henrik rindom - billund...»rusmidlernes biologi« henvender sig til gymnasie-, hf- og htx-elever....

Henrik Rindom

RUSMIDLERNESBIOLOGI

- om hjernen, sprut og stoffer

Sundhedsstyrelsen

Rusmidlernes biologi

Forfatter: Henrik Rindom, speciallæge i psykiatriLayout og illustrationer: Jens Bøgeskov, gymnasielektorPædagogisk konsulent: Svend Erik Nielsen, gymnasieadjunktTrykkeri: J. H. Schultz Grafisk A/S

Udgiver: SundhedsstyrelsenAmaliegade 13Postboks 2020Telefon 33 91 16 01Fax 33 93 16 36

Hjemmeside: www.mindblow.dkHjemmeside: www.sst.dk

1. udgave, 1. oplag, 20.000 eksemplarer, 1999ISBN: 87-90765-59-1

Kopiering er kun tilladt ifølge aftale med COPY-DAN.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der harindgået aftale med COPY-DAN, og kun indenfor de rammer, som ernævnt i aftalen.

c/o Schultz InformationHerstedvang 122620 Albertslund

Tlf. 70 26 26 36 • Fax: 43 63 62 45Email: [email protected]: www.sundhed.schultz.dk

SundhedsstyrelsensPublikationer

ForordRusmidler er et emne, der er genstand for stor opmærksomhed bådeblandt unge og i den offentlige debat. Det er et område, der er præget afhastigt skiftende trends og udvikling af nye indtagelsesformer ligesomnye stoffer jævnligt optræder på det illegale marked. Mange unge stifterpå et eller andet tidspunkt bekendtskab med legale og i nogen tilfældeogså illegale rusmidler. Alligevel er det de færreste, der har kendskab til,hvordan man biologisk kan forklare rusmidlernes virkning. De flesteved, at rusmidler kan være sundhedsskadelige, men hvorfor de er det, eren viden forbeholdt de få. »Rusmidlernes biologi« giver et dybere indbliki, hvordan rusmidler påvirker den menneskelige organisme og psyke.

Sundhedsstyrelsens hensigt med »Rusmidlernes biologi« er at øge ungesfaktuelle viden om rusmidler. Da det særligt er i teenagealderen, at ungefår tilbudt og eksperimenterer med rusmidler er det vigtigt, at de unge ervelorienterede omkring de konsekvenser og risici, der kan være forbun-det med indtagelse af legale og især illegale rusmidler. Bogen er beregnettil brug i biologiundervisningen på de gymnasiale uddannelser. Derforkoncentrerer den sig om rusmidlernes biologi, men behandler ikke desociale og samfundsmæssige konsekvenser af et rusmiddelmisbrug. Bo-gen udkommer som led i en indsats, der skal øge unges faktuelle videnom illegale rusmidler. Udover »Rusmidlernes biologi« er der oprettet enhjemmeside med narkotikainformation, som findes på adressenwww.mindblow.dk.

Bogen er skrevet af speciallæge i psykiatri, Henrik Rindom, som harindgående praktisk og teoretisk kendskab til rusmiddelproblematikkenopnået gennem en mangeårig interesse for området. Udover at havebehandlet misbrugere på psykiatrisk afdeling på Hvidovre Hospital, harHenrik Rindom særligt engageret sig i den tidlige ambulante behand-lingsindsats over for unge misbrugere.

Sundhedsstyrelsen ønsker at takke Undervisningsministeriets fagkonsu-lent Kirsten Wøldike, socialoverlæge Peter Ege, gymnasielærere KarenHelmig og Erik Sønder for værdifulde input og kritiske kommentarersamt Anna Elisabeth Noack for assistance med værkets sproglige ud-formning.

København, januar 2000København, januar 2000København, januar 2000København, januar 2000København, januar 2000

Einar Krag Vibeke GraffMedicinaldirektør Kontorchef

FFFFForordorordorordorordorord4

Introduktion

Hjernen er nok vores mest komplekse organ, hvorfor selv en kort indfø-ring i hjernens finere anatomi og funktion nødvendigvis må blive enstærk forenkling på en række punkter. Udforskningen af hjernens dyna-miske funktion er også et område, som endnu kun er i sin vorden,hvorfor en række mekanismer endnu ikke er fuldt afklaret. Vores videnom rusmidlernes indvirkning på hjernens funktioner er således ogsåbegrænset på nogle områder. De seneste års hjerneforskning har doggivet os et vist indblik i, hvordan rusmidlerne påvirker hjernens dynami-ske funktion. Denne forskning forsøger »Rusmidlernes biologi« at videre-bringe en del af på et alment tilgængeligt niveau. Herved skulle et bredtudsnit af de unge på det gymnasiale niveau få mulighed for at tilegne sigen grundlæggende forståelse for rusmidlernes virkning på hjernen.»Rusmidlernes biologi« henvender sig til gymnasie-, HF- og HTX-elever.Bogen er opbygget således, at alle bør læse den del af første kapitel, somomhandler hjernens/nervecellernes normalfunktion, og de hjernestrukturer,som først og fremmest påvirkes af rusmidlerne. En indføring i dissegrundlæggende mekanismer er en forudsætning for at forstå rusmidler-nes stærke påvirkning af hjernen og den afhængighed, som brugerenofte kommer i. De øvrige dele af første kapitel kan læses i uddrag, altefter hvilke rusmidler, eleverne især interesserer sig for. De resterendekapitler henvender sig først og fremmest til elever på valghold og tænkesbrugt i forbindelse med emne- og projektarbejde, opgaveskrivning m.m.Enkelte afsnit henvender sig kun til elever med biologi på højt niveau.

Sundhedstyrelsens hjemmeside (www.mindblow.dk) indeholderopdateret viden om rusmidlernes biologi. Desuden overvejes det, at derpå dette sted vil komme opgaver, eksperimentforslag m.m. Endelig erder også her vigtige links til andre hjemmesider indenfor området. Påsamme adresse vil bogen i sin helhed blive tilgængelig i PDF-format,som kan downloades og udprintes.

Henrik RindomSpeciallæge i psykiatri

Indholdsfortegnelse

Forord....................................................3Indholdsfortegnelse...............................5

Nervesystemet og rusmidler...............7Nervesystemet og rusmidler...............7Nervesystemet og rusmidler...............7Nervesystemet og rusmidler...............7Nervesystemet og rusmidler...............7Nervesystemets inddeling.....................8Nervesystemets funktionelle opbygning..........................................8Nervesystemets anatomiske opbygning........................................10Det perifere nervesystem PNS...........12Selvmedicinering.................................14Hvad karakteriserer et rusmiddel?......15Neuronet..............................................16Neuronets udløbere.............................16Cellemembranen.................................17Receptorer...........................................17Neuronets elektriske impuls...............18Transmitterstoffer...............................20Kommunikation mellem neuroner.....20Agonister og antagonister...................22Kortlægning af belønningssystemet...22Hvorfor et belønningssystem?............23Rusmidler............................................24Alkohol................................................24Hash.....................................................26De centralstimulerende stoffer..........28Amfetamin...........................................29Ecstasy.................................................30Fup eller fakta......................................31

Rusmidler i kroppen........................32Rusmidler i kroppen........................32Rusmidler i kroppen........................32Rusmidler i kroppen........................32Rusmidler i kroppen........................32Mere om receptorer............................32Forskellige receptorkonstruktioner.....32Misbruger............................................32Ionkanal-receptoren............................33Trang...................................................33Syv-helix receptoren...........................34Hvordan G-protein blev opdaget.......35Transport-protein-receptoren............36Rusmidlernes optagelse, fordelingog udskillelse.....................................37Absorption...........................................37»Lykkepiller«........................................37Fordelingsvolumen.............................38Metabolisering.....................................39Fordelingsvolumen regneeksempel....39Ekskretion............................................40Hvor meget THC i kroppen?.............41

Alkohol..............................................42Alkohol..............................................42Alkohol..............................................42Alkohol..............................................42Alkohol..............................................42Alkoholforbrugets udviklingi Danmark.........................................42Alkoholomsætning i kroppen.............42Afhængighedssyndromet....................42Fysisk afhængighed.............................44Alkohols virkning på hjernen...........45Psykisk afhængighed...........................45Hvorfor bliver vi afhængigeaf alkohol?.........................................45Tolerans...............................................45Hvordan virker alkohol?.....................46Det pyramidale- og ekstrapyra-midale system...................................47Alkohols skadelige virkninger.............49Hvorfor er alkohol så giftigt? ............51Biologisk variation..............................52Misbrug/storforbrug ogafhængighed......................................53Alkoholafhængighed...........................53Alkoholrusen.......................................54Alkohol og lovgivningen.....................55

Hash (THC)....................................56Hash (THC)....................................56Hash (THC)....................................56Hash (THC)....................................56Hash (THC)....................................56Hashforbruget ....................................56Kemiske egenskaber ved hash............56Optagelse, metabolismeog udskillelse.....................................57Hvorfor fyres den fede?......................58Fysiologiske virkninger ......................59Psykologiske virkninger......................59Hash og psykoser................................61Hashrusen............................................61

Benzodiazepiner...............................62Benzodiazepiner...............................62Benzodiazepiner...............................62Benzodiazepiner...............................62Benzodiazepiner...............................62Forbruget i Danmark..........................62Kemiske egenskaber............................62Optagelse, fordeling og udskillelse.....64Benzodiazepinernes virkning iorganismen........................................64Misbrug af benzodiazepiner...............65Krydsafhængighed .............................67Interaktion...........................................68Forgiftning...........................................68Krydstolerans......................................68Sammenhæng mellem tolerance,afhængighed og abstinenser..............69Synergisme..........................................69

IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse 5

IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse6

GHB - fantasy..................................71GHB - fantasy..................................71GHB - fantasy..................................71GHB - fantasy..................................71GHB - fantasy..................................71GHB og misbrug................................71

Opioider............................................73Opioider............................................73Opioider............................................73Opioider............................................73Opioider............................................73Verdensproduktionen af heroin.........73Lidt historie.........................................74Opioidernes kemiske egenskaber........74Blod-hjerne barrieren..........................74Stoffer, der binder sig til

opioidreceptorerne........................76Opioid-receptorens a- ogantagonister.......................................77Rusmidlerne virker forskelligt.............79Opioiderens fysiologiske virkninger.........................................80Heroinmisbrug....................................82Hjernens dynamiske funktion.............83Bjørne, opioider og overlevelse..........84En kold tyrker ....................................85

De centralstimulerende stoffer, amfe-De centralstimulerende stoffer, amfe-De centralstimulerende stoffer, amfe-De centralstimulerende stoffer, amfe-De centralstimulerende stoffer, amfe-tamin, kokain og ecstasy .............86tamin, kokain og ecstasy .............86tamin, kokain og ecstasy .............86tamin, kokain og ecstasy .............86tamin, kokain og ecstasy .............86Kokain.................................................87Kokainets historie................................87Forbruget af kokain og amfetamin......87Kokains kemiske egenskaber..............88Hvor afhængig bliver man?................88Identificering af rusmidler..................89Absorption, distributionog elimination...................................90Kokains virkning på CNS..................91De fysiologiske virkningeraf kokain ..........................................92Kokain og Serenase............................92Skær det syge bort, doktor!................93Kokain misbrug...................................94Hvor afhængighedsskabende er ko-kain sammenlignet med heroin?.......95Sensibilisering ....................................95

Amfetamin........................................97Amfetamin........................................97Amfetamin........................................97Amfetamin........................................97Amfetamin........................................97Krigens rusmiddel...............................97Amfetamin, Methamfetamin, ICEog »Flatliner«......................................97Naturens eget amfetamin....................97Methamfetamin ..................................98ICE......................................................984-Methyl-Thio-Amfetamineller 4MTA.......................................98Misbrug af amfetamin........................99

Ecstasy - MDMA - etEcstasy - MDMA - etEcstasy - MDMA - etEcstasy - MDMA - etEcstasy - MDMA - etdesignerdrug....................................101designerdrug....................................101designerdrug....................................101designerdrug....................................101designerdrug....................................101

Historien bag MDMA......................101Designerdrugs og kemi....................102Lovgivning og designerdrugs...........102MDMA’s optagelse og udskillelse....103MDMA’s fysiologiske virkninger......103Ecstasy versus økologisk kærlighed..104Misbrug.............................................105

Hallucinogener ..............................106Hallucinogener ..............................106Hallucinogener ..............................106Hallucinogener ..............................106Hallucinogener ..............................106LSD...................................................107LSD’s kemiske egenskaber................107De fysiologiske virkninger af LSD...107Misbrug af LSD...............................108Psilocybin..........................................108Phencyclidin - PCP..........................109

Rusmidlernes inddeling.................110Rusmidlernes inddeling.................110Rusmidlernes inddeling.................110Rusmidlernes inddeling.................110Rusmidlernes inddeling.................110

Rusmidler og graviditet..................112Rusmidler og graviditet..................112Rusmidler og graviditet..................112Rusmidler og graviditet..................112Rusmidler og graviditet..................112Moderkagen......................................112Alkohol og graviditet.........................113De andre rusmidler...........................114»Crack baby«......................................114

Ordforklaring........................................115Ordforklaring........................................115Ordforklaring........................................115Ordforklaring........................................115Ordforklaring........................................115Litteratur...............................................118Litteratur...............................................118Litteratur...............................................118Litteratur...............................................118Litteratur...............................................118Stikordsregister.....................................119Stikordsregister.....................................119Stikordsregister.....................................119Stikordsregister.....................................119Stikordsregister.....................................119

Jacob står op ved syvtiden, som hanplejer. Efter et hurtigt besøg i ba-deværelset går turen forbi køkke-net, hvor han sluger en portion hav-regryn med mælk. Han griber udefter en kop dampende te, men slip-per den hurtigt, da koppen er forvarm. Som sædvanlig er han femminutter for sent på den. Ud addøren, ned på cyklen, og så skalden have alt, hvad den kan trækkehen til skolen. Pludselig er det vedat gå galt, en højresvingende bilistskærer ind foran ham. For at undgåat blive påkørt svinger Jacob medrundt om hjørnet, men da han ikkedrejer skarpt nok, strejfer bilen ham.Han får et let puf, men holder ba-lancen. Bilisten har ikke bemærketnoget og kører bare videre. For-skrækkelsen sidder Jacob i kroppen,han er forpustet, og hjertet bankeri brystet på ham. Først efter at hanhar sundet sig i et par minutter,kan han køre videre.

Siden Jacob stod op for næstenen time siden, har han foretaget etutal af handlinger, der alle har skul-let afpasses i forhold til hinanden:Han er stået ud af sengen og harfundet balancen, i badeværelset harhan registreret temperaturen påvandet, inden han vaskede sig.Havregrynenes konsistens, udse-ende og lugt er blevet bemærketog fundet OK. Mælken var tilpaskold og ikke sur. Han har holdtbalancen på cyklen, og frem for alt

har han undgået at blive kørt ned.Endelig er han uden at tænke overdet taget i skole, som han plejer.Egentlig kunne han lige så godtvære blevet hjemme, men hans op-dragelse og ambitioner retter sigmod at få en videregående uddan-nelse. Alt dette og meget mere erblevet styret fra Jacobs hjerne.

Den menneskelige hjerne medtilhørende nerver er det mest unik-ke, naturen har skabt. Ved hjælp afde fem sanser omfattende synet,hørelsen, smagen, lugte- og føle-sansen er hjernen i stand til at mod-tage information fra omgivelserne.Disse informationer bliver derefteranalyseret, og når et resultat fore-ligger, bliver det omsat til handling.Tager vi eksemplet med Jacobsoplevelse i morgentrafikken, skerder følgende: Hans øjne modtagersynsindtrykket af bilen, der er vedat dreje, og på en brøkdel af et se-kund er billedet blevet analyseret ihjernen. Tolkningen foreligger hur-tigt, nemlig at bilen nok ikke vilholde tilbage. Herefter sendes derbesked til musklerne om at udførefølgende bevægelse: undvig bilen,drej skarpt til højre, men hjernenhar valgt et sving, der ikke er ligesåskarpt som bilens. Resultatet bliverat han rammer bilen ganske let,hvilket bliver registreret med føle-sansen. Hjernen har nemlig i etsamspil mellem balancen, synsind-trykket og frem for alt tidligere er-

Nervesystemet ogrusmidler

Nervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidler 7

Nervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidler

2

faringer med at køre på cykel, valgtdet skarpest mulige sving uden atvælte.

Ville hjernen have truffet enanden beslutning, hvis Jacob havdeværet under påvirkning af alkohol?Uden tvivl, for alle rusmidlerneændrer hjernens måde at træffe be-slutninger på. Mange kan f.eks.nikke genkendende til, hvordanalkoholrusen gør én mere ligeglad,ansvarsløs og til tider overmodig.Alt sammen et resultat af den på-

virkning hjernen udsættes for un-der alkoholrusen. Hvordan rusmid-lerne griber ind i hjernens infor-mationsbearbejdning, er et af demange biologiske spørgsmål, vi skalse nærmere på i det følgende.

NervesystemetsinddelingNervesystemet kan inddeles på toforskellige måder, enten anatomiskeller funktionelt. Anatomien beskri-ver den strukturelle opbygning afkroppen og dens organer. Denfunktonelle beskrivelse beskriver,hvor funktionerne finder sted.

Nervesystemet inddeles funktio-nelt i tre hovedområder. Den vilje-styrede del af systemet kontrollerermuskelbevægelser. Det sensoriskenervesystem registrerer sanseind-tryk fra omgivelserne, og endeliger der det autonome nervesystem,der regulerer de funktioner, derforegår i kroppens organer (se side13).

Anatomisk inddeles nervesyste-met traditionelt i tre hoveddelenemlig hjernen, rygmarven og detperifere nervesystem (PNS)perifere nervesystem (PNS)perifere nervesystem (PNS)perifere nervesystem (PNS)perifere nervesystem (PNS), hvorhjerne og rygmarv også kaldes cen-cen-cen-cen-cen-tralnervesystemet (CNS)tralnervesystemet (CNS)tralnervesystemet (CNS)tralnervesystemet (CNS)tralnervesystemet (CNS).

Nervesystemets funktionelleopbygningNervesystemets mindste funktio-nelle enhed er nervecellen - ogsåkaldet neuronetneuronetneuronetneuronetneuronet. Et neuron beståraf et cellelegeme og nogle udløbere.

Det helt unikke ved neuronerneer den måde, de kan kommunikeremed hinanden på. Dette foregårved et samspil mellem elektriske

Fig. 1.1. Ner-vesystemets trehovedbestand-dele beståendeaf hjernen,rygmarvenangivet medrødt og deperifere nervertegnet i grønt.

8

impulser indenfor neuronet og af-givelse af kemiske stoffer mellemneuronerne. En nærmere beskri-velse af, hvordan dette foregår, vilblive gennemgået senere, men indtilnu skal vi blot konstatere, at neu-ronerne kan kommunikere medhinanden.

De udløbere, der sender elek-triske signaler til cellelegemet, kal-des dendritterdendritterdendritterdendritterdendritter, mens axonetaxonetaxonetaxonetaxonet førerimpulser bort fra cellelegemet. Neu-ronerne har altid kun et akson,hvorimod antallet af dendritter kanvariere fra én til flere hundrede.

For enden af aksonet kan deroptræde forgreninger, der alle af-sluttes med en synaptisk endeknopsynaptisk endeknopsynaptisk endeknopsynaptisk endeknopsynaptisk endeknopsom vist i fig. 1.2.

I nervesystemet findes ca. 1.000milliarder neuroner. Dette tal er heltufatteligt stort, men hvis vi satte osfor at ødelægge 500 neuroner i se-kundet, ville det tage ca. 70 år, in-den de alle var destrueret.

Gennem udløberne er neuro-nerne forbundet med hinanden iet meget kompliceret netværk. Sy-stemet kan sammenlignes med detglobale telefonnet, hvor hvert neu-ron gør det ud for et telefonapparat.Man skal bare gøre sig klart at ner-vesystemets neurale netværk er flere

tusinde gange mere kompliceretopbygget, end jordens samlede te-lefonnet.

Ind imellem alle disse mangeneuroner med deres udløbere lig-ger en mængde særlige støttecellerstøttecellerstøttecellerstøttecellerstøtteceller,som holder det hele på plads i for-hold til hinanden. Mængden af støt-teceller i CNS er ca. 10 gange hø-jere end antallet af neuroner.

Langt den overvejende del afneuronerne har deres cellelegemerplaceret i CNS. Det perifere ner-vesystem derimod, består hoved-sagelig af udløbere fra neuroner iCNS. Et samlet bundt af udløbere- bestående af aksoner og dendrit-ter - er det vi i daglig tale kalder ennerve.

Gennem det netværk som neu-roner udgør, kan hjernen - uden atvi ved, hvordan det sker - træffebeslutninger. Hjernen er således istand til at modtage information fraomgivelserne og fra kroppens in-dre, analysere informationen og en-delig sikre, at en given handling bli-ver ført ud i livet. Det var f.eks.specielle neuroner i Jacobs øjne, derregistrerede at bilen drejede til højre.Andre neuroner analyserede bille-det og kom til det resultat, at herskulle der laves en undvigemanøvre.


Fig. 1.2. Neu-ron bestående

af cellelegeme,dendritter og

axon medendeknop.

Nervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidlerNervesystemet og rusmidler10

Da beslutningen først var truffet,fik de neuroner, som styrer krop-pens bevægelser, besked om at gen-nemføre manøvren.

Nervesystemets anatomiskeopbygningCNSCNSCNSCNSCNSHjernen og rygmarven ligger ogsvømmer i en klar gullig væskeomgivet af tre kraftige hinder kal-det hjernehinderne. Hele systemeter desuden beskyttet af knogler, idethjernen ligger i kraniekassen, ogrygmarven er omgivet af rygsøjlensknogler.

Hjernen kan opdeles i forskel-lige områder. Helt overordnet fin-des fem områder, nemlig storhjer-nen, mellemhjernen, midthjernen,lillehjernen og den forlængede ryg-marv (se fig. 1.3.).

StorhjernenStorhjernenStorhjernenStorhjernenStorhjernenStorhjernen ses med en stærkt fol-det overflade, der kan minde lidtom en valnød. Hvis man glattedealle folderne ud ville arealet bliveca. 2.000 cm2.

De yderste 3 millimeter af stor-hjernen kaldes for hjernebarken (sefig. 3.3.). Det er her hovedpartenaf neuronernes cellelegemer er pla-ceret, og hvorfra de sender udlø-bere til andre dele af CNS.

Forskellige områder af storhjer-nen styrer forskellige funktioner ikroppen. Der findes således etområde i storhjernen, der kontrol-lerer muskelbevægelser, en andendel af hjernen registrerer synsind-tryk, en del tager sig af hørelsen, etsted er det balancen, der registeresog så fremdeles.

MellemhjernenMellemhjernenMellemhjernenMellemhjernenMellemhjernenMellemhjernen er den del af CNS,der ligger mellem storhjernen ogmidthjernen. Fra dette område sty-res blodtrykket, hjerterytmen, hy-pofysen, temperaturreguleringen ogmave-tarm-kanalens funktion.

MidthjernenMidthjernenMidthjernenMidthjernenMidthjernenMidthjernen indholder neuroner,der er med til at regulere styringenaf de viljestyrede muskelbevægelser.Området hedder substantia nigra,

Fig. 1.3. Hjer-nens inddelingi storhjernen,mellemhjernen,midthjernen,lillehjernen ogden forlængederygmarv. Figu-ren viser højrehjernehalvdelset fra venstreside.

der betyder »det sorte område«.Hvis neuronerne i dette områdeødelægges, kommer man til at ry-ste på arme og ben.

Den forlængede rygmarvDen forlængede rygmarvDen forlængede rygmarvDen forlængede rygmarvDen forlængede rygmarvDen forlængede rygmarv er detstykke af hjernen, som strækker sigfra midthjernen til dér, hvor ryg-marven begynder. I denne del afCNS findes et utal af udløbere franeuroner, der passerer fra storhjer-nen på vej ud til kroppen eller denmodsatte vej.

Af vigtige funktioner, der er lo-kaliseret i dette område, er bl.a.reguleringen af vores vejrtrækningog graden af vågenhed. Den sidstefunktion styres af neuroner, der sen-der elektriske impulser til storhjer-nen, og så længe denne trafik fore-går er vi vågne. Hvis impulserne tilstorhjernen derimod falder i antal,bliver vi tiltagende sløve, trætte ogfalder til sidst i søvn. Området kal-des formatio reticularis.

LillehjernenLillehjernenLillehjernenLillehjernenLillehjernenLillehjernens vigtigste funktion erat koordinere de forskellige muskel-bevægelser. Da Jacob om morge-nen sprang på cyklen, tænkte hanikke meget på, hvad han foretogsig. Det hele gik bare derudaf pårutinen, men for hjernen var dertale om en betydelig informations-bearbejdning. Et utal af sanseind-tryk fra synet, balancen, muskler,led og huden skulle nemlig koordi-neres, så muskelbevægelserne blevafstemt i forhold til hinanden. Den-ne opgave med at koordinere mus-kelbevægelserne blev løst af lille-hjernen. Resultatet var, at benene ien glidende rytmisk bevægelse

trådte rundt på pedalerne, menshænderne med et greb om styretsikrede kørselsretningen. En tilsva-rende opgave ville en computer på1,5 liter i rumfang - hvilket er stør-relsen af hjernen - ikke kunne løse.

RygmarvenRygmarvenRygmarvenRygmarvenRygmarvenRygmarven skal kort omtales, idetden strækker sig fra underkantenaf kraniet og ned gennem rygsøj-len. Den består af nerveceller ogudløbere, som danner forbindelsemellem hjernen i kroppen og viceversa. Der, hvor nerverne forladerrygsøjlen, begynder det perifere ner-vesystem.

Det limbiske system og den fron-Det limbiske system og den fron-Det limbiske system og den fron-Det limbiske system og den fron-Det limbiske system og den fron-tale cortextale cortextale cortextale cortextale cortexNår vi senere skal se nærmere på,hvor og hvordan rusmidlerne vir-ker i CNS, er der især to områderi storhjernen, der har interesse. Detene område kaldes for det limbiskesystem, det andet er den frontalecortex.

Det limbiske system er en del afstorhjernen. Det er et system meden kompliceret opbygning, der har

Fig. 1.4. Detlimbiske system

er en del afstorhjernen ogses på figuren

farvet medblåt. Den fron-

tale cortex erden forreste

del af hjernen.



nerveforbindelser til mange andreområder af CNS. Nogle af de funk-tioner der styres herfra er indlæ-ring og hukommelse. Når Jacobshjerne traf beslutning om at drejeskarpt til højre, skete det på bag-grund af tidligere indlærte erfarin-ger. Hvor og hvordan disse erfa-ringen lagres, ved vi ikke, men hvisdet limbiske system ødelægges, erdet svært at indlære ny viden ogdermed opnå erfaringer.

En anden vigtig funktion, syste-met varetager, er at registrere psy-kiske oplevelser samt at bedømmefølelsesmæssige sanseindtryk. DaJacob f.eks. cyklede gennem mor-gentrafikken, registrerede han ube-vidst medtrafikanternes ansigtsud-tryk. De fleste, han fik øje på, blevaf CNS opfattet som uinteressanteog ligegyldige, hvorfor han ikkenærmere tænkte over, hvad han så.Hvis en person derimod havde setondt på ham eller sendt ham enmærkelig grimasse, ville CNS øje-blikkeligt have reageret med at gøreJacob bevidst om, hvad der fore-gik. Afhængig af situationen villeJacob reagere enten med at væreligelad eller ved at besvare det tru-ende ansigtsudtryk.

En anden situation kunne være,at Jacob fik øjenkontakt med enpige, hvis blik og kropssprog lagdeop til en flirt. CNS ville med detsamme være i stand til at tolke dissesignaler, og derefter få Jacob til athandle på dem.

Evnen til at kunne tolke ansigts-udtryk som truende eller venlige ermeget vigtig for vores sociale til-pasning. En fejltolkning på dissesanseindtryk ville hurtigt kunne føretil alvorlige problemer. I og med

rusmidlerne påvirker det limbiskesystem, er der derfor risiko for fejl-tolkning.

Det limbiske system er opbyg-get af et stort antal neuroner, hvisudløbere har forbindelse til mellem-hjernen og den frontale cortex.

Den del af storhjernen der lig-ger lige bag panden kaldes den fron-tale cortex, og herfra reguleres vig-tige dele af vores følelsesliv. Hvisman f.eks. skærer nerveforbindelserover til den frontale cortex (»dethvide snit«), bliver personen præ-get af en naiv, enfoldig opstemt-hed.

Det perifere nervesystemPNSDet perifere nervesystem inddelesfunktionelt i de motoriske, de sen-soriske og de autonome nerver.

De motoriske nerverDe motoriske nerverDe motoriske nerverDe motoriske nerverDe motoriske nerverMotoriske nerver sender nerve-impulser fra neuroner i CNS tilskeletmusklerne. Der er her tale omalle de muskler, der er underlagtviljens kontrol. Dvs. muskler dersidder fast på skelettets knogler ogdermed gør, at vi kan bevæge os.De motoriske nerver er underlagtviljens kontrol.

De sensoriske nerverDe sensoriske nerverDe sensoriske nerverDe sensoriske nerverDe sensoriske nerverDe sensoriske nerver omfatter allede dendritter, der sender sanse-impulser fra kroppen til neuroner iCNS. Da Jacob f.eks. mærkede, attekoppen var for varm, skete dettegennem det sensoriske nervesystem.Specielle neuroner beliggende ligeuden for rygmarven kan gennemderes dendritter registrere tempe-raturændringer i underhuden.

De sanseoplevelser, det senso-riske system kan registrere, er lyde,syns-, smags- og lugteindtryk. Des-uden sanseindtryk fra muskler, se-ner og led, samt fra hud og slim-hinder: Berøring, smerte og tem-peraturforskelle. En slimhinde er enoverflade i kroppen, der hele tidenbliver holdt fugtig med slim. Ek-sempelvis er mundens inderside be-klædt med en slimhinde.

Da Jacob om morgenen spistesine havregryn med mælk, gjordehan det med en ske. Musklerne iarmen, der førte skeen op til mun-den, blev styret af nerveimpulserfra det viljestyrede, motoriske ner-vesystem. Fra mundens slimhindeblev der gennem det sensoriske ner-vesystem sendt impulser op til hjer-

nen om, hvilken temperatur mæl-ken havde, om mælkens smag,hvordan havregrynenes konsistensvar o.s.v. De muskler, som deri-mod fik hans spiserør til at trækkesig sammen, så havregrynene komned i mavesækken, havde han ikkeselv kontrol over. Disse muskler -der kaldes glatte muskler - er nem-lig underlagt det autonome nerve-system.

De autonome nerverDe autonome nerverDe autonome nerverDe autonome nerverDe autonome nerverDet autonome nervesystem (fig.1.5.) består af det sympatiske og detparasympatiske nervesystem. Disse tosystemer er ikke underlagt viljenskontrol, men fungerer autonomt -d.v.s. automatisk. Alle organfunk-tioner i kroppen reguleres af det


Fig. 1.5. Detperifere

nervesystemsautonome del.

For oversig-tens skyld erkun den ene

halvdel med-taget, men hele

systemet ersymmetrisk

opbyggetomkring

midterlinien.


autonome nervesystem, f.eks. be-stemmer systemet, hvor hurtigthjertet skal slå, og med hvilken fre-kvens, man skal trække vejret. DaJacob efter uheldet med bilen blevnødt til at sunde sig lidt, inden hankørte videre til skole, var det fordihan var blevet bange. Hjertet ham-rede løs, og han var helt forpustet -alt sammen udløst af det sympati-ske nervesystem.

Det sympatiske og parasympa-tiske nervesystem har desuden denspecielle egenskab, at hvis sympa-ticus fremmer en funktion i krop-pen, så hæmmes den samme funk-tion af parasympaticus. Genereltgælder det, at sympaticussympaticussympaticussympaticussympaticus øger allede funktioner i kroppen, der harmed kamp- eller flugtreaktioner atgøre. ParasympaticusParasympaticusParasympaticusParasympaticusParasympaticus derimod,fremmer de funktioner, der fore-går i hvile, såsom at spise, fordøje,lade vandet eller have afføring.

SelvmedicineringDet specielle ved rusmidlerne er,at vi indtager disse stoffer frivilligt,selv om de kan have en skadeligvirkning på vores organisme. Dettehænger bl.a. sammen med, at vibliver psykisk afhængige af rusmid-lerne. Hvad dette indbærer, er bl.a.blevet vist i dyreforsøg.

I klassiske forsøg udført af denamerikanske adfærdsforsker B.F.Skinner, trænede han en sulten rottetil at åbne en lem ved at påvirke enpedal. Bagved lemmen blev der lagtmad til dyret, se fig. 1.6.

Placeres en sulten rotte i Skin-ner-boxen, vil dyret i begyndelsenikke kende burets indretning. Denvil i sin søgen efter noget spiseligtløbe rundt og undersøge buret. Pået eller andet tidspunkt vil rottenved en tilfældighed komme til attræde på pedalen - lemmen åbnesog dyret får sin belønning i form afmad. Denne procedure skal rottenikke gentage ret mange gange, førden har lært, at den ved en påvirk-ning af pedalen kan få stillet sinsult. Vi taler om, at mad har enpositiv forstærkende virkning på enbestemt handling. I dette tilfældeer handlingen at påvirke pedalen.Sult kan således få rotten til at ud-føre et bestemt arbejde, når detdrejer sig om at få noget at spise.Det samme gælder for mennesker.

Sult er styret af en stærk psy-kisk trang. Det samme gælder fortørst og sex. Denne trang kaldes ipsykologien for en drift. En driftdriftdriftdriftdriftkan opfattes som den drivkraft, vier udstyret med, for at overvindesituationer, der har betydning forvores overlevelse. Bliver vi f.eks. til-strækkeligt sultne, vil denne indredrivkraft få os til at gøre næstenhvad det skal være, for at få nogetat spise. Psykisk bliver vi irritable,vrisne og aggressive.

Når driften - i dette tilfælde sul-ten - tilfredsstilles, falder belønnin-gen i form af lystfølelselystfølelselystfølelselystfølelselystfølelse. Dennepsykiske tilstand karakteriseres vedvelvære, afslappethed og sindsro.

Spiserøret udfører en aktiv bevæ-gelse for at føre maden ned imavesækken. Dette kan man for-visse sig om ved at stå på hove-det og drikke et glas vand. I densituation vil spiserøret ganske ef-fektivt transportere vandet op imaven.

Et godt eksempel på, hvad sult-driften kan få mennesker til, så vifor nogle år siden, da et fly styrte-de ned på en sneklædt bjergtop iAndesbjergene. En stor del af pas-sagererne overlevede, og efter få da-ge havde de ikke mere mad. Snartbegyndte sulten at plage dem. Selvom ingen af dem var ved at dø afunderernæring, begyndte de ikkedesto mindre at spise den døde pi-lot. Drevet af den stærke, psykiskedrift, som sulten udgør, var de istand til at udøve kannibalisme. Enhandling, der for den mætte læser,ligger meget fjernt.

Vender vi igen tilbage til rotteni Skinner-boxen, har andre forsøgkunnet vise, hvordan dyret bliverafhængig af rusmidler. Ved denneform for forsøg er burets indret-ning ændret, så rotten efter aktive-ring af pedalen - f.eks. tre gange -får mad. Aktiveres derimod en an-den pedal fem gange får dyret he-roin. Af nysgerrighed vil rotten spiseheroinet og dermed blive påvirketaf rusmidlet. Efter kort tid vil dyretblive psykisk afhængig af heroinet,hvilket ses på dens adfærd. Den vilnemlig selvmedicinere sig med he-roinet, efter samme mønster, somda den fik mad. Heroinet har altsåen positivt forstærkende virkning pårottens adfærd, idet den nu vil gøre,hvad den kan for at få stoffet.

Hvad karakterisereret rusmiddel?Den psykiske afhængighed, somrusmidlerne kan fremkalde, indtræ-der efter regelmæssig brug i kor-tere eller længere tid.

Begrebet psykisk afhængighedskal forstås således, at man efterophør med indtagelsen af stoffet haren udtalt trang til at fortsætte stof-indtagelsen, selv om man godt ved,at et fortsat misbrug kan have vidt-rækkende negative konsekvenser.Dette er f.eks. tilfældet hos mangealkoholafhængige, der på trods afen truende social nedtur med tabaf både job, familie og helbred alli-gevel fortsætter drikkeriet. De kansimpelt hen ikke lade være. Mangealkoholafhængige giver til og medudtryk for en dyb fortvivlelse overderes afhængighed. For nogles ved-kommende fører situationen til, atde vælger selvmord som udvej.

Den psykiske afhængighed op-står, fordi rusmidlerne til forskel fraalle andre stoffer påvirker noglebestemte områder i hjernen. Deområder, der er tale om, kaldes forhjernens belønningssystem og frem-går af fig. 1.14. I et senere afsnitskal vi se nærmere på, hvordan detgennem dyreforsøg er lykkedes atkortlægge de nervebaner, som ind-går i belønningssystemet. Men førstskal vi se lidt nærmere på nervesy-stemets opbygning og hvordan detvirker.


Fig. 1.6. Skin-nerbox hvorforsøgsdyret

belønnes, nårdet aktiverer

pedalen.


NeuronetNeuroner kan have mange forskel-lige udformninger, men i deresgrundstruktur er de ens opbygget.Nogle er specialiserede til at mod-tage synsindtryk, andre berøringeller smerte og atter andre til at styremuskler. Uanset hvilke specialop-gaver neuronerne er bygget til atudføre, har de alle nogle fællestræk,som vi skal se nærmere på.

I cellelegemet findes en celle-celle-celle-celle-celle-kernekernekernekernekerne, hvor arvematerialet (DNA)befinder sig. Dette repræsentererorganismens genetiske information,

der er bestemmende for, hvordanden enkelte celle fungerer ned tilmindste detalje.

Cellekernen er omgivet af celle-væsken - cytoplasmaet, der fylderhele cellen ud. I cytoplasmaet fin-des desuden organellerne, som harspecialiserede funktioner. Organel-lerne er hjemsted for de forskelligekemiske processer, som udgørcellens livsprocesser.

Neuronets udløbereEt samlet bundt af udløbere kaldesfor en nervenervenervenervenerve. Da nerverne førerelektriske strømme, er det vigtigt,at de enkelte udløbere er isoleredefra hinanden.

Isolationsmaterialet - som kal-des myelin - er meget fedtholdigt.....Aksoner i PNS - myeliniserede ner-myeliniserede ner-myeliniserede ner-myeliniserede ner-myeliniserede ner-ververververver - er omgivet af myelinskeder,dannet af støtteceller, der snor sigrundt om axonet som vist i figur1.8.A.

De dendritter og axoner, somikke har myelinskeder, bliver holdtvæk fra hinanden af støtteceller somvist på fig. 1.8.B. Man taler her omumyeliniseredeumyeliniseredeumyeliniseredeumyeliniseredeumyeliniserede nerver.

Fig. 1.8. A.Axon medmyelinskededannet af enstøttecelle dersnor sig rundtom nerven. B.Støttecellehvor flereudløbere sesliggendeindlejret icellensoverflade,hvorved defastholdes iforhold tilhinanden.

Fig. 1.7.Nervecelle meddendritter ogaxon omgivetaf en celle-membran. Forenden af axo-net ses tre en-deknopper.Inde i cellenscytoplasma sescellekernen ogcellens for-skellige orga-neller.

Cellemembranen

Hele neuronet er omgivet af encellemembran, der adskiller cellensindre miljø fra omgivelserne. Mem-branen skal dels beskytte cellen modpåvirkninger udefra, dels reguleretransporten af stoffer ind og ud afcellen.

Cellemembranen er opbygget afnogle særlige molekyler kaldet fos-folipider (lipid = fedt). Disse mo-lekyler er sammensat af en fosfor-del, som er blandbar med vand (hy-drofil), og en lipiddel der er bland-bar med fedt (lipofil). Ved at bindefosfolipid-molekylerne sammensom vist i figur 1.9. fås den kon-struktion, som kendetegner celle-membranen.

Det specielle ved strukturen er,at den ydre overflade af cellen bli-ver hydrofil. Den overflade, dervender ind mod cytoplasmaet, erligeledes hydrofil, hvorimod det in-dre af membranen er lipofil.

Hvis et rusmiddel skal kunnetrænge gennem membranen, skaldet derfor helst kunne blandes medbåde vand og fedt. Alkohol er deteneste rusmiddel, der opfylderbegge betingelser. Stoffet trængerderfor hurtigt igennem cellemem-braner.

De stoffer, der er meget vand-opløselige, trænger dårligst gennemmembranen. Derimod går det no-get lettere for stoffer, der kan oplø-ses i fedt.

I cellemembranen er der indbyg-get særlige proteiner, hvis funktionbl.a. er at regulere cellens kommu-nikation med omgivelserne. Det kanvære transport af næringsstoffersom f.eks. glucose ind i cellen, eller

fjernelse af affaldsstoffer fra cellen.Andre funktionelle proteiner erf.eks. receptorer, som er vigtige forcellens evne til at modtage kemiskesignaler fra omgivelserne.

ReceptorerHver eneste celle i kroppen skalkunne samarbejde med andre cel-ler, hvis den samlede organisme skalkunne fungere. Dette indebærer, atcellerne hver især skal kunne mod-tage information fra omgivelserne.Da Jacob f.eks. sad og spiste mor-genmad, skulle de celler, der lavedespyt, have besked på at øge pro-duktionen. Denne information fikcellerne gennem receptorer.

En receptorreceptorreceptorreceptorreceptor er en modtager, dersidder i cellemembranen. Den erlavet af et stort proteinmolekyle, derforbinder cellens indre med omgi-velserne. Ligesom en nøgle, derpasser i en lås, passer et bestemtmolekyle (agonist) til receptoren (sefig. 1.10). Forskellige molekyler pas-ser til forskellige receptorer.

Når et molekyle binder sig tilreceptoren, sættes der en kemiskreaktion i gang inde i cellen. Detkunne f.eks. være at cellens orga-


Fig. 1.9. Celle-membranenskonstruktion

består affosfolipider.

Lipidkædernevender mod

hinanden,hvorved de

hydrofilefosforender af

molekylernekommer til at

dannemembranensindre og ydre

overflade.Membranens

indre bliverderimod lipofil.


neller gik i gang med at producerespyt.

For alle rusmidlerne gælder det,at de virker ved at binde sig til spe-cielle receptorer. Eksempelvis bin-der amfetamin sig til særlige recep-torer på neuronerne i den forlæn-gede rygmarv, der styrer vores vå-genhed (((((se side 11).).).).). Når denne bin-ding finder sted mellem receptorog amfetamin, stiger aktiviteten ineuronerne. Resultatet bliver, at dersendes flere elektriske impulser tilstorhjernen, og dermed bliver vimere vågne.

