grøn jobskabelse

Fremtidens miljø skabes i dag

G R Ø N J O B S K A B E L S E

– E N W I N - W I N S T R A T E G I

Forord · 3

Kapitel 1 · 4

1.0 Baggrund

1.1 Dyb Krise

1.2 Behov for europæisk vækstpakke?

1.3 Tobinskat & grøn omstilling?

1.4 Ungdomsarbejdsløshed & krise

1.5 Udnyt krisen: Grøn omstilling med grønne job

Kapitel 2 · 9

2.0 Politiske målsætninger

2.1 Grøn handling nu!

2.2 Miljøindsatser med høj beskæftigelseseffekt

2.3 Grøn skattereform & grønne afgifter

2.4 Fokus på byer

2.5 Elevspørgsmål

Kapitel 3: Bygninger · 14

3.0 Nye Grønne Boliger & Job

3.1 Efteruddannelse og gratis energitjek

3.2 Fra 70’er parcel til lavenergiklasse 1 hus

3.3 Forbrug ned på en tredjedel

3.4 Grøn energi i fremgang: Udskiftning af oliefyr

& salg af solceller

3.5 EU’s forslag til energieffektivisering

3.6 Energieffektivitet i huse – Danmark godt med

3.7 Oliefyr – tilskud forbereder forbud!

3.8 Elevspørgsmål

Kapitel 4: Vindkraft · 21

4.0 Vindmøller & vækstpotentialet

4.1 Det skal kunne betale sig at investere i

vindmøller

4.2 Vindkraft til fjernområder?

4.3 Det skal kunne betale sig at investere i

vindmøller - også af egen lomme!

4.4. Elevspørgsmål

Kapitel 5: Elbiler · 25

5.0 Elbiler & det grønne vækstpotentiale

5.1. Trafikken er smertensbarnet

5.2 Elbiler med smart grid

5.3 Bilbeskatning & elbiler

5.4 Elevspørgsmål

Kapitel 6: Cykling · 30

6.0 Cykling bidrager til grøn jobskabelse

6.1 Grønne cykelinvesteringer i København

6.2 Fremme af ambitiøse mål – konkrete cykel-

målsætninger

6.3 Grøn vækst: Cykelvirksomheder & cykelhandlere

6.4 Ladcyklen er efterspurgt – også i udlandet!

6.5 Elcykler – også i vækst

6.6. Elevspørgsmål

Kapitel 7: Vand og kloak · 38

7.0 Kloakering, Spildevand & Grøn Jobskabelse

7.1 Mere ekstremt vejr i fremtiden

7.2 København under klimatilpasningspres!

7.3 Udvidelse af kloaknettet eller bedre styring af

vandet?

7.4 Landskabsbaserede løsninger

7.5 Klimatilpasningsprojekt i Kokkedal

7.6 Klimatilpasning i kommunernes lokalplaner

7.7 Elevspørgsmål

I N D E X

Grøn jobskabelse – en win-win strategi

OBJOBJO

BJO

BJO

BJO

BJO

BJ

OB

JO

BJO

BJO

BJO

BJO

BJO

BJ

Referencer · 47

Udgivet af Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4b2200 København [email protected]

Publikationen er støttet afEuropanævnet pulje C ogEnergifonden. Februar 2012 Oplag: 1.500 stk.

Udarbejdet af Forfatter: Anne-MetteWehmüller Redigering: Tina Læbel ogChristian EgeKorrektur: Peer Rosing-Schow Forside foto: Bl.a. Ursula BachTryk: ØkotrykLayout : DesignKonsortietISBNnr. 978-87-92044-42-6

Hæftet er finansieret af Energifonden og EuropanævnetCitering er tilladt med kildeangivelse

3

F O R O R D

OB

JO

B

JO

BJO

BJO

BJOB

JOB

JO

BJO

BJ

OB

JO

BJO

B

JO

BJOB

JO

BJ

OB

J

OB

JO

BJO

BJOBJOBJ

OB

JO

BJO

BJ

OB

JOBJOBJO

B

JOBJOB

JSkiftende danske regeringer har gennem tiderne

understreget behovet for flere grønne job. Oftest

har målsætninger om flere grønne job været

koblet op på formuleringer som ”grøn omstilling”,

”grøn vækst” – en vækst og omstilling som især

skulle findes indenfor områderne fjernvarme,

biogas, vindmøller og elbiler.

I S-R-SF’s regeringsgrundlag ”Et Danmark, der står

sammen”1 bliver der opstillet ambitiøse mål på

klima- og miljøområdet – f.eks. 40 % CO2-reduk-

tion i 2020 og 50 % af elproduktionen fra vind-

kraft i 2020. Det er udmøntet i regeringens

oplæg til energiforhandlingerne2. Det er afgøren-

de, at der anvises de nødvendige virkemidler til

at gennemføre de ambitiøse målsætninger. En

måde at gøre dette er at fokusere både på

beskæftigelses- og miljøeffekterne af konkrete

erhvervsfremmende initiativer. Det forudsætter

naturligvis, at beskæftigelses- og miljøeffekten af

konkrete initiativer defineres.

Dette undervisningshæfte har til formål at belyse

danske erfaringer med at etablere grønne job.

Hvordan kan vi se og lære noget af disse i en

europæisk kontekst? Hvorfor er det afgørende, at

de europæiske storbyer er aktive miljø- og klima-

metropoler? Det kan også bruges som inspira-

tionsoplæg til politiske beslutningstagere og for-

valtninger – lokalt såvel som på landsplan.

I kap 1 skitseres behovet for grøn omstilling i

lyset af den økonomiske krise. Ungdomsarbejds-

løshed og faldende vækstrater kræver, at vi tæn-

ker nyt og på fremtiden. I kapitel 2 præsenteres

de politiske målsætninger, og de sikre veje til

grønne job udpeges.

Hæftet er bygget op omkring en række konkrete

cases. Alle områder har et stort potentiale for

såvel beskæftigelse som klima- og miljøforbed-

ring. Disse cases omfatter: grønne job relateret

energibesparelser i bygninger, vindmøller, elbiler,

cykling samt kloakering og vand i byen.

Hæftet henvender sig til gymnasieelever i 3.g, i

samfundsfag eller i tværfaglige studieretningsop-

gaver og -projekter. Det kan også anvendes til

elever i 2.g og på HF, som har gennemgået en

almen introduktion til økonomi. I slutningen af

hvert kapitel er der elevspørgsmål, som kan bru-

ges som oplæg til en diskussion af problematik-

kerne i grupper.

Hæftet opstiller konkrete forslag til grønne afgif-

ter, tilskud og afgiftsfritagelser – alle forslag som

kan indgå i en grøn skattereform der tilskynder til

grøn omstilling og vækst i en økonomisk krisetid.

Disse kan bruges aktivt i undervisningen for at

konkretisere brugen af økonomiske virkemidler i

praksis.

God læselyst!

Det Økologiske Råd, feb 2012

Noter til forord:

1 Et Danmark der står sammen, regeringsgrundlag, oktober 2011

2 Regeringen: Vores energi. Oplæg til energiforhandlingerne, november 2011

1.0 Baggrund

1.1 Dyb krise

Økonomien er i dyb recession i det meste af den

vestlige verden. Udsigterne for næste år peger på

vækstrater langt under de historiske gennemsnit

- det gælder også for Danmark. I følge de seneste

beregninger skønnes Danmark at få en vækst på

1 pct. i 2012, hvilket er markant lavere end tidli-

gere forventet. Beskæftigelsen ventes at falde

med ca. 4000 personer, fordi konjunkturerne

omkring os er blevet forværret. Ledigheden skøn-

nes i 2012 at blive på 172.000 personer svaren-

de til 6 pct. af arbejdsstyrken. Underskuddet på

de offentlige finanser ventes at være på hele 100

mia.kr. i 2012, mens væksten i det offentlige for-

brug forventes at blive på 0,6 pct. i 2012. Også i

EU er væksten gået i stå, og der er fare for en ny

recession i EU (se faktaboks 1).

1.2 Behov for europæisk vækstpakke?

I flg. regeringsgrundlaget skal væksten i Danmark

sættes i gang med en offentlig vækstpakke i form

af fremskyndelse af investeringer på omkring 10

mia. kr. Samtidig har den danske stat forpligtet

sig til at overholde et krav fra EU om at nedbrin-

ge det offentlige underskud inden 2013.1 En

sådan fremskyndelse fremtræder umiddelbart

som en finanspolitisk lempelse, hvor der pumpes

milliarder ud i samfundet. Det kunne opfattes

som at stride imod EU-kravet om budgetdisciplin.

Men sigtet er at øge beskæftigelsen, og dette

øger også statens skatteindtægter, idet en

beskæftiget betaler mere i skat end en ledig.

Dermed kan en kickstart på lidt længere sigt

medvirke til at reducere statens underskud.

Regeringsgrundlaget fra 11. oktober 2011 opstil-

ler ni mål for dansk økonomi, herunder at efterle-

ve EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og EU’s henstil-

ling om at reducere de offentlige underskud –

målt som gennemsnit over en årrække.

1.3 Grøn omstilling og Tobin-skat

Der er store potentialer for at bekæmpe krisen,

øge beskæftigelsen og samtidig reducere klima-

K A P I T E L 1

Faktaboks 2

“Not a crisis like many we have known over the last 50

years. Not like the first oil shock of 1973 or the second

oil shock of 1980. Not an event like the sovereign debt

crisis of the 1980s and beginning of the 1990s. Not like

the Asian crisis or the dotcom bubble bursting in the

early 2000s. Since August 2007, we have experienced a

crisis of a new kind. A global phenomenon that has no

equivalent since the Second World War, in its nature and

dimension. For the first time since 66 years, the epicentre

of the global crisis was the financial system of the

advanced economies.”

Jean Claude Trichet,

fhv. Præsident i Den Europæiske Centralbank

Faktaboks 3

EU vækstplan D. 30.1.2012 vedtog EU principperne

for en vækstplan på 82 milliarder euro, svarende til

lidt over 600 milliarder kroner. Planen skal konkretise-

res på topmøderne i marts og juni 2012.

4

Faktaboks 1

“Væksten er gået i stå i Europa og der er risiko for en ny

recession” Olli Rehn, EU’s Kommissær for Økonomi, i

forbindelse med præsentationen af en toårig prognose

for såvel de 17 lande i eurozonen som for de 27 EU-

medlemslande, nov. 2011

belastningen gennem en grøn omstilling. Men

dette kræver kapital til investeringer, herunder

offentlige investeringer, f.eks. i renovering af

offentlige bygninger, men også tilskud til renere

teknologier. Det har været en medvirkende årsag

til, at en skat på finansielle transaktioner, såkaldt

Tobin-skat, igen er kommet på den politiske

dagsorden. Tilhængere af Tobin-skatten argumen-

terer med, at den ville kunne modvirke den mest

skadelige spekulation og skaffe penge til massive

investeringer i grøn omstilling og øget beskæfti-

gelse. Indfører man Tobin-skat på europæisk plan

– og bruger provenuet herfra til at investere i

grønne infrastrukturprojekter (som f.eks. grønne

job relateret til cykling, energirenovering og kli-

matilpasning) vil der kunne skabes en lang række

grønne job for fremtiden.

Tobin-skattens potentiale til at initiere en grøn

omstilling har mange gange været diskuteret i

EU, i internationalt regi – på G20-topmøder. Men

bl.a. Storbritannien og Danmark modsætter sig, at

EU går i spidsen med en sådan skat. Senest har

Frankrigs Præsident Nicolas Sarkozy annonceret

en national Tobin-lignende transaktionsafgift på

0,1 pct. på transaktioner, som anvendes ved han-

del med statsgældsbeviser. Afgiften, som ville

bidrage med mange millioner euro til investerin-

ger, er et signal til de øvrige EU-lande om at følge

i Frankrigs fodspor. Afgiften er tilstræbt indrettet

på en sådan måde, at den ikke medfører flytning

af børsforretninger til f.eks. New York. Et argu-

ment, som ellers ofte er anvendt mod Tobin-skat-

ten.

1.4 Ungdomsarbejdsløshed og krise

EU-økonomien voksede beskedent i tredje kvar-

tal af 2011, men ikke nok til at stabilisere

beskæftigelsen. Væksten var 0,3 % kvartal-til-

kvartal, mens den årlige vækstrate faldt fra 1,7

% til 1,4 %. Mens beskæftigelsen i Den

Europæiske Union steg moderat i første kvartal af

2011, vendte kurven igen til en nedadgående

tendens fra tredje kvartal. Arbejdsløsheden er

steget støt siden foråret 2011 og nåede et histo-

risk højt niveau på 9,8 % i 2011. Den seneste

stigning har ramt nogle medlemslande ekstra

hårdt – og især unge er ramt. De medlemslande,

som i de seneste år har haft stor vækst og et

bygge- og forbrugsboom er særlig hårdt ramt.

Meget nedslående er det, at det er de unge under

25år, der betaler prisen.

5

Faktaboks 5

James “Jim” Tobin

(5. marts 1918 – 11.marts 2002), ame-

rikansk økonom. Tobin udviklede key-

nesiansk økonomi, idet han mente, at

regeringer skulle føre aktiv finanspoli-

tik for at stabilisere økonomien og

afværge recessioner. James Tobin

bidrog med nyskabende elementer i studier af investerin-

ger, penge- og finanspolitik samt finansielle markeder,

herunder forslaget om skat på finansielle transaktioner.

$

$

$$

$

$

Fakta boks 4

Hvad er Tobin-skat?

Tobin-skat er en lav skat på finansielle transaktio-

ner – f.eks. 0,1 %. Den skal netop være lav, fordi

den kun skal ramme meget kortsigtede, spekulative

handler og ikke almindelig handel med varer og

værdipairer. Tobin-skatten støttes af en række

udviklingsorganisationer, som ønsker provenuet

brugt på udviklingslandene. Men det aktuelle for-

slag i EU drejer sig om at finde et nyt skatteprove-

nu til at løse krisen i EU-landene selv.

Figur 1 illustrerer udviklingen i ledighed i EU lan-

dene. Her kan man bl.a. se, at situationen ser

meget alvorlig ud i Spanien. Den store stigning i

arbejdsløsheden i perioden 2008-2009 har fort-

sat med at påvirke langtidsledigheden. Efter at

have nået bunden på 2,5 % i midten af 2008 er

den langsigtede ledighedsprocent i EU steget til

det høje niveau på 4 % i midten af 2011. Det

betyder også, at 43 % af de arbejdsløse personer

havde været uden arbejde i mere end et år.

