Tysk havvind gearer nedHvad betyder de sænkede ambitioner for danske eksportvirksomheder?

Swire Blue Ocean vælger Esbjerg som basehavnRederiet vil sætte havvindprojek­terne i system fra Esbjerg Havn

Offshoresektoren har fokus på sikkerhedenProjekter på havet skaber vækst hos NT Offshore og KEM Offshore

En varm velkomst til søens folk i 50 årEsbjerg Havneservice har rundet et halvt århundrede

ESBJERG HAVN NR. 3 · 2014

2 hav&kaj nr. 3 · 2014

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S

Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1100

10

14

16

8

Indhold

3 Leder: Faldende oliepriser udfordrer både Esbjerg og den grønne omstilling

4 Dansk eksporteventyr fortsætter trods nye tyske regler

7 Dansk Energi: Vi har stadig brug for kul i energisystemet

8 ”Danmark skal fastholde produktionen i Nordsøen i lang tid”

10 Swire Blue Ocean opruster i Esbjerg

12 Varm velkomst til sømændene gennem 50 år

16 Fokus på sikkerhed skaber vækst for NT Offshore

19 KEM Offshore udvider flåden

20 Fra en anden vinkel

hav&kaj nr. 3 · 2014 3

Leder

Oliepriserne er styrtdykket til det laveste niveau i fem år. det illustrerer uforudsigeligheden i den verden, vi lever i. i skrivende stund ligger prisen på 68 dollars per tønde. et dramatisk fald på få måneder, og pilen peger fortsat nedad. det havde de færreste set komme, og det afføder en vanskelig markedssituation for olieindustrien, som er én af esbjergs livsnerver. der er ingen tvivl om, at en fortsat lav oliepris vil påvirke mange af havnens virksomheder.

selvfølgelig kan der dukke nye forretningsmuligheder op i kølvandet på den lave oliepris. den vil fx kunne fremrykke en række opgaver inden for dekommissionering af olie- og gasinstallationer – simpelthen fordi det ikke kan betale sig at holde dem i gang.

i den 7. udbudsrunde i nordsøen har 15 olieselskaber meldt sig på ba-nen. energistyrelsen og klima- og energiministeren er begejstrede over den rekordstore interesse for at udvinde olie i nordsøen. det beviser, at mange fortsat ser potentiale i nordsøen og ønsker at være en del af efterforskningen og udvindingen i området. det er gode nyheder for danmark, den danske offshoresektor og esbjerg.

Men vi må ikke lukke øjnene for, at den lave oliepris truer den grønne omstilling og især offshore vinds mulighed for at konkurrere mod de fossile brændsler. derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at alle led i værdikæden inden for offshore vind gør deres yderste for at bidrage til at bringe omkostningerne ned. ellers er der grund til at frygte for det fremtidige aktivitetsniveau – også på esbjerg Havn.

som international energihavn bliver vi ikke kun påvirket af olieprisen. de politiske beslutninger om mål og rammebetingelser for grøn omstilling, som eU og tyskland har truffet i år, har også stor betydning for os. Connie Hedegaard tog afsked med Bruxelles med nyt eU-mål for vedvarende energi: 27 procent af energiforsyningen i 2030. det er et godt sigtemærke, som byder på spændende muligheder for danske virksomheder og for esbjerg Havn. Og trods de reducerede målsætninger for vedvarende energi i tyskland er der stadig optimisme at spore hos de danske aktører. som blandt andre dong energy understreger i dette blad, vil ændringerne ikke få markant betydning for den danske eksport. tempoet for udrulningen af havvind bliver nemlig ikke sænket. det nye mål matcher, hvad der i praksis kan nås inden 2020. samtidig styrker de nye regler markedets rolle, og det bør bidrage til at reducere omkostningerne. det er helt nødvendigt for at sikre bred opbakning til omstillingen.

på baggrund af alt dette tør jeg godt påstå, at virksomhederne på esbjerg Havn går et spændende, men udfordrende 2015 i møde. Havnen og dens virksomheder har historisk set været gode til at tilpasse sig nye realiteter og skabe forretning dér, hvor mulighederne er – bare læs historierne om nt Offshore og keM Offshore inde i bladet.

Med det vil jeg på esbjerg Havns vegne gerne ønske glædelig jul og godt nytår til alle kunder, samarbejdspartnere og læsere!

God læselyst!

Ole ingrischdirektør, esbjerg Havn

Faldende oliepriser udfordrer både Esbjerg og den grønne omstilling

»Havnen og dens virksomheder har historisk set været gode til at tilpasse sig nye realiteter og skabe forretning, dér hvor mulig­hederne er«

4 hav&kaj nr. 3 · 2014

”Vi Har nået den Grønne energis tidsalder,” lød ordene fra den tyske kansler angela Merkel i kølvandet på ulykken på det japanske atomkraft-anlæg Fukushima i 2011, der førte til beslutningen om at udfase al atomkraft i tyskland inden 2022. en udvikling, der satte ekstra skub i tysklands ambi-tiøse grønne omstilling, den såkaldte energiewende.

Omstillingens lovgivningsmæssige fundament ligger i den tyske lov om vedvarende energi, der kaldes eeG (erneuerbare-energien-Gesetz). et stykke lovgivning, der har været med til at sikre, at vedvarende energi i dag udgør godt 25 procent af tysklands energimix.

selvom eeG-loven ofte fremhæves som en succes i ind- og udland, har den grønne omstilling i tysk-land ikke været helt uproblematisk, og nu lyder der nye energipolitiske toner fra danmarks nabo i syd.

efter flere måneders politiske forhandlinger trådte en reform af eeG-loven i kraft i august i år.

det overordnede mål i den nye eeG lov er at øge an-delen af strøm, der kommer fra vedvarende energi, til 40-45 procent inden 2025, til 55-60 procent inden 2035 og til 80 procent inden 2050. reformen sænker målene for offshore vind fra 10 GW til 6,5 GW i 2020 og fra 25 GW til 15 GW i 2030.

Et kernemarked for danske eksportører

de gode rammevilkår for vedvarende energi kom-bineret med den tyske nordsøs stærke vind, gode havbund og rimelige vanddybder har hidtil gjort især nordtyskland til et kernemarked for den danske havvindmølleindustri.

