Strategi for Kommuneplan 2013 og Lokal Agenda 21

Greve Kommune

Klima, sundhed og byudvikling

FORSLAG

Side 2

Side 3

Klima, sundhed og byudvikling ........................................................................... 4 Forslag til Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21 ...... 10Den tætte by ................................................................................................................... 12Trafik på tværs ................................................................................................................ 14Viden og arbejdspladser ........................................................................................ 16Oplevelser og bevægelse .................................................................................... 18 Vand og land .................................................................................................................... 20 Emner for konkrete Lokal Agenda 21 projekter .................................. 22Publikationer udarbejdet siden seneste Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21 ..................................................... 23Plan for revision af kommuneplanen ........................................................... 24

indholdsfortegnelse

Side 4

Når vi har valgt klima, sund-hed og byudvikling som titel på strategi for Kommune-plan og Agenda 21, er det fordi, vi vil gøre en ganske særlig indsats på disse tre områder i de kommende år.

Greve skal fortsat være kendt som et sted, hvor det er godt at leve. Hvor der er gode rammer for et sundt og aktivt fritidsliv, og hvor der er masser at vælge imellem, når det handler om natur- kultur- og fritidstil-bud. Rammerne for det gode, sunde liv for borgere i alle aldre er til stede, og dem skal der satses endnu mere på i fremtiden. Vi

skal have flere grønne områder og arealer, der indbyder til bevægelse og aktivitet.

Greve er den grønne klimakommune tæt på Hovedstaden med masser af natur og en dejlig strand – men tæt på København og med frem-ragende transportmuligheder. Greve er en kli-makommune og arbejder allerede nu bevidst med at tænke klima og miljø ind i alle beslutnin-ger, vi træffer, og projekter vi sætter i gang. Den indsats styrker vi i de kommende år.

Byudvikling er et centralt emne i Greve i de kommende år. En række projekter vil sætte gang i fortætning af områderne nær statio-ner, udvikling af erhvervsområderne samt udnyttelse af de rekreative muligheder.

Greve Midtby bliver omdannet til en tættere by med et mere aktivt byrum. I Hundige er der mulighed for udbygning øst for statio-nen. Og også kysten og havnene rummer uudnyttede potentialer for borgerne og kommunen.

Greve Byråds Vision 2020 er entydig: Greve - hvor livet er grønt. I de kommende år bliver livet forhåbentlig grønnere. Til vores fælles bedste.

På Greve Byråds vegne

Hans BarlachBorgmester

Klima, sundhed og byudvikling

Stemningsbilleder

Side 55 KM

Greve

Solrød

Køge

Stevns

BaggrundStrategi for Kommuneplan og Lokal Agen-da 21 præsenterer Byrådets overordnede strategi for kommunens fremtidige udvik-ling. Strategien dækker en fireårig periode.

Det er ifølge planloven lovpligtigt, at kom-munen i første halvdel af valgperioden skal fremlægge en strategi for den efterfølgende revision af Kommuneplanen. En kommune-plan rækker 12 år ud i fremtiden, men skal revideres hvert fjerde år. Samtidig skal Kom-munen fremlægge en strategi for Lokal Agenda 21 og bæredygtighedsarbejdet. De to strategier er i Greve Kommune flettet sammen i én fælles strategi: Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21.

Greve Kommune gennemfører en delvis re-vision af kommuneplanen med hovedvægt på revision af retningslinjer i det åbne land, hvad angår natur, kultur og landskab. Ret-ningslinjerne omhandler beskyttelse og be-nyttelse af det åbne land. I den forbindelse arbejdes også med retningslinjer for områ-der i byzonen, specielt kulturdelen. Der vil desuden være afledte konsekvensændrin-ger i rammer for lokalplanlægning. Fokus vil også være rettet mod klimabetragtninger, udvikling af kysten og erhvervslivet i Greve.

OpbygningDen seneste strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21 havde fire fyrtårne. Disse fyrtårne har et så stort omfang, at der fort-sat vil være fokus på de fire fyrtårne, dog med fornyede øjne. De fire fyrtårne er:

• Greve Midtby – dynamisk bycentrum• Mosede / Karlslunde – fortid og fremtid • Kysten – den blå scene • Erhvervs- og arbejdsliv

Greve Kommune arbejder sammen med sine sydlige nabokommunerGreve Kommune arbejder sammen med Stevns, Køge og Solrød om udarbejdelsen af Strategi for Kommuneplan og Lokal Agen-da 21, dog således at hver kommune laver sin egen strategi, men vi har i fællesskab fem temaer. Sådan kommer der en rød tråd i de fire strategier. De fem valgte temaer er

1. Den tætte by2. Trafik på tværs 3. Viden og arbejdspladser 4. Oplevelser og bevægelse5. Vand og land

København Syd - samarbejdskommunerne

Side 6

Verden omkring GreveGreve ligger på Sjælland ud til Køge Bugt og er en del af Region Sjælland. Greve grænser op til Region Hovedstaden, hvor-for Greve orienterer sig både mod Køben-havn og mod sine sydlige nabokommuner.

Greve på Sjælland – og i DanmarkGreve indgår i flere samarbejder i Danmark og på Sjælland. Den øverste planmyndig-hed i Danmark er Naturstyrelsen under Mil-jøministeriet, som udgiver bl.a. landsplanre-degørelse 2010, Fingerplan 2007, Grøn Vækst og Statslige interesser i kommune-planlægningen 2013. Kommunerne er for-pligtede til at overholde de nationale mål og krav indeholdt i disse publikationer.

Region Sjælland dækker de 17 vestlige kommuner på Sjælland, og har bl.a. udgivet Strukturbillede 2030 og Regional Klima- og Lokal Agenda 21 Strategi, som samler en række målsætninger for byudvikling, infra-struktur, klima og bæredygtig udvikling i Re-gion Sjælland.

LandsplanredegørelsenMiljøministeriet foreskriver i den overordne-de landsplanredegørelse 2010, at kommu-nerne skal have nedenstående emner for øje i deres arbejde med den fysiske udform-ning af byerne og det åbne land.

Klima og energiBoliger, arbejdspladser, institutioner og lign. rejsemål bør placeres, så behovet for trans-port minimeres. Kommunerne kan fremme energineutralt byggeri, alternative energikil-der og energibesparende køretøjer. Klima-ændringer skal i højere grad imødekommes i planlægningen.

Natur og vandPlanlægningen skal sikre, at ny natur ikke ligger spredt og tilfældigt. Der skal sikres sammenhæng mellem store naturområder via økologiske forbindelser.

LandskabetLandskabsbeskyttelsen skal i den samlede planlægning og i samspillet med vand-, na-tur-, og kulturarvsplanlægningen styrkes i det åbne land med klar adskillelse af det åbne land og byen.

KysterDer skal laves en samlet turismeplanlæg-ning, som skal bygge på vurderinger af de turistmæssige udviklingsmuligheder, så områdets attraktionsværdi øges. Kystnære hoteller skal bevares for at modvirke privati-sering af attraktive kystområder.

ByerByerne skal vokse indefra. Forladte og funktionstomme områder skal inddrages til ny by. Byernes udvikling skal samtænkes med trafikstrukturen for at reducere trafik-støj og luftforurening. Erhvervs- og bolig-områder skal bygges tæt på stationer med øget tilgængelighed til fods og på cykel.

