jeg var nervøs for at ende i en mis-brugssituation, jeg havde ikke lyst til at bo for mig selv”, siger 27-årige Da-vid i filmen ”Investering i fremtiden”. Det meste af sin opvækst har David været anbragt uden for hjemmet. Hans mor magtede ham ikke, og hans far ville ikke kendes ved ham. Da han som 18-årig skulle forlade sit opholdssted var han heldig. Han fik af kommunen tilbudt efterværn. Under efterværnet uddannede David sig som ambulanceredder, tog en studentereksamen, og han læser i dag medicin på Århus Universitet. Efterværn er den støtte, samfundet kan give unge, som under opvæksten har været anbragt uden for hjemmet, når de som 18-årige skal klare sig selv. I form af f.eks. en kontaktperson, en udslusningslejlighed eller at bo på en institution, hvor der er tilknyttet pædagoger. ”Efterværn er jo den støtte alle andre unge får fra deres familier, når de flytter hjemmefra”, siger Geert Jørgensen, direktør i LOS. ”Samfun-det bruger rigtig mange penge på anbringelser, og det er absurd, hvis dette arbejde ikke gøres færdigt. Der er masser af dokumentation for, hvor vigtigt og gavnligt et velfungerende

efterværn er. Det er en nødvendig investering i fremtiden, både for de unge og for samfundet”, fastslår Geert Jørgensen. I filmen ”Investering i fremtiden” medvirker også Camilla fra Århus. ”Jeg ved ikke, hvor jeg ville have været i dag, hvis ikke jeg som 18-årig havde fået tilbudt efterværn”, fortæl-ler hun i filmen. Også hun har haft en opvækst på institutioner på grund af en familie, hvor stedfaderen var voldelig og misbrugte både hende og hendes søster, og hvor moderen var ludoman. Efterværnstilbuddet til Camilla betød, at hun fik en studen-tereksamen, og i dag er hun social-rådgiver i Syddjurs Kommune og har en velfungerende familie. 19-årige Jonas er også blandt filmens medvirkende. Han går i dag i gymnasiet i Holbæk, og også han har haft en hård barndom med forældre, der ikke evnede at tage sig af ham. ”Hvis ikke jeg som 18-årig havde fået tilbudt efterværn, havde jeg nok sid-det og kigget tv hele dagen. Og mod-taget konstanthjælp”, konstaterer han i filmen ”Investering i fremtiden”. ”Efterværn er et af de rigtig gode værktøjer, vi har til at yde udsatte unge den støtte, som kan give dem en god og normal tilværelse som

EFTERVÆRN

LOS SÆTTER FOKUS PÅ EFTERVÆRN

på Eurochilds årsmøde 2014 i Bukarest

På Eurochilds årsmøde den 26. - 27. november stod LOS’ direktør Geert Jørgensen for et oplæg om efterværn. Her viste han LOS’ film ”Investering i fremtiden”, der giver et stærkt portræt af tre

unge, der er kommet godt gennem anbringelsen

TEKST: GEERT JØRGENSEN, DIREKTØR, LOS


stærke historier om efterværn

10

voksne”, siger LOS-direktøren Geert Jørgensen. ”Jeg håber, at rigtig mange vil se filmen, som er lagt ud på LOS’s hjemmeside, og som efter årsmødet i Eurochild vil blive tilbudt uddannelsesinstitutioner og sociale myndigheder”.

Filmen varer 12 minutter og kan ses på www.los.dk under LOS TV. ●

EFTERVÆRN

Camilla fra Århus medvirker i filmen om efterværn – samt i et hæfte med ”10 stærke historier om efterværn”. Hæftet er udgivet af LOS med støtte fra Bikubenfonden og kan fås ved henvendelse til LOS.

n FAKTA

Om Eurochild

Eurochild er en videreudvikling af det tidligere Europæiske Forum for børns velfærd (EFCW), som var den europæiske gren af IFCW (Interna-tional Forum for børns velfærd). I 2003 besluttede flere medlemmer af EFCW sig for at opløse EFCW og oprette en ny organisation: Eurochild havde sit første møde i marts 2004. Eurochild har i dag 161 medlemmer i 35 europæiske lande. LOS blev medlem af Eu-rochild i 2009. Eurochild har særligt fokus på en række udvalgte områder. Et af dem

er anbragte børn, og her sidder LOS’ direktør Geert Jørgensen i arbejdsgruppen Thematic Work-inggroup of Children in Alternative Care. Arbejdsgruppen har bl.a. udg-ivet en rapport med et forsøg på at skabe sammenlignelige oplysninger om anbringelse af børn og unge i Europa: Children in alternative care, National surveys, 2nd. edtion 2010, der indeholder data fra 30 europæiske lande. Her har Geert Jørgensen udarbejdet afsnittet om de danske forhold.

Rapporten kan hentes på www.los.dk under Aktuelt > Publikationer.


LOS har produceret en videoop-tagelse af 3 unge, som beskri-ver den betydning, efterværn

har haft for dem i overgangen fra ung til voksen. De tre unge beskriver på hver sin måde, hvad det har betydet for dem at have voksenstøtte i form af efterværn i den periode, hvor der skulle vælges uddannelse og ikke mindst flyttes hjemmefra og klare sig selv. Der er ingen tvivl om, at efterværn giver rigtig god mening for anbrag-te unge i overgang til voksenlivet, hvilket også er dokumenteret af forskning på området. Det helt centrale omkring at sætte ind med efterværn er, at anbragte unge sidestilles med andre unge i overgangen til voksenlivet. Det 18. år bliver derfor afgørende for de an-bragte unge, da der på det tidspunkt skal tages stilling til fremtiden både hvad angår bolig og uddannelse. Det er en meget sårbar tid for de unge – ikke kun de anbragte – som det er vigtigt at komme godt igennem, med henblik på at få et godt og stabilt voksenliv.

Det kunne være ønskeligt, at begrebet efterværn blev ophævet i sin nuværende form, og at en anbrin-gelse varede til de unge var godt på vej i uddannelse og bolig , samt at de unge kunne opleve den tryghed, det måtte være, at der ikke ved det 18. år skal tages beslutninger omkring de unge, som af de unges kan opleves, som om anbringelses stederne ikke ”vil” dem længere. Dette gælder både opholdssteder og plejefamilie. Dog må en fortsat anbringelse ikke blot blive til en forlængelse af barndommen, fordi det umiddelbart er mest bekvemt både for den unge og for anbringelsesstedet. Der kan også være unge, hvor efterværn ikke nødvendigvis er den bedste løsning. At bevæge sig fra ung til voksen kræ-ver under alle omstændigheder store ændringer og brud, der er forbundet med følelsesmæssige og økonomi-ske udfordringer. Det gælder også for almindelige unge i almindelige familier. ●

EFTERVÆRN

Anmeldelse af EFTERVÆRNSFILM

TEKST: ANE STALLKNECHT, FAGCENTERCHEF BØRN OG FAMILIE, KALUNDBORG KOMMUNE, MEDLEM AF BØRNE-KULTURCHEFFORENINGENS BESTYRELSE

LOS’ film om efterværn kan ses på www.los.dk under LOS TV.

Ane Stallknecht

Der er ingen tvivl om, at efterværn giver rigtig god mening for anbragte unge ...


PROJEKT HVAD VIRKER

Det er ikke nogen hemmelighed, at dokumentation af de daglige indsatser, man gør i det daglige arbejde, kan være vanskeligt. Med erfaringer fra

projektet ’Hvad Virker’ gives et bud på, hvordan man kan arbejde med resultatdokumentation, som passer til det enkelte tilbud. Herved tager resultatdokumentationen udgangspunkt i det, som tilbuddet alligevel arbejder med, og på denne måde bliver resultatdokumentation ikke et ’ekstraarbejde’, men en del af de almindelige overvejelser, der alligevel gøres i hverdagen. Det er ikke uden betydning, om man måler på resultater af konkrete hverdagsaktiviteter, eller om man måler på overordnede mål, som eksempelvis beskrives i udviklings-planer. Mængden og typen af informationer, som ligger til grund for målingerne, er vidt forskellige, ligesom det varierer, hvor ofte man skal måle resultater.

