GLOBAL FN-forbundets medlemsblad

NR. 2 MARTS 2012

MED FOKUS PÅ

KVINDERETTIGHEDER

2

REDAKTION:

Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen og Jørgen Estrup (ansvarshavende)

FORSIDE:

UN Photo/ Martine Perret

ISSN: 2245-0017

GLOBAL udkommer næste gang: April 2012

Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

Retningslinjer for artikler findes på: www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/retningslinjer-for-artikler

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sam-mensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Ver-den.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutrali-sering, der blev stiftet af den dan-ske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

GLOBAL’s rødder kan føres tilba-ge til 1885 til Dansk Fredsfor-enings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Forma-tet og navnet er skiftet, fra Freds-bladet til FN-orientering til FN-bladet til FN-forbundets Nyheds-brev. Men ambitionen har altid væ-ret den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for

mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet er en medlemsorga-nisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar.

Du kan vise din støtte til vores ar-bejde ved at blive medlem af FN-forbundet. Se mere på vores hjem-meside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. Tlf.: 3346 4690 fnforbundet@fnforbundet.dk

ADGANG FORBUDT FOR KVINDER? Man kan blive i tvivl, om kvinder udgør mere end den halve voksne verden, som statistikkerne fortæller, er tilfældet. Kigger man på forhold, der handler om indflydelse, magt eller penge, er kvinder underrepræsenteret, og kigger man bredere på det offentlige rum, er det mænd der fylder billedet. Formel ligestilling eksisterer i de fleste lande og i de fleste sammenhænge, men virkeligheden ser ganske anderledes ud. Nok har indstiftelsen i Køben-havn af kvindernes internationale kampdag for 102 år siden været en afgøren-de begivenhed, og nok har FN’s beslutning for 35 år siden om at gøre 8. marts til kvindernes dag sat sine tydelige spor, men der er langt igen før ligestilling er en realitet. Et eksempel er adgang til de nye kommunikationsmidler, internettet og mobil-telefonen. I en række lande er computere og netadgang ikke hvermandseje, men faciliteter, der findes på byens cafeer og bruges af cafeernes kunder, mændene. Hvor for eksempel biblioteker er et offentlig tilbud, når flere kvinder frem til tilkoblingen til omverdenen. Med hensyn til mobiltelefonen, og deres endnu smartere afløsere, spiller øko-nomi en stor rolle for hvem, der har hånd på det vigtige redskab. Hvor vi i Dan-mark bruger 2-4 pct. af vore indtægter på kommunikationsmidler, er det ofte mindst 10-15 pct. i fattigere lande, hvorfor én telefon pr. familie er det højst op-nåelige. Hvem i familien mon har telefonen i lommen?

Det er en læresætning i udviklingspolitik, at det er afgørende at involvere kvin-derne og helst gøre dem til entreprenørerne i nye projekter. Så får man mest igen for indsatsen, da kvinderne har den afgørende rolle for børnenes adfærd, bl.a. men hensyn til uddannelse, ernæring og andre sundhedstiltag. Kommuni-kation og netværk er helt afgørende, men når/hvis mændene sidder på kom-munikationsmidlerne, er der en barriere som skal brydes. Det har været opløftende at følge det Arabiske Forår, hvor folkelige protester nu i flere lande har betydet et farvel til diktatorer. Det har også været opløften-de at se, at protesterne blev båret af mænd og kvinder i fællesskab, men no-get deprimerende at se, at de nye regeringer næsten udelukkende udgøres af mænd. Der bliver brug for nye forår i den arabiske verden og også i resten af verden, før adgang til magt er et mere ligeligt gode. I vor eget nærområde er adgang til indflydelse heller ikke en selvfølge. Mænd er forsat klart overrepræsenteret på direktionsgangene i både private og of-fentlige virksomheder og også blandt andre meningsdannere. Der er heller ik-ke synlige tegn på en udvikling i retning af mere ligelig fordeling. Eksempelvis var der i 2008 en kvindeandel i virksomhedsbestyrelser på kun 19 pct. og i 2010 var procenten den samme. Ligestilling mellem kønnene er en logisk målsætning, da vi alle er født lige, som det skrevet står i FN’s menneskerettighedserklæring. Fra logik til virkelig-hed er der imidlertid en meget langt. Om større ligestilling skal opnås med love og kvoter eller med andre midler, vil FN-forbundet ikke lægge sig fast på. Men uden handling går det ikke – hverken globalt eller lokalt.

Ole Olsen Formand for FN-forbundets menneskeretsudvalg

3

Indhold

Nyt fra FN-forbundet SIDE 4

Tiden læger ikke alle sår SIDE 6

Michelle Bachelets tale i anledningen af kvindedagen

SIDE 8

Det teknologiske er politisk: Kvinders adgang til informationssamfundet

SIDE 9

Rapporter, udredninger og evalueringer SIDE 11

Internationalt overblik SIDE 12

Bøger SIDE 14

4

Nyt fra FN-forbundet

Kampen mod racisme i Sydafrika, Verden og Danmark Arrangeret af SOS mod Racisme, Afrika Kontakt og FN-forbundet

Debatmøde på FN’s dag mod racisme onsdag d. 21. marts kl. 19.00 – 21.30 hos Mellemfolkeligt Samvirke/Action

Aid, Fælledvej 12, Nørrebro. Alle er velkomne! Der er gratis adgang til mødet

PROGRAM:

FN-forbundets landsmøde >>> afholdes den 27. – 28. oktober 2012 på Københavns Rådhus. Sæt kryds i kalenderen allerede nu

I sidste nummer af GLOBAL satte vi fokus på Rio+20 og bæredygtig udvikling. Tour De Future cykelkaravanen er en landsdækkende cykelkaravane, der sætter fokus på bære-dygtighed og politisk ansvarlighed forud for topmødet om verdens fremtid til sommer. Karavanen skydes i gang den 11. april i Skagen og kommer i løbet af 27. etaper rundt i hele landet og ender i mål foran Christiansborgs slotsplads den 16. maj, hvor vi giver Helle Thorning-Schmidt og hendes ministre det store fællesbillede og postkortene med budskaberne. Der bliver i alt 27 køredage fordelt over fem en halv uge

og 36 strækninger.

Se mere på www.tourdefuture.dk

Filmklip om Sharpeville massakren i Sydafrika i 1960 Gorm Gunnarsen, Afrika Kontakt: Kampen mod racisme og apartheid i Sydafrika

Filmklip om racisme globalt Ole Olsen, FN-forbundet: FN’s arbejde mod racisme

Filmklip om racisme i Danmark Anne Nielsen, SOS mod Racisme: Hvordan kan vi bekæmpe racisme i Danmark?

Efterfølges af debat

Sig NEJ til vold mod kvinder

”Den man elsker, tugter man," siges der. Det er en bekvem omskrivning, men desværre en virkelighed, der er

relevant hver dag. Men de dårlige undskyldningers tid er forbi.”

Sådan sagde FN-forbundets landsformand, Jørgen Estrup, da han bød velkommen til åbningsreceptionen for udstil-lingen Nej til vold mod kvinder hos 2200Kultur i Nørrebrohallen i december 2011. I januar og februar måned har man kunnet se udstillingen på Kvindemuseet i Aarhus.

I begge byer er den blevet modtaget med stor interesse og givet anledning til eftertænksomhed. Bag udstillingen står FN-forbundet og Kvindernes U-landsudvalg i samarbejde med Minister for Ligestilling, UNRIC og 2200Kultur.

Nej til vold mod kvinder var temaet for den årlige reklamekonkurrence Create4theUN, der arrangeres af FN's regiona-le informationskontor for Vesteuropa, UNRIC. Vinderen af konkurrencen blev i år den danske grafiske designer Trine Sejthen, der med sit bidrag sætter fokus på den ofte skjulte og tabubelagte form for vold, partnervold.

