helbredende nÆrvÆr - dansk sygeplejeråd | …. r. parse centralt i parses teori er bl.a. ”true...

HELBREDENDE NÆRVÆRSygeplejerskers oplevelser af nærvær når de giver healing

Nærvær er fast pensum på bachelor- og kandidatuddannelsen under

interaktioner og relationer.

Udarbejdet til 10 års jubilæumssymposium for Fagligt Selskab for

Sygeplejersker med Interesse for Komplementær og Alternativ

Behandling – Danmarks Integrative Sygeplejeselskab.

Michael Josva Wøldike Christensen, cand.cur.

Kontaktinfo: [email protected] , tlf.: +45 61460140

Copyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

mailto:[email protected]

Mit eget engagement

Bachelor i 2013 om relationsarbejde under tidspres og travlhed.

Kandidat i 2015 om nærvær

Arbejder med sygepleje i Norge igennem vikarbureau.

Arbejder på at blive ph.d. studerende i ikke-medicinske behandlingsformer med

relevans for pleje (herunder healing/nærvær og biofysiske, elektromagnetiske

metoder).

Personlig baggrund:

• New Age familie.

• Jeg vågnede spirituelt da jeg var 20-21, nu er jeg 29.

• Siden da har jeg været interesseret i sundhed og healing. Før det var jeg mest

interesseret i biologi, fysik, naturvidenskab og kunst, hvilket jeg stadig er.

I klinikken beskriver/bruger jeg healing som terapeutisk nærvær.Copyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016


En ikke-udfyldende oversigt over aspekter i nærvær

Program• Sygepleje

• Teori, konceptudvikling, og eksempler på kvalitativ/fænomenologisk forskning

• Mit studie

• Metode

• Fund

• Tværdisciplinær diskussion ift. fund

• Sygeplejeteori mv.

• Bioelektromagnetisme og ny viden om hjerne og genetik

• En konceptuel model for nærvær

• Perspektiver


Nærvær defineret

Ordbogsopslag af Nærvær =

• 1) det at være nær ved, tilstede eller iblandt,

• 2) den opmærksomhed, interesse, kærlighed eller omsorg som et menneske

udviser (Ordbogen.com, Ordnet.dk)

Omsorg =

• 1) (følelse bag) kærlig, hensynsfuld og omhyggelig behandling eller pleje,

• 2) tage sig af eller sørge for (Ordbogen.com)

Min definition: 𝑂𝑚𝑠𝑜𝑟𝑔 = 𝑝𝑙𝑒𝑗𝑒 + 𝑛æ𝑟𝑣æ𝑟


Def. Presence og Presenceintervention

• Presence =

• Nærvær, men er også blevet brugt om åndelige oplevelser.

• ”Presence: The essential state or core of healing; approaching an individual in a way that

respects and honors her or his essence; relating in a way that reflects a quality of being

with rather than doing to; entering into a shared experience (or field of consciousness)

that promotes healing potential and well-being”

(Carla Mariano i ”Holistic Nursing: A Handbook for Practice” 7.ed., 2016, s55)


Definering af Helbrede og af Pleje

At helbrede vs. at kurere (ex. Caring vs. curing, healing vs. curing).

Kurere har pimært fokus på en sygdom hos mennesket, hvor caring, healing og helbrede primært har fokus på mennesket.

Helbredelse: (oversættelse fra det engelske healing, dvs. at helbrede, arbejde helbredende, opleve en helbredende pleje):

- Opnåelsen af indre fred (Kane 2001, 2003)

- Integration af psykologiske, fysiske, spirituelle og sociale komponenter, hvilket kan være gavnligt også når der ikke foreligger en kur (Iseminger et al 2009 s.449)

- Mindsket stress, meningsfulde relationer og integration af ressourcer (Newman 2008 s.25)

Pleje:

Jeg anvender herefter begrebet pleje, som en betegnelse for en hovedsageligt ikke-invasiv behandlingsform, der værner om menneskets integritet, velvære, sundhed, udvikling og selvhelbredende evner. Pleje har således et større fokus på at helbrede end at kurere, men indeholder begge aspekter. Pleje er derfor behandling til både krop og psyke, samt i forhold til relationer og andre relevante forhold hos plejens modtager.

Omsorg = pleje + nærvær


Udvalgte teorier med/om nærvær


Carl Rogers 1/2

Humanistic Psychology

If I can create a relationship characterized on my part:

• by a genuineness and transparency, in which I am my real feelings;

• by a warm acceptance of and prizing of the other person as a separate individual;

• by a sensitive ability to see his world and himself as he sees them;

Then the other individual in the relationship:

• will experience and understand aspects of himself which previously he has repressed;

• will find himself becoming better integrated, more able to function effectively;

• will become more similar to the person he would like to be; will be more self-directing and self-confident;

• will become more of a person, more unique and more self-expressive;

• will be more understanding, more acceptant of others;

• will be able to cope with the problems of life more adequately and more comfortably.

(Scribd.com, Carl Rogers: On Becoming a Person, 1961, s.65-66)


Carl Rogers - citaterCarl Rogers:

“If I can provide a certain type of relationship, the other person will discover within himself the capacity to use that relationship for growth, and change and personal development will occur. […]

It is my hypothesis that in such a relationship the individual will reorganize himself at both the conscious and deeper levels of his personality in such a manner as to cope with life more constructively, more intelligently, and in a more socialized as well as a more satisfying way.” (Scribd s63)

Humanistic Psychology – introduktion i forordet til Rogers:

• “Rogers, in other words, marshaled a substantial intellectual effort in the service of a simple belief: Humans require acceptance, and given acceptance, they move toward “self-actualization.”(Scribd s.8, forordet)

• “The self-awareness and human presence of the therapist is more important than the therapist’s technical training. “ (ibid.s8)

• “acceptance, empathy, and positive regard are the necessary and sufficient conditions for human growth” (ibid.s8)

Hovedpointe: Mennesker, der bliver accepteret, lægger aggressiviteten fra sig

Eksempler på begreber udviklet ud fra Rogers: Aktiv lytning, integritet, unconditional positive regard, er blandt andet begreber som er baseret på Rogers teorier og arbejde.C

opyri

ght

(c)

Mic

hael

J.

W.

Chri

stense

n,

30.0

9.2

016

Paterson og Zderad: Humanistic Nursing (1976)

Being/Presence and Doing

“The observable acts are more easily discerned and discussed. They can be measured, counted, and charted. Yet, in the actual interhuman experience of nursing the weight of being is felt.

Presence and the effect of one's pres ence can be known much more vividly than they can be described.” (Scribds.37)

“Furthermore, there is a kind of being, a "being with" or a "being there," that is really a kind of doing for it involves the nurse's active presence. To "be with" in this fuller sense requires turning one's attention toward the patient, being aware of and open to the here and now shared situation, and communicating one's availability.

Whether the nursing act is verbal, or manual, or both, a silent glance, or physical presence, some degree of intersubjectivity is involved and warrants recognition. To become more aware of and explore more fully this essential constituent of nursing we need to focus on the participants' modes of being in the situation. Rather than ask the nurse, "What did you do in the nurse-patient situation?" we ought to ask, "What happened between you?" (Scribd s.37-38)

Sygeplejerskens kropslighed og oplevelser igennem kroppen:

“Obviously, the nurse's actions (her being with and doing with), that affect the patient's world, are expressed through her body. How is nurturance communicated and actually effected through nursing activities?

From the other side, consider the nurse as being affected by the world through her body. What depths of "nursing content" could we fathom if we accepted the existential dictum that "the body knows?“ Would we dismiss so lightly those gems of clinical wisdom nurses attribute disparagingly to "gut reaction," "unscientific intuition," or "years of experience"? Would we value serious exploration and extraction of these natural resources in the nursing world? ”(Scribd s.49)


Sharon Rogers, 1996.

”Facilitative

affiliation: Nurse-

client interactions that

enhance healing”

Facilitere =

Interaktiv,

interpersonel proces,

som støtter individet i

at identificere,

mobilisere og udvikle

styrker.

Affiliation =

”to bring into close

association”


Definitioner: Biogenic, biopassive, biocidic

Halldorsdottir,

1991: Five Basic

Modes of Being

with another.

Relationelt

arbejde/betydning

Betegnelse Kvalitet af nærværet med/til den anden

Biogenic/

livgivende

Omsorg. Bekræfter spl. og pt. individualitet, etablerer kontakt til

patientens sande center. Forløser sårbarhed. Giver styrke.

Fremmer vækst. Genopbygger. Reformerer. Fremmer

læring og helbredelse. Genopbygger velvære og

menneskelig værdighed. Transformerer et menneske i

dybden. Modtageren kan opleve et forøget flow af

medfølelse, som ”en slags strøm i kroppen”.

Bioaktiv/

Livsbevarende

Omsorg. Base for livgivende. Medfølelse, ægte interesse, udelt

opmærksomhed, opmuntrende. Tryghed, velbehag,

venlighed.

Biopassive/

livsneutral

Ikke-omsorg. Uden psykologisk kontakt til patienten.

Biopassive/

livsbegrænsende

Ikke-omsorg. Ufølsom og dissocieret kontakt.

Biocidic/

livsødelæggende

Ikke-omsorg. Dehumaniserende og dominerende adfærd.


Janice Morse:Beyond empathy: expanding

expressions of caring (2006)

Note: Lazarus og

stressmestringCopyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

R. R. Parse

Centralt i Parses teori er bl.a. ”True Presence” som en måde at være og udøve på.

• Sandt nærvær er en måde at ”være med”, hvor man bærer vidne til menneskers

udlevelse af deres egne prioriterede værdier/indre sandhed.

