HærenNr. 2 | 2011 | 21. Årgang

Side 3-5:

Målet nedkæmpet!De danske kampvogne i Helmand har enorm ildkraft og støttede for nyligt de amerikanske helikoptere under Operation Shin Daku i ørkenen øst for Gereshk

Verdensmester Brian Dåsbjerg sætter efter denne sæson punktum på en

fornem femkamps-karriere

Slutspurtenpå en kæmpe

karriere

Side 8

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dkKommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

RedaktionAnsvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Steen Møller PetersenLedelsessekretariatetHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:Journalist Kaj-Ivan BækTlf. 97 10 15 50 tast 7038Dennis Vang KnudsenTlf. 97 10 15 50 tast 7039Presseofficer Hans VedholmTlf. 97 10 15 50 tast 7034

Layout | produktion GB Grafisk

Tryk CS Grafisk

ISSN 1902-5734

Hærens Operative KommandoPresse- og Informationssektionenwww.forsvaret.dk/hoke-mail: hok-presse@mil.dk

Abonnement:Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

FotoHvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | UdgivelserUdkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk.Årsabonnement kr. 125,-Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Side 6

Side 12

Side 14

Målet nedkæmpet! .......................... side 3Danske kampvogne støttede OperationShin Daku i ørkenen øst for Gereshk.

Når det skal gå hurtigereend hurtigt ................................... side 6

Slutspurten på en kæmpe karriere side 8– mød verdensmester Brian Dåsbjerg.

Kalashnikov – geværetdu møder over alt ............................ side 10

Ny uddannelse og nyt materiel ...... side 12

Dansk militærmusik ........................ side 14

Procedurerne på rygraden .............. side 16– uddannelsen af rydningsassistenterkører på skinner.

STUD Kriger – Officer for et døgn ......................... side 18

Der skal være lys i pæren! .............. side 20– en kæmpe uddannelsesindsats samt et udpræget ”service-gen“ er baggrunden for etvelfungerende NSE.

Centralisering giver win-win situationi erstatningssager .......................... side 22

Så kom Hæren på Facebook ........... side 24

Den gule sløjfe flytter til Liverpool side 26– mød Daniel Agger.

NORDEFCO ....................................... side 28– samarbejde på det militære område.

Side 10

IndholdSide 26

2 Hæren nr. 2 | 2011

MåletNEDKÆMPET

3

Målet nedkæmpet!

Af Hasse Resenbro,tekst/foto, presseofficer, Den Danske Kampgruppe, ISAF 11

Det er kun godt tre timer siden, at det nye døgn begyndte. Natten er kulsort. Himlen er skyfri og blotter hundrede-tusinde stjerner. Luften er sommerlun. Gennem nattestilheden fornemmes en dyb, snerrende baslyd. Selv i tomgang brummer de 1500 hestekræfter fra de 12-cylindrede Maybach-motorer. Når alle tre motorer kører samtidig, føles det som om jorden vibrerer. I det svage månelys skimtes konturerne af de tre massive Leopard 2 A5 kampvogne. De holder klar, på række, som kameler i en karavane – 63 tons tunge kameler.Kampgruppen har besluttet sig for at indsætte sit stærkeste direkte skydende

våben i Operation Shin Daku, som alle-rede er i gang. Om få timer vil kampvog-nenes 120 mm kanoner være klar til at støtte dagens operation fra et højdeparti i den afghanske ørken. Kampvognsdelin-gens opgave er at rykke frem i mørke og være klar ved første lys.

Fremad, fremad!Så kommer meldingen over radioen: Fremad, fremad! Kampvognene sætter i gang, og følget falder ind i kolonnen: En ingeniørgruppe og en sanitetsgruppe i hver deres PMV, en Wisent bjærgnings-kampvogn og bagest endnu en PMV med signalpersonel. Med slukkede lygter ruller kolonnen frem mod hovedvejen. Med deres mørkekampudstyr ser kørerne, vognkommandørerne og skytterne alt. Der er ingen trafik på hovedvejen, så kolonnen rykker hastigt og problemfrit de 15 kilometer frem til venteområdet et stykke fra hovedvejen. Motorerne slukkes, og den fuldkomne stilhed sænker sig over ørkenen. Med ti minutters mellemrum passerer en bil ude på hovedvejen. I det totale mørke høres kun en sagte mumlen og en melding på radioen i ny og næ. Tiden går. Så begyn-

De danske kamp-vogne i Helmand har enorm ildkraft, som bruges til at støtte og sikre operationer. For nyligt støttede de sammen med amerikanske heli-koptere Operation Shin Daku i ørkenen øst for Gereshk

Fra stillingen på toppenaf sandbjerget kan

kampvognsdelingen støtte de fremrykkende enheder.

Kampvognsdelingsføreren får en mundtlig melding over kanten på tårnet.

fortsættes næste side

3Hæren nr. 2 | 2011

er på plads og klar som befalet – på rette sted og i rette tid. Fra toppen af højdedraget åbner Upper Gereshk Valley sig så langt øjet rækker. Der er et kilometerlangt, frit udsyn til floden og floddeltaet med den forårs-grønne Green Zone på begge sider. For en kampvognsdeling er dette den perfekte ildstilling.

Et dårligt tegnFor foden af højdedraget begynder morgenrutinen for de afghanske familier. Den nærmeste compound ligger små 100 meter væk. Her og i de andre huse stiger

røgen op fra de åbne ildsteder. Bortset fra et par lokale hunde, der gør som besatte, ånder alt fred. Efter en tid falder hun-dene til ro, lægger sig og kigger dovent på de nye gæster.Så høres de første meldinger på radioen. De enheder, som kampvognsdelingen skal støtte, kommer fra kampgruppens Delta-kompagni suppleret med et kom-pagni fra den afghanske hær (ANA). Fra nord rykker de frem ad flere angrebsakser mod mål i landsbyen Qadir Kalay, som er et kendt tilholdssted for oprørerne i området. Lige foran kampvognsstillingen bevæger en gruppe på 18 kvinder og børn sig hastigt væk fra de spredte compounds. Et dårligt tegn – nogen må have advaret dem om, at der kan komme kamp. Oprø-rerne ved nu, at vi kommer.

Massiv ildkampFå minutter senere rejser der sig en mas-siv sort røgsky mod nord. Tre sekunder senere når drønet højdedraget. Sanserne skærpes et kort øjeblik, indtil meldingen kommer: ”It was a controlled explosion”. Med stor sandsynlighed er der tale om, at enhederne i terrænet har sprængt sig vej gennem en mur eller lignende.

Præcis klokken kvart i otte går det løs. En massiv ildkamp høres – ikke enkelt-skud, men talrige byger af intens ild. Fremrykningen har mødt modstand.

der horisonten at antage en svag dyblilla farve. Det er tid at rykke videre.

Den perfekte ildstillingEn efter en følger de pansrede køretøjer i hinandens spor gennem ørkensandet. I mørket kan man smage støvet, mens konturen af højdedraget anes i horison-ten. Himlens farve skifter langsomt fra lavendel til orange. Målet er nået. Inge-niørgruppen går i gang med at sweepe og afmærke en helikopterlandingsplads bag højdedraget.De tre kampvogne slider sig op ad det stejle sandbjerg og går i stilling. Fra sit telt følger en beduin og hans fem kameler manøvren. Kampvognsdelingen

MåletNEDKÆMPET

Morgenmaden nydes sammen med den engelske Bowman-radiooperatør.

De nærmeste compounds ligger mindre end 100 meter væk fra stillingen.4

målet. Over radioen meldes, at målet er nedkæmpet og om, at en såret oprører bæres ud af ruinerne.

Mistet kamplystStraks efter kommer endnu et varsel på radioen: ”A controlled explosion will follow shortly”. Igen ses røgsøjlen skyde i vejret, før drønet når frem. Der kæmpes fortsat, om end kampene forekommer at være mere spredte. Iblandt observeres bevæbnede oprørere bevæge sig omgivet af kvinder. Også børn, der bærer ammu-nition til oprørerne, observeres. Lang-somt ebber skydningen ud. Imens gør de angribende enheder sig klar til næste træk.

Operationens sidste fase går ud på, at Delta-kompagniet og ANA skal prøve at trække oprørerne med sig ud af landsbyen, når de frigør, for derefter at

nedkæmpe dem ved et hastigt forberedt ildoverfald. Men denne del af operatio-nen lykkes ikke. Ingen af oprørerne har lyst til at forfølge deres angribere. De er enten nedkæmpet eller har mistet deres offensive kampkraft. Klokken er 10.07.

Kampgruppens Battle Captain har fra operationscentret fulgt operationen og er tilfreds. Han beordrer kampvognsdelin-gen til at frigøre og returnere til Camp Price. På vejen hjem taler kampvognsbe-sætningerne om forløbet af operationen. De ville gerne have været mere aktive, men operationen lykkedes uden tab eller sårede på vores side – og dermed har kampvognene løst præcist den opgave, de skulle: Støtte og sikre, så enhederne på jorden kunne få arbejdsro. Hjemme i lej-ren venter dagens sidste opgave: Debrie-fing og diskussion af ”lessons learned”.

Fjenden bruger håndvåben og geværgra-nater. Efter fem-syv minutters kamp dør ilden ud, og fremrykningen fortsætter. Indtil videre har der ikke været behov for støtte.