”Vi kan konstatere, at den danske eksport af energiteknologi – ikke mindst vindmølleteknologi – til tyskland sidste år igen virkelig tog fart, og vi har indikationer på, at det indtil videre er fortsat i første halvår af 2014. Vi har en formodning om, at tysk-

Dansk eksporteventyr fortsætter trods nye tyske regler Danmarks største eksportmarked for grøn energiteknologi, Tyskland, har sat udbygningen af vindenergi ned i gear og sænket sine mål for vedvarende energi. Vi ser nærmere på, hvad det betyder for den danske industri.

Rammevilkår for havvind

En lang række virksom­

heder på Esbjerg Havn

indgår i værdikæden

til havvindeksporten

til det tyske marked.

Her udskibes de gule

mellemstykker, såkaldte

transition pieces, fra

Esbjerg Havn.

hav&kaj nr. 3 · 2014 5

land fremover fortsat vil være en vigtig efterspørger efter vindmøller og andre energiteknologier”, siger anders stouge, vicedirektør i dansk energi.

dermed er tyskland også blevet et vigtigt marked for mange af de virksomheder, der tilhører energi-klyngen på esbjerg Havn og specialiserer sig inden for opsætning, logistisk, service, reparation og ved-ligeholdelse af havvindmølleparker.

”installationen af havvind i den tyske del af nordsøen har en enorm betydning for virksom-hederne på esbjerg Havn. der er allerede udskibet havvindmøller med en kapacitet på knap 1,3 GW til tyskland fra havnen, hvoraf næsten 1 GW allerede er sat i drift og leverer strøm, mens flere projekter er under opførelse,” siger Ole ingrisch, havnedirektør, esbjerg Havn.

Tilpasning af EEG-loven

”at tyskland skruer ned for sine ambitioner for vedvarende energi har forskellige årsager – her-under er tyskernes betalingsvilje til den grønne omstilling ved at nå et loft,” siger anders stouge, vicedirektør i dansk energi.

de tyske forbrugere sidder i dag med nogle af de højeste elregninger i europa. Mens det gør ondt i husstandene, råber tysklands energitunge virk-somheder op om, at de høje elpriser underminerer deres internationale konkurrencekraft.

samtidig har tysklands slidte elnet haft svært ved at følge med udbygningen af vedvarende energi, der stiller helt andre krav til infrastrukturen end kul- og atomkraftværker.

reformen af eeG-loven handler således langt hen ad vejen om at imødekomme presset fra forbruger-ne, og lette presset på elnettet. der er sat kraftigt fokus på at reducere omkostningerne ved vedva-rende energi gennem en markedsgørelse af tilskuds-strukturerne og en ny udbudsmodel. samtidig skal ændringerne sikre en mere effektiv og systematisk udbygning af vedvarende energi.

Dong Energy: Mere realistiske mål

Hos dong energy bliver det tyske signalskifte mødt med is maven fra landechef trine Borum Bojsen. Hun tiltrådte sin stilling umiddelbart før, dong energy besluttede at opføre havmølleparkerne Gode Wind 1 og 2 i den tyske del af nordsøen, som var det danske energiselskabs hidtil største investering i havvind.

”det nye 2020 mål på 6,5 GW er mere realistisk end det oprindelige mål på 10 GW og er tilpasset den forventede kapacitet fra markedet. Offshore er jo stadig relativt umodent i tyskland. tyskland har i dag installeret under 1 GW, så 6,5 GW er stadig et rimelig ambitiøst mål, ” siger trine Borum Bojsen.

dong energy er allerede i gang med at bygge havvindmølleparken Borkum riffgrund i. Og for-beredelserne til opførelsen af Gode Wind 1 og 2 i foråret 2015 er i fuld gang. de nye mål påvirker ikke projekterne ifølge trine Borum Bojsen. dog giver hun det nye 2030-mål en køligere modtagelse end 2020-målet.

”Vi så da gerne, at der var blevet sat et mere ambitiøst mål for 2030 end de 15 GW. 2030-målet er vigtigt i forhold til at få den volumen og skala, der medfører lavere omkostninger. Her er ambitiøse mål vigtige,” siger trine Borum Bojsen.

dong energy har en klar målsætning om at skære

”Vi så da gerne, at der var blevet sat et mere ambitiøst mål for 2030 end de 15 GW. ”Trine Borum Bojsen, landechef, Dong Energy

Tyskland er stadig et

vigtigt marked for dansk

havvind, fastslår Trine

Borum Bojsen, Dong

Energy, og Anders

Stouge, Dansk Erhverv.

6 hav&kaj nr. 3 · 2014

35-40 procent af omkostningerne på nye havvind-parker fra 2020. Og selvom de tyske grønne mål er blevet lavere, er tysklands historiske styrke inden for udvikling og produktion med til at sikre, at det tyske marked fortsat bidrager til den vigtige reduk-tion af omkostningerne på havvind, lyder det fra landechefen.

i forhold til de nye eeG-regler ligger der fortsat en ubekendt faktor i forhold til de auktions-modeller, der skal bruges, hvis efterspørgslen på nettilslutninger overgår kapaciteten efter 2020. auktionsmodellerne træder i kraft den 1. januar 2021, men den lovgivningsmæssige procedure, der skal sætte rammerne for disse, ligger endnu ikke fast. trine Borum Bojsen ser gerne, at de kommer på plads senest i 2017, så de kan udbydes i god tid.

samlet set er hun dog godt tilfreds med den ro, der nu er kommet omkring de politiske ambitioner:

”det vigtige ved den nye energilov var, at vi fik afklaring omkring målene. nu ved vi, hvad man får i tariffer frem til 2020, og hvad vi kan regne med at få efter 2020. Vi har altså nu noget, som vi kan forholde os til.”

Elnettet skal aflastes

Ud over at imødekomme presset fra forbrugere og erhvervsliv var et erklæret formål med eeG-refor-men at lette presset på det tyske elnet, der har været en flaskehals for den grønne omstilling. Om refor-men kan sikre en glattere udrulning af vedvarende energi, afhænger derfor af, hvordan den planlagte udvidelse af elnettet løber af staben.

Hidtil har industrien især haft problemer med at få koblet havvindmøller på elnettet. i 2012 gjorde en forsinket kabelforbindelse det nødvendigt at an-vende dieselmotorer i havvindmølleparken nordsee Ost for ikke at ødelægge mekanikken i møllerne, inden de kunne sættes i drift.

”der har jo været nogle udfordringer over de sidste år i forhold til offshore-griddet. de fleste forsinkelser og udfordringer har handlet om plan-lægning og finansiering,” siger trine Borum Bojsen. Hun understreger, at dong energy har deres nettil-slutninger på plads for de igangværende projekter.