• ”each person knows ‘the way’ somewhere within self”

• ”At udøve sandt nærvær er som at være fuldt optaget af noget man elsker, hvor

alt træder i baggrunden, imens sygeplejersken giver fuld opmærksomhed til den

aktuelle person og bevæger sig med dennes rytmer”

• Sygeplejersken tilbyder nærvær i personens univers ubetinget og er åben for den

virkelighed som personen lever.

(Kilde: Cody, W.K. ”True Presence With Families Living With HIV Disease” kap.10 i Illuminations: The Human Becoming Theory

in Practice and Research s.119)


Transforming Presence

Margaret Newman (2008)• Inspireret af flere teoretikere, herunder Martha Rogers, David Bohm og bevidsthedsteori.

• Nærvær er en transformerende faktor i sygepleje

• Formål: Sygeplejersken skal praktisere bevidsthedsudvidelse i nærvær med klienten for at stimulere til erkendelse af patientens personlige mønstre og mening, såvel som i eget liv/i forhold til sig selv. Mønstre og mening kan vise sig som fx vrede i relationer, sår, sygdom, rygerlunger (relationer og interaktioner).

• Være fuldt nærværende

• Føle sig ét med den anden

• Resonere med universets helhed i sin bevidsthedsudvidelse.

• Blive bevidst om mønstre, der viser sig i ens relationer og interaktioner med verden

• Bevidsthed er et systems informationelle udveksling med miljøet, og informationerne tilgår via subtil kontakt til altings og universets underliggende energifelt.

• Resonans giver en intuitiv kontakt og viden om, hvad der skal gøres eller hvad det drejer sig om. Via resonans tuner sygeplejersken sig ind på den anden, og kan hjælpe den anden til erkendelse, der bevirker transformation. Det kan give dybere kontakt til og fornemmelse for sig selv, øget vitalitet, forbedrede og mere meningsfulde forhold til andre, og i nogle tilfælde også kropslig heling pga. frigjort energi og ressourcer.

• Sygeplejersken kan også opleve en transformation,. når hun/han oplever at patienten forandrer sig, men også ved egen udvidelse af bevidsthed.

• Erkendelse af mønstre mv. kan føre til en transformation og til bedring via meningsfulde relationer og frigjorte ressourcer.


JoEllen Koerner (2011)

Healing Presence: The Essence of Nursing, 2nd ed.

• Har vægt på det menneskelige energifelt som en kropslig og bevidsthedsmæssig udstrækning med forskellige lag og funktioner, med dertilhørende energicentre og bevidsthedslag.

• Nærvær er en interaktionsform, hvor sygeplejersken hjælper klienten i kontakt med egne, indre, helbredende ressourcer, for at hjælpe denne til frigørende indsigter.

• Sygeplejersken gør dette ved ikke-dømmende bevidsthed og kontakt med universets energifelt for at facilitere forbindelse mellem klientens personlighed og sjæl.

• Hjertet er et af flere centrer for modtagelse af energi og er associeret med positive følelser, empati, kærlighed, generøsitet, forståelse, tilgivelse, medfølelse, altruisme. At åbne hjertechakraet kan forbinde os med hinanden, give en følelser af glæde og en oplevelse af enhed. Hjertechakraet indvirker ved transformation og at genskabe balance ved at modtage fra højere dimensioner (Koerner 2011, s78).


Konceptudvikling i sygeplejen 1/3

McKivergin &

Daubenmire

1994:

The healing

process of

presence


Koncept 2/3 Osterman, Schwartz-Barcott 1994: Four Ways of Being There

Karakteri

stika

Presence Partial presence Full Presence Transcendent Presence

Kvalitet

ved

”being

there”

Fysisk

tilstede/nærværende i

kontekst med en anden

Fysisk

tilstede/nærværende i

kontekst med en anden

Fysisk kontakt, fx

øjenkontkt. Psykologisk

kontakt, fx aktivt lyttende

Fysisk tilstede, Psykologisk tilstede (med

metafysiske overbevisninger)

Holistisk

Energi-

fokus

Selv-absorberet Rettet mod objekter,

opgaver relevante for den

anden men uden energi

rettet mod den anden

Rettet mod sig selv og den

anden, på at respondere

Centreret – trækker på energi fra en universel

kilde

Subjekt-subjekt forholdet opleves som en

enhed

Personlig, subjektiv

virkelighed

Mekanisk/teknisk

virkelighed

Orienteret her og nu,

forankret i nuværende

virkelighed

Transcenderende, orienteret udover her-og-nu,

transforming reality

Interak-

tionens

særkende

Ingen interaktion Interaktion ved

opmærksomhed rettet

mod noget andet end

klienten

Interaktiv, essentiel

kommunikation, med

grænser og roller,

professionel omsorgsdyade

Forhold, højt avanceret kommunikationsniveau,

rollefri, menneskelig intimitet/kærlighed,

humanistic caring, uden grænser, ”monad

relationship” (enheds-/kontaktoplevelser med

sjæl/gud/universet/kærlighed/kilde)

Positive

outcomes

Kan reducere stress,

berolige, støtte kreativ

tænking, berolige, der

er nogen.

Reducerer stress, løser en

opgave, begrænser stimuli

Løser et menneskeligt

problem, forløser her-og-nu

distress.

Transformationer, nedsat ensomhed, udvidelse

af bevidsthed, spirituel håb, fred og mening i

tilværelse, generer god følelse i omgivende

miljø, transpersonlig enhedsoplevelse.

Negative

outcomes

Kan mangle interpersonligt

engagement, manglende

kommunikation, isolation,

tilbagetrukkethed, øget

angst.

Ikke interpersonligt

forbundethed

Kan være for meget for

modtageren, kan føles negativt

for modtageren. ikke altid

energi til fuldt nærvær, øget

urolighed.

Fusion og muligt tab af objektiv virkelighed,

fare for at tage modtagerens problemer på sig.

Copyri

ght

(c)

Mic

hael

J.

W.

Chri

stense

n,

30.0

9.2

016

Healing presence (Godkin 2001)

(≈Knowing what to do)

Flow = En tilstand af spontant nærvær og

spontan fokusering i udøvelsen af en

aktivitet (Mihaly Csikszentmihailyis. Kap6, Humanistisk

psykologi, Bo Jacobsen, Klasissk og moderne psykologisk teori, 2.

udg.)


Metasynteser og litteraturreviews

• Finfgeld-Connett 2006

• (Nursing Presence, kvalitativ metasyntese af 4 konceptanalyser og 14 kvalitative studier)

• Turpin 2014 (State of the Science of Nursing Presence Revisited)

• Væsentligt mere omfangsrigt review, sammenligner med nærvær i psykologi og ledelse. Fokuserer kun på

nærvær til hospitalsindlagte patienter.

• McMahon 2011 (Toward a Mid-Range Theory of Nursing Presence)

• Litteraturreview.Copyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

Hvad siger de kvalitative metasynteser? (Fra Turpin 2014 og Fingeld-Connett 2006)

Forud-

sæt-

ninger

Forudsætter som proces, at patienten har et behov, inviterer til relationen, er åben for sygeplejerskens nærvær og er

sårbar. Sygeplejersken må være villig til at udøve nærvær, være personligt og professionel moden, i kontakt med sig selv,

være villig til at blive involveret og at være sårbar. Sygeplejersken skal have respekt for individet og et ønske om at

hjælpe.

Omgivelserne skal være et fremmende arbejdsmiljø med ledelse/organisering, der tilgodeser tid til kvalitet, består af

støttende kollegaer, adækvat tid og bemanding, balanceret opmærksomhed på dels tekniske, dels psykologiske, åndelige

behov eller bekymringer. En rutineret sygeplejerske kan forventes at være bedre i stand til at være nærværende selv

under travle forhold.

Attri-

butes

Sygeplejersken udøver ekspertsygepleje. Relation præget af intimitet, nænsom berøring, tæt fysisk kontakt, og af

interpersonligt samarbejde med gensidigt kendskab. Ved mellemmenneskelig sensitivitet, sårbarhed, opmærksomhed på

personlige behov, ved unikhed ved at adaptere til patientens unikke situation og behov. Sygeplejersken, der udøver

nærvær, har opmærksomhed på fysiske psykologiske og åndelige behov, er holistisk, spirituel og evner at give af selvet.

Udviser følsomhed, er til rådighed, lytter, hører, er der for patienten, tager chancen ved at være sårbar ved at være åben

for at opleve patientens behov, lidelse, tage del i dennes oplevelse gennem en gensidighed og tilknytning præget af tillid.

Sygeplejersken er facilitator, overvåger fremskridt, responderer på patientens tegn, er fuldt opmærksom, bevarer

psykologisk nærvær, fremmer håb, underviser.

Out-

comes

Patienter: mentalt velvære, reduceret stress, øget mestring, højere selvværd, bedre problemløsning; reduceret distress,

isolation og sårbarhed, følelse af tryghed og sikkerhed, revitalisering, at vokse ved nye måder at være på. En

længerevarende terapeutisk effekt. Bedre tilknytning mellem moder og barn, bedre tilpasningsadfærd, bedre evne til

forandring, bedre egenomsorg, oplevelse af forbundethed. Bedre fysisk tilstand og øget fysisk velvære, som en generel

forbedring af den fysiologisk status og recovery, remission og helbredelse.