InfrastrukturDen kollektive trafik skal styrkes med bl.a. bedre forhold for ”Parkér og rejs”, adgangs-veje, cykelstier, busstoppesteder, parke-ringspladser ved stationerne og cykelstati-ver. Udlægning af støjsvag asfalt i støjramte områder kan være et middel til at reducere støj. Alle ovennævnte tiltag skal medføre en reduktion af luftforureningen.

ordingborg

Eslov

Svedala

Klippan

Malmö

Helsingborg

TrälleborgHöllviksnas

Skanör-Falsterbo

Landskrona

Lund

Greve

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Hillerød

København

RingstedSlagelse

Næstved

Helsingør

Roskilde

HolbækKalundborg

Køge

KorsørNyborg

Sorø

V

Hundested

Stege

Rudkøbing

Spodsbjerg

Svendborg

Side 7

Karlslunde Kysthave

Side 8

Landsplanredegørelse 2010Forventninger til kommunernes planlægning

Mere miljøvenlig trafikDer skal satses på miljøvenlige transportfor-mer; mere banetransport, flere cyklende, flere fodgængere og bedre parkeringsfacili-teter ved stationerne. Fokus skal være på klima- og miljøudfordringerne og på at und-gå trængsel i hovedstadsområdet.

Vi skal udvikle tættere byerNedslidte by- og erhvervsområder skal gen-bruges gennem fornyelse eller omdannelse frem for at bygge nyt på bar mark. Tæt by omkring stationerneDe stationsnære områder skal have by-mæssige kvaliteter og aktiviteter, som kan sikre et levende miljø og skaffe flere kunder til den kollektive trafik.

Grønne områderFingerplanens grønne kiler skal anvendes til friluftsformål med tilgængelighed fra de re-gionale bykvarterer.

Fingerplan 2007 – Landsplandirektiv for Hovedstadens planlægningFingerplan 2007 er den seneste revision af den oprindelige fingerplan fra 1947. Den består af fem ”byfingre”, som strækker sig fra København og ud på Sjælland. Med årene er fingrene blevet længere. Greve Kommune ligger i Køge Bugt fingeren og indgår samtidig som én af 17 kommuner i Region Sjælland. Greve er med sin infra-struktur godt koblet op på København og resten af Sjælland med S-tog og motorvej. Et af planværktøjerne i Fingerplan 2007 er at fremme udviklingen af stationsbyerne og understøtte stationsnærhedsprincippet, de grønne strøg og kiler langs bybåndene. Dette medfører særskilte krav til bolig-, er-hvervs- og friarealplanlægning.

Grøn vækstGrøn Vækst 2009 indeholder visioner for vækst i Danmark med specielle og define-rede mål for natur, miljø, klima og landbrug. Grøn Vækst beskriver detaljeret en miljø- og naturplan for Danmark i 2020 og anviser en strategi for et grønt landbrugs- og fødeva-reerhverv i vækst.

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013Når kommuneplanen skal revideres, skal det ske med respekt for de punkter af stats-lig interesse, som Staten har beskrevet i ”Oversigt over statslige interesser i kommu-neplanlægningen 2013”. Strategien må så-ledes ikke være i strid med de statslige inte-resser.

Strukturbillede 2030 – Byudvikling og infrastruktur i Region SjællandStrukturbillede 2030 (Sjællandsprojektet) er udarbejdet i et samarbejde mellem de 17 kommuner i Region Sjælland, selve Region Sjælland, det sjællandske trafikselskab Mo-via, Vejdirektoratet og Miljøministeriet. Struk-turbillede 2030 handler om fortættede by-dele og en overordnet trafikstruktur baseret på kollektiv trafik med fokus på vækst af ar-bejdspladser. Strukturbillede 2030 er frivillig, og der er ingen kommunal handlepligt.

Strukturbillede 2030 har 4 vigtige konklusioner:1. Levende, bæredygtige og transporteffek-

tive byer2. Fortsat byvækst og større vækst i arbejds-

pladser.3. Reduktion af transportbehov og miljøgener.4. Robusthed og mindre bilafhængighed.

Målet for Naturstyrelsen er, at principperne for Strukturbillede 2030 er at genfinde i kommunernes planstrategier og kommune-planer.

Hvad er en strategi for Kommuneplan?Strategi for Kommuneplan er en lovpligtig strategi for kommunens fremtidige udvik-ling. Strategien dækker en fireårig periode og udpeger, hvilket fokus Byrådet vil have i den efterfølgende kommuneplanrevision. En planstrategi skal udføres i første halvdel af valgperioden. En kommuneplan rækker 12 år ud i fremtiden, men skal revideres hvert fjerde år.

Hvad er Lokal Agenda 21?Agenda betyder dagsorden og 21 henviser til det 21. århundrede. Agenda 21 er en 300 siders plan for at opnå en bæredygtig ud-vikling i det 21. århundrede. Denne plan blev vedtaget på FN’s konference for miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992.

Planen skal omsættes i lokale initiativer, det vil sige initiativer, hvor både kommunens borgere, virksomheder og kommunen selv gennemfører initiativer inden for miljø, natur, sundhed, sociale aktiviteter mv.

Hvad er bæredygtighed?Bæredygtighed er et udtryk for en teknolo-gis eller en kulturs slid på naturgrundlaget, og det defineres som “At skaffe menneske-ne og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov”. Med andre ord bety-der det, at vi ikke forbruger mere end, at naturen kan nå at genskabe det forbrugte.

Hvad er biodiversitet?Biodiversitet er et udtryk for den variation af dyr og planter, der er inden for et område. Hvis der findes mange forskellige dyr og planter i et område (f.eks. en regnskov) er biodiversiteten stor. Findes der kun meget få dyr og planter i et område (f.eks. en hve-demark) er biodiversiteten meget lille. Inten-siv opdyrkning af landet og intensiv udnyt-telse af havet har betydet, at biodiversiteten er faldet drastisk i Danmark gennem det forrige århundrede.

Side 9

Greve Kommunes samarbejdsaf-taler på Lokal Agenda 21 området og bæredygtighed

Borgmesterpagten (Covenant of Mayors)Greve Kommune forpligter sig til at reduce-re CO2-udledningen for kommunen som geografisk område med mere end 20 % in-den udgangen af 2020. EU har en målsæt-ning om at reducere CO2-udledningen med 20 % inden udgangen af 2020 – det gælder i princippet for alle regioner i EU. Nogle re-gioner har lavet en borgmesterpagt, hvor kommunerne forpligter sig til at gå længere, altså gerne med mere end 20 %.

KurveknækkeraftalenGreve Kommune forpligter sig til at reduce-re elforbruget med 2 % om året i perioden

2009-2012 i forhold til 2008. Aftaler er ind-gået med daværende Elsparefonden (det nuværende Center for Energibesparelser). Læs mere på www.goenergi.dk/offentlig/vaerktoejer-og-beregnere/kurveknaekker

Klimakommune En klimakommune er en foregangskom-mune på klima- og energiområdet. Greve Kommune forpligter sig således bl.a. til at reducere CO2-udledningen med 2 % om året i perioden 2009-2012 i forhold til 2008. Aftalen er indgået med Danmarks Natur-fredningsforening. Læs mere på www.kli-makommuner.dk

Gate 21Gate 21 er et klimasamarbejde imellem kom-muner, boligselskaber, forsyningsselskaber,

private virksomheder og universiteter. For-målet er at samle aktører med viden om kli-ma i netværk med ressourcer til at udvikle, afprøve og demonstrere løsninger i stor skala på de klimaudfordringer, kommunerne står med. Det koster ca. 240.000 kr. årligt for Greve Kommune. For de penge får vi bistand til at udføre projekter, ansøge om EU-støtte-midler mv.