Krisen har bidt sig fast og den rammer de unge.

En opgørelse fra Eurofund og studiet Young

People and NEETs in Europe bekræfter dette fak-

tum. Undersøgelsen har bl.a. konkluderet at ung-

domsarbejdsløsheden i Europa koster 144 milli-

arder euro årligt, især pga. ekstra udgifter til

overførselsindkomster. I alt var 14 millioner unge

i Europa i 2010 hverken i arbejde eller under

uddannelse.

1.5 Udnyt krisen: Grøn omstilling med Grønne

job

Danskernes økonomiske krisebevidsthed er i top.

Megafon spurgte i 2011 et tilfældigt udsnit af

danskere, hvad de mener er de største proble-

mer, som det danske samfund skal løse i løbet af

de næste fem år. ”Den økonomiske krise” kom ind

som sikker vinder.2

6

Figur 1: Udvikling i beskæftigelsen fra 1. kvartal 2010 til

3. kvartal 2011 i hver enkelt EU medlemsstat. Søjlerne

angiver udviklingen i absolutte tal (i 1.000 personer),

mens ruderne angiver udviklingen i %.

EL=Grækenland, ES= Spanien, LT= Litauen, UK= Storbritannien,

BG=Bulgarien, SL Slovenien, PT=Portugal DK=Danmark, FI= Finland,

MT=Malta, IE=Irland, LV=Letland, CY=Cypern, NL= Holland, FR=

Frankrig, PL= Polen, DE=Tyskland, IT=Italien, BE=Belgien,

SK=Slovakiet, AT= Østrig, SE= Sverige, CZ= Tjekkiet, HU= Ungarn,

RO=Rumænien, LU=Luxembourg, EE= Estland.

Faktaboks 6

Unge arbejdsløse i Europa – NEETs. NEET står for

”not in education, employment or training” – ikke

under uddannelse, i arbejde eller træning.

I 2010 var der næsten 14 millioner NEETs mellem

15 og 29 år i EU. Det er over 15 procent af alders-

gruppen

> Pris. Instituttet Eurofound anslår, at de unge

NEETs kostede 144 milliarder euro i 2010.

> Udregning. Udgiften baseres på tabt arbejds-

fortjeneste og udgifter til overførselsindkom-

ster.

> Ekstra udgifter. Beløbet er ikke medregnet

udgifter til behandling af kriminalitet og psy-

kisk og fysisk sygdom. Eurofound mener, at

denne udgift er større hos NEETs end hos

andre grupper.

Kilde: Young people and NEETS in Europe: First findings of

European Foundation for the Improvement of Living and

Working Conditions (Eurofound).

Krisen i Europa har

ramt særligt hårdt i

Spanien, hvor halvde-

len af alle unge under

25 år er arbejdsløse.

Hire me!Hire me!

Source: Eurostat, Data seasonnaly adjusted except for CY, MT, RO and SE

EL LT ES UK

BG SI DK FI MT IE LV CY

NL FR PL DE IT BE SK AT SE CZ

HU

RO LU EE

Samtidig har både Kyoto-aftalen, EU og den dan-

ske regering sat mål for at forhindre yderligere

klimaforandringer. EU har bindende mål om 20

% CO2-reduktion i 2020, og et mål om 80-95 %

CO2-reduktion i 2050. Derfor gælder det om at

præsentere løsninger, der både gavner klimaet

og mindsker den økonomiske krise.

I USA bruger Demokraterne sloganet: ‘Never waste

a god crisis’ - dvs. kriser skal udnyttes til at foreta-

ge gennemgribende reformer. Et sådant slogan

har vi også brug for i Europa og i Danmark. Vi har

brug for gennemgribende reformer så vi kan

omstille til et samfund med langt lavere CO2-

udslip. Det kan gøres ved kloge investeringer og

stimulation af nye grønne arbejdspladser, men

det kræver en gennemgribende fornyelse af

dansk økonomi og investeringer i energibesparel-

ser, vedvarende energi, kollektiv trafik, cykling,

elbiler, klimatilpasning m.v.

USA er hårdt ramt af den økonomiske krise.

Europa er ramt af krisen. Mange taler om grøn

vækst og grønne job. Skiftende danske regeringer

har lanceret vækstfremmende initiativer. VK-

regeringen lancerede i 2009 et såkaldt ”grøn

vækst” udspil på 13, 5 milliarder kroner. Det

havde til formål at sikre økonomisk vækst i land-

bruget og samtidig sikre bedre natur og miljø. I

det nuværende S-R-SF regeringsgrundlag fra

2011 er lanceret en vækstpakke til cirka 10 mia.

kr. i form af fremrykkede offentlige investerin-

ger, herunder energirenovering af bygninger –

ligesom regeringen har bevilget penge til fremme

af økologisk jordbrug. I sit udspil til energifor-

handlingerne3 har den foreslået en række initiati-

ver, som er beregnet at give en øgning i den

direkte beskæftigelse på 6.400 personer alene i

2012 og -13, stigende frem mod 2020.

Tabel 1 viser, at vi kan skabe grønne job i

Danmark ved at investere i klima-, energi- og mil-

jøinitiativer. Der er et stort vækstpotentiale ved

investeringer i cykling (herunder udbygning af

cykelstinettet). Ligesom der er grønne job i at til-

skynde til energibesparelser i private boliger og

ved at klimatilpasse vore byer. Grøn vækst og

grønne job er ikke kun målsætninger. Det er

konkrete job, som kan skabes her og nu, ved de

rette investeringer.

7

Faktaboks 7

“Det bedste sociale program er

et godt job”

Bill Clinton under kampagne i

1992

Fakta boks 8

Hvordan beregnes beskæftigelseseffekter?

Beskæftigelseseffekter kan beregnes på baggrund af nationalregnskabets input-output model. Man kan

beregne den direkte beskæftigelse i form af antal arbejdspladser (personer) som en miljø/klimafrem-

mende investering i sig selv kan give i de pågældende brancher. Dernæst beregnes den indirekte

beskæftigelse, hos underleverandører – her er kun regnet med danske underleverandører. Den samlede

beskæftigelseseffekt er summen af den direkte og den indirekte.

Kilde: AE-rådet i ”Miljø, energi og beskæftigelse, Det Økologiske Råd for 3F, 2005.

8

Initiativ Investering pr. år Beskæftigelseseffekt, personer pr. år Varighed

Mio. kr Direkte Indirekte Samlet År

Opføre 15 biogasanlæg årligt 2.000 1.130 1.600 2.730 8 år

Opføre 6 nye geotermi-anlæg 632,8 360 520 880 3 år

Installere 2MW solceller 27 - - - 3 år

Opføre 2 nye vindmølleparker og 1.840 1.140 1.430 2.570 5 år

udskifte møller på land

Nye centrale varmepumper 545,5 310 440 750 3 år

Private varmepumper 6.250 4650 6600 11.250 8 år

Fremme bølgekraft - - - - -

Busbaner og busprioritering 33 20 30 50 6 år

Etablere Letbane i København (Ring 3) 1.330 680 960 1.600 3 år

100.000 elbiler i Danmark - - - - -

Udbygge cykelstinettet og flere tager cyklen 1.560 890 1.300 2.200 7 år

Elektrificering af jernbanen til Esbjerg 970 530 770 1.300 1 år

Krav til energibesparelser i nybyggeri 2.800 2.900 2.200 5.200 5 år

Energirenovering af dårligt isolerede boliger 4.300 7130 2490 9.620 20 år

Energibesparelser i kommunale bygninger 3.800 6300 2200 8500 10 år

Opsætning af intelligente elmålere - - - - -

Obligatorisk serviceordning for fjernvarmekunder 960 1600 540 2140 7 år

Konvertering af elvarme 220 360 120 480 5 år

Energibesparelser i industrien - - - - -

ESCO som finansiering - - - 100 -

I alt (afrundet) 27.000 28.000 21.000 49.000 -

Tabel 1: Beskæftigelseseffekten af landsdækkende miljøinitiativer

Tallene angiver direkte og indirekte den samlede beskæftigelseseffekt, se faktabox 8. Initiativer, hvor der

ikke angives beskæftigelseseffekt, skyldes, at dette ikke var beregnet, da denne rapport blev udgivet i 2009

Kilde: Grønne job,s. 5, 3F og Det Økologiske Råd, 2009.

Noter til kapitel 1:

1 Et Danmark der står sammen, regeringsgrundlag, oktober 2011. Det er formuleret

som at man vil nedbringe det gennemsnitlige budgetunderskud over en årrække

– kaldet forbedring af den offentlige saldo.

2 Danskere: Finanskrise er største problem, Megafon 2011:

http://epn.dk/samfund/article1556450.ece

3 Vores energi, regeringen, november 2011.

Kuldioxid (CO2)

Metan (CH4)

Lattergas (N2O)

2000

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

350

300

2500 500 1000 1500 2000

ppm CO2 ppb metan/lattergas Figur 2: Indhold af drivhusgasser fra år 0 – 2005

Figur 2 viser indholdet af drivhusgasser med lang

levetid i atmosfæren: kuldioxid, metan og latter-

gas fra år 0 til 2005. Koncentrationen er opgjort

som parts per million (ppm) eller parts per billion

(ppb). På grafen ses en stor stigning i drivhusgas-

koncentrationerne fra ca. 1850, hvor udledningen

steg som følge af den industrielle revolution. Man

ved at sådanne stigninger senere følges af mar-

kante temperaturstigninger

Kilde: IPCC, 4.hovedrapport 2007

Fakta boks 9

FN’s internationale klimapanel (IPCC)

I november 2007 offentliggjorde FN’s internationa-

le klimapanel (IPCC) sin fjerde hovedrapport. Bag

rapporten står 2500 videnskabelige eksperter, 450

hovedforfattere og 800 medforfattere fra over 130

lande. De konkluderer, at klimaforandringerne er

indiskutable, og at de vil bevirke temperaturstignin-

ger, stigende havniveau samt afsmeltning af sne og

is.

2.0 Politiske målsætninger

2.1 Grøn handling nu!

Verdens lande har på klimatopmødet i

København i 2009 i princippet tilsluttet sig en

målsætning om maksimalt to graders stigning i

den globale middeltemperatur. Hvis vi globalt set

skal opfylde dette mål, kræver det i flg. FN’s kli-

mapanels (IPCCs) rapporter, at rige lande som

Danmark reducerer deres udledning af drivhus-

gasser med 40 pct. i 2020 og mindst 80–90pct. i

2050. Det er derfor tid til handling.

I marts 2008 nedsatte den danske regering en

klimakommission. Kommissionen bestod af for-

skere og andre eksperter med specialviden inden

for blandt andet klima, transport, landbrug og

økonomi. I 2010 udkom kommissionens rapport

Grøn energi – vejen til et dansk energisystem uden

fossile brændsler, som angiver hvordan Danmark i

2050 kan blive uafhængig af fossile brændstof-

fer. Kommissionen foreslår bl.a. regeringen at

satse særligt på vindenergi og på udvikling af

grønne transportteknologier (se Fakta boks 10).

K A P I T E L 2

9

Tænketanken Concito har i rapporten Grøn

Jobskabelse nov. 2010 opstillet et scenarie for

grønne investeringer samt beskæftigelseseffek-

ten over en otteårig periode, se tabel 2.

Konklusionen er bl.a., at en del af løsningen på

den økonomiske krise er at satse langsigtet og

skabe job med et højt værdiindhold, herunder

langsigtet forskning og innovation. I stedet for at

give vedvarende energi (VE)-støtte som kortsigtet

driftsstøtte til eksisterende teknologier, er der

behov for et større fokus på at udvikle morgen-

dagens VE-teknologier. Rapporten skitserer et

scenarie for investeringer i omstilling til VE og til-

hørende infrastruktur op i næsten 100 mia. kr. i

perioden 2011 – 2020. Beskæftigelseseffekten er

større end i 3F/DØR-rapporten (tabel 1) – det

skyldes især, at Concito inddrager flere områder,

bl.a. eltransmissions-forbindelser, en kabellæg-

ningsplan (stærkere elforbin-

delser til udlandet), intelligent

elnet (smart grid), elbillade-

standere samt grøn omstilling

af landbruget.

10

Investeringer Beskæftigelse

Offshore vind (600 MW) 15 mia. kr. 12.000 personer

Kystnære møller (800 MW) 12 mia. kr. 10.000 personer

Landvindmøller (1000 MW) 10 mia. kr. 8.000 personer

Biomasse i kraftvarmeforsyning 5 mia. kr. 4.000 personer

SmartGrid7 og elbilsladestandere 10 mia. kr. 8.000 personer

Transmissionsforbindelser

Kriegers Flak 3,5 mia. kr.

Holland 2,0 mia. kr. 6.000 personer

UK 3,0 mia. kr.

Elektrificering af jernbanen 2 mia. kr. 2.000 personer

Energieffektivisering 18 mia. kr. 15.000 personer

Grøn Omstilling af landbruget 5 mia. kr. 4.000 personer

Kabelhandlingsplan 10 mia. kr. 8.000 personer

I alt 95,5 mia. kr. 77.000 personer

Tabel 2: Samlede grønne investeringer og beskæftigelse i perioden

2012-2020

Kilde: Concito, Grøn Jobskabelse nov. 2010

Fakta boks 10

Klimakommissionens anbefalinger

> Vindkraften skal flerdobles, så den i 2020

udgør 50 % og i 2050 60-80 % af elforbruget,

idet både land-, kyst- og havvindmøller skal

udbygges.

> El- og plug-in hybridbiler1 skal have afgiftsfrita-

gelse, også efter 2015, men kun indtil der er

100.000 elbiler på gaden – så formodes de at

være konkurrencedygtige i sig selv.

> Den tunge trafik søges omstillet fra diesel- til

gasdrift

> Brug af oliefyr udfases

> Afgiften på fossile brændstoffer øges.

Kilde: Klimakommissionen, Grøn Energi – vejen mod et dansk

energisystem uden fossile brændsler, 28.september 2010

2.2 Grøn skattereform & Grønne afgifter

Bæredygtighed og grøn vækst opstår ikke af sig

selv. En grøn omstilling fra fossil til vedvarende

energi forudsætter, at det ikke kan svare sig at

forurene. Det forudsætter de rette rammer og de

rette virkemidler - det kræver både gulerod og

pisk. Et af de vigtigste er en grøn skattereform. I

dag er der en skæv konkurrence, idet miljø- og

klimabelastende teknologier ikke betaler for de

skader, som de forvolder. Det gør det sværere for

renere teknologier at konkurrere. Ofte er disse

umiddelbart dyrere at anvende, men de belaster

ikke samfundet med de samme forureningsom-

kostninger – kaldet eksterne omkostninger. Det

er indskrevet i EU’s traktat, at man skal anvende

”forureneren-betaler-princippet”, men det er i

praksis endnu kun udmøntet på få områder. EU

har et system med CO2-kvotehandel, hvor de der

udleder meget CO2 skal købe kvoter. Det er et

forsøg på at indføre princippet på klimaområdet.