Udbygningen af nettet forventes at løbe op i 16 mia. euro. det er den mest omstridte faktor i den grønne omstilling, da mange tyske borgere proteste-rer mod de store elmaster, der skal bygges på tværs af landet. det tyske netagentur har understreget, at en udbygning med 1900 km nye kabler er nødven-dig for at transportere vindenergi fra nord mod syd.

det tyske elnets dårlige forfatning har ikke kun skabt problemer i tyskland, men også i nabolande som danmark, der gerne vil eksportere strøm hen-over grænsen.

”den haltende netudbygning påvirker allerede danmark. der er nemlig en grænsebom på kablet mellem Jylland og tyskland, der betyder, at kablet kun er tilgængeligt en tredjedel af tiden. det svarer

til at bygge en sekssporet motorvej og kun have to spor åbne. det har en effekt på eksport af dansk elproduktion og dermed ikke mindst værdien af den vindkraft, vi laver her i danmark. Med grænsebom-men er den sværere at eksportere,” siger anders stouge, vicedirektør i dansk energi.

Klimaministeren: Jo mere udbygning desto bedre

det tyske elnet er en udfordring, der er skarpt fokus på fra både europæisk, tysk og dansk side. det understreger den danske klima-, energi- og bygningsminister rasmus Helveg petersen (rV).

”Vi arbejder på det på europæisk plan, og der er sådan set et udmærket marked i forhold til køb og salg af energi til tyskland. problemet er, at der i tyskland ikke er det rigtige net, der skal føre strøm-men væk fra nordtyskland. det er tyskerne klar over, og de er i gang med at gøre noget ved det – det tager bare tid, ” siger ministeren og fortsætter:

”i mellemtiden kan vi glæde os over stærke og udvidede forbindelser til norge og sverige og et planlagt og igangsat kabel til Holland – kobrakablet. Og at vi via kriegers Flak også får det kabel til tyskland – ikke ned over grænsen, men ned over østersøen. der undgår man flaskehalsen i nordtysk-land. stærke udlandsforbindelser er afgørende, og vi har mange af dem.”

Overordnet set er rasmus Helveg petersen ikke bekymret over ændringerne i den tyske eeG.

”det er klart, at den danske industri er afhængig af, at der er et stærkt marked til eksport. derfor er det vigtigt for hele industrien, at andre lande fort-sætter udbygningen og den teknologiske udvikling. Jo mere udbygning desto bedre. Men jeg er nu ikke bekymret over det nuværende marked. Jeg tror på, at markedet vil blive ved med at vokse, både her-hjemme og i udlandet. ”

Nye tyske rammevilkår • De nye tyske regler trådte i kraft den 1. august 2014.

• For offshore vind er målene blevet sænket fra 10 GW til 6,5 GW i 2020 og fra 25 GW til 15GW i 2030.

• Hvis efterspørgslen på nettilslutninger for offshore vind overgår kapaciteten efter 2020, skal disse udbydes via en auktions­model.

• Møller, der sættes i drift inden 2020, kan vælge imellem en fast godtgørelse på 15,4 ct/KWh i de første 12 år eller 19,4 ct/KWh i de første 8 år. Efter de henholdsvis 12 og 8 år falder godt­gørelsen til 3,9 ct/kWh.

• Det overordnede mål er at øge andelen af strøm, der kommer fra vedvarende energi i Tyskland til 40­45 procent inden 2025, til 55­60 procent inden 2035 og til 80 procent inden 2050.

Rammevilkår for havvind

hav&kaj nr. 3 · 2014 7

Vi skal kiGGe på MUliGHeden for at udfase kul om ti år, og vi skal gøre danmark fossilfri ved at firedoble vindkapaciteten. det var budskaberne fra klima- og energiminister rasmus Helveg petersen i slutningen af oktober. siden har der været en livlig debat for og imod en tidligere slutdato for kul og en højere vindambition.

Hav & kaj har talt med lars aagaard om konsekvenserne af at fremskynde udfasning af kul til 2025 og skrue op for vind i elnettet. Han står i spidsen for dansk energi, der repræsenterer energi-selskaberne, herunder de kulfyrede kraftværker.

Ingen garanti for grøn strøm

ifølge lars aagaard kan det godt lade sig gøre at fire-doble vindkapaciteten, men udfordringerne er store, og det vil kræve massive investeringer. samtidig vil udlandsforbindelser få en stor rolle. de skal sørge for, at vi har strøm, når vinden ikke blæser, og for at eksportere den vindstrøm, danmark får i overskud.

”Vi skal altså have strøm ind over grænsen fra blandt andet tyskland, som vil bruge kul i vid udstrækning i de næste mange, mange år. strømmen bliver altså ikke nødvendigvis grøn”, understreger aagaard. Han peger samtidig på, at udlandskabler ikke kan løfte forsyningssikkerheden alene. det rej-ser spørgsmålet, om staten vil betale for kapacitet, der kan levere el, når det ikke blæser.

”en succesfuld grøn omstilling kræver, at det skal kunne betale sig at udvikle nye løsninger og instal-lere ny produktion”, understreger lars aagaard og fortsætter:

”Vi får ikke det bedste system, hvis det skal gennemføres gennem en forhastet indfasning med endnu mere vind i systemet.”

2025-ambitionen er en trussel mod Esbjergværket

lars aagaard er skeptisk over for et egentligt kulfor-bud, som han også ser som et problem for esbjerg. ”det er helt sikkert, at danske kraftværker vil lide et tab ved et forbud mod kul. For esbjerg er dette ikke nogen ligegyldig diskussion, da det meget vel kan fremskynde en lukning af esbjergværket før 2020. der er en reel fare for, at den varslede udfasning af kul allerede i 2025 kommer til at koste – og her er det vigtigt, at det ikke bliver esbjergs borgere og ejerne af kraftværkerne, som får den regning”, kon-staterer dansk energis førstemand.

Men hvad med biomasse, som er et oplagt alter-

nativ til kul i blandt andet esbjerg? lars aagaard er helt enig i, at biomasse er en vigtig del af fremtidens energiforsyning, og henviser til, at sektoren allerede har konverteret rigtigt mange anlæg til biomasse. Han advarer dog:

”det her handler om at gøre det med den rigtige timing, så det ikke efterlader en regning til samfun-det, som vil være dyr at betale. Fjernes kullet for tidligt, er esbjergværkets fremtid reelt truet.”

