guide - amondotema 5 • motivation og lyst til læring 5 tema 6 • undervisningsdifferentiering 5...

GUIDE til skoleledelse og PPR

Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker

inkluderende læringsmiljøer

2

Forord 3

Hvorfor arbejde med et inkluderende læringsmiljø? 4

Syv temaer i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer 5

Tema 1 • Teamsamarbejde 5

Tema 2 • Elevernes stemmer 5

Tema 3 • Velfungerende klassefællesskaber 5

Tema 4 • Klasseledelse og medindflydelse 5

Tema 5 • Motivation og lyst til læring 5

Tema 6 • Undervisningsdifferentiering 5

Tema 7 • Inkluderende forældresamarbejde 5

Fire materialer til forskellige behov 6

Guide til elevinddragelse 7

Inspirationskatalog til lærere og pædagoger 8

Refleksionsværktøj til team 9

Supervisionsværktøj til PPR-psykologer 10

Bring materialerne i anvendelse på den enkelte skole 12

Litteratur 15

Indhold

INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger

Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle


REFLEKsIONsvæRKtøj til team

Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle


1

SUPERVISIONSVæRktøj til PPR-psykologer

Inspirationsguide til supervision af lærer- og pædagogteams

GUIDE TIL ELEVINDDRAGELSE

Inspiration til lærer- og pædagogteam til at inddrage elevernes stemmer i læringsfællesskabet

3

Forord

FormålFormålet med denne guide er, at give skoleledelser, PPR og skoleforvaltninger inspiration til at understøtte en skole-kultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer.

Det er regeringens målsætning, at 97 procent af alle ele-ver i folkeskolen skal inkluderes i den almindelige under-visning inden 2020.

Ved at inkludere flere elever i den almindelige undervis-ning, bliver det muligt at kanalisere ressourcer fra special-området til almenrådet, som kan bruges til at styrke undervisningen til gavn for alle elever.

Inklusion handler dog ikke kun om at optimere brugen af ressourcer, men også om at sikre alle børns rettigheder til at være en del af et læringsfællesskab.

Hvis vi for alvor skal skabe en inkluderende skole, har alle aktører – medarbejdere, forældre, ledere og politikere - et ansvar for at løfte deres del af opgaven. Det kræver et styrket systematisk og velkoordineret samarbejde mel-lem lærere, skoleledere og PPR, og et metodefællesskab, som kan understøtte og kvalificere brobygningen mellem skolens almenpædagogiske færdigheder og den special-pædagogiske viden og erfaring i PPR.

I guiden introduceres fire forskellige materialer, som kan understøtte skolens arbejde med at udvikle in-kluderende læringsmiljøer. Materialerne tilbyder forskel-lige muligheder i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer og inviterer skolens elever, lærere, pædago-ger, skoleledere og PPR til deltagelse. Materialerne vægter en indsats som kombinerer konkret intervention og lokal kompetenceudvikling og understøtter derved en generel skoleudvikling.

Materialernes tilblivenMaterialerne i serien ”Inkluderende læringsmiljø” er udviklet af Amondo i samarbejde med lærere, pæda-goger, skoleledelser, PPR og forvaltninger i Gribskov og Frederiksberg Kommune i 2012-14.

Elever, lærere, skoleledere og PPR har bidraget med viden og erfaringer på udviklingsworkshops, og på bag-grund af deres input blev der udarbejdet en pilotudgave af materialerne, som blev afprøvet på fem skoler i løbet af seks måneder. Lærerne valgte at afprøve materialerne på mange forskellige måder i undervisningen, til forberedel-se, på teammøder og forældremøder. PPR afprøvede materialerne i forbindelse med supervisionsforløb med lærer- og pædagogteam.

På baggrund af lærere og PPR’s samlede erfaringer blevder udarbejdet en endelig version af materialerne. Materialerne er udviklet i forbindelse med projektet ”Alle børn har lyst til at lære”, som har modtaget økono-misk støtte fra Egmont Fonden.

4

Hvorfor arbejde med et inkluderende læringsmiljø?

Alle elever har ret til at være en ligeværdig del af et læringsfællesskab, hvor de har mulighed for at bidrage, deltage aktivt og øve indflydelse. Ved at arbejde målrettet med læringsmiljøet sikres et naturligt fokus på helheden i læringssituationen fremfor på den enkelte elev, og indsatsen bliver fællesskabsorienteret fremfor individuel.