Men indtil nu er der uddelt så mange gratis kvo-

ter på markedet, at kvoteprisen er meget lav,

hvorfor der ikke er sket en inklusion af klimafor-

holdene i priserne – såkaldt internalisering.

Økonomiske virkemidler som grønne afgifter er

effektive til at fremme miljøforbedringer. De kan

ændre vores adfærd ved at gøre miljøbelastende

adfærd dyrere. Afgifterne kan kombineres med

tilskud til mere miljøvenlig adfærd, eller prove-

nuet fra afgiften kan bruges til at sænke ind-

komstskatten og dermed sænke prisen på

arbejdskraft. Det sidste betegnes en grøn skatte-

reform. Man flytter dele af beskatningen væk fra

arbejdskraften over til forurening og brug af

naturlige ressourcer.

En skat (afgift) er ’grøn’ hvis den gør det dyrere at

handle miljømæssigt uhensigtsmæssigt, sådan at

forbrugere og virksomheders adfærd påvirkes i

mere miljømæssigt hensigtsmæssig retning. En

grøn skatteomlægning er en flytning af skatte

provenu fra fx personskatter eller virksomheds-

skat over til grønne afgifter, sådan at ’uønsket

adfærd’ beskattes hårdere, mens ønsket adfærd

får skattelettelser. Uønsket betyder her miljø-

mæssigt uhensigtsmæssigt. Provenuet fra de

grønne afgifter skal bruges til at sænke prisen på

arbejdskraft – ved at sænke enten indkomst-

skatten eller nogle arbejdsgiveromkostninger.

Regeringen lægger i regeringsgrundlaget 2011

vægt på at udvikle Danmark til et grønt demon-

strationsland. En grøn skattereform, som flytter

beskatning fra arbejde til forurening skal medvir-

ke hertil. Der lægges op til grønne skatteomlæg-

ninger bl.a. i form af

1. Reform af afgifterne på personbiler

2. Fritagelse af elbiler for registrerings-

afgift frem til 2015

3. Kilometerbaseret afgift på lastbiler

4. Betalingsring i Hovedstadsområdet

Men i februar 2012 blev betalingsringen opgivet

efter modstand fra bl.a. en række borgmestre på

Vestegnen.

Udover grønne afgifter lægges der også op til til-

skud, bl.a. til energirenovering af boliger og pul-

jer på cykelområdet. Vi vender tilbage til disse

afgifter og tilskud, når vi gennemgår en række

cases i kapitel 3-7.

2.3 Fokus på byer

Et vigtigt fokusområde er byer. I dag bor over

halvdelen af verdens befolkning i byer. I flg.

OECD’s seneste rapport, OECD’s Economic

Surveys: Denmark 2012 tegner byer sig for en stor

del af emissionerne af drivhusgasser, men fordi

de repræsenterer en endnu større andel af BNP

og befolkningsantal, er de ikke den største for-

11

urener, når man måler emissioner pr. indbygger.

København er her et godt eksempel.

Københavns kommune har da også en målsæt-

ning om at blive CO2 neutral i 2025. Byer med

højere befolkningstæthed, et veludviklet offent-

ligt transportnet og energieffektive fjernvarmesy-

stemer som København har mulighed for at ned-

sætte indbyggernes CO2-udledning betragteligt.

I dette hæfte er udvalgt fem miljø- og klimainve-

steringer, som har en høj beskæftigelseseffekt

(se tabel 1). Det gælder fremme af grønne boli-

ger, vindmøller, elbiler, cykling og kloakering/kli-

matilpasning.

12

Don’t kill the

Kyoto protocol!

Klimaforhandlere fra FN mødes årligt til COP-

møder for at beslutte målsætninger og finde

fælles fodslag mellem verdens lande – det er

endnu ikke lykkedes at beslutte bindende mål.

Men der sker en vigtig idéudvikling og erfa-

ringsudveksling mellem verdens lande og

hovedstæder. Billedet her er fra COP-16 i

Mexico.

Don’t kill the

Kyoto protocol!

13


1 Plug-in hybridbiler er begyndt at komme på marke-

det i 2011-12 og kan oplades i stikkontakt (i mod-

sætning til de hidtidige hybridbiler). De har to

motorer, så de kan slå over på benzin eller diesel,

når batteriet er fladt.

? ?

?

? ???

2.4 Elevspørgsmål til KAP 1 – 2

1. Forklar sammenhængen mellem økonomisk krise og grønne job. Hvordan

kan man bruge krisen til at skabe nye grønne job?

2. Diskuter samme spørgsmål i et europæisk lys. Hvad kan EU-samarbejdet

betyde i denne sammenhæng

3. Hvad forstås ved Forureneren-betaler-princippet

4. Hvad kan man opnå med grønne afgifter?

5. Nævn 2 – 3 konkrete forslag til grønne afgifter, investeringer og/eller støtte-

ordninger, som kan fremme udbredelsen af grønne job

6. Hvilke politiske målsætninger på klima- og energiområdet har politikerne

opstillet for 2020?

3.0 CASE 1 Nye Grønne Boliger & Job

Grøn vækst handler bl.a. om at spare på energi og

ressourcer, effektivisere og udskifte fossile

brændsler med vedvarende energi. Det kræver

såvel at udvikle og anvende nye teknologier som

at efteruddanne på alle niveauer. Der er et stort

potentiale i at satse på fremme af energibespa-

relser i bygninger, da energiforbruget til bygnin-

ger udgør 40 % af det samlede danske energi-

forbrug.

Der er også et stort potentiale for nye grønne job

i forbindelse med udskiftning af olie- og gasfyr.

Her kan danske kommuner spille en afgøren de

rolle, men det forudsætter målrettede indsatser.

Dette er en af mange konklusioner fra Grøn

Erhvervsvækst, et partnerskab mellem kommu-

nerne Middelfart, Kolding og Odense samt en

række virksomheder, herunder energiselskabet

TRE-FOR (se faktaboks 11) Siden 2010 er der i

partnerskabet skabt 70 nye job med relation til

energieffektivisering, svarende til en meromsæt-

ning på 45 mio. kr. Udvides modellen fra Grøn

Erhvervsvækst geografisk til andre dele af

Danmark, svarer det til 6.000 nye stillinger, iflg.

en effektmåling af de foreløbige tiltag. Men det

kræver både fokus på efteruddannelse og på de

demonstrationsprojekter som lykkes.

3.1 Efteruddannelse og gratis energitjek

Ved at give tømrere og VVS’ere mere viden om

energirenovering af huse og bygninger kan der

skabes nye job. Netværket Grøn Erhvervsvækst

har således haft en række håndværkere på skole-

bænken i Middelfart og Kolding. Dette har ført til

70 nye stillinger hos håndværksmestre i

Middelfart og Kolding. Blandt andet er håndvær-

kere blevet efteruddannet til at lave energitjek

og se på boligen som en helhed.

Et energitjek koster normalt 3.000 kr., men Grøn

Erhvervsvækst har gjort det gratis for husejere i

Middelfart og Kolding Kommune. Til gengæld skal

forsyningsselskabet TRE-FOR have ret til at ind-

berette de CO2-besparelser en evt. energirenove-

ring af bygningen/huset måtte give. Dermed tæl-

ler de med til opfyldelse af TRE-FORs energispa-

reforpligtelse. Dog er der en række forudsætnin-

ger, som skal være til stede for at boligejere kan

få et gratis energitjek. De skal:

1. Eje en bolig i Middelfart eller Kolding

Kommune

2. Have en bolig, der er opført før 1980

3. Overveje tilbygning eller ombygning af det

eksisterende byggeri (ikke nybyggeri)

4. Have et samlet energiforbrug (el og varme) på

mere end 25.000 kr. årligt

5. Tilmeldes og have et finansieringstilbud via

afdelingerne i Middelfart og Kolding fra hen-

holdsvis Danske Bank eller Middelfart

Sparekasse. Boligejeren behøver ikke at være

kunde i bankerne i forvejen. Ved tilmeldingen

skrives under på at TRE-FOR over de næste 5 år

kan indberette de anbefalede besparelser, man

får anvist ved energitjekket til Energistyrelsen.

14

K A P I T E L 3 : B Y G N I N G E R

Faktaboks 11

TRE-FOR

TRE-FOR er et af landets største forsyningsselskaber.

TRE-FOR er den vigtigste leverandør af elektricitet,

vand og fjernvarme i Trekant-området.

Der kan være mange bevæggrunde

for at få et energitjek. Projektet

henvender sig både til boligejere,

som har vist interesse for projektet

pga. for høje varmeregninger og

boligejere som gerne vil investere

i boligen, fastholde husets værdi

eller gøre det mere værd.

3.2 Fra 70’er parcel til lavenergiklasse 1 hus

På den ene side har Netværket Grøn Erhvervsvækst

skabt en række nye arbejdspladser. På den anden

side har projektet skabt vedvarende energibespa-

relser i den eksisterende boligmasse. Under

Projekt Lavenergi er et parcelhus fra 1975 i

Kolding bl.a. blevet facaderenoveret. Huset er nu

et lavenergiklasse 1 hus. Det er blevet facadeiso-

leret, og der er udskif-

tet vinduer, døre og

varmeinstallation.

Projektet er et godt

eksempel på hvor

langt ned energifor-

bruget kan komme i

et ældre hus, som bliver energirenoveret.

Forbruget er mindsket med 65 pct.

3.3 Forbrug på en tredjedel

Før var energiforbruget i huset på 115 kWh pr.

m2 om året. Nu ligger energiforbruget under kra-

vet til et lavenergiklasse 1 hus, som er ca. 42

kWh pr. m2 om året. Investeringen på alle energi-

forbedringerne er på 800.000 kr. inkl. moms, men

samtidig er husets værdi steget med 500.000 kr.

15

Siden sommeren

2010 er energiforbru-

get i parcelhuset

ovenfor reduceret med

hele 65pct. Huset har

gennemgået en faca-

derenovering, udskift-

ning af vinduer og

døre samt opvarm-

nings- og ventilations-

system. Til venstre ses

resultatet – nedenfor

processen.

RenoveringRenovering

På huset er også monteret solceller, som skal

levere strøm til familiens varmepumpe.

Overskudsstrøm sælges tilbage til el-nettet, og

bidrager dermed til de samlede forbrugsbespa-

relser for familien. Det er en stor investering.

Alligevel vil investeringen betale sig hjem over

en årrække. Udover at det lønner sig på længere

sigt, er der store komfortmæssige forbedringer

ved en energirenovering af et klassisk 1970’er

parcelhus.

3.4 Grøn Energi i Fremgang: Udskiftning af

Oliefyr & Salg af Solceller!

Ved at udskifte olie- eller naturgasfyret og instal-

lere en varmepumpe kan boligejere være med til

at fremtidssikre hjemmet til gavn for både klima,

16

Fakta boks 12

”Jeg vågner ikke længere op om

morgenen med dug på indersi-

den af ruderne, og her er slet

ikke koldt mere. Før stod lyse-

ne i vindueskarmen altid og

blafrede i trækken, det er også

slut nu“, fortæller Cathrine

Hørdum fra Projekt Lavenergi

Tilslutning tilfjernvarmenettet

(boliger)

Oliefyring(boliger)

2007

2011

Naturgasfyring(boliger)

Elvarme(boliger)

Træpillefyr(boliger)

Solvarmeanlæg(m2)

Solceller(kW)

Varmepumper(stk.)

Figur 3

Titel: Udvikling i opvarmnings-kilderne i Danmark i 2007 – 2011.

Energikilder i Danmark i perioden 2007-2011

Det er blevet attrak-

tivt at skille sig af

med sit gamle oliefyr.

I 2010-11 var det

muligt at få tilskud

fra staten, når man

som boligejer skrot-

tede sit oliefyr. Under

de igangværende

energiforhandlinger

foreslår regeringen

et forbud mod nye

oliefyr.

miljø og pengepung. Man kan tilmed gøre det let-

tere for energisektoren at omstille til fossilfri

energiforsyning, ved at vælge en ambitiøs løs-

ning, f.eks. installere en lagertank til varmt vand,

så varmepumpen kan slukkes, når der er knaphed

på vedvarende energi – og tændes igen når vin-

den blæser, og der er billig el til rådighed. Fra

marts 2010 til juni 2011 kunne man få tilskud fra

Staten, når man som boligejer skrottede sit olie-

fyr. Kravet var, at oliefyret skulle erstattes med

enten fjernvarme, solvarme eller en varmepum-

pe, dvs. enten jordvarme eller en luft/vand-

pumpe. Som det fremgår af figur 3 er der sket en

omstilling til fjernvarme og en markant stigning i

antallet af varmepumper, solvarmeanlæg og sol-

celler. Oliefyrene og el-radiatorerne er så småt på

vej ud – der er i dag forsvundet godt 52.000 olie-

fyr, og der er godt 6.500 færre boliger med elvar-

me i forhold til i 2007. Et fald på henholdsvist

13,5 og 4,8 procent. Det skyldes en øget bevidst-

hed om energirigtige løsninger, faldende mar-

kedspriser på anlæg og endelig tilskudsmulighe-

der. De største omstillinger er sket i 2010-11,

hvor oliefyrs-skrotningsordningen, Boligrenove-

ringspuljen og den nuværende Bolig-jobordning

har eksisteret. Det er vigtigt at sørge for, at der

kontinuerligt er incitamenter til at investere i

grøn energi – enten i form af tilskud, krav eller

afgifter på fossil energi.

S-R-SF regeringen har i oplæg til de igangværen-

de energiforhandlinger 2012 foreslået et stop for

installation af oliefyr i eksisterende byggeri fra

2015 – og udfasning af de eksisterende i 2030.

Dog foreslås, at bygninger kan undtages, der hvor

der ikke er egnede alternativer.

3.5 EU’s forslag til energieffektivisering

EU-kommissionen har fremlagt et direktivforslag

om energieffektivisering, som skal sikre en for-

bedring af energieffektiviteten i EU med 20 %

inden 2020. Medlemslandene har modsat sig, at

dette mål bliver bindende – men man diskuterer

fortsat et forslag om bindende virkemidler.