Spl: Mentalt velvære, professionel tilfredshed, roligere arbejdsmiljø.Copyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

Et studie i sygeplejenærvær

S. Mohnkern 1992: 15 praksissygeplejersker, fænomenologisk undersøgelse

Antecedents:

• Patienten: needs her/his lifeprocesses facilitated, develops trust in the nurse

• Sygeplersken: a) has a sense of mission, b) has a desire to help the patient, is altruistic, c) has an affinity for the patient and the patient’s strengths, d) has personal instinct, insight and intuition, e) has the will and experience to be vulnerable to the patient’s experience, f) has self-confidence, is mature, g) uses self as a reference point in care decisions.

Attributter:

• a) physical closeness between nurse and patient, b) metaphysical connection between nurse and patient, c) exchange of energy between nurse and patient, d) nurse enters the experienceof the patient’s needs as companion, e) range of skills used to facilitatie the patient’sexperience varies greatly, f) creation of significant effect on patient, g) surroundingcharacteristics vary greatly

Consequences:

• Patienten: a) experiences improved psycho-social-spiritual-emotional functioning, b) experiences physical progression – improved functioning or death, c) desires more contactwith the nurse and the nurse’s availability continues

• Sygeplejersken: a) functions as a surrogate for the patient and the family, b) experiencessignificant emotion – both draining and energizing, c) gains knowledge about the patient, d) har her personal and professional development promoted, e) experiences affirmation of her role and manner of practice, f) may experience ciriticism of her use of presence.


Et andet studie: ”A study of nursing

presence”Duis-Nittsche 2002: 7 patient-sygeplejerske dyader udspurgt om ”nursing presence”

Temaer for sygeplejerskers

oplevelser:

• Knowing the patient

• responding to the patient’s needs

• attitudes/beliefs

• bonding with the patient

• influencing others

• relationships

Metoden: Unitary Appreciative Inquiry.

Interviewguides blev udviklet af forskeren

og sygeplejersker.

Temaer for patienters oplevelser:

• Knowing me

• Accessibility

• Bonding

• supporting me

• encouraging me/others

• healing.


PhD afhandling: Duis-Nittsche, E. R. (2002). A study of nursing presence. Ann Arbor, The University of Texas

Graduate School of Biomedical Sciences at Galveston.

Nærværs hva’ for no’et?

• Presence intervention / Nærværsintervention =

• er en intervention, hvor man bruger nærværets højeste niveauer for at

hjælpe den anden/klienten. Nærværet bliver terapeutisk og

transcenderende. Der udveksles en energi mellem sygeplejerske og

patient, det kan virke transformerende og er åndeligt ved at bevæge sig

udover interaktionen til at være transpersonlig. Energien kommer fra en

kilde, som er mere end de to personer, der interagerer

(Snyder et al 2000).

I hvilken sammenhæng kan jeg så blive klogere på, hvordan man bruger sit eget

nærvær som en intervention? I sammenhæng med healing selvfølgelig!


Def. Healing og biofelt

Healing/Energy Healing og Biofeltterapi

- ”The deliberate process of using an external field to induce a change in one’sown or another’s field for the purpose of physical, mental, emotional and spiritual healing. Energy healing may involve the presence of a caring person”

(Holistic Nursing: A Handbook for Practice, 7th ed. S.188)

- Biofeltterapi er kategoriseret som noget andet end fjernhealing / Distant healing intention, da der er usikkerhed over mekanismerne.

- Kaldes også for: spirituel healing, energy healing, Therapeutic Touch, Healing Touch, Johrei, Reiki, Reconnective Healing o.a.

Biofelt / Biofield

• ”a massless field, not necessarily electromagnetic, that surrounds and permeates living bodies and affect the body” (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4654789/)


https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4654789/

Mit studie:

Litteratursøgning: nærvær, när varo, presence for sig selv og kombineret med

helbrede, healing, og sygepleje, nursing.

Litteraturfund:

Nærvær er ikke (som specifikt, isoleret fænomen) blevet undersøgt i en

dansk/nordisk sammenhæng og er ikke blevet undersøgt i den engelsksprogede

litteratur i konteksten af sygeplejersker, der bruger healing.

Med fokus på nursing presence valgte jeg derfor at undersøge:

”Hvordan opleves nærvær af udvalgte sygeplejersker, der bruger healing?”


Metode og filosofiDahlberg et al:

• Reflective Lifeworld Research

• Beskrivende tilgang fremfor fortolkende.

• Fænomenologisk inspireret metode.

• Kontinuerligt refleksiv og evaluerende. Lade fænomenet ”komme” til én. Ikke

for meget planlægning.

• Daglig refleksion og planlægning (Lynspecialets teknikker).

Andre inspirationskilder er bl.a. Karpers fire vidensformer /Chinn og Kramer:

- etisk, æstetisk, personlig og empirisk, og Mark Risjord: Nursing Knowledge

- The nursing standpoint, sygeplejeforskning og tværdisciplinære teorier.


Min fremgangsmåde

1. Invitation til medlemmer af FSKAB og andre.

2. Skriftlig information og samtykke

3. Interviews: nærvær og healing. Cirka 1-1,5 timer.

4. Transskription

5. Mindmaps

6. Opfølgende spørgsmål

7. Inddeling i koder i NVivo10

8. Inddeling i temaer

9. Tydning af temaer

10. Fund: Det essentielle mønster og dets konstituenter.

Udvalgte informanter:

4 erfarne sygeplejersker, der

anvender healing i deres kliniske

praksis.

I gns. 30 års erfaring som spl.

1) Mindfulness og TT

2) KST, healing og kinesiologi

3) KST og healing

4) Healingsmassage og terapeutisk

samtale.


Fund Nærværets essentielle mønster kan beskrives som ”Helbredende,

transformativ kontakt” og kan beskrives ved tre konstituenter:


Nærvær - generelt opsummerende fund

Når informanterne er nærværende oplever de:

- At være fuld opmærksomme, fx i en dobbeltrettet opmærksomhed på den anden

og på dem selv

- En konsekvens ved ikke at have været nærværende kan være ikke at have hørt

eller mødt den anden.

Forud for hver behandling indgår en samtale, hvor de spørger ind til klienten og

anvender nærværet undervejs til at finde frem til dennes problemer eller eventuelt

også ressourcer og kvaliteter. Nærvær giver kontakt til følelser hos modtageren.

Ved at være nærværende med hjertet og opøve kropskontakt kan der yderligere

opleves en kontakt til eget energifelt, der kan udvides og en interaktion med et

større felt. Dette faciliterer den tredje konstituent, der er at facilitere forløsning

af psykiske mønstre eller emotionelle traumer igennem berøring og kontakt for at

fremme klientens helbredelse.


At være tilstede med hovedet

”At være tilstede med hovedet” er at være kognitivt, analytisk sammen med klienten og noget andet end at være nærværende.

• Kognitivt tilstedevær, rationelt nærvær, at være i hovedet. Fysisk rationelt tilstedevær.

• Man forholder sig analyserende til det, der bliver sagt og patienten. Vurderer i godt og skidt, rigtigt og forkert.

• Tænker, at man ved hvad den anden har brug for.

• En professionel holdning i kontrast til at være nærværende

• Man har ikke kontakt til egen krop, sine sansninger, sit hjerte, sit energifelt eller noget større end sig selv.

• Logisk, lidt amputeret følelse, hvor man godt kan have lidt en tristhed indeni.

• Sansning af patientens følelser kan opleves ubehageligt og negativt. At blive overvældet af empatiske indtryk og af at patienters følelser ”kommer ind i én”. Og negativt at føle svære følelser i situationer, hvor man ikke har lyst til at føle disse – (på grund af den kognitive tilgang hos dem selv eller andre, der ikke respekterede deres grænser).

• Man tænker sig ”alene” om at hjælpe den andens helbredelse på vej – og det kan føre til en følelse af drænethed bagefter.

• Pleje uden nærvær er teknisk, mekanisk og overfladisk. Procedurer, regler og visse krav opleves som en hæmsko for at udøve nærvær.


At være tilstede med hovedet - citater

1. ”fysisk rationelle tilstedevær”

2. ”Hvis jeg ikke var nærværende så hvis nu at jeg havde tænkt, han har astma, jeg ved godt hvorfor han har astma, det er det og det og det… så havde jeg ikke været nærværende, så havde jeg været oppe i hovedet og troede at jeg vidste hvad det var.”

3. ”i det øjeblik, at jeg bliver, at jeg kun er rationelt nærværende så er der også meget, så er det meget let […] at begynde at vurdere i godt og skidt, i rigtigt og forkert […] at være kognitivt bare tilstede, det var en lidt mere amputeret følelse, kan jeg sige det? en sådan lidt mere end bare ja, logisk og altså hvor [jeg] godt kunne have lidt en tristhed indeni”

4. ”…når man er meget højsanselig som jeg nok uden tvivl er (hm?) så mærker man det også rigtigt meget, når andre har det meget dårligt for eksempel ikk, […] så kan jeg godt registrere de ubehagelige sansninger (ja?) som og det kan man jo tolke som en negativ oplevelse. Men jeg tolker det ikke som sådan, jeg tolker det bare som en meddelelse. Altså jeg vil sige tidligere tolkede jeg det negativt, men jeg har lært mig at tage en kappe på selv”

5. ”hvordan kan du være nærværende, hvis du ikke er i kontakt med din krop?” … ”det man jo mærker, det er hele energien, som den bevæger sig i hele kroppen”

6. ”… jeg kan stadigvæk mærke tingene, i min krop, det er ligesom min krop er blevet sådan en resonansscanner”.

7. ” dengang jeg troede "jeg alene" skulle heale, der kunne jeg blive drænet”.