Vi har brug for kul, når det ikke blæser

i det hele taget er lars aagaard ikke i tvivl om, at prisen for at tvinge et kulstop igennem vil være høj:

”Man vil presse eksisterende værker ud. For-syningssikkerheden vil svækkes og forbrugerne vil formentlig skulle betale en højere pris. det vil svække såvel kundernes som samfundets tillid til el som den centrale fremtidige energibærer. tænk bare på de tab, vores erhvervsliv vil få, hvis elforsynin-gen svigter.”

derfor ser dansk energis adm. direktør heller ingen fordele ved at sige farvel til kullet allerede i 2025:

”en forhastet beslutning om at udfase kul vil alene være et unødigt benspænd. Vi sender allerede et stærkt signal til verden med vores omstilling til grøn energi”, konstaterer lars aagaard, der ikke ser nogen vej uden om kul og gas i energimikset i 2025, hvor vind, sol og biomasse er grundpillerne i energisystemet:

”kul og gas vil flere år endnu stadig være den optimale vej til at fylde hullerne, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner”.

Dansk Energi: Vi har stadig brug for kul i energisystemet

Udfasning af kul bør

ikke hastes igennem,

siger direktøren for

Dansk Energi,

Lars Aagaard.

8 hav&kaj nr. 3 · 2014

da Fristen FOr at søGe OM tilladelse til at efterforske og indvinde olie og gas i nordsøen udløb i efteråret 2014, havde energistyrelsen modtaget 25 ansøgninger. dermed satte den statslige udbuds-runde, som er den syvende af slagsen i nordsøen, rekord i antallet af interesserede henvendelser. det på trods af, at regeringen med sit såkaldte service eftersyn af nordsøaftalen sidste år ændrede på skattestrukturerne i området.

Blandt de olieselskaber, der gerne vil have del i aktiviteterne på de danske felter, er en række inter-nationale sværvægtere – og flere er nye ansøgere i den danske nordsø.

læs her, hvad klima-, energi- og bygningsmini-ster rasmus Helveg petersen mener om udbuds-runden og om fremtiden for den danske offshore-industri.

Hvad er din forklaring på den store interesse for 7. udbudsrunde i Nordsøen?

”interessen viser, at det, vi lavede med nordsø-aftalen, var helt fair. Vi ligestillede operatørerne i nordsøen, så alle betaler samme skat som den store operatør derude. det er helt rimeligt, og vi har hele tiden sagt, så længe det er rimelige skattevilkår, så vil folk investere efter det. det har så vist sig i prak-sis at være sandt.”

Vi har i dag en oliebranche, der er presset af falden-

de oliepriser. Hvordan forventer du, at det kommer til at påvirke, hvordan udbudsrunde lander?

”Jeg tror ikke, at det kommer til at påvirke den så meget. de faldende oliepriser er reelle nok, men den langsigtede pil peger opad. når man laver investe-ringer som de her, ser man ikke på udbyttet de første år – det er jo langsigtede investeringer. så langtids-prognosen er vigtigere end olieprisen her og nu.”

Hvordan ser du på fremtiden for den danske olie- og gassektor i det hele taget?

”Vi er i gang med at lave en strategi for olie- og gas i nordsøen i tæt samarbejde med industrien. Vi prøver at få undersøgt behovet for ny infrastruktur

”Danmark skal fastholde produktionen i Nordsøen i lang tid”

Den store interesse for 7. udbudsrunde i Nordsøen beviser, at de danske olie- og gasfelter stadig er et attraktivt område for investorer – trods trusler om det modsatte. Sådan lyder budskabet fra klima-minister Rasmus Helveg Petersen (RV).

Nok er vi på vej mod

et fossilfrit Danmark,

men de kommende

årtier vil der fortsat

være masser af

forretning i olie­ og

gasaktiviteterne i

Nordsøen, understreger

klima minister Rasmus

Helveg Petersen.

En af Nordsøens bore­

rigge ses her ved kajen

på Esbjerg Havn.

Aktuelt

hav&kaj nr. 3 · 2014 9

i nordsøen, så de nye fund kan udnyttes optimalt. samtidig skal vi kigge på mulighederne for at øge indvindingen fra de kendte felter. Og så er der for godt en måned siden åbnet et nyt forskningscenter på dtU, som skal finde tekniske løsninger på, hvor-dan vi får en større del af olien op.

Grunden til, at vi investerer i forskning og viden, er, at vi ønsker en fortsat udbygning og en øget indvinding på de eksisterende felter. Jeg ønsker og mener, at det er muligt at fastholde en produktion i nordsøen i lang tid.”

Hvor lang tid er det?

”det vil sige tyve år eller mere. Vi har en plan om at blive fossilfri i 2050, men jeg har bestemt et ønske om, at den sidste liter olie, vi hælder på en bil i 2049, er produceret i nordsøen.”

Har du nogle budskaber til industrien?

”det er stensikkert, at vi får brug for at fastholde en grøn omstilling. Hvis man er i overvejelser om, hvordan markedet kommer til at udvikle sig, så kan jeg sige, at jeg er overbevist om, at der vil være et stort marked for grønne løsninger. det gælder også i vores nabolande. så at basere sine beslutninger på et stigende marked, det ville jeg ikke være bange for.

i den fossile branche er der både på kort og mellemlangt sigt masser af gang i oliebranchen og mange penge at hente. så jeg vil sige offshore – hvad end du er grøn eller sort, det er der musik i. Og det er der både i ti og tyve år fremad.”

7. udbudsrundeDisse selskaber har søgt om lov til at efterforske og indvinde olie og gas i Nordsøen

• A.P. Møller – Mærsk A/S

• Ardent Oil Ltd.

• Dana Petroleum Denmark B.V.

• Danoil Exploration A/S

• DONG E&P A/S

• Dyas B.V.

• Edison International S.p.A.

• Hansa Hydrocarbons Limited

• Hess Denmark ApS

• Mærsk Olie & Gas A/S

• Noreco Oil Denmark A/S

• PA Resources UK Limited

• RWE Dea AG

• Shell Olie & Gasudvinding B.V. (Holland), Dansk Filial

• Wintershall Noordzee B.V.

Energistyrelsen er netop nu i gang med at vurdere ansøgningerne. Tilladelserne forventes at blive tildelt i begyndelsen af 2015.