Direktivet rummer sammen med et direktivfor-

slag om energibeskatning store muligheder for at

hjælpe klimaet, skabe nye job, sikre energiforsy-

ningen og forbedre EU’s økonomi og konkurren-

ceevne. Hvis der kan opnås enighed om direkti-

Faktaboks 13

Der er lang vej igen, hvis de vedvarende energiløsnin-

ger for alvor skal gøre en forskel. Og her er det særlig

vigtigt at politikerne finder en tilskudsordning, der er

mere kontinuerlig, end vi har set hidtil. Det har faktisk

en negativ indflydelse på markedet, hvis der er korte

perioder med tilskud, for så venter folk på næste

runde, selvom de egentlig er villige til at investere.

Søren Rise, Chefkonsulent, REN1ERGI

Faktaboks 14

Hvad indeholder direktivet om energieffektivisering?

Direktivet indeholder en række konkrete forslag til energieffektivitet i energianvendelsen, herunder:

- energieffektivisering i den offentlige sektor

- energispareforpligtelser for energiselskaberne

- energisyn og energiledelsessystemer samt måling af energiforbrug -energieffektivisering af energi-

forsyningen (bl.a. fremme af energieffektiv opvarmning og køling, energikonvertering samt energi-

transmission og -distribution)

- tværgående bestemmelser (bl.a. om certificeringsordninger og fremme af energitjenester).

verne, skønnes det, at det kan give op mod 2 mil-

lioner nye job i EU-landene. Medlemslandene vil

blive pålagt at energirenovere, efterisolere og

tænke energieffektivisering og bygninger sam-

men. De foreslåede initiativer og regler har til for-

mål at fjerne barrierer på energimarkederne, som

hindrer en effektiv forsyning og anvendelse af

energi. Forslaget indebærer bl.a. at den danske

ordning, hvor energiselskaberne forpligtes til

energibesparelser, udbredes til det øvrige EU.

Denne forpligtelse kan udmøntes ved, at selska-

berne giver tilskud til f.eks. industrivirksomheder

til at gennemføre energibesparelser. Desuden

stilles krav om, at det offentlige skal energiren-

overe mindst 3 % af sine bygninger hvert år.

Forslaget vil dog på kort sigt betyde øgede udgif-

ter for stat, regioner og kommuner, men det vil

tjene sig ind på sigt. Et reduceret energiforbrug

vil dog medføre afgiftstab for staten.

3.6 Energieffektivitet i huse – Danmark godt

med

Set i et europæisk perspektiv er vi godt med i

Danmark, og vi ligger blandt de bedste lande i

OECD når det handler om energieffektivitet i byg-

ninger. Det hænger sammen med dels vores rela-

tivt høje energiafgifter på private husholdninger,

dels vores relativt stramme energikrav i byg-

ningsreglementet, og endelig at man i perioder

lige siden 1970’erne har givet tilskud til efteriso-

lering, bedre vinduer og andre tiltag til øget ener-

gieffektivitet. Men der er stadig plads til forbed-

ringer. Bolig-jobordningen, som blev indført

under VK-regeringen med det formål at gøre det

billigere for danskere at få udført håndværks-

ydelser på boligen (faktaboks 15) erstattes fra

1.1.2013 af målrettede tilskud til energirenove-

ring af boliger. Bolig-jobordningen er ikke målret-

tet energibesparende foranstaltninger. Den

18

Faktaboks 15

Boligjobordningen

Boligjobordningen giver mulighed for skattefradrag til lønandelen af en række oplistede opgaver i pri-

vate boliger. Den blev indført af VK-regeringen og skulle løbe fra d. 1.juni 2011 til dec. 2013.

Hovedsigtet er at ændre sort arbejde til hvidt. Derfor har kun nogle af disse typer arbejde et miljø- og

klimamæssigt sigte. Den nuværende regering har afkortet ordningen, så den løber indtil slutningen af

2012, idet den herefter afløses af målrettede tilskud til energirenovering. Hovedformål med ordningen:

at gøre det billigere for boligejere at få udført ”hvid” service og håndværksydelser i boligen og dermed

også skabe flere job.

Faktaboks 16

Fjernvarme

Fjernvarmen fordeler varme fra producenter til byg-

ninger gennem et rørsystem med varmt vand eller i

særlige tilfælde damp. Det danske fjernvarmesystem

blev voldsomt udbygget efter de store oliekriser i

1970’erne, hvor man besluttede at skifte fra olieaf-

hængighed i energisystemet til brug af kul med

udnyttelse af spildvarmen fra el-produktionen. 62

pct. af de danske husstande har i dag fjernvarme.

Der er i alt mere end 60.000 kilometer fjernvarme-

net: 30.000 km fremløb og 30.000 km returløb.

Danmark har en årlig eksport af fjernvarme-teknolo-

gi, der udgør mere end 4 mia. kr. om året.

omfatter alt fra børnepasning til rengøring og

energibesparende foranstaltninger– og der gives

kun fradrag for arbejdsløn, hvilket er uhensigts-

mæssigt, da en stor andel af prisen i energiren-

overingerne omfatter f.eks.

køb af varmepumper, vindu-

er og isoleringsmaterialer.

3.7 Oliefyr – tilskud forbereder forbud!

I regeringens oplæg til energiforhandlingerne

2012 foreslås et stop for installation af oliefyr i

nye bygninger fra 2013 og et stop for udskiftning

i eksisteren-

de byggeri

fra 2015. I

perioden

2010-11 var

der et tilskud

fra staten til

at udskifte sit

oliefyr til

andre energiformer som fjernvarme eller varme-

pumpe eller kombinere et oliefyr med solvarme.

Dette er et godt eksempel på et tilskud, som for-

bereder et egentligt forbud. Tilskuddet førte rent

faktisk til, at mange udskiftede oliefyret til fjern-

varme eller jordvarmepumpe, fordi det kunne

betale sig – og fordi det var til gavn for miljøet –

se figur 3.

19

Faktaboks 18

Luft-til-vand varmepumpe

En luft-til-vand varmepumpe udnytter varmen

i udeluften til at producere al varme og varmt

vand i huset. Varmepumpen optager varmen

fra luften og køler samtidig denne. Da der er

mindre energi i kold luft end i varm, falder

varmepumpens effektivitet om vinteren.

Derfor skal man bl.a. være opmærksom på

hvor stort ens energiforbrug er.

Energitjenesten m.fl. anbefaler ikke installe-

ring af luft-til-vand varmepumpe, hvis man

har et højt energiforbrug.

Anslået pris: 50 – 70.000 kr.

Faktaboks 20

Anslået pris:

Jordvarme (væske/vand-varmepumpe):

110.000 – 150.000

Luft-vand: 50 – 70.000 kr.

Luft-luft varmepumpe: 25.000 – 50.000 kr.

Fakaboks 17

Luft-luft varmepumpe

En luft-luft varmepumpe

egner sig bedst til sommer-

huse – evt. til særdeles vel-

isolerede helårshuse. Den kan levere 2 –

10.000 KWh om året. Det svarer til mindst

200 – 1.000 liter olie. Anslået pris: 25.000 –

50.000 kr. De anslåede beløb nedenfor

omfatter både lønomkostninger og moms.

Kilde: Energitjenesten, faktaark

Faktaboks 19

Varmepumpe/jordvarme

Når solen skinner, opvarmes jorden og

en masse energi bliver lagret i jorden.

Denne energi kan man udnytte i et jordvarmeanlæg

(også kaldet væske/vand-varmepumpe), der ved

hjælp af slanger nedgravet på grunden i ca. 1 meters

dybde udnytter de 8 graders varme, som stort set

altid findes i jorden i denne dybde. Det er en relativt

stor investering, men til gengæld er driftsomkostnin-

gerne lave. De bedste anlæg omformer hver brugt

kWh el til 3 – 4 gange så mange kWh varme. Det

anslåede investeringsbeløb nedenfor omfatter både

lønomkostninger og moms.

PumperPumper

!

20

? ?

?

? ??

!

!

!

?

3.8. Elevspørgsmål til KAP 3

1. Hvad er målet med EU’s energieffektiviseringsdirektiv?

2. Hvordan kan man gøre sit hus mere energieffektivt?

3. Hvad er den energimæssige fordel ved varmepumper?

Det Økologiske Råd foreslår

Forslag 1: Indfør økonomiske incitamenter til dybtgående energirenovering af bygninger

ved at lade ejendomsskatten delvist afhænge af bygningens energistandard

Forslag 2: Gennemfør en socialt balanceret skatteomlægning med højere energiafgifter

og lavere indkomstskat

Dybtgående energirenovering af bygninger omfatter bygningens klimaskærm og har ofte lang tilbage-

betalingstid, hvis man kun sammenholder med tilbagebetaling i form af sparede energiudgifter. Derfor

kræver det stor motivation hos ejeren at gennemføre dette. Så der er brug for ekstra incitamenter. Til

trods for at bygningsejeren samtidig får et bedre og fremtidssikret hus.

En måde at skabe større incitament er at omlægge en del af ejendomsværdiskatten som i dag udeluk-

kende bestemmes af værdien af bygningen, til at følge bygningens energimærke. Herved vil bygnings-

ejeren så slippe billigere i skat, hvis han/hun forbedrer bygningens energitilstand og dermed får et

bedre energimærke.

Eller man kan øge energibeskatningen for husholdninger mærkbart som led i en skatteomlægning, hvor

andre skatter som indkomstskatten sænkes på en socialt balanceret måde. Herved øges besparelsen

ved de sparede brændsler og økonomien i energirenovering forbedres.

Eller som en tredje mulighed kan man indføre en opsparingsordning, så de der bor i huse med dårligt

energimærke, hvert år skal spare op til en senere energirenovering af huset – dette blev foreslået af

Klimakommissionen i 2010.

4.0 Investering i Vedvarende Energi

4.1 CASE 2 Vindmøller & Vækstpotentialet

I Danmark har vi – historisk set - været gode til at

udnytte vindenergien. Det er bl.a. sket ved inve-

steringer i offshore vind, kystnære møller og

landvindmøller. Som det konkluderes i Economic

Survey Denmark 2012 - som er OECD’s seneste

økonomiske survey - har Danmark været blandt

de mest aktive i OECD-landene til at udvikle ved-

varende

energitek-

nologier.

Danmark befinder

sig i en førerposition

– idet vi er det land der

søger om flest patenter

indenfor teknologier relateret

til vedvarende energi, se figur 4.

Vindmøller producerer i dag, hvad der svarer til

20 pct. af Danmarks elforbrug uden anden CO2-

udledning end det, der bruges i forbindelse med

produktionen af møllerne. Målet for andelen af

vedvarende energi skal øges betragteligt. I S-R-SF

regeringens oplæg til energiforhandlingerne

Vores Energi er målet, at Danmark forsynes 100

pct. med vedvarende energi i 2050, og 100 pct.

vedvarende energi i el- og varmesektoren i 2035.

Målene skal opfyldes ved bl.a. at opstille mere

vindkraft, bl.a. 600 MW havmøller på Kriegers

Flak (se faktaboks 21).

I praksis producerer vindmøllerne kun el, når det

blæser. Når der er mere strøm end vi kan bruge,

sender vi strømmen til Norge og Sverige, som til

gengæld supplerer os med el fra vandkraft, når vi

har vindstille perioder.

21

K A P I T E L 4 : V I N D K R A F T

Figur 4: DK har i høj grad været medvirkende til udvikling af teknologier indenfor ved-

varende energi. Søjlerne viser for OECD samt for hvert af 14 udvalgte medlemslande,

hvor stor en %-andel af samtlige patentansøgninger, som vedrører vedvarende

energi. AUS=Australien, MEX=Mexico, øvrige lande-forkortelser: se figur 1.

Kilde: OECD Economic Surveys, Denmark, Januar 2012 %

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0DK PT ES EL NO IE LU AUS MEX PL EE CZ HU IT OECD

4.2 Vindkraft til fjernområder?

Danmark har flere grønne styrkepositioner på

eksportmarkederne - selvom vindmøller er den

mest kendte. Både Cleantech generelt og særligt

vindindustrien er interessante i Mellemøsten. I

2010 havde regionen kun installeret 1.000MW

vedvarende energi svarende til 0,2 % af regio-

nens energiforbrug - til sammenligning står ved-

varende energi i Danmark for ca. 15% af energi-

forbruget.

Takket være gode vindforhold med vindstyrker

over 8 m/s i lande som Iran, Saudi Arabien,

Marokko og Egypten er der dog potentiale for en

væsentlig udbygning.

I 2025 vil mere end 90 % af regionens elektrici-

tetsproduktion ifølge World Energy Outlook

kunne komme fra vedvarende energikilder.1 Her

er m.a.o. tale om et stort eksportpotentiale – hvis

der ellers findes de rette rammer for det.

4.3 Det skal betale sig at investere i vindmøller

-også af egen lomme!

Udover, at man med store investeringer i hav-

vindmølleparker ville kunne skabe mange nye

grønne arbejdspladser, skal der også være god

husholdningsøkonomi i at investere i vindmøller,

f.eks. i anparter. For at fremme etableringen af

vindmøller er det afgørende, at danskerne – også

af egen lomme – kan se en fordel i at investere.

Ligesom det er væsentligt, at vi fremmer antallet

af vindmøller ved at satse på samarbejder på

tværs af sektorer.

Middelgrundens Vindmøllelaug ved København

blev skabt af en gruppe vindmølle-entusiaster,

som sammen skabte et nyt vindmøllelaug, hvor et

stort antal private forbrugere købte vindmøllean-

dele. I samarbejde med et velvilligt kommunalt

selskab2 fik de etableret Middelgrunden med 20

store vindmøller. I løbet af de senere år er der

vedtaget lovgivning som har til hensigt at fremme

private forbrugeres investeringsvilje.

Faktaboks 21

Initiativer til at omlægge til vedvarende energi

i el- og varmeproduktionen skitseret i Vores

Energi

> Udbud af i alt 1.200 MW havmøller frem

mod 2020, herunder 600 MW på Kriegers

Flak.

> Etablering af 400 MW vindmøller i kystnære

områder frem mod 2020.

> Indsats for mere effektive udbudsprocedu-

rer og dermed billigere havmølleudbygning.

> Etablering af 1.800 MW ny vindkraft på land

(500 MW mere end tidligere forudsat). Skal

opnås ved at understøtte kommunernes

planlægning og videreføre vindmøllesekre-

tariatet.