HellfirePludselig får kampvognene selskab. To nye venner cirkler et par gange over høj-dedraget og fortsætter mod nord. Der er tale om to 40 år gamle ikoner: Kamphe-likopteren Bell AH-1 Cobra og vietnam-film-klassikeren Bell UH-1 Iroquois.Efter 45 minutters ro bryder kampen løs igen i det grønne område et par kilome-ter foran kampvognsstillingen. Slaget følges på radioen. Seks oprørere søger ind i en bygning, som har karakter af et fort med tårne og omgivet af en voldgrav. En snigskytte indtager skydestilling på taget og åbner ild på de fremrykkende enheder. Så kommer tilladelsen. Kampvognsde-lingen får grønt lys til at støtte fremryk-ningen og nedkæmpe målet. En 120 mm brisant-granat ligger klar i kammeret. Skytten har målet i optikken, men kan ikke se, hvor langt fremme vores egne forreste enheder er. Minutterne går – der skal handles nu. Uden varsel – som et lyn fra en klar himmel – lyder en hvislen efterfulgt af et øredøvende hult og rungende drøn. Cobra kamphelikopteren har åbnet ild og med 1,3 gange lydens hastighed sendt et af sine Hellfire-missiler direkte mod

Efter 45 minutters ro bryder kampen løs igen i det grønne område et par kilometer foran kampvognsstillingen.

Der er et kilometerlangt, frit udsyn til floden og floddeltaet med den forårsgrønne Green Zone.

Hæren nr. 2 | 2011 5

Nå r d e t s k a l g å h u r t i g e re e n d h u r t i g t

Af Hasse Resenbro, presseofficer, Den Danske Kampgruppe, ISAF 11

Hvis en udsendt soldat rammes af pro-blemer på hjemmefronten for eksempel ved tilskadekomst, sygdom, død eller begravelse i nærmeste familie – eller i forholdet til sin kæreste eller ægtefælle, findes der en mulighed for at bevillige soldaten en kort særlig orlov. I fagsproget hedder det ”tjenestefri i anledning af sær-lige begivenheder i nærmeste familie”.

Det strategiske benI Den Danske Kampgruppe er det kamp-gruppechefen, der i hvert enkelt tilfælde træffer den endelige beslutning om denne særlige orlov. Det sker oftest efter, at de pårørende enten har kontaktet soldaten direkte eller via Hærens Operative Kom-mando. Der ligger altid en individuel vurdering til grund for beslutningen. Og når først det er bestemt, at soldaten skal hjem, skal det altid gå hurtigere end

hurtigt. Så tager det danske Nationale Støtteelement (NSE) over og styrer den praktiske tilrettelæggelse af hjemturen. Den første opgave er at flytte soldaten fra sin enhed til Main Operation Base Bastion, hvor NSE’et holder til. Er der helikopterkapacitet til rådighed, bru-ges denne – også selvom det kræver et antal mellemlandinger undervejs. Ellers foregår turen kørende i form af et såkaldt ”ground move”. Det styrende er, at solda-ten rammer afgangstidspunktet for ”det strategiske ben”, nemlig flyvningen ud af Afghanistan.

De tre alterativerDet er NSE’et, der beslutter, hvordan den videre rejse fra Camp Bastion foregår. Søren, der er major og chef for det Na-tionale Støtteelement, fortæller:- Vi har tre muligheder. Den mest ef-fektive er at booke soldaten på vores faste ugentlige danske flyvning fra Kabul til Danmark. Det kræver, at vi får soldaten videre fra Bastion til Kabul. Med de

mange afgange dagligt er det sjældent et problem. Det skandinaviske alternativ er vores anden mulighed. Både det norske og svenske forsvar har flyvninger på for-skellige dage fra den nordlige provinsby

Når det skal gå hurtigere end hurtigtDet sker indimellem, at en soldat uden varsel er nødt til at haste hjem på grund af pludselige opstået omstæn- digheder i den allernærmeste familie. I disse tilfælde bevilliges soldaten en særlig orlov, og det Nationale Støtteelement (NSE) får opgaven med at få soldaten fra kampzonen hjem til familien hurtigere end hurtigt

Teamet derklarer rejsen• Det er et lille rutineret team, der

træder sammen, når meldingen om en særlig orlov indløber.

• Næstkommanderende i NSE: Koordinerer og samler trådende mellem Den Danske Kampgruppe og alle parter i Danmark.

• Kommandobefalingsmanden: Tager sig af bestilling af tilslut-ningsfly fra europæiske lufthavne til Danmark og alle administrative forhold.

• Terminalholdet: Klarer alle prakti-ske gøremål i Afghanistan: Book-ningen af lufttransport i Afghani-stan, kørsel til flyet og håndtering af bagage.

• Dertil kommer: At der er behov for lidt ekstra omsorg for solda-ten, da den særlige orlov oftest er bevilliget på grund af kede-lige omstændigheder. Det klarer NSE’et også.

Når danske soldater skal hurtigt hjem, er den daglige afgang med Royal Air Force en mulighed – turen fra frontlinjen til hjemmet kan gøres på under 24 timer.

6 Hæren nr. 2 | 2011

Major Søren leder det Nationale Støtteelement (NSE) i Afghanistan.

NSE’et holder til i et telt, der også fungerer som det danske posthus i Afghanistan.

I Afghanistan bruges helikoptertransport, hvis det er mulig. Her er en dansk soldat (forrest) på vej om bord i en Chinook sammen med britiske tropper.

Mazãr-i-Sharif. Hvis det alternativ skal benyttes, skal soldaten først flyve til Kabul og derfra videre til Mazãr-i-Sharif. Vi har endnu et i form af Royal Air Force, der har daglige afgange med deres Tristar-fly til Brize Norton vest for London. Mængden af alternativer betyder, at sol-daten kan være hurtigt hjemme, selvom turen i flere tilfælde går via mindst en anden europæisk lufthavn. Herfra har

NSE’et booket et tilslutningsfly. Søren forklarer:

- Når en dansk soldat ankommer til Storbri-tannien, er der folk til at tage hånd om ham

og sørge for, at han kan komme videre. Uden at det

egentligt er aftalt eller formaliseret, ved briterne godt, at når der er tale

om en særlig orlov, så skal soldaten have lidt ekstra støtte, så han kommer

hurtigt videre. Det sker enten ved, at han får et lift til en civil lufthavn, for eksem-pel Heathrow eller Stanstead, eller at han tager en taxi.

Proceduren er den samme for de norske og svenske fly. De flyver til henholdsvis Oslo og Stockholm, hvorfra soldaten fly-ver videre til den danske lufthavn, der er tættest på familien. Når soldaten lander der, hentes han enten af sin familie, af DANILOG, Forsvarets Kørselstjeneste

eller også anvendes offentlig transport.- Proceduren er, at soldaten ringer ned til os og bekræfter, at han er landet i Dan-mark. Det sker enten direkte eller via en kontaktofficer i Danmark. Samtidig vil vi typisk bekræfte detaljerne i forbindelse med tilbagerejsen. Vi foretrækker, at den foregår med det ugentlige danske fly fra Roskilde eller Karup. Også her er det os i NSE’et, der koordinerer bookningen og instruerer soldaten i hvor og hvornår, han skal stille igen, uddyber majoren.

Hjemme på et døgnDer har været flere tilfælde, hvor den særlige orlov er bevilliget sent om afte-nen. Straks efter er NSE’et påbegyndt tilrettelæggelsen af hjemturen, og næsten samtidig er soldaten fløjet ind til Main Operation Base Bastion med helikopter. Allerede sidst på natten eller tidligt om morgenen har det været muligt at få sol-daten fløjet videre til England og derfra hjem. Dermed har rejsen fra den yderste patruljebase i det danske ansvarsområde til hjemmet i Danmark taget under et døgn. Og det er faktisk lidt af en præsta-tion, for der er både mange stop og trans-portstrækninger, der skal passe samme.

Foran statsministerenFor britiske soldater gælder en særlig prioritering, hvor A er vigtigst, efterfulgt af B og C. Søren fortæller:

- Da vores statsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig var hernede, op-levede vi, at briterne havde en prioritet A-soldat, som skulle med samme fly som statsministeren til Dubai for at flyve videre hjem. Det betød, at han fik absolut prioritet. Også i forhold til den danske statsminister, som måtte vente et par timer sammen med resten af passagerne, indtil soldaten var blevet transporteret ind fra en patruljebase. Så også for vores britiske kolleger skal det ind imellem gå hurtigere end hurtigt.

Det nationalestøtteelementi Helmand• Er placeret i Main Operation Base

Bastion.• Råder over 44 soldater fortrinsvis

fra Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG).

• Består også af personel fra den hjemlige depotstruktur ved de forskellige tjenestesteder og fra Forsvarets Regnskabstjeneste.

• Har til primær opgave at gennem-føre den strategiske logistik og ikke mindst støtte alle de danske bidrag i Afghanistan, for eksempel i Kabul, Kandahar, Chaghcharan, Lashkar Gah og Gereshk.

• NSE’et sørger for alle bevægelser ind og ud af Afghanistan, om det så er soldater, gæster, gods, post, penge, syge og sårede eller solda-ter på særlig orlov.

• NSE’et håndterer i gennemsnit mere end én særlig orlov om ugen.

7Hæren nr. 2 | 2011

Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist, major-R

Siden 1999 har han nærmest konstant været på farten. 110-130 rejsedage årligt har det krævet at nå toppen. Mere end 15.000 træningstimer ligger der bag. Netop nu er Brian Dåsbjerg i gang med forberedelserne til sin sidste sæson i ver-denseliten. Det er ham, de andre holder allermest øje med, for han er forsvarende verdensmester.Den titel sikrede han sig oktober 2010. Det absolutte højdepunkt på en fornem karriere.- Det siges, at der kræves 10.000 træ-ningstimer for at blive verdensmester, siger Brian Dåsbjerg.En teori, der nok ikke er helt forkert. I hvert fald ikke i femkamp, hvor kravene er så omfattende, at held nærmest udgør den

mindste del af gamet. Femkamp handler om indre ro og styr på nerverne i skydning. Om eksplosion i forhindringsbaneløb og forhindringsbanesvømning, om råstyrke, teknik og et koldt hoved i håndgranatkast og om udholdenhed i terrænløb.Skal man helt til tops, så skal der knokles, knokles og arbejdes i nærmest det uende-lige med detaljerne for at vinde et ekstra point eller et tiendedel af et sekund.