Neuronets elektriske impulsNeuronet er, som tidligere nævnt,omgivet af en cellemembran. Imembranen findes indbygget ensærlig natrium-kalium pumpenatrium-kalium pumpenatrium-kalium pumpenatrium-kalium pumpenatrium-kalium pumpe.Pumpen er i stand til at flytte Na+-ioner ud af cellen og K+-ioner ind icellen. Hver gang pumpen har flyt-tet tre Na+-ioner ud af cellen, harden kun transporteret to K+-ionerind. Dette giver efterhånden en la-vere koncentration af positive ionerinde i cellen. D.v.s. at én millilitervæske uden for cellen indeholderflere positive ioner end én milliliter

væske inde i cellen. Man siger såle-des, at neuronets indre miljø er ble-vet negativt i forhold til omgivel-serne, og dermed eksisterer der enspændingsforskel mellem de to si-der af cellemembranen. I hvile ek-sisterer der en spændingsforskel påca. -70 mV mellem cellens indreog omgivelserne. Dette er nerve-cellens hvilemembranpotentialehvilemembranpotentialehvilemembranpotentialehvilemembranpotentialehvilemembranpotentiale.

Hvad der egentlig sker, når neu-ronet sender en nerveimpuls, kanvære svært at forstå. Hvis vi sam-menligner situationen med denbølge, publikum laver ved en fod-boldkamp, sker der følgende: Allede mennesker, der sidder på tilsku-erpladserne, er i stand til at rejsesig op. Sagt på en anden måde -de har alle potentialet til at udføredet arbejde, der ligger i at ændrestilling fra siddende til stående. Engruppe tilskuere rejser sig, og nårde har sat sig igen, er det signalettil, at de næste kan rejse sig op.Herved opstår den bølge, sommange af os har set, om ikke andetså på TV. Fastholder vi dette bil-lede og tænker på en nerveimpuls,er det i princippet det samme, somsker (se fig. 1.11.). Nu er det blotioner, der er tale om. Ionerne kanbevæge sig gennem cellemembra-nen, hvis denne tillader det. Det erden elektriske energi, der kan fåionerne til at flytte sig, hvor det hostilskuerne er muskelkraft. Signalet,der udløser ionernes bevægelse, eren ændring i cellemembranen. Heråbnes nemlig nogle særlige Na+-ka-naler, som Na+-ionerne strømmerind igennem. Herved udlignesspændingsforskellen mellem det in-dre og det ydre miljø. Der bliveroven i købet kortvarigt positivt på

Fig. 1.10.Skematiskfremstilling afen receptor,hvor molekylet(agonisten - seside 20), derbinder sig tilreceptoren,passer somnøglen i en lås.

indersiden, hvorefter Na+-kanalernelukkes igen. Ændringen i spæn-dingsforskellen over membranenfører til, at der åbnes for K+-kana-ler. Dette resulterer i en strøm afpositive K+-ioner ud af cellen. Den-ne ændring af spændingsforskellenover membranen får nærliggendekanaler til at åbne sig, og dermedopstår den elektriske bølge, der kanbevæge sig langs aksonet.

Tidligere er det blevet omtalt,at receptorerne var i stand til atsætte en kemisk reaktion i gang indei cellerne. Nogle af de receptorerder sidder i neuronernes membra-ner kan sætte en nerveimpuls i gang.Der sker følgende: I neuronet er

hvilemembranpotentialet -70 mV.Når et molekyle binder sig til re-ceptoren, åbnes en kanal, hvorvedf.eks. Na+-ioner strømmer ind i cel-len. Herved bliver det indre miljømindre negativt (depolariseres).Først når så mange receptorer erblevet påvirket, at spændingsfor-skellen når op på ca. -55 mV, skerder noget. Ved denne værdi, somkaldes tærskelværdien, sættes nerve-impulsen i gang. Sammenligner viigen med publikumsbølgen, er detikke nok, at en enkelt tilskuer rejsersig op og sætter sig ned. Dette ud-løser ikke nogen bølge. Først nårtilstrækkeligt mange gør det samti-digt, kan bølgen udløses.

Fig. 1.11. Detindre miljø i

neuronet ses atvære negativt

ladet i forholdtil omgivel-

serne. I axo-net er en ner-

veimpuls på vejmod ende-

knoppen. Der,hvor impulsen

befinder sig, erdet indre celle-

miljø blevetpositivt. Kur-ven viser æn-

dringerne imembranpo-

tentialet underudløsningen af

et aktions-potentiale.



Sammenfattende kan man sige,at neuronerne har et hvilemem-branpotentiale på -70 mV. Detteopretholdes af Na+/K+-pumpen,som sikrer at cellens indre miljø ernegativt i forhold til omgivelserne.Når tilstrækkeligt mange af neuro-nets receptorer aktiveres, ændresmembranpotentialet. Ved en tær-skelværdi på ca. -55 mV udløsesen elektrisk impuls - et aktionspo-tentiale. Slutteligt sker der en repo-larisering af neuronet, hvorved for-stås, at hvilemembranpotentialetgenetableres. Repolariseringen for-årsages af en udadgående strøm afK+-ioner.

De molekyler, der binder sig tilneuronernes receptorer, kaldes fortransmitterstoffertransmitterstoffertransmitterstoffertransmitterstoffertransmitterstoffer. Disse stoffer haren central betydning for, hvordanneuroner kommunikerer. Samtidigvirker rusmidlerne ved at binde sigtil de samme receptorer som trans-mitterstofferne og forstyrrer der-med neuronernes kommunikation.

TransmitterstofferI nervesystemet foregår overførs-len af information fra et neuron tilet andet ved brug af transmitter-

stoffer. Det ene neuron afgiver fraaxonets endeknop et transmitter-stof, som binder sig til en receptorpå det næste neurons dendrit ellercellelegeme.

I tabel 1.1. ses eksempler pånogle almindelige transmitterstoffer,der benyttes i CNS. Det enkelteneuron afgiver altid det sammetransmitterstof hver gang.

Kommunikationmellem neuronerEn synapsesynapsesynapsesynapsesynapse dannes mellem to neu-roner. Det kan enten være mellemaxonet fra et neuron til dendrittenpå et andet eller mellem axon ogcellelegeme.

De to neuroner, der indgår idannelsen af en synapse, kaldes forhenholdsvis det præsynaptiske- ogdet postsynaptiske neuron (præ-betyder før). Det præsynaptiskepræsynaptiskepræsynaptiskepræsynaptiskepræsynaptiskeneuronneuronneuronneuronneuron er således det neuron, derligger før synapsen. Eller sagt påen anden måde det neuron, hvornerveimpulsen kommer fra. Detpostsynaptiske neuronpostsynaptiske neuronpostsynaptiske neuronpostsynaptiske neuronpostsynaptiske neuron bliver der-med det neuron, som signalet over-føres til. Endelig kaldes spalten mel-lem de to membraner for synapse-synapse-synapse-synapse-synapse-spaltenspaltenspaltenspaltenspalten.

Synapsen består af den præsyn-præsyn-præsyn-præsyn-præsyn-aptiske endeknopaptiske endeknopaptiske endeknopaptiske endeknopaptiske endeknop, synapsespaltenog den postsynaptiske del.

Synapsespalten er kun 20 nm(1 nm = 1 nanometer = 10-9m)bred, men alligevel stor nok til atden elektriske impuls ikke kan pas-sere direkte fra det ene neuron tildet andet. I stedet sker impulsover-førslen ad kemisk vej ved brug afet transmitterstof.

Tabel 1.1. Denmolekylæreopbygning afforskelligetransmitter-stoffer.

H N-CH -CH -CH -C-O-3 2 2 2+

CH2 CH2

O

C NH

NH

HO

HO

HO

H H

H HNH

C 2

2

Serotonin

Dopamin

GABA

Dopamin er et sådant stof, ogsom vi skal se senere, har det encentral betydning for, hvorfor vibliver afhængige af rusmidlerne.

Selve den kemiske impulsover-førsel kan inddeles i fire faser:I. Afgivelse af transmitterstof fra

det præsynaptiske neuron. Nåraktionspotentialet gennem ak-sonet når frem til synapsen på-virkes nogle særlige Ca++-kana-ler i membranen. Disse kanaleråbnes, hvorefter der strømmerCa++-ioner ind i endeknoppen.Effekten heraf bliver at dopa-minet, som ligger pakket i småblærer (vesikler), frigives til syn-

apsespalten. Ca++-ionerne ernemlig i stand til at få vesikler-ne til at smelte sammen medcellemembranen.

II. Diffusion over den synaptiskespalte sker hurtigt, hvoreftertredje fase indtræder.

III. Det udskilte dopamin binder sigtil dopamin-receptorer i denpostsynaptiske membran. Her-ved sættes der en kemisk reak-tion i gang, som ender med atde tidligere omtalte Na+-kana-ler i cellemembranen åbner sig.Positive Na+-ioner strømmerind i cellen. Cellens indre miljøbliver mindre negativt (depo-


Fig. 1.12.Skematisk

tegning af ensynapse.

Transmis-sionen af

nerveimpulsenfra et neuron

til et andet kanopdeles i fire

faser, herangivet med

romertal.


larisering). Hvis depolariserin-gen overskrider tærskelværdien,udløses der et aktionspotentia-le i det postsynaptiske neuron.

IV. Samtidig med at dopamin bli-ver udskilt til den synaptiskespalte, begynder der en genop-tagelse af stoffet. Genoptagel-sen foregår blot så langsomt, attredje fase kan nå at forløbe.

Hovedparten af dopaminet op-tages i det præsynaptiske neuron. Icytoplasmaet bliver dopamin igenpakket i vesikler klar til brug. Pådenne måde genanvendes dopa-min. En mindre del af dopaminetdiffunderer ud i blodet for til sidstat blive inaktiveret i leveren.

For synapsespalten gælder dernogle generelle forhold, som det kanvære vigtigt at gøre sig klart. For

det første skal der mange transmit-terstoffer/receptorbindinger til, forat udløse et aktionspotentiale i detpostsynaptiske neuron. For detandet er der det særlige ved synap-sens konstruktion, at impulsover-førslen altid går den samme vej,nemlig fra axonet til dendritten.Endelig vil et givent neuron altidafgive det samme transmitterstof.

Sluttelig er der det interessanteved den måde neuronerne funge-rer på, at enten afgives der et ak-tionspotentiale, eller også gør derikke. Der er således tale om et en-ten eller princip. Tænk igen påpublikumsbølgen; enten sættes deni gang eller også gør den ikke. Barefordi nogle tilskuere rejser sig opog sætter sig ned, betyder det ikke,at der udløses en bølge.

Agonister og antagonisterAgonister og antagonister er beteg-nelser for to forskellige kategorieraf stoffer, der kan binde sig til enreceptor. AgonisterneAgonisterneAgonisterneAgonisterneAgonisterne sætter en ke-misk reaktion i gang inde i cellen,når de binder sig til receptoren. Deter som nøglen, der har den kode,der skal til, for at åbne låsen. Anta-Anta-Anta-Anta-Anta-gonistengonistengonistengonistengonisten passer også i låsen, menkoden er forkert, d.v.s. antagonis-terne binder sig til receptoren, mensætter ingen kemisk reaktion i gang.

Kortlægning afbelønningssystemetI USA er der gennem de sidste 15år blevet forsket meget i, hvorfor vibliver psykisk afhængige af rus-midler. Dette arbejde har ført til enkortlægning af de områder i hjer-nen, som i dag kaldes for beløn-ningssystemet.

Fig. 1.13.(A) Skematiskfremstilling afen receptorhvor agonistenudløser enreaktion.I B er enantagonistbundet tilreceptoren,men herudløses ingenreaktion.

A

B

Ved forsøgene brugte man enSkinner-box, hvor en rotte - sombeskrevet på side 15 - blev gjortafhængig af heroin. Næste fase afforsøget gik ud på, at dyret fik ind-opereret en elektrode i hjernen.Dette blev gjort under fuld bedø-velse, og på en sådan måde, at elek-troden bagefter ikke generede rot-ten. Samtidig blev Skinner-boxenombygget, så rotten, når den akti-verede pedalen, påførte sig selv enlille elektrisk impuls. Strømmæng-den var afpasset på en sådan måde,at de neuroner, der lå lige omkringelektrodespidsen, afsendte aktions-potentialer. Afhængig af, hvor elek-troden var placeret, ville der op-træde forskellige reaktioner. Hvis deneuroner, der blev aktiveret, havdesom funktion at få højre forben tilat strække sig, ville det være det,der skete.

Det viste sig, at når elektrodenvar placeret i bestemte hjerne-områder, så opførte rotten sig somom den havde fået heroin og ikkekun strøm. Rotten aktiverede sim-pelt hen pedalen igen og igen, somudtryk for at den var glad for virk-ningen. Strømmen havde såledesen positivt forstærkende virkning påadfærden af samme karakter, somman havde set med maden og he-roinet.

De nervebaner, der på dennemåde blev kortlagt i rottehjernen,kaldes for belønningssystemetbelønningssystemetbelønningssystemetbelønningssystemetbelønningssystemet. Hosmennesker findes et tilsvarende sy-stem. Dets placering i hjernen erskematisk vist i figur 1.14.

Belønningssystemet omfatterneuronerne i et område af midt-hjernen kaldet det Ventrale Tegmen-tale Area (område) eller VTA. Her-

fra går der nerver til en andengruppe neuroner kaldet nucleus ac-cumbens, som ligger i mellem-hjernen. Videre findes der nerve-forbindelser til såvel den frontalecortex - se side 11 - - - - - som det limbis-ke system.

Neuronerne i VTA benyttertransmitterstoffet dopamin i kom-munikationen med nucleus accum-bens. Kemiske stoffer, som kanudløse et aktionspotentiale ved atbinde sig til dopamin-receptorer,kan på denne måde efterligne virk-ningen af dopamin. Dette er netopmåden, hvorpå mange rusmidlervirker, nemlig ved at fungere somet bestemt transmitterstof.

Hvorfor etbelønningssystem?Hjernens belønningssystem spilleren vigtig rolle ved etableringen afden psykiske afhængighed. Nu erdet ikke for at skabe stofmisbru-gere eller alkoholikere, at naturenhar udstyret os med dette system.Nej, belønningssystemets vigtigste


Fig. 1.14.Længdesnitgennem den

menneskeligehjerne med

angivelse af devigtigste om-

råder, der ind-går i beløn-

ningssystemet.


opgave er at sikre vores overlevelse.Når vi plages af drifterne sult, tørstog seksualitet oplever vi et psykiskog fysisk ubehag med rastløshed,irritabilitet og aggressivitet. Detteer en tilstand, der kan bringe men-nesker til at foretage sig de mestgrænseoverskridende handlinger.De vil gøre næsten, hvad som helstfor at få drifterne tilfredsstillet.

Ved at spise og drikke forsvin-der ikke blot det fysiske ubehag,men der indtræder samtidig en til-stand af psykisk velvære i form afro og afslappethed. Dette er beløn-ningen, som man antager bliverudløst af belønningssystemet.

Det, der kendetegner rusmidler-ne, er netop, at de kan aktivere be-lønningssystemet. Når denne akti-vering finder sted, udløses der vel-være, som kan stige til eufori, af-hængig af, hvor kraftigt det enkelterusmiddel påvirker systemet.

Ydermere er der det interes-sante, at mange rusmidler har ensulthæmmende virkning. De akti-verer nemlig belønningssystemet på

samme måde, som maden ville havegjort. Den psykiske trang til madudebliver og dermed lysten til atspise. Amfetamin blev i sin tid lan-ceret som et afmagringsmiddel. Deter ligeledes almindelig kendt, at ry-gere tager på i vægt, når de stop-per indtagelsen af nikotin.

RusmidlerDe stoffer, der virker på CNS, kangroft inddeles i tre hovedgrupper:Den første gruppe er neuroleptika -medicinske præparater, der brugesi behandlingen af psykiske syg-domme. Bedøvelsesmidler brugesved operationer. Den tredje - og idenne sammenhæng mest interes-sante gruppe - er rusmidlerne. Sidst-nævnte gruppe karakteriseres af denfysiske og psykiske afhængighed,rusmidlerne fremkalder.

AlkoholAlkohol er, sammenlignet med alleandre rusmidler, noget helt specielt.

For det første er alkoholmole-kylet lille og kan derfor let passerebiologiske membraner.

For det andet kan alkohol, somtidligere nævnt, blandes med bådefedt og vand. Dette har betydning,når alkohol skal passere gennemfedtlaget i cellemembranerne. Detgælder nemlig, at jo lettere et stofopløses i fedt, jo lettere trænger detgennem cellemembranerne. Alko-holen vil desuden, p.g.a. sin højeblandbarhed med vand, fordele sigi alt det vand, som er i kroppen(kroppens vandfase), hvilket sva-rer til ca. 60 % af vores vægt.

På etiketten af en almindelig øl står:»Alkohol ca. 4,6% vol. Netto 33 cl.«

Mængden af 100% alkohol i en øl er således:

4,6% af 33 cl = 1,518 cl = 15,18 cm3 alkohol

Da vægtfylden af alkohol er 0,7873 g/cm3 ved20ºC, bliver alkoholmængden målt i gram:

15,18 cm3 alkohol x 0,7873 g/cm3 = 11,95 ghvilket svarer til ca. 12 g

Rødvin 75 cl, 12% vol, indeholder ca. 71 g alkohol.Whiskey 75 cl, 40% vol, indeholder 236 g alkohol

Tabel 1.2.Mængden afrent alkohol,der er i en øl,beregnet ud fraforbruger-oplysningerne,som står på enøletikette.

For det tredje er der det spe-cielle ved alkohol, at der skal indta-ges relativt store mængder af stof-fet for at opnå en ruspåvirkning.De fleste vil f.eks. føle sig påvirketaf fem øl, hvilket svarer til ca. 60gram rent alkohol. Indtagelse af 60gram amfetamin, heroin, eller ko-kain ville være dødeligt.

Ved en hashrus indtages f.eks.10 mg af det rusfremkaldende stofcannabinol, hvilket i vægtenhedersvarer til, at der skal indtages 6.000gange mere alkohol end hash for atblive påvirket. Betydningen af detteforhold vil vi komme ind på se-nere.

For det fjerde og sidste, så skaf-fer kroppen sig af med ca. 8 gramalkohol pr. time. Dermed bliver vii stand til rimelig præcist at beregne,hvor lang tid der går, inden en gi-ven alkoholmængde er ude af krop-pen. En viden politiet benytter, nårde skal beregne, hvilken promilleen bilist havde på det tidspunkt ved-kommende blev stoppet.

Efter indtagelse passerer alko-hol let fra mave-tarmkanalen overi blodet og via dette op til hjernen.Hvordan alkohol herefter påvirkerneuronerne, så vi bliver berusede,er der antagelig to forklaringer på.

For det første bliver cellemem-branernes konstruktion påvirket. Daalkohol kan opløse fedt, blivermembranerne mere flydende. Demister dermed den stivhed, der ernødvendig for at holde de forskel-lige funktionelle proteiner på plads.Konsekvensen bliver, at såvel trans-porten af stoffer over membranensom receptorernes funktion ændres.Dette gælder ikke kun for neuro-nerne, men for alle celler i krop-

pen. Man mener, dette er forkla-ringen på, at alkohol er så skadeligtfor helbredet, som tilfældet er. Al-kohol indtaget i doser større endSundhedsstyrelsens genstand-grænser (14 genstande ugentligt forkvinder og 21 for mænd) har ensundhedsskadelig virkning på stortset alle organer i kroppen. Værstgår det ud over leveren, bugspyt-kirtlen, hjertet og de perifere ner-ver, specielt nerverne i benene.Hvorfor nogle organer er mereudsatte end andre ved man ikkemed sikkerhed. En mulig forklaringkan være, at nogle organer på grundaf en større blodgennemstrømningudsættes for en større alkoholkon-centration. Desuden kan noglecellemembraner være mere føl-somme end andre, afhængig afhvilke funktionelle proteiner, deindeholder.


Fig. 1.15. Detgennemsnitligeårlige alkohol-

forbrug pr.indbygger over

14 år målt iliter 100 % renalkohol. I 1916

blev alkoholbeskattet med

1300 %.


For det andet ved man, at alko-hol binder sig til nogle særlige re-ceptorer kaldet GABA

A-recepto-

rerne. Når disse receptorer aktive-res, gøres hvilemembranpotentia-let mere negativt. Afstanden tiltærskelværdien på de -55 mV forudløsning af et aktionspotentiale bli-ver dermed større. GABAA-recep-toren er derfor en hæmmende re-hæmmende re-hæmmende re-hæmmende re-hæmmende re-ceptorceptorceptorceptorceptor. Den tidligere beskrevnedopamin-receptoren er i modsæt-ning hertil en stimulerende recep-stimulerende recep-stimulerende recep-stimulerende recep-stimulerende recep-tortortortortor (se side 21).

Ca. 20% af alle hjernens neuro-ner har GABA

A-receptorer i deres

cellemembran. Alkoholens samledepåvirkning på CNS bliver således

stor. Lillehjernen er det sted, hvormusklernes bevægelser koordineres.Her findes desuden rigtig mangeGABAA-receptorer. Når alkoholstimulerer lillehjernens mangeGABA

A-receptorer, indtræder der

en massiv hæmmende effekt på denfinere koordination af muskelfunk-tionerne. Resultatet bliver usikre ogupræcise muskelbevægelser, somalle, der har været berusede, ken-der. Er der noget værre end atkomme hjem med »en lille fjer på«,og så ikke kunne ramme nøglehul-let i hoveddøren.

Der er således ingen tvivl om,at Jacob ikke ville have klaretundvigemanøvren med cyklen, hvishan havde været beruset. Hjernenville i rusen være blevet frataget sinevne til hurtige, præcise reaktioner.Dette ses også ved at præstationerneved computerspil falder betydeligtved stigende mængder af alkohol iblodet.

Alkohol er gift for kroppen.Organismen vil derfor forsøge atskaffe sig af med alkoholen så hur-tigt så muligt. Dette sker i leveren,der er kroppens store kemiske fa-brik. Her spaltes alkoholen af en-zymer, så den ikke længere er virk-som. Kroppen er i stand til at skaffesig af med ca. 8 gram ren alkohol itimen (se side 25).

Ud over nedbrydningen i leve-ren, vil ca. 10% af alkoholen uom-dannet blive udskilt med urin, svedog udåndingsluft.

HashDet stof, der gør én skæv, når manryger hash, hedder tetra-hydro-can-nabinol (THC) og kommer fra

PromilleberegningOver et kvarter indtager en per-son 2 almindelige øl. Dette sva-rer til en alkoholmængde på 24gram. Hvis personen vejer 70kg vil dette give en promille iblodet på 0,57.Dette er beregnet på følgendemåde:Alkohol fordeler sig i kroppensvand. Dette udgør ca. 60% aflegemsvægten hos mænd og ca.55% hos kvinder. I en mand påder vejer 70 kg, vil de 24 g alko-hol således fordele sig i

70 x 0,6 = 42 kg ~ 42 litervand.

De 24 g alkohol vil altså forde-les i 42.000 g vand

24/42.000 = 0,00057

Promille betyder pr. tusind. Derer således 0,57g alkohol pr.1.000 g vand ~ 0,57 ‰

hampplanten. En vigtig kemiskegenskab ved stoffet er, at det ermeget fedtopløseligt. I ren form erTHC en olie, som planten beskyt-ter sine blade og blomster med forat undgå udtørring. Den høje fedt-opløselighed betyder, at storemængder THC let optages og de-poneres i kroppens fedtvæv.

Cannabinol indtaget ved ryg-ning passerer hurtigt over lunge-slimhinden og ind i blodet. Herbinder stoffet sig til særlige glyko-proteiner, der transporterer det tilhjernen. Formålet med disse spe-cielle proteiner er, at pakke canna-binolen ind, så den bliver vandop-løselig. Fedt kan normalt ikkeblande sig med blodet, fordi bloder vandbaseret. Den måde organis-men derfor transporterer fedtstof-fer på, er ved at pakke dem ind iglykoproteiner. Dermed bliver fedt-stofferne blandbare med vand.

I hjernen binder THC sig tilspecielle cannabinol-receptorer. Deter især hjerneområder, som hippo-

campus, lillehjernen og den frontalecortex (se fig. 1.4), der indeholdercannabinol-receptorer. Hippocam-pus har en vigtig rolle for evnen tilat indlære nyt stof. En lammelse afdette center betyder derfor redu-ceret indlæring. Den frontale cor-tex har, som tidligere omtalt, be-tydning for følelseslivet, og derforændres ens følelser under hash-rusen. Endelig er der lillehjernen,hvis funktion er koordinering afmuskelbevægelser. THC virker herved at gøre muskelbevægelserneupræcise og langsomme.

Under afsnittet om alkohol blevdet omtalt, at der i vægt skulle næ-sten 6.000 gange mere alkohol endTHC til for at fremkalde en rus.Grunden hertil er formentlig at al-kohol kun indirekte påvirkerGABAA-receptoren uden at bindesdirekte til denne. THC derimodbinder sig villigt til cannabinol-re-ceptoren. Bare der er ét THC mo-lekyle i nærheden, skal det nok findeud af at binde sig til receptoren og


Fig. 1.16.Hampehøst,

hvor kuntoppen af

planten brugestil hashfrem-

stilling.Foto: UNDCP.


dermed fremkalde en rusvirkning.Endelig gælder der det forhold, atTHC kun kan udøve en virkningpå CNS via receptorerne, hvori-mod alkohol, som et organisk op-løsningsmiddel, også påvirker cel-lemembranerne.

Hashrusen, der normalt er af 3til 4 timers varighed, gør én sløvog indesluttet og har en tendens tilat forstærke den følelselsesmæssigetilstand, man er i, inden rusen(grundfølelse). Er man glad, bliverglæden forstærket, hvorimod detdårlige humør bliver værre.

Et stadigt tilbagevendendespørgsmål er, om hash kan gøre folksindssyge - psykotiske - i en grad,så de ikke bliver raske igen. Indenvi går nærmere ind på spørgsmå-let, skal det slås fast, at psykotiskpsykotiskpsykotiskpsykotiskpsykotisk erman, når ens realitetsopfattelse erændret. F.eks. hvis man føler sigforfulgt uden at være det, ser ting,som ikke er der, hører lyde, somandre ikke kan høre og endelig er itvivl om, hvem man selv er, for blotat nævne nogle få symptomer, derkendetegner psykosen. Tilstandener meget pinefuld og behandlesmed neuroleptika. Den biologiskeforklaring på, hvorfor nogle perso-

ner bliver psykotiske, kendes ikke,men erfaringerne viser, at bestemtesituationer kan fremprovokere enpsykose. Hash indtaget i forgift-ningsdoser kan fremkalde forbigå-ende psykotiske symptomer i formaf forfølgelsesforestillinger. Perso-nen taler typisk om, at andre folksøjne ser lige igennem ham, og atdet er som om, der hele tiden gårnogen bag ved ham.

Et af de mere interessante bio-logiske forhold ved hash, er detslange halveringstid. Ved halverings-halverings-halverings-halverings-halverings-tidtidtidtidtid forstås den tid, der går, fra ind-tagelse af en given dosis THC, tilhalvdelen er ude af kroppen igen.Cannabinol har en halveringstid påto til tre dage, hvilket er meget langtid i forhold til andre rusmidler.Grunden til den lange halverings-tid er, at THC så at sige gemmersig i kroppens fedt. Efter indtagelsestiger koncentrationen hurtigt i blo-det. En del trænger ind i CNS, menhovedparten bliver optaget i krop-pens fedtvæv. Herfra afgives detkun langsomt tilbage til blodet.Dette er forklaringen på, at manhos hashrygere selv efter flere må-neder kan måle THC i blodet.

Den lange halveringstid forTHC kan være vigtig viden forsportsfolk, fordi stoffet står pådopinglisten. Man kan således flereuger efter indtagelse af hash blivediskvalificeret ved sportsstævner.Hash virker ikke præstationsfrem-mende som andre dopingstoffer -tværtimod hæmmes lillehjernenskoordination af muskelbevægelser.Sportsfolk kan simpelthen ikke ydetoppræstationer under en hashrus,hvilket den enkelte hurtigt vil er-fare.

Fig. 1.17. THCforhandles sommarihuana,hash og canna-binololie.Foto: JacobHonoré.

De centralstimule-rende stofferDenne gruppe af stoffer har alledet til fælles, at de øger den psyki-ske og/eller motoriske aktivitet.Dette i modsætning til alkohol, hashog f.eks. heroin, der alle er sløv-ende. Stofferne virker centralt, dvs.i CNS ved at binde sig til forskel-lige receptorer afhængig af, hvilketstof, der er tale om.

Gruppen omfatter amfetamin,kokain og ecstasy, men afgrænsnin-gen er ikke entydig. I nogle bøgersættes ecstasy sammen med forskel-lige svampe og kaldes for psykede-liske stoffer. Andre bøger taler omhallucinogener omfattende LSD ogsvampe. Endelig er der »designer-drugs«, som er en fællesbetegnelsefor de stoffer, der er udviklet i etlaboratorium, i modsætning til na-turens egne produkter, f.eks. hash.Alt i alt er der megen forvirring påområdet. I denne bog vil vi ikke gåså meget op i, om stoffet hører tilden ene eller anden gruppe, menkoncentrere os om de biologiskevirkninger.

AmfetaminAmfetamin er det centralstimule-rende stof, der er mest udbredt heri landet. I 9´ende klasse, havde 4%i 1999 prøvet at bruge stoffet. Dettilsvarende tal for gymnasieelevervar i 1997 3,5%.

Den typiske måde at indtageamfetamin på, er ved at sniffe stof-fet op i næsen. Her passerer det letover næseslimhinden og ind i blod-banen. Efter få minutter vil amfe-taminet været nået til hjernen, hvor

det øger afgivelsen af transmitter-stofferne dopamin og i mindre gradserotonin fra de præsynaptiske neu-roner. Desuden vil amfetamin istore doser blokere genoptagelsenaf dopamin og serotonin (se faseIV side 22). Resultatet bliver enlængerevarende stimulation af detpostsynaptiske neuron.

I figur 1.14. ses, hvordan be-lønningssystemets dopamin-neuro-ner i VTA afgiver stimulerende im-pulser til nucleus accumbens. An-tallet af impulser fra VTA vil såle-des stige ved indtagelse af amfeta-min. Den følelse af velvære, sombelønningssystemet under normaleforhold udløser, bliver på dennemåde forstærket, og dermed øgesrisikoen for psykisk afhængighed.Endelig tilfredsstilles sultdriften,man mister trangen til at spise ogtaber derfor i vægt.

De psykiske virkninger af am-fetamin er stigende lystfølelse, ukri-tisk optimisme og velbehag - ogsåkaldet eufori. Desuden oplever manen øget vågenhed og motorisk ener-gi, som gør én i stand til at holdesig i gang flere dage i træk. Endeligses der hos mange en udtalt ag-gressivitet kombineret med en op-levelse af magt over tingene. En delaf den umotiverede vold, der ses ibyens natteliv, kan være udløst afamfetamin indtaget af i øvrigt ikke-voldelige personer.

Fysiologisk er den mest mar-kante virkning af amfetamin en sti-mulation af det sympatiske nerve-system. Virkningen her bliver isæret øget blodtryk, udvidede pupillerog øget ventilation af lungerne.

Ved forgiftninger med amfeta-min ses angst, uro og psykotiske



symptomer i form af forfølgelses-forstillinger. Fysisk optræder derepileptiske kramper, svært forhøjetblodtryk med smerter omkring hjer-tet og feberstigninger.

Kombinationen alkohol og am-fetamin, som i visse kredse er vedat vinde indpas, kan biologisk sethave nogle uheldige konsekvenser.Alkohol har, som vi har set en slø-vende virkning på CNS. Denne kanmodvirkes af amfetamins stimule-rende effekt. Når man blander am-fetamin og alkohol bliver resulta-tet, at man kan drikke meget alko-hol uden at blive beruset. Risikoener derfor, at man kan dø af enalkoholforgiftning, fordi kroppenskaffer sig af med rusmidlerne påforskellig vis. Alkohol elimineresmed 8 gram pr. time, hvorimod le-veren skaffer sig af med amfeta-min efter helt andre retningslinier.Amfetamin inaktiveres i leveren påen sådan måde at halvdelen af denindtagne dosis er væk efter ca. 4timer. Har man indtaget 1 gramamfetamin vil der kun være 0,5gram tilbage efter 4 timer. Har manderimod indtaget 2 gram vil 1 gramforsvinde inden for 4 timer. Man

taler om, at amfetamin har en hal-veringstid på 4 timer, hvilket bety-der, at for hver gang der er gåetfire timer vil halvdelen være inakti-veret.

Hvis man derfor drikker alko-hol og tager amfetamin samtidigt,vil amfetaminet være ude af krop-pen hurtigere end alkohol. Man ri-sikerer derfor, at en høj alkohol-promille, som amfetaminen har slø-ret virkningen af, pludselig slår igen-nem. Personen mister bevidsthedenog dør i en alkoholforgiftning. En-hver, som har indtaget rusmidler ien grad, så de er svære at vække,skal på hospitalet og vurderes.

EcstasyI de seneste 10 år er udbuddet afillegale rusmidler steget betragteligt,og stadig nye stoffer er på vej. Er-faringerne viser, at jo mere tilgæn-gelig et rusmiddel er, des flere vilprøve stoffet med deraf stigenderisiko for at udvikle et misbrug.

Ecstasy er ikke så udbredt pådet illegale marked som amfetamin.Det findes især i teknomiljøet, hvordet så til gengæld er meget anvendt.Men brug af ecstacy forekommerogså på almindelige musik- ogdansesteder.

Stoffet indtages som et hvidtpulver eller som tabletter, der kanhave mange forskellige former ogfarver. Når pillerne er slugt sker deren hurtig optagelse fra mave-tarmkanalen over i blodet. I CNSvirker stoffet ved at øge afgivelsenaf transmitterstoffet serotonin (omvirkningen af serotonin i hjernen -se side 91). Man bliver dermed ibedre humør, ser lysere på tilvæ-relsen, får lyst til at danse, bliver

Fig. 1.18.Ecstasy-tabletter.Foto: JacobHonoré

mere vågen og udadvendt. Det erisær den mere ukritiske, åbne ogudadvendte adfærd, der har ført tilat ecstasy også kaldes for »the lovedrug«.

Den mængde ecstasy, der skaltil for at fremkalde en rus, liggertypisk på mellem 80 til 120 mg.Efter 4-6 timer aftager rusvirknin-gen, idet en stor del af stoffet nu erblevet inaktiveret i leveren og der-efter udskilt med urinen.

Indholdet i tabletterne kan vari-ere meget betydeligt, afhængigt af,hvor stoffet er fremstillet og afhvem. Hermed bliver reaktionen påstofindtagelsen også forskellig. Irealiteten er det ganske små æn-dringer i molekylestrukturen, derskal til, for at stoffet får en andenvirkning. Ved at sammenholde fi-


Fup eller faktaDet er interessant at ca. 20% afde ecstasy-tabletter, der sælgesslet ikke indeholder ecstasy. Deri-mod har man ved de undersø-gelser, politiet har foretaget, fun-det alt fra amfetamin til coffein itabletterne. Taler man med ecsta-sy-brugerne har de tydeligvissvært ved at kende forskel på, omde har fået det ene eller det an-det stof. Der er således en ten-dens til, at hvis man er i miljøetog har taget tabletter, så er dettilladt at opføre sig på en bestemtmåde. Hvad det er man har ta-get, kan betyde mindre - det af-gørende er, at gruppen eller mil-jøet har en forventning om, atman opfører sig på en bestemtmåde.

gurerne 9.1 (side 97) og 10.1 (side101) ses forskellen i strukturen mel-lem amfetamin og ecstasy. Forskel-len i den biologiske virkning af deto stoffer er ret væsentlig. Hvor am-fetamin blokerer genoptagelsen afserotonin i det præsynaptiske neu-ron, øger ecstasy afgivelsen af se-rotonin. Dyreforsøg har vist, atecstasy kan udmatte de serotonin-producerende neuroner i en sådangrad, at den samlede mængde afserotonin i CNS falder. Ved man-gel på serotonin i synapserne op-står der en depressiv tilstand præ-get af modløshed, tristhed ogugidelighed. En bivirkning vedmange af de centralstimulerendestoffer er derfor depression.

En af de mere alvorlige bivirk-ninger ved ecstasy er, når der ind-træder en overophedning af krop-pen. Tilstanden ses hos et fåtal afpersoner og på nuværende tids-punkt kan der ikke gives en ud-tømmende biologisk forklaring påfænomenet. Det man ser, er entemperaturstigning til over 41 gra-der. Ved denne temperatur begyn-der blodet at koagulere inde i blod-årerne. Små klumper af blod sæt-ter sig således fast overalt i de mind-ste blodkar, kaldet kapillærer. Dø-den indtræder efter ét til to døgn.

MisbrugerIfølge WHO´s definition er »enmisbruger den, der indtager et gi-vent rusmiddel i et sådant om-fang, at vedkommendes afhæn-gighed fører til mærkbare psyki-ske forstyrrelser, nedsat fysisksundhed, ødelagte menneskeligerelationer og manglende evne tilat fungere socialt og økonomisk«.

Rusmidler i kroppenRusmidler i kroppenRusmidler i kroppenRusmidler i kroppenRusmidler i kroppenRusmidler i kroppen32

Mere om receptorerI det indledende afsnit blev recep-torbegrebet introduceret. Her blevdet gennemgået, hvordan et mole-kyle kan binde sig til en receptor,hvorved der sættes en reaktion igang i cellen. Receptorerne er kon-strueret på forskellig måde og ud-løser derfor forskellige reaktioner icellen. Nogle af de mest alminde-lige receptortyper skal gennemgåsher, men inden skal et par yderli-gere generelle begreber om recep-torer introduceres.

AgonisterneAgonisterneAgonisterneAgonisterneAgonisterne er, som omtalt påside 22, de stoffer, som kan bindesig til en receptor og påvirke cel-len. De agonister, som kroppen selvfremstiller, kaldes for liganderliganderliganderliganderligander. Alletransmitterstofferne, som ses i ta-bel 1.1. er således ligander. Når deri det følgende tales om agonister,tænkes der alene på stoffer, som ertilført organismen udefra. F.eks.produceres der i CNS en ligandkaldet endorfin, der binder sig til

særlige opioide (kommer af opium)µ-receptorer. Morfin og heroin bin-der sig til de samme receptorer ogkaldes derfor opioide agonister.Langt hovedparten af den medi-cin, lægevidenskaben benytter sigaf, virker som agonister i kroppen.

Endelig skal begrebet receptor-receptor-receptor-receptor-receptor-affinitetaffinitetaffinitetaffinitetaffinitet omtales. Herved forstås etgivent stofs evne til at binde sig tilen receptor. Stoffer med høj affi-nitet binder sig kraftigt til recepto-ren. I den situation, hvor to stofferkonkurrerer om at binde sig til engiven receptor, vil stoffet med denhøjeste affinitet vinde.

ForskelligereceptorkonstruktionerReceptorer kan være konstrueret påforskellig måde. I det følgende skaltre forskellige typer af receptorergennemgås. Inden for hver typefindes der et utal af undertyper. Toreceptorer kan f.eks. godt være ensi deres grundkonstruktion, menmed forskellig udformning af detområde, hvor bindingen mellem

Fig. 2.1. MedGABA-recepto-ren som eksem-pel, illustreresher en ion-kanal receptor,der strækkersig gennemcellemembra-nen. Denbestår af femprotein-molekyler, dertilsammendanner enkanal.

receptor og ligand finder sted. Endopaminreceptor har samme kon-struktion som de receptorer, sero-tonin binder sig til. Situationen kansammenlignes med, at der findesmange låse, der er ens i deresgrundkonstruktion, men har for-skellig kode. Vi taler om at recep-torerne er specifikke i forhold tilliganderne.

Ionkanal-receptorenDen første type receptorer der skalgennemgås kaldes ionkanal-recep-ionkanal-recep-ionkanal-recep-ionkanal-recep-ionkanal-recep-torertorertorertorertorer. De findes i cellemembranenpå neuroner og ses skematisk illu-streret i fig. 2.1.

Receptoren består af fem pro-teinmolekyler, der danner en ka-nal, som strækker sig gennem celle-membranen. Når en ligand koblersig til receptoren, åbnes kanalen ogf.eks. positive natriumioner strøm-

mer ind i cellen. Herved forrykkeshvilemembranpotentialet på -70mV, og når cellens indre har enspændingsforskel på ca. -55 mV iforhold til det ekstracellulære miljøudløses et aktionspotentiale. Dettevil passere gennem aksonet til ende-terminalen - synapsen - hvor dervil blive frigjort et transmitterstof.

AAAAAcetylcholin er et transmitterstof,der kan aktivere denne type recep-torer, og dermed eventuelt udløseet aktionspotentiale. Blandt rus-midlerne virker nikotin som ago-nist til denne receptor. Der er såle-des tale om en stimulerende ellereksitatoriskeksitatoriskeksitatoriskeksitatoriskeksitatorisk receptor, i modsætningtil den hæmmende eller inhibitori-inhibitori-inhibitori-inhibitori-inhibitori-skeskeskeskeske GABAA-receptor, som heref-ter skal omtales.

GABAA-receptorens grund-

struktur er ligeledes af ion-kanaltypen, som aktiveres af ligandenGABA (gamma-amino-butyrat). Istedet for positive ioner tilladerGABAA-receptoren passage af ne-gativt ladede Clorid-ioner. Detteøger den indre negative elektriskeladning i neuronet, så i stedet forat være -70mV bliver spændings-forskellen f.eks. -80 mV. Dermed

Rusmidler i kroppenRusmidler i kroppenRusmidler i kroppenRusmidler i kroppenRusmidler i kroppen 33

Fig.2.2. Syv-helix recep-toren også

kaldet den G-proteinkoblede

receptor.

TrangTrang eller psykisk afhængighedaf de forskellige rusmidler ind-træder efter kortere eller længeretids brug. Mange mennesker kandrikke alkohol gennem flere åruden at blive afhængige. Deri-mod vil de fleste efter relativt korttids rygning, bliver nikotinafhæn-gige.

Ligeledes er der fra person tilperson, en betydelig forskel påhvor store mængder af et givetrusmiddel der skal til, før afhæn-gigheden er etableret. Dette måtilskrives den biologiske variationder findes inden for alle dyre-arter, eller sagt på en anden må-de - vi er biologisk forskellige.

Rusmidler i kroppenRusmidler i kroppenRusmidler i kroppenRusmidler i kroppenRusmidler i kroppen34

er neuronet kommet i en tilstand,hvor det er blevet mere modstands-dygtigt over for at afgive et aktions-potentiale. Afstanden til tærskel-værdien for et aktionspotentiale, dernormalt ligger omring -55 mV, ernu blevet større. Vi taler om at lig-anden GABA er en inhibitoriskinhibitoriskinhibitoriskinhibitoriskinhibitorisktransmittertransmittertransmittertransmittertransmitter, fordi den kan hæmmeudløsningen af aktionspotentialet ogdermed kommunikationen mellemneuroner.

Alkohol er et af de rusmidler, derbl.a. virker ved at aktivere GABA

A-

receptorer.Endelig skal NMDA-receptoren

nævnes. Dette er også en ion-kanalreceptor, hvor Na+- og Ca++-ionerpasserer ind i cellen, når recepto-ren aktiveres. Der er altså tale omen eksitatorisk receptor, hvor de po-

sitive ioner, der strømmer ind i cel-len fører til, at neuronets hvilemem-branpotentiale på -70 mV nærmersig de magiske -55 mV, som ertærskelværdien for udløsningen afet aktionspotentiale.