> Udbud af statslige arealer til opstilling af

vindmøller

> Aftrapning af pristillæg til landvindmøller

med indførelse af et nyt loft på 60 øre/kWh

for el-markedspris og pristillæg.

Faktaboks 22

”Mellemøsten er en region med mange interessante muligheder for Danmark og dansk erhvervsliv. Masdar

City er ved at blive bygget som verdens første CO2-neutrale, samt bil- og affaldsfri by, som udelukkende

anvender vedvarende energi. Der skal derfor investeres massivt i energieffektive løsninger og klimavenlige

teknologier. Det giver Danmark gode eksportmuligheder. Derfor skal vi nu knytte tættere bånd med region-

ens vigtige aktører inden for vedvarende energi”.

Handels og Investeringsminister, Pia Olsen Dyhr.

Kilde: http://um.dk/da/politik-og-diplomati/nyhederogpublikationer/udenrigspolitiske-

nyheder/newsdisplaypage/?newsid=f770d286-6016-45e0-99c9-c4a7f3cb0a59

Fakta boks 24

Skattefradrag på 7000 kroner- investeringer i vedvarende energi

En forhøjelse af skattefradrag for ejere af vindmølleandele blev vedtaget den 21. december 2010 med

virkning fra den 1. januar 2011. De ændringer, som får betydning for ejere af vindmølleandele, er forhø-

jelsen af bundgrænsen for skematiske ordning fra 3.000 kr. til 7.000 kr. Det betyder, at private kan eje

flere andele end hidtil, fordi de først vil blive beskattet af den indkomst der ligger over 7.000 kr.

Baggrunden for aftalen var et ønske om at tilskynde private til at investere i vedvarende energianlæg.

På handelspladsen for Middelgrundens Vindmøllelaug (http://vindmolle.ubahn.dk/Salg.aspx) kan man

bl.a. læse, at der sælges andele for 2.000-4.000 kr./stk.

Salg af el fra vindmølleanparter, ekskl. moms inkl. renteindtægt 10.000 kr.

Bundfradrag Kr. 7.000

Rest Kr. 3.000

Den skattepligtige indtægt 60 pct. af kr. 3.000

Den samlede skattepligtige indtægt Kr. 1.800

Kilde: Hele forslaget kan læses på Retsinformations hjemmeside:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135242

23

Faktaboks 23

”Historien om Middelgrundens Vindmøllelaug var allerede en god historie

helt fra starten i 1996, hvor en gruppe vindmølle-entusiaster satte sig sam-

men for at skabe et nyt vindmøllelaug. Historien er blevet fortalt igen og igen

- for mange udlændinge vil gerne forstå, hvordan det kan lade sig gøre, at

danskerne af egen lomme investerer i vindkraft.”

Citat fra Middelgrundens hjemmeside, hvor man også finder

opdaterede produktionstal for vindmøllerne

www.middelgrunden.dk

De verdensberømte møller, som står ved København,

øst for Amagers nordspids. DONG Energy

ejer de 10 nordligste og Middelgrundens

Vindmøllelaug de ti sydligste.

Vedvarende energiVedvarende energi

24

!

??

?

?

! !

4.4. Elevspørgsmål til KAP 4

1. Er der et eksportpotentiale af dansk

vindkraft og hvorfor/hvorfor ikke?

2. Forklar med dine egne ord hvad en

vindmølleandel er.

Det Økologiske Råd foreslår samarbejde mellem energiselskaber, lokale virksomheder & borgere

Forslag 3: Det Økologiske Råd foreslår, at kommunerne etablerer energiselskaber og

etablerer samarbejder mellem kommuner, lokale virksomheder og borgere om

opstilling af vindmøller på land og kystnært.

Begrundelse:

Mange kommuner og nogle fremsynede virksomheder har påtaget sig CO2- reduktionsmål. En af de

bedste og billigste måder at reducere CO2 på er, (udover energibesparelser) at investere i vedvarende

energiproduktion. Via oprettelse af 100 % ejet kommunalt energiselskab kan lånes uden for den kom-

munale låneramme til investeringen, og det forventede overskud kan anvendes til energispareformål

m.v. Samtidig med at kommunerne således får overskud på at reducere egen CO2 udledning kan en for-

stærket kommunal indsats inddrage de mange positive lokale kræfter for mere VE omkring saminveste-

ringer og således forbedre den i forvejen positive holdning til mere VE, som findes blandt danskerne.


1 Se pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

http://um.dk/da/politik-og-diplomati/nyheder-

ogpublikationer/udenrigspolitiske-

nyheder/newsdisplaypage/?newsid=f770d28

6-6016-45e0-99c9-c4a7f3cb0a59

2 Ved mølleparkens anlæggelse var halvdelen af

møllerne ejet af Københavns Energi- - senere

blev disse overtaget af Dong Energy

5.0 Elbiler og det grønne vækstpotentiale

5.1 Trafikken er smertensbarnet

Elbiler har et stort beskæftigelsespotentiale. Det

viser bl.a. en analyse som rådgivnings– og revi-

sionsfirmaet Deloitte har foretaget for Dansk Elbil

Alliance. Beskæftigelseseffekterne er dog mere

usikre - i forhold til f.eks. projekter som at udbyg-

ge cykelstinettet. Med elbiler er der tale om et

vækstpotentiale – et nyt grønt erhvervseventyr.

Alligevel er det langt hen ad vejen muligt at

konkretisere hvilke arbejdspladser vi taler om.

Bilindustrien er en af de største og mest globale

industrier. Og i forhold til klimamålene er trans-

porten et ”smertens-barn”.

Transporten bidrager med vok-

sende mængder CO2 til atmos-

færen. I den danske transport-

sektor er energiforbruget

1980 – 2007 samlet set steget

med over 50 pct. Dog er der

sket en afdæmpning i de sene-

re år, hvor personbilerne er

blevet mere energieffektive.

Samtidig har vejtrafikken en

række andre negative miljøef-

fekter, bl.a. støj- og luftforure-

ning. Der er m.a.o. ræson i en

grøn omstilling. Men vi har

endnu ikke tilstrækkeligt med

effektive redskaber til at

bremse udslippet - elbiler kan

dog vise sig at kunne bidrage

stærkt til en løsning især på

personbils-området.

Et sådant væksteventyr forudsætter dog at vi sat-

ser på smart grid og en intelligent styring af net-

tet. Smart grid eller intelligent elnet betegner et

elsystem, hvor der er kommunikation mellem for-

synings- og distributionsselskaber samt forbru-

gernes installationer -så f.eks. opladning af elbil

eller igangsætning af vaskemaskine sker når der

er mest (billigst) el til rådighed. For at igangsætte

morgendagens elbileventyr skal der satses på

intelligente elmålere, udvikling af software og

udbredelse af lade-infrastruktur.

For at understøtte intelligente energisystemer og

smart grid skal der udvikles software, som kan

25

K A P I T E L 5 : E L B I L E R

Renault er undervejs med en serie el-biler, der har potentiale til at skabe et

gennembrud – ikke mindst i Danmark hvor elbiler er afgiftsfritaget frem til

2015. Den første i serien hedder Fluence. Prisen blev offentliggjort til 209.000

kr. på en messe i Paris - dertil kommer leje af batteriet. Bilen bliver introduce-

ret i dele af Europa i midten af 2011 og først i foråret 2012 i Danmark.

26

Faktaboks 25

Elbiler og forskellige teknologier

BEV - Battery Electric Vehicle

Batteridreven elbil. Der tale om opladelige batterier. Udover elektromotoren, består bilen af en batteri-

pakke og et ladeapparat. Batteripakken oplades ved at laderen kobles til lysnettet, og efter typisk 6-8

timer er batteripakken ladet op, hvorefter bilen kan køre 50-400 km inden den igen skal lades op.

Strækningen afhænger af typen og størrelsen på de batterier som batteripakken er bygget op af.

HEV - Hybride Electric Vehicle

Hybrid-elbil. Energien til at drive elmotoren kommer fra en kilde, hvor elektriciteten produceres ombord

i bilen ud fra et brændstof. Det kunne være benzin, brint eller etanol. Hybridbilen kan være forsynet

med en mindre pakke af opladelige batterier, som benyttes til at levere kraftoverskud under f.eks. acce-

leration.

Seriel HEV

I den serielle hybridbil vil brændstofdelen - typisk en brændselscelle eller en lille benzin/dieselmotor -

ikke være i mekanisk forbindelse med bilens hjul, men energioverførslen sker ved at der frembringes

elektricitet, som så driver bilens elmotor. Når der benyttes en forbrændingsmotor i stedet for brænd-

selscellen, vil denne trække en generator, som løbende lader batteripakken op.

Parallel HEV

Den parallelle hybridbil opbygges omkring en benzin eller dieselmotor, som via et sindrigt gearsystem

(planet-gear) kobles sammen med en elmotor og en generator. Endvidere har bilen en lille batteripakke.

Man kan selvfølgelig lade forbrændingsmotoren stå for fremdriften alene, men under f.eks. acceleration

er det smart, hvis elmotoren hjælper til. Ved at koble generatoren ind på gearet, så kan bremseenergi

lagres i batterier og genbruges af elmotoren ved næste acceleration.

Endelig kan forbrændingsmotoren køre sammen generatoren, således batteri pakken lades op.

Toyota Prius - er et eksempel på en parallel hybridbil. Her har ingeniørerne opnået at få denne ret

tunge fire personers familiebil, til at køre næsten 25 km på en liter benzin.

Plug-in HEV

Tilføjer man et ladeapparat og samtidig gør batteripakken lidt større i en hybrid elbil, så får man en

“plug-in HEV”. Det vil sige en hybrid elbil, som kan tilsluttes lysnettet. Herved opnår man at batteripak-

ken kan indeholde en vis mængde energi, som er blevet opladet billigt fra stikkontakten.

På denne grundladning kan man så køre en vis strækning (f.eks. de første 50 km) på ren eldrift. Når den

initial ladede energi er opbrugt, startes forbrændings motoren og resten af turen foregår som en almin-

delig hybrid elbil.

Faktaboks 26

Ladestandere

Det er vigtigt at kortlægge og udbrede kendska-

bet til mulige opladningsteder. Dette er hidtil

kun gjort i mindre omfang, se herunder

laderstander.dk

Kilde: Uddrag/ Definition fra Elbilskommitéen.

sikre kommunikationen mellem elbil, ladestander,

flådeoperatør og energiudbyder.

I ovennævnte Deloitte-rapport konkluderes bl.a.,

at elbiler og smart grid har et beskæftigelsespo-

tentiale i Danmark på 10 – 20.000 fuldtidsperso-

ner på længere sigt. Til sammenligning er der i

dag 25.000 ansatte i vindmøllesektoren.

En forudsætning for at kickstarte et elbil-eventyr

er, at Danmark bliver foregangsland på feltet – at

der udarbejdes en national strategi for udbredel-

sen af elbiler, herunder at bilbeskatningen præ-

mierer en lavere miljøbelastning, også efter

2015. Der eksisterer i dag mange lovende tekno-

logier (se faktaboks 25).

En af de grundlæggende forudsætninger for at

det lykkes at skabe grøn vækst i forbindelse med

elbiler er, at der satses på vehicle-to-grid (V2G).

Kernen i denne teknologi er, at elbilerne kommu-

nikerer med elnettet, så de kan fungere som et

energilager. Samtidig skal der satses på at opsæt-

te ladestandere med god geografisk spredning

(se faktaboks 26)

27

DONG Energy er partner i den danske del af projekt Better Place, der etablerer

en infrastruktur med batteriskifte stationer for elbiler. Batterier (der lejes) bliver

udskiftet på 3 minutter. På billedet ses den første batteriskiftestation på

Dynamovej v. Herlev/Gladsaxe.

Begrænsning i batteriteknologi (rækkevidde og

pris) har været en forhindring for et markedsgen-

nembrud for elbiler. De batterier der indgår i

elbiler og andre former for eldrevne køretøjer er

pakker af battericeller. Af hensyn til sikkerhed og

optimering af performance har batteripakkerne

brug for en styring.

Indtil batteriteknologien bliver bedre, vil elbiler

mest være til den daglige bilkørsel. De rene elbi-

ler vil indtil videre f.eks. ikke kunne anvendes til

udlandsrejser. De kommende år forventes der

ikke at være et dækkende net af batteriskiftesta-

tioner uden for Danmark. Der vil måske være

lynopladere – men her tager det c. 20 minutter at

oplade bilen.

Derfor er det vigtigt at der også er et tilbud til

familier, som ønsker at kunne bruge deres bil til

dette, og hvor de samtidig kan foretage langt

hovedparten af den daglige transport på el. Dette

behov kan plug-in hybrid bilerne opfylde. De

bedste af dem har i dag en rækkevidde på batte-

riet på ca. 50 km, hvorefter de vil slå over på en

benzin- eller dieselmotor.

5.2 Grønne afgifter til fremme af elbiler

Regeringen vil fremme energieffektive køretøjer

som plug-in hybrid- og elbiler. Afgiftsfritagelse

for elbiler frem til 2015, som også VK-regeringen

foreslog – men aldrig vedtog – bliver nu forhå-

bentlig vedtaget. Samtidig

varsles en provenuneutral

omlægning af afgifterne til

fordel for de mest brænd-

stoføkonomiske biler. Dette

betyder bl.a. at grønne afgif-

ter skal bruges til at kickstar-

te et nyt marked. Selv om

Danmark ikke har en egent-

lig bilindustri, har vi mange

underleverandører, og som

nævnt ovenfor ligger der

mange job i at satse på elbi-

ler, også i Danmark.

Faktaboks 27

Ladestander/station fra

ChoosEV. Det er essenti-

elt at der er den nødven-

dige lade-infrastruktur.

Selvom langt den største

del af ladningen vil ske

derhjemme eller i forbin-

delse med arbejdsplad-

sen vil det også være

nødvendigt at opstille

ladestandere i det

offentlige rum – som et

sikkerhedsnet.

Den nye plug-in hybrid fra BMW, som netop er kom-

met på det danske marked. Elmotoren og batteriet

giver flere kræfter, og bilen kan køre 23 procent

længere på literen. Bilen kan forudsige vejens forløb

og dermed spare yderligere brændstof.

29

!

?? ?

?

! !

5.3 Elevspørgsmål

1. Hvad er en elbil?

2. Hvad er en plug-in hybrid-bil

3. Hvordan kan man fremme anskaffelse og brug af el- og plug-in biler, f.eks. gennem

økonomiske virkemidler?