Krav om mere end at kunne løbe- Jeg tror egentlig, det er det, der har fanget mig ved femkamp; den store alsi-dighed. Der skal langt mere til end bare at kunne løbe, siger Brian Dåsbjerg.Efterhånden har han rundet de 34 år, hvilket er en moden alder for en elite-sportsmand i en også eksplosiv sport. Kroppen vil snart begynde at sige fra.- Jeg vil rigtig gerne slutte på toppen.

Derfor jagter jeg også stadig den perfekte femkamp. Målet med denne sæson er at gå efter verdensmesterskabet igen, slår verdensmesteren fast.Han blev i 1997 grebet af militær fem-kamp, da han som værnepligtig mødte ved Jydske Dragonregiment i Holstebro. Her var der en stribe fremragende fem-kæmpere, som tog ham med på trænings-turene. Så måtte han bare hænge på, så længe han kunne.- Det kan der ske to ting ved. Enten føl-ger du med, eller du får skader. Jeg kunne heldigvis holde til det, for det var utroligt spændende, hvad Peter Emtekjær, Benny Bendtsen og Peter Lassen kunne – og kunne hjælpe mig med, fortæller han.Dertil kom, at Brian Dåsbjerg forholdsvis hurtigt viste talent for sagen.Næstkommanderende i den opkla-ringseskadron, den unge Brian Dåsbjerg

Brian DåSbjERg

Slutspurten påen kæmpe karriereVerdensmester Brian Dåsbjerg sætter efter denne sæson punktum på en fornem femkamps-karriere. Målet er at slutte på toppen. Stadig jagter han den perfekte militære femkamp

YES – det blev en søn! Det kunne Brian godt

have skreget, da han vandt VM i fem-kamp, for han var netop blevet far. Men det var nu nok visheden om, at ”den var hjemme”, der forårsagede

glædesudbruddet.

8 Hæren nr. 2 | 2011

tilhørte, var selv femkæmper, daværende kaptajn Kresten Hedegaard. Han hjalp også med at skabe mulighederne. Selv investerede Dåsbjerg aftener og week-ender på træning og konkurrence efter tjenestetid.

FuldtidsTil sidst førte det til, at han fik kontrakt med regimentet og blev hjælper for idrætsofficeren. Så var der perfekt adgang til træning på topniveau og en march direkte mod landsholdet.25-30 timer går der ugentlig med træ-ning. I 1999 begyndte han at deltage med landsholdet i de internationale konkur-rencer. Siden er det blevet til 25 Europa Cup-sejre, et VM, et EM, otte NM og 11 individuelle danske mesterskaber. Foruden en VM-sølvmedalje i 2004 og en VM-bronze i 2006.Det er ikke sket uden omkostninger. Fa-milien har længe affundet sig med, at far træner, træner og rejser til konkurrencer. - Jamen, uden den opbakning, jeg har haft, så var jeg aldrig nået til tops. Min kone Sanne har støttet mig hele vejen igennem og fungerer også som en slags coach for mig, når jeg er i konkurrence. Hun har selv spillet håndbold på elite-plan og ved, hvad der kræves for at være med i toppen, forklarer han.- Men det er jo fuldstændig hende, der klarer alt der hjemme, når jeg er af sted, siger han.Det gjorde hun også under VM i oktober. Højgravid.

”Forresten har jeg veer”Brian Dåsbjerg ringede hjem efter fjerde disciplin for som altid at tale konkur-rencen igennem. Hun hjalp som altid, men da han skulle til at afslutte samtalen, kunne hun lige indskyde, at hun da for-resten havde fået veer og var på vej til at føde deres anden søn.- Også det havde hun totalt styr på, så jeg kunne koncentrere mig om terrænløbet dagen efter, fortæller Brian Dåsbjerg.Om det var meldingen om en nyfødt, velskabt søn, der hev de sidste marginaler ud af Brian Dåsbjerg vides ikke, men han løb et perfekt punktum på en super kon-

Brian DåSbjERg

- Jeg tror egentlig, det er det, der har fanget mig

ved femkamp; den store alsidighed. Der skal langt

mere til end bare at kunne løbe.

net også i idræt. Det har ført til, at han i dag sammen med en kompagnon driver et firma, som blandt andet hjælper med personlige træningsplaner.Tilknytningen til forsvaret er sikret gen-nem en kontrakt (af reserven).- Noget af det, som jeg holder aller-mest af, er, når jeg kan få lov at give lidt tilbage til militæret. Forleden var jeg hos Livgarden for at holde foredrag, og jeg er også blevet brugt af Center For Idræt. Jeg betragter mig selv som soldat, siger han.Om fremtiden byder på en tilknytning til landsholdet, må tiden vise. Interessen er der, og CV’et er også til det.- Men nu koncentrerer jeg mig 100 procent om at lave så mange point som muligt i næste konkurrence. Så må jeg tage stilling til, hvad jeg skal i frem-tiden, når sæsonen er slut, siger Brian Dåsbjerg – og går målrettet efter endnu en guldmedalje.

Brian Dåsbjerg med familie.

kurrence og kunne ved målstregen skrige 14 års opsparret glæde og forløsning ud. Målet var nået.Derefter kunne det i øvrigt kun gå for langsomt med at komme hjem til fami-lien.- Når jeg stopper, så kan jeg sige til mig selv, at jeg har givet mig 100 procent. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne og har været 100 procent fokuseret på det, siger Brian Dåsbjerg.- Og så har jeg fået venskaber på kryds og tværs. Vi turnerer verden rundt og konkurrerer benhårdt. Men når vi har passeret målstregen, så glæder vi os over hinandens præstationer. Det tror jeg er unikt for femkamp. Vi er som en stor familie, siger Brian Dåsbjerg.

Jeg er soldatI 2000 begyndte han at læse til fysiotera-peut, og han er siden blev færdiguddan-

9Hæren nr. 2 | 2011

Når danske soldater bliver involveret i kamphandlin-ger, så er modstandernes våben oftest af den slags, som det er absolut lettest at få fat på, lettest at ved-ligeholde og lettest at lære krigere at betjene. AK-47 slår alt i den forbindelse

Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist, major-R

Grav den ned. Find den frem fra skjulet, når der er behov – og den skyder med det samme. AK-47 er verdens mest udbredte håndvåben.Et eller andet sted mellem 100 og 120 millioner eksemplarer af det velkendte stormgevær med det krumme magasin er der blevet produceret, mindst. - Det er det våben, som er den absolutte favorit blandt alle modstandere, vi har været oppe imod, fortæller seniorsergent Rasmus Askov fra Hærens Kampskole.Han er blandt hærens fremmeste eksper-ter på håndvåben, og kendskabet til, hvad

det er, danske soldater er oppe imod, er ganske godt.På Hærens Kampskole har man således flere eksemplarer af verdens formentligt mest udbredte gevær for at kunne doku-mentere og finde ud af, hvordan våbnet virker.- Uanset, hvor der har været en konflikt i verden siden 2. verdenskrig, så har AK-47 været med i en eller anden version. Enten på den ene side, eller på begge, fortæller Rasmus Askov.Våbnet indgår sågar i Mozambiques flag.

Simpel, pålidelig og misligholdtAK-47 er kendetegnet ved at være sær-deles pålideligt, særdeles let at håndtere og bruge, og alt andet end kompliceret at vedligeholde. Faktisk har man indtryk af, at man i Afghanistan eller andre konfliktramte lande overhovedet ikke vedligeholder våbnet, da man har set såvel træ-skæfter være i stykker som særdeles aggressive rustangreb. Trods det, så skyder våbnet upåklageligt.

Træfsikkerheden er ikke særlig god ud over 200 meter, og som udgangspunkt er det et våben, hvor man skyder bygeild. Præcision er ikke en dyd, men det kan ramme plet, advarer Rasmus Askov.Det produceres i over 20 lande, sågar i USA. Og AK-47 er så simpel og let at håndtere, at en lynomskoling på få minut-ter reelt er nok til at gøre stort set hvem som helst i stand til at skyde med våbnet. Og sådan foregår det i vidt omfang.AK-47 indsættes oftest som serievåben,

Kalashnikov gEVÆRET

Kalashnikov – geværet, du møder over alt

AK-47 findes i et hav af udgaver og model-ler. Mere end 100 millioner eksemplarer er der produceret, siden det blev taget i brug i 1949.

De simple, de let betjente og de masseproduce-rede våben er de foretrukne i konfliktområder verden over, fortæller seniorsergent Rasmus Askov.

AK-47 er kendetegnet ved at være særdeles

pålideligt, særdeles let at håndtere og bruge,

og alt andet end kompliceret at vedligeholde.10 Hæren nr. 2 | 2011

Det er disse våben, som danske soldater støder på i missionsområder. AK-47, Dragunov finskyt-tegeværet, PKM maskingeværet og RPG7. De er lette at få fat på og lette at betjene og virker trods mangelfuld vedligeholdelse.

altså så flere skytter skyder samtidig, fordi våbnet ikke er specielt præcist.Mere præcist er til gengæld det også vidt udbredte finskyttegevær Dragunov. Dette våben er ikke fremstillet i nær så mange eksemplarer som AK-47, men er alligevel udbredt som præcisionsvåben på afstande ud til 500 meter.