8. ”Det er ikke mit ansvar. Jeg kan hjælpe dem på vej, og så er det deres eget ansvar. […] jeg kan kun vejlede dem. Og det har jeg skullet arbejde meget med. ”

9. (procedurer, regler og visse krav) var ”en kæmpe… hæmsko for nærvær”


At være nærværende med hjertet”At være nærværende med hjertet”, der er det samme som at være nærværende og giver informanterne glæde, mere energi og kontakt til klienten.

• Nærvær er for informanterne en kontakt til deres eget hjerte og krop og derigennem en hjertekontakt mellem dem og klienten. Dette udgør forskellen fra det kognitive nærvær.

• Hjertekontakten: varme fra hjertet, hvor man mærker at man tager kontakt til det de forbinder med medfølelse og venlighed, der giver en dybere kontakt til klienten.

• At være nærværende giver en levende følelse og energien i hjertekontakten kan kendetegnes ved omsorgen og er forbundet med en højere grad af glæde.

• Ikke en sentimental relation, men stiller egne problemer til side og gør det muligt at rumme den anden.

• Oplever, at de ikke behøver tvivle eller vurdere, men kan føle når noget er sandt.

• Ved intuitivt, hvad der er rigtigt at gøre, og hvad klientens problemer drejer sig om. Kan fornemme hvad klientens krop har brug for hjælp til og hvordan de skal hjælpe.

• Kan påvirkes af klientens følelser, men når de er nærværende er dette positive oplevelser og fungerer som meddelelser om klientens problemer og psykiske mønstre. Der er en naturlig afgrænsning mellem dem selv og klienten.


At være nærværende med hjertet - citater

• ”Når jeg er nærværende, er det som det skal være”.

• ”…det er en varme fra hjertet, hvor jeg kan mærke at jeg tager kontakt til

det jeg forbinder med medfølelse og venlighed overfor den anden, så oplever

jeg en dybere kontakt, end det fysiske rationelle tilstedevær.”

• ”det vil jeg faktisk sige, rent kognitivt nærvær er for mig forbundet med en

lille form for tristhed, men når der kommer en energi, en hjerteenergi med,

og som kan kendetegnes ved omsorgen […] så er der en højere grad af glæde

forbundet med […] nærvær”.

• ”levende følelse”


Hjertekontakten og den dybere grad af nærvær

• Når informanterne oplever at være nærværende ved kontakt til eget hjertefelt,

oplever de at dette udvider sig sammen med deres samlede energifelt, som er

kroppens energifelt.

• Man kan også starte med at udvide kroppens energifelt, så følger hjertets med,

fordi det hænger sammen.

• Oplever igennem denne kontakt yderligere en kontakt til noget, der er større eller

højere end dem selv – beskrivelserne varierer mellem Universet, Ånden, Lyset, Gud,

energien eller indre kvaliteter og ressourcer.

• En dybere grad af nærvær er det samme som at heale. Foregår uden at ”sende”

noget til klienterne, men ved at være nærværende sammen med den anden.

Healing behøver ikke at vare længe, men kan godt udøves på for eksempel 10 min.

• Tilstanden beskrives som en anderledes frekvens, som er en dybere kontakt; dybere

grad af nærvær end bare tilstedeværelse; øget sanselighed, opmærksomhed,

vågenhed og grad af væren i verden; bevidsthedsudvidelse og som nærvær + (plus).

• Man mærker det samme ”løft”, som den man healer. Har altid energi bagefter.

• Forbindes med en intention om at påvirke den andens fysiologiske og personlige

processer, og er forskellig fra for eksempel en tilstand, hvor man er fuldt på

opmærksom på den anden for at give denne en følelse af at blive hørt eller mødt.Copyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

Den dybere grad af nærvær - citater

• ”det vigtigste det er nærværet til […] min egen kerne, for at jeg kan få noget til at ske, og for at jeg kan være åben og for at modtage vejledning fra … ja… eller fra klientens krop, altså lydhørhed overfor hvad er det den her klient har brug for.”

• ”At heale er jo for mig egentlig ikke at det er "mig" der healer, men at jeg åbner mig og stiller mig til rådighed for ånden (Lyset) Jeg er dermed "blot" en kanal for ånden, som jeg inviterer ind, og først der sker der den følelse af "udvidelse" som jeg beskrev, og det er først der, at der en radikal forskel.”

• ”anderledes frekvens, som er en dybere kontakt”, ”en dybere grad af nærvær end bare tilstedeværelse”, ”en øget sanselighed og opmærksomhed, vågenhed og grad af væren i verden” og ”bevidsthedsudvidelse” eller som ”nærvær plus”.

• ”Så med andre ord - når jeg selv "læner mig ind i lyset" og i mit indre altså siger ja til at kanalisere ånden til den anden, mærker jeg det samme løft som den jeg healer, og oplever mig derfor også altid med energi bagefter, modsat dengang jeg troede "jeg alene" skulle heale, der kunne jeg blive drænet”.


Forløsende berøring og kontakt”Forløsende berøring og kontakt”. Nærværets kontakt og berøring bliver forløsende og helbredende for klienten, såvel som for sygeplejersken, når sygeplejersken er nærværende i en hjertekontakt og integrerer dels eget energifelt, dels et større energifelt i sit nærvær.

• Når de er nærværende kan de fornemme hvad der skal hjælpe klienten og/eller hvad der er de psykiske mønstre bag de fysiologiske problemer.

• Informanterne bruger flere sanser, fx berøring, empatisk indsigt, samtale, hjertekontakt og at fornemme intuitive meddelelser fra åndelige vejledere, patientens krop, celler og energifelt.

• De hjælper klienten med at integrere egen kropslighed og arbejde med egne psykiske mønstre,

• De hjælper klienten med at integrere egne kvaliteter og ressourcer

• De hjælper med at genskabe eller forbedre en kontakt mellem klientens krop og klientens sjæl, og mellem klientens krop og Lyset, der bidrager til og øger den terapeutiske proces’ potentiale ved at hjælpe til med forløsning af svære følelser og psykiske mønstre.

• De kan (sammen med klientens krop) stimulere en forløsning af psykiske traumer, der er ophobet i kroppens celler og i energifelt, eller understøtte en forandring hos klienten i dennes udvikling i forhold til et psykisk mønster.

• Dette oplever de kan have en fysiologisk, helende betydning for klienten og en forløsning hos klienter, der har båret på smertefulde følelser, såsom sorg, vrede, frygt, angst, had og kriser, der er blevet lettere, eller for eksempel ved en mindsket/ændret oplevelse af smerter. Andre caseeksempler indebar hurtigere sårheling, positiv påvirkning af en knoglesygdoms udvikling og fysiologisk heling i forhold til astma og allergier. Copyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

Oplevelse af kontakt

• Når den 2. informant er nærværende kan hun få kontakt til patientens

kropslige visdom. Underbevidst, ubevidst, ved klienten, hvad det drejer sig

om.

• At afkode psykiske mønstre, fx mønstre hos en forælder, der viser sig hos

dennes børn. Healing gør at den anden slapper af, men kan også have en

behandlende effekt, psykisk og fysisk. Effekten kan være tydeligere hos nogle

end hos andre.

• Eksterne forhold, såsom arbejdsbetingelser, kan hæmme eller fremme

processen.

• Klientens aktive brug af øvelser for at få en effektiv proces og for at blive

selvhjulpen hurtigst muligt, er også vigtigt.

• Kan heale på en klient uden denne ved det, men væsentligt bedre effekt når

man healer og denne er med i processen.


Oplevelse af kontakt - citater

• ”… Hvis jeg er nærværende, så kan jeg få kontakten med ham, så jeg finder

ud af hvad det egentlig er, for det er ham der ved det, i hvert fald

underbevidst, ubevidst ved han det.”

• ”han holdt jo op med sin astma medicin med det samme […] Og sidste gang

jeg snakkede med ham, der havde han løbet maraton, og han havde aldrig

kunnet løbe, for han har haft astma altid. […] Og jeg har også folk, der har

haft allergier”

• ”det er jo ikke sådan at alt virker”


At røre med sine hænder og mærke med sin krop

• At være nærværende i sine hænder, og At mærke igennem sine hænder, hvad

klienten har brug for.

• Mærke hvor kroppen gerne vil behandles

• Fornemmelse af kontakt til kroppens celler. Igennem nærværskontakten at

hjælpe cellerne til at slippe på følelsesmæssige chok såsom dødsangt fra

piskesmæld eller bevidstløshed, for at hjælpe kroppen til at regenere hurtigst

muligt. Når cellerne slipper opstår der et flow i kroppen og et lys, der

indvirker og forløser det, der har været blokerende.

• Kontakt til kroppen, cellerne og til noget andet og dybere, som kan være

traumatiske, arvede oplevelser, eller oplevelser fra andre inkarnationer, som

er indlejret i klientens energifelts hukommelse fra andre livsforløb.

• Healing gør fx teknikker i KST mere flydende og intuitive, fremfor teknisk,

kognitivt og analytisk. Informanten kan nu bruge sin tekniske viden om

kroppen mere intuitivt og hjælper nemmere klienten.