4. Hvad er en ladestander og en batteriskiftestation? Forklar det med egne ord.


Forslag 4: Fasthold afgiftsfritagelse af elbiler udover 2015, indtil der er en vis volumen

i antallet af elbiler, f.eks. 100.000 registrerede på landsplan – svarende til

ca. 5 % af bilparken.

Begrundelse:

2015 er for kort en tidshorisont for de store investeringer, der skal foretages i infrastruktur m.v. På

den anden side, selvom elbiler nedsætter støjproblemer og sparer CO2, har det aldrig været menin-

gen, at elbiler skal afgiftsfritages på lang sigt. Elbiler mindsker også fremkommeligheden og kan

forårsage trafikulykker.

Forslag 5: Sænk afgiften på de bedste serielle plug-in hybrid biler.

Begrundelse:

Det er vigtigt at vi får fremskyndet et markedsgennembrud for flere typer af elbiler. Det kan man

gøre ved bl.a. at afgiftsfritage de bedste serielle hybrid-biler, som kan oplades og køre f.eks. mindst

50 km på en opladning, hvorefter de oplader batteriet ved hjælp af en benzin- eller dieselgenera-

tor i bilen. Herved kan bilen tankes som alle andre biler, når der køres lange ture.På den anden side

findes der (parallelle) plug-in hybridbiler, som har to drivsystemer og en ret kort rækkevidde på

batteriet, f.eks. 10-15 km. Disse har kun en effekt, som ligger på linje med de bedste dieselbiler,

hvorfor de bør afgiftsbehandles som disse.

6.0 Cykling bidrager til grøn jobskabelse

Mange danske kommuner investerer i cykelfrem-

me. Der var en opblomstring i 1990’erne, hvor

SR-regeringen gav tilskud til cykelprojekter. Her

stod Odense Kommune for et af flagskibs-projek-

terne. Herefter var der en afmatning frem til

2009, hvor den nye cykelpulje blev skabt ved et

bredt forlig i Folketinget. Vi vil i denne case foku-

sere på Københavns Kommune, som er et andet

af flagskibene inden for cykelfremme.

Cykelinvesteringer betaler sig. Det viser

Københavns Kommunes cykelregnskab, som er

en årlig evaluering af udviklingen på cykelområ-

det i Københavns Kommune. Det peger på, at bl.a.

byens nye cykelbro Bryggebroen alene giver

samfundet en gevinst på 93 mio. kr. i alt.

Cykelregnskabet viser, at den høje cykelandel i

København er en samfundsøkonomisk gevinst –

det skyldes både at cyklisterne sparer tid ift.

hvordan de ellers kunne transportere sig, og at

cykling fremmer sundheden og dermed nedbrin-

ger både omkostninger i sundhedssektoren og

medarbejdernes sygefravær.

Fra 2009 til 14 er der bevilget en ramme på 1mia

kr til fremme af cykling fra cykelpuljen, dvs. 200

mio. kr/år. Københavns Kommune har med støtte

fra cykelpuljen investeret 150 mio. kr. i fremme af

cykling. For disse penge blev der bl.a. etableret et

net af nye cykelstier, tilpasset cyklende i myldreti-

den, ved for eksempel udvidelser af meget benyt-

tede ruter (se faktaboks 30). Med en udvidelse af

cykelstierne (se kort side 31) følger også vækst i

salg af cykler og etablering af nye grønne cykel-

virksomheder.

6.1 Grønne Cykelinvesteringer i København

Den nyetablerede Bryggebro som forbinder

Vesterbro og Islands Brygge i København er en

stor succes. På en gennemsnitlig hverdag i 2010

krydsede 9.000 cyklister broen og sparede der-

med i gennemsnit 3,31 km svarende til omkring

12 minutters transporttid i forhold til situationen,

før cykelbroen blev bygget. For de cyklister, der

nu bruger Bryggebroen som genvej, har den en

negativ effekt på sundheden, da de cykler korte-

re, end de ellers ville have gjort. Når man cykler

30

K A P I T E L 6 : C Y K L I N G

Fakta boks 29

“Danmark skal være verdens bedste cykelland.

Cykling giver os et bedre helbred, renere bymiljø

og hjælper os til at nå vores klimamål. Derfor vil

jeg hellere investere i cykelstier end motorveje”

Margrete Vestager,

Indenrigs- og Økonomiminister til

Nyhedsbrevet Cykelviden, december 2011

Faktaboks 28

”De 9.000 cyklister, der dagligt krydser Bryggebroen, sparer hver 12 minutters transporttid, i forhold til før

broen blev bygget. På et år er det samlet set over 500.000 timer, som de kan bruge på noget andet”

Andreas Røhl, Programchef for cykelområdet i Københavns Kommune i Teknik & Miljø, august 2011

Fra indvielsen af den nye

Nørrebrogade, København,

december 2011. Cykelsti-

erne på Nørrebrogade og

Fælledvej er blevet udvidet

og de tilstødende veje er så

godt som færdige.

Foto: Ursula Bach

Fakta boks 30

Grønne investeringer/anlæg af cykelstier i København 2010 – 2011

Cykelstierne i starten af Nørrebrogade og Østerbrogade er blevet udvidet. Der er anlagt ny cykelbane på ste-

der som Vennemindevej og Danneskiold-Samsøes Allé, Øresundsvej, Stormgade og Reventlowsgade.

Kilde: Det grønne cykelrutenet 2009, Teknik- og miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

Her ses det grønne

cykelkort over

København med

cykelruter i alle

Københavns bydele.

kortere og er adskilt fra biltrafikken, er risikoen

for uheld til gengæld mindre. Samtidig har broen

også genereret nye cyklister, hvis sundhed er ble-

vet forbedret, fordi de nu er begyndt at cykle.

Den samlede samfundsøkonomiske effekt af

Bryggebroen - vel at mærke eksklusiv gevinsten

for fodgængere - er meget positiv og svarer til en

forrentning af investeringen på 12,6 %, hvilket er

markant over statens minimumskrav på 5 % for

infrastrukturprojekter.1

Kommunen har en målsætning om at fremme

grøn mobilitet – samtidig med at der skabes

arbejdspladser. Derfor skal der skabes nye

anlægsprojekter på cykelområdet som også frem-

mer pendlertrafikken. Fremme af den ”grønne rej-

sekæde” dvs. brugen af offentlig transport i kom-

bination med cykling, handler også om at fremme

cykling i kombination med andre kollektive

offentlige transportmidler som tog og bus. I de

senere år har der været større fokus på nødven-

digheden af dette – også fra DSB’s side, som har

indført en række tiltag.

6.2 Fremme af ambitiøse mål - konkrete cykel-

målsætninger

København er en af de storbyer i Europa, hvor

cyklingen er mest udbredt, og kommunen ønsker

at fastholde den position. Derfor arbejder kom-

munen aktivt med nye målsætninger for at frem-

me og udbrede cykling. Nedenfor et overblik over

de førende cykelbyer i Europa. Københavns

Kommune har i 2010 opstillet tre konkrete cykel-

mål (se faktaboks 31). Fordelene ved cykling er

indlysende: reduceret trængsel, støj og luftfor-

32

Bryggebroen i København, som forbin-

der Havneholmen med Islands Brygge.

Broen er en del af Københavns

Kommunes kommende netværk af

gang- og cykelstier.

Faktaboks 31 Cykelmål for København 2010

1. Mindst 50 pct. cykler til arbejde eller

uddannelse i København

2. Antallet af alvorligt tilskadekomne køben-

havnske cyklister er mere end halveret i

forhold til 2005

3. Mindst 80 pct. af de københavnske cykli-

ster føler sig trygge i trafikken

Kilde: København Kommunes

Cykelhandlingsplan

33

Faktaboks 32

Verdens fem bedste indsatser for cykling i storbyer

Amsterdam - Cyklernes By

Amsterdam er utallige gange blevet betegnet som verdens bedste cykelby. Op mod

40pct. af beboerne bruger dagligt cyklen, når de skal til og fra arbejde. Tiltag som

hastighedsbregrænsninger og baner specielt for cykler med cykeltrafiklys har gjort det

endnu lettere at være cyklist i byen. På Hovedbanegården er der plads til at parkere

over 7.000 cykler til ære for alle dem, der skal ud af byen med den kollektive trafik

København - Ambassadøren

Verdens første cykelambassade åbnede i Danmark i 2009 og København gør en stor

indsats for hele tiden at forbedre vilkårene for byens cyklister efter mottoet: En bedre

cykelby er en bedre by at leve i. Initiativer som grønne cykelstier, cykelkort, skolekam-

pagner og cykelevents har medvirket til, at københavnerne tilsammen cykler 1,21 mil-

lioner kilometer om dagen

München - Højdespringeren

München formåede i 2012 at tredoble antallet af cyklister i byen. Det skyldes blandt

andet en stor indsats for at forbedre byens cykeltrafiksignaler og udbygge cykelstinet-

tet, så de hundredvis af nye cykelrutekilometer skaber en helt ny, urban infrastruktur.

Nu er cyklen både mere fleksibel og hurtigere at benytte end andre transportmidler,

hvis man skal rundt i centrum. Desuden er München udstyret med detaljerede cykelskil-

te og gratis kort til de cyklister, der ønsker at opleve byens seværdigheder.

Barcelona : Bycyklernes Mekka

Det er snart fem år siden, at Barcelona indførte en ny bycykelservice. Med et cykelkort i

hånden kan man tage en cykel fra en af de 100 bycykelstationer i byen og aflevere den

igen på en anden station, når man er færdig med at bruge den. Beboerne har efterhån-

den taget bycyklen til sig, og systemet vokser i popularitet. Der er et særligt tilrettelagt

cykelstinet, som omslutter byens centrum.

Tokyo på forkant med fremtiden

Gode parkeringsforhold til cykler er afgørende for at fremme cyklismen og vil komme

til at spille en stor rolle i fremtidens cykelbyer. Det har Tokyo allerede indset, og ved

byens stationer er der gjort et stort arbejde for at forbedre cykelparkeringen. Tokyo

lægger vægt på, at cyklen skal være et transportmiddel for alle - uanset alder, køn og

social status..

Kilde: 360 grader, februar 2012 Cowi, p. 38

urening samt bedre folkesundhed. Der er en god

grund til at moderne metropoler i dag konkurre-

rer om at være de bedste cykelbyer. Verdens fem

byer med den bedste indsats som cykelbyer er

kåret2. I faktaboks 32 kan man se begrundelse for

kåringen.

6.3 Grøn vækst: Cykelvirksomheder &

Cykelhandlere!

En bæredygtig cykeludvikling kommer ikke af sig

selv – det kræver en satsning. Men fremme af

cykling skaber også grøn økonomi. I

Storkøbenhavn er der i 2011 registreret 309 virk-

somheder, som arbejder med salg og reparation

af cykler, 22 firmaer der forhandler cykler en

gros, samt 20 firmaer, der fremstiller, designer og

sælger cykler. Disse virksomheder genererer

omkring 650 fuldtidsstillinger og en samlet

omsætning, som anslås til 1.3 mia. kr. om året,

ifølge København Kommunes cykelregnskab. I det

følgende vises konkrete eksempler på at fremme

af cykling handler om mere end blot anlæg af et

nyt cykelstinet. Fremme af cykling handler også

om innovation.

6.4 Ladcyklen er efterspurgt – også i udlandet!

Antallet af cyklister i København på et hverdags-

døgn er oplistet i faktaboks 33. Her kan man også

se at antallet af ladcykler udgør en pæn andel af

cyklerne på de befærdede strækninger. I

København har mere end hver sjette børnefami-

lie en ladcykel eller en cykelanhænger. Der er

også stigende efterspørgsel efter danske ladcyk-

ler i udlandet, hvor den københavnske producent

Nihola bl.a. producerer ladcykler til USA, Canada,

Spanien, Frankrig, Tyskland og Holland - ligesom

Christianiacyklen også eksporteres til udlandet.

6.5 Elcykler – også i vækst

Også salget af el-cykler ser ud til at være i stærk

vækst. Der er et stort potentiale for at erstatte

bilkørsel med elcykler, f.eks. for folk som har 5-

15 km mellem hjem og arbejdsplads – en stræk-

ning hvor de fleste ikke har lyst til at køre på

almindelig cykel – eller kun vil gøre det i godt

vejr. Det samme gælder, hvis man har denne

distance til stationen. Her forudsætter det dog, at

34

Faktaboks 33

Befærdede strækninger i København på et hverdagsdøgn (målt Sept. 2010)

Nørrebrogade Langebro Amagerbrogade Østerbrogade Bryggebroen

Antal cyklister i alt 36.000 30.000 20.000 18.000 9.000

Heraf ladcykler 670 270 172 360 140

Heraf ladcykler 85 37 22 57 24i spidstimen

35

Nihola, den københavnske ladcykelproducent

er et godt eksempel på et grønt eksporteventyr.

Nihola har i fem år været på Børsens Gazelle-

liste over erhvervslivets frontløbere.

Virksomhedens enkle og lette ladcykel er skabt

til at transportere børn. Den er blevet en succes

blandt storbyfamilier i Europa og USA. Fra

Danmark eksporteres 25 pct. af Niholas pro-

duktion til Canada, USA, Holland, Norden og

Storbritannien. Desuden produceres

Niholacyklen i Frankrig og Tyskland og næste

projekt bliver en fabrik i USA.

Fodhvilere er blevet opsat ved

kryds. Nu behøver cyklister ikke

længere at stige af mens de

venter på grønt.

Kilde: København Kommunes

cykelregnskab 2010

Copenhagen Wheel – et hjul, der

kan lagre bremseenergi. Den før-

ste prototype er blevet udviklet i

samarbejde med Massachusetts

Institute of Technology.

Fire cykelskraldespande er

opsat i København så for-

bikørende cyklister let kan

ramme dem i forbifarten

Christianiacyklen er efter 25 års dansk

produktion udbredt til bl.a. Europa,

Australien og Japan. Den karakteristiske

ladcykel er designet på fristaden

Christiania i København og var banebry-

dende som familiecykel, da den første

gang kom på markedet i 1984. Den mil-

jørigtige og solide cykel med den store

kasse foran har plads til både varer og

småbørn.

Grøn transportGrøn transport

Foto: Ursula Bach

Fotos: Københavns Komm

une

der er gode parkeringsforhold pga. elcyklernes

højere værdi. Dermed ligger der også et stort

beskæftigelsespotentiale i at tilvejebringe sådan-

ne faciliteter. Hertil kommer et stort potentiale i

elcykler til ældre mennesker.