Groft skitseret kan man vise processen fra handleplan til hverdagsaktiviteter på følgende måde. Figuren viser, hvorledes man kan tænke handleplanens målsætninger konkretiseret til hverdagsaktiviteter. Typisk modtager man som socialt tilbud en overordnet hand-leplan fra anbringende kommune. I et samspil med den konkrete borger, kommunen og de faglige kompetencer og erfaringer på det pågældende sociale tilbud, bliver handleplanens mål oversat til mindre delmål, som i sidste ende udmønter sig i konkrete hverdagsaktiviteter. I den ideelle verden kan alle hverdagsaktiviteter således føres tilbage til et konkret udviklingsmål og derfra til handle-planens mål. Selvfølgelig gør man mange andre ting i løbet af en dag, som ikke kan henføres til et særligt mål eller en sær-lig aktivitet, men artiklen fokuserer på, hvordan man kan

gode spørgsmål til RESULTATDOKUMENTATION

TEKST: MICHAEL CHRISTENSEN, PROJEKTLEDER OG MARTIN MADSEN, PROJEKTKONSULENT, LOS

UDVIKLINGSPLANEN

Hvad måles og hvordan måles?

Hvor ofte måles?

Udviklingsmål 1

Delmål 1

Delmål 2

Delmål 1

Aktivitet 1Aktivitet 2Aktivitet 3

Aktivitet 4

Aktivitet 1

Aktivitet 2

Delmål 2

Delmål 3Udviklingsmål 2

Udviklingsmål 3

Udviklingsmål 1

Udviklingsmål 2

Udviklingsmål 1

Udviklingsmål 2

Udviklingsmål 3

Udviklingsmål 4

Udviklingsmål 5

Overordnede handleplansmål 2

Handleplan – kan nedbrydes i følgende mål



»


SVENSKE VÅRD OG LOS

skabe sammenhæng i dokumentatio-nen af resultater. Udfordringen er at få defineret, hvad og hvorfor man vil måle på noget, hvornår man vil måle og hvilket materiale man skal bruge til at måle for at kunne sige noget for-nuftigt om, hvorvidt borgeren når det (eller de) opstillede mål. Erfaringer fra ’Hvad Virker’ peger på, at disse overvejelser kan hjælpes på vej ud fra følgende spørgsmål:

HVAD VIL VI GERNE VIDE NOGET OM?Med udgangspunkt i handleplanen kan tilbuddet, eventuelt sammen med borgeren, finde frem til hvilke udviklingsmål eller problemer, der er relevante at undersøge.

HVORFOR VIL VI GERNE VIDE NOGET OM DETTE?Ud fra borgerens egne perspektiver og i samspil med stedet pædagogi-ske metoder, indsatser og erfaringer gøres handleplanens overordnede mål til konkrete hverdagsaktiviteter. Her benytter tilbuddet dets teoretiske og erfaringsmæssige viden i samspil med borgeren til at definere, hvorfor de valgte udviklingsmål er centrale at få undersøgt.

HVOR MÅLER VI I PROCESSEN FRA HANDLEPLAN TIL HVERDAGSAKTIVITETER? Der er forskel på, hvorvidt der måles på delmål eller de overordnede mål. Eksempelvis om en borger kan spise selvstændigt, slukke lyset inden han/hun går i seng, eller om der måles på, om borgeren generelt er blevet mere ’selvstændig’ eller ’socialt anlagt’. At slukke lyset eller at spise uden ’støtte’ er relativt nemt og hurtigt at doku-mentere. Derimod er dokumentation af, om en borger generelt er blevet mere selvstændig eller socialt anlagt langt mere komplekst. Det er således ikke uden betyd-ning, hvor i udviklingsplanen man foretager dokumentationen. Dette er en pragmatisk øvelse, hvor tilbuddet

kan bestemme, hvor meget tid og hvor hyppigt målinger kan forekom-me.

HVAD SKAL VI BRUGE AF MATERIALE FOR AT KUNNE MÅLE RESULTATET?Der er stor forskel på mængden af materiale og på, hvor ofte man skal måle resultater. Hvis det drejer sig om at måle, om en borger kan spise selvstændigt kræver det måske ob-servation af spisesituationer i 14 dage for at vurdere selvstændigheden. På den anden side kræver en måling af, hvordan en borger er blevet mere ’so-cialt anlagt’ flere informationer. For det første må man overveje, hvad der er udtryk for at være socialt anlagt? Er det at tale ved middagsbordet eller gå til fritidsaktivitet eller noget tredje? Derudover kan man overveje, om man skal have samtaler med borgeren om at være socialt anlagt, kombinere samtalerne med observa-tioner eller andet. Endeligt kan man overveje, hvor ofte og hvor længe

PROJEKT HVAD VIRKER

man skal have set borgeren være ’socialt anlagt’ for at man kan sige, at borgeren har nået målet.

HVORDAN HÆNGER HVERDAGSAKTIVITETERNE SAMMEN MED DE TILHØRENDE UDVIKLINGSMÅL?Når handleplanen er udmøntet i forskellige udviklingsmål, delmål og aktiviteter, peger erfaringerne fra ’Hvad Virker’ på, at forudsætningen for skabe gode og gyldige resultat-målinger beror på, at alle involverede medarbejdere mundtligt kan fortælle om ovenstående overvejelser og at overvejelserne er tilgængelige i skriftlig form. På denne måde sikres sammen-hæng mellem de overordnede mål fra handleplanen og de helt specifikke aktiviteter, der igangsættes i hverda-gen. Disse spørgsmål kan danne ud-gangspunkt for sikring af en systema-tisk dokumentation, der passer til det enkelte tilbud. ●

»

n FAKTA

Projekt ’Hvad Virker’ færdig-gøres ultimo marts 2015. På LOS’ hjemmeside vil der blive publiceret materiale og refleksionsøvelser til brug for resultatdokumentation.

Udfordringen er at få defineret, hvad og hvorfor man vil måle på noget, hvor-når man vil måle og hvilket materiale man skal bruge ...

Projekt Hvad Virker er finansieret af LOS, Socialministeriet, Bikubenfonden og Hel-sefonden.


Branschorganisationerna Svenska Vård och LOS – De private sociale tilbud i Danmark välkomnar civilminister Ardalan Shekarabis (s) besök i Dan-

mark 12-14 januari. Det med syfte att studera välfärdens organisering i Danmark. Naturligtvis går det att inspireras av olika lösningar som finns i Danmark, men också hur välfärden förändras och utvecklas i andra europeiska länder. Den kommer att ställas på prov. Jämfört med många andra länder i Europa fungerar vården och omsorgen någorlunda väl i Danmark och Sve-rige. Naturligtvis står vi, som många andra länder, inför utmaningar. Bland annat fler utsatta barn, fler äldre med komplicerade diagnoser, tillgänglighetsfrågor, kompetens-försörjning, patientsäkerhetsarbete och ett behov av att förnya och förbättra ersättningssystem av olika slag inom vård och omsorg. En utmaning av gigantiska mått ligger också i hur vi i framtiden ska finansiera den välfärd vi är överens om ska erbjudas till medborgarna. Utan att ha svar på den frågan konstaterar vi att samarbete är en grundförutsättning för framgångsrikt arbete rörande den frågan. Ett samarbete som helt naturligt behöver inkludera företrädare för de som utför och utvecklar den vård och omsorg som kom-mer medborgarna till del. Sammantaget finns det fantastiska möjligheter att ta tillvara. Inte minst hur vi på ett ännu bättre sätt sätter patienter, brukare och klienter i förarsätet och säkerställer att deras inflytande i vården och omsorgen stärks. Bland annat genom rätt att välja och genom mer öppna jämförel-ser av kvalitetsindikatorer. Vill vi adressera betydelsen av fristående utförare inom vård, omsorg och behandling. Fristående utförare inom välfärdssektorn är inte något nytt utan har funnits och verkat under mycket lång tid i våra respektive länder. Fri-stående utförare har tillåtits, på goda grunder, konkurrera med varandra och med de offentliga utförarna. I allt väsentligt har en mångfald av utförare varit positivt för välfärdssektorerna. De har bidragit till ökad öppenhet och en tydligare medvetenhet om bland annat kvalitetsfrågor. Därtill har det under de senaste åren tillkommit en rad lagar av betydelse, framförallt för att stärka patienter, brukare och klienter. Men också en lång rad initiativ och förändringar som skärpt kraven på verk-samheter inom vård och omsorg. Det har ställt och saker och ting på sin spets även om vi har en bit kvar till dess

att kvalitet ses som mer politiskt intressant än utförarens driftsform. Huvudriktningen hoppas vi framöver ska bli att utveckla en rättvis kvalitetskonkurrens i vård och omsorg i Danmark och Sverige. En kvalitetskonkurrens, som sätter medborgaren i centrum, skulle på ett tydligt sätta fingret på vad vi får för de skattemedel som satsat på välfärden i våra länder. Utfallet av insatserna i vård och omsorg måste vara det som vägleder oss i vad som är bra, vad som behöver bli bättre och vilken standard vi inte accepterar. Det har alla nytta av, framförallt medborgarna. Regeringen i Sverige vill utveckla hur välfärden är organiserad. Det är alltid bra att förändra och det behöver vi göra ännu mer i vård och omsorg. Därför kommer vi behöva all kompetens, varje entreprenör och varje inve-stering som tänkas kan för att möta de utmaningar vi har gemensamt i Danmark respektive Sverige. ●