Svaghed ved magasinetOgså Dragunov-geværet er kendetegnet ved det simple både i konstruktion og i betjening. Det har en svaghed i magasi-net, der er beregnet til 10 skud. Da det bruger verdens ældste seriefremstillede ammunition 7,62*54, som daterer sig tilbage til 1891, så har patronen en rand i bunden. Denne rand er med til at give funktioneringsfejl.Maskingeværet PKM er også særdeles udbredt i områder som Afghanistan. Fællesnævneren er igen det simple. Et pålideligt våben, som er effektiv ud til cirka 500 meter, men som er kendetegnet ved en lav skudkadence. Mellem 650 og 850 skud i minuttet gør, at det nærmest kun er halvt så hurtigt, som vores eget lette maskingevær (LMG).Selv om PKM bruger samme ammuni-tion som Dragunov, så er det ikke ramt af funktioneringsfejl, fordi det er båndfødet og det endda fra højre side, hvilket giver store fordele under transport.

Også RPG-7 (rocket propelled grenade = panserværnsvåben) er udbredt i en grad, så man skulle tro, det var løgn. Dette lette panserværnsvåben kræver også kun mi-nimal uddannelse, før skytten er i stand til at afgive skud. Igen er svagheden ræk-kevidden og præcision. Det sidste blandt andet på grund af de simple sigtemidler.RPG-7 har hovedsageligt to granattyper til panser eller til skud mod bygninger.

Fra før verden gik af laveUdover de velkendte våbentyper, så findes der et hav af andre håndvåben i eksem-pelvis Afghanistan. Typisk gamle våben som Lee Enfield, som daterer sig tilbage til 1895 og i 60 år var standardvåben i den engelske hær. Også virkelig gamle Mauser-geværer findes i en vis udstrækning. - Men uanset hvad, så er det kendeteg-nende, at de våben, der bliver brugt, er de, som det er muligt at understøtte logi-stisk og at uddanne på hurtigt, fortæller Rasmus Askov.Det omfatter blandt andet at fremskaffe ammunition. Netop dette er til tider gan-ske specielt, for det bliver gemt væk på bedste beskub for ikke at blive opdaget af eksempelvis danske soldater. Derfor gra-ves det typisk ned eller opbevares fugtigt.

Noget, som man i udgangspunktet totalt fraråder med ammunition.Men når det bliver puttet i de simple og velkendte våben, ja, så virker det. Også selv om våbnet fyldes med skidt samtidig. - Det kan godt være, det er gamle, slidte, og dårligt vedligeholdte våben. Men man skal ikke tage fejl, for de skyder stadig, siger Rasmus Askov.Et vist våbenkendskab til de mest udbredte våben kan være med til at give danske soldater en fordel. Eksempelvis ved at kunne aflade såvel AK-47, som Dragunov og PKM.

Kalashnikov gEVÆRET

Fakta AK-47Våbentype: Stormgevær

Kaliber: 7,62 mm

Løbslængde: 415 mm

Ammunition: 7,62 × 39 mm

Længde: 870 mm

Vægt: 4,3 kg opladt

Skudkadence: 600 skud i minuttet

Mundingshastighed: 710 m/s

Effektiv rækkevidde: 300 m

Det er helt traditionel ammunition, de frem-mede våben anvender. Den er lige så stabil som selve Kalashnikov´en.

11Hæren nr. 2 | 2011

i arbejdet med at samle beviser ind. Det sker for at kunne danne sig et overblik over, hvem der laver IEDerne (Impro-vised Explosive Device,) hvor de bliver lagt, og hvordan de bliver lavet. - Muligheden med de nye tiltag er, at man kan samle beviser ind og over-drage dem til det britiske system, så man har muligheden for at retsforfølge de forbrydere, der har udlagt IEDerne,

Ny u d d a n n e l s e o g ny t m a t e r i e l

Ny uddannelse og nytrydningsmateriel skal sikre langsigtet indsatsDanskerne demonterer og adskiller nu vejside-bomber i Afghanistan. Det giver mulighed for at samle beviser ind, så skyl-dige kan retsforfølges

Major Michael B. Elgaard foran en af ingeniørenes Piranha køretøjer. Det og flere andre

bliver brugt til at transportere robotterne i Afghanistan.

Af Dennis Knudsen,tekst/foto

Danskerne har længe kørt med mekanisk minerydningsmateriel i Afghanistan. Men der, hvor man for eksempel har brugt en minerydningsplov, har der ikke været mulighed for at samle beviser ind. Med den nye uddannelse og det nye udstyr støtter danske soldater nu briterne

VideoIngeniørsoldaterne opruster med nyt mobilt rydningsmateriel - se video

12 Hæren nr. 2 | 2011

fortæller major Michael B. Elgaard, chef for 5. EODKMP (Explosive Ordnance Disposal Kompagni.) Den 6. april røg det første hold af sted til Afghanistan.

Specialister i det uforudsigelige og improviseredeNår man støder på en IED, er der groft sagt ikke nogle normer at støtte sig til. De er bygget af improviserede materia-ler og som regel uden nogen form for kvalitetssikring. Det kræver derfor en særlig erfaring at kunne demontere dem. Ingeniørsoldaterne er derfor blevet spe-cialuddannet blandt andet hos briterne. Deres færdigheder er stort set de samme som dem, man kender hos bomberyd-derne, der arbejder med den mere kendte ”Rullemarie” herhjemme. - Vi har brugt lang tid på at uddanne disse soldater, så de er ligeså godt klædt på som alle vores andre soldater til at løse deres opgave. Så nu tager vi også vores del af efterforskningsbyrden og rydningsdelen på lige vilkår med øvrige allierede soldater dernede, forklarer Michael B. Elgaard.

Det er selvfølgelig ikke hver gang, man har muligheden for at demontere IEDerne. Under operationer kan det for eksempel stadig være nødvendigt at bruge mineploven og så komme videre. Men i det omfang, det kan lade sig gøre, vil IEDD-teamet (Improvised Explosive Device Disposal) fremover forsøge at sikre de tekniske beviser. - Det primære er selvfølgelig sikkerhed for vores soldater, men grunden til, at vi har efterforskningsdelen med, er, at vi så kan retsforfølge og standse anvendelsen af improviserede sprængladninger i frem-tiden, uddyber Michael B. Elgaard. Den danske enhed vil blive indsat under Joint Force EOD (Explosive Ordnance Disposal.) Derved kan både danske, britiske og andre allierede styrker trække på specialisterne.

Dragon Runner og TalonIEDD-teamet har fået to nye redskaber til deres værktøjskasse. Der er tale om de to robotter Dragon Runner og Talon, der er varianter af den kendte Rullemarie.

Begge er noget mindre i størrelse. Dra-gon Runner er endda så lille, at den kan pakkes i en rygsæk, så soldaten kan have den med på patrulje. - Den største fordel ved, at vi har fået noget nyt fjernbetjent materiel er, at der er stor sikkerhed for vores personel, når de arbejder med det. Filosofien er jo, at vi løser så meget som muligt fjernbetjent med den største sikkerhed for vores per-sonel som muligt. Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed, pointerer Michael B. Elgaard.Han slår desuden fast, at den farlige op-gave skal ses i lyset af virkningerne heraf. Nemlig at man kan redde både civile og soldaters liv og lemmer. Og sidst, men ikke mindst, at man har større chance for at få fat i de skyldige, så udlægningen af IEDer i fremtiden kan reduceres. Det er i første omgang vedtaget, at IEDD-hol-dene skal indgå i tre rotationer i Afgha-nistan. Herefter skal ordningen evalueres for at se om den ønskede virkning er opnået, og om man skal fortsætte.

De to robotter i gang med at undersøge en bil. Med den rette fingerspidsfornemmelse på fjernbe-

tjeningen er der ikke mange grænser for, hvad robotterne kan.

Dragon Runner (den lille af robotterne) styres af en

lille fjernbetjening med skærm. Talon har et noget større

styringsmodul med lidt flere muligheder.

IEDer fundet i Afghanistan. Der er ikke nogle faste normer, når det kommer til at producere IEDer.

13Hæren nr. 2 | 2011

Dansk militær- MUSIK

Fra de første skingre trut ved Visbys mure i 1361 og frem til i dag har dansk militærmusik med undta-gelse af nogle få perioder altid været en del af livet i uniform. Nu er militær-musikkens historie blevet sikret for eftertiden

Af Kaj-Ivan Bæk

Første gang et dansk signalhorn blæ-ste til angreb på en fjende var så vidt vides i 1361, da en dansk hær stod uden for murene ved hansestaden Visby på Gotland. På daværende tidspunkt var signalerne blæst af en ”hornhyler”, de var simple og meget få. Siden blev de udbyg-get til egentlige kommandosignaler, og der findes masser af malerier af datidens signalmand på den hvide hest ved siden af den militære fører. Det var i sagens natur ikke egentlig underholdningsmusik, men et stort skridt på vejen var, da inspirationen fra det sydlige Europa slog igennem i skikkelse af ”hele den tyrkiske musik” med trom-mer, pauker, klokkespil og en del andre

støjende instrumenter. Midt i det 19. århundrede var dansk militærmusik på sit absolutte højeste med omkring 700 musikere, hvoraf den nok mest kendte hed Carl (August) Nielsen og kom fra Nørre Lyndelse syd for Odense. I dag er der blot to militærorkestre af brassband typen tilbage i Danmark, nemlig Prinsens og Slesvigske Musikkorps samt Den Kongelige Livgardes Musikkorps (har-moniorkester), i alt godt 60 mand. Hertil kommer nogle tambourkorps.