Alle elever har særlige behovMaterialerne, der præsenteres i denne guide, tager ud-gangspunkt i, at alle elever har særlige behov. Elever med særlige behov forstås således situationelt, hvilket vil sige, at det er i læringssituationen, at særlige behov skabes. Én elev vil i én læringssituation have ét særligt behov, men i en anden læringssituation være uden særlige be-hov. Behovet knytter sig til situationen og ikke til eleven.

Et fokus på faglige færdigheder (læsning, stavning, reg-ningsarter m.m.) skaber særlige og specifikke behov hos nogle elever, og et ensidigt fokus på faglige færdigheder vil ofte medføre, at man er tilbøjelig til at kategorisere netop disse elever med generelle særlige behov.

Faglige færdigheder er blot ét parameter ud af mange, hvorpå elever kan skille sig ud med særlige behov. Mate-rialerne appellerer derfor til en bred og varieret lærings-forståelse i arbejdet med at udvikle inkluderende lærings-miljøer.

Elevernes oplevelse af at være inkluderetInklusion er en subjektiv oplevelse, og derfor lægger materialerne op til, at lærerne arbejder målrettet med at lytte og forholde sig til elevernes oplevelse af lærings-situationen. Et inkluderende læringsmiljø skabes og ved-ligeholdes i et samarbejde mellem lærer og elev, og det er en forudsætning, at læreren inddrager eleverne og til-rettelægger undervisningen, så alle elever oplever at være inkluderet.

Elevinddragelse fremmer motivation og læringElevernes motivation og lyst til at lære øges når eleverne medinddrages, og elevernes input kvalificerer lærernes arbejde med at differentiere undervisningen, det styrker læringsmiljøet og den enkelte læringssituation.

Materialerne lægger op til, at lærerne arbejder med at udvikle og styrke elevernes sprog om læring. Det vil sige, at eleverne lærer at vurdere og sætte ord på, hvornår de lærer noget, hvad det vil sige at lære, og hvornår de oplever at lære særlig godt. Gennem styrket opmærk-somhed og sprog omkring læring, øges muligheden for at eleverne oplever succes i læringssituationer, som er gavnlig for både motivation og indlæring.

5

Klasseledelse og medindflydelse Klasseledelse og medindflydelse be- handles i materialerne som to gen- sidigt afhængige størrelser, hvor der er fokus på at op-bygge en ligeværdig relation mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Klasseledelse og medindflydelse er væsentlige byggesten i udviklingen af elevernes ansvar-lighed og motivation for at indgå i en læringsproces. Ved at give eleverne medindflydelse kan læreren styrke elever-nes oplevelse af at blive respekteret som kompetente og vidende individer, der er eksperter i eget liv.

Motivation og lyst til læring Elevernes motivation og lyst til læring har en afgørende betydning for deres udbytte af undervisningen. Motivation er en individuelt oplevet tilstand, der er særlig og specifik for den enkelte elev. Læreren kan understøtte elevernes motivation og lyst til læring ved at være nysgerrig og op-mærksom på den enkelte elevs interesser, prioriteter og forudsætninger.

Undervisnings- differentiering Undervisningsdifferentiering er lære- rens svar på elevens behov. Det skabermulighed for, at alle klassens elever kan bidrage forskel-ligt i et fælles undervisningsforløb og på den måde del-tage ligeværdigt og aktivt i et læringsmiljø. Undervis-ningsdifferentiering skal ses som et bærende princip, som undervisningen bliver bygget op omkring, snarere end én eller flere foretrukne metoder eller organiseringsformer.

Inkluderende forældresamarbejde Et inkluderende forældresamarbejde skaber mulighed for at alle forældre kan deltage i samarbejdet med skolen og forældrene imellem. Det handler om at aktivere forældre som med-spillere i skabelsen af et ligeværdigt og mangfoldigt fæl-lesskab til gavn for eleverne. Lærere og ledelse kan sikre rammerne for det inkluderende forældresamarbejde gen-nem åbenhed, dialog og tydelig forventningsafstemning.

Syv temaer i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer

TE

M

A 1

Inkluderende læringsmiljøer kan være et teoretisk og abstrakt begreb, og derfor kan det være en fordel at folde begrebet ud i konkrete temaer. I materialerne er inklude-rende læringsmiljøer konkretiseret i syv temaer:

Teamsamarbejde Teamsamarbejdet er et vigtig funda- ment for at kunne arbejde med at udvikle et inkluderende læringsmiljø. Det er afgørende, at der skabes rammer og rum til syste-matisk refleksion og udvikling på teammøderne. Ledelsens rolle er at understøtte teamsamarbejdet gen-nem tydelige forventninger, klare mål for teammøderne og løbende opfølgning.