Her ser du uddrag fra Trines tale i både København og Aarhus ►►►

5

”…Da jeg læste om konkurrencen, vidste jeg med det samme, at jeg ville deltage, og hvilket budskab jeg ville ha-

ve frem. Statistikerne siger at hver 3. kvinde har været eller vil blive udsat for en eller anden form for vold eller overgreb. Men i de fleste tilfælde, ser vi vold portrætteret med et blåt øje, hævede læber, rifter og skrammer. Men sådan er det jo lang fra altid. Hvad med gråzonen – Hvad med alle de tilfælde, hvor vi ikke høre om det – de usyn-lige skrammer? Bare fordi vi ikke ser problemerne, betyder det jo ikke at de ikke er der […]

Billedet af Heidi fik det hele til at falde på plads – for selv om Heidi er en smuk kvinde, så er hun ikke en typisk for-sidemodel – men hun er ægte og almindelig – hun er du og jeg. Det var vigtigt for mig, at vise at kvinden i rekla-men kunne være din søster, din bedste veninde eller kvinde ved siden af dig i bussen […]

Efter overrækkelsen af præmien i Madrid kom en ung kvinde over til mig og sagde at hun slet ikke havde tænkt over hvor mange i hende vennekreds, der kunne være offer for en eller anden form for vold – ”det er jo ikke noget vi snakker om” men nu taler hun med sine veninder om det – jeg taler med mine veninder om det og måske kan vi på den måde gøre en forskel […]

Hvis du tænker på dine nærmeste veninder, i mit tilfælde 6 -7 fantastiske kvinder, så skulle 2 af dem i følge stati-stikkerne, have været eller vil blive udsat for en eller anden form for vold. Det, synes jeg, er skræmmende og be-

kræfter mig bare i, hvor vigtigt det er vi får sat fokus på problemet.”

Jeg er tidligere blevet spurgt om, hvorfor jeg synes emnet er vigtigt. Og jeg bliver stadig lige forundret hver gang - hvordan kan man ikke finde det vigtigt? Mens

jeg arbejdede på kampagnen, blev jeg ved med at tænke på de grimme statistikker: 1 ud af 3! 1 ud af 3 – hvordan kan det ikke være vigtigt?

6

Tiden læger ikke alle sår

Magten har det med knuse retten, men det internationale retssamfund vinder frem

Af Henrik Døcker

”Det bødes der for”, ”Det er så længe siden”, ”Nu er det

andre tider”. Talemåderne står i kø ved den moralske

bedømmelse af denne verdens viderværdigheder. Skal

vi søge fred eller retfærdighed? FN er på en måde et

overmenneskeligt stort forsøg på at sammenkoge stats-

ræson og den højeste moralitet. Læs blot FN-pagten el-

ler Menneskerettighedserklæringen af 1948! Folkeretten

mobiliseres, når det passer ind i en politisk dagsorden.

Ansvaret for at beskytte dødstruede befolkninger er kun

noget villige regeringer påtager sig, når magtforholdene

tillader det.

Når den srilankanske regering nu af FN forsøges stillet

til ansvar for sine blodige krænkelser af den humanitære

folkeret under den over 25 år lange borgerkrig mod ta-

milerne, er det værd at bemærke sig, at den slags for-

brydelser ikke forældes. Men lige nu er der særlig fokus

på nedslagtninger, som fandt sted så sent som i 2009,

det år, hvor borgerkrigen blev bragt til afslutning. Det

skal imidlertid tages i betragtning, at også tamilerne

igennem deres organisation De Tamilske Tigre (LTTE)

udviste megen brutalitet.

Så mange som 40.000 civilpersoner måtte lade livet i

krigens slutfase. Forsoning eller retsopgør er da det di-

lemma, parterne står overfor. Omverdenen har svært

ved at forhold sig passiv, akkurat som den lever med i

eller direkte intervenerer i andre blodige fejder rundt om

i verden – fra Libyen til Syrien, fra Irak til Afghanistan.

Indblanding udefra er ofte uvelkomment, og mere end

én stormagt har måttet sande, at spegede interne kon-

flikter i mere end ét u-land har fået de store magter til at

brænde fingrene. USA i Vietnam og Somalia, Rusland i

Afghanistan for eksempel.

De langstrakte og blodige indre opgør – som principielt

ligger langt uden for FN’s domæne (FN-pagtens art. 2,

stk. 7) – efterlader imidlertid dybe traumer, der ikke kan

undgå at påvirke verdens samvittighed. Konturerne af

en international retsstat er da også til stede, tydeligst

nok realiseret i Den Internationale Straffedomstol og de

to internationale straffetribunaler for hhv. Rwanda og

Eksjugoslavien. De ”halv-internationale” straffetribunaler

for Cambodja og Sierra Leone samt den, der skal opkla-

re drabet på Libanons ministerpræsident Rafik Hariri,

føjer sig hertil.

Retssager er ofte kun lappeløsninger på større

politiske eller nationale modsætninger

Man fristes til at spørge: Har verden virkelig ressourcer

til endnu et internationalt straffetribunal? Er der udsigt til

virkelig at få dømt ”de rigtige”? Udgør det ikke en farlig

udfordring for den nationale forsoning, som er så vigtig

for fremtiden? Hertil kommer, at Sri Lankas præsident

Mahinda Rajapakse har vendt sig kraftigt imod ydre ind-

blanding. I Sri Lanka - som f.eks. i Kashmir (Indien),

Chile, Tyrkiet, Tjetjenien – er verdenssamfundet også

konfronteret med de uhyggelig mange forsvindinger.

UN Photo/ Evan Schneider

7

Det hjælper ikke stort, at verdenssamfundet vedtager

idealistisk bårne, retsstatsbaserede konventioner, når de

enkeltstater, som netop har ”produceret” ondet, ikke ak-

tivt arbejder med til at fjerne det. Spot bliver føjet til ska-

de i den helt groteske stil, når to tamiler, Lalith Kumar

Weeraraj og Kugan Murugananthan, efter i månedsvis

at have ført kampagne for at opspore tusinder af for-

svundne landsmænd, selv for nylig blev pågrebet i Jaff-

na i det nordlige Sri Lanka – dér hvor størstedelen af

den tamilske befolkning bor. De blev fanget af nogle

mænd på motorcykler og er ikke set siden.

Alt det er, mildest talt, ikke noget, der er kommet bag på

regeringen i Colombo. I december 2011 offentliggjorde

den af regeringen selv nedsatte Erfarings- og Forso-

ningskommission (Lessons Learned and Reconciliation

Commission – LLRC) en rapport, hvori den erkendte at

være rystet over tvangsforsvindinger og vilkårlige fri-

hedsberøvelser. Det sidste nye i et virvar af forskelligar-

tede beskyldninger og konstateringer er, at også en del

singhalesere og muslimer er forsvundet og visse tilfælde

senere fundet myrdet. Tamilsk gengældelse, tør man

formode. Politiet forholder sig passivt – et fænomen,

som er sørgelig velkendt fra mange andre stater, ikke

mindst i Latinamerika.

Disse alvorlige krænkelser af store befolkningsgrupper,

som er næret af årelangt had og inkarneret mistro, får

kun lappeløsninger gennem retssager. De er i mange

tilfælde utrolig komplicerede, tænk f.eks. på kurdernes

både fredelige og krigeriske dyster med Tyrkiet, på tje-

tjenernes med Rusland eller kashmirernes med Indien.