Aldrig før beskrevetHærens Operative Kommando (HOK) blev for omkring tre år siden bevidst om, at der faktisk aldrig var lavet en historisk dokumentation af dansk militærmusiks historie. Den nedsatte et triumvirat be-stående af to pensionerede oberstløjtnan-ter, Erik Bernhardt Johansen og Svend C. Volden, samt musikdirigent Hans Erik Christiansen, som i 2009 fik opgaven at skrive musikkens historie. Denne beretning er nu færdig til udgivelse og foreligger som et 17-siders A4 dokument i pdf-format, som kan downloades fra HOK´s hjemmeside samt på internettet, hvor dokumentet indeholder lydfiler med eksempler på militærmusik.- Det har været en spændende opgave at løse, for der fandtes ikke en samlet beskrivelse af militærmusikkens historie, siger Erik Bernhardt Johansen, der har været den ”praktiske gris” i skrivearbejdet. - Det var alt sammen noget, vi skulle finde ved de enkelte musikkorps arkiver samt hos enkeltpersoner og institutioner

Nu er dansk militærmusikikke blot skrevet med noder

Prinsens musikkorps havde gæstedirigent Frans Rasmussen med til en kombineret musik og sangaften, hvor et stort publikum sang med på nogle af forårets sange.

14 Hæren nr. 2 | 2011

Dansk militær- MUSIK

med relation til militærmusik. Men det er lykkedes ganske godt, og vi har i dag et historisk dokument, der fortæller dansk militærmusiks historie ud fra de oplys-ninger, vi har kunnet skaffe os.Dansk militærmusik har ført en omtum-let tilværelse op gennem årene, fortæller Johansen videre. I mange år var det ikke rigtig musik i den form, vi kender i dag, men udelukkende signaler, der skulle få ”folk og fæ til at flytte sig”. Siden kom der mere melodi på, oftest baseret på kormusik, og i dag ser vi konservatorie-uddannede musikere, der spiller alt fra de traditionelle marchnumre over julesange, fædrelandssange, musicalmusik, rock og hiphop til musikledsagelse til kor- og anden fællessang.Ved indgangen til det indeværende for-svarsforlig var der på grund af forventede besparelser bragt to af musikkorpsene i spil til nedlæggelse, så der kun ville være Livgardens Musikkorps tilbage.- Det ville have været en uoprettelig skandale at skamfere militærmusikken af

sparehensyn. Det er trods alt kun ”basse-ører”, vi taler om, og de koncertarrange-menter, orkestrene gennemfører, hviler i sig selv, fordi entreindtægter dækker såvel lokaleleje samt eventuelle solister, siger Erik Johansen.- Vi har tidligere set eksempler på nedlæggelse af militærorkestre. I 1901 forsøgte man af samme årsag som nu at nedlægge alt undtagen Livgardens musik, men der rejste sig et ramaskrig i befolk-ningen, og beslutningen blev droppet. I 1932 var der derimod ingen kære mor. Da røg det hele minus Livgarden, og så-dan så det ud på musikfronten til efter 2. Verdenskrig. Der havde vi så til gengæld marchmusik nok (den tyske værnemagt, red,), men den glemmer vi helst, og det skal i hvert tilfælde ikke omtales sammen med dansk militærmusik.- Lad mig slutte med at konstatere, at det har været spændende at være med til at skrive militærmusikkens historie. Jeg har altid været glad for militærmusik, og det systematiske arbejde med musikkens hi-storie har også vist mig, at det vil være en fadæse af uhørte dimensioner at røre ved de bestående militærorkestre. De skaffer så meget good will i befolkningen, at det alene næsten retfærdiggør opretholdelsen af dansk forsvar. Desuden vil det være mord på en kulturarv, som vi kan være stolte af, siger Erik Bernhardt Johansen.

De unge elsker osAt militærmusikken er populær langt ud over forsvarets egne rækker bekræftes af

- Noget af det første,

rekrutterne møder

ved forsvaret, er musik, som vi leverer

ved indkaldelsen.

Orkesterchef Henrik Thorngaard mener, at befolkningen og forsvaret får ufatteligt meget for få penge samtidig med, at soldaterne holder af den musik, de militære musikkorps leverer i glæde og sorg. Fotos: Kaj-Ivan Bæk.

VideoSe video frakoncerten her

orkesterchef for Prinsens Musikkorps, Henrik Thorngaard:- Vi bliver altid taget godt imod, når vi spiller i civil sammenhæng. Vi spænder bredt i repertoiret, så der er noget for både børn, voksne og plejehjemsbeboere. Vi har mange succeser sammen med kendte solister ved nytårskoncerter og i andre sammenhænge, og for nylig lavede vi en syng-med-aften i Skive, hvor vi havde den kendte dirigent Frans Rasmus-sen (ham med blandt andet tv-serien ”Stemmer fra Vollsmose”, red.) og radio-vært Søren Dahl fra Café Hack som kon-ferencier med. Der var cirka 850 tilhørere, heriblandt et lokalt kor på 65 medlem-mer, og det var en forrygende aften.Men ikke mindst inden for forsvarets egne rækker er militærorkestrene populære.- Noget af det første, rekrutterne møder ved forsvaret, er musik, som vi leverer ved indkaldelsen. Det sker ind imellem, at vi bevæger os fra en stille undren over os til en stadium, hvor rekrutterne står op på stolene og rocker med. Det er vanvittigt sjovt, og der bliver musikken for alvor en del af soldatens hverdag, og den forlader dem sjældent, før de dør. For vi må jo er-kende, at der desværre er nogle, der ikke får lov at leve at langt liv. Til gengæld er musikvalget ved en begravelse som oftest en fast del af soldatens ”sidste vilje”. Og den spiller vi selvfølgelig også, slutter Henrik Thorngaard.

Frans Rasmussen dirigerer, og cafevært fra Cafe Hack, Søren Dahl (yderst til venstre), spiller med som

gæstetrompetist og konferencier.

15Hæren nr. 2 | 2011

Rydningsassistenterne fra hjemmeværnet har løst over 70 opgaver, siden de den 20. december i fjor begyndte at støtte Ammunitionsrydningstjenesten. Uddannelsen har fokus på en blanding af teori og praktisk træning, hvor den praktiske del er kommet til at fylde en anelse mere siden starten af uddannelsen. De sidste dage af uddannelsen skal de blandt andet igennem forskellige moment-spil og mini-tasks, der er med til at afgøre, om hjemmeværnssoldaterne kan procedurerne og er klar til at løse opgaver i den virkelige verden.

Udstyret med kanonDet er ofte ting som kanonslag og chrysantemumbomber, rydningsassistenterne bliver sendt ud til. Hvis man ikke kender historien bag de farlige genstande, bliver de som regel uskadelig-gjort på stedet. Udstyret med en 20 millimeter kanon, Neutrix Disrupter, kan hjemmeværnsfolkene uskadeliggøre eksempelvis chrysantemumbomberne. Det er vagthavende ved Ammuniti-onsrydningstjenesten, der bestemmer, hvem der skal sendes ud, når politiet ringer for at rekvirere hjælp.

Procedurerne på rygraden

U d d a n n e l s e n a f r yd n i n g s a s s i s t e n t e r

Seniorsergent O. P. W. Jespersen (længst til venstre) agerer både som kontrollant og moment ved denne mini-task. Han har

ringet til ammunitionsrydningstjenesten, som den civile person ”Peter Jespersen,” der på sin gåtur har fundet noget, der ifølge

ham minder om en luftbombe. Rydningsassistenterne bliver sat på opgaven, og efter et kort telefon-interview med ”Peter

Jespersen”, hvor de spørger ind til de nærmere omstændigheder, kører de ud og tager kontakt til ham. Det er premierløjtnant

Phillip C. F. Andresen (i midten) og sergent Jørgen Nielsen fra hjemmeværnet, der skal løse opgaven.

VideoUddannelsen af rydningsassistenter kører på skinner - se video

Uddannelsen af rydningsassistenter kører på skinner. Der lægges vægt på en blanding af teori og en masse praktisk erfaring i uddannelsen

Af Dennis Knudsen,tekst/foto

16 Hæren nr. 2 | 2011

Resterne af krudt og indpakning samles i en bunke, og en lille detonator placeres under det.Phillip C. F. Andresen trækker væk med kanonen, så krudtet kan brændes af og opgaven afsluttes.

Phillip C. F. Andresen tager billeder af luftbomben til dokumentation. Derefter lægger han sammen med Jørgen Nielsen en plan for sikring af området og

gennemførelse af opgaven. ”Peter Jespersen” bliver for eksempel spurgt, om han kan hjælpe med at holde personer væk, mens bomben skal uskadeliggøres.

Jørgen Nielsen lader kanonen med en 12 millimeter patron og en deciliter vand, der skal åbne bomben, så krudtet bliver frigjort af indpakningen. Så kan krudtet uskadeliggøres på en langt mindre farlig måde. Derefter hjælper han Phillip C. F. Andresen i beskyttelsesdragten, hvilket er et tomands-job.

”HER SPRÆNGES. HER

SPRÆNGES.” Der lyder et lille

hult drøn, da kanonen går af. Det

syner ikke af meget. Lidt damp

er det eneste synlige bevis. Men

den gør sit job, og luftbomben

bliver åbnet uden af at spræn-

ges. Resterne ligger nu spredt i

skovbunden.

Phillip C. F. Andresen kæmper sig vej gennem

krattet med Disrupteren. Under skarp over-

vågning af seniorsergenten får han kanonen

placeret korrekt over luftbomben og bakker

derefter ud igen, så han fortsat er beskyttet

af dragten.