Elevernes stemmer En systematisk inddragelse af elevernes stemmer giver eleverne en oplevelse af at blive hørt og respekteret som kom-petente individer, der kan bidrage med deres meninger og holdninger som en ligeværdig del af læringsfællesskabet. Eleverne udvikler på den måde deres sprog om læring og dermed muligheden for at opleve succes i læringssitua-tioner. Elevinddragelsen stimulerer elevernes motivation for at lære, når de oplever at sætte præg på undervisnin-gen og arbejde med emner, metoder og materialer, som interesserer dem.

Velfungerende klassefællesskaber En forudsætning for et velfungerende klassefællesskab er, at alle elever op-lever sig som en naturlig og værdifuld del af det sociale fællesskab. Det betyder, at eleverne kender, værdsætter og respekterer hinandens styrker, interesser og forskellig-heder. Lærerne kan styrke klasse-fællesskabet ved at have en opmærksomhed på at udvikle et positivt anerkenden-de sprogbrug om alle klassens elever - både blandt lære-re og elever.

TE

M

A 2

TE

M

A 3

TE

M

A 5

TE

M

A 4

TE

M

A 6

TE

M

A 7

6

I det følgende præsenteres fire konkrete materialer, som kan understøtte lærernes arbejde med at udvikle inklude-rende læringsmiljøer og inspirere til et styrket samarbejde mellem skole og PPR. Materialerne har to formål:

• Kompetenceudvikling: Materialerne kan indgå som en del af skolens kompetenceudvikling med fokus på inkluderende læringsmiljøer. Materialerne lægger op til praksisudviklingsforløb for den enkelte eller for et team, og kan betragtes som supplement eller alternativ til kursusvirksomhed.

• Konkret intervention: Materialerne kan være afsæt for en konkret intervention i forhold til en udfordring eller problemstilling i klassen. Materialerne lægger op til intervention på baggrund af refleksion over egen praksis og understøtter arbejdet med handleplaner og evaluering.

Materialerne tilgodeser forskellige behov og kan anven-des i forskellige situationer. De lægger op til, at skole-ledelse, PPR-psykolog og team vælger materiale og ind-sats på baggrund af en fælles overvejelse og vurdering af det aktuelle behov.

Fire materialer til forskellige behov

Inspirationskatalog• En almen indsats i arbejdet med at styrke klassens inkluderende læringsmiljø. • Lærere og pædagoger omkring klassen arbejder individuelt eller i team med ud- fordringerne.

Inspirationskatalog til lærere og pædagoger med konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer.

INSPIRATIONSKATALOG

til lærere og pædagoger

Konkrete forslag til øvelser,

aktiviteter og værktøjer til at udvikle


Refleksionsværktøj• En koordineret indsats i et team med henblik på i fællesskab at styrke klassens inkluderende lærings- miljø. • Lærere og pædagoger omkring klassen samarbejder og koordinerer indsatsen.

Refleksionsværktøj til team med inspiration til teammøder med fokus på at drøfte og udvikle inkluderende lærings-miljøer.

Supervisionsværktøj• En specialiseret indsats i samarbejde mellem skoleledelse, PPR-psykolog og team med henblik på at løse komplekse udfordringer med at skabe et inkluderende læringsmiljø. • Skoleledelse, PPR-psykolog og team indgår i et arbejds- fællesskab omkring udfor- dringen.

Supervisionsværktøj til PPR-psykologer, med inspiration til supervision af lærer- og pæda-gogteam.

REFLEKsIONsvæRKtøj

til team

Inspiration til teammøder,

når I ønsker at drøfte og udvikle


1

SUPERVISIONSVæRktøj

til PPR-psykologer

Inspirationsguide til supervision

af lærer- og pædagogteams

De fire materialer målretter sig følgende behov:

GUIDE TIL

ELEVINDDRAGELSE

Inspiration til lærer- og pædagogteam til

at inddrage elevernes stemmer i læringsfællesskabet

Guide til elevinddragelseGuide til elevinddragelse med inspiration til lærer- og pædagogteam til at inddrageelevernes stemmer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer.

7

Guide til elevinddragelse er målrettet lærer- og pædagogteam, der ønsker inspiration til drøftel-ser og refleksion om elevinddragelse samt kon-kret inspiration til at planlægge og gennemføreklasseaktiviteter, der inddrager elevernes stem-mer i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer.

Skoleledelsens muligheder Skoleledelsen kan understøtte lærernes og pædagoger-nes arbejde med Guide til elevinddragelse ved fx at:

• Opfordre lærere og team til løbende at udvælge refleksionsøvelser og klasseaktiviteter i forhold til at styrke elevernes stemmer i undervisningen.