På Strategiens sidste sider finder du en liste over strategier, visioner, politiker, sektorpla-ner, kommuneplantillæg og lokalplaner, som er udarbejdet i Greve Kommune siden se-neste Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21: ”Et godt sted at bo”, 2008. De kan alle findes på www.greve.dk

Stynet pil på Sognevejen

Side 10

Klima, Sundhed og Byudvikling – planstrategiens fokuspunkter

Strategi for Kommuneplan og Lokal Agen-da 21 har tre overordnede fokuspunkter - Klima, Sundhed og Byudvikling, fordi de på mange måder afspejler de udfordringer Greve Kommune kan se ude i horisonten; tre emner som er basale for vore liv. De tre emner afspejler sig i de fem fælles temaer, som samarbejdet i København Syd har pe-get på i et samarbejde mellem de fire kom-muner, Stevns, Køge, Solrød og Greve.

Operativt kan Klima og Sundhed styrke by-udviklingen i form af byfortætning, optime-ring af eksisterende infrastruktur, styrket kollektiv trafik, miljø- og energitiltag i byg-ningsrenovering, sikkerhed for energiforsy-ning og regnvandshåndtering i bæredygtigt perspektiv, samt motions- og sportsaktivi-teter i grønne områder og i byen.

Sundhedsaspektet kan fremmes inden for te-maerne Vand og land samt Oplevelse og be-vægelse. Klima kan fremmes inden for Viden og arbejdspladser, Den tætte by og Trafik på tværs f.eks. ved fokus på energirigtigt byggeri, regnvandshåndtering og reduktion af individu-el transport. Klima, Sundhed og Byudvikling integreres i alle fem temaer på flere måder.

Indholdet af Lokal Agenda 21 skal være en integreret og udviklingsfremmende del af strategien for Kommuneplan og Lokal Agenda 21. Bæredygtighed er en af de bæ-rende søjler i fremtidens muligheder for ud-vikling og sikring af velfærden.

Greve Kommune satser på klima, sundhed og byudviklingGreve Kommune har i sit arbejde med stra-tegi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21 haft særlig fokus på klima, sundhed og by-udvikling i forhold til de fem temaer

Alle fokuspunkter er repræsenteret i fyrtårn-ene fra seneste kommuneplanstrategi, som der bliver arbejdet videre på. I indholdet skal en ledetråd være bæredygtighed repræ-senteret ved Lokal Agenda 21.

Forslag til Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21

BYUDVIKLING Den tætte by Trafik på tværsKLIMA Viden og arbejdspladser Oplevelser og bevægelseSUNDHED Vand og land

Tværhøjgaard

Side 11

Indgang til Granhaugen

Side 12

StatusDer bor knap 48.000 mennesker i Greve Kommune. Befolkningstallet har været sta-bilt i flere år, men vil være faldende over de næste 12 år med en forskydning mod en væsentligt større andel af ældre mennesker over 65 og over 80 år. Og det er jo samlet set positivt, at vi lever længere og har det bedre. Der bliver færre børn, lidt flere unge og gruppen mellem 17 og 25 flytter væk fra Greve, typisk for at studere.

Årstal 2010 2021 Befolkning 47.826 45.404 Befolkningsudviklingen frem til 2021

I aldersgruppen 37-79 bor der flere men-nesker i Greve end gennemsnitligt for Dan-mark, hvorimod aldersgruppen 25-36 er underrepræsenteret. Det kan hænge sam-men med den relativt større mængde af 6-16 årige i Greve. Bokvaliteterne er høje i Greve, så det må forventes, at de 37-79-åri-ge bliver boende i kommunen – og det skal naturligvis fremskrives. Også for de 53-64-årige skal antallet af ældre fremskri-ves, da en stor del af dem forventes at gå på pension inden for de næste 12 år. Dette stiller nye krav og bringer nye store udfor-dringer for Greves boligsammensætning og kommunens økonomi.

Med en ændret befolkningssammensæt-ning kommer der også nye krav til boliger-ne. Boligbyggeriet de seneste år er stagne-ret som det ses i ovenstående figur.

Planlagte boligområderI boligområdet Langagergård er der bygget 22 rækkehusboliger, og der er mulighed for at bygge 700 flere boliger over de kommen-de år. Ved Karlslunde Station forventes der i 2013 og 2014 bygget 60 nye boliger i eta-gebyggeri og ved Byagerlunden er der byg-get 30 boliger. I Tværhøjgård er der bygget omtrent 100 rækkehuse, og der er bygge-mulighed for 470 flere boliger i form af par-celhuse og tæt-lav boliger. I Tune Nordøst er der mulighed for at bygge 154 boliger som parcelhuse og tæt-lav boliger. Der er således planlagt for mange nye boliger, som afventer igangsættelse.

Perspektivarealer (områder der kan bebyg ges efter gældende kommuneplanperiode)I Greve er der en række perspektivarealer, der kan planlægges for i fremtiden. Disse skal revurderes nærmere i relation til bl.a. afledning af regnvand.

Boligformer i dagMange borgere i Greve bor i parcelhus med have omkring. Det er en af de store attrakti-onsværdier ved at bo i Greve. De store par-

celhuskvarterer blev bygget i 60’erne og lidt ind i 70’erne, og bokvaliteten gør, at bor-gerne bliver boende.

VisionGreve skal i sin boligplanlægning skabe rammer for, at det bliver muligt at udbygge boligmassen med flere rummelige og at-traktive boliger for ældre og unge familier. Disse rummelige og attraktive boliger skal være så fleksible, at også unge familier på

den tætte by

30

25

20

15

10

5

00-5

årige6-16årige

17-24årige

25-36årige

37-52årige

53-64årige

65-79årige

80-109årige

Danmark

Region Hovedstaden

Greve

05

1015202530354045

Grund

skole

Gymna

siel u

ddanne

lse

Erhve

rvsfa

glig

uddan

nelse

Kort v

idereg

åend

e uddan

nelse

Mell

emlan

g vid

ereg

åend

e udd.

Bache

lor

Lang

vider

egåe

nde u

ddanne

lse

600

500

400

300

200

100

02002 2003 2004 2005 2006 2007 2009 20102008

Boligtilgang

Region SjællandGreveDanmark

Aldersfordeling i Greve Kommune Grøn søjle

Byggeriet er stagneret de seneste år efter den finansielle krise i 2008.

Parcelhuse Rækkehuse Etagebolig Øvrige Greve 51 22 26 1 100 % Hovedstadsområdet 41,7 14,8 39 4,5 100 % Danmark 39,6 14,1 38,4 7,9 100 %

Øvrige dækker landbrugsejendomme, kollegier, beboede sommerhuse, uoplyste adresser og anden helårsbeboelse

Side 13

vej ind på bolig- og arbejdsmarkedet kan bo i dem. En fleksibel boligmasse vil gøre, at borgere i Greve trives i alle aldre – valgfri-heden sættes i højsædet. Borgerne vælger, når behovet kommer. En mosaik af boliger i alle størrelser gør Greve mere fremtidssikker og giver plads til alle. Flaskehalsen ligger ikke så meget i boligmassen, men snarere i økonomien. De mange parcelhuse er ideelle til børnefamilier.

Samtidig skal boligmassen kunne tiltrække familier med børn i den skolesøgende alder, så de investeringer, der er gjort i skoler og institutioner, kan udnyttes fuldt ud. Skolerne i Greve markerer sig på nationalt plan, og kommunen gør meget ud af sit skolevæsen.