Dan Nilsson Geert JørgensenFörbundsdirektör Direktør Svenska Vård LOS – De private sociale tilbud, Danmark

SVENSKE VÅRD OG LOS

Kvalitet och brukaren i fokus också i Danmark Ardalan Shekarabi (s)

PROJEKT HVAD VIRKER

FOTO

: DOL

LARP

HOTO

CLUB


AKKREDITERING DANMARK

Efter Fondens konkurs forhandlede advokat Knud Foldschack på LOS’ vegne

med konkursboets kurator om rettig-hederne til Akkreditering Danmark og nogle af de øvrige projekter, der lå i Fonden, bl.a. Hvad Virker - For-stærket fokus på resultat og effekt. Forhandlingerne faldt på plads med en overdragelsesaftale mellem LOS og konkursboet den 11. december. Rettighederne vedrørende Akkre-ditering Danmark blev efterfølgende overdraget til Akkrediteringsnetvær-ket, der blev oprettet af en gruppe akkrediterede sociale tilbud. Du kan læser mere om Akkrediteringsnet-værket og deres planer i artiklen på side 45. Efter Fondens konkurs besluttede LOS’ bestyrelse desuden, at arbejde på at etablere en Udviklingsafdeling i LOS. Udviklingsafdelingens første opgave vil blive at færdiggøre Hvad Virker, hvilket er godkendt af de øvrige bidragydere til projektet: Biku-benfonden, Helsefonden og Socialmi-nisteriet. Projektet forventes afsluttet

med udgangen af marts måned. Du kan læse mere om Hvad Virker på side 45. Udviklingsafdelingen skal være selvfinansierende bortset fra en mindre dækning af arbejdet på nye projekter, derfor vil der, ud over Hvad Virker, blive arbejdet på udvikling og ansøgninger til nye projekter. LOS er bl.a. gennem sit internationale sam-arbejde blevet spurgt, om vi vil være partner på nogle EU-projekter, og der er en række projekter i støbeskeen, men erfaringerne viser, at man både i Danmark og internationalt kun opnår støtte til en mindre del af projekterne. Vi er fortrøstningsfulde og ser frem til, at LOS også fremover vil stå for kvali-tet og udvikling af socialt arbejde. Efter bestyrelsesmødet vil der blive udsendt en orientering til med-lemmerne om forløbet i forbindelse med Fondens konkurs og de efterføl-gende initiativer. ●

Efter Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentations konkurs

n FAKTA

UdviklingsafdelingPå bestyrelsesmødet i slutnin-gen af februar skal bestyrelsen behandle sekretariatets oplæg til en Udviklingsafdeling i LOS. Det er hensigten, at Udviklingsafdelingens primære omdrejningspunkt skal være projektarbejder, der har til hensigt at udvikle praksis og skabe inspiration for de private sociale tilbud. Det ligger i oplægget, at Ud-viklingsafdelingen på sigt skal blive toneangivende for nye tanker, teorier og praksisredskaber på det speciali-serede pædagogiske område. Arbejdet i afdelingen skal gen-nem dialog og tæt samarbejde med de professionelle arbejde med ny forsknings- og erfaringsbaseret viden, som kan bidrage til at styrke og udvikle de sociale tilbuds indsats i samspil med området. Afdelingen vil blive en del af LOS’ sekretariat og vil fremover ligeledes være med til at udvikle LOS’ kursusvirksomhed, med særlig fokus på de praksisnære og driftsrelaterede kurser.

Der blev afholdt netværksmøde i støtteforeningen i slutningen af januar 2015.


Det var en kedelig besked, mange modtog i starten af september 2014, da det blev kendt, at Fonden, som bl.a. drev arbejdet med Akkreditering Dan-

mark, dvs. vores branches certificering, ville gå konkurs. På de 2 informationsmøder mødte mange op, og reakti-onerne var triste. En gruppe steder tog derfor initiativ til, at der den 29.9.14, blev stiftet en støtteforening ADK2014. Her har ca. 30 steder meldt sig ind. Formålet med forenin-gen var at redde ordningen ud af konkursboet, og derefter få fortsat ordningen i en eller anden form. Bestyrelsen består i dag af formand Jakob Schiøtt, ConCura, næstformand Emil Raun, Storskoven, Kasserer Lars Andersen, Egholt og sekretær Jes Jessen, Evidentia. Der er pt. en plads tom i bestyrelsen. Det lykkedes ved godt samarbejde med LOS, som venligst stillede advokat til rådighed for forhandling med Kurator, at overtage navn, logo, koncept og materiale fra akkrediteringsordningen, sammen med de øvrige områder i konkursen, som LOS havde interesser i.

Akkreditering Danmark FORTSÆTTER


Bestyrelsen for den nye støtteforening består af formand Jakob Schiøtt, ConCura, næst-formand Emil Raun, Storskoven, Kasserer Lars Andersen, Egholt og sekretær Jes Jessen, Evidentia.

Det er derfor med stor glæde, at støtteforeningen ADK2014, nu har ejerskabet over navnet, logo, samt hele certificeringsordningen. Der har været afholdt netværksmøde i støtteforeningen tirsdag den 20.1.2015, hvor bestyrelsen fremlagde forskelli-ge modeller for fortsat drift. 38 personer var derfor samlet og drøftede de oplæg som bestyrelsen fremlagde. Der var enighed om, at ordningen skal fortsætte og at der fortsat skal være et højt ambitionsniveau. De to modeller der så stod tilbage, var en udlicitering til en ekstern eller at drive det selv. Sidste model med selv at drive det, ville betyde, at alle der ville være med i den nye ordning, skulle erlægge et større beløb, for at skaffe startkapital – dels til en fond og dels til drift med ansatte. Derfor var der entydig opbakning til at forsøge at indgå et samarbejde med en ekstern partner. Der indledes derfor forhandling med Bureau Veritas, der er en international koncern der udelukkende lever af certificering i rigtig mange brancher. De er endvidere selv »

Der var enighed om, at ordningen skal fortsætte ...



ANNONCE

certificerede. Bureau Veritas har udar-bejdet et oplæg, der fuldt ud lever op til vores ønsker og krav, og de har syn for vigtigheden af at hente de nød-vendige socialfaglige kompetencer ind. Endvidere indebærer oplægget, at audit og nævn vil fortsætte i en modelform som ligner den tidligere. Bestyrelsen har derfor mandat til dels, at få ændret vedtægterne, så de passer til den virkelighed der møder os, og dels at forhandle et færdigt op-læg hjem på den fremadrettede drift.