• Skoleledelsen kan bruge Guide til elevinddragelse til teamudviklingssamtaler, hvor ledelse og team sammen udvælger temaer, refleksionsøvelser og klasseaktiviteter, som teamet skal arbejde med på møderne og i undervisningen.

• Skoleledelsen kan bruge Guide til elevinddragelse til at sætte fokus på systematisk at inddrage elevernes stemmer og udvikle elevernes sprog om læring fx i forbindelse med elevsamtaler og elevplaner.

PPR-psykologens mulighederPPR kan understøtte lærernes og pædagogernes arbejde med Guide til elevinddragelse ved fx at:

• Pege på betydningen af elevinddragelse i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer.

• Opfordre lærere og pædagoger til at finde inspiration i arbejdet med konkrete udfordringer.

• Inddrage refleksions- og klasseøvelser i det forebyggende arbejde som inspiration for en tidlig indsats.

• Inddrage udvalgte øvelser i anbefalinger målrettet konkrete problemstillinger.

Guide til elevinddragelse

GUIDE TIL ELEVINDDRAGELSEInspiration til lærer- og pædagogteam til

at inddrage elevernes stemmer i læringsfællesskabet

8

Inspirationskataloget er målrettet lærere og pædagoger, der ønsker at arbejde individuelt eller i team med at planlægge og gennemføre øvelser, aktiviteter, læringsforløb, samtaler og møder inden for forskellige temaer, der har betydning for arbejdet med at udvikle inklude-rende læringsmiljøer.

Skoleledelsens muligheder Skoleledelsen kan understøtte lærerne og pædagogernes arbejde med Inspirationskataloget ved fx at:

• Opfordre den enkelte lærer til løbende at udvælge øvelser og aktiviteter i forhold til en konkret udfordring.

• Opfordre team til sammen at udfylde temperatur- målingen forrest i Inspirationskataloget og udvælge fokusområder og øvelser, de ønsker at arbejde med i klassen.

• Skoleledelsen samarbejder med ressourcecentret om at give løbende sparring på konkrete udfordringer i en klasse og opfordrer lærerne til at arbejde med relevante øvelser fra Inspirations- kataloget.

PPR-psykologens mulighederPPR kan understøtte lærerne og pædagogernes arbejde med Inspirationskataloget ved fx at:

• Opfordre lærere og pædagoger til at finde inspiration i arbejdet med konkrete udfordringer.

• Inddrage Inspirationskatalogets temaer i det forebyggende og konsultative arbejde som inspiration for en tidlig indsats.

• Inddrage udvalgte øvelser i anbefalinger målrettet konkrete problemstillinger.

Inspirationskatalog til lærere og pædagoger

INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagogerKonkrete forslag til øvelser,

aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

Refleksionsværktøj til team

REFLEKsIONsvæRKtøj til teamInspiration til teammøder,

når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer

9

Refleksionsværktøjet er målrettet team og består af en mødeguide og øvelser, som giver lærere og pædagoger inspiration til at plan-lægge, gennemføre og evaluere refleksions-processer i teamet inden for forskellige temaer, der har betydning for arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer.

Skoleledelsens mulighederSkoleledelsen spiller en vigtig rolle i at understøtte teamets arbejde med Refleksionsværktøjet. Skoleledelsenskal formulere en tydelig ramme og afstemme forvent-ninger med teamet i forhold til formålet med at udvikle teammøderne, og hvordan skoleledelsen følger op på processen. Det handler både om at skabe tid og struktur på teammøder, men også om at legitimere og skabe en kultur for at reflektere og drøfte didaktiske og pædago-giske emner i teamet.

Skoleledelsen kan understøtte teamets arbejde med Refleksionsværktøjet ved at:

• Skoleledelsen giver løbende sparring til et team på konkrete udfordringer i en klasse, og i samarbejde udvælges de temaer og øvelser, som findes relevante for den konkrete udfordring.

• Skoleledelsen kan bruge Refleksionsværktøjet til teamudviklingssamtaler, hvor ledelse og team sammen udvælger temaer, som teamet skal arbejde med på møderne.

• Refleksionsværktøjet kan benyttes som en del af et kompetenceløft i den samlede med- arbejdergruppe. Fx gennem en udviklings- proces henover et par måneder, hvor man på et personalemøde drøfter rammer og forventninger til teamsamarbejde, og teamene ud- vælger temaer fra Refleksionsværktøjet, som de arbejder videre med på teammøder. Processen kan afsluttes med en fælles evaluering og opsamling.