At røre med sine hænder og mærke med sin krop - citat

” folk der har været udsat for en fysisk skade, så skal en skulder, der sidder fast

på grund af noget ”av”, den skal give sig, men så skal det der chok, der førte til

ulykken […] det skal heales. Og det er meget let. […]. så når kroppene giver sig

og energien begynder at flyde igen, og jeg kan mærke det i min krop også,

aaaaah, en lettelse, ej, det her det var godt, mmm, nej, hvor det slipper og så

kan jeg simpelthen mærke et flow, øh, ej nu flyder det frit! […] Sådan er folks

kroppe under mine hænder nogle gange. […] når musklerne slipper, så kommer

der flow i blodforsyningen og i nerveforsyningen, og så kommer der også flow i

energisystemet, altså i det mere subtile energisystem, og nogle gange, så er der

bare nogen, der ikke vil give slip, og så tager jeg lige den der tur ned i den der

mørke brønd, fordi vi skal ned og hente et eller andet ”farligt” og så kommer

lyset, og når det så er helet væk, det der, farlige, mørke, og så slipper det

fysiske. Så først vil det fysiske slippe. ”


Sanselig oplevelse af meddelelser• Når informanterne er nærværende med klienterne, oplever de også at få indre

meddelelser og beskeder, der blandt andet kan komme fra åndelige vejledere,

afdøde familiemedlemmer, intuitive syn af farver, symboler, fx dyr, og ved at

intuitivt syn af en aura omkring klienten.

• Når informanterne deler disse oplevelser med klienterne, oplever de, at det

har været noget, som har været meget aktuelt for klienten og dennes

situation.

• ”Jeg kan stadigvæk mærke tingene i min krop, det er ligesom min krop er

blevet en resonansscanner”

• Oplevelsen af svære følelser og relaterede meddelelser om årsager:

• Ex: En svær sorg og en intuitiv oplevelse af en lille pige, der mister sin

mor. (Viste sig at være klientens mor som barn).

• Ex: i forbindelser med halsspændinger og søvnapnø: en såret soldat, der

dør på vej hjem for at beskytte sin familie (oplevedes at være fra en

anden inkarnation).


Kontakt til klientens ressourcer og kvaliteter

Under nærværets kontakt oplever informanterne at genskabe en kontakt mellem klientens

sjæl og dennes krop, eller Lyset og klienten. Forbindelsen kan være modvirket af de nævnte

tilstande, der kan vise sig som spændinger i kroppen og blokeringer for et flow af livsenergi.

Informanterne transformerer disse blokeringer igennem deres interaktion via berøring,

energifelt og kontakt til et større energifelt (energien, Lyset, Gud, Universet). Den ene

informant beskrev dette som patientens ressourcer og indre kvaliteter:

• At være i kontakt med egne indre ressourcer og kvaliteter for at skabe en resonans med

klientens ressourcer og kvaliteter for at hjælpe med at bevidstgøre dette hos klienten og

informanten selv.

• At fornemme hvilke ressourcer, der er særlige for klienten, som han eller hun har med sig.

• Fx kan patienten have en kvalitet af glæde, styrke, kreativitet, lederskab, visdom, eller

lignende med sig ind i livet.

• Ved at få kontakt til indre ressourcer og derefter arbejde videre med at integrere disse i

eget liv, kan klienterne finde ressourcerne til at løfte sig over problemerne i deres liv. Det

er en vigtig del af klienternes helbredelsesproces.Copyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

Kontakt til klientens ressourcer og kvaliteter - citat

”de skal have fat i nogle af de ressourcer de har. Det er ud fra din kontakt med

dine ressourcer og dine kvaliteter, at vi er i stand til at gå ind og møde de

problemer, som vi har. Men alt det kan du ikke gøre, hvis du ikke er

nærværende”


Intern validitet og afprøvning

Intern validitet

Min egen rolle/deltagelse: at træffe beslutninger

Indflydelse på informanterne?

Analyseprocessen og valg

Afprøvning

Mine egne erfaringer efter at have afprøvet og arbejdet med nærvær ift.:

• Psykisk, depression

• Dem, der ikke kan give udtryk for egne behov uden den rette tilgang

• Demens

• Sårpleje

• At finde energien til at gøre en indsats

• Reaktion på influenzavaccine

• Patientcentrering

• Aggressiv adfærd hos demente mv.Copyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

Ekstern validitetSammenligning med:

- Sygeplejeteori

- Forskelle og ligheder med kendt teori og studier

- Forskning i nærvær via hjertekontakt og bioelektromagnetisk nærvær

- Nordenstrøm: BCEC-systemer

- Heartmath

- Forskning i behandling, terapi og biologiske effekter igennem nærvær

- Epigenetik

- Bioelektromagnetisk elektroterapi / pulserende magnetfeltterapi /PEMF

- Eksempler på studier, der viser effektive biofeltterapeutiske interventioner

- Biofeltet (GDV)

Biofelter og bioelektromagnetisme udvidet


Sammenligning med kendt teori om nærvær og anden

kvalitativ / fænomenologisk forskning

Sammenligning med:

• Carl Rogers: Humanistic Psychology

• Paterson og Zderad: Humanistic Nursing

• Sharon Rogers: Facilitative Affiliation

• Halldorsdottir: Five Basic Modes of Being With Another

• Newman: Transforming Presence

• Koerner: Healing Presence – the essence of nursing

• R.R. Parse: True Presence

• Martha Rogers: Energifeltinteraktioner

• Finfgeld-connett: The Process of Nursing Presence

• Turpin: The Science of Nursing Presence

• Duis-Nittsche: Patienters og sygeplejerskers oplevelser af sygeplejenærvær

• Mohnkern: Sygeplejerskers oplevelser af nærvær (ant., att., out.)

• Kari Martinsen – Hjertets øje

• Katie Eriksson – Nærvær (At yde omsorg er at dele – at dele er nærvær og kræver at være hel)

• Janice Morse – Beyond Empathy: Expanding expressions of caringCopyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

Kognitivt nærvær

Mindfulness – ruminering vs. at være nærværende og sansende ift krop, følelser, tanker,

fornemmelser, budskaber.

Træning ændrer ens fysiologi og stressreaktioner på et psykoneuroendokrinologisk plan!

Gener, der koder for stress, bliver mindre aktive! Inflammationsresponsens bliver mindre

kraftig!


Fokus på hjertetHjertekontakten?

Der findes et helt institut, der forsker i hjertets biofysiske og

psykobiologiske dimensioner: The HeartMath Institute:

https://www.heartmath.org/

https://www.heartmath.org/research/science-of-the-heart/#


https://www.heartmath.org/

https://www.heartmath.org/research/science-of-the-heart/

The bioelectromagnetic heartHvad?

• Hjertet genererer et magnetisk felt med et frekvensmønster, der gennemtrænger kroppen, når ud over huden og kan registreres hos andre personer. Er blevet målt op til 5 meters afstand.

• ”information about a person’s emotional state is encoded in the heart’s magnetic fieldthat is communicated throughout the body and into the environment” (s.129)

Hvordan?

• Man kan observere at hjerterytmens varians, HRV, bliver harmonisk, sinuskurve, når udøveren af en hjertefokuseringsteknik, fokuserer sine tanker på værdsættelse, kærlighed og positive følelser.

• Intuitiv viden om den anden via registrering af den andens EMF og HRV.

Hvilken effekt har det?

• Positive effekter hos udøveren, dels fysiologiske, dels evne til at bevare egen harmoniske tilstand i mødet med patienten.

• Stimulerer tilsvarende effekter hos den, der spejler og/eller registrerer tilstanden.

• Man mener hjertets pulserende rytmer bl.a. har en effekt på DNA, men hvor hele kroppens rytmer spiller sammen.

Hvad betyder det for forståelsen af undersøgelsen?

• Understøtter oplevelsen af hjertekontakt, positive følelser relateret til hjertekontakt, en intuitiv viden om den anden og en ændret kropsoplevelse hos sig selv, bl.a. på grund af bedre perfusion.

Kilde: McCraty 2015, kap 15: The Energetic Heart – biomagnetic communication within and between people” i ”Bioelectromagnetic and Subtle Energy Medicine, 2nd ed.”

1994


Positive sider ved at praktisere fysiologisk koherens

Coherence = the quality of being logically integrated, consistent and intelligible

Fysiologisk koherens = effekter af tanker, følelser mv. => the degree of order,

harmony and stability in the various rhythmic activities within living living systems

over any given time periode.

Positive effekter på:

• Objektive: Enhanced humoral immunity, increased DHEA/cortisol ratio

• Psykologiske: cognitive performance, mental clarity, emotional stability, well-

being. Significant reductions in stress, negative affect and increase in positive

mood and attitudes in individuals training this.

• Improvements in clinical status, emotinoal well-being and quality of life in

medical patient populations, incl. Significant blodd pressure reductions.

Improved functional capacity and reduces depression in congestive heart failure

patents. Improved psychological health and quality of life in patients with

diabetes. Improvements in asthma. Reductions in pathological symptoms,

anxiety and significant improvement i positive affect, physical vitality and

general well-being inindividuals with HIV/AIDS.Copyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

Biologisk Resonans: Entrainment(Holistic Nursing: A Handbook for Practice, 7th ed. Kapitel om Energy Healing)

Biological Entrainment

• Hjernebølger og neural kopling (neural coupling): ved god kommunikation er to personers hjerner i et kohærent mønster, dvs. de har nogenlunde sammen elektriske mønter i EEG.

• Fungerer ved flere mekanismer, formentlig ved induktion i elektriske systemer i kroppen og dertilhørende nervemæssig aktivitet.

… og så det nævnte fra The HeartMath Institute om fysiologisk kohærens (coherence), hvor kroppens systemer fungerer i et synergistisk samarbejde, hvor resonans skaber entrainment imellem de forskellige biologiske (og elektriske) systemer.

Der er dog også spejlneuroner ….( se næste slide)


Mirror Neurons

Hvad er det?

• Opdaget ved et tilfælde hos aber. Aktiverer erindring af ”mening” og giver

intuitiv forståelse af folks intentioner og handlinger.

Hvordan virker de?

• Genskaber ”resonans” hos iagttageren ved dels at være aktive i hjernen ,dels

bruge kroppens egne organer til spejling.