Der er tale om dybe konflikter, hvor ingen part er hvid

eller sort. Det er vigtigt, at hovedansvarlige dømmes og

alvorligt krænkede får erstatning – for forbrydelser mod

menneskeheden og beslægtede folkeretsbrud - hvis et

ansvar kan placeres. Men det er langt vigtigere, at tole-

rances sæd plantes, og at borgere fra de ramte lande

selv aktivt arbejder herfor.

Det gælder også i de store ikke decideret politiske indre

opgør, der plager mange lande, rige såvel som fattige:

Civile borgeres bekæmpelse af andre religioner end

”ens egen” (aktuelt f.eks. muslimer mod kristne i Egyp-

ten og Nigeria), undertrykkelsen af kvinder – fra mangel

på ligeret til uhæmmet vold mod dem (og hvor politiet

ser passivt til), retsløsheden hos titusinder af oprindelige

folk, der ikke har identitetspapirer og dermed i realiteten

er statsløse i deres opholdsstat, dér hvor familier har le-

vet i generationer.

Både offentlige myndigheder og private borgere

krænker menneskerettighederne

Det er en tung opgave for det internationale samfund at

løse blot nogle af disse mange problemer, hvor flertals-

befolkningen i mange stater (for indviede: titularbefolk-

ningen, dvs. den folkegruppe, staten er opkaldt efter

(eksempelvis Rusland, Indien, Malaysia)) giver nationale

mindretalsgrupper reducerede rettigheder, hvis de ikke

ligefrem underkuer dem. Det må imidlertid erkendes, at

problemerne ikke kun skyldes regeringerne eller offentli-

ge myndigheder. Lokale magtherrer, guvernører, regi-

onspræsidenter eller hvad de nu hedder, er i en del til-

fælde så stærke, at centralregeringen er magtesløs.

Tænk på Afghanistan eller Myanmar. Eller tænk (endnu

engang) på det indiske kastevæsen, som er forsøgt be-

kæmpet gennem lovgivning.

I de stater hvor mændene stadig i kraft af ’nationale’ el-

ler religiøse traditioner pr. definition har magten, kæm-

per de indædt for at beholde den. Det betyder – logisk

ifølge deres tankegang – at de er ansvarsfri (nyder im-

punitet, straffrihed), hvis nogen skulle driste sig til en po-

litianmeldelse. Nå ja, politistationen er da også ganske

overvejende befolket af mænd, som tænker lige sådan.

Disse grundfæstede traditioner er svære, for ikke at sige

næsten umulige for internatonale organisationer at fjer-

ne. Det er en vigtig opgave at presse på, for at få drejet

hele verden i retning af tolerance, ligestilling, personligt

ansvar og deltagelse i et lands politiske liv. Men det er

høje idealer, som kun kan styrkes ved lokal deltagelse,

af mænd og kvinder, fra befolkningerne i de lande, der

lider under disse goders fravær.

Den let forståelige grundmodsætning mellem stat og

borger, hvor statens magt i moderne tid konfronteres

med borgerens (menneske)rettigheder, er i nyeste tid

udvidet til et mere kompliceret magtspil. Det er ikke kun

præsumptivt (forventeligt) staten, som kan krænke disse

rettigheder, det er også større, ofte internationale sel-

skaber(firmaer), hvis vinger på det seneste dog stækkes

gennem deres ’korporative ansvar’ (eng.: Corporate So-

cial Responsibility), internationale normer for fagfore-

ningsrettigheder til ansatte, firmaers undladelse af at be-

skæftige børnearbejdere etc. De store befolkningsgrup-

per, der modarbejder kvinders lige rettigheder, er - om

ikke selv menneskeretskrænkere - medvirkende til

krænkelsen, om end offentlige myndigheder bærer det

endelige ansvar.

Til allersidst: Betænk, at beskyttelsen af de internationa-

le menneskerettigheder kun er ca. 60 år gammel.

”Det er

en vigtig opgave at presse på, for at få drejet

hele verden i retning af tolerance, ligestilling, personligt ansvar

og deltagelse i et lands

politiske liv.”

8

“This International Women’s Day, I join women around the globe in solidarity for human rights, dignity and equality.

This sense of mission drives me and millions of people around the world to pursue justice and inclusion. Looking back at the first year of UN Women, I applaud every individual, government and organization working for women’s empow-erment and gender equality. I promise the highest commitment moving forward. The creation of UN Women has coin-cided with deep changes in our world –from rising protests against inequality to uprisings for freedom and democracy in the Arab world [...]

During the past century, since the observance of the first International Women’s Day, we have witnessed a transfor-mation in women’s legal rights, educational achievements, and participation in public life. In all regions, countries have expanded women’s legal entitlements. Women have taken many steps forward. More women are exercising leadership in politics and business, more girls are going to school, and more women survive childbirth and can plan their families.

Yet while tremendous progress has been made, no country can claim to be entirely free from gender-based discrimi-nation. This inequality can be seen in persistent gender wage gaps and unequal opportunities, in low representation of women in leadership in public office and the private sector, in child marriage and missing girls due to son prefer-ence, and in continuing violence against women in all its forms.

Nowhere are disparities and barriers greater than in rural areas for women and girls. Rural women and girls comprise one in four people worldwide. They work long hours with little or no pay and produce a large proportion of the food grown, especially in subsistence agriculture. They are farmers, entrepreneurs and leaders, and their contributions sustain their families, communities, nations and all of us.

Yet they face some of the worst inequities in access to social services and land and other productive assets. And this deprives them and the world of the realization of their full potential, which brings me to my main point on this Interna-tional Women’s Day. No enduring solution to the major changes of our day—from climate change to political and eco-nomic instability—can be solved without the full empowerment and participation of the world’s women. We simply can no longer afford to leave women out. Women’s full and equal participation in the political and economic arena is fun-damental to democracy and justice, which people are demanding. Equal rights and opportunity underpin healthy economies and societies [...]. The time is now.

Every human being has the right to live in peace and dignity. Every human being has the right to shape their future and the futures of their countries. That is the call for equality that I hear wherever I go.

Today on International Women’s Day, let us reaffirm our commitment to women’s rights and move forward with cour-age and determination. Let us defend human rights, the inherent dignity and worth of the human person, and the equal rights of men and women.

SE MERE PÅ

www.unwomen.org

Michelle Bachelet

UN Women’s direktør besøgte sidste år i oktober København på foranledning af KULU og Institut for Menneskerettigheder, og mødtes i den forbindelse med repræsentanter fra de danske ngo’er, herunder FN-forbundets generalsekretær, Torleif Jonasson. Her kan du læse uddrag af hendes tale i anledning af den internationale kvindedag:

UN Photo/ Aurora Alambra

9

Af Maj Ravnkilde,

Frivillig i FN-forbundets menneskerettighedsudvalg

Informationsteknologi er et stadigt vigtigere redskab i kampen for demokrati og grundlæggende rettigheder. Det var tydeligt i forbindelse med det Arabiske Forår, hvor sociale medier som Facebook og Twitter var cen-trale i organiseringen af de folkelige protester mod auto-ritære regimer i blandt andet Egypten og Tunesien. Re-geringer verden over har gennemskuet potentialet. Cen-sur og overvågning suppleres i stigende grad med aktiv anvendelse af informationsteknologi til systematisk mis-kreditering af politiske modstandere og fingeret folkelig opbakning på sociale medier.

Diskussionen om, hvorvidt internetadgang bør anerken-des som en menneskerettighed er blusset op i forbindel-se med FN’s særlige rapportør om ytringsfrihed Frank La Rues rapporter til FN’s Generalforsamling og Men-neskerettighedsråd. Internettets faddere Tim Berners-Lee og Vint Cerf har meldt sig på banen som henholds-vis fortaler og modstander. Uanset hvor dén diskussion lander, er der dog ingen tvivl om, at adgang til informati-onsteknologi vil blive stadig mere central for ressource-allokering og en forudsætning for effektiv deltagelse i det globale informationssamfund.