Glutamat er ligand til NMDA-receptoren, som altså er en eksita-torisk receptor, fordi den fremmerudløsningen af et aktionspotentiale.

Det interessante er, at alkohologså kan binde sig til NMDA-re-ceptoren. Man mener, dette er for-klaringen på, at alkohol virker sti-mulerende i små doser.

Syv-helix receptorenDen næste kategori af receptorerkaldes »syv-helix receptoren« eller denG-proteinkoblede receptor.

Disse receptorer består i deresgrundkonstruktion af et langt pro-teinmolekyle sammensat af ca. 450aminosyrer. Proteinmolekylet dan-ner syv α-helix strukturer som slyn-ger sig gennem membranen - herafnavnet. I fig. 2.4. ses den rumlige

H N-CH -CH -CH -C-O-3 2 2 2+

-C-CH-CH -CH -C-O-2 2

O

OO-O

GABA

GlutamatNH+

3Fig. 2.3.Transmitter-stoffet GABAdannes ineuronerne udfra aminosyrenglutamat.

Fig. 2.4. Syv-helix recepto-ren er koblet tilet G-protein.Ved aktiveringmed trans-mitterstofudløser G-proteinet endannelse afcyklisk AMP.Dette kan føretil aktivering afkinaser, somfosforylerercellensproteiner. Foreksempel vilaktivering afionkanalenføre til densåbning.

opbygning af receptoren. Mellemde tre slynger på cellens ydre over-flade opstår der en fordybning, ogdet er her, liganden har sit bindings-sted. Når receptoren aktiveres af enligand eller agonist, bliver der indei cellen frigjort et såkaldt G-pro-tein, der er bundet til receptormo-lekylets fri ende.

Når G-proteinet frigives, kandet enten stimulere eller hæmmeandre funktionelle proteiner inde icellen. For serotonin-receptorensvedkommende hæmmer G-protei-net et særlig enzym kaldet adenylat-cyklase. Andre G-proteiner regu-lerer transmembrane ionkanaler ogendelig er der G-proteiner, somøger enzymaktiviteten af f.eks. fos-folipase C. De kemiske processer

G-proteinerne aktiverer, vil vi i den-ne sammenhæng ikke komme indpå.

G-proteinerne er sammensat aftre forskellige enkeltproteiner kal-det α, β og γ, som det ses i fig. 2.4.Udformningen af disse tre protei-ner er bestemmende for, hvilkenfunktion det samlede protein får.Desuden viser det sig, at der fraindivid til individ er forskel på α, βog γ-proteinernes udformning. Be-tydningen af denne forskel kenderman ikke fuldstændig, men megettyder på, at dette kan være en for-klaring på, hvorfor vi reagerer for-skelligt på rusmidler. Undersøgel-ser har nemlig vist, at rusmidler somf.eks. heroin, kokain og alkohol kanøge mængden af G-proteiner inde

De to amerikanske forskere AlfredGilman og Martin Rodbell arbej-dede i deres forskning med, hvadder skete inde i cellen, når en syv-helix receptor blev aktiveret af enligand. I begyndelsen af 1960’ernekunne de påvise, at en receptor-aktivering førte til en øget mængdeaf stoffet cyklisk AMP inde i deceller, de arbejdede med.

Til deres forsøg brugte denogle særlige cancerceller, man letkunne få til at vokse i et reagens-glas. Nu var der blot det, at dissecancerceller fandtes i flere mute-rede varianter, altså var de ikkeens i deres arveegenskaber. I ar-bejdet med at isolere celler medsamme arveegenskaber, fandt denogle særlige celler, de kaldte S49-celler. Det specielle ved S49-cel-lerne var, at de ikke øgede deres

indhold af cyklisk AMP, når syv-helix receptorerne blev aktiveret.En nærmere undersøgelse af cel-lerne viste, at de havde normalereceptorer. Der var heller ikke no-get galt med det specielle enzyminde i cellerne, der var nødven-digt for at danne cyklisk AMP.

De lavede nu et forsøg, hvorde fra normaltfungerende cancer-celler fremstillede et ekstrakt, somblev tilsat S49-cellerne. Resultatetblev, at S49-cellerne pludselig vari stand til at danne cyklisk AMP.Forskerne kunne nu konkludere,at der i ekstraktet måtte være etstof, som S49-cellerne manglede.De gik herefter i gang med at iso-lere dette stof, og efter års arbejdefandt de det, vi i dag kalder G-protein. I 1994 fik de Nobelpri-sen for deres opdagelse.

Hvordan G-protein blev opdaget



i hjernens neuroner.Når heroin f.eks øger aktivite-

ten af dopamin i belønningssyste-mets neuroner hos person A, vilvedkommende opleve en ruspåvirk-ning. Det kan tænkes at A’s G-pro-teiner er af en sådan sammensæt-ning, at den rusoplevelse, der frem-kaldes, ikke er behagelig. Person Bderimod har en G-protein-sam-mensætning der gør, at rusen bli-ver det bedste, han nogen sinde haroplevet. Det må prøves igen, ogefter nogle gange er han blevet af-hængig.

Dette er et af de mange eksem-pler på, hvordan naturen er simpeli sin konstruktion, men komplex isit udtryk.

Transport-protein-receptorenDen tredje og sidste kategori af re-ceptorer, der skal omtales, heddertransport-protein-receptorertransport-protein-receptorertransport-protein-receptorertransport-protein-receptorertransport-protein-receptorer.

De minder i deres konstruktionmeget om syv-helix receptorerne ogbestår af et langt sammenhængendeproteinmolekyle, der slynger sig tolvgange gennem cellemembranen.

Deres funktion er at transporterespecifikke kemiske stoffer fra detextracellulære miljø ind i cellen.Mange kemiske forbindelser, der ervigtige for cellen, er ikke i stand tilat trænge gennem cellemembranen,enten fordi de er for store, eller fordide ikke er tilstrækkelig fedtopløse-lige, og derfor ikke kan gå i forbin-delse med den fedtholdige celle-membran.

I denne kategori af receptorerer hver receptortype kun beregnettil at transportere én slags moleky-ler gennem cellemembranen. Her-med bliver receptoren også regule-rende for, hvor meget af et givetstof, der kan komme ind i cellenscytoplasma. Der er her, som vedalle andre receptorer, tale om nøgle- lås princippet.

Denne kategori af receptorer fin-der anvendelse ved genoptagelse aftransmitterstoffer. På side 22 blevdet gennemgået, hvordan et trans-mitterstof som dopamin blev gen-anvendt af det præsynaptiske neu-ron. Transporten af dopaminet indi endeterminalen foretages af dennetype receptorer. Se fig. 1.12.

Kokain udøver bl.a sin virkningi CNS ved at blokere de specifikketransport-protein-receptorer, dersikrer en genoptagelse af transmit-terstofferne serotonin og dopamin.Når denne genoptagelse forhindresbliver resultatet, at transmitterstoffeter tilstede i synapsespalten i læn-gere tid og i en højere koncentra-tion. Dette fører til en overstimula-tion af det postsynaptiske neuronog dermed den rus, som senere vilblive beskrevet i afsnittet om ko-kain.

Fig. 2.5.Transport-protein-receptoren.

Rusmidlernes opta-gelse, fordeling ogudskillelse

Rusmidlerne skal med blodet trans-porteres op til hjernen, hvis denønskede effekt skal opnås. Efterføl-gende skal stofferne igen fjernes frakroppen. De biologiske processer,der her er tale om, kaldes absorp-absorp-absorp-absorp-absorp-tiontiontiontiontion (optagelse), distributiondistributiondistributiondistributiondistribution (for-deling), metabolismemetabolismemetabolismemetabolismemetabolisme (nedbryd-ning) og udskillelse. Hele forløbeter skematisk fremstillet i fig. 2.6.

De steder, hvor pilene går frablodet til et organ eller omvendt,skal rusmidlerne passere biologiskemembraner. En sådan membrankan bestå af et eller flere lag celler.Da rusmidlerne for det meste pas-serer igennem cellerne og ikke imel-lem dem, bliver det cellemembra-nerne, der udgør den fælles barri-ere.

De forhold, der er bestemmendefor, hvor let et givet rusmiddel pas-serer en cellemembran, er for detførste molekylestørrelsen. Små mo-lekyler passerer lettere end store.For det andet har stoffets fedt-opløselighed en betydning, fordi deskal gennem cellemembranerneslipidlag. Det gælder, at jo størrefedtopløselighed et givent rusmiddelhar, des lettere vil det kunne pas-sere gennem cellerne. For det tredjehar molekylets ioniseringsgrad enbetydning. Herved forstås, hvormange positive eller negative lad-ninger rusmiddelmolekylet har, nårdet befinder sig i blodet. Hvis mo-lekylet er ioniseret - altså har posi-tive eller negative ladninger - vil det

være mere vandopløseligt og der-for have sværere ved at passere cel-lemembranerne. Er molekylet deri-mod ikke ioniseret, vil det modsattegælde. Det er miljøets surhedsgrad- altså pH, der er medbestemmendefor, om et molekyle er iononisereteller ej.

AbsorptionAbsorptionen fra det ydre miljø ogind i blodbanen kan foregå på flereforskellige måder. Først og frem-mest kan rusmidlet spises. I densituation vil det blive absorberetover mave-tarmslimhinden og der-fra komme over i blodbanen. Altblod fra mavetarmkanalen går førsttil leveren. Dette organ er kroppensstore kemiske fabrik, hvor bl.a. ned-brydningen og dermed inaktive-ringen af giftstoffer finder sted.Enhver nedbrydning af kemiskeforbindelser i organismen kaldes formetabolisme.

»Lykkepiller«Transmitterstoffet serotonin spil-ler en central rolle i reguleringenaf vores humør. Depressioner kanbehandles ved at øge hjernens ind-hold af serotonin. De meget om-talte »lykkepiller« (Fontex og Ci-pramil) kaldes under ét for SSRI-præparater, der står for »selektivserotonin reuptake inhibitors«. Detaktive stof i denne medicin er så-ledes en antagonist, der blokererde præsynaptiske transport-pro-tein-receptorers genoptagelse afserotonin. Resultatet bliver en læn-gerevarende højere koncentrationaf serotonin i synapsespalten ogdermed bedre humør.



Hvis rusmidlerne spises, vil demed blodet først komme til leve-ren. Her vil en vis brøkdel af stof-fet blive fjernet ved metaboliseringog dermed ikke nå ud i kroppen.Er denne første-passage-metabo-første-passage-metabo-første-passage-metabo-første-passage-metabo-første-passage-metabo-lismelismelismelismelisme (FPM) derfor stor - for etgivent rusmiddel - vil der være entendens til at indtage stoffet på enanden måde end at spise det. Næ-sten 30% kokain fjernes i leverenved FPM, når stoffet spises. Detteer grunden til, at kokain sniffes el-ler injiceres.

Rusmidler, der indtages vedsnifning, vil blive absorberet gen-nem næsens eller mundens slim-hinde og dermed komme over iblodet. Herfra vil stoffet med detvenøse blod komme ned til højre

side af hjertet, blive pumpet op ilungerne og derfra tilbage til ven-stre hjertehalvdel. Turen fra hjer-tet op til hjernen er kort, og leve-ren er blevet undgået.

Det samme gælder, når rus-midlet ryges. Her er vejen til hjer-nen endog endnu kortere. Endeligkan tab ved absorption helt und-gås ved direkte injektion i en blod-åre. Blandt de mest afhængige stof-misbrugere er injektion af rusmid-lerne den foretrukne form at ind-tage stofferne på. På denne mådefår de hurtigst muligt mest stof tilhjernen.

FordelingsvolumenEfter at rusmidlet er absorberet, vildet med blodet blive transporteret

Fig. 2.6.Rusmidlernesoptagelse,fordeling,nedbrydningog udskillelsevist i skematiskform. Desteder, hvor enpil passerer fraet felt til etandet, findesmindst encellemembran,stoffet skalpassere.

rundt i kroppen, hvor det vil trængeind i alle væv. De forskellige vævs-typer såsom muskel-, fedt- ellerbindevæv vil optage en større ellermindre del af rusmidlet. Det afgø-rende er, om stoffet er opløseligt ivand eller fedt. Hash er f.eks. me-get fedtopløseligt, hvorfor en stordel af den indtagne hash vil bliveoptaget i fedtvævene.

Hvis stoffet er vandopløseligt, vildet blande sig med vandet i orga-nismen - også kaldet kroppensvandfase. Hos mænd er der tale omca. 600 ml vand pr. kg legems-vægtog lidt mindre for kvinder.

Et stofs fordelingsvolumenfordelingsvolumenfordelingsvolumenfordelingsvolumenfordelingsvolumen er etvigtigt begreb. Det er defineret somden totale mængde rusmiddel, derfindes i kroppen, divideret medplasmakoncentrationen af stoffet.Ved plasmaplasmaplasmaplasmaplasma forstås den vandigevæske, der er tilbage, når man frablodet har fjernet de røde og hvideblodlegemer.

Når man skal behandle en per-son, der er forgiftet med et rus-middel, er kendskab til stoffetsfordelingsvolumen af stor betyd-ning. Grunden hertil er, at de pro-cesser i organismen, der inaktivererrusmidlerne, foregår i leveren. Kon-centrationen af rusmiddel i plasmabliver dermed bestemmende for,hvor meget stof blodet sender gen-nem leveren pr. tidsenhed.

Et stort fordelingsvolumen be-tyder derfor, at rusmidlet kun lang-somt udskilles af kroppen, medensdet modsatte gælder, hvis forde-lingsvolumenet er lille.

For fedtopløselige stoffer somf.eks. THC (hash) kan fordelings-volumenet blive meget stort. Krop-pens fedtvæv kan nemlig optage

store mængder THC, hvorimodplasma, som er vand, kun kan in-deholde meget lidt af stoffet. Re-sultatet bliver, at hash kun langsomtudskilles af kroppen.

MetaboliseringRusmidlernes metaboliseringmetaboliseringmetaboliseringmetaboliseringmetabolisering (ned-brydning) finder sted i leveren. Derer principelt to forskellige måder,hvorpå stofferne nedbrydes ellerinaktiveres. Den ene metode går udpå at ændre rusmidlets molekylæreopbygning, så det ikke længere kanbinde sig til en receptor. Den andenmetode går ud på at koble et andetmolekyle på rusmidlet, så det blivermere vandopløseligt. Hermed kanstoffet udskilles med urinen. Denneproces kaldes en konjugeringkonjugeringkonjugeringkonjugeringkonjugering, og detmolekyle, der typisk bruges, er glucu-ronidsyre (som sulfat- eller acetatsalt)(fig. 2.7.). Begge processer foregårinde i levercellernes cytoplasma. Detsiger derfor sig selv, at jo lettere et


FordelingsvolumenregneeksempelBlodets plasma udgør ca. 5% aflegemsvægten. En person på 70kg har således et plasmavolumenpå 3.500 ml. Hvis koncentratio-nen i plasma for et givent rus-middel måles til 0,01 mg pr. mlkort efter, at en person på 70 kghar indsprøjtet 700 mg af stoffet,kan vi lave følgende beregning:Fordelingsvolumet bliver 700 mgdivideret med 0,01 mg pr. ml sva-rende til et volumen på 70.000ml. Forklaringen på det store for-delingsvolumen i regneeksempletskyldes fedtvævets optagelse afrusmidlet.


rusmiddel trænger ind i lever-cellerne, og jo højere koncentration,der er i plasmaet, des mere ned-brydes pr. tidsenhed.

EkskretionEkskretionEkskretionEkskretionEkskretionEkskretion er en fællesbetegnelse formetabolisme og udskillelse gennemurin, afføring, udåndingsluft og/el-ler sved.

Hovedparten af de medikamen-ter og rusmidler, der indtages, eli-mineres efter en eksponentiel funk-tion. Dette betyder, at eliminations-hastigheden er proportional medlogaritmen til organismens indholdaf stoffet. Eller sagt på en andenmåde: Jo mere rusmiddel kroppenindeholder, jo større mængde ud-skilles pr. tidsenhed. Matematiskudtrykt gælder ligningen:

ct = c0 e - k t

hvor c0 er plasmakoncentrationen

af et givent stof x til tiden 0 og ct erkoncentrationen til tiden t. K, ogsåkaldet eliminationskonstanten, erdefineret som den brøkdel af stof-fet i organismen, der elimineres pr.tidsenhed. Kender man den ind-givne mængde af stoffet x, og der-efter måler koncentrationen c iblodplasma, kan fordelingsvolume-net V beregnes, idet der gælder at

x = c V

Hvis vi i reaktionsligningen ta-ger den naturlige logaritme påbegge sider af lighedstegnet, fås

ln ct = ln c0 - k t

Afbildes ligningen i et semilo-garitmisk koordinatsystem, hvor tafsættes ud ad x-aksen og ln ct udad y-aksen, fås en ret linie, hvorhældningskoefficienten er - k.

I praksis udtrykker man ofte etgivent medikaments halveringstid,hvorved forstås den tid, der svarertil at ct er blevet lig med c0/2. Vedat indsætte

ct = c

0/2

i reaktionsligningen fås den tilsva-rende værdi af tiden t, halverings-tiden, som vi kalder T½. Vi får

c0 /2 = c0 e - k T½

som løst med hensyn til T½ giver

T½ = ln2/k

Halveringstiden har mangepraktiske anvendelsesmuligheder.Har man f.eks. to forskellige slagssovemedicin, kan man ved at sam-menligne T½ for de to præparatersige noget om, hvor længe de vilvirke i kroppen. I de situationer,hvor benzodiazepiner bruges somindsovningsmiddel, vil man f.eks.vælge et præparat med kort halve-ringstid, så det er ude af blodet,inden man vågner. Misbrugere afbenzodiazepiner vil derimod fore-trække præparater med lang halve-ringstid, for at virkningen skal holdesig så længe som muligt.

OH

Rus-middelOOH

HO

COOH

O

glucuronid

H

H

HH

Fig. 2.7. Glu-curonidsyrensmolekylestruk-tur. Glucuroniddannes i orga-nismen ud fraglucose.

Eftersom alle rusmidler og me-dikamenter er gift for kroppen, erdet genialt, at de udskilles ekspo-nentielt. For det første vil den stør-ste mænge af rusmidlet (giften)blive udskilt inden for det første T

½-

interval. For det andet vil regelmæs-sig indtagelse af et givet rusmiddelefter 7 gange T½ føre til, at denindtagne mængde svarer til den ud-skilte mængde. Dette kan bedst il-lustreres med et regneeksempel somvist i fig. 2.8.

Til forskel fra alle andre rus-midler udskilles alkohol ikke ekspo-nentielt, men ligefrem proportio-nalt (se fig. 3.2.). Dette betyder, atden samme mængde alkohol eli-mineres pr. tidsenhed (ca. 8 gram)uanset mængden af alkohol i krop-pen. Det gælder således at:

ct = c

0 - k t

hvor k er eliminationskonstanten foralkohol, og c0 er begyndelseskon-centrationen i plasma, hvorimod ct

er koncentrationen til tiden t.Denne viden finder praktisk

anvendelse på retsmedicinsk insti-tut ved beregning af bilisters alko-holpromille på det tidspunkt, hvorde kørte bilen.

Hvor meget THC i kroppen?En mand vejer 75 kg. I en veneindsprøjter vi 10 mg THC (hash).Efter 3 timer måler vi koncentra-tionen i plasma til 2 ng/mL.Hvis vi antager, at intet THC erblevet udskildt/nedbrudt, kan viberegne fordelingsvoluminet til:Indgiven mængde/plasmakoncen-tration0,01 g/2 x 10-9 g = 5 x 106 mL= 5.000 liter

Ved at gentage denne undersø-gelse på et stort antal personer,kan vi få et ca. mål for THC´sfordelingsvolumen.Kender vi fordelingsvoluminet,kan man bestemme, hvor megetTHC en person har i kroppen.En mand vejer 75 kg. THC´sfordelingsvolumen er 5.000 L.Tager vi nu en blodprøve og be-stemmer koncentrationen i plas-ma til 3 ng/mL, kan vi beregneden samlede mængde THC ikroppen til

5 x 106 x 3 x 10-9 = 0,015 g =15 mgBeregningen forudsætter, at derer indtrådt balance mellem THCi plasma og fedtvæv.


Fig. 2.8. Fordirusmidlerne

eliminereseksponentielt,

vil der efter ca.7 gange

halveringstidenindtræde en

ligevægts-tilstand, hvorden indtagne

og udskiltemængde vil

svare til hinan-den. Det er enforudsætning,

at rusmidletindtages

regelmæssigt.

Alkohol (ethanol) har gennem flerehundrede år været danskernes fore-trukne rusmiddel. Det er det mestbrugte, og et af de mest sundheds-skadelige rusmidler. Ved mange fa-miliefester har alkohol været medtil at skabe en god stemning, ogmange familier er gået i opløsningp.g.a. det samme rusmiddel. Voresholdninger til alkohol er i den gradpræget af et had-kærlighedsforhold.

Alkoholforbrugets udvikling iDanmarkDet gennemsnitlige forbrug af al-kohol har i de senere år ligget retkonstant omkring 1 liter ren alko-hol pr. måned pr. indbygger over14 år, hvilket svarer til 2,8 gen-stande pr. dag.

Ét er at se på danskernes gen-nemsnitsforbrug af alkohol, nogetandet er, hvordan forbruget forde-ler sig i befolkningen. Her ved vi,at storforbrugerne - ca. 400.000danskere - drikker 50% af det sam-lede forbrug, hvilket er det sammesom 14 genstande dagligt pr. per-son. De resterende 3,6 mio. dan-skere over 14 år drikker den andenhalvdel, eller 1,5 genstande dagligt.

Når der sker en stigning i alko-holforbruget, er det væsentligt, hvorstigningen finder sted. Hvis detøgede forbrug ligger hos gruppenaf storforbrugere, kan det have hel-bredsmæssige konsekvenser p.g.a.alkoholens skadelige virkninger i såhøje doser, hvorimod en stigninghos de 3,6 mio. - betinget af f.eks.

en varm sommer - ikke har denstore betydning for folkesundheden.

Alkoholomsætning i kroppenAlkohol optages let og hurtigt framave-tarmkanalen og kan ca. 5min. efter indtagelsen måles i blo-det. Den maksimale alkoholkoncen-

Alkohol42

AfhængighedssyndrometRusmidler skaber afhængighed.Diagnosen afhængighedssyn-drom benyttes, når en person isin adfærd opfylder de kriterier,som fremgår af diagnosesystemetICD-10 (»International Classifi-cation of Deseases«), der er ud-arbejdet af Verdens SundhedsOrganisationen, WHO.

En person lider af et afhæn-gighedssyndrom, når 3 eller flereaf følgende kriterier samtidigt harværet til stede inden for tre må-neder eller gentagne gange indenfor et år:1. trang (craving).2. svækket evne til at styre ind-

tagelsen, standse eller nedsættebrugen.

3. abstinenssymptomer eller ind-tagelse for at ophæve ellerundgå disse.

4. toleranceudvikling.5. dominerende rolle med hen-

syn til prioritering og tidsfor-brug.

6. vedblivende brug trods er-kendt skadevirkning.

AlkAlkAlkAlkAlkoholoholoholoholohol

43AlkAlkAlkAlkAlkoholoholoholoholohol

efterhånden øge sin kapacitet. Der-med vil der blive metaboliseret merealkohol pr. tidsenhed. Man menerdette er en medvirkende årsag tiltoleransudviklingen hos storforbru-gere af alkohol. Sammenlignet medpersoner, som ikke har et stort dag-ligt alkoholforbrug, vil alkoholike-ren kunne forbrænde alkohol 1½gange hurtigere.

Inaktiveringen af giftstoffer ikroppen sker normalt eksponentielt,hvilket betyder, at samme del meta-boliseres pr. tidsenhed.

Undtagelsen fra denne regel eralkohol, der metaboliseres ligefremproportionalt, altså samme mængdepr. tidsenhed. Under normale om-stændigheder drejer det sig om ca.115 mg pr. time pr. kg legemsvægt.Dette svarer til 8 g ren alkohol pertime for en person på 70 kg. (Engenstand ~ 12 g alkohol.)

Med enzymet acetaldehyd-de-hydrogenase som katalysator ned-brydes acetaldehyd i leveren mangegange hurtigere, end det dannes.

Fig. 3.1. Meta-bolisering ogudskillelse af

100 g alkoholfra den menne-

skelige orga-nisme.

tration vil være nået efter 30 - 90min. Optagelseshastigheden bliverlangsommere, hvis man samtidigindtager fedtholdig føde, fordimavesækken tømmes langsom-mere.

Alkohol er et af de få stoffer,der er blandbare med både vandog fedt. Dette betyder, at den ind-tagne alkohol let passerer overmave-tarm-slimhinden ind i blodet,og derfra blander sig med al vand ikroppen. Hos mænd er ca. 60 % aflegemsvægten vand, hos kvinder erdet lidt mindre.

Fordelingsvolumenet for alkoholbliver således kroppens samledevandmængde - også kaldet krop-pens vandfase.

Af den indtagne alkoholmængdevil ca. 90% blive metaboliseret veden oxidationsproces i levercellernescytoplasma og mitokondrier. Deresterende 10% vil uomdannet bliveudskilt gennem urin, afføring, svedog udåndingsluft.

Flere af hinanden uafhængigeenzymsystemer metaboliserer alko-hol - med alkohol-dehydrogena-sesystemet som det mest betyd-ningsfulde. Ved denne proces om-dannes alkohol til acetaldehyd ogderfra videre til acetat, som afgivestil blodet. Acetaten optages i krop-pens forskellige celler, hvor det en-ten forbrændes til kuldioxid ogvand, eller bliver omdannet ogdeponeret som fedt.

Et andet enzymsystem, der kal-des cytochrom P450, findes i le-vercellernes mitokondrier. Her me-taboliseres en mindre del af alko-holen.

Ved daglig indtagelse af alkoholvil enzymsystemet cytochrom P450

Konsekvensen heraf er, at acetal-dehyd kun optræder i meget småkoncentrationer i blodet. Dette eryderst hensigtsmæssigt, fordi stof-

44

fet i større koncentration er giftigt.Hvis mængden af acetaldehyd ikroppen stiger, vil man oplevesymptomer i form af blussen i ho-vedet, kvalme, hjertebanken ogblodtryksstigning.

Antabus (anta ~ imod, og abu-sus ~ misbrug) virker ved at hæm-me acetaldehyd-dehydrogenasenfig. 3.1. Dermed stiger koncentra-tionen af acetaldehyd i blodet, ogkonsekvensen bliver, at de ovenfornævnte forgiftningssymptomer ind-træder.

I den asiatiske befolkning lider25 % af en særlig arvelig egenskab,der gør at deres leverceller ikke pro-ducerer normal acetaldehyd-dehy-drogenase. Resultatet bliver, at de

Fysisk afhængighedFysisk afhængighed betyder, atman ved ophør med indtagelsenaf et rusmiddel får det fysisk dår-ligt, også kaldet abstinenserabstinenserabstinenserabstinenserabstinenser. Detkan f.eks være kuldegysninger,svedeture, hovedpine eller kram-per. Abstinensernes art og om-fang vil være bestemt af, hvilketrusmiddel der er tale om, og hvorlænge man har taget det. For enbedre biologisk forståelse af be-grebet henvises til fig. 5.3.

Det er et kendetegn ved fysi-ske abstinenser, at de kan behand-les ved at genoptage brugen afrusmidlet.

AlkAlkAlkAlkAlkoholoholoholoholohol

Fig. 3.2. A er en eksponentialfunktion, der afbilderkoncentrationen af et rusmiddel som funktion af tiden.Hver gang der er gået et tidsinterval svarende tilhalveringstiden, er koncentrationen i plasma halveret.Der udskilles altså den samme del af den tilbage-værende stofmængde pr. tidsenhed. Grafen i B afbilderligeledes koncentrationen af et rusmiddel i forhold tiltiden, men her er der tale om en ligefremproportionalfunktion. Hvor det ved eksponentialfunktionen varsamme del, der blev udskilt, er det her den sammemængde, der udskilles pr. tidsenhed. I A er koncentra-tionen efter fire tidsenheder nede på 2, hvor den i B kuner 16, hvilket svarer til den værdi A var nede på efter ettidsinterval.

Misbrug kontra storforbrugSundhedsstyrelsen anvender ikkebetegnelsen misbrugmisbrugmisbrugmisbrugmisbrug om de legalerusmidler - nikotin og alkohol. Istedet taler man om storforbrugstorforbrugstorforbrugstorforbrugstorforbrug.

AlkAlkAlkAlkAlkoholoholoholoholohol 45

ikke kan omsætte acetaldehyd hur-tigt nok, når de drikker alkohol. Defår derfor de samme symptomer,som ses hos normale, der drikkeralkohol, mens de er i antabusbe-handling.

Alkohols virkning påhjernenHjernens GABAA-receptorer påvir-kes af alkohol, men hvordan dennepåvirkning finder sted vides ikkemed sikkerhed. Der er nemlig usik-kerhed om, hvor på receptoren al-kohol binder sig, ligesom det aldrighar været muligt at finde en alkohol-antagonist. Derimod har det væretvist, at GABA

A-receptorens ion-

kanal påvirkes af alkohol, så Cl-ioner strømmer ind i cellen. Her-ved bliver neuronets indre miljø -som tidligere beskrevet - mere ne-gativt, og dermed bliver det van-skeligere for cellen at udløse et ak-tionspotentiale. Resultatet bliver, atalkohol får en inhibitorisk effekt påde områder af CNS, der indehol-der mange GABA

A-receptorer. Her

er tale om områder som hippocam-pus, der har betydning for hukom-melsen, hjernestammen, hvorfra res-pirationen, blodtryk og vågenhedreguleres, og lillehjernen - cerebel-

ToleransOrganismen har udviklet toleransoverfor et rusmiddel, når der skalstørre og større doser til for atopnå samme ruspåvirkning. El-ler sagt på en anden måde, hvisman konstant indtager den sam-me dosis af et rusmiddel, så vilrusvirkningen aftage i takt medtoleransudviklingen. Man skelnermellem metabolisk toleransmetabolisk toleransmetabolisk toleransmetabolisk toleransmetabolisk tolerans, hvorkroppen bliver bedre til at ned-bryde rusmidlet, og farmakolo-farmakolo-farmakolo-farmakolo-farmakolo-gisk toleransgisk toleransgisk toleransgisk toleransgisk tolerans, hvor CNS på for-skellig vis ændrer sin følsomhedoverfor rusmidlet se fig. 5.3.

Psykisk afhængighedPsykisk afhængighed eller stof-trang er en helt central egenskabved rusmidlerne. Tilstanden an-tages udløst af biokemiske pro-cesser i CNS knyttet til beløn-ningssystemet, og er karakterise-ret ved en trang til at fortsættestofindtagelsen for at opnå velværeog/eller undgå ubehag.

lum - der koordinerer balance ogkropsstilling. Specielt i lillehjernenfindes der mange GABAA-recep-torer. Dette er forklaringen på, aténs koordinationsevne bliver dårli-gere ved indtagelse af alkohol.

Hvorfor bliver vi afhængigeaf alkohol?Det er et åbent spørgsmål, hvor-dan alkoholafhængighed etableres.Ifølge fig. 7.3. er de dopamindan-nende neuroner i VTA (ventraletegmentale area - fig. 1.14 side 23)under direkte påvirkning af nerverfra GABA-neuroner, der ligger i an-dre områder af CNS. Da GABAA-receptoren har en inhibitorisk virk-ning på de dopamindannende neu-roner, bliver konsekvensen, at al-kohol hæmmer aktiviteten i beløn-ningssystemet. Dermed skulle enaktivering af GABA

A-receptorer

modvirke udviklingen af afhængig-hed. Dette stemmer ikke overensmed den praktiske virkelighed, idetvi alle ved, at man kan blive af-

hængig af alkohol. Konklusionenbliver, at vi - p.g.a. hjernens ufatte-lige kompleksitet - ikke har svar påalle spørgsmål.

Alkohol påvirker også NMDA-receptorsystemet, der har en eksi-tatorisk funktion i visse områder afhjernen. Der er tale om en ionkanal-receptor. Når den åbnes, strømmerder positive Na+- eller Ca++-ionerind i cellen. Det intracellulære miljøpåføres dermed en positiv ladning,som bringer hvilemembranpoten-tialet tættere på tærskelværdien.Alkohol udløser således en eksita-torisk effekt ved sin påvirkning afNMDA-receptorerne. Dette menerman er årsagen til, at alkohol virkerstimulerende i små doser.

Foruden den specifikke virkningpå de to receptorsystemer har al-kohol en generel virkning på allecellemembraner i hele kroppen. Derer her tale om, at alkohol, p.g.a. singode opløselighed i fedt, kan æn-dre cellemembranernes fysiskeegenskaber. Membranerne bliverpopulært sagt mere flydende, fordide fosfolipider, som indgår i kon-struktionen, får en anden kemisksammensætning. Resultatet bliveren anden gennemtrængelighed(permeabilitet) gennem cellemem-branen med den konsekvens, atfedtopløselige stoffer endnu letterepasserer.

Hvordan virker alkohol?I det foregående har vi set på treforskellige virkninger af alkohol.Forskerne er dog uenige om, hvor-dan alkoholrusens forskelligartedepsykiske og fysiske reaktioner skalforklares. På den ene side påvirkesGABAA-receptoren af alkohol, men

på den anden side er det tvivlsomt,om receptoren har et specifikt bin-dingssted for alkohol. Grunden tildenne tvivl er de store mængderalkohol, der skal indtages, for atman bliver påvirket. Alle andre rus-midler, uanset hvilken receptortypede binder sig til, skal kun indtages imilligram-størrelse, for at fremkaldeen rus. Alkohol derimod skal ind-tages i gram før rusen indtræder.Dette kan illustreres med et prak-tisk eksempel: Fem almindelige øl,hvilket svarer til en let rus, inde-holder 60.000 mg rent alkohol.Hash derimod, som binder sig tilen specifik receptor, bliver mangodt skæv af efter indtagelse af 10mg rent THC.

Alle erfaringer viser, at hvis enagonist binder sig til en specifikreceptor, så vil selv små koncen-trationer af stoffet give en stor virk-ning. Når det er nødvendigt meden høj alkoholkoncentration for atfå en effekt, kan det måske forkla-res ved en meget lav affinitet mel-lem receptoren og alkohol.

Det store spørgsmål er, hvor-dan alkohol påvirker GABAA-re-ceptoren? Noget entydigt svar kander ikke gives, men lad os se på enaf de forklaringsmodeller, forskernehælder til i dag.

De cellemembraner, GABAA-receproren indgår i, er opbygget affosfolipider (se fig. 1.9.). Fra denindvendige og udvendige mem-branoverflade strækker lipidernescarbonkæder sig ind mod midtenaf membranen i en særdeles vel-ordnet arkitektur. Igennem celle-membranen strækker GABA

A-re-

ceptoren sig. Hvis man indbyggeret radioaktivt mærket kulstofatom i

AlkAlkAlkAlkAlkoholoholoholoholohol46


de lange lipidkæder, er det muligtat se, hvad der sker med membra-nen, når den udsættes for forskel-lige kemiske påvirkninger. Meddenne teknik har man vist, at alko-hol, i en koncentration svarende tilen alkoholrus, får lipidkæderne tilat bevæge sig. Man taler om, atmembranen bliver mere flydendeog dermed påvirkes såvel GABAA-som NMDA-receptorerne. Effek-ten bliver, at ionkanalerne lækkerog giver passage for de ioner, somnormalt løber gennem kanalen.

Endelig har flere undersøgelservist, at cellemembranerne ændrerkarakter, når de dagligt udsættes foralkohol. Ved en forandring af li-pidkonstruktionen kan cellen nem-lig gøre membranen mere stiv. Pådenne måde modvirkes alkoholenseffekt. Konsekvensen bliver, at al-koholen mister sin rusvirkning el-ler sagt på en anden måde - der erudviklet tolerans.

Det pyramidale- ogekstrapyramidale systemHvis man skærer en hjerne igen-nem med en skarp kniv, ser manmed det blotte øje, at nogle områ-der på snitfladen er grå, medensandre er hvide. De grå områderbestår af neuronernes cellelegemer,som giver den grå farve. De hvideområder består derimod af myeli-niserede nerver. Det er fedtet imyelinet, der giver den hvide farve.

I hjernen ses grå substans i fåmillimeters tykkelse lige under over-fladen. Det er her i hjernebarkenhjernebarkenhjernebarkenhjernebarkenhjernebarken(=cortex=cortex=cortex=cortex=cortex) at hovedparten af hjer-nens neuroner er placeret.

På rygmarvens snitflade ses detkarakteristiske mønster af et stort

H. Her består H’et af den grå sub-stans omgivet af hvid substans (sefig. 3.3).

Lad os vende tilbage til Jacobog hans morgenoplevelse i trafik-ken. Det første, der skete var, athan så bilen begyndte at dreje. Ly-set, der reflekteredes fra bilen, pas-serede igennem linsen i hans øjeog dannede et billede inde på øjetsbagvæg. Her findes der nogle sær-lige sanseceller, der påvirkes af ly-set. Når dette sker, genereres deren nerveimpuls, der gennem syns-nerven sendes til synsområdet ihjernebarken. Her bearbejdes syns-indtrykket og billedet bringes tilvores bevidsthed. Hvordan hjernenbearbejder informationen og slut-telig drager den konklusion, at bi-

Fig. 3.3. Pyra-midebanen. Toneuroner ind-

går i forbin-delsen fra denmotoriske cor-

tex og ud tilmusklen. Den-ne nervebaneer krydset, såhøjre side af

hjernen styrermusklerne i

venstre side afkroppen ogvice versa.

len sandsynligvis ikke vil holde til-bage, ved vi ikke. Men når hjernenhar gjort det, sættes der en undvi-gemanøvre i gang. Dette er enyderst kompliceret proces, som bl.a.

involverer balancen, synet og krop-pens muskler. Kommunikationenmellem de enkelte områder i hjer-nen, der skal indgå i undvige-manøvren, sker gennem bundter afnerver kaldet ledningsbanerledningsbanerledningsbanerledningsbanerledningsbaner.

Opbygningen af disse lednings-baner er for nogles vedkommendevelbeskrevet og et af disse systemerskal gennemgås her.

Fra et særligt område i hjerne-barken, kaldet den motoriske cor-tex, styres alle vores muskelbevæ-gelser. Fig. 3.3. er en skematiskfremstilling af den ledningsbane,der fører impulser fra den motori-ske cortex og ud til musklerne.Ledningsbanen består af to neuro-ner. Det første neuron ligger i denmotoriske cortex. Axoner passererherfra ubrudt gennem storhjernen,mellemhjernen og videre til midt-hjernen. Nederst i den forlængederygmarv krydser axonet over til denmodsatte side. Det vil sige de neu-roner, som ligger i den højre cor-tex, sender deres axoner over i ven-stre side og kommer dermed til atstyre de venstresidige muskler. Pådet niveau, hvor nervebanen skalforlade rygmarven for at kommeud til musklen, søger axonet ind iden grå substans. Her danner axo-


Fig. 3.4. De ekstrapyramidale baner. Fra neuroner i den motoriske cortex går der nervebaner tilbasalganglierne (1). Fra basalganglierne sendes der nervebaner til den røde kerne - nucleusruber. Som det ses, har nucleus ruber, der ligger i midthjernen, en central betydning i detekstrapyramidale system. Kernen modtager desuden impulser fra substantia nigra (3) - den sortesubstans - som ved ødelæggelse medfører rystesyge (Parkinsons syge). Ligeledes kommer dernervebaner fra lillehjernen , hvor koordinationen af de finere bevægelser finder sted.På sin vej ned gennem den forlængede rygmarv har det ekstrapyramidale system flere forbindelsertil et langstrakt diffust område kaldet formatio reticularis (4). Dette område har en afgørendebetydning for, hvor vågne vi er, og for spændingstilstande (tonus) i musklerne. På samme mådesom i pyramidebanerne søger axonerne ind i rygmarvens grå substans på det niveau, hvor de skalforlade CNS. Her danner axonets endeterminal en synapse med et andet neuron, hvis axon i PNSgår ud til musklen.


nets endeterminal en synapse meddet andet neuron i ledningsbanen.Fra rygmarven sender det andetneuron sit akson ud til den muskel,der skal aktiveres.

Den her beskrevne ledningsbaneaktiverer kun en lille del af en be-stemt muskel. Der findes derformange tusinde ledningsbaner afsamme type, hvor hvert neuron kunstyrer en lille del af en muskel. Un-der et kaldes disse ledningsbanerfor pyramidebanernepyramidebanernepyramidebanernepyramidebanernepyramidebanerne.

Der er to vigtige detaljer vedpyramidebanerne, der skal fremhæ-ves. For det første gælder det, atden motoriske cortex er underlagtviljens kontrol, d.v.s. vi kan selv be-stemme, hvilken muskel, der skalbevæges. For det andet gælder det,at de neuroner, som ligger i denhøjresidige motoriske cortex, sty-rer musklerne i venstre side af krop-pen og vice versa. I fig. 3.3. serman, at aksonet fra første neuron iden forlængede rygmarv krydserover midterlinien. Ødelægges denmotoriske cortex i højre side af hjer-nen, - f.eks. efter fald på cykel, hvorhovedet har ramt kantstenen - bli-ver man derfor lam i kroppens ven-stre side.

En anden og meget mere kom-pliceret nervebane, der indgår i sty-ringen af muskelfunktionen, er deekstrapyramidale baner. En del afde områder, der indgår i dette sy-stem, er vist i fig. 3.4. Det ses, atsystemet er meget komplekst i sinopbygning, hvilket ikke kan undre,da selv den mindste muskelbevæ-gelse kræver betydelig koordination.

Ser vi f.eks. nærmere på bevæ-gelsen af Jacobs højre hånd, menshan spiser havregryn med mælk,

er der mange enkeltbevægelser, somskal passe sammen. Fingrene påhøjre hånd skal f.eks. gribe omskeen med en passende kraft. Nårskeen føres gennem skålen og der-efter op til munden, finder der enbevægelse sted i hånd-, albue- ogskulderled. Musklerne, der her eraktive, skal hver især enten trækkesig sammen eller slappe af med envis styrke og hastighed for at sikreen jævn bevægelse. Det er de ekstra-pyramidale baner, der sikrer en ko-ordinering af alle disse enkelt-funktioner.

Hvordan dette ekstrapyramida-le neurale netværk bestående af fleretusinde neuroner arbejder, ved viikke meget om. Dog ved vi, at sy-stemet hele tiden tilstræber at op-retholde en balance mellem eksita-toriske og inhibitoriske impulser.Det er denne balance, alkoholenødelægger, fordi ca. 25% af samt-lige de neuroner, der indgår i sy-stemet, har GABAA-receptorer ideres cellemembraner. Det kanderfor ikke undre, at koordinatio-nen af muskelbevægelser bliverændret, når neuronerne udsættesfor alkohol. Havde Jacob den på-gældende morgen været på vej hjemfra en fest med promiller i blodet,havde han næppe klaret undvige-manøvren.