Bestyrelsen forventer at der i løbet af foråret foreligger en færdig plan og vil så indkalde til nyt netværksmøde og ekstraordinær generalforsamling for at få de sidste ting på plads. Det var endvidere netværkets kla-re melding, at det samtidig er meget vigtigt at igangsætte en udvikling af ordningen, så den spiller optimalt sammen med socialtilsynet, sætter tydelig fokus på læring og udvikling, og medvirker til at løfte kvaliteten i tilbuddene. Derfor skal bestyrelsen

tænke dette ind i en udviklingsplan for de kommende år. Der er stadig plads til nye medlemmer, der vil Akkreditering Danmark i den nye kontekst, og man kan komme i kontakt med foreningen via mail: [email protected]. Der vil løbende blive lagt nyheder op på hjemmesiden www.akkredite-ring.dk. ●

»


Magleby Skolecenter mod-tager det Lokale Beskæfti-gelses Råds Virksomheds-

pris i 2014. Det Lokale Beskæftigelses Råd giver prisen til en virksomhed i Sla-gelse Kommune, der udviser særlig social ansvarlighed og engagement. Magleby Skolecenter belønnes her-med for sin mangeårige indsats for at understøtte den lokale beskæftigelse. Magleby Skolecenter har siden starten i 1999 set det som en res-source for virksomheden at ansætte medarbejdere, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, men som alligevel besidder store ev-ner og potentialer. Derfor har vi altid mange ansatte i løntilskud, flexjob, isbryderordning, jobrotation og andre støttede ansættelsesformer. Virksom-heden er uddannelsessted for adskil-lige uddannelser, og vi har mange ansatte på voksenlærlingekontrakter. Mange har efterfølgende fået tilbudt fast ansættelse på skolecentret.Denne ansættelsespolitik har gavnet beskæftigelsen i lokalområdet. ”Virksomhedsprisen er et stort skulderklap. At Magleby Skolecenter

MEDLEMMER I MEDIERNE

Magleby Skolecenter modtager LBR prisen 2014

n FAKTA

LBR uddeler prisen til virksomhed-erne efter følgende kriterier:

• LBR ønsker at promovere lokale virksomheder, der i særlig grad udviser socialt ansvar og engagement ved at understøtte den lokale beskæftigelsesind-sats. Derfor uddeles en årlig virksomhedspris.

• I 2014 uddeles der en pris til en offentlig og en privat virksom-hed.

• Prisen skal gå til lokale virksomheder, der har lagt betydelige kræfter i at løfte deres samfundsmæssige ansvar i bredeste forstand – herunder ved deltagelse i:

• Opkvalificering ved jobrotation m.v.

• Nedbringelse af sygefravær• Ansættelse/uddannelse af unge

under 30 år, der er i risiko for at blive tabt i forhold til arbejds-

markedet – mentorordninger, voksenlærlinge m.v.

• Ansættelse af ledige med anden etnisk baggrund end dansk, herunder med særlig fokus på kvinder

• Ansættelse af personer med handicap i ordinære job eller i fleksjob og ansættelse med løntilskud til førtidspensionister

Virksomhedsprisen skal være med til at skabe opmærksomhed og prestige omkring virksomhedernes sociale og uddannelsesmæssige ansvar, samt skabe opmærksom-hed om Jobcentrets virksomheds-rettede arbejde ved at sætte fokus på konkrete succeshistorier.

Det lokale beskæftigelsesråd:http://www.slagelse.dk/politik/naevn,-raad-og-udvalg/beskaeft-igelsesraadet

TEKST: INGOLF INGEMANN DAMM, MAGLEBY SKOLECENTER

Virksomhedsprisen er et stort skulder-klap.

vinder prisen er med til at synlig-gøre, at det er en stor ressource for virksomhederne at tage mennesker ind, som det måske ikke er oplagt at ansætte”, siger skoleleder Ingolf Ingemann Damm. Prisen er et kunstværk og vil blive overrakt på Magleby Skolecenter den 15. december 2014. ●


Jeg har arbejdet med disse familier og ikke mindst fået kendskab til og indsigt i dem

gennem foredrag, undervisning og supervision. Ud fra min erfaring ek-sisterer social kontrol uanset hvilken social, økonomisk og uddannelses-mæssig baggrund familien har.

SOCIAL KONTROL I SOCIALT UDSTØDTE FAMILIERJeg vil indledningsvis understrege, at det ikke skal forstås således, at alle socialt udstødte familier udøver social kontrol på samme niveau. Det er forskelligt fra familie til familie. Mit arbejde med familierne viser, at forældre, som kæmper med flere ud-fordringer, ofte udøver massiv social kontrol over deres børn, især døtrene.

FORÆLDRENES UDFORDRINGERForældrene føler sig uduelige. De kan ikke forsørge deres familie og har intet arbejde. I deres sociale netværk og hos partneren føler de sig ikke værdsat. Oven i det hele kæmper en del af disse forældre med fysiske og/eller psykiske problemer. Især psykiske lidelser er et kæmpetabu. Selv hvis forældrene er klar over, at deres lidelser er psykiske, kan de ikke få sig til at sige det højt til familien, og de søger heller ikke den rette professio-nelle hjælp. Når forældrene føler, at de ikke magter forskellige livsområder og ikke kan gøre noget ved deres liv, kan de udvikle en identitetskrise, lavt selvværd og lav selvtillid. Resultatet

er, at forældrene har svært ved at indfri partnerens, børnenes og det omgivende sociale netværks forvent-ninger til en god mor eller far. Oven i deres egne personlige udfordringer presser den nærmeste familie forældrene til at udøve massiv social kontrol over deres børn. I relationen til deres børn er forældrene ofte fulde af frustrationer. De føler sig uduelige og afmægtige, som jeg kort var inde på ovenfor. Forældrene forventer, at deres børn per automatik skal anerkende og respektere deres forældre og deres ordrer. Dvs. at forældrene taler ned til og ser deres børn som objekter. Mange børn og unge finder sig i forældrenes fysiske nærhed nonver-balt og den nedladende og aggressi-

DEBAT

i etniske minoritetsfamilierSocial kontrol eksisterer i alle samfundsgrupper, men jeg vil gå

ud fra mit familiebehandlingsarbejde og fokusere på, hvordan jeg oplever social kontrol i familier med

minoritetsbaggrund, og hvordan det påvirker de unges personlige, faglige og sociale udvikling samt deres trivsel

i forskellige sociale kontekster

TEKST: AHMET DEMIR, CAND.PÆD. OG EKSAM. EKSISTENTIEL PSYKOTERAPEUT (PI)

SOCIAL KONTROL


ve tone, selv om de har lyst til at rejse fra forældrene. Det afhænger dog af det enkelte individ. Jeg kan ikke sige, præcis hvornår børn og unge reagerer på forældre-ne, men jeg har gennem mange års arbejde oplevet, at de andre steder reagerer på forældrenes nedladende kommunikation.

BØRN OG UNGES REAKTION PÅ SOCIAL KONTROLBørn er af natur enormt loyale over for deres forældre. De vil samarbejde, ikke gøre forældrene kede af det eller ”skabe problemer” for dem. Forældre-ne kan have deres grunde til at rea-gere, som de gør, men det berettiger dem på ingen måde til at behandle deres børn som i nedenstående eksempler, selv om de ikke vil høre deres børns modstand mod nedladen-de tale og massiv social kontrol:• Forældrene presser og forsøger at

diktere deres børns liv efter skole og i det sociale liv som sådan.

• Forældrene kontrollerer deres børns telefonsamtaler og stresser dem ved at spørge og følge op på, hvem de er i kontakt med.

• Forældrene blander sig i deres børns påklædning, fx stil, farve osv.

• Forældre blander sig i deres børns hygiejne, fx deres frisør osv.

• Forældrene forbyder deres børn at deltage i skole- og fritidsliv.

• Forældrene forbyder deres børn, især døtrene, at deltage i socialt liv uden for hjemmet.

• Forældrene er modstandere af, at de unge får en form for ”kæreste”.

• Forældrene sender direkte eller in-direkte signaler om, at især piger fra omkring 15 år og opefter skal holde sig fra drenge, da forældrene vil bestemme, hvem hun skal giftes med osv.

• Forældrene og den nærmeste fami-lie holder øje med de unge piger i

forhold til drengene. Hvis forældre-ne vurderer, at deres datter er ved at smutte fra dem, så hun gør, hvad der passer hende, vil nogle famili-er påberåbe sig, at ”vi skal passe på vores pige”. Med andre ord massiv kontrol og forsøg på at styre pigens liv på alle områder.

Alle disse forhold er med til, at den sociale kontrol bliver massiv over for drenge og i høj grad over for piger fra 15-16 år. Motiverne for forældre-nes kontrol kan forstås på mange måder, men min terapeutiske erfaring peger på, at motivet bag forældrenes handlinger først og fremmest er, at de vil demonstrere for sig selv, at de er forældre, selv om de kæmper med personlige, sociale eller økonomiske problemer. I deres selvforståelse bestemmer og styrer forældre deres børns liv. Et andet motiv for social kontrol er, at forældrene ved, at de har mistet respekt blandt landsmænd i deres sociale netværk, og at det vil blive værre, hvis de ikke kan styre deres børn, valg af partner osv.Efter min mening fører forældrenes sociale kontrol kun til store tab for både forældre og børn. Det kan ende med, at unge mennesker søger myn-dighedernes støtte til at befri sig fra forældrenes krænkelser.