Når der tales om fortætning, så menes der flere boligenheder pr. arealenhed. Ofte be-tyder det, at boligerne skal bygges i højden, eller at man skal bo lidt tættere. Det kan ikke lade sig gøre alle steder, men vi skal undersøge, hvor vi kan fortætte boligområ-derne. Og det er ofte i nærheden af statio-nerne og de forskellige bycentre. Der skal være en aktiv dialog med borgerne om mu-lighederne. Bosætning i Greve har høj prio-ritering.

Fortætning i eksisterende centerområderGreve Midtby er et område, hvor der over de kommende år kan ske fortætning. Der er mange bymæssige kvaliteter allerede i Gre-ve Midtby – det kan øges og udbygges med flere rummelige og attraktive boliger for både unge familier og ældre borgere. Ældre borgere kan have stor fordel af at bo tæt på både institutioner, indkøbsmulighe-der, sundhedscenter og fritidstilbud. Det er et mål bl.a. i den kommende ombygning af Greve Midtby at omdanne forstadscentret til et interessant og spændende bymiljø med mulighed for at opleve sit kvarter og sin by på en ny måde. Der skal være ople-velser og aktiviteter i den tætte by døgnet rundt. Der skal være god arkitektur, men-nesker på vej, café, grønne aktive miljøer, sportsaktiviteter og kulturelle oplevelser. En god by er en by, man kan leve i hele døgnet og hele året. Og den bedste måde at fore-bygge kriminalitet er, at man kender hinan-den i et område, og at der er mennesker, der færdes i området det meste af dagen.

KulturværdierDer kan også ske fortætning i de store par-celhuskvarterer, men det skal ske nænsomt og altid med borgerne som den drivende kraft. Der ligger en vældig kulturarv og hi-storiefortælling i perioden 60’erne og 70’erne, som Greve vil sætte ord på og passe på. Selvom området ikke er mange hundrede år gammelt, kan det godt have en kulturværdi, som Greve skal undersøge, gøre sig bevidst om og beskytte. Dette ar-bejde skal bl.a. laves sammen med Greve Museum, som har en guldgrube af historisk viden om Greves udvikling i 60’erne og 70’erne. Greve har en række gamle lands-byer, hvis værdier vi skal værne om. De for-tæller områdets første historie, og bebyg-gelsens placering og omfang skal bevares.

BæredygtighedOg selvfølgelig skal vi satse på bæredygtige bygninger og bydele. Der skal være fokus på byggematerialer, der er mindre energi-krævende i fremstillingen, og som samtidig er miljø- og sundhedsvenlige. Det skal imid-lertid løbe rundt økonomisk, mentalt og fy-sisk, og samtidig skal der i disse nye byer kunne leve mennesker mange generationer

efter os. Husene kommer til at stå længe efter vores levetid – derfor skal der ofres penge på, at de kan holde, samt at de er billige i drift og fleksible efter de skiftende behov, der altid er i samfundet. Og hvem siger, at det ikke ligeså godt kan gøres smukt? Der skal være både mere by og bedre by. Og netop i Greve Midtby starter vi denne nye udvikling i overensstemmelse med den afholdte konkurrence om udviklin-gen af Greve Midtby. Greve Midtby skal bli-ve det levende og bæredygtige samlings-punkt for hele Greve Kommune.

Greve Kommune vil

fortsætte udviklingen af Greve Midtby til et indholdsrigt og meningsfyldt bycentrum for alle Greveborgere med kontorer, boliger, uddannelsesinstitutioner, kultur-, fritids- og handelsoplevelser,

fortsætte byudviklingen både ved Hundige Station og Karlslunde Station,

sikre gode skoler i grønne omgivelser med sikre stier og veje tæt på boligerne,

planlægge boliger, der er bæredygtige og fleksible, samt rummelige og attraktive boli-ger til både ældre og unge, men også børnefamilier,

arbejde for energi- og miljørigtige boliger ved nybyggeri såvel som renovering af eksi-sterende boliger,

bevare dele af parcelhusområderne som kulturhistorisk bevaringsværdige kvarterer,

have fokus på udvikling og trivsel i de eksisterende landsbymiljøer og bevare landsby-ernes særegne kvaliteter,

revurdere beliggenheden af perspektivarealer og andre arealer til byformål.

I Greve bor 51% af borgerne i parcel-hus med adgang til have.

Greve har Danmarks største indkøbs-center ”Waves” målt på indkøbsareal.

Side 14

StatusGreve ligger ved kysten, men også langs S-togsnettet og motorvejen. Snart kommer derudover København-Ringstedbanen. Der kommer ikke station i første omgang til Gre-ve. Det er Greves ønske, at der bliver etab-leret en station ved Kildebrønde Industri med henblik på at udvikle dette område til en ny bydel. Med den nye København-Ringsted Bane kan Greveborgere rejse ud i Europa fra den nye station i Køge Nord. Med retning mod syd eller vest vil det være

lettere at komme frem med tog. Imidlertid vil denne nye bane dog skabe en barriere for Greve mod det åbne land og ydermere øge støjbelastningen. Denne barrierevirkning vil Greve arbejde for at begrænse mest muligt og sikre gode forbindelser mellem de be-byggede områder og det åbne land, Tune og de nye skove. Støjbelastningen er der stor fokus på i Greve. I de kommende år vil letbanen blive etableret og ført til Ishøj. Det-te kan lette Greve-borgeres tilgængelighed til vestegns-kommunerne og nordpå.

TransportkorridorenTæt på Tune ligger en transportkorridor, hvor overordnet infrastruktur kan ligge. Det handler generelt om både transportforsy-ning, såsom jernbane, motorvej og energi-forsyning såsom el og gas o.lign. Greve Kommune vil arbejde for, at transportkorri-doren defineres smallere, end den er i dag. Den er i dag ca. 1 km bred og det lægger begrænsninger på, hvad lodsejerne og Gre-ve Kommune kan gøre i det åbne land.

Trafik på tværs

Greve Strand

Hundige Strand

Mosede Strand

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Tune

KarslundeLandsby

KildebrøndeLandsby

Hundige

Greve

Mosede

Karlslunde

TransportkorridorKbh-RingstedbaneMotorvej

Side 15

Visioner

Tilgængelighed genereltTilgængelighed er vigtig, når det handler om den daglige transport såsom bolig-ar-bejde-fritid-handel osv. Det handler om at kunne komme let og smukt fra by til land og fra by til vand og så videre. Det skal være let for alle trafikarter. Der skal være fokus på at kunne klare sine transportbehov med mindst mulig CO2-udslip.

Parkering og bilismeSelvom den kollektive transport er god, så kører vi stadig meget i bil. Derfor skal der være optimale forhold for parkering af biler tæt på stationerne, så det er muligt at køre til stationen og tage toget på arbejde. Par-kér og rejs er en mulighed. Hvis dette kom-bineres med el-ladestandere for el-biler ved S-togsstationerne, kan det være et incita-ment til at lade elbilen stå og tage toget. P-huse ved alle stationer vil være et godt mål for at optimere pendling med S-tog. Det vil samtidigt være bæredygtig trafikplanlæg-ning.

Kollektiv trafikDer er i Greve tre S-togs stationer, som lig-ger tæt på både mange boliger og også arbejdspladser. De ydre omgivelser på sta-tionerne kan i samarbejde med DSB for-bedres, så der f.eks. på Greve Station bliver mulighed for at stige ud på en perron mod stationscentret som på Ishøj Station. Det kan give nye muligheder for udvikling af Greve Centret som en del af fortætning og udbygning af kontorarbejdspladser.