Alkohols skadelige virkningerVed alkohols primære skadeligeprimære skadeligeprimære skadeligeprimære skadeligeprimære skadeligevirkningervirkningervirkningervirkningervirkninger forstås de ulykker ogutilsigtede hændelser, der optrædersom direkte konsekvens af alkohol-rusen. De sekundære skadersekundære skadersekundære skadersekundære skadersekundære skader om-fatter de organforandringer, somlangvarigt overdrevent alkoholfor-brug giver.

I tabel 3.1. er angivet et udsnitaf alkohols sekundære skadevirknin-ger. Nogle af de hyppigst forekom-ne skal omtales nærmere.

Efter en alkoholrus indtræderder et fysisk ubehag af varierendestyrke. Hovedpine, svimmelhed ogalmen utilpashed, også kaldet »tøm-tøm-tøm-tøm-tøm-mermændmermændmermændmermændmermænd« vil være kendt af de fle-ste. Når man har drukket megetgennem flere uger, vil der udvikle


sig egentlige abstinenserabstinenserabstinenserabstinenserabstinenser, når manophører med drikkeriet. Sympto-merne, der kan vare i 3-7 dage,omfatter øget svedtendens, rystenpå arme og ben, kvalme og opkast-ninger, stigning i puls og blodtryksamt nervøsitet og angst. Den vær-ste form for abstinenser kaldes de-de-de-de-de-lirium tremenslirium tremenslirium tremenslirium tremenslirium tremens - drankergalskab.Tilstanden er kendetegnet ved desamme symptomer, som ovenfor

Abstinenssyndrom, hallucinationer, kramper, dilirium tremens

Vitaminmangel syndrom (Wernick-Korsakoff)

Degeneration af lillehjernen

Forgiftning af hjernen, betinget af leversvigt

Psykiske lidelser

Søvnbesvær

Ødelæggelse af nerverne, i specielt benene

Nedsat antal blodpladerForandringer i de røde blodlegemer

Medicinske skader ved alkoholisme

Hjerte

Mave/tarm Halsbrand, infektion af mavesækkens slimhindeØget cancer-risiko i mundhule, strubehoved og spiserørÅreknuder i spiserøret og endetarmDiarréBetændelse i bugspytkirtlenFedtlever, der fører til bindevævsforandringer (levercirrhose)Leversvigt

Øget hjertefrekvens, forstyrret hjerterytmeØdelæggelse af hjertemusklenSmerter fra hjertetForhøjet blodtryk

Nedsat blodsukkerNedsat dannelse af proteinerOphobning af fedt i leverenNedsat magnesium og fosfat i blodetØget dannelse af ketonsyrer

Hæmmet vækstMental retarderingMisdannelser

MuskeldegenerationAfkalkning af knogler

Nedsat testosteron (impotens)

Nervesystemet

Metabolisk effekt

Hormoner

Muskler/knogler

Blod

Foster

Tabel 3.1. Etudsnit af demange følge-sygdomme, derkan opstå ikølvandet på etalkohol-misbrug.


nævnt, blot i sværere grad. Derud-over optræder der synshallucinatio-ner, hvor personen ser ting, somikke er der, eller følelseshallucina-tioner, som f.eks. oplevelsen af, atder kryber insekter rundt underhuden. Endelig kan der optrædevoldsomme kramper. Personer, derudvikler delirium, skal indlægges ogbehandles medicinsk, idet tilstan-den kan være dødbringende.

Alkohol er gift for leveren. Af-hængig af, hvor stort det dagligealkoholindtag er, vil der med tidenske en langsomt fremadskridendeødelæggelse af leveren. I de tidligestadier ses betændelseslignende for-andringer i levercellerne samt letforhøjede levertal (se tabel 3.2.).

Da leveren har en stor kapacitettil at danne nye leverceller, vil lever-tallene blive normale, hvis man op-hører med drikkeriet på dette tid-lige stadium. Efter indtagelse af 10-15 genstande dagligt gennem nogleår, ses en deponering af fedt i dedøende leverceller, en tilstand somkaldes »fedtleverfedtleverfedtleverfedtleverfedtlever«. Sidste stadium iudviklingen er - skrumpeleverskrumpeleverskrumpeleverskrumpeleverskrumpelever(cirrhosis hepatis), hvor der dan-nes bindevæv i leveren, samtidigmed at den skrumper ind. I dettestadium dør mange af leversvigt,hvis de ikke forinden har fået trans-planteret en ny lever.

Et særligt problem er alkohol oggraviditet, idet fosteret er mere føl-somt for alkohol end moderen. Hvis

det ufødte barn således udsættes foralkohol i selv beskedne mængderover længere tid, er der risiko forudviklingen af føtalt alkohol syn-føtalt alkohol syn-føtalt alkohol syn-føtalt alkohol syn-føtalt alkohol syn-drom FASdrom FASdrom FASdrom FASdrom FAS. Dette indebærer at bar-net bliver født med misdannelser iansigtet, hjertefejl, lav fødselsvægtog frem for alt nedsat intelligens.

Hvorfor er alkohol så giftigt?Det er stadigt et åbent spørgsmål,hvorfor alkohol medfører så om-fattende helbredsmæssige skader,som tilfældet er. En mulig forkla-ring kan ligge i, at der er tale om etorganisk opløsningmiddel, som ind-tages i gramstørrelser. For de an-dre rusmidlers vedkommende kanman klare sig med milligram for atblive ruspåvirket.

Nogle undersøgelser har vist, atalle biologiske membraner i orga-nismen ændres i deres opbygningefter længere tids alkoholpåvirkning.Der er tale om, at alkohol kan op-løse cellemembranernes lipidind-hold. Dette modvirker cellerne vedat ændre membranernes sammen-sætning af lipid og protein, hvor-ved den normale transport af ionerog næringsstoffer påvirkes i nega-tiv retning. Konsekvensen bliverdels en dårligere regulering af spæn-dingsforskellen mellem cellens in-dre og ydre miljø, dels en ændretfunktion af receptorerne i celle-membranen. Slutresultatet kan bli-ve, at cellen går til grunde.

Aspartat Transaminase, AST

Alanin Transaminase, ALT

Glutamyl Transpeptidase, GT

<40

<40

15-80

>800

>800

>140

40-800

40-800

80-140

Leverenzymer Let forhøjet Meget forhøjetNormal værdi

Tabel 3.2. I dennormale

organisme skerder et løbende

henfald afleverceller. Vedlængerevarende

daglig indta-gelse af

alkohol stigercellehenfaldet i

leveren. Nårdette sker,

strømmer deenzymer, derbefinder sig

inde i cellerne,ud i blodet.

Ved atbestemme

mængden afdisse enzymer iblodet får man

et mål forcelleøde-

læggelsen,hvilket i daglig

tale kaldeslevertallene.

Andre har interesseret sig forden giftige virkning af en rækkenedbrydningsprodukter - specieltacetaldehyd, som dannes ved meta-boliseringen af alkohol (se fig. 3.1.).Endelig har nogle undersøgelservist, at dårlige sociale forhold kanfremme udviklingen af skrumpele-ver, uden at man ved hvorfor.

I en undersøgelse, hvor mansammenlignede personer, der drakdyr rødvin, med personer, der drakbillig rødvin, viste det sig, at billigrødvin hyppigere gav skrumpele-ver. Resultatet var naturligvis kær-komment på de franske vinslotte,men ved undersøgelsen havde manbegået en fejl. Det viste sig nemlig,at dem, der drak den dyre rødvin,var socialt bedre stillet og dermedhavde en hel anden levevis enddem, der drak billig rødvin. Kom-binationen billig rødvin og lav so-cial status betød altså større risikofor skrumpelever. Men ville kom-binationen billig rødvin og høj so-cial status også give øget risiko forskrumpelever? For at besvare dettespørgsmål undersøgte man perso-ner, der kun drak almindeligt øl.På denne måde kunne man be-dømme, hvilken betydning socialstatus havde for udviklingen afskrumpelever. Resultatet viste, atdet var de socialt dårligt stillede,der fik skrumpelever. Det var såle-des ikke prisen på rødvin og der-med kvaliteten, der var afgørende,men forskellen i social status. Ek-semplet her er desuden en demon-stration af, hvor let man i viden-skabelige undersøgelser kan dragefejlagtige konklusioner.

Hvis man ser isoleret på desundhedsskadelige virkninger af al-kohol, er disse ganske betydelige.Et dagligt forbrug, der ligger overSundhedsstyrelsens anbefalede do-ser (max. 21 genstande for mændog 14 genstande for kvinder pr.uge), vil uvægerligt føre til sekun-dære alkoholskader. Dog har ny-ere undersøgelser vist, at indtagelseaf to genstande dagligt nedsætter


Biologisk variationNår vi taler om effekten af rus-midler, bør man gøre sig klart, atder findes stor biologisk variationfra person til person. Nogle per-soner kan f.eks. ikke tåle alkoholp.g.a. en særlig arvelig sygdom (seside 44). Andre - og det gælderheldigvis de fleste - bruger rus-midlet gennem et langt liv udenproblemer. Endelig er der grup-pen, som bliver alkoholstorforbru-gere og senere alkoholafhængige.Ser vi på opioiderne (morfin),genfinder vi de samme tre grup-per. Nogle får svære bivirkningeri form af svimmelhed, kvalme ogopkastning, når de indtager mor-fin. Andre kan indtage stoffet ilængere tid f.eks. under hospitals-indlæggelse uden at udvikle psy-kisk afhængighed. Endelig findesder en lille gruppe mennesker,som efter få ganges behandlingmed morfin bliver svært afhæn-gige. Der findes ingen biologiskeforklaringer på, hvorfor menne-sker reagerer så forskelligt på detsamme rusmiddel. En mulig hy-potese, som omtalt under syv-helix-receptorerne er, at hvert in-divid har sin egen kombinationaf G-proteiner. Se side 35.


risikoen for blodprop i hjertet hospersoner over 40 år.

Misbrug/storforbrug ogafhængighedMisbrug er ikke det samme somafhængighed. Man kan godt væremisbruger/storforbruger uden atvære afhængig, ligesom man kanvære afhængig uden at være mis-bruger/storforbruger. Endelig kanman være begge dele.

Misbrug af et rusmiddel kanoptræde i en periode af ens liv.Mange misbruger hash i ungdoms-årene. Man ryger stoffet tre-firegange om ugen, men man bliverikke nødvendigvis afhængig. Etandet eksempel er alkohol, sommange - typisk i weekenderne -indtager i så store doser, at det måbetragtes som et storforbrug. Søn-dag aften stopper man drikkeriet,og får derefter ikke alkohol restenaf ugen. I disse to tilfælde er dertale om misbrug/storforbrug, ikkeafhængighed.

Har man derimod drukket al-kohol så længe og i så store mæng-der, at man har udviklet et alkohol-afhængighedssyndrom er situatio-nen en anden. Snigende er der sketen biokemisk forandring i CNS, såpersonen har et psykisk behov forat drikke. Hvad der egentlig sker inervecellerne i belønningssystemet,ved vi ikke, men den adfærd denalkoholafhængige udviser, kan sam-menlignes med en, der er sulten.De vil gøre hvad det skal være forat få sulten/alkoholtrangen tilfreds-stillet.

Stopper personen, der er afhæn-gig, nu med alkoholindtagelsen detnæste år eller to, er han for såvidt

ude af sit storforbrug, men afhæn-gigheden er fortsat til stede. For såsnart vedkommende bare drikkernogle få genstande, vil den psyki-ske afhængighed, udløst af beløn-ningssystemet, igen styre drikke-trangen. Praksis har vist, at det kantage op til flere år inden afhængig-heden forsvinder.

AlkoholafhængighedAlkohol er ikke noget specielt va-nedannende rusmiddel. Der skalsåledes indtages ganske betydeligemængder alkohol over lang tid, førman udvikler psykisk afhængighedog dermed et afhængighedssyn-drom. Se WHO’s definition (side42). En mulig biologisk forklaringpå dette er, at alkohol ikke har no-get direkte angrebspunkt i beløn-ningssystemet. Som det er vist tid-ligere, er affiniteten mellem alko-hol og GABAA-receptoren lille.Desuden har GABA en inhibito-risk virkning på belønningssystemet,og dermed kan det ikke umiddel-bart forklares, at alkohol giver af-hængighed, hvad det som bekendtgør.

Følsomheden over for alkoholvarierer meget fra individ til indi-vid. Dette kan umiddelbart ikkeforklares, udover at der findes enbiologisk variation fra individ til in-divid. Enkelte personer bliver rela-tivt let påvirket af selv små alkohol-doser og får efterfølgende megenfysisk ubehag (tømmermænd). An-dre skal indtage betydeligt størremængder alkohol, inden de bliverberusede og for nogles vedkom-mende til og med uden efterføl-gende fysisk ubehag. Den sidstegruppe har en større risiko for at


blive alkoholafhængige. En andenalmindelig iagttagelse er, at perso-ner, der i dagligdagen gennem de-res erhverv har let adgang til alko-hol, også har en større risiko for atudvikle et storforbrug. Endelig sesder i nogle familier en større ten-dens til udvikling af et storforbrugaf alkohol end i andre.

Disse få eksempler viser, at derfindes såvel arvelige, personafhæn-gige og miljømæssige faktorer, derer bestemmende for, om et giventalkoholforbrug bliver til afhængig-hed.

De arvelige forhold, der knyttersig til udviklingen af alkoholafhæn-gighed, er ikke kortlagt. Man harsåledes aldrig kunnet isolere spe-cielle gener i den menneskeligearvemasse, der er bestemmende for,om en given person bliver alkoho-liker.

Derimod har flere undersøgel-ser vist, at alkoholafhængighed op-træder hyppigere i nogle familierend i andre. Sønner af alkoholiskefædre har f. eks. en tre gange størresandsynlighed for at udvikle alko-holafhængighed, end befolkningensom helhed. Disse resultater stam-mer fra undersøgelser, hvor manhar fulgt adoptivbørn, hvis biolo-giske far havde et alkoholproblem.Børnene voksede op i familier udenalkoholproblemer og derved fik

man elimineret miljøets betydning.Udviklingen af et alkoholstor-

forbrug kan i nogle situationer skyl-des miljømæssige faktorer såsomstress. Det kan være tale om ydrepsykisk pres, hvor personen ople-ver ikke at slå til i sin hverdag. Forat slappe af og dæmpe den indrespænding, griber nogle personer tilbrugen af alkohol. Dette kan op-fattes som en slags selvmedicine-ring, men hvis de tilgrundliggendeproblemer ikke løses, kan resultatetlet blive alkoholafhængighed

Vanemæssigt drikkeri i forbin-delse med arbejde og let adgang tilalkohol er andre betydende fakto-rer for udvikling af alkoholproble-mer. Personer, der begynder atdrikke i en ung alder har større ri-siko for at blive afhængige af alko-hol (se tabel 3.3).

AlkoholrusenAlkoholrusens virkninger er kendtaf de fleste. Fra person til personopleves rusen forskelligt, ligesomder er betydelig forskel på, hvormeget alkohol den enkelte kan tåle.Generelt gælder det, at alkohol vilforstærke ens grundstemning. Erman i dårligt humør eller aggres-siv, bør man derfor drikke måde-holdent eller lade være.

I meget små doser virker alko-hol stimulerende gennem en påvirk-ning af NMDA-receptorsystemet,som er beskrevet på side 34.

Ved indtagelse af 5-12 gen-stande over 2-5 timer beskrives ru-sen hos personer, der ikke lider afafhængighedsyndrom, som behage-lig. Man bliver veltilpas, afslappet,impulsiv, ukritisk og lattermild.

Tabel 3.3.beskriverudviklingen i etalkohol-misbrug.

Alder for begyndende alkoholindtagelse

Alder for første beruselse

Alder, hvor mindre alkoholproblemer optræder

Alder, hvor personen udvikler afhængighedssyndrom

Tidspunkt for behandlingsbehov

Død

11-14

14-18

18-25

24-33

35-45

55-60

Alder i år

Samtidig bliver koordinationen afens bevægelser dårligere, og døm-mekraften nedsættes.

Med stigende alkoholdoser ind-træder der tiltagende bevidstheds-svækkelse, hukommelsestab, be-vidstløshed og død, fremkaldt veden lammelse af respirationscente-ret. Det frie interval fra bevidstløs-hed til død er meget lille. En beru-set person, som ligger dybt sovendeuden at man kan vække vedkom-mende, skal derfor øjeblikkelig påhospitalet.

Personer, der dagligt konsume-rer alkohol, vil efterhånden udvikletolerans, ligesom rusen vil skiftekarakter. Den behagelige mentaletilstand fremkaldt af alkohol vil medtiden aftage. I stedet vil alkohol-indtagelsen i stigende grad blivestyret af de fysiske abstinenssymp-tomer, der udløses af en faldendealkoholpromille i blodet. Der ind-træder efterhånden kontroltab,hvorved forstås at personen ikkelængere selv er i stand til at stoppedrikkeriet. Desuden bliver blodigmorgenopkastning og morgen-abstinenser almindelige. I dette sta-dium fortsættes drikkeriet for atundgå abstinenser. Tolerancen overfor alkohol er nu blevet ganske be-tydelig. Det betyder, at den alkohol-mængde, der skal til for at dæmpeabstinenserne, er så stor, at der letindtræder en forgiftning.

Det interessante er, at de fysi-ske abstinenser med årene bliverværre og værre. Der sker det mod-satte af tolerans, som kaldes sensi-


bilisering. På nogle punkter kan or-ganismen vænne sig til stadig størrealkoholmængder - toleranstoleranstoleranstoleranstolerans - hvori-mod kroppen bliver mere og merefølsom over for alkohol på andreområder - den sensibiliseressensibiliseressensibiliseressensibiliseressensibiliseres. Tole-rans viser sig ved at større og størrealkoholpromiller kan bæres, udenat personen virker beruset. Sensi-bilisering derimod viser sig ved for-værring af de fysiske abstinenser,som årene går.

Alkohol og lovgivningenIfølge § 53 i færdselsloven straffesden fører, der under eller efter kør-sel har en alkoholkoncentration iblodet, der overstiger 0,50 promille= promillekørsel, og 1,20 promille= spirituskørsel. Straffen ved pro-millekørsel er bøde og betinget fra-kendelse af førerretten i 1 år, hvori-mod strafferammen ved spiritus-kørsel starter med bøde og ubetin-get frakendelse af førerretten i 1 årstigende til flere ugers hæfte og fra-kendelse af førerretten for livstid.

I straffelovens § 16 står: »At den,der på gerningstidspunktet var util-regnelig p.g.a. sindssygdom......straffes ikke. Befandt gerningsman-den sig som følge af indtagelse afalkohol ... forbigående i en tilstandaf sindssygdom ...... kan straf dogpålægges«. Meningen med denneparagraf er, at sindssyge ikke straf-fes, hvorimod den, der drikker al-kohol og som følge heraf bliversindssyg, godt kan straffes. Det ersåledes ingen undskyldning, at manvar beruset i gerningsøjeblikket.

Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC)56

Hash, også kendt under navne somcannabis og marihuana, er det mestudbredte narkotika i Danmark. Islutningen af 60´erne og op gen-nem 70´erne blev hash ungdoms-bevægelsens rusmiddel, der sym-boliserede frihed, kærlighed, anti-materialisme og solidaritet medminoritetsgrupper.

Hash, der udvindes af hamp-planten Cannabis sativa, har væretkendt som rusmiddel gennem fleretusinde år i Asien, Afrika og Syd-amerika. Det aktive stof findes i har-piksen, som planten afsondrer påblade, blomster og frøkapsler forat modvirke udtørring.

Hash er et rusmiddel, forsøgs-dyr ikke vil selvmedicinere sig med,hvilket man som bekendt kan iagt-tage hos mennesker. Spørgsmåleter, hvor og hvordan stoffet påvir-ker belønningssystemet og dermedfremkalder psykisk afhængighed. Pånuværende tidspunkt kan dettespørgsmål ikke besvares. Blot kanvi konstatere, at storforbrugere afhash føler sig psykisk afhængige.

Hashforbruget

Sundhedsstyrelsen har i 1991 un-dersøgt hashforbruget i Danmark.Resultaterne viste, at 16% af deunge i alderen fra 16-24 år havdebrugt hash mindst én gang i detforløbne år. I alderen fra 25-34 årvar tallet derimod faldet til 7%. Ho-vedparten af de unge ophører såle-des med hashrygningen, når de fårarbejde, familie og børn. Den grup-pe i befolkningen, der fortsættermed forbruget, er hovedsageligt dearbejdsløse, hvor 16% i alderen fra31-50 år angav, at de havde brugthash inden for det sidste år.

En nyere undersøgelse (1997)viser, at 22% af eleverne i gymna-siet og HF har prøvet at ryge hash,og ca. 3,5% oplyser, at de brugerhash jævnligt.

Kemiske egenskaber vedhashDet psykoaktive stof i hampplan-tens harpiks hedder tetra-hydro-cannabinol (THC). En vigtig ke-misk egenskab ved stoffet er detshøje fedtopløselighed. Konsekven-sen heraf er, at det let optages ogdeponeres i kroppens fedtvæv. Deter molekylets næsten rene kulbrinte-karakter, der gør THC blandbartmed fedt. Organiske molekyler, hvisegenskaber blandt andet bestemmesaf en -OH gruppe, navngives medendelsen -ol ligesom i ethanol (al-kohol).

Fig. 4.1. Denkemiske grund-formel forhash. Ved Rkan der siddeforskelligefunktionellegrupper, somdermed ændrerstoffets kemiskeegenskaber.

Hash (THC)

Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC) 57

De seneste ti års forskning harvist, at THC udøver sin virkning ihjernen ved aktivering af cannabi-nolreceptorer, der er af syv-helixtypen. Det er specielt det limbiskesystem med hippocampus, lillehjernenog substantia nigra - et celleområdei mellemhjernen - der har store kon-centrationer af disse receptorer. Sefigur 1.3. og 1.4.

Hippocampus spiller bl.a. encentral rolle for hukommelsen. Nårdette område udsættes for en THCpåvirkning, svækkes korttidshukom-melsen og dermed hjernens evnetil at lagre information i langtids-hukommelsen.

Det limbiske system har en re-gulerende effekt på følelseslivet.Skiftende følelsesoplevelser ogstemningsskift styres fra dette cen-ter. Mange hashrygere beskriver, atde under rusen får et »grineflip« el-ler bliver deprimerede. Det erTHC´ens aktivering af cannabinol-receptorerne i det limbiske system,der må antages at udløse disse fø-lelser.

Lillehjernen (cerebellum) ogsubstantia nigra står for koordine-ringen og finjusteringen af krop-pens bevægelser. Når disse funk-tioner hæmmes af THC, kan detikke undre at kroppens bevægelserbliver langsommere og upræcise.

Cannabinolreceptorernes nor-malfunktion i hjernen er ikke kendt,men der foregår i dag en betydeligforskning på området. I 1992 lyk-kedes det en forskergruppe fra Is-rael at isolere en ligand - kaldetanandamid (fig. 4.2) - som aktive-rer cannabinolreceptorerne. Interes-sant er det også, at en fransk for-skergruppe har fremstillet en anta-

gonist med høj affinitet til recepto-ren. Betydningen heraf kan blive,at man om nogle år vil kunne til-byde personer med hashmisbrug enmedicinsk behandling. Cannabinol-antagonisten vil blokere virkningenaf THC, så den hash-afhængigeikke kan opnå nogen rus.

Udvikling af tolerans over forTHC er veldokumenteret og op-træder, når hjernen gennem læn-gere tid udsættes for en påvirkningaf stoffet.

Optagelse, metabolisme ogudskillelseNår hash indtages ved rygning,passerer det aktive stof hurtigt fraden indåndede røg via lungerneover i blodet. I løbet af minutterstiger koncentrationen af THC iblodet til mellem 100 og 500 na-nogram (ng) pr. ml blod. Da THCsom nævnt er fedtopløseligt, kandet ikke i fri form blande sig medblodets vandfase. Det bindes der-for til nogle proteinstoffer i blodet,der er vandopløselige, og transpor-teres på denne måde rundt i orga-nismen. Efter ca. 4 timer er kon-centrationen af THC i blodet fal-det til nogle få ng pr. ml blod. Detteer ikke udtryk for en metabolise-ring af THC, men skyldes en de-ponering i kroppens fedtvæv og or-ganer som hjerte, lunger, milt,brystkirtler og moderkage.

Selvom hjernen har et højt ind-hold af fedt, er det kun små mæng-der THC, der ophobes her. Man

OHCH CHCONH 2 2Fig. 4.2.

Anandamidskemiske formel

mener dette skyldes hjernens ind-hold af enzymer, der kan metabo-lisere THC og dermed hurtigt ned-bringe koncentrationen i CNS.

Hjernen påvirkes let af hash. Deter således forsvindende små mæng-der THC, der skal til for at frem-kalde en rus. Forsøg har f.eks. vistat ved maksimal ruspåvirkning er

det mindre end 1% af den indtagneTHC, der findes i hjernen, hvilketsvarer til ca. 0,25 mg.

Regneeksempel: Ryger en per-son, for at opnå maksimal ruspå-virkning, 1 g hash indeholdende 5%THC, er der 50 mg THC til rå-dighed. Ved rygning optages kunhalvdelen, altså 25 mg i blodet, re-sten ødelægges ved pyrolyse, ud-åndes eller bliver tilbage i piben.Når hjernen har optaget ca. 1%svarende til 0,25 mg, vil personenvære maximalt ruspåvirket og der-for ophøre med stofindtagelsen.

Metaboliseringen af THC fin-der først og fremmest sted i leve-ren. Ved enzymatiske processeromdannes THC til mindre aktiveog mere vandopløselige forbindel-ser. Langt hovedparten omdannestil den vandopløselige form THC-COOH (fig. 4.1.), der kun er 10%så psykisk aktivt som THC.

Halveringstiden for THC ermeget lang og angives normalt til2-5 døgn. Ryger man derfor hashflere gange om ugen, vil THC op-hobes i hjernen. Ved regelmæssigbrug vil der efter 7 gange halve-ringstiden indtræde en ligevægts-tilstand, hvor den indtagne mængdesvarer til den udskilte. Se regne-eksemplet i fig. 2.8.

Udskillelsen af THC´s omdan-nelsesprodukter sker gennem uri-nen og via galden med afføringen.P.g.a. den lange halveringstid kanman i op til to måneder efter enenkelt hashrus måle nedbrydnings-produkter i urinen. Dette kan væreen vigtig viden for personer, derdyrker sport på højt niveau, efter-som hash er opført på listen overdopingstoffer.

Hvorfor fyres den fede?Når hash indtages ved rygning erder et stort tab af det aktive stofTHC. Alligevel foretrækker de fle-ste at »fyre den fede«, for på dennemåde kan man lettest styre ind-tagelsen.

Cannabinol har som tidligereomtalt en meget kraftig virkningpå CNS. Rusen indtræder, nårder er kommet ca. 20 mg renTHC i blodet. Ved den dobbeltedosis vil de fleste opleve en ube-hagelig rus, hvor de føler sig for-giftet. Det frie interval - nemligafstanden fra rus til forgiftning -er således meget lille. Når manryger hash vil rusvirkningen hur-tigt indtræde, og på den mådebliver det lettere at styre rusen.

Indtages hashen derimod vedspisning, vil stoffet blive optagetmeget langsomt, men til gengældfuldstændigt. Virkningen vil førstblive maksimal efter halve til heletimer, og dermed bliver risikoenfor forgiftning stor.

Det værste forgiftningssymp-tom er panikangst, hvor perso-nen er bange for at dø. Personer,der har oplevet tilstanden, karak-teriserer den som utrolig ubeha-gelig.


59

Fysiologiske virkninger

De fire bedst dokumenterede fy-siologiske virkninger af THC erøget puls, røde øjne, tørst og trangtil sukker.

Pulsforøgelsen indtræder umid-delbart efter indtagelsen af hashen,hvor frekvensen kan stige til 180slag i minuttet. Dette beskrives somhjertebanken, og kan være ganskeubehageligt. Der indtræder ikkenoget blodtryksfald, men hjertets ilt-forbrug øges ganske betydeligt. Per-soner med dårligt hjerte betinget afåreforkalkning i kranspulsåren, måderfor stærkt frarådes at bruge can-nabis.

De røde øjne fremkaldes ved atblodkarrene i øjnenes bindehinderudvider sig under påvirkning afTHC. Pupilstørrelsen ændres ikke.

Tørsten, der optræder underhashrusen, skyldes en udtørring afslimhinderne.

THC giver en øget trang til suk-ker. Det har ved forsøg på menne-sker kunnet vises, at personer, derhavde fået hashtabletter, valgte fleresukkerholdige spiser i løbet af endag end personer, der ikke havdefået hash. Til dato ved vi ikke, hvor-dan THC fremkalder denne effekt,men det er fastslået, at det ikke skerved en påvirkning af blodsukkereteller organismens sukkeromsæt-ning. Det interessante er at tran-gen til sukker kan udnyttes medi-cinsk. F.eks. har man i Danmarkprøvet at give THC-tabletter tilAIDS-syge personer i dårlig ernæ-ringstilstand. Konsekvensen harværet et øget sukkerindtag og der-med en vægtstigning. Lignendeforsøg har været gennemført i USA

med personer, der lider af nervøsspiseværing (anoreksi). Her blevresultatet at pigerne tog på i vægt.

Et nyt område, hvor ikke blotTHC, men rusmidlerne generelt,tiltrækker sig opmærksomhed erstoffernes virkning på immunsyste-met. Det er således blevet vist atmus, der får THC, har en nedsatmodstandskraft over for herpes vi-rus. Det er denne type virus, dergiver forkølelsessår hos mennesker.

Psykologiske virkningerHash er frem for alt et sløvenderusmiddel, der svækker ens evne tilat gennemføre komplekse bevægel-ser, nedsætter reaktionsevnen oghæmmer indlæring og hukommel-se. Den samlede effekt af disse virk-ninger på CNS er bedst illustreret

Fig. 4.3. Vedrygning af

hash stigerkoncentrationenaf THC hurtigt

i blodet (A),som det frem-går af kurve-forløb A. Den

aftagende plas-makoncentra-

tion af THCover de næstefire timer (B)

skyldes hoved-sageligt en

optagelse afTHC i fedt-vævet (B).

Herfra afgivesdet langsomt til

blodet, meta-boliseres og

udskilles (C).

Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC)

med resultaterne af nogle forsøggennemført i USA.

En pilot har et par timer forin-den indtaget THC, så kroppen in-deholder 25 mg. Han skal nu til atlægge an til landing. Opgaven er atbringe flyet sikkert ned på landings-banen i en situation, hvor der ertæt tåge. Mens flyet er på vej ned,skal piloten konstant overvåge sineinstrumenter og hele tiden korri-gere flyets position. Selv små afvi-gelser skal der hurtigt reageres på,for med en hastighed på knap 300km/time skal han ramme jordeninden for et område mindre enden fodboldbane. Landingen lykkesikke, hvilket ikke betyder så meget,eftersom det hele foregår i en fly-simulator. Selv 24 timer efter ind-tagelsen af de 25 mg THC, hvorpiloten føler sig frisk og veludhvilet,kan han ikke lande med sammepræcision som normalt. Dette er eteksempel på, hvordan THC ned-sætter den psykiske evne til at be-arbejde informationer og derefteromsætte resultatet til komplekse be-vægelser, også kaldet den psyko-motoriske funktion. Generelt gæl-der det, at jo mere kompliceret og

sammensat en opgave er, og jomere THC man har indtaget, destodårligere klarer CNS opgaven.

Hukommelse og indlæring er tokomplekse hjernefunktioner, der ernært knyttet til hinanden. Indlæ-ring og hukommelse er tæt for-bundne mekanismer. Men evnentil abstrakt tænkning, koncentration,opmærksomhed samt sproglig for-mulering og forståelse er ligeledesvigtige, hvis man skal kunne ind-lære. Alle disse funktioner svækkesbetydeligt af hash og er kraftigst ide første 4 til 6 timer af rusen.

En særlig egenskab der knyttersig til cannabisrusen, er tilstands-tilstands-tilstands-tilstands-tilstands-betinget indlæringbetinget indlæringbetinget indlæringbetinget indlæringbetinget indlæring. Dette kan let-test forklares med et eksempel: Etsæt enæggede tvillinger får til op-gave at lære 16-tabellen. Den ene-ste forskel på de to unge menne-sker er, at den ene ryger hash dag-ligt. Efter en indlæringsperiode te-ster man, hvor gode de er i 16-tabellen. Det er næppe nogen over-raskelse at den der ikke ryger hashdels har flest rigtige svar, dels erhurtigst med det rigtige svar. Over-raskelsen kommer først, når vi af-gifter ham der ryger hash og efternogle uger igen tester de to for-søgspersoner i 16-tabellen. Det vi-ser sig nu, at den tidligere hashry-gers testresultat er blevet væsent-ligt dårligere, end da han røg hash.Egentlig skulle man forvente etbedre resultat, men det der indlæresi den tilstand, man er i under hash-rusen, bliver man dårligere til efterafgiftning. Dette er forklaringen påat unge mennesker med et dagligthashforbrug gennem længere tidføler de fungerer dårligere, når debliver afgiftet. De klager typisk over


Fig. 4.4.Hampplante(Cannabissativa).Foto: UNDPC.

61

en nedsat præstationsevne, når despiller på computer eller guitar.

Der har aldrig kunnet påvisesnogen blivende, skadelig effekt afen enkelt hashrus. Derimod sigerdet næsten sig selv, at det i ung-domsårene - hvor hjernen har sinmaksimale kapacitet for indlæring- ikke kan være hensigtsmæssigtmed hyppig indtagelse af sløvendemidler.

Hash og psykoserMan diskuterer fortsat om hash kanfremkalde en blivende psykose(sindssygdom). De undersøgelser,der foreligger, viser en øget hyp-pighed af psykoser blandt hash-rygere. Man har f.eks. ved sessionudspurgt en stor gruppe ungemænd om deres hashforbrug. Fem-ten år senere undersøgte man desamme personer igen og fandt, atder blandt storforbrugere af hashvar flest psykotiske. Dette er dogikke noget bevis for at hash giverpsykoser, idet man kan stille spørgs-målet: Vil personer der langsomter ved at blive psykotiske hellerebruge hash end andre rusmidler?Altså hvad kom først, hønen ellerægget.

HashrusenRusen er frem for alt karakteriseretved sin sløvende virkning på depsykomotoriske funktioner. Manføler sig afslappet, let euforisk, gladog præget af selvtillid. Tidsfornem-melsen ændres og for nogle ople-

ves det, som om tiden går lang-sommere, mens det modsatte kanvære tilfældet for andre.

Ved indtagelse af moderat tilhøje doser THC kan der pludseligoptræde depressive reaktioner ogakut panisk angst. Desuden beskri-ver mange en let paranoia, hvorman har en oplevelse af at væreforfulgt eller føler andres øjne stirrelige igennem en. Endelig kan deroptræde synshallucinationer, hvorman ser ting, som ikke er der. Hvor-dan disse reaktioner udløses videsikke med sikkerhed, men der ernæppe tvivl om, at det limbiskesystem er involveret.

Især efter længere tids brug afhash kan der ved ophør med ind-tagelsen indtræde lette abstinenser.Det er især symptomer som irrita-bilitet, søvnløshed og nervøsitetpersonen klager over.

Dødsfald p.g.a. overdoseringmed hash er aldrig beskrevet. Denpsykiske og fysiske afhængighed erlet til moderat, hvilket også gælderfor organforandringer ved beher-sket brug af stoffet. Det man isærbør være opmærksom på er denlange halveringstid, som betyder atdet tager lang tid før stoffet er udeaf kroppen. Ryger man derfor hashflere gange om ugen, vil stoffet somnævnt ophobes i kroppen. Lang-tidseffekten heraf ved vi ikke me-get om, men generelt bør man væretilbageholdende med at udsættehjernen for en for stor rusmiddel-belastning.

Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC)Hash (THC)

BenzodiazepinerBenzodiazepinerBenzodiazepinerBenzodiazepinerBenzodiazepiner

Mange forskellige medicinske præ-parater har en sløvende og angst-dæmpende virkning på centralner-vesystemet. En stor familie af dissestoffer kaldes under ét for benzo-diazepiner. De har siden 60´erneværet meget populære i behand-lingen af angst, nervøsitet, søvnløs-hed og epilepsi. For lægerne hardet været værdifuldt at få et sove-og angstdæmpende middel, sompatienterne ikke døde af, hvis de iselvmordsøjemed indtog mangetabletter på én gang. Patienterne harogså været glade for benzodiazepi-nerne. Præparaterne giver nemligen hurtig indsættende angstdæmp-

ning, ligesom man sover godt pådem. Problemet med benzodiaze-piner er blot, at de efter kort tidsbrug medfører psykisk og fysisk af-hængighed samt toleransudviklinghos brugeren.

Forbruget i DanmarkPå det danske marked findes 16forskellige benzodiazepiner, dersælges under 40 forskellige navne.

Når man i Lægemiddelstyrelsenopgør forbruget af et givet medi-cinsk præparat, er måleenhedenrekommanderede døgndoser. F.eks.gælder der for Stesolid, som er etkendt benzodiazepin, at en døgn-dosis består af en tablet på 5 mgtaget tre gange i døgnet. Opgjortpå denne måde ligger det danskeforbrug af alle benzodiazepiner påca. 44.700 døgndoser om dagen.

Forbruget har i de senere årværet faldende. Dette skyldes bl.a.en stigende bekymring blandt læ-gerne for den afhængighed og der-med det misbrug, som benzodia-zepinerne giver anledning til.

Kemiske egenskaber.Den molekylære grundstruktur eridentisk for alle benzodiazepinerne,som angivet i fig. 5.1.

Betegnelsen benzodiazepin re-fererer til benzenringen (A) og densyvkantede molekylestruktur (B)der kaldes diazepin. Dette er grund-strukturen i alle benzodiazepiner.Ved at påsætte forskellige funktio-

Benzodiazepiner62

Fig. 5.1. Demest alminde-lige benzodia-zepiners kemis-ke formel.Grundmolekyletbestår af tobenzenringe Aog en diaze-pinring B.Deraf navnetbenzodiazepin,der er fælles-betegnelsen fordenne gruppestoffer.

63

nelle grupper - også kaldet radika-ler - på grundstrukturen får manbenzodiazepiner med forskellige ke-miske egenskaber. De enkelte præ-parater adskiller sig fra hinandenm.h.t. halveringstid og fedtopløse-lighed. Dette har betydning for,hvor hurtigt de bliver optaget i hjer-nen, og hvor lang tid de virker.Derimod er de enkelte benzodia-zepiners virkning på CNS stort setens.

En særlig gruppe benzodiazepi-ner har et fluoratom indbygget imolekylet. Fluor er særdeles godttil at opløse fedt med. Det brugesbl.a. i rengøringsmidler. De fluore-rede benzodiazepiner har derfor enhøj fedtopløselighed, hvilket bety-der, at de let og hurtigt trænger indi CNS. De er således gode sove-midler, men har samtidig noglekedelige bivirkninger, som vi skalse senere. Netop p.g.a. bivirknin-gerne besluttede Lægemiddelstyrel-sen i 1997, at benzodiazepiner,hvori der indgår fluor, skal væreomfattet af de samme regler, somgælder for morfin og den slags præ-parater. Dette indebærer, at em-bedslægerne løbende skal kontrol-lere, hvor mange tabletter, hverenkelt læge udskriver, og til hvilkepatienter.

Benzodiazepinerne binder sig tilGABAA-receptorerne, men bin-dingsstedet er ikke det samme somGABA benytter. Der er altså mindstto specifikke bindingssteder på re-ceptoren. Udtrykt med nøgle/lås-analogien har receptoren to låse,hvortil nøglerne er forskellige. Tilden ene lås passer nøglen benzo-diazepin og til den anden nøglenGABA.

Det har vist sig, at benzodiaze-pinerne i sig selv ikke er i stand tilat aktivere GABA

A-receptorerne.

Derimod sker der en forstærkningaf GABA’s virkning når der er bun-det benzodiazepin til receptoren.Eller sagt på en anden måde, derskal kun lidt GABA til for at opnåen stor virkning, hvis der samtidiger benzodiazepiner til stede. Det ersåledes mængden af GABA, der erbestemmende for, hvor kraftig ef-fekten af benzodiazepiner bliver.

Når ionkanalen åbnes med beg-ge »nøgler«, bliver virkningen såle-des kraftigere, idet flere Cl-ionerstrømmer ind i cellen. Det indre

Fig. 5.2. A.Illustrerer en

GABAA-recep-

tor med benzo-diazepin. Detses, at ionka-nalen ikke er

åben, hvilket erudtryk for

manglendeeffekt af benzo-diazepinet. I B

ses den åbneionkanal, derer blevet akti-

veret af GABA.I C er recepto-ren aktiveret af

GABA plus etbenzodiaze-

pinmolekyle.Resultatet

bliver en kraf-tigere effekt

illustreret veden mere åben

ionkanal.



cellemiljø bliver mere negativt, såafstanden til tærskelværdien på - 55mV øges. Aktiveringen af GABA

A

-receptoren har således en hæm-mende funktion på udløsningen afet aktionspotentiale. Benzodiazepi-nerne så at sige forstærker effektenaf GABA.

Det, at benzodiazepinerne i sigselv ikke har nogen virkning påGABA

A-receptorerne, mener man

er forklaringen på, at stoffet er såugiftigt, som tilfældet er. Personerder har taget benzodiazepiner iselvmordsøjemed har f.eks. overle-vet 133 gange døgndosis. For ste-solid svarer det til ca. 2 gram.

Alkohol og benzodiazepiner ak-tiverer begge GABAA-receptorerne.Der er således krydstolerans mel-lem de to stoffer (se definition påside 66).

Optagelse, fordeling ogudskillelseBenzodiazepinerne er som nævntalle fedtopløselige og optages der-for let og fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen. I blodets vandfasebinder stofferne sig til specielletransportproteiner, og dermed bli-ver de vandopløselige. Sagt på enlidt populær måde bliver mangestoffer, som er fedtopløselige, pak-ket ind i proteiner og derved gjortblandbare med vand. På dennemåde bliver de fedtopløselige stof-fer bragt rundt til kroppens forskel-lige organer.

De benzodiazepiner, der hurtigtoptages og fordeles i organismen,vil også have en hurtigt indsætten-de virkning på CNS. Dette kanvære hensigtsmæssigt, når præpara-terne skal bruges som sovemidler.

Efter optagelsen vil benzodiaze-pinet hurtigt blive transporteret frablodet og ind i specielt fedtholdigeorganer såsom CNS. Herfra vil deigen langsomt blive udskilt til blo-det. De stoffer, der er særlig langtid om at blive udskilt, vil naturlig-vis virke i længere tid i organismen.Dette er en fordel, når stoffernebruges som angstdæmpende mid-ler, idet en angsttilstand godt kanvare meget længe.

Inaktiveringen af benzodiazepi-nerne sker i leveren. Herfra sendesmetabolitterne enten tilbage til blo-det for at blive udskilt gennem ny-rerne eller med galden ud i tolvfin-gertarmen.

