h ringsversion forslag til hospitals- og psykiatriplan ... · funktioner i år 2020 mellem de...

Reg

ion

Ho

vedstad

en

Region Hovedstaden

Fo

rslag til H

osp

itals- og

Psykiatrip

lan 2020

Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

HRINGSVERSION 22. marts 2011

Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

3

Forord [Her indsttes forord, nr den endelige plan er vedtaget]

Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan for Region Hovedstaden 2020

3

Indholdsfortegnelse ................................................................................................ 4 ...................................................................... 11 .......................................................... 19

................................................................19 ....................................................22 .........23

! ....................................................................... 25 ! ...............................................................................26 "#...................................................26

$% ........................................................................................... 27 &'( .................................................................................... 29

)....................................................................29 &*#..................................30 & ...........................................31 & "+'## ........33

, ................................................................................ 35 ,-.-( .......................................................35 , .............................................................................36 ,/.........................................................................38 , -.0(.............................................................39 ,$ ........................................................................40 ,&'...........................................................................42 ,,/ .........................................................................43 ,1#................................................................................44 ,20#.....................................................................47

1. ...................................................... 49 13............................................................................50 104......................................................54 1......................................................................55 1 0.(.............................................................................57

2 ..................................................................................... 58 5"( .................................................................... 60

5! ...................................................................................60 5' ...........................................................................61

06 7.55 .......... 63 06............................................................... 68 06.# ................................ 72 0 63. ......................................... 75 0$60 .............................................................. 81 0&68..................................................................................... 84


4

1. Resum Region Hovedstaden arbejder hele tiden med at sikre et sundhedsvsen, der er kendetegnet af udvikling og hj kvalitet i behandlingen. Derudover skal alle patienter tilbydes sammenhngende patientforlb, som er kendetegnet ved veltilrettelagt samarbejde med kommuner og praktiserende lger. Udover behandling er kerneydelserne i sundhedsvsenet uddannelse og udvikling samt forskning. Disse elementer er alle en del af det daglige kliniske arbejde. Forskningen og udviklingen foregr i tt samarbejde med universiteterne og erhvervslivet s udvikling af nye produkter og arbejdsgange fremmes mest muligt. Samarbejde med og inddragelse af brugere, patienter og prrende er et vigtigt indsatsomrde i regionen. Det skal ske dagligt i mdet med brugerne af regionens ydelser bde i somatikken og psykiatrien, s brugere, patienter og prrendes viden, erfaringer, behov og nsker fortsat medvirker til at lfte kvaliteten af alle ydelserne. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal fastholde fokus p at udvikle bedre sammenhngende patientbehandling, hvor patienten er i fokus og mlet er get kvalitet. Planen skal samtidig understtte den fortsatte udvikling af strke og toneangivende faglige miljer, som skal bidrage til at skabe et attraktivt og dynamisk arbejdsmilj for medarbejderne. Mlet er, at regionens hospitaler skal vre det foretrukne valg for bde patienter og medarbejdere. Region Hovedstaden har landets strste sundhedsvsen. I dag har regionen ca.1.680.000 borgere, men befolkningsprognosen viser, at regionen i r 2020 skal sikre sundheds- og hospitalsydelser til over 1.740.000 mio. borgere. Regionen skal desuden fortsat levere en lang rkke hjt specialiserede hospitalsydelser til resten af landet samt Grnland og Frerne. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal i samspil med regionens andre planer, strategier, politikker og aftaler p sundhedsomrdet sikre, at landets strste hospitalsvsen ogs fortsat er landets frende hospitalsvsen. Viderefrelse af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Hospitals- og Psykiatriplan 2020 tager udgangspunkt i Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 og erstatter dem. P det somatiske omrde skal der fortsat vre fire planlgningsomrder som varetager befolkningens behov for diagnostik og behandling i langt de fleste tilflde. I hvert planomrde er der et omrdehospital, der som en kerneydelse varetager den akutte udredning og behandling. Der kan desuden vre forskellige specialfunktioner knyttet til hospitalet. Til understttelse af medicinske patienter kan der vre et til to hospitaler yderligere i planomrderne. For Gentofte og Glostrups vedkommende har de p udvalgte omrder ogs specialfunktioner, som gr dem til specialhospitaler i regionen. Rigshospitalet skal fortsat vre bde regionens og landets spydspids og varetage en rkke hjt specialiserede behandlinger.


5

Bornholms Hospital har p grund af sin geografiske placering srstatus og skal derfor som selvstndigt hospital i tt samarbejde med andre hospitaler varetage diagnostik og behandling for Bornholms befolkning. Region Hovedstadens Psykiatri er ogs fortsat inddelt i fire planlgningsomrder, hvor der mindst er et psykiatrisk center i hvert planlgningsomrde. Der er et stort sammenfald mellem hospitalernes optageomrder og de psykiatriske centres optageomrder for derved at understtte og sikre de bedst mulige organisatoriske rammer for samarbejde mellem hospitalerne og de psykiatriske centre og for at understtte samarbejdet med kommunerne. Store dele af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 er allerede implementeret, og en rkke behandlingstilbud er de forlbne r samlet p frre enheder, hvilket har betydet en styrkelse af den faglige kvalitet i behandlingen og givet et bedre grundlag for forskning og udvikling. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 bygger videre p disse grundsten. Fremtidens kliniske grundstruktur Der skal etableres flles akutmodtagelser (FAM) p Nyt Hospital Nordsjlland, Herlev Hospital, Nyt Hospital Bispebjerg og Hvidovre Hospital. Det betyder, at hovedparten af patienterne fremover vil blive diagnosticeret i akutmodtagelsen og den diagnostiske og behandlingsmssige tyngde bliver flyttet fra de klassiske specialespecifikke sengeafsnit til FAM. Etableringen af FAM er en af de mest gennemgribende ndringer i organiseringen af hospitalerne i mange r, og det betyder, at der vil blive stillet andre krav til ledelse og organisering af hospitalerne, og der vil blive stillet andre krav til de sundhedsfaglige strukturer og de sundhedsfaglige kompetencer. Det er derfor naturligt og ikke mindst ndvendigt, at den kliniske logistik og sundhedsfaglige organisering understtter etableringen af FAM. Regionale standardiserede patientforlbsbeskrivelser, der beskriver ansvar, tid og overgange mellem afdelinger og hospitaler, bliver det brende sundhedsfaglige og organisatoriske element i behandlingen, og der skal etableres diagnostiske enheder for patienter med alvorlig uafklaret sygdom. Flles for alle patientforlb skal vre en multidisciplinr og multiprofessionel tilgang. Akutbetjening og den prhospitale indsats Den akutte indsats i somatikken starter ofte med den prhospitale indsats. Det er vigtigt, at planen sikrer sammenhng mellem hospitalernes akutbetjening, lgevagtordning og den prhospitale indsats. Regionens vagtcentral har en nglefunktion i forhold til at sikre sammenhng og en velorganiseret start p et akut forlb. Vagtcentralen varetager den samlede koordination og ressourcefordeling for al akut krsel og transport. Fra medio 2011 vil der vre sundhedsfaglig kompetence tilstede p dgnbasis p vagtcentralen og sundhedsfaglige 112 opkald


6

overgr til regionens vagtcentral og vil blive vurderet af sundhedsfaglige personer, ud fra blandt andet hastegrad og den bedst egnede disponible ressource. Et nyt tilbud er regionens sundhedstelefon, som skal tilbyde borgeren vejledning i almindelige forholdsregler ved akut sygdom og tilskadekomst samt om ventetider p regionens akutmodtagelser. Der etableres dermed et servicetilbud, som kan vejlede borgerne om relevante behandlingstilbud, s borgerne kan f at vide, hvad de skal gre, og hvor de skal henvende sig. Fra maj 2011 vil der ligeledes vre centrale visitationsenheder i hvert planlgningsomrde, som skal vre centrale faktorer i henvisningsforlb i Region Hovedstaden, og dermed aflse de nuvrende procedurer for henvisning, hvor lgerne i praksissektoren sender henvisninger til de enkelte hospitalsafdelinger. Bornholms Hospital er af geografiske grunde ikke omfattet af de centrale visitationsenheder. Endvidere driver psykiatrien deres egen srskilte centrale visitation. Inden skadestuerne p Frederikssund Hospital og Helsingr Hospital nedlgges, skal der vre et andet akuttilbud i nromrdet. Der etableres et samarbejde med Frederikssund og Helsingr kommuner med henblik p at etablere de fysiske rammer til en akutklinik koblet til et sundhedshus med kommunale tilbud, og det skal nrmere kortlgges hvilke aktrer, der vil vre interesseret i at indg i samarbejde om et sundhedshus. Specialefordeling Den nye specialefordeling viderefrer en regional inddeling i fire bredygtige planlgningsomrder, samt et nske om fortsat at samle de specialiserede ydelser p frre enheder for fortsat at sikre en hj og ensartet kvalitet. Fordelingen af specialer og funktioner i r 2020 mellem regionens somatiske hospitaler fremgr af tabel 1.1 og fordelingen af specialer og funktioner i r 2020 mellem de psykiatriske centre fremgr af tabel 1.2. Det fremgr ogs af specialefordelingen, at der p nogle hospitaler etableres udefunktioner. En udefunktion er en funktion (p enten special- eller hovedfunktionsniveau), der varetages af personale (ofte speciallger) fra en anden matrikel. En udefunktion kan eksempelvis organiseres som faste konsulentordninger, tilsyn eller tilkaldeordninger.


