1

Udbud af danskuddannelse og den nye danskuddannelseslov

Andreas Christensen og Mikala Berg Dueholm

27-11-2017

2

09.00 – 09.40 Den nye danskuddannelseslov

09.40 – 09.50 Pause

09.50 – 10.20 Udbud af danskuddannelse

10.20 – 10.30 Opsamling og spørgsmål

DAGENS PROGRAM

3

• Det har længe været varslet, at der ville komme en ny danskuddannelseslov.

• Forventeligt ville ændringen medføre omfattende ændringer.

• Derfor har en række kommuner afventet (gen)udbud af driftsaftaler om danskuddannelse.

INTRODUKTION

4

UDBUD AF DANSKUDDANNELSE

• Før udbudsloven

- Bilag IIB-ydelse Ingen udbudspligt

• Udbudslovens ikrafttræden i 2016

- Omfattet af light-regimet Udbudspligt efter udbudslovens afsnit III

• Den nye danskuddannelseslov

- Udbudspligten fremhæves i danskuddannelseslovens § 10, stk. 5

INTRODUKTION

5

DANSKUDDANNELSESLOVEN

6

DANSKUDDANNELSESLOVEN

DEN NYE DANSKUDDANNELSESLOV

• Danskuddannelsesloven blev vedtaget 13. oktober 2017.

• Bred politisk enighed om at gennemføre væsentlige ændringer af den danskuddannelse, der indtil nu er blevet tilbudt voksne udlændinge.

• Formålet med ændringerne er at styrke det erhvervsrettede fokus og at uddannelsesområdet som helhed effektiviseres.

• Flere ændringer trådte allerede i kraft med tilbagevirkende effekt i juli 2017.

7

• Ifølge danskuddannelsesloven er kommunerne forpligtede til at tilbyde danskundervisning til alle, som er omfattet af tilbuddet og bor i den pågældende kommune.

• Selvforsørgende udlændinge har frit valg af udbyder kommunerne er forpligtede til at optage selvforsørgende udlændinge fra andre kommuner.

• Kommunerne skal indplacere den enkelte kursist på én af de tre danskuddannelser.

- Indplacering skal ske på baggrund af en faglig og pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger og mål med uddannelsen.

KOMMUNENS FORPLIGTELSER

8

• De fleste kommuner vælger at få en privat aktør til at drive sprogcentret og derigennem tilbyde danskuddannelse til udlændinge.

• Selvom kommunen ikke selv driver sprogcentret, er kommunen fortsat ansvarlig for at overholde de forpligtelser, der følger af danskuddannelsesloven, herunder korrekt indplacering af kursisterne.

• Kommunen skal derfor i forbindelse med udbud af danskuddannelse sikre, at leverandøren – både ved tilbudsafgivelse og efter kontraktindgåelse – overholder forpligtelserne.

KOMMUNENS FORPLIGTELSER

9

• Kommunen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul.

• Taksten pr. modul for hver af de tre danskuddannelser aftales mellem kommunen og udbyderen af danskuddannelse.

• Danskuddannelsesudbyderen og kommunen kan aftale differentierede modultakser, herunder for undervisning som finder sted på en virksomhed eller uddannelsesinstitution.

FINANSIERING

10

1) Mere erhvervsrettet fokus

• Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er afskaffet som selvstændigt undervisningstilbud.

• Den ordinære danskundervisning gøres mere erhvervsrettet.

• Fremover findes kun de tre ordinære danskuddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.

VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER

11- Illustration fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

TIDLIGERE

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

+De ordinære

danskuddannelser

12

NU

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er

integreret i de ordinære danskuddannelser.

13

VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER

2) REDUKTION AF FRAFALD PÅ DANSKUDDANNELSERNE

• Der iværksættes tiltag, som kan bidrage til at reducere kursisternes frafald fra danskuddannelserne.

• Klippekort til danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl.

• Depositum for arbejdstagere, studerende m.fl. på 1250 kr. ved påbegyndelse af et modul.

14

3) Statsligt tilsyn

• Statsligt tilsyn med indplacering af udlændinge på danskuddannelserne.

• Kommunen har ansvar for at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge med bopæl i kommunen.

• Øget håndhævelse af kommunernes overholdelse af deres forpligtelser.

VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER

15

4) Regionale rammeaftaler

• Kommunerne er forpligtede til at indgå regionale rammeaftaler om danskuddannelsesopgaven.

• Skal sikre, at kommunerne koordinerer og samarbejder om danskuddannelsestilbuddene.