CykeltrafikDer er mange gode cyklestier i Greve, og de kan gøres bedre med både belysning og en udbygning af områder, hvor forbindelserne ikke fungerer så godt. Samtidig skal der fo-kuseres på en god og jævn belægning, som sikrer, at cyklisten får en god og sikker køretur.

FodgængereTil fods kommer man hurtigt langt på den korte bane – når der ikke skal startes bil el-ler låses cykel op, så kommer man hurtige-re frem. Derfor er fortove og gangstier i nærmiljøet vigtige – også for sundheden.

Greve Kommune vil

sikre at de visuelle og fysiske konsekvenser fra København-Ringsted Banen bliver så minimale som muligt,

arbejde for at justere transportkorridorens bredde, så den er tilpasset behovet,

arbejde for at få flyttet Ring 5 til vest for Tune, med evt. tilhørende jernbaneforbindelse,

udbygge støjbekæmpelse langs motorvejen og den nye jernbane,

øge tilgængeligheden for alle trafikarter, både de gående, de cyklende og de bilende – og dem med offentlig transport,

gøre skiftemuligheder imellem transportformerne optimale,

sikre i byplanlægningen, at det bliver lettere for borgere at komme rundt til fods og på cykel, og gerne helt uden brug af bil,

tilstræbe at fortætte byerne omkring de eksisterende stationer,

mindske udpendlingen mest muligt.

På motorvejen i Greve kører der dagligt flere end 120.000 biler. Det gør den til Danmarks mest befærdede motorvej.

Greves tre S-togs stationer befordrer 9.100 passagerer dagligt,

I Greve har vi 90 km stier – det er 1,88 m pr. borger,

I Greve bor 18,4 % af borgerne under 600 m fra en station og 56 % af bor-gerne under 1200 m fra en station.

Side 16

StatusGreve Kommune har et aktivt erhvervsliv med mange gode og veldrevne virksomhe-der. Der er mange håndværkervirksomhe-der inden for jern og metal, bygge og anlæg. Store transport- og logistikvirksomheder har også valgt at placere sig i Greve.

De fleste borgere pendler imidlertid ud af kommunen. Det er et træk, Greve har til fælles med mange kommuner på vesteg-nen og syd for Greve. I forhold til landsgen-nemsnittet er udpendlingen meget høj. Gre-ves beliggenhed giver god tilgængelighed fra Hovedstadsområdet og resten af Dan-mark.

Samarbejdet mellem kommune og er-hvervsliv fungerer fint. Der er skabt en god kultur i de forskellige samarbejdsstrukturer med erhvervslivet i Greve.

Arbejdsløsheden er forholdsvis lav i Greve, men dog svagt stigende. Derfor er der stor fokus på hurtigt at følge op på opstået ar-bejdsløshed. Arbejdsløshedstallet var i slut-ningen af 2010 på 4,8 % af arbejdsstyrken. Forholdsvis mange unge med en kompe-tencegivende uddannelse er arbejdsløse, og det tager Greve alvorligt. Greve har der-udover en række succesfulde socialøkono-miske virksomheder, hvis formål er at tilby-de en arbejdsmulighed for borgere, som har kognitive eller funktionelle udfordringer i forhold til særlige behov eller handicaps.

Greve Kommunes borgerservice sikrer, at borgerne kan få den rigtige assistance til de berøringsflader, man som borger har med kommunen, og det er både ved personligt fremmøde og ved digital kontakt.

Aftenskolevirksomheden i Greve er stor og aktiv, og det er tegn på engagement og lyst til at tilegne sig viden og færdigheder, også uden for arbejdslivet.

VisionerGreve vil gerne tiltrække videnvirksomhe-der, som med innovative processer eller produkter får en god placering med let ad-gang til resten af Danmark.

Der er store fordele ved at placere kontor-virksomheder stationsnært, da det letter

adgangen med offentlig transport og des-uden giver bidrag til et tæt og aktivt byliv.

Modtagelsen af nye virksomheder og tæt-tere samarbejde med de eksisterende virk-somheder skal være et fokus for Greve Kommune.

Forskning og produktion af alternativ energi kan være et spirende forretningsområde, som Greve sammen med erhvervslivet og energiselskaberne skal undersøge nærme-re. Der kan være en god synergieffekt mel-lem nye og eksisterende virksomheder, som beskæftiger sig med klimaorienterede emner. Hele klima- og energiområdet er et udviklingsområde, som i de kommende år vil få større og større betydning.

Innovative virksomheder skal have gode muligheder for igangsætning i Greve Kom-mune. Der skal skabes gode rammer for virksomheden og dens medarbejdere.

Greve skal, inden Fehmern-bælt forbindel-sen står klar, have afklaret sin rolle og de nye muligheder, en bro kan medføre.

Det nye sygehus i Køge kan desuden have stor betydning for bosætning og erhvervs-uddannelse. Betydning af både nyt sygehus og Fehmern-bælt forbindelsen skal afklares sammen med erhvervsvirksomhederne i Greve, så der bliver handlet i tide på nye mu-ligheder.

Greve Midtby kan bidrage til nye arbejds-pladser og borgeraktiviteter i både private og offentlige huse og dermed skabe mere liv og aktiviteter over hele dagen.

Rummelige og fleksible arbejdspladser er to sider af samme sag. Greve vil undersøge muligheden for at lave tilgængelige kontor-fællesskaber – såkaldte ”Workhubs”, som er en mulighed for at have en ”nær-hjems”arbejdsplads - et kontorfællesskab, så man kan arbejde i nærheden af bolig / børneinstitution. Det kunne ske i et samar-bejde mellem virksomheder og kommune – det gode liv for den enkelte borger kombi-neret med en skærpet opmærksomhed på både trivsel, konkurrenceevne og bæredyg-tighed.

Viden og arbejdspladser

Greve har 17.405 arbejdspladser = 4.703 offentlige + 12.702 private

Flere virksomheder bruger kun FSC-certificeret papir på deres kontorer, hvilket fremmer bæredygtig skovdrift i verden.

FSC = Forest Stewardship Council (Råd for bæredygtig skovdrift)

Stemningsbillede fra landet

Side 17

iNdSATSområder

Greve Kommune vil

understøtte erhvervsudviklingen generelt for et mangfoldigt erhvervsliv i Greve samt arbejde for at reducere udpendlingen til andre kommuner,

arbejde for at få flere kontorarbejdspladser til Greve og gerne placeret centralt tæt på S-togs stationerne for at skabe fortætning og levende attraktive bymidter,

i samarbejde med erhvervslivet sikre de eksisterende arbejdspladser, og at ledige i god tid bliver hjulpet videre i et arbejdsforhold,

sikre en fortsat positiv udvikling i samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv med udarbejdelse af en erhvervs- og turismestrategi,

sikre det fortsatte positive samarbejde mellem kommune og erhvervsliv, blandt andet med udgangspunkt i kommunens ”Erhvervs- og Turismestrategi”.

sikre mangfoldige innovative muligheder for erhvervslivet,

arbejde for at omdanne / fremtidssikre ældre erhvervsområder som Håndværkerbyen og Kildebrønde Industri, Karlslunde Industri og Tune Industri,

sikre energirigtige tiltag ved nyt erhvervsbyggeri og renovering af eksisterende er-hvervsbyggeri,

understøtte fysisk indretning af virksomhedernes arealer i forhold til sundhedstiltag og bæredygtighedstiltag,

tiltrække virksomheder inden for clean-tech, logistik, handel, IT og computerspil samt give mulighed for lokalisering af uddannelsesinstitutioner,

give mulighed for et logistikakademi.