7

Tabel 1.1 Specialefordeling mellem regionens somatiske hospitaler SYD BYEN MIDT NORD

Symbolforklaring: = hovedfunktion = Specialfunktion = udefunktion = konsulentfunktion R

igs-

hosp

ital

et

Bor

nhol

m

Hvi

dovr

e

Glo

stru

p

Am

ager

Nyt

Hos

pita

l B

ispe

bjer

g

Her

lev

Gen

toft

e

Nyt

Hop

ital

N

ords

jlla

nd

Akutbehandling Traumecenter (niveau 1) Flles akutmodtagelse Akutmodtagelse Intern medicin Endokrinologi Gastroenterologi Kardiologi Lungemedicin Infektionsmedicin Geriatri Reumatologi Nefrologi Hmatologi Kirurgiske afdelinger Kirurgi Karkirurgi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Urologi Mammakirurgi Brnekirurgi Ortopdkirurgi Kvinde-barn specialerne Gynkologi og obstetrik Pdiatri Andre kliniske specialer/funktioner Klinisk onkologi Neurologi Palliativ enhed Demens enhed (demens enhed er p Bornholm forankret i psykiatrien)

Diagnostisk enhed Neurokirurgi Videncenter for rygsygdomme Tand- mund- og kbekirurgi re-nse-hals (oto-rhino-laryngologi) Audiologi jensygdomme (oftalmologi) Dermatologi- venerologi Allergologi Arbejds- og miljmedicin Tvrgende specialer Anstesiologi - intensiv afsnit Patologisk anatomi og cytologi Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi Klinisk mikrobiologi Klinisk farmakologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk genetik Klinisk immunologi


8

Tabel 1.2 Specialefordeling mellem de psykiatriske centre MIDT NORD

Psykiatrisk Center

Bor

nhol

m

Glo

stru

p

Hvi

dovr

e

Am

ager

K

benh

avn

Fre

derik

sber

g

Bal

leru

p

Nor

dsj

lland

Sct

. Han

s

Sto

lpeg

rd

Symbolforklaring:

= hovedfunktion

= specialfunktion

Psykiatri

Brne- og ungdomspsykiatri

BYENSYD Regionsdkkende

Af tabellerne fremgr fordelingen af specialerne p hovedfunktions- og specialfunktionsniveau. Hovedfunktionsniveau dkker over det almindelige og hyppige indenfor specialet, mens specialfunktionsniveau har to niveauer, regionsfunktioner og hjtspecialiserede funktioner i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens specialeplanlgning. Der sondres ikke i tabellen mellem de to specialfunktionsniveauer. Strukturelle tilpasninger og ndringer i specialfunktioner Hospitals- og Psykiatriplan 2020s ml og ideer ligger fast, men ndringer i forudstningerne for planen flges tt gennem de kommende r. rudstningerne for planarbejdet kan ndre sig, s tilpasninger bliver fagligt eller konomisk ndvendige. Der kan ske ndringer i den faglige udvikling, som bde kan fre mod decentralisering eller i andre tilflde mod centralisering. Nye krav fra Sundhedsstyrelsen og ndringer i antallet af patienter vil ligeledes kunne fre til justeringer for, at det overordnede ml om bedst opnelige kvalitet fortsat kan opfyldes. Derudover skal det fortsat sikres, at der leveres s meget som muligt indenfor de konomiske rammer, som til stadighed stilles til rdighed. Derfor vil eventuelle ndringer i de konomiske vilkr kunne fre til ndvendige tilpasninger inden for bde somatikken og psykiatrien. De sundhedsfaglige rd for bde somatik og psykiatri samt direktionerne vil bidrage til lbende gennemgang af specialerne. En gang om ret vil regionsrdet samlet vurdere, om der er sket ndringer i forudstningerne, s det er ndvendigt at tilpasse planerne. Praksissektor Praksissektoren har en betydelig andel af patientforlbene til flles med bl.a. hospitalssektoren. Effektive og sammenhngende patientforlb forudstter derfor bl.a., at den regionale sundhedsplanlgning har fokus p opgavefordeling og samarbejde mellem sektorerne. Den frste generation af praksisplaner i regionen har vist sig effektive, nr det glder skabelsen af nye strukturer p det organisatoriske plan. Disse strukturer skal sikre en fortsat fremdrift for kvalitetsudvikling og samarbejde mellem sektorerne. De kommende praksisplaner skal bygge videre p de nuvrende planer og koordineres med den samlede sundhedsplanlgning i regionen, bde den regionale og kommunale. Planerne skal understtte udviklingen af lge-/ sundhedshuse.


9

Samarbejdsrelationer Med strukturreformen har kommunerne fet et strre ansvar p sundhedsomrdet, og kommunerne skal sammen med almen praksis grundlggende lse de sundhedsopgaver, der ikke krver hospitalernes tvrfaglige personalesammenstning eller udstyr og faciliteter. Det glder ikke mindst i forhold til patienter med kroniske sygdomme og patienter med et psykisk og/eller fysisk funktionstab. De gede kommunale opgaver p sundhedsomrdet krver et mere formaliseret samarbejde mellem kommunerne og regionen. Dette samarbejde udvikles blandet andet i de sundhedsaftaler regionen har indget med kommunerne. Region Hovedstaden vil bidrage til at lse de udfordringer, der kan opst i snitfladen mellem hospitalernes opgaver og de kommunale opgaver. Det er udfordringer, som kun kan lses ved, at der fokuseres p det gode, velorganiserede og dialogbaserede samarbejde mellem sektorerne, hvor det flles fokus er borgeren/patienten. Region Hovedstaden har i kraft af den geografiske nrhed et tt og udstrakt samarbejde med Region Sjlland, men der samarbejdes med alle regionerne. Der vil lbende vre behov for at tilpasse behandlingskapaciteten til den konkrete eftersprgsel og evt. foretage ndringer i aftaler med f.eks. andre regioner. Dialogen om samarbejde inden for bde behandling, forskning og uddannelse skal tillige sikres Samarbejdet med andre regioner vedrrer primrt hjt specialiseret behandling. Det drejer sig dels om koordineret indfrelse af nye behandlingstilbud, dels om de enkelte regioners behov for kb af specialiseret behandling i andre regioner. Den specialiserede hospitalsbetjening af de vrige regioner og udlandet finder isr sted p Rigshospitalet, som endvidere har srlige forpligtigelser i forhold til Grnland og Frerne. Konsekvenser af den nye struktur Hospitals- og Psykiatriplan 2020 medfrer, at hospitalerne Helsingr, Frederikssund og Hillerd fusionerer p et nybygget hospital ved Hillerd: Nyt Hospital Nordsjlland. De tre matrikler slges med undtagelse af de arealer og bygninger, der er ndvendige for opretholdelse af psykiatriens funktioner. Der bygges et nyt hospital p det nuvrende Bispebjerg Hospitals matrikel, og Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital fusioneres til et nyt hospital. Frederiksberg Hospital slges med undtagelse af de arealer og bygninger, der skal rumme Psykiatrisk Center Frederiksberg. Amager Hospital samles p Italiensvej. Matriklen p Hans Bogbinders All slges eller udlejes, og Psykiatrisk Center Kbenhavn samles p Bispebjerg Hospitals matrikel.


10

Gennemfrelse af planen En realisering af planen forudstter vsentlige investeringer til ombygninger og tilpasninger af den eksisterende bygningsmasse, samt nybyggeri. Region Hovedstaden har af to omgange modtaget forhndstilsagn fra regeringen om finansiering af regionens hospitalsbyggerier via den statslige kvalitetsfond. Det samlede forhndstilsagn til regionen er i alt 12,85 mia. kr. Forhndstilsagnet sikrer, at der kan bygges et nyt hospital ved Hillerd, et nyt hospital p Bispebjerg, og at hospitalerne i Herlev, Hvidovre, Rigshospitalet og Psykiatrisk Center Sct. Hans kan udbygges. Salg af den vestlige del af Sct. Hans medgr i finansieringen af fortsat samling af funktionerne p den stlige del af Sct. Hans (nybyggeri og enestuer) og salg af matriklerne i Hornbk og Hrsholm medgr til finansiering af nybyggeri til Afsnit for traumatisk hjerneskadede og Klinik for rygmarvskadede p Glostrup Hospital Som led i gennemfrelsen af planen har regionsrdet afsat yderligere midler til en rkke projekter p virksomhederne blandt andet til Psykiatrisk Center Ballerup (akutmodtagelse og etablering af enestuer), Psykiatrisk Center Hvidovre (etablering af enestuer) og Glostrup Hospital (bygning af et neurorehabiliteringscenter). Det indgr desuden i planen, at PC Kbenhavn samles p matriklen p Bispebjerg, og at der etableres enestuer. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 vil blive implementeret lbende frem mod 2020, men store dele af planen kan frst implementeres, nr de fysiske rammer er etableret.


11

2. Rammerne for planen Region Hovedstaden arbejder hele tiden med at forny, forandre og udvikle sundhedsvsenet. Der er gennem de sidste mange r behandlet flere og flere patienter og for frre penge pr. ydelse. Med stigende ldre befolkning og stigende forventningspres til bde sikkerhed, kvalitet og service er det vigtigt fortsat at skabe en struktur, som kan leve op til de stigende krav. Det er helt afgrende for et moderne og tidssvarende sundhedsvsen, at det er patienten, som er omdrejningspunktet. Mlet er, at levere hj kvalitet i hele patientforlbet og at skabe helhed p tvrs af sektorer. Patienten skal opleve at blive behandlet i t sammenhngende forlb uanset hvad patienten fejler, og hvor og hvornr patienten kommer i kontakt med sundhedsvsenet. At sikre sammenhngende patientforlb er et grundelement i regionens sundhedsplanlgning, og det er afgrende, at hospitaler, praksissektor og kommuner fortstter og viderudviker samarbejdet. Regionen er opdelt i fire planlgningsomrder, der skal vre med til at sikre en hj og ensartet kvalitet. Inddragelse af brugere, patienter og prrende er vigtig bde inden for somatikken og psykiatrien. Kommunikation og samarbejde med patienter og prrende er og skal vre en integreret del af det daglige arbejde. Samarbejde og inddragelse tager udgangspunkt i patienternes erfaring, viden, behov og nsker. Prrende skal inddrages med skyldig respekt for patientens nsker. Patienter og prrende spiller en vigtig rolle i tilrettelggelsen af gode, vedkommende forlb og tilbud, s kvaliteten af Region Hovedstadens ydelser ges. De mange nye teknologiske muligheder skal nyttiggres i dagligdagen omkring patienterne. De teknologiske muligheder med telesystemer, distancekonferencer m.m. giver mulighed for at diagnostik og behandling i mange tilflde kan foreg i patientens nrmilj. Medinddragelse med brug af moderne teknik kan vre med til at styrke patienter og brugeres evne til egenomsorg og vil dermed sttte rehabilitering og sundhedsfremme. Regionen udvikler sammenhngende it-systemer, der understtter kommunikation og viden om patienterne p tvrs af hospitaler og sektorer. Mlet er det papirlse hospital, hvor svel intern kommunikation som kommunikationen mellem praksissektor og hospitaler og kommuner foreg elektronisk. Samtidig vil udviklingen af it-redskaber og systemer bidrage til at sikre en hjere patientsikkerhed i behandlingen. for eksempel vil det nye flles medicinkort (FMK) skabe grundlag for en betydelig mere korrekt og sikker behandling med lgemidler end i dag. Regionens sundhedsplan Kvalitet, nrhed, lighed og sammenhng er kernen i Region Hovedstadens sundhedsplanlgning. Regionen arbejder mlrettet med at skabe et frende sundhedsvsen. For at opn dette har regionsrdet vedtaget en rkke planer, politikker og strategier, som har medfrt og fortsat vil medfre store forandringer bde i praksissektoren, hospitalssektoren og i relationerne til de kommunale aktrer. Regionens planer, politikker, strategier og aftaler udgr samlet i t billede: regionens sundhedsplan, som illustreres i figur 2.1. Fokus