En af de grupper, der er i særlig risiko for at blive ude-ladt af det globale informationssamfund, er piger og kvinder i udviklingslande og traditionelle samfund. Sam-tidig har informationsteknologi et enormt potentiale for at bidrage til deres empowerment blandt andet gennem adgang til vidensmæssige og økonomiske ressourcer, de traditionelt har været afskåret fra.

Adgang til information

Ikke alle traditionelle samfund har travlt med at oplyse kvinder om, hvordan uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme kan undgås eller om deres ret til uddannelse og deltagelse i politiske processer, selvom landets regering har forpligtet sig internationalt. Også selvom uddannelse af piger og familieplanlægning er blandt de mest veldokumenterede veje til økonomisk ud-vikling for et samfund.

Informationsteknologi er i stigende grad afgørende for adgang til viden. Internettet giver, forudsat det ikke un-derlægges censur, en historisk enestående mulighed for opdateret og veldokumenteret information fra uafhængi-ge fagkilder. På tabuiserede og politisk prekære områ-der som seksualitet og familieplanlægning, har internet-

formidlet information desuden den fordel, at det kan til-gås anonymt. For de godt en halv million piger og kvin-der, der ifølge WHO hvert år dør af komplikationer i for-bindelse med graviditet, kan uhindret adgang til informa-tion om reproduktiv sundhed kan få stor betydning.

Kendskab til grundlæggende rettigheder er naturligvis ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre realisering. Men sammen med kendskab til relevante politiske og juridi-ske redskaber, er det dog en forudsætning for at kunne holde sin regering op på dens forpligtelser.

En digital stemme i den offentlige debat

Men internettet er ikke kun vigtigt for adgang til viden. Det giver adgang til den offentlige debat på tværs af grænser. En digital stemme er vigtig for at blive hørt og kunne påvirke de politiske prioriteringer, såvel nationalt som internationalt. Mobiltelefoner og internet er nyttige redskaber til at dokumentere overgreb, sprede viden og mobilisere støtte.

Stadig flere kvindelige aktivister benytter eksempelvis blogs som talerør til at skabe debat om kvinders vilkår i deres eget område. Et eksempel er nigerianske Oreolu-wa Somolu, der i en årrække har beskrevet økonomiske og sociale vilkår for kvinder og børn i udviklingslande, samtidig med hun giver piger og kvinder mulighed for at komme til orde ved brug af informationsteknologi og ud-vikle erhvervsrelevante it-kompetencer i ngo’en Wo-men's Technology Empowerment Centre.

I 2011 lykkedes det en lille gruppe saudiske kvinderettig-hedsaktivister at sætte international fokus på forbuddet mod at kvinder kører bil med Facebook-kampagnen "Teach me how to drive so I can protect myself”. Her of-fentliggjorde it-konsulenten Manal al-Sharif videoer af sig selv bag rettet og opfordrede andre saudiske kvinder til at sætte sig i førersædet og gøre op med afhængig-heden af mandlige chauffører. Al-Sharif blev efterfølgen-de tilbageholdt af det religiøse politi og siden løsladt. Det er endnu ikke lykkedes at ophæve forbuddet mod bilkørsel uden værge, men kampagnen skabte bred op-mærksomhed. Kampagnen blev blandt andet støttet af

Det teknologiske er politisk:

Kvinders adgang til informationssamfundet Informationsteknologi har et enormt potentiale for at give piger og kvinder i udvik-lingslande og traditionelle samfund en stemme og adgang til ressourcer, de traditio-nelt har været afskåret fra. Men det forudsætter en aktiv indsat for at fjerne de for-skellige barrierer for deres deltagelse informationssamfundet

>> Oreoluwa Somolus blog

>> Women’s Technology Empowerment Centre:

www.w-teconline.org

SE MERE:

10

bloggeren Eman Al Nafjan, der i sin tid oprettede den i dag velbesøgte Saudiwoman’s Weblog i frustration over, at debatten om saudiske kvinders forhold var domineret af forskellige eksperter, der var alt andet end saudiske kvinder.

Trods en klar stigning i antallet af kvinder, der tager de digitale kommunikationskanaler til sig, tegner sig ingen-lunde et dækkende billede. Hovedparten af de kvindeli-ge online-aktivister er kendetegnet ved at være velud-dannede, mens de mange piger og kvinder uden eller med begrænset skolegang sjældent kommer til orde.

Adgang til økonomiske ressourcer

Informations- og kommunikationsteknologi er i stigende grad indgang til ikke blot immaterielle ressourcer, men også til økonomiske ressourcer. Internet og mobiltelefo-ner benyttes som platforme for afsætning af varer og di-rekte kontakt til kunder og leverandører. Med mere end 70 mobilabonnementer per 100 personer i udviklingslan-dene, har mobiltelefonen på relativt kort tid opnået stor udbredelse.

Der er i dag flere mobiltelefoner end bankkonti, og det åbner for helt nye muligheder for blandt andet mindre landbrug og familievirksomheder. Mikrolånsinstitutioner som Grameen Koota og Kenya Entrepreneurship Empo-werment Foundation, støttet af Grameen Foundation, med særlig fokus på små hushold og kvindelige låntage-re er begyndt at anvende mobiltelefoner til at distribuere lån og indsamle afdrag. Derved er det muligt at tilbyde lån til en bredere skare og med lavere transaktionsom-kostninger.

Internetudbredelsen er stadig væsentligt lavere. Men for kvinder i samfund med skarp adskillelse af kønnene kan internettet give adgang til en virtuel markedsplads, hvor

det er mere acceptabelt og sikkert for kvinder at gøre handler end den traditionelle fysiske. Onlinehandel giver desuden ofte adgang til en langt bredere kunde- og le-verandørkreds end den lokale markedsplads.

Barrierer for adgang

Hvis informationsteknologiens enorme potentiale for at forbedre vilkårene for piger og kvinder i udviklingslande og traditionelle samfund skal indfris, kræver det, at sta-ter, ngo’er og private virksomheder systematisk indtæn-ker dette og aktivt arbejder for at fjerne de mange for-skelligartede barrierer for bred adgang til et åbent inter-net og telefoni.

Udbredelse er stadig en betydelig barriere. I dag er der lige over 21 internetforbindelser for hver 100 personer i udviklingslandene, og det tal dækker over store forskel-le, hvor specielt det afrikanske kontinent har meget lave dækningsgrader.

En række barrierer er særligt relevante for piger og kvin-der i udviklingslande og traditionelle samfund: Generelt lavere uddannelsesniveau og specifikt ringere læse-, fremmedsprog- og it-kundskaber; højere fattigdomsra-ter; tilknytning til landlige områder med ringe dæknings-grad gennem traditionelt kvindeligt ansvar for børn og ældre, samt planlægning af internetcafeer og andre of-fentlige it- og telefaciliteter med placering og udform-ning, der umuliggør fysisk sikker og kulturelt acceptabel adgang for kvinder.

Det er i mange tilfælde mindre justeringer eller investe-ringer, der skal til. Men en aktiv og systematisk indsats, er nødvendig for at undgå, at piger og kvinder i udvik-lingslande og traditionelle samfund ekskluderes yderli-gere, mens resten af verden i stigende grad er forbundet online.