• Kommunerne i de enkelte regioner skal senest den 1. juli 2021 indsende indgåede regionale rammeaftaler til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER

16

5) Mellemkommunal aftale

• Der stilles fremover krav om en mellemkommunal aftale ved midlertidig indkvartering af flygtninge i en anden kommune.

• Kommunerne bør udarbejde skabeloner for disse aftaler.

VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER

17

6) Offentliggørelse af statistik

• Der skal offentliggøres statistik for afregningspriser og benchmarking.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet et standardformat til brug for indberetning, som skal udfyldes af danskuddannelsesudbyderne.

• Kommunerne skal sikre, at udbyderne i kontrakten forpligtes til at indberette afregningspriser.

VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER

18

7) Differentierede modultakster

• Det bliver muligt for kommunalbestyrelsen af sprogcentret at aftale differentierede modultakter.

• Giver kommunerne mulighed for at aftale én takst, for undervisning som foregår på sprogcentret og en anden takst for undervisning, der foregår på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution.

VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER

19

8) Statslig refusion nedsættes

• Den statslige refusion af kommunernes udgifter til integrationsprogrammet nedsættes fra 76.635 kr. til 36.053 kr. per helårsperson.

• Refusion til selvforsørgende kursister afskaffes.

VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER

20

VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER

9) Udbudspligt

• Hvis kommunerne ikke håndterer opgaven internt, skal kommunerne udbyde danskuddannelsesopgaven til private aktører ved en driftsaftale.

• Kommunerne skal være opmærksomme på at overholde udbudsreglerne.

• Den driftsansvarlige kommune har fortsat tilsynsansvaret.

21

OVERGANGSBESTEMMELSERNE

• Kommunerne skal være opmærksomme på at overholde overgangsbestemmelserne.

• Overgangsbestemmelserne regulerer blandt andet igangværende kursisters overgang til de nye regler.

Udlændinge, som den 1. juli 2017 allerede var indplaceret på et modul

S-kursisters ret til danskuddannelse i perioden fra den 1. juli 2017 til klippekortsordningen får virkning

Klippekortet og S-kursisters ret til danskuddannelse pr. 1. januar 2018

Midlertidig indkvartering af flygtninge i en anden kommune

22

PAUSE

23

UDBUD AF DANSKUDDANNELSE

24

• Kommunerne er ved udbud af driftsaftaler om danskuddannelse underlagt udbudslovens afsnit III (”light-regimet”).

• Driftsaftaler om danskuddannelse har været udbudspligtige siden 2016 (udbudslovens ikrafttræden).

• Mange kommuner skal til at udbyde nu, da de har ventet på den nye danskuddannelseslov.

• Før udbudsloven:

Fra 2013: Driftsaftaler om danskuddannelse var som bilag IIB-ydelse ikke længere underlagt annonceringspligt.

Før 2013: Driftsaftaler om danskuddannelse skulle som bilag IIB-ydelse annonceres efter reglerne i tilbudsloves afsnit II.

LIGHT-REGIMET

25

LIGHT-REGIMET

• ”Light-regimet” er en særlig, mindre byrdefuld udbudsordning, der alene stiller en række overordnede krav til ordregiver om sikring af ligebehandling og gennemsigtighed.

• Hensyn: Visse kategorier af tjenesteydelser har som følge af deres natur, en begrænset grænseoverskridende karakter.

• Tærskelværdi: Light-regimet finder anvendelse ved indgåelse af offentlige kontrakter vedrørende sociale og andre specifikke tjenesteydelser, når værdien af kontrakten mindst svarer til 5.592.375 kr. eksklusive moms.

26

LIGEBEHANDLING OG GENNEMSIGTIGHED

• Udbudslovens § 186: Ordregiver skal selv fastlægge en procedure, der skal overholde principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, jf. udbudslovens § 2.

• Ordregiver er således fri til at fastlægge proceduren efter eget valg, så længe den gør det muligt for interesserede virksomheder at tilkendegive deres interesse.

LIGHT-REGIMET

27

PROCEDUREN

• Ordregiver vil være forpligtet til at følge den procedure, som ordregiver selv har fastlagt.

• Det anbefales derfor, at ordregiver undlader at opstille en række krav til udbudsprocessen, der vil gøre denne unødigt tung og kompliceret.

For at lette processen kan ordregiver eksempelvis undlade at efterspørge omfattende dokumentation fra tilbudsgiverne samt undlade at fastsætte meget specificerede underkriterier.

• Ordregiver kan med fordel forbeholde sig muligheden for at forhandle med tilbudsgiverne.

LIGHT-REGIMET

28

LIGEBEHANDLING OG GENNEMSIGTIGHED

• Light-regimet indeholder ikke specifikke regler om udelukkelse, udvælgelse eller tildelingskriterier.