12

i sundhedsplanen er at skabe sammenhngende patientforlb af hj kvalitet, hvor patienten behandles optimalt og fler sig tryg gennem hele forlbet. Samtidig vil de sammenhngende forlb sikre optimal brug af ressourcerne. Regionens samlede sundhedsplan er fra juni 2009, og den gr samlet status for de planer, strategier og politikker, der er udarbejdet p sundhedsomrdet i regionen fra 2006-2009. Lbende udvikling i de politiske aftaler, nye planer og strategier indtnkes i tt sammenhng med den vrige planlgning med sundhedsplanen - for at understtte, at patienterne fr sammenhngende forlb af hj kvalitet. Figur 2.1 Regionens sundhedsplan Rammer for hospitalerne og de psykiatriske centre I Aftale om hospitals- og psykiatriplan 2020 for Region Hovedstaden fastlgges de overordnede rammer for udarbejdelsen af en ny visionr hospitals- og psykiatriplan, som samtidig i vid udstrkning er en naturlig viderefrelse af de overordnede linjer, der blev lagt med Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007. Aftalen bygger p de grundlggende hensyn, som en ny hospitals- og psykiatriplan iflge regionens sundhedspolitiske hensigtserklringer skal imdekomme. Det drejer sig frst og fremmest om, at en ny plan skal

SUNDHEDSPLANHandleplan for

patientsikkerhed

Strategi for kronisk sygdom

Fdepla

n

ldreplan

Forebygg

elsespoliti

k

Forskningspolitik

Sund

heds

prof

il P

raksisplan for

speciallgepraksis

Praksisplan for fysioterapi

Sun

dhed

safta

ler

Bruger, patient og

prrendepolitik

Hos

pita

lspl

an

Krftplan

Praksisplan for

almen praksis

Kvalitetspolitik oghandlingsplan

Pr

hosp

ital &

Ber

edsk

absp

lan

Psyki

atripla

n

SUNDHEDSPLANHandleplan for

patientsikkerhed

Strategi for kronisk sygdom

Fdepla

n

ldreplan

Forebygg

elsespoliti

k

Forskningspolitik

Sund

heds

prof

il P

raksisplan for

speciallgepraksis

Praksisplan for fysioterapi

Sun

dhed

safta

ler

Bruger, patient og

prrendepolitik

Hos

pita

lspl

an

Krftplan

Praksisplan for

almen praksis

Kvalitetspolitik oghandlingsplan

Pr

hosp

ital &

Ber

edsk

absp

lan

Psyki

atripla

n


13

understtte: udvikling af hj kvalitet i behandlingen, hensyntagen til nrhed, brugernes behov og den demografiske udvikling, sammenhngende patientforlb og samarbejde med kommuner og

praktiserende lger, driftsoptimering, forskning, udvikling og uddannelse, et godt arbejdsmilj, samt rekruttering og fastholdelse. Udover nvnte aftale er der en rkke andre faktorer, som ogs stter rammerne for planlgningen. Det er: regionens sundhedsplan, regionens sundhedsvision, politiske erklringer og sundhedsfaglige vurderinger, sammenhng mellem somatik og psykiatri, hospitalsbyggerier, formelle rammer.

Sundhedsvision: Trivsel og sundhed for alle! Sundhedsvisionen i Region Hovedstaden er, at vi udvikler et frende sundhedsvsen med hj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhngende sundhedsvsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal vre blandt de frende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus p lighed i sundhed - tryghed og trivsel for alle. Denne vision udgr grundlaget for Regionsrdets strategier, politikker og planer. Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 var de frste skridt til regionens samlede sundhedsplanlgning. Store dele af disse planer er allerede gennemfrt. Den hurtige implementering er sket for at sikre borgerne i regionen de fordele, der umiddelbart kunne opns ved at omlgge opgaverne. Samtidig har regionen opnet en rationalisering i driften. Aftale om hospitals- og psykiatriplan 2020 Som svar p Region Hovedstadens ansgning om investeringsmidler fra kvalitetsfonden tilkendegav regeringens ekspertpanel i oktober 2009 bl.a., at de fandt regionens projektforslag om Bispebjerg Hospital i overensstemmelse med en moderne sygehusstruktur. Ekspertpanelet fandt det endvidere hensigtsmssigt med et nyt hospital ved Hillerd og anfrte, at der er behov for en revurdering af hospitalsplanen for akutbetjening i den nordlige del af regionen, som ogs vil muliggre en samlet set mere rationel drift med frre matrikler. Regionsrdet fandt det p denne baggrund ndvendigt at revidere den eksisterende Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007. Regionsrdet besluttede derfor i maj 2010 at tiltrde, Aftale om hospitals. og


14

psykiatriplan 2020 for Region Hovedstaden, som danner grundlag for Hospitals- og Psykiatriplan 2020. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 tager udgangspunkt i Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 og erstatter dem. Der er bl.a. aftalt flgende ndringer i forhold til Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007:

Et nyt hospital ved Hillerd. Hospitalerne Helsingr, Frederikssund og Hillerd fusionerer p et nybygget hospital ved Hillerd. De tre matrikler og Esbnderup-matriklen slges med undtagelse af de arealer og bygninger, der er ndvendige for opretholdelse af psykiatriens funktioner.

Et nyt hospital p det nuvrende Bispebjerg Hospitals matrikel. Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital fusioneres til et nyt regionshospital p Bispebjerg Hospitals matrikel. Frederiksberg Hospital slges med undtagelse af de arealer og bygninger, der skal rumme Psykiatrisk Center Frederiksberg.

Amager Hospital samles p Italiensvej. Sct. Elisabeth-matriklen p Hans Bogbinders All slges eller udlejes.

Psykiatrisk Center Kbenhavn samles p Bispebjerg Hospital, og der etableres enestuer.

Salg af den vestlige del af Sct. Hans medgr i finansieringen af fortsat samling af funktionerne p den stlige del af Sct. Hans, og der etableres enestuer.

Salg af matriklerne i Hornbk og Hrsholm medgr til finansiering af nybyggeri til Afsnit for traumatisk hjerneskadede og Klinik for rygmarvskadede p Glostrup Hospital.

Denne hospitals- og psykiatriplan er udarbejdet p baggrund af den politiske aftale fra 18. maj 2010. Politiske erklringer og sundhedsfaglige vurderinger Hospitals- og psykiatriplanen tager udgangspunkt i flgende grundlag:

1. De sundheds- og psykiatripolitiske hensigtserklringer vedtaget af forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden i 2006, der fastlgger den politiske ramme for Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 jf. bilag 2 og 3

2. Visioner for fremtidens psykiatri vedtaget af regionsrdet i

december 2010 jf. bilag 4 3. Faglige vurderinger om det optimale befolkningsunderlag for

specialerne, som blev udarbejdet af underudvalgene for henholdsvis sygehusstruktur og social og psykiatri, som forberedelsesudvalget tilsluttede sig i december 2006 jf. bilag 5


15

4. Aftale om hospitals- og psykiatriplan 2020 for Region Hovedstaden af 18. maj 2010, vedtaget af regionsrdet 25. maj 2010 jf. bilag 1.

Strukturelle tilpasninger I de sundhedspolitiske hensigtserklringer indgr en rkke hensyn, som en ny hospitals- og psykiatriplan skal imdekomme. Det drejer sig frst og fremmest om, at en ny plan skal understtte udvikling af hj kvalitet i behandlingen, men ogs om hensynet til nrhed, sammenhngende forlb, driftsoptimering, forskning, udvikling og uddannelse, et godt arbejdsmilj, samt rekruttering og fastholdelse. Aftale om Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i Region Hovedstaden bygger p disse grundlggende hensyn. I Aftale om Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i Region Hovedstaden fastlgges de fremtidige rammer for opgavelsningen p hospitalerne. Men i de kommende r kan der blive behov for yderligere ndringer i organiseringen af bde somatikken og psykiatrien. De overordnede ml og hensyn ligger sledes fast, men forudstningerne kan ndre sig i de kommende r. Der kan blive tale om faglige udviklinger, som bde kan lede til udlgning af opgaver eller udviklinger, som vil ndvendiggre samling af opgaver. Der kan rejses nye krav fra Sundhedsstyrelsen og ndringer i antallet af patienter kan betyde, at der fremadrettet vil vre behov for fagligt at vurdere varetagelsen af specialerne, s organiseringen fortsat understtter hj kvalitet i patientbehandlingen og udvikling af specialerne. konomiske rammevilkr kan ndvendiggre tilpasninger for at kunne levere optimal drift. Der kan derfor efter faglige indstillinger kunne foretages ndringer i organiseringen af specialer og specialfunktioner p hospitalerne, og kapaciteten skal lbende vurderes, s den svarer til behandlingsbehovet set i relation til eksempelvis den demografiske udvikling og konomiske situation. Den faglige udvikling kan eksempelvis vre udvikling af nye

behandlinger, eller at eksisterende behandlinger bliver forenklede, s de kan varetages p flere hospitaler eller flyttes til primrsektoren

Nye krav fra sundhedsstyrelsen kan eksempelvis vre ndringer i antallet af regions- og hjtspecialiserede funktioner eller ndringer i de faglige specialebeskrivelser

ndringer i antallet af patienter kan eksempelvis tilskrives den demografiske udvikling eller samarbejdet med andre regioner om opgavevaretagelsen.

En gang om ret vil regionsrdet samlet vurdere, om der er sket ndringer i forudstningerne, og hvorvidt det er ndvendigt at tilpasse planerne. Det vil vre udgangspunktet, at tilpasninger, som fortsat kan sikre faglige krav og kvaliteten i patientdiagnostik og behandling, vil blive prioriteret. De sundhedsfaglige rd for bde somatik og psykiatri samt direktionerne vil bidrage til lbende gennemgang af specialerne. Den statslige kvalitetsfond


16

Region Hovedstaden har af to omgange modtaget forhndstilsagn fra regeringen om finansiering af regionens hospitalsbyggerier via den statslige kvalitetsfond. Det samlede forhndstilsagn til regionen er i alt 12,85 mia. kr. Tabel 2.2 Forhndstilsagn til hospitalsbyggerier, mia. kr. Hospital Statens andel Regionens andel I alt Rigshospitalet 1,11 0,74 1,85 Herlev Hospital 1,35 0,90 2,25 Hvidovre Hospital 0,87 0,58 1,45 Psykiatrisk Center Sct. Hans 0,33 0,22 0,55 Bispebjerg projektet 1,75 1,20 2,95 Nyt hospital ved Hillerd 2,30 1,50 3,80 I alt 7,71 5,14 12,85 * Regionens andel er udregnet svarende til 40%