Benzodiazepinerne inaktiveres ito tempi. Først sker der - katalyse-ret af leverenzymer - en oxidation,reduktion eller hydrolyse af mole-kylet. I næste fase bliver det om-dannede benzodiazepin sammen-koblet med en glucuronidsyre (sefig. 2.7.))))). Hermed bliver molekyletfra at være fedtopløseligt gjort vand-opløseligt, hvorefter det kan udskil-les i urinen. Glucuronid-konjuge-ringen foregår meget hurtigere endden første del af metabolismen.Dette udnyttes i praksis når manvil fremstille benzodiazepiner medkort halveringstid. Hvis benzodia-zepiner laves på en sådan måde, atde kun skal konjugeres, vil meta-boliseringen forløbe meget hurti-gere, og halveringstiden vil blivekortere.

Benzodiazepinernes virkningi organismenBenzodiazepinerne er kendt forderes gode egenskaber som sove-midler. Det er især præparaterne

64

65

med kort halveringstid, der brugestil dette formål. De er nemlig stortset ude af kroppen næste dag.

Som tidligere beskrevet vil ben-zodiazepinerne medvirke til en øgetaktivitet af de inhibitoriske GABA

A-

receptorer i CNS. I et særligt om-råde kaldet formatio reticularis vilbenzodiazepin virkningen frem-kalde søvn. Dette område, der re-gulerer vores vågenhed, strækker siggennem det meste af hjernestam-men og består af mange små ker-ner. Herfra sendes der nervebanertil højere beliggende hjerneafsnit.Formatio reticularis´ funktion be-står i at sende nerveimpulser til hjer-nebarken via thalamus og hypotha-lamus. Når dette sker, er man vå-gen, men når de stimulerende im-pulser fra formatio reticularis fal-der bort, bliver man sløv, falder isøvn og bliver til sidst bevidstløs.

Et andet hovedområde for brugaf benzodiazepiner er i behandlin-gen af angsttilstande. Angstens fy-siologi er kompleks, men vi ved atsmå doser benzodiazepiner dulmerangst, ophidselse og frygt. Dettesker bl.a. gennem en påvirkning afGABAA-receptorer i det limbiskesystem. Når præparaterne bruges tildette formål, skal man gøre sig klart,at der kun er tale om symptombe-handling. Der bliver så at sige lagtlåg på angsten, men den bliver ikkefjernet. Biologisk kan dette forkla-res med, at aktiviteten nedsættes ide områder af hjernen, hvor ang-sten udløses. Når benzodiazepinetfjernes, genetableres den normaleaktivitet, og dermed er der risikofor, at angsten vender tilbage.

I behandlingen af angsttilstandeer psykoterapi derfor helt afgø-

rende, hvis et blivende godt resul-tat skal opnås. Problemet er blot,at psykoterapi er en tidskrævendeog bekostelig behandling sammen-lignet med prisen på benzodiaze-piner.

Benzodiazepinerne har en godmuskelafslappende effekt. Derforbruges stofferne også i behandlin-gen af kramper, det være sig epi-lepsi eller kramper af anden årsagsom f.eks. feberkramper hos børn.Den krampestillende effekt opnåsved aktiveringen af GABAA-recep-torerne lokaliseret i rygmarven, lille-hjernen og hjernestammen. Specieltlillehjernen har en central betyd-ning, for det er her, musklernesspændigstilstand og koordineringenaf kroppens bevægelser finder sted.(Se i øvrigt side 48 om alkohol).

Endelig skal det nævnes, at ben-zodiazepinerne har en virkning påbelønningssystemet og derigennemskaber psykisk afhængighed. Hvor-dan belønningssystemet påvirkesved man ikke præcist, ligesom be-skrevet i afsnittet om alkohol.

Misbrug af benzodiazepinerPersoner, der misbruger benzodia-zepiner, kan deles i to grupper. Derer dem, der får udskrevet benzo-diazepiner af deres læge og dem,som skaffer sig tabletterne på detillegale marked.

Den første gruppe er karakteri-seret ved personer med mange for-skellige symptomer. Nogle lider afnervøsitet, andre klager over stresseller indre uro, og endelig er dermange med søvnbesvær. De pro-blemer, der opstår ved behandlin-gen med benzodiazepiner, er fordet første toleransudvikling samt



fysisk og psykisk afhængighed. Hosen del af patienterne ses derfor etjævnt stigende dagligt forbrug, dertil sidst får karakter af misbrug. Detandet problem skyldes, at behand-lingen er symptomatisk. Hervedforstås at det kun er symptomerne,altså angsten og uroen, der forsvin-der. De tilgrundliggende problemer,såsom et stresset arbejde, ændresikke, fordi man kommer i behand-ling med benzodiazepiner. Den ner-vøse person oplever ganske vistmindre indre uro, men ved ophørmed behandlingen vender symp-tomerne tilbage. Har personen til-lige udviklet afhængighed af ben-zodiazepinerne, kan man forventeabstinenssymptomer i form afangst, rastløshed, søvnbesvær og iværste fald epileptiske kramper.Patienten oplever således en for-værring af de symptomer, somegentlig var grundlaget for brugenaf præparaterne.

Præcist hvorfor der opstår ab-stinenssymptomer ved vi ikke, menpå side 69 gennemgås forskelligebiologiske forklaringsmodeller.

En typisk situation hvor der errisiko for udvikling af et benzodia-zepinmisbrug ses hos personer, derklager over stress, uro i maven, ner-vøsitet og søvnløshed. Lægen ud-skriver et benzodiazepin, og patien-ten oplever momentant en bedringaf tilstanden. Efter nogen tid ven-der symptomerne langsomt tilbagep.g.a. toleransudviklingen. Patien-ten beder derfor om at blive sat opi dosis for at klare dagligdagen. Læ-gen kan have svært ved at sige nej- det er nemlig en utrolig energipatienten kan stille op med for atfå flere tabletter. Det er immervæk

den psykiske styrke i patientensbelønningssystem, man er oppeimod. Den daglige dosis øges ogpå denne måde hengår måneder ogår, indtil forbruget når en størrelse,lægen finder uacceptabelt. Haniværksætter derfor en nedtrapning,eller i værste fald ophører han medat udskrive tabletterne. Patientenoplever nu en forværring af sinesymptomer udløst af benzodiaze-pin-abstinenserne. Ikke sjældentender et sådant forløb med, at pa-tienten p.g.a. de alvorlige abstinens-symptomer må hospitalsindlæggestil afgiftning. I andre tilfælde op-dager patienten, at abstinenssymp-tomerne kan dæmpes med alkohol(krydstoleranskrydstoleranskrydstoleranskrydstoleranskrydstolerans), og dermed er deropstået et nyt problem.

Et andet mønster ses hos pa-tienten der henvender sig til sin lægemed et alkoholproblem. Efter ensamtale om problemets omfang,indvilliger patienten i at stoppe drik-keriet, blive afruset og påbegyndeantabusbehandling (se side 44). Forat modvirke alkoholabstinenserneudskriver lægen en recept på et ben-zodiazepin. Patienten har god ef-fekt af behandlingen p.g.a. kryds-tolerans (se side 68), men det e-gentlige problem er ikke løst. Étmisbrug er blot blevet erstattet afet andet, der ganske vist er mindresundhedsskadeligt. Blandt alkohol-misbrugere kaldes benzodiazepinerderfor ikke sjældent for »tørsprit«.

Den anden gruppe af benzodia-zepinmisbrugere er de, som købertabletterne på det illegale marked.Der er typisk tale om unge menne-sker, der skal have det »sjovt« enaften, blandingsmisbrugere og nar-komaner.

66

67BenzodiazepinerBenzodiazepinerBenzodiazepinerBenzodiazepinerBenzodiazepiner

KrydsafhængighedKrydsafhængighed betyder, at af-hængighed af et rusmiddel samti-dig giver afhængighed af et andet,selv om man aldrig har indtagetdet andet.

Det, der er bestemmende for,hvordan et rusmiddel virker, erhvilken type receptor stoffet akti-verer. I nogle tilfælde kan recep-torerne have flere forskellige bin-dingssteder, som passer til forskel-lige rusmidler. Dette er f.eks. til-fældet med alkohol, benzodiaze-piner og GHB (se side 71), hvoralle stofferne aktiverer GABAA-re-ceptoren, men på forskellige bin-dingssteder. Disse tre molekylærtforskellige stoffer giver såledesmange identiske virkninger, såsomsløvhed og angstdæmpning. Lige-ledes kan abstinenserne ved op-hør med brug af ét af stoffernebehandles med indtagelse af et afde andre.

En alkoholiker vil f.eks. letterekunne ophøre med sin alkoholaf-

Det kan måske undre, hvorforsløvende sovemidler som benzodia-zepiner efterspørges på det illegalemarked. Forklaringen er, at i noglesituationer giver stofferne en para-doks-virkning, d.v.s. det modsatteaf, hvad man skulle forvente. Deter f.eks. tilfældet med de præpara-ter, der har en hurtigt indsættendevirkning, såsom de fluorerede ben-zodiazepiner. Her kan der optrædeet sus efterfulgt af en euforisk til-stand med hyperaktiv adfærd, rast-løshed og i nogle tilfælde halluci-nationer. Andre reagerer med ag-

hængighed, hvis vedkommendesættes i behandling med et ben-zodiazepinpræparat. Problemet erblot, at man har ikke hjulpet per-sonen af med afhængigheden.

Alkohol, benzodiazepiner ogGHB kan fremkalde synergismesynergismesynergismesynergismesynergisme,hvorved forstås, at de gensidigtforstærker hinandens virkning.Det kan derfor være farligt atblande de tre slags stoffer. Harman f.eks. indtaget et benzodia-zepinpræparat vil man lettere blivebevidstløs ved indtagelse af alko-hol.

Hvis de to rusmidler i deresmolekylestruktur ligner hinandenmeget, kan de binde sig til sammested på receptoren. Dette er til-fældet med metadon og heroin,hvor der også udvikles kryds-afhængighed. En narkoman, dergennem nogle år har taget heroin,vil kunne undgå fysiske abstinen-ser ved at indtage metadon. (seside 77).

gressivitet og raseri kombineret medvoldelig optræden. Endelig bliverpersonerne bragt over i en psykisktilstand hvor de er vågne samtidigmed at de foretager sig de mærke-ligste ting.

Dette reaktionsmønster optræ-der især, hvis de fluorerede benzo-diazepiner kombineres med alko-hol. Megen umotiveret vold, endogmed døden til følge, er blevet be-gået af personer, der har indtagetdenne cocktail. I et konkret tilfældeoplevede en person, at han varusynlig og gennemførte derfor et


ForgiftningVed forgiftning med benzodiaze-piner bliver man bevidstløs. For defleste præparater gælder, at bevidst-løshed indtræder, hvis man indta-ger ti gange døgndosis. Denne til-stand er i de fleste tilfælde kortva-rig og giver næsten aldrig anled-ning til alvorlige komplikationer.Grunden hertil er, at blodtrykketikke påvirkes af benzodiazepinerneog respirationen kun nedsættessvagt. I de situationer, hvor en per-son dør af en overdosis, kan detteenten skyldes krydsreaktion, syner-gisme eller at personen er svækket.

68

Interaktion

Ved interaktion forstås, at to stof-fer påvirker hinanden på en så-dan måde at virkning, omsætningog udskillelse ændres. Ændrin-gerne kan enten gå i positiv elleri negativ retning. En narkoman,der f.eks. behandles for tuberku-lose (TB) vil f.eks. opleve atopioiderne ikke virker lige så godtsom tidligere. Den medicin TBbehandles med påvirker nemligleveren så omsætningen af opio-ider fordobles.

Krydstolerans

Krydstolerans betyder, at toleransikke blot er udviklet over for virk-ningen af et rusmiddel, men ogsåover for et andet, selv om manaldrig har indtaget det andet stof.Fænomenet er almindelig kendtblandt narkomaner. Her gælderdet nemlig, at hvis de kan tole-rere store doser heroin, så kande også tåle store doser metadon,selvom de aldrig tidligere har ind-taget metadon.

Krydstolerans kan biologiskforklares ved at to eller flere ke-misk forskellige stoffer aktivererden samme receptor. Populærtsagt kan receptoren ikke kendeforskel på, hvilket stof den akti-veres af. Det afgørende er, omen del af stoffet passer til recep-torens bindingssted. Om det så-ledes er det ene eller det andetopioid, der binder sig til recepto-ren, har ingen betydning.

bankrøveri, da han manglede pen-ge. Han blev dog hurtigt pågrebetaf politiet, fordi han havde stilletsig op uden for banken ligesomandre nysgerrige forbipasserende.Han havde ikke fundet det nød-vendigt at forlade gerningsstedet -han var jo usynlig.

I et andet tilfælde var personenoverbevist om, at han kunne flyveog forlod derfor sin tredje sals lej-lighed over altanen. Resultatet bleven brækket ryg og en rullestol. Derkan således ikke advares nok imodblandingen af fluorerede benzodia-zepiner og alkohol. For nuværendekan benzodiazepinernes paradoks-virkning ikke forklares biologisk.

Benzodiazepinerne efterspørgesogså på det illegale marked, fordide forstærker virkningen af opio-ider (se side 73). Endelig bør detnævnes, at personer med et over-forbrug af centralstimulerende stof-fer (amfetamin, kokain og ecstasy),ind imellem har behov for sove-midler så de kan falde til ro.

69

Der kan f.eks være tale om dårliglungefunktion, nedkøling ved atligge ude og lignende.

Ved brug af en specifik benzo-diazepin antagonist, kan man op-hæve forgiftningen i løbet af få mi-nutter. Bevidstløse personer skalderfor, hellere en gang for megetend en gang for lidt, bringes til enskadestue.

Sammenhæng mellemtolerance, afhængighed ogabstinenser

Hjernens neurale netværk befindersig konstant i en balancetilstandmellem fremmende og hæmmendeimpulser. Denne balance vil CNSfor enhver pris opretholde. I detfølgende skal vi se nærmere på

nogle af de mekanismer CNS hartil rådighed, når balancen underrusmiddelindtagelse skal oprethol-des.

Den normale balance i hjernensneurale netværk er illustreret meden vægt i fig. 5.3. A. Ved indta-gelse af rusmidler forrykkes balan-cen og man føler sig ruspåvirketfig. 5.3. B. Samtidig begynder or-ganismen at genskabe balancen.Når rusen kun optræder med fleredages mellemrum, vil ligevægtenprimært blive genoprettet ved atrusmidlet fjernes. Dette sker ved enmetabolisering af stoffet. Hvis rus-midlet derimod indtages dagligtover en længere periode, vil neuro-nerne ændre deres aktivitet så demodvirker effekten af rusmidlet.Dette kan de gøre på forskelligmåde.

En af de forandringer, neuro-net med tiden gennemfører er, atafstemme antallet af receptorer tilbehovet. Hvis et rusmiddel f.eks.øger udskillelsen af et transmitter-stof til synapsespalten, vil det post-synaptiske neuron blive udsat foren kraftig stimulation. For at mod-virke denne effekt kan det postsyn-aptiske neuron med tiden reducereantallet af receptorer i cellemem-branen. Resultatet bliver, at denøgede mængde transmitterstof ikkei samme grad kan påvirke det post-synaptiske neuron. Dette vil gældefor de fremmende (eksitatoriske)transmittersystemer, hvorimod detmodsatte vil være tilfældet for hæm-mende (inhibitoriske) systemer.

En anden mekanisme kan være,at det præsynaptiske neuron ned-sætter produktionen af transmitter-stof. Et neuron, der afgiver trans-

Fig. 5.3. Densamlede balan-

ce CNS altidbefinder sig i

er her illustre-ret med en

vægt.


Synergisme

Ved synergisme forstås at to stof-fer har samme virkning, men for-skellige biologiske angrebs-punkter. F.eks. har heroin enrespirationsdæmpende effekt, idetstoffet sløver aktiviteten i respi-rationscenteret. Benzodiazepinerhar ligeledes en let sløvende virk-ning på respirationen ved aktive-ring af GABA

A-receptorerne.

Ved indtagelse af begge stofferpå samme tid øges risikoen forrespirationsstop. Virkningen afbegge stoffer på en gang blivernemlig kraftigere end hvert afstofferne for sig.

Årsagen til at så mange nar-komaner dør af en overdosis, ernetop, at de ofte blander heroinog benzodiazepiner.


mitterstoffet endorfin, kan f.eks.registrere tilstedeværelsen af en højkoncentration af opioid i det extra-cellulære miljø. Neuronet reagererherefter med at stoppe egenproduk-tionen af liganden endorfin.

Der kan også ske det, at en gi-ven receptortype mindsker sin føl-somhed over for en neurotransmit-ter. Som vi har set tidligere, vil ak-tiveringen af en syv-helix-receptorføre til afgivelsen af et G-proteinintracellulært. G-proteinet sætterderefter en række biokemiske pro-cesser i gang inde i cellen. Jo fleregange receptoren stimuleres, destomere G-protein afgives. I dennesituation kan receptoren reageremed at afgive mindre G-protein,hvorved de biokemiske processer icellen mindskes.

Alle disse kompensatoriske vir-kemidler vil efterhånden genetab-lere balancen. Der er dermed ud-viklet tolerance over for rusmidlet,fig. 5.3. C.

Hvis det neurale netværk igenskal bringes i ubalance, så man kanføle sig ruspåvirket, må rusmiddel-dosis øges, fig. 5.3. D. Organismenvil igen reagere med kompensato-riske mekanismer for at genetab-lere balancen, fig. 5.3. E, og pådenne måde må dosis konstant øges

for at opnå en tilfredsstillende ef-fekt af rusmidlet. Samtidig vil dekompensatoriske mekanismer med-føre, at rusen skifter karakter. Denrus, der i begyndelsen var behage-lig, kan i værste fald opleves somuudholdelig. Dette gælder bl.a. al-koholikere med et stort dagligt al-koholforbrug. De bliver efterhån-den fysisk og psykisk syge, uansetom de drikker eller lader være. Per-soner, der er nikotinafhængige,vilalle kunne berette, at de efter et parår ikke længere oplever nogen rus-påvirknig når de ryger.

Fjerner vi nu rusmidlet megethurtigt vil de kompensatoriske me-kanismer stadig være til stede. Deer ikke i stand til fra den ene dag tilden anden at genetablere normal-tilstanden. Resultatet bliver derforfysiske og psykiske abstinenser. Ipraksis vil der være en tendens til,at de abstinenser der optræder, vilgive en virkning der er modsat rus-virkningen. Gav rusen f.eks. anled-ning til forstoppelse - hvilket er al-mindeligt med opiater - vil absti-nenserne medføre diarré. Alkoholfremkalder søvn, hvorimod manved alkoholabstinenser ser søvn-besvær. Hashrusen giver en tilstandaf ligegyldighed abstinenserne med-fører hidsighed o.s.v.

70

71GHBGHBGHBGHBGHB

Et af de nyere stoffer på det ille-gale marked er »fantasy«. Mere kor-rekt hedder stoffet GHB, som eren forkortelse for gamma-hydroxy-butyrat. GHB blev, som så megetandet opdaget ved en tilfældighedfor 30 år siden.

I en kort periode blev stoffetbrugt som bedøvelsesmiddel. Detblev dog aldrig nogen succes p.g.a.alvorlige bivirkninger i form afkramper og opkastninger. Beggetilstande kan være ubehagelige hvisde optræder i forbindelse med be-døvelse. Specielt opkastning kanvære farligt, fordi hosterefleksen erlammet, og dermed kan der løbemavesyre ned i lungerne. Dette kanmedføre en alvorlig lungebetæn-delse, som næsten ikke er til at be-handle, fordi lungevævet er blevetødelagt af syren. Dette er grundentil at man inden bedøvelse, altid skalvære fastende. En person der erbevidstløs skal derfor altid lægges iaflåst sideleje eller på maven såeventuel opkast ikke kan løbe ned ilungerne.

GHB’s molekylære opbygningfremgår af figur 6.1. Som det sesminder konstruktionen meget omGABA. Det kan derfor ikke undreat GHB binder sig til GABA

A-re-

ceptoren og aktiverer denne. Der-med har vi tre forskellige rusmidlersom virker på den samme receptornemlig alkohol, benzodiazepiner ogGHB. Det betyder at samtidig brugaf mere end et af stofferne øger ri-

sikoen for forgiftning. Endelig fin-des der en vis krydstolerans isærmellem alkohol og GHB. Man harsåledes i en periode brugt GHB vedafrusning af alkoholafhængighed,men det gik man bort fra, da detviste sig, at GHB var mere afhæn-gighedsskabende end alkohol.

GHB og misbrugPå det illegale marked sælges GHBsom en klar væske, der har en letsalt smag. Stoffet udøver sin virk-ning på CNS gennem en påvirk-ning af GABA systemet. Dette sy-stem har som tidligere omtalt enhæmmende funktion på mangeområder af hjernen. Resultatet bli-ver en rus hvor personen opleveret bortfald af hæmninger og der-med en hvis frigørelse. Indre usik-kerhed mindskes, sanserne svæk-kes og ens dømmekraft bliver dår-ligere. Den samlede tilstand beskri-ves som en oplevelse af afslappet-hed, lykke og sensualitet gennemnedsat angst og følelsesmæssigehæmninger. Tilstanden kan påmange måder minde om en letalkoholrus, blot uden de efter-virkninger som alkohol har.

GHB - fantasy

Fig. 6.1.GHB’s mole-

kyleformel sesat minde meget

om GABA.H N-CH -CH -CH -C-O-3 2 2 2+

O

HO-CH -CH -CH -C-O-2 2 2

O

GABA

GHB

Det interessante er, at noglepersoner føler sig mere vågne ogveloplagte dagen efter en GHB-rus.Den biologiske forklaring på dettekunne ligge i, at der sker en op-hobning af dopamin i neuronerneunder rusen. Når GHB’s hæmningfalder bort dagen efter, vil dissestørre mængder af dopamin blivelukket ud i den synaptiske spalte.Det postsynaptiske neuron vil der-med blive udsat for en kraftigerestimulation, og dermed opnås enlet centralstimulerende virkning.

Brugen af GHB som rusmiddeler forbundet med en vis risiko, spe-

cielt fordi det er et bedøvelsesmid-del. En overdosis kan derfor let føretil bevidstsløshed med alle de pro-blemer, det afstedkommer.

GHB-rusen kan være svær atregulere, fordi afstanden mellem rusog forgiftning er lille. Det betyder,at man let kommer til at indtage enoverdosis og dermed miste bevidst-heden, i og med at GHB er et be-døvelsesmiddel. Desuden kan blan-dingen af GHB og alkohol væreproblematisk da begge stoffer vir-ker på GABAA-receptorerne. Derer således risiko for en kraftig hæm-ning gennem synergisme.

GHBGHBGHBGHBGHB72

73OpioiderOpioiderOpioiderOpioiderOpioider

Opioiderne er de stoffer, der ud-vindes af råopium, med morfin ogkodein som de mest kendte. Be-tegnelsen omfatter såvel de natur-ligt forekommende som de synte-tisk fremstillede opioid-agonister ogantagonister. Fælles for alle stof-ferne er, at de kan binde sig til deopioide receptorer.

Heroin er det mest kendte ille-gale rusmiddel i familien af opio-ider. Det er narkomanernes for-trukne rusmiddel.

Da alle har en mening om nar-komaner, har mange også en me-ning om heroin. Desværre er de-batten om dette samfundsproblemi alt for høj grad præget af uviden-hed om heroinets biologiske egen-skaber. F.eks. er det en udbredt op-fattelse at heroin og de andre opio-ider er meget afhængighedsskaben-de. Dette er også delvist rigtigt, menser vi på hvor mange danskere, derunder hospitalsindlæggelse behand-les med opioider, kan det undre, at

Verdensproduktionen afheroinIfølge tal fra FN ligger den årligeverdensproduktion af heroin påca. 350 tons, som har en værdi af1.500 milliader kr., når det bliversolgt på gaden. Tallet er astrono-misk, men omregnet til nogetmere forståeligt svarer det til, athver dansker, ung som gammel,kunne få 300.000 kr.

Valmuedyrkningen finder ho-vedsageligt sted i landene Afga-nistan, Iran og Pakistan, kaldet»den gyldne halvmåne«, og lan-dene Burma, Thailand og Laos,der går under navnet »den gyldnetrekant«. Fra satellit har man vedat måle den infrarøde udstråling,når valmuen er mest biologisk ak-tiv, kunnet beregnet det samlededyrkningsareal til 2.800 km2.Dette svarer til et område lidtstørre end Fyn.

Opioider

Fig. 7.1. Devigtigste

opioidersmolekyl-struktur.

OpioiderOpioiderOpioiderOpioiderOpioider74

ikke flere af dem udvikler psykiskopioidafhængighed. Der skal åben-bart mere til end rusmidlet for atskabe afhængighed. En bedre bio-logisk forståelse af opioidernes virk-ninger ville uden tvivl påvirkesamfundsdebatten i en mere hen-sigtsmæssig retning.

Lidt historieDe naturligt forekommende opio-ider er morfin og kodein. Stofferneudvindes af saften fra opiumvalmu-ens frøkapsel. Den ubehandledeplantesaft, også kaldet råopium, harværet brugt som medicin tilbage idet gamle Ægypten. De tidligste be-skrivelser af opiums virkningerstammer fra år 300 f.Kr., hvor præ-paratet blev brugt i behandlingenaf diarré og som sovemiddel.

Omkring år 1800 blev opiumbrugt som betalingsmiddel på enraffineret, men uetisk måde. Dati-dens engelske handelsfolk var nem-lig meget interesseret i at købe por-celæn og silke i Kina. Problemetvar blot, at kineserne ikke ville byttedisse dyrebare varer for det, eng-lænderne kunne tilbyde. For nu atfå handlen i gang delte englænderneopium ud til den kinesiske befolk-ning i havnebyerne. De blev hur-tigt psykisk afhængige af stoffet,og derefter var der ingen proble-mer med at få porcelæn og silke.De opiumafhængige kinesere varnemlig villige til at bytte, hvad detskulle være, blot de fik deres opi-umstrang tilfredsstillet. Den kine-siske regering forsøgte at stoppehandlen ved at konfiskere englæn-dernes opiumslagre. Dette endte idet vi i dag kalder opiumskrigenmellem England og Kina. De bri-

tiske styrker nedkæmpede brutaltal kinesisk modstand. Resultatetblev, at Kina måtte betale en anse-elig skadeserstatning til englæn-derne, som bl.a. omfattede afgivel-sen af øen Hongkong.

Opioidernes kemiskeegenskaberUdover de naturligt forekommendeopioider - morfin og kodein - fin-des der en lang række syntetiskestoffer i familien af opioider. Herer de mest kendte præparater he-roin, ketogan og metadon.

Fælles for alle opioider er, at dehar en god fedtopløselighed, og

Blod-hjernebarrierenBlodkarrene i CNS er konstru-eret anderledes end i resten afkroppen. De er nemlig omgivetaf en ekstra, meget tæt membran.Denne vanskeliggør transportenaf en lang række stoffer fra blo-det og ind i CNS. Dermed ermembranen med til at sikre enkonstant sammensætning af detkemiske miljø i hjernen.

Den side af membranen, dervender ind mod CNS, er tilligedækket af støtteceller også kaldetgliacellergliacellergliacellergliacellergliaceller (glia = kit på græsk). Ihele CNS er det gliacellerne, somholder neuronernes axoner ogdendritter på plads.

Blod-hjerne barrieren bestårsåledes af et normalt blodkar, om-givet af den tætte membran ogudenpå igen gliacellerne.

OpioiderOpioiderOpioiderOpioiderOpioider 75

Blod-hjerne barrierens konstruk-tion har til formål at udvælge destoffer, der skal have lov til atkomme ind i CNS. Generelt kanbarrieren kun vanskeligt passeresaf vandopløselige stoffer og salte,hvorimod fedtopløselige stofferlettere kommer gennem membra-nen. Næringsstoffer f.eks. glukoseog proteiner, kan kun passeremembranen v.h.a. specielletransportmekanismer.

Fig. 7.2 Blod-hjerne

barrierensanatomiskeopbygning.

desuden er relativet små moleky-ler. De optages derfor let og fuld-stændigt fra mave-tarmkanalen. Li-gesom de hurtigt passerer overblod-hjerne barrieren. Når manspiser opioiderne, er biotilgænge-biotilgænge-biotilgænge-biotilgænge-biotilgænge-lighedenlighedenlighedenlighedenligheden lille. Herved forstås, at denbrøkdel af det aktive stof, der nårfrem til sit bestemmelsessted, er lille.For heroins vedkommende er denlave biotilgængelighed en medvir-kende årsag til, at narkomanernehelst vil injicere eller ryge deresheroin.

Som det fremgår af fig. 7.1. erforskellen mellem heroin og mor-fin to acetylgrupper. Rent kemiskfår det den betydning, at heroinbliver mere fedtopløseligt end mor-fin, og dermed passerer det hurti-gere over blod-hjerne barrieren. Detuheldige er bare, at heroin har endårlig affinitet til de opioide recep-torer. Når stoffet alligevel er tregange mere potent end morfin, erdet fordi heroinet i CNS hurtigtomdannes til 6-acetylmorfin. Den-ne type morfin har til gengæld engod receptoraffinitet og dermed engod opioidvirkning.

Populært sagt er det mængdenaf receptor-aktiveringer pr. tidsen-hed, der er bestemmende for, hvorkraftigt et stof virker. Da heroin kannå frem og aktivere flere opioidre-ceptorer end morfin pr. tidsenhed,bliver resultatet, at heroin giver enkraftigere virkning end morfin.Heroin er derfor mere potent endmorfin.

Det gælder desuden, at den psy-kiske afhængighed etableres hurti-gere jo mere potent et stof er. He-roin er dermed mere afhængigheds-skabende end morfin.

Metaboliseringen af opioidernefinder langt overvejende sted i le-veren. Hvis stofferne spises, vil enbetydelig del blive nedbrudt i mave-

tarmkanalens slimhinde og ved før-ste passage gemmen leveren. Detteer forklaringen på den lave bio-tilgængelighed, når stofferne spises.

Ved metaboliseringen er slutpro-duktet en konjugering med glucu-ronidsyre, der gør stofferne vand-opløselige, så de kan udskilles i uri-nen (se side 39).

Stoffer, der binder sig tilopioidreceptorerneOpioid-receptorer er i deres grund-konstruktion en syv-helix-receptor.Man har i dag kendskab til treundertyper, der betegnes med my(µ), delta (δ) og kappa (κ). Denvigtigste, og samtidig den hyppigstforekommende i CNS, er µ-recep-

toren. Specielt i det limbiske systemfindes opioid-receptorerne i højkoncentration, men derudover erde jævnt udbredt i hele den grå sub-stans.

Nyere forskning har vist, at µ-og δ-receptorerne har en stimule-rende effekt på det postsynaptiskeneuron, mens κ-receptorer har enhæmmende effekt. Betydningen afdette er ikke helt klar. Enkelte un-dersøgelser peger på, at især κ-re-ceptorerne har en vigtig funktionved smertelindring.

Opioiderne giver ligesom deandre rusmidler psykisk afhængig-hed, fordi de aktiverer belønnings-systemet. Det er de dopamindan-nende baner fra VTA til nucleus ac-cumbens, der aktiveres, hvilket skergennem en indirekte påvirkning.

De opioide neuroner i det lim-biske system har en hæmmendevirkning på GABA-neuroner. Tid-ligere har vi gennemgået, hvordanGABA-neuronerne har en hæm-mende effekt på de dopamindan-nende neuroner. Når de opioideneuroner forhindrer GABA-neuro-nerne i at hæmme de dopamindan-nende neuroner, bliver resultatet enøget udskillelse af dopamin. Umid-delbart kan det være svært at for-stå, men princippet er det enkle, atminus gange minus giver plus. Slut-resultatet bliver derfor, at de dopa-mindannende neuroner i VTA ud-løser en overstimulation af neuro-nerne i nucleus accumbens.

I 1975 lykkedes det for førstegang at isolere en ligand, der var istand til at aktivere de opioide re-ceptorer. Til alles forbavselse varder tale om et peptid d.v.s. et pro-tein bestående af fem aminosyrer.

8576 OpioiderOpioiderOpioiderOpioiderOpioider

Fig. 7.3. Dedopamin-dan-nende neuro-ner i VTAhæmmes ideres aktivitetaf GABA-neuroner. HvisGABA neuro-net hæmmes afopioider, vilhæmningen pådopaminneu-ronet faldebort.Dopamin-neuronets hvi-lemembranpo-tentiale æn-dres i positivretning, ogdermed vil etaktionspotenti-ale lettere bliveudløst.


Senere forskning skulle vise, at or-ganismen ikke producerer én, menderimod mange forskellige ligander,der kan aktivere de opioide recep-torer. I dag inddeles disse opioideligander i tre hovedgrupper: endor-finer, enkefaliner og dynorfiner.

Det er lidt af en gåde, hvilkeneffekt endorfinerneendorfinerneendorfinerneendorfinerneendorfinerne har i organis-men. Nogen afgørende betydningkan stofferne ikke have. For hvisman indgiver en antagonist somnaltrexon, der blokerer de opioidereceptorer, sker der ikke noget.Egentlig skulle man forvente, atnaltrexon skulle øge personens op-levelse af smerte ved at forhindreendorfinernes virkning. Men detsker ikke. Personer, der er i behand-ling med naltrexon, klager ikke overændret smerteoplevelse eller for densags skyld andre bivirkninger.

Konklusionen bliver at endorfi-nerne og de andre opioide ligandermå have en begrænset betydning iorganismen.

Opioid-receptorens a- ogantagonisterDe opioider, der kan binde sig tilopioidreceptorerne, kan inddeles itre grupper, der betegnes agonis-ter, partielle agonister og antagoni-ster.

AgonisterneAgonisterneAgonisterneAgonisterneAgonisterne er kendetegnet ved,at de alle udløser samme fysiologi-ske reaktion, når de binder sig tilde opioide receptorer. Desuden harde forskellige agonister stort setsamme affinitet til receptoren. Vedaffinitetaffinitetaffinitetaffinitetaffinitet forstås den kemiske tiltræk-ningskraft mellem agonist og recep-tor. Eller - sagt på en anden måde- hvis en narkoman om morgenenhar fået metadon og derefter om

aftenen indtager heroin, vil de tostoffer stå lige i konkurrencen omat binde sig til en ledig opioid re-ceptor. Narkomanen kan derforhave et sidemisbrug af andreagonister f.eks. heroin eller ketoganunder metadonbehandling.

Agonisterne adskiller sig fra hin-anden i deres fedtopløselighed oghalveringstid. Metadon har f.eks. enmeget lang halveringstid, og der-med behøver narkomanen kun atindtage stoffet én gang i døgnet forat undgå fysiske abstinenser. Detteer grunden til, at man har valgtmetadon til behandling af stofmis-brugere. Heroin derimod har enkortere halveringstid og skal derforindtages 3 - 5 gange i døgnet.

Endelig har ketogan, der er ensyntetisk opioid agonist, høj fedt-opløselighed. Stoffet trænger såle-des hurtigt ind i hjernen og frem-kalder en kraftig rusvirkning. Er enperson derfor i behandling medmetadon, kan vedkommende godtopleve en effekt ved samtidig at tageketogan. Det kan derfor ikke un-dre, at ketogan er efterspurgt pådet illegale marked.

Indtil videre har vi kun beskæf-tiget os med agonister og antago-nister. En tredje type, kaldet par-par-par-par-par-tielle agonistertielle agonistertielle agonistertielle agonistertielle agonister, er altså delvistagonister og delvist antagonister.

De partielle agonister binder sigtil den opioide receptor og frem-kalder ligesom agonisterne de før-omtalte fysiologiske virkninger. Detspecielle ved de partielle agonisterer derimod, at de har en meget højaffinitet til receptoren. Er der der-for konkurrence mellem en partielagonist og en agonist om en ledigreceptorplads, så vil den partielle

agonist altid løbe af med sejren. Denkemiske tiltrækningskraft mellemreceptoren og den partielle agonister nemlig så stor, at de almindeligeagonister ikke får en chance. Der-med kommer de partielle agonistertil at virke som antagonister overfor de normale agonister. Stofferneer således både agonister og anta-gonister.

Dette kan udnyttes i praksis, idetden partielle agonist buprenorphin(tabel 7.1) bruges i behandlingenaf narkomaner. Tænker vi os f.eks.,at en narkoman er i buprenorphinbehandling, så vil personen ikke fåfysiske abstinenser p.g.a. buprenor-phinets agonistiske effekt. Er dendaglige dosis samtidig så stor, atder findes mere end et molekylebuprenorphin pr. opioid-receptor,da vil samtidig indtagelse af heroinikke have nogen effekt. Dette kanforklares sådan, at hver gang etheroinmolekyle nærmer sig en le-dig receptor, vil der altid være etbuprenorphin molekyle, der snup-per pladsen. En narkoman i be-handling med buprenorphin vil så-ledes ikke opleve nogen effekt af etsidemisbrug med heroin eller an-dre agonister.

De partielle agonister kan ikkefremkalde en lige så kraftig fysiolo-

gisk effekt som agonisterne. Manmener, dette skyldes stoffets højeaffinitet. Man skal her forstille sig,at aktiveringen af neuronet kun skeri det øjeblik, den partielle agonistkobler sig til receptoren. Er der så-ledes tale om høj affinitet, vil stof-fet ikke blot have let ved at koblesig til receptoren, men også blivehængende i lang tid. Den stærkekemiske tiltrækningskraft mellemreceptor og stof vil således forhin-dre, at en ny sammenkobling, ogdermed en ny aktivering af cellen,kan finde sted. Høj affinitet bety-der derfor færre stimulationer afneuronet pr. tidsenhed. Resultatetbliver mindre virkning. Erfaringerneviser, at selv ved indtagelse af me-get store doser buprenorphin dørman ikke.

Sammenfattende kan det siges,at de partielle agonister selv har enagonistisk virkning på receptoren,samtidig med at de virker antago-nistisk over for andre agonister.

Det, der kendetegner antagonis-antagonis-antagonis-antagonis-antagonis-terneterneterneterneterne er, at de har affinitet til opioid-receptorerne, samtidig med at deikke fremkalder nogen fysiologiskvirkning. Receptorerne bliver såle-des blokeret, når man indtager an-tagonister, som f.eks. nalone. Nar-komanen, der har taget for megetheroin og derfor er ved at dø af enoverdosis, kan behandles med na-lone. Indsprøjter man præparatet ien vene, vil nalonen p.g.a. den højeaffinitet gå ind og overtage opioid-receptorpladserne fra heroinet. Re-sultatet bliver, at narkomanen våg-ner op i løbet af få minutter, og daheroinet ikke længere har nogeneffekt, får personen i løbet af fåminutter fysiske abstinenser.

78

Tabel 7.1.Stoffer derkemisk kanbinde sig tilopioid-receptorerne.

OpioiderOpioiderOpioiderOpioiderOpioider

Agonister

Morfin

Kodein

Heroin

Metadon

Ketogan

Partielle agonister

Buprenorphin

Opioider

Antagonister

Nalone

Naltrexon


Naltrexon har i modsætning tilnalone en halveringstid på op mod17 timer. Dette udnyttes i behand-lingen af stofmisbrugere, der erkommet ud af deres misbrug. Vedindtagelse af 50 mg naltrexon i døg-net vil alle opioid-receptorerne bliveblokeret, og dermed er der ingeneffekt af samtidig indtagelse af he-roin eller andre agonister. Det harvist sig, at kun personer der ermeget motiverede, har gavn af den-ne behandling. Det gælder f.eks.sundhedspersonale, hvor opioid-misbrug optræder hyppigere end ibefolkningen som helhed. Årsagenhertil er den lette adgang sundheds-personale har til morfin, ketoganog lignende.

De generelle betragtninger om,hvordan opioiderne virker på deopioide receptorer gælder også forandre typer af receptorer. I dettetilfælde har vi taget udgangspunkti opioid-systemet, fordi det er her,vores viden er størst. Men de sam-me ræsonnementer kunne gennem-føres for hash-receptorerne, blot ervores viden om hash-antagonister-ne begrænset, og man har til datoikke fundet en partiel hash-agonist.

Rusmidlerne virker forskelligtI en særlig type forsøg har det væ-ret muligt at påvise, hvordan dyrer i stand til meget præcist at skelneet rusmiddel fra et andet. Disseforsøg kaldes for diskriminerings-diskriminerings-diskriminerings-diskriminerings-diskriminerings-forsøgforsøgforsøgforsøgforsøg og skal gennemgås her.

I et bur, indrettet som vist påfig. 7.4., kan der sættes en svagstrøm til den del af gulvet, somudgøres af metaltremmer. Når dy-ret befinder sig her, udsættes detfor præcis så meget strøm, at det

er ubehageligt, men ikke farligt. Tilhøjre og venstre for midten er derdøre til de dele af buret, hvor gul-vet ikke er elektrisk. Når en rotteplaceres i buret som vist på figu-ren, kan den p.g.a. væggene ikkese, om dørene er åbne eller luk-kede.

Forsøget begynder med, at mani bughulen på rotten indsprøjter lidtsaltvand også kaldet placebo. Her-ved forstås et stof, som ikke harnogen virkning på dyret. Efter enhalv time placerer man rotten iburet som vist på figuren. Den vilnu løbe rundt og lede efter en måde,hvorpå den kan komme væk fra detelektriske gulv. Ved en tilfældighedvil rotten opdage, at gulvet på denanden side af den åbentstående dørikke er elektrisk. Proceduren gen-tages dagligt gennem nogen tid, ogtil sidst har rotten lært lektien, nem-lig at løbe til højre for at kommevæk fra det, der er ubehageligt.

Herefter går man over til at ind-sprøjte en lille dosis hash i stedetfor placebo. Når stoffet virker - altsåer kommet op til hjernen - efter enhalv time, sætter man dyret ned iburet. Til forskel fra før er den højredør nu lukket, hvorimod den ven-stre er åben. Rotten vil løbe til højre,som den plejer, men bliver forvir-ret, når den opdager, at døren erlukket. Noget frustreret vil den løberundt i buret, indtil den opdager,at den venstre dør står åben, gen-nem hvilken den dermed kan slippevæk fra det elektriske gulv. I de føl-gende dage får rotten en indsprøjt-ning enten med hash eller med pla-cebo. Ved indgift af hash står denvenstre dør åben, mens det er denhøjre, når der indsprøjtes placebo.

Efter nogen tid har rotten lært, atnår den oplever hashrusen, skal denløbe til venstre, og til højre, når denikke kan mærke noget.

Hvis begge døre nu åbnes, fort-sætter rotten med at følge mønstretsom ovenfor beskrevet. Den har såat sige lært at skelne hash fra pla-cebo. Men ikke nok med det, rot-ten vil også løbe til højre, når viindsprøjter ethvert andet rusmiddel.Egentlig skulle man forvente, at nårrotten følte sig påvirket af det eneeller andet rusmiddel, så ville denvælge den venstre dør, men detteer ikke tilfældet. Kun den påvirk-ning, som hash giver, vil få rottentil at løbe gennem den venstre dør.