Hvilken betydning har de for sygeplejersker?

• Er et kendt grundlag for evnen til intuitiv viden om andre, deres

følelsesmæssige situation, intentioner o.lignende i forhold til meningsgivende

aktiviteter.

Kilder: Joachim Bauer: ”Hvorfor jeg føler det du føler” (2006, bog); ”Spejlneuroner” af Pedersen og Diedrichsen, kap. 16 i

”20 psykologiske eksperimenter der forandrede vores syn på mennesket” af Høgh-Olsen og Dalsgaard, 2016

Billeder: http://sites.psu.edu/psych256su16-2/wp-content/uploads/sites/53675/2016/06/desktop11.jpg,

https://www.psychologytoday.com/blog/the-athletes-way/201402/do-mirror-neurons-help-create-social-understanding


http://sites.psu.edu/psych256su16-2/wp-content/uploads/sites/53675/2016/06/desktop11.jpg

https://www.psychologytoday.com/blog/the-athletes-way/201402/do-mirror-neurons-help-create-social-understanding

Epigenetics

Nogle af de epigenetiske faktorer indebærer: 1) methylisering af DNA, 2) acethylisering af histoner, 3) miRNA, 4) prioner.

Stress:

• Kraftige stressreaktioner kan påvirke mennesket negativt ved epigenetisk blokering af DNA.

• Kosten er også vigtig!

Hos modtagere af nærvær:

• Gener for stressreaktioner bliver mindre aktive, og epigenetisk binding til DNA i forbindelse med stressoplevelser reverseres hos rotteunger. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15220929

• Rotteunger, der mangler omsorg (mangler tæt fysisk kontakt og slikning) udviklerlavere stresstærskel og lavere grad af resiliens med påvirkninger af hjerne og stressniveau. De overfører denne adfærd til deres afkom.

• Flyttes de til en omsorgsfuld moder (giver rigeligt med kontakt og slikning) ændres dette mønster, og de udvikler sig sundt og helt normalt.

• Forsøg viser, at de epigenetiske bindinger/blokeringer i DNA’et kan være overførbare til afkom og kan også gives videre til afkommets afkom. For eksempel

• Rotter, der trænes til at være bange for lugten af banan, får unger, der udvikler angst for banan, uden at være opvokset hos forældrene.

• = proof of koncept. (kilde: ”Berøring – i omsorg og lindring” af L.D. Ertner, 2014, s.52-53 (Bog))

Hos opøvere og udøvere af eget nærvær:

• Gener for stressreaktioner bliver mindre aktiver og giver ændret fysiologi. Psykisk oplevelse af smerter kan forandre sig, man forholder sig anderledes til stressorer (Kabat-Zinn: Lev med livets katastrofer)


https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15220929

Påvirkning af flow, traumer,

fysiologi, sygdom, udvikling, krop?

Forløsende berøring og kontakt.

Hvordan kan nærvær have nogen som helst virkning? Er det ikke bare ligegyldig

”sygepleje”? Det kan da ikke have nogen betydning!

Eller kan det?


Biofeltterapi / BioPEMF

Biofelter og intentionel brug af biofelter (eksempler)

• Sårheling hos mennesker(5 min TT dagligt 10-16 dage) http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/14651858.CD002766.pub2/abstract (Effects of intention: 2 signifikant pos. for TT, 1 uklar om signifikant pos., og 1 ikke signifikant)

• Reduktion af distress op til et år efter http://www.chi.is/media/viz/pdf/Shore.04.pdf

• Effektiv behandling af PTSD: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23025129

• Spændingshovedpine http://www.chi.is/media/viz/pdf/Keller.86.pdf

• Hæmoglobin (http://www.chi.is/media/viz/pdf/Movaffaghi.06.pdf)

• Smertebehandling,, psykologiske tilstande (McCraty 2015 S.131)

• Påvirkning af DNA og vand https://www.heartmath.org/research/.../, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25682383, DNA http://www.aipro.info/drive/File/224.pdf og http://www.laskow.net/uploads/5/7/6/4/57643809/the_in_vitro_effect.pdf

• Sårheling hos rotter (15 min. reiki x14 dage x3) (G. Schwartz: The Energy Healing Experiments, s.143-145 – Se billede til højre)

• Planters vækst (Sances et al 2013, Patil et al 2012)

• Påvirkning af bakteriers vækst (Lucchetti et al 2013)

• Karpaltunnelsyndrom /smerter og funktion http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27487406

• En ressource til BFT uden berøring til mennesker: http://www.chi.is/resource_infgraphic/

William Tiller: (Tiller 2015) (digital biologi)

• Ændret hastigheden på ATP til ADP i Vårfluelarver,

• Ændret vands pH værdi med 1

• Optaget ”intentionen” elektronisk og afspillet det.

Vandkrystaller omkring testpersoner

Benveniste: digital biologi: afspiller EMF med samme effekt.

(Bog: Bioelectromagnetic and subtle energiy medicine, 2015)

Fysik: Elektricitet, magnetisme og elektromagnetisme, og elektromagnetisk stråling.

Moderne behandling m. PEMF er også depressionsbehandling i dansk psykiatri (Dansk bog: ”Klinisk neuropsykiatri”)


http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/14651858.CD002766.pub2/abstract (2

http://www.chi.is/media/viz/pdf/Shore.04.pdf

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23025129

http://www.chi.is/media/viz/pdf/Keller.86.pdf

http://www.chi.is/media/viz/pdf/Movaffaghi.06.pdf

https://www.heartmath.org/research/.../


http://www.aipro.info/drive/File/224.pdf

http://www.laskow.net/uploads/5/7/6/4/57643809/the_in_vitro_effect.pdf


http://www.chi.is/resource_infographic/

Bioelektromagnetisk kropslighedAf særlig interesse for os for at forstå den kropslige interaktion ved nærvær er:

• Martha Rogers teori

• Burr og Northrup, Bjørn Nordenstrøm og Robert Becker og mange flere. Fx Katos bog om Electromagnetics in Biology er en god grundbog, som alle kan læse.

• James Oschmans gennemgang af Energi Medicin (billede)

• Rollin McCraty og HeartMath Institute

• Bioelektromagnetisk bioinformation og andre terapeutiske former for Pulserende Elektromagnetiske Felter

• Rubik 2002 – biofield hypothesis, 10/18, ø11/18 (similar to biofieldfrequencies), bioinformation, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12614524 PEMF

• Digital biologi (inklusive Tiller)

• PEMF og ultralyd til behandling af depression og forsinket knogleheling(http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2762251/ , http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15021127, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16297820 , men http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18978400 . og …)

• DNA og PEMF og syntetisk replikation af molekylerCopyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016


http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2762251/




”The skin battery”Figur fra J. Oschman: Energy Medicine, 2016, s.78


Et eksempel på en

beskrivelse af

sårpotentialet.

Billedet er fra

Oschmans bog. Men

han inkluderer ikke

Nordenstrøms

teorier, som

kommer på næste

side.

Björn Nordenström (1919-2006)Professor i Radiolog, MD og medlem af Nobelpriskomiteen i sverige.

1. ”Biologically Closed Electric Circuits – clinical, experimental, theoretical evidence for an additionalcirculatory system” (1983) (kan skaffes gratis på scribd.com)

2. ”Exploring BCEC-systems” (1994) (kan købes på: http://ursusmedical.com/publications/exploring-bcec-systems/ )

Opdagede coronarstrukturer omkring kræftknuder og udviklede en behandlingsmetode baseret på hans teori om ”BCEC-systemer: Biologically Closed Electric Circuits”.

Principper:

1. 1) at skabe kaos i kræftceller og –knuder for at øge modtagelighed for bl.a. kemoterapi, og elektrisk ødelæggelse af væv via elektroder. Skaden frigør metabolisk energi, som kan starte et BCEC-system.

2. 2) at styrke et organs funktion igennem eksterne elektromagnetiske felter

3. 3) at stimulere et BCEC-system via felter udefra, der efterligner dets naturlige rytmer, via displacement current.

Kroppen har et væld af BCEC-systemer på både makro- og mikroplan, der tilsammen producerer at magnetfelt, som når ud over hudens grænse for kroppen. Disse BCEC-systemer er påvirkelige via eksterne felter, herunder kunstige, såvel som biologiske, fx hos mennesker og dyr.

Kroppens helingsproces er et BCEC-system, der aktiveres elektrisk ved vævsskade, metabolisme og et elektrisk potentiale med mulighed for et kredsløb.

EMF laver co-transport af ladede partikler såsom H+, OH- etc. og til at adskille disse. Redox reactionerog frie radikaler (fx N2 og O2).

Se fx: http://www.naturalworldhealing.com/nordenstrom-electrical.htm


http://ursusmedical.com/publications/exploring-bcec-systems/

http://www.naturalworldhealing.com/nordenstrom-electrical.htm

Nordenstrøm• Regression og proliferation af væv er fundamentalt set en elektrisk

proces.

• Spontane skader, hvor den frigjorte energi er nok til at aktivere et helende BCEC-system: almindelige sår, kirurgiske sår, frakturer.

• Progressive sår, herunder sår fra cancer og nekrotisk væv inde i knuden, hvor den frigjorte energi ikke er nok – men man kan understøtte processen elektromekanisk og kirurgisk ved at skade vævet, fx igennem produktion af varme, stråling, kirurgi, så den frigjorte energi kan stimulere et BCEC-system.