Lidt forkullede rester er det eneste, der er tilbage. Da der er pakket ned og ryddet op, samles alle til en evaluering. - Det var lige efter bogen, fortæller seniorsergent O. P. W. Jespersen. Jeg har ikke rigtig noget at tilføje udover godt arbejde, slutter han. Efter et par hypotetiske spørgsmål fra rydningsassistenterne går turen videre mod nye opgaver og udfordringer, så alle procedurerne kommer helt ind under huden. 17

Stud KRIgER

Af Jeanette Serritzlev

”Fryser I? Jamen, så laver vi bare nogle strækkere,” siger delingsføreren. Straks er der nogle af pigerne, der får det betyde-ligt varmere. Men de slipper ikke. Der er sne på jorden, men det er ingen und-skyldning. Kulden til trods er stemningen stadig høj. Det er anden dag på STUD KRIGER 2011, og de cirka 100 frem-mødte er motiverede og interesserede. Det skyldes selvfølgelig et godt program og gode oplægsholdere – men mere end noget andet skyldes det 13 engagerede kadetter fra Hærens Officersskole, der er sat på som kompagniledelse og delings-førere for stud. krigerne.

En god erfaringDet er ikke kun stud. krigerne, der får noget ud af delingsførerne. Det samme gælder den anden vej. Løjtnant Lisbeth Skjødt står for idrætten under arrange-mentet og har været med under planlæg-ningen.

- Det giver da noget erfaring, siger hun. Det er en god øvelse, før vi skal ud at have værne-pligtige.Hun er glad for at mærke gejsten hos deltagerne, selv om fysikken i nogle tilfælde lader noget tilbage at ønske. Det er dog ikke det primære:- Hvis ikke de vil det i hovedet, så kan det være lige meget. Fysikken kan man altid komme efter, siger hun. Og de vil det, mener hun:- Man kan godt mærke, at vi har fået fat i de mest motiverede af ansøgerne.Løjtnant Nicky Thyboe er med som delingsfører.- Det er sådan lidt et frikvarter fra sko-len, siger han, og så er det da altid sjovt at være med at præge og inspirere unge mennesker.Han er positivt overrasket over niveauet.- De spørger meget, og de har forberedt sig godt, inden de kom, siger han.

Programmet bød blandt andet på orientering om officersuddan-nelsen, idræt, demonstration i øvelsesterrænet, orientering om de forskellige tjenestegrene og en rundvisning på Frederiksberg Slot.Ved ansøgningens frist den 15. marts havde Forsvarets Rekrut-tering modtaget 18 ansøgninger på et særligt skema, som blev uddelt under arrangementet. Hertil skal lægges dem, der har deltaget, men søgt på det ordi-nære ansøgningsskema, samt de, der måske venter til næste år.

De fleste går i gymnasiet. Nogle er i gang med en videregående uddannelse. Fællesnævneren er, at de alle ønsker at afklare officersdrømmen i hæren. De har meldt sig til STUD KRIGER 2011. Det er tidligt på året, og vi er i øvelses-terrænet ved Antvorskov ved Slagelse

Officer foret døgn

STUD KRIGER forløber over

to dage og havde i år deltagelse

af cirka 100 unge mennesker

med officersdrømme.

18 Hæren nr. 2 | 2011

Stud KRIgER

Tager afklaret hjemDe fleste af deltagerne er på sidste år på en gymnasial uddannelse. Men der er også deltagere, som for længst er blevet studenter. En af dem af Mathias Broundal. Han er 24 år og har afsluttet sin bacheloruddannelse på samfundsvi-denskab i Aalborg. Nu overvejer han at lægge vejen om og søge ind på Hærens Officersskole.- Da jeg skulle på session, sagde det mig ikke så meget. Jeg har altid været meget målrettet og gået den lige vej fra 9. klasse til gymnasiet og direkte videre på univer-sitetet, fortæller han. Efterhånden er han blevet mere interesseret i hæren.- Det tiltaler mig, at officersuddannelsen forener det boglige og det fysiske.For ham har STUD KRIGER 2011 givet ham den afklaring, han søgte:- Jeg sender i hvert fald en ansøgning.

STUD KRIGER forløber over

to dage og havde i år deltagelse

af cirka 100 unge mennesker

med officersdrømme.

Mens stud.krigerne venter på den taktiske demonstration, øver de sig i at

holde varmen. Foto: Jeanette Serritzlev.

Løjtnant Nicky Thyboe med hans ’deling’ af stud.krigere i øvelsesterrænet ved Antvorskov.Foto: Jeanette Serritzlev.

Nogle af stud.krigerne får mulighed for at deltage i den taktiske demonstration. Her intro-duceres de til opgaven. Foto: Jeanette Serritzlev.

19Hæren nr. 2 | 2011

Udd. ved NSE

Der skal være lys i pæren!planlægningen for de 35 mænd og kvin-der, der skal indgå i Det Nationale Støt-teelement hold 13, fyldt hendes hverdag, så godt og vel.Premierløjtnant Cæcilie åbner et farve-rigt Excel-ark på sin skærm og ansku-eliggør omfanget af uddannelser i den lille enhed, der i perioden fra februar til august 2012 er krumtappen i genforsy-ningen af de danske soldater i Helmand-provinsen. En lille enhed med en ganske omfattende opgaveportefølje.NSE’et består af syv konstabler med Hærens Reaktionsstyrkekontrakt samt 28 befalingsmænd og konstabler fra stående reaktionsstyrke – og så er der lige chefen og næstkommanderende selv, som også skal uddannes.

Planlægning medMurphy som passagerDe 35 mand har 28 vidt forskellige funktioner, som alle er uddannelsestunge. På de otte måneder, som Cæcilie har til

rådighed til uddannelsen af sit personel, tilbringer langt de fleste omkring 500 ti-mer på skolebænken. ”Og så skal der også være tid til afspadsering og sommerferie, så mandskabet kan tilbringe tid sammen med deres pårørende, inden uddannel-seshelvedet begynder igen”.- Lige nu er planlægningen relativ nem, fortæller Cæcilie, men om 14 dage begynder de første på deres uddannelse, og så bliver virkeligheden en afgørende medspiller, for planen er så stram, at der ikke må gå ret meget galt. Og så skal der improviseres. Og det kommer til at gå galt, når 35 mennesker skal på 28 forskel-lige specialkurser, så er Murphy inviteret med. (”Murphy” er ikke en tjenstgørende soldat, men en talemåde (epigram), hvor det hedder, at ”alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt”, red.).- HRU-soldaterne er relativt nemme at planlægge med, for dem har jeg kom-mando over hele tiden. Men de fastan-satte sidder i andre stillinger og har deres

Af Niels Brandt,(tekst/foto) presseofficer, DANILOG

Kontoret hos næstkommanderende i 7 HRU (Hærens Reaktionsstyrke Ud-dannelse) ved Det Danske Interna-tionale Logistik Center – i daglige tale DANILOG på Vordingborg Kaserne – er prydet med kalendere, skemaer og uddannelsesplaner. Siden december har

Personellet i det

Nationale Støtteelement

(NSE) lever og ånder for,

at soldaterne i den danske

kampgruppe kan få deres

”stumper”. En kæmpe uddan-

nelsesindsats samt et

udpræget ”service-gen” er

baggrunden for et

velfungerende NSE

- Lige nu er planlægningen relativ nem,

fortæller Cæcilie, men om 14 dage begynder

de første på deres uddannelse, og så bliver

virkeligheden en afgørende medspiller,

for planen er meget stram.

Der skal tunge maskiner til at håndtere

tungt grej. Men det har NSE på plads.20 Hæren nr. 2 | 2011

Udd. ved NSE

forestående udsendelse som en skrå-stregsfunktion. Det betyder, at jeg skal koordinere med deres moderenhed, når de skal på uddannelse. Men jeg oplever, at jeg møder stor velvilje fra alle, for at jeg kan få uddannet mit personel, siger Cæcilie.

Failure is not an optionHRU’erne skal naturligvis igennem de samme fag som alle andre soldater, der skal udsendes. Derfor er der afsat tid til både den grundlæggende uddannelse i blandt andet førstehjælp, signaltjeneste, orientering, skydning med pistol, let og tungt maskingevær, pionertjeneste, for-holdsregler mod improviserede spræng-midler (CIED) og meget mere. Men i NSE’et skal alle også kunne håndtere alle typer køretøjer. Efter at de nødvendige kørekort – B, C og CE – er bestået, skal der omskoles til alle de køretøjer, der er i missionsområdet – SVETRUCK, Kooiaap, VW buslet, GD 270, Topløfter, MRAP, SX’ere med flere. Når det er overstået, skal de have ud-dannelse inden for deres fagområder. Pakke- og surringskursus, farligt gods uddannelse, Demars, og endelig skal de på sidemandsoplæring både ved Mo-vement Control (MOVCON) og ved National Støtteenhed Danmark (NSDK) ved DANILOG.- Det eneste, der ikke må ske, er, at de dumper, for så kan vi ikke nå at give dem den fornødne uddannelse, forklarer Cæcilie Rottbøll.

Med den mængde uddannelse er det så godt som umuligt at samle hele NSE’et inden udsendelsen. Det er først i flyveren på vej mod Helmand, at hele enheden er samlet. Det er en særlig udfordring for NSE’et at skulle fungere som en velsmurt servicemaskine efter en kort overdragelse fra det gamle NSE.