”Vi har en plan om at blive fossilfri i 2050, men jeg har bestemt et ønske om, at den sidste liter olie, vi hælder på en bil i 2049, er produceret i Nordsøen”Rasmus Helveg Petersen (RV), klima-, energi- og bygningsminister

10 hav&kaj nr. 3 · 2014

når de tO kæMpestOre installationsskibe pacific Orca og pacific Osprey fremover afslutter arbejdet på nordsøens havvindmølleparker, vender de næsen mod esbjerg Havn. rederiet swire Blue Ocean, der ejer de to giganter, har nemlig valgt esbjerg som basehavn.

swire Blue Ocean, der har været på markedet siden 2007, først som Blue Ocean ships og fra 2010 under vingerne hos den britiske swire-familie, har hovedkontor i ørestaden i københavn. Men indtil nu har rederiets fartøjer ikke haft en egentlig hjemhavn.

”Vi har faktisk været i projekt, siden vi fik vores skibe leveret, så det er først nu, vi har lagt os fast på en basehavn. indtil nu har mange af vores kunder valgt at lave projekter ud af esbjerg, så det var et

naturligt valg for os,” siger lars Blicher og fortsætter:”det er ikke os, der bestemmer, hvor møller og

fundamenter skal køre ud fra, og vores kunder kan selvfølgelig beslutte sig for, at vi skal bruge andre havne på konkrete projekter. Men når vi så er fær-

Swire Blue Ocean opruster i EsbjergEsbjerg bliver basehavn for Swire Blue Ocean, der vil sætte havvind-mølleprojekterne i system. Det københavnske rederi valgte Esbjerg på grund af beliggenheden og de mange underleverandører i området.

Aktuelt

”Det er især de engelske og tyske projekter, vi har forventninger til lige nu. Der ligger Esbjerg jo godt til.”Lars Blicher, adm. dir., Swire Blue Ocean

hav&kaj nr. 3 · 2014 11

dige, trækker vi os tilbage til esbjerg.”

Mere omkostningseffektive

i princippet kunne rederiet have valgt basehavn hvor som helst, og swire Blue Ocean undersøgte da også mulighederne for at slå sig ned i tyskland eller i andre danske havne. Men i sidste ende faldt valget på esbjerg – ikke mindst på grund af områdets store netværk af underleverandører til havvindindustrien.

”Vi prøver at gøre vores indflydelse gældende, så vi så vidt muligt trækker på leverandørerne i nærområdet. det har vi været meget glade for. det hjælper, når man arbejder sammen med de samme igen og igen. det betyder, at leverandørerne kender vores måde at arbejde på, så vi ikke behøver at forklare de samme ting igen og igen,” forklarer lars Blicher.

samtidig rummer etableringen af en egentlig basehavn mulighed for effektivisering af rutinerne, understreger han.

”når vi har en basehavn, kan vi begynde at arbejde mere systematisk med vores lagre. Vi læg-ger reservedele i administration i esbjerg, så de er i området. Hele vores strategi med, hvordan vi får reservedele ud til skibene og får foretaget reparatio-ner, er afhængig af, at vi har en base,” siger direktø-ren og fortsætter:

”nu kan vi lave nogle faste procedurer for, hvis vi fx skal have sendt en ekstra stålwire ud til et projekt, så har vi det hele på plads. Vi sparer tid på, at det hele er sat op, og vi kender prisniveauet og skal ikke til at gætte os til alting. det betyder også, at vi bliver mere omkostningseffektive.”

Installation i rekordtempo

i 2014 har swire Blue Ocean været involveret i installationen af fundamenterne til dongs vind-møllepark Borkum riffgrund 1 i den tyske del af nordsøen og i installationen af vindmøllerne på dantysk-parken, som Vattenfall og stadtwerke München står bag. på dantysk satte swire Blue Ocean ny rekord i installationshastighed og installerede ti møller på ti dage.

nu venter nye projekter på den tyske sandbank-park og på den hollandske gigantpark Gemini, der med sine 600 MW bliver en sværvægter i europa. swire Blue Ocean skal desuden arbejde med dekommissionering, hvilket betyder demontering af olie- og gasinstallationer, i tyskland. det er et nyt forretningsområde, som rederiet gik ind på for godt et år siden.

i pauserne mellem projekterne skal flåden til service i esbjerg Havn. Her skal jacking-systemet på skibene opgraderes, så det er rustet til at klare de mange gentagne løft, der er involveret i instal-lationen af havvindmøllerne.

Realistiske udbygningsplaner

de lidt mere afdæmpede signaler om udbygningen

af vedvarende energi fra bl.a. tyskland er ikke noget, lars Blicher tillægger stor betydning for akti-vitetsniveauet i industrien.

”Vi ser det på den måde, at de tal, der kommer fra den engelske og tyske sektor om forventet instal-leret kapacitet, nok er mere realistiske nu. For et par år siden voksede træerne ind i himlen, men dem, vi taler med, de store energiselskaber, der har fingeren på pulsen, siger, at det er et mere realistisk niveau nu. Og det er stadig store tal, så der er ikke så meget at være nervøs for,” siger han.

lars Blicher henviser særligt til de engelske pro-jekter i den såkaldte runde 3.

”de begynder at få fart på runde 3-projekterne, der har været lidt forsinket. Og det ser ud til, at de begynder at få styr på deres grid i tyskland. Og så er Holland og Frankrig også ved at komme i gang. Men det er især de engelske og tyske projekter, vi har for-ventninger til lige nu. der ligger esbjerg jo godt til.”

Politisk ro er nødvendig for investeringer

den store joker i fremtiden er dog de politiske vinde, der kan skifte retning. Fordi havvind-industrien endnu ikke er fuldt modnet, er projek-terne fortsat afhængige af politisk vilje til at prioritere de mål for vedvarende energi, som eU har sat for sine medlemslande.

”For os, der investerer med en tidshorisont på 25 år, er det ikke så nemt at få overbevist bestyrel-sen om, at der skal smides penge i flere skibe, hvis fremtidens marked er usikkert,” siger lars Blicher og fortsætter:

”så vi håber på nogle bedre rammebetingelser, der vil bane vejen for en industrialisering. Hvis vi nu kan få et framework for installationerne, så der er mulighed for at lave projekterne enten større eller som perler på en snor, så vil det drive prisen på energi ned og skabe en selvopretholdende industri.”

Det store vindmølle­

installationsskib Pacific

Osprey har i 2014

arbejdet med instal­

lationen af den tyske

havvindmøllepark

DanTysk, som blev

udskibet fra Esbjerg

Havn.