30

25

20

15

10

5

00-5

årige6-16årige

17-24årige

25-36årige

37-52årige

53-64årige

65-79årige

80-109årige

Danmark

Region Hovedstaden

Greve

05

1015202530354045

Grund

skole

Gymna

siel u

ddanne

lse

Erhve

rvsfa

glig

uddan

nelse

Kort v

idereg

åend

e uddan

nelse

Mell

emlan

g vid

ereg

åend

e udd.

Bache

lor

Lang

vider

egåe

nde u

ddanne

lse

600

500

400

300

200

100

02002 2003 2004 2005 2006 2007 2009 20102008

Boligtilgang

Region SjællandGreveDanmark

Side 18

StatusDer er talrige muligheder for oplevelse og bevægelse, sport og fritid i Greve Kommune. Greve Svømmehal er blevet renoveret og Valhallen er opført med mulighed for uorga-niseret idræt. Der er mange gode idrætshal-ler, som Greve har været kendt for i mange år. Greve markerer sig også flot i idrættens verden. Specielt inden for badminton og svømning er Greves idrætsforeninger i front. Mange andre idrætsgrene og fritidsorganisa-tioner er også aktive. Ved Greve Idrætscen-ter er der f.eks. opsat motionsredskaber til fri afbenyttelse for bl.a. løbere.

Fritidsmuligheder er ikke kun sport og bevæ-gelse – det er også at kunne gå på biblioteket for at mødes med andre eller for at fordybe sig i musik eller litteratur. Og så har Greve kul-turinstitutionen Portalen, som er et regionalt kultur- og oplevelsescenter. De mange flotte arrangementer og koncerter er med til at sæt-te Greve på landkortet. Portalen er et aktivt kulturcenter, som sammen med bibliotekerne og Greve Museum danner baggrund for en masse spændende kulturoplevelser.

Derudover har vi to havne med forskelligt ind-hold. Hundige Havn giver mulighed for fritids-sejlads og er et aktivt og spændende miljø. I Mosede Havn kan man både være som lyst-sejler og opleve det gamle fiskermiljø og købe sig en fisk. Det aktive fiskermiljø bidrager til et spændende og levende nærmiljø. Skolerne bruger allerede i dag flittigt stranden, Firmile-skoven, Hedeland, Mosede Fort, Granhau-gen, Rævebakken og Hundigeparken.

Hedeland er et stort naturområde, som lig-ger i Greve, Roskilde og Høje Taastrup Kommuner. Der er mange arrangementer og naturoplevelser i Hedeland, lige fra vin-dyrkning til operaforestillinger og gode mu-ligheder for en naturoplevelse. I tilskud hertil er de nye skove i Greve på vej. Lige syd for Tune kan man spille golf, og flere steder i kommunen kan man gå til ridning.

De fleste borgere i Greve bor tæt på et bu-tikscenter, hvor en let adgang til dagligvare-handel er med til at gøre det attraktivt at bo i Greve. Fokus i centrene i dag er mest han-del, men der er også aktiviteter med musik, opvisninger m.v., som er godt besøgt.

VisionerOgså i de kommende år skal Greve give gode fysiske rammer for uorganiseret idræt og bevægelse, leg og samvær. Bevægelse er umådelig vigtig for sundheden – bare det at kunne cykle til sit arbejde eller hen i cen-tret for at handle bidrager positivt til den en-kelte borgers sundhed.

De offentligt tilgængelige parker og strande skal gøres bedre og mere indbydende til leg, idræt og ophold. Der kan laves events og arrangementer i disse områder, som kan øge parkernes og strandenes popularitet og besøgstal.

I sportens verden og gennem leg og samvær i det offentlige rum kan vi også fremme mødet mellem mennesker. Dette fremmer respekten og integrationen mellem vore borgere. Det skal være let og trygt for børn og unge at op-holde sig i nærheden af både skole og hjem. I et trygt miljø falder kriminaliteten.

Der ligger flere muligheder for at bruge både Hedeland og Mosede Fort til rekreati-ve fritidsmuligheder til fremme af sundhed og livskvalitet.

Mange oplevelser i det offentlige rum be-gynder med, at man har et ærinde. Så ska-

bes der muligheder for både samvær og at mødes med andre end blot sine naboer. Disse samværs- og netværksmuligheder er vigtige for at føle sig hjemme i Greve.

Specielt i Greve Midtby med både ung-domsuddannelser, et handelscenter og en svømmehal er der et potentiale til at skabe flere oplevelser og mulighed for aktiviteter og uorganiseret sport. Der skal skabes rum til kulturelle musiske udfoldelser og teater med plads til publikum.

Bycentrene, som i dag mest er koncentrere-de med handel, skal have mere fokus på op-levelser og dagophold med leg og bevægel-se. Bycentrene er et samlingssted, hvor man kan mødes uforpligtende og skabe liv i byen.

oplevelser og bevægelse

Greve Kommune vil

udvikle kyst- og havneområderne til gavn for borgerne og som en attraktion i Greve,

forskønne og synliggøre strandområderne og gøre dem tilgængelige og anvendelige for flere borgere,

støtte flere kulturelle arrangementer og aktiviteter som en del af berigende oplevelser for Greves borgere,

sikre bevægelsesmuligheder for alle, børn, unge og ældre for at fremme sundheden, og gerne i de eksisterende bycentre,

skabe nye traditioner for arrangementer og aktiviteter for Greves borgere,

støtte umotoriserede vandsportsaktiviteter, både de eksisterende og nye vandsportsgrene,

fortsætte det gode samarbejde med interesseorganisationerne om at skabe gode mulig-heder for idræt, oplevelser og bevægelse i Greve,

arbejde for at skabe mere liv i byen med kulturelle oplevelser og mulighed for spontan bevægelse og leg,

skabe og opretholde rum og rammer for den uorganiserede idræt,

sikre gode faciliteter og forhold for idræt for unge og ældre, for både bredden og eliten.

I Greve er der 160 sportsklubber med lige omkring 15.000 medlemmer.

Elitesportsklubberne vandt 150 guld-medaljer til Greve i 2010.

Valhallen for den spontane idræt i Hun-dige er meget velbesøgt og et af de første anlæg af sin slags i Danmark.

Side 19

Side 20

StatusGreve Kommune ligger i den mest frugtbare del af Danmark. Kvaliteten af jordens frugtbar-hed er fastsat i Karlslunde. Landbrugsjorden i kommunen er altså noget af den bedste i Danmark, og landbruget er en væsentlig del af Greves kulturhistorie på Hedeboegnen.

I store områder af det åbne land er der plan-lagt for skovrejsning, så landskabet vil over de næste mange år ændre sig betydeligt. Skov er en vigtig del af klimatilpasning og bæredyg-tighed. I Greve bor vi også ret tæt, og derfor er der f.eks. ikke rigtig plads til store vindmøl-ler pga. afstandskrav til beboelse.

Vi har bebygget det meste af de kystnære arealer, hvilket både har reduceret naturind-holdet og skabt problemer med afløb af vand. Smukke landskaber og mangfoldige natur-områder er en væsentlig del af livskvaliteten for vore borgere, deres gæster og turister.