• “Direct current 1) ionizes tissue (destroys) and 2) induces many structural modifications which appear indistinguishable from those of ordinary wound healing” (I pdf udgaven: s. 282/bogen: s. 295)

• Induktion af helingsprocesser igennem svagstrøm (direct current) ved vævsskade og ”kickstarting” med frigjorte elektrolytter, der diffunderer ud i det omgivende væv og aktiverer bl.a. VICC systemet (281/293)

• Fx kan behandling med elektricitet være dobbelt så effektiv på venøse fodsår som ude. http://capenergy.com/assets/files/estudios/24-THERAPEUTIC-EFFECTS-OF-ELECTROMAGNETIC-FIELDS-IN-THE-STIMULATION.pdf s.4

• Nordenstrøm vurderer: skal efterligne naturlige rytmer for såret.

• Felter udefra kan styrke BCEC-systemet via displacement current/induktion.


http://capenergy.com/assets/files/estudios/24-THERAPEUTIC-EFFECTS-OF-ELECTROMAGNETIC-FIELDS-IN-THE-STIMULATION.pdf

NordenstrømBlodårer har en R (resistivitet) 2-300 gange større end blodplasma. Ligeledes er cellemembraner elektrisk isolerede, men med cellen som en kapacitor pga. porte i cellemembranen.

”The Mechanical Circulation of blood and pymph are coupled to the final Circulatory System of BCEC at electron transfer of redoxreactions”


NordenstrømFundamentals of BCEC

• ”Development and Regression of matter depends on the capability of Energy to change its form and behaviour. Sequences of varying expressions of energy proceedas an Eternal zero circulation.

• There are no principle differences of proliferation and regression of non-biologicalmatter such as a stone as compared with biological matter of plants and animals.

• The structural and functional transitions of matter into biological matter is dominantly tied to the mechanism of electromagnetic circulation of energyexpressed by Biologically Closed Electric Circuits (BCEC)

• Man is born, grows up, ages, dies and decays presenting various phases of the circulating electromagnetic Field, revealing our origin and destiny.

• In man and animals, the BCECs have their most efficient mechanical support in the Circulatory systems of blood and lymph fluids. The ultimate carrier function of these processes is provided by the BCEC systems.

• The Mechanical circulation of blood and lymph are coupled to the final CirculatorySystem af BCEC at electron transfor of redox reactions.”

(citat fra B. Nordenström: Exploring BCEC-systems, 1998, s.88)


Bjørn Nordenstrøm, 2Behandling af kræft i hans forskningsforsøg: (s269/281),(s326, 339 i pdf)

Sårpotentialet: (s321, pdf s.334)


Tumor øverst, tumor væk nederst.

Sårpotentialet varierer pga. forskellige elektrolytiske

processer

Anvendelse af EchTFørste gang i 1953 på implanterede tumorer. Derefter Nordenstrøms teori og forksning. 20 patienter med 26 tumorer. Efter 2-5 år var 12 af disse forsvundet eller reduceret i størrelse. (se forrige slide)

Cancerceller er mere følsomme end raske celler, også overfor elekricitet. Elektroder ødelægger tumorvævet via kemiske reaktioner/elektrolyse og ændringer i pH uden brug af kirurgi = elektrochemical therapy. Placeret med cirka 1 cm mellemrum. 6-12 V, 100-180 mA. 80-100 coulombs pr. 1 cm^2 sygt væv. Lave niveauer af volt da dette virksomme er elektrolyse, ikke stød.

Bruges hvis kirurgi, stråling og kemoterapi ikke har virket eller er anvendeligt. Tumorer, hvor det er muligt at placerer elektroderne præcist er velegnede.

Review over behandling af 7642 maligne tumorer i kinesisk sundhedsvæsen:

Kortvarig effekt:

• 3932 overfladiske: 29,1% complete, 45,4% partial, 15,3% statisk og 10,2% progression. (Effektiv rate: 74,5%)

• 3710 viscerale: 16.1% CR, 31,5% PR, 33,3% NC, 19,1% PD. (Total effektiv rate: 47,6%)

Langvarig effekt:

• 5 års overlevelse, overfladiske: 49,5% (1946/3932), viscerale: 21,7% (806/3710)

• 5 års overlevelse, stadie 1 og 2: 61,6%, stadie 3 og 4: 17%

Alder: 20-40 år: 1284 , 41-60år: 4084, 61-80 år: 1985, over81: 289.

Mænd=4759, kvinder=2883.


Kilde:

Robert Becker (1923-2008)1985: The Body Electric

Elektrisk stimulation understøttede vævsheling. Forsøg på frøer, blæksprutter og salamandere og på mennesker (se nedenstående link).

Der ses et fluktuerende sårpotentiale ift. det raske væv, som normaliseres ved komplet heling.

Der spores elektriske potentialer omkring visse akupunktur punkter. Der kan måles et svagstrøms, elektrisk potentiale i organismen fra hoved til fødder.

Påstand: The dual nervesystem: Der er dels et centralnervesystem, dels et ældre, elektrisk system i kroppen: the perineurale system, der bruger svagstrøm. Kan påvirkes med magnetfelter og strømmen kan tiltider behøve et boost. Tænkte at meridianer var kabler for en svagstrøm i kroppen (Oschman s.179).

Eksempel fra en behandling af en finger og et fodsår: https://www.google.com/patents/US5814094

“The stimulus which initiates the complex regenerative process in amphibians has been reported to be a specific type of electrical signal, but the mechanism which provides the blueprint for the tissues to be regenerated is largely unknown.”


https://www.google.com/patents/US5814094

Korotkov: GDV og andre.

http://www.korotkov.eu/ bruger analyser af det elektriske felt omkring fingre. Kan muligvis bruges til at evaluere en healers aktivitet i hænder. Anvender et analysesystem baseret på meridianbaner.

Undersøger sammen med flere forskere bl.a. Reconnective Healing. Se link for yderligere info.

” . In another case, biologically generated dynamic frequency information (ECG recordings from a person focusing intentionally on feelings of appreciation) significantly increased DNA synthesis of cultured fibroblasts (22).

In addition to producing classical electromagnetic fields, oscillating electric dipoles in the body can act as antennae to produce non-classical fields (23) that do not fade with distance (24).

Cells, tissues and organs each produce certain collective frequencies and it has been hypothesized that environmental fields may alter these frequencies by entraining them so that they resonate with the external field (25).

It is possible that Reconnective Healers can access environmental fields that influence their own biofields and that these changes are then passed on to their patients via entrainment. “

http://www.thereconnection.com/wp-content/uploads/2014/07/WhitePaper_Study_03-12-14.pdf


http://www.korotkov.eu/

http://www.thereconnection.com/wp-content/uploads/2014/07/WhitePaper_Study_03-12-14.pdf

Energy MedicineJames Oschman og The Living Matrix:

1. Zoner med inflammation og Exclusion Zone (EZ) vand udelukker tilførsel af ex antioxidanter, imens elektromagnetiske felter fra terapeuter teoretisk kan stimulere en bevægelse af elektroner igennem disse til de skadede områder. Her kan elektronerne da fungere som antioxidanter, der mødes med frie radikaler fra vævsskadesområdet. (teorien om frie radikaler og antioxidanter).

2. EZ vand kan virker som et batteri og bidrage til en elektrisk proces. Vandet ordner sig om molekyler og overflader.

3. Stimulation via elektriske informationer via kroppens netværk af proteiner, både igennem bindevævet, cellemembran og nukleusmembran.

4. Refererer til Albert Szent-Györgyi ,der påstod at proteiner er halvledere af elektriske impulser. Noget kunne tyde på der er noget om det. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/0531556594000433 . Beskriver kroppen som ”The Living Matrix” baseret på et netværk af halvledende, signalbærende proteiner, der forbinder hele kroppen.

• Se en film om The Living Matrix her: https://www.youtube.com/watch?v=MHwmBx-LDd8


Vand i flere lag

(EZ)

Figurer over integriner

og proteiner, der

forbinder kroppen

http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/0531556594000433

https://www.youtube.com/watch?v=MHwmBx-LDd8

Elektromagnetiske felter fra hænder

Et studie har påvist en evne til at fremkalde stærkere magnetiske felter omkring

hænderne, at disse felter har en frekvens, der er op til cirka 0.3-30 Hz.

Fx http://capenergy.com/assets/files/estudios/24-THERAPEUTIC-EFFECTS-OF-

ELECTROMAGNETIC-FIELDS-IN-THE-STIMULATION.pdf

Desuden viste et andet forsøg, at magnetfeltet der kunne genereres var

væsentligt stærkere end hjertets magnetiske felt.

(Zimmermann citeret af Oschman 2016)

Ved replikation i et elektromagnetisk isloret rum kunne forsøget dog ikke

gentages – og Oschman mener da, at det kan skyldes terapeuten bruger jordens

magnetfelt som ressource, og var isoleret fra resonans/entrainment med jordens

magnetfelt. Der behøves mere forskning!


http://capenergy.com/assets/files/estudios/24-THERAPEUTIC-EFFECTS-OF-ELECTROMAGNETIC-FIELDS-IN-THE-STIMULATION.pdf

Frekvenser i forskningslitteraturenZimmerman: En udøver af T.T. generede stærke magnetiske biofelter fra sin hånd, der havde varierende frekvenser på 0.3-30 Hz, mest omkring 7-8 Hz. (fx 2, 7, 10 og15 Hz). TT har bl.a. vist at fremme væksten af røde blodlegemer.

Nedenstående er et uddrag af liste over frekvenser, som er forskningsmæssigt undersøgt ift. at producere/inducere resonans i organismen, som kan være forstyrrende for bakterier, parasitter, virus eller stimulere normalisering af vævsfunktion eller reparationer ved at stimulere bestemte typer celler eller celleaktiviteter. (se Oschman 2016 for indiduelle referencer. Der er tale peer-reviewed artikler, ikke Rife frekvenser).