Swire Blue Ocean

valgte Esbjerg Havn

som basehavn – ikke

mindst på grund af

beliggenheden og

netværket. Det fortæller

rederiets direktør,

Lars Blicher.

12 hav&kaj nr. 3 · 2014

når et skiB læGGer til i esBJerG, er det Jan Hansen, der tager imod besætningen og byder vel-kommen til esbjerg. Han er daglig leder af esbjerg Havneservice – et gratis tilbud til de søfolk, der kommer i havn.

Hver dag kører han rundt til de skibe, der er an-løbet esbjerg Havn, og spørger, om han kan hjælpe med noget.

”Vi er sådan et slags opsøgende turistkontor på havnen. Vores opgave er at hjælpe besætningerne med at finde ud af de praktiske ting i esbjerg. Hvor man kan købe mad, hvordan man hæver penge, og hvor man kan komme på internettet,” forklarer Jan.

derudover arrangerer Havneservice også udflug-ter, sportsarrangementer og film- og bogbytning for

Varm velkomst til sømændene gennem 50 årSiden 1964 år har Esbjerg Havneservice taget imod de mange sømænd, der hver dag kommer til Esbjerg Havn. Bag initiativet står en lang række af havnens virksomheder, der samarbejder om at gøre hverdagen nemmere for de besætninger, der er langt hjemmefra.

Virksomheder på havnenHistorier fra havnen

Sømandscenteret holder

hver aften åbent for de

søfolk, der har lyst til en

snak eller et spil billard.

Stemningen er interna­

tional med sejlende fra

hele verden.

hav&kaj nr. 3 · 2014 13

søfolkene. de, der har lyst kan få et besøg på søfarts- og Fiskerimuseet i esbjerg, og esbjerg turist bureau står klar med informationer om de mange andre ting, man kan opleve i området.

Besøgstal eksploderet

siden esbjerg Havneservice blev oprettet i 1964, har Jan Hansen og de daglige ledere før ham taget imod mere end 100.000 skibe og deres besætninger. alene i 2013 havde havnen mere end 5.000 skibs-anløb. Og det kan tydeligt ses på aktiviteterne, at esbjerg Havn har udvidet sig de senere år, fortæller Jan Hansen:

”da østhavnen åbnede, og der kom mere og mere aktivitet med vindmøllerne, kunne vi virkelig mærke det. Vores besøgstal er eksploderet de sidste to år.”

nationaliteterne, der anløber esbjerg, er mange. Hovedparten af søfolkene er i dag filippinere, rus-sere og ukrainere. Jan Hansen klarer sig primært på engelsk, når han taler med de internationale besætninger, men han har også lært sig lidt spansk, italiensk og russisk for at kunne kommunikere med sømændene.

”esbjerg Havn har altid været præget af, at der

kom søfolk fra hele verden. Men der er alligevel en forskel til i dag. når der i gamle dage kom et skib ind med tysk flag, så vidste man, at besætningen var tysk. Men sådan er det ikke i dag. Og man aner ikke, hvor besætningen kommer fra, uanset hvor skibet er registreret.”

Nyheder på russisk og filippinsk

når han kører rundt til skibene, har Jan Hansen også nyheder med til besætningerne.

”Jeg sørger for at printe nogle aviser eller nyhedsbreve på de sprog, som sømændene typisk taler. Hvis jeg har filippinske, ukrainske, russiske og engelske nyheder med, er jeg godt dækket ind. Og søfolkene sætter pris på at høre nyt hjemmefra,” siger han.

dertil kommer, at han hver dag laver et elektro-nisk nyhedsbrev på filippinsk, som bliver distri-bueret med e-mail til de filippinske besætninger i nærheden.

esbjerg Havneservice er finansieret i samarbejde mellem en lang række virksomheder på esbjerg Havn. Mere end 100 sponsorer støtter initiativet. det betyder, at alle tilbud er gratis – noget, de besø-gende af og til har svært ved at tro på, fortæller Jan Hansen med et smil.

”de fleste store havne har tilbud, som ligner

”Da Østhavnen åbnede, og der kom mere og mere aktivitet med vindmøllerne, kunne vi virkelig mærke det. Vores besøgstal er eksploderet de sidste to år.”Jan Hansen, daglig leder, Esbjerg Havneservice

Bindeled mellem by og havn i 50 år Esbjerg Havneservice blev stiftet i 1964 som et initiativ, der skulle skabe kontakt mellem Esbjerg by og de mange tusinde søfolk, der hvert år anløber Esbjerg Havn.

Esbjerg Havneservice løber rundt med støtte fra bl.a. Esbjerg Havn, Handelsflådens Velfærdsråd, Lauritzen-fonden samt mæglerne, rederierne og en række andre virksomheder i Esbjerg.

Siden 2003 har Esbjerg Havneservice desuden drevet Sømandscenteret, hvor Esbjerg Havneservice’ ti frivillige byder søfolkene indenfor hver aften.

14 hav&kaj nr. 3 · 2014

hav&kaj nr. 3 · 2014 15

vores, men i udlandet koster det ofte penge at benytte sig af ydelserne. Hos os er det helt gratis, og det skal vi ofte sige et par gange til de uden-landske søfolk, før de rigtigt tror på det. det gælder ikke mindst russerne, som ikke vant til at få noget gratis.”

Kommunikation er det vigtigste

selvom livet til søs har ændret sig meget igennem de seneste 50 år, er sømændenes vigtigste behov de samme som i gamle dage. nemlig behovet for at komme i kontakt med venner og familie derhjemme, fortæller Jan Hansen:

”det er klart kommunikation, der er det første behov. Jeg er uddannet radiotelegrafist, så i gamle dage var det mig, der stod for kommunikationen hjem til. i dag har alle jo en telefon i lommen, og man kan bruge skype og Facetime. de filippinere og russere, der kommer her, er typisk ude og sejle i seks måneder eller mere, så det første de spørger om, er, hvor de kan købe telefonkort og komme på internettet.”

Begge dele kan lade sig gøre i sømandscenteret, som esbjerg Havneservice har drevet i 11 år. i loka-ler, der engang har tilhørt esbjerg Fiskeauktion, hol-der frivillige kræfter hver aften åbent hus for alle,

der har lyst til et slag billard eller bare en sludder over en øl eller en sodavand. Her er også computere til rådighed for dem, der ønsker at ringe hjem eller sende en e-mail.

de søfolk, der har lyst, får et gratis lift til sømands centeret og hjem igen, og det er et popu-lært tilbud.