SOCIAL KONTROL FØRER TIL TAB FOR FORÆLDRE OG BØRNForældrene kan pga. af deres egen smertefulde livssituation ikke gen-nemskue, at deres handlinger for en kortere eller længere periode fører til sorg og tab. De unge vil vende dem ryggen og vil ikke have kontakt med forældrene eller deres netværk, fordi de ikke har oplevet at blive set som fri individer, men er blevet kontrol-leret og har mærket nedladende kontakt.

DEBAT

Social kontrol som styringsform skader mange børn og unge. Især tænker jeg på unge piger, som betaler en høj pris for forældrenes feudale handlemønstre. Jeg har oplevet, at unge, der vælger at flygte fra familien, lever med savn og smerte, men de vil ikke kontakte søskende eller det sociale netværk. De unge passer deres arbejde eller uddannel-se, men slås med tanken om, hvorvidt de nogensinde bliver forsonet med forældrene. Efter min vurdering og erfaring skal både børn og forældre have pro-fessionel støtte, når de unge er klare til at møde familien med en ny måde at leve sammen. Det er et langt pro-jekt, som kræver, at især forældrene reflekterer over deres handlinger. Det er vigtigt, at forældrene får profes-sionel hjælp til at erkende fejl og til at arbejde med sig selv, så de kan se deres børn som selvstændige og fri væsener og have tillid til, at de unge selv er i stand til at vælge, hvad der er bedst for dem, hvad angår arbejde, uddannelse og partner. Forældrene må væk fra deres traditioner, kulturel-le normer, værdier og syn på unge mennesker. Min erfaring viser, at nogle unge efter nogle år selv har lyst til at få kontakt med deres forældre og forhandle sig frem til, hvad de vil og ikke vil. Da de unge vendte forældre-ne ryggen, kunne de mærke deres børns betydning dybt i deres sjæl. I denne sorgperiode gør nogle fa-milier op med den sociale kontrol og accepterer fx deres datters krav om selv at vælge sin partner og leve som en moderne ung . Denne accept gør, at jeg ser familier, som efter en hård kamp igen kan leve side om side som forældre og voksne børn med egne liv. ●


Serviceringen af LOS’ ramme-aftale med PFA Pension bliver fra 1. februar 2015 varetaget

af pensionsmæglerfirmaet Ensure Pensionsmægler. Nuværende og fremtidige pensionsordninger vil fortsat blive etableret i PFA Pension på samme vilkår. Samarbejdet med Ensure Pensionsmægler vil sikre, at vores medlemmer kan få en tættere kontakt med deres pensionsrådgiver, hvilket LOS finder er vigtigt i forhold til den løbende rådgivning og tilpasning af pensionsordningen, så den enkelte medarbejder til enhver tid har en optimal pensionsløsning. Alle LOS medlemmer, der i dag har deres pensionsordning i PFA, vil blive kontaktet af Ensure Pensions-mægler i løbet af foråret 2015 for en gennemgang og eventuel justering af pensionsordningen. LOS medlem-mer, der ikke har ordning i PFA, vil ligeledes blive kontaktet i 2015 med henblik på en orientering om de nye fordelene i LOS Pension.

ENSURE PENSIONSMÆGLEREnsure Pensionsmægler er en af Danmarks største pensionsmæglere. De har mæglere og rådgivere fordelt over hele landet. De er godkendt af Finanstilsynet og underlagt Mæg-lerloven, der kræver at mægleren og hans ansatte er 100% uvildige i deres rådgivning. Endvidere har PFA Pen-sion i flere år haft et godt samarbejde med Ensure Pensionsmægler, som derfor har et godt kendskab til PFA Pensions produkter.

NYE MULIGHEDER I AFTALENSom noget nyt i aftalen, får vi nu også muligheden for at have en sundhedsforsikring hos Dansk Sundhedssikring. Dette er en helt

anderledes sundhedsforsikring til en meget attraktiv pris. Det der gør dem anderledes er, at som de eneste tager de det bedste fra de 2 hospitalsverd-ner vi har i Danmark, nemlig det offentlige samt det private.

REDUCERET PRIS FOR FORSIKRINGSDÆKNINGAftalen med Ensure Pensionsmæg-lere betyder også, at PFA Pension nedsætter omkostningsbidraget til pensionsordningen, hvilket naturligvis vil komme den enkelte pensionsopsparer til glæde. Ensure Pensionsmæglere aflønnes for deres servicering af LOS’ medlemmer direkte af PFA Pension i form af et administrationsbidrag svarende til 2 % af indbetalingerne.

RÅDGIVNING EFTER 1. FEBRUAR 2015Ensure Pensionsmægler har et fast rådgiverteam bestående af 10 mægle-re og pensionsrådgivere fordelt over hele landet, som har tilknytning til vores LOS Pension. Ønsker du rådgivning i forhold til din pensionsordning, eller har du brug for anden hjælp i forhold til din brug af pensionen eller de forsikrin-ger der knytter sig til denne, eller har du blot et generelt spørgsmål der vedrører pensionsområdet, kan du kontakte Mogens Lillelund eller Katja Englund, der herefter vil sørge for, at du den rådgivning, der er mest hensigtsmæssig for dig. ●

LOS PENSION

LOS Pension BLIVER MÆGLERBETJENT

Ansvarlig mæglerMogens Lillelund, tlf.: 6611 8834Mail: [email protected]

AdministrationKatja Englund, tlf.: 6611 8834Mail: [email protected]


ANNONCERFORSIKRINGSTIPS

VIDSTE DU, AT ...

• samlevende ikke automatisk arver hinanden. På pensionsordninger fra før 01.01.2008, vil de heller ikke automatisk være begunstiget til at få penge udbetalt fra hinandens pensioner ved dødsfald. Dette kan have store kon-sekvenser i forhold til hvem der modtager udbetalingen.

• har du indsat en begunstiget på din pensionsordning, kommer pengene til udbetaling udenom et dødsbo, og pengene kan udbetales med det samme uden hensynstagen til en evt. Boopgørelse.

• begunstigelse og testemente, er lige så vigtig en del af din pensionsord-ning som forsikringsdækningerne, uanset om du er gift eller samlevende. pension« via PFA.dk

VIDSTE DU, AT ...• ansvarsforsikringen blandt andet dækker ansvar for den skade forvoldt ved

udlevering af forkert medicin.

• bestyrelsesansvarsforsikringen er blevet væsentligt billigere og dækker også underslæb (eks. før 3.000 kr. nu 1.390 kr. for 1 mill. kr. i forsikrings-sum)

• Topdanmark har udvidet løsøreforsikringen, så den automatisk dækker beboernes private ejendele op til 50.000 kr.

LOS, PFA og Ensures samarbejde til gavn for dig

LOS og Topdanmark’s samarbejde til gavn for dig

Få styr på din pension.

Få dækket skade forvoldt ved forkert medicin.

FOTO

: CO

LOU

RB

OX.C

OM

FOTO

: DO

LLAR

PH

OTO

CLU

B

ANNONCE-OVERSIGT:

Side 52 Kurser, rådgivning, uddannelse

Side 55-56Dokumentations-programmer

Side 57Ejendomme

Side 57-65 Revisorer, advokater

Side 66-69Forsikring, pension

Side 70-71Brændstof, IT, narko, vagt mv.

ANNONCEPRISERSe side 52


www.commuto.info

Læs mere om vores uddannelser og temadage på

Optimer kvaliteten af jeres opholds- og behandlingstilbud. Bliv klædt på til at håndtere typiske problemstillinger med en narrativ tilgang, der har afsæt i en specialpraksis.

Commuto udbyder:

⊲ Forløb for tættere samarbejde

⊲ Narrativ kontaktpersonsuddannelse (2-årig)

⊲ Borderline og mentalisering

⊲ Diplomgivende NADA-uddannelse

⊲ Systemiske og narrative forløb

⊲ Konflikthåndtering

⊲ Supervision

⊲ Undervisning tilrettelagt din arbejdsplads

“Det er detaljen i måden, man spørger på, som gør en verden til forskel i mødet med beboeren, og om det bliver en invitation til samarbejde.”–Helene Hvid, afdelingsleder Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter.