Gentager vi forsøget som oven-for beskrevet, men bruger heroin istedet for hash, vil rotten blive op-lært til at løbe gennem den venstredør, når den mærker heroinrusen.Ved indgift af andre rusmidler vilden bruge den højre dør, men ikkei alle tilfælde. Indsprøjter vi nemligmorfin i en heroinafhængig rotte,ville den løbe til venstre. Vi kan altså

konkludere, at rotten ikke er i standtil at mærke forskel på, om det erheroin eller morfin, den er blevetpåvirket af. De to stoffer må der-for antages at give den samme rus-oplevelse og dermed virke de sam-me steder i hjernen. Dette har an-dre forsøg også dokumenteret, atstofferne gør.

Tager vi igen udgangspunkt iden heroinafhængige rotte, har detkunnet vises, at antagonisterne er istand til ophæve virkningen af he-roin. Indsprøjter vi en antagonistog venter indtil den virker, løberrotten gennem den højre dør, selvom den forinden har fået heroin.Dyret er altså ikke i stand til atmærke heroinrusen.

Disse forsøg er gennem tidenblevet brugt til at teste virkningenaf nyopdagede stoffer. F.eks. fore-går der for tiden omfattende dyre-forsøg med et stof, der ophæverTHC’s rusvirkning.

Vi har i det foregående vist, atrusmidlerne påvirker belønningssy-stemet, der har afgørende betyd-ning for udviklingen af psykisk af-hængighed. Udover dette fællestrækvirker de enkelte rusmidler ogsåandre steder i hjernen. Resultatetbliver, at forskellige rusmidler gi-ver forskellige rusoplevelser, f.eks.opleves en nikotinrus forskelligt fraen alkoholrus.

Opioiderens fysiologiskevirkningerDet, de fleste forbinder med opio-ider, er narkomani og god smerte-stillende effekt. Mange har i for-bindelse med indlæggelse på ho-spital fået disse stoffer som led ismertebehandling.

Fig. 7.4. For-søgsbur setovenfra tilundersøgelseaf, hvorpræcist rotterkan skelne etrusmiddel fraet andet. Dendel af gulvet,som udgøres afmetaltremmer,er elekrisk.Døren til højreer åben.



Smerte defineres som en ube-hagelig sensorisk og emotionel (fø-lelsesmæssig) psykisk oplevelse, deroptræder i sammenhæng med envævsskade eller truende vævsskade.

Der indgår således to kompo-nenter i smerteoplevelsen, nemligden sensoriske og den psykiske.

I hud, slimhinder og indre or-ganer findes sensoriske nerver, dertransmitterer smerteimpulser (no-ciceptive impulser) fra kroppen tilCNS. Når der f.eks. opstår envævsskade ude i huden, vil der fradet beskadigede område blive sendtimpulser til rygmarven gennemsmertenerver. Se fig. 7.5. I rygmar-ven afgiver dette første neuron ettransmitterstof kaldet substans P,som aktiverer et intermediært neu-ron. Dette neuron, hvis axon ermeget kort, danner bindeled til detandet neuron i nervebanen, somsender nerveimpulsen fra rygmar-ven op til thalamus i storhjernen.Her danner det andet neuron syn-apse med det tredje neuron, hvisaxon overfører smertesignalet tilden del af cortex som registrerersmerte.

Den smertelindrende virkning afopioider finder sted på flere ni-veauer, bl.a. i rygmarven og i tha-lamus. Her findes naturligt smerte-dæmpende neuroner, der betjenersig af transmitterstoffet endorfin.Opioiderne virker som agonister påendorfinernes receptorer. I dennesammenhæng vil en mere omfat-tende gennemgang af, hvad dersker, føre for vidt. Blot skal vi kon-statere at opioiderne hæmmer ud-skillelsen af transmitterstof, delsmellem første neuron og detintermediære neuron i rygmarven,

dels mellem andet og tredje neu-ron i thalamus. Måden hvorpå den-ne hæmning finder sted fremgår affig. 7.6.

Den euforiske virkning, somopioider fremkalder, er karakteri-seret ved en stærk oplevelse af vel-være, tilfredshed, ligegyldighed ogangstdæmpning. Det er frem foralt denne psykiske tilstand, opioid-misbrugere efterstræber, og derforindtager de stoffet igen og igen.Med tiden skifter euforien karakterog bliver mindre intens, samtidigmed at der udvikles tolerans. Dettefører til et stigende forbrug af rus-midlet. På dette stadium indtagermisbrugeren stoffet af flere forskel-

Fig. 7.5. Ske-matisk frem-

stilling afsmertebanerne.Opioidneuroner

på forskelligeniveauer i CNS

kan hæmmesmerteimpul-serne , så de

ikke når tilbevidstheden.

lige grunde. Dels for at opretholdeen tilstand af velvære, dels for atundgå det psykiske ubehag ved atmøde virkeligheden og endelig forat modvirke de fysiske abstinenser.

Opiaterne har en direkte dæm-pende effekt på respirationscenteret.Effekten er dosisafhængig og vedindtagelse af en for stor dosis, vilpersonen dø af respirationsstop.Dette er en af de afgørende bivirk-ninger ved opioider.

Af andre opioidvirkninger skalkort nævnes den hostestillende ef-fekt. Herudover ses svimmelhed ogopkastning, som er generende bi-virkninger, der for nogle betyder,at de ikke kan tåle opioider. Ende-lig bruges opioider i behandlingenaf diarré, idet præparaterne ned-sætter tarmens bevægelse (peristal-tik). Vand bliver dermed optagetmere fuldstændigt fra tarmen sam-

tidig med at der sker et fald i ud-skillelsen af sekret fra slimhinden.

HeroinmisbrugHeroin er et rusmiddel, der globaltgiver mange menneskelige, socialeog økonomiske problemer.

Det er et stadig tilbagevendendespørgsmål, hvorfor nogle personerbliver narkomaner efter kort tidsbrug af opioider, hvorimod andrekan klare langvarig smertebehand-ling med morfin uden at bliver psy-kisk afhængig. Alt tyder på, at derer tale om et multifaktorielt pro-blem, hvor sociale forhold og per-sonlige egenskaber har betydning.

Her i landet skønner man, at derer ca. 14.000 narkomaner, dersprøjter sig med heroin. Prisen foret fix ligger på ca. 200 kr. Da detkræver 3 - 5 fix om dagen, hvis defysiske abstinenser skal undgås, erdet en dyr fornøjelse at være stik-narkoman. Langt hovedparten afdet finansielle grundlag for misbru-get tilvejebringes gennem prostitu-tion og kriminalitet.

De fleste narkomaner begyndermed deres misbrug i teenage-årene.Hvis de fortsat er i live 10 - 15 årsenere, søger mange behandling forat komme ud af misbruget. Det eren vanskelig opgave, dels fordi denpsykiske afhængighed er stor, delsfordi narkomanens personligheds-udvikling er skadet af livet som mis-bruger.

Ved at sprøjte sig med heroingennemlever narkomanen fire sta-dier. Kort efter indtagelsen kom-mer »suset«. Denne første fase, dervarer nogle minutter, er betinget afden pludselige massive stimulationaf mange receptorer på én gang i


Fig. 7.6. Nårsmertehæm-mendeneuronerafgiverendorfinhæmmesimpulserne ismertebanerne.


det limbiske system. Næste fase,hvor der er en konstant koncentra-tion af heroin omkring recepto-rerne, kaldes for at være »høj«. Dettevarer i 20 - 30 min. og afløses af»koksefasen«. På overgangen fra atvære høj til koksefasen bliver he-roinet fordelt i kroppen. Meget afstoffet optages i fedtvævet, hvorfradet igen langsomt afgives til blo-det. I »koksefasen« - der varer 2-4timer - er man i en sløv, apatisk,søvnig tilstand.

Når tilstrækkelig meget af he-roinet er metaboliseret, begynderabstinenserne at melde sig. Detteer den fjerde fase, som er karakte-riseret ved udtalt fysisk og psykiskubehag. I denne tilstand er misbru-

geren villig til at gøre, hvad det skalvære, for at få et nyt fix.

Narkomaner har en betydeligoverdødelighed. Mange går til p.g.a.overdosering, især hvis de blanderheroin og benzodiazepiner (se af-snittet om benzodiazepiner side 69).Andre dør af smitsomme syg-domme, hvoraf HIV/AIDS og he-patitis (leverbetændelse) er de hyp-pigste. Endelig optræder der mangeselvmord i gruppen af stiknarko-maner.

I Danmark har vi ca. 25 AIDS-syge stiknarkomaner pr. 1 millionindbyggere. I Sydeuropa er dettetal meget højere, og det topper iSpanien med omkring 700 AIDS -syge narkomaner pr. 1 mill. Årsa-

For bedre at forstå, hvor komplekshjernen egentlig fungerer, skal derher gennemgås nogle praktiskeeksempler.

De fleste har sikket oplevet densituation, hvor man pludselig op-dager, at man har skåret sig. Manved ikke, hvornår skaden er sket,ligesom det først er synet af blo-det og såret, der får én til at regi-strere smerten. Da skaden skete,blev der sendt nociceptive impul-ser til den sensoriske cortex, mensmerten nåede ikke frem til be-vidstheden, fordi man var dybtoptaget af noget andet. Det at værekoncentreret om at udføre enhandling, kan altså hæmmesmerteoplevelsen. Hjernen har re-gistreret styrken af den nocicep-tive impuls. I et samspil med de

hæmmende feed-back mekanis-mer er hjernen nået til det resul-tat, at skaden ikke var så alvorlig,at man skulle forstyrres i sit fore-havende. Havde skaden derimodværet værre, ville CNS måske havetruffet et andet valg. Der findersåledes hele tiden en dynamiskafvejning sted, inden der træffesbeslutninger.

Ved alvorlige ulykker, katastro-fer eller i krigssituationer er detikke ualmindeligt, at selv svært til-skadekomne kan foretage sig demest utrolige handlinger uden atopleve smerte. F.eks. er det ikkeualmideligt at gå på et brækket benfor at komme væk fra en bræn-dende bil. Det er først når farener drevet over, personen opleverdet gør ondt.

Hjernens dynamiske funktion

gen til denne forskel er bl.a., at viher i landet uddeler rene sprøjterog kanyler til stofmisbrugere, lige-som det gennem de sidste 20 år

har været let at komme i metadon-behandling.

I behandlingen af narkomanerbruges langt overvejende metadon,

Svært sårede personer har en bed-re overlevelseschance, når de hur-tigt bliver gjort smertefrie medmorfin. Denne erfaring har væretkendt gennem mange år. Årsagenhertil, mener man, er morfinetsevne til at bryde den chocktilstand,man kommer i ved svær tilskade-komst. Ny forskning peger på, atmorfinet antagelig også har enanden og mere direkte virkningved at nedsætte stofskiftet.

For nogle år siden satte engruppe forskere sig for at under-søge, hvad der sker, når storevarmblodede dyr som den ameri-kanske bjørn går i vinterhi. Denfysiologiske gåde er nemlig, hvor-dan bjørnen overlever ikke atdrikke vand gennem flere måne-der og samtidig holde varmen.Under normale forhold gælder der,at stofskiftet, der sikrer den nød-vendige kropstemperatur, produ-cerer en række affaldsstoffer. Disseskal dyret kunne komme af medgennem urinen. Nyrerne kræverderfor et minimum af vand for atkunne fungere.

Det har vist sig, at bjørnen pro-ducerede et særligt stof, der ned-satte stofskiftet og dermed produk-tionen af affaldsstoffer. Det stof,forskerne isolerede kaldte de forhibernal.

Undersøgelser af hibernal harvist, at der er tale om et peptid, i

familie med liganden enkefalin -altså en slags opioid.

Hibernal har man nu fremstil-let syntetisk, og foreløbige resulta-ter har vist, at stoffet kan nedsættestofskiftet i levende organismer.Denne effekt har foreløbig givetnogle meget lovende resultater vedorgantransplantation og i situatio-ner med svær tilskadekomst. Til-sættes f.eks. hibernal, til den trans-portvæske, transplantations-orga-ner opbevares i, opnås en 5-6 gan-ge længere overlevelse af orga-nerne. I dag har man kun 24-36timer fra en nyre er udtaget, tilden igen skal være indopereret i etmenneske. Med den længere hold-barhed for organer uden for krop-pen kan man forvente bedre re-sultater ved transplantationer.

Når det drejer sig om tilskade-komst har man inden for den ame-rikanske hær lavet nogle interes-sante undersøgelser. Giver mansåledes hibernal til sårede, tydermeget på at overlevelsen kan bed-res betydeligt. Effekten ligger i atstofskiftet nedsættes, og dermedreduceres ikke blot kravet om iltog næringsstoffer, men samtidigfalder mængden af dannede af-faldsstoffer. Når stofskiftet nedsæt-tes, kan man derfor bedre over-leve et større blodtab, en punkte-ret lunge osv.

Bjørne, opioider og overlevelse



En kold tyrkerNår narkomanen stopper sit mis-brug af heroin og derefter gen-nemlever sine abstinenser udenbrug af medicin, taler man om atpersonen tager »en kold tyrker«.Et af de klassiske abstinens-symptomer er kuldegysninger,hvor man får gåsehud. På ameri-kansk taler man ikke om gåse-hud men derimod om en »coldturkey« altså en kold kalkun. Tur-key er fejlagtigt blevet oversat tiltyrker og i denne form blevet op-taget i det danske sprog. Der ersåledes ikke tale om racistiske un-dertoner, men om forkert over-sættelse.

fordi stoffet har en lang virknings-tid og let optages fra mave-tarm-kanalen. Dette betyder, at man kunbehøver at indtage stoffet én gangi døgnet. Heroin derimod virkerkun i 6 - 8 timer, men derudoverer der ingen afgørende forskelle påde to stoffer. I realiteten kan alleagonisterne bruges i behandling afet stofmisbrug. Undersøgelser harf.eks vist, at narkomaner ikke kanmærke forskel på, om de får he-roin eller metadon, hvis man ikkefortæller dem i forvejen, hvad deter man giver dem.

Fig. 7.7. Ved atridse i valmu-ens frøkapsel,løber den opi-

umsholdigesaft ud og tør-rer. De indtør-

rede dråberindsamles og

bruges tilheroinfrem-

stilling.Foto: UNDCP.

9486 Amfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasy

De rusmidler, der indtil nu harværet omtalt, er karakteriserede vedat fremkalde en mere eller mindreudtalt sløvhed. Amfetamin, kokainog ecstasy virker derimod stimule-rende på CNS, så man føler sigvågen og opstemt.

Brugen af de centralstimule-rende stoffer giver en udtalt psy-kisk afhængighed. Dette skyldesantageligt stoffernes meget direkte

virkning på belønningssystemetgennem påvirkning af dopamin inucleus accumbens (se fig. 7.3).Nogle personer skal kun indtagekokain enkelte gange for at bliveafhængige. Herefter vil stoffet påafgørende vis styre personens til-værelse.

Specielt den manglende søvn,som brugen af de centralstimule-rende stoffer medfører, gør at hjer-

De centralstimulerendestoffer; amfetamin, kokainog ecstasy

Fig. 8.1. Opgø-relse over poli-tiets beslag-læggelser afamfetamin ogkokain.

Amfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasy 87

nen og kroppen efter få dages brugkræver ro og hvile. Stofferne bru-ges derfor i ryk. Efter to til tre da-ges brug hviles der ud i nogle dageinden næste tur. De sløvende rus-midler kan derimod tages dagligt,og dermed er kroppen under enkonstant påvirkning af rusmidlet.

Den væsentligste forskel påamfetamin og kokain - set fra bru-gerens side - er stoffernes halve-ringstid. T½ for kokain er omkring30 min. og ca. 4 timer for amfeta-min.

KokainKokainets historieKokain har været kendt og brugtsom rusmiddel af indianerne i Syd-amerika gennem årtusinder. I lan-dene Colombia, Peru og Bolivia,hvor kokabusken er en naturlig delaf vegetationen, har indianerne til-lagt planten religiøs betydning fordens guddommelige kraft. Tygningaf kokablade har derfor indgået imange religiøse og sociale ceremo-nier. Desuden har stoffet væretbrugt medicinsk som lokalbedøven-de og sultstillende middel.

I de lande, hvor kokaintygningaltid har været en del kulturen, harbefolkningen i dag - med tilladelsefra FN - lov til at dyrke og brugekokablade. Flyver man f.eks. inden-rigs i Peru, kan man opleve at fåserveret kokain-te.

I Europa var det den kendtepsykolog Sigmund Freud, der i1884 gjorde kokain kendt. Hanbrugte det i behandlingen af de-pressioner, en psykisk tilstand hvor

patienten er trist, modløs, opgi-vende og uden initiativ. I begyn-delsen var Freud meget begejstretover kokainets virkning. Patienternefik det på kort tid bedre. Alle symp-tomerne på depression forsvandt.Efterhånden blev han dog klar over,at stoffet havde en kedelig bivirk-ning - nemlig den psykiske afhæn-gighed. Når patienterne havde væ-ret i behandling med kokain gen-nem nogle uger, var de blevet af-hængige, og ville ikke stoppe bru-gen af stoffet. Siden har Freud be-tegnet kokain som menneskehedenstredje svøbe efter alkohol og he-roin.

Som et kuriosum kan det næv-nes at Coca-Cola - der blev lance-ret i 1886 - indtil 1903 indeholdt

3 56

3CH COC HN O

COOCH

Kokain

Forbruget af kokain, ecstasyog amfetaminPolitiets beslaglæggelser af kokainog amfetamin i Danmark ansesfor at være et groft mål for for-bruget. Som det fremgår af fig.8.1, er der over de sidste ti år sketen stigning i den samlede konfi-skerede mængde af kokain og am-fetamin.

Udviklingen på det illegalemarked er i de senere år gået imodfaldende priser og stigende kvali-tet. Et gram kokain kostede i 1984omkring 1.000 kroner på gaden,i dag kan den samme mængdefås for 200 kr.

Fig. 8.2.Kokainets

molekylærestruktur.

Amfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasy

kokain i en sådan mængde, at detvirkede opkvikkende.

Ifølge FN’s særorganisation forkontrol med narkotika, UNDCP,er forbruget af kokain i verden ste-get med en faktor 3,5 siden 1985,og er fortsat stigende. Den anslå-ede årlige produktion af kokain påca. 1.000 tons repræsenterer enværdi af ca. 1.020 milliarder kr. igadepriser.

Kokains kemiske egenskaberKokain, som er et alkaloid, findes ibladene på træet Erythroxylon coca,der vokser vildt i Peru og Bolivia.AlkaloiderAlkaloiderAlkaloiderAlkaloiderAlkaloider er naturligt forekom-mende svagt basiske forbindelser,der indeholder et kvælstofatom.Ved at opløse bladene i en blan-ding af petroleum og stærk syre,dannes koka-pasta, som raffineresvidere til det 100% rene krystallin-ske kokain-hydroklorid. I denneform eksporteres stoffet fra narko-kartellerne i Syd- og Mellemame-rika.

Kokain-hydroklorid kan ikkeindtages ved rygning. Dette skyl-des, at stoffet forbrænder ved dentemperatur, der findes i gløden påen pibe. Indsprøjtning eller snifninger derfor de fortrukne måder at ind-tage kokain på. Det samme gælderfor amfetamin.

Tendensen på rusmiddelområ-det går konstant i retning af at gørestofferne mere virkningsfulde ellerpotente, som det også kaldes. Dettekan opnås ved at ændre stoffetsmolekylestruktur, så det lettere op-tages, hurtigere fordeles, uhindretpasserer blod-hjerne barrieren oghar bedre receptoraffinitet. Forkokain kan dette opnås ved at brin-ge kokain-hydrokloridet tilbage påsin alkaliske form, kaldet »free-base«eller »crack«. Kemisk er der tale omenten at blande kokain-hydroklo-rid med ammonium hydroxid, ogderefter ekstrahere det i et orga-nisk opløsningmiddel (»free-base«),eller ved at blande stoffet med na-triumbikarbonat i en vandig opløs-ning (»crack«). I begge tilfælde af-sluttes processen med at bringe stof-fet tilbage på krystallinsk form. Detbasiske kokain er dermed blevetmere fedtopløseligt og passerer nuhurtigere over blod-hjernebarrieren.Samtidig er temperaturen, som detforbrænder ved, blevet hævet såmeget, at det nu kan ryges.

Hvor afhængig bliver man?Brugen af rusmidler giver afhæn-gighed. Det var netop det krav, vistiller til et givet stof for at kaldedet et rusmiddel. Ikke alle rusmidlerer lige afhængighedsskabende.Nogle stoffer skal kun bruges fågange, mens andre kan indtages i

88

Fig. 8.3.Kokabusk -Erythroxyloncoca.Foto: UNDCP


størrelse. For det andet må der ikkevære gevinst hver gang. En »enar-met tyveknægt«, der giver en kroneigen, hver gang man smider enkrone i, gider ingen spille på.

Ved at udnytte de to spillereg-ler i Skinner-boxen blev rotten såat sige sat på arbejde, hvis den villehave sit rusmiddel. Mængden af detarbejde - målt ved antallet af pedal-aktiveringer - dyret var villig til atpræstere, blev taget som udtryk for,hvor psykisk afhængighedsskaben-de rusmidlet var.

Forsøgsresultaterne har vist, atkokain er det mest afhængigheds-skabende rusmiddel. En abe vilf.eks. arbejde sig til døde for at få

Identificering af rusmidlerEfter indtagelse af rusmidler kannedbrydningsprodukterne, ogsåkaldet metabolitterne, spores i uri-nen. De undersøgelsesmetoder,der i dag er til rådighed, er megetfølsomme, d.v.s. meget småmængder af stoffet kan registre-res. Det er således muligt efterindtagelse af to skefulde sorte bir-kes (den hvide valmues frø) atspore morfin i urinen nogle timersenere.

Et andet sted, hvor rusmidler-ne kan spores, er i håret. Hvis manf.eks. har indtaget kokain, menshårcellerne blev dannet, vil småmængder af stoffet være tilbage ide døde hårceller. På denne mådekan man få et indtryk af, hvilkerusmidler personen tidligere harindtaget.

Fremgangsmåden er den, atman tager en hårlok og lægger den

mellem to stykker klisterpapir,markerer den ende, der har værettættest ved hovedbunden, og der-efter klipper hårlokken op i læng-der af ½ cm. Da hår normalt vok-ser 1 cm. pr. måned, vil ½ cm.svare til ca. 14 dages hårvækst. Vedat teste for rusmidler i hver af deafklippede stykker, kan man få enprofil af personens rusmiddel-forbrug for hver 14 dage over enperiode, der svarer til håretslængde.

Metoden benyttes især i Ame-rika, hvor den bl.a bruges til lø-bende at kontrollere ansatte i f.eks.atomindustrien, flyveledere og an-dre med ansvarsfulde jobs. Ende-lig har metoden fundet anvendelseved arkæologiske udgravninger,hvor man ved fund af menneskerkan spore, hvilke rusmidler de harindtaget inden de døde.

flere år, inden den psykiske afhæn-gighed indtræder.

Hvor afhængighedsskabende deenkelte stoffer er i forhold til hin-anden, har været undersøgt på for-søgsdyr. Dette blev gjort med brugaf en Skinner-box, hvis indretningblev ændret, således at pedalenskulle aktiveres et varierende antalgange, inden belønningen faldet iform af heroin. Der var således taleom en indretning, der kunne sam-menlignes med en spillemaskine -en »enarmet tyveknægt«.

For spilleautomater gælder derto simple regler, hvis spillelidenska-ben skal provokeres. For det førsteskal gevinsten være af varierende


sin kokaintrang tilfredsstillet. Denvil alene interessere sig for at akti-vere pedalen og ikke bruge tid påat æde, selvom den har fri adgangtil føde. Stort set lige så galt går detmed mennesker, især hvis kokainindtages som crack.

Et andet stof, der er stærkt af-hængighedsskabende, er nikotin.De fleste rygere vil sikkert erkende,at de efter få måneders brug af to-bak blev afhængige. Hvis alkoholf.eks. var lige så afhængighedsska-bende som nikotin, ville en langtstørre del af befolkningen lide afalkoholafhængighedssyndrom.

Absorption, distribution ogeliminationKokain sniffes gennem et kort su-gerør op i næsen, hvorfra det hur-tigt passerer over i blodet. For atopnå hurtig effekt vil de personer,der er meget afhængige, indsprøjtestoffet. »Crack« og »free-base« ry-ges og kommer derfor ind i blodetover lungeslimhinden.

Når kokain-hydroklorid spises,er optagelsen over mave-tarmslim-hinden langsom og ufuldstændig.Samtidig metaboliseres en megetstor del af stoffet ved første pas-sage gennem leveren. Resultatetbliver, at kun 25% af den indtagnekokain kommer rundt i kroppen.Der er således tale om en lille bio-tilgængelighed, når kokain spises.Samtidig betyder den langsommeoptagelse - ca. 1 time - at der ikkeindtræder noget sus.

Suset, der varer i nogle minut-ter, er en særlig behagelig psykisktilstand præget af eufori. Biologiskkan tilstanden forklares med, atmange receptorer i det belønnings-systemet (VTA) bliver påvirket påén gang.

Hvis kokain derimod ind-sprøjtes, vil der kun gå ca. 30 til 60sekunder, inden der er opnået mak-simal koncentration i CNS. Dettegiver et kraftigt sus med udtalteufori, som er en tilstand, mangemisbrugere efterstræber. Meget ty-der på, at der er en sammenhængmellem udviklingen af den psyki-ske afhængighed og styrken af detsus, et givet rusmiddel fremkalder.Kraftigt sus giver stor afhængighed.

Kokain passerer hurtigt overblod-hjerne barrieren og ind i CNS.En del vil blive optaget i kroppensfedtvæv, hvorfra det langsomt af-gives til blodet. Har man derforindtaget kokain regelmæssigt gen-nem en længere periode, kan småmængder måles i urinen flere ugerefter sidste indtagelse.

Den korte halveringstid for ko-kain (T

½ = 30-90 minutter) skyl-

des først og fremmest en meget ef-fektiv metabolisering i leveren. Ved

Fig. 8.4. Deserotonin-dannendeneuronersudbredelse ihjernen medtilhørendevigtigeledningsbaner.


denne proces bliver stoffet inaktivtog samtidig omdannet til en merevandopløselig form, så det gennemnyrerne kan filtreres ud i urinen.

Udover leverens enzymer findesder i blodet et enzym - cholineste-rase, som også nedbryder kokain.Nogle få procent (ca. 2,5) af be-folkningen har ikke dette enzym iblodet, hvorfor kokain hos dissepersoner har en længere halverings-tid.

Kokains virkning på CNSKokain har en antagonistisk effektpå de dopamindannende transport-protein-receptorer i belønningssy-stemet. Stoffet forhindrer på dennemåde, at dopamin fjernes fra syn-apsespalten ved den normale trans-port tilbage ind i det præsynaptis-ke neuron (se fig. 1.12.).

Resultatet bliver en forhøjet kon-centration af dopamin i synapse-spalterne, og dermed udløses derflere nerveimpulser end normalt.

Udover denne antagonistiskeeffekt i det dopamindannende sy-stem har stofferne en tilsvarendevirkning på to andre vigtige trans-mittersystemer.

Det ene system benytter sero-tonin som transmitter. De seroto-nindannende neuroner findes i storttal i hjernestammen, hvorfra de sen-der axoner til storhjernen, det lim-biske system, hippocampus, oghypotalamus. Serotonin indgår ireguleringen af kropstemperatur,vågenhed og seksuel aktivitet. En-delig har serotonin en afgørendeindflydelse på vores humør. En lavaktivitet i det serotonin-dannendesystem fører til depression. Det ernetop her »lykkepillerne« Fontex og

Cipramil virker ved at blokere gen-optagelsen af serotonin. Altså enmekanisme, der virker efter sammeprincip som kokain. Fordelen vedlykkepillerne er, at de er meget se-lektive i deres virkning. De bloke-rer kun de receptorer, der forestårgenoptagelsen af serotonin. Kokainderimod blokerer også for genop-tagelsen af dopamin. Det er dennesidste virkning, der medfører ud-viklingen af psykisk afhængighed.

Det andet system, hvor stoffethar en effekt, er i neuroner, derbruger noradrenalin som transmit-ter. De noradrenalindannende neu-roner forekommer især i hjerne-stammen. Herfra sendes der led-ningsbaner til storhjernen, det lim-biske system, hypotalamus og lille-hjernen. Endelig er der lednings-baner, der passerer ned gennemrygmarven og hæmmer udskillel-sen af substans P (se side 81). Enøget udskillelse af transmitterstof-fet noradrenalin fører til en positivfølelse af øget selvtillid, nedsatsmerteoplevelse, højere blodtryk, ogen større parathed i orienterings-refleksen.

OrienteringsrefleksenOrienteringsrefleksenOrienteringsrefleksenOrienteringsrefleksenOrienteringsrefleksen har til for-mål at øge vores opmærksomhedmod sanseindtryk. Flytter manf.eks. ind i en bolig, der ligger iumiddelbar nærhed af en lufthavn,vil man i en periode være generetaf lyden fra de startende og lan-dende fly. Efter nogen tid har CNSvænnet sig til lydene. Man bliverikke længere generet af støjen.Egentlig hører man stadig lyden,men den kommer ikke til ens be-vidsthed, idet CNS har fundet, atder ikke er tale om noget farligt.Der er således sket det, der kaldes


en habituering af orienteringsreflek-sen.

De fysiologiske virkninger afkokainKokain har tre fremtrædende virk-ninger, hvor den mest kendte erstoffets centralstimulerende effekt.Dette indebærer at man bliver vå-gen, aktiv og opstemt. Kokain hargode lokalbedøvende egenskaber ogbruges i denne sammenhæng me-dicinsk. Specielt ved operationer iøjet bruges kokain som lokalbedø-velsesmiddel.

Kokainets tredje og sidste virk-ning er evnen til at få de glattemuskelceller i blodkar til at trækkesig sammen.

De to sidste virkninger af ko-kainet finder sted uden for CNSog betegnes derfor som stoffetsperifere virkninger.

Den centralstimulerende virk-ning af kokain er dosisafhængig.Det betyder, at en større dosis gi-ver en større effekt. Personen, derf.eks. holder sig vågen på en lilledosis kokain, vil blive motorisk uro-lig på en større dosis. Ved indta-gelse af store doser kokain på engang, kan vågenheden blive så stor,at man ser og hører ting, som ikkeer der. I den situation er personenpsykotisk (sindssyg) og lider af det,som kaldes et akut kokain delirium(se tillige alkoholdelirium side 50).

Ved en psykose forstås ændretrealitetssans. Tilstanden er karak-teriseret ved en lang række forskel-lige symptomer. F.eks. kan perso-nen føle sig forfulgt, uden at no-gen i omgivelserne rent faktisk for-følger vedkommende. Et andetsymptom kan være en oplevelse aftanketyveri, hvor man føler at enstanker bliver stjålet af andre. Sid-der man f.eks. og ser fjernsyn, erdet som om, det man lige har tænkt,bliver sagt af speakeren. Endelig kanman blive i tvivl om, hvem manselv er, som det ses ved skizofreni.

For den, der ikke er psykotisk,kan det være svært at leve sig ind i,hvordan en psykotisk tilstand op-leves. Personer, der har prøvet det,beskriver tilstanden som at gennem-leve et mareridt i vågen tilstand.Hvad der sker i hjernen under enpsykose, er ikke kendt. Undersø-

Kokain og SerenaseSerenase er et medicinsk præpa-rat, der hører til i gruppen af neu-roleptika. Det bruges i behand-lingen af psykotiske sygdomme ogvirker i CNS som en antagonistpå de dopaminbindende recepto-rer. Man skulle forvente, at sere-nase med sin evne til at blokerede dopaminbindende receptorerville kunne ophæve virkningen afkokain, men dette er ikke tilfæl-det. Grunden hertil er for det før-ste, at serenase og kokain virkerpå forskellige receptorer. Hvor ko-kain blokerer den præsynaptiskegenoptagelse af dopamin, virkerserenase som antagonist på denpostsynaptiske dopamin-receptor.For det andet er serenase kun ensvag antagonist. I konkurrencemellem dopamin og serenase erdet i de fleste tilfælde dopaminet,der vinder, når det gælder om atbinde sig til receptoren. Dette erden biologiske forklaring på, atman ikke kan behandle en kokain-forgiftning med serenase.

93Amfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasy

gelser har dog vist, at personer, derlider af en skizofren psykose, harmere dopamin i CNS end normale.

I behandlingen af psykoser be-nyttes, som tidligere omtalt, en sær-lig gruppe af stoffer, kaldet neuro-leptika. Et af disse præparater hed-der Serenase. Det virker ved at blo-kere de postsynaptiske dopaminreceptorer. Præparatet er derfor endopamin-antagonist og hæmmerdermed aktiviteten i de nervebaner,hvor dopamin er transmitterstof.Kokain har den modsatrettede virk-ning, idet stoffet øger mængden afdopamin i synapsespalten og der-med stimulationen af det postsyn-aptiske neuron, præcist som det seshos skizofrene. Det kan derfor ikkeundre, at kokain indtaget i storedoser, er i stand til at fremprovo-

kere psykotiske symptomer.Dopamin er som tidligere be-

skrevet et vigtigt transmitterstof ibelønningssystemet. Som beskrevetpå side 91 har kokain en direktevirkning på nervebanerne i dette sy-stem. Ved indtagelse af kokain øgesstimulationen af neuronerne i nu-cleus accumbens. Man mener den-ne meget direkte og kontante ef-fekt på belønningssystemet er år-sag til, at kokain er så afhængig-hedsskabende, som tilfældet er.

Som omtalt tidligere fører ind-tagelse af kokain også til en øgetserotonin-aktivitet i CNS. Dettetransmitterstof har stor betydningfor vores stemningsleje, altså omman er i godt eller dårligt humør.Den medicinske behandling af de-pressioner har netop til formål atøge serotonin aktiviteten i hjernen.Dette kan opnås med de medicin-ske præparater Fontex og Cipra-mil. Kokain virker på samme måde,og har derfor en god positiv be-handlingseffekt på den depressivetilstand. De alvorlige bivirkninger,som opstår p.g.a. af den psykiskeog fysiske afhængighed, er årsagentil, at stoffet aldrig har fundet an-vendelse i behandlingen af depres-sioner. Freud gjorde - som tidli-gere omtalt - den samme erfaring,da han brugte kokain i behandlin-gen af depressioner dog uden atkende den biologiske forklaring.

Kokains lokalbedøvende virk-ning skyldes stoffets evne til at blo-kere elektriske impulser i de peri-fere nerver. Ved en direkte ændringaf cellemembranens permeabilitetkan stoffet forhindre Na+-ionernesbevægelse ind i neuronet. Konse-kvensen bliver, at tærskelværdien

Skær det syge bort, doktor !I Columbia, Peru og Bolivia, hvormisbruget af kokain er et stortproblem blandt unge, har manforsøgt at behandle afhængighe-den neurokirurgisk. Man er gan-ske enkelt gået ind og har skåretnervebanerne over mellem VTAog nucleus accumbens. Når per-sonen er vågnet af bedøvelsen, erkokaintrangen væk. Umiddelbartskulle man tro, at vi hermed havdeløst afhængighedsproblemet, mendet interessante er, at kokain-trangen vender tilbage efter 3 til6 måneder. Det selv om perso-nen ikke har taget kokain. Hvor-dan dette skal forklares, er der ikkenoget bud på, men ét er sikkert:denne behandlingsmetode har in-gen fremtid for sig.

Amfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasy94

ikke nås, og dermed udløses derikke så mange elektriske impulser.

Kokain kan få kroppens småarterier (arterioler) til at trække sigsammen. Når dette sker, blivertværsnitsarealet i blodkarrene min-dre, og dermed øges modstanden.Den umiddelbare konsekvens er ennedsat blodgennemstrømning i væ-vene. Dette vil organismen ikkefinde sig i. Gennem det sympati-ske nervesystem vil hjertet bliver sattil at øge blodtrykket. Hensigten erat presse den samme mængde blodgennem de mindre blodkar, ogdette kan kun gøres ved en tryk-stigning. Et øget blodtryk betyder,at hjertet skal arbejde hårdere, hvil-ket i længden ikke er sundt. Heledenne kæde af reaktioner sættes igang, fordi kokain blokerer for gen-optagelsen af transmitterstoffet nor-adrenalin. Det sympatiske nerve-system bruger noradrenalin somtransmitterstof, og når dette afgi-ves fra de frie nerveender, der lig-ger omkring arteriolerne, udløses ensammentrækning af karrenes glattemuskelceller. Resultatet bliver, atkarrets diameter mindskes.

Kokain misbrugVed indtagelse af kokain opleves treforskellige psykiske tilstande, ogsåkaldet faser. Første fase er »suset«,som indtræder få minutter efter ind-tagelsen af stoffet. Tilstanden erpræget af eufori, øget selvtillid ogen stærk lystfølelse, der ikke sjæl-dent beskrives som orgiastisk (ek-statisk). Efter nogle minutter gårdenne umiddelbare rusoplevelseover, og der indtræder nu den fase,man kalder »at være høj«. Der erogså her tale om psykisk velvære,

men ikke med samme stærke in-tensitet som under suset. Personenføler sig vågen og snakkesageligmed idérige, fantasifulde tanker.Generthed og social hæmning erophævet. Denne tilstand varer ca.én time, hvorefter abstinenserne -»the post-coke blues« - langsomt be-gynder at indtræde. Personen følersig rastløs, irritabel, angst og be-gyndende depressiv. Disse symp-tomer udløser trangen til igen atindtage kokain og dermed genop-leve den positive stemning. Der ersåledes tale om, at kokainabstinen-serne har en forstærkende virkningpå udviklingen af misbruget. Fort-sætter personen med brugen afkokain, vil der efter nogle døgn tiluger indtræde en meget ubehage-lig tilstand præget af psykotiskesymptomer kombineret med psy-kisk og fysisk udmattelse. Personenkan ikke falde til ro, og i sin stræ-ben efter søvn vil vedkommendegøre alt for at få noget at sove på.Ikke sjældent vælger personen al-kohol, men også benzodiazepinerbruges i vid udstrækning.

Efter nogle dages hvile genop-tager personen sit kokainmisbrug.Forbruget af rusmidlet er såledesikke kontinuerligt, men kommer iryk.

Et af de værste symptomer vedkokainmisbrug er »cocaine bugs«,hvor personen er følelseshallucine-ret. Dette er et psykotisk symptommed en oplevelse af at føle ting,som ikke er der. Typisk føler per-sonen, at der kravler insekter rundtunder huden. Følelsen kan være såintens og virkelig, at misbrugeren ifortvivlelse og angst forsøger atfjerne de imaginære insekter ved at


Hvor afhængighedsskaben-de er kokain sammenlignetmed heroin?I et dyreforsøg fik en gruppe rot-ter mulighed for at selvmedici-nere sig med heroin. Dyrene ud-viste en adfærd, hvor de regel-mæssigt indtog heroinet dagenigennem. Samtidig opretholdt dederes vanlige hygiejniske standard,spiste regelmæssigt og virkedesunde. Som tiden gik, indtog destadig større doser heroin, menændrede af den grund ikke ad-færd.

En anden gruppe rotter, derlevede under samme betingelser,fik mulighed for at selvmedicineresig med kokain i stedet for he-roin. Efter få dage gad de stortset ikke bruge tid på at indtageføde, blev ligeglade med dereshygiejne og kom hurtigt i en dår-lig almentilstand. Selvmedicine-ringen med kokain var præget afgrådighed og en tendens til atoverdosere sig, ligesom dyreneindtog stoffet efter et uregelmæs-sigt mønster dagen igennem.

Efter 30 dage var 36% af dy-rene i heroingruppen døde, me-dens der var tale om 90% i kokain-gruppen.

skære huden op på sig selv.En helt særlig kombination er

blandingen af heroin og kokain,som kaldes en »speed-ball«. Denneblanding bruges især blandt stik-narkomaner. Når misbrugeren ef-ter indtagelsen af heroin er kom-met over i »koksefasen« (se side 83)indsprøjtes kokain i en passende do-

sis. Herved opnås en tilstand, hvorman ikke sidder og sløver hen, mener fysisk og psykisk aktiv.

De perifere virkninger af kokain-indtagelse fører som omtalt til enpludselig stigning i blodtrykket.Dette kan være så voldsomt, atpersonen får et hjertetilfælde medsymptomer, som ses ved blodpropi hjertet. Tilstanden opstår, fordimange arterioler pludselig trækkersig sammen, hvorved blodtrykketstiger. Dette kan betyde, at hjertetudsættes for et sådant arbejdspres,at den iltmængde, der tilføres hjerte-muskulaturen, ikke er tilstrækkelig.Konsekvensen bliver voldsommesmerter i hjerteregionen, der strå-ler ud i venstre arm.

Misbrug af kokain fører hurtigttil toleransudvikling, ligesom der erkrydstolerans med amfetamin. Etsærligt forhold, der ses ved mangerusmidler, men som især gør siggældende ved kokainmisbrug, ersensibilisering.

SensibiliseringSensibilisering kan opfattes som detmodsatte af tolerans. Det vil sige,at en af de virkninger, som rus-midlet fremkalder, bliver voldsom-mere for hver gang man brugerstoffet.

Abstinenssymptomerne efter etkokain og/eller amfetamin misbruger motorisk uro og psykisk an-spændthed. Symptomerne optræ-der, når man efter et par dagesmisbrug ophører med at tage decentralstimulerende stoffer. Forhver abstinens-periode, man har,bliver symptomerne langsomt værreog værre. Den motoriske uro, somi begyndelsen er rysten på arme og

ben tiltager i styrke, og med tidenkan tilstanden ende med egentligekramper. På samme måde sker deren stadig udvikling i de psykiskeabstinenssymptomer. Hvor man ibegyndelsen oplever udmattelse,tristhed og søvnbesvær, kan tilstan-den efter nogle ganges afgiftningende med psykotiske symptomer.Det er stadig et åbent spørgsmål,om man kan blive permanent psy-kotisk efter misbrug af de central-stimulerende stoffer.

Den biologiske forklaring på,hvorfor der sker en sensibiliseringkendes ikke med sikkerhed. Enkelteundersøgelser peger dog på, at do-pamin-receptorerne udvikler en ø-get følsomhed for dopamin. D.v.s.at den normale mængde dopamin,der afgives fra det præsynaptiskeneuron, kan fremkalde en størrevirkning i det postsynaptiske neu-

ron, hvor dopamin-receptorernebefinder sig.

Tidligere er det ekstrapyrami-dale system (se side 48) blevet gen-nemgået. Et særligt område i dettesystem - kaldet substantia nigra -bruger dopamin som transmitter-stof. Hvis dopamin-receptorer herbliver mere følsomme for dopamin,vil den normale koordination afmuskelbevægelserne blive forrykket.Konsekvensen bliver, at man ry-ster på arme og ben.

Blandt alkoholafhængige optræ-der der også sensibilisering. De fy-siske abstinenser (se side 55) bli-ver med årene værre. Hvis en per-son, der ikke er alkoholafhængig,drikker dagligt i en uge og derefterstopper, vil vedkommende oplevelette abstinenser i form af indre uro,svedeture, svimmelhed og opkast-ninger. Disse symptomer vil medtiden forværres for hver druktur.En alkoholafhængig, der har druk-ket gennem mange år, vil efterhån-den udvikle meget voldsomme ab-stinenser. I de værste tilfælde kander optræde delirium tremens medsynshallucinationer efter en ugesdrikkeri. Personen er blevet sensi-biliseret.

Amfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kAmfetamin, kokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasyokain og ecstasy96

Fig. 8.5.Kokainudvindes afkokablade.Foto: JacobHonoré.


Amfetamin - også kaldet fattig-mands coke - er det mest brugtecentralstimulerende narkotika iDanmark. Dets virkninger er imange henseender identiske medkokainets.

Den største og mest afgørendebiologiske forskel mellem kokain ogamfetamin er, at amfetamin har enlængere halveringstid. Amfetaminetvil dermed give en rus, der varerbetydeligt længere.

Krigens rusmiddelAmfetamin blev første gang synte-tiseret i 1880. Det fandt ikke rigtignogen anvendelse før engang i30´erne. På dette tidspunkt be-gyndte tyske læger at bruge stoffeti behandlingen af forskellige syg-domme såsom skizofreni, morfin-afhængighed og søsyge. Samtidigfandt man, at amfetamin havde engod sultstillende effekt og gjorde énvågen. Dette blev udnyttet af dentyske hær under anden verdenskrig,hvor det viste sig, at soldaternekunne kæmpe i længere tid udenat blive sultne. Af historiske perso-ner, der har brugt stoffet, kan næv-nes Hitler, der i sine sidste leveårvar psykisk afhængig af amfetamin.

Amfetamin, Methamfetamin,ICE og »Flatliner«Amfetamin og det mere potentemethamfetamin udgør, sammenmed flere andre derivater af amfe-taminmolekylet, en samlet familie,

der alle har en centralstimulerendevirkning. Til familien hører ogsåecstasy, som vil blive omtalt i næ-ste kapitel.

CH2 CH

CH3

NH2

Amfetamin

CH2 CH2 NH2HO

HO

Dopamin

CH2 CH

CH3

CH3

NH

Metamfetamin

Naturens eget amfetaminAmfetamin blev i sin tid skabt pået kemisk laboratorium, derforvakte det nogen undren, da mani 1970 opdagede, at naturenhavde sin egen produktion af am-fetamin. Stoffet blev nemlig fun-det i en plante som kaldes Khat.Denne vokser vildt i Somalia,hvor de indfødte gennem flerehundrede år har udnyttet densrusvirkning. Der er tale, om atman tygger de friske blade, somindeholder amfetamin.

Khat er i dag opført på listenover forbudte narkotiske stoffer,der ikke må forefindes her i lan-det.

Fig. 9.1. Mole-kylstrukturen

for amfetaminog metamfe-

tamin minderom den

naturligetransmitter

dopamin.

Amfetamin

98

I dyreforsøg, af den type somblev omtalt på side 79-80, har rot-ter ikke kunnet skelne virkningenaf de enkelte amfetaminvarianter frahinanden.

MethamfetaminMethamfetamin er dannet ved atpåføre amfetaminmolekylet en me-thylgruppe. Derved er stoffet ble-vet mere fedtopløseligt, hvilket gørat det får en 3-5 gange kraftigerevirkning. Den psykiske virkning afstoffet er fuldstændig som amfeta-mins.

ICEEn ny variant af amfetamin kaldetICE har holdt sit indtog i Amerika.Det helt specielle ved denne typeamfetamin er, at det kan ryges. Ef-ter samme princip, som blev be-skrevet ved omdannelsen af kokaintil crack, har man taget methamfe-tamin og bragt det over på en ba-sisk form. Herved bliver ICE merefedtopløseligt og trænger dermedhurtigere over blod-hjerne barri-eren. Der opnås på denne mådeen kraftigere og hurtigere indsæt-tende rusvirkning. Prisen, der be-tales, er - som med de andre po-

tente centralstimulerende rusmidler- hurtig udvikling af psykisk afhæn-gighed.

Når methamfetamin omdannestil ICE, sker der samtidig en æn-dring af molekylets fordampnings-temperatur. Konsekvensen bliver,at stoffet kan ryges. Dette er uhel-digt, fordi mange unge ikke ople-ver det specielt grænseoverskridene,at prøve stoffer der indtages vedrygning. Stoffer som indsprøjtesopfattes i langt højere grad som far-lige, ligesom det ikke er »trendy« atsidde med en nål i armen. Det derud fra en biologisk betragtning gørstofferne »farlige« er hvilke recep-torer, stoffet aktiverer, hvor hurtigtdet trænger ind i CNS, og hvorkraftigt belønningssystemet påvir-kes.

4-Methyl-Thio-Amfetamineller 4MTA»Flatliner« er en ny form for amfe-tamin, der er ved at gøre sit indtogpå det illegale marked i Europa.Stoffets kemiske betegnelse er4MTA, som står for 4-Methyl-Thio-Amfetamin. Det er endnuikke set i Danmark, men er blevetbeslaglagt af politiet i Holland, Bel-gien og Storbritannien.

Stoffet indtages som tabletter oghar en virkning som i nogle hense-ender er mere kraftig end amfeta-mins. Dette er f.eks. tilfældet, nårdet drejer sig om at øge den mæng-de af serotonin, der afgives fra deserotonindannende neuroner, menvores viden om stoffet er begræn-set.

Det farlige ved Flatliner er fordet første, at stoffet har en lang-somt indsættende virkning. Når

Hash

Amfetamin

Kokain

Heroin injektion

Rygeheroin

Ecstasy

LSD

Psilocybinsvampe

22

3,5

0,9

0,5

0,7

1,4

1,1

1,3

% af ungeTabel 7.Antallet i % afgymnasie ogHF elever derhavde prøvetde angivnerusmidler. Derindgik 24.644elever i under-søgelsen(DIKE 1997).

AmfetaminAmfetaminAmfetaminAmfetaminAmfetamin

AmfetaminAmfetaminAmfetaminAmfetaminAmfetamin 99

tabletterne ikke har haft nogen virk-ning efter 10 til 20 minutter, er deren tendens til, at man spiser nogleflere tabletter. Først efter én til halv-anden time indtræder virkningen,og på det tidspunkt kan personenhave fået en overdosis.

Det andet problem ved Flatlinerer, at man let bliver forgiftet. Denmængde der skal til, for at skabeen ruspåvirkning, er ca. 100 mg,hvorimod dødelig dosis ligger om-kring 600-800 mg. I den medicin-ske fagterminologi taler man om,at stoffet har et lille terapeutisk vin-due. Dette betyder, at afstanden fraden terapeutiske dosis til forgift-ningsdosis er lille. Umiddelbart kanet terapeutisk vindue på en faktor6-8 virke af meget, men på det ille-gale marked, hvor kvaliteten af va-ren er ukendt, har praksis vist no-get andet. Set i forhold til 4MTA´sudbredelse har stoffet været skyld iforholdsvis mange forgiftnings-dødsfald.

AmfetaminAmfetamin indtages almindeligvissom piller der spises, eller som hvidtpulver, der sniffes. I denne formpasserer stoffet hurtigt ind i blodetog derfra uhindret over blod-hjer-ne barrieren. Rusvirkningen indtræ-der efter få minutter, når stoffetsniffes, og noget langsommere, nårdet spises. De hårdt belastede stof-misbrugere indsprøjter amfetamin.

I stil med kokain blokerer amfe-tamin genoptagelsen af dopamin idet præsynaptiske neuron. Desudenhar stoffet også en selvstændig virk-ning ved at øge udskillelsen af do-pamin præsynaptisk. Der er såle-des tale om en dobbeltvirkning.

Endelig giver amfetamin også enøget aktivitet af transmitterstoffer-ne serotonin og noradrenalin. Stof-fet giver dermed de samme fysio-logiske virkninger som omtalt un-der kokain.

Til forskel fra mange andre rus-midler vil hovedparten af amfeta-minet uomdannet blive udskilt iurinen. Det er således kun en min-dre del af stoffet, der vil blive meta-boliseret i leveren. Bestemmende,for hvor hurtigt amfetaminet ud-skilles, er urinens surhedsgrad altsåpH. Ved en sur urin (pH<6,6) vilstoffet hurtigt blive filtreret ud iurinen, hvorimod en basisk urin vilforlænge denne proces betydeligt.I visse tilfælde med en faktor 3-5.Ved behandling af forgiftningermed amfetamin bruges denne vi-den, idet patientens urin gøres surved indgift af ammoniumklorid.

Da amfetamin nedsætter appe-titten, vil en person, der bruger stof-fet over flere dage, komme i en til-stand af faste. Dette medfører, aturinen bliver sur, og dermed ud-skilles stoffet hurtigere.

Misbrug af amfetaminDet eksperimenterende forbrug afamfetamin er i stigende grad ble-vet populært blandt unge i Dan-

Fig. 9.2.Amfetaminforhandlesenten som

pulver i småbreve eller som

tabletter.Foto: Jacob

Honoré.

mark. Blandt 9. klasses elever havde1% i 1991 prøvet stoffet, hvorimodtallet var steget til 4% ved en lig-nende undersøgelse i 1999. Pågymnasie- og HF området havde3,5% af 24.644 elever i 1997 prø-vet at tage amfetamin. Dette sva-rer til, at én i hver klasse landetover har prøvet stoffet.

Der er en stigende tendens til atkombinere amfetamin med alkohol.Resultatet bliver, at man kan ind-tage et langt større kvantum alko-hol uden at falde i søvn. Amfeta-minet er nemlig mere stimulerende,end alkoholen er sløvende. Man kanderfor gå rundt med en alkohol-promille, som kunne give svær be-vidsthedspåvirkning, hvis amfeta-minet ikke var til stede.

Da amfetamin elimineres eks-ponentielt, vil stoffet være ude afkroppen mange gange hurtigereend alkoholen, der som bekendtudskilles ligefrem proportionalt (sefig. 3.2). Resultatet bliver, at en per-son, der har indtaget denne cock-tail, pludselig kan falde om og mi-ste bevidstheden. Amfetaminet erholdt op med at virke, og dermedbliver det alkoholpromillen, der erbestemmende for bevidsthedsni-veauet.

Blandt narkomaner bruges am-fetamin på samme måde som ko-kain, altså i en blanding med he-roin. De fleste vil helst have ko-kain, men eftersom amfetamin erbilligere og har en længere virk-ningstid, er det mere økonomisk atbruge amfetamin.

Toleransudvikling ses typisk hosamfetaminmisbrugere og udvikler

sig hurtigst, hvis man indtager storedoser med korte intervaller.

Hvor tolerans over for opioiderhurtigt fortager sig, gælder detteikke for amfetamin. Selv efter fleremåneders stoffrihed vil den amfe-taminafhængige ved genoptagelseaf misbruget, kunne tåle store do-ser af stoffet.

En almindelig dosis for opnå-else af en rus vil hos den ikke til-vænnede ligge på ca. 15 mg. Derkendes eksempler på, at personermed tolerans har haft et dagligt for-brug på op til 15.000 mg - altså entusind ganges forøgelse.

Et af problemerne ved det reneamfetaminmisbrug er den umoti-verede vold. Personer, der er på-virket af amfetamin, er fyldt medenergi, er aktive og udadvendte.Man bliver mere følsom både po-sitivt og negativt. D.v.s. kærlige fø-lelser opleves stærkere, men samti-dig kan man blive mere irritabel ogaggressiv. Omgivelserne er derforhelt afgørende for, hvordan rusenopleves. Situationer hvor en per-son under amfetaminrus har fejl-fortolket en pludseligt opstået si-tuation og derfor reagerer volde-ligt, forekommer jævnligt.

Et almindeligt fænomen, der sesved amfetaminmisbrug og til en visgrad ved indtagelse af kokain, erstereotypistereotypistereotypistereotypistereotypi. Herved forstås, at mis-brugeren gentager det samme ad-færdsmønster igen og igen. Stereo-typien kan antage mange former,lige fra slikken sig om munden overrengøringsvanvid til gennemførelseaf meningsløse aktiviteter, der erhelt uforståelige for omverdenen.

AmfetaminAmfetaminAmfetaminAmfetaminAmfetamin100

EcstasyEcstasyEcstasyEcstasyEcstasy

Et af de nyere stoffer på det ille-gale marked i Danmark kaldesEcstasy eller »the loving drug«. Denkemiske betegnelse for stoffet erMDMA, som er en forkortelse af3,4 methylen-dioxy-meth-amfeta-min.

Ecstasy er i familie med amfe-tamin og bliver især brugt blandtunge i teknomiljøet. Det er stoffetscentralstimulerende virkning, derudnyttes, så man kan holde sig vå-gen og danse hele natten. Modener opstået i England ved de såkaldte»raves«, der er vilde fester, hvormange unge mennesker danser isimpelt indrettede lokaler.

Ecstasy klassificeres i megen lit-teratur som et hallucinogen, altsået stof der fremkalder stærke uvir-kelige synsoplevelser. Dette er kundelvist korrekt, idet stoffet i lighedmed amfetamin først fremkalderdisse symptomer, når man bliver

forgiftet.

Historien bag MDMAMDMA blev patenteret i 1914. Detvar nogle år forinden blevet frem-stillet på en tysk kemifabrik. Herarbejdede man på at udvikle et stof,der ligesom amfetamin kunne givemæthedsfornemmelse hos soldater.MDMA blev dog aldrig nogen suc-ces, hverken millitært eller kommer-cielt.

Først omkring 1970 blevMDMA genopdaget af en gruppeamerikanske psykiatere. De gavstoffet til deres patienter i forbin-delse med psykoterapeutiske sam-taler. På den måde ændrede manpatienternes mentale tilstand, så deblev mere følsomme, åbne og snak-kesagelige. Dette gav anledning tilmegen presseomtale, som førte tilat stoffet blev kendt i vide kredse.Godt støttet af psykiaterne, der ro-ste MDMA for dets egenskaber, varder mange der gerne ville prøvedenne behandling som genvej til atfå løst deres følelsesmæssige pro-blemer.

Derefter gik det slag i slag, ogder opstod hurtigt et illegalt mar-ked. Da man efter nogle år fik lærtMDMA’s bivirkninger at kende (sesenere), og blev klar over, at detikke virkede i behandlingen af psy-kiske problemer, greb de amerikan-ske sundhedsmyndigheder ind ogforbød stoffet i 1985.

CH

CH

CH3

CH3

CH2

CH2

CH2

CH2

CH3

O

O

O

O

HN

H2N

MDMA

MDA

Fig. 10.1.Kemiskeformler forMDA ogMDMA.

Ecstasy - MDMA - etdesignerdrug

101

102

Designerdrugs og kemi

Designerdrugs er fællesbetegnelsenfor en lang række illegale rusmidler,der er syntetisk fremstillet. MDMAhører til i denne gruppe, ligesomMDA der står for 3,4-methylen-dioxy-amfetamin. Den eneste for-skel på de to stoffer er en metyl-gruppe som angivet i fig. 10.1.

Tager man grundstrukturen iMDMA, består denne af en ben-zenring, en ethylgruppe og en a-minogruppe. Denne kemiske struk-tur findes i olien fra en lang rækkeplanter så som dild, persille, mu-skatnød, krokus. Det interessanteer, at små kemiske ændringer afmolekylet fuldstændigt ændrer stof-fets virkning på CNS. Ser vi f.ekspå forskellen mellem MDMA ogMDA, er der tale om en enkeltmethylgruppe. Dette afstedkommerden store forskel, at hvor MDMAikke er hallucinogent i normaledoser, så kan man ved indtagelseaf MDA opleve voldsomme hallu-

cinationer. De to stoffer påvirkerde samme receptorsystemer i CNS,og alligevel er der denne forskel.Hvordan dette skal forklares, vedman ikke, men en mulighed er, atdet ene stof påvirker nogle af re-ceptorerne kraftigere end det an-det. Et er dog sikkert, vi står igenmed et eksempel på, hvor fin enbalance der hersker i hjernensneurale netværk. Forrykkes dennebalance blot en smule i den for-kerte retning, kan det have døde-lige konsekvenser, som vi skal se itilfældet med ecstasy.

Det ubehagelige ved alle desig-nerdrugs er, at de fremstilles ille-galt på primitive laboratorier udennogen form for kvalitetskontrol.Man aner derfor ikke, hvad det erman indtager, og hvor rent det er.Kombineres dette med, hvor bio-logisk forskelligt vi reagerer på desamme stoffer ( ( ( ( (se side 52))))), kan detvære noget nær russisk roulette atindtage designerdrugs. I Hollandhar man derfor oprettet laborato-rier, hvor brugerne af designerdrugsgratis og anonymt kan få testet kva-liteten af deres tabletter.

Sprogligt hersker der en vis for-virring, idet ecstasy nogen steder ilitteraturen klassificeres som cen-tralstimulerende og andre stedersom et hallucinogen. Forvirringenopstår, fordi MDA let kan frem-kalde hallucinationer, hvad MDMAførst gør i forgiftningsdoser. Detmest korrekte må være at opfattestofferne som centralstimulerende,da der er tale om amfetaminderi-vater.

Ved diskrimineringsforsøg (seside 79) har rotter været oplært tilat skelne amfetamin fra placebo. Ef-

Lovgivning ogdesignerdrugsVed fremstilling af nye kemiskeforbindelser kan disse uhindretsælges. Der er nemlig ingen lov-givning i Amerika og Europa,som forbyder udviklingen af de-signerdrugs. Det skal først bevi-ses, at stofferne er eller kan bru-ges som rusmidler. Derefter skalder politisk gennemføres en lov,der forbyder det enkelte designer-drug, inden ordensmagten kangribe ind. Imens kan man holdeproduktion og salg i gang, udenat det er ulovligt.


EcstasyEcstasyEcstasyEcstasyEcstasy 103

terfølgende har de ikke kunnetskelne virkningen af MDMA fravirkningen af amfetamin. Derimodkunne de kende forskel på, om detvar MDA eller amfetamin de fik.

Virkningen af MDMA har påforsøgsdyr kunnet blokeres ved atbehandle dyrene med serotonin- ogdopaminantagonister. Ved diskri-mineringsforsøg er rotter blevetoplært i at skelne MDMA-rusen fraplacebo. Hvis man derefter behand-lede dyrene med serotonin- ogdopaminantagonister inden de fikMDMA, reagerede de som om dehavde fået placebo. Konklusionenbliver, at rusoplevelsen ved indta-gelse af MDMA ændres så bety-deligt af de omtalte antagonister,at forsøgsdyrene ikke kan genkendeMDMA-rusen.

MDMA’s optagelse ogudskillelseMDMA er et hvidt pulver, der al-mindeligvis indtages som tablettereller kapsler. Den gennemsnitligedosis pr. rus ligger på 120 mg, somi de fleste tilfælde indtages ved spis-ning. Mere belastede misbrugerekan finde på at indsprøjte tablet-terne, efter de er blevet opløst ivand. Det må frarådes i enhversammenhæng at bruge sprøjter ogkanyler, da risikoen for infektion ogvævsskader er alt for stor.

Ecstasy optages hurtigt og fuld-stændigt fra mave-tarmkanalen, ogpasserer ligeledes let over blod-hjerne barrieren. Halveringstiden iden menneskelige organisme er ikkekendt, men en rus varer fra 4 til 6timer. Der ses ikke øget effekt vedindtagelse af større doser, men deri-mod en let toleransudvikling.

Metaboliseringen finder primærtsted i leveren, dels ved en konjuge-ring (se side 39), dels ved en dea-minering, som er en proces hvor-ved amino- (-NH2) gruppen fra-spaltes. Hvis man skal teste, om enperson har taget ecstasy, undersø-ges urinen for tilstedeværelsen afmetabolitterne.

Det er vist i dyreforsøg, at envis del af den indtagne MDMA iorganismen omdannes til MDAved en demethyleringdemethyleringdemethyleringdemethyleringdemethylering. Herved for-stås fraspaltning af en methyl-gruppe. Som det fremgår af fig.10.1. vil en fjernelse af -CH

3 grup-

pen, der er bundet til aminet iMDMA, føre til dannelsen afMDA.

MDMA’s fysiologiskevirkningerMDMA virker frem for alt ved atøge udskillelsen af serotonin fraserotonindannende neuroner. Sam-tidig blokerer stoffet i mindre gradgenoptagelsen af serotonin i de præ-synaptiske neuroner. Herudover harstoffet en vis virkning på det dopa-min-dannende system ved at øgeudskillelsen af transmitterstoffet.

Ecstasy giver ligesom amfetamineufori. Derudover ses øget psyko-motorisk tempo, velbefindende ogtalelyst. Man bliver mere vågen ogaktiv, ligesom mange beskriver, atde bliver mere kærlige i deres ad-færd. Dette kommer til udtryk gen-nem en større lyst til at røre vedhinanden, danse og være mere imø-dekommende over for andre. Deter således sensualiteten der stiger.Potensen og lysten til sex stiger el-ler er uforandret. Samtidig indtræ-der der en øget følsomhed over for

115104

lydindtryk. Dette betyder en ander-ledes og mere intens oplevelse afmusikken. Man kommer i en til-stand af ekstase - på engelsk ecstasy.

Det interessante, men samtidigtmeget skræmmende ved ecstasy, erden blivende ændring, der sker ide serotonin-dannende neuroner.Det er nemlig ved dyreforsøg vist,at der efter flere ganges brug afMDMA eller MDA sker et fald iproduktionen af serotonin. Dettefører til en reduceret aktivitet i deserotonindannende neuroner ogdermed til depression. Mængden

af serotonin i CNS har som tidli-gere beskrevet stor betydning for,hvordan vores humør er.

De nyeste efterundersøgelser påmennesker der angiveligt har brugtecstasy støtter, at brugen kan føretil langvarige ændringer i hjernensfunktion.

Den mest alvorlige bivirkningved ecstasy er den dødeligt forlø-bende hypertermi (temperaturstig-ning). Uvist af hvilken grund op-hører kroppens temperaturregule-ring med at fungere. Feber op til43° Celsius er målt, og ved så højetemperaturer indtræder en yderstfarlig tilstand kaldet DIK, der stårfor dissemineret-intravaskulær-koa-gulation. Dette betyder, at der over-alt i kroppen sker en koagulation afblodet inde i blodbanen - protei-nerne begynder simpelt hen at koa-gulere, som når man koger et æg.De små klumper af størknet bloder for store til at passere gennemarterioler og kapillærer, som derforstopper til. De organer der har denstørste blodgennemstrømning, vilvære mest udsat. Det vil sige hjerne,nyrer, hjerte og lunger. Døden ind-træder efter ca. et døgn.

Denne alvorlige bivirkning sesisær ved dansefester, hvor lokaleter opvarmet og dårligt ventileret.Manglende væskeindtagelse og fy-

Ecstasy versus økologiskkærlighedEfter et foredrag om rusmidler påen gymnasieskole blev forfatterenkontaktet af en 18-årig pige, derønskede at få hjælp til at kommeud af sit ecstasy misbrug. Hunhavde over en periode på ca. toår brugt stoffet næsten hver week-end. Dette havde ført til, at hunoplevede tilværelsen som grå ogtrist. Specielt var alt med kærlig-hed blevet »leverpostejsfarvet«,hvis hun ikke var på ecstasy. Dettesyntes hun var problematisk og,som hun udtrykte det: »Jeg vilgerne tilbage til økologisk kærlig-hed«.

=

=

=

=

=

Undgå dehydrering

Undgå alkoholiske drikke

Undgå overophedning

Undgå fysisk udmattelse

Undgå mørk urin

Drik rigeligt

Drik koldt vand

Opsøg kølige omgivelser

Hold pauser i dansen

Drik meget mere vand

Tabel 10.1.Vigtigeforholdsreglerfor at undgåoverophedningved brug afecstasy.


EcstasyEcstasyEcstasyEcstasyEcstasy 105

sisk udmattelse er medvirkende år-sager til udviklingen af hypertermi.

Med tiden udvikles der toleransover for de positive virkninger, hvil-ket fører til, at man øger dosis forat få en tilfredsstillende rus. Megettyder dog på, at de negative virk-ninger bliver værre med stigendedosis uden en tilsvarende forbed-ring af de positive.

Det er endnu uklart, hvor storrisikoen er for at blive afhængig afecstasy. Det ubehagelige er, at manikke kender langtidseffekten ved selvkortvarig brug af stoffet. Enkelteundersøgelser tyder på, at den de-pressive tilstand, som ses efter etecstasy-misbrug, ikke fortager sigmed tiden.

Fig.10.2.Ecstasy-pillerkan indeholde

mangeforskellige,

aktive stoffer.Foto: Jacob

Honoré

Endelig ses der ved ecstasymis-brug de samme bivirkninger somved amfetamin i form af søvn-besvær, angstanfald, rastløshed,dårlig koncentration og forfølgel-sesforestillinger - paranoia.

HallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogener er stoffer, der kanfremkalde den psykotiske tilstand,der kaldes hallucinationer, hos men-nesker. Ved hallucinationerhallucinationerhallucinationerhallucinationerhallucinationer forståssanseindtryk, der opstår i CNSuden nogen sansepåvirkninger ude-fra. Det mest almindelige er at blivehallucineret på syn og hørelse, hvorman ser ting og hører lyde, somikke eksisterer i virkeligheden. Fø-lelseshallucinationer, som specieltoptræder ved kokain-sensibilisering,er særdeles ubehagelige (se side 95).

Rusen, som hallucinogenernefremkalder, er præget af synsople-velser og ændringer i opfattelsen aflyde. Det er vidt forskelligt, hvor-dan rusen opleves fra person tilperson. Nogle glider over i en spæn-dende behagelig tilstand, mens an-dre bliver forskræmte, bange ogsvært psykotiske. Risikoen er, atrusen hos særligt sårbare personerkan udløse en langvarig psykotisktilstand.

Rusen som hallucinogenernefremkalder er præget af syns ople-velser og ændringer i opfattelsenaf lyde. Det er vidt forskelligt hvor-dan rusen opleves fra person tilperson. Nogle glider over i en spæn-dende behagelig tilstand mens an-dre bliver forskræmte, bange ogsvært psykotiske. Risikoen er atrusen hos særligt sårbare personerkan udløse en langvarig psykotisktilstand.

En afgrænsning af de halluci-nogene stoffer kan være vanskelig.Mange rusmidler kan fremkaldedenne tilstand på forskellig vis. Hashindtaget i forgiftningsdoser vil f.eks.kunne fremkalde psykotiske symp-tomer med hallucinationer. Detsamme gælder kokain. I teksten hervil hallucinogener blive opfattet somde stoffer hvis mest dominerendevirkning er hallucinationer.

HallucinogenerneDenne gruppe stoffer omfatter enlang række forskellige kemiske for-bindelser, såsom meskalin, psilosy-bin og phencyclidin (PCP) for atnævne nogle få. Mange af stofferneer fremstillet syntetisk, men et ikkeubetydeligt antal er naturligt fore-kommende i forskellige planter.Meskalin f.eks. findes i en særligkaktusart, der gennem århundre-der er blevet brugt af amerikanskeindianere ved religiøse ceremonier.Andre indianere brugte psilocybin-svampen mest kendt under beteg-nelsen »The magic Mushroom«.

Hallucinogener115106 HallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogener

fig. 11.1.Mexikanskkaktus hvorfrahallucinogenetmeskalinudvindes.Foto: UNDCP.

HallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogener 107

Selv vores gamle vikinger brugtedette hallucinogen - psilocybin - nårde skulle gå bersærk.

LSDFredag den 16. april 1943 forlodAlbert Hofmann sin arbejdspladstidligere end han plejede. I nogletimer havde han følt sig utilpas, letsvimmel og mærkeligt opstemt.Han havde gennem længere tidarbejdet med en særlig type mug,kaldet rustsvamp, som indeholderet stof, der er i stand til at stoppeblødninger fra livmoderen efter enfødsel. Det aktive stof er lyserg syre,som Hofmann i sit kemiske labo-ratorium på medicinalfabrikkenSandoz havde omdannet til andrekemiske forbindelser. Den fredaghavde han fremstillet en meget lillemængde af et stof, som senere vi-ste sig at være Lyserg-Syre-Diethyl-amid (LSD). Da han kom hjem,lagde han sig ned, men nu begyndteder for alvor at ske noget. Rum-met skiftede karakter, og for hansøjne opstod der kalejdoskopiske far-ver, der hele tiden ændrede sig. Påtrods af hallucinationerne kunnehan drage den rigtige konklusion:den toksiske tilstand, han befandtsig i, måtte skyldes det stof, hanhavde fremstillet tidligere på dagen.Næste dag havde han det godt igen,men da han mødte om mandagen,opløste han 0,25 mg af stoffet i etglas vand og drak det. Han blevmeget syg af hallucinationer, ogførst et par døgn senere blev hansig selv igen. I dag ved man, at kunen tiendedel af den dosis Hofmannindtog - nemlig 0,025 mg er til-strækkeligt til en rus eller et »trip«,

som det kaldes på slang. Hofmannhavde fundet det mest potente hal-lucinogen, der nogen sinde er frem-stillet.

LSD’s kemiske egenskaber.LSD er et meget potent stof. Deter således forsvindende små mæng-der, der skal til for at fremkalde enrus. En normal dosis ligger i stør-relsesordenen 0,025 til 0,250 milli-gram. Så små mængder er sværeat afveje og i det hele taget besvær-lige at håndtere, derfor sælges LSDtypisk på et stykke trækpapir. Manlaver en tynd vandig opløsning afLSD og hælder det ud på et stykketrækpapir, som derefter tørres. Manindtager stoffet ved at spise træk-papiret.

LSD fordeles let i hele kroppen,og virkningen indtræder efter ca.60 minutter. Den maksimale plas-makoncentration opnås efter 3 ti-mer, hvorefter rusen typisk varer i6-8 timer. Stoffet metaboliseres ileveren, hvor det konjugeres, indendet udskilles gennem urinen. P.g.a.de meget små mængder, der ind-tages i forbindelse med en rus, kanmetabolitterne være meget svære atspore i urinen.

De fysiologiske virkninger afLSDPersoner, der tager LSD, vil op-leve en let stigning i legemstempe-raturen, øget hjertefrekvens, sti-gende blodtryk, svimmelhed og ud-spilede pupiller. Alt sammen for-årsaget af en øget aktivitet i det sym-patiske nervesystem.

Psykisk set giver små doser LSDeufori, hvorimod de psykiske virk-ninger ved store doser er væsentlig

mere dramatiske. Her oplever per-sonen hallucinationer, hvori derindgår et utal af farver, lydindtrykforstærkes, og man bliver i tvivl om,hvem man selv er. »Ud af kroppenoplevelser«, hvor man står i rum-met og kigger på sig selv, er ikkeualmindelige. Humøret svingermellem depression, angst og op-stemthed.

Efter rusen oplever personen enudmattelse, der langsomt aftagerover et par dage. Den mest alvor-lige bivirkning, der ses efter flereganges brug, er en ændring i per-sonens psykiske tilstand, hvor ved-kommende ind i mellem bliver psy-kotisk. Endelig kan der optræde»flashback«-fænomener. Hervedforstås en genoplevelse af de hallu-cinationer, personen havde underrusen.

De fysiologiske virkninger, somLSD fremkalder, opstår langt over-vejende gennem en aktivering afserotonindannende baner i det lim-biske system, hippocampus og hy-pothalamus. Der er således tale omen påvirkning af de samme områ-der, som blev beskrevet i afsnittetom ecstasy. Især MDA (se side102) - indtaget i hallucinatoriske do-ser - minder i sin virkning megetom LSD. Dette ses også ved dyre-forsøg, hvor rotter ikke er i standtil at skelne de to stoffer fra hinan-den.

Misbrug af LSDLSD har kunnet købes på det ille-gale marked i Danmark gennemmange år. Efter et misbrug af LSDover nogle måneder vil de fleste op-høre med indtagelsen p.g.a. fysiskudmattelse eller psykiske problemer,

eller fordi de ikke længere brydersig om rusen.

PsilocybinPsilocybin er det aktive stof i enstor familie af svampe kaldet spidsnøgenhat (Psilocybe semilanceata).De vokser over hele jorden i deområder, hvor klimaet er tempere-ret. Inden for svampefamilien fin-des der mindst 30 forskellige arter,som alle har et varierende indholdaf psilocybin. Ligeledes er mæng-den af psilocybin i den enkelte artforskellig afhængig af vækstbetin-gelserne.

Svampene indtages ved spisningog smager ikke godt. Da indholdetaf psilocybin i svampene varierermeget, er det forskelligt hvor mangesvampe, der skal indtages for atblive ruspåvirket. Ydermere kanrusen være svær at styre, fordi derkan gå op til én time, før fuld virk-ning er opnået.

Psilocybinrusen indledes ikkesjældent med et ildebefindende,hvor man har mavesmerter og op-kastning. Denne reaktion er anta-gelig en afværgemekanisme framaven, som også er kendt i andresammenhænge. Mange har f.eks.prøvet at kaste op, hvis de hurtigthar indtaget en større mængde al-kohol. Maven reagerer således påadskillige giftstoffer ved at udløseopkastning, hvilket må betragtessom hensigtsmæssigt.

Psilocybin virker ved at bindesig agonistisk til serotonin-recepto-rer i CNS. Disse findes spredt ihele hjernen, men ses med specielthøje koncentrationer i hippocam-pus, hypothalamus og det limbiskesystem. Derudover findes der se-

115108 HallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogener

rotonin-receptorer i den forlængederygmarv og i selve rygmarven, hvorfunktionen af serotonin er at blo-kere for frigivelsen af substans P.Se side 81.

I diskrimineringsforsøg med rot-ter kan dyrene ikke kende forskelpå psilocybin og LSD. Dette ud-nyttes på det illegale marked, idetman dypper alle mulige andresvampearter i en vandig opløsningaf LSD og derefter sælger dem un-der falsk varebetegnelse som psilo-cybinsvampe.

Rusens fysiologiske virkningeromfatter tørhed i munden, pupil-lerne udvider sig, ligesom der ikkesjældent ses ufrivillig gaben. Mo-torisk bliver man rastløs med dår-lig kontrol af de viljestyrede mus-kelbevægelser i arme og ben.

Psykisk indtræder der en tilstandpræget af drømmeagtige oplevel-ser, hvor lyd og lys skifter karakter.Tiden går i stå, og rumoplevelsenændres, idet tingene omkring énkan opleves, som om de skifter stør-relse og form. Lyde bliver forvræn-get, og farver kan blive voldsom-mere. Man mister dømmekraftenog oplevelser at kunne foretageovernaturlige handlinger. Troen påat kunne flyve, stoppe biler og an-dre Supermand-fantasier har haftalvorlige konsekvenser. Endelig sesen øget risiko for selvmord.

De fysiske og psykiske ændrin-ger, der indtræder under rusen,bliver af nogle opfattet som beha-gelige og spændende. Andre deri-mod kan opleve rusen som skræm-mende og angstprovokerende. Ef-ter rusen føler man sig udmattetog kan i nogle situationer ikke hu-ske, hvad man har foretaget sig.

Misbrug af psilocybin er be-grænset til den periode i ungdom-men, hvor det forbudte og farligeskal prøves. Egentlige misbrugereaf psilocybin ses ikke, fordi rusenfor det første er svær at styre ogfor det andet ikke er behagelig. Defleste prøver stoffet én eller to gangeog holder derefter op.

Phencyclidin - PCPPCP også kaldet »englestøv« er såvidt vides, aldrig blevet beslaglagtaf politiet i Danmark.

PCP adskiller sig på en langrække punkter fra de andre hallu-cinogener. En væsentlig forskel er,at forsøgsdyr vil selvmedicinere sigmed stoffet.

PCP opfattes som et hallucino-gen, selv om rusen ikke er specieltpræget af disse symptomer. Deri-mod giver rusen en lang række an-dre psykotiske symptomer. Manføler sig forfulgt, bliver bange, kanvære i tvivl om, hvem man selv er,mister dømmekraften og kan blivevoldelig eller selvmordstruende.Billedet minder meget om den al-vorlige psykiske sygdom skizofreni.Brugen af PCP har givet anledningtil en betydelig forskning i håb omat få en bedre forståelse af skizo-freni og dens årsager. Sygdommener meget udbredt verden over - iDanmark har vi ca. 16.000 tilfælde.

HallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogener 109

Fig. 11.2.Psilocybin-

svampe. Foto:UNDCP.

Rusmidlernes inddelingRusmidlernes inddelingRusmidlernes inddelingRusmidlernes inddelingRusmidlernes inddeling115110

Rusmidlernes inddeling

Opioider Endorfiner

Encefalin

7-helix-receptor

7-helix-receptor

7-helix-receptor

7-helix-receptor

7-helix-receptor7-helix-receptor

7-helix-receptor7-helix-receptor7-helix-receptor7-helix-receptor7-helix-receptor7-helix-receptor

Endorfiner

Transport-protein-receptor

Transport-protein-receptorTransport-protein-receptor



Acetylcholin

Dopamin

SerotoninSerotonin

Serotonin

Serotonin

Serotonin

Anandamid

SerotoninSerotonin

Efterligner naturlige transmittere

Blokerer transmitter-genoptagelsen

Blokerer naturlige transmittere

Øger endogen transmitterfrigørelse

Alkohol

Alkohol

PCP

Nikotin

GHB (Fantasy)

THC

LSDPsilocybin

Kokain Dopamin

Dopamin

Dopamin

Noradrenalin

Glutamat

Glutamat

Glutamat

Amfetamin

Amfetamin

MDMA (ecstasy)MDA

GABAA Ion-kanal-receptor

Ion-kanal-receptor

Ion-kanal-receptor

Ion-kanal-receptor

Ion-kanal-receptor

Ion-kanal-receptor

GABAA

GABAA

Benzodiazepiner

Benzodiazepiner

Transmitter Receptor

Receptor

Receptor

Receptor

Transmitter

Transmitter

Transmitter

Inddelingen af rusmidler i forskel-lige grupper giver anledning til envis forvirring. I nogle bøger omta-les ecstasy f.eks. som et hallucino-gen og i andre som et centralsti-mulerende stof. De kriterier, stof-ferne inddeles efter, kan således en-

ten være deres rusvirkning, mole-kylestruktur eller hvordan de bio-logisk virker i CNS.

Tabellen viser rusmidlernes ind-deling ud fra deres biologiske virk-ning på receptorerne i CNS.

Rusmidlernes inddelingRusmidlernes inddelingRusmidlernes inddelingRusmidlernes inddelingRusmidlernes inddeling 111

Kombinationen af rusmidler oggraviditet er ikke hensigtsmæssig.Fosteret bliver i langt højere gradend moderen påvirket af rusen, li-gesom rusmidlerne i mange tilfældefører til vanskabte børn med fysi-ske og psykiske handicaps.

ModerkagenI fosterstadiet udgør moderkagen,placenta, en biologisk barriere mel-lem moder og barn. Den fungerersom »tarm«, »lunge« og »nyre«, idetfosteret modtager ilt og nærings-stoffer gennem placentamembra-nen. Den modsatte vej fra fosterettil moderen passerer kuldioxid ogaffaldsprodukter. Over membranenkan rusmidlerne let passerer, fordide gennemgående er små moleky-ler med god fedtopløselighed. Re-sultatet bliver, at en given rus-middelkoncentrationen i moderensblod vil være af samme størrelse ifosterets blod.

I fig. 12.1 vises et skematisktværsnit af placentas opbygning.Fosterets blod passerer gennemnavlestrengen og fordeles i stadigtyndere blodkar. Til sidst bliver kar-rene så tynde, at deres væg kun be-står af et lag celler. Disse kar kal-des kapillærer, på hvis yderside mo-derens blod strømmer. Efter kapil-lærstykket bliver karrene igen tyk-kere og samler sig til sidst i et ene-ste kar, der gennem navlestrengenfører blodet tilbage til fosteret.

Der er især to forhold, der erafgørende for forståelsen af, hvor-dan rusmidler influerer på fosteret.For det første kan rusmidlerne på-virke celledelingerne, der finder stedunder barnets tilblivelse. For detandet vil fosteret ikke blot væremere påvirket af rusen, men ogsåopleve de efterfølgende abstinen-ser voldsommere end moderen.

Det befrugtede æg vil i livmo-deren dele sig først til to celler, si-den til fire, otte, seksten osv. Hvisder opstår fejl ved en celledeling,kan alle de celler, der følger efter,føre fejlen med sig. Der kan f.eks.være tale om, at en celle ikke harfået alle generne med ved delingen,mens en anden celle har fået formange gener. Resultatet bliver, atde efterfølgende celler, som opstårud fra den syge stamcelle, manglerdet pågældende gen. Hvis en så-dan defekt celle udvikles tidligt iforsterstadiet, ender graviditetenofte med en spontan abort.

Rusmidler og graviditet

Fig. 12.1Moderkagensanatomiskeopbygning.Moderens blodomskyllerfosteretsblodfyldtetotter imoderkagen.

115112 Rusmidler og graviditetRusmidler og graviditetRusmidler og graviditetRusmidler og graviditetRusmidler og graviditet

106Rusmidler og graviditetRusmidler og graviditetRusmidler og graviditetRusmidler og graviditetRusmidler og graviditet 113

Fra ægget er befrugtet, og tilfosteret er fuldt udviklet - d.v.s. tilalle organer og kropsdele er dan-net - går der ca. 12 uger. Herefterskal fosteret hovedsageligt vokse ogdermed nå en modenhed, så detkan klare sig uden for livmoderen.

Inden for de første måneder afgraviditeten er der således størstrisiko for alvorlige misdannelser,hvis fosteret udsættes for rusmidler.Disse misdannelser kan være så al-vorlige at forsteret ikke kan leve,hvorfor graviditeten ender i spon-tan abort. Man skal forstille sig athvis noget går galt ved en af detidlige celledelinger under udviklin-gen af f.eks. et organ så vil fejlenkunne videreføres til alle de efter-følgende celler. Resultatet kan bli-ver et svært defekt organ.

I den sidste del af svangerska-bet vil moderens brug af rusmidlerbetyde, at barnet ikke tager nok påi vægt. Konsekvensen heraf bliver,at barnet ved fødslen er umodent isin udvikling på en lang rækkeområder. Der kan være tale om util-strækkelig funktion af f.eks. lever,hjerte og nyrer, men frem for altden mangelfulde udvikling af CNSkan give varige problemer for bar-net.

Endelig kan det nyfødte barnvære svært belastet af fysiske absti-nenser, hvis moderen har taget rus-midler lige op til fødslen.

Ved konstant påvirkning af rus-midler i hele graviditeten er denværst tænkelige situation derfor, atbarnet får misdannelser, er umo-dent i sin udvikling og har fysiskeog psykiske abstinenser efter føds-len.

Alkohol og graviditet

På årsbasis fødes der i Danmarkca. 2000 børn af mødre med etalkoholstorforbrug. Den hyppigstekomplikation hos disse børn er, atde fødes for tidligt med en for lavfødselsvægt. I de mere alvorlige til-fælde (ca. 100) lider børnene afFAS, der står for føtalt alkohol syn-drom. Ordet »syndromsyndromsyndromsyndromsyndrom« kommeraf græsk og betyder en samling afsymptomer.