PPR-psykologens mulighederPPR-psykologen kan understøtte teamets arbejde med Refleksionsværktøjet ved at:

• PPR-psykologen inddrager Refleksions- værktøjet i en tidlig indsats, når et team ønsker at arbejde med en koordineret indsats i forhold til konkrete udfordringer.

• PPR-psykologen tilbyder en faglig vurdering af, hvilke temaer der kan være relevante at tage op i et team i forhold til specifikke udfordringer med at udvikle et inkluderende læringsmiljø.

• PPR-psykologen inddrager Refleksions- værktøjet i en specialpædagogisk indsats i forhold til en konkret og specifik udfordring med et enkelt barn, hvor læringsmiljøet spiller en central rolle.

1

SUPERVISIONSVæRktøj til PPR-psykologerInspirationsguide til supervision

af lærer- og pædagogteams

10

Supervisionsværktøjet er målrettet PPR-psykologer og består af en inspirationsguide til supervision af lærer- og pædagogteam. Supervisionsværktøjet giver inspiration til at planlægge, gennemføre og evaluere super-visionsforløb for team, som oplever komplekse udfordringer med at skabe et inkluderende læ-ringsmiljø i en klasse.

Hvad er supervision med fokus påinkluderende læringsmiljøer?Supervision med fokus på inkluderende læringsmiljøer er en psykologisk interventionsmetode, der i dette materiale kendetegnes ved:

• At være et afgrænset læringsforløb med mål og evaluering.

• At foregå i en asymmetrisk relation, hvor psykologen tager ansvar for at det forløber konstruktivt og forsvarligt.

• At tage afsæt i en konkret oplevet udfordring i klassen.

• At indeholde et progressivt læringsforløb med fagligt relevante læringsmål for den enkelte lærer.

• At skabe mulighed for faglig udvikling i et refleksions- rum præget af spørgsmål fremfor svar.

• At være et bud på en pædagogisk-psykologisk interventionsmetode målrettet et inkluderende læringsmiljø.

Hvornår supervision?Det er relevant at indlede et supervisionsforløb, når et team oplever komplekse udfordringer med en klasse, og når teamet er motiveret for at arbejde med udfor-dringen i fællesskab. Aftalen om at indgå i et super-visionsforløb skal altid ske i et arbejdsfællesskab mellem skoleledelse, PPR-psykolog og team.

Samarbejde og forventnings-afstemning mellem skoleledelse og PPR-psykolog Det er afgørende, at skoleledelse og psykolog af-stemmer forventninger i forhold til roller og ansvar i forbindelse med et supervisionsforløb. Super-

visionsværktøjet lægger vægt på, at skoleledelse og PPR-psykolog i samarbejde vurderer, hvorvidt den kon-krete udfordring kan håndteres hensigtsmæssigt i et supervisionsforløb.

Skoleledelsens ansvar i forbindelse med et supervisionsforløbDet er skoleledelsens ansvar at vurdere, hvorvidt et team er egnet til og motiveret for at indgå i et supervisionsfor-løb. På baggrund af dialog med teamet formulerer skole-ledelsen de overordnede mål for supervisionsforløbet - det vil sige, at skoleledelsen stiller opgaven.

Det er også skoleledelsens ansvar efterfølgende at følge op på supervisionsforløbet og indgå i en understøttende proces. Det kan for eksempel foregå gennem opfølg-ningsmøder efter afslutning af supervisionsforløbet og en mere langsigtet evaluering.

Supervisionsværktøj til PPR-psykologer

11

PPR-psykologens ansvar i forbindelse med et supervisionsforløbPsykologen tager ansvar for supervisionsforløbets gen-nemførelse - det vil sige, at psykologen løser opgaven. På baggrund af de overordnede mål for supervisions-forløbet tilbyder psykologen et progressivt læringsforløb med individuelle og fagligt relevante læringsmål for den enkelte lærer.

Det er også psykologens ansvar at initiere en evaluering i henhold til skoleledelsens formulering af overordnede mål for supervisionsforløbet.

Teamets motivation for at deltage i supervisionMåske er det nyt for lærerne at indgå i et supervisions-forløb, og derfor er det vigtigt at skoleledelsen forbereder teamet på supervisionen. I en forberedelse er det vigtigt at lægge vægt på, hvad supervision er, hvad der skal komme ud af det, og hvordan skoleledelsen følger op på forløbet. I en forberedelse er det også vigtigt at tydelig-

gøre, hvilket omfang supervisionsforløbet har i tid, og hvilke øvrige forventninger skoleledelsen har til teamets deltagelse.

Skoleledelsen bør sikre en god kommunikation med teamet, så teamet styrkes i deres motivation forud for forløbet og oplever at indsatsen prioriteres og værdsæt-tes af skoleledelsen.