”på en god aften på sømandscenteret er der 35 gæster, nogle gange er der flere og andre gange færre. når det er dårligt vejr, og skibene ikke kan sejle ud, er der ofte godt fyldt.”

ligesom de ti frivillige, der er tilknyttet Havne-service, er Jan Hansen tidligere sømand. Han er født og opvokset i esbjerg og har sejlet i 37 år, både på langfart og på dFds-bådene til norge og england. Og som gammel sømand kan det være svært at slippe søen helt. som Jan Hansen siger det:

”det bedste ved mit job er, at det stadig lugter lidt af havvand. det er rart stadig at have med søfolk at gøre, selvom man er gået i land.”

Daglig leder af Havne­

service Jan Hansen (th.)

tager hver dag rundt til

de skibe, der kommer i

havn i Esbjerg, og byder

besætningen velkom­

men.

En stormvejrsaften

betyder typisk, at

Sømandscenteret

er godt fyldt. På en

almindelig aften

kommer omkring

35 sømænd forbi.

16 hav&kaj nr. 3 · 2014

HVOrdan skaBer Man en gazellesucces, mens krisen har kradset? For esbjergensiske nt Offshore har opskriften været simpel. ”Hårdt arbejde,” lyder det korte svar fra virksomhedens administrerende direktør, Jimmy thyregod kristensen. Virksom-heden er stiftet af tidligere Maersk-folk og er på seks år vokset til 14 ansatte og et utal af freelancere.

”selvom vi startede med kun at være 2-3 mand, har vi hele tiden drevet virksomheden, som om den var større. Vi har arbejdet professionelt med strategi og forretningsudvikling, og det har gjort en forskel,” siger Jimmy thyregod kristensen og fortsætter:

”Vi valgte at skalere op i stedet for at lukke under finanskrisen, hvor det ikke var så sjovt. så fik vi nogle gode managers ind, som vi egentlig ikke havde råd til, men ved at gøre dem til medejere blev det muligt.”

Sikkerhed frem for alt

Med sit udgangspunkt i olie- og gasindustrien så Jimmy thyregod kristensen et potentiale i den hastigt voksende havvindindustri. konkret leverer nt Offshore konsulentydelser inden for den såkaldte offshore marine industry. det vil sige, at nt Offshore bemander og servicerer de skibe, der bruges til de store offshoreprojekter, og sikrer, at alle enheder spiller sammen på en optimal måde.

”Vi kommer fra olie og gas og tager det kvalitets-niveau, der er her, med os ind i vindmølleindustrien. Vi kopierer ingenting, men filosofien har vi taget med: sikkerhed frem for alt. Fokus på sikkerhed må ikke belaste projekterne, og det må ikke være skjult. alle skal tale åbent om sikkerhed,” siger Jimmy thyregod kristensen.

Mens sikkerhed i olie- og gasindustrien handler om at inddæmme risiko for brand, eksplosioner og andre ulykker på platformene, handler udfor-dringerne i havvindindustrien i høj grad om at få alle de små enheder til at spille sammen, forklarer direktøren videre:

”der er en enorm forskel fra olie og gas, fordi der er mange flere sites og enheder involveret i et hav-vindprojekt. det er jo ligesom en lille myretue sådan en vindmøllepark, og det gør arbejdet mere kompli-ceret. alle de steder, hvor skibe møder platforme, eller skibe møder skibe, er der potentielle sikker-hedskonflikter.”

Det store overblik

nt Offshores vej ind i havvind-industrien har primært været igennem netværk, forklarer direk-tøren. Ofte er en mindre opgave blevet til et større projekt, når først kunderne så, hvad nt Offshore havde at tilbyde.

”lige meget hvor vi kommer ind, så tager vi et overblik over hele projektet – fra kajen og ud til vindmølleparken. det betyder, at hvis vi er invol-veret på et passagerskib i et projekt, så nøjes vi ikke med at lave et kvalitetstjek på selve skibet. Vi analyserer hele vejen rundt – vi ser på den bådlanding, der er på den, og de skibe, der går til den, og undersøger, om der er er nogle huller,” siger Jimmy thyregod kristensen og fortsætter:

”Ved at slå en større cirkel om projekterne, opda-ger vi ofte, at der er en konflikt mellem en platform og et skib eller mellem de managementsystemer, der er på de enkelte skibe. det kan være en konflikt på dokning eller forskellige procedurer. det kan vi

Fokus på sikkerhed skaber vækst for NT Offshore Udfordringerne er forskellige, men havvindmølleprojekter kræver et mindst lige så stort fokus på sikkerhed som olie- og gasprojekter. Det er filosofien hos NT Offshore, der har skabt forretning på at levere det kølige sikkerhedsoverblik til havvindindustrien.

Virksomheder på havnen

”Der vil komme mere fokus på sikkerhed, det er der ingen tvivl om.”Jimmy Thyregod Kristensen, direktør, NT Offshore

hav&kaj nr. 3 · 2014 17

hjælpe med at finde en løsning på, så sikkerheden ikke falder ned mellem to systemer.”

Nye kontorer med plads til vækst

kort tid inden gazelletitlen blev en realitet, fik nt Offshore nye medejere. som et levende symbol på esbjerg Havns udvikling er kaj invest, som er en gruppe kapitalstærke investorer med baggrund i fiskeriet og olie- og gasindustrien, trådt ind i virk-somhedens ejerkreds.

nu bruger nt Offshore tiden på at lægge forret-ningsstrategien for de kommende år. Og ambitionen er bestemt yderligere ekspansion. i sommeren 2015 forventer nt Offshore at flytte ind i et nyt domicil på esbjerg Havn, der er ved at blive bygget nu. der-med får virksomheden næsten 400 m2 at råde over, og det giver plads til, at gazellevinderen kan for-doble medarbejderantallet. investeringen afspejler en forventning om, at sikkerhed inden for offshore vind er et forretningsområde i vækst.

”det er helt sikkert et område, der vil vokse. Hvis ikke sikkerhed som forretning vokser, fordi det bliver prioriteret på projekterne, så vokser det, fordi der sker en ulykke. der vil komme mere fokus på sikkerhed, det er der ingen tvivl om. Vi tager opgaverne, som kommer til os, og får vi opgaver til det, så ansætter vi flere.”

Datterselskab sparker døren ind til det tyske marked

samtidig kigger nt Offshore også mod udlandet – særligt det tyske marked, hvor virksomheden har

stiftet et datterselskab og ansat en tysk direktør. Vejen til de tyske kunder går nemlig igennem lokal tilstedeværelse, understreger Jimmy thyregod kristensen.