Hos gravide kvinder med etdagligt forbrug af alkohol er denhyppigste komplikation et øget an-tal spontane aborter. Lykkes det atgennemføre graviditeten, har bør-nene næsten altid en for lav fødsels-vægt, som de ikke indhenter senerei livet. De vil således altid være småaf vækst. Derudover ser man hosbørn med FAS lette ansigtsforan-dringer i form af en flad næseryg,kort overlæbe og mongolide øjen-træk, samt korte fingre og tæer. Demest alvorlige misdannelser ses ihjertet, hvor der optræder en de-fekt i skillevæggen mellem de tohjertekamre. Skaderne i CNS visersig ved, at barnet kan være mentaltretarderet.

Hvorfor alkohol afstedkommerdisse specifikke misdannelser, vedvi ikke. En forklaring kunne være,at de mere alvorlige skader fører tilfosterdød og abort. Væksthæmnin-gen, der ses hos børn, der har væ-ret udsat for alkohol i graviditeten,må tilskrives, at alkohol er gift forkroppens celler (se side 51)51)51)51)51). Ende-lig ved man ikke, om en alkoholi-seret fars sædceller kan give anled-ning til fosterskader.

Undersøgelser har vist, at selvenkelte episoder med et stort alko-holforbrug kan være farligt for bar-net. Sundhedsstyrelsen anbefalerderfor at forbruget aldrig oversti-ger en genstand dagligt.

De andre rusmidlerDe andre rusmidler - og her tæn-kes især på heroin, kokain, amfeta-min og hash giver ligeledes anled-ning til betydelige graviditets-komplikationer i form af mangeaborter, for tidlig fødsel, lav fødsels-vægt og mental retardering.

En særlig tilstand, der ses hyp-pigere hos børn af misbrugere, nårde vokser op, går under betegnel-sen DAMP. Dette er en forkortelseaf Deficits in Attention, Motorcontrol and Perception, hvor per-ception betyder evnen til at opfattesanseindtryk.

Syndromet er karakteriseret ved,at børnene udover motorisk uro li-der af koncentrations- og opmærk-somhedsforstyrrelser. En konse-kvens af disse symptomer er, at

Rusmidler og graviditetRusmidler og graviditetRusmidler og graviditetRusmidler og graviditetRusmidler og graviditet115114

børnene, når de bliver ældre, harbetydelige sociale tilpasningsproble-mer.

Afgørende for, hvor dårligt bør-nene har det ved fødslen er, hvorstore mængder narkotika de harværet udsat for i fosterstadiet. I dealvorligste tilfælde fødes børnenemed fysiske abstinenser. Behand-lingen af disse kan være vanskeligog fører ikke sjældent til, at bør-nene dør i de første levemåneder.

Fosterskaderne, der tilskrives decentralstimulerende stoffer, opstårbl.a. som konsekvens af stofferneskarkontraherende virkning. Foste-ret får dermed begrænset blod-tilførsel, dels fra moderen, dels gen-nem sin egen blodcirkulation. Re-sultatet bliver, at børnene ved føds-len er undervægtige. De fysiskeabstinenser hos disse børn er bety-delige, hvor det specielt er en ved-varende og udmattende muskel-sitren, der præger tilstanden. Mantaler direkte om »Crack Babies«,som er et udtalt fænomen i vestensstore byer.

Det er tidlig morgen i New York.Disen der ligger over East Riverfår broerne i det svage morgenlystil at ligne kulisserne i et eventyr.Ikke langt fra floden på BellevueHospitalet henvender en kvindesig i skadestuen. Hun er gravid isyvende måned og allerede ved atgå i fødsel. Virkningen af dencrack hun tog for en time sidener så småt ved at aftage. Kort ef-ter ankomsten føder hun et un-dervægtigt barn, med et for lillehoved. Det har svært ved at trække

vejret og hjertefunktion er ikke til-fredsstillende. Med hjælp af mo-derne teknologi lykkes det denvagthavende læge at bedre barnetstilsand i løbet af nogle timer. Dahan derefter opsøger moderen påsengeafdelingen for at informerehende om situationen er hun gået.

Tilfældet er ikke enestående.Det viser at crack er så afhængig-hedsskabende at moderen vælgerstoffet fremfor sit nyfødte barn.En adfærd som i den grad stridermod alle normalitetsbegreber.

»Crack baby«

OrdforklaringOrdforklaringOrdforklaringOrdforklaringOrdforklaring 115

OrdforklaringAbstinensAbstinensAbstinensAbstinensAbstinens betyder afholdenhed, - altså

at misbrugeren er holdt op medat tage rusmidlet.

Abstinenssymptomer/abstinenserAbstinenssymptomer/abstinenserAbstinenssymptomer/abstinenserAbstinenssymptomer/abstinenserAbstinenssymptomer/abstinenser erdet fyskiske og psykiske ubehagder optræder i forbindelse medat misbrugeren holder op med attage rusmidlet.

AcetaldehydAcetaldehydAcetaldehydAcetaldehydAcetaldehyd metabolit*AfhængighedAfhængighedAfhængighedAfhængighedAfhængighed er en permanent eller

længerevarende ændring i hjer-nens belønningssystem* som på-virker ens adfærd over for bru-gen af rusmidler både psykisk ogfysisk.

AfhængighedssyndromAfhængighedssyndromAfhængighedssyndromAfhængighedssyndromAfhængighedssyndrom er en diag-nose, som er defineret i diagnose-systemet ICD-10*. Hvis en per-son i sin brug af et rusmiddelopfylder bestemte kriterier - seside 42 - taler man om at perso-nen har et afhængighedssyndrom.

AgonistAgonistAgonistAgonistAgonist et kemisk stof som er i standtil at aktivere receptorer i krop-pen og dermed efterligne virknin-gen af en ligand*.

AktionspotentialeAktionspotentialeAktionspotentialeAktionspotentialeAktionspotentiale er den elektriskeudladning (spændingsforskel),der eksisterer ved udbredelsen afen nerveimpuls.

AlkaloiderAlkaloiderAlkaloiderAlkaloiderAlkaloider Gruppe af stoffer der fin-des i naturen med det til fælles atde reagerer basisk og indeholderet kvælstofatom (N). Nogle alka-loider er kendt som stimulanser(atropin), rusmidler (kokain, ni-kotin m.f.) eller giftstoffer (skarn-tyde).

AmfetaminAmfetaminAmfetaminAmfetaminAmfetamin syntetisk centralstimule-rende* rusmiddel

AnandamidAnandamidAnandamidAnandamidAnandamid en ligand* der dannes ihjernen som aktiverer cannabinol-receptorerne.

AntabusAntabusAntabusAntabusAntabus er et medicinsk præparat somgiver fysisk ubehag hvis man sam-tidig drikker alkohol.

AntagonistAntagonistAntagonistAntagonistAntagonist et kemisk stof som er istand til at blokere receptorer ikroppen og dermed forhindrevirkningen af en ligand* eller a-gonist*.

Autonome nervesystemAutonome nervesystemAutonome nervesystemAutonome nervesystemAutonome nervesystem er den del afnervesystemet som står uden forviljens kontrol - altså fungererautomatisk. Systemet regulerer

mange organfunktioner så somhjerterytmen, spytsekretionen,pupilstørrelsen, blodkarrenes dia-meter m.m. Systemet inddeles idet sympatiske*- og parasympa-tiske nervesystem

AxonAxonAxonAxonAxon er den udløber fra nervecellen*som fører elektriske impulser fracellelegemet. Fra cellelegemetudgår altid kun ét axon som i sitforløb kan forgrene sig til fleresynapser.

BelønningssystemetBelønningssystemetBelønningssystemetBelønningssystemetBelønningssystemet består af fleregrupper af neuroner der er for-bundet med hinanden gennemaxoner. Vigtige områder der ind-går i systemet er VTA*, nucleusaccumbens* og frontale cortex.Rusmidlernes afhængighedsska-bende virkning beror på stoffer-nes evne til at aktivere belønnings-systemet.

BenzodiazepinerBenzodiazepinerBenzodiazepinerBenzodiazepinerBenzodiazepiner er en gruppe af læ-gemidler der bruges i behandlin-gen af angst, kramper, alkohol-abstinenser og søvnbesvær

BiotilgængelighedBiotilgængelighedBiotilgængelighedBiotilgængelighedBiotilgængelighed er et udtryk forhvor meget af et indtaget stof dernår frem til der, hvor det skal virkei kroppen. Ved spisning af he-roin er biotilgængeligheden lillefordi meget at stoffet metabolise-res* ved første-passage-metabo-lisme*

Blod-hjerne barrierenBlod-hjerne barrierenBlod-hjerne barrierenBlod-hjerne barrierenBlod-hjerne barrieren er den særligebarriere (membran) alle stofferskal passere for at komme fra blo-det og ind i CNS*

BuprenorfinBuprenorfinBuprenorfinBuprenorfinBuprenorfin et medicinsk præparat til-hørende gruppen af syntetiskeopioider* som er en partiel ago-nist.

Cannabis sativaCannabis sativaCannabis sativaCannabis sativaCannabis sativa er den latinske be-tegnelse for hampeplanten hvor-fra man udvinder rusmidlet hash(THC*).

CellekerneCellekerneCellekerneCellekerneCellekerne er den del af cellerne somindeholder generne (arveanlæg-gene).

Centralstimulerende stofferCentralstimulerende stofferCentralstimulerende stofferCentralstimulerende stofferCentralstimulerende stoffer en gruppeaf rusmidler omfattende kokain,amfetamin, ecstasy m.fl. som sti-mulerer CNS* og dermed giverøget vågenhed og fysisk aktivitet.

CNSCNSCNSCNSCNS Central-nerve-systemet

Cytochrom PCytochrom PCytochrom PCytochrom PCytochrom P450450450450450 er en særlig form forenzym der er bundet til membra-ner i cellens cytoplasma* og del-tager i overførslen af -OH grup-per til rusmidlerne som dervedbliver vandopløselige.

CytoplasmaetCytoplasmaetCytoplasmaetCytoplasmaetCytoplasmaet er den vandige opløs-ning inde i cellen som celleker-nen* og organellerne* ligger i.

DAMPDAMPDAMPDAMPDAMP Deficits in Attention, Motorcontrol and Attention er et syn-drom* som bl.a. ses hos børn derhar været udsat for alkohol i fos-terstadiet.

DehydreringDehydreringDehydreringDehydreringDehydrering de- ~ bort fra og hydro~ vand - altså manglende vand ikroppen også kaldet indtørring.

DeliriumDeliriumDeliriumDeliriumDelirium er en psykotisk* tilstand medhallucinationer.

DendritDendritDendritDendritDendrit er den udløber fra nerve-cellen* der fører elektriske impul-ser til cellelegemet. Nervecellenkan have fra én til hundredevis afdendritter. Se tillige axon*.

DepolariseringDepolariseringDepolariseringDepolariseringDepolarisering de- ~ bort fra, pola-ritet ~ to poler med modsatte e-genskaber altså at mindske denspændigsforskel, der herker overneuronets cellemembran.

Depression Depression Depression Depression Depression er en psykisk tilstand, hvorgrundstemningen (humøret) ersænket i en uge eller mere. Kort-varig humørsænkning kaldes for-stemning.

DiskrimineringsforsøgDiskrimineringsforsøgDiskrimineringsforsøgDiskrimineringsforsøgDiskrimineringsforsøg er forsøg vedhvilke dyr trænes til at skelne virk-ningen af forskellige rusmidler frahinanden.

DynorfinDynorfinDynorfinDynorfinDynorfin er en opioid* ligand* - altsået stof kroppen selv laver der vir-ker på de samme receptorer* somopioiderne*.

DøgndosisDøgndosisDøgndosisDøgndosisDøgndosis er den dosis man per døgnnormalt skal indtage af et medi-kamenter. Dette er måleenheden,når man skal opgøre forbruget afet medikament.

EcstasyEcstasyEcstasyEcstasyEcstasy rusmiddel der tilhører grup-pen af centralstimulerende stof-fer*. Også kendt som MDMA*

Ekstrapyramidale systemEkstrapyramidale systemEkstrapyramidale systemEkstrapyramidale systemEkstrapyramidale system er flere grup-per af nerveceller* fra stor- oglillehjernen der indgår i styringenaf muskelbevægelser.

OrdforklaringOrdforklaringOrdforklaringOrdforklaringOrdforklaring115116

blodet først komme til leveren, ogdermed vil en del blive metabol-iseret* inden det når frem tilCNS.

GABAGABAGABAGABAGABA er et transmitterstof der akti-verer GABAA-receptorer*.

GABAGABAGABAGABAGABAAAAAA er en hæmmende ionkanal-receptor* der findes over alt iCNS*.

GHBGHBGHBGHBGHB står for gamma-hydroxy-butyrat og er et vandigt let saltrusmiddel, som oprindeligt blevudviklet til brug ved bedøvelse.

GliacellerGliacellerGliacellerGliacellerGliaceller af græsk glia ~ kit, altså deceller som kitter mellemrummeneud mellem nervecellerne ogsåkaldet støtteceller*.

GlucuronidsyreGlucuronidsyreGlucuronidsyreGlucuronidsyreGlucuronidsyre er en særlig sukker-forbindelse (glucose) som brugesved konjugering*.

GlykoproteinerGlykoproteinerGlykoproteinerGlykoproteinerGlykoproteiner er en gruppe af stof-fer som består af et sukker-molekyle (fx glucose) og et pro-tein. Glycoproteinernes funktioner at binde sig til fedtstoffer ogdermed gøre dem vandopløseli-ge så de kan blandes med blodet.

G-proteinG-proteinG-proteinG-proteinG-protein et særligt protein der ind-går i funktionen af syv-helix-re-ceptoren* (se side 34-35).

HallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogenerHallucinogener en gruppe af stofferder kan fremkalde hallucinationer.

HeroinHeroinHeroinHeroinHeroin er et opioid der fremstilles afråopium, som kommer fra denhvide valmue.

HibernalHibernalHibernalHibernalHibernal afledt af ordet for at »gå ihi« på engelsk. Er det særlige stof,dyr udskiller når de går i hi ogdermed er i stand til at nedsættederes stofskifte.

HippocampusHippocampusHippocampusHippocampusHippocampus kommer af græskhippos ~ hest og kampos ~ etsøuhyre. I dag det zoologiskenavn for en søhest. Bruges om ethjerneområde med form som ensøhest.

HjernestammenHjernestammenHjernestammenHjernestammenHjernestammen består af den forlæn-gede rygmarv og midthjernen.

HvilemembranpotentialeHvilemembranpotentialeHvilemembranpotentialeHvilemembranpotentialeHvilemembranpotentiale er den spæn-dingsforskel der hersker mellemnervecellens* indre og omgivel-serne, når cellen ikke er aktiv.

HypothalamusHypothalamusHypothalamusHypothalamusHypothalamus (hypo ~ under, thala-mus ~ kammer) er den nederstedel af mellemhjernen. Indgår i sty-ringen af det autonome nervesy-stem* bl.a. blodtryk, kropstem-peratur, appetit og tørst, samtkroppens hormonregulering. Harnerveforbindelser til det limbiskesystem* og hypofysen.

HøjHøjHøjHøjHøj er den betegnelse narkomanerbruger for den psykiske tilstandder afløser suset*.

ICD-10ICD-10ICD-10ICD-10ICD-10 er en forkortelse for Interna-tional Classification of Diseases -10’ende udgave. Systemet er ud-viklet af WHO*

Inhibitorisk receptorInhibitorisk receptorInhibitorisk receptorInhibitorisk receptorInhibitorisk receptor er en receptorsom hæmmer udløsningen af etaktionspotentiale* F.eks. GABA

A

- receptoren*.InteraktionInteraktionInteraktionInteraktionInteraktion vil sige at et stof i krop-

pen påvirker et andet stofs om-sætning, udskillelse og virkning.

KetoganKetoganKetoganKetoganKetogan syntetisk opioid* der brugesi behandlingen af smerter.

KokainKokainKokainKokainKokain centralstimulerende* rus-middel der udvindes fra kokabus-kens blade.

KoksefasenKoksefasenKoksefasenKoksefasenKoksefasen en den tilstand narkoma-ner befinder sig i 20 minutter ef-ter indtagelsen af heroin. De harforinden oplevet et sus* og værethøje*.

KonjugeringKonjugeringKonjugeringKonjugeringKonjugering er en kemisk proceshvorved et fedtopløseligt stof(rusmiddel) gøres vandopløseligtså det lettere kan blandes medblodet som er vandbaseret.

KrydsafhængighedKrydsafhængighedKrydsafhængighedKrydsafhængighedKrydsafhængighed betyder at der ud-vikles afhængighed* af et andetrusmiddel end det der misbruges.Afhængighed af heroin* giverf.eks også afhængighed af keto-gan*

KrydstoleransKrydstoleransKrydstoleransKrydstoleransKrydstolerans betyder at der udvik-les tolerans* over for et andet rus-middel end det, der misbruges.Tolerans for heroin* giver f.eksogså tolerans for morfin*.

LevertalLevertalLevertalLevertalLevertal er udtryk for den ødelæg-gelse af levercellerne der findersted ved daglig indtagelse af enstørre mængde alkohol.

LigandLigandLigandLigandLigand er et stof (molekyle) kroppenselv fremstiller, som er i stand tilat aktivere en receptor. Alle trans-mitterstofferne* er ligander

Limbiske systemLimbiske systemLimbiske systemLimbiske systemLimbiske system er en del af storhjer-nen, som har betydning for følel-seslivet og korttidshukommelsen.Hippocampus* er en del af sy-stemet. Området har forbindelsetil mange andre dele af CNS*bl.a. hypothalamus og det auto-nome nervesystem*.

LSDLSDLSDLSDLSD lyserg-syre-diethylamid er ethallucinogen*.

MarihuanaMarihuanaMarihuanaMarihuanaMarihuana er tørrede plantedele afhampeplanten - cannabis sativa*.Det aktive rusmiddel er THC*.

EndorfinEndorfinEndorfinEndorfinEndorfin er en opioid* ligand* - altsået stof kroppen selv laver der vir-ker på de samme receptorer* somopioiderne*.

EnkefalinEnkefalinEnkefalinEnkefalinEnkefalin er en opioid* ligand* - altsået stof kroppen selv laver der vir-ker på de samme receptorer* somopioiderne*.

EpilepsiEpilepsiEpilepsiEpilepsiEpilepsi er betegnelsen for en hjerne-sygdom med anfaldsvise kramper,bevidstløshed, unormale bevægel-ser eller føleforstyrrelser.

EthanolEthanolEthanolEthanolEthanol den kemiske betegnelse foralkohol.

FantasyFantasyFantasyFantasyFantasy det navn rusmidlet GHB erkendt under i visse misbrugs-kredse.

FASFASFASFASFAS Føtalt alkohol syndrom. En sam-ling af sygdomstegn der optræ-der hos børn født af kvinder derhar indtaget alkohol under gravi-diteten.

FedtleverFedtleverFedtleverFedtleverFedtlever er en kronisk forandring ileveren der ses efter længere tidsdaglig alkoholindtagelse. Lever-cellernes cytoplasma* blive fyldtop med fedt.

FedtopløselighedFedtopløselighedFedtopløselighedFedtopløselighedFedtopløselighed herved forstås hvorgodt et stof kan blandes med fedt/olie.

FordelingsvolumenFordelingsvolumenFordelingsvolumenFordelingsvolumenFordelingsvolumen er lig med indta-get mængde rusmiddel divideretmed rusmiddelkoncentrationen iplasma*.

Formatio reticularisFormatio reticularisFormatio reticularisFormatio reticularisFormatio reticularis består af mangesmå kerner (grupper af nerve-celler) der strækker sig gennemhjernestammen* og har betydningfor bevidsthed og musklernesspændingstilstand.

FosfolipiderFosfolipiderFosfolipiderFosfolipiderFosfolipider er et molekyle der bestårat en fosfor-del og en lipid-del.Det er denne type molekyler derindgår i opbygningen af celle-membraner.

Frontale cortexFrontale cortexFrontale cortexFrontale cortexFrontale cortex (frontalis ~ forresteog cortex ~ barken) er den forre-ste del af hjernebarken altså dendel af storhjernen som ligger bagpandebenet.

Fysiske abstinenserFysiske abstinenserFysiske abstinenserFysiske abstinenserFysiske abstinenser er de kropsligesymptomer der optræder vedophør med brugen af et rus-middel. Alkohol giver f.eks. op-kastninger, svedtendens og rystenpå arme og ben.

Første-passage-metabolismeFørste-passage-metabolismeFørste-passage-metabolismeFørste-passage-metabolismeFørste-passage-metabolisme hervedforstås den mængde af et rus-middel der metaboliseres ved før-ste passage gennem leveren. Hviset rusmiddel spises vil det med

OrdforklaringOrdforklaringOrdforklaringOrdforklaringOrdforklaring 117

MDAMDAMDAMDAMDA står for 3,4-metylen-dioxy-am-fetamin der er en slags ecstasy*.

MDMAMDMAMDMAMDMAMDMA methylen-dioxy-meth-amfe-tamin også kaldet ecstasy.

MetabolismeMetabolismeMetabolismeMetabolismeMetabolisme er de kemiske processeri kroppen der omdanner rusmid-lerne* så de bliver inaktive. Ned-brydningsprodukterne kaldet me-tabolitter udskilles hyppigst medafføringen eller urinen.

MetadonMetadonMetadonMetadonMetadon syntetisk opioid* der bru-ges i behandlingen af smerter ogheroinmisbrug.

MetamfetaminMetamfetaminMetamfetaminMetamfetaminMetamfetamin er et amfetamin-molekyle hvor der er sat en metyl-gruppe på. Stoffet er betydeligstærkere end almindelig amfeta-min.

MorfinMorfinMorfinMorfinMorfin opioid der udvindes af opi-umsvalmuen.

MyelinMyelinMyelinMyelinMyelin en særlig type fedt som støtte-cellerne* i CNS og PNS viklerom de enkelte axoner og dermedisolerer dem fra hinanden.

NaltrexonNaltrexonNaltrexonNaltrexonNaltrexon er et medikament i grup-pen af opioid* antagonister*.

NervecelleNervecelleNervecelleNervecelleNervecelle også kaldet et neuron ernervesystemets mindste selvstæn-dige enhed. Nervecellen består afet cellelegeme og nogle udløbere(dendritter* og axon*). Alle krop-pens funktioner styres af nerve-systemet.

NervesystemetNervesystemetNervesystemetNervesystemetNervesystemet inddeles anatomisk iCNS* og PNS*, hvorimod denfunktionelle inddeling omfatterdet viljestyrede nervesystem*, detsensoriske nervesystem* og detautonome nervesystem*.

Neuralt netværkNeuralt netværkNeuralt netværkNeuralt netværkNeuralt netværk er en betegnelse forden måde hvorpå nervecellerneer forbundet med hinanden. Be-lønningssystemets* forskelligenerveforbindelser udgør et neuraltnetværk.

NeurolepticaNeurolepticaNeurolepticaNeurolepticaNeuroleptica er fællesbetegnelsen foren stor gruppe af medicinske præ-parater der bruges i behandlin-gen af psykotiske* tilstande såsom skizofreni*.

NeuronNeuronNeuronNeuronNeuron se nervecelle.NMDA-receptorNMDA-receptorNMDA-receptorNMDA-receptorNMDA-receptor er en fremmende

ionkanal-receptor. Dvs fremmerudløsningen af et aktionspoten-tiale*

NoradrenalinNoradrenalinNoradrenalinNoradrenalinNoradrenalin transmitterstof som på-virkes af de centralstimulerendestoffer*.

Nucleus AccumbensNucleus AccumbensNucleus AccumbensNucleus AccumbensNucleus Accumbens er en samling afneuroner beliggende i mellem-

hjernen som er en del af beløn-ningssystemet.

OpioiderOpioiderOpioiderOpioiderOpioider afledning af ordet opium ogbetegner alle de stoffer - natur-ligt forekomne eller syntetiske -som kan binde sig til de opioide-receptorer. F.eks. morfin, kodein,ketogan, metadon, heroin m.f.

OrganellerOrganellerOrganellerOrganellerOrganeller er forskellige speciellestrukturer i cellens cytoplasma.Det er her de kemiske processer(cellens stofskifte) foregår somgør, at cellen kan leve.

OrienteringsrefleksOrienteringsrefleksOrienteringsrefleksOrienteringsrefleksOrienteringsrefleks et pludseligtukendt sanseindtryk fra f.eks syneller hørelse vil uvægerligt føre til,at vi orienterer os mod hvad deter, der sker. Hvis der f.eks. midt ien undervisningstime kommer enuventet lyd udefra vil alle orien-tere sig mod lyden.

ParanoiaParanoiaParanoiaParanoiaParanoia er en psykotisk* tilstand hvorman føler sig forfulgt.

Partiel agonistPartiel agonistPartiel agonistPartiel agonistPartiel agonist er et medikament somvirker agonistisk* på receptorenmen antagonistisk* over for an-dre stoffer.

PhencyclidinPhencyclidinPhencyclidinPhencyclidinPhencyclidin et rusmiddel der virkerhallucinogent*, som giver bety-delig afhængighed

PlaceboPlaceboPlaceboPlaceboPlacebo (fra latin: Jeg vil behage) erbetegnelsen for en tablet som ikkeindeholder noget virksomt stof.Hvis man f.eks ønsker at afprøveet nyt sovemiddel giver man nogleforsøgspersoner kalktabletter (pla-cebo) og andre sovemidlet. Ef-terfølgende kan man sammen-ligne hvor meget bedre sovemid-let virkede.

PlasmaPlasmaPlasmaPlasmaPlasma er den væske der er tilbagenår man fra blodet har fjernet derøde og hvide blodlegemer samtblodplader. Plasmavolumet er ca.5% af kropsvægten.

PNSPNSPNSPNSPNS Perifere-nerve-system.Postsynaptisk neuronPostsynaptisk neuronPostsynaptisk neuronPostsynaptisk neuronPostsynaptisk neuron Post ~ efter,

altså neuronet* der ligger efterSynapsen*

Præsynaptisk neuronPræsynaptisk neuronPræsynaptisk neuronPræsynaptisk neuronPræsynaptisk neuron Præ ~ før, altsåneuronet* der ligger før synap-sen*.

PsilocybinPsilocybinPsilocybinPsilocybinPsilocybin er det aktive rusfrem-kaldende stof i bl.a. svampenspids nøgenhat.

Psykomotorisk funktionPsykomotorisk funktionPsykomotorisk funktionPsykomotorisk funktionPsykomotorisk funktion Hjernensevne til at modtage informatio-ner fra omgivelserne og dereftergennemføre en given handling.F.eks. forudse en situation hvor

noget kan gå galt og derefter af-værge ulykken.

PsykosePsykosePsykosePsykosePsykose på dansk sindssygdom. Ensygdom hvor personen har enændret virkelighedsopfattelse ogsåkaldet realitetssans. Den psykoti-ske person kan f.eks se, høre ogføle ting som ikke er der, føle sigforfulgt eller udspioneret, opleveikke at kunne styre sine tanker,eller være i tvivl om egen identi-tet m. v.

ReceptorReceptorReceptorReceptorReceptor betyder modtager og er enproteinkonstruktion der indgår icellemembranen*. Det er v.h.a.ligandernes aktivering af recep-torerne at cellerne modtager in-formationer fra omgivelserne.

ReceptoraffinitetReceptoraffinitetReceptoraffinitetReceptoraffinitetReceptoraffinitet er den kemiske til-trækning der er mellem receptorog a- og antagonist*

RepolariseringRepolariseringRepolariseringRepolariseringRepolarisering herved forstås genetab-lering af hvilemembranpotentia-let* efter et aktionspotentiale*.

RusmiddelRusmiddelRusmiddelRusmiddelRusmiddel giver psykisk afhængighedefter kortere eller længere tidsbrug. Man mener den psykiskeafhængighed opstår gennem gen-tagne påvirkninger af belønnings-systemet*. Dette system kanfremkalde vellyst præget af eufo-ri, bortfald af hæmninger og enfølelse af afslappethed. Noglestoffer fremkalder hallucinatio-ner*.

SensibiliseringSensibiliseringSensibiliseringSensibiliseringSensibilisering betyder at en personmed tiden bliver mere følsomover for et rusmiddels speciellevirkninger. Der er tale om detmodsatte af tolerans.

SerenaseSerenaseSerenaseSerenaseSerenase medicinsk præparat i grup-pen af neuroleptica der bruges ibehandlingen af psykotiske* til-stande, som f.eks. skizofreni.

SerotoninSerotoninSerotoninSerotoninSerotonin transmitterstof som har be-tydning for ens humør.

SignalstofSignalstofSignalstofSignalstofSignalstof Se transmitterstofSkizofreniSkizofreniSkizofreniSkizofreniSkizofreni kronisk psykisk sygdom

som kan være svært invalideren-de.

SkrumpeleverSkrumpeleverSkrumpeleverSkrumpeleverSkrumpelever er den kroniske foran-ring der indtræder i leveren efterlængerevarende dagligt alkohol-storforbrug. Der dannes binde-væv mellem de ødelagte lever-celler.

StøttecellerStøttecellerStøttecellerStøttecellerStøtteceller Nervesystemet består afnerveceller* og støtteceller, hvorstøttecellerne udgør det netværksom holder nervecellerne på

LitteraturBRODAL, PER: »Sentral NerveSystemet« TANO

A.S. 1995.BRUST, JOHN C.M.: »Neurological aspects of

Substance abuse« Butterworth-HeinemannNY 1993.

BØGESKOV, JENS m.fl.: »Hjernen - fra neuron tilbevidsthed« Nucleus 1997.

EGE, PETER: »Hash - en bog for nøglepersoner«Sundhedsstyrelsen 1992.

EGE, PETER: »Stofmisbrug« Hans Reitzels For-lag 1997.

GERLACH, JES & PER VESTERGAARD: »Psyko-farmaka« PsykiatriFondens Forlag 1998.

GOLDSTEIN, AVRAM: »Addiction« W.H.Freemann & Co. NY 1994.

HANSEN, NIELS SØREN: »Tobakkens biologi«Tobaksskaderådet 1994

27 LitteraturLitteraturLitteraturLitteraturLitteratur115118

JULIEN, ROBERT M. : »A primer of drug action«W.H. Freemann & Co. NY 1995.

KARCH, STEVEN B.: »Drug abuse handbook«CRC Press 1998.

MALDONADO, RAFAEL, LUIS STINUS & GEORGE

F. KOOB: »Neurobiological mechanisms ofopiate withdrawel« Springer 1996.

NAHAS, GABRIEL G.: »Drug abuse in the decadeof the brain« IOS press. 1997.

NORDEGREN, THOMAS & KERSTIN TUNVING:»Gads Rusmiddel Leksikon« Gads Forlag1999.

RHOADES, RODNEY A. & GEORGE A. TANNER:»Medical Physiology« Little, Brown andCO. 1995.

SCHUCKIT, MARC A.: »Drug and Alcohol abuse«Plemum Medical Book CO. 1995.

plads.Substans PSubstans PSubstans PSubstans PSubstans P transmitterstof der indgår

i smertebanerne.Substantia nigraSubstantia nigraSubstantia nigraSubstantia nigraSubstantia nigra er en gruppe af

nerveceller i mellemhjernen somhar betydning for koordineringenaf muskelbevægelser. Indgår i detekstrapyramidale system*.

SusSusSusSusSus er den umiddelbare psykiske op-levelse af velvære en narkomanfår når vedkommende sprøjter sigmed heroin.

SynapseSynapseSynapseSynapseSynapse af græsk syn ~ sammen ogaptein ~ berøre. Synapsen er detsted hvor kommunikationen mel-lem to nerveceller eller nervecelleog organ finder sted ved brug afet signalstof*. Det er i og om-kring synapsen at rusmidlerneudøver deres virkning.

SynapsespaltenSynapsespaltenSynapsespaltenSynapsespaltenSynapsespalten er det lille mellemrumder er mellem det præ- og post-synaptiske neuron.

SyndromSyndromSyndromSyndromSyndrom af græsk syn ~ samme ogdromein ~ at løbe. Flere forskel-lige sygdomstegn der optræder

sammen (løber sammen), og pådenne måde peger på en bestemtsygdom. Se FAS*.

SynergismeSynergismeSynergismeSynergismeSynergisme af græsk syn ~ sammenog en afledning af ergon ~ ar-bejde. I denne bog brugt om tostoffer der arbejder i samme ret-ning, giver samme virkning. F.eks.er heroin og alkohol to stoffer derbegge nedsætter vejrtrækningen.

TTTTT½½½½½ er den tid der går indtil mængdenaf et rusmiddel er halveret i krop-pen.

Terapeutisk vindueTerapeutisk vindueTerapeutisk vindueTerapeutisk vindueTerapeutisk vindue er defineret somintervallet mellem mindste ogstørste dosis af et stof der giveren virkning uden at der indtræ-der en forgiftning.

THCTHCTHCTHCTHC Tetra-hydro-cannabinol som erdet rusfremkaldende stof i hash.

ToleransToleransToleransToleransTolerans Herved forstås at et giventrusmiddel, der bruges regelmæs-sigt, skal indtages i stadig størremængde, hvis samme virkningskal opnås. Toleransudvikling sesved dagligt brug af alkohol, he-

roin, benzodiazepiner og hash.TransmitterstofTransmitterstofTransmitterstofTransmitterstofTransmitterstof (også kaldet signalstof)

er et molekyle der overfører et sig-nal fra et neuron til et andet. Trans-mitterstoffet afgives fra det præsyn-aptiske neuron* til synapsespalten*.Det binder sig til receptorer* i cel-lemembranen på det postsynaptis-ke neuron*, som derved aktiveres.

TærskelværdiTærskelværdiTærskelværdiTærskelværdiTærskelværdi er den spændingsforskelder skal til for at udløse et aktions-potentiale* i en nerve.

UNDCPUNDCPUNDCPUNDCPUNDCP United Nations InternationalDrug Control Programme. FN’ssærlige afdeling for kontrol mednarkotiske stoffer.

VTAVTAVTAVTAVTA Det ventrale-tegmentale-area eret område i midthjernen, som eren del af belønningssystemet.

WHOWHOWHOWHOWHO World Health Organisation =Verdenssundhedsorganisationen.Der er en særorganisation underFN, men med den særstatus at lan-dene ikke behøver at være medlemaf FN for at deltage i WHO’s akti-viteter.

StikStikStikStikStikordsregisterordsregisterordsregisterordsregisterordsregister 119

Stikordsregister

Aabsorption.......37abstinenser.......50, 61, 83, 94

fysiske.......55, 70, 77, 82, 113psykiske.......70, 113

acetaldehyd.......43acetaldehyd-dehydrogenase.......44acetat.......43adenylat-cyklase.......35affinitet.......75, 77afhængighed.......53, 88

fysisk.......61, 62, 66, 105psykisk.......61, 62, 66, 98

afhængighedssyndrom.......42aflåst sideleje.......71aggressiv.......100agonist.......22, 32, 77AIDS.......83aktionspotentiale.......20, 45alanin transaminase.......51alkaloid.......88alkohol...17, 24, 30, 35, 42-55, 67,

90, 94, 100alkohol-misbrug.......50alkoholdehydrogenase.......43alkoholforbrug.......42alkoholforbrænding....25, 26, 30, 43alkoholisme

følgesygdomme.......50medicinske skader.......50skadevirkninger.......50

alkoholomsætning.......42alkoholpromille.......100amfetamin...18, 24, 29-31, 95-99ammonium hydroxid.......88ammoniumklorid.......99anandamid.......57angst.......62, 65, 94, 105, 108antabus.......44antagonist.......22, 77-78, 91Aristoteles.......113arvelige forhold.......54aspartat transaminase.......51autonome nervesystem.......8, 12-13axon.......9

Bbasalganglier.......48bedøvelsesmiddel.......24, 71belønningssystem......15, 22-23, 90-91benzodiazepiner.......62, 67, 94

antagonist.......69misbrugere af.......65fluorerede.......63

biotilgængelighed.......75, 90blod-hjerne barriere.......74, 99, 103

blodtryk.......91, 94bugspytkirtlen.......25buprenorphin.......78

CCa++-kanal.......21cannabinolreceptor.......57cannabis.......56. Se også hashcellemembran.......17, 20, 24centralnervesystemet.......8, 10centralstimulerende.......92, 101, 102cholinesterase.......91CNS. Se centralnervesystemetcortex.......47crack.......88, 90, 98crack babies.......114cyklisk AMP.......35cytochrom P450.......43

DDAMP.......114delirium tremens.......50, 96demethylering.......103dendrit.......9, 20depolarisere.......19depression.......31, 87, 91-94, 108depressiv.......61, 105designerdrug.......29, 101DIK.......104diskrimineringsforsøg....79, 102, 109dopamin....20, 23, 29, 91, 93, 99dopamin-antagonist.......93, 103dopamin-receptor.......21dopingstof.......58drift.......14, 24dynorfin.......77

Eecstasy.......29, 30, 86, 97, 101eksitatorisk.......46, 49, 69ekskretion.......40eksponentiel.......100ekstase.......104ekstrapyramidal bane.......48-49, 96endorfin.......32, 70, 77, 81enkefalin.......77epilepsi.......30, 62, 65eufori.......29, 81, 94, 103, 107

Ffantasy. Se GHBfarmakologisk tolerans.......45fedtlever.......51flashback.......108flatliner.......98fordampningstemperatur.......98

fordelingsvolumen.......38-40, 43forlængede rygmarv.......10, 11formatio reticularis.......11, 48, 65fosfolipid.......17, 46foster.......112free-base.......88, 90Freud, Sigmund.......87, 93frontale cortex.......11, 12, 23, 27funktionelt protein.......17, 25følelseshallucinere.......94første-passage-metabolisme.......38føtalt alkohol syndrom.......51

GG-protein.......34, 35, 70GABA.......20, 33, 53, 71GABA-neuroner.......45, 76GABA

A-receptor.......26, 27, 33, 45-

47, 49, 63, 65, 67, 71genoptagelse.......22, 29GHB.......67, 71glatte muskelceller.......92gliacelle.......74glucuronid-konjugering.......39, 64glutamyl transpeptidase.......51glykoprotein.......27grå substans.......47

Hhallucination.......106hallucinogen.......101, 102, 106halveringstid.......28, 30, 40, 87, 97

for benzodiazepin.......63for kokain.......90for THC.......58

hash.......26, 28, 39, 56hash-receptor.......79hashrus.......25, 27, 61heroin.......23, 35-36, 73-85, 95, 100hibernal.......84hippocampus.......27, 57, 91, 108hjernebark.......47hjernestamme.......65, 91hukommelse.......12, 60hvilemembranpotentiale......18-20, 26,hydrofil.......17hydrolyse.......64hypertermi.......104hypothalamus.......91, 108hæmmende receptor.......26

IICE.......98indlæring.......12, 60

tilstandsbetinget.......60inhibitorisk.......49, 69

StikStikStikStikStikordsregisterordsregisterordsregisterordsregisterordsregister115120

interaktion.......68ionkanal-receptor. Se receptor

Kketogan.......74, 77kodein.......73koka-pasta.......88kokain.......29, 35, 36, 86-100kokain delirium.......92kokain-hydroklorid.......88kold tyrker.......85konjugering.......39, 76, 103, 107kroppens vandfase.......24, 39krydsafhængighed.......67krydsreaktion.......68krydstolerans.......64, 68, 71, 95

Lleverenzymer.......51, 64levertal.......51ligand.......32lillehjerne.......26, 27, 48lillehjernen.......10, 11, 57, 65, 91limbiske system.......11, 23, 57, 61,

65, 76, 83, 91, 108lipofil.......17livmoder.......112LSD.......29, 107lykkepille.......37, 91

Mmarihuana. Se også hashMDA.......102, 108MDMA.......101mellemhjernen.......10, 23mentalt retarderet.......113meskalin.......106metabolisk tolerans.......45metabolisme.......37metadon.......74, 77, 84methamfetamin.......97-98midthjernen.......10, 23misdannelse.......113moderkage.......112mongolide øjentræk.......113morfin.......73motorisk cortex.......48motoriske nerver.......12-13myelin.......16, 47

Nnaltrexon.......77-79natrium-kalium pumpe.......18NDMA-receptor.......46nerveimpuls.......18nervøsitet.......62neuralt netværk.......9neuroleptika.......24, 28, 92-93neuron.......8, 16

sensibilisering.......55, 95-96, 106sensorisk cortex.......83sensoriske nervesystem.......8, 12-13serenase.......92, 93serotonin....20, 29-30, 91, 98-99, 103serotonin-receptor.......108serotoninantagonist.......103sidemisbrug.......77-78sindssyge.......28Skinner-box.......14, 23, 89skizofreni.......92-93, 97, 109skrumpelever.......51, 52smerte.......81sniffe.......29sort substans.......48sovemiddel.......74sovemidler.......64speed-ball.......95spids nøgenhat.......108stereotypi.......100storforbrug

af alkohol.......44, 54støttecelle.......9, 16substans P.......81, 91, 109substantia nigra.......10, 48, 57, 96sult.......14, 24, 97sympatisk nervesystem.......13, 29, 94synapse.......20syndrom.......113synergisme.......67-69, 72synshallucination.......51, 61, 96syv-helix-receptor.......34, 70, 76

Tteknomiljø.......101terapeutisk vindue.......99thalamus.......81THC.......39, 41, 80. Se også hash.

i plasma.......59tilstandsbetinget indlæring.......60tolerans.......45, 55, 70, 81, 95, 104toleransudvikling....43, 65, 95, 100,

103transmitterstof.......20, 29-30, 36transport-protein-receptor.......36, 91transportprotein.......64tærskelværdi.......19, 22, 26, 46, 64

Uudskillelse.......37umyeliniserede nerver.......16

Vviljestyrede muskelbevægelser.......10VTA.......23, 29, 45, 76, 90, 93

nikotin.......24, 90NMDA-receptor.......34, 47, 54nociceptive impulser.......81, 83noradrenalin.......91, 94, 99nucleus accumbens.......23, 29, 76, 93nucleus ruber.......48

Oopioid-receptor.......76, 79opioidafhængighed

psykisk.......74opioider.......73, 74

syntetiske.......74opium.......73opkastning.......71, 82organel.......16-17orienteringsrefleks.......91overdosis.......99

Pparanoia.......61, 105parasympatiske nervesystem.......13partielle agonister.......77PCP.......106, 109peptid.......76perifere nervesystem.......8, 25placebo.......79, 102placenta.......112plasmakoncentration.......107postsynaptisk.......20, 29, 96primære skadevirkninger

af alkohol.......49promillekørsel.......55præsynaptisk.......20, 29, 96psilocybin.......108psykedeliske stoffer.......29psykomotorisk funktion.......60psykotisk.......28-29, 92-93, 106, 108pyramidebaner.......49

Rrealitetsopfattelse.......28receptor.......17-20, 25, 32

G-proteinkoblet.......34Ionkanal.......33opioid.......32Syv-helix 34transport-protein 36, 91

receptoraffinitet.......32, 75repolarisering.......20rusmidldelvirkning.......23rustsvamp.......107rygmarven.......8, 11, 65røde kerne.......48

Ssekundære skadevirkninger

af alkohol.......49selvmedicinere.......15

henrik rindom - billund...»rusmidlernes biologi« henvender sig til gymnasie-, hf- og htx-elever....

Documents