Deadlines

Nummer: Deadline: Udgivelse ca.:

1 Den 10. januar Medio februar

2 Den 10. maj Medio juni

3 Den 10. september Medio oktober

Pris pr. annonce pr. nummer i bladets annonceafsnit

Annoncestørrelse: Mål: Pris:

1 side B:150mm, H:230mm Kr. 2.400,-

½ side B:150mm, H:110mm Kr. 1.450,-

¼ side B:70mm, H:110mm Kr. 825,-

Pris pr. annonce pr. nummer for tekstannoncer i bladets artikelafsnit

Annoncestørrelse Mål Pris

1 side B:150mm, H:230mm Kr. 4.800,-

½ side B:150mm, H:110mm Kr. 2.900,-

¼ side B:70mm, H:110mm Kr. 1.650,-

Interview med Socialminister Manu Sareenside 14-15

Børne- og ungefagligt årsmødeside 20-24

Omvendt betalingspligtside 28

Gi‘ LOS


N R . 3 • 2 1 . Å R G A N G • O K T O B E R 2 0 1 4

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NVNR. 47343

Christiansborgkonferencer Udvalgene i LOS afholder hvert år en konfe-rence på Christiansborg, hvor der på skift sæt-tes fokus på aktuelle emner inden for børne/unge-, voksen- og skoleområdet.

Faglige årsmøder LOS afholder hvert år faglige årsmøder for henholdsvis børne/unge-, voksen- og sko-leområdet. På årsmøderne er der fokus på, hvordan LOS’ medlemmer bedst muligt løfter de opgaver, der er overgivet fra kommunerne samtidig med, at stederne bevarer og forstær-ker borgerens følelse af at være en del af sam-fundet.

Regionale dialogmøder LOS afholder fem regionale dialogmøder, som sætter fokus på aktuelle emner på det sociale område. Endvidere afholdes et skole-dialogmøde.

Bestyrelsesårsmøde LOS afholder hvert år årsmøde for personer, der er medlem af en bestyrelse hos et med-lem af LOS.

Landsmøde LOS afholder landsmøde én gang om året. På landsmødet vægtes indlæg, der har fokus på virksomhedsdrift og ledelse samt andre te-maer, der går igen hos alle LOS’ medlemmer. Generalforsamling LOS’ årlige generalforsamling afholdes i for-længelse af landsmødet. Her vælger man som medlem blandt andet de medlemmer, der skal sidde i LOS’ bestyrelse.

Driftskurser LOS udbyder driftsrelaterede kurser, der er relevante på tværs af områderne som for ek-sempel personalejura, medicinhåndtering, økonomi.

Aktivitetskalender 2014/15

GI’ LO

S NR. 3 • O

KTOBER 2014

LOS • D

e private sociale tilbud

SEPT OKT NOV DEC JAN FEB MAR



On 3 Fr 3 Ma 3 On 3 Lø 3 Ti 3 Ti 3

To 4 Lø 4 Ti 4 To 4 Sø 4 On 4 On 4

Fr 5 Sø 5 On 5 Fr 5 Ma 5 To 5 To 5

Lø 6 Ma 6 To 6 Lø 6 Ti 6 Fr 6 Fr 6

Sø 7 Ti 7 Fr 7 Sø 7 On 7 Lø 7 Lø 7



On 10 Fr 10 Ma 10 On 10 Lø 10 Ti 10 Ti 10

To 11 Lø 11 Ti 11 To 11 Sø 11 On 11 On 11

Fr 12 Sø 12 On 12 Fr 12 Ma 12 To 12 To 12

Lø 13 Ma 13 To 13 Lø 13 Ti 13 Fr 13 Fr 13

Sø 14 Ti 14 Fr 14 Sø 14 On 14 Lø 14 Lø 14

Ma 15 On 15 Lø 15 Ma 15 To 15 Sø 15 Sø 15

Ti 16 To 16 Sø 16 Ti 16 Fr 16 Ma 16 Ma 16

On 17 Fr 17 Ma 17 On 17 Lø 17 Ti 17 Ti 17

To 18 Lø 18 Ti 18 To 18 Sø 18 On 18 On 18

Fr 19 Sø 19 On 19 Fr 19 Ma 19 To 19 To 19

Lø 20 Ma 20 To 20 Lø 20 Ti 20 Fr 20 Fr 20

Sø 21 Ti 21 Fr 21 Sø 21 On 21 Lø 21 Lø 21

Ma 22 On 22 Lø 22 Ma 22 To 22 Sø 22 Sø 22

Ti 23 To 23 Sø 23 Ti 23 Fr 23 Ma 23 Ma 23

On 24 Fr 24 Ma 24 On 24 Lø 24 Ti 24 Ti 24

To 25 Lø 25 Ti 25 To 25 Sø 25 On 25 On 25

Fr 26 Sø 26 On 26 Fr 26 Ma 26 To 26 To 26

Lø 27 Ma 27 To 27 Lø 27 Ti 27 Fr 27 Fr 27

Sø 28 Ti 28 Fr 28 Sø 28 On 28 Lø 28 Lø 28

Ma 29 On 29 Lø 29 Ma 29 To 29Sø 29

Ti 30 To 30 Sø 30 Ti 30 Fr 30Ma 30

Fr 31On 31 Lø 31

Ti 31

Læs mere på www.los.dk

Konference om vold og truslerside 4-12

OnOn 8 Lø 8 Ma 88 To 8 Sø 8 Sø 8

ToTo 9 Sø 9

Ma 9 MaMaMa 9

Fr 10

Ti 1010 Ti 1010

Lø 11

1111 On 11

Sø 12

ToTo 1212

MaMa

Fr 13Lø 14Sø 15MaMa 16

17181920

Lø 21Sø 22

To

Ma 23

FrFr

TiTi 24

Lø

25 OnOn 25

Sø

2626 ToTo 26

MaTo

Fr 27 Fr 27

TiFr 28

On 28 Lø 28 Lø 28

On 29 Lø 29 Ma 29 To 29Sø 29

To 30 Sø 30 Ti 30 Fr 30Ma 30

Fr 31On 31 Lø 31

Ti 31

Ma 89 Ti 9 Fr 9Ma 10 On 10 Lø 10 TiTiTi 1111 ToTo 1111 Sø 11 On 1111

12 On 12 Fr 12 Ma 12 ToTo 1212

Ma 13 To 1313 Lø 13 Ti 1313 Fr 1313

TiTi 14 FrFr 14 Sø 14 On 14 Lø 14

OnOn 15 Lø 15 MaMa 15 To 15 Sø 15 Sø

ToTo 16 Sø 16 Ti 1616 Fr 16 Ma 1616 MaMa

Fr 17 Ma 17 OnOn 17 Lø 17 TiTi 1717 TiTi

Lø 18 Ti 18 To 1818 Sø 18 OnOn 1818 OnOn

Sø 19 OnOn 19 FrFr 19 Ma 19 ToTo 1919 ToTo

MaMa 20 ToTo 2020 Lø 20 Ti 20 FrFr 2020 FrFr

Ti 21 Fr 21 Sø 21 On 21 Lø 21 Lø

OnOnOnOn 2222 Lø 22 MaMaMa 2222 ToToTo 2222 Sø 22 Sø

To 23 Sø 23 Ti 23 Fr 23 Ma 23

24 MaMa 24 On 24 Lø 24 Ti 2424

25 TiTi 2525 ToTo 2525 Sø 25 OnOn 2525

26 OnOn 2626 Fr 2626 MaMa 2626 ToTo

Ma 27 To 27 Lø 27 Ti 27Ti 28

28 Sø 28 On 28On 29ToFr

LOS lægger i planlægningen af årets akti viteter fokus på faglighed, lederne og netværk.Læs mere om LOS’ akti viteter og ti lbud på www.los.dk

ANNONCER

Annoncering i Gi’ LOS er ikke pålagt moms. Man kan frit vælge, om man vil levere sin annonce trykklar, eller om LOS’ grafiker skal opsætte annoncen. Ovenstående priser er gældende for trykklar annonce.

Trykklar annonce:Skal være udarbejdet i f.eks. i pdf-for-mat (høj opløsning/press-optimized) og kan være opsat i farve (CMYK) eller s/h. Annonce til sidekant skal være inkl. skæremærker. Såfremt annoncen har behov for en tilpasning i forhold til Gi’ LOS rammerne, vil annoncør blive kontaktet direkte af LOS’ grafiker.