Frekvens / Hz Frekvenssensitivitet ift. vævstype

1 Hz Melatonin sekretion

2 Hz Nerveregeneration, fremvækst af neuritter fra kultureret ganglia

5 Hz Osteogenesis

6,4 Hz Cartilage (brusk)

7 Hz Knoglevækst

10 Hz Ligament heling. Cellevækst. Osteogenesis. Kollagenproduktion. DNA syntese.

15 Hz Nedsat hudnekrose, stimulation af angiogenese (bloddannelse), fibroblast proliferation (celle,

der laver bindevæv), ostegenesis.

25 Hz Synergistisk effekt med nervevækstfaktor.

40/116 og 40/355 Hz Inflammation

50 Hz Synergistisk effekt med nervevækstfaktor. Osteogenesis. Effekt på mitose og kromosomale

aberrationer hos lymfocytter.

72 Hz Nedsat hudnekrose, stimulation af angiongenese, fibroblast proliferation


Ross Adey

• EMF påvirker ionkanaler i cellemembranen og ionernes bevægelser i interstitiet. Cellemembraner har 5000 ohm/m2 og interstitiel væsken har 4 ohm/m2, dvs. der ledes strøm forbi cellerne.

• EMF kan tænkes at påvirke frie radikalers levetid (fra at være et nanosekund) (fx O2 -> 2 O, N2 -> 2 N) og derved påvirke en lang række biokemiske processer. (Tænker på det skadelige potentiale).

• Interstitiet fungerer som et elektrisk ledende medium imellem isolerende cellemembraner.

• ”tidsvinduer” for effekter og mønstrer for tildeling af frekvenser.

http://www.stress.org/w-ross-adey-m-d/http://physrev.physiology.org/content/physrev/61/2/435.full.pdf

Andre lignende:

http://ajpcell.physiology.org/content/283/5/C1333 : EMF påvirker Ca2+ i cellevæskerne.

http://ajpcell.physiology.org/content/259/4/C687Copyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

http://www.stress.org/w-ross-adey-m-d/

http://physrev.physiology.org/content/physrev/61/2/435.full.pdf

http://ajpcell.physiology.org/content/283/5/C1333

http://ajpcell.physiology.org/content/259/4/C687

PEMF og BioinformationIrmak 2010

• Hypothesen om at merkelceller i epidermis med melaningranulater, der kan binde jern og andre metaller, kan fungere som magnetiske receptorer og producere magnetfelter (Oschman s.5)

Beverly Rubik 2002: ”The Biofield Hypothesis: Its Biophysical Basis and Role in Medicine”

• Hypotese om elektronisk bioinformation: frekvenserne er for energisvage til at påvirke molekyler, derfor kan det være ”sekvensen” af frekvenser, der har betydning / informationen.

• ” Frequenzies stimulating regeneration is often similar to those found in the biofield”

Martin Blank:

• DNA påvirkes af EMF, som en antenne, hvor elektroner, der strømmer igennem det påvirkes https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21457072 . Specifikke DNA sekvenser og frekvenser?

• EMF (60Hz) fremmer helingsprocesser hos forsøgsdyr fra kirurgiske snit (Planaria) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19639507

• EMF (60Hz, 8 mikroT) Bevare og beskytte hjertefunktion mod iskæmihttps://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18446816

• Virker sandsynligt at VL-EMF kan kontrollere og forstærke biologiske processer ved at påvirke fordelignen af ladede partikler https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18327711






Georges Lakhovsky (1869-1942)En pioner i sin tid.

Behandlede kræft og kræftsår med sin maskine ”Multi Wave Oscillator”, der gjorde brug af en række Tesla opfindelser til at lave elektromagnetisk stråling med bølgelængder, der skulle svare til længder på organeller i den menneskelige organisme /eukaryotiske celler. Bakterier og vira ville dermed få lavere grad af indflydelse, imens menneskets celler ville blive styrkede.

Hans teknologi blev sammen med en lang andre elektromagnetiske metoder gjort forbudt i USA og Lakhovsky døde ved en ulykke i 1942. I lang tid var hans optegnelser og maskine tabt, men tre enheder er for nyligt blevet fundet og bliver nu undersøgt. http://users.skynet.be/Lakhovsky/

I hans værk ”The Secret of Life” er der billeder fra cases, hvor flerårige sår og kræftknuder heles over relativt kort tid (uger) med behandling i op til en 1 time om dagen flere gange om ugen.

Igennem resonans styrker han eukaryotcellerne i mennesket ved at give disse mere ”energi”, som han mente var en fordel i forhold til indvirkning fra bakteriers, viras og kræftcellers EMF’s frekvenser indflydelse.

Kilder: Vilhelm Schjelderup: ”Helbredelsens grund” 1991 og ”The Secret of Life” af Lakhovsky


http://users.skynet.be/Lakhovsky/

Sygeplejerskens kropslighed

For at håndtere energifeltinteraktionen:

Dagligt at reflektere over interaktionen ved mindst ét patientmøde for at

integrere og forstå, hvad der sker på et energimæssigt plan. (Joseph 1991)

Gør det forudsigeligt og forståeligt ved at udvide sin bevidste erfaringsbase,

fremfor uforudsigeligt og stressfremkaldende (mirror neurons) (Bauer 2006)

Mestre og have kendskab til egen fysiologi.


Mine egne oplevelser

Afprøvning i klinikken på norske sykehjem.


Min model: Induktiv ResonansNærvær kan karakteriseres som induktiv resonans mellem sygeplejerske og klient. Nærvær kan som sygeplejeintervention forstærkes ved følgende:

• Bevidstgørende samtale med nærvær, hvor man gør sig nærværende med fysiologisk kohærens ved hjertekontakt (Koerner, 2011, Newman, 2008, McCraty 2004, Fund).

• Displacement current (Nordenström, 1998).

• Berørende kontakt af patienten og til dennes energifelt under nærvær (McCraty 2004, Fund).

• Sygeplejerskens integration af egen kropslighed og energifelt i nærværet og i eget liv (Joseph, 1991, Newman, 2008, Koerner, 2011, Fund).

• Klientens bevidste deltagelse og ønske om nærværsinterventionen (Turpin, 2014, Fund).

• Sygeplejerskens bevidste intention om at påvirke fysiologiske og psykologiske processer hos klienten (Fund).

• I nærværet at modtage og åbne sig for at modtage et større felt, der opleves som Energien/Universet/Ånden/Gud/Lyset ved bevidsthedsudvidelse og energifeltudvidelse, under interaktionen mellem eget energifelt og klientens (Koerner, 2011 s.63, Newman 2008, Fund).

• Klientens spejling og meningsrespons på sygeplejerskens nærvær og intention (Bauer, 2006, Benedetti, 2014 s.35).

• Mulighedsbetingelser for nærværets betydning og udøvelse, herunder livscyklus, interesser, livsførelse, vilkår og rammer for både sygeplejerske og klient. Kan også virke hæmmende eller gøre processen uforudsigelig (Rogers, 1970 s.98-100, Joseph, 1991).Copyright (c) Michael J. W. Christensen, 30.09.2016

Konklusion

1. Informanternes udvikling og integration af egen kropslighed /levet krop er blevet

udviklet til at inkludere energifelter, hjertefelt og bevidsthedsudvidelse og

interaktion med noget større/abstrakt. Indgår derfor i det Merleau Ponteau ville

beskrive som informanternes egenkrop.

2. Nærvær har forskellige kvaliteter, der her er skildret ved tre konstituenter: a) at

være tilstede med hovedet, 2) at være nærværende med hjertet, 3) forløsende

berøring og kontakt.

3. Ved at udvikle og arbejde med egen kropslighed, har informanterne formået,

dels at udvikle et terapeutisk helbredende virke, dels har de lært at mestre

empatiske impulser.

4. Nærvær kan forstås bedre, hvis man inkluderer flere videnskabelige discipliner,

der tilsammen kan danne en stærkere teori.


Perspektivering

Kan tjene til forståelsen af nærvær, en indgangsvinkel til at facilirere healing/helbredende pleje og til at kultivere og forbedre egen (og ansattes) sundhed og velvære i sygeplejefaget.

• Hvordan kan vi udvikle sygeplejerskers forhold til egen kropslighed? Både individuelt og organisatorisk?

• Hvordan sikrer man nærvær i en almindelig sygeplejepraksis?

• Konformitet i gruppen vs. at være selvstændig, løsgænger eller ”idealisten”?

• Hvordan kan man som sygeplejerske arbejde videre med nærværets biofysik og hvordan kan vi dokumentere betydning?

• Hvordan italesætter vi sygeplejens og sygeplejevidenskabens målsætninger og hvordan lykkes vi i at opfylde disse?

• Hvordan fremstilles praksisrelevant teorier med de midler vi har? Skal uddannelsen ændres til at inkludere mere biofysik/kemi, eller ikke?

• Hvor går grænserne mellem hvad der er relevante sygeplejemidler og metoder, og andre faggruppers?


Referencer og spørgsmål

De fleste værker er refereret til i mit speciale:

http://ph.au.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Kandidatspecialer/283Mi

chaelJosvaWoeldikeChristensen2015.pdf

Ellers har jeg refereret via links på de forskellige slides.

Spørgsmål eller andre henvendelser kan rettes til [email protected]


http://ph.au.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Kandidatspecialer/283MichaelJosvaWoeldikeChristensen2015.pdf

helbredende nÆrvÆr - dansk sygeplejeråd | …. r. parse centralt i parses teori er bl.a. ”true...

Documents