UN Photo/ Albert Gonzalez Farran

11

UNDP: Fremgang for de svageste lande kan blive standset af dårligt klima

De stater, der er blandt de 25 pct. lavest placerede på FN-Udviklingsprogrammets (UNDP’s) index over den menne-skelige udvikling (HDI), har i de sidste 40 år forbedret deres placering med 82 pct., dobbelt så meget som det globale gennemsnit, fremgår det af 2011-rapporten om HDI. En sådan rapport kommer én gang om året. Hvis denne udvik-lingshastighed kan holdes, vil de pågældende lande i 2050 have nået et niveau på højde med eller endog bedre end de lande, der ligger blandt de 25 pct. højest placerede. Desværre er der stor fare for, at miljøforurening ville bringe fremgangen til standsning omkring midten af dette århundrede. Indbyggerne i de fattigste lande er mere sårbare for naturkatastrofer end dem, der bor i industrilandene – det være sig tørke eller oversvømmelser for ikke at tale om den almindelige vand- og luftforurening. HDI-rapporten, der udsendtes første gang i 1990, er på 176 store sider og bringer et væld af relevant statistik. Den bærer titlen: Bæredygtighed og social retfærdighed.

Gode oversigter over Menneskerettighedsrådets bedømmelse af Danmark

Hvordan FN’s Menneskerettighedsråd sidste år anbefalede Danmark at forbedre sin menneskeretsbeskyttelse, og hvad Danmark svarede hertil, er udmærket opsummeret i et par publikationer fra Institut for Menneskerettigheder. På 45 (store) sider gennemgås punkt for punkter de i alt 133 anbefalinger, rådet i midten af sidste år, sendte Danmark, og hvoraf de 84 blev accepteret. Man kan ikke tale om, at Danmark blev ”taget” i egentlige menneskerettighedsbrud, eftersom hele ekcersitsen har form af en dialog, hvor FN presser på for en bedre menneskerettighedsbeskyttelse. Den Universelle Periodiske Bedømmelse er navnet på den gennemgang, der hvert 4. år bliver hvert FN-medlemsland til del. Hvordan det nærmere finder sted, er behandlet i en 46-siders pjece, forfattet af Anette Faye Jacobsen.

Grænserne mellem menneskerettigheder og humanitær folkeret

Den humanitære folkeret, altså de specifikke regler om soldaters og kombattanters rettigheder og pligter i krig, er lem-peligere, hvad angår frihedsberøvelse end menneskerettighederne, fremhæver seniorforsker, cand. jur. Peter Vedel Kessing, ph.d., Dansk Institut for Menneskerettigheder, i en artikel i Juristen (nr.10/2011). Tilladt er således forebyg-gende frihedsberøvelse uden domstolsprøvelse af fjendtlige kombattanter og civile, hvis de udgør en sikkerhedsrisi-ko. Der er heller ikke krav om undersøgelse af personer, der er skudt i felten under patrulje. Hvis menneskerettighe-derne gælder, er det kun tilladt at frihedsberøve under strenge betingelser i forbindelse med en strafferetlig forfølgelse af en person. Som beskrevet i GLOBAL (sept. 2011) valgte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i to domme, Al-Skeini og Al-Jedda om Storbritanniens ansvar for ekstrem lang frihedsberøvelse af en iraker og for nedskydningen af nogle irakere ved britiske troppers patruljering i Irak, at lægge den europæiske menneskerettighedskonvention til grund. Det betyder, som Vedel Kessing ser det, betydelige vanskeligheder for fx danske udsendte soldater under FN-autoriserede operationer at agere i felten. Når menneskerettighedskonventionen skal overholdes under militæropera-tioner, tilsidesættes således FN-pagtens art. 103, som ellers tillægges fortrinsret ved en konflikt mellem pagten og en anden international overenskomst.

RAPPORTER, UDREDNINGER, EVALUERINGER ved Henrik Døcker

Naboskabsprogram for Østeuropa har kun skabt få arbejdspladser

En samlet evaluering af støtte til økonomisk udvikling i 14 østeuropæiske lande plus Tyrkiet må nødvendigvis være noget generel. Det gælder da også den, en dansk, et tysk og et britisk konsulentfirma her har foretaget af bistand, for-midlet siden 2004. Der er især fokuseret på perioden 2008-2012, hvor der totalt fra EU er bevilget ca. én mia. kr., som for 40 pct.s vedkommende er gået til en række forskellige aktiviteter, samlet i betegnelsen ”økonomiske udvikling”. Som eksempler på gode effekter af programmet nævnes i evalueringsoversigten, udgivet af DANIDA, gartneridrift i Kosovo og udvidelse af erhvervsuddannelser i Armenien. En ambition fra donorlandenes side om samtidig at effektivi-sere landbrug og fødevareindustri og skabe flere arbejdspladser synes ikke at være opfyldt. Det anbefales, at de dansk-støttede programmer får en standard-tidsramme på fire-fem år.

Danmarks militærindsatser i Irak og Afghanistan styrkede kreditten hos USA

Hvad har Danmark fået ud af den militære støtte til USA’s felttog i Irak og Afghanistan? Øget indflydelse hos den ame-rikanske regering, konkluderer forskerne Anders Henriksen og Jens Ringsmose, hhv. folkeretskyndig jurist og stats-kundskabskyndig historiker, i en rapport fra DIIS, Dansk Institut for Internatonale Studier. Den 42 siders publikation (2011:14) noterer ikke overraskende tidl. statsminister og nuværende NATO-generalsekretær Anders Fogh-Rasmussens nære forhold til præsident George W. Bush som hovedårsag til, at Danmark blev betragtet som en ”nøgleallieret” for USA. Fogh havde endog en direkte telefonforbindelse til Bush. Juristerne i Udenrigsministeriets fol-keretskontor havde også meget nære forbindelser til kolleger i det amerikanske State Department. Hvis disse gevin-ster skal forrente sig, bør danske politikere og embedsmænd udforme en strategi for at skaffe sig fortsat goodwill og måske endda få sig en sikkerhedsrådgiver med direkte reference til statsministeren, hedder det.

12

FN: Syrien har begået forbrydelser mod menneskeheden

Igennem hele det forløbne år har Syrien begået forbrydelser mod menneskeheden i det voldelige opgør med oprører-ne, konkluderer UNHCR, FN’s Flygtningehøjkommissariat efter en fact finding mission til Syrien. Det drejer sig om tor-tur ikke alene af fanger, men også hospitalspatienter. Andre er blevet ophængt i armene igennem længere tid eller gennembanket. Torturmetoder som Amnesty International og andre ngo’er i årevis har dokumenteret fra Syrien, men som nu er benyttet i større og mere frygtindgydende skala. Skræmte syrere flygter i disse timer til Libanon i tusindvis. FN’s menneskerettighedskommissær Navi Pillay afviser forslag om, at oprørerne skal forsynes med våben udefra. ”Det vil kun eskalere fjendtlighederne og blodudgydelsen”, siger hun. Tidl. FN-generalsekretær Kofi Annan er blevet udnævnt til særlig FN-udsending med henblik på fredelig bilæggelse af den interne konflikt i Syrien. Annan har tidlige-re vist sine diplomatiske evner ved mæglingsvirksomehd i Kenya.