Ikke-trykklar annonce:Materialet mailes til [email protected]. LOS’ grafiker vil herefter tage kontakt til annoncør for at aftale pris for opsætning og udarbejdelsen af annoncen. Udgifter til udarbejdelsen af annoncen afregnes separat og direkte med LOS’ grafiker.

Ring/skriv endelig til Irene Schwartz, tlf. 3318 1015 / [email protected] , hvis du har spørgsmål til Gi’ LOS og annoncering

i Gi’ LOS.

Gi’ LOS omdeles til ca. 1.200 abonnenter.

Priser og deadlines for annoncering i Gi’ LOS 2015


Dokumentationskonferencen 2015

– veje til procesbaseret dokumentation

Fra mål til udvikling

En inspirationskonference om dokumentation for dig, som ønsker at arbejde med dokumentation, der skaber udvikling

Konferencen afholdes onsdag den 27. maj 2015 på VIA University College, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.

Læs mere og tilmeld dig online på via.dk/konferencer

Find vejen fremVIA University College

63

15 -

MA

RH

Ledelsesrådgivning og Supervision+ Rådgivning om kvalitetsledelse+ Styring af døgninstitutioner+ Supervision+ Organisationsanalyse

+ Ydelsesbeskrivelser+ Udarbejdelse af handle- og udviklingsplaner+ Interim ledelse

LISELOTTE JUUL• Organisationskonsulent MPO.• Stort kendskab til institutionsområdet – politisk,

tilsyns- og lovgivningsmæssigt.• 20 års erfaring med design, beskrivelse og

ledelse af behandlingsinstitutioner.• Masterafhandling om ledelse af behandlingsinstitutioner.

www.juulpluskompagni.dk • [email protected] • Tlf. +45 8121 0008

JUUL + KOMPAGNI

JUUL + KOMPAGNI

JUUL + KOMPAGNI

ANNONCER


OPHOLDSSTED eller

BOSTEDi drift købes

Evt. partner.

HENV.: [email protected]

Recovery og RehabiliteringKultur- og OrganisationsanalyserForandring og InnovationMindfulness i organisationenSpise- og Personlighedsforstyrrelser

Vi laver kurser, temadage og processer tilpasset jeres behov

Kontakt: Anders MadsenMaster I Etik og Værdier i OrganisationerCertificeret Mindfulness- formidler

Tlf. 40 27 83 85

[email protected]

www.stoa.dk

Else LundbyKonsulent og supervisor

Mangler din arbejdsplads supervision, så kan jeg tilbyde supervision til teams og enkeltpersoner, både ledelses- og medarbejdersupervision.

Jeg har mere end 20 års erfaring med at give og modtage supervision. Min erfaring er primært inden for psykiatri- og handicapområdet.

Jeg superviserer både offentlige og private institutioner i hele landet.

Se mere på www.who-else.dk eller ring på 40419624

Øster Bordingvænget 10, 8600 Silkeborg

ANNONCER


DagbogsprogrammetSystem i anbringelsen

Vores tilsynskonsulent tilkendegav, at vi i høj grad opfyldte kravet om dokumentation og beskrivelser af vores pædagogiske praksis, blandt andet begrundet i vores systematiske og profes-

sionelle brug af udviklingsprofilen. Anette Myatt, leder på Nordbasen

Dagbogsprogrammet har ikke 1000 funktioner – der er dem der skal til for at I kan løse opgaven.Udover basisfunktioner som dagbogsnotater, rapportfunktion, kalender, medicin, dokumentation af samvær, interne beskeder m.m. er Udviklings profilen* også en del af Dagbogsprogrammet.

Med udviklingsprofilen kan I skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for barnets/den unges udvikling, herunder:· Tilknytte dagbogsnotater til den konkrete målsætning.· Score udviklingen både individuelt og som team.· Evaluere på flere niveauer.· Anvende resultater og dokumentation i statusrapporterne.* Udviklingsprofilen er udviklet i samarbejde med VIA University College, Aarhus.

Sådan fungerer programmetDagbogsprogrammet er et moderne, webbaseret program, hvilket betyder, at det ikke skal installeres på den enkelte computer, men kan tilgås via internettet fra alle computere. Programmet er enkelt og lige til at bruge, og der er således ikke kursusudgifter forbundet med implementering af programmet.

Kontakt os i dag – 2000 medarbejdere på landsplan kan ikke tage fejl!

Dagbogsprogrammet er udviklet af Døgndata, som har 10 års erfaring med at lave dagbogsprogram-mer til døgninstitutioner og opholdssteder. Virksomheden ledes af ildsjælen Henrik Ernst, som har 15 års erfaring som forstander.

Læs mere på www.dagbogsprogrammet.dk, og kontakt Henrik Ernst som gerne kommer til et uforpligtende møde.Tlf: 28 96 45 00 eller [email protected]

57065_DD_Dagbogs_ann_SEP_2014_198x271mm.indd 1 10/09/14 14.48


- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

”På Opholdsstedet Nygaard er

leder Mai-Britt Denning ikke i tvivl:

”Planner4You sikrer os, at vi altid

har styr på vores kalenderaftaler,

vagter og indbyrdes kommunikation.

Planner4You hjælper os med det

daglige overblik og er med til at øge

vores troværdighed.”

Image Data ApSMessingvej 52A8940 Randers SVTlf. 8678 4777www.imagedata.dk

ANNONCER


Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.Ring og få en uforpligtende snak.

[email protected] WWW.HAGESGAARD.DK

R E G I S T R E R E D E R E V I S O R E R

STOREGADE 4 4780 STEGE TLF. 55 81 54 60

Flot ejendom udlejes - velegnet som botilbudHuset er nyistandsat og ligger i Esbønderup, Vestvej 11, Græsted.

Bygningen er på 240 m2 i 2 niveauer. Der er badeværelse på hver etage. På første sal er der 2 store værelser samt et mindre.

I stueetagen er der en meget stor stue, en mindre stue samt spisekøkken og bryggers med nye hvidevarer. Desuden et kælderrum.

Der er givet tilsagn fra Gribskov Kommune om institution. Huset er hovedhuset i en op-rindelig 4-længet gård, hvor de 3 længer er boliger. Mulighed for køb af ejendommen.

Kontakt: DPI Properties A/S • Hovedgaden 18, 1.tv Mail: [email protected] • Tlf. 20 92 92 10

ANNONCER


Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: [email protected]

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

Græsted

AdministrAtion

BettinA HøGfeldt

revisor

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning.

Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

Få frihed tilat tage jer afdet vigtigste...

ANNONCER


Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virk-somhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer.Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17.

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

ANNONCER


God rådgivning er guld værdHar du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler m.v. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Torben Ahle Pedersen 73 23 46 69 [email protected]

EY | Englandsgade 25 | Postboks 200 | 5100 Odense | Telefon73 23 30 00

ey.com/dk

© 2

01

5 E

rnst & Young P/S

. All R

ights Reserved.

A1

40

77

ANNONCER


Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99

E-mail: hjemmeside: [email protected] www.trekronerrevision.dk -

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet

Vi tilbyder assistance inden for:

�Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig revision/forvalt-ningsrevision, der har været lovpligtigt for opholdssteder og botilbud siden den 1. januar 2007

�Deltagelse i bestyrelses- og regnskabsmøder�Udarbejdelse af prisfastsættelsesbudget�Løbende telefonisk rådgivning�Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn m.v.�Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance og likviditetsbudgetter�Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v.�Deltagelse i møde med bank, kommune m.v.�Assistance i forbindelse med opstart�Bogføringsmæssig assistance

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 30 år opnået stort kendskab inden for det sociale område.

Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 21 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

ANNONCER


DET NYE SOCIALTILSYN

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og råd givningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 59.000 medarbejdere i 151 lande

Få de bedste muligheder inden for de givne rammer

Peter Møller, BrønderslevSenior partner,

statsautoriseret [email protected] / 96 42 25 09

Peter Mikkelsen, HjørringPartner, statsautoriseret revisor

[email protected] / 96 23 54 24

Thomas Nielsen, HobroPartner, statsautoriseret revisor

[email protected] / 96 57 48 14

Jeser Dahl Jepsen, SilkeborgSenior partner,

statsautoriseret [email protected] / 89 22 30 33

Hos BDO har vi mange års erfaring og indgående kendskab til de specielle økonomiske regler og forhold, som er gældende for opholdssteder og bosteder.