Udvikling af fremtidens hospitaler Investeringer i hospitaler og psykiatriske centre er ndvendige for at imdekomme fremtidens krav og sikre trygge sammenhngende patientforlb. Med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 vil funktioner blive samlet p frre enheder. Sammenlgninger af funktioner og afdelinger betyder, at det vil vre muligt at optimere driften yderligere og opn en rationaliseringsgevinst samtidig med, at service og kvalitet kan forbedres. Frst nr byggerierne str frdige kan den fulde effekt af flles akutmodtagelser opns og regionen vil vre net langt med at etablere enestuer til psykiatriske og somatiske patienter. Investeringerne er en unik anledning til et intensivt offentligt-privat innovationssamarbejde om at understtte produkt- og teknologiudvikling i erhvervslivet og samtidig f udviklet nye lsninger, som kan sikre nye bredygtige, effektive hospitaler i hovedstadsregionen. I kraft af velfrds- og sundhedsinnovation fr de nye hospitalsbyggerier en vigtig rolle som drivkraft og omdrejningspunkt for hovedstadsregionens erhvervsudvikling. Sammenhng mellem somatik og psykiatri I svel psykiatrien som somatikken er det vsentligt, at der er en tidssvarende og grundlggende viden om hinandens specialer, og det er vigtigt med et tt samarbejde. Det opfyldes via kendte og indarbejdede lokale procedurer for samarbejde og overflytning mellem somatikken og psykiatrien. Der er vsentlige snitflader mellem den akutte somatiske og psykiatriske indsats for patienter med komorbiditet (tilstedevrelse af flere sygdomme). Det drejer sig om patienter med eksempelvis misbrug, demens og spiseforstyrrelser. Desuden viser undersgelser, at der er en hjere forekomst af hjerte-kar-sygdomme, type II-diabetes, leversygdomme og ryge-relaterede sygdomme hos patienter med psykiske sygdomme. Det skal sikres, at somatiske sygdomme hos psykisk syge hndteres med samme kvalitet som hos somatiske patienter. Omvendt kan alvorlig eller langvarig somatisk sygdom


17

som krft og hjertesygdomme ge risikoen for depression og anden psykisk sygdom. De somatiske og de psykiatriske akutmodtagelser er holdt adskilt. Antallet af akutte overflytninger mellem somatik og psykiatri er begrnset. Dog skal psykisk syge med somatiske sygdomme kunne rummes og modtages i somatisk regi og skal samtidig kunne f en akut psykiatrisk vurdering. Der er gode erfaringer i regionen med at behandle sygdomme, der har tt sammenhng mellem psykisk sygdom og legemlig sygdom(liaison). Den liaisonpsykiatriske funktion indgr som en integreret del af den psykiatriske akutmodtagelse. Regionens specialfunktion for liasonpsykiatri er placeret p PC Kbenhavn. Formelle rammer Regionen skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en samlet plan for tilrettelggelsen af regionens virksomhed p sundhedsomrdet. Regionens sundhedsplan blev vedtaget af regionsrdet i september 2009. Hospitals- og psykiatriplanlgningen er reguleret i sundhedslovens bestemmelser for specialeplanlgning. Sundhedsstyrelsen har for 2011-13 godkendt placeringen af regionsfunktioner og hjt specialiserede funktioner p offentlige og private hospitaler. Godkendelsen ligger indenfor rammerne af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007. Nrvrende hospitals- og psykiatriplan skal endvidere sendes til hring i blandt andet Sundhedsstyrelsen. Gennemfrelse af den nye struktur Implementering af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 betyder, at der fortsat samles en rkke funktioner p frre enheder i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen anbefalinger, samt de faglige anbefalinger, der dannede grundlag for Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007. Der bliver eksempelvis frre medicinske funktioner. Men en realisering af planen forudstter vsentlige investeringer til ombygninger, tilpasninger af den eksisterende bygningsmasse, samt nybyggeri. Salg af den vestlige del af Sct. Hans medgr i finansieringen af fortsat samling af funktionerne p den stlige del af Sct. Hans, og salg af matriklerne i Hornbk og Hrsholm medgr til finansiering af nybyggeri til Afsnit for traumatisk hjerneskadede og Klinik for rygmarvskadede p Glostrup Hospital Finansiering fra den statslige kvalitetsfond bidrager til vsentlige investeringer i regionens hospitalsbyggeri. Regionsrdet har som led i gennemfrelsen af planen afsat yderligere midler til en rkke projekter p virksomhederne blandt andet til Psykiatrisk Center Ballerup (akutmodtagelse og etablering af enestuer), Psykiatrisk Center Hvidovre (etablering af enestuer) samt Glostrup Hospital (bygning af et neurorehabiliteringscenter).


18

Hospitals- og Psykiatriplan 2020 vil blive implementeret lbende frem mod 2020, men store dele af planen kan frst implementeres, nr de fysiske rammer er etableret, og andre dele af planen forudstter, at finansieringen sikres.


19

3. Hospitalsstruktur og brugere 3.1 Planlgningsomrder Region Hovedstaden er i hospitalsplanen inddelt i fire planlgningsomrder i overensstemmelse med de faglige anbefalinger om at samle specialer af hensyn til kvalitet og udvikling. Opdelingen i fire planomrder fastholdes. Omrderne er: Planlgningsomrde Nord: 312.000 indbyggere Planlgningsomrde Midt: 432.000 indbyggere Planlgningsomrde Syd: 478.000 indbyggere Planlgningsomrde Byen: 416.000 indbyggere Opdelingen i fire planlgningsomrder med et befolkningsgrundlag p mellem ca. 310.000 og 480.000 vil sikre, at hvert planlgningsomrde har et befolkningsgrundlag, der anses for hensigtsmssigt for at varetage de akutte hovedfunktioner inden for svel de kirurgiske som medicinske specialer. Geografisk fordeler planlgningsomrderne sig som vist p kortet nedenfor. Opdelingen sikrer, at de almindeligt forekommende sygdomme kan behandles nr borgerne med fokus p sammenhngende patientforlb uden undvendige overflytninger. Den konkrete opdeling er baseret p en samlet betragtning, der afvejer hensyn til befolkningsunderlaget med hensyn til regionens geografi og trafikale infrastruktur. Endvidere er det en forudstning, at borgerne i hver kommune/bydel kun er knyttet til t planlgningsomrde for s vidt angr behandling p hovedfunktionsniveau. Det betyder, at regionens planlgningsomrder flger kommunegrnser og bydelsinddelingen i Kbenhavns Kommune. I tabel 4.1 er vist befolkningstal og fordeling af kommuner og bydele p de fire planlgningsomrder. Rigshospitalet skal varetage specialfunktioner for svel regionen som hele landet samt enkelte hovedfunktioner. Bornholm indtager en srstilling og indgr ikke direkte i de fire planlgningsomrder. For hjt specialiserede funktioner vil udgangspunktet vre, at de kun varetages t sted i regionen. En stor del af behandlingerne vil blive varetaget p Rigshospitalet, men ogs andre hospitaler i regionen vil varetage hjt specialiseret behandling inden for en rkke specialer. For regionsfunktioner vil antallet af patienter vre s stort, at der kan vre behov for, at funktionerne fordeles p to til fire hospitaler, ligesom der inden for nogle hovedfunktioner vil vre et relativt mindre antal patienter, som tilsiger, at behandlingen samles p frre hospitaler.


20

Tabel 4.1 Befolkningstal for kommuner/bydele og planlgningsomrder Kommune/ Kommune/

bydel bydel

Ballerup 47.652 48.069Allerd 24.089 23.435 Egedal 41.513 41.703Fredensborg 39.226 38.622 Fures 38.232 37.707Frederikssund 44.182 44.012 Gentofte 71.052 72.032Gribskov 40.694 40.295 Gladsaxe 64.102 66.780Halsns 31.077 32.045 Herlev 26.556 26.006Helsingr 61.143 59.943 Lyngby-Taarbk 52.237 51.769Hillerd 47.473 48.919 Rudersdal 54.444 52.591Hrsholm 24.378 23.216 Rdovre 36.233 35.614Nord 312.262 310.487 Midt 432.021 432.271

2010 2020 2010 2020

Kommune/ Kommune/bydel bydel

Albertslund 27.730 27.373Amager Vest 56.506 67.904Amager st 50.274 54.915Brndby 33.795 32.846Dragr 13.564 13.655Glostrup 21.296 22.074 Bispebjerg 47.992 51.123Hvidovre 49.724 49.357 Brnshj-Husum 39.827 40.733Hje-Tstrup 47.664 50.086 Frederiksberg 96.718 103.205Ishj 20.606 20.636 IndreBy 47.511 50.745Trnby 40.383 41.205 Nrrebro 72.915 75.452Valby 47.122 50.105 Udenfor inddeling 4.272 3.685Vallensbk 14.045 16.241 Vanlse 36.579 39.045Vesterbro 55.318 68.105 sterbro 69.954 76.145Syd 478.027 514.502 Byen 415.768 440.133

2010 2020 2010 2020

2010 2020 Nord + Midt 744.283 742.758 Syd + Byen 893.795 954.635 Bornholm 42.255 38.869 I alt 1.680.333 1.739.648

Kilde: Danmarks Statistik samt befolkningsfremskrivning (inkl. Kbenhavns Kommunes befolkningsprognose) Udviklingen i demografien kan give behov for at ndre optageomrderne for at sikre en mere ligelig fordeling. Det vil dog forudstte nrmere analyse.


21

Planlgnings- og optageomrder


22

3.2 Den demografiske udvikling Der var pr. 1. januar 2010 1.680.333 indbyggere i Region Hovedstaden. Opgrelser viser, at der er store forskelle i befolkningens alderssammenstning i de enkelte kommuner. I de kommende ti r forventes en befolkningstilvkst p i alt 3,5 %, hvilket svarer til 59.315 personer i regionen som helhed. Nogle kommuner og bydele i Kbenhavn vil opleve en betydelig vkst, medens andre forventes at f et fald i indbyggertal. Udover antallet af indbyggere har befolkningens alderssammenstning betydning for regionens hospitalsforbrug, da hospitalsforbruget stiger med alderen. Der forventes en betydelig stigning i antallet af 66-75-rige (26 %) i de kommende ti r. Ogs antallet af personer over 75 r vil stige betydeligt (17 %), mens befolkningen i de vrige aldersklasser ikke ndrer sig vsentligt. Der er foretaget en analyse af den demografiske udviklings konsekvens p hospitalsforbruget i de fire planlgningsomrder. En grafisk fremstilling (opgjort i DRG-vrdi) fordelt p de fire planlgningsomrder er gengivet nedenfor. Bornholm er vist som en selvstndig graf.

I perioden 2009 til 2020 betinger den demografiske udvikling et get hospitalsforbrug i regionen p 9,0 %. Den varierer dog mellem 5 og 13 % afhngig af planlgningsomrde. Den demografiske udvikling pvirker den fremtidige aktivitet forskelligt indenfor de enkelte specialer. For regionen som helhed betinger den demografiske udvikling et fald i antallet af fdsler (obstetrik). Dog er der en


23

vkst i obstetrik i Planlgningsomrde Syd. Forbruget i kirurgi ventes at stige med 10 %, og intern medicin ventes at stige med 20 %. Udover den demografiske udvikling har den teknologiske udvikling erfaringsmssigt en stor betydning for den ndvendige behandlingskapacitet. Den teknologiske udvikling har f.eks. medvirket til, at selvom flere patienter bliver behandlet, har det vret muligt at reducere sengekapaciteten. Samlet set vurderes det, at der p trods af den demografiske udvikling ikke vil vre et get sengebehov i regionen, idet den teknologiske udvikling forventes at opveje den demografiske.