En livsstil at arbejde i NSE’etOrdet ”service” bliver brugt mange gange i samtalen med Cæcilie.- I hvervningen lægger vi stor vægt på, at det er de rigtige personer, der kommer på de rigtige poster, forklarer Cæcilie. De, der skal have hyppig omgang med vores kunder, skal have snakketøjet i orden og være udadvendte især indkøberen og terminalfolkene. De skal hurtigt kunne etablere det professionelle netværk, de er afhængige af, når de skal have tingene hurtigt og til den rigtige pris. Terminal-folkene skal desuden kunne fungere som guider for alle de rejsende.Kaptajn Christian er chef for NSE 13. Han har tidligere været udsendt med kamptropperne og kender derfor et NSE indefra.- Vi er klar over, at vi har nogle privilege-rede vilkår i forhold til kamptropsoldater, siger Christian, men vi er også meget bevidst om, at vores arbejde har stor betydning for, at de har succes med deres opgaver. Derfor er vores arbejde gennem-syret af parathed til at yde service. Det er næsten en livsstil, og vi skal være klar

uanset tidspunktet på døgnet. Desuden skal vi være i stand til at sætte os selv i baggrunden, når der kommer kunder i butikken, som måske lige har fået halvan-det døgn i Camp Bastion. Det sker, at lunten hos vores kunder er lidt kort, men så skal vi have den fornødne empati i situationen og være rummelige.Føringen af NSE’et bygger på tillid til den enkelte medarbejder.- Det er afgørende, når man er chef for en enhed, der er så specialiseret. Der-for skal de medarbejdere, vi hverver til NSE’et, være meget selvstændige og ansvarsbevidste, og så skal de have ”lys i pæren, afrunder kaptajn Christian.

Næstkommanderende, premierløjtnant Cæcilie, skal holde orden på en ”hel sæk lopper”, når den specialiserede uddannelse går i gang.

Der skal tunge maskiner til at håndtere

tungt grej. Men det har NSE på plads.

Der er vel næppe ”frit valg på alle hylder”, men der er grej og udstyr på

alle hylder klar til at blive sendt ud med de kommende NSE-hold.Der bliver holdt rede på de forskellige forsyningsdele

ved hjælp af stregkoder.

21Hæren nr. 2 | 2011

E r s t a t n i n g s s a ge r

Centraliseringgiver win-win situation i erstatningssager

uheld har fire grundelementer: (1) køre-ren skal kunne vurdere om hændelsen er en kørselsskade eller et færdselsuheld og kunne handle i overensstemmelse med situationen; (2) køreren skal alarmere de relevante interne/eksterne nøglepersoner og partnere; (3) køreren skal udvise koor-dineret og hensigtsmæssig adfærd under hændelsens videre forløb. Endelig skal enheden (4) forvalte de aktioner, som er afledt af hændelsen.Det nuværende bestemmelsesgrundlag pålægger enhver chef og kører et ansvar igennem alle fire elementer i hændel-sesforløbet. Ved centralisering vil HLS overtage ansvaret for aktioner, der skal behandles efter uheldet – altså alt det tunge papirarbejde, når uheldet er sket. Chefer og kørere har dog stadig et ansvar

for de praktiske forhold på uheldsstedet og for tilvejebringelse af dokumentation i forbindelse med uheldet. Chefer skal fortsat anmelde personskader og arbejdsskader til Forsvarets Arbejds-skade og Erstatningskontor, sager om overtrædelser af Færdselsloven behandles stadig af Auditørkorpset, mens For-svarskommandoen som hidtil behandler erstatningsspørgsmål ved færdselsuheld i udlandet. HLS vil fremover yde støtte og rådgiv-ning omkring færdselsuheld til enheder og chefer samt forestå koordination med øvrige militære og civile myndigheder.- Færdselsafdelingen ved HLS vil i frem-tiden blive hærens eneste ”hul i væggen” til civile forsikringsselskaber i erstat-ningssager med tingsskade. Det er både til fordel for hærens operative enheder, men også for eksterne partnere, som

Af Søren Matz,kaptajn-R

Fra 1. marts centraliserede hæren al sagsbehandling af erstatningssager i for-bindelse med færdselsuheld ved Hærens Logistikskole (HLS) i Aalborg.- Dette projekt har været nogle år under-vejs og har gennemgået meget detalje-rede overvejelser, siger oberst Flemming Larsen, chef for Hærens Logistikskole og Trænregimentet, samt tillige formand for Forsvarets Færdselssikkerhedskom-mission. - Hæren og det øvrige forsvar har længe vidst, at en centralisering af sagsbehand-lingen af erstatningssager vil betyde en gevinst for alle parter – en vaskeægte win-win situation, fortsætter obersten, men det er først nu, de rette ressourcer og kompetencer er faldet på plads.

Det primære formålFormålet med at centralisere disse ofte tidkrævende og komplicerede sager under HLS er enkelt:- Vi ønsker at aflaste den operative struktur, så der bliver mere tid til alle de andre opgaver, siger Flemming Larsen. Jeg er sikker på, at de fleste chefer vil se det som en gevinst, at de ikke længere skal tumle med forsikringsspørgsmål, erstatningsregler og de tunge admini-strative procedurer, der er forbundet med færdselsuheld. Det er tanken, at enheder i hæren fremover fremsender meldinger om færdselsuheld til HLS. Erstatnings-spørgsmål ved tingsskade, kontakt til forsikringsselskaber og modpart skal fremover behandles og afgøres ved Færd-selsafdelingen ved Logistikskolen. Hændelsesforløbet i de fleste færdsels-

- Færdselsafdelingen ved HLS vil i

fremtiden blive hærens eneste ”hul i væggen”

til civile forsikringsselskaber i erstatningssager

med tingskade.

22 Hæren nr. 2 | 2011

Erkendelse afhændelse &

identificering afsituationen

AlarmeringHensigtsmæssig

adfærd underhændelsen

Aktioner nårkrisen eroverstået

- Centralisering af viden om færdsels-uheld i hæren vil gøre os i stand til at iværksætte forskellige præventive tiltag som eksempelvis forbedring af kører- og kørerinstruktør-uddannelserne, foretage ændringer i bestemmelserne for brug og drift af hærens køretøjer eller danne grundlag for iværksættelse af oplysnings-kampagner, påpeger oberst Flemming Larsen.- Gennem en centraliseret indsamling af viden er det vort langsigtede mål at styrke hærens færdselssikkerhedskultur og gøre vore soldater til mere sikre og ansvarlige bilister, siger obersten.- Det er en fordel for alle – også samfun-det som helhed.

En centralisering af viden, kompetencer og ressourcer til sagsbehandling sigter også mod en generel nedsættelse af sags-behandlingstiden for tingskader. Færd-selsafdelingen ved HLS vil i princippet fremover fungere som hærens forsik-ringsselskab, og det er målet, at HLS kan yde en service, som er på højde med eller endda overgår den service, de private forsikringsselskaber yder. Dette gælder både overfor de enheder, der er færd-selsafdelingens ”kunder”, men også over for den modpart, som hæren eventuelt har erstatningsansvar overfor. Erfaringer omkring centraliseret sagsbehandling af erstatningssager ved andre af hærens stabe har antydet, at en målrettet indsats på området også har en økonomisk ge-vinst såvel direkte som i form af besparel-ser og nedbringelse af den tid, skadelidte må undvære sit køretøj.

Vision og målHLS vil inden for den nærmeste tid udsende bestemmelser for den fremtidige sagsbehandling. Hvis du er i tvivl om erstatningsforhold, kan du altid henvende dig til sagsbehandleren ved HLS. Hæren vil i løbet af 2011 opbygge et erfaringsgrundlag omkring centraliseret sagsbehandling indenfor tingskadeerstat-ning ved HLS.- Vi forventer, at dette initiativ vil give os et indblik i arbejdsgange og resulta-ter, som vi på længere sigt kan anvende som udgangspunkt for centralisering af området for andre dele af forsvaret, siger Flemming Larsen.- Den overordnede målsætning med cen-tralisering af sagsbehandling af tingskade erstatningerer at opnå en reduktion af både direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med forvaltning af erstat-ningsansvar på tværs i hele hæren samt at styrke hærens omdømme og sociale ansvarlighed, slutter formanden for For-svarets Færdselssikkerhedskommission, oberst Flemming Larsen.

ønsker at henvende sig til os, siger oberst Flemming Larsen.

Det sekundære formålUdover støttefunktionerne til enheder og chefer når uheldet er ude, vil en centra-lisering af sagsbehandlingen ved HLS styrke det statistiske grundlag for en vurdering af forholdene omkring færd-selsuheld med hærens køretøjer.

Principskitse for det typiske hændelsesforløb ved færdselsuheld.

Færdselsuheld vil fremover blive behandlet centralt for herigennem blandt andet at samle og udnytte.viden om årsager til uheld.

- Vi forventer, at dette initiativ vil give os et

indblik i arbejdsgange og resultater, som vi på

længere sigt kan anvende som udgangspunkt for

centralisering af området for andre dele af forsvaret,

siger oberst Flemming Larsen. 23Hæren nr. 2 | 2011

Hæren på FACEbOOK

Så kom Hærenpå FacebookFølg med i hærens hverdag, deltag i debatten og hold kontakten via Facebook

I forbindelse med forsvarsforliget besluttede Hærens Operative Kommando at oprette en Facebook-side, hvor interesserede kunne følge med i implementeringen samt blive informeret om seneste nyt. Det gjorde vi for nemmere at kunne ramme vores modtagere på deres egne vilkår. Nu er vi så gået skridtet videre og har lavet en side, som slet og ret hedder ”Hæren,” da vi gerne vil nå ud til både nuværende og tidligere soldater, pårørende og alle, der ellers kunne finde en interesse i, hvad der sker i Hæren. Det er vores ambition med siden bedre at kunne holde kontakt med interesserede samt informere om de mange ting, der rører sig i Hæren. Så skynd jer ind på Facebook og tryk på ”synes godt om – knappen.”

For god ordens skyld skal det nævnes, at vores officielle side fortsat hedder: forsvaret.dk/hok.