Greve ligger samtidigt lavt og der strømmer overfladevand mod kysten fra højereliggende arealer bl.a. landbrugsarealerne omkring Tune. Dette har bl.a. været en del af forklarin-gen på de store oversvømmelser de seneste år. Greve Kommune har været meget op-mærksom på disse fysiske forhold og har la-vet afværgeforanstaltninger siden de store oversvømmelser i 2002 og 2007 for at undgå gentagelser og mindske disse i tilfælde af eks-tremregn. Men den megen regn kan vendes til en fordel, da der også kan forekomme tørre perioder, hvor vore vandløb tørrer ud. Greve Kommune arbejder med at bruge regnvand fordelagtigt ved at tilbageholde regnvandet i naturbassiner og derefter lade det flyde ved konstant hastighed, specielt hen over som-meren, hvor belastningen på grundvandet er stor, og vandløbene tørrer ud.

VisionerDe tætte bydele skal kunne rumme mere vand og også gerne give plads til noget natur, uden at det belaster hverken økonomi eller formindsker udearealer for borgerne. Ved at åbne de rørlagte vandløb skabes der både mere natur og mere plads, så der ikke er en flaskehals, når det regner meget. I tilknytning til de åbne vandløb skal der være enge og grønne arealer, som kan modtage og oplagre store vandmængder ved ekstremregn.

Vi skal skabe mere og bedre natur inden for de rammer, vi har. De nye skovrejsningsområ-der giver i løbet af få år helt nye udflugtsmulig-heder for borgerne i Greve. Her ligger store potentialer for rekreativ anvendelse og sunde fritidsaktiviteter.

Skovene skal også sikre, at grundvandet kan gendannes så rent som muligt, også ved at der ikke anvendes kunstgødning og pestici-der. Træerne kan binde en masse CO2 og samtidig give plads til mange dyr, fugle og in-sekter. Der er med andre ord gevinst på alle hylder.

Adgangen til både vand og land skal forbed-res. Det er sundt for borgerne at færdes i smukke grønne omgivelser; både i egne ha-ver og i de offentlige grønne rum. Derfor skal det gøres attraktivt at bevæge sig rundt i Gre-ve, både en hyggelig spadseretur og egentli-ge løbeture for konditionens skyld. Det grøn-ne rum er isoleret set en trivselsfaktor, som anerkendes mere og mere. Undersøgelser vi-ser, at mennesker med adgang til og udsigt til grønne arealer og træer har både bedre livs-kvalitet og et bedre helbred.

Greve Kommune ligger ved havet, og det skal synliggøres mere. Det skal være let at komme til den blå horisont som en del af hverdags- og fritidslivet i Greve.

Det er til glæde for både borgere, dyr og plan-ter at sikre gode livsbetingelser for naturen. Naturen har en ret i sig selv. Der skal sikres rum til naturen på sine egne betingelser, men selvfølgelig på en måde, så borgerne kan nyde naturen optimalt. Nogle steder skal natu-ren genskabes bare for naturens egen skyld, fordi det varierede dyre- og planteliv har ret til at være her for sin egen skyld. Og andre ste-der skal det være muligt at bruge naturen mere intensivt. Grøn tankegang, bæredygtig-hed og biodiversitet hænger uløseligt sam-men. Også her vil Greve Kommune sikre, at livsbetingelserne for natur bliver så god som mulig og til gavn for mennesker, dyr og planter.

Vand og land

Greve Kommune vil

sikre borgerne gode fritids- og oplevelsesmuligheder i et varieret landskab ved at give naturen gode levevilkår,

fortsætte den igangværende skovrejsning som del af det rekreative landskab for Greve Kommunes borgere,

sikre flere vådområder (lavbundsarealer) med højt naturindhold og med mulighed for rekreative oplevelser for borgerne i Greve,

åbne rørlagte vandløb og skabe naturtilpassede bassiner som en del af naturgenop-retningsprojekter og som en del af klimatilpasningsprojekter og realisering af handle-planer for vandplanerne,

fortsætte og udbygge vore høje målsætninger på klima- og energiområdet, gerne i samarbejde med borgerne,

skabe bedre anvendelse af kyststrækningen og forbedre tilgængeligheden og aktivi-tetsmulighederne langs kysterne ved Granhaugen og Hundigeparken,

have sundhedsaspektet for øje i den fysiske planlægning af byen, det åbne land og kysten,

sikre biodiversiteten for flora og fauna i videst mulige omfang og gerne til gavn for og i samarbejde med borgerne,

sikre det åbne lands kvaliteter i forbindelse med de statslige trafikanlægs gennemførelse.

Greve har 35 km registrerede vandløb, hvoraf 3,5 km er rørlagt og resten er åbne vandløb.

Det højeste punkt i Greve er 50 meter over havet.

Der er planlagt 585 ha skovrejsning i Greve over de kommende mange år. Det bliver blandet natur og skov. Det svarer til ca. 585 fodboldbaner. Til-plantningen af de første 106 ha be-gyndte i foråret 2011.

1 hektar løvskov opfanger 10 tons CO2 pr. år i 100 år.

Side 21

Nyplantet lindeallé

Side 22

Håndtering af regnvand

StatusGreve Kommune har med sin klimatilpas-ning gjort meget for at undgå oversvøm-melser fra regnvand, og der sættes ind på mange fronter for at kunne modtage større mængder regnvand. Greve Kommune op-fører bl.a. i 2011-2012 et plejecenter i Karlslunde med grønt tag. Fordelen ved grønne tage er, at de kan tilbageholde regn-vand med op til 50 % af en regnmængde. Mindre regnskyl bliver på det grønne tag. Samtidig øges biodiversiteten. Grønne tage har også en isolerende effekt, som er med til at holde på varmen om vinteren samtidig med, at taget har en kølende effekt om sommeren, og derudover ligger varmeud-strålingen fra et grønt tag på niveau med varmeudstrålingen fra en græsplane, og bi-drager således ikke til opvarmning af atmo-sfæren. Grønne tage forlænger ligeledes levetiden af hustaget.

VisionerGreve Kommune vil fortsat arbejde med kli-matilpasning, som bl.a. er at udbrede an-vendelsen af grønne tage i kommunen både hos private og i de kommunale byg-ninger.

Ydermere kan kommunen arbejde for, at flere parceller etablerer regnvandsbassiner på egen grund eller eventuelt i fællesskab med naboer, så overskydende tagvand kan bruges til fiskedamme og regnbede.

Skov

StatusI Greve er der ca. 100 ha skovlignende om-råder, primært bestående af diverse stykker småskov. I den sydlige del af kommunen findes det største sammenhængende skov-område på ca. 50 ha, som fortsætter ind i Solrød Kommune.

VisionI Greve Kommune skal der i samarbejde med Naturstyrelsen, Københavns Energi og Greve Vandsamarbejde etableres 585 ha skov. Det er kommunens strategi, at skovene skal be-stå af forskellige træsorter, buske m.v., der er naturligt hjemmehørende i danske skove. Der skal tænkes i en overordnet landskabs-planlægning, hvor man ser 50-100 år frem-ad og prioriterer naturens udfoldelse i større enheder. Det vil give helt nye muligheder for en rig naturudvikling og stor biodiversitet. Dette princip, kaldet vild skovnatur, kan også bruges på mindre arealer. Af naturlig beplantning kan nævnes naturligt hjemme-hørende træer som bl.a. eg, birk, fyr, lind, (elm), bøg, ask, pil, røn, hassel, hvidtjørn, tørst, taks, ene og andre buske/småtræer.