Kontakt os, og hør nærmere om hvad det er, vi kan byde ind med i forhold til det nye Socialtilsyn og jeres virksomhed.

ANNONCER


ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER

CPH LEX ADVOKATERNY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 03 13 • WWW.CPHLEX.DK

Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for men-

nesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor. Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæg-gende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven.

Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematik-ker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag.

Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra an-sættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne af det offentlige.

Advokat og mediatorLENE DIEMER, [email protected]

Advokatfirmaet Karin Høier

Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - [email protected] Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

www.advokathoier.dk

JyllandCa. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ny adresseAdvokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan LyngbyToftebæksvej 2,2800 Kgs.Lyngby,tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81mail: [email protected]ændret mobilnummer 21 81 18 96

Med venlig hilsen

Karin Høieradvokat

Advodan LyngbyDet er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår sam-arbejde med Advodan Lyngby.

En større helhedJeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-priseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholds-steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig-elsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte Brøbech Jægergårdsgade 14, 3. T +45 60 18 77 27 [email protected] DK-8000 Aarhus C www.bbadvokat.dk

Personlig og engageretadvokatrådgivning

Advokat, ph.d. og mediator

ANNONCER


EN UDSTRAKT HÅND... til børn, unge, familier, institutioner, myndigheder, virksomheder – offentlige som private og helt almindelige mennesker/borgere der har brug for advokatbistand, beskikket forsvarer, juridisk rådgivning eller generel oplysning.

Som selvstændig advokat arbejder Gry Rambusch med stor fokus på at hjælpe udsatte børn og unge. Hun har mange års erfaring fra advokatverdenen og kan hjælpe dig videre uanset hvilket juridisk problem, du måtte have.

Udover arbejdet med udsatte familier, tilbyder Gry Rambusch juridisk rådgivning inden for mange områder herunder generel familieret, retsagsbehandling, forsvarer i strafferet, arbejds- og ansættelsesret.

Du finder nærmere information på hjemmesiden.

FOREDRAGUdover sit arbejde som selvstændig advokat afholder Gry Rambusch foredrag om mønsterbrud, social arv, politik på børne- og unge-området (Barnets Reform) mv.

Så hvis du er en virksomhed, institution, forvaltning, uddannelsesinstitution eller myndighed, så kontakt os for mulighederne vedrørende tilrettelæggelse, målgruppe og pris.

Advokat Gry RambuschForedragsholderDebattør Skribent

CPH LEXADVOKATERNy Vestergade 171471 København KTlf. +45 33 12 79 13 Fax +45 33 93 03 13E-mail: [email protected]

www.gryrambusch.dk

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER

ET KONTOR MED:

• SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE

• EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE

LØSNINGER

• ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE

• STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF

SOCIALE VIRKSOMHEDER

• HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT

Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACKSkindergade 23, 4. sal

1159 København KTlf: 33 44 55 66

[email protected]

ANNONCER


Advokat Karin Høier ApSStrandgade 4, 5.DK-1401 København Kwww.karinhoier.dk

Specialist i

SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSTEDER

Advokat Karin Høier er specialiseret i socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og projekter, herunder i de helt særlige driftsvilkår, der gælder på området.

Karin Høier har indgående kendskab til reglerne, der gælder på området, og derudover indsigt i og overblik over ”magtstrukturer”, udfordringer og muligheder.

Derudover kender Karin Høier langt de fleste aktører på området, herunder de sociale tilsyn, kommunerne, Socialsty-relsen, Ankestyrelsen, kommunerne, fagforeningerne m.fl., fra sit mangeårige arbejde inden for området og har dermed også indgående kendskab til de forskellige kulturer, og hvordan de ”tackles” bedst, hvilke hensyn, der ”driver” dem m.v.

Det gælder alle dele af området og i alle situationer bl.a.:

Opstart, sædvanlig drift, krisesitua-tioner, godt samarbejde, problematisk samarbejde, udvikling, kvalitetssikring, tilsynsreform, ledelse, ansættelser og afskedigelser, bestyrelse og afvikling.

Hos advokat Karin Høier vil du få rådgivning og hjælp på højt fagligt og specialiseret niveau samtidig med, at du kan være sikker på, at tilgangen, til den situation du står overfor, vil være baseret på en grundig analyse af alle aspekter og dele af din sag.

Kontakt Karin Høier for en uforpligtende snak. Ring på telefon 2181 1896 eller send en mail til [email protected]

Læs mere på www.karinhoier.dk

ANNONCER


DET ER SVÆRT AT SPÅ- ISÆR OM FREMTIDEN

Men Pensionstallet giver dig etrealistisk bud.Pensionstallet fortæller dig nemlig, hvad

du har at leve af når tiden kommer, hvor

du ikke skal arbejde længere.

Log ind og se dit Pensionstal på mitpfa.dk

ANNONCER


aftale Har du fuldstændig overblik over jeres pensionsordning?

-‐ Hvordan er du forsikret? -‐ Hvordan bliver dine penge investeret? Dette er blot et par af de gode spørgsmål, der knytter sig til den pensionsordning, du og dine medarbejdere har valgt. Som LOS medlem får du nu lettere adgang til løbende personlig rådgivning og sparing, så du sikrer, at du og dine medarbejdere har den løsning der passer bedst til jer. Vi har i samarbejde med LOS og PFA indgået en aftale om, at servicere alle de medlemmer af LOS, der ønsker at være en del af denne solidariske pensionsaftale, som udover øget fokus på rådgivning, også sikrer meget attraktive priser og vilkår.

Ring eller skriv til:

ensure pensionsmægler Tlf.: 6611 8834 Mail: [email protected] www.ensure.dk

Overblik betaler sig

ANNONCER


Foreløbig har næsten halvdelen af medlemmerne af LOS benyttet sig af forsikringsaftalen med Topdanmark. Sammen har Topdanmark og LOS skabt en fleksibel forsikringsløsning. Den sikrer rammen om det daglige arbejde med mennesker, der har behov for støtte, omsorg og aflastning.

Som medlemmer af LOS og med Topdanmark som forsikringspartner står I stærkere, når uheldet er ude.

Ud over forsikring af dit opholdssted tilbyder vi:

} Netbankforsikring

} 15 % rabat på dine og dine medarbejderes privatforsikringer

} Rejseforsikring

} Bestyrelsesansvarsforsikring

Mange opholdssteder benytter sig allerede af jeres forsikringsaftale. Hvordan kan vi også sikre rammerne for både dig og dine kolleger – og for jeres brugere og beboere? Ring allerede i dag, og lad os tale om det: 70 15 85 85

Få RO TIL aT RuMMe — MeD Topdanmark

52

47

4 0

5.2

014

Cvr

-nr:

78

416

114

ANNONCER


Det handler om mere end penge

www.merkur.dkNetbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

FOR BOSTEDER OG BOTILBUD

• VIKARSERVICETeam Care Protection tilbyder vikarer til at bistå i den pædagogiske indsats på bosteder og botilbud. Alle vikarer har stor erfaring inden for socialpsykiatrien, udviklingshæm-mede og ADHD.

• VAGT- OG SIKKERHEDSSERVICETeam Care Protection tilbyder også sikker-hedsarbejde og personlig beskyttelse på institutioner og bosteder.

Læs mere på www.care-protection.dk

Kontakt: [email protected]øgntelefon: tlf.: 60 88 00 68

Vil du annoncere i

Gi’ LOS?

Kontakt Irene Schwartz og hør

nærmere om priser og deadlines.

Telefon: 70 23 34 00

Mail: [email protected]

ANNONCER


KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

ANNONCER

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 71

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT - &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT - &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

Tlf. 24 21 24 68 • [email protected] • www.ph7.dk

Bestil et tilbudmed LOS-

rabat

ph7 • kommunikationDESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE

Ny hjemmeside

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! Bestil en gratis demo.Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.Drift fra ca. 12 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Præsentations-materialeFå jeres præsentations- brochure i et pænt design– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

ANNONCER

GI’ LO

S N

R. 1 • FEB

RU

AR 2015

LOS

• De private sociale tilbud


Læs mere og tilmeld dig til LOS Landsmøde 2015

Vi ser frem til at byde jer alle velkomne

gilos 2015 indhold web

Documents