24 Hæren nr. 2 | 2011

Hæren på FACEbOOK

25Hæren nr. 2 | 2011

Den gule sløjfeflytter til Liverpool

ind i soldaternes tilværelse, selv om de måske er hårdt ramt af skader og måske har fået amputeret forskellige lemmer, går han videre. Vi taler jo om mennesker, der som soldater har været i en god fysisk form, og mennesker, der meget ofte var aktive sportsfolk, før de blev udsendt.- Det viser sig jo også, at mange af de invaliderede soldater har en jernvilje til at komme i gang med genoptræning og videre med målrettet sportstræning.- Jeg vil meget gerne kunne bidrage til, at vi med tiden får nogle af disse aktivt ind i mere organiseret sport under handi-capidrætten. Som det helt store mål ser jeg nogle af dem som deltagere ved de paraolympiske lege for netop handicap-pede idrætsfolk, siger Daniel Agger. Jeg er meget imponeret over den vilje, jeg møder, så det mål skal vi nok nå.

Ville selv være soldatDaniel Agger havde selv en drøm om at blive soldat, da han var helt ung. Helst ville han have være jagerpilot, men soldat i al almindelighed var et stort ønske. Fa-milien har ikke nogen egentlig tradition for militærlivet eller -karriere i det hele taget.- Bevares, familiens mandlige medlem-mer har da været soldater, som man var tidligere, men en egentlig karriere har vi ikke tradition for, siger han.- Jeg trak frinummer, men søgte ind alligevel. Her blev det ret hurtigt klart, at jagerpilot nok ikke var sagen alene på grund af min størrelse, men fysikken var i orden, da jeg jo allerede den gang var i god træning som fodboldspiller. Så jeg var i gang med at se mig om efter andre muligheder i forsvaret.

Den danske fodboldspiller, Daniel Agger, vil frem over køre med den gule sløjfe ”Støt vore soldater” bag på sin bil i England. Det vil synliggøre hans store engagement for de danske soldater under og efter udsendelse i internatio-nale operationer

Af John Kreiner,journalist, (tekst/foto)

Når Daniel Agger er på fodboldbanen, så er det fodbold, det hele handler om, in-gen tvivl om det. Og så er det lige meget, om han er på banen for det danske lands-hold eller for sin engelske klub, Liverpool FC i Premier League.Men når han ikke er på fodboldbanen eller træner, så er en meget stor del af hans tanker i Afghanistan hos de danske soldater, der gør tjeneste i den urolige Helmand-provins. Hans tanker er hos pårørende til dræbte soldater, hos soldaterne, der bare passer deres tjeneste, men mest af alt hos de soldater, der er kommet til skade på krop eller sjæl under tjenesten i en international operation.Derfor er han gået aktivt ind i arbejdet omkring fonden ”Soldaterlegatet”.- Soldaterlegatet gør et meget stort og desværre nødvendigt arbejde for soldater-ne, der kommer hjem med skader, fysiske såvel som psykiske, siger Daniel Agger, da vi møder ham midt i forberedelserne til EM-kvalifikationskampen mod Norge i marts.- Et af de områder, hvor jeg meget gerne vil kunne bidrage, er med at få sporten

D a n i e l A g ge r

Journalist John Kreiner har selv en søn i Helmand for tiden, og han

fik gennem farmand en hilsen fra Daniel Agger, der præsenterer sin

gule sløjfe, der skal sidde på bilen i Liverpool.

26 Hæren nr. 2 | 2011

- På det tidspunkt fik jeg tilbudt en kontrakt med Brøndby som professionel fodboldspiller, og det ændrede meget i mit liv.- Men det har aldrig påvirket min re-spekt for de danske soldater, der påtager sig den vanskelige og farlige opgave at blive sendt ud i de internationale mis-sioner, hvor de kæmper for fædrelandet. Det hverken må eller kan sammenlignes med at tage ud og spille en fodboldkamp for Danmark.Daniel Agger ønsker ikke at nøjes med at støtte arbejdet i Soldaterlegatet med den effekt, det giver, når han lægger navn til støtten.- Jeg er utroligt privilegeret, når jeg kan dyrke min hobby og tjene rigtigt mange penge ved det. Når jeg sammenligner mit liv med soldaternes liv og arbejde, så burde det være dem, der fik de store løn-ninger. De har fortjent det, siger Daniel Agger.

Håber på auktion i juniI første omgang vil han selv give penge til arbejdet i Soldaterlegatet, og dernæst har han samlet en lang række effekter fra sit fodboldliv, som han gerne vil bortauk-tionere. Indtægten ved auktionen skal gå

Følg med påForsvaretsegen TV-kanal

www.forsvarskanalen.dk

Nyheder | Reportager | Interviews

Meninger + meget andet

Ses bedst i Microsoft Explorer

til arbejdet i Soldaterlegatet. Han nævner muligheden for en auktion i forbindelse med en landskamp mod Island i juni. En landskamp vil altid trække mere fokus på landsholdets spillere og derfor også på Daniel Agger og hans auktion.- Jeg har muligheden for at hjælpe soldaterne, og hvis jeg kan gøre livet bare lidt bedre for nogle af dem, der kommer hjem og har det skidt, så vil det glæde mig utroligt meget, siger han.Daniel Agger vil på et tidspunkt meget gerne til Afghanistan og besøge soldaterne ude i missionen, men har lige i øjeblikket lidt vanskeligt ved at finde

tiden til det, selv om mulighederne har været der.- Med hård træning og masser af kampe for såvel det danske landshold som for Liverpool, så giver det sølle tre ugers ferie om året, og her må jeg nok ind-rømme, at jeg også skylder familien lidt. Men jeg tager meget gerne af sted, så snart tiden og muligheden byder sig, siger Daniel Agger, før han efter kampen mod Norge skal tilbage til Liverpool med sin gule sløjfe.

Da han hører, at HOKs medarbejder selv har en søn i Helmand, tilføjer han:- Du må endelig hilse din søn, og det hold han er ude med!

Daniel Agger havde selv en drøm om

at blive soldat, da han var helt ung.

Helst ville han have være jagerpilot,

men soldat i al almindelighed var et stort ønske.

27

Dette er et kort uddrag af en længere artikel om det nordiske samarbejde. Har du fået lyst til at læse mere om den danske deltagelse i NORDEFCO, kan du trykke på linket her eller gå til HOK hjemmeside under Nyt og presse > Udgivelser > documents > NORDEFCO.pdf.

Som en kuriositet på, hvilke perspektiver der er i fælles anskaffelser, så kan man blot se på anskaffelsen af artillerisystemet Archer (svensk-norsk projekt), hvor be-sparelsen har været ganske betydelig for begge lande; vurderet til ca. 40 millioner EUR.

Norden samarbejder stadigpå det militære område

vis forskellig fokus og tidshorisont, men fælles er, de opretter og giver direktiv til arbejdsgrupper under COPA, hvor produkterne konkret udarbejdes.Nationerne har formandskabet fra mi-nisterniveauet til og med Coordination staff på skift ét år, og Danmark overtager i 2012.COPA arbejder med en tidshorisont på to til ti år for at identificere samt udvikle capabiliteter, hvor fællesprojekter har sin fordel blandt andet ved reducering af omkostningerne. Indenfor COPA capa-bilities er der fremstillet en top ti-liste med områder, hvor der er størst poten-tiale for samarbejde med en økonomisk gevinst eller operativt merudbytte.Danmark er i dag med i to af disse ar-bejdsgrupper (C-IED og Mine Counter Measures).

Med det danske militære engagement i Afghanistan, Libanon, Kosovo og Irak kan det være vanskeligt at få øje på ret meget andet i den soldatermæssige hori-sont. Ikke desto mindre har det militære samarbejde i Norden stadig en væsentlig værdi for de deltagende lande – Finland, Norge, Sverige, Island og Danmark – idet Island dog kun deltager på det politiske niveau.NORDEFCO hedder sammenslut-ningen, som er opstået i en ny struktur efter nedlæggelsen af de eksisterende samarbejdsfora (Nordic Armaments Cooperation (NORDAC), Nordic Coor-dinated Arrangement for Peace Support (NORDCAPS) og Nordic Supportive Defence Structures (NORDSUP)) i 2009.De nordiske lande har deltaget i Peace-keeping Operations siden 1950’erne. I de første årtier var der fokus på træ-ningsaktiviteter samt koordination af UN-Stand By forces – ligesom der blev gennemført UN kurser. I 1990 blev de første NORDCAPS kurser introduceret som en konsekvens af de mere komplekse missioner, der blev gennemført, som for eksempel Balkan Operationerne. I 1993 blev NORDBATT I og II deployeret til UNPROFOR, som et fælles nordisk styrkebidrag og blev indsat i henholds-vis Bosnia and Herzegovina og Former Yugoslav Republic of Macedonia. I 2000 blev NORDCAPS Planningelement etableret og snart derefter fulgte også NORDSUP og NORDAC – og således stod det nordiske samarbejde på en tre-strenget struktur.Organisationen er opbygget som en nor-malt hierarkisk struktur med et politisk element (på afdelingschefsniveau), et militært element (to-stjernet general) og fem samarbejdsområder benævnt COPA (Cooperation Area). COPA har naturlig-

NORDEFCO – organisation

Ministers of Defence

State Secretaries/Permanent Secretaries

Secretariat

Chiefs of Defence

Nordic Defence PolicySteering Commitee

StrategicDevelopment

Capabilities HR &Education

Nordic MilitaryCoordination Commitee

CAPABILITIES

CAPABILITIES

POLICY OPERATIONS

OPERATIONSCoordination Staff

OperationsTraining &Exercises

Interest

Area

Forums