Fakta om Supervisionsværktøjet

Supervisionsværktøjet lægger op til et supervisionsforløb af ca. 2-4 måneders varighed som består af:

• 1 opstartsmøde med skoleledelse, PPR-psykolog og team

• 4-6 x 2 timers supervision med PPR-psykolog og team

• 1 evalueringsmøde med skoleledelse, PPR-psykolog og team

Supervisionsværktøjet tager afsæt i systemisk og narrativ teoridannelse. Fokus er på, hvordan lærerne forstår og fortæller om deres oplevelser og erfaringer i klassen. Formålet er at skabe nysgerrig-hed på fortællingerne og skabe en tilpas forstyrrelse i de etablerede antagelser om egen praksis. Det ergennem en undersøgende nysgerrighed at nye for-tællinger om egen praksis og handlemuligheder opstår.

Supervisionsværktøjet tager metodisk og strukturelt afsæt i Appreciative Inquiry. Om-drejningspunktet for supervisionsforløbet er at skabe forståelse og forbindelse mellem de gode oplevelser, der allerede er, og de didaktiske og pædagogiske visioner, der kunne være for fremtiden.

Eksempler på mål for supervisionsforløb:

Mål: Arbejde med at øge elevernes motivation for læring.

Mål: Arbejde med sprogbrug og trivsel i pigegruppen.

Mål: Arbejde med at udvalgte elever i højere grad inddrages i og bidrager til undervisningen.

1

Supervisionsforløb (ca. 4 måneder)

SUPERVISIONSFOR

LØB

6. supervision Fra supervision til handling

5. supervision Handleplan

2. supervisionUndtagelsen

4. supervision Nye muligheder

3. supervision Visioner og værdier

Forberedelse

EvalueringForberedelse





INtrodUktIoNsmøde med lærerteam og skoleledelse

start • Forberedelsesmøde

1. supervisionaktuel udfordring

eValUerINgsmøde med lærerteam og skoleledelse

eValUerINgsmøde med lærerteam

12

De fire materialer kan med fordel bringes i anvendelse gennem skolens ressourcecenter, som er omdrejningspunktet for skolens almen- og specialpædagogiske udvikling og indsats. Her findes ofte en bred repræsentation af skolens ressourcepersoner i form af speciallærere, AKT-lærere, lærere og pædagoger fra familieklassen, talepædagog, PPR-psykolog, sundhedsplejerske med flere.

RessourcecenterMaterialerne kan indgå i ressourcecentrets arbejde med at understøtte skolens udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Eksempelvis kan materialernes skelnen

mellem en almen indsats, en koordineret indsats og en specialiseret indsats være afsæt for en tværfaglig drøftelse af en konkret udfordring og den indsats, man anbefaler.

I en konsultativ indsats kan et tværfagligt sammen-sat ressourcecenter indgå i en drøftelse med den enkelte lærer og pædagog eller med et team omkring handle-muligheder og valg af indsats. Med afsæt i materialerne kan ressourcecentret være med til at understøtte en kvalificeret indsats gennem en dialog om udfordring, indsats og evaluering.

Bring materialerne i anvendelse på den enkelte skole

Et eksempel på et forløb kunne være:

En lærer præsenterer

en udfordring

Ressourcecen-tret anbefaler en indsats

fx at læreren arbejder med temaet Motivation fra Inspira-

tionskataloget og temaet ”Lytte og anerkende” fra Guide til

elevinddragelse.

Lærer og ressource-center følger op på

indsatsen og vurderer i fællesskab at teamet

bør inddrages

Ressourcecentret overvejer behov for

supervision eller alternativt en indstilling til PPR

Ressourcecentret overvejer behov for

aktivering af yderligere res-sourcer fx hjælpemidler eller

inddragelse af konkrete ressourcepersoner

Ressourcecentret

anbefaler et teammøde fx med udgangspunkt i temaet Motivation fra

Refleksionsværktøjet og tilbyder sparring

i forhold til handleplanen

13

Ressourcecentret kan på den måde være med til at under-støtte brobygningen mellem skolens almen- og special-pædagogiske indsats gennem dialog, tværfaglig reflek-sion, konkrete handleplaner og evaluering.

Materialerne kan fungere som omdrejningspunkt for dialogen og gøre det muligt at tale om og konkretisere begreberne udfordring, handleplan, indsats og evaluering.

Præsentation af materialer for den samlede medarbejdergruppeDet kan være en fordel at introducere materialerne for den samlede gruppe af medarbejdere fx på et personale-møde hvor I sætter inkluderende læringsmiljøer på dags-ordnen.