Salget af elcykler stiger stærkt. Danske Cykel-

handlere skønner i dag, at elcykler udgør godt

3% af det samlede cykelsalg på en halv million

cykler om året, dvs. omkring 17.500 stk. Der er

dog tale om vurderinger på baggrund af tal fra

importørforeningen. I Holland er elcykler langt

mere udbredt. Allerede i 2007 blev der solgt

100.000 elcykler – 10% af cykelsalget.

6.6 Fremme af cykling via skatten og tilskud

Med planen ”Bæredygtig transport – bedre infra-

struktur” (dec. 2008) blev der indledt en ny æra

for dansk cykelpolitik. Efter at have været under-

prioriteret i en årrække, kom cykling igen på den

politiske dagsorden. Med planen blev der afsat

en samlet ramme på 1 mia. kr. til at styrke cyklis-

men.

Som nævnt kan der skabes mange job ved at for-

bedre faciliteterne for cykling. Men det forudsæt-

ter selvfølgelig at mange cykler. Et vigtigt felt er

at fremme cykling mellem hjem og arbejde. Ofte

kan cyklen kombineres med tog, og dermed kan

man erstatte hele bilturen, selv om man har langt

36

Faktaboks 34

“Vi ved desværre langt fra nok om elcykel-markedet, vi

har en formodning om at det især er ældre der køber

elcykler, men vi ved også at unge i stigende grad bru-

ger dem til tranport af børn.”

Direktør Thomas Johnsen, Danske

Cykelhandlere i Global Økologi nr. 1 2012.

Figur 5: En illustration af hvordan cyklen indgår

i en grøn rejsekæde – med brug af offentlig

transport i kombination med cykel – til og fra

arbejde.

Faktaboks 35

Om Det Økologiske Råds Arbejde-Station

Cykelprojekt

Det Økologiske Råd står bag projektet Arbejde-

Station cyklen. Det blev lanceret i foråret 2011 og

ventes afsluttet efter to år:

Virksomhederne kan vælge, at den enkelte medar-

bejder betaler cyklen ved at blive trukket 100 kr. i

løn pr. måned før skat, f.eks. over fire år. Med en

skatteprocent på 50 svarer det til godt til 50 kr.

netto pr. måned. Medarbejderne må som følge af

denne skattefrihed ikke tage cyklerne med hjem.

Cyklerne bliver vedligeholdt ved to årlige efter-

syn af et cykelværksted, som kommer ud på virk-

somheden.

Ordningen er omkostningsneutral for virksomhe-

derne over en 4-års periode, men virksomheden

skal lægge ud for cyklerne. Men alene dette udlæg

ser ud til at være en barriere for at få systemet

udbredt. Der er derfor behov for yderligere støtte,

eller en lånepulje, så virksomhederne kan låne og

dermed holdes skadesløse fra dag 1.

37

Faktaboks 36

Arbejdsgiverbetalt cykling i Holland

Ved en skattereform fra 2001 gennemførte

Holland bl.a., at en arbejdsgiver kan stille firma-

cykler, regntøj og andet cykeltilbehør til disposi-

tion for medarbejderne, uden at disse skal beskat-

tes – ligesom der blev indført et årligt fradrag for

brug af egen cykel i forbindelse med arbejde.

!

???

! !

6.7 Elevspørgsmål

1. Hvilke slags cykler (nævnt i hæftet) eksporterer Danmark til

udlandet?

2. Hvilke europæiske byer er fremhævet for en særlig indsats

som cykelbyer på verdenskortet?

Det Økologiske Råd foreslår:

Forslag 6. Det Økologiske Råd foreslår, at der gives støtte til ind-

køb af firmacykler og arbejde-station cykler eller at der oprettes en

lånepulje, så en ordning med arbejde-station cykler betalt over de

ansattes bruttoløn er udgiftsneutral fra dag 1 for virksomhederne.

Begrundelse: Der er et behov for at fremme cykling mellem arbejde og hjem,

da det kan være med til at underbygge en grøn rejsekæde med brug af offent-

lig transport i kombination med cykling.

til arbejde. Det kræver, at der er en cykel til

rådighed på strækningen mellem station og

arbejdsplads (se figur 6). En arbejdsplads kan stil-

le en cykel til rådighed for den ansatte til dette

formål, uden at medarbejderen beskattes heraf.

Man kan også finansiere det ved, at der trækkes

et beløb i medarbejderens løn hver måned før

skat. Man kunne også overveje at indføre et kør-

selsfradrag for cykling. Et sådan model er bl.a.

blevet indført i Holland (se boks 36).


1 København Kommunes Cykelregnskab 2010

2 De 5 byer er ikke alle byer, hvor mange cykler – det gælder f.eks. Barcelona og Tokyo - men de fremhæves for deres ind-

sats for at hæve niveauet

7.0 Kloakering, Spildevand og Grøn jobskabelse

7.1 Mere ekstremt vejr i fremtiden

Det danske kloaksystem er et gammelt system,

som bygger på principper fra 1800-tallet, og

mange steder i landet er der store problemer

med kloakkernes dårlige tilstand. Det omfattende

skybrud over hovedstadsområdet i juli 2011 med

vandskader og omfattende oversvømmelser i

kældre viser samtidig, at der er brug for en mere

systematisk og grundig klimatilpasning i de dan-

ske kommuner. De ekstreme regnmængder satte

gang i en debat om, hvordan vi bedst ruster os til

fremtidens klima. Nedslidte kloakker er også et

forureningsproblem – bl.a. kostede kloakvand i

kælderen i juli 2011 en ældre mand livet. Han

døde efter at være blevet smittet med leptospi-

rose (rottesyge) fra kloakvand.

Ekstremt kraftigt regnvejr bliver langt mere

almindeligt fremover, som følge af klimaforan-

dringer. Jo længere vi venter med at klimatilpas-

se til de nye forhold desto dyrere bliver det i sid-

ste ende for samfundet – i form af skader på

infrastruktur og ejendomme.

En rapport udgivet af tænketanken Concito har

bl.a. konkluderet, at det i 2011 kun var 16 pct. af

de danske kommuner, som havde klimatilpas-

ningsplaner.1 Dette medfører store og stigende

omkostningerne ved skadesudbetaling pga. kraf-

tig regn. Skadesudbetaling som følge af skader

fra store skybrud slog rekord i 2010. De endelige

skadesudbetalinger i 2011 er endnu ikke opgjor-

te, men alt tyder på at 2011 bliver nyt rekordår

med hen mod 4 – 5 mia. kr. i skadesudbetalinger

(se figur 6). Og det mere ekstreme vejr er kom-

met for at blive (se faktaboks 37).

Ifølge Forsikring og Pension’s opgørelse af skade-

sudbetaling blev der udbetalt næsten en milliard

kroner som resultat af skaderne fra sensomme-

rens regnskyl i 2010. Man kan regne med nye

udbetalingsrekorder i 2011.

38

K A P I T E L 7 : V A N D O G K L O A K

367

2006

881

2007

135

2008

193

2009

997

2010

5000

2011

Figur 6

Skadesudbetaling i mio. kr. per år

Kilde: Forsikring og Pension Riccardo Krogh Pescatori

Faktaboks 37

Flere skybrud og ekstremt vejr i fremtiden. Skybrud kommer fra byger. I Danmark defineres skybrud som en

nedbørsintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder. Øget drivhuseffekt fører ikke

kun til opvarmning men også til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder.

Beregninger med en stormflodsmåler viser at vandstanden i de kraftigste stormfloder i Vadehavet stiger med

0,3 m på grund af ændringer i vinden. Hertil kommer generelt stigende vandstand.

Kilde: DMI.dk

Udover reduktion af skadesomkostninger ligger

der et meget stort beskæftigelses- og eksportpo-

tentiale inden for teknologier til overvågning, sty-

ring, håndtering og rensning af vand i Danmark.

7.2 København under klimatilpasningspres!

Presset på Københavns kloakker var i sommeren

2011 den direkte årsag til, at kældre i tusindvis

blev oversvømmet efter det voldsomme skybrud

i hovedstadsområdet. Mere end 100 daginstitu-

tioner og skoler stod under vand. Skybruddet

satte fokus på behovet for klimatilpasningspro-

jekter og bedre vedligeholdelse af kloaknettet.

Det kan bl.a. ske ved at kommunerne samarbej-

der med pensionsselskaberne - såkaldt offentligt-

privat-partnerskab, hvor private investorer over-

tager ansvaret for at vedligeholde og udvide

kloaknettet (se faktaboks 38). Til gengæld skal

det offentlige betale de private for drift af anlæg-

gene, så disses investering forrentes over en

længere årrække.

Klimatilpasning i byer kommer i fremtiden ikke

kun til at handle om at udvide kloaknettet.

Vandet skal i højere grad indtænkes som en res-

source. Det gælder i byrummet. Det gælder hos

grundejerne, hvor der gerne skal være flere græs-

plæner, grønne tage og mindre asfalt og flisebe-

lægninger. Større befæstede arealer – fliser,

asfalt m.v. i byerne kræver afledning af regnvand.

Samtidig har de fleste byområder fælleskloake-

ring, dvs. at regnvandet afledes sammen med

kloakvand. Derfor jo større befæstede arealer, jo

større vandmængder skal afledes via kloaksyste-

met og renses på rensningsanlæg. Og ved kraftig

regn fører det stadig nogle steder til udledning af

urenset spildevand i havet, fordi rensningsanlæg-

gene og forsinkelsesbassinerne ikke har kapacitet

nok.

Faktaboks 38

Definition af OPP-samarbejde.

Offentligt/Privat/partnerskab, (engelsk: PPP

eller Public/Private/Partnership) er en organisa-

tionsmodel, som er rettet mod håndtering af

større offentlige opgaver i samspil med private

virksomheder. OPP-formen er udbredt i

Europa - navnlig i England. I Danmark er der

siden år 2000 opført bl.a. skoler og retsbyg-

ninger med OPP-kontrakter.

Kilde: Wikipedia

39

Grøndalsparkvej ved

Flintholmstation

Frederiksberg/København

s Kommune efter skybrud

i 2011. I baggrunden ser

man efterladte biler.

7.3 Udvidelse af kloaknettet

eller bedre styring af vandet?

Vandet i gaderne og i byerne

hænger sammen med klimaforan-

dringerne kombineret med mang-

lende klimatilpasning. Tilpasning

kan ske enten ved udbygning af

kloakkerne eller ved mere fokus

på byplanlægning og bedre styring af oversky-

dende vand.

I løbet af de seneste ti år har Københavns Energi

investeret næsten en milliard kroner i 12 store,

underjordiske forsinkelsesbassiner – indsatser

som helt åbenbart ikke var tilstrækkelige i forbin-

delse med det store skybrud København opleve-

de 12. juli 2011.

Men skal vi udbygge kloakkerne, så de ville

kunne afværge konsekvenserne af fremtidige

skybrud? Skal vi dimensionere kloaknettet, så der

ikke står vand i terræn? - eller skal vi hellere

blive bedre til at styre de stigende vandmæng-

der, som vil blive en del af vore byer i årene

fremover? Kan der skabes nye grønne job ved at

På billedet ses en faskine. En faskine kan opsamle

regnvandet fra taget og lede det direkte ned i jor-

den. Dermed aflastes kloaksystemet ved kraftig

regn.

Faktaboks 40

Projektet ‘Vand i Byer’ skal både gøre danske

byer klimarobuste og fremme Danmarks eksport af tilhørende

teknologi og viden. Projektet iværksætter en række innovations-

forløb, hvor forskere, virksomheder og slutbrugere, typisk kom-

muner eller forsyningsselskaber, sammen skal udvikle specifikke

løsningsmodeller. Projektet vil bl.a. afdække om grønne synergi-

løsninger er billigere end at udbygge kloaknettet. To universite-

ter - DTU og Life/KU – samt det store konsulentfirma DHI står

bag.

40

Et grønt tag er et tag

beklædt med planter.

De fleste grønne tage

er enten beplantet

med græs eller sten-

urter. Taget opsuger

og forsinker regnen i

at nå jordoverfladen og kan dermed forhindre eller

mindske mange oversvømmelser.

Fakta boks 39

»Klimaforandringer som

skybrud kræver investeringer

i milliardklassen, som det

kan være svært at finde

plads til i de offentlige bud-

getter«, Henrik Heideby,

administrerende direktør i PFA Pension.

Klimaforandringer

Klimaforandringer

satse på landskabsbaserede løsninger hvor vand

indgår som en ressource i byplanlægningen og

man bliver bedre til at styre vandet f.eks. med

spjæld, pumper, radar og faskiner (se billede på

foregående side).

En rapport peger på, at det er samfundsøkono-

misk optimalt at gøre kloakkerne større, hvis man

sammenligner omkostninger til udbygning af

kloaksystemet med omkostningerne ved skader i

byerne.2 Dette kan man bl.a. gøre ved at opdi-

mensionere ledningsnet og bassiner. Men den

samfundsøkonomiske gevinst bliver endnu større,

hvis man ved intelligent byplanlægning kan kom-

binere større kloaksystemer med andre tiltag –

som f.eks. byplanlægning. Derfor bør opdimen-

sionering af ledningsnet og bassiner ikke stå

alene – og i nogle tilfælde kan det helt undgås.

Man kan anlægge et såkaldt trestrenget kloaksy-

stem, dvs. man nyttiggør uforurenet regnvand

lokalt, f.eks. ved nedsivning. Forurenet regnvand

renses før nyttiggørelse eller ledes til rensnings-

anlæg. Spildevand ledes til rensningsanlæg.

Et meget kontant eksempel på, at det betaler sig

at indtænke vand som en ressource, er udbygnin-

gen af Ørestad. Her håndterer man tagvand sepa-

rat, lader vejvand rense og sikrer at de rekreative

områder optager vandet.

7.4 Underjordiske forsinkelsesbassiner genere-

rer arbejdspladser

Aktuelt har Københavns Energi investeret

næsten en milliard kroner i 12 store, underjordi-

ske forsinkelsesbassiner i København med en

samlet volumen på ca. 200.000 m3 og med en

41

Ørestad (billede tv) var et af de eneste byområder i København, som ikke blev ramt af alvorlige skader i for-

bindelse med det kraftige regnskyl i sommeren 2011. I Berlin har man ligeledes været gode til at indtænke

vand som en ressource. På Potsdamer Platz, Berlin (billede th.) finder man bl.a. et rekreativt vandbassin med

bevoksning til rensning af regnvand.

Kilde: Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren, Danva og KL, 2009

udgift på ca. 1 milliard over 10 år. Bassinerne er

anslået til at kunne skabe 100 – 150 arbejdsplad-

ser- ligesom Københavns Energis eksisterende

investeringer er anslået til at kunne generere 100

– 200 arbejdspladser3.