Millioner af mennesker vil i fremtiden få billig energi gennem solen

Et FN-støttet projekt vil i løbet af de næste fire år kunne komme til at levere billig energi til omkr. 33 mio. mennesker i Afrika og Asien. Det drejer sig om firmaet ToughStuff, baseret på Mauritius, som vil udvide adgangen til billige, holdbare solpaneler og solbatterier. Det skal efter planen komme Burundi, Elfenbensky-sten, DRC Congo, Etiopien, Malawi, Mali, Mozambique, Sydsudan, Zambia og Zimbabwe foruden Bangladesh, Indien, Pakistan og Nepal til gode. Firmaet an-slår, at der kan spares 520 mio. $ ved at skifte fra petroleum elle biomasse. Og så vil CO2-udledningen blive reduceret med op til 1,2 mio. tons, når man når frem

til 2016. Omkr. halvdelen af verdens befolkning mangler adgang til energi på en moderne måde, og over 20 pct. har ikke adgang til elektricitet. En nylig rapport fra UNDP, FN’s Udviklingsprogram, viser, at luftforurening fra brændstof fra biomasse i årene op til 2013 vil tage livet af så mange som 1,4 mia. mennesker. (UN Photo/ Ariane Rummerry)

FN-tribunalet mod ministerpræsident Hariris mordere forlænget med tre år

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har forlænget mandatet for det FN-støttede tribunal til retsforfølgning af de an-svarlige for drabet på Libanons ministerpræsident Rafiq Hariri med tre år. Hariri blev sammen med 22 andre dræbt ved et attentat mod en bilkortege i Beirut i februar 2005. De libanesiske statsborgere Salim Jamil Ayyash, Mustafa Amine Badreddine, Hussein Hassan Oneissi og Assad Hassan Sabra, alle medlemmer af Hamas, er blevet tiltalt for drabet, dog alle in absentia.

Kontrol-panelet for Darfur-sanktioner forlænget

FN’s Sikkerhedsråd har med et år forlænget mandatet for det ekspertpanel, der kontrollerer overholdelsen af de sanktioner, der er iværksat over for Sudan i anledning af dets fortsatte forbrydelser mod menneskeheden i Darfur-provinsen. Siden 2005 har panelet holdt øje med det embargo for våbenforsy-ninger, rejserestriktioner for sudanske øvrighedspersoner og fastfrysning af økonomiske aktiver i udlandet, som FN har vedtaget. Rådet opfordrer alle sta-ter til at indberette de forholdsregler, de måtte have truffet over for Sudan. Dar-fur har siden 2003 været plaget af overgreb på derboende bønder fra styrker i ledtog med Khartoum-regeringen. (UN Photo/ Albert Gonzalez Farran)

INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker

Voldsbølge i Caribien vækker bekymring hos FN

Kriminaliteten og volden har beskrevet en foruroligende stigning i Caribien, fremgår det af en rapport for dette områ-de, udfærdiget af UNDP. Latinamerika og Caribien er hjemsted for 8,5 pct. af verdens befolkning, men ikke desto min-dre begås 27 pct. af verdens drab her. For Jamaicas vedkommende er der tale om til 60 drab pr. 100.000 indbyggere. Rapporten er baseret på et udsnit på 11.555 personer i syv lande: Antigua, Barbados, Guyana, Jamaica, Saint Lucia, Surinam og Trinidad.

Medarbejder for serbisk forsvarsadvokat i Haag fængslet

Det Internationale Straffetribunal for Eksjugoslavien i Haag har dømt Jelena Rasic, en serbisk medarbejder for for-svarsadvokaten for en bosnisk-serbisk krigsforbryder, 12 måneders fængsel for – mod betaling – at have fabrikeret falske vidneudsagn. Det drejer sig om sagen mod den bosnisk-serbiske leder af en paramilitær gruppe, kaldet De Hvide Ørne, Milan Lukic, der i 2010 blev idømt livsvarigt fængsel for såvel krigsforbrydelser som forbrydelser mod menneskeheden som ansvarlig for flere massakrer, herunder indebrænding af mennesker. Rasic har afsonet 78 dage af fængselsstraffen og fik resten gjort betinget for en periode af to år.

13

Over 40.000 flygtninge fra Mali strømmet ind i nabolande efter

tuareg-oprør

Over 40.000 statsborgere fra Mali er nu strømmet ind i nabostaterne Mauretani-en, Niger og Burkina Faso som følge af det oprør, tuareger, som bekender sig til Azawads Nationale Befrielsesfront (MNLA), i januar iværksatte mod det maliske styre. Det er de værste kampe på disse breddegrader i 20 år. FN’s Flygtningehøj-kommissariat er på plads i de tre lande og yder flygtningene støtte med telte og mad, mens Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) hjælper de interne flygt-ninge, også kaldet hjemstavnsfordrevne, i selve Mali, skønsmæssigt 60.000

mennesker. Der har været heftige kampe omkring byen Tessalit i det nordlige Mali. De omkr. 1000 tuareg-krigere, som er gået til angreb, har fået støtte af hjemvendte libyske lejesoldater. Det er uklart, om de spiller sammen med Al Qaeda-folk i disse områder. I alt omkr. 130.000 malier menes at være fordrevet fra deres hjemegne på grund af tuare-gernes ønske om at oprette deres egen stat. Mali har i alt 12 mio. indbyggere. (UN Photo/ Eskinder Debebe)

FN-mandatet over Østtimor forlænget

FN’s Sikkerhedsråd har forlænget mandatet for FN’s fredsbevarende mission i Østtimor (UNMIT) til udgangen af året – for at kunne fortsætte støtten til at sikre fred, stabilitet og udvikling i den tidligere portugisiske koloni. Det gælder nok så meget at afstive politiet og give støtte til gennemførelse af såvel parlaments- som præsidentvalg nu i år. Udviklin-gen i de seneste år har givet anledning til megen optimisme, ikke mindst den gennemførte overdragelse af mange op-gaver til det lokale politi, og der næres forhåbninger om, at UNMIT kan afvikle sin virksomhed med dette år.

Fortsat stigning i antallet af civile tab i Afghanistan

Antallet af civile ofre for kampe i Afghanistan er steget ­ for femte år i træk, frem-går det af FN’s fredsbevarende mission i landet (UNAMA) – til 3021 i 2011 mod 2790 året før. Siden 2007 har i alt 11.864 mennesker mistet livet under træfninger mellem den afghanske regering, støttet af udenlandske styrker, og oprørere fra Taliban og andre grupper. Omkr. 200.000 mennesker har måttet forlade deres hjem på grund af kampe. 77 pct. af de civile tab tilskrives regeringsfjendtlige op-rørere. Selvmordsattentater og målrettede væbnede anslag mod afghanske øvri-ghedspersoner skrev sig for 495 dødsfald. (UN Photo/ Eric Kanalstein)

Etiopien misbruger anti-terrorlov til at knægte ytringsfriheden

FN’s særlige rapportør om ytringsfrihed har kritiseret den etiopiske regering for at benytte anti-terrorlovgivning til at begrænse ytringsfriheden. ”Journalister skal ikke konfronteres med kriminelle anklager, fordi de udfører deres legitime arbejde, for slet ikke at tale om at blive straffet”, udtaler Frank La Ruse, særlig FN-rapportør om ytringsfrihed, i anled-ning af at to svenske journalister, Martin Schibbye og Johan Persson, i december blev idømt 11 års fængsel hver for at have støttet terrorisme. Da de blev anholdt sammen med en væbnet oprørsgruppe, antoges de at spille sammen med denne. Journalisterne var efter eget udsagn på jagt efter hidtil ukendt stof om en etiopisk olieudvindingslicens til det svenske firma Lundin Oil i Ogaden ørkenen. Fem andre personer, alle etiopiere, modtog ved samme lejlighed fængselsstraffe på mellem 14 år og livstid. De blev alle pågrebet i Ogaden, et i årtier omstridt grænseområde nær Ke-nya. I alt 25 journalister er for tiden tilbageholdt i Etiopien.