Det anbefales, at I planlægger præsentationen sammen i ressourcecentret, og at I undervejs tager stilling til, hvor-dan I kan understøtte de udviklingsprocesser, som I sæt-ter i gang.

Ressourcecentret bør overveje følgende spørgsmål inden præsentationen:

• Hvordan ønsker vi at bringe materialerne i anvendelse på skolen? Fx i forbindelse med konsultative møder, AKT og teamudviklingssamtaler

• Hvilke forpligtelser og forventninger har vi til teamene i forhold til brug af materialerne?

• Kan vi tilbyde teamene supervisionsforløb?

• Hvornår og hvordan følger vi op på teamenes arbejde med materialerne?

14

Forslag til drejebog til præsentation på personalemøde

Deltagere: Alle team (inkl. skolepædagoger)

Find inspiration til dias, som understøtter præsentationen på www.amondo.dk

Dagsordenpunkt/aktivitet

• Velkomst, præsentation af dagsorden og formål med mødet

• Introduktion til begrebet inkluderende læringsmiljøer

• Dialogøvelse om inkluderende læringsmiljøer• Kort opsamling i plenum

• Præsentation af fire konkrete materialer

• Hvordan skal vi arbejde med materialerne på skolen?

• Øvelse i team: Guide til elevinddragelse• Kort opsamling i plenum

• Øvelse i team: Inspirationskatalog• Kort opsamling i plenum

• Øvelse i team: Refleksionsværktøj• Kort opsamling i plenum

• Afrunding og tak for i dag

Varighed

10 min.

10 min.

10 min.

10 min.

5 min.

20 min.

20 min.

20 min.

10 min.

Materialer

Dias 1+2+3

Dias 4

Dias 5

Dias 6+7

Dias 8

Dias 9Kopi til hvert team:”Refleksionsøvelse i team: Formålet med elevinddragelse”

Dias 10Kopi til alle deltagere: ”Forberedelsesark- tag tempera-turen” fra Inspirationskataloget

Dias 11Kopi til alle deltagere: ”Motivationscirklen” fra Refleksionsværktøj

Dias 12

Varighed • Ca. 2 timer

15

Litteratur

• Kagan, Spencer og Stenlev, Jette: Cooperative learning: undervisning med samarbejdsstrukturer, Malling Beck, 2006• Kousholt, Kristine: Børneperspektiver, læring og evalueringspraksis. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift (2010) 47. årgang, nr. 6• Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik, Dansk Psykologisk Forlag, 2007• Miller, William R. og Rollnick, Stephen: Motivationssamtalen. Hans Reitzel, 2004• Murphy, John N & Duncan, Barry L.: Intervention i skolen, Dansk Psykologisk Forlag, 2008• Mæland, Ingebjørg og Hauger, Bjørn: Anerkendende elevsamtaler : elevinddragelse, fremtidsplanlægning og fore-byggelse af frafald i uddannelse. Mindspace, 2008• Nielsen, Birgit og Wørts, Lars: Teamets arbejde med - holddannelse og undervisningsdifferentiering Kroghs Forlag, 2005• Nordahl, Thomas: Eleven som aktør - fokus på elevens læring og handling i skolen. Hans reitzels Forlag, 2010 • Nordahl, Thomas: Hjem og skole: hvordan skaber man et bedre samarbejde? Hans Reitzel, 2008• Rasmussen, Maria Løkke og Wybrandt, Mette Frithiof: Medborger Værktøjskassen, Amondo og Institut for Menne-skerettigheder, 2011• Roffey, Sue: Positive læringsrelationer i skolen. Dansk Psykologisk Forlag, 2012• Spring, Frank og Spring Heidi Honig: Stille stemmer - tavse og indadvendte børn i den inkluderende folkeskole. Dafolo, 2012• Tomlinson, Carol Ann, Differentiering i klasseværelset: Om at tilgodese alle elevers behov, Anholt, 2007• Vilslev Petersen, Benedikte og Thrane, Marianne (red.): Evaluering i skolen. Klim, 2011• Warming, Hanne: Børneperspektiver: Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag, 2011• White, Michael: Kort over narrative landskaber, Hans Reitzel, 2008

Webpublikationer• Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, En evaluering af sammenhænge mellem evaluerings-faglighed og differentieret undervisning, EVA, 2011 (www.eva.dk)• Den usynlige klassekammerat - om forældres indflydelse på klassens trivsel. Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt ”Udsatte Børn”, 2006www.emu.dk/gsk/specialundervisning/laerere/ub/den-usynlige-klassekammerat/ den-usynlige-klassekammerat-haefte-screen.pdf• www.boerneraadet.dk• www.retsinformation.dk

• Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv. Frydenlund, 2009• Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole i praksis. Frydenlund, 2008• Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole: en grund-bog. Frydenlund, 2008• Andersen, Robert Kjellerup og Gloy, Thomas og Hoffmann Jeppesen, Allan (red.): Elevinddragelse. Velfærdspotentiale ved øget samproduktion i skolen. Danske Skoleelever, 2012• Biesta, Gert J.J.: Læring retur: demokratisk dannelse for en menneskelig fremtid. Unge pædagoger, 2009• Boelt, Vibeke og Jørgensen, Martin og Nørregaard Rasmus-sen, Torben: Specialpædagogik - teori og praksis. Kvan, 2011• Busck, Astrid og Pultz, Sabina: Børnene bliver ikke hørt. Psykolognyt, nr. 7, 2009• Cefai, Carmel: Frem elevens livsduelighed, Dansk Psykologisk Forlag, 2009• Cole, Michael og Sheila: The development of children. Worth Publishers, 2001• Cooperrrider, David L. & Whitney, Diana: Appreciative Inquiry - A positive revolution in Change; Ingram Pub Services, 2005• Dall, Mads Ole og Hansen, Solveig (red.): Slip anerkendel-sen løs!. Frydenlund, 2001• Danmarks Evalueringsinstitut: Børneperspektiver. 2009, www.eva.dk• Degn Mårtensson, Brian (red.): Skolens praksis. Dafolo, 2013• Egelund, Niels (red.): Undervisningsdifferentiering: Status og fremblik. Dafolo, 2010• Egmont Fonden: Hvad giver dig lyst til at lære? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring. www.egmontfonde.dk, 2013• Hattie, John: Synlig læring - for lærere. Dafolo, 2013• Hein Nielsen, Jan: Idéudvikling. Virksomhedsstart & Vækst, 2005• Hertz, Berit & Iversen Frank (red.): Anerkendelse i børne-højde, Dansk Psykologisk Forlag, 2004• Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen Forældremødet. Amondo og AZENA, 2010• Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: VærktøjskassenSkole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Amondo og AZENA, 2010• Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen Teammødet. Amondo og AZENA, 2010• Hornstrup, Carsten & Loehr-Petersen, Jesper: Appreciative Inquiry - en konstruktiv metode til positive forandringer• Håstein, Hallvard og Werner, Sidsel: Plads til forskellighed: tilpasset læring og differentieret undervisning. Gyldendal, 2005• Jensen, Elsebeth og Løw, Ole (red): Klasseledelse: Nye forståelser og handlemuligheder. Akademisk Forlag, 2009• Juhl, René: På højde med klassen - Mere trivsel, PPR Center Ishøj Kommune, 2007

Om Guide til skoleledelse og PPRGuide til skoleledelse og PPR er ét af fem materialer, som understøtter arbejdet med at styrke inkluderende læringsmiljøer.

Serien ”Inkluderende læringsmiljø” består af:

• Guide til elevinddragelseInspiration til lærer- og pædagogteam til at inddrage elevernes stemmer i læringsfællesskabet

• Inspirationskatalog til lærere og pædagogerKonkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

• Refleksionsværktøj til teamInspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer

• Supervisionsværktøj til PPR-psykologerInspiration til supervision af lærer- og pædagogteam

• Guide til skoleledelse og PPRInspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljø

Materialerne er udviklet af Amondo i forbindelse med projekt ”Alle børn har lyst til at lære” i samarbejde med lærere, pædagoger, skoleledelser, PPR og forvaltninger i Gribskov og Frederiksberg Kommune. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Egmont Fonden.

Inkluderende læringsmiljø - Guide til skoleledelse og PPR, 2. udgave

© Amondo 2014

Forfattere: Mette Wybrandt, cand.scient.pol., Amondo, Frem 43, 2800 Kgs. Lyngby, www.amondo.dk, [email protected], tlf. 51 92 34 75 og Sara Hedegaard Jensen, cand.psych.aut., mail: [email protected], tlf. 61 78 07 11

Layout: Ide Astronauterne

Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk

ISBN: 978-87-996182-4-8

Gengivelse af denne publikation eller dele heraf kan ske såfremt forfattere og kilde angives.

Materialet kan bestilles hos: www.schultzboghandel.dk, tlf. 43 22 73 00, e-mail: [email protected]

guide - amondotema 5 • motivation og lyst til læring 5 tema 6 • undervisningsdifferentiering 5...

Documents