Det er altså store beløb der investeres når under-

jordiske forsinkelsesbassiner skal etableres.

Samtidig er de ikke tilstrækkelige, medmindre

man også indtænker vand som en ressource, som

man har gjort ved udbygningen af Ørestad. Det

kan yderligere skabe mange grønne job.

På den ene side skal vand holdes væk fra byerne

– på den anden side skal vand bruges rekreativt

og indtænkes i forhold til byplanlægningen. Der

ligger et stort potentiale for grønne job ved at

bygge oplagring og bortledning af vand ind i

landskabet og aktivt bruge byens landskab til at

tage højde for klimaændringer. En strategi som

man har brugt i en række af landets kommuner,

herunder København, Odense, Århus, Bornholm,

Albertslund, Hillerød, Helsingør, Egedal og Greve.

Mange villakvarterer i disse kommuner blev tidli-

gere oversvømmet, men der hvor man nu har

etableret klimatilpassende elementer i landska-

bet, såsom faskiner, grønne tage, forhøjede kant-

sten, undgås oversvømmelserne.

7.5 Klimatilpasningsprojekt i Kokkedal

Et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter

kommer til at finde sted i Kokkedal i Fredensborg

42

Faktaboks 41 Urenset spildevand

Ved skybruddet 2011 sendte Københavns Energi et overløb på 400.000 m3 urenset spildevand ud i havnen. Det

skyldtes, at man de fleste steder har enstrenget kloaksystem, dvs. at regnvand og spildevand løber sammen.

Selv om man har forsinkelsesbassiner, har de ikke kapacitet til at tilbageholde de store vandmængder ved

skybrud. Når man samtidig har store tagarealer uden bevoksning og befæstede arealer, dvs. fliser og asfalt,

som ikke kan opsuge og nedsive regnvand, kan regnmængderne komme ud af kontrol.

Kilde: Københavns Energi

Til højre ses et af de største forsin-

kelsesbassiner i DK, det 30.000

m3 store Colosseum bassin på

Amerikakaj, København.

I Ørestad afleder kanalerne regnvand.

Kommune. Visionen er at vise hvordan byom-

dannelse og klimatilpasning kan gå hånd i

hånd, og hvordan en klassisk dansk forstad

kan tilpasses fremtidens klima ved at udnytte

vandet som en positiv ressource i udviklingen

af nye møde- og aktivitetssteder. Udover at

have stor betydning for Kokkedal vil projektet

afdække vigtige problemstillinger, der er typi-

ske for danske byer. Bag projektet står

Fredensborg Kommune, RealDania, Lokale- og

Anlægsfonden samt de almene boligselskaber

i Kokkedal.

7.6 Klimatilpasning i kommunernes lokalpla-

ner

I et nyt lovudkast, som var i høring i januar

2012 får kommunerne mulighed for at klima-

tilpasse i deres lokalplaner, f.eks. håndtering

af kraftig regn, oversvømmelser og forurening.

Faktaboks 43

“Vi må forvente, at Danmark får et var-

mere og vådere vejr med flere ekstreme vejr-

hændelser, som vil give store mængder regn

og oversvømmelser. Før var det unødvendig

svært for kommunerne at integrere deres

klimastrategi i lokalplanlægningen, fordi kli-

mahensyn slet ikke var en lovlig begrundelse

i lokalplanlægningen, men de hindringer

fjerner vi nu.”

Miljøminister Ida Auken om klimalokalplaner og

forenkling af planloven

43

Faktaboks 42

Blå bydele og grønne job

”Grønne job har været meget fokuseret på energi, og

vand har haft en mindre rolle. Der vil fremover være

stort fokus herhjemme på håndtering af regnvand i

byer, både for at udnytte regnvand som en vandres-

source (og dermed reducere trækket på grundvand),

udnytte behovet for at frakoble regnvand fra fælles

kloakker ved at udnytte vandet til at gøre byer mere

grønne og blå (og skabe bedre byrumsklima) samt

reducere skaderne fra voldsomme skybrud. Ligesom

de store investeringer i forsinkelsesbassiner har ført

til badevand i Københavns centrum og derved gjort

det særdeles attraktivt at bo i København City.

Således vil investeringer i åben håndtering af regn-

vand gøre bydele mere attraktive samtidig med at de

tilpasses de forventede ændringer i klimaet.

Fremme af kollektiv- og cykeltrafik vil fremover koor-

dineres med håndtering af regnvandet og disse inve-

steringer vil dermed både bidrage til CO2-

reduktion(klimaforbedring) og skybrudshåndtering

(klimatilpasning). Dermed vil der fremover være

mange grønne vandjob”

Jes Clauson-Kaas, Københavns Energi

De store bebyggede arealer i oplandet til

Kokkedal (her Usserød Å) betyder, at der hurtigt

kommer meget vand i kloakkerne og i åen, når

det regner. Kokkedal har med oversvømmelser-

ne i 2010 mærket konsekvenserne af byens

landskabelige placering.

Hovedformålet med lovændringen er bl.a. via

lokalplanerne at forebygge fremtidige oversvøm-

melser og forurening. Lovudkastet er led i rege-

ringens klimatilpasningsindsats. Kommunerne får

fremover mulighed for at anvende klimatilpas-

ning eller forureningsforebyggelse som lovlige

planlægningsmæssige begrundelser i forbindelse

med lokalplanlægningen. Det bliver et kraftigt

incitament til skabelse af nye grønne job.

7.7 Skal villaejere betale manglende klimatil-

pasning?

Klimaforandringerne giver anledning til en række

stridigheder, fordi man ikke rettidigt har indtænkt

44

Faktaboks 44

Vil du vide mere?

Forslag til lov om ændring af

lov om planlægning (klimalo-

kalplaner og forenkling af plan-

loven) kan findes her:

www.naturstyrelsen.dk

Faktaboks 45

Vandløbsloven, trådte i kraft 1983 og omfat-

ter alle vandløb inkl. søer, både naturlige og

kunstige, frit løbende og rørlagte. Undtaget

kan være vandløb, der fra udspring til udløb i

havet løber på én ejers grund. Loven skal

sikre, at vandløb kan benyttes til at aflede

vand, men vedligeholdelsen og andre indgreb

skal tage hensyn til de miljømæssige krav.

Yderligere er der bestemmelser om vandløbs-

restaurering og regler om vedligeholdelsen.

Man må ikke regulere vandløb, dvs. gøre dem

dybere, bredere, flytte dem, rette dem ud

eller i det hele taget ændre dem uden tilla-

delse fra vandløbsmyndigheden. Der er lavet

mindre revisioner af Vandløbsloven, bl.a. i

1992 med bestemmelser om to meter brede

bræmmer ved vandløb og i 1995 bestemmel-

ser om sikring af tilstrækkelig vandføring i

bl.a. omløbene ved dambrug.

Faktaboks 46

Anbefalinger fra KL’s skybrudskonference 2011

1. Der er ikke længere én løsning. Løsningerne er mange og skal passe til det lokale problem. Derfor er

samarbejde et nøgleord.

2. Klimatilpasning skal være til gavn for vores byer og det danske erhvervsliv.

3. Vand er en ressource, som i fremtiden vha. en bred vifte af løsninger skal være en del af by og land.

4. Handleplaner for klimatilpasning kan blive et godt redskab, men finansieringen af løsningerne skal

på plads.

5. Mange kommunale projekter bremses, fordi lovgivningen ikke er lavet til klimatilpasning. Derfor skal

klimatilpasningen indarbejdes i lovgivningen.

Efterladte biler i regnmængderne. Her ved Emdrup,

København 2011

klimatilpasning i lokalplanerne og vandløbsloven.

Når diger oversvømmes og åer løber over deres

breder – som det skete i forbindelse med sky-

brud i både 2007, 2010 og 2011- hvem betaler

så regningen? Flere steder bl.a. langs Usserød Å i

Kokkedal har kommunen insisteret på, at regnin-

gen skal betales af villaejerne langs åen.

Villaejerne derimod mente at oversvømmelser

forstærkes, hvis der bygges uhensigtsmæssigt

tæt langs åen – altså at problemet skyldes mang-

lende planlægning.

De store oversvømmelser i både København og i

tætbeboede omegnskommuner som Kokkedal

viser, at der er behov for at opstille en række

handlingsplaner for klimatilpasning og samar-

bejdsplaner på tværs af kommunegrænser. Det

var også de konklusioner man kom til på en sky-

brudskonference, som Kommunernes Landsfor-

ening (KL) afholdt i 2011. Ved konferencen blev

der blev opstillet en række anbefalinger – bl.a.

skal en kommune klargøre, hvad der kan håndte-

res lokalt af grundejeren eller ejendomsselska-

bet, og hvad der er en opgave for henholdsvis

kommunen og vandselskabet (se fakta boks 47).

7.8 Vand i byen og grønne afgifter/investe-

ringer

De kommunale budgetter er i dag under hårdt

pres og investeringer i klimatilpasning foregår i

hård konkurrence med investeringer i daginstitu-

tioner, skoler og plejehjem – områder som er af

stor betydning for borgernes hverdag. Det er der-

for meget vigtigt, at investeringer i klimatilpas-

ning i kommunerne fremmes og indtænkes i

fremtidige vedligehold og nye investeringer.

45

Faktaboks 47

Hvem kan gøre hvad?

Hvad kan man gøre som husejer?

> Håndtere regnvand i haver ved f.eks. at

etablere grønne tage samt faskiner til ned-

sivning af regnvand

> Have så lidt befæstet areal (fliser m.v.) som

muligt på grunden

Hvad kan kommunen og vandselskabet gøre?

> Lave et oversvømmelsesberedskab

> Etablere regnvandsbassiner i parker, på par-

keringspladser mv.

> Lave høje kantsten og omvendte vejbump

> Håndtere regnvand separat ved at etablere

moderne kloakeringssystemer

> Sørge for, at der er hul under afskærmnin-

ger mod havne sådan at vandet kan løbe i

havnen

46

!

??? ?

!!

7.9 Elevspørgsmål

1. Hvorfor er det vigtigt at klimatilpasse byerne?

2. Hvad er et grønt tag?

3. Hvad betyder det at have store befæstede arealer i byerne?


Forslag 7: Det skal være muligt for vand- og spildevandsselskaber at investere i klimatil-

pasningstiltag som f.eks. tiltag til opsamling af vand.

Hvis en kommune i dag ønsker at indrette en parkeringsplads, så den kan opsamle vand under sky-

brud, indtil der igen er plads i kloakkerne, og udskifte kantstenene langs veje og gader, er det ikke

muligt for spildevandselskabet at investere i en sådan løsning.

Forslag 8: Indfør en afgift på befæstede arealer på private grunde

Forslaget blev fremsat af tidligere miljøminister Karen Ellemand (V), men opgivet igen. Det ville

medføre, at de villaejere, som belaster kloaksystemet med meget regnvand kom til at betale for

det. Kommunerne har dog allerede i dag mulighed for at opstille max-grænse for befæstet areal via

lokalplaner. For virksomheder kan forsinkelsesbassiner kræves etableret. De kan også tilbagebetale

dele af tilslutningsbidraget til kloak, hvis man etablerer nedsivningsanlæg/faskine.


1 Grøn jobskabelse, Concito, 10.nov. 2011

2 DANVA (Dansk Vand- og Spildevands forening) og Kommunernes Landsforening (KL):

Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren, 2009

3 Københavns kommunes spildevandsplan 2008

R E F E R E N C E R

Cykler er en god forretning for København, Teknik

& Miljø, August 2011 Cyklernes By, Københavns

Cykelregnskab 2010

Taxation papers Company Car Taxation,

Copenhagen Economics

Vores Energi, regeringen, november 2011

Grøn jobskabelse, Concito-rapport, 21.sep. 2011

Medarbejder- finansierede cykelordninger, flyer,

Det Økologiske Råd, 2011

Et Danmark der står sammen,

regeringsgrundlag, oktober 2011

Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem

uden fossile brændsler, Klimakommissionen 2010

Grønne vej til vækst, Bud der skaber vækst og

beskæftigelse, Fagligt Fælles Forbund (3F), 2011

Opskrift på lokal erhvervsudvikling, Nyhedsbladet

Dansk Energi, november 2011

Cykelviden, Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik,

udgivet af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde

med Cykelnetværket, december 2011

Elbiler og smart grid – perspektiverne for grøn

vækst og beskæftigelse, Deloitte-rapport udarbej-

det for Dansk Elbil Alliance, 1.9.2011

Trangen til Vækst, Danske Erhvervsledere 1870 –

2010, Per H. Hansen og Kurt Jacobsen (red)

Proposal for a directive of the European Parliament

and of the Council on energy efficiency and repea-

ling Directives 2004/8/EC. Brussels 22.6. 2011.

COM (2011) 370 final

Et robust Danmark – Hvordan vi sikrer Danmark

mod oversvømmelser, KL, 2009 Inspirationsguide

for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren, KL og

DANVA (Dansk Vand og Spildevandsforening)

Københavns klimatilpasningsplan, 2011:

København CO2-neutral i 2025

Store Vindmøller i København, Forslag til tillæg til

lokalplantillæg med VVM-redegørelse og miljø-

vurdering, 2011.

47

Fremtidens miljø skabes i dag

G R Ø N J O B S K A B E L S E

– E N W I N - W I N S T R A T E G I

Der er meget store jobmuligheder for jobskabelse via grønne omlæg-

ninger. Det kan man læse om i dette hæfte fra Det Økologiske Råd.

Hæftet er bygget op om en række konkrete cases med grønne job

relateret til energibesparelser i bygninger, vindmøller, elbiler, bedre

forhold for cykling, samt kloakering og vand i byen.

Men disse omstillinger kommer ikke af sig selv – det kræver anvendel-

se af effektive virkemidler. Hæftet opstiller konkrete forslag til grøn-

ne afgifter, tilskud og afgiftsfritagelser – forslag som kan indgå i en

grøn skattereform der tilskynder til grøn omstilling og vækst i en øko-

nomisk krisetid. Disse kan bruges aktivt i undervisningen for at konk-

retisere brugen af økonomiske virkemidler i praksis og fremme stude-

rendes forudsætninger for at deltage i samfundsdebatten.

Hæftet henvender sig til elever i gymnasium, HF, højskoler m.v. – men

kan også læses af andre, som ønsker at erhverve indblik og ny viden

om fremtidens grønne job.

grøn jobskabelse

Documents