Udvikling i hospitalsforbrug 2009-2024 fordelt p specialer

(2009 = indeks 100)

Internmedicin

Kirurgi

Obstetrik

80

90

100

110

120

130

2009 2014 2019 2024

Planlgningsomrde Nord

Internmedicin

Kirurgi

Obstetrik

80

90

100

110

120

130

2009 2014 2019 2024

Planlgningsomrde Midt

Internmedicin

KirurgiObstetrik

80

90

100

110

120

130

2009 2014 2019 2024

Planlgningsomrde Syd

InternmedicinKirurgi

Obstetrik

80

90

100

110

120

130

2009 2014 2019 2024

Planlgningsomrde Byen

3.3 Hospitalsforbrug fordelt p planlgningsomrder Fordelingen af hospitalsforbrug udgr en vsentlig del af den samlede vurdering af hospitalsvsenets brugere, idet forskelle har betydning for kapacitetsbehovet i planlgningsomrderne. Samlet set er hospitalsforbruget pr. 10.000 indbyggere og uden differentiering p diagnoser relativt ens i de fire planlgningsomrder.


24

Hospitalsforbrug alle diagnoser

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000

Byen Midt Nord Syd I alt

Planlgningsomrde

An

tal p

r. 1

0.00

0 in

db

ygg

ere

Skadestuebesg Udskrivninger Sengedage Ambulante kontakter


25

4. Klinisk grundstruktur Hospitalerne i Region Hovedstaden str foran en rkke store forandringer bde i forhold til de fysiske rammer og den organisatoriske og ledelsesmssige struktur. Der skal bygges helt nye hospitaler og andre hospitaler skal udbygges. Flles for alle hospitalerne er, at der skal etableres fysiske rammer og implementeres organisatoriske ndringer, s hospitalerne kan imdekomme de krav, der er til moderne, tidssvarende og fremtidssikrede hospitaler. Region Hovedstaden har med patienten i fokus, samt med afst i de krav der stilles til en moderne hospitalsstruktur og en fremtidssikret organisering af hospitalerne, besluttet at implementere en ny klinisk grundstruktur p hospitalerne. Den nye kliniske grundstruktur har sit afst i beslutningen om, at der skal etableres flles akutmodtagelser (FAM) p Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Nyt Hospital Nordsjlland og Nyt Hospital Bispebjerg. Etableringen af FAM p de fire omrdehospitaler betyder, at der etableres mellem 60 og 100 akutte modtagesenge, og hovedparten af patienterne vil blive diagnosticeret i akutmodtagelsen eller fortstte i et ambulant udredningsforlb. Regionens vrige hospitaler skal implementere anbefalingerne i det omfang, hvor det fagligt er meningsgivende, og hvor opgavevaretagelsen muliggr det. Etableringen af FAM er derfor en af de mest gennemgribende ndringer i organiseringen af hospitalerne i mange r, da den diagnostiske og behandlingsmssige tyngde bliver flyttet fra de klassiske specialespecifikke sengeafsnit til akutmodtagelsen. Der vil derfor med etableringen af FAM p omrdehospitalerne blive stillet andre krav til ledelse og organisering samt andre krav til de sundhedsfaglige strukturer og de sundhedsfaglige kompetencer, og det er derfor naturligt og ikke mindst ndvendigt, at den eksisterende kliniske logistik og sundhedsfaglige organisering retnkes, s de understtter etableringen af FAM til gavn for patienterne. De overordnede ml med en ny klinisk grundstruktur er, at: patienten skal vre i fokus, den kliniske logistik og den sundhedsfaglige organisering skal

understtte forlb og forlbstankegangen, patienter skal modtage behandling og pleje p et hjt fagligt kvalitets- og

serviceniveau, akut behandling skal leveres med den samme hje kvalitet dgnet rundt

ret rundt i hele regionen, sundhedsfaglig ubegrundet ventetid skal elimineres eller mindskes, ressourcerne skal anvendes effektivt. Region Hovedstadens rapport: Anbefalinger til fremtidens kliniske grundstruktur, fastlgger rammerne for den kliniske logistik og den


26

sundhedsfaglige organisering i regionen fremadrettet. Sprgsmlet om regionens overordnede ledelsesstruktur indgr ikke i denne plan.

4.1 Klinisk logistik Den kliniske logistik, forstet som rammerne for at gennemfre et fagligt og patientoplevet veltilrettelagt behandlingsforlb, skal indrettes efter standardiserede patientforlbsbeskrivelser, men med de forndne muligheder for at individualisere og mlrette i forhold til den enkelte patients konkrete behov. Det brende princip skal vre, at den sundhedsfagligt ubegrundede ventetid i det enkelte patientforlb bliver elimineret eller reduceret mest muligt. For komplicerede patientforlb, som involverer flere specialer, vil det blive beskrevet, hvordan specialerne sikres fornden og koordineret involvering eksempelvis ved brug af multidisciplinre teams. P alle omrdehospitalerne skal der i umiddelbar nrhed af eller i tilknytning til den flles akutmodtagelse vre oprettet en tvrdisciplinr ambulantfunktion, diagnostisk enhed, som afdelinger og praktiserende lger kan henvise til, nr der er mistanke om patienter med alvorlig sygdom, hvor diagnosticering ikke umiddelbart har vret mulig. Regionen skal vre n udredende og behandlende enhed. Det betyder, at akut behandling skal leveres med den samme hje kvalitet dgnet rundt ret rundt i hele regionen, og at regionens borgere uanset hvor og hvornr de kommer i kontakt med et af regionens hospitaler skal modtage behandling og pleje p et hjt fagligt kvalitets- og serviceniveau. I alle specialer skal der derfor som minimum vre rdighedsvagt p t af hospitalerne. For at understtter denne organisering og gre den operationel, skal der etableres de ndvendige telemedicinske lsninger eller lignende it-muligheder.

4.2 Sundhedsfaglig organisering Tvrfaglighed og multiprofessionelt samarbejde skal i langt hjere grad vre brende i patientbehandlingen, og den sundhedsfaglige organisering skal baseres p samarbejdsaftaler og planlagte tvrfaglige konferencer. Det betyder, at alle patientforlb skal tilrettelgges, s patienterne, hvor det sundhedsfagligt vurderes hensigtsmssigt, mdes af et hold af fagprofessionelle som sikrer, at patienterne modtager den rette behandling p det rette tidspunkt. For at kunne bidrage til tvrfagligt samarbejde skal fagligheden vre i orden, hvorfor det er vsentligt at pleje og behandling er forankret i de enkelte specialer, hvorved man sikrer fagligt niveau, udvikling og forskning.


27

5. Forskning Inden for forskning i sundhedsomrdet str hovedstadsregionen allerede i dag strkt i den globale konkurrence. Der forskes for omkring n mia. kr. rligt p Region Hovedstadens hospitaler, og i alt er ca. 1.000 personer direkte ansat i forskningsstillinger. Sundhedsforskningen er i absolut verdensklasse. Sundhedsforskningen i regionen har mange forml. Vigtig er at sikre borgerne adgang til et effektivt sundhedsvsen, som kan tilbyde den bedst mulige behandling, pleje og omsorg ogs p lngere sigt. Sundhedsforskningen skal ske inden for bde somatik og psykiatri. Herudover handler et aktivt forskningsmilj ogs om at sikre grundlaget for de forskningsbaserede uddannelser og efteruddannelser af lger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, samt om at gre sundhedsvsenet attraktivt i forhold til rekruttering af forskere og sundhedspersonale generelt. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 sikrer med opdelingen i fire planlgningsomrder, for bde somatik og psykiatri og med Rigshospitalet som national spydspids indenfor behandling og forskning, strke faglige miljer, hvor fundamentet for forskning, udvikling, innovation, uddannelse og opfindelser p regionens hospitaler og i psykiatrien er til stede. Forskning som vkstdynamo Sundhedsforskningen spiller en helt central rolle i indsatsen for at udvikle nye medicinske, kirurgiske og medicotekniske lsninger i tt samspil med virksomheder og universiteter. Sundhedsforskningen i Region Hovedstaden fungerer p den mde som en vkstdynamo for regionens erhvervsliv. Det ligger fast, at patientnr og international strk forskning i sundhedsvsenet spiller en vsentlig rolle for at udvikle og fastholde den erhvervsmssige styrkeposition, som hovedstadsregionen har p hele biosundhedsomrdet. Derfor skal der get fokus p, at regionen opnr get andel af patenter. Politik for Sundhedsforskning 2007 har skabt nye og bedre rammer for sundhedsforskningen p en rkke omrder, og Forskningsevaluering 2010 viser, at bde volumen og kvalitet af forskningen er stigende. Denne udvikling skal fortsttes og videreudvikles i de kommende r. Det sker via den nye Politik for Sundhedsforskning, som regionsrdet har besluttet skal udarbejdes i lbet af 2011. Sundhedsforskning p hjt niveau er en afgrende forudstning for at sikre kvalitet i sundhedsvsenet. I de kommende r bliver det derfor en srlig udfordring at sikre, at forskning og udvikling af hj kvalitet kan fremmes yderligere, s forskningen kan bidrage til at lse de mere langsigtede udfordringer, som sundhedsvsenet str over for. Udfordringer som bl.a. udspringer af ndret demografi med flere ldre og frre unge, stadig stigende krav om effektivisering, udvikling af nye behandlingsmetoder, stigende global konkurrence med andre


28

sundhedsaktrer og ikke mindst patienter, der stiller krav om mere og bedre behandling. Et centralt ml med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og den kommende Politik for Sundhedsforskning 2011 bliver at understtte, at regionen i fremtiden evner at fastholde og udvikle strke forskningsmiljer, der kan arbejde ud fra de behov og trkke p den viden, som udspringer af det daglige arbejde med patienterne Dette skal p den ene side understtte, at en ny og relevant viden, som udvikles gennem forskning fr optimale muligheder for at blive frt tilbage og implementeret i det daglige arbejde i klinikken og p afdelingerne, s forskningen bidrager til at skabe hjere kvalitet og effektivitet. Og p den anden side sikre, at forskningsmiljerne bliver en attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet om udvikling af nye og bedre behandlingsmetoder og medicotekniske lsninger til gavn for bde patienter, sundhedsvsenet, erhvervslivet og samfundet som helhed. For at understtte samarbejdet med erhvervslivet har regionen etableret n indgang, som er en funktion, der skal gre det lettere at skabe gode samarbejdsmuligheder mellem forskere og industrien om kliniske forsg. Funktionen n indgang er forankret i Forsknings- og Innovationssttteenheden (FIE). Det overordnede forml med n indgang er at understtte gode samarbejdsmuligheder mellem forskere og industrien omkring gennemfrsel af kliniske forsg. Det glder bde de forskerinitierede og virksomhedsinitierede kliniske forsg, herunder patientrekruttering. n indgang er et tilbud til bde hospitaler, forskere og virksomheder, og skal fungere som en koordinerende og samlende enhed, hvor forskere og industrien kan henvende sig, for at f yderligere viden om hjlp til processen omkring gennemfrsel af kliniske forsg. n indgang skal ikke kunne svare p alt, men den skal vide, hvem der kan og kunne henvise til konkrete ressourcepersoner i systemet.