”på ingen tid har vi fået mange flere jobs i tysk-land, som vi ikke fik, før vi havde etableret os lokalt. selvom vi kørte derned med de samme mennesker, så var de tilbageholdende med at bruge os, fordi vi var et dansk firma. Men nu, hvor vi har vores tyske direktør, så kommer vi meget hurtigere ind. det er stadig vores medarbejdere hjemmefra, der løser opgaverne i tyskland, men hvis vi får så meget arbejde dernede, at vi skal have nogen til at køre derned hver dag, så udvider vi nok med flere tyske ansatte.”

derudover er norske projekter også i pipelinen for nt Offshore, der satser på ydelser inden for skibsdrift i norges omfangsrige olie- og gassektor. i modsætning til den danske offshoreindustri er den norske præget af, at mange rederiejere ønsker at udlicitere drift, vedligehold og bemanding af deres skibe til managementselskaber.

Men trods de internationale ambitioner bliver nt Offshores hovedkontor liggende i esbjerg, slår direktøren fast:

”det giver os meget at være i esbjerg. Her er et godt netværk, vi har store operatører i esbjerg, og vi har dansk Offshore Center i esbjerg. esbjerg er jo ”the offshore capital” i danmark. det gælder både vind og olie og gas, så jeg kan slet ikke forestille mig, at vi lå andre steder. Vi bliver i esbjerg. det er her, forretningen er.”

Det går godt for NT

Offshore i både ind­

og udland, fortæller

direktør Jimmy Thyregod

Kristensen. Senest har

virksomheden etableret

et datterselskab i

Tyskland.

18 hav&kaj nr. 3 · 2014

”keM 1 er rUstet til nye udfordringer. det kan fragte mere grej og flere folk. det er hurtigere og mere styrbart. det er også mere brændstofbespa-rende,” fortæller keM Offshores administrerende direktør knud erik Møller, der har prøvet at sejle det nye skib.

Han startede keM Offshore sammen med sin søn i 1995. i begyndelsen var de fire mand og et enkelt skib. i dag er der cirka 70 ansatte, og med austral-ske keM 1 tæller flåden nu 10 skibe. Og endnu et australsk fartøj følger i det nye år.

dåben af keM 1 fandt sted den 5. december på

KEM Offshore udvider flåden Rederiet KEM Offshore har netop døbt det nybyggede crew- og transferskib KEM 1, der er hentet til Esbjerg hele vejen fra Australien. Hav & Kaj har talt med skibets ejer og navnefader Knud Erik Møller, der i snart 20 år har sørget for at få mandskab og grej sikkert ud til og hjem fra havvindmølleparker.

Virksomheder på havnen

Sikkerhed er altid i

fokus, siger KEM

Offshores adm. dir. Knud

Erik Møller, der også

sejler rederiets fartøjer.

hav&kaj nr. 3 · 2014 19

esbjerg Havn, hvor knud erik Møllers hustru Ulla døbte skibet på traditionel vis ved at sende en flaske champagne mod stævnen.

Nordsøen som arbejdsplads

keM 1 kommer til at sejle i hele nordsøen. Hoved-parten af keM Offshores aktiviteter foregår i den danske og den tyske del af nordsøen, men virk-somheden opererer også i sverige, storbritannien, Holland og norge. 97 procent af virksomhedens opgaver er inden for havvind. derudover udfører keM Offshore dykkeropgaver, geotekniske undersø-gelser og andre opgaver, der kræver virksomhedens type af fartøjer.

”det har udviklet sig på en måde, som vi slet ikke havde regnet med. Vi startede med at bygge et fartøj i 1995 i forbindelse med øresundsforbindelsen og troede, at vi skulle arbejde med offshorekonstruk-tioner såsom havnebyggeri og rørledninger, men i 1999 kom vi med på den første havvindmøllepark ud for københavn og har siden da arbejdet med offshore vind,” fortæller knud erik Møller.

keM Offshores fartøjer har i tidens løb fragtet mandskab ud til bl.a. Horns rev 1 og 2, anholt Vindmøllepark samt den britiske havvindmøllepark sheringham shoal.

Øget fokus på sikkerhed

Uanset hvem keM Offshore arbejder for, er sikker-heden altid i højsæde hos virksomheden, der har lavet ca. 650.000 bådlandinger uden nogen ulyk-ker. ifølge direktøren skyldes det en kombination af faste procedurer og sund dømmekraft.

”i dag kan man have nok så meget sikkerhed på papiret, men når man har med havets rasen at gøre, må man også være i stand til selv at vurdere situa-tionen. der kan ske meget på et øjeblik,” siger knud erik Møller, der har sejlet i 50 år og regelmæssigt sejler rederiets skibe. Han fortsætter:

”den største risiko er, hvis folk ikke lytter til styr-manden på båden. Hvis de lytter til dem, der har forstand på det, så er der ikke den store fare.”

knud erik Møller understreger, at kunderne har skærpet deres fokus på sikkerhed over årene. det skyldes i høj grad, at industrien i takt med opførel-sen af flere og flere havvindmølleparker er blevet mere opmærksom på, hvad der kan gå galt. det er gode nyheder, når man lever af at levere sikkerheds-løsninger.

Danmark er et stærkt brand

”danmark har altid været et forgangsland inden for sikkerhed. at vi samtidig var først på havvindmølle-området giver os en fordel, når vi taler med uden-landske kunder,” fortæller knud erik Møller.

alle keM Offshores skibe er registreret under dansk flag og har base i esbjerg Havn. det har de altid haft, beretter knud erik Møller, der har boet i esbjerg hele sit liv og kommer fra en af byens fiskerfamilier.

Det nybyggede crew­ og transferskib KEM 1 blev døbt på Esbjerg Havn den 5. december 2014

og er nu klar til at sejle mandskab og grej sikkert ud til og hjem fra fx havvindmølleparker.

hav&kaj nr. 3 · 2014 19

afsender: esbjerg Havn · Hulvejen 1 · postboks 2 · 6701 esbjerg

DFDS har fået ro/ro­nybygningen ARK Dania hjem. Sammen med sit søsterskib, ARK Germania, er ARK Dania sat ind på Esbjerg­ Immingham­ruten og skal desuden stå til rådighed for NATO­ missioner rundt om i verden.

FRA EN ANDEN VINKEL