Køge Bugt Stenrev

StatusI Køge Bugt er store områder udlagt til råstof-indvinding, som påvirker havbunden fysisk. Der opstår bl.a. dybe sandsugehuller med dødvande, hvor der kan opstå iltsvind og uegnede forhold for vegetation og bunddyr.

Der er stor risiko for, at Køge Bugt ikke kan opfylde kravene til god økologisk tilstand i 2015. Der er behov for tiltag til at nedbringe den forhøjede koncentration af næringssal-te i vandet og dermed også mængden af de forureningsbetingede brunalger (”fedt-møg”). I Statens Vandplan fremgår det, at det bliver vanskeligt at opnå en god økolo-gisk tilstand i Køge Bugt uden en særlig indsats. Det er kommunerne, der skal lave handlingsplaner ud fra Statens Vandplan. (Statens Vandplan s. 109-117)

VisionerGreve Kommune vil være initiativtager til, at der bliver genetableret stenrev i Køge Bugt. Stenrevet skal dels være med til at øge bio-diversiteten i bugten, dels skal det medvirke til at øge binding af næringsstoffer for der-ved at reducere mængden af fedtmøg (en-årige brunalger) i havet og på stranden.

Stenrev har langt større artsrigdom og bio-logisk produktion end den ensformige flade sandbund, som ofte omgiver stenrev. Sten-revet kan også være med til at modvirke de skader, som råstofudvindingen påfører hav-bunden. Stenrev med flerårig tangbevoks-ning nedsætter derudover bølgekraften, hvorved erosion af kysten og materialevan-dring forventes nedsat. Stenrevet vil endvi-dere medvirke til at fremme turisme med mulighed for dykning og sportsfiskeri i om-rådet.

reducering af affaldsmængder StatusI perioden fra 2003 til 2007 er der sket en stigning i Greve Kommunes samlede af-faldsmængde på 46 % fra borgerne, mens der hos virksomhederne er tale om en stig-ning på over 150 % i samme periode.

VisionerGreve Kommune vil opfordre borgere, insti-tutioner og virksomheder til at kompostere det grønne affald både fra køkkener og ha-ver/grønne arealer. Køkkenaffald har stort set ikke nogen brændværdi, og når det bli-ver brændt på forbrændingsanlægget, bli-ver det blandet sammen med uønskede stoffer, så det ikke er muligt at genbruge asken til f.eks. gødning. Kompostering er med til at sikre jordens kredsløb, da næ-ringsstofferne genbruges, når komposten spredes ud på jorden. Samtidig er materia-let med til at sikre, at jordens struktur opret-holdes, da der er en tendens til, at muldla-get på opdyrkede jorder forsvinder med den konventionelle dyrkningsform.

Endvidere vil kommunen i dialog med pro-duktionsvirksomheder med henblik på at få dem til at reducere emballagemængden på de varer, de producerer.

emner for konkrete Lokal Agenda 21 projekter

Side 23

Herunder findes en liste over strategier, vi-sioner, politiker, sektorplaner, kommune-plan-tillæg og lokalplaner, som er udarbej-det i Greve Kommune siden seneste Strategi for Kommuneplan og Lokal Agen-da 21: ”Et godt sted at bo”, 2008. De kan alle findes på www.greve.dk

SektorplanerAffaldsplan 2009-2020Vandforsyningsplan 2002-2010 (Revison på vej)Strategisk Energiplan (under udarbejdelse)Spildevandsplanen (ultimo 2011)Spildevandsplan 2004-2008 inkl. tillægIndsatsplan for grundvandsbeskyttelse (2010)

Visioner, politiker og strategier udarbejdet siden 2008Handicappolitik 2008Idræts- og Fritidspolitik 2008Personalepolitik 2008Politik for konkurrenceudsættelse 2008Reklame- og sponsorpolitik 2008Trivselspolitik 2008Borgerhenvendelsesstrategi 2009Borgerservicepolitik 2009Erhvervsstrategi 2009Klima- og energipolitik 2009Kulturpolitik 2009Servicepolitik for anvisning af dagtilbuds-pladser 2009Kvalitetskontrakt opdateres jævnligt på: www.brugerinformation.dk.It-sikkerhedspolitik 2010Klimaplan 2010Udbudsstrategi 2010Økonomisk Politik 2010Vision 2020: Greve - hvor livet er grønt

Publikationer udarbejdet siden seneste Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21

Kommuneplantillæg udarbejdet siden januar 2008Tillæg nr. 1, 3B17, Langagergård og område 3O39, Karlslunde StationscenterområdeTillæg nr. 2, 3O23, Område ved Karlslunde Strand - feriecenter og boliger m.m.Tillæg nr. 3, 2C31, Greve Midtby CenterTillæg nr. 4, 3E22, Greve Main – erhvervsområde – og 3R31, RørmosekilenTillæg nr. 6 Master og antenner (forslag)

Lokalplaner udarbejdede siden januar 2008Siden januar 2008 har Greve Kommune vedtaget følgende lokalplaner:

Lokalplan nr. 11.43 for Hundige Havn Lokalplan nr. 12.39 Holmeagergården - Greve MidtbyLokalplan nr. 13.31 for Ræveholmscentret - KarlslundeLokalplan nr. 13.32 for Karlslunde StationscenterLokalplan nr. 13.33 Plejecenter, boliger og liberalt erhverv ved Karlslunde StationLokalplan nr. 13.34 Eghøj - forslagLokalplan nr. 13.35 Område ved Karlslunde Strand - feriecenter og boliger m.m.Lokalplan 14.36 for RørmosekilenLokalplan nr. 14.38 for Tværhøjgård - den vestlige delLokalplan nr. 14.39 for Kildebrønde SydLokalplan nr. 15.06B for Tune Bygade 30Lokalplan nr. 15.16 for ByagerlundenLokalplan nr. 15.17 for Lægehus ved Tune SkoleLokalplan nr. 15.18 for Tune NordøstLokalplan nr. 15.19 for udvidelse af dagligvarebutik i Tune Center

Aflyste lokalplaner siden januar 2008Lokalplan nr. 11.04 for lystbådehavn i Køge Bugt StrandparkLokalplan nr. 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60Lokalplan nr. 15.14 for Tune NordøstLokalplan nr. 13.25 for Karlslunde Strand feriecenterLokalplan nr. 12.37 for Holmeagergården

Greve Kommune

Greve Kommune vil gerne høre dine bemærkninger – høringsfrister og adresser

Greve Byråd har med dette forslag til Strategi for Kom-muneplan- og Lokal Agenda 21 fokuseret på de over-ordnede emner, som den næste kommuneplanperiode skal lægge vægt på.

Fokus er klima, sundhed og byudvikling, så Greve Kom-mune fortsat er et dejligt sted at bo for borgerne. Vi kan sammen gøre den gode kommune vi har endnu bedre.

Og din mening betyder noget.

Er du enig i det fokus, der vil blive lagt vægt på?

Der vil torsdag d.18. august 2011 kl. 19.00 – 21.30 blive afholdt et borgermøde om Forslag til Strategi for Kom-muneplan og Lokal Agenda 21 på Greve Gymnasium, hvor du kan møde dine politikere. Dette bliver også an-nonceret i Sydkysten og på kommunens hjemmeside.

Forslag til Strategi for Kommuneplan- og Lokal Agenda 21 er i offentlig høring fra fredag d. 17. juni 2011 til man-dag d. 22. august 2011.

Bemærkninger til Forslag for Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21 kan sendes til:

Greve KommuneCenter for Teknik & MiljøRådhusholmen 10 2670 Greve

eller

teknik@greve.dk

Plan for revision af kommuneplanen