29

6. Akutbetjening 6.1 Prhospital Indsats Den akutte indsats i somatikken starter ofte med den prhospitale indsats. Aktrer i regionens prhospitale indsats omfatter primrt regionens vagtcentral, ambulancetjeneste og akut medicinsk koordinationscenter (AMK), som koordinerer det samlede akutberedskab ved strre hndelser for hele Region Hovedstaden. Endvidere samarbejdes der med praktiserende lger, vagtlger og politi. Vagtcentral Regionens vagtcentral varetager den samlede koordination og ressourcefordeling for al akut ambulancekrsel, herunder akutlgebilkrsel og liggende sygetransporter. Regionens vagtcentral vil have sundhedsfaglig kompetence tilstede p dgnbasis fra medio 2011. 112-opkald og akut ambulancekrsel Sundhedsfaglige 112 opkald overgr fra maj 2011 til regionens vagtcentral og vil blive vurderet af sundhedsfaglige personer, ud fra blandet andet hastegrad og den bedst egnede disponible ressource. Nr ambulance- og evt. akutlge ankommer til stedet, vil behovet for behandling og indlggelse blive vurderet, hvorefter visitation vil ske til relevant modtagefunktion. Vagtcentralen vil have overblik over visitationsretningslinjer og vejleder ambulancepersonalet. Den endelig kompetence til at foretage visitation fra det prhospitale omrde ligger hos regionens vagtcentral. Liggende patientbefordring i vrigt Bestillinger p liggende patientbefordring vil blive vurderet og koordineret fra regionens vagtcentral. Bestillinger med tilhrende visitation vil blive gennemfrt i overensstemmelse med aftaler for den generelle visitation og aftaler med de centrale visitationsenheder i planlgningsomrderne. Interhospitale transporter Der er etableret en centraliseret og flles transportordning af kritisk syge og ustabile patienter. Ved behov for overflytning af ustabile og kritisk syge patienter vil vagtcentralen forest koordinationen. Akutlgebilerne vil gennemfre disse transporter med speciallge og srlig erfaring. Dette betyder en vsentlig forbedring i bde kvalitet og sikkerhed. Patienterne sikres en hurtig overflytning og vil blive behandlet p avanceret niveau under transport. Helikoptertransport Region Hovedstaden har som projekt et samarbejde med Region Sjlland om en akutlgehelikopter-ordning. Projektet vil blive evalueret med henblik p etablering af en landsdkkende helikopterordning. Der er fortsat betjening af Bornholm med forsvarets helikoptere.


30

Sundhedsberedskab P srlige tvrgende og specialiserede omrder samt ved hndelser, hvor der ivrksttes et srligt sundhedsberedskab, herunder henvendelse fra centrale myndigheder, vil regionens AMK-vagtcentral koordinere opgaverne internt og i forhold til eksterne samarbejdsparter. Sundhedstelefon Borgeren skal som hovedregel inden for dagtid kontakte egen lge og kan fortsat uden for dagtid kontakte lgevagten. Der etableres derudover en sundhedstelefon, som kan tilbyde borgeren vejledning i almindelige forholdsregler ved akut sygdom og tilskadekomst, samt om ventetider p regionens akutmodtagelser. Dermed vil sundhedstelefonen vre et ekstra service tilbud, som kan vejlede borgerne om relevante behandlingstilbud. En sundhedstelefon skal vejlede borgeren, s borgerne kan f at vide, hvad de skal gre, og hvor de skal henvende sig.

6.2 Centrale visionsenheder og visitation Der skal vre centrale visitationsenheder, skaldte CVIer i hvert planomrde. CVIerne skal vre p omrdehospitalerne og vil vre centrale aktrer i henvisningsforlb i Region Hovedstaden. CVI vil aflse de nuvrende procedurer for henvisning, hvor lgerne i praksissektoren sender henvisninger til de enkelte hospitalsafdelinger. Henvisning af patienter mellem hospitaler skal stadig foregr mellem de pgldende hospitaler, og uden at CVI medvirker dertil. Praktiserende lger skal sende deres henvisninger til CVI i deres planomrde, hvor CVI str for at videreformidle og hndtere en rkke praktiske opgaver forbundet med henvisningerne. Der vil stadig vre mulighed for kontakt mellem henvisende lge og modtagende afdeling, hvor det anses for ndvendigt. CVI kan telefonisk rdgive praksissektorens lger i forbindelse med henvisninger. Bornholms Hospital er af geografiske grunde ikke omfattet. Endvidere driver psykiatrien deres egen srskilte centrale visitation. Proceduren med henvisning via CVI sparer lgerne tid i forhold til tidligere praksis, hvor lgerne selv skulle finde den afdeling, som patienten skulle henvises til. Generelt vil denne ordning give en hj kvalitet i henvisningsforlbet grundet get sikkerhed for hurtig og korrekt visitation.


31

6.3 Den akutte indsats i somatikken P hospitalerne foregr den akutte indsats p 3 niveauer, alt efter hvilket behov den enkelte patient har: Traumecenter, flles akutmodtagelse og akutmodtagelser. Rammerne herfor er nrmere beskrevet i Styrket akut beredskab planlgningsgrundlag for det regionale

sundhedsvsen, Sundhedsstyrelsen (2007) Anbefalinger om flles akutmodtagelser, Region Hovedstaden (2007) Anbefalinger for akutbetjeningen p nrhospitalerne, Region

Hovedstaden (2008) Anbefalinger for funktionsplanlgning af flles akutmodtagelser i

Region Hovedstaden (2009) Det er en sundhedspolitisk hensigtserklring, at borgerne skal have let adgang til en kompetent dgndkkende akutbetjening og relevant prhospital behandling. Det er mlet, at det akutte beredskab skal vre ensstrenget. Det er vurderingen, at op til halvdelen af de patienter, der i dag er selvhenvendere p regionens skadestuer, kan hndteres i praksissektoren fremfor p hospitalerne. Men det forudstter, at praksissektoren kan hndtere mngden af patienter, at fagligheden er tilstede og at de praktiserende lger er tilgngelige for borgerne. Traumecenter Regionens traumecenter er en specialiseret akutmodtagelse, der ligger p Rigshospitalet og modtager svrt tilskadekomne patienter samt kritisk syge patienter, som krver akut indsats og samarbejde mellem mange diagnostiske og kliniske specialer p hjt specialiseret niveau. Flgende specialer er tilstede p speciallgeniveau: Anstesiologi, kirurgi, ortopdkirurgi, thoraxkirurgi, gynkologi og obstetrik, pdiatri, intern medicin og kardiologi. Sundhedsstyrelsen anbefaler rdighedsvagt af speciallger fra: Diagnostisk radiologi, neurokirurgi, plastikkirurgi, karkirurgi, klinisk biokemi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, neurologi, oftalmologi (jensygdom), oto-rhino-laryngologi (re-nse-hals), hospitalsodontologi (tand-, mund- og kbekirurgi), brnekirurgi og brne-anstesiologi. Disse specialer p nr jenkirurgi er placeret p Rigshospitalet. I jenkirurgi er der backup fra Glostrup Hospital. Der er flgende dgndkkende faciliteter: Konventionelle rntgenundersgelser, ultralydsundersgelser inklusiv ekkokardiografi, interventionsradiologi, CT-scanning, MR-scanning, akutte operationsfaciliteter og invasiv kardiologi. Flles akutmodtagelser: En flles akutmodtagelse er en fysisk lokalitet, hvortil alle akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes. De flles akutmodtagelser omfatter sledes de tidligere skadestue- og modtagefunktioner. De flles akutmodtagelser er placeret p


32

omrdehospitalerne:

Nyt Hospital Nordsjlland Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nyt Hospital Bispebjerg

I akutmodtagelsen bliver patienterne vurderet, efter hvor alvorligt de er kommet til skade (triagering). Dernst bliver patienterne diagnosticeret og behandlet med mulighed for lgelig bistand fra flere specialer, uanset om patienten kan behandles frdig i den flles akutmodtagelse eller skal indlgges. Flgende specialer er tilstede: Ortopdkirurgi, kirurgi, intern medicin, kardiologi, anstesiologi, neurologi (p Hvidovre Hospital ved tilsyn fra Glostrup Hospital) og pdiatri (for planlgningsomrde Byen ved tilsyn fra Rigshospitalet). De flles akutmodtagelser har mulighed for akut at trkke p flgende diagnostiske muligheder:

Konventionel rntgenundersgelse CT-scanning Ultralydsscanning Ekko kardiografi Analyse af almindelige blodprver inkl. arteriepunktur

P omrdehospitalet er der 24 timers adgang til:

MR-scanning Teleradiologi mellem regionens hospitaler Fuld biokemisk laboratorium Blodbankservice (blodbankservice og transfusionsmedicin er

centraliseret) Der skal tnkes i srlige patientforlb for f.eks. brn, patienter i hurtige behandlingsspor, og der br vre selvstndig obstetrisk modtagelse i relation til fdeafsnit. De fleste medicinske patienter indlgges akut gennem den flles akutmodtagelse. Det skal derfor sikres, at der bde fysisk og arbejdsprocesmssigt skabes rolige forhold, s modtagelse, behandling og rdgivning af den ldre medicinske patient kan ske med respekt for patienternes srlige behov. Akutmodtagelser: P Gentofte Hospital, Glostrup Hospital og Amager Hospital er der akutmodtagelser, som er organisatorisk integreret i medicinsk afdeling. Bornholms Hospital indtager en srstatus grundet de geografiske forhold, og vil derfor have udvidede funktioner i forhold til hospitalets akutmodtagelse.


33

Akutmodtagelserne varetager akut opstede mindre skader, f.eks. mindre og overfladiske sr, ukomplicerede forvridninger, brandsr, insektstik og fremmedlegemer i hud, je, re, nse og hals. Strre og mere komplicerede skader/sygdom udredes og behandles p de flles akutmodtagelser p omrdehospitalerne. Akutmodtagelserne er bemandet med lger og (behandler-)sygeplejersker med kompetencer og erfaring i visitation og behandling af mindre skader, og der er generelt et tt fagligt samarbejde imellem hospitalets akutmodtagelse og omrdehospitalets flles akutmodtagelse. Der er p Glostrup Hospital og Gentofte Hospital tilstedevrelsesvagt i anstesiologi. P Amager Hospital er anstesien betjent af en speciallge i tilkaldevagt og en anstesisygeplejerske i tilstedevrelsesvagt. De diagnostiske muligheder skal understtte en hurtig diagnostik og visitation. Derfor er der adgang til:

Konventionelle rntgenundersgelser CT-skanning Ultralydsskanning Ekkokardiografi Klinisk biokemiske analyser, herunder blodgas-analyseapparatur.

Diagnostisk enhed P alle omrdehospitalerne skal der i umiddelbar nrhed af eller i tilknytning til den flles akutmodtagelse oprettes en tvrdisciplinr ambulantfunktion, diagnostisk enhed, som afdelinger og praktiserende lger kan henvise til, nr der er mistanke om patienter med alvorlig sygdom, hvor diagnosticering ikke umiddelbart har vret mulig. Enheden skal sikre hurtig udredning om dagen, hvor ambulante patienter skal ligestilles med indlagte patienter i forhold til diagnostiske undersgelser.