Knap 2000 afrikanske lokalsamfund droppede kvindelig omskæring i 2011

Tæt ved 2000 lokalsamfund i Afrika forlod i 2011 den barbariske skik med at omskære unge piger, fremgår det af en rapport fra FN’s Befolkningsfond (UNFPA) og FN’s Børnefond (UNICEF). Hermed har i alt 8000 lokalsamfund afskaf-fet kvindelig omskæring. Skønsmæssig 130-140 mio. nulevende piger og kvinder, mest i Afrika, men også i Mellem-østen og Asien, har fået fjernet deres ydre kønsorganer. De to FN-organisationer iværksatte i 2008 et program for at få omskæring afskaffet, idet de har gennemført kampagner mod skikken i 15 afrikanske lande: Burkina Faso, Djibouti, Egypten, Eritrea, Etiopien, Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Kenya, Mali, Mauretanien, Senegal, Somalia, Sudan og Uganda.

Den Internationale Domstol afviser italiensk søgsmål med rod i nazitiden

Den Internationale Domstol i Haag har afvist et krav fra Italien om at udbetale erstatning til en italiener, Luigi Ferrini, der i 1944 blev deporteret til Tyskland som slavearbejder i tysk industri. Efter at have været en tur gennem det italien-ske retsmaskineri fik han Italiens højesteret til at indbringe et erstatningskrav for Haag-domstolen. Denne giver imid-lertid den Tyske Forbundsrepublik ret i, at den i henhold til folkeretten er immun over for sådanne søgsmål. Tyskland har i øvrigt betalt millionbeløb i erstatninger for den uret, som Hitlers Tredje Rige i sin tid forvoldte såvel italienske som mange andre staters borgere under 2. Verdenskrig.

14

BØGER anmeldt af Henrik Døcker

Frimodig rejsedagbog fra u-landsfrivillig i Afrika

Beskrivelser af fremmede lande og folk i GLOBAL er oftest af en slags overordnet karakter – og når ligesom ikke ned i befolknin-gernes ”dyb”. Denne bog af jour-nalist Lotte Skou Hansen er an-derledes, for her får vi minsand-ten en personlig beretning om

dagligdagen fra en ung håbefuld dansker, som tilbragte et halvt år som udsendt gennem Ungdommens Røde Kors til Uganda. Var der en del materielle afsavn forbun-det med dette ophold, så var der – som titlen mere end antyder – også meget skæg og ballade. Bogen er faktisk så letbenet, at man har lidt svært ved at tage forfatteren alvorligt. Eller sagt på en anden måde: Gad vidst, hvor meget af formålet med den dengang 24-årige Lottes Af-rika-mission, der egentlig blev opfyldt? Bogen beretter forholdsvis lidt om udbyttet af opholdet. Men det havde noget at gøre med hygiejne, seksualinformation og lige-stilling mellem kønnene. Forfatteren og hendes syv medudsendte danske u-landsfrivillige skal såmænd nok have plantet nogle ’sædekorn’ for en svag forbedring af ugandernes livsvilkår, men få læsere vil nok føle sig overbevist.

Bogen giver et skarpt nærbillede af dagliglivets ’udfordringer’ i et land som Uganda, forf. forklarer os, at man skal undgå ordet ’problemer’ på disse breddegra-der! Der er ikke noget at sige til, at en vesterlænding har svært ved at snuppe ugandernes himmelråbende man-gel på præcision eller ordholdenhed. Eller den manglen-de sans for at vise minimale miljøhensyn. Danskerne fik skaffet uganderne nogle symaskiner og bistået nogle hjemstavnsfordrevne stammefolk, et andet udtryk for in-terne flygtninge. Ellers hører vi mest om Lottes måltider, cocktails, appetit på det modsatte køn, frustrationer og besvær med at få tiden til at gå i en gudsforgået ugan-disk provinsby, hvor man må døje med strømafbrydelser og andre gener. Opholdet var et led i en nu 20 år gam-mel dansk-ugandisk udveksling af medlemmer af de to landes Røde Kors-ungdomsafdelinger.

Portræt af et Tyrkiet i stærk indre splid

Tyrkiet har i de senere år vist sig som en stærk Middelhavsmagt, ikke mindst takket være dets selvbevidste ministerpræsident, Recep Tayyip Erdogan. Det gæl-der i forhold til Syrien, Israel og hele den mellemøstlige konflikt. Men samme Tyrkiet er ind imel-lem blevet gennemrystet af rets-

opgør efter store sammensværgelser og iværksættelse

af stort anlagte retssager mod et betydeligt antal office-rer. Journalist Pola Rojan, der har tyrkiske rødder, giver i denne bog et enestående indblik i, hvor mange fordækte konspirationer, der ligger bag tyrkisk offentligt liv af i dag. Bogens styrke er, at den næsten udelukkende byg-ger på tyrkiske kilder, i form af tyrkiske bøger. Ordet Ergenekon er måske nok en sjælden gang dukket op i dansk presse, men hvem husker hvad det står for? Men det dækker altså over en sammensværgelse af højtstående officerer, som har haft planer om en voldelig omstyrtelse af den tyrkiske regering. Egentlig betyder det noget i retning af "bjergly", forstået som et sikkert skjulested for tyrkere, der i fordums tid var forfulgt af mongolske horder, og som - ledet af en grå ulv - søgte og fandt sikkerhed i en frodig bjergomsluttet dal. Denne bog følger fire hovedforløb til at illustrere de voldsomme modsætninger i det tyrkiske samfund. Begrebet "den dy-be stat" dækker over de konspirationsivrige tyrkere, der er utrygge ved selv den mindste afvigelse fra Kemal Ata-tyrks konsekvente verdsliggørelse af den tyrkiske stat og fravigelse af opfattelsen af det tyrkiske folk som ét. Den tyrkiske hærs særstilling i dette land illustreres af at det indtil 2009 var umuligt at retsforfølge militært perso-nel uden direkte tilladelse fra Tyrkiets generalstabschef. Siden 1963 har militærpersoner været immune i retslige forstand, selv om de havde begået alvorlig forbrydelser (fx drab) på civilpersoner. Påståede overgreb fra den kurdiske bevægelse PKK's side er blevet imødegået med drakonisk brutalitet, herunder attentater iværksat af militærpersoner. Det nye er, at striber af officerer nu er blevet retsforfulgt og dømt, nogle helt op til 60 års fæng-sel.

Omkring 100 personer, deriblandt meget højtstående of-ficerer, sidder i dag på anklagebænken, noget der er Er-dogans promuslimske parti AKP's fortjeneste. Efter flere militærkup, hvis formål har været at bringe Tyrkiet tilba-ge til en sand kemalistisk (verdslig) politisk linje, er det nu signaleret, at hæren ikke mere skal bruge kup til at holde Tyrkiet på den smalle sti af kemalisme, der samti-dig vender sig mod religiøs fanatisme à la Khoimeini. Striber af generaler og admiraler står tiltalt, efter at der fundet beviser på omfattende planer for udrensning af journalister, forfattere og andre "samfundsfarlige" ele-menter, bombardement af to moskeer mv. Den meget detaljerede, velskrevne fortælling om en i mange hense-ender moderne stat med indbyggede skrækscenarier maner til eftertanke. Bogen afdækker råddenskaben bag en tilsyneladende flot facade. Den kan varmt anbefales.

Udenrigskorrespondenten som essayist

Journalist Per Nyholm, Jyllands-Posten, forsøger i denne bog at fjerne sig yderligere fra sit gamle metier, udenrigskorresponden-tens, alt mens han tager læseren med på en sørejse over Atlanten og så tilbage til europæiske og mellemøstlige byer med deres nutidige problemstillinger, han al-

Lotte Skou Hansen: Jaja, jeg skal nok redde jer – når jeg lige har drukket min rom og cola, 168 sider, Siesta

Pola Rojan: Ergenekon - Tyrkiet bag facaden. 304 sider, Informa-tions forlag

Per Nyholm: Havet, byen, bjer-gene, 308 sider, Jyllands-postens Forlag

15

ligevel ikke kan undvære. Synspunktet synes at være, at nok er "man" (dvs. Nyholm) stadig er optaget af den ak-tuelle storpolitik, men det er ved en vældig fordybelse i store oldtids- og middelalderforfattere, at man henter nødvendig åndelig ballast. I et slags forsøg på at anskue tilværelsen under ”evighedens synsvinkel” begiver for-fatteren sig pr. skib til Sydamerika. Han former her for en tid sin egen tilværelse bevæbnet med Herodot, Ho-mer, Kant og lader ind imellem tankerne fare frem og til-bage i historien til koloniseringens og slavehandelens tidsalder. Nyholm skriver, som han selv siger, "for at komme på afstand af dumhederne, intolerancen og lige-gyldigheden, volden og sulten..." Men han hænger dog ved sine aviser, danske, tyske, engelske, som han tilsy-neladende medbringer næsten overalt. Og vi får mange, hvad jeg vil kalde "lænestolsbetragtninger" om nutidens viderværdigheder med på vejen, men også mange god-bidder fra Nyholms historiske viden og strejftog i euro-pæiske storbyers kunstmuseer. Det er provokerende konkret, det meste er hæftet op på besøg på stederne og samtaler med forfattere og politikere, kendte som ukendte. Forf. har sine meningers mod, deler ros og ris ud med rund hånd. Nyholm er udlandsdansker, nu bosat i Wien, og ser derfor på Danmark sådan lidt udefra. Jeg tvivler på, at mange vil være enige med ham i, at vi la-der vore gamle "dø i uhumske kældre under vore over-fyldte hospitaler", som han skriver. Nyholm, der har for-elsket sig i en - efter min mening - ikke-eksisterende for-mulering: "under min betragtning" (han mener vel "efter min mening"?), springer rask væk fra Srebrenica-folkedrabet til Gaza-nedskydninger og millioner af u-landsmenneskers død som følge af sult og sygdom. Han tillader sig med disse kortfattede konstateringer af død og ulykke af vidt forskellige årsager at fastslå, at "vi ikke ved, hvad der er virkelighed og hvad der er underhold-ning". Tjah, de, der som Nyholm ikke nøjes med fjernsy-net, men fordyber sig i seriøse aviser, kan vel? Byder Nyholm således på meget vigtigt historisk og nutidigt tankegods, så tillader han sig mange uovervejede be-tragtninger - som fx, at vi "intet" gør for de undertrykte i Tibet, Zimbabwe, Darfur, Palæstina m.m. Han fører ikke sine tanker videre til sådan noget som de vidt forskellige forudsætninger (muligheder) for mulig intervention i det-te eller hint land, eller den blotte registrering af fx mange ngo'ers vedholdende aktioner til fordel for undertrykte. Men lad mig slutte med hans væsentlige pointering af Kinas økonomiske vækst og de deraf følgende konse-kvenser: Som eksempel Kinas erhvervelse af 2,4 mio. ha landbrugsjord i Etiopien, Ghana, Madagaskar, Mali og Sudan, sådan som FAO har berettet. Dertil kan læg-ges en anden statistik om pengestærke landes samlede overtagelse af op mod 20 mio. ha jord i fattige lande. Jo, der er nok af statistik at opskræmmes over. Hvad der beklageligvis ikke optager forf. så meget er, at man, her-iblandt i internationale organisationer som FN, forsøger at gøre noget ved verdens mange problemer - hele ti-den!

Tag menneskerettighederne med i fængsel!

En virkelig prøve på en stats for-ståelse af og respekt for menne-skerettighederne findes i dens behandling af fanger. Praksis blot i Europa er meget forskellig, men i en periode kom de fleste klager

til menneskeretsorganerne i Strasbourg fra indsatte i fængsler, og da i særlig grad fra Storbritannien. Med denne bog når juristen Hans Jørgen Engbo og historike-ren, cand. mag. Peter Scharff Smith vidt omkring i em-net, ikke mindst ved at henholde sig til relevante FN- og Europarådskonventioner og internationale anbefalinger for fængslede.

Det er væsentlig at forstå, at selv stater, der har ratifice-ret menneskeretlige konventioner, ikke nødvendigvis fuldt ud får gennemført dem i praksis. Særlig genlyd gav Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørel-se i sagen Hirst mod Storbritannien i 2005, hvor en bri-tisk praksis med at nægte fængslede afsonere stemme-ret fandtes at krænke enhver borgers ret til at stemme ved frie, hemmelige, almindelige valg. En ret, der frem-går af art. 3 i 1. tillægsprotokol til den europæiske men-neskerettighedskonvention.

Storbritannien truede med at forlade konventionen - i det store og hele har alle lande dog efterleveret dommene fra Strasbourg, kan jeg tilføje. Men nu til Danmark: Op-fylder vi internationale standarder og normer vedr. fan-ger? Grove forsyndelser kan bogen ikke pege på, men

snarere hvad man kunne kalde ”skønhedspletter”: Fx at Danmark benytter varetægtsfængsling markant mere end de øvrige skandinaviske lande, ligesom isolation under varetægten. Det kritiseres i bogen, at indsatte, der nægtes prøveløsladelse eller udsættes for skærpende sanktioner i fængslet, ikke kan klage over dette. Det er i strid med De Europæiske Fængselsregler, godt 20 spe-cifikke rekommandationer fra Europarådets ministerko-mité af 2006, og i visse tilfælde endog den europæiske menneskerettighedskonvention, hedder det.

Grove krænkelser af indsatte ellers deres fængselsfor-hold skal dog hentes i udlandet. Strasbourg-domstolen har endog i en række tilfælde statueret brud på menne-skeretskonventions art. 3 om tortur eller nedværdigen-de/umenneskelig behandling, bl.a. i Rusland. Har det ændret noget, kan man så spørge? Siden den første dom i Kalashnikov-sagen fra 2002 har der været flere andre, og, så sent som i januar 2012, endnu en afgørel-se om overfyldte celler, uhygiejniske, sundhedsfarlige forhold mv. i Rusland. Virkningerne er her altså ikke iøj-nespringende.

Er det hele meget bedre og i det store og hele tilfreds-stillende i danske fængsler, så har den høje belæg-ningsprocent (aktuelt tæt på 100pct.) medført en slæk-kelse på visse regler. Andelen af varetægtsfængslede i isolation faldt i Danmark eksempelvis fra 5,3 pct. 2008 til 3,2 pct. i 2009. Om børn skal kunne komme med i fængslet, hvis fx en enlig mor indsættes, er vanskeligt at afgøre. Det er blevet kritiseret, at en norsk domstol af-slog, at en ung mor tog sin baby med i fængslet. Bar-nets tarv synes ikke ofte at være iagttaget i disse situati-oner.

Om indsatte skal have netadgang er et nyere spørgs-mål. FN’s særlige rapportør for ytringsfrihed har kaldt en sådan adgang en menneskeret, som der skal særlig lov-hjemmel til at gøre indgreb i! I Danmark kan indsatte i åbne fængsler få netadgangstilladelse til uddannelses- og arbejdsformål, men kun hvis ”særlige grunde” taler for det. I lukkede fængsler gives der en begrænset ad-gang med samme formål. Bogen omtaler et stort spekter af betydning for indsatte: deres familie, deres adgang til resocialisering, deres rettigheder, ligesom den henviser til et meget stort antal afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

PeHans Jørgen Engbo & Peter Scharff Smith: Fængsler og menneskerettigheder, 314 sider, Jurist- og Økonomforbundets Forlag

16

Bliv medlem

— se hvordan på www.fnforbundet.dk

Fordi vi tror på et globalt ansvar