• Kravet om, at proceduren skal overholde principperne om ligebehandling og gennemsigtighed indebærer bl.a., at potentielle tilbudsgivere på forhånd skal kunne se, hvordan de kommer i betragtning til kontrakten.

De skal kunne se hvilke betingelser de skal leve op til samt ud fra hvilke kriterier kontrakten vil blive tildelt.

• Principperne om ligebehandling og gennemsigtighed indebærer endvidere, at ordregiver ikke må forskelsbehandle tilbudsgiverne i processen.

LIGHT-REGIMET

29

TILDELINGSKRITERIER

• Ordregiver er forpligtet til på forhånd at fastsætte kriterier for tildeling, men kan frit vælge det tildelingskriterium, som ordregiver finder passende.

• Ordregiver er således ikke forpligtet til at vælge et af de tildelingskriterier, der følger af udbudslovens § 162 (pris, omkostninger eller bedste forhold mellem pris og kvalitet).

LIGHT-REGIMET

30

KONKURRENCEPARAMETRE

• Forslag til konkurrenceparametre

Pris

Konkrete initiativer til sikring af at flest muligt gennemfører uddannelsen.

Initiativer, som sikrer kursisterne et godt udbytte/gode karakterer.

Sprogcentrets tilgængelighed med offentlig transport.

LIGHT-REGIMET

31

LIGHT-REGIMET

FRISTER

• Der gælder ingen specifikke minimumsfrister for ansøgning om deltagelse eller afgivelse af tilbud.

• De af ordregiver fastsatte frister skal være ”passende”.

32

LIGHT-REGIMET

EFTER UDBUDDET

• Ordregiver må tidligst indgå kontakt, når standstill-perioden er udløbet.

• Ordregiver er forpligtet til senest 30 dage efter udgangen af hvert kvartal at fremsende bekendtgørelser om de kontrakter, der er indgået efter § 186.

• Ordregiver er forpligtet til at udarbejde en evalueringsrapport efter afslutningen af proceduren omfattet af § 186.

33

Offentliggørelse af en ”light-udbudsbekendtgørelse”

De prækvalificerede modtager opfordring

til at afgive tilbud

Tilbudsfrist

Tildeling og underretning

Nyt tilbud på grundlag af forhandling

Markedsdialog –Hvilke underkriterier er

relevante at opstille? Tilbudsfrist(passende)

Vurdering af indledende tilbud

Forhandling

Kontraktindgåelse

Forhandlingsmøder

Forhandlingsemner:• Uklarheder• Konkurrenceparametre• Optimering

Frist for modtagelse af prækvalifikationsanmodninger

+ Prækvalifikation/udvælgelse

Vurdering af (endelige) tilbud.

Standstill (10 dage)

34

SPØRGSMÅL?

35

Dir: +4533344226Mob: +4552344226E-mail: ac@horten.dk

ANDREAS CHRISTENSEN PARTNER

Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat.

Andreas har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer.

Han har været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud.

Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-samarbejder.

Karriere• Certificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012• Møderet for Højesteret, 2011• Møderet for landsret, 2005• Partner (equity), Horten, 2005• Advokatbeskikkelse, 2002• Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, 2001-2005• Justitsministeriet, 1998-2000

Uddannelse• Cand.jur., Københavns Universitet 1998

Specialer • Konkurrenceret• Udbudsret• Statsstøtte• Offentlige private samarbejder• EU-ret ＆menneskerettigheder• Erhvervsstrafferet• Retssager

36

Dir: +45 33344392Mob: +45 52344392 E-mail: mbd@horten.dk

MIKALA BERG DUEHOLMSENIORADVOKAT

Mikala Berg Dueholm er specialiseret i udbudsret i bred forstand og beskæftiger sig i tilknytning hertil med kontraktret, IT-ret og entrepriseret.

Hun har stor erfaring som rådgiver for offentlige myndigheder (kommuner, regioner og forsyningsselskaber) og private tilbudsgivere om de EU-retlige og

nationale udbudsregler.

Karriere• Senioradvokat, Horten, 2017• Møderet for landsret, 2016• Advokat, LETT advokatpartnerselskab (nu DLA Piper

Denmark), 2011-2017• Advokatbeskikkelse, 2011• Ekstern lektor, Syddansk Universitet, 2008-2013• Advokatfuldmægtig, LETT advokatpartnerselskab (nu DLA

Piper Denmark), 2008-2011

Uddannelse• Cand.jur., Københavns Universitet, 2008

Specialer• Udbudsret• EU-ret & menneskerettigheder