6.4 Skadestuer, Akutskadeklinikker og sundhedshuse Akut- og skadestuebetjeningen moderniseres i overensstemmelse med de nye muligheder, som sammenlgning af specialer og den teknologiske udvikling giver. Det er mlet, at lgevagten integreres med henholdsvis skadestue/akutmodtagelse og flles akut modtagelse. Der etableres en sundhedstelefon skal understtte mlet om at sikre regionens borgere en entydig og lige adgang til kompetent dgndkket akutbetjening. Sundhedstelefon er et tilbud til borgerne om rdgivning om akut sygdom og skader samt vejledning i forhold til egenomsorg, kontakt til praktiserende lge, skadestue eller flles akutmodtagelse.


34

Sundhedstelefonen kan oplyse borgerne om ventetider p regionens akutmodtagelser og vil kunne forhndsmelde patienterne, s regionens forskellige modtagelser af akutte patienter ved, at de er p vej. Inden skadestuerne p Frederikssund Hospital og Helsingr Hospital nedlgges, skal der vre et andet akuttilbud i nromrdet. Der etableres et samarbejde med Frederikssund og Helsingr kommuner med henblik p at etablere de fysiske rammer til en akutklinik koblet til et sundhedshus med kommunale tilbud, og det skal nrmere kortlgges hvilke aktrer, der vil vre interesseret i at indg i et sundhedshus Akutklinikken placeres i fysisk sammenhng med lgevagtskonsultation og praksisfllesskaber og bemandes med behandlersygeplejersker med lgefaglig backup fra den flles akutmodtagelse p omrdehospitalet. De praktiserende lger vil kunne trkke p behandlersygeplejerskernes akutkompetencer og de diagnostiske faciliteter i det nre akuttilbud, hvilket samlet set vil ge kapaciteten til behandling af akutte patienter i almen praksis. Akutklinikken kobles telemedicinsk op til den flles akutmodtagelse p omrdehospitalet og forsynes med mulighed for videokonference.


35

7. Hospitalsprofiler

7.1 Nyt Hospital Nordsjlland Det er besluttet at bygge et nyt somatisk hospital ved Hillerd, som skal vre omrdehospital for planlgningsomrde Nord. Planomrdet omfatter Allerd, Fredensborg, Frederikssund, Halsns, Gribskov, Helsingr, Hillerd samt Hrsholm kommuner med i alt cirka 312.000 borgere. Nyt Hospital Nordsjlland skal varetage den flles akutmodtagelse i planlgningsomrdet, kvinde-barn funktionerne og funktionerne kirurgi, ortopdkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling i forhold til bde akutte og elektive patienter. re-nse-hals-sygdomme inkl. audiologi varetages for planlgningsomrde Midt og Nord. Hospitalet har elektive udefunktioner inden for urologi (fra Herlev Hospital) og jensygdomme (fra Glostrup Hospital). Byggeri Der skal bygges et nyt somatisk hospital ved Hillerd, hvor de nuvrende hospitaler i Helsingr, Frederikssund og Hillerd bliver fusioneret, og de tre matrikler samt Esbnderup-matriklen skal slges med undtagelse af de arealer og bygninger, der er ndvendige for opretholdelsen af psykiatriens funktioner Hospitalets funktioner Flles akutmodtagelse Kirurgiske specialer Ortopdkirurgi Kirurgi Urologi (elektiv udefunktion fra Herlev Hospital) Intern medicinske specialer Kardiologi Lungemedicin Gastroenterologi Endokrinologi Geriatri Infektionsmedicin Nefrologi inkl. dialyseafsnit Reumatologi Kvinde-barn specialerne Gynkologi og obstetrik Pdiatri (brnesygdomme), herunder neonatalafsnit vrige kliniske specialer Neurologi (inkl. en neurofysiologisk udefunktion fra Rigshospitalet) Klinisk onkologi


36

jensygdomme (elektiv udefunktion fra Glostrup Hospital) re-nse-hals-sygdomme inkl. audiologi Arbejds- og miljmedicin (udefunktion fra Nyt Hospital Bispebjerg) Tvrgende specialer Anstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk biokemi Klinisk immunologi (udefunktion fra Rigshospitalet) Klinisk mikrobiologi (udefunktion fra Herlev) Patologisk anatomi (udefunktion fra Herlev) Andre funktioner Palliativ enhed Demens enhed Diagnostisk enhed

7.2 Herlev Hospital Herlev Hospital er omrdehospital i Planlgningsomrde Midt, som omfatter Ballerup, Egedal, Fures, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbk, Rudersdal og Rdovre Kommuner med ca. 432.000 borgere. Hospitalet varetager den flles akutmodtagelse i planlgningsomrdet, og inden for kirurgien og ortopdkirurgien varetager hospitalet akutte og elektive funktioner for hele planlgningsomrde Midt. Det sker i samarbejde med de elektive udefunktioner p Gentofte Hospital. P det intern medicinske omrde varetager Herlev Hospital funktionerne for borgere i Gladsaxe, Ballerup, Egedal, Fures, Rdovre og Herlev Kommuner med i alt ca. 250.000 borgere. Inden for nefrologi og neurologi skal hospitalet varetage funktionerne for hele planlgningsomrde Midt. Hospitalets rummer endvidere gynkologi-obstetrisk, og en pdiatrisk afdeling inkl. neonatal funktion for planlgningsomrde Midt. Herlev Hospital varetager urologi, plastikkirurgi, mammakirurgi, hmatologi og et tvrfagligt smertecenter for planlgningsomrderne Midt og Nord (ca. 730.000 borgere). Herlev Hospital har en markant profil p krftomrdet som et af landets krftcentre med strleterapienhed. P Herlev Hospital er der dgndkkende konventionelle rntgenundersgelser, ultralydsundersgelser inklusiv ekkokardiografi, interventionsradiologi, CT-scanning, MR-scanning og akutte operationsfaciliteter.


37

Byggeri For at rumme de fremtidige funktioner p Herlev Hospital skal der etableres et nyt kvinde-/barn center og en ny flles akutmodtagelse. Endvidere sker der er en tilbygning til hospitalets servicebygning og en ombygning af sengebygning og behandlingsbygning samt etablering af parkeringsfaciliteter. En fortsat renovering gennemfres i takt med de konomiske muligheder. Hospitalets funktioner Flles akutmodtagelse Kirurgiske specialer Ortopdkirurgi Kirurgi Urologi Plastikkirurgi Mammakirurgi Intern medicinske specialer Kardiologi Lungemedicin Gastroenterologi Endokrinologi Geriatri Infektionsmedicin Nefrologi Hmatologi Kvinde-barn specialerne Gynkologi og obstetrik Pdiatri, herunder neonatalafsnit vrige kliniske specialer Neurologi Klinisk onkologi inkl. strlebehandling Tvrgende specialer Anstesiologi inkl. intensiv funktion og tvrfagligt smertecenter Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk immunologi (udefunktion fra Rigshospitalet) Klinisk mikrobiologi Patologisk anatomi og cytologi Andre funktioner Palliativ enhed Demens enhed Diagnostisk enhed


38

Srlige bemrkninger Reumatologi varetages som tilsyn fra Gentofte Hospital.

7.3 Gentofte Hospital Gentofte Hospital er specialhospital for udvalgte funktioner i regionen og desuden hospital i den stlige del af Planlgningsomrde Midt, som omfatter Gentofte, Lyngby-Taarbk og Rudersdal Kommuner med i alt ca. 178.000 borgere. P det medicinsk omrde (endokrinologi, gastroenterologi, kadiologi, lungemedicin og geriatri) varetager hospitalet funktionerne for sit optageomrde. Reumatologi varetages for hele Planlgningsomrde Midt. Indenfor kardiologi og lungemedicin varetages specialfunktioner for planlgningsomrderne Midt og Nord. Gentofte Hospital er regionens udviklingshospital for rationelt planlagt kirurgi. Hospitalet skal p dette omrde sikre udvikling af nye behandlingsregimer og organisationsformer, der kan udbredes til resten af regionen. Den nye behandlingsbygning sikrer, at regionen inden for kirurgien kan imdekomme fremtidige kapacitetskrav og hurtig behandling. Hospitalets elektive funktion for ortopdkirurgi skal styrkes og gres fleksibel, s de fremtidige funktioner lbende tilpasses regionens behov for vrig elektiv kapacitet inden for forskellige specialer. Gentofte Hospital har en elektiv karkirurgisk funktion og en elektiv re-nse-hals funktion inkl. audiologi som udefunktioner fra Rigshospitalet. Endvidere er Gentofte Hospital kendetegnet ved deres dermatologisk videncenter. Regionens allergologiske specialfunktion er samlet p hospitalet. Henvendelser fra borgere i lokalomrdet med akut opstede mindre skader varetages af Gentofte Hospitals akutmodtagelse. De tvrgende specialers funktioner, herunder anstesiologi, intensiv og diagnostiske specialer vil vre tilpasset hospitalets kliniske funktioner. Byggeri Hospitalet skal renoveres i takt med de konomiske muligheder. Hospitalets funktioner Akutmodtagelse Kirurgiske specialer Ortopdkirurgi (elektiv funktion) Kirurgi (udefunktion fra Herlev Hospital) Karkirurgi (elektiv udefunktion fra Rigshospitalet)


39

Intern medicinske specialer Kardiologi Lungemedicin Gastroenterologi Endokrinologi Geriatri Reumatologi vrige kliniske specialer Dermatologi og venerologi Allergologi re-nse-hals-sygdomme inkl. audiologi (varetages som elektiv

udefunktion fra Rigshospitalet) Tvrgende specialer Anstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi (udefunktion fra Herlev Hospital) Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk immunologi (udefunktion fra Rigshospitalet) Srlige bemrkninger Hospitalet har endvidere neurologi (apopleksi rehabilitering).

7.4 Nyt Hospital Bispebjerg Det er besluttet at bygge et nyt hospital p Bispebjerg, som skal vre omrdehospital for planlgningsomrde Byen. Planomrdet omfatter de kbenhavnske bydele Bispebjerg, Brnshj-Husum, Indre by, Nrrebro, Vanlse og sterbro samt Frederiksberg Kommune med i alt cirka 415.000 borgere. Hospitalet er en fusion af Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler p Bispebjergs matrikel. Hospitalet skal varetage den flles akutmodtagelse for planlgningsomrde Byen. Ligesom hospitalet skal varetage svel de akutte som de elektive funktioner for hele planlgningsomrde Byen inden for kirurgi og ortopdkirurgi samt funktionerne p det medicinske omrde. Hospitalet skal herudover varetage udredning af patienter med lungekrft for planlgningsomrderne Syd og Byen med i alt cirka 893.000 borgere. Nyt Hospital Bispebjerg er endvidere kendetegnet ved det dermatologisk-venerologiske center indeholdende alle spektre af dermatologi-venerologi og srheling, samt hospitalets arbejdsmedicinske profil. Regionens forebyggelse og udredning af patienter med arbejds- og miljbetingede lidelser med fokus p relationerne mellem arbejdsmssig eksponering og helbredsmssige reaktioner er samlet p hospitalet p Bispebjerg. Endelig varetager hospitalet den klinisk farmakologiske funktion for hele regionen og skal fortstte den landsdkkende giftinformation med rdgivning om behandling af ikke-medikamentelle forgiftninger. Hospitalet varetager endvidere et


40

forskningslaboratorium for klinisk farmakologi som satellitfunktion p Rigshospitalet. Byggeri Der skal bygges et nyt hospital p det nuvrende Bispebjerg Hospitals matrikel, hvor Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital fusioneres. Frederiksberg Hospital slges - med undtagelse af de arealer og bygninger, der skal rumme Psykiatrisk Center Frederiksberg. Hospitalets funktioner Flles akutmodtagelse Kirurgiske specialer Ortopdkirurgi Kirurgi Intern medicinske specialer Kardiologi Lungemedicin (inkl. udredning af patienter med lungekrft) Gastroenterologi Endokrinologi Infektionsmedicin Geriatri Reumatologi vrige kliniske specialer Dermatologi og venerologi Neurologi Arbejdsmedicin inkl. giftinformationen Klinisk farmakologi Tvrgende specialer Anstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk immunologi (udefunktion fra Rigshospitalet) Klinisk mikrobiologi (udefunktion fra Hvidovre) Patologisk anatomi (udefunktion fra Hvidovre) Andre funktioner Demens enhed for planomrde Byen i samarbejde med Rigshospitalet Diagnostisk enhed Palliativ enhed

7.5 Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital er omrdehospital i planlgningsomrde Syd, som omfatter kommunerne: Albertslund, Brndby, Dragr, Glostrup, Hvidovre, Hje-Taastrup, Ishj, Trnby, Vallensbk, og flgende bydele i Kbenhavns


41

Kommune: Amager Vest, Amager st, Valby og Vesterbro med i alt 478.000 borgere. Hospitalet varetager den flles akutmodtagelse for planlgningsomrdet. Inden for kirurgien og ortopdkirurgien varetager hospitalet akutte og elektive funktioner for hele planlgningsomrde Syd. For de medicinske patienter varetager Hvidovre Hospital funktionen for Brndby, Hvidovre, Valby og Vesterbro med i alt ca. 186.000 borgere. Hospitalet skal varetage klinisk onkologi for planlgningsomrde Syd og rumme en palliativ enhed. Hospitalet varetager den gynkologisk-obstetriske og pdiatriske funktion for hele planlgningsomrde Syd. Hospitalet varetager en rkke specialfunktioner inden for bl.a. kirurgi, gastroenterologi og pdiatri. Hospitalets infektionsmedicinske afdeling varetager den stdanske beredskabsfunktion for behandling og isolation af patienter med smitsomme sygdomme. Byggeri For at rumme de fremtidige funktioner p Hvidovre Hospital skal der etableres et nyt kvinde-barn center og en ny flles akutmodtagelse. Endvidere sker der en ombygning i det eksisterende hospital. En fortsat renovering gennemfres i takt med de konomiske muligheder. Hospitalets funktioner Flles akutmodtagelse

Kirurgiske specialer Ortopdkirurgi Kirurgi Urologi (udefunktion fra Rigshospitalet)

Intern medicinske specialer Kardiologi Lungemedicin Gastroenterologi Endokrinologi Geriatri Infektionsmedicin Nefrologi (dialysefunktion som udefunktion fra Herlev Hospital) Kvinde-barn specialerne Gynkologi og obstetrik Pdiatri, herunder neonatalafsnit vrige kliniske specialer Klinisk onkologi Tvrgende specialer


42

Anstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk immunologi (udefunktion fra Rigshospitalet) Klinisk mikrobiologi Patologisk anatomi og cytologi Andre funktioner Palliativ enhed Diagnostisk enhed Srlige bemrkninger Neurologi varetages som tilsyn fra Glostrup Hospital.

7.6 Amager Hospital Amager Hospital skal samles p n matrikel beliggende p Italiensvej. Amager Hospital er hospital for den stlige del af planlgningsomrde Syd, som omfatter de kbenhavnske bydele Amager Vest og Amager st, samt Dragr og Trnby kommuner med i alt ca. 160.000 borgere. Grundet strrelsen af planlgningsomrde Syd og den forventede befolkningsudviklingen, kan der p sigt blive tale om behov for at etablere et nyt hospital i restaden. Af denne grund har regionens skabt mulighed for, at der kan bygges et nyt hospital p Amager gennem en option p en grund i restaden. For optageomrdet varetages de medicinske funktioner: kardiologi, gastroenterologi, endokrinologi, lungemedicin og geriatri. Funktionen omfatter akutte og elektive patienter. Henvendelser fra lokalomrdet med akut opstede mindre skader varetages af Amager Hospitals akutmodtagelse. De tvrgende specialers funktioner, herunder anstesiologi og diagnostiske specialer vil vre tilpasset hospitalets kliniske funktioner. Hospitalets funktioner Akutmodtagelse Intern medicinske specialer Kardiologi Lungemedicin Gastroenterologi Endokrinologi Geriatri Tvrgende specialer


43

Anstesiologi (udefunktion fra Hvidovre Hospital) Diagnostisk radiologi (udefunktion fra Hvidovre Hospital) Klinisk biokemi (udefunktion fra Hvidovre Hospital) Klinisk immunologi (udefunktion fra Rigshospitalet) Srlige bemrkninger Hospitalet har endvidere neurologi (apopleksi rehabilitering).

7.7 Glostrup Hospital Glostrup Hospital er specialhospital for udvalgte funktioner i regionen og desuden hospital for den sydvestlige del af planlgningsomrde Syd, som omfatter Albertslund, Glostrup, Hje-Taastrup, Ishj og Vallensbk kommuner med i alt ca. 131.000 borgere. For optageomrdet varetages de medicinske funktioner: kardiologi, gastroenterologi, endokrinologi, lungemedicin og geriatri. Funktionen omfatter akutte og elektive patienter. Endvidere varetages reumatologi for hele planlgningsomrde Syd. Glostrup Hospital har en srlig strk profil p jne og det neurologiske omrde. Hospitalet varetager den elektive rygudredning, trningsbehandling og kirurgi for hele regionen i videncenter for rygsygdomme. Desuden varetager hospitalet neurologi inkl. klinisk neurofysiologi og,den specialiserede genoptrning. I neurologi varetager hospitalet funktionen for planlgningsomrde Syd. Hospitalet huser et demensteam p hovedfunktionsniveau og et hovedpinecenter p specialniveau. Hospitalet huser derudover en rkke regionsdkkende funktioner: Klinik for Rygmarvsskade; Afsnit for Traumatisk Hjerneskade; (begge funktioner placeres i nybyggeri); Regionens samlede jenafdeling (oftalmologi) samt Respirationscenter st. Henvendelser fra lokalomrdet med akut opstede mindre skader varetages af Glostrup Hospitals akutmodtagelse. De tvrgende specialers funktioner, herunder anstesiologi, intensiv og diagnostiske specialer vil vre tilpasset hospitalets kliniske funktioner. Byggeri Glostrup Hospital skal udvides med afsnit til neurologiske patienter, hvilket muliggr flytning af afsnit for traumatisk hjerneskadede fra Hvidovre Hospital til Glostrup Hospital samt flytning af rygmarvsskadede fra Hornbk til Glostrup Hospital. Hospitalets funktioner Akutmodtagelse


44

Kirurgiske specialer Rygkirurgi varetages af Videncenter for Rygsygdomme Intern medicinske specialer Kardiologi Lungemedicin Gastroenterologi Endokrinologi Geriatri Reumatologi

Tvrgende specialer Anstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi (udefunktion fra Hvidovre Hospital) Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk immunologi (udefunktion fra Rigshospitalet) vrige kliniske specialer Neurologi inkl. klinisk neurofysiologi og specialiseret rehabilitering jensygdomme - med akutfunktion for hele regionen Arbejds- og miljmedicin (udefunktion fra Nyt Hospital Bispebjerg)

Andre funktioner Demens enhed

7.8 Rigshospitalet Rigshospitalet er regionens og landets spydspids p hospitalsomrdet med mange hjt specialiserede afdelinger. Hospitalet har srstatus, da det varetager mange funktioner for hele landet, Grnland og Frerne. Alle specialer, der varetages p Rigshospitalet, varetages ogs p specialfunktionsniveau og for de fleste specialers vedkommende kun p specialfunktionsniveau. Rigshospitalet har flles akutmodtagelse med hjt specialiseret traumecenterfunktion. Regionens traumecenter modtager svrt tilskadekomne patienter og kritisk syge patienter, som krver speciel indsats og samarbejde p stedet mellem mange diagnostiske og kliniske specialer p hjt specialiseret niveau. Det betyder, at der er tilstedevrelsesvagt p speciallgeniveau i forhold til en lang rkke specialer. Inden for pdiatri, gynkologi og obstetrik varetager Rigshospitalet optageomrdet for bydelene Frederiksberg, Indre By, Nrrebro og sterbro indenfor planomrde Byen. For klinisk onkologi varetager Rigshospitalet hovedfunktionen for planlgningsomrde Byen. Desuden varetager hospitalet plastikkirurgi, mammakirurgi, nefrologi, hmatologi, urologi, re-nse-hals-sygdomme og specialfunktioner i onkologi, for planlgningsomrderne Syd og Byen. Rigshospitalet varetager klinisk genetik for hele regionen.


45

Rigshospitalet varetager derudover en rkke hjt specialiserede funktioner for hele regionen. Inden for ortopdkirurgi, neurokirurgi (kraniekirurgi), brnekirurgi, thoraxkirurgi, karkirurgi, tand-, mund- og kbekirurgi, kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, gastroenterologi, reumatologi, infektionsmedicin samt neurologi skal Rigshospitalet alene varetage specialfunktioner (ud over for borgere fra Bornholm, Grnland, og Frerne samt for indlagte p andre afdelinger p Rigshospitalet, hvor ogs visse hovedfunktioner varetages). Rigshospitalet varetager en srlig tvrfaglig funktion for sjldne handicaps. Desuden ydes dgndkkende konventionelle rntgenundersgelser, ultralydsundersgelser inklusiv ekkokardiografi, interventionsradiologi, CT-skanning, MR-skanning, akutte operationsfaciliteter, herunder invasiv kardiologi. Rigshospitalet varetager specialfunktioner inden for strleterapi for hele landet. Partikelterapi er fremtidens strlebehandling og det betragtes i dag som standardbehandling i en rkke stater i USA til flere krftformer. Forudsat at finansieringen af et protonanlg til partikelterapi tilvejebringes, skal der derfor etableres et partikelterapianlg p Rigshospitalet, s Rigshospitalet kan tilbyde den mest avancerede strlebehandling til gavn for patienter fra he

h ringsversion forslag til hospitals- og psykiatriplan ... · funktioner i år 2020